CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Fønikien - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"ddb85646-f516-4665-8e13-12a3c6c0b9c6","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Fønikien","wgTitle":"Fønikien","wgCurRevisionId":11859836,"wgRevisionId":11859836,"wgArticleId":52039,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Koordinater på Wikidata","Fønikien","Højkulturer","Civilisationer"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext", "wgRelevantPageName":"Fønikien","wgRelevantArticleId":52039,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":40000,"wgCoordinates":{"lat":34.11667,"lon":35.65},"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q41642","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness", "fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js", "ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a0/As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="588"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a0/As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="392"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="314"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Fønikien - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8nikien"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8nikien"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Fønikien rootpage-Fønikien skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=F%C3%B8nikien" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=F%C3%B8nikien" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=F%C3%B8nikien" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=F%C3%B8nikien" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Oprindelse:_2300–1200_f.Kr." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Oprindelse:_2300–1200_f.Kr."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Oprindelse: 2300–1200 f.Kr.</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Oprindelse:_2300–1200_f.Kr.-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Oprindelse: 2300–1200 f.Kr.</span> </button> <ul id="toc-Oprindelse:_2300–1200_f.Kr.-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Genetiske_studier" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Genetiske_studier"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.1</span> <span>Genetiske studier</span> </div> </a> <ul id="toc-Genetiske_studier-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Etymologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Etymologi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Etymologi</span> </div> </a> <ul id="toc-Etymologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Historie"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Historie</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Historie-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Historie</span> </button> <ul id="toc-Historie-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Højdepunkt:_1.200-800_f.Kr." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Højdepunkt:_1.200-800_f.Kr."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Højdepunkt: 1.200-800 f.Kr.</span> </div> </a> <ul id="toc-Højdepunkt:_1.200-800_f.Kr.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Nedgang:_539–65_f.Kr." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Nedgang:_539–65_f.Kr."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Nedgang: 539–65 f.Kr.</span> </div> </a> <ul id="toc-Nedgang:_539–65_f.Kr.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Handel" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Handel"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Handel</span> </div> </a> <ul id="toc-Handel-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sprog_og_litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Sprog_og_litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Sprog og litteratur</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Sprog_og_litteratur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Sprog og litteratur</span> </button> <ul id="toc-Sprog_og_litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Kunst" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kunst"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.1</span> <span>Kunst</span> </div> </a> <ul id="toc-Kunst-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Indflydelse_i_Middelhavsregionen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Indflydelse_i_Middelhavsregionen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Indflydelse i Middelhavsregionen</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Indflydelse_i_Middelhavsregionen-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Indflydelse i Middelhavsregionen</span> </button> <ul id="toc-Indflydelse_i_Middelhavsregionen-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Forholdet_til_grækerne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Forholdet_til_grækerne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6.1</span> <span>Forholdet til grækerne</span> </div> </a> <ul id="toc-Forholdet_til_grækerne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-I_Bibelen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#I_Bibelen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6.2</span> <span>I Bibelen</span> </div> </a> <ul id="toc-I_Bibelen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Fønikien</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 100 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-100" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">100 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-af badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Fenisi%C3%AB" title="Fenisië – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Fenisië" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target"><span>Afrikaans</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%8D%8A%E1%8A%95%E1%89%84" title="ፊንቄ – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="ፊንቄ" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target"><span>አማርኛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%8A%D9%86%D9%8A%D9%82%D9%8A%D8%A7" title="فينيقيا – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="فينيقيا" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%8A%D9%86%D9%8A%D9%82%D9%8A%D8%A7" title="فينيقيا – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="فينيقيا" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target"><span>مصرى</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Fenicia" title="Fenicia – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Fenicia" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Finikiya" title="Finikiya – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Finikiya" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%DB%8C%D9%82%DB%8C%E2%80%8C%D9%84%D8%B1" title="فنیقی‌لر – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="فنیقی‌لر" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target"><span>تۆرکجه</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D1%8F" title="Финикия – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Финикия" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target"><span>Башҡортса</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D1%96%D0%BD%D1%96%D0%BA%D1%96%D1%8F" title="Фінікія – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Фінікія" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D1%8F" title="Финикия – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Финикия" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AB%E0%A6%BF%E0%A6%A8%E0%A6%BF%E0%A6%B6%E0%A6%BF%E0%A6%AF%E0%A6%BC%E0%A6%BE" title="ফিনিশিয়া – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="ফিনিশিয়া" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Fenikia" title="Fenikia – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Fenikia" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Fenikija" title="Fenikija – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Fenikija" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%B8%D0%BA%D0%B8" title="Финики – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Финики" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target"><span>Буряад</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Fen%C3%ADcia" title="Fenícia – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Fenícia" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cdo mw-list-item"><a href="https://cdo.wikipedia.org/wiki/P%C4%AD-n%C3%A0%CC%A4-g%C4%AD" title="Pĭ-nà̤-gĭ – Mindong" lang="cdo" hreflang="cdo" data-title="Pĭ-nà̤-gĭ" data-language-autonym="閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄" data-language-local-name="Mindong" class="interlanguage-link-target"><span>閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ceb mw-list-item"><a href="https://ceb.wikipedia.org/wiki/Penisya" title="Penisya – cebuano" lang="ceb" hreflang="ceb" data-title="Penisya" data-language-autonym="Cebuano" data-language-local-name="cebuano" class="interlanguage-link-target"><span>Cebuano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/F%C3%A9nicie" title="Fénicie – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Fénicie" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Ffenicia" title="Ffenicia – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Ffenicia" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Cymraeg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Ph%C3%B6nizien" title="Phönizien – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Phönizien" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Phoenicia" title="Phoenicia – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Phoenicia" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Fenicio" title="Fenicio – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Fenicio" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Fenicia" title="Fenicia – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Fenicia" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Foiniikia" title="Foiniikia – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Foiniikia" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Fenizia" title="Fenizia – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Fenizia" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%DB%8C%D9%82%DB%8C%E2%80%8C%D9%87%D8%A7" title="فنیقی‌ها – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="فنیقی‌ها" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Foinikia" title="Foinikia – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Foinikia" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr badge-Q70894304 mw-list-item" title=""><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Ph%C3%A9nicie" title="Phénicie – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Phénicie" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Fenysje" title="Fenysje – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Fenysje" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Frysk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/An_Fh%C3%A9in%C3%ADc" title="An Fhéiníc – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="An Fhéiníc" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Fenicios" title="Fenicios – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Fenicios" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Phoenicia" title="Phoenicia – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Phoenicia" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target"><span>Hausa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he badge-Q70894304 mw-list-item" title=""><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%A4%D7%99%D7%A0%D7%99%D7%A7%D7%99%D7%94" title="פיניקיה – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="פיניקיה" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BC%E0%A5%8B%E0%A4%A8%E0%A5%80%E0%A4%B6%E0%A4%BF%E0%A4%AF%E0%A4%BE" title="फ़ोनीशिया – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="फ़ोनीशिया" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target"><span>हिन्दी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Fenicija" title="Fenicija – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Fenicija" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/F%C3%B6n%C3%ADcia" title="Fönícia – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Fönícia" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%93%D5%B5%D5%B8%D6%82%D5%B6%D5%AB%D5%AF%D5%AB%D5%A1" title="Փյունիկիա – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Փյունիկիա" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hyw mw-list-item"><a href="https://hyw.wikipedia.org/wiki/%D5%93%D5%AB%D6%82%D5%B6%D5%AB%D5%AF%D5%A7" title="Փիւնիկէ – Western Armenian" lang="hyw" hreflang="hyw" data-title="Փիւնիկէ" data-language-autonym="Արեւմտահայերէն" data-language-local-name="Western Armenian" class="interlanguage-link-target"><span>Արեւմտահայերէն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Bangsa_Fenisia" title="Bangsa Fenisia – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Bangsa Fenisia" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/F%C3%B6n%C3%ADka" title="Föníka – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Föníka" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Fenicia" title="Fenicia – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Fenicia" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%83%95%E3%82%A7%E3%83%8B%E3%82%AD%E3%82%A2" title="フェニキア – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="フェニキア" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Bangsa_Fenisia" title="Bangsa Fenisia – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Bangsa Fenisia" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Jawa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A4%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%98%E1%83%99%E1%83%98%E1%83%90" title="ფინიკია – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ფინიკია" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kab mw-list-item"><a href="https://kab.wikipedia.org/wiki/Ifniqen" title="Ifniqen – kabylsk" lang="kab" hreflang="kab" data-title="Ifniqen" data-language-autonym="Taqbaylit" data-language-local-name="kabylsk" class="interlanguage-link-target"><span>Taqbaylit</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D1%8F" title="Финикия – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Финикия" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%ED%8E%98%EB%8B%88%ED%82%A4%EC%95%84" title="페니키아 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="페니키아" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/F%C3%AEn%C3%AEkya" title="Fînîkya – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Fînîkya" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kurdî</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D1%8F" title="Финикия – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Финикия" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Кыргызча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Phoenices" title="Phoenices – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Phoenices" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Fenisia" title="Fenisia – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Fenisia" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target"><span>Lingua Franca Nova</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Finikija" title="Finikija – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Finikija" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Feni%C4%B7ija" title="Feniķija – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Feniķija" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Fenisia" title="Fenisia – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Fenisia" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malagasy</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B5%D0%BD%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D1%98%D0%B0" title="Феникија – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Феникија" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%AB%E0%B4%BF%E0%B4%A8%E0%B5%80%E0%B4%B7%E0%B5%8D%E0%B4%AF%E0%B5%BB_%E0%B4%B8%E0%B4%82%E0%B4%B8%E0%B5%8D%E0%B4%95%E0%B4%BE%E0%B4%B0%E0%B4%82" title="ഫിനീഷ്യൻ സംസ്കാരം – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="ഫിനീഷ്യൻ സംസ്കാരം" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target"><span>മലയാളം</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%B8%D0%BA" title="Финик – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Финик" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target"><span>Монгол</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A5%80%E0%A4%B6%E0%A4%BF%E0%A4%AF%E0%A4%BE" title="फिनीशिया – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="फिनीशिया" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target"><span>मराठी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Phoenicia" title="Phoenicia – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Phoenicia" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/Feni%C4%8Bi" title="Feniċi – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Feniċi" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D9%81%DB%8C%D9%86%DB%8C%D9%82%DB%8C%D9%87" title="فینیقیه – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="فینیقیه" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target"><span>مازِرونی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Fenici%C3%AB" title="Fenicië – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Fenicië" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8nikia" title="Fønikia – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Fønikia" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8nikia" title="Fønikia – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Fønikia" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Fenicia" title="Fenicia – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Fenicia" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target"><span>Occitan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-om mw-list-item"><a href="https://om.wikipedia.org/wiki/Fiinishiyaa" title="Fiinishiyaa – oromo" lang="om" hreflang="om" data-title="Fiinishiyaa" data-language-autonym="Oromoo" data-language-local-name="oromo" class="interlanguage-link-target"><span>Oromoo</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%AB%E0%A9%8B%E0%A8%A8%E0%A9%80%E0%A8%B8%E0%A8%BC%E0%A9%80%E0%A8%86" title="ਫੋਨੀਸ਼ੀਆ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਫੋਨੀਸ਼ੀਆ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target"><span>ਪੰਜਾਬੀ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Fenicja" title="Fenicja – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Fenicja" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%88%D9%86%DB%8C%D9%82%DB%8C" title="فونیقی – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="فونیقی" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>پنجابی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D9%81%DB%8C%D9%86%DB%8C%DA%A9%DB%8C%D8%A7%D9%86" title="فینیکیان – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="فینیکیان" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target"><span>پښتو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Fen%C3%ADcia" title="Fenícia – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Fenícia" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Fenicia" title="Fenicia – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Fenicia" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D1%8F" title="Финикия – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Финикия" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Fen%C3%ACtzios" title="Fenìtzios – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Fenìtzios" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target"><span>Sardu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Finici" title="Finici – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Finici" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target"><span>Sicilianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Phoenicie" title="Phoenicie – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Phoenicie" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target"><span>Scots</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Fenikija" title="Fenikija – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Fenikija" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B6%B4%E0%B7%93%E0%B6%B1%E0%B7%92%E0%B7%82%E0%B7%92%E0%B6%BA%E0%B7%8F%E0%B7%80" title="පීනිෂියාව – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="පීනිෂියාව" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target"><span>සිංහල</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Phoenicia" title="Phoenicia – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Phoenicia" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Feni%C4%8Dania" title="Feničania – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Feničania" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Fenicija" title="Fenicija – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Fenicija" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Fenikasit" title="Fenikasit – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Fenikasit" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target"><span>Shqip</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B5%D0%BD%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D1%98%D0%B0" title="Феникија – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Феникија" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Fenicien" title="Fenicien – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Fenicien" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Finisia" title="Finisia – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Finisia" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target"><span>Kiswahili</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%AA%E0%AF%8B%E0%AE%A9%E0%AF%80%E0%AE%9A%E0%AE%BF%E0%AE%AF%E0%AE%BE" title="போனீசியா – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="போனீசியா" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%9F%E0%B8%B4%E0%B8%99%E0%B8%B4%E0%B9%80%E0%B8%8A%E0%B8%B5%E0%B8%A2" title="ฟินิเชีย – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ฟินิเชีย" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Phoenicia" title="Phoenicia – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Phoenicia" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target"><span>Tagalog</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Fenikeliler" title="Fenikeliler – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Fenikeliler" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D1%96%D0%BD%D1%96%D0%BA%D1%96%D1%8F" title="Фінікія – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Фінікія" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%88%D9%86%DB%8C%D9%82%DB%8C" title="فونیقی – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="فونیقی" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target"><span>اردو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Finikiya" title="Finikiya – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Finikiya" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target"><span>Oʻzbekcha / ўзбекча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Fenici" title="Fenici – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Fenici" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target"><span>Vèneto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Phoenicia" title="Phoenicia – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Phoenicia" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Fenisya" title="Fenisya – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Fenisya" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target"><span>Winaray</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E8%85%93%E5%B0%BC%E5%9F%BA" title="腓尼基 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="腓尼基" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A4%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%98%E1%83%99%E1%83%98%E1%83%90" title="ფინიკია – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="ფინიკია" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target"><span>მარგალური</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E8%85%93%E5%B0%BC%E5%9F%BA" title="腓尼基 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="腓尼基" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Phoenicia" title="Phoenicia – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Phoenicia" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>閩南語 / Bân-lâm-gú</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E8%85%93%E5%B0%BC%E5%9F%BA" title="腓尼基 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="腓尼基" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q41642#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/F%C3%B8nikien" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="new vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Diskussion:F%C3%B8nikien&action=edit&redlink=1" rel="discussion" class="new" title="Diskussion om indholdet på siden (ikke skrevet endnu) [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/F%C3%B8nikien"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/F%C3%B8nikien"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/F%C3%B8nikien" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/F%C3%B8nikien" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&oldid=11859836" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=F%C3%B8nikien&id=11859836&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FF%25C3%25B8nikien"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FF%25C3%25B8nikien"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=F%C3%B8nikien"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=F%C3%B8nikien&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Phoenicia" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q41642" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-coordinates" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span id="coordinates"><a href="/wiki/Wikipedia:Geografiske_koordinater" title="Wikipedia:Geografiske koordinater">Koordinater</a>: <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11755137">.mw-parser-output .geo-default,.mw-parser-output .geo-dms,.mw-parser-output .geo-dec{display:inline}.mw-parser-output .geo-nondefault,.mw-parser-output .geo-multi-punct,.mw-parser-output .geo-inline-hidden{display:none}.mw-parser-output .longitude,.mw-parser-output .latitude{white-space:nowrap}</style><span class="plainlinks nourlexpansion load-gadget" data-gadget="WikiMiniAtlas"><a class="external text" href="https://geohack.toolforge.org/geohack.php?language=da&pagename=F%C3%B8nikien&params=34.11667_N_35.65_E_type:landmark"><span class="geo-default"><span class="geo-dms" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted"><span class="latitude">34°07′00″N</span> <span class="longitude">35°39′00″Ø</span></span></span><span class="geo-multi-punct"> / </span><span class="geo-nondefault"><span class="geo-dec" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted">34.11667°N 35.65°Ø</span><span style="display:none"> / <span class="geo">34.11667; 35.65</span></span></span></a></span></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><p><b>Fønikien</b> (fra <a href="/wiki/Oldgr%C3%A6sk" title="Oldgræsk">oldgræsk</a>: Φοινίκη, <i>Phoiníkē</i>) var en <a href="/wiki/Civilisation" title="Civilisation">civilisation</a> i <a href="/wiki/Kanaan" title="Kanaan">Kanaan</a> i <a href="/wiki/Oldtiden" class="mw-redirect" title="Oldtiden">oldtiden</a> som dækkede det meste af den vestlige kyst af <a href="/wiki/Den_frugtbare_halvm%C3%A5ne" class="mw-redirect" title="Den frugtbare halvmåne">Den frugtbare halvmåne</a>. Flere fønikiske byer blev bygget ved kysten af <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a>. De var en driftig maritim handelskultur, som spredte sig over Middelhavet fra 1.550 f.Kr. og frem til omkring 300 f.Kr. Fønikerne benyttede sig af <a href="/wiki/Galej" title="Galej">galejen</a>, et <a href="/wiki/Sejlskib" title="Sejlskib">fartøj</a> med <a href="/wiki/%C3%85re_(roning)" title="Åre (roning)">årer</a>, og er krediteret for opfindelsen af <a href="/wiki/Birem" title="Birem">birem</a>, et oldtidsfartøj med to dæk med årer.<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Fønikerne, et <a href="/wiki/Semitter" class="mw-redirect" title="Semitter">semitisk</a> folk, var kendt i <a href="/wiki/Antikkens_Hellas" class="mw-redirect" title="Antikkens Hellas">antikkens Hellas</a> og <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Rom</a> som "handlere i purpur", en reference til deres <a href="/wiki/Monopol" title="Monopol">monopol</a> på en kostbar <a href="/wiki/Purpur" title="Purpur">purpurfarve</a>, som blev udvundet fra en <a href="/wiki/Snegl" class="mw-redirect" title="Snegl">snegl</a>, som hed <i><a href="/w/index.php?title=Murex&action=edit&redlink=1" class="new" title="Murex (ikke skrevet endnu)">murex</a></i>. Efter som denne farven var så kostbar, blev purpur siden en <a href="/wiki/Farve" title="Farve">farve</a> assosieret med kongelige klæder. Som handelsfolk havde fønikerne behov for at holde fortegnelser over lagerbeholdninger og udgifter, og udviklede et <a href="/wiki/Alfabet" title="Alfabet">alfabet</a> (eller <a href="/wiki/Abjad" class="mw-redirect" title="Abjad">abjad</a>), og fra dette skrivesystem har siden næsten alle moderne alfabeter været afledt. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a0/As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg/220px-As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg" decoding="async" width="220" height="108" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a0/As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg/330px-As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a0/As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg/440px-As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg 2x" data-file-width="500" data-file-height="245" /></a><figcaption>En fønikisk mønt.</figcaption></figure> <p>I <i><a href="/wiki/Amarnabrevene" title="Amarnabrevene">Amarnabrevene</a></i> fra 1.300-tallet f.Kr. nævnes et folk i regionen, som kalder sig for <i>Kenaani</i> eller <i>Kinaani</i> (det vil sige <a href="/wiki/Kanaan" title="Kanaan">kanaanæere</a>), skønt disse breve er et århundrede fra før angrebene fra <a href="/wiki/Havfolkene" title="Havfolkene">havfolkene</a>. <a href="/wiki/Oldtidens_Egypten" class="mw-redirect" title="Oldtidens Egypten">Egyptiske</a> skibsekspeditioner havde allerede gjort brug af byen <a href="/wiki/Byblos" title="Byblos">Byblos</a> for at fragte "<a href="/wiki/Libanonceder" title="Libanonceder">cedertræ</a> fra <a href="/wiki/Libanon" title="Libanon">Libanon</a>" så tidligt som i 3.000-tallet f.Kr. Meget senere, på 500-tallet f.Kr., skrev <a href="/w/index.php?title=Hekataios_af_Miletos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hekataios af Miletos (ikke skrevet endnu)">Hekataios af Miletos</a>, en græsk historieskriver, at Fønikien tidligere blev kaldt for <i>χνα</i>, et navn som <a href="/w/index.php?title=Herennios_fra_Byblos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Herennios fra Byblos (ikke skrevet endnu)">Herennios fra Byblos</a> senere adopterede til hans <a href="/wiki/Mytologi" title="Mytologi">mytologi</a> som hans <a href="/wiki/Eponym" title="Eponym">eponym</a> (benævnelse dannet af personnavn) for fønikerne: "Khna som senere blev kaldt for Foinix".<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Folket, som levede i Fønikien, kaldte sig selv kanaanæere, mens navnet Fønikien er dannet af det <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Græsk">græske</a> Φοινίκη, <i>føniki</i>, (= det røde folk) efter ordet <i>foinos</i> som betyder "<a href="/wiki/R%C3%B8d" title="Rød">rød</a>", efter som de kostbare farvestoffer <a href="/wiki/Purpur" title="Purpur">purpur</a> og <a href="/w/index.php?title=Karmoisinr%C3%B8d&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karmoisinrød (ikke skrevet endnu)">karmoisinrød</a> blev produceret der. Det græske ord for purpur er <i>phoinix</i> og gav ophav både til navnet på <a href="/wiki/Fugl_F%C3%B8niks" title="Fugl Føniks">fugl Føniks</a> og landet Fønikien.<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Fønikien var, hvad grækerne benyttede for at referere til regionen med de betydelige kanaanittiske havnebyer og behøver således ikke at modsvare en kulturel identitet, som blev anerkendt af fønikerne selv. Det er uklart i hvilken grad, fønikerne så på sig selv som en samlet <a href="/wiki/Etnicitet" title="Etnicitet">etnicitet</a>. Deres civilisation var organiseret i <a href="/wiki/Bystat" title="Bystat">bystater</a>, ganske som de græske i <a href="/wiki/Antikkens_Hellas" class="mw-redirect" title="Antikkens Hellas">antikkens Hellas</a>.<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Imidlertid i henhold til arkæologi, sprog, livsstil og religion er der lidt, som adskiller fønikere fra andre kulturer i Kanaan. Som kanaanittere var de unikke i deres fremragende søfartskundskaber. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Greek_Galleys.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/Greek_Galleys.jpg/220px-Greek_Galleys.jpg" decoding="async" width="220" height="170" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/Greek_Galleys.jpg/330px-Greek_Galleys.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/Greek_Galleys.jpg/440px-Greek_Galleys.jpg 2x" data-file-width="500" data-file-height="386" /></a><figcaption>En rekonstruktion af en antik <a href="/wiki/Galej" title="Galej">galej</a> af type som fønikerne og grækere benyttede.</figcaption></figure> <p>Hver af deres byer var en bystat, som var en selvstændig og uafhængig politisk enhed. De kunne komme i konflikter med hinanden, og en by kunne blive domineret af en anden bystat, skønt de også samarbejdede i forbund og alliancer. Oldtidsgrænserne mellem de urbane kulturer vekslede, og byen <a href="/wiki/Tyr_(Libanon)" class="mw-redirect" title="Tyr (Libanon)">Tyr</a> synes at have været den som lå længst mod syd. <a href="/w/index.php?title=Sarepta&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sarepta (ikke skrevet endnu)">Sarepta</a> (nu Sarafand) mellem <a href="/w/index.php?title=Sidon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sidon (ikke skrevet endnu)">Sidon</a> og <a href="/wiki/Tyr_(Libanon)" class="mw-redirect" title="Tyr (Libanon)">Tyr</a> er den mest udgravede by af <a href="/wiki/Ark%C3%A6ologi" title="Arkæologi">arkæologer</a> i det fønikiske hjemland. Fønikerne var det første samfund på statsniveau, som gjorde omfattende brug af <a href="/wiki/Alfabetet" class="mw-redirect" title="Alfabetet">alfabetet</a>. Fønikernes fonetiske alfabet, sat sammen af et tegn for hver lyd,<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> er generelt antaget at være stamfaderen til næsten alle moderne alfabeter, skønt det ikke indeholdt mange <a href="/wiki/Vokal_(sprog)" title="Vokal (sprog)">vokaler</a> (selvlyde), de blev senere lagt til af grækerne. Fra et traditionelt <a href="/wiki/Lingvistik" class="mw-redirect" title="Lingvistik">lingvistisk</a> perspektiv talte de <a href="/wiki/F%C3%B8nikisk" class="mw-redirect" title="Fønikisk">fønikisk</a>, en <a href="/w/index.php?title=Kanaanittiske_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kanaanittiske sprog (ikke skrevet endnu)">kanaanittisk</a> <a href="/wiki/Dialekt" title="Dialekt">dialekt</a>.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Imidlertid, grundet en meget lille forskel i sproget, og mangelfulde nedtegnelser på den tid, er spørgsmålet om fønikisk udgjorde en adskilt og forenet dialekt, eller om det kun var en overfladisk defineret del af et bredere sproglig kontinuum, er derfor uklart. Af <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">romerne</a> blev fønikisk kaldt for <a href="/wiki/Punisk" class="mw-redirect" title="Punisk">punisk</a>, efter som det <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latinske</a> ordet for "lilla" var <i>puniceus</i>. De puniske <a href="/wiki/Koloni" title="Koloni">kolonier</a> i <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a> blev en kilde til kundskab om fønikerne. <a href="/wiki/Augustin_af_Hippo" class="mw-redirect" title="Augustin af Hippo">Augustin</a> kunne en smule punisk og brugte det af og til for at forklare <a href="/wiki/Hebraisk_sprog" class="mw-redirect" title="Hebraisk sprog">hebraiske</a> ord. Navnet på hans mor, Monica, menes at være af punisk oprindelse. Fønikerne grundlagde byen <a href="/wiki/Karthago" title="Karthago">Karthago</a> (<i>Qart Hadasht</i> = Nybyen) som siden udviklede sig til en stormagt i Middelhavet, og derfor blev lagt i grus af <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">romerne</a>. </p><p>Det var gennem deres søfartshandel, at fønikerne spredte brugen af sit alfabet til Nordafrika og til Europa, hvor det blev adopteret af <a href="/wiki/Antikkens_Hellas" class="mw-redirect" title="Antikkens Hellas">grækerne</a>, som senere gav det videre til <a href="/wiki/Etruskere" title="Etruskere">etruskerne</a> som igen lærte det til <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">romerne</a>.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Foruden deres mange inskriptioner er det antaget, at fønikerne efterlod sig talrige af andre typer af skriftlige kilder, men det meste er ikke blevet bevaret for eftertiden. <i><a href="/w/index.php?title=Evangeliske_forberedelser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Evangeliske forberedelser (ikke skrevet endnu)">Evangeliske forberedelser</a></i> (Εὑαγγελικὴ Προπαρασκευή) skrevet af <a href="/wiki/Eusebius_af_C%C3%A6sarea" title="Eusebius af Cæsarea">Eusebius af Cæsarea</a> i begyndelsen af 300-tallet e.Kr. citerer omfattende fra <a href="/w/index.php?title=Herennios_fra_Byblos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Herennios fra Byblos (ikke skrevet endnu)">Herennios fra Byblos</a> og fra <a href="/w/index.php?title=Sanchuniathon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sanchuniathon (ikke skrevet endnu)">Sanchuniathon</a> (Σαγχουνιάθων), en påstået fønikisk forfatter. </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Oprindelse:_2300–1200_f.Kr."><span id="Oprindelse:_2300.E2.80.931200_f.Kr."></span>Oprindelse: 2300–1200 f.Kr.</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Oprindelse: 2300–1200 f.Kr." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Oprindelse: 2300–1200 f.Kr."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Terracotta_Europa_bull_Staatliche_Antikensammlungen.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b1/Terracotta_Europa_bull_Staatliche_Antikensammlungen.jpg/220px-Terracotta_Europa_bull_Staatliche_Antikensammlungen.jpg" decoding="async" width="220" height="210" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b1/Terracotta_Europa_bull_Staatliche_Antikensammlungen.jpg/330px-Terracotta_Europa_bull_Staatliche_Antikensammlungen.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b1/Terracotta_Europa_bull_Staatliche_Antikensammlungen.jpg/440px-Terracotta_Europa_bull_Staatliche_Antikensammlungen.jpg 2x" data-file-width="2106" data-file-height="2014" /></a><figcaption>Græsk terrakottafigur som fremstiller myten om Europa, en fønikisk kvinde, som blev forført af <a href="/wiki/Zeus" title="Zeus">Zeus</a> i form af en okse.</figcaption></figure> <p>Den græske historiker <a href="/wiki/Herodot" title="Herodot">Herodots</a> redegørelse, skrevet ca. 440 f.Kr., omtaler <a href="/wiki/Myte" title="Myte">myterne</a> om <a href="/wiki/Io_(mytologi)" class="mw-redirect" title="Io (mytologi)">Io</a> og <a href="/wiki/Europa_(mytologi)" title="Europa (mytologi)">Europa</a>: <sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <dl><dd>"I henhold til persernes bedste historikere, begyndte fønikerne striden. Disse folk, som tidligere havde boet ved kysten af det Erythranske hav (Det røde Hav),<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> udvandrede til Middelhavet og bosatte sig i de områder, hvor de bor endnu. De begyndte straks med lange sørejser, fragtede deres skibe med varer fra Egypten og <a href="/wiki/Assyrien" title="Assyrien">Assyrien</a>...»</dd></dl> <p><a href="/wiki/Strabo" class="mw-redirect" title="Strabo">Strabo</a>, en græsk geograf, historiker, og filosof, nævner, at fønikerne kom fra den østlige del af <a href="/wiki/Den_arabiske_halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Den arabiske halvø">den arabiske halvø</a>, hvor de havde tilsvarende guder, gravsteder og templer. <a href="/w/index.php?title=Henry_Rawlinson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Henry Rawlinson (ikke skrevet endnu)">Henry Rawlinson</a>, en engelsk sprogforsker og arkæolog, mener at have bekræftet dette og forklarede det i stednavne, <a href="/w/index.php?title=Arwad&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arwad (ikke skrevet endnu)">Arwad</a> i <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a> (oldtidsnavnet for nutidens <a href="/wiki/Bahrain" title="Bahrain">Bahrain</a>) og <a href="/w/index.php?title=Sur_(Oman)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sur (Oman) (ikke skrevet endnu)">Sur</a> i <a href="/wiki/Oman" title="Oman">Oman</a> og <a href="/wiki/Libanon" title="Libanon">Libanon</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Genetiske_studier">Genetiske studier</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Genetiske studier" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Genetiske studier"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Anthropoid_sarcophagus_discovered_at_Cadiz_-_Project_Gutenberg_eText_15052.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Anthropoid_sarcophagus_discovered_at_Cadiz_-_Project_Gutenberg_eText_15052.png/220px-Anthropoid_sarcophagus_discovered_at_Cadiz_-_Project_Gutenberg_eText_15052.png" decoding="async" width="220" height="359" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/30/Anthropoid_sarcophagus_discovered_at_Cadiz_-_Project_Gutenberg_eText_15052.png 1.5x" data-file-width="245" data-file-height="400" /></a><figcaption>Fønikisk sarkofag fundet i <a href="/wiki/C%C3%A1diz" title="Cádiz">Cádiz</a> i Spanien; i dag i det arkæologiske museum i Cádiz. Sarkofagen er antaget at have været formgivet og betalt for af en fønikisk handelsmand, og udført i Hellas med egyptisk indflydelse.</figcaption></figure> <p><a href="/w/index.php?title=Spencer_Wells&action=edit&redlink=1" class="new" title="Spencer Wells (ikke skrevet endnu)">Spencer Wells</a>, genetiker og antropolog, fra <a href="/w/index.php?title=Det_genografiske_projekt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Det genografiske projekt (ikke skrevet endnu)">Det genografiske projekt</a> som blev startet i <a href="/wiki/2005" title="2005">2005</a>, har udført genetiske studier af den mandlige befolkning i <a href="/wiki/Libanon" title="Libanon">Libanon</a>, <a href="/wiki/Pal%C3%A6stina" title="Palæstina">Palæstina</a>, <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a>, <a href="/wiki/Malta" title="Malta">Malta</a>, <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a> og andre områder, som fønikerne bosatte sig i, foruden også <a href="/wiki/Ashkenazisk_j%C3%B8dedom" title="Ashkenazisk jødedom">ashkenaziske jøder</a> og andre <a href="/wiki/J%C3%B8der" title="Jøder">jødiske</a> befolkninger i <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> og andre steder, inkluderet dagens moderne stat <a href="/wiki/Israel" title="Israel">Israel</a>. Disse deler en fælles <a href="/wiki/Haplogruppe" title="Haplogruppe">m89</a>-<a href="/wiki/Kromosom" title="Kromosom">kromosom</a> af type Y.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den mandlige befolkning i områder associeret med <a href="/wiki/Minoisk_kultur" title="Minoisk kultur">minoisk folk</a> eller af bosætninger fra <a href="/wiki/Havfolkene" title="Havfolkene">havfolkene</a> har helt forskellige <a href="/wiki/Gen" title="Gen">genetiske</a> markører. Dette antyder, at minoere og havfolket antagelig ikke havde fælles oprindelse med fønikere.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I <a href="/wiki/2004" title="2004">2004</a> formåede to genetikere ved <a href="/wiki/Harvard_University" title="Harvard University">Harvard University</a> og ledende forskere fra National Geographic Genographic Project, Pierre Zalloua og Spencer Wells, at identificere "haplogruppen for fønikerne" som <a href="/wiki/Haplogruppe" title="Haplogruppe">haplogruppe</a> <a href="/w/index.php?title=Haplogruppe_J2_(Y-DNA)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Haplogruppe J2 (Y-DNA) (ikke skrevet endnu)">J2</a>, hvilket åbner døre for fremtidig forskning.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den mandlige befolkning i <a href="/wiki/Tunisien" class="mw-redirect" title="Tunisien">Tunisien</a> og på <a href="/wiki/Malta" title="Malta">Malta</a> blev også inkluderet i forskningen. De viste sig at dele en "overvældende" mængde genetiske ligheder med libanesere. I 2008 annoncerede videnskabsfolk fra det genografiske projekt, at "så mange som 1 af 17 mænd, som i dag lever ved kysterne af Nordeuropa og i det sydlige Europa, har en direkte fønikisk stamfader i mandlige linje».<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Etymologi">Etymologi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Etymologi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Etymologi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Navnet fønikisk, via <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latinske</a> <i>poenicus</i> (senere <i>punicus</i>), kommer fra <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Græsk">græske</a> <i>phoinikes</i>, dokumenteret siden <a href="/wiki/Homer" title="Homer">Homer</a> og påvirket af <i>phoînix</i>, "tyrkisk purpur", "karmoisinrød"; <a href="/w/index.php?title=Murex&action=edit&redlink=1" class="new" title="Murex (ikke skrevet endnu)">murex</a> (i sig selv fra <i>phoinos</i>, "blodrød").<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ordet forstavelse er fra <a href="/wiki/Linear_B" title="Linear B">Linear B</a> <i>po-ni-ki-jo</i>, lånt fra oldtidens egyptiske <i>Fenkhu (Fnkhw)</i>, "syrisk folk".<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Associationen af <i>phoinikes</i> med <i>phoînix</i> afspejler en ældre folkelig <a href="/wiki/Etymologi" title="Etymologi">etymologi</a> tilstede i fønikisk, som knyttede <i>Kina'ahu</i>, "Kanaan" ("Fønikien"), med <i>kinahu</i>, "karmoisinrød".<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Landet var hos de indfødte selv kendt som <i>Kina'ahu</i>, dokumenteret i 500-tallet f.Kr. af <a href="/w/index.php?title=Hekataios_af_Miletos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hekataios af Miletos (ikke skrevet endnu)">Hekataios af Miletos</a> under den græsk påvirkede form <i>Khna</i> (χνα), og dets folk som <i>Kena'ani</i>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historie">Historie</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Historie" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Historie"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Højdepunkt:_1.200-800_f.Kr."><span id="H.C3.B8jdepunkt:_1.200-800_f.Kr."></span>Højdepunkt: 1.200-800 f.Kr.</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Højdepunkt: 1.200-800 f.Kr." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Højdepunkt: 1.200-800 f.Kr."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hippos_2.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Hippos_2.jpg/220px-Hippos_2.jpg" decoding="async" width="220" height="119" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Hippos_2.jpg/330px-Hippos_2.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/9/91/Hippos_2.jpg 2x" data-file-width="401" data-file-height="216" /></a><figcaption>Fønikisk skib <i>(hippos)</i> afbildet fra relief fra <a href="/w/index.php?title=Sargon_II&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sargon II (ikke skrevet endnu)">Sargon IIs</a> palads ved <a href="/w/index.php?title=Dur-Sharrukin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dur-Sharrukin (ikke skrevet endnu)">Dur-Sharrukin</a>, i dag i <a href="/wiki/Mus%C3%A9e_du_Louvre" class="mw-redirect" title="Musée du Louvre">Musée du Louvre</a>.</figcaption></figure> <p>Den franske historiker <a href="/w/index.php?title=Fernand_Braudel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fernand Braudel (ikke skrevet endnu)">Fernand Braudel</a> bemærkede i bogen <i>The Perspective of the World</i>, at Fønikia var et tidlig eksempel på en "verdensøkonomi" omgivet af verdensriger. Højdepunktet for fønikisk kultur og sømagt var i tiden 1.200-800 f.Kr. </p><p>Mange af de vigtigste fønikiske bosættelser og kolonier var blevet etablerede længe før dette: <a href="/wiki/Byblos" title="Byblos">Byblos</a>, <a href="/wiki/Tyr_(Libanon)" class="mw-redirect" title="Tyr (Libanon)">Tyr</a>, <a href="/w/index.php?title=Sidon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sidon (ikke skrevet endnu)">Sidon</a>, <a href="/w/index.php?title=Simyra&action=edit&redlink=1" class="new" title="Simyra (ikke skrevet endnu)">Simyra</a>, <a href="/w/index.php?title=Arwad&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arwad (ikke skrevet endnu)">Aradus</a>, og <a href="/wiki/Beirut" title="Beirut">Berytos</a>. De optræder alle i <i><a href="/wiki/Amarnabrevene" title="Amarnabrevene">Amarnabrevene</a></i>. <a href="/wiki/Ark%C3%A6ologi" title="Arkæologi">Arkæologi</a> har identificeret kulturelle elementer af et fønikisk højdepunkt så tidligt som i 2.000-tallet f.Kr. </p><p>Forbundet af uafhængige bystater med havne, med andre øer og langs andre kyster ved <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a>, var ideelt tilpasset <a href="/wiki/Handel" title="Handel">handel</a> mellem <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a> og <a href="/wiki/Levanten" title="Levanten">Levanten</a>, rige på naturressourcer, og resten af <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">den antikke verden</a>. I løbet af <a href="/wiki/Jernalderen" class="mw-redirect" title="Jernalderen">den tidlige jernalder</a>, en gang omkring 1.200 f.Kr., skete en ukendt hændelse, historisk knyttet til <a href="/wiki/Havfolkene" title="Havfolkene">havfolkene</a>, som pludseligt kom fra nord. Disse <a href="/wiki/Pirat" title="Pirat">pirater</a> svækkede og ødelagde <a href="/wiki/Oldtidens_Egypten" class="mw-redirect" title="Oldtidens Egypten">egyptiske</a> og <a href="/wiki/Hettitterne" class="mw-redirect" title="Hettitterne">hettittiske</a> byer. I det påfølgende magttomrum blomstrede en række fønikiske byer som betydelige søfartsnationer. </p><p>Disse samfund hvilede på en tredelt magtbase: kongen, templet og dets præster og de ældres råd. Byblos var den første bystat, som blev et fremherskende center, hvor fønikerne dominerede handelsruterne langs Middelhavet og Erythraeske hav (<a href="/wiki/R%C3%B8dehavet" class="mw-redirect" title="Rødehavet">Rødehavet</a>). Det var her, at den første inskription i det fønikiske alfabet blev fundet på sarkofagen for <a href="/w/index.php?title=Ahiram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahiram (ikke skrevet endnu)">Ahiram</a>, som er dateret til ca. 1.200 f.Kr.: </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Sarcophag_of_Ahiram_inscription.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/Sarcophag_of_Ahiram_inscription.png/220px-Sarcophag_of_Ahiram_inscription.png" decoding="async" width="220" height="17" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/Sarcophag_of_Ahiram_inscription.png/330px-Sarcophag_of_Ahiram_inscription.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/Sarcophag_of_Ahiram_inscription.png/440px-Sarcophag_of_Ahiram_inscription.png 2x" data-file-width="2048" data-file-height="156" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Ahiram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahiram (ikke skrevet endnu)">Ahirams</a> sarkofag.</figcaption></figure> <p>Senere øgede bystaten Tyr sin magt. En af byens konger, præsten (887–856 f.Kr.) styrede Fønikien så langt nord på som til Beirut, og dele af Cypern. Kartago blev grundlagt i 814 f.Kr. under <a href="/w/index.php?title=Pygmalion_af_Tyr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pygmalion af Tyr (ikke skrevet endnu)">Pygmalion af Tyr</a> (820–774 f.Kr.). Samlingen af bystater, som udgjorde Fønikien, blev af fremmede og af fønikerne selv benævnt som Sidonia eller Tyria. Fønikere og kanaanitter blev begge kaldt for zidonianere eller som tyrianere, da Tyr fik en fremherskende rolle frem for andre. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Nedgang:_539–65_f.Kr."><span id="Nedgang:_539.E2.80.9365_f.Kr."></span>Nedgang: 539–65 f.Kr.</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Nedgang: 539–65 f.Kr." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Nedgang: 539–65 f.Kr."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:A_naval_action_during_the_siege_of_Tyre_by_Andre_Castaigne_(1898-1899).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/A_naval_action_during_the_siege_of_Tyre_by_Andre_Castaigne_%281898-1899%29.jpg/220px-A_naval_action_during_the_siege_of_Tyre_by_Andre_Castaigne_%281898-1899%29.jpg" decoding="async" width="220" height="318" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/A_naval_action_during_the_siege_of_Tyre_by_Andre_Castaigne_%281898-1899%29.jpg/330px-A_naval_action_during_the_siege_of_Tyre_by_Andre_Castaigne_%281898-1899%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/A_naval_action_during_the_siege_of_Tyre_by_Andre_Castaigne_%281898-1899%29.jpg/440px-A_naval_action_during_the_siege_of_Tyre_by_Andre_Castaigne_%281898-1899%29.jpg 2x" data-file-width="1539" data-file-height="2227" /></a><figcaption>Marineangreb under belejring, tegning af <a href="/w/index.php?title=Andr%C3%A9_Castaigne&action=edit&redlink=1" class="new" title="André Castaigne (ikke skrevet endnu)">André Castaigne</a>, 1888–1889.</figcaption></figure> <p>Persernes konge <a href="/wiki/Kyros_den_Store" title="Kyros den Store">Kyros den Store</a> erobrede Fønikien i 539 f.Kr. Perserne inddelte Fønikien i 4 vasalstater: <a href="/w/index.php?title=Sidon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sidon (ikke skrevet endnu)">Sidon</a>, <a href="/wiki/Tyr_(Libanon)" class="mw-redirect" title="Tyr (Libanon)">Tyr</a>, <a href="/w/index.php?title=Arwad&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arwad (ikke skrevet endnu)">Aradus</a>, og <a href="/wiki/Byblos" title="Byblos">Byblos</a>. Til trods for dette blomstrede bystaterne grundet deres fordelagtige beliggenhed for handelen mellem øst og vest. Flåden blev opretholdt under de persiske kongers overherredømme. Efter en tid begyndte fønikernes indflydelse at mindske. Det er sandsynligt, at store dele af den fønikiske befolkning udvandrede til Kartago og andre kolonier efter den persiske erobring. I 350 eller 345 f.Kr. udbrød der et oprør i Sidon ledet af <a href="/wiki/Tennes" class="mw-redirect" title="Tennes">Tennes</a>, men det blev knust af <a href="/w/index.php?title=Artaxerxes_III_af_Persien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Artaxerxes III af Persien (ikke skrevet endnu)">Artaxerxes III</a>. Byens ødelæggelse blev beskrevet af <a href="/wiki/Diodorus_Siculus" class="mw-redirect" title="Diodorus Siculus">Diodorus Siculus</a>. </p><p><a href="/wiki/Aleksander_den_Store" class="mw-redirect" title="Aleksander den Store">Aleksander den Store</a> erobrede Tyr i 332 f.Kr. efter <a href="/w/index.php?title=Belejringen_af_Tyr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Belejringen af Tyr (ikke skrevet endnu)">belejringen af byen</a>. Aleksander var usædvanlig hård mod Tyrs befolkning. Han henrettede omkring 2.000 af de mest fremstående af borgerne, men beholdt kongen. Han fik kontrol over de andre byer med fredelige midler; herskeren af <a href="/w/index.php?title=Arwad&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arwad (ikke skrevet endnu)">Aradus</a> underkastede sig, kongen af <a href="/w/index.php?title=Sidon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sidon (ikke skrevet endnu)">Sidon</a> blev væltet. Fremvæksten af <a href="/wiki/Hellenisme" class="mw-redirect" title="Hellenisme">hellenistiske</a> <a href="/wiki/Oldtidens_Hellas" class="mw-redirect" title="Oldtidens Hellas">Hellas</a> førte til, at grækerne udslettede levningerne af Fønikiens tidligere dominans over handelsruterne i den østlige del af Middelhavet. Fønikisk kultur forsvandt helt og holdent i dets hjemland. Men Fønikiens tidligere koloni <a href="/wiki/Kartago" class="mw-redirect" title="Kartago">Kartago</a> blomstrede i <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a>. Byen overvågede minedriften af <a href="/wiki/Jern" title="Jern">jern</a> og ædelt metal i <a href="/wiki/Iberia" title="Iberia">Iberia</a> (Espana og Portugal) og brugte sin betydelige marine og hære af <a href="/wiki/Lejesoldat" title="Lejesoldat">lejesoldater</a> til at beskytte sine kommercielle interesser. Med Aleksanders død i 323 f.Kr. blev hans rige fragmenteret i flere dele. Kartago voksede til at blive den nye stormagt omkring Middelhavet. Kun den nye magt <a href="/wiki/Rom" title="Rom">Rom</a> i <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a> stod i vejen. I tre påfølgende krige bukkede Kartago til sidst under i 146 f.Kr. og blev jævnet med jorden. </p><p>Efter Aleksander blev det fønikiske hjemland kontrolleret af en række hellenistiske herskere: <a href="/w/index.php?title=Laomedon_af_Mytilene&action=edit&redlink=1" class="new" title="Laomedon af Mytilene (ikke skrevet endnu)">Laomedon</a> (323 f.Kr.), <a href="/wiki/Ptolemaios_1._af_%C3%86gypten" title="Ptolemaios 1. af Ægypten">Ptolemaios I af Ægypten</a> (320 f.Kr.), <a href="/w/index.php?title=Antigonos_II_Gonatas&action=edit&redlink=1" class="new" title="Antigonos II Gonatas (ikke skrevet endnu)">Antigonos II Gonatas</a> (315 f.Kr.), <a href="/wiki/Demetrios_Poliorketes" title="Demetrios Poliorketes">Demetrios Poliorketes</a> (301 f.Kr.), og <a href="/w/index.php?title=Selevkos_I_Nikator&action=edit&redlink=1" class="new" title="Selevkos I Nikator (ikke skrevet endnu)">Selevkos I Nikator</a> (296 f.Kr.). Mellem 286 og 197 f.Kr. faldt Fønikien, undtaget <a href="/w/index.php?title=Arwad&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arwad (ikke skrevet endnu)">Aradus</a>, ind under de græske <a href="/wiki/Farao" title="Farao">faraoner</a> i Egypten, som installerede højpræster af Astarte som vasalkonger i Sidon (Eshmunazar I, Tabnit, Eshmunazar II). </p><p>I 197 f.Kr. blev Fønikien med <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a> underkastet <a href="/wiki/Seleukiderne" title="Seleukiderne">Seleukid-riget</a>. Hele regionen blev stadig mere <a href="/wiki/Hellenismen" title="Hellenismen">helleniseret</a>, skønt Tyr var selvstyrende fra 126 f.Kr., fulgt af Sidon i 111 f.Kr. Syrien og der efter Fønikien blev erobrede af kong <a href="/w/index.php?title=Tigranes_I_af_Armenien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tigranes I af Armenien (ikke skrevet endnu)">Tigranes den Store</a> af <a href="/wiki/Armenien" title="Armenien">Armenien</a> fra 82 til 69 f.Kr. da Tigranes blev besejret af romerske <a href="/w/index.php?title=Lucullus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lucullus (ikke skrevet endnu)">Lucullus</a>. I 65 f.Kr. lagde <a href="/wiki/Pompeius" class="mw-redirect" title="Pompeius">Pompeius</a> hele området ind under Romerriget som en del af den romerske provins Syrien. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Handel">Handel</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Handel" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Handel"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:PhoenicianTrade.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9c/PhoenicianTrade.png/220px-PhoenicianTrade.png" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9c/PhoenicianTrade.png/330px-PhoenicianTrade.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9c/PhoenicianTrade.png/440px-PhoenicianTrade.png 2x" data-file-width="558" data-file-height="418" /></a><figcaption>Kort over Fønikien og dets handelsruter.</figcaption></figure> <p>Fønikere var blandt de fremmeste handelsmænd i sin tid og det meste af deres fremgang havde sin årsag i handel. I begyndelsen handlede de hovedsagelig med grækere, etablerede faste handelsruter mellem Egypten og Mellemøsten og til <a href="/wiki/Kreta" title="Kreta">Kreta</a> og de græske bystater på begge sider af <a href="/wiki/%C3%86g%C3%A6erhavet" class="mw-redirect" title="Ægæerhavet">Ægæerhavet</a>. I begyndelsen handlede fønikerne tømmer, <a href="/wiki/Slave" class="mw-redirect" title="Slave">slaver</a>, <a href="/w/index.php?title=Glas_(materiale)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Glas (materiale) (ikke skrevet endnu)">glas</a> og det kraftige farvestof <a href="/wiki/Purpur" title="Purpur">tyrisk purpur</a>. Denne farve, som fønikerne havde <a href="/wiki/Monopol" title="Monopol">monopol</a> på, blev produceret fra en <a href="/wiki/Snegl" class="mw-redirect" title="Snegl">snagleart</a> i Middelhavet, <i><a href="/w/index.php?title=Murex&action=edit&redlink=1" class="new" title="Murex (ikke skrevet endnu)">murex</a></i>. Grækerne benyttede purpur til at farve tekstiler med. Denne vigtige handelsvare var associeret med fønikerne i en sådan grad, at selve ordet "føniker" er afledt fra græsk <i>phoínios</i>, som betyder "purpur".<sup id="cite_ref-Moscati,_S_1965_19-0" class="reference"><a href="#cite_note-Moscati,_S_1965-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Efterhånden, som handelen og koloniseringen, oprettelse af handelsposter rundt om langs kysten af Middelhavet voksede, synes det som om, at fønikerne og grækerne ubevidst eller efter aftale delte havet i to: Fønikerne sejlede langs med den sydlige kyst, som de efterhånden dominerede, mens grækerne var aktive langs de nordlige kyster. På denne måde var der få konflikter og sammenstød mellem de to kulturer bortset fra midtvejs, på øen <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a>, men selv der bosatte de sig med hver sine sfærer af indflydelse, fønikerne på sydvestkysten og grækerne på nordøstkysten. </p><p>I århundrederne efter 1.200 f.Kr. var fønikerne den mest betydelige søfarts- og handelsmagt i regionen. Fønikisk handel var grundlagt på tyrisk purpur, navngivet efter den mest betydelige fønikiske by <a href="/wiki/Tyr_(Libanon)" class="mw-redirect" title="Tyr (Libanon)">Tyr</a>. Farvestoffet blev produceret fra havsneglene <i><a href="/w/index.php?title=Murex&action=edit&redlink=1" class="new" title="Murex (ikke skrevet endnu)">murex</a></i> som en gang var tilgængelige i stort antal langs kystvandene i det østlige Middelhavet, men som siden blev udryddet. James B. Pritchards udgravninger ved <a href="/w/index.php?title=Sarepta&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sarepta (ikke skrevet endnu)">Sarepta</a> i dagens <a href="/wiki/Libanon" title="Libanon">Libanon</a> har afdækket mængder af knuste skaller fra purpursneglen og <a href="/wiki/Keramik" title="Keramik">keramik</a>, som indeholdt farvestoffet som blev produceret på stedet. Fønikerne etablerede et andet produktionssenter ved <a href="/w/index.php?title=Mogador&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mogador (ikke skrevet endnu)">Mogador</a> i dagens <a href="/wiki/Marokko" title="Marokko">Marokko</a>. Fine og kostbare tekstiler var en del af fønikisk rigdom, og fønikisk glas var en anden eksportvare. De handlede utrænede <a href="/wiki/Hund" title="Hund">hunde</a> med spidse ører af asiatisk eller afrikansk oprindelse, som de lokalt havde udviklet til flere hunderacer som <a href="/wiki/Basenji" title="Basenji">basenji</a>, <a href="/w/index.php?title=Podenco_ibicenco&action=edit&redlink=1" class="new" title="Podenco ibicenco (ikke skrevet endnu)">ibizahund</a>, <a href="/w/index.php?title=Faraohund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Faraohund (ikke skrevet endnu)">faraohund</a>, <a href="/w/index.php?title=Etnahund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Etnahund (ikke skrevet endnu)">etnahund</a>, <a href="/w/index.php?title=Kretahund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kretahund (ikke skrevet endnu)">kretahund</a>, <a href="/w/index.php?title=Kanari%C3%B8hund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kanariøhund (ikke skrevet endnu)">kanariøhund</a>, og <a href="/w/index.php?title=Podengo_portugu%C3%AAs&action=edit&redlink=1" class="new" title="Podengo português (ikke skrevet endnu)">podengo português</a> (en primitiv spidshund som i dag kommer fra <a href="/wiki/Portugal" title="Portugal">Portugal</a>). Til Egypten, hvor vinranker vokser, solgte fønikerne i 700-tallet f.Kr. <a href="/wiki/Vin" title="Vin">vin</a>: vinhandelen med Egypten er vel dokumenteret af skibsvrag, som blev lokaliseret i 1997 i åben sø omkring 50 km vest for <a href="/wiki/Ashkelon" title="Ashkelon">Ashkelon</a> i dagens <a href="/wiki/Israel" title="Israel">Israel</a>.<sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Keramikovne ved Tyr og Sarepta producerede store <a href="/wiki/Terrakotta" title="Terrakotta">terrakottakrukker</a>, som blev benyttet for at fragte vin. Fra Egypten købte fønikerne <a href="/wiki/Guld" title="Guld">guld</a> fra <a href="/wiki/Nubien" title="Nubien">Nubien</a>. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Phenician_plate_with_red_slip_7th_century_BCE_excavated_in_Mogador_island.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/Phenician_plate_with_red_slip_7th_century_BCE_excavated_in_Mogador_island.jpg/220px-Phenician_plate_with_red_slip_7th_century_BCE_excavated_in_Mogador_island.jpg" decoding="async" width="220" height="140" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/Phenician_plate_with_red_slip_7th_century_BCE_excavated_in_Mogador_island.jpg/330px-Phenician_plate_with_red_slip_7th_century_BCE_excavated_in_Mogador_island.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/Phenician_plate_with_red_slip_7th_century_BCE_excavated_in_Mogador_island.jpg/440px-Phenician_plate_with_red_slip_7th_century_BCE_excavated_in_Mogador_island.jpg 2x" data-file-width="2679" data-file-height="1699" /></a><figcaption>Fønikisk plade med rød keramisk belægning, 600-tallet f.Kr., udgravet ved øen Mogador, <a href="/wiki/Essaouira" title="Essaouira">Essaouira</a>, <a href="/wiki/Marokko" title="Marokko">Marokko</a>.</figcaption></figure> <p>Fra andre steder skaffede de sig andre materialer, måske det mest betydningsfulde var <a href="/wiki/S%C3%B8lv" title="Sølv">sølv</a> fra <a href="/wiki/Den_iberiske_halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Den iberiske halvø">den iberiske halvø</a> og <a href="/wiki/Tin_(grundstof)" class="mw-redirect" title="Tin (grundstof)">tin</a> fra <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a>. Tin blev smeltet med <a href="/wiki/Kobber" title="Kobber">kobber</a> fra <a href="/wiki/Cypern" title="Cypern">Cypern</a> for at fremstille det mere bestandige blandingsmetal <a href="/wiki/Bronze" title="Bronze">bronze</a>. <a href="/wiki/Strabo" class="mw-redirect" title="Strabo">Strabo</a> hævder, at den fønikiske handel med tin fra Britannien var meget indbringende. </p><p>Fønikerne etablerede handelsposter over hele Middelhavet, den mest strategisk vigtigste var <a href="/wiki/Kartago" class="mw-redirect" title="Kartago">Kartago</a> i <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a> (i dagens <a href="/wiki/Tunisien" class="mw-redirect" title="Tunisien">Tunisien</a>), direkte over det smalle stræde. Antikke <a href="/w/index.php?title=G%C3%A6lere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gælere (ikke skrevet endnu)">gæliske</a> mytologier beskriver en fønikisk/<a href="/w/index.php?title=Skytien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skytien (ikke skrevet endnu)">skytisk</a> tilstrømning til <a href="/wiki/Irland" title="Irland">Irland</a> med en leder kaldet Fenius Farsa. Andre fønikere sejlede sydover langs kysten af Afrika. En kartagisk ekspedition ledet af <a href="/w/index.php?title=Hanno_s%C3%B8fareren&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hanno søfareren (ikke skrevet endnu)">Hanno søfareren</a> udforskede og koloniserede Afrikas Atlanterhavskyst så langt som til <a href="/wiki/Guineabugten" title="Guineabugten">Guineabugten</a>, og i henhold til <a href="/wiki/Herodot" title="Herodot">Herodot</a> blev en fønikisk ekspedition sendt ned gennem <a href="/wiki/Det_R%C3%B8de_Hav" title="Det Røde Hav">Det Røde Hav</a> af farao <a href="/w/index.php?title=Necho_II_af_Egypten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Necho II af Egypten (ikke skrevet endnu)">Necho II af Egypten</a> (ca. 600 f.Kr.) og skal have sejlet rundt om hele Afrika og kommet tilbage gennem <a href="/wiki/Herkules%27_S%C3%B8jler" title="Herkules' Søjler">Herkules' Søjler</a> (<a href="/wiki/Gibraltarstr%C3%A6det" title="Gibraltarstrædet">Gibraltarstrædet</a>) efter tre år. Ved at benytte guld anskaffet ved udvidelse af handel via den afrikanske kyst som følge af Hannos ekspedition møntede Kartago guldstater i 350 f.Kr. som havde et mønster på mønternes bagside, som er tolket som et kort over Middelhavet med Amerika vist i vest.<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Sprog_og_litteratur">Sprog og litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Sprog og litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Sprog og litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Phoenizisches_alphabet.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b9/Phoenizisches_alphabet.jpg/220px-Phoenizisches_alphabet.jpg" decoding="async" width="220" height="156" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b9/Phoenizisches_alphabet.jpg/330px-Phoenizisches_alphabet.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b9/Phoenizisches_alphabet.jpg/440px-Phoenizisches_alphabet.jpg 2x" data-file-width="561" data-file-height="397" /></a><figcaption><a href="/wiki/F%C3%B8nikisk_alfabet" class="mw-redirect" title="Fønikisk alfabet">Fønikisk alfabet</a> og det tidlige <a href="/wiki/Hebraiske_alfabet" class="mw-redirect" title="Hebraiske alfabet">hebraiske alfabet</a> var hovedgrene i kanaanittisk alfabet, som igen var én af fire hovedgrene af det nordsemitiske alfabet, som udviklede sig i middelhavsområdet omkring år 1000 f.Kr.<br />N=Nummer- eller talværdi, P=Fønikiske skrifttegn, H=<a href="/w/index.php?title=Hebraiske_skrifttegn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hebraiske skrifttegn (ikke skrevet endnu)">Hebraiske skrifttegn</a>.</figcaption></figure> <p>Det <a href="/wiki/F%C3%B8nikiske_alfabet" title="Fønikiske alfabet">fønikiske alfabet</a> var et af de første alfabet med en udtrykkelig og konsistent form. Det er antaget, at det indførte dets forenklede lineære bogstaver fra et endnu udokumentert tidligere billedlig semitisk alfabet, som blev udviklet nogen århundreder tidligere i Mellemøsten.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Forløberen til det fønikiske alfabet var sandsynligvis af egyptisk af oprindelse, efter som bronzealderens alfabet fra det sydlige Levanten ligner egyptiske hieroglyfer, eller mere bestemt et tidligere alfabetsystem fundet ved Wadi-el-Hol i det centrale Egypten.<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ud over, at ur-kanaanittisk alfabet gik forud, var der også et andet alfabet, som kom før fønikisk af mesopotamisk oprindelse kaldet for <a href="/w/index.php?title=Ugarittisk_skrift&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ugarittisk skrift (ikke skrevet endnu)">ugarittisk skrift</a>. Udviklingen af fønikisk skrivesystem fra ur-kanaanittisk sammenfaldt med fremvæksten af jernalderen i 1.000-tallet f.Kr.<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Phoenician_alphabet.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/24/Phoenician_alphabet.svg/220px-Phoenician_alphabet.svg.png" decoding="async" width="220" height="198" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/24/Phoenician_alphabet.svg/330px-Phoenician_alphabet.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/24/Phoenician_alphabet.svg/440px-Phoenician_alphabet.svg.png 2x" data-file-width="918" data-file-height="825" /></a><figcaption>Fønikisk skrift</figcaption></figure> <p>Dette alfabet er blevet givet betegnelsen et <i><a href="/wiki/Abjad" class="mw-redirect" title="Abjad">abjad</a></i> eller et skriftsystem, hvor hvert bogstav står for en <a href="/wiki/Konsonant" title="Konsonant">konsonant</a>. Et kileformet <i>abjad</i> havde sin oprindelse i <a href="/w/index.php?title=Ugarit&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ugarit (ikke skrevet endnu)">Ugarit</a>, en kanaanitisk by i det nordlige <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a> i <a href="/wiki/14._%C3%A5rhundrede_f.Kr." title="14. århundrede f.Kr.">1300-tallet f.Kr.</a> </p><p>De første to bogstaver, alef og bet, gav navn til alfabetet. </p><p>Den ældste kendte gengivelse af fønikisk alfabet er indgraveret på <a href="/wiki/Sarkofag" title="Sarkofag">sarkofagen</a> for kong <a href="/w/index.php?title=Ahiram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahiram (ikke skrevet endnu)">Ahiram</a> af <a href="/wiki/Byblos" title="Byblos">Byblos</a>, dateret til 1.000-tallet f.Kr. Fønikiske inskriptioner er fundet <a href="/wiki/Libanon" title="Libanon">Libanon</a>, <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a>, <a href="/wiki/Israel" title="Israel">Israel</a>, <a href="/wiki/Cypern" title="Cypern">Cypern</a> og andre steder så sent som de første århundreder af kristen tid. Fønikerne spredte deres alfabet over hele Middelhavet.<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Fønikiske handelsmænd spredte deres skrivesystem i deres handelsrute i <a href="/wiki/%C3%86g%C3%A6erhavet" class="mw-redirect" title="Ægæerhavet">Ægæerhavet</a>, til <a href="/wiki/Kreta" title="Kreta">Kreta</a> og <a href="/wiki/Antikkens_Hellas" class="mw-redirect" title="Antikkens Hellas">antikkens Hellas</a>. Grækerne tog de fleste af disse bogstaver til sig men ændret en del af dem til <a href="/wiki/Vokal_(sprog)" title="Vokal (sprog)">vokaler</a>, hvilket var af betydning for græsk sprog og gav ophav til det første egentlige alfabet. </p><p>I både fønikiske og græske mytologier er <a href="/wiki/Kadmos" title="Kadmos">Kadmos</a> en fønikisk prins, søn af Agenor, konge af Tyr. Herodot fortæller, at det var Kadmos, som skaffede grækerne alfabetet: <sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> "Så disse fønikere (...) kom med Kadmos og bosatte sig i dette land, og de overførte megen lærdom til hellenerne, og i særdeleshed lærte dem alfabetet, som jeg tror, at hellenerne ikke havde tidligere, men som blev først brugt af fønikere."<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ahiram_sarcophag_from_Biblos_XIII-XBC.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Ahiram_sarcophag_from_Biblos_XIII-XBC.jpg/220px-Ahiram_sarcophag_from_Biblos_XIII-XBC.jpg" decoding="async" width="220" height="152" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Ahiram_sarcophag_from_Biblos_XIII-XBC.jpg/330px-Ahiram_sarcophag_from_Biblos_XIII-XBC.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Ahiram_sarcophag_from_Biblos_XIII-XBC.jpg/440px-Ahiram_sarcophag_from_Biblos_XIII-XBC.jpg 2x" data-file-width="5299" data-file-height="3656" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Ahiram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahiram (ikke skrevet endnu)">Ahirams</a> sarkogfag, i dag i Nationalmuseet i Beirut.</figcaption></figure> <p>Fønikisk sprog er klassificeret i den kanaanittiske undergruppe af nordvestlig semitisk. Dets senere efterløber i <a href="/wiki/Kartago" class="mw-redirect" title="Kartago">Kartago</a> i Nordafrika er kaldet for <a href="/wiki/Punisk" class="mw-redirect" title="Punisk">punisk</a>. I de fønikiske kolonier i det vestlige Middelhavet i begyndelsen af 800-tallet f.v.t. begyndte fønikisk at udvikle sig til punisk. Dette sprog blev fortsat talt i <a href="/wiki/400-tallet" class="mw-redirect" title="400-tallet">400-tallet</a> e.v.t. Eksempelvis teologen og forfatteren <a href="/wiki/Augustin_af_Hippo" class="mw-redirect" title="Augustin af Hippo">Augustin af Hippo</a> voksede op i Nordafrika og kendte til sproget. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kunst">Kunst</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Kunst" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Kunst"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Fønikisk kunst mangler særegne træk, som kan skille det fra deres samtidige kulturer. Dette har sin årsag i, at de var selv meget påvirket af udenlandske kunstneriske kulturformer, hovedsagelig fra Egypten, Hellas og <a href="/wiki/Assyrien" title="Assyrien">Assyrien</a>. Fønikerne, som blev oplært ved bredderne af <a href="/wiki/Nilen" title="Nilen">Nilen</a> og <a href="/wiki/Eufrat" title="Eufrat">Eufrat</a>, fik brede kunstneriske erfaringer og kom til sidst til at udvikle deres egne kunstformer. Den var en blanding af udenlandske modeller og perspektiver.<sup id="cite_ref-30" class="reference"><a href="#cite_note-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I en artikel i <i><a href="/wiki/The_New_York_Times" title="The New York Times">The New York Times</a></i> fra <a href="/wiki/1879" title="1879">1879</a> blev fønikisk kunst beskrevet som følger: </p> <dl><dd>"<i>Han gik ind i andre mænds arbejde og gjorde det meste ud af sin arv. Sfinksen i Egypten blev asiatisk, og dens nye form blev overført til Ninive på den ene side og til Hellas på den anden side. Rosetterne og andre mønstre fra babylonske cylindre blev introducerede ind i Fønikiens håndværk, og således blev det givet videre til Vesten, mens helten i oldtidens <a href="/w/index.php?title=Kaldea&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kaldea (ikke skrevet endnu)">kaldeaiske</a> epos blev det først tyriske Melqart og der efter Herakles af Hellas.</i>"</dd></dl> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Indflydelse_i_Middelhavsregionen">Indflydelse i Middelhavsregionen</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Indflydelse i Middelhavsregionen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Indflydelse i Middelhavsregionen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Kadmos_dragon_Louvre_E707.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/be/Kadmos_dragon_Louvre_E707.jpg/220px-Kadmos_dragon_Louvre_E707.jpg" decoding="async" width="220" height="160" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/be/Kadmos_dragon_Louvre_E707.jpg/330px-Kadmos_dragon_Louvre_E707.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/be/Kadmos_dragon_Louvre_E707.jpg/440px-Kadmos_dragon_Louvre_E707.jpg 2x" data-file-width="2460" data-file-height="1791" /></a><figcaption>Kadmos slås med dragen. Side A af en sortfigur <a href="/wiki/Amfora" title="Amfora">amfora</a> fra <a href="/wiki/Evvia" class="mw-redirect" title="Evvia">Evvia</a>, ca. 560–550 f.Kr., <a href="/wiki/Louvre" title="Louvre">Louvre</a>.</figcaption></figure> <p>Den fønikiske indflydelse over Middelhavsregionen i tidlig <a href="/wiki/Jernalder" title="Jernalder">jernalder</a> kan ikke overvurderes. Den havde også reverserende effekt, eksempelvis i Fønikien synes opfattelsen af den tredelte inddeling mellem guddommene <a href="/wiki/Baal" title="Baal">Baal</a>, <a href="/w/index.php?title=Mot_(semitisk_guddom)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mot (semitisk guddom) (ikke skrevet endnu)">Mot</a> og <a href="/w/index.php?title=Yam_(guddom)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yam (guddom) (ikke skrevet endnu)">Yam</a> at have været påvirket af <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">den græske inddeling</a> mellem <a href="/wiki/Zeus" title="Zeus">Zeus</a>, <a href="/wiki/Hades" title="Hades">Hades</a> og <a href="/wiki/Poseidon" title="Poseidon">Poseidon</a>. Fønikiske templer i forskellige havnebyer i Middelhavet var indviet til fønikiske <a href="/w/index.php?title=Melqart&action=edit&redlink=1" class="new" title="Melqart (ikke skrevet endnu)">Melqart</a> ("bykonge") i løbet af <a href="/w/index.php?title=Klassisk_tid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Klassisk tid (ikke skrevet endnu)">den klassiske periode</a> og blev anerkendt som indviet til <a href="/wiki/Herakles" title="Herakles">Herakles</a>. Græske fortællinger som <a href="/wiki/Europa_(mytologi)" title="Europa (mytologi)">voldtægten af den fønikiske kvinde Europa</a> og ankomsten af <a href="/wiki/Kadmos" title="Kadmos">Kadmos</a> (søn af fønikiske Agenor) var også afledt af fønikisk indflydelse. </p><p>Da økonomien i Middelhavet begyndte at vokse efter <a href="/w/index.php?title=Bronzealderens_sammenbrud&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bronzealderens sammenbrud (ikke skrevet endnu)">bronzealderens sammenbrud</a>, synes det at være sket hovedsagelig grundet fønikisk handel som etablerede at nyt netværk og langdistancehandelen mellem <a href="/wiki/Oldtidens_Egypten" class="mw-redirect" title="Oldtidens Egypten">oldtidens Egypten</a> og <a href="/wiki/Mesopotamien" title="Mesopotamien">Mesopotamien</a> i 900-tallet f.Kr. Den joniske revolution var, i det mindste i de legendariske forklaringer, ledet af filosofer som <a href="/wiki/Thales" title="Thales">Thales</a> af Miletos (<a href="/wiki/Milet" title="Milet">Milet</a>) og <a href="/wiki/Pythagoras" title="Pythagoras">Pythagoras</a>, som begge havde fædre, som var fønikere. Fønikiske motiver er også tilstede i den orientalske periode af <a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_kunst_i_antikken&action=edit&redlink=1" class="new" title="Græsk kunst i antikken (ikke skrevet endnu)">græsk kunst</a>, og det synes også som om fønikerne også spillede en formativ rolle i <a href="/wiki/Etruskere" title="Etruskere">etruskisk</a> civilisation i <a href="/wiki/Toscana" title="Toscana">Toscana</a>. </p><p>Der er mange lande og byer ved Middelhavet, som har afledt deres navn fra fønikisk sprog, eksempler: </p> <ul><li>Altiburus: by i <a href="/wiki/Algeriet" title="Algeriet">Algeriet</a>, sydvest for <a href="/wiki/Kartago" class="mw-redirect" title="Kartago">Kartago</a>, fra fønikisk «Iltabrush»</li> <li><a href="/wiki/Bosa" title="Bosa">Bosa</a>: by på <a href="/wiki/Sardinien" title="Sardinien">Sardinien</a>: fra fønikisk «Bis'en»</li> <li><a href="/wiki/C%C3%A1diz" title="Cádiz">Cádiz</a>: by i <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>: fra fønikisk «Gadir»</li> <li><a href="/w/index.php?title=Dali_(Kypros)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dali (Kypros) (ikke skrevet endnu)">Dali</a> (Idalion): by på <a href="/wiki/Cypern" title="Cypern">Cypern</a>: fra fønikisk «Idyal»</li> <li><a href="/wiki/Erice" title="Erice">Erice</a>: by på <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a>: fra fønikisk «Eryx»</li> <li><a href="/wiki/Malta" title="Malta">Malta</a>: ø i Middelhavet: fra fønikisk «Malat» (tilflugt/ø)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Marion_(Kypros)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marion (Kypros) (ikke skrevet endnu)">Marion</a>: by på vestsiden af af <a href="/wiki/Cypern" title="Cypern">Cypern</a>: fra fønikisk «Aymar»</li> <li><a href="/w/index.php?title=Oed_Dekri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oed Dekri (ikke skrevet endnu)">Oed Dekri</a>: by i <a href="/wiki/Algeriet" title="Algeriet">Algeriet</a>: fra fønikisk: «Idiqra»</li> <li><a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>: fra fønikisk: «I-Shaphan», i betydningen «Landet med hyraxes» (<a href="/wiki/Klippegr%C3%A6vling" class="mw-redirect" title="Klippegrævling">klippegrævlinger</a>). Senere latiniseret som «<a href="/wiki/Hispania" title="Hispania">Hispania</a>».</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Forholdet_til_grækerne"><span id="Forholdet_til_gr.C3.A6kerne"></span>Forholdet til grækerne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Forholdet til grækerne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Forholdet til grækerne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I sen bronzealder, i tiden omkring 1200 f.Kr., var det handel mellem <a href="/wiki/Kanaan" title="Kanaan">Kanaan</a> (ur-fønikere), <a href="/wiki/Oldtidens_Egypten" class="mw-redirect" title="Oldtidens Egypten">Egypten</a>, <a href="/wiki/Cypern" title="Cypern">Cypern</a>, og <a href="/wiki/Antikkens_Hellas" class="mw-redirect" title="Antikkens Hellas">Hellas</a>. I et skibsvrag fundet ud for kysten af dagens Tyrkiet, Ulu Bulurun-vraget, blev der fundet kanaanittisk lagringskeramik (fejloversættelse) sammen med keramik fra Cypern og Hellas. Fønikerne var kendt som metalarbejdere, og ved slutningen af 700-tallet f.Kr. sendte de græske bystater udsendinge til <a href="/wiki/Levanten" title="Levanten">Levanten</a> og det østlige Middelhavet efter varer af metal. På mange måder var fønikerne en fortsættelse af kanaanitterne fra sen bronzealder. De var fremragende metalarbejdere, bearbejdede <a href="/wiki/Elfenben" title="Elfenben">elfenben</a> og fremstillede farvede tekstiler. <sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Højdepunktet for fønikisk handel var mellem 700- og 600-tallet f.v.t. Det er en spredning af importerede varer, som keramik, stentøj og <a href="/wiki/Fajance" title="Fajance">fajance</a> fra Levanten, som viser en fønikisk handelskanal til det græske fastland via <a href="/wiki/Kreta" title="Kreta">Kreta</a> og <a href="/wiki/%C3%86g%C3%A6erhavet" class="mw-redirect" title="Ægæerhavet">Ægæerhavet</a>. Der er ikke fundet tilsvarende spor af denne handel i <a href="/wiki/Athen" title="Athen">Athen</a>, men i andre græske kystbyer er der dokumenteret righoldige beviser på denne handel.<sup id="cite_ref-Markoe_32-0" class="reference"><a href="#cite_note-Markoe-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><a href="/w/index.php?title=Al_Mina&action=edit&redlink=1" class="new" title="Al Mina (ikke skrevet endnu)">Al Mina</a> ved udløbet af floden <a href="/wiki/Orontes" class="mw-redirect" title="Orontes">Orontes</a> i dagens <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a> er et specielt eksempel på handelen mellem Hellas og Fønikien.<sup id="cite_ref-33" class="reference"><a href="#cite_note-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det er en teori, at ved 700-tallet f.Kr. havde græske handelsfolk fra <a href="/wiki/Evvia" class="mw-redirect" title="Evvia">Euboia</a> etableret et kommercielt marked her, et <i><a href="/w/index.php?title=Entrep%C3%B4t&action=edit&redlink=1" class="new" title="Entrepôt (ikke skrevet endnu)">entrepôt</a></i>, hvor handelsmænd fra mange kanter mødtes. Grunden var, at mange handelsmænd var modvillige til at risikere den lange rejse mellem Fønikien og Hellas, og i stedet mødtes nogen på halvvejen. Købmænd der kom langvejs fra, kan jo tage højere priser for deres varer. Der er dog fortsat usikkerhed om dette marked faktisk eksisterede ved Al Mina.<sup id="cite_ref-Markoe_32-1" class="reference"><a href="#cite_note-Markoe-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="I_Bibelen">I Bibelen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: I Bibelen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: I Bibelen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/w/index.php?title=Hiram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hiram (ikke skrevet endnu)">Hiram</a> er knyttet til bygningen af templet. I <i><a href="/wiki/Anden_Kr%C3%B8nikebog" title="Anden Krønikebog">Anden Krønikebog</a></i> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.bibel.no/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?book=2CH&chapter=2">2:14</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111115230732/http://www.bibel.no/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?book=2CH&chapter=2">Arkiveret</a> 15. november 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>: </p> <dl><dd>"<i>Han er søn af en kvinde af Dans æt, men hans fader er fra Tyrus. Han arbejder i guld og sølv, bronze og jern, sten og træ, i purpurrød og violet uld, i lin og karmoisinrød uld. Han er også kyndig i al slags <a href="/wiki/Tr%C3%A6sk%C3%A6ring" class="mw-redirect" title="Træskæring">træskæring</a> og kan udtænke og lave alle de kunstværker, du sætter ham til...</i>"</dd></dl> <p>Senere rasede og klagede reformerende profeter højlydt over praksissen med at tage kongelige hustruer fra udlændinge: Profeten <a href="/wiki/Elias_(profet)" title="Elias (profet)">Elias</a> fordømte <a href="/wiki/Jezabel" title="Jezabel">Jezabel</a>, en prinsesse fra <a href="/wiki/Tyr_(Libanon)" class="mw-redirect" title="Tyr (Libanon)">Tyr</a> som blev hustru til kong <a href="/w/index.php?title=Akab_af_Israel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Akab af Israel (ikke skrevet endnu)">Akab</a>, konge af <a href="/w/index.php?title=Oldtidens_Israels_og_Judeas_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oldtidens Israels og Judeas historie (ikke skrevet endnu)">det nordlige Israel</a>, og som introducerede dyrkelsen af <a href="/wiki/Polyteisme" title="Polyteisme">hendes guder</a> med <a href="/wiki/Baal" title="Baal">Baal</a> i spidsen. </p><p>Længe efter, at fønikisk kultur havde blomstret, eller at Fønikien havde eksisteret som nogen form for politisk enhed, omtalte <a href="/wiki/Hellenisme" class="mw-redirect" title="Hellenisme">hellenistiske</a> indfødte i regionen, hvor <a href="/wiki/Kanaan" title="Kanaan">kanaanittene</a> fortsat boede, dem som "syrisk-fønikiske" således, som i <i><a href="/wiki/Markusevangeliet" title="Markusevangeliet">Markusevangeliet</a></i> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.bibel.no/nb-NO/sitecore/content/Home/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?book=MRK&chapter=7">7:26</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111115225329/http://www.bibel.no/nb-NO/sitecore/content/Home/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?book=MRK&chapter=7">Arkiveret</a> 15. november 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>: "Denne kvinde var græsktalende, af syrisk-fønikisk æt. Hun bad ham drive den onde ånd ud af datteren." </p><p>Ordet <a href="/wiki/Bibel" class="mw-redirect" title="Bibel">Bibel</a> er i sig selv sidst afledt via <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Græsk">græsk</a> fra ordet "biblion", som betyder «"<a href="/wiki/Bog" title="Bog">bog</a>", og ikke fra den <a href="/w/index.php?title=Hellenistisk_civilisation&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hellenistisk civilisation (ikke skrevet endnu)">helleniserede</a> fønikiske by <a href="/wiki/Byblos" title="Byblos">Byblos</a> (som blev kaldt for Gebal), før den blev navngivet af grækerne som Byblos. Grækerne kaldte byen for Byblos, efter som det var via Gebal, at bublos (Bύβλος = "egyptisk <a href="/wiki/Papyrus" title="Papyrus">papyrus</a>") blev importeret til Hellas. Dagens Byblos er under sit nuværende <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabiske</a> navn Jbeil (جبيل <i>Ǧubayl</i>) som er afledt fra Gebal. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Casson, Lionel (1. desember 1995): <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/?id=sDpMh0gK2OUC&pg=PA3&dq=+bireme+Assyrian+Casson"><i>Ships and Seamanship in the Ancient World</i></a>. The Johns Hopkins University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8018-5130-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8018-5130-8">978-0-8018-5130-8</a>. s. 57–58.</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Eusebius: <i>Praeparatio Evangelica</i>, Bok 1 kapittel 10 seksjon 10 (engelsk <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.co.uk/books?id=2oFJAAAAMAAJ&pg=PA268">oversættelse 1</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150402163206/http://books.google.co.uk/books?id=2oFJAAAAMAAJ&pg=PA268">Arkiveret</a> 2. april 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.co.uk/books?id=BM8UAAAAIAAJ&pg=PA216">oversettelse 2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131226092942/http://books.google.co.uk/books?id=BM8UAAAAIAAJ&pg=PA216">Arkiveret</a> 26. december 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>)</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text">Holland, Tom (2008): <i>Perserkrigene</i>, forlaget Gyldendal, Oslo, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-82-02-29299-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-82-02-29299-7">978-82-02-29299-7</a>. s. 225</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text">Aubet, María Eugenia (2001): <i>The Phoenicians and the West: politics, lemons, colonies and trade</i>. Cambridge University Press, s. 17.</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://phoenicia.org/alphabet.html">"The Phoenician Alphabet"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130121002801/http://www.phoenicia.org/alphabet.html">Arkiveret</a> fra originalen 21. januar 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet 14. maj 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Phoenician+Alphabet&rft_id=http%3A%2F%2Fphoenicia.org%2Falphabet.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8nikien" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text">Markoe, Glenn (2000): <i>Phoenicians</i>, <a href="/w/index.php?title=University_of_California_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="University of California Press (ikke skrevet endnu)">University of California Press</a>, s. 108.</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text">Harris, Zellig Sabbettai (1990): <i>A grammar of the Phoenician language</i>, s. 6.</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text">Clodd, Edward (2003): <i>Story of the Alphabet</i>, Kessinger, ss.192ff</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text">Herodot: <i>Historie</i>, I:1</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">"Erythranske hav", græsk Ερυθρά Θάλασσα; <i>Erythra Thalassa</i>, kan være afledt fra den sæsonblomstringen af <a href="/wiki/Bakterie" class="mw-redirect" title="Bakterie">bakterien</a> <a href="/w/index.php?title=Trichodesmium_erythraeum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trichodesmium erythraeum (ikke skrevet endnu)">Trichodesmium erythraeum</a> ved vandets overflade da græske «Ερυθρά» betyder rødt. Det er antaget, at det viser til den sydlige del af <a href="/wiki/Den_arabiske_halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Den arabiske halvø">den arabiske halvø</a>, <a href="/wiki/Yemen" title="Yemen">Yemen</a>, eller måske længere nord, ved <a href="/wiki/Det_R%C3%B8de_Hav" title="Det Røde Hav">Det Røde Hav</a></span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://ngm.nationalgeographic.com/ngm/0410/feature2/online_extra.html">«In the Wake of the Phoenicians: DNA study reveals a Phoenician-Maltese link»</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180217065136/http://ngm.nationalgeographic.com/ngm/0410/feature2/online_extra.html">Arkiveret</a> 17. februar 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <i>National Geographic</i>. 8. januar 2008.</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text">Gore, Rick (oktober 2004): <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.democracyinlebanon.org/Documents/CDL-Documentaries/Phoenicians(NatGeo).htm">«Who were the phoenicians? New clues from ancient bones and modern blood»</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160612012715/http://www.democracyinlebanon.org/Documents/CDL-Documentaries/Phoenicians(NatGeo).htm">Arkiveret</a> 12. juni 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <i>National Geographic</i>, gjengitt på nettstedet <i>Center for Democracy in Lebanon</i></span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text">Hammer, M. F. et. al. (17. november 1999): <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.pnas.org/content/97/12/6769.full"><i>Jewish and Middle Eastern non-Jewish populations share a common pool of Y-chromosome biallelic haplotypes</i></a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200401012719/http://www.pnas.org/content/97/12/6769.full">Arkiveret</a> 1. april 2020 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, PNAS, full tekst</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://ngm.nationalgeographic.com/features/world/asia/lebanon/phoenicians-text/1">Phoenicians</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140407092650/http://ngm.nationalgeographic.com/features/world/asia/lebanon/phoenicians-text/1">Arkiveret</a> 7. april 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> – <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.independent.com.mt/news.asp?newsitemid=57215">«One-third of Maltese found to have ancient Phoenician DNA»</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120210211239/http://www.independent.com.mt/news.asp?newsitemid=57215">Arkiveret</a> 10. februar 2012 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <i>National Geographic Magazine</i>, Oktober 2004, <i> The Malta Independent Online</i>.</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nytimes.com/2008/10/31/science/31genes.html?ex=1383105600&en=f652918f500a3725&ei=5124&partner=digg&exprod=digg">«Phoenicians Left Deep Genetic Mark, Study Shows»</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20151129100416/http://www.nytimes.com/2008/10/31/science/31genes.html?ex=1383105600&en=f652918f500a3725&ei=5124&partner=digg&exprod=digg">Arkiveret</a> 29. november 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <i>The New York Times</i>. 31. oktober 2008</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text">Gove, Philip Babcock, (1993): <i>Webster's Third New International Dictionary of the English Language Unabridged</i>. Springfield, MA: Merriam-Webster.</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text">Briquel-Chatonnet, Françoise & Gubel, Eric (1999): <i>Les Phéniciens : Aux origines du Liban</i>, Paris: <a href="/w/index.php?title=Gallimard&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gallimard (ikke skrevet endnu)">Gallimard</a>, s. 18.</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">Hadas-Lebel, Mireille (1997): <i>Entre la Bible et l'Histoire : Le Peuple hébreu</i>, Paris: Gallimard, s. 14.</span> </li> <li id="cite_note-Moscati,_S_1965-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Moscati,_S_1965_19-0">^</a></span> <span class="reference-text">Moscati, S. (1965): <i>The World of the Phoenicians</i>. New York: Frederick A. Praeger, Inc., Publishers</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text">Stager, L.E. (2003): «Phoenician shipwrecks in the deep sea» i: <i>From Sidon to Huelva: Searoutes: Interconnections in the Mediterranean, 16th—6th c. BC</i>, s. 233-248.</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text">McMenamin, M. A. (1997): «The Phoenician World Map» i: <i>Mercator's World</i> 2(3):46-51; Scott, J. M. (2005): <i>Geography in Early Judaism and Christianity</i>. Cambridge University Press, s. 182-183.</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text">Coulmas, Florian (1996): <i>The Blackwell Encyclopedia of Writing Systems</i>. Oxford: Blackwell Publishers Ltd.. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-631-21481-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-631-21481-X">0-631-21481-X</a>.</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text">Millard, A. R. (1986): "The Infancy of the Alphabet" i: World Archaeology 17 (3): 390–398. doi:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.1080%2F00438243.1986.9979978">10.1080/00438243.1986.9979978</a>, s. 396</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ancientscripts.com/protosinaitic.html">"Proto-Sinaitic"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090227060348/http://ancientscripts.com/protosinaitic.html">Arkiveret</a> fra originalen 27. februar 2009<span class="reference-accessdate">. Hentet 14. maj 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Proto-Sinaitic&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ancientscripts.com%2Fprotosinaitic.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8nikien" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nytimes.com/library/national/science/111499sci-alphabet-origin.html">"Discovery of Egyptian Inscriptions Indicates an Earlier Date for Origin of the Alphabet"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180210125917/http://www.nytimes.com/library/national/science/111499sci-alphabet-origin.html">Arkiveret</a> 10. februar 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. The New York Times. 13. november 1999</span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.omniglot.com/writing/phoenician.htm">"Phoenician/Canaanite"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160415141407/http://www.omniglot.com/writing/phoenician.htm">Arkiveret</a> fra originalen 15. april 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 14. maj 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Phoenician%2FCanaanite&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.omniglot.com%2Fwriting%2Fphoenician.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8nikien" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text">Beck, Roger B.; Linda Black, Larry S. Krieger, Phillip C. Naylor, Dahia Ibo Shabaka, (1999): <i>World History: Patterns of Interaction. Evanston</i>, IL: McDougal Littell. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-395-87274-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-395-87274-X">0-395-87274-X</a>.</span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">^</a></span> <span class="reference-text">Markoe, G. E. (2000): <i>Peoples of the Past: Phoenicians</i>. Los Angeles: University of California Press, s.112</span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">^</a></span> <span class="reference-text">Herodot: <i>Historien</i>, bok 5.58</span> </li> <li id="cite_note-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-30">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?_r=1&res=9800E4DF123EE73BBC4D53DFB7668382669FDE&oref=slogin">«Phoenician Art»</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160304121754/http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?_r=1&res=9800E4DF123EE73BBC4D53DFB7668382669FDE&oref=slogin">Arkiveret</a> 4. marts 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (PDF). <i>The New York Times</i>. 5. januar 1879</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.penn.museum/sites/Canaan/Phoenicians.html">«The Phoenicians Economy»</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160304190618/http://www.penn.museum/sites/Canaan/Phoenicians.html">Arkiveret</a> 4. marts 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, University of Pennsylvania Museum 1999</span> </li> <li id="cite_note-Markoe-32"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Markoe_32-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Markoe_32-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"> Markoe, G. E. 2000: <i>Peoples of the Past: Phoenicians</i>. Los Angeles: University of California Press, s. 174</span> </li> <li id="cite_note-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-33">^</a></span> <span class="reference-text">Boardman, J. (1964): <i>The Greeks Overseas</i>. London: Thames and Hudson Limited</span> </li> </ol></div> <p><br /> </p> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Højkulturer_(12.500_til_200_f.Kr.)" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:H%C3%B8jkulturer" title="Skabelon:Højkulturer"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:H%C3%B8jkulturer" title="Skabelondiskussion:Højkulturer"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:H%C3%B8jkulturer" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Højkulturer"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Højkulturer_(12.500_til_200_f.Kr.)" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/H%C3%B8jkultur" title="Højkultur">Højkulturer</a> (<a href="/wiki/3._%C3%A5rtusinde_f.Kr." title="3. årtusinde f.Kr.">12.500</a> til <a href="/wiki/200_f.Kr." title="200 f.Kr.">200 f.Kr.</a>)</div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a href="/wiki/Frugtbare_halvm%C3%A5ne" title="Frugtbare halvmåne">Frugtbare halvmåne</a></b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Natufisk_kultur" title="Natufisk kultur">Natufisk kultur</a></li> <li><a href="/wiki/Hassuna-kulturen" title="Hassuna-kulturen">Hassuna-kulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Samarra-kulturen" title="Samarra-kulturen">Samarra-kulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Halafperioden" title="Halafperioden">Halafperioden</a></li> <li><a href="/wiki/Ubaid" title="Ubaid">Ubaid</a></li> <li><a href="/wiki/Uruk-kulturen" title="Uruk-kulturen">Uruk-kulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Abu_Hureyra" title="Abu Hureyra">Abu Hureyra</a></li> <li><a href="/wiki/Jeriko" title="Jeriko">Jeriko</a></li> <li><a href="/wiki/Eridu" title="Eridu">Eridu</a></li> <li><a href="/wiki/Ebla" title="Ebla">Ebla</a></li> <li><a href="/wiki/Kish" title="Kish">Kish</a></li> <li><a href="/wiki/Lagash" title="Lagash">Lagash</a></li> <li><a href="/wiki/Mari_(oldtidsrige)" title="Mari (oldtidsrige)">Mari</a></li> <li><a href="/wiki/Nagar" title="Nagar">Nagar</a></li> <li><a href="/wiki/Nippur" title="Nippur">Nippur</a></li> <li><a href="/wiki/Umma_(by)" title="Umma (by)">Umma</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="12" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Babylonlion.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/88/Babylonlion.JPG/150px-Babylonlion.JPG" decoding="async" width="150" height="132" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/88/Babylonlion.JPG/225px-Babylonlion.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/88/Babylonlion.JPG 2x" data-file-width="248" data-file-height="218" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a href="/wiki/Det_gamle_Egypten" title="Det gamle Egypten">Det gamle Egypten</a></b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Narmer" title="Narmer">Narmer</a></li> <li><a href="/wiki/Akhenaton" title="Akhenaton">Akhnaton</a></li> <li><a href="/wiki/Djoser" title="Djoser">Djoser</a></li> <li><a href="/wiki/Farao" title="Farao">Farao</a></li> <li><a href="/wiki/Havfolkene" title="Havfolkene">Havfolkene</a></li> <li><a href="/wiki/Kush" title="Kush">Kush</a></li> <li><a href="/wiki/Egyptisk_hieroglyf" title="Egyptisk hieroglyf">Hieroglyffer</a></li> <li><a href="/wiki/Hyksos" title="Hyksos">Hyksos</a></li> <li><a href="/wiki/Keops" title="Keops">Kheops</a></li> <li><a href="/wiki/Kongernes_Dal" title="Kongernes Dal">Kongernes dal</a></li> <li><a href="/wiki/Nilen" title="Nilen">Nilen</a></li> <li><a href="/wiki/Mastaba" title="Mastaba">Mastaba</a></li> <li><a href="/wiki/Nubien" title="Nubien">Nubien</a></li> <li><a href="/wiki/Egyptisk_pyramide" title="Egyptisk pyramide">Pyramider</a></li> <li><a href="/wiki/Ramses_2." title="Ramses 2.">Ramses II</a></li> <li><a href="/wiki/Theben_(Egypten)" title="Theben (Egypten)">Theben</a></li> <li><a href="/wiki/Egyptisk_religion" title="Egyptisk religion">Egyptisk religion</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a href="/wiki/Pal%C3%A6stina" title="Palæstina">Palæstina</a></b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Kong_David" title="Kong David">David</a></li> <li><a href="/wiki/Salomon" title="Salomon">Salomon</a></li> <li><a href="/wiki/Salomos_Tempel" title="Salomos Tempel">Salomos Tempel</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a class="mw-selflink selflink">Fønikien</a></b>:</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%B8nikere" title="Fønikere">Fønikere</a></li> <li><a href="/wiki/Ishtar" title="Ishtar">Astarte</a></li> <li><a href="/wiki/Baal" title="Baal">Baal</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8nikiske_alfabet" title="Fønikiske alfabet">Fønikisk skrift</a></li> <li><a href="/wiki/Hannibal" title="Hannibal">Hannibal</a></li> <li><a href="/wiki/Libanonceder" title="Libanonceder">Libanon-Ceder</a></li> <li><a href="/wiki/Karthago" title="Karthago">Karthago</a></li> <li><a href="/wiki/Purpur" title="Purpur">Purpur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a href="/wiki/Kreta" title="Kreta">Kreta</a></b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Ariadne" title="Ariadne">Ariadne</a></li> <li><a href="/wiki/Ikaros" title="Ikaros">Ikaros</a></li> <li><a href="/wiki/Knossos" title="Knossos">Knossos</a></li> <li><a href="/wiki/Labyrint" title="Labyrint">Labyrint</a></li> <li><a href="/wiki/Linear_A" title="Linear A">Linear A</a></li> <li><a href="/wiki/Linear_B" title="Linear B">Linear B</a></li> <li><a href="/wiki/Minoisk_kultur" title="Minoisk kultur">Minoisk kultur</a></li> <li><a href="/wiki/Minos" title="Minos">Minos</a></li> <li><a href="/wiki/Minotauros" title="Minotauros">Minotauros</a></li> <li><a href="/wiki/Mykene" title="Mykene">Mykene</a></li> <li><a href="/wiki/Thalassokrati" title="Thalassokrati">Thalassokrati</a></li> <li><a href="/wiki/Santorini" title="Santorini">Thera</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a href="/wiki/Anatolien" title="Anatolien">Anatolien</a></b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/G%C3%B6bekli_Tepe" title="Göbekli Tepe">Göbekli Tepe</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%87atalh%C3%B6y%C3%BCk" title="Çatalhöyük">Çatalhöyük</a></li> <li><a href="/wiki/Frygere" title="Frygere">Frygere</a></li> <li><a href="/wiki/Hattusas" title="Hattusas">Hattusas</a></li> <li><a href="/wiki/Hittitter" title="Hittitter">Hittitterne</a></li> <li><a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Indoeuropæiske sprog">Indoeuropæisk</a></li> <li><a href="/wiki/Kanesh" title="Kanesh">Kanesh</a></li> <li><a href="/wiki/Kr%C3%B8sus" title="Krøsus">Krøsus</a></li> <li><a href="/wiki/Luvisk" title="Luvisk">Luvierne</a></li> <li><a href="/wiki/Lydien" title="Lydien">Lyderne</a></li> <li><a href="/wiki/Lykien" title="Lykien">Lykierne</a></li> <li><a href="/wiki/Midas" title="Midas">Midas</a></li> <li><a href="/wiki/Troja" title="Troja">Troja</a></li> <li><a href="/wiki/Urartu" title="Urartu">Urartu</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a href="/wiki/Mesopotamien" title="Mesopotamien">Mesopotamien</a></b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Sumer" title="Sumer">Sumer</a></li> <li><a href="/wiki/Sumerisk_mytologi" title="Sumerisk mytologi">Sumerisk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/Sumerisk_(sprog)" title="Sumerisk (sprog)">Sumerisk</a></li> <li><a href="/wiki/Gilgamesh" title="Gilgamesh">Gilgamesh</a></li> <li><a href="/wiki/Akkad" title="Akkad">Akkad</a></li> <li><a href="/wiki/Assyrien" title="Assyrien">Assyrien</a></li> <li><a href="/wiki/Akkadiske_imperium" title="Akkadiske imperium">Akkadiske imperium</a></li> <li><a href="/wiki/Nineve" title="Nineve">Ninive</a></li> <li><a href="/wiki/Nimrud" title="Nimrud">Nimrud</a></li> <li><a href="/wiki/Babylonien" title="Babylonien">Babylonien</a></li> <li><a href="/wiki/Babylon" title="Babylon">Babylon</a></li> <li><a href="/wiki/Babylons_h%C3%A6ngende_haver" title="Babylons hængende haver">Hængende haver</a></li> <li><a href="/wiki/Enuma_Elish" title="Enuma Elish">Enuma Elish</a></li> <li><a href="/wiki/Hammurabi" title="Hammurabi">Hammurabi</a></li> <li><a href="/wiki/Mittani" title="Mittani">Mittani</a></li> <li><a href="/wiki/Marduk" title="Marduk">Marduk</a></li> <li><a href="/wiki/Kassitter" title="Kassitter">Kassitter</a></li> <li><a href="/wiki/Ur_(oldtidsby)" title="Ur (oldtidsby)">Ur</a></li> <li><a href="/wiki/Uruk" title="Uruk">Uruk</a></li> <li><a href="/wiki/Assyriske_paladsrelieffer" title="Assyriske paladsrelieffer">Assyriske paladsrelieffer</a></li> <li><a href="/wiki/Konger_af_Assyrien" title="Konger af Assyrien">Konger af Assyrien</a></li> <li><a href="/wiki/Assyriologi" title="Assyriologi">Assyriologi</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a href="/wiki/Den_Persiske_Bugt" title="Den Persiske Bugt">Den Persiske Bugt</a></b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Dilmun" title="Dilmun">Dilmun</a></li> <li><a href="/wiki/Ikaros_(Failaka)" title="Ikaros (Failaka)">Ikaros</a></li> <li><a href="/wiki/Makan" title="Makan">Makan</a></li> <li><a href="/wiki/Saba" title="Saba">Saba</a></li> <li><a href="/wiki/Dronningen_af_Saba" title="Dronningen af Saba">Dronningen af Saba</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a href="/wiki/Iran" title="Iran">Persien</a></b>:</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Susa" title="Susa">Susa</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Chogha_Golan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chogha Golan (ikke skrevet endnu)">Chogha Golan</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Chogha_Bonut&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chogha Bonut (ikke skrevet endnu)">Chogha Bonut</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Chogha_Mish&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chogha Mish (ikke skrevet endnu)">Chogha Mish</a></li> <li><a href="/wiki/Elam" title="Elam">Elam</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kura%E2%80%93Araxes-kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kura–Araxes-kultur (ikke skrevet endnu)">Kura–Araxes-kultur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jiroft-kulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jiroft-kulturen (ikke skrevet endnu)">Jiroft-kulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Hurrierne" title="Hurrierne">Hurrierne</a></li> <li><a href="/wiki/Hurrisk_(sprog)" title="Hurrisk (sprog)">Hurrisk</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a>:<b></b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Mehrgarh" title="Mehrgarh">Mehrgarh</a></li> <li><a href="/wiki/Harappa" title="Harappa">Harappa</a></li> <li><a href="/wiki/Vedisk_religion" title="Vedisk religion">Vedisk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Induskulturen" title="Induskulturen">Induskulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Indo-arier" title="Indo-arier">Indo-ariere</a></li> <li><a href="/wiki/Mohenjo-Daro" title="Mohenjo-Daro">Mohenjo-Daro</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b><a href="/wiki/Oldtidens_Kina" title="Oldtidens Kina">Kina</a>:</b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Xia-dynastiet" title="Xia-dynastiet">Xia-dynastiet</a></li> <li><a href="/wiki/Shang-dynastiet" title="Shang-dynastiet">Shang-dynastiet</a></li> <li><a href="/wiki/Zhou-dynastiet" title="Zhou-dynastiet">Zhou-dynastiet</a></li> <li><a href="/wiki/I_Ching" title="I Ching">I Ching</a></li> <li><a href="/wiki/Kinesisk_skrift" title="Kinesisk skrift">Kinesisk skrift</a></li> <li><a href="/wiki/Konfutse" title="Konfutse">Kon-fu-tse</a></li> <li><a href="/wiki/Lao-tse" title="Lao-tse">Lao-tse</a></li> <li><a href="/wiki/Sun_Tzu" title="Sun Tzu">Sun Tzu</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><b>Relaterede emner:</b></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Den_neolitiske_revolution" title="Den neolitiske revolution">Den neolitiske revolution</a></li> <li><a href="/wiki/Kareze" title="Kareze">Kunstvanding</a></li> <li><a href="/wiki/Domesticering" title="Domesticering">Domesticering</a></li> <li><a href="/wiki/Bystat" title="Bystat">Bystat</a></li> <li><a href="/wiki/Tid" title="Tid">Tidsregning</a></li> <li><a href="/wiki/Syndflod" title="Syndflod">Syndflod</a></li> <li><a href="/wiki/Kileskrift" title="Kileskrift">Kileskrift</a></li> <li><a href="/wiki/Rullesegl" title="Rullesegl">Rullesegl</a></li> <li><a href="/wiki/Ziggurat" title="Ziggurat">Ziggurat</a></li> <li><a href="/wiki/Lert%C3%B8j" title="Lertøj">Lertøj</a></li> <li><a href="/wiki/Kobberalder" title="Kobberalder">Kobberalder</a></li> <li><a href="/wiki/Jernfremstilling" title="Jernfremstilling">Jernfremstilling</a></li> <li><a href="/wiki/Stridsvogn" title="Stridsvogn">Stridsvogn</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Portal:Historie" title="Portal:Historie">Andre indgange til historien</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.worldcat.org/identities/containsVIAFID/124825610">WorldCat</a></li> <li><a href="/wiki/Virtual_International_Authority_File" title="Virtual International Authority File">VIAF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://viaf.org/viaf/124825610">124825610</a></span></li> <li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/names/n85072262">n85072262</a></span></li> <li><a href="/wiki/International_Standard_Name_Identifier" title="International Standard Name Identifier">ISNI</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://isni.org/0000000403681147">0000 0004 0368 1147</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4076086-8">4076086-8</a></span></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00563094">00563094</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ge414227&CON_LNG=ENG">ge414227</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <p><span class="geo-inline-hidden noexcerpt"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11755137">.mw-parser-output .geo-default,.mw-parser-output .geo-dms,.mw-parser-output .geo-dec{display:inline}.mw-parser-output .geo-nondefault,.mw-parser-output .geo-multi-punct,.mw-parser-output .geo-inline-hidden{display:none}.mw-parser-output .longitude,.mw-parser-output .latitude{white-space:nowrap}</style><span class="plainlinks nourlexpansion load-gadget" data-gadget="WikiMiniAtlas"><a class="external text" href="https://geohack.toolforge.org/geohack.php?language=da&pagename=F%C3%B8nikien&params=34.11667_N_35.65_E_type:landmark"><span class="geo-default"><span class="geo-dms" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted"><span class="latitude">34°07′00″N</span> <span class="longitude">35°39′00″Ø</span></span></span><span class="geo-multi-punct"> / </span><span class="geo-nondefault"><span class="geo-dec" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted">34.11667°N 35.65°Ø</span><span style="display:none"> / <span class="geo">34.11667; 35.65</span></span></span></a></span></span> </p>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fønikien&oldid=11859836">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fønikien&oldid=11859836</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:F%C3%B8nikien" title="Kategori:Fønikien">Fønikien</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:H%C3%B8jkulturer" title="Kategori:Højkulturer">Højkulturer</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Civilisationer" title="Kategori:Civilisationer">Civilisationer</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_VIAF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_ISNI_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Koordinater_p%C3%A5_Wikidata" title="Kategori:Koordinater på Wikidata">Koordinater på Wikidata</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 16. september 2024 kl. 18:45.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=F%C3%B8nikien&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-65496f48b4-9tr9t","wgBackendResponseTime":141,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.406","walltime":"0.805","ppvisitednodes":{"value":2691,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":43258,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":2789,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":39618,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 383.483 1 -total"," 50.71% 194.465 1 Skabelon:Reflist"," 22.53% 86.380 3 Skabelon:Cite_web"," 21.41% 82.103 1 Skabelon:Højkulturer"," 20.24% 77.619 1 Skabelon:Navboks"," 19.03% 72.981 4 Skabelon:ISBN"," 8.66% 33.199 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 8.58% 32.899 1 Skabelon:Coord_wd"," 7.88% 30.222 4 Skabelon:Error-small"," 6.84% 26.217 13 Skabelon:Webarchive"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.173","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":3734011,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-api-ext.eqiad.main-749b9fb688-wrfzv","timestamp":"20241117125924","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"F\u00f8nikien","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/F%C3%B8nikien","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q41642","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q41642","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2005-04-03T14:30:58Z","dateModified":"2024-09-16T17:45:05Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/a\/a0\/As-Julia_Maesa-Sidon_AE30_BMC_300.jpg"}</script> </body> </html>