CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Kapitalkontroversen - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"2a930e2c-5b40-434c-b100-f546948b35db","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Kapitalkontroversen","wgTitle":"Kapitalkontroversen","wgCurRevisionId":11795616,"wgRevisionId":11795616,"wgArticleId":1119797,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Makroøkonomi","Udviklingsøkonomi, teknologiske ændringer og vækst","Økonomisk idehistorie, økonomisk metode og heterodoks økonomi"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Kapitalkontroversen","wgRelevantArticleId":1119797,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject": "wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":20000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q1424453","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"}; RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","ext.math.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader", "ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.math.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Kapitalkontroversen - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Kapitalkontroversen"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Kapitalkontroversen"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Kapitalkontroversen rootpage-Kapitalkontroversen skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Kapitalkontroversen" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Kapitalkontroversen" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Kapitalkontroversen" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Kapitalkontroversen" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Baggrund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Baggrund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Baggrund</span> </div> </a> <ul id="toc-Baggrund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Central_problemstilling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Central_problemstilling"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Central problemstilling</span> </div> </a> <ul id="toc-Central_problemstilling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Forskellige_vækstmodeller" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Forskellige_vækstmodeller"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Forskellige vækstmodeller</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Forskellige_vækstmodeller-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Forskellige vækstmodeller</span> </button> <ul id="toc-Forskellige_vækstmodeller-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Harrod-Domar-modellen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Harrod-Domar-modellen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Harrod-Domar-modellen</span> </div> </a> <ul id="toc-Harrod-Domar-modellen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Solow-Swan-modellen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Solow-Swan-modellen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Solow-Swan-modellen</span> </div> </a> <ul id="toc-Solow-Swan-modellen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Den_post-keynesianske_teori_om_vækst" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_post-keynesianske_teori_om_vækst"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Den post-keynesianske teori om vækst</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_post-keynesianske_teori_om_vækst-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Debatten" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Debatten"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Debatten</span> </div> </a> <ul id="toc-Debatten-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ideologiske_spørgsmål" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Ideologiske_spørgsmål"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Ideologiske spørgsmål</span> </div> </a> <ul id="toc-Ideologiske_spørgsmål-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Aggregeringsproblemet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Aggregeringsproblemet"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Aggregeringsproblemet</span> </div> </a> <ul id="toc-Aggregeringsproblemet-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Konklusion" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Konklusion"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Konklusion</span> </div> </a> <ul id="toc-Konklusion-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9</span> <span>Referencer</span> </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Bibliografi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Bibliografi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10</span> <span>Bibliografi</span> </div> </a> <ul id="toc-Bibliografi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Kapitalkontroversen</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 15 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-15" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">15 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D9%86%D8%A7%D8%B8%D8%B1%D8%A9_%D9%83%D8%A7%D9%85%D8%A8%D8%B1%D9%8A%D8%AF%D8%AC_%D8%AD%D9%88%D9%84_%D8%B1%D8%A3%D8%B3_%D8%A7%D9%84%D9%85%D8%A7%D9%84" title="مناظرة كامبريدج حول رأس المال – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="مناظرة كامبريدج حول رأس المال" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Controv%C3%A8rsia_del_capital_de_Cambridge" title="Controvèrsia del capital de Cambridge – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Controvèrsia del capital de Cambridge" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Cambridgesk%C3%A1_polemika" title="Cambridgeská polemika – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Cambridgeská polemika" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Kapitalkontroverse" title="Kapitalkontroverse – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Kapitalkontroverse" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Cambridge_capital_controversy" title="Cambridge capital controversy – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Cambridge capital controversy" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Controversia_de_Cambridge" title="Controversia de Cambridge – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Controversia de Cambridge" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Controverse_des_deux_Cambridge" title="Controverse des deux Cambridge – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Controverse des deux Cambridge" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%9E%D7%97%D7%9C%D7%95%D7%A7%D7%AA_%D7%A7%D7%99%D7%99%D7%9E%D7%91%D7%A8%D7%99%D7%93%D7%92%27_%D7%A2%D7%9C_%D7%94%D7%94%D7%95%D7%9F" title="מחלוקת קיימברידג' על ההון – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="מחלוקת קיימברידג' על ההון" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%BC%80%EC%9E%84%EB%B8%8C%EB%A6%AC%EC%A7%80_%EC%9E%90%EB%B3%B8_%EB%85%BC%EB%9E%80" title="케임브리지 자본 논란 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="케임브리지 자본 논란" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Cambridge-Cambridgecontroverse" title="Cambridge-Cambridgecontroverse – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Cambridge-Cambridgecontroverse" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Controv%C3%A9rsia_de_Cambridge" title="Controvérsia de Cambridge – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Controvérsia de Cambridge" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D0%B5%D0%BC%D0%B1%D1%80%D0%B8%D0%B4%D0%B6%D1%81%D0%BA%D0%B8%D0%B9_%D1%81%D0%BF%D0%BE%D1%80_%D0%BE_%D0%BA%D0%B0%D0%BF%D0%B8%D1%82%D0%B0%D0%BB%D0%B5" title="Кембриджский спор о капитале – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Кембриджский спор о капитале" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%95%E0%AF%87%E0%AE%AE%E0%AF%8D%E0%AE%AA%E0%AE%BF%E0%AE%B0%E0%AE%BF%E0%AE%9F%E0%AF%8D%E0%AE%9C%E0%AF%8D_%E0%AE%AE%E0%AF%82%E0%AE%B2%E0%AE%A4%E0%AE%A9_%E0%AE%9A%E0%AE%B0%E0%AF%8D%E0%AE%9A%E0%AF%8D%E0%AE%9A%E0%AF%88" title="கேம்பிரிட்ஜ் மூலதன சர்ச்சை – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="கேம்பிரிட்ஜ் மூலதன சர்ச்சை" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D0%B5%D0%BC%D0%B1%D1%80%D0%B8%D0%B4%D0%B6%D1%81%D1%8C%D0%BA%D0%B0_%D1%81%D1%83%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B5%D1%87%D0%BA%D0%B0_%D0%BF%D1%80%D0%BE_%D0%BA%D0%B0%D0%BF%D1%96%D1%82%D0%B0%D0%BB" title="Кембриджська суперечка про капітал – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Кембриджська суперечка про капітал" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E5%89%91%E6%A1%A5%E8%B5%84%E6%9C%AC%E4%BA%89%E8%AE%BA" title="剑桥资本争论 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="剑桥资本争论" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1424453#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Kapitalkontroversen" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="new vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Diskussion:Kapitalkontroversen&action=edit&redlink=1" rel="discussion" class="new" title="Diskussion om indholdet på siden (ikke skrevet endnu) [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Kapitalkontroversen"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Kapitalkontroversen"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Kapitalkontroversen" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Kapitalkontroversen" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&oldid=11795616" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Kapitalkontroversen&id=11795616&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FKapitalkontroversen"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FKapitalkontroversen"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Kapitalkontroversen"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Kapitalkontroversen&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1424453" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><p><b>Kapitalkontroversen</b>,<sup id="cite_ref-Brems1975_1-0" class="reference"><a href="#cite_note-Brems1975-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-sosial_2-0" class="reference"><a href="#cite_note-sosial-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> nogle gange omtalt som "<b>Cambridgekontroversen</b>"<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> eller "debatten mellem de to Cambridger",<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> var en intellektuel strid mellem tilhængere af to forskellige teoretiske holdninger blandt økonomiske forskere, der startede i 1950'erne med et skarpt indlæg af <a href="/wiki/Joan_Robinson" title="Joan Robinson">Joan Robinson</a> i artiklen "<i>The Production Function and the Theory of Capital</i>",<sup id="cite_ref-harcourt_6-0" class="reference"><a href="#cite_note-harcourt-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og varede til ind i 1970'erne.<sup id="cite_ref-sosial_2-1" class="reference"><a href="#cite_note-sosial-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Debatten omhandlede <a href="/wiki/Kapital" title="Kapital">kapitalgodernes</a> karakter og rolle og rummede samtidig en kritik af den <a href="/wiki/Neoklassisk_%C3%B8konomi" title="Neoklassisk økonomi">neoklassiske</a> tankegang om aggregeret produktion og fordeling.<sup id="cite_ref-tche_7-0" class="reference"><a href="#cite_note-tche-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Navnet Cambridgekontroversen stammer fra placeringen af de hovedpersoner, der var involveret i diskussionen: Debatten stod i høj grad mellem økonomer som Joan Robinson og <a href="/w/index.php?title=Piero_Sraffa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Piero Sraffa (ikke skrevet endnu)">Piero Sraffa</a> fra <a href="/wiki/University_of_Cambridge" title="University of Cambridge">University of Cambridge</a> i England og økonomer som <a href="/wiki/Paul_Samuelson" title="Paul Samuelson">Paul Samuelson</a> og <a href="/wiki/Robert_Solow" title="Robert Solow">Robert Solow</a> ved <a href="/wiki/Massachusetts_Institute_of_Technology" title="Massachusetts Institute of Technology">Massachusetts Institute of Technology</a> (MIT) i <a href="/wiki/Cambridge_(Massachusetts)" title="Cambridge (Massachusetts)">Cambridge</a>, Massachusetts, USA. </p><p>Den engelske side kaldes oftest "<a href="/wiki/Post-keynesiansk_%C3%B8konomi" title="Post-keynesiansk økonomi">post-keynesiansk</a>", mens nogle kalder den "neo-ricardiansk". Massachusetts-siden omtales i denne kontekst ofte som "<a href="/wiki/Neoklassisk_%C3%B8konomi" title="Neoklassisk økonomi">neoklassisk</a>", selvom dens hovedpersoner Samuelson og Solow i andre sammenhænge opfattes som keynesiansk inspirerede økonomer. Nogle bruger også udtrykket "neo-keynesiansk" om deres tilgang. </p><p>Debatten blev ført på et ret højt teoretisk og <a href="/wiki/Matematik" title="Matematik">matematisk</a> niveau, men nogle hovedelementer kan forklares som en del af det såkaldte aggregeringsproblem. Kritikken af neoklassisk kapitalteori kan opsummeres som, at denne teori af kritikerne anses for at lide under en kompositionsfejlslutning (dvs. en fejlagtig antagelse om, at hvad der gælder for de enkelte dele, også må gælde for helheden), idet man ikke kan udvide <a href="/wiki/Mikro%C3%B8konomi" title="Mikroøkonomi">mikroøkonomiske</a> begreber fra produktionsteori til at omfatte aggregerede størrelser som samfundets produktion som helhed, som der er tradition for at gøre i <a href="/wiki/Makro%C3%B8konomi" title="Makroøkonomi">makroøkonomi</a>. </p><p>Konklusionen på diskussionen, især med hensyn til hvor vigtige dens implikationer er, er der ikke enighed om blandt økonomer. Debatten, der i sin tid førtes i nogle af de mest toneangivende videnskabelige tidsskrifter, er i dag i vidt omfang gået i glemmebogen, ikke mindst fordi dens vigtigste deltagere på den britiske side ganske enkelt uddøde.<sup id="cite_ref-harcourt_6-1" class="reference"><a href="#cite_note-harcourt-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Baggrund">Baggrund</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Baggrund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Baggrund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I traditionel økonomisk teori antages <a href="/wiki/%C3%98konomisk_v%C3%A6kst" title="Økonomisk vækst">økonomisk vækst</a> at være eksogent givet: Vækst er afhængig af eksogene variable, såsom befolkningstilvækst og teknologiske fremskridt. I traditionel vækstteori vil en stigning i en af produktionsfaktorerne, dvs. <a href="/wiki/L%C3%B8narbejde" title="Lønarbejde">arbejdskraft</a> eller <a href="/wiki/Kapital" title="Kapital">kapital</a>, mens den anden fastholdes konstant, og der antages et uændret teknologisk niveau, øge produktionen, men med en aftagende hastighed, der til sidst vil nærme sig nul.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den såkaldte "naturlige økonomiske vækstrate" er defineret som summen af væksten i arbejdsstyrken og væksten i arbejdsproduktiviteten.<sup id="cite_ref-autogeneret1_9-0" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret1-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>note 1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Begrebet om den naturlige vækstrate dukkede første gang op i Roy Harrods artikel fra 1939, hvor det defineres som "den maksimale vækstrate muliggjort af stigningen i befolkningen, akkumuleringen af kapital, teknologiske forbedringer og præferencerne for fritid, forudsat at der altid er fuld beskæftigelse i en eller anden forstand."<sup id="cite_ref-Harrod_11-0" class="reference"><a href="#cite_note-Harrod-11"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hvis den faktiske økonomiske vækstrate falder under den naturlige rate, vil arbejdsløsheden stige; hvis den overstiger den naturlige rate, vil arbejdsløsheden falde. Følgelig må den naturlige vækstrate være den vækstrate, der holder arbejdsløshedsprocenten konstant. Hvis den naturlige vækstrate ikke er eksogent givet, men tilpasser sig efterspørgslen eller den faktiske vækstrate endogent, har dette to implikationer.<sup id="cite_ref-Dray_12-0" class="reference"><a href="#cite_note-Dray-12"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> På det teoretiske niveau er der implikationer for effektiviteten og hastigheden af tilpasningsprocessen mellem de berettigede og de naturlige vækstrater i Harrods vækstmodel. Der er også implikationer for den måde, vækstprocessen skal ses på, og for forståelsen af, hvorfor vækstraterne er forskellige fra land til land: om vækst ses som udbudsbestemt eller som efterspørgselsbestemt, dvs. afgjort af begrænsninger i efterspørgslen, før udbudsbegrænsninger når at blive relevante.<sup id="cite_ref-Dray_12-1" class="reference"><a href="#cite_note-Dray-12"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Harrod producerede en matematisk model for vækst, hvorved den naturlige vækstrate opfylder to vigtige funktioner. For det første sætter den loftet for divergensen mellem den faktiske vækstrate og ligevægtsvækstraten ("the warranted growth rate").<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>note 2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> For det andet angiver den den maksimalt opnåelige langsigtede vækstrate. Den naturlige rate behandles som strengt eksogen; den er formet af væksten i arbejdsstyrken og væksten i arbejdsproduktiviteten uden at diskutere, om begge kan være endogene for efterspørgslen. Derudover var der ingen finanspolitisk eller anden økonomisk mekanisme i tankegangen, der kunne bringe den berettigede vækstrate på linje med den naturlige vækstrate, dvs. at samfundet kunne opnå fuld eller mere fuld udnyttelse af sine resurser. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Central_problemstilling">Central problemstilling</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Central problemstilling" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Central problemstilling"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Spørgsmålet om, hvorvidt den naturlige vækstrate er eksogen eller endogen i forhold til efterspørgslen på lang sigt (og om det er inputvækst, der forårsager produktionsvækst, eller omvendt), ligger i hjertet af debatten mellem mainstream-økonomer og post-keynesianske økonomer. Sidstnævnte gruppe hævder, at væksten primært er efterspørgselsdrevet, fordi væksten i arbejdsstyrken såvel som i arbejdsproduktiviteten reagerer på efterspørgselspresset, både indenlandsk og udenlandsk. Deres synspunkt betyder ikke, fastslår post-keynesianere, at vækst i efterspørgsel bestemmer udbudsvækst uden grænser; snarere hævder de, at der ikke er én enkelt vækststi for fuld beskæftigelse, og at efterspørgselsbegrænsninger (relateret til overdreven <a href="/wiki/Inflation" title="Inflation">inflation</a> og <a href="/wiki/Betalingsbalance" title="Betalingsbalance">betalingsbalancevanskeligheder</a>) i mange lande har tendens til at opstå, længe før udbudsbegrænsningerne nogensinde nås.<sup id="cite_ref-autogeneret1_9-1" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret1-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Forskellige_vækstmodeller"><span id="Forskellige_v.C3.A6kstmodeller"></span>Forskellige vækstmodeller</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Forskellige vækstmodeller" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Forskellige vækstmodeller"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Harrod-Domar-modellen">Harrod-Domar-modellen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Harrod-Domar-modellen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Harrod-Domar-modellen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Roy Harrod udviklede i en artikel i 1939<sup id="cite_ref-Harrod_11-1" class="reference"><a href="#cite_note-Harrod-11"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> en model, som efterfølgende blev forfinet af den russisk-fødte <a href="/w/index.php?title=Evsey_Domar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Evsey Domar (ikke skrevet endnu)">Evsey Domar</a>,<sup id="cite_ref-Domar_15-0" class="reference"><a href="#cite_note-Domar-15"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og som havde til formål at forklare en økonomis vækstrate ud fra niveauet for <a href="/wiki/Opsparing" title="Opsparing">opsparing</a> og <a href="/wiki/Kapital" title="Kapital">kapitalens</a> produktivitet. Ifølge Harrod-Domar-modellen er der tre former for vækst: ligevægtsvækstraten (på engelsk: <i>warranted growth rate</i>), den faktiske vækstrate og den naturlige vækstrate. Ligevægtsvækstrate er den vækstrate, hvormed økonomien hverken ekspanderer i det uendelige eller går i <a href="/wiki/Recession" title="Recession">recession</a>. Den faktiske vækst er den reale stigning i et lands årlige <a href="/wiki/Bruttonationalprodukt" title="Bruttonationalprodukt">BNP</a>. Den naturlige vækstrate er den vækstrate, en økonomi skal have for at kunne opretholde fuld beskæftigelse. Hvis eksempelvis arbejdsstyrken vokser med 3 procent om året, alt andet lige, skal økonomiens årlige vækstrate for at opretholde fuld beskæftigelse være 3 procent.<sup id="cite_ref-Brems1975_1-1" class="reference"><a href="#cite_note-Brems1975-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Harrod-Domar-modellens forklaringskraft viste sig at være begrænset, idet dens forudsigelser om blandt andet høj ledighed ikke stemte overens med erfaringerne i efterkrigstidens vestlige økonomier.<sup id="cite_ref-lex_16-0" class="reference"><a href="#cite_note-lex-16"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Desuden fandt flere toneangivende økonomer, at der var forskellige mangler i Harrod-Domar-modellen, idet de især påpegede ustabilitet i dens løsning, <sup id="cite_ref-Scarfe_17-0" class="reference"><a href="#cite_note-Scarfe-17"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og i slutningen af 1950'erne førte den akademiske diskussion om disse problemer til udviklingen af Solow-Swan-modellen.<sup id="cite_ref-Sato_18-0" class="reference"><a href="#cite_note-Sato-18"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Solow-Swan-modellen">Solow-Swan-modellen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Solow-Swan-modellen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Solow-Swan-modellen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Modellen blev udviklet separat og uafhængigt af <a href="/wiki/Robert_Solow" title="Robert Solow">Robert Solow</a><sup id="cite_ref-Solow_19-0" class="reference"><a href="#cite_note-Solow-19"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og Trevor Swan<sup id="cite_ref-Swan_20-0" class="reference"><a href="#cite_note-Swan-20"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> i 1956, som svar på den formodede <a href="/wiki/Keynesianisme" title="Keynesianisme">keynesianske</a> Harrod-Domar-model. Solow og Swan foreslog en <a href="/wiki/%C3%98konomisk_model" title="Økonomisk model">økonomisk model</a> for langsigtet <a href="/wiki/%C3%98konomisk_v%C3%A6kst" title="Økonomisk vækst">økonomisk vækst</a> sat indenfor rammerne af <a href="/wiki/Neoklassisk_%C3%B8konomi" title="Neoklassisk økonomi">neoklassisk økonomi</a>. De forsøgte at forklare langsigtet økonomisk vækst ved at se på <a href="/wiki/Kapitalakkumulation" title="Kapitalakkumulation">kapitalakkumulation</a>, arbejdskraftsvækst eller befolkningstilvækst samt stigninger i <a href="/wiki/Produktivitet" title="Produktivitet">produktiviteten</a>, almindeligvis omtalt som teknologiske fremskridt. I sin kerne tilbyder modellen en neoklassisk (samlet) <a href="/wiki/Produktionsfunktion" title="Produktionsfunktion">produktionsfunktion</a>, ofte specificeret som en <a href="/w/index.php?title=Cobb-Douglas-funktion&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cobb-Douglas-funktion (ikke skrevet endnu)">Cobb-Douglas-funktion</a>. Et kerneelement i denne produktionsfunktion, var at den modsat antagelsen i Harrod-Domar-modellen indebar tilstrækkelig gode substitutionsmuligheder mellem kapital og arbejdskraft. Dette var afgørende for, at der er i Solow-Swan-modellen ikke var risiko for masseledighed. Denne model kom til at dominere makroøkonomisk tankegang i de efterfølgende årtier og anvendes stadig i den indledende undervisning i vækstteori på mange universiteter verden over i dag. Siden 1980'erne er den blevet suppleret med nyere såkaldte endogene vækst-modeller, der graver et spadestik dybere ved også at forsøge at forklare indenfor modellens rammer, hvordan selve den teknologiske udvikling skabes.<sup id="cite_ref-lex_16-1" class="reference"><a href="#cite_note-lex-16"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Den_post-keynesianske_teori_om_vækst"><span id="Den_post-keynesianske_teori_om_v.C3.A6kst"></span>Den post-keynesianske teori om vækst</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Den post-keynesianske teori om vækst" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Den post-keynesianske teori om vækst"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Post-keynesianske økonomer som Nicholas Kaldor, Luigi Pasinetti, Richard Kahn og Joan Robinson foreslog en alternativ vækstmodel. I deres tilgang bringes ligevægtsvækstraten på linje med den naturlige vækstrate ved justeringer af indkomstfordelingen. Selvom eksempelvis Kaldor og Pasinetti var uenige om, hvordan man retfærdiggør dette, er profitraten kvotienten af vækstraten og forholdet mellem opsparingsraten og profitten. Denne ligning er kendt som Cambridge-ligningen. Investeringerne opfattes som en uafhængig variabel, og opsparingen tilpasser sig investeringerne. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Debatten">Debatten</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Debatten" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Debatten"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Harrod-Domar-modellens mangel på en mekanisme, der kunne bringe ligevægtsvækstraten i overensstemmelse med den naturlige vækstrate, udløste vækstdebatten i midten af 1950'erne, en debat, der "engagerede nogle af de største hjerner i økonomifaget i mere end to årtier."<sup id="cite_ref-autogeneret1_9-2" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret1-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De neoklassiske og neo-keynesianske sider var repræsenteret af <a href="/wiki/Paul_Samuelson" title="Paul Samuelson">Paul Samuelson</a>, <a href="/wiki/Robert_Solow" title="Robert Solow">Robert Solow</a> og <a href="/wiki/Franco_Modigliani" title="Franco Modigliani">Franco Modigliani</a>, som underviste ved <a href="/wiki/Massachusetts_Institute_of_Technology" title="Massachusetts Institute of Technology">MIT</a>, i <a href="/wiki/Cambridge_(Massachusetts)" title="Cambridge (Massachusetts)">Cambridge, Massachusetts</a> i USA, mens den <a href="/wiki/Post-keynesiansk_%C3%B8konomi" title="Post-keynesiansk økonomi">post-keynesianske</a> side var repræsenteret af <a href="/wiki/Nicholas_Kaldor" title="Nicholas Kaldor">Nicholas Kaldor</a>, Joan Robinson, Luigi Pasinetti, Piero Sraffa og Richard Kahn, hvoraf de fleste underviste ved <a href="/wiki/University_of_Cambridge" title="University of Cambridge">University of Cambridge</a> i <a href="/wiki/England" title="England">England</a>. Det fælles stednavn gav anledning til udtrykkene "debatten mellem de to Cambridger" eller "Cambridge-kapitalkontroversen." </p><p>Begge lejre behandlede generelt den naturlige vækstrate som givet. Næsten al fokus i debatten centrerede sig om de potentielle mekanismer, hvorved ligevægtsvækstraten kunne bringes til at konvergere med den naturlige vækstrate, hvilket giver en langsigtet ligevægtsvækststi. Den amerikanske Cambridge-side fokuserede på justeringer af kapital/output-forholdet gennem substitution af kapital og arbejdskraft, hvis kapital og arbejdskraft voksede med forskellig hastighed. Den engelske Cambridge-side koncentrerede sig om justeringer af opsparingskvoten gennem ændringer i fordelingen af indkomst mellem løn og overskud, ud fra den antagelse, at tilbøjeligheden til at spare op ud af overskud er højere end ud af løn.<sup id="cite_ref-autogeneret1_9-3" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret1-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Ideologiske_spørgsmål"><span id="Ideologiske_sp.C3.B8rgsm.C3.A5l"></span>Ideologiske spørgsmål</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Ideologiske spørgsmål" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Ideologiske spørgsmål"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>En stor del af følelserne bag debatten opstod, fordi den tekniske kritik af <a href="/w/index.php?title=Marginalprodukt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marginalprodukt (ikke skrevet endnu)">marginalproduktivitetsteorien</a> var forbundet med bredere argumenter med ideologiske implikationer. Den berømte neoklassiske økonom <a href="/w/index.php?title=John_Bates_Clark&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Bates Clark (ikke skrevet endnu)">John Bates Clark</a> så ligevægts-profitraten (som er med til at bestemme indkomsten for ejerne af kapitalgoder) som en markedspris bestemt af teknologien og de relative proportioner, hvori "produktionsfaktorerne" bruges i produktionen. Ligesom løn er belønningen for det arbejde, som arbejdere udfører, er profit belønningen for kapitalens produktive bidrag: Således betaler systemets normale drift under konkurrencevilkår profit til kapitalejerne. </p><p>Disse overskud ses igen som belønning for at spare op, dvs. afholdenhed fra løbende forbrug, hvilket fører til skabelsen af kapitalgoderne. (Senere hævdede John Maynard Keynes og hans skole, at opsparing ikke automatisk fører til investering i materielle kapitalgoder.) I denne opfattelse er profitindkomst således en belønning for dem, der værdsætter fremtidig indkomst højt og dermed er villige til at ofre nuværende nydelse. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Aggregeringsproblemet">Aggregeringsproblemet</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Aggregeringsproblemet" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Aggregeringsproblemet"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I <a href="/wiki/Neoklassisk_%C3%B8konomi" title="Neoklassisk økonomi">neoklassisk økonomi</a> antages ofte en <a href="/wiki/Produktionsfunktion" title="Produktionsfunktion">produktionsfunktion</a>, f.eks. </p> <dl><dd><span class="mwe-math-element"><span class="mwe-math-mathml-inline mwe-math-mathml-a11y" style="display: none;"><math xmlns="http://www.w3.org/1998/Math/MathML" alttext="{\displaystyle Q=Af(K,L)}"> <semantics> <mrow class="MJX-TeXAtom-ORD"> <mstyle displaystyle="true" scriptlevel="0"> <mi>Q</mi> <mo>=</mo> <mi>A</mi> <mi>f</mi> <mo stretchy="false">(</mo> <mi>K</mi> <mo>,</mo> <mi>L</mi> <mo stretchy="false">)</mo> </mstyle> </mrow> <annotation encoding="application/x-tex">{\displaystyle Q=Af(K,L)}</annotation> </semantics> </math></span><img src="https://wikimedia.org/api/rest_v1/media/math/render/svg/282929682fb0c0963cbd7b6ed06bce68be1baebd" class="mwe-math-fallback-image-inline mw-invert skin-invert" aria-hidden="true" style="vertical-align: -0.838ex; width:14.451ex; height:2.843ex;" alt="{\displaystyle Q=Af(K,L)}"></span></dd></dl> <p>hvor <b>Q</b> er output, <b>A</b> er en faktor, der repræsenterer teknologi, <b>K</b> er summen af værdien af kapitalgoder, og <b>L</b> er arbejdsindsatsen. Prisen på den homogene produktion tages som numéraire, således at værdien af hvert kapitalgode opfattes som homogen med produktionen. Forskellige typer af arbejdskraft antages reduceret til en fælles enhed, normalt ufaglært arbejdskraft. Begge input har en positiv indvirkning på produktionen med faldende marginale afkast. </p><p>I nogle mere komplicerede generelle ligevægtsmodeller udviklet af den neoklassiske skole antages arbejde og kapital at være heterogene og målt i fysiske enheder. I de fleste versioner af neoklassisk vækstteori (for eksempel i Solow-vækstmodellen) antages funktionen dog at gælde for <i>hele økonomien</i>. Denne opfattelse fremstiller en økonomi som én stor fabrik snarere end som en samling af et stort antal heterogene arbejdspladser. </p><p>Denne vision frembringer et centralt udsagn i mainstream-lærebøger, nemlig at indkomsten tjent af hver "<a href="/wiki/Produktionsfaktor" title="Produktionsfaktor">produktionsfaktor</a>" (dvs. typisk arbejdskraft og "kapital") er lig med dens marginale produkt. Med fuldkomne produkt- og inputmarkeder hævdes lønnen (delt med produktets pris) således at svare til arbejdskraftens marginalprodukt. Endnu vigtigere for diskussionen her formodes profitraten (nogle gange forvekslet med <a href="/wiki/Rente" title="Rente">rentesatsen</a>, dvs. omkostningerne ved at låne midler) at svare til kapitalens marginalprodukt. Et andet centralt udsagn er, at en ændring i prisen på en produktionsfaktor vil føre til en ændring i brugen af denne faktor, sådan at en stigning i <a href="/wiki/Profitraten" title="Profitraten">profitraten</a> (associeret med faldende lønninger) vil føre til, at mere af denne faktor bliver brugt i produktionen. Loven om aftagende marginale afkast indebærer, at større brug af dette input vil indebære et lavere marginalt produkt, <a href="/wiki/Ceteris_paribus" title="Ceteris paribus">alt andet lige</a> : da en virksomhed får mindre ved at tilføje en enhed af kapitalgoder, end der modtages fra den forrige, skal profitraten forhøjes for at tilskynde til ansættelsen af den ekstra enhed under forudsætning af <a href="/wiki/Profitmaksimering" title="Profitmaksimering">profitmaksimering</a>. </p><p>Piero Sraffa og Joan Robinson, hvis arbejde satte gang i Cambridge-kontroversen, påpegede, at der var et iboende måleproblem ved at anvende denne model for <a href="/wiki/Indkomstfordeling" title="Indkomstfordeling">indkomstfordeling</a> på kapital. Kapitalistisk indkomst (samlet profit eller formueindkomst) er defineret som profitraten ganget med mængden af kapital, men målingen af "kapitalmængden" involverer at lægge helt uforlignelige fysiske objekter sammen - eksempelvis at lægge antallet af lastbiler til antallet af lasere. Det vil sige, ligesom man ikke kan tilføje heterogene "æbler og appelsiner", kan vi ikke blot tilføje simple enheder af "kapital". Som Robinson hævdede, er der ikke sådan noget som "leets", et iboende element i hvert kapitalgode, der kan lægges sammen uafhængigt af priserne på disse varer. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Konklusion">Konklusion</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Konklusion" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Konklusion"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>En del af problemet i denne debat drejede sig om det høje niveau af abstraktion og idealisering, der forekommer i økonomisk modelbygning om emner som kapital og økonomisk vækst. De originale neoklassiske modeller for samlet vækst præsenteret af Robert Solow og Trevor Swan var ligetil, med enkle resultater og ukomplicerede konklusioner, som indebar forudsigelser om den virkelige, empiriske verden. Tilhængerne af Robinson og Sraffa hævdede, at mere sofistikerede og komplicerede matematiske modeller indebar, at for at Solow-Swan-modellen kunne sige noget om verden, må afgørende urealistiske antagelser (som Solow og Swan havde ignoreret) være sande. </p><p>For at vælge et eksempel, der ikke fik meget opmærksomhed i debatten (fordi det blev delt af begge sider), forudsætter Solow-Swan-modellen en kontinuerligt opnået ligevægt med 'fuld beskæftigelse' af alle resurser. I modsætning til keynesiansk tankegang bestemmer opsparing investeringen i disse modeller i stedet for omvendt. At kritikken også blev fremført helt ud fra nøjagtig samme slags urealistiske antagelser betød, at det var meget svært at gøre andet end at 'kritisere' Solow og Swan. Det vil sige, at sraffianske modeller var eksplicit skilt fra den empiriske virkelighed. Og som det er meget almindeligt i debatter, var det meget lettere at ødelægge neoklassisk teori end at udvikle et fuldskala-alternativ, der kan hjælpe os med at forstå verden. </p><p>Kort sagt gik de fremskridt, som Cambridge-kontroversen frembragte, fra den urealistiske afhængighed af uudtalte eller ukendte antagelser til en klar bevidsthed om behovet for at gøre sådanne antagelser. Men dette efterlod sraffianerne i en situation, hvor de uvirkelige antagelser forhindrede de fleste empiriske anvendelser, sammen med yderligere udvikling af teorien. </p><p>Selvom Sraffa, Robinson og andre havde hævdet, at dens grundlag var ubegrundet, er Solow-Swan-vækstmodellen baseret på en samlet bestand af kapitalgoder med en enkelt værdi forblevet et midtpunkt i mainstream-<a href="/wiki/Makro%C3%B8konomi" title="Makroøkonomi">makroøkonomi</a> og vækstteori. Modellens tankegang er også på mange måder grundlaget for den nyere endogene vækstteori. I nogle tilfælde er brugen af en aggregeret produktionsfunktion begrundet med en appel til en instrumentalistisk metodik og et behov for enkelhed i empiri. </p><p>Da Samuelson havde været en af de vigtigste neoklassiske forsvarere af ideen om, at heterogen kapital kunne behandles som et enkelt kapitalgode, viste hans artikel (omtalt ovenfor) endegyldigt, at resultater fra forenklede modeller med ét kapitalgode ikke nødvendigvis gælder i mere generelle modeller. Han brugte således for det meste multisektormodeller i <a href="/wiki/Wassily_Leontief" title="Wassily Leontief">Leontief</a>-Sraffa-traditionen i stedet for den neoklassiske aggregerede model. </p><p>I dag er kontroversen i høj grad gået i glemmebogen. I den intense faglige debat om vækstteori, som opstod i 1980'erne med fremkomsten af endogen vækstteori, spillede henvisninger til den tidligere kapitalkontrovers således ingen rolle.<sup id="cite_ref-harcourt_6-2" class="reference"><a href="#cite_note-harcourt-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist"> <div class="mw-references-wrap"><ol class="references"> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">Eller det, som Harrod oprindelig kaldte "the rate of growth of the labor force in efficiency units", altså "arbejdsstyrkens vækstrate målt i effektivitetsenheder", jævnfør Harrod (1939).</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text">I Harrods artikel spiller den vækstrate, som netop frembringer tilstrækkelig mange investeringer til at modsvare opsparingen ved fuld beskæftigelse, en væsentlig rolle. Ved denne vækstrate er der hverken under- eller overudnyttelse af kapaciteten. Dermed er der ingen grund for virksomhederne til at revidere deres investeringsplaner i hverken den ene eller anden retning. Harrod kalder denne vækstrate for "warranted". Dette kan direkte oversættes som den "hjemlede" vækstrate. Hector Estrup benævnte den "ligevægtsvækstraten" i sin artikel om Harrods vækstmodel i <a href="/wiki/National%C3%B8konomisk_Tidsskrift" title="Nationaløkonomisk Tidsskrift">Nationaløkonomisk Tidsskrift</a> i 1960.</span> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Referencer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210"><div class="reflist"> <div class="mw-references-wrap mw-references-columns"><ol class="references"> <li id="cite_note-Brems1975-1"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Brems1975_1-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Brems1975_1-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Brems (1975) pp. 369-384</span> </li> <li id="cite_note-sosial-2"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-sosial_2-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-sosial_2-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://samfunnsokonomene.no/app/uploads/2019/05/so_198008.pdf">Rune Skarstein: Profesjonaliseringen av sosialøkonomien — noen konsekvenser for teoriproduksjonen. Sosialøkonomen nr. 8, 1980.</a></span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://tidsskrift.dk/nationaloekonomisktidsskrift/article/view/62539/88377">Poul Buch-Hansen: Cambridge-kontroversen. Nationaløkonomisk Tidsskrift 1976, nr. 2.</a></span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20230309063357/https://ifro.ku.dk/debatindlaeg/debatindlaeg-2017/nobelprisen-i-oekonomi-skaber-velstand/">"Peder Andersen og Niels Kærgård: Nobelprisen i økonomi skaber velstand. Indlæg i Børsen 9 oktober 2017. IFROs hjemmeside, besøgt 9. marts 2023"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://ifro.ku.dk/debatindlaeg/debatindlaeg-2017/nobelprisen-i-oekonomi-skaber-velstand/">originalen</a> 9. marts 2023<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. april 2023</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Peder+Andersen+og+Niels+K%C3%A6rg%C3%A5rd%3A+Nobelprisen+i+%C3%B8konomi+skaber+velstand.+Indl%C3%A6g+i+B%C3%B8rsen+9+oktober+2017.+IFROs+hjemmeside%2C+bes%C3%B8gt+9.+marts+2023.&rft_id=https%3A%2F%2Fifro.ku.dk%2Fdebatindlaeg%2Fdebatindlaeg-2017%2Fnobelprisen-i-oekonomi-skaber-velstand%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKapitalkontroversen" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Piketty (2014) p. 231</span> </li> <li id="cite_note-harcourt-6"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-harcourt_6-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-harcourt_6-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-harcourt_6-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://pubs.aeaweb.org/doi/pdfplus/10.1257/089533003321165010">Avi J. Cohen and G. C. Harcourt: Whatever Happened to the Cambridge Capital Theory Controversies? Journal of Economic Perspectives Volume 17, Number 1, Winter 2003, pp. 199-214.</a></span> </li> <li id="cite_note-tche-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-tche_7-0">^</a></span> <span class="reference-text">Tcherneva (2011)</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text">Bjork (1999) pp. 2, 67</span> </li> <li id="cite_note-autogeneret1-9"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-autogeneret1_9-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-autogeneret1_9-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-autogeneret1_9-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-autogeneret1_9-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Dray et al (2010)</span> </li> <li id="cite_note-Harrod-11"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Harrod_11-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Harrod_11-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Harrod (1939)</span> </li> <li id="cite_note-Dray-12"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Dray_12-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Dray_12-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Dray mfl. (2010)</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://tidsskrift.dk/nationaloekonomisktidsskrift/article/download/60897/85092?inline=1">Hector Estrup: Nogle kommentarer til en vækstmodel. Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 98, 1960.</a></span> </li> <li id="cite_note-Domar-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Domar_15-0">^</a></span> <span class="reference-text">Domar (1946)</span> </li> <li id="cite_note-lex-16"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-lex_16-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-lex_16-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/v%C3%A6kstteori">Schou, Poul: atiklen "vækstteori" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. april 2023.</a></span> </li> <li id="cite_note-Scarfe-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Scarfe_17-0">^</a></span> <span class="reference-text">Scarfe (1977)</span> </li> <li id="cite_note-Sato-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Sato_18-0">^</a></span> <span class="reference-text">Sato (1964)</span> </li> <li id="cite_note-Solow-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Solow_19-0">^</a></span> <span class="reference-text">Solow (1956)</span> </li> <li id="cite_note-Swan-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Swan_20-0">^</a></span> <span class="reference-text">Swan (1956)</span> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Bibliografi">Bibliografi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Bibliografi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Bibliografi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBjork1999" class="citation book cs1">Bjork, Gordon J. (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/wayitworkedwhyit0000bjor"><i>The Way It Worked and Why It Won't: Structural Change and the Slowdown of U.S. Economic Growth</i></a>. Westport, CT; London: Praeger. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-275-96532-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-275-96532-7"><bdi>978-0-275-96532-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Way+It+Worked+and+Why+It+Won%27t%3A+Structural+Change+and+the+Slowdown+of+U.S.+Economic+Growth&rft.place=Westport%2C+CT%3B+London&rft.pub=Praeger&rft.date=1999&rft.isbn=978-0-275-96532-7&rft.aulast=Bjork&rft.aufirst=Gordon+J.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fwayitworkedwhyit0000bjor&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKapitalkontroversen" class="Z3988"></span></li> <li>Brems, Hans (1975). "The capital controversy: A Cambridge, Massachusetts View of Cambridge, England", <i>De Economist</i>, Volume 123, Issue 3</li> <li>Dray, Mark & Thirlwall, A. P. (2010) : "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.econstor.eu/bitstream/10419/50624/1/641654286.pdf">The endogeneity of the natural rate of growth for a selection of Asian countries</a>", <i>Journal of Post Keynesian Economics</i>, Spring 2011, Vol. 33, No. 3</li> <li>Pasinetti, Luigi (1977) <i>Lectures on the Theory of Production</i>, Columbia University Press.</li> <li>Pasinetti, Luigi and Roberto Scazzieri (1987). "Capital Theory: Paradoxes", <i>The New Palgrave: A Dictionary of Economics</i>, London and New York: Macmillan and Stockton, pp. 363–68.</li> <li><a href="/wiki/Thomas_Piketty" title="Thomas Piketty">Piketty, Thomas</a> (2014). <i><a href="/wiki/Le_Capital_au_XXIe_si%C3%A8cle" title="Le Capital au XXIe siècle">Capital in the Twenty-First Century</a></i>, Belknap Press: imprint of Harvard University Press, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0674430006" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0674430006">978-0674430006</a></li> <li><a href="/wiki/Paul_Samuelson" title="Paul Samuelson">Samuelson, Paul</a> (1987). "Sraffian economics," <i>The New Palgrave: A Dictionary of Economics</i>, v. 3, pp. 452–460.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFScarfe1977" class="citation book cs1">Scarfe, Brian L. (1977). "The Harrod Model and the 'Knife Edge' Problem". <i>Cycles, Growth, and Inflation: A Survey of Contemporary Macrodynamics</i>. New York: McGraw-Hill. s. 63-66. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-07-055039-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-07-055039-1"><bdi>978-0-07-055039-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=The+Harrod+Model+and+the+%E2%80%98Knife+Edge%E2%80%99+Problem&rft.btitle=Cycles%2C+Growth%2C+and+Inflation%3A+A+Survey+of+Contemporary+Macrodynamics&rft.place=New+York&rft.pages=63-66&rft.pub=McGraw-Hill&rft.date=1977&rft.isbn=978-0-07-055039-1&rft.aulast=Scarfe&rft.aufirst=Brian+L.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKapitalkontroversen" class="Z3988"></span></li> <li><a href="/wiki/Joseph_Stiglitz" title="Joseph Stiglitz">Stiglitz, Joseph</a> (1974). "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171118014029/https://core.ac.uk/download/pdf/27296022.pdf">The Cambridge-Cambridge Controversy in the Theory of Capital; A View from New Haven: A Review Article</a>," <i>Journal of Political Economy</i>, 82(4), pp. 893–903. JSTOR 1837157</li> <li>Tcherneva, Pavlina (2011). "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://docs.wixstatic.com/ugd/f4c1a3_40249cee161e4f988eb83872788d4b6c.pdf">Bernanke’s paradox: can he reconcile his position on the federal budget with his recent charge to prevent deflation?</a>", <i>Journal of Post Keynesian Economics</i>, Vol. 33, No. 3</li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Økonomi" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3" style="background:#d0f0c0"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_%C3%B8konomi" title="Skabelon:Navboks økonomi"><abbr title="Se denne skabelon" style=";background:#d0f0c0;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Navboks_%C3%B8konomi" title="Skabelondiskussion:Navboks økonomi"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";background:#d0f0c0;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_%C3%B8konomi" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks økonomi"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";background:#d0f0c0;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Økonomi" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/%C3%98konomi" title="Økonomi">Økonomi</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#d0f0c0;color:#000000;">Emner</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Mikro%C3%B8konomi" title="Mikroøkonomi">Mikroøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Makro%C3%B8konomi" title="Makroøkonomi">Makroøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Erhvervs%C3%B8konomi" title="Erhvervsøkonomi">Erhvervsøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Finansiel_%C3%B8konomi" title="Finansiel økonomi">Finansiel økonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Arbejdsmarkeds%C3%B8konomi" title="Arbejdsmarkedsøkonomi">Arbejdsmarkedsøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/International_%C3%B8konomi" title="International økonomi">International økonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Velf%C3%A6rds%C3%B8konomi" title="Velfærdsøkonomi">Velfærdsøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Politisk_%C3%B8konomi" title="Politisk økonomi">Politisk økonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Industri%C3%B8konomi" title="Industriøkonomi">Industriøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Klima%C3%B8konomi" title="Klimaøkonomi">Klimaøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Milj%C3%B8%C3%B8konomi" title="Miljøøkonomi">Miljøøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Resurse%C3%B8konomi" title="Resurseøkonomi">Resurseøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Adf%C3%A6rds%C3%B8konomi" title="Adfærdsøkonomi">Adfærdsøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Rets%C3%B8konomi" title="Retsøkonomi">Retsøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Afs%C3%A6tning" title="Afsætning">Afsætning</a></li> <li><a href="/wiki/Regnskab" title="Regnskab">Regnskab</a></li> <li><a href="/wiki/Offentlig_%C3%B8konomi" title="Offentlig økonomi">Offentlig økonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Uddannelses%C3%B8konomi" title="Uddannelsesøkonomi">Uddannelsesøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Udviklings%C3%B8konomi" title="Udviklingsøkonomi">Udviklingsøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/Sundheds%C3%B8konomi" title="Sundhedsøkonomi">Sundhedsøkonomi</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98konomisk_historie" title="Økonomisk historie">Økonomisk historie</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="8" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Supply-demand-right-shift-demand.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Supply-demand-right-shift-demand.svg/220px-Supply-demand-right-shift-demand.svg.png" decoding="async" width="220" height="220" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Supply-demand-right-shift-demand.svg/330px-Supply-demand-right-shift-demand.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Supply-demand-right-shift-demand.svg/440px-Supply-demand-right-shift-demand.svg.png 2x" data-file-width="217" data-file-height="217" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#d0f0c0;color:#000000;">Metoder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/%C3%98konomisk_model" title="Økonomisk model">Økonomiske modeller</a></li> <li><a href="/wiki/Matematik" title="Matematik">Matematik</a></li> <li><a href="/wiki/Statistik" title="Statistik">Statistik</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98konometri" title="Økonometri">Økonometri</a></li> <li><a href="/wiki/Spilteori" title="Spilteori">Spilteori</a></li> <li><a href="/wiki/Eksperiment" title="Eksperiment">Eksperimenter</a></li> <li><a href="/wiki/Nationalregnskab" title="Nationalregnskab">Nationalregnskab</a></li> <li><a href="/wiki/Operationsanalyse" title="Operationsanalyse">Operationsanalyse</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#d0f0c0;color:#000000;">Problemstillinger</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Konjunktur" title="Konjunktur">Konjunktur</a></li> <li><a href="/wiki/Arbejdsl%C3%B8shed" title="Arbejdsløshed">Arbejdsløshed</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98konomisk_v%C3%A6kst" title="Økonomisk vækst">Vækst</a></li> <li><a href="/wiki/Efficiens" title="Efficiens">Efficiens</a></li> <li><a href="/wiki/Markedsfejl" title="Markedsfejl">Markedsfejl</a></li> <li><a href="/wiki/Indkomstfordeling" title="Indkomstfordeling">Indkomstfordeling</a></li> <li><a href="/wiki/Inflation" title="Inflation">Inflation</a></li> <li><a href="/wiki/Deflation" title="Deflation">Deflation</a></li> <li><a href="/wiki/Stagflation" title="Stagflation">Stagflation</a></li> <li><a href="/wiki/Likviditetsf%C3%A6lde" title="Likviditetsfælde">Likviditetsfælde</a></li> <li><a href="/wiki/Offentlig_g%C3%A6ld" title="Offentlig gæld">Offentlig gæld</a></li> <li><a href="/wiki/Offentlig_saldo" title="Offentlig saldo">Offentlig saldo</a></li> <li><a href="/wiki/Finanspolitik" title="Finanspolitik">Finanspolitik</a></li> <li><a href="/wiki/Finanspolitisk_holdbarhed" title="Finanspolitisk holdbarhed">Finanspolitisk holdbarhed</a></li> <li><a href="/wiki/Penge" title="Penge">Penge</a></li> <li><a href="/wiki/Pengem%C3%A6ngde" title="Pengemængde">Pengemængde</a></li> <li><a href="/wiki/Pengeskabelse" title="Pengeskabelse">Pengeskabelse</a></li> <li><a href="/wiki/Pengepolitik" title="Pengepolitik">Pengepolitik</a></li> <li><a href="/wiki/Konkurrenceevne" title="Konkurrenceevne">Konkurrenceevne</a></li> <li><a href="/wiki/Betalingsbalance" title="Betalingsbalance">Betalingsbalance</a></li> <li><a href="/wiki/Skat" title="Skat">Skat</a></li> <li><a href="/wiki/Finanskrise" title="Finanskrise">Finanskriser</a></li> <li><a href="/wiki/Valutapolitik" title="Valutapolitik">Valutapolitik</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98konomisk_politik" title="Økonomisk politik">Økonomisk politik</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98konomisk_ulighed" title="Økonomisk ulighed">Økonomisk ulighed</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#d0f0c0;color:#000000;">Specifikke modeller</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Keynesianske_kryds" title="Keynesianske kryds">Keynesianske kryds</a></li> <li><a href="/wiki/IS-LM-modellen" title="IS-LM-modellen">IS-LM-modellen</a></li> <li><a href="/wiki/AD-AS-modellen" title="AD-AS-modellen">AD-AS-modellen</a></li> <li><a href="/wiki/Kvantitetsteorien" title="Kvantitetsteorien">Kvantitetsteorien</a></li> <li><a href="/wiki/Phillipskurven" title="Phillipskurven">Phillipskurven</a></li> <li><a href="/wiki/Annual_Danish_Aggregate_Model" title="Annual Danish Aggregate Model">ADAM</a></li> <li><a href="/wiki/DREAM" title="DREAM">DREAM</a></li> <li><a href="/wiki/HEIMDAL" title="HEIMDAL">HEIMDAL</a></li> <li><a href="/wiki/MAKRO_(%C3%B8konomisk_model)" title="MAKRO (økonomisk model)">MAKRO</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#d0f0c0;color:#000000;">Teorihistorie</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Skolastik" title="Skolastik">Skolastik</a></li> <li><a href="/wiki/Merkantilisme" title="Merkantilisme">Merkantilisme</a></li> <li><a href="/wiki/Fysiokrater" title="Fysiokrater">Fysiokrater</a></li> <li><a href="/wiki/Klassisk_%C3%B8konomi" title="Klassisk økonomi">Klassisk</a></li> <li><a href="/wiki/Neoklassisk_%C3%B8konomi" title="Neoklassisk økonomi">Neoklassisk</a></li> <li><a href="/wiki/Keynesianisme" title="Keynesianisme">Keynesiansk</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Kapitalkontroversen</a></li> <li><a href="/wiki/Monetarisme" title="Monetarisme">Monetaristisk</a></li> <li><a href="/wiki/Nyklassisk_%C3%B8konomi" title="Nyklassisk økonomi">Nyklassisk</a></li> <li><a href="/wiki/Nykeynesiansk_%C3%B8konomi" title="Nykeynesiansk økonomi">Nykeynesiansk</a></li> <li><a href="/wiki/Mainstream-%C3%B8konomi" title="Mainstream-økonomi">Mainstream</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#d0f0c0;color:#000000;"><a href="/wiki/Heterodoks_%C3%B8konomi" title="Heterodoks økonomi">Heterodoks økonomi</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/%C3%98konofysik" title="Økonofysik">Fysisk</a></li> <li><a href="/wiki/Georgisme" title="Georgisme">Georgistisk</a></li> <li><a href="/wiki/Marxistisk_%C3%B8konomi" title="Marxistisk økonomi">Marxistisk</a></li> <li><a href="/wiki/Post-keynesiansk_%C3%B8konomi" title="Post-keynesiansk økonomi">Post-keynesiansk</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98kologisk_%C3%B8konomi" title="Økologisk økonomi">Økologisk</a></li> <li><a href="/wiki/Den_%C3%B8strigske_skole" title="Den østrigske skole">Østrigsk</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#d0f0c0;color:#000000;">Lister</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/JEL-klassificering" title="JEL-klassificering">JEL-klassificering af økonomiske emner</a></li> <li><a href="/wiki/Sveriges_Riksbanks_pris_i_%C3%B8konomi" title="Sveriges Riksbanks pris i økonomi">Nobelprisvindere</a></li> <li><a href="/wiki/John_Bates_Clark-medaljen" title="John Bates Clark-medaljen">John Bates Clark-medaljen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#d0f0c0;color:#000000;">Andre emner</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Abenomics" title="Abenomics">Abenomics</a></li> <li><a href="/wiki/Kvantitativ_lempelse" title="Kvantitativ lempelse">Kvantitativ lempelse</a></li> <li><a href="/wiki/Elasticitet_(%C3%B8konomi)" title="Elasticitet (økonomi)">Elasticiteter</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3" style="text-align:center;background-color:#d0f0c0;color:#000000;"><div>Relaterede kategorier: <a href="/wiki/Kategori:%C3%98konomi" title="Kategori:Økonomi">Økonomi</a></div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&oldid=11795616">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&oldid=11795616</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Makro%C3%B8konomi" title="Kategori:Makroøkonomi">Makroøkonomi</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Udviklings%C3%B8konomi,_teknologiske_%C3%A6ndringer_og_v%C3%A6kst" title="Kategori:Udviklingsøkonomi, teknologiske ændringer og vækst">Udviklingsøkonomi, teknologiske ændringer og vækst</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:%C3%98konomisk_idehistorie,_%C3%B8konomisk_metode_og_heterodoks_%C3%B8konomi" title="Kategori:Økonomisk idehistorie, økonomisk metode og heterodoks økonomi">Økonomisk idehistorie, økonomisk metode og heterodoks økonomi</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 27. juni 2024 kl. 16:13.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Kapitalkontroversen&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-jgsst","wgBackendResponseTime":156,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.270","walltime":"0.363","ppvisitednodes":{"value":1128,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":27060,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":860,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":16,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":26902,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":0,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 253.308 1 -total"," 49.61% 125.670 2 Skabelon:Reflist"," 33.04% 83.704 1 Skabelon:Navboks_økonomi"," 31.70% 80.287 1 Skabelon:Navboks"," 30.93% 78.340 1 Skabelon:Cite_web"," 11.82% 29.948 1 Skabelon:ISBN"," 5.34% 13.531 2 Skabelon:Kilde_bog"," 4.69% 11.878 1 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 3.47% 8.791 1 Skabelon:Error-small"," 2.82% 7.148 1 Skabelon:Small"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.136","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":3076023,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-64476968cd-g8954","timestamp":"20241102040932","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Kapitalkontroversen","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kapitalkontroversen","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1424453","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1424453","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2023-04-02T07:19:47Z","dateModified":"2024-06-27T15:13:38Z"}</script> </body> </html>