CINXE.COM

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd"> <html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> <head> <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" /> <meta name="generator" content="Plone - http://plone.org" /> <base href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/ods-s-forord-baggrund-og-indhold" /> <link rel="stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/reset-cachekey-f81bc96b35c75b864201831b10185c7c.css" /> <style type="text/css" media="screen">@import url(https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/base-cachekey-bbb0056b697bb3708b50895d9493ab51.css);</style> <link rel="stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/collective.js.jqueryui.custom.min-cachekey-f3bc4179a7e0988d059eda7eed7e8276.css" /> <style type="text/css" media="screen">@import url(https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/columns-cachekey-7502b016b42c01fcd26031fe8badd037.css);</style> <link rel="stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/resourcetinymce.stylesheetstinymce-cachekey-bd57e40209e26b416236611e61c998cb.css" /> <style type="text/css">@import url(https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/print-cachekey-0401291c63546199403417aa243fc17d.css);</style> <link rel="stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/resourceplone.app.discussion.stylesheetsdiscussion-cachekey-6df01a2cbad16397b42880a4afd659b0.css" /> <style type="text/css" media="all">@import url(https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/ploneCustom-cachekey-ae56f6507bb26820352783595d29be9c.css);</style> <style type="text/css"> /* - sliding-door.css - */ /* Sliding doors */ </style> <style type="text/css">@import url(https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/ordnet-kupu-styles-cachekey-748271e77199b9c44094e4eac964a154.css);</style>  <link rel="alternate stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/textLarge-cachekey-475348f71caf7b9f704ced672faf2f09.css" title="Large Text" /> <link rel="alternate stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/textSmall-cachekey-47a040ad076634200d56f17a4bf432b9.css" title="Small Text" /> <style type="text/css">@import url(https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/krasser-cachekey-592dd55bdcd68c2c68957300127858b3.css);</style> <style type="text/css">@import url(https://ordnet.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/ods-cachekey-022a418e70c13619360970dcf8fbfc97.css);</style>  <script type="text/javascript" src="https://ordnet.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/resourceplone.app.jquery-cachekey-72c370db738caec3a6a6c65b2ecfa756.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://ordnet.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/collective.js.jqueryui.custom.min-cachekey-bb1442bc910ee21349fedd990ba06b3c.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://ordnet.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/jquery-cachekey-30c96989fcb2ec2b451655d387bdaf39.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://ordnet.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/krasser-cachekey-12118bcae4d1ab08ba2f26c694cda8c6.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://ordnet.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/ajaxsearch-cachekey-020d3992f304f7470602632dfd864dc6.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://ordnet.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/ods_fulltext_search-cachekey-c366a520ee376bb96d3af18653090c89.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://ordnet.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/related_concepts-cachekey-44747134f8c9835081fd9401899008cf.js"></script> <meta content="Fra ODS-Supplementet bind 1, 1992" name="description" /> <link rel="search" title="Ordbog over det danske Sprog" type="application/opensearchdescription+xml" href="https://ordnet.dk/opensearch_ods.xml" /> <title>ODS-S: Forord, baggrund og indhold — ordnet.dk</title> <link rel="shortcut icon" type="image/x-icon" href="https://ordnet.dk/favicon.ico" /> <link rel="image_src" href="https://ordnet.dk/promo_icon.png" /> <link rel="apple-touch-icon" sizes="144x144" href="https://ordnet.dk/touch_icon_144.png" /> <link rel="apple-touch-icon" sizes="114x114" href="https://ordnet.dk/touch_icon_114.png" /> <link rel="apple-touch-icon" sizes="72x72" href="https://ordnet.dk/touch_icon_72.png" /> <link rel="apple-touch-icon" href="https://ordnet.dk/touch_icon_57.png" /> <link rel="apple-touch-icon-precomposed" href="https://ordnet.dk/touch_icon_57_precomposed.png" /> <meta name="viewport" content="width=device-width" /> <script type="text/javascript"> jQuery(function($){ $.datepicker.setDefaults( jQuery.extend($.datepicker.regional['da'], {dateFormat: 'dd-mm-yy'})); }); </script> <link rel="alternate" href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/ods-s-forord-baggrund-og-indhold" hreflang="da" />  <meta http-equiv="imagetoolbar" content="no" /> </head> <body onload="if ($('#search_box')) {readifySearchbox();};" class="template-document_view portaltype-document site-ordnet section-ods subsection-tekster-fra-den-trykte-ordbog subsection-tekster-fra-den-trykte-ordbog-ods-s-forord-baggrund-og-indhold icons-on userrole-anonymous" dir="ltr"> <div id="visual-portal-wrapper"> <div id="portal-top"> <div id="portal-header"> <div id="portal-logo" accesskey="1"> <a href="http://dsl.dk"> <img alt="DSLs logo" src="https://ordnet.dk/ods-dsl-logo.gif" /> </a> <a href="https://ordnet.dk/ods"> <img alt="ODSs logo" src="https://ordnet.dk/ods-logo.gif" /> </a> </div> <a accesskey="2" href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/ods-s-forord-baggrund-og-indhold#content">Videre til indhold</a> | <a accesskey="6" href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/ods-s-forord-baggrund-og-indhold#portal-globalnav">Videre til menunavigation</a> <ul id="portal-languageselector"> <li class="currentLanguage language-da invisible"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/ods-s-forord-baggrund-og-indhold?set_language=da" title="Dansk">Dansk</a> </li> <li class="language-en "> <a href="https://ordnet.dk/ods_en?set_language=en" title="English">English</a> </li> </ul> <ul id="portal-siteactions"> <li id="siteaction-sitemap"><a href="https://ordnet.dk/sitemap" accesskey="3" title="Sideoversigt">Sideoversigt</a></li> <li id="siteaction-accessibility"><a href="https://ordnet.dk/accessibility-info" accesskey="0" title="Tilgængelighed">Tilgængelighed</a></li> <li id="siteaction-contact"><a href="https://ordnet.dk/kontakt" accesskey="9" title="Kontakt">Kontakt</a></li> </ul> <div id="portal-searchbox"> <form id="searchGadget_form" action="https://ordnet.dk/@@search"> <div class="LSBox"> <label class="hiddenStructure" for="searchGadget">Søg</label> <input name="SearchableText" type="text" size="18" title="Søgning" placeholder="Søgning" accesskey="4" class="searchField" id="searchGadget" /> <input class="searchButton" type="submit" value="Søg" /> <div class="searchSection"> <input id="searchbox_currentfolder_only" class="noborder" type="checkbox" name="path" value="/ordnet/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog" /> <label for="searchbox_currentfolder_only" style="cursor: pointer">Kun i denne sektion</label> </div> <div class="LSResult" id="LSResult"><div class="LSShadow" id="LSShadow"></div></div> </div> </form> <div id="portal-advanced-search" class="hiddenStructure"> <a href="https://ordnet.dk/@@search" accesskey="5">Avanceret søgning</a> </div> </div> <h5 class="hiddenStructure">Sections</h5> <ul id="portal-globalnav"><li id="portaltab-index_html" class="plain"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab" /></td><td><a href="https://ordnet.dk" title="">ordnet.dk</a> </td></tr></table> </li><li id="portaltab-ddo" class="plain"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab" /></td><td><a href="https://ordnet.dk/ddo" title="Søg i Den Danske Ordbog">Den Danske Ordbog</a> </td></tr></table> </li><li id="portaltab-ods" class="selected"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab-selected" /></td><td><a href="https://ordnet.dk/ods" title="Søg i Ordbog over det danske Sprog">Ordbog over det danske Sprog</a> </td></tr></table> </li><li id="portaltab-korpusdk" class="plain"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab" /></td><td><a href="https://ordnet.dk/korpusdk" title="Undersøg hvordan et ord eller et udtryk bliver brugt">KorpusDK</a> </td></tr></table> </li><li id="portaltab-dnl" class="plain"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab" /></td><td><a href="https://ordnet.dk/dnl" title="Find betydning, udbredelse og udvikling af navne i Dansk Navneleksikon">Navneleksikon</a> </td></tr></table> </li></ul> </div> </div> <div class="visualClear" id="clear-space-before-wrapper-table"></div> <table id="portal-columns"> <tbody> <tr> <td id="portal-column-one"> <div class="visualPadding"> <div class="portletWrapper" data-portlethash="706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6f64730a6e617669676174696f6e" id="portletwrapper-706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6f64730a6e617669676174696f6e"> <dl class="portlet portletNavigationTree"> <dt class="portletHeader"> <a href="https://ordnet.dk/ods" class="tile">Ordbog over det danske Sprog</a> </dt> <dt> <div> <div class="navheader ordnetnavheader">Søg i:</div> </div> </dt> <dd class="portletItem lastItem"> <ul class="navTree navTreeLevel0"> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-ordbog"> <a href="https://ordnet.dk/ods/ordbog" class="state-published contenttype-folder" title="Søg i Den Danske Ordbog"> Ordbog </a> </li> </ul> </dd> <dt> <div class="navheader ordnetnavheader navheaderwithoutimage"> Om ODS </div> </dt> <dd class="portletItem lastItem"> <ul class="navTree navTreeLevel0"> <li class="navTreeItem visualNoMarker navTreeFolderish section-hjelp-til-sogning"> <a href="https://ordnet.dk/ods/hjelp-til-sogning" class="state-published navTreeFolderish contenttype-folder" title="Få til hjælp til søgefunktionaliteten i Ordbog over det danske Sprog"> Hjælp til søgning </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker navTreeFolderish section-fakta-om-ods"> <a href="https://ordnet.dk/ods/fakta-om-ods" class="state-published navTreeFolderish contenttype-folder" title="Værkets tilblivelse og historie. Tekster om ODS"> Fakta om ODS </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker navTreeItemInPath navTreeFolderish section-tekster-fra-den-trykte-ordbog"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog" class="state-published navTreeItemInPath navTreeFolderish contenttype-folder" title="Forord fra bindene 1 og 28"> Tekster fra den trykte ordbog </a> <ul class="navTree navTreeLevel1"> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-dsls-indledning-til-bind-1-1918"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/dsls-indledning-til-bind-1-1918" class="state-published contenttype-document" title="Forord til Ordbog over det danske Sprog, bind 1, 1918, ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab"> Forord til bind 1, 1918 </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-verner-dahlerup-bind-1-1928"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/verner-dahlerup-bind-1-1928" class="state-published contenttype-document" title="Verner Dahlerups forord til bind 1, 1918"> Verner Dahlerups forord til bind 1, 1918 </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-indledning-til-bind-1-1918-ved-lis-jacobsen-og"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/indledning-til-bind-1-1918-ved-lis-jacobsen-og-harald-juul-jensen" class="state-published contenttype-document" title="Indledning til bind 1, 1918, ved Lis Jacobsen og Harald Juul-Jensen"> Indledning til bind 1, 1918, ved Lis Jacobsen og Harald Juul-Jensen </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-p-lindegard-hjorth-forord-og-vejledning"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/p-lindegard-hjorth-forord-og-vejledning" class="state-published contenttype-document" title="Poul Lindegård Hjorths forord og vejledning i brug af Ordbog over det danske Sprog, fra bind 28 (1981)"> Poul Lindegård Hjorth: Forord og vejledning (1981) </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-oversigt-over-redaktionsfordelingen-bind-28-1956"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/oversigt-over-redaktionsfordelingen-bind-28-1956" class="state-published contenttype-document" title="Oversigt over redaktionsfordelingen (fra bind 28, 1956)"> Hvem har redigeret opslagsordet? </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-forord-til-bind-28-1956"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/forord-til-bind-28-1956" class="state-published contenttype-document" title="Forord til bind 28, 1956"> Forord til bind 28, 1956 </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker navTreeCurrentNode section-ods-s-forord-baggrund-og-indhold"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/ods-s-forord-baggrund-og-indhold" class="state-published navTreeCurrentItem navTreeCurrentNode contenttype-document" title="Fra ODS-Supplementet bind 1, 1992"> ODS-S: Forord, baggrund og indhold </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-ordbogsartiklernes-opbygning"> <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/ordbogsartiklernes-opbygning" class="state-published contenttype-document" title="Fra ODS-Supplementets bind 1, 1992, s. XXXIII-XLVII"> ODS-S: Ordbogsartiklernes opbygning </a> </li> </ul> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker navTreeFolderish section-forkortelser"> <a href="https://ordnet.dk/ods/forkortelser" class="state-published navTreeFolderish contenttype-folder" title="Oversigt over anvendte forkortelser i ODS"> Forkortelser </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-godt-ord-igen"> <a href="https://ordnet.dk/ods/godt-ord-igen" class="state-published contenttype-document" title="Skældsord, fornærmelser og andre nedrigheder fra Ordbog over det danske Sprog"> Godt ord igen! </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-app"> <a href="https://ordnet.dk/ods/app" class="state-published contenttype-document" title="Få mere at vide om Ordbog over det danske Sprog som app"> ODS som app </a> </li> </ul> </dd> </dl> </div> <div class="portletWrapper" data-portlethash="706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6f64730a73652d6f677361" id="portletwrapper-706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6f64730a73652d6f677361"> <dl class="portlet portletStaticText portlet-static-se-ogsa"> <dt class="portletHeader"> Se også </dt> <dd class="portletItem odd"> <a class="external-link" href="/underholdning/krasser">Krasser</a> <a class="external-link" href="/sprogligt-1">Sprogligt</a> <a title="Hakkenyne, hynting og svumpukkel. Skældsord og nedladenheder i Ordbog over det danske Sprog" class="external-link" href="/ods/godt-ord-igen">Godt ord igen!</a> <a class="external-link" href="http://meyersfremmedordbog.dk/">Meyers Fremmedordbog</a> <a class="external-link" href="http://holbergordbog.dk/">Holbergordbog</a> <a class="external-link" href="http://mothsordbog.dk/">Moths Ordbog</a> <a class="external-link" href="http://kalkarsordbog.dk/">Kalkars Ordbog</a> <a class="external-link" href="http://gammeldanskordbog.dk/">Gammeldansk Ordbog</a> </dd> </dl> </div>   </div> </td> <td id="portal-column-content"> <div id="viewlet-above-content"><div id="portal-breadcrumbs"> Du er her: <a href="https://ordnet.dk">Forside</a> / <a href="https://ordnet.dk/ods">Ordbog over det danske Sprog</a> / <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog">Tekster fra den trykte ordbog</a> / ODS-S: Forord, baggrund og indhold </div> </div> <div class=""> <dl class="portalMessage info" id="kssPortalMessage" style="display:none"> <dt>Info</dt> <dd></dd> </dl> <div id="content"> <h1 id="parent-fieldname-title" class="documentFirstHeading"> ODS-S: Forord, baggrund og indhold </h1> <div class="visualClear"></div> <div class="documentActions"> <h5 class="hiddenStructure">Handlinger tilknyttet webside</h5> <ul>  <li id="document-action-print"> <a href="javascript:this.print();" title=""> <img src="https://ordnet.dk/print_icon.png" alt="Udskriv" title="Udskriv" /> </a> </li> <li id="document-action-full_screen"> <a href="javascript:toggleFullScreenMode();" title=""> <img src="https://ordnet.dk/fullscreenexpand_icon.png" alt="Skift til fuldskærmsvisning" title="Skift til fuldskærmsvisning" /> </a> </li> </ul> </div> <div id="parent-fieldname-description" class="documentDescription"> Fra ODS-Supplementet bind 1, 1992 </div> <div id="content-core"> <div class="" id="parent-fieldname-text-06edb5b15af48dd662ac0b67bdb25df9"> <div class="toc">Indhold <ul><li class="level0"><a href="#kort-pr-sentation">1 KORT PRÆSENTATION</a></li><li class="level0"><a href="#den-historiske-baggrund">2 DEN HISTORISKE BAGGRUND</a></li> <ul><li class="level1"><a href="#ordbog-over-det-danske">2.1 Ordbog over det danske Sprog</a></li><li class="level1"><a href="#en-afrunding-af-ods">2.2 En afrunding af ODS</a></li><li class="level1"><a href="#arbejdet-med-ods-supplementet">2.3 Arbejdet med ODS-Supplementet</a></li><li class="level1"><a href="#seddelsamlingerne">2.4 Seddelsamlingerne</a></li></ul> <li class="level0"><a href="#ods-supplementets-indhold">3 ODS-SUPPLEMENTETS INDHOLD</a></li> <ul><li class="level1"><a href="#ods-perioden-1700-1955">3.1 ODS-perioden 1700-1955</a></li><li class="level1"><a href="#nye-artikler">3.2 Nye artikler</a></li><li class="level1"><a href="#tilf-jelser-til-ods">3.3 Tilføjelser til ODS-artikler</a></li><li class="level1"><a href="#ods-s-bidrag-til">3.4 ODS-S' bidrag til dansk ordhistorie 1700-1955</a></li></ul> </ul> </div> Da Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) i 1956, efter noget mere end en menneskealders arbejde, udsendte det 28. og afsluttende bind af Ordbog over det danske Sprog (ODS), formulerede redaktørerne i efterskriften et stilfærdigt håb om at have frembragt noget nyttigt. Efter at der nu igen er forløbet godt en menneskealder, kan det med sikkerhed siges, at redaktørernes håb ikke er blevet gjort til skamme. ODS har indtaget sin plads som uundværligt nationalværk, standardordbogen over dansk sprog gennem 250 år, ca. 1700-1955.  Men selv den nyttigste ordbog kan blive endnu nyttigere. Og når det – som i ODSs tilfælde – gælder en stor ordbog med en mangeårig redaktionstid og en ordbog, hvor hvert bind er ført op omtrent til redaktionstidspunktet, vil der allerede ved værkets  afslutning være behov for et supplement. Nemlig et supplement, der bringer alle bind op til samme tidspunkt i sprogets historie. Hvad angår ODS, er de første bind redigeret under Første Verdenskrig, de sidste bind i det første årti efter Anden Verdenskrig. På grund af denne og andre ufuldkommenheder, som er betinget af tilblivelseshistorien, og som der er nærmere redegjort for i redaktionens efterfølgende indledning, har DSL lige siden midten af 1950'erne forberedt et Supplement til ODS (ODS-S).  Det er Selskabet en stor glæde nu at kunne udsende det første af de ialt fem bind, som ODS-S vil komme til at udgøre, og hvoraf de følgende bind forventes at udkomme 1994, 1996, 1999 og 2003. Carlsbergfondets og Kulturministeriets mangeårige bevillinger, Statens Humanistiske Forskningsråds bevillinger til edb-teknikken, engangsbevillinger fra Tuborgfondet og Lillian & Dan Finks Fond, Det Kongelige Biblioteks, Universitetsbibliotekets og Københavns Universitets udstrakte gæstfrihed, Compulexis' kyndige edb-arbejde, Gyldendals velvilje og først og fremmest  medarbejdernes udholdenhed under ofte vanskelige arbejdsforhold har gjort dette muligt. DSL skylder dem alle en varm tak. Mens ODS var under udgivelse, og endnu de første år efter afslutningen, var værket både en historisk ordbog og en samtidsordbog. Som årene er gået, er ODS blevet en rent historisk ordbog, dækkende en meget lang og vigtig periode i det danske sprogs historie. ODS-S afrunder hovedværket inden for den samme historiske periode. Beskrivelsen af det danske ordforråd  i vor egen tid er derimod en anden og selvstændig opgave. Store bevillinger, igen fra Kulturministeriet og Carlsbergfondet, har muliggjort, at DSL har kunnet tage også denne opgave op i form af Den Danske Ordbog, som siden 1. september 1991 har været under udarbejdelse, og som vil udkomme i seks bind i årene 1998-99. København, august 1992. <div align="center">det danske sprog- og litteraturselskab John Kousgård Sørensen, formand     Esben Albrectsen Karsten Friis-Jensen   Ebba Hjorth    Flemming Lundgreen-Nielsen Mette Winge    / Iver Kjær</div>   <div align="center"> </div> <h2><a name="kort-pr-sentation"></a>KORT PRÆSENTATION</h2> Ordbog over det danske Sprog (ODS) udkom i årene 1918-56, i 28 bind; værket er senere genudgivet tre gange i nedfotograferede, men i øvrigt uændrede optryk. I ODS er hvert ord og hver betydning belagt med eksempler fra skønlitteraturen eller fra faglitteratur, aviser m.v. På grundlag af et stort citatmateriale behandler ordbogen det danske rigssprogs ordforråd som det var på redaktionstiden, og som det har udviklet sig siden ca. 1700. Den periode som ordbogen omfatter var altså oprindelig på ca. 200 år, til sidst på ca. 250 år. Supplement til Ordbog over det danske Sprog (ODS-S) er ikke et selvstændigt værk; det skal benyttes sammen med sit hovedværk. Ofte skal brugeren læse frem og tilbage mellem de to bind, måske linie for linie, for at se oplysningerne i deres rette sammenhæng. ODS skal fortsat læses i sin oprindelige form, for et supplement er ikke en ny udgave af værket; de gamle artikler erstattes ikke af nye. ODS-S I-V har til formål at supplere ODS' oplysninger om det danske sprog i perioden 1700-1955. Et stort antal ord som af forskellige grunde ikke kom med i ODS, men som har været brugt i dansk rigssprog i ODS-perioden, bliver nu beskrevet. Også inden for det ordstof som er  at finde i ODS, giver ODS-S væsentlige nye oplysninger, bl.a. andre anvendelser af ordene, andre ordformer eller en anden datering. Med ODS-S kommer ordbogsværket til at dække hele sin periode, 1700-1955, med hensyn til både begyndelsen og slutningen af alfabetet. ODS-S afrunder sit hovedværk og bidrager til at give et sandere og mere nuanceret billede af sprogets historie gennem de 250 år som den store danske ordbog omfatter. <h2><a name="den-historiske-baggrund"></a>DEN HISTORISKE BAGGRUND</h2> <h3><a name="ordbog-over-det-danske"></a>Ordbog over det danske Sprog</h3> ODS er grundlagt af professor VERNER DAHLERUP i årene o. 1900. Dahlerup ville udarbejde en dansk nutidsordbog efter de nye leksikografiske principper der lå til grund for de store nationalordbøger i Tyskland, England, Holland og Sverige{indsæt note}. Ifølge disse principper bør nutidssproget ses i sin historiske sammenhæng, sprogets udviklingsforløb bør indgå i den videnskabelige nutidsordbog, og alt bør dokumenteres med belæg fra periodens tekster. Verner Dahlerup vil beskrive rigssprogets ordforråd, som det var o. 1900, og som det har udviklet sig siden år 1700. Også ord der er gået af brug i periodens løb skal medtages, og det bør fremgå af ordbogsartiklerne i hvilken periode et ord (eller en ordform, en ordforbindelse eller ordbetydning) har været brugt. Materialet til en ordbog af denne type består af et stort seddelkartotek, hvor hver seddel viser et ord i en autentisk sprogprøve med nøje kildeangivelse (se ODS.I.mff.). Disse nye principper kan danne grundlag for både større og mindre ordbøger. Verner Dahlerup stilede ikke mod en så detaljeret udfyldning af rammerne som han kendte fra bl.a. Ordbok över Svenska Språket (hvor bogstav A kom til at fylde næsten 2 store bind). Han ville på den anden side ikke redigere så knapt som Hermann Paul havde gjort det i sin Deutsches Wörterbuch, 1897, i ét bind. Målet var en mellemstor ordbog, i ca. 8 bind; en sådan ordbog skulle afløse Christian Molbechs Dansk Ordbog, I-II, 1833, 2. udgave 1859. Prøvehæftet Ordbog over det danske Sprog, 1909, med artikler fra begyndelsen af det første bind (nogle af artiklerne  har illustrationer), giver et indtryk af Verner Dahlerups betydelige materiale og den interessante plan. Men under det fortsatte redaktionsarbejde opstod der snart problemer med både tidsforbruget og omfangsberegningerne. Da vanskelighederne var nær ved at standse ordbogsarbejdet, blev udgivelsen i 1915 overtaget af Det danske Sprog- og Litteraturselskab, DSL, hvis formand var dr. phil. lis jacobsen. Planen blev nu udvidet: ordbogen skulle være dobbelt så stor, 15-17 bind, og flere redaktører skulle udarbejde hver sit afsnit. Der skulle så vidt muligt udgives et bind om året. {fodnote}1.Deutsches Wörterbuch von Jacob Grimm und Wilhelm Grimm I-XVII. Leipzig 1854-1971. – Neuarbeitung A-F 1965ff. Udkommet er: I-II: A-Allmende, VI-VII: D-Einunger. Berlin, Göttingen. The Oxford English Dictionary. (A New English Dictionary on Historical Principles). I-XII. Oxford 1884-   1928. – Supplement. 1933. – Supplement I-IV. 1972-86. – 2. udg. (integreret udgave af hovedværk og supplement) I-XX. 1989. Woordenboek der Nederlandsche Taal. Iff. Leiden 1882ff. (bd. XXV, Weelde-Wij, 1992). – Supplement A. 1942-56. Ordbok över Svenska Språket. (Svenska Akademiens Ordbok). Iff. Lund 1898ff. (Häfte 1 1893, Häfte 324-328, stod-strutshår, i bd. XXXI, 1991). 1915 udkom et nyt prøvehæfte. Her er et stort antal artikler, fra bogstaverne A, B, F,  K og V, sat op over for de tilsvarende artikler i tre tidligere danske ordbøger: Videnskabernes Selskabs Ordbog, I-VIII, 1793-1905, Molbechs ovf. nævnte ordbog og B.T. Dahl og H. Hammer: Dansk Ordbog for Folket, I-II, 1907-14. De 32 spalter med nye artikler fremstår som prøver på et ordbogsarbejde der langt overgår hvad man tidligere havde kendt i  Danmark. For at sikre ensartethed i arbejdet blev der formuleret detaljerede regler, dels for en supplering af Verner Dahlerups materiale (der bestod af ca. 250.000 citatsedler), dels for det egentlige redaktionsarbejde (se ndf. s. L). Det første ark af ordbogen blev rentrykt i maj 1917, og første halvbind udkom i oktober 1918. Hele bogstav A er redigeret af h. juul-jensen (se Oversigt over redaktionsfordelingen, ODS.XXVIII.109), ordbogens leksikografiske leder, der sammen med Lis Jacobsen havde udformet principperne for arbejdet. Den økonomiske basis for værket var blevet sikret ved betydelige bevillinger fra Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet, og i 1922 blev der oprettet 6 faste redaktørstillinger (se Lis Jacobsens artikel: Da den danske ordbog blev en institution). Ordbogsbindene udkom i planmæssigt hurtigt tempo. Det var imidlertid efter få år blevet klart at bindtallet var sat alt for lavt; allerede ved udsendelsen afbind 3 i 1921 blev tallet ændret til ca. 20 bind, og i 1930, da 10 bind var udkommet, kunne der argumenteres overbevisende for at ordbogen måtte komme til at omfatte 25 eller 26 bind. Det sidste egentlige ordbogsbind, bind 27, udkom i januar 1955. De første ODS-bind synes at passe ret godt til et værk på 15-17 bind, de sidste bind svarer snarest til et værk på 37 bind. Omfangsberegningerne var vanskelige, dels fordi sprogets ordforråd øgedes enormt i årtierne mellem ordbogens A og Ø, dels fordi seddelmaterialet voksede med hensyn til både det ældre sprog og samtidssproget. Et større citatmateriale giver en større sikkerhed i vurderingen af ordenes anvendelse i ældre og nyere tid, det medfører ikke nødvendigvis at artiklerne bliver  længere. Men de ordanvendelser der klart skilte sig ud fra hinanden måtte naturligvis behandles og eksemplificeres, og resultatet blev en mere nuanceret beskrivelse af ordene. Redaktørerne havde det ikke let. De skulle på den ene side udnytte materialet forsvarligt; i redak tionsreglerne hed det: ”Den største Omhu bør i det hele anvendes paa, at den Værdi, der ligger i Seddelmaterialet, udtømmes.” (Redaktionsregler 1917 §91). På den anden side skulle der spares på pladsen: ”Intet citat (ingen henvisning) gives, med mindre redaktøren efter den mest pinligt grundige overvejelse føler sig overbevist om, at det er nødvendigt eller værdifuldt.” (Redaktionsregler Tillæg 1925 §254). Det forhold at der efterhånden blev flere ord at tage stilling til i hvert bogstav, og mere materiale til de enkelte ord, resulterede altså i en omfangsudvidelse, en skævhed i værket. Forskellen mellem de første og de senere ODS-bind kan illustreres ved ordpar (med afledninger og sammensætninger) bestående af et ord fra hver sin ende af ordbogen, ordpar der kan antages at være ligestillede med hensyn til brugen samt antallet af betydninger, faste ordforbindelser og sammensætninger. Man kan fx sammenligne aabne (med afledninger og sammensætninger i alt 15 opslagsord, 4,8 spalter) med lukke (27 opslagsord, 17,8 spalter); Aften (98 opslagsord, 9,5 spalter) med Morgen (187 opslagsord, 20,5 spalter); Dreng (19 opslagsord, 5,5 spalter) med Pige (56 opslagsord, 11 spalter). De store præpositionsartikler af og fra fylder ca. 13 spalter hver, hvorimod artiklerne paa og til lægger beslag på henholdsvis ca. 42 og 59 spalter. Det kan også nævnes at bogstavet T fylder tre gange så meget som A i ODS. I en dansk ordbog med en jævn fordeling af siderne på hele ordforrådet, vil disse to bogstaver fylde omtrent lige meget. (I ODS-S forøges A ”kun” med ca. 75%).  Beregningsgrundlaget var gennem hele værket spaltetallet i Molbechs ordbog fra 1859. Manuskriptet til ODS bestod af seddelbundter, hvor gule sedler med de redaktionelle oplysninger var indskudt mellem hvide citatsedler fra ordbogssamlingen. Til hver Molbech-spalte måtte der svare ca. 210 (senere 280) ODS-manuskriptsedler, til hver linie 3 (senere 4) sedler; til en ODS-spalte gik der gennemsnitlig 35 manuskriptsedler. Idet der var særlige tilladte overskridelser for ord der ikke fandtes hos Molbech (i gennemsnit 11 sedler pr. ord), blev det muligt at beregne manuskriptets tilladte og dets faktiske omfang; det sidste tal blev i reglen for stort. De færdige manuskripter blev ofte før trykningen reduceret med 10-20%, hvad der medførte at mange velmotiverede og vel redigerede artikler eller citatgrupper blev ofret for at begrænse overskridelserne (se  fx artiklen ælte-, der bærer præg af at indeholde  en række oprindelig selvstændige artikler). Omfanget blev udvidet, men redaktionsprincipperne ændredes ikke afgørende på noget tidspunkt. Redegørelsen i ordbogens indledning kan siges at være gældende for hele værket. Da materialet blev så righoldigt var man dog tvunget til at give visse sider af stoffet fortrin frem for andre. Det centrale ordforråd, de almindeligste ord i dansk, fik gennem hele ordbogen en dybtgående og udførlig behandling, dog som vist med forskelle i udførligheden. Af det øvrige ordforråd blev der i de første bind medtaget en forholdsvis stor del af de ord og de citater der fandtes  i seddelkasserne. Mange artikler indeholder hele det materiale der forelå, og undertiden var der slet ikke noget citatmateriale (se fx Absolutist, Additionsstykke, Arbejderkvarter, Bagværelse). I de senere bind kunne en betydelig mindre del af ordene og af citatstoffet blive medtaget. Da det kneb med pladsen måtte et større antal sammensætninger nøjes med en meget summarisk behandling. I den sortering af ordstoffet som var påkrævet, fik det ældre sprog ofte en fortrinsstilling frem for samtidssproget; se fx i artiklen Stats- den lange række af ”mere tilfældige ell. let forstaaelige ssgr.” der kun lige er nævnt: Stats-administration, -afgift, -aktiv, -anerkendelse, -anerkendt, -ansætte(lse), -arbejde osv. Disse ord får altså ingen betydningsbeskrivelse, og det oplyses ikke hvor længe de vides at have været i brug. Som egentlige opslagsord findes i det samme  alfabetiske afsnit: Stats-aarsag, -advokat, -affære, -afsending, -akt, -anliggende, -anstalt, -autorisere; de fleste af disse ord tilhører især tiden før 1900 og forstås ikke uden videre i vort århundrede. ODS-bindene blev godt modtaget både blandt fagkolleger og i den danske presse. Den store danske ordbog, som værket ofte blev kaldt, kom til at stå med en betydelig autoritet. Mange fik den opfattelse at den – inden for sine afgrænsninger – var på det nærmeste fuldkommen. Det kan være nyttigt at få rokket ved læsernes overdrevne tillid til en sådan god ordbogs alvidenhed. <h3><a name="en-afrunding-af-ods"></a>En afrunding af ODS</h3> ODS er det sted hvor de fleste og fyldigste oplysninger om dansk rigssprog efter 1700 er at finde. Men den store ordbog blev af mange grunde et ujævnt værk (se også i Efterskrift, ODS.XXVIII.107), og ved værkets afslutning ønskede DSL at udarbejde et supplement for at bøde på skævheden. De forhold der gjorde de senere bind mere righoldige end de første kan henføres til tre punkter: 1. medtagelsen af det nye ordstof fra ODS' udgivelsestid, 2. inddragelsen af et bedre citatgrundlag for hele perioden, og 3. udnyttelsen af henvisninger inden for værket (se ndf. s. XV). På disse punkter var det ønskeligt at bringe behandlingen af ord fra hele alfabetet op på samme niveau. Som grundlag for et supplement fandtes der en samling på ca. 350.000 sedler. Det var citater og andre oplysninger som var modtaget efter at artiklerne til det pågældende punkt i alfabetet var rentrykt. En ansøgning om supplering af denne seddelsamling var blevet imødekommet af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet, som dog ønskede det præciseret at suppleringsarbejdet skulle have til formål at give værket en afrunding, ikke at følge sprogets udvikling ud over tiden for redigeringen af de sidste ordbogsbind; tiden ca. 1950 blev sat som grænse. jørgen glahder, ledende  redaktør efter H. Juul-Jensens død i 1949, skulle lede udarbejdelsen af supplementsbindene. Hans plan for en supplering af seddelsamlingen, i løbet af fire år, skal her omtales i tilknytning til en nærmere redegørelse for de nævnte tre punkter. <h4>1. Medtagelse af nyordsstoffet 1915ff.</h4> ODS fik hele første halvdel af alfabetet færdigt i 1920'erne, idet slutningen af bogstav K er rentrykt i 1930, i bind XII. I 1945 blev kæmpebogstavet S færdigt (det er begyndelsesbogstav for ca. 14 % af det danske ordforråd og fylder ca. 5 ODS-bind). Man må gøre sig klart hvor lille en del af de nye ord fra redaktions årene det kan være muligt at finde i ODS. Inden 1925 var der lukket for alle de nye ord med begyndelsesbogstaver fra A til begyndelsen af H, derfor kunne fx Antenne, Bilradio, biodynamisk, CB-betjent, Celluld, Dobbeltmoral, Elementbyggeri, Erhvervsvejledning, den menneskelige faktor, gangbesværet osv. osv. ikke komme med i ODS. – Af ordene fra den anden verdenskrig og efterkrigstiden kunne bl.a. følgende medtages: Ventegruppe, Værnemager,  Værnemageri, Værnemagt (2), Østland (1 slutn.); se også i artiklen Tysker- en speciel anvendelse af denne orddel; Sortbørs og Sortbørs- i  sammensætninger nåede ikke at komme med i ODS i 1941-42; Smørmærke, den sorte børs (sort 10.2) og Stikker (1.4) var ikke nye i sproget. Der blev gennem årene udskrevet citater fra dagens avis, fra den nye skønlitteratur og fra mange andre kilder, men næsten udelukkende med tanke på det ordstof som endnu kunne komme med i ordbogen, altså ord fra slutningen af alfabetet. Det skulle vise sig at den oprindelige supplementssamling i forbløffende ringe grad indeholdt eksempler på det ordstof som var for nyt til ODS-bindene. Redaktionen havde helt klart til opgave at få den store ordbog færdig, ikke at følge og registrere ordforrådets udvikling. Jørgen Glahder bemærker i sin plan for indsamlingen at det næppe bliver muligt at løse kæmpeopgaven at gennemgå aviserne fra redaktionstiden. Planen nævner derimod en gennemgang af ca. 5.000 sider nyere prosalitteratur og af digte fra det 20. århundrede. Endvidere en gennemgang af nyere juridisk litteratur, idet love og bekendtgørelser fra tiden efter 1929 er benyttet alt for lidt (se forkortelsen LovL. i ODS.XXVIII). Nogle nyere fagværker, leksika og ordbøger som var benyttet til slutningen af ordbogen, burde udnyttes til begyndelsen af alfabetet; det var fx: M. Knudsen: Fysik, 1923, Vore Sygdomme, 1929-31, A. Blinkenberg og M. Thiele: Dansk-fransk ordbog, 1930-37, Fag-Ordbog for Snedkere, 1933, Teknisk Leksikon, 1943-48, Økonomisk Ordbog, 1946. <h4>2. Inddragelse af et bedre citatgrundlag for hele ODS-perioden</h4> I kapitlet <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/indledning-til-bind-1-1918-ved-lis-jacobsen-og-harald-juul-jensen#iv-ordbogens-kilder" target="_blank" class="internal-link" title="Indledning til bind 1, 1918, ved Lis Jacobsen og Harald Juul-Jensen">Ordbogens kilder i indledningen til ODS</a> [NB: åbner i et nyt faneblad] er der gjort rede for de forskellige arter af seddelmateriale som redaktionen havde til rådighed. Allerede omkring 1920 følte man at der var væsentlige mangler ved materialet; således savnedes der ofte litteraturcitater fra tiden efter 1870'eme på de almindeligste ord og udtryk. Og i 1924 karakteriserer Lis Jacobsen materialet fra det 18. århundrede som ”elendigt” før magister Marcus Lorenzens samling blev overdraget til ordbogen (se forord i ODS.IX). Denne samling, på over 100.000 citater, kunne udnyttes fra et sted i bogstav F; de citater der vedrørte allerede trykte afsnit gik til supplementssamlingen. Ud over gavematerialet indeholdt den oprindelige supplementssamling et stort antal citater fra ordbogens grundlæggende materiale som redaktørerne havde omadresseret fra et alfabetisk senere opslagsord, fx er et citat på lange ansigter om heste, som har ligget i materialet til ordet lang, blevet sendt til en kommende supplementsartikel Ansigt, hvor det skønnedes at passe bedre. Endvidere var der citater og bemærkninger som ordbogens medarbejdere havde leveret til de trykte afsnit, bl.a. meddelelser om trykfejl (som for øvrigt er meget sjældne i hele værket). Jørgen Glahder kendte ODS-materialets udvikling gennem alle årene; han vidste hvor man skulle sætte ind for at forbedre citatgrundlaget. – Fra det 18. århundrede burde især kilder fra de midterste årtier gennemgås; nogle bøger, både skønlitteratur og faglitteratur, der tidligere kun var ”meget nødtørftigt indstregede” burde genlæses, og aviserne var en meget forsømt kilde. – Det 19. århundredes skønlitteratur var et hovedanliggende for Verner Dahlerup, men ved excerperingen var fremmedordene i alt for høj grad blevet forbigået. Nogle af hovedforfatternes værker burde genlæses med henblik på fremmedordene. Sprogrøgternes erstatningsord for fremmedord  var heller ikke registreret i tilstrækkelig grad. Også fra dette århundrede stod faglitteratur og aviser på ønskesedlen. Nogle opslagsværker og andre bøger med en alfabetisk indgang, der var benyttet til slutningen af ordbogen, skulle udnyttes fuldt ud. Det var bl.a. N. Tychsen: Anviisning til  Apothekerkunsten, 1804, Rasmus Rask: De fynske Bønders Sprog, C.G. Rafn: Danmarks og Holsteens Flora, 1796-1800, C.P.N. Petersen: Lovlexicon, 1837-70, Nordisk Conversationsleksikon 1858ff. – I det 20. århundrede drejer det sig ikke kun om det nye ordstof, men også om sprogbrugen i almindelighed i poesi og prosa. De officielle tekster, fx de nye grundlove og de nye bibeloversættelser, er vigtige kilder. – Vedrørende hele ODS-perioden var der i redaktørernes private eksemplarer af ODS, især i Kaj Boms, tilføjelser og rettelser som burde udskrives. <h4>3. Udnyttelse af henvisninger inden for værket</h4> Fra hvert ODS-bind blev der kort efter trykningen udskrevet henvisningssedler til brug ved udarbejdelsen af senere artikler. Der er udskrevet henvisning når et ord indgår i en fast forbindelse, fx har ordforbindelsen gaa mellem barken og træet (eller veddet) under I.Bark 1.1 affødt 5 henvisningssedler, alle med teksten: ”gaa mellem barken og træet (ell. veddet), se I.Bark 1.1”, og med gaa, mellem, og osv. som opslagsord. Der er også skrevet en meddelelse når der er henvist til et ord; fx er der som del af de etymologiske oplysninger under I.Bark henvist til en artikel Bork; dette sendes der meddelelse om til opslagsordet Bork. Endvidere blev der til alle sammensætninger, fx Bark-bed, -beg, -bille, -borer, -brage, udskrevet sedler til registrering af efterleddene (se nærmere ndf. s. XXIII); disse registersedler er forudsætningen for mange jf.-henvisninger i de senere artikler. Der blev udskrevet over 10.000 sedler af disse henvisnings- og registersedler pr. ordbogsbind (ifølge en rapport fra 1930), og der blev her altid taget hensyn til hele alfabetet; sedlerne vedrørende de allerede trykte dele af alfabetet gik til supplementssamlingen. Disse henvisnings- og registersedler udgjorde ca. halvdelen af de 350.000 sedler der forelå som grundlag for et supplement. Suppleringsplanen, ODS-S' afgrænsning og spørgsmålet om arbejdskraft m.v. blev drøftet af det gamle  ordbogsråd (se ODS.I.lii). Der var enighed om at medtage fremmedord i betydeligt omfang, både fra ældre og nyere tid. Den fastsatte tidsgrænse ved 1950 betød først og fremmest at sprogstof der var opstået efter 1950 måtte falde uden for ODS-S' forpligtelser; i øvrigt måtte grænsen ”overholdes på fornuftig vis, således at et værk, udkommet efter 1950, skal udnyttes, for så vidt det dækker et område, hvor ODS er mangelfuld.” En tanke om at overføre visse skønlitterære ODS-citater til nyere standardudgaver besluttede man at opgive. <h3><a name="arbejdet-med-ods-supplementet"></a>Arbejdet med ODS-Supplementet</h3> Den følgende redegørelse for arbejdet falder i tre afsnit: årene 1956-65, hvor det blev klart at ODS-S var en større opgave end DSL havde forestillet sig og næppe kunne færdiggøres på 10-15 år; de to årtier 1965-85, hvor hele materialet blev gennemgået og væsentligt forbedret, men hvor færdiggørelsen var et fjernt mål for den alt for lille redaktion; og endelig tiden efter 1985, hvor det bliver muligt at fremlægge arbejdets resultater. I årene 1956-65 blev seddelsamlingen forøget efter den nævnte plan, og redigeringen af materialet begyndte under ledelse af Jørgen Glahder. anne duekilde har medvirket som redaktør siden 1956; i de fleste år ansat på fuld tid. I denne periode blev arbejdet i øvrigt udført af de tidligere ODS-medarbejdere (se ODS.XXVIII.104) fanny barüel, gudrun dahlerup-petersen, steen johansen og else kornerup; richard paulli fortsatte som kontrollant af nye forkortede og uforkortede titelbetegnelser. Tilknytningen til Det kgl. Bibliotek fortsatte i de rammer som var intakte fra ODS' redaktionstid. Der var et par faste læsesalspladser og et lille rum til seddelkasserne. Det egentlige redaktionsarbejde var hovedsagelig sket i redaktørernes hjem. I gangene uden om læsesalen stod ordbogens (ret få) bøger, og de bøger som ordbogen havde i fast lån fra biblioteket. Den store samling af sedler som var benyttet under redaktionen af ODS, men ikke medtaget i manuskriptet, 1,5-2 millioner sedler i 450 kasser, stod på læsesalsgalleriet ud mod haven. Disse ”gamle udskudte sedler” skulle naturligvis også i en vis udstrækning benyttes til ODS-S. Arbejdet med alfabetisering og ordning af seddelmaterialet blev varetaget af forvalter helge tønnesen (senere af biblioteksbetjent kaj nielsen). (Om ordbogens forhold på Det kgl. Bibliotek kan i øvrigt henvises til W. Thulstrups artikel i Illustreret Tidende 1918 og Aage Hansens bidrag til Danske Opslagsværker, 1971). Seddelskrivningen gav en forøgelse af samlingen på op imod en halv million sedler. Desværre var langt den overvejende del af tilvæksten ikke citatsedler, men sedler fra udskrivningen af håndbogsregistre og leksikonopslagsord. Den slags tomme sedler, uden citat, er tyngende for det senere redaktionsarbejde, og registerbenyttelsen giver ikke nær så god en udnyttelse af værket som en gennemlæsning af det kan gøre; registre indeholder emner, begreber (næsten kun substantiver), og lægger ringe vægt på ordvalget i tekstens sammenhæng. Hovedparten af Jørgen Glahders skitserede plan blev gennemført: Fra det 18. århundrede kan fremhæves de første årgange af E.H. Berlings avis 1749ff. (BerlTid.; ca. 5.000 citater blev udskrevet). Nogle danske og oversatte romaner blev læst, se de nye kildeforkortelser Birch.FR., leSage.GB., PAHeib.Eu.og Thielo.MK. Af andre kilder kan nævnes tidsskriftet Den Svenske Argus, oversat 1740, samt Jens Krafts Forelæsninger over Mekanik, 1763-64, der blev genlæst. Seddeltilvæksten fra skønlitteratur, tidsskrifter og faglitteratur blev ikke betydelig, i sammenligning med det ældre materiale fra Marcus Lorenzens samling. Nogle ældre lister over fremmedord blev gennemgået: i Arnoldus Bondesøn: Arithmetica, 1695, og i Placius' Breve-Bog, oversat af L.H. Lillie 1742, 2. udg. 1757. Fra det 19. århundrede blev en del af guldalderlitteraturen genlæst med henblik på fremmedord. I øvrigt kan nævnes nogle nyere brevudgaver, Chr. Wilsters oversættelser af Iliaden og Odysseen fra 1830'erne, F.C. Sibberns psykologiske skrifter, især fra 1840'erne, og tidsskriftet Magazin for Kunstnere og Haandværkere 1826ff. (ny forkortelse: MagKHaandv.). Fra det 20. århundrede blev nogle skønlitterære forfattere (bl.a. Kjeld Abell, Kaj Munk, Jørgen Nielsen, Soya) læst eller genlæst med henblik på begyndelsen af alfabetet. Kaj Boms eksemplar af ODS blev gennemgået og de talrige tilføjelser udskrevet; næsten hver eneste af disse tilføjelser (som især er henvisninger til kilder 1935ff.) repræsenterer en mangel i ODS, men da man kun får kildehenvisninger, ikke citater, er også dette et ret arbejdskrævende materiale. Fra 1960 blev bogstaverne A, K og T gennemgået som en prøveredaktion. Nye redaktører (på deltid) kom til, nemlig poul lindegård hjorth  (1962-65) og bent jul nielsen (1963-67). Jørgen Glahder fratrådte på grund af alder i 1964. På grundlag af prøveredaktionens erfaringer måtte det antages at et supplement på 5-6 bind var påkrævet for at opnå den ønskede afrunding af ODS. Men redaktionsarbejdet havde også uimodsigeligt vist det beklagelige forhold at materialet slet ikke kunne bære disse bind; især manglede der citater på nyordsstoffet i det 20. århundrede. Der var opnået bevilling til redaktion, ikke blot til fortsat materialeindsamling. Hvis et manuskript skulle færdiggøres på 10-15 år af 1-2 redaktører, så måtte en ny, mere begrænset opgave defineres. Et forslag om at sætte tidsgrænsen ved 1915, det vil sige ved redaktionstiden for første bind i stedet for sidste bind af ODS, vandt ikke tilslutning hos tilsynsrådet. Det samme gjaldt forslaget om at få redigeret hovedparten af supplementssamlingen ved først at supplere ODS-artiklerne (med nye udtryk og betydninger, henvisninger inden for værket, tilbagedateringer m.m.), og lade materialet til alle andre ord henstå indtil videre, evt. til nye ordbogsarbejder. Udgangen på den kritiske situation blev en udtalelse fra de tre redaktører, som kunne danne et grundlag for redaktionsarbejdet. Det slås heri fast, for det første at opgaven er at udnytte det foreliggende materiale så godt som muligt til supplering af ordbogens oplysninger om dansk sprog; for det andet at ODS' redaktionsregler så vidt det er muligt skal følges. Formålet måtte altså blive at fremlægge det væsentligste af seddelsamlingen, snarere end at opfylde det konstaterede suppleringsbehov. En tidsplan blev ikke drøftet. Med hensyn til supplering af materialet ønskede redaktørerne fastslået at de havde ret, men ikke pligt, til om muligt at forbedre materialet, når de stod og manglede oplysninger eller citater til et bestemt ord. En sådan eftersøgning kan næsten kun ske i kilder der kan benyttes alfabetisk, eller i faglitteratur der kan benyttes emnemæssigt. Med denne beskedne målsætning begyndte det egentlige redaktionsarbejde i 1965, ledet af Anne Duekilde. I årene 1965-85 redigeredes bogstaverne A-E og godt halvdelen af F. Desuden blev hele alfabetet gennemgået i en forredaktion, og supplementssamlingen voksede med endnu en halv million sedler til op imod 1,5 millioner. Arbejdsgrundlaget fra 1965 stillede i princippet ikke noget kvalitetskrav til citatsamlingen, men det var dog stadig ønskeligt at få det ordstof behandlet som manglede i ODS, og det var i høj grad utilfredsstillende for redaktørerne gang på gang at se et suppleringsbehov og så mangle det nødvendige citatmateriale til at forbedre artiklen eller afsnittet. DSL måtte erkende at en mere omfattende supplering af materialet var nødvendig for at redaktionsarbejdet kunne blive meningsfuldt. En supplering kom i gang, sideløbende med redigeringen. Til citatskrivning, efter tekster der var læst af en af redaktørerne, blev der i perioder ansat ekstra medhjælp, ud over den eneste tilbageværende af den gamle stab, Else Kornerup. Her skal kun nævnes pensioneret kontorchef aage christiansen, der i årene 1967-74 var ansat til at skrive citater et par timer dagligt på Det kgl. Bibliotek. Det var især tekster fra perioden 1915-55 som nu blev læst eller genlæst af redaktørerne med henblik på begyndelsen af alfabetet. Periodens hovedforfattere var alt for sparsomt repræsenteret i citatmaterialet. For eksempel er de betydelige romaner fra 1930'erne citeret i ODS fra omkring bogstav P, men de blev ikke udskrevet til de foregående bogstaver. Ligesom ved ODS har gavesedler været af afgørende betydning for citatsamlingen. Mange bundter værdifulde sedler er kommet fra tidligere ODS-redaktører og andre med erfaringer fra ordbogsarbejde. Således har Aage Hansen leveret over 2.000 citater i disse år, bl.a. flere hundrede fra H.C. Andersens dagbøger; Steen Johansen kom ofte med seddelbundter, det blev til over 3.000 sedler, og Karl Martin Nielsen, Poul Høybye m.fl. skrev af og til citater når de fandt godbidder til ODS-S. arne hamburger har betænkt ODS-S med et stort antal sedler, både i sit arbejde i Dansk Sprognævns sekretariat og fra sin egen læsning. kaj bom, der kom til ODS som studentermedhjælper i 1934 og tiltrådte som redaktør i 1944, har vist altid ladet al sin læsning resultere i bidrag til ordbogen. Interessen for ODS-S (Bom har aldrig været  lønnet medarbejder) har bl.a. resulteret i følgende: I årene 1978-81 har Bom gennemgået hele Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog linie for linie ”med ODS-øjne” og skrevet ca. 28.000 sedler; derved kan ODS-S rette op på ODS' meget ujævne udnyttelse af Kalkars ordbog. De forholdsvis mange henvisninger til Feilbergs jyske ordbog, ofte til alfabetisk uventede steder, skyldes Boms tilsvarende gennemgang af store dele af denne ordbog. Den nye kildeforkortelse OrdbL. der angår ca. 5.000 citater fra en samling lejlighedsviser ca. 1800-1930, er udskrevet efter Boms afmærkninger og ofte kommentering. Endvidere kan nævnes sedler fra  bondedagbogen ChrAnd.Dagb1786-97 og citater fra tiden omkring 1700 fra en ny bog om Marie Grubbe (se forkortelsen MarGrubbe). Bom står også bag talrige værdifulde citatfund  rundt omkring i ODS, der kan gøre nytte også under helt andre opslagsord (de er ofte synlige ved et se u. i kildebetegnelsen), og hans brede sproglige viden er en forudsætning for mange af de henvisninger inden for værket som ikke ligger lige for, men som kaster nyt lys over ordene. ODS-redaktørens intime kendskab til ODS, til værkets gode og mindre gode sider, er nedfældet på mange sedler og derved givet videre til ODS-S-redaktionen. Bom har gennemlæst hele første bind af ODS-S og bidraget med talrige forslag til forbedringer. Som faglig inspirator og trofast støtte i mørke tider kan Kaj Boms betydning for ODS-S næppe overvurderes. Cand. polit. andreas fynning (der kun i en kortere periode kunne aflønnes) er dog den der har skrevet flest citatsedler til supplementssamlingen; det blev i årene 1971-85 til ca. 300.000 sedler. Med en usædvanlig fornemmelse for sproget og dets udvikling har han udvalgt ord og udskrevet velafrundede citater fra kilder af mange slags. Det blev nu muligt at få bl.a. den gennemgang af aviser fra store dele af ODS-perioden der i så høj grad savnedes. Desuden har Fynning gennemgået Dansk Bogfortegnelse, Dansk Tidsskrift Index, love og forordninger, skønlitteratur, leksikonartikler og meget andet. Inden for faglitteraturen blev citater udskrevet fra bl.a. arkæologi, geografi, film, fjernsyn, luftfart, sport, medicin,  jura og økonomi. Redaktionen kunne hele tiden styre Fynnings excerpering hen på områder som det i hvert fald var vigtigt at arbejde med, undertiden i det 19., men især i det 20. århundrede, med stadig påmindelse om at første halvdel af alfabetet især skulle tilgodeses. En citatsamling af denne karakter kunne altid have været bedre, men fra 1978 turde det dog rapporteres at citatmaterialets kvalitet nu var ved at være acceptabel, og hermed mentes at materialet var bæredygtigt for den oprindeligt ønske de afrunding af ODS, specielt med hensyn til årene 1915-55. Til denne periode var der efter 1965 indgået ca. 53.000 citater alene fra aviser og ca. 55.000 fra skønlitteraturen. Disse sammentællinger viser store tal i forhold til hvad Jørgen Glahder turde drømme om, men i forhold til Dansk Sprognævns citatmængde vedrørende nye ord i den senere periodes aviser, er det dog ikke ret meget; i supplementssamlingen er det almindeligt at finde 2-5 citater, sjældent mere, på nye, hyppigt brugte ord. Med denne udvidede supplementssamling blev det stort set muligt at opfylde ODS' suppleringsbehov vedrørende årene 1915-55; den alt for beskedne målsætning fra 1965 blev brudt. – Med hensyn til tiden før 1900 er materialet også blevet væsentligt forbedret (ca. 6.000 citater fra det 18. århundrede; ca. 60.000 fra årene 1800-1860, en tredjedel af disse er fra aviser), men her må målsætningen fortsat begrænse sig til en udnyttelse af det foreliggende materiale til supplering af ODS' oplysninger. I 1930 kunne H. Juul-Jensen konstatere at over halvdelen af ordbogens materiale var kommet til efter det tidspunkt hvor materialet stort set skulle foreligge. I dag kan det oplyses at af de benyttede citater i ODS-S-artiklerne er over halvdelen kommet til efter 1965. – De tidligst redigerede bogstaver har naturligvis måttet revideres. Den ovenfor nævnte forredaktion havde til formål at skaffe et overblik over materialet til de vigtigere ord, ordbetydninger og faste ordforbindelser der mangler i ODS og som ikke bør mangle i ODS-S. Den hurtige gennemgang af seddelkasserne tjente desuden til at styre valget af tekster til excerpering og til at vurdere værdien af seddeltilvæksten. En sådan løbende planlægning har været til gavn for citatsamlingens kvalitet. Vi fik stort set de nødvendige citater, og der er ikke citater i overflod. Under forredaktionen blev der også foretaget en del undersøgelser ud fra de foreliggende sedler, og citater på faste ordforbindelser blev omadresseret til det opslagsord hvor ordforbindelsen har eller får sit hovedbehandlingssted. Et mere synligt resultat af arbejdet foreligger som interne søge- og  kontrollister over de vigtigere ord og ordanvendelser der mangler i ODS. Listen viser årstallet for vort ældste citat (et evt. ældre ordbogsbelæg er sat i parentes), og den viser ved understregninger om citatmaterialet skønnes udpræget mangelfuldt. Det kan fx se sådan ud: Gavltrekant  1923                     Gavotte, dans  1750                  Gazestof  1942 Gearkasse  1912                      Gearskifte  1924                      Gearskiftning  1912                  Gearstang  1926                      Ged, om cykel, se Atom-  S, Gummiged S                              Gedebukkestyr, cykelstyr  1950 Gedemarked, billedl.  1947 gefundenes tressen (1860)  1936 perfektibel (1807) 1839 Perfektibilitet  1813 Perfektion (ODS 1935:nu sj.) + 1948ff. Perfektionisme  1957 Perfektionist  1934, 1951 perfektionistisk 1952 Seminar, kursus (om ty. Forhold: 1930)  1938 Seminarine (2 belæg)  1943 seminarisk  1815-47 semper idem  1797, 1922 Senbarok  1949 senbarok  1938 Sendeantenne  1945 Senderantenne  1955 Senderstation  1926 Sendestation  1926 Sendetid  1939, 1951 Understregning af ordet angiver at (flere) citater ønskes, understregning af årstallet at ældre citater ønskes. Når flere årstal anføres, så angiver komma et markant spring i citatrækken; bindestreg mellem årstal angiver ældste og yngste citat på ord der sandsynligvis er gået af brug i løbet af ODS-perioden. Søge- og kontrollisten er koncentreret om dels det 20. århundredes almene ord og ordanvendelser, dels fremmedord fra hele ODS-perioden. En fuldstændig ordliste over supplementssamlingen, svarende til ODS' ordliste (se ODS.I.xlix), blev udarbejdet til bogstaverne A-E omkring 1960. Til de følgende bogstaver blev der gjort tilføjelser på de gamle ordlister. Denne ordliste, indeholdende alle ord i samlingen, blev imidlertid opgivet da det blev for besværligt og uoverskueligt at fortsætte på de gamle ordlistesider, og da arbejdskraften ikke engang rakte til at alfabetisere seddeltilvæksten. Beslutningen fandt støtte i at også Svenska Akademiens Ordbok på et tidspunkt var ophørt med at føre tilsvarende ordlister. Supplementssamlingen blev sat på prøve i de år Pia Riber Petersen (nu: Jarvad), Dansk Sprognævn, redigerede ordbogen Nye ord i dansk 1955-75, udgivet 1984. Alle de ord der ud fra Dansk Sprognævns ordsamling og efter ordbogsundersøgelser så ud til at være nye i sproget, blev kontrolleret i supplementssamlingen, som i begyndelsen ikke var velegnet til denne kontrolopgave. Men efterhånden som vor side af grænsen blev omhyggeligt afpatruljeret, blev de fleste mistænkte ord fanget. De følgende ord var på Sprognævnets oprindelige liste, men er nu medtaget i ODS-S: afsmitning (påvirkning, se afsmitte 3 S; dvs. betydning 3 i supplementsartiklen), akademisme, aktionere (gå i aktion), aktuel (i betydningen: gældende i det foreliggende tilfælde), analyserbar, antikonception, avanceret (højt udviklet), babysitning, -sitter, -sitting, have noget i baghovedet, baklygte. Det blev mange hundrede ord der kunne tilbagedateres, samtidig med at en karakteristisk øget brug efter 1955 af visse ord eller orddele aftegnede sig. Resultatet blev at Nye ord i dansk 1955-75 har en grænse bagud som er velunderbygget, samt at ODS-S har et godt materiale til det kultur- og sproghistorisk vigtige tiår 1945-55. Bemærk fx at plastic(-) slet ikke forekommer i nyordsbogen, og at afsnittet med sammensætninger til atom- er fyldigst i ODS-S. I artiklerne i Nye ord i dansk 1955-75 gøres der ofte rede for hvordan sproget efter 1955 fortsætter de tendenser som allerede var til stede; det sker ved henvisninger til ODS eller supplementssamlingen til en tilsvarende brug af visse orddele, se fx i artiklerne afchecke (jf. checke af (o. 1945 if. ODS-S)), arbejdshaj (jf. haj brugt om personer (ODS)), ballonprøve (jf. spritballon (o. 1950 if. ODS-S)) og i artiklerne om produktive efterled som -apparat, -bank, -miljø, -stop. For nyordsbogen havde 1945 været en historisk set bedre tidsgrænse, men det var nødvendigt at lade Dansk Sprognævns oprettelsesår, 1955, danne grænsen. Det blev dermed rimeligt også at lægge ODS-S' grænse ved 1955, mod tidligere officielt (ca.) 1950, som var redaktionstiden for slutningen af ODS. Året 1955 blev regnet med til både den forudgående og den følgende periode. Med hensyn til medarbejdere blev det fra 1960'erne vanskeligt at få og at fastholde de bedst egnede redaktører, fordi de højere læreanstalter blev udbygget, og de kunne tilbyde langt bedre ansættelses- og arbejdsforhold end DSL kunne. Tre redaktører forlod DSLs ordbøger: Poul Lindegård Hjorth deltog kun i prøveredaktionen. Bent Jul Nielsen redigerede Bi-Blazer, bente liebst (1968-74), der begyndte som studentermedarbejder, redigerede Bær-Børn (se også ndf. <a href="#efterledsregistrant" target="_blank">om efterledsregistranten</a> [NB: åbner i et nyt faneblad]). Yderligere tre (stadig deltidsansatte) redaktører kan nævnes her: ellen madsen (1968-81, afgang på grund af alder) og niels ferlov (fra 1979 til sin død i 1981) har begge udført forredaktion; bente holmberg (1981-88) har redigeret F – fjære (se også ndf. s. XXII om prøvehæftet). De øvrige bogstaver og afsnit fra A til E samt afsnittet for – fro er redigeret af Anne Duekilde. På medhjælpssiden blev der oprindelig sondret imellem alfabetisering m.v. og seddelskrivning m.v. Med kontorassistent lise baks ansættelse (på deltid) i 1976 blev disse funktioner samlet hos én person. Else Kornerup arbejdede med seddelskrivning m.v. til sin død i 1973; hendes tilknytning til ODS blev på over 50 år. Siden 1980 har cand.mag. jan nissen medvirket (ulønnet) ved forefaldende arbejde, oprindelig specielt inden for det skønlitterære stof. I 1977 nedsattes et kulturministerielt udvalg der havde til opgave at foreslå en koordinering og prioritering af en række danske ordbogsprojekter. I de år udvalget arbejdede var dele af den danske ordbogsverden låst fast i en venteposition, og ODS-S' skæbne var uvis. Betænkningen Vilkår for ordbogsarbejde udkom i slutningen af 1982; den indeholdt bl.a. forslag om et ordbogsråd under en eller anden form. Forslaget blev ikke fulgt, og arbejdet resulterede ikke i nogen koordinering eller prioritering. Om arbejdsforholdene i denne periode skal det i øvrigt nævnes at redaktionen flere gange måtte skifte arbejdsplads på Det kgl. Bibliotek, fra læsesalen ud til forskellige rum i huset. Da det i 1979 ikke mere var muligt for biblioteket at finde plads til ordbogen, fik den husly i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde; et kontor kunne dog ikke stilles til rådighed. Tidssvarende kontorfaciliteter opnåede redaktionen ved flytningen til Københavns Universitet Amager i november 1985, som også gav en inspirerende og nyttig tilknytning til et filologisk miljø. Sammen med Gammeldansk Ordbog indgik ODS-S i Institut for Navneforsknings lokaleområde, med naboskab til Dansk Sprognævn og til Institut for Dansk Dialektforskning. Tiden efter 1985 har været præget af de nye tekniske muligheder for at få ordbogsartiklerne op fra seddelkasserne og frem i lyset. Statens Humanistiske Forskningsråd ønskede den nye teknik udforsket i initiativområdet Edb i tekst, tale og ordbøger (ETTO), og en forskergruppe der blev etableret i denne sammenhæng (senere tog den navnet DANLEX-gruppen) valgte at benytte artikler fra bl.a. ODS-S i sit arbejde. Derved blev vejen banet for ODS-S' overgang til den nye teknologi.{indsæt fodnote} Tiden var nu inde til at udsende et prøvehæfte for at præsentere artiklerne for en noget større kreds og for at gøre erfaringer med fremstillingsprocessen. Prøvehæftet, udarbejdet af Anne Duekilde og Bente Holmberg under medvirken af Lise Bak, udkom i november 1987. Det indeholder ud over forord m.v. 70 ordbogsspalter med 543 artikler fra bogstaverne A, B, D, F, L og T. Under udarbejdelsen fik redaktionen adgang til at benytte DANLEX-gruppens maskinel og de programmer der var blevet udformet i ordbogssystemet Compulexis. Efter prøvehæftets udgivelse blev det besluttet at søge ODS-S færdiggjort og trykt. Hovedparten af materialet til bogstaverne A-F var redigeret, og da de ældste dele af ODS naturligvis kræver forholdsvis flest artikler i ODS-S, vil disse bogstaver udgøre ca. halvdelen af ODS-S. – Fra 1989 blev det muligt at udvide redaktionsstaben til tre fuldtidsansatte medarbejdere, redaktørerne Anne Duekilde og svend eegholm-pedersen (tidligere redaktør ved Holbergordbogen) samt assistent Lise Bak. Hertil kom fra august 1990 yderligere en halvtids medarbejder, bibliotekar hanne borup. Der arbejdes fortsat i Compulexis-systemet, i en nyere udformning som har kunnet drage nytte af erfaringerne fra prøvehæftet. Det er et hovedprincip i dette system at en forholdsvis enkel indtastning af artiklerne resulterer i en printerudskrift der ligner en færdig trykside. Indtasteren skal til hver tekstdel vælge et af et fastlagt antal navngivne felter (fx opslagsord, ordklasse, bøjningsform, citat, kildeangivelse, betydningsnummer). Systemet sørger for ordbogs artiklens skift mellem brødskrift, kursiv, halvfed osv. og for de fast forekommende skilletegn m.v.; det er desuden muligt at foretage søgninger i artiklernes data til kontrol eller registrering af forskellige forhold. <h3><a name="seddelsamlingerne"></a>Seddelsamlingerne</h3> Som grundlag for ODS-S findes der nu en supplementssamling på op imod 1,5 millioner sedler. ODS skønnes at være redigeret på 2,5 millioner sedler (se ODS.XXVIII.107). I det foregående er der gjort rede for de forskellige lag i denne samling: Den ældste del er blevet til i ODS' redaktionstid og består af henvisningssedler til ODS-artikler, gavesedler til allerede trykte afsnit samt omadresserede sedler fra ODS-materialet. Hovedparten af samlingens citatsedler er skrevet i årene 1956-85. {fodnote}1.The DANLEX-Group. Ebba Hjorth, et al.: Descriptive Tools for Electronic Processing of Dictionary Data. (Lexicographica. Series Maior. 20). Tübingen 1987. (Kapitel 6: Experiments with formatted Entry of Dictionary Data. 161-230). Til den egentlige supplementssamling slutter sig nogle særsamlinger: ODS' udskudte sedler, mellem 1,5 og 2 millioner sedler i 450 seddelkasser (jf. ovf. s. XVI), har nu fået plads på Københavns Universitet Amager i et kælderrum som ODS-S kan benytte. Under redaktionen hentes dele af dette materiale over i supplementssamlingen; disse sedler mærkes med et U. Brorson-samlingen består af ca. 45.000 sedler med opklæbede citater fra H.A. Brorsons Samlede Skrifter, I-HI, 1951-56. Denne samling er fremstillet uden for ODS-S-redaktionen. Samlingen excerperes til ODS-S. Kaj Boms slangsamling består af ca. 30.000 sedler, ordnet i saggrupper, samt en brevsamling i 4 ringbind. Fra seddelsamlingen er der udskrevet ca. 6.000 sedler; det drejer sig især om nogle vittighedsblade fra midten af sidste århundrede (Hr. Sørensen, Folkets Nisse, Uglen), romaner fra tiden 1900-1920 og aviscitater fra o. 1950. Utrykt ordregister til Kaj Bom, Slangordbogen, 1957, udarbejdet af Arne Hamburger. <a name="efterledsregistrant"></a>Efterledsregistranten til ODS – der ikke blev trykt, som lovet i 1918. I  indledningen til ODS  (I.xliii) hedder det: ”Naar ordbogen er afsluttet, vil den blive forsynet med et register over alle de medtagne sammensætninger, ordnet alfabetisk efter disses sidste led; under Aand vil saaledes blive opført Al-, Almen-, Banke-, Bjerg-, Borgeraand osv., under aande: be-, hen-, ind-, udaande osv. Naar disse henvisninger, der ofte kan have megen interesse, kun i særlige tilfælde vil findes i selve artiklerne, er grunden den, at det vilde være umuligt at opnaa fuldstændighed, saa længe ordbogen endnu er under udarbejdelse.” Alle disse sidsteled, i reglen ikke mellemled, blev udskrevet på sedler efterhånden som ODS-arkene forelå rentrykte. Inden disse sedler blev indordnet i den alfabetiske hovedsamling, til brug for redaktørerne, blev ordene overført til samlingskort, fx et kort gældende for Aand; dette kort indeholdt til sidst 86 sammensætninger med -aand som efterled. Også enkelte suffikser er medtaget i denne registrering, nemlig de ca. 30 der har særlige artikler i ODS, fx -agtig, -bar, -deles, -dom, -hed (se ODS.I.xliii). I 1950'erne gennemgik Gudrun Dahlerup-Petersen alle ordbogsbindene på ny og udskrev to typer af ord til udvidelse af efterledsregistranten. Det var dels de sammensætninger der ikke har en selvstændig artikel (og ikke er trykt  med halvfedt, for disse ord var medtaget i første omgang), men dog er redaktionelt fremhævet på en eller anden måde (altså ikke kun står som et tilfældigt ord i et citat); dels flere suffiksord: yderligere ca. 85 suffikser blev medtaget (fx -en, -ence, -ende, -ent, -er, -ere, -ert, -esk, -esse, -et, -eur, -euse). Resultatet af denne 2. udskrivning er overført til andre samlingskort, mærket 2, som er alfabetiseret sammen med samlingskortene fra 1. udskrivning. Alle disse ca. 56.000 kort står i 14 seddelkasser. Engang var det tanken at lade efterledsregistranten indgå  i ODS-S,  i og imellem supplementsartiklerne. Dette var næppe heldigt, og desuden fandt man det i 1950'erne rimeligt også at få ODS-S' sammensætninger og suffiksafledninger med i registranten. I 1970'erne, da DSL skønnede at ODS' efterledsregister ikke burde vente på ODS-S, blev der gjort et forsøg på at fremstille registeret ved brug af edb-teknik. DSLs daværende fuldmægtig, holger madsen, var selskabets datalogisk kyndige i denne tidlige fase af den nye teknologi, ca. 10 år før mikrodatamaten kom frem. Bente Liebst arbejdede med den lingvistiske tilrettelæggelse, bl.a. principperne for ordenes opdeling og en udvidelse af suffikslisten. En fordeling af sammensætningerne efter betydningen af efterleddet indgik ikke i planen, kun en fordeling efter opslagsordene, sådan at sammensætninger til fx I.Aare holdtes adskilt fra sammensætninger til II.Aare. I 1975 blev det besluttet at udskille registranten som et selvstændigt projekt. Det lykkedes imidlertid ikke at opnå bevillinger til det, og desuden ophørte de to medarbejderes ansættelse i DSL. Den håndskrevne registrant benyttes som hjælpemiddel ved redigeringen af ODS-S, og udvalgte eksempler indgår i artiklerne efter de samme retningslinier som i ODS (se ndf. s. XXXV). Se i øvrigt H. Juul-Jensens artikel 1934: Om den lexikalske udnyttelse af efterleddet i sammensætninger. <h2><a name="ods-supplementets-indhold"></a>ODS-SUPPLEMENTETS INDHOLD</h2> <h3><a name="ods-perioden-1700-1955"></a>ODS-perioden 1700-1955</h3> ODS er både en samtidsordbog og en ordbog over de nærmest foregående århundreders sprog. Den omspænder 200-250 år og kalder sig et ”ordbogsværk for den nyere tid, den i hvilken den moderne danske litteratur er blevet til, det nu talte og skrevne danske sprog har faaet form. Det er sproget i dette tidsrum – det 18., 19. og 20. aarhundrede – vor ordbog vil omfatte.” (ODS.I.xxii). ODS blev en løbende nutidsordbog, for redaktionen søgte med hvert bind at følge med tiden og få de nye ord med; til A-ordene har vi stort set en 1915-ordbog, til L-ordene en 1930-ordbog, til Ø-ordene en 1950-ordbog. – En samtidsordbog, stor eller lille, kan ikke bevare sin gyldighed gennem mange årtier, for ordforrådet og sprogbrugen forandrer sig år for år. Det er nødvendigt at redigere nye udgaver og helt nye ordbøger for at kunne give en pålidelig vejledning i den aktuelle sprogbrug. Et supplement er ikke velegnet til denne opgave, fordi den gamle tekst her bliver stående til fortsat brug. ODS er ikke mere en gyldig nutidsordbog, og den var det heller ikke da de sidste bind udkom. Alene opslagsordenes ortografi og de forældede udtaleangivelser placerer den i vort århundredes begyndelse. Men ODS har blivende værdi som en samling af oplysninger vedrørende dansk sprog og kultur gennem de 250 år der kan kaldes for ODS-perioden. Det er denne side af ODS, det sprog- og kulturhistoriske opslagsværk, der kan suppleres; og den gamle samtidsordbog kan ses som et tidsdokument der gør første halvdel af det 20. århundrede til en særlig veldokumenteret periode i det danske sprogs historie. ODS-S fortsætter altså ikke den løbende samtidsordbog, men holder sig til ordforrådet i den periode som ODS har behandlet. Formålet er at supplere den sprog- og kulturhistoriske side af ODS, at forbedre og afrunde oplysningerne om dansk rigssprog inden for perioden ca. 1700-1955, og inden for de rammer som er sat med hovedværkets artikler. En ny udgave af ODS, forstået som en ny nutidsordbog med inddragelse af de nærmest foregående århundreder, har aldrig seriøst været på tale. Men DSL har fra 1991 en ny nutidsordbog i 6 bind, Den Danske Ordbog, under udarbejdelse. <h3><a name="nye-artikler"></a>Nye artikler</h3> ODS-S' indhold er dels nye artikler, dels tilføjelser til ODS-artikler. I første bind er lidt over halvdelen af de i alt 10.356 artikler nye i forhold til ODS. Edb-systemet tæller opslagsordene for os; antallet af artikler i ODS er ukendt. Til de nye artikler hører henvisningsartiklerne; af dem er der ca. 500 i ODS-S.I. Henvisningsartikler indeholder kun den oplysning at læseren skal se i en anden artikel for at finde behandlingen af det pågældende opslagsord. I de fleste tilfælde er det en afvigende ordform der har givet anledning til en henvisningsartikel. Disse artikler er medtaget efter samme retningslinier som i ODS. Der er sideformer i senere ODS-artikler som først i ODS-S kan få en henvisningsartikel, fx Aame S: se I.Omme, askov S: se III.varsko, Bassa S: se Pasha; og der er nye sideformer i ODS-S-artiklerne som skal have en henvisningsartikel, fx adspirere S: se aspirere S, Alne- S: se Alen- S, Bajser S: se Bajer S. De nye egentlige artikler behandler både ord der er gamle i sproget, og måske for længst gået af brug, og ord der er nyere end ODS-bindet og i reglen stadig er i brug i dag. Det centrale ordforråd af hjemlige grundord er naturligvis at finde i ODS. Fællessproget får kun ganske få nye ord der ikke er enten sammensatte eller afledte eller lånt fra andre sprog. Enkelte interjektioner kan vinde udbredelse, ofte fra barnesprog, se II.baat S, III.bad S,  bam S, og ord fra dialekter kan overføres til rigssprog, se Bøvl S, Hørm S. Det hører derimod til sprogets almindelige produktivitet at der efter behov dannes nye sammensætninger og afledninger, hvoraf nogle er tilfældige øjebliksdannelser som ikke kan kræve plads i nogen ordbog, mens andre bør optages. – De ord der lånes fra andre sprog vil ofte oprindelig tilhøre et fagsprog; nogle af dem kommer ind i fællessproget, betinget af kultur- og samfundsforholdene. Medtagelsesprincipperne for nye artikler er stort set de samme som var gældende i hovedværket. Kapitel II i indledningen til ODS er kaldt Ordbogsstoffets afgrænsning (ODS.I.xxiiff.). Her gøres  der rede for hvordan almensproget skal afgrænses og fremstå som ordbogens hovedanliggende. Grænseområderne er dialektord, faglige ord, navne, jargon og øjebliksdannelser (fx skønlitterære eller journalistiske indfald). Ord fra disse områder kan godt medtages, og ODS gør det i ret høj grad, men det vil så fremgå af de redaktionelle oplysninger hvor i sproget ordet (eller ordanvendelsen) hører hjemme. Med hensyn til sammensætninger og afledninger er enhver ordbog nødt til at være restriktiv, for der findes i bogstavelig forstand en uendelighed af dem. Sammensætninger kan dannes i rækker ud fra enten et forled eller et efterled, fx askeart, askebestanddel, askefyldt, askemængde, askepartikel osv., hvor aske- kan udskiftes med jord-, sne-, støv, vand- osv. til nye rækker af sammensætninger; eller: brændeaske, cigaretaske, kulaske, tobaksaske osv., hvor -aske kan udskiftes med -glød, -røg og lign. Disse almindelige orddannelsesmuligheder afspejles i ODS ved eksempler der enten er selvstændige artikler eller har en mere underordnet placering. Sådanne ord er i reglen letforståelige.  En sammensætning er let at forstå hvis betydningen uden videre fremgår af ordets dele, fx askeart, en art aske, brændeaske, aske fra brænde. Tilsvarende er askepose en pose med (eller til) aske; men dette er en utilfredsstillende forklaring i et ordbogsværk hvis formål er at hjælpe læseren til at forstå periodens tekster, for ordet er brugt i nogle kulturhistoriske situationer som det her er nødvendigt at gøre opmærksom på, se Askepose S. Kulturelle forhold kan altså have fæstnet et specielt betydningsindhold til en sammensætning der rent sprogligt kunne tolkes i forskellige retninger; det gælder ord som Askepose S, Aabningsdebat S, Arbejdsleder S, Banegrav S. Andre sammensætninger har en betydning som man slet ikke kan regne ud ved at opløse ordene i deres enkelte dele. ODS-indledningen (I.xxviii) nævner som eksempel på den slags såkaldte enhedssammensætninger bl.a. Aakande og Agurketid; se også Bajonetfatning S, Bankepande S, Barbermanuskript S, Basartræsko S. Mange hensyn skal tilgodeses i medtagelsespolitikken vedrørende sammensætninger: almensprogets ord medtages frem for ord fra de særlige sproggenrer; faste betegnelser medtages frem for mere sporadisk brugte betegnelser; forklaringskrævende ord medtages snarere end letforståelige ord; endelig er det ønskeligt at få orddannelsesmulighederne belyst. Med hensyn til orddannelsesmulighederne har sproget i nogle tilfælde lagt sig fast på bestemte orddele, i andre tilfælde har den enkelte sprogbruger valgmuligheder, og disse forhold kan have ændret sig i løbet af ODS-perioden. Her tænkes på mulighederne vedrørende: - valg af førsteled, fx Aands- / Ide- / Kultur- / Tanke- ofl.; Afkølings- / Køle-; Avis- / Blad- / Presse- - valg af førsteleddets form, fx Afbryde- / Afbrydelses- / Afbryder-; Afværge- / Afværgelses-; Bag-(værk) / Bage- / Bager-; Barsel- / Barsels- - valg mellem sammensætning og flerordsforbindelse, fx Aands- / aandelig; Automat- / automatisk - valg mellem afledningsendelser, fx afrikansk / afrikanisk; besigte / besigtige; her kan også nævnes verbalsubstantiv-endelser som -ing / -ning / -else. Orddannelsesforhold belyses ofte ved jf.-henvisninger mellem de enkelte artikler (under Afkølingsvogn S henvises der således til Kølevogn). Eller visse orddannelsesoplysninger gives i de artikler der angår et ords brug som førsteled i sammensætninger (se fx artiklerne Balance- S, Barsel- S). Den der ikke finder en bestemt sammensætning i ordbogen, kan måske finde hjælp til forståelsen af ordet ved at blive orienteret om tidens orddannelsesmuligheder med de pågældende orddele. Om fremmedordene hedder det  i ordbogsindledningen (ODS.I.xxvi), at ”de titusinder af internationale fagudtryk” der kun bruges når fagfolk henvender sig til hinanden, skal ikke behandles, men man bør kunne finde oplysning om ”de fagord af fremmed oprindelse, der er blevet almindelige i sproget ogsaa uden for fagmændenes kreds, ord som abortere, Adjektiv, Alt (= dyb kvindestemme); men at fastsætte grænsen mellem disse almenkendte ord, der bør medtages, og hine specielle, der bør udelades, er ofte vanskeligt.” Af størst interesse er ”de fremmedord der udgør en del af det litterære ordforraad og det almindelige talesprog” i løbet af perioden. – Disse principper er også gældende for ODS-S. ODS medtog fx absurd, Addend, affabel, Affekt, Agio, aimabel, Aksiom, Alternativ, Anæmi, anæmisk, apt, aptere, Avantage, Aviatik. ODS-redaktøren har omkring 1920 haft et meget spinkelt citatmateriale til fremmedordene (se fx abdicere, abnorm, Absolution, Absolutisme); ved excerperingen til ordbogens grundlæggende materiale var der taget for lidt hensyn til fremmedord (se ODS.I.xxvii). Senere blev materialet bedre, men så var der ikke spalteplads nok, og fremmedordene måtte ofte vige pladsen for den udførlige behandling af det hjemlige ordstof. Derfor måtte man udskyde fx ordene Tastatur, terapeutisk, Terapi, Terrazzo, transplantere, transskribere; disse ord vil få artikler i ODS-S. Noget andet er, at en del senere ret dagligdags fremmedord, som Antenne S, gravid S, relevant S, Virus S, ikke har været almindelig kendt da de pågældende ODS-bind blev redigeret, og derfor ikke er medtaget. I dag har vi et rimeligt materiale, og vi mener at have spalteplads til at lade fremmedordene få den behandling som vi skønner tilkommer dem på baggrund af den danske sprog- og kulturhistorie. <h3><a name="tilf-jelser-til-ods"></a>Tilføjelser til ODS-artikler</h3> Under redaktionen af ODS-S sammenholdes det nye materiale med ODS-artiklerne, og den del af det som skønnes på væsentlige punkter at kunne forbedre ODS' oplysninger om ordene inden for perioden, medtages, sammen med de nødvendige redaktionelle oplysninger. ODS-S indeholder tilføjelser og rettelser af mange slags til ODS-artiklerne. Til betydningsdelen kan der være tilføjet nye betydninger m.v., og der kan være tilføjet kildemateriale m.v. til ODS' betydninger. Nogle eksempler: Til udtrykket i ånden u. I.Aand 2.3 har ODS citater fra Ny Testamente (1819-oversættelsen) og fra Heibergs Poetiske Skrifter (at det er fra skuespillet Elverhøj, 1828, får læseren ikke at vide), og der henvises til et sted hos Henrik Hertz. Her er der tilføjet to nyere citater, fra Mogens Klitgaard og Karen Blixen (IsakDin.FF.), for at vise brugen i det 20. århundrede. støv og ånd som en fast ordforbindelse er tilføjet under I.Aand 2.4, med citater fra Grundtvig og Morten Nielsen. Aandehul, den billedlige brug findes ikke i ODS. almen-. Nogle af de sammensætninger som Georg Brandes regnes for ophavsmanden til (ifølge Peter Skautrup: Det danske Sprogs Historie IV s. 63, vel på grundlag af ODS) kan tilbagedateres; se Almenbevidsthed S, Almenmenneske S (dog skrevet som to ord: almeen Mennesket), Almenyndest S, almenyndet S. Dette udelukker naturligvis ikke at Georg Brandes kan have nypræget ordene eller bidraget til deres udbredelse. Anbrud har i ODS to betydninger: en der hører hjemme i bjergværksdrift og en der angår et tidsrums begyndelse. Hertil føjes i ODS-S en betydning 3: angreb (eet Anbrud efter det andet paa Menneskeværdigheden, Rothe 1786) og en betydning 4: åbning af en emballage eller en skibslast for at udtage en del af varerne, belagt 1832ff. arbejdspligtig har i ODS kun 1 citat, fra Gamle Testamente 1871. Et lovcitat 1850 og et aviscitat 1925 bidrager til at ”komme bedre rundt om” ordet. Bagben, spøgende om et menneskes ben, kan dårligt passes ind i bet. 1: baglem på dyr, eller i bet. 2 der indeholder talemåden: at sætte (ell. stille, rejse) sig på bagbenene. Der oprettes derfor en bet. 3. barrikadere. ODS' ældste belæg er Jacob Badens fremmedordbog 1820, det næste er en militærfaglig kilde 1907. Der kan nu fremlægges et citat fra 1760'erne, fra Erich Pontoppidans Den Danske Atlas. Et ældre belæg medtages hvis det er sprog- eller kulturhistorisk markant ældre. En tilbagedatering på ca. 50 år er i reglen af interesse, hvorimod kortere åremål kun har interesse i nærheden af ordets formodede fremkomst  (se fx Automat-kafé S, Bagladegevær S, Bajer 2 S, betone 1 S). Man møder ofte den helt urealistiske opfattelse at ODS kender ordenes første forekomst i dansk; det er svært for ordbogsbrugerne at forstå at en så omfattende registrering af ordforrådet aldrig har været mulig. Men ODS har medtaget sit ældste belæg på ordene. Et yngre (nyere) belæg kan være markeret som yngre når der mangler eksempler fra ODS' nutidssprog, dvs. hvis citatrækken slutter midt i sidste århundrede. M.h.t. citatvalget har ODS-S fastholdt en forkærlighed for særlig kendte citater (se ODS.I.xxvii), uden dog at føle sig forpligtet på dette punkt. Se fx HCAnd. u. aaben 4.1 S (åben strand), Rode u. I.Aag 1.2 S, JVJens. u. I.Agt 2 S (gammel agt), StormP. u. Baggrund 3.1 S, Pont. u. begræde S, Aakjær u. Bekkasin S. Undertiden bliver medtagelsen en kommentar til den litterære tekst, idet citatet får en forklaring i artiklens sammenhæng. – Ord af typen alvorsstor, dvs. ord som næppe lever uden for den pågældende litterære tekst, er ikke medtaget i ODS-S. I det foregående er omtalt tilføjelser vedrørende ordenes betydningsindhold og datering. Det nye kildemateriales indhold af formvarianter er medtaget efter de samme retningslinier som i ODS; se <a href="https://ordnet.dk/ods/tekster-fra-den-trykte-ordbog/ordbogsartiklernes-opbygning#sideformer" target="_blank" class="internal-link" title="ODS-S: Ordbogsartiklernes opbygning">ndf. u. Sideformer</a> (s. XXXVIII) og Bøjning (s. XXXIX). Om ODS-S' indhold af etymologiske oplysninger og brugsbestemmelser henvises  til behandlingen ndf. s. XXXIXff. <h3><a name="ods-s-bidrag-til"></a>ODS-S' bidrag til dansk ordhistorie 1700-1955</h3>   Indholdet i såvel ODS som ODS-S er bestemt af det komplicerede spil imellem seddelsamlingernes vækst, ordforrådets vækst, tidspunktet for ordbogsartiklernes trykning samt konkurrencen om spaltepladsen i ODS. Den følgende gennemgang af ODS-periodens 250 år skal vise hvordan ODS-S afrunder sit hovedværk og bidrager til periodens sprog- og kulturhistorie. Eksempelstoffet er næsten udelukkende taget fra ODS-S.I. 1700-1800. Hovedforfatteren Ludvig Holberg er ret godt udnyttet i hele ODS (om dette se ODS.I.xliv). Men alligevel er Holbergordbogen (HolbO.) en vigtig kilde, bl.a. for de nye fremmedordsartikler, se fx abandonnere S, Abbreviation S, abrupt S, Arkipelag S, Attention S, og for tilbagedateringer, se fx alle mand u. II.al 4.4 S (ODS.I. sp.410,14) og Begravelsesbrev S. Hvis materialet indeholder passende citater fra andre kilder, anføres forekomsten hos Holberg ikke nødvendigvis; det er vigtigere at fremlægge andet kildemateriale, se fx abgesmagt S, absorbere S. Særlig interesse kan det ordstof få som findes i Holbergtiden, men ikke hos Holberg; det gælder fx afsmagt S, alkalisere S, anrede S, attent S, Balander S, fartøj, Balger S, nævekæmper, balges S, slås. De fleste af det 18. århundredes skønlitterære og fagsproglige kilder i ODS-S er ofte citeret i den senere del af ODS, idet materialet hovedsagelig stammer fra Marcus Lorenzens samlinger (se ovf. s. XIV). Med hensyn til love og aviser kan ODS-S derimod bringe væsentlige bidrag inden for hele alfabetet (se fx i Prøvehæftet latterfuld, Lavendelvand, Tværhus). Matthias Moths ordbogsarbejder (se ODS.I.xv og XXVIII.59) er der ofte grund til at citere, se fx afslæbe S, afstubbe S, Aftrin S; det samme gælder oversættelsesordbøgerne, bl.a. Hans Grams Nucleus latinitatis, 1722 og  H. von Aphelens ordbøger til og fra fransk og tysk. Flere eksempler på nye artikler med citater fra det 18. århundrede: afgunstig, afgyde, afgængelig, Aflag, Aftog, anmærkelig, anmærkningsværd, anmærkningsværdig, Barnaal, Barneklud. Nogle eksempler på ODS-ord der i ODS-S får tilføjet kildemateriale fra det 18. århundrede, enten som ældre eller som yderligere belæg: afliniere,  Afløbsrende, angælde, anhænge, Arbejdsskole, bareste 1.1, Basis 1, Bask, I.Bast. 1800-1880. Det 19. århundredes skønlitteratur er et af ODS' tyngdepunkter, se forkortelserne Oehl., Bagges., Grundtv., Blich., Ing., Heib., Winth., HCAnd., Kierk. osv., men saglitteraturen (fagbøger, love, aviser og tidsskrifter) er dårligt udnyttet. Og i skønlitteraturen er der taget alt for lidt hensyn til fremmedordene. Fremmedordene har i alt for mange tilfælde en fremmedordbog som ældste belæg (oftest JBaden.FrO., 1820, eller  en udgave af Meyers fremmedordbog, 1837ff.), og det vil sige at eksempler på ordets brug  i ”mennesketekst” fra samme eller ældre tid ikke har foreligget. ODS-S lægger vægt på at påvise fremmedordenes brug i det almindelige skriftsprog, og supplerer om muligt ODS' ordbogsbelæg med citater, se fx akklimatisere S; men fremmedordbøger må dog stadig i vid udstrækning inddrages som belæg. –  Eksempler på tilbagedateringer kan ses under: Absolutisme S, Akrobat S, II.barok 1 S. Det ordstof, både lån og hjemlige dannelser, der især hører hjemme i saglitteraturen citerer ODS ofte fra kilder o. 1900. ODS-S kan ikke sjældent bringe tilbagedateringer, se i ODS og ODS-S fx artiklerne Aktionær, Atmosfære 1.2, I. Baisse, Baissier, Bajonetkobling, Barometerstand, begrebsforvirrende, Benkul, Bevægenerve. Fagord kan ofte tilbagedateres ved hjælp af tidens konversationsleksika, ConvLex. 1816ff. og NordConvLex. 1858ff. Også tidsskriftet Magazin for Kunstnere og Haandværkere 1826ff., har givet et godt bidrag til tidens fagsprog. H.C. Ørsteds ordforråd er blevet lettilgængeligt takket være Niels Åge Nielsens ordliste i Sprogrenseren H.C. Ørsted I-II, 1981. Nogle eksempler på nye artikler i ODS-S med ældste belæg (i vort materiale) inden for årene 1800-1880: Fremmedord: Affiche, Aggression, Agronom, aktivere, all right, ambitionere, amorf, Anglomani, an sich, antiseptisk, Arketype, autonom, Autonomi, autonomisk, Baedeker, bakkanalsk, Balalajka, Beefsteak. Hjemlige orddannelser: Aandsverden, anvendbar, Arbejderforening, Arbejderklasse, Arbejdersag, Badeapparat, Balletmusik, Begrebsforvirring. Nogle talesprogsord og -vendinger: på afbedrag, Bajs, førstemand ell. Det bedste kort i et spil, hele banden, være barfodet lige til halsen. Årene 1880-1915, årtierne omkring 1900, er Verner Dahlerups samtid, ODS' oprindelige nutid. Det moderne gennembruds mænd og de unge forfattere fra århundredskiftet præger spalterne i ODS, fx Aakj., AndNx., Brandes, Drachm., KLars., Pont., Schand. Og tidens bedste opslagsværker inden for alle områder sikrede ordbogens høje fagsproglige standard, se fx forkortelserne BøvP., Christians.Fys., Hannover.Tekn., LandbO.,  MusikL., OpfB., Sal., Scheller.MarO., SophMüll.VO., Uss.AlmGeol., VareL., Warm.Bot. Periodens nyordsstof er i ODS ofte markeret som nyt, se fx aflufte, ”nyt ord”, antjene, ”brugt i nyere tid efter ty. andienen”, Athenæer, ”først brugt i nyere tid”, Attraktion 3, ”ny anv., efter eng. attraction”, Avlscenter, ”dannet i nyere tid”, bang, ”laant i nyeste tid fra eng. bang”. Nogle af de ord eller betydninger der er betegnet som sjældne eller lidet brugt har dengang været på vej ind i sproget, fx Bagmand 2 og basunere. ODS har dog langtfra fået fat i alle de nye ord og udtryksmåder som hørte til tidens sprog; der har ikke været tid til at fremskaffe materialet. Nye i ODS-S er fx: dårlig ånde, Abefest, Abnormvæsen, almenfarlig forbrydelse, Altmeister, Amatørisme, Amatørløb, Aspirin, Auerbrænder, Back, Bacon, Badminton, Bajonet som symbol på våbenmagt, slå bak i billedlig brug, banalisere, glide i en bananskal, Banedommer, Befolkningselement, Befolkningsgruppe, beige. Årene 1915-55 er ODS' redaktionstid, dens ”nu”; ordforrådet er bedømt i forhold til disse års rigssprogsnorm. Men det skal understreges at m.h.t. kildemateriale omfatter ODS' nutidssprog også årtierne omkring århundredskiftet. Et nutidsord – i ODS' forstand – kan godt som nyeste belæg have et citat fra ca. 1880, også i de sidste ODS-bind, se fx Veninde 1,  Venneraad, Øvelsesbog. ODS-S ændrer ikke på dette forhold; belæg fra det 20. århundrede tilføjes kun når ordet skønnes ikke at være tilstrækkeligt belyst, eller når nyeste belæg i ODS er ældre end ca. 1880. Disse år – hvor ordbogsbindene udkommer – er et hovedanliggende for ODS-S på grund af det store antal nye ord og ordanvendelser som ikke kunne komme med i ODS. Nogle blandede eksempler på periodens (formodede) nyordsstof: Aandsfag, Aandshistoriker, Aandspersonlighed, abstrakt kunst, Abstrakthed, Adfærdsmønster, Ankelsok, Arbejderforfatter, Arbejderregering, Arbejdsaftale, Arbejdsdisciplin, Arbejdsformidler, Arbejdsmilieu, asocial, Baaltale, Baand (2.4 S) til lydoptagelser, Baggrundsmusik, Ballontyggegummi, Bananstik, Bankbog. Nogle billedlige udtryk: fredet i klasse a (se I.A 2 S), bakke ud af (noget), Balanceakt, -gang, -kunst. Nogle ord der på grund af den tekniske udvikling blev almindelig kendt: accelerere (brugt i dansk i 19. århundrede, men ikke medtaget i ODS), aerodynamisk, Aerosol, Aggregat (om andet end maskindele er ordet betydelig ældre), Antenne (ældst i zoologisk brug), Atomenergi, Automatik, Bakelit, Bakgear, Bakspejl, bakteriologisk. Storpolitiske begreber og avisord: Aksemagt, Anschluss, Arier og arisk i nazistisk sprogbrug, Atommagt, balkanisere (det tilsvarende engelske ord synes heller ikke registreret tidligere end 1920), Bambustæppe. – Ord fra 2. verdenskrig: Abc-krig, Alarmtilstand, Algang, Alsang, Atombombe, Ausweis, Beredskabskøb, Beskyttelsesrum, Besættelses- i mange sammensætninger, bevægelig krigsførelse (Bevægelseskrig er fra 1. verdenskrig, men kom dog ikke med i ODS). Årene efter 1955 tilhører ikke ODS-perioden. Belæg fra disse år kan dog af og til forekomme i artiklerne, til udfyldning af tilfældige mangler i materialet, når ordet eller ordanvendelsen er kendt fra sproget før 1955; se fx Afrydder, Antiklæder, Bevidstgørelse. Til det nye ordstof fra ODS-periodens sidste årti, 1945-55, kan det ofte være rimeligt at inddrage senere citater (eventuelt hentet fra Dansk Sprognævns samling), for at få ordene ordentligt belyst, se fx Antikonception, Atomreaktor, Balancegang. </div> </div> </div> </div> <div id="viewlet-below-content"> </div> </td> </tr> </tbody> </table> <div class="visualClear" id="clear-space-before-footer"></div> <div id="portal-footer"> <a title="Gå til Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs hjemmeside" href="http://dsl.dk">© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab</a> | Udgives med støtte fra <a title="Læs mere om Carlsbergfondet" href="http://www.carlsbergfondet.dk/">Carlsbergfondet</a>, <a title="Læs mere om Kulturministeriet" href="http://kum.dk/">Kulturministeriet</a> og <a href="http://brebolfonden.dk">Brebølfonden</a> | <a href="https://ordnet.dk/privatlivspolitik">Privatlivspolitik</a> | <a href="https://ordnet.dk/copyright">Copyright</a> </div>    <div class="visualClear"></div> </div> <div id="kss-spinner"><img alt="" src="https://ordnet.dk/spinner.gif" /></div> </body> </html>