CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Vikinger - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"1924c308-017e-4a40-8e6f-0a78b54ec700","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Vikinger","wgTitle":"Vikinger","wgCurRevisionId":11867317,"wgRevisionId":11867317,"wgArticleId":11169,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Artikler med døde links","CS1-fejl: Eksterne henvisninger","CS1: Kilder på engelsk (en)","CS1: Kilder på fransk (fr)","CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter","CS1-fejl: Eksplicit brug af et al.","CS1-fejl: Mangler periodica-titel","CS1: Kilder på norsk (no)","Artikler, der behøver henvisninger til sidenumre","Kilder mangler (samlet liste)","Kilder mangler siden juni 2018", "Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Gode artikler","Vikinger"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Vikinger","wgRelevantArticleId":11169,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgRedirectedFrom":"Viking","wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":200000,"wgInternalRedirectTargetUrl":"/wiki/Vikinger","wgRelatedArticlesCompat":[],"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage", "wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q12567","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready", "ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["mediawiki.action.view.redirect","ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.5"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0b/Viking00.jpg/1200px-Viking00.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="900"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0b/Viking00.jpg/800px-Viking00.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="600"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0b/Viking00.jpg/640px-Viking00.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="480"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Vikinger - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Vikinger"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Vikinger"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Vikinger rootpage-Vikinger skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Hovedmenu </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z">Forside</a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier">Kategorier</a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold">Fremhævet indhold</a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x">Tilfældig side</a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler">Tilfældige artikler</a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder">Aktuelt</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia">Velkommen</a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes">Skribentforside</a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden">Landsbybrønden</a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter">Projekter</a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler">Portaler</a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler">Ønskede artikler</a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning">Oprydning</a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender">Kalender</a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r">Seneste ændringer</a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp">Hjælp</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> Søg </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Udseende </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class="">Donation</a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Vikinger" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class="">Opret konto</a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Vikinger" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class="">Log på</a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Personlige værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da">Donation</a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Vikinger" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"> Opret konto</a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Vikinger" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"> Log på</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Etymologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Etymologi"> <div class="vector-toc-text"> 1 Etymologi </div> </a> <button aria-controls="toc-Etymologi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Etymologi </button> <ul id="toc-Etymologi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Andre_navne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Andre_navne"> <div class="vector-toc-text"> 1.1 Andre navne </div> </a> <ul id="toc-Andre_navne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Historie"> <div class="vector-toc-text"> 2 Historie </div> </a> <button aria-controls="toc-Historie-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Historie </button> <ul id="toc-Historie-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Vikingetiden" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Vikingetiden"> <div class="vector-toc-text"> 2.1 Vikingetiden </div> </a> <ul id="toc-Vikingetiden-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Vikingernes_ekspansion" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Vikingernes_ekspansion"> <div class="vector-toc-text"> 2.2 Vikingernes ekspansion </div> </a> <ul id="toc-Vikingernes_ekspansion-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Motiver" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Motiver"> <div class="vector-toc-text"> 2.2.1 Motiver </div> </a> <ul id="toc-Motiver-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Enden_på_vikingetiden" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Enden_på_vikingetiden"> <div class="vector-toc-text"> 2.3 Enden på vikingetiden </div> </a> <ul id="toc-Enden_på_vikingetiden-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Kultur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Kultur"> <div class="vector-toc-text"> 3 Kultur </div> </a> <button aria-controls="toc-Kultur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Kultur </button> <ul id="toc-Kultur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Litteratur_og_sprog" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur_og_sprog"> <div class="vector-toc-text"> 3.1 Litteratur og sprog </div> </a> <ul id="toc-Litteratur_og_sprog-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Runesten" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Runesten"> <div class="vector-toc-text"> 3.1.1 Runesten </div> </a> <ul id="toc-Runesten-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Gravpladser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Gravpladser"> <div class="vector-toc-text"> 3.2 Gravpladser </div> </a> <ul id="toc-Gravpladser-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Skibe" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skibe"> <div class="vector-toc-text"> 3.3 Skibe </div> </a> <ul id="toc-Skibe-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Religion" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Religion"> <div class="vector-toc-text"> 3.4 Religion </div> </a> <ul id="toc-Religion-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Hverdagsliv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hverdagsliv"> <div class="vector-toc-text"> 3.5 Hverdagsliv </div> </a> <ul id="toc-Hverdagsliv-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Social_struktur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Social_struktur"> <div class="vector-toc-text"> 3.5.1 Social struktur </div> </a> <ul id="toc-Social_struktur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Udseende_og_hygiejne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Udseende_og_hygiejne"> <div class="vector-toc-text"> 3.5.2 Udseende og hygiejne </div> </a> <ul id="toc-Udseende_og_hygiejne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Landbrug_og_køkken" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Landbrug_og_køkken"> <div class="vector-toc-text"> 3.5.3 Landbrug og køkken </div> </a> <ul id="toc-Landbrug_og_køkken-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Idræt" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Idræt"> <div class="vector-toc-text"> 3.5.4 Idræt </div> </a> <ul id="toc-Idræt-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Spil_og_underholdning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Spil_og_underholdning"> <div class="vector-toc-text"> 3.5.5 Spil og underholdning </div> </a> <ul id="toc-Spil_og_underholdning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksperimentelarkæologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksperimentelarkæologi"> <div class="vector-toc-text"> 3.5.6 Eksperimentelarkæologi </div> </a> <ul id="toc-Eksperimentelarkæologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Våben_og_krigsførelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Våben_og_krigsførelse"> <div class="vector-toc-text"> 4 Våben og krigsførelse </div> </a> <ul id="toc-Våben_og_krigsførelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Bygningsværker_og_byer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Bygningsværker_og_byer"> <div class="vector-toc-text"> 5 Bygningsværker og byer </div> </a> <ul id="toc-Bygningsværker_og_byer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Handel" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Handel"> <div class="vector-toc-text"> 6 Handel </div> </a> <button aria-controls="toc-Handel-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Handel </button> <ul id="toc-Handel-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Varer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Varer"> <div class="vector-toc-text"> 6.1 Varer </div> </a> <ul id="toc-Varer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Arv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Arv"> <div class="vector-toc-text"> 7 Arv </div> </a> <button aria-controls="toc-Arv-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Arv </button> <ul id="toc-Arv-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Middelalderlig_opfattelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Middelalderlig_opfattelse"> <div class="vector-toc-text"> 7.1 Middelalderlig opfattelse </div> </a> <ul id="toc-Middelalderlig_opfattelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Post-middelalderlig_opfattelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Post-middelalderlig_opfattelse"> <div class="vector-toc-text"> 7.2 Post-middelalderlig opfattelse </div> </a> <ul id="toc-Post-middelalderlig_opfattelse-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-I_1900-tallets_politik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#I_1900-tallets_politik"> <div class="vector-toc-text"> 7.2.1 I 1900-tallets politik </div> </a> <ul id="toc-I_1900-tallets_politik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-I_moderne_populærkultur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#I_moderne_populærkultur"> <div class="vector-toc-text"> 7.2.2 I moderne populærkultur </div> </a> <ul id="toc-I_moderne_populærkultur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Udbredte_misforståelser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Udbredte_misforståelser"> <div class="vector-toc-text"> 7.3 Udbredte misforståelser </div> </a> <ul id="toc-Udbredte_misforståelser-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Hjelme_med_horn" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Hjelme_med_horn"> <div class="vector-toc-text"> 7.3.1 Hjelme med horn </div> </a> <ul id="toc-Hjelme_med_horn-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Barbaritet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Barbaritet"> <div class="vector-toc-text"> 7.3.2 Barbaritet </div> </a> <ul id="toc-Barbaritet-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Brugen_af_kranier_til_at_drikke_af" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Brugen_af_kranier_til_at_drikke_af"> <div class="vector-toc-text"> 7.3.3 Brugen af kranier til at drikke af </div> </a> <ul id="toc-Brugen_af_kranier_til_at_drikke_af-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Genetisk_arv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Genetisk_arv"> <div class="vector-toc-text"> 8 Genetisk arv </div> </a> <ul id="toc-Genetisk_arv-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Museer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Museer"> <div class="vector-toc-text"> 9 Museer </div> </a> <ul id="toc-Museer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> 10 Se også </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> 11 Noter </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 12 Henvisninger </div> </a> <button aria-controls="toc-Henvisninger-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Henvisninger </button> <ul id="toc-Henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> 12.1 Referencer </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> 12.2 Litteratur </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Yderligere_læsning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Yderligere_læsning"> <div class="vector-toc-text"> 13 Yderligere læsning </div> </a> <ul id="toc-Yderligere_læsning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 14 Eksterne henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Vikinger</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 145 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-145" aria-hidden="true" > 145 sprog </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ab mw-list-item"><a href="https://ab.wikipedia.org/wiki/%D0%90%D0%B2%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D1%86%D3%99%D0%B0" title="Авикингцәа – abkhasisk" lang="ab" hreflang="ab" data-title="Авикингцәа" data-language-autonym="Аԥсшәа" data-language-local-name="abkhasisk" class="interlanguage-link-target">Аԥсшәа</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Wikings" title="Wikings – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Wikings" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target">Afrikaans</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Wikinger" title="Wikinger – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Wikinger" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target">Alemannisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%89%AB%E1%8B%AD%E1%8A%AA%E1%8A%95%E1%8C%8D" title="ቫይኪንግ – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="ቫይኪንግ" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target">አማርኛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Vikingo" title="Vikingo – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Vikingo" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target">Aragonés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/W%C4%ABcingas" title="Wīcingas – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Wīcingas" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target">Ænglisc</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D8%A7%D9%8A%D9%83%D9%86%D8%AC" title="فايكنج – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="فايكنج" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target">العربية</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%DA%A4%D8%A7%D9%8A%D9%83%D9%8A%D9%86%D8%AC" title="ڤايكينج – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="ڤايكينج" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target">مصرى</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AD%E0%A6%BE%E0%A6%87%E0%A6%95%E0%A6%BF%E0%A6%82%E0%A6%9B" title="ভাইকিংছ – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="ভাইকিংছ" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target">অসমীয়া</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Viquingu" title="Viquingu – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Viquingu" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target">Asturianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Vikinql%C9%99r" title="Vikinqlər – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Vikinqlər" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target">Azərbaycanca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%88%D8%A7%DB%8C%DA%A9%DB%8C%D9%86%D9%82%D9%84%D8%B1" title="وایکینقلر – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="وایکینقلر" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target">تۆرکجه</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D1%82%D0%B0%D1%80" title="Викингтар – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Викингтар" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target">Башҡортса</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ban mw-list-item"><a href="https://ban.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – balinesisk" lang="ban" hreflang="ban" data-title="Viking" data-language-autonym="Basa Bali" data-language-local-name="balinesisk" class="interlanguage-link-target">Basa Bali</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/V%C4%97king%C4%81" title="Vėkingā – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Vėkingā" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target">Žemaitėška</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D1%96%D0%BA%D1%96%D0%BD%D0%B3%D1%96" title="Вікінгі – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Вікінгі" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target">Беларуская</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D1%96%D0%BA%D1%96%D0%BD%D0%B3%D1%96" title="Вікінгі – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Вікінгі" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target">Беларуская (тарашкевіца)</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B8" title="Викинги – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Викинги" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target">Български</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AD%E0%A6%BE%E0%A6%87%E0%A6%95%E0%A6%BF%E0%A6%82" title="ভাইকিং – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="ভাইকিং" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target">বাংলা</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Vikinged" title="Vikinged – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Vikinged" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target">Brezhoneg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Vikinzi" title="Vikinzi – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Vikinzi" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target">Bosanski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D2%AF%D2%AF%D0%B4" title="Викингүүд – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Викингүүд" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target">Буряад</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Vikings" title="Vikings – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Vikings" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target">Català</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B0%D1%88" title="Викингаш – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="Викингаш" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target">Нохчийн</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%DA%A4%D8%A7%DB%8C%DA%A9%DB%8C%D9%86%DA%AF%DB%95%DA%A9%D8%A7%D9%86" title="ڤایکینگەکان – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="ڤایکینگەکان" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target">کوردی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-crh mw-list-item"><a href="https://crh.wikipedia.org/wiki/Vikingler" title="Vikingler – krimtatarisk" lang="crh" hreflang="crh" data-title="Vikingler" data-language-autonym="Qırımtatarca" data-language-local-name="krimtatarisk" class="interlanguage-link-target">Qırımtatarca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Vikingov%C3%A9" title="Vikingové – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Vikingové" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target">Čeština</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D1%81%D0%B5%D0%BC" title="Викингсем – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Викингсем" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target">Чӑвашла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Llychlynwyr" title="Llychlynwyr – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Llychlynwyr" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target">Cymraeg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Wikinger" title="Wikinger – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Wikinger" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target">Deutsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-diq mw-list-item"><a href="https://diq.wikipedia.org/wiki/Vikingi" title="Vikingi – Zazaki" lang="diq" hreflang="diq" data-title="Vikingi" data-language-autonym="Zazaki" data-language-local-name="Zazaki" class="interlanguage-link-target">Zazaki</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%92%CE%AF%CE%BA%CE%B9%CE%BD%CE%B3%CE%BA" title="Βίκινγκ – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Βίκινγκ" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target">Ελληνικά</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Vikings" title="Vikings – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Vikings" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target">English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Vikingoj" title="Vikingoj – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Vikingoj" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target">Esperanto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Vikingo" title="Vikingo – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Vikingo" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target">Español</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Viikingid" title="Viikingid – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Viikingid" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target">Eesti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Bikingo" title="Bikingo – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Bikingo" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target">Euskara</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%88%D8%A7%DB%8C%DA%A9%DB%8C%D9%86%DA%AF%E2%80%8C%D9%87%D8%A7" title="وایکینگ‌ها – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="وایکینگ‌ها" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target">فارسی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Viikingit" title="Viikingit – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Viikingit" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target">Suomi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/Viikingiq" title="Viikingiq – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Viikingiq" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target">Võro</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/V%C3%ADkingur" title="Víkingur – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Víkingur" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target">Føroyskt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Vikings" title="Vikings – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Vikings" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target">Français</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr mw-list-item"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Wikinger" title="Wikinger – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Wikinger" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target">Nordfriisk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fur mw-list-item"><a href="https://fur.wikipedia.org/wiki/Vichincs" title="Vichincs – friulisk" lang="fur" hreflang="fur" data-title="Vichincs" data-language-autonym="Furlan" data-language-local-name="friulisk" class="interlanguage-link-target">Furlan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Wytsingen" title="Wytsingen – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Wytsingen" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target">Frysk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Lochlannaigh" title="Lochlannaigh – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Lochlannaigh" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target">Gaeilge</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Na_Lochlannaich" title="Na Lochlannaich – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Na Lochlannaich" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target">Gàidhlig</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Viquingo" title="Viquingo – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Viquingo" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target">Galego</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/Vikingoku%C3%A9ra" title="Vikingokuéra – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Vikingokuéra" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target">Avañe'ẽ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gv mw-list-item"><a href="https://gv.wikipedia.org/wiki/Ny_Loghlynee" title="Ny Loghlynee – manx" lang="gv" hreflang="gv" data-title="Ny Loghlynee" data-language-autonym="Gaelg" data-language-local-name="manx" class="interlanguage-link-target">Gaelg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hak mw-list-item"><a href="https://hak.wikipedia.org/wiki/Viking-ng%C3%ACn" title="Viking-ngìn – hakka-kinesisk" lang="hak" hreflang="hak" data-title="Viking-ngìn" data-language-autonym="客家語 / Hak-kâ-ngî" data-language-local-name="hakka-kinesisk" class="interlanguage-link-target">客家語 / Hak-kâ-ngî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%95%D7%99%D7%A7%D7%99%D7%A0%D7%92%D7%99%D7%9D" title="ויקינגים – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="ויקינגים" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target">עברית</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B5%E0%A4%BE%E0%A4%87%E0%A4%95%E0%A4%BF%E0%A4%82%E0%A4%97" title="वाइकिंग – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="वाइकिंग" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target">हिन्दी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Viking" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target">Fiji Hindi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Vikinzi" title="Vikinzi – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Vikinzi" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target">Hrvatski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Vikingek" title="Vikingek – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Vikingek" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target">Magyar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%8E%D5%AB%D5%AF%D5%AB%D5%B6%D5%A3%D5%B6%D5%A5%D6%80" title="Վիկինգներ – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Վիկինգներ" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target">Հայերեն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Viking" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target">Interlingua</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Viking" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Indonesia</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Viking" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target">Ilokano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Vikingo" title="Vikingo – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Vikingo" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target">Ido</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/V%C3%ADkingar" title="Víkingar – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Víkingar" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target">Íslenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Vichinghi" title="Vichinghi – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Vichinghi" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target">Italiano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%83%B4%E3%82%A1%E3%82%A4%E3%82%AD%E3%83%B3%E3%82%B0" title="ヴァイキング – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="ヴァイキング" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target">日本語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Viking" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target">Jawa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%95%E1%83%98%E1%83%99%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%92%E1%83%94%E1%83%91%E1%83%98" title="ვიკინგები – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ვიკინგები" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target">ქართული</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D1%82%D0%B5%D1%80" title="Викингтер – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Викингтер" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target">Қазақша</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EB%B0%94%EC%9D%B4%ED%82%B9" title="바이킹 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="바이킹" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target">한국어</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-krc mw-list-item"><a href="https://krc.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%BB%D0%B5" title="Викингле – karatjai-balkar" lang="krc" hreflang="krc" data-title="Викингле" data-language-autonym="Къарачай-малкъар" data-language-local-name="karatjai-balkar" class="interlanguage-link-target">Къарачай-малкъар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/V%C3%AEk%C3%AEng" title="Vîkîng – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Vîkîng" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target">Kurdî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Ankrydoryon_Vor" title="Ankrydoryon Vor – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Ankrydoryon Vor" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target">Kernowek</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B4%D0%B5%D1%80" title="Викингдер – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Викингдер" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target">Кыргызча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Viccingi" title="Viccingi – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Viccingi" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target">Latina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Vicing" title="Vicing – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Vicing" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target">Lingua Franca Nova</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Vikinge" title="Vikinge – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Vikinge" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target">Limburgs</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lij mw-list-item"><a href="https://lij.wikipedia.org/wiki/Vichinghi" title="Vichinghi – Ligurian" lang="lij" hreflang="lij" data-title="Vichinghi" data-language-autonym="Ligure" data-language-local-name="Ligurian" class="interlanguage-link-target">Ligure</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Vikingai" title="Vikingai – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Vikingai" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target">Lietuvių</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Vikingi" title="Vikingi – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Vikingi" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target">Latviešu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Vikingy_(vahoaka)" title="Vikingy (vahoaka) – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Vikingy (vahoaka)" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target">Malagasy</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mi mw-list-item"><a href="https://mi.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – maori" lang="mi" hreflang="mi" data-title="Viking" data-language-autonym="Māori" data-language-local-name="maori" class="interlanguage-link-target">Māori</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B7%D0%B8" title="Викинзи – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Викинзи" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target">Македонски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%B5%E0%B5%88%E0%B4%95%E0%B5%8D%E0%B4%95%E0%B4%BF%E0%B4%99%E0%B5%8D" title="വൈക്കിങ് – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="വൈക്കിങ്" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target">മലയാളം</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D1%87%D2%AF%D2%AF%D0%B4" title="Викингчүүд – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Викингчүүд" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target">Монгол</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B5%E0%A5%8D%E0%A4%B9%E0%A4%BE%E0%A4%AF%E0%A4%95%E0%A4%BF%E0%A4%82%E0%A4%97" title="व्हायकिंग – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="व्हायकिंग" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target">मराठी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mrj mw-list-item"><a href="https://mrj.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B2%D0%BB%D3%93" title="Викингвлӓ – Western Mari" lang="mrj" hreflang="mrj" data-title="Викингвлӓ" data-language-autonym="Кырык мары" data-language-local-name="Western Mari" class="interlanguage-link-target">Кырык мары</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Viking" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Melayu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/Vikingi" title="Vikingi – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Vikingi" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target">Malti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Bikings" title="Bikings – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Bikings" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target">Mirandés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%97%E1%80%AD%E1%80%AF%E1%80%80%E1%80%BA%E1%80%80%E1%80%84%E1%80%BA%E1%80%B8" title="ဗိုက်ကင်း – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="ဗိုက်ကင်း" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target">မြန်မာဘာသာ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D9%88%D8%A7%DB%8C%DA%A9%DB%8C%D9%86%DA%AF" title="وایکینگ – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="وایکینگ" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target">مازِرونی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Wikinger" title="Wikinger – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Wikinger" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target">Plattdüütsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Vikings" title="Vikings – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Vikings" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target">Nedersaksies</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%87%E0%A4%95%E0%A4%BF%E0%A4%99" title="भाइकिङ – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="भाइकिङ" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target">नेपाल भाषा</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Vikingen" title="Vikingen – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Vikingen" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target">Nederlands</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Vikingar" title="Vikingar – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Vikingar" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target">Norsk nynorsk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Viking" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target">Norsk bokmål</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Viking" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target">Occitan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D1%82%C3%A6" title="Викингтæ – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Викингтæ" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target">Ирон</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%B5%E0%A8%BE%E0%A8%88%E0%A8%95%E0%A8%BF%E0%A9%B0%E0%A8%97" title="ਵਾਈਕਿੰਗ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਵਾਈਕਿੰਗ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target">ਪੰਜਾਬੀ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Vikings" title="Vikings – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Vikings" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target">Picard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Wikingowie" title="Wikingowie – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Wikingowie" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target">Polski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D9%88%D8%A7%D8%A6%DB%8C_%DA%A9%D9%86%DA%AF" title="وائی کنگ – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="وائی کنگ" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target">پنجابی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D9%88%D8%A7%D9%8A%DA%A9%D9%8A%D9%86%DA%AB%D8%B2_(%D9%88%D8%A7%D9%8A%DA%A9%D9%8A%D9%86%DA%AB%D9%8A%D8%A7%D9%86)" title="وايکينګز (وايکينګيان) – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="وايکينګز (وايکينګيان)" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target">پښتو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Vikings" title="Vikings – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Vikings" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target">Português</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rm mw-list-item"><a href="https://rm.wikipedia.org/wiki/Vikings" title="Vikings – rætoromansk" lang="rm" hreflang="rm" data-title="Vikings" data-language-autonym="Rumantsch" data-language-local-name="rætoromansk" class="interlanguage-link-target">Rumantsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Vikingi" title="Vikingi – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Vikingi" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target">Română</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B8" title="Викинги – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Викинги" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target">Русский</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D1%96%D0%BA%D1%96%D0%BD%D2%91%D0%BE%D0%B2%D0%B5" title="Вікінґове – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Вікінґове" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target">Русиньскый</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Vichingos" title="Vichingos – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Vichingos" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target">Sardu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Vichinghi" title="Vichinghi – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Vichinghi" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target">Sicilianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Vikings" title="Vikings – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Vikings" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target">Scots</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-se mw-list-item"><a href="https://se.wikipedia.org/wiki/Viki%C5%8B%C5%8Bat" title="Vikiŋŋat – nordsamisk" lang="se" hreflang="se" data-title="Vikiŋŋat" data-language-autonym="Davvisámegiella" data-language-local-name="nordsamisk" class="interlanguage-link-target">Davvisámegiella</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Vikinzi" title="Vikinzi – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Vikinzi" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target">Srpskohrvatski / српскохрватски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B7%80%E0%B6%BA%E0%B7%92%E0%B6%9A%E0%B7%92%E0%B6%82%E0%B7%80%E0%B6%BB%E0%B7%94" title="වයිකිංවරු – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="වයිකිංවරු" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target">සිංහල</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Vikings" title="Vikings – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Vikings" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target">Simple English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Vikingovia" title="Vikingovia – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Vikingovia" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target">Slovenčina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Vikingi" title="Vikingi – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Vikingi" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target">Slovenščina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Viking%C3%ABt" title="Vikingët – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Vikingët" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target">Shqip</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B7%D0%B8" title="Викинзи – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Викинзи" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target">Српски / srpski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Viking" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target">Sunda</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Viking" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target">Svenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Wavikingi" title="Wavikingi – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Wavikingi" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target">Kiswahili</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%B5%E0%AF%88%E0%AE%95%E0%AF%8D%E0%AE%95%E0%AE%BF%E0%AE%99%E0%AF%8D" title="வைக்கிங் – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="வைக்கிங்" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target">தமிழ்</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D2%B3%D0%BE" title="Викингҳо – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Викингҳо" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target">Тоҷикӣ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%8A%E0%B8%B2%E0%B8%A7%E0%B9%84%E0%B8%A7%E0%B8%81%E0%B8%B4%E0%B8%87" title="ชาวไวกิง – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ชาวไวกิง" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target">ไทย</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tk mw-list-item"><a href="https://tk.wikipedia.org/wiki/Wikingler" title="Wikingler – turkmensk" lang="tk" hreflang="tk" data-title="Wikingler" data-language-autonym="Türkmençe" data-language-local-name="turkmensk" class="interlanguage-link-target">Türkmençe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Mga_Viking" title="Mga Viking – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Mga Viking" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target">Tagalog</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Vikingler" title="Vikingler – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Vikingler" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target">Türkçe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%BB%D0%B0%D1%80" title="Викинглар – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Викинглар" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target">Татарча / tatarça</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D1%96%D0%BA%D1%96%D0%BD%D0%B3%D0%B8" title="Вікінги – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Вікінги" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target">Українська</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D9%88%D8%A7%D8%A6%DA%A9%D9%86%DA%AF" title="وائکنگ – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="وائکنگ" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target">اردو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Vikinglar" title="Vikinglar – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Vikinglar" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target">Oʻzbekcha / ўзбекча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Vichinghi" title="Vichinghi – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Vichinghi" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target">Vèneto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Vikingad" title="Vikingad – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Vikingad" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target">Vepsän kel’</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Ng%C6%B0%E1%BB%9Di_Viking" title="Người Viking – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Người Viking" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target">Tiếng Việt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vls mw-list-item"><a href="https://vls.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – West Flemish" lang="vls" hreflang="vls" data-title="Viking" data-language-autonym="West-Vlams" data-language-local-name="West Flemish" class="interlanguage-link-target">West-Vlams</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Viking" title="Viking – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Viking" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target">Winaray</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E7%BB%B4%E4%BA%AC%E4%BA%BA" title="维京人 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="维京人" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target">吴语</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%95%E1%83%98%E1%83%99%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%92%E1%83%94%E1%83%A4%E1%83%98" title="ვიკინგეფი – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="ვიკინგეფი" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target">მარგალური</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%95%D7%95%D7%99%D7%A7%D7%99%D7%A0%D7%92" title="וויקינג – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="וויקינג" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target">ייִדיש</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Vunz_Veizging" title="Vunz Veizging – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Vunz Veizging" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target">Vahcuengh</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zgh mw-list-item"><a href="https://zgh.wikipedia.org/wiki/%E2%B4%BC%E2%B4%B0%E2%B5%A2%E2%B4%BD%E2%B5%89%E2%B5%8F%E2%B4%B3" title="ⴼⴰⵢⴽⵉⵏⴳ – tamazight" lang="zgh" hreflang="zgh" data-title="ⴼⴰⵢⴽⵉⵏⴳ" data-language-autonym="ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ" data-language-local-name="tamazight" class="interlanguage-link-target">ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E7%B6%AD%E4%BA%AC%E4%BA%BA" title="維京人 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="維京人" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target">中文</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Viking-l%C3%A2ng" title="Viking-lâng – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Viking-lâng" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target">閩南語 / Bân-lâm-gú</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E7%B6%AD%E4%BA%AC%E4%BA%BA" title="維京人 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="維京人" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target">粵語</a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12567#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Vikinger" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c">Artikel</a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Vikinger" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t">Diskussion</a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >dansk </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Vikinger">Læs</a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >Værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Vikinger">Læs</a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=history">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Vikinger" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j">Hvad henviser hertil</a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Vikinger" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k">Beslægtede ændringer</a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u">Upload fil</a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q">Specialsider</a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikinger&oldid=11867317" title="Permanent link til denne version af denne side">Permanent link</a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side">Sideinformation</a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Vikinger&id=11867317&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side">Referer til denne side</a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FVikinger">Hent forkortet URL</a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FVikinger">Download QR-kode</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia">Kontakt Wikipedia</a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Danmark</a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM">GLAM</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Vikinger">Lav en bog</a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Vikinger&action=show-download-screen">Download som PDF</a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Vikinger&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p">Udskriftsvenlig udgave</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Vikings" hreflang="en">Wikimedia Commons</a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12567" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g">Wikidata-element</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><a href="/wiki/Wikipedia:Gode_artikler" title="Dette er en god artikel. Klik her for mere information."><img alt="God artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/15px-Symbol_support_vote.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/22px-Symbol_support_vote.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/29px-Symbol_support_vote.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle">(Omdirigeret fra <a href="/w/index.php?title=Viking&redirect=no" class="mw-redirect" title="Viking">Viking</a>)</div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><dl><dd><div class="plainlinks" style="display: inline;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/19px-Disambig_bordered_fade.svg.png" decoding="async" width="19" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/29px-Disambig_bordered_fade.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/38px-Disambig_bordered_fade.svg.png 2x" data-file-width="236" data-file-height="185" /> "Viking" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Viking, se <a href="/wiki/Viking_(flertydig)" class="mw-disambig" title="Viking (flertydig)">Viking (flertydig)</a>.</div></dd></dl> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking00.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0b/Viking00.jpg/220px-Viking00.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0b/Viking00.jpg/330px-Viking00.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0b/Viking00.jpg/440px-Viking00.jpg 2x" data-file-width="3648" data-file-height="2736" /></a><figcaption><a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">Vikingeskibene</a> var en af de ting, der definerede vikingerne. <a href="/wiki/Osebergskibet" title="Osebergskibet">Osebergskibet</a> udstillet på <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet_(Oslo)" title="Vikingeskibsmuseet (Oslo)">Vikingeskibsmuseet</a> i <a href="/wiki/Oslo" title="Oslo">Oslo</a>.</figcaption></figure> Vikinger (fra <a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">norrønt</a> víkingar) var <a href="/wiki/Nordboere" title="Nordboere">nordiske</a> søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i <a href="/wiki/Nordeuropa" title="Nordeuropa">Nordeuropa</a>. De kom primært fra <a href="/wiki/Skandinavien" title="Skandinavien">Skandinavien</a> og rejste over et stort område i Nord-, Central- og Østeuropa. <a href="/wiki/Vikingetiden" class="mw-redirect" title="Vikingetiden">Vikingetiden</a> varede fra slutningen af 700-tallet til sent i 1000-tallet.<a href="#cite_note-1">[1]</a><a href="#cite_note-Roesdahl,_pp._9–22-2">[2]</a> Termen bruges på mange sprog om de indbyggerne i de samfund, som fandtes (og findes) i vikingernes hjemland. Tiden med stor <a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">nordisk militær, merkantil og demografisk ekspansion</a> er et vigtigt element i den tidlige <a href="/wiki/Middelalder" class="mw-redirect" title="Middelalder">middelalder</a> i <a href="/wiki/Skandinaviens_historie" title="Skandinaviens historie">Skandinaviens historie</a> samt i <a href="/wiki/Estlands_historie" title="Estlands historie">Estland</a>, <a href="/wiki/Storbritanniens_historie" title="Storbritanniens historie">Storbritannien</a>, <a href="/wiki/Frankrigs_historie" title="Frankrigs historie">Frankrig</a>, <a href="/wiki/Kijevriget" title="Kijevriget">Kijevriget</a> og <a href="/wiki/Kongeriget_Sicilien" title="Kongeriget Sicilien">Sicilien</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBrinkPrice2008-3">[3]</a> Alt det blev muligt pga. udviklingen inden for søfart især <a href="/wiki/Langskib" title="Langskib">langskibe</a>. Vikingernes aktiviteter strakte sig helt til <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a>, <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a>, <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a> og <a href="/wiki/Centralasien" title="Centralasien">Centralasien</a>. Efter en fase med opdagelse, udvikling og bosættelser, primært via vandvejen på have og floder, begyndte vikingerne at etablere samfund og politikker i forskellige områder i Nordvesteuropa, <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>, <a href="/wiki/Nordatlanten" class="mw-redirect" title="Nordatlanten">nordatlantiske øer</a> og sågar på <a href="/wiki/Nordamerika" title="Nordamerika">Nordamerikas</a> nordøstkyst. Den nordiske kultur blev på dette tidspunkt udbredt og spredt i de områder, hvor vikingerne kom frem, og samtidig tog de fremmede kulturer og skikke med tilbage til Skandinavien. Den moderne opfattelser af vikingerne tegner et komplekse billede, sammenholdt af <a href="/wiki/Ark%C3%A6ologi" title="Arkæologi">arkæologiske</a> fund og historiske kilder. I 1700-tallet begyndte man at opfatte vikingerne som <a href="/wiki/%C3%86dle_vilde" title="Ædle vilde">ædle vilde</a>, og det blev styrket i 1800-tallets nye interesse for vikingerne – i kunsten kendt som oldnordisk stil (<a href="/wiki/Viking_revival" title="Viking revival">viking revival</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTEWawn2000-4">[4]</a>[<a href="/wiki/Wikipedia:Referencer" class="mw-redirect" title="Wikipedia:Referencer">side mangler</a>]<a href="#cite_note-langer-5">[5]</a> En opfattelse af vikingerne som frygtløse eventyrere går igen i forskellige vikingemyter fra begyndelsen af 1900-tallet, og i det nye årtusind er mange populære repræsentationer af vikingerne, inklusive <a href="/wiki/Fantasy" title="Fantasy">fantasy</a> figurer, baseret på kulturelle <a href="/wiki/Klich%C3%A9_(sprog)" title="Kliché (sprog)">klicheer</a> og <a href="/wiki/Stereotyp" class="mw-redirect" title="Stereotyp">stereotyper</a>, der bl.a. også profilerer den stærke vikingekriger. Den komplekse moderne forståelse af vikingerne og deres bedrifter står i kontrast til middelalderens syn på de søfarende pirater. <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Etymologi">Etymologi</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Etymologi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Etymologi">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Norwegian_Fjord.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Norwegian_Fjord.jpg/220px-Norwegian_Fjord.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Norwegian_Fjord.jpg/330px-Norwegian_Fjord.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Norwegian_Fjord.jpg/440px-Norwegian_Fjord.jpg 2x" data-file-width="2032" data-file-height="1524" /></a><figcaption>En norsk <a href="/wiki/Fjord" title="Fjord">fjord</a> (<a href="/wiki/Geirangerfjorden" title="Geirangerfjorden">Geirangerfjorden</a>).</figcaption></figure> Der er flere <a href="/wiki/Etymologi" title="Etymologi">etymologiske</a> teorier om oprindelsen af ordet "viking". I dansk ser ordet ud til at være indført af Peder Claussøn Friis<a href="#cite_note-6">[6]</a> og <a href="/wiki/Holberg" class="mw-redirect" title="Holberg">Holberg</a>.<a href="#cite_note-7">[7]</a> En teori går på, at víking stammer fra ordet vík, der betyder "vig", altså en lille, smal bugt.<a href="#cite_note-8">[8]</a> Der er blevet fremsat forskellige teorier om at ordet "viking" kan være afledt af området <a href="/wiki/Viken_(Norge)" title="Viken (Norge)">Viken</a> i <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a> (eller Víkin på <a href="/wiki/Oldnorsk" class="mw-redirect" title="Oldnorsk">oldnorsk</a>) i betydningen "en person fra Viken",<a href="#cite_note-9">[9]</a> men folk fra Viken-området kaldes ikke "viking" i gamle norske manuskripter, men derimod víkverir på moderne norsk: "vikværinger".<a href="#cite_note-10">[10]</a> Derudover gælder denne forklaring kun for víkingr, der er hankøn, men ikke for hunkønsordet "víking".<a href="#cite_note-autogeneret1-11">[11]</a><a href="#cite_note-12">[12]</a><a href="#cite_note-The_Tribe_that_Gave_Vikings_Their_Name?-13">[13]</a> Der er kun få indikationer at termen har haft en negativ betydning før slutningen af vikingetiden, og først for alvor i middelalderen. Indtil da havde det haft et relativt neutral mening.<a href="#cite_note-conversation-14">[14]</a> En anden teori, som bl.a. støttes af etymologen Anatoly Liberman<a href="#cite_note-15">[15]</a> går på, at "viking" er afledet af den samme rod som det norrøne ord vika, en "hav-mil", som oprindeligt var "afstanden mellem to hold roere", fra roden *weik eller *wîk, som er fra samme protogermanske <a href="/wiki/Verbum" class="mw-redirect" title="Verbum">verbum</a> *wîkan, "at trække sig tilbage". Dette findes også i det protonordiske verbum *wikan, "at vende", som minder om det <a href="/wiki/Oldislandsk" class="mw-redirect" title="Oldislandsk">oldislandske</a> víkja (ýkva, víkva) "at flytte, at vende", brugt i flere maritime sammenhænge.<a href="#cite_note-utexas.edu-16">[16]</a> Lingvistisk er denne teori bedre underbygget,<a href="#cite_note-utexas.edu-16">[16]</a> og termen stammer sandsynligvis fra før germanerne begyndte at bruge <a href="/wiki/Sejl" title="Sejl">sejl</a>, da den <a href="/wiki/Frisisk_(sprog)" title="Frisisk (sprog)">gammelfrisiske</a> stavemåde viser, at ordet blev udtalt med et blødt k og derfor sandsynligvis eksisterede i de nordvestgermanniske områder, inden ændringen i udtale i 400-tallet eller før.<a href="#cite_note-autogeneret1-11">[11]</a><a href="#cite_note-17">[17]</a> Her er ideen tilsyneladende, at den trætte roer flytter sig til siden for at gøre plads til en udhvilet roer. Det norrøne hunkønsord víking (som i frasen fara í víking) kan oprindeligt have været en sørejse med skiftende roere, altså en lang rejse til havs, inden <a href="/wiki/Sejl" title="Sejl">sejlet</a> for alvor blev udviklet. Hankønsordet víkingr ville i så fald have været en af deltagere på disse lange rejser med de skiftende roere. Ordet "viking" har således ikke være forbundet specifikt med skandinaviske sømænd, men endte med at være <a href="/wiki/Synonym" title="Synonym">synonymt</a> med disse, da skandinaverne begyndte at dominere havene.<a href="#cite_note-18">[18]</a> På <a href="/wiki/Oldengelsk" class="mw-redirect" title="Oldengelsk">oldengelsk</a> optræder ordet wicing første gang i det <a href="/wiki/Angelsaksere" title="Angelsaksere">angelsaksiske</a> digt <a href="/wiki/Widsith" title="Widsith">Widsith</a>, der sandsynligvis stammer fra 800-tallet.<a href="#cite_note-19">[19]</a> På oldengelsk og i <a href="/wiki/Adam_af_Bremen" title="Adam af Bremen">Adam af Bremens</a> historie fra omkring år 1070, refererer ordet generelt til skandinaviske pirater eller røvere.<a href="#cite_note-20">[20]</a><a href="#cite_note-21">[21]</a> Som på norrønt bliver det ikke brugt til en specifik befolkning eller kultur.<a href="#cite_note-conversation-14">[14]</a> Den islandske Örnolfur Kristjansson har foreslået, ordet kom af "wicinga cynn" i <a href="/wiki/Widsith" title="Widsith">Widsith</a>, som refererer til beboerne i <a href="/wiki/Skandinavisk_York" title="Skandinavisk York">Jórvík</a> (York, i 800-tallet under nordboerne), Jór-Wicings. Ordet "viking" blev introduceret i moderne engelsk i <a href="/wiki/1700-tallet" class="mw-redirect" title="1700-tallet">1700-tallet</a> under viking revival,<a href="#cite_note-22">[22]</a> hvor det fik en romantiseret heroisk undertone af "<a href="/wiki/Barbar" title="Barbar">barbarisk</a> kriger" eller ædel røver. I 1900-tallet blev termen udvidet til ikke kun at betyde <a href="/wiki/Pirat" title="Pirat">pirater</a> fra Skandinavien, men også fra Island og Færøerne, og dvs. om ethvert medlem af den kultur, hvorfra røvere kom i perioden. Som <a href="/wiki/Adjektiv" class="mw-redirect" title="Adjektiv">adjektiv</a> refererer ordet til ideer, fænomener eller genstande forbundet med disse mennesker og deres kultur, og det har affødt ord som "<a href="/wiki/Vikingetid" title="Vikingetid">vikingetid</a>, vikingekultur", "<a href="/wiki/Kunst_i_vikingetiden" title="Kunst i vikingetiden">vikingekunst</a>", "<a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">vikingereligion</a>", "<a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">vikingeskib</a>" osv.<a href="#cite_note-arch_in_europe-23">[23]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Europe_814.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Europe_814.png/220px-Europe_814.png" decoding="async" width="220" height="170" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Europe_814.png/330px-Europe_814.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Europe_814.png/440px-Europe_814.png 2x" data-file-width="1393" data-file-height="1075" /></a><figcaption>Europa i 814. <a href="/wiki/Roslagen" title="Roslagen">Roslagen</a> ligger langs kysten af den nordlige spids markeret med lyserød "Swedes and Goths".</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Andre_navne">Andre navne</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Andre navne" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Andre navne">rediger kildetekst</a>]</div> Vikingerne var kendt som ascomanni ("askemænd") af germanerne efter <a href="/wiki/Fraxinus_excelsior" class="mw-redirect" title="Fraxinus excelsior">asketræet</a> i deres skibe,<a href="#cite_note-FOOTNOTEWolf20042-24">[24]</a> lochlannach ("sø-person") af <a href="/wiki/Gallerne" class="mw-redirect" title="Gallerne">gallerne</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEEducational_Company_of_Ireland2000472-25">[25]</a> og dene af angelsakserne.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBrookes2004297-26">[26]</a> <a href="/wiki/Slavere" class="mw-redirect" title="Slavere">Slaverne</a>, <a href="/wiki/Arabere" title="Arabere">araberne</a> og <a href="/wiki/Byzans" class="mw-redirect" title="Byzans">byzantinerne</a> kaldte dem <a href="/wiki/Rus_(folk)" title="Rus (folk)">rus</a> eller rhos,<a href="#cite_note-FOOTNOTED'Amato20103-27">[27]</a> sandsynligvis afledt af forskellig brug af roþs-, "relateret til roning", eller afledt af området <a href="/wiki/Roslagen" title="Roslagen">Roslagen</a> i det østlige <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>, der var hjemsted for de fleste af de vikinger, som besøgte de slaviske lande. Nogle arkæologer og historikere mener, at disse skandinaviske bosættelser i de slaviske lande spillede en betydelige rolle i dannelsen af <a href="/wiki/Kijevriget" title="Kijevriget">Kijevriget</a>, og at <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a> og Belarus (<a href="/wiki/Hviderusland" title="Hviderusland">Hviderusland</a>) er afledt af "rus-folket".<a href="#cite_note-28">[28]</a><a href="#cite_note-NatRus-29">[29]</a><a href="#cite_note-NatJourneys-30">[30]</a> Det moderne navn for Sverige i flere af nabolandene er muligvis afledt af roþs-, Ruotsi på <a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a> og Rootsi på <a href="/wiki/Estisk_(sprog)" title="Estisk (sprog)">estisk</a>. Slaver og folk fra det <a href="/wiki/Byzantinske_rige" class="mw-redirect" title="Byzantinske rige">byzantinske rige</a> kaldet dem "<a href="/wiki/V%C3%A6ringer" title="Væringer">væringer</a>" (<a href="/wiki/Russisk_(sprog)" title="Russisk (sprog)">russisk</a> варяги, fra <a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">norrønt</a> væringjar, der betyder "svorne mænd", fra vàr- "tillid, løfte", relateret til <a href="/wiki/Angelsaksisk" class="mw-redirect" title="Angelsaksisk">gammelengelsk</a> wær "aftale, traktat, løfte" og <a href="/wiki/Gammelh%C3%B8jtysk" class="mw-redirect" title="Gammelhøjtysk">gammelhøjtysk</a> wara "trofasthed"<a href="#cite_note-FOOTNOTED'Amato20103-27">[27]</a>). Skandinaviske soldater i de <a href="/wiki/Byzantinske_Rige" class="mw-redirect" title="Byzantinske Rige">byzantinske kejseres</a> livgarde blev kaldt Væringgarden. <a href="/wiki/Frankere" title="Frankere">Frankerne</a> kaldte dem normalt for "nordboere" eller "daner", mens englænderne kaldte dem "daner" eller "hedninger", og irerne kaldte dem forskellige betegnelser for "hedning".<a href="#cite_note-31">[31]</a> "Angelskandinavisk" er et akademisk term, der refererer til de folk, og de arkæologiske og historiske perioder fra 700- til 1200-tallet, hvor der var migration til og kolonisering af <a href="/wiki/De_Britiske_%C3%98er" title="De Britiske Øer">De Britiske Øer</a> af skandinaver, som generelt kendes af englænderne som vikinger.<a href="#cite_note-32">[32]</a> Det bruges til at skelne mellem disse og <a href="/wiki/Angelsaksere" title="Angelsaksere">angelsaksere</a>. Der eksisterer lignende termer for andre områder som "norrøn-gælere" for <a href="/wiki/Irland" title="Irland">Irland</a> og <a href="/wiki/Skotland" title="Skotland">Skotland</a>.<a href="#cite_note-33">[33]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historie">Historie</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Historie" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Historie">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Vikingetiden">Vikingetiden</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Vikingetiden" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Vikingetiden">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Vikingetiden" class="mw-redirect" title="Vikingetiden">Vikingetiden</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Wikinger.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/Wikinger.jpg/220px-Wikinger.jpg" decoding="async" width="220" height="334" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/cb/Wikinger.jpg 1.5x" data-file-width="222" data-file-height="337" /></a><figcaption>Søfarende <a href="/wiki/Daner" title="Daner">danere</a> der invaderer England. <a href="/wiki/Illumineret_manuskript" title="Illumineret manuskript">Illumineret</a> illustration fra 1100-tallet Miscellany on the Life of St. Edmund (<a href="/w/index.php?title=Pierpont_Morgan_Library&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pierpont Morgan Library (ikke skrevet endnu)">Pierpont Morgan Library</a>).</figcaption></figure> Perioden fra de tidligst kendte vikingetogter i 790'erne til den <a href="/wiki/Normanniske_erobring_af_England" title="Normanniske erobring af England">normanniske erobring af England</a> i 1066 bliver normalt betegnet som vikingetiden i <a href="/wiki/Skandinaviens_historie" title="Skandinaviens historie">Skandinaviens historie</a>.<a href="#cite_note-34">[34]</a><a href="#cite_note-35">[35]</a> Vikingerne brugte <a href="/wiki/Norskehavet" title="Norskehavet">Norskehavet</a> og <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a> til at finde ruter mod syd. <a href="/wiki/Normannere" title="Normannere">Normannerne</a> afstammer fra vikinger, som havde bosat sig i området, og havde modtaget overherredømmet of <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Normandiet" title="Hertugdømmet Normandiet">Hertugdømmet Normandiet</a> i 900-tallet. Ud fra dette synspunkt kan man sige, at vikingerne fortsatte med at have indflydelse i Nordeuropa i flere hundrede år. Ligeledes havde kong <a href="/wiki/Harold_Godwinson" class="mw-redirect" title="Harold Godwinson">Harold Godwinson</a>, der var den sidste angelsaksiske konge i England, også danske forfædre.<a href="#cite_note-38">[a]</a> To vikinger satte sig endda på tronen i England med <a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a>, der sad i 1013-1014 og hans søn <a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knud den Store</a>, der var konge af England fra 1016-1035.<a href="#cite_note-Lund-39">[38]</a><a href="#cite_note-40">[39]</a><a href="#cite_note-Lawson-41">[40]</a><a href="#cite_note-42">[41]</a><a href="#cite_note-Badsey_et_al.-43">[42]</a> Geografisk kan vikingetidens tilskrives ikke bare de skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, men også områder under <a href="/wiki/Germanere" class="mw-redirect" title="Germanere">nordgermanisk</a> kontrol, hovedsageligt <a href="/wiki/Danelagen" title="Danelagen">Danelagen</a> med <a href="/wiki/Skandinavisk_York" title="Skandinavisk York">skandinavisk York</a>, det administrative centrum for resterne af <a href="/wiki/Kongeriget_Northumbria" class="mw-redirect" title="Kongeriget Northumbria">Kongeriget Northumbria</a>,<a href="#cite_note-44">[43]</a> dele af <a href="/wiki/Mercia" title="Mercia">Mercia</a> og <a href="/wiki/Kongeriget_East_Anglia" title="Kongeriget East Anglia">East Anglia</a>.<a href="#cite_note-45">[44]</a> Opdagelsesrejsende vikinger åbnede vejene til nye lande mod nord, vest og øst. Det resulterede i selvstændige bosættelser på <a href="/wiki/Shetlands%C3%B8erne" title="Shetlandsøerne">Shetlandsøerne</a>, <a href="/wiki/Orkney%C3%B8erne" title="Orkneyøerne">Orkneyøerne</a>, <a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a>, <a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a>, <a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a>;<a href="#cite_note-46">[45]</a> og <a href="/wiki/L%27Anse_aux_Meadows" title="L'Anse aux Meadows">L'Anse aux Meadows</a>, der var en kortlivet bosættelse på <a href="/wiki/Newfoundland" title="Newfoundland">Newfoundland</a>, omkring år 1000.<a href="#cite_note-47">[46]</a> De har muligvis søgt ud med vilje, på baggrund af beretninger fra sømænd, der har set land i horisonten. Bosættelsen på Grønland uddøde sidenhen som følge af <a href="/wiki/Klima%C3%A6ndringer" class="mw-redirect" title="Klimaændringer">klimaændringer</a>.<a href="#cite_note-48">[47]</a> <a href="/wiki/Ruriksl%C3%A6gten" title="Rurikslægten">Rurikslægten</a>, der var vikinger, tog kontrol over slaviske og <a href="/wiki/Finsk-ugriske_sprog" title="Finsk-ugriske sprog">finsk-ugriske</a> områder i <a href="/wiki/%C3%98steuropa" title="Østeuropa">Østeuropa</a>. De annekterede <a href="/wiki/Kiev" class="mw-redirect" title="Kiev">Kiev</a> i 882, så byen kunne fungere som hovedstad for <a href="/wiki/Kijevriget" title="Kijevriget">Kijevriget</a>.<a href="#cite_note-49">[48]</a> Allerede i 839, da svenske udsendinge første gang besøgte <a href="/wiki/Byzans" class="mw-redirect" title="Byzans">Byzans</a>, tjente skandinaver som <a href="/wiki/Lejesoldat" title="Lejesoldat">lejesoldater</a> i det <a href="/wiki/Det_Byzantinske_Rige" title="Det Byzantinske Rige">Det Byzantinske Rige</a>.<a href="#cite_note-50">[49]</a> I slutningen fa 900-tallet blev der dannet en ny enhed af kejserens livvagt. Traditionelt havde den haft et stort antal skandinaver tilknyttet, og den havde været kendt som <a href="/w/index.php?title=V%C3%A6ringergarden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Væringergarden (ikke skrevet endnu)">væringergarden</a>. Ordet væringer stammer muligvis fra norrønt, men på <a href="/wiki/Slavisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Slavisk (sprog)">slavisk</a> og <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_(sprog)" title="Græsk (sprog)">græsk</a> kan det enten referere til skandinaver eller frankere.<a href="#cite_note-51">[50]</a> Den mest kendte skandinaver, der har tjent i væringergarden, var <a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rder%C3%A5de" title="Harald Hårderåde">Harald Hårderåde</a>, som blev konge af <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a> fra 1047 til 1066.<a href="#cite_note-Hardrade-52">[51]</a><a href="#cite_note-53">[52]</a> Der er arkæologiske fund, der viser, at vikingerne nåede helt til <a href="/wiki/Bagdad" title="Bagdad">Bagdad</a>, som var hovedsæde for det <a href="/wiki/Abbaside-kalifatet" title="Abbaside-kalifatet">islamiske imperium</a>.<a href="#cite_note-54">[53]</a> Nordboerne sejlede ofte på <a href="/wiki/Volga" title="Volga">Volga</a> med deres varer: skind, hvalrostænder, sælfedt til at tætne både med, samt <a href="/wiki/Slave" class="mw-redirect" title="Slave">slaver</a>. Vigtige handelshavne er <a href="/wiki/Birka" title="Birka">Birka</a>,<a href="#cite_note-55">[54]</a> <a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a>,<a href="#cite_note-56">[55]</a> <a href="/wiki/Skiringsal" title="Skiringsal">Skiringsal-Kaupang</a>, <a href="/wiki/Jorvik" class="mw-redirect" title="Jorvik">Jorvik</a>, <a href="/wiki/Staraja_Ladoga" title="Staraja Ladoga">Staraja Ladoga</a>, <a href="/wiki/Novgorod" class="mw-redirect" title="Novgorod">Novgorod</a> og <a href="/wiki/Kiev" class="mw-redirect" title="Kiev">Kiev</a>. Generelt ekspanderede normændene mod nord og vest til Irland, Skotland, Island og Grønland. Danerne tog til England og Frankrig, og etablerede Danelagen (i Nord- og Østengland)<a href="#cite_note-57">[56]</a> og <a href="/wiki/Normandiet" title="Normandiet">Normandiet</a>, og svenskerne tog mod øst, hvor de grundlagde Kijevriget. En stor del af de svenske runestene, der nævner rejser til fremmede lande, fortæller om togter og rejser til Østeuropa, heriblandt en gruppe kaldet <a href="/w/index.php?title=V%C3%A6ringerrunestenene&action=edit&redlink=1" class="new" title="Væringerrunestenene (ikke skrevet endnu)">væringerrunestenene</a>.<a href="#cite_note-58">[57]</a><a href="#cite_note-59">[58]</a><a href="#cite_note-60">[59]</a> Ifølge de islandske sagaer tog mange norske vikinger også til Østeuropa.[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] I vikingetiden eksisterede Danmark, Norge og Sverige, men områderne var meget homogene med nært beslægtede kulturer og sprog,[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] selv om de havde deres regionale særpræg. Navnene på de skandinaviske konger kendes først fra troværdige kilder fra sidste del af vikingetiden. Efter vikingetiden opbyggede de tre kongeriger gradvist deres særegne nation, der gik hånd i hånd med <a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">kristendommens indførelse i Norden</a>.<a href="#cite_note-61">[60]</a> Det markerer afslutningen på vikingetiden i Skandinavien og begyndelsen på <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">middelalderen</a>.<a href="#cite_note-62">[61]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Vikingernes_ekspansion">Vikingernes ekspansion</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Vikingernes ekspansion" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Vikingernes ekspansion">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">Vikingernes ekspansion</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:WikingerKarte.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3a/WikingerKarte.jpg/220px-WikingerKarte.jpg" decoding="async" width="220" height="182" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3a/WikingerKarte.jpg/330px-WikingerKarte.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3a/WikingerKarte.jpg/440px-WikingerKarte.jpg 2x" data-file-width="1394" data-file-height="1152" /></a><figcaption>Vikingernes rejser.</figcaption></figure> Vikingerne drog på opdagelse over <a href="/wiki/Nordatlanten" class="mw-redirect" title="Nordatlanten">Nordatlanten</a> primært med fokus på bosættelser, hvilket skete med Island som den vigtigste <a href="/wiki/Koloni" title="Koloni">koloni</a>. Det antages, at Island blev koloniseret mellem 870-930, men de første bosættere i Landnamark er ikke nedskrevet før 1100.<a href="#cite_note-63">[62]</a> Vikingerne udforskerede de nordlige øer og kyster i Nordatlanten, og mod syd til <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a> og øst til <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>, <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a> og <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a>.<a href="#cite_note-NatRus-29">[29]</a><a href="#cite_note-NatJourneys-30">[30]</a><a href="#cite_note-64">[63]</a> De plyndrede, men var også handelsmænd og bosættere med vidstrakte kolonier, og de fungerede som lejesoldater.<a href="#cite_note-65">[64]</a> Oprindeligt har de tidlige vikinger vendt tilbage til deres hjemstavn efter deres plyndringstogter, og det var ikke før længere op i vikingetiden, at de begyndte at bosætte sig.<a href="#cite_note-66">[65]</a> Vikinger under <a href="/wiki/Leif_den_Lykkelige" title="Leif den Lykkelige">Leif den Lykkelige</a>, der var <a href="/wiki/Erik_den_R%C3%B8de" title="Erik den Røde">Erik den Rødes</a> søn, nåede til <a href="/wiki/Nordamerika" title="Nordamerika">Nordamerika</a>, hvor de etablerede kortlivede bosættelser i det nuværende <a href="/wiki/L%27Anse_aux_Meadows" title="L'Anse aux Meadows">L'Anse aux Meadows</a> på Newfoundland og Labrador i <a href="/wiki/Canada" title="Canada">Canada</a>. Denne ekspansion skete under den <a href="/wiki/Middelalderlige_varmeperiode" title="Middelalderlige varmeperiode">middelalderlige varmeperiode</a>.<a href="#cite_note-67">[66]</a> Vikingerne ekspansion ind i det kontinentale Europa var begrænset. Deres rige delte grænser med magtfulde kulturer mod syd. I begyndelsen var det <a href="/wiki/Saksere" title="Saksere">saksere</a>, der herskede over <a href="/wiki/Sachsen_(stammehertugd%C3%B8mme)" title="Sachsen (stammehertugdømme)">sachsen</a>, i det der nu er <a href="/wiki/Nordtyskland" title="Nordtyskland">Nordtyskland</a>. Sakserne var voldsomme og magtfulde, og de lå ofte i konflikt med vikingerne. For at imødegå saksernes aggression og konsolidere deres tilstedeværelse konstruerede danerne det store forsvarsværk <a href="/wiki/Dannevirke" title="Dannevirke">Dannevirke</a> i og omkring <a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a>.<a href="#cite_note-68">[67]</a> Vikingerne oplevede snart efter <a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Store</a>, der underlagde sig sakserne i den <a href="/wiki/Saksiske_krige" title="Saksiske krige">saksiske krig</a> fra 772 til 804. Saksernes nederlag resulterede i, at de blev tvangskristnet, og Sachsen blev en del af <a href="/wiki/Frankerriget" title="Frankerriget">Frankerriget</a>. Af frygt for frankerne udvidede vikingerne Dannevirke yderligere, og forsvarsværket blev brugt igennem hele vikingetiden.<a href="#cite_note-70">[b]</a><a href="#cite_note-DKhis_dannevirke-69">[68]</a> Sydkysten af <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a> blev styret af <a href="/wiki/Obotritter" title="Obotritter">obotritter</a>, der var en slavisk stamme, som var loyale overfor Karl den Store, hans rige og det senere <a href="/wiki/Frankerriget" title="Frankerriget">Frankerrige</a>. Vikinger, der blev ledet af kong <a href="/wiki/Godfred" title="Godfred">Godfred</a>, ødelagde obotritterbyen <a href="/wiki/Reric" title="Reric">Reric</a> på Østersøens sydkyst i 808, og flyttede herefter købmænd og handlende herfra til Hedeby.<a href="#cite_note-71">[69]</a> Dette sikrede deres overherredømme over Østersøen igennem hele vikingetiden. <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Motiver">Motiver</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Motiver" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Motiver">rediger kildetekst</a>]</div> De motiver, der drev vikingerne ud, er genstand for debat i nordisk historie. En udbredt teori er, at <a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Store</a> "brugte magt og terror til at kristne alle hedninge", hvilket betød <a href="/wiki/D%C3%A5b" title="Dåb">dåb</a>, omvendelse eller henrettelse, og derfor ønskede vikingerne og andre hedninge hævn.<a href="#cite_note-Rudolf_Simek_2005,_pp._24-72">[70]</a><a href="#cite_note-73">[71]</a><a href="#cite_note-annals_R.20-74">[72]</a><a href="#cite_note-75">[73]</a><a href="#cite_note-76">[74]</a> Professor Rudolf Simek skriver, at "det ikke er et tilfælde, at den tidligste vikingeaktivitet skete under Karl den Store regeringstid".<a href="#cite_note-Rudolf_Simek_2005,_pp._24-72">[70]</a><a href="#cite_note-77">[75]</a> Kristendommens udbredelse i Skandinavien ledte til stor konflikt i Norge, som delte kongeriget i næsten 100 år.<a href="#cite_note-78">[76]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Vikings_exploration_and_territories-en.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/Vikings_exploration_and_territories-en.svg/220px-Vikings_exploration_and_territories-en.svg.png" decoding="async" width="220" height="88" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/Vikings_exploration_and_territories-en.svg/330px-Vikings_exploration_and_territories-en.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/Vikings_exploration_and_territories-en.svg/440px-Vikings_exploration_and_territories-en.svg.png 2x" data-file-width="1500" data-file-height="600" /></a><figcaption>Vikingerne bosættelser og rejser.</figcaption></figure> En anden forklaring er, at vikingerne udnyttede de omkringliggende områders svaghed. England led under store interne konflikter, og var et relativt nemt bytte, da mange byer lå tæt på havet eller store floder, som vikingerne kunne sejle på. Manglen på en organiseret flåde, der kunne yde modstand, gjorde også, at vikingerne kunne rejse frit omkring og plyndre eller handler alt efter hvad de ønskede. Nedgange i de gamle profitable handelsruter kan også have spillet en rolle. handel mellem Vesteuropa og resten af <a href="/wiki/Eurasien" title="Eurasien">Eurasien</a> led et stort slag da <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a> faldt i 500-tallet.<a href="#cite_note-79">[77]</a> Udbredelsen af <a href="/wiki/Islam" title="Islam">islam</a> i 600-tallet havde også påvirket handelsruterne med Vesteuropa.<a href="#cite_note-80">[78]</a> Plyndringer i Europa fandtes, før vikingerne kom. <a href="/wiki/Jyder" class="mw-redirect" title="Jyder">Jyderne</a> havde invaderet De Britiske Øer tre århundreder tidligere, hvor de kom fra <a href="/wiki/Jylland" title="Jylland">Jylland</a> under <a href="/wiki/Folkevandringstiden" title="Folkevandringstiden">folkevandringstiden</a>, inden danerne bosatte sig her. <a href="/wiki/Saksere" title="Saksere">Sakserne</a> og <a href="/wiki/Anglere" title="Anglere">anglerne</a> gjorde det samme og tog afsted fra det kontinentale Europa. vikingetogterne var dog de første, der blev dokumenteret af øjenvidner, og de var i langt større skala og højere frekvens end tidligere.<a href="#cite_note-81">[79]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Enden_på_vikingetiden">Enden på vikingetiden</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Enden på vikingetiden" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Enden på vikingetiden">rediger kildetekst</a>]</div> Under vikingetiden rejste mænd og kvinder fra Skandinavien til mange steder i Europa og længere væk. Det har givet kulturelle spor fra Newfoundland til <a href="/wiki/Byzans" class="mw-redirect" title="Byzans">Byzans</a>. Denne periode med aktivitet havde også en stor effekt på de skandinaviske lande, der var under indflydelse fra mange kulturer.<a href="#cite_note-82">[80]</a> I de 300 år fra slutningen af 700-tallet, hvor kronikører nedskrev de første beretninger om vikingerne, til slutningen af 1000-tallet, undergik Skandinavisk en stor kulturel forandring. <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Blair_A%27Bhuailte_and_Loch_Leum_na_Luirginn.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Blair_A%27Bhuailte_and_Loch_Leum_na_Luirginn.jpg/220px-Blair_A%27Bhuailte_and_Loch_Leum_na_Luirginn.jpg" decoding="async" width="220" height="145" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Blair_A%27Bhuailte_and_Loch_Leum_na_Luirginn.jpg/330px-Blair_A%27Bhuailte_and_Loch_Leum_na_Luirginn.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Blair_A%27Bhuailte_and_Loch_Leum_na_Luirginn.jpg/440px-Blair_A%27Bhuailte_and_Loch_Leum_na_Luirginn.jpg 2x" data-file-width="640" data-file-height="422" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Kilmuir_(Skye)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kilmuir (Skye) (ikke skrevet endnu)">Blar a' Bhuailte</a>, stedet for vikingernes sidste kamp på <a href="/wiki/Skye" class="mw-redirect" title="Skye">Skye</a>.</figcaption></figure> Mod slutningen af 1000-tallet var de kongelige dynastier blevet legitimeret af den <a href="/wiki/Katolske_kirke" class="mw-redirect" title="Katolske kirke">katolske kirke</a>, der 300 år forinden ikke havde haft meget indflydelse i Skandinavien, og de begyndte at udøve deres magt med større autoritet og ambition, og <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>, <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a> og <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a> var blevet dannet. Byer var opstået og fungerede som sekulære og eklastiske centre og mønt-økonomier begyndte at blive dannet baseret på engelske og tyske forbilleder.<a href="#cite_note-83">[81]</a> På dette tidspunkt havde tilstrømningen af islamisk sølv fra øst været fraværende i mere end et århundrede,<a href="#cite_note-danhis_handel-84">[82]</a> og mængden af engelsk sølv var også faldet drastisk i midten af 1000-tallet.<a href="#cite_note-85">[83]</a> <a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommen havde slået an</a> i både Danmark og Norge, hvor der var etableret bispesæder i 1000-tallet, heriblandt Roskilde i 1020,<a href="#cite_note-roskildebisp-86">[84]</a> Viborg i 1065<a href="#cite_note-87">[85]</a> og <a href="/wiki/Nidaros_bisped%C3%B8mme" class="mw-redirect" title="Nidaros bispedømme">Nidaros bispedømme</a> (<a href="/wiki/Trondheim" title="Trondheim">Trondheim</a>) kom til i 1068,<a href="#cite_note-88">[86]</a><a href="#cite_note-90">[c]</a> og den nye religion var begyndt at blive organiseret og udøvet mere effektivt i Sverige.<a href="#cite_note-92">[d]</a> Fremmede folk fra kirken og indfødte fra eliten havde stor interesse i kristendommen, som ikke længere blot fungerede på <a href="/wiki/Mission%C3%A6r" title="Missionær">missionær</a>-basis. De gamle <a href="/wiki/Ideologi" title="Ideologi">ideologier</a> og livsstile ændrede sig. I <a href="/wiki/1103" title="1103">1103</a> blev det første skandinaviske ærkebispedømme etableret i byen <a href="/wiki/Lund_(Sverige)" title="Lund (Sverige)">Lund</a>,<a href="#cite_note-93">[89]</a> der på dette tidspunkt var en del af Danmark. Assimileringen af de spirende skandinaviske kongeriger ind i den brede kultur i den europæiske kristendom ændrede de skandinaviske herskere og skandinaverne blev i stand til at rejse ud i verden, hvilket ændrede deres relationerne til nabolandene. En stor indtægtskilde for vikingerne var slavehandel.<a href="#cite_note-94">[90]</a><a href="#cite_note-solgteslaver-95">[91]</a><a href="#cite_note-natmus_slaver-96">[92]</a><a href="#cite_note-97">[93]</a> Middelalderens kirke bestemte, at kristne måtte eje andre kristne som slaver, så brugen af <a href="/wiki/Tr%C3%A6l" title="Træl">trælle</a> i Nordeuropa ophørte efterhånden. Dette fjernede meget af incitamentet for vikingernes plyndringstogter, selvom sporadisk handel med slaver stadig foregik ind i 1000-tallet. Den skandinaviske tilstedeværelse i de kristne lande omkring <a href="/wiki/Det_Irske_Hav" class="mw-redirect" title="Det Irske Hav">Det Irske Hav</a> forsvandt stort set også.<a href="#cite_note-98">[94]</a><a href="#cite_note-111">[e]</a> Kongerne over Norge fortsatte med at udøve deres magt i det nordlige Storbritannien<a href="#cite_note-115">[f]</a> og Irland, og der var plyndringstogter ind i 1100-tallet, men den militære ambition fra de skandinaviske herskere var nu en anden. I 1107 sejlede den norske <a href="/wiki/Sigurd_Jorsalfar" title="Sigurd Jorsalfar">Sigurd Jorsalfar</a> til det østlige <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhav</a> med norske <a href="/wiki/Korsfarer" class="mw-redirect" title="Korsfarer">korsfarere</a> for at kæmpe for det nyetablerede <a href="/wiki/Kongeriget_Jerusalem" title="Kongeriget Jerusalem">kongerige i Jerusalem</a>.<a href="#cite_note-116">[110]</a> Både daner og svenskere deltog i de <a href="/wiki/Baltiske_korstog" title="Baltiske korstog">baltiske korstog</a> i 1100- og 1200-tallet.<a href="#cite_note-117">[111]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kultur">Kultur</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Kultur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Kultur">rediger kildetekst</a>]</div> Forskelligt kildemateriale giver et billede af vikingernes kultur, tro og aktiviteter. Selvom de generelt ikke var en litterær kultur, der selv producerede nogen nedskreven arv,<a href="#cite_note-skriftlige-118">[112]</a> så havde de alligevel et <a href="/wiki/Alfabet" title="Alfabet">alfabet</a>, <a href="/wiki/Runealfabet" title="Runealfabet">runealfabetet</a>, og de beskrev dem selv og deres verden på <a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">runesten</a>. De fleste samtidige litterære og nedskrevne kilder om vikingerne kommer fra andre kulturer, som har været i kontakt med dem, hvoraf mange var kristne, som havde et negativt syn på de hedenske vikinger.<a href="#cite_note-skriftlige-118">[112]</a><a href="#cite_note-119">[113]</a> Siden midten af 1900-tallet har <a href="/wiki/Ark%C3%A6ologi" title="Arkæologi">arkæologiske</a> fund givet et større og mere afbalanceret og nuanceret billede af vikingernes liv.<a href="#cite_note-120">[114]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTERoesdahl199816–22-121">[115]</a> Det arkæologiske materiale er rigt og varieret, og det giver viden om både deres bosættelser på landet og i byerne, om deres håndværk, produktion, deres skibe og militærudstyr, handelsnetværk og deres tro og religion.<a href="#cite_note-natmuskilde-122">[116]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Litteratur_og_sprog">Litteratur og sprog</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Litteratur og sprog" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Litteratur og sprog">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Se også" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Se også: <a href="/wiki/Oldnordisk" class="mw-redirect" title="Oldnordisk">Oldnordisk</a> og <a href="/wiki/Saga" title="Saga">Saga</a>.</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Lbs_fragm_82,_0001v_-_1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Lbs_fragm_82%2C_0001v_-_1.jpg/220px-Lbs_fragm_82%2C_0001v_-_1.jpg" decoding="async" width="220" height="233" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Lbs_fragm_82%2C_0001v_-_1.jpg/330px-Lbs_fragm_82%2C_0001v_-_1.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Lbs_fragm_82%2C_0001v_-_1.jpg/440px-Lbs_fragm_82%2C_0001v_-_1.jpg 2x" data-file-width="3007" data-file-height="3187" /></a><figcaption>Et af de få bevarede blade fra manuskriptet <a href="/wiki/Heimskringla_Saga" class="mw-redirect" title="Heimskringla Saga">Heimskringla Saga</a> skrevet af <a href="/wiki/Snorri_Sturluson" title="Snorri Sturluson">Snorri Sturluson</a> omkring år 1260. Bladet fortæller om <a href="/wiki/Olav_den_Hellige" title="Olav den Hellige">Kong Ólafur</a>.</figcaption></figure> De vigtigste <a href="/wiki/Prim%C3%A6rkilde" title="Primærkilde">primærkilder</a> til vikingerne er samtidige tekster fra <a href="/wiki/Skandinavien" title="Skandinavien">Skandinavien</a> og de områder, hvor vikingerne var aktive.<a href="#cite_note-natmuskilde-122">[116]</a><a href="#cite_note-123">[117]</a> <a href="/wiki/Latin" title="Latin">Latin</a> og brevskrivning kom til Skandinavien sammen med kristendommen, så der findes kun ganske få dokumenter fra Skandinavien før slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet.<a href="#cite_note-FOOTNOTELindqvist160–61-124">[118]</a>Skandinaverne skrev kortfattet med <a href="/wiki/Runealfabet" title="Runealfabet">runer</a>. De fleste samtidige kilder er skrevet i kristne eller islamiske samfund uden for Skandinavien, og ofte havde forfatterne et negativt syn på vikingerne, da de har truffet dem på plyndringstogter.<a href="#cite_note-skriftlige-118">[112]</a> Senere nedskrevne kilder om vikingerne og vikingetiden kan også være vigtige for forståelse af dem og deres kultur, selv om de skal behandles med forbehold.<a href="#cite_note-skriftlige-118">[112]</a> Efter kirken var blevet konsolideret og Skandinavien og de områder, som vikingerne kontrollerede, var blevet assimileret af den kristne kultur i 1000- og 1100-tallet, begyndte der også at blive nedskrevet materiale i vikingernes hjemlande på både latin og norrønt. I vikingekolonien på Island blomstrede en ekstraordinær folkelig litteratur fra 1100-tallet og et godt stykke ind i 1300-tallet, og mange af de traditioner, som knyttes til vikingerne og vikingetiden, blev skrevet ned for første gang i <a href="/wiki/De_islandske_sagaer" class="mw-redirect" title="De islandske sagaer">de islandske sagaer</a>.<a href="#cite_note-skriftlige-118">[112]</a> En litterær fortolkning af disse middelalderlige prosa-fortællinger om vikingerne og Skandinaviens fortid er selvfølgelig tvivlsom som kilde, men mange elementer har givet forståelse af vikingerne. Ligeledes har en stor mængde <a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">skjaldedigte</a>, der tilskrives hof<a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">skjalde</a> fra 900- og 1000-tallet, bidraget til at give viden om familieforhold, etiske værdier og selvforståelse.<a href="#cite_note-skriftlige-118">[112]</a><a href="#cite_note-danhis_kilder-125">[119]</a> Indirekte har vikingerne givet indblik i deres sprog, kultur og aktiviteter gennem de mange oldnordiske stednavne og ord i de områder, hvor vikingerne var aktive. Mange af disse stednavne og ord bruges stadig i dag, stort set uden at være ændret, og de viser, hvor de har bosat sig, og hvad de steder har betydet for dem. Fx <a href="/w/index.php?title=Egilsay&action=edit&redlink=1" class="new" title="Egilsay (ikke skrevet endnu)">Egilsay</a> (fra Eigils Ø), <a href="/w/index.php?title=Ormskirk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ormskirk (ikke skrevet endnu)">Ormskirk</a> (fra Ormr kirkja der betyder Orms Kirke),<a href="#cite_note-126">[120]</a> <a href="/w/index.php?title=Meols&action=edit&redlink=1" class="new" title="Meols (ikke skrevet endnu)">Meols</a> (fra merl, der betyder sandklitter),<a href="#cite_note-127">[121]</a><a href="#cite_note-128">[122]</a> <a href="/w/index.php?title=Snaefell&action=edit&redlink=1" class="new" title="Snaefell (ikke skrevet endnu)">Snaefell</a> ("snefald"), <a href="/w/index.php?title=Ravenscar_(North_Yorkshire)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ravenscar (North Yorkshire) (ikke skrevet endnu)">Ravenscar</a> (Ravnens Klippe),<a href="#cite_note-129">[123]</a> <a href="/wiki/Vinland" title="Vinland">Vinland</a> (Landet med <a href="/wiki/Vin" title="Vin">vin</a><a href="#cite_note-135">[g]</a>), <a href="/w/index.php?title=Kaupanger&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kaupanger (ikke skrevet endnu)">Kaupanger</a> (Markedhavn eller markedsplads),<a href="#cite_note-136">[129]</a> <a href="/wiki/T%C3%B3rshavn" class="mw-redirect" title="Tórshavn">Tórshavn</a> (tordenguden <a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thors</a> havn) og det religiøse center <a href="/wiki/Odense" title="Odense">Odense</a>, der betyder et sted, hvor <a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a> tilbedes.<a href="#cite_note-137">[130]</a><a href="#cite_note-138">[131]</a><a href="#cite_note-dnet-139">[132]</a> Vikingernes indflydelse kan også se i koncepter som det moderne parlamentariske organ <a href="/w/index.php?title=Tynwald&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tynwald (ikke skrevet endnu)">Tynwald</a> på <a href="/wiki/Isle_of_Man" title="Isle of Man">Isle of Man</a>. Almindelige ord i moderne engelsk som ugedagen torsdag og engelsk thursday, altså Thors dag. Desuden er der en lange række engelske ord af norrøn oprindelse, som <a href="https://da.wiktionary.org/wiki/axle" class="extiw" title="wikt:axle">axle</a>, <a href="https://en.wiktionary.org/wiki/crook" class="extiw" title="wiktionary:crook">crook</a>, <a href="https://en.wiktionary.org/wiki/raft" class="extiw" title="wiktionary:raft">raft</a>, <a href="https://en.wiktionary.org/wiki/knife" class="extiw" title="wiktionary:knife">knife</a>, <a href="https://en.wiktionary.org/wiki/plough" class="extiw" title="wiktionary:plough">plough</a>, <a href="https://en.wiktionary.org/wiki/leather" class="extiw" title="wiktionary:leather">leather</a>, <a href="/wiki/Bers%C3%A6rkergang" title="Bersærkergang">berserk</a>, <a href="/wiki/Vedt%C3%A6gt" title="Vedtægt">bylaw</a> (by lov), <a href="/wiki/Torp_(landsby)" title="Torp (landsby)">thorp</a>, <a href="/wiki/Sk%C3%A6r" title="Skær">skerry</a>, <a href="/wiki/Ombudsmand" title="Ombudsmand">ombudsmand</a>, <a href="https://en.wiktionary.org/wiki/husband" class="extiw" title="wiktionary:husband">husband</a>, <a href="https://da.wiktionary.org/wiki/heathen" class="extiw" title="wikt:heathen">heathen</a>, <a href="/wiki/Hel_(v%C3%A6sen)" class="mw-redirect" title="Hel (væsen)">Hell</a>, <a href="/wiki/Normannere" title="Normannere">Norman</a> og <a href="https://en.wiktionary.org/wiki/ransack" class="extiw" title="wiktionary:ransack">ransack</a>. På <a href="/wiki/Northern_Isles" title="Northern Isles">Northern Isles</a>, som består af <a href="/wiki/Shetlands%C3%B8erne" title="Shetlandsøerne">Shetlandsøerne</a> og <a href="/wiki/Orkney%C3%B8erne" title="Orkneyøerne">Orkneyøerne</a>, erstattede norrønt fuldstændigt de lokale sprog, og over tid udviklede det sig til det nu uddøde sprog <a href="/wiki/Norn" title="Norn">norn</a>. Nogle moderne ord og navne fremkommer først efter intens forskning i lingvistiske kilder fra middelalderlige kilder som eksempelvis <a href="/wiki/York" title="York">York</a> (Hestebugt), <a href="/wiki/Swansea" title="Swansea">Swansea</a> (<a href="/wiki/Sven" class="mw-redirect" title="Sven">Svens</a> Ø)<a href="#cite_note-140">[133]</a> eller nogle stednavne i Nordfrankrig som <a href="/w/index.php?title=Tocqueville&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tocqueville (ikke skrevet endnu)">Tocqueville</a> (Tokis gård). <a href="/wiki/Lingvistik" class="mw-redirect" title="Lingvistik">Lingvistiske</a> og <a href="/wiki/Etymologi" title="Etymologi">etymologiske</a> studier fortsætter med at give værdifulde informationer om vikingernes kultur, deres sociale struktur og historie, og hvordan de interagerede med mennesker og kulturer de mødte, handlede med, angreb eller levede sammen med.<a href="#cite_note-141">[134]</a><a href="#cite_note-142">[135]</a> <a href="/wiki/Gascogne" title="Gascogne">Gascogne</a> og omegnen<a href="#cite_note-143">[136]</a> er et område, hvor der udgraves vikingebosættelser.<a href="#cite_note-144">[137]</a> Mange norrøne forbindelse er tydelige i moderne <a href="/wiki/Dansk_(sprog)" title="Dansk (sprog)">dansk</a>, <a href="/wiki/Norsk_(sprog)" title="Norsk (sprog)">norsk</a>, <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>, <a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8sk_(sprog)" title="Færøsk (sprog)">færøsk</a> og særligt <a href="/wiki/Islandsk_(sprog)" title="Islandsk (sprog)">islandsk</a>.<a href="#cite_note-145">[138]</a> Norrønt fik ikke stor indflydelse på de <a href="/wiki/Slaviske_sprog" title="Slaviske sprog">slaviske sprog</a> i vikingebosættelserne i Østeuropa. Det er blevet foreslået, at årsagen er den store forskel i de to sprog, kombineret med væringernes mere fredelige aktivitet i disse område, samt at de var i kraftigt undertal. Nordboerne gav navn til nogle af strømfaldene på floden <a href="/wiki/Dnepr" title="Dnepr">Dnepr</a>, men dette kan stort set ikke tydes i de moderne navne.<a href="#cite_note-FOOTNOTERoesdahl1998-146">[139]</a>[<a href="/wiki/Wikipedia:Referencer" class="mw-redirect" title="Wikipedia:Referencer">side mangler</a>] En konsekvens af det tilgængelige kildemateriale, som muligvis har farvet opfattelsen af vikingetiden som en historisk periode, er, at der vides langt mindre om vikingernes aktiviteter i Østeuropa end i Vesteuropa.<a href="#cite_note-danhis_kilder-125">[119]</a> En af årsagerne er, at kulturerne i Nordøsteuropa ikke producerede nedskrevne kilder, som er bevaret til moderne tid. En anden årsag er, at langt størstedelen af de skrevne kilder om Skandinavien i vikingetiden stammer fra Island, som er en nation, der primært blev bosat af norske kolonister.<a href="#cite_note-147">[140]</a> Derfor handler det materiale mere om Norge end om Sverige, der derfor stort set ikke har nogle nedskrevne kilder fra den tidlige middelalder, bortset fra de mange runestene. <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Runesten">Runesten</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Runesten" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Runesten">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">Runesten</a></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11754058/mw-parser-output/.tmulti">.mw-parser-output .tmulti .thumbinner{display:flex;flex-direction:column}.mw-parser-output .tmulti .trow{display:flex;flex-direction:row;clear:left;flex-wrap:wrap;width:100%;box-sizing:border-box}.mw-parser-output .tmulti .tsingle{margin:1px;float:left}.mw-parser-output .tmulti .theader{clear:both;font-weight:bold;text-align:center;align-self:center;background-color:transparent;width:100%}.mw-parser-output .tmulti .thumbcaption{background-color:transparent}.mw-parser-output .tmulti .text-align-left{text-align:left}.mw-parser-output .tmulti .text-align-right{text-align:right}.mw-parser-output .tmulti .text-align-center{text-align:center}@media all and (max-width:720px){.mw-parser-output .tmulti .thumbinner{width:100%!important;box-sizing:border-box;max-width:none!important;align-items:center}.mw-parser-output .tmulti .trow{justify-content:center}.mw-parser-output .tmulti .tsingle{float:none!important;max-width:100%!important;box-sizing:border-box;text-align:center}.mw-parser-output .tmulti .tsingle .thumbcaption{text-align:left}.mw-parser-output .tmulti .trow>.thumbcaption{text-align:center}}</style><div class="thumb tmulti tright"><div class="thumbinner" style="width:308px;max-width:308px"><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:152px;max-width:152px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:U_240,_Lingsberg.JPG" class="mw-file-description"><img alt="Lingberg Runesten" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/U_240%2C_Lingsberg.JPG/150px-U_240%2C_Lingsberg.JPG" decoding="async" width="150" height="200" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/U_240%2C_Lingsberg.JPG/225px-U_240%2C_Lingsberg.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/U_240%2C_Lingsberg.JPG/300px-U_240%2C_Lingsberg.JPG 2x" data-file-width="1200" data-file-height="1600" /></a></div><div class="thumbcaption"><a href="/w/index.php?title=Lingsbergrunestenene&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lingsbergrunestenene (ikke skrevet endnu)">Lingsbergrunestenene</a> i Sverige.</div></div><div class="tsingle" style="width:152px;max-width:152px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Jellingsten_stor_2.jpg" class="mw-file-description"><img alt="Jelling Stones" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a8/Jellingsten_stor_2.jpg/150px-Jellingsten_stor_2.jpg" decoding="async" width="150" height="201" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a8/Jellingsten_stor_2.jpg/225px-Jellingsten_stor_2.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a8/Jellingsten_stor_2.jpg/300px-Jellingsten_stor_2.jpg 2x" data-file-width="5136" data-file-height="6894" /></a></div><div class="thumbcaption">Runeinskriptioner på den store af <a href="/wiki/Jellingstenen" class="mw-redirect" title="Jellingstenen">Jellingstenen</a> i <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>.</div></div></div><div class="trow" style="display:flex"><div class="thumbcaption">To typer af nordiske runesten fra vikingetiden.</div></div></div></div> Nordboerne i vikingetiden kunne læse og skrive, og de brugte et ikke standardiseret alfabet kaldet <a href="/wiki/Futhark" class="mw-redirect" title="Futhark">futhark</a> af runer, der bygger på lyde. Der findes kun få eksempler på <a href="/wiki/Runealfabet" title="Runealfabet">runer</a> skrevet på <a href="/wiki/Papir" title="Papir">papir</a> eller <a href="/wiki/Pergament" title="Pergament">pergament</a> fra vikingetiden, mens der findes tusindvis af sten med runeinskriptioner, som er blevet fundet de steder, hvor vikingerne levede. Runestenene er normalt rejst til minde om døde, men de er ikke nødvendigvis placeret på deres grave. Brugen af runer fortsatte helt op i 1400-tallet, hvor det blev brugt parallelt med det latinske alfabet.<a href="#cite_note-148">[141]</a> Størstedelen af runeindskrifterne fra vikingetiden er fundet i Sverige og stammer fra 1000-tallet. I Danmark er der fundet omkring 250, hvoraf størstedelen af fra omkring 975-1025, mens der er i Sverige er fundet over 3.000 runesten.<a href="#cite_note-natmus_runesten-149">[142]</a> De ældste runesten er fundet i Norge og er dateret til 300-tallet; altså før vikingetiden.<a href="#cite_note-152">[h]</a> Mange runesten i Skandinavien refererer navnene på mænd, som deltog i vikingetogter. Disse tæller bl.a. <a href="/w/index.php?title=Kjularunestenen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kjularunestenen (ikke skrevet endnu)">Kjularunestenen</a>, som fortæller om omfattende krigsførelse i Vesteuropa,<a href="#cite_note-153">[145]</a> og <a href="/w/index.php?title=Turingerunestenen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Turingerunestenen (ikke skrevet endnu)">Turingerunestenen</a>, som fortæller om en krig i Østeuropa.<a href="#cite_note-154">[146]</a> Andre runestene nævner vikinger, der døde på rejse. Blandt dem er de omkring 25 <a href="/w/index.php?title=Ingvarrunesten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ingvarrunesten (ikke skrevet endnu)">Ingvarrunesten</a> i <a href="/wiki/M%C3%A4lardalen" title="Mälardalen">Mälardalen</a>-området i Sverige, der er rejst for at mindes medlemmer af en katastrofal ekspedition til det nuværende Rusland i begyndelsen af 1000-tallet.<a href="#cite_note-155">[147]</a> Runesten er en vigtig kilde i studiet af nordiske samfund og den tidlige middelalders Skandinavien og kan bruges på andre end blot vikingerne i befolkningen.<a href="#cite_note-156">[148]</a> <a href="/wiki/Jellingstenene" title="Jellingstenene">Jellingstenene</a> er dateret til mellem 960 og 985. Den mindste og ældste sten er rejst af <a href="/wiki/Gorm_den_Gamle" title="Gorm den Gamle">Gorm den Gamle</a>, der var den sidste hedenske konge af Danmark, til minde om hans hustru, dronning <a href="/wiki/Thyra_Dannebod" title="Thyra Dannebod">Thyra</a>.<a href="#cite_note-157">[149]</a> Den store jellingsten blev rejst af Gorms søn, <a href="/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand" title="Harald Blåtand">Harald Blåtand</a>, for at fejre at han samlede Danmark og Norge og kristnede befolkningen. Den har tre sider: én med et stort dyrebillede, én med et billede af den <a href="/wiki/Korsf%C3%A6stelse" title="Korsfæstelse">korsfæstede</a> <a href="/wiki/Jesus" title="Jesus">Jesus</a> og den tredje har følgende inskription: <blockquote style="float:none; padding: 10px 15px 10px 15px; display:table;"> Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.<a href="#cite_note-158">[150]</a> </blockquote> Runesten beskriver rejser til bl.a. <a href="/w/index.php?title=Batch&action=edit&redlink=1" class="new" title="Batch (ikke skrevet endnu)">Batch</a>,<a href="#cite_note-159">[151]</a> Grækenland,<a href="#cite_note-160">[152]</a> <a href="/w/index.php?title=Khwaresm&action=edit&redlink=1" class="new" title="Khwaresm (ikke skrevet endnu)">Khwaresm</a>,<a href="#cite_note-161">[153]</a> <a href="/wiki/Jerusalem" title="Jerusalem">Jerusalem</a>,<a href="#cite_note-162">[154]</a> Italien (som Langobardland),<a href="#cite_note-163">[155]</a> <a href="/wiki/Serkland" title="Serkland">Serkland</a> (dvs. muslimernes verden),<a href="#cite_note-164">[156]</a> England<a href="#cite_note-165">[157]</a> (inklusive <a href="/wiki/London" title="London">London</a><a href="#cite_note-166">[158]</a>) og flere steder i Østeuropa. Vikingetidens inskriptioner er også blevet opdaget på <a href="/wiki/Manxrunestenene" title="Manxrunestenene">Manxrunestenene</a> på <a href="/wiki/Isle_of_Man" title="Isle of Man">Isle of Man</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Gravpladser">Gravpladser</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Gravpladser" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Gravpladser">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Nordisk_f%C3%B8r-kristen_begravelse" title="Nordisk før-kristen begravelse">Nordisk før-kristen begravelse</a> og <a href="/wiki/Skibsbegravelse" title="Skibsbegravelse">Skibsbegravelse</a></div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11754058/mw-parser-output/.tmulti"><div class="thumb tmulti tright"><div class="thumbinner" style="width:408px;max-width:408px"><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:202px;max-width:202px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Gamla_Uppsala_-_line_of_tumuli.jpg" class="mw-file-description"><img alt="Gravhøje ved Gamle Uppsala." src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/Gamla_Uppsala_-_line_of_tumuli.jpg/200px-Gamla_Uppsala_-_line_of_tumuli.jpg" decoding="async" width="200" height="133" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/Gamla_Uppsala_-_line_of_tumuli.jpg/300px-Gamla_Uppsala_-_line_of_tumuli.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/Gamla_Uppsala_-_line_of_tumuli.jpg/400px-Gamla_Uppsala_-_line_of_tumuli.jpg 2x" data-file-width="4752" data-file-height="3168" /></a></div><div class="thumbcaption">Gravhøje ved <a href="/wiki/Gamla_Uppsala" title="Gamla Uppsala">Gamla Uppsala</a>.</div></div><div class="tsingle" style="width:202px;max-width:202px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Lindholm_hoeje(D%C3%A4nemark).jpg" class="mw-file-description"><img alt="Lindholm Høje" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/Lindholm_hoeje%28D%C3%A4nemark%29.jpg/200px-Lindholm_hoeje%28D%C3%A4nemark%29.jpg" decoding="async" width="200" height="267" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/Lindholm_hoeje%28D%C3%A4nemark%29.jpg/300px-Lindholm_hoeje%28D%C3%A4nemark%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/Lindholm_hoeje%28D%C3%A4nemark%29.jpg/400px-Lindholm_hoeje%28D%C3%A4nemark%29.jpg 2x" data-file-width="1200" data-file-height="1600" /></a></div><div class="thumbcaption">Gravpladser ved <a href="/wiki/Lindholm_H%C3%B8je" title="Lindholm Høje">Lindholm Høje</a>.</div></div></div><div class="trow" style="display:flex"><div class="thumbcaption">Eksempler på vikingernes gravhøje og stensatte grave.</div></div></div></div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11754058/mw-parser-output/.tmulti"><div class="thumb tmulti tright"><div class="thumbinner" style="width:204px;max-width:204px"><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:202px;max-width:202px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Exhibition_in_Viking_Ship_Museum,_Oslo_01.jpg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Exhibition_in_Viking_Ship_Museum%2C_Oslo_01.jpg/200px-Exhibition_in_Viking_Ship_Museum%2C_Oslo_01.jpg" decoding="async" width="200" height="267" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Exhibition_in_Viking_Ship_Museum%2C_Oslo_01.jpg/300px-Exhibition_in_Viking_Ship_Museum%2C_Oslo_01.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Exhibition_in_Viking_Ship_Museum%2C_Oslo_01.jpg/400px-Exhibition_in_Viking_Ship_Museum%2C_Oslo_01.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="800" /></a></div><div class="thumbcaption">Skibets <a href="/wiki/St%C3%A6vn" title="Stævn">stævn</a>.</div></div></div><div class="trow" style="display:flex"><div class="thumbcaption">Detaljer af begravelsesskibet <a href="/wiki/Osebergskibet" title="Osebergskibet">Osebergskibet</a>, udstillet på <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet_(Oslo)" title="Vikingeskibsmuseet (Oslo)">Vikingeskibsmuseet</a> i <a href="/wiki/Oslo" title="Oslo">Oslo</a>.</div></div></div></div> Ude i Europa findes der adskillige gravpladser, som associeres med vikingerne, og som ligger de steder, hvor de var talrige: De Britiske Øer, Irland, Grønland, Færøerne, Tyskland, langs Østersøen og Rusland. Vikingernes begravelsesritualer var varierede og går fra grave i jorden til <a href="/wiki/Gravh%C3%B8j" title="Gravhøj">gravhøj</a> og <a href="/wiki/Skibsbegravelse" title="Skibsbegravelse">skibsbegravelser</a>.<a href="#cite_note-167">[159]</a><a href="#cite_note-168">[160]</a> Ifølge skrevne kilder foregik de fleste begravelser til søs. De døde blev enten begravet eller <a href="/wiki/Kremering" class="mw-redirect" title="Kremering">kremeret</a>, afhængig af de lokale skikke. I det område, som i dag kaldes Sverige, var kremering dominerende; almindelig begravelse var mest almindeligt i Danmark, mens man praktiserede begge dele i Norge.<a href="#cite_note-Jasmine-169">[161]</a> Vikingegravhøje er en primær kilder til denne type begravelse fra vikingetiden, da der ikke findes skriftlig omtale.<a href="#cite_note-170">[162]</a> De genstande, som blev begravet med den døde, giver en indikation af, hvad der ifølge vikingerne var vigtigt at have med sig i livet efter døden.<a href="#cite_note-FOOTNOTERoesdahl199820-171">[163]</a> Det er uvist, hvordan man behandlede døde børn i vikingetiden.<a href="#cite_note-FOOTNOTERoesdahl199870_(i_"Women,_gender_roles_and_children")-172">[164]</a> Nogle af de vigtigste gravpladser for forståelse af vikingerne og deres begravelsesritualer er: <ul><li>Norge: <a href="/wiki/Osebergskibet" title="Osebergskibet">Osebergskibet</a>; <a href="/wiki/Gokstadskibet" title="Gokstadskibet">Gokstadskibet</a>; <a href="/wiki/Borrefundet" title="Borrefundet">Borrefundet</a> i <a href="/wiki/Borreh%C3%B8jene" title="Borrehøjene">Borrehøjene</a>; <a href="/wiki/Lilleberge_vikingebegravelse" title="Lilleberge vikingebegravelse">Lilleberge vikingebegravelse</a>; <a href="/wiki/Troms%C3%B8begravelsen" title="Tromsøbegravelsen">Tromsøbegravelsen</a></li> <li>Sverige: <a href="/wiki/Gettlinge_gravfelt" title="Gettlinge gravfelt">Gettlinge gravfelt</a>; gravpladsen på <a href="/wiki/Birka" title="Birka">Birka</a>, der et <a href="/wiki/UNESCOs_Verdensarvsliste" class="mw-redirect" title="UNESCOs Verdensarvsliste">verdensarvssted</a>;<a href="#cite_note-173">[165]</a> <a href="/wiki/Valsg%C3%A4rde" title="Valsgärde">Valsgärde</a>; <a href="/wiki/Gamla_Uppsala" title="Gamla Uppsala">Gamla Uppsala</a>; Hulterstad gravfält, nær <a href="/w/index.php?title=Alby_(%C3%96land)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alby (Öland) (ikke skrevet endnu)">Alby</a>; Hulterstad, <a href="/wiki/%C3%96land" class="mw-redirect" title="Öland">Öland</a></li> <li>Danmark: <a href="/wiki/Jelling" title="Jelling">Jelling</a>, et verdensarvssted; <a href="/wiki/Lindholm_H%C3%B8je" title="Lindholm Høje">Lindholm Høje</a>; <a href="/wiki/Ladbyskibet" title="Ladbyskibet">Ladbyskibet</a>; graven i <a href="/wiki/Mammen" title="Mammen">Mammen</a></li> <li>Estland: <a href="/wiki/Salmeskibene" title="Salmeskibene">Salmeskibene</a> - den største skibsbegravelse i jorden man har fundet</li> <li>Skotland: <a href="/w/index.php?title=Port_an_Eilean_Mh%C3%B2ir_skibsbegravelse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Port an Eilean Mhòir skibsbegravelse (ikke skrevet endnu)">Port an Eilean Mhòir skibsbegravelse</a>; <a href="/w/index.php?title=Scar_skibsbegravelsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Scar skibsbegravelsen (ikke skrevet endnu)">Scar skibsbegravelsen</a>, Orkney</li> <li>Færøerne: Graven i <a href="/wiki/Hov_(bygd)" title="Hov (bygd)">Hov</a></li> <li>Island: <a href="/wiki/Mosfellsb%C3%A6r" title="Mosfellsbær">Mosfellsbær</a> i regionen <a href="/wiki/H%C3%B6fu%C3%B0borgarsv%C3%A6%C3%B0i%C3%B0" title="Höfuðborgarsvæðið">Höfuðborgarsvæðið</a>;<a href="#cite_note-174">[166]</a><a href="#cite_note-175">[167]</a> bådbegravelsen Vatnsdalur, <a href="/w/index.php?title=Austur-H%C3%BAnavatnss%C3%BDsla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Austur-Húnavatnssýsla (ikke skrevet endnu)">Austur-Húnavatnssýsla</a><a href="#cite_note-Jasmine-169">[161]</a><a href="#cite_note-176">[168]</a><a href="#cite_note-177">[169]</a></li> <li>Grønland: <a href="/wiki/Brattahl%C3%AD%C3%B0" title="Brattahlíð">Brattahlíð</a><a href="#cite_note-178">[170]</a></li> <li>Tyskland: <a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a> (<a href="/wiki/Hedeby_skibsgrav" title="Hedeby skibsgrav">Hedeby skibsgrav</a>)</li> <li>Letland: <a href="/wiki/Grobina" class="mw-redirect" title="Grobina">Grobina</a></li> <li>Ukraine: den <a href="/w/index.php?title=Sorte_Grav&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sorte Grav (ikke skrevet endnu)">Sorte Grav</a></li> <li>Rusland: <a href="/w/index.php?title=Gnezdovo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gnezdovo (ikke skrevet endnu)">Gnezdovo</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skibe">Skibe</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Skibe" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Skibe">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">Vikingeskib</a></div> Der er gjort adskillige arkæologiske fund af <a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">vikingeskibe</a> i mange forskellige størrelser, hvilket har givet viden om de håndværksmæssige teknikker, der er anvendt til fremstilling af dem. Der er mange typer vikingeskibe, som blev bygget til forskellig brug; den bedst kendte type er sandsynligvis <a href="/wiki/Langskib" title="Langskib">langskibet</a>.<a href="#cite_note-179">[171]</a> Langskibe blev anvendt til krig og opdagelsesrejser. De var designet så de var hurtige og manøvredygtige. Langskibene havde et langt, smalt <a href="/wiki/Skrog" title="Skrog">skrog</a> med en lav <a href="/wiki/K%C3%B8l" title="Køl">køl</a>, og de var udstyret med <a href="/wiki/%C3%85re_(roning)" title="Åre (roning)">åre</a> til at supplere sejlet, hvilket gjorde det muligt at sejle uafhængig af vinden. Langskibe var meget anvendt af <a href="/w/index.php?title=Ledingsfl%C3%A5de&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ledingsflåde (ikke skrevet endnu)">ledingsflåden</a>, der var den skandinaviske forsvarsflåde. Langskibene gjorde det muligt for nordboerne at drage i viking, hvilket kan forklare, hvorfor netop denne type skib stort set at blevet <a href="/wiki/Synonym" title="Synonym">synonym</a> med vikingerne.<a href="#cite_note-180">[172]</a><a href="#cite_note-181">[173]</a> Skibstypen <a href="/wiki/Snekke_(skib)" title="Snekke (skib)">snekke</a> var et let ro- og sejlskib, der ligesom de store langskibe kunne bruges på vikingetogter. Da de er væsentligt mindre kunne de ikke sejles på tværs af store have, men var derimod velegnede til sejlads i kystnært farvand samt på Europas floder. Da skibene var mindre og derfor lettere var det også muligt, at transportere dem over land, fra flod til flod, på bl.a. det russiske flodnet. <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11754058/mw-parser-output/.tmulti"><div class="thumb tmulti tright"><div class="thumbinner" style="width:308px;max-width:308px"><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:152px;max-width:152px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:VIKING_LONGSHIP_%22SEA_STALLION%22_ARRIVES_IN_DUBLIN.jpg" class="mw-file-description"><img alt="Havhingsten" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/68/VIKING_LONGSHIP_%22SEA_STALLION%22_ARRIVES_IN_DUBLIN.jpg/150px-VIKING_LONGSHIP_%22SEA_STALLION%22_ARRIVES_IN_DUBLIN.jpg" decoding="async" width="150" height="138" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/68/VIKING_LONGSHIP_%22SEA_STALLION%22_ARRIVES_IN_DUBLIN.jpg/225px-VIKING_LONGSHIP_%22SEA_STALLION%22_ARRIVES_IN_DUBLIN.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/68/VIKING_LONGSHIP_%22SEA_STALLION%22_ARRIVES_IN_DUBLIN.jpg/300px-VIKING_LONGSHIP_%22SEA_STALLION%22_ARRIVES_IN_DUBLIN.jpg 2x" data-file-width="1184" data-file-height="1090" /></a></div><div class="thumbcaption">Det rekonstruerede langskib <a href="/wiki/Havhingsten_fra_Glendalough" title="Havhingsten fra Glendalough">Havhingsten fra Glendalough</a>.</div></div><div class="tsingle" style="width:152px;max-width:152px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Modell_Knorr.jpg" class="mw-file-description"><img alt="Knarr Haithabu" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/78/Modell_Knorr.jpg/150px-Modell_Knorr.jpg" decoding="async" width="150" height="113" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/78/Modell_Knorr.jpg/225px-Modell_Knorr.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/78/Modell_Knorr.jpg/300px-Modell_Knorr.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="450" /></a></div><div class="thumbcaption">En model af skibstypen <a href="/wiki/Knarr" title="Knarr">knarr</a>.</div></div></div><div class="trow" style="display:flex"><div class="thumbcaption">Langskibet gjorde det muligt at rejse på langfart, men vikingerne producerede også adskillige andre typer skibe.</div></div></div></div> Vikingerne byggede også andre typer skibe, der blev brugt til mere fredelige formål. Skibstypen <a href="/wiki/Knarr" title="Knarr">knarr</a> var dedikeret til handel og transport, og det var designet, så det kunne have en stor last. Det havde et bredere skrog med dybere køl end langskibene, og der var kun få årer, som primært blev anvendt til at manøvrere i havne eller i lignende situationer. En af vikingernes innovationer var en såkaldt <a href="/w/index.php?title=Betass&action=edit&redlink=1" class="new" title="Betass (ikke skrevet endnu)">betass</a>, der var en <a href="/wiki/Rundholt" title="Rundholt">rundholt</a>, som gjorde at skibene kunne sejle mere effektivt mod vinden.<a href="#cite_note-182">[174]</a> Det var almindeligt for søfarerne vikinger at have mindre både på slæb, som kunne bruges til at ro besætning eller last fra skibet til og fra land. Skibe var en integreret del af vikingekulturen. De gav vikingerne mulighed for transportere sig over havene og på floder, og de gjorde, at de kunne udforske nye landeområder, plyndre og erobre samt at handle med andre kulturer. De havde også en stor religiøs betydning, idet personer med høj status nogle gange blev begravet i skibe sammen med dyreofringer, våben, forsyninger og andre genstande, som det ses med <a href="/wiki/Gokstadskibet" title="Gokstadskibet">Gokstad-</a> og <a href="/wiki/Osebergskibet" title="Osebergskibet">Osebergskibet</a> i Norge.<a href="#cite_note-183">[175]</a> og skibsbegravelsen <a href="/wiki/Ladbyskibet" title="Ladbyskibet">Ladbyskibet</a> i Danmark. Skibsbegravelser blev også praktiseret af vikinger uden for Skandinavien, hvilket kan ses på <a href="/wiki/Salmeskibene" title="Salmeskibene">Salmeskibene</a> på den <a href="/wiki/Estland" title="Estland">estiske</a> ø <a href="/wiki/Saaremaa" title="Saaremaa">Saaremaa</a>.<a href="#cite_note-184">[176]</a> Velbevarede rester fra fem vikingeskibe i <a href="/wiki/Roskilde_Fjord" title="Roskilde Fjord">Roskilde Fjord</a> blev udgravet i slutningen af 1960'erne, hvor man fandt både langskibe og knarr-skibe. De var placeret i fjorden i 1000-tallet for at lave en blokade i kanalen for at beskytte <a href="/wiki/Roskilde" title="Roskilde">Roskilde</a>, som var den danske hovedstad, for angreb fra vandet. Fundet af disse skibe er udstillet på <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet" title="Vikingeskibsmuseet">Vikingeskibsmuseet</a> i <a href="/wiki/Roskilde" title="Roskilde">Roskilde</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Religion">Religion</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Religion" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Religion">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">Nordisk religion</a>, <a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">Nordisk mytologi</a>, <a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a> og <a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Danmark" title="Kristendommens indførelse i Danmark">Kristendommens indførelse i Danmark</a></div> Visse forestillinger i relation til den <a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">nordiske religion</a> var med til at gøre dem til dedikerede krigere. Asetroen, der er beskrevet i den <a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">nordiske mytologi</a>, fremhæver, at en rigtig mand skal dø i kamp. Derved ender han sine dage som kriger i <a href="/wiki/Asg%C3%A5rd" title="Asgård">Asgård</a> blandt guderne. En vikingekriger, der dør af alderdom eller sygdom i sin seng, (lider <a href="/wiki/Str%C3%A5d%C3%B8den" title="Strådøden">strådøden</a>) og ender i <a href="/wiki/Hel_(d%C3%B8dsrige)" class="mw-redirect" title="Hel (dødsrige)">Hel</a>, et trøstesløst sted under Asgård, hvor <a href="/wiki/Hel_(Lokes_datter)" title="Hel (Lokes datter)">Hel</a> hersker over de ulykkelige sjæle. En rigtig viking frygtede denne død og var derfor ikke bange for krig og kamp.<a href="#cite_note-186">[i]</a><a href="#cite_note-187">[178]</a> Vikingerne praktiserede deres ritualer i hjemmet, og der var intet præsteskab forbundet med de rituelle praksisser.<a href="#cite_note-188">[179]</a> Husstandens overhoveder, altså husbond og hustru, forestod de rituelle begivenheder.<a href="#cite_note-189">[180]</a> I modsætning til kristendommen var vikingernes tro baseret mere på sædvane, eller sidr end ideen om en universel lovreligion (såsom de tre store monoteistiske religioner). Som det er tilfældet med de andre "hedenske" samfund i vikingetiden, var vikingerne tolerante overfor fremmede religioner. Man missionerede med andre ord ikke. Dette skyldes netop, at troen var baseret på sædvane, og at man mente, at alle folk havde deres egne guder, som man respekterer.<a href="#cite_note-natmus_kristtilDK-190">[181]</a> Vikingernes tro var altså tolerant overfor andre trosretninger, men samtidig eksklusiv for vikingerne, og nogle vikinger lod sig døbe eller afsværgede deres gamle guder for at få handelsprivilegier<a href="#cite_note-191">[j]</a> i den kristne verden.<a href="#cite_note-natmus_kristtilDK-190">[181]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hverdagsliv">Hverdagsliv</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Hverdagsliv" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Hverdagsliv">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Social_struktur">Social struktur</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Social struktur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Social struktur">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Reconstructed_Viking_House.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Reconstructed_Viking_House.jpg/220px-Reconstructed_Viking_House.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Reconstructed_Viking_House.jpg/330px-Reconstructed_Viking_House.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Reconstructed_Viking_House.jpg/440px-Reconstructed_Viking_House.jpg 2x" data-file-width="7360" data-file-height="4912" /></a><figcaption>Et rekonstrueret vikingehus på Island.</figcaption></figure> Vikingesamfundet ved delt op i tre socioøkonomiske klasser; trælle, karle (bønder) og jarler.<a href="#cite_note-classes-192">[182]</a> Dette bliver beskrevet i <a href="/wiki/Eddadigt" class="mw-redirect" title="Eddadigt">eddadigtet</a> <a href="/wiki/Rigs_vandring" title="Rigs vandring">Rigs vandring</a>, som også forklarer, at det var <a href="/w/index.php?title=R%C3%ADg_(Nordisk_gud)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ríg (Nordisk gud) (ikke skrevet endnu)">Guden Ríg</a> - far til menneskene også kendt som <a href="/wiki/Hejmdal" title="Hejmdal">Heimdal</a> - som skabte de tre samfundsklasser. Arkæologiske fund bekræfter denne social struktur.<a href="#cite_note-Roesdahl_38-193">[183]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Fyrkat_hus_stor.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dd/Fyrkat_hus_stor.jpg/220px-Fyrkat_hus_stor.jpg" decoding="async" width="220" height="134" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dd/Fyrkat_hus_stor.jpg/330px-Fyrkat_hus_stor.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dd/Fyrkat_hus_stor.jpg/440px-Fyrkat_hus_stor.jpg 2x" data-file-width="919" data-file-height="561" /></a><figcaption>Et rekonstrueret <a href="/wiki/Langhus" title="Langhus">langhus</a> på <a href="/wiki/Fyrkat" title="Fyrkat">Fyrkat</a>, Danmark.</figcaption></figure> <a href="/wiki/Tr%C3%A6l" title="Træl">Trællene</a> var den laveste klasse i samfundet, idet de var <a href="/wiki/Slave" class="mw-redirect" title="Slave">slaver</a>.<a href="#cite_note-classes-192">[182]</a> Slaveri var en vigtig del af samfundet til at udføre hverdagsopgaver og udføre store byggeprojekter, men de var også engageret i handel og økonomi. Trællene blev også brugt som tjenere og arbejder på gårde og større hushold hos karle og jarler, og de blev brugt til at opføre fæstninger, forsvarsværker, ramper, kanaler, gravhøje, veje og lignende hårdt arbejde. Ifølge beretningen i Rigs vandring var trælle foragtet og blev set ned på.<a href="#cite_note-194">[184]</a> Der blev skaffet nye trælle enten ved sønner og døtre af eksisterende trælle, eller ved plyndringer i andre lande. Vikingerne tog med vilje mange mennesker til fange under deres vikingetogter og gjorde dem til trælle.<a href="#cite_note-solgteslaver-95">[91]</a><a href="#cite_note-natmus_slaver-96">[92]</a> De nye trælle blev bragt tilbage til vikingernes hjemland i Skandinavien i deres skibe. Herefter ville de blive sat i arbejde hos vikingerne selv, sat til at opføre nye bosættelser eller solgt videre, ofte til muslimer for arabisk sølv,<a href="#cite_note-solgteslaver-95">[91]</a> som det kan ses i mange <a href="/wiki/Skattefund" class="mw-redirect" title="Skattefund">skattefund</a>.<a href="#cite_note-195">[185]</a><a href="#cite_note-196">[186]</a><a href="#cite_note-197">[187]</a><a href="#cite_note-198">[188]</a><a href="#cite_note-199">[189]</a> Karlene var frie bønder. De ejede deres egne gårde, land og kvæg, og de arbejdede til daglig med <a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">landbrug</a>, hvor de pløjede markerne, malkede køer, byggede huse og vogne, men de havde ofte også trælle for at kunne det hele til at hænge sammen.<a href="#cite_note-classes-192">[182]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Chieftains_house_(reconstruction).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Chieftains_house_%28reconstruction%29.jpg/220px-Chieftains_house_%28reconstruction%29.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Chieftains_house_%28reconstruction%29.jpg/330px-Chieftains_house_%28reconstruction%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Chieftains_house_%28reconstruction%29.jpg/440px-Chieftains_house_%28reconstruction%29.jpg 2x" data-file-width="2848" data-file-height="2136" /></a><figcaption>Et stort rekonstrueret høvdingehus på <a href="/wiki/Lofotr_Vikingmuseum" title="Lofotr Vikingmuseum">Lofotr Vikingmuseum</a>, Norge.</figcaption></figure> Jarlerne var <a href="/wiki/Aristokrati" title="Aristokrati">aristokratiet</a> i vikingesamfundet.<a href="#cite_note-classes-192">[182]</a> De var rige og ejede store gårde med enorme langehuse, havde heste og mange trælle. Trællene eller tjenerne tog sig af de fleste daglige opgaver, mens jarlerne var engageret i administration, politik, jagt, sport, besøgte andre jarler eller var på ekspeditioner i udlandet. Når en jarl døde og blev begravet, blev hans personlige træl nogle gange dræbt og begravet sammen med ham, hvilket flere arkæologiske udgravninger har vist.<a href="#cite_note-200">[190]</a> I dagliglivet har der muligvis været mange positioner imellem den overordnede samfundsstruktur, og det antages, at der har været en vis social mobilitet.<a href="#cite_note-classes-192">[182]</a> Detaljerne er dog uklare, men titler og positioner som hauldr bør forklares, thegn (høvding, leder af en hærafdeling, et lid),<a href="#cite_note-FOOTNOTEChristensen1977221-201">[191]</a> landmand,<a href="#cite_note-FOOTNOTEChristensen1977215-202">[192]</a> viser at der har været mobilitet mellem karle og jarler. Andre sociale strukturer inkluderede samfund med <a href="/wiki/F%C3%A9lag" title="Félag">félag</a> (der betyder sammenslutning eller selskab<a href="#cite_note-203">[193]</a>) i både civile og militære sfærer, hvis medlemmer (kaldet félagi) var en del af.<a href="#cite_note-FRITZNER-204">[194]</a><a href="#cite_note-205">[195]</a> En félag kunne være centreret omkring handel, et fælles ejerskab af et skib eller en militær forpligtelse under en specifik leder. Medlemmer af sidstnævnte blev refereret til som drenge, et af ordene for kriger.<a href="#cite_note-206">[196]</a> Der var også specifikke officielle samfund i byer og landsbyer i henhold til forsvar, religion og <a href="/wiki/Ting_(folkeforsamling)" title="Ting (folkeforsamling)">tinget</a>. <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Busdorf_-_Haithabu_-_Wikinger-H%C3%A4user_05_ies.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Busdorf_-_Haithabu_-_Wikinger-H%C3%A4user_05_ies.jpg/220px-Busdorf_-_Haithabu_-_Wikinger-H%C3%A4user_05_ies.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Busdorf_-_Haithabu_-_Wikinger-H%C3%A4user_05_ies.jpg/330px-Busdorf_-_Haithabu_-_Wikinger-H%C3%A4user_05_ies.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Busdorf_-_Haithabu_-_Wikinger-H%C3%A4user_05_ies.jpg/440px-Busdorf_-_Haithabu_-_Wikinger-H%C3%A4user_05_ies.jpg 2x" data-file-width="5616" data-file-height="3744" /></a><figcaption>Rekonstrueret byhus fra <a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a> i det nuværende Tyskland.</figcaption></figure> Kvinder havde en relativ høj og fri status i de nordiske lander, hvilket illustreres i den islandske <a href="/wiki/Gr%C3%A1g%C3%A1s" title="Grágás">Grágás</a> og norske <a href="/w/index.php?title=Frostating&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frostating (ikke skrevet endnu)">Frostating</a>-love og <a href="/w/index.php?title=Gulating&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gulating (ikke skrevet endnu)">Gulating</a>-love.<a href="#cite_note-ReferenceB-207">[197]</a> Faderens tante, niece eller barnebarn, refereret til som odalkvinna, havde alle ret til at arve ejendom efter den afdøde mand.<a href="#cite_note-ReferenceB-207">[197]</a> I mangel på mandlige efterkommere kunne en ugift kvinde uden sønner arve ikke bare ejendommen men også positionen som familieoverhoved fra en afdød far eller bror. En sådan kvinde refereres til som <a href="/w/index.php?title=Baugrygr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Baugrygr (ikke skrevet endnu)">Baugrygr</a>, og hun havde alle de rettigheder som tilfaldt overhovedet for en familieklan - hvilket inkluderede retten til at kræve og modtage bøder eller <a href="/wiki/Mandebod" title="Mandebod">mandebod</a> for person i familien der blev dræbt - indtil hun blev gift, hvorved hendes rettigheder overgik til den nye mand.<a href="#cite_note-ReferenceB-207">[197]</a> Kvinder over 20 år, der endnu ikke var gift, blev omtalt som maer eller mey, og var herefter myndig og kunne selv bestemme, hvor hun ville bo, og hun blev betragtet som sin egen person i forhold til loven.<a href="#cite_note-ReferenceB-207">[197]</a> En undtagelse for denne uafhængighed var retten til at vælge en ægtefælde, da ægteskab normalt var arrangeret af familien.<a href="#cite_note-208">[198]</a> Enker havde samme status som ugifte kvinder. En gift kvinde kunne blive skilt fra sin mand og kunne gifte sig igen.<a href="#cite_note-ReferenceC-209">[199]</a><a href="#cite_note-210">[200]</a> Det var også socialt acceptabelt for en fri kvinde at bo sammen med en mand og få børn med ham, uden at de giftede sig, selv hvis manden var gift med en anden kvinde. En kvinde i en sådan position blev kaldt en <a href="/wiki/Frille" title="Frille">frille</a> eller frilla.<a href="#cite_note-ReferenceC-209">[199]</a> Der blev ikke gjort forskel på børn som var født inden for eller uden for ægteskabet; begge havde ret til at arve efter deres forældre, og der var ikke "ægte" og "uægte" børn.<a href="#cite_note-ReferenceC-209">[199]</a> Kvinder kunne have religiøs autoritet, og de var aktive som præstinder (gydja) og orakler (sejdkvinna).<a href="#cite_note-autogenerated2004-211">[201]</a> Der er også eksempler på, at kvinder var aktive som <a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">skjalde</a><a href="#cite_note-autogenerated2004-211">[201]</a> og <a href="/wiki/Runerister" title="Runerister">runeristere</a>, samt som købmænd og medicinkvinder.<a href="#cite_note-autogenerated2004-211">[201]</a> Disse friheder forsvandt gradvist med introduktionen af kristendommen, og fra slutningen af 1200-tallet nævnes de ikke længere.<a href="#cite_note-ReferenceB-207">[197]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Udseende_og_hygiejne">Udseende og hygiejne</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Udseende og hygiejne" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Udseende og hygiejne">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Eir%C3%ADkssta%C3%B0ir_-_Wikingerschmuck.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c1/Eir%C3%ADkssta%C3%B0ir_-_Wikingerschmuck.jpg/220px-Eir%C3%ADkssta%C3%B0ir_-_Wikingerschmuck.jpg" decoding="async" width="220" height="193" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c1/Eir%C3%ADkssta%C3%B0ir_-_Wikingerschmuck.jpg/330px-Eir%C3%ADkssta%C3%B0ir_-_Wikingerschmuck.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c1/Eir%C3%ADkssta%C3%B0ir_-_Wikingerschmuck.jpg/440px-Eir%C3%ADkssta%C3%B0ir_-_Wikingerschmuck.jpg 2x" data-file-width="2138" data-file-height="1873" /></a><figcaption>Typiske smykker båret af kvinder i de højere samfundsklasser: ornamenterede sølvbrocher, farvede glasperler og amuletter.</figcaption></figure> De tre klasser i samfundet var genkendelige ud fra deres udseende. Mænd og kvinder i den højeste samfundsklasse var man velsoigneret med særegne firsurer, og de udtrykte deres velstand og status ved at bære dyrt tøj, ofte af silke, og smykker som <a href="/wiki/Broche" title="Broche">brocher</a>, bælter, bæltespænder, halskæder og armringe. Stort set alle deres smykker var fremstillet i specifikke designs, der var unikke i Skandinavien (se <a href="/wiki/Kunst_i_vikingetiden" title="Kunst i vikingetiden">Kunst i vikingetiden</a>). Fingeringe blev kun brugt sjældent, og der kendes ingen eksempler på øreringe, da de bliver set som et <a href="/wiki/Slavere" class="mw-redirect" title="Slavere">slavisk</a> fænomen. De fleste karle udviste lignende tendenser og smag som jarlerne, men på en mere afslappet og billig måde.<a href="#cite_note-Roesdahl_38-193">[183]</a><a href="#cite_note-212">[202]</a> Eksempler på fornemme smykker og genstande fra vikingetiden tæller bl.a. <a href="/wiki/Jellingeb%C3%A6geret" title="Jellingebægeret">jellingebægeret</a>, <a href="/wiki/Odin_fra_Lejre" title="Odin fra Lejre">Odin fra Lejre</a>, <a href="/wiki/Revninge-kvinden" title="Revninge-kvinden">revninge-kvinden</a> og <a href="/wiki/Tiss%C3%B8ringen" title="Tissøringen">tissøringen</a>.<a href="#cite_note-213">[203]</a><a href="#cite_note-214">[204]</a><a href="#cite_note-215">[205]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Odin_fra_Lejre.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Odin_fra_Lejre.jpg/220px-Odin_fra_Lejre.jpg" decoding="async" width="220" height="205" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Odin_fra_Lejre.jpg/330px-Odin_fra_Lejre.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Odin_fra_Lejre.jpg/440px-Odin_fra_Lejre.jpg 2x" data-file-width="567" data-file-height="529" /></a><figcaption><a href="/wiki/Odin_fra_Lejre" title="Odin fra Lejre">Odin fra Lejre</a> er et <a href="/wiki/S%C3%B8lv" title="Sølv">sølvsmykke</a> der er 1,8 cm høj.</figcaption></figure> Vikingerne var renlige og gik meget op i deres udseende og god hygiejne.<a href="#cite_note-hvordansådeud-216">[206]</a> Modsat en udbredt antagelse, så gik de ofte i bad, langt oftere end befolkningen i den senere middelalder. Det <a href="/wiki/Oldnordisk" class="mw-redirect" title="Oldnordisk">oldnordisk</a> ord for <a href="/wiki/L%C3%B8rdag" title="Lørdag">lørdag</a> var Laugardagr, der er sammensat af laug "bad" og dagr "dag", altså vaskedag.<a href="#cite_note-natmusudseende-217">[207]</a> Man havde bl.a. dedikerede badehytter, som bl.a. nævnes i <a href="/wiki/Eyrbyggja_saga" class="mw-redirect" title="Eyrbyggja saga">Eyrbyggja saga</a> i en beretning om en bonde på Island. I 907 var et af kravene for fredsaftale mellem en gruppe svenske vikinger ved <a href="/wiki/Sortehavet" title="Sortehavet">Sortehavet</a> og Det Byzantinske Rige, at skandinaverne skulle have adgang til byzantinernes offentlige bade “så ofte, som de ønskede det”.<a href="#cite_note-hygiejne-218">[208]</a> Omvendt giver en beretning af <a href="/wiki/Ibn_Fadlan" class="mw-redirect" title="Ibn Fadlan">Ibn Fadlan</a> en anden opfattelse, da han om et møde med vikinger ved Volga i 922 beskriver, at en træl bragte et fad til sin herre, der vaskede hænder, hår og ansigt, for derefter at snyde næse og spytte i vandet. Herefter blev fadet bragt videre til den næste, som gjorde det samme. Fadlan væmmedes ved dette ritual, og han kaldet derfor vikingerne for ”de mest beskidte af Allahs skabninger”.<a href="#cite_note-natmusudseende-217">[207]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Bearded_man_carved_cart_Oseberg_ship_burial_Norway.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Bearded_man_carved_cart_Oseberg_ship_burial_Norway.jpg/220px-Bearded_man_carved_cart_Oseberg_ship_burial_Norway.jpg" decoding="async" width="220" height="343" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Bearded_man_carved_cart_Oseberg_ship_burial_Norway.jpg/330px-Bearded_man_carved_cart_Oseberg_ship_burial_Norway.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Bearded_man_carved_cart_Oseberg_ship_burial_Norway.jpg/440px-Bearded_man_carved_cart_Oseberg_ship_burial_Norway.jpg 2x" data-file-width="657" data-file-height="1024" /></a><figcaption>Udskåret træhoved med velplejet skæg fra <a href="/wiki/Osebergskibet" title="Osebergskibet">Osebergskibet</a>.</figcaption></figure> Vikingerne plejede deres skæg og hår. Mange illustrationer fra vikingetiden viser mange forskellige typer skæg som <a href="/w/index.php?title=Fuldsk%C3%A6g&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fuldskæg (ikke skrevet endnu)">fuldskæg</a>, <a href="/wiki/Fipsk%C3%A6g" title="Fipskæg">fipskæg</a> og <a href="/wiki/Oversk%C3%A6g" title="Overskæg">overskæg</a> som er klippet og kæmmet. <a href="/w/index.php?title=Ahmad_ibn_Rustah&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahmad ibn Rustah (ikke skrevet endnu)">Ahmad ibn Rustah</a>, der var en persisk krønikeskriver, beretter at nordboerne i <a href="/wiki/Kijevriget" title="Kijevriget">Kijevriget</a> bar rent tøj og af god kvalitet.<a href="#cite_note-219">[209]</a> En spansk araber berettede om et besøg i Hedeby omkring år 1000, at både mænd og kvinder brugte <a href="/wiki/Sminke" class="mw-redirect" title="Sminke">sminke</a>, hvilket fik dem til at se både yngre og kønnere ud.<a href="#cite_note-natmusudseende-217">[207]</a> Der er gjort massevis af arkæologisk fund af <a href="/wiki/Pincet" title="Pincet">pincetter</a>, <a href="/wiki/Kam" title="Kam">kamme</a>, neglerensere, ørerensere<a href="#cite_note-220">[k]</a> og tandstikkere.<a href="#cite_note-hvordansådeud-216">[206]</a><a href="#cite_note-natmusudseende-217">[207]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Landbrug_og_køkken">Landbrug og køkken</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Landbrug og køkken" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Landbrug og køkken">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Saga" title="Saga">Sagaerne</a> beretter om vikingernes kostvaner og kost,<a href="#cite_note-221">[210]</a> men arkæologiske fund, i bl.a. primitive <a href="/wiki/Kloak" title="Kloak">kloakker</a>, <a href="/wiki/K%C3%B8kkenm%C3%B8dding" title="Køkkenmødding">køkkenmøddinger</a> og affaldsdynger har vist sig at være af stor værdi for forståelsen af deres kostvaner. Ufordøjede rester fra planter i affaldshuller i Coppergate i York har bl.a. været med til at give forskerne viden om, hvilke typer planter der indgik i vikingernes kost. Overordnet bliver arkæobotaniske studier anvendt i stigende grad de seneste årtier som et samarbejde mellem <a href="/wiki/Ark%C3%A6olog" title="Arkæolog">arkæologer</a> og palæoento-<a href="/wiki/Botaniker" class="mw-redirect" title="Botaniker">botanikere</a>. Den nye tilgang har givet ny viden om vikingernes landbrug og <a href="/w/index.php?title=Hortikultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hortikultur (ikke skrevet endnu)">hortikulturelle</a> praksisser og derfor også deres madvaner og køkken.<a href="#cite_note-Horticulture-222">[211]</a> Viden fra forskellige studier har tilsammen givet et billede af et alsidigt køkken med mange forskellige ingredienser. Kødprodukter af alle slags som bl.a. saltet, røget og <a href="/wiki/Valle_(ost)" title="Valle (ost)">valle-konserveret</a> kød,<a href="#cite_note-223">[l]</a> pølser, og kogt eller stegt frisk kød blev tilberedt og indtaget.<a href="#cite_note-224">[212]</a> Der indgik også store mængder fisk og skalddyr, brød, grød, mælkeprodukter, grønsager, frugt, bær og nødder i deres kost. Alkoholiske drikke som <a href="/wiki/%C3%98l" title="Øl">øl</a>, <a href="/wiki/Mj%C3%B8d" title="Mjød">mjød</a>, <a href="/w/index.php?title=Bj%C3%B3rr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bjórr (ikke skrevet endnu)">bjórr</a> (en stærk frugtvin) og for de rige også importeret <a href="/wiki/Vin" title="Vin">vin</a> blev serveret og drukket, nogle mest ved festlige lejligheder.<a href="#cite_note-Roesdahl_54-225">[213]</a><a href="#cite_note-226">[214]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Faroe_stamps_515-517_everyday_life_in_the_viking_age.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Faroe_stamps_515-517_everyday_life_in_the_viking_age.jpg/220px-Faroe_stamps_515-517_everyday_life_in_the_viking_age.jpg" decoding="async" width="220" height="92" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Faroe_stamps_515-517_everyday_life_in_the_viking_age.jpg/330px-Faroe_stamps_515-517_everyday_life_in_the_viking_age.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Faroe_stamps_515-517_everyday_life_in_the_viking_age.jpg/440px-Faroe_stamps_515-517_everyday_life_in_the_viking_age.jpg 2x" data-file-width="1273" data-file-height="534" /></a><figcaption>Hverdagsliv i vikingetiden.</figcaption></figure> Visse typer husdyr var typiske og unikke for vikingerne, inklusive <a href="/wiki/Islandsk_hest" title="Islandsk hest">islandske heste</a>, <a href="/wiki/Islandsk_kv%C3%A6g" title="Islandsk kvæg">islandsk kvæg</a>, en stor mænge forskellige typer <a href="/wiki/F%C3%A5r" title="Får">får</a>,<a href="#cite_note-227">[m]</a> <a href="/wiki/Danske_landh%C3%B8ns" title="Danske landhøns">danske landhøns</a> og <a href="/w/index.php?title=Dansk_g%C3%A5s&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dansk gås (ikke skrevet endnu)">danske gæs</a>.<a href="#cite_note-228">[215]</a><a href="#cite_note-229">[216]</a> Vikingerne i York spiste hovedsageligt oksekød, fårekød og svin samt små mængde hestekød. De fleste ben fra heste og okser blev fundet med knoglerne flækket på langs, for at få <a href="/wiki/Knoglemarv" title="Knoglemarv">marven</a> ud. Lammekød og svinekød blev skåret ved kugleled og skåret i stykke. De hyppige rester fra grisekranier og fodknogler indikerer, at <a href="/wiki/Sylte" title="Sylte">sylte</a> og grisetæer også var populært. Høns blev holdt både for deres kød og for æg, og knogler fra vildtfugle som <a href="/wiki/Urfugl" title="Urfugl">urfugl</a>, <a href="/wiki/Pluvialis" class="mw-redirect" title="Pluvialis">pluvialis</a>, <a href="/wiki/Vildand" class="mw-redirect" title="Vildand">vilde ænder</a> og gæst er blevet fundet.<a href="#cite_note-230">[217]</a> Fisk og skalddyr var en vigtig del af kosten, og nogle steder vigtigere end kød. <a href="/wiki/Hval" class="mw-redirect" title="Hval">Hvaler</a> og <a href="/wiki/Hvalros" title="Hvalros">hvalrosser</a> blev jagtet for at få mad i Norge og de nordvestlige del af Nordatlanten, og <a href="/wiki/S%C3%A6ler" title="Sæler">sæler</a> blev jagtet stort set overalt. <a href="/wiki/%C3%98sters" title="Østers">Østers</a>, <a href="/wiki/Musling" class="mw-redirect" title="Musling">muslinger</a> og <a href="/wiki/%C3%86gte_rejer" title="Ægte rejer">rejer</a> blev spist i store mængder, og <a href="/wiki/Torsk" title="Torsk">torsk</a> og <a href="/wiki/Laks" title="Laks">laks</a> var populære fisk. I de sydlige områder var <a href="/wiki/Sild" title="Sild">sild</a> også vigtige.<a href="#cite_note-FOOTNOTERoesdahl1998102-117-231">[218]</a><a href="#cite_note-232">[219]</a><a href="#cite_note-233">[220]</a> Mælk og <a href="/wiki/K%C3%A6rnem%C3%A6lk" title="Kærnemælk">kærnemælk</a> var populære både som ingredienser i madlavning og til at drikke, men det var ikke altid tilgængeligt, ikke engang på gårde.<a href="#cite_note-Viking_Feast-234">[221]</a> Mælk kom fra køer, geder og får, i mængder der varierede fra område til område,<a href="#cite_note-FOOTNOTERoesdahl1998110–111-235">[222]</a> og fermenterede mælkeprodukter som <a href="/wiki/Skyr" title="Skyr">skyr</a> eller <a href="/w/index.php?title=Surm%C3%A6lk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Surmælk (ikke skrevet endnu)">surmælk</a> blev produceret, ligesom man lavede <a href="/wiki/Sm%C3%B8r" title="Smør">smør</a> og <a href="/wiki/Ost" title="Ost">ost</a>.<a href="#cite_note-236">[223]</a> Maden blev ofte saltet og smagen blev modificeret med <a href="/wiki/Krydderi" title="Krydderi">krydderi</a>, hvoraf nogle blev importeret, som eksempelvis <a href="/wiki/Peber" title="Peber">peber</a>, mens andre blev dyrket i urtehaver eller fundet vildt i naturen. Planter der blev dyrket på vikingernes hjemstavn inkluderer <a href="/wiki/Kommen" title="Kommen">kommen</a>, <a href="/wiki/Sennep" title="Sennep">sennep</a> og <a href="/wiki/Peberrod" title="Peberrod">peberrod</a>, som er blevet fundet på Osebergskibet<a href="#cite_note-Roesdahl_54-225">[213]</a> og <a href="/wiki/Dild" title="Dild">dild</a>, <a href="/wiki/Koriander" title="Koriander">koriander</a> og <a href="/wiki/Kvan" title="Kvan">kvan</a>, som er blevet fundet i affaldsdynger i Coppergate i York. <a href="/wiki/Timian" title="Timian">Timian</a>, <a href="/wiki/Eneb%C3%A6r" class="mw-redirect" title="Enebær">enebær</a>, <a href="/wiki/Mosepors" title="Mosepors">porse</a>, <a href="/wiki/Almindelig_R%C3%B8llike" class="mw-redirect" title="Almindelig Røllike">røllike</a>, <a href="/wiki/Almindelig_rude" title="Almindelig rude">rude</a> og <a href="/wiki/Karse_(sl%C3%A6gt)" title="Karse (slægt)">karse</a> blev også dyrket i urtehaver.<a href="#cite_note-Horticulture-222">[211]</a><a href="#cite_note-Seastallion-237">[224]</a> Vikingerne plukkede og spiste frugt, bær og nødder. Æbler (<a href="/wiki/%C3%86ble-sl%C3%A6gten" title="Æble-slægten">vilde æbler</a> af forskellig slags), blommer og kirsebær var en del af deres kost,<a href="#cite_note-ReferenceA-238">[225]</a> og det samme var <a href="/wiki/Hyben" title="Hyben">hyben</a> og <a href="/wiki/Hindb%C3%A6r" title="Hindbær">hindbær</a>, <a href="/wiki/Jordb%C3%A6r-sl%C3%A6gten" title="Jordbær-slægten">vilde jordbær</a>, <a href="/wiki/Bromb%C3%A6r" title="Brombær">brombær</a>, <a href="/wiki/Hyldeb%C3%A6r" class="mw-redirect" title="Hyldebær">hyldebær</a>, <a href="/wiki/R%C3%B8nneb%C3%A6r" title="Rønnebær">rønnebær</a>, <a href="/wiki/Havtorn" class="mw-redirect" title="Havtorn">havtorn</a> og forskellige vilde bær, afhængig af området.<a href="#cite_note-Seastallion-237">[224]</a> <a href="/wiki/Hasseln%C3%B8d" title="Hasselnød">Hasselnødder</a> var en vigtig del af vikingernes kost, og store mængder <a href="/wiki/Valn%C3%B8d_(tr%C3%A6)" title="Valnød (træ)">valnødder</a> er også blevet fundet i byer som <a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">hedeby</a>. Valnøddeskaller blev brugt til <a href="/wiki/Plantefarvning" class="mw-redirect" title="Plantefarvning">plantefarvning</a>, og det antages at nødderne blev spist.<a href="#cite_note-Horticulture-222">[211]</a><a href="#cite_note-Viking_Feast-234">[221]</a> Opfindelsen og introduktionen af <a href="/wiki/Plov" title="Plov">ploven</a> revolutionerede landbruget i Skandinavien i begyndelsen af vikingetiden, og gjorde det muligt at opdyrke selv dårlig jord. I <a href="/wiki/Ribe" title="Ribe">Ribe</a> er korn som <a href="/wiki/Rug" title="Rug">rug</a>, <a href="/wiki/Havre" title="Havre">havre</a> og <a href="/wiki/Hvede" title="Hvede">hvede</a> blevet fundet og dateret til 700-tallet, og man mener, at de er blevet dyrket lokalt.<a href="#cite_note-239">[226]</a> Korn og <a href="/wiki/Mel" title="Mel">mel</a> blev brugt til at lave grød, nogle blev kogt med mælk, nogle blev kogt med frugt og sødet med <a href="/wiki/Honning" title="Honning">honning</a>, og man brugte det til forskellige typer brød. Rester fra brød, hovedsageligt fra Birka i Sverige, viser at de blev fremstillet af <a href="/wiki/Byg" title="Byg">byg</a> og hvede. Det er uvist om de syrnede deres brød, men deres ovne og bageredskaber indikerer, at det var tilfældet.<a href="#cite_note-RibeBread-240">[227]</a> <a href="/wiki/H%C3%B8r" title="Hør">Hør</a> var en meget vigtig afgrøde for vikingerne: det blev brugt til at ekstrahere <a href="/wiki/Olie" title="Olie">olie</a>, til at spise og mest alt til fremstilling af <a href="/wiki/Linned" title="Linned">linned</a>. Mere end 40 % af det tekstil, som er fundet fra vikingetiden, er linned. Dette tyder på, at det har været anvendt i endnu større mængder, da hør-linned typisk bevares langt dårligere end eksempelvis <a href="/wiki/Uld" title="Uld">uld</a>.<a href="#cite_note-241">[228]</a> Kvaliteten af den mad som den almindelige person fik var ikke altid særlig god. Studier af fundene fra Coppergate viser, at vikingerne i York fremstillet brød fra fuldkornsmel - sandsynligvis både hvede og rug - men også med frø fra forskellige ukrudtsplanter. <a href="/wiki/Klinte_(Agrostemma)" title="Klinte (Agrostemma)">Klinte</a> kan være blevet brugt til at gøre brødet mørkere, men frøene er giftige, og folk som har spist dem kan være blevet syge. Frø fra <a href="/wiki/Gulerod" title="Gulerod">gulerødder</a>, <a href="/wiki/Pastinak" class="mw-redirect" title="Pastinak">pastinak</a> og <a href="/wiki/K%C3%A5l" title="Kål">kål</a> er også blevet fundet, men fra dårlige eksemplarer og de kommer typisk fra hvide gulerødder og bitter kål.<a href="#cite_note-ReferenceA-238">[225]</a> Roterende <a href="/wiki/H%C3%A5ndkv%C3%A6rn" class="mw-redirect" title="Håndkværn">håndkværne</a> blev typisk brugt til at male mel i vikingetiden, og de efterlod altid en lille smule stenfragmenter (ofte fra <a href="/wiki/Basalt" title="Basalt">basalt</a>) i melet, som således endte i brødet som folkene spiste. Dette har slidt tænderne, hvilket kan ses på skeletter fra perioden.<a href="#cite_note-RibeBread-240">[227]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Idræt">Idræt</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Idræt" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Idræt">rediger kildetekst</a>]</div> Vikingerne elskede idræt<a href="#cite_note-KWolf-242">[229]</a><a href="#cite_note-SportsGames-243">[230]</a> med våbentræning og kampkunst. Kast med <a href="/wiki/Spyd" title="Spyd">spyd</a> og sten, opbygning af fysisk styrke gennem <a href="/wiki/Brydning" title="Brydning">brydning</a> som <a href="/wiki/Glima" title="Glima">glima</a>, <a href="/w/index.php?title=N%C3%A6vekamp&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nævekamp (ikke skrevet endnu)">nævekamp</a> og løft af sten hørte med.<a href="#cite_note-hurstwic-244">[231]</a> I bjergområder blev <a href="/wiki/Klatring" title="Klatring">klatring</a> også øvet. Smidighed og balance blev trænet og testet ved løb og hop som sport med hop fra åre til åre på ydersiden af <a href="/wiki/R%C3%A6ling" title="Ræling">rælingen</a>, mens der blev roet. <a href="/wiki/Sv%C3%B8mning" title="Svømning">Svømning</a> var en populær idræt, og <a href="/wiki/Snorri_Sturluson" title="Snorri Sturluson">Snorri Sturluson</a> beskriver tre typer: dykning, langdistancesvømning og en kamp om at forsøgte skubbe hinanden under vandet. <a href="/wiki/Laxd%C3%A6la_saga" title="Laxdæla saga">Laxdæla saga</a> beskriver en kamp mellem Kjartan Ólafsson og kong <a href="/wiki/Olav_Tryggvason" title="Olav Tryggvason">Olav Tryggvason</a> i sidstnævnte.<a href="#cite_note-hurstwic-244">[231]</a> Børn deltog i nogle af disse lege som svømning, selv om det er uklart, om de deltog i konkurrencen. Kong <a href="/wiki/Olav_Tryggvason" title="Olav Tryggvason">Olav Tryggvason</a> blev hyldet som dygtig til både bjergklatring og åre-hop, og det siges, at han var meget dygtig til at <a href="/wiki/Jonglering" title="Jonglering">jonglere</a> med knive. <a href="/wiki/Skisport" title="Skisport">Ski-</a> og <a href="/wiki/Sk%C3%B8jte" class="mw-redirect" title="Skøjte">skøjteløb</a> var vintersportsgrene,<a href="#cite_note-hurstwic-244">[231]</a> og ski var et almindeligt transportmiddel om vinteren i det nordlige Skandinavien. <a href="/w/index.php?title=Hestekamp&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hestekamp (ikke skrevet endnu)">Hestekampe</a> fandt også sted, men reglerne er uklare. Der har tilsyneladende været to hingste, der angreb hinanden inden for syns- og lugtvidde af hopper. Kampene har ofte ført til, at den ene af hingstene døde.<a href="#cite_note-hurstwic-244">[231]</a> Islandske kilder nævner <a href="/wiki/Knattleikr" class="mw-redirect" title="Knattleikr">knattleikr</a>. Det var et boldspil som <a href="/wiki/Hockey" title="Hockey">hockey</a> med et bat og en lille hård bold. Det blev normalt spillet på en plan bane.<a href="#cite_note-SportsGames-243">[230]</a><a href="#cite_note-245">[232]</a><a href="#cite_note-246">[233]</a> Reglerne er uklare, men det var en populær sport blandt både børn og voksne, og det medførte ofte i skader.<a href="#cite_note-250">[n]</a> Knattleikr er tilsyneladende kun spillet på Island, hvor det tiltrak mange tilskuere, ligesom hestekampene. Jagt som sport var begrænset til Danmark, hvor det ikke blev betragtet som en vigtig beskæftigelse. Fugle, råvildt, <a href="/wiki/Hare" class="mw-redirect" title="Hare">harer</a> og <a href="/wiki/R%C3%A6v" class="mw-redirect" title="Ræv">ræve</a> blev jagtet med <a href="/wiki/Bue_(v%C3%A5ben)" title="Bue (våben)">bue</a> og spyd.<a href="#cite_note-251">[237]</a> Den blev drevet som den jagt, hvor jægeren sniger sig ind på dyret, snare, fælder og <a href="/wiki/Parforcejagt" title="Parforcejagt">parforcejagt</a> med et kobbel hunde. Et er angiveligt vikingerne, der har lært englænderne <a href="/w/index.php?title=Fox_hunting&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fox hunting (ikke skrevet endnu)">fox hunting</a>. <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Spil_og_underholdning">Spil og underholdning</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Spil og underholdning" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Spil og underholdning">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Beserker,_Lewis_Chessmen,_British_Museum.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Beserker%2C_Lewis_Chessmen%2C_British_Museum.jpg/220px-Beserker%2C_Lewis_Chessmen%2C_British_Museum.jpg" decoding="async" width="220" height="427" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/04/Beserker%2C_Lewis_Chessmen%2C_British_Museum.jpg 1.5x" data-file-width="325" data-file-height="631" /></a><figcaption><a href="/wiki/T%C3%A5rn_(skak)" title="Tårn (skak)">Tårn</a> fra <a href="/wiki/Lewis_chessmen" title="Lewis chessmen">Lewis chessmen</a> på <a href="/wiki/British_Museum" title="British Museum">British Museum</a> i <a href="/wiki/London" title="London">London</a>.</figcaption></figure> Både arkæologiske og skrevne kilder viser, at vikingerne brugte tid på sociale og festlige sammenkomster.<a href="#cite_note-KWolf-242">[229]</a><a href="#cite_note-SportsGames-243">[230]</a><a href="#cite_note-NatMus-252">[238]</a> <a href="/wiki/Br%C3%A6tspil" title="Brætspil">Brætspil</a> og <a href="/wiki/Terningespil" class="mw-redirect" title="Terningespil">terningespil</a> blev spillet og var et populært tidsfordriv i alle samfundslag. Bevarede spillebrikker og spillebrædder viser, at nogle spil blev fremstillet af let tilgængelige materialer såsom træ til brættet, og med spillebrikker fremstillet af sten, træ eller ben, mens andre inkluderer detaljeret udskårne spillebrædder med spillebrikker i glas, rav, gevir eller hvalrostand, samt med materialer udenlandsk oprindelse som <a href="/wiki/Elfenben" title="Elfenben">elfenben</a>. Vikingerne spillede flere typer <a href="/wiki/Tafl-spil" title="Tafl-spil">tafl-spil</a>; <a href="/wiki/Hnefatafl" title="Hnefatafl">hnefatafl</a>, nitavl (<a href="/wiki/M%C3%B8lle_(spil)" title="Mølle (spil)">mølle</a>) og den mindre udbredte <a href="/wiki/Tafl-spil" title="Tafl-spil">kvatrutafl</a>. <a href="/wiki/Skak" title="Skak">Skak</a> begynder også at optræde i slutningen af vikingetiden. Hnefatafl var et krigsspil, hvor opgaven er at slå kongebrikken - en overtallig fjendtlig hær truer og kongens mænd skal beskytte kongen. Det blev spillet på spillebrædder med firkanter og brugte sorte og hvide felter, der kunne flyttes i forhold til, hvad terningen gav.<a href="#cite_note-253">[239]</a><a href="#cite_note-254">[240]</a> <a href="/w/index.php?title=Ockelborunestenen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ockelborunestenen (ikke skrevet endnu)">Ockelborunestenen</a> viser to mænd, der er i gang med et spil Hnefatafl, og sagaerne indikerer at penge eller andre værdigenstande kunne være involveret i nogle typer terningespil.<a href="#cite_note-KWolf-242">[229]</a><a href="#cite_note-NatMus-252">[238]</a> Ved festlige lejligheder var <a href="/wiki/Fort%C3%A6lling_(storytelling)" title="Fortælling (storytelling)">historiefortælling</a>, <a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">skjaldesang</a>, musik og alkoholiske drikke som <a href="/wiki/Mj%C3%B8d" title="Mjød">mjød</a> en del af traditionerne.<a href="#cite_note-NatMus-252">[238]</a> Musik blev betragtet som en kunstform og musik var særligt vigtigt for kultiverede mænd. Vikingerne er kendt for at spillet på instrumenter som <a href="/wiki/Harpe" title="Harpe">harper</a>, <a href="/wiki/Violin" title="Violin">violiner</a>, <a href="/wiki/Lyre_(musikinstrument)" title="Lyre (musikinstrument)">lyrer</a> og <a href="/wiki/Lut" title="Lut">lut</a>.<a href="#cite_note-KWolf-242">[229]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Eksperimentelarkæologi">Eksperimentelarkæologi</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Eksperimentelarkæologi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Eksperimentelarkæologi">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Rekonstruktioner_af_vikingeskibe" title="Rekonstruktioner af vikingeskibe">Rekonstruktioner af vikingeskibe</a></div> <a href="/wiki/Eksperimentel_ark%C3%A6ologi" title="Eksperimentel arkæologi">Eksperimentel arkæologi</a> af vikingetiden er en blomstrende gren af denne type forskning, og adskillige steder er kendt for denne forskning som i <a href="/wiki/Jorvik_Viking_Centre" title="Jorvik Viking Centre">Jorvik Viking Centre</a> i <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a>, <a href="/wiki/Sagnlandet_Lejre" title="Sagnlandet Lejre">Sagnlandet Lejre</a> og <a href="/wiki/Ribe_Vikingecenter" title="Ribe Vikingecenter">Ribe Vikingecenter</a> i <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>, <a href="/wiki/Foteviken" title="Foteviken">Foteviken</a> i Sverige og <a href="/wiki/Lofotr_Vikingmuseum" title="Lofotr Vikingmuseum">Lofotr Vikingmuseum</a> i Norge. <a href="/wiki/Reenactment" title="Reenactment">Vikingereenactment</a> er også populært, og reenactorer har udførte eksperimentelle aktiviteter som udvinding og forarbejdning af <a href="/wiki/Jern" title="Jern">jern</a> med nordisk teknik, som er foregået i <a href="/w/index.php?title=Norstead_(Newfoundland)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Norstead (Newfoundland) (ikke skrevet endnu)">Norstead</a> i Newfoundland.<a href="#cite_note-255">[241]</a> Den 1. juli 2007 påbegyndte det rekonstruerede vikingeskib <a href="/wiki/Havhingsten_fra_Glendalough" title="Havhingsten fra Glendalough">Havhingsten fra Glendalough</a> baseret på <a href="/wiki/Skuldelev_2" title="Skuldelev 2">Skuldelev 2</a><a href="#cite_note-256">[242]</a> en rejse fra <a href="/wiki/Roskilde" title="Roskilde">Roskilde</a>, hvor rekonstruktionen var fremstillet, til <a href="/wiki/Dublin" title="Dublin">Dublin</a>, hvor den oprindelige skib stammede fra. Vraget fra Skuldelev 2 var blevet fundet sammen med fire andre i 1962 under udgravninger i <a href="/wiki/Roskilde_Fjord" title="Roskilde Fjord">Roskilde Fjord</a>.<a href="#cite_note-257">[243]</a> <a href="/wiki/Dendrokronologi" title="Dendrokronologi">Dendrokronologi</a> og analyser af årringene, havde vist, at skibet var bygget af egetræ, der var fældet i omegnen af Dublin i 1042.<a href="#cite_note-258">[244]</a> Med en besætning på omkring 70 fra flere lande sejlede skibet fra Danmark til Irland, og Havhingsten ankom til Dublin den 14. august 2007. Formålet med rejsen var at teste og dokumentere skibets sødygtighed, hastighed og manøvredygtighed på åbent hav samt i kystnære farvande med stærk strøm.<a href="#cite_note-259">[245]</a> Besætningen testede også, hvordan det lange, smalle og fleksible skrog klarede det i høj sø. Ekspeditionen gav værdifuld viden om vikingernes langskibe, sørejser og samfund. Skibet var fremstillet ved brug af vikingeværktøj, materialer og stort set de samme metoder som det oprindelige skib. Andre fartøjer ofte rekonstruktioner af <a href="/wiki/Gokstadskibet" title="Gokstadskibet">Gokstadskibet</a> (enten i fuld eller halv skala) eller <a href="/wiki/Skuldelev_1" title="Skuldelev 1">Skuldelev 1</a> er også blevet bygget og testet. Snorri (rekonstruktion af Skuldelev 1) er et <a href="/wiki/Knarr" title="Knarr">knarrskib</a>, og det blev sejlet fra Grønland til Newfoundland i 1998.<a href="#cite_note-260">[246]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Våben_og_krigsførelse">Våben og krigsførelse</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Våben og krigsførelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Våben og krigsførelse">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Vikingetidens_rustning_og_v%C3%A5ben" title="Vikingetidens rustning og våben">Vikingetidens rustning og våben</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_swords.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/Viking_swords.jpg/220px-Viking_swords.jpg" decoding="async" width="220" height="212" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/Viking_swords.jpg/330px-Viking_swords.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/Viking_swords.jpg/440px-Viking_swords.jpg 2x" data-file-width="1149" data-file-height="1106" /></a><figcaption><a href="/wiki/Vikingesv%C3%A6rd" title="Vikingesværd">Vikingesværd</a>.</figcaption></figure> Viden om vikingetidens rustning og våben er baseret på arkæologiske fund, illustrationer og skriftlige beretninger fra <a href="/wiki/Saga" title="Saga">sagaer</a> og <a href="/wiki/Landskabslov" title="Landskabslov">lovtekster</a> fra 1200-tallet. Ifølge traditionen var det alle frie nordboere pålagt at eje våben, og det var tilladt at bære dem alle steder. Våben var tegn på vikingens social status: en rig viking havde <a href="/wiki/Skjold" title="Skjold">skjold</a>, <a href="/wiki/Ringbrynje" title="Ringbrynje">ringbrynjetrøje</a> og sværd. Sværdet blev dog kun brugt i kamp i begrænset omfang, sandsynligvis fordi de ikke var solide nok, og nogle blev udelukkende brugt som symbolske eller dekorative genstande.<a href="#cite_note-261">[247]</a><a href="#cite_note-262">[248]</a> Særligt fornemme sværd havde <a href="/wiki/Damaskere" class="mw-redirect" title="Damaskere">damaskerede</a> <a href="/wiki/Klinge" title="Klinge">klinger</a>, hvilket betyder at de var smedet dels af <a href="/wiki/Kulstof" class="mw-redirect" title="Kulstof">kulstoffrit</a>, dels af opkullet <a href="/wiki/St%C3%A5l" title="Stål">stål</a>. Det giver et mønster af lyst og mørkt stål. Klinger fra <a href="/wiki/Rhinlandet" class="mw-redirect" title="Rhinlandet">Rhinlandet</a> i <a href="/wiki/Frankerriget" title="Frankerriget">Frankerriget</a> var utroligt eftertragtede på grund af den høje kvalitet.<a href="#cite_note-natmussværd-263">[249]</a> Som regel stod smedens navn som varemærke i klingen, men vikingerne læste det som sværdets navn, og nogle mente, at sværdet havde en personlighed. De mest kendte sværd af <a href="/wiki/Ulfberht" class="mw-redirect" title="Ulfberht">ulfberht</a>, som muligvis bærer navn efter den oprindelige mester i 800-tallet, der har smedet dem, men de blev produceret op i 1000-tallet.<a href="#cite_note-natmussværd-263">[249]</a> En bóndi (fri mand) kæmpede med <a href="/wiki/Spyd" title="Spyd">spyd</a> og skjold og havde en <a href="/wiki/Sax_(v%C3%A5ben)" title="Sax (våben)">sax</a> som brugskniv og <a href="/wiki/Sidev%C3%A5ben" title="Sidevåben">sidevåben</a>.<a href="#cite_note-Vike&Hjardar-264">[250]</a> <a href="/wiki/Bue_(v%C3%A5ben)" title="Bue (våben)">Buer</a> blev brugt i begyndelsen af slag til lands og til vands,<a href="#cite_note-Vike&Hjardar-264">[250]</a><a href="#cite_note-265">[251]</a> men de er mindre "ærefulde" end nærkampsvåben. Vikingerne brugte også <a href="/wiki/%C3%98kse" title="Økse">økser</a> som det primære våben. Det var usædvanligt for tiden, men det var samtidig et våben, som alle kunne få fat i, da økser også blev brugt som værktøj i stor udstrækning. Ofte er det ikke muligt at afgøre om en økse har været brugt som værktøj eller til krig, når man finder dem ved arkæologiske udgravninger.<a href="#cite_note-natmusøkse-266">[252]</a> Særligt den store <a href="/wiki/Dane%C3%B8kse" title="Daneøkse">daneøkse</a> er kendt fra denne periode. Kong <a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knuds</a> <a href="/wiki/Hird" title="Hird">hird</a> (personlige garde af <a href="/wiki/Huskarle" title="Huskarle">huskarle</a>), og senere også <a href="/wiki/Harold_Godwinson" class="mw-redirect" title="Harold Godwinson">Kong Harold 2.</a>, var bevæbnet med tohåndsøkser, der kunne hugge hoveder af både mænd og heste og bryde igennem ringbrynje.<a href="#cite_note-Purser-267">[253]</a><a href="#cite_note-268">[254]</a><a href="#cite_note-269">[255]</a> Til at beskytte sig havde vikingerne ringbrynje og særligt <a href="/wiki/Vikingetidens_rustning_og_v%C3%A5ben#Skjolde" title="Vikingetidens rustning og våben">deres skjolde</a> er en kendt attribut. Det var runde og blev brugt lige så meget som et våben som til at forsvare sig med.<a href="#cite_note-270">[256]</a> De har antageligvis også brugt <a href="/wiki/Hjelm_(hovedbekl%C3%A6dning)" title="Hjelm (hovedbeklædning)">hjelme</a>, sandsynligvis en såkaldt <a href="/wiki/Jernhat" class="mw-redirect" title="Jernhat">jernhat</a>, men der er kun fundet én hjelm fra vikingetiden, kaldet <a href="/wiki/Gjermundbuhjelmen" title="Gjermundbuhjelmen">Gjermundbuhjelmen</a>,<a href="#cite_note-271">[257]</a><a href="#cite_note-272">[258]</a><a href="#cite_note-273">[259]</a> og der er sået tvivl om hvorvidt vikingerne har brugt hjelme i særlig stor grad.<a href="#cite_note-hvorerhjelme-274">[260]</a> Hjelme nævnes også i sagalitteraturen bl.a. i <a href="/wiki/Gunlaug_Ormstunges_saga" title="Gunlaug Ormstunges saga">Gunlaug Ormstunges saga</a> og <a href="/w/index.php?title=H%C3%A5kon_den_godes_saga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Håkon den godes saga (ikke skrevet endnu)">Håkon den godes saga</a>, men begge er forfattet efter vikingetidens afslutning.<a href="#cite_note-hvorerhjelme-274">[260]</a> Vikingernes krig og vold blev ofte motiveret og forstærket af deres tro på den <a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">nordiske mytologi</a>, hvor <a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thor</a> og <a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a> var guder for krig og død.<a href="#cite_note-Grimbly2013-275">[261]</a><a href="#cite_note-GreenSiegmund2003-276">[262]</a> I kamp mener man, at vikingerne nogle gange startede en uorganiseret, sanseløs og vild kampstil kaldet <a href="/wiki/Bers%C3%A6rkergang" title="Bersærkergang">bersærkergang</a> uden hensyntagen til helbred. De blev kaldt <a href="/wiki/Bes%C3%A6rker" class="mw-redirect" title="Besærker">besærker</a>.<a href="#cite_note-277">[263]</a> Den taktik kan være anvendt med overlæg <a href="/w/index.php?title=Overraskelsesangreb&action=edit&redlink=1" class="new" title="Overraskelsesangreb (ikke skrevet endnu)">overraskelsesangreb</a>, og besærkergangen kan være igangsat ved indtagelse af <a href="/wiki/Psykoaktivt_stof" title="Psykoaktivt stof">psykoaktive stoffer</a> i <a href="/wiki/Psykoaktivt_stof" title="Psykoaktivt stof">hallucinogene</a> svampe, <a href="/wiki/Amanita_muscaria" class="mw-redirect" title="Amanita muscaria">Amanita muscaria</a>,<a href="#cite_note-278">[264]</a> eller store mængder <a href="/wiki/Alkoholiske_drikkevarer" title="Alkoholiske drikkevarer">alkohol</a>.<a href="#cite_note-279">[265]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Bygningsværker_og_byer">Bygningsværker og byer</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Bygningsværker og byer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Bygningsværker og byer">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Aggersborg_Viking_Castle.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3c/Aggersborg_Viking_Castle.jpg/220px-Aggersborg_Viking_Castle.jpg" decoding="async" width="220" height="144" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3c/Aggersborg_Viking_Castle.jpg/330px-Aggersborg_Viking_Castle.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3c/Aggersborg_Viking_Castle.jpg/440px-Aggersborg_Viking_Castle.jpg 2x" data-file-width="497" data-file-height="326" /></a><figcaption>De store <a href="/wiki/Trelleborg_(ringborg)" title="Trelleborg (ringborg)">trelleborge</a>, her <a href="/wiki/Aggersborg" title="Aggersborg">Aggersborg</a>, er et af de nok mest berømte anlæg fra vikingetiden.</figcaption></figure> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Nordisk_arkitektur_f%C3%B8r_%C3%A5r_1400" title="Nordisk arkitektur før år 1400">Nordisk arkitektur før år 1400</a> og <a href="/wiki/Islandske_t%C3%B8rvehuse" title="Islandske tørvehuse">Islandske tørvehuse</a></div> Vikingerne har primært levet i små landsbyer, men steder som <a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a> og <a href="/wiki/Birka" title="Birka">Birka</a> var egentlige byer, der blev grundlagt som handelspladser i 700-tallet.<a href="#cite_note-280">[266]</a> Der er dog kun få fysiske rester af vikingernes bygninger og andre anlæg. De fleste bygninger blev opført i <a href="/wiki/Tr%C3%A6_(materiale)" title="Træ (materiale)">træ</a>,<a href="#cite_note-natmushuse-281">[267]</a> og de er derfor gået til. På Island, Grønland, Færøerne og i det nordlige Norge har man opført huse i <a href="/wiki/T%C3%B8rv" title="Tørv">tørv</a>.<a href="#cite_note-282">[268]</a> Tørvebygning har formentlig også været brugt i Danmark og Sverige og de sydlige egne i Norge, hvor de har været <a href="/wiki/Grubehus" title="Grubehus">grubehuse</a> til opbevaring af fødevarer og lignende. Ellers har man opført <a href="/wiki/Langhus" title="Langhus">langhuse</a>,<a href="#cite_note-natmushuse-281">[267]</a> heraf nogle med små glas<a href="/wiki/Vindue" title="Vindue">vinduer</a>.<a href="#cite_note-283">[269]</a> Blandt de fysisk tegn på vikingernes tilstedeværelse i Norden findes <a href="/wiki/Trelleborg_(ringborg)" title="Trelleborg (ringborg)">trelleborgene</a>, der tæller <a href="/wiki/Trelleborg_(Slagelse)" title="Trelleborg (Slagelse)">Trelleborg</a> ved <a href="/wiki/Slagelse" title="Slagelse">Slagelse</a>, <a href="/wiki/Aggersborg" title="Aggersborg">Aggersborg</a> ved <a href="/wiki/Aggersund" title="Aggersund">Aggersund</a> i <a href="/wiki/Nordjylland" title="Nordjylland">Nordjylland</a>, <a href="/wiki/Fyrkat" title="Fyrkat">Fyrkat</a> ved <a href="/wiki/Hobro" title="Hobro">Hobro</a>, <a href="/wiki/Nonnebakken" title="Nonnebakken">Nonnebakken</a> ved <a href="/wiki/Odense" title="Odense">Odense</a>, der dog stort set er væk og <a href="/wiki/Trelleborg_(Trelleborg)" class="mw-redirect" title="Trelleborg (Trelleborg)">Trelleborg</a> ved byen <a href="/wiki/Trelleborg_(Sverige)" title="Trelleborg (Sverige)">Trelleborg</a> i <a href="/wiki/Sk%C3%A5ne" title="Skåne">Skåne</a> og den nyfundne trelleborg <a href="/wiki/Borgring" title="Borgring">Borgring</a> ved <a href="/wiki/K%C3%B8ge" title="Køge">Køge</a> på Sjælland. De er bygget i slutningen af 900-tallet, sandsynligvis tæt på 980 inden for relativt kort tid og tilskrives <a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a> eller <a href="/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand" title="Harald Blåtand">Harald Blåtand</a>.<a href="#cite_note-284">[270]</a><a href="#cite_note-danhis_bygninger-285">[271]</a> Sidstnævnte tilskrives også <a href="/wiki/Ravningbroen" title="Ravningbroen">Ravningbroen</a>, som også er dateret til omkring 980. I dag er det dog en moderne trækonstruktion, der viser, hvor den har været.<a href="#cite_note-danhis_bygninger-285">[271]</a><a href="#cite_note-286">[272]</a><a href="#cite_note-287">[273]</a><a href="#cite_note-288">[274]</a> Den ligger syd for <a href="/wiki/Jelling" title="Jelling">Jelling</a>, hvor <a href="/wiki/Jellingmonumenterne" title="Jellingmonumenterne">Jellingmonumenterne</a> står. De tæller ud over <a href="/wiki/Jellingstenene" title="Jellingstenene">Jellingstenene</a> de to store gravhøje, som <a href="/wiki/Gorm_den_Gamle" title="Gorm den Gamle">Gorm den Gamle</a> og hans hustru <a href="/wiki/Thyra_Dannebod" title="Thyra Dannebod">Thyra</a> er begravet i. Der er fundet rester af en omfattende palisade, som har omkranset hele området. Det gør det til det største anlæg i Danmark fra vikingetiden.<a href="#cite_note-289">[275]</a><a href="#cite_note-290">[276]</a><a href="#cite_note-291">[277]</a> <a href="/wiki/Kanhavekanalen" title="Kanhavekanalen">Kanhavekanalen</a> på <a href="/wiki/Sams%C3%B8" title="Samsø">Samsø</a> er gravet i <a href="/wiki/Jernalderen" class="mw-redirect" title="Jernalderen">jernalderen</a>, og der er fundet tømmer dateret til 728, men vikingerne benyttede og udvidede den, da den gav mulighed for en genvej, når ledingsflåden skulle fra <a href="/wiki/Naturhavn" title="Naturhavn">naturhavnen</a> i <a href="/wiki/Stavns_Fjord" title="Stavns Fjord">Stavns Fjord</a>.<a href="#cite_note-fortidsminde-292">[278]</a> <a href="/wiki/Dannevirke" title="Dannevirke">Dannevirke</a> eksisterede efter al sandsynlighed allerede i vikingetiden, men vikingerne udvidede forsvarsværket mod <a href="/wiki/Franken" title="Franken">Franken</a> mod syd.<a href="#cite_note-femhundrede-293">[279]</a><a href="#cite_note-294">[280]</a> 2 km syd for Dannevirke blev volden <a href="/wiki/Kovirke" title="Kovirke">Kovirke</a> anlagt som en del af samme forsvarsværk, og den dateres til vikingetiden omkring 980.<a href="#cite_note-295">[281]</a> På <a href="/wiki/Gotland" title="Gotland">Gotland</a> findes resterne af den 3,5 km lange jordvold <a href="/wiki/G%C3%B6tavirke" title="Götavirke">Götavirke</a>, der ligeledes var et forsvarsværk.<a href="#cite_note-296">[282]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Handel">Handel</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Handel" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Handel">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Box_and_scales.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Box_and_scales.jpg/220px-Box_and_scales.jpg" decoding="async" width="220" height="245" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Box_and_scales.jpg/330px-Box_and_scales.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Box_and_scales.jpg/440px-Box_and_scales.jpg 2x" data-file-width="1517" data-file-height="1691" /></a><figcaption>Vægt og lodder fra <a href="/w/index.php?title=Sigtunad%C3%A5sen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sigtunadåsen (ikke skrevet endnu)">Sigtunadåsen</a> fra omkring år 1000, som blev brugt til at afveje <a href="/wiki/S%C3%B8lv" title="Sølv">sølv</a> og <a href="/wiki/Guld" title="Guld">guld</a>.</figcaption></figure> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Vikingerne_som_handelsfolk" title="Vikingerne som handelsfolk">Vikingerne som handelsfolk</a></div> Vikingerne etablerede og opretholdt et stort handelsnetværk over hele den kendte verden, og de havde stor indflydelse på den økonomiske udvikling i Europa og særligt Skandinavien.<a href="#cite_note-BBCMoney-297">[283]</a><a href="#cite_note-298">[284]</a> Bortset fra i de store handelscentre som <a href="/wiki/Ribe" title="Ribe">Ribe</a>, <a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a>, <a href="/wiki/Vikingeby_Fysing" class="mw-redirect" title="Vikingeby Fysing">Fysing</a> brugte vikingerne ikke <a href="/wiki/M%C3%B8nt" title="Mønt">mønter</a> til handel, men afvejede <a href="/wiki/%C3%86delmetal" title="Ædelmetal">ædelmetal</a> til betaling.<a href="#cite_note-danhis_handel-84">[82]</a> <a href="/wiki/S%C3%B8lv" title="Sølv">Sølv</a> var det mest almindelige metal, men <a href="/wiki/Guld" title="Guld">guld</a> blev også brugt. Sølvet cirkulerede i barrer eller som <a href="/wiki/Bruds%C3%B8lv" title="Brudsølv">brudsølv</a>, samt i form af smykker og ornamenter. Handelsfolk havde små vægte, som gjorde at de meget nøjagtigt kunne afveje mængder, så det var muligt at have et meget præcist system til handel og værdiudveksling, selv uden at være en monetær økonomi (brugen af mønter som betalingsmiddel).<a href="#cite_note-BBCMoney-297">[283]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Varer">Varer</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Varer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Varer">rediger kildetekst</a>]</div> Den organiserede handel dækkede alt fra dagligvarer i store mængder til eksotiske luksusprodukter i små mængder. Vikingernes skibe som <a href="/wiki/Knarr" title="Knarr">knarren</a>, var en vigtig faktor i deres succes som handelsfolk.<a href="#cite_note-299">[285]</a> Importerede varer fra andre kulturer inkluderede:<a href="#cite_note-Teachers-300">[286]</a> <ul><li><a href="/wiki/Krydderi" title="Krydderi">Krydderier</a> blev købt af kinesiske og persiske købmænd, som mødtes med vikingerne i Rusland. Vikingerne brugte hjemmedyrkede krydderier og urter som <a href="/wiki/Kommen" title="Kommen">kommen</a>, <a href="/wiki/Kvan" title="Kvan">kvan</a>, <a href="/wiki/Timian" title="Timian">timian</a>, <a href="/wiki/Peberrod" title="Peberrod">peberrod</a> og <a href="/wiki/Sennep" title="Sennep">sennep</a>,<a href="#cite_note-301">[287]</a> men importerede <a href="/wiki/Kanel" title="Kanel">kanel</a>.</li> <li><a href="/wiki/Glas" title="Glas">Glas</a> var højt værdsat af nordboerne. Importeret glas blev ofte lavet til perler, og de er blevet fundet i tusindvis. <a href="/wiki/%C3%85hus" title="Åhus">Åhus</a> i <a href="/wiki/Sk%C3%A5ne" title="Skåne">Skåne</a> og den gamle købstad Ribe havde en stor produktion af glasperler.<a href="#cite_note-302">[288]</a><a href="#cite_note-303">[289]</a><a href="#cite_note-304">[290]</a></li> <li><a href="/wiki/Silke" title="Silke">Silke</a> var en vigtig vare, som kom fra <a href="/wiki/Miklag%C3%A5rd" class="mw-redirect" title="Miklagård">Miklagård</a> (<a href="/wiki/Byzans" class="mw-redirect" title="Byzans">Byzans</a> og nutidens <a href="/wiki/Istanbul" title="Istanbul">Istanbul</a>) og Kina. Det var en efterspurgt vare blandt mange europæiske kulturer, og vikingerne brugte det til at vise deres status, rigdom og adel. Der findes mange arkæologiske fund af silke i Skandinavien.<a href="#cite_note-305">[291]</a><a href="#cite_note-306">[292]</a><a href="#cite_note-307">[293]</a></li> <li><a href="/wiki/Vin" title="Vin">Vin</a> blev importeret fra Frankrig og Tyskland som en drik for de rige.</li></ul> Vikingerne eksporterede en lang række varer:<a href="#cite_note-Teachers-300">[286]</a> <ul><li><a href="/wiki/Rav" title="Rav">Rav</a> blev fundet langs <a href="/wiki/Nords%C3%B8en" title="Nordsøen">Nordsøens</a> og <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøens</a> kyster. Det blev formet til perler og andre æstetiske genstande, inden det blev solgt (se også <a href="/wiki/Ravvejen" class="mw-redirect" title="Ravvejen">ravvejen</a>).</li> <li>Skind blev eksporteret, da det kunne give varme. Det inkluderede skind fra <a href="/wiki/Skovm%C3%A5r" title="Skovmår">skovmåre</a>, <a href="/wiki/R%C3%A6v" class="mw-redirect" title="Ræv">ræve</a>, <a href="/wiki/Bj%C3%B8rn" class="mw-redirect" title="Bjørn">bjørne</a>, <a href="/wiki/Odder_(dyr)" title="Odder (dyr)">oddere</a> og <a href="/wiki/B%C3%A6ver" title="Bæver">bævere</a>.</li> <li>Klæde og <a href="/wiki/Uld" title="Uld">uld</a>. Vikingerne var dygtige til at spinde og væve, og de eksporterede klæde af høj kvalitet.</li> <li><a href="/wiki/Dun" title="Dun">Dun</a> blev indsamlet og eksporteret. Norges vestkyst havde edderdun og noget blev samlet af <a href="/wiki/Samer" title="Samer">samer</a>. Dun blev brugt til dyner og quiltet klæde. Fuglefangst på de stejle klippeskråninger var et arbejde, der kunne være livsfarligt.<a href="#cite_note-Lise-308">[294]</a></li> <li><a href="/wiki/Slave" class="mw-redirect" title="Slave">Slaver</a> er <a href="/wiki/Tr%C3%A6l" title="Træl">trælle</a> på norrønt. På plyndringstogterne fangede vikingerne mange mennesker, heriblandt præster. De blev nogle gange solgt til arabiske købmænd for arabisk sølv.</li></ul> Anden eksport bestod af våben, hvalrostænder, voks, salt og torsk og <a href="/w/index.php?title=Falkonering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Falkonering (ikke skrevet endnu)">jagtfugle</a> fra Norge til det europæiske aristokrati i 900-tallet.<a href="#cite_note-Lise-308">[294]</a> Mange af deres varer blev handlet indbyrdes som <a href="/wiki/Fedtsten" title="Fedtsten">fedtsten</a> og <a href="/wiki/Slibesten" class="mw-redirect" title="Slibesten">slibestene</a>. Fedtsten til nordboerne på Island og i Jylland. De brugte dem til skåle og lignende i stedet for keramik. Slibesten blev brugt til at slibe våben, værktøj og knive.<a href="#cite_note-Teachers-300">[286]</a> Der er tegn på en omfattende handel fra <a href="/wiki/Ribe" title="Ribe">Ribe</a> og de omkringliggende områder med okser og kvæg fra Jylland (se <a href="/wiki/Oksevejen" class="mw-redirect" title="Oksevejen">oksevejen</a>), går tilbage til omkring år 720. Denne handel har også kunnet bruges af vikingerne, som havde brug for læder og kød og muligvis skind til <a href="/wiki/Pergament" title="Pergament">pergament</a> i Europa. Uld var også et meget vigtigt produkt, da det blev brugt til varmt tøj i det kolde Skandinavien, og til sejl til vikingernes skibe. Sejlene krævede store mængder uld. Det er påvist ved <a href="/wiki/Eksperimentel_ark%C3%A6ologi" title="Eksperimentel arkæologi">eksperimentel arkæologi</a>. Der er arkæologiske tegn på, at der har været en organiseret tekstilproduktion i Skandinavien; den er muligvis gået helt tilbage til <a href="/wiki/Jernalderens_Skandinavien" title="Jernalderens Skandinavien">jernalderen</a>. Kunstnere og håndværkere i de større byer fik <a href="/wiki/Gevir" title="Gevir">gevirer</a> fra jægere, og de lavede store rensdyrfælder højt mod nord. <a href="/wiki/Horn_(materiale)" class="mw-redirect" title="Horn (materiale)">Horn</a> blev brugt til hverdagsgenstande som <a href="/wiki/Kam" title="Kam">kamme</a>.<a href="#cite_note-Lise-308">[294]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Arv">Arv</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Arv" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Arv">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Middelalderlig_opfattelse">Middelalderlig opfattelse</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Middelalderlig opfattelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Middelalderlig opfattelse">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_Expansion.svg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/220px-Viking_Expansion.svg.png" decoding="async" width="220" height="144" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/330px-Viking_Expansion.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/440px-Viking_Expansion.svg.png 2x" data-file-width="800" data-file-height="524" /></a><figcaption>Byer og klostre plyndret af vikinger.</figcaption></figure> I England begyndte vikingetiden dramatisk den 8. juni 793, da nordboere angreb og ødelagde klostret på øen <a href="/wiki/Lindisfarne" title="Lindisfarne">Lindisfarne</a>. Ødelæggelsen af <a href="/wiki/Northumbria" title="Northumbria">Northumbrias</a> Holy Island chokerede kongehusene i Europa, og gjorde dem opmærksom på vikingernes tilstedeværelse. "Aldrig før er en sådan grusomhed sket" erklærede den lærde <a href="/wiki/Alcuin_af_York" class="mw-redirect" title="Alcuin af York">Alcuin af York</a>.<a href="#cite_note-309">[295]</a> Middelalderens kristne i Europa var fuldstændig uforberedte på vikingernes angreb, og de kunne ikke finde anden forklaring på deres ankomst og de medfølgende lidelser end "Guds vrede".<a href="#cite_note-310">[296]</a> Mere end nogen anden begivenhed har angrebet på Lindisfarne gjort, at man havde en dæmoniseret opfattelse af vikingerne i de næste 12 århundreder. Ikke før i 1890'erne begyndte forskere uden for Skandinavien for alvor at revurderede vikingernes bedrifter og anerkende deres kunstneriske og teknologiske præstationer samt deres evner til søs.<a href="#cite_note-311">[297]</a> Den <a href="/wiki/Nordiske_mytologi" class="mw-redirect" title="Nordiske mytologi">nordiske mytologi</a>, <a href="/wiki/Saga" title="Saga">sagaerne</a> og den <a href="/wiki/Norr%C3%B8n_litteratur" class="mw-redirect" title="Norrøn litteratur">norrøne litteratur</a> fortæller om den skandinaviske kultur og religion gennem helte. Tidlige overleveringer var hovedsagelig <a href="/w/index.php?title=Mundtlige&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mundtlige (ikke skrevet endnu)">mundtlige</a> og senere tekster baserer sig i høj grad på, hvad kristne lærde har nedskrevet (samt de islandske forfattere Snorri Sturluson og <a href="/wiki/S%C3%A6mund_Frode" title="Sæmund Frode">Sæmund Frode</a>.<a href="#cite_note-natmuskilde-122">[116]</a> Mange af dem er skrevet på islandsk, og de fleste af dem blev bevaret her efter middelalderen, fordi islændingene havde interesse i norrøn litteratur og lovskrifter, også selv om de ikke nødvendigvis havde en islandsk <a href="/wiki/Proveniens_(museumsgenstande)" title="Proveniens (museumsgenstande)">proveniens</a>.<a href="#cite_note-312">[298]</a> De omkring 200 år, hvor vikingerne havde stor indflydelse på <a href="/wiki/Europas_historie" title="Europas historie">Europas historie</a>, er fyldt med fortællinger om plyndringer og kolonisering, og størstedelen af disse krøniker kom fra de angrebne vestlige vidner og deres efterkommere. Mindre almindeligt men lige så relevant er krøniker om vikingerne nedskrevet i østen som <a href="/w/index.php?title=Nestor_(forfatter)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nestor (forfatter) (ikke skrevet endnu)">Nestors</a> krøniker, <a href="/wiki/Novgorod" class="mw-redirect" title="Novgorod">Novgorod</a> krønikerne, <a href="/wiki/Ibn_Fadlan" class="mw-redirect" title="Ibn Fadlan">Ibn Fadlans</a> krøniker, <a href="/w/index.php?title=Ahmad_ibn_Rustah&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahmad ibn Rustah (ikke skrevet endnu)">Ibn Rustahs</a> krøniker<a href="#cite_note-313">[299]</a> og korte bemærkninger af <a href="/w/index.php?title=Photius&action=edit&redlink=1" class="new" title="Photius (ikke skrevet endnu)">Photius</a>, patriark Konstantinopel, om deres første angreb på det <a href="/wiki/Byzantinske_Rige" class="mw-redirect" title="Byzantinske Rige">Byzantinske Rige</a>. Andre krøniker som inkluderer vikingernes historie tæller <a href="/wiki/Adam_af_Bremen" title="Adam af Bremen">Adam af Bremen</a>, som i fjerde bind af sin Gesta Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum skrev "der er meget guld her (på <a href="/wiki/Sj%C3%A6lland" title="Sjælland">Sjælland</a>), ranet ved pirateri. Disse pirater, som blev kaldt wichingi af deres egne folk, og Ascomanni af vort folk, hylder den danske konge." I 991 blev <a href="/wiki/Slaget_ved_Maldon" title="Slaget ved Maldon">slaget ved Maldon</a> mellem vikinger og indbyggerne i <a href="/wiki/Maldon_(Essex)" class="mw-redirect" title="Maldon (Essex)">Maldon</a> i <a href="/wiki/Essex" title="Essex">Essex</a> mindet i et digt af samme navn.<a href="#cite_note-Guide-314">[300]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Post-middelalderlig_opfattelse">Post-middelalderlig opfattelse</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Post-middelalderlig opfattelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Post-middelalderlig opfattelse">rediger kildetekst</a>]</div> Tidlige moderne udgivelser, der omhandler det, som i dag betragtes som vikingekultur, begyndte at optræde i 1500-tallet eksempelvis <a href="/wiki/Historia_de_gentibus_septentrionalibus" title="Historia de gentibus septentrionalibus">Historia de gentibus septentrionalibus</a> (<a href="/wiki/Olaus_Magnus" title="Olaus Magnus">Olaus Magnus</a>, 1555), og <a href="/wiki/Saxo_Grammaticus" title="Saxo Grammaticus">Saxo Grammaticus</a>' Gesta Danorum fra 1200-tallet, da den blev udgivet i første udgave i 1514. Hastigheden hvormed disse publikationer udkom øgedes i 1600-tallet, med den latinske oversættelser af <a href="/wiki/Edda_(historiske_h%C3%A5ndskrifter)" title="Edda (historiske håndskrifter)">Eddaen</a> (særligt Peder Resens Edda Islandorum fra 1665). I Skandinavien brugte danske forskere som <a href="/wiki/Thomas_Bartholin_den_yngre" title="Thomas Bartholin den yngre">Thomas Bartholin</a> og <a href="/wiki/Ole_Worm" title="Ole Worm">Ole Worm</a> samt svenskeren <a href="/w/index.php?title=Olaus_Rudbeck&action=edit&redlink=1" class="new" title="Olaus Rudbeck (ikke skrevet endnu)">Olaus Rudbeck</a> runeinskriptioner og islandske sagaer som historiske kilder. Et vigtigt tidligt bidrag fra Storbritannien var George Hicke, der udgav Linguarum vett. septentrionalium thesaurus i 1703–05. I 1700-tallet begyndte den britiske interesse og entusiasme for Island og tidlig skandinavisk kultur at vokse kraftigt, hvilket blev udtrykt ved engelske oversættelse af norrøne tekster og i originale digte, der priste de antagne vikingedyder. <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_Siege_of_Paris.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c2/Viking_Siege_of_Paris.jpg/220px-Viking_Siege_of_Paris.jpg" decoding="async" width="220" height="174" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c2/Viking_Siege_of_Paris.jpg/330px-Viking_Siege_of_Paris.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c2/Viking_Siege_of_Paris.jpg/440px-Viking_Siege_of_Paris.jpg 2x" data-file-width="3016" data-file-height="2379" /></a><figcaption>Vikingeskibe der <a href="/wiki/Belejringen_af_Paris_(845)" title="Belejringen af Paris (845)">belejrer Paris</a> i 845, afbildet i 1800-tallet.</figcaption></figure> Ordet "viking" blev først populariseret i begyndelsen af 1800-tallet af <a href="/wiki/Erik_Gustaf_Geijer" title="Erik Gustaf Geijer">Erik Gustaf Geijer</a> i hans digt Vikingen. Geijers digt gjorde meget for at udbrede det nye romantiserede ideal om vikinger, der ikke havde meget basis i historiske fakta. Den fornyede interesse i <a href="/wiki/Romanticisme" class="mw-redirect" title="Romanticisme">romanticisme</a> i fortidens Skandinavien havde en samtidig politisk indvirken.<a href="#cite_note-315">[301]</a> <a href="/w/index.php?title=G%C3%B6tiska_f%C3%B6rbundet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Götiska förbundet (ikke skrevet endnu)">Götiska förbundet</a>, som Geijer var medlem af, populariserede myten i stor grad. En anden svensk forfatter, der havde stor indflydelse på opfattelsen af vikingerne, var <a href="/wiki/Esaias_Tegn%C3%A9r" title="Esaias Tegnér">Esaias Tegnér</a>, som ligeledes var medlem af Götiska förbundet. Han skrev en moderne version af <a href="/w/index.php?title=Fri%C3%B0%C3%BEj%C3%B3fs_saga_hins_fr%C5%93kna&action=edit&redlink=1" class="new" title="Friðþjófs saga hins frœkna (ikke skrevet endnu)">Friðþjófs saga hins frœkna</a>, der blev meget populær i de nordiske lande, Storbritannien og Tyskland. <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Frithjof,_the_viking_of_Norway_-_and_Roland,_the_paladin_of_France_(1899)_(14597699920).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/Frithjof%2C_the_viking_of_Norway_-_and_Roland%2C_the_paladin_of_France_%281899%29_%2814597699920%29.jpg/220px-Frithjof%2C_the_viking_of_Norway_-_and_Roland%2C_the_paladin_of_France_%281899%29_%2814597699920%29.jpg" decoding="async" width="220" height="315" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/Frithjof%2C_the_viking_of_Norway_-_and_Roland%2C_the_paladin_of_France_%281899%29_%2814597699920%29.jpg/330px-Frithjof%2C_the_viking_of_Norway_-_and_Roland%2C_the_paladin_of_France_%281899%29_%2814597699920%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/Frithjof%2C_the_viking_of_Norway_-_and_Roland%2C_the_paladin_of_France_%281899%29_%2814597699920%29.jpg/440px-Frithjof%2C_the_viking_of_Norway_-_and_Roland%2C_the_paladin_of_France_%281899%29_%2814597699920%29.jpg 2x" data-file-width="1584" data-file-height="2268" /></a><figcaption>Afbildning fra 1899 af en romantiseret viking.</figcaption></figure> Fascinationen af vikingerne nåede sit højdepunkt under den såkaldte <a href="/wiki/Viking_revival" title="Viking revival">Viking revival</a> i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet som en del af <a href="/wiki/Nationalromantikken" title="Nationalromantikken">nationalromantikken</a>. I 1800-tallet begyndte der at blive udgivet bøger med nye tolkninger af vikingerne, og de nåede en mindre læserskare i Storbritannien, hvor arkæologer begyndte at kigge på landets fortid. Lingvistikentusiaster begyndte på at identificere <a href="/wiki/Idiom" title="Idiom">idiomer</a> og <a href="/wiki/Ordsprog" title="Ordsprog">ordsprog</a> rundt omkring i landet. Nye <a href="/wiki/Ordbog" title="Ordbog">ordbøger</a> på norrønt gjorde det muligt for <a href="/wiki/Viktoriatiden" class="mw-redirect" title="Viktoriatiden">viktoriatidens</a> mennesker læse og oversætte de islandske sagaer.<a href="#cite_note-bbc-316">[302]</a> Indtil for nylig var vikingerne historie hovedsageligt baseret på de islandske sagaer, Saxos Danmarkshistorie, de russiske <a href="/w/index.php?title=Prim%C3%A6rkr%C3%B8nike&action=edit&redlink=1" class="new" title="Primærkrønike (ikke skrevet endnu)">primærkrønike</a> og <a href="/wiki/Cogad_G%C3%A1edel_re_Gallaib" title="Cogad Gáedel re Gallaib">Cogad Gáedel re Gallaib</a>. Få moderne historikere betragter i dag disse tekster som troværdige kilder, da man i højere grad baserer sig på arkæologiske fund og <a href="/wiki/Numismatik" title="Numismatik">numismatik</a>, som begge er discipliner som har givet værdifulde viden om perioden.<a href="#cite_note-317">[303]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="I_1900-tallets_politik">I 1900-tallets politik</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: I 1900-tallets politik" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: I 1900-tallets politik">rediger kildetekst</a>]</div> Den romantiserede ide om vikingerne, der var etableret i forskningskredse i Nordvesteuropa i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var potent, og vikingen som figur blev et velkendt og formbart symbol i forskellige kontekster i politik og politiske ideologier i 1900-tallets Europa.<a href="#cite_note-318">[304]</a> I Normandiet, hvor vikinger havde bosat sig, blev vikingeskibet et ukontroversielt regionalt symbol. I Tyskland var kendskab til vikingernes historie blevet stimuleret af grænsestridigheder med Danmark over <a href="/wiki/Slesvig-Holsten" title="Slesvig-Holsten">Slesvig-Holsten</a> i 1800-tallet, og brugen af skandinavisk mytologi af <a href="/wiki/Richard_Wagner" title="Richard Wagner">Richard Wagner</a>. Den idealiserede opfattelse af vikingerne appellerede til den tyske højrefløj, der omdannede vikingefiguren i overensstemmelse med ideologien om en germansk overrace.<a href="#cite_note-319">[305]</a> <a href="/wiki/Nazityskland" class="mw-redirect" title="Nazityskland">Nazityskland</a> byggede videre på lingvistiske og kulturelle forbindelser mellem de nordisk-talende skandinaver og andre germanske grupper i en fjern fortid, og de skandinaviske vikinger blev fremstillet som en ren germansk befolkning. Det kulturelle fænomen med vikingernes ekspansion blev genfortolket og brugt til <a href="/wiki/Propaganda" title="Propaganda">propaganda</a> for at støtte den ekstreme militante nationalisme i <a href="/wiki/Det_Tredje_Rige" class="mw-redirect" title="Det Tredje Rige">Det Tredje Rige</a>. Samtidig blev ideologiske orienterede fortolkninger af vikingernes tro, og den skandinaviske brug af runer brugt til at konstruere <a href="/w/index.php?title=Nazimysticisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nazimysticisme (ikke skrevet endnu)">nazimysticisme</a>. Andre politiske organisationer i samme boldgade, som det tidlige norske <a href="/wiki/Fascisme" title="Fascisme">fascistparti</a> <a href="/wiki/Nasjonal_Samling" title="Nasjonal Samling">Nasjonal Samling</a>, brugte lignende elementer af den moderne myte om vikingekultur i deres symbolisme og propaganda. I det <a href="/wiki/Kommunisme" title="Kommunisme">kommunistiske</a> Rusland ledte ideologien om en raceren slavisk befolkning til en fuldstændig afvisning af, at skandinaver havde påvirket opbygningen af Rus-folket, der skulle være grundlagt af slavere. Beviser på det modsatte blev undertrykt indtil 1990'erne. Novgorod anerkender i dag deres vikingehistorie, og man har inkluderet et vikingeskib i byens logo.<a href="#cite_note-320">[306]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="I_moderne_populærkultur">I moderne populærkultur</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: I moderne populærkultur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: I moderne populærkultur">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Vikings_fight.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/40/Vikings_fight.JPG/220px-Vikings_fight.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/40/Vikings_fight.JPG/330px-Vikings_fight.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/40/Vikings_fight.JPG/440px-Vikings_fight.JPG 2x" data-file-width="1632" data-file-height="1224" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Kampreenactment&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kampreenactment (ikke skrevet endnu)">Moderne reenactment</a> af vikingekamp.</figcaption></figure> Under ledelse af <a href="/wiki/Opera" title="Opera">operaer</a> fra den tyske komponist <a href="/wiki/Richard_Wagner" title="Richard Wagner">Richard Wagner</a>, som <a href="/wiki/Der_Ring_des_Nibelungen" class="mw-redirect" title="Der Ring des Nibelungen">Der Ring des Nibelungen</a>, har vikingerne og romantiserede vikinger inspireret mange kreative værker. Disse inkluderer bøger baseret direkte på historiske begivenheder som <a href="/w/index.php?title=Frans_Gunnar_Bengtsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frans Gunnar Bengtsson (ikke skrevet endnu)">Frans Gunnar Bengtssons</a> <a href="/wiki/R%C3%B8de_Orm" title="Røde Orm">Røde Orm</a> (som også blev <a href="/w/index.php?title=The_Long_Ships_(1963_film)&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Long Ships (1963 film) (ikke skrevet endnu)">filmatiseret i 1963</a>), og historiske fantasier som filmene <a href="/w/index.php?title=The_Vikings_(1958_film)&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Vikings (1958 film) (ikke skrevet endnu)">The Vikings</a>, <a href="/wiki/Michael_Crichton" title="Michael Crichton">Michael Crichtons</a> <a href="/w/index.php?title=Eaters_of_the_Dead&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eaters of the Dead (ikke skrevet endnu)">Eaters of the Dead</a> (filmversionen <a href="/wiki/Den_13._kriger" title="Den 13. kriger">Den 13. kriger</a>) og komediefilmen <a href="/w/index.php?title=Erik_the_Viking&action=edit&redlink=1" class="new" title="Erik the Viking (ikke skrevet endnu)">Erik the Viking</a>. <a href="/wiki/Vampyr" title="Vampyr">Vampyren</a> <a href="/w/index.php?title=Eric_Northman&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eric Northman (ikke skrevet endnu)">Eric Northman</a> i <a href="/wiki/HBO" title="HBO">HBO</a> tv-serien <a href="/wiki/True_Blood" title="True Blood">True Blood</a> var vikingeprins inden han blev vampyr. I 2013 lancerede <a href="/wiki/HBO" title="HBO">HBO</a> serien <a href="/wiki/Vikings_(tv-serie)" title="Vikings (tv-serie)">Vikings</a> som omhandler <a href="/wiki/Regnar_Lodbrog" title="Regnar Lodbrog">Regnar Lodbrog</a> (i en noget anden udgave end sagaerne) og en fiktiv gruppe vikinger. Serien har fået en god modtagelse af anmeldere og publikum, den har vundet mange priser, og har øget interessen for vikinger og vikingetiden.<a href="#cite_note-321">[307]</a><a href="#cite_note-322">[308]</a> Den svenske komediefilm <a href="/wiki/Vi_vilde_vikinger" title="Vi vilde vikinger">Vi vilde vikinger</a> fra 1965 handler om en gruppe skandinaviske vikinger går op imod <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a>.<a href="#cite_note-323">[309]</a> Den norske komedieserie <a href="/wiki/Vikingane" title="Vikingane">Vikingane</a> foregår ligeledes i vikingetiden og føler en gruppe vikinger og deres liv.<a href="#cite_note-324">[310]</a> Vikinger optræder i adskillige bøger af den <a href="/wiki/Dansk-amerikanere" title="Dansk-amerikanere">dansk-amerikanske</a> forfatter <a href="/wiki/Poul_Anderson" title="Poul Anderson">Poul Anderson</a>,<a href="#cite_note-325">[311]</a> mens den britiske opdagelsesrejsende, historiker og forfatter <a href="/w/index.php?title=Tim_Severin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tim Severin (ikke skrevet endnu)">Tim Severin</a> i 2005 skrev en trilogi af romaner, om en ung viking ved navn Thorgils Leifsson, som sejler verden rundt.<a href="#cite_note-326">[312]</a> Den britiske forfatter <a href="/wiki/Bernard_Cornwell" title="Bernard Cornwell">Bernard Cornwell</a> beretter også om vikingerne i romanserien <a href="/w/index.php?title=Saksernes_fort%C3%A6lling&action=edit&redlink=1" class="new" title="Saksernes fortælling (ikke skrevet endnu)">Saksernes fortælling</a>.<a href="#cite_note-327">[313]</a><a href="#cite_note-328">[314]</a> Blandt danske forfattere, der har skrevet om vikingerne er <a href="/wiki/Susanne_Clod_Pedersen" title="Susanne Clod Pedersen">Susanne Clod Pedersen</a>, som skriver <a href="/wiki/Historisk_roman" class="mw-redirect" title="Historisk roman">historiske romaner</a> og <a href="/wiki/Lars-Henrik_Olsen" title="Lars-Henrik Olsen">Lars-Henrik Olsen</a>.<a href="#cite_note-329">[315]</a><a href="#cite_note-330">[316]</a> Den danske <a href="/wiki/Tegneserie" title="Tegneserie">tegneserie</a> <a href="/wiki/Valhalla_(tegneserie)" title="Valhalla (tegneserie)">Valhalla</a> skabt af <a href="/wiki/Peter_Madsen_(tegner)" title="Peter Madsen (tegner)">Peter Madsen</a>, omhandler primært de nordiske guder, men har flere aspekter fra vikingetiden med.<a href="#cite_note-331">[317]</a> Avisstriben <a href="/wiki/Hagar_den_skr%C3%A6kkelige" title="Hagar den skrækkelige">Hagar den skrækkelige</a> omhandler ligeledes en viking, men dog med mange moderne elementer.<a href="#cite_note-332">[318]</a><a href="#cite_note-333">[319]</a> I 1962 skabte den amerikansk tegneserieforfatter <a href="/wiki/Stan_Lee" title="Stan Lee">Stan Lee</a> og hans bror <a href="/w/index.php?title=Larry_Lieber&action=edit&redlink=1" class="new" title="Larry Lieber (ikke skrevet endnu)">Larry Lieber</a> sammen med <a href="/wiki/Jack_Kirby" title="Jack Kirby">Jack Kirby</a>, <a href="/wiki/Marvel_Comics" title="Marvel Comics">Marvel Comics</a> <a href="/wiki/Superhelt" title="Superhelt">superhelten</a> <a href="/wiki/Thor_(tegneserie)" title="Thor (tegneserie)">Thor</a> baseret på den <a href="/wiki/Thor" title="Thor">nordiske gud af samme navn</a>.<a href="#cite_note-334">[320]</a> Karakteren var hovedperson i <a href="/wiki/Marvel_Studios" title="Marvel Studios">Marvel Studios</a> film <a href="/wiki/Thor_(film)" title="Thor (film)">Thor</a> fra 2011 og <a href="/wiki/Thor:_The_Dark_World" title="Thor: The Dark World">Thor: The Dark World</a> og <a href="/wiki/Thor:_Ragnarok" title="Thor: Ragnarok">Thor: Ragnarok</a>.<a href="#cite_note-Hemsworth1-335">[321]</a> Thor var også med i <a href="/wiki/The_Avengers" title="The Avengers">The Avengers</a> (2012), <a href="/wiki/Avengers:_Age_of_Ultron" title="Avengers: Age of Ultron">Avengers: Age of Ultron</a> (2015), <a href="/wiki/Avengers:_Infinity_War" title="Avengers: Infinity War">Avengers: Infinity War</a> og <a href="/wiki/Avengers:_Endgame" title="Avengers: Endgame">Avengers: Endgame</a> (2019) samt den <a href="/w/index.php?title=Marvel%27s_Avengers_Assemble_(tv-serie)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marvel's Avengers Assemble (tv-serie) (ikke skrevet endnu)">animerede tv-serie</a>. <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ledrakkar.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Ledrakkar.jpg/220px-Ledrakkar.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Ledrakkar.jpg/330px-Ledrakkar.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Ledrakkar.jpg/440px-Ledrakkar.jpg 2x" data-file-width="1024" data-file-height="768" /></a><figcaption><a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">Vikingeskib</a> i den franske forlystelspark <a href="/wiki/Puy_de_Fou" title="Puy de Fou">Puy de Fou</a>.</figcaption></figure> Hvert år opføres <a href="/wiki/Frederikssund_Vikingespil" title="Frederikssund Vikingespil">Frederikssund Vikingespil</a>, der tager udgangspunkt i vikingetiden. <a href="/wiki/Jels_Vikingespil" title="Jels Vikingespil">Jels Vikingespil</a> er sat op siden 1977 med forskellige forestillinger og op mod 20.000 tilskuere.<a href="#cite_note-336">[322]</a> I 2017 opførte <a href="/wiki/Det_Kongelige_Teater" title="Det Kongelige Teater">Det Kongelige Teaters</a> friluftsscene Røde Orm som skuespil på en scene opført ved <a href="/wiki/Moesgaard_Museum" title="Moesgaard Museum">Moesgaard Museum</a> i <a href="/wiki/Aarhus" title="Aarhus">Aarhus</a>. Over 71.000 købte billetter til forestillingen.<a href="#cite_note-337">[323]</a> Den franske <a href="/wiki/Forlystelsespark" title="Forlystelsespark">forlystelsespark</a> <a href="/wiki/Puy_de_Fou" title="Puy de Fou">Puy de Fou</a> i <a href="/wiki/Vend%C3%A9e" title="Vendée">Vendée</a> har også haft vikinger og vikingeskibe med i deres årlige teaterforestillinger.<a href="#cite_note-338">[324]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_Festival,_Delamont_County_Park,_June_2012_(17).JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Viking_Festival%2C_Delamont_County_Park%2C_June_2012_%2817%29.JPG/220px-Viking_Festival%2C_Delamont_County_Park%2C_June_2012_%2817%29.JPG" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Viking_Festival%2C_Delamont_County_Park%2C_June_2012_%2817%29.JPG/330px-Viking_Festival%2C_Delamont_County_Park%2C_June_2012_%2817%29.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Viking_Festival%2C_Delamont_County_Park%2C_June_2012_%2817%29.JPG/440px-Viking_Festival%2C_Delamont_County_Park%2C_June_2012_%2817%29.JPG 2x" data-file-width="4272" data-file-height="2848" /></a><figcaption>Magnus Barelegs Viking Festival til vikingefestival.</figcaption></figure> Siden 1960'erne har der været en stigende interesse for <a href="/wiki/Reenactment" title="Reenactment">reenactment</a>. Mens de tidligste grupper kun sporadisk baserede deres levendegørelse på historiske kilder og anden forskningsmateriale, men i lige så høj grad på det romantiserede udtryk i populærkulturen, så er man i højere grad begyndt at bygge på kilder og fund, for at få et autentisk og mere korrekt udtryk. De største af disse grupper er <a href="/w/index.php?title=The_Vikings_(reenactment)&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Vikings (reenactment) (ikke skrevet endnu)">The Vikings</a> og <a href="/w/index.php?title=Regia_Anglorum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Regia Anglorum (ikke skrevet endnu)">Regia Anglorum</a>, selv om der findes mange mindre grupper særligt i Skandinavien, Nordamerika, New Zealand og Australien. Mange reenactmentgrupper deltager i genopførsler af vikingeslag, og nogle få har også både og skibe inspireret af vikingernes fartøjer. I Danmark afholdes der hvert år <a href="/wiki/Moesg%C3%A5rd_Vikingetr%C3%A6f" title="Moesgård Vikingetræf">Moesgård Vikingetræf</a>, hvor der kommer op mod 1000 aktører og omkring 20.000 gæster,<a href="#cite_note-339">[325]</a><a href="#cite_note-340">[326]</a> hvilket gør det til Nordens største vikingemarked.<a href="#cite_note-341">[327]</a> Ved <a href="/wiki/Tiss%C3%B8" title="Tissø">Tissø</a> afholdes vikingemarked i starten af oktober, og der kommer omkring 3.000-3.500 besøgende.<a href="#cite_note-342">[328]</a> På flere <a href="/wiki/Middelaldermarked" title="Middelaldermarked">middelaldermarkeder</a>, som bl.a. <a href="/wiki/K%C3%B8benhavns_Middelaldermarked" class="mw-redirect" title="Københavns Middelaldermarked">Københavns Middelaldermarked</a>, er der også vikingegrupper som optræder.<a href="#cite_note-343">[329]</a><a href="#cite_note-344">[330]</a> <a href="/wiki/Minnesota_Vikings" title="Minnesota Vikings">Minnesota Vikings</a> fra <a href="/wiki/National_Football_League" title="National Football League">National Football League</a> er navngivet efter de mange skandinaver i USA, som bor i <a href="/wiki/Minnesota" title="Minnesota">Minnesota</a>.<a href="#cite_note-Sportsecyclopedia-345">[331]</a> Moderne rekonstruktioner af <a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">nordisk mytologi</a> har vist en vedholdende indflydelse i populærkulturen i slutningen af 1990-tallet og begyndelsen af 2000-tallet i visse lande, hvor den har inspireret tegneserie, rollespil, computerspil og musikgenren <a href="/wiki/Vikingmetal" class="mw-redirect" title="Vikingmetal">vikingmetal</a>, der er en undergenre af <a href="/wiki/Heavy_metal" title="Heavy metal">heavy metal</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Udbredte_misforståelser">Udbredte misforståelser</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Udbredte misforståelser" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Udbredte misforståelser">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Hjelme_med_horn">Hjelme med horn</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Hjelme med horn" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Hjelme med horn">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Hornhjelm" title="Hornhjelm">Hornhjelm</a></div> Bortset fra to eller tre repræsentationer af rituelle hjelme med stiliserede ravne, slanger eller horn, findes der ingen afbildninger af vikingekrigeres hjelme med horn, og der er aldrig fundet hjelme med horn. Den voldsomme nærkamp, som vikingerne anvendte under slag (hvor begge sider lavede <a href="/wiki/Skjoldmur" title="Skjoldmur">skjoldmure</a> eller "skibsøer") vil have gjort hjelme med horn besværlige og farlige.<a href="#cite_note-hornexpose-346">[332]</a> Historikere og arkæologer mener ikke, at vikingekrigere havde hjelme med horn; om sådanne hjelme har været brugt i andre forbindelse med skandinavisk kultur er ikke fastslået. Den generelle misforståelse om hjelme med horn kan delvis tilskrives entusiaster fra <a href="/w/index.php?title=G%C3%B6tiska_F%C3%B6rbundet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Götiska Förbundet (ikke skrevet endnu)">Götiska Förbundet</a>, der blev grundlagt i 1811 i <a href="/wiki/Stockholm" title="Stockholm">Stockholm</a>.<a href="#cite_note-Frank-347">[333]</a> De fremstillede nordisk mytologi i kunst og andre etnologisk og moralske mål. Dragter til <a href="/wiki/Wagner" class="mw-redirect" title="Wagner">Wagners</a> operaer kan også have givet anledning til fejlen. Vikingerne blev ofte afbildet med hjelme med vinger og tøj, som var taget fra <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">antikken</a>, særligt illustrationer af de nordiske guder.<a href="#cite_note-hornexpose-346">[332]</a> Det blev gjort for at legitimere vikingerne og deres mytologi ved at associere den med antikken, der længe havde været idealiseret i europæisk kultur. Sidstnævnte mythos blev skabt af <a href="/wiki/Nationalromantikken" title="Nationalromantikken">nationalromantiske</a> ideer blandt med vikingetiden og aspekter fra <a href="/wiki/Bronzealderen" class="mw-redirect" title="Bronzealderen">bronzealderen</a> omkring 2.000 år tidligere. Hjelme med horn fra bronzealderen blev vist som <a href="/wiki/Helleristning" title="Helleristning">helleristninger</a> og optrådte i arkæologisk fund (se <a href="/wiki/Bohusl%C3%A4n" class="mw-redirect" title="Bohuslän">Bohuslän</a> og <a href="/wiki/Veks%C3%B8hjelmene" title="Veksøhjelmene">Veksøhjelmene</a>). De var sandsynligvis fremstillet til cerimonielle formål.<a href="#cite_note-348">[334]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_Arms_and_Armor_(9302360544).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Viking_Arms_and_Armor_%289302360544%29.jpg/220px-Viking_Arms_and_Armor_%289302360544%29.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Viking_Arms_and_Armor_%289302360544%29.jpg/330px-Viking_Arms_and_Armor_%289302360544%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Viking_Arms_and_Armor_%289302360544%29.jpg/440px-Viking_Arms_and_Armor_%289302360544%29.jpg 2x" data-file-width="5184" data-file-height="3456" /></a><figcaption>Moderne rekonstruktioner af vikingehjelme.</figcaption></figure> Tegneserier som <a href="/w/index.php?title=H%C3%A4gar_the_Horrible&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hägar the Horrible (ikke skrevet endnu)">Hägar the Horrible</a> og <a href="/w/index.php?title=Vicky_the_Viking&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vicky the Viking (ikke skrevet endnu)">Vicky the Viking</a>, og sportsudstyr som det med <a href="/wiki/Minnesota_Vikings" title="Minnesota Vikings">Minnesota Vikings</a>' logo og <a href="/w/index.php?title=Canberra_Raiders&action=edit&redlink=1" class="new" title="Canberra Raiders (ikke skrevet endnu)">Canberra Raiders</a> har bevaret myten om hjelme med horn.<a href="#cite_note-349">[335]</a> Vikingernes hjelme var koniske, og de var fremstillet af hårdt læder med træ og metalforstærkninger til almindelige soldater. Hjelme i jern med maske og ringbrynje blev fremstillet til høvdingerne og var baseret på <a href="/wiki/Vendel" title="Vendel">Vendel</a>-tids hjelme fra det centrale Sverige. Der kendes kun én vikingehjelm (<a href="/wiki/Gjermundbuhjelmen" title="Gjermundbuhjelmen">Gjermundbuhjelmen</a> efter <a href="/w/index.php?title=Gjermundbu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gjermundbu (ikke skrevet endnu)">Gjermundbu</a> i Norge, hvor den blev fundet). Den er af jern og er dateret til 900-tallet.<a href="#cite_note-350">[336]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Barbaritet">Barbaritet</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: Barbaritet" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: Barbaritet">rediger kildetekst</a>]</div> Billedet af langhårede, beskidte vilde, som nogle gange associeres med vikingerne i populærkultur, er et misvisende billede.<a href="#cite_note-Roesdahl,_pp._9–22-2">[2]</a> Vikingernes tendenser blev ofte fejlfortolket og Adam af Bremen, blandt flere andre, fortæller om vikingernes vildskab og manglende renlighed, men hans værk er ikke en troværdig kilde til disse aspekter.<a href="#cite_note-351">[337]</a> Vikingerne var meget renlige og gik op i et velplejet ydre, hvilket bl.a. mange fund af kamme kan vidne om.<a href="#cite_note-hvordansådeud-216">[206]</a><a href="#cite_note-natmusudseende-217">[207]</a><a href="#cite_note-hygiejne-218">[208]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Brugen_af_kranier_til_at_drikke_af">Brugen af kranier til at drikke af</h4>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Brugen af kranier til at drikke af" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Brugen af kranier til at drikke af">rediger kildetekst</a>]</div> Der findes ingen tegn på, at vikingerne har brugt <a href="/wiki/Kranium" title="Kranium">kraniet</a> fra deres fjender til at drikke af. Misforståelsen er baseret på en passage i <a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">skjaldedigtet</a> <a href="/wiki/Kr%C3%A1kum%C3%A1l" title="Krákumál">Krákumál</a>, hvor helten drikker fra ór bjúgviðum hausa ("grene af kranier"). Dette var en reference til <a href="/wiki/Drikkehorn" title="Drikkehorn">drikkehorn</a>, men blev fejloversat i 1600-tallet<a href="#cite_note-352">[338]</a> til at omhandle kranier fra deres slagne fjender.<a href="#cite_note-353">[339]</a> <a href="/wiki/V%C3%B8lund_Smed" title="Vølund Smed">Vølunds</a> drikkekar hører sagaerne til.<a href="#cite_note-354">[340]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Genetisk_arv">Genetisk arv</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Genetisk arv" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Genetisk arv">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HG_I1_europa.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/09/HG_I1_europa.jpg/220px-HG_I1_europa.jpg" decoding="async" width="220" height="242" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/09/HG_I1_europa.jpg/330px-HG_I1_europa.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/09/HG_I1_europa.jpg 2x" data-file-width="377" data-file-height="415" /></a><figcaption>Udbredelse af <a href="/w/index.php?title=Haplogruppe_I-M253&action=edit&redlink=1" class="new" title="Haplogruppe I-M253 (ikke skrevet endnu)">Haplogruppe I-M253</a>. Jo mørkere farve jo større koncentration.</figcaption></figure> Studier af <a href="/w/index.php?title=Genetisk_spredning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Genetisk spredning (ikke skrevet endnu)">genetisk spredning</a> giver indikationer af oprindelsen og udvidelsen af vikingerne. <a href="/w/index.php?title=Haplogruppe_I-M253&action=edit&redlink=1" class="new" title="Haplogruppe I-M253 (ikke skrevet endnu)">Haplogruppe I-M253</a> (defineret af en specifik <a href="/w/index.php?title=Genetisk_mark%C3%B8r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Genetisk markør (ikke skrevet endnu)">genetisk markør</a> på <a href="/w/index.php?title=Y-kromosome&action=edit&redlink=1" class="new" title="Y-kromosome (ikke skrevet endnu)">Y-kromosomeet</a>) mutationer optræder med største frekvens blandt skandinaviske mænd: 35 % i Norge, Danmark og Sverige, og omkring 40 % i det vestlige Finland.<a href="#cite_note-355">[341]</a> Det er også en almindelig mutation i det sydlige kyster langs Østersøen og Nordsøens kyster, og optræder sjældnere jo længere syd på man kommer. Studier af kvindelige efterkommere i områderne tættest på Skandinavien, som Shetlandsøerne og Orkneyøerne viser, at mange er af nordisk oprindelser.<a href="#cite_note-356">[342]</a> Indbyggere i lande længere væk viser flest nordiske aner i det mandlige <a href="/wiki/Y-kromosom" class="mw-redirect" title="Y-kromosom">Y-kromosoms</a> linje.<a href="#cite_note-357">[343]</a> Et studie i gener og efternavne i <a href="/wiki/Liverpool" title="Liverpool">Liverpool</a> viste en nordisk arv; op mod 50 % af mændene, som tilhørte familier, der boede der før industrialiseringen og den store befolkningstilvækst.<a href="#cite_note-358">[344]</a> En høj andel af nordiske gener, som er identificeret via R-M420 haplotypen, blev også fundet blandt mænd i <a href="/wiki/Wirralhalv%C3%B8en" class="mw-redirect" title="Wirralhalvøen">Wirral</a> og <a href="/w/index.php?title=West_Lancashire&action=edit&redlink=1" class="new" title="West Lancashire (ikke skrevet endnu)">West Lancashire</a>.<a href="#cite_note-359">[345]</a> Dette svarer til de andele nordiske gener, der findes blandt mænd på Orkneyøerne.<a href="#cite_note-360">[346]</a> Ny forskning indikerer, at den <a href="/wiki/Keltere" title="Keltere">keltiske</a> kriger <a href="/w/index.php?title=Somerled&action=edit&redlink=1" class="new" title="Somerled (ikke skrevet endnu)">Somerled</a>, der drev vikingerne ud af det vestlige Skotland og grundlagde <a href="/w/index.php?title=Clan_Donald&action=edit&redlink=1" class="new" title="Clan Donald (ikke skrevet endnu)">Clan Donald</a>, har været efterkommer af vikingerne og med i haplogruppe R-M420.<a href="#cite_note-scotsman-361">[347]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Museer">Museer</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Museer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Museer">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Roskilde_026.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Roskilde_026.JPG/220px-Roskilde_026.JPG" decoding="async" width="220" height="146" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Roskilde_026.JPG/330px-Roskilde_026.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Roskilde_026.JPG/440px-Roskilde_026.JPG 2x" data-file-width="4288" data-file-height="2848" /></a><figcaption>Udsnit af <a href="/wiki/Skuldelev-skibene" title="Skuldelev-skibene">Skuldelev-skibene</a> på <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet" title="Vikingeskibsmuseet">Vikingeskibsmuseet</a> i <a href="/wiki/Roskilde" title="Roskilde">Roskilde</a>.</figcaption></figure> Grundet den store interesse for vikingerne og de fund der er gjort, findes der en lang række museer til formidling af vikingerne og deres tid.<a href="#cite_note-362">[348]</a> Flere af dem er etableret i forbindelse med fund fra <a href="/wiki/Vikingetiden" class="mw-redirect" title="Vikingetiden">vikingetiden</a>, eller på steder, hvor vikingerne har boet. Disse inkluderer <a href="/wiki/Lofotr_Vikingmuseum" title="Lofotr Vikingmuseum">Lofotr Vikingmuseum</a> i Norge,<a href="#cite_note-363">[349]</a> <a href="/wiki/Vikingeborgen_Trelleborg" title="Vikingeborgen Trelleborg">Vikingeborgen Trelleborg</a><a href="#cite_note-364">[350]</a> og <a href="/wiki/Vikingecenter_Fyrkat" class="mw-redirect" title="Vikingecenter Fyrkat">Vikingecenter Fyrkat</a><a href="#cite_note-365">[351]</a> på de to <a href="/wiki/Trelleborg_(ringborg)" title="Trelleborg (ringborg)">trelleborge</a> af samme navn, <a href="/wiki/Vikingemuseet_Ladby" title="Vikingemuseet Ladby">Vikingemuseet Ladby</a> ved <a href="/wiki/Ladbyskibet" title="Ladbyskibet">Ladbyskibet</a>,<a href="#cite_note-366">[352]</a> <a href="/wiki/Vikingemuseet" title="Vikingemuseet">Vikingemuseet</a> i <a href="/wiki/Aarhus" title="Aarhus">Aarhus</a>,<a href="#cite_note-367">[353]</a> <a href="/wiki/Lindholm_H%C3%B8je_Museet" class="mw-redirect" title="Lindholm Høje Museet">Lindholm Høje Museet</a> i Danmark, <a href="/wiki/Vikingemuseum_Hedeby" title="Vikingemuseum Hedeby">Vikingemuseum Hedeby</a> i den gamle handelsby i delstaten <a href="/wiki/Slesvig-Holsten" title="Slesvig-Holsten">Slesvig-Holsten</a> i <a href="/wiki/Nordtyskland" title="Nordtyskland">Nordtyskland</a> samt på den tidligere vikingeboplads <a href="/wiki/L%27Anse_aux_Meadows" title="L'Anse aux Meadows">L'Anse aux Meadows</a> på <a href="/wiki/Newfoundland" title="Newfoundland">Newfoundland</a> findes i <a href="/wiki/Canada" title="Canada">Canada</a>.<a href="#cite_note-368">[354]</a> Nogle museer er <a href="/wiki/Frilandsmuseum" title="Frilandsmuseum">frilandsmuseer</a> eller <a href="/wiki/Ark%C3%A6ologisk_frilandsmuseum" title="Arkæologisk frilandsmuseum">arkæologiske frilandsmuseer</a> og bruger <a href="/wiki/Eksperimentel_ark%C3%A6ologi" title="Eksperimentel arkæologi">eksperimentel arkæologi</a> i deres formidling om vikingerne. Disse tæller <a href="/wiki/Fotevikens_Museum" title="Fotevikens Museum">Fotevikens Museum</a> i <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>, <a href="/wiki/Bork_Vikingehavn" title="Bork Vikingehavn">Bork Vikingehavn</a>, <a href="/wiki/Ribe_Vikingecenter" title="Ribe Vikingecenter">Ribe Vikingecenter</a>,<a href="#cite_note-369">[355]</a> <a href="/wiki/Sagnlandet_Lejre" title="Sagnlandet Lejre">Sagnlandet Lejre</a>,<a href="#cite_note-370">[356]</a> <a href="/wiki/Vikingelandsbyen" title="Vikingelandsbyen">Vikingelandsbyen</a> i <a href="/wiki/Albertslund_Kommune" title="Albertslund Kommune">Albertslund Kommune</a><a href="#cite_note-371">[357]</a> og <a href="/w/index.php?title=Yorkshire_Museum_of_Farming&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yorkshire Museum of Farming (ikke skrevet endnu)">Yorkshire Museum of Farming</a> ved <a href="/wiki/York" title="York">York</a>.<a href="#cite_note-372">[358]</a> På mange vikingetidsmuseer er der opført <a href="/wiki/Langhus" title="Langhus">langhuse</a>, <a href="/wiki/Islandske_t%C3%B8rvehuse" title="Islandske tørvehuse">tørvehuse</a> eller andre rekonstruktioner af bygninger fra vikingetiden. Andre formidler primært fundene fra vikingetiden som <a href="/wiki/Moesgaard_Museum" title="Moesgaard Museum">Moesgaard Museum</a>, <a href="/wiki/Museet_Ribes_Vikinger" title="Museet Ribes Vikinger">Museet Ribes Vikinger</a> og <a href="/wiki/Kongernes_Jelling" title="Kongernes Jelling">Kongernes Jelling</a> alle i Danmark, <a href="/wiki/Jorvik_Viking_Centre" title="Jorvik Viking Centre">Jorvik Viking Centre</a> i <a href="/wiki/York" title="York">York</a> og <a href="/wiki/V%C3%ADkingaheimar" title="Víkingaheimar">Víkingaheimar</a> i <a href="/wiki/Reykjavik" title="Reykjavik">Reykjavik</a> på <a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a>. Både <a href="/wiki/Historiska_museet" title="Historiska museet">Historiska museet</a> i <a href="/wiki/Stockholm" title="Stockholm">Stockholm</a><a href="#cite_note-373">[359]</a>, <a href="/wiki/Universitetsmuseet_i_Bergen" title="Universitetsmuseet i Bergen">Universitetsmuseet i Bergen</a><a href="#cite_note-374">[360]</a><a href="#cite_note-375">[361]</a> og <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a> i <a href="/wiki/K%C3%B8benhavn" title="København">København</a> har store samlinger af genstande fra vikingetiden.<a href="#cite_note-376">[362]</a> <a href="/wiki/Skuldelev-skibene" title="Skuldelev-skibene">Skuldelev-skibene</a> fra Roskilde Fjord er udstillet på <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet" title="Vikingeskibsmuseet">Vikingeskibsmuseet</a> i <a href="/wiki/Roskilde" title="Roskilde">Roskilde</a>, mens <a href="/wiki/Gokstadskibet" title="Gokstadskibet">Gokstadskibet</a> og <a href="/wiki/Osebergskibet" title="Osebergskibet">Osebergskibet</a> er i <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet_(Oslo)" title="Vikingeskibsmuseet (Oslo)">Vikingeskibsmuseet</a> i <a href="/wiki/Oslo" title="Oslo">Oslo</a>. Ladbyskibet er udstillet på Vikingemuseet Ladby, som er det eneste skibsfund i verden, som stadig befinder sig på sin originale plads.<a href="#cite_note-377">[363]</a> I 2019 åbnede <a href="/wiki/Sagastad" title="Sagastad">Sagastad</a> i <a href="/wiki/Nordfjordeid" title="Nordfjordeid">Nordfjordeid</a>, <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a>, som indeholder en rekonstruktion af <a href="/wiki/Myklebustskibet" title="Myklebustskibet">Myklebustskibet</a>. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også">Se også</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=36" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=36" title="Edit section's source code: Se også">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="div-col columns column-count column-count-3" style="-moz-column-count: 3; -webkit-column-count: 3; column-count: 3;"> <ul><li><a href="/wiki/Danmarks_historie" title="Danmarks historie">Danmarks historie</a></li> <li><a href="/wiki/Norges_historie" title="Norges historie">Norges historie</a></li> <li><a href="/wiki/Sveriges_historie" title="Sveriges historie">Sveriges historie</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingetiden_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Vikingetiden på Færøerne">Vikingetiden på Færøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Nordboernes_kolonisering_af_Nordamerika" class="mw-redirect" title="Nordboernes kolonisering af Nordamerika">Nordboernes kolonisering af Nordamerika</a></li> <li><a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">Norrønt</a></li> <li><a href="/wiki/Norn" title="Norn">Norn</a></li> <li><a href="/wiki/Urnordisk_(sprog)" title="Urnordisk (sprog)">Urnordisk (sprog)</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">Vikingeskib</a></li> <li><a href="/wiki/Runealfabet" title="Runealfabet">Runealfabet</a></li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=37" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=37" title="Edit section's source code: Noter">rediger kildetekst</a>]</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-lower-alpha" style="column-width: 30em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-38"><a href="#cite_ref-38">^</a> Godwinsons moder, <a href="/wiki/Gytha_Thorkelsd%C3%B3ttir" title="Gytha Thorkelsdóttir">Gytha Thorkelsdóttir</a>, var datter af den danske stormand <a href="/wiki/Thorgils_Sprakeleg" title="Thorgils Sprakeleg">Thorgils Sprakeleg</a>, og født og opvokset i <a href="/wiki/Uppsala" title="Uppsala">Uppsala</a>, <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>.<a href="#cite_note-36">[36]</a><a href="#cite_note-37">[37]</a> </li> <li id="cite_note-70"><a href="#cite_ref-70">^</a> <a href="/wiki/Dannevirke" title="Dannevirke">Dannevirke</a> blev brugt til at forsvare Danmarks grænse mod syd helt frem til 1864 under <a href="/wiki/Kampene_ved_Dybb%C3%B8l" title="Kampene ved Dybbøl">slaget ved Dybbøl</a>,<a href="#cite_note-DKhis_dannevirke-69">[68]</a> </li> <li id="cite_note-90"><a href="#cite_ref-90">^</a> Ribe bispesæde blev etableret allerede i 948<a href="#cite_note-89">[87]</a> </li> <li id="cite_note-92"><a href="#cite_ref-92">^</a> <a href="/wiki/Skara_Stift" title="Skara Stift">Skara Stift</a> blev grundlagt <a href="/wiki/V%C3%A4sterg%C3%B6tland" title="Västergötland">Västergötland</a> i 1014 og er landets ældste stift.<a href="#cite_note-91">[88]</a> </li> <li id="cite_note-111"><a href="#cite_ref-111">^</a> Vikingernes indflydelse i Irland bliver normalt angivet til at ende med <a href="/wiki/Slaget_ved_Clontarf" title="Slaget ved Clontarf">slaget ved Clontarf</a> i 1014.<a href="#cite_note-99">[95]</a> I England erobrede <a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a> tronen i 1013, men døde året efter. Hans søn <a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knud</a> generobrede landet i 1016 og var konge frem til sin død i 1035.<a href="#cite_note-100">[96]</a><a href="#cite_note-101">[97]</a> Hans søn, <a href="/wiki/Hardeknud" title="Hardeknud">Hardeknud</a>, overtog tronen efter <a href="/wiki/Harald_Harefod" title="Harald Harefod">Harald Harefods</a> død i 1040, men han døde pludseligt i 1042, som den sidste skandinaviske hersker af England.<a href="#cite_note-102">[98]</a> Vikingerne sidste nederlag i England kom i 1066 under <a href="/wiki/Slaget_ved_Stamford_Bridge" title="Slaget ved Stamford Bridge">slaget ved Stamford Bridge</a>, hvorved truslen fra vikingerne definitivt var ovre,<a href="#cite_note-103">[99]</a><a href="#cite_note-104">[100]</a> idet <a href="/wiki/Knud_den_Hellige" title="Knud den Hellige">Knud den Helliges</a> planlagte invasion i 1085 aldrig blev til noget.<a href="#cite_note-105">[101]</a><a href="#cite_note-106">[102]</a> <a href="/wiki/Wales" title="Wales">Wales</a> blev aldrig ordentligt koloniseret af vikingerne, og de påvirkede kun områdets kultur og sprog i ringe grad, selvom der blev drevet handel med vikinger fra bl.a. områderne i Irland og vikingerne grundlagde <a href="/wiki/Swansea" title="Swansea">Swansea</a>.<a href="#cite_note-107">[103]</a><a href="#cite_note-108">[104]</a><a href="#cite_note-109">[105]</a> I 893 led vikingerne et stort nederlag under <a href="/wiki/Slaget_ved_Buttington" title="Slaget ved Buttington">slaget ved Buttington</a>.<a href="#cite_note-horspool104-110">[106]</a> </li> <li id="cite_note-115"><a href="#cite_ref-115">^</a> <a href="/w/index.php?title=Jarl_af_Orkney&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jarl af Orkney (ikke skrevet endnu)">Jarldømmet Orkney</a> havde norske jarler med <a href="/wiki/Sigurd_Eysteinsson" title="Sigurd Eysteinsson">Sigurd Eysteinsson</a> fra før 892 til <a href="/w/index.php?title=Jon_Haraldsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jon Haraldsson (ikke skrevet endnu)">Jon Haraldsson</a> i 1231.<a href="#cite_note-112">[107]</a> <a href="/w/index.php?title=Harald_Maddadsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Harald Maddadsson (ikke skrevet endnu)">Harald Maddadsson</a> (1134-1206) var <a href="/w/index.php?title=Jarl_af_Orkney&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jarl af Orkney (ikke skrevet endnu)">jarl af Orkney og Shetland</a> i slutningen af 1100-tallet. I 1375 blev strædet <a href="/w/index.php?title=Pentland_Firth&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pentland Firth (ikke skrevet endnu)">Pentland Firth</a> mellem Orkneyøerne og Skotlands fastland grænsen mellem Norge og Skotland.<a href="#cite_note-113">[108]</a> Først i 1468 blev Orkney overdraget til <a href="/wiki/Jakob_3._af_Skotland" title="Jakob 3. af Skotland">Jakob 3.</a> af <a href="/wiki/Christian_1." title="Christian 1.">Christian 1.</a> som hans datter <a href="/wiki/Margrete_af_Danmark_(1456-1486)" title="Margrete af Danmark (1456-1486)">Margretes</a> <a href="/wiki/Medgift" title="Medgift">medgift</a>.<a href="#cite_note-114">[109]</a> </li> <li id="cite_note-135"><a href="#cite_ref-135">^</a> Dette kan dog også have adskillige andre betydninger, idet forskere og lingvister har flere teorier. Heriblandt: <ul><li>Vinland (landet med vin), da der sandsynligvis har vokset vilde <a href="/wiki/Vindrue" title="Vindrue">vindruer</a> eller <a href="/wiki/Guldribs" title="Guldribs">guldribs</a> her og skandinaverne fremstillede forskellige hedvine af bær.<a href="#cite_note-130">[124]</a> Det kan også være en fejloversættelse fra latin<a href="#cite_note-131">[125]</a></li> <li>Landet med enge/græs<a href="#cite_note-132">[126]</a><a href="#cite_note-Rekvig2009-133">[127]</a></li> <li>Landet med blåbær (sammenlign med det alternative engelske ord for <a href="/wiki/Bl%C3%A5b%C3%A6r" title="Blåbær">blåbær</a>: whinberry eller winberry.<a href="#cite_note-134">[128]</a></li></ul> </li> <li id="cite_note-152"><a href="#cite_ref-152">^</a> <a href="/wiki/Einangstenen" title="Einangstenen">Einangstenen</a>, der står i <a href="/w/index.php?title=Gardbergfeltet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gardbergfeltet (ikke skrevet endnu)">Gardbergfeltet</a> i <a href="/wiki/Vestre_Slidre" title="Vestre Slidre">Vestre Slidre</a> i <a href="/wiki/Oppland" title="Oppland">Oppland</a> <a href="/wiki/Fylke" class="mw-redirect" title="Fylke">fylke</a> i <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a>, er dateret til et sted mellem år 350-400 og det er ikke alene verdens ældste runesten, men også den ældste, som står på sin oprindelige plads.<a href="#cite_note-150">[143]</a><a href="#cite_note-Spurkland-151">[144]</a> </li> <li id="cite_note-186"><a href="#cite_ref-186">^</a> Dette ses også på runesten som <a href="/wiki/Sj%C3%B8rupstenen" title="Sjørupstenen">Sjørupstenen</a> som bærer teksten Sakse satte denne sten efter Esbern sin fælle, Tofes/Tokes søn. Han flygtede ikke ved Uppsala, men sloges sålænge han havde våben.<a href="#cite_note-185">[177]</a> </li> <li id="cite_note-191"><a href="#cite_ref-191">^</a> Såkaldt <a href="/w/index.php?title=Primsigning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Primsigning (ikke skrevet endnu)">primsigning</a>.<a href="#cite_note-natmus_kristtilDK-190">[181]</a> </li> <li id="cite_note-220"><a href="#cite_ref-220">^</a> Såkaldte øreskeer der bruges til at grave <a href="/wiki/%C3%98revoks" title="Ørevoks">ørevoks</a> ud med </li> <li id="cite_note-223"><a href="#cite_ref-223">^</a> Det skaber <a href="/w/index.php?title=Lactatsyrefermentering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lactatsyrefermentering (ikke skrevet endnu)">lactatsyrefermentering</a> </li> <li id="cite_note-227"><a href="#cite_ref-227">^</a> I det sydlige Skandinavien (dvs. Danmark) opdrættede man <a href="/w/index.php?title=Heidschnucke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Heidschnucke (ikke skrevet endnu)">hedefår</a> af Lüneburger Heidschnucke-typen. </li> <li id="cite_note-250"><a href="#cite_ref-250">^</a> Den danske historiker <a href="/wiki/K%C3%A5re_Johannessen" title="Kåre Johannessen">Kåre Johannessen</a> har omtalt det som "en slags ultravoldelig psykopat-version af <a href="/wiki/Rundbold" title="Rundbold">rundbold</a>",<a href="#cite_note-247">[234]</a> og andre har nævnt, at det får "<a href="/wiki/Rugby" title="Rugby">rugby</a> og <a href="/wiki/Amerikansk_fodbold" title="Amerikansk fodbold">amerikansk fodbold</a> til at ligne en sport for tøsedrenge."<a href="#cite_note-248">[235]</a><a href="#cite_note-249">[236]</a> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Henvisninger">Henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=38" title="Redigér afsnit: Henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=38" title="Edit section's source code: Henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Referencer">Referencer</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=39" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=39" title="Edit section's source code: Referencer">rediger kildetekst</a>]</div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210"><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-3"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><a href="#cite_ref-1">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.britannica.com/EBchecked/topic/628781/Viking">Viking (people)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141006102737/http://www.britannica.com/EBchecked/topic/628781/Viking">Arkiveret</a> 6. oktober 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a href="/wiki/Encyclop%C3%A6dia_Britannica" title="Encyclopædia Britannica">Encyclopædia Britannica</a>. </li> <li id="cite_note-Roesdahl,_pp._9–22-2">^ <a href="#cite_ref-Roesdahl,_pp._9–22_2-0">a</a> <a href="#cite_ref-Roesdahl,_pp._9–22_2-1">b</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 9–22. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBrinkPrice2008-3"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBrinkPrice2008_3-0">^</a> <a href="#CITEREFBrinkPrice2008">Brink & Price 2008</a>. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWawn2000-4"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEWawn2000_4-0">^</a> <a href="#CITEREFWawn2000">Wawn 2000</a>. </li> <li id="cite_note-langer-5"><a href="#cite_ref-langer_5-0">^</a> Johnni Langer, "The origins of the imaginary viking", Viking Heritage Magazine, Gotland University/Centre for Baltic Studies. Visby (Sweden), n. 4, 2002. </li> <li id="cite_note-6"><a href="#cite_ref-6">^</a> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://nbl.snl.no/Peder_Clauss%C3%B8n_Friis">"Arkiveret kopi"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150710013821/https://nbl.snl.no/Peder_Clauss%C3%B8n_Friis">Arkiveret</a> fra originalen 10. juli 2015. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Arkiveret+kopi&rft_id=https%3A%2F%2Fnbl.snl.no%2FPeder_Clauss%25C3%25B8n_Friis&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-7"><a href="#cite_ref-7">^</a> Professor Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 2 (s. 92), Universitetsforlaget, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/82-00-02245-5" title="Speciel:ISBN-søgning/82-00-02245-5">82-00-02245-5</a> </li> <li id="cite_note-8"><a href="#cite_ref-8">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=wyG3HnK0qREC&dq">The Syntax of Old Norse by</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=wyG3HnK0qREC&dq">Arkiveret</a> 1. januar 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Jan Terje Faarlund; p 25 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-927110-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-927110-0">0-19-927110-0</a>; The Principles of English Etymology af Walter W. Skeat, Udgivet 1892, definerede Viking: better Wiking, Icel. Viking-r, O. Icel. *Viking-r, a creek-dweller; from Icel. vik, O. Icel. *wik, a creek, bay, with suffix -uig-r, belonging to <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=ls4CAAAAIAAJ&dq">Principles of English Etymology By Walter W. Skeat; Clarendon press; Page 479</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160420222846/https://books.google.com/books?id=ls4CAAAAIAAJ&dq">Arkiveret</a> 20. april 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-9"><a href="#cite_ref-9">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hurstwic.org/history/articles/text/word_viking.htm">What does the word Viking mean?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180625161044/http://www.hurstwic.org/history/articles/text/word_viking.htm">Arkiveret</a> 25. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. hurstwic.org. Hentet 25/6-2018 </li> <li id="cite_note-10"><a href="#cite_ref-10">^</a> <a rel="nofollow" class="external free" href="https://naob./ordbok/vikværing">https://naob./ordbok/vikværing</a> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>) </li> <li id="cite_note-autogeneret1-11">^ <a href="#cite_ref-autogeneret1_11-0">a</a> <a href="#cite_ref-autogeneret1_11-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEldar_Heide2005" class="citation journal cs1">Eldar Heide (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/viking%20rowshift.pdf">"Víking - 'rower shifting'? An etymological contribution"</a> (PDF). Arkiv för nordisk filologi. 120: 41-54. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140714233409/http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/viking%20rowshift.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 14. juli 2014. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Arkiv+f%C3%B6r+nordisk+filologi&rft.atitle=V%C3%ADking+-+%27rower+shifting%27%3F+An+etymological+contribution&rft.volume=120&rft.pages=41-54&rft.date=2005&rft.au=Eldar+Heide&rft_id=http%3A%2F%2Feldar-heide.net%2FPublikasjonar%2520til%2520heimesida%2Fviking%2520rowshift.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-12"><a href="#cite_ref-12">^</a> Walter W. Skeat: Principles of English Etymology Clarendon press, p. 479 </li> <li id="cite_note-The_Tribe_that_Gave_Vikings_Their_Name?-13"><a href="#cite_ref-The_Tribe_that_Gave_Vikings_Their_Name?_13-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKvilhaug" class="citation web cs1">Kvilhaug, Maria. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150314045946/http://freya.theladyofthelabyrinth.com/">"The Tribe that Gave Vikings Their Name?"</a>. <a rel="nofollow" class="external free" href="http://freya.theladyofthelabyrinth.com/">http://freya.theladyofthelabyrinth.com/</a>. Freya. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://freya.theladyofthelabyrinth.com/">originalen</a> 14. marts 2015. Hentet 17. marts 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=http%3A%2F%2Ffreya.theladyofthelabyrinth.com%2F&rft.atitle=The+Tribe+that+Gave+Vikings+Their+Name%3F&rft.aulast=Kvilhaug&rft.aufirst=Maria&rft_id=http%3A%2F%2Ffreya.theladyofthelabyrinth.com%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">cite web</a>}}</code>: Ekstern henvisning i <code class="cs1-code"><code class="cs1-code">|website=</code></code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#param_has_ext_link" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-conversation-14">^ <a href="#cite_ref-conversation_14-0">a</a> <a href="#cite_ref-conversation_14-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://theconversation.com/what-does-the-word-viking-really-mean-75647">What does the word ‘Viking’ really mean?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164233/http://theconversation.com/what-does-the-word-viking-really-mean-75647">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. theconversation.com. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-15"><a href="#cite_ref-15">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://blog.oup.com/2009/07/vikings/">"Anatoly Liberman (2009). What Did The Vikings Do Before They Began to Play Football?"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160304104000/http://blog.oup.com/2009/07/vikings/">Arkiveret</a> fra originalen 4. marts 2016. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Anatoly+Liberman+%282009%29.+What+Did+The+Vikings+Do+Before+They+Began+to+Play+Football%3F&rft_id=http%3A%2F%2Fblog.oup.com%2F2009%2F07%2Fvikings%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-utexas.edu-16">^ <a href="#cite_ref-utexas.edu_16-0">a</a> <a href="#cite_ref-utexas.edu_16-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHans_C._Boas2014" class="citation web cs1">Hans C. Boas (13. maj 2014). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/ielex/R/P2120.html">"Indo-European Lexicon - PIE Etymon and IE Reflexes"</a>. Linguistics Research Center. The University of Texas at Austin. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141222002157/http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/ielex/R/P2120.html">Arkiveret</a> fra originalen 22. december 2014. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Indo-European+Lexicon+-+PIE+Etymon+and+IE+Reflexes&rft.pub=The+University+of+Texas+at+Austin&rft.date=2014-05-13&rft.au=Hans+C.+Boas&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.utexas.edu%2Fcola%2Fcenters%2Flrc%2Fielex%2FR%2FP2120.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-17"><a href="#cite_ref-17">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBernard_Mees2012" class="citation journal cs1">Bernard Mees (2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.academia.edu/4425185/Taking_Turns_linguistic_economy_and_the_name_of_the_Vikings">"Taking Turns: linguistic economy and the name of the Vikings"</a>. Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT). Arkiv för nordisk filologi. academia.edu. 127: 5-12. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203826/http://www.academia.edu/4425185/Taking_Turns_linguistic_economy_and_the_name_of_the_Vikings">Arkiveret</a> fra originalen 1. januar 2016. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Arkiv+f%C3%B6r+nordisk+filologi&rft.atitle=Taking+Turns%3A+linguistic+economy+and+the+name+of+the+Vikings&rft.volume=127&rft.pages=5-12&rft.date=2012&rft.au=Bernard+Mees&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.academia.edu%2F4425185%2FTaking_Turns_linguistic_economy_and_the_name_of_the_Vikings&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-18"><a href="#cite_ref-18">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEldar_Heide2008" class="citation journal cs1">Eldar Heide (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.academia.edu/2401159/Viking_week_and_Widsith._A_reply_to_Harald_Bjorvand">"Viking, week, and Widsith. A reply to Harald Bjorvand"</a>. Centre of Medieval Studies (University of Bergen). Arkiv för nordisk filologi. academia.edu. 123: 23-28. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203826/http://www.academia.edu/2401159/Viking_week_and_Widsith._A_reply_to_Harald_Bjorvand">Arkiveret</a> fra originalen 1. januar 2016. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Arkiv+f%C3%B6r+nordisk+filologi&rft.atitle=Viking%2C+week%2C+and+Widsith.+A+reply+to+Harald+Bjorvand&rft.volume=123&rft.pages=23-28&rft.date=2008&rft.au=Eldar+Heide&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.academia.edu%2F2401159%2FViking_week_and_Widsith._A_reply_to_Harald_Bjorvand&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-19"><a href="#cite_ref-19">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.wordorigins.org/index.php/site/comments/viking/">Viking</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180616204222/http://www.wordorigins.org/index.php/site/comments/viking/">Arkiveret</a> 16. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Wordorigins.org. Hentet 16/6-2018 </li> <li id="cite_note-20"><a href="#cite_ref-20">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://faculty.washington.edu/leiren/overheads.html">Lecture Overheads: History of the Vikings (SCAND 370 / HSTAM 370)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626163842/http://faculty.washington.edu/leiren/overheads.html">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. faculty.washington.edu. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-21"><a href="#cite_ref-21">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.wilmer-t.net/fornnorden/AncientNordic/AdamOfBremen.html">A COMMENTED SUMMARY OF ADAM OF BREMEN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171109174716/http://www.wilmer-t.net/fornnorden/AncientNordic/AdamOfBremen.html">Arkiveret</a> 9. november 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. wilmer-t.net. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-22"><a href="#cite_ref-22">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/revival_01.shtml">Professor Andrew Wawn: Viking revival, BBC 17. februar 2011</a> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>) </li> <li id="cite_note-arch_in_europe-23"><a href="#cite_ref-arch_in_europe_23-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBeard" class="citation web cs1">Beard, David. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120407050944/http://www.archeurope.com/index.php?page=the-term-viking">"The Term "Viking""</a>. <a rel="nofollow" class="external free" href="http://www.archeurope.com">http://www.archeurope.com</a>. Archaeology in Europe. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.archeurope.com/index.php?page=the-term-viking">originalen</a> 7. april 2012. Hentet 23. april 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=http%3A%2F%2Fwww.archeurope.com&rft.atitle=The+Term+%22Viking%22&rft.aulast=Beard&rft.aufirst=David&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.archeurope.com%2Findex.php%3Fpage%3Dthe-term-viking&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">cite web</a>}}</code>: Ekstern henvisning i <code class="cs1-code"><code class="cs1-code">|work=</code></code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#param_has_ext_link" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWolf20042-24"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEWolf20042_24-0">^</a> <a href="#CITEREFWolf2004">Wolf 2004</a>, s. 2. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEEducational_Company_of_Ireland2000472-25"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEEducational_Company_of_Ireland2000472_25-0">^</a> <a href="#CITEREFEducational_Company_of_Ireland2000">Educational Company of Ireland 2000</a>, s. 472. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBrookes2004297-26"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBrookes2004297_26-0">^</a> <a href="#CITEREFBrookes2004">Brookes 2004</a>, s. 297. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTED'Amato20103-27">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTED'Amato20103_27-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTED'Amato20103_27-1">b</a> <a href="#CITEREFD'Amato2010">D'Amato 2010</a>, s. 3. </li> <li id="cite_note-28"><a href="#cite_ref-28">^</a> Douglas Harper: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.etymonline.com/index.php?term=Russia">Russia</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160415114238/http://www.etymonline.com/index.php?term=Russia">Arkiveret</a> 15. april 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Online Etymology Dictionary. A private homepage project. </li> <li id="cite_note-NatRus-29">^ <a href="#cite_ref-NatRus_29-0">a</a> <a href="#cite_ref-NatRus_29-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150318213956/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/land-of-the-rus-viking-expeditions-to-the-east/">"Land of the Rus - Viking explorations to the east"</a>. National Museum of Denmark. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/land-of-the-rus-viking-expeditions-to-the-east/">originalen</a> 18. marts 2015. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Land+of+the+Rus+-+Viking+explorations+to+the+east&rft.pub=National+Museum+of+Denmark&rft_id=http%3A%2F%2Fen.natmus.dk%2Fhistorical-knowledge%2Fdenmark%2Fprehistoric-period-until-1050-ad%2Fthe-viking-age%2Fexpeditions-and-raids%2Fland-of-the-rus-viking-expeditions-to-the-east%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-NatJourneys-30">^ <a href="#cite_ref-NatJourneys_30-0">a</a> <a href="#cite_ref-NatJourneys_30-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/dangerous-journeys-to-eastern-europe-and-russia/">"Dangerous journeys to Eastern Europe and Russia"</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150318231149/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/dangerous-journeys-to-eastern-europe-and-russia/">Arkiveret</a> fra originalen 18. marts 2015. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Dangerous+journeys+to+Eastern+Europe+and+Russia&rft.pub=Nationalmuseet&rft_id=http%3A%2F%2Fen.natmus.dk%2Fhistorical-knowledge%2Fdenmark%2Fprehistoric-period-until-1050-ad%2Fthe-viking-age%2Fexpeditions-and-raids%2Fdangerous-journeys-to-eastern-europe-and-russia%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-31"><a href="#cite_ref-31">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSawyer" class="citation book cs1">Sawyer, Peter. The Oxford Illustrated History of the Vikings. s. 2. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-285434-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-285434-6"><bdi>978-0-19-285434-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Oxford+Illustrated+History+of+the+Vikings&rft.pages=2&rft.isbn=978-0-19-285434-6&rft.aulast=Sawyer&rft.aufirst=Peter&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-32"><a href="#cite_ref-32">^</a> Haldenby, D. og Julian D. Richards (2016). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.11141/ia.42.3">The Viking Great Army and its Legacy: plotting settlement shift using metal-detected finds</a>, Internet Archaeology 42. Retrieved 13 Dec 2016 </li> <li id="cite_note-33"><a href="#cite_ref-33">^</a> Clare Downham. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.abdn.ac.uk/staffpages/uploads/cel049/MEdScand.pdf">Hiberno-Norwegians and Anglo-Danes:anachronistic ethnicities and Viking-Age England</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200830212702/https://www.abdn.ac.uk/staffpages/uploads/cel049/MEdScand.pdf">Arkiveret</a> 30. august 2020 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. University of Aberdeen. </li> <li id="cite_note-34"><a href="#cite_ref-34">^</a> Peter Sawyer, The Viking Expansion, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=PFBtfXG6fXAC&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false">The Cambridge History of Scandinavia, Issue 1</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20151022182316/https://books.google.com/books?id=PFBtfXG6fXAC&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false">Arkiveret</a> 22. oktober 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (Knut Helle, ed., 2003), p.105. </li> <li id="cite_note-35"><a href="#cite_ref-35">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/de-sidste-aartier-af-vikingetiden/">De sidste årtier af vikingetiden</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618103938/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/de-sidste-aartier-af-vikingetiden/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-36"><a href="#cite_ref-36">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.geni.com/people/Gytha-Thorkelsd%C3%B3ttir/6000000001156548028">Gytha Thorkelsdóttir</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180613183937/https://www.geni.com/people/Gytha-Thorkelsd%C3%B3ttir/6000000001156548028">Arkiveret</a> 13. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. geni.com. Hentet 13/6-2018 </li> <li id="cite_note-37"><a href="#cite_ref-37">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.mercedesrochelle.com/wordpress/?p=585">Gytha, wife of Godwine</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180613183817/http://www.mercedesrochelle.com/wordpress/?p=585">Arkiveret</a> 13. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. mercedesrochelle.com. hentet 13/6-2018 </li> <li id="cite_note-Lund-39"><a href="#cite_ref-Lund_39-0">^</a> Lund, Niels (2001). "The Danish Empire and the End of the Viking Age", The Oxford Illustrated History of the Vikings. Ed. P. H. Sawyer. Oxford University Press, 2001, s. 167–181. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-285434-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-285434-8">0-19-285434-8</a>. </li> <li id="cite_note-40"><a href="#cite_ref-40">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/Sweyn.aspx">The Royal Household, "Sweyn"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141129012256/http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/Sweyn.aspx">Arkiveret</a> 29. november 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, The official Website of The British Monarchy, 15 March 2015, accessed 15 March 2015 </li> <li id="cite_note-Lawson-41"><a href="#cite_ref-Lawson_41-0">^</a> Lawson, M K (2004). "Cnut: England's Viking King 1016-35". The History Press Ltd, 2005, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-582-05970-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-582-05970-2">978-0-582-05970-2</a>. </li> <li id="cite_note-42"><a href="#cite_ref-42">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/CanutetheGreat.aspx">The Royal Household, "Canute The Great"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141129012257/http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/CanutetheGreat.aspx">Arkiveret</a> 29. november 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, The official Website of The British Monarchy, 15 March 2015, accessed 15 March 2015 </li> <li id="cite_note-Badsey_et_al.-43"><a href="#cite_ref-Badsey_et_al._43-0">^</a> Badsey, S. Nicolle, D, Turnbull, S (1999). "The Timechart of Military History". Worth Press Ltd, 2000, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-903025-00-1" title="Speciel:ISBN-søgning/1-903025-00-1">1-903025-00-1</a>. </li> <li id="cite_note-44"><a href="#cite_ref-44">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.englandsnortheast.co.uk/VikingNorthumbria.html">"History of Northumbria: Viking era 866 AD–1066 AD"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130730071112/http://www.englandsnortheast.co.uk/VikingNorthumbria.html">Arkiveret</a> 30. juli 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> www.englandnortheast.co.uk. </li> <li id="cite_note-45"><a href="#cite_ref-45">^</a> Toyne, Stanley Mease. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=yvGt8gfBlEIC&pg=PA27&lpg=PA27&dq=Viking+Age+East+Anglia&source=bl&ots=chkBibhiGs&sig=NX79_9WHb2BL7ctaNdj1L1D93f8&hl=en&ei=f28eS-aUHovkswPr4v36CQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=8&ved=0CCkQ6AEwBw#v=onepage&q=Viking%20Age%20East%20Anglia&f=false">The Scandinavians in history</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=yvGt8gfBlEIC&pg=PA27&lpg=PA27&dq=Viking+Age+East+Anglia&source=bl&ots=chkBibhiGs&sig=NX79_9WHb2BL7ctaNdj1L1D93f8&hl=en&ei=f28eS-aUHovkswPr4v36CQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=8&ved=0CCkQ6AEwBw#v=onepage&q=Viking%20Age%20East%20Anglia&f=false">Arkiveret</a> 1. januar 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Pg.27. 1970. </li> <li id="cite_note-46"><a href="#cite_ref-46">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.archaeology.org/online/features/greenland/">The Fate of Greenland's Vikings</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20121104204345/http://www.archaeology.org/online/features/greenland/">Arkiveret</a> 4. november 2012 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, by Dale Mackenzie Brown, Archaeological Institute of America, 28 February 2000 </li> <li id="cite_note-47"><a href="#cite_ref-47">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLangmoen_IA2012" class="citation journal cs1">Langmoen IA (4. april 2012). "The Norse discovery of America". Neurosurgery. 57: 1076-87, discussion 1076–87. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16331154">16331154</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Neurosurgery&rft.atitle=The+Norse+discovery+of+America&rft.volume=57&rft.pages=1076-87%2C+discussion+1076-87&rft.date=2012-04-04&rft_id=info%3Apmid%2F16331154&rft.au=Langmoen+IA&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-48"><a href="#cite_ref-48">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRoss2011" class="citation news cs1">Ross, Valerie (31. maj 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://blogs.discovermagazine.com/80beats/2011/05/31/climate-change-froze-the-vikings-out-of-greenland-say-scientists/#.UV_rr1eSnlw">"Climate change froze Vikings out of Greenland"</a>. Discover. Kalmback Publishing. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130430232629/http://blogs.discovermagazine.com/80beats/2011/05/31/climate-change-froze-the-vikings-out-of-greenland-say-scientists/#.UV_rr1eSnlw">Arkiveret</a> fra originalen 30. april 2013. Hentet 6. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Discover&rft.atitle=Climate+change+froze+Vikings+out+of+Greenland&rft.date=2011-05-31&rft.aulast=Ross&rft.aufirst=Valerie&rft_id=https%3A%2F%2Fblogs.discovermagazine.com%2F80beats%2F2011%2F05%2F31%2Fclimate-change-froze-the-vikings-out-of-greenland-say-scientists%2F%23.UV_rr1eSnlw&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-49"><a href="#cite_ref-49">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.britannica.com/EBchecked/topic/512998/Rurik-Dynasty">Rurik Dynasty (medieval Russian rulers)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150327070703/http://www.britannica.com/EBchecked/topic/512998/Rurik-Dynasty">Arkiveret</a> 27. marts 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Britannica Online Encyclopedia </li> <li id="cite_note-50"><a href="#cite_ref-50">^</a> Hall, p. 98 </li> <li id="cite_note-51"><a href="#cite_ref-51">^</a> H.S. Falk & A. Torp, Norwegisch-Dänisches Etymologisches Wörterbuch, 1911, s. 1403–04; J. de Vries, Altnordisches Etymologisches Wörterbuch, 1962, pp. 671–72; S. Blöndal & B. Benedikz, The Varangians of Byzantium, 1978, p. 4 </li> <li id="cite_note-Hardrade-52"><a href="#cite_ref-Hardrade_52-0">^</a> Philip Dixon, Barbarian Europe, Salem House Publishing (October 1976), 978-0525701606 </li> <li id="cite_note-53"><a href="#cite_ref-53">^</a> DeVries (1999) p. 29 </li> <li id="cite_note-54"><a href="#cite_ref-54">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.nationalgeographic.com/news/2004/02/0217_040217_vikings.html">"Vikings' Barbaric Bad Rap Beginning to Fade"</a>. News.nationalgeographic.com. 28. oktober 2010. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120514031909/http://news.nationalgeographic.com/news/2004/02/0217_040217_vikings.html">Arkiveret</a> fra originalen 14. maj 2012. Hentet 21. maj 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Vikings%27+Barbaric+Bad+Rap+Beginning+to+Fade&rft.pub=News.nationalgeographic.com&rft.date=2010-10-28&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.nationalgeographic.com%2Fnews%2F2004%2F02%2F0217_040217_vikings.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-55"><a href="#cite_ref-55">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.raa.se/evenemang-och-upplevelser/upplev-kulturarvet/varldsarv-i-sverige/birka-och-hovgarden/">Birka och Hovgården</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180613183843/https://www.raa.se/evenemang-och-upplevelser/upplev-kulturarvet/varldsarv-i-sverige/birka-och-hovgarden/">Arkiveret</a> 13. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Riksantikvarie%C3%A4mbetet" title="Riksantikvarieämbetet">Riksantikvarieämbetet</a>. Hentet 13/6-2018 </li> <li id="cite_note-56"><a href="#cite_ref-56">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.freidok.uni-freiburg.de/volltexte/4015/pdf/Steuer_Der_Handel_zwischen_Nord_und_Westeuropa.pdf">Heiko Steuer: "Der Handel der Wikingerzeit zwischen Nord- und Westeuropa aufgrund archäologischer Zeugnisse"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141021060849/http://www.freidok.uni-freiburg.de/volltexte/4015/pdf/Steuer_Der_Handel_zwischen_Nord_und_Westeuropa.pdf">Arkiveret</a> 21. oktober 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (på tysk). <a href="/w/index.php?title=Albert-Ludwigs-Universit%C3%A4t_Freiburg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Albert-Ludwigs-Universität Freiburg (ikke skrevet endnu)">Albert-Ludwigs-Universität Freiburg</a> </li> <li id="cite_note-57"><a href="#cite_ref-57">^</a> Lass, Roger, Old English: A Historical Linguistic Companion, s. 187, n. 12. Cambridge University Press, 1994. </li> <li id="cite_note-58"><a href="#cite_ref-58">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://skaldic.abdn.ac.uk/db.php?table=mss&id=17328&if=runic">U 504 (U504) - Ubby</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164223/http://skaldic.abdn.ac.uk/db.php?table=mss&id=17328&if=runic">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. skaldic.abdn.ac.uk. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-59"><a href="#cite_ref-59">^</a> Jones, Gwyn (1968). A History of the Vikings. p. 267. New York: Oxford University Press. </li> <li id="cite_note-60"><a href="#cite_ref-60">^</a> <a href="/w/index.php?title=Omeljan_Pritsak&action=edit&redlink=1" class="new" title="Omeljan Pritsak (ikke skrevet endnu)">Pritsak, Omeljan</a>. (1981). The Origin of Rus'. p. 424Cambridge, Mass.: Distributed by Harvard University Press for the Harvard Ukrainian Research Institute. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-674-64465-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-674-64465-4">0-674-64465-4</a> </li> <li id="cite_note-61"><a href="#cite_ref-61">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/rigsdannelsen-danmark-og-danerne/">Rigsdannelsen: 'Danmark' og 'danerne'</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164325/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/rigsdannelsen-danmark-og-danerne/">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-62"><a href="#cite_ref-62">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hurstwic.org/history/articles/society/text/what_happened.htm">What happened</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164323/http://www.hurstwic.org/history/articles/society/text/what_happened.htm">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. hurstwic.org. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-63"><a href="#cite_ref-63">^</a> Jones, Gwyn, A history of the Vikings (Oxford 2001) </li> <li id="cite_note-64"><a href="#cite_ref-64">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110718171837/http://rodin.uca.es:8081/xmlui/bitstream/handle/10498/7881/18385953.pdf?sequence=1">"Los vikingos en Al-Andalus (abstract available in English)"</a> (PDF). Jesús Riosalido. 1997. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://rodin.uca.es:8081/xmlui/bitstream/handle/10498/7881/18385953.pdf?sequence=1">originalen</a> (PDF) 18. juli 2011. Hentet 11. maj 2010.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Los+vikingos+en+Al-Andalus+%28abstract+available+in+English%29&rft.pub=Jes%C3%BAs+Riosalido&rft.date=1997&rft_id=http%3A%2F%2Frodin.uca.es%3A8081%2Fxmlui%2Fbitstream%2Fhandle%2F10498%2F7881%2F18385953.pdf%3Fsequence%3D1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-65"><a href="#cite_ref-65">^</a> John Haywood: Penguin Historical Atlas of the Vikings, Penguin (1996). Detailed maps of Viking settlements in Scotland, Ireland, England, Iceland and Normandy. </li> <li id="cite_note-66"><a href="#cite_ref-66">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSawyer2013" class="citation book cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Sawyer, P. H. (2013-04-15). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.ie/books?hl=en&lr=&id=wNOt9BJh080C&oi=fnd&pg=PR1&dq=vikings+ph+sawyer&ots=pI9KciECqd&sig=FqoAbL_rxcfeoNFY15o-hUeltZE&redir_esc=y#v=onepage&q=vikings%20ph%20sawyer&f=false">Kings and Vikings: Scandinavia and Europe AD 700–1100</a> (engelsk). Routledge. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9781134947775" title="Speciel:ISBN-søgning/9781134947775"><bdi>9781134947775</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170913140211/https://books.google.ie/books?hl=en&lr=&id=wNOt9BJh080C&oi=fnd&pg=PR1&dq=vikings+ph+sawyer&ots=pI9KciECqd&sig=FqoAbL_rxcfeoNFY15o-hUeltZE&redir_esc=y#v=onepage&q=vikings%20ph%20sawyer&f=false">Arkiveret</a> fra originalen 13. september 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Kings+and+Vikings%3A+Scandinavia+and+Europe+AD+700%E2%80%931100&rft.pub=Routledge&rft.date=2013-04-15&rft.isbn=9781134947775&rft.aulast=Sawyer&rft.aufirst=P.+H.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.ie%2Fbooks%3Fhl%3Den%26lr%3D%26id%3DwNOt9BJh080C%26oi%3Dfnd%26pg%3DPR1%26dq%3Dvikings%2Bph%2Bsawyer%26ots%3DpI9KciECqd%26sig%3DFqoAbL_rxcfeoNFY15o-hUeltZE%26redir_esc%3Dy%23v%3Donepage%26q%3Dvikings%2520ph%2520sawyer%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-67"><a href="#cite_ref-67">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHaine2008" class="citation journal cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Haine, Thomas (2008-03-01). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/wea.150/abstract">"What did the Viking discoverers of America know of the North Atlantic Environment?"</a>. Weather (engelsk). 63 (3): 60-65. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1002%2Fwea.150">10.1002/wea.150</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/1477-8696">1477-8696</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170913135721/http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/wea.150/abstract">Arkiveret</a> fra originalen 13. september 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Weather&rft.atitle=What+did+the+Viking+discoverers+of+America+know+of+the+North+Atlantic+Environment%3F&rft.volume=63&rft.issue=3&rft.pages=60-65&rft.date=2008-03-01&rft_id=info%3Adoi%2F10.1002%2Fwea.150&rft.issn=1477-8696&rft.aulast=Haine&rft.aufirst=Thomas&rft_id=http%3A%2F%2Fonlinelibrary.wiley.com%2Fdoi%2F10.1002%2Fwea.150%2Fabstract&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-68"><a href="#cite_ref-68">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMatthias_Schulz2010" class="citation web cs1">Matthias Schulz (27. august 2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.spiegel.de/international/germany/sensational-discovery-archeologists-find-gateway-to-the-viking-empire-a-714235.html">"'Sensational' Discovery: Archeologists Find Gateway to the Viking Empire"</a>. Spiegel Online International. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140301043835/http://www.spiegel.de/international/germany/sensational-discovery-archeologists-find-gateway-to-the-viking-empire-a-714235.html">Arkiveret</a> fra originalen 1. marts 2014. Hentet 27. februar 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=%27Sensational%27+Discovery%3A+Archeologists+Find+Gateway+to+the+Viking+Empire&rft.pub=Spiegel+Online+International&rft.date=2010-08-27&rft.au=Matthias+Schulz&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.spiegel.de%2Finternational%2Fgermany%2Fsensational-discovery-archeologists-find-gateway-to-the-viking-empire-a-714235.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-DKhis_dannevirke-69">^ <a href="#cite_ref-DKhis_dannevirke_69-0">a</a> <a href="#cite_ref-DKhis_dannevirke_69-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLotte_Flugt_Kold2014" class="citation web cs1">Lotte Flugt Kold (3. november 2014). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannevirke/">"Dannevirke"</a>. danmarkshistorien.dk. Aarhus University. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160304061819/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannevirke/">Arkiveret</a> fra originalen 4. marts 2016. Hentet 20. december 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=danmarkshistorien.dk&rft.atitle=Dannevirke&rft.date=2014-11-03&rft.au=Lotte+Flugt+Kold&rft_id=http%3A%2F%2Fdanmarkshistorien.dk%2Fleksikon-og-kilder%2Fvis%2Fmateriale%2Fdannevirke%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-71"><a href="#cite_ref-71">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNäsman2000" class="citation journal cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Näsman, Ulf (2000-11-01). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1034/j.1600-0390.2000.d01-1.x/abstract">"Raids, Migrations, and Kingdoms"</a>. Acta Archaeologica (engelsk). 71 (1): 1-7. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1034%2Fj.1600-0390.2000.d01-1.x">10.1034/j.1600-0390.2000.d01-1.x</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/1600-0390">1600-0390</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170915160841/http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1034/j.1600-0390.2000.d01-1.x/abstract">Arkiveret</a> fra originalen 15. september 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Acta+Archaeologica&rft.atitle=Raids%2C+Migrations%2C+and+Kingdoms&rft.volume=71&rft.issue=1&rft.pages=1-7&rft.date=2000-11-01&rft_id=info%3Adoi%2F10.1034%2Fj.1600-0390.2000.d01-1.x&rft.issn=1600-0390&rft.aulast=N%C3%A4sman&rft.aufirst=Ulf&rft_id=http%3A%2F%2Fonlinelibrary.wiley.com%2Fdoi%2F10.1034%2Fj.1600-0390.2000.d01-1.x%2Fabstract&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Rudolf_Simek_2005,_pp._24-72">^ <a href="#cite_ref-Rudolf_Simek_2005,_pp._24_72-0">a</a> <a href="#cite_ref-Rudolf_Simek_2005,_pp._24_72-1">b</a> Rudolf Simek, "the emergence of the viking age: circumstances and conditions", "The vikings first Europeans VIII–XI century—the new discoveries of archaeology", other, 2005, pp. 24–25 </li> <li id="cite_note-73"><a href="#cite_ref-73">^</a> Bruno Dumézil, master of Conference at Paris X-Nanterre, Normalien, aggregated history, author of conversion and freedom in the barbarian kingdoms. 5th–8th centuries (Fayard, 2005) </li> <li id="cite_note-annals_R.20-74"><a href="#cite_ref-annals_R.20_74-0">^</a> "Franques Royal Annals" cited in Peter Sawyer, "The Oxford Illustrated History of the Vikings", 2001, p. 20 </li> <li id="cite_note-75"><a href="#cite_ref-75">^</a> Dictionnaire d'histoire de France, Perrin, Alain Decaux and André Castelot, 1981, pages 184/185. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/2-7242-3080-9" title="Speciel:ISBN-søgning/2-7242-3080-9">2-7242-3080-9</a>. </li> <li id="cite_note-76"><a href="#cite_ref-76">^</a> "the Vikings" R.Boyer history, myths, dictionary, Robert Laffont several 2008, p96 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-2-221-10631-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-2-221-10631-0">978-2-221-10631-0</a> </li> <li id="cite_note-77"><a href="#cite_ref-77">^</a> <a href="/w/index.php?title=Fran%C3%A7ois-Xavier_Dillmann&action=edit&redlink=1" class="new" title="François-Xavier Dillmann (ikke skrevet endnu)">François-Xavier Dillmann</a>, "Viking civilisation and culture. A bibliography of French-language ", Caen, Centre for research on the countries of the North and Northwest, University of Caen, 1975, p.19, and "Les Vikings: the Scandinavian and European 800–1200", 22nd exhibition of art from the Council of Europe, 1992, p. 26 </li> <li id="cite_note-78"><a href="#cite_ref-78">^</a> "History of the Kings of Norway" af Snorri Sturlusson oversat af Professor i History François-Xavier Dillmann, Gallimard <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/2-07-073211-8" title="Speciel:ISBN-søgning/2-07-073211-8">2-07-073211-8</a> pp. 15–16, 18, 24, 33–34, 38 </li> <li id="cite_note-79"><a href="#cite_ref-79">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMacauley_Richardson" class="citation web cs1">Macauley Richardson, Lloyd. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20091216043007/http://www.hoover.org/publications/policyreview/72831997.html">"Books: Eurasian Exploration"</a>. Policy Review. Hoover Institution. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hoover.org/publications/policyreview/72831997.html">originalen</a> 16. december 2009. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Policy+Review&rft.atitle=Books%3A+Eurasian+Exploration&rft.aulast=Macauley+Richardson&rft.aufirst=Lloyd&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.hoover.org%2Fpublications%2Fpolicyreview%2F72831997.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-80"><a href="#cite_ref-80">^</a> Crone, Patricia. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=VWL-_hRsm2IC&dq=Islam+trade+Western+Europe+7th+century&printsec=frontcover&source=in&hl=en&ei=x3QeS57kBo7ysQPZmvX9CQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=11&ved=0CDAQ6AEwCg#v=onepage&q=&f=false">Meccan trade and the rise of Islam</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=VWL-_hRsm2IC&dq=Islam+trade+Western+Europe+7th+century&printsec=frontcover&source=in&hl=en&ei=x3QeS57kBo7ysQPZmvX9CQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=11&ved=0CDAQ6AEwCg#v=onepage&q=&f=false">Arkiveret</a> 1. januar 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> First Georgias Press. 2004. </li> <li id="cite_note-81"><a href="#cite_ref-81">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/">"Viking expeditions and raids"</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150318172137/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/">Arkiveret</a> fra originalen 18. marts 2015. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Viking+expeditions+and+raids&rft.pub=Nationalmuseet&rft_id=http%3A%2F%2Fen.natmus.dk%2Fhistorical-knowledge%2Fdenmark%2Fprehistoric-period-until-1050-ad%2Fthe-viking-age%2Fexpeditions-and-raids%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-82"><a href="#cite_ref-82">^</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 295–7. </li> <li id="cite_note-83"><a href="#cite_ref-83">^</a> Gareth Williams, 'Kingship, Christianity and coinage: monetary and political perspectives on silver economy in the Viking Age', i Silver Economy in the Viking Age, ed. James Graham-Campbell and Gareth Williams, pp. 177–214; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-59874-222-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-59874-222-0">978-1-59874-222-0</a> </li> <li id="cite_note-danhis_handel-84">^ <a href="#cite_ref-danhis_handel_84-0">a</a> <a href="#cite_ref-danhis_handel_84-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/moenter-handel-og-skibsfart/">Mønter, handel og skibsfart</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618125613/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/moenter-handel-og-skibsfart/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-85"><a href="#cite_ref-85">^</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 296. </li> <li id="cite_note-roskildebisp-86"><a href="#cite_ref-roskildebisp_86-0">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roskilde/">Roskilde</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180625140951/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roskilde/">Arkiveret</a> 25. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 25/6-2018 </li> <li id="cite_note-87"><a href="#cite_ref-87">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/viborg/">Viborg</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180625162538/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/viborg/">Arkiveret</a> 25. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> danmarkshistorien.dk. Hentet 25/6-2018 </li> <li id="cite_note-88"><a href="#cite_ref-88">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sunnmiddelalder.net/tidlig-middelalder/1068-bispesete-pa-selja">1068 - Bispesete på Selja</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180625161021/http://sunnmiddelalder.net/tidlig-middelalder/1068-bispesete-pa-selja">Arkiveret</a> 25. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. sunnmiddelalder.net. Hentet 25/6-2018 </li> <li id="cite_note-89"><a href="#cite_ref-89">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ribe/">Ribe</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180625140955/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ribe/">Arkiveret</a> 25. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 25/6-2018 </li> <li id="cite_note-91"><a href="#cite_ref-91">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.svenskakyrkan.se/skarastift">Skara stift</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171020170751/https://www.svenskakyrkan.se/skarastift">Arkiveret</a> 20. oktober 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Svenska_kyrkan" title="Svenska kyrkan">Svenska kyrkan</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-93"><a href="#cite_ref-93">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aerkebiskop/">Ærkebiskop</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180625132440/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aerkebiskop/">Arkiveret</a> 25. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 25/6-2018 </li> <li id="cite_note-94"><a href="#cite_ref-94">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.historyireland.com/medieval-history-pre-1500/the-viking-slave-trade-entrepreneurs-or-heathen-slavers/">The Viking slave trade: entrepreneurs or heathen slavers?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200502033857/https://www.historyireland.com/medieval-history-pre-1500/the-viking-slave-trade-entrepreneurs-or-heathen-slavers/">Arkiveret</a> 2. maj 2020 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. historyireland.com. Hentet 16/6-2018 </li> <li id="cite_note-solgteslaver-95">^ <a href="#cite_ref-solgteslaver_95-0">a</a> <a href="#cite_ref-solgteslaver_95-1">b</a> <a href="#cite_ref-solgteslaver_95-2">c</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikinger-solgte-slaver-i-middelhavet">Vikinger solgte slaver i Middelhavet</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626165704/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikinger-solgte-slaver-i-middelhavet">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. historienet.dk. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-natmus_slaver-96">^ <a href="#cite_ref-natmus_slaver_96-0">a</a> <a href="#cite_ref-natmus_slaver_96-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/slaver-og-traelle/">Slaver og trælle i vikingetiden</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626163934/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/slaver-og-traelle/">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-97"><a href="#cite_ref-97">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.docma.nu/blog/fanget-af-vikingerne">I 800-tallet frygtede Europas indbyggere kun én ting mere end døden – at blive bagbundet af vikinger, sejlet bort og solgt på et slavemarked.</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164306/https://www.docma.nu/blog/fanget-af-vikingerne">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> docma.nu. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-98"><a href="#cite_ref-98">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.battleofclontarf.net/the-vikings-in-ireland-9th-to-12th-century/viking-battles-in-the-9th-and-10th-centuries/3463">Viking Battles in the 9th and 10th Centuries</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20191018225214/http://www.battleofclontarf.net/the-vikings-in-ireland-9th-to-12th-century/viking-battles-in-the-9th-and-10th-centuries/3463">Arkiveret</a> 18. oktober 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. battleofclontarf.net. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-99"><a href="#cite_ref-99">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-geografi/vikingerne-i-vest/irland/slaget-ved-clontarf/">Slaget ved Clontarf</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626220510/https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-geografi/vikingerne-i-vest/irland/slaget-ved-clontarf/">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet" title="Vikingeskibsmuseet">Vikingeskibsmuseet</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-100"><a href="#cite_ref-100">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-store-ca-995-1035/">Knud den Store, ca. 995-1035</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160719023311/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-store-ca-995-1035/">Arkiveret</a> 19. juli 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-101"><a href="#cite_ref-101">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-mennesker/historiske-personer/knud-den-store-af-danmark-england-og-norge/">Knud den Store</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180627005157/https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-mennesker/historiske-personer/knud-den-store-af-danmark-england-og-norge/">Arkiveret</a> 27. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet" title="Vikingeskibsmuseet">Vikingeskibsmuseet</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-102"><a href="#cite_ref-102">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/de-sidste-aartier-af-vikingetiden/">De sidste årtier af vikingetiden</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618103938/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/de-sidste-aartier-af-vikingetiden/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-103"><a href="#cite_ref-103">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/overview_vikings_01.shtml">Overview: The Vikings, 800 to 1066</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180529000146/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/overview_vikings_01.shtml">Arkiveret</a> 29. maj 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/BBC" title="BBC">BBC</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-104"><a href="#cite_ref-104">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.danmarkskonger.dk/konge5.htm">Knud den Store</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180627005227/http://www.danmarkskonger.dk/konge5.htm">Arkiveret</a> 27. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkskonger.dk. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-105"><a href="#cite_ref-105">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.literature-middle-ages.com/thevikingblitzkriegad789-1098/43168-the-threat-of-viking-invasion-and-the-commissioning-of-the-domesday-inquiry-1085.html">The threat of Viking invasion and the commissioning of the Domesday Inquiry, 1085</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180627173343/http://www.literature-middle-ages.com/thevikingblitzkriegad789-1098/43168-the-threat-of-viking-invasion-and-the-commissioning-of-the-domesday-inquiry-1085.html">Arkiveret</a> 27. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. literature-middle-ages.com. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-106"><a href="#cite_ref-106">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-hellige-ca-1042-1086/">Knud den Hellige, ca. 1042-1086</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110719121800/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-hellige-ca-1042-1086/">Arkiveret</a> 19. juli 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-107"><a href="#cite_ref-107">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/wales/history/sites/themes/periods/dark_ages04.shtml">The Viking challenge</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130821030707/http://www.bbc.co.uk/wales/history/sites/themes/periods/dark_ages04.shtml">Arkiveret</a> 21. august 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/BBC" title="BBC">BBC</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-108"><a href="#cite_ref-108">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.medievalswansea.ac.uk/en/context/viking-swansea/">Viking Swansea</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626220516/http://www.medievalswansea.ac.uk/en/context/viking-swansea/">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. medievalswansea.ac.uk. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-109"><a href="#cite_ref-109">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.viking.no/e/england/wales/">The Vikings in Wales</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180326020839/http://www.viking.no/e/england/wales/">Arkiveret</a> 26. marts 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. viking.no. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-horspool104-110"><a href="#cite_ref-horspool104_110-0">^</a> Horspool. Why Alfred Burnt the Cakes. pp. 104–110 </li> <li id="cite_note-112"><a href="#cite_ref-112">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFThomson2008" class="citation cs2">Thomson, William P. L. (2008), The New History of Orkney, Edinburgh: Birlinn, s. 22 og 132, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84158-696-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84158-696-0"><bdi>978-1-84158-696-0</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+New+History+of+Orkney&rft.place=Edinburgh&rft.pages=22+og+132&rft.pub=Birlinn&rft.date=2008&rft.isbn=978-1-84158-696-0&rft.aulast=Thomson&rft.aufirst=William+P.+L.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-113"><a href="#cite_ref-113">^</a> Imsen, Steinar "The Scottish-Norwegian Border in the Middle Ages" p. 22 i Woolf, Alex (ed.) (2009) </li> <li id="cite_note-114"><a href="#cite_ref-114">^</a> W. Mollerup: <a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0933.html">"Christian I"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160804221544/http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0933.html">Arkiveret</a> 4. august 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind IV, s. 885-886). </li> <li id="cite_note-116"><a href="#cite_ref-116">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://thedailybeagle.net/2013/06/08/sigurd-the-norwegian-crusader-king/">SIGURD THE NORWEGIAN CRUSADER KING</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180627173622/https://thedailybeagle.net/2013/06/08/sigurd-the-norwegian-crusader-king/">Arkiveret</a> 27. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. The Daily Beagle. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-117"><a href="#cite_ref-117">^</a> The Northern Crusades: Second Edition by Eric Christiansen; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-14-026653-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-14-026653-4">0-14-026653-4</a> </li> <li id="cite_note-skriftlige-118">^ <a href="#cite_ref-skriftlige_118-0">a</a> <a href="#cite_ref-skriftlige_118-1">b</a> <a href="#cite_ref-skriftlige_118-2">c</a> <a href="#cite_ref-skriftlige_118-3">d</a> <a href="#cite_ref-skriftlige_118-4">e</a> <a href="#cite_ref-skriftlige_118-5">f</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/hvor-ved-vi-det-fra/skriftlige-kilder/">Skriftlige kilder til Vikingetiden</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618125628/https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/hvor-ved-vi-det-fra/skriftlige-kilder/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet" title="Vikingeskibsmuseet">Vikingeskibsmuseet</a>. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-119"><a href="#cite_ref-119">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/written-sources/">"Written sources shed light on Viking travels"</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150318172414/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/written-sources/">Arkiveret</a> fra originalen 18. marts 2015. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Written+sources+shed+light+on+Viking+travels&rft.pub=Nationalmuseet&rft_id=http%3A%2F%2Fen.natmus.dk%2Fhistorical-knowledge%2Fdenmark%2Fprehistoric-period-until-1050-ad%2Fthe-viking-age%2Fexpeditions-and-raids%2Fwritten-sources%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-120"><a href="#cite_ref-120">^</a> Hall, 2010, p. 8 and passim. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERoesdahl199816–22-121"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERoesdahl199816–22_121-0">^</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 16–22. </li> <li id="cite_note-natmuskilde-122">^ <a href="#cite_ref-natmuskilde_122-0">a</a> <a href="#cite_ref-natmuskilde_122-1">b</a> <a href="#cite_ref-natmuskilde_122-2">c</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/om-trelleborg/udstillinger/kilder-til-vikingetiden/">Kilder til Vikingetiden</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618102539/https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/om-trelleborg/udstillinger/kilder-til-vikingetiden/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-123"><a href="#cite_ref-123">^</a> Hall, pp. 8–11 </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELindqvist160–61-124"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELindqvist160–61_124-0">^</a> <a href="#CITEREFLindqvist">Lindqvist</a>, s. 160–61. </li> <li id="cite_note-danhis_kilder-125">^ <a href="#cite_ref-danhis_kilder_125-0">a</a> <a href="#cite_ref-danhis_kilder_125-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/kilder-til-vikingetiden/">Kilder til vikingetiden</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618103931/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/kilder-til-vikingetiden/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-126"><a href="#cite_ref-126">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.triposo.com/loc/Ormskirk/history/background">Ormskirk, United Kingdom - History</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626163738/https://www.triposo.com/loc/Ormskirk/history/background">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> triposo.com. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-127"><a href="#cite_ref-127">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.liverpoolmuseums.org.uk/mol/archaeology/fieldarchaeology/meols2.asp">"Field Archaeology: Meols, Medieval & after"</a>. National Museums Liverpool. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071117062758/http://www.liverpoolmuseums.org.uk/mol/archaeology/fieldarchaeology/meols2.asp">Arkiveret</a> fra originalen 17. november 2007. Hentet 17. september 2007.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=National+Museums+Liverpool&rft.atitle=Field+Archaeology%3A+Meols%2C+Medieval+%26+after&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.liverpoolmuseums.org.uk%2Fmol%2Farchaeology%2Ffieldarchaeology%2Fmeols2.asp&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-128"><a href="#cite_ref-128">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nottingham.ac.uk/-sczsteve/">"Wirral & West Lancs 1100th Viking Anniversary"</a>. Nottingham University. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070913100259/http://www.nottingham.ac.uk/-sczsteve/">Arkiveret</a> fra originalen 13. september 2007. Hentet 17. september 2007.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Nottingham+University&rft.atitle=Wirral+%26+West+Lancs+1100th+Viking+Anniversary&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.nottingham.ac.uk%2F-sczsteve%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-129"><a href="#cite_ref-129">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.yorkshire-england.co.uk/Whitby.html">Whitby</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180706134944/http://yorkshire-england.co.uk/Whitby.html">Arkiveret</a> 6. juli 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. yorkshire-england.co.uk. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-130"><a href="#cite_ref-130">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.com/travel/story/20170629-the-first-european-settlement-in-the-new-worldThe">first european settlement in the new world</a> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>). <a href="/wiki/BBC" title="BBC">BBC</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-131"><a href="#cite_ref-131">^</a> Praeterea unam adhuc insulam recitavit a multis in eo repertam occeano, quae dicitur Winland, eo quod ibi vites sponte nascantur, vinum optimum ferentes. Nogle manuskripter skriver id est terra vini. M. Adam Bremensis Lib. IV, Cap. XXXVIIII, ed. B. Schmeidler 1917, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dmgh.de/de/fs1/object/display/bsb00000756_00343.html?sortIndex=010%3A070%3A0002%3A010%3A00%3A00&zoom=0.75">p. 275</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150710102218/http://www.dmgh.de/de/fs1/object/display/bsb00000756_00343.html?sortIndex=010%3A070%3A0002%3A010%3A00%3A00&zoom=0.75">Arkiveret</a> 2015-07-10 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-132"><a href="#cite_ref-132">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFIngstadIngstad2000" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Helge_Ingstad" title="Helge Ingstad">Ingstad, Helge</a>; <a href="/wiki/Anne_Stine_Ingstad" title="Anne Stine Ingstad">Ingstad, Anne Stine</a> (2000) [1991]. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=Gj-I5hdpzGoC&pg=PP1">The Viking Discovery of America: The Excavation of a Norse Settlement in L'Anse Aux Meadows, Newfoundland</a>. Breakwater Books. s. 123. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-55081-158-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-55081-158-2"><bdi>978-1-55081-158-2</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20191229185552/https://books.google.com/books?id=Gj-I5hdpzGoC&pg=PP1">Arkiveret</a> fra originalen 29. december 2019. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Viking+Discovery+of+America%3A+The+Excavation+of+a+Norse+Settlement+in+L%27Anse+Aux+Meadows%2C+Newfoundland&rft.pages=123&rft.pub=Breakwater+Books&rft.date=2000&rft.isbn=978-1-55081-158-2&rft.aulast=Ingstad&rft.aufirst=Helge&rft.au=Ingstad%2C+Anne+Stine&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DGj-I5hdpzGoC%26pg%3DPP1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Rekvig2009-133"><a href="#cite_ref-Rekvig2009_133-0">^</a> Rekvig, Ole Petter (13. februar 2009): <a rel="nofollow" class="external text" href="https://nbl.snl.no/Helge_Ingstad">«Helge Ingstad»</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626163959/https://nbl.snl.no/Helge_Ingstad">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> i: Norsk biografisk leksikon. </li> <li id="cite_note-134"><a href="#cite_ref-134">^</a> Henley, Jon. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2008/jun/09/foodanddrink.food">Bilberries: the true taste of northern England</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170206112330/https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2008/jun/09/foodanddrink.food">Arkiveret</a> 2017-02-06 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> The Guardian, 9 June 2008. </li> <li id="cite_note-136"><a href="#cite_ref-136">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.amblegaard.no/gardshistorie/">GÅRDSHISTORIE</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626163940/http://www.amblegaard.no/gardshistorie/">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. amblegaard.no. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-137"><a href="#cite_ref-137">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://heimskringla.no/wiki/Guders_Navne_i_de_nordiske_Stedsnavne">Guders Navne i de nordiske Stedsnavne</a>. heimskringla.no. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-138"><a href="#cite_ref-138">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChristensen1988" class="citation book cs1">Christensen, Anemette S. (1988). Middelalderbyen Odense. Centrum. s. 33. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-583-0436-3" title="Speciel:ISBN-søgning/87-583-0436-3"><bdi>87-583-0436-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Middelalderbyen+Odense&rft.pages=33&rft.pub=Centrum&rft.date=1988&rft.isbn=87-583-0436-3&rft.aulast=Christensen&rft.aufirst=Anemette+S.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-dnet-139"><a href="#cite_ref-dnet_139-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.danishnet.com/info.php/travel/odense-24.html">"Odense, Denmark"</a>. Danishnet.com. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131203221231/http://www.danishnet.com/info.php/travel/odense-24.html">Arkiveret</a> fra originalen 3. december 2013. Hentet 28. juni 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Odense%2C+Denmark&rft.pub=Danishnet.com&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.danishnet.com%2Finfo.php%2Ftravel%2Fodense-24.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-140"><a href="#cite_ref-140">^</a> Wyn Owen, H. and Morgan, R. (2008) Dictionary of the Place-names of Wales. Llandysul: Gomer. </li> <li id="cite_note-141"><a href="#cite_ref-141">^</a> Henriksen, Louise Kæmpe: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingeskibsmuseet.dk/en/the-sea-stallion-past-and-present/persons-and-themes/archaeology-and-history/nordic-place-names-in-europe/#.Uv5mGoVBrY8">Nordic place names in Europe</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140222032738/http://www.vikingeskibsmuseet.dk/en/the-sea-stallion-past-and-present/persons-and-themes/archaeology-and-history/nordic-place-names-in-europe/#.Uv5mGoVBrY8">Arkiveret</a> 22. februar 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Viking Ship Museum Roskilde </li> <li id="cite_note-142"><a href="#cite_ref-142">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bl.uk/learning/langlit/changlang/activities/lang/vikings/vikinglang.html">Viking Words</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070203125117/http://www.bl.uk/learning/langlit/changlang/activities/lang/vikings/vikinglang.html">Arkiveret</a> 3. februar 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> The British Library </li> <li id="cite_note-143"><a href="#cite_ref-143">^</a> De franske regioner <a href="/wiki/Poitou-Charentes" title="Poitou-Charentes">Poitou-Charentes</a> og <a href="/wiki/Aquitaine" title="Aquitaine">Aquitaine</a>. </li> <li id="cite_note-144"><a href="#cite_ref-144">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAnnie_Dumont2007" class="citation journal cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Annie Dumont (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://medieval-europe-paris-2007.univ-paris1.fr/A.Dumont%20et%20al..pdf">"Méthodes d'étude d'un site fluvial du haut Moyen Age: Taillebourg – Port d'Envaux, (Charente-Maritime)"</a> (PDF). Proceedings of the 4th International Congress of Medieval and Modern Archaeology (fransk). Medieval Europe, Paris 2007. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140310212511/http://medieval-europe-paris-2007.univ-paris1.fr/A.Dumont%20et%20al..pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 10. marts 2014. Hentet 1. marts 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Proceedings+of+the+4th+International+Congress+of+Medieval+and+Modern+Archaeology&rft.atitle=M%C3%A9thodes+d%27%C3%A9tude+d%27un+site+fluvial+du+haut+Moyen+Age%3A+Taillebourg+%E2%80%93+Port+d%27Envaux%2C+%28Charente-Maritime%29&rft.date=2007&rft.au=Annie+Dumont&rft_id=http%3A%2F%2Fmedieval-europe-paris-2007.univ-paris1.fr%2FA.Dumont%2520et%2520al..pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-145"><a href="#cite_ref-145">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://nfi.ku.dk/english/">Department of Scandinavian Research</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140208084718/http://nfi.ku.dk/english/">Arkiveret</a> 8. februar 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/K%C3%B8benhavns_Universitet" title="Københavns Universitet">Københavns Universitet</a> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERoesdahl1998-146"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERoesdahl1998_146-0">^</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>. </li> <li id="cite_note-147"><a href="#cite_ref-147">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://guidetoiceland.is/history-culture/where-do-icelanders-come-from">Where Did Icelanders Come From?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618230118/https://guidetoiceland.is/history-culture/where-do-icelanders-come-from">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. guidetoiceland.is. Hente 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-148"><a href="#cite_ref-148">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/runer/hvad-er-runer/">Hvad er runer?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121712/https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/runer/hvad-er-runer/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-natmus_runesten-149"><a href="#cite_ref-natmus_runesten_149-0">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/runesten/">Runesten</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180707110838/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/runesten/">Arkiveret</a> 7. juli 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-150"><a href="#cite_ref-150">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.ivaldres.no/einangsteinen-valdres/">Einangsteinen i Valdres</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618204230/https://www.ivaldres.no/einangsteinen-valdres/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. ivaldres.no. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-Spurkland-151"><a href="#cite_ref-Spurkland_151-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSpurkland2005" class="citation book cs1">Spurkland, Terje (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=1QDKqY-NWvUC&lpg=PP1&dq=spurkland&pg=PP1#v=onepage&q&f=false">Norwegian runes and runic inscriptions</a>. Woodbridge: The Boydell press. s. 42-43. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-84383-186-4" title="Speciel:ISBN-søgning/1-84383-186-4"><bdi>1-84383-186-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Norwegian+runes+and+runic+inscriptions&rft.place=Woodbridge&rft.pages=42-43&rft.pub=The+Boydell+press&rft.date=2005&rft.isbn=1-84383-186-4&rft.aulast=Spurkland&rft.aufirst=Terje&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D1QDKqY-NWvUC%26lpg%3DPP1%26dq%3Dspurkland%26pg%3DPP1%23v%3Donepage%26q%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-153"><a href="#cite_ref-153">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://potterager.com/article/viking-runesten">Viking runesten</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180625161005/http://potterager.com/article/viking-runesten">Arkiveret</a> 25. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. potterager.com. Hentet 25/6 </li> <li id="cite_note-154"><a href="#cite_ref-154">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.arild-hauge.com/se-runeinnskrifter-soedermanland.htm">RUNEINNSKRIFTER FRA SÖDERMANLAND</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180707121850/http://www.arild-hauge.com/se-runeinnskrifter-soedermanland.htm">Arkiveret</a> 7. juli 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>.arild-hauge.com. Hentet 25/6-2018 </li> <li id="cite_note-155"><a href="#cite_ref-155">^</a> Harrison, D. & Svensson, K. (2007). Vikingaliv. Fälth & Hässler, Värnamo. p. 193. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/91-27-35725-2" title="Speciel:ISBN-søgning/91-27-35725-2">91-27-35725-2</a> </li> <li id="cite_note-156"><a href="#cite_ref-156">^</a> Sawyer, P H: 1997 </li> <li id="cite_note-157"><a href="#cite_ref-157">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation book cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.britannica.com/EBchecked/topic/302453/Jelling-stones">Jelling stones</a>. <a href="/wiki/Encyclop%C3%A6dia_Britannica" title="Encyclopædia Britannica">Encyclopædia Britannica</a>. 2008. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130620063813/http://www.britannica.com/EBchecked/topic/302453/Jelling-stones">Arkiveret</a> fra originalen 20. juni 2013. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Jelling+stones&rft.pub=Encyclop%C3%A6dia+Britannica&rft.date=2008&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.britannica.com%2FEBchecked%2Ftopic%2F302453%2FJelling-stones&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-158"><a href="#cite_ref-158">^</a> <a href="/w/index.php?title=Rundata&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rundata (ikke skrevet endnu)">Rundata</a>, DR 42 </li> <li id="cite_note-159"><a href="#cite_ref-159">^</a> baþum (Sm101), se <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Nordiskt runnamnslexikon PDF</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Arkiveret</a> 12. juli 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-160"><a href="#cite_ref-160">^</a> I nominativ: krikiaR (G216). I genitiv: girkha (U922$), k—ika (U104). I dativ: girkium (U1087†), kirikium (SöFv1954;20, U73, U140), ki(r)k(i)(u)(m) (Ög94$), kirkum (U136), krikium (Sö163, U431), krikum (Ög81A, Ög81B, Sö85, Sö165, Vg178, U201, U518), kri(k)um (U792), krikum (Sm46†, U446†), krkum (U358), kr... (Sö345$A), kRkum (Sö82). In the accusative: kriki (Sö170). Uncertain case krik (U1016$Q). Grækenland optræder også som griklanti (U112B), kriklati (U540), kriklontr (U374$), se <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Nordiskt runnamnslexikon PDF</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Arkiveret</a> 12. juli 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-161"><a href="#cite_ref-161">^</a> Karusm (Vs1), se <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Nordiskt runnamnslexikon PDF</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Arkiveret</a> 12. juli 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-162"><a href="#cite_ref-162">^</a> iaursaliR (G216), iursala (U605†), iursalir (U136G216, U605, U136), see <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Nordiskt runnamnslexikon PDF</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Arkiveret</a> 12. juli 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-163"><a href="#cite_ref-163">^</a> lakbarþilanti (SöFv1954;22), se <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Nordiskt runnamnslexikon PDF</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Arkiveret</a> 12. juli 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-164"><a href="#cite_ref-164">^</a> serklat (G216), se(r)kl... (Sö279), sirklanti (Sö131), sirk:lan:ti (Sö179), sirk*la(t)... (Sö281), srklant- (U785), skalat- (U439), see <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Nordiskt runnamnslexikon PDF</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Arkiveret</a> 12. juli 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-165"><a href="#cite_ref-165">^</a> eklans (Vs18$), eklans (Sö83†), ekla-s (Vs5), enklans (Sö55), iklans (Sö207), iklanþs (U539C), ailati (Ög104), aklati (Sö166), akla-- (U616$), anklanti (U194), eg×loti (U812), eklanti (Sö46, Sm27), eklati (ÖgFv1950;341, Sm5C, Vs9), enklanti (DR6C), haklati (Sm101), iklanti (Vg20), iklati (Sm77), ikla-ti (Gs8), i...-ti (Sm104), ok*lanti (Vg187), oklati (Sö160), onklanti (U241), onklati (U344), -klanti (Sm29$), iklot (N184), se <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Nordiskt runnamnslexikon PDF</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Arkiveret</a> 12. juli 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-166"><a href="#cite_ref-166">^</a> luntunum (DR337$B), se <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Nordiskt runnamnslexikon PDF</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf">Arkiveret</a> 12. juli 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-167"><a href="#cite_ref-167">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mammengraven/vikingetidens-kammergrave/">Vikingetidens kammergrave</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121946/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mammengraven/vikingetidens-kammergrave/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-168"><a href="#cite_ref-168">^</a> Steinsland (2005) pp.340-341 </li> <li id="cite_note-Jasmine-169">^ <a href="#cite_ref-Jasmine_169-0">a</a> <a href="#cite_ref-Jasmine_169-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJasmine_Idun_Tova_Lyman2007" class="citation cs2">Jasmine Idun Tova Lyman (2007), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingar.eu/gravesice.pdf">Viking Age graves in Iceland</a> (PDF), University of Iceland, s. 4, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140227223758/http://www.vikingar.eu/gravesice.pdf">arkiveret</a> (PDF) fra originalen 27. februar 2014, hentet 12. januar 2022</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Viking+Age+graves+in+Iceland&rft.pages=4&rft.pub=University+of+Iceland&rft.date=2007&rft.au=Jasmine+Idun+Tova+Lyman&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.vikingar.eu%2Fgravesice.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-170"><a href="#cite_ref-170">^</a> Medieval Archaeology: An Encyclopaedia (Pamela Crabtree, red., 2001), "Vikings," s. 510. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERoesdahl199820-171"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERoesdahl199820_171-0">^</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 20. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERoesdahl199870_(i_"Women,_gender_roles_and_children")-172"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERoesdahl199870_(i_"Women,_gender_roles_and_children")_172-0">^</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 70 (i "Women, gender roles and children"). </li> <li id="cite_note-173"><a href="#cite_ref-173">^</a> Gravpladsen Hemlanden ligger her, og det er den største gravplads i Skandinavien fra vikingetiden <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPhillip_PulsianoKirsten_Wolf1993" class="citation book cs1">Phillip Pulsiano; Kirsten Wolf, red. (1993). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=d-XiZO8V4qUC&pg=PA238&lpg=PA238&dq=%22Hemlanden+cemetery%22&source=bl&ots=buSdsk3XNx&sig=B2vQTUQuyUgBzRBOnkGZ89G7pY0&hl=en&sa=X&ei=cdJGU7CyF6GosATlw4CwAg&ved=0CEsQ6AEwBA#v=onepage&q=%22Hemlanden%20cemetery%22&f=false">Medieval Scandinavia: An Encyclopedia</a> (Illustrated udgave). United Kingdom: Taylor & Francis. s. 238-239. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8240-4787-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8240-4787-0"><bdi>978-0-8240-4787-0</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716042651/https://books.google.com/books?id=d-XiZO8V4qUC&pg=PA238&lpg=PA238&dq=%22Hemlanden+cemetery%22&source=bl&ots=buSdsk3XNx&sig=B2vQTUQuyUgBzRBOnkGZ89G7pY0&hl=en&sa=X&ei=cdJGU7CyF6GosATlw4CwAg&ved=0CEsQ6AEwBA#v=onepage&q=%22Hemlanden%20cemetery%22&f=false">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Medieval+Scandinavia%3A+An+Encyclopedia&rft.place=United+Kingdom&rft.pages=238-239&rft.edition=Illustrated&rft.pub=Taylor+%26+Francis&rft.date=1993&rft.isbn=978-0-8240-4787-0&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3Dd-XiZO8V4qUC%26pg%3DPA238%26lpg%3DPA238%26dq%3D%2522Hemlanden%2Bcemetery%2522%26source%3Dbl%26ots%3DbuSdsk3XNx%26sig%3DB2vQTUQuyUgBzRBOnkGZ89G7pY0%26hl%3Den%26sa%3DX%26ei%3DcdJGU7CyF6GosATlw4CwAg%26ved%3D0CEsQ6AEwBA%23v%3Donepage%26q%3D%2522Hemlanden%2520cemetery%2522%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-174"><a href="#cite_ref-174">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1">Erlandson (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110419122148/http://www.cmrs.ucla.edu/projects/Viking%20Mosfell%20Valley%20Medieval%20Archaeology%202005.pdf">"A Viking-Age Valley in Iceland: The Mosfell Archaeological Project"</a> (PDF). Medieval Archaeology Journal of the Society For Medieval Archaeology. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.cmrs.ucla.edu/projects/Viking%20Mosfell%20Valley%20Medieval%20Archaeology%202005.pdf">originalen</a> (PDF) 19. april 2011. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Medieval+Archaeology+Journal+of+the+Society+For+Medieval+Archaeology&rft.atitle=A+Viking-Age+Valley+in+Iceland%3A+The+Mosfell+Archaeological+Project&rft.date=2005&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.cmrs.ucla.edu%2Fprojects%2FViking%2520Mosfell%2520Valley%2520Medieval%2520Archaeology%25202005.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">cite web</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Bruger_authors_parameter" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter">link</a>) </li> <li id="cite_note-175"><a href="#cite_ref-175">^</a> See also <a href="/w/index.php?title=Jon_M._Erlandson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jon M. Erlandson (ikke skrevet endnu)">Jon M. Erlandson</a>. </li> <li id="cite_note-176"><a href="#cite_ref-176">^</a> [I)ór Magnússon: Bátkumlió í Vatnsdal, Arbók hies íslenzka fornleifafélags (1966), 1-32 </li> <li id="cite_note-177"><a href="#cite_ref-177">^</a> En omfattende liste over hedenske grave på Island kan findes i Eldjárn & Fridriksson (2000): Kuml og haugfé </li> <li id="cite_note-178"><a href="#cite_ref-178">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDale_Mackenzie_Brown2000" class="citation web cs1">Dale Mackenzie Brown (28. februar 2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://archive.archaeology.org/online/features/greenland/">"The Fate of Greenland's Vikings"</a>. Archaeology. the Archaeological Institute of America. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140120065212/http://archive.archaeology.org/online/features/greenland/">Arkiveret</a> fra originalen 20. januar 2014. Hentet 22. februar 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Archaeology&rft.atitle=The+Fate+of+Greenland%27s+Vikings&rft.date=2000-02-28&rft.au=Dale+Mackenzie+Brown&rft_id=http%3A%2F%2Farchive.archaeology.org%2Fonline%2Ffeatures%2Fgreenland%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-179"><a href="#cite_ref-179">^</a> Lanskibe kaldes nogle gange drakkar, der er en forvranskning af det norrøne ord for <a href="/wiki/Drage_(fabeldyr)" title="Drage (fabeldyr)">drage</a>. </li> <li id="cite_note-180"><a href="#cite_ref-180">^</a> Hadingham, Evan: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.pbs.org/wgbh/nova/ancient/viking-ships.html">Secrets of Viking Ships</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170703142746/http://www.pbs.org/wgbh/nova/ancient/viking-ships.html">Arkiveret</a> 3. juli 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (05.09.00) NOVA science media. </li> <li id="cite_note-181"><a href="#cite_ref-181">^</a> Durham, Keith: Viking Longship <a href="/wiki/Osprey_Publishing" title="Osprey Publishing">Osprey Publishing</a>, <a href="/wiki/Oxford" title="Oxford">Oxford</a>, 2002. </li> <li id="cite_note-182"><a href="#cite_ref-182">^</a> Block, Leo, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=ezgq0VnV5XQC&hl=en">To Harness the Wind: A Short History of the Development of Sails</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=ezgq0VnV5XQC&hl=en">Arkiveret</a> 1. januar 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, Naval Institute Press, 2002, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-55750-209-9" title="Speciel:ISBN-søgning/1-55750-209-9">1-55750-209-9</a> </li> <li id="cite_note-183"><a href="#cite_ref-183">^</a> Ian Heath, The Vikings, p. 4, <a href="/wiki/Osprey_Publishing" title="Osprey Publishing">Osprey Publishing</a>, 1985. </li> <li id="cite_note-184"><a href="#cite_ref-184">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCurry2013" class="citation web cs1">Curry, Andrew (10. juni 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.archaeology.org/issues/95-1307/features/941-vikings-saaremaa-estonia-salme-vendel-oseberg">"The First Vikings"</a>. Archaeology. the Archaeological Institute of America. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140228192503/http://www.archaeology.org/issues/95-1307/features/941-vikings-saaremaa-estonia-salme-vendel-oseberg">Arkiveret</a> fra originalen 28. februar 2014. Hentet 22. februar 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Archaeology&rft.atitle=The+First+Vikings&rft.date=2013-06-10&rft.aulast=Curry&rft.aufirst=Andrew&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.archaeology.org%2Fissues%2F95-1307%2Ffeatures%2F941-vikings-saaremaa-estonia-salme-vendel-oseberg&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-185"><a href="#cite_ref-185">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Sj%C3%B6rup-sten">Titel: Sjörup-sten</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164325/http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Sj%C3%B6rup-sten">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/K%C3%B8benhavns_Universitet" title="Københavns Universitet">Københavns Universitet</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-187"><a href="#cite_ref-187">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-satsede-alt-paa-vej-til-valhal">Vikingerne satsede alt på vej til Valhal</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626163906/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-satsede-alt-paa-vej-til-valhal">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. historienet.dk. hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-188"><a href="#cite_ref-188">^</a> * Kofoed, Aase & <a href="/wiki/Morten_Warmind" title="Morten Warmind">Warmind, Morten</a>; Old var Årle, s. 40 1989 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-13-03545-2" title="Speciel:ISBN-søgning/87-13-03545-2">87-13-03545-2</a> </li> <li id="cite_note-189"><a href="#cite_ref-189">^</a> Hansen, Lars Ivar (1999); Politiske og religiøsa sentre i Nord-Norge. I Schjødt, Jens Peter (red.); Religion och samhälle i det förkristna Norden. s. 105. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7838-458-3" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7838-458-3">87-7838-458-3</a> (norsk) </li> <li id="cite_note-natmus_kristtilDK-190">^ <a href="#cite_ref-natmus_kristtilDK_190-0">a</a> <a href="#cite_ref-natmus_kristtilDK_190-1">b</a> <a href="#cite_ref-natmus_kristtilDK_190-2">c</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/kristendommen-kom-til-danmark/">Kristendommen kom til Danmark</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626163931/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/kristendommen-kom-til-danmark/">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-classes-192">^ <a href="#cite_ref-classes_192-0">a</a> <a href="#cite_ref-classes_192-1">b</a> <a href="#cite_ref-classes_192-2">c</a> <a href="#cite_ref-classes_192-3">d</a> <a href="#cite_ref-classes_192-4">e</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.legendsandchronicles.com/ancient-civilizations/the-vikings/viking-social-classes/">Viking Social Classes</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180616204245/http://www.legendsandchronicles.com/ancient-civilizations/the-vikings/viking-social-classes/">Arkiveret</a> 16. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. legendsandchronicles.com. Hentet 16/6-2018 </li> <li id="cite_note-Roesdahl_38-193">^ <a href="#cite_ref-Roesdahl_38_193-0">a</a> <a href="#cite_ref-Roesdahl_38_193-1">b</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 38–48, ss. 61-71. </li> <li id="cite_note-194"><a href="#cite_ref-194">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/rigs-vandring/">Rigs vandring</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180625133945/https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/rigs-vandring/">Arkiveret</a> 25. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 25/6-2018 </li> <li id="cite_note-195"><a href="#cite_ref-195">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/amatoerarkaeolog-finder-stor-vikingeskat-paa-dansk-oe">Amatørarkæolog finder stor vikingeskat på dansk ø</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164032/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/amatoerarkaeolog-finder-stor-vikingeskat-paa-dansk-oe">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. historienet.dk. hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-196"><a href="#cite_ref-196">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.jv.dk/aabenraa/Stor-soelvskat-fra-vikingetiden-fundet-med-metaldetektor/artikel/2612334">Stor sølvskat fra vikingetiden fundet med metaldetektor</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164148/https://www.jv.dk/aabenraa/Stor-soelvskat-fra-vikingetiden-fundet-med-metaldetektor/artikel/2612334">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/JydskeVestkysten" title="JydskeVestkysten">JydskeVestkysten</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-197"><a href="#cite_ref-197">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://politiken.dk/udland/art6158659/Der-stod-Allah-p%C3%A5-vikingernes-t%C3%B8j-i-kisten">Der stod Allah på vikingernes tøj i kisten</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164143/https://politiken.dk/udland/art6158659/Der-stod-Allah-p%C3%A5-vikingernes-t%C3%B8j-i-kisten">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Politiken" title="Politiken">Politiken</a>'. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-198"><a href="#cite_ref-198">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/mere-guld-dukket-op-danmarks-stoerste-vikingeskat-bliver-ved-med-vokse">Mere guld dukket op: Danmarks største vikingeskat bliver ved med at vokse</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626181302/https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/mere-guld-dukket-op-danmarks-stoerste-vikingeskat-bliver-ved-med-vokse">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/DR" title="DR">DR</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-199"><a href="#cite_ref-199">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.tv2lorry.dk/artikel/bingo-kaempe-vikingeskat-fundet-i-hornsherred">Bingo! Kæmpe vikingeskat fundet i Hornsherred</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626163847/https://www.tv2lorry.dk/artikel/bingo-kaempe-vikingeskat-fundet-i-hornsherred">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/TV_2_Lorry" class="mw-redirect" title="TV 2 Lorry">TV 2 Lorry</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-200"><a href="#cite_ref-200">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMari_Kildah2013" class="citation web cs1">Mari Kildah (5. december 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hf.uio.no/iakh/english/research/news-and-events/news/2013/double-graves-with-headless-slaves.html">"Double graves with headless slaves"</a>. University of Oslo. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141011090033/http://www.hf.uio.no/iakh/english/research/news-and-events/news/2013/double-graves-with-headless-slaves.html">Arkiveret</a> fra originalen 11. oktober 2014. Hentet 23. juni 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Double+graves+with+headless+slaves&rft.pub=University+of+Oslo&rft.date=2013-12-05&rft.au=Mari+Kildah&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.hf.uio.no%2Fiakh%2Fenglish%2Fresearch%2Fnews-and-events%2Fnews%2F2013%2Fdouble-graves-with-headless-slaves.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEChristensen1977221-201"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEChristensen1977221_201-0">^</a> <a href="#CITEREFChristensen1977">Christensen 1977</a>, s. 221. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEChristensen1977215-202"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEChristensen1977215_202-0">^</a> <a href="#CITEREFChristensen1977">Christensen 1977</a>, s. 215. </li> <li id="cite_note-203"><a href="#cite_ref-203">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080828010745/http://www.northvegr.org/zoega/h134.php">"Zoëga's A Concise Dictionary of Old Icelandic. Available online"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.northvegr.org/zoega/h134.php">originalen</a> 28. august 2008. Hentet 26. juni 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Zo%C3%ABga%27s+A+Concise+Dictionary+of+Old+Icelandic.+Available+online&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.northvegr.org%2Fzoega%2Fh134.php&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-FRITZNER-204"><a href="#cite_ref-FRITZNER_204-0">^</a> Fritzner, Johan (1867). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=vJ4FAAAAQAAJ&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false">Ordbog over det Gamle Norske Sprog</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140712045635/http://books.google.com/books?id=vJ4FAAAAQAAJ&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false">Arkiveret</a> 12. juli 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Feilberg & Landmark. p. 139. </li> <li id="cite_note-205"><a href="#cite_ref-205">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJesch2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Judith_Jesch&action=edit&redlink=1" class="new" title="Judith Jesch (ikke skrevet endnu)">Jesch, Judith</a> (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.co.uk/books?id=RkNY2KrdvscC">Ships and Men in the Late Viking Age: The Vocabulary of Runic Inscriptions and Skaldic Verse</a>. Woodbridge: Boydell Press. s. 232-235. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-85115-826-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-85115-826-6"><bdi>978-0-85115-826-6</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180616204429/https://books.google.co.uk/books?id=RkNY2KrdvscC">Arkiveret</a> fra originalen 16. juni 2018. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ships+and+Men+in+the+Late+Viking+Age%3A+The+Vocabulary+of+Runic+Inscriptions+and+Skaldic+Verse&rft.place=Woodbridge&rft.pages=232-235&rft.pub=Boydell+Press&rft.date=2001&rft.isbn=978-0-85115-826-6&rft.aulast=Jesch&rft.aufirst=Judith&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.co.uk%2Fbooks%3Fid%3DRkNY2KrdvscC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-206"><a href="#cite_ref-206">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.dk/books?id=S9XNbDqS7dsC&pg=PT95&lpg=PT95&dq=f%C3%A9lag+dreng&source=bl&ots=6xkSTRwWDU&sig=QRGNW3Q1pXEiGSnSuyrqDnnvKyk&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjfl-SatfHbAhUP-aQKHcj8CwkQ6AEIUjAI#v=onepage&q=f%C3%A9lag%20dreng&f=false">The Viking</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180626164300/https://books.google.dk/books?id=S9XNbDqS7dsC&pg=PT95&lpg=PT95&dq=f%C3%A9lag+dreng&source=bl&ots=6xkSTRwWDU&sig=QRGNW3Q1pXEiGSnSuyrqDnnvKyk&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjfl-SatfHbAhUP-aQKHcj8CwkQ6AEIUjAI#v=onepage&q=f%C3%A9lag%20dreng&f=false">Arkiveret</a> 26. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> af <a href="/wiki/Else_Roesdahl" title="Else Roesdahl">Else Roesdahl</a>. Hentet 26/6-2018 </li> <li id="cite_note-ReferenceB-207">^ <a href="#cite_ref-ReferenceB_207-0">a</a> <a href="#cite_ref-ReferenceB_207-1">b</a> <a href="#cite_ref-ReferenceB_207-2">c</a> <a href="#cite_ref-ReferenceB_207-3">d</a> <a href="#cite_ref-ReferenceB_207-4">e</a> Borgström Eva (svensk): Makalösa kvinnor: könsöverskridare i myt och verklighet (Marvelous women : gender benders in myth and reality) Alfabeta/Anamma, Stockholm 2002. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/91-501-0191-9" title="Speciel:ISBN-søgning/91-501-0191-9">91-501-0191-9</a> (inb.). Libris 8707902. </li> <li id="cite_note-208"><a href="#cite_ref-208">^</a> Borgström Eva(svensk): Makalösa kvinnor: könsöverskridare i myt och verklighet. Alfabeta/Anamma, Stockholm 2002. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/91-501-0191-9" title="Speciel:ISBN-søgning/91-501-0191-9">91-501-0191-9</a> (inb.). Libris 8707902. </li> <li id="cite_note-ReferenceC-209">^ <a href="#cite_ref-ReferenceC_209-0">a</a> <a href="#cite_ref-ReferenceC_209-1">b</a> <a href="#cite_ref-ReferenceC_209-2">c</a> Ohlander, Ann-Sofie & Strömberg, Ulla-Britt, Tusen svenska kvinnoår: svensk kvinnohistoria från vikingatid till nutid, 3., [omarb. och utök.] uppl., Norstedts akademiska förlag, Stockholm, 2008 </li> <li id="cite_note-210"><a href="#cite_ref-210">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid/">Kvinder i Danmarks vikingetid</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618131106/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-autogenerated2004-211">^ <a href="#cite_ref-autogenerated2004_211-0">a</a> <a href="#cite_ref-autogenerated2004_211-1">b</a> <a href="#cite_ref-autogenerated2004_211-2">c</a> Ingelman-Sundberg, Catharina, Forntida kvinnor: jägare, vikingahustru, prästinna, Prisma, Stockholm, 2004. </li> <li id="cite_note-212"><a href="#cite_ref-212">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/the-people/appearance/">"Appearance - What did the Vikings look like?"</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150502052336/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/the-people/appearance/">Arkiveret</a> fra originalen 2. maj 2015. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Appearance+-+What+did+the+Vikings+look+like%3F&rft.pub=Nationalmuseet&rft_id=http%3A%2F%2Fen.natmus.dk%2Fhistorical-knowledge%2Fdenmark%2Fprehistoric-period-until-1050-ad%2Fthe-viking-age%2Fthe-people%2Fappearance%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-213"><a href="#cite_ref-213">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.fyens.dk/kerteminde/Vikingefigur-af-soelv-fundet-i-Revninge/artikel/2515359">Vikingefigur af sølv fundet i Revninge</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150208092554/http://www.fyens.dk/kerteminde/Vikingefigur-af-soelv-fundet-i-Revninge/artikel/2515359">Arkiveret</a> 8. februar 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Fyens_Stiftstidende" title="Fyens Stiftstidende">Fyens Stiftstidende</a>. Hentet 3/2-2015 </li> <li id="cite_note-214"><a href="#cite_ref-214">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingemuseetladby.dk/om-museet/nyheder/ekstraordinaert-fund-forgyldt-soelvfigur-fra-800-tallet/">Ekstraordinært fund: Forgyldt sølvfigur fra 800-tallet</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121926/https://vikingemuseetladby.dk/om-museet/nyheder/ekstraordinaert-fund-forgyldt-soelvfigur-fra-800-tallet/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Vikingemuseet_Ladby" title="Vikingemuseet Ladby">Vikingemuseet Ladby</a>. Hentet 3/2-2015 </li> <li id="cite_note-215"><a href="#cite_ref-215">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tissoe-ringen/">Tissø-ringen</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170824012831/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tissoe-ringen/">Arkiveret</a> 24. august 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 22/6-2017 </li> <li id="cite_note-hvordansådeud-216">^ <a href="#cite_ref-hvordansådeud_216-0">a</a> <a href="#cite_ref-hvordansådeud_216-1">b</a> <a href="#cite_ref-hvordansådeud_216-2">c</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-sa-vikingerne-egentlig-ud">Hvordan så vikingerne egentlig ud?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121538/https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-sa-vikingerne-egentlig-ud">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Videnskab.dk" title="Videnskab.dk">videnskab.dk</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-natmusudseende-217">^ <a href="#cite_ref-natmusudseende_217-0">a</a> <a href="#cite_ref-natmusudseende_217-1">b</a> <a href="#cite_ref-natmusudseende_217-2">c</a> <a href="#cite_ref-natmusudseende_217-3">d</a> <a href="#cite_ref-natmusudseende_217-4">e</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/">Hvordan så vikinger ud?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121738/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-hygiejne-218">^ <a href="#cite_ref-hygiejne_218-0">a</a> <a href="#cite_ref-hygiejne_218-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-satte-en-aere-i-god-hygiejne">Vikingerne satte en ære i god hygiejne</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614173045/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-satte-en-aere-i-god-hygiejne">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. historienet.dk. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-219"><a href="#cite_ref-219">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-var-forfaengelige-skoertejaegere">Vikingerne var forfængelige skørtejægere</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614173047/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-var-forfaengelige-skoertejaegere">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. historienet.dk. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-221"><a href="#cite_ref-221">^</a> Sk. V. Gudjonsson (1941): Folkekost og sundhedsforhold i gamle dage. Belyst igennem den oldnordiske Litteratur. (Dvs. først og fremmest de islandske sagaer). København.. </li> <li id="cite_note-Horticulture-222">^ <a href="#cite_ref-Horticulture_222-0">a</a> <a href="#cite_ref-Horticulture_222-1">b</a> <a href="#cite_ref-Horticulture_222-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPernille_Rohde_Sloth,_Ulla_Lund_Hansen_&_Sabine_Karg2013" class="citation journal cs1">Pernille Rohde Sloth, Ulla Lund Hansen & Sabine Karg (2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://communicatingculture.dk/wp-content/uploads/2014/03/Danish-Journal-of-Archaeology-2013.pdf">"Viking Age garden plants from southern Scandinavia – diversity, taphonomy and cultural aspect"</a> (PDF). Danish Journal of Archaeology. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140725012641/http://communicatingculture.dk/wp-content/uploads/2014/03/Danish-Journal-of-Archaeology-2013.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 25. juli 2014. Hentet 19. juni 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Danish+Journal+of+Archaeology&rft.atitle=Viking+Age+garden+plants+from+southern+Scandinavia+%E2%80%93+diversity%2C+taphonomy+and+cultural+aspect&rft.date=2013&rft.au=Pernille+Rohde+Sloth%2C+Ulla+Lund+Hansen+%26+Sabine+Karg&rft_id=http%3A%2F%2Fcommunicatingculture.dk%2Fwp-content%2Fuploads%2F2014%2F03%2FDanish-Journal-of-Archaeology-2013.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-224"><a href="#cite_ref-224">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ribevikingecenter.dk/da/viden/mad/mad-forraad.aspx">"Forråd til vinteren - Salte, syrne, røge og tørre"</a>. <a href="/wiki/Ribe_Vikingecenter" title="Ribe Vikingecenter">Ribe Vikingecenter</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150907022203/http://www.ribevikingecenter.dk/da/viden/mad/mad-forraad.aspx">Arkiveret</a> fra originalen 7. september 2015. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ribe+Vikingecenter&rft.atitle=Forr%C3%A5d+til+vinteren+-+Salte%2C+syrne%2C+r%C3%B8ge+og+t%C3%B8rre&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ribevikingecenter.dk%2Fda%2Fviden%2Fmad%2Fmad-forraad.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Roesdahl_54-225">^ <a href="#cite_ref-Roesdahl_54_225-0">a</a> <a href="#cite_ref-Roesdahl_54_225-1">b</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 54. </li> <li id="cite_note-226"><a href="#cite_ref-226">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/food/">"Viking Food"</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150428235548/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/food">Arkiveret</a> fra originalen 28. april 2015. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Viking+Food&rft.pub=Nationalmuseet&rft_id=http%3A%2F%2Fen.natmus.dk%2Fhistorical-knowledge%2Fdenmark%2Fprehistoric-period-until-1050-ad%2Fthe-viking-age%2Ffood%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-228"><a href="#cite_ref-228">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ribevikingecenter.dk/en/learn-more/manor-farm-animals.aspx">"The animals on the farm - Genetic connection"</a>. Ribe Vikingecenter. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150419203215/http://www.ribevikingecenter.dk/en/learn-more/manor-farm-animals.aspx">Arkiveret</a> fra originalen 19. april 2015. Hentet 19. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+animals+on+the+farm+-+Genetic+connection&rft.pub=Ribe+Vikingecenter&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ribevikingecenter.dk%2Fen%2Flearn-more%2Fmanor-farm-animals.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-229"><a href="#cite_ref-229">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.gl-estrup.dk/en/home/old-danish-breeds/poultry.aspx">"Poultry"</a>. Danish Agricultural Museum. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150419205110/http://www.gl-estrup.dk/en/home/old-danish-breeds/poultry.aspx">Arkiveret</a> fra originalen 19. april 2015. Hentet 19. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Danish+Agricultural+Museum&rft.atitle=Poultry&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.gl-estrup.dk%2Fen%2Fhome%2Fold-danish-breeds%2Fpoultry.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-230"><a href="#cite_ref-230">^</a> O'Conner, Terry. 1999? "The Home- Food and Meat." Viking Age York. Jorvik Viking Centre. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERoesdahl1998102-117-231"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERoesdahl1998102-117_231-0">^</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 102-117. </li> <li id="cite_note-232"><a href="#cite_ref-232">^</a> Nedkvitne, Arnved. "Fishing, Whaling and Seal Hunting." in <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPulsiano,_Phillip1993" class="citation book cs1">Pulsiano, Phillip (1993). Medieval Scandinavia: An Encyclopedia. Garland Reference Library of the Humanities.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Medieval+Scandinavia%3A+An+Encyclopedia&rft.pub=Garland+Reference+Library+of+the+Humanities&rft.date=1993&rft.au=Pulsiano%2C+Phillip&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-233"><a href="#cite_ref-233">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFInge_Bødker_Enghoff2013" class="citation book cs1">Inge Bødker Enghoff (2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=IF7kxs-A92AC&pg=PA99&lpg=PA99&dq=bioarchaeological+vikings+fish&source=bl&ots=WADFgx5Hiz&sig=V0wA9vVw-DxQvTTLcB3fY_d7fqo&hl=da&sa=X&ei=YWOoU-q6JujiywPSwYKYBg&ved=0CFsQ6AEwBzgK#v=onepage&q=bioarchaeological%20vikings%20fish&f=false">Hunting, fishing and animal husbandry at The Farm Beneath The Sand, Western Greenland</a>. Man & Society. Vol. 28. the Greenland National Museum, <a href="/wiki/Dansk_Polarcenter" title="Dansk Polarcenter">Dansk Polarcenter</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160421021802/https://books.google.com/books?id=IF7kxs-A92AC&pg=PA99&lpg=PA99&dq=bioarchaeological+vikings+fish&source=bl&ots=WADFgx5Hiz&sig=V0wA9vVw-DxQvTTLcB3fY_d7fqo&hl=da&sa=X&ei=YWOoU-q6JujiywPSwYKYBg&ved=0CFsQ6AEwBzgK#v=onepage&q=bioarchaeological%20vikings%20fish&f=false">Arkiveret</a> fra originalen 21. april 2016. Hentet 23. juni 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Hunting%2C+fishing+and+animal+husbandry+at+The+Farm+Beneath+The+Sand%2C+Western+Greenland&rft.pub=the+Greenland+National+Museum%2C+Dansk+Polarcenter&rft.date=2013&rft.au=Inge+B%C3%B8dker+Enghoff&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DIF7kxs-A92AC%26pg%3DPA99%26lpg%3DPA99%26dq%3Dbioarchaeological%2Bvikings%2Bfish%26source%3Dbl%26ots%3DWADFgx5Hiz%26sig%3DV0wA9vVw-DxQvTTLcB3fY_d7fqo%26hl%3Dda%26sa%3DX%26ei%3DYWOoU-q6JujiywPSwYKYBg%26ved%3D0CFsQ6AEwBzgK%23v%3Donepage%26q%3Dbioarchaeological%2520vikings%2520fish%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Viking_Feast-234">^ <a href="#cite_ref-Viking_Feast_234-0">a</a> <a href="#cite_ref-Viking_Feast_234-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140714132855/http://ribevikingecenter.dk/en/learn-more/food-solstice-feast.aspx">"A Viking Feast - an abundance of foods"</a>. <a href="/wiki/Ribe_Vikingecenter" title="Ribe Vikingecenter">Ribe Vikingecenter</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://ribevikingecenter.dk/en/learn-more/food-solstice-feast.aspx">originalen</a> 14. juli 2014. Hentet 19. juni 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ribe+Vikingecenter&rft.atitle=A+Viking+Feast+-+an+abundance+of+foods&rft_id=http%3A%2F%2Fribevikingecenter.dk%2Fen%2Flearn-more%2Ffood-solstice-feast.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERoesdahl1998110–111-235"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERoesdahl1998110–111_235-0">^</a> <a href="#CITEREFRoesdahl1998">Roesdahl 1998</a>, s. 110–111. </li> <li id="cite_note-236"><a href="#cite_ref-236">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFondénLeporantaSvensson2007" class="citation book cs1">Fondén, R; Leporanta, K; Svensson, U (2007). "Chapter 7. Nordic/Scandinavian Fermented Milk Products". I Tamime, Adnan (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=xKAu9IYnK2wC&pg=PA164&lpg=PA164&dq=Chapter+7.+Nordic/Scandinavian+Fermented+Milk+Products&source=bl&ots=Yg4gJhRZSv&sig=5eq56_DXX7NUMarCASmAsQdK__s&hl=da&sa=X&ei=kpClU6OlHqPpywPa8IDgAw&ved=0CFcQ6AEwBw#v=onepage&q=Chapter%207.%20Nordic%2FScandinavian%20Fermented%20Milk%20Products&f=false">Fermented Milks</a>. Blackwell. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1002%2F9780470995501.ch7">10.1002/9780470995501.ch7</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0632064588" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0632064588"><bdi>978-0632064588</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716042926/https://books.google.com/books?id=xKAu9IYnK2wC&pg=PA164&lpg=PA164&dq=Chapter+7.+Nordic%2FScandinavian+Fermented+Milk+Products&source=bl&ots=Yg4gJhRZSv&sig=5eq56_DXX7NUMarCASmAsQdK__s&hl=da&sa=X&ei=kpClU6OlHqPpywPa8IDgAw&ved=0CFcQ6AEwBw#v=onepage&q=Chapter%207.%20Nordic%2FScandinavian%20Fermented%20Milk%20Products&f=false">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Chapter+7.+Nordic%2FScandinavian+Fermented+Milk+Products&rft.btitle=Fermented+Milks&rft.pub=Blackwell&rft.date=2007&rft_id=info%3Adoi%2F10.1002%2F9780470995501.ch7&rft.isbn=978-0632064588&rft.aulast=Fond%C3%A9n&rft.aufirst=R&rft.au=Leporanta%2C+K&rft.au=Svensson%2C+U&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DxKAu9IYnK2wC%26pg%3DPA164%26lpg%3DPA164%26dq%3DChapter%2B7.%2BNordic%2FScandinavian%2BFermented%2BMilk%2BProducts%26source%3Dbl%26ots%3DYg4gJhRZSv%26sig%3D5eq56_DXX7NUMarCASmAsQdK__s%26hl%3Dda%26sa%3DX%26ei%3DkpClU6OlHqPpywPa8IDgAw%26ved%3D0CFcQ6AEwBw%23v%3Donepage%26q%3DChapter%25207.%2520Nordic%252FScandinavian%2520Fermented%2520Milk%2520Products%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Seastallion-237">^ <a href="#cite_ref-Seastallion_237-0">a</a> <a href="#cite_ref-Seastallion_237-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fileadmin/vikingeskibsmuseet/_frontend_files_/grafik/UndervisningsPDFer/Mad_udskriftsark_2.pdf">"The Seastallion from Glendalough"</a> (PDF). <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet" title="Vikingeskibsmuseet">Vikingeskibsmuseet</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20121021190423/http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fileadmin/vikingeskibsmuseet/_frontend_files_/grafik/UndervisningsPDFer/Mad_udskriftsark_2.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 21. oktober 2012. Hentet 19. juni 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Seastallion+from+Glendalough&rft.pub=Vikingeskibsmuseet&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.vikingeskibsmuseet.dk%2Ffileadmin%2Fvikingeskibsmuseet%2F_frontend_files_%2Fgrafik%2FUndervisningsPDFer%2FMad_udskriftsark_2.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-ReferenceA-238">^ <a href="#cite_ref-ReferenceA_238-0">a</a> <a href="#cite_ref-ReferenceA_238-1">b</a> Hall, A. R. 1999? "The Home: Food- Fruit, Grain and Vegetable." Viking Age York. The <a href="/wiki/Jorvik_Viking_Centre" title="Jorvik Viking Centre">Jorvik Viking Centre</a>. </li> <li id="cite_note-239"><a href="#cite_ref-239">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ribevikingecenter.dk/en/learn-more/manor-farm-crops.aspx">"The farm crops"</a>. <a href="/wiki/Ribe_Vikingecenter" title="Ribe Vikingecenter">Ribe Vikingecenter</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150420030509/http://www.ribevikingecenter.dk/en/learn-more/manor-farm-crops.aspx">Arkiveret</a> fra originalen 20. april 2015. Hentet 19. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ribe+Vikingecenter&rft.atitle=The+farm+crops&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ribevikingecenter.dk%2Fen%2Flearn-more%2Fmanor-farm-crops.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-RibeBread-240">^ <a href="#cite_ref-RibeBread_240-0">a</a> <a href="#cite_ref-RibeBread_240-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140714194517/http://ribevikingecenter.dk/da/viden/mad-korn,-broed.aspx">"From grains to bread - coarse, heavy and filling"</a>. <a href="/wiki/Ribe_Vikingecenter" title="Ribe Vikingecenter">Ribe Vikingecenter</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://ribevikingecenter.dk/da/viden/mad-korn,-broed.aspx">originalen</a> 14. juli 2014. Hentet 19. juni 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ribe+Vikingecenter&rft.atitle=From+grains+to+bread+-+coarse%2C+heavy+and+filling&rft_id=http%3A%2F%2Fribevikingecenter.dk%2Fda%2Fviden%2Fmad-korn%2C-broed.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-241"><a href="#cite_ref-241">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBo_Ejstrud2011" class="citation journal cs1">Bo Ejstrud; et al. (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ribevikingecenter.dk/media/10424/Flaxreport.pdf">"From Flax To Linen - experiments with flax at Ribe Viking Centre"</a> (PDF). <a href="/wiki/Syddansk_Universitet" title="Syddansk Universitet">Syddansk Universitet</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-992214-6-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-992214-6-2"><bdi>978-87-992214-6-2</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150924090931/http://www.ribevikingecenter.dk/media/10424/Flaxreport.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 24. september 2015. Hentet 19. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.atitle=From+Flax+To+Linen+-+experiments+with+flax+at+Ribe+Viking+Centre&rft.date=2011&rft.isbn=978-87-992214-6-2&rft.au=Bo+Ejstrud&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ribevikingecenter.dk%2Fmedia%2F10424%2FFlaxreport.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_journal" title="Skabelon:Cite journal">cite journal</a>}}</code>: Cite journal kræver <code class="cs1-code">|journal=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#missing_periodical" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>); Eksplicit brug af et al. i: <code class="cs1-code">|author=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#explicit_et_al" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-KWolf-242">^ <a href="#cite_ref-KWolf_242-0">a</a> <a href="#cite_ref-KWolf_242-1">b</a> <a href="#cite_ref-KWolf_242-2">c</a> <a href="#cite_ref-KWolf_242-3">d</a> Kirsten Wolf: <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=lLHBckH-ga4C&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false">Daily Life of the Vikings</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=lLHBckH-ga4C&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false">Arkiveret</a> 1. januar 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Greenwood Press "Daily life through history" series, 2004, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-313-32269-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-313-32269-4">0-313-32269-4</a>, Ch. 7 </li> <li id="cite_note-SportsGames-243">^ <a href="#cite_ref-SportsGames_243-0">a</a> <a href="#cite_ref-SportsGames_243-1">b</a> <a href="#cite_ref-SportsGames_243-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFIsak_Ladegaard2012" class="citation web cs1">Isak Ladegaard (19. november 2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sciencenordic.com/how-vikings-killed-time">"How Vikings killed time"</a>. ScienceNordic. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140220023325/http://sciencenordic.com/how-vikings-killed-time">Arkiveret</a> fra originalen 20. februar 2014. Hentet 1. marts 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=ScienceNordic&rft.atitle=How+Vikings+killed+time&rft.date=2012-11-19&rft.au=Isak+Ladegaard&rft_id=http%3A%2F%2Fsciencenordic.com%2Fhow-vikings-killed-time&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-hurstwic-244">^ <a href="#cite_ref-hurstwic_244-0">a</a> <a href="#cite_ref-hurstwic_244-1">b</a> <a href="#cite_ref-hurstwic_244-2">c</a> <a href="#cite_ref-hurstwic_244-3">d</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hurstwic.org/history/articles/daily_living/text/games_and_sports.htm">Games and Sports in the Viking Age</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180613111705/http://www.hurstwic.org/history/articles/daily_living/text/games_and_sports.htm">Arkiveret</a> 13. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. hurstwic.org. Hentet 13/6-218 </li> <li id="cite_note-245"><a href="#cite_ref-245">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.verasir.dk/show.php?file=chap30.html">Íðrótt, taefl og leikr</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160323005503/http://verasir.dk/show.php?file=chap30.html">Arkiveret</a> 23. marts 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Asernes Æt. Hentet 28/4-2015 </li> <li id="cite_note-246"><a href="#cite_ref-246">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.historie.syd-fyn.dk/aserne/aserne16.htm">Hnefatafl & Knáttleikr – bræt- og boldspil</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160304130039/http://www.historie.syd-fyn.dk/aserne/aserne16.htm">Arkiveret</a> 4. marts 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Historie.syd-fyn.dk. Hentet 28/4-2015 </li> <li id="cite_note-247"><a href="#cite_ref-247">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.kaarejohannessen.dk/om_kaare.html">kaarejohannessen.dk: Om Kaare</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20151128062442/http://www.kaarejohannessen.dk/om_kaare.html">Arkiveret</a> 28. november 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> hentet d. 21/6-2012 </li> <li id="cite_note-248"><a href="#cite_ref-248">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.historie.syd-fyn.dk/aserne/aserne16.htm">Hnefatafl & Knáttleikr – bræt- og boldspil</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160304130039/http://www.historie.syd-fyn.dk/aserne/aserne16.htm">Arkiveret</a> 4. marts 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. historie.syd-fyn.dk. Hentet 14/4-2015 </li> <li id="cite_note-249"><a href="#cite_ref-249">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.verasir.dk/show.php?file=chap30.html">Íðrótt, taefl og leikr</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160323005503/http://verasir.dk/show.php?file=chap30.html">Arkiveret</a> 23. marts 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Verasir.dk. Hentet 14/4-2015 </li> <li id="cite_note-251"><a href="#cite_ref-251">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hurstwic.org/history/articles/daily_living/text/food_and_diet.htm">Food, Diet, and Nutrition in the Viking Age</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618230251/http://www.hurstwic.org/history/articles/daily_living/text/food_and_diet.htm">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. hurstwic.org. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-NatMus-252">^ <a href="#cite_ref-NatMus_252-0">a</a> <a href="#cite_ref-NatMus_252-1">b</a> <a href="#cite_ref-NatMus_252-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/the-people/games-and-entertainment/">"Games and entertainment in the Viking period"</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150502075927/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/the-people/games-and-entertainment/">Arkiveret</a> fra originalen 2. maj 2015. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Games+and+entertainment+in+the+Viking+period&rft.pub=Nationalmuseet&rft_id=http%3A%2F%2Fen.natmus.dk%2Fhistorical-knowledge%2Fdenmark%2Fprehistoric-period-until-1050-ad%2Fthe-viking-age%2Fthe-people%2Fgames-and-entertainment%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-253"><a href="#cite_ref-253">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.arild-hauge.com/vikingspill.htm">VIKINGENES BRETTSPILL</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20040817012117/http://www.arild-hauge.com/vikingspill.htm">Arkiveret</a> 17. august 2004 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. arild-hauge.com. Hentet 20/6-2017 </li> <li id="cite_note-254"><a href="#cite_ref-254">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.mnh.si.edu/vikings/learning/boardgame.html">Game of Hnefatafl</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20040831083442/http://www.mnh.si.edu/vikings/learning/boardgame.html">Arkiveret</a> 31. august 2004 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. mnh.si.edu. Hentet 20/6-2017 </li> <li id="cite_note-255"><a href="#cite_ref-255">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDarrell_Markewitz_1998–2010" class="citation web cs1">Darrell Markewitz 1998–2010. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.warehamforge.ca/ENCAMPMENT/smelting.html">"IRON SMELTING at the Norse Encampment -Daily Life in the Viking Age circa 1000 AD at Vinland. The Viking Encampment living history program at Parks Canada L'Anse aux Meadows NHSC in Newfoundland"</a>. Warehamforge.ca. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120428025659/http://www.warehamforge.ca/ENCAMPMENT/smelting.html">Arkiveret</a> fra originalen 28. april 2012. Hentet 21. maj 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=IRON+SMELTING+at+the+Norse+Encampment+-Daily+Life+in+the+Viking+Age+circa+1000+AD+at+Vinland.+The+Viking+Encampment+living+history+program+at+Parks+Canada+L%27Anse+aux+Meadows+NHSC+in+Newfoundland&rft.pub=Warehamforge.ca&rft.au=Darrell+Markewitz+1998%E2%80%932010&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.warehamforge.ca%2FENCAMPMENT%2Fsmelting.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-256"><a href="#cite_ref-256">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.seastallion.ie/">Return of Dublin's Viking Warship</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20081018224714/http://www.seastallion.ie/">Arkiveret</a> 18. oktober 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Hentet 14. november 2007. </li> <li id="cite_note-257"><a href="#cite_ref-257">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/dig_reports_01.shtml#six">"BBC Ancient history in-depth: Viking dig reports"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170514145634/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/dig_reports_01.shtml#six">Arkiveret</a> fra originalen 14. maj 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=BBC+Ancient+history+in-depth%3A+Viking+dig+reports&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.bbc.co.uk%2Fhistory%2Fancient%2Fvikings%2Fdig_reports_01.shtml%23six&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-258"><a href="#cite_ref-258">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/de-fem-vikingeskibe/skuldelev-2-det-store-langskib/">Skuldelev 2 - Det store langskib</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614122042/https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/de-fem-vikingeskibe/skuldelev-2-det-store-langskib/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Vikingeskibsmuseet" title="Vikingeskibsmuseet">Vikingeskibsmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-259"><a href="#cite_ref-259">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingeskibsmuseet.dk/uploads/media/Projektbeskrivelse_DK_dec2007_rev-june2008.pdf">Projektbeskrivelse</a> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>). Dokumentet beskriver projektets faser og udfordringer i detaljer og danner baggrund for hele Vikingeskibsmuseets arbejdet med Skuldelev 2 og Havhingstens togt fra Roskilde, nord om Skotland til Dublin i 2007 og hjemrejsen fra Dublin, syd om England og til Roskilde i 2008 </li> <li id="cite_note-260"><a href="#cite_ref-260">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dougcabot.com/ship/vi_sailing.html">"Beyond Lands' End: Viking Voyage 1000"</a>. Dougcabot.com. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120330191233/http://www.dougcabot.com/ship/vi_sailing.html">Arkiveret</a> fra originalen 30. marts 2012. Hentet 21. maj 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Beyond+Lands%27+End%3A+Viking+Voyage+1000&rft.pub=Dougcabot.com&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.dougcabot.com%2Fship%2Fvi_sailing.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-261"><a href="#cite_ref-261">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.livescience.com/58654-viking-sword-scans-reveal-norse-culture.html">"Scans of Viking Swords Reveal a Slice of Norse Culture"</a>. Live Science. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170414224454/http://www.livescience.com/58654-viking-sword-scans-reveal-norse-culture.html">Arkiveret</a> fra originalen 14. april 2017. Hentet 2017-04-15.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Live+Science&rft.atitle=Scans+of+Viking+Swords+Reveal+a+Slice+of+Norse+Culture&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.livescience.com%2F58654-viking-sword-scans-reveal-norse-culture.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-262"><a href="#cite_ref-262">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFedrigoGrazziWilliamsPanzner2017" class="citation journal cs1">Fedrigo, Anna; Grazzi, Francesco; Williams, Alan R.; Panzner, Tobias; Lefmann, Kim; Lindelof, Poul Erik; Jørgensen, Lars; Pentz, Peter; Scherillo, Antonella (2017-04-01). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352409X17301025">"Extraction of archaeological information from metallic artefacts—A neutron diffraction study on Viking swords"</a>. Journal of Archaeological Science: Reports. 12: 425-436. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2Fj.jasrep.2017.02.014">10.1016/j.jasrep.2017.02.014</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/2352-409X">2352-409X</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170718114234/http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352409X17301025">Arkiveret</a> fra originalen 18. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Journal+of+Archaeological+Science%3A+Reports&rft.atitle=Extraction+of+archaeological+information+from+metallic+artefacts%E2%80%94A+neutron+diffraction+study+on+Viking+swords&rft.volume=12&rft.pages=425-436&rft.date=2017-04-01&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2Fj.jasrep.2017.02.014&rft.issn=2352-409X&rft.aulast=Fedrigo&rft.aufirst=Anna&rft.au=Grazzi%2C+Francesco&rft.au=Williams%2C+Alan+R.&rft.au=Panzner%2C+Tobias&rft.au=Lefmann%2C+Kim&rft.au=Lindelof%2C+Poul+Erik&rft.au=J%C3%B8rgensen%2C+Lars&rft.au=Pentz%2C+Peter&rft.au=Scherillo%2C+Antonella&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.sciencedirect.com%2Fscience%2Farticle%2Fpii%2FS2352409X17301025&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-natmussværd-263">^ <a href="#cite_ref-natmussværd_263-0">a</a> <a href="#cite_ref-natmussværd_263-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/svaerd/">Vikingernes sværd</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614144316/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/svaerd/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-Vike&Hjardar-264">^ <a href="#cite_ref-Vike&Hjardar_264-0">a</a> <a href="#cite_ref-Vike&Hjardar_264-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFVike2011" class="citation book cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Vike, Kim Hjardar and Vegard (2011). Vikinger i krig (Vikings at war) (norsk). <a href="/wiki/Oslo" title="Oslo">Oslo</a>: Spartacus. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9788243004757" title="Speciel:ISBN-søgning/9788243004757"><bdi>9788243004757</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Vikinger+i+krig+%28Vikings+at+war%29&rft.place=Oslo&rft.pub=Spartacus&rft.date=2011&rft.isbn=9788243004757&rft.aulast=Vike&rft.aufirst=Kim+Hjardar+and+Vegard&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-265"><a href="#cite_ref-265">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/">Våben</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614144312/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-natmusøkse-266"><a href="#cite_ref-natmusøkse_266-0">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/oekser/">Vikingernes økser</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614144314/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/oekser/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-Purser-267"><a href="#cite_ref-Purser_267-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPurser2004" class="citation book cs1">Purser, Toby (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=fBs0VlTA-qEC&pg=PA31">Medieval England 1042-1228</a>. Oxford: Heinemann Educational Publishers. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-435-32760-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-435-32760-6"><bdi>978-0-435-32760-6</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170103071220/https://books.google.com/books?id=fBs0VlTA-qEC&pg=PA31">Arkiveret</a> fra originalen 3. januar 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Medieval+England+1042-1228&rft.place=Oxford&rft.pub=Heinemann+Educational+Publishers&rft.date=2004&rft.isbn=978-0-435-32760-6&rft.aulast=Purser&rft.aufirst=Toby&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DfBs0VlTA-qEC%26pg%3DPA31&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-268"><a href="#cite_ref-268">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.english-heritage.org.uk/learn/1066-and-the-norman-conquest/the-weaponry-of-1066/">THE WEAPONRY OF 1066</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180622150213/http://www.english-heritage.org.uk/learn/1066-and-the-norman-conquest/the-weaponry-of-1066">Arkiveret</a> 22. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/English_Heritage" title="English Heritage">English Heritage</a>. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-269"><a href="#cite_ref-269">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.historyanswers.co.uk/medieval-renaissance/housecarls-at-hastings-why-viking-age-elite-laid-down-their-lives-for-anglo-saxon-england/">Housecarls at Hastings: Why Viking Age Elite Laid Down Their Lives for Anglo-Saxon England</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180627144340/https://www.historyanswers.co.uk/medieval-renaissance/housecarls-at-hastings-why-viking-age-elite-laid-down-their-lives-for-anglo-saxon-england/">Arkiveret</a> 27. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. historyanswers.co.uk. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-270"><a href="#cite_ref-270">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/skjolde/">Vikingernes skjolde</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614171508/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/skjolde/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-271"><a href="#cite_ref-271">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFrans-Arne_Stylegar" class="citation web cs1">Frans-Arne Stylegar. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://snl.no/Gjermundbu-funnet">"Gjermundbu-funnet"</a>. Store norske leksikon. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614171353/https://snl.no/Gjermundbu-funnet">Arkiveret</a> fra originalen 14. juni 2018. Hentet 1. oktober 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Gjermundbu-funnet&rft.pub=Store+norske+leksikon&rft.au=Frans-Arne+Stylegar&rft_id=https%3A%2F%2Fsnl.no%2FGjermundbu-funnet&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-272"><a href="#cite_ref-272">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140215064628/http://nvg.org.au/article.php?story=20050923081703965&mode=print">"Gjermundbu"</a>. nvg.org.au. 22. september 2005. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://nvg.org.au/article.php?story=20050923081703965&mode=print">originalen</a> 15. februar 2014. Hentet 1. oktober 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Gjermundbu&rft.pub=nvg.org.au&rft.date=2005-09-22&rft_id=http%3A%2F%2Fnvg.org.au%2Farticle.php%3Fstory%3D20050923081703965%26mode%3Dprint&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-273"><a href="#cite_ref-273">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/hjelme/">Vikingernes hjelme</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614144303/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/hjelme/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-hvorerhjelme-274">^ <a href="#cite_ref-hvorerhjelme_274-0">a</a> <a href="#cite_ref-hvorerhjelme_274-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://tidsskriftet.no/2001/06/medisinsk-historie/hvor-er-alle-vikingtidshjelmene">Hvor er alle vikingtidshjelmene?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180627144232/https://tidsskriftet.no/2001/06/medisinsk-historie/hvor-er-alle-vikingtidshjelmene">Arkiveret</a> 27. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. tidsskriftet.no. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-Grimbly2013-275"><a href="#cite_ref-Grimbly2013_275-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFShona_Grimbly2013" class="citation book cs1">Shona Grimbly (16. august 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=zZJ4AAAAQBAJ&pg=PA121">Encyclopedia of the Ancient World</a>. Routledge. s. 121–. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-136-78688-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-136-78688-4"><bdi>978-1-136-78688-4</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=zZJ4AAAAQBAJ&pg=PA121">Arkiveret</a> fra originalen 1. januar 2016. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Encyclopedia+of+the+Ancient+World&rft.pages=121-&rft.pub=Routledge&rft.date=2013-08-16&rft.isbn=978-1-136-78688-4&rft.au=Shona+Grimbly&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DzZJ4AAAAQBAJ%26pg%3DPA121&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-GreenSiegmund2003-276"><a href="#cite_ref-GreenSiegmund2003_276-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDennis_Howard_GreenFrank_Siegmund2003" class="citation book cs1">Dennis Howard Green; Frank Siegmund (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=MThYNoTutLkC&pg=PA306">The Continental Saxons from the Migration Period to the Tenth Century: An Ethnographic Perspective</a>. Boydell Press. s. 306–. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84383-026-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84383-026-9"><bdi>978-1-84383-026-9</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=MThYNoTutLkC&pg=PA306">Arkiveret</a> fra originalen 1. januar 2016. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Continental+Saxons+from+the+Migration+Period+to+the+Tenth+Century%3A+An+Ethnographic+Perspective&rft.pages=306-&rft.pub=Boydell+Press&rft.date=2003&rft.isbn=978-1-84383-026-9&rft.au=Dennis+Howard+Green&rft.au=Frank+Siegmund&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DMThYNoTutLkC%26pg%3DPA306&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-277"><a href="#cite_ref-277">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/bersaerk/">Bersærkergang</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614144255/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/bersaerk/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-278"><a href="#cite_ref-278">^</a> Howard D. Fabing. "On Going Berserk: A Neurochemical Inquiry." Scientific Monthly. 83 [Nov. 1956] p. 232 </li> <li id="cite_note-279"><a href="#cite_ref-279">^</a> Robert Wernick. The Vikings. Alexandria VA: <a href="/w/index.php?title=Time-Life_Books&action=edit&redlink=1" class="new" title="Time-Life Books (ikke skrevet endnu)">Time-Life Books</a>. 1979. p. 285 </li> <li id="cite_note-280"><a href="#cite_ref-280">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetidens-bebyggelser/">Vikingetidens bebyggelser</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618103929/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetidens-bebyggelser/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-natmushuse-281">^ <a href="#cite_ref-natmushuse_281-0">a</a> <a href="#cite_ref-natmushuse_281-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/huse/Hvordan">boede vikingerne?</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 16/6-2018 </li> <li id="cite_note-282"><a href="#cite_ref-282">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingdenmark.com/viking-houses-architecture-inside-layout.html">Viking Houses</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190813014135/http://vikingdenmark.com/viking-houses-architecture-inside-layout.html">Arkiveret</a> 13. august 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. vikingdenmark.com. Hentet 176/6-2018 </li> <li id="cite_note-283"><a href="#cite_ref-283">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKrøll2023" class="citation web cs1">Krøll, Rasmus (5. oktober 2023). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.tv2east.dk/kalundborg/glasfund-overrasker-det-rykker-ved-vores-opfattelse-af-vikingerne">"Glasfund overrasker: - Det rykker ved vores opfattelse af vikingerne"</a>. <a href="/wiki/TV2_%C3%98ST" class="mw-redirect" title="TV2 ØST">TV2 ØST</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=TV2+%C3%98ST&rft.atitle=Glasfund+overrasker%3A+-+Det+rykker+ved+vores+opfattelse+af+vikingerne&rft.date=2023-10-05&rft.aulast=Kr%C3%B8ll&rft.aufirst=Rasmus&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.tv2east.dk%2Fkalundborg%2Fglasfund-overrasker-det-rykker-ved-vores-opfattelse-af-vikingerne&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-284"><a href="#cite_ref-284">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/">Trelleborgene</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614122133/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-danhis_bygninger-285">^ <a href="#cite_ref-danhis_bygninger_285-0">a</a> <a href="#cite_ref-danhis_bygninger_285-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/broer-ringborge-og-dannevirke/Broer,">ringborge og Dannevirke</a> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>). danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-286"><a href="#cite_ref-286">^</a> Jørgensen, Mogens Schou: Den berømte bro (<a href="/wiki/Skalk" title="Skalk">Skalk</a> <a href="/wiki/1998" title="1998">1998</a>, nr. 5; s. 5-11). </li> <li id="cite_note-287"><a href="#cite_ref-287">^</a> <a href="/wiki/Thorkild_Ramskou" title="Thorkild Ramskou">Ramskou, Thorkild</a>: Vikingebroen (Skalk <a href="/wiki/1977" title="1977">1977</a>, nr. 1; s. 3-9). </li> <li id="cite_note-288"><a href="#cite_ref-288">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140808045621/http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/nnu/dokumenter/2009/NNU3-2009.pdf">"Claudia Baittinger: Præliminær dendrokronologisk undersøgelse II af træprøver fra Ravning Enge, NNU rapport nr. 3, 2009"</a> (PDF). Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/nnu/dokumenter/2009/NNU3-2009.pdf">originalen</a> (PDF) 8. august 2014. Hentet 14. juni 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Claudia+Baittinger%3A+Pr%C3%A6limin%C3%A6r+dendrokronologisk+unders%C3%B8gelse+II+af+tr%C3%A6pr%C3%B8ver+fra+Ravning+Enge%2C+NNU+rapport+nr.+3%2C+2009&rft_id=http%3A%2F%2Fnatmus.dk%2Ffileadmin%2Fuser_upload%2Fnatmus%2Fnnu%2Fdokumenter%2F2009%2FNNU3-2009.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-289"><a href="#cite_ref-289">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.fortidensjelling.dk/jelling31.htm">Palisadehegnet</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170521060621/http://www.fortidensjelling.dk/jelling31.htm">Arkiveret</a> 21. maj 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. fortidensjelling.dk. Hentet 20/6-2017 </li> <li id="cite_note-290"><a href="#cite_ref-290">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/harald-blaatands-palisade-i-jelling-ca-968/?no_cache=1">HARALD BLÅTANDS PALISADE I JELLING, CA. 968</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614152756/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/harald-blaatands-palisade-i-jelling-ca-968/?no_cache=1">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. <a href="/wiki/Aarhus_Universitet" title="Aarhus Universitet">Aarhus Universitet</a>. Hentet 20/6-2017 </li> <li id="cite_note-291"><a href="#cite_ref-291">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://natmus.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2013/ny-undersoegelse-jelling-palisade-er-fra-harald-blaatands-tid/">Ny undersøgelse: Jelling-palisade ER fra Harald Blåtands tid</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170805145915/http://natmus.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2013/ny-undersoegelse-jelling-palisade-er-fra-harald-blaatands-tid/">Arkiveret</a> 5. august 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 20/6-2017 </li> <li id="cite_note-fortidsminde-292"><a href="#cite_ref-fortidsminde_292-0">^</a> fortidsmindeguide.dk: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://fortidsmindeguide.dk/Kanhave-Kanal.vt005.0.html">Kanhave vikingetids kanal over Samsø.</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180526023740/http://fortidsmindeguide.dk/Kanhave-Kanal.vt005.0.html">Arkiveret</a> 26. maj 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-femhundrede-293"><a href="#cite_ref-femhundrede_293-0">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Syd/Nyheder/Graensen/2013/09/26/110207.htm">Dannevirke er ældre end vi troede - dr.dk/P4/Syd/Nyheder/Grænsen</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130929022156/http://www.dr.dk/P4/Syd/Nyheder/Graensen/2013/09/26/110207.htm">Arkiveret</a> 29. september 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> - 26. september 2013 </li> <li id="cite_note-294"><a href="#cite_ref-294">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://vimu.info/fb.jsp?id=for_21_3_2_fb_Danevirke_dk_doc&lang=da&u=general&flash=true&s=8756D3C9BE9740FA046D7A66FE118BD5">"Det Virtuelle Museum: Dannevirke"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614122240/http://vimu.info/fb.jsp?id=for_21_3_2_fb_Danevirke_dk_doc&lang=da&u=general&flash=true&s=8756D3C9BE9740FA046D7A66FE118BD5">Arkiveret</a> fra originalen 14. juni 2018. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Det+Virtuelle+Museum%3A+Dannevirke&rft_id=http%3A%2F%2Fvimu.info%2Ffb.jsp%3Fid%3Dfor_21_3_2_fb_Danevirke_dk_doc%26lang%3Dda%26u%3Dgeneral%26flash%3Dtrue%26s%3D8756D3C9BE9740FA046D7A66FE118BD5&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-295"><a href="#cite_ref-295">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.graenseforeningen.dk/node/4340">Kovirke</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20181214215505/https://www.graenseforeningen.dk/node/4340">Arkiveret</a> 14. december 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. graenseforeningen.dk. Hentet 14/12-2018 </li> <li id="cite_note-296"><a href="#cite_ref-296">^</a> Anders Högmer, Arkeologiskt kontaktseminarium, Jyllands Rømø 1994. Published in Marinarkeologi 1998. Artiklen er også tilgængelig <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.abc.se/~pa/publ/spaerrar.htm">online</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614194747/https://www.abc.se/~pa/publ/spaerrar.htm">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-BBCMoney-297">^ <a href="#cite_ref-BBCMoney_297-0">a</a> <a href="#cite_ref-BBCMoney_297-1">b</a> Gareth Williams: <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/money_01.shtml">Viking Money</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140210111850/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/money_01.shtml">Arkiveret</a> 10. februar 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> BBC History </li> <li id="cite_note-298"><a href="#cite_ref-298">^</a> Graham-Campbell, James: The Viking World, Frances Lincoln Ltd, London (2013). Maps of trade routes. </li> <li id="cite_note-299"><a href="#cite_ref-299">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAndrew_Curry2008" class="citation web cs1">Andrew Curry (juli 2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.smithsonianmag.com/history/raiders-or-traders-52803648/?all">"Raiders or Traders?"</a>. Smithsonian Magazine. Smithsonian Institution. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140227062342/http://www.smithsonianmag.com/history/raiders-or-traders-52803648/?all">Arkiveret</a> fra originalen 27. februar 2014. Hentet 24. februar 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Smithsonian+Magazine&rft.atitle=Raiders+or+Traders%3F&rft.date=2008-07&rft.au=Andrew+Curry&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.smithsonianmag.com%2Fhistory%2Fraiders-or-traders-52803648%2F%3Fall&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Teachers-300">^ <a href="#cite_ref-Teachers_300-0">a</a> <a href="#cite_ref-Teachers_300-1">b</a> <a href="#cite_ref-Teachers_300-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.rmg.co.uk/sites/default/files/media/pdf/Teachers_notes5.pdf">"Vikings as traders"</a> (PDF). Teachers' notes 5. Royal Museums Greenwich. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140228035955/http://www.rmg.co.uk/sites/default/files/media/pdf/Teachers_notes5.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 28. februar 2014. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Vikings+as+traders&rft.pub=Teachers%27+notes+5.+Royal+Museums+Greenwich&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.rmg.co.uk%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fmedia%2Fpdf%2FTeachers_notes5.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-301"><a href="#cite_ref-301">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/food/herbs-spices-and-vegetables/">"Herbs, spices and vegetables in the Viking period"</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150318163411/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/food/herbs-spices-and-vegetables/">Arkiveret</a> fra originalen 18. marts 2015. Hentet 20. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Herbs%2C+spices+and+vegetables+in+the+Viking+period&rft.pub=Nationalmuseet&rft_id=http%3A%2F%2Fen.natmus.dk%2Fhistorical-knowledge%2Fdenmark%2Fprehistoric-period-until-1050-ad%2Fthe-viking-age%2Ffood%2Fherbs-spices-and-vegetables%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-302"><a href="#cite_ref-302">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHeidi_Michelle_Sherman2008" class="citation book cs1">Heidi Michelle Sherman (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=6SrvncTWI5UC&pg=PA254&lpg=PA254&dq=bead+AND+glass+AND+viking+AND+Ribe&source=bl&ots=UUUH0R2NKS&sig=NmwjOrxUNjqqwUEcq_QQppElOGE&hl=en&sa=X&ei=u0MLU_vFOcmktAbP4IDoBg&ved=0CCwQ6AEwATgK#v=onepage&q=bead%20AND%20glass%20AND%20viking%20AND%20Ribe&f=false">Barbarians come to Market: The Emporia of Western Eurasia from 500 BC to AD 1000</a>. ProQuest LLC. s. 250-5. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160421014325/https://books.google.com/books?id=6SrvncTWI5UC&pg=PA254&lpg=PA254&dq=bead+AND+glass+AND+viking+AND+Ribe&source=bl&ots=UUUH0R2NKS&sig=NmwjOrxUNjqqwUEcq_QQppElOGE&hl=en&sa=X&ei=u0MLU_vFOcmktAbP4IDoBg&ved=0CCwQ6AEwATgK#v=onepage&q=bead%20AND%20glass%20AND%20viking%20AND%20Ribe&f=false">Arkiveret</a> fra originalen 21. april 2016. Hentet 24. februar 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Barbarians+come+to+Market%3A+The+Emporia+of+Western+Eurasia+from+500+BC+to+AD+1000.&rft.pages=250-5&rft.pub=ProQuest+LLC&rft.date=2008&rft.au=Heidi+Michelle+Sherman&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D6SrvncTWI5UC%26pg%3DPA254%26lpg%3DPA254%26dq%3Dbead%2BAND%2Bglass%2BAND%2Bviking%2BAND%2BRibe%26source%3Dbl%26ots%3DUUUH0R2NKS%26sig%3DNmwjOrxUNjqqwUEcq_QQppElOGE%26hl%3Den%26sa%3DX%26ei%3Du0MLU_vFOcmktAbP4IDoBg%26ved%3D0CCwQ6AEwATgK%23v%3Donepage%26q%3Dbead%2520AND%2520glass%2520AND%2520viking%2520AND%2520Ribe%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-303"><a href="#cite_ref-303">^</a> HL Renart of Berwick: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://dragonslaire.org/articles/Viking_Beads_research.pdf">Glass Beads of the Viking Age</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140310201722/http://dragonslaire.org/articles/Viking_Beads_research.pdf">Arkiveret</a> 10. marts 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. An inquiry into the glass beads of the Vikings. Sourced information and pictures. </li> <li id="cite_note-304"><a href="#cite_ref-304">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.regia.org/glass.htm">Glass and Amber</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140604201036/http://www.regia.org/glass.htm">Arkiveret</a> 4. juni 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Regia Anglorum. Sourced information and pictures. </li> <li id="cite_note-305"><a href="#cite_ref-305">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFYngve_Vogt2013" class="citation web cs1">Yngve Vogt (1. november 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.apollon.uio.no/english/vikings.html">"Norwegian Vikings purchased silk from Persia"</a>. Apollon - research magazine. University of Oslo. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140527151252/http://www.apollon.uio.no/english/vikings.html">Arkiveret</a> fra originalen 27. maj 2014. Hentet 24. februar 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Apollon+-+research+magazine&rft.atitle=Norwegian+Vikings+purchased+silk+from+Persia&rft.date=2013-11-01&rft.au=Yngve+Vogt&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.apollon.uio.no%2Fenglish%2Fvikings.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-306"><a href="#cite_ref-306">^</a> Marianne Vedeler: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.oxbowbooks.com/oxbow/silk-for-the-vikings.html">Silk for The Vikings</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140307004019/http://www.oxbowbooks.com/oxbow/silk-for-the-vikings.html">Arkiveret</a> 7. marts 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, Oxbow 2014. </li> <li id="cite_note-307"><a href="#cite_ref-307">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFElizabeth_Wincott_Heckett2002" class="citation journal cs1">Elizabeth Wincott Heckett (2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://digitalcommons.unl.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1426&context=tsaconf">"Irish Viking Age silks and their place in Hiberno-Norse society"</a>. Department of Archaeology, University College Cork, NUI Cork, Ireland. Textile Society of America Symposium Proceedings. University of Nebraska - Lincoln (<a href="/w/index.php?title=Digital_Commons&action=edit&redlink=1" class="new" title="Digital Commons (ikke skrevet endnu)">Digital Commons</a>). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140228165207/http://digitalcommons.unl.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1426&context=tsaconf">Arkiveret</a> fra originalen 28. februar 2014. Hentet 28. februar 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Textile+Society+of+America+Symposium+Proceedings&rft.atitle=Irish+Viking+Age+silks+and+their+place+in+Hiberno-Norse+society&rft.date=2002&rft.au=Elizabeth+Wincott+Heckett&rft_id=http%3A%2F%2Fdigitalcommons.unl.edu%2Fcgi%2Fviewcontent.cgi%3Farticle%3D1426%26context%3Dtsaconf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Lise-308">^ <a href="#cite_ref-Lise_308-0">a</a> <a href="#cite_ref-Lise_308-1">b</a> <a href="#cite_ref-Lise_308-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJørgensenJesch2002" class="citation book cs1">Jørgensen, Lise Bender; Jesch, Judith (2002). "Rural Economy: Ecology, Hunting, Pastoralism, Agricultural and Nutritional Aspects". <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=gWYhnTuI2NoC&q=oxen+jutland#v=snippet&q=oxen%20jutland&f=false">The Scandinavians - from the Vendel Period to the Tenth Century</a>. Center for Interdisciplinary Research on Social Stress. s. 131-7. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716043737/https://books.google.com/books?id=gWYhnTuI2NoC&q=oxen+jutland#v=snippet&q=oxen%20jutland&f=false">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Rural+Economy%3A+Ecology%2C+Hunting%2C+Pastoralism%2C+Agricultural+and+Nutritional+Aspects&rft.btitle=The+Scandinavians+-+from+the+Vendel+Period+to+the+Tenth+Century&rft.pages=131-7&rft.pub=Center+for+Interdisciplinary+Research+on+Social+Stress&rft.date=2002&rft.aulast=J%C3%B8rgensen&rft.aufirst=Lise+Bender&rft.au=Jesch%2C+Judith&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DgWYhnTuI2NoC%26q%3Doxen%2Bjutland%23v%3Dsnippet%26q%3Doxen%2520jutland%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-309"><a href="#cite_ref-309">^</a> English Historical Documents, c. 500–1042 by Dorothy Whitelock; p.776 </li> <li id="cite_note-310"><a href="#cite_ref-310">^</a> Derry (2012). A History of Scandinavia: Norway, Sweden, Denmark, Finland, Iceland. s. 16. </li> <li id="cite_note-311"><a href="#cite_ref-311">^</a> Northern Shores by Alan Palmer; p.21; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-7195-6299-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-7195-6299-6">0-7195-6299-6</a> </li> <li id="cite_note-312"><a href="#cite_ref-312">^</a> <a href="/wiki/Preben_Meulengracht_S%C3%B8rensen" title="Preben Meulengracht Sørensen">Meulegracht Sørensen, Preben</a> (2006). Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder. s. 62. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7934-219-1" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7934-219-1">87-7934-219-1</a>. </li> <li id="cite_note-313"><a href="#cite_ref-313">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/">Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618125625/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. danmarkshistorien.dk. hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-Guide-314"><a href="#cite_ref-Guide_314-0">^</a> A Guide to Old English, 5th ed. by Bruce Mitchell and Fred C. Robinson, <a href="/w/index.php?title=Wiley-Blackwell_(publisher)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wiley-Blackwell (publisher) (ikke skrevet endnu)">Blackwell</a>, 1999 reprint <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-631-16657-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-631-16657-3">978-0-631-16657-3</a> </li> <li id="cite_note-315"><a href="#cite_ref-315">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.harvardreview.org/?q=features/omniglots/viking">The Viking</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618203913/http://www.harvardreview.org/?q=features%2Fomniglots%2Fviking">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. harvardreview.org. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-bbc-316"><a href="#cite_ref-bbc_316-0">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/revival_01.shtml">The Viking Revival By Professor Andrew Wawn at</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171107200719/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/revival_01.shtml">Arkiveret</a> 7. november 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> bbc </li> <li id="cite_note-317"><a href="#cite_ref-317">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=AXzrQvv51tEC&dq">The Oxford Illustrated History of the Vikings by Peter Hayes Sawyer</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=AXzrQvv51tEC&dq">Arkiveret</a> 1. januar 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-820526-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-820526-0">0-19-820526-0</a> </li> <li id="cite_note-318"><a href="#cite_ref-318">^</a> Hall, ss. 220–1; <a href="#CITEREFFitzhughWard2000">Fitzhugh & Ward 2000</a>, s. 362–64. </li> <li id="cite_note-319"><a href="#cite_ref-319">^</a> <a href="/w/index.php?title=William_W._Fitzhugh&action=edit&redlink=1" class="new" title="William W. Fitzhugh (ikke skrevet endnu)">Fitzhugh</a> and Ward, p. 363 </li> <li id="cite_note-320"><a href="#cite_ref-320">^</a> Hall, s. 221. </li> <li id="cite_note-321"><a href="#cite_ref-321">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vikingemuseer-jubler-tv-serier-om-vikinger-tiltraekker-tusindvis-af-ekstra">Vikingemuseer jubler: Tv-serier om vikinger tiltrækker tusindvis af ekstra besøgende</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20161005070523/http://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vikingemuseer-jubler-tv-serier-om-vikinger-tiltraekker-tusindvis-af-ekstra">Arkiveret</a> 5. oktober 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/DR" title="DR">DR</a>. Hentet 20/6-2017 </li> <li id="cite_note-322"><a href="#cite_ref-322">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://mydailyspace.dk/2016/08/vi-er-vilde-med-vikinger/">Vi er vilde med vikinger</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170613144126/http://mydailyspace.dk/2016/08/vi-er-vilde-med-vikinger/">Arkiveret</a> 13. juni 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. mydailyspace.dk. Hentet 20/6-2017 </li> <li id="cite_note-323"><a href="#cite_ref-323">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSønnichsen2010" class="citation book cs1">Sønnichsen, Ole (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.dk/books?id=YDTUYG6FVV8C&pg=PA294&lpg=PA294&dq=%22Vi+vilde+vikinger%22+Dirch&source=bl&ots=0rVvx1C69c&sig=tHes9tKNb5324IMRHGTr4fXJoHM&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwj30saN-tTaAhWFPFAKHUjUALs4ChDoAQhDMAo#v=onepage&q=%22Vi%20vilde%20vikinger%22%20Dirch&f=false">Dirch Passer</a>. Gyldendal. s. 294. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180425184005/https://books.google.dk/books?id=YDTUYG6FVV8C&pg=PA294&lpg=PA294&dq=%22Vi+vilde+vikinger%22+Dirch&source=bl&ots=0rVvx1C69c&sig=tHes9tKNb5324IMRHGTr4fXJoHM&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwj30saN-tTaAhWFPFAKHUjUALs4ChDoAQhDMAo#v=onepage&q=%22Vi%20vilde%20vikinger%22%20Dirch&f=false">Arkiveret</a> fra originalen 25. april 2018. Hentet 25. april 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Dirch+Passer&rft.pages=294&rft.pub=Gyldendal&rft.date=2010&rft.aulast=S%C3%B8nnichsen&rft.aufirst=Ole&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.dk%2Fbooks%3Fid%3DYDTUYG6FVV8C%26pg%3DPA294%26lpg%3DPA294%26dq%3D%2522Vi%2Bvilde%2Bvikinger%2522%2BDirch%26source%3Dbl%26ots%3D0rVvx1C69c%26sig%3DtHes9tKNb5324IMRHGTr4fXJoHM%26hl%3Dda%26sa%3DX%26ved%3D0ahUKEwj30saN-tTaAhWFPFAKHUjUALs4ChDoAQhDMAo%23v%3Donepage%26q%3D%2522Vi%2520vilde%2520vikinger%2522%2520Dirch%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-324"><a href="#cite_ref-324">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLinda_Jew2016" class="citation web cs1">Linda Jew (25. april 2016). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://theeurotvplace.com/2016/04/vikingane-new-comedy-series-spoofing-vikings-filming-in-norwegian-and-english/">"Vikingane: New Comedy Series Spoofing Vikings Filming in Norwegian and English"</a>. The Euro TV Place. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170827124629/http://theeurotvplace.com/2016/04/vikingane-new-comedy-series-spoofing-vikings-filming-in-norwegian-and-english/">Arkiveret</a> fra originalen 27. august 2017. Hentet 27. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=The+Euro+TV+Place&rft.atitle=Vikingane%3A+New+Comedy+Series+Spoofing+Vikings+Filming+in+Norwegian+and+English&rft.date=2016-04-25&rft.au=Linda+Jew&rft_id=http%3A%2F%2Ftheeurotvplace.com%2F2016%2F04%2Fvikingane-new-comedy-series-spoofing-vikings-filming-in-norwegian-and-english%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-325"><a href="#cite_ref-325">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.fantasticfiction.com/a/poul-anderson/golden-horn.htm">The Golden Horn (1980)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190507072825/https://www.fantasticfiction.com/a/poul-anderson/golden-horn.htm">Arkiveret</a> 7. maj 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> fantasticfiction.com. Hentet 7/5-2019 </li> <li id="cite_note-326"><a href="#cite_ref-326">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.timseverin.net/viking.html">Viking</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100907210819/http://www.timseverin.net/viking.html">Arkiveret</a> 7. september 2010 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/w/index.php?title=Tim_Severin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tim Severin (ikke skrevet endnu)">Tim Severin</a>. Hentet 7/5-2019 </li> <li id="cite_note-327"><a href="#cite_ref-327">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://bog.dk/bernard-cornwell/">Bernard Cornwells vikinge-serie fortsætter</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190507072827/https://bog.dk/bernard-cornwell/">Arkiveret</a> 7. maj 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. bog.dk. Hentet 7/5-2019 </li> <li id="cite_note-328"><a href="#cite_ref-328">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://litteratursiden.dk/anmeldelser/nordens-herrer-af-bernard-cornwell">NORDENS HERRER AF BERNARD CORNWELL</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190507072828/https://litteratursiden.dk/anmeldelser/nordens-herrer-af-bernard-cornwell">Arkiveret</a> 7. maj 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <a href="/wiki/Litteratursiden.dk" title="Litteratursiden.dk">Litteratursiden.dk</a>. Hentet 7/5-2019 </li> <li id="cite_note-329"><a href="#cite_ref-329">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.susanneclodpedersen.dk/138595760">Arnulf - a viking saga</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121644/http://www.susanneclodpedersen.dk/138595760">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Susanne_Clod_Pedersen" title="Susanne Clod Pedersen">Susanne Clod Pedersen</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-330"><a href="#cite_ref-330">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://mofibo.com/dk/da/book?id=43181">Sagaen om Edsbrødrene</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121502/https://mofibo.com/dk/da/book?id=43181">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Mofibo" title="Mofibo">Mofibo</a>. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-331"><a href="#cite_ref-331">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://forlagsliv.dk/15-ting-du-maske-ikke-vidste-om-valhalla-tegneserien/">15 ting du (måske) ikke vidste om Valhalla</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614144113/http://forlagsliv.dk/15-ting-du-maske-ikke-vidste-om-valhalla-tegneserien/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>.forlagsliv.dk. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-332"><a href="#cite_ref-332">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.seattlepi.com/fun/hagar.asp?date=20081019">"Hägar the Horrible"</a>. Seattle Post-Intelligencer. 19. oktober 2008. Hentet 2008-10-23.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Seattle+Post-Intelligencer&rft.atitle=H%C3%A4gar+the+Horrible&rft.date=2008-10-19&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.seattlepi.com%2Ffun%2Fhagar.asp%3Fdate%3D20081019&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>) </li> <li id="cite_note-333"><a href="#cite_ref-333">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://mentalfloss.com/article/531947/facts-about-hagar-the-horrible-comic-strip">10 Things You Might Not Know About Hägar the Horrible</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190507072823/http://mentalfloss.com/article/531947/facts-about-hagar-the-horrible-comic-strip">Arkiveret</a> 7. maj 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. mentalfloss.com. Hentet 7/5-2019 </li> <li id="cite_note-334"><a href="#cite_ref-334">^</a> Reynolds (1994:54). </li> <li id="cite_note-Hemsworth1-335"><a href="#cite_ref-Hemsworth1_335-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFleming2011" class="citation web cs1">Fleming, Mike (30. juni 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.deadline.com/2011/06/marvel-and-disney-sets-thor-2-for-summer-2013-kenneth-branagh-wont-return/">"Marvel And Disney Setting 'Thor 2' For Summer 2013; Chris Hemsworth's Back But Kenneth Branagh Won't Return"</a>. <a href="/wiki/Deadline_Hollywood" title="Deadline Hollywood">Deadline Hollywood</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.webcitation.org/5zxsm5vBY?url=http://www.deadline.com/2011/06/marvel-and-disney-sets-thor-2-for-summer-2013-kenneth-branagh-wont-return/">Arkiveret</a> fra originalen 6. juli 2011. Hentet 1. juli 2011.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Deadline+Hollywood&rft.atitle=Marvel+And+Disney+Setting+%27Thor+2%27+For+Summer+2013%3B+Chris+Hemsworth%27s+Back+But+Kenneth+Branagh+Won%27t+Return&rft.date=2011-06-30&rft.aulast=Fleming&rft.aufirst=Mike&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.deadline.com%2F2011%2F06%2Fmarvel-and-disney-sets-thor-2-for-summer-2013-kenneth-branagh-wont-return%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-336"><a href="#cite_ref-336">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://jelsvikingespil.dk/nyheder/jubilaeumssucces-hos-jels-vikingerne/">Jubilæumssucces hos Jels Vikingerne</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170915160738/http://jelsvikingespil.dk/nyheder/jubilaeumssucces-hos-jels-vikingerne/">Arkiveret</a> 15. september 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Jels_Vikingespil" title="Jels Vikingespil">Jels Vikingespil</a>. Hentet 21/6-2017 </li> <li id="cite_note-337"><a href="#cite_ref-337">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/71000-skal-se-roede-orm-museum-vil-udnytte-vikingefascinationen">71.000 skal se Røde Orm: Museum vil udnytte vikingefascinationen</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170915203757/http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/71000-skal-se-roede-orm-museum-vil-udnytte-vikingefascinationen">Arkiveret</a> 15. september 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/DR" title="DR">DR</a>. Hentet 20/6-2017 </li> <li id="cite_note-338"><a href="#cite_ref-338">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.puydufou.com/en/les-vikings">Les Vikings</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190520232705/http://www.puydufou.com/en/les-vikings">Arkiveret</a> 20. maj 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Puy_de_Fou" title="Puy de Fou">Puy de Fou</a>. Hentet 7/5-2019 </li> <li id="cite_note-339"><a href="#cite_ref-339">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMoesgård_Museum" class="citation web cs1">Moesgård Museum. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160128132647/http://www.moesgaardmuseum.dk/besoeg-os/nyheder/program-for-vikingetraeffet/">"Program for vikingetræffet"</a>. Moesgård Museum website. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.moesgaardmuseum.dk/besoeg-os/nyheder/program-for-vikingetraeffet/">originalen</a> 28. januar 2016. Hentet 10. august 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Moesg%C3%A5rd+Museum+website&rft.atitle=Program+for+vikingetr%C3%A6ffet&rft.au=Moesg%C3%A5rd+Museum&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.moesgaardmuseum.dk%2Fbesoeg-os%2Fnyheder%2Fprogram-for-vikingetraeffet%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-340"><a href="#cite_ref-340">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMathias_Svold_Maagaard" class="citation web cs1">Mathias Svold Maagaard. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160127102221/http://aarhus.lokalavisen.dk/se-billeder-det-store-vikingetraef-ved-moesgaard-/20150728/artikler/707289423/1447">"Se billeder af det store Vikingetræf"</a>. Lokalavisen. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aarhus.lokalavisen.dk/se-billeder-det-store-vikingetraef-ved-moesgaard-/20150728/artikler/707289423/1447">originalen</a> 27. januar 2016. Hentet 10. august 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Lokalavisen&rft.atitle=Se+billeder+af+det+store+Vikingetr%C3%A6f&rft.au=Mathias+Svold+Maagaard&rft_id=http%3A%2F%2Faarhus.lokalavisen.dk%2Fse-billeder-det-store-vikingetraef-ved-moesgaard-%2F20150728%2Fartikler%2F707289423%2F1447&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-341"><a href="#cite_ref-341">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingmagasin.dk/events/moesgaard-vikingetraef.htm">Nordens største vikingemarked</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150809111245/http://www.vikingmagasin.dk/events/moesgaard-vikingetraef.htm">Arkiveret</a> 9. august 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. vikingmagasin.dk. Hentet 21/6-2017 </li> <li id="cite_note-342"><a href="#cite_ref-342">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingemarked.dk/?page=2">Om Tissø Vikingemarked</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170915160900/http://www.vikingemarked.dk/?page=2">Arkiveret</a> 15. september 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. vikingemarked.dk. Henett 21/6-2017 </li> <li id="cite_note-343"><a href="#cite_ref-343">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://kmm.dk/information/program/">Vikinge Program</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170608023636/http://kmm.dk/information/program/">Arkiveret</a> 8. juni 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/K%C3%B8benhavns_Middelaldermarked" class="mw-redirect" title="Københavns Middelaldermarked">Københavns Middelaldermarked</a>. Hentet 21/6-2017 </li> <li id="cite_note-344"><a href="#cite_ref-344">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://havekommunikation.dk/presserum/kobenhavns-middelaldermarked/kobenhavns-middelaldermarked-skandinaviens-storste-middelaldermarked-indtag">Københavns Middelaldermarked</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170915160837/http://havekommunikation.dk/presserum/kobenhavns-middelaldermarked/kobenhavns-middelaldermarked-skandinaviens-storste-middelaldermarked-indtag">Arkiveret</a> 15. september 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. havekommunikation.dk. Hentet 21/6-2017 </li> <li id="cite_note-Sportsecyclopedia-345"><a href="#cite_ref-Sportsecyclopedia_345-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sportsecyclopedia.com/nfl/minnesota/vikings.html">"Minnesota Vikings"</a>. Sports E-Cyclopedia. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20101010103257/http://www.sportsecyclopedia.com/nfl/minnesota/vikings.html">Arkiveret</a> fra originalen 10. oktober 2010. Hentet 24. april 2007.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Minnesota+Vikings&rft.pub=Sports+E-Cyclopedia&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.sportsecyclopedia.com%2Fnfl%2Fminnesota%2Fvikings.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-hornexpose-346">^ <a href="#cite_ref-hornexpose_346-0">a</a> <a href="#cite_ref-hornexpose_346-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ancient-origins.net/artifacts-other-artifacts/exposing-roots-viking-horned-helmet-myth-005292">Exposing the Roots of the Viking Horned Helmet Myth</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180618203201/http://www.ancient-origins.net/artifacts-other-artifacts/exposing-roots-viking-horned-helmet-myth-005292">Arkiveret</a> 18. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. ancient-origins.net. Hentet 18/6-2018 </li> <li id="cite_note-Frank-347"><a href="#cite_ref-Frank_347-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFrank2000" class="citation book cs1">Frank, Roberta (2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.scribd.com/doc/51267328/Frank-Invention-of-Horned-Helmet">International Scandinavian and Medieval Studies in Memory of Gerd Wolfgang Weber</a>. Ed. Parnaso. s. 487. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-88-86474-28-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-88-86474-28-3"><bdi>978-88-86474-28-3</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140413142627/http://www.scribd.com/doc/51267328/Frank-Invention-of-Horned-Helmet">Arkiveret</a> fra originalen 13. april 2014. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=International+Scandinavian+and+Medieval+Studies+in+Memory+of+Gerd+Wolfgang+Weber&rft.pages=487&rft.pub=Ed.+Parnaso&rft.date=2000&rft.isbn=978-88-86474-28-3&rft.aulast=Frank&rft.aufirst=Roberta&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.scribd.com%2Fdoc%2F51267328%2FFrank-Invention-of-Horned-Helmet&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-348"><a href="#cite_ref-348">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.straightdope.com/mailbag/mhornedhelmet.html">Did Vikings really wear horns on their helmets?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20041211224330/http://www.straightdope.com/mailbag/mhornedhelmet.html">Arkiveret</a> 11. december 2004 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, The Straight Dope, 7. december 2004. Hentet 14. november 2007. </li> <li id="cite_note-349"><a href="#cite_ref-349">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.economist.com/blogs/newsbook/2013/02/economist-explains-did-vikings-wear-horned-helmets">"Did Vikings wear horned helmets?"</a>. <a href="/wiki/The_Economist" title="The Economist">The Economist</a>. www.economist.com. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140830223351/http://www.economist.com/blogs/newsbook/2013/02/economist-explains-did-vikings-wear-horned-helmets">Arkiveret</a> fra originalen 30. august 2014. Hentet 10. april 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Economist&rft.atitle=Did+Vikings+wear+horned+helmets%3F&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.economist.com%2Fblogs%2Fnewsbook%2F2013%2F02%2Feconomist-explains-did-vikings-wear-horned-helmets&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-350"><a href="#cite_ref-350">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140215064628/http://nvg.org.au/article.php?story=20050923081703965&mode=print">"The Gjermundbu Find - The Chieftain Warrior"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://nvg.org.au/article.php?story=20050923081703965&mode=print">originalen</a> 15. februar 2014. Hentet 10. april 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Gjermundbu+Find+-+The+Chieftain+Warrior&rft_id=http%3A%2F%2Fnvg.org.au%2Farticle.php%3Fstory%3D20050923081703965%26mode%3Dprint&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-351"><a href="#cite_ref-351">^</a> Williams, G. (2001) <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/evidence_01.shtml">How do we know about the Vikings?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060816165251/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/evidence_01.shtml">Arkiveret</a> 16. august 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <a href="/wiki/BBC" title="BBC">BBC</a>.co.uk. Hentet 14. november 2007. </li> <li id="cite_note-352"><a href="#cite_ref-352">^</a> By Magnús Óláfsson, i <a href="/wiki/Ole_Worm" title="Ole Worm">Ole Worm</a>, Runar seu Danica Litteratura antiquissima, vulgo Gothica dicta (København 1636). </li> <li id="cite_note-353"><a href="#cite_ref-353">^</a> E. W. Gordon, An Introduction to Old Norse (2nd edition, Oxford 1962) pp. lxix-lxx. </li> <li id="cite_note-354"><a href="#cite_ref-354">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.roennebech.dk/mytologi/myter/voelund_smed.html">Myten om Vølund Smed</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614122120/https://www.roennebech.dk/mytologi/myter/voelund_smed.html">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. roennebech.dk. Hentet 14/6-2018 </li> <li id="cite_note-355"><a href="#cite_ref-355">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLappalainen_TLaitinen_VSalmela_E2008" class="citation journal cs1">Lappalainen T; Laitinen V; Salmela E; et al. (maj 2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1111/j.1469-1809.2007.00429.x">"Migration Waves to the Baltic Sea Region"</a>. Annals of Human Genetics. 72: 337-348. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1111%2Fj.1469-1809.2007.00429.x">10.1111/j.1469-1809.2007.00429.x</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18294359">18294359</a>. Hentet 21. maj 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Annals+of+Human+Genetics&rft.atitle=Migration+Waves+to+the+Baltic+Sea+Region&rft.volume=72&rft.pages=337-348&rft.date=2008-05&rft_id=info%3Adoi%2F10.1111%2Fj.1469-1809.2007.00429.x&rft_id=info%3Apmid%2F18294359&rft.au=Lappalainen+T&rft.au=Laitinen+V&rft.au=Salmela+E&rft_id=http%3A%2F%2Fdoi.org%2F10.1111%2Fj.1469-1809.2007.00429.x&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-356"><a href="#cite_ref-356">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHelgasonHickeyGoodacreBosnes2001" class="citation journal cs1">Helgason, A.; Hickey, E.; Goodacre, S.; Bosnes, V.; Stefánsson, K. R.; Ward, R.; Sykes, B. (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1274484">"MtDNA and the Islands of the North Atlantic: Estimating the Proportions of Norse and Gaelic Ancestry"</a>. The American Journal of Human Genetics. 68 (3): 723-37. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2F318785">10.1086/318785</a>. <a href="/wiki/PubMed_Central" title="PubMed Central">PMC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1274484">1274484</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11179019">11179019</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+American+Journal+of+Human+Genetics&rft.atitle=MtDNA+and+the+Islands+of+the+North+Atlantic%3A+Estimating+the+Proportions+of+Norse+and+Gaelic+Ancestry&rft.volume=68&rft.issue=3&rft.pages=723-37&rft.date=2001&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC1274484%23id-name%3DPMC&rft_id=info%3Apmid%2F11179019&rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2F318785&rft.aulast=Helgason&rft.aufirst=A.&rft.au=Hickey%2C+E.&rft.au=Goodacre%2C+S.&rft.au=Bosnes%2C+V.&rft.au=Stef%C3%A1nsson%2C+K.+R.&rft.au=Ward%2C+R.&rft.au=Sykes%2C+B.&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC1274484&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-357"><a href="#cite_ref-357">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1487303/Vikings-who-chose-a-home-in-Shetland-before-a-life-of-pillage.html">Roger Highfield, "Vikings who chose a home in Shetland before a life of pillage"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170623073149/http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1487303/Vikings-who-chose-a-home-in-Shetland-before-a-life-of-pillage.html">Arkiveret</a> 23. juni 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, Telegraph, 7. april 2005, accessed 16 November 2008 </li> <li id="cite_note-358"><a href="#cite_ref-358">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://mbe.oxfordjournals.org/cgi/content/full/25/2/301?ijkey=jUXWdH8qRJ9j6mF&keytype=ref">"Excavating Past Population Structures by Surname-Based Sampling; The Genetic Legacy of the Vikings in Northwest England, Georgina R. Bowden, Molecular Biology and Evolution, 20 November 2007"</a>. Mbe.oxfordjournals.org. 20. november 2007. Hentet 21. maj 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Excavating+Past+Population+Structures+by+Surname-Based+Sampling%3B+The+Genetic+Legacy+of+the+Vikings+in+Northwest+England%2C+Georgina+R.+Bowden%2C+Molecular+Biology+and+Evolution%2C+20+November+2007&rft.pub=Mbe.oxfordjournals.org&rft.date=2007-11-20&rft_id=http%3A%2F%2Fmbe.oxfordjournals.org%2Fcgi%2Fcontent%2Ffull%2F25%2F2%2F301%3Fijkey%3DjUXWdH8qRJ9j6mF%26keytype%3Dref&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-359"><a href="#cite_ref-359">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170120144357/https://www.familytreedna.com/pdf/capelli2_CB.pdf">"A Y Chromosome Census of the British Isles, Capelli, Current Biology, Vol. 13. maj 27, 2003"</a> (PDF). Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.familytreedna.com/pdf/capelli2_CB.pdf">originalen</a> (PDF) 20. januar 2017. Hentet 21. maj 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=A+Y+Chromosome+Census+of+the+British+Isles%2C+Capelli%2C+Current+Biology%2C+Vol.+13.+maj+27%2C+2003&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.familytreedna.com%2Fpdf%2Fcapelli2_CB.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-360"><a href="#cite_ref-360">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.theguardian.com/uk/2007/dec/03/britishidentity.jamesranderson">James Randerson, "Proof of Liverpool's Viking past"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170124075504/https://www.theguardian.com/uk/2007/dec/03/britishidentity.jamesranderson">Arkiveret</a> 24. januar 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a href="/wiki/The_Guardian" title="The Guardian">The Guardian</a>, 3. december 2007, Hentet 16. november 2008 </li> <li id="cite_note-scotsman-361"><a href="#cite_ref-scotsman_361-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.scotsman.com/latestnews/DNA-shows-Celtic-hero-Somerleds.2621296.jp">"DNA shows Celtic hero Somerled's Viking roots"</a>. Scotsman. 26. april 2005. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110605103544/http://news.scotsman.com/latestnews/DNA-shows-Celtic-hero-Somerleds.2621296.jp">Arkiveret</a> fra originalen 5. juni 2011. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Scotsman&rft.atitle=DNA+shows+Celtic+hero+Somerled%27s+Viking+roots&rft.date=2005-04-26&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.scotsman.com%2Flatestnews%2FDNA-shows-Celtic-hero-Somerleds.2621296.jp&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-362"><a href="#cite_ref-362">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.visitdenmark.dk/da/danmark/historie/kom-taet-pa-vikingerne">Kom tæt på vikingerne</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121330/https://www.visitdenmark.dk/da/danmark/historie/kom-taet-pa-vikingerne">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/VisitDenmark" title="VisitDenmark">VisitDenmark</a>. Hentet 17/5-2018 </li> <li id="cite_note-363"><a href="#cite_ref-363">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.lofotr.no/no/Historie-br-/-Forskning/En-arkeologisk-sensasjon">En arkeologisk sensasjon</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180530165302/http://www.lofotr.no/no/Historie-br-/-Forskning/En-arkeologisk-sensasjon">Arkiveret</a> 30. maj 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Lofotr_Vikingmuseum" title="Lofotr Vikingmuseum">Lofotr Vikingmuseum</a>. Hentet 14/6-2018. </li> <li id="cite_note-364"><a href="#cite_ref-364">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/">Trelleborg</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614122051/https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Vikingeborgen_Trelleborg" title="Vikingeborgen Trelleborg">Vikingeborgen Trelleborg</a> ved <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018. </li> <li id="cite_note-365"><a href="#cite_ref-365">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://nordmus.dk/vikingecenter-fyrkat">Vikingecenter Fyrkat</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150702004442/http://nordmus.dk/vikingecenter-fyrkat">Arkiveret</a> 2. juli 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Vikingecenter_Fyrkat" class="mw-redirect" title="Vikingecenter Fyrkat">Vikingecenter Fyrkat</a>. Hentet 14/6-2018. </li> <li id="cite_note-366"><a href="#cite_ref-366">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingemuseetladby.dk/om-museet/museets-historie/">Museets Historie</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170930005239/http://www.vikingemuseetladby.dk/om-museet/museets-historie/">Arkiveret</a> 30. september 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Vikingemuseet Ladby. Hentet 18/3-2014 </li> <li id="cite_note-367"><a href="#cite_ref-367">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.visitaarhus.dk/vikingemuseet-gdk653425">Vikingemuseet</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614122235/https://www.visitaarhus.dk/vikingemuseet-gdk653425">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/VisitDenmark" title="VisitDenmark">VisitAarhus</a>. Hentet 14/6-2018. </li> <li id="cite_note-368"><a href="#cite_ref-368">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://whc.unesco.org/en/list/4">L’Anse aux Meadows National Historic Site</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060616164041/https://whc.unesco.org/en/list/4">Arkiveret</a> 16. juni 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/UNESCO" title="UNESCO">UNESCO</a>. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-369"><a href="#cite_ref-369">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.visitribe.dk/ribe-vikingecenter-gdk610587">Ribe Vikingecenter</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614122314/https://www.visitribe.dk/ribe-vikingecenter-gdk610587">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/VisitDenmark" title="VisitDenmark">VisitRibe</a>. Hentet 14/6-2018. </li> <li id="cite_note-370"><a href="#cite_ref-370">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.visitlejre.dk/lejre/oplev-vikinger-i-lejre">Oplev vikinger i Lejre</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614123505/https://www.visitlejre.dk/lejre/oplev-vikinger-i-lejre">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/VisitDenmark" title="VisitDenmark">VisitLejre</a>. Hentet 14/6-2018. </li> <li id="cite_note-371"><a href="#cite_ref-371">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingelandsbyen.dk/ominstitutionen.asp">Vikingelandsbyen</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140222174425/http://www.vikingelandsbyen.dk/ominstitutionen.asp">Arkiveret</a> 22. februar 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Vikingelandsbyen" title="Vikingelandsbyen">Vikingelandsbyen</a>. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-372"><a href="#cite_ref-372">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.murtonpark.co.uk/viking/">Saxon / Viking / Medieval Days</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180627144256/http://www.murtonpark.co.uk/viking/">Arkiveret</a> 27. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/w/index.php?title=Yorkshire_Museum_of_Farming&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yorkshire Museum of Farming (ikke skrevet endnu)">Yorkshire Museum of Farming</a>. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-373"><a href="#cite_ref-373">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://historiska.se/vikings-on-tour/">Vikings on tour</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121412/http://historiska.se/vikings-on-tour/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Historiska_museet" title="Historiska museet">Historiska museet</a>. Hentet 14/6-2018. </li> <li id="cite_note-374"><a href="#cite_ref-374">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.uib.no/en/news/109975/burglary-university-museum">The burglary at the University Museum</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180627144253/https://www.uib.no/en/news/109975/burglary-university-museum">Arkiveret</a> 27. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Universitetsmuseet_i_Bergen" title="Universitetsmuseet i Bergen">Universitetsmuseet i Bergen</a>. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-375"><a href="#cite_ref-375">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.uib.no/en/universitymuseum/66052/viking-age-exhibition">Viking age exhibition</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180627144240/https://www.uib.no/en/universitymuseum/66052/viking-age-exhibition">Arkiveret</a> 27. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Universitetsmuseet_i_Bergen" title="Universitetsmuseet i Bergen">Universitetsmuseet i Bergen</a>. Hentet 27/6-2018 </li> <li id="cite_note-376"><a href="#cite_ref-376">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vikingernes-soelvskatte/">Vikingernes sølvskatte</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614121607/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vikingernes-soelvskatte/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Nationalmuseet" title="Nationalmuseet">Nationalmuseet</a>. Hentet 14/6-2018. </li> <li id="cite_note-377"><a href="#cite_ref-377">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vikingemuseetladby.dk/planlaeg-besoeg/kalender/2017/ladbyskibet/">Ladbyskibet</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180614122056/http://www.vikingemuseetladby.dk/planlaeg-besoeg/kalender/2017/ladbyskibet/">Arkiveret</a> 14. juni 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Vikingemuseet_Ladby" title="Vikingemuseet Ladby">Vikingemuseet Ladby</a>. Hentet 14/6-2018. </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Litteratur">Litteratur</h3>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=40" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=40" title="Edit section's source code: Litteratur">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="refbegin columns references-column-width" style="-moz-column-width: 30em; -webkit-column-width: 30em; column-width: 30em;"> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBrinkPrice2008" class="citation book cs1">Brink, Stefan (2008). "Who were the Vikings?". I Brink, Stefan; Price, Neil (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/vikingworld00brin">The Viking World</a>. Routledge. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/vikingworld00brin/page/4">4</a>–10. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0415692625" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0415692625"><bdi>978-0415692625</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Who+were+the+Vikings%3F&rft.btitle=The+Viking+World&rft.pages=4-10&rft.pub=Routledge&rft.date=2008&rft.isbn=978-0415692625&rft.aulast=Brink&rft.aufirst=Stefan&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fvikingworld00brin&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBrookes2004" class="citation book cs1">Brookes, Ian (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=iwWuY9tAVq8C&pg=PA297">Chambers concise dictionary</a>. Allied Publishers. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9788186062364" title="Speciel:ISBN-søgning/9788186062364"><bdi>9788186062364</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716044144/https://books.google.com/books?id=iwWuY9tAVq8C&pg=PA297">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Chambers+concise+dictionary&rft.pub=Allied+Publishers&rft.date=2004&rft.isbn=9788186062364&rft.aulast=Brookes&rft.aufirst=Ian&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DiwWuY9tAVq8C%26pg%3DPA297&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChristensen1977" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Aksel_E._Christensen" title="Aksel E. Christensen">Christensen, Aksel E.</a> (1977). Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund. Akademeisk Forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-500-1732-2" title="Speciel:ISBN-søgning/87-500-1732-2"><bdi>87-500-1732-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Vikingetidens+Danmark+paa+oldhistorisk+baggrund&rft.pub=Akademeisk+Forlag&rft.date=1977&rft.isbn=87-500-1732-2&rft.aulast=Christensen&rft.aufirst=Aksel+E.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFD'Amato2010" class="citation book cs1">D'Amato, Raffaele (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=rKj8_W9wL7kC&pg=PA3">The Varangian Guard 988-453</a>. <a href="/wiki/Osprey_Publishing" title="Osprey Publishing">Osprey Publishing</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84908-179-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84908-179-5"><bdi>978-1-84908-179-5</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160505105521/https://books.google.com/books?id=rKj8_W9wL7kC&pg=PA3">Arkiveret</a> fra originalen 5. maj 2016. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Varangian+Guard+988-453&rft.pub=Osprey+Publishing&rft.date=2010&rft.isbn=978-1-84908-179-5&rft.aulast=D%27Amato&rft.aufirst=Raffaele&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DrKj8_W9wL7kC%26pg%3DPA3&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDerry2012" class="citation book cs1">Derry, T.K. (2012). A History of Scandinavia: Norway, Sweden, Denmark, Finland, Iceland. London and Minneapolis: University of Minnesota Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-81663-799-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-81663-799-7"><bdi>978-0-81663-799-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+History+of+Scandinavia%3A+Norway%2C+Sweden%2C+Denmark%2C+Finland%2C+Iceland&rft.pub=London+and+Minneapolis%3A+University+of+Minnesota+Press&rft.date=2012&rft.isbn=978-0-81663-799-7&rft.aulast=Derry&rft.aufirst=T.K.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDeVries1999" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Kelly_DeVries&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kelly DeVries (ikke skrevet endnu)">DeVries, Kelly</a> (1999). The Norwegian Invasion of England in 1066. Boydell & Brewer Ltd. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-85115-763-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-85115-763-4"><bdi>978-0-85115-763-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Norwegian+Invasion+of+England+in+1066&rft.pub=Boydell+%26+Brewer+Ltd&rft.date=1999&rft.isbn=978-0-85115-763-4&rft.aulast=DeVries&rft.aufirst=Kelly&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEducational_Company_of_Ireland2000" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=The_Educational_Company_of_Ireland&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Educational Company of Ireland (ikke skrevet endnu)">Educational Company of Ireland</a> (10. oktober 2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=PzeMyvxbUMUC&pg=PA472">Irish-English/English-Irish Easy Reference Dictionary</a>. Roberts Rinehart. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4616-6031-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4616-6031-6"><bdi>978-1-4616-6031-6</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716044230/https://books.google.com/books?id=PzeMyvxbUMUC&pg=PA472">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Irish-English%2FEnglish-Irish+Easy+Reference+Dictionary&rft.pub=Roberts+Rinehart&rft.date=2000-10-10&rft.isbn=978-1-4616-6031-6&rft.au=Educational+Company+of+Ireland&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DPzeMyvxbUMUC%26pg%3DPA472&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFitzhughWard2000" class="citation book cs1">Fitzhugh, William W.; Ward, Elisabeth I. (2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=fpZgQgAACAAJ">Vikings: The North Atlantic Saga ; (an Exhibition at the National Museum of Natural History, Smithsonian Institution, Washington D.C., April 29, 2000 - September 5, 2000)</a>. Washington: Smithsonian Institution Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1560989707" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1560989707"><bdi>978-1560989707</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716044330/https://books.google.com/books?id=fpZgQgAACAAJ">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Vikings%3A+The+North+Atlantic+Saga+%3B+%28an+Exhibition+at+the+National+Museum+of+Natural+History%2C+Smithsonian+Institution%2C+Washington+D.C.%2C+April+29%2C+2000+-+September+5%2C+2000%29&rft.pub=Washington%3A+Smithsonian+Institution+Press&rft.date=2000&rft.isbn=978-1560989707&rft.aulast=Fitzhugh&rft.aufirst=William+W.&rft.au=Ward%2C+Elisabeth+I.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DfpZgQgAACAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHall2007" class="citation book cs1">Hall, Richard Andrew (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=bK1TngEACAAJ">The World of the Vikings</a>. Thames & Hudson. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0500051443" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0500051443"><bdi>978-0500051443</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716044409/https://books.google.com/books?id=bK1TngEACAAJ">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+World+of+the+Vikings&rft.pub=Thames+%26+Hudson&rft.date=2007&rft.isbn=978-0500051443&rft.aulast=Hall&rft.aufirst=Richard+Andrew&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DbK1TngEACAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHall1990" class="citation book cs1">Hall, Richard (januar 1990). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=Av2IngEACAAJ">Viking Age Archaeology in Britain and Ireland</a>. Shire. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0747800637" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0747800637"><bdi>978-0747800637</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716044448/https://books.google.com/books?id=Av2IngEACAAJ">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Viking+Age+Archaeology+in+Britain+and+Ireland&rft.pub=Shire&rft.date=1990-01&rft.isbn=978-0747800637&rft.aulast=Hall&rft.aufirst=Richard&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DAv2IngEACAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLindqvist2003" class="citation book cs1">Lindqvist, Thomas (4. september 2003). "Early Political Organisation: (a) An Introductory Survey". I Helle, Knut (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=PFBtfXG6fXAC">The Cambridge History of Scandinavia: Prehistory to 1520</a>. Cambridge University Press. s. 160-67. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0521472999" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0521472999"><bdi>978-0521472999</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716044545/https://books.google.com/books?id=PFBtfXG6fXAC">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Early+Political+Organisation%3A+%28a%29+An+Introductory+Survey&rft.btitle=The+Cambridge+History+of+Scandinavia%3A+Prehistory+to+1520&rft.pages=160-67&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2003-09-04&rft.isbn=978-0521472999&rft.aulast=Lindqvist&rft.aufirst=Thomas&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DPFBtfXG6fXAC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFReynolds1994" class="citation book cs1">Reynolds, Richard (1994). Super Heroes: A Modern Mythology. <a href="/w/index.php?title=University_Press_of_Mississippi&action=edit&redlink=1" class="new" title="University Press of Mississippi (ikke skrevet endnu)">University Press of Mississippi</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-87805-694-7" title="Speciel:ISBN-søgning/0-87805-694-7"><bdi>0-87805-694-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Super+Heroes%3A+A+Modern+Mythology&rft.pub=University+Press+of+Mississippi&rft.date=1994&rft.isbn=0-87805-694-7&rft.aulast=Reynolds&rft.aufirst=Richard&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRoesdahl1998" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Else_Roesdahl" title="Else Roesdahl">Roesdahl, Else</a> (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=148Meh36BxEC">The Vikings</a>. Penguin Books. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0140252828" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0140252828"><bdi>978-0140252828</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716044608/https://books.google.com/books?id=148Meh36BxEC">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Vikings&rft.pub=Penguin+Books&rft.date=1998&rft.isbn=978-0140252828&rft.aulast=Roesdahl&rft.aufirst=Else&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D148Meh36BxEC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSawyer1972" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Peter_Hayes_Sawyer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peter Hayes Sawyer (ikke skrevet endnu)">Sawyer, Peter Hayes</a> (1. februar 1972). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=WBGemwEACAAJ">Age of the Vikings</a>. Palgrave Macmillan. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0312013653" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0312013653"><bdi>978-0312013653</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716044813/https://books.google.com/books?id=WBGemwEACAAJ">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Age+of+the+Vikings&rft.pub=Palgrave+Macmillan&rft.date=1972-02-01&rft.isbn=978-0312013653&rft.aulast=Sawyer&rft.aufirst=Peter+Hayes&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DWBGemwEACAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSteinsland2005" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Gro_Steinsland" title="Gro Steinsland">Steinsland, Gro</a> (2005). Norrøn religion. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-8253026077" title="Speciel:ISBN-søgning/978-8253026077"><bdi>978-8253026077</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Norr%C3%B8n+religion&rft.date=2005&rft.isbn=978-8253026077&rft.aulast=Steinsland&rft.aufirst=Gro&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWilliams2007" class="citation book cs1">Williams, Gareth (2007). "Kingship, Christianity and coinage: monetary and political perspectives on silver economy in the Viking Age". I Graham-Campbell, James; Williams, Gareth (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=KbiVoK0rg1gC">Silver Economy in the Viking Age</a>. Left Coast Press. s. 177-214. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1598742220" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1598742220"><bdi>978-1598742220</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716044855/https://books.google.com/books?id=KbiVoK0rg1gC">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Kingship%2C+Christianity+and+coinage%3A+monetary+and+political+perspectives+on+silver+economy+in+the+Viking+Age&rft.btitle=Silver+Economy+in+the+Viking+Age&rft.pages=177-214&rft.pub=Left+Coast+Press&rft.date=2007&rft.isbn=978-1598742220&rft.aulast=Williams&rft.aufirst=Gareth&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DKbiVoK0rg1gC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWolf2004" class="citation book cs1">Wolf, Kirsten (1. januar 2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=lLHBckH-ga4C&pg=PA2">Daily Life of the Vikings</a>. Greenwood Publishing Group. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-313-32269-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-313-32269-3"><bdi>978-0-313-32269-3</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716045033/https://books.google.com/books?id=lLHBckH-ga4C&pg=PA2">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Daily+Life+of+the+Vikings&rft.pub=Greenwood+Publishing+Group&rft.date=2004-01-01&rft.isbn=978-0-313-32269-3&rft.aulast=Wolf&rft.aufirst=Kirsten&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DlLHBckH-ga4C%26pg%3DPA2&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Yderligere_læsning">Yderligere læsning</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=41" title="Redigér afsnit: Yderligere læsning" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=41" title="Edit section's source code: Yderligere læsning">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="refbegin columns references-column-width" style="-moz-column-width: 30em; -webkit-column-width: 30em; column-width: 30em;"> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAskeberg1944" class="citation book cs1">Askeberg, Fritz (1944). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=7FTUAAAAMAAJ">Norden och kontinenten i gammal tid: studier i forngermansk kulturhistoria</a>. Almqvist & Wiksells boktr. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716045050/https://books.google.com/books?id=7FTUAAAAMAAJ">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Norden+och+kontinenten+i+gammal+tid%3A+studier+i+forngermansk+kulturhistoria&rft.pub=Almqvist+%26+Wiksells+boktr.&rft.date=1944&rft.aulast=Askeberg&rft.aufirst=Fritz&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D7FTUAAAAMAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDownham2007" class="citation book cs1">Downham, Clare (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=j-sWAQAAIAAJ">Viking kings of Britain and Ireland: the dynasty of ´Ívarr to A.D. 1014</a>. Dunedin Academic Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1903765890" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1903765890"><bdi>978-1903765890</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160515154847/https://books.google.com/books?id=j-sWAQAAIAAJ">Arkiveret</a> fra originalen 15. maj 2016. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Viking+kings+of+Britain+and+Ireland%3A+the+dynasty+of+%C2%B4%C3%8Dvarr+to+A.D.+1014&rft.pub=Dunedin+Academic+Press&rft.date=2007&rft.isbn=978-1903765890&rft.aulast=Downham&rft.aufirst=Clare&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3Dj-sWAQAAIAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li>Downham, Clare (2011). "Viking Ethnicities. A Historiographic Overview", History Compass 10.1 (2012), pp. 1–12. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.academia.edu/1499804/Viking_Ethnicities_A_historiographic_overview">PDF Academic.edu - registration required</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170701091652/http://www.academia.edu/1499804/Viking_Ethnicities_A_historiographic_overview">Arkiveret</a> 1. juli 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHadley2006" class="citation book cs1">Hadley, Dawn (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=9waAwoLwZUMC">The Vikings in England: Settlement, Society and Culture</a>. Manchester University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0719059827" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0719059827"><bdi>978-0719059827</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716045253/https://books.google.com/books?id=9waAwoLwZUMC">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Vikings+in+England%3A+Settlement%2C+Society+and+Culture&rft.pub=Manchester+University+Press&rft.date=2006&rft.isbn=978-0719059827&rft.aulast=Hadley&rft.aufirst=Dawn&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D9waAwoLwZUMC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHeide2005" class="citation book cs1">Heide, Eldar (2005). "Víking – 'rower shifting'? An etymological contribution". <a rel="nofollow" class="external text" href="http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/viking%20rowshift.pdf">Arkiv för nordisk filologi</a> (PDF). Vol. 120. C.W.K. Gleerup. s. 41-54. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140714233409/http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/viking%20rowshift.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 14. juli 2014. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=V%C3%ADking+%E2%80%93+%27rower+shifting%27%3F+An+etymological+contribution&rft.btitle=Arkiv+f%C3%B6r+nordisk+filologi&rft.pages=41-54&rft.pub=C.W.K.+Gleerup&rft.date=2005&rft.aulast=Heide&rft.aufirst=Eldar&rft_id=http%3A%2F%2Feldar-heide.net%2FPublikasjonar%2520til%2520heimesida%2Fviking%2520rowshift.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHeide2008" class="citation book cs1">Heide, Eldar (2008). "Viking, week, and Widsith. A reply to Harald Bjorvand". <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=6bIbAQAAMAAJ">Arkiv för nordisk filologi</a> (PDF). Vol. 123. C.W.K. Gleerup. s. 23-28. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716045320/https://books.google.com/books?id=6bIbAQAAMAAJ">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Viking%2C+week%2C+and+Widsith.+A+reply+to+Harald+Bjorvand&rft.btitle=Arkiv+f%C3%B6r+nordisk+filologi&rft.pages=23-28&rft.pub=C.W.K.+Gleerup&rft.date=2008&rft.aulast=Heide&rft.aufirst=Eldar&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D6bIbAQAAMAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHodges2006" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Richard_Hodges_(archaeologist)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Richard Hodges (archaeologist) (ikke skrevet endnu)">Hodges, Richard</a> (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=4CVnAAAAMAAJ">Goodbye to the Vikings: Re-Reading Early Medieval Archaeology</a>. Gerald Duckworth & Company Limited. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0715634295" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0715634295"><bdi>978-0715634295</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716045500/https://books.google.com/books?id=4CVnAAAAMAAJ">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Goodbye+to+the+Vikings%3A+Re-Reading+Early+Medieval+Archaeology&rft.pub=Gerald+Duckworth+%26+Company+Limited&rft.date=2006&rft.isbn=978-0715634295&rft.aulast=Hodges&rft.aufirst=Richard&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D4CVnAAAAMAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li>Steinsland, Gro: "Konflikten mellom kristendom og hedendom rundt år 1000". Nordsjøn. Handel, religion og politikk. Red. Jens Flemming Krøger og Helge Rolf Naley. Karmøyseminariet 1994 og 1995. Stavanger 1996. s. 110-113.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSvanberg2003" class="citation book cs1">Svanberg, Fredrik (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=HxdpAAAAMAAJ">Decolonizing the Viking Age</a>. Almqvist & Wiksell International. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-9122020066" title="Speciel:ISBN-søgning/978-9122020066"><bdi>978-9122020066</bdi></a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716045601/https://books.google.com/books?id=HxdpAAAAMAAJ">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2017. Hentet 12. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Decolonizing+the+Viking+Age&rft.pub=Almqvist+%26+Wiksell+International&rft.date=2003&rft.isbn=978-9122020066&rft.aulast=Svanberg&rft.aufirst=Fredrik&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DHxdpAAAAMAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWamers1985" class="citation book cs1">Wamers, Egon (1985). Insularer Metallschmuck in wikingerzeitlichen Gräbern Nordeuropas. Untersuchungen zur skandinavischen Westexpansion. Neumünster: Karl Wachholtz. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3529011566" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3529011566"><bdi>978-3529011566</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Insularer+Metallschmuck+in+wikingerzeitlichen+Gr%C3%A4bern+Nordeuropas.+Untersuchungen+zur+skandinavischen+Westexpansion&rft.place=Neum%C3%BCnster&rft.pub=Karl+Wachholtz&rft.date=1985&rft.isbn=978-3529011566&rft.aulast=Wamers&rft.aufirst=Egon&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWamers1998" class="citation book cs1">Wamers, Egon (1998). "Insular Finds in Viking Age Scandinavia and the State Formation of Norway". I Clarke, H.B.; Mhaonaigh, M. Ní; Floinn, R. Ó. (red.). Ireland and Scandinavia in the Early Viking Age. Dublin: Four Courts Press. s. 37-72. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1851822355" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1851822355"><bdi>978-1851822355</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Insular+Finds+in+Viking+Age+Scandinavia+and+the+State+Formation+of+Norway&rft.btitle=Ireland+and+Scandinavia+in+the+Early+Viking+Age&rft.place=Dublin&rft.pages=37-72&rft.pub=Four+Courts+Press&rft.date=1998&rft.isbn=978-1851822355&rft.aulast=Wamers&rft.aufirst=Egon&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWawn2000" class="citation book cs1">Wawn, M.A. (2000). The Vikings and the Victorians: Inventing the Old North in Nineteenth Century Britain. Woodbridge: Boydell and Brewer. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0859916448" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0859916448"><bdi>978-0859916448</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Vikings+and+the+Victorians%3A+Inventing+the+Old+North+in+Nineteenth+Century+Britain&rft.place=Woodbridge&rft.pub=Boydell+and+Brewer&rft.date=2000&rft.isbn=978-0859916448&rft.aulast=Wawn&rft.aufirst=M.A.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AVikinger" class="Z3988"></li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Vikinger&veaction=edit&section=42" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Vikinger&action=edit&section=42" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <table class="infobox sisterproject"> <tbody><tr> <td style="width:50px; height:45px;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ec/Wiktionary-logo.svg/50px-Wiktionary-logo.svg.png" decoding="async" width="50" height="47" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ec/Wiktionary-logo.svg/75px-Wiktionary-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ec/Wiktionary-logo.svg/100px-Wiktionary-logo.svg.png 2x" data-file-width="370" data-file-height="350" /> </td> <td style="padding-left:5px;">Se <a href="https://da.wiktionary.org/wiki/Forside" class="extiw" title="wikt:Forside">Wiktionarys</a> definition på ordet: <div style="margin-left: 10px;"> <a href="https://da.wiktionary.org/wiki/Viking" class="extiw" title="wikt:Viking">Viking</a></div> </td></tr></tbody></table> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Vikings" class="extiw" title="commons:Category:Vikings">Vikingetiden</a> </div></li></ul> <div class="plainlinks" style="display: inline;"> <ul><li><a href="/wiki/Fil:Wikisource-logo.svg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Wikisource-logo.svg/15px-Wikisource-logo.svg.png" decoding="async" width="15" height="16" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Wikisource-logo.svg/23px-Wikisource-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Wikisource-logo.svg/30px-Wikisource-logo.svg.png 2x" data-file-width="410" data-file-height="430" /></a> <a href="https://da.wikisource.org/wiki/" class="extiw" title="s:">Wikisource</a> har <a href="https://da.wikisource.org/wiki/Northmen" class="extiw" title="s:Northmen">kildemateriale</a> til denne artikel hentet fra Nordboere</li></ul> </div> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110722065628/http://www.history.com/topics/vikings">Vikings</a> – View videos at The History Channel</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100920120630/http://copenhagenet.dk/CPH-Vikings.htm">Copenhagen-Portal—The Danish Vikings</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/">BBC: History of Vikings</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080106081611/http://www.britannica.com/eb/topic-628781/Viking">Encyclopædia Britannica: Viking, or Norseman, or Northman, or Varangian (people)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.lofotr.no/index.asp">Borg Viking museum, Norway</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140707061732/http://www.lofotr.no/index.asp">Arkiveret</a> 7. juli 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20061109083859/http://www.uib.no/jais/v003/montgo1.pdf">Ibn Fadlan and the Rusiyyah, by James E. Montgomery, with full translation of Ibn Fadlan</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150711093138/http://archive.museumoflondon.org.uk/RWWC/themes/1295/1288">Reassessing what we collect website—Viking and Danish London</a> History of Viking and Danish London with objects and images</li> <li>Wawm, Andrew, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/revival_01.shtml">The Viking Revival</a> – BBC Online, Ancient History in Depth, 17. februar 2011.</li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Vikingetid_(793_til_1066)" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Vikingetid" title="Skabelon:Vikingetid"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Vikingetid" title="Skabelondiskussion:Vikingetid"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Vikingetid" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Vikingetid"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Vikingetid_(793_til_1066)" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Vikingetid" title="Vikingetid">Vikingetid</a> (<a href="/wiki/793" title="793">793</a> til <a href="/wiki/1066" title="1066">1066</a>)</div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vikingetidens Skandinavien</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Birka" title="Birka">Birka</a></li> <li><a href="/wiki/Danmarks_forhistorie" title="Danmarks forhistorie">Danmarks forhistorie</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingerne_som_handelsfolk" title="Vikingerne som handelsfolk">Handel</a></li> <li><a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a></li> <li><a href="/wiki/Jelling" title="Jelling">Jelling</a></li> <li><a href="/wiki/Kanhavekanalen" title="Kanhavekanalen">Kanhavekanalen</a></li> <li><a href="/wiki/Lejre" title="Lejre">Lejre</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">Nordisk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Danmark" title="Kristendommens indførelse i Danmark">Kristendommens indførelse i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Saga" title="Saga">Nordisk saga</a></li> <li><a href="/wiki/Ribe" title="Ribe">Ribe</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Vikingerne</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">Vikingeskib</a> (<a href="/wiki/Rekonstruktioner_af_vikingeskibe" title="Rekonstruktioner af vikingeskibe">rekonstruktioner</a>)</li> <li><a href="/wiki/Aarhus#Vikingebyen" title="Aarhus">Árós (Århus)</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="10" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><a href="/wiki/Fil:Jelling-grosses-tier.gif" class="mw-file-description" title="Jellingedyret"><img alt="Jellingedyret" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Jelling-grosses-tier.gif/120px-Jelling-grosses-tier.gif" decoding="async" width="120" height="130" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Jelling-grosses-tier.gif/180px-Jelling-grosses-tier.gif 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Jelling-grosses-tier.gif/240px-Jelling-grosses-tier.gif 2x" data-file-width="500" data-file-height="543" /></a></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">Vikingetidens udfarter</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Nordboernes_kolonisering_af_Gr%C3%B8nland" title="Nordboernes kolonisering af Grønland">Nordboerne</a></li> <li><a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Normandiet" title="Hertugdømmet Normandiet">Hertugdømmet Normandiet</a></li> <li><a href="/wiki/Landnam" title="Landnam">Landnam</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingetiden_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Vikingetiden på Færøerne">Færøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Islands_historie" title="Islands historie">Island</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%B8nlands_historie" title="Grønlands historie">Grønland</a></li> <li><a href="/wiki/Serkland" title="Serkland">Serkland</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_aktivitet_p%C3%A5_De_Britiske_%C3%98er" title="Nordisk aktivitet på De Britiske Øer">Storbritannien</a> <ul><li><a href="/wiki/Kongeriget_East_Anglia" title="Kongeriget East Anglia">Anglia</a></li> <li><a href="/wiki/Danelagen" title="Danelagen">Danelagen</a></li> <li><a href="/wiki/Tidlig_skandinavisk_Dublin" title="Tidlig skandinavisk Dublin">Dublin</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kongeriget_Mann_og_%C3%98erne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongeriget Mann og Øerne (ikke skrevet endnu)">Isle of Man</a></li> <li><a href="/wiki/Mercia" title="Mercia">Mercia</a></li> <li><a href="/wiki/Skandinavisk_Skotland" title="Skandinavisk Skotland">Skotland</a></li> <li><a href="/wiki/Wessex" title="Wessex">Wessex</a></li> <li><a href="/wiki/Skandinavisk_York" title="Skandinavisk York">York</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Vinland" title="Vinland">Vinland</a></li> <li><a href="/wiki/Gardarige" title="Gardarige">Gardarige</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%A6ringer" title="Væringer">Væring</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vikingetidens fæstningsanlæg</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th id="Trelleborgene" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Trelleborg_(ringborg)" title="Trelleborg (ringborg)">Trelleborgene</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Aggersborg" title="Aggersborg">Aggersborg</a></li> <li><a href="/wiki/Borgring" title="Borgring">Borgring</a></li> <li><a href="/wiki/Fyrkat" title="Fyrkat">Fyrkat</a></li> <li><a href="/wiki/Nonnebakken" title="Nonnebakken">Nonnebakken</a></li> <li><a href="/wiki/Trelleborg_(Slagelse)" title="Trelleborg (Slagelse)">Trelleborg (Slagelse)</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div> <ul><li><a href="/wiki/Dannevirke" title="Dannevirke">Dannevirke</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stervold_(Dannevirke)" title="Østervold (Dannevirke)">Østervold (Dannevirke)</a></li> <li><a href="/wiki/Kovirke" title="Kovirke">Kovirke</a></li> <li><a href="/wiki/Trelleborg_(vikingeborg)" title="Trelleborg (vikingeborg)">Trelleborg (vikingeborg)</a></li> <li><a href="/wiki/Borgeby_slot" title="Borgeby slot">Borgeby</a></li> <li><a href="/wiki/Jomsborg" title="Jomsborg">Jomsborg</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%B6tavirke" title="Götavirke">Götavirke</a></li> <li><a href="/wiki/Trygge_Slot" title="Trygge Slot">Trygge Slot</a></li></ul></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vikingetidens skriftlige kilder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <li><a href="/wiki/Brevis_Historia_Regum_Dacie" title="Brevis Historia Regum Dacie">Brevis Historia Regum Dacie</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a></li> <li><a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6ringesaga" title="Færingesaga">Færingesaga</a></li> <li><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></li> <li><a href="/wiki/Gesta_Hammaburgensis_ecclesiae_pontificum" title="Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum">Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum</a></li> <li><a href="/wiki/Landn%C3%A1mab%C3%B3k" title="Landnámabók">Landnámabók</a></li> <li><a href="/wiki/Chronicon_Lethrense" title="Chronicon Lethrense">Lejrekrøniken</a></li> <li><a href="/wiki/Nestorkr%C3%B8niken" title="Nestorkrøniken">Nestorkrøniken</a></li> <li><a href="/wiki/Ravnkel_Frejsgodes_Saga" title="Ravnkel Frejsgodes Saga">Ravnkel Frejsgodes Saga</a></li> <li><a href="/wiki/Roskildekr%C3%B8niken" title="Roskildekrøniken">Roskildekrøniken</a></li> <li><a href="/wiki/Vita_Ansgari" title="Vita Ansgari">Vita Ansgari</a></li> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">Runesten</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Glavendrupstenen" title="Glavendrupstenen">Glavendrupstenen</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%B8rlevstenene" title="Gørlevstenene">Gørlevstenene</a></li> <li><a href="/wiki/Hedeby-stenene" title="Hedeby-stenene">Hedeby-stenene</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A6rulfstenen" title="Hærulfstenen">Hærulfstenen</a></li> <li><a href="/wiki/Jellingstenene" title="Jellingstenene">Jellingstenene</a></li> <li><a href="/wiki/Rydsg%C3%A5rdstenen" title="Rydsgårdstenen">Rydsgårdstenen</a></li> <li><a href="/wiki/Sjellebrostenen" title="Sjellebrostenen">Sjellebrostenen</a></li> <li><a href="/wiki/Snoldelevstenen" title="Snoldelevstenen">Snoldelevstenen</a></li> <li><a href="/wiki/S%C3%B8nder_Vissing-stenen_1" title="Sønder Vissing-stenen 1">Søndre Vissing 1</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kunst_i_vikingetiden" title="Kunst i vikingetiden">Kunst i vikingetiden</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Broastil" title="Broastil">Broastil (Osebergstil)</a></li> <li><a href="/wiki/Berdalstil" title="Berdalstil">Berdalstil</a></li> <li><a href="/wiki/Borrestil" title="Borrestil">Borrestil</a></li> <li><a href="/wiki/Jellingstil" title="Jellingstil">Jellingstil</a></li> <li><a href="/wiki/Mammenstil" title="Mammenstil">Mammenstil</a></li> <li><a href="/wiki/Ringerikestil" title="Ringerikestil">Ringerikestil</a></li> <li><a href="/wiki/Urnesstil" title="Urnesstil">Urnesstil</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Danske_sagnkonger#Samlet_kongerække" title="Danske sagnkonger">Danske konger</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Sigfred" title="Sigfred">Sigfred</a></li> <li><a href="/wiki/Godfred" title="Godfred">Godfred</a></li> <li><a href="/wiki/Hemming_(dansk_konge)" title="Hemming (dansk konge)">Hemming</a></li> <li><a href="/wiki/Sigfred_(tronpr%C3%A6tendent)" title="Sigfred (tronprætendent)">Sigurd</a></li> <li><a href="/wiki/Anulo" title="Anulo">Anulo</a></li> <li><a href="/wiki/Reginfred" title="Reginfred">Reginfred</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Klak" title="Harald Klak">Harald Klak</a></li> <li><a href="/wiki/Horik_1." title="Horik 1.">Horik 1.</a></li> <li><a href="/wiki/Horik_2." title="Horik 2.">Horik 2.</a></li> <li><a href="/wiki/Bagsecg" title="Bagsecg">Bagsecg</a></li> <li><a href="/wiki/Sigfred_(dansk_konge_873)" title="Sigfred (dansk konge 873)">Sigfred</a></li> <li><a href="/wiki/Kong_Halvdan#Halvdan_Lodbrogsøn" title="Kong Halvdan">Halvdan</a></li> <li><a href="/wiki/Helge_(dansk_konge)" title="Helge (dansk konge)">Helge</a></li> <li><a href="/wiki/Olaf_(dansk_konge)" title="Olaf (dansk konge)">Olaf</a></li> <li><a href="/wiki/Gurd" title="Gurd">Gurd</a></li> <li><a href="/wiki/Hardeknud_(Knud_1.)" title="Hardeknud (Knud 1.)">Knud 1. Hardeknud</a></li> <li><a href="/wiki/Gnupa" title="Gnupa">Gnupa/Knud</a></li> <li><a href="/wiki/Sigtryg" title="Sigtryg">Sigtryg</a></li> <li><a href="/wiki/Gorm_den_Gamle" title="Gorm den Gamle">Gorm den Gamle</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_Dana%C3%A1st" title="Knud Danaást">Knud Danaást</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand" title="Harald Blåtand">Harald Blåtand</a></li> <li><a href="/wiki/Toke_Gormsen" title="Toke Gormsen">Toke Gormsen</a></li> <li><a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_2." title="Harald 2.">Harald 2.</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knud den Store</a></li> <li><a href="/wiki/Hardeknud" title="Hardeknud">Hardeknud</a></li> <li><a href="/wiki/Magnus_den_Gode" title="Magnus den Gode">Magnus den Gode</a></li> <li><a href="/wiki/Svend_Estridsen" title="Svend Estridsen">Svend Estridsen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Slag</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Vikingernes_krigsf%C3%B8relse_og_taktik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingernes krigsførelse og taktik (ikke skrevet endnu)">Krigsførelse og taktik</a></li> <li><a href="/wiki/Belejringen_af_Paris_(845)" title="Belejringen af Paris (845)">Belejringen af Paris (845)</a></li> <li><a href="/wiki/Belejringen_af_Paris_(885-86)" title="Belejringen af Paris (885-86)">Belejringen af Paris (885-86)</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Plyndringen_af_Santiago_de_Compostela&action=edit&redlink=1" class="new" title="Plyndringen af Santiago de Compostela (ikke skrevet endnu)">Plyndringen af Santiago de Compostela</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_den_Stores_invasion_af_England" title="Knud den Stores invasion af England">Knud den Stores invasion af England</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Ashdown" title="Slaget ved Ashdown">Slaget ved Ashdown</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Assandun" title="Slaget ved Assandun">Slaget ved Assandun</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Barry" title="Slaget ved Barry">Slaget ved Barry</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Bauds&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Bauds (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Bauds</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Brissarthe&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Brissarthe (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Brissarthe</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Brunanburh" title="Slaget ved Brunanburh">Slaget ved Brunanburh</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Cathair_Cuan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Cathair Cuan (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Cathair Cuan</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Clontarf" title="Slaget ved Clontarf">Slaget ved Clontarf</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Confey&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Confey (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Confey</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Dollar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Dollar (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Dollar</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Edington" title="Slaget ved Edington">Slaget ved Edington</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Epiphany&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Epiphany (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Epiphany</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Florv%C3%A5g" title="Slaget ved Florvåg">Slaget ved Florvåg</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_F%C3%BDrisvellir" title="Slaget ved Fýrisvellir">Slaget ved Fýrisvellir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Glenmama&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Glenmama (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Glenmama</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Helge%C3%A5" title="Slaget ved Helgeå">Slaget ved Helgeå</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Hj%C3%B6rungav%C3%A1gr" title="Slaget ved Hjörungavágr">Slaget ved Hjörungavágr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Islandbridge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Islandbridge (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Islandbridge</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Largs&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Largs (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Largs</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Angelsaksisk_London&action=edit&redlink=1" class="new" title="Angelsaksisk London (ikke skrevet endnu)">Slaget ved London Bridge</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nedbr%C3%A6ndingen_af_Luimnech&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nedbrændingen af Luimnech (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Luimech</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Mag_Femen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Mag Femen (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Mag Femen</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Maldon" title="Slaget ved Maldon">Slaget ved Maldon</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Remich&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Remich (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Remich</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Renfrew&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Renfrew (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Renfrew</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Skyhill&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Skyhill (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Skyhill</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Stamford_Bridge" title="Slaget ved Stamford Bridge">Slaget ved Stamford Bridge</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Strangford_Lough&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Strangford Lough (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Strangford Lough</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Svold" title="Slaget ved Svold">Slaget ved Svold</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Sulcoit&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Sulcoit (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Sulcoit</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tarbat_Ness&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tarbat Ness (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Tarbat Ness</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Tara_(Irland)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Tara (Irland) (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Tara</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Trans-la-For%C3%AAt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Trans-la-Forêt (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Trans-la-Forêt</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_York_(867)" title="Slaget ved York (867)">Slaget ved York</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vikingetogter_i_Rheinland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingetogter i Rheinland (ikke skrevet endnu)">Vikingetogter i Rheinland</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vikingetogtet_mod_Sevilla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingetogtet mod Sevilla (ikke skrevet endnu)">Vikingetogtet mod Sevilla</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vikingertogterne_i_Galicien_og_Asturien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingertogterne i Galicien og Asturien (ikke skrevet endnu)">Vikingertogterne i Galicien og Asturien</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vikingetidens_rustning_og_v%C3%A5ben" title="Vikingetidens rustning og våben">Rustning og våben</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Atgeir" title="Atgeir">Atgeir</a></li> <li><a href="/wiki/Bers%C3%A6rkergang" title="Bersærkergang">Bersærkergang</a></li> <li><a href="/wiki/Dane%C3%B8kse" title="Daneøkse">Daneøkse</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingehellebard" title="Vikingehellebard">Hellebard</a></li> <li><a href="/wiki/Skjoldm%C3%B8" title="Skjoldmø">Skjoldmø</a></li> <li><a href="/wiki/Sk%C3%A6g%C3%B8kse" title="Skægøkse">Skægøkse</a></li> <li><a href="/wiki/Store_Hedenske_H%C3%A6r" title="Store Hedenske Hær">Store Hedenske Hær</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svinfylking&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svinfylking (ikke skrevet endnu)">Svinfylking</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingesv%C3%A6rd" title="Vikingesværd">Vikingesværd</a> (<a href="/wiki/Ulfberhtsv%C3%A6rd" title="Ulfberhtsværd">Ulfberht</a></li> <li><a href="/wiki/Ingelrii" title="Ingelrii">Ingelrii</a>)</li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre historiske personer</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Airdeconut&action=edit&redlink=1" class="new" title="Airdeconut (ikke skrevet endnu)">Airdeconut</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Amla%C3%ADb_Cenncairech&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amlaíb Cenncairech (ikke skrevet endnu)">Amlaíb Cenncairech</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Amla%C3%ADb_Cuar%C3%A1n&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amlaíb Cuarán (ikke skrevet endnu)">Amlaíb Cuarán</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Amla%C3%ADb_Conung&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amlaíb Conung (ikke skrevet endnu)">Amlaíb Conung</a></li> <li><a href="/wiki/Bagsecg" title="Bagsecg">Bagsecg</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Berle-Kari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Berle-Kari (ikke skrevet endnu)">Berle-Kari</a></li> <li><a href="/wiki/Birka_grav_Bj_581" title="Birka grav Bj 581">Kvindelig vikingkriger fra Birka</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bj%C3%B8rn_(floruit_856%E2%80%9358)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bjørn (floruit 856–58) (ikke skrevet endnu)">Bjørn (floruit 856–58)</a></li> <li><a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Asbrandsson" title="Bjørn Asbrandsson">Bjørn Asbrandsson</a></li> <li><a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Ragnarsson_Jernside" title="Bjørn Ragnarsson Jernside">Bjørn Ragnarsson Jernside</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bjarni_Herj%C3%B3lfsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bjarni Herjólfsson (ikke skrevet endnu)">Bjarni Herjólfsson</a></li> <li><a href="/wiki/Egill_Skallagr%C3%ADmsson" title="Egill Skallagrímsson">Egill Skallagrímsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Eohric_of_East_Anglia&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eohric of East Anglia (ikke skrevet endnu)">Eohric of East Anglia</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_Blod%C3%B8kse" title="Erik Blodøkse">Erik Blodøkse</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_den_R%C3%B8de" title="Erik den Røde">Erik den Røde</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_Ejegod" title="Erik Ejegod">Erik Ejegod</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_jarl" title="Erik jarl">Erik jarl</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Freyd%C3%ADs_Eir%C3%ADksd%C3%B3ttir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freydís Eiríksdóttir (ikke skrevet endnu)">Freydís Eiríksdóttir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Freygeirr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freygeirr (ikke skrevet endnu)">Freygeirr</a></li> <li><a href="/wiki/Gardar_Svavarsson" title="Gardar Svavarsson">Gardar Svavarsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Godfrid_Haraldsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Godfrid Haraldsson (ikke skrevet endnu)">Godfrid Haraldsson</a></li> <li><a href="/wiki/Godfrid,_hertug_af_Frisen" title="Godfrid, hertug af Frisen">Godfrid, hertug af Frisen</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%ADmur_Kamban" title="Grímur Kamban">Grímur Kamban</a></li> <li><a href="/wiki/Gudrid_Thorbj%C3%B8rnsdatter" title="Gudrid Thorbjørnsdatter">Gudrid Thorbjørnsdatter</a></li> <li><a href="/wiki/Gudrum" title="Gudrum">Gudrum</a></li> <li><a href="/wiki/Gunnar_fra_Lidarende" title="Gunnar fra Lidarende">Gunnar fra Lidarende</a></li> <li><a href="/wiki/Guthred" title="Guthred">Guthred</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hakon_Rognvaldsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hakon Rognvaldsson (ikke skrevet endnu)">Hakon Rognvaldsson</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A5kon_den_Gode" title="Håkon den Gode">Håkon den Gode</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A5kon_jarl" title="Håkon jarl">Håkon jarl</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Halfdan_H%C3%A5legg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Halfdan Hålegg (ikke skrevet endnu)">Halfdan Hålegg</a></li> <li><a href="/wiki/Halfdan_Ragnarsson" title="Halfdan Ragnarsson">Halfdan Ragnarsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hagrold&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hagrold (ikke skrevet endnu)">Hagrold</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand" title="Harald Blåtand">Harald Blåtand</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rfager" title="Harald Hårfager">Harald Hårfager</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rder%C3%A5de" title="Harald Hårderåde">Harald Hårderåde</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Hildetand" title="Harald Hildetand">Harald Hildetand</a></li> <li><a href="/wiki/Hastein" title="Hastein">Hastein</a></li> <li><a href="/wiki/Hemming_(d%C3%B8d_837)" title="Hemming (død 837)">Hemming</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hrafna-Fl%C3%B3ki_Vilger%C3%B0arson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrafna-Flóki Vilgerðarson (ikke skrevet endnu)">Hrafna-Flóki Vilgerðarson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hvitserk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hvitserk (ikke skrevet endnu)">Hvitserk</a></li> <li><a href="/wiki/Ingvar_den_vidfarne" title="Ingvar den vidfarne">Ingvar den vidfarne</a></li> <li><a href="/wiki/Ing%C3%B3lfur_Arnarson" title="Ingólfur Arnarson">Ingólfur Arnarson</a></li> <li><a href="/wiki/Ivar_Benl%C3%B8s" title="Ivar Benløs">Ivar Benløs</a></li> <li><a href="/wiki/Jomsvikinger" class="mw-redirect" title="Jomsvikinger">Jomsvikinger</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Aud_den_Dybt%C3%A6nkte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aud den Dybtænkte (ikke skrevet endnu)">Ketilsdóttir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ketill_Fladn%C3%A6se&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ketill Fladnæse (ikke skrevet endnu)">Ketill Fladnæse</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ketil_%C3%9Eorkelsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ketil Þorkelsson (ikke skrevet endnu)">Ketil Þorkelsson</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knud den Store</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ladgerda&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ladgerda (ikke skrevet endnu)">Ladgerda</a></li> <li><a href="/wiki/Leif_den_Lykkelige" title="Leif den Lykkelige">Leif den Lykkelige</a></li> <li><a href="/wiki/Magnus_Barfod" title="Magnus Barfod">Magnus Barfod</a></li> <li><a href="/wiki/Naddoddur" title="Naddoddur">Naddoddur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=N%C3%A1ttfari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Náttfari (ikke skrevet endnu)">Náttfari</a></li> <li><a href="/wiki/Olav_Tryggvason" title="Olav Tryggvason">Olav Tryggvason</a></li> <li><a href="/wiki/Olav_den_Hellige" title="Olav den Hellige">Olav den Hellige</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Olav_Hvide&action=edit&redlink=1" class="new" title="Olav Hvide (ikke skrevet endnu)">Olav Hvide</a></li> <li><a href="/wiki/Oluf_Skotkonung" title="Oluf Skotkonung">Oluf Skotkonung</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Orm_Storolfsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Orm Storolfsson (ikke skrevet endnu)">Orm Storolfsson</a></li> <li><a href="/wiki/Ottar_fra_H%C3%A5logaland" title="Ottar fra Hålogaland">Ottar fra Hålogaland</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ottir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ottir (ikke skrevet endnu)">Ottir</a></li> <li><a href="/wiki/Palnatoke" title="Palnatoke">Palnatoke</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ragnar_Ragnarsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ragnar Ragnarsson (ikke skrevet endnu)">Ragnar Ragnarsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ragnhild_Eriksdotter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ragnhild Eriksdotter (ikke skrevet endnu)">Ragnhild Eriksdotter</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ragnall_ua_Imair&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ragnall ua Imair (ikke skrevet endnu)">Ragnall ua Imair</a></li> <li><a href="/wiki/Regnar_Lodbrog" title="Regnar Lodbrog">Regnar Lodbrog</a></li> <li><a href="/wiki/Raud_den_ramme" title="Raud den ramme">Raud den ramme</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Reginheri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Reginheri (ikke skrevet endnu)">Reginheri</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rognvald_Eysteinsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rognvald Eysteinsson (ikke skrevet endnu)">Rognvald Eysteinsson</a></li> <li><a href="/wiki/Rollo" title="Rollo">Rollo</a></li> <li><a href="/wiki/Rorik_af_Dorestad" title="Rorik af Dorestad">Rorik</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rusla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rusla (ikke skrevet endnu)">Rusla</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sn%C3%A6frithr_Sv%C3%A1sadottir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Snæfrithr Svásadottir (ikke skrevet endnu)">Snæfrithr Svásadottir</a></li> <li><a href="/wiki/Sigvald_Jarl" title="Sigvald Jarl">Sigvald Jarl</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sigurd_Lodvesson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sigurd Lodvesson (ikke skrevet endnu)">Sigurd Lodvesson</a></li> <li><a href="/wiki/Sigurd_Orm-i-%C3%98je" title="Sigurd Orm-i-Øje">Sigurd Orm-i-Øje</a></li> <li><a href="/wiki/Sigurd_Ring" title="Sigurd Ring">Sigurd Ring</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sitric_Caech&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sitric Caech (ikke skrevet endnu)">Sitric Caech</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Skalla-Gr%C3%ADmr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skalla-Grímr (ikke skrevet endnu)">Skalla-Grímr</a></li> <li><a href="/wiki/Snorri_Sturluson" title="Snorri Sturluson">Snorri Sturluson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Steinunn_Refsd%C3%B3ttir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Steinunn Refsdóttir (ikke skrevet endnu)">Steinunn Refsdóttir</a></li> <li><a href="/wiki/Styrbj%C3%B8rn_den_St%C3%A6rke" title="Styrbjørn den Stærke">Styrbjørn den Stærke</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svend_Asleifsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svend Asleifsson (ikke skrevet endnu)">Svend Asleifsson</a></li> <li><a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%9Eorbj%C3%B6rg_L%C3%ADtilv%C3%B6lva&action=edit&redlink=1" class="new" title="Þorbjörg Lítilvölva (ikke skrevet endnu)">Þorbjörg Lítilvölva</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Torfinn_Sigurdsson_Rike&action=edit&redlink=1" class="new" title="Torfinn Sigurdsson Rike (ikke skrevet endnu)">Torfinn Sigurdsson Rike</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Thorfinn_Torf-Einarsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thorfinn Torf-Einarsson (ikke skrevet endnu)">Thorfinn Torf-Einarsson</a></li> <li><a href="/wiki/Thorkil_den_H%C3%B8je" title="Thorkil den Høje">Thorkil den Høje</a></li> <li><a href="/wiki/Tore_Hund" title="Tore Hund">Tore Hund</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Thorstein_den_R%C3%B8de&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thorstein den Røde (ikke skrevet endnu)">Thorstein den Røde</a></li> <li><a href="/wiki/Tryggve_Olavsson" title="Tryggve Olavsson">Tryggve Olavsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Turgesius&action=edit&redlink=1" class="new" title="Turgesius (ikke skrevet endnu)">Turgesius</a></li> <li><a href="/wiki/Toke_Gormsen" title="Toke Gormsen">Toke Gormsen</a></li> <li><a href="/wiki/Vagn_%C3%85gesen" title="Vagn Ågesen">Vagn Ågesen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Veborg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Veborg (ikke skrevet endnu)">Veborg</a></li> <li><a href="/wiki/Ubbe" title="Ubbe">Ubbe</a></li> <li><a href="/wiki/U%C3%AD_%C3%8Dmair" title="Uí Ímair">Uí Ímair</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Aud_den_Dybt%C3%A6nkte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aud den Dybtænkte (ikke skrevet endnu)">Unn den Dybtænkte</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Portal:Historie" title="Portal:Historie">Andre indgange til historien</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4066083-7">4066083-7</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph118182&CON_LNG=ENG">ph118182</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1&useformat=desktop" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vikinger&oldid=11867317">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vikinger&oldid=11867317</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategori</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Vikinger" title="Kategori:Vikinger">Vikinger</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_Eksterne_henvisninger" title="Kategori:CS1-fejl: Eksterne henvisninger">CS1-fejl: Eksterne henvisninger</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_engelsk_(en)" title="Kategori:CS1: Kilder på engelsk (en)">CS1: Kilder på engelsk (en)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_fransk_(fr)" title="Kategori:CS1: Kilder på fransk (fr)">CS1: Kilder på fransk (fr)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Bruger_authors_parameter" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter">CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_Eksplicit_brug_af_et_al." title="Kategori:CS1-fejl: Eksplicit brug af et al.">CS1-fejl: Eksplicit brug af et al.</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_Mangler_periodica-titel" title="Kategori:CS1-fejl: Mangler periodica-titel">CS1-fejl: Mangler periodica-titel</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_norsk_(no)" title="Kategori:CS1: Kilder på norsk (no)">CS1: Kilder på norsk (no)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler,_der_beh%C3%B8ver_henvisninger_til_sidenumre" title="Kategori:Artikler, der behøver henvisninger til sidenumre">Artikler, der behøver henvisninger til sidenumre</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_(samlet_liste)" title="Kategori:Kilder mangler (samlet liste)">Kilder mangler (samlet liste)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_juni_2018" title="Kategori:Kilder mangler siden juni 2018">Kilder mangler siden juni 2018</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Gode_artikler" title="Kategori:Gode artikler">Gode artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 27. september 2024 kl. 14:49.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Vikinger&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-7fc47fc68d-97t9b","wgBackendResponseTime":236,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"2.252","walltime":"2.506","ppvisitednodes":{"value":22130,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":422226,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":21938,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":1,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":566041,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 1948.149 1 -total"," 60.18% 1172.452 2 Skabelon:Reflist"," 18.30% 356.458 54 Skabelon:Cite_web"," 14.40% 280.570 46 Skabelon:Cite_book"," 8.93% 173.875 22 Skabelon:ISBN"," 8.16% 159.027 180 Skabelon:Webarchive"," 5.72% 111.367 1 Skabelon:Vikingetid"," 5.66% 110.361 2 Skabelon:Navboks"," 5.63% 109.681 13 Skabelon:Cite_journal"," 3.39% 65.970 45 Skabelon:Main_other"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.980","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4839145,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-64476968cd-dv8pt","timestamp":"20241101190725","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Vikinger","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Vikinger","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12567","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12567","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-02-28T13:57:37Z","dateModified":"2024-09-27T13:49:27Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/0\/0b\/Viking00.jpg","headline":"nordisk s\u00f8folk"}</script> </body> </html>