CINXE.COM

Fugle - Wikipedia, den frie encyklopædi

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Fugle - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"1eb8adad-fa11-4962-913a-7101b740bd97","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Fugle","wgTitle":"Fugle","wgCurRevisionId":11774813,"wgRevisionId":11774813,"wgArticleId":66,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Sider med kildeangivelser med ikke-understøttede parametre","CS1-fejl: Eksplicit brug af et al.","Sider med fejl i arkivurl-angivelse","CS1: Kilder på svensk (sv)","Artikler med døde links","CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list","CS1-fejl: Ukendt, tomt parameter","CS1-fejl: Generisk navn","CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt","CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list", "Lokalt billede forskelligt fra Wikidata","Sider med brudte filhenvisninger","Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra lokalt link","Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra sidetitel","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Lovende artikler","CS1-vedligeholdelse: DOI inaktiv siden juni 2008","Fugle","Hobbydyr","Dinosaurer","Mesozoikum"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Fugle","wgRelevantArticleId":66,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0, "wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":100000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q5113","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready" ,"user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns", "ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&amp;modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&amp;only=styles&amp;skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&amp;modules=startup&amp;only=scripts&amp;raw=1&amp;skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&amp;modules=site.styles&amp;only=styles&amp;skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/SwansCygnus_olor.jpg/1200px-SwansCygnus_olor.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="900"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/SwansCygnus_olor.jpg/800px-SwansCygnus_olor.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="600"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/SwansCygnus_olor.jpg/640px-SwansCygnus_olor.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="480"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Fugle - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Fugle"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Fugle"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&amp;feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Fugle rootpage-Fugle skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&amp;utm_medium=sidebar&amp;utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&amp;uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&amp;returnto=Fugle" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&amp;returnto=Fugle" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&amp;utm_medium=sidebar&amp;utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&amp;uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&amp;returnto=Fugle" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&amp;returnto=Fugle" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Overlevende_dinosaurer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Overlevende_dinosaurer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Overlevende dinosaurer</span> </div> </a> <ul id="toc-Overlevende_dinosaurer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Danmarks_fugle" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Danmarks_fugle"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Danmarks fugle</span> </div> </a> <ul id="toc-Danmarks_fugle-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Anatomi_og_fysiologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Anatomi_og_fysiologi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Anatomi og fysiologi</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Anatomi_og_fysiologi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Anatomi og fysiologi</span> </button> <ul id="toc-Anatomi_og_fysiologi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Skelet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skelet"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Skelet</span> </div> </a> <ul id="toc-Skelet-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Fordøjelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fordøjelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Fordøjelse</span> </div> </a> <ul id="toc-Fordøjelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Åndedrætssystem" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Åndedrætssystem"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Åndedrætssystem</span> </div> </a> <ul id="toc-Åndedrætssystem-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Regulering_af_kropstemperatur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Regulering_af_kropstemperatur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.4</span> <span>Regulering af kropstemperatur</span> </div> </a> <ul id="toc-Regulering_af_kropstemperatur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Flyveevne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Flyveevne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.5</span> <span>Flyveevne</span> </div> </a> <ul id="toc-Flyveevne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Nervesystem_og_sanser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Nervesystem_og_sanser"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6</span> <span>Nervesystem og sanser</span> </div> </a> <ul id="toc-Nervesystem_og_sanser-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Synssans" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Synssans"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6.1</span> <span>Synssans</span> </div> </a> <ul id="toc-Synssans-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Søvn" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Søvn"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6.2</span> <span>Søvn</span> </div> </a> <ul id="toc-Søvn-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Fjer_og_fjerdragt" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fjer_og_fjerdragt"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.7</span> <span>Fjer og fjerdragt</span> </div> </a> <ul id="toc-Fjer_og_fjerdragt-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Skæl" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skæl"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.8</span> <span>Skæl</span> </div> </a> <ul id="toc-Skæl-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Økologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Økologi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Økologi</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Økologi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Økologi</span> </button> <ul id="toc-Økologi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Føde_og_fødesøgning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Føde_og_fødesøgning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.1</span> <span>Føde og fødesøgning</span> </div> </a> <ul id="toc-Føde_og_fødesøgning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Træk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Træk"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.2</span> <span>Træk</span> </div> </a> <ul id="toc-Træk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Hvile_og_søvn" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hvile_og_søvn"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.3</span> <span>Hvile og søvn</span> </div> </a> <ul id="toc-Hvile_og_søvn-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kommunikation" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kommunikation"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.4</span> <span>Kommunikation</span> </div> </a> <ul id="toc-Kommunikation-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Fuglestemmer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Fuglestemmer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.4.1</span> <span>Fuglestemmer</span> </div> </a> <ul id="toc-Fuglestemmer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Flokdannelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Flokdannelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.5</span> <span>Flokdannelse</span> </div> </a> <ul id="toc-Flokdannelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ynglebiologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ynglebiologi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.6</span> <span>Ynglebiologi</span> </div> </a> <ul id="toc-Ynglebiologi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Forbindelsen_mellem_kønnene" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Forbindelsen_mellem_kønnene"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.6.1</span> <span>Forbindelsen mellem kønnene</span> </div> </a> <ul id="toc-Forbindelsen_mellem_kønnene-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Territorium,_redebygning_og_rugning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Territorium,_redebygning_og_rugning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.6.2</span> <span>Territorium, redebygning og rugning</span> </div> </a> <ul id="toc-Territorium,_redebygning_og_rugning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Forældrenes_pasning_af_ungerne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Forældrenes_pasning_af_ungerne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.6.3</span> <span>Forældrenes pasning af ungerne</span> </div> </a> <ul id="toc-Forældrenes_pasning_af_ungerne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Redeparasitter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Redeparasitter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.6.4</span> <span>Redeparasitter</span> </div> </a> <ul id="toc-Redeparasitter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Fugle_som_symbol" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Fugle_som_symbol"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Fugle som symbol</span> </div> </a> <ul id="toc-Fugle_som_symbol-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Inddeling_i_ordener" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Inddeling_i_ordener"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Inddeling i ordener</span> </div> </a> <ul id="toc-Inddeling_i_ordener-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sibley-Ahlquists_taksonomi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Sibley-Ahlquists_taksonomi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Sibley-Ahlquists taksonomi</span> </div> </a> <ul id="toc-Sibley-Ahlquists_taksonomi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Se også</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Se_også-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Se også</span> </button> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-IUCNs_rødlister" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#IUCNs_rødlister"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.1</span> <span>IUCNs rødlister</span> </div> </a> <ul id="toc-IUCNs_rødlister-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kilder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Kilder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10</span> <span>Kilder</span> </div> </a> <ul id="toc-Kilder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger_–_fuglesange" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger_–_fuglesange"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">11</span> <span>Eksterne henvisninger – fuglesange</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger_–_fuglesange-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">12</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Fugle</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 238 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-238" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">238 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ace mw-list-item"><a href="https://ace.wikipedia.org/wiki/Cic%C3%A9m" title="Cicém – achinesisk" lang="ace" hreflang="ace" data-title="Cicém" data-language-autonym="Acèh" data-language-local-name="achinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Acèh</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ady mw-list-item"><a href="https://ady.wikipedia.org/wiki/%D0%91%D0%B7%D1%8B%D1%83" title="Бзыу – adyghe" lang="ady" hreflang="ady" data-title="Бзыу" data-language-autonym="Адыгабзэ" data-language-local-name="adyghe" class="interlanguage-link-target"><span>Адыгабзэ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Vo%C3%ABl" title="Voël – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Voël" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target"><span>Afrikaans</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/V%C3%B6gel" title="Vögel – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Vögel" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Alemannisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%8B%88%E1%8D%8D" title="ወፍ – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="ወፍ" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target"><span>አማርኛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Aves" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Aragonés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/Fugol" title="Fugol – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Fugol" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ænglisc</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-anp mw-list-item"><a href="https://anp.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AA%E0%A4%95%E0%A5%8D%E0%A4%B7%E0%A5%80" title="पक्षी – angika" lang="anp" hreflang="anp" data-title="पक्षी" data-language-autonym="अंगिका" data-language-local-name="angika" class="interlanguage-link-target"><span>अंगिका</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%B7%D8%A7%D8%A6%D8%B1" title="طائر – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="طائر" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arc mw-list-item"><a href="https://arc.wikipedia.org/wiki/%DC%9B%DC%9D%DC%AA%DC%90" title="ܛܝܪܐ – aramæisk" lang="arc" hreflang="arc" data-title="ܛܝܪܐ" data-language-autonym="ܐܪܡܝܐ" data-language-local-name="aramæisk" class="interlanguage-link-target"><span>ܐܪܡܝܐ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ary mw-list-item"><a href="https://ary.wikipedia.org/wiki/%D8%B7%D9%8A%D8%B1" title="طير – Moroccan Arabic" lang="ary" hreflang="ary" data-title="طير" data-language-autonym="الدارجة" data-language-local-name="Moroccan Arabic" class="interlanguage-link-target"><span>الدارجة</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D8%B7%D9%8A%D8%B1" title="طير – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="طير" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target"><span>مصرى</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%9A%E0%A7%B0%E0%A6%BE%E0%A6%87" title="চৰাই – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="চৰাই" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>অসমীয়া</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Aves" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-atj mw-list-item"><a href="https://atj.wikipedia.org/wiki/Pirecic" title="Pirecic – atikamekw" lang="atj" hreflang="atj" data-title="Pirecic" data-language-autonym="Atikamekw" data-language-local-name="atikamekw" class="interlanguage-link-target"><span>Atikamekw</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-av mw-list-item"><a href="https://av.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D3%80%D0%B8%D0%BD%D1%87%D3%80" title="ХӀинчӀ – avarisk" lang="av" hreflang="av" data-title="ХӀинчӀ" data-language-autonym="Авар" data-language-local-name="avarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Авар</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-avk mw-list-item"><a href="https://avk.wikipedia.org/wiki/Zveri_(Aves)" title="Zveri (Aves) – Kotava" lang="avk" hreflang="avk" data-title="Zveri (Aves)" data-language-autonym="Kotava" data-language-local-name="Kotava" class="interlanguage-link-target"><span>Kotava</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ay mw-list-item"><a href="https://ay.wikipedia.org/wiki/Jamach%27i" title="Jamach&#039;i – aymara" lang="ay" hreflang="ay" data-title="Jamach&#039;i" data-language-autonym="Aymar aru" data-language-local-name="aymara" class="interlanguage-link-target"><span>Aymar aru</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Qu%C5%9F" title="Quş – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Quş" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%82%D9%88%D8%B4" title="قوش – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="قوش" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target"><span>تۆرکجه</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D2%A0%D0%BE%D1%88%D1%82%D0%B0%D1%80" title="Ҡоштар – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Ҡоштар" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target"><span>Башҡортса</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ban mw-list-item"><a href="https://ban.wikipedia.org/wiki/Kedis" title="Kedis – balinesisk" lang="ban" hreflang="ban" data-title="Kedis" data-language-autonym="Basa Bali" data-language-local-name="balinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Basa Bali</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Vegl" title="Vegl – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Vegl" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target"><span>Boarisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/Pauk%C5%A1t%C4%93" title="Paukštē – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Paukštē" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target"><span>Žemaitėška</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bcl mw-list-item"><a href="https://bcl.wikipedia.org/wiki/Gamgam" title="Gamgam – Central Bikol" lang="bcl" hreflang="bcl" data-title="Gamgam" data-language-autonym="Bikol Central" data-language-local-name="Central Bikol" class="interlanguage-link-target"><span>Bikol Central</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bdr mw-list-item"><a href="https://bdr.wikipedia.org/wiki/Memanuk" title="Memanuk – West Coast Bajau" lang="bdr" hreflang="bdr" data-title="Memanuk" data-language-autonym="Bajau Sama" data-language-local-name="West Coast Bajau" class="interlanguage-link-target"><span>Bajau Sama</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%82%D1%83%D1%88%D0%BA%D1%96" title="Птушкі – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Птушкі" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%82%D1%83%D1%88%D0%BA%D1%96" title="Птушкі – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Птушкі" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская (тарашкевіца)</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%82%D0%B8%D1%86%D0%B8" title="Птици – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Птици" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bh mw-list-item"><a href="https://bh.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%9A%E0%A4%BF%E0%A4%B0%E0%A4%88" title="चिरई – Bhojpuri" lang="bh" hreflang="bh" data-title="चिरई" data-language-autonym="भोजपुरी" data-language-local-name="Bhojpuri" class="interlanguage-link-target"><span>भोजपुरी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bi mw-list-item"><a href="https://bi.wikipedia.org/wiki/Pijin" title="Pijin – bislama" lang="bi" hreflang="bi" data-title="Pijin" data-language-autonym="Bislama" data-language-local-name="bislama" class="interlanguage-link-target"><span>Bislama</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bjn mw-list-item"><a href="https://bjn.wikipedia.org/wiki/Burung" title="Burung – Banjar" lang="bjn" hreflang="bjn" data-title="Burung" data-language-autonym="Banjar" data-language-local-name="Banjar" class="interlanguage-link-target"><span>Banjar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AA%E0%A6%BE%E0%A6%96%E0%A6%BF" title="পাখি – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="পাখি" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bo mw-list-item"><a href="https://bo.wikipedia.org/wiki/%E0%BD%96%E0%BE%B1%E0%BC%8D" title="བྱ། – tibetansk" lang="bo" hreflang="bo" data-title="བྱ།" data-language-autonym="བོད་ཡིག" data-language-local-name="tibetansk" class="interlanguage-link-target"><span>བོད་ཡིག</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Evn" title="Evn – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Evn" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Ptice" title="Ptice – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Ptice" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%A8%D1%83%D0%B1%D1%83%D1%83%D0%BD" title="Шубуун – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Шубуун" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target"><span>Буряад</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Ocells" title="Ocells – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Ocells" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cdo mw-list-item"><a href="https://cdo.wikipedia.org/wiki/C%C4%93u" title="Cēu – Mindong" lang="cdo" hreflang="cdo" data-title="Cēu" data-language-autonym="閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄" data-language-local-name="Mindong" class="interlanguage-link-target"><span>閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BB%D1%85%D0%B0%D0%B7%D0%B0%D1%80%D1%88" title="Олхазарш – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="Олхазарш" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target"><span>Нохчийн</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ceb mw-list-item"><a href="https://ceb.wikipedia.org/wiki/Langgam" title="Langgam – cebuano" lang="ceb" hreflang="ceb" data-title="Langgam" data-language-autonym="Cebuano" data-language-local-name="cebuano" class="interlanguage-link-target"><span>Cebuano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-chr mw-list-item"><a href="https://chr.wikipedia.org/wiki/%E1%8E%AF%E1%8E%B8%E1%8F%8D%E1%8E%A9_%E1%8F%A5%E1%8F%8D%E1%8F%86" title="ᎯᎸᏍᎩ ᏥᏍᏆ – cherokee" lang="chr" hreflang="chr" data-title="ᎯᎸᏍᎩ ᏥᏍᏆ" data-language-autonym="ᏣᎳᎩ" data-language-local-name="cherokee" class="interlanguage-link-target"><span>ᏣᎳᎩ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-chy mw-list-item"><a href="https://chy.wikipedia.org/wiki/Ve%27kese" title="Ve&#039;kese – cheyenne" lang="chy" hreflang="chy" data-title="Ve&#039;kese" data-language-autonym="Tsetsêhestâhese" data-language-local-name="cheyenne" class="interlanguage-link-target"><span>Tsetsêhestâhese</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D9%85%DB%95%D9%84" title="مەل – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="مەل" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target"><span>کوردی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Pt%C3%A1ci" title="Ptáci – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Ptáci" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-csb mw-list-item"><a href="https://csb.wikipedia.org/wiki/Pt%C3%B4ch%C3%AB" title="Ptôchë – kasjubisk" lang="csb" hreflang="csb" data-title="Ptôchë" data-language-autonym="Kaszëbsczi" data-language-local-name="kasjubisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kaszëbsczi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%92%C4%95%C3%A7%D0%B5%D0%BD%D0%BA%D0%B0%D0%B9%C4%83%D0%BA" title="Вĕçенкайăк – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Вĕçенкайăк" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target"><span>Чӑвашла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Aderyn" title="Aderyn – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Aderyn" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Cymraeg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dag mw-list-item"><a href="https://dag.wikipedia.org/wiki/Noo%C5%8Ba" title="Nooŋa – Dagbani" lang="dag" hreflang="dag" data-title="Nooŋa" data-language-autonym="Dagbanli" data-language-local-name="Dagbani" class="interlanguage-link-target"><span>Dagbanli</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/V%C3%B6gel" title="Vögel – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Vögel" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-diq mw-list-item"><a href="https://diq.wikipedia.org/wiki/M%C4%B1ri%C3%A7%C4%B1ki" title="Mıriçıki – Zazaki" lang="diq" hreflang="diq" data-title="Mıriçıki" data-language-autonym="Zazaki" data-language-local-name="Zazaki" class="interlanguage-link-target"><span>Zazaki</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dsb mw-list-item"><a href="https://dsb.wikipedia.org/wiki/Pta%C5%A1ki" title="Ptaški – nedersorbisk" lang="dsb" hreflang="dsb" data-title="Ptaški" data-language-autonym="Dolnoserbski" data-language-local-name="nedersorbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Dolnoserbski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dtp mw-list-item"><a href="https://dtp.wikipedia.org/wiki/Tombolog" title="Tombolog – Central Dusun" lang="dtp" hreflang="dtp" data-title="Tombolog" data-language-autonym="Kadazandusun" data-language-local-name="Central Dusun" class="interlanguage-link-target"><span>Kadazandusun</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ee mw-list-item"><a href="https://ee.wikipedia.org/wiki/Xewo" title="Xewo – ewe" lang="ee" hreflang="ee" data-title="Xewo" data-language-autonym="Eʋegbe" data-language-local-name="ewe" class="interlanguage-link-target"><span>Eʋegbe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%A0%CF%84%CE%B7%CE%BD%CE%AC" title="Πτηνά – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Πτηνά" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Bird" title="Bird – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Bird" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Birdoj" title="Birdoj – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Birdoj" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Aves" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Linnud" title="Linnud – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Linnud" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Hegazti" title="Hegazti – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Hegazti" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/P%C3%A1xaru" title="Páxaru – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Páxaru" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target"><span>Estremeñu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%BE%D8%B1%D9%86%D8%AF%D9%87" title="پرنده – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="پرنده" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Linnut" title="Linnut – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Linnut" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/Tsirk" title="Tsirk – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Tsirk" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target"><span>Võro</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fj mw-list-item"><a href="https://fj.wikipedia.org/wiki/Manumanu_vuka" title="Manumanu vuka – fijiansk" lang="fj" hreflang="fj" data-title="Manumanu vuka" data-language-autonym="Na Vosa Vakaviti" data-language-local-name="fijiansk" class="interlanguage-link-target"><span>Na Vosa Vakaviti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/Fuglur" title="Fuglur – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Fuglur" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target"><span>Føroyskt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Oiseau" title="Oiseau – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Oiseau" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Us%C3%A9l" title="Usél – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Usél" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target"><span>Arpetan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr badge-Q17506997 badge-featuredlist mw-list-item" title="fremragende lister"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/F%C3%B6gler" title="Fögler – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Fögler" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Nordfriisk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/F%C3%BBgels" title="Fûgels – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Fûgels" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Frysk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Aves" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E9%9B%80%E4%BB%94" title="雀仔 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="雀仔" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>贛語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Zozo" title="Zozo – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Zozo" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target"><span>Kriyòl gwiyannen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Eun" title="Eun – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Eun" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target"><span>Gàidhlig</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Aves" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/Guyra" title="Guyra – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Guyra" data-language-autonym="Avañe&#039;ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target"><span>Avañe'ẽ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gu mw-list-item"><a href="https://gu.wikipedia.org/wiki/%E0%AA%AA%E0%AA%95%E0%AB%8D%E0%AA%B7%E0%AB%80" title="પક્ષી – gujarati" lang="gu" hreflang="gu" data-title="પક્ષી" data-language-autonym="ગુજરાતી" data-language-local-name="gujarati" class="interlanguage-link-target"><span>ગુજરાતી</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gv mw-list-item"><a href="https://gv.wikipedia.org/wiki/Ushag" title="Ushag – manx" lang="gv" hreflang="gv" data-title="Ushag" data-language-autonym="Gaelg" data-language-local-name="manx" class="interlanguage-link-target"><span>Gaelg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Tsuntsu" title="Tsuntsu – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Tsuntsu" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target"><span>Hausa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hak mw-list-item"><a href="https://hak.wikipedia.org/wiki/Ti%C3%A2u" title="Tiâu – hakka-kinesisk" lang="hak" hreflang="hak" data-title="Tiâu" data-language-autonym="客家語 / Hak-kâ-ngî" data-language-local-name="hakka-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>客家語 / Hak-kâ-ngî</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%A2%D7%95%D7%A4%D7%95%D7%AA" title="עופות – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="עופות" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AA%E0%A4%95%E0%A5%8D%E0%A4%B7%E0%A5%80" title="पक्षी – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="पक्षी" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target"><span>हिन्दी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Chirriya" title="Chirriya – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Chirriya" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target"><span>Fiji Hindi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Ptice" title="Ptice – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Ptice" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hsb mw-list-item"><a href="https://hsb.wikipedia.org/wiki/Ptaki" title="Ptaki – øvresorbisk" lang="hsb" hreflang="hsb" data-title="Ptaki" data-language-autonym="Hornjoserbsce" data-language-local-name="øvresorbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hornjoserbsce</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Zwazo" title="Zwazo – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Zwazo" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kreyòl ayisyen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Madarak" title="Madarak – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Madarak" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D4%B9%D5%BC%D5%B9%D5%B8%D6%82%D5%B6%D5%B6%D5%A5%D6%80" title="Թռչուններ – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Թռչուններ" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Ave" title="Ave – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Ave" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingua</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-iba mw-list-item"><a href="https://iba.wikipedia.org/wiki/Burung" title="Burung – iban" lang="iba" hreflang="iba" data-title="Burung" data-language-autonym="Jaku Iban" data-language-local-name="iban" class="interlanguage-link-target"><span>Jaku Iban</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Burung" title="Burung – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Burung" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ie mw-list-item"><a href="https://ie.wikipedia.org/wiki/Avie" title="Avie – interlingue" lang="ie" hreflang="ie" data-title="Avie" data-language-autonym="Interlingue" data-language-local-name="interlingue" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingue</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ik mw-list-item"><a href="https://ik.wikipedia.org/wiki/Ti%C5%8Bmiaq" title="Tiŋmiaq – inupiaq" lang="ik" hreflang="ik" data-title="Tiŋmiaq" data-language-autonym="Iñupiatun" data-language-local-name="inupiaq" class="interlanguage-link-target"><span>Iñupiatun</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Billit" title="Billit – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Billit" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target"><span>Ilokano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-inh mw-list-item"><a href="https://inh.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%B0%D0%BB%D1%85%D0%B0%D0%B7%D0%B0%D1%80%D0%B0%D1%88" title="Оалхазараш – ingush" lang="inh" hreflang="inh" data-title="Оалхазараш" data-language-autonym="ГӀалгӀай" data-language-local-name="ingush" class="interlanguage-link-target"><span>ГӀалгӀай</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Ucelo" title="Ucelo – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Ucelo" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Fugl" title="Fugl – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Fugl" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Aves" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E9%B3%A5%E9%A1%9E" title="鳥類 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="鳥類" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Bod" title="Bod – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Bod" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target"><span>Patois</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jbo mw-list-item"><a href="https://jbo.wikipedia.org/wiki/lo_cipni" title="lo cipni – lojban" lang="jbo" hreflang="jbo" data-title="lo cipni" data-language-autonym="La .lojban." data-language-local-name="lojban" class="interlanguage-link-target"><span>La .lojban.</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Manuk" title="Manuk – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Manuk" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Jawa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A4%E1%83%A0%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%95%E1%83%94%E1%83%9A%E1%83%94%E1%83%91%E1%83%98" title="ფრინველები – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ფრინველები" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kaa mw-list-item"><a href="https://kaa.wikipedia.org/wiki/Qus" title="Qus – karakalpakisk" lang="kaa" hreflang="kaa" data-title="Qus" data-language-autonym="Qaraqalpaqsha" data-language-local-name="karakalpakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Qaraqalpaqsha</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kab mw-list-item"><a href="https://kab.wikipedia.org/wiki/Aylal" title="Aylal – kabylsk" lang="kab" hreflang="kab" data-title="Aylal" data-language-autonym="Taqbaylit" data-language-local-name="kabylsk" class="interlanguage-link-target"><span>Taqbaylit</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbd mw-list-item"><a href="https://kbd.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D1%8A%D1%83%D0%B0%D0%BB%D1%8D%D0%B1%D0%B7%D1%83%D1%85%D1%8D%D1%80" title="Къуалэбзухэр – kabardian" lang="kbd" hreflang="kbd" data-title="Къуалэбзухэр" data-language-autonym="Адыгэбзэ" data-language-local-name="kabardian" class="interlanguage-link-target"><span>Адыгэбзэ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/Suma%C9%A3" title="Sumaɣ – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="Sumaɣ" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target"><span>Kabɩyɛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D2%9A%D2%B1%D1%81%D1%82%D0%B0%D1%80" title="Құстар – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Құстар" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-km mw-list-item"><a href="https://km.wikipedia.org/wiki/%E1%9E%94%E1%9E%80%E1%9F%92%E1%9E%9F%E1%9E%B8" title="បក្សី – khmer" lang="km" hreflang="km" data-title="បក្សី" data-language-autonym="ភាសាខ្មែរ" data-language-local-name="khmer" class="interlanguage-link-target"><span>ភាសាខ្មែរ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%AA%E0%B2%95%E0%B3%8D%E0%B2%B7%E0%B2%BF" title="ಪಕ್ಷಿ – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಪಕ್ಷಿ" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target"><span>ಕನ್ನಡ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%83%88" title="새 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="새" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-koi mw-list-item"><a href="https://koi.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D0%B0%D0%B9%D0%B5%D0%B7" title="Кайез – komi-permjakisk" lang="koi" hreflang="koi" data-title="Кайез" data-language-autonym="Перем коми" data-language-local-name="komi-permjakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Перем коми</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ks mw-list-item"><a href="https://ks.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%D8%A7%D9%86%D8%A7%D9%88%D8%A7%D8%B1" title="جاناوار – kashmiri" lang="ks" hreflang="ks" data-title="جاناوار" data-language-autonym="कॉशुर / کٲشُر" data-language-local-name="kashmiri" class="interlanguage-link-target"><span>कॉशुर / کٲشُر</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/Balinde" title="Balinde – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Balinde" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kurdî</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Edhen" title="Edhen – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Edhen" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kernowek</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D1%83%D1%88" title="Куш – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Куш" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Кыргызча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Aves" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Vullen" title="Vullen – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Vullen" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Lëtzebuergesch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lbe mw-list-item"><a href="https://lbe.wikipedia.org/wiki/%D0%9B%D0%B5%D0%BB%D1%83%D1%85%D1%85%D0%B8" title="Лелуххи – Lak" lang="lbe" hreflang="lbe" data-title="Лелуххи" data-language-autonym="Лакку" data-language-local-name="Lak" class="interlanguage-link-target"><span>Лакку</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lez mw-list-item"><a href="https://lez.wikipedia.org/wiki/%D0%9D%D1%83%D1%8C%D0%BA%D3%80" title="НуькӀ – lezghian" lang="lez" hreflang="lez" data-title="НуькӀ" data-language-autonym="Лезги" data-language-local-name="lezghian" class="interlanguage-link-target"><span>Лезги</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Avia" title="Avia – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Avia" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target"><span>Lingua Franca Nova</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Veugel" title="Veugel – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Veugel" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Limburgs</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lij mw-list-item"><a href="https://lij.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – Ligurian" lang="lij" hreflang="lij" data-title="Aves" data-language-autonym="Ligure" data-language-local-name="Ligurian" class="interlanguage-link-target"><span>Ligure</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lld mw-list-item"><a href="https://lld.wikipedia.org/wiki/Vicel" title="Vicel – Ladin" lang="lld" hreflang="lld" data-title="Vicel" data-language-autonym="Ladin" data-language-local-name="Ladin" class="interlanguage-link-target"><span>Ladin</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ln mw-list-item"><a href="https://ln.wikipedia.org/wiki/Nd%C9%9Bk%C9%9B" title="Ndɛkɛ – lingala" lang="ln" hreflang="ln" data-title="Ndɛkɛ" data-language-autonym="Lingála" data-language-local-name="lingala" class="interlanguage-link-target"><span>Lingála</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BA%AA%E0%BA%B1%E0%BA%94%E0%BA%9B%E0%BA%B5%E0%BA%81" title="ສັດປີກ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ສັດປີກ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target"><span>ລາວ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Pauk%C5%A1%C4%8Diai" title="Paukščiai – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Paukščiai" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ltg mw-list-item"><a href="https://ltg.wikipedia.org/wiki/Putni" title="Putni – Latgalian" lang="ltg" hreflang="ltg" data-title="Putni" data-language-autonym="Latgaļu" data-language-local-name="Latgalian" class="interlanguage-link-target"><span>Latgaļu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Putni" title="Putni – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Putni" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mdf mw-list-item"><a href="https://mdf.wikipedia.org/wiki/%D0%9D%D0%B0%D1%80%D0%BC%D0%BE%D1%82%D1%82%D0%BD%D0%B5" title="Нармоттне – moksha" lang="mdf" hreflang="mdf" data-title="Нармоттне" data-language-autonym="Мокшень" data-language-local-name="moksha" class="interlanguage-link-target"><span>Мокшень</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Vorona" title="Vorona – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Vorona" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malagasy</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mhr mw-list-item"><a href="https://mhr.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D0%B0%D0%B9%D1%8B%D0%BA" title="Кайык – Eastern Mari" lang="mhr" hreflang="mhr" data-title="Кайык" data-language-autonym="Олык марий" data-language-local-name="Eastern Mari" class="interlanguage-link-target"><span>Олык марий</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-min mw-list-item"><a href="https://min.wikipedia.org/wiki/Buruang" title="Buruang – minangkabau" lang="min" hreflang="min" data-title="Buruang" data-language-autonym="Minangkabau" data-language-local-name="minangkabau" class="interlanguage-link-target"><span>Minangkabau</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%82%D0%B8%D1%86%D0%B8" title="Птици – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Птици" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%AA%E0%B4%95%E0%B5%8D%E0%B4%B7%E0%B4%BF" title="പക്ഷി – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="പക്ഷി" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target"><span>മലയാളം</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%A8%D1%83%D0%B2%D1%83%D1%83" title="Шувуу – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Шувуу" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target"><span>Монгол</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mni mw-list-item"><a href="https://mni.wikipedia.org/wiki/%EA%AF%8E%EA%AF%86%EA%AF%A6%EA%AF%9B" title="ꯎꯆꯦꯛ – manipuri" lang="mni" hreflang="mni" data-title="ꯎꯆꯦꯛ" data-language-autonym="ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ" data-language-local-name="manipuri" class="interlanguage-link-target"><span>ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AA%E0%A4%95%E0%A5%8D%E0%A4%B7%E0%A5%80" title="पक्षी – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="पक्षी" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target"><span>मराठी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mrj mw-list-item"><a href="https://mrj.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D0%B5%D0%BA" title="Кек – Western Mari" lang="mrj" hreflang="mrj" data-title="Кек" data-language-autonym="Кырык мары" data-language-local-name="Western Mari" class="interlanguage-link-target"><span>Кырык мары</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Burung" title="Burung – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Burung" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/G%C4%A7asfur" title="Għasfur – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Għasfur" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%84%E1%80%BE%E1%80%80%E1%80%BA" title="ငှက် – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="ငှက်" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target"><span>မြန်မာဘာသာ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-myv mw-list-item"><a href="https://myv.wikipedia.org/wiki/%D0%9D%D0%B0%D1%80%D0%BC%D1%83%D0%BD%D1%82%D1%8C" title="Нармунть – erzya" lang="myv" hreflang="myv" data-title="Нармунть" data-language-autonym="Эрзянь" data-language-local-name="erzya" class="interlanguage-link-target"><span>Эрзянь</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%B1%D8%BA" title="مرغ – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="مرغ" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target"><span>مازِرونی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nap mw-list-item"><a href="https://nap.wikipedia.org/wiki/Auciello" title="Auciello – napolitansk" lang="nap" hreflang="nap" data-title="Auciello" data-language-autonym="Napulitano" data-language-local-name="napolitansk" class="interlanguage-link-target"><span>Napulitano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Vagels" title="Vagels – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Vagels" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Plattdüütsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Voegel" title="Voegel – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Voegel" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target"><span>Nedersaksies</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ne mw-list-item"><a href="https://ne.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%9A%E0%A4%B0%E0%A4%BE" title="चरा – nepalesisk" lang="ne" hreflang="ne" data-title="चरा" data-language-autonym="नेपाली" data-language-local-name="nepalesisk" class="interlanguage-link-target"><span>नेपाली</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%9D%E0%A4%82%E0%A4%97%E0%A4%83" title="झंगः – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="झंगः" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target"><span>नेपाल भाषा</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Vogels" title="Vogels – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Vogels" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Fuglar" title="Fuglar – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Fuglar" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Fugler" title="Fugler – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Fugler" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nrm mw-list-item"><a href="https://nrm.wikipedia.org/wiki/Oua%C3%AEs%C3%A9" title="Ouaîsé – Norman" lang="nrf" hreflang="nrf" data-title="Ouaîsé" data-language-autonym="Nouormand" data-language-local-name="Norman" class="interlanguage-link-target"><span>Nouormand</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nv mw-list-item"><a href="https://nv.wikipedia.org/wiki/Ts%C3%ADdii" title="Tsídii – navajo" lang="nv" hreflang="nv" data-title="Tsídii" data-language-autonym="Diné bizaad" data-language-local-name="navajo" class="interlanguage-link-target"><span>Diné bizaad</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Aus%C3%A8l" title="Ausèl – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Ausèl" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target"><span>Occitan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-olo mw-list-item"><a href="https://olo.wikipedia.org/wiki/Linnut" title="Linnut – Livvi-Karelian" lang="olo" hreflang="olo" data-title="Linnut" data-language-autonym="Livvinkarjala" data-language-local-name="Livvi-Karelian" class="interlanguage-link-target"><span>Livvinkarjala</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-om mw-list-item"><a href="https://om.wikipedia.org/wiki/Allaattiiwan" title="Allaattiiwan – oromo" lang="om" hreflang="om" data-title="Allaattiiwan" data-language-autonym="Oromoo" data-language-local-name="oromo" class="interlanguage-link-target"><span>Oromoo</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-or mw-list-item"><a href="https://or.wikipedia.org/wiki/%E0%AC%AA%E0%AC%95%E0%AD%8D%E0%AC%B7%E0%AD%80" title="ପକ୍ଷୀ – oriya" lang="or" hreflang="or" data-title="ପକ୍ଷୀ" data-language-autonym="ଓଡ଼ିଆ" data-language-local-name="oriya" class="interlanguage-link-target"><span>ଓଡ଼ିଆ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%C3%A6%D1%80%D0%B3%D1%8A%D1%82%C3%A6" title="Мæргътæ – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Мæргътæ" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target"><span>Ирон</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%AA%E0%A9%B0%E0%A8%9B%E0%A9%80" title="ਪੰਛੀ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਪੰਛੀ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target"><span>ਪੰਜਾਬੀ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pam mw-list-item"><a href="https://pam.wikipedia.org/wiki/Ayup" title="Ayup – pampanga" lang="pam" hreflang="pam" data-title="Ayup" data-language-autonym="Kapampangan" data-language-local-name="pampanga" class="interlanguage-link-target"><span>Kapampangan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Oizo" title="Oizo – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Oizo" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target"><span>Picard</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pdc mw-list-item"><a href="https://pdc.wikipedia.org/wiki/Voggel" title="Voggel – Pennsylvania German" lang="pdc" hreflang="pdc" data-title="Voggel" data-language-autonym="Deitsch" data-language-local-name="Pennsylvania German" class="interlanguage-link-target"><span>Deitsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pih mw-list-item"><a href="https://pih.wikipedia.org/wiki/Berd" title="Berd – Norfuk / Pitkern" lang="pih" hreflang="pih" data-title="Berd" data-language-autonym="Norfuk / Pitkern" data-language-local-name="Norfuk / Pitkern" class="interlanguage-link-target"><span>Norfuk / Pitkern</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Ptaki" title="Ptaki – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Ptaki" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Osej" title="Osej – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Osej" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target"><span>Piemontèis</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D9%BE%D9%86%DA%86%DA%BE%DB%8C" title="پنچھی – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="پنچھی" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>پنجابی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%B1%D8%BA%D9%87" title="مرغه – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="مرغه" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target"><span>پښتو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Aves" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-qu mw-list-item"><a href="https://qu.wikipedia.org/wiki/Pisqu" title="Pisqu – quechua" lang="qu" hreflang="qu" data-title="Pisqu" data-language-autonym="Runa Simi" data-language-local-name="quechua" class="interlanguage-link-target"><span>Runa Simi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rm mw-list-item"><a href="https://rm.wikipedia.org/wiki/Utschels" title="Utschels – rætoromansk" lang="rm" hreflang="rm" data-title="Utschels" data-language-autonym="Rumantsch" data-language-local-name="rætoromansk" class="interlanguage-link-target"><span>Rumantsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Pas%C4%83re" title="Pasăre – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Pasăre" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-roa-rup mw-list-item"><a href="https://roa-rup.wikipedia.org/wiki/Pu%C4%BEiu" title="Puľiu – arumænsk" lang="rup" hreflang="rup" data-title="Puľiu" data-language-autonym="Armãneashti" data-language-local-name="arumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Armãneashti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%82%D0%B8%D1%86%D1%8B" title="Птицы – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Птицы" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%82%D0%B0%D1%85%D1%8B" title="Птахы – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Птахы" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target"><span>Русиньскый</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sa mw-list-item"><a href="https://sa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AA%E0%A4%95%E0%A5%8D%E0%A4%B7%E0%A4%BF%E0%A4%A3%E0%A4%83" title="पक्षिणः – sanskrit" lang="sa" hreflang="sa" data-title="पक्षिणः" data-language-autonym="संस्कृतम्" data-language-local-name="sanskrit" class="interlanguage-link-target"><span>संस्कृतम्</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D3%A9%D1%82%D3%A9%D1%80%D0%B4%D3%A9%D1%80" title="Көтөрдөр – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Көтөрдөр" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target"><span>Саха тыла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sat mw-list-item"><a href="https://sat.wikipedia.org/wiki/%E1%B1%AA%E1%B1%AE%E1%B1%AC%E1%B1%AE" title="ᱪᱮᱬᱮ – santali" lang="sat" hreflang="sat" data-title="ᱪᱮᱬᱮ" data-language-autonym="ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ" data-language-local-name="santali" class="interlanguage-link-target"><span>ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Aves" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target"><span>Sardu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Aceddu" title="Aceddu – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Aceddu" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target"><span>Sicilianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Bird" title="Bird – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Bird" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target"><span>Scots</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D9%BE%DA%A9%D9%8A" title="پکي – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="پکي" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target"><span>سنڌي</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-se mw-list-item"><a href="https://se.wikipedia.org/wiki/Loddi" title="Loddi – nordsamisk" lang="se" hreflang="se" data-title="Loddi" data-language-autonym="Davvisámegiella" data-language-local-name="nordsamisk" class="interlanguage-link-target"><span>Davvisámegiella</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Ptica" title="Ptica – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Ptica" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-shi mw-list-item"><a href="https://shi.wikipedia.org/wiki/Ag%E1%B8%8Di%E1%B8%8D" title="Agḍiḍ – tachelhit" lang="shi" hreflang="shi" data-title="Agḍiḍ" data-language-autonym="Taclḥit" data-language-local-name="tachelhit" class="interlanguage-link-target"><span>Taclḥit</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-shn mw-list-item"><a href="https://shn.wikipedia.org/wiki/%E1%81%BC%E1%80%B0%E1%81%B5%E1%80%BA%E1%82%89" title="ၼူၵ်ႉ – shan" lang="shn" hreflang="shn" data-title="ၼူၵ်ႉ" data-language-autonym="ၽႃႇသႃႇတႆး " data-language-local-name="shan" class="interlanguage-link-target"><span>ၽႃႇသႃႇတႆး </span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B6%9A%E0%B7%94%E0%B6%BB%E0%B7%94%E0%B6%BD%E0%B7%8A%E0%B6%BD%E0%B7%9D" title="කුරුල්ලෝ – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="කුරුල්ලෝ" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target"><span>සිංහල</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Bird" title="Bird – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Bird" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Vt%C3%A1ky" title="Vtáky – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Vtáky" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Pti%C4%8Di" title="Ptiči – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Ptiči" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-smn mw-list-item"><a href="https://smn.wikipedia.org/wiki/Lodeh" title="Lodeh – enaresamisk" lang="smn" hreflang="smn" data-title="Lodeh" data-language-autonym="Anarâškielâ" data-language-local-name="enaresamisk" class="interlanguage-link-target"><span>Anarâškielâ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sn mw-list-item"><a href="https://sn.wikipedia.org/wiki/Shiri" title="Shiri – shona" lang="sn" hreflang="sn" data-title="Shiri" data-language-autonym="ChiShona" data-language-local-name="shona" class="interlanguage-link-target"><span>ChiShona</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-so mw-list-item"><a href="https://so.wikipedia.org/wiki/Shimbir" title="Shimbir – somali" lang="so" hreflang="so" data-title="Shimbir" data-language-autonym="Soomaaliga" data-language-local-name="somali" class="interlanguage-link-target"><span>Soomaaliga</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Zogu" title="Zogu – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Zogu" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target"><span>Shqip</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%82%D0%B8%D1%86%D0%B5" title="Птице – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Птице" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ss mw-list-item"><a href="https://ss.wikipedia.org/wiki/Tinyoni" title="Tinyoni – swati" lang="ss" hreflang="ss" data-title="Tinyoni" data-language-autonym="SiSwati" data-language-local-name="swati" class="interlanguage-link-target"><span>SiSwati</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-stq mw-list-item"><a href="https://stq.wikipedia.org/wiki/Fuugele" title="Fuugele – Saterland Frisian" lang="stq" hreflang="stq" data-title="Fuugele" data-language-autonym="Seeltersk" data-language-local-name="Saterland Frisian" class="interlanguage-link-target"><span>Seeltersk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Manuk" title="Manuk – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Manuk" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Sunda</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/F%C3%A5glar" title="Fåglar – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Fåglar" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Ndege_(mnyama)" title="Ndege (mnyama) – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Ndege (mnyama)" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target"><span>Kiswahili</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szl mw-list-item"><a href="https://szl.wikipedia.org/wiki/Pt%C5%8Fki" title="Ptŏki – Silesian" lang="szl" hreflang="szl" data-title="Ptŏki" data-language-autonym="Ślůnski" data-language-local-name="Silesian" class="interlanguage-link-target"><span>Ślůnski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szy mw-list-item"><a href="https://szy.wikipedia.org/wiki/paayam" title="paayam – Sakizaya" lang="szy" hreflang="szy" data-title="paayam" data-language-autonym="Sakizaya" data-language-local-name="Sakizaya" class="interlanguage-link-target"><span>Sakizaya</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%AA%E0%AE%B1%E0%AE%B5%E0%AF%88" title="பறவை – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="பறவை" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tay mw-list-item"><a href="https://tay.wikipedia.org/wiki/qbhniq" title="qbhniq – Tayal" lang="tay" hreflang="tay" data-title="qbhniq" data-language-autonym="Tayal" data-language-local-name="Tayal" class="interlanguage-link-target"><span>Tayal</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tcy mw-list-item"><a href="https://tcy.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%AA%E0%B2%95%E0%B3%8D%E0%B2%95%E0%B2%BF" title="ಪಕ್ಕಿ – Tulu" lang="tcy" hreflang="tcy" data-title="ಪಕ್ಕಿ" data-language-autonym="ತುಳು" data-language-local-name="Tulu" class="interlanguage-link-target"><span>ತುಳು</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tdd mw-list-item"><a href="https://tdd.wikipedia.org/wiki/%E1%A5%98%E1%A5%A8%E1%A5%90" title="ᥘᥨᥐ – Tai Nuea" lang="tdd" hreflang="tdd" data-title="ᥘᥨᥐ" data-language-autonym="ᥖᥭᥰ ᥖᥬᥲ ᥑᥨᥒᥰ" data-language-local-name="Tai Nuea" class="interlanguage-link-target"><span>ᥖᥭᥰ ᥖᥬᥲ ᥑᥨᥒᥰ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%AA%E0%B0%95%E0%B1%8D%E0%B0%B7%E0%B0%BF" title="పక్షి – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="పక్షి" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target"><span>తెలుగు</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D0%B0%D1%80%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B0" title="Паранда – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Паранда" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target"><span>Тоҷикӣ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%AA%E0%B8%B1%E0%B8%95%E0%B8%A7%E0%B9%8C%E0%B8%9B%E0%B8%B5%E0%B8%81" title="สัตว์ปีก – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="สัตว์ปีก" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tk mw-list-item"><a href="https://tk.wikipedia.org/wiki/Gu%C5%9F" title="Guş – turkmensk" lang="tk" hreflang="tk" data-title="Guş" data-language-autonym="Türkmençe" data-language-local-name="turkmensk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkmençe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Ibon" title="Ibon – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Ibon" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target"><span>Tagalog</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Ku%C5%9F" title="Kuş – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Kuş" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D0%BE%D1%88%D0%BB%D0%B0%D1%80" title="Кошлар – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Кошлар" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Татарча / tatarça</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tum mw-list-item"><a href="https://tum.wikipedia.org/wiki/Viyuni" title="Viyuni – tumbuka" lang="tum" hreflang="tum" data-title="Viyuni" data-language-autonym="ChiTumbuka" data-language-local-name="tumbuka" class="interlanguage-link-target"><span>ChiTumbuka</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tw mw-list-item"><a href="https://tw.wikipedia.org/wiki/Nnomaa" title="Nnomaa – twi" lang="tw" hreflang="tw" data-title="Nnomaa" data-language-autonym="Twi" data-language-local-name="twi" class="interlanguage-link-target"><span>Twi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-udm mw-list-item"><a href="https://udm.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%8B%D0%BB%D0%BE%D0%B1%D1%83%D1%80%D0%B4%D0%BE" title="Тылобурдо – udmurt" lang="udm" hreflang="udm" data-title="Тылобурдо" data-language-autonym="Удмурт" data-language-local-name="udmurt" class="interlanguage-link-target"><span>Удмурт</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ug mw-list-item"><a href="https://ug.wikipedia.org/wiki/%D9%82%DB%87%D8%B4%D9%84%D8%A7%D8%B1" title="قۇشلار – uygurisk" lang="ug" hreflang="ug" data-title="قۇشلار" data-language-autonym="ئۇيغۇرچە / Uyghurche" data-language-local-name="uygurisk" class="interlanguage-link-target"><span>ئۇيغۇرچە / Uyghurche</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%82%D0%B0%D1%85%D0%B8" title="Птахи – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Птахи" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D9%BE%D8%B1%D9%86%D8%AF%DB%81" title="پرندہ – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="پرندہ" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target"><span>اردو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Qushlar" title="Qushlar – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Qushlar" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target"><span>Oʻzbekcha / ўзбекча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Aves" title="Aves – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Aves" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target"><span>Vèneto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Lindud" title="Lindud – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Lindud" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target"><span>Vepsän kel’</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Chim" title="Chim – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Chim" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vls mw-list-item"><a href="https://vls.wikipedia.org/wiki/Veugel" title="Veugel – West Flemish" lang="vls" hreflang="vls" data-title="Veugel" data-language-autonym="West-Vlams" data-language-local-name="West Flemish" class="interlanguage-link-target"><span>West-Vlams</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vo mw-list-item"><a href="https://vo.wikipedia.org/wiki/B%C3%B6ds" title="Böds – volapyk" lang="vo" hreflang="vo" data-title="Böds" data-language-autonym="Volapük" data-language-local-name="volapyk" class="interlanguage-link-target"><span>Volapük</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Oujhea" title="Oujhea – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Oujhea" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Walon</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Tamsi" title="Tamsi – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Tamsi" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target"><span>Winaray</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E9%B8%9F" title="鸟 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="鸟" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xal mw-list-item"><a href="https://xal.wikipedia.org/wiki/%D0%A8%D0%BE%D0%B2%D1%83%D0%B4" title="Шовуд – kalmyk" lang="xal" hreflang="xal" data-title="Шовуд" data-language-autonym="Хальмг" data-language-local-name="kalmyk" class="interlanguage-link-target"><span>Хальмг</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9B%E1%83%90%E1%83%A4%E1%83%A3%E1%83%A0%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%AF%E1%83%94%E1%83%94%E1%83%A4%E1%83%98" title="მაფურინჯეეფი – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="მაფურინჯეეფი" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target"><span>მარგალური</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%A4%D7%95%D7%99%D7%92%D7%9C" title="פויגל – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="פויגל" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target"><span>ייִדיש</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yo mw-list-item"><a href="https://yo.wikipedia.org/wiki/%E1%BA%B8y%E1%BA%B9" title="Ẹyẹ – yoruba" lang="yo" hreflang="yo" data-title="Ẹyẹ" data-language-autonym="Yorùbá" data-language-local-name="yoruba" class="interlanguage-link-target"><span>Yorùbá</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Duzroeg" title="Duzroeg – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Duzroeg" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target"><span>Vahcuengh</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zea mw-list-item"><a href="https://zea.wikipedia.org/wiki/Veugels" title="Veugels – Zeelandic" lang="zea" hreflang="zea" data-title="Veugels" data-language-autonym="Zeêuws" data-language-local-name="Zeelandic" class="interlanguage-link-target"><span>Zeêuws</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E9%B8%9F" title="鸟 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="鸟" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E9%B3%A5" title="鳥 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="鳥" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target"><span>文言</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Chi%C3%A1u" title="Chiáu – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Chiáu" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>閩南語 / Bân-lâm-gú</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E9%9B%80" title="雀 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="雀" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q5113#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Fugle" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Fugle" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Fugle"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Fugle"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Fugle" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Fugle" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&amp;campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;oldid=11774813" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&amp;page=Fugle&amp;id=11774813&amp;wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&amp;url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FFugle"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&amp;url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FFugle"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&amp;bookcmd=book_creator&amp;referer=Fugle"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&amp;page=Fugle&amp;action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Aves" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-species mw-list-item"><a href="https://species.wikimedia.org/wiki/Aves" hreflang="en"><span>Wikispecies</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q5113" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><dl><dd><div class="plainlinks" style="display: inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/19px-Disambig_bordered_fade.svg.png" decoding="async" width="19" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/29px-Disambig_bordered_fade.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/38px-Disambig_bordered_fade.svg.png 2x" data-file-width="236" data-file-height="185" /></span></span> <i>"Fugl" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Fugl, se <a href="/wiki/Fugl_(flertydig)" class="mw-disambig" title="Fugl (flertydig)">Fugl (flertydig)</a>.</i></div></dd></dl> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11833479">.mw-parser-output .infobox-subbox{padding:0;border:none;margin:-3px;width:auto;min-width:100%;font-size:100%;clear:none;float:none;background-color:transparent}.mw-parser-output .infobox-3cols-child{margin:auto}.mw-parser-output .infobox .navbar{font-size:100%}.mw-parser-output .infobox{width:22em}.mw-parser-output .infobox-header,.mw-parser-output .infobox-label,.mw-parser-output .infobox-above,.mw-parser-output .infobox-full-data,.mw-parser-output .infobox-data,.mw-parser-output .infobox-below,.mw-parser-output .infobox-subheader,.mw-parser-output .infobox-image,.mw-parser-output .infobox-navbar{vertical-align:top}.mw-parser-output .infobox-label,.mw-parser-output .infobox-data{text-align:left}.mw-parser-output .infobox .infobox-above,.mw-parser-output .infobox .infobox-title{font-size:125%;font-weight:bold;text-align:center}.mw-parser-output .infobox-title{padding:0.2em}.mw-parser-output .infobox .infobox-header,.mw-parser-output .infobox .infobox-subheader,.mw-parser-output .infobox .infobox-image,.mw-parser-output .infobox .infobox-full-data,.mw-parser-output .infobox .infobox-below{text-align:center}.mw-parser-output .infobox .infobox-navbar{text-align:right}body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-header,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-subheader,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-above,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-title,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-image,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-full-data,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-below{text-align:center}@media screen{html.skin-theme-clientpref-night .mw-parser-output .infobox-full-data div{background:#1f1f23!important;color:#f8f9fa}}@media screen and (prefers-color-scheme:dark){html.skin-theme-clientpref-os .mw-parser-output .infobox-full-data div{background:#1f1f23!important;color:#f8f9fa}}</style><table class="infobox"><tbody><tr><th colspan="2" class="infobox-above" style="font-size: 125%; background-color: pink;">Fugle</th></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-image"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:SwansCygnus_olor.jpg" class="mw-file-description" title="Knopsvane (Cygnus olor)"><img alt="Knopsvane (Cygnus olor)" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/SwansCygnus_olor.jpg/250px-SwansCygnus_olor.jpg" decoding="async" width="250" height="188" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/SwansCygnus_olor.jpg/375px-SwansCygnus_olor.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/SwansCygnus_olor.jpg/500px-SwansCygnus_olor.jpg 2x" data-file-width="1430" data-file-height="1073" /></a></span><div class="infobox-caption"><a href="/wiki/Knopsvane" title="Knopsvane">Knopsvane</a> (<i>Cygnus olor</i>)</div></td></tr><tr><th colspan="2" class="infobox-header" style="background: pink;"><a href="/wiki/Klassifikation" title="Klassifikation">Videnskabelig klassifikation</a></th></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label"><a href="/wiki/Dom%C3%A6ne_(biologi)" title="Domæne (biologi)">Domæne</a></th><td class="infobox-data"><a href="/wiki/Eucaryota" class="mw-redirect" title="Eucaryota">Eukaryoter</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label"><a href="/wiki/Rige_(biologi)" title="Rige (biologi)">Rige</a></th><td class="infobox-data">Animalia (<a href="/wiki/Dyr" title="Dyr">Dyr</a>)</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label"><a href="/wiki/R%C3%A6kke_(biologi)" title="Række (biologi)">Række</a></th><td class="infobox-data">Chordata (<a href="/wiki/Chordater" title="Chordater">Chordater</a>)</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label"><a href="/wiki/Klasse_(biologi)" title="Klasse (biologi)">Klasse</a></th><td class="infobox-data">Aves<br /><small><a href="/wiki/Carl_von_Linn%C3%A9" title="Carl von Linné">Linnaeus</a>, <a href="/wiki/1758" title="1758">1758</a></small></td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-below" style="background: pink;"><small><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Taksobokse" title="Hjælp:Taksobokse">Hjælp til læsning af taksobokse</a></small></td></tr></tbody></table> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Birdmorphology.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1d/Birdmorphology.svg/300px-Birdmorphology.svg.png" decoding="async" width="300" height="215" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1d/Birdmorphology.svg/450px-Birdmorphology.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1d/Birdmorphology.svg/600px-Birdmorphology.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="430" /></a><figcaption>Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.</figcaption></figure> <p><b>Fugle</b> (<a href="/wiki/Latin" title="Latin">latinsk</a>: <i>Aves</i>) er tobenede, tovingede, <a href="/wiki/Landlevende_hvirveldyr" class="mw-redirect" title="Landlevende hvirveldyr">landlevende hvirveldyr</a>, der lægger <a href="/wiki/%C3%86g_(zoologi)" class="mw-redirect" title="Æg (zoologi)">æg</a> og har <a href="/wiki/N%C3%A6b" title="Næb">næb</a> og <a href="/wiki/Fjer" title="Fjer">fjer</a>. De fleste fugle kan flyve og er ligesom <a href="/wiki/Pattedyr" title="Pattedyr">pattedyr</a> <a href="/wiki/Varmblodet" class="mw-redirect" title="Varmblodet">varmblodede</a>. Fugle udgør en <a href="/wiki/Klasse_(biologi)" title="Klasse (biologi)">klasse</a> blandt <a href="/wiki/Hvirveldyr" title="Hvirveldyr">hvirveldyrene</a>. </p><p>Der findes omkring 10.000 kendte, nulevende <a href="/wiki/Art_(biologi)" class="mw-redirect" title="Art (biologi)">arter</a>, hvilket gør fuglene til den mest artsrige gruppe af de firelemmede dyr, <a href="/wiki/Tetrapoder" title="Tetrapoder">tetrapoderne</a>. De findes i alle typer miljø, lige fra <a href="/wiki/Arktis" title="Arktis">Arktis</a> til <a href="/wiki/Antarktis" title="Antarktis">Antarktis</a>. I størrelse varierer fuglene fra den 5 centimeter lange <a href="/wiki/Bikolibri" title="Bikolibri">bikolibri</a> til den 270 centimeter høje <a href="/wiki/Struds" title="Struds">struds</a>. <a href="/wiki/Fossil" title="Fossil">Fossilfund</a> tyder på, at fuglene udviklede sig fra <a href="/wiki/Dinosaurus" title="Dinosaurus">dinosaurerne</a> i <a href="/wiki/Juratiden" class="mw-redirect" title="Juratiden">juratiden</a> for 150-200 millioner år siden, og den tidligst kendte fugl er <a href="/wiki/Archaeopteryx" title="Archaeopteryx">Archaeopteryx</a> fra slutningen af denne periode. De fleste <a href="/wiki/Pal%C3%A6ontolog" class="mw-redirect" title="Palæontolog">palæontologer</a> mener, at fuglene er de eneste efterkommere af <a href="/wiki/Dinosaurus" title="Dinosaurus">dinosaurerne</a>, der forsvandt i den globale <a href="/wiki/K/Pg-gr%C3%A6nse" title="K/Pg-grænse">masseuddøen</a> for omkring 65,5 millioner år siden. </p><p>Fugle adskiller sig fra alle andre <a href="/wiki/Dyr" title="Dyr">dyr</a> ved deres <a href="/wiki/Fjerdragt" class="mw-redirect" title="Fjerdragt">fjerdragt</a>. Karakteristisk er også for de nulevende fugle, at de har <a href="/wiki/N%C3%A6b" title="Næb">næb</a> uden <a href="/wiki/T%C3%A6nder" class="mw-redirect" title="Tænder">tænder</a>, at de lægger <a href="/wiki/%C3%86g" title="Æg">æg</a> med hård skal, har et højt <a href="/wiki/Stofskifte" title="Stofskifte">stofskifte</a>, et <a href="/wiki/Hjerte_(organ)" class="mw-redirect" title="Hjerte (organ)">hjerte</a> med fire kamre, en <a href="/wiki/T%C3%B8nde_(beholder)" title="Tønde (beholder)">tøndeformet</a> <a href="/wiki/Krop" title="Krop">krop</a>, og et let, men stærkt <a href="/wiki/Skelet" title="Skelet">skelet</a>. Hos alle fugle udvikles de forreste lemmer til vinger, og de fleste fugle kan flyve. Undtaget er <a href="/wiki/Strudsefugle" title="Strudsefugle">strudsefugle</a>, <a href="/wiki/Pingviner" title="Pingviner">pingviner</a> og visse <a href="/wiki/Endemisk" title="Endemisk">endemiske</a> arter, der lever på <a href="/wiki/%C3%98" title="Ø">øer</a>. Fugle har også et unikt <a href="/wiki/Ford%C3%B8jelsessystemet" title="Fordøjelsessystemet">fordøjelses</a>- og <a href="/wiki/%C3%85ndedr%C3%A6t" title="Åndedræt">respirationssystem</a>, der er stærkt tilpasset flyvning. Visse fugle, især <a href="/wiki/Kragefugle" title="Kragefugle">kragefugle</a> og <a href="/wiki/Papeg%C3%B8jer" class="mw-redirect" title="Papegøjer">papegøjer</a>, regnes for at være blandt de mest <a href="/wiki/Intelligent" class="mw-redirect" title="Intelligent">intelligente</a> dyr. Flere forskellige fuglearter er observeret udfærdige og benytte <a href="/wiki/V%C3%A6rkt%C3%B8j" title="Værktøj">værktøj</a>, og mange sociale arter er i stand til at overføre viden fra den ene <a href="/wiki/Generation_(sl%C3%A6gt)" title="Generation (slægt)">generation</a> til den anden. </p><p>Mange arter <a href="/wiki/Fugletr%C3%A6k" title="Fugletræk">trækker</a> kortere eller længere distancer. Et eksempel er <a href="/wiki/Nattergal" title="Nattergal">nattergalen</a>, der trækker til <a href="/wiki/Afrika" title="Afrika">Afrika</a> om efteråret og til ynglepladserne i Europa om foråret. Dette er generelt de to af fire store, årlige energiposter hos fuglene. De to andre er <a href="/wiki/Yngle" class="mw-redirect" title="Yngle">yngletid</a> og <a href="/wiki/Fjer#Fældning" title="Fjer">fældning</a> af fjer. For <a href="/wiki/Standfugl" class="mw-redirect" title="Standfugl">standfuglene</a> er det overvintringen under krævende forhold, der energimæssigt svarer til trækket<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">&#91;</span>1<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>. </p><p>Fugle er sociale. De kommunikerer både med visuelle signaler og gennem <a href="/wiki/Fuglesang" title="Fuglesang">sang</a>. Deres sociale adfærd viser sig også ved <a href="/wiki/Flok" class="mw-redirect" title="Flok">flokdannelse</a> eller "<a href="/wiki/Mobning" title="Mobning">mobning</a>" af <a href="/wiki/Pr%C3%A6dation" title="Prædation">prædatorer</a>. De fleste fuglearter er <a href="/wiki/Monogami" title="Monogami">monogame</a>, normalt blot i en enkelt ynglesæson, undertiden dog i årevis, og sjældent livslangt. Andre arter er <a href="/wiki/Polygami" title="Polygami">polygame</a>, enten med flere hunner for hver han eller omvendt. Æggene lægges sædvanligvis i en <a href="/wiki/Fuglerede" title="Fuglerede">rede</a> og ruges af forældrefuglene. De fleste fugle passer ungerne i en kortere eller længere periode efter klækningen. </p><p>Mange arter har økonomisk betydning, især gennem jagt eller <a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">landbrug</a>. Andre arter, især visse <a href="/wiki/Sangfugle" title="Sangfugle">sangfugle</a> og <a href="/wiki/Papeg%C3%B8jer" class="mw-redirect" title="Papegøjer">papegøjer</a>, er populære <a href="/wiki/K%C3%A6ledyr" title="Kæledyr">kæledyr</a>. </p><p>Fugle-ekskrementer (ophobet gennem årtusinder) bruges som <a href="/wiki/G%C3%B8dning" title="Gødning">gødning</a> (<a href="/wiki/Guano" title="Guano">guano</a>). Fugle spiller en fremtrædende rolle inden for alle dele af <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kulturlivet</a>, lige fra <a href="/wiki/Religion" title="Religion">religion</a> over <a href="/wiki/Poesi" class="mw-redirect" title="Poesi">poesi</a> til <a href="/wiki/Popul%C3%A6rmusik" class="mw-redirect" title="Populærmusik">populærmusik</a>. </p><p>Siden <a href="/wiki/1600-tallet" class="mw-redirect" title="1600-tallet">1600-tallet</a> er 120-130 fuglearter <a href="/wiki/Udd%C3%B8d" class="mw-redirect" title="Uddød">uddøde</a> som følge af menneskelig aktivitet. Omkring 100 andre var allerede på det tidspunkt forsvundet. I øjeblikket er omkring 1.200 arter truet af udryddelse på grund af menneskelig aktivitet, selvom der gøres forsøg på at beskytte dem. </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Overlevende_dinosaurer">Overlevende dinosaurer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=1" title="Redigér afsnit: Overlevende dinosaurer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=1" title="Edit section&#039;s source code: Overlevende dinosaurer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:XN_Phalacrocorax_carbo_146.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/XN_Phalacrocorax_carbo_146.jpg/220px-XN_Phalacrocorax_carbo_146.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/XN_Phalacrocorax_carbo_146.jpg/330px-XN_Phalacrocorax_carbo_146.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/XN_Phalacrocorax_carbo_146.jpg/440px-XN_Phalacrocorax_carbo_146.jpg 2x" data-file-width="983" data-file-height="658" /></a><figcaption><a href="/wiki/Skarv" title="Skarv">Skarven</a> kan i sine proportioner minde om en flyvende dinosaur.</figcaption></figure> <p>Nyere forskning tyder på, at fuglene er meget nært beslægtet med den <a href="/wiki/Udd%C3%B8d" class="mw-redirect" title="Uddød">uddøde</a> gruppe af <a href="/wiki/Dinosaur" class="mw-redirect" title="Dinosaur">dinosaurer</a>, kaldet <a href="/wiki/Dromaeosaurus" title="Dromaeosaurus">Dromaeosaurer.</a> Det var hurtigløbende <a href="/wiki/%C3%98gle" class="mw-redirect" title="Øgle">øgler</a> på to ben, med en stor, karakteristisk klo på begge fødder. Dermed er fuglene direkte efterkommere af dinosaurerne (<a href="/wiki/Dinosauria" class="mw-redirect" title="Dinosauria">Dinosauria</a>). De udviklede sig herfra i <a href="/wiki/Jura_(geologi)" title="Jura (geologi)">jura-tiden</a> for 150-200 millioner år siden. Den tidligst kendte fugl er den 150 millioner år gamle <a href="/wiki/Archaeopteryx" title="Archaeopteryx">Archaeopteryx</a>, der blev fundet som <a href="/wiki/Fossil" title="Fossil">fossil</a> i <a href="/wiki/1861" title="1861">1861</a>. Se det mest komplette familietræ for hele fuglefamilien <sup id="cite_ref-“family_2-0" class="reference"><a href="#cite_note-“family-2"><span class="cite-bracket">&#91;</span>2<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div style="clear:left;"></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Danmarks_fugle">Danmarks fugle</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=2" title="Redigér afsnit: Danmarks fugle" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=2" title="Edit section&#039;s source code: Danmarks fugle"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Regulus_regulus_-Auderghem,_Brussels-8.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Regulus_regulus_-Auderghem%2C_Brussels-8.jpg/220px-Regulus_regulus_-Auderghem%2C_Brussels-8.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Regulus_regulus_-Auderghem%2C_Brussels-8.jpg/330px-Regulus_regulus_-Auderghem%2C_Brussels-8.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Regulus_regulus_-Auderghem%2C_Brussels-8.jpg/440px-Regulus_regulus_-Auderghem%2C_Brussels-8.jpg 2x" data-file-width="3862" data-file-height="2897" /></a><figcaption>Fuglekongen er Danmarks mindste fugl.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Eidersperrwerk_2008_seeschwalbe_kuckt.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Eidersperrwerk_2008_seeschwalbe_kuckt.JPG/220px-Eidersperrwerk_2008_seeschwalbe_kuckt.JPG" decoding="async" width="220" height="159" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Eidersperrwerk_2008_seeschwalbe_kuckt.JPG/330px-Eidersperrwerk_2008_seeschwalbe_kuckt.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Eidersperrwerk_2008_seeschwalbe_kuckt.JPG/440px-Eidersperrwerk_2008_seeschwalbe_kuckt.JPG 2x" data-file-width="1352" data-file-height="976" /></a><figcaption><a href="/wiki/Havterne" title="Havterne">Havternen</a> er en ellers arktisk fugl, der yngler i Danmark.</figcaption></figure> <p>I Danmark har man truffet 467 forskellige fuglearter, heraf er 178 <a href="/wiki/Yngle" class="mw-redirect" title="Yngle">ynglende</a><sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">&#91;</span>3<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, mens 100 andre ses regelmæssigt på <a href="/wiki/Tr%C3%A6kfugl" title="Trækfugl">træk</a> gennem landet. Størrelsen varierer fra den lille <a href="/wiki/Fuglekonge" title="Fuglekonge">fuglekonge</a> (5 gram) til den omkring 11 kilo tunge <a href="/wiki/Knopsvane" title="Knopsvane">knopsvane</a>. <sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">&#91;</span>4<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og en stor del af verdens bestand af knopsvaner findes faktisk i Danmark. I øvrigt er der få andre fugle, der er typiske for Danmark. De fleste <a href="/wiki/Ynglefugl" title="Ynglefugl">ynglefugle</a> er også almindelige i det øvrige <a href="/wiki/Centraleuropa" title="Centraleuropa">Central-</a> og <a href="/wiki/Vesteuropa" title="Vesteuropa">Vesteuropa</a> og Sydskandinavien. </p><p>Danmarks nærhed til den nordlige nåleskovszone i <a href="/wiki/Skandinavien" title="Skandinavien">Skandinavien</a> betyder, at her lever en del ynglefugle, der ellers kun træffes nord for landet. Eksempelvis I <a href="/wiki/Tinksmed" title="Tinksmed">tinksmed</a>, <a href="/wiki/Trane" title="Trane">trane</a> og <a href="/wiki/Hjejle" title="Hjejle">hjejle</a>, som yngler i de jyske hedeområder. </p><p>Det <a href="/wiki/Nordvesteuropa" title="Nordvesteuropa">nordvesteuropæiske</a> kystområde er unikt ved at huse en del ynglende fuglearter, man ellers kun finder langt længere mod nord, eksempelvis <a href="/wiki/Arktis" title="Arktis">arktiske</a> fugle som <a href="/wiki/Havterne" title="Havterne">havterne</a>, <a href="/wiki/Bramg%C3%A5s" title="Bramgås">bramgås</a>, <a href="/wiki/Edderfugl" title="Edderfugl">edderfugl</a>, <a href="/wiki/Stenvender" title="Stenvender">stenvender</a> og <a href="/wiki/Almindelig_ryle" title="Almindelig ryle">almindelig ryle</a>. Danmarks mange lavvandede <a href="/wiki/Kyst" title="Kyst">kyster</a> gæstes to gange årligt af trækkende <a href="/wiki/Andefugle" title="Andefugle">ande</a>- og <a href="/wiki/Vadefugle" title="Vadefugle">vadefugle</a>, der især om <a href="/wiki/Efter%C3%A5r" title="Efterår">efteråret</a> fouragerer her. De lavvandede kyster huser om vinteren en stor del af <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europas</a> bestande af svaner og <a href="/wiki/Dykand" class="mw-redirect" title="Dykand">dykænder</a>. </p><p>Hvert forår og efterår passerer tusinder af <a href="/wiki/Rovfugle" title="Rovfugle">rovfugle</a> og småfugle landet på <a href="/wiki/Vej" title="Vej">vej</a> til eller fra det nordlige Skandinavien. <sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">&#91;</span>5<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div style="clear:left;"></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Anatomi_og_fysiologi">Anatomi og fysiologi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=3" title="Redigér afsnit: Anatomi og fysiologi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=3" title="Edit section&#039;s source code: Anatomi og fysiologi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Fuglenes <a href="/wiki/Anatomi" title="Anatomi">anatomi</a> og <a href="/wiki/Fysiologi" title="Fysiologi">fysiologi</a> udviser flere unikke tilpasninger, som gør dem i stand til at flyve. Eksempelvis et let skelet og en let, men kraftfuld <a href="/wiki/Muskulatur" class="mw-redirect" title="Muskulatur">muskulatur</a>. Dertil kommer unikke <a href="/wiki/Blodkredsl%C3%B8bet" title="Blodkredsløbet">hjerte-, kar-</a>, og <a href="/wiki/%C3%85ndedr%C3%A6tssystemet" class="mw-redirect" title="Åndedrætssystemet">åndedrætssystemer</a>, et meget højt <a href="/wiki/Stofskifte" title="Stofskifte">stofskifte</a> og en høj iltoptagelsesevne. Udviklingen af et næb har ført til <a href="/wiki/Evolution%C3%A6r" class="mw-redirect" title="Evolutionær">evolutionære</a> tilpasninger angående <a href="/wiki/Ford%C3%B8jelsessystemet" title="Fordøjelsessystemet">fordøjelsessystemet</a>. Alle disse anatomiske specialiseringer gør, at fugle placeres i sin egen <a href="/wiki/Plantesamfund" title="Plantesamfund">klasse</a> inden for <a href="/wiki/Hvirveldyr" title="Hvirveldyr">hvirveldyrene</a>. </p><p>Blandt nulevende <a href="/wiki/Dyr" title="Dyr">dyr</a> er det nemt at adskille fugle fra de andre dyr rent anatomisk, og det er ikke flyveevnen, men <a href="/wiki/Fjerdragt" class="mw-redirect" title="Fjerdragt">fjerdragten</a>, som er deres mest typiske træk. Ingen andre dyr har fjer, hvilket alle fugle har. Derimod er det ikke alle fugle, som kan flyve, hvilket mange andre dyr kan. Kigger man derimod på de <a href="/wiki/Pal%C3%A6ontologi" title="Palæontologi">palæontologiske</a> fund af fossiler, bliver det straks sværere at adskille fugle fra fjerklædte dinosaurer. Dog har man ikke fundet nogen dinosaurer med en fod konstrueret som fuglenes, det vil sige med en bagudrettet "storetå", som gør det muligt for fuglene at gribe om et <a href="/wiki/Tr%C3%A6_(organisme)" title="Træ (organisme)">træs</a> grene eller lignende. En anden anatomisk egenskab er fuglenes sammenvoksede halehvirvler, som danner deres enlige <a href="/wiki/Haleben" title="Haleben">haleben</a>.<sup id="cite_ref-Ulfstrand_6-0" class="reference"><a href="#cite_note-Ulfstrand-6"><span class="cite-bracket">&#91;</span>6<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Fuglene er desuden <a href="/wiki/Ensvarm" class="mw-redirect" title="Ensvarm">ensvarme</a> æglæggere med vinger, der kan forstås som omdannede forben. De har tre <a href="/wiki/Finger" title="Finger">fingre</a>, hvoraf kun finger nummer to er nogenlunde veludviklet. De har et næb uden <a href="/wiki/Tand" title="Tand">tænder</a> og har tøndeformede kroppe. </p><p>Nogle arter har formået at anvende kemisk forsvar mod predatorer. Visse <a href="/wiki/Stormfugle" title="Stormfugle">stormfugle</a> kan udstøde en ubehagelig olie mod en angriber,<sup id="cite_ref-Warham_7-0" class="reference"><a href="#cite_note-Warham-7"><span class="cite-bracket">&#91;</span>7<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> og nogle arter af slægten <a href="/w/index.php?title=Pitohui&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Pitohui (ikke skrevet endnu)">pitohui</a> fra <a href="/wiki/Ny_Guinea" title="Ny Guinea">Ny Guinea</a> udsondrer et kraftfuldt <a href="/w/index.php?title=Neurotoxin&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Neurotoxin (ikke skrevet endnu)">neurotoxin</a> i huden og fjerene.<sup id="cite_ref-Dumbacher_8-0" class="reference"><a href="#cite_note-Dumbacher-8"><span class="cite-bracket">&#91;</span>8<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Fugle har to <a href="/wiki/K%C3%B8n" title="Køn">køn</a>: Han og hun. Fugles køn bestemmes af Z- og W-<a href="/wiki/K%C3%B8nskromosom" title="Kønskromosom">kønskromosomer</a>, i stedet for X- og Y-<a href="/wiki/Kromosom" title="Kromosom">kromosomer</a> hos pattedyr. Hannerne bærer to Z-kromosomer (ZZ), og hunnerne bærer et W-kromosom og et Z-kromosom (WZ).<sup id="cite_ref-Gill_9-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Hos næsten alle arter bestemmes et individs køn ved <a href="/wiki/Befrugtning" title="Befrugtning">befrugtningen</a>. Dog har et studie af <a href="/w/index.php?title=Kratkalkun&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Kratkalkun (ikke skrevet endnu)">kratkalkun</a> (<i>Alectura lathami</i>) peget på temperaturafhængig kønsbestemmelse hos denne art, hvor højere <a href="/wiki/Temperatur" title="Temperatur">temperaturer</a> under rugningen medfører en højere andel hunner end hanner.<sup id="cite_ref-Göth_10-0" class="reference"><a href="#cite_note-Göth-10"><span class="cite-bracket">&#91;</span>10<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skelet">Skelet</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=4" title="Redigér afsnit: Skelet" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=4" title="Edit section&#039;s source code: Skelet"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Danmarks_fauna_raptor_skeleton.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Danmarks_fauna_raptor_skeleton.jpg/220px-Danmarks_fauna_raptor_skeleton.jpg" decoding="async" width="220" height="355" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Danmarks_fauna_raptor_skeleton.jpg/330px-Danmarks_fauna_raptor_skeleton.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Danmarks_fauna_raptor_skeleton.jpg/440px-Danmarks_fauna_raptor_skeleton.jpg 2x" data-file-width="901" data-file-height="1455" /></a><figcaption>Skelet af rovfugl. Illustration fra <a href="/wiki/Danmarks_Fauna" title="Danmarks Fauna">Danmarks Fauna</a> (bind 23, 1919).<sup id="cite_ref-Hørring_11-0" class="reference"><a href="#cite_note-Hørring-11"><span class="cite-bracket">&#91;</span>11<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup></figcaption></figure> <p>Fugles kroppe er lette i forhold til deres størrelse. Den væsentligste årsag er deres lette <a href="/wiki/Skelet" title="Skelet">skelet</a>, der ofte kun udgør cirka 10 <a href="/wiki/Procent" title="Procent">procent</a> af kropsvægten. Blandt andet har flere af <a href="/wiki/Knogle_(anatomi)" title="Knogle (anatomi)">knoglerne</a> og <a href="/wiki/Kranium" title="Kranium">kraniet</a> store luftfyldte hulheder, der har forbindelse til åndedrætssystemet.<sup id="cite_ref-Ehrlich_12-0" class="reference"><a href="#cite_note-Ehrlich-12"><span class="cite-bracket">&#91;</span>12<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Kranieknoglerne er sammenvoksede, og kraniet har ingen <a href="/w/index.php?title=Sutur&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Sutur (ikke skrevet endnu)">suturer</a>.<sup id="cite_ref-Gill_9-1" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Øjenhulerne er store og adskilt af en knoglevæg. <a href="/wiki/Rygs%C3%B8jle" title="Rygsøjle">Rygraden</a> er delt i fem dele: Halsdel, brystdel, lændedel, bækkendel og haledel. Antallet af halshvirvler er meget varierende, og de er meget bevægelige i forhold til hinanden. Derimod er bevægeligheden begrænset i de øvre brysthvirvler og mangler helt i de nederste ryghvirvler.<sup id="cite_ref-paulnoll_13-0" class="reference"><a href="#cite_note-paulnoll-13"><span class="cite-bracket">&#91;</span>13<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Til forskel fra de aller fleste andre hvirveldyr har fugle et varierende antal halshvirvler. Det største antal (25) ses hos <a href="/wiki/Svaner" title="Svaner">svaner</a>, mens nogle <a href="/wiki/Papeg%C3%B8jer" class="mw-redirect" title="Papegøjer">papegøjer</a> kun har 11.<sup id="cite_ref-Halskotor_14-0" class="reference"><a href="#cite_note-Halskotor-14"><span class="cite-bracket">&#91;</span>14<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> De nederste ryghvirvler er sammenvoksede med <a href="/wiki/B%C3%A6kken_(anatomi)" title="Bækken (anatomi)">bækkenet</a> og danner <i>synsacrum</i>.<sup id="cite_ref-Gill_9-2" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> <a href="/wiki/Ribben" title="Ribben">Ribbenene</a> er forfladede, og <a href="/wiki/Brystben" class="mw-redirect" title="Brystben">brystbenet</a> er tilpasset for at kunne danne fæste for flyvemusklerne, bortset fra hos de fuglegrupper, der mangler flyveevnen. Forbenene er i modsætning til mange andre <a href="/wiki/Tetrapoder" title="Tetrapoder">tetrapoder</a> modificerede til at være vinger.<sup id="cite_ref-Fernbank_15-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fernbank-15"><span class="cite-bracket">&#91;</span>15<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Hos duer udgør skelettet kun 4,5 procent af kropsvægten. Stabilitet skabes for eksempel ved, at flere af fuglens knogler, blandt andet nogle af ryghvirvlerne samt <a href="/wiki/N%C3%B8gleben" class="mw-redirect" title="Nøgleben">nøgleben</a> og hofteben, er sammenvoksede og danner noget, der kan sammenlignes med en indre <a href="/wiki/Rustning" title="Rustning">rustning</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fordøjelse"><span id="Ford.C3.B8jelse"></span>Fordøjelse</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=5" title="Redigér afsnit: Fordøjelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=5" title="Edit section&#039;s source code: Fordøjelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Hos fugle, ligesom hos <a href="/wiki/Krybdyr" title="Krybdyr">krybdyr</a>, udskiller <a href="/wiki/Nyre" title="Nyre">nyrerne</a> restprodukter fra <a href="/wiki/Blodkredsl%C3%B8bet" title="Blodkredsløbet">blodomløbet</a> og udsondrer det som <a href="/wiki/Urinsyre" title="Urinsyre">urinsyre</a>, ikke <a href="/wiki/Urinstof" title="Urinstof">urinstof</a> eller <a href="/wiki/Ammoniak" title="Ammoniak">ammoniak</a>. Urinsyre udsondres sammen med <a href="/wiki/F%C3%A6kalie" class="mw-redirect" title="Fækalie">fækalier</a> som halvfaste ekskrementer (fugleklatter), eftersom fugle ikke har separat <a href="/wiki/Urinbl%C3%A6re" title="Urinblære">urinblære</a> eller <a href="/wiki/Urinr%C3%B8r" title="Urinrør">urinrør</a>.<sup id="cite_ref-EhrlichD_16-0" class="reference"><a href="#cite_note-EhrlichD-16"><span class="cite-bracket">&#91;</span>16<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-Tsahar_17-0" class="reference"><a href="#cite_note-Tsahar-17"><span class="cite-bracket">&#91;</span>17<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Visse fugle, som <a href="/wiki/Kolibrier" title="Kolibrier">kolibrier</a>, har dog mulighed for at udsondre størstedelen af de <a href="/wiki/Kv%C3%A6lstof" title="Kvælstof">kvælstofholdige</a> restprodukter som ammoniak.<sup id="cite_ref-Preest_18-0" class="reference"><a href="#cite_note-Preest-18"><span class="cite-bracket">&#91;</span>18<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Fugle udsondrer også <a href="/wiki/Kreatin" title="Kreatin">kreatin</a>, snarere end <a href="/w/index.php?title=Kreatinin&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Kreatinin (ikke skrevet endnu)">kreatinin</a> hos pattedyr.<sup id="cite_ref-Gill_9-3" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Disse stoffer, ligesom <a href="/wiki/Tarm_(anatomi)" title="Tarm (anatomi)">tarmenes</a> udsondringer, kommer ud af fuglens <a href="/wiki/Kloak_(biologi)" title="Kloak (biologi)">kloakåbning</a>.<sup id="cite_ref-Mora_19-0" class="reference"><a href="#cite_note-Mora-19"><span class="cite-bracket">&#91;</span>19<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-Packard_20-0" class="reference"><a href="#cite_note-Packard-20"><span class="cite-bracket">&#91;</span>20<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Kloakåbningen er en åbning som anvendes til meget: restprodukter forlader kroppen gennem den, fugle <a href="/wiki/Parring" title="Parring">parrer</a> sig ved at forene deres kloakåbninger, og hunner lægger æg gennem den. Desuden gylper mange fuglearter ufordøjede føderester op, hvilket oftest drejer sig om hår, fjer, knogler eller lignende.<sup id="cite_ref-Balgooyen_21-0" class="reference"><a href="#cite_note-Balgooyen-21"><span class="cite-bracket">&#91;</span>21<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Fuglenes <a href="/wiki/Ford%C3%B8jelse" title="Fordøjelse">fordøjelse</a> er unik, idet de både kan have en kro (udvidelse af spiserøret) for opbevaring af føden og en <a href="/wiki/Kr%C3%A5se" title="Kråse">kråse</a>. Kråsen indeholder slugte sten, der anvendes til at findele føden, for at kompensere for de manglende tænder.<sup id="cite_ref-Gionfriddo_22-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gionfriddo-22"><span class="cite-bracket">&#91;</span>22<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> De fleste fugle er stærkt tilpassede til en hurtig fordøjelse, for at understøtte flyvningen, da de derved bliver lettere.<sup id="cite_ref-Attenborough_23-0" class="reference"><a href="#cite_note-Attenborough-23"><span class="cite-bracket">&#91;</span>23<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Visse <a href="/wiki/Tr%C3%A6kfugl" title="Trækfugl">trækfugle</a> formår desuden at formindske størrelsen af nogle af <a href="/wiki/Indvolde" class="mw-redirect" title="Indvolde">indvoldene</a> før trækket.<sup id="cite_ref-Battley_24-0" class="reference"><a href="#cite_note-Battley-24"><span class="cite-bracket">&#91;</span>24<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Åndedrætssystem"><span id=".C3.85ndedr.C3.A6tssystem"></span>Åndedrætssystem</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=6" title="Redigér afsnit: Åndedrætssystem" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=6" title="Edit section&#039;s source code: Åndedrætssystem"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Fuglene har et af de mest komplekse <a href="/wiki/%C3%85ndedr%C3%A6tssystem" title="Åndedrætssystem">åndedrætssystemer</a> af alle dyregrupper.<sup id="cite_ref-Gill_9-4" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Udover <a href="/wiki/Lunge" title="Lunge">lunger</a> har fugle også et antal <i>luftsække</i>, der står i forbindelse med lungerne og med hulrum i knoglerne. Efter indånding går 75 procent af den friske <a href="/wiki/Luft" title="Luft">luft</a> forbi lungerne og strømmer ind i de bageste luftsække og knoglehulrum, der fyldes med luft. De øvrige 25 procent af luften går direkte ind i lungerne. Når fuglen ånder ud, strømmer den anvendte luft ud fra lungerne og den gemte friske luft fra luftsækkene tvinges samtidig ind i lungerne. Dermed får en fugls lunger hele tiden adgang til frisk luft, både under ind- og udånding.<sup id="cite_ref-Maina_25-0" class="reference"><a href="#cite_note-Maina-25"><span class="cite-bracket">&#91;</span>25<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Fugle frembringer <a href="/wiki/Lyd" title="Lyd">lyde</a> ved anvendelse af organet <i><a href="/wiki/Syrinx_(organ)" title="Syrinx (organ)">syrinx</a></i>, der er beliggende i den nederste del af <a href="/wiki/Luftr%C3%B8r" title="Luftrør">luftrøret</a>. Det sker ved, at <a href="/wiki/Membran" title="Membran">membraner</a> sættes i <a href="/wiki/Svingning" title="Svingning">svingninger</a> ved hjælp af et eller flere par muskler.<sup id="cite_ref-Suthers_26-0" class="reference"><a href="#cite_note-Suthers-26"><span class="cite-bracket">&#91;</span>26<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Fuglenes <a href="/wiki/Hjerte_(organ)" class="mw-redirect" title="Hjerte (organ)">hjerte</a> har fire kamre og den højre <a href="/wiki/Aorta" title="Aorta">aortabue</a> giver ophav til den <a href="/wiki/Blodkredsl%C3%B8b" class="mw-redirect" title="Blodkredsløb">systemiske cirkulation</a> (til forskel fra hos pattedyr, hvor den venstre bue er involveret).<sup id="cite_ref-Gill_9-5" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Den nedre <a href="/w/index.php?title=Hulvene&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Hulvene (ikke skrevet endnu)">hulvene</a> modtager <a href="/wiki/Blod" title="Blod">blod</a> fra <a href="/wiki/Ekstremitet" class="mw-redirect" title="Ekstremitet">ekstremiteterne</a> via det renale portalsystem (et karsystem med forbindelse til nyrerne), der er unikt for fugle. Til forskel fra pattedyrene har de <a href="/wiki/R%C3%B8de_blodlegemer" title="Røde blodlegemer">røde blodlegemer</a> hos fuglene en <a href="/wiki/Cellekerne" title="Cellekerne">cellekerne</a>.<sup id="cite_ref-Scott_27-0" class="reference"><a href="#cite_note-Scott-27"><span class="cite-bracket">&#91;</span>27<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Regulering_af_kropstemperatur">Regulering af kropstemperatur</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=7" title="Redigér afsnit: Regulering af kropstemperatur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=7" title="Edit section&#039;s source code: Regulering af kropstemperatur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Alle fugle har en <a href="/wiki/Kropstemperatur" title="Kropstemperatur">kropstemperatur</a> på 40&#160;°C plus/minus 2&#160;°C. Præcis som pattedyr har de en normal daglig fluktuation af kropstemperaturen på 1-2&#160;°C. <a href="/wiki/Dagaktiv" title="Dagaktiv">Dagaktive</a> fugle har deres temperaturmaksimum om dagen, mens de nataktive har den om natten. Disse <a href="/w/index.php?title=Cyklus&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Cyklus (ikke skrevet endnu)">cykler</a> styres altså af <a href="/wiki/Lys" title="Lys">lysmængden</a>. </p><p>De fleste fugle er <i>endoterme</i>, <i>homoioterme</i> og <i><a href="/wiki/Varmeregulering" title="Varmeregulering">termoregulerende</a></i>. Det vil sige, at de producerer deres egen varme, deres kroppe forsøger at holde en konstant temperatur og deres kroppe regulerer selv temperaturen. Derimod er mange mindre fugle <i>heteroterme</i>, hvor de er endoterme, homoioterme og termoregulerende om dagen, men <i><a href="/wiki/Vekselvarm" title="Vekselvarm">poikiloterme</a></i> og <i>bradymetaboliske</i> (af <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Græsk">græsk</a>: <i>brady</i> (βραδύ) = "langsom"), når de sover. Dette indebærer, at de i løbet af natten har en varierende temperatur og et meget lavt (langsomt) <a href="/wiki/Stofskifte" title="Stofskifte">stofskifte</a>. Andre fugle, eksempelvis <a href="/wiki/Pingviner" title="Pingviner">pingviner</a>, er <i>regionalt heteroterme</i>, hvor deres temperatur i ben og vinger er forskellig fra resten af kroppen. <a href="/wiki/Blodkar" class="mw-redirect" title="Blodkar">Blodkarrene</a> i ben og vinger fungerer som <a href="/wiki/Varmeveksler" title="Varmeveksler">varmevekslere</a>, der beholder varmen i kroppen og dermed forbliver ben og vinger kolde. Fodens hudtemperatur hos en pingvin, der står på isen, kan være 0&#160;°C. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Flyveevne">Flyveevne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=8" title="Redigér afsnit: Flyveevne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=8" title="Edit section&#039;s source code: Flyveevne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Restless_flycatcher04.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Restless_flycatcher04.jpg/220px-Restless_flycatcher04.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Restless_flycatcher04.jpg/330px-Restless_flycatcher04.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Restless_flycatcher04.jpg/440px-Restless_flycatcher04.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1067" /></a><figcaption>En <a href="/w/index.php?title=Sorthvid_monark&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Sorthvid monark (ikke skrevet endnu)">sorthvid monark</a> (<i>Myiagra inquieta</i>) fra <a href="/wiki/Australien" title="Australien">Australien</a>, fanget i flugten.</figcaption></figure> <p>De fleste fugle kan flyve, hvilket adskiller dem fra næsten alle andre hvirveldyr. Flyvning er den almindeligste måde at bevæge sig fra sted til sted for de fleste fuglearter, og flyvning anvendes ved <a href="/wiki/Yngelpleje" title="Yngelpleje">yngelpleje</a>, fødesøgning, flugt fra predatorer og, hos mange arter, for at flytte sig mellem yngleområdet og overvintringsområdet (<a href="/wiki/Fugletr%C3%A6k" title="Fugletræk">træk</a>). Fuglene har på forskellig vis tilpasset sig flyvning, blandt andet med et letvægtsskelet, to store flyvemuskler og modificerede forben (vinger).<sup id="cite_ref-Gill_9-6" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Vingens form og størrelse afgør normalt fuglens flyvemåde. Mange fugle kombinerer aktiv flugt (med vingeslag) med mindre energiintensiv glideflugt. Omkring 60 nulevende fuglearter mangler flyveevnen, ligesom mange <a href="/wiki/Udd%C3%B8de_fugle" title="Uddøde fugle">uddøde fugle</a>.<sup id="cite_ref-Roots_28-0" class="reference"><a href="#cite_note-Roots-28"><span class="cite-bracket">&#91;</span>28<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Den manglende flyveevne opstår ofte hos fugle på isolerede <a href="/wiki/%C3%98" title="Ø">øer</a>, sandsynligvis på grund af begrænsede ressourcer og fravær af landrovdyr.<sup id="cite_ref-McNab_29-0" class="reference"><a href="#cite_note-McNab-29"><span class="cite-bracket">&#91;</span>29<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Selvom de mangler flyveevnen, anvender pingviner den samme muskulatur og de samme bevægelser, for at "flyve" gennem vandet som <a href="/wiki/Alkefugle" title="Alkefugle">alkefugle</a>, <a href="/wiki/Almindelig_skr%C3%A5pe" title="Almindelig skråpe">skråper</a> og <a href="/wiki/Vandst%C3%A6re" title="Vandstære">vandstære</a>.<sup id="cite_ref-Kovacs_30-0" class="reference"><a href="#cite_note-Kovacs-30"><span class="cite-bracket">&#91;</span>30<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>De fleste fugles anatomi og fysiologi er tilpasset flyvning<sup id="cite_ref-östling_31-0" class="reference"><a href="#cite_note-östling-31"><span class="cite-bracket">&#91;</span>31<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> og <a href="/wiki/Aerodynamik" title="Aerodynamik">aerodynamikken</a> spiller derfor en stor rolle. <a href="/wiki/L%C3%B8ftekraft" class="mw-redirect" title="Løftekraft">Løftekraften</a> opnår fugle ved en kombination af <a href="/wiki/Vinge" title="Vinge">vingens</a> form, præcis som på et <a href="/wiki/Fly" class="mw-redirect" title="Fly">fly</a>, og af at slå med vingerne. Fuglens vingebevægelser skaber en <a href="/wiki/Kraft" title="Kraft">kraft</a>, der løfter fuglen, men den føres også fremad. Ved lave hastigheder er det frem for alt vingens bevægelse nedad, der skaber <a href="/wiki/Opdrift_(dynamisk)" title="Opdrift (dynamisk)">opdrift</a>, men jo højere hastighed fuglen har desto større opdrift skabes også af den opadgående vingebevægelse. De kraftigste muskler hos fuglene er dem, der sørger for vingebevægelserne og disse muskler er fæstet ved den store brystbenskam. Til forskel fra eksempelvis <a href="/wiki/Menneske" title="Menneske">mennesker</a> og <a href="/wiki/Hest" title="Hest">heste</a> forekommer der ikke nogen fysiologisk forandring i bevægelsesmekanikken, når fuglen skifter fra en langsom til en hurtig bevægelse, men den er derimod kontinuerlig og uden en brat forandring af muskelbevægelser eller vingeslagsmønster. Modsat er der forskel i bevægelsesmønstret mellem <a href="/wiki/Trav" title="Trav">trav</a> og <a href="/wiki/Galop_(gangart)" title="Galop (gangart)">galop</a> hos heste eller mellem gang og løb hos mennesker. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Nervesystem_og_sanser">Nervesystem og sanser</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=9" title="Redigér afsnit: Nervesystem og sanser" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=9" title="Edit section&#039;s source code: Nervesystem og sanser"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Nervesystemet" title="Nervesystemet">Nervesystemet</a> hos fugle er stort i forhold til deres størrelse.<sup id="cite_ref-Gill_9-7" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Den mest udviklede del af hjernen er den, der styrer de funktioner som har forbindelse til flyvning, mens <a href="/wiki/Lillehjerne" title="Lillehjerne">lillehjernen</a> koordinerer bevægelser i øvrigt og <a href="/wiki/Storhjerne" title="Storhjerne">storhjernen</a> styrer adfærdsmønster, orientering, pardannelse og redebygning. De fleste fugle har dårlig lugtesans, med nævneværdige undtagelser som <a href="/wiki/Kiwier" title="Kiwier">kiwier</a><sup id="cite_ref-Sales_32-0" class="reference"><a href="#cite_note-Sales-32"><span class="cite-bracket">&#91;</span>32<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, <a href="/wiki/Vestgribbe" title="Vestgribbe">vestgribbe</a><sup id="cite_ref-Avian_Sense_of_Smell_33-0" class="reference"><a href="#cite_note-Avian_Sense_of_Smell-33"><span class="cite-bracket">&#91;</span>33<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> og <a href="/wiki/Stormfugle" title="Stormfugle">stormfugle</a>.<sup id="cite_ref-Lequette_34-0" class="reference"><a href="#cite_note-Lequette-34"><span class="cite-bracket">&#91;</span>34<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Fugles <a href="/wiki/%C3%98re" title="Øre">ører</a> savner yderøre, men er dækkede af <a href="/wiki/Fjer" title="Fjer">fjer</a> og hos visse <a href="/wiki/Ugle-ordenen" title="Ugle-ordenen">ugler</a> i slægterne <i>Asio</i>, <i>Bubo</i> og <i>Otus</i> danner fjerene toppe som ligner ører. Det indre øre har en snegl, men den er ikke spiralformet som hos <a href="/wiki/Pattedyr" title="Pattedyr">pattedyr</a>.<sup id="cite_ref-Saito_35-0" class="reference"><a href="#cite_note-Saito-35"><span class="cite-bracket">&#91;</span>35<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Synssans">Synssans</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=10" title="Redigér afsnit: Synssans" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=10" title="Edit section&#039;s source code: Synssans"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Bird_blink.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Bird_blink.jpg/220px-Bird_blink.jpg" decoding="async" width="220" height="73" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Bird_blink.jpg/330px-Bird_blink.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Bird_blink.jpg/440px-Bird_blink.jpg 2x" data-file-width="1380" data-file-height="460" /></a><figcaption>Et fugleblink med blinkhinden tydelig.</figcaption></figure> <p>Fugles <a href="/wiki/Synssans" title="Synssans">synssans</a> er veludviklet. Sammenlignet med pattedyr har de forholdsvist et betydeligt større <a href="/wiki/%C3%98je" title="Øje">øjeæble</a> og ofte en bedre skarphed i synet og et mere udviklet farvesyn. Synet hos de fleste fugle omfatter et bredt <a href="/wiki/Farvespektrum" class="mw-redirect" title="Farvespektrum">farvespektrum</a>, der strækker sig fra kortbølget <a href="/wiki/Ultraviolet_lys" title="Ultraviolet lys">ultraviolet lys</a> til langbølget rødt lys. Deres øjne lader også til at have en evne til at opfatte såvel <a href="/wiki/Polariseret_lys" class="mw-redirect" title="Polariseret lys">polariseret lys</a> som <a href="/wiki/Jordens_magnetfelt" title="Jordens magnetfelt">jordens magnetfelt</a>. Den veludviklede synssans udnytter fuglene til eksempelvis fødesøgning, orientering, udvælgelse af mage og opdagelse af rovdyr.<sup id="cite_ref-Sagasser_36-0" class="reference"><a href="#cite_note-Sagasser-36"><span class="cite-bracket">&#91;</span>36<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-Jacobsen_37-0" class="reference"><a href="#cite_note-Jacobsen-37"><span class="cite-bracket">&#91;</span>37<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Søvn"><span id="S.C3.B8vn"></span>Søvn</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=11" title="Redigér afsnit: Søvn" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=11" title="Edit section&#039;s source code: Søvn"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Der findes store ligheder mellem <a href="/wiki/S%C3%B8vn_hos_dyr" title="Søvn hos dyr">søvn</a> hos fugle og søvn hos pattedyr<sup id="cite_ref-Rattenborg_38-0" class="reference"><a href="#cite_note-Rattenborg-38"><span class="cite-bracket">&#91;</span>38<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, hvilket er en af grundene til at man forstiller sig at søvn hos højere dyr, med dens opdeling i <a href="/wiki/REM-s%C3%B8vn" class="mw-redirect" title="REM-søvn">REM-</a> og <a href="/wiki/NREM" title="NREM">ikke-REM</a>-søvn, er udviklet <a href="/wiki/Evolution_(biologi)" title="Evolution (biologi)">evolutionært</a> sammen med <a href="/wiki/Varmblodet" class="mw-redirect" title="Varmblodet">varmblodethed</a>.<sup id="cite_ref-Kavanau_39-0" class="reference"><a href="#cite_note-Kavanau-39"><span class="cite-bracket">&#91;</span>39<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Evnen til <a href="/wiki/Unihemisf%C3%A6risk_s%C3%B8vn" class="mw-redirect" title="Unihemisfærisk søvn">unihemisfærisk søvn</a> deler fuglene med eksempelvis de vandlevende pattedyr, hvilket vil sige evnen til at sove med kun en hjernehalvdel ad gangen, mens den anden er vågen.<sup id="cite_ref-Rattenborg2_40-0" class="reference"><a href="#cite_note-Rattenborg2-40"><span class="cite-bracket">&#91;</span>40<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fjer_og_fjerdragt">Fjer og fjerdragt</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=12" title="Redigér afsnit: Fjer og fjerdragt" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=12" title="Edit section&#039;s source code: Fjer og fjerdragt"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Fjer" title="Fjer">Fjer</a></span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:African_Scops_owl.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/African_Scops_owl.jpg/220px-African_Scops_owl.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/African_Scops_owl.jpg/330px-African_Scops_owl.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/African_Scops_owl.jpg/440px-African_Scops_owl.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Savannedv%C3%A6rghornugle&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Savannedværghornugle (ikke skrevet endnu)">Savannedværghornuglens</a> (<i>Otus senegalensis</i>) fjerdragt får den til at smelte sammen med omgivelserne.</figcaption></figure> <p>Fjer er et træk, der er unikt for fugle. De understøtter <a href="/wiki/Flyvning" class="mw-redirect" title="Flyvning">flyvning</a>, giver isolering der hjælper ved <a href="/wiki/Varmeregulering" title="Varmeregulering">varmeregulering</a>, og anvendes ved positurer, <a href="/wiki/Camouflage" title="Camouflage">kamuflage</a> og visuelle <a href="/wiki/Signal" title="Signal">signaler</a>.<sup id="cite_ref-Gill_9-8" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Der findes flere typer af fjer, som hver tjener deres formål. Fjer er udvækster fra overhuden som sidder fast i huden og kun opstår i specifikke hudområder, kaldet fjerbede. Mønstret for disse fjerbedes fordeling anvendes indenfor <a href="/wiki/Taksonomi" title="Taksonomi">taksonomi</a> og <a href="/wiki/Systematik" class="mw-redirect" title="Systematik">systematik</a>. Fjerenes arrangering og udseende på kroppen, det vil sige fjerdragten som helhed, kan variere hos den enkelte fugleart alt efter alder, social status<sup id="cite_ref-Belthoff_41-0" class="reference"><a href="#cite_note-Belthoff-41"><span class="cite-bracket">&#91;</span>41<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> og køn.<sup id="cite_ref-Guthrie_42-0" class="reference"><a href="#cite_note-Guthrie-42"><span class="cite-bracket">&#91;</span>42<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Fjerdragten <a href="/wiki/Fjer#Fældning" title="Fjer">fældes</a> regelmæssigt. De fleste arter fælder en gang om året, men nogle kan have to fældningsperioder. Store rovfugle bruger flere år på at gennemføre en komplet fældning af alle fjer. Fældningsmønstret varierer alt efter art. Visse taber og fornyr vingens <a href="/wiki/Svingfjer" class="mw-redirect" title="Svingfjer">svingfjer</a> i en bestemt rækkefølge eksempelvis fra de yderste fjer og indefter (centripetalt) eller omvendt (centrifugalt). Et lille antal arter, såsom ænder og gæs, taber alle svingfjer på en gang og er midlertidigt uden flyveevne.<sup id="cite_ref-debeeretal_43-0" class="reference"><a href="#cite_note-debeeretal-43"><span class="cite-bracket">&#91;</span>43<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Centripetale fældninger af <a href="/wiki/Styrefjer" class="mw-redirect" title="Styrefjer">styrefjer</a> ses fx hos <a href="/wiki/H%C3%B8nsefugle" title="Hønsefugle">hønsefugle</a>.<sup id="cite_ref-Gargallo_44-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gargallo-44"><span class="cite-bracket">&#91;</span>44<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Centrifugal fældning forekommer f.eks. i styrefjerene hos <a href="/wiki/Sp%C3%A6tter" title="Spætter">spætter</a> og <a href="/wiki/Tr%C3%A6l%C3%B8bere" title="Træløbere">træløbere</a>, selvom fældningen her begynder med det næstinderste par styrefjer og slutter med det centrale fjerpar således at fuglen beholder en funktionel hale for klatring.<sup id="cite_ref-Mayr_45-0" class="reference"><a href="#cite_note-Mayr-45"><span class="cite-bracket">&#91;</span>45<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Det generelle mønster hos <a href="/wiki/Spurvefugle" title="Spurvefugle">spurvefugle</a> er, at <a href="/wiki/H%C3%A5ndsvingfjer" class="mw-redirect" title="Håndsvingfjer">håndsvingfjerene</a> erstattes udad, armsvingfjerene indad og styrefjerene udad fra midten.<sup id="cite_ref-Payne_46-0" class="reference"><a href="#cite_note-Payne-46"><span class="cite-bracket">&#91;</span>46<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Inden de bygger rede får hunnerne hos de fleste arter en nøgen rugeplet, fordi de mister fjer nær bugen. Huden på dette sted er godt udrustet med blodårer og gør det nemmere at varme æggene under rugningen.<sup id="cite_ref-Turner_47-0" class="reference"><a href="#cite_note-Turner-47"><span class="cite-bracket">&#91;</span>47<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Fjer kræver pleje, og fugle pudser og plejer derfor fjerene dagligt. I en undersøgelse brugte de i gennemsnit 9% af dagen på fjerpleje.<sup id="cite_ref-Walther_48-0" class="reference"><a href="#cite_note-Walther-48"><span class="cite-bracket">&#91;</span>48<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Næbbet anvendes til at fjerne fremmedelementer og til at påføre olieudsondringerne fra gumpekirtlen. Disse udsondringer er med til at bevare fjerenes fleksibilitet og hæmmer tilvæksten af <a href="/wiki/Bakterier" title="Bakterier">bakterier</a> som nedbryder fjerene.<sup id="cite_ref-Shawkey_49-0" class="reference"><a href="#cite_note-Shawkey-49"><span class="cite-bracket">&#91;</span>49<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Dette kan suppleres med udsondringer fra myrer, der af fuglen indgnides i fjerene, for at bekæmpe fjerparasitter.<sup id="cite_ref-Ehrlich86_50-0" class="reference"><a href="#cite_note-Ehrlich86-50"><span class="cite-bracket">&#91;</span>50<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skæl"><span id="Sk.C3.A6l"></span>Skæl</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=13" title="Redigér afsnit: Skæl" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=13" title="Edit section&#039;s source code: Skæl"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Fugles <a href="/wiki/Sk%C3%A6l" title="Skæl">skæl</a> består af samme <a href="/wiki/Keratin" title="Keratin">keratin</a> som næb, kløer og sporer. De ses især på tæer og mellemfod, men kan befinde sig højere oppe på vristen hos visse fugle. De fleste fugleskæl overlapper ikke tydeligt, bortset fra hos <a href="/wiki/Isfugle" title="Isfugle">isfugle</a> og <a href="/wiki/Sp%C3%A6tter" title="Spætter">spætter</a>. </p><p>Fugle<a href="/wiki/Embryo" class="mw-redirect" title="Embryo">embryoet</a> begynder sin udvikling med blød hud. På fødderne kan hudens yderste lag (hornlaget) keratiniseres, fortykkes og danne skæl. </p><p>Fjer kan blandes med skæl på visse fugles fødder. Fjersække kan ligge mellem skællene eller til og med direkte under dem, i det dybere hudlag <a href="/w/index.php?title=L%C3%A6derhud&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Læderhud (ikke skrevet endnu)">læderhuden</a>. I dette sidste tilfælde kan fjer komme frem direkte gennem skællene og omgives helt af deres keratin.<sup id="cite_ref-Lucas_51-0" class="reference"><a href="#cite_note-Lucas-51"><span class="cite-bracket">&#91;</span>51<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Økologi"><span id=".C3.98kologi"></span>Økologi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=14" title="Redigér afsnit: Økologi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=14" title="Edit section&#039;s source code: Økologi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/%C3%98kologi" title="Økologi">Økologi</a> er et forholdsvist nyt felt, der indenfor fuglene beskriver deres indbyrdes forhold til hinanden samt deres forhold til omgivelserne. Tidligere troede man, at fuglene var uforandelige, men man ved nu at de ved <a href="/wiki/Naturlig_selektion" title="Naturlig selektion">naturlig selektion</a> hele tiden forandrer sig. F.eks. er alle fugleungerne i et kuld en smule forskellige. De fugle der overlever er dem, der er bedst tilpasset deres omgivelser og de andre fugle. Fugles økologi dækker derfor så forskellige områder som deres valg af føde, trækket bort fra kulde, valg af ynglested og kommunikation. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Føde_og_fødesøgning"><span id="F.C3.B8de_og_f.C3.B8des.C3.B8gning"></span>Føde og fødesøgning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=15" title="Redigér afsnit: Føde og fødesøgning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=15" title="Edit section&#039;s source code: Føde og fødesøgning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:BirdBeaksA_da.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/BirdBeaksA_da.svg/220px-BirdBeaksA_da.svg.png" decoding="async" width="220" height="662" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/BirdBeaksA_da.svg/330px-BirdBeaksA_da.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/BirdBeaksA_da.svg/440px-BirdBeaksA_da.svg.png 2x" data-file-width="465" data-file-height="1400" /></a><figcaption>Tilpasninger af næb.</figcaption></figure> <p>Verdens fuglearter er specialiserede i mange forskellige typer af føde. De kan f.eks. leve af nektar, frugt, hele planter, frø, ådsler eller mindre dyr (endda andre fugle).<sup id="cite_ref-Gill_9-9" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Da fugle ikke har tænder er deres fordøjelsessystem afpasset til at bearbejde utygget føde som sluges i hel tilstand. </p><p>De fugle som har mange forskellige måder at skaffe sig føde og som æder mange forskellige slags føde kaldes <a href="/wiki/Generalist_(%C3%B8kologi)" title="Generalist (økologi)">generalister</a>. Andre koncentrerer deres anstrengelser om specielle fødeemner og anvender specielle metoder for at få fat i disse. De kaldes specialister.<sup id="cite_ref-Gill_9-10" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Mange arter vælger fødeemner som de kan tage i små mundfulde, af fx insekter, hvirvelløse dyr, frø eller frugter. En del arter som <a href="/wiki/Fluesnappere" title="Fluesnappere">fluesnappere</a> jager insekter ved pludselig at angribe, f.eks. fra en gren i et træ. </p><p>Nektarædere såsom <a href="/wiki/Kolibrier" title="Kolibrier">kolibrier</a>, <a href="/w/index.php?title=Solfugle&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Solfugle (ikke skrevet endnu)">solfugle</a> og <a href="/wiki/Lorier" title="Lorier">lorier</a> (en slags <a href="/wiki/Papeg%C3%B8jer" class="mw-redirect" title="Papegøjer">papegøjer</a>) har børstelignende tunger og i mange tilfælde også næb, der <a href="/wiki/Evolution" class="mw-redirect" title="Evolution">evolutionært</a> er særligt udformede så de passer med bestemte <a href="/wiki/Blomst" title="Blomst">blomster</a>, der på deres side også netop er tilpassede de pågældende nektarædere.<sup id="cite_ref-Paton_52-0" class="reference"><a href="#cite_note-Paton-52"><span class="cite-bracket">&#91;</span>52<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> <a href="/wiki/Kiwier" title="Kiwier">Kiwier</a> og <a href="/wiki/Vadefugle" title="Vadefugle">vadefugle</a> med lange næb søger efter hvirvelløse dyr. Vadernes varierende næblængder og fourageringsteknikker betyder, at der opstår forskellige økologiske nicher.<sup id="cite_ref-Gill_9-11" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-Baker_53-0" class="reference"><a href="#cite_note-Baker-53"><span class="cite-bracket">&#91;</span>53<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> <a href="/wiki/Lommer" title="Lommer">Lommer</a>, <a href="/wiki/Dykand" class="mw-redirect" title="Dykand">dykænder</a>, <a href="/wiki/Pingviner" title="Pingviner">pingviner</a> og <a href="/wiki/Alkefugle" title="Alkefugle">alke</a> jager deres bytte under vandet med vinger eller fødder som middel til at drive sig fremad gennem vandet<sup id="cite_ref-Burger_54-0" class="reference"><a href="#cite_note-Burger-54"><span class="cite-bracket">&#91;</span>54<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, mens luftbårne <a href="/wiki/Pr%C3%A6dation" title="Prædation">prædatorer</a> såsom <a href="/wiki/Suler" title="Suler">suler</a>, <a href="/wiki/Isfugle" title="Isfugle">isfugle</a> og <a href="/wiki/Terner" title="Terner">terner</a> styrtdykker efter byttet. </p><p><a href="/wiki/Flamingoer" title="Flamingoer">Flamingoer</a>, tre arter af <a href="/w/index.php?title=Hvalfugle&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Hvalfugle (ikke skrevet endnu)">hvalfugle</a> (<i>Pachyptila</i>) og visse ænder er <a href="/wiki/Filtrator" title="Filtrator">filtratorer</a>.<sup id="cite_ref-Cherel_55-0" class="reference"><a href="#cite_note-Cherel-55"><span class="cite-bracket">&#91;</span>55<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-Jenkin_56-0" class="reference"><a href="#cite_note-Jenkin-56"><span class="cite-bracket">&#91;</span>56<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Gæs og ænder er først og fremmest græsædere. </p><p>Visse arter, deriblandt <a href="/wiki/Fregatfugle" title="Fregatfugle">fregatfugle</a>, <a href="/wiki/M%C3%A5ge" class="mw-redirect" title="Måge">måger</a><sup id="cite_ref-Miyazaki_57-0" class="reference"><a href="#cite_note-Miyazaki-57"><span class="cite-bracket">&#91;</span>57<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> og <a href="/w/index.php?title=Klover&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Klover (ikke skrevet endnu)">klover</a><sup id="cite_ref-Giroux_58-0" class="reference"><a href="#cite_note-Giroux-58"><span class="cite-bracket">&#91;</span>58<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> lever af <a href="/wiki/Kleptoparasitisme" title="Kleptoparasitisme">kleptoparasitisme</a>, hvor de stjæler føden fra andre fugle. Kleptoparasitisme menes at yde et supplement til den føde som arten selv jager, snarere end at være kilde til hovedbestandelen af føden. Et studie af <a href="/wiki/Stor_fregatfugl" title="Stor fregatfugl">stor fregatfugl</a> (<i>Fregata minor</i>) som stjal fra <a href="/w/index.php?title=Maskesule&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Maskesule (ikke skrevet endnu)">maskesule</a> (<i>Sula dactylatra</i>) vurderede, at fregatfuglene højst stjal 40% af deres føde og i gennemsnit kun stjal 5%.<sup id="cite_ref-Vickery_59-0" class="reference"><a href="#cite_note-Vickery-59"><span class="cite-bracket">&#91;</span>59<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Andre fugle er <a href="/wiki/%C3%85dsel%C3%A6der" title="Ådselæder">ådselædere</a>. Visse af disse, fx <a href="/wiki/Grib_(fugl)" class="mw-redirect" title="Grib (fugl)">gribbe</a>, er specialiserede i dette, mens andre som måger, <a href="/wiki/Kragefugle" title="Kragefugle">kragefugle</a> eller andre rovfugle er opportunister.<sup id="cite_ref-Hiraldo_60-0" class="reference"><a href="#cite_note-Hiraldo-60"><span class="cite-bracket">&#91;</span>60<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>De fleste fugle er dagaktive, men visse fugle som eksempelvis mange <a href="/wiki/Ugle-ordenen" title="Ugle-ordenen">ugler</a> og <a href="/wiki/Natravne" title="Natravne">natravne</a> er nataktive eller aktive ved skumring og dæmring, og mange vadefugle søger føde, når <a href="/wiki/Tidevand" title="Tidevand">tidevandet</a> er passende, hvad enten det er nat eller dag.<sup id="cite_ref-Robert_61-0" class="reference"><a href="#cite_note-Robert-61"><span class="cite-bracket">&#91;</span>61<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Træk"><span id="Tr.C3.A6k"></span>Træk</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=16" title="Redigér afsnit: Træk" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=16" title="Edit section&#039;s source code: Træk"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Fugletr%C3%A6k" title="Fugletræk">Fugletræk</a></span></span></div> <p>Mange fuglearter trækker for at drage fordel af globale forskelle i temperaturer og få så god tilgang til fødekilder og yngleområder som muligt. Typen af træk varierer mellem de forskellige fuglegrupper. Mange landfugle, kystfugle og vandfugle gennemfører årlige langdistancetræk, som normalt udløses af dagslysets skiftende længde samt vejrforholdene. Disse fugle kendetegnes ved at de tilbringer yngletiden i de <a href="/wiki/Tempereret_klima" title="Tempereret klima">tempererede</a> eller <a href="/wiki/Arktis" title="Arktis">arktisk</a>-<a href="/wiki/Antarktis" title="Antarktis">antarktisk</a> områder og en ikke-yngletid i de <a href="/wiki/Tropisk" title="Tropisk">tropiske</a> områder eller på den modsatte <a href="/wiki/Jorden#Aksehældning_og_årstider" title="Jorden">halvkugle</a>. </p><p>Før trækket øger fuglene mængden af <a href="/wiki/Kropsfedt" class="mw-redirect" title="Kropsfedt">kropsfedt</a> betydeligt og mindsker tilmed størrelsen af en del af deres organer.<sup id="cite_ref-Battley_24-1" class="reference"><a href="#cite_note-Battley-24"><span class="cite-bracket">&#91;</span>24<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-Klaassen_62-0" class="reference"><a href="#cite_note-Klaassen-62"><span class="cite-bracket">&#91;</span>62<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Trækket kræver store mængder energi, især når fuglene må krydse ørkner og havområder uden mulighed for at tanke op. Normalt kan landfugle flyve omkring 2500 km og kystfugle kan flyve op til 4000 km uden stop<sup id="cite_ref-Gill_9-12" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, men nogle af disse fugle kan dog flyve endnu længere, fx den <a href="/wiki/Lille_kobbersneppe" title="Lille kobbersneppe">lille kobbersneppe</a>, der er målt trække op til 10.200 km uden stop.<sup id="cite_ref-Godwit_63-0" class="reference"><a href="#cite_note-Godwit-63"><span class="cite-bracket">&#91;</span>63<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> <a href="/wiki/Havfugle" title="Havfugle">Havfugle</a> gennemfører også lange træk. Det længste årlige træk tilhører den <a href="/wiki/Sodfarvet_skr%C3%A5pe" title="Sodfarvet skråpe">sodfarvede skråpe</a> (<i>Puffinus griseus</i>). Denne art yngler i <a href="/wiki/New_Zealand" title="New Zealand">New Zealand</a> og <a href="/wiki/Chile" title="Chile">Chile</a> og tilbringer den nordlige halvkugles sommer med at søge føde i det nordlige Stillehav udfor <a href="/wiki/Japan" title="Japan">Japan</a>, <a href="/wiki/Alaska" title="Alaska">Alaska</a> og <a href="/wiki/Californien" title="Californien">Californien</a>, hvilket betyder en årlig rundtur på 64.000 km.<sup id="cite_ref-Shaffer_64-0" class="reference"><a href="#cite_note-Shaffer-64"><span class="cite-bracket">&#91;</span>64<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Andre havfugle spredes efter yngletiden og kommer langt omkring, men har ingen bestemt trækrute. Albatrosser som yngler i det <a href="/wiki/Sydlige_Ishav" class="mw-redirect" title="Sydlige Ishav">Sydlige Ishav</a> gennemfører ofte cirkumpolare rejser udenfor yngletiden.<sup id="cite_ref-Croxall_65-0" class="reference"><a href="#cite_note-Croxall-65"><span class="cite-bracket">&#91;</span>65<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Bar-tailed_Godwit_migration.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Bar-tailed_Godwit_migration.jpg/220px-Bar-tailed_Godwit_migration.jpg" decoding="async" width="220" height="216" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Bar-tailed_Godwit_migration.jpg/330px-Bar-tailed_Godwit_migration.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/fe/Bar-tailed_Godwit_migration.jpg 2x" data-file-width="416" data-file-height="408" /></a><figcaption><a href="/wiki/Lille_kobbersneppe" title="Lille kobbersneppe">Lille kobbersneppe</a> er den fugleart, som foretager de længst kendte træk uden stop. Kortet viser flyveruter for fugle mærket med satellitsendere på deres nordgående træk fra <a href="/wiki/New_Zealand" title="New Zealand">New Zealand</a> til <a href="/wiki/Kina" title="Kina">Kinas</a> kyst ved det <a href="/wiki/Gule_Hav" title="Gule Hav">Gule Hav</a> - en tur på 10.200 kilometer.</figcaption></figure> <p>Visse fuglearter gennemfører kortere træk, hvor de kun tager så langt som det er nødvendigt, for at undgå dårligt vejr eller finde føde. <a href="/wiki/Invasionsfugl" class="mw-redirect" title="Invasionsfugl">Invasionsarter</a> som de nordlige <a href="/wiki/Finker" title="Finker">finker</a> er en sådan gruppe og kan sædvanligvis et år findes det ene sted og året efter et andet sted. Denne type af træk sættes ofte i forbindelse med mangel på føde.<sup id="cite_ref-Wilson_66-0" class="reference"><a href="#cite_note-Wilson-66"><span class="cite-bracket">&#91;</span>66<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Arter kan også trække kortere distancer over dele af sit udbredelsesområde, hvor individer fra højere breddegrader trækker ind i artsfællernes etablerede udbredelsesområde. Andre arter er kun delvist trækfugle, så kun en del af populationen, sædvanligvis hunner og subdominante hanner, trækker.<sup id="cite_ref-Nilsson_67-0" class="reference"><a href="#cite_note-Nilsson-67"><span class="cite-bracket">&#91;</span>67<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> I visse regioner kan en stor del af arterne være delvist trækfugle. I Australien har undersøgelser blandt landfugle vist, at 44% af ikke-spurvefugle og 32% af spurvefugle var delvist trækfugle.<sup id="cite_ref-Chan_68-0" class="reference"><a href="#cite_note-Chan-68"><span class="cite-bracket">&#91;</span>68<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Træk i bjerge mellem forskellige højdeniveauer er en form for kortdistancetræk, hvor fugle tilbringer yngletiden i højderne og trækker længere ned i ugunstige perioder. Det udløses oftest af temperaturforandringer og sker normalt, når de sædvanlige områder også bliver ugæstfrie på grund af mangel på føde.<sup id="cite_ref-Rabenold_69-0" class="reference"><a href="#cite_note-Rabenold-69"><span class="cite-bracket">&#91;</span>69<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Visse arter kan også være nomadiske. De har da intet bestemt yngleområde og flytter rundt afhængig af vejret og tilgængeligheden af føde. <a href="/wiki/Kakaduer" title="Kakaduer">Kakaduer</a> og egentlige <a href="/wiki/Papeg%C3%B8jer" class="mw-redirect" title="Papegøjer">papegøjer</a> (familien <i><a href="/w/index.php?title=Psittacidae&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Psittacidae (ikke skrevet endnu)">Psittacidae</a></i>) er hverken trækfugle eller <a href="/wiki/Standfugl" class="mw-redirect" title="Standfugl">standfugle</a>, men anses enten for at foretage spredningstræk, <a href="/wiki/Invasionsfugl" class="mw-redirect" title="Invasionsfugl">invasionstræk</a>, være nomadiske eller gennemføre små og uregelmæssige træk.<sup id="cite_ref-Collar_70-0" class="reference"><a href="#cite_note-Collar-70"><span class="cite-bracket">&#91;</span>70<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Fugles evne til at kunne vende tilbage til et helt bestemt sted over store afstande har været kendt i længere tid. I et eksperiment som udførtes i <a href="/wiki/1950%27erne" title="1950&#39;erne">1950'erne</a> fandt en <a href="/wiki/Almindelig_skr%C3%A5pe" title="Almindelig skråpe">almindelig skråpe</a> hjem til sin koloni på øen <a href="/w/index.php?title=Skomer&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Skomer (ikke skrevet endnu)">Skomer</a> udfor det sydvestlige <a href="/wiki/Wales" title="Wales">Wales</a> efter 13 dage tidligere at være blevet sluppet løs ved <a href="/wiki/Boston" title="Boston">Boston</a> på <a href="/wiki/USA" title="USA">USAs</a> østkyst, 5140 kilometer væk.<sup id="cite_ref-Matthews_71-0" class="reference"><a href="#cite_note-Matthews-71"><span class="cite-bracket">&#91;</span>71<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Fugle navigerer under trækket ved hjælp af flere forskellige metoder. <a href="/wiki/Dagaktiv" title="Dagaktiv">Dagaktive</a> fugle anvender <a href="/wiki/Solen" title="Solen">solen</a> til at orientere sig efter om dagen, mens <a href="/wiki/Stjerne" title="Stjerne">stjernerne</a> anvendes om natten. Fugle som anvender solen kompenserer for solens skiftende position ved at anvende et indre <a href="/wiki/Ur" title="Ur">ur</a>. Ved fuglenes orientering efter stjernerne på den <a href="/wiki/Nordlige_halvkugle" title="Nordlige halvkugle">nordlige halvkugle</a> udnyttes <a href="/wiki/Stjernebillede" title="Stjernebillede">stjernebilledernes</a> stilling omkring <a href="/wiki/Nordstjernen" title="Nordstjernen">Nordstjernen</a>.<sup id="cite_ref-Mouritsen_72-0" class="reference"><a href="#cite_note-Mouritsen-72"><span class="cite-bracket">&#91;</span>72<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Disse måder at orientere sig på understøttes hos nogle arter også af en evne til at fornemme <a href="/wiki/Jordens_magnetfelt" title="Jordens magnetfelt">jordens magnetfelt</a> ved hjælp af specialiserede fotoreceptorer (<a href="/w/index.php?title=Synscelle&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Synscelle (ikke skrevet endnu)">synsceller</a>).<sup id="cite_ref-Deutschlander_73-0" class="reference"><a href="#cite_note-Deutschlander-73"><span class="cite-bracket">&#91;</span>73<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hvile_og_søvn"><span id="Hvile_og_s.C3.B8vn"></span>Hvile og søvn</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=17" title="Redigér afsnit: Hvile og søvn" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=17" title="Edit section&#039;s source code: Hvile og søvn"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Se også"><img alt="Se også" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Se også: <a href="/wiki/S%C3%B8vn_hos_dyr" title="Søvn hos dyr">Søvn hos dyr</a>.</span></span></div> <p>Fugles høje stofskifte i døgnets aktive timer modsvares af hvile på andre tidspunkter. Sovende fugle anvender ofte en slags søvn, hvor de alligevel kan være på vagt: perioder med hvile afbrydes af hurtige "kig", hvor fuglene kortvarigt åbner øjnene, hvilket gør det muligt for dem at være på vagt overfor trusler og tillader hurtig flugt.<sup id="cite_ref-Gauthier_74-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gauthier-74"><span class="cite-bracket">&#91;</span>74<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Man har i stor udstrækning antaget, at <a href="/wiki/Sejlere" title="Sejlere">sejlere</a> kan sove mens de flyver, men dette er ikke bekræftet eksperimentelt. Man mener dog, at visse former for søvn også er mulige under flyvning.<sup id="cite_ref-Rattenborg3_75-0" class="reference"><a href="#cite_note-Rattenborg3-75"><span class="cite-bracket">&#91;</span>75<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Visse fugle har nemlig demonstreret evnen til at falde i en dyb søvn med kun den ene hjernehalvdel ad gangen. Fuglene har tendens til at udnytte denne evne, hvis de står yderst i en flok. Dette tillader øjet som befinder sig i den modsatte side af den sovende hjernehalvdel at holde udkig efter rovdyr. Denne <a href="/wiki/Adaptation" title="Adaptation">adaptation</a> er også blevet observeret hos <a href="/wiki/Havpattedyr" title="Havpattedyr">havpattedyr</a>.<sup id="cite_ref-Milius_76-0" class="reference"><a href="#cite_note-Milius-76"><span class="cite-bracket">&#91;</span>76<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> At sove i fællesskab er almindelig blandt fugle, da det sænker varmetabet og mindsker risikoen for at blive overrasket af rovdyr.<sup id="cite_ref-Beauchamp_77-0" class="reference"><a href="#cite_note-Beauchamp-77"><span class="cite-bracket">&#91;</span>77<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Sovepladserne udvælges ofte med henblik på <a href="/wiki/Varmeregulering" title="Varmeregulering">varmeregulering</a> og sikkerhed.<sup id="cite_ref-Buttemer_78-0" class="reference"><a href="#cite_note-Buttemer-78"><span class="cite-bracket">&#91;</span>78<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Mange sovende fugle bøjer hovedet over ryggen og stikker næbbet ind mellem rygfjerene, mens andre placerer næbbet mellem brystfjerene. Mange fugle hviler på et ben, mens andre trækker benene op mellem fjerene, især i koldt vejr. Fugle som sidder på grene har en senelåsende mekanisme, der hjælper med at holde fast om grenen, mens de sover. Mange jordlevende fugle, som vagtler eller fasaner, sover i træer. Nogle få papegøjer af slægten <i><a href="/w/index.php?title=Loriculus&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Loriculus (ikke skrevet endnu)">Loriculus</a></i> sover hængende med hovedet nedad.<sup id="cite_ref-Buckley_79-0" class="reference"><a href="#cite_note-Buckley-79"><span class="cite-bracket">&#91;</span>79<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Visse <a href="/wiki/Kolibrier" title="Kolibrier">kolibrier</a> kommer i en slags <a href="/wiki/Dvale" title="Dvale">dvale</a>-agtig tilstand om natten, hvor deres stofskifte bliver langsommere.<sup id="cite_ref-Carpenter_80-0" class="reference"><a href="#cite_note-Carpenter-80"><span class="cite-bracket">&#91;</span>80<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Denne adaptation findes også hos næsten hundrede andre arter, deriblandt <a href="/wiki/Uglesvaler" title="Uglesvaler">uglesvaler</a> og <a href="/wiki/Natravne" title="Natravne">natravne</a>. En art, <a href="/w/index.php?title=Amerikansk_poorwill&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Amerikansk poorwill (ikke skrevet endnu)">amerikansk poorwill</a> (<i>Phalaenoptilus nuttallii</i>), falder til og med i vinterdvale.<sup id="cite_ref-McKechnie_81-0" class="reference"><a href="#cite_note-McKechnie-81"><span class="cite-bracket">&#91;</span>81<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Fugle har ingen svedkirtler, men de kan køle sig ned ved at placere sig i skyggen, stille sig i vand, gispe, gøre deres overflade større, bevæge halsen op og ned eller anvende andre specielle typer adfærd. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kommunikation">Kommunikation</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=18" title="Redigér afsnit: Kommunikation" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=18" title="Edit section&#039;s source code: Kommunikation"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Stavenn_Eurypiga_helias_00.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Stavenn_Eurypiga_helias_00.jpg/220px-Stavenn_Eurypiga_helias_00.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Stavenn_Eurypiga_helias_00.jpg/330px-Stavenn_Eurypiga_helias_00.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Stavenn_Eurypiga_helias_00.jpg/440px-Stavenn_Eurypiga_helias_00.jpg 2x" data-file-width="480" data-file-height="360" /></a><figcaption><a href="/wiki/Solrikse" title="Solrikse">Solriksen</a> bruger denne særlige positur til at skræmme rovdyr bort.</figcaption></figure> <p>Fugle <a href="/wiki/Kommunikation" title="Kommunikation">kommunikerer</a> først og fremmest med visuelle og auditive signaler, der kan anvendes mellem forskellige <a href="/wiki/Art" title="Art">arter</a> eller indenfor samme art. </p><p>Fugle anvender undertiden fjerdragten, for at afgøre og hævde social dominans<sup id="cite_ref-Pape_82-0" class="reference"><a href="#cite_note-Pape-82"><span class="cite-bracket">&#91;</span>82<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, f.eks. for at vise sig frem som det sker hos arter med <a href="/wiki/Seksuel_selektion" title="Seksuel selektion">seksuel selektion</a>, eller ved anvendelsen af truepositurer, som hos <a href="/wiki/Solrikse" title="Solrikse">solriksens</a> (<i>Eurypyga helias</i>) efterligning af et stort rovdyr, for derved at skræmme fx mindre rovfugle og beskytte ungerne.<sup id="cite_ref-Thomas_83-0" class="reference"><a href="#cite_note-Thomas-83"><span class="cite-bracket">&#91;</span>83<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Variationen i fjerdragten tillader også identificering af fuglene, især at adskille forskellige arter. Den visuelle kommunikation blandt fugle indbefatter også ritualiserede bevægelser og positurer, der har udviklet sig fra handlinger uden signalværdi som pudsning af fjerdragten, justering af fjerene, hakken med næbbet eller anden adfærd. Disse ritualiserede bevægelser eller positurer kan signalisere aggression eller underlegenhed eller kan bidrage til at knytte ynglepar tættere sammen.<sup id="cite_ref-Gill_9-13" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> De mest omfattende ritualer sker i forbindelse med kurtiseringen, hvor "danse" ofte er blevet udviklet af komplekse kombinationer af mange forskellige enkelte bevægelser.<sup id="cite_ref-Pickering_84-0" class="reference"><a href="#cite_note-Pickering-84"><span class="cite-bracket">&#91;</span>84<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Hannernes ynglesucces kan afhænge af "kvaliteten" af sådanne bevægelser eller positurer.<sup id="cite_ref-Pruett_85-0" class="reference"><a href="#cite_note-Pruett-85"><span class="cite-bracket">&#91;</span>85<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Fuglestemmer">Fuglestemmer</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=19" title="Redigér afsnit: Fuglestemmer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=19" title="Edit section&#039;s source code: Fuglestemmer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Fuglesang" title="Fuglesang">Fuglesang</a></span></span></div> <p>Fugle kan frembringe en mængde forskellige lyde, med en mængde forskellige formål, deriblandt at vurdere eller tiltrække en potentiel mage<sup id="cite_ref-Gill_9-14" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-Genevois_86-0" class="reference"><a href="#cite_note-Genevois-86"><span class="cite-bracket">&#91;</span>86<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, skabe samhørighedsbånd, gøre krav på eller forsvare et territorium<sup id="cite_ref-Gill_9-15" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, identificere andre individer (såsom når forældrefugle leder efter unger i kolonier eller når mager genforenes ved yngletidens begyndelse)<sup id="cite_ref-Jouventin_87-0" class="reference"><a href="#cite_note-Jouventin-87"><span class="cite-bracket">&#91;</span>87<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, advare andre fugle om potentielle farer (undertiden med specifik information om truslens karakter)<sup id="cite_ref-Templeton_88-0" class="reference"><a href="#cite_note-Templeton-88"><span class="cite-bracket">&#91;</span>88<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> eller kunne svare individer af samme art. </p><p>Grunden til at fugle i forhold til andre dyr i så høj grad anvender sig af lyde hænger sandsynligvis sammen med deres typiske størrelse og deres bevægemåde. En typisk fugl på størrelse med en <a href="/wiki/Bogfinke" title="Bogfinke">bogfinke</a> ville i en stor skov have svært ved at gøre sig bemærket overfor artsfæller, hvis den ikke anvendte sig af lyde. Da fuglen bevæger sig flyvende, er det vanskeligt selv med en god lugtesans at benytte sig af duftstoffer som mange pattedyr gør. Lyde i den rigtige tonehøjde kan derimod trænge igennem vegetationen og blive opfattet af artsfæller.<sup id="cite_ref-Hansen_89-0" class="reference"><a href="#cite_note-Hansen-89"><span class="cite-bracket">&#91;</span>89<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Det man oftest forstår ved fuglestemmer er <a href="/wiki/Spurvefugle" title="Spurvefugle">spurvefuglenes</a> sang og kald. Disse lyde frembringes i stemmeorganet <a href="/wiki/Syrinx_(organ)" title="Syrinx (organ)">syrinx</a>, der befinder sig hvor luftrøret forgrener sig i de to <a href="/wiki/Bronchie" class="mw-redirect" title="Bronchie">bronchier</a>, og er den almindeligste form for lyde som fuglene anvender til deres kommunikation. Disse lyde kan inddeles i sang, lokkekald, advarselskald, subsang og tiggekald. Lokkekald kaldes også flugtkald eller bare kald. Flugtkaldet har navn efter, at det ofte benyttes i flugten, det vil sige flyvende (ikke flygtende). Subsang er ofte svag, kvidrende og variabel i forhold til artens normale sang. Den synges om foråret af især unge hanner og kan tolkes som en slags "øvesang".<sup id="cite_ref-Hansen_89-1" class="reference"><a href="#cite_note-Hansen-89"><span class="cite-bracket">&#91;</span>89<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> De forskellige lyde anvendes således i forskellige situationer og i forskellige perioder i fuglens liv. Mange arter har et stort repertoire af lyde, mens andre praktisk talt er stumme. </p><p>Fuglenes lydkommunikation kan være meget kompleks. Visse arter kan synge med begge sider af syrinx uafhængigt af hinanden, hvilket tillader to forskellige sange at bleve fremført samtidig, altså at synge i <a href="/wiki/Duet" class="mw-redirect" title="Duet">duet</a> med sig selv.<sup id="cite_ref-Suthers_26-1" class="reference"><a href="#cite_note-Suthers-26"><span class="cite-bracket">&#91;</span>26<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Nogle fugle anvender også mekaniske lyde til at kommunikere. Eksempelvis kan <a href="/wiki/Bekkasiner" class="mw-redirect" title="Bekkasiner">bekkasiner</a> i flugten frembringe lyde med vibrerende hale- eller vingefjer, spætter tromme med næbbet på et hårdt underlag, <a href="/wiki/Stork" class="mw-redirect" title="Stork">storke</a> knebre ved at slå næbhalvdelene sammen, <a href="/wiki/Ringdue" title="Ringdue">ringduer</a> slå vingerne sammen over ryggen eller <a href="/wiki/Fasan" title="Fasan">fasaner</a> baske med vingerne.<sup id="cite_ref-Hansen_89-2" class="reference"><a href="#cite_note-Hansen-89"><span class="cite-bracket">&#91;</span>89<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Flokdannelse">Flokdannelse</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=20" title="Redigér afsnit: Flokdannelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=20" title="Edit section&#039;s source code: Flokdannelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Red-billed_quelea_flocking_at_waterhole.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Red-billed_quelea_flocking_at_waterhole.jpg/220px-Red-billed_quelea_flocking_at_waterhole.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Red-billed_quelea_flocking_at_waterhole.jpg/330px-Red-billed_quelea_flocking_at_waterhole.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Red-billed_quelea_flocking_at_waterhole.jpg/440px-Red-billed_quelea_flocking_at_waterhole.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption><a href="/wiki/Blodn%C3%A6bsv%C3%A6ver" title="Blodnæbsvæver">Blodnæbsvæver</a>, verdens almindeligste fugleart,<sup id="cite_ref-flycatcher_90-0" class="reference"><a href="#cite_note-flycatcher-90"><span class="cite-bracket">&#91;</span>90<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> danner enorme flokke – undertiden med titusindvis af individer.</figcaption></figure> <p>Mens mange fugle i hovedsagen er territoriehævdende eller lever i små familiegrupper, kan andre fugle leve i store <a href="/wiki/Flok" class="mw-redirect" title="Flok">flokke</a>. De største fordele ved flokdannelse er sikkerheden i at være mange og den deraf øgede effektivitet ved fødesøgning, fordi det enkelte individ skal bruge mindre tid på at holde vagt.<sup id="cite_ref-Holst_91-0" class="reference"><a href="#cite_note-Holst-91"><span class="cite-bracket">&#91;</span>91<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Forsvar mod <a href="/wiki/Pr%C3%A6dation" title="Prædation">prædatorer</a> er særlig vigtig i de miljøer som skove, hvor pludselige angreb fra prædatorer er almindeligt og mange øjne kan give en tidlig varsling om faren. Dette har ledt til udviklingen af flokke, hvor individer fra forskellige arter søger føde sammen. Disse flokke består sædvanligvis af mange arter i hver små antal, som får sikkerhed ved tilsammen at være mange, men samtidig dog potentielt har større indbyrdes konkurrence om resurserne.<sup id="cite_ref-Terborgh_92-0" class="reference"><a href="#cite_note-Terborgh-92"><span class="cite-bracket">&#91;</span>92<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Blandt ulemperne ved flokdannelse er, at socialt underordnede fugle udsættes for mobning af mere dominante fugle, og i visse tilfælde også mindsket effektivitet ved fødesøgning.<sup id="cite_ref-Hutto_93-0" class="reference"><a href="#cite_note-Hutto-93"><span class="cite-bracket">&#91;</span>93<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Fugle forener sig undertiden også med ikke-fugle. Styrtdykkende havfugle samarbejder med <a href="/wiki/Delfiner" title="Delfiner">delfiner</a> og <a href="/wiki/Tunfisk" title="Tunfisk">tunfisk</a>, som driver fiskestimer sammen tæt på overfladen.<sup id="cite_ref-AU_94-0" class="reference"><a href="#cite_note-AU-94"><span class="cite-bracket">&#91;</span>94<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> <a href="/wiki/N%C3%A6sehornsfugle" title="Næsehornsfugle">Næsehornsfugle</a> har en <a href="/wiki/Mutualisme_(%C3%B8kologi)" title="Mutualisme (økologi)">mutualistisk</a> relation til arter i manguster-slægten <i>Helogale</i> (<a href="/wiki/Desmerdyr" title="Desmerdyr">desmerdyr</a>), hvor de søger føde sammen og advarer hinanden om rovfugle og andre prædatorer i nærheden.<sup id="cite_ref-Anne_95-0" class="reference"><a href="#cite_note-Anne-95"><span class="cite-bracket">&#91;</span>95<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ynglebiologi">Ynglebiologi</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=21" title="Redigér afsnit: Ynglebiologi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=21" title="Edit section&#039;s source code: Ynglebiologi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Pippit-closer.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Pippit-closer.jpg/220px-Pippit-closer.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Pippit-closer.jpg/330px-Pippit-closer.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Pippit-closer.jpg/440px-Pippit-closer.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption>Fugleunger af <a href="/w/index.php?title=Newzealandsk_storpiber&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Newzealandsk storpiber (ikke skrevet endnu)">newzealandsk storpiber</a>.</figcaption></figure> <p>Fuglenes <a href="/wiki/Reproduktion" class="mw-redirect" title="Reproduktion">reproduktionsperiode</a>, fra kurtisering og <a href="/wiki/Parring" title="Parring">parring</a> til det tidspunkt, hvor ungerne er selvstændige, kaldes yngletid. De fleste arter har et <a href="/wiki/Territorium_(formering)" class="mw-redirect" title="Territorium (formering)">territorium</a>, det vil sige et større eller mindre område som de forsvarer på forskellig måde. Visse fugle yngler mange sammen i kolonier, mens andre yngler alene. Mange fugle bygger en rede, der kan være alt lige fra en lav fordybning i jorden til at bestå af en stor grendynge. Selve parringsakten sker oftest på en gren eller på jorden. Dog parrer de fleste <a href="/wiki/Andefugle" title="Andefugle">andefugle</a> sig på vandet og <a href="/wiki/Sejlere" title="Sejlere">sejlere</a> parrer sig i luften. Parringen sker oftest ved at hannens og hunnens <a href="/wiki/Kloak_(biologi)" title="Kloak (biologi)">kloak</a> kommer i kontakt med hinanden, så <a href="/wiki/S%C3%A6d" title="Sæd">sæden</a> kan overføres. Normalt begynder hunnen æglægningen 3-4 dage efter de første parringer. Hos de fleste arter deltager begge køn i æggenes udrugning. Visse arter, fx <a href="/wiki/G%C3%B8g" title="Gøg">gøgen</a>, er redesnyltere og lægger æg i andre fugles reder og overlader helt rugning og opfodring til disse fugle. De fleste fugle lægger flere æg, sædvanligvis med et døgn mellemrum. Rugetiden kan variere fra ti dage hos visse spurvefugle til 80 dage hos albatrosserne. Klækningen tager fra nogle minutter hos mindre fugle op til flere timer, igen hos albatrosserne. Fugle kan opdeles i tre grupper alt efter hvor længe ungerne bliver i reden og hvor udviklede de er ved klækningen: redeflyende, redeblivende eller et sted midt imellem (semi-precociale, redeblivende men fødes med dun). </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Forbindelsen_mellem_kønnene"><span id="Forbindelsen_mellem_k.C3.B8nnene"></span>Forbindelsen mellem kønnene</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=22" title="Redigér afsnit: Forbindelsen mellem kønnene" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=22" title="Edit section&#039;s source code: Forbindelsen mellem kønnene"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Phalaropus_lobatus.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/14/Phalaropus_lobatus.jpg/220px-Phalaropus_lobatus.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/14/Phalaropus_lobatus.jpg/330px-Phalaropus_lobatus.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/14/Phalaropus_lobatus.jpg/440px-Phalaropus_lobatus.jpg 2x" data-file-width="3000" data-file-height="2000" /></a><figcaption><a href="/wiki/Odinshane" title="Odinshane">Odinshanen</a> er en art, hvor der kan optræde polyandri, når der findes et overskud af hanner.<sup id="cite_ref-Gensbøl_96-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gensbøl-96"><span class="cite-bracket">&#91;</span>96<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Arten har omvendte "kønsroller", hvor hannen passer æg og unger, mens de klart farvede hunner konkurrerer om hannernes gunst.<sup id="cite_ref-Warnock_97-0" class="reference"><a href="#cite_note-Warnock-97"><span class="cite-bracket">&#91;</span>97<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup></figcaption></figure> <p>De allerfleste (omkring 95%) af verdens fuglearter er monogame, det vil sige at de to mager lever sammen, i det mindste en enkelt sæson, men i visse tilfælde i flere år eller indtil en af parterne dør.<sup id="cite_ref-Freed_98-0" class="reference"><a href="#cite_note-Freed-98"><span class="cite-bracket">&#91;</span>98<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Monogami muliggør ungernes pasning af begge mager, hvilket er særlig vigtigt for fuglearter, hvor dette er en forudsætning for ungernes succesfulde opvækst.<sup id="cite_ref-Gowaty1_99-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gowaty1-99"><span class="cite-bracket">&#91;</span>99<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Blandt mange monogame arter er parringer med andre end magen ("<a href="/wiki/Utroskab" title="Utroskab">utroskab</a>") almindelige.<sup id="cite_ref-Westneat_100-0" class="reference"><a href="#cite_note-Westneat-100"><span class="cite-bracket">&#91;</span>100<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Disse "udenomsægteskabelige" parringer sker sædvanligvis mellem dominante hanner og hunner, der danner par med subdominante hanner, men kan hos ænder også være en følge af tvang fra hannens side.<sup id="cite_ref-Gowaty_101-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gowaty-101"><span class="cite-bracket">&#91;</span>101<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> For hunnen kan mulige fordele ved parring udenfor parret være at få bedre gener til sit afkom og at forsikre sig imod mulig infertilitet hos magen.<sup id="cite_ref-Sheldon_102-0" class="reference"><a href="#cite_note-Sheldon-102"><span class="cite-bracket">&#91;</span>102<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Hannen hos arter, hvor "udenomsægteskabelige" parringer er udbredt, overvåger nøje sin mage for at sikre sig, at det afkom som han passer faktisk også er hans.<sup id="cite_ref-Wei_103-0" class="reference"><a href="#cite_note-Wei-103"><span class="cite-bracket">&#91;</span>103<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Udover monogami findes hos fuglene også polygyni, hvor en enkelt han parrer sig med flere forskellige hunner. Dette ses eksempelvis hos <a href="/wiki/Struds" title="Struds">struds</a>, <a href="/wiki/Fasan" title="Fasan">fasan</a> og <a href="/wiki/G%C3%A6rdesmutte" title="Gærdesmutte">gærdesmutte</a>. Det omvendte, polyandri, er forholdsvis sjældent, hvor en enkelt hun parrer sig med flere forskellige hanner. Dette ses eksempelvis hos <a href="/wiki/Sv%C3%B8mmesneppe" class="mw-redirect" title="Svømmesneppe">svømmesnepper</a> som <a href="/wiki/Odinshane" title="Odinshane">odinshanen</a>. Efter at have lagt æggene kan udrugning og pasning af ungerne overlades til hannen, mens hunnen lægger et nyt kuld æg hos en anden han. Nogle arter er både polyandriske og polygyne, f.eks. <a href="/wiki/Pungmejse" title="Pungmejse">pungmejsen</a>. <a href="/wiki/Polygami" title="Polygami">Polygami</a> (polygyni eller polyandri) opstår hos arter, hvor det er muligt for blot en enkelt forældrefugl at opfostre ungerne alene.<sup id="cite_ref-Gill_9-16" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Endelig findes blandt fuglene også promiskuitet. Dette ses især hos fuglearter, hvor hannerne optræder på en såkaldt arena ("danseplads") og hunnerne her parrer sig med de hanner, der virker mest imponerende. Hunnerne besøger arenaen flere gange og kan parre sig med forskellige hanner fra gang til gang. Et eksempel på dette ses hos <a href="/wiki/Brushane" title="Brushane">brushanen</a>.<sup id="cite_ref-Franzmann_104-0" class="reference"><a href="#cite_note-Franzmann-104"><span class="cite-bracket">&#91;</span>104<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Inden selve parringen findes som regel et parringsspil eller en kurtiseringsadfærd, der oftest udføres af hannen.<sup id="cite_ref-Short_105-0" class="reference"><a href="#cite_note-Short-105"><span class="cite-bracket">&#91;</span>105<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> I de fleste tilfælde er denne adfærd ret enkel og involverer en form for sang. Det er som regel fuglearter med sange af længere varighed, der benyttes til at tiltrække en hun, f.eks. <a href="/wiki/Nattergal" title="Nattergal">nattergal</a> eller <a href="/wiki/Sangl%C3%A6rke" title="Sanglærke">sanglærke</a>, mens korte sange som hos <a href="/wiki/Bogfinke" title="Bogfinke">bogfinke</a> i højere grad benyttes til at forsvare territoriet. Nogle arter benytter en bestemt type sang til at tiltrække hunner og en anden type overfor andre hanner. Dette ses f.eks. hos <a href="/wiki/Munk" title="Munk">munk</a>, hvor en fløjtende sang især anvendes til at tiltrække en hun, mens en pludrende sang anvendes i territoriehævdelsen. Hunner foretrækker hanner med en varieret sang.<sup id="cite_ref-Hansen_89-3" class="reference"><a href="#cite_note-Hansen-89"><span class="cite-bracket">&#91;</span>89<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Kurtiseringsadfærden kan også bestå i flyveopvisninger eller dans og spil som hos <a href="/wiki/Urfugl" title="Urfugl">urfugl</a>. Det er normalt hunnen, der vælger mellem hannerne<sup id="cite_ref-Burton_106-0" class="reference"><a href="#cite_note-Burton-106"><span class="cite-bracket">&#91;</span>106<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, men hos de polyandriske svømmesnepper er dette omvendt: de mere enkelt farvede hanner vælger mellem de kraftigt farvede hunner.<sup id="cite_ref-Schamel_107-0" class="reference"><a href="#cite_note-Schamel-107"><span class="cite-bracket">&#91;</span>107<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Magerne udfører som regel madning, næbkontakt og gensidig fjerpudsning efter at fuglene er udparrede.<sup id="cite_ref-Attenborough_23-1" class="reference"><a href="#cite_note-Attenborough-23"><span class="cite-bracket">&#91;</span>23<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Territorium,_redebygning_og_rugning"><span id="Territorium.2C_redebygning_og_rugning"></span>Territorium, redebygning og rugning</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=23" title="Redigér afsnit: Territorium, redebygning og rugning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=23" title="Edit section&#039;s source code: Territorium, redebygning og rugning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Se også"><img alt="Se også" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Se også: <a href="/wiki/Fuglerede" title="Fuglerede">Fuglerede</a>.</span></span></div> <p>Mange fugle forsvarer aktivt et <a href="/wiki/Territorium_(formering)" class="mw-redirect" title="Territorium (formering)">territorium</a> imod andre individer fra samme art i løbet af yngletiden. At opretholde et territorium betyder at fødekilderne forbeholdes egne unger. Arter som ikke forsvarer et territorium med hensyn til føde såsom havfugle og sejlere, yngler ofte i kolonier i stedet. Dette anses for at skaffe beskyttelse mod <a href="/wiki/Pr%C3%A6dation" title="Prædation">prædatorer</a>. Kolonirugende fugle forsvarer kun selve redepladsen og konkurrencen mellem og indenfor arterne om disse redepladser kan være meget stor.<sup id="cite_ref-Kokko_108-0" class="reference"><a href="#cite_note-Kokko-108"><span class="cite-bracket">&#91;</span>108<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Webervogelnst_Auoblodge.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Webervogelnst_Auoblodge.JPG/220px-Webervogelnst_Auoblodge.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Webervogelnst_Auoblodge.JPG/330px-Webervogelnst_Auoblodge.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Webervogelnst_Auoblodge.JPG/440px-Webervogelnst_Auoblodge.JPG 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Republikaner_(fugl)&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Republikaner (fugl) (ikke skrevet endnu)">Republikanernes</a> (<i>Philetairus socius</i>) ynglekolonier er blandt de største bygningsværker frembragt af fugle.</figcaption></figure> <p>Alle fugle lægger <a href="/wiki/Amnioter" class="mw-redirect" title="Amnioter">amniotiske</a> æg med hård skal, der mest består af <a href="/wiki/Calciumcarbonat" title="Calciumcarbonat">calciumcarbonat</a>.<sup id="cite_ref-Gill_9-17" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Hulerugende arter har normalt hvide eller blege æg, mens arter med åbne reder lægger <a href="/wiki/Camouflage" title="Camouflage">kamuflagefarvede</a> æg. Der findes dog mange undtagelser for dette mønster: de jordrugende <a href="/wiki/Natravne" title="Natravne">natravne</a> har blege æg og giver i stedet kamuflage med deres fjerdragt og flyver sjældent af reden, selv ved forstyrrelser. Arter som er ofre for redesnyltere har varierende ægfarver, så chancen er større for at opdage en <a href="/wiki/Snylter" title="Snylter">snylters</a> æg, hvilket tvinger hunner af redesnyltere til afpasse deres æg til værtsfuglens.<sup id="cite_ref-Booker_109-0" class="reference"><a href="#cite_note-Booker-109"><span class="cite-bracket">&#91;</span>109<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Fugleæg lægges normalt i en rede. De fleste arter bygger ret kunstfærdige reder, der kan være skålformede, kuppelformede, flade, fordybede i jorden, opdyngede eller udgravede.<sup id="cite_ref-Hansell_110-0" class="reference"><a href="#cite_note-Hansell-110"><span class="cite-bracket">&#91;</span>110<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Visse fuglereder er dog meget primitive. <a href="/wiki/Albatrosser" title="Albatrosser">Albatrossens</a> rede er ikke mere end en fordybning i jorden. De fleste fugle bygger rede beskyttede steder og skjult for rovdyr, men store og kolonirugende fugle – som har en større evne til at forsvare sig – kan bygge reder mere åbent. Under redebygningen anvender visse arter plantemateriale fra planter med parasithæmmende gifte, for at forbedre ungernes overlevelseschancer<sup id="cite_ref-Lafuma_111-0" class="reference"><a href="#cite_note-Lafuma-111"><span class="cite-bracket">&#91;</span>111<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, og fjer anvendes ofte til at isolere reden.<sup id="cite_ref-Hansell_110-1" class="reference"><a href="#cite_note-Hansell-110"><span class="cite-bracket">&#91;</span>110<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Nogle fuglearter har ingen rede, eksempelvis <a href="/wiki/Natravne" title="Natravne">natravne</a> og <a href="/wiki/Sandh%C3%B8ns" title="Sandhøns">sandhøns</a>. <a href="/wiki/Lomvie" title="Lomvie">Lomvier</a>, <a href="/wiki/Kjover" title="Kjover">kjover</a> og enkelte pingviner, ruger det enlige æg mellem kroppen og fødderne.<sup id="cite_ref-Franzmann_104-1" class="reference"><a href="#cite_note-Franzmann-104"><span class="cite-bracket">&#91;</span>104<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Et fravær af rede er særligt almindeligt hos jordrugende arter, hvor de nyklækkede unger er redeflyende. </p><p>Rugningen, som optimerer temperaturen for fostrets udvikling, begynder normalt efter det sidste æg i kuldet er lagt.<sup id="cite_ref-Gill_9-18" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Hos monogame arter deles rugningen sædvanligvis mellem forældrene, mens ofte en enkelt forældrefugl er helt ansvarlig for udrugningen hos polygame arter. Varmen fra forældrene overføres til æggene ved hjælp af en eller flere <b>rugepletter</b>, der er områder på bugen eller brystet med nøgen hud på de rugende fugle. Rugning kan være en energikrævende proces. Adulte albatrosser, for eksempel, taber så meget som 83 gram per dag af deres kropsvægt under rugningen<sup id="cite_ref-Warham90_112-0" class="reference"><a href="#cite_note-Warham90-112"><span class="cite-bracket">&#91;</span>112<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Varmen til udrugningen af æg hos <a href="/w/index.php?title=Tallegallah%C3%B8ns&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Tallegallahøns (ikke skrevet endnu)">tallegallahøns</a> (<i>Megapodiidae</i>) kommer enten fra solen, rådnende plantemateriale eller <a href="/wiki/Vulkan" title="Vulkan">vulkansk</a> aktivitet.<sup id="cite_ref-Jones_113-0" class="reference"><a href="#cite_note-Jones-113"><span class="cite-bracket">&#91;</span>113<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Rugetiden, der regnes fra sidste æg er lagt til det sidste æg klækker, varierer fra 10 dage (hos visse <a href="/wiki/Sp%C3%A6tter" title="Spætter">spætter</a>, <a href="/wiki/G%C3%B8ge" title="Gøge">gøge</a> og <a href="/wiki/Spurvefugle" title="Spurvefugle">spurvefugle</a>) til over 80 dage (hos albatrosser og <a href="/wiki/Kiwier" title="Kiwier">kiwier</a>).<sup id="cite_ref-Gill_9-19" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Forældrenes_pasning_af_ungerne"><span id="For.C3.A6ldrenes_pasning_af_ungerne"></span>Forældrenes pasning af ungerne</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=24" title="Redigér afsnit: Forældrenes pasning af ungerne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=24" title="Edit section&#039;s source code: Forældrenes pasning af ungerne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Nectarinia_dussumieri_feeding_young.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Nectarinia_dussumieri_feeding_young.jpg/170px-Nectarinia_dussumieri_feeding_young.jpg" decoding="async" width="170" height="227" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Nectarinia_dussumieri_feeding_young.jpg/255px-Nectarinia_dussumieri_feeding_young.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Nectarinia_dussumieri_feeding_young.jpg/340px-Nectarinia_dussumieri_feeding_young.jpg 2x" data-file-width="1712" data-file-height="2288" /></a><figcaption>Hunnen af <a href="/w/index.php?title=Seychellersolfugl&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Seychellersolfugl (ikke skrevet endnu)">Seychellersolfugl</a> (<i>Cinnyris dussumieri</i>) ved sin rede med en <a href="/wiki/Edderkop" class="mw-redirect" title="Edderkop">edderkop</a> som bytte.</figcaption></figure> <p>Når ungerne klækkes, varierer ungernes udviklingstadium fra hjælpeløs til selvstændig, afhængig af fugleart.<sup id="cite_ref-Gill_9-20" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> De såkaldt <b>redeflyende</b> (<i>precociale</i>) er fjerklædte ved klækningen og straks i stand til at forlade reden. Til forskel fra disse er de <b>redeblivende</b> (<i>altriciale</i>) unger typisk mere eller mindre ubevægelige, nøgne og blinde.<sup id="cite_ref-Franzmann_104-2" class="reference"><a href="#cite_note-Franzmann-104"><span class="cite-bracket">&#91;</span>104<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Fugle som måger og terner, hvis unger forbliver ved redestedet, men er veludviklede, kaldes <b>semi-precociale</b>.<sup id="cite_ref-Dobkin_114-0" class="reference"><a href="#cite_note-Dobkin-114"><span class="cite-bracket">&#91;</span>114<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> De redeblivende behøver hjælp til at holde varmen og må passes i længere tid end de redeflyende. </p><p>Længden og karakteren af forældrenes pasning varierer kraftigt mellem de forskellige fuglegrupper og arter. Et ekstremt tilfælde er <a href="/w/index.php?title=Tallegallah%C3%B8ns&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Tallegallahøns (ikke skrevet endnu)">tallegallahøns</a>, hvor forældrenes omsorg ophører, når æggene klækkes. Den nyklækkede unge graver sig selv ud fra boet uden hjælp af forældrene og kan straks klare sig selv.<sup id="cite_ref-Elliot_115-0" class="reference"><a href="#cite_note-Elliot-115"><span class="cite-bracket">&#91;</span>115<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Andre ekstremer repræsenteres af mange havfugle som passer ungerne i meget lang tid. Længst varer yngelplejen hos <a href="/wiki/Stor_fregatfugl" title="Stor fregatfugl">stor fregatfugl</a> (<i>Fregata minor</i>), hvis unger har brug for op til seks måneder, før de kan flyve og derefter fodres af forældrene i yderligere op til 14 måneder.<sup id="cite_ref-Metz_116-0" class="reference"><a href="#cite_note-Metz-116"><span class="cite-bracket">&#91;</span>116<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ardea_herodias_at_the_nest_11.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/Ardea_herodias_at_the_nest_11.jpg/220px-Ardea_herodias_at_the_nest_11.jpg" decoding="async" width="220" height="174" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/Ardea_herodias_at_the_nest_11.jpg/330px-Ardea_herodias_at_the_nest_11.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/Ardea_herodias_at_the_nest_11.jpg/440px-Ardea_herodias_at_the_nest_11.jpg 2x" data-file-width="1777" data-file-height="1407" /></a><figcaption>Forældre og unger af <a href="/wiki/Stor_bl%C3%A5hejre" title="Stor blåhejre">stor blåhejre</a> (<i>Ardea herodias</i>) ved reden.</figcaption></figure> <p>Hos nogle arter passer begge forældrefugle ungerne både i redetiden og efter de er fløjet af reden, mens kun den ene mage gør dette hos andre arter. Hos visse arter hjælper andre medlemmer af samme art - sædvanligvis nært beslægtede til yngleparret såsom afkom fra tidligere kuld – til med at opfodre ungerne.<sup id="cite_ref-Ekman_117-0" class="reference"><a href="#cite_note-Ekman-117"><span class="cite-bracket">&#91;</span>117<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Denne adfærd er særlig almindelig blandt <a href="/wiki/Kragefugle" title="Kragefugle">kragefugle</a><sup id="cite_ref-Cockburn_118-0" class="reference"><a href="#cite_note-Cockburn-118"><span class="cite-bracket">&#91;</span>118<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>, men er observeret hos så forskellige arter som <a href="/w/index.php?title=Klatresmutte&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Klatresmutte (ikke skrevet endnu)">klatresmutte</a> (<i>Acanthisitta chloris</i>) og <a href="/wiki/R%C3%B8d_glente" title="Rød glente">rød glente</a>. Hos de fleste dyregrupper er det usædvanligt at hannen passer ungerne. Hos fugle er dette derimod ganske almindeligt – mere end hos nogen anden gruppe af <a href="/wiki/Hvirveldyr" title="Hvirveldyr">hvirveldyr</a>.<sup id="cite_ref-Gill_9-21" class="reference"><a href="#cite_note-Gill-9"><span class="cite-bracket">&#91;</span>9<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Selvom forsvaret af territorium og rede, rugning og fodring af unger ofte er delte opgaver mellem magerne, findes der undertiden en arbejdsdeling, hvor den ene mage udfører alt eller det meste af en bestemt opgave.<sup id="cite_ref-Cockburn2_119-0" class="reference"><a href="#cite_note-Cockburn2-119"><span class="cite-bracket">&#91;</span>119<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Tidspunktet for hvornår ungerne bliver flyvefærdige varierer stærkt. Blandt <a href="/wiki/Alkefugle" title="Alkefugle">alkefugle</a> forlader ungerne hos arter af slægten <i>Synthliboramphus</i>, såsom <a href="/w/index.php?title=Hvidbrynet_dv%C3%A6rgalk&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Hvidbrynet dværgalk (ikke skrevet endnu)">hvidbrynet dværgalk</a>, allerede redestedet natten efter at de er klækket og følger forældrefuglene ud på havet, hvor de opfodres udenfor rækkevidde af landlevende rovdyr.<sup id="cite_ref-Gaston_120-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gaston-120"><span class="cite-bracket">&#91;</span>120<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Også andre arter, såsom ænder, fører tidligt deres unger bort fra reden. Hos de fleste arter forlader ungerne dog først reden lige inden, eller straks efter, de er blevet flyvefærdige. Det varierer i hvor høj grad forældrefuglene fodrer ungerne efter de er blevet flyvefærdige. Albatrossens unger forlader reden på egen hånd og får ingen yderligere hjælp, mens andre arter fortsætter med at fodre ungerne som supplement til den føde, de selv kan skaffe sig.<sup id="cite_ref-Schaefer_121-0" class="reference"><a href="#cite_note-Schaefer-121"><span class="cite-bracket">&#91;</span>121<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Hos nogle arter ledsager ungerne deres forældrene under det første <a href="/wiki/Fugletr%C3%A6k" title="Fugletræk">træk</a>.<sup id="cite_ref-Alonso_122-0" class="reference"><a href="#cite_note-Alonso-122"><span class="cite-bracket">&#91;</span>122<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Redeparasitter">Redeparasitter</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=25" title="Redigér afsnit: Redeparasitter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=25" title="Edit section&#039;s source code: Redeparasitter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Reed_warbler_cuckoo.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/Reed_warbler_cuckoo.jpg/170px-Reed_warbler_cuckoo.jpg" decoding="async" width="170" height="239" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/Reed_warbler_cuckoo.jpg/255px-Reed_warbler_cuckoo.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/Reed_warbler_cuckoo.jpg/340px-Reed_warbler_cuckoo.jpg 2x" data-file-width="446" data-file-height="628" /></a><figcaption><a href="/wiki/R%C3%B8rsanger" title="Rørsanger">Rørsanger</a> fodrer en <a href="/wiki/G%C3%B8g" title="Gøg">gøgeunge</a>. Gøgen er en redesnylter.</figcaption></figure> <p>Redeparasitter eller redesnyltere er fugle, der lægger deres æg i en fremmed fugls rede mellem de æg som allerede findes i kuldet. Blandt de dyr der snylter gennem at overlade opfostringen af sit afkom til et andet dyr, udgør fuglene en større andel end nogen anden dyregruppe.<sup id="cite_ref-brood_123-0" class="reference"><a href="#cite_note-brood-123"><span class="cite-bracket">&#91;</span>123<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Efter at en redesnylter har lagt æg i en anden fugls rede, accepteres dette ofte af værtsfuglen på bekostning af dets eget kuld. </p><p>Nogle redesnyltere lægger altid deres æg i andre fugles reder, da de <a href="/wiki/Evolution_(biologi)" title="Evolution (biologi)">evolutionært</a> har mistet evnen til at opfostre egne unger, mens andre redesnyltere kun lejlighedsvis lægger æg i andre fugles (artsfællers) reder og gør dette for at øge mængden af afkom udover det som de selv er i stand til at opfostre.<sup id="cite_ref-Sorenson_124-0" class="reference"><a href="#cite_note-Sorenson-124"><span class="cite-bracket">&#91;</span>124<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Cirka hundrede fuglearter, deriblandt arter af <a href="/w/index.php?title=Honningsg%C3%B8ge&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Honningsgøge (ikke skrevet endnu)">honningsgøge</a>, <a href="/wiki/Trupialer" title="Trupialer">trupialer</a>, <a href="/w/index.php?title=Astrilder&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Astrilder (ikke skrevet endnu)">astrilder</a> og <a href="/wiki/Andefugle" title="Andefugle">andefugle</a>, får afkom udelukkende ved parasitisme. De mest kendte arter tilhører dog <a href="/wiki/G%C3%B8ge" title="Gøge">gøgene</a>, der er en familie med knap 150 arter, hvoraf en del er redesnyltere.<sup id="cite_ref-brood_123-1" class="reference"><a href="#cite_note-brood-123"><span class="cite-bracket">&#91;</span>123<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> Nogle redesnyltere er tilpasset således at deres æg klækker før værtsfuglens egne æg, hvilket betyder at redesnylteres unger kan nå at skubbe de andre æg ud af reden, inden de klækker. Snyltere sikrer sig dermed at være alene om den føde som værtsfuglene bringer til reden.<sup id="cite_ref-Spottiswoode_125-0" class="reference"><a href="#cite_note-Spottiswoode-125"><span class="cite-bracket">&#91;</span>125<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p><br clear="all" /> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Fugle_som_symbol">Fugle som symbol</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=26" title="Redigér afsnit: Fugle som symbol" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=26" title="Edit section&#039;s source code: Fugle som symbol"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Fugle har stor symbolværdi. F.eks. har <a href="/wiki/%C3%98rn" title="Ørn">ørnen</a> været et yndet <a href="/wiki/Symbol" title="Symbol">symbol</a> for mange <a href="/wiki/Konge" title="Konge">konger</a> gennem tiden, og <a href="/wiki/Svane" class="mw-redirect" title="Svane">svanen</a> et symbol for de <a href="/wiki/Nordiske_lande" class="mw-redirect" title="Nordiske lande">nordiske lande</a>. Mange lande har udpeget en <a href="/wiki/Nationalfugl" class="mw-redirect" title="Nationalfugl">nationalfugl</a>. I 1984 blev <a href="/wiki/Knopsvane" title="Knopsvane">knopsvanen</a> kåret som <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmarks</a> nationalfugl. I de øvrige nordiske lande er <a href="/wiki/Solsort" title="Solsort">solsorten</a>, <a href="/wiki/Vandst%C3%A6r" title="Vandstær">vandstæren</a>, <a href="/wiki/Sangsvane" title="Sangsvane">sangsvanen</a>, <a href="/wiki/Jagtfalk" title="Jagtfalk">jagtfalken</a> og <a href="/wiki/Strandskade" title="Strandskade">strandskaden</a> nationalfugle for henholdsvis <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>, <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a>, <a href="/wiki/Finland" title="Finland">Finland</a>. <a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a> og <a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a>.<sup id="cite_ref-Adriansen1_126-0" class="reference"><a href="#cite_note-Adriansen1-126"><span class="cite-bracket">&#91;</span>126<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-snl.no_127-0" class="reference"><a href="#cite_note-snl.no-127"><span class="cite-bracket">&#91;</span>127<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-birdlife.fi_128-0" class="reference"><a href="#cite_note-birdlife.fi-128"><span class="cite-bracket">&#91;</span>128<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-Adriansen_129-0" class="reference"><a href="#cite_note-Adriansen-129"><span class="cite-bracket">&#91;</span>129<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-politi.dk_130-0" class="reference"><a href="#cite_note-politi.dk-130"><span class="cite-bracket">&#91;</span>130<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <table style="background:transparent; border:1px solid #f0f0f0; margin-top:0.5em;"> <tbody><tr><td><table style="width:270px; float:left; border-collapse:collapse; margin:3px;"><tbody><tr><td style="height:200px; border:1px solid #CCCCCC; background-color:#F8F8F8; padding:0px;"><figure class="mw-halign-center mw-image-border" typeof="mw:Error mw:File"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&amp;campaign=dk&amp;wpDestFile=100_DM_Serie3_Rueckseite.jpg" class="new" title="Fil:100 DM Serie3 Rueckseite.jpg"><span class="mw-file-element mw-broken-media" data-width="250" data-height="180">Fil:100 DM Serie3 Rueckseite.jpg</span></a><figcaption>Ørn på <a href="/wiki/Vesttyskland" title="Vesttyskland">vesttysk</a> pengeseddel (100 <a href="/wiki/D-mark" title="D-mark">DM</a> fra <a href="/wiki/1980" title="1980">1980</a>). </figcaption></figure></td></tr><tr style="vertical-align:top;"><td style="display:block; font-size:1em; height:6.2em; padding:0px;"><div class="gallerytext" style="height:6.1em; width:257px; line-height:1.3em; padding:2px 6px 1px 6px; overflow-y:auto; margin:0px; border:none; border-width:0px;">Ørn på <a href="/wiki/Vesttyskland" title="Vesttyskland">vesttysk</a> pengeseddel (100 <a href="/wiki/D-mark" title="D-mark">DM</a> fra <a href="/wiki/1980" title="1980">1980</a>). &#160;</div></td></tr></tbody></table><table style="width:270px; float:left; border-collapse:collapse; margin:3px;"><tbody><tr><td style="height:200px; border:1px solid #CCCCCC; background-color:#F8F8F8; padding:0px;"><figure class="mw-halign-center mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flickr_-_Rainbirder_-_Dipper_(Cinclus_cinclus)_in_the_rain.jpg" class="mw-file-description" title="Vandstæren er Norges nationalfugl."><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/85/Flickr_-_Rainbirder_-_Dipper_%28Cinclus_cinclus%29_in_the_rain.jpg/250px-Flickr_-_Rainbirder_-_Dipper_%28Cinclus_cinclus%29_in_the_rain.jpg" decoding="async" width="250" height="167" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/85/Flickr_-_Rainbirder_-_Dipper_%28Cinclus_cinclus%29_in_the_rain.jpg/375px-Flickr_-_Rainbirder_-_Dipper_%28Cinclus_cinclus%29_in_the_rain.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/85/Flickr_-_Rainbirder_-_Dipper_%28Cinclus_cinclus%29_in_the_rain.jpg/500px-Flickr_-_Rainbirder_-_Dipper_%28Cinclus_cinclus%29_in_the_rain.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="534" /></a><figcaption>Vandstæren er Norges nationalfugl. </figcaption></figure></td></tr><tr style="vertical-align:top;"><td style="display:block; font-size:1em; height:6.2em; padding:0px;"><div class="gallerytext" style="height:6.1em; width:257px; line-height:1.3em; padding:2px 6px 1px 6px; overflow-y:auto; margin:0px; border:none; border-width:0px;">Vandstæren er Norges nationalfugl. &#160;</div></td></tr></tbody></table><table style="width:270px; float:left; border-collapse:collapse; margin:3px;"><tbody><tr><td style="height:200px; border:1px solid #CCCCCC; background-color:#F8F8F8; padding:0px;"><figure class="mw-halign-center mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Haematopus_ostralegus_Norway.jpg" class="mw-file-description" title="Strandskaden, Tjaldur på færøsk, er Færøernes nationalfugl."><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/Haematopus_ostralegus_Norway.jpg/210px-Haematopus_ostralegus_Norway.jpg" decoding="async" width="210" height="180" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/Haematopus_ostralegus_Norway.jpg/315px-Haematopus_ostralegus_Norway.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/Haematopus_ostralegus_Norway.jpg/420px-Haematopus_ostralegus_Norway.jpg 2x" data-file-width="2414" data-file-height="2071" /></a><figcaption>Strandskaden, <i>Tjaldur</i> på færøsk, er Færøernes nationalfugl. </figcaption></figure></td></tr><tr style="vertical-align:top;"><td style="display:block; font-size:1em; height:6.2em; padding:0px;"><div class="gallerytext" style="height:6.1em; width:257px; line-height:1.3em; padding:2px 6px 1px 6px; overflow-y:auto; margin:0px; border:none; border-width:0px;">Strandskaden, <i>Tjaldur</i> på færøsk, er Færøernes nationalfugl. &#160;</div></td></tr></tbody></table><table style="width:270px; float:left; border-collapse:collapse; margin:3px;"><tbody><tr><td style="height:200px; border:1px solid #CCCCCC; background-color:#F8F8F8; padding:0px;"><figure class="mw-halign-center mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:17.6-24-1974-Cuerda-seca-flisepanel.jpg" class="mw-file-description" title="Fugle på panel med 45 fliser af frittegods bemalet med brogede glasurer over en opak hvid glasur. Cuerda seca-teknik (17. eller 18. århundrede, Davids Samling)."><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/17.6-24-1974-Cuerda-seca-flisepanel.jpg/250px-17.6-24-1974-Cuerda-seca-flisepanel.jpg" decoding="async" width="250" height="137" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/17.6-24-1974-Cuerda-seca-flisepanel.jpg/375px-17.6-24-1974-Cuerda-seca-flisepanel.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/17.6-24-1974-Cuerda-seca-flisepanel.jpg/500px-17.6-24-1974-Cuerda-seca-flisepanel.jpg 2x" data-file-width="3489" data-file-height="1911" /></a><figcaption>Fugle på panel med 45 fliser af frittegods bemalet med brogede glasurer over en opak hvid glasur. Cuerda seca-teknik (17. eller 18. århundrede, <a href="/wiki/Davids_Samling" title="Davids Samling">Davids Samling</a>). </figcaption></figure></td></tr><tr style="vertical-align:top;"><td style="display:block; font-size:1em; height:6.2em; padding:0px;"><div class="gallerytext" style="height:6.1em; width:257px; line-height:1.3em; padding:2px 6px 1px 6px; overflow-y:auto; margin:0px; border:none; border-width:0px;">Fugle på panel med 45 fliser af frittegods bemalet med brogede glasurer over en opak hvid glasur. Cuerda seca-teknik (17. eller 18. århundrede, <a href="/wiki/Davids_Samling" title="Davids Samling">Davids Samling</a>). &#160;</div></td></tr></tbody></table></td></tr></tbody></table> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Inddeling_i_ordener">Inddeling i ordener</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=27" title="Redigér afsnit: Inddeling i ordener" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=27" title="Edit section&#039;s source code: Inddeling i ordener"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Nedenfor er vist en oversigt over de nulevende fugles inddeling i <a href="/wiki/Orden_(biologi)" title="Orden (biologi)">ordner</a>. Den største orden er spurvefuglene, der ses nederst. </p><p><a href="/wiki/Kladogram" title="Kladogram">Kladogrammet</a> er fremkommet ved sammenligning af fuglearternes arvemateriale (<a href="/wiki/DNA" title="DNA">DNA</a>). Den præcise inddeling er meget usikker, men det er nogenlunde sikkert, at de øverste syv ordner hører til de ældste udviklingslinjer blandt fuglene. De yngste er placeret nederst. De fleste fuglearter tilhører ordnen spurvefugle.<sup id="cite_ref-131" class="reference"><a href="#cite_note-131"><span class="cite-bracket">&#91;</span>131<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p><p>Der er i parentes vist eksempler på arter eller fuglegrupper inden for hver orden. Tallene angiver det omtrentlige antal fuglearter, som indbefatter uddøde arter siden <a href="/wiki/1500-tallet" class="mw-redirect" title="1500-tallet">1500-tallet</a>. Inddelingen i ordner følger IOC World Bird List version 3.3 (udgivet 30. januar 2013). Her er fuglene opdelt i 40 ordner med i alt 10.625 forskellige arter, inklusiv 151 <a href="/wiki/Udd%C3%B8de_fugle" title="Uddøde fugle">uddøde arter</a> siden begyndelsen af <a href="/wiki/1500-tallet" class="mw-redirect" title="1500-tallet">1500-tallet</a>.<sup id="cite_ref-132" class="reference"><a href="#cite_note-132"><span class="cite-bracket">&#91;</span>132<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </p> <table align="left" style="text-align:left; padding:2.5px; background:#eef"> <tbody><tr valign="top"> <td style="background:#fff; padding:2.5px; text-align:center">Fuglenes indbyrdes slægtskab, med inddeling i 40 ordner <sup id="cite_ref-133" class="reference"><a href="#cite_note-133"><span class="cite-bracket">&#91;</span>133<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup><sup id="cite_ref-134" class="reference"><a href="#cite_note-134"><span class="cite-bracket">&#91;</span>134<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> se også <sup id="cite_ref-“family_2-1" class="reference"><a href="#cite_note-“family-2"><span class="cite-bracket">&#91;</span>2<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup> </td></tr> <tr> <td><br /> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style="font-size:90%;line-height:90%"> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center">&#160;Aves&#160;(fugle)</td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Struthioniformes" class="mw-redirect" title="Struthioniformes">Struthioniformes</a>&#160;(strudse)&#160;2 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Rheiformes" class="mw-redirect" title="Rheiformes">Rheiformes</a>&#160;(nanduer)&#160;2 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Apterygiformes" class="mw-redirect" title="Apterygiformes">Apterygiformes</a>&#160;(kiwier)&#160;5 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Casuariiformes" class="mw-redirect" title="Casuariiformes">Casuariiformes</a>&#160;(<a href="/wiki/Kasuarer" title="Kasuarer">kasuarer</a>,&#160;<a href="/wiki/Emu" title="Emu">emuer</a>)&#160;4 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Tinamiformes" class="mw-redirect" title="Tinamiformes">Tinamiformes</a>&#160;(tinamuer)&#160;47 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Anseriformes" class="mw-redirect" title="Anseriformes">Anseriformes</a>&#160;(andefugle)&#160;176 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Galliformes" class="mw-redirect" title="Galliformes">Galliformes</a>&#160;(hønsefugle)&#160;299 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Phoenicopteriformes" class="mw-redirect" title="Phoenicopteriformes">Phoenicopteriformes</a>&#160;(flamingoer)&#160;6 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Podicipediformes" class="mw-redirect" title="Podicipediformes">Podicipediformes</a>&#160;(lappedykkere)&#160;23 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Phaethontiformes" class="mw-redirect" title="Phaethontiformes">Phaethontiformes</a>&#160;(tropikfugle)&#160;3 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Pterocliformes" class="mw-redirect" title="Pterocliformes">Pterocliformes</a>&#160;(sandhøns)&#160;16 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/w/index.php?title=Mesitornithiformes&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Mesitornithiformes (ikke skrevet endnu)">Mesitornithiformes</a>&#160;(drosselrikser)&#160;3 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Columbiformes" class="mw-redirect" title="Columbiformes">Columbiformes</a>&#160;(duefugle)&#160;335 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Eurypygiformes" class="mw-redirect" title="Eurypygiformes">Eurypygiformes</a>&#160;(kagu&#160;og&#160;solrikse)&#160;2 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Caprimulgiformes" class="mw-redirect" title="Caprimulgiformes">Caprimulgiformes</a>&#160;(natravne,&#160;fedtfugle,&#160;frømunde&#160;og&#160;potuer)&#160;119 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Apodiformes" class="mw-redirect" title="Apodiformes">Apodiformes</a>&#160;(sejlere,&#160;uglesvaler,&#160;kolibrier)&#160;461 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Opisthocomiformes" class="mw-redirect" title="Opisthocomiformes">Opisthocomiformes</a>&#160;(hoatzin)&#160;1 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Trapper_(fugle)" title="Trapper (fugle)">Otidiformes</a>&#160;(trapper)&#160;26 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Cuculiformes" class="mw-redirect" title="Cuculiformes">Cuculiformes</a>&#160;(gøge)&#160;149 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Gruiformes" class="mw-redirect" title="Gruiformes">Gruiformes</a>&#160;(traner,&#160;vandhøns,&#160;dunhaler)&#160;182 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Musophagiformes" class="mw-redirect" title="Musophagiformes">Musophagiformes</a>&#160;(turakoer)&#160;23 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Gaviiformes" class="mw-redirect" title="Gaviiformes">Gaviiformes</a>&#160;(lommer)&#160;5 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Sphenisciformes" class="mw-redirect" title="Sphenisciformes">Sphenisciformes</a>&#160;(pingviner)&#160;18 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Procellariiformes" class="mw-redirect" title="Procellariiformes">Procellariiformes</a>&#160;(stormfugle)&#160;141 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Ciconiiformes" class="mw-redirect" title="Ciconiiformes">Ciconiiformes</a>&#160;(storke)&#160;19 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Suliformes" class="mw-redirect" title="Suliformes">Suliformes</a>&#160;(suler,&#160;skarver,&#160;fregatfugle)&#160;60 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Pelecaniformes" class="mw-redirect" title="Pelecaniformes">Pelecaniformes</a>&#160;(pelikaner,&#160;hejrer,&#160;ibiser)&#160;118 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Charadriiformes" class="mw-redirect" title="Charadriiformes">Charadriiformes</a>&#160;(mågevadefugle)&#160;402 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Accipitriformes" title="Accipitriformes">Accipitriformes</a>&#160;(vestgribbe,&#160;sekretærfugl,&#160;fiskeørne,&#160;høge)&#160;266 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Coliiformes" class="mw-redirect" title="Coliiformes">Coliiformes</a>&#160;(musefugle)&#160;6 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Strigiformes" class="mw-redirect" title="Strigiformes">Strigiformes</a>&#160;(ugler)&#160;236 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/w/index.php?title=Leptosomiformes&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Leptosomiformes (ikke skrevet endnu)">Leptosomiformes</a>&#160;(kurol)&#160;1 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Trogoniformes" class="mw-redirect" title="Trogoniformes">Trogoniformes</a>&#160;(trogoner)&#160;43 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Bucerotiformes" title="Bucerotiformes">Bucerotiformes</a>&#160;(næsehornsfugle,&#160;hærfugle)&#160;74 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Coraciiformes" class="mw-redirect" title="Coraciiformes">Coraciiformes</a>&#160;(skrigefugle)&#160;156 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Piciformes" class="mw-redirect" title="Piciformes">Piciformes</a>&#160;(spætter,&#160;honninggøge,&#160;tukaner)&#160;439 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Cariamiformes" class="mw-redirect" title="Cariamiformes">Cariamiformes</a>&#160;(seriema)&#160;2 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Falconiformes" class="mw-redirect" title="Falconiformes">Falconiformes</a>&#160;(falke)&#160;67 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <table cellspacing="0" cellpadding="0" border="0" style=""> <tbody><tr> <td style="width:1.5em;border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Psittaciformes" class="mw-redirect" title="Psittaciformes">Psittaciformes</a>&#160;(papegøjer)&#160;388 </p> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black;" valign="top"><br /> </td></tr> <tr> <td style="border-left:1px solid black; border-bottom:1px solid black;padding:0 0.2em;" valign="bottom" align="center"><br /></td> <td rowspan="2"> <p><a href="/wiki/Passeriformes" class="mw-redirect" title="Passeriformes">Passeriformes</a>&#160;(spurvefugle)&#160;6317 </p> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr> <tr> <td valign="top"><br /> </td></tr></tbody></table> </td></tr></tbody></table> <p><br clear="all" /> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Sibley-Ahlquists_taksonomi">Sibley-Ahlquists taksonomi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=28" title="Redigér afsnit: Sibley-Ahlquists taksonomi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=28" title="Edit section&#039;s source code: Sibley-Ahlquists taksonomi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I <a href="/wiki/1990%27erne" title="1990&#39;erne">1990'erne</a> revolutionerede en ny klassificering af fuglene baseret på <a href="/wiki/DNA" title="DNA">DNA</a>, kaldet <i>Sibley-Ahlquists <a href="/wiki/Taksonomi" title="Taksonomi">taksonomi</a></i>, opfattelsen af fuglearternes indbyrdes <a href="/wiki/Sl%C3%A6gtskab" title="Slægtskab">slægtskab</a><sup id="cite_ref-135" class="reference"><a href="#cite_note-135"><span class="cite-bracket">&#91;</span>135<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>. </p><p>Her klassificeres arterne ud fra en <a href="/wiki/Kladistik" title="Kladistik">kladistisk</a> synsvinkel. </p><p>Denne taksonomi var meget anderledes end tidligere inddelinger, der tog udgangspunkt i <a href="/wiki/Carl_von_Linn%C3%A9#Grundlag_for_klassifikation" title="Carl von Linné">Linnés system</a>. F.eks. omfattede <a href="/wiki/Orden_(biologi)" title="Orden (biologi)">ordenen</a> af storkefugle nu også pingviner, lommer, lappedykkere, pelikaner, mågevadefugle og rovfugle, der alle tidligere var selvstændige ordner. Der er senere udviklet mere præcise metoder til at studere fuglenes slægtskab vha. DNA, hvilket har betydet mange ændringer i forhold til klassifikationen nedenfor. F.eks. er de nævnte fuglegrupper ovenfor igen blevet selvstændige ordner. </p><p>Analysen af fuglenes DNA giver en mængde data, som behandles elektronisk ved hjælp af computere. Det er derfor blevet muligt at benytte en finere inddeling end tidligere, så man nu ofte ser fuglene inddelt i først underklasser, derefter infraklasser, parvklasser, overordner, ordner, underordner, infraordner, parvordner, overfamilier, familier, underfamilier, tribuser, undertribuser og til sidst slægter og arter. Forskellige analysemetoder giver dog stadig ofte helt forskellige resultater.<sup id="cite_ref-136" class="reference"><a href="#cite_note-136"><span class="cite-bracket">&#91;</span>136<span class="cite-bracket">&#93;</span></a></sup>. </p><p><b>Klasse: <i>Aves</i></b> </p> <ul><li>Underklasse: <i>Neornithes</i> <ul><li>Infraklasse: <i>Eoaves</i> <ul><li>Parvklasse: <i>Ratitae</i> <ul><li>Orden: <i>Struthioniformes</i> (<a href="/wiki/Strudsefugle" title="Strudsefugle">Strudsefugle</a>)</li> <li>Orden: <i>Tinamiformes</i> (<a href="/wiki/Tinamuer" title="Tinamuer">Tinamuer</a>)</li></ul></li></ul></li> <li>Infraklasse: <i>Neoaves</i> <ul><li>Parvklasse: <i>Galloanserae</i> <ul><li>Overorden: <i>Gallomorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Craciformes</i></li> <li>Orden: <i>Galliformes</i> (<a href="/wiki/H%C3%B8nsefugle" title="Hønsefugle">Hønsefugle</a>)</li></ul></li> <li>Overorden: <i>Anserimorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Anseriformes</i> (<a href="/wiki/Andefugle" title="Andefugle">Andefugle</a>)</li></ul></li></ul></li> <li>Parvklasse: <i>Turnicae</i> <ul><li>Orden: <i>Turniciformes</i> (<a href="/wiki/L%C3%B8beh%C3%B8ns" title="Løbehøns">Løbehøns</a>)</li></ul></li> <li>Parvklasse: <i>Picae</i> <ul><li>Orden: <i>Piciformes</i> (<a href="/wiki/Sp%C3%A6ttefugle" title="Spættefugle">Spættefugle</a>)</li></ul></li> <li>Parvklasse: <i>Coraciae</i> <ul><li>Overorden: <i>Galbulimorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Galbuliformes</i></li></ul></li> <li>Overorden: <i>Bucerotimorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Bucerotiformes</i></li> <li>Orden: <i>Upupiformes</i></li></ul></li> <li>Overorden: <i>Coraciimorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Trogoniformes</i> (<a href="/wiki/Trogoner" title="Trogoner">Trogoner</a>)</li> <li>Orden: <i>Coraciiformes</i> (<a href="/wiki/Skrigefugle" title="Skrigefugle">Skrigefugle</a>)</li></ul></li></ul></li> <li>Parvklasse: <i>Coliae</i> <ul><li>Orden: <i>Coliiformes</i> (<a href="/wiki/Musefugle" title="Musefugle">Musefugle</a>)</li></ul></li> <li>Parvklasse: <i>Passerae</i> <ul><li>Overorden: <i>Cuculimorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Cuculiformes</i> (<a href="/wiki/G%C3%B8gefugle" class="mw-redirect" title="Gøgefugle">Gøgefugle</a>)</li></ul></li> <li>Overorden: <i>Psittacimorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Psittaciformes</i> (<a href="/wiki/Papeg%C3%B8je" title="Papegøje">Papegøjer</a>)</li></ul></li> <li>Overorden: <i>Apodimorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Apodiformes</i> (<a href="/wiki/Sejlere" title="Sejlere">Sejlere</a>)</li> <li>Orden: <i>Trochiliformes</i> (<a href="/wiki/Kolibrier" title="Kolibrier">Kolibrier</a>)</li></ul></li> <li>Overorden: <i>Strigimorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Musophagiformes</i> (<a href="/wiki/Turakoer" title="Turakoer">Turakoer</a>)</li> <li>Orden: <i>Strigiformes</i> (<a href="/wiki/Ugle-ordenen" title="Ugle-ordenen">Ugle-ordenen</a>)</li></ul></li> <li>Overorden: <i>Passerimorphae</i> <ul><li>Orden: <i>Columbiformes</i> (<a href="/wiki/Duefugle" class="mw-redirect" title="Duefugle">Duefugle</a>)</li> <li>Orden: <i>Gruiformes</i> (<a href="/wiki/Tranefugle" title="Tranefugle">Tranefugle</a>)</li> <li>Orden: <i>Ciconiiformes</i> (<a href="/wiki/Storkefugle" title="Storkefugle">Storkefugle</a>)</li> <li>Orden: <i>Passeriformes</i> (<a href="/wiki/Spurvefugle" title="Spurvefugle">Spurvefugle</a>)</li></ul></li></ul></li></ul></li></ul></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også"><span id="Se_ogs.C3.A5"></span>Se også</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=29" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=29" title="Edit section&#039;s source code: Se også"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Fredsdue" title="Fredsdue">Fredsdue</a></li> <li><a href="/wiki/Fuglefjeld" title="Fuglefjeld">Fuglefjeld</a></li> <li><a href="/wiki/Fuglenes_oprindelse" title="Fuglenes oprindelse">Fuglenes oprindelse</a></li> <li><a href="/wiki/Fugles_alder" title="Fugles alder">Fugles alder</a></li> <li><a href="/wiki/Fugletr%C3%A6k" title="Fugletræk">Fugletræk</a></li> <li><a href="/wiki/Vinterfodring_af_fugle" title="Vinterfodring af fugle">Vinterfodring af fugle</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="IUCNs_rødlister"><span id="IUCNs_r.C3.B8dlister"></span>IUCNs <a href="/wiki/R%C3%B8dliste" class="mw-redirect" title="Rødliste">rødlister</a></h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=30" title="Redigér afsnit: IUCNs rødlister" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=30" title="Edit section&#039;s source code: IUCNs rødlister"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Udd%C3%B8de_fugle" title="Uddøde fugle">Uddøde fugle</a></li> <li><a href="/wiki/Liste_over_kritisk_truede_fugle" title="Liste over kritisk truede fugle">Liste over kritisk truede fugle</a></li> <li><a href="/wiki/Liste_over_s%C3%A5rbare_fuglearter" title="Liste over sårbare fuglearter">Liste over sårbare fuglearter</a></li> <li><a href="/wiki/Liste_over_truede_fugle" title="Liste over truede fugle">Liste over truede fugle</a></li> <li><a href="/wiki/IUCN%27s_r%C3%B8dliste#Fugle_i_Europa_2021" title="IUCN&#39;s rødliste">Rødlistede fugle i Europa 2021</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=IUCNs_liste_over_fugle_med_mindst_bekymring&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="IUCNs liste over fugle med mindst bekymring (ikke skrevet endnu)">IUCNs liste over fugle med mindst bekymring</a>&#160;<sup>(<a href="https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_least_concern_birds" class="extiw" title="en:List of least concern birds"><span title="&quot;List of least concern birds&quot; på engelsk Wikipedia">en</span></a>)</sup></li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Rødlistede_danske_fugle" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:R%C3%B8dlistede_danske_fugle" title="Skabelon:Rødlistede danske fugle"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:R%C3%B8dlistede_danske_fugle&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Rødlistede danske fugle (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:R%C3%B8dlistede_danske_fugle" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Rødlistede danske fugle"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Rødlistede_danske_fugle" style="font-size:114%;margin:0 4em">Rødlistede danske fugle</div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Regionalt forsvundet</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Mudderklire" title="Mudderklire">Mudderklire</a> <i>Actitis hypoleucos</i></li> <li><a href="/wiki/Sort_stork" title="Sort stork">Sort stork</a> <i>Ciconia nigra</i></li> <li><a href="/wiki/Slange%C3%B8rn" title="Slangeørn">Slangeørn</a> <i>Circaetus gallicus</i></li> <li><a href="/wiki/Ellekrage" title="Ellekrage">Ellekrage</a> <i>Coracias garrulus</i></li> <li><a href="/wiki/Mellemflagsp%C3%A6tte" title="Mellemflagspætte">Mellemflagspætte</a> <i>Dendrocopos medius</i></li> <li><a href="/wiki/Tred%C3%A6kker" title="Tredækker">Tredækker</a> <i>Gallinago media</i></li> <li><a href="/wiki/Urfugl" title="Urfugl">Urfugl</a> <i>Lyrurus tetrix</i></li> <li><a href="/wiki/N%C3%B8ddekrige" title="Nøddekrige">Nøddekrige</a> <i>Nucifraga caryocatactes</i></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_lappedykker" title="Nordisk lappedykker">Nordisk lappedykker</a> <i>Podiceps auritus</i></li> <li><a href="/w/index.php?title=H%C3%B8gesanger&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Høgesanger (ikke skrevet endnu)">Høgesanger</a> <i>Sylvia nisoria</i></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A6rfugl" title="Hærfugl">Hærfugl</a> <i>Upupa epops</i></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Kritisk Truede</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Drosselr%C3%B8rsanger" title="Drosselrørsanger">Drosselrørsanger</a> <i>Acrocephalus arundinaceus</i></li> <li><a href="/wiki/Perleugle" title="Perleugle">Perleugle</a> <i>Aegolius funereus</i></li> <li><a href="/wiki/Markpiber" title="Markpiber">Markpiber</a> <i>Anthus campestris</i></li> <li><a href="/wiki/Konge%C3%B8rn" title="Kongeørn">Kongeørn</a> <i>Aquila chrysaetos</i></li> <li><a href="/wiki/Stenvender" title="Stenvender">Stenvender</a> <i>Arenaria interpres</i></li> <li><a href="/wiki/Mosehornugle" title="Mosehornugle">Mosehornugle</a> <i>Asio flammeus</i></li> <li><a href="/wiki/Kirkeugle" title="Kirkeugle">Kirkeugle</a> <i>Athene noctua</i></li> <li><a href="/wiki/Hvid_stork" title="Hvid stork">Hvid stork</a> <i>Ciconia ciconia</i></li> <li><a href="/wiki/Vandst%C3%A6r" title="Vandstær">Vandstær</a> <i>Cinclus cinclus</i></li> <li><a href="/wiki/L%C3%A6rkefalk" title="Lærkefalk">Lærkefalk</a> <i>Falco subbuteo</i></li> <li><a href="/wiki/Topl%C3%A6rke" title="Toplærke">Toplærke</a> <i>Galerida cristata</i></li> <li><a href="/wiki/Hvidn%C3%A6bbet_lom" title="Hvidnæbbet lom">Hvidnæbbet lom</a> <i>Gavia adamsii</i></li> <li><a href="/wiki/Sandterne" title="Sandterne">Sandterne</a> <i>Gelochelidon nilotica</i></li> <li><a href="/wiki/Dv%C3%A6rgm%C3%A5ge" title="Dværgmåge">Dværgmåge</a> <i>Hydrocoloeus minutus</i></li> <li><a href="/wiki/Rovterne" title="Rovterne">Rovterne</a> <i>Hydroprogne caspia</i></li> <li><a href="/wiki/Stor_tornskade" title="Stor tornskade">Stor tornskade</a> <i>Lanius excubitor</i></li> <li><a href="/wiki/Sildem%C3%A5ge" title="Sildemåge">Baltisk sildemåge</a> <i>Larus fuscus subsp. fuscus</i></li> <li><a href="/wiki/Savisanger" title="Savisanger">Savisanger</a> <i>Locustella luscinioides</i></li> <li><a href="/wiki/Pibeand" title="Pibeand">Pibeand</a> <i>Mareca penelope</i></li> <li><a href="/wiki/R%C3%B8dhovedet_and" title="Rødhovedet and">Rødhovedet and</a> <i>Netta rufina</i></li> <li><a href="/wiki/Pirol" title="Pirol">Pirol</a> <i>Oriolus oriolus</i></li> <li><a href="/wiki/Fiske%C3%B8rn" title="Fiskeørn">Fiskeørn</a> <i>Pandion haliaetus</i></li> <li><a href="/wiki/Hjejle" title="Hjejle">Hjejle</a> <i>Pluvialis apricaria</i></li> <li><a href="/wiki/Pungmejse" title="Pungmejse">Pungmejse</a> <i>Remiz pendulinus</i></li> <li><a href="/wiki/Gulirisk" title="Gulirisk">Gulirisk</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Truede</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Spidsand" title="Spidsand">Spidsand</a> <i>Anas acuta</i></li> <li><a href="/wiki/Sk%C3%A6rpiber" title="Skærpiber">Skærpiber</a> <i>Anthus petrosus</i></li> <li><a href="/wiki/Stenvender" title="Stenvender">Stenvender</a> <i>Arenaria interpres</i></li> <li><a href="/wiki/Stor_hornugle" title="Stor hornugle">Stor hornugle</a> <i>Bubo bubo</i></li> <li><a href="/wiki/Almindelig_ryle" title="Almindelig ryle">Almindelig ryle</a> <i>Calidris alpina</i></li> <li><a href="/wiki/Brushane" title="Brushane">Brushane</a> <i>Calidris pugnax</i></li> <li><a href="/wiki/Karmindompap" title="Karmindompap">Karmindompap</a> <i>Carpodacus erythrinus</i></li> <li><a href="/wiki/Hvidbrystet_pr%C3%A6stekrave" title="Hvidbrystet præstekrave">Hvidbrystet præstekrave</a> Charadrius alexandrinus</li> <li><a href="/wiki/Sortterne" title="Sortterne">Sortterne</a> <i>Chlidonias niger</i></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A6ttem%C3%A5ge" title="Hættemåge">Hættemåge</a> <i>Chroicocephalus ridibundus</i></li> <li><a href="/wiki/Hedeh%C3%B8g" title="Hedehøg">Hedehøg</a> <i>Circus pygargus</i></li> <li><a href="/wiki/Lille_flagsp%C3%A6tte" title="Lille flagspætte">Lille flagspætte</a> <i>Dryobates minor</i></li> <li><a href="/wiki/Islom" title="Islom">Islom</a> <i>Gavia immer</i></li> <li><a href="/wiki/Plettet_r%C3%B8rvagtel" title="Plettet rørvagtel">Plettet rørvagtel</a> <i>Porzana porzana</i></li> <li><a href="/wiki/Turteldue" title="Turteldue">Turteldue</a> <i>Streptopelia turtur</i></li> <li><a href="/wiki/Tinksmed" title="Tinksmed">Tinksmed</a> <i>Tringa glareola</i></li> <li><a href="/wiki/Svaleklire" title="Svaleklire">Svaleklire</a> Tringa ochropus</li> <li><a href="/w/index.php?title=Islandsk_r%C3%B8dben&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Islandsk rødben (ikke skrevet endnu)">Islandsk rødben</a> <i>Tringa totanus subsp. robusta</i></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Sårbare</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Dueh%C3%B8g" title="Duehøg">Duehøg</a> <i>Accipiter gentilis</i></li> <li><a href="/wiki/Spurveh%C3%B8g" title="Spurvehøg">Spurvehøg</a> <i>Accipiter nisus</i></li> <li><a href="/wiki/Alk" title="Alk">Alk</a> <i>Alca torda</i></li> <li><a href="/wiki/Isfugl" title="Isfugl">Isfugl</a> <i>Alcedo atthis</i></li> <li><a href="/wiki/Krikand" title="Krikand">Krikand</a> <i>Anas crecca</i></li> <li><a href="/wiki/Taffeland" title="Taffeland">Taffeland</a> <i>Aythya ferina</i></li> <li><a href="/wiki/Troldand" title="Troldand">Troldand</a> <i>Aythya fuligula</i></li> <li><a href="/wiki/R%C3%B8rdrum" title="Rørdrum">Rørdrum</a> <i>Botaurus stellaris</i></li> <li><a href="/wiki/Hvinand" title="Hvinand">Hvinand</a> <i>Bucephala clangula</i></li> <li><a href="/wiki/Almindelig_ryle" title="Almindelig ryle">Almindelig ryle</a> <i>Calidris alpina</i></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nordlig_ryle&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Nordlig ryle (ikke skrevet endnu)">Nordlig ryle</a> <i>Calidris alpina subsp. alpina</i></li> <li><a href="/wiki/Stor_pr%C3%A6stekrave" title="Stor præstekrave">Stor præstekrave</a> <i>Charadrius hiaticula</i></li> <li><a href="/wiki/Engsnarre" title="Engsnarre">Engsnarre</a> <i>Crex crex</i></li> <li><a href="/wiki/Sangsvane" title="Sangsvane">Sangsvane</a> <i>Cygnus cygnus</i></li> <li><a href="/wiki/Sortsp%C3%A6tte" title="Sortspætte">Sortspætte</a> <i>Dryocopus martius</i></li> <li><a href="/wiki/Gulspurv" title="Gulspurv">Gulspurv</a> <i>Emberiza citrinella</i></li> <li><a href="/wiki/Vandrefalk" title="Vandrefalk">Vandrefalk</a> <i>Falco peregrinus</i></li> <li><a href="/wiki/Broget_fluesnapper" title="Broget fluesnapper">Broget fluesnapper</a> <i>Ficedula hypoleuca</i></li> <li><a href="/wiki/Blish%C3%B8ne" title="Blishøne">Blishøne</a> <i>Fulica atra</i></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%B8nbenet_r%C3%B8rh%C3%B8ne" title="Grønbenet rørhøne">Grønbenet rørhøne</a> <i>Gallinula chloropus</i></li> <li><a href="/wiki/Gulbug" title="Gulbug">Gulbug</a> <i>Hippolais icterina</i></li> <li><a href="/wiki/Sorthovedet_m%C3%A5ge" title="Sorthovedet måge">Sorthovedet måge</a> <i>Ichthyaetus melanocephalus</i></li> <li><a href="/wiki/Vendehals" title="Vendehals">Vendehals</a> <i>Jynx torquilla</i></li> <li><a href="/wiki/Stor_kobbersneppe" title="Stor kobbersneppe">Stor kobbersneppe</a> <i>Limosa limosa</i></li> <li><a href="/wiki/Nattergal" title="Nattergal">Nattergal</a> <i>Luscinia luscinia</i></li> <li><a href="/wiki/Stor_skallesluger" title="Stor skallesluger">Stor skallesluger</a> <i>Mergus merganser</i></li> <li><a href="/wiki/Toppet_skallesluger" title="Toppet skallesluger">Toppet skallesluger</a> <i>Mergus serrator</i></li> <li><a href="/wiki/Bi%C3%A6der" title="Biæder">Biæder</a> <i>Merops apiaster</i></li> <li><a href="/wiki/R%C3%B8d_glente" title="Rød glente">Rød glente</a> <i>Milvus milvus</i></li> <li><a href="/wiki/Bjergvipstjert" title="Bjergvipstjert">Bjergvipstjert</a> <i>Motacilla cinerea</i></li> <li><a href="/wiki/Storspove" title="Storspove">Storspove</a> <i>Numenius arquata</i></li> <li><a href="/wiki/Stenpikker" title="Stenpikker">Stenpikker</a> <i>Oenanthe oenanthe</i></li> <li><a href="/wiki/Agerh%C3%B8ne" title="Agerhøne">Agerhøne</a> <i>Perdix perdix</i></li> <li><a href="/wiki/L%C3%B8vsanger" title="Løvsanger">Løvsanger</a> <i>Phylloscopus trochilus</i></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%B8nsp%C3%A6tte" title="Grønspætte">Grønspætte</a> <i>Picus viridis</i></li> <li><a href="/wiki/Toppet_lappedykker" title="Toppet lappedykker">Toppet lappedykker</a> <i>Podiceps cristatus</i></li> <li><a href="/wiki/Sorthalset_lappedykker" title="Sorthalset lappedykker">Sorthalset lappedykker</a> <i>Podiceps nigricollis</i></li> <li><a href="/wiki/Klyde" title="Klyde">Klyde</a> <i>Recurvirostra avosetta</i></li> <li><a href="/wiki/Ride_(fugl)" title="Ride (fugl)">Ride</a> <i>Rissa tridactyla</i></li> <li><a href="/wiki/Skeand" title="Skeand">Skeand</a> <i>Spatula clypeata</i></li> <li><a href="/wiki/Atlingand" title="Atlingand">Atlingand</a> <i>Spatula querquedula</i></li> <li><a href="/wiki/Havterne" title="Havterne">Havterne</a> <i>Sterna paradisaea</i></li> <li><a href="/wiki/Dv%C3%A6rgterne" title="Dværgterne">Dværgterne</a> <i>Sternula albifrons</i></li> <li><a href="/wiki/St%C3%A6r" title="Stær">Stær</a> <i>Sturnus vulgaris</i></li> <li><a href="/wiki/Gravand" title="Gravand">Gravand</a> <i>Tadorna tadorna</i></li> <li><a href="/wiki/Sl%C3%B8rugle" title="Slørugle">Slørugle</a> <i>Tyto alba</i></li> <li><a href="/wiki/Lomvie" title="Lomvie">Lomvie</a> <i>Uria aalge</i></li> <li><a href="/wiki/Vibe" title="Vibe">Vibe</a> <i>Vanellus vanellus</i></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="2"><div><a rel="nofollow" class="external text" href="https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/soeg-en-art/">Søg en art</a> på <a href="/wiki/Den_danske_R%C3%B8dliste" title="Den danske Rødliste">Den danske rødliste</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=31" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=31" title="Edit section&#039;s source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Alexander Hellquist (2007) <i>Det hänger på fjädrarna</i>, Roadrunner, nr.3, 2007, side 41</span> </li> <li id="cite_note-“family-2"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-“family_2-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-“family_2-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.sci.news/biology/bird-family-tree-12811.html">Scientists Create Largest and Most Detailed Bird Family Tree to Date.Science News 2024</a></span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.netnatur.dk/flere-fuglearter-yngler-i-danmark/">Flere fuglearter yngler i Danmark</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171210072457/https://www.netnatur.dk/flere-fuglearter-yngler-i-danmark/">Arkiveret</a> 10. december 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> netnatur.dk 16. december 2016</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.netfugl.dk/dklist.php">DK listen på www.netfugl.dk</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150905040347/http://www.netfugl.dk/dklist.php">Arkiveret</a> 5. september 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Hentet 23. dec 2012</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Grell, Michael Borch, <i><a href="/wiki/Fuglenes_Danmark" title="Fuglenes Danmark">Fuglenes Danmark</a>,</i> side 12. Gads Forlag 1998. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-12-03248-4" title="Speciel:ISBN-søgning/87-12-03248-4">87-12-03248-4</a>.</span> </li> <li id="cite_note-Ulfstrand-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Ulfstrand_6-0">^</a></span> <span class="reference-text">Staffan Ulfstrand, <i>Vad nytta gör en halv vinge?</i>, "Vår fågelvärld" (et svensk tidsskrift om fugle), nr 6, 2006</span> </li> <li id="cite_note-Warham-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Warham_7-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite id="CITEREFWarham1977" class="citation news cs1">Warham, John (1977). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.newzealandecology.org/nzje/free_issues/ProNZES24_84.pdf">"The Incidence, Function and ecological significance of petrel stomach oils"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>Proceedings of the New Zealand Ecological Society</i>. Vol.&#160;24. s.&#160;84–93. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1365556">10.2307/1365556</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Proceedings+of+the+New+Zealand+Ecological+Society&amp;rft.atitle=The+Incidence%2C+Function+and+ecological+significance+of+petrel+stomach+oils&amp;rft.volume=24&amp;rft.pages=84-93&amp;rft.date=1977&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1365556&amp;rft.aulast=Warham&amp;rft.aufirst=John&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.newzealandecology.org%2Fnzje%2Ffree_issues%2FProNZES24_84.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> </span> </li> <li id="cite_note-Dumbacher-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Dumbacher_8-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDumbacherB.M._Beehler,_T.F._Spande1992" class="citation news cs1">Dumbacher, J.P.; B.M. Beehler, T.F. Spande; et al. (1992). "omobatrachotoxin in the genus <i>Pitohui</i>: chemical defense in birds?". <i>Science</i>. Vol.&#160;258, no.&#160;5083. s.&#160;799–801. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1439786">10.1126/science.1439786</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/1439786">1439786</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Science&amp;rft.atitle=omobatrachotoxin+in+the+genus+Pitohui%3A+chemical+defense+in+birds%3F&amp;rft.volume=258&amp;rft.issue=5083&amp;rft.pages=799-801&amp;rft.date=1992&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1439786&amp;rft_id=info%3Apmid%2F1439786&amp;rft.aulast=Dumbacher&amp;rft.aufirst=J.P.&amp;rft.au=B.M.+Beehler%2C+T.F.+Spande&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Eksplicit brug af et al. i: <code class="cs1-code">&#124;last2=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#explicit_et_al" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span>; <span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Gill-9"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Gill_9-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-5"><sup>f</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-6"><sup>g</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-7"><sup>h</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-8"><sup>i</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-9"><sup>j</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-10"><sup>k</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-11"><sup>l</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-12"><sup>m</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-13"><sup>n</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-14"><sup>o</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-15"><sup>p</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-16"><sup>q</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-17"><sup>r</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-18"><sup>s</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-19"><sup>t</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-20"><sup>u</sup></a> <a href="#cite_ref-Gill_9-21"><sup>v</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGill1995" class="citation book cs1">Gill, Frank (1995). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/ornithology0000gill"><i>Ornithology</i></a> (Anden udgave). New York: W.H. Freeman. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-7167-2415-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-7167-2415-4"><bdi>0-7167-2415-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=book&amp;rft.btitle=Ornithology&amp;rft.place=New+York&amp;rft.edition=Anden&amp;rft.pub=W.H.+Freeman&amp;rft.date=1995&amp;rft.isbn=0-7167-2415-4&amp;rft.aulast=Gill&amp;rft.aufirst=Frank&amp;rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fornithology0000gill&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Göth-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Göth_10-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGöth2007" class="citation news cs1">Göth, Anne (2007). "Incubation temperatures and sex ratios in Australian brush-turkey (<i>Alectura lathami</i>) mounds". <i>Austral Ecology</i>. Vol.&#160;32, no.&#160;4. s.&#160;278–85. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1111%2Fj.1442-9993.2007.01709.x">10.1111/j.1442-9993.2007.01709.x</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Austral+Ecology&amp;rft.atitle=Incubation+temperatures+and+sex+ratios+in+Australian+brush-turkey+%28Alectura+lathami%29+mounds&amp;rft.volume=32&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=278-85&amp;rft.date=2007&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1111%2Fj.1442-9993.2007.01709.x&amp;rft.aulast=G%C3%B6th&amp;rft.aufirst=Anne&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Hørring-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Hørring_11-0">^</a></span> <span class="reference-text">R. Hørring. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.archive.org/stream/danmarksfaunaill23dans#page/n3/mode/2up"><i>Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle</i></a>. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919. Copyright udløbet.</span> </li> <li id="cite_note-Ehrlich-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Ehrlich_12-0">^</a></span> <span class="reference-text"> Ehrlich, Paul R. (1988). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stanford.edu/group/stanfordbirds/text/essays/Adaptations.html"><i>Adaptations for Flight</i></a>. Birds of Stanford. Stanford University. Læst 2013-05-23. Baseret på <i>The Birder's Handbook</i> (Paul Ehrlich, David Dobkin og Darryl Wheye. 1988. Simon and Schuster, New York.)</span> </li> <li id="cite_note-paulnoll-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-paulnoll_13-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.paulnoll.com/Oregon/Birds/Avian-Skeleton.html">"The Avian Skeleton"</a>. <i>paulnoll.com</i>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=paulnoll.com&amp;rft.atitle=The+Avian+Skeleton&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.paulnoll.com%2FOregon%2FBirds%2FAvian-Skeleton.html&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> Læst 2013-05-23.</span> </li> <li id="cite_note-Halskotor-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Halskotor_14-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nrm.se/sv/meny/faktaomnaturen/djur/faglar/skelettfranfaglar/faglarsskelett/halskotor.376.html">Halskotor - Naturhistoriska riksmuseet</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20081121153218/http://www.nrm.se/sv/meny/faktaomnaturen/djur/faglar/skelettfranfaglar/faglarsskelett/halskotor.376.html">Arkiveret</a> 21. november 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Læst 23. maj 2013.</span> </li> <li id="cite_note-Fernbank-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fernbank_15-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://fsc.fernbank.edu/Birding/skeleton.htm">"Skeleton of a typical bird"</a>. <i>Fernbank Science Center's Ornithology Web</i>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Fernbank+Science+Center%27s+Ornithology+Web&amp;rft.atitle=Skeleton+of+a+typical+bird&amp;rft_id=http%3A%2F%2Ffsc.fernbank.edu%2FBirding%2Fskeleton.htm&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> Læst 2013-05-23.</span> </li> <li id="cite_note-EhrlichD-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-EhrlichD_16-0">^</a></span> <span class="reference-text">Ehrlich, Paul R. (1988). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stanford.edu/group/stanfordbirds/text/essays/Drinking.html">Drinking</a>. <i>Birds of Stanford</i>. Stanford University. Læst 2013-05-23</span> </li> <li id="cite_note-Tsahar-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Tsahar_17-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTsaharCarlos_Martínez_del_Rio,_Ido_Izhaki_och_Zeev_Arad2005" class="citation news cs1">Tsahar, Ella; Carlos Martínez del Rio, Ido Izhaki och Zeev Arad (2005). "Can birds be ammonotelic? Nitrogen balance and excretion in two frugivores". <i>Journal of Experimental Biology</i>. Vol.&#160;208, no.&#160;6. s.&#160;1025–34. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1242%2Fjeb.01495">10.1242/jeb.01495</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15767304">15767304</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Journal+of+Experimental+Biology&amp;rft.atitle=Can+birds+be+ammonotelic%3F+Nitrogen+balance+and+excretion+in+two+frugivores&amp;rft.volume=208&amp;rft.issue=6&amp;rft.pages=1025-34&amp;rft.date=2005&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1242%2Fjeb.01495&amp;rft_id=info%3Apmid%2F15767304&amp;rft.aulast=Tsahar&amp;rft.aufirst=Ella&amp;rft.au=Carlos+Mart%C3%ADnez+del+Rio%2C+Ido+Izhaki+och+Zeev+Arad&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Preest-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Preest_18-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPreestCarol_A._Beuchat1997" class="citation news cs1">Preest, Marion R.; Carol A. Beuchat (1997). "Ammonia excretion by hummingbirds". <i>Nature</i>. Vol.&#160;386. s.&#160;561–62. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1038%2F386561a0">10.1038/386561a0</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Nature&amp;rft.atitle=Ammonia+excretion+by+hummingbirds&amp;rft.volume=386&amp;rft.pages=561-62&amp;rft.date=1997&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1038%2F386561a0&amp;rft.aulast=Preest&amp;rft.aufirst=Marion+R.&amp;rft.au=Carol+A.+Beuchat&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Mora-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Mora_19-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMoraJ._Martuscelli,_Juana_Ortiz-Pineda_och_G._Soberón1965" class="citation news cs1">Mora, J.; J. Martuscelli, Juana Ortiz-Pineda och G. Soberón (1965). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.biochemj.org/bj/096/0028/0960028.pdf">"The Regulation of Urea-Biosynthesis Enzymes in Vertebrates"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>Biochemical Journal</i>. Vol.&#160;96. s.&#160;28–35. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14343146">14343146</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Biochemical+Journal&amp;rft.atitle=The+Regulation+of+Urea-Biosynthesis+Enzymes+in+Vertebrates&amp;rft.volume=96&amp;rft.pages=28-35&amp;rft.date=1965&amp;rft_id=info%3Apmid%2F14343146&amp;rft.aulast=Mora&amp;rft.aufirst=J.&amp;rft.au=J.+Martuscelli%2C+Juana+Ortiz-Pineda+och+G.+Sober%C3%B3n&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.biochemj.org%2Fbj%2F096%2F0028%2F0960028.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Packard-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Packard_20-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPackard1966" class="citation news cs1">Packard, Gary C. (1966). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.jstor.org/discover/10.2307/2459303?uid=3737880&amp;uid=2&amp;uid=4&amp;sid=21102322247667">"The Influence of Ambient Temperature and Aridity on Modes of Reproduction and Excretion of Amniote Vertebrates"</a>. <i>The American Naturalist</i>. Vol.&#160;100, no.&#160;916. s.&#160;667–82. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2F282459">10.1086/282459</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+American+Naturalist&amp;rft.atitle=The+Influence+of+Ambient+Temperature+and+Aridity+on+Modes+of+Reproduction+and+Excretion+of+Amniote+Vertebrates&amp;rft.volume=100&amp;rft.issue=916&amp;rft.pages=667-82&amp;rft.date=1966&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2F282459&amp;rft.aulast=Packard&amp;rft.aufirst=Gary+C.&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.jstor.org%2Fdiscover%2F10.2307%2F2459303%3Fuid%3D3737880%26uid%3D2%26uid%3D4%26sid%3D21102322247667&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Balgooyen-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Balgooyen_21-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBalgooyen1971" class="citation news cs1">Balgooyen, Thomas G. (1971). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090325023305/http://elibrary.unm.edu/sora/Condor/files/issues/v073n03/p0382-p0385.pdf">"Pellet Regurgitation by Captive Sparrow Hawks (<i>Falco sparverius</i>)"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i><a href="/wiki/Condor" title="Condor">Condor</a></i>. Vol.&#160;73, no.&#160;3. s.&#160;382–85. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1365774">10.2307/1365774</a><span class="reference-accessdate">. Hentet 24. maj 2013</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Condor&amp;rft.atitle=Pellet+Regurgitation+by+Captive+Sparrow+Hawks+%28Falco+sparverius%29&amp;rft.volume=73&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=382-85&amp;rft.date=1971&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1365774&amp;rft.aulast=Balgooyen&amp;rft.aufirst=Thomas+G.&amp;rft_id=http%3A%2F%2Felibrary.unm.edu%2Fsora%2FCondor%2Ffiles%2Fissues%2Fv073n03%2Fp0382-p0385.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">&#124;archive-url=</code> kræver at <code class="cs1-code">&#124;archive-date=</code> også er angivet (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#archive_missing_date" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Gionfriddo-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Gionfriddo_22-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGionfriddoLouis_B._Best1995" class="citation news cs1">Gionfriddo, James P.; Louis B. Best (1995). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090325023232/http://elibrary.unm.edu/sora/Condor/files/issues/v097n01/p0057-p0067.pdf">"Grit Use by House Sparrows: Effects of Diet and Grit Size"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>Condor</i>. Vol.&#160;97, no.&#160;1. s.&#160;57–67. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1368983">10.2307/1368983</a><span class="reference-accessdate">. Hentet 24. maj 2013</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Condor&amp;rft.atitle=Grit+Use+by+House+Sparrows%3A+Effects+of+Diet+and+Grit+Size&amp;rft.volume=97&amp;rft.issue=1&amp;rft.pages=57-67&amp;rft.date=1995&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1368983&amp;rft.aulast=Gionfriddo&amp;rft.aufirst=James+P.&amp;rft.au=Louis+B.+Best&amp;rft_id=http%3A%2F%2Felibrary.unm.edu%2Fsora%2FCondor%2Ffiles%2Fissues%2Fv097n01%2Fp0057-p0067.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">&#124;archive-url=</code> kræver at <code class="cs1-code">&#124;archive-date=</code> også er angivet (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#archive_missing_date" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span>; <span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Attenborough-23"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Attenborough_23-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Attenborough_23-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAttenborough1998" class="citation book cs1"><a href="/wiki/David_Attenborough" title="David Attenborough">Attenborough, David</a> (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/lifeofbirds00unse"><i>The Life of Birds</i></a>. Princeton: Princeton University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-691-01633-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-691-01633-X"><bdi>0-691-01633-X</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=book&amp;rft.btitle=The+Life+of+Birds&amp;rft.place=Princeton&amp;rft.pub=Princeton+University+Press&amp;rft.date=1998&amp;rft.isbn=0-691-01633-X&amp;rft.aulast=Attenborough&amp;rft.aufirst=David&amp;rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flifeofbirds00unse&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Battley-24"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Battley_24-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Battley_24-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBattleyTheunis_Piersma,_Maurine_W._Dietz2000" class="citation news cs1">Battley, Phil F.; Theunis Piersma, Maurine W. Dietz; et al. (2000). "Empirical evidence for differential organ reductions during trans-oceanic bird flight". <i>Proceedings of the Royal Society B</i>. Vol.&#160;267, no.&#160;1439. s.&#160;191–5. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1098%2Frspb.2000.0986">10.1098/rspb.2000.0986</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10687826">10687826</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Proceedings+of+the+Royal+Society+B&amp;rft.atitle=Empirical+evidence+for+differential+organ+reductions+during+trans-oceanic+bird+flight&amp;rft.volume=267&amp;rft.issue=1439&amp;rft.pages=191-5&amp;rft.date=2000&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1098%2Frspb.2000.0986&amp;rft_id=info%3Apmid%2F10687826&amp;rft.aulast=Battley&amp;rft.aufirst=Phil+F.&amp;rft.au=Theunis+Piersma%2C+Maurine+W.+Dietz&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Eksplicit brug af et al. i: <code class="cs1-code">&#124;last2=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#explicit_et_al" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span>; <span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span> (Erratum i <i>Proceedings of the Royal Society B</i> <b>267</b>(1461):2567.)</span> </li> <li id="cite_note-Maina-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Maina_25-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMaina2006" class="citation news cs1">Maina, John N. (2006). "Development, structure, and function of a novel respiratory organ, the lung-air sac system of birds: to go where no other vertebrate has gone". <i>Biological Reviews</i>. Vol.&#160;81, no.&#160;4. s.&#160;545–79. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1111%2Fj.1469-185X.2006.tb00218.x">10.1111/j.1469-185X.2006.tb00218.x</a> (inaktiv 2008-06-28). <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17038201">17038201</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Biological+Reviews&amp;rft.atitle=Development%2C+structure%2C+and+function+of+a+novel+respiratory+organ%2C+the+lung-air+sac+system+of+birds%3A+to+go+where+no+other+vertebrate+has+gone&amp;rft.volume=81&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=545-79&amp;rft.date=2006&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1111%2Fj.1469-185X.2006.tb00218.x&amp;rft_id=info%3Apmid%2F17038201&amp;rft.aulast=Maina&amp;rft.aufirst=John+N.&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span><span class="cs1-maint citation-comment">CS1-vedligeholdelse: DOI inaktiv siden juni 2008 (<a href="/w/index.php?title=Kategori:CS1-vedligeholdelse:_DOI_inaktiv_siden_juni_2008&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: DOI inaktiv siden juni 2008 (ikke skrevet endnu)">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Suthers-26"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Suthers_26-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Suthers_26-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSuthersSue_Anne_Zollinger2004" class="citation book cs1">Suthers, Roderick A.; Sue Anne Zollinger (2004). "Producing song: the vocal apparatus". I H. Philip Zeigler &amp; Peter Marler (red.) (red.). <i>Behavioral Neurobiology of Birdsong</i>. Annals of the New York Academy of Sciences <b>1016</b>. New York: New York Academy of Sciences. s.&#160;109-129. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1196%2Fannals.1298.041">10.1196/annals.1298.041</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-57331-473-0" title="Speciel:ISBN-søgning/1-57331-473-0"><bdi>1-57331-473-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=bookitem&amp;rft.atitle=Producing+song%3A+the+vocal+apparatus&amp;rft.btitle=Behavioral+Neurobiology+of+Birdsong&amp;rft.place=New+York&amp;rft.series=Annals+of+the+New+York+Academy+of+Sciences+%27%27%271016%27%27%27&amp;rft.pages=109-129&amp;rft.pub=New+York+Academy+of+Sciences&amp;rft.date=2004&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1196%2Fannals.1298.041&amp;rft.isbn=1-57331-473-0&amp;rft.aulast=Suthers&amp;rft.aufirst=Roderick+A.&amp;rft.au=Sue+Anne+Zollinger&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <a href="/wiki/PubMed" title="PubMed">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15313772">15313772</a></span> </li> <li id="cite_note-Scott-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Scott_27-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFScott1966" class="citation news cs1">Scott, Robert B. (1966). "Comparative hematology: The phylogeny of the erythrocyte". <i>Annals of Hematology</i>. Vol.&#160;12, no.&#160;6. s.&#160;340–51. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2FBF01632827">10.1007/BF01632827</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/5325853">5325853</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Annals+of+Hematology&amp;rft.atitle=Comparative+hematology%3A+The+phylogeny+of+the+erythrocyte&amp;rft.volume=12&amp;rft.issue=6&amp;rft.pages=340-51&amp;rft.date=1966&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1007%2FBF01632827&amp;rft_id=info%3Apmid%2F5325853&amp;rft.aulast=Scott&amp;rft.aufirst=Robert+B.&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Roots-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Roots_28-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRoots2006" class="citation book cs1">Roots, Clive (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/flightlessbirds0000root"><i>Flightless Birds</i></a>. Westport: Greenwood Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-313-33545-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-313-33545-7"><bdi>978-0-313-33545-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=book&amp;rft.btitle=Flightless+Birds&amp;rft.place=Westport&amp;rft.pub=Greenwood+Press&amp;rft.date=2006&amp;rft.isbn=978-0-313-33545-7&amp;rft.aulast=Roots&amp;rft.aufirst=Clive&amp;rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fflightlessbirds0000root&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-McNab-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-McNab_29-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMcNab1994" class="citation news cs1">McNab, Brian K. (1994). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://links.jstor.org/sici?sici=0003-0147(199410)144:4%3C628:ECATEO%3E2.0.CO;2-D">"Energy Conservation and the Evolution of Flightlessness in Birds"</a>. <i>The American Naturalist</i>. Vol.&#160;144, no.&#160;4. s.&#160;628–42. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2F285697">10.1086/285697</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+American+Naturalist&amp;rft.atitle=Energy+Conservation+and+the+Evolution+of+Flightlessness+in+Birds&amp;rft.volume=144&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=628-42&amp;rft.date=1994&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2F285697&amp;rft.aulast=McNab&amp;rft.aufirst=Brian+K.&amp;rft_id=http%3A%2F%2Flinks.jstor.org%2Fsici%3Fsici%3D0003-0147%28199410%29144%3A4%253C628%3AECATEO%253E2.0.CO%3B2-D&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Kovacs-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Kovacs_30-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKovacsRon_A._Meyers2000" class="citation news cs1">Kovacs, Christopher E.; Ron A. Meyers (2000). "Anatomy and histochemistry of flight muscles in a wing-propelled diving bird, the Atlantic Puffin, <i>Fratercula arctica</i>". <i>Journal of Morphology</i>. Vol.&#160;244, no.&#160;2. s.&#160;109–25. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1002%2F%28SICI%291097-4687%28200005%29244%3A2%3C109%3A%3AAID-JMOR2%3E3.0.CO%3B2-0">10.1002/(SICI)1097-4687(200005)244:2&#60;109::AID-JMOR2&#62;3.0.CO&#59;2-0</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Journal+of+Morphology&amp;rft.atitle=Anatomy+and+histochemistry+of+flight+muscles+in+a+wing-propelled+diving+bird%2C+the+Atlantic+Puffin%2C+Fratercula+arctica&amp;rft.volume=244&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=109-25&amp;rft.date=2000&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1002%2F%28SICI%291097-4687%28200005%29244%3A2%3C109%3A%3AAID-JMOR2%3E3.0.CO%3B2-0&amp;rft.aulast=Kovacs&amp;rft.aufirst=Christopher+E.&amp;rft.au=Ron+A.+Meyers&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-östling-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-östling_31-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFÖstlingÅkesson_Susanne2009" class="citation book cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Östling, Brutus; Åkesson Susanne (2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.symposion.se/books/nya_09/overleva.pdf"><i>Att överleva dagen: om fåglars sinnen och anpassningsförmåga</i></a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> (svensk). Eslöv: Brutus Östlings bokförlag Symposion. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-91-7139-840-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-91-7139-840-6"><bdi>978-91-7139-840-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=book&amp;rft.btitle=Att+%C3%B6verleva+dagen%3A+om+f%C3%A5glars+sinnen+och+anpassningsf%C3%B6rm%C3%A5ga&amp;rft.place=Esl%C3%B6v&amp;rft.pub=Brutus+%C3%96stlings+bokf%C3%B6rlag+Symposion&amp;rft.date=2009&amp;rft.isbn=978-91-7139-840-6&amp;rft.aulast=%C3%96stling&amp;rft.aufirst=Brutus&amp;rft.au=%C3%85kesson+Susanne&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.symposion.se%2Fbooks%2Fnya_09%2Foverleva.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Sales-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Sales_32-0">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSales2005" class="citation news cs1">Sales, James (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ivb.cz/folia/54/1-2/01-20.pdf">"The endangered kiwi: a review"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>Folia Zoologica</i>. Vol.&#160;54, no.&#160;1-2. s.&#160;1–20.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Folia+Zoologica&amp;rft.atitle=The+endangered+kiwi%3A+a+review&amp;rft.volume=54&amp;rft.issue=1-2&amp;rft.pages=1-20&amp;rft.date=2005&amp;rft.aulast=Sales&amp;rft.aufirst=James&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ivb.cz%2Ffolia%2F54%2F1-2%2F01-20.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Avian_Sense_of_Smell-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Avian_Sense_of_Smell_33-0">^</a></span> <span class="reference-text"> Ehrlich, Paul R. (1988). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stanford.edu/group/stanfordbirds/text/essays/Avian_Sense.html"><i>The Avian Sense of Smell</i></a>. Birds of Stanford. Stanford University. Læst 2013-09-15</span> </li> <li id="cite_note-Lequette-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Lequette_34-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLequetteChristophe_Verheyden,_Pierre_Jouventin1989" class="citation news cs1">Lequette, Benoit; Christophe Verheyden, Pierre Jouventin (1989). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120205180101/http://elibrary.unm.edu/sora/Condor/files/issues/v091n03/p0732-p0735.pdf">"Olfaction in Subantarctic seabirds: Its phylogenetic and ecological significance"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Condor</i>. Vol.&#160;91, no.&#160;3. s.&#160;732–35. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1368131">10.2307/1368131</a><span class="reference-accessdate">. Hentet 16. september 2013</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Condor&amp;rft.atitle=Olfaction+in+Subantarctic+seabirds%3A+Its+phylogenetic+and+ecological+significance&amp;rft.volume=91&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=732-35&amp;rft.date=1989&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1368131&amp;rft.aulast=Lequette&amp;rft.aufirst=Benoit&amp;rft.au=Christophe+Verheyden%2C+Pierre+Jouventin&amp;rft_id=http%3A%2F%2Felibrary.unm.edu%2Fsora%2FCondor%2Ffiles%2Fissues%2Fv091n03%2Fp0732-p0735.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">&#124;archive-url=</code> kræver at <code class="cs1-code">&#124;archive-date=</code> også er angivet (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#archive_missing_date" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span>; <span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Saito-35"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Saito_35-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSaito1978" class="citation news cs1">Saito, Nozomu (1978). "Physiology and anatomy of avian ear". <i>The Journal of the Acoustical Society of America</i>. Vol.&#160;64, no.&#160;S1. s.&#160;S3. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1121%2F1.2004193">10.1121/1.2004193</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Journal+of+the+Acoustical+Society+of+America&amp;rft.atitle=Physiology+and+anatomy+of+avian+ear&amp;rft.volume=64&amp;rft.issue=S1&amp;rft.pages=S3&amp;rft.date=1978&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1121%2F1.2004193&amp;rft.aulast=Saito&amp;rft.aufirst=Nozomu&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Sagasser-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Sagasser_36-0">^</a></span> <span class="reference-text">Andrea Möller, Sven Sagasser, Wolfgang Wiltschko &amp; Bernd Schierwater (2004) <i><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.springerlink.com/content/7401nmvg15r3jvy1/">Retinal cryptochrome in a migratory passerine bird: a possible transducer for the avian magnetic compass</a><small>&#160;(<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></i>, Naturwissenschaften, Vol.91, Nr.12, sid:585-588, DOI: 10.1007/s00114-004-0578-9</span> </li> <li id="cite_note-Jacobsen-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Jacobsen_37-0">^</a></span> <span class="reference-text">Jon Fjeldså, <i>Fuglenes systematik og bygning</i> i bogen <i>Se på fugle</i> side 67-95. Gads Forlag/Dansk Ornitolgisk Forening. 1987. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-12-01703-5" title="Speciel:ISBN-søgning/87-12-01703-5">87-12-01703-5</a></span> </li> <li id="cite_note-Rattenborg-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Rattenborg_38-0">^</a></span> <span class="reference-text"> Rattenborg, Niels C (2006): <i>Evolution of slow-wave sleep and palliopallial connectivity in mammals and birds: a hypothesis</i>; Brain Research Bulletin 69(1):20-29</span> </li> <li id="cite_note-Kavanau-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Kavanau_39-0">^</a></span> <span class="reference-text">Kavanau (2002): <i>REM and NREM sleep as natural accompaniments of the evolution of warm-bloodedness</i>, Neuroscience and Biobehavioral Reviews 26(8):889-906</span> </li> <li id="cite_note-Rattenborg2-40"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Rattenborg2_40-0">^</a></span> <span class="reference-text">Rattenborg, Amlaner, Lima (2000): <i>Behavioral, neurophysiological and evolutionary perspectives on unihemispheric sleep</i>, Neuroscience and Biobehavioral Reviews 24(8):817-42</span> </li> <li id="cite_note-Belthoff-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Belthoff_41-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBelthoffAlfred_M._Dufty,_Jr.,_Sidney_A._Gauthreaux,_Jr.1994" class="citation news cs1">Belthoff, James R.; Alfred M. Dufty, Jr., Sidney A. Gauthreaux, Jr. (1994). "Plumage Variation, Plasma Steroids and Social Dominance in Male House Finches". <i>The Condor</i>. Vol.&#160;96, no.&#160;3. s.&#160;614–25. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1369464">10.2307/1369464</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Condor&amp;rft.atitle=Plumage+Variation%2C+Plasma+Steroids+and+Social+Dominance+in+Male+House+Finches&amp;rft.volume=96&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=614-25&amp;rft.date=1994&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1369464&amp;rft.aulast=Belthoff&amp;rft.aufirst=James+R.&amp;rft.au=Alfred+M.+Dufty%2C+Jr.%2C+Sidney+A.+Gauthreaux%2C+Jr.&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span><span class="cs1-maint citation-comment">CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Guthrie-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Guthrie_42-0">^</a></span> <span class="reference-text">Guthrie, R. Dale. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090425205609/http://employees.csbsju.edu/lmealey/hotspots/chapter03.htm"><i>How We Use and Show Our Social Organs</i></a>. Body Hot Spots: The Anatomy of Human Social Organs and Behavior. Læst 2009-04-25</span> </li> <li id="cite_note-debeeretal-43"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-debeeretal_43-0">^</a></span> <span class="reference-text">de Beer SJ, Lockwood GM, Raijmakers JHFS, Raijmakers JMH, Scott WA, Oschadleus HD, Underhill LG (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://web.uct.ac.za/depts/stats/adu/ringmanual.htm">SAFRING Bird Ringing Manual.</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20030429105418/http://web.uct.ac.za/depts/stats/adu/ringmanual.htm">Arkiveret</a> 29. april 2003 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> SAFRING.</span> </li> <li id="cite_note-Gargallo-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Gargallo_44-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGargallo1994" class="citation news cs1">Gargallo, Gabriel (1994). "Flight Feather Moult in the Red-Necked Nightjar <i>Caprimulgus ruficollis</i>". <i>Journal of Avian Biology</i>. Vol.&#160;25, no.&#160;2. s.&#160;119–24. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F3677029">10.2307/3677029</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Journal+of+Avian+Biology&amp;rft.atitle=Flight+Feather+Moult+in+the+Red-Necked+Nightjar+Caprimulgus+ruficollis&amp;rft.volume=25&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=119-24&amp;rft.date=1994&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F3677029&amp;rft.aulast=Gargallo&amp;rft.aufirst=Gabriel&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Cite har en ukendt tom parameter: <code class="cs1-code">&#124;month=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#param_unknown_empty" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Mayr-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Mayr_45-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMayrMargaret_Mayr1954" class="citation news cs1">Mayr, Ernst; Margaret Mayr (1954). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120819113044/http://elibrary.unm.edu/sora/Auk/v071n02/p0172-p0178.pdf">"The tail molt of small owls"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Auk</i>. Vol.&#160;71, no.&#160;2. s.&#160;172–78. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://elibrary.unm.edu/sora/Auk/v071n02/p0172-p0178.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 19. august 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 16. september 2013</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Auk&amp;rft.atitle=The+tail+molt+of+small+owls&amp;rft.volume=71&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=172-78&amp;rft.date=1954&amp;rft.aulast=Mayr&amp;rft.aufirst=Ernst&amp;rft.au=Margaret+Mayr&amp;rft_id=http%3A%2F%2Felibrary.unm.edu%2Fsora%2FAuk%2Fv071n02%2Fp0172-p0178.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Payne-46"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Payne_46-0">^</a></span> <span class="reference-text">Payne, Robert B. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120226062512/http://www.ummz.umich.edu/birds/resources/families_otw.html">Birds of the World, Biology 532<i></i></a><i>. Læst 2012-02-26</i></span> </li> <li id="cite_note-Turner-47"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Turner_47-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTurner1997" class="citation news cs1">Turner, J. Scott (1997). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130409154944/http://www.esf.edu/efb/turner/publication%20pdfs/thermal%20capacity%20of%20eggs.pdf">"On the thermal capacity of a bird's egg warmed by a brood patch"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>Physiological Zoology</i>. Vol.&#160;70, no.&#160;4. s.&#160;470–80. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9237308">9237308</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.esf.edu/efb/turner/publication%20pdfs/thermal%20capacity%20of%20eggs.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 9. april 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet 16. september 2013</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Physiological+Zoology&amp;rft.atitle=On+the+thermal+capacity+of+a+bird%27s+egg+warmed+by+a+brood+patch&amp;rft.volume=70&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=470-80&amp;rft.date=1997&amp;rft_id=info%3Apmid%2F9237308&amp;rft.aulast=Turner&amp;rft.aufirst=J.+Scott&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.esf.edu%2Fefb%2Fturner%2Fpublication%2520pdfs%2Fthermal%2520capacity%2520of%2520eggs.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Walther-48"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Walther_48-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWaltherDale_H._Clayton2005" class="citation news cs1">Walther, Bruno A.; Dale H. Clayton (2005). "Elaborate ornaments are costly to maintain: evidence for high maintenance handicaps". <i>Behavioural Ecology</i>. Vol.&#160;16, no.&#160;1. s.&#160;89–95. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1093%2Fbeheco%2Farh135">10.1093/beheco/arh135</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Behavioural+Ecology&amp;rft.atitle=Elaborate+ornaments+are+costly+to+maintain%3A+evidence+for+high+maintenance+handicaps&amp;rft.volume=16&amp;rft.issue=1&amp;rft.pages=89-95&amp;rft.date=2005&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1093%2Fbeheco%2Farh135&amp;rft.aulast=Walther&amp;rft.aufirst=Bruno+A.&amp;rft.au=Dale+H.+Clayton&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Shawkey-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Shawkey_49-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFShawkeyShawkey,_Shreekumar_R._Pillai,_Geoffrey_E._Hill2003" class="citation news cs1">Shawkey, Matthew D.; Shawkey, Shreekumar R. Pillai, Geoffrey E. Hill (2003). "Chemical warfare? Effects of uropygial oil on feather-degrading bacteria". <i>Journal of Avian Biology</i>. Vol.&#160;34, no.&#160;4. s.&#160;345–49. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1111%2Fj.0908-8857.2003.03193.x">10.1111/j.0908-8857.2003.03193.x</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Journal+of+Avian+Biology&amp;rft.atitle=Chemical+warfare%3F+Effects+of+uropygial+oil+on+feather-degrading+bacteria&amp;rft.volume=34&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=345-49&amp;rft.date=2003&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1111%2Fj.0908-8857.2003.03193.x&amp;rft.aulast=Shawkey&amp;rft.aufirst=Matthew+D.&amp;rft.au=Shawkey%2C+Shreekumar+R.+Pillai%2C+Geoffrey+E.+Hill&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Ehrlich86-50"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Ehrlich86_50-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEhrlichDavid_S._Dobkin,_Darryl_Wheye1986" class="citation news cs1">Ehrlich, Paul R.; David S. Dobkin, Darryl Wheye (1986). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/node/24339">"The Adaptive Significance of Anting"</a>. <i>The Auk</i>. Vol.&#160;103, no.&#160;4. s.&#160;835.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Auk&amp;rft.atitle=The+Adaptive+Significance+of+Anting&amp;rft.volume=103&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=835&amp;rft.date=1986&amp;rft.aulast=Ehrlich&amp;rft.aufirst=Paul+R.&amp;rft.au=David+S.+Dobkin%2C+Darryl+Wheye&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fnode%2F24339&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Lucas-51"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Lucas_51-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLucas1972" class="citation book cs1">Lucas, Alfred M. (1972). <i>Avian Anatomy - integument</i>. East Lansing, Michigan, USA: USDA Avian Anatomy Project, Michigan State University. s.&#160;67, 344, 394-601.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=book&amp;rft.btitle=Avian+Anatomy+-+integument&amp;rft.place=East+Lansing%2C+Michigan%2C+USA&amp;rft.pages=67%2C+344%2C+394-601&amp;rft.pub=USDA+Avian+Anatomy+Project%2C+Michigan+State+University&amp;rft.date=1972&amp;rft.aulast=Lucas&amp;rft.aufirst=Alfred+M.&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Paton-52"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Paton_52-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPatonB._G._Collins1989" class="citation news cs1">Paton, D. C.; B. G. Collins (1989). "Bills and tongues of nectar-feeding birds: A review of morphology, function, and performance, with intercontinental comparisons". <i>Australian Journal of Ecology</i>. Vol.&#160;14, no.&#160;4. s.&#160;473–506. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1942194">10.2307/1942194</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Australian+Journal+of+Ecology&amp;rft.atitle=Bills+and+tongues+of+nectar-feeding+birds%3A+A+review+of+morphology%2C+function%2C+and+performance%2C+with+intercontinental+comparisons&amp;rft.volume=14&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=473-506&amp;rft.date=1989&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1942194&amp;rft.aulast=Paton&amp;rft.aufirst=D.+C.&amp;rft.au=B.+G.+Collins&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Baker-53"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Baker_53-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBakerAnn_Eileen_Miller_Baker1973" class="citation news cs1">Baker, Myron Charles; Ann Eileen Miller Baker (1973). "Niche Relationships Among Six Species of Shorebirds on Their Wintering and Breeding Ranges". <i>Ecological Monographs</i>. Vol.&#160;43, no.&#160;2. s.&#160;193–212. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1942194">10.2307/1942194</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Ecological+Monographs&amp;rft.atitle=Niche+Relationships+Among+Six+Species+of+Shorebirds+on+Their+Wintering+and+Breeding+Ranges&amp;rft.volume=43&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=193-212&amp;rft.date=1973&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1942194&amp;rft.aulast=Baker&amp;rft.aufirst=Myron+Charles&amp;rft.au=Ann+Eileen+Miller+Baker&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Burger-54"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Burger_54-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSchreiberJoanna_Burger2001" class="citation book cs1">Schreiber, Elizabeth Anne; Joanna Burger (2001). <i>Biology of Marine Birds</i>. Boca Raton: CRC Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8493-9882-7" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8493-9882-7"><bdi>0-8493-9882-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=book&amp;rft.btitle=Biology+of+Marine+Birds&amp;rft.place=Boca+Raton&amp;rft.pub=CRC+Press&amp;rft.date=2001&amp;rft.isbn=0-8493-9882-7&amp;rft.aulast=Schreiber&amp;rft.aufirst=Elizabeth+Anne&amp;rft.au=Joanna+Burger&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Cherel-55"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Cherel_55-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCherelPierrick_Bocher,_Claude_De_Broyer_et_als.2002" class="citation news cs1">Cherel, Yves; Pierrick Bocher, Claude De Broyer <i>et als.</i> (2002). "Food and feeding ecology of the sympatric thin-billed <i>Pachyptila belcheri</i> and Antarctic <i>P. desolata</i> prions at Iles Kerguelen, Southern Indian Ocean". <i>Marine Ecology Progress Series</i>. Vol.&#160;228. s.&#160;263–81. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.3354%2Fmeps228263">10.3354/meps228263</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Marine+Ecology+Progress+Series&amp;rft.atitle=Food+and+feeding+ecology+of+the+sympatric+thin-billed+Pachyptila+belcheri+and+Antarctic+P.+desolata+prions+at+Iles+Kerguelen%2C+Southern+Indian+Ocean&amp;rft.volume=228&amp;rft.pages=263-81&amp;rft.date=2002&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.3354%2Fmeps228263&amp;rft.aulast=Cherel&amp;rft.aufirst=Yves&amp;rft.au=Pierrick+Bocher%2C+Claude+De+Broyer+%27%27et+als.%27%27&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Cite har en ukendt tom parameter: <code class="cs1-code">&#124;month=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#param_unknown_empty" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Jenkin-56"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Jenkin_56-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJenkin1957" class="citation news cs1">Jenkin, Penelope M. (1957). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://links.jstor.org/sici?sici=0080-4622(19570509)240:674%3C401:TFAFOF%3E2.0.CO;2-E">"The Filter-Feeding and Food of Flamingoes (Phoenicopteri)"</a>. <i>Philosophical Transactions of the Royal Society of London. Series B, Biological Sciences</i>. Vol.&#160;240, no.&#160;674. s.&#160;401–93. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1098%2Frstb.1957.0004">10.1098/rstb.1957.0004</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Philosophical+Transactions+of+the+Royal+Society+of+London.+Series+B%2C+Biological+Sciences&amp;rft.atitle=The+Filter-Feeding+and+Food+of+Flamingoes+%28Phoenicopteri%29.&amp;rft.volume=240&amp;rft.issue=674&amp;rft.pages=401-93&amp;rft.date=1957&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1098%2Frstb.1957.0004&amp;rft.aulast=Jenkin&amp;rft.aufirst=Penelope+M.&amp;rft_id=http%3A%2F%2Flinks.jstor.org%2Fsici%3Fsici%3D0080-4622%2819570509%29240%3A674%253C401%3ATFAFOF%253E2.0.CO%3B2-E&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Miyazaki-57"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Miyazaki_57-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMiyazaki1996" class="citation news cs1">Miyazaki, Masamine (1996). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/auk/v113n03/p0698-p0702.pdf">"Vegetation cover, kleptoparasitism by diurnal gulls and timing of arrival of nocturnal Rhinoceros Auklets"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Auk</i>. Vol.&#160;113, no.&#160;3. s.&#160;698–702. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F3677021">10.2307/3677021</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Auk&amp;rft.atitle=Vegetation+cover%2C+kleptoparasitism+by+diurnal+gulls+and+timing+of+arrival+of+nocturnal+Rhinoceros+Auklets&amp;rft.volume=113&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=698-702&amp;rft.date=1996&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F3677021&amp;rft.aulast=Miyazaki&amp;rft.aufirst=Masamine&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fjournals%2Fauk%2Fv113n03%2Fp0698-p0702.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Giroux-58"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Giroux_58-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBélisleJean-François_Giroux1995" class="citation news cs1">Bélisle, Marc; Jean-François Giroux (1995). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/condor/v097n03/p0771-p0781.pdf">"Predation and kleptoparasitism by migrating Parasitic Jaegers"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Condor</i>. Vol.&#160;97, no.&#160;3. s.&#160;771–781. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1369185">10.2307/1369185</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Condor&amp;rft.atitle=Predation+and+kleptoparasitism+by+migrating+Parasitic+Jaegers&amp;rft.volume=97&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=771-781&amp;rft.date=1995&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1369185&amp;rft.aulast=B%C3%A9lisle&amp;rft.aufirst=Marc&amp;rft.au=Jean-Fran%C3%A7ois+Giroux&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fjournals%2Fcondor%2Fv097n03%2Fp0771-p0781.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Vickery-59"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Vickery_59-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFVickeryM._De_L._Brooke1994" class="citation news cs1">Vickery, J. A.; M. De L. Brooke (1994). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/condor/v096n02/p0331-p0340.pdf">"The Kleptoparasitic Interactions between Great Frigatebirds and Masked Boobies on Henderson Island, South Pacific"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Condor</i>. Vol.&#160;96, no.&#160;2. s.&#160;331–40. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1369318">10.2307/1369318</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Condor&amp;rft.atitle=The+Kleptoparasitic+Interactions+between+Great+Frigatebirds+and+Masked+Boobies+on+Henderson+Island%2C+South+Pacific&amp;rft.volume=96&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=331-40&amp;rft.date=1994&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1369318&amp;rft.aulast=Vickery&amp;rft.aufirst=J.+A.&amp;rft.au=M.+De+L.+Brooke&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fjournals%2Fcondor%2Fv096n02%2Fp0331-p0340.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Hiraldo-60"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Hiraldo_60-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHiraldoJ.C._Blanco_and_J._Bustamante1991" class="citation news cs1">Hiraldo, F.C.; J.C. Blanco and J. Bustamante (1991). "Unspecialized exploitation of small carcasses by birds". <i>Bird Studies</i>. Vol.&#160;38, no.&#160;3. s.&#160;200–07. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1080%2F00063659109477089">10.1080/00063659109477089</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Bird+Studies&amp;rft.atitle=Unspecialized+exploitation+of+small+carcasses+by+birds&amp;rft.volume=38&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=200-07&amp;rft.date=1991&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1080%2F00063659109477089&amp;rft.aulast=Hiraldo&amp;rft.aufirst=F.C.&amp;rft.au=J.C.+Blanco+and+J.+Bustamante&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Robert-61"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Robert_61-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRobertRaymond_McNeil,_Alain_Leduc1989" class="citation news cs1">Robert, Michel; Raymond McNeil, Alain Leduc (1989). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/auk/v106n01/p0094-p0101.pdf">"Conditions and significance of night feeding in shorebirds and other water birds in a tropical lagoon"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Auk</i>. Vol.&#160;106, no.&#160;1. s.&#160;94–101.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Auk&amp;rft.atitle=Conditions+and+significance+of+night+feeding+in+shorebirds+and+other+water+birds+in+a+tropical+lagoon&amp;rft.volume=106&amp;rft.issue=1&amp;rft.pages=94-101&amp;rft.date=1989&amp;rft.aulast=Robert&amp;rft.aufirst=Michel&amp;rft.au=Raymond+McNeil%2C+Alain+Leduc&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fjournals%2Fauk%2Fv106n01%2Fp0094-p0101.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Klaassen-62"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Klaassen_62-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKlaassen1996" class="citation news cs1">Klaassen, Marc (1996). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://jeb.biologists.org/cgi/reprint/199/1/57">"Metabolic constraints on long-distance migration in birds"</a>. <i>Journal of Experimental Biology</i>. Vol.&#160;199, no.&#160;1. s.&#160;57–64. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9317335">9317335</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Journal+of+Experimental+Biology&amp;rft.atitle=Metabolic+constraints+on+long-distance+migration+in+birds&amp;rft.volume=199&amp;rft.issue=1&amp;rft.pages=57-64&amp;rft.date=1996&amp;rft_id=info%3Apmid%2F9317335&amp;rft.aulast=Klaassen&amp;rft.aufirst=Marc&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fjeb.biologists.org%2Fcgi%2Freprint%2F199%2F1%2F57&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Cite har en ukendt tom parameter: <code class="cs1-code">&#124;month=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#param_unknown_empty" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Godwit-63"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Godwit_63-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131002131732/http://www.birdlife.org/news/news/2007/04/bar-tailed_godwit_journey.html">"Long-distance Godwit sets new record"</a>. BirdLife International. 2007-04-05. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.birdlife.org/news/news/2007/04/bar-tailed_godwit_journey.html">originalen</a> 2. oktober 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2013-09-10</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.atitle=Long-distance+Godwit+sets+new+record&amp;rft.date=2007-04-05&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.birdlife.org%2Fnews%2Fnews%2F2007%2F04%2Fbar-tailed_godwit_journey.html&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Shaffer-64"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Shaffer_64-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFShafferYann_Tremblay,_Henri_Weimerskirch_et_als2006" class="citation news cs1">Shaffer, Scott A.; Yann Tremblay, Henri Weimerskirch <i>et als</i> (2006). "Migratory shearwaters integrate oceanic resources across the Pacific Ocean in an endless summer". <i>Proceedings of the National Academy of Sciences</i>. Vol.&#160;103, no.&#160;34. s.&#160;12799–802. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1073%2Fpnas.0603715103">10.1073/pnas.0603715103</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16908846">16908846</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Proceedings+of+the+National+Academy+of+Sciences&amp;rft.atitle=Migratory+shearwaters+integrate+oceanic+resources+across+the+Pacific+Ocean+in+an+endless+summer&amp;rft.volume=103&amp;rft.issue=34&amp;rft.pages=12799-802&amp;rft.date=2006&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1073%2Fpnas.0603715103&amp;rft_id=info%3Apmid%2F16908846&amp;rft.aulast=Shaffer&amp;rft.aufirst=Scott+A.&amp;rft.au=Yann+Tremblay%2C+Henri+Weimerskirch+%27%27et+als%27%27&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Croxall-65"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Croxall_65-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCroxallJanet_R._D._Silk,_Richard_A._Phillips_et_als.2005" class="citation news cs1">Croxall, John P.; Janet R. D. Silk, Richard A. Phillips <i>et als.</i> (2005). "Global Circumnavigations: Tracking year-round ranges of nonbreeding Albatrosses". <i>Science</i>. Vol.&#160;307, no.&#160;5707. s.&#160;249–50. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1106042">10.1126/science.1106042</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15653503">15653503</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Science&amp;rft.atitle=Global+Circumnavigations%3A+Tracking+year-round+ranges+of+nonbreeding+Albatrosses&amp;rft.volume=307&amp;rft.issue=5707&amp;rft.pages=249-50&amp;rft.date=2005&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1106042&amp;rft_id=info%3Apmid%2F15653503&amp;rft.aulast=Croxall&amp;rft.aufirst=John+P.&amp;rft.au=Janet+R.+D.+Silk%2C+Richard+A.+Phillips+%27%27et+als.%27%27&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Wilson-66"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Wilson_66-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWilson1999" class="citation news cs1">Wilson, W. Herbert, Jr. (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/nabb/v024n04/p0113-p0121.pdf">"Bird feeding and irruptions of northern finches:are migrations short stopped?"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>North America Bird Bander</i>. Vol.&#160;24, no.&#160;4. s.&#160;113–21.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=North+America+Bird+Bander&amp;rft.atitle=Bird+feeding+and+irruptions+of+northern+finches%3Aare+migrations+short+stopped%3F&amp;rft.volume=24&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=113-21&amp;rft.date=1999&amp;rft.aulast=Wilson&amp;rft.aufirst=W.+Herbert%2C+Jr.&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fjournals%2Fnabb%2Fv024n04%2Fp0113-p0121.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Nilsson-67"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Nilsson_67-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNilssonThomas_Alerstam,_and_Jan-Åke_Nilsson2006" class="citation news cs1">Nilsson, Anna L. K.; Thomas Alerstam, and Jan-Åke Nilsson (2006). "Do partial and regular migrants differ in their responses to weather?". <i>The Auk</i>. Vol.&#160;123, no.&#160;2. s.&#160;537–47. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1642%2F0004-8038%282006%29123%5B537%3ADPARMD%5D2.0.CO%3B2">10.1642/0004-8038(2006)123&#91;537:DPARMD&#93;2.0.CO&#59;2</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Auk&amp;rft.atitle=Do+partial+and+regular+migrants+differ+in+their+responses+to+weather%3F&amp;rft.volume=123&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=537-47&amp;rft.date=2006&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1642%2F0004-8038%282006%29123%5B537%3ADPARMD%5D2.0.CO%3B2&amp;rft.aulast=Nilsson&amp;rft.aufirst=Anna+L.+K.&amp;rft.au=Thomas+Alerstam%2C+and+Jan-%C3%85ke+Nilsson&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Chan-68"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Chan_68-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChan2001" class="citation news cs1">Chan, Ken (2001). "Partial migration in Australian landbirds: a review". <i>Emu</i>. Vol.&#160;101, no.&#160;4. s.&#160;281–92. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1071%2FMU00034">10.1071/MU00034</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Emu&amp;rft.atitle=Partial+migration+in+Australian+landbirds%3A+a+review&amp;rft.volume=101&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=281-92&amp;rft.date=2001&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1071%2FMU00034&amp;rft.aulast=Chan&amp;rft.aufirst=Ken&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Rabenold-69"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Rabenold_69-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRabenoldPatricia_Parker_Rabenold1985" class="citation news cs1">Rabenold, Kerry N.; Patricia Parker Rabenold (1985). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/auk/v102n04/p0805-p0819.pdf">"Variation in Altitudinal Migration, Winter Segregation, and Site Tenacity in two subspecies of Dark-eyed Juncos in the southern Appalachians"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Auk</i>. Vol.&#160;102, no.&#160;4. s.&#160;805–19.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Auk&amp;rft.atitle=Variation+in+Altitudinal+Migration%2C+Winter+Segregation%2C+and+Site+Tenacity+in+two+subspecies+of+Dark-eyed+Juncos+in+the+southern+Appalachians&amp;rft.volume=102&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=805-19&amp;rft.date=1985&amp;rft.aulast=Rabenold&amp;rft.aufirst=Kerry+N.&amp;rft.au=Patricia+Parker+Rabenold&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fjournals%2Fauk%2Fv102n04%2Fp0805-p0819.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Collar-70"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Collar_70-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCollar1997" class="citation book cs1">Collar, Nigel J. (1997). "Family Psittacidae (Parrots)". I Josep del Hoyo, Andrew Elliott &amp; Jordi Sargatal (eds.) (red.). <i>Handbook of the Birds of the World, Volume 4: Sandgrouse to Cuckoos</i>. Barcelona: Lynx Edicions. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/84-87334-22-9" title="Speciel:ISBN-søgning/84-87334-22-9"><bdi>84-87334-22-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=bookitem&amp;rft.atitle=Family+Psittacidae+%28Parrots%29&amp;rft.btitle=Handbook+of+the+Birds+of+the+World%2C+Volume+4%3A+Sandgrouse+to+Cuckoos&amp;rft.place=Barcelona&amp;rft.pub=Lynx+Edicions&amp;rft.date=1997&amp;rft.isbn=84-87334-22-9&amp;rft.aulast=Collar&amp;rft.aufirst=Nigel+J.&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">&#124;editor=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Matthews-71"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Matthews_71-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMatthews1953" class="citation news cs1">Matthews, G. V. T. (1953). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://jeb.biologists.org/cgi/reprint/30/3/370">"Navigation in the Manx Shearwater"</a>. <i>Journal of Experimental Biology</i>. Vol.&#160;30, no.&#160;2. s.&#160;370–96.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Journal+of+Experimental+Biology&amp;rft.atitle=Navigation+in+the+Manx+Shearwater&amp;rft.volume=30&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=370-96&amp;rft.date=1953&amp;rft.aulast=Matthews&amp;rft.aufirst=G.+V.+T.&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fjeb.biologists.org%2Fcgi%2Freprint%2F30%2F3%2F370&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Mouritsen-72"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Mouritsen_72-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMouritsenOle_Næsbye_Larsen2001" class="citation news cs1">Mouritsen, Henrik; Ole Næsbye Larsen (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://jeb.biologists.org/cgi/content/full/204/22/3855">"Migrating songbirds tested in computer-controlled Emlen funnels use stellar cues for a time-independent compass"</a>. <i>Journal of Experimental Biology</i>. Vol.&#160;204, no.&#160;8. s.&#160;3855–65. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11807103">11807103</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Journal+of+Experimental+Biology&amp;rft.atitle=Migrating+songbirds+tested+in+computer-controlled+Emlen+funnels+use+stellar+cues+for+a+time-independent+compass&amp;rft.volume=204&amp;rft.issue=8&amp;rft.pages=3855-65&amp;rft.date=2001&amp;rft_id=info%3Apmid%2F11807103&amp;rft.aulast=Mouritsen&amp;rft.aufirst=Henrik&amp;rft.au=Ole+N%C3%A6sbye+Larsen&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fjeb.biologists.org%2Fcgi%2Fcontent%2Ffull%2F204%2F22%2F3855&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Deutschlander-73"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Deutschlander_73-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDeutschlanderJohn_B._Phillips_and_S._Chris_Borland1999" class="citation news cs1">Deutschlander, Mark E.; John B. Phillips and S. Chris Borland (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://jeb.biologists.org/cgi/reprint/202/8/891">"The case for light-dependent magnetic orientation in animals"</a>. <i>Journal of Experimental Biology</i>. Vol.&#160;202, no.&#160;8. s.&#160;891–908. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10085262">10085262</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Journal+of+Experimental+Biology&amp;rft.atitle=The+case+for+light-dependent+magnetic+orientation+in+animals&amp;rft.volume=202&amp;rft.issue=8&amp;rft.pages=891-908&amp;rft.date=1999&amp;rft_id=info%3Apmid%2F10085262&amp;rft.aulast=Deutschlander&amp;rft.aufirst=Mark+E.&amp;rft.au=John+B.+Phillips+and+S.+Chris+Borland&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fjeb.biologists.org%2Fcgi%2Freprint%2F202%2F8%2F891&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Gauthier-74"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Gauthier_74-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGauthier-ClercAlain_Tamisier,_Frank_Cezilly2000" class="citation news cs1">Gauthier-Clerc, Michael; Alain Tamisier, Frank Cezilly (2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/condor/v102n02/p0307-p0313.pdf">"Sleep-Vigilance Trade-off in Gadwall during the Winter Period"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Condor</i>. Vol.&#160;102, no.&#160;2. s.&#160;307–13. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1650%2F0010-5422%282000%29102%5B0307%3ASVTOIG%5D2.0.CO%3B2">10.1650/0010-5422(2000)102&#91;0307:SVTOIG&#93;2.0.CO&#59;2</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Condor&amp;rft.atitle=Sleep-Vigilance+Trade-off+in+Gadwall+during+the+Winter+Period&amp;rft.volume=102&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=307-13&amp;rft.date=2000&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1650%2F0010-5422%282000%29102%5B0307%3ASVTOIG%5D2.0.CO%3B2&amp;rft.aulast=Gauthier-Clerc&amp;rft.aufirst=Michael&amp;rft.au=Alain+Tamisier%2C+Frank+Cezilly&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fjournals%2Fcondor%2Fv102n02%2Fp0307-p0313.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Rattenborg3-75"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Rattenborg3_75-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRattenborg2006" class="citation news cs1">Rattenborg, Niels C. (2006). "Do birds sleep in flight?". <i>Die Naturwissenschaften</i>. Vol.&#160;93, no.&#160;9. s.&#160;413–25. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2Fs00114-006-0120-3">10.1007/s00114-006-0120-3</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Die+Naturwissenschaften&amp;rft.atitle=Do+birds+sleep+in+flight%3F&amp;rft.volume=93&amp;rft.issue=9&amp;rft.pages=413-25&amp;rft.date=2006&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1007%2Fs00114-006-0120-3&amp;rft.aulast=Rattenborg&amp;rft.aufirst=Niels+C.&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Milius-76"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Milius_76-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMilius1999" class="citation news cs1">Milius, S. (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.jstor.org/stable/4011301">"Half-asleep birds choose which half dozes"</a>. <i>Science News Online</i>. Vol.&#160;155. s.&#160;86. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F4011301">10.2307/4011301</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Science+News+Online&amp;rft.atitle=Half-asleep+birds+choose+which+half+dozes&amp;rft.volume=155&amp;rft.pages=86&amp;rft.date=1999&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F4011301&amp;rft.aulast=Milius&amp;rft.aufirst=S.&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F4011301&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Beauchamp-77"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Beauchamp_77-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBeauchamp1999" class="citation news cs1">Beauchamp, Guy (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://beheco.oxfordjournals.org/cgi/content/full/10/6/675">"The evolution of communal roosting in birds: origin and secondary losses"</a>. <i>Behavioural Ecology</i>. Vol.&#160;10, no.&#160;6. s.&#160;675–87. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1093%2Fbeheco%2F10.6.675">10.1093/beheco/10.6.675</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Behavioural+Ecology&amp;rft.atitle=The+evolution+of+communal+roosting+in+birds%3A+origin+and+secondary+losses&amp;rft.volume=10&amp;rft.issue=6&amp;rft.pages=675-87&amp;rft.date=1999&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1093%2Fbeheco%2F10.6.675&amp;rft.aulast=Beauchamp&amp;rft.aufirst=Guy&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fbeheco.oxfordjournals.org%2Fcgi%2Fcontent%2Ffull%2F10%2F6%2F675&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Buttemer-78"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Buttemer_78-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFButtemer1985" class="citation news cs1">Buttemer, William A. (1985). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://deepblue.lib.umich.edu/bitstream/handle/2027.42/47760/442_2004_Article_BF00379484.pdf?sequence=1">"Energy relations of winter roost-site utilization by American goldfinches (<i>Carduelis tristis</i>)"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>Oecologia</i>. Vol.&#160;68, no.&#160;1. s.&#160;126–32. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2FBF00379484">10.1007/BF00379484</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Oecologia&amp;rft.atitle=Energy+relations+of+winter+roost-site+utilization+by+American+goldfinches+%28Carduelis+tristis%29&amp;rft.volume=68&amp;rft.issue=1&amp;rft.pages=126-32&amp;rft.date=1985&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1007%2FBF00379484&amp;rft.aulast=Buttemer&amp;rft.aufirst=William+A.&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fdeepblue.lib.umich.edu%2Fbitstream%2Fhandle%2F2027.42%2F47760%2F442_2004_Article_BF00379484.pdf%3Fsequence%3D1&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Buckley-79"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Buckley_79-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBuckleyP._A._Buckley1968" class="citation news cs1">Buckley, F. G.; P. A. Buckley (1968). "Upside-down Resting by Young Green-Rumped Parrotlets (<i>Forpus passerinus</i>)". <i>The Condor</i>. Vol.&#160;70, no.&#160;1. s.&#160;89. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1366517">10.2307/1366517</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Condor&amp;rft.atitle=Upside-down+Resting+by+Young+Green-Rumped+Parrotlets+%28Forpus+passerinus%29&amp;rft.volume=70&amp;rft.issue=1&amp;rft.pages=89&amp;rft.date=1968&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1366517&amp;rft.aulast=Buckley&amp;rft.aufirst=F.+G.&amp;rft.au=P.+A.+Buckley&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Carpenter-80"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Carpenter_80-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCarpenter1974" class="citation news cs1">Carpenter, F. Lynn (1974). "Torpor in an Andean Hummingbird: Its Ecological Significance". <i>Science</i>. Vol.&#160;183, no.&#160;4124. s.&#160;545–47. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.183.4124.545">10.1126/science.183.4124.545</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17773043">17773043</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Science&amp;rft.atitle=Torpor+in+an+Andean+Hummingbird%3A+Its+Ecological+Significance&amp;rft.volume=183&amp;rft.issue=4124&amp;rft.pages=545-47&amp;rft.date=1974&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.183.4124.545&amp;rft_id=info%3Apmid%2F17773043&amp;rft.aulast=Carpenter&amp;rft.aufirst=F.+Lynn&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-McKechnie-81"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-McKechnie_81-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMcKechnieRobert_A._M._Ashdown,_Murray_B._Christian_and_R._Mark_Brigham2007" class="citation news cs1">McKechnie, Andrew E.; Robert A. M. Ashdown, Murray B. Christian and R. Mark Brigham (2007). "Torpor in an African caprimulgid, the freckled nightjar <i>Caprimulgus tristigma</i>". <i>Journal of Avian Biology</i>. Vol.&#160;38, no.&#160;3. s.&#160;261–66. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1111%2Fj.2007.0908-8857.04116.x">10.1111/j.2007.0908-8857.04116.x</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Journal+of+Avian+Biology&amp;rft.atitle=Torpor+in+an+African+caprimulgid%2C+the+freckled+nightjar+Caprimulgus+tristigma&amp;rft.volume=38&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=261-66&amp;rft.date=2007&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1111%2Fj.2007.0908-8857.04116.x&amp;rft.aulast=McKechnie&amp;rft.aufirst=Andrew+E.&amp;rft.au=Robert+A.+M.+Ashdown%2C+Murray+B.+Christian+and+R.+Mark+Brigham&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Pape-82"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Pape_82-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMöller1988" class="citation news cs1">Möller, Anders Pape (1988). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.jstor.org/stable/4600164">"Badge size in the house sparrow <i>Passer domesticus</i>"</a>. <i>Behavioral Ecology and Sociobiology</i>. Vol.&#160;22, no.&#160;5. s.&#160;373–78.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Behavioral+Ecology+and+Sociobiology&amp;rft.atitle=Badge+size+in+the+house+sparrow+Passer+domesticus&amp;rft.volume=22&amp;rft.issue=5&amp;rft.pages=373-78&amp;rft.date=1988&amp;rft.aulast=M%C3%B6ller&amp;rft.aufirst=Anders+Pape&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F4600164&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Thomas-83"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Thomas_83-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFThomasStuart_D._Strahl1990" class="citation news cs1">Thomas, Betsy Trent; Stuart D. Strahl (1990). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/condor/v092n03/p0576-p0581.pdf">"Nesting Behavior of Sunbitterns (<i>Eurypyga helias</i>) in Venezuela"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Condor</i>. Vol.&#160;92, no.&#160;3. s.&#160;576–81. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1368675">10.2307/1368675</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Condor&amp;rft.atitle=Nesting+Behavior+of+Sunbitterns+%28Eurypyga+helias%29+in+Venezuela&amp;rft.volume=92&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=576-81&amp;rft.date=1990&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1368675&amp;rft.aulast=Thomas&amp;rft.aufirst=Betsy+Trent&amp;rft.au=Stuart+D.+Strahl&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fjournals%2Fcondor%2Fv092n03%2Fp0576-p0581.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Cite har en ukendt tom parameter: <code class="cs1-code">&#124;month=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#param_unknown_empty" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Pickering-84"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Pickering_84-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPickeringS._D._Berrow2001" class="citation news cs1">Pickering, S. P. C.; S. D. Berrow (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.marineornithology.org/PDF/29_1/29_1_6.pdf">"Courtship behaviour of the Wandering Albatross <i>Diomedea exulans</i> at Bird Island, South Georgia"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>Marine Ornithology</i>. Vol.&#160;29, no.&#160;1. s.&#160;29–37.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Marine+Ornithology&amp;rft.atitle=Courtship+behaviour+of+the+Wandering+Albatross+Diomedea+exulans+at+Bird+Island%2C+South+Georgia&amp;rft.volume=29&amp;rft.issue=1&amp;rft.pages=29-37&amp;rft.date=2001&amp;rft.aulast=Pickering&amp;rft.aufirst=S.+P.+C.&amp;rft.au=S.+D.+Berrow&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.marineornithology.org%2FPDF%2F29_1%2F29_1_6.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Pruett-85"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Pruett_85-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPruett-JonesM._A._Pruett-Jones1990" class="citation news cs1">Pruett-Jones, S. G.; M. A. Pruett-Jones (1990). "Sexual Selection Through Female Choice in Lawes' Parotia, A Lek-Mating Bird of Paradise". <i>Evolution</i>. Vol.&#160;44, no.&#160;3. s.&#160;486–501. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F2409431">10.2307/2409431</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Evolution&amp;rft.atitle=Sexual+Selection+Through+Female+Choice+in+Lawes%27+Parotia%2C+A+Lek-Mating+Bird+of+Paradise&amp;rft.volume=44&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=486-501&amp;rft.date=1990&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F2409431&amp;rft.aulast=Pruett-Jones&amp;rft.aufirst=S.+G.&amp;rft.au=M.+A.+Pruett-Jones&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Genevois-86"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Genevois_86-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGenevoisV._Bretagnolle1994" class="citation news cs1">Genevois, F.; V. Bretagnolle (1994). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111001022117/http://ejour-fup.unifi.it/index.php/eee/article/viewFile/667/613">"Male Blue Petrels reveal their body mass when calling"</a>. <i>Ethology Ecology and Evolution</i>. Vol.&#160;6, no.&#160;3. s.&#160;377–83. Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 16. september 2013</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Ethology+Ecology+and+Evolution&amp;rft.atitle=Male+Blue+Petrels+reveal+their+body+mass+when+calling&amp;rft.volume=6&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=377-83&amp;rft.date=1994&amp;rft.aulast=Genevois&amp;rft.aufirst=F.&amp;rft.au=V.+Bretagnolle&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fejour-fup.unifi.it%2Findex.php%2Feee%2Farticle%2FviewFile%2F667%2F613&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_BOT:_original-url_status_ukendt" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Jouventin-87"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Jouventin_87-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJouventinThierry_Aubin_and_Thierry_Lengagne1999" class="citation news cs1">Jouventin, Pierre; Thierry Aubin and Thierry Lengagne (1999). "Finding a parent in a king penguin colony: the acoustic system of individual recognition". <i>Animal Behaviour</i>. Vol.&#160;57, no.&#160;6. s.&#160;1175–83. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1006%2Fanbe.1999.1086">10.1006/anbe.1999.1086</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10373249">10373249</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Animal+Behaviour&amp;rft.atitle=Finding+a+parent+in+a+king+penguin+colony%3A+the+acoustic+system+of+individual+recognition&amp;rft.volume=57&amp;rft.issue=6&amp;rft.pages=1175-83&amp;rft.date=1999&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1006%2Fanbe.1999.1086&amp;rft_id=info%3Apmid%2F10373249&amp;rft.aulast=Jouventin&amp;rft.aufirst=Pierre&amp;rft.au=Thierry+Aubin+and+Thierry+Lengagne&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Cite har en ukendt tom parameter: <code class="cs1-code">&#124;month=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#param_unknown_empty" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Templeton-88"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Templeton_88-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTempletonGreene_och_Kate_Davis2005" class="citation news cs1">Templeton, Christopher N.; Greene och Kate Davis (2005). "Allometry of Alarm Calls: Black-Capped Chickadees Encode Information About Predator Size". <i>Science</i>. Vol.&#160;308, no.&#160;5730. s.&#160;1934–37. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1108841">10.1126/science.1108841</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15976305">15976305</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Science&amp;rft.atitle=Allometry+of+Alarm+Calls%3A+Black-Capped+Chickadees+Encode+Information+About+Predator+Size&amp;rft.volume=308&amp;rft.issue=5730&amp;rft.pages=1934-37&amp;rft.date=2005&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1108841&amp;rft_id=info%3Apmid%2F15976305&amp;rft.aulast=Templeton&amp;rft.aufirst=Christopher+N.&amp;rft.au=Greene+och+Kate+Davis&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Hansen-89"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Hansen_89-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Hansen_89-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Hansen_89-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Hansen_89-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Poul Hansen, <i>Fuglestemmer</i> i bogen <i>Se på fugle</i> side 131-146. Gads Forlag/Dansk Ornitolgisk Forening. 1987. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-12-01703-5" title="Speciel:ISBN-søgning/87-12-01703-5">87-12-01703-5</a></span> </li> <li id="cite_note-flycatcher-90"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-flycatcher_90-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSekercioglu2006" class="citation book cs1">Sekercioglu, Cagan Hakki (2006). "Foreword". I Josep del Hoyo, Andrew Elliott &amp; David Christie (eds.) (red.). <i>Handbook of the Birds of the World, Volume 11: Old World Flycatchers to Old World Warblers</i>. Barcelona: Lynx Edicions. s.&#160;48. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/84-96553-06-X" title="Speciel:ISBN-søgning/84-96553-06-X"><bdi>84-96553-06-X</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=bookitem&amp;rft.atitle=Foreword&amp;rft.btitle=Handbook+of+the+Birds+of+the+World%2C+Volume+11%3A+Old+World+Flycatchers+to+Old+World+Warblers&amp;rft.place=Barcelona&amp;rft.pages=48&amp;rft.pub=Lynx+Edicions&amp;rft.date=2006&amp;rft.isbn=84-96553-06-X&amp;rft.aulast=Sekercioglu&amp;rft.aufirst=Cagan+Hakki&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">&#124;editor=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Holst-91"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Holst_91-0">^</a></span> <span class="reference-text">Bengt Holst, <i>Fuglenes adfærd</i> i bogen <i>Se på fugle</i> side 115-130. Gads Forlag/Dansk Ornitolgisk Forening. 1987. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-12-01703-5" title="Speciel:ISBN-søgning/87-12-01703-5">87-12-01703-5</a></span> </li> <li id="cite_note-Terborgh-92"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Terborgh_92-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTerborgh2005" class="citation news cs1">Terborgh, John (2005). "Mixed flocks and polyspecific associations: Costs and benefits of mixed groups to birds and monkeys". <i>American Journal of Primatology</i>. Vol.&#160;21, no.&#160;2. s.&#160;87–100. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1002%2Fajp.1350210203">10.1002/ajp.1350210203</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=American+Journal+of+Primatology&amp;rft.atitle=Mixed+flocks+and+polyspecific+associations%3A+Costs+and+benefits+of+mixed+groups+to+birds+and+monkeys&amp;rft.volume=21&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=87-100&amp;rft.date=2005&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1002%2Fajp.1350210203&amp;rft.aulast=Terborgh&amp;rft.aufirst=John&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Hutto-93"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Hutto_93-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHutto988" class="citation news cs1">Hutto, Richard L. (988). "Foraging Behavior Patterns Suggest a Possible Cost Associated with Participation in Mixed-Species Bird Flocks". <i>Oikos</i>. Vol.&#160;51, no.&#160;1. s.&#160;79–83. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F3565809">10.2307/3565809</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Oikos&amp;rft.atitle=Foraging+Behavior+Patterns+Suggest+a+Possible+Cost+Associated+with+Participation+in+Mixed-Species+Bird+Flocks&amp;rft.volume=51&amp;rft.issue=1&amp;rft.pages=79-83&amp;rft.date=988&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F3565809&amp;rft.aulast=Hutto&amp;rft.aufirst=Richard+L.&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-AU-94"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-AU_94-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAuRobert_L._Pitman1986" class="citation news cs1">Au, David W. K.; Robert L. Pitman (1986). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/condor/v088n03/p0304-p0317.pdf">"Seabird interactions with Dolphins and Tuna in the Eastern Tropical Pacific"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>The Condor</i>. Vol.&#160;88, no.&#160;3. s.&#160;304–17. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1368877">10.2307/1368877</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+Condor&amp;rft.atitle=Seabird+interactions+with+Dolphins+and+Tuna+in+the+Eastern+Tropical+Pacific&amp;rft.volume=88&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=304-17&amp;rft.date=1986&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1368877&amp;rft.aulast=Au&amp;rft.aufirst=David+W.+K.&amp;rft.au=Robert+L.+Pitman&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fsora.unm.edu%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fjournals%2Fcondor%2Fv088n03%2Fp0304-p0317.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Anne-95"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Anne_95-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAnneE._Rasa1983" class="citation news cs1">Anne, O.; E. Rasa (1983). "Dwarf mongoose and hornbill mutualism in the Taru desert, Kenya". <i>Behavioral Ecology and Sociobiology</i>. Vol.&#160;12, no.&#160;3. s.&#160;181–90. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2FBF00290770">10.1007/BF00290770</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Behavioral+Ecology+and+Sociobiology&amp;rft.atitle=Dwarf+mongoose+and+hornbill+mutualism+in+the+Taru+desert%2C+Kenya&amp;rft.volume=12&amp;rft.issue=3&amp;rft.pages=181-90&amp;rft.date=1983&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1007%2FBF00290770&amp;rft.aulast=Anne&amp;rft.aufirst=O.&amp;rft.au=E.+Rasa&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Ukendt parameter <code class="cs1-code">&#124;month=</code> ignoreret (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#parameter_ignored" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Gensbøl-96"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Gensbøl_96-0">^</a></span> <span class="reference-text">Benny Génsbøl (1987), <i>Nordens fugle - en felthåndbog</i>, side 217-219. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-12-01619-5" title="Speciel:ISBN-søgning/87-12-01619-5">87-12-01619-5</a>.</span> </li> <li id="cite_note-Warnock-97"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Warnock_97-0">^</a></span> <span class="reference-text"> Warnock, Nils &amp; Sarah (2001). "Sandpipers, Phalaropes and Allies" in <i>The Sibley Guide to Bird Life and Behaviour</i> (eds Chris Elphick, John B. Dunning, Jr &amp; David Sibley) London: Christopher Helm, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-7136-6250-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-7136-6250-6">0-7136-6250-6</a>.</span> </li> <li id="cite_note-Freed-98"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Freed_98-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFreed1987" class="citation news cs1">Freed, Leonard A. (1987). "The Long-Term Pair Bond of Tropical House Wrens: Advantage or Constraint?". <i>The American Naturalist</i>. Vol.&#160;130, no.&#160;4. s.&#160;507–25. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2F284728">10.1086/284728</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+American+Naturalist&amp;rft.atitle=The+Long-Term+Pair+Bond+of+Tropical+House+Wrens%3A+Advantage+or+Constraint%3F&amp;rft.volume=130&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=507-25&amp;rft.date=1987&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2F284728&amp;rft.aulast=Freed&amp;rft.aufirst=Leonard+A.&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Gowaty1-99"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Gowaty1_99-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGowaty1983" class="citation news cs1">Gowaty, Patricia A. (1983). "Male Parental Care and Apparent Monogamy among Eastern Bluebirds(<i>Sialia sialis</i>)". <i>The American Naturalist</i>. Vol.&#160;121, no.&#160;2. s.&#160;149–60. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2F284047">10.1086/284047</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=The+American+Naturalist&amp;rft.atitle=Male+Parental+Care+and+Apparent+Monogamy+among+Eastern+Bluebirds%28Sialia+sialis%29&amp;rft.volume=121&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=149-60&amp;rft.date=1983&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2F284047&amp;rft.aulast=Gowaty&amp;rft.aufirst=Patricia+A.&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Westneat-100"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Westneat_100-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWestneatIan_R._K._Stewart2003" class="citation news cs1">Westneat, David F.; Ian R. K. Stewart (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://arjournals.annualreviews.org/doi/pdf/10.1146/annurev.ecolsys.34.011802.132439">"Extra-pair paternity in birds: Causes, correlates, and conflict"</a>. <i>Annual Review of Ecology, Evolution, and Systematics</i>. Vol.&#160;34. s.&#160;365–96. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1146%2Fannurev.ecolsys.34.011802.132439">10.1146/annurev.ecolsys.34.011802.132439</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Annual+Review+of+Ecology%2C+Evolution%2C+and+Systematics&amp;rft.atitle=Extra-pair+paternity+in+birds%3A+Causes%2C+correlates%2C+and+conflict&amp;rft.volume=34&amp;rft.pages=365-96&amp;rft.date=2003&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1146%2Fannurev.ecolsys.34.011802.132439&amp;rft.aulast=Westneat&amp;rft.aufirst=David+F.&amp;rft.au=Ian+R.+K.+Stewart&amp;rft_id=http%3A%2F%2Farjournals.annualreviews.org%2Fdoi%2Fpdf%2F10.1146%2Fannurev.ecolsys.34.011802.132439&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span><small>&#160;(<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></span> </li> <li id="cite_note-Gowaty-101"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Gowaty_101-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGowatyNancy_Buschhaus1998" class="citation news cs1">Gowaty, Patricia A.; Nancy Buschhaus (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://icb.oxfordjournals.org/content/38/1/207.full.pdf+html">"Ultimate causation of aggressive and forced copulation in birds: Female resistance, the CODE hypothesis, and social monogamy"</a>. <i>American Zoologist</i>. Vol.&#160;38, no.&#160;1. s.&#160;207–25. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1093%2Ficb%2F38.1.207">10.1093/icb/38.1.207</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=American+Zoologist&amp;rft.atitle=Ultimate+causation+of+aggressive+and+forced+copulation+in+birds%3A+Female+resistance%2C+the+CODE+hypothesis%2C+and+social+monogamy&amp;rft.volume=38&amp;rft.issue=1&amp;rft.pages=207-25&amp;rft.date=1998&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1093%2Ficb%2F38.1.207&amp;rft.aulast=Gowaty&amp;rft.aufirst=Patricia+A.&amp;rft.au=Nancy+Buschhaus&amp;rft_id=http%3A%2F%2Ficb.oxfordjournals.org%2Fcontent%2F38%2F1%2F207.full.pdf%2Bhtml&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Sheldon-102"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Sheldon_102-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSheldon1994" class="citation news cs1">Sheldon, B (1994). "Male Phenotype, Fertility, and the Pursuit of Extra-Pair Copulations by Female Birds". <i>Proceedings: Biological Sciences</i>. Vol.&#160;257, no.&#160;1348. s.&#160;25–30. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1098%2Frspb.1994.0089">10.1098/rspb.1994.0089</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Proceedings%3A+Biological+Sciences&amp;rft.atitle=Male+Phenotype%2C+Fertility%2C+and+the+Pursuit+of+Extra-Pair+Copulations+by+Female+Birds&amp;rft.volume=257&amp;rft.issue=1348&amp;rft.pages=25-30&amp;rft.date=1994&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1098%2Frspb.1994.0089&amp;rft.aulast=Sheldon&amp;rft.aufirst=B&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Wei-103"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Wei_103-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWeiZ_Yin,_F_Lei2005" class="citation news cs1">Wei, G; Z Yin, F Lei (2005). "Copulations and mate guarding of the Chinese Egret". <i>Waterbirds</i>. Vol.&#160;28, no.&#160;4. s.&#160;527–30. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1675%2F1524-4695%282005%2928%5B527%3ACAMGOT%5D2.0.CO%3B2">10.1675/1524-4695(2005)28&#91;527:CAMGOT&#93;2.0.CO&#59;2</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Waterbirds&amp;rft.atitle=Copulations+and+mate+guarding+of+the+Chinese+Egret&amp;rft.volume=28&amp;rft.issue=4&amp;rft.pages=527-30&amp;rft.date=2005&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1675%2F1524-4695%282005%2928%5B527%3ACAMGOT%5D2.0.CO%3B2&amp;rft.aulast=Wei&amp;rft.aufirst=G&amp;rft.au=Z+Yin%2C+F+Lei&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Franzmann-104"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Franzmann_104-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Franzmann_104-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Franzmann_104-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Niels-Erik Franzmann, <i>Fuglenes ynglebiologi</i> i bogen <i>Se på fugle</i> side 101-114. Gads Forlag/Dansk Ornitolgisk Forening. 1987. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-12-01703-5" title="Speciel:ISBN-søgning/87-12-01703-5">87-12-01703-5</a></span> </li> <li id="cite_note-Short-105"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Short_105-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFShort1993" class="citation book cs1">Short, Lester L. (1993). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/livesofbirdsbird00shor"><i>Birds of the World and their Behavior</i></a>. New York: Henry Holt and Co. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8050-1952-9" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8050-1952-9"><bdi>0-8050-1952-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=book&amp;rft.btitle=Birds+of+the+World+and+their+Behavior&amp;rft.place=New+York&amp;rft.pub=Henry+Holt+and+Co&amp;rft.date=1993&amp;rft.isbn=0-8050-1952-9&amp;rft.aulast=Short&amp;rft.aufirst=Lester+L.&amp;rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flivesofbirdsbird00shor&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Burton-106"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Burton_106-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBurton1985" class="citation book cs1">Burton, R (1985). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/birdbehavior00burt"><i>Bird Behavior</i></a>. Alfred A. Knopf, Inc. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-394-53957-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-394-53957-5"><bdi>0-394-53957-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=book&amp;rft.btitle=Bird+Behavior&amp;rft.pub=Alfred+A.+Knopf%2C+Inc.&amp;rft.date=1985&amp;rft.isbn=0-394-53957-5&amp;rft.aulast=Burton&amp;rft.aufirst=R&amp;rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fbirdbehavior00burt&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Schamel-107"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Schamel_107-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSchamelDM_Tracy,_DB_Lank,_DF_Westneat2004" class="citation news cs1">Schamel, D; DM Tracy, DB Lank, DF Westneat (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200328130628/http://www.springerlink.com/index/8BE48GKGYF2Q40LT.pdf">"Mate guarding, copulation strategies and paternity in the sex-role reversed, socially polyandrous red-necked phalarope <i>Phalaropus lobatus</i>"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <i>Behaviour Ecology and Sociobiology</i>. Vol.&#160;57, no.&#160;2. s.&#160;110–18. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2Fs00265-004-0825-2">10.1007/s00265-004-0825-2</a><span class="reference-accessdate">. Hentet 16. september 2013</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Behaviour+Ecology+and+Sociobiology&amp;rft.atitle=Mate+guarding%2C+copulation+strategies+and+paternity+in+the+sex-role+reversed%2C+socially+polyandrous+red-necked+phalarope+Phalaropus+lobatus&amp;rft.volume=57&amp;rft.issue=2&amp;rft.pages=110-18&amp;rft.date=2004&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1007%2Fs00265-004-0825-2&amp;rft.aulast=Schamel&amp;rft.aufirst=D&amp;rft.au=DM+Tracy%2C+DB+Lank%2C+DF+Westneat&amp;rft_id=http%3A%2F%2Fwww.springerlink.com%2Findex%2F8BE48GKGYF2Q40LT.pdf&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">cite news</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">&#124;archive-url=</code> kræver at <code class="cs1-code">&#124;archive-date=</code> også er angivet (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#archive_missing_date" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span><span class="cs1-maint citation-comment">CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Kokko-108"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Kokko_108-0">^</a></span> <span class="reference-text">Kokko H, Harris M, Wanless S (2004). "Competition for breeding sites and site-dependent population regulation in a highly colonial seabird, the common guillemot <i>Uria aalge</i>." <i>Journal of Animal Ecology</i> <b>73</b> (2): 367–76. <span class="noprint"><a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.1111%2Fj.0021-8790.2004.00813.x">10.1111/j.0021-8790.2004.00813.x</a></span></span> </li> <li id="cite_note-Booker-109"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Booker_109-0">^</a></span> <span class="reference-text">Booker L, Booker M (1991). "Why Are Cuckoos Host Specific?" <i>Oikos</i> <b>57</b> (3): 301–09. <span class="noprint"><a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.2307%2F3565958">10.2307/3565958</a></span></span> </li> <li id="cite_note-Hansell-110"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Hansell_110-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Hansell_110-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Hansell M (2000). <i>Bird Nests and Construction Behaviour</i>. University of Cambridge Press <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-46038-7" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-46038-7">0-521-46038-7</a></span> </li> <li id="cite_note-Lafuma-111"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Lafuma_111-0">^</a></span> <span class="reference-text">Lafuma L, Lambrechts M, Raymond M (2001). "Aromatic plants in bird nests as a protection against blood-sucking flying insects?" <i>Behavioural Processes</i> <b>56</b> (2) 113–20. <span class="noprint"><a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.1016%2FS0376-6357%2801%2900191-7">10.1016/S0376-6357(01)00191-7</a></span></span> </li> <li id="cite_note-Warham90-112"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Warham90_112-0">^</a></span> <span class="reference-text">Warham, J. (1990) <i>The Petrels - Their Ecology and Breeding Systems</i> London: Academic Press <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-12-735420-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-12-735420-4">0-12-735420-4</a>.</span> </li> <li id="cite_note-Jones-113"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Jones_113-0">^</a></span> <span class="reference-text">Jones DN, Dekker, René WRJ, Roselaar, Cees S (1995). <i>The Megapodes</i>. Bird Families of the World 3. Oxford University Press: Oxford. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-854651-3" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-854651-3">0-19-854651-3</a></span> </li> <li id="cite_note-Dobkin-114"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Dobkin_114-0">^</a></span> <span class="reference-text">Paul R. Ehrlich, David S. Dobkin, and Darryl Wheye (1988) <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stanford.edu/group/stanfordbirds/text/essays/Precocial_and_Altricial.html">Precocial and Altricial Young</a></span> </li> <li id="cite_note-Elliot-115"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Elliot_115-0">^</a></span> <span class="reference-text">Elliot A (1994). "Family Megapodiidae (Megapodes)" i <i>Handbook of the Birds of the World. Volume 2; New World Vultures to Guineafowl</i> (redigeret af del Hoyo J, Elliott A, Sargatal J) Lynx Edicions:Barcelona. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/84-87334-15-6" title="Speciel:ISBN-søgning/84-87334-15-6">84-87334-15-6</a></span> </li> <li id="cite_note-Metz-116"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Metz_116-0">^</a></span> <span class="reference-text">Metz VG, Schreiber EA (2002). "Great Frigatebird (<i>Fregata minor</i>)" I <i>The Birds of North America, No 681</i>, (Poole, A. &amp; Gill, F., red.) The Birds of North America Inc: Philadelphia</span> </li> <li id="cite_note-Ekman-117"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Ekman_117-0">^</a></span> <span class="reference-text">Ekman J (2006). "Family living amongst birds." <i>Journal of Avian Biology</i> <b>37</b> (4): 289–98. <span class="noprint"><a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.1111%2Fj.2006.0908-8857.03666.x">10.1111/j.2006.0908-8857.03666.x</a></span></span> </li> <li id="cite_note-Cockburn-118"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Cockburn_118-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCockburn_A1996" class="citation book cs1">Cockburn A (1996). "Why do so many Australian birds cooperate? Social evolution in the Corvida". I Floyd R, Sheppard A, de Barro P (red.). <i>Frontiers in Population Ecology</i>. Melbourne: CSIRO. s.&#160;21–42.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&amp;rft.genre=bookitem&amp;rft.atitle=Why+do+so+many+Australian+birds+cooperate%3F+Social+evolution+in+the+Corvida&amp;rft.btitle=Frontiers+in+Population+Ecology&amp;rft.place=Melbourne&amp;rft.pages=21-42&amp;rft.pub=CSIRO&amp;rft.date=1996&amp;rft.au=Cockburn+A&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_editors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-Cockburn2-119"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Cockburn2_119-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCockburn2006" class="citation news cs1">Cockburn, Andrew (2006). "Prevalence of different modes of parental care in birds". <i>Proceedings: Biological Sciences</i>. Vol.&#160;273, no.&#160;1592. s.&#160;1375–83. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1098%2Frspb.2005.3458">10.1098/rspb.2005.3458</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a>&#160;<a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16777726">16777726</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&amp;rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&amp;rft.genre=article&amp;rft.jtitle=Proceedings%3A+Biological+Sciences&amp;rft.atitle=Prevalence+of+different+modes+of+parental+care+in+birds&amp;rft.volume=273&amp;rft.issue=1592&amp;rft.pages=1375-83&amp;rft.date=2006&amp;rft_id=info%3Adoi%2F10.1098%2Frspb.2005.3458&amp;rft_id=info%3Apmid%2F16777726&amp;rft.aulast=Cockburn&amp;rft.aufirst=Andrew&amp;rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFugle" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Gaston-120"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Gaston_120-0">^</a></span> <span class="reference-text">Gaston AJ (1994). Ancient Murrelet (<i>Synthliboramphus antiquus</i>). I <i>The Birds of North America, No. 132</i> (A. Poole and F. Gill, red.). Philadelphia: The Academy of Natural Sciences; Washington, D.C.: The American Ornithologists' Union.</span> </li> <li id="cite_note-Schaefer-121"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Schaefer_121-0">^</a></span> <span class="reference-text">Schaefer HC, Eshiamwata GW, Munyekenye FB, Bohning-Gaese K (2004). "Life-history of two African <i>Sylvia</i> warblers: low annual fecundity and long post-fledging care." <i>Ibis</i> <b>146</b> (3): 427–37. <span class="noprint"><a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.1111%2Fj.1474-919X.2004.00276.x">10.1111/j.1474-919X.2004.00276.x</a></span></span> </li> <li id="cite_note-Alonso-122"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Alonso_122-0">^</a></span> <span class="reference-text">Alonso JC, Bautista LM, Alonso JA (2004). "Family-based territoriality vs flocking in wintering common cranes <i>Grus grus</i>." <i>Journal of Avian Biology</i> <b>35</b> (5): 434–44. <span class="noprint"><a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.1111%2Fj.0908-8857.2004.03290.x">10.1111/j.0908-8857.2004.03290.x</a></span></span> </li> <li id="cite_note-brood-123"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-brood_123-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-brood_123-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Davies N (2000). <i>Cuckoos, Cowbirds and other Cheats</i>. T. &amp; A. D. Poyser: London <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-85661-135-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-85661-135-2">0-85661-135-2</a></span> </li> <li id="cite_note-Sorenson-124"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Sorenson_124-0">^</a></span> <span class="reference-text">Sorenson M (1997). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://beheco.oxfordjournals.org/cgi/reprint/8/2/153.pdf">"Effects of intra- and interspecific brood parasitism on a precocial host, the canvasback, <i>Aythya valisineria</i>."</a>, <i>Behavioral Ecology</i> <b>8</b> (2) 153–61.</span> </li> <li id="cite_note-Spottiswoode-125"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Spottiswoode_125-0">^</a></span> <span class="reference-text">Spottiswoode C, Colebrook-Robjent J (2007). "Egg puncturing by the brood parasitic Greater Honeyguide and potential host counteradaptations." <i>Behavioral Ecology</i> <span class="noprint"><a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.1093%2Fbeheco%2Farm025">10.1093/beheco/arm025</a></span></span> </li> <li id="cite_note-Adriansen1-126"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Adriansen1_126-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/wiki/Inge_Adriansen" title="Inge Adriansen">Inge Adriansen</a>, <i>Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000</i>, bind 2, side 400. <a href="/wiki/Museum_Tusculanums_Forlag" title="Museum Tusculanums Forlag">Museum Tusculanums Forlag</a> 2003 <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.dk/books?id=gJBJtx18H5gC&amp;lpg=PA400&amp;ots=NtXmwesoO4&amp;dq=island%20nationalfugl&amp;hl=da&amp;pg=PA400#v=onepage&amp;q=island%20nationalfugl&amp;f=false">Google Books</a></span> </li> <li id="cite_note-snl.no-127"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-snl.no_127-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://snl.no/nasjonalfugl">Nasjonalfugl</a> i det <i>Store norske leksikon</i> på www.snl.no</span> </li> <li id="cite_note-birdlife.fi-128"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-birdlife.fi_128-0">^</a></span> <span class="reference-text">Finlands nationalfugl i <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.birdlife.fi/english/finland-for-birdwatchers.shtml">Finland for birdwatchers</a> på www.birdlife.fi</span> </li> <li id="cite_note-Adriansen-129"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Adriansen_129-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/wiki/Inge_Adriansen" title="Inge Adriansen">Inge Adriansen</a>, <i>Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000</i>, bind 2, side 404. <a href="/wiki/Museum_Tusculanums_Forlag" title="Museum Tusculanums Forlag">Museum Tusculanums Forlag</a> 2003 <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.dk/books?id=gJBJtx18H5gC&amp;lpg=PA404&amp;ots=NtXmwesoO4&amp;dq=island%20nationalfugl&amp;hl=da&amp;pg=PA404#v=onepage&amp;q=island%20nationalfugl&amp;f=false">Google Books</a></span> </li> <li id="cite_note-politi.dk-130"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-politi.dk_130-0">^</a></span> <span class="reference-text">Færøernes nationalfugl <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.politi.dk/Faeroeerne/da/omos/Aarsberetning/Politiets+%C3%A5rsberetning+2007.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished%2CPresentationU">Årsberetning fra Færøernes politi 2007</a><small>&#160;(<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small> på www.politi.dk</span> </li> <li id="cite_note-131"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-131">^</a></span> <span class="reference-text">John H. Boyd <a rel="nofollow" class="external text" href="http://jboyd.net/Taxo/taxo2.html">Modern Birds: The Neornithes</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120318201417/http://jboyd.net/Taxo/taxo2.html">Arkiveret</a> 18. marts 2012 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> på www.jboyd.net</span> </li> <li id="cite_note-132"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-132">^</a></span> <span class="reference-text">IOC World Bird List: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.worldbirdnames.org/ioc-lists/master-list/"><i>Master List</i>: Life List version 3.3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130123210638/http://www.worldbirdnames.org/ioc-lists/master-list/">Arkiveret</a> 23. januar 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> på www.worldbirdnames.org. Læst 8. februar 2013</span> </li> <li id="cite_note-133"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-133">^</a></span> <span class="reference-text">Det indbyrdes slægtskab følger diagrammet hos John H. Boyd <a rel="nofollow" class="external text" href="http://jboyd.net/Taxo/tree_aves.html">"Tree View" i <i>Aves - Taxonomy in Flux (TiF)</i></a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130331145421/http://www.jboyd.net/Taxo/tree_aves.html">Arkiveret</a> 31. marts 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> på www.jboyd.net. Ordnerne følger: Gill, F &amp; D Donsker <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.worldbirdnames.org/ioc-lists/family-links/">"Family Links" i <i>IOC World Bird Names. Version 3.3</i> (udgivet 30. januar 2013)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131205171104/http://www.worldbirdnames.org/ioc-lists/family-links/">Arkiveret</a> 5. december 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> på www.worldbirdnames.org. Begge kilder læst 8. februar 2013</span> </li> <li id="cite_note-134"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-134">^</a></span> <span class="reference-text">De danske navne følger anbefalingerne fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130712070104/http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf">Danske navne på alverdens FUGLE</a> Arkiveret version fra juli 2013.</span> </li> <li id="cite_note-135"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-135">^</a></span> <span class="reference-text">Sibley, Charles; Jon Edward Ahlquist (1990). <i>Phylogeny and classification of birds</i>. New Haven: Yale University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-300-04085-7" title="Speciel:ISBN-søgning/0-300-04085-7">0-300-04085-7</a>.</span> </li> <li id="cite_note-136"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-136">^</a></span> <span class="reference-text">John H. Boyd III, Florida International University <a rel="nofollow" class="external text" href="http://jboyd.net/Taxo/taxo1.html">Aves—A Taxonomy in Flux</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130425043223/http://jboyd.net/Taxo/taxo1.html">Arkiveret</a> 25. april 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kilder">Kilder</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=32" title="Redigér afsnit: Kilder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=32" title="Edit section&#039;s source code: Kilder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>Rudolf Schreiber, Anthony W. Diamond, Sven G. Nilsson, Staffan Ulfstrand (1987) <i>Skydda fåglarna</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a>&#160;<a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/91-7886-029-6" title="Speciel:ISBN-søgning/91-7886-029-6">91-7886-029-6</a></li> <li>Stafan Ulfstrand (2004). <i>Jordens fågelfauna - ett Newtonskt försök till överblick</i>, "Vår Fågelvärld", nr. 2, udgivet af Sveriges ornitologiska förening.</li> <li>Per Ericson (i interview, 2006-09-19), <i>Fåglarnas evolutionära historia kartlagd</i>, <a href="/wiki/Tidningarnas_Telegrambyr%C3%A5" class="mw-redirect" title="Tidningarnas Telegrambyrå">Tidningarnas Telegrambyrå</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ucmp.berkeley.edu/diapsids/avians.html">University of California, Berkeley: Are Birds Really Dinosaurs?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20030806195929/http://www.ucmp.berkeley.edu/diapsids/avians.html">Arkiveret</a> 6. august 2003 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Citat: "...In fact, the evidence is overwhelmingly in favor of birds being the descendants of a maniraptoran dinosaur...Some researchers today do not agree that dinosaurs gave rise to birds, and are working to falsify this theory, but so far the evidence for the theory has swamped their efforts...."</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.birding.com/birdsdino.asp">birding.com: Are Birds Dinosaurs?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20041009213655/http://www.birding.com/birdsdino.asp">Arkiveret</a> 9. oktober 2004 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Citat: "...YES they are...NO they are not..."</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://tolweb.org/tree?group=Neornithes&amp;contgroup=Aves">Tree of Live web project: Neornithes, Modern Birds</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20030803184551/http://tolweb.org/tree?group=Neornithes&amp;contgroup=Aves">Arkiveret</a> 3. august 2003 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Quote: "...Introduction...Whether modern birds are most closely related to dinosaurs or crocodylian ancestors is a point of current debate...."</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1858000/1858574.stm">BBCNews, 6 March, 2002, 'Modern' feathers found on Chinese dino</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20020603055357/http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1858000/1858574.stm">Arkiveret</a> 3. juni 2002 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/4337888.stm">13 October 2005 BBC News: Bird-like dinosaur forces rethink</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071018150013/http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/4337888.stm">Arkiveret</a> 18. oktober 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Citat: "...A rooster-sized <a href="/wiki/Dinosaur" class="mw-redirect" title="Dinosaur">dinosaur</a> with a long, slender snout and wing-like limbs is forcing a rethink on bird evolution...The authors say the discovery of Rahonavis and Buitreraptor have long and wing-like forelimbs could imply that flight evolved twice, once in birds and once among this group of <a href="/wiki/Gondwana" class="mw-redirect" title="Gondwana">Gondwanan</a> dromaeosaurs..."</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=80129">Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Class Aves</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120519041217/http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=80129">Arkiveret</a> 19. maj 2012 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger_–_fuglesange"><span id="Eksterne_henvisninger_.E2.80.93_fuglesange"></span>Eksterne henvisninger – fuglesange</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=33" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger – fuglesange" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=33" title="Edit section&#039;s source code: Eksterne henvisninger – fuglesange"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Sounds_of_birds" class="extiw" title="commons:Category:Sounds of birds">Fugles stemmer</a></b> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://askabiologist.asu.edu/expstuff/experiments/birdsongs/index.html">ASU-Ask A Biologist – Birds of the Southwest (stor online database med lydeksempler)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100401181936/http://askabiologist.asu.edu/expstuff/experiments/birdsongs/index.html">Arkiveret</a> 1. april 2010 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;veaction=edit&amp;section=34" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Fugle&amp;action=edit&amp;section=34" title="Edit section&#039;s source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <table class="" style="width: 35%; float: right; margin: 0 auto; border-collapse: collapse; background: #FBFBFB; border: 1px solid #aaa; border-left: 10px solid #660066;padding: 0.25em 0.5em;"> <tbody><tr><td style="padding: 0.25em 0.5em;"><span class="metadata"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Wikipedia-logo-v2.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/35px-Wikipedia-logo-v2.svg.png" decoding="async" width="35" height="32" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/53px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/70px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 2x" data-file-width="103" data-file-height="94" /></a></span></span></td><td style="width:100%"><b>Søsterprojekter med yderligere information:</b><br /><div style="font-size:85%;line-height:135%;"><ul style="list-style:none"><li><span typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/25px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="25" height="34" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/38px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/50px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Aves" class="extiw" title="c:Category:Aves">Kategorien "Aves"</a> på <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a></li><li><span typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ec/Wiktionary-logo.svg/25px-Wiktionary-logo.svg.png" decoding="async" width="25" height="24" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ec/Wiktionary-logo.svg/38px-Wiktionary-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ec/Wiktionary-logo.svg/50px-Wiktionary-logo.svg.png 2x" data-file-width="370" data-file-height="350" /></span></span> <a href="https://da.wiktionary.org/wiki/fugl" class="extiw" title="wikt:fugl">Opslag</a> i <a href="/wiki/Wiktionary" title="Wiktionary">Wikiordbogen</a></li> </ul></div></td></tr></tbody></table> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Aves" class="extiw" title="commons:Category:Aves">Fugle</a></b> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://tolweb.org/tree?group=Neornithes&amp;contgroup=Aves">Tree of Life web project: Neornithes, Modern Birds</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20030803184551/http://tolweb.org/tree?group=Neornithes&amp;contgroup=Aves">Arkiveret</a> 3. august 2003 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.netfugl.dk">Netfugl (www.netfugl.dk)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130118105528/http://www.netfugl.dk/">Arkiveret</a> 18. januar 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.birdlife.org/datazone/species/index.html">Birdlife Internationals database over fuglearter.</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060203142900/http://www.birdlife.org/datazone/species/index.html">Arkiveret</a> 3. februar 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.birdlife.org/datazone/species/taxonomy.html">Birdlife Internationals taksonomi.</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060215090806/http://www.birdlife.org/datazone/species/taxonomy.html">Arkiveret</a> 15. februar 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.avionary.info">Avionary – Fugle i Vest- og Central-palaearktis i 46 sprog</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20201027123106/https://www.avionary.info/">Arkiveret</a> 27. oktober 2020 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://animaldiversity.ummz.umich.edu/chordata/aves.html">University of Michigan: Aves (birds)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20030604134321/http://animaldiversity.ummz.umich.edu/chordata/aves.html">Arkiveret</a> 4. juni 2003 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2178920.stm">BBCNews, 8 August, 2002, Crows prove they are no birdbrains</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20030415211212/http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2178920.stm">Arkiveret</a> 15. april 2003 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1608251.stm">BBCNews, 16 December, 2002, Mystery of bird 'V' formation solved</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20030402024920/http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1608251.stm">Arkiveret</a> 2. april 2003 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040514030725.htm">2004-05-14, Sciencedaily: Following Earth's Magnetic Field: Chemical Reaction In Birds Provides Sense Of Direction During Migratory Flights</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20040605063846/http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040514030725.htm">Arkiveret</a> 5. juni 2004 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Citat: "...Migratory birds have long been known to possess a magnetic compass that helps them find the correct direction during their migratory flights...Now, our study points to what we need to look for a molecular substrate for certain chemical reactions. That is, we can rule out magnetic materials in birds’ beaks and elsewhere..."</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk/4225341.stm">1 February, 2005, BBC News: Feathered friends no bird brains</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070312202139/http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk/4225341.stm">Arkiveret</a> 12. marts 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Citat: "...Birds can perform amazing tasks beyond the reach of cats and dogs, the Avian Brain Nomenclature Consortium of 29 world neuroscientists found..."</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nature-pictures.org/dk/fugle/">Fugle, billeder af fugle</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20081208042425/http://www.nature-pictures.org/dk/fugle/">Arkiveret</a> 8. december 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Danmarks fugle – naturgalleri + fuglestemmer</li> <li>Fra maj 2022 har alle verdens fugle fået et dansk navn: <a rel="nofollow" class="external free" href="https://www.dof.dk/images/grupper/navne/dokumenter/Navne_pa_alverdens_fugle._Systematiske_danske_engelske_og_tyske_navne.xlsx">https://www.dof.dk/images/grupper/navne/dokumenter/Navne_pa_alverdens_fugle._Systematiske_danske_engelske_og_tyske_navne.xlsx</a></li></ul> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85014310">sh85014310</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4063673-2">4063673-2</a></span></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb11932889r">cb11932889r</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb11932889r">(data)</a></span></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00573307">00573307</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&amp;local_base=aut&amp;ccl_term=ica=ph115956&amp;CON_LNG=ENG">ph115956</a></span></li> <li><a href="/wiki/Spaniens_nationalbibliotek" title="Spaniens nationalbibliotek">BNE</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&amp;authority_id=XX525524">XX525524</a></span></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/fugle">fugle</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <p class="mw-empty-elt"> </p> <!-- NewPP limit report Parsed by mw‐web.eqiad.main‐75c465f4c6‐j57gk Cached time: 20241125095508 Cache expiry: 2592000 Reduced expiry: false Complications: [vary‐revision‐sha1, show‐toc] CPU time usage: 1.573 seconds Real time usage: 2.197 seconds Preprocessor visited node count: 16477/1000000 Post‐expand include size: 499116/2097152 bytes Template argument size: 227564/2097152 bytes Highest expansion depth: 39/100 Expensive parser function count: 1/500 Unstrip recursion depth: 1/20 Unstrip post‐expand size: 331652/5000000 bytes Lua time usage: 0.723/10.000 seconds Lua memory usage: 5419630/52428800 bytes Number of Wikibase entities loaded: 1/400 --> <!-- Transclusion expansion time report (%,ms,calls,template) 100.00% 1610.087 1 -total 71.43% 1150.038 1 Skabelon:Reflist 45.64% 734.893 73 Skabelon:Cite_news 12.52% 201.588 42 Skabelon:Clade 8.45% 136.115 14 Skabelon:ISBN 6.10% 98.143 1 Skabelon:Taxobox2 5.14% 82.729 1 Skabelon:Rødlistede_danske_fugle 4.90% 78.833 1 Skabelon:Navboks 4.11% 66.189 12 Skabelon:Cite_book 3.45% 55.580 29 Skabelon:Main_other --> <!-- Saved in parser cache with key dawiki:pcache:66:|#|:idhash:canonical and timestamp 20241125095508 and revision id 11774813. Rendering was triggered because: page-view --> </div><!--esi <esi:include src="/esitest-fa8a495983347898/content" /> --><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fugle&amp;oldid=11774813">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fugle&amp;oldid=11774813</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/w/index.php?title=Kategori:CS1-vedligeholdelse:_DOI_inaktiv_siden_juni_2008&amp;action=edit&amp;redlink=1" class="new" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: DOI inaktiv siden juni 2008 (ikke skrevet endnu)">CS1-vedligeholdelse: DOI inaktiv siden juni 2008</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Fugle" title="Kategori:Fugle">Fugle</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Hobbydyr" title="Kategori:Hobbydyr">Hobbydyr</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Dinosaurer" title="Kategori:Dinosaurer">Dinosaurer</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Mesozoikum" title="Kategori:Mesozoikum">Mesozoikum</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_kildeangivelser_med_ikke-underst%C3%B8ttede_parametre" title="Kategori:Sider med kildeangivelser med ikke-understøttede parametre">Sider med kildeangivelser med ikke-understøttede parametre</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_Eksplicit_brug_af_et_al." title="Kategori:CS1-fejl: Eksplicit brug af et al.">CS1-fejl: Eksplicit brug af et al.</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_fejl_i_arkivurl-angivelse" title="Kategori:Sider med fejl i arkivurl-angivelse">Sider med fejl i arkivurl-angivelse</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_svensk_(sv)" title="Kategori:CS1: Kilder på svensk (sv)">CS1: Kilder på svensk (sv)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list">CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_Ukendt,_tomt_parameter" title="Kategori:CS1-fejl: Ukendt, tomt parameter">CS1-fejl: Ukendt, tomt parameter</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_Generisk_navn" title="Kategori:CS1-fejl: Generisk navn">CS1-fejl: Generisk navn</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_BOT:_original-url_status_ukendt" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt">CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_editors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list">CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lokalt_billede_forskelligt_fra_Wikidata" title="Kategori:Lokalt billede forskelligt fra Wikidata">Lokalt billede forskelligt fra Wikidata</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_brudte_filhenvisninger" title="Kategori:Sider med brudte filhenvisninger">Sider med brudte filhenvisninger</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_forskellig_fra_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_forskellig_fra_sidetitel" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra sidetitel">Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra sidetitel</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 29. maj 2024 kl. 14:15.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Fugle&amp;mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-6b7f745dd4-kxdd2","wgBackendResponseTime":195,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"1.573","walltime":"2.197","ppvisitednodes":{"value":16477,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":499116,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":227564,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":39,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":1,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":331652,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 1610.087 1 -total"," 71.43% 1150.038 1 Skabelon:Reflist"," 45.64% 734.893 73 Skabelon:Cite_news"," 12.52% 201.588 42 Skabelon:Clade"," 8.45% 136.115 14 Skabelon:ISBN"," 6.10% 98.143 1 Skabelon:Taxobox2"," 5.14% 82.729 1 Skabelon:Rødlistede_danske_fugle"," 4.90% 78.833 1 Skabelon:Navboks"," 4.11% 66.189 12 Skabelon:Cite_book"," 3.45% 55.580 29 Skabelon:Main_other"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.723","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":5419630,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-75c465f4c6-j57gk","timestamp":"20241125095508","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Fugle","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fugle","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q5113","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q5113","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2002-09-24T21:07:14Z","dateModified":"2024-05-29T13:15:32Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/b\/bb\/SwansCygnus_olor.jpg","headline":"klasse blandt hvirveldyr"}</script> </body> </html>

Pages: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10