CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Indoeuropæiske sprog - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"f0ce8bc9-b955-4e32-b77c-80f0c9311322","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Indoeuropæiske_sprog","wgTitle":"Indoeuropæiske sprog","wgCurRevisionId":11796229,"wgRevisionId":11796229,"wgArticleId":22663,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["CS1: Kilder på engelsk (en)","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Lovende artikler","Indoeuropæiske sprog"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da", "wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Indoeuropæiske_sprog","wgRelevantArticleId":22663,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgRedirectedFrom":"Protoindoeuropæisk","wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":50000,"wgInternalRedirectTargetUrl":"/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog#Urindoeuropæisk","wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true, "wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q19860","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=[ "mediawiki.action.view.redirect","ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.5"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Indo-European_branches_map.png/1200px-Indo-European_branches_map.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="1202"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Indo-European_branches_map.png/800px-Indo-European_branches_map.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="801"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Indo-European_branches_map.png/640px-Indo-European_branches_map.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="641"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Indoeuropæiske sprog - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog#Urindoeuropæisk"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog#Urindoeuropæisk"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Indoeuropæiske_sprog rootpage-Indoeuropæiske_sprog skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Hovedmenu </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z">Forside</a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier">Kategorier</a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold">Fremhævet indhold</a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x">Tilfældig side</a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler">Tilfældige artikler</a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder">Aktuelt</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia">Velkommen</a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes">Skribentforside</a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden">Landsbybrønden</a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter">Projekter</a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler">Portaler</a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler">Ønskede artikler</a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning">Oprydning</a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender">Kalender</a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r">Seneste ændringer</a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp">Hjælp</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> Søg </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Udseende </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class="">Donation</a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Indoeurop%C3%A6iske+sprog" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class="">Opret konto</a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Indoeurop%C3%A6iske+sprog" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class="">Log på</a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Personlige værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da">Donation</a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Indoeurop%C3%A6iske+sprog" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"> Opret konto</a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Indoeurop%C3%A6iske+sprog" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"> Log på</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Underfamilier" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Underfamilier"> <div class="vector-toc-text"> 1 Underfamilier </div> </a> <button aria-controls="toc-Underfamilier-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Underfamilier </button> <ul id="toc-Underfamilier-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Albansk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Albansk"> <div class="vector-toc-text"> 1.1 Albansk </div> </a> <ul id="toc-Albansk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Anatolisk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Anatolisk"> <div class="vector-toc-text"> 1.2 Anatolisk </div> </a> <ul id="toc-Anatolisk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Armensk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Armensk"> <div class="vector-toc-text"> 1.3 Armensk </div> </a> <ul id="toc-Armensk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Balto-Slavisk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Balto-Slavisk"> <div class="vector-toc-text"> 1.4 Balto-Slavisk </div> </a> <ul id="toc-Balto-Slavisk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Germansk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Germansk"> <div class="vector-toc-text"> 1.5 Germansk </div> </a> <ul id="toc-Germansk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Hellensk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hellensk"> <div class="vector-toc-text"> 1.6 Hellensk </div> </a> <ul id="toc-Hellensk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Italisk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Italisk"> <div class="vector-toc-text"> 1.7 Italisk </div> </a> <ul id="toc-Italisk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Indoiransk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Indoiransk"> <div class="vector-toc-text"> 1.8 Indoiransk </div> </a> <ul id="toc-Indoiransk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Keltisk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Keltisk"> <div class="vector-toc-text"> 1.9 Keltisk </div> </a> <ul id="toc-Keltisk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tokharisk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tokharisk"> <div class="vector-toc-text"> 1.10 Tokharisk </div> </a> <ul id="toc-Tokharisk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Forskningshistorie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Forskningshistorie"> <div class="vector-toc-text"> 2 Forskningshistorie </div> </a> <button aria-controls="toc-Forskningshistorie-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Forskningshistorie </button> <ul id="toc-Forskningshistorie-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Konsolidering" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Konsolidering"> <div class="vector-toc-text"> 2.1 Konsolidering </div> </a> <ul id="toc-Konsolidering-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Laryngalteori" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Laryngalteori"> <div class="vector-toc-text"> 2.2 Laryngalteori </div> </a> <ul id="toc-Laryngalteori-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Urhjemsdiskussionen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Urhjemsdiskussionen"> <div class="vector-toc-text"> 2.3 Urhjemsdiskussionen </div> </a> <ul id="toc-Urhjemsdiskussionen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Urindoeuropæisk_sprog_og_kultur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Urindoeuropæisk_sprog_og_kultur"> <div class="vector-toc-text"> 3 Urindoeuropæisk sprog og kultur </div> </a> <button aria-controls="toc-Urindoeuropæisk_sprog_og_kultur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Urindoeuropæisk sprog og kultur </button> <ul id="toc-Urindoeuropæisk_sprog_og_kultur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Grundsproget" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Grundsproget"> <div class="vector-toc-text"> 3.1 Grundsproget </div> </a> <ul id="toc-Grundsproget-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Fonologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Fonologi"> <div class="vector-toc-text"> 3.1.1 Fonologi </div> </a> <ul id="toc-Fonologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Lydforandringer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Lydforandringer"> <div class="vector-toc-text"> 3.1.2 Lydforandringer </div> </a> <ul id="toc-Lydforandringer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Grammatik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Grammatik"> <div class="vector-toc-text"> 3.1.3 Grammatik </div> </a> <ul id="toc-Grammatik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Gamle_fælles_ord_og_urindoeuropæisk_kultur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Gamle_fælles_ord_og_urindoeuropæisk_kultur"> <div class="vector-toc-text"> 3.2 Gamle fælles ord og urindoeuropæisk kultur </div> </a> <ul id="toc-Gamle_fælles_ord_og_urindoeuropæisk_kultur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> 4 Noter </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> 5 Litteratur </div> </a> <button aria-controls="toc-Litteratur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Litteratur </button> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Danske_titler" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Danske_titler"> <div class="vector-toc-text"> 5.1 Danske titler </div> </a> <ul id="toc-Danske_titler-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Fremmedsprogede_titler" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fremmedsprogede_titler"> <div class="vector-toc-text"> 5.2 Fremmedsprogede titler </div> </a> <ul id="toc-Fremmedsprogede_titler-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 6 Eksterne henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Indoeuropæiske sprog</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 194 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-194" aria-hidden="true" > 194 sprog </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ab mw-list-item"><a href="https://ab.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B0%D1%82%D3%99%D0%B8_%D0%B0%D0%B1%D1%8B%D0%B7%D1%88%D3%99%D0%B0%D2%9B%D3%99%D0%B0" title="Индоевропатәи абызшәақәа – abkhasisk" lang="ab" hreflang="ab" data-title="Индоевропатәи абызшәақәа" data-language-autonym="Аԥсшәа" data-language-local-name="abkhasisk" class="interlanguage-link-target">Аԥсшәа</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Indo-Europese_tale" title="Indo-Europese tale – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Indo-Europese tale" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target">Afrikaans</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Indogermanische_Sprachfamilie" title="Indogermanische Sprachfamilie – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Indogermanische Sprachfamilie" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target">Alemannisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%88%85%E1%8A%95%E1%8B%B3%E1%8B%8A-%E1%8A%A0%E1%8B%8D%E1%88%AE%E1%8D%93%E1%8B%8A_%E1%89%8B%E1%8A%95%E1%89%8B%E1%8B%8E%E1%89%BD_%E1%89%A4%E1%89%B0%E1%88%A0%E1%89%A5" title="ህንዳዊ-አውሮፓዊ ቋንቋዎች ቤተሠብ – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="ህንዳዊ-አውሮፓዊ ቋንቋዎች ቤተሠብ" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target">አማርኛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Luengas_indoeuropeas" title="Luengas indoeuropeas – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Luengas indoeuropeas" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target">Aragonés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/Indo-Europisc_spr%C7%A3ch%C4%ABred" title="Indo-Europisc sprǣchīred – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Indo-Europisc sprǣchīred" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target">Ænglisc</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-anp mw-list-item"><a href="https://anp.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AA%E0%A5%80%E0%A4%AF_%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE%E0%A4%B8%E0%A4%AE%E0%A5%82%E0%A4%B9" title="भारोपीय भाषासमूह – angika" lang="anp" hreflang="anp" data-title="भारोपीय भाषासमूह" data-language-autonym="अंगिका" data-language-local-name="angika" class="interlanguage-link-target">अंगिका</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D9%84%D8%BA%D8%A7%D8%AA_%D9%87%D9%86%D8%AF%D9%8A%D8%A9_%D8%A3%D9%88%D8%B1%D9%88%D8%A8%D9%8A%D8%A9" title="لغات هندية أوروبية – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="لغات هندية أوروبية" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target">العربية</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D9%84%D8%BA%D8%A7%D8%AA_%D8%A7%D9%86%D8%AF%D9%88%D8%A7%D9%88%D8%B1%D9%88%D8%A8%D9%8A%D9%87" title="لغات اندواوروبيه – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="لغات اندواوروبيه" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target">مصرى</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AD%E0%A6%BE%E0%A7%B0%E0%A6%A4-%E0%A6%87%E0%A6%89%E0%A7%B0%E0%A7%8B%E0%A6%AA%E0%A7%80%E0%A6%AF%E0%A6%BC_%E0%A6%AD%E0%A6%BE%E0%A6%B7%E0%A6%BE_%E0%A6%AA%E0%A7%B0%E0%A6%BF%E0%A6%AF%E0%A6%BC%E0%A6%BE%E0%A6%B2" title="ভাৰত-ইউৰোপীয় ভাষা পৰিয়াল – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="ভাৰত-ইউৰোপীয় ভাষা পৰিয়াল" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target">অসমীয়া</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Lling%C3%BCes_indoeuropees" title="Llingües indoeuropees – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Llingües indoeuropees" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target">Asturianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-av mw-list-item"><a href="https://av.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%BE-%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B8%D1%8F%D0%BB_%D0%BC%D0%B0%D1%86%D3%80%D0%B0%D0%BB" title="Индо-европиял мацӀал – avarisk" lang="av" hreflang="av" data-title="Индо-европиял мацӀал" data-language-autonym="Авар" data-language-local-name="avarisk" class="interlanguage-link-target">Авар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Hind-Avropa_dill%C9%99ri" title="Hind-Avropa dilləri – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Hind-Avropa dilləri" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target">Azərbaycanca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%87%DB%8C%D9%86%D8%AF_%D8%A7%D9%88%D8%B1%D9%88%D9%BE%D8%A7_%D8%AF%DB%8C%D9%84%D9%84%D8%B1%DB%8C" title="هیند اوروپا دیللری – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="هیند اوروپا دیللری" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target">تۆرکجه</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D2%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B4-%D0%90%D1%83%D1%80%D1%83%D0%BF%D0%B0_%D1%82%D0%B5%D0%BB%D0%B4%D3%99%D1%80%D0%B5" title="Һинд-Аурупа телдәре – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Һинд-Аурупа телдәре" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target">Башҡортса</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ban mw-list-item"><a href="https://ban.wikipedia.org/wiki/Soroh_basa_Indo-%C3%89ropa" title="Soroh basa Indo-Éropa – balinesisk" lang="ban" hreflang="ban" data-title="Soroh basa Indo-Éropa" data-language-autonym="Basa Bali" data-language-local-name="balinesisk" class="interlanguage-link-target">Basa Bali</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Indogermanische_Sprochn" title="Indogermanische Sprochn – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Indogermanische Sprochn" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target">Boarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/Ind%C4%97euruop%C4%97itiu_kalbas" title="Indėeuruopėitiu kalbas – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Indėeuruopėitiu kalbas" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target">Žemaitėška</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bcl mw-list-item"><a href="https://bcl.wikipedia.org/wiki/Mga_tataramon_na_Indo-Europeo" title="Mga tataramon na Indo-Europeo – Central Bikol" lang="bcl" hreflang="bcl" data-title="Mga tataramon na Indo-Europeo" data-language-autonym="Bikol Central" data-language-local-name="Central Bikol" class="interlanguage-link-target">Bikol Central</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D0%BD%D0%B4%D0%B0%D0%B5%D1%9E%D1%80%D0%B0%D0%BF%D0%B5%D0%B9%D1%81%D0%BA%D1%96%D1%8F_%D0%BC%D0%BE%D0%B2%D1%8B" title="Індаеўрапейскія мовы – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Індаеўрапейскія мовы" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target">Беларуская</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D0%BD%D0%B4%D0%B0%D1%8D%D1%9E%D1%80%D0%B0%D0%BF%D0%B5%D0%B9%D1%81%D0%BA%D1%96%D1%8F_%D0%BC%D0%BE%D0%B2%D1%8B" title="Індаэўрапейскія мовы – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Індаэўрапейскія мовы" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target">Беларуская (тарашкевіца)</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bew mw-list-item"><a href="https://bew.wikipedia.org/wiki/Rungkun_basa_Indo-%C3%88ropa" title="Rungkun basa Indo-Èropa – Betawi" lang="bew" hreflang="bew" data-title="Rungkun basa Indo-Èropa" data-language-autonym="Betawi" data-language-local-name="Betawi" class="interlanguage-link-target">Betawi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B5%D0%B9%D1%81%D0%BA%D0%B8_%D0%B5%D0%B7%D0%B8%D1%86%D0%B8" title="Индоевропейски езици – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Индоевропейски езици" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target">Български</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%87%E0%A6%A8%E0%A7%8D%E0%A6%A6%E0%A7%8B-%E0%A6%87%E0%A6%89%E0%A6%B0%E0%A7%8B%E0%A6%AA%E0%A7%80%E0%A6%AF%E0%A6%BC_%E0%A6%AD%E0%A6%BE%E0%A6%B7%E0%A6%BE%E0%A6%B8%E0%A6%AE%E0%A7%82%E0%A6%B9" title="ইন্দো-ইউরোপীয় ভাষাসমূহ – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="ইন্দো-ইউরোপীয় ভাষাসমূহ" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target">বাংলা</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bo mw-list-item"><a href="https://bo.wikipedia.org/wiki/%E0%BD%A7%E0%BD%B2%E0%BD%93%E0%BC%8B%E0%BD%A2%E0%BE%A1%E0%BD%B4%E0%BC%8B%E0%BD%91%E0%BD%84%E0%BC%8B%E0%BD%A1%E0%BD%BC%E0%BC%8B%E0%BD%A2%E0%BD%BC%E0%BD%96%E0%BC%8B%E0%BD%80%E0%BE%B1%E0%BD%B2%E0%BC%8B%E0%BD%A6%E0%BE%90%E0%BD%91%E0%BC%8D" title="ཧིན་རྡུ་དང་ཡོ་རོབ་ཀྱི་སྐད། – tibetansk" lang="bo" hreflang="bo" data-title="ཧིན་རྡུ་དང་ཡོ་རོབ་ཀྱི་སྐད།" data-language-autonym="བོད་ཡིག" data-language-local-name="tibetansk" class="interlanguage-link-target">བོད་ཡིག</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Yezho%C3%B9_indezeuropek" title="Yezhoù indezeuropek – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Yezhoù indezeuropek" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target">Brezhoneg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Indoevropski_jezici" title="Indoevropski jezici – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Indoevropski jezici" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target">Bosanski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Lleng%C3%BCes_indoeuropees" title="Llengües indoeuropees – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Llengües indoeuropees" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target">Català</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D3%80%D0%B8%D0%BD%D0%B4%D0%B8-%D0%95%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B8%D0%BD_%D0%BC%D0%B5%D1%82%D1%82%D0%B0%D0%BD%D0%B0%D1%88" title="ХӀинди-Европин меттанаш – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="ХӀинди-Европин меттанаш" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target">Нохчийн</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-chr mw-list-item"><a href="https://chr.wikipedia.org/wiki/%E1%8F%94%E1%8F%9E%E1%8F%8A%E1%8F%92_%E1%8E%A6%E1%8F%AC%E1%8F%82%E1%8E%AF%E1%8F%8D%E1%8F%97" title="ᏔᏞᏊᏒ ᎦᏬᏂᎯᏍᏗ – cherokee" lang="chr" hreflang="chr" data-title="ᏔᏞᏊᏒ ᎦᏬᏂᎯᏍᏗ" data-language-autonym="ᏣᎳᎩ" data-language-local-name="cherokee" class="interlanguage-link-target">ᏣᎳᎩ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%B2%D9%85%D8%A7%D9%86%DB%95_%DA%BE%DB%8C%D9%86%D8%AF%DB%8C_%D9%88_%D8%A6%DB%95%D9%88%D8%B1%D9%88%D9%88%D9%BE%DB%8C%DB%8C%DB%95%DA%A9%D8%A7%D9%86" title="زمانە ھیندی و ئەورووپییەکان – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="زمانە ھیندی و ئەورووپییەکان" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target">کوردی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-co mw-list-item"><a href="https://co.wikipedia.org/wiki/Lingui_indoauropei" title="Lingui indoauropei – korsikansk" lang="co" hreflang="co" data-title="Lingui indoauropei" data-language-autonym="Corsu" data-language-local-name="korsikansk" class="interlanguage-link-target">Corsu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-crh mw-list-item"><a href="https://crh.wikipedia.org/wiki/%C4%B0nd-Avropa_tilleri" title="İnd-Avropa tilleri – krimtatarisk" lang="crh" hreflang="crh" data-title="İnd-Avropa tilleri" data-language-autonym="Qırımtatarca" data-language-local-name="krimtatarisk" class="interlanguage-link-target">Qırımtatarca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Indoevropsk%C3%A9_jazyky" title="Indoevropské jazyky – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Indoevropské jazyky" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target">Čeština</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cu mw-list-item"><a href="https://cu.wikipedia.org/wiki/%D0%87%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D1%94%D1%B5%D1%80%D1%A1%D0%BF%D1%8C%D1%81%D1%86%D0%B8_%D1%A9%EA%99%81%EA%99%91%D1%86%D0%B8" title="Їндоєѵрѡпьсци ѩꙁꙑци – kirkeslavisk" lang="cu" hreflang="cu" data-title="Їндоєѵрѡпьсци ѩꙁꙑци" data-language-autonym="Словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ" data-language-local-name="kirkeslavisk" class="interlanguage-link-target">Словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%B8-%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B0_%D1%87%C4%95%D0%BB%D1%85%D0%B8%D1%81%D0%B5%D0%BC" title="Инди-европа чĕлхисем – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Инди-европа чĕлхисем" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target">Чӑвашла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Ieithoedd_Indo-Ewropeaidd" title="Ieithoedd Indo-Ewropeaidd – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Ieithoedd Indo-Ewropeaidd" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target">Cymraeg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Indogermanische_Sprachen" title="Indogermanische Sprachen – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Indogermanische Sprachen" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target">Deutsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-diq mw-list-item"><a href="https://diq.wikipedia.org/wiki/Z%C4%B1wan%C3%AA_Hind_-_Ewropa" title="Zıwanê Hind - Ewropa – Zazaki" lang="diq" hreflang="diq" data-title="Zıwanê Hind - Ewropa" data-language-autonym="Zazaki" data-language-local-name="Zazaki" class="interlanguage-link-target">Zazaki</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dsb mw-list-item"><a href="https://dsb.wikipedia.org/wiki/Indoeuropske_r%C4%9Bcy" title="Indoeuropske rěcy – nedersorbisk" lang="dsb" hreflang="dsb" data-title="Indoeuropske rěcy" data-language-autonym="Dolnoserbski" data-language-local-name="nedersorbisk" class="interlanguage-link-target">Dolnoserbski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dty mw-list-item"><a href="https://dty.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AA%E0%A5%87%E0%A4%B2%E0%A5%80_%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE_%E0%A4%AA%E0%A4%B0%E0%A4%BF%E0%A4%B5%E0%A4%BE%E0%A4%B0" title="भारोपेली भाषा परिवार – Doteli" lang="dty" hreflang="dty" data-title="भारोपेली भाषा परिवार" data-language-autonym="डोटेली" data-language-local-name="Doteli" class="interlanguage-link-target">डोटेली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%99%CE%BD%CE%B4%CE%BF%CE%B5%CF%85%CF%81%CF%89%CF%80%CE%B1%CF%8A%CE%BA%CE%AD%CF%82_%CE%B3%CE%BB%CF%8E%CF%83%CF%83%CE%B5%CF%82" title="Ινδοευρωπαϊκές γλώσσες – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Ινδοευρωπαϊκές γλώσσες" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target">Ελληνικά</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Indo-European_languages" title="Indo-European languages – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Indo-European languages" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target">English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Hinde%C5%ADropa_lingvaro" title="Hindeŭropa lingvaro – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Hindeŭropa lingvaro" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target">Esperanto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Lenguas_indoeuropeas" title="Lenguas indoeuropeas – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Lenguas indoeuropeas" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target">Español</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Indoeuroopa_keeled" title="Indoeuroopa keeled – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Indoeuroopa keeled" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target">Eesti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Indoeuropar_hizkuntzak" title="Indoeuropar hizkuntzak – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Indoeuropar hizkuntzak" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target">Euskara</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Lenguas_induropeas" title="Lenguas induropeas – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Lenguas induropeas" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target">Estremeñu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%B2%D8%A8%D8%A7%D9%86%E2%80%8C%D9%87%D8%A7%DB%8C_%D9%87%D9%86%D8%AF%D9%88%D8%A7%D8%B1%D9%88%D9%BE%D8%A7%DB%8C%DB%8C" title="زبان‌های هندواروپایی – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="زبان‌های هندواروپایی" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target">فارسی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Indoeurooppalaiset_kielet" title="Indoeurooppalaiset kielet – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Indoeurooppalaiset kielet" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target">Suomi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/Indo-evropeisk_m%C3%A1l" title="Indo-evropeisk mál – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Indo-evropeisk mál" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target">Føroyskt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Langues_indo-europ%C3%A9ennes" title="Langues indo-européennes – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Langues indo-européennes" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target">Français</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Lengoues_endo-erop%C3%A8%C3%A8nes" title="Lengoues endo-eropèènes – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Lengoues endo-eropèènes" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target">Arpetan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr mw-list-item"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Indogermaans_spriaken" title="Indogermaans spriaken – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Indogermaans spriaken" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target">Nordfriisk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fur mw-list-item"><a href="https://fur.wikipedia.org/wiki/Lenghe_indoeuropean" title="Lenghe indoeuropean – friulisk" lang="fur" hreflang="fur" data-title="Lenghe indoeuropean" data-language-autonym="Furlan" data-language-local-name="friulisk" class="interlanguage-link-target">Furlan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Yndo-Jeropeeske_talen" title="Yndo-Jeropeeske talen – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Yndo-Jeropeeske talen" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target">Frysk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Na_teangacha_Ind-Eorpacha" title="Na teangacha Ind-Eorpacha – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Na teangacha Ind-Eorpacha" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target">Gaeilge</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E5%8D%B0%E6%AD%90%E8%AA%9E%E7%B3%BB" title="印歐語系 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="印歐語系" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target">贛語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Lanng_endo-%C3%A9rop%C3%A9enn" title="Lanng endo-éropéenn – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Lanng endo-éropéenn" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target">Kriyòl gwiyannen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/C%C3%A0nanan_Innd-E%C3%B2rpach" title="Cànanan Innd-Eòrpach – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Cànanan Innd-Eòrpach" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target">Gàidhlig</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Linguas_indoeuropeas" title="Linguas indoeuropeas – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Linguas indoeuropeas" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target">Galego</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-glk mw-list-item"><a href="https://glk.wikipedia.org/wiki/%D9%87%D9%8A%D9%86%D8%AF%DB%8A%D8%A7%DB%8A%D8%B1%DB%8A%D9%BE%D8%A7%D9%8A%D9%8A_%D8%B2%D9%88%D8%A7%D9%86%D8%A7%D9%86" title="هيندۊاۊرۊپايي زوانان – Gilaki" lang="glk" hreflang="glk" data-title="هيندۊاۊرۊپايي زوانان" data-language-autonym="گیلکی" data-language-local-name="Gilaki" class="interlanguage-link-target">گیلکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/Indoeur%C3%B3pa_%C3%B1e%27%E1%BA%BDngu%C3%A9ra" title="Indoeurópa ñe'ẽnguéra – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Indoeurópa ñe'ẽnguéra" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target">Avañe'ẽ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gom mw-list-item"><a href="https://gom.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%82%E0%A4%A1%E0%A5%8B-%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AA%E0%A4%BF%E0%A4%AF%E0%A4%A8_%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B6%E0%A4%BE_%E0%A4%AA%E0%A4%82%E0%A4%97%E0%A4%A1" title="इंडो-युरोपियन भाशा पंगड – Goan Konkani" lang="gom" hreflang="gom" data-title="इंडो-युरोपियन भाशा पंगड" data-language-autonym="गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni" data-language-local-name="Goan Konkani" class="interlanguage-link-target">गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gu mw-list-item"><a href="https://gu.wikipedia.org/wiki/%E0%AA%AD%E0%AA%BE%E0%AA%B0%E0%AA%A4%E0%AB%80%E0%AA%AF-%E0%AA%AF%E0%AB%81%E0%AA%B0%E0%AB%8B%E0%AA%AA%E0%AB%80%E0%AA%AF_%E0%AA%AD%E0%AA%BE%E0%AA%B7%E0%AA%BE%E0%AA%B8%E0%AA%AE%E0%AB%82%E0%AA%B9" title="ભારતીય-યુરોપીય ભાષાસમૂહ – gujarati" lang="gu" hreflang="gu" data-title="ભારતીય-યુરોપીય ભાષાસમૂહ" data-language-autonym="ગુજરાતી" data-language-local-name="gujarati" class="interlanguage-link-target">ગુજરાતી</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gv mw-list-item"><a href="https://gv.wikipedia.org/wiki/%C3%87hengaghyn_Ind-Oarpagh" title="Çhengaghyn Ind-Oarpagh – manx" lang="gv" hreflang="gv" data-title="Çhengaghyn Ind-Oarpagh" data-language-autonym="Gaelg" data-language-local-name="manx" class="interlanguage-link-target">Gaelg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hak mw-list-item"><a href="https://hak.wikipedia.org/wiki/Yin-%C3%8Au_Ng%C3%AE-ne" title="Yin-Êu Ngî-ne – hakka-kinesisk" lang="hak" hreflang="hak" data-title="Yin-Êu Ngî-ne" data-language-autonym="客家語 / Hak-kâ-ngî" data-language-local-name="hakka-kinesisk" class="interlanguage-link-target">客家語 / Hak-kâ-ngî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%A9%D7%A4%D7%95%D7%AA_%D7%94%D7%95%D7%93%D7%95-%D7%90%D7%99%D7%A8%D7%95%D7%A4%D7%99%D7%95%D7%AA" title="שפות הודו-אירופיות – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="שפות הודו-אירופיות" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target">עברית</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B9%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%A6-%E0%A4%AF%E0%A5%82%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AA%E0%A5%80%E0%A4%AF_%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE-%E0%A4%AA%E0%A4%B0%E0%A4%BF%E0%A4%B5%E0%A4%BE%E0%A4%B0" title="हिन्द-यूरोपीय भाषा-परिवार – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="हिन्द-यूरोपीय भाषा-परिवार" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target">हिन्दी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Indo-European_bhasa" title="Indo-European bhasa – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Indo-European bhasa" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target">Fiji Hindi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Indoeuropski_jezici" title="Indoeuropski jezici – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Indoeuropski jezici" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target">Hrvatski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hsb mw-list-item"><a href="https://hsb.wikipedia.org/wiki/Indoeuropske_r%C4%9B%C4%8De" title="Indoeuropske rěče – øvresorbisk" lang="hsb" hreflang="hsb" data-title="Indoeuropske rěče" data-language-autonym="Hornjoserbsce" data-language-local-name="øvresorbisk" class="interlanguage-link-target">Hornjoserbsce</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Lang_endo-ewopeyen" title="Lang endo-ewopeyen – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Lang endo-ewopeyen" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target">Kreyòl ayisyen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Indoeur%C3%B3pai_nyelvcsal%C3%A1d" title="Indoeurópai nyelvcsalád – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Indoeurópai nyelvcsalád" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target">Magyar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%80%D5%B6%D5%A4%D5%A5%D5%BE%D6%80%D5%B8%D5%BA%D5%A1%D5%AF%D5%A1%D5%B6_%D5%AC%D5%A5%D5%A6%D5%B8%D6%82%D5%B6%D5%A5%D6%80" title="Հնդեվրոպական լեզուներ – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Հնդեվրոպական լեզուներ" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target">Հայերեն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hyw mw-list-item"><a href="https://hyw.wikipedia.org/wiki/%D5%80%D5%B6%D5%A4%D5%A5%D6%82%D6%80%D5%B8%D5%BA%D5%A1%D5%AF%D5%A1%D5%B6_%D4%BC%D5%A5%D5%A6%D5%B8%D6%82%D5%B6%D5%A5%D6%80" title="Հնդեւրոպական Լեզուներ – Western Armenian" lang="hyw" hreflang="hyw" data-title="Հնդեւրոպական Լեզուներ" data-language-autonym="Արեւմտահայերէն" data-language-local-name="Western Armenian" class="interlanguage-link-target">Արեւմտահայերէն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Linguas_indoeuropee" title="Linguas indoeuropee – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Linguas indoeuropee" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target">Interlingua</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-iba mw-list-item"><a href="https://iba.wikipedia.org/wiki/Jaku-jaku_Indo-Eropah" title="Jaku-jaku Indo-Eropah – iban" lang="iba" hreflang="iba" data-title="Jaku-jaku Indo-Eropah" data-language-autonym="Jaku Iban" data-language-local-name="iban" class="interlanguage-link-target">Jaku Iban</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Rumpun_bahasa_Indo-Eropa" title="Rumpun bahasa Indo-Eropa – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Rumpun bahasa Indo-Eropa" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Indonesia</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ie mw-list-item"><a href="https://ie.wikipedia.org/wiki/Indo-Europan_lingues" title="Indo-Europan lingues – interlingue" lang="ie" hreflang="ie" data-title="Indo-Europan lingues" data-language-autonym="Interlingue" data-language-local-name="interlingue" class="interlanguage-link-target">Interlingue</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Sasao_nga_Indo-Europeano" title="Sasao nga Indo-Europeano – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Sasao nga Indo-Europeano" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target">Ilokano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-inh mw-list-item"><a href="https://inh.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D3%80%D0%B8%D0%BD%D0%B4%D0%B5-%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B0%D0%B9_%D0%BC%D0%B5%D1%82%D1%82%D0%B0%D1%88" title="ХӀинде-европай метташ – ingush" lang="inh" hreflang="inh" data-title="ХӀинде-европай метташ" data-language-autonym="ГӀалгӀай" data-language-local-name="ingush" class="interlanguage-link-target">ГӀалгӀай</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Indo-Europana_linguaro" title="Indo-Europana linguaro – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Indo-Europana linguaro" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target">Ido</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Ind%C3%B3evr%C3%B3psk_tungum%C3%A1l" title="Indóevrópsk tungumál – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Indóevrópsk tungumál" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target">Íslenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Lingue_indoeuropee" title="Lingue indoeuropee – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Lingue indoeuropee" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target">Italiano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%82%A4%E3%83%B3%E3%83%89%E3%83%BB%E3%83%A8%E3%83%BC%E3%83%AD%E3%83%83%E3%83%91%E8%AA%9E%E6%97%8F" title="インド・ヨーロッパ語族 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="インド・ヨーロッパ語族" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target">日本語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Indo-Yuropiyan_languij" title="Indo-Yuropiyan languij – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Indo-Yuropiyan languij" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target">Patois</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jbo mw-list-item"><a href="https://jbo.wikipedia.org/wiki/xindo_ropno_bangu" title="xindo ropno bangu – lojban" lang="jbo" hreflang="jbo" data-title="xindo ropno bangu" data-language-autonym="La .lojban." data-language-local-name="lojban" class="interlanguage-link-target">La .lojban.</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Kulawarga_basa_Indo-%C3%89ropa" title="Kulawarga basa Indo-Éropa – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Kulawarga basa Indo-Éropa" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target">Jawa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%93%E1%83%9D%E1%83%94%E1%83%95%E1%83%A0%E1%83%9D%E1%83%9E%E1%83%A3%E1%83%9A%E1%83%98_%E1%83%94%E1%83%9C%E1%83%94%E1%83%91%E1%83%98" title="ინდოევროპული ენები – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ინდოევროპული ენები" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target">ქართული</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kaa mw-list-item"><a href="https://kaa.wikipedia.org/wiki/Hind-evropa_tilleri" title="Hind-evropa tilleri – karakalpakisk" lang="kaa" hreflang="kaa" data-title="Hind-evropa tilleri" data-language-autonym="Qaraqalpaqsha" data-language-local-name="karakalpakisk" class="interlanguage-link-target">Qaraqalpaqsha</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kab mw-list-item"><a href="https://kab.wikipedia.org/wiki/Tutlayin_Tihindurupiyin" title="Tutlayin Tihindurupiyin – kabylsk" lang="kab" hreflang="kab" data-title="Tutlayin Tihindurupiyin" data-language-autonym="Taqbaylit" data-language-local-name="kabylsk" class="interlanguage-link-target">Taqbaylit</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kge mw-list-item"><a href="https://kge.wikipedia.org/wiki/Rumpun_Bahasa_Indo-Eropa" title="Rumpun Bahasa Indo-Eropa – Komering" lang="kge" hreflang="kge" data-title="Rumpun Bahasa Indo-Eropa" data-language-autonym="Kumoring" data-language-local-name="Komering" class="interlanguage-link-target">Kumoring</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D2%AE%D0%BD%D0%B4%D1%96-%D0%95%D1%83%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B0_%D1%82%D1%96%D0%BB%D0%B4%D0%B5%D1%80%D1%96" title="Үнді-Еуропа тілдері – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Үнді-Еуропа тілдері" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target">Қазақша</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%87%E0%B2%82%E0%B2%A1%E0%B3%8B-%E0%B2%AF%E0%B3%81%E0%B2%B0%E0%B3%8B%E0%B2%AA%E0%B2%BF%E0%B2%AF%E0%B2%A8%E0%B3%8D_%E0%B2%AD%E0%B2%BE%E0%B2%B7%E0%B3%86%E0%B2%97%E0%B2%B3%E0%B3%81" title="ಇಂಡೋ-ಯುರೋಪಿಯನ್ ಭಾಷೆಗಳು – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಇಂಡೋ-ಯುರೋಪಿಯನ್ ಭಾಷೆಗಳು" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target">ಕನ್ನಡ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%9D%B8%EB%8F%84%EC%9C%A0%EB%9F%BD%EC%96%B4%EC%A1%B1" title="인도유럽어족 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="인도유럽어족" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target">한국어</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ksh mw-list-item"><a href="https://ksh.wikipedia.org/wiki/Indojermanesche_Sprooche" title="Indojermanesche Sprooche – kölsch" lang="ksh" hreflang="ksh" data-title="Indojermanesche Sprooche" data-language-autonym="Ripoarisch" data-language-local-name="kölsch" class="interlanguage-link-target">Ripoarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/Ziman%C3%AAn_hind_%C3%BB_ewrop%C3%AE" title="Zimanên hind û ewropî – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Zimanên hind û ewropî" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target">Kurdî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Yethow_Eyndo-Europek" title="Yethow Eyndo-Europek – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Yethow Eyndo-Europek" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target">Kernowek</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%B8-%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B0_%D1%82%D0%B8%D0%BB%D0%B4%D0%B5%D1%80%D0%B8" title="Инди-европа тилдери – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Инди-европа тилдери" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target">Кыргызча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Linguae_Indoeuropaeae" title="Linguae Indoeuropaeae – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Linguae Indoeuropaeae" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target">Latina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lad mw-list-item"><a href="https://lad.wikipedia.org/wiki/Linguas_indoevropeas" title="Linguas indoevropeas – ladino" lang="lad" hreflang="lad" data-title="Linguas indoevropeas" data-language-autonym="Ladino" data-language-local-name="ladino" class="interlanguage-link-target">Ladino</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Indoeurop%C3%A4esch_Sproochen" title="Indoeuropäesch Sproochen – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Indoeuropäesch Sproochen" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target">Lëtzebuergesch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Linguas_indoeuropean" title="Linguas indoeuropean – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Linguas indoeuropean" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target">Lingua Franca Nova</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Indogermaanse_taole" title="Indogermaanse taole – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Indogermaanse taole" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target">Limburgs</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lij mw-list-item"><a href="https://lij.wikipedia.org/wiki/Lengoe_indoeuropee" title="Lengoe indoeuropee – Ligurian" lang="lij" hreflang="lij" data-title="Lengoe indoeuropee" data-language-autonym="Ligure" data-language-local-name="Ligurian" class="interlanguage-link-target">Ligure</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lld mw-list-item"><a href="https://lld.wikipedia.org/wiki/Lingac_indoeuropeics" title="Lingac indoeuropeics – Ladin" lang="lld" hreflang="lld" data-title="Lingac indoeuropeics" data-language-autonym="Ladin" data-language-local-name="Ladin" class="interlanguage-link-target">Ladin</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Lengue_indoeuropee" title="Lengue indoeuropee – Lombard" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Lengue indoeuropee" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="Lombard" class="interlanguage-link-target">Lombard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Indoeuropie%C4%8Di%C5%B3_kalbos" title="Indoeuropiečių kalbos – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Indoeuropiečių kalbos" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target">Lietuvių</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Indoeiropie%C5%A1u_valodas" title="Indoeiropiešu valodas – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Indoeiropiešu valodas" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target">Latviešu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mai mw-list-item"><a href="https://mai.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AA%E0%A5%87%E0%A4%B2%E0%A5%80_%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE_%E0%A4%AA%E0%A4%B0%E0%A4%BF%E0%A4%B5%E0%A4%BE%E0%A4%B0" title="भारोपेली भाषा परिवार – maithili" lang="mai" hreflang="mai" data-title="भारोपेली भाषा परिवार" data-language-autonym="मैथिली" data-language-local-name="maithili" class="interlanguage-link-target">मैथिली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Fiteny_ind%C3%B4-eor%C3%B4peanina" title="Fiteny indô-eorôpeanina – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Fiteny indô-eorôpeanina" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target">Malagasy</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mhr mw-list-item"><a href="https://mhr.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D1%8B%D1%81%D0%BE_%D0%B9%D1%8B%D0%BB%D0%BC%D0%B5-%D0%B2%D0%BB%D0%B0%D0%BA" title="Индоевропысо йылме-влак – Eastern Mari" lang="mhr" hreflang="mhr" data-title="Индоевропысо йылме-влак" data-language-autonym="Олык марий" data-language-local-name="Eastern Mari" class="interlanguage-link-target">Олык марий</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mi mw-list-item"><a href="https://mi.wikipedia.org/wiki/Reo_%C4%AAnia-%C5%AAropi" title="Reo Īnia-Ūropi – maori" lang="mi" hreflang="mi" data-title="Reo Īnia-Ūropi" data-language-autonym="Māori" data-language-local-name="maori" class="interlanguage-link-target">Māori</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D1%81%D0%BA%D0%B8_%D1%98%D0%B0%D0%B7%D0%B8%D1%86%D0%B8" title="Индоевропски јазици – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Индоевропски јазици" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target">Македонски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%87%E0%B4%A8%E0%B5%8D%E0%B4%A4%E0%B5%8B-%E0%B4%AF%E0%B5%81%E0%B4%B1%E0%B5%8B%E0%B4%AA%E0%B5%8D%E0%B4%AF%E0%B5%BB_%E0%B4%AD%E0%B4%BE%E0%B4%B7%E0%B4%95%E0%B5%BE" title="ഇന്തോ-യുറോപ്യൻ ഭാഷകൾ – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="ഇന്തോ-യുറോപ്യൻ ഭാഷകൾ" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target">മലയാളം</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%AD%D0%BD%D1%8D%D1%82%D1%85%D1%8D%D0%B3-%D0%95%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D1%8B%D0%BD_%D1%85%D1%8D%D0%BB%D0%BD%D0%B8%D0%B9_%D1%8F%D0%B7%D0%B3%D1%83%D1%83%D1%80" title="Энэтхэг-Европын хэлний язгуур – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Энэтхэг-Европын хэлний язгуур" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target">Монгол</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%82%E0%A4%A1%E0%A5%8B-%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AA%E0%A5%80%E0%A4%AF_%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE%E0%A4%B8%E0%A4%AE%E0%A5%82%E0%A4%B9" title="इंडो-युरोपीय भाषासमूह – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="इंडो-युरोपीय भाषासमूह" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target">मराठी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Bahasa-bahasa_Indo-Eropah" title="Bahasa-bahasa Indo-Eropah – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Bahasa-bahasa Indo-Eropah" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Melayu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/Indoewropew" title="Indoewropew – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Indoewropew" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target">Malti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%A1%E1%80%84%E1%80%BA%E1%80%92%E1%80%AD%E1%80%AF-%E1%80%A5%E1%80%9B%E1%80%B1%E1%80%AC%E1%80%95%E1%80%94%E1%80%BD%E1%80%9A%E1%80%BA_%E1%80%98%E1%80%AC%E1%80%9E%E1%80%AC%E1%80%85%E1%80%80%E1%80%AC%E1%80%B8%E1%80%99%E1%80%BB%E1%80%AC%E1%80%B8" title="အင်ဒို-ဥရောပနွယ် ဘာသာစကားများ – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="အင်ဒို-ဥရောပနွယ် ဘာသာစကားများ" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target">မြန်မာဘာသာ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D8%A2%D8%B1%DB%8C%D8%A7%DB%8C%DB%8C_%D8%B2%D9%88%D9%88%D9%86%D9%88%D9%86" title="آریایی زوونون – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="آریایی زوونون" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target">مازِرونی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nap mw-list-item"><a href="https://nap.wikipedia.org/wiki/Lengue_innoeuropee" title="Lengue innoeuropee – napolitansk" lang="nap" hreflang="nap" data-title="Lengue innoeuropee" data-language-autonym="Napulitano" data-language-local-name="napolitansk" class="interlanguage-link-target">Napulitano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Indoeurop%C3%A4%C3%A4sche_Spraken" title="Indoeuropääsche Spraken – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Indoeuropääsche Spraken" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target">Plattdüütsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Indo-Uropese_taolen" title="Indo-Uropese taolen – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Indo-Uropese taolen" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target">Nedersaksies</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ne mw-list-item"><a href="https://ne.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AA%E0%A5%87%E0%A4%B2%E0%A5%80_%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE_%E0%A4%AA%E0%A4%B0%E0%A4%BF%E0%A4%B5%E0%A4%BE%E0%A4%B0" title="भारोपेली भाषा परिवार – nepalesisk" lang="ne" hreflang="ne" data-title="भारोपेली भाषा परिवार" data-language-autonym="नेपाली" data-language-local-name="nepalesisk" class="interlanguage-link-target">नेपाली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AA%E0%A5%87%E0%A4%B2%E0%A5%80_%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%AF%E0%A5%8D_%E0%A4%AE%E0%A4%BE%E0%A4%9A%E0%A4%BE%E0%A4%9B%E0%A4%BF" title="भारोपेली भाय् माचाछि – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="भारोपेली भाय् माचाछि" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target">नेपाल भाषा</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Indo-Europese_talen" title="Indo-Europese talen – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Indo-Europese talen" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target">Nederlands</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Indoeuropeiske_spr%C3%A5k" title="Indoeuropeiske språk – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Indoeuropeiske språk" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target">Norsk nynorsk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Indoeuropeiske_spr%C3%A5k" title="Indoeuropeiske språk – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Indoeuropeiske språk" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target">Norsk bokmål</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Indoeurop%C3%A8u" title="Indoeuropèu – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Indoeuropèu" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target">Occitan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%C3%A6%D0%B9%D0%B0%D0%B3_%C3%A6%D0%B2%D0%B7%C3%A6%D0%B3%D1%82%C3%A6" title="Индоевропæйаг æвзæгтæ – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Индоевропæйаг æвзæгтæ" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target">Ирон</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%B9%E0%A8%BF%E0%A9%B0%E0%A8%A6-%E0%A8%AF%E0%A9%82%E0%A8%B0%E0%A8%AA%E0%A9%80_%E0%A8%AD%E0%A8%BE%E0%A8%B8%E0%A8%BC%E0%A8%BE%E0%A8%B5%E0%A8%BE%E0%A8%82" title="ਹਿੰਦ-ਯੂਰਪੀ ਭਾਸ਼ਾਵਾਂ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਹਿੰਦ-ਯੂਰਪੀ ਭਾਸ਼ਾਵਾਂ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target">ਪੰਜਾਬੀ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pap mw-list-item"><a href="https://pap.wikipedia.org/wiki/Idioma_indo-oropeo" title="Idioma indo-oropeo – papiamento" lang="pap" hreflang="pap" data-title="Idioma indo-oropeo" data-language-autonym="Papiamentu" data-language-local-name="papiamento" class="interlanguage-link-target">Papiamentu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Langues_indo-urop%C3%A9y%C3%A8nes" title="Langues indo-uropéyènes – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Langues indo-uropéyènes" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target">Picard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pdc mw-list-item"><a href="https://pdc.wikipedia.org/wiki/Indo-Yuropee%27enisch" title="Indo-Yuropee'enisch – Pennsylvania German" lang="pdc" hreflang="pdc" data-title="Indo-Yuropee'enisch" data-language-autonym="Deitsch" data-language-local-name="Pennsylvania German" class="interlanguage-link-target">Deitsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/J%C4%99zyki_indoeuropejskie" title="Języki indoeuropejskie – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Języki indoeuropejskie" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target">Polski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Lenghe_indoeuropenghe" title="Lenghe indoeuropenghe – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Lenghe indoeuropenghe" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target">Piemontèis</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%DB%81%D9%86%D8%AF_%DB%8C%D9%88%D8%B1%D9%BE%DB%8C_%D8%A8%D9%88%D9%84%DB%8C%D8%A7%DA%BA" title="ہند یورپی بولیاں – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="ہند یورپی بولیاں" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target">پنجابی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%86%D8%AF%D9%88-%D8%A7%D8%B1%D9%88%D9%BE%D8%A7%D9%8A%D9%8A_%DA%98%D8%A8%DB%90" title="اندو-اروپايي ژبې – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="اندو-اروپايي ژبې" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target">پښتو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/L%C3%ADnguas_indo-europeias" title="Línguas indo-europeias – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Línguas indo-europeias" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target">Português</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-qu mw-list-item"><a href="https://qu.wikipedia.org/wiki/Inru-iwrupiyu_simikuna" title="Inru-iwrupiyu simikuna – quechua" lang="qu" hreflang="qu" data-title="Inru-iwrupiyu simikuna" data-language-autonym="Runa Simi" data-language-local-name="quechua" class="interlanguage-link-target">Runa Simi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rmy mw-list-item"><a href="https://rmy.wikipedia.org/wiki/Indo-Europikane_chhiba" title="Indo-Europikane chhiba – Vlax Romani" lang="rmy" hreflang="rmy" data-title="Indo-Europikane chhiba" data-language-autonym="Romani čhib" data-language-local-name="Vlax Romani" class="interlanguage-link-target">Romani čhib</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Limbi_indo-europene" title="Limbi indo-europene – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Limbi indo-europene" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target">Română</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-roa-rup mw-list-item"><a href="https://roa-rup.wikipedia.org/wiki/Limbe_indoeuropeane" title="Limbe indoeuropeane – arumænsk" lang="rup" hreflang="rup" data-title="Limbe indoeuropeane" data-language-autonym="Armãneashti" data-language-local-name="arumænsk" class="interlanguage-link-target">Armãneashti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B5%D0%B9%D1%81%D0%BA%D0%B8%D0%B5_%D1%8F%D0%B7%D1%8B%D0%BA%D0%B8" title="Индоевропейские языки – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Индоевропейские языки" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target">Русский</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D1%81%D0%BA%D1%8B_%D1%8F%D0%B7%D1%8B%D0%BA%D1%8B" title="Индоевропскы языкы – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Индоевропскы языкы" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target">Русиньскый</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sa mw-list-item"><a href="https://sa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B9%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%A6-%E0%A4%AF%E0%A5%82%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AA%E0%A5%80%E0%A4%AF%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE%E0%A4%83" title="हिन्द-यूरोपीयभाषाः – sanskrit" lang="sa" hreflang="sa" data-title="हिन्द-यूरोपीयभाषाः" data-language-autonym="संस्कृतम्" data-language-local-name="sanskrit" class="interlanguage-link-target">संस्कृतम्</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sat mw-list-item"><a href="https://sat.wikipedia.org/wiki/%E1%B1%A4%E1%B1%B1%E1%B1%B0%E1%B1%B3-%E1%B1%AD%E1%B1%A9%E1%B1%A8%E1%B1%B3%E1%B1%AF%E1%B1%A4%E1%B1%AD%E1%B1%9A%E1%B1%B1_%E1%B1%AF%E1%B1%9F%E1%B1%B9%E1%B1%A8%E1%B1%A5%E1%B1%A4_%E1%B1%9C%E1%B1%B7%E1%B1%9F%E1%B1%A8%E1%B1%9A%E1%B1%B8%E1%B1%A1%E1%B1%BD" title="ᱤᱱᱰᱳ-ᱭᱩᱨᱳᱯᱤᱭᱚᱱ ᱯᱟᱹᱨᱥᱤ ᱜᱷᱟᱨᱚᱸᱡᱽ – santali" lang="sat" hreflang="sat" data-title="ᱤᱱᱰᱳ-ᱭᱩᱨᱳᱯᱤᱭᱚᱱ ᱯᱟᱹᱨᱥᱤ ᱜᱷᱟᱨᱚᱸᱡᱽ" data-language-autonym="ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ" data-language-local-name="santali" class="interlanguage-link-target">ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Limbas_indo-europeas" title="Limbas indo-europeas – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Limbas indo-europeas" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target">Sardu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Lingui_innu-europei" title="Lingui innu-europei – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Lingui innu-europei" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target">Sicilianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Indo-European_leids" title="Indo-European leids – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Indo-European leids" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target">Scots</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D9%87%D9%86%D8%AF%DB%94%D9%8A%D9%88%D8%B1%D9%BE%D9%8A_%D9%BB%D9%88%D9%84%D9%8A%D9%88%D9%86" title="هند۔يورپي ٻوليون – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="هند۔يورپي ٻوليون" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target">سنڌي</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-se mw-list-item"><a href="https://se.wikipedia.org/wiki/Indoeurohp%C3%A1la%C5%A1_gielat" title="Indoeurohpálaš gielat – nordsamisk" lang="se" hreflang="se" data-title="Indoeurohpálaš gielat" data-language-autonym="Davvisámegiella" data-language-local-name="nordsamisk" class="interlanguage-link-target">Davvisámegiella</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Indoevropski_jezici" title="Indoevropski jezici – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Indoevropski jezici" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target">Srpskohrvatski / српскохрватски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B6%89%E0%B6%B1%E0%B7%8A%E0%B6%AF%E0%B7%94-%E0%B6%BA%E0%B7%94%E0%B6%BB%E0%B7%9D%E0%B6%B4%E0%B7%93%E0%B6%BA_%E0%B6%B7%E0%B7%8F%E0%B7%82%E0%B7%8F_%E0%B6%B4%E0%B7%80%E0%B7%94%E0%B6%BD" title="ඉන්දු-යුරෝපීය භාෂා පවුල – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="ඉන්දු-යුරෝපීය භාෂා පවුල" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target">සිංහල</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Indo-European_languages" title="Indo-European languages – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Indo-European languages" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target">Simple English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Indoeur%C3%B3pske_jazyky" title="Indoeurópske jazyky – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Indoeurópske jazyky" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target">Slovenčina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-skr mw-list-item"><a href="https://skr.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%86%DA%88%D9%88-%DB%8C%D9%88%D8%B1%D9%BE%DB%8C_%D9%BB%D9%88%D9%84%DB%8C%D8%A7%DA%BA" title="انڈو-یورپی ٻولیاں – Saraiki" lang="skr" hreflang="skr" data-title="انڈو-یورپی ٻولیاں" data-language-autonym="سرائیکی" data-language-local-name="Saraiki" class="interlanguage-link-target">سرائیکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Indoevropski_jeziki" title="Indoevropski jeziki – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Indoevropski jeziki" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target">Slovenščina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sn mw-list-item"><a href="https://sn.wikipedia.org/wiki/Mitauro_ye_Chiindo-Yuropu" title="Mitauro ye Chiindo-Yuropu – shona" lang="sn" hreflang="sn" data-title="Mitauro ye Chiindo-Yuropu" data-language-autonym="ChiShona" data-language-local-name="shona" class="interlanguage-link-target">ChiShona</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-so mw-list-item"><a href="https://so.wikipedia.org/wiki/Luqada_Hindo_Yurub" title="Luqada Hindo Yurub – somali" lang="so" hreflang="so" data-title="Luqada Hindo Yurub" data-language-autonym="Soomaaliga" data-language-local-name="somali" class="interlanguage-link-target">Soomaaliga</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Gjuh%C3%ABt_indo-evropiane" title="Gjuhët indo-evropiane – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Gjuhët indo-evropiane" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target">Shqip</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D0%B5%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D1%81%D0%BA%D0%B8_%D1%98%D0%B5%D0%B7%D0%B8%D1%86%D0%B8" title="Индоевропски језици – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Индоевропски језици" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target">Српски / srpski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-stq mw-list-item"><a href="https://stq.wikipedia.org/wiki/Indogermaniske_Sproaken" title="Indogermaniske Sproaken – Saterland Frisian" lang="stq" hreflang="stq" data-title="Indogermaniske Sproaken" data-language-autonym="Seeltersk" data-language-local-name="Saterland Frisian" class="interlanguage-link-target">Seeltersk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Indoeuropeiska_spr%C3%A5k" title="Indoeuropeiska språk – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Indoeuropeiska språk" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target">Svenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Lugha_za_Kihindi-Kiulaya" title="Lugha za Kihindi-Kiulaya – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Lugha za Kihindi-Kiulaya" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target">Kiswahili</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%87%E0%AE%A8%E0%AF%8D%E0%AE%A4%E0%AE%BF%E0%AE%AF-%E0%AE%90%E0%AE%B0%E0%AF%8B%E0%AE%AA%E0%AF%8D%E0%AE%AA%E0%AE%BF%E0%AE%AF_%E0%AE%AE%E0%AF%8A%E0%AE%B4%E0%AE%BF%E0%AE%95%E0%AE%B3%E0%AF%8D" title="இந்திய-ஐரோப்பிய மொழிகள் – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="இந்திய-ஐரோப்பிய மொழிகள்" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target">தமிழ்</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tcy mw-list-item"><a href="https://tcy.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%87%E0%B2%82%E0%B2%A1%E0%B3%8B-%E0%B2%AF%E0%B3%81%E0%B2%B0%E0%B3%8B%E0%B2%AA%E0%B2%BF%E0%B2%AF%E0%B2%A8%E0%B3%8D_%E0%B2%AC%E0%B2%BE%E0%B2%B8%E0%B3%86%E0%B2%B2%E0%B3%81" title="ಇಂಡೋ-ಯುರೋಪಿಯನ್ ಬಾಸೆಲು – Tulu" lang="tcy" hreflang="tcy" data-title="ಇಂಡೋ-ಯುರೋಪಿಯನ್ ಬಾಸೆಲು" data-language-autonym="ತುಳು" data-language-local-name="Tulu" class="interlanguage-link-target">ತುಳು</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%87%E0%B0%82%E0%B0%A1%E0%B1%8B-%E0%B0%AF%E0%B1%82%E0%B0%B0%E0%B1%8B%E0%B0%AA%E0%B0%BF%E0%B0%AF%E0%B0%A8%E0%B1%8D_%E0%B0%AD%E0%B0%BE%E0%B0%B7%E0%B0%B2%E0%B1%81" title="ఇండో-యూరోపియన్ భాషలు – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="ఇండో-యూరోపియన్ భాషలు" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target">తెలుగు</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D0%97%D0%B0%D0%B1%D0%BE%D0%BD%D2%B3%D0%BE%D0%B8_%D2%B3%D0%B8%D0%BD%D0%B4%D1%83%D0%B0%D0%B2%D1%80%D1%83%D0%BF%D0%BE%D3%A3" title="Забонҳои ҳиндуаврупоӣ – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Забонҳои ҳиндуаврупоӣ" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target">Тоҷикӣ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%95%E0%B8%A3%E0%B8%B0%E0%B8%81%E0%B8%B9%E0%B8%A5%E0%B8%A0%E0%B8%B2%E0%B8%A9%E0%B8%B2%E0%B8%AD%E0%B8%B4%E0%B8%99%E0%B9%82%E0%B8%94-%E0%B8%A2%E0%B8%B9%E0%B9%82%E0%B8%A3%E0%B9%80%E0%B8%9B%E0%B8%B5%E0%B8%A2%E0%B8%99" title="ตระกูลภาษาอินโด-ยูโรเปียน – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ตระกูลภาษาอินโด-ยูโรเปียน" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target">ไทย</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Mga_wikang_Indo-Europeo" title="Mga wikang Indo-Europeo – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Mga wikang Indo-Europeo" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target">Tagalog</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tly mw-list-item"><a href="https://tly.wikipedia.org/wiki/Hind-Avrop%C9%99_zyvonon" title="Hind-Avropə zyvonon – Talysh" lang="tly" hreflang="tly" data-title="Hind-Avropə zyvonon" data-language-autonym="Tolışi" data-language-local-name="Talysh" class="interlanguage-link-target">Tolışi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tpi mw-list-item"><a href="https://tpi.wikipedia.org/wiki/Indo-Yuropien_famili_bilong_tokples" title="Indo-Yuropien famili bilong tokples – tok pisin" lang="tpi" hreflang="tpi" data-title="Indo-Yuropien famili bilong tokples" data-language-autonym="Tok Pisin" data-language-local-name="tok pisin" class="interlanguage-link-target">Tok Pisin</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Hint-Avrupa_dil_ailesi" title="Hint-Avrupa dil ailesi – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Hint-Avrupa dil ailesi" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target">Türkçe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D2%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B4-%D0%B0%D1%83%D1%80%D1%83%D0%BF%D0%B0_%D1%82%D0%B5%D0%BB%D0%BB%D3%99%D1%80%D0%B5" title="Һинд-аурупа телләре – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Һинд-аурупа телләре" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target">Татарча / tatarça</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ug mw-list-item"><a href="https://ug.wikipedia.org/wiki/%DA%BE%D9%89%D9%86%D8%AF%D9%89-%D9%8A%D8%A7%DB%8B%D8%B1%D9%88%D9%BE%D8%A7_%D8%AA%D9%89%D9%84_%D8%B3%DB%90%D8%B3%D8%AA%D9%89%D9%85%D9%89%D8%B3%D9%89" title="ھىندى-ياۋروپا تىل سېستىمىسى – uygurisk" lang="ug" hreflang="ug" data-title="ھىندى-ياۋروپا تىل سېستىمىسى" data-language-autonym="ئۇيغۇرچە / Uyghurche" data-language-local-name="uygurisk" class="interlanguage-link-target">ئۇيغۇرچە / Uyghurche</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D0%BD%D0%B4%D0%BE%D1%94%D0%B2%D1%80%D0%BE%D0%BF%D0%B5%D0%B9%D1%81%D1%8C%D0%BA%D1%96_%D0%BC%D0%BE%D0%B2%D0%B8" title="Індоєвропейські мови – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Індоєвропейські мови" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target">Українська</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%DB%81%D9%86%D8%AF_%DB%8C%D9%88%D8%B1%D9%BE%DB%8C_%D8%B2%D8%A8%D8%A7%D9%86%DB%8C%DA%BA" title="ہند یورپی زبانیں – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="ہند یورپی زبانیں" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target">اردو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Hind-yevropa_tillari" title="Hind-yevropa tillari – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Hind-yevropa tillari" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target">Oʻzbekcha / ўзбекча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/L%C3%A9ngue_indoeoropee" title="Léngue indoeoropee – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Léngue indoeoropee" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target">Vèneto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Indoevropi%C5%BEed_keled" title="Indoevropižed keled – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Indoevropižed keled" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target">Vepsän kel’</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Ng%E1%BB%AF_h%E1%BB%87_%E1%BA%A4n-%C3%82u" title="Ngữ hệ Ấn-Âu – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Ngữ hệ Ấn-Âu" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target">Tiếng Việt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vls mw-list-item"><a href="https://vls.wikipedia.org/wiki/Indo-Europees" title="Indo-Europees – West Flemish" lang="vls" hreflang="vls" data-title="Indo-Europees" data-language-autonym="West-Vlams" data-language-local-name="West Flemish" class="interlanguage-link-target">West-Vlams</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Yinaknan_Indo-Europeo" title="Yinaknan Indo-Europeo – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Yinaknan Indo-Europeo" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target">Winaray</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E5%8D%B0%E6%AC%A7%E8%AF%AD%E7%B3%BB" title="印欧语系 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="印欧语系" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target">吴语</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%93%E1%83%9D%E1%83%94%E1%83%95%E1%83%A0%E1%83%9D%E1%83%9E%E1%83%A3%E1%83%9A%E1%83%98_%E1%83%9C%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%94%E1%83%A4%E1%83%98" title="ინდოევროპული ნინეფი – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="ინდოევროპული ნინეფი" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target">მარგალური</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yo mw-list-item"><a href="https://yo.wikipedia.org/wiki/%C3%80w%E1%BB%8Dn_%C3%A8d%C3%A8_%C3%8Dnd%C3%AD%C3%A0-Europe" title="Àwọn èdè Índíà-Europe – yoruba" lang="yo" hreflang="yo" data-title="Àwọn èdè Índíà-Europe" data-language-autonym="Yorùbá" data-language-local-name="yoruba" class="interlanguage-link-target">Yorùbá</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zea mw-list-item"><a href="https://zea.wikipedia.org/wiki/Indo-Europese_taelen" title="Indo-Europese taelen – Zeelandic" lang="zea" hreflang="zea" data-title="Indo-Europese taelen" data-language-autonym="Zeêuws" data-language-local-name="Zeelandic" class="interlanguage-link-target">Zeêuws</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E5%8D%B0%E6%AC%A7%E8%AF%AD%E7%B3%BB" title="印欧语系 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="印欧语系" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target">中文</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E5%8D%B0%E6%AD%90%E8%AA%9E%E7%B3%BB" title="印歐語系 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="印歐語系" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target">文言</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/%C3%8Cn-Au_g%C3%AD-h%C4%93" title="Ìn-Au gí-hē – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Ìn-Au gí-hē" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target">閩南語 / Bân-lâm-gú</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E5%8D%B0%E6%AD%90%E8%AA%9E%E7%B3%BB" title="印歐語系 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="印歐語系" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target">粵語</a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q19860#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c">Artikel</a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Indoeurop%C3%A6iske_sprog" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t">Diskussion</a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >dansk </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog">Læs</a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >Værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog">Læs</a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=history">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j">Hvad henviser hertil</a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k">Beslægtede ændringer</a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u">Upload fil</a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q">Specialsider</a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&oldid=11796229" title="Permanent link til denne version af denne side">Permanent link</a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side">Sideinformation</a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&id=11796229&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side">Referer til denne side</a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FIndoeurop%25C3%25A6iske_sprog%23Urindoeurop%C3%A6isk">Hent forkortet URL</a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FIndoeurop%25C3%25A6iske_sprog%23Urindoeurop%C3%A6isk">Download QR-kode</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia">Kontakt Wikipedia</a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Danmark</a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM">GLAM</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Indoeurop%C3%A6iske+sprog">Lav en bog</a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=show-download-screen">Download som PDF</a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p">Udskriftsvenlig udgave</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Indo-European_languages" hreflang="en">Wikimedia Commons</a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q19860" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g">Wikidata-element</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle">(Omdirigeret fra <a href="/w/index.php?title=Protoindoeurop%C3%A6isk&redirect=no" class="mw-redirect" title="Protoindoeuropæisk">Protoindoeuropæisk</a>)</div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Indo-European_branches_map.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Indo-European_branches_map.png/300px-Indo-European_branches_map.png" decoding="async" width="300" height="300" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Indo-European_branches_map.png/450px-Indo-European_branches_map.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Indo-European_branches_map.png/600px-Indo-European_branches_map.png 2x" data-file-width="2934" data-file-height="2938" /></a><figcaption>Den omtrentlige udbredelse af indoeuropæiske sprogs underfamilier i Europa og Asien i dag:      <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Græsk">Græsk</a>      <a href="/wiki/Italiske_sprog" title="Italiske sprog">Italisk</a> (herunder <a href="/wiki/Romanske_sprog" title="Romanske sprog">romansk</a>)      <a href="/wiki/Indoiranske_sprog" title="Indoiranske sprog">Indoiransk</a>      <a href="/wiki/Keltiske_sprog" title="Keltiske sprog">Keltisk</a>      <a href="/wiki/Germanske_sprog" title="Germanske sprog">Germansk</a>      <a href="/wiki/Armensk_(sprog)" title="Armensk (sprog)">Armensk</a>      <a href="/wiki/Baltoslaviske_sprog" title="Baltoslaviske sprog">Baltoslavisk</a> (<a href="/wiki/Baltiske_sprog" title="Baltiske sprog">baltisk</a>)      <a href="/wiki/Baltoslaviske_sprog" title="Baltoslaviske sprog">Baltoslavisk</a> (<a href="/wiki/Slaviske_sprog" title="Slaviske sprog">slavisk</a>)      <a href="/wiki/Albansk" class="mw-redirect" title="Albansk">Albansk</a>      Ikke-indoeuropæiske sprog Stribede områder angiver flere sidestillede sprog.</figcaption></figure> <div class="infobox" style="clear:right;margin:0 0 0.4em 0.4em;background-color:#f9f9f9;float:right;padding:0 0.4em;border:1px solid #aaa;width:300px"><div style="background-color:LightGrey;text-align:center;font-weight:bold;padding:0em 0.4;margin:0em 0;font-size:120%">Indoeuropæiske sprog</div><div style="text-align:center;padding:0.0em 0.4"><a href="/wiki/Fil:IndoEuropeanTree.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4f/IndoEuropeanTree.svg/langda-260px-IndoEuropeanTree.svg.png" decoding="async" width="260" height="240" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4f/IndoEuropeanTree.svg/langda-391px-IndoEuropeanTree.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4f/IndoEuropeanTree.svg/langda-521px-IndoEuropeanTree.svg.png 2x" data-file-width="1665" data-file-height="1535" /></a></div><table style="line-height:140%;table-layout:fixed;text-align:left;word-break:break-word;padding-bottom:0.5em;width:100%;hyphens:auto;font-size:90%"><caption style="background-color:LightGrey;margin-top:0.4em;font-weight:bold;margin:0.5em 0;padding:1em 1"><a href="/wiki/Sprogfamilie" title="Sprogfamilie">Sprogfamilie</a> <a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q19860#P31" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></caption><tbody><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Underklasse til</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top">menneskelige sprog <a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q19860#P279" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Forrige</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top">urindoeuropæisk <a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q19860#P155" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Sproglig typologi</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top"><a href="/wiki/Flekterende_sprog" title="Flekterende sprog">flekterende sprog</a> <a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q19860#P4132" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Antal talende</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top">3.320.000.000 <a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q19860#P1098" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Opdager eller opfinder</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top">William Jones <a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q19860#P61" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Har del</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top"><a href="/wiki/Indoiranske_sprog" title="Indoiranske sprog">Indoiranske sprog</a>, <a href="/wiki/Germanske_sprog" title="Germanske sprog">germanske sprog</a>, <a href="/wiki/Keltiske_sprog" title="Keltiske sprog">keltiske sprog</a>, <a href="/wiki/Baltoslaviske_sprog" title="Baltoslaviske sprog">Baltoslaviske sprog</a>, <a href="/wiki/Anatoliske_sprog" title="Anatoliske sprog">Anatolske sprog</a>, <a href="/wiki/Tokhariske_sprog" title="Tokhariske sprog">Tokhariske sprog</a>, Hellenic, <a href="/wiki/Italiske_sprog" title="Italiske sprog">Italiske sprog</a>, <a href="/wiki/Albansk_(sprog)" title="Albansk (sprog)">albansk</a>, <a href="/wiki/Armensk_(sprog)" title="Armensk (sprog)">armensk</a>, Illyrian, Thracian, Liburnian, Lusitanian, Messapian, Phrygian, Paeonian <a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q19860#P527" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></td></tr></tbody></table></div> De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære <a href="/wiki/Sprog%C3%A6t" class="mw-redirect" title="Sprogæt">sprogætter</a>, der omfatter de fleste <a href="/wiki/Europa" title="Europa">europæiske</a> sprog og mange sprog i <a href="/wiki/Centralasien" title="Centralasien">Central</a>-, <a href="/wiki/Vestasien" title="Vestasien">Vest</a>- og <a href="/wiki/Sydasien" title="Sydasien">Sydasien</a>. Flere af verdens største sprog såsom <a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">engelsk</a>, <a href="/wiki/Spansk_(sprog)" title="Spansk (sprog)">spansk</a>, <a href="/wiki/Hindi" title="Hindi">hindi</a>, <a href="/wiki/Fransk_(sprog)" title="Fransk (sprog)">fransk</a> og <a href="/wiki/Tysk_(sprog)" title="Tysk (sprog)">tysk</a> hører til familien, og i dag tales indo-europæiske sprog sammenlagt af ca. tre milliarder mennesker – flere end nogen anden sprogæt. De primære grene af familien er <a href="/wiki/Germanske_sprog" title="Germanske sprog">germansk</a> (herunder blandt andre <a href="/wiki/Dansk_(sprog)" title="Dansk (sprog)">dansk</a>, engelsk og tysk), <a href="/wiki/Italiske_sprog" title="Italiske sprog">italisk</a> (herunder <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a> og de <a href="/wiki/Romanske_sprog" title="Romanske sprog">romanske sprog</a> som fransk, spansk og <a href="/wiki/Italiensk_(sprog)" title="Italiensk (sprog)">italiensk</a>), <a href="/wiki/Keltiske_sprog" title="Keltiske sprog">keltisk</a> (herunder sprog som <a href="/wiki/Walisisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Walisisk (sprog)">walisisk</a> og <a href="/wiki/Irsk_(sprog)" title="Irsk (sprog)">irsk</a>), <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_(sprog)" title="Græsk (sprog)">hellensk</a> (herunder bl.a. <a href="/wiki/Nygr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Nygræsk">nygræsk</a>, såvel som <a href="/wiki/Oldgr%C3%A6sk" title="Oldgræsk">de klassiske græske dialektformer</a> og det <a href="/wiki/Mykensk_(sprog)" title="Mykensk (sprog)">mykenske</a> sprog), <a href="/wiki/Indoiranske_sprog" title="Indoiranske sprog">indoiransk</a> (fx <a href="/wiki/Persisk_(sprog)" title="Persisk (sprog)">farsi</a> og <a href="/wiki/Hindi" title="Hindi">hindi</a>), <a href="/wiki/Slaviske_sprog" title="Slaviske sprog">slavisk</a> (herunder bl.a. sprog som <a href="/wiki/Russisk_(sprog)" title="Russisk (sprog)">russisk</a> og <a href="/wiki/Polsk_(sprog)" title="Polsk (sprog)">polsk</a>), <a href="/wiki/Baltiske_sprog" title="Baltiske sprog">baltisk</a> (herunder bl.a. <a href="/wiki/Litauisk_(sprog)" title="Litauisk (sprog)">litauisk</a>), <a href="/wiki/Armensk_(sprog)" title="Armensk (sprog)">armensk</a>, <a href="/wiki/Albansk_(sprog)" title="Albansk (sprog)">albansk</a> og desuden de nu uddøde sprogfamilier <a href="/wiki/Anatolske_sprog" class="mw-redirect" title="Anatolske sprog">anatolisk</a> (herunder <a href="/wiki/Hittitisk_(sprog)" title="Hittitisk (sprog)">hittitisk</a>) og <a href="/wiki/Tokhariske_sprog" title="Tokhariske sprog">tokharisk</a>. Indoeuropæisk er blandt de bedst udforskede sprogætter i verden, og deres slægtskab blev allerede fastslået i begyndelsen af det 19. århundrede, da slægtskabet mellem det klassiske indiske sprog <a href="/wiki/Sanskrit" title="Sanskrit">sanskrit</a> og de klassiske europæiske sprog <a href="/wiki/Oldgr%C3%A6sk" title="Oldgræsk">oldgræsk</a> og <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a> blev påvist. Det fælles ursprog, som udviklede sig til de moderne indoeuropæiske sprog menes at være blevet talt i det fjerde årtusinde inden vor tidsregning. Ursproget var grammatisk et bøjningssprog med otte-ni kasus, og det var lydligt karakteriseret ved en række laryngale lyde (produceret i struben). Disse lyde er forsvundet i alle sprogets efterkommere, men har efterladt sig systematiske reflekser, der gør det muligt at rekonstruere deres eksistens i ursproget. Urindoeuropæerne menes at have været et hyrdefolk, som brugte heste og krigsvogne snarere end et bondefolk, fordi ordforråd, der peger på en sådan levemåde kan rekonstrueres til familiens ældste lag, hvorimod landbrugsrelaterede ord lader til at være af nyere dato i familien. Den bredest accepterede teori foreslår at urindoeuropæerne var medlemmerne af den såkaldte <a href="/wiki/Kurgan-hypotesen" title="Kurgan-hypotesen">Kurgan-kultur</a>, der beboede de <a href="/wiki/Pontisk-kaspiske_slette" title="Pontisk-kaspiske slette">centralasiatiske stepper</a> i det fjerde årtusinde fvt. En konkurrerende teori mener at urindoeuropæerne levede i <a href="/wiki/Anatolien" title="Anatolien">Anatolien</a> i Lilleasien (vore dages Tyrkiet) i det 7. årtusinde fvt. og var de første, der bragte agerbrug ind i Europa. <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Underfamilier">Underfamilier</h2>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Underfamilier" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Underfamilier">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Liste_af_indoeurop%C3%A6iske_sprog" class="mw-redirect" title="Liste af indoeuropæiske sprog">Liste af indoeuropæiske sprog</a>.</div> I dag tales indoeuropæiske sprog sammenlagt af ca. tre milliarder mennesker - flere end for nogen anden sprogæt.<a href="#cite_note-1">[1]</a> De indoeuropæiske sprog som har flest talere er germansk, indo-iransk, italisk (især romansk), og slavisk. De anatolske og tokhariske underfamilier er uddøde og kendes kun igennem skriftligt overleverede kilder. Mange andre indoeuropæiske sprog og sprogfamilier må have eksisteret i fortiden uden at have efterladt sig spor. I dag anerkendes almindeligvis ti forskellige undergrupper af de Indoeuropæiske sprog. Nogle argumenterer for at der er en nær relation mellem de italiske og keltiske sprog, og grupperer dem sammen som italo-keltisk. Andre argumenterer for at græsk og armensk deler et fælles ophav. Og andre igen mener ikke at baltisk og slavisk kan klassificeres som en fælles gruppe. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Albansk">Albansk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Albansk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Albansk">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Albanian_dialects.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/Albanian_dialects.svg/220px-Albanian_dialects.svg.png" decoding="async" width="220" height="186" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/Albanian_dialects.svg/330px-Albanian_dialects.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/Albanian_dialects.svg/440px-Albanian_dialects.svg.png 2x" data-file-width="1300" data-file-height="1100" /></a><figcaption>Albanske dialekters udbredelse</figcaption></figure> Det <a href="/wiki/Albansk_(sprog)" title="Albansk (sprog)">albanske</a> sprog er (sammen med <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_(sprog)" title="Græsk (sprog)">græsk</a> og <a href="/wiki/Armensk_(sprog)" title="Armensk (sprog)">armensk</a>) et af de få indoeuropæiske sprog, der ikke synes at have nogen nære slægtninge, men må spores direkte tilbage til ursproget, men der er enkelte fællestræk med såvel det græske som de <a href="/wiki/Germanske_sprog" title="Germanske sprog">germanske</a> og <a href="/wiki/Baltoslaviske_sprog" title="Baltoslaviske sprog">baltoslaviske</a> sprog. Nogle <a href="/wiki/Lingvistik" class="mw-redirect" title="Lingvistik">lingvister</a> mener, at albansk kan nedstamme fra et af de <a href="/wiki/Illyrien" title="Illyrien">illyriske</a> sprog, der i <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">antikken</a> taltes på den vestlige del af <a href="/wiki/Balkanhalv%C3%B8en" title="Balkanhalvøen">Balkanhalvøen</a><a href="#cite_note-2">[2]</a>, men da disse er uhyre dårligt belagt, er det meget svært at konkludere noget endegyldigt.<a href="#cite_note-3">[3]</a> Albansk har to hoveddialekter, der kaldes Gheg-albansk og Tosk-albansk. <a href="/wiki/Shkumbin" title="Shkumbin">Shkumbinfloden</a> udgør grænsen mellem de to dialekter. Gheg tales i det nordlige <a href="/wiki/Albanien" title="Albanien">Albanien</a>, <a href="/wiki/Kosovo" title="Kosovo">Kosovo</a>, det nordvestlige <a href="/wiki/Makedonien" class="mw-redirect" title="Makedonien">Makedonien</a>, det sydøstlige <a href="/wiki/Montenegro" title="Montenegro">Montenegro</a> og det sydlige <a href="/wiki/Serbien" title="Serbien">Serbien</a> af indbyggere af albansk oprindelse. Tosk tales syd for Shkumbin. Udover de to hoveddialekter findes dialekterne "arbëresh", der tales af den albanske diaspora i <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a>, og "arvanitika", der tales af den albanske diaspora i <a href="/wiki/Gr%C3%A6kenland" title="Grækenland">Grækenland</a>. Sproget blev først beskrevet i 1400-tallet og er blevet kraftigt påvirket af sine nabosprog (særligt græsk, latin, slavisk og tyrkisk), og på grund af denne store indflydelse fremstår det i dag som ganske fjernt fra urindoeuropæisk.<a href="#cite_note-4">[4]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Anatolisk">Anatolisk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Anatolisk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Anatolisk">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Anatolian_Languages_in_2nd_millennium_BC.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/88/Anatolian_Languages_in_2nd_millennium_BC.jpg/220px-Anatolian_Languages_in_2nd_millennium_BC.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/88/Anatolian_Languages_in_2nd_millennium_BC.jpg/330px-Anatolian_Languages_in_2nd_millennium_BC.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/88/Anatolian_Languages_in_2nd_millennium_BC.jpg/440px-Anatolian_Languages_in_2nd_millennium_BC.jpg 2x" data-file-width="568" data-file-height="379" /></a><figcaption>Omtrentlig udbredelse af anatolske sprog i det andet årtusinde fvt. Blå er Luvisk, gul hittitisk og rød palaisk. Derudover taltes hattisk, hurritisk og senere hellenske sprog i området.</figcaption></figure> Den anatoliske familie anses for at være den første sproggruppe, der udsprang fra det indoeuropæiske ursprog. Alle de anatoliske sprog er i dag uddøde og kendes kun fra historiske kilder, mange af dem skrevet med kileskrift. I dag kendes 25.000 skriftplader på hittitisk. Sprogene taltes i Lilleasien på den anatolske højslette, i de områder der i dag findes i det indre Tyrkiet, og i det nordlige Syrien og Irak. De anatoliske sprog inkluderer hittitisk som taltes af <a href="/wiki/Hittitterne" class="mw-redirect" title="Hittitterne">hittitterne</a> i det andet årtusinde fvt., og derudover sprogene palaisk, luvisk, lykisk, karisk og lydisk. Palaisk og hittitisk har optaget mange lån fra hattisk og hurritisk - to ikke indoeuropæiske, måske <a href="/wiki/Kaukasiske_sprog" title="Kaukasiske sprog">kaukasiske sprog</a>, som taltes i området inden Hittiterne tog magten. Luvisk taltes på Tyrkiets ægæiske kyst, måske i <a href="/wiki/Troja" title="Troja">Troja</a>, og i det sydøstlige Tyrkiet og nordlige Syrien, hvor det overlevede længere end hittitisk. Luvisk blev også ofte skrevet med <a href="/w/index.php?title=Luviske_hieroglyffer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Luviske hieroglyffer (ikke skrevet endnu)">Luviske hieroglyffer</a> snarere end kileskrift. Teksterne, hvoraf de ældste er nedskrevne omkring 1700 fvt., blev først tydet af <a href="/w/index.php?title=Bed%C5%99ich_Hrozn%C3%BD&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bedřich Hrozný (ikke skrevet endnu)">Bedřich Hrozný</a> i 1917.<a href="#cite_note-5">[5]</a> Ifølge den indo-hittitiske hypotese anses de anatoliske sprog for at have splittet fra præ-urindoeuropæisk, så familien snarere er en søster-sprogæt til indoeuropæisk end en del af sprogætten. Hittitisk har haft særlig betydning for forståelsen af indoeuropæisk sproghistorie, dels fordi det er det først dokumenterede indoeuropæiske sprog, og dels fordi dets fonologi udviser konservative træk, såsom bevarelsen af de laryngale fonemer.<a href="#cite_note-6">[6]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Armensk">Armensk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Armensk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Armensk">rediger kildetekst</a>]</div> Armensk udgør også sin egen gren af sprogætten. Nogle forskere anser armensk for at dele ophav med græsk, andre med anatolsk. Sproget har optaget mange låneord fra de iranske sprog. Det armenske lydsystem har undergået omsiggribende forandringer og selv ord, der er beslægtede med ord i andre indoeuropæiske sprog, kan ofte være svære at genkende.<a href="#cite_note-7">[7]</a> For eksempel er det armenske ord for "to" erku direkte afledt fra den indoeuropæiske rod *dwō "to", selvom de lydligt er fuldstændigt forskellige.<a href="#cite_note-8">[8]</a><a href="#cite_note-9">[9]</a><figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:IndoEuropeanTree.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4f/IndoEuropeanTree.svg/langda-381px-IndoEuropeanTree.svg.png" decoding="async" width="381" height="351" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4f/IndoEuropeanTree.svg/langda-572px-IndoEuropeanTree.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4f/IndoEuropeanTree.svg/langda-762px-IndoEuropeanTree.svg.png 2x" data-file-width="1665" data-file-height="1535" /></a><figcaption>Indoeuropæisk stamtræ</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Balto-Slavisk">Balto-Slavisk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Balto-Slavisk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Balto-Slavisk">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Slavic_europe.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Slavic_europe.svg/220px-Slavic_europe.svg.png" decoding="async" width="220" height="168" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Slavic_europe.svg/330px-Slavic_europe.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Slavic_europe.svg/440px-Slavic_europe.svg.png 2x" data-file-width="680" data-file-height="520" /></a><figcaption>Lande hvor sprog af de tre hovedgrene af den Slaviske sprogstamme tales. (De Baltiske sprog er ikke med på kortet)</figcaption></figure> Balto-slavisk udgøres af de <a href="/wiki/Slaviske_sprog" title="Slaviske sprog">slaviske sprog</a>, herunder sprog som russisk, polsk, <a href="/wiki/Tjekkisk_(sprog)" title="Tjekkisk (sprog)">tjekkisk</a>, <a href="/wiki/Bulgarsk_(sprog)" title="Bulgarsk (sprog)">bulgarsk</a>, <a href="/wiki/Serbokroatisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Serbokroatisk (sprog)">serbokroatisk</a>, og baltisk først og fremmest repræsenteret ved litauisk og <a href="/wiki/Lettisk_(sprog)" title="Lettisk (sprog)">lettisk</a> - og de uddøde prøjsiske sprog. Især litauisk er et meget konservativt sprog og tekster på oldlitauisk har spillet en afgørende rolle i rekonstruktionen af urindoeuropæisk. Det ældste slaviske sprog er <a href="/wiki/Oldkirkeslavisk" title="Oldkirkeslavisk">oldkirkeslavisk</a>, nedskrevet i det 9. århundrede i <a href="/wiki/Glagolitiske_alfabet" class="mw-redirect" title="Glagolitiske alfabet">glagolitisk skrift</a>.<a href="#cite_note-10">[10]</a><a href="#cite_note-Slavic-11">[11]</a> Slavisk inddeles i tre grene, sydslavisk (serbokroatisk, bulgarsk, makedonsk, slovensk), vestslavisk (sorbisk, polsk, tjekkisk, slovakisk) og østslavisk (russisk, ukrainsk og hviderussisk). De baltiske sprog, især litauisk har været særligt vigtige for forståelsen af urindoeuropæisk grammatik og fonologi, fordi de generelt er meget konservative sprog. Baltisk bevarer for eksempel 7 af de 8 urindoeuropæiske kasus, og <a href="/wiki/Dualis" class="mw-redirect" title="Dualis">dualis</a>, selvom genussystemet er blevet simplificeret til maskulin/feminin (undtaget i oldprøjsisk, hvor intetkøn blev bevaret).<a href="#cite_note-12">[12]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Germansk">Germansk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Germansk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Germansk">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Pre-roman_iron_age_(map).PNG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c5/Pre-roman_iron_age_%28map%29.PNG/220px-Pre-roman_iron_age_%28map%29.PNG" decoding="async" width="220" height="229" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c5/Pre-roman_iron_age_%28map%29.PNG/330px-Pre-roman_iron_age_%28map%29.PNG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c5/Pre-roman_iron_age_%28map%29.PNG/440px-Pre-roman_iron_age_%28map%29.PNG 2x" data-file-width="657" data-file-height="683" /></a><figcaption>Den før-romerske bronzealderkulturs udstrækning, denne kultur anses for måske at have været talere af urgermansk.</figcaption></figure> Den germanske sprogfamilie udgøres af de vestgermanske sprog såsom engelsk, tysk, frisisk og <a href="/wiki/Nederlandsk_(sprog)" title="Nederlandsk (sprog)">nederlandsk</a>, de <a href="/wiki/Nordiske_sprog" title="Nordiske sprog">nordgermanske sprog</a> udsprunget af <a href="/wiki/Oldnordisk" class="mw-redirect" title="Oldnordisk">oldnordisk</a> herunder <a href="/wiki/Islandsk_(sprog)" title="Islandsk (sprog)">islandsk</a>, <a href="/wiki/Norsk_(sprog)" title="Norsk (sprog)">norsk</a>, dansk, <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a> og <a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8sk_(sprog)" title="Færøsk (sprog)">færøsk</a>, og de uddøde østgermanske sprog, kun kendt igennem <a href="/wiki/Gotisk_(sprog)" title="Gotisk (sprog)">gotisk</a>. De germanske sprog kendetegnes ved den <a href="/wiki/Germanske_lydforskydning" title="Germanske lydforskydning">germanske lydforskydning</a>, der gjorde at de urindoeuropæiske stemte konsonanter **b, **d, **g afstemtes til urgemansk *p, *t, *k, de stemte aspirerede konsonanter *bh, *dh, *gh afaspireredes til *b, *d, *g, og de ustemte konsonanter **p, **t, **k blev til <a href="/wiki/Frikativ" class="mw-redirect" title="Frikativ">frikativerne</a> *f, *þ, *x.<a href="#cite_note-13">[13]</a><a href="#cite_note-14">[14]</a> Det urgermanske sprogsamfund menes at have hørt hjemme i det sydlige Skandinavien, og på den polske og tyske østersøkyst, og den frisiske og nederlandske nordsøkyst. Muligvis kan <a href="/wiki/Enkeltgravskultur" title="Enkeltgravskultur">enkeltgravskulturen</a> der gjorde sit indtog i Danmark omkring 2.500 fvt. have været de tidligste indo-europæere i Skandinavien, som udviklede sig til de nordiske bronzealderkulturer som muligvis repræsenterer det urgermanske folk.<a href="#cite_note-Germanic-15">[15]</a> De germanske sprog deler en række låneord overtaget fra et ikke-identificeret sprog, muligvis et præindoeuropæisk sprog, som har erstattet mange af de ord der deles mellem de fleste andre indoeuropæiske sprog. Andre låneord i urgermansk kommer måske fra keltiske sprog. Ord der oprindeligt menes at komme fra keltisk er blandt andre ordene *rīk- ‘konge’ and *rīkiją ‘rige’ fra urkeltisk *rīg- ‘konge’, īsarną ‘jern’ fra urkeltisk *ēsarnom, og *brunjǭ ‘brynje’, *lēkijaz ‘læge’, og flere andre ord som antyder at urgermanerne overtog metallurgisk teknologi, og vigtige samfundsrelaterede begreber fra deres keltiske naboer i centraleuropa.<a href="#cite_note-16">[16]</a><a href="#cite_note-17">[17]</a> I middelalderen ekspanderede de germanske folk igennem hele Europa. Især goterne (fra Sverige/Gotland), nåede langt, og grundlagde kongeriger på den Iberiske halvø, (Spanien), i Nordafrika, i Italien og ved Sortehavet. Anglerne og saxerne rejste fra Nordtyskland til Britannien (England), hvor de grundlagde de angelsaksiske kongeriger. De norrøne folk fra Norge, Danmark og Sverige ekspanderede også, de etablerede kongeriger i England, Irland, og Nordfrankrig, og de befolkede Island, og fortrængte gradvist de samiske folk i Nordskandinavien. På den måde spredtes de germanske sprog igennem hele Vesteuropa og germanske låneord er i dag udbredt i både de italiske og keltiske sprog. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hellensk">Hellensk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Hellensk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Hellensk">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:AncientGreekDialects_(Woodard)_en.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/AncientGreekDialects_%28Woodard%29_en.svg/220px-AncientGreekDialects_%28Woodard%29_en.svg.png" decoding="async" width="220" height="185" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/AncientGreekDialects_%28Woodard%29_en.svg/330px-AncientGreekDialects_%28Woodard%29_en.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/AncientGreekDialects_%28Woodard%29_en.svg/440px-AncientGreekDialects_%28Woodard%29_en.svg.png 2x" data-file-width="660" data-file-height="555" /></a><figcaption>De græske dialekters udbredelse i antikken. Græsk taltes i store områder af <a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a>, indtil det blev fortrængt af tyrkisk i middelalderen.</figcaption></figure> Hellensk repræsenteres i dag kun af <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Græsk">græsk</a>, men i antikken fandtes der et større antal hellenske sprog og "dialekter", herunder æolisk, ionisk og dorisk, og derudover mykensk, og old-makedonsk. Det frygiske sprog blev talt i det centrale Tyrkiet, og sproget anses af Beekes (1995:22) for en selvstændig gren af indoeuropæisk. Mere almindeliget anses det for beslægtet med hellensk.<a href="#cite_note-18">[18]</a> Mykensk, nedskrevet på Kreta i den <a href="/wiki/Minoisk_kultur" title="Minoisk kultur">minoiske periode</a> mellem 1400 og 1200 fvt. i <a href="/wiki/Linear_B" title="Linear B">Linear B</a>-skriften tydet i 1952, er det ældste kendte hellenske sprog.<a href="#cite_note-19">[19]</a><a href="#cite_note-20">[20]</a> Moderne græsk stammer fra den ionisk-attiske dialektgruppe, udviklet af blandingsdialekten <a href="/wiki/Koin%C3%A9" title="Koiné">koiné</a> som spredte sig som kultursprog fra Athen i klassisk tid. Den mest læste form for oldgræsk er koiné dialekten. Koiné blev stamsprog for moderne <a href="/wiki/Nygr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Nygræsk">nygræsk</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Italisk">Italisk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Italisk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Italisk">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Iron_Age_Italy.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d8/Iron_Age_Italy.png/220px-Iron_Age_Italy.png" decoding="async" width="220" height="267" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d8/Iron_Age_Italy.png/330px-Iron_Age_Italy.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d8/Iron_Age_Italy.png 2x" data-file-width="432" data-file-height="525" /></a><figcaption>Sprogsituationen i Italien omkring 600 fvt. De sabelliske sprog var udbredt i hele Syditalien, hvorimod de latinske sprog taltes i et lille område rundt om Rom (<a href="/wiki/Latium" title="Latium">Latium</a>). I Norditalien taltes det ikke-indoeurpæiske sprog <a href="/wiki/Etruskisk_(sprog)" title="Etruskisk (sprog)">etruskisk</a>, og flere forskellige keltiske sprog. Alle disse sprog forsvandt gradvist da det romerske kejserrige overtog halvøen.</figcaption></figure> De italiske sprog indeholder hele den romanske sprogfamilie som udspringer fra latin og tæller i dag italiensk, spansk, fransk, portugisisk, <a href="/wiki/Catalansk_(sprog)" title="Catalansk (sprog)">catalansk</a>, rumænsk og ræto-romansk. I perioden inden fandtes desuden en række andre italiske sprog talt i Italien, deriblandt de sabelliske sprog oskisk og umbrisk - og latins søstersprog, <a href="/w/index.php?title=Faliskisk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Faliskisk (ikke skrevet endnu)">faliskisk</a>.<a href="#cite_note-21">[21]</a><a href="#cite_note-22">[22]</a> Oskisk og umbrisk er blandt andet kendetegnet ved at have /p/ der hvor Latin har /k<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">ʷ/, således svarerer latinsk quis "hvem" til oskisk-umbrisk pis. Oskisk havde desuden lyden /z/ (stemt alveolar sibilant) der hvor Latin har /r/ fra et tidligere intervokalisk *s. Oskisk-umbrisk havde også et anderledes bøjningssystem og delte både adskillige konservative træk, såvel som adskillige innovationer med hinanden, men ikke med latin. Oskisk og umbrisk uddøde da det Romerske imperium begyndte at ekspandere, og alle de italiske sprog der findes i dag er de romanske sprog som alle stammer fra latin.<a href="#cite_note-23">[23]</a> Nogle mener, at italisk deler et fællesophav med keltisk og grupperer de to familier sammen i en <a href="/w/index.php?title=Italo-keltisk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Italo-keltisk (ikke skrevet endnu)">italo-keltisk</a> overfamilie. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Indoiransk">Indoiransk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Indoiransk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Indoiransk">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Indoarische_Sprachen_Gruppen.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/Indoarische_Sprachen_Gruppen.png/220px-Indoarische_Sprachen_Gruppen.png" decoding="async" width="220" height="231" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/Indoarische_Sprachen_Gruppen.png/330px-Indoarische_Sprachen_Gruppen.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/Indoarische_Sprachen_Gruppen.png/440px-Indoarische_Sprachen_Gruppen.png 2x" data-file-width="877" data-file-height="919" /></a><figcaption>Udbredelsen af de forskellige indo-ariske sprog i det Indiske subkontinent i dag. De iranske sprog og Nuristan sprogene er ikke inkluderet.</figcaption></figure> De indoiranske sprog er den gren af ætten som har flest medlemmer. Den inddeles i tre hovedgrupper: de indo-ariske sprog, de iranske sprog og nuristansprogene. De indo-ariske sprog inkluderer de indiske sprog så som <a href="/wiki/Sanskrit" title="Sanskrit">sanskrit</a> og de moderne nordindiske sprog som <a href="/wiki/Hindi" title="Hindi">hindi</a> og <a href="/wiki/Urdu" title="Urdu">urdu</a>, <a href="/wiki/Marathi" class="mw-redirect" title="Marathi">marathi</a>, <a href="/wiki/Gujarati" class="mw-redirect" title="Gujarati">gujarati</a> og <a href="/wiki/Bengali" class="mw-redirect" title="Bengali">bengali</a>, og dusinvis af mindre sprog i samme område. Vedisk sanskrit, nedskrevet før 1000 fvt., er det indoeuropæiske sprog hvorfra de ældste nedskrevne tekster findes.<a href="#cite_note-24">[24]</a> De iranske sprog udgøres af sprog som <a href="/wiki/Farsi" class="mw-redirect" title="Farsi">farsi</a> (persisk) og <a href="/wiki/Kurdisk_(sprog)" title="Kurdisk (sprog)">kurdisk</a>, <a href="/wiki/Pashto_(sprog)" class="mw-redirect" title="Pashto (sprog)">pashto</a>, og <a href="/wiki/Ossetisk" class="mw-redirect" title="Ossetisk">ossetisk</a>. <a href="/wiki/Avestisk" class="mw-redirect" title="Avestisk">Avestisk</a> er et klassisk iransk sprog som kendes fra zoroastriske religiøse skrifter nedskrevet i det tredje århundrede efter vor tid og overleveret i den <a href="/wiki/Zarathustrianisme" title="Zarathustrianisme">zoroastriske</a> tradition. I jernalderen taltes iranske sprog også af folk som <a href="/wiki/Mederne" title="Mederne">mederne</a> og <a href="/wiki/Skyterne" class="mw-redirect" title="Skyterne">skyterne</a>. Den lille håndfuld nuristansprog tales i Pakistan og Afghanistan af ca. 130,000 mennesker.<a href="#cite_note-25">[25]</a> De indoiranske sprog deler en række sprogforandringer, for eksempel har de simplificeret vokalsystemet til kun at have tre vokaler: /i, a, u/. Talerne af det urindoiranske sprog kaldte sig selv for ārya "<a href="/wiki/Arier" title="Arier">ariere</a>" og anså sig selv for værende adelige i forhold til deres naboer, ordet blev senere brugt om hele den indoeuropæiske sprogæt, og senere brugtes termen i racistiske ideologier såsom nazismens racebegreb. På grund af denne udvikling taler mange sprogforskere i dag om de "indiske" sprog snarere end om "indo-arisk".<a href="#cite_note-26">[26]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Keltisk">Keltisk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Keltisk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Keltisk">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Celts_in_Europe.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Celts_in_Europe.png/300px-Celts_in_Europe.png" decoding="async" width="300" height="209" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1f/Celts_in_Europe.png 1.5x" data-file-width="450" data-file-height="314" /></a><figcaption>Historisk udbredelse af keltiske folkeslag:      Kernen af den keltiske Hallstattkulturs territorium, 600 BC      Maximale keltiske ekspansion i 275 BC      Lusitansk område af den iberiske halvø, hvor keltiberiske folk måske boede      De seks keltiske nationer som fandtes i den tidlige moderne periode      keltiske talende områder idag </figcaption></figure> De keltiske sprog taltes i Europas oldtid i meget af Centraleuropa, og det urkeltiske sprogsamfund er muligvis repræsenteret i den centraleuropæiske <a href="/wiki/Hallstattkulturen" title="Hallstattkulturen">Hallstattkultur</a>. Herfra bredte de sig vestpå til Spanien (keltiberer), Frankrig (gallere) og de britiske øer (britonner). Keltiske bosættelser var vidt spredte og har givet navn til områder som <a href="/wiki/Galicien_(Spanien)" title="Galicien (Spanien)">Galicien</a> på den Iberiske halvø og <a href="/wiki/Galicien_(Centraleuropa)" title="Galicien (Centraleuropa)">regionen af samme navn</a> i det sydøstlige Polen, og Galatien i Tyrkiet. I dag tales de kun af små befolkninger i Irland, Skotland, Wales og i Bretagne i Frankrig. Familien inddeles ofte i ø-keltisk, herunder de goideliske sprog irsk gælisk, skotsk gælisk og manx; og de brytoniske sprog, herunder walisisk, kornisk og bretonsk; og kontinental-keltisk, som inkluderer de i middelalderen uddøde sprog såsom gallisk (talt i Frankrig), lepontisk (talt i Norditalien), keltiberisk (talt i Spanien og Portugal) og galatisk (talt i Tyrkiet).<a href="#cite_note-27">[27]</a><a href="#cite_note-28">[28]</a><a href="#cite_note-Celtic-29">[29]</a> En anden inddeling skelner imellem P-keltisk og Q-keltisk, baseret på om sprogene har bibeholdt det urindoeuropæiske fonem <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*kʷ eller ændret denne lyd til /p/. I denne klassifikation falder de brytoniske sprog sammen med de galliske der også bibeholder <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*kʷ, hvorimod de goideliske sprog falder sammen med keltiberisk og har /p/.<a href="#cite_note-Celtic-29">[29]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tokharisk">Tokharisk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Tokharisk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Tokharisk">rediger kildetekst</a>]</div> De to tokhariske sprog Tokharisk A og Tokharisk B kendes kun fra buddhistiske skrifter fundet i Tarim regionen i <a href="/wiki/Xinjiang" title="Xinjiang">Xinjiang</a> provinsen i det vestlige Kina. De Tokhariske tekster er nedskrevne i det 6. til 7. århundrede.<a href="#cite_note-30">[30]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Forskningshistorie">Forskningshistorie</h2>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Forskningshistorie" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Forskningshistorie">rediger kildetekst</a>]</div> At disse sprog stammede fra et fælles oprindeligt grundsprog, blev først foreslået af Sir <a href="/w/index.php?title=William_Jones&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Jones (ikke skrevet endnu)">William Jones</a> i 1786. Som en af de første europæere havde han stiftet kendskab med <a href="/wiki/Sanskrit" title="Sanskrit">sanskrit</a>, indernes <a href="/wiki/Klassiske_sprog" title="Klassiske sprog">klassiske sprog</a>, og var herved blevet opmærksom på de slående ligheder i grammatikken og ordforrådet mellem dette og græsk og latin.<a href="#cite_note-31">[31]</a> Den danske sprogforsker <a href="/wiki/Rasmus_Rask" title="Rasmus Rask">Rasmus Rask</a> skrev i 1814 prisopgaven Undersøgelse om det gamle nordiske eller islandske sprogs oprindelse, hvori han demonstrerede, at de nordiske sprog var beslægtet med græsk og latin, og at ordenes slægtskab kunne bevises ved at antage regelmæssige <a href="/wiki/Lydlov" title="Lydlov">lydlove</a> ("den <a href="/wiki/Germansk_lydforskydning" class="mw-redirect" title="Germansk lydforskydning">germanske lydforskydning</a>").<a href="#cite_note-Nielsen20-32">[32]</a> To år efter kom <a href="/wiki/Franz_Bopp" title="Franz Bopp">Franz Bopps</a> Über das Konjugationssystem der Sanskritsprache in Vergleichung mit jenen der griechischen, lateinischen, persischen und germanischen Sprache. Fra alle sider blev man således opmærksom på, at indisk, græsk, latin og germansk kom af samme rod.<a href="#cite_note-Nielsen20-32">[32]</a> Sprogfamilien blev snart kendt som indogermansk (foreslået af <a href="/wiki/Conrad_Malte-Brun" class="mw-redirect" title="Conrad Malte-Brun">Conrad Malte-Brun</a>, 1810)<a href="#cite_note-33">[33]</a> eller indoeuropæisk (foreslået at <a href="/wiki/Thomas_Young" title="Thomas Young">Thomas Young</a>, 1813), idet man betegnede den efter sine to yderpunkter (-germansk, fordi man på det tidspunkt ikke vidste, at det endnu vestligere keltisk også var indoeuropæisk).<a href="#cite_note-34">[34]</a> Det første navn er stadig det almindeligste på tysk (indogermanisch), men på andre sprog var det siden den anden mulighed, der slog igennem, fordi man følte, at germansk pegede snævert imod netop tysk. Ordet arisk var egentlig indernes og iranernes betegnelse for sig selv, men da man i begyndelsen fejlagtigt troede, at sanskrit slet og ret var urindoeuropæisk, blev det i vide kredse også almindeligt at bruge arisk som synonym for indoeuropæisk, selv efter at man erkendte, at sanskrit kun repræsenterede en gren af sprogfamilien.<a href="#cite_note-35">[35]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Konsolidering">Konsolidering</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Konsolidering" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Konsolidering">rediger kildetekst</a>]</div> I det 20. århundrede udvidedes familien da det blev klart at det uddøde sprog hittitisk som taltes i Lilleasien og Mellemøsten i bibelsk tid, også var et indo-europæisk sprog. Senere man fandt gamle buddhistiske tekster fra den centralasiatiske Tarim region nord for Gobi ørkenen, skrevet i det hidtil ukendte sprog tokharisk, som ligeledes viste sig at være en del af slægten.<a href="#cite_note-36">[36]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Laryngalteori">Laryngalteori</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Laryngalteori" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Laryngalteori">rediger kildetekst</a>]</div> Et stort skridt både i forståelsen af indoeuropæisk og i sprogforskning generelt, blev gjort af <a href="/wiki/Ferdinand_de_Saussure" title="Ferdinand de Saussure">Ferdinand de Saussure</a> i 1879, da han indså, at forskelle i vokaler imellem de forskellige indoeuropæiske sprog kunne forklares, hvis man antager, at forskellene reflekterer tilstedeværelsen af lydelementer i ursproget, som senere er forsvundet, men som har farvet efterfølgende eller foranstående vokaler på forskellige måder i ursprogets efterkommere. Saussure foreslog, at ursproget havde to "sonantiske koefficienter", som farvede i henholdsvis i retning af a eller o. Senere foreslog sprogforskeren <a href="/wiki/Hermann_M%C3%B8ller" class="mw-redirect" title="Hermann Møller">Hermann Møller</a>, at disse koefficienter snarere var tre forskellige <a href="/wiki/Laryngal" title="Laryngal">laryngale</a> fonemer (lyde produceret i struben), som havde udløst forskellene i vokaler, inden de faldt bort. Denne teori kaldtes <a href="/wiki/Laryngalteorien" title="Laryngalteorien">laryngalteorien</a>, og selvom den først var kontroversiel, idet der ikke var noget direkte bevis for eksistensen de hypotetiske laryngale lyde, blev den med tiden alment accepteret, især da det viste sig, at der i hittitisk fandtes visse laryngale lyde, som forudsagt af teorien.<a href="#cite_note-clacksonlaryngeal-37">[37]</a><a href="#cite_note-38">[38]</a> De fleste forskere er enige om, at der fandtes tre laryngaler, selvom nogle foretrækker fire<a href="#cite_note-39">[39]</a>: <table> <tbody><tr> <td>*h1 </td> <td>farver ikke et tilstødende e </td></tr> <tr> <td>*h2 </td> <td>farver et tilstødende e til a </td></tr> <tr> <td>*h3 </td> <td>farver et tilstødende e til o </td></tr></tbody></table> I de moderne indoeuropæiske sprog har laryngalen sat sig spor på følgende to måder: <ul><li>Når laryngalen stod mellem to konsonanter, blev den i sanskrit til i eller Ø (nul), men i de europæiske sprog til a. Det er den lyd, som man i den ældre indoeuropæistik rekonstruerede som *ə. På græsk bliver den vokaliserede laryngal til e, a, o alt efter den pågældende laryngals kvalitet.</li> <li>Når laryngalen stod mellem en vokal og konsonant, forsvandt den, idet vokalen blev forlænget og eventuelt farvet af laryngalen.<a href="#cite_note-40">[40]</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Urhjemsdiskussionen">Urhjemsdiskussionen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Urhjemsdiskussionen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Urhjemsdiskussionen">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6isk_urhjem" title="Indoeuropæisk urhjem">Indoeuropæisk urhjem</a>.</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:IE_expansion.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/IE_expansion.png/220px-IE_expansion.png" decoding="async" width="220" height="134" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/IE_expansion.png/330px-IE_expansion.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/IE_expansion.png/440px-IE_expansion.png 2x" data-file-width="450" data-file-height="275" /></a><figcaption>Urindoeuropæernes ekspansion ifølge Kurgan modellen.</figcaption></figure> Debatten om hvor de indoeuropæiske sprog først opstod og hvilken kultur kendt fra arkæologien deres talere tilhørte, er iblandt de mest diskuterede inden for feltet, og er i dag ikke endeligt afgjort. Oprindeligt mente mange sprogforskere, at sanskrit måtte være det oprindelige modersprog som alle andre sprog i familien måtte være udsprunget af - derfor mente de at Nordindien måtte være sprogættens urhjem. Andre igen mente, at Sanskrit var et levn fra en invasion af <a href="/wiki/Arier" title="Arier">ariske folk</a>, som var kommet vestfra og undertvunget de indfødte dravidiske folk. Da det blev klart, at sanskrit ikke var ældre end flere andre dokumenterede sprog, blev det klart, at det ikke kunne være tilfældet, og i dag er det stortset kun indiske sprogforskere, der stadig tror på et indisk urhjem for hele familien. I dag støttes det indiske urhjem stortset kun af <a href="/wiki/Hindutva" title="Hindutva">indiske hindunationalister</a>. Andre forslag var ligeledes stærkt politiserede, så som den tyske nationalistiske ideolog <a href="/wiki/Gustaf_Kossinna" title="Gustaf Kossinna">Gustaf Kossinnas</a> forslag som placerede urhjemmet i Tyskland.<a href="#cite_note-41">[41]</a> I dag står debatten først og fremmest mellem to muligheder: enten den anatolske højslette, eller den pontiske steppe nord for det kaspiske hav. I dag er Kurganhypotesen, som placerer urindoeuropæerne på de pontiske stepper, den foretrukne blandt de fleste sprogforskere.<a href="#cite_note-42">[42]</a> I 1960'erne foreslog den litauiske lingvist <a href="/wiki/Marija_Gimbutas" title="Marija Gimbutas">Marija Gimbutas</a>, at urindoeuropæerne var identisk med <a href="/wiki/Sredny_Stog-kulturen" title="Sredny Stog-kulturen">Sredny Stog-kulturen</a> eller med den efterfølgende <a href="/wiki/Jamna-kulturen" title="Jamna-kulturen">yamnakultur</a> som spredte sig vestpå fra de pontiske stepper omkring 3500 fvt. Disser kulturer er også kendt som Kurgan-kulturen efter deres typiske Kurgan-grave (enkeltgravhøje) som gradvist fortrænger de tidligere begravelsesformer i øst- og centraleuropa i perioden omkring 3000 fvt og som kan ses som et tegn på indo-europæernes indtrængen i Europa. Kurgan teorien byggede på at de materielle vidnesbyrd svarede godt overens både med tidsrummet for urindoeuropæisks opbrud og med den type kultur som urindoeuropæerne mentes at have ud fra det man kunne rekonstruere af deres ordforråd. Jamna kulturen var en hyrdekultur, som brugte heste og krigsvogne, men ikke praktiserede agerbrug. De indoeuropæiske sprog deler stort set alle et sæt ord relateret til heste, ridning og hjul, hvorimod det agerbrugsrelaterede ordforråd ikke er fælles for sprogene.<a href="#cite_note-43">[43]</a> I 2015 påviste et genetisk studie, at der i det tredje årtusnde fvt. foregik en massiv indvandring i Europa østfra, fra en befolkning der var nært beslægtet med Yamnaya-Kurgan-kulturen. Indvandrerne var genetisk forskellige fra dem som tidligere havde bragt agerbrug ind i vesteuropa.<a href="#cite_note-44">[44]</a> Det kan ses som afgørende bevis på, at i hvert fald nogle af de indoeuropæiske sprog kom ind i Europa østfra i forbindelse med Kurgan-kulturens ekspansion. I 1980erne foreslog arkæologerne Colin Renfrew (1988) og Peter Bellwood, at urindoeuropæerne snarere var identiske med de første agerbrugere, som spredte sig ind i Europa begyndende omkring 7000 fvt. I 2003 og 2012 argumenterede to lexikostatistiske studier for at tidsrummene imellem opsplittelsen af urindoeuropæisk, og de forskellige underfamilies var længere end det hidtil havde været antaget og at det støttede den anatolske hypotese.<a href="#cite_note-45">[45]</a><a href="#cite_note-46">[46]</a> Disse argumenter blev dog stærkt kritiseret, da mange ikke mener, at dateringen er pålidelig.<a href="#cite_note-47">[47]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Urindoeuropæisk_sprog_og_kultur">Urindoeuropæisk sprog og kultur</h2>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Urindoeuropæisk sprog og kultur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Urindoeuropæisk sprog og kultur">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Grundsproget">Grundsproget</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Grundsproget" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Grundsproget">rediger kildetekst</a>]</div> Grundsproget, det såkaldte urindoeuropæisk (eller "protoindoeuropæisk"), er rekonstrueret på grundlag af sammenligning af de sprog, der nedstammer fra det. Ved at sammenligne alle kendte levende og uddøde indoeuropæiske sprog har man fundet frem til en lang række <a href="/w/index.php?title=F%C3%A6llesord&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fællesord (ikke skrevet endnu)">fællesord</a> (rødder og stammer), en fælles <a href="/wiki/Grammatik" title="Grammatik">grammatik</a> (morfologi) og en fælles <a href="/wiki/Syntaks" title="Syntaks">syntaks</a>.<a href="#cite_note-48">[48]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Fonologi">Fonologi</h4>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Fonologi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Fonologi">rediger kildetekst</a>]</div> De følgende konsonanter er rekonstrueret for urindoeuropæisk<a href="#cite_note-49">[49]</a>: <table class="wikitable" style="text-align: center;"> <caption>Rekonstruerede urindoeuropæiske konsonantlyde </caption> <tbody><tr> <th rowspan="2" colspan="2"> </th> <th rowspan="2">Labial </th> <th rowspan="2">Koronal </th> <th colspan="3">Dorsal </th> <th rowspan="2"><a href="/wiki/Laryngal" title="Laryngal">Laryngal</a> </th></tr> <tr> <th>palatal </th> <th>neutral </th> <th>labial </th></tr> <tr> <th colspan="2">Nasal </th> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">m </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">n </td> <td></td> <td></td> <td></td> <td> </td></tr> <tr> <th rowspan="3">Klusil </th> <th>Ustemt </th> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">p </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">t </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">ḱ </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">k </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">kʷ </td> <td> </td></tr> <tr> <th>stemt </th> <td>(*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">b) </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">d </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">ǵ </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">g </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">gʷ </td> <td> </td></tr> <tr> <th>aspireret </th> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">bʰ </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">dʰ </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">ǵʰ </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">gʰ </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">gʷʰ </td> <td> </td></tr> <tr> <th colspan="2">Frikativ </th> <td> </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">s </td> <td></td> <td></td> <td> </td> <td>*h₁, *h₂, *h₃ </td></tr> <tr> <th colspan="2">likvid </th> <td> </td> <td><span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*r, *l </td> <td></td> <td></td> <td></td> <td> </td></tr> <tr> <th colspan="2">halvvokal </th> <td> </td> <td> </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">y <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[j] </td> <td> </td> <td>*<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">w </td> <td> </td></tr></tbody></table> Ifølge nogle forskere skelnede urindoeuropæisk ikke som her angivet mellem stemte, stemte aspirerede og ustemte klusiler, men i stedet mellem ustemt, ustemt ejektiv og ustemt aspireret.<a href="#cite_note-50">[50]</a> De er fortalere for den såkaldte "glottalteori", som i sin første udformning blev foreslået af den danske sprogforsker <a href="/wiki/Holger_Pedersen_(sprogforsker)" title="Holger Pedersen (sprogforsker)">Holger Pedersen</a>. Antallet af vokaler i urindoeuropæisk er stadig under diskussion. Muligvis havde ursproget kun vokalerne e og o. Vokalen a kan kun rekonstrueres i en håndfuld ord som kan være låneord. Vokalerne i og u er måske i virkeligheden bare vokaliske varianter af halvvokalerne j og w. <table> <tbody><tr> <td> <table class="wikitable" style="text-align: center"> <caption>Kortvokaler </caption> <tbody><tr> <th> </th> <th>fortunge </th> <th>bagtunge </th></tr> <tr> <th>Lukket </th> <td>(<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*i) </td> <td>(<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*u) </td></tr> <tr> <th>Halvåben </th> <td><span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*e </td> <td><span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*o </td></tr> <tr> <th>Åben </th> <td colspan="2">(<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*a) </td></tr></tbody></table> </td> <td> <table class="wikitable" style="text-align: center"> <caption>Langvokaler </caption> <tbody><tr> <th> </th> <th>Fortunge </th> <th>Bagtunge </th></tr> <tr> <th>Lukket </th> <td>(<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*ī) </td> <td>(<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*ū) </td></tr> <tr> <th>Halvåben </th> <td><span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*ē </td> <td><span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*ō </td></tr> <tr> <th>Åben </th> <td colspan="2">(<span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*ā) </td></tr></tbody></table> </td></tr></tbody></table> Ablaut I urindoeuropæisk fandtes en proces kaldet ablaut, som gjorde at vokalen i et ord kunne variere alt efter ordets bøjning. Ablaut gør at man nogle gange finder det samme ord med en af de forskellige vokaler (*e, *o, *ē, *ō), eller sågar helt uden vokal hvor en af konsonanterne så bliver stavelsesbærende. Denne oprindelige variation reflekteres i moderne indoeuropæiske sprog i vokalalternationen i de stærkt bøjede udsagnsord, f.eks. drikke, drak, drukket. Man taler om ablaut af fem grader, “nul-grad" (noteret "Ø"), og fuld ablaut (med *e).<a href="#cite_note-51">[51]</a> <table class="wikitable"> <tbody><tr> <td>nul </td> <td>kort </td> <td>lang </td></tr> <tr> <td rowspan="2">Ø </td> <td>e </td> <td>ē </td></tr> <tr> <td>o </td> <td>ō </td></tr></tbody></table> Følgende eksempel viser hvordan den urindoeuropæiske ablaut fungerede på ordet "fader" i forskellige kasus, og hvordan ablautgradernes reflekser i græsk ser ud: <dl><dd><table class="wikitable"> <tbody><tr> <td>ablautgrad </td> <td>urindoeuropæisk </td> <td>græsk </td> <td>græsk translitereret </td> <td>oversættelse </td></tr> <tr> <td>e-grad eller fuld grad </td> <td><span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">*ph2-tér-m̥ </td> <td>πα-τέρ-α </td> <td>pa-tér-a </td> <td>"fader" (navneord, akkusativ) </td></tr> <tr> <td>lang e-grad </td> <td>*ph2-tḗr </td> <td>πα-τήρ </td> <td>pa-tḗr </td> <td>"fader" (navneord, nominativ) </td></tr> <tr> <td>nul-grad </td> <td>*ph2-tr-és </td> <td>πα-τρ-ός </td> <td>pa-tr-ós </td> <td>"faders" (navneord, genitiv) </td></tr> <tr> <td>o-grad </td> <td>*ń-ph₂-tor-m </td> <td>ἀ-πά-τορ-α </td> <td>a-pá-tor-a </td> <td>"faderløs" (adjektiv, akkusativ) </td></tr> <tr> <td>lang o-grad </td> <td>*ń-ph₂-tōr </td> <td>ἀ-πά-τωρ </td> <td>a-pá-tōr </td> <td>"faderløs" (adjektiv, nominativ) </td></tr></tbody></table></dd></dl> Bemærk at vokalen i e-graderne har tryk, mens nul-grad og o-graderne ikke har tryk på vokalen. <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Lydforandringer">Lydforandringer</h4>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Lydforandringer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Lydforandringer">rediger kildetekst</a>]</div> Fra dette oprindelige lydinventar kan de moderne indoeuropæiske sprog have udviklet sig, hvis man antager et antal lydlove - altså systematiske lydforandringer af bestemte lyde under bestemte forhold i de forskellige sproggrupper. Hver undergruppe af indoeuropæisk kan defineres ud fra generelle lydforandringer der har påvirket det modersprog som de stammer fra, og fra specifikke lydforandringer der har påvirket de enkelte sprog. kentumsprog og satemsprog <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Centum_Satem_map.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Centum_Satem_map.png/250px-Centum_Satem_map.png" decoding="async" width="250" height="134" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Centum_Satem_map.png/375px-Centum_Satem_map.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/ae/Centum_Satem_map.png 2x" data-file-width="500" data-file-height="267" /></a><figcaption>Centum-sprog i blåt, og satem-sprog i rødt</figcaption></figure> Et grundlæggende sæt lydforandringer har påvirket alle indoeuropæiske sprog så man kan skelne mellem de såkaldte “kentumsprog" og "satemsprog". Det er fordi, ingen moderne indoeuropæiske sprog har beholdt ursprogets trevejs-skelnen mellem <a href="/w/index.php?title=Labialisere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Labialisere (ikke skrevet endnu)">labialiserede</a>, palataliserede<a href="#cite_note-52">[52]</a> og almindelige <a href="/wiki/Klusil" class="mw-redirect" title="Klusil">klusiler</a> - men i stedet reduceret den til en tovejs-skelnen. I kentumsprog er lydene *k og <span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">*ḱ (omtrent som i "kjole") slået sammen. Mens satem-sprogene har slået de labialiserede velærer <span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">*kʷ sammen med *k, og holdt <span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">*ḱ adskilt.<a href="#cite_note-centum-53">[53]</a> Grupperne er opkaldt efter ordet for "hundrede" som i Latin er centum (udtalt med k, som kentum) og i sanskrit śatam - begge ord kommer fra urindoeuropæisk *ḱm̥tóm, der begyndte med en palataliseret <a href="/wiki/Velar" class="mw-redirect" title="Velar">velar</a>. Kentum-satem distinktionen beskriver altså de palataliserede velærers skæbne i de forskellige sproggrupper. Oprindeligt mente man at østlige indoeuropæiske sprog alle var satemsprog og vestlige alle var kentumsprog, og at divisionen repræsenterede at den urindoeuropæiske befolkning oprindeligt havde delt sig i en vestlig og en østlig dialekt. Men da man opdagede tokarisk, det østligste indoeuropæiske sprog og et kentumsprog, kunne denne idé ikke længere opretholdes.<a href="#cite_note-centum-53">[53]</a> I satemsprog som sanskrit blev <span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">*ḱ til ś (omtrent som i sjov), i lettisk, avestisk, russisk og armensk blev det til s, i litauisk til š [ʃ], og i albansk til th [θ] (undtagen før stemte konsonanter hvor det blev k). I kentumsprog som italisk, keltisk og germansk forblev <span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">*ḱ distinkt med k-lyd, mens *kw og *k blev slået sammen.<a href="#cite_note-centum-53">[53]</a> <table class="wikitable"> <tbody><tr> <td></td> <td>*<span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">kʷ,</td> <td>*<span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">gʷ,</td> <td>*<span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">gʷʰ</td> <td>labialiserede velarer </td> <td rowspan="2" style="background: #fcc;">slået sammen i satemsprog </td></tr> <tr> <td rowspan="2" style="background: #ccf;">slået sammen i kentumsprog </td> <td>*<span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">k,</td> <td>*<span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">g,</td> <td>*<span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">gʰ</td> <td>almindelige velarer </td></tr> <tr> <td>*<span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">ḱ,</td> <td>*<span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">ǵ,</td> <td>*<span class="Unicode" style="font-family:TITUS Cyberbit Basic, Code2000, Doulos SIL, Chrysanthi Unicode, Arial Unicode MS, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Gentium, GentiumAlt, Lucida Sans Unicode, Visual Geez Unicode; font-family :inherit;">ǵʰ</td> <td>palataliserede velarer </td></tr></tbody></table> Grimms og Rasks lov (den germanske lydforskydning) Grimms lov beskriver et kædeskift i de germanske sprog hvor tre lydforandringer finder sted efter hinanden:<a href="#cite_note-54">[54]</a> <ol><li>Urindoeuropæiske ustemte klusiler bliver til ustemte frikativer.</li> <li>Urindoeuropæiske stemte klusiler bliver til ustemte klusiler.</li> <li>Urindoeuropæiske stemte aspirerede klusiler bliver til stemte klusiler eller frikativer.</li></ol> Processen ser således ud: <ul><li><span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">bʰ > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">b > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">p > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">ɸ</li> <li><span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">dʰ > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">d > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">t > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">θ</li> <li><span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">gʰ > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">g > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">k > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">x</li> <li><span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">gʷʰ > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">gʷ > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">kʷ > <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">xʷ</li></ul> Denne lov beskriver således den proces der førte til at de germanske sprog i dag for eksempel har f der hvor latin, græsk og de andre sprog har p - for eksempel i ordet "fisk" (Latin piscis) eller "fader" (Latin pater). Verners lov Verners lov beskriver en række undtagelser til den germanske lydforskydning. Verner viste, at de ikke er undtagelser til reglen om afstemning af klusiler, men at afstemte klusiler simpelthen stemtes igen når de efterfulgte en tryksvag stavelse. Loven forklarer således hvorfor urindoeuropæisk *ph2tér "fader" blev til *fadar i germansk, mens *bhréh2tēr "broder" blev til germansk *broþar.<a href="#cite_note-55">[55]</a> Grassmans lov Grassmanns Lov beskriver en lydforandring, under hvilken en aspireret konsonant mister sin aspiration når den følges af en anden aspireret konsonant i næste stavelse. Denne regel påvirkede både de indoiranske og hellenske sprog.<a href="#cite_note-Beekes_1995:128-56">[56]</a> Bartholomaes lov Bartholomaes lov beskriver en lydforandring i de indoiranske sprog hvorunder alle konsonanter i konsonantgrupper der indeholder en eller flere stemte konsonanter stemmes, og den sidste bliver aspireret. For eksempel i roden <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*bʰewdʰ- "lære, opdage" er participialformen <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">*bʰudʰ-to- "oplyst", her tabes aspirationen af den første konsonant i følge Grassmanns Lov, og derefter tog Bartholomaes lov effekt og ledte til ordet <a href="/wiki/Buddha" title="Buddha">buddha</a> "oplyst" i sanskrit.<a href="#cite_note-Beekes_1995:128-56">[56]</a> Brugmanns lov Brugmanns Lov beskriver den lydforandring i indoiransk som førte til at kortvokal *o i urindoeuropæisk blev til a i åbne stavelser.<a href="#cite_note-57">[57]</a> ruki-regler De såkaldte ruki-regler beskriver skæbnen for urfonemet *s i de forskellige sprog - navnet kommer af at *s ofte udviklede sig anderledes efter lydende *r *u *k *i end efter andre lyde. I sanskrit, avestisk og litauisk bliver *s palataliseret efter ruki-lydene, i oldkirkeslavisk bliver *s til *x (palatal frikativ).<a href="#cite_note-58">[58]</a> Saussures lov og Meillets lov Saussure og Meillets love beskriver sammen hvordan toneaccent og tryk interagerer i baltoslavisk. Sievers' lov Sievers' lov beskriver de regler hvorefter *i blev til enten en vokal eller en halvvokal (j) i dattersprogene. Efter langvokal og én konsonant eller efter en kortvokal og to konsonanter udtaltes i som helvokal.<a href="#cite_note-59">[59]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Grammatik">Grammatik</h4>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Grammatik" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Grammatik">rediger kildetekst</a>]</div> Grundsproget anses traditionelt for at have haft tre <a href="/wiki/Grammatisk_k%C3%B8n" title="Grammatisk køn">grammatiske køn</a> for <a href="/wiki/Substantiv" class="mw-redirect" title="Substantiv">substantiverne</a>: <a href="/wiki/Maskulinum" class="mw-redirect" title="Maskulinum">maskulinum</a>, <a href="/wiki/Femininum" title="Femininum">femininum</a> og <a href="/wiki/Neutrum" class="mw-redirect" title="Neutrum">neutrum</a>. Dog anser nogle det faktum at hittitisk kun har to køn for at være et tegn på at der i en tidligere fase af indoeuropæisk kun var to køn, der betegnede henholdsvis levende væsener og døde genstande.<a href="#cite_note-60">[60]</a> Der var tre tal: <a href="/wiki/Singularis" class="mw-redirect" title="Singularis">singularis</a>, <a href="/wiki/Dualis" class="mw-redirect" title="Dualis">dualis</a> og <a href="/wiki/Pluralis" class="mw-redirect" title="Pluralis">pluralis</a>, og der var otte <a href="/wiki/Kasus" title="Kasus">kasus</a>: <a href="/wiki/Nominativ" title="Nominativ">nominativ</a>, <a href="/wiki/Vokativ" title="Vokativ">vokativ</a>, <a href="/wiki/Akkusativ" title="Akkusativ">akkusativ</a>, <a href="/wiki/Genitiv" title="Genitiv">genitiv</a>, <a href="/wiki/Ablativ" title="Ablativ">ablativ</a>, <a href="/wiki/Dativ" title="Dativ">dativ</a>, <a href="/wiki/Lokativ" title="Lokativ">lokativ</a> og <a href="/wiki/Instrumentalis" title="Instrumentalis">instrumentalis</a>.<a href="#cite_note-61">[61]</a> Nogle sprogforskere mener, at indoeuropæisk havde 10 kasus; nemlig også <a href="/wiki/Adessiv" title="Adessiv">adessiv</a> og <a href="/wiki/Illativ" title="Illativ">illativ</a>.<a href="#cite_note-62">[62]</a> <a href="/wiki/Verber" class="mw-redirect" title="Verber">Verberne</a> blev bøjet i <a href="/wiki/Aktiv" title="Aktiv">aktiv</a> og <a href="/w/index.php?title=Medium_(art)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Medium (art) (ikke skrevet endnu)">medium</a>, og de havde følgende <a href="/wiki/Modus" title="Modus">modi</a>: <a href="/wiki/Indikativ" title="Indikativ">indikativ</a>, <a href="/w/index.php?title=Injunktiv&action=edit&redlink=1" class="new" title="Injunktiv (ikke skrevet endnu)">injunktiv</a> , <a href="/wiki/Konjunktiv" title="Konjunktiv">konjunktiv</a>, <a href="/wiki/Optativ" title="Optativ">optativ</a> og <a href="/wiki/Imperativ" title="Imperativ">imperativ</a>. Man går traditionelt ud fra disse tidsbøjninger: <a href="/wiki/Pr%C3%A6sens" title="Præsens">præsens</a>, <a href="/wiki/Imperfektum" title="Imperfektum">imperfektum</a> / <a href="/wiki/Pr%C3%A6teritum" class="mw-redirect" title="Præteritum">præteritum</a> (= injunktiv med forstavelsen eller <a href="/w/index.php?title=Augment&action=edit&redlink=1" class="new" title="Augment (ikke skrevet endnu)">augmentet</a> (h1)e-: kun indoiransk, armensk, frygisk og oldgræsk), <a href="/wiki/Perfektum" title="Perfektum">perfektum</a> (= præteritum i germansk) og måske <a href="/wiki/Futurum" class="mw-redirect" title="Futurum">futurum</a>. Der ser desuden ud til at have været en skelnen mellem <a href="/w/index.php?title=Imperfektiv&action=edit&redlink=1" class="new" title="Imperfektiv (ikke skrevet endnu)">imperfektive</a> stammer og <a href="/wiki/Aorist" title="Aorist">aoriststammer</a> som i de <a href="/wiki/Slaviske_sprog" title="Slaviske sprog">slaviske sprog</a> og <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Græsk">græsk</a>. Endelig blev verberne bøjet i tre personer og, ligesom substantiverne og adjektiverne, i tre tal: singularis, dualis og pluralis.<a href="#cite_note-63">[63]</a> Den almindeligste verbalbøjning, som man kalder tematisk, fordi den har en stammevokal eller temavokal (e/o) foran endelsen, ser i en række klassiske indeuropæiske sprog således ud i <a href="/wiki/Pr%C3%A6sens" title="Præsens">præsens</a> <a href="/wiki/Aktiv" title="Aktiv">aktiv</a>: <ul><li><a href="/wiki/Sanskrit" title="Sanskrit">sanskrit</a> bhárāmi, bhárasi, bhárati, bhárāmasi, bhárata, bháranti</li> <li><a href="/wiki/Avestisk" class="mw-redirect" title="Avestisk">Avestisk</a> barā(mi), barahi, baraiti, barāmahi, baraθā, barənti</li> <li><a href="/wiki/Oldgr%C3%A6sk" title="Oldgræsk">oldgræsk</a> φέρω, φέρεις, φέρει, φέρομεν, φέρετε, φέροντι (dorisk) > -ουσι(ν) (attisk)</li> <li><a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a> vehō, vehis, vehit, vehimus, vehitis, vehunt</li> <li><a href="/wiki/Gotisk_(sprog)" title="Gotisk (sprog)">gotisk</a> bairau, bairis, bairiþ, bairam, bairiþ, bairand</li> <li><a href="/wiki/Oldkirkeslavisk" title="Oldkirkeslavisk">oldkirkeslavisk</a> vezoͅ, vezeši, veze(tъ), vezemъ, vezete, vezoͅtъ</li> <li><a href="/wiki/Litauisk" class="mw-redirect" title="Litauisk">litauisk</a> vežù, vežì, veža, vežame, vežate, veža</li> <li><a href="/w/index.php?title=Oldirsk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oldirsk (ikke skrevet endnu)">oldirsk</a> biru, biri, berid, bermai, beirthe, berait</li> <li><a href="/wiki/Hittitisk" class="mw-redirect" title="Hittitisk">hittitisk</a> pí-eš-ki-mi, pí-iš-ki-ši, pí-eš-kiz-zi, pí-eš-ga-u-e-ni, pí-eš-kit-te-ni, pí-eš-kán-zi</li></ul> Der kan ikke være nogen tvivl om, at disse bøjninger går tilbage til et fælles udgangspunkt, som man traditionelt (siden <a href="/wiki/Karl_Brugmann" title="Karl Brugmann">Karl Brugmann</a>) har rekonstrueret på følgende måde: <ul><li>Urindoeuropæisk *bherō, *bheresi, *bhereti, *bheromes, *bherete, *bheronti</li></ul> I nyere tid har man derimod været opmærksom på, at urindoeuropæisk ikke var et statisk sprog, og man er derfor mere tilbøjelig til at antage følgende endelser (<a href="/w/index.php?title=Calvert_Watkins&action=edit&redlink=1" class="new" title="Calvert Watkins (ikke skrevet endnu)">Calvert Watkins</a>): <ul><li>Urindoeuropæisk *bheroh2, *bherei > esi, *bherei > -eti, *bheromos, *bherete, *bheronti</li></ul> De yngre endelser skal være opstået under indflydelse af et andet hyppigt paradigme, det såkaldt atematiske, der f.eks. kendes fra verbet "at være": <ul><li><a href="/wiki/Sanskrit" title="Sanskrit">sanskrit</a> ásmi, ási, ásti, smás(i), sthá, sánti</li> <li><a href="/wiki/Avestisk_(sprog)" title="Avestisk (sprog)">avestisk</a> ahmi, ahi, asti, mahi, stā, hənti</li> <li><a href="/wiki/Oldgr%C3%A6sk" title="Oldgræsk">oldgræsk</a> εἰμί, εἶ, ἐστί, εἰμέν, ἐστέ, ἐντί (dorisk) > εἰσί(ν) (attisk)</li> <li><a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a> sum, es, est, sumus, estis, sunt</li> <li><a href="/wiki/Gotisk_(sprog)" title="Gotisk (sprog)">gotisk</a> im, is, ist, sijum, sijuþ, sind</li> <li><a href="/wiki/Hittitisk" class="mw-redirect" title="Hittitisk">hittitisk</a> e-eš-mi, e-eš-ši / e-eš-ti, e-eš-zi, *aš-wa-ni, *aš-te-ni, a-ša-an-zi</li></ul> < <ul><li>urindoeuropæisk *h1ésmi, *h1éssi, *h1ésti, *h1smós, *h1sté, *h1sénti<a href="#cite_note-64">[64]</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Gamle_fælles_ord_og_urindoeuropæisk_kultur">Gamle fælles ord og urindoeuropæisk kultur</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Gamle fælles ord og urindoeuropæisk kultur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Gamle fælles ord og urindoeuropæisk kultur">rediger kildetekst</a>]</div> Ved at rekonstruere ursprogets ordforråd kan man opnå viden om urindoeuropæernes kultur. Der er hundredvis af ord, der optræder i de fleste indoeuropæiske sprog eller i et bredt udsnit af dem. Det drejer sig f.eks. om ord som *dems 'hus', *dhueres 'dør', *medhu 'honning, 'mjød', *albhis / *bharos / *g’hersdā / *ieuos 'byg, spelt', *g’dhūs / *piskos 'fisk', *sals 'salt', *gwous 'ko, okse', *ek’uos 'hest', *ouis 'får', *sūs 'svin', *kwriəmoi 'købe', *bherō 'bære', *edmi 'spise', *sēiō 'så', *ubhnāmi (*uebhō) 'væve', *ul̅nom 'uld', *nogwnos 'nøgen', *aios 'kobber', *ausom 'guld', *nsis 'sværd', *lonkos 'bue', *k’elus 'pil', *nāus 'skib', *ueg’hō 'køre', *kwekwlos 'hjul', *arətrom '<a href="/wiki/Plov" title="Plov">plov</a>' (rekonstruktionerne er "klassiske", dvs. uden <a href="/wiki/Laryngal" title="Laryngal">laryngaler</a>).<a href="#cite_note-65">[65]</a> "Du", "mor" og "fyr" i betydningen "<a href="/wiki/Ild" title="Ild">ild</a>" er blandt de ord, der menes at kunne spores 15.000 år tilbage i tid - med "du" øverst på listen. Mere overraskende er ordene "<a href="/wiki/Orm" title="Orm">orm</a>" og "<a href="/wiki/Bark_(plantedel)" title="Bark (plantedel)">bark</a>", selv om bark har været et anvendeligt materiale. <a href="/wiki/Verb" class="mw-redirect" title="Verb">Verb</a> ser ud til at ændres hurtigt gennem tiderne, bortset for verbet "at give".<a href="#cite_note-66">[66]</a> Ordene giver et utvetydigt signalement af en hyrdekultur, der levede af især uldbærende husdyr og kvæg, og dertil udviklede lettere landbrug, og som havde kendskab til heste og bruger hjul-drevne vogne til <a href="/wiki/Transport" title="Transport">transport</a>.<a href="#cite_note-67">[67]</a><a href="#cite_note-68">[68]</a> Videre kan man rekonstruere andre elementer af det urindoeuropæiske samfunds kultur, herunder <a href="/wiki/Religion" title="Religion">religion</a>, <a href="/wiki/Mytologi" title="Mytologi">mytologi</a>, teknologi, sociale skikke og poetiske <a href="/wiki/Genre" title="Genre">genrer</a>.<a href="#cite_note-69">[69]</a> Urindoeuropæerne tilbad formentlig flere guder, der iblandt en mandlig himmelgud benævnt *Diḗus ph2ter, en sammensætning af gudens navn og ordet for "fader". Denne guddom blev til Dyáuṣ pitā́ i sanskrit, til Zeùs patēr i græsk, og til Jupiter i Latin - og til Tiwaz (tilsvarende den nordiske gud <a href="/wiki/Tyr_(gud)" title="Tyr (gud)">Tyr</a>) i urgermansk. Både kvæg og heste havde en prominent rolle i mytologi og ritualer. Religionsforskeren <a href="/wiki/Georges_Dumezil" class="mw-redirect" title="Georges Dumezil">Georges Dumezil</a> mente, at urindoeuropæerne havde et tredelt <a href="/wiki/Kastesystemet" class="mw-redirect" title="Kastesystemet">kastesystem</a> som det indiske, baseret på en opdeling imellem præster, krigere og arbejdere. Denne teori anses i dag for at være uunderbygget.<a href="#cite_note-70">[70]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Noter">rediger kildetekst</a>]</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-3"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><a href="#cite_ref-1">^</a> Anthony 2010:5 </li> <li id="cite_note-2"><a href="#cite_ref-2">^</a> I sin seneste bog støtter <a href="/w/index.php?title=Eric_Hamp&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eric Hamp (ikke skrevet endnu)">Eric Hamp</a> teorien om at det illyriske sprog tilhører den nordvestlige gruppe, at det albanske sprog nedstammer fra illyrisk, og at albansk er relateret til messapic, der er en tidlig illyrisk dialekt (Comparative Studies on Albanian, 2007). </li> <li id="cite_note-3"><a href="#cite_ref-3">^</a> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite id="CITEREFCurtis" class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Curtis, Matthew Cowan. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://eric.ed.gov/?id=ED546136">"Slavic-Albanian Language Contact, Convergence, and Coexistence"</a> (engelsk). ProQuest LLC. s. 18. Hentet 31. marts 2017. <q>So while linguists may debate about the ties between Albanian and older languages of the Balkans, and while most Albanians may take the genealogical connection to Illyrian as incontrovertible, the fact remains that there is simply insufficient evidence to connect Illyrian, Thracian, or Dacian with any language, including Albanian</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Slavic-Albanian+Language+Contact%2C+Convergence%2C+and+Coexistence&rft.pages=18&rft.pub=ProQuest+LLC&rft.aulast=Curtis&rft.aufirst=Matthew+Cowan&rft_id=https%3A%2F%2Feric.ed.gov%2F%3Fid%3DED546136&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIndoeurop%C3%A6iske+sprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-4"><a href="#cite_ref-4">^</a> Beekes 1998:25 </li> <li id="cite_note-5"><a href="#cite_ref-5">^</a> Beekes 1995:20-21 </li> <li id="cite_note-6"><a href="#cite_ref-6">^</a> Mallory & Adams 2006:28-31 </li> <li id="cite_note-7"><a href="#cite_ref-7">^</a> Beekes 1998:20 </li> <li id="cite_note-8"><a href="#cite_ref-8">^</a> Winter, W. (1992). Armenian. Indo-European Numerals, 57, 347. </li> <li id="cite_note-9"><a href="#cite_ref-9">^</a> DeLisi, J. (2013). Feature metathesis and the change of PIE* du̯ to Classical Armenian-rk-*. Diachronica, 30(4), 469-491. </li> <li id="cite_note-10"><a href="#cite_ref-10">^</a> Beekes 1995:22-23 </li> <li id="cite_note-Slavic-11"><a href="#cite_ref-Slavic_11-0">^</a> Sussex, R., & Cubberley, P. (2006). The Slavic Languages. Cambridge University Press. </li> <li id="cite_note-12"><a href="#cite_ref-12">^</a> Hans Henrich Hock, Brian D. Joseph. 1996. Language History, Language Change, and Language Relationship: An Introduction to Historical and Comparative Linguistics Walter de Gruyter, Jan 1, 1996 pp. 52-54 </li> <li id="cite_note-13"><a href="#cite_ref-13">^</a> Beekes 1995:27-29 </li> <li id="cite_note-14"><a href="#cite_ref-14">^</a> Mallory & Adams 2006:19-23 </li> <li id="cite_note-Germanic-15"><a href="#cite_ref-Germanic_15-0">^</a> Ekkehard Konig, Johan van der Auwera. 1994. The Germanic Languages. Routledge </li> <li id="cite_note-16"><a href="#cite_ref-16">^</a> <a rel="nofollow" class="external free" href="http://www.ling.upenn.edu/~kroch/courses/lx310/handouts/handouts-09/ringe/celt-loans.pdf">http://www.ling.upenn.edu/~kroch/courses/lx310/handouts/handouts-09/ringe/celt-loans.pdf</a> </li> <li id="cite_note-17"><a href="#cite_ref-17">^</a> Wayne Harbert. 2006. The Germanic languages. Cambridge University Press. </li> <li id="cite_note-18"><a href="#cite_ref-18">^</a> Woodard, Roger D. The Ancient Languages of Asia Minor. Cambridge University Press, 2008, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-68496-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-68496-X">0-521-68496-X</a>, p. 72. "Unquestionably, however, Phrygian is most closely linked with Greek." </li> <li id="cite_note-19"><a href="#cite_ref-19">^</a> Beekes 1995:23-24 </li> <li id="cite_note-20"><a href="#cite_ref-20">^</a> Mallory & Adams 2006:27-28 </li> <li id="cite_note-21"><a href="#cite_ref-21">^</a> Beekes 1995:25-26 </li> <li id="cite_note-22"><a href="#cite_ref-22">^</a> Mallory & Adams 2006:18-19 </li> <li id="cite_note-23"><a href="#cite_ref-23">^</a> Rex Wallace "Sabellian languages" i Woodard, R. D. (Ed.). (2008). The ancient languages of Europe. Cambridge University Press. pp. 96-124 </li> <li id="cite_note-24"><a href="#cite_ref-24">^</a> Mallory & Adams 2006:32-35 </li> <li id="cite_note-25"><a href="#cite_ref-25">^</a> Elena Efimovna Kuzʹmina. 2007. The Origin of the Indo-Iranians. BRILL. </li> <li id="cite_note-26"><a href="#cite_ref-26">^</a> Hans Henrich Hock, Brian D. Joseph 1996. Language History, Language Change, and Language Relationship: An Introduction to Historical and Comparative Linguistics Walter de Gruyter, p. 58 </li> <li id="cite_note-27"><a href="#cite_ref-27">^</a> Beekes 1995:26-27 </li> <li id="cite_note-28"><a href="#cite_ref-28">^</a> Mallory & Adams 2006:15-17 </li> <li id="cite_note-Celtic-29">^ <a href="#cite_ref-Celtic_29-0">a</a> <a href="#cite_ref-Celtic_29-1">b</a> Martin Ball, Nicole Muller. 2012. The Celtic Languages. Routledge pp. </li> <li id="cite_note-30"><a href="#cite_ref-30">^</a> Mallory & Adams 2006:35 </li> <li id="cite_note-31"><a href="#cite_ref-31">^</a> Beekes 1994:13-14 </li> <li id="cite_note-Nielsen20-32">^ <a href="#cite_ref-Nielsen20_32-0">a</a> <a href="#cite_ref-Nielsen20_32-1">b</a> Hans Frede Nielsen. 1998.The Continental Backgrounds of English and Its Insular Development Until 1154. John Benjamins Publishing, s. 20 </li> <li id="cite_note-33"><a href="#cite_ref-33">^</a> Robert Cowan. 2010. The Indo-German Identification: Reconciling South Asian Origins and European Destinies, 1765-1885. Camden House. s. 3 </li> <li id="cite_note-34"><a href="#cite_ref-34">^</a> Hans Frede Nielsen. 1998.The Continental Backgrounds of English and Its Insular Development Until 1154. John Benjamins Publishing, s. 21-22 </li> <li id="cite_note-35"><a href="#cite_ref-35">^</a> Anthony s. 9-11 </li> <li id="cite_note-36"><a href="#cite_ref-36">^</a> Beekes 1995:20 </li> <li id="cite_note-clacksonlaryngeal-37"><a href="#cite_ref-clacksonlaryngeal_37-0">^</a> Clackson 2007:53-61 </li> <li id="cite_note-38"><a href="#cite_ref-38">^</a> Mallory & Adams 2006:48-51 </li> <li id="cite_note-39"><a href="#cite_ref-39">^</a> For eksempel Mallory & Adams 2006, skelner h2 fra h4 baseret på det de mener er deres forskellige reflekser i ordinitial position i anatolsk. </li> <li id="cite_note-40"><a href="#cite_ref-40">^</a> Beekes 1995:142 </li> <li id="cite_note-41"><a href="#cite_ref-41">^</a> Anthony 2010:10- </li> <li id="cite_note-42"><a href="#cite_ref-42">^</a> Mallory & Adams 2006:60-63 </li> <li id="cite_note-43"><a href="#cite_ref-43">^</a> Anthony 2010 </li> <li id="cite_note-44"><a href="#cite_ref-44">^</a> Haak et al. 2015 </li> <li id="cite_note-45"><a href="#cite_ref-45">^</a> Gray & Atkinson 2003 </li> <li id="cite_note-46"><a href="#cite_ref-46">^</a> Bouckaert et a. 2012 </li> <li id="cite_note-47"><a href="#cite_ref-47">^</a> Pereltsvaig & Lewis 2015 </li> <li id="cite_note-48"><a href="#cite_ref-48">^</a> Clackson 2007:27-33 </li> <li id="cite_note-49"><a href="#cite_ref-49">^</a> Beekes 1995:124 </li> <li id="cite_note-50"><a href="#cite_ref-50">^</a> Beekes 1995:132-33 </li> <li id="cite_note-51"><a href="#cite_ref-51">^</a> Clackson 2007:71-74 </li> <li id="cite_note-52"><a href="#cite_ref-52">^</a> udtale med en j-agtig lyd </li> <li id="cite_note-centum-53">^ <a href="#cite_ref-centum_53-0">a</a> <a href="#cite_ref-centum_53-1">b</a> <a href="#cite_ref-centum_53-2">c</a> Beekes 1995:129 </li> <li id="cite_note-54"><a href="#cite_ref-54">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCampbell2004" class="citation book cs1">Campbell, Lyle (2004). Historical linguistics (2 udgave). Cambridge: MIT Press. s. 49. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-262-53267-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-262-53267-0"><bdi>0-262-53267-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Historical+linguistics&rft.place=Cambridge&rft.pages=49&rft.edition=2&rft.pub=MIT+Press&rft.date=2004&rft.isbn=0-262-53267-0&rft.aulast=Campbell&rft.aufirst=Lyle&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIndoeurop%C3%A6iske+sprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-55"><a href="#cite_ref-55">^</a> Beekes 1995:150 </li> <li id="cite_note-Beekes_1995:128-56">^ <a href="#cite_ref-Beekes_1995:128_56-0">a</a> <a href="#cite_ref-Beekes_1995:128_56-1">b</a> Beekes 1995:128 </li> <li id="cite_note-57"><a href="#cite_ref-57">^</a> Beekes 1995:138 </li> <li id="cite_note-58"><a href="#cite_ref-58">^</a> Beekes 1995:134-35 </li> <li id="cite_note-59"><a href="#cite_ref-59">^</a> Beekes 1995:136 </li> <li id="cite_note-60"><a href="#cite_ref-60">^</a> Clackson 90-112 </li> <li id="cite_note-61"><a href="#cite_ref-61">^</a> Clackson 2007:100-104 </li> <li id="cite_note-62"><a href="#cite_ref-62">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.netleksikon.dk/k/ka/kasus.shtml">Kasus</a> </li> <li id="cite_note-63"><a href="#cite_ref-63">^</a> Clackson 2007:114-155 </li> <li id="cite_note-64"><a href="#cite_ref-64">^</a> Clackson 124 </li> <li id="cite_note-65"><a href="#cite_ref-65">^</a> Clackson 2007:187-213 </li> <li id="cite_note-66"><a href="#cite_ref-66">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://nationalpost.com/entertainment/books/conversing-with-cavemen-mother-fire-worm-among-15000-year-old-words">'Ultraconserved' words, such as 15,000-year-old 'thou', 'mother' and 'fire' point to common linguistic heritage in Europe, Asia</a> National Post refererer til artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) </li> <li id="cite_note-67"><a href="#cite_ref-67">^</a> Anthony 2007:59-81 </li> <li id="cite_note-68"><a href="#cite_ref-68">^</a> Beekes 1995:35-55 </li> <li id="cite_note-69"><a href="#cite_ref-69">^</a> Mallory, James P.; Adams, Douglas Q. (2006). "Oxford Introduction to Proto-Indo-European and the Proto-Indo-European World". London: Oxford University Press. s. 409-34 </li> <li id="cite_note-70"><a href="#cite_ref-70">^</a> Beekes 1995:40+41 </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Litteratur">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Danske_titler">Danske titler</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Danske titler" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Danske titler">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li>Niels Åge Nielsen, Sprogets opståen og udvikling. Munksgård: København 1968.</li> <li>Louis Hjelmslev, Sproget. En introduktion. Berlingske Forlag 1963. En fornuftig og afvejet gennemgang af sprogvidenskabens forskellige discipliner, skrevet af en af strukturalismens fædre.</li> <li><a href="/wiki/Holger_Pedersen_(sprogforsker)" title="Holger Pedersen (sprogforsker)">Holger Pedersen</a>, Sprogvidenskaben i det nittende århundrede. Metoder og resultater, Gyldendal: København 1924. Optrykt i bindet Videnskaben om sproget. Historisk sprogvidenskab i det 19. århundrede. Arkona: Århus 1978. En internationalt rost og stadig læseværdig gennemgang af den indoeuropæiske sprogvidenskabs første periode, skrevet af en af videnskabens berømte udøvere.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fremmedsprogede_titler">Fremmedsprogede titler</h3>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Fremmedsprogede titler" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Fremmedsprogede titler">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li>Anthony, D. W. (2010). The horse, the wheel, and language: how Bronze-Age riders from the Eurasian steppes shaped the modern world. Princeton University Press. (engelsk)</li> <li>Robert S. P. Beekes, Comparative Indo-European Linguistics. An Introduction. John Benjamins: Amsterdam, Philadelphia 1995. (engelsk)</li> <li>Bouckaert, R., Lemey, P., Dunn, M., Greenhill, S. J., Alekseyenko, A. V., Drummond, A. J., ... & Atkinson, Q. D. (2012). Mapping the origins and expansion of the Indo-European language family. Science, 337(6097), 957-960. (engelsk)</li> <li>Campbell, Lyle. 1998. Historical Linguistics. Edinburgh University Press. (engelsk)</li> <li>Clackson, James (2007). Indo-European Linguistics: An Introduction. Cambridge University press. (engelsk)</li> <li>Bernard Comrie, Language Universals & Linguistic Typology 2. ed., The University of Chicago Press: Oxford: 1989. (engelsk)</li> <li>Benjamin W. Fortson, IV. Indo-European Language and Culture: An Introduction. John Wiley & Sons. (engelsk)</li> <li>Gray, R. D., & Atkinson, Q. D. (2003). Language-tree divergence times support the Anatolian theory of Indo-European origin. Nature, 426(6965), 435-439. (engelsk)</li> <li>Haak, W., Lazaridis, I., Patterson, N., Rohland, N., Mallick, S., Llamas, B., ... & Reich, D. (2015). Massive migration from the steppe was a source for Indo-European languages in Europe. Nature 522, 207–211 (11 June 2015) (engelsk)</li> <li>J. P. Mallory, In Search of the Indo-Europeans. Language, Archaeology and Myth. Thames & Hudson: London: 1989. (engelsk)</li> <li>James P. Mallory & Douglas Q. Adams. Encyclopedia of Indo-European Culture. Fitzroy Dearborn: London 1997. (engelsk)</li> <li>James P. Mallory & Douglas Q. Adams. 2006. The Oxford Introduction to Proto-Indo-European and the Proto-Indo-European World. Oxford University Press. (engelsk)</li> <li>Michael Meier-Brügger, Indogermanische Sprachwissenschaft. Walter de Gruyter: Berlin, New York 2000. Engelsk oversættelse Indo-European Linguistics. Walter de Gruyter: Berlin, New York 2003. (engelsk)</li> <li>Pereltsvaig, A., & Lewis, M. W. (2015). The Indo-European Controversy. Cambridge University Press. (engelsk)</li> <li>Ramat, A. G., & Ramat, P. (2015). The Indo-European Languages. Routledge. (engelsk)</li> <li>Colin Renfrew, Archaeology and Language: The Puzzle of Indo-European Origins. Cape: London 1988. (engelsk)</li> <li>Oswald Szemerényi, Einführung in die vergleichende Sprachwissenschaft. Wissenschaftliche Buchgesellschaft: Darmstadt, 3. udg. 1989. Engelsk oversættelse Introduction to Indo-European Linguistics. Oxford 1999. (engelsk)</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0044512">Aleksandar Mikić: "Origin of the Words Denoting Some of the Most Ancient Old World Pulse Crops and Their Diversity in Modern European Languages" (PLOS ONE 2012)</a> (engelsk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://homeland.ku.dk">interaktivt kort og tidslinie der sammenligner DNA evidens med sproglige og kulturelle grupperinger der viser indoeuropæernes indtog i Europa</a></li></ul> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Indo-European_languages" class="extiw" title="commons:Category:Indo-European languages">Indoeuropæiske sprog</a> </div></li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Højkulturer_(12.500_til_200_f.Kr.)" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:H%C3%B8jkulturer" title="Skabelon:Højkulturer"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:H%C3%B8jkulturer" title="Skabelondiskussion:Højkulturer"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:H%C3%B8jkulturer" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Højkulturer"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Højkulturer_(12.500_til_200_f.Kr.)" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/H%C3%B8jkultur" title="Højkultur">Højkulturer</a> (<a href="/wiki/3._%C3%A5rtusinde_f.Kr." title="3. årtusinde f.Kr.">12.500</a> til <a href="/wiki/200_f.Kr." title="200 f.Kr.">200 f.Kr.</a>)</div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Frugtbare_halvm%C3%A5ne" title="Frugtbare halvmåne">Frugtbare halvmåne</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Natufisk_kultur" title="Natufisk kultur">Natufisk kultur</a></li> <li><a href="/wiki/Hassuna-kulturen" title="Hassuna-kulturen">Hassuna-kulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Samarra-kulturen" title="Samarra-kulturen">Samarra-kulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Halafperioden" title="Halafperioden">Halafperioden</a></li> <li><a href="/wiki/Ubaid" title="Ubaid">Ubaid</a></li> <li><a href="/wiki/Uruk-kulturen" title="Uruk-kulturen">Uruk-kulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Abu_Hureyra" title="Abu Hureyra">Abu Hureyra</a></li> <li><a href="/wiki/Jeriko" title="Jeriko">Jeriko</a></li> <li><a href="/wiki/Eridu" title="Eridu">Eridu</a></li> <li><a href="/wiki/Ebla" title="Ebla">Ebla</a></li> <li><a href="/wiki/Kish" title="Kish">Kish</a></li> <li><a href="/wiki/Lagash" title="Lagash">Lagash</a></li> <li><a href="/wiki/Mari_(oldtidsrige)" title="Mari (oldtidsrige)">Mari</a></li> <li><a href="/wiki/Nagar" title="Nagar">Nagar</a></li> <li><a href="/wiki/Nippur" title="Nippur">Nippur</a></li> <li><a href="/wiki/Umma_(by)" title="Umma (by)">Umma</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="12" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><a href="/wiki/Fil:Babylonlion.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/88/Babylonlion.JPG/150px-Babylonlion.JPG" decoding="async" width="150" height="132" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/88/Babylonlion.JPG/225px-Babylonlion.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/88/Babylonlion.JPG 2x" data-file-width="248" data-file-height="218" /></a></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Det_gamle_Egypten" title="Det gamle Egypten">Det gamle Egypten</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Narmer" title="Narmer">Narmer</a></li> <li><a href="/wiki/Akhenaton" title="Akhenaton">Akhnaton</a></li> <li><a href="/wiki/Djoser" title="Djoser">Djoser</a></li> <li><a href="/wiki/Farao" title="Farao">Farao</a></li> <li><a href="/wiki/Havfolkene" title="Havfolkene">Havfolkene</a></li> <li><a href="/wiki/Kush" title="Kush">Kush</a></li> <li><a href="/wiki/Egyptisk_hieroglyf" title="Egyptisk hieroglyf">Hieroglyffer</a></li> <li><a href="/wiki/Hyksos" title="Hyksos">Hyksos</a></li> <li><a href="/wiki/Keops" title="Keops">Kheops</a></li> <li><a href="/wiki/Kongernes_Dal" title="Kongernes Dal">Kongernes dal</a></li> <li><a href="/wiki/Nilen" title="Nilen">Nilen</a></li> <li><a href="/wiki/Mastaba" title="Mastaba">Mastaba</a></li> <li><a href="/wiki/Nubien" title="Nubien">Nubien</a></li> <li><a href="/wiki/Egyptisk_pyramide" title="Egyptisk pyramide">Pyramider</a></li> <li><a href="/wiki/Ramses_2." title="Ramses 2.">Ramses II</a></li> <li><a href="/wiki/Theben_(Egypten)" title="Theben (Egypten)">Theben</a></li> <li><a href="/wiki/Egyptisk_religion" title="Egyptisk religion">Egyptisk religion</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Pal%C3%A6stina" title="Palæstina">Palæstina</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Kong_David" title="Kong David">David</a></li> <li><a href="/wiki/Salomon" title="Salomon">Salomon</a></li> <li><a href="/wiki/Salomos_Tempel" title="Salomos Tempel">Salomos Tempel</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/F%C3%B8nikien" title="Fønikien">Fønikien</a>:</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%B8nikere" title="Fønikere">Fønikere</a></li> <li><a href="/wiki/Ishtar" title="Ishtar">Astarte</a></li> <li><a href="/wiki/Baal" title="Baal">Baal</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8nikiske_alfabet" title="Fønikiske alfabet">Fønikisk skrift</a></li> <li><a href="/wiki/Hannibal" title="Hannibal">Hannibal</a></li> <li><a href="/wiki/Libanonceder" title="Libanonceder">Libanon-Ceder</a></li> <li><a href="/wiki/Karthago" title="Karthago">Karthago</a></li> <li><a href="/wiki/Purpur" title="Purpur">Purpur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kreta" title="Kreta">Kreta</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Ariadne" title="Ariadne">Ariadne</a></li> <li><a href="/wiki/Ikaros" title="Ikaros">Ikaros</a></li> <li><a href="/wiki/Knossos" title="Knossos">Knossos</a></li> <li><a href="/wiki/Labyrint" title="Labyrint">Labyrint</a></li> <li><a href="/wiki/Linear_A" title="Linear A">Linear A</a></li> <li><a href="/wiki/Linear_B" title="Linear B">Linear B</a></li> <li><a href="/wiki/Minoisk_kultur" title="Minoisk kultur">Minoisk kultur</a></li> <li><a href="/wiki/Minos" title="Minos">Minos</a></li> <li><a href="/wiki/Minotauros" title="Minotauros">Minotauros</a></li> <li><a href="/wiki/Mykene" title="Mykene">Mykene</a></li> <li><a href="/wiki/Thalassokrati" title="Thalassokrati">Thalassokrati</a></li> <li><a href="/wiki/Santorini" title="Santorini">Thera</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Anatolien" title="Anatolien">Anatolien</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/G%C3%B6bekli_Tepe" title="Göbekli Tepe">Göbekli Tepe</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%87atalh%C3%B6y%C3%BCk" title="Çatalhöyük">Çatalhöyük</a></li> <li><a href="/wiki/Frygere" title="Frygere">Frygere</a></li> <li><a href="/wiki/Hattusas" title="Hattusas">Hattusas</a></li> <li><a href="/wiki/Hittitter" title="Hittitter">Hittitterne</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Indoeuropæisk</a></li> <li><a href="/wiki/Kanesh" title="Kanesh">Kanesh</a></li> <li><a href="/wiki/Kr%C3%B8sus" title="Krøsus">Krøsus</a></li> <li><a href="/wiki/Luvisk" title="Luvisk">Luvierne</a></li> <li><a href="/wiki/Lydien" title="Lydien">Lyderne</a></li> <li><a href="/wiki/Lykien" title="Lykien">Lykierne</a></li> <li><a href="/wiki/Midas" title="Midas">Midas</a></li> <li><a href="/wiki/Troja" title="Troja">Troja</a></li> <li><a href="/wiki/Urartu" title="Urartu">Urartu</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Mesopotamien" title="Mesopotamien">Mesopotamien</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Sumer" title="Sumer">Sumer</a></li> <li><a href="/wiki/Sumerisk_mytologi" title="Sumerisk mytologi">Sumerisk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/Sumerisk_(sprog)" title="Sumerisk (sprog)">Sumerisk</a></li> <li><a href="/wiki/Gilgamesh" title="Gilgamesh">Gilgamesh</a></li> <li><a href="/wiki/Akkad" title="Akkad">Akkad</a></li> <li><a href="/wiki/Assyrien" title="Assyrien">Assyrien</a></li> <li><a href="/wiki/Akkadiske_imperium" title="Akkadiske imperium">Akkadiske imperium</a></li> <li><a href="/wiki/Nineve" title="Nineve">Ninive</a></li> <li><a href="/wiki/Nimrud" title="Nimrud">Nimrud</a></li> <li><a href="/wiki/Babylonien" title="Babylonien">Babylonien</a></li> <li><a href="/wiki/Babylon" title="Babylon">Babylon</a></li> <li><a href="/wiki/Babylons_h%C3%A6ngende_haver" title="Babylons hængende haver">Hængende haver</a></li> <li><a href="/wiki/Enuma_Elish" title="Enuma Elish">Enuma Elish</a></li> <li><a href="/wiki/Hammurabi" title="Hammurabi">Hammurabi</a></li> <li><a href="/wiki/Mittani" title="Mittani">Mittani</a></li> <li><a href="/wiki/Marduk" title="Marduk">Marduk</a></li> <li><a href="/wiki/Kassitter" title="Kassitter">Kassitter</a></li> <li><a href="/wiki/Ur_(oldtidsby)" title="Ur (oldtidsby)">Ur</a></li> <li><a href="/wiki/Uruk" title="Uruk">Uruk</a></li> <li><a href="/wiki/Assyriske_paladsrelieffer" title="Assyriske paladsrelieffer">Assyriske paladsrelieffer</a></li> <li><a href="/wiki/Konger_af_Assyrien" title="Konger af Assyrien">Konger af Assyrien</a></li> <li><a href="/wiki/Assyriologi" title="Assyriologi">Assyriologi</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Den_Persiske_Bugt" title="Den Persiske Bugt">Den Persiske Bugt</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Dilmun" title="Dilmun">Dilmun</a></li> <li><a href="/wiki/Ikaros_(Failaka)" title="Ikaros (Failaka)">Ikaros</a></li> <li><a href="/wiki/Makan" title="Makan">Makan</a></li> <li><a href="/wiki/Saba" title="Saba">Saba</a></li> <li><a href="/wiki/Dronningen_af_Saba" title="Dronningen af Saba">Dronningen af Saba</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Iran" title="Iran">Persien</a>:</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Susa" title="Susa">Susa</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Chogha_Golan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chogha Golan (ikke skrevet endnu)">Chogha Golan</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Chogha_Bonut&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chogha Bonut (ikke skrevet endnu)">Chogha Bonut</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Chogha_Mish&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chogha Mish (ikke skrevet endnu)">Chogha Mish</a></li> <li><a href="/wiki/Elam" title="Elam">Elam</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kura%E2%80%93Araxes-kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kura–Araxes-kultur (ikke skrevet endnu)">Kura–Araxes-kultur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jiroft-kulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jiroft-kulturen (ikke skrevet endnu)">Jiroft-kulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Hurrierne" title="Hurrierne">Hurrierne</a></li> <li><a href="/wiki/Hurrisk_(sprog)" title="Hurrisk (sprog)">Hurrisk</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a>:</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Mehrgarh" title="Mehrgarh">Mehrgarh</a></li> <li><a href="/wiki/Harappa" title="Harappa">Harappa</a></li> <li><a href="/wiki/Vedisk_religion" title="Vedisk religion">Vedisk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Induskulturen" title="Induskulturen">Induskulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Indo-arier" title="Indo-arier">Indo-ariere</a></li> <li><a href="/wiki/Mohenjo-Daro" title="Mohenjo-Daro">Mohenjo-Daro</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Oldtidens_Kina" title="Oldtidens Kina">Kina</a>:</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Xia-dynastiet" title="Xia-dynastiet">Xia-dynastiet</a></li> <li><a href="/wiki/Shang-dynastiet" title="Shang-dynastiet">Shang-dynastiet</a></li> <li><a href="/wiki/Zhou-dynastiet" title="Zhou-dynastiet">Zhou-dynastiet</a></li> <li><a href="/wiki/I_Ching" title="I Ching">I Ching</a></li> <li><a href="/wiki/Kinesisk_skrift" title="Kinesisk skrift">Kinesisk skrift</a></li> <li><a href="/wiki/Konfutse" title="Konfutse">Kon-fu-tse</a></li> <li><a href="/wiki/Lao-tse" title="Lao-tse">Lao-tse</a></li> <li><a href="/wiki/Sun_Tzu" title="Sun Tzu">Sun Tzu</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Relaterede emner:</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Den_neolitiske_revolution" title="Den neolitiske revolution">Den neolitiske revolution</a></li> <li><a href="/wiki/Kareze" title="Kareze">Kunstvanding</a></li> <li><a href="/wiki/Domesticering" title="Domesticering">Domesticering</a></li> <li><a href="/wiki/Bystat" title="Bystat">Bystat</a></li> <li><a href="/wiki/Tid" title="Tid">Tidsregning</a></li> <li><a href="/wiki/Syndflod" title="Syndflod">Syndflod</a></li> <li><a href="/wiki/Kileskrift" title="Kileskrift">Kileskrift</a></li> <li><a href="/wiki/Rullesegl" title="Rullesegl">Rullesegl</a></li> <li><a href="/wiki/Ziggurat" title="Ziggurat">Ziggurat</a></li> <li><a href="/wiki/Lert%C3%B8j" title="Lertøj">Lertøj</a></li> <li><a href="/wiki/Kobberalder" title="Kobberalder">Kobberalder</a></li> <li><a href="/wiki/Jernfremstilling" title="Jernfremstilling">Jernfremstilling</a></li> <li><a href="/wiki/Stridsvogn" title="Stridsvogn">Stridsvogn</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Portal:Historie" title="Portal:Historie">Andre indgange til historien</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85065703">sh85065703</a></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4114006-0">4114006-0</a></li> <li><a href="/wiki/Syst%C3%A8me_universitaire_de_documentation" title="Système universitaire de documentation">SUDOC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.idref.fr/027236293">027236293</a></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb11932222t">cb11932222t</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb11932222t">(data)</a></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00564144">00564144</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph117207&CON_LNG=ENG">ph117207</a></li> <li><a href="/wiki/Spaniens_nationalbibliotek" title="Spaniens nationalbibliotek">BNE</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=XX527449">XX527449</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/indoeuropæiske_sprog">indoeuropæiske_sprog</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Indoeuropæiske_sprog&oldid=11796229#Urindoeuropæisk">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Indoeuropæiske_sprog&oldid=11796229#Urindoeuropæisk</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategori</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Kategori:Indoeuropæiske sprog">Indoeuropæiske sprog</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_engelsk_(en)" title="Kategori:CS1: Kilder på engelsk (en)">CS1: Kilder på engelsk (en)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 27. juni 2024 kl. 18:05.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Indoeurop%C3%A6iske_sprog&mobileaction=toggle_view_mobile#Urindoeuropæisk" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-76c6b8f495-vhz8n","wgBackendResponseTime":153,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.634","walltime":"1.350","ppvisitednodes":{"value":3173,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":78990,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":2653,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":6,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":44195,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":7,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 862.813 1 -total"," 51.86% 447.440 1 Skabelon:Databox"," 20.02% 172.766 1 Skabelon:Reflist"," 10.96% 94.529 1 Skabelon:Cite_web"," 10.71% 92.373 1 Skabelon:Højkulturer"," 10.39% 89.676 1 Skabelon:Navboks"," 5.44% 46.956 3 Skabelon:Main_other"," 5.25% 45.324 1 Skabelon:Lovende"," 4.42% 38.167 1 Skabelon:ISBN"," 4.11% 35.438 1 Skabelon:Topikon"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.300","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":6638760,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-559c9fd9f4-cpwtj","timestamp":"20241126131808","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Indoeurop\u00e6iske sprog","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Indoeurop%C3%A6iske_sprog#Urindoeurop\u00e6isk","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q19860","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q19860","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-12-18T13:30:37Z","dateModified":"2024-06-27T17:05:27Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/1\/18\/Indo-European_branches_map.png"}</script> </body> </html>