CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Vikingetid - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"d3bee002-2895-4cc1-aacb-cd2eb47a0efd","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Vikingetid","wgTitle":"Vikingetid","wgCurRevisionId":11854557,"wgRevisionId":11854557,"wgArticleId":12092,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","CS1: Kilder på svensk (sv)","Artikler med døde links","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Lovende artikler","Vikingetid","Historiske epoker","Europas historie","Holocæn"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Vikingetid","wgRelevantArticleId":12092,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true, "wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":90000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q213649","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false, "wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar", "ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Vikingetid - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Vikingetid"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Vikingetid"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Vikingetid rootpage-Vikingetid skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Vikingetid" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Vikingetid" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Vikingetid" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Vikingetid" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Historiske_betragtninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Historiske_betragtninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Historiske betragtninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Historiske_betragtninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Historisk_baggrund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Historisk_baggrund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Historisk baggrund</span> </div> </a> <ul id="toc-Historisk_baggrund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Årsager_til_nordisk_ekspansion" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Årsager_til_nordisk_ekspansion"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Årsager til nordisk ekspansion</span> </div> </a> <ul id="toc-Årsager_til_nordisk_ekspansion-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Historisk_overblik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Historisk_overblik"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Historisk overblik</span> </div> </a> <ul id="toc-Historisk_overblik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Nordvesteuropa" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Nordvesteuropa"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Nordvesteuropa</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Nordvesteuropa-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Nordvesteuropa</span> </button> <ul id="toc-Nordvesteuropa-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-England" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#England"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.1</span> <span>England</span> </div> </a> <ul id="toc-England-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Irland" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Irland"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.2</span> <span>Irland</span> </div> </a> <ul id="toc-Irland-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Skotland" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skotland"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.3</span> <span>Skotland</span> </div> </a> <ul id="toc-Skotland-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Jarldømmet_Orkney" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Jarldømmet_Orkney"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.3.1</span> <span>Jarldømmet Orkney</span> </div> </a> <ul id="toc-Jarldømmet_Orkney-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Konger_af_the_Isles" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Konger_af_the_Isles"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.3.2</span> <span>Konger af the Isles</span> </div> </a> <ul id="toc-Konger_af_the_Isles-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Wales" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Wales"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.4</span> <span>Wales</span> </div> </a> <ul id="toc-Wales-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Island" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Island"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.5</span> <span>Island</span> </div> </a> <ul id="toc-Island-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Grønland" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Grønland"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.6</span> <span>Grønland</span> </div> </a> <ul id="toc-Grønland-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kvenland" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kvenland"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.7</span> <span>Kvenland</span> </div> </a> <ul id="toc-Kvenland-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Østeuropa" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Østeuropa"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Østeuropa</span> </div> </a> <ul id="toc-Østeuropa-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Centraleuropa" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Centraleuropa"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Centraleuropa</span> </div> </a> <ul id="toc-Centraleuropa-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Vest-_og_Sydeuropa" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Vest-_og_Sydeuropa"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Vest- og Sydeuropa</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Vest-_og_Sydeuropa-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Vest- og Sydeuropa</span> </button> <ul id="toc-Vest-_og_Sydeuropa-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Frankrig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Frankrig"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.1</span> <span>Frankrig</span> </div> </a> <ul id="toc-Frankrig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Italien" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Italien"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.2</span> <span>Italien</span> </div> </a> <ul id="toc-Italien-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Spanien" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Spanien"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.3</span> <span>Spanien</span> </div> </a> <ul id="toc-Spanien-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Portugal" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Portugal"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.4</span> <span>Portugal</span> </div> </a> <ul id="toc-Portugal-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Nordamerika" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Nordamerika"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9</span> <span>Nordamerika</span> </div> </a> <ul id="toc-Nordamerika-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Norrøn_indflydelse_i_det_engelske_sprog" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Norrøn_indflydelse_i_det_engelske_sprog"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10</span> <span>Norrøn indflydelse i det engelske sprog</span> </div> </a> <ul id="toc-Norrøn_indflydelse_i_det_engelske_sprog-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Teknologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Teknologi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">11</span> <span>Teknologi</span> </div> </a> <ul id="toc-Teknologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Religion" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Religion"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">12</span> <span>Religion</span> </div> </a> <ul id="toc-Religion-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Håndværk_og_kunst" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Håndværk_og_kunst"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">13</span> <span>Håndværk og kunst</span> </div> </a> <ul id="toc-Håndværk_og_kunst-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Handelscentre" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Handelscentre"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">14</span> <span>Handelscentre</span> </div> </a> <ul id="toc-Handelscentre-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Bosættelser_uden_for_Skandinavien" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Bosættelser_uden_for_Skandinavien"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">15</span> <span>Bosættelser uden for Skandinavien</span> </div> </a> <ul id="toc-Bosættelser_uden_for_Skandinavien-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">16</span> <span>Se også</span> </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">17</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">18</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Yderligere_læsning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Yderligere_læsning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">19</span> <span>Yderligere læsning</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Yderligere_læsning-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Yderligere læsning</span> </button> <ul id="toc-Yderligere_læsning-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Baggrund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Baggrund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">19.1</span> <span>Baggrund</span> </div> </a> <ul id="toc-Baggrund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Yderligere_værker" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Yderligere_værker"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">19.2</span> <span>Yderligere værker</span> </div> </a> <ul id="toc-Yderligere_værker-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">20</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Vikingetid</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 56 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-56" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">56 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/W%C4%ABcinga_Ieldu" title="Wīcinga Ieldu – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Wīcinga Ieldu" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ænglisc</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%B9%D8%B5%D8%B1_%D8%A7%D9%84%D9%81%D8%A7%D9%8A%D9%83%D9%86%D8%AC" title="عصر الفايكنج – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="عصر الفايكنج" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/D%C3%B3mina_viquinga" title="Dómina viquinga – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Dómina viquinga" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Vikinq_d%C3%B6vr%C3%BC" title="Vikinq dövrü – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Vikinq dövrü" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%AD%D0%BF%D0%BE%D1%85%D0%B0_%D0%B2%D1%96%D0%BA%D1%96%D0%BD%D0%B3%D0%B0%D1%9E" title="Эпоха вікінгаў – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Эпоха вікінгаў" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%95%D0%BF%D0%BE%D1%85%D0%B0_%D0%BD%D0%B0_%D0%B2%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B8%D1%82%D0%B5" title="Епоха на викингите – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Епоха на викингите" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AD%E0%A6%BE%E0%A6%87%E0%A6%95%E0%A6%BF%E0%A6%82_%E0%A6%AF%E0%A7%81%E0%A6%97" title="ভাইকিং যুগ – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="ভাইকিং যুগ" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Era_dels_vikings" title="Era dels vikings – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Era dels vikings" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Wikingerzeit" title="Wikingerzeit – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Wikingerzeit" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Viking_Age" title="Viking Age – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Viking Age" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Vikinga_erao" title="Vikinga erao – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Vikinga erao" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/%C3%89poca_vikinga" title="Época vikinga – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Época vikinga" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Viikingiaeg" title="Viikingiaeg – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Viikingiaeg" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Bikingoen_Aroa" title="Bikingoen Aroa – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Bikingoen Aroa" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%AF%D9%88%D8%B1%D8%A7%D9%86_%D9%88%D8%A7%DB%8C%DA%A9%DB%8C%D9%86%DA%AF%E2%80%8C%D9%87%D8%A7" title="دوران وایکینگ‌ها – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="دوران وایکینگ‌ها" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Viikinkiaika" title="Viikinkiaika – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Viikinkiaika" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/%C3%82ge_des_Vikings" title="Âge des Vikings – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Âge des Vikings" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr badge-Q70894304 mw-list-item" title=""><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Wikingertidj" title="Wikingertidj – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Wikingertidj" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Nordfriisk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Laj_di_s%C3%A9_Viking" title="Laj di sé Viking – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Laj di sé Viking" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target"><span>Kriyòl gwiyannen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Era_viquinga" title="Era viquinga – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Era viquinga" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Viking_Age" title="Viking Age – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Viking Age" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target"><span>Hausa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%94%D7%AA%D7%A7%D7%95%D7%A4%D7%94_%D7%94%D7%95%D7%95%D7%99%D7%A7%D7%99%D7%A0%D7%92%D7%99%D7%AA" title="התקופה הוויקינגית – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="התקופה הוויקינגית" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B5%E0%A4%BE%E0%A4%87%E0%A4%95%E0%A4%BF%E0%A4%82%E0%A4%97_%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%97" title="वाइकिंग युग – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="वाइकिंग युग" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target"><span>हिन्दी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Viking_t%C3%B6rt%C3%A9nelem" title="Viking történelem – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Viking történelem" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%8E%D5%AB%D5%AF%D5%AB%D5%B6%D5%A3%D5%B6%D5%A5%D6%80%D5%AB_%D5%A4%D5%A1%D6%80%D5%A1%D5%B7%D6%80%D5%BB%D5%A1%D5%B6" title="Վիկինգների դարաշրջան – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Վիկինգների դարաշրջան" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Zaman_Viking" title="Zaman Viking – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Zaman Viking" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/V%C3%ADkinga%C3%B6ld" title="Víkingaöld – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Víkingaöld" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Epoca_vichinga" title="Epoca vichinga – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Epoca vichinga" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Vaikin_Iej" title="Vaikin Iej – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Vaikin Iej" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target"><span>Patois</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%95%E1%83%98%E1%83%99%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%92%E1%83%94%E1%83%91%E1%83%98%E1%83%A1_%E1%83%94%E1%83%9E%E1%83%9D%E1%83%A5%E1%83%90" title="ვიკინგების ეპოქა – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ვიკინგების ეპოქა" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EB%B0%94%EC%9D%B4%ED%82%B9_%EC%8B%9C%EB%8C%80" title="바이킹 시대 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="바이킹 시대" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Istoria_de_la_vicinges" title="Istoria de la vicinges – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Istoria de la vicinges" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target"><span>Lingua Franca Nova</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Viking%C5%B3_am%C5%BEius" title="Vikingų amžius – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Vikingų amžius" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Vikingu_laiki" title="Vikingu laiki – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Vikingu laiki" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D1%88%D0%BA%D0%B0_%D0%B5%D0%BF%D0%BE%D1%85%D0%B0" title="Викиншка епоха – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Викиншка епоха" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%B5%E0%B5%88%E0%B4%95%E0%B5%8D%E0%B4%95%E0%B4%BF%E0%B4%99%E0%B5%8D_%E0%B4%AF%E0%B5%81%E0%B4%97%E0%B4%82" title="വൈക്കിങ് യുഗം – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="വൈക്കിങ് യുഗം" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target"><span>മലയാളം</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Geschiedenis_van_de_Vikingen" title="Geschiedenis van de Vikingen – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Geschiedenis van de Vikingen" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Vikingtida" title="Vikingtida – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Vikingtida" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Vikingtiden" title="Vikingtiden – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Vikingtiden" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Era_Viking" title="Era Viking – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Era Viking" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Epoca_vikingilor" title="Epoca vikingilor – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Epoca vikingilor" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%AD%D0%BF%D0%BE%D1%85%D0%B0_%D0%B2%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%BE%D0%B2" title="Эпоха викингов – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Эпоха викингов" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Vikin%C5%A1ko_doba" title="Vikinško doba – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Vikinško doba" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B7%80%E0%B6%BA%E0%B7%92%E0%B6%9A%E0%B7%92%E0%B6%82_%E0%B6%BA%E0%B7%94%E0%B6%9C%E0%B6%BA" title="වයිකිං යුගය – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="වයිකිං යුගය" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target"><span>සිංහල</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Viking_Age" title="Viking Age – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Viking Age" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Vikin%C5%A1ka_doba" title="Vikinška doba – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Vikinška doba" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Epoka_e_Viking%C3%ABve" title="Epoka e Vikingëve – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Epoka e Vikingëve" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target"><span>Shqip</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/Vikin%C5%A1ko_doba" title="Vikinško doba – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Vikinško doba" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Vikingatiden" title="Vikingatiden – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Vikingatiden" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%B5%E0%AF%88%E0%AE%95%E0%AF%8D%E0%AE%95%E0%AE%BF%E0%AE%99%E0%AF%8D_%E0%AE%95%E0%AE%BE%E0%AE%B2%E0%AE%AE%E0%AF%8D" title="வைக்கிங் காலம் – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="வைக்கிங் காலம்" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Viking_%C3%87a%C4%9F%C4%B1" title="Viking Çağı – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Viking Çağı" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D0%BE%D0%B1%D0%B0_%D0%B2%D1%96%D0%BA%D1%96%D0%BD%D0%B3%D1%96%D0%B2" title="Доба вікінгів – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Доба вікінгів" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D9%88%D8%A7%D8%A6%DA%A9%D9%86%DA%AF_%D8%B9%DB%81%D8%AF" title="وائکنگ عہد – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="وائکنگ عہد" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target"><span>اردو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Th%E1%BB%9Di_%C4%91%E1%BA%A1i_Viking" title="Thời đại Viking – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Thời đại Viking" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E7%BB%B4%E4%BA%AC%E6%97%B6%E4%BB%A3" title="维京时代 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="维京时代" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E7%B6%AD%E4%BA%AC%E6%99%82%E4%BB%A3" title="維京時代 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="維京時代" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q213649#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Vikingetid" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Vikingetid" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Vikingetid"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Vikingetid"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Vikingetid" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Vikingetid" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&oldid=11854557" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Vikingetid&id=11854557&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FVikingetid"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FVikingetid"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Vikingetid"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Vikingetid&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Viking_Age" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q213649" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><table class="infobox" style="background:white; width:135px;"> <tbody><tr> <th style="padding-bottom:0.3em;"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Vikingshipmini.jpg" class="mw-file-description" title="Vikinge skip"><img alt="Vikinge skip" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/Vikingshipmini.jpg/130px-Vikingshipmini.jpg" decoding="async" width="130" height="41" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/Vikingshipmini.jpg/195px-Vikingshipmini.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/Vikingshipmini.jpg/260px-Vikingshipmini.jpg 2x" data-file-width="418" data-file-height="131" /></a></span></th></tr> <tr><th style="background:#ccf; padding:0.3em; line-height:1.3em;"><a href="/wiki/Skandinaviens_historie" title="Skandinaviens historie">Historien om<br />Skandinavien</a> </th></tr> <tr> <td> <ul><li><a href="/wiki/Nordisk_stenalder" class="mw-redirect" title="Nordisk stenalder">Stenalderen</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_bronzealder" title="Nordisk bronzealder">Bronzealderen</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8rromersk_jernalder" title="Førromersk jernalder">Førromersk jernalder</a></li> <li><a href="/wiki/Romersk_jernalder" title="Romersk jernalder">Romersk jernalder</a></li> <li><a href="/wiki/Germansk_jernalder" title="Germansk jernalder">Germansk jernalder</a></li> <li><a href="/wiki/Folkevandringstiden" title="Folkevandringstiden">Folkevandringstiden</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Vikingetiden</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommen</a></li> <li><a href="/wiki/Kalmarunionen" title="Kalmarunionen">Kalmarunionen</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Nordiske_Krig" title="Den Store Nordiske Krig">Nordiske krig</a></li> <li><a href="/wiki/Skandinaviske_M%C3%B8ntunion" class="mw-redirect" title="Skandinaviske Møntunion">Møntunion</a></li> <li><a href="/wiki/Skandinavisk_forsvarsalliance" title="Skandinavisk forsvarsalliance">Forsvarsalliancen</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_R%C3%A5d" title="Nordisk Råd">Nordisk Råd</a></li></ul> </td></tr> </tbody></table> <p><b>Vikingetiden</b> er en periode i <a href="/wiki/Europas_historie" title="Europas historie">Europas historie</a> og særligt i <a href="/wiki/Skandinaviens_historie" title="Skandinaviens historie">Skandinaviens historie</a> fra slutningen af 700-tallet e.Kr. til omkring 1050. I <a href="/wiki/Norden" title="Norden">Norden</a> er der tradition for at se vikingetiden som en selvstændig epoke, men internationalt ses perioden som en del af middelalderen (som udenfor Skandinavien regnes fra ca. 500 til 1400-tallet). </p><p>Vikingetiden opfattes i dansk sammenhæng enten som den periode, der fulgte efter <a href="/w/index.php?title=Yngre_germansk_jernalder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yngre germansk jernalder (ikke skrevet endnu)">yngre germansk jernalder</a> <sup>(<a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Yngre_germansk_j%C3%A4rn%C3%A5lder" class="extiw" title="sv:Yngre germansk järnålder"><span title=""Yngre germansk järnålder" på svensk Wikipedia">sv</span></a>)</sup> eller som en afsluttende forlængelse af <a href="/wiki/Germansk_jernalder" title="Germansk jernalder">yngre germansk jernalder</a>, inden den glider over i <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">middelalderen</a>.<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det var en tid, hvor <a href="/wiki/Nordboere" title="Nordboere">nordboere</a> udforskede Europa via havene og floderne for at handle, plyndre, kolonisere og erobre. <a href="/wiki/Nordboernes_kolonisering_af_Nordamerika" class="mw-redirect" title="Nordboernes kolonisering af Nordamerika">Nordboerne</a> bosatte sig på <a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a> og <a href="/wiki/Newfoundland" title="Newfoundland">Newfoundland</a> samt på <a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a> og på <a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a>, i <a href="/wiki/Skotland" title="Skotland">Skotland</a>, <a href="/wiki/England" title="England">England</a>, <a href="/wiki/Irland" title="Irland">Irland</a>, <a href="/wiki/Holland" title="Holland">Holland</a>, <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a>, <a href="/wiki/Ukraine" title="Ukraine">Ukraine</a>, <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a> og <a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a>. Selv om <a href="/wiki/Viking" class="mw-redirect" title="Viking">vikingerne</a> på mange punkter bliver betragtet som brutale plyndringsmænd, viser mange kilder, at deres invasioner var gengældelse for kristne missionærer og muligvis de <a href="/wiki/Saksiske_krige" title="Saksiske krige">saksiske krige</a> med <a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Store</a>,<sup id="cite_ref-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25_2-0" class="reference"><a href="#cite_note-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Bruno_Dumézil_2005_3-0" class="reference"><a href="#cite_note-Bruno_Dumézil_2005-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-annals_R.20_4-0" class="reference"><a href="#cite_note-annals_R.20-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Decaux_1981_pp._184_5-0" class="reference"><a href="#cite_note-Decaux_1981_pp._184-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Boyer,_R._2008_p._96_6-0" class="reference"><a href="#cite_note-Boyer,_R._2008_p._96-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> eller at de blev motiveret af overbefolkning, ubalanceret handel og mangel på landbrugsjord. Kilderne til vikingerne er hovedsageligt deres fjenders, <a href="/wiki/Prim%C3%A6rkilde" title="Primærkilde">primærkilder</a> som <a href="/wiki/Ark%C3%A6ologi" title="Arkæologi">arkæologi</a> og sekundære kilder som <a href="/wiki/De_islandske_sagaer" class="mw-redirect" title="De islandske sagaer">de islandske sagaer</a>. </p><p>Nordboerne bosatte sig særligt i de nære områder. Der, hvor de var mest massivt til stede, har vikingerne sat varigt præg på kulturen. Det kan ses i mange stednavne, afledninger af <a href="/wiki/Norr%C3%B8n" title="Norrøn">norrøne</a> ord i moderne sprog og kunsten. </p><p>Blandt vikingernes største teknologiske vindinger var <a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">deres skibe</a>, der med sejl kunne tilbagelægge store afstande over åbent hav. Det mest kendte er <a href="/wiki/Langskib" title="Langskib">langskibet</a>, der med sin manøvredygtighed og lave køl kunne gå ind på lavt vand. Det blev brugt på plyndringstogter. <a href="/wiki/Knarr" title="Knarr">Knarr</a> og <a href="/wiki/Snekke_(skib)" title="Snekke (skib)">snekke</a> var også typiske for tiden. <a href="/wiki/Vikingetidens_rustning_og_v%C3%A5ben" title="Vikingetidens rustning og våben">Deres rustninger og våben</a> bestod af <a href="/wiki/Sv%C3%A6rd" title="Sværd">sværd</a>, <a href="/wiki/Spyd" title="Spyd">spyd</a>, <a href="/wiki/Hjelm_(hovedbekl%C3%A6dning)" title="Hjelm (hovedbeklædning)">hjelme</a>, <a href="/wiki/Skjold" title="Skjold">skjolde</a> og <a href="/wiki/Bue_(v%C3%A5ben)" title="Bue (våben)">buer</a>. </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historiske_betragtninger">Historiske betragtninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Historiske betragtninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Historiske betragtninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I England er vikingetidens begyndelse sat til den 8. juni 793,<sup id="cite_ref-English_Heritage_7-0" class="reference"><a href="#cite_note-English_Heritage-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Swanton_8-0" class="reference"><a href="#cite_note-Swanton-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> hvor vikingerne angreb <a href="/wiki/Kloster" title="Kloster">klosteret</a> på øen <a href="/wiki/Lindisfarne" title="Lindisfarne">Lindisfarne</a> ud for <a href="/wiki/Northumberland" title="Northumberland">Northumberlands</a> kyst. Munkene blev dræbt eller slæbt med som <a href="/wiki/Tr%C3%A6l" title="Træl">trælle</a>, og vikingerne stjal fra kirken. Det er baggrund for bønnen "A furore Normannorum libera nos, Domine", "Herre, fri os fra Nordboernes vrede."<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Tre vikingeskibe gik på grund ved <a href="/w/index.php?title=Weymouth_Bay&action=edit&redlink=1" class="new" title="Weymouth Bay (ikke skrevet endnu)">Weymouth Bay</a> fire år tidligere (selv om en skrivefejl i den <i><a href="/wiki/Angelsaksiske_Kr%C3%B8nike" title="Angelsaksiske Krønike">Angelsaksiske Krønike</a></i> daterer det til 787), men dette strejftog har muligvis været en handelsekspedition, der gik galt, snarere end et plyndringstogt. Lindisfarne var anderledes, og vikingernes ødelæggelser på <a href="/wiki/Northumbria" title="Northumbria">Northumbrias</a> Holy Island blev rapporteret af den lærde <a href="/wiki/Alcuin_af_York" class="mw-redirect" title="Alcuin af York">Alcuin af York</a>, der skrev: "Aldrig før er en sådan terror sket i Storbritannien ".<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Vikingerne blev opfattet som voldelige og blodtørstige af deres fjender. I engelske middelalderlige krøniker bliver de beskrevet som "ulve blandt får". </p><p>Første gang man begyndte at udfordre de mange vikingefjendtlige beskrivelser i britiske manuskripter, var i 1600-tallet. Pionerer inden for vikingeforskning fik en lille læserkreds i Storbritannien. Sprogforskere sporede vikingernes <a href="/wiki/Idiom" title="Idiom">idiomer</a> og <a href="/wiki/Ordsprog" title="Ordsprog">ordsprog</a>, og der blev skrevet nye <a href="/wiki/Ordbog" title="Ordbog">ordbøger</a> over det <a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">norrøne sprog</a>. Det gjorde, at flere i <a href="/wiki/Viktoriatiden" class="mw-redirect" title="Viktoriatiden">viktoriatiden</a> kunne læse <a href="/wiki/De_islandske_sagaer" class="mw-redirect" title="De islandske sagaer">de islandske sagaer</a>. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:H%C3%B8je_taastrup.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/92/H%C3%B8je_taastrup.jpg/220px-H%C3%B8je_taastrup.jpg" decoding="async" width="220" height="305" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/92/H%C3%B8je_taastrup.jpg/330px-H%C3%B8je_taastrup.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/92/H%C3%B8je_taastrup.jpg/440px-H%C3%B8je_taastrup.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="831" /></a><figcaption><a href="/wiki/Kallerupstenen" title="Kallerupstenen">Kallerupstenen</a> fra <a href="/wiki/700-tallet" class="mw-redirect" title="700-tallet">700-tallet</a>.</figcaption></figure> <p>I Skandinavien var de første forskere, der brugte runeinskriptioner og islandske sagaer som <a href="/wiki/Prim%C3%A6rkilde" title="Primærkilde">primærkilder</a>, danskerne <a href="/wiki/Thomas_Bartholin_den_%C3%A6ldre" title="Thomas Bartholin den ældre">Thomas Bartholin</a> og <a href="/wiki/Ole_Worm" title="Ole Worm">Ole Worm</a> og svenskeren <a href="/w/index.php?title=Olaus_Rudbeck&action=edit&redlink=1" class="new" title="Olaus Rudbeck (ikke skrevet endnu)">Olaus Rudbeck</a>. I <a href="/wiki/Oplysningstiden" title="Oplysningstiden">oplysningstiden</a> og den nordiske renæssance udviklede historikere som den norsk-islandske <a href="/wiki/Thormodus_Torf%C3%A6us" class="mw-redirect" title="Thormodus Torfæus">Thormodus Torfæus</a>, den dansk-norske <a href="/wiki/Ludvig_Holberg" title="Ludvig Holberg">Ludvig Holberg</a> og den svenske <a href="/wiki/Olof_von_Dalin" title="Olof von Dalin">Olof von Dalin</a> en mere "rationel" og "pragmatisk" tilgang til historien. </p><p>I sidste halvdel af 1700-tallet, mens de islandske sagaer stadig blev brugt som vigtige historiske kilder, blev vikingetiden igen associeret med en barbarisk og uciviliseret periode i <a href="/wiki/Nordens_historie" title="Nordens historie">Nordens historie</a>. </p><p>Det var først i 1890'erne, at forskere uden for Skandinavien for alvor begyndte at revurdere den traditionelle tolkning af vikingernes bedrifter, og vikingerne begyndte at blive anerkendt for deres kunstneriske og teknologiske evner samt for deres bedrifter som sømænd.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Indtil for nylig var vikingernes historie hovedsageligt baseret på de islandske sagaer, <a href="/wiki/Saxo_Grammaticus" title="Saxo Grammaticus">Saxo Grammaticus</a>' danmarkshistorie, <i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i>, <a href="/wiki/Kijevriget" title="Kijevriget">Kijevrigets</a> <i><a href="/wiki/Nestorkr%C3%B8niken" title="Nestorkrøniken">Nestorkrøniken</a></i> og <i><a href="/wiki/Cogad_G%C3%A1edel_re_Gallaib" title="Cogad Gáedel re Gallaib">Cogad Gáedel re Gallaib</a></i>. I dag bruger de fleste forskere dem ikke direkte, men baserer sig mere på arkæologiske fund, <a href="/wiki/Numismatik" title="Numismatik">numismatik</a> og andre videnskabelige discipliner og metoder.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historisk_baggrund">Historisk baggrund</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Historisk baggrund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Historisk baggrund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Faroe_stamp_sheet_406-408_viking_voyages.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b1/Faroe_stamp_sheet_406-408_viking_voyages.jpg/220px-Faroe_stamp_sheet_406-408_viking_voyages.jpg" decoding="async" width="220" height="97" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b1/Faroe_stamp_sheet_406-408_viking_voyages.jpg/330px-Faroe_stamp_sheet_406-408_viking_voyages.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b1/Faroe_stamp_sheet_406-408_viking_voyages.jpg/440px-Faroe_stamp_sheet_406-408_viking_voyages.jpg 2x" data-file-width="621" data-file-height="273" /></a><figcaption>Vikingerne rejser i <a href="/wiki/Nordatlanten" class="mw-redirect" title="Nordatlanten">Nordatlanten</a>.</figcaption></figure> <p>De vikinger, der invaderede Vest- og Østeuropa, var hovedsageligt <a href="/wiki/Asetro" title="Asetro">asatroende</a> fra Danmark, Norge og Sverige. De bosatte sig på <a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a>, <a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a>, <a href="/wiki/Irland" title="Irland">Irland</a>, <a href="/wiki/Skotland" title="Skotland">Skotland</a> (<a href="/wiki/Caithness" title="Caithness">Caithness</a>, <a href="/wiki/Hebriderne" title="Hebriderne">Hebriderne</a>, <a href="/wiki/Northern_Isles" title="Northern Isles">Northern Isles</a>), Grønland og i <a href="/wiki/Canada" title="Canada">Canada</a>. </p><p>Det <a href="/wiki/Nordgermanske_sprog" class="mw-redirect" title="Nordgermanske sprog">nordgermanske sprog</a>, <a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">norrønt</a>, var grundstammen for de skandinaviske sprog. I 801 var der opstået en stærk centralmagt i <a href="/wiki/Jylland" title="Jylland">Jylland</a>, og <a href="/wiki/Daner" title="Daner">danerne</a> begyndte at se ud over deres eget område efter jord, handel og plyndring. </p><p>I det bjergrige Norge med de mange <a href="/wiki/Fjord" title="Fjord">fjorde</a> var der stærke naturlige grænser. Her var samfundene uafhængige af hinanden til forskel fra i Danmark, der er lavland. Omkring år 800 eksisterede der 30 mindre kongeriger i Norge. </p><p>Havet var den nemmeste vej mellem de norske kongerige og resten af verden. Det var i 700-tallet, at skandinaver begyndte at bygge krigsskibe og sende dem på plyndringstogter. Det var begyndelsen på vikingetiden. De, der sejlede på <a href="/wiki/Nords%C3%B8en" title="Nordsøen">Nordsøen</a>, var handlende, kolonister, opdagelsesrejsende og plyndringsmænd. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Årsager_til_nordisk_ekspansion"><span id=".C3.85rsager_til_nordisk_ekspansion"></span>Årsager til nordisk ekspansion</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Årsager til nordisk ekspansion" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Årsager til nordisk ekspansion"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">Vikingernes ekspansion</a></span></span></div> <p>Der er mange teorier om årsagen til vikingernes ekspansion og invasioner. Ønsket om at opdage nyt land spillede nok en vigtig rolle. England, Wales og Irland var sårbare for angreb, da de var opdelt i mange mindre kongeriger i indbyrdes krig og magtkampe. Frankerne var bedre organiserede og bedre forsvaret. Overbefolkning i de skandinaviske riger spillede også en rolle.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Teknologisk udvikling som brugen af <a href="/wiki/Jern" title="Jern">jern</a> og mangel på kvinder som følge af selektiv kønsudvælgelse har muligvis også spillet en rolle.<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Stridigheder, der var forårsaget af den frankiske ekspansion syd for Skandinavien og frankernes angreb på vikinger i <a href="/wiki/S%C3%B8nderjylland" title="Sønderjylland">Sønderjylland</a>, kan også have spillet en rolle. <a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rfager" title="Harald Hårfager">Harald Hårfager</a> havde samlet Norge og havde fordrevet mange. De søgte derfor nye hjem og indledte en række angreb på Harald. </p><p>Vikingerne har sået om foråret og indledt deres rejser, så de kunne nå tilbage med deres varer og plyndringsgods inden høst. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_Expansion.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/220px-Viking_Expansion.svg.png" decoding="async" width="220" height="144" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/330px-Viking_Expansion.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/440px-Viking_Expansion.svg.png 2x" data-file-width="800" data-file-height="524" /></a><figcaption><a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">Vikingernes ekspansion</a> i <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> mellem 700- og 1000-tallet.</figcaption></figure> <p>Der er stadig debat blandt forskere, om hvorfor man ekspanderede fra 700- til 1000-tallet. Der er opstillet flere modeller og teorier om årsagen. </p> <dl><dt>Demografisk model</dt></dl> <p>Denne model foreslår, at Skandinavien oplevede kraftig befolkningstilvækst umiddelbart inden vikingetiden.<sup id="cite_ref-Barrett,_James_H_2008_17-0" class="reference"><a href="#cite_note-Barrett,_James_H_2008-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Landsbrugslandet i området var ikke godt nok til at producere tilstrækkeligt med føde til den voksende befolkning.<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Som et resultat heraf stod mange skandinaver uden jord og status, og de søgte derfor ud for at opnå begge dele ved plyndringer og koloniseringer. Befolkningen voksede fortsat, og den søgte derfor længere og længere væk for at finde nyt land. På den måde nåede den uden for <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a> og rundt i hele Europa.<sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <dl><dt>Økonomisk model</dt></dl> <p>Denne model går på, at vikingetiden var et resultat af voksende urbanisering og handel med resten af Europa. I takt med at den islamiske verden voksede, kom der nye handelsruter, og rigdomme og velstand opstod langs dem. Disse ruter gik længere og længere nordpå.<sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I <a href="/wiki/Vesteuropa" title="Vesteuropa">Vesteuropa</a> begyndte større byer at opblomstre i det, der blev kaldt det "lange ottende århundrede".<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ligesom mange andre europæere blev befolkningen i Skandinavien tiltrukket af disse rige handelscentre, der snart efter blev hyppige mål for vikingetogter. Forbindelsen mellem Skandinavien og de større og rigere handelsnetværk lokkede vikingerne til Vesteuropa og derfra videre til resten af Europa og dele af <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a>. Nedgravede fund af vikingesølv som <a href="/wiki/Cuerdale_Hoard" class="mw-redirect" title="Cuerdale Hoard">Cuerdale Hoard</a> og <a href="/wiki/Vale_of_York_Hoard" class="mw-redirect" title="Vale of York Hoard">Vale of York Hoard</a> har givet arkæologer god indsigt i dette fænomen. </p> <dl><dt>Ideologisk model</dt></dl> <p>Vikingetiden falder sammen med den <a href="/wiki/Middelalderlige_varmeperiode" title="Middelalderlige varmeperiode">middelalderlige varmeperiode</a> (ca. 800–1300) med ophør ved <a href="/wiki/Den_lille_istid" title="Den lille istid">den lille istid</a> (ca. 1250). Plyndringen på Lindisfarne er samtidig med <a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Stores</a> <a href="/wiki/Saksiske_krige" title="Saksiske krige">saksiske krige</a> eller de kristne krige mod hedningene i <a href="/wiki/Sachsen_(stammehertugd%C3%B8mme)" title="Sachsen (stammehertugdømme)">Sachsen</a>. Historikerne Rudolf Simek og Bruno Dumézil har fremlagt en teori om, at vikingeangrebene har været et modsvar på kristendommens udbredelse blandt hedningene.<sup id="cite_ref-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25_2-1" class="reference"><a href="#cite_note-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Bruno_Dumézil_2005_3-1" class="reference"><a href="#cite_note-Bruno_Dumézil_2005-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-annals_R.20_4-1" class="reference"><a href="#cite_note-annals_R.20-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Decaux_1981_pp._184_5-1" class="reference"><a href="#cite_note-Decaux_1981_pp._184-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Boyer,_R._2008_p._96_6-1" class="reference"><a href="#cite_note-Boyer,_R._2008_p._96-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Professor Rudolf Simek mener, at "det ikke er et tilfælde, at den tidlige vikingeaktivitet sker på samme tid som Karl den Stores styre".<sup id="cite_ref-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25_2-2" class="reference"><a href="#cite_note-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Da <a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">kristendommen gjorde sit indtog i Skandinavien</a>, var der store konflikter i Norge, der splittede riget i næsten et århundrede.<sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <dl><dt>Politisk model</dt></dl> <p>Der er to led i den politiske model: </p> <ul><li>Den første er den eksterne "træk"-faktor. Den består i, at svage politiske ledere i Storbritannien og Vesteuropa var attraktive mål for vikingetogter. Årsagen til disse svagheder varierer, men i mange tilfælde er der tale om decentraliseret politik eller religiøse områder. Vikingerne kunne derfor nemt angribe og plyndre ét sted for så at rejse videre til et nyt område under en anden konge eller religion.</li> <li>Den anden faktor er den interne "skub"-faktor. Den falder sammen med, at man i perioden inden vikingetiden oplevede en stor centralisering af magten i de områder, som er blevet det moderne Danmark, Sverige og særligt Norge. Den centraliserede magt tvang hundredvis af høvdinger fra deres landområder, der langsomt blev overtaget af de konger og dynastier, som begyndte at opstå. Mange af disse høvdinger søgte derfor tilflugt andetsteds og hærgede kysterne på De Britiske Øer og Vesteuropa.<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li></ul> <dl><dt>Teknologisk model</dt></dl> <p>Denne model foreslår, at vikingetiden skete som følge af opfindelser, der tillod, at vikingerne kunne tage på plyndringstogt.<sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der hersker ingen tvivl om, at der fandtes pirater i <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a> inden vikingetiden, men udviklingen i skibsteknologi gjorde det muligt for vikingerne at rejse længere og over i højere grad over åbent vand for at tage på deres plyndringstogter.<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Blandt disse nye opfindelser og udviklinger var støre sejl, at <a href="/wiki/Krydse" title="Krydse">krydse</a> og at sejle 24-timer i døgnet.<sup id="cite_ref-Barrett,_James_H_2008_17-1" class="reference"><a href="#cite_note-Barrett,_James_H_2008-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Disse modeller indeholder det meste af det, vi ved om motiverne og årsagerne til vikingetiden. Sandsynligvis er perioden et resultat af en kombination af flere af de ovenstående modeller. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historisk_overblik">Historisk overblik</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Historisk overblik" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Historisk overblik"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_towns_of_Scandinavia_2.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Viking_towns_of_Scandinavia_2.jpg/220px-Viking_towns_of_Scandinavia_2.jpg" decoding="async" width="220" height="232" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Viking_towns_of_Scandinavia_2.jpg/330px-Viking_towns_of_Scandinavia_2.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Viking_towns_of_Scandinavia_2.jpg/440px-Viking_towns_of_Scandinavia_2.jpg 2x" data-file-width="1181" data-file-height="1247" /></a><figcaption>Byer fra vikingetiden i <a href="/wiki/Skandinavien" title="Skandinavien">Skandinavien</a>.</figcaption></figure> <p>Det tidligst daterede vikingeangreb fandt ifølge den <i>Angelsaksiske Krønike</i> sted i 789, hvor en gruppe mænd fra Norge sejlede til <a href="/w/index.php?title=Isle_of_Portland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Isle of Portland (ikke skrevet endnu)">Isle of Portland</a> i <a href="/wiki/Dorset" title="Dorset">Dorset</a> (det blev fejlagtigt noteret som år 787). En kongelig embedsmand opfattede dem som købmænd. Da de blev bedt om at tage til kongens herregård for at betale skat for at handle, dræbte de embedsmanden.<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Begyndelsen på vikingetiden på <a href="/wiki/De_Britiske_%C3%98er" title="De Britiske Øer">De Britiske Øer</a> bliver ofte sat til 793, hvor vikingerne ifølge den <i>Angelsaksiske Krønike</i> plyndrede et vigtigt kloster på øen Lindisfarne. I moderne tid er det bredt accepteret, at der nok er tale om 8. juni i stedet for januar<sup id="cite_ref-Swanton_8-1" class="reference"><a href="#cite_note-Swanton-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>): </p> <blockquote style="float:none; padding: 10px 15px 10px 15px; display:table;"><p> År 793. Dette år kom et frygteligt forvarsel over Northumbrias land og forfærdede folket meget: det var enorme lysflader, der jog gennem luften, hvirvelvinde og ildsprudende drager, der fløj over horisonten. De voldsomme tegn blev snart fulgt af stor hungersnød: og ikke længe efter, på den sjette dag før midten af januar samme år, skabte hærgende indfald af hedenske mænd begrædelige ødelæggelser på Guds hus på Hellig-øen <i>(Lindisfarne)</i>, ved plyndring og nedslagtning. <br /><br /> — <cite> <i>Angelsaksiske Krønike</i>.<sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></cite></p><p class="mw-empty-elt"></p></blockquote> <p>Ifølge <i><a href="/w/index.php?title=Ulster-annalerne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ulster-annalerne (ikke skrevet endnu)">Ulster-annalerne</a></i> var der en række alvorlige angreb på Lindisfarnes moderkloster på øen <a href="/wiki/Iona" title="Iona">Iona</a> i 794, og de blev fulgt af plyndringer langs Irlands nordkyst i 795. Fra baser, som de etablerede her, angreb nordboerne igen Iona i 802, hvor de dræbte mange blandt <i><a href="/w/index.php?title=Culdee&action=edit&redlink=1" class="new" title="Culdee (ikke skrevet endnu)">Céli Dé</a></i> Brethren og brændte klostret ned. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Vikings-Voyages.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/Vikings-Voyages.png/220px-Vikings-Voyages.png" decoding="async" width="220" height="150" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/Vikings-Voyages.png/330px-Vikings-Voyages.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/Vikings-Voyages.png/440px-Vikings-Voyages.png 2x" data-file-width="800" data-file-height="547" /></a><figcaption>Vikingekspedition (blå linje): viser det store område, som vikingerne rejste i det mest af <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a>, <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a>, <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a>, <a href="/wiki/Lilleasien" class="mw-redirect" title="Lilleasien">Lilleasien</a>, <a href="/wiki/Arktis" title="Arktis">Arktis</a> og <a href="/wiki/Nordamerika" title="Nordamerika">Nordamerika</a>.</figcaption></figure> <p><a href="/wiki/Frankere" title="Frankere">Frankernes</a> kongerige under Karl den Store blev særligt plaget af disse plyndringsmænd, der kunne sejle op ad <a href="/wiki/Seinen" title="Seinen">Seinen</a> stort set uden risiko. I slutningen af Karl den Store og hans sønner og børnebørns styre begyndte en række vikingetogter, der kulminerede i en gradvis skandinavisk erobring og bosættelse i det område, som i dag kendes som Normandiet. </p><p>Skandinavernes <a href="/wiki/Klinkbygning" title="Klinkbygning">klinkbyggede</a> <a href="/wiki/Langskib" title="Langskib">langskibe</a> var ekstremt velegnede til både dybt hav og lavt vand ved kyster og i floder. De gjorde det muligt for de nordiske plyndringsfolk, handlende og bosættere at sejle langs kystlinjer og på de store floder i Vesteuropa. <a href="/wiki/Rurik_af_Novgorod" title="Rurik af Novgorod">Rurik af Novgorod</a> rejste mod vest, og i 859 blev han hersker over <a href="/wiki/Novgorod" class="mw-redirect" title="Novgorod">Novgorod</a> ved floden <a href="/wiki/Volkhov" title="Volkhov">Volkhov</a>, enten ved erobring eller via invitation fra de lokale. <a href="/wiki/Rurikdynastiet" class="mw-redirect" title="Rurikdynastiet">Hans efterkommere</a> flyttede yderligere og grundlagde den tidlige østslaviske stat <a href="/wiki/Kijevriget" title="Kijevriget">Kijevriget</a> med hovedstad i <a href="/wiki/Kijev" class="mw-redirect" title="Kijev">Kijev</a>. Staten eksisterede til 1240, hvor <a href="/wiki/Mongolernes_invasion_af_Rus%27" title="Mongolernes invasion af Rus'">mongolerne invaderede Rusland</a>. </p><p>Andre nordiske folk, særligt fra det moderne Sverige og Norge, fortsatte til den sydlige ende af <a href="/wiki/Sortehavet" title="Sortehavet">Sortehavet</a> og videre til <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a>. Når vikingeskibene gik på grund på lavt vand, blev de ifølge flere kilder vippet på siden og slæbt over land til dybere vand. Den østlige forbindelse, som disse <a href="/wiki/V%C3%A6ringer" title="Væringer">væringer</a> opnåede, bragte <a href="/w/index.php?title=Byzantinsk_silke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinsk silke (ikke skrevet endnu)">byzantinsk silke</a> og mønter fra <a href="/wiki/Samarkand" title="Samarkand">Samarkand</a> fra <a href="/wiki/Det_R%C3%B8de_Hav" title="Det Røde Hav">Det Røde Hav</a> til <a href="/wiki/Jorvik" class="mw-redirect" title="Jorvik">York</a>. </p><p>I 884 blev en hær af danske vikinger besejret ved <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Norditi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Norditi (ikke skrevet endnu)">slaget ved Norditi</a> (ved Hilgenried Bugt) langs den germanske <a href="/wiki/Nords%C3%B8" class="mw-redirect" title="Nordsø">Nordsøskyst</a> af en frisisk hær under ærkebiskop <a href="/wiki/Rimbert" title="Rimbert">Rimbert</a> af Bremen-Hamburg. Det endte med en komplet og varig tilbagetrækning fra <a href="/wiki/%C3%98stfrisland" title="Østfrisland">Østfrisland</a>. </p><p>I 911 indgik den franske kong <a href="/wiki/Karl_den_Enfoldige" title="Karl den Enfoldige">Karl den Enfoldige</a> en aftale med vikingehøvdingen <a href="/wiki/Rollo" title="Rollo">Rollo</a>, der var af dansk eller norsk herkomst.<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Karl gav Rollo titlen som hertug og tildelte ham og hans tilhængere landområdet kendt som Normandiet. Til gengæld svor Rollo troskabsed til Karl, konverterede til kristendommen og fik opgaven med at forsvare de nordlige område af Frankrig mod andre invaderende vikingegrupper. Adskillige generationer senere identificerede normanniske efterkommere af disse vikingebosættere sig som normanner og bragte det <a href="/w/index.php?title=Normannisk_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Normannisk (sprog) (ikke skrevet endnu)">normanniske sprog</a> (et <a href="/wiki/Romanske_sprog" title="Romanske sprog">romansk</a> sprog med <a href="/wiki/Germansk" class="mw-redirect" title="Germansk">germansk</a> indflydelse) og deres normanniske kultur til England i 1066. Med den <a href="/wiki/Normanniske_erobring_af_England" title="Normanniske erobring af England">normanniske erobring</a> blev de den herskende klasse af aristokrater i <a href="/wiki/Angelsaksisk_England" class="mw-redirect" title="Angelsaksisk England">angelsaksisk England</a>. </p><p>Vikingetidens Skandinavien bliver normalt regnet for afsluttet ved etablering af en kongelig autoritet i de respektive lande og ved indførelsen af kristendommen som den dominerende religion. Tidspunktet bliver normalt sat ved begyndelsen af 1000-tallet: I Norge blev vikingetiden afsluttet med <a href="/wiki/Slaget_ved_Stiklestad" title="Slaget ved Stiklestad">slaget ved Stiklestad</a> i 1030. Selv om Olav Haraldsson (senere kendt som <a href="/wiki/Olav_den_Hellige" title="Olav den Hellige">Olav den Hellige</a>) tabte slaget, spredte kristendommen sig, delvis på grund af stærke rygter om mirakler efter hans død. I Sverige blev kong <a href="/wiki/Oluf_Skotkonung" title="Oluf Skotkonung">Oluf Skotkonung</a> (ca. 995–1020) normalt betragtet som overgangen mellem vikingetiden til <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">middelalderen</a>, da han var den første kristne konge over Sverige, og han blive associeret med voksende indflydelse i kirken i det sydvestlige og centrale Sverige. </p><p>Afslutningen på vikingetiden i England bliver typisk sat til den norske kong <a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rder%C3%A5de" title="Harald Hårderåde">Harald Hårderådes</a> mislykkede forsøg på at besejre den saksiske kong <a href="/wiki/Harold_Godwinson" class="mw-redirect" title="Harold Godwinson">Harold Godwinson</a> i 1066 under <a href="/wiki/Slaget_ved_Stamford_Bridge" title="Slaget ved Stamford Bridge">slaget ved Stamford Bridge</a>; i Irland er det <a href="/wiki/Richard_de_Clare,_2._jarl_af_Pembroke" title="Richard de Clare, 2. jarl af Pembroke">Strongbow</a> og hans irsk-normanniske styrkers erobring af <a href="/wiki/Dublin" title="Dublin">Dublin</a> i 1171, der markerer afslutningen; og i Skotland er det <a href="/wiki/H%C3%A5kon_4._H%C3%A5konsson" title="Håkon 4. Håkonsson">Håkon 4. Håkonssons</a> nederlag til kæmper, der var loyale mod <a href="/wiki/Alexander_3._af_Skotland" title="Alexander 3. af Skotland">Alexander 3.</a> under <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Largs&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Largs (ikke skrevet endnu)">slaget ved Largs</a> i 1263. Godwinson blev en måned senere besejret af en anden efterkommer af vikingerne <a href="/wiki/Vilhelm_Erobreren" title="Vilhelm Erobreren">Vilhelm Erobreren</a>, hertug af Normandiet, som var blevet erobret og bosat af vikinger i 911. Skotland fik sin nuværende form, da landet genvandt områder fra nordboere mellem 1200- og 1400-tallet; <a href="/wiki/Western_Isles" class="mw-redirect" title="Western Isles">Western Isles</a> og <a href="/wiki/Isle_of_Man" title="Isle of Man">Isle of Man</a> forblev under skandinavisk styre til 1266. <a href="/wiki/Orkney" class="mw-redirect" title="Orkney">Orkney</a> og <a href="/wiki/Shetland" class="mw-redirect" title="Shetland">Shetland</a> tilhørte den norske konge helt frem til 1469. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Nordvesteuropa">Nordvesteuropa</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Nordvesteuropa" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Nordvesteuropa"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="England">England</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: England" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: England"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_weight_combined_only_reflection.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Viking_weight_combined_only_reflection.jpg/220px-Viking_weight_combined_only_reflection.jpg" decoding="async" width="220" height="151" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Viking_weight_combined_only_reflection.jpg/330px-Viking_weight_combined_only_reflection.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Viking_weight_combined_only_reflection.jpg/440px-Viking_weight_combined_only_reflection.jpg 2x" data-file-width="1042" data-file-height="713" /></a><figcaption>Angelsaksisk vikingemønt-vægt. Brugt til handel med barrer og <a href="/wiki/Bruds%C3%B8lv" title="Brudsølv">brudsølv</a>. Den er af <a href="/wiki/Bly" title="Bly">bly</a> og kan veje omkring 36 g. Den er dateret til 720-750 og fremstillet i <a href="/wiki/Kent" title="Kent">Kent</a>.</figcaption></figure> <p>Ifølge den <i><a href="/wiki/Angelsaksiske_kr%C3%B8nike" class="mw-redirect" title="Angelsaksiske krønike">angelsaksiske krønike</a></i> angreb vikingerne England i 793 og plyndrede Lindisfarne kloster, hvor man opbevarede <a href="/w/index.php?title=Saint_Cuthbert&action=edit&redlink=1" class="new" title="Saint Cuthbert (ikke skrevet endnu)">Saint Cuthberts</a> relikvier. Røverne dræbte munkene og stjal værdier. Angrebet markerer begyndelsen på "vikingetiden" og vikingernes invasioner, som blev gjort mulig af deres langskibe. Der var voldsomme men sporadiske angreb fra slutningen af 700-tallet på Englands nord- og østkyst; vikingertogterne fortsatte i mindre skala over hele England. De første angreb foregik i små grupper, men man mener alligevel, at der var en stor mængde planlægning involveret. Normænd plyndrede i vinteren mellem 840 og 841 i stedet for om sommeren, som det ellers havde været tilfældet, men de havde ventet på en ø ud for Irland, frem for at sejle hjem i efteråret. I 850 overvintrede vikingerne for første gang i England på øen <a href="/w/index.php?title=Thanet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thanet (ikke skrevet endnu)">Thanet</a> i <a href="/wiki/Kent" title="Kent">Kent</a>. I 854 overvintrede en gruppe vikingerne på <a href="/wiki/Isle_of_Sheppey" title="Isle of Sheppey">Isle of Sheppey</a> i <a href="/wiki/Themsen" title="Themsen">Themsens</a> udmunding. I 864 vendte de tilbage til Thanet for at gøre øen til deres vinterlejr.<sup id="cite_ref-30" class="reference"><a href="#cite_note-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:England_diocese_map_pre-925.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/England_diocese_map_pre-925.svg/220px-England_diocese_map_pre-925.svg.png" decoding="async" width="220" height="256" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/England_diocese_map_pre-925.svg/330px-England_diocese_map_pre-925.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/England_diocese_map_pre-925.svg/440px-England_diocese_map_pre-925.svg.png 2x" data-file-width="942" data-file-height="1096" /></a><figcaption>Angelsaksiske <a href="/wiki/Bisped%C3%B8mme" class="mw-redirect" title="Bispedømme">bispedømmer</a> før 925. Bispedømmerne i England blev meget påvirket af vikingetiden.</figcaption></figure> <p>Året efter ankom <a href="/wiki/Den_Store_Hedenske_H%C3%A6r" class="mw-redirect" title="Den Store Hedenske Hær">Den Store Hedenske Hær</a> ledet af brødrene <a href="/wiki/Ivar_Benl%C3%B8s" title="Ivar Benløs">Ivar Benløs</a>, <a href="/wiki/Halfdan_Ragnarsson" title="Halfdan Ragnarsson">Halfdan</a>, <a href="/wiki/Ubba" class="mw-redirect" title="Ubba">Ubba</a> og en anden viking <a href="/wiki/Gorm_den_Gamle_(%C3%86thelstan)" class="mw-redirect" title="Gorm den Gamle (Æthelstan)">Gorm</a> til <a href="/wiki/East_Anglia" class="mw-redirect" title="East Anglia">East Anglia</a>. De arbejdede sig til Northumbrien og erobrede <a href="/wiki/York" title="York">York</a> og grundlagde vikingesamfundet Jorvik, hvor flere bosatte sig som bønder og håndværkere. De fleste af de engelske kongeriger var i konflikt, og de kunne derfor ikke stille noget op mod vikingerne. I 867 blev Northumbrien den nordligste del af <a href="/wiki/Danelag" class="mw-redirect" title="Danelag">Danelag</a>, efter Halfdan og Ivar havde erobret det og fået indsat <a href="/wiki/Ecgberht_1._af_Northumbria" title="Ecgberht 1. af Northumbria">Ecgberht</a> som marionetkonge. I 870 ankom "den Store Sommerhær" til England under ledelse af vikingen <a href="/wiki/Bagsecg" title="Bagsecg">Bagsecg</a> og hans fem jarler. Med hjælp fra Den Store Hedenske Hær (som allerede havde hærget i store dele af England fra Jorvik), plyndrede Bagsecg en stor del af England til 871, hvor han planlagde en invasion af <a href="/wiki/Kongeriget_Wessex" class="mw-redirect" title="Kongeriget Wessex">Wessex</a>. Den 8. januar 871 blev Bagsecg og hans jarler dræbt under <a href="/wiki/Slaget_ved_Ashdown" title="Slaget ved Ashdown">slaget ved Ashdown</a>. Det resulterede i, at vikingerne vendte tilbage til det nordlige England, hvor Jorvik var blevet centralt i vikingernes kongerige. <a href="/wiki/Alfred_den_Store" title="Alfred den Store">Alfred den Store</a> formåede at holde dem ude af landet. Alfred og hans efterfølgere fortsatte med at drive vikingerne tilbage, og de endte med at indtage York. En ny bølge af norske vikinger ankom til England i 947, da <a href="/wiki/Erik_Blod%C3%B8kse" title="Erik Blodøkse">Erik Blodøkse</a> generobrede York. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:07Kbh_Mus_Drachenkopf_1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/07Kbh_Mus_Drachenkopf_1.jpg/220px-07Kbh_Mus_Drachenkopf_1.jpg" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/07Kbh_Mus_Drachenkopf_1.jpg/330px-07Kbh_Mus_Drachenkopf_1.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/07Kbh_Mus_Drachenkopf_1.jpg/440px-07Kbh_Mus_Drachenkopf_1.jpg 2x" data-file-width="2448" data-file-height="3264" /></a><figcaption>Forgyldt <a href="/wiki/Drage_(fabeldyr)" title="Drage (fabeldyr)">dragehoved</a> fra Irland, fundet i en vikingegrav i <a href="/wiki/Stavanger" title="Stavanger">Stavanger</a>, Norge (<a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>, København).</figcaption></figure> <p>I 1003 påbegyndte den danske kong <a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a> en række angreb på England. De kulminerede med en invasion, der førte til at Svend blev kronet som konge over England i 1013.<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Badsey_et_al._32-0" class="reference"><a href="#cite_note-Badsey_et_al.-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Svend var også over konge over Danmark og dele af Norge .<sup id="cite_ref-Lund_33-0" class="reference"><a href="#cite_note-Lund-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Englands trone gik videre til <a href="/wiki/Edmund_Jernside" title="Edmund Jernside">Edmund Jernside</a> af Wessex efter Svends død i 1014. Svends søn, <a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knud den Store</a>, genvandt tronen i 1016 <a href="/wiki/Knud_den_Stores_invasion_af_England" title="Knud den Stores invasion af England">ved en erobring</a>. Da han døde i 1035 var han konge over Danmark, England, Norge og dele af Sverige.<sup id="cite_ref-34" class="reference"><a href="#cite_note-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Lawson_35-0" class="reference"><a href="#cite_note-Lawson-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/wiki/Harald_Harefod" title="Harald Harefod">Harald Harefod</a> blev konge over England efter Knuds død, og vikingernes styre i England var forbi. </p><p>Deres tilstedeværelse fortsatte til 1066, hvor en invaderende hær af vikinger tabte <a href="/wiki/Slaget_ved_Stamford_Bridge" title="Slaget ved Stamford Bridge">slaget ved Stamford Bridge</a> mod Harold Godwinson. 19 dage senere led hans hær nederlag til normannerne, der selv nedstammede fra vikingerne, da de <a href="/wiki/Normanniske_erobring_af_England" title="Normanniske erobring af England">invaderede England</a> og besejrede den svækkede engelske hær under <a href="/wiki/Slaget_ved_Hastings" title="Slaget ved Hastings">slaget ved Hastings</a>. </p><p>I 1152 ledte <a href="/w/index.php?title=Eystein_2._af_Norge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eystein 2. af Norge (ikke skrevet endnu)">Eystein 2. af Norge</a> et plyndringstogt ned langs Storbritanniens østkyst.<sup id="cite_ref-36" class="reference"><a href="#cite_note-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Irland">Irland</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Irland" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Irland"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikler: <a href="/w/index.php?title=Irlands_historie_(800%E2%80%931169)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Irlands historie (800–1169) (ikke skrevet endnu)">Irlands historie (800–1169)</a>, <a href="/wiki/Tidlig_skandinavisk_Dublin" title="Tidlig skandinavisk Dublin">Tidlig skandinavisk Dublin</a> og <a href="/w/index.php?title=Norr%C3%B8n-g%C3%A6lere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Norrøn-gælere (ikke skrevet endnu)">Norrøn-gælere</a></span></span></div> <p>Vikingerne plyndrede klostre på Irlands vestkyst i 795 og spredte sig derefter for at dække resten af kysten. Den nordlige og østlige del af øen blev værst ramt. I løbet af de først 40 år blev plyndringerne udført af små mobile grupper. Fra 830 begyndte de at bestå af større flåder af vikingeskibe. Efter 840 begyndte vikingerne at etablere permanente baser langs kysten. Dublin blev den mest betydningsfulde base. Irerne vænnede sig til vikingernes tilstedeværelse, og i nogle tilfælde blev de allierede eller giftede sig med hinanden. </p><p>I 832 invaderede en vikingeflåde på omkring 120 skibe kongerigerne på Irlands nord- og østkyst. Nogle mener, at det øgede antal af vikinger hænger sammen med de skandinaviske lederes ønske om at kontrollere de lukrative plyndringer på Irlands vestkyst. I midten af 830'erne begyndte vikingetogterne at gå længere ind i Irland. Floder og kanaler gjorde det muligt for vikingerne at komme længere ind i landet. Efter 840'erne fik de etableret permanente baser som udgangspunkt for nye plyndringer i størstedelen af Irland. </p><p>I 838 sejlede en mindre vikingeflåde på af floden <a href="/wiki/Liffey" title="Liffey">Liffey</a> i Vestirland. Den etablerede en base, der på <a href="/wiki/Irsk_(sprog)" title="Irsk (sprog)">irsk</a> kaldes en <a href="/w/index.php?title=Longphort&action=edit&redlink=1" class="new" title="Longphort (ikke skrevet endnu)">longphort</a>. Denne bosættelse blev senere til Dublin, og irerne oplevede vikinger fra de nordiske lande i omkring 40 år. Der blev også etablerede longphorts i <a href="/wiki/Cork" title="Cork">Cork</a>, <a href="/wiki/Limerick_(by)" title="Limerick (by)">Limerick</a>, <a href="/wiki/Waterford" title="Waterford">Waterford</a> og <a href="/wiki/Wexford" title="Wexford">Wexford</a>. </p><p>Norske vikinger og andre skandinaver udførte omfatte plyndringstogter i Irland. De grundlagde <a href="/wiki/Limerick_(by)" title="Limerick (by)">Limerick</a> i 812 og etablerede <a href="/wiki/Waterford" title="Waterford">Waterford</a> i 853. Desuden grundlagde vikingerne den eneste vikingehovedstad i verden uden for Norden: Dublin og handelshavnen <a href="/wiki/Cork" title="Cork">Cork</a> i 800-tallet. Det var hovedsageligt nordmænd, der bosatte sig og begyndte at gifte sig med de indfødte. Deres litteratur, håndværk og kunst påvirkede især disse områder i Irland. Vikingerne handlede på irske markeder i Dublin. Det styrkede byen som handelscenter. Under arkæologiske udgravninger har man fundet klæde fra England, <a href="/wiki/Byzans" class="mw-redirect" title="Byzans">Byzans</a>, Persien og Centralasien. I 1000-tallet blev Dublin så overbefolket, at der blev opført huse uden for <a href="/wiki/Bymur" title="Bymur">bymuren</a>. </p><p>Et af de sidste store slag med vikinger var <a href="/wiki/Slaget_ved_Clontarf" title="Slaget ved Clontarf">slaget ved Clontarf</a> den 23. april 1014. Her kæmpede vikinger både i <a href="/wiki/Brian_Boru" title="Brian Boru">Brian Borus</a> hær for begge de irske overkonger og i den vikingeledede hær mod ham. Irsk og vikingelitteratur afbilder slaget ved Clontarf som et møde mellem denne verden og det overnaturlige. Efter sigende skulle der have været både <a href="/wiki/Heks" title="Heks">hekse</a>, <a href="/wiki/D%C3%A6mon" title="Dæmon">dæmoner</a> og <a href="/wiki/Goblin" title="Goblin">gobliner</a> til stede. Et vikingedigt fortæller, at stedet var meget hedensk; <a href="/wiki/Valkyrie" title="Valkyrie">valkyrier</a> bestemte, hvem der skulle dø, og hvem der skulle leve. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skotland">Skotland</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Skotland" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Skotland"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Skandinavisk_Skotland" title="Skandinavisk Skotland">Skandinavisk Skotland</a></span></span></div> <p>Der er kun få beretninger om vikingerne i Skotland, men man antager, at de første vikingetogter til Skotland er gået til øen <a href="/wiki/Iona" title="Iona">Iona</a>, hvor der lå et kloster. </p><p>I 794 plyndrede de klostret på <a href="/wiki/Lindisfarne" title="Lindisfarne">Lindisfarne</a> i Northumbrien. </p><p>I 839 invaderede en stor nordisk flåde ad floderne <a href="/wiki/Tay_(flod)" class="mw-redirect" title="Tay (flod)">Tay</a> og <a href="/w/index.php?title=Earn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Earn (ikke skrevet endnu)">Earn</a> <a href="/wiki/Piktere" title="Piktere">pikternes kongerige</a> <a href="/wiki/Fortriu" title="Fortriu">Fortriu</a>. De besejrede <a href="/w/index.php?title=Uen_of_the_Picts&action=edit&redlink=1" class="new" title="Uen of the Picts (ikke skrevet endnu)">Eogán mac Óengusa</a>, deres konge, hans bror <a href="/w/index.php?title=Bran&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bran (ikke skrevet endnu)">Bran</a> og kongen af de skotske folk <a href="/wiki/D%C3%A1l_Riata" class="mw-redirect" title="Dál Riata">Dál Riata</a>, <a href="/w/index.php?title=%C3%81ed_mac_Boanta&action=edit&redlink=1" class="new" title="Áed mac Boanta (ikke skrevet endnu)">Áed mac Boanta</a>, samt mange andre medlemmer af det piktiske aristokrati. Det sofistikerede kongerige, der var her, faldt fra hinanden, og det samme gjorde <a href="/wiki/Pikter" class="mw-redirect" title="Pikter">pikternes</a> lederskab, der havde været stabilt siden <a href="/w/index.php?title=%C3%93engus_1._af_Pikterne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Óengus 1. af Pikterne (ikke skrevet endnu)">Óengus mac Fergusa</a>. <a href="/wiki/Kenneth_1._af_Skotland" title="Kenneth 1. af Skotland">Cináed mac Ailpín</a> blev konge af pikterne og skotterne, og det kan tilskrives vikingernes indtog. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Jarldømmet_Orkney"><span id="Jarld.C3.B8mmet_Orkney"></span>Jarldømmet Orkney</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Jarldømmet Orkney" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Jarldømmet Orkney"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I midten af 800-tallet havde nordboere bosat sig på <a href="/wiki/Shetland" class="mw-redirect" title="Shetland">Shetland</a>, <a href="/wiki/Orkney" class="mw-redirect" title="Orkney">Orkney</a> (Nordreys- <i><a href="/w/index.php?title=Nor%C3%B0reyjar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Norðreyjar (ikke skrevet endnu)">Norðreyjar</a></i>), <a href="/wiki/Hebriderne" title="Hebriderne">Hebriderne</a> og <a href="/wiki/Isle_of_Man" title="Isle of Man">Isle of Man</a>, (Sudreys- <i><a href="/w/index.php?title=Kingdom_of_the_Isles&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kingdom of the Isles (ikke skrevet endnu)">Suðreyjar</a></i> – det er bevaret i <a href="/w/index.php?title=Bisped%C3%B8mmet_Sodor_og_Man&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bispedømmet Sodor og Man (ikke skrevet endnu)">Bispedømmet Sodor og Man</a>) og dele af fastlandet i Skotland. De nordiske bosættere blev i en vis grad integreret i den lokale <a href="/w/index.php?title=G%C3%A6lere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gælere (ikke skrevet endnu)">gæliske</a> befolkning (se <a href="/w/index.php?title=Nordisk_g%C3%A6lere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nordisk gælere (ikke skrevet endnu)">nordisk gælere</a>) på Hebriderne og Man. Disse områder blev regeret af lokale <a href="/wiki/Jarl_(titel)" title="Jarl (titel)">jarler</a>, der oprindelige havde været kaptajner på skibe eller <a href="/w/index.php?title=Hersir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hersir (ikke skrevet endnu)">Hersir</a>. <a href="/w/index.php?title=Jarl_af_Orkney&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jarl af Orkney (ikke skrevet endnu)">Jarlen af Orkney</a> og Shetland krævede dog overherredømmet. </p><p>I 875 ledte kong <a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rfager" title="Harald Hårfager">Harald Hårfager</a> en flåde fra Norge til Skotland. I sit forsøg på at forene Norge fandt han ud af, at mange af dem, som var imod hans styre, havde søgt tilflugt på disse øer. Herfra plyndrede de ikke blot udenlandske områder, men angreb også Norge. Han organiserede en flåde og formåede at undertrykke oprørerne, og i samme ombæring fik han bragt jarlerne ind under sig kontrol. Mange af oprørerne flygtede videre til Island. Hårfager blev dermed hersker over både Norge og The Isles, Mann og dele af Skotland. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Konger_af_the_Isles">Konger af the Isles</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Konger af the Isles" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Konger af the Isles"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/w/index.php?title=Kongeriget_Mann_og_%C3%98erne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongeriget Mann og Øerne (ikke skrevet endnu)">Kongeriget Mann og Øerne</a></span></span></div> <p>I 876 gjorde de nordisk-gæliske øer Man og Hebriderne oprør mod Harald. En flåde ledet af <a href="/w/index.php?title=Ketil_Fladn%C3%A6se&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ketil Fladnæse (ikke skrevet endnu)">Ketil Fladnæse</a> blev sendt afsted mod dem for at genoprette roen. Som belønning blev han hersker over Sudrey som vasal for Harald Hårfager. Hans barnebarn <a href="/w/index.php?title=Thorstein_den_R%C3%B8de&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thorstein den Røde (ikke skrevet endnu)">Thorstein den Røde</a> og <a href="/wiki/Sigurd_Eysteinsson" title="Sigurd Eysteinsson">Sigurd den Store</a>, jarlen af Orkney invaderede Skotland og kunne kræve <a href="/wiki/Tribut" title="Tribut">tributter</a> i halvdelen af kongeriget indtil de døde i kamp. Ketil udråbte sig selv som konge over Man og Øerne. Han endte dog med at blive gjort <a href="/wiki/Fredl%C3%B8shed" title="Fredløshed">fredløs</a>, og måtte flygte for Island, fordi han frygtede at folk ville udlevere ham for en <a href="/wiki/L%C3%B8sesum" class="mw-redirect" title="Løsesum">løsesum</a>. </p><p>De nordisk-gæliske konger over Mann og Øerne fortsatte med at have semiuafhænighed, og i 973 dannede de en forsvarsalliance med kongerne af Skotland og <a href="/w/index.php?title=Kongeriget_Strathclyde&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongeriget Strathclyde (ikke skrevet endnu)">Strathclyde</a>. I 1095 blev <a href="/w/index.php?title=Konge_af_Mann_og_%C3%98erne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Konge af Mann og Øerne (ikke skrevet endnu)">kongen af Mann og Øerne</a>, <a href="/w/index.php?title=Godred_Crovan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Godred Crovan (ikke skrevet endnu)">Godred Crovan</a>, dræbt af <a href="/wiki/Magnus_Barfod" title="Magnus Barfod">Magnus Barfod</a>, der var konge af Norge. Magnus og kong <a href="/wiki/Edgar_af_Skotland" title="Edgar af Skotland">Edgar af Skotland</a> blev enige om en fredsaftale. Øerne ville blive kontrolleret af Norge, mens områderne på fastlandet ville overgå til Skotland. Norges konge fortsatte med at være konge over Mann og Øerne. I 1156 blev kongeriget delt i to. Det vestlige Mann og Øerne blev fortsat kaldt Kongeriget Mann og Øerne, mens de <a href="/wiki/Indre_Hebrider" title="Indre Hebrider">Indre Hebrider</a> kom under <a href="/w/index.php?title=Somerled&action=edit&redlink=1" class="new" title="Somerled (ikke skrevet endnu)">Somerleds</a> indflydelse, der var en <a href="/wiki/Skotskg%C3%A6lisk" class="mw-redirect" title="Skotskgælisk">skotskgælisk</a> mand, der blev kaldt Konge af Hebriderne. Hans kongeriget udviklede sig senere til <a href="/w/index.php?title=Lord_af_the_Isles&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lord af the Isles (ikke skrevet endnu)">Lordship of the Isles</a>. </p><p>I det østlige <a href="/wiki/Aberdeenshire" title="Aberdeenshire">Aberdeenshire</a> invaderede danerne området <a href="/w/index.php?title=Cruden_Bay&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cruden Bay (ikke skrevet endnu)">Cruden Bay</a>.<sup id="cite_ref-37" class="reference"><a href="#cite_note-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Jarlerne af Orkney fortsatte med at styre store dele af det nordlige Skotland til 1196, hvor <a href="/w/index.php?title=Harald_Maddadsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Harald Maddadsson (ikke skrevet endnu)">Harald Maddadsson</a> indvilligede i at betale <a href="/wiki/Tribut" title="Tribut">tribut</a> til <a href="/w/index.php?title=Vilhelm_1._af_Skotland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vilhelm 1. af Skotland (ikke skrevet endnu)">Vilhelm 1. af Skotland</a>, konge over skotterne, for sine territorier på fastlandet. </p><p>Vikingetidens endeligt i Skotland regnes normalt for at være år 1266. I 1263 var kong Håkon 4. af Norge ankommet til Skotlands vestkyst fra Orkney og Norge på hævntogt, efter at skotterne havde angrebet <a href="/wiki/Skye" class="mw-redirect" title="Skye">Skye</a>. Hans flåde slog sig sammen med kong <a href="/w/index.php?title=Magnus_Olafsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Magnus Olafsson (ikke skrevet endnu)">Magnus af Man</a> og kong <a href="/w/index.php?title=Dubhghall_mac_Ruaidhri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dubhghall mac Ruaidhri (ikke skrevet endnu)">Dougal af Hebriderne</a>. Efter fredsforhandlingerne var slået fejl mødtes hans tropper med skotterne ved <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Largs&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Largs (ikke skrevet endnu)">Largs</a> i <a href="/w/index.php?title=Ayrshire&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ayrshire (ikke skrevet endnu)">Ayrshire</a>. Efter slaget var der ingen klar vinder, men det sikrede, at nordboerne ikke kunne sætte yderligere angreb ind det år. Håkon døde mens han overvintrede på Orkney, og i 1266 afstod hans søn <a href="/w/index.php?title=Magnus_6._af_Norge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Magnus 6. af Norge (ikke skrevet endnu)">Magnus 6.</a> kongeriget Mann og Øerne samt alle territorier på fastlandet til Alexander 3. ved <a href="/w/index.php?title=Freden_ved_Perth&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden ved Perth (ikke skrevet endnu)">freden ved Perth</a>. </p><p>Orkney og Shetland fortsatte med at blive styret som autonome jarldømmer under Norge til 1468, hvor <a href="/wiki/Christian_1." title="Christian 1.">Christian 1.</a> gav dem som sikkerhed for <a href="/wiki/Medgift" title="Medgift">medgiften</a> for sin datter, der blev forlovet med <a href="/wiki/James_3._af_Skotland" class="mw-redirect" title="James 3. af Skotland">James 3. af Skotland</a>. Selv om der blev gjort forsøg på at få Shetland tilbage i både 1600- og 1700-tallet lykkedes det aldrig,<sup id="cite_ref-38" class="reference"><a href="#cite_note-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og <a href="/wiki/Charles_2._af_England" class="mw-redirect" title="Charles 2. af England">Charles 2.</a> <a href="/wiki/Ratifikation" title="Ratifikation">ratificerede</a> <a href="/wiki/Pant" title="Pant">pantsættelsen</a> med <a href="/w/index.php?title=1669_Act_for_annexation_of_Orkney_and_Shetland_to_the_Crown&action=edit&redlink=1" class="new" title="1669 Act for annexation of Orkney and Shetland to the Crown (ikke skrevet endnu)">1669 Act for annexation of Orkney and Shetland to the Crown</a>, hvor de udtrykkeligt blev fritaget for enhver "opsplitning fra hans majestæts landområder",<sup id="cite_ref-39" class="reference"><a href="#cite_note-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og i dag bliver områderne betragtet som en officiel del af Storbritannien.<sup id="cite_ref-40" class="reference"><a href="#cite_note-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-41" class="reference"><a href="#cite_note-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Wales">Wales</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Wales" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Wales"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Wales blev ikke koloniseret af vikinger i samme grad som det østlige England. De bosatte sig dog i syd bl.a. omkring <a href="/w/index.php?title=St._David&action=edit&redlink=1" class="new" title="St. David (ikke skrevet endnu)">St. David</a>'s, <a href="/wiki/Haverfordwest" title="Haverfordwest">Haverfordwest</a> og <a href="/w/index.php?title=Gowerhalv%C3%B8en&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gowerhalvøen (ikke skrevet endnu)">Gower</a>. <a href="/wiki/Stednavn" title="Stednavn">Stednavne</a> som <a href="/w/index.php?title=Skokholm&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skokholm (ikke skrevet endnu)">Skokholm</a>, <a href="/w/index.php?title=Skomer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skomer (ikke skrevet endnu)">Skomer</a> og <a href="/wiki/Swansea" title="Swansea">Swansea</a> er fortsat tegn på de nordiske bosættelse.<sup id="cite_ref-42" class="reference"><a href="#cite_note-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Vikingerne fik dog ikke underkastet sig de walisiske bjergkongeriger. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Island">Island</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Island" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Island"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Ifølge de <a href="/wiki/Islandske_sagaer" class="mw-redirect" title="Islandske sagaer">islandske sagaer</a> blev øen opdaget af <a href="/wiki/Naddoddur" title="Naddoddur">Naddoddur</a>, en viking fra <a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a>.<sup id="cite_ref-43" class="reference"><a href="#cite_note-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Herefter blev øen hovedsageligt bosat af nordmænd, der flygtede fra Harald Hårfagers styre i slutningen af 800-tallet. Selv om det var en barskt land, var det muligt at dyrke jorden på nogenlunde samme måde som i flere områder i Norge. Ifølge <i><a href="/wiki/Erik_den_R%C3%B8des_Saga" class="mw-redirect" title="Erik den Rødes Saga">Erik den Rødes Saga</a></i> sejlede Erik vestpå, da han blev forvist fra Island, hvorefter han opdagede <a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Grønland"><span id="Gr.C3.B8nland"></span>Grønland</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Grønland" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Grønland"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hvalsey_Church.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/97/Hvalsey_Church.jpg/220px-Hvalsey_Church.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/97/Hvalsey_Church.jpg/330px-Hvalsey_Church.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/97/Hvalsey_Church.jpg/440px-Hvalsey_Church.jpg 2x" data-file-width="3648" data-file-height="2736" /></a><figcaption>De sidste nedskrevne kilder på <a href="/wiki/Nordboere" title="Nordboere">nordboere</a> på <a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a> er fra 1408 og stammer fra et bryllup i <a href="/wiki/Hvalsey_Kirke" title="Hvalsey Kirke">Hvalsey Kirke</a>.</figcaption></figure> <p>Vikingetidens bosættelser på Grønland blev etableret i de afskærmede <a href="/wiki/Fjord" title="Fjord">fjorde</a> i de sydlige og vestlige kyster. Der kom bosættelser i tre områder på omkring 650 km af vestkysten. Selv om det var en barskt område, tillod <a href="/wiki/Mikroklima" title="Mikroklima">mikroklimaerne</a> langs nogle fjorde at opdyrke mindre områder på samme måde som på Island, indtil klimaet ændrede sig under <a href="/wiki/Den_lille_istid" title="Den lille istid">den lille istid</a> omkring 1400.<sup id="cite_ref-44" class="reference"><a href="#cite_note-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <ul><li><a href="/wiki/%C3%98stbygden" class="mw-redirect" title="Østbygden">Østbygden</a> bestod af omkring 450 gårde, som der fundet spor efter. Erik den Røde bosatte sig ved <a href="/wiki/Brattahl%C3%AD%C3%B0" title="Brattahlíð">Brattahlíð</a> ved <a href="/wiki/Eriksfjord" title="Eriksfjord">Eriksfjord</a>.</li> <li><a href="/wiki/Ivigtut" class="mw-redirect" title="Ivigtut">Ivigtut</a>-bosættelsen bestod af omkring 20 gårde.</li> <li><a href="/wiki/Vesterbygden" title="Vesterbygden">Vesterbygden</a> ved nutidens <a href="/w/index.php?title=Godth%C3%A5bsfjord&action=edit&redlink=1" class="new" title="Godthåbsfjord (ikke skrevet endnu)">Godthåbsfjord</a>, blev etableret før 1100-tallet. Den er blevet grundigt udgravet af arkæologer.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kvenland">Kvenland</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Kvenland" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Kvenland"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Kvenland" title="Kvenland">Kvenland</a></span></span></div> <p><b>Kvenland</b> (også <i>Cwenland</i>, <i>Kænland</i> og lignende stavemåeder i middelalderlige kilder) er en gammelt navn for et område i <a href="/w/index.php?title=Fennoscandia&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fennoscandia (ikke skrevet endnu)">Fennoscandia</a>. En samtidig reference til Kvenland findes i en <a href="/wiki/Oldengelsk" class="mw-redirect" title="Oldengelsk">oldengelsk</a> kilde fra 800-tallet. Den brugte oplysninger fra den norske opdagelsesrejsende <a href="/w/index.php?title=Ohthere_af_H%C3%A5logaland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ohthere af Hålogaland (ikke skrevet endnu)">Ohthere</a>. Kvenland, eller andre stednavne med lignende stavning, kendes også fra nordiske kilder, primært fra Island, men muligvis også fra en kilde fra Norge. </p><p>Alle andre nordiske kilder, der omtaler Kvenland, som bruger denne stavemåde eller en lignende, stammer fra 1100- eller 1200-tallet, men nogle af dem antages at være afskrifter af ældre tekster eller dele af dem. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Østeuropa"><span id=".C3.98steuropa"></span>Østeuropa</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Østeuropa" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Østeuropa"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/V%C3%A6ringer" title="Væringer">Væringerne</a> var skandinaver, ofte svenskere, der migrerede øst- og sydpå ind i de områder, som i dag hedder <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>, <a href="/wiki/Hviderusland" title="Hviderusland">Hviderusland</a> og <a href="/wiki/Ukraine" title="Ukraine">Ukraine</a> Det foregik primært i 800- og 900-tallet. Her ernærede de sig ved handel, pirateri og som lejesoldater på flodsystemerne og ved <a href="/wiki/Gardarige" title="Gardarige">Gardarige</a>, og de nåede så langt som til <a href="/wiki/Det_Kaspiske_Hav" class="mw-redirect" title="Det Kaspiske Hav">Det Kaspiske Hav</a> og <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a>. Samtidige engelske manuskripter bruger navnet "<a href="/wiki/Viking" class="mw-redirect" title="Viking">viking</a>" om de tidlige væringer.<sup id="cite_ref-45" class="reference"><a href="#cite_note-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-46" class="reference"><a href="#cite_note-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Termen "væringer" forblev i brug af <a href="/wiki/Det_Byzantinske_Rige" title="Det Byzantinske Rige">Det Byzantinske Rige</a> til 1200-tallet, hvor det stort set ikke havde forbindelse til de skandinaviske rødder. Skandinaviske bosættere havde etableret sig i <a href="/w/index.php?title=Aldeigja&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aldeigja (ikke skrevet endnu)">Aldeigja</a> (Ladoga) i 750'erne, og de var sandsynligvis et element i den tidlige <a href="/wiki/Rus_(folk)" title="Rus (folk)">Rusbefolkning</a> og spillede en rolle i dannelsen af <a href="/w/index.php?title=Rus_Khaganat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rus Khaganat (ikke skrevet endnu)">Rus Khaganat</a>.<sup id="cite_ref-47" class="reference"><a href="#cite_note-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-48" class="reference"><a href="#cite_note-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Væringene (<b>Varyags</b>, gammel østslavisk) bliver først gang nævnt i <i>Nestorkrøniken</i>, hvor de skulle have modtaget en form for beskyttelsespenge eller <a href="/wiki/Tribut" title="Tribut">tribut</a> fra slaviske og finske stammer i 859. På dette tidspunkt foretog vikingerne stor <a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">ekspansion i Nordeuropa</a>; England betalte <a href="/wiki/Daneg%C3%A6ld" title="Danegæld">danegæld</a> i 859, og <a href="/w/index.php?title=Curonian_people&action=edit&redlink=1" class="new" title="Curonian people (ikke skrevet endnu)">Curonians</a> fra <a href="/wiki/Grobin" class="mw-redirect" title="Grobin">Grobin</a> blev udsat for en invasion på næsten samme tid. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Nicholas_Roerich,_Guests_from_Overseas.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Nicholas_Roerich%2C_Guests_from_Overseas.jpg/220px-Nicholas_Roerich%2C_Guests_from_Overseas.jpg" decoding="async" width="220" height="166" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Nicholas_Roerich%2C_Guests_from_Overseas.jpg/330px-Nicholas_Roerich%2C_Guests_from_Overseas.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Nicholas_Roerich%2C_Guests_from_Overseas.jpg/440px-Nicholas_Roerich%2C_Guests_from_Overseas.jpg 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1545" /></a><figcaption><i>Guests from Overseas</i>, <a href="/wiki/Nicholas_Roerich" class="mw-redirect" title="Nicholas Roerich">Nicholas Roerich</a> (1899).</figcaption></figure> <p>I 862 gjorde finske og slaviske stammer oprør mod væringer-rus og drev dem over havet tilbage til Skandinavien, men snart efter kom stammerne i indbyrdes konflikt. Denne uorden gjorde, at de inviterede væringerne tilbage til området for "at komme og herske over dem" og bringe fred til området. Dette gav et lidt modsatrettet forhold til væringerne, der forsvarede de byer, som de herskede over. De blev ledet af <a href="/wiki/Rurik_af_Novgorod" title="Rurik af Novgorod">Rurik</a> og hans brødre <a href="/w/index.php?title=Truvor_og_Sineus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Truvor og Sineus (ikke skrevet endnu)">Truvor og Sineus</a>, og væringerne (kaldet Rus) bosatte sig omkring <a href="/wiki/Novgorod" class="mw-redirect" title="Novgorod">Novgorod</a> (Holmgard). </p><p>I 800-tallet styrede <a href="/wiki/Rus_(folk)" title="Rus (folk)">rus</a>-folket handelsruten på <a href="/wiki/Volga" title="Volga">Volga</a>, som forbandt det nordlige Rusland (Gardariki) med <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a> (<a href="/wiki/Serkland" title="Serkland">Serkland</a>). I takt med at denne handelsrute blev mindre vigtig i løbet af århundredet, voksede <a href="/w/index.php?title=Handelsruten_fra_v%C3%A6ringerne_til_gr%C3%A6kerne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Handelsruten fra væringerne til grækerne (ikke skrevet endnu)">handelsruten fra væringerne til grækerne</a> hurtigt og overtog stort set handlen fra Volga. Bortset fra Ladoga og Novgorod var <a href="/w/index.php?title=Gnezdovo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gnezdovo (ikke skrevet endnu)">Gnezdovo</a> og <a href="/wiki/Gotland" title="Gotland">Gotland</a> vigtigste handelscenter for væringerne.<sup id="cite_ref-49" class="reference"><a href="#cite_note-49"><span class="cite-bracket">[</span>49<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Vestlige historikere er nogenlunde enige med <i>Nestorkrøniken</i> i, at disse skandinaver grundlagde Rus-byen <a href="/wiki/Kiev" class="mw-redirect" title="Kiev">Kiev</a> i 880'erne og gav navn til området.<sup id="cite_ref-50" class="reference"><a href="#cite_note-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Mange slaviske forskere er dog uenige i denne indflydelse og foreslår andre scenarier for denne del af Østeuropas historie. </p><p>I kontrast til den store skandinaviske indflydelse i Normandiet og på De Britiske Øer, så overlevede væringernes kultur ikke i samme omfang i Østeuropa. I stedet var den herskende klasse i de to magtfulde bystater Novgorod og Kiev grundigt "slavificeret" mod slutningen af 900-tallet. Der blev stadig talt oldnordisk i et distrikt i Novgorod helt frem til 1200-tallet. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Centraleuropa">Centraleuropa</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Centraleuropa" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Centraleuropa"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/w/index.php?title=Pommern_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pommern i middelalderen (ikke skrevet endnu)">Pommern i middelalderen</a></span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:WalMenz.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/WalMenz.jpg/220px-WalMenz.jpg" decoding="async" width="220" height="321" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/WalMenz.jpg/330px-WalMenz.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/WalMenz.jpg/440px-WalMenz.jpg 2x" data-file-width="1234" data-file-height="1799" /></a><figcaption><a href="/wiki/Stens%C3%A6tning" title="Stensætning">Stensætninger</a> ved <a href="/w/index.php?title=Altes_Lager_Menzlin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Altes Lager Menzlin (ikke skrevet endnu)">Altes Lager Menzlin</a>.</figcaption></figure> <p>Vikingetidens skandinaviske bosættelser blev etableret langs sydkysten af <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a>, hovedsageligt til handelsformål. Deres opstående lægger samtidig med slaviske stammers bosættelser samme i områder.<sup id="cite_ref-Harck17_51-0" class="reference"><a href="#cite_note-Harck17-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Skandinaver havde haft kontakt med slaverne siden deres allerførste migrationer, og de blev snart efter fulgt op med det skandinaviske imperium og slavernes burghs i deres umiddelbare nærhed.<sup id="cite_ref-Harck15_52-0" class="reference"><a href="#cite_note-Harck15-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Skandinavernes bosættelser var større end de tidlige slaviske, og deres håndværkere var mærkbart mere produktive, og til forskel fra de tidlige slaver, kunne skandinaverne også navigere på havet.<sup id="cite_ref-Harck15_52-1" class="reference"><a href="#cite_note-Harck15-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Deres indflydelse på handlen i den slaviske verden blev dog begrænset til kystregionerne og områder der grænsede op til.<sup id="cite_ref-Harck1617_53-0" class="reference"><a href="#cite_note-Harck1617-53"><span class="cite-bracket">[</span>53<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Skandinaviske bosættelser på <a href="/wiki/Mecklenburg" title="Mecklenburg">Mecklenburg</a>-kysten inkluderede <a href="/wiki/Reric" title="Reric">Reric</a> (<a href="/w/index.php?title=Gro%C3%9F_Str%C3%B6mkendorf&action=edit&redlink=1" class="new" title="Groß Strömkendorf (ikke skrevet endnu)">Groß Strömkendorf</a>) på <a href="/w/index.php?title=Wismarbugten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wismarbugten (ikke skrevet endnu)">Wismarbugtens</a> østkyst,<sup id="cite_ref-Harck12_54-0" class="reference"><a href="#cite_note-Harck12-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og <a href="/w/index.php?title=Dierkow&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dierkow (ikke skrevet endnu)">Dierkow</a> (nær <a href="/wiki/Rostock" title="Rostock">Rostock</a>).<sup id="cite_ref-Harck18_55-0" class="reference"><a href="#cite_note-Harck18-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Reric blev etableret omkring år 700,<sup id="cite_ref-Harck12_54-1" class="reference"><a href="#cite_note-Harck12-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men efterfølgende krige mellem <a href="/wiki/Obotritter" title="Obotritter">Obotritter</a> og <a href="/wiki/Daner" title="Daner">danere</a> gjorde, at købmænd flyttede til <a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a>.<sup id="cite_ref-Harck18_55-1" class="reference"><a href="#cite_note-Harck18-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Dierkow blomstrede fra slutningen af 700-tallet indtil begyndelsen af 800-tallet.<sup id="cite_ref-Harck15_52-2" class="reference"><a href="#cite_note-Harck15-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Skandinaviske bosættelse på <a href="/wiki/Pommern" title="Pommern">Pommerns</a> kyst er <a href="/w/index.php?title=Wolin_(by)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wolin (by) (ikke skrevet endnu)">Wolin</a> (på øen <a href="/wiki/Wolin" title="Wolin">Wolin</a>), <a href="/wiki/Ralswiek" title="Ralswiek">Ralswiek</a> (på <a href="/wiki/R%C3%BCgen" title="Rügen">Rügen</a>), <a href="/w/index.php?title=Altes_Lager_Menzlin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Altes Lager Menzlin (ikke skrevet endnu)">Altes Lager Menzlin</a> (ved floden <a href="/wiki/Peene" title="Peene">Peene</a>),<sup id="cite_ref-Herrmann,_pp.237ff,244ff_56-0" class="reference"><a href="#cite_note-Herrmann,_pp.237ff,244ff-56"><span class="cite-bracket">[</span>56<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og <a href="/w/index.php?title=Bardy-Swielubie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bardy-Swielubie (ikke skrevet endnu)">Bardy-Swielubie</a> nær nutidens <a href="/wiki/Kolobrzeg" class="mw-redirect" title="Kolobrzeg">Kolobrzeg</a>.<sup id="cite_ref-Harck1516_57-0" class="reference"><a href="#cite_note-Harck1516-57"><span class="cite-bracket">[</span>57<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Menzlin blev ebatleret i midten af 700-tallet.<sup id="cite_ref-Harck12_54-2" class="reference"><a href="#cite_note-Harck12-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Wolin og Ralswiek begyndte at blomstre i løbet af 800-tallet.<sup id="cite_ref-Harck18_55-2" class="reference"><a href="#cite_note-Harck18-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det er også blevet foreslået, at der har været en købmandsbosættelse nær <a href="/w/index.php?title=Kap_Arkona&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kap Arkona (ikke skrevet endnu)">Arkona</a>, men der er ingen arkæologiske fund, som kan underbygge denne teori.<sup id="cite_ref-Harck13_58-0" class="reference"><a href="#cite_note-Harck13-58"><span class="cite-bracket">[</span>58<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Menzlin og Bardy-Swielubie blev beboet i slutningen af 800-tallet,<sup id="cite_ref-Harck16_59-0" class="reference"><a href="#cite_note-Harck16-59"><span class="cite-bracket">[</span>59<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ralswiek overlevede ind i det nye årtusind, men da nedskrevne kilder begynder at nævne området i 1100-tallet havde det mistet sin betydning.<sup id="cite_ref-Harck18_55-3" class="reference"><a href="#cite_note-Harck18-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Wolin, der antages at være den samme by som den legendariske by <a href="/w/index.php?title=Vineta&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vineta (ikke skrevet endnu)">Vineta</a> og semimytiske <a href="/wiki/Jomsborg" title="Jomsborg">Jomsborg</a>, der var base for <a href="/wiki/Jomsvikingerne" class="mw-redirect" title="Jomsvikingerne">jomsvikingerne</a>, blev ødelagt af danerne i 1100-tallet. </p><p>Skandinaviske <a href="/wiki/Pilespids" title="Pilespids">pilespidser</a> fra 700- og 800-tallet er fundet mellem kysten og søer i det mecklenburgske og pommerske indland. Det tyder på, at der har været krige mellem skandinaverne og slaverne.<sup id="cite_ref-Harck18_55-4" class="reference"><a href="#cite_note-Harck18-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der eksisterede skandinaviske bosættelser langs Østersøens sydøstkyst i <a href="/w/index.php?title=Truso&action=edit&redlink=1" class="new" title="Truso (ikke skrevet endnu)">Truso</a> og <a href="/w/index.php?title=Mokhovoye&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mokhovoye (ikke skrevet endnu)">Kaup</a> (<a href="/w/index.php?title=Prueussen_(region)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Prueussen (region) (ikke skrevet endnu)">Gammelpreussen</a>), og i Grobin (<a href="/w/index.php?title=Courland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Courland (ikke skrevet endnu)">Courland</a> i <a href="/wiki/Letland" title="Letland">Letland</a>). </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Vest-_og_Sydeuropa">Vest- og Sydeuropa</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Vest- og Sydeuropa" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Vest- og Sydeuropa"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Frankrig">Frankrig</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Frankrig" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Frankrig"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikler: <a href="/wiki/Belejringen_af_Paris_(845)" title="Belejringen af Paris (845)">Belejringen af Paris (845)</a>, <a href="/wiki/Belejringen_af_Paris_(885%E2%80%93886)" class="mw-redirect" title="Belejringen af Paris (885–886)">Belejringen af Paris (885–886)</a> og <a href="/w/index.php?title=Normandiets_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Normandiets historie (ikke skrevet endnu)">Normandiets historie</a></span></span></div> <p>Den franske region Normandiet har sit navn fra de vikinger, som invaderede landet, og som blev kaldt <i>Normanni</i>, "mænd fra Norden". I dag betyder <i>nordmann</i> eller <i>nordmand</i> en person fra <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a>. </p><p>De første vikingetogter begyndte mellem 790 og 800 og foregik langs Vestfrankrigs kyster. De foregik primært om sommeren, da vikingerne rejste tilbage og tilbragte vinteren i Skandinavien. Adskillige kystområder blev tabt til vikingerne under <a href="/wiki/Ludvig_den_Fromme" title="Ludvig den Fromme">Ludvig den Fromme</a> (814–840). Men vikingerne drog fordel af uoverensstemmelser i kongefamilien efter Louis døde, så de kunne etablerede deres første koloni i den sydvestlige del af <a href="/wiki/Frankerriget" title="Frankerriget">Frankerriget</a> (ved nutidens <a href="/wiki/Gascogne" title="Gascogne">Gascogne</a>), der var blevet mere eller mindre forladt af de frankiske konger efter deres to nederlag ved <a href="/wiki/Roncevaux" class="mw-redirect" title="Roncevaux">Roncevaux</a>. Angrebet i 841 gjorde stor skade på <a href="/wiki/Rouen" title="Rouen">Rouen</a> og <a href="/w/index.php?title=Jumi%C3%A8ges&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jumièges (ikke skrevet endnu)">Jumièges</a>. Vikingerne forsøgte at stjæle værdigenstande fra klostrene. Det var lette mål, da munkene ikke havde noget forsvar. I 845 nåede en ekspedition op af <a href="/wiki/Seinen" title="Seinen">Seinen</a> helt frem til <a href="/wiki/Paris" title="Paris">Paris</a>. Fundet af franske <a href="/wiki/Dinar" title="Dinar">dinarer</a> fra omkring 847 i en samling sølvmønter fundet i 1871 ved Mullaghboden i <a href="/wiki/County_Limerick" title="County Limerick">County Limerick</a>, hvor man ellers ikke slog mønt, stammer sandsynligvis fra plyndringerne fra 843–6.<sup id="cite_ref-60" class="reference"><a href="#cite_note-60"><span class="cite-bracket">[</span>60<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Efter 851 begyndte vikingerne at overvintre omkring Seinen. Vikingerne roede til Paris to gange mere i 860'erne, og forlod først byen, efter de havde fået plyndringsgods og betaling fra byens <a href="/wiki/Karolingerne" title="Karolingerne">Karolingske</a> herskere. </p><p>Karolingernes konger havde en tendens til modstridende politik, som fik store konsekvenser. I 867 underskrev <a href="/wiki/Karl_den_Skaldede" title="Karl den Skaldede">Karl den Skaldede</a> <a href="/w/index.php?title=Freden_ved_Compi%C3%A8gne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden ved Compiègne (ikke skrevet endnu)">freden ved Compiègne</a>, hvormed han overgav <a href="/w/index.php?title=Cotentinhalv%C3%B8en&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cotentinhalvøen (ikke skrevet endnu)">Cotentinhalvøen</a> til den <a href="/wiki/Bretonere" title="Bretonere">bretonske</a> kong <a href="/w/index.php?title=Salomon,_Konge_af_Bretagne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Salomon, Konge af Bretagne (ikke skrevet endnu)">Salomon</a>, på den betingelse, at Salomon skulle sværge troskab og kæmpe som allieret mod vikingerne. Ikke desto mindre tvang <a href="/wiki/Rollo" title="Rollo">Rollo</a> <a href="/w/index.php?title=Karl_den_Simple&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karl den Simple (ikke skrevet endnu)">Karl den Simple</a> til at underskrive <a href="/w/index.php?title=Freden_i_Saint-Clair-sur-Epte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Saint-Clair-sur-Epte (ikke skrevet endnu)">freden i Saint-Clair-sur-Epte</a> i 941, hvor Karl overdrog <a href="/wiki/Rouen" title="Rouen">Rouen</a> og et område i nutidens <a href="/wiki/Haute-Normandie" title="Haute-Normandie">Haute-Normandie</a> til Rollo, og etablerede <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Normandiet" title="Hertugdømmet Normandiet">hertugdømmet Normandiet</a>. Til gengæld blev Rollo <a href="/wiki/Vasal" title="Vasal">vasal</a> for Karl i 940, konverterede til kristendommen og forpligtede sig til at bevogte flodmundingen af Seinen mod yderligere vikingeangreb, på trods af at præcis det modsatte ofte var tilfældet. Hertugdømmet Normandiet annekterede yderligere områder i Nordfrankrig, og udvidede det territorium, som oprindeligt var blevet forhandlet. </p><p>Mens mange bygninger blev plyndret, brændt og ødelagt af vikingeangrebene, så har kirkelige kilder muligvis tegnet et overdrevet negativt billede af vikingerne, da der ikke findes bevis for, at nogen by er blevet fuldstændigt ødelagt. Mange klostre blev ødelagt, og deres kirker blev ødelagt. Rollo og hans efterfølgere inddrog store mængder plyndringsgods. </p><p>Den skandinaviske kolonisering var hovedsageligt af norsk og dansk oprindelse under lederskab af Rollo, mens færre svenskere deltog. Sammensmeltningen af skandinaviske og frankiske elementer i området bidrog til dannelsen af en af de mest magtfulde <a href="/w/index.php?title=Feudalstat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Feudalstat (ikke skrevet endnu)">feudalstater</a> i <a href="/wiki/Vesteuropa" title="Vesteuropa">Vesteuropa</a>. Normannernes navigation og sejlads gjorde det muligt for dem at <a href="/wiki/Normanniske_erobring_af_England" title="Normanniske erobring af England">erobre england</a> og <a href="/wiki/Normanniske_erobring_af_Syditalien" title="Normanniske erobring af Syditalien">Syditalien</a> og spille en stor rolle under <a href="/wiki/Korstog" title="Korstog">korstogene</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Italien">Italien</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Italien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Italien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Ifølge en beretning fra den normanniske munk <a href="/w/index.php?title=Dudo_af_Saint-Quentin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dudo af Saint-Quentin (ikke skrevet endnu)">Dudo af Saint-Quentin</a> ankom en vikingeflåde, der sandsynligvis var under ledelse af <a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Jernside" title="Bjørn Jernside">Bjørn Jernside</a> og <a href="/wiki/Hastein" title="Hastein">Hastein</a>, i 860 til den Liguriske havn <a href="/w/index.php?title=Luni_(I)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Luni (I) (ikke skrevet endnu)">Luni</a> som de plyndrede. Vikingerne rejste de knap 100 km ned af <a href="/wiki/Toscana" title="Toscana">Toscanas</a> kyst til udmundingen af floden <a href="/wiki/Arno" title="Arno">Arno</a>, hvor de plyndrede <a href="/wiki/Pisa" title="Pisa">Pisa</a>. De fulgte herefter floden ind i landet, hvor de plyndrede <a href="/wiki/Fiesole" title="Fiesole">Fiesole</a> der lå over <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a>. De havde også succes andre steder i <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a> og på <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a> og <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a>.<sup id="cite_ref-61" class="reference"><a href="#cite_note-61"><span class="cite-bracket">[</span>61<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Mange angel-danskere og væringer kæmpede som lejesoldater i Syditalien. Fx <a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rder%C3%A5de" title="Harald Hårderåde">Harald Hårderåde</a> og <a href="/w/index.php?title=William_de_Hauteville&action=edit&redlink=1" class="new" title="William de Hauteville (ikke skrevet endnu)">William de Hauteville</a>, der erobrede dele af Sicilien mellem 1038 og 1040,<sup id="cite_ref-62" class="reference"><a href="#cite_note-62"><span class="cite-bracket">[</span>62<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-63" class="reference"><a href="#cite_note-63"><span class="cite-bracket">[</span>63<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og <a href="/wiki/Edgar_%C3%86theling" title="Edgar Ætheling">Edgar Ætheling</a> der deltog i den normanniske erobring af Syditalien.<sup id="cite_ref-64" class="reference"><a href="#cite_note-64"><span class="cite-bracket">[</span>64<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der blev rejst <a href="/w/index.php?title=Italienske_runesten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Italienske runesten (ikke skrevet endnu)">runesten</a> i Sverige til minde om krigere, der var faldet i Langbarðaland (<a href="/wiki/Lombardiet" title="Lombardiet">Lombardernes Land</a>), der er det oldnordiske navn for Syditalien.<sup id="cite_ref-65" class="reference"><a href="#cite_note-65"><span class="cite-bracket">[</span>65<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Spanien">Spanien</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Spanien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Spanien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Catoira_060905_033.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Catoira_060905_033.JPG/220px-Catoira_060905_033.JPG" decoding="async" width="220" height="330" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Catoira_060905_033.JPG/330px-Catoira_060905_033.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Catoira_060905_033.JPG/440px-Catoira_060905_033.JPG 2x" data-file-width="3119" data-file-height="4678" /></a><figcaption>Statue i <a href="/w/index.php?title=Catoira&action=edit&redlink=1" class="new" title="Catoira (ikke skrevet endnu)">Catoira</a>, Galicia, der mindes vikingeinvasionerne.</figcaption></figure> <p>Efter 842, da vikingerne havde etableret en permanent base ved udmundingen af <a href="/wiki/Loire_(flod)" title="Loire (flod)">Loire</a>, kunne de rejse så langt sydpå som til det nordlige <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>.<sup id="cite_ref-66" class="reference"><a href="#cite_note-66"><span class="cite-bracket">[</span>66<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Her angreb de <a href="/wiki/C%C3%A1diz" title="Cádiz">Cádiz</a> i 844. Under nogle plyndringstogter blev de slået tilbage af enten <a href="/w/index.php?title=Kongeriget_Asturias&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongeriget Asturias (ikke skrevet endnu)">Kongeriget Asturias</a> eller af Emiraternes hær. Disse vikinger blev hispaniceret i de kristne kongeriger, men de beholdt deres etniske identitet og kultur i <a href="/wiki/Al-Andalus" title="Al-Andalus">Al-Andalus</a>.<sup id="cite_ref-67" class="reference"><a href="#cite_note-67"><span class="cite-bracket">[</span>67<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I 1015 sejlede en vikingeflåde op ad floden <a href="/wiki/Minho" title="Minho">Minho</a> og plyndrede byen <a href="/w/index.php?title=Tui_(Pontevedra)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tui (Pontevedra) (ikke skrevet endnu)">Tui</a> (<a href="/wiki/Galicien_(Spanien)" title="Galicien (Spanien)">Galicien</a>), hvor biskoppen for området sad. Der blev ikke udnævnt nogen ny biskop før 1070.<sup id="cite_ref-68" class="reference"><a href="#cite_note-68"><span class="cite-bracket">[</span>68<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Portugal">Portugal</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Portugal" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Portugal"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I 844 ankom flere <a href="/wiki/Dusin" title="Dusin">dusin</a> <a href="/wiki/Langskib" title="Langskib">langskibe</a> ved Mar da Palha, der er floden <a href="/wiki/Tagus" class="mw-redirect" title="Tagus">Tagus</a>' udmunding. Efter en belejring erobrede vikingerne <a href="/wiki/Lissabon" title="Lissabon">Lissabon</a>, der var under <a href="/wiki/Muslim" class="mw-redirect" title="Muslim">muslimsk</a> kontrol og kendt som <i>Lashbuna</i>. De forlod byen igen efter 13 dage efter modstand fra byens indbyggere ledet af <a href="/w/index.php?title=Alah_Ibn_Hazm&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alah Ibn Hazm (ikke skrevet endnu)">Alah Ibn Hazm</a>. De forsøgte endnu et angreb i 966, men uden held. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Nordamerika">Nordamerika</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Nordamerika" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Nordamerika"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikler: <a href="/wiki/L%27Anse_aux_Meadows" title="L'Anse aux Meadows">L'Anse aux Meadows</a> og <a href="/wiki/Nordboernes_kolonisering_af_Nordamerika" class="mw-redirect" title="Nordboernes kolonisering af Nordamerika">Nordboernes kolonisering af Nordamerika</a></span></span></div> <p>Omkring år 986 ankom de norske vikinger <a href="/w/index.php?title=Bjarni_Herj%C3%B3lfsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bjarni Herjólfsson (ikke skrevet endnu)">Bjarni Herjólfsson</a>, <a href="/wiki/Leif_den_Lykkelige" title="Leif den Lykkelige">Leif den Lykkelige</a> og <a href="/wiki/Thorfinn_Karlsefni" title="Thorfinn Karlsefni">Þórfinnr Karlsefni</a> fra <a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a> til <a href="/wiki/Nordamerika" title="Nordamerika">Nordamerika</a> over 500 år inden <a href="/wiki/Christopher_Columbus" class="mw-redirect" title="Christopher Columbus">Christopher Columbus</a> og forsøgte at bosætte sig i det land, som de kaldte <a href="/wiki/Vinland" title="Vinland">Vinland</a>. De etablerede en lille bosættelse i den nordlige ende af halvøen som i dag kaldes <a href="/wiki/Newfoundland" title="Newfoundland">Newfoundland</a>, nær <i><a href="/wiki/L%27Anse_aux_Meadows" title="L'Anse aux Meadows">L'Anse aux Meadows</a></i>. Konflikter med de indfødte på kontinentet og mangel på støtte fra Grønland gjorde en ende på kolonien i Vinland efter få år. De arkæologiske rester fra bosættelsen er nu på <a href="/wiki/UNESCOs_Verdensarvsliste" class="mw-redirect" title="UNESCOs Verdensarvsliste">UNESCOs Verdensarvsliste</a>.<sup id="cite_ref-69" class="reference"><a href="#cite_note-69"><span class="cite-bracket">[</span>69<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der er god videnskabelig belæg for at vikingerne var aktive i L'Anse aux Meadows i år <a href="/wiki/1021" title="1021">1021</a> plus/minus et 1 år.<sup id="cite_ref-70" class="reference"><a href="#cite_note-70"><span class="cite-bracket">[</span>70<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Norrøn_indflydelse_i_det_engelske_sprog"><span id="Norr.C3.B8n_indflydelse_i_det_engelske_sprog"></span>Norrøn indflydelse i det engelske sprog</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Norrøn indflydelse i det engelske sprog" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Norrøn indflydelse i det engelske sprog"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De langsigtede lingvistiske effekter fra vikingernes bosættelser i England var tredobbelte. <a href="/w/index.php?title=Liste_over_engelske_ord_med_norr%C3%B8n_oprindelse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Liste over engelske ord med norrøn oprindelse (ikke skrevet endnu)">Over 1000 norrøne ord</a> blev en del af <a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">det engelske sprog</a>, adskillige stednavne i Øst- og Nordøstengland har danske navne, og mange personnavne er af skandinavisk oprindelse.<sup id="cite_ref-Crystal_71-0" class="reference"><a href="#cite_note-Crystal-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Skandinaviske ord, der er blevet en del af moderne engelsk. Som fx <i>landing</i>, <i>score</i>, <i>beck</i>, <i>fellow</i>, <i>take</i>, <i>busting</i> og <i>steersman</i>.<sup id="cite_ref-Crystal_71-1" class="reference"><a href="#cite_note-Crystal-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Langt størstedelen af <a href="/wiki/L%C3%A5neord" title="Låneord">låneordene</a> optræder ikke i nedskrevne kilder før 1100-tallet; de inkluderer mange moderne ord, der bruger <i>sk-</i>lyder som <i>skirt</i>, <i>sky</i> og <i>skin</i>; andre ord, som optræder i nedskrevne kilder fra dette tidspunkt tæller <i>again</i>, <i>awkward</i>, <i>birth</i>, <i>cake</i>, <i>dregs</i>, <i>fog</i>, <i>freckles</i>, <i>gasp</i>, <i>law</i>, <i>moss</i>, <i>neck</i>, <i>ransack</i>, <i>root</i>, <i>scowl</i>, <i>sister</i>, <i>seat</i>, <i>sly</i>, <i>smile</i>, <i>want</i>, <i>weak</i> og <i>window</i> .<sup id="cite_ref-Crystal_71-2" class="reference"><a href="#cite_note-Crystal-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Nogle af disse ord er i dag blandt de mest almindelige i moderne engelsk som <i>to go</i>, <i>to come</i>, <i>to sit</i>, <i>to listen</i>, <i>to eat</i>, <i>both</i>, <i>same</i>, <i>get</i> og <i>give</i>. Systemet med personlige <a href="/wiki/Pronomen" class="mw-redirect" title="Pronomen">pronominer</a> blev også påvirket med <i>they</i>, <i>them</i> og <i>their</i> der erstattede tidligere former. Den norrøne indflydelse på <a href="/wiki/Verbum" class="mw-redirect" title="Verbum">verbet</a> <i>to be</i>, udskiftningen af <i>sindon</i> med <i>are</i> er næsten med sikkerhed af skandinavisk oprindelse, og det samme er <i>s</i>-endelsen for tredje person ental, der markerer nutidsbøjningen af verber.<sup id="cite_ref-Crystal_71-3" class="reference"><a href="#cite_note-Crystal-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der er mere end 1.500 skandinaviske stednavne i England hovedsageligt i <a href="/wiki/Yorkshire" title="Yorkshire">Yorkshire</a> og <a href="/wiki/Lincolnshire" title="Lincolnshire">Lincolnshire</a>, der ligger i <a href="/wiki/Danelagen" title="Danelagen">Danelagen</a>. Mere end 600 steder ender på <i>by</i>, <a href="/wiki/By" title="By">by</a> eller <a href="/wiki/Landsby" title="Landsby">landsby</a>, som <a href="/wiki/Grimsby" title="Grimsby">Grimsby</a>, <a href="/w/index.php?title=Naseby&action=edit&redlink=1" class="new" title="Naseby (ikke skrevet endnu)">Naseby</a> og <a href="/wiki/Whitby" title="Whitby">Whitby</a>;<sup id="cite_ref-72" class="reference"><a href="#cite_note-72"><span class="cite-bracket">[</span>72<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> mange andre ender på <i>-thorpe</i> ("gård"), <i>-thwaite</i> ("rydning") og <i>-toft</i> ("hjemsted").<sup id="cite_ref-Crystal_71-4" class="reference"><a href="#cite_note-Crystal-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Fordelingen af familienavne med skandinavisk indflydelse med efternavne, der ender på <i>-son</i> er koncentreret i nord og øst, hvor vikingerne havde bosættelser. Tidlige middelalderlige optegnelser indikerer at over 60 % af personnavne i Yorkshire og North Lincolnshire havde enten skandinavisk oprindelse eller skandinavisk indflydelse.<sup id="cite_ref-Crystal_71-5" class="reference"><a href="#cite_note-Crystal-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Teknologi">Teknologi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Teknologi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Teknologi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Vikingship.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8a/Vikingship.jpg/220px-Vikingship.jpg" decoding="async" width="220" height="104" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8a/Vikingship.jpg/330px-Vikingship.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8a/Vikingship.jpg/440px-Vikingship.jpg 2x" data-file-width="470" data-file-height="222" /></a><figcaption>Moderne rekonstruktion er et <a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">vikingeskib</a>.</figcaption></figure> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikler: <a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">Vikingeskib</a>, <a href="/wiki/Langskib" title="Langskib">Langskib</a> og <a href="/wiki/Vikingetidens_rustning_og_v%C3%A5ben" title="Vikingetidens rustning og våben">Vikingetidens rustning og våben</a></span></span></div> <p>Vikingerne var udstyret med teknologisk overlegne <a href="/wiki/Langskib" title="Langskib">langskibe</a>. De brugte også andre skibe, heriblandt <a href="/wiki/Knarr" title="Knarr">knarren</a> som handelsfartøj, da den var bredere og dybere. Vikinger var dygtige sømænd, og de var dygtige til kæmpe både til lands og til vands. De angreb typisk let tilgængelige og dårlige forsvarede mål, hvor det ofte var helt uden risiko. Den effektive taktik gav vikingerne ry som plyndringsmænd og pirater. Kronikører havde kun ganske lidt interesse for andre aspekter af deres kultur. Det ufuldstændige og skæve billede af vikingerne blev forstærket af manglen på samtidige primærkilder fra vikingernes egne samfund. Der var kun få kilder, før kristne kilder begyndte at bidrage til billedet af vikingerne. I takt med at historikere og arkæologer har udviklet deres teknikker og forskning, er krønikernes ensidede beskrivelse af vikingerne ændret sig til at give et mere balanceret og bredt indtryk af dem. </p><p>Vikingerne brugte deres langskibe på store afstande, og det gav dem taktiske fordele i slag. De kunne lave meget effektive "hit-and-run" angreb, hvor de hurtigt kom frem til målet, som de plyndrede, for derefter at forlade stedet lige så hurtigt, som de var kommet. Skibenes meget lille <a href="/wiki/K%C3%B8l" title="Køl">køl</a> gjorde, at vikingerne kunne sejle i lavvandede farvande, hvilket tillod at de kunne benytte mange floder til at sejle ind i landet. Vikingeskibene var meget hurtige og kunne sejle 14-15 <a href="/wiki/Knob_(fart)" title="Knob (fart)">knob</a> (ca. 25-30 km/h). Anvendelse af langskibe stoppede, da teknologien ændrede sig, og man i stedet begyndte at <a href="/wiki/Sav" title="Sav">save</a> plankerne frem for at kløve dem med <a href="/wiki/%C3%98kse" title="Økse">økser</a>. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Dane_Axe.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/Dane_Axe.JPG/220px-Dane_Axe.JPG" decoding="async" width="220" height="219" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/Dane_Axe.JPG/330px-Dane_Axe.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/Dane_Axe.JPG/440px-Dane_Axe.JPG 2x" data-file-width="625" data-file-height="623" /></a><figcaption>Rekonstruktion af <a href="/wiki/Dane%C3%B8kse" title="Daneøkse">daneøkse</a> der er blandt <a href="/wiki/Vikingetidens_rustning_og_v%C3%A5ben" title="Vikingetidens rustning og våben">vikingernes våben</a>.</figcaption></figure> <p>Søslag var sjældne, men det skete, at vikingerne forsøgte at borde et handelsskib i skandinavisk farvand. Under større søslag bandt vikingernes deres skibe sammen og sejlede langsomt frem mod fjenden. Mens de nærmede sig, brugte krigerne <a href="/wiki/Spyd" title="Spyd">spyd</a>, <a href="/wiki/Bue_og_pil" title="Bue og pil">bue og pil</a> og andre ting til at ramme modstanderne inden de kom helt frem. Når skibene var tilpas tæt på, fulgte nærkamp med <a href="/wiki/Dane%C3%B8kse" title="Daneøkse">daneøkser</a>, sværd og spyd indtil skibet kunne bordes. Taktikken med reb gjorde det muligt for vikingerne at forblive sammen og være i overtal. Teknikken gav dog også problemer, da et skib ikke kunne trække sig tilbage eller sætte efter fjendens skibe uden at bryde formationen. Det ville svække helheden. Generelt gjorde taktikken, at vikingerne hurtigt kunne overvinde svage forsvar på deres togter.<sup id="cite_ref-73" class="reference"><a href="#cite_note-73"><span class="cite-bracket">[</span>73<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I takt med at der kom en mere centraliseret regering i de skandinaviske lande, udfasedes det gamle system med <i><a href="/wiki/Leding" title="Leding">leding</a></i>, hvor flåden blev mobiliseret ved at de enkelte <i>skipen</i> skulle stille med et skib. Ændringer i skibsbyggeteknik i resten af Europa gjorde, at langskibene mistede deres militære anvendelse. I 1000- og 1200-tallet blev europæiske krigsskibe bygget med en hævet platform for og <a href="/wiki/Agter" title="Agter">agter</a>, hvorfra <a href="/wiki/Bueskytte" title="Bueskytte">bueskytter</a> kunne beskyde de lavere langskibe. </p><p>Vikingernes bedrifter til søs var enestående. De fremstillede eksempelvis forbløffende præcise skemaer for sejladser. Nogle forskere har fundet ud af, at de kun afviger 2-4 % i forhold til moderne <a href="/wiki/Satellitnavigation" class="mw-redirect" title="Satellitnavigation">satellitnavigation</a> selv over store afstande på <a href="/wiki/Atlanterhavet" title="Atlanterhavet">Atlanterhavet</a>. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_crystal_ball.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Viking_crystal_ball.jpg/220px-Viking_crystal_ball.jpg" decoding="async" width="220" height="260" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Viking_crystal_ball.jpg/330px-Viking_crystal_ball.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Viking_crystal_ball.jpg/440px-Viking_crystal_ball.jpg 2x" data-file-width="763" data-file-height="900" /></a><figcaption>Den ene af <a href="/wiki/Visby-linserne" title="Visby-linserne">Visby-linserne</a> som vikingerne måske har brugt til at hjælpe med navigation.</figcaption></figure> <p>Arkæologiske fund som <a href="/wiki/Visby-linserne" title="Visby-linserne">Visby-linserne</a> fra den svenske ø <a href="/wiki/Gotland" title="Gotland">Gotland</a> har muligvis været en del af et <a href="/wiki/Teleskop" class="mw-redirect" title="Teleskop">teleskop</a>. De er dateret mange hundrede år før opfindelsen af teleskopet i 1600-tallet.<sup id="cite_ref-74" class="reference"><a href="#cite_note-74"><span class="cite-bracket">[</span>74<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ny forskning tyder på, at vikingerne også har benyttet optiske <a href="/wiki/Kompas" title="Kompas">kompasser</a> til at navigere, ved at bruge <a href="/w/index.php?title=Islandsspat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Islandsspat (ikke skrevet endnu)">islandsspat</a> som <a href="/wiki/Optisk_prisme" title="Optisk prisme">prismer</a> til at spalte lyset og <a href="/wiki/Polarisering_(transversal_b%C3%B8lge)" class="mw-redirect" title="Polarisering (transversal bølge)">polarisering</a>, til at finde solens placering, når den ikke var direkte synlig.<sup id="cite_ref-75" class="reference"><a href="#cite_note-75"><span class="cite-bracket">[</span>75<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Forskere mener, at de har brugt <a href="/w/index.php?title=Dobbeltspat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dobbeltspat (ikke skrevet endnu)">dobbeltspat</a>, der et gennemsigtigt mineral, til at <a href="/wiki/Polarisering_(transversal_b%C3%B8lge)" class="mw-redirect" title="Polarisering (transversal bølge)">polarisere</a> <a href="/wiki/Sollys" title="Sollys">sollyset</a>, når der var overskyet for at fastlægge, hvor solen befandt sig.<sup id="cite_ref-76" class="reference"><a href="#cite_note-76"><span class="cite-bracket">[</span>76<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-77" class="reference"><a href="#cite_note-77"><span class="cite-bracket">[</span>77<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-78" class="reference"><a href="#cite_note-78"><span class="cite-bracket">[</span>78<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der er også fund af såkaldte <a href="/wiki/Pejlskive" title="Pejlskive">pejlskiver</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Religion">Religion</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Religion" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Religion"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Odin_from_Lejre.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/62/Odin_from_Lejre.jpg/200px-Odin_from_Lejre.jpg" decoding="async" width="200" height="189" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/62/Odin_from_Lejre.jpg/300px-Odin_from_Lejre.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/62/Odin_from_Lejre.jpg/400px-Odin_from_Lejre.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="567" /></a><figcaption><a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a> var gudernes konge og stod for visdom og død. Smykket <a href="/wiki/Odin_fra_Lejre" title="Odin fra Lejre">Odin fra Lejre</a> (ca år 900) blev fundet i 2009.</figcaption></figure> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikler: <a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">Nordisk mytologi</a> og <a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">Nordisk religion</a></span></span></div> <p><a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">Nordisk mytologi</a> var udbredt i vikingetiden, og vikingerne blev af det meste af resten af Europa betragtet som <a href="/wiki/Hedning" class="mw-redirect" title="Hedning">hedninge</a>. Den <a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">før-kristne nordiske religion</a> går længere tilbage end vikingetiden, men i de islandske sagaer er opfattelsen i vikingetiden blevet beskrevet. De er dog nedskrevet nogle hundrede år senere, og der er ingen bevarede tekster fra vikingetiden, der omhandler vikingernes religion. </p><p>Religionen bestod af fortællinger om <a href="/wiki/Gud_(h%C3%B8jere_v%C3%A6sen)" title="Gud (højere væsen)">gudernes</a> liv og deres konflikter med andre grupper af guddommelige væsener, men de var også symboler på de oplevelser og ting mytefortællerne selv mødte i deres liv. Guderne var typisk ansvarlige for et eller flere områder, som havde stor betydning for vikingerne. Som <a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a> (krig, visdom og død), <a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thor</a> (vejrgud, beskytter af kosmos), <a href="/wiki/Tyr_(gud)" title="Tyr (gud)">Tyr</a> (krig) <a href="/wiki/Njord" title="Njord">Njord</a> (<a href="/wiki/Fiskeri" title="Fiskeri">fiskeri</a> og <a href="/wiki/S%C3%B8fart" title="Søfart">søfart</a>) og <a href="/wiki/Freja" title="Freja">Freja</a> (kærlighed). Fortællingerne omfatter også en <a href="/wiki/Skabelsen_(nordisk_mytologi)" title="Skabelsen (nordisk mytologi)">skabelsesberetning</a>, der forklarer ophavet til verden, guderne og menneskene. </p><p>På trods af at de nordiske guder var de mest udbredte i perioden, eksisterede <a href="/wiki/Kristendommen" class="mw-redirect" title="Kristendommen">kristendommen</a> også. I begyndelsen var det hovedsageligt på <a href="/wiki/Mission%C3%A6r" title="Missionær">missionær</a> basis, men mod slutningen, blev den mere fremherskende. Den danske kong <a href="/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand" title="Harald Blåtand">Harald Blåtand</a> samlede riget, og på <a href="/wiki/Jellingstenen" class="mw-redirect" title="Jellingstenen">Jellingstenen</a> tager han også æren for at have kristnet danerne, men overgangen til kristendommen skete gradvist over en længere periode.<sup id="cite_ref-79" class="reference"><a href="#cite_note-79"><span class="cite-bracket">[</span>79<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Kirken var imod, at kristne var <a href="/wiki/Tr%C3%A6l" title="Træl">trælle</a> hos ikke-kristne.<sup id="cite_ref-træl_80-0" class="reference"><a href="#cite_note-træl-80"><span class="cite-bracket">[</span>80<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Med indførslen af kristendommen faldt handel med trælle betragteligt, men det ophørte ikke før den <a href="/wiki/Tidlig_middelalder" title="Tidlig middelalder">tidlige middelalder</a>.<sup id="cite_ref-81" class="reference"><a href="#cite_note-81"><span class="cite-bracket">[</span>81<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>På trods af <a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">kristendommens indførelse</a> kom mange af de væsner fra den nordiske mytologi til at leve videre i <a href="/wiki/Skandinavisk_folklore" class="mw-redirect" title="Skandinavisk folklore">skandinavisk folklore</a>, og visse er overlevet helt op til moderne tid. Fx <a href="/wiki/Elverfolk" title="Elverfolk">alfer</a>, <a href="/wiki/V%C3%A6tte" title="Vætte">vætter</a>, <a href="/wiki/Nisse" title="Nisse">nisser</a> og <a href="/wiki/Trold" title="Trold">trolde</a>. I vores dage har man også forsøgt at genskabe religionen, og flere er <a href="/wiki/Asetro" title="Asetro">asetro</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Håndværk_og_kunst"><span id="H.C3.A5ndv.C3.A6rk_og_kunst"></span>Håndværk og kunst</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Håndværk og kunst" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Håndværk og kunst"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Kunst_i_vikingetiden" title="Kunst i vikingetiden">Kunst i vikingetiden</a>.</span></span></div> <p>Arkæologien viser at <a href="/wiki/H%C3%A5ndv%C3%A6rk" title="Håndværk">håndværk</a> i vikingetiden i reglen blev udført i byerne og på handelspladserne, hvor flere håndværkere var samlet. De vigtigste materialer var træ, linned, uld, læder og jern. I modsætning til tidligere var <a href="/wiki/Lert%C3%B8j" title="Lertøj">lertøj</a> ikke så udbredt. I stedet brugte man især træ, jern og <a href="/wiki/Kl%C3%A6bersten" class="mw-redirect" title="Klæbersten">klæbersten</a> fra Norge til beholdere. Kun ude på de enkelte gårde fandtes som regel en mindre produktion af lertøj af primitiv karakter. Jern var af afgørende betydning og blev benyttet til bl.a. redskaber, våben og skibe. Meget blev produceret lokalt af <a href="/wiki/Myremalm" title="Myremalm">myremalm</a> og udvundet i <a href="/wiki/H%C3%B8jovn" title="Højovn">højovne</a>. Produktion af jerngenstande var kompliceret. Af smedene havde <a href="/wiki/V%C3%A5bensmed" title="Våbensmed">våbensmeden</a> den største prestige. Arkæologiske fund viser at våbensmedene var højt specialiserede håndværkere, der kunne fremstille produkter af meget høj kvalitet.<sup id="cite_ref-82" class="reference"><a href="#cite_note-82"><span class="cite-bracket">[</span>82<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Vikingetidens kunst er af arkæologer blevet klassificeret i syv forskellige <a href="/wiki/Stilart" title="Stilart">hovedstilarter</a>, der var fremherskende i bestemte tidsepoker og/eller regioner. Disse stilarter kaldes: <a href="/wiki/Broastil" title="Broastil">Broa</a>, <a href="/wiki/Berdalstil" title="Berdalstil">Berdal</a>, <a href="/wiki/Borrestil" title="Borrestil">Borre</a>, <a href="/wiki/Jellingstil" title="Jellingstil">Jellinge</a>, <a href="/wiki/Mammenstil" title="Mammenstil">Mammen</a>, <a href="/wiki/Ringerikestil" title="Ringerikestil">Ringerike</a> og <a href="/wiki/Urnesstil" title="Urnesstil">Urnesstil</a>. Stilarterne er hver især blevet opkaldt efter den lokalitet, hvor man har fundet særligt fremtrædende genstande udsmykket i den pågældende stil; fx <a href="/wiki/Jelling" title="Jelling">Jelling</a> i Jylland. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Handelscentre">Handelscentre</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Handelscentre" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Handelscentre"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Aros_viking_town.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1e/Aros_viking_town.jpg/220px-Aros_viking_town.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1e/Aros_viking_town.jpg 1.5x" data-file-width="320" data-file-height="240" /></a><figcaption>Rekonstruktion af en befæstet vikingeby, en model af <a href="/wiki/%C3%81r%C3%B3s" title="Árós">Árós</a> omkring år 950. I dag hedder byen <a href="/wiki/Aarhus" title="Aarhus">Aarhus</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Aroa_viking_town_1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Aroa_viking_town_1.jpg/220px-Aroa_viking_town_1.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/b/b0/Aroa_viking_town_1.jpg 1.5x" data-file-width="320" data-file-height="240" /></a><figcaption>Vikingebyen <a href="/wiki/%C3%81r%C3%B3s" title="Árós">Árós</a>.</figcaption></figure> <p>Nogle af de vigtigste havne- og handelsbyer, der blev grundlagt under vikingertiden inkluderede både eksisterende og nuværende byer som <a href="/wiki/Aarhus" title="Aarhus">Aarhus</a> og <a href="/wiki/Ribe" title="Ribe">Ribe</a> i <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>, <a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a> i <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a>, <a href="/w/index.php?title=Vineta&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vineta (ikke skrevet endnu)">Vineta</a> i <a href="/wiki/Pommern" title="Pommern">Pommern</a>, <a href="/w/index.php?title=Truso&action=edit&redlink=1" class="new" title="Truso (ikke skrevet endnu)">Truso</a> i Polen, <a href="/wiki/Bergen" title="Bergen">Bjørgvin</a>, <a href="/wiki/Kaupang" title="Kaupang">Kaupang</a> og <a href="/wiki/Skiringssal" class="mw-redirect" title="Skiringssal">Skiringssal</a> i <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a>, <a href="/wiki/Birka" title="Birka">Birka</a> i <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>, <a href="/wiki/Bordeaux_(by)" class="mw-redirect" title="Bordeaux (by)">Bordeaux</a> i <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>, <a href="/wiki/Jorvik" class="mw-redirect" title="Jorvik">York</a> i <a href="/wiki/England" title="England">England</a>, <a href="/wiki/Dublin" title="Dublin">Dublin</a> i <a href="/wiki/Irland" title="Irland">Irland</a> og <a href="/w/index.php?title=Staraya_Ladoga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Staraya Ladoga (ikke skrevet endnu)">Aldeigjuborg</a> i <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>. </p><p>Et af de vigtigste handelscentre var Hedeby. Den lå tæt på grænsen til <a href="/wiki/Frankerriget" title="Frankerriget">Frankerriget</a> og var en effektkiv sted, hvor flere kulturer kunne mødes. Den blev ødelagt af nordmændene omkring 1050. <a href="/wiki/York" title="York">York</a> var centrom for kongeriget <a href="/wiki/J%C3%B3rv%C3%ADk" class="mw-redirect" title="Jórvík">Jórvík</a> fra 866, og arkæologiske fund (bl.a. silkehat, en falsk mønt fra <a href="/wiki/Samarkand" title="Samarkand">Samarkand</a> og en muslingeskal fra <a href="/wiki/Det_R%C3%B8de_Hav" title="Det Røde Hav">Det Røde Hav</a> eller <a href="/wiki/Den_Persiske_Golf" class="mw-redirect" title="Den Persiske Golf">Den Persiske Golf</a>) tyder på, at skaninaverne i 900-tallet har haft handelsforbindelser til det <a href="/wiki/Byzantinske_Rige" class="mw-redirect" title="Byzantinske Rige">Byzantinske Rige</a> og mulgivis længere væk. Disse genstande kan også have været importvarer til Byzans, og der er ikke umiddelbart noget, som tyder på, at væringerne rejste meget længere end til Byzans og <a href="/wiki/Det_Kaspiske_Hav" class="mw-redirect" title="Det Kaspiske Hav">Det Kaspiske Hav</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Bosættelser_uden_for_Skandinavien"><span id="Bos.C3.A6ttelser_uden_for_Skandinavien"></span>Bosættelser uden for Skandinavien</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Bosættelser uden for Skandinavien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Bosættelser uden for Skandinavien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <dl><dt>De Britiske Øer</dt></dl> <p>England </p> <ul><li><a href="/wiki/Danelagen" title="Danelagen">Danelagen</a></li> <li><a href="/wiki/J%C3%B3rv%C3%ADk" class="mw-redirect" title="Jórvík">Jórvík</a> (<a href="/wiki/York" title="York">York</a>)</li> <li><a href="/wiki/Cumbria" title="Cumbria">Cumbria</a></li></ul> <p>Irland </p> <ul><li><a href="/wiki/Arklow" title="Arklow">Arklow</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Dyflin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dyflin (ikke skrevet endnu)">Dyflin</a> (<a href="/wiki/Dublin" title="Dublin">Dublin</a>)</li> <li>Hlymrekr (<a href="/wiki/Limerick_(by)" title="Limerick (by)">Limerick</a>)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Waterfords_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Waterfords historie (ikke skrevet endnu)">Veðrafjorðr</a> (<a href="/wiki/Waterford" title="Waterford">Waterford</a>)</li> <li>Víkingr-ló (<a href="/wiki/Wicklow" title="Wicklow">Wicklow</a>)<sup id="cite_ref-83" class="reference"><a href="#cite_note-83"><span class="cite-bracket">[</span>83<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li> <li>Veisafjorðr (<a href="/wiki/Wexford" title="Wexford">Wexford</a>)</li></ul> <p>Isle of Man </p> <ul><li><a href="/wiki/Isle_of_Man" title="Isle of Man">Mann</a></li></ul> <p>Skotland </p> <ul><li><a href="/wiki/Caithness" title="Caithness">Caithness</a></li> <li><a href="/wiki/Galloway" title="Galloway">Galloway</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kintyre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kintyre (ikke skrevet endnu)">Kintyre</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nor%C3%B0reyjar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Norðreyjar (ikke skrevet endnu)">Norðreyjar</a> (<a href="/wiki/Orkney" class="mw-redirect" title="Orkney">Orkney</a> and <a href="/wiki/Shetland" class="mw-redirect" title="Shetland">Shetland</a>)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Ross&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ross (ikke skrevet endnu)">Ross</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Su%C3%B0reyjar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Suðreyjar (ikke skrevet endnu)">Suðreyjar</a> (<a href="/wiki/Hebriderne" title="Hebriderne">Hebriderne</a>)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Sutherland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sutherland (ikke skrevet endnu)">Sutherland</a></li></ul> <dl><dt>Vesteuropa</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/Normandiet" title="Normandiet">Normandiet</a></li></ul> <dl><dt>Østeeuropa</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/Gardarige" title="Gardarige">Garðaríki</a> (<a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>)</li> <li><a href="/wiki/Grobina" class="mw-redirect" title="Grobina">Seeburg</a></li></ul> <dl><dt>Atlanterhavet</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a></li></ul> <dl><dt>Nordamerika</dt></dl> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kolonisering_i_Amerika&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nordisk kolonisering i Amerika (ikke skrevet endnu)">Nordisk kolonisering i Amerika</a></li> <li><a href="/wiki/L%27Anse_aux_Meadows" title="L'Anse aux Meadows">L'Anse aux Meadows</a> (og muligvis et større område kaldet <a href="/wiki/Vinland" title="Vinland">Vinland</a>)</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også"><span id="Se_ogs.C3.A5"></span>Se også</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Se også"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Danske_sagnkonger#Forhistoriske_danske_konger" title="Danske sagnkonger">Forhistoriske danske konger</a></li> <li><a href="/wiki/Kanhavekanalen" title="Kanhavekanalen">Kanhavekanalen</a> på <a href="/wiki/Sams%C3%B8" title="Samsø">Samsø</a></li> <li><a href="/wiki/Kn%C3%A1ttleikr" title="Knáttleikr">Knáttleikr</a></li> <li><a href="/wiki/Tafl-spil" title="Tafl-spil">Tafl-spil</a></li> <li><a href="/wiki/Trelleborg_(ringborg)" title="Trelleborg (ringborg)">Trelleborge</a></li> <li><a href="/wiki/Viking" class="mw-redirect" title="Viking">Viking</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">Vikingernes ekspansion</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingetiden_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Vikingetiden på Færøerne">Vikingetiden på Færøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Vinland" title="Vinland">Vinland</a></li></ul> <p><br /> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width" style="column-width: 30em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Forte">Forte</a>, p. 2</span> </li> <li id="cite_note-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25-2"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25_2-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25_2-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Rudolf_Simek_2005,_p._24-25_2-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Simek, Rudolf (2005) "the emergence of the viking age: circumstances and conditions", "The vikings first Europeans VIII — XI century — the new discoveries of archaeology", other, pp. 24–25</span> </li> <li id="cite_note-Bruno_Dumézil_2005-3"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Bruno_Dumézil_2005_3-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Bruno_Dumézil_2005_3-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Bruno Dumézil, master of Conference at Paris X-Nanterre, Normalien, aggregated history, author of conversion and freedom in the barbarian kingdoms. 5th – 8th centuries (Fayard, 2005)</span> </li> <li id="cite_note-annals_R.20-4"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-annals_R.20_4-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-annals_R.20_4-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">"Franques Royal Annals" cited in Sawyer, Peter (2001) <i>The Oxford Illustrated History of the Vikings</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-285434-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-285434-8">0-19-285434-8</a>. p. 20</span> </li> <li id="cite_note-Decaux_1981_pp._184-5"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Decaux_1981_pp._184_5-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Decaux_1981_pp._184_5-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Decaux, Alain and Castelot, André (1981) <i>Dictionnaire d'histoire de France</i>. Perrin. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/2-7242-3080-9" title="Speciel:ISBN-søgning/2-7242-3080-9">2-7242-3080-9</a>. pp. 184–185</span> </li> <li id="cite_note-Boyer,_R._2008_p._96-6"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Boyer,_R._2008_p._96_6-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Boyer,_R._2008_p._96_6-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Boyer, R. (2008) <i>Les Vikings: histoire, mythes, dictionnaire</i>. R. Laffont. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-2-221-10631-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-2-221-10631-0">978-2-221-10631-0</a>. p. 96</span> </li> <li id="cite_note-English_Heritage-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-English_Heritage_7-0">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.english-heritage.org.uk/visit/places/lindisfarne-priory/history/">"History of Lindisfarne Priory"</a>. English Heritage<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2016-03-03</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=History+of+Lindisfarne+Priory&rft.pub=English+Heritage&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.english-heritage.org.uk%2Fvisit%2Fplaces%2Flindisfarne-priory%2Fhistory%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Swanton-8"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Swanton_8-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Swanton_8-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Swanton, Michael (1998). <i>The Anglo-Saxon Chronicle</i>. Psychology Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-415-92129-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-415-92129-5">0-415-92129-5</a>. p. 57, n. 15.</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text">Albert D'Haenens, <i>Les Invasions Normandes en Belgique au IX Siecle</i> (Louvain 1967) asserts that the phrase cannot be documented. It is asserted that the closest documented phrase is a sentence from an antiphon for churches dedicated to St. Vaast or St. Medard: <i>Summa pia gratia nostra conservando corpora et cutodita, de gente fera Normannica nos libera, quae nostra vastat, Deus, regna</i>, "Our supreme and holy Grace, protecting us and ours, deliver us, God, from the savage race of Northmen which lays waste our realms." Magnus Magnusson, <i>Vikings!</i> (New York: E.P. Dutton 1980), <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-525-22892-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-525-22892-6">0-525-22892-6</a>, p.61.</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Jones">Jones</a>, p. 195. Simeon af Durham beskrev angrebet således: <blockquote><p>And they came to the church of Lindisfarne, laid everything waste with grievous plundering, trampled the holy places with polluted feet, dug up the altars and seized all the treasures of the holy church. They killed some of the brothers; some they took away with them in fetters; many they drove out, naked and loaded with insults; and some they drowned in the sea."</p></blockquote> <p>Magnus Magnusson, <i>Vikings!</i>, p. 32. </p> </span></li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPalmer2006" class="citation book cs1">Palmer, Alan Warwick (2006). <i>Northern Shores: a history of the Baltic Sea and its peoples</i>. London: John Murray. s. 21. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7195-6299-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7195-6299-0"><bdi>978-0-7195-6299-0</bdi></a>. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/63398802">63398802</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Northern+Shores%3A+a+history+of+the+Baltic+Sea+and+its+peoples&rft.place=London&rft.pages=21&rft.pub=John+Murray&rft.date=2006&rft_id=info%3Aoclcnum%2F63398802&rft.isbn=978-0-7195-6299-0&rft.aulast=Palmer&rft.aufirst=Alan+Warwick&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSawyer" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Peter_Hayes_Sawyer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peter Hayes Sawyer (ikke skrevet endnu)">Sawyer, Peter Hayes</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=AXzrQvv51tEC&dq"><i>The Oxford Illustrated History of the Vikings</i></a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-820526-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-820526-0"><bdi>0-19-820526-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Oxford+Illustrated+History+of+the+Vikings&rft.isbn=0-19-820526-0&rft.aulast=Sawyer&rft.aufirst=Peter+Hayes&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DAXzrQvv51tEC%26dq&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Jones">Jones</a>, pp. 8–10</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text">"One of the most popular explanations offered for the Viking phenomenon is that overpopulation created a need for more land – especially in mountainous Norway – and thus the Vikings were largely motivated by a desire to colonise. Peter Sawyer, for example, in 1971 said that the first raids on Britain, by the Norwegians, were a by-product of the colonisation of the Orkneys and the Shetlands, and that the Norwegians were more interested in settlement than in plunder. There have emerged more recently, however, a couple of problems with this explanation. For a start, Sawyer in 1982 reneged somewhat by saying that there is now no good evidence for any population pressure in the 8th Century. Patrick Wormald added that what has been taken for overpopulation was just population concentration due to economic expansion and the mining of iron ore. In a further point, Wormald states that there is no clear evidence for any Viking settlement until the mid-9th Century: some 50-60 years after the raids began. Thus, colonisation seems to have been a secondary feature of Viking activity: the success of the raids opened the way for settlement, but were not motivated by it, at least not initially." <a rel="nofollow" class="external text" href="http://h2g2.com/edited_entry/A330788">"The Vikings – Why They Did It, from the edited h2g2, the Unconventional Guide to Life, the Universe and Everything"</a> (3 July 2000). See also P.H. Sawyer, "The Causes of the Viking Age" in <i>The Vikings</i> (R.T. Farrell, ed. 1982), London: Phillimore & Co, pp. 1-7; P.H. Sawyer, <i>The Age of the Vikings</i> (2nd Ed. 1971), London: Edward Arnold).</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text">"It has been suggested that the expansion of the Viking age was spurred by a population growth outstepping the capacities of domestic resources. Archaeological evidence shows that new farms were cleared in sparsely populated forest areas at the time of the foreign expansion – so the pressure of population growth is surely a contributing factor."<a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.ragweedforge.com/ODIN.html#over">Arne Emil Christensen</a>, <i>The Vikings</i>.</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWicker1998" class="citation book cs1">Wicker, Nancy (1998). Hallsal, Guy (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.academia.edu/808691/_Selective_Female_Infanticide_as_Partial_Explanation_for_the_Dearth_of_Women_in_Viking_Age_Scandinavia_pp._205-221_in_Violence_and_Society_in_the_Early_Medieval_West_edited_by_Guy_Halsall._Woodbridge_United_Kingdom_Boydell_Press_1998_paperback_2002"><i>Selective female infanticide as partial explanation for dearth of women in Viking Age Scandinavia</i></a>. Woodbridge: Boydell press. s. 205-221. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0_85115_713_0" title="Speciel:ISBN-søgning/0 85115 713 0"><bdi>0 85115 713 0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Selective+female+infanticide+as+partial+explanation+for+dearth+of+women+in+Viking+Age+Scandinavia&rft.place=Woodbridge&rft.pages=205-221&rft.pub=Boydell+press&rft.date=1998&rft.isbn=0851157130&rft.aulast=Wicker&rft.aufirst=Nancy&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.academia.edu%2F808691%2F_Selective_Female_Infanticide_as_Partial_Explanation_for_the_Dearth_of_Women_in_Viking_Age_Scandinavia_pp._205-221_in_Violence_and_Society_in_the_Early_Medieval_West_edited_by_Guy_Halsall._Woodbridge_United_Kingdom_Boydell_Press_1998_paperback_2002&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Barrett,_James_H_2008-17"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Barrett,_James_H_2008_17-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Barrett,_James_H_2008_17-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Barrett, James H. What Caused the Viking Age? Antiquity 82.317 (2008): 671-685. Web., 673</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">Ferguson, Robert. The Vikings: A History. New York: Viking, 2009. Print., 45</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text">Fletcher, Richard. Roman-Britain and Anglo-Saxon England 55 BC-AD 1066. Mechanicsburg, 2002., 177</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text">Ferguson, Robert. The Vikings: A History. New York: Viking, 2009. Print., 48</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen, I.L & C. Wickham. The Long Eighth Century: Production, Distribution, and Demand. Leiden: Brill, 2000.</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/w/index.php?title=Fran%C3%A7ois-Xavier_Dillmann&action=edit&redlink=1" class="new" title="François-Xavier Dillmann (ikke skrevet endnu)">François-Xavier Dillmann</a> (<a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Fran%C3%A7ois-Xavier_Dillmann" class="extiw" title="fr:François-Xavier Dillmann"><span title=""François-Xavier Dillmann" på fransk Wikipedia">fr</span></a>), "Viking civilisation and culture. A bibliography of French-language", Caen, Centre for research on the countries of the North and Northwest, University of Caen, 1975, p. 19, and" Les Vikings — the Scandinavian and European 800–1200 ", 22nd exhibition of art from the Council of Europe, 1992, p. 26</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/w/index.php?title=Snorri_Sturlason&action=edit&redlink=1" class="new" title="Snorri Sturlason (ikke skrevet endnu)">Sturlusson, Snorri</a> (2000) <i>History of the Kings of Norway</i>. Gallimard. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/2-07-073211-8" title="Speciel:ISBN-søgning/2-07-073211-8">2-07-073211-8</a> pp. 15, 16, 18, 24, 33, 34, 38</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text">Barrett, James H. What Caused the Viking Age? Antiquity 82.317 (2008): 671-685. Web., 678-679</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text">Ferguson, Robert. The Vikings: A History. New York: Viking, 2009. Print., 58</span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text">Pearson, Andrew. Piracy in Late Roman Britain: A Perspective from the Viking Age. Britannia 37 (2006): Web.</span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.portsandships.com/index.php?categoryid=117&p2_articleid=120">"The Vikings 787 AD-1066 AD (Anglo Saxon Britain)"</a>. Ports & ships.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Vikings+787+AD-1066+AD+%28Anglo+Saxon+Britain%29&rft.pub=Ports+%26+ships&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.portsandships.com%2Findex.php%3Fcategoryid%3D117%26p2_articleid%3D120&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180413124643/http://mcllibrary.org/Anglo/part2.html">"The Anglo-Saxon Chronicle: Part 2"</a>. Online Medieval and Classical Library. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://mcllibrary.org/Anglo/part2.html">originalen</a> 13. april 2018<span class="reference-accessdate">. Hentet 7. juni 2011</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Anglo-Saxon+Chronicle%3A+Part+2&rft.pub=Online+Medieval+and+Classical+Library&rft_id=http%3A%2F%2Fmcllibrary.org%2FAnglo%2Fpart2.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">^</a></span> <span class="reference-text">Materialet, der beskriver ham som norsk, kalder ham <a href="/wiki/Rollo" title="Rollo">Hrolf Gangeren</a>, også kendt som "Rolf Gangeren".</span> </li> <li id="cite_note-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-30">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Hall">Hall</a>, p. 13</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation cs2"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141129012256/http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/Sweyn.aspx"><i>Sweyn (r. 1013–1014)</i></a>, The Official Website Of The British Monarchy, arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/Sweyn.aspx">originalen</a> 29. november 2014<span class="reference-accessdate">, hentet 20. maj 2017</span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Sweyn+%28r.+1013%E2%80%931014%29&rft.pub=The+Official+Website+Of+The+British+Monarchy&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.royal.gov.uk%2FHistoryoftheMonarchy%2FKingsandQueensofEngland%2FTheAnglo-Saxonkings%2FSweyn.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Badsey_et_al.-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Badsey_et_al._32-0">^</a></span> <span class="reference-text">Badsey, S. Nicolle, D, Turnbull, S (1999). "The Timechart of Military History". Worth Press Ltd, 2000, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-903025-00-1" title="Speciel:ISBN-søgning/1-903025-00-1">1-903025-00-1</a>.</span> </li> <li id="cite_note-Lund-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Lund_33-0">^</a></span> <span class="reference-text">Lund, Niels (2001). "The Danish Empire and the End of the Viking Age", pp. 167–181 in <i>The Oxford Illustrated History of the Vikings</i>. Ed. P. H. Sawyer. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-285434-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-285434-8">0-19-285434-8</a>.</span> </li> <li id="cite_note-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-34">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation cs2"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141129012257/http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/CanutetheGreat.aspx"><i>Canute 'The Great' (r. 1016–1035)</i></a>, The Official Website Of The British Monarchy, arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/CanutetheGreat.aspx">originalen</a> 29. november 2014<span class="reference-accessdate">, hentet 20. maj 2017</span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Canute+%27The+Great%27+%28r.+1016%E2%80%931035%29&rft.pub=The+Official+Website+Of+The+British+Monarchy&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.royal.gov.uk%2FHistoryoftheMonarchy%2FKingsandQueensofEngland%2FTheAnglo-Saxonkings%2FCanutetheGreat.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Lawson-35"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Lawson_35-0">^</a></span> <span class="reference-text">Lawson, M K (2004). "Cnut: England's Viking King 1016–35". The History Press Ltd. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-582-05970-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-582-05970-2">978-0-582-05970-2</a>.</span> </li> <li id="cite_note-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-36">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Forte">Forte</a>, p. 216</span> </li> <li id="cite_note-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-37">^</a></span> <span class="reference-text">Hogan, C. Michael (2008) <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.themodernantiquarian.com/site/11227/catto.html#fieldnotes">"'Catto Long Barrow fieldnotes"</a>. <i>The Modern Antiquarian</i></span> </li> <li id="cite_note-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-38">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://universitas.uio.no/Arkiv/1996/16okt96/norsk.htm">"Norsken som døde"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110724185409/http://universitas.uio.no/Arkiv/1996/16okt96/norsk.htm">Arkiveret</a> 24. juli 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <i>Universitas – Kultur onsdag</i>. 9. oktober 1996</span> </li> <li id="cite_note-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-39">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.udallaw.com/1669%20Act%20of%20Annexation.htm">1669 Act for annexation of Orkney and Shetland to the Crown</a>. Shetland & Orkney Udal Law group</span> </li> <li id="cite_note-40"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-40">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111002065507/http://www.shetlandtourism.com/pages/history_%26_heritage.htm">History and Heritage</a>. Shetland Tourism</span> </li> <li id="cite_note-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-41">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.shetland.gov.uk/ports/">"Shetland Islands Council – Ports and Harbours"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180130164423/http://www.shetland.gov.uk/ports/">Arkiveret</a> 30. januar 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <i>shetland.gov.uk</i>.</span> </li> <li id="cite_note-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-42">^</a></span> <span class="reference-text">Williams, John Garnons. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060220020051/http://www.gwp.enta.net/walhist.html">WALES AT THE TIME OF THE TREATY OF MONTGOMERY IN 1267. MAPPING MEDIEVAL WALES</a>. gwp.enta.net</span> </li> <li id="cite_note-43"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-43">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFScott_Michael_Rank,_Ph.D" class="citation web cs1">Scott Michael Rank, Ph.D. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.historyonthenet.com/viking-explorations-and-settlements-iceland-greenland-and-vinland">"Viking Explorations and Settlements: Iceland, Greenland and Vinland"</a>. historyonthenet.com<span class="reference-accessdate">. Hentet 1. november 2019</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Viking+Explorations+and+Settlements%3A+Iceland%2C+Greenland+and+Vinland&rft.pub=historyonthenet.com&rft.au=Scott+Michael+Rank%2C+Ph.D&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.historyonthenet.com%2Fviking-explorations-and-settlements-iceland-greenland-and-vinland&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-44">^</a></span> <span class="reference-text">Se også <a href="/wiki/Gr%C3%B8nlands_historie#Nordboernes_tid_i_Grønland" title="Grønlands historie">Grønlands historie</a>.</span> </li> <li id="cite_note-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-45">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.britannica.com/eb/article-9057004/Oleg">"Oleg"</a>. <i>Encyclopædia Britannica</i>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Encyclop%C3%A6dia+Britannica&rft.atitle=Oleg&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.britannica.com%2Feb%2Farticle-9057004%2FOleg&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-46"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-46">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.britannica.com/eb/article-9064445/Rurik">"Rurik"</a>. <i>Encyclopædia Britannica</i>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Encyclop%C3%A6dia+Britannica&rft.atitle=Rurik&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.britannica.com%2Feb%2Farticle-9064445%2FRurik&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-47"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-47">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://natmus.dk/en/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/land-of-the-rus-viking-expeditions-to-the-east/">Land of the Rus – Viking expeditions to the east</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140228152434/http://natmus.dk/en/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/land-of-the-rus-viking-expeditions-to-the-east/">Arkiveret</a> 28. februar 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> National Museum of Denmark</span> </li> <li id="cite_note-48"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-48">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://natmus.dk/en/historisk-viden/danmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/dangerous-journeys-to-eastern-europe-and-russia/">Dangerous journeys to Eastern Europe and Russia</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140228145322/http://natmus.dk/en/historisk-viden/danmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/dangerous-journeys-to-eastern-europe-and-russia/">Arkiveret</a> 28. februar 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a></span> </li> <li id="cite_note-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-49">^</a></span> <span class="reference-text">Omkring (40.000) af alle arabiske mønter fra vikingetiden, som er blevet fundet i Skandinavien, er fundet på Gotland. I <a href="/wiki/Sk%C3%A5ne" title="Skåne">Skåne</a>, <a href="/wiki/%C3%96land" class="mw-redirect" title="Öland">Öland</a> og <a href="/wiki/Uppland" title="Uppland">Uppland</a> er der blevet fundet sammenlagt 12.000 mønter. I andre skandinaviske områder er der kun blevet gjort spredte fund: omkring 1.000 i Danmark og omkring 500 fra Norge. <a href="/wiki/Byzans" class="mw-redirect" title="Byzans">Byzantinske</a> mønter er stort set kun blevet fundet på Gotland, hvorfra man har omkring 400.<br /><i><b>Se:</b></i><br /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBurenhult1999" class="citation book cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Burenhult, Göran (1999). <i>Arkeologi i Norden 2</i> [<i>Archeology in the Nordic countries, part 2</i>] (svensk). Stockholm: <a href="/w/index.php?title=Natur_%26_Kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Natur & Kultur (ikke skrevet endnu)">Natur & Kultur</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9789127134782" title="Speciel:ISBN-søgning/9789127134782"><bdi>9789127134782</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Arkeologi+i+Norden+2&rft.place=Stockholm&rft.pub=Natur+%26+Kultur&rft.date=1999&rft.isbn=9789127134782&rft.aulast=Burenhult&rft.aufirst=G%C3%B6ran&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span><br /><i><b>See also:</b></i><br /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGardell1987" class="citation book cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Gardell, Carl Johan (1987). <i>Gotlands historia i fickformat</i> [<i>The pocket history of Gotland</i>] (svensk). <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/91-7810-885-3" title="Speciel:ISBN-søgning/91-7810-885-3"><bdi>91-7810-885-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Gotlands+historia+i+fickformat&rft.date=1987&rft.isbn=91-7810-885-3&rft.aulast=Gardell&rft.aufirst=Carl+Johan&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-50"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-50">^</a></span> <span class="reference-text">Robin Milner-Gulland, <i>The Russians</i>, Blackwell Publishing, 1999, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-631-21849-1" title="Speciel:ISBN-søgning/0-631-21849-1">0-631-21849-1</a>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-631-21849-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-631-21849-4">978-0-631-21849-4</a>, p. 45</span> </li> <li id="cite_note-Harck17-51"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Harck17_51-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Harck">Harck</a>, p. 17</span> </li> <li id="cite_note-Harck15-52"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Harck15_52-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Harck15_52-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Harck15_52-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text"><a href="#Harck">Harck</a>, p. 15</span> </li> <li id="cite_note-Harck1617-53"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Harck1617_53-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Harck">Harck</a>, pp. 16–17</span> </li> <li id="cite_note-Harck12-54"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Harck12_54-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Harck12_54-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Harck12_54-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text"><a href="#Harck">Harck</a>, p. 12</span> </li> <li id="cite_note-Harck18-55"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Harck18_55-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Harck18_55-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Harck18_55-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Harck18_55-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Harck18_55-4"><sup>e</sup></a></span> <span class="reference-text"><a href="#Harck">Harck</a>, p. 18</span> </li> <li id="cite_note-Herrmann,_pp.237ff,244ff-56"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Herrmann,_pp.237ff,244ff_56-0">^</a></span> <span class="reference-text">Herrmann, Joachim (1985) <i>Die Slawen in Deutschland</i>. Akademie-Verlag Berlin. pp. 237ff, 244ff</span> </li> <li id="cite_note-Harck1516-57"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Harck1516_57-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Harck">Harck</a>, pp. 15–16</span> </li> <li id="cite_note-Harck13-58"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Harck13_58-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Harck">Harck</a>, p. 13</span> </li> <li id="cite_note-Harck16-59"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Harck16_59-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Harck">Harck</a>, p. 16</span> </li> <li id="cite_note-60"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-60">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Hall">Hall</a>, p. 17</span> </li> <li id="cite_note-61"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-61">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHaywood2015" class="citation book cs1">Haywood, John (8. oktober 2015). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/northmenvikingsa0000hayw_k7n7"><i>Northmen</i></a>. Head of Zeus.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Northmen&rft.pub=Head+of+Zeus&rft.date=2015-10-08&rft.aulast=Haywood&rft.aufirst=John&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fnorthmenvikingsa0000hayw_k7n7&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-62"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-62">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCarr2015" class="citation book cs1">Carr, John (30. april 2015). <i>Fighting Emperors of Byzantium</i>. Pen and Sword. s. 177.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Fighting+Emperors+of+Byzantium&rft.pages=177&rft.pub=Pen+and+Sword&rft.date=2015-04-30&rft.aulast=Carr&rft.aufirst=John&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-63"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-63">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHill2015" class="citation book cs1">Hill, Paul (30. juni 2015). <i>The Norman Commanders: Masters of Warfare 911-1135</i>. Pen and Sword. s. 18.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Norman+Commanders%3A+Masters+of+Warfare+911-1135&rft.pages=18&rft.pub=Pen+and+Sword&rft.date=2015-06-30&rft.aulast=Hill&rft.aufirst=Paul&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-64"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-64">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Anglesaksiske krønike</i>, p. 217; Florence of Worcester, p. 145</span> </li> <li id="cite_note-65"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-65">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.lansmuseum.a.se/runriket/taby.html"><i>2. Runriket – Täby Kyrka</i></a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080604203505/http://www.lansmuseum.a.se/runriket/taby.html">Arkiveret</a> 4. juni 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, online artikel på Stockholm County Museum, retrieved July 1, 2007.</span> </li> <li id="cite_note-66"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-66">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#Forte">Forte</a>, p. 60</span> </li> <li id="cite_note-67"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-67">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110718171837/http://rodin.uca.es:8081/xmlui/bitstream/handle/10498/7881/18385953.pdf?sequence=1">"Los vikingos en Al-Andalus (abstract på engelsk)"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. Jesús Riosalido. 1997. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://rodin.uca.es:8081/xmlui/bitstream/handle/10498/7881/18385953.pdf?sequence=1">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 18. juli 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 11. maj 2010</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Los+vikingos+en+Al-Andalus+%28abstract+p%C3%A5+engelsk%29&rft.pub=Jes%C3%BAs+Riosalido&rft.date=1997&rft_id=http%3A%2F%2Frodin.uca.es%3A8081%2Fxmlui%2Fbitstream%2Fhandle%2F10498%2F7881%2F18385953.pdf%3Fsequence%3D1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-68"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-68">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/w/index.php?title=Richard_A._Fletcher&action=edit&redlink=1" class="new" title="Richard A. Fletcher (ikke skrevet endnu)">Fletcher, Richard A.</a> (1997) <i>The conversion of Europe: from paganism to Christianity 371–1386 AD</i>. HarperCollins. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-00-255203-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-00-255203-5">0-00-255203-5</a>. p. 370</span> </li> <li id="cite_note-69"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-69">^</a></span> <span class="reference-text">UNESCO World Heritage Centre. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://whc.unesco.org/en/list/4">"L’Anse aux Meadows National Historic Site"</a>. <i>unesco.org</i>.</span> </li> <li id="cite_note-70"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-70">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://scitechdaily.com/move-over-columbus-europeans-were-already-active-in-the-americas-1000-years-ago/">October 21, 2021, scitechdaily.com: Move Over Columbus: Europeans Were Already Active in the Americas 1,000 Years Ago</a> Citat: "...Here, scientists show that Europeans were present in the Americas in 1021 AD — precisely 1000 years ago this year. This date also marks the earliest known point by which the Atlantic had been crossed...In this study, the chopping of wood by Vikings at L’Anse aux Meadows was dated to exactly the year 1021 AD...The number of Viking expeditions to the Americas, and the duration of their stay over the Atlantic, remain unknown...1021 AD is the earliest year in which European presence in the Americas can be scientifically proven. Previous dates for the Viking presence in the Americas have relied heavily on the Icelandic Sagas..."</span> </li> <li id="cite_note-Crystal-71"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Crystal_71-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Crystal_71-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Crystal_71-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Crystal_71-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Crystal_71-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Crystal_71-5"><sup>f</sup></a></span> <span class="reference-text">Crystal, David, <i>The Cambridge Encyclopedia of the English Language</i>, CUP, 2001 edition, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-59655-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-59655-6">0-521-59655-6</a>, p25-6.</span> </li> <li id="cite_note-72"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-72">^</a></span> <span class="reference-text">"The <i>-by</i> ending is almost entirely confined to the area of the Danelaw, supporting a theory of Scandinavian origin, despite the existence of the word <i>by</i> "dwelling" in Old English." Crystal, p 25.</span> </li> <li id="cite_note-73"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-73">^</a></span> <span class="reference-text">Foote, P. and Wilson, D. M. (1970)<i>The Viking Achievement</i>. Sidgwick & Jackson Ltd. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-283-35499-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-283-35499-2">0-283-35499-2</a>. pp. 282–285.</span> </li> <li id="cite_note-74"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-74">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/702478.stm">Did the Vikings make a telescope?</a> BBC. 5 April 2000</span> </li> <li id="cite_note-75"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-75">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5gG9Zg8qGn6p_Q1uGYEkURed9ctUw?docId=CNG.4d3e3192983c9038907dfe85d0f868e0.01">"AFP: Viking 'sunstone' more than a myth"</a>. Google. 1. november 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 15. april 2013</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=AFP%3A+Viking+%27sunstone%27+more+than+a+myth&rft.pub=Google&rft.date=2011-11-01&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.google.com%2Fhostednews%2Fafp%2Farticle%2FALeqM5gG9Zg8qGn6p_Q1uGYEkURed9ctUw%3FdocId%3DCNG.4d3e3192983c9038907dfe85d0f868e0.01&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-76"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-76">^</a></span> <span class="reference-text">03.07.2003 <a rel="nofollow" class="external text" href="https://ing.dk/artikel/50187-insekter-navigerer-med-polariseret-lys">Insekter navigerer med polariseret lys</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small>. <i><a href="/wiki/Ingeni%C3%B8ren" title="Ingeniøren">Ingeniøren</a></i>. Hentet 20/6-2017</span> </li> <li id="cite_note-77"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-77">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.jelllaersem.dk/historie/vi-navi.htm">Hvordan navigerede vikingerne</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060108124737/http://www.jelllaersem.dk/Historie/vi-navi.htm">Arkiveret</a> 8. januar 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Citat: "<i>...Stenen bestod af et mineral kaldet cordieritt. Dette mineral kunne vise retningen til <a href="/wiki/Solen" title="Solen">solen</a> i overskyet vejr. Dog med det forbehold, at man kunne se et strejf af blå himmel....</i>"</span> </li> <li id="cite_note-78"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-78">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ivh.au.dk/dvh/b1-k1_vikinger.pdf">Vikingernes verden</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070609155359/http://www.ivh.au.dk/dvh/b1-k1_vikinger.pdf">Arkiveret</a> 9. juni 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Citat side 11: "<i>...I Olaf den Helliges saga berettes om et besøg fra bonden Rødulf og hans sønner. Sigurd, en af sønnerne, påstår over for kongen at han kan angive Solens position også når det er helt overskyet....Ifølge <a href="/wiki/Thorkild_Ramskou" title="Thorkild Ramskou">Thorkild Ramskous</a> undersøgelser fra 1967 må beretningen tages ganske alvorligt: Solstenen [sólarsteinn] var en realitet...Stenen har efter Ramskous mening været et mineral med samme virkning som et <a href="/wiki/Polaroid" title="Polaroid">polaroidfilter</a>...</i>"</span> </li> <li id="cite_note-79"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-79">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/kristendommen-kom-til-danmark/">Kristendommen kom til Danmark</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 31/3-2022</span> </li> <li id="cite_note-træl-80"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-træl_80-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/slaver-og-traelle/">Slaver og trælle</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 31/3-2022</span> </li> <li id="cite_note-81"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-81">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/wiki/Jyske_lov" class="mw-redirect" title="Jyske lov">Jyske lov</a> fra 1241 har også regler for trælle. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/slaver-og-traelle/">Slaver og trælle</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 31/3-2022</span> </li> <li id="cite_note-82"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-82">^</a></span> <span class="reference-text">Graham-Campbell (1994) s. 91</span> </li> <li id="cite_note-83"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-83">^</a></span> <span class="reference-text">Oxford Dictionary of British Place Names</span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="Forte" class="citation book cs1">Forte, Angelo; Oram, Richard; Pedersen, Frederik (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=_vEd859jvk0C&printsec=frontcover&source=gbs_v2_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false"><i>Viking Empires</i></a>. Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-82992-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-82992-5"><bdi>0-521-82992-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Viking+Empires&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2005&rft.isbn=0-521-82992-5&rft.aulast=Forte&rft.aufirst=Angelo&rft.au=Oram%2C+Richard&rft.au=Pedersen%2C+Frederik&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D_vEd859jvk0C%26printsec%3Dfrontcover%26source%3Dgbs_v2_summary_r%26cad%3D0%23v%3Donepage%26q%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="Hall" class="citation book cs1">Hall, Richard (2010). <i>Viking Age archaeology</i>. Shire Publications. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-7478-0063-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-7478-0063-4"><bdi>0-7478-0063-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Viking+Age+archaeology&rft.pub=Shire+Publications&rft.date=2010&rft.isbn=0-7478-0063-4&rft.au=Hall%2C+Richard&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="Harck" class="citation book cs1">Harck, Ole; Lübke, Christian (2001). <i>Zwischen Reric und Bornhöved: Die Beziehungen zwischen den Dänen und ihren slawischen Nachbarn vom 9. Bis ins 13</i>. International Conference, Leipzig, 4–6 December 1997, Franz Steiner Verlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-515-07671-9" title="Speciel:ISBN-søgning/3-515-07671-9"><bdi>3-515-07671-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Zwischen+Reric+und+Bornh%C3%B6ved%3A+Die+Beziehungen+zwischen+den+D%C3%A4nen+und+ihren+slawischen+Nachbarn+vom+9.+Bis+ins+13&rft.pub=International+Conference%2C+Leipzig%2C+4%E2%80%936+December+1997%2C+Franz+Steiner+Verlag&rft.date=2001&rft.isbn=3-515-07671-9&rft.au=Harck%2C+Ole&rft.au=L%C3%BCbke%2C+Christian&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="Jones" class="citation book cs1">Jones, Gwyn (1968). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/historyofvikings0000unse"><i>A History of the Vikings</i></a>. Oxford University Press. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/581030305">581030305</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+History+of+the+Vikings&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1968&rft_id=info%3Aoclcnum%2F581030305&rft.aulast=Jones&rft.aufirst=Gwyn&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhistoryofvikings0000unse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikingetid" class="Z3988"></span></li> <li>Aksel E. Christensen: <i>Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund</i>, København 1969 (2. udgave, 1977)</li> <li><a href="/wiki/Else_Roesdahl" title="Else Roesdahl">Else Roesdahl</a>: <i>Vikingernes verden</i>; 8. udgave, 1. oplag; Slovenia 2012; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-02-10882-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-02-10882-8">978-87-02-10882-8</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Yderligere_læsning"><span id="Yderligere_l.C3.A6sning"></span>Yderligere læsning</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: Yderligere læsning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: Yderligere læsning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Baggrund">Baggrund</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Baggrund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Baggrund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>Brink, S. with Price, N. (eds) (2008). <i>The Viking World</i>, [Routledge Worlds], Routledge: London and New York, 2008. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-415-69262-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-415-69262-5">978-0-415-69262-5</a></li> <li>Graham-Campbell, J. (2001), <i>The Viking World</i>, London, 2001. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7112-3468-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7112-3468-0">978-0-7112-3468-0</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Yderligere_værker"><span id="Yderligere_v.C3.A6rker"></span>Yderligere værker</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Yderligere værker" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Yderligere værker"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>Ahola, Joonas & Frog with Clive Tolley (eds.) (2014). <i>Fibula, Fabula, Fact – The Viking Age in Finland</i>. Studia Fennica Historica 18. Helsinki: Finnish Literature Society.</li> <li>Anker, P. (1970). <i>The Art of Scandinavia</i>, Volume I, London and New York, 1970.</li> <li>Fuglesang, S.H. (1996). "Viking Art", in Turner, J. (ed.), <i>The Grove Dictionary of Art</i>, Volume 32, London and New York, 1996, pp. 514–527, 531–532.</li> <li>Graham-Campbell, J. (1980). <i>Viking Artefacts: A Select Catalogue</i>, British Museum Publications: London, 1980. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7141-1354-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7141-1354-8">978-0-7141-1354-8</a></li> <li>Graham-Campbell, James (2013). <i>Viking Art</i>, Thames & Hudson, 2013. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-500-20419-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-500-20419-1">978-0-500-20419-1</a></li> <li><a href="/wiki/Else_Roesdahl" title="Else Roesdahl">Roesdahl, E.</a> and Wilson, D.M. (eds) (1992). <i>From Viking to Crusader: Scandinavia and Europe 800–1200</i>, Copenhagen and New York, 1992. [exhibition catalogue]. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8478-1625-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8478-1625-5">978-0-8478-1625-5</a></li> <li>Williams, G., Pentz, P. and Wemhoff, M. (eds), <i>Vikings: Life and Legend</i>, British Museum Press: London, 2014. [exhibition catalogue]. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7141-2336-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7141-2336-3">978-0-7141-2336-3</a></li> <li>Wilson, D.M. & Klindt-Jensen, O. (1980). <i>Viking Art</i>, second edition, George Allen and Unwin, 1980. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-04-709018-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-04-709018-9">978-0-04-709018-9</a></li> <li>Carey, Brian Todd. “Technical marvels, Viking longships sailed seas and rivers, or served as floating battlefields”, <i>Military History</i> 19, no. 6 (2003): 70–72.</li> <li>Downham, Clare. <i>Viking Kings of Britain and Ireland: The Dynasty of Ívarr to A.D. 1014</i>. Edinburgh: Dunedin Academic Press, 2007</li> <li><a href="/w/index.php?title=Benjamin_Hudson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Benjamin Hudson (ikke skrevet endnu)">Hudson, Benjamin</a>. <i><a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=fH0mL0m95fsC&printsec=frontcover">Viking Pirates and Christian Princes: Dynasty, Religion, and Empire in North America</a></i>. Oxford: Oxford University Press, 2005 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-516237-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-516237-4">0-19-516237-4</a>.</li> <li>Logan, F. Donald <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=XldSYkGIeLwC&printsec=frontcover&dq=The+Vikings+in+History&output=html&cd=1"><i>The Vikings in History</i></a> (London: Hutchison & Co. 1983) <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-415-08396-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-415-08396-6">0-415-08396-6</a>.</li> <li><a href="/w/index.php?title=Bernhard_Maier&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bernhard Maier (ikke skrevet endnu)">Maier, Bernhard</a>. <i>The Celts: A history from earliest times to the present</i>. Notre Dame, Indiana: University of Notre Dame Press, 2003.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Vikingetid&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Viking_Age" class="extiw" title="commons:Category:Viking Age">Vikingetid</a></b> </div></li></ul> <ul><li><a href="/wiki/Aksel_E._Christensen" title="Aksel E. Christensen">Aksel E. Christensen</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.maritime-museum.dk/videnscenter/documents/1966Birkaudenfrisere17-38.pdf">"Birka uden frisere" (<i>Handels- og Søfartsmuseets årbog 1966</i>; s. 17-38)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130826074932/http://www.maritime-museum.dk/videnscenter/documents/1966Birkaudenfrisere17-38.pdf">Arkiveret</a> 26. august 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a href="/wiki/Aksel_E._Christensen" title="Aksel E. Christensen">Aksel E. Christensen</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0002-PDF/hto_12rk_0002_79447.pdf">"Mellem vikingetid og Valdemarstid. Et forsøg paa en syntese" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 12. række, Bind 2; 1966)</a></li> <li><a href="/wiki/Aksel_E._Christensen" title="Aksel E. Christensen">Aksel E. Christensen</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77516.pdf">"Hvilken (kong) Svend belejrede Hedeby? I. Historiske identifikationsmuligheder" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 12. række, Bind 5; 1971)</a></li> <li><a href="/wiki/Aksel_E._Christensen" title="Aksel E. Christensen">Aksel E. Christensen</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0006-PDF/hto_13rk_0006_79682.pdf">"Fyrkat. En jysk vikingeborg. I: Borgen og bebyggelsen af Olaf Olsen og Holger Schmidt. II: Oldsagerne og gravpladsen af Else Roesdahl. Nordiske Fortidsminder, ser. B in quarto bd. 3-4, udg. af Det kgl. nordiske Oldskriftselskab, København 1977. 282 + 233 s. ill.: kr. 165 + 135" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 13. række, Bind 6; 1979)</a></li> <li><a href="/wiki/Olaf_Olsen" title="Olaf Olsen">Olaf Olsen</a> (anmeldelse af): <a rel="nofollow" class="external text" href="http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/32030/61789">"Aksel E. Christensen: <i>Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund</i>. Udgivet af Københavns Universitets fond til tilvejebringelse af læremidler. I kommission hos Gyldendal. København 1969. 308 s." (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 12. række, Bind 5; 1971)</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><a href="/wiki/Klavs_Randsborg" title="Klavs Randsborg">Klavs Randsborg</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/33071/63871">"Handel, plyndring eller landbrugsekspansion – tre centrale aspekter af vikingetiden" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 14. række, Bind 2; 1981)</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><a href="/wiki/Sven_Rosborn" title="Sven Rosborn">Sven Rosborn</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.foteviken.se/pdf/Skanes%20historia%202.pdf">Skånes historia. Vikingarna. Malmö 2004.</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100822082033/http://www.foteviken.se/pdf/Skanes%20historia%202.pdf">Arkiveret</a> 22. august 2010 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/91-973777-1-6" title="Speciel:ISBN-søgning/91-973777-1-6">91-973777-1-6</a> (svensk)</li> <li><a href="/wiki/J%C3%B8rgen_B%C3%A6k_Simonsen" title="Jørgen Bæk Simonsen">Jørgen Bæk Simonsen</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/32772/63273">"Arabiske kilder til vikingetidens historie" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 13. række, Bind 6; 1979)</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><a href="/wiki/S%C3%B8ren_M._Sindb%C3%A6k" title="Søren M. Sindbæk">Søren M. Sindbæk</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://fornvannen.se/pdf/2000talet/2003_179.pdf">"Varægiske vinterruter. Slædetransport i Rusland og spørgsmålet om den tidlige vikingetids orientalske import i Nordeuropa" (<i>Fornvännen 98</i> (2003); s. 179-193)</a></li> <li><a href="/wiki/S%C3%B8ren_M._Sindb%C3%A6k" title="Søren M. Sindbæk">Søren M. Sindbæk</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hgo.se/arkeologi/digital_litteratur/Sindbaek_S_2008%20The_lands_of_Denemarce.pdf">"The Lands of Denemearce: Cultural Differences and Social Networks of the Viking Age in South Scandinavia" (<i>Viking and Medieval Scandinavia</i> 4 (2008); s. 169–208)</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/32038/61805">Inge Skovgaard-Petersen: "Vikingerne i den nyere forskning" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 12. række, Bind 5; 1971)</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.maritime-museum.dk/videnscenter/documents/2001Vikingetidenssejlanvisninger107-120.pdf">Søren Thirslund: "Vikingetidens Sejlanvisninger for Nordatlanten Fra ca. 860 til 1400" (<i>Handels- og Søfartsmuseets årbog 2001</i>; s. 107-120)</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Vikinger/vikinger.html">Vikingetiden på DUDA.dk</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111218141734/http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Vikinger/vikinger.html">Arkiveret</a> 18. december 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> – Ressourceguide til vikingetiden.</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.heimskringla.no">Norrøne Tekster og Kvad</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm">Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20031215214249/http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm">Arkiveret</a> 15. december 2003 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://runer.ku.dk">Website med en database over alle danske runeindskrifter</a>. Fremstillet af Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/">Vikings</a> – BBC History (collection of short articles under the headings Overview, Raiders and Settlers, Viking Culture, Evidence)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.mnh.si.edu/vikings/">Vikings: The North Atlantic Saga</a> – Smithsonian website for travelling exhibition, 2000–2003.</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.denmark.net/denmark-guide/danish-vikings.html">The Danish Viking age</a></li></ul> <p><br /> <b>Tidsnavigation:</b> </p> <table border="1" cellspacing="0" width="50%"> <tbody><tr> <td><b>Epoke</b>: </td> <td colspan="5" align="center"><a href="/wiki/Holoc%C3%A6n" title="Holocæn">Holocæn</a> </td></tr> <tr> <td><b>Istid</b>: </td> <td colspan="5" align="center">← Flandern-mellemistid (den aktuelle mellemistid) </td></tr> <tr> <td><b>Kronozone</b>: </td> <td colspan="1" align="center">← <a href="/wiki/Subboreal_tid" title="Subboreal tid">Subboreal tid</a> </td> <td colspan="4" align="center"><a href="/wiki/Subatlantisk_tid" title="Subatlantisk tid">Subatlantisk tid</a> </td></tr> <tr> <td><b>Kulturhistorisk periode</b>: </td> <td colspan="1" align="center"><a href="/wiki/Bronzealder" title="Bronzealder">Bronzealder</a> </td> <td colspan="1" align="center"><a href="/wiki/Jernalder" title="Jernalder">Jernalder</a> </td> <td colspan="1" align="center" style="background:#dddddd;"><b>Vikingetid</b> </td> <td colspan="1" align="center"><a href="/wiki/Danmarks_middelalder" class="mw-redirect" title="Danmarks middelalder">Middelalder</a> </td> <td colspan="1" align="center">Nyere tid og nutiden </td></tr></tbody></table> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Vikingetid_(793_til_1066)" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Vikingetid" title="Skabelon:Vikingetid"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Vikingetid" title="Skabelondiskussion:Vikingetid"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Vikingetid" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Vikingetid"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Vikingetid_(793_til_1066)" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a class="mw-selflink selflink">Vikingetid</a> (<a href="/wiki/793" title="793">793</a> til <a href="/wiki/1066" title="1066">1066</a>)</div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vikingetidens Skandinavien</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Birka" title="Birka">Birka</a></li> <li><a href="/wiki/Danmarks_forhistorie" title="Danmarks forhistorie">Danmarks forhistorie</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingerne_som_handelsfolk" title="Vikingerne som handelsfolk">Handel</a></li> <li><a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a></li> <li><a href="/wiki/Jelling" title="Jelling">Jelling</a></li> <li><a href="/wiki/Kanhavekanalen" title="Kanhavekanalen">Kanhavekanalen</a></li> <li><a href="/wiki/Lejre" title="Lejre">Lejre</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">Nordisk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Danmark" title="Kristendommens indførelse i Danmark">Kristendommens indførelse i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Saga" title="Saga">Nordisk saga</a></li> <li><a href="/wiki/Ribe" title="Ribe">Ribe</a></li> <li><a href="/wiki/Vikinger" title="Vikinger">Vikingerne</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">Vikingeskib</a> (<a href="/wiki/Rekonstruktioner_af_vikingeskibe" title="Rekonstruktioner af vikingeskibe">rekonstruktioner</a>)</li> <li><a href="/wiki/Aarhus#Vikingebyen" title="Aarhus">Árós (Århus)</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="10" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Jelling-grosses-tier.gif" class="mw-file-description" title="Jellingedyret"><img alt="Jellingedyret" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Jelling-grosses-tier.gif/120px-Jelling-grosses-tier.gif" decoding="async" width="120" height="130" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Jelling-grosses-tier.gif/180px-Jelling-grosses-tier.gif 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Jelling-grosses-tier.gif/240px-Jelling-grosses-tier.gif 2x" data-file-width="500" data-file-height="543" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">Vikingetidens udfarter</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Nordboernes_kolonisering_af_Gr%C3%B8nland" title="Nordboernes kolonisering af Grønland">Nordboerne</a></li> <li><a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Normandiet" title="Hertugdømmet Normandiet">Hertugdømmet Normandiet</a></li> <li><a href="/wiki/Landnam" title="Landnam">Landnam</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingetiden_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Vikingetiden på Færøerne">Færøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Islands_historie" title="Islands historie">Island</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%B8nlands_historie" title="Grønlands historie">Grønland</a></li> <li><a href="/wiki/Serkland" title="Serkland">Serkland</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_aktivitet_p%C3%A5_De_Britiske_%C3%98er" title="Nordisk aktivitet på De Britiske Øer">Storbritannien</a> <ul><li><a href="/wiki/Kongeriget_East_Anglia" title="Kongeriget East Anglia">Anglia</a></li> <li><a href="/wiki/Danelagen" title="Danelagen">Danelagen</a></li> <li><a href="/wiki/Tidlig_skandinavisk_Dublin" title="Tidlig skandinavisk Dublin">Dublin</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kongeriget_Mann_og_%C3%98erne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongeriget Mann og Øerne (ikke skrevet endnu)">Isle of Man</a></li> <li><a href="/wiki/Mercia" title="Mercia">Mercia</a></li> <li><a href="/wiki/Skandinavisk_Skotland" title="Skandinavisk Skotland">Skotland</a></li> <li><a href="/wiki/Wessex" title="Wessex">Wessex</a></li> <li><a href="/wiki/Skandinavisk_York" title="Skandinavisk York">York</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Vinland" title="Vinland">Vinland</a></li> <li><a href="/wiki/Gardarige" title="Gardarige">Gardarige</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%A6ringer" title="Væringer">Væring</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vikingetidens fæstningsanlæg</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th id="Trelleborgene" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Trelleborg_(ringborg)" title="Trelleborg (ringborg)">Trelleborgene</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Aggersborg" title="Aggersborg">Aggersborg</a></li> <li><a href="/wiki/Borgring" title="Borgring">Borgring</a></li> <li><a href="/wiki/Fyrkat" title="Fyrkat">Fyrkat</a></li> <li><a href="/wiki/Nonnebakken" title="Nonnebakken">Nonnebakken</a></li> <li><a href="/wiki/Trelleborg_(Slagelse)" title="Trelleborg (Slagelse)">Trelleborg (Slagelse)</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div> <ul><li><a href="/wiki/Dannevirke" title="Dannevirke">Dannevirke</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stervold_(Dannevirke)" title="Østervold (Dannevirke)">Østervold (Dannevirke)</a></li> <li><a href="/wiki/Kovirke" title="Kovirke">Kovirke</a></li> <li><a href="/wiki/Trelleborg_(vikingeborg)" title="Trelleborg (vikingeborg)">Trelleborg (vikingeborg)</a></li> <li><a href="/wiki/Borgeby_slot" title="Borgeby slot">Borgeby</a></li> <li><a href="/wiki/Jomsborg" title="Jomsborg">Jomsborg</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%B6tavirke" title="Götavirke">Götavirke</a></li> <li><a href="/wiki/Trygge_Slot" title="Trygge Slot">Trygge Slot</a></li></ul></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vikingetidens skriftlige kilder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <li><i><a href="/wiki/Brevis_Historia_Regum_Dacie" title="Brevis Historia Regum Dacie">Brevis Historia Regum Dacie</a></i></li> <li><a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a></li> <li><a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a></li> <li><i><a href="/wiki/F%C3%A6ringesaga" title="Færingesaga">Færingesaga</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Gesta_Hammaburgensis_ecclesiae_pontificum" title="Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum">Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Landn%C3%A1mab%C3%B3k" title="Landnámabók">Landnámabók</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Chronicon_Lethrense" title="Chronicon Lethrense">Lejrekrøniken</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Nestorkr%C3%B8niken" title="Nestorkrøniken">Nestorkrøniken</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Ravnkel_Frejsgodes_Saga" title="Ravnkel Frejsgodes Saga">Ravnkel Frejsgodes Saga</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Roskildekr%C3%B8niken" title="Roskildekrøniken">Roskildekrøniken</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Vita_Ansgari" title="Vita Ansgari">Vita Ansgari</a></i></li> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">Runesten</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Glavendrupstenen" title="Glavendrupstenen">Glavendrupstenen</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%B8rlevstenene" title="Gørlevstenene">Gørlevstenene</a></li> <li><a href="/wiki/Hedeby-stenene" title="Hedeby-stenene">Hedeby-stenene</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A6rulfstenen" title="Hærulfstenen">Hærulfstenen</a></li> <li><a href="/wiki/Jellingstenene" title="Jellingstenene">Jellingstenene</a></li> <li><a href="/wiki/Rydsg%C3%A5rdstenen" title="Rydsgårdstenen">Rydsgårdstenen</a></li> <li><a href="/wiki/Sjellebrostenen" title="Sjellebrostenen">Sjellebrostenen</a></li> <li><a href="/wiki/Snoldelevstenen" title="Snoldelevstenen">Snoldelevstenen</a></li> <li><a href="/wiki/S%C3%B8nder_Vissing-stenen_1" title="Sønder Vissing-stenen 1">Søndre Vissing 1</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kunst_i_vikingetiden" title="Kunst i vikingetiden">Kunst i vikingetiden</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Broastil" title="Broastil">Broastil (Osebergstil)</a></li> <li><a href="/wiki/Berdalstil" title="Berdalstil">Berdalstil</a></li> <li><a href="/wiki/Borrestil" title="Borrestil">Borrestil</a></li> <li><a href="/wiki/Jellingstil" title="Jellingstil">Jellingstil</a></li> <li><a href="/wiki/Mammenstil" title="Mammenstil">Mammenstil</a></li> <li><a href="/wiki/Ringerikestil" title="Ringerikestil">Ringerikestil</a></li> <li><a href="/wiki/Urnesstil" title="Urnesstil">Urnesstil</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Danske_sagnkonger#Samlet_kongerække" title="Danske sagnkonger">Danske konger</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Sigfred" title="Sigfred">Sigfred</a></li> <li><a href="/wiki/Godfred" title="Godfred">Godfred</a></li> <li><a href="/wiki/Hemming_(dansk_konge)" title="Hemming (dansk konge)">Hemming</a></li> <li><a href="/wiki/Sigfred_(tronpr%C3%A6tendent)" title="Sigfred (tronprætendent)">Sigurd</a></li> <li><a href="/wiki/Anulo" title="Anulo">Anulo</a></li> <li><a href="/wiki/Reginfred" title="Reginfred">Reginfred</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Klak" title="Harald Klak">Harald Klak</a></li> <li><a href="/wiki/Horik_1." title="Horik 1.">Horik 1.</a></li> <li><a href="/wiki/Horik_2." title="Horik 2.">Horik 2.</a></li> <li><a href="/wiki/Bagsecg" title="Bagsecg">Bagsecg</a></li> <li><a href="/wiki/Sigfred_(dansk_konge_873)" title="Sigfred (dansk konge 873)">Sigfred</a></li> <li><a href="/wiki/Kong_Halvdan#Halvdan_Lodbrogsøn" title="Kong Halvdan">Halvdan</a></li> <li><a href="/wiki/Helge_(dansk_konge)" title="Helge (dansk konge)">Helge</a></li> <li><a href="/wiki/Olaf_(dansk_konge)" title="Olaf (dansk konge)">Olaf</a></li> <li><a href="/wiki/Gurd" title="Gurd">Gurd</a></li> <li><a href="/wiki/Hardeknud_(Knud_1.)" title="Hardeknud (Knud 1.)">Knud 1. Hardeknud</a></li> <li><a href="/wiki/Gnupa" title="Gnupa">Gnupa/Knud</a></li> <li><a href="/wiki/Sigtryg" title="Sigtryg">Sigtryg</a></li> <li><a href="/wiki/Gorm_den_Gamle" title="Gorm den Gamle">Gorm den Gamle</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_Dana%C3%A1st" title="Knud Danaást">Knud Danaást</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand" title="Harald Blåtand">Harald Blåtand</a></li> <li><a href="/wiki/Toke_Gormsen" title="Toke Gormsen">Toke Gormsen</a></li> <li><a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_2." title="Harald 2.">Harald 2.</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knud den Store</a></li> <li><a href="/wiki/Hardeknud" title="Hardeknud">Hardeknud</a></li> <li><a href="/wiki/Magnus_den_Gode" title="Magnus den Gode">Magnus den Gode</a></li> <li><a href="/wiki/Svend_Estridsen" title="Svend Estridsen">Svend Estridsen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Slag</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Vikingernes_krigsf%C3%B8relse_og_taktik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingernes krigsførelse og taktik (ikke skrevet endnu)">Krigsførelse og taktik</a></li> <li><a href="/wiki/Belejringen_af_Paris_(845)" title="Belejringen af Paris (845)">Belejringen af Paris (845)</a></li> <li><a href="/wiki/Belejringen_af_Paris_(885-86)" title="Belejringen af Paris (885-86)">Belejringen af Paris (885-86)</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Plyndringen_af_Santiago_de_Compostela&action=edit&redlink=1" class="new" title="Plyndringen af Santiago de Compostela (ikke skrevet endnu)">Plyndringen af Santiago de Compostela</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_den_Stores_invasion_af_England" title="Knud den Stores invasion af England">Knud den Stores invasion af England</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Ashdown" title="Slaget ved Ashdown">Slaget ved Ashdown</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Assandun" title="Slaget ved Assandun">Slaget ved Assandun</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Barry" title="Slaget ved Barry">Slaget ved Barry</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Bauds&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Bauds (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Bauds</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Brissarthe&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Brissarthe (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Brissarthe</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Brunanburh" title="Slaget ved Brunanburh">Slaget ved Brunanburh</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Cathair_Cuan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Cathair Cuan (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Cathair Cuan</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Clontarf" title="Slaget ved Clontarf">Slaget ved Clontarf</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Confey&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Confey (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Confey</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Dollar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Dollar (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Dollar</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Edington" title="Slaget ved Edington">Slaget ved Edington</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Epiphany&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Epiphany (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Epiphany</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Florv%C3%A5g" title="Slaget ved Florvåg">Slaget ved Florvåg</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_F%C3%BDrisvellir" title="Slaget ved Fýrisvellir">Slaget ved Fýrisvellir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Glenmama&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Glenmama (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Glenmama</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Helge%C3%A5" title="Slaget ved Helgeå">Slaget ved Helgeå</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Hj%C3%B6rungav%C3%A1gr" title="Slaget ved Hjörungavágr">Slaget ved Hjörungavágr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Islandbridge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Islandbridge (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Islandbridge</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Largs&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Largs (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Largs</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Angelsaksisk_London&action=edit&redlink=1" class="new" title="Angelsaksisk London (ikke skrevet endnu)">Slaget ved London Bridge</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nedbr%C3%A6ndingen_af_Luimnech&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nedbrændingen af Luimnech (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Luimech</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Mag_Femen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Mag Femen (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Mag Femen</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Maldon" title="Slaget ved Maldon">Slaget ved Maldon</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Remich&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Remich (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Remich</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Renfrew&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Renfrew (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Renfrew</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Skyhill&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Skyhill (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Skyhill</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Stamford_Bridge" title="Slaget ved Stamford Bridge">Slaget ved Stamford Bridge</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Strangford_Lough&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Strangford Lough (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Strangford Lough</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Svold" title="Slaget ved Svold">Slaget ved Svold</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Sulcoit&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Sulcoit (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Sulcoit</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tarbat_Ness&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tarbat Ness (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Tarbat Ness</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Tara_(Irland)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Tara (Irland) (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Tara</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Trans-la-For%C3%AAt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Trans-la-Forêt (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Trans-la-Forêt</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_York_(867)" title="Slaget ved York (867)">Slaget ved York</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vikingetogter_i_Rheinland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingetogter i Rheinland (ikke skrevet endnu)">Vikingetogter i Rheinland</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vikingetogtet_mod_Sevilla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingetogtet mod Sevilla (ikke skrevet endnu)">Vikingetogtet mod Sevilla</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vikingertogterne_i_Galicien_og_Asturien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingertogterne i Galicien og Asturien (ikke skrevet endnu)">Vikingertogterne i Galicien og Asturien</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vikingetidens_rustning_og_v%C3%A5ben" title="Vikingetidens rustning og våben">Rustning og våben</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Atgeir" title="Atgeir">Atgeir</a></li> <li><a href="/wiki/Bers%C3%A6rkergang" title="Bersærkergang">Bersærkergang</a></li> <li><a href="/wiki/Dane%C3%B8kse" title="Daneøkse">Daneøkse</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingehellebard" title="Vikingehellebard">Hellebard</a></li> <li><a href="/wiki/Skjoldm%C3%B8" title="Skjoldmø">Skjoldmø</a></li> <li><a href="/wiki/Sk%C3%A6g%C3%B8kse" title="Skægøkse">Skægøkse</a></li> <li><a href="/wiki/Store_Hedenske_H%C3%A6r" title="Store Hedenske Hær">Store Hedenske Hær</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svinfylking&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svinfylking (ikke skrevet endnu)">Svinfylking</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingesv%C3%A6rd" title="Vikingesværd">Vikingesværd</a> (<a href="/wiki/Ulfberhtsv%C3%A6rd" title="Ulfberhtsværd">Ulfberht</a></li> <li><a href="/wiki/Ingelrii" title="Ingelrii">Ingelrii</a>)</li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre historiske personer</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Airdeconut&action=edit&redlink=1" class="new" title="Airdeconut (ikke skrevet endnu)">Airdeconut</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Amla%C3%ADb_Cenncairech&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amlaíb Cenncairech (ikke skrevet endnu)">Amlaíb Cenncairech</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Amla%C3%ADb_Cuar%C3%A1n&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amlaíb Cuarán (ikke skrevet endnu)">Amlaíb Cuarán</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Amla%C3%ADb_Conung&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amlaíb Conung (ikke skrevet endnu)">Amlaíb Conung</a></li> <li><a href="/wiki/Bagsecg" title="Bagsecg">Bagsecg</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Berle-Kari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Berle-Kari (ikke skrevet endnu)">Berle-Kari</a></li> <li><a href="/wiki/Birka_grav_Bj_581" title="Birka grav Bj 581">Kvindelig vikingkriger fra Birka</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bj%C3%B8rn_(floruit_856%E2%80%9358)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bjørn (floruit 856–58) (ikke skrevet endnu)">Bjørn (floruit 856–58)</a></li> <li><a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Asbrandsson" title="Bjørn Asbrandsson">Bjørn Asbrandsson</a></li> <li><a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Ragnarsson_Jernside" title="Bjørn Ragnarsson Jernside">Bjørn Ragnarsson Jernside</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bjarni_Herj%C3%B3lfsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bjarni Herjólfsson (ikke skrevet endnu)">Bjarni Herjólfsson</a></li> <li><a href="/wiki/Egill_Skallagr%C3%ADmsson" title="Egill Skallagrímsson">Egill Skallagrímsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Eohric_of_East_Anglia&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eohric of East Anglia (ikke skrevet endnu)">Eohric of East Anglia</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_Blod%C3%B8kse" title="Erik Blodøkse">Erik Blodøkse</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_den_R%C3%B8de" title="Erik den Røde">Erik den Røde</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_Ejegod" title="Erik Ejegod">Erik Ejegod</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_jarl" title="Erik jarl">Erik jarl</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Freyd%C3%ADs_Eir%C3%ADksd%C3%B3ttir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freydís Eiríksdóttir (ikke skrevet endnu)">Freydís Eiríksdóttir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Freygeirr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freygeirr (ikke skrevet endnu)">Freygeirr</a></li> <li><a href="/wiki/Gardar_Svavarsson" title="Gardar Svavarsson">Gardar Svavarsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Godfrid_Haraldsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Godfrid Haraldsson (ikke skrevet endnu)">Godfrid Haraldsson</a></li> <li><a href="/wiki/Godfrid,_hertug_af_Frisen" title="Godfrid, hertug af Frisen">Godfrid, hertug af Frisen</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%ADmur_Kamban" title="Grímur Kamban">Grímur Kamban</a></li> <li><a href="/wiki/Gudrid_Thorbj%C3%B8rnsdatter" title="Gudrid Thorbjørnsdatter">Gudrid Thorbjørnsdatter</a></li> <li><a href="/wiki/Gudrum" title="Gudrum">Gudrum</a></li> <li><a href="/wiki/Gunnar_fra_Lidarende" title="Gunnar fra Lidarende">Gunnar fra Lidarende</a></li> <li><a href="/wiki/Guthred" title="Guthred">Guthred</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hakon_Rognvaldsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hakon Rognvaldsson (ikke skrevet endnu)">Hakon Rognvaldsson</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A5kon_den_Gode" title="Håkon den Gode">Håkon den Gode</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A5kon_jarl" title="Håkon jarl">Håkon jarl</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Halfdan_H%C3%A5legg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Halfdan Hålegg (ikke skrevet endnu)">Halfdan Hålegg</a></li> <li><a href="/wiki/Halfdan_Ragnarsson" title="Halfdan Ragnarsson">Halfdan Ragnarsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hagrold&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hagrold (ikke skrevet endnu)">Hagrold</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand" title="Harald Blåtand">Harald Blåtand</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rfager" title="Harald Hårfager">Harald Hårfager</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rder%C3%A5de" title="Harald Hårderåde">Harald Hårderåde</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Hildetand" title="Harald Hildetand">Harald Hildetand</a></li> <li><a href="/wiki/Hastein" title="Hastein">Hastein</a></li> <li><a href="/wiki/Hemming_(d%C3%B8d_837)" title="Hemming (død 837)">Hemming</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hrafna-Fl%C3%B3ki_Vilger%C3%B0arson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrafna-Flóki Vilgerðarson (ikke skrevet endnu)">Hrafna-Flóki Vilgerðarson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hvitserk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hvitserk (ikke skrevet endnu)">Hvitserk</a></li> <li><a href="/wiki/Ingvar_den_vidfarne" title="Ingvar den vidfarne">Ingvar den vidfarne</a></li> <li><a href="/wiki/Ing%C3%B3lfur_Arnarson" title="Ingólfur Arnarson">Ingólfur Arnarson</a></li> <li><a href="/wiki/Ivar_Benl%C3%B8s" title="Ivar Benløs">Ivar Benløs</a></li> <li><a href="/wiki/Jomsvikinger" class="mw-redirect" title="Jomsvikinger">Jomsvikinger</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Aud_den_Dybt%C3%A6nkte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aud den Dybtænkte (ikke skrevet endnu)">Ketilsdóttir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ketill_Fladn%C3%A6se&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ketill Fladnæse (ikke skrevet endnu)">Ketill Fladnæse</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ketil_%C3%9Eorkelsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ketil Þorkelsson (ikke skrevet endnu)">Ketil Þorkelsson</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knud den Store</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ladgerda&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ladgerda (ikke skrevet endnu)">Ladgerda</a></li> <li><a href="/wiki/Leif_den_Lykkelige" title="Leif den Lykkelige">Leif den Lykkelige</a></li> <li><a href="/wiki/Magnus_Barfod" title="Magnus Barfod">Magnus Barfod</a></li> <li><a href="/wiki/Naddoddur" title="Naddoddur">Naddoddur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=N%C3%A1ttfari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Náttfari (ikke skrevet endnu)">Náttfari</a></li> <li><a href="/wiki/Olav_Tryggvason" title="Olav Tryggvason">Olav Tryggvason</a></li> <li><a href="/wiki/Olav_den_Hellige" title="Olav den Hellige">Olav den Hellige</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Olav_Hvide&action=edit&redlink=1" class="new" title="Olav Hvide (ikke skrevet endnu)">Olav Hvide</a></li> <li><a href="/wiki/Oluf_Skotkonung" title="Oluf Skotkonung">Oluf Skotkonung</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Orm_Storolfsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Orm Storolfsson (ikke skrevet endnu)">Orm Storolfsson</a></li> <li><a href="/wiki/Ottar_fra_H%C3%A5logaland" title="Ottar fra Hålogaland">Ottar fra Hålogaland</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ottir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ottir (ikke skrevet endnu)">Ottir</a></li> <li><a href="/wiki/Palnatoke" title="Palnatoke">Palnatoke</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ragnar_Ragnarsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ragnar Ragnarsson (ikke skrevet endnu)">Ragnar Ragnarsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ragnhild_Eriksdotter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ragnhild Eriksdotter (ikke skrevet endnu)">Ragnhild Eriksdotter</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ragnall_ua_Imair&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ragnall ua Imair (ikke skrevet endnu)">Ragnall ua Imair</a></li> <li><a href="/wiki/Regnar_Lodbrog" title="Regnar Lodbrog">Regnar Lodbrog</a></li> <li><a href="/wiki/Raud_den_ramme" title="Raud den ramme">Raud den ramme</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Reginheri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Reginheri (ikke skrevet endnu)">Reginheri</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rognvald_Eysteinsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rognvald Eysteinsson (ikke skrevet endnu)">Rognvald Eysteinsson</a></li> <li><a href="/wiki/Rollo" title="Rollo">Rollo</a></li> <li><a href="/wiki/Rorik_af_Dorestad" title="Rorik af Dorestad">Rorik</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rusla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rusla (ikke skrevet endnu)">Rusla</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sn%C3%A6frithr_Sv%C3%A1sadottir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Snæfrithr Svásadottir (ikke skrevet endnu)">Snæfrithr Svásadottir</a></li> <li><a href="/wiki/Sigvald_Jarl" title="Sigvald Jarl">Sigvald Jarl</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sigurd_Lodvesson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sigurd Lodvesson (ikke skrevet endnu)">Sigurd Lodvesson</a></li> <li><a href="/wiki/Sigurd_Orm-i-%C3%98je" title="Sigurd Orm-i-Øje">Sigurd Orm-i-Øje</a></li> <li><a href="/wiki/Sigurd_Ring" title="Sigurd Ring">Sigurd Ring</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sitric_Caech&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sitric Caech (ikke skrevet endnu)">Sitric Caech</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Skalla-Gr%C3%ADmr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skalla-Grímr (ikke skrevet endnu)">Skalla-Grímr</a></li> <li><a href="/wiki/Snorri_Sturluson" title="Snorri Sturluson">Snorri Sturluson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Steinunn_Refsd%C3%B3ttir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Steinunn Refsdóttir (ikke skrevet endnu)">Steinunn Refsdóttir</a></li> <li><a href="/wiki/Styrbj%C3%B8rn_den_St%C3%A6rke" title="Styrbjørn den Stærke">Styrbjørn den Stærke</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svend_Asleifsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svend Asleifsson (ikke skrevet endnu)">Svend Asleifsson</a></li> <li><a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%9Eorbj%C3%B6rg_L%C3%ADtilv%C3%B6lva&action=edit&redlink=1" class="new" title="Þorbjörg Lítilvölva (ikke skrevet endnu)">Þorbjörg Lítilvölva</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Torfinn_Sigurdsson_Rike&action=edit&redlink=1" class="new" title="Torfinn Sigurdsson Rike (ikke skrevet endnu)">Torfinn Sigurdsson Rike</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Thorfinn_Torf-Einarsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thorfinn Torf-Einarsson (ikke skrevet endnu)">Thorfinn Torf-Einarsson</a></li> <li><a href="/wiki/Thorkil_den_H%C3%B8je" title="Thorkil den Høje">Thorkil den Høje</a></li> <li><a href="/wiki/Tore_Hund" title="Tore Hund">Tore Hund</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Thorstein_den_R%C3%B8de&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thorstein den Røde (ikke skrevet endnu)">Thorstein den Røde</a></li> <li><a href="/wiki/Tryggve_Olavsson" title="Tryggve Olavsson">Tryggve Olavsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Turgesius&action=edit&redlink=1" class="new" title="Turgesius (ikke skrevet endnu)">Turgesius</a></li> <li><a href="/wiki/Toke_Gormsen" title="Toke Gormsen">Toke Gormsen</a></li> <li><a href="/wiki/Vagn_%C3%85gesen" title="Vagn Ågesen">Vagn Ågesen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Veborg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Veborg (ikke skrevet endnu)">Veborg</a></li> <li><a href="/wiki/Ubbe" title="Ubbe">Ubbe</a></li> <li><a href="/wiki/U%C3%AD_%C3%8Dmair" title="Uí Ímair">Uí Ímair</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Aud_den_Dybt%C3%A6nkte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aud den Dybtænkte (ikke skrevet endnu)">Unn den Dybtænkte</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Portal:Historie" title="Portal:Historie">Andre indgange til historien</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Urhistorie_og_forhistorie" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Urhistorie_og_forhistorie" title="Skabelon:Urhistorie og forhistorie"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Urhistorie_og_forhistorie" title="Skabelondiskussion:Urhistorie og forhistorie"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Urhistorie_og_forhistorie" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Urhistorie og forhistorie"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Urhistorie_og_forhistorie" style="font-size:114%;margin:0 4em">Urhistorie og forhistorie</div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Ældre palæolitikum</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Olduwan-kultur" title="Olduwan-kultur">Olduwan</a></li> <li><a href="/wiki/Acheul%C3%A9enkulturen" title="Acheuléenkulturen">Acheuléen</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="7" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Haches_pierre_polie.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/Haches_pierre_polie.jpg/250px-Haches_pierre_polie.jpg" decoding="async" width="250" height="115" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/Haches_pierre_polie.jpg/375px-Haches_pierre_polie.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/Haches_pierre_polie.jpg/500px-Haches_pierre_polie.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="276" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Mellem palæolitikum</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Afrika</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Micoquien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Micoquien (ikke skrevet endnu)">Micoquien</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Moust%C3%A9rien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Moustérien (ikke skrevet endnu)">Moustérien</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Szeletien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Szeletien (ikke skrevet endnu)">Szeletien</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Europa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=At%C3%A9rien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Atérien (ikke skrevet endnu)">Atérien</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ib%C3%A9romaurusien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ibéromaurusien (ikke skrevet endnu)">Ibéromaurusien</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Capsien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Capsien (ikke skrevet endnu)">Capsien</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Yngre palæolitikum <br />(<a href="/wiki/%C3%86ldre_stenalder" title="Ældre stenalder">Ældre stenalder</a>, <a href="/wiki/J%C3%A6gerstenalder" title="Jægerstenalder">Jægerstenalder</a>)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Hulemaleri" title="Hulemaleri">Hulemaleri</a></li> <li><a href="/wiki/Venusfigurine" title="Venusfigurine">Venusfigurine</a></li></ul> </div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Afrika</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Capsien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Capsien (ikke skrevet endnu)">Capsien</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Iberiske halvø</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Azilien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Azilien (ikke skrevet endnu)">Azilien</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vesteuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Aurignacienkultur" title="Aurignacienkultur">Aurignacienkultur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ch%C3%A2telperronien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Châtelperronien (ikke skrevet endnu)">Châtelperronien</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=P%C3%A9rigordien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Périgordien (ikke skrevet endnu)">Périgordien</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gravettien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gravettien (ikke skrevet endnu)">Gravettien</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Epigravettien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Epigravettien (ikke skrevet endnu)">Epigravettien</a></li> <li><a href="/wiki/Solutr%C3%A9enkulturen" title="Solutréenkulturen">Solutréenkulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Madeleinekultur" title="Madeleinekultur">Magdalénien</a></li> <li><a href="/wiki/Hamburgkultur" title="Hamburgkultur">Hamburgkultur</a></li> <li><a href="/wiki/Creswelliankultur" title="Creswelliankultur">Creswelliankultur</a></li> <li><a href="/wiki/Federmesserkultur" title="Federmesserkultur">Federmesserkultur</a></li> <li><a href="/wiki/Brommekultur" title="Brommekultur">Brommekultur</a></li> <li><a href="/wiki/Ahrensburgkultur" title="Ahrensburgkultur">Ahrensburgkultur</a></li> <li><a href="/wiki/Fosna-Hensbackakultur" class="mw-redirect" title="Fosna-Hensbackakultur">Fosna-Hensbackakultur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Østeuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/%C5%9Cwidrykultur" title="Ŝwidrykultur">Ŝwidrykultur</a></li> <li><a href="/wiki/Butovokultur" title="Butovokultur">Butovokultur</a></li> <li><a href="/wiki/Veretjekulturen" title="Veretjekulturen">Veretjekultur</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/%C3%86ldre_stenalder" title="Ældre stenalder">Mesolitikum</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Finland</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Suomusj%C3%A4rvikulturen" title="Suomusjärvikulturen">Suomusjärvikulturen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Baltikum</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Kundakultur" title="Kundakultur">Kundakultur</a></li> <li><a href="/wiki/Narvakultur" title="Narvakultur">Narvakultur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Skandinavien</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Komsakulturen" title="Komsakulturen">Komsakulturen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sandarnakulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sandarnakulturen (ikke skrevet endnu)">Sandarnakulturen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Danmark</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Maglemosekultur" title="Maglemosekultur">Maglemosekultur</a></li> <li><a href="/wiki/Kongemosekultur" title="Kongemosekultur">Kongemosekultur</a></li> <li><a href="/wiki/Erteb%C3%B8llekultur" title="Ertebøllekultur">Ertebøllekultur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Tyskland</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Beuronien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Beuronien (ikke skrevet endnu)">Beuronien</a></li> <li><a href="/wiki/Maglemosekultur" title="Maglemosekultur">Maglemosekultur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Frankrig</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Tardenoisien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tardenoisien (ikke skrevet endnu)">Tardenoisien</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Østeuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Volga-Oka-kultur" title="Volga-Oka-kultur">Volga-Oka-kultur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Dnepr-Don-Kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dnepr-Don-Kultur (ikke skrevet endnu)">Dnepr-Don-Kultur</a></li> <li><a href="/wiki/Kelteminar-kultur" title="Kelteminar-kultur">Kelteminar-kultur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Nordamerika</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Cloviskulturen" title="Cloviskulturen">Cloviskulturen</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Neolitikum<br /> (<a href="/wiki/Yngre_stenalder" title="Yngre stenalder">Yngre stenalder</a>, <a href="/wiki/Bondestenalder" class="mw-redirect" title="Bondestenalder">Bondestenalder</a>)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Megalit" title="Megalit">Megalit</a></li> <li><a href="/wiki/Dysse" title="Dysse">Dysse</a></li> <li><a href="/wiki/Langdysse" title="Langdysse">Langdysse</a></li> <li><a href="/wiki/J%C3%A6ttestue" title="Jættestue">Jættestue</a></li> <li><a href="/wiki/Hellekiste" title="Hellekiste">Hellekiste</a></li> <li><a href="/wiki/Kurgan-hypotesen" title="Kurgan-hypotesen">Kurgan-hypotesen</a></li></ul> </div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Nordøsteuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Kamkeramiske_kultur" title="Kamkeramiske kultur">Kamkeramiske kultur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Danmark</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Tragtb%C3%A6gerkultur" title="Tragtbægerkultur">Tragtbægerkultur</a></li> <li><a href="/wiki/Grubekeramisk_kultur" title="Grubekeramisk kultur">Grubekeramisk kultur</a></li> <li><a href="/wiki/Enkeltgravskultur" title="Enkeltgravskultur">Enkeltgravskultur</a></li> <li><a href="/wiki/Dolktid" title="Dolktid">Dolktid</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Mellemeuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/B%C3%A5ndkeramiske_kultur" title="Båndkeramiske kultur">Båndkeramiske kultur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=R%C3%B6ssener_Kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rössener Kultur (ikke skrevet endnu)">Rössener Kultur</a></li> <li><a href="/wiki/Michelsbergkulturen" title="Michelsbergkulturen">Michelsbergkulturen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Cortaillod-Kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cortaillod-Kultur (ikke skrevet endnu)">Cortaillod-Kultur</a></li> <li><a href="/wiki/Klokkeb%C3%A6gerkultur" title="Klokkebægerkultur">Klokkebægerkultur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Østeuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Weichsel-Njemen-kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Weichsel-Njemen-kultur (ikke skrevet endnu)">Weichsel-Njemen-kultur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Mellemste_Dnjepr-kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mellemste Dnjepr-kultur (ikke skrevet endnu)">Mellemste Dnjepr-kultur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fatjanovo-kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fatjanovo-kultur (ikke skrevet endnu)">Fatjanovo-kultur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Khvalynsk-kulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Khvalynsk-kulturen (ikke skrevet endnu)">Khvalynsk-kulturen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Sydøsteuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Jamna-kulturen" title="Jamna-kulturen">Jamna-kulturen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Katakombe-kulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Katakombe-kulturen (ikke skrevet endnu)">Katakombe-kulturen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Poltavka-kulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Poltavka-kulturen (ikke skrevet endnu)">Poltavka-kulturen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Srubna-kulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Srubna-kulturen (ikke skrevet endnu)">Srubna-kulturen</a>.</li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Nordamerika</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Mississippikultur" title="Mississippikultur">Mississippikultur</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kobberalder" title="Kobberalder">Kobberalder</a> og <a href="/wiki/Bronzealder" title="Bronzealder">Bronzealder</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Danmark</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Nordisk_bronzealder" title="Nordisk bronzealder">Ældre bronzealder</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_bronzealder" title="Nordisk bronzealder">Yngre bronzealder</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Mellemeuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Urnemarkskulturen" title="Urnemarkskulturen">Urnemarkskulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Hallstattkulturen" title="Hallstattkulturen">Hallstattkulturen</a></li> <li><a href="/wiki/La_T%C3%A8ne-kulturen" title="La Tène-kulturen">La Tène-kulturen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Østeuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Sredny_Stog-kulturen" title="Sredny Stog-kulturen">Sredny Stog-kulturen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tazabagyab-kulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tazabagyab-kulturen (ikke skrevet endnu)">Tazabagyab-kulturen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Sydøsteuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Minoisk_kultur" title="Minoisk kultur">Minoisk kultur</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Jernalder" title="Jernalder">Jernalder</a> og <a class="mw-selflink selflink">vikingetid</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0;background:transparent; text-align:left/center;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Kelterne" class="mw-redirect" title="Kelterne">Keltere</a></li> <li><a href="/wiki/Piktere" title="Piktere">Pikter</a></li> <li><a href="/wiki/Skyter" title="Skyter">Skyther</a></li></ul> </div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th id="Danmark" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Danmark</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%B8rromersk_jernalder" title="Førromersk jernalder">Keltisk jernalder</a></li> <li><a href="/wiki/Romersk_jernalder" title="Romersk jernalder">Romersk jernalder</a></li> <li><a href="/wiki/Germansk_jernalder" title="Germansk jernalder">Germansk jernalder</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div> </div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Østeuropa</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0;padding:0.25em 0; line-height:1.4em;"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Jasdorf-kulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jasdorf-kulturen (ikke skrevet endnu)">Jasdorf-kulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Oksywiekulturen" title="Oksywiekulturen">Oksywiekulturen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Przeworsk-kulturen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Przeworsk-kulturen (ikke skrevet endnu)">Przeworsk-kulturen</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div><small><i>Relaterede emner:</i> <a href="/wiki/H%C3%B8jkultur" title="Højkultur">Højkultur</a> <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">Antikken</a> <a href="/wiki/Germanien" title="Germanien">Germanien</a> </small></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Norges_historie" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Norges_historie" title="Skabelon:Norges historie"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Norges_historie" title="Skabelondiskussion:Norges historie"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Norges_historie" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Norges historie"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Norges_historie" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Norges_historie" title="Norges historie">Norges historie</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/w/index.php?title=Norge_i_forhistorisk_tid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Norge i forhistorisk tid (ikke skrevet endnu)">Norge i forhistorisk tid</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Komsakulturen" title="Komsakulturen">Komsakulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Fosna-Hensbackakulturen" title="Fosna-Hensbackakulturen">Fosna-Hensbackakultur</a></li> <li><a href="/wiki/Bleivik-fundet" title="Bleivik-fundet">Bleivik-fundet</a></li> <li><a href="/wiki/Doggerland" title="Doggerland">Doggerland</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Stenalderen_i_Norge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stenalderen i Norge (ikke skrevet endnu)">Stenalder</a> (–1800 f.Kr)</li> <li><a href="/wiki/Helleristningerne_ved_Alta" title="Helleristningerne ved Alta">Helleristningerne ved Alta</a></li> <li><a href="/wiki/Helleristningerne_ved_M%C3%B8llerstufossen" title="Helleristningerne ved Møllerstufossen">Helleristningerne ved Møllerstufossen</a></li> <li><a href="/wiki/Bronzealderen_i_Norge" title="Bronzealderen i Norge">Bronzealder</a> (1800–400 f.Kr)</li> <li><a href="/wiki/Nordisk_bronzealder" title="Nordisk bronzealder">Nordisk bronzealder</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jernalderen_i_Norge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jernalderen i Norge (ikke skrevet endnu)">Tidlig jernalder</a> (400 f.kr–500 e.Kr)</li> <li><a href="/wiki/Germansk_jernalder" title="Germansk jernalder">Merovingertiden</a> (500–793)</li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="10" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Borgundstavkirke.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/45/Borgundstavkirke.jpg/100px-Borgundstavkirke.jpg" decoding="async" width="100" height="174" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/45/Borgundstavkirke.jpg/150px-Borgundstavkirke.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/45/Borgundstavkirke.jpg/200px-Borgundstavkirke.jpg 2x" data-file-width="459" data-file-height="800" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a class="mw-selflink selflink">Vikingetid</a> og <a href="/wiki/Tidlig_middelalder_i_Norge" title="Tidlig middelalder i Norge">tidlig middelalder</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Skiringsal" title="Skiringsal">Skiringsal</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">Vikingernes ekspansion</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a></li> <li><a href="/wiki/Ladejarlerne" title="Ladejarlerne">Ladejarlerne</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_i_Hafrsfjord" title="Slaget i Hafrsfjord">Slaget i Hafrsfjord</a> 872</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Hj%C3%B6rungav%C3%A1gr" title="Slaget ved Hjörungavágr">Slaget ved Hjörungavágr</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Svold" title="Slaget ved Svold">Slaget ved Svold</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Nesjar" title="Slaget ved Nesjar">Slaget ved Nesjar</a> 1016</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Helge%C3%A5" title="Slaget ved Helgeå">Slaget ved Helgeå</a> 1026</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Stiklestad" title="Slaget ved Stiklestad">Slaget ved Stiklestad</a> 1030</li> <li><a href="/wiki/Borgerkrigstiden" title="Borgerkrigstiden">Borgerkrigstiden</a> 1130-1240</li> <li><a href="/wiki/Slaget_p%C3%A5_Kalvskinnet" title="Slaget på Kalvskinnet">Slaget på Kalvskinnet</a> 1179</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Florv%C3%A5g" title="Slaget ved Florvåg">Slaget ved Florvåg</a> 1194</li> <li><a href="/wiki/Perth-traktaten" title="Perth-traktaten">Perth-traktaten</a> 1266</li> <li><a href="/wiki/Magnus_Lagab%C3%B8tes_Landslov" title="Magnus Lagabøtes Landslov">Magnus Lagabøtes Landslov</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kalmarunionen" title="Kalmarunionen">Kalmarunionen</a> 1397-1523</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/H%C3%B8j-_og_senmiddelalder_i_Norge" title="Høj- og senmiddelalder i Norge">Høj- og senmiddelalder i Norge</a></li> <li><a href="/wiki/Hanseforbundet" title="Hanseforbundet">Hanseforbundet</a></li> <li><a href="/wiki/Fetaljebr%C3%B8dre" title="Fetaljebrødre">Fetaljebrødre</a></li> <li><a href="/wiki/Bergenstraktaten" title="Bergenstraktaten">Bergenstraktaten</a> 1450</li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Danmark-Norge" title="Danmark-Norge">Danmark-Norge</a> 1523-1814</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Pomorhandel" title="Pomorhandel">Pomorhandel</a></li> <li><a href="/wiki/Fiskev%C3%A6r" title="Fiskevær">Fiskevær</a></li> <li><a href="/wiki/Ladested" title="Ladested">Ladested</a></li> <li><a href="/wiki/Norske_k%C3%B8bst%C3%A6der" title="Norske købstæder">Norske købstæder</a></li> <li><a href="/wiki/Norsk_bjergv%C3%A6rksdrift" title="Norsk bjergværksdrift">Norsk bjergværksdrift</a></li> <li><a href="/wiki/Reformationen_i_Norge" title="Reformationen i Norge">Reformationen i Norge</a></li> <li><a href="/wiki/Oslohumanisterne" title="Oslohumanisterne">Oslohumanisterne</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig" title="Den Nordiske Syvårskrig">Den Nordiske Syvårskrig</a> 1563-1570</li> <li><a href="/wiki/Torstenssonfejden" title="Torstenssonfejden">Torstenssonfejden</a> 1643-1645</li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Br%C3%B6msebro" title="Freden i Brömsebro">Freden i Brömsebro</a> 1645</li> <li><a href="/wiki/Norske_Lov" title="Norske Lov">Norske Lov</a> 1687</li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Nordiske_Krig" title="Den Store Nordiske Krig">Den Store Nordiske Krig</a> 1700-1721</li> <li><a href="/wiki/Slaget_i_Dynekilen" title="Slaget i Dynekilen">Slaget i Dynekilen</a> 1716</li> <li><a href="/wiki/Angrebet_p%C3%A5_Marstrand_1719" title="Angrebet på Marstrand 1719">Angrebet på Marstrand 1719</a></li> <li><a href="/wiki/Strilekrigen" title="Strilekrigen">Strilekrigen</a> 1765</li> <li><a href="/wiki/Tytteb%C3%A6rkrigen" title="Tyttebærkrigen">Tyttebærkrigen</a> 1788</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Kvistrum_Bro" title="Slaget ved Kvistrum Bro">Slaget ved Kvistrum Bro</a> 1788</li> <li><a href="/wiki/Den_Dansk-Svenske_Krig_1808-1809" title="Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809">Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Den_svensk-norske_union" title="Den svensk-norske union">Sverige-Norge</a> 1814-1905</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Freden_i_Kiel" title="Freden i Kiel">Freden i Kiel</a> 1814</li> <li><a href="/wiki/Norges_grundlov" title="Norges grundlov">Eidsvoll-forfatningen</a></li> <li><a href="/wiki/Mosskonventionen" title="Mosskonventionen">Mosskonventionen</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%A6nsekonventionen_af_1826" title="Grænsekonventionen af 1826">Grænsekonventionen af 1826</a></li> <li><a href="/wiki/Embedsmandsstaten" title="Embedsmandsstaten">Embedsmandsstaten</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Industrialiseringen_i_Norge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Industrialiseringen i Norge (ikke skrevet endnu)">Industrialiseringen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fremv%C3%A6ksten_af_det_norske&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fremvæksten af det norske (ikke skrevet endnu)">Fremvæksten af det norske</a></li> <li><a href="/wiki/Unionsopl%C3%B8sningen" title="Unionsopløsningen">Unionsopløsningen</a> 1905</li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/w/index.php?title=Fra_venstrestat_til_kriseforlig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fra venstrestat til kriseforlig (ikke skrevet endnu)">Fra venstrestat til kriseforlig</a> 1905-1940</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Svalbardtraktaten" title="Svalbardtraktaten">Svalbardtraktaten</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stgr%C3%B8nlandsoverenskomsten" title="Østgrønlandsoverenskomsten">Østgrønlandsoverenskomsten</a></li> <li><a href="/wiki/Konflikten_om_%C3%98stgr%C3%B8nland" title="Konflikten om Østgrønland">Konflikten om Østgrønland</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Norge_under_2._verdenskrig" title="Norge under 2. verdenskrig">Norge under 2. verdenskrig</a> 1940-1945</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Angrebet_p%C3%A5_Norge_under_2._verdenskrig" title="Angrebet på Norge under 2. verdenskrig">Angrebet på Norge under 2. verdenskrig</a></li> <li><a href="/wiki/Riksr%C3%A5dsforhandlingene" title="Riksrådsforhandlingene">Riksrådsforhandlingene</a></li> <li><a href="/wiki/Administrasjonsr%C3%A5det" title="Administrasjonsrådet">Administrasjonsrådet</a></li> <li><a href="/wiki/Altmark-aff%C3%A6ren" title="Altmark-affæren">Altmark-affæren</a></li> <li><a href="/wiki/Beisfjord-massakren" title="Beisfjord-massakren">Beisfjord-massakren</a></li> <li><a href="/wiki/Palatia-katastrofen" title="Palatia-katastrofen">Palatia-katastrofen</a></li> <li><a href="/wiki/Rigel-katastrofen" title="Rigel-katastrofen">Rigel-katastrofen</a></li> <li><a href="/wiki/Vidkun_Quisling" title="Vidkun Quisling">Vidkun Quisling</a></li> <li><a href="/wiki/Gebirgskorps_Norwegen" title="Gebirgskorps Norwegen">Gebirgskorps Norwegen</a></li> <li><a href="/wiki/Sovjetfangerne_i_Norge_under_2._verdenskrig" title="Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig">Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig</a></li> <li><a href="/wiki/Retsopg%C3%B8ret_i_Norge_efter_2._verdenskrig" title="Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig">Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/w/index.php?title=Norge_under_den_kolde_krig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Norge under den kolde krig (ikke skrevet endnu)">Norge under den kolde krig</a> 1945-1989</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Arbejderpartistaten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arbejderpartistaten (ikke skrevet endnu)">Arbejderpartistaten</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Olieindustri_og_deindustrialisering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Olieindustri og deindustrialisering (ikke skrevet endnu)">Olieindustri og deindustrialisering</a></li> <li><a href="/wiki/R%C3%A5dgivende_folkeafstemning_om_Norges_tilslutning_til_EF_1972" title="Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EF 1972">Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EF 1972</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Norge efter den kolde krig 1989-</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/R%C3%A5dgivende_folkeafstemning_om_Norges_tilslutning_til_EU_1994" title="Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EU 1994">Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EU 1994</a></li> <li><a href="/wiki/Terrorangrebene_i_Norge_22._juli_2011" title="Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011">Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Norgesv%C3%A6ldet" title="Norgesvældet">Norgesvældet</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Bohuslen" title="Bohuslen">Bohuslen</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A4rjedalen" title="Härjedalen">Herjedalen</a></li> <li><a href="/wiki/J%C3%A4mtland" title="Jämtland">Jämtland</a></li> <li><a href="/wiki/Skandinavisk_Skotland" title="Skandinavisk Skotland">Skotland</a></li> <li><a href="/wiki/Shetlands%C3%B8ernes_historie" title="Shetlandsøernes historie">Shetland</a></li> <li><a href="/wiki/Orkney%C3%B8erne" title="Orkneyøerne">Orkneyøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Hebriderne" title="Hebriderne">Hebriderne</a></li> <li><a href="/wiki/Isle_of_Man" title="Isle of Man">Isle of Man</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a></li> <li><a href="/wiki/Vinland" title="Vinland">Vinland</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Nordisk_mytologi_og_religion" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2" style="background:"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion" title="Skabelon:Navboks Nordisk mytologi og religion"><abbr title="Se denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Navboks Nordisk mytologi og religion (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks Nordisk mytologi og religion"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Nordisk_mytologi_og_religion" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">Nordisk mytologi</a> og <a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">religion</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:"><a href="/w/index.php?title=Germanske_guddomne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Germanske guddomne (ikke skrevet endnu)">Guddomme</a> og andre figurer</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Aser" title="Aser">Aser</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Balder" title="Balder">Balder</a></li> <li><a href="/wiki/Brage" title="Brage">Brage</a></li> <li><a href="/wiki/Delling" title="Delling">Delling</a></li> <li><a href="/wiki/Forsete" title="Forsete">Forsete</a></li> <li><a href="/wiki/Hejmdal" title="Hejmdal">Hejmdal</a></li> <li><a href="/wiki/Hermod" title="Hermod">Hermod</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8der" title="Høder">Høder</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8ner" title="Høner">Høner</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%8Dtreksj%C3%B3%C3%B0&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ítreksjóð (ikke skrevet endnu)">Ítreksjóð</a></li> <li><a href="/wiki/Lodur" title="Lodur">Lodur</a></li> <li><a href="/wiki/Loke" title="Loke">Loke</a></li> <li><a href="/wiki/M%C3%A5ne_(nordisk_gud)" title="Måne (nordisk gud)">Måne</a></li> <li><a href="/wiki/Meili" title="Meili">Meili</a></li> <li><a href="/wiki/Mimer" title="Mimer">Mimer</a></li> <li><a href="/wiki/Magni" title="Magni">Magni</a></li> <li><a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a></li> <li><a href="/wiki/Od" title="Od">Od</a></li> <li><a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thor</a></li> <li><a href="/wiki/Tyr_(gud)" title="Tyr (gud)">Tyr</a></li> <li><a href="/wiki/Ull" title="Ull">Ull</a></li> <li><a href="/wiki/Vale" title="Vale">Vale</a></li> <li><a href="/wiki/Vidar_den_Tavse" title="Vidar den Tavse">Vidar</a></li> <li><a href="/wiki/Vile_og_Ve" title="Vile og Ve">Vile og Ve</a></li> <li><a href="/wiki/Vinter_(nordisk_mytologi)" title="Vinter (nordisk mytologi)">Vinter</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Asynje" title="Asynje">Asynje</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Bil_og_Hjuke" title="Bil og Hjuke">Bil</a></li> <li><a href="/wiki/Eir" title="Eir">Eir (valkyrie)</a></li> <li><a href="/wiki/Frigg" title="Frigg">Frigg</a></li> <li><a href="/wiki/Fulla" title="Fulla">Fulla</a></li> <li><a href="/wiki/Gefion" title="Gefion">Gefion</a></li> <li><a href="/wiki/Gerd_(nordisk_mytologi)" title="Gerd (nordisk mytologi)">Gerd</a></li> <li><a href="/wiki/Gna" title="Gna">Gna</a></li> <li><a href="/wiki/Hlin" title="Hlin">Hlin</a></li> <li><a href="/wiki/Idun" title="Idun">Idun</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ilm_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ilm (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Ilm</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%9Eorger%C3%B0r_H%C3%B6lgabr%C3%BA%C3%B0r_og_Irpa" title="Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa">Irpa</a></li> <li><a href="/wiki/Lofn" title="Lofn">Lofn</a></li> <li><a href="/wiki/Nanna_(nordisk_mytologi)" title="Nanna (nordisk mytologi)">Nanna</a></li> <li><a href="/wiki/Njorun" title="Njorun">Njorun</a></li> <li><a href="/wiki/Ran_(nordisk_mytologi)" title="Ran (nordisk mytologi)">Ran</a></li> <li><a href="/wiki/Rind_(nordisk_mytologi)" title="Rind (nordisk mytologi)">Rind</a></li> <li><a href="/wiki/Saga_(asynje)" title="Saga (asynje)">Saga</a></li> <li><a href="/wiki/Sif" title="Sif">Sif</a></li> <li><a href="/wiki/Sigyn" title="Sigyn">Sigyn</a></li> <li><a href="/wiki/Sj%C3%B8vn" title="Sjøvn">Sjøvn</a></li> <li><a href="/wiki/Skade_(nordisk_mytologi)" title="Skade (nordisk mytologi)">Skade</a></li> <li><a href="/wiki/Snotra" title="Snotra">Snotra</a></li> <li><a href="/wiki/Sol_(nordisk_mytologi)" title="Sol (nordisk mytologi)">Sol</a></li> <li><a href="/wiki/Sommer_(nordisk_mytologi)" title="Sommer (nordisk mytologi)">Sommer</a></li> <li><a href="/wiki/Syn_(nordisk_mytologi)" title="Syn (nordisk mytologi)">Syn</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%9Eorger%C3%B0r_H%C3%B6lgabr%C3%BA%C3%B0r_og_Irpa" title="Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa">Þorgerðr Hölgabrúðr</a></li> <li><a href="/wiki/Trud" title="Trud">Trud</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%A5r_(nordisk_mytologi)" title="Vår (nordisk mytologi)">Vår</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B6r" title="Vör">Vör</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vaner" title="Vaner">Vaner</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Freja" title="Freja">Freja</a></li> <li><a href="/wiki/Frej" title="Frej">Frej</a></li> <li><a href="/wiki/Gersimi" title="Gersimi">Gersimi</a></li> <li><a href="/wiki/Gullveig" class="mw-redirect" title="Gullveig">Gullveig</a></li> <li><a href="/wiki/Hnoss" title="Hnoss">Hnoss</a></li> <li><a href="/wiki/Kvaser" title="Kvaser">Kvaser</a></li> <li><a href="/wiki/Njord" title="Njord">Njord</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Njords_s%C3%B8ster-kone&action=edit&redlink=1" class="new" title="Njords søster-kone (ikke skrevet endnu)">Njords søster-kone</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/J%C3%A6tte" title="Jætte">Jætter</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Angerboda" title="Angerboda">Angerboda</a></li> <li><a href="/wiki/Bauge" title="Bauge">Bauge</a></li> <li><a href="/wiki/Bele" title="Bele">Bele</a></li> <li><a href="/wiki/Bergelmer" title="Bergelmer">Bergelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Bestla" title="Bestla">Bestla</a></li> <li><a href="/wiki/Bygmester_(nordisk_mytologi)" title="Bygmester (nordisk mytologi)">Bygmester</a></li> <li><a href="/wiki/Byleist" title="Byleist">Byleist</a></li> <li><a href="/wiki/B%C3%B8ltorn" title="Bøltorn">Bøltorn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Eggter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eggter (ikke skrevet endnu)">Eggter</a></li> <li><a href="/wiki/Farbaute" title="Farbaute">Farbaute</a></li> <li><a href="/wiki/Fenja_og_Menja" title="Fenja og Menja">Fenja og Menja</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fj%C3%B6lvar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fjölvar (ikke skrevet endnu)">Fjölvar</a></li> <li><a href="/wiki/Fj%C3%B8rgyn" title="Fjørgyn">Fjørgyn</a></li> <li><a href="/wiki/Fornjot" title="Fornjot">Fornjot</a></li> <li><a href="/wiki/Gang_(nordisk_mytologi)" title="Gang (nordisk mytologi)">Gang</a></li> <li><a href="/wiki/Gejrr%C3%B8d" title="Gejrrød">Gejrrød</a></li> <li><a href="/wiki/Gilling" title="Gilling">Gilling</a></li> <li><a href="/wiki/Gj%C3%A1lp_og_Greip" title="Gjálp og Greip">Gjálp og Greip</a></li> <li><a href="/wiki/Grid" title="Grid">Grid</a></li> <li><a href="/wiki/Gunl%C3%B8d" title="Gunlød">Gunlød</a></li> <li><a href="/wiki/Gymer" title="Gymer">Gymer</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Har%C3%B0greipr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Harðgreipr (ikke skrevet endnu)">Harðgreipr</a></li> <li><a href="/wiki/Helblinde" title="Helblinde">Helblinde</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Helreginn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helreginn (ikke skrevet endnu)">Helreginn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hljod&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hljod (ikke skrevet endnu)">Hljod</a></li> <li><a href="/wiki/Hyndla" title="Hyndla">Hyndla</a></li> <li><a href="/wiki/Hr%C3%A6sv%C3%A6lg" title="Hræsvælg">Hræsvælg</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hrimgerd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrimgerd (ikke skrevet endnu)">Hrimgerd</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hr%C3%ADmgr%C3%ADmnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrímgrímnir (ikke skrevet endnu)">Hrímgrímnir</a></li> <li><a href="/wiki/Hu" title="Hu">Hu</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rimner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rimner (ikke skrevet endnu)">Rimner</a></li> <li><a href="/wiki/Hrodr" title="Hrodr">Hrodr</a></li> <li><a href="/wiki/Hrungner" title="Hrungner">Hrungner</a></li> <li><a href="/wiki/Hrym" title="Hrym">Hrym</a></li> <li><a href="/wiki/Hymer" title="Hymer">Hymer</a></li> <li><a href="/wiki/Hyrrokin" title="Hyrrokin">Hyrrokin</a></li> <li><a href="/wiki/Idi" title="Idi">Idi</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Im_(j%C3%A6tte)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Im (jætte) (ikke skrevet endnu)">Im</a></li> <li><a href="/wiki/Jernsaxa" title="Jernsaxa">Jernsaxa</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jord_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jord (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Jord</a></li> <li><a href="/wiki/Laufey" title="Laufey">Laufey</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Leikn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Leikn (ikke skrevet endnu)">Leikn</a></li> <li><a href="/wiki/Lit" title="Lit">Lit</a></li> <li><a href="/wiki/Loge_(nordisk_mytologi)" title="Loge (nordisk mytologi)">Loge</a></li> <li><a href="/wiki/Mundilfare" title="Mundilfare">Mundilfare</a></li> <li><a href="/wiki/Mokkurkalfe" title="Mokkurkalfe">Mokkurkalfe</a></li> <li><a href="/wiki/Muspel" title="Muspel">Muspel</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=M%C3%B6gtraser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mögtraser (ikke skrevet endnu)">Mögtraser</a></li> <li><a href="/wiki/Narfe" title="Narfe">Narfe</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=S%C3%B6kkm%C3%ADmir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sökkmímir (ikke skrevet endnu)">Sökkmímir</a></li> <li><a href="/wiki/Surt" title="Surt">Surt</a></li> <li><a href="/wiki/Suttung" title="Suttung">Suttung</a></li> <li><a href="/wiki/Tjasse" title="Tjasse">Tjasse</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%B8kk" class="mw-redirect" title="Tøkk">Tøkk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Trivalde&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trivalde (ikke skrevet endnu)">Trivalde</a></li> <li><a href="/wiki/Trudgelmer" title="Trudgelmer">Trudgelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Trim" title="Trim">Trim</a></li> <li><a href="/wiki/Udg%C3%A5rdsloke" title="Udgårdsloke">Udgårdsloke</a></li> <li><a href="/wiki/Vaftrudner" title="Vaftrudner">Vaftrudner</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vale_(s%C3%B8n_af_Loke)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vale (søn af Loke) (ikke skrevet endnu)">Vale</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%AD%C3%B0blindi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Víðblindi (ikke skrevet endnu)">Víðblindi</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vosud&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vosud (ikke skrevet endnu)">Vosud</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%B6rnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vörnir (ikke skrevet endnu)">Vörnir</a></li> <li><a href="/wiki/Ymer_(nordisk_mytologi)" title="Ymer (nordisk mytologi)">Ymer</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86gir" title="Ægir">Ægir</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98rboda" title="Ørboda">Ørboda</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%85rvalde" title="Årvalde">Årvalde</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Dv%C3%A6rg_(mytologi)" title="Dværg (mytologi)">Dværge</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Alvis" title="Alvis">Alvis</a></li> <li><a href="/wiki/Andvare" title="Andvare">Andvare</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Billing&action=edit&redlink=1" class="new" title="Billing (ikke skrevet endnu)">Billing</a></li> <li><a href="/wiki/Brokk" title="Brokk">Brokk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Dain_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dain (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Dain</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Durin_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Durin (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Durin</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=D%C3%BArnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dúrnir (ikke skrevet endnu)">Dúrnir</a></li> <li><a href="/wiki/Brisingerne" title="Brisingerne">Durin</a></li> <li><a href="/wiki/Eitri" title="Eitri">Eitri</a></li> <li><a href="/wiki/Fafner" title="Fafner">Fafner</a></li> <li><a href="/wiki/Fjalar_og_Galar" title="Fjalar og Galar">Fjalar og Galar</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gandalf_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gandalf (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Gandalf</a></li> <li><a href="/wiki/Ivaldes%C3%B8nnerne" title="Ivaldesønnerne">Ivaldesønnerne</a></li> <li><a href="/wiki/Lit" title="Lit">Lit</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=M%C3%B3tsognir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mótsognir (ikke skrevet endnu)">Mótsognir</a></li> <li><a href="/wiki/Nordre,_S%C3%B8ndre,_%C3%98stre_og_Vestre" title="Nordre, Søndre, Østre og Vestre">Nordre, Søndre, Østre og Vestre</a></li> <li><a href="/wiki/Odder_(nordisk_mytologi)" title="Odder (nordisk mytologi)">Odder</a></li> <li><a href="/wiki/Regin_(mytologisk_person)" title="Regin (mytologisk person)">Regin</a></li> <li><a href="/wiki/Reidmar" title="Reidmar">Reidmar</a></li> <li><a href="/wiki/Sindre" title="Sindre">Sindre</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/w/index.php?title=Liste_over_germanske_helte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Liste over germanske helte (ikke skrevet endnu)">Helte</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Egil" title="Egil">Egil</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Arngrim&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arngrim (ikke skrevet endnu)">Arngrim</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bodvar_Bjarke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bodvar Bjarke (ikke skrevet endnu)">Bodvar Bjarke</a></li> <li><a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Jernside" title="Bjørn Jernside">Bjørn Jernside</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gu%C3%B0mundr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guðmundr (ikke skrevet endnu)">Guðmundr</a></li> <li><a href="/wiki/Hagbard" class="mw-redirect" title="Hagbard">Hagbard</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hake&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hake (ikke skrevet endnu)">Hake</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Heidrek&action=edit&redlink=1" class="new" title="Heidrek (ikke skrevet endnu)">Heiðrekr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Helge_Haddingjaskati&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helge Haddingjaskati (ikke skrevet endnu)">Helge Haddingjaskati</a></li> <li><a href="/wiki/Helgakvi%C3%B0a_Hj%C3%B6rvar%C3%B0ssonar" title="Helgakviða Hjörvarðssonar">Helgi Hjörvarðsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Helge_Hundingsbane&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helge Hundingsbane (ikke skrevet endnu)">Helge Hundingsbane</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hervor&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hervor (ikke skrevet endnu)">Hervor</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hjalmar_den_hugstore&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hjalmar den hugstore (ikke skrevet endnu)">Hjalmar den hugstore</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hlod&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hlod (ikke skrevet endnu)">Hlod</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hothbrodd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hothbrodd (ikke skrevet endnu)">Höðbroddr</a></li> <li><a href="/wiki/Rolf_Krake" title="Rolf Krake">Rolf Krake</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ingeld&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ingeld (ikke skrevet endnu)">Ingeld</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jonakrs_s%C3%B8nner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jonakrs sønner (ikke skrevet endnu)">Jonakrs sønner</a></li> <li><a href="/wiki/Orvar-Odd" title="Orvar-Odd">Orvar-Odd</a></li> <li><a href="/wiki/Palnatoke" title="Palnatoke">Palnatoke</a></li> <li><a href="/wiki/Regnar_Lodbrog" title="Regnar Lodbrog">Regnar Lodbrog</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rerir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rerir (ikke skrevet endnu)">Rerir</a></li> <li><a href="/wiki/Sigmund" title="Sigmund">Sigmund</a></li> <li><a href="/wiki/Sigurd_Fafnersbane" title="Sigurd Fafnersbane">Sigurd Fafnersbane</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svafrlami&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svafrlami (ikke skrevet endnu)">Svafrlami</a></li> <li><a href="/wiki/Sinfj%C3%B8lte" class="mw-redirect" title="Sinfjølte">Sinfjølte</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Styrbj%C3%B8rn_St%C3%A6rke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Styrbjørn Stærke (ikke skrevet endnu)">Styrbjørn Stærke</a></li> <li><a href="/wiki/St%C3%A6rkodder" title="Stærkodder">Stærkodder</a></li> <li><a href="/wiki/Svipdag" title="Svipdag">Svipdag</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B8lsungerne" title="Vølsungerne">Vølsung</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Weohstan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Weohstan (ikke skrevet endnu)">Vésteinn</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Asernes_heste" title="Asernes heste">Asernes heste</a> <ul><li><a href="/wiki/Alsvin_og_Alst%C3%A6rk" title="Alsvin og Alstærk">Alsvin og Alstærk</a></li> <li><a href="/wiki/Falh%C3%B3fnir" title="Falhófnir">Falhófnir</a></li> <li><a href="/wiki/Frejfaxe" title="Frejfaxe">Frejfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%ADsl" title="Gísl">Gísl</a></li> <li><a href="/wiki/Glad_(nordisk_mytologi)" title="Glad (nordisk mytologi)">Glaðr</a></li> <li><a href="/wiki/Gl%C3%A6r" title="Glær">Glær</a></li> <li><a href="/wiki/Glenr" title="Glenr">Glenr</a></li> <li><a href="/wiki/Grane_(mytologi)" title="Grane (mytologi)">Grane</a></li> <li><a href="/wiki/Guldfaxe" title="Guldfaxe">Guldfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/Guldtop" title="Guldtop">Guldtop</a></li> <li><a href="/wiki/Gyllir" title="Gyllir">Gyllir</a></li> <li><a href="/wiki/Hamskerpir_og_Gar%C3%B0rofa" title="Hamskerpir og Garðrofa">Hamskerpir og Garðrofa</a></li> <li><a href="/wiki/Hovvarpner" title="Hovvarpner">Hovvarpner</a></li> <li><a href="/wiki/Hrymfaxe" title="Hrymfaxe">Hrymfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/Skinfaxe" title="Skinfaxe">Skinfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/Sleipner" title="Sleipner">Sleipner</a></li> <li><a href="/wiki/Svadilfare" title="Svadilfare">Svadilfare</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Ask_og_Embla" title="Ask og Embla">Ask og Embla</a></li> <li><a href="/wiki/Audhumbla" title="Audhumbla">Audhumbla</a></li> <li><a href="/wiki/Beyla" title="Beyla">Beyla</a></li> <li><a href="/wiki/Borr" title="Borr">Borr</a></li> <li><a href="/wiki/Buri" title="Buri">Buri</a></li> <li><a href="/wiki/Byggvir" title="Byggvir">Byggvir</a></li> <li><a href="/wiki/Diser" title="Diser">Diser</a></li> <li><a href="/wiki/Einherjer" title="Einherjer">Einherjer</a></li> <li><a href="/wiki/Eldir" title="Eldir">Eldir</a></li> <li><a href="/wiki/Elverfolk" title="Elverfolk">Elvere</a> <ul><li><a href="/w/index.php?title=D%C3%B6kk%C3%A1lfar_ogLj%C3%B3s%C3%A1lfar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dökkálfar ogLjósálfar (ikke skrevet endnu)">Mørkelvere (Dökkálfar)</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=D%C3%B6kk%C3%A1lfar_og_Lj%C3%B3s%C3%A1lfar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dökkálfar og Ljósálfar (ikke skrevet endnu)">Lyselvere (Ljósálfar)</a></li> <li><a href="/wiki/Svartalfheim" title="Svartalfheim">Sortelvere</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Fimafeng" title="Fimafeng">Fimafeng</a></li> <li><a href="/wiki/Fenrisulven" title="Fenrisulven">Fenrisulven</a></li> <li><a href="/wiki/Garm" title="Garm">Garm</a></li> <li><a href="/wiki/Gyldenb%C3%B8rste" title="Gyldenbørste">Gyldenbørste</a></li> <li><a href="/wiki/Hate" title="Hate">Hate</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hejmdals_ni_m%C3%B8dre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hejmdals ni mødre (ikke skrevet endnu)">Hejmdals ni mødre</a></li> <li><a href="/wiki/Hel_(Lokes_datter)" title="Hel (Lokes datter)">Hel</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hildisvin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hildisvin (ikke skrevet endnu)">Hildisvin</a></li> <li><a href="/wiki/Bil_og_Hjuke" title="Bil og Hjuke">Hjuke</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jafnh%C3%A1rr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jafnhárr (ikke skrevet endnu)">Jafnhárr</a></li> <li><a href="/wiki/Liv_og_Livtraser" title="Liv og Livtraser">Liv og Livtraser</a></li> <li><a href="/wiki/Midg%C3%A5rdsormen" title="Midgårdsormen">Midgårdsormen</a></li> <li><a href="/wiki/Modgunn" title="Modgunn">Modgunn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Narve&action=edit&redlink=1" class="new" title="Narve (ikke skrevet endnu)">Narve</a></li> <li><a href="/wiki/Nidhug" title="Nidhug">Nidhug</a></li> <li><a href="/wiki/Norne" title="Norne">Norne</a></li> <li>Personifiktioner <ul><li><a href="/wiki/Dag_(nordisk_mytologi)" title="Dag (nordisk mytologi)">Dag</a></li> <li><a href="/wiki/Nat_(nordisk_mytologi)" title="Nat (nordisk mytologi)">Nat</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sumarr_og_Vetr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sumarr og Vetr (ikke skrevet endnu)">Sumarr og Vetr</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86lde" title="Ælde">Ælde</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Skirner" title="Skirner">Skirner</a></li> <li><a href="/wiki/Skoll" title="Skoll">Skoll</a></li> <li><a href="/wiki/Skjoldm%C3%B8" title="Skjoldmø">Skjoldmø</a></li> <li><a href="/wiki/Tjalfe_og_R%C3%B8skva" title="Tjalfe og Røskva">Tjalfe og Røskva</a></li> <li><a href="/wiki/Valkyrie" title="Valkyrie">Valkyrie</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B8lund_Smed" title="Vølund Smed">Vølund Smed</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%86gir_og_R%C3%A1ns_ni_d%C3%B8tre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ægir og Ráns ni døtre (ikke skrevet endnu)">Ægir og Ráns ni døtre</a> <ul><li><a href="/wiki/Dufa" title="Dufa">Dufa</a></li> <li><a href="/wiki/Himingl%C3%A6va" title="Himinglæva">Himinglæva</a></li></ul></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Steder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">De ni<br />verdener<br />(<a href="/wiki/Nordisk_kosmologi" title="Nordisk kosmologi">Kosmologi</a>)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Alfheim" title="Alfheim">Alfheim</a></li> <li><a href="/wiki/Godheim" class="mw-redirect" title="Godheim">Godheim</a> (<a href="/wiki/Asg%C3%A5rd" title="Asgård">Asgård</a>)</li> <li><a href="/wiki/Helheim" title="Helheim">Helheim</a> <ul><li><a href="/wiki/Eljudnir" title="Eljudnir">Eljudnir</a></li> <li><a href="/wiki/Gjallerbroen" title="Gjallerbroen">Gjallerbroen</a></li> <li><a href="/wiki/N%C3%A5strand" title="Nåstrand">Nåstrand</a></li> <li><a href="/wiki/Niflhel" title="Niflhel">Niflhel</a></li> <li><a href="/wiki/Ni%C3%B0afj%C3%B6ll" title="Niðafjöll">Niðafjöll</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Jotunheim" title="Jotunheim">Jotunheim</a> (Udgård)</li> <li><a href="/wiki/Midg%C3%A5rd_(nordisk_mytologi)" title="Midgård (nordisk mytologi)">Midgård</a></li> <li><a href="/wiki/Muspelheim" title="Muspelheim">Muspelheim</a></li> <li><a href="/wiki/Niflheim" title="Niflheim">Niflheim</a></li> <li><a href="/wiki/Svartalfheim" title="Svartalfheim">Svartalfheim</a></li> <li><a href="/wiki/Vanaheim" title="Vanaheim">Vanaheim</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Floder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=%C3%89liv%C3%A1gar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Élivágar (ikke skrevet endnu)">Élivágar</a></li> <li><a href="/wiki/Gj%C3%B6ll" title="Gjöll">Gjöll</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%8Dfingr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ífingr (ikke skrevet endnu)">Ífingr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kerlaugar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kerlaugar (ikke skrevet endnu)">Kerlaugar</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=K%C3%B6rmt_and_%C3%96rmt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Körmt and Örmt (ikke skrevet endnu)">Körmt and Örmt</a></li> <li><a href="/wiki/Slid_(nordisk_mytologi)" title="Slid (nordisk mytologi)">Slid</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vadgelmir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vadgelmir (ikke skrevet endnu)">Vadgelmir</a></li> <li><a href="/wiki/Vimur" title="Vimur">Vimur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre steder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Amsvartne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amsvartne (ikke skrevet endnu)">Amsvartne</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Andlang&action=edit&redlink=1" class="new" title="Andlang (ikke skrevet endnu)">Andlang</a></li> <li><a href="/wiki/Barre_(nordisk_mytologi)" title="Barre (nordisk mytologi)">Barre</a></li> <li><a href="/wiki/Bifrost_(nordisk_mytologi)" title="Bifrost (nordisk mytologi)">Bifrost</a></li> <li><a href="/wiki/Bilskirner" title="Bilskirner">Bilskirner</a></li> <li><a href="/wiki/Brimer" title="Brimer">Brimer</a></li> <li>Brønde <ul><li><a href="/wiki/Hvergelmer" title="Hvergelmer">Hvergelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Mimers_br%C3%B8nd" title="Mimers brønd">Mimers brønd</a></li> <li><a href="/wiki/Urds_br%C3%B8nd" title="Urds brønd">Urds brønd</a></li></ul></li> <li><a href="/w/index.php?title=Br%C3%A5valla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bråvalla (ikke skrevet endnu)">Bråvalla</a></li> <li><a href="/wiki/Fensale" title="Fensale">Fensale</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fj%C3%B6turlundr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fjöturlundr (ikke skrevet endnu)">Fjöturlundr</a></li> <li><a href="/wiki/Folkvang" title="Folkvang">Folkvang</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fornsigtuna&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fornsigtuna (ikke skrevet endnu)">Fornsigtuna</a></li> <li><a href="/wiki/Fyrisvellir" title="Fyrisvellir">Fyrisvellir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=G%C3%A1lgvi%C3%B0r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gálgviðr (ikke skrevet endnu)">Gálgviðr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gandvik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gandvik (ikke skrevet endnu)">Gandvik</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gastropnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gastropnir (ikke skrevet endnu)">Gastropnir</a></li> <li><a href="/wiki/Gimle_(nordisk_mytologi)" title="Gimle (nordisk mytologi)">Gimlé</a></li> <li><a href="/wiki/Ginnungagap" title="Ginnungagap">Ginnungagap</a></li> <li><a href="/wiki/Gladsheim" title="Gladsheim">Gladsheim</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gl%C3%A6sisvellir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Glæsisvellir (ikke skrevet endnu)">Glæsisvellir</a></li> <li><a href="/wiki/Glitner" title="Glitner">Glitner</a></li> <li><a href="/wiki/Gnipahulen" title="Gnipahulen">Gnipahulen</a></li> <li><a href="/wiki/Himmelbjerget_(nordisk_mytologi)" title="Himmelbjerget (nordisk mytologi)">Himmelbjerget</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hindarfjall&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hindarfjall (ikke skrevet endnu)">Hindarfjall</a></li> <li><a href="/wiki/Lidskjalv" title="Lidskjalv">Lidskjalv</a></li> <li><a href="/wiki/Hnitbjerg" title="Hnitbjerg">Hnitbjerg</a></li> <li><a href="/wiki/Hoddmimers_skov" title="Hoddmimers skov">Hoddmimers skov</a></li> <li><a href="/wiki/Idasletten" title="Idasletten">Idasletten</a></li> <li><a href="/wiki/Jernskoven" title="Jernskoven">Jernskoven</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=M%C3%ADmamei%C3%B0r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mímameiðr (ikke skrevet endnu)">Mímameiðr</a></li> <li><a href="/wiki/M%C3%B8rkeskoven" title="Mørkeskoven">Mørkeskoven</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Munarv%C3%A1gr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Munarvágr (ikke skrevet endnu)">Munarvágr</a></li> <li><a href="/wiki/Nidavellir" title="Nidavellir">Nidavellir</a></li> <li><a href="/wiki/Noatun" title="Noatun">Noatun</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Okolnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Okolnir (ikke skrevet endnu)">Okolnir</a></li> <li><a href="/wiki/Sesrumner" title="Sesrumner">Sesrumner</a></li> <li><a href="/wiki/Sindre" title="Sindre">Sindre</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Singasteinn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Singasteinn (ikke skrevet endnu)">Singasteinn</a></li> <li><a href="/wiki/Trudhjem" title="Trudhjem">Trudhjem</a></li> <li><a href="/wiki/Trudvang" title="Trudvang">Trudvang</a></li> <li><a href="/wiki/Trymheim" class="mw-redirect" title="Trymheim">Trymheim</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Valaskj%C3%A1lf&action=edit&redlink=1" class="new" title="Valaskjálf (ikke skrevet endnu)">Valaskjálf</a></li> <li><a href="/wiki/Valhal" title="Valhal">Valhal</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%AD%C3%B0bl%C3%A1inn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Víðbláinn (ikke skrevet endnu)">Víðbláinn</a></li> <li><a href="/wiki/Vigrid" title="Vigrid">Vigrid</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ving%C3%B3lf&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vingólf (ikke skrevet endnu)">Vingólf</a></li> <li><a href="/wiki/Ydale" title="Ydale">Ydale</a></li> <li><a href="/wiki/Yggdrasil" title="Yggdrasil">Yggdrasil</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Begivenheder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Krigen_mellem_aser_og_vaner" title="Krigen mellem aser og vaner">Krigen mellem aser og vaner</a></li> <li><a href="/wiki/Fimbulvinter" title="Fimbulvinter">Fimbulvinter</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hjadningakampen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hjadningakampen (ikke skrevet endnu)">Hjadningakampen</a></li> <li><a href="/wiki/Ragnarok" title="Ragnarok">Ragnarok</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Kilder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a></i></li> <li><a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">Runesten</a></li> <li><a href="/wiki/Saga" title="Saga">Saga</a></li> <li><a href="/wiki/Tyrfing-cirklen" title="Tyrfing-cirklen">Tyrfing-cirklen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%B8lsung-cirklen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vølsung-cirklen (ikke skrevet endnu)">Vølsung-cirklen</a></li> <li><a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">Norrønt</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Oldnordisk_ortografi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oldnordisk ortografi (ikke skrevet endnu)">Ortografi</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi_i_popul%C3%A6rkultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nordisk mytologi i populærkultur (ikke skrevet endnu)">Senere indflydelse</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Samfund</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Blot" title="Blot">Blot</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A9lag" title="Félag">Félag</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Germannordisk_kalender&action=edit&redlink=1" class="new" title="Germannordisk kalender (ikke skrevet endnu)">Germannordisk kalender</a></li> <li><a href="/wiki/Heiti" title="Heiti">Heiti</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hellige_tr%C3%A6er_og_lunde_i_nordisk_mytologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hellige træer og lunde i nordisk mytologi (ikke skrevet endnu)">Hellige træer og lunde i nordisk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8rg" title="Hørg">Hørg</a></li> <li><a href="/wiki/Ikonografi_i_nordisk_religion" title="Ikonografi i nordisk religion">Ikonografi</a></li> <li><a href="/wiki/Kenning" title="Kenning">Kenning</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Mj%C3%B8dhal&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mjødhal (ikke skrevet endnu)">Mjødhal</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nid (ikke skrevet endnu)">Nid</a></li> <li><a href="/wiki/Ritualer_i_nordisk_religion" title="Ritualer i nordisk religion">Ritualer</a> <ul><li><a href="/wiki/Nordisk_f%C3%B8r-kristen_begravelse" title="Nordisk før-kristen begravelse">Begravelse</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Runemagi" title="Runemagi">Runemagi</a></li> <li><a href="/wiki/Sejd" title="Sejd">Sejd</a></li> <li><a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">Skjald</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tal_i_nordisk_mytologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tal i nordisk mytologi (ikke skrevet endnu)">Tal</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Vikingetid</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B8lve" title="Vølve">Vølve</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Relaterede artikler</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Germansk_religion" title="Germansk religion">Germansk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="2"><div><a href="/wiki/Kategori:Nordisk_religion" title="Kategori:Nordisk religion">Kategori:Nordisk religion</a></div></td></tr></tbody></table></div> <p class="mw-empty-elt"> </p>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vikingetid&oldid=11854557">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vikingetid&oldid=11854557</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Vikingetid" title="Kategori:Vikingetid">Vikingetid</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Historiske_epoker" title="Kategori:Historiske epoker">Historiske epoker</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Europas_historie" title="Kategori:Europas historie">Europas historie</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Holoc%C3%A6n" title="Kategori:Holocæn">Holocæn</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_svensk_(sv)" title="Kategori:CS1: Kilder på svensk (sv)">CS1: Kilder på svensk (sv)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 8. september 2024 kl. 07:29.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Vikingetid&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-nd6xd","wgBackendResponseTime":170,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.944","walltime":"1.130","ppvisitednodes":{"value":13625,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":253545,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":19533,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":2,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":132542,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 774.104 1 -total"," 50.29% 389.263 1 Skabelon:Reflist"," 24.63% 190.686 25 Skabelon:ISBN"," 17.21% 133.257 14 Skabelon:Navboks"," 15.81% 122.354 8 Skabelon:Cite_web"," 11.33% 87.693 1 Skabelon:Vikingetid"," 9.34% 72.337 12 Skabelon:Cite_book"," 8.26% 63.926 51 Skabelon:Main_other"," 6.98% 54.018 25 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 6.84% 52.939 1 Skabelon:Lovende"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.316","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4171833,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-7587f976f-6j6th","timestamp":"20241107174053","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Vikingetid","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Vikingetid","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q213649","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q213649","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-03-23T13:20:31Z","dateModified":"2024-09-08T06:29:19Z"}</script> </body> </html>