CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Trekantshandel - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"368e0ead-08a3-4886-97b1-1bef9a09eeb1","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Trekantshandel","wgTitle":"Trekantshandel","wgCurRevisionId":11867359,"wgRevisionId":11867359,"wgArticleId":114748,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Artikler med døde links","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Lovende artikler","Kulturhistorie","Slaveri","Handelskompagnier","Afrikas historie","Nordamerikas historie","Sydamerikas historie","Europas historie"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Trekantshandel","wgRelevantArticleId":114748, "wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":30000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q647110","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true, "wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap", "ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/ca/Triangle_trade2.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="876"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/ca/Triangle_trade2.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="584"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="467"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Trekantshandel - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Trekantshandel"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Trekantshandel"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Trekantshandel rootpage-Trekantshandel skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Trekantshandel" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Trekantshandel" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Trekantshandel" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Trekantshandel" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Forudsætninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Forudsætninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Forudsætninger</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Forudsætninger-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Forudsætninger</span> </button> <ul id="toc-Forudsætninger-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Handelsruterne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Handelsruterne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.1</span> <span>Handelsruterne</span> </div> </a> <ul id="toc-Handelsruterne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Slavehandelen_som_led_i_trekantshandelen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Slavehandelen_som_led_i_trekantshandelen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Slavehandelen som led i trekantshandelen</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Slavehandelen_som_led_i_trekantshandelen-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Slavehandelen som led i trekantshandelen</span> </button> <ul id="toc-Slavehandelen_som_led_i_trekantshandelen-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Den_britiske_trekantshandel" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_britiske_trekantshandel"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Den britiske trekantshandel</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_britiske_trekantshandel-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Etablering_af_den_britiske_trekantshandel" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Etablering_af_den_britiske_trekantshandel"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1.1</span> <span>Etablering af den britiske trekantshandel</span> </div> </a> <ul id="toc-Etablering_af_den_britiske_trekantshandel-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Storhedstiden" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Storhedstiden"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1.2</span> <span>Storhedstiden</span> </div> </a> <ul id="toc-Storhedstiden-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Afvikling_af_trekantshandelen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Afvikling_af_trekantshandelen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1.3</span> <span>Afvikling af trekantshandelen</span> </div> </a> <ul id="toc-Afvikling_af_trekantshandelen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-De_mindre_handelsruter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#De_mindre_handelsruter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>De mindre handelsruter</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-De_mindre_handelsruter-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit De mindre handelsruter</span> </button> <ul id="toc-De_mindre_handelsruter-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Den_danske_trekantshandel" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_danske_trekantshandel"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Den danske trekantshandel</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_danske_trekantshandel-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Konsekvenser_og_vurderinger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Konsekvenser_og_vurderinger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Konsekvenser og vurderinger</span> </div> </a> <ul id="toc-Konsekvenser_og_vurderinger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Trekantshandel</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 36 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-36" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">36 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%AA%D8%AC%D8%A7%D8%B1%D8%A9_%D9%85%D8%AB%D9%84%D8%AB%D9%8A%D8%A9" title="تجارة مثلثية – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="تجارة مثلثية" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Comerciu_triangular" title="Comerciu triangular – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Comerciu triangular" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%80%D0%BE%D1%85%D0%B2%D1%83%D0%B3%D0%BE%D0%BB%D1%8C%D0%BD%D1%8B_%D0%B3%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B0%D0%BB%D1%8C" title="Трохвугольны гандаль – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Трохвугольны гандаль" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%80%D0%BE%D1%85%D0%BA%D1%83%D1%82%D0%BD%D1%8B_%D0%B3%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B0%D0%BB%D1%8C" title="Трохкутны гандаль – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Трохкутны гандаль" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская (тарашкевіца)</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%80%D0%B8%D1%8A%D0%B3%D1%8A%D0%BB%D0%BD%D0%B0_%D1%82%D1%8A%D1%80%D0%B3%D0%BE%D0%B2%D0%B8%D1%8F" title="Триъгълна търговия – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Триъгълна търговия" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Kenwerzh_tric%27horniek" title="Kenwerzh tric'horniek – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Kenwerzh tric'horniek" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Comer%C3%A7_triangular" title="Comerç triangular – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Comerç triangular" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Troj%C3%BAheln%C3%ADkov%C3%BD_obchod" title="Trojúhelníkový obchod – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Trojúhelníkový obchod" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Atlantischer_Dreieckshandel" title="Atlantischer Dreieckshandel – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Atlantischer Dreieckshandel" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Triangular_trade" title="Triangular trade – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Triangular trade" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Triangula_komerco" title="Triangula komerco – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Triangula komerco" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Comercio_triangular" title="Comercio triangular – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Comercio triangular" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Merkataritza_triangeluarra" title="Merkataritza triangeluarra – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Merkataritza triangeluarra" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%AB%D9%84%D8%AB_%D8%AA%D8%AC%D8%A7%D8%B1%D8%AA" title="مثلث تجارت – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="مثلث تجارت" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Kolmiokauppa" title="Kolmiokauppa – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Kolmiokauppa" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Commerce_triangulaire" title="Commerce triangulaire – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Commerce triangulaire" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%A1%D7%97%D7%A8_%D7%9E%D7%A9%D7%95%D7%9C%D7%A9" title="סחר משולש – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="סחר משולש" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Kom%C3%A8s_triyangil%C3%A8" title="Komès triyangilè – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Komès triyangilè" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kreyòl ayisyen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Triangulatra_komerco" title="Triangulatra komerco – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Triangulatra komerco" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E4%B8%89%E8%A7%92%E8%B2%BF%E6%98%93" title="三角貿易 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="三角貿易" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%82%BC%EA%B0%81_%EB%AC%B4%EC%97%AD" title="삼각 무역 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="삼각 무역" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Trans-Atlantische_driehoekshandel" title="Trans-Atlantische driehoekshandel – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Trans-Atlantische driehoekshandel" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Trekanthandel" title="Trekanthandel – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Trekanthandel" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Trekantfart" title="Trekantfart – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Trekantfart" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Com%C3%A8rci_triangular" title="Comèrci triangular – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Comèrci triangular" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target"><span>Occitan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Handel_tr%C3%B3jk%C4%85tny" title="Handel trójkątny – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Handel trójkątny" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Com%C3%A9rcio_Triangular" title="Comércio Triangular – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Comércio Triangular" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Comer%C8%9Bul_triunghiular" title="Comerțul triunghiular – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Comerțul triunghiular" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%80%D0%B5%D1%83%D0%B3%D0%BE%D0%BB%D1%8C%D0%BD%D0%B0%D1%8F_%D1%82%D0%BE%D1%80%D0%B3%D0%BE%D0%B2%D0%BB%D1%8F" title="Треугольная торговля – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Треугольная торговля" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Triangular_trade" title="Triangular trade – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Triangular trade" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Triangelhandeln" title="Triangelhandeln – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Triangelhandeln" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Biashara_ya_utumwa_kupitia_Atlantiki" title="Biashara ya utumwa kupitia Atlantiki – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Biashara ya utumwa kupitia Atlantiki" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target"><span>Kiswahili</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%81%E0%B8%B2%E0%B8%A3%E0%B8%84%E0%B9%89%E0%B8%B2%E0%B9%84%E0%B8%95%E0%B8%A3%E0%B8%A0%E0%B8%B2%E0%B8%84%E0%B8%B5" title="การค้าไตรภาคี – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="การค้าไตรภาคี" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/%C3%9C%C3%A7_k%C3%B6%C5%9Feli_ticaret" title="Üç köşeli ticaret – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Üç köşeli ticaret" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%80%D0%B8%D0%BA%D1%83%D1%82%D0%BD%D0%B8%D0%BA%D0%BE%D0%B2%D0%B0_%D1%82%D0%BE%D1%80%D0%B3%D1%96%D0%B2%D0%BB%D1%8F" title="Трикутникова торгівля – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Трикутникова торгівля" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E4%B8%89%E8%A7%92%E8%B4%B8%E6%98%93" title="三角贸易 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="三角贸易" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q647110#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Trekantshandel" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Trekantshandel" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Trekantshandel"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Trekantshandel"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Trekantshandel" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Trekantshandel" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&oldid=11867359" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Trekantshandel&id=11867359&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FTrekantshandel"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FTrekantshandel"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Trekantshandel"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Trekantshandel&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Triangular_trade" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q647110" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure class="mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Triangle_trade2.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Triangle_trade2.png/350px-Triangle_trade2.png" decoding="async" width="350" height="255" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/ca/Triangle_trade2.png 1.5x" data-file-width="448" data-file-height="327" /></a><figcaption>Den klassiske model for trekantshandel i <a href="/wiki/Atlanterhavet" title="Atlanterhavet">Atlanterhavet</a>.</figcaption></figure> <p><b>Trekantshandel</b> er et begreb, der benyttes om handel mellem tre havne eller områder, der indbyrdes har en relativt stor afstand og er nødt til at passere et <a href="/wiki/Hav" title="Hav">hav</a>. Trekantshandel udvikles normalt, når et område har mulighed for at levere <a href="/wiki/Eksport" title="Eksport">eksportvarer</a>, fordi der er et overskud af disse varer lokalt og samtidig en efterspørgsel efter <a href="/wiki/Import" title="Import">importvarer</a>, som er vanskeligt tilgængelige i et andet område. Det andet område kan levere varer til et tredje område, som for sin del kan levere varer, der efterspørges i det første område. Trekantshandel er således en måde at regulere <a href="/wiki/Handelsbalance" title="Handelsbalance">handelsbalancen</a> mellem flere områder, samtidig med, at skibene har last med under hele rejsen. Historisk udviklede den sig i perioden efter <a href="/wiki/Opdagelsesrejse" title="Opdagelsesrejse">opdagelsesrejserne</a>. </p><p>Storbritannien havde i det meste af perioden med trekantshandel kontrollen over størstedelen af den atlantiske havtrafik. Storbritannien forbød handel med slaver med <i>Slave Trade Act</i> i 1807. Der var dog stadig et grundlag for en mindre trekantshandel, indtil <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a> forbød slaveri efter borgerkrigens afslutning i <a href="/wiki/1865" title="1865">1865</a>. </p><p>Trekantshandelen er et eksempel på udnyttelsen af <a href="/wiki/Komparativ_fordel" title="Komparativ fordel">komparative fordele</a> i klassisk <a href="/wiki/%C3%98konomisk_teori" class="mw-redirect" title="Økonomisk teori">økonomisk teori</a>. Trekantshandlen er den handel der foregik imellem Danmark, Afrika, og De Vestindiske Øer. Den blev kaldt trekantshandelen fordi handelen formede en trekant når de sejlede med deres skibe fra den ene havn, til den anden havn. I Afrika hentede man slaverne, tog dem til Vestindien hvor de skulle arbejde hårdt, med dårlige forhold, og fra Vestindien sejlede man sukkeret, kaffen og tobakken til Danmark.   </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Forudsætninger"><span id="Foruds.C3.A6tninger"></span>Forudsætninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Forudsætninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Forudsætninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De europæiske stormagter udviklede i løbet af 1600-tallet den <a href="/wiki/Merkantilisme" title="Merkantilisme">merkantilisme</a>, som blev omdrejningspunkt for datidens handel, og førte til <a href="/wiki/Kolonialismen" class="mw-redirect" title="Kolonialismen">kolonialismen</a> som følge af, at kolonimagterne (<a href="/wiki/England" title="England">England</a>, <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>, <a href="/wiki/Holland" title="Holland">Holland</a>, <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a> og <a href="/wiki/Portugal" title="Portugal">Portugal</a>, men også i mindre udstrækning <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>, forsøgte at undgå indbyrdes samhandel med produkter, de ikke selv kunne producere. Derfor søgte de på grundlag af en stærk teknologisk udvikling af <a href="/wiki/Skibsfart" class="mw-redirect" title="Skibsfart">skibsfarten</a> og ligeledes en kraftig vækst i byområderne at fremme egne interesser i den internationale samhandel. En række krige, ikke mindst <a href="/wiki/Tredive%C3%A5rskrigen" title="Trediveårskrigen">Trediveårskrigen</a> (1618-1648), der gradvist udviklede sig til en mere generel konflikt, involverede de fleste europæiske stormagter, var konsekvensen af <a href="/wiki/Protektionisme" title="Protektionisme">protektionismen</a>, men bidrog også til at gøre den oversøiske handel betydningsfuld. </p><p>En anden forudsætning for at etablere trekantshandel mellem Europa, <a href="/wiki/Afrika" title="Afrika">Afrika</a> og <a href="/wiki/Amerika" title="Amerika">Amerika</a> var <a href="/wiki/Koloniseringen_af_Amerika" class="mw-redirect" title="Koloniseringen af Amerika">koloniseringen af Amerika</a>, som startede i 1492 og etableringen af handelsstationer i Afrika, som især tog fart efter år 1500. De første erobringer på det amerikanske kontinent blev foretaget af <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>, som hurtigt erobrede det meste af Syd- og <a href="/wiki/Mellemamerika" title="Mellemamerika">Mellemamerika</a> og store dele af <a href="/wiki/Nordamerika" title="Nordamerika">Nordamerika</a>. <a href="/wiki/Portugal" title="Portugal">Portugal</a> erobrede <a href="/wiki/Brasilien" title="Brasilien">Brasilien</a>, mens <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a>, <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a> og <a href="/wiki/Holland" title="Holland">Holland</a> erobrede øer i det <a href="/wiki/Caribiske_Hav" title="Caribiske Hav">Caribiske Hav</a>, hvoraf mange allerede tidligere havde været erobret af Spanien eller var blevet affolket af sygdomme. Tidlige europæiske kolonier i Nordamerika omfattede <a href="/w/index.php?title=Spansk_Florida&action=edit&redlink=1" class="new" title="Spansk Florida (ikke skrevet endnu)">Spansk Florida</a>, de britiske bosættelser i <a href="/wiki/Virginia" title="Virginia">Virginia</a> og <a href="/wiki/New_England" title="New England">New England</a>, franske bosættelser i <a href="/w/index.php?title=New_France&action=edit&redlink=1" class="new" title="New France (ikke skrevet endnu)">Quebec</a> og <a href="/w/index.php?title=Louisiana_(New_France)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Louisiana (New France) (ikke skrevet endnu)">Louisiana</a> og hollandske bosættelser i <a href="/w/index.php?title=New_Netherlands&action=edit&redlink=1" class="new" title="New Netherlands (ikke skrevet endnu)">New Netherlands</a>. </p><p>Mødet med erobrerne udsatte de indfødte for ukendte bakteriearter. Epidemier med <a href="/wiki/Kopper" title="Kopper">kopper</a> (1525, 1558, 1589), <a href="/wiki/Tyfus" title="Tyfus">tyfus</a> (1546), <a href="/wiki/Influenza" title="Influenza">influenza</a> (1558), <a href="/wiki/Difteri" title="Difteri">difteri</a> (1614) og <a href="/wiki/M%C3%A6slinger" title="Mæslinger">mæslinger</a> (1618) fløj forud for europæisk kolonisering og dræbte mellem 10 og 20 millioner mennesker, ca. 95 % til 98 % af den indfødte befolkning. Befolkningstabet og det kulturelle kaos med efterfølgende politisk kollaps hjalp koloniseringen på vej og skabte behov for arbejdskraft, hvilket banede vejen for import af slaver fra Afrika.<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I Afrika var situationen noget anderledes. Fra midten af 1400-tallet havde de europæiske regeringer konkurreret om at etablere handelsstationer langs den afrikanske kyst. Få dristige rejser gik fra kysten ind i indlandet; de som gjorde det, fx portugiserne, mødte ofte nederlag og måtte trække sig tilbage til kysten igen. Slavehandelen blev sat i system med handelsstationerne som udgangspunkt.<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Både hvide eventyrere og stammehøvdinge fra de mere ufremkommelige dele af Afrika var leveringsdygtige i slaver, som ofte var taget som krigsfanger. Landområdet langs <a href="/wiki/Beninbugten" title="Beninbugten">Beninbugten</a> var et kerneområde for handelen med slaver fra Afrika, og fik navnet Slavekysten.<sup id="cite_ref-afr_3-0" class="reference"><a href="#cite_note-afr-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Handelsruterne">Handelsruterne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Handelsruterne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Handelsruterne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Triangular_trade.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/46/Triangular_trade.jpg/350px-Triangular_trade.jpg" decoding="async" width="350" height="255" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/46/Triangular_trade.jpg 1.5x" data-file-width="448" data-file-height="327" /></a><figcaption>Trekantshandel med <a href="/wiki/Slave" class="mw-redirect" title="Slave">slaver</a>, <a href="/wiki/Sukker" title="Sukker">sukker</a> og <a href="/wiki/Rom_(spiritus)" title="Rom (spiritus)">rom</a> fra <a href="/wiki/New_England" title="New England">New England</a> i stedet for <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> som det tredje hjørne.</figcaption></figure> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Henrican_navigation_routes.gif" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3f/Henrican_navigation_routes.gif/250px-Henrican_navigation_routes.gif" decoding="async" width="250" height="264" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/3f/Henrican_navigation_routes.gif 1.5x" data-file-width="294" data-file-height="311" /></a><figcaption>Atlantiske vinde (grøn), passager (blå) og de formodede portugisiske ruter (rød) i <a href="/wiki/Henrik_S%C3%B8fareren" title="Henrik Søfareren">Henrik Søfarerens</a> (ca. 1430-1460) levetid.</figcaption></figure> <p>Historisk blev ruterne, som senere benyttedes til trekantshandel skabt af søfarendes kendskab til den store indflydelse vind- og havstrømme havde for sejladsen under <a href="/w/index.php?title=Sejlskibstiden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sejlskibstiden (ikke skrevet endnu)">sejlskibstiden</a>. Eksempelvis var det langt nemmere for de primære handelsnationer i <a href="/wiki/Vesteuropa" title="Vesteuropa">Vesteuropa</a> først at sejle <i>syd</i> på ned til den <a href="/wiki/30._nordlige_breddekreds" title="30. nordlige breddekreds">30. nordlige breddekreds</a>, hvor man nåede <a href="/wiki/Passatvind" class="mw-redirect" title="Passatvind">passatvindene</a> før man begyndte at sejle vestpå; således nåede man til <a href="/wiki/Caribien" title="Caribien">Caribien</a>, frem for at sejle direkte vestpå til fastlandet i <a href="/wiki/Nordamerika" title="Nordamerika">Nordamerika</a>. Når man sejlede tilbage til Europa fra Nordamerika, var det nemmeste at følge <a href="/wiki/Golfstr%C3%B8mmen" title="Golfstrømmen">Golfstrømmen</a> i nordøstlig retning ved brug af <a href="/wiki/Vestenvindsb%C3%A6ltet" title="Vestenvindsbæltet">Vestenvindsbæltet</a>. En lignende trekant, kaldet <i><a href="/w/index.php?title=Volta_do_mar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Volta do mar (ikke skrevet endnu)">volta do mar</a></i>, blev brugt af <a href="/wiki/Portugal" title="Portugal">portugiserne</a> til de <a href="/wiki/Kanariske_%C3%98er" class="mw-redirect" title="Kanariske Øer">Kanariske Øer</a> og <a href="/wiki/Azorerne" title="Azorerne">Azorerne</a>, allerede før <a href="/wiki/Christopher_Columbus" class="mw-redirect" title="Christopher Columbus">Christopher Columbus</a>' opdagelsesrejse i 1492. Columbus udvidede således blot trekanten udad, og hans rute blev den primære vej, som europæerne benyttede til at sejle til og fra Amerika, da man udnyttede vind- og havstrømme bedst muligt. </p><p><i>Volta do mar</i> var grundlaget for at <a href="/wiki/Finde_vej" class="mw-redirect" title="Finde vej">finde vej</a> tilbage til Europa fra et kryds, hvor skibet først måtte sejle langt mod vest for at fange en brugbar vind for at kunne vende tilbage til Europa. En anden væsentlig opdagelse, som tillægges <a href="/w/index.php?title=Andr%C3%A9s_de_Urdaneta&action=edit&redlink=1" class="new" title="Andrés de Urdaneta (ikke skrevet endnu)">Andrés de Urdaneta</a> var <a href="/wiki/Manila" title="Manila">Manila</a> - <a href="/wiki/Acapulco" title="Acapulco">Acapulco</a> ruten, som de Urdaneta fulgte, da han mistede kontakten med en <a href="/wiki/Konvoj" title="Konvoj">konvoj</a>, ledet af <a href="/w/index.php?title=Miguel_L%C3%B3pez_de_Legazpi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Miguel López de Legazpi (ikke skrevet endnu)">Miguel López de Legazpi</a>.<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Et klassisk eksempel på trekantshandelen er handel med melasse. <a href="/wiki/Sukker" title="Sukker">Sukker</a> (ofte i flydende form, <a href="/wiki/Melasse" title="Melasse">melasse</a>) fra Caribien blev handlet til Europa eller New England, hvor det efter gæring blev destilleret til rom. Overskuddet fra salget af sukker blev brugt til at købe færdigfremstillede varer, som derefter blev sendt til Vestafrika, hvor varerne blev byttes til slaver. Slaverne blev derefter bragt tilbage til Caribien for at blive solgt til sukkerplantageejerne. Overskuddet fra salget af slaverne blev derefter brugt til at købe mere sukker, som blev sendt til Europa, og cyklussen var sluttet. Turen selv tog fem til tolv uger. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Slavehandelen_som_led_i_trekantshandelen">Slavehandelen som led i trekantshandelen</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Slavehandelen som led i trekantshandelen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Slavehandelen som led i trekantshandelen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Slaveshipposter.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Slaveshipposter.jpg/220px-Slaveshipposter.jpg" decoding="async" width="220" height="260" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Slaveshipposter.jpg/330px-Slaveshipposter.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Slaveshipposter.jpg/440px-Slaveshipposter.jpg 2x" data-file-width="3952" data-file-height="4672" /></a><figcaption>Diagram der illustrerer stuvning af afrikanske slaver på det britiske slaveskib <a href="/wiki/Brooks_(skib,_1781)" title="Brooks (skib, 1781)"><i>Brookes</i></a>.</figcaption></figure> <p>Trekantshandel er især berømt for ekspansionen i <a href="/wiki/1600-tallet" class="mw-redirect" title="1600-tallet">1600-</a> og <a href="/wiki/1700-tallet" class="mw-redirect" title="1700-tallet">1700-tallet</a>, hvor der blev deporteret store mængder <a href="/wiki/Slaveri" title="Slaveri">slaver</a> fra <a href="/wiki/Afrika" title="Afrika">Afrika</a> til Caribien, hvor de skulle arbejde i <a href="/wiki/Sukkerplantage" class="mw-redirect" title="Sukkerplantage">sukkerplantagerne</a>, men også for leverancen af slaver til <a href="/w/index.php?title=Bomuldsplantagerne_i_Nordamerika&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bomuldsplantagerne i Nordamerika (ikke skrevet endnu)">bomuldsplantagerne i Nordamerika</a>.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der foregik et samarbejde mellem købmænd i <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a>, i Afrika og på de Vestindiske øer. Europa eksporterede forskellige værdier ned til Afrika, ting som klæder, våben, brændevin og jern. Købmændene i Afrika betalte værdigenstandene med slaver. Slaverne blev så fragtet til de Vestindiske øer, hvor de blev solgt på auktion til højestbydende, hvorefter de blev sat til at arbejde på <a href="/wiki/Sukkerplantage" class="mw-redirect" title="Sukkerplantage">sukkerrørsplantager</a>.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Slaverne blev ikke betragtet som mennesker, men derimod som ren arbejdskraft. Til sidst blev den udvundne <a href="/wiki/Sukker" title="Sukker">sukkermasse</a> fra plantagerne fragtet tilbage til Europa. Hele denne rejse tog et år til to, fordi det skulle passe med vinden og havets strømme. </p><p>Det bedst kendte trekantede handelssystem er den transatlantiske <a href="/wiki/Slavehandel" class="mw-redirect" title="Slavehandel">slavehandel</a>, der eksisterede fra slutningen af det 16. til begyndelsen af det 19. århundrede. Systemet byggede på en udveksling, hvor der transporteredes slaver, salgsafgrøder, og forarbejdede varer mellem <a href="/wiki/Vestafrika" title="Vestafrika">Vestafrika</a>, <a href="/wiki/Caribien" title="Caribien">Caribien</a> eller <a href="/wiki/Amerika" title="Amerika">Amerika</a> og <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a>.<sup id="cite_ref-afr_3-1" class="reference"><a href="#cite_note-afr-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Brugen af afrikanske slaver var grundlæggende for den voksende handel med afgrøder, som blev eksporteret til Europa. Europæiske varer blev brugt til at købe afrikanske slaver for. Disse blev derefter fragtet via <a href="/wiki/S%C3%B8vej" title="Søvej">søvejen</a> fra Afrika til Amerika, den såkaldte <a href="/w/index.php?title=Mellempassage&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mellempassage (ikke skrevet endnu)">Mellempassage</a>.<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den første ben af trekanten var fra en europæisk havn til Afrika, hvor skibe fragtede leverancer til salg og handel, såsom <a href="/wiki/Kobber" title="Kobber">kobber</a>, <a href="/wiki/Tekstil" title="Tekstil">tekstiler</a>, nipsgenstande, <a href="/w/index.php?title=Slave_perler&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slave perler (ikke skrevet endnu)">slave perler</a>, <a href="/wiki/Kanon_(v%C3%A5ben)" title="Kanon (våben)">kanoner</a> og <a href="/wiki/Ammunition" title="Ammunition">ammunition</a>. <sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Når skibet ankom, blev dets ladning solgt eller byttet med slaver. På det andet ben, gik rejsen via <a href="/w/index.php?title=Mellempassage&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mellempassage (ikke skrevet endnu)">Mellempassage</a> fra Afrika til den <a href="/wiki/Nye_verden" class="mw-redirect" title="Nye verden">nye verden</a>. Mange slaver døde i de overfyldte lastrum. Når skibet nåede den nye verden, blev de overlevende slaver solgt i Caribien eller de amerikanske kolonier. Skibene blev derefter rengjort grundigt og fyldt med eksportvarer til det tredje ben, til deres hjemhavn.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Fra Vestindien var de vigtigste eksportvare sukker, rom og melasse.; fra <a href="/wiki/Virginia" title="Virginia">Virginia</a>, <a href="/wiki/Tobak" title="Tobak">tobak</a> og <a href="/wiki/Hamp" class="mw-disambig" title="Hamp">hamp</a>. Skibene returnerede derefter til Europa for at afslutte trekanten. </p><p><br /> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Den_britiske_trekantshandel">Den britiske trekantshandel</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Den britiske trekantshandel" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Den britiske trekantshandel"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den britiske trekantshandels rødder kan spores til <a href="/wiki/1578" title="1578">1578</a>, hvor Elizabeth 1. udstedte et patent til <a href="/w/index.php?title=Humphrey_Gilbert&action=edit&redlink=1" class="new" title="Humphrey Gilbert (ikke skrevet endnu)">Humphrey Gilbert</a> på opdagelse og udnyttelse af oversøiske områder.<sup id="cite_ref-#refHDBE|Olson,_p._466_10-0" class="reference"><a href="#cite_note-#refHDBE|Olson,_p._466-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Efter tidligere forgæves forsøg, lykkedes det i <a href="/wiki/1583" title="1583">1583</a> at nå <a href="/wiki/Newfoundland" title="Newfoundland">Newfoundland</a>, hvor han formelt gjorde krav på havnen på vegne af den engelske krone, men ingen bosættere blev ladt tilbage. Gilbert overlevede ikke hjemturen til England og blev efterfulgt af sin halvbror <a href="/wiki/Walter_Raleigh" title="Walter Raleigh">Walter Raleigh</a>, som fik tildelt sit eget patent af Elizabeth i <a href="/wiki/1584" title="1584">1584</a>. Senere samme år grundlagde Raleigh kolonien <a href="/wiki/Roanoke" title="Roanoke">Roanoke</a> ved kysten af vore dages <a href="/wiki/North_Carolina" title="North Carolina">North Carolina</a>, men mangel på forsyninger betød at koloniseringen mislykkedes.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I <a href="/wiki/1603" title="1603">1603</a> arvede <a href="/wiki/Jakob_1._af_England" class="mw-redirect" title="Jakob 1. af England">Jakob 6. af Skotland</a> den engelske trone, og i <a href="/wiki/1604" title="1604">1604</a> indgik han <a href="/wiki/Londontraktaten_(1604)" title="Londontraktaten (1604)">Londontraktaten</a>, som afsluttede krigen med Spanien. Herefter skiftede det engelske fokus fra at plyndre andre landes kolonier til selv at etablere oversøiske kolonier.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det britiske imperium begyndte at tage form i begyndelsen af det 17. århundrede med engelske bosættelser i Nordamerika, de mindre øer i Caribien samt etablering af en privat virksomhed <a href="/wiki/Det_britiske_Ostindiske_kompagni" title="Det britiske Ostindiske kompagni">Det britiske Ostindiske kompagni</a>, som skulle drive handel i <a href="/wiki/Asien" title="Asien">Asien</a>. Den periode – som rækker frem til tabet af de <a href="/wiki/13_oprindelige_kolonier" title="13 oprindelige kolonier">13 nordamerikanske kolonier</a>, der var et resultat af den <a href="/wiki/Amerikanske_uafh%C3%A6ngighedskrig" title="Amerikanske uafhængighedskrig">Amerikanske uafhængighedskrig</a> – kaldes det "Første britiske imperium".<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Etablering_af_den_britiske_trekantshandel">Etablering af den britiske trekantshandel</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Etablering af den britiske trekantshandel" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Etablering af den britiske trekantshandel"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I begyndelsen var <a href="/wiki/Caribien" title="Caribien">Caribien</a> stedet, hvor England etablerede sine vigtigste og mest lønsomme kolonier,<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men ikke før adskillige forsøg på kolonisering var slået fejl. Et forsøg på at etablere en koloni i <a href="/wiki/Guyana" title="Guyana">Guyana</a> i <a href="/wiki/1604" title="1604">1604</a> varede kun i to år og nåede ikke sit vigtigste mål om at finde <a href="/wiki/Guld" title="Guld">guldforekomster</a>.<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Kolonier i <a href="/wiki/Saint_Lucia" title="Saint Lucia">St Lucia</a> – <a href="/wiki/1605" title="1605">1605</a> og <a href="/wiki/Grenada" title="Grenada">Grenada</a> – <a href="/wiki/1609" title="1609">1609</a> blev også hurtigt opgivet, men bosættelser blev med held grundlagt på <a href="/wiki/Saint_Kitts" title="Saint Kitts">St. Kitts</a> – 1624, <a href="/wiki/Barbados" title="Barbados">Barbados</a> – <a href="/wiki/1627" title="1627">1627</a> og <a href="/wiki/Saint_Kitts_og_Nevis" title="Saint Kitts og Nevis">Nevis</a> – <a href="/wiki/1628" title="1628">1628</a>.<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Kolonierne indførte snart et system med <a href="/wiki/Sukker" title="Sukker">sukkerplantager</a>, som med held var anvendt af portugiserne i <a href="/wiki/Brasilien" title="Brasilien">Brasilien</a>. Det var baseret på <a href="/wiki/Slave" class="mw-redirect" title="Slave">slavearbejdere</a> og skibe (i starten hollandske), som solgte slaver og opkøbte sukkeret. For at sikre at de stadigt stigende gevinster fra denne handel forblev på engelske hænder, indførte det engelske parlament i <a href="/wiki/1651" title="1651">1651</a> et <a href="/wiki/Monopol" title="Monopol">monopol</a>, så det kun var engelske skibe, som måtte handle med de britiske kolonier. Dette førte til stridigheder med <a href="/wiki/Forenede_Nederlande" class="mw-redirect" title="Forenede Nederlande">Den hollandske republik</a> – en række krige, som efterhånden styrkede Englands stilling i Amerika på hollændernes bekostning. I <a href="/wiki/1655" title="1655">1655</a> annekterede England øen <a href="/wiki/Jamaica" title="Jamaica">Jamaica</a> fra spanierne, og i <a href="/wiki/1666" title="1666">1666</a> lykkedes det dem at kolonisere <a href="/wiki/Bahamas" title="Bahamas">Bahamaøerne</a>. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:British_Colonies_in_North_America_c1750_v2.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/British_Colonies_in_North_America_c1750_v2.png/220px-British_Colonies_in_North_America_c1750_v2.png" decoding="async" width="220" height="156" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/British_Colonies_in_North_America_c1750_v2.png 1.5x" data-file-width="303" data-file-height="215" /></a><figcaption>Britiske kolonier i Nordamerika omkring 1750. 1: <a href="/wiki/Newfoundland" title="Newfoundland">Newfoundland</a>; 2: <a href="/wiki/Nova_Scotia" title="Nova Scotia">Nova Scotia</a>; 3: <a href="/wiki/13_oprindelige_kolonier" title="13 oprindelige kolonier">De 13 kolonier</a>; 4: <a href="/wiki/Bermuda" title="Bermuda">Bermuda</a>; 5: <a href="/wiki/Bahamas" title="Bahamas">Bahamas</a>; 6: <a href="/wiki/Britisk_Honduras" class="mw-redirect" title="Britisk Honduras">Britisk Honduras</a>; 7: <a href="/wiki/Jamaica" title="Jamaica">Jamaica</a>; 8: <a href="/wiki/Sm%C3%A5_Antiller" title="Små Antiller">Små Antiller</a></figcaption></figure> <p>Englands første permanente bosættelse i Amerika blev grundlagt i <a href="/wiki/1607" title="1607">1607</a> i <a href="/wiki/Jamestown_(Virginia)" title="Jamestown (Virginia)">Jamestown</a> anført af kaptajn <a href="/wiki/John_Smith_(Jamestown)" title="John Smith (Jamestown)">John Smith</a> og styret af <a href="/wiki/London_Company" title="London Company">Virginia Company</a>, der som udløber etablerede en koloni på <a href="/wiki/Bermuda" title="Bermuda">Bermuda</a>, der var blevet opdaget i 1609. Kompagniets frihedsbrev blev tilbagekaldt i <a href="/wiki/1624" title="1624">1624</a>, og den engelske krone overtog styringen af kolonien, der blev til <a href="/wiki/Virginia" title="Virginia">Virginia</a>.<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/w/index.php?title=London_and_Bristol_Company&action=edit&redlink=1" class="new" title="London and Bristol Company (ikke skrevet endnu)">Newfoundland kompagniet</a> blev grundlagt i <a href="/wiki/1610" title="1610">1610</a> med det formål at etablere en permanent bosættelse på Newfoundland, hvilket stort set mislykkedes. I <a href="/wiki/1620" title="1620">1620</a> blev <a href="/wiki/Plymouth-kolonien" title="Plymouth-kolonien">Plymouth-kolonien</a> grundlagt som et fristed for <a href="/wiki/Puritaner" class="mw-redirect" title="Puritaner">puritanere</a>, en gruppe religiøse separatister der senere blev kendt som <a href="/wiki/Pilgrimmene" title="Pilgrimmene">pilgrimmene</a>.<sup id="cite_ref-Olson,_p._897_18-0" class="reference"><a href="#cite_note-Olson,_p._897-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Flugt fra religiøs forfølgelse fik mange englændere til at risikere den vanskelige transatlantiske rejse. <a href="/wiki/Maryland" title="Maryland">Maryland</a> blev grundlagt som fristed for katolikker. <a href="/wiki/Rhode_Island" title="Rhode Island">Rhode Island</a> (<a href="/wiki/1636" title="1636">1636</a>) blev en koloni, som tolererede alle religioner og <a href="/wiki/Connecticut" title="Connecticut">Connecticut</a> <a href="/wiki/1639" title="1639">1639</a> var for <a href="/wiki/Kongregationalisterne" title="Kongregationalisterne">kongregationalister</a>. <a href="/wiki/Carolina" title="Carolina">Carolina</a> blev grundlagt i <a href="/wiki/1663" title="1663">1663</a>. I <a href="/wiki/1664" title="1664">1664</a> fik England kontrol over den hollandske koloni <a href="/wiki/New_Amsterdam" class="mw-redirect" title="New Amsterdam">New Amsterdam</a> (som blev omdøbt til <a href="/wiki/New_York_City" title="New York City">New York</a>) under forhandlinger efter <a href="/wiki/Den_anden_britisk-hollandske_krig_1664-67" class="mw-redirect" title="Den anden britisk-hollandske krig 1664-67">Den anden britisk-hollandske krig 1664-67</a> til gengæld for <a href="/wiki/Suriname" class="mw-redirect" title="Suriname">Suriname</a>. I <a href="/wiki/1681" title="1681">1681</a> blev <a href="/wiki/Pennsylvania" title="Pennsylvania">Pennsylvania</a> grundlag af <a href="/wiki/William_Penn" title="William Penn">William Penn</a>. De Nordamerikanske kolonier havde knap så stor økonomisk succes som de caribiske, men havde store områder med god landbrugsjord og tiltrak langt flere engelske emigranter, som foretrak det tempererede klima.<sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Storhedstiden">Storhedstiden</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Storhedstiden" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Storhedstiden"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I <a href="/wiki/1670" title="1670">1670</a> tildelte <a href="/wiki/Karl_2._af_England" title="Karl 2. af England">Karl 2. af England</a> et diplom til <a href="/wiki/Hudson%27s_Bay_Company" title="Hudson's Bay Company">Hudson's Bay Company</a>, som gav det monopol på pelshandelen i <a href="/wiki/Rupert%27s_Land" title="Rupert's Land">Rupert's Land</a>, et enormt landområde som senere kom til at udgøre en stor del af <a href="/wiki/Canada" title="Canada">Canada</a>. Forter og handelsstationer blev etableret af kompagniet, som ofte blev angrebet af franskmændene, som havde grundlagt deres egen pelshandelskoloni i det nærliggende <a href="/wiki/Ny_Frankrig" title="Ny Frankrig">Ny Frankrig</a>.<sup id="cite_ref-buckner25_20-0" class="reference"><a href="#cite_note-buckner25-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> To år senere blev <a href="/w/index.php?title=Royal_African_Company&action=edit&redlink=1" class="new" title="Royal African Company (ikke skrevet endnu)">Royal African Company</a> grundlagt, og det fik monopol fra kong Karl på handelen med at levere slaver til de britiske kolonier i Caribien. Hermed var forudsætningerne for en løbende levering til alle tre ben i trekanten fuldendt.<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Afvikling_af_trekantshandelen">Afvikling af trekantshandelen</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Afvikling af trekantshandelen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Afvikling af trekantshandelen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Fra starten var slaveriet grundlag for det britiske imperium i Vestindien. Indtil afskaffelsen af slavehandelen i <a href="/wiki/1807" title="1807">1807</a> var Storbritannien ansvarlig for import af 3,5 mio. afrikanske slaver til Amerika. En tredjedel af alle de slaver, som blev fragtet over Atlanten.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> For at lette denne handel blev der etableret forter på Vestafrikas kyst, såsom <a href="/wiki/James_Island_(Gambia)" class="mw-redirect" title="James Island (Gambia)">James Island</a>, <a href="/w/index.php?title=Jamestown_(Ghana)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jamestown (Ghana) (ikke skrevet endnu)">Accra</a> og <a href="/w/index.php?title=Bunce_Island&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bunce Island (ikke skrevet endnu)">Bunce Island</a>. I Britisk Caribien steg andelen af sorte i befolkningen fra 25 % i 1650 til omkring 80 % i 1780, og i de 13 kolonier fra 10 % til 40 % i den samme periode (hovedparten i de sydlige kolonier).<sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Handelen med slaver var yderst profitabel for slavehandlerne og blev en vigtig del af det økonomiske grundlag for vestengelske havnebyer som <a href="/wiki/Bristol" title="Bristol">Bristol</a> og <a href="/wiki/Liverpool" title="Liverpool">Liverpool</a>, som udgjorde det tredje hjørne i den trekantshandelen med Afrika og Amerika. Hver syvende døde under overfarten.<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> pga. de barske og uhygiejniske forhold på slaveskibene og den dårlige forplejning. Da Storbritannien forbød handel med slaver ved vedtagelsen af <i>Slave Trade Act</i> i 1807, begyndte grundlaget for trekantshandelen at smuldre. Selve slaveriet blev i Storbritannien forbudt ved <i>Slavery Abolition Act</i> i 1833.<sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="De_mindre_handelsruter">De mindre handelsruter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: De mindre handelsruter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: De mindre handelsruter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den tidligere beskrevne handelsrute var nok den største og mest brugte af trekantsruterne, men der var også andre, der ikke involverede slaver. I én version eksporterede <a href="/wiki/Koloni" title="Koloni">kolonierne</a> i <a href="/wiki/New_England" title="New England">New England</a> kød, korn og saltede fisk til De Vestindiske Øer, hvorfra man til gengæld modtog sukkermasse og krydderier, som kunne udveksles i <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a> med forarbejdede varer, fx uld- og jernprodukter. I en anden udgave blev der sejlet korn, majs, rom og saltede fisk fra den amerikanske østkyst til de sydeuropæiske markeder. Her hentede man vin til England og tog færdigvarer med tilbage til Amerika. <sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Den_danske_trekantshandel">Den danske trekantshandel</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Den danske trekantshandel" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Den danske trekantshandel"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Triangular_trade.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Triangular_trade.png/220px-Triangular_trade.png" decoding="async" width="220" height="156" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Triangular_trade.png/330px-Triangular_trade.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Triangular_trade.png/440px-Triangular_trade.png 2x" data-file-width="1032" data-file-height="730" /></a><figcaption></figcaption></figure> <p>Den danske trekantshandel foregik fra 1673, hvor Danmark sendte den første ladning slaver til <a href="/wiki/Skt._Thomas" class="mw-redirect" title="Skt. Thomas">Skt. Thomas</a> i 1673 til 1802, hvorefter det var forbudt ved kongelig forordning.<sup id="cite_ref-krist_27-0" class="reference"><a href="#cite_note-krist-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Alle danske skibsrejser i trekantfarten begyndte og sluttede i København. I Afrika havde Danmark et helt net af <a href="/wiki/Handelsfort_i_Ghana" class="mw-redirect" title="Handelsfort i Ghana">handelsforter</a> på <a href="/wiki/Guldkysten" title="Guldkysten">Guldkysten</a> (nuværende <a href="/wiki/Ghana" title="Ghana">Ghana</a>), det mest kendte er <a href="/wiki/Christiansborg_(fort)" class="mw-redirect" title="Christiansborg (fort)">Christiansborg</a>; i Amerika havde Danmark tre koloniøer, hvoraf <a href="/wiki/St._Croix" class="mw-redirect" title="St. Croix">St. Croix</a> er mest kendt for sine <a href="/wiki/Sukkerr%C3%B8r-sl%C3%A6gten" title="Sukkerrør-slægten">sukkerrørs</a>-<a href="/wiki/Plantage" title="Plantage">plantager</a>. </p><p>Cirkulationen foregik i hovedsagelig med udgangspunkt i <a href="/wiki/Gev%C3%A6r" title="Gevær">geværer</a>; <a href="/wiki/Krudt" title="Krudt">krudt</a> og <a href="/wiki/Br%C3%A6ndevin" title="Brændevin">brændevin</a>, som samledes i <a href="/wiki/K%C3%B8benhavn" title="København">København</a>, hvorfra skibene sejlede til <a href="/wiki/Afrika" title="Afrika">Afrika</a>. Fra Guldkysten til <a href="/wiki/Caribien" title="Caribien">Caribien</a> var det <a href="/wiki/Dansk_slavehandel" title="Dansk slavehandel">slaver</a>, som var den vigtigste last, men også betydelige mængder <a href="/wiki/Elfenben" title="Elfenben">elfenben</a> kom via Caribien til København. Fra Caribien var sukkerrørs-sirup den last sammen med <a href="/wiki/Tobak" title="Tobak">tobak</a> og <a href="/wiki/Mahogni_(t%C3%B8mmer)" title="Mahogni (tømmer)">mahogni</a>. Tilbage i Danmark blev sukkerrørs-siruppen raffineret til sukkertoppe. Det økonomiske udbytte af sukkeret var væsentlig større end udbyttet ved at drive slavehandel.<sup id="cite_ref-krist_27-1" class="reference"><a href="#cite_note-krist-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Udviklingen i Dansk Vestindien gik kun langsomt efter købet af Sankt Croix i 1733, og i 1755 afkøbte staten Det vestindisk-guineiske Kompagni alle dets besiddelser. Ved at åbne Sankt Thomas’ havn for skibe fra alle lande i 1764 og indføre meget mådeholdne toldafgifter i 1766 lykkedes det at gøre den til et midtpunkt for handelen i Vestindien, og under <a href="/wiki/Amerikanske_uafh%C3%A6ngighedskrig" title="Amerikanske uafhængighedskrig">Den nordamerikanske Frihedskrig</a> og de senere revolutionskrige gik alle øerne stærkt frem i velstand, idet mange franske flygtninge fra <a href="/wiki/Ha%C3%AFti" class="mw-redirect" title="Haïti">Haïti</a> bosatte sig der.<sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Betydningen af handelens frigivelse kan vises på flere måder: for det første skete der en voldsom stigning i antallet af sejladser: hvor dette for årene 1671-1696 var 67, for 1697-1733 var 53 og for 1734-1754 var 109, så voksede det til for årene 1755-1782 1.385, får 1783-1807 til 1.461 og for 1814-1838 til 1.381. Også selve rejseformen forandredes drastisk: hvor andelen af trekantrejser i årene 1671-1696 udgjorde 57% af alle rejser, i 1697-1733 45% og 1734-1754 23%, så var det i årene 1755-1782 5%, 1783-1807 3% og 1814-1838 1 %.<sup id="cite_ref-Gøb_45_29-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gøb_45-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <table class="wikitable"> <tbody><tr> <th>Periode</th> <th>i alt<br />rejser</th> <th>heraf<br /> direkte</th> <th>heraf<br />i trekant </th></tr> <tr> <td>1671-1696</td> <td align="right">67</td> <td align="right">29</td> <td align="right">38 (57%) </td></tr> <tr> <td>1697-1733</td> <td align="right">53</td> <td align="right">29</td> <td align="right">24 (45%) </td></tr> <tr> <td>1734-1754</td> <td align="right">109</td> <td align="right">84</td> <td align="right">25 (23%) </td></tr> <tr> <td>1755-1782</td> <td align="right">1.385</td> <td align="right">1.317</td> <td align="right">68. ( 5%) </td></tr> <tr> <td>1783-1807</td> <td align="right">1.461</td> <td align="right">1.413</td> <td align="right">48. ( 3%) </td></tr> <tr> <td>1814-1838</td> <td align="right">1.381</td> <td align="right">1.370</td> <td align="right">11. ( 1%) </td></tr></tbody></table> <p>Slavehandelen spillede fortrinsvis en - omendt stærkt faldende - rolle for <a href="/wiki/Vestindisk-guineisk_Kompagni" title="Vestindisk-guineisk Kompagni">Vestindisk-guineisk Kompagni</a> i 1700-tallet: </p> <dl><dd>38 af 67 togter i perioden 1671-1696 var med slaver (57%)</dd> <dd>24 af 53 togter i perioden 1697-1733 var med slaver (45%)</dd> <dd>25 af 109 togter i perioden 1734-1754 var med slaver (23%).</dd></dl> <p>Men i perioden 1747-1807 gik kun ca. 150 skibe (4½%) ad trekantruten mens mindst 3.050 sejlede direkte fra Danmark til Vestindien, og trekantsejladsens andel faldt fra 8% til 3% i løbet af denne periode.<sup id="cite_ref-30" class="reference"><a href="#cite_note-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den danske slavehandel blev tidligere betegnet som et mindre led i trekantshandelen mellem de europæiske havne, handelsforterne på Afrikas vestkyst og kolonierne i Amerika. Der er dog af eksperter foretaget beregninger, hvor det anslås, at tæt ved 100.000 slaver blev transporteret over Atlanterhavet på danske skibe. På denne baggrund må <a href="/wiki/Danmark-Norge" title="Danmark-Norge">Danmark-Norge</a> anses for at have været den 7. største aktør i den atlantiske trekantshandel.<sup id="cite_ref-krist_27-2" class="reference"><a href="#cite_note-krist-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 1792 udstedte <a href="/wiki/Christian_7." title="Christian 7.">Christian 7.</a> "Forordning om Neger-Handelen", der forbød handel med slaver.<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Forordningen trådte dog først i kraft i 1803. <a href="/wiki/Danmark-Norge" title="Danmark-Norge">Danmark-Norge</a> blev derved det første land i Europa, der forbød handel med slaver,<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men selve <a href="/wiki/Slaveri" title="Slaveri">slaveriet</a> blev først forbudt i Danmark i <a href="/wiki/1848" title="1848">1848</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Konsekvenser_og_vurderinger">Konsekvenser og vurderinger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Konsekvenser og vurderinger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Konsekvenser og vurderinger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I løbet af den tid, denne handelsform stod på, regner man med, at der er blevet fragtet omkring 11 millioner slaver til Amerika og de Vestindiske øer. Storbritanniens forbud mod handel med slaver ved vedtagelsen af <i>Slave Trade Act</i> i 1807 en væsentlig grund til, at grundlaget for trekantshandelen at smuldrede. Det er omstridt, i hvilket omfang de humanistiske tanker fra oplysningstiden havde indflydelse på afviklingen af slaveriet.<sup id="cite_ref-slvoy_33-0" class="reference"><a href="#cite_note-slvoy-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Charles C. Mann (2005) <i>New Revelations of the Americas Before Columbus</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-4000-4006-X" title="Speciel:ISBN-søgning/1-4000-4006-X">1-4000-4006-X</a>, Knopf.</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Collins and Burns (2007), s. 268-269.</span> </li> <li id="cite_note-afr-3"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-afr_3-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-afr_3-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://africanhistory.about.com/library/weekly/aa080601a.htm">About.com: The Trans-Atlantic Slave Trade</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20081014190833/http://africanhistory.about.com/library/weekly/aa080601a.htm">Arkiveret</a> 14. oktober 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Besøgt 6. november 2007.</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text">Bailey Wallys Diffie, Boyd C. Shafer, George Davison Winius, "Foundations of the Portuguese empire, 1415-1580", 1977 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8166-0782-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8166-0782-6">0-8166-0782-6</a></span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.leksikon.org/art.php?n=2594">Trekantshandel</a></span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110112164416/http://slaver.users.whitehat.dk/trekantshandel.html">"Slaver - Trekantshandlen"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://slaver.users.whitehat.dk/trekantshandel.html">originalen</a> 12. januar 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 13. december 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Slaver+-+Trekantshandlen&rft_id=http%3A%2F%2Fslaver.users.whitehat.dk%2Ftrekantshandel.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070402230755/http://www.nmm.ac.uk/freedom/viewTheme.cfm/theme/triangular">National Maritime Museum - trekantshandel</a>. Arkiveret version fra april 2007. </span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ltscotland.org.uk/abolition/">Skotland og afskaffelse af slavehandel</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120103172434/http://www.ltscotland.org.uk/abolition/">Arkiveret</a> 3. januar 2012 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Besøgt 28 marts 2007.</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text"> A. P. Middleton, <i> Tobacco Coast </i> </span> </li> <li id="cite_note-#refHDBE|Olson,_p._466-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-#refHDBE|Olson,_p._466_10-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refHDBE">Olson</a>, p. 466.</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refOHBEv1">Canny</a>, pp. 63–64.</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refOHBEv1">Canny</a>, p. 70.</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refOHBEv1">Canny</a>, p. 34.</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refJames2001">James</a>, p. 17.</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refOHBEv1">Canny</a>, p. 71.</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refOHBEv1">Canny</a>, p. 221.</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refHDBE">Olson</a>, p. 600.</span> </li> <li id="cite_note-Olson,_p._897-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Olson,_p._897_18-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refHDBE">Olson</a>, p. 897.</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refFergusonEmpire2004">Ferguson 2004</a>, pp. 72–73.</span> </li> <li id="cite_note-buckner25-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-buckner25_20-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Buckner2008">Buckner</a>, p. 25.</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Lloyd1996">Lloyd</a>, p. 37.</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refFergusonEmpire2004">Ferguson 2004</a>, p. 62.</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refOHBEv1">Canny</a>, p. 228.</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#refOHBEv2">Marshall</a>, pp. 440–64.</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.pdavis.nl/Legis_06.htm:">Teksten til Slave Trade Act</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=173992">trekantshandel | Gyldendal - Den Store Danske</a></span> </li> <li id="cite_note-krist-27"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-krist_27-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-krist_27-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-krist_27-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Inor Dale, <i>Danmark var verdens syvendestørste slavehandler</i>, Kristeligt Dagblad, 16. juli 2012</span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">^</a></span> <span class="reference-text">Elberling, s. 802</span> </li> <li id="cite_note-Gøb_45-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Gøb_45_29-0">^</a></span> <span class="reference-text">Gøbel (1991), s. 45</span> </li> <li id="cite_note-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-30">^</a></span> <span class="reference-text">Gøbel (1982), s. 41</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilderis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/">Forordning om Negerhandelen, danmarkshistorien.dk</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-var-danmark-det-foerste-land-der-ophaevede-slaveriet/?no_cache=1">"MYTE: VAR DANMARK DET FØRSTE LAND, DER OPHÆVEDE SLAVERIET?"</a>. <i>danmarkshistorien.dk/</i>. 26. maj 2015<span class="reference-accessdate">. Hentet 4. august 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=danmarkshistorien.dk%2F&rft.atitle=MYTE%3A+VAR+DANMARK+DET+F%C3%98RSTE+LAND%2C+DER+OPH%C3%86VEDE+SLAVERIET%3F&rft.date=2015-05-26&rft_id=http%3A%2F%2Fdanmarkshistorien.dk%2Fleksikon-og-kilder%2Fvis%2Fmateriale%2Fmyte-var-danmark-det-foerste-land-der-ophaevede-slaveriet%2F%3Fno_cache%3D1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-slvoy-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-slvoy_33-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.slavevoyages.org">The Transatlantic Slave Trade Database</a>, en portal med data om trekandshandel og transatlantisk slavehandel.</span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="refBuckner2008" class="citation book cs1">Buckner, Phillip (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=SJA7OIinf4MC"><i>Canada and the British Empire</i></a>. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/019927164X" title="Speciel:ISBN-søgning/019927164X"><bdi>019927164X</bdi></a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2009-07-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Canada+and+the+British+Empire&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2008&rft.isbn=019927164X&rft.aulast=Buckner&rft.aufirst=Phillip&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DSJA7OIinf4MC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span></li> <li>Calundan Larsen, Dostorp, Jonassen & Thiedecke ”Danskernes slaver. Kolonisation og slavehandel ca. 1650-1850” (Pantheon, 2003)</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="refOHBEv1" class="citation book cs1">Canny, Nicholas (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=eQHSivGzEEMC"><i>The Origins of Empire, The Oxford History of the British Empire Volume I</i></a>. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0199246769" title="Speciel:ISBN-søgning/0199246769"><bdi>0199246769</bdi></a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2009-07-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Origins+of+Empire%2C+The+Oxford+History+of+the+British+Empire+Volume+I&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1998&rft.isbn=0199246769&rft.aulast=Canny&rft.aufirst=Nicholas&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DeQHSivGzEEMC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span></li> <li>Carstensen, Frese, Mentz, Olsen & Olsen, ”Menneske. Samfund. Historie” (Gyldendal, 1988); Kapitel VII ”Kulturmøder” af Niels Steensgaard – pp. 196-223.</li> <li>Collins, Robert O. & Burns, James M. (2007): A History of Sub-Saharan Africa. New York City: Cambridge University Press, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-68708-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-68708-9">978-0-521-68708-9</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="refFerguson2004" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Niall_Ferguson" title="Niall Ferguson">Ferguson, Niall</a> (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=Uy23kBDD7WcC"><i>Colossus: The Price of America's Empire</i></a>. Penguin. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1594200130" title="Speciel:ISBN-søgning/1594200130"><bdi>1594200130</bdi></a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2009-07-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Colossus%3A+The+Price+of+America%27s+Empire&rft.pub=Penguin&rft.date=2004&rft.isbn=1594200130&rft.aulast=Ferguson&rft.aufirst=Niall&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DUy23kBDD7WcC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="refFergusonEmpire2004" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Niall_Ferguson" title="Niall Ferguson">Ferguson, Niall</a> (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=luSjXeSByHEC"><i>Empire</i></a>. Basic Books. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0465023290" title="Speciel:ISBN-søgning/0465023290"><bdi>0465023290</bdi></a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2009-07-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Empire&rft.pub=Basic+Books&rft.date=2004&rft.isbn=0465023290&rft.aulast=Ferguson&rft.aufirst=Niall&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DluSjXeSByHEC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1982Dansksejlads5-53.pdf">Erik Gøbel: "Dansk sejlads på Vestindien og Guinera 1671-1807" (<i>Handels- og Søfartsmuseets årbog 1982</i>, s. 5-53)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210116211525/https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1982Dansksejlads5-53.pdf">Arkiveret</a> 16. januar 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1991DendanskebesejlingafVestindien37-72.pdf">Erik Gøbel: "Den danske besejling af Vestindien og Guinera 1671-1838" (<i>Handels- og Søfartsmuseets årbog 1991</i>, s. 37-72)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210116205005/https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1991DendanskebesejlingafVestindien37-72.pdf">Arkiveret</a> 16. januar 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="refJames2001" class="citation book cs1">James, Lawrence (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=4DMS3r_BxOYC"><i>The Rise and Fall of the British Empire</i></a>. Abacus. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/031216985X" title="Speciel:ISBN-søgning/031216985X"><bdi>031216985X</bdi></a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2009-07-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Rise+and+Fall+of+the+British+Empire&rft.pub=Abacus&rft.date=2001&rft.isbn=031216985X&rft.aulast=James&rft.aufirst=Lawrence&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D4DMS3r_BxOYC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="refLloyd1996" class="citation book cs1">Lloyd, Trevor Owen (1996). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=NZwhGwAACAAJ"><i>The British Empire 1558-1995</i></a>. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0198731345" title="Speciel:ISBN-søgning/0198731345"><bdi>0198731345</bdi></a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2009-07-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+British+Empire+1558-1995&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1996&rft.isbn=0198731345&rft.aulast=Lloyd&rft.aufirst=Trevor+Owen&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DNZwhGwAACAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="refMarshall" class="citation book cs1">Marshall, PJ (1996). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=S2EXN8JTwAEC"><i>The Cambridge Illustrated History of the British Empire</i></a>. Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0521002540" title="Speciel:ISBN-søgning/0521002540"><bdi>0521002540</bdi></a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2009-07-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Cambridge+Illustrated+History+of+the+British+Empire&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1996&rft.isbn=0521002540&rft.aulast=Marshall&rft.aufirst=PJ&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DS2EXN8JTwAEC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="refHDBE" class="citation book cs1">Olson, James (1996). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=ol1bAAAACAAJ"><i>Historical Dictionary of the British Empire</i></a>. Greenwood Publishing Group. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/031329366X" title="Speciel:ISBN-søgning/031329366X"><bdi>031329366X</bdi></a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2009-07-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Historical+Dictionary+of+the+British+Empire&rft.pub=Greenwood+Publishing+Group&rft.date=1996&rft.isbn=031329366X&rft.aulast=Olson&rft.aufirst=James&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3Dol1bAAAACAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ATrekantshandel" class="Z3988"></span></li> <li>Schou, Lotte & Marianne Rostgaard, ”Kulturmøder i dansk kolonihistorie” (Gyldendal, 2010)</li> <li>Svalesen, Leif ”Slaveskibet Fredensborg” (Hovedland, 1996)</li> <li>Jensen, Niklas Thode,<i>For the health of the enslaved, Medicine and Power in the Danish West Indies, 1803–1848</i> (Museum Tusculanums Forlag, 2012)</li> <li>Thiedecke, Johnny:<i>Slaveri fra oldtid til nutid.</i> (Panteon,2011)</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Trekantshandel&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Triangular_trade" class="extiw" title="commons:Category:Triangular trade">Trekantshandel</a></b> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.slavevoyages.org">The Transatlantic Slave Trade Database</a>, en portal med data om trekandshandel og transatlantisk slavehandel.</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.brown.edu/Research/Slavery_Justice/documents/SlaveryAndJustice.pdf">Report of the Brown University Steering Committee on Slavery and Justice</a></li></ul> <p class="mw-empty-elt"> </p>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Trekantshandel&oldid=11867359">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Trekantshandel&oldid=11867359</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Kulturhistorie" title="Kategori:Kulturhistorie">Kulturhistorie</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Slaveri" title="Kategori:Slaveri">Slaveri</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Handelskompagnier" title="Kategori:Handelskompagnier">Handelskompagnier</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Afrikas_historie" title="Kategori:Afrikas historie">Afrikas historie</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Nordamerikas_historie" title="Kategori:Nordamerikas historie">Nordamerikas historie</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sydamerikas_historie" title="Kategori:Sydamerikas historie">Sydamerikas historie</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Europas_historie" title="Kategori:Europas historie">Europas historie</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 27. september 2024 kl. 16:00.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Trekantshandel&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-m825k","wgBackendResponseTime":157,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.310","walltime":"0.408","ppvisitednodes":{"value":2531,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":26706,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":2484,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":34075,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 302.581 1 -total"," 59.88% 181.175 1 Skabelon:Reflist"," 26.21% 79.317 1 Skabelon:Cite_web"," 18.25% 55.215 3 Skabelon:ISBN"," 16.03% 48.497 7 Skabelon:Main_other"," 15.31% 46.327 1 Skabelon:Lovende"," 14.80% 44.793 8 Skabelon:Cite_book"," 12.21% 36.937 1 Skabelon:Topikon"," 8.70% 26.330 1 Skabelon:Category_handler"," 6.76% 20.469 1 Skabelon:Commonscat"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.120","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":3728918,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-64476968cd-kdpwh","timestamp":"20241101193109","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Trekantshandel","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Trekantshandel","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q647110","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q647110","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2006-06-07T12:41:35Z","dateModified":"2024-09-27T15:00:38Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/c\/ca\/Triangle_trade2.png"}</script> </body> </html>