Indledning: En fremmedordbog kaldet Meyer (1998)

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd"> <html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> <head> <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" /> <meta name="generator" content="Plone - http://plone.org" /> <base href="https://meyersfremmedordbog.dk/om-ordbogen-indledning" /> <link rel="stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/reset-cachekey-f81bc96b35c75b864201831b10185c7c.css" /> <style type="text/css" media="screen">@import url(https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/base-cachekey-bbb0056b697bb3708b50895d9493ab51.css);</style> <link rel="stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/collective.js.jqueryui.custom.min-cachekey-f3bc4179a7e0988d059eda7eed7e8276.css" /> <style type="text/css" media="screen">@import url(https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/columns-cachekey-7502b016b42c01fcd26031fe8badd037.css);</style> <link rel="stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/resourcetinymce.stylesheetstinymce-cachekey-bd57e40209e26b416236611e61c998cb.css" /> <style type="text/css">@import url(https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/print-cachekey-0401291c63546199403417aa243fc17d.css);</style> <link rel="stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/resourceplone.app.discussion.stylesheetsdiscussion-cachekey-6df01a2cbad16397b42880a4afd659b0.css" /> <style type="text/css" media="all">@import url(https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/ploneCustom-cachekey-ae56f6507bb26820352783595d29be9c.css);</style> <style type="text/css"> /* - sliding-door.css - */ /* Sliding doors */ </style> <style type="text/css">@import url(https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/ordnet-kupu-styles-cachekey-748271e77199b9c44094e4eac964a154.css);</style>  <link rel="alternate stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/textLarge-cachekey-475348f71caf7b9f704ced672faf2f09.css" title="Large Text" /> <link rel="alternate stylesheet" type="text/css" media="screen" href="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/textSmall-cachekey-47a040ad076634200d56f17a4bf432b9.css" title="Small Text" /> <style type="text/css">@import url(https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/krasser-cachekey-592dd55bdcd68c2c68957300127858b3.css);</style> <style type="text/css">@import url(https://meyersfremmedordbog.dk/portal_css/OrdNet%20Theme/meyer-cachekey-664d29f349f616c8c427714e9da5fcf0.css);</style>  <script type="text/javascript" src="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/resourceplone.app.jquery-cachekey-72c370db738caec3a6a6c65b2ecfa756.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/collective.js.jqueryui.custom.min-cachekey-bb1442bc910ee21349fedd990ba06b3c.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/jquery-cachekey-30c96989fcb2ec2b451655d387bdaf39.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/krasser-cachekey-12118bcae4d1ab08ba2f26c694cda8c6.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/ajaxsearch-cachekey-020d3992f304f7470602632dfd864dc6.js"></script> <script type="text/javascript" src="https://meyersfremmedordbog.dk/portal_javascripts/OrdNet%20Theme/related_concepts-cachekey-44747134f8c9835081fd9401899008cf.js"></script> <meta content="Læs historien bag Meyers Fremmedordbog" name="description" /> <link rel="search" title="Meyers Fremmedordbog" type="application/opensearchdescription+xml" href="https://meyersfremmedordbog.dk/opensearch_meyer.xml" /> <title>Indledning: En fremmedordbog kaldet Meyer (1998) — ordnet.dk</title> <link rel="shortcut icon" type="image/x-icon" href="https://meyersfremmedordbog.dk/favicon.ico" /> <link rel="image_src" href="https://meyersfremmedordbog.dk/promo_icon.png" /> <link rel="apple-touch-icon" sizes="144x144" href="https://meyersfremmedordbog.dk/touch_icon_144.png" /> <link rel="apple-touch-icon" sizes="114x114" href="https://meyersfremmedordbog.dk/touch_icon_114.png" /> <link rel="apple-touch-icon" sizes="72x72" href="https://meyersfremmedordbog.dk/touch_icon_72.png" /> <link rel="apple-touch-icon" href="https://meyersfremmedordbog.dk/touch_icon_57.png" /> <link rel="apple-touch-icon-precomposed" href="https://meyersfremmedordbog.dk/touch_icon_57_precomposed.png" /> <meta name="viewport" content="width=device-width" /> <script type="text/javascript"> jQuery(function($){ $.datepicker.setDefaults( jQuery.extend($.datepicker.regional['da'], {dateFormat: 'dd-mm-yy'})); }); </script> <link rel="alternate" href="https://meyersfremmedordbog.dk/om-ordbogen-indledning" hreflang="da" />  <meta http-equiv="imagetoolbar" content="no" /> </head> <body onload="if ($('#search_box')) {readifySearchbox();};" class="template-document_view portaltype-document site-ordnet section-meyer subsection-om-ordbogen-indledning icons-on userrole-anonymous" dir="ltr"> <div id="visual-portal-wrapper"> <div id="portal-top"> <div id="portal-header"> <div id="portal-logo" accesskey="1"> <a href="http://dsl.dk"> <img alt="DSLs logo" src="https://meyersfremmedordbog.dk/meyer-dsl-logo.gif" /> </a> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk"> <span> <img alt="Meyers Fremmedordbogs logo" src="https://meyersfremmedordbog.dk/meyer-logo.gif" /> </span> </a> </div> <p class="hiddenStructure"> <a accesskey="2" href="https://meyersfremmedordbog.dk/om-ordbogen-indledning#content">Videre til indhold</a> | <a accesskey="6" href="https://meyersfremmedordbog.dk/om-ordbogen-indledning#portal-globalnav">Videre til menunavigation</a> </p> <ul id="portal-languageselector"> <li class="currentLanguage language-da invisible"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/om-ordbogen-indledning?set_language=da" title="Dansk">Dansk</a> </li> <li class="language-en "> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk?set_language=en" title="English">English</a> </li> </ul> <ul id="portal-siteactions"> <li id="siteaction-sitemap"><a href="https://meyersfremmedordbog.dk/sitemap" accesskey="3" title="Sideoversigt">Sideoversigt</a></li> <li id="siteaction-accessibility"><a href="https://meyersfremmedordbog.dk/accessibility-info" accesskey="0" title="Tilgængelighed">Tilgængelighed</a></li> <li id="siteaction-contact"><a href="https://meyersfremmedordbog.dk/kontakt" accesskey="9" title="Kontakt">Kontakt</a></li> </ul> <div id="portal-searchbox"> <form id="searchGadget_form" action="https://meyersfremmedordbog.dk/@@search"> <div class="LSBox"> <label class="hiddenStructure" for="searchGadget">Søg</label> <input name="SearchableText" type="text" size="18" title="Søgning" placeholder="Søgning" accesskey="4" class="searchField" id="searchGadget" /> <input class="searchButton" type="submit" value="Søg" /> <div class="searchSection"> <input id="searchbox_currentfolder_only" class="noborder" type="checkbox" name="path" value="/ordnet/meyer" /> <label for="searchbox_currentfolder_only" style="cursor: pointer">Kun i denne sektion</label> </div> <div class="LSResult" id="LSResult"><div class="LSShadow" id="LSShadow"></div></div> </div> </form> <div id="portal-advanced-search" class="hiddenStructure"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/@@search" accesskey="5">Avanceret søgning</a> </div> </div> <h5 class="hiddenStructure">Sections</h5> <ul id="portal-globalnav"><li id="portaltab-index_html" class="selected"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab-selected" /></td><td><a href="https://meyersfremmedordbog.dk" title="">ordnet.dk</a> </td></tr></table> </li><li id="portaltab-ddo" class="plain"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab" /></td><td><a href="https://meyersfremmedordbog.dk/ddo" title="Søg i Den Danske Ordbog">Den Danske Ordbog</a> </td></tr></table> </li><li id="portaltab-ods" class="plain"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab" /></td><td><a href="https://meyersfremmedordbog.dk/ods" title="Søg i Ordbog over det danske Sprog">Ordbog over det danske Sprog</a> </td></tr></table> </li><li id="portaltab-korpusdk" class="plain"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab" /></td><td><a href="https://meyersfremmedordbog.dk/korpusdk" title="Undersøg hvordan et ord eller et udtryk bliver brugt">KorpusDK</a> </td></tr></table> </li><li id="portaltab-dnl" class="plain"> <table id="navigation-table" cellspacing="0"><tr><td> <div class="left-part-of-tab" /></td><td><a href="https://meyersfremmedordbog.dk/dnl" title="Find betydning, udbredelse og udvikling af navne i Dansk Navneleksikon">Navneleksikon</a> </td></tr></table> </li></ul> </div> </div> <div class="visualClear" id="clear-space-before-wrapper-table"></div> <table id="portal-columns"> <tbody> <tr> <td id="portal-column-one"> <div class="visualPadding"> <div class="portletWrapper" data-portlethash="706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6d657965720a6d65796572732d6672656d6d65646f7264626f67" id="portletwrapper-706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6d657965720a6d65796572732d6672656d6d65646f7264626f67"> <dl class="portlet portletNavigationTree"> <dt class="portletHeader"> <span class="portletTopLeft"></span> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk" class="tile">Meyers Fremmedordbog</a> <span class="portletTopRight"></span> </dt> <dt> <div> <div class="navheader ordnetnavheader"><span>Søg i:</span></div> </div> </dt> <dd class="portletItem lastItem"> <ul class="navTree navTreeLevel0"> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-ordbog"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/ordbog" class="state-published contenttype-folder" title=""> <span>Ordbog</span> </a> </li> </ul> <span class="portletBottomLeft"></span> <span class="portletBottomRight"></span> </dd> <dt> <div class="navheader ordnetnavheader navheaderwithoutimage"> <span>Om</span> <span> Meyers Fremmedordbog </span> </div> </dt> <dd class="portletItem lastItem"> <ul class="navTree navTreeLevel0"> <li class="navTreeItem visualNoMarker navTreeFolderish section-hjaelp-til-sogning"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/hjaelp-til-sogning" class="state-published navTreeFolderish contenttype-folder" title="Få hjælp til at søge i Meyers Fremmedordbog"> <span>Hjælp til søgning</span> </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker navTreeCurrentNode section-om-ordbogen-indledning"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/om-ordbogen-indledning" class="state-published navTreeCurrentItem navTreeCurrentNode contenttype-document" title="Læs historien bag Meyers Fremmedordbog"> <span>Indledning: En fremmedordbog kaldet Meyer (1998)</span> </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-forord-1970"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/forord-1970" class="state-published contenttype-document" title="Aaage Hansens forord fra 1970-udgaven af Meyers Fremmedordbog"> <span>Forord (1970)</span> </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-vejledning-hvad-enhver-bruger-bor-vide"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/vejledning-hvad-enhver-bruger-bor-vide" class="state-published contenttype-document" title="Vejledning i at læse Meyers Fremmedordbog"> <span>Vejledning: Hvad enhver bruger bør vide (1970)</span> </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-forord"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/forord" class="state-published contenttype-document" title="Forordet til Meyers Fremmedordbog"> <span>Forord (1924)</span> </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-fra-bog-til-skaerm"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/fra-bog-til-skaerm" class="state-published contenttype-document" title="Om forholdet mellem den trykte bog og den elektroniske version"> <span>Fra bog til skærm</span> </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-forkortelser"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/forkortelser" class="state-published contenttype-document" title="Liste over forkortelser der er anvendt i Meyers Fremmedordbog"> <span>Forkortelser og tegn</span> </a> </li> <li class="navTreeItem visualNoMarker section-app"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/app" class="state-published contenttype-document" title="Læs om appversionen af Meyers Fremmedordbog"> <span>Meyer som app</span> </a> </li> </ul> <span class="portletBottomLeft"></span> <span class="portletBottomRight"></span> </dd> </dl> </div> <div class="portletWrapper" data-portlethash="706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6d657965720a73652d6f677361" id="portletwrapper-706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6d657965720a73652d6f677361"> <dl class="portlet portletStaticText portlet-static-se-ogsa"> <dt class="portletHeader"> <span class="portletTopLeft"></span> <span> Se også </span> <span class="portletTopRight"></span> </dt> <dd class="portletItem odd"> <p><a class="external-link" href="http://ordnet.dk/ddo">Den Danske Ordbog</a></p> <p><a class="external-link" href="http://ordnet.dk/ods">Ordbog over det danske Sprog</a></p> <p><a class="external-link" href="http://holbergordbog.dk/">Holbergordbog</a></p> <p><a class="external-link" href="http://mothsordbog.dk/">Moths ordbog</a></p> <p><a class="external-link" href="http://xn--renssancesprog-2ib.dk/">Renæssancens sprog i Danmark</a></p> <p><a class="external-link" href="http://gammeldanskordbog.dk/">Gammeldansk Ordbog</a></p> <span class="portletBottomLeft"></span> <span class="portletBottomRight"></span> </dd> </dl> </div> <div class="portletWrapper" data-portlethash="706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6d657965720a676f64742d61742d76696465" id="portletwrapper-706c6f6e652e6c656674636f6c756d6e0a636f6e746578740a2f6f72646e65742f6d657965720a676f64742d61742d76696465"> <dl class="portlet portletStaticText portlet-static-godt-at-vide"> <dt class="portletHeader"> <span class="portletTopLeft"></span> <span> Godt at vide </span> <span class="portletTopRight"></span> </dt> <dd class="portletItem odd"> <p>Ordbogen benytter en række særlige tegn:</p> <ul></ul> <ul><li>ɔ: betyder “det er” eller “det vil sige”.</li><li>— anvendes når en stavelse er udeladt.</li><li>· (løftet prik) angiver grænsen mellem elementer i en sammensætning, fx “in·ducere”.</li><li>‾ angiver lang vokal, fx “Patri<span title="udtale: tryk på denne stavelse"></span>ōt”, “Banalitēt”.</li><li>˘ angiver kort vokal, fx “Fagŏt”, “Ballĕt”.</li><li>vokal med farvemarkering i opslagsord angiver tryk på stavelse, fx “hasard<strong>e</strong>re”, “Sommeli<strong>e</strong>r”</li></ul> <p>Se desuden siden <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/forkortelser" class="internal-link" title="Forkortelser">Forkortelser og tegn</a>.</p> <span class="portletBottomLeft"></span> <span class="portletBottomRight"></span> </dd> </dl> </div>   </div> </td> <td id="portal-column-content"> <div id="viewlet-above-content"><div id="portal-breadcrumbs"> <span id="breadcrumbs-you-are-here">Du er her:</span> <span id="breadcrumbs-home"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk">Forside</a> <span class="breadcrumbSeparator"> / </span> </span> <span id="breadcrumbs-1" dir="ltr"> <a href="https://meyersfremmedordbog.dk">Meyers Fremmedordbog</a> <span class="breadcrumbSeparator"> / </span> </span> <span id="breadcrumbs-2" dir="ltr"> <span id="breadcrumbs-current">Indledning: En fremmedordbog kaldet Meyer (1998)</span> </span> </div> </div> <div class=""> <span id="contentTopLeft"></span> <span id="contentTopRight"></span> <dl class="portalMessage info" id="kssPortalMessage" style="display:none"> <dt>Info</dt> <dd></dd> </dl> <div id="content"> <h1 id="parent-fieldname-title" class="documentFirstHeading"> Indledning: En fremmedordbog kaldet Meyer (1998) </h1> <div class="visualClear"></div> <div class="documentActions"> <h5 class="hiddenStructure">Handlinger tilknyttet webside</h5> <ul>  <li id="document-action-print"> <a href="javascript:this.print();" title=""> <img src="https://meyersfremmedordbog.dk/print_icon.png" alt="Udskriv" title="Udskriv" /> </a> </li> <li id="document-action-full_screen"> <a href="javascript:toggleFullScreenMode();" title=""> <img src="https://meyersfremmedordbog.dk/fullscreenexpand_icon.png" alt="Skift til fuldskærmsvisning" title="Skift til fuldskærmsvisning" /> </a> </li> </ul> </div> <div id="parent-fieldname-description" class="documentDescription"> Læs historien bag Meyers Fremmedordbog </div> <div id="content-core"> <div class="" id="parent-fieldname-text-2e195f76db1a4fe0bc3903a3170aaf40"> <p style="text-align: center;" class="discreet"><br />Denne tekst er fra Meyers Fremmedordbog (1998)</p> <p class="western">Nogle få fremragende danske opslagsværker er blevet så bestandige og fortrolige følgesvende, at navnet på initiativtageren endnu bruges om det enkelte værk i nye udgaver, selv om manden for generationer siden har sluppet pennen, og selv om værket efterhånden har fjernet sig ganske langt fra den oprindelige udgaves indretning og indhold. Sådanne oplysende klassikere inden for hver deres område er <em>Salmonsen</em>(s konversationsleksikon), <em>Trap</em>(s Danmark) og <em>Weilbach</em>(s kunstnerleksikon). Og en sådan klassiker er inden for danske ordbøger: <em>Meyer</em>.</p> <p class="western">Bogen <em>Meyer</em> lever. Manden Meyer er ikke blot for længst død, men også næsten glemt. Elementer af hans livsforløb har dog væsentlig betydning for forståelsen af bogens egenart og bør derfor huskes. Ludvig Beatus Meyer fødtes tilbage i oplysningstiden, 1780, i Braunschweig. Hans hele opvækst og uddannelse er tysk. Efter studier i retsvidenskab i Kiel og et par år som huslærer i Stockholm kom han til København i 1803. Her var han først en kort tid lærer ved et privat institut og blev så 1804 hovmester hos den Schimmelmannske familie i palæet i Bredgade. Grev Ernst Schimmelmann var på det tidspunkt en hovedskikkelse i dansk finansvæsen og forretningsliv og i det politiske og kulturelle selskabsliv, og han var tysksproget. Ludvig Meyer fik dansk indfødsret 1810, hvorefter Schimmelmann kunne få ham ansat i finansadministrationen. Her blev Meyer, indtil han blev afskediget 1821. Derefter levede han som privatmand i København til sin død 1854.</p> <p class="western">Ludvig Meyers forfatterskab indeholder kun få titler. Det indledes med en anonym bog <em>Seeland im Sommer 1807</em>, In vertrauten Briefen an einen Freund in Berlin. Denne velunderrettede og detaljerede øjenvidneskildring udkom i Germanien (dvs. Leipzig) 1808. Det er forståeligt, at Ludvig Meyer med sin tilknytning til selveste finansministerens hus ikke har røbet sit navn. Bogen indeholder nemlig kraftig kritik af den danske regerings mangel på handling helt op til englændernes landgang på Sjælland, og den gav anledning til livlige gætterier i København om den formastelige forfatters identitet. En så fremtrædende person som Ernst Schimmelmanns til tider nære ven, embedsmanden og forfatteren August Hennings, var under mistanke. Brevene foregives at være skrevet af en danskfødt person, men de er båret både af germansk og af dansk nationalisme. England betegnes som en herskesyg kræmmernation og den engelske regering som umenneskelig. På den anden side dokumenteres de fjendtlige officerers og soldaters civiliserede optræden efter terrorbombardementet af København med forfatterens selvoplevede beretninger.</p> <p class="western">Som formidler af tysk kultur i Danmark optrådte Meyer 1823 med <em>Haandbog i den tydske poetiske Literatur, indeholdende Prøver af Tydsklands klassiske Digtere, tilligemed biographiske, literaire og critiske Efterretninger</em>. Men allerede inden da havde han nærmet sig det område, som skulle bevare hans navn: fremmedordene.</p> <p class="western">Den første egentlige danske fremmedordbog er Jacob Baden d.y.’s <em>Alphabetisk Ordbog over de af fremmede, især af det græske, latinske og franske Sprog i det Danske indførte Ord</em>, 1806. Da Jacob Baden, af uddannelse jurist, af erhverv kasserer ved vejetaten, i 1820 udsendte 2. “meget forøgede og forbedrede Udgave” af sin ordbog, nævnte han i fortalen Ludvig Meyer som en af de venner, “som beredvilligen have rakt mig Haanden, og bidraget meget til at berigtige og forbedre dette Værk”. Meyer omtaler selv sin medvirken ved Badens ordbog med formuleringen, at han “har leveret et ikke ubetydeligt Antal af Artikler og rettet en Mængde andre”. Dette er baggrunden for, at Meyer, efter at Baden var død 1824, og efter at bogen var næsten udsolgt, 1833 af forlæggeren, universitetsboghandler Brummer, blev bedt om at påtage sig udarbejdelsen af en 3. forøget og forbedret udgave, som stadig skulle gå under Badens navn.</p> <p class="western">Ludvig Meyer har berettet, at han straks gik i gang med arbejdet, men at han allerede “paa første Side” blev klar over, “at den Badenske Bygning ikke, som jeg i Førstningen havde haabet, stod til at reparere ... Skulde den modtage de, efter mit Skjøn fornødne, Udvidelser, Forbedringer og Forskjønnelser, maatte det Hele indtil Grunden nedbrydes og af de opløste Materialier, for saa vidt de fandtes brugbare, construeres en vel lignende, men dog i mange Henseender heelt forskjellig Bygning.” Pa baggrund af Meyers egen beskrivelse af sin omfattende indsats ved 2.udgaven af Badens ordbog må det undre, at bogens svagheder kom således bag på ham. Det gjorde de selvfølgelig heller ikke i virkeligheden. Det fremgår bl.a. af, at Meyer kun skulle bearbejde én side, før han nåede til den rette erkendelse. Bag selvmodsigelserne ligger utvivlsomt det skjulte, men ganske legitime, motiv, at Meyer gerne ville lave sin egen ordbog med sit eget navn på titelbladet og deraf følgende indtægter. Det lykkedes trods mange praktiske genvordigheder og faglige vanskeligheder.</p> <p class="western">Førsteudgaven af Meyers ordbog udkom med 1837 på titelbladet, men trykningen påbegyndtes allerede 1835. Titlen er en specificeret varedeklaration: <em>Kortfattet Lexikon over fremmede, i det danske Skrift- og Omgangs-Sprog forekommende Ord, Konstudtryk og Talemaader; tilligemed de i danske Skrifter mest brugelige, fremmede Ordforkortelser</em>. Bogen benævnes altså endnu ikke fremmedordbog, hvilket først skete fra 2.udgaven. Interessante er ordene: “i det danske Skrift- og Omgangs-Sprog forekommende”. Formuleringen, som er tung, tyskpræget og tilsyneladende nøjagtig, forudsætter, at Meyers bog bygger på et materiale, som er indsamlet fra dansk litteratur og fra dansk talesprog. Sådan bør en ordentlig fremmedordbog ganske rigtig laves, men det er et meget stort og besværligt arbejde, og det er ikke helt sådan, Meyer er gået frem.</p> <p class="western">Meyers kildegrundlag er omtalt i hans indledning, kaldet “Forerindringer”, og fremgår af hans praksis i ordbogsartiklerne. Hans udgangspunkt er Badens ordbog, og selv om han kritiserer den kraftigt og ikke ganske uberettiget, tager han ikke i betænkning undertiden at skrive ordret af efter den. Som han spøgende forklarer sig: “Det rigtigt betegnede Ord maa ikke ombyttes med et andet, blot fordi dette ikke er brugt af en tidligere Forfatter: en Tyr er og bliver en Tyr, om man end kalder den Koens Herr Gemal.” For Meyer forelå også Carl Friedrich Primons <em>Lexicon over de fremmede Ord og Udtryk, der jevnligen forekomme i det danske Sprog</em> i 3. forøgede udgave, 1827. Dette værk, der udkom første gang 1807, og som er en bearbejdelse af den velkendte tyske pædagog J.H. Campes <em>Wörterbuch der fremden Ausdrücke</em>, får en velargumenteret ilde medfart af Meyer, men det forhindrer ham ikke i at bruge det.</p> <p class="western">Meyer nævner selv, at hans ordbog er en “Compilation” uden krav på “selvstændige Undersøgelser og nyopdagede Sandheder”. “Compilation” findes i ordbogen med følgende usmigrende forklaring: “Sanken, Samling, Udskrivning af andre Bøger; ogsaa det saaledes sammensatte (i foragtende Mening: sammensmurte, sammenrapsede) Skrift.” Blandt sine hovedkilder opregner han tyske fremmedordbøger (af Heyse, Sommer, Schweizer og Petri) og konversationsleksika. Disse kilder og Meyers egen baggrund har sat sig deres tydelige tyske spor i ordbogen. Direkte og indirekte fra tyske kilder har ord, som næppe nogensinde har været brugt på dansk, vundet indpas. Som eksempel kan tjene ordet “Heftianer”, der forklares som: “en Heftelærd, en Student, hvis hele Kundskab bestaaer i hans skrevne Hefter.” Tyske er sandsynligvis også de mange ordformer på -us, fx “Calvinismus”, der først i 5.udgaven 1878 får den danske form “Calvinisme”.</p> <p class="western">Selv om Meyer er af den overbevisning, at mange fremmedord i dansk er unødvendige, “og at Forfatterne, i Særdeleshed Oversætterne, med lidt mindre Magelighed og nogen mere Agtelse for deres Modersmaal, vilde have kunnet undvære dem”, må han erkende, at ordene bruges i stigende omfang. Derfor mener han, at hans ordbog må være ikke blot gavnlig, men i mange tilfælde uundværlig for dem, “der mangle lærd Dannelse.” Han indrømmer, at hans ordbog har fejl, og håber at kunne forbedre den i en 2.udgave.</p> <p class="western">Håbet blev ikke beskæmmet. 1844 kunne Meyer udgive “Anden forøgede og forbedrede” udgave, nu med den professortitel, som han havde fået allerede 1821 ved sin afsked fra statstjenesten, pyntende på titelbladet. Den skulle nok bruges til at give Meyer pondus over for den konkurrent, J.N. Høst, som havde meldt sig på bogmarkedet med en fremmedordbog 1837, samme år som 1.udgaven af <em>Meyer</em>. Fra Høsts ordbog kunne Meyer hente den nye overtitel til sit værk: <em>Fremmedord-Bog</em>, men det nævner han ikke noget om. I det hele taget mente de to rivaler ikke at skylde hinanden noget.</p> <p class="western">Johannes Nikolai Høst var født samme år som Meyer, 1780, og havde ligesom han studeret jura. Han blev prokurator, men frasagde sig beskikkelsen “i Anledning af et ulykkeligt Pengeforhold”. Senere levede han af at trykke bøger, mest sine egne, og af at handle med bøger. I modsætning til Meyer var han danskfødt, og dette fortrin indrømmede Meyer ham. Ellers havde Meyer ikke meget godt at sige om Høst og hans <em>Fuldstændig Fremmedordbog eller Lexicon over alle i vort Sprog brugelige fremmede Ord</em>, 1837. Meyer forsøgte dog på den anden side af taktiske grunde at undgå at sige alt for meget ondt om rivalen og hans værk. Det lykkedes ikke ganske. I 2.udgaven af sin ordbog kritiserer Meyer direkte og indirekte mangler og fejl i Høsts ordbog og hævder med slet dulgt ironi, at han ligefrem har været smigret ved i Høsts bog at kunne finde “en tro Gjenpart” af sin egen artikel “Viaduct”, som altså “har vundet Herr Høsts Bifald”. Meyer indrømmer dog – om end bagatelliserende – at Høsts bog “ikke har været uden al Nytte” for ham. Han er ved læsning af den blevet “opmærksom paa maaske henved en Snees Ord”, han havde overset, og to gange tilstår han at have rettet efter Høst.</p> <p class="western">Meyers 2.udgave er med samme typografiske opsætning og klummestørrelse holdt inden for samme sidetal som 1.udgaven. Det var et krav fra forlæggeren. Når der alligevel er blevet plads til en del nyoptagne ord, er det opnået ved udeladelse af nogle artikler og forkortelse af andre. Reduktionen har især ramt de fyldige, mere leksikonagtige, behandlinger af stof fra nordisk og klassisk mytologi.</p> <p class="western">Til forbedring af sin bog har Meyer anvendt nye udgaver af de tyske fremmedordbøger og leksika, som han havde brugt i 1.udgaven, og desuden to andre tyske kilder: et universalleksikon af Liechtenstern og Schiffner og en fremmedordbog af Oertel. Metodisk interessant er det, at Meyer nu selv påpeger: “De fleste af de i denne 2den Udgave optagne nye Artikler skylder jeg dog Læsningen af alskens politiske, økonomiske, naturvidenskabelige og andre Skrifter.” Dette udsagn svarer ikke nødvendigvis ganske til virkeligheden, men om det er tilfældet, kan kun en omfattende granskning godtgøre. Udsagnet viser dog under alle omstændigheder, at Meyer er klar over, hvordan han bør gå frem for at skabe nogen dækning for skriftsprogsdelen af titelbladets deklaration: “i det danske Skrift- og Omgangs-Sprog forekommende”. Når det gælder omgangssproget (dvs. talesproget), må Meyer have bygget på egne, mere eller mindre tilfældige, iagttagelser.</p> <p class="western">Da Joh. Nik. Høst 1849-50 udsendte “Anden, meget forbedrede og forøgede, Udgave” af sin ordbog, nu med titlen <em>Fuldstændig og udførlig Fremmedordbog for Hvermand</em>, gav han sig i fortalen god plads til at angribe Meyer, som han uden omsvøb benævnte “en literair Fjende”. Høst bragte lange lister over fremmedord, der fandtes i hans egen 2.udgave, men savnedes i Meyers, over fremmedord, der hos Meyer var angivet med en vildledende udtale, og over fremmedord, der var fejlagtigt forklarede hos Meyer. En del af denne kritik er trods sin unødigt skarpe form ikke uberettiget. En nyttig nyskabelse i dansk ordbogstradition er i Høsts 2.udgave den sidste del af hans ordbog, hvor han bringer en <em>Udførlig Dansk-Fremmed-Ordbog for Hvermand</em> med undertitlen “Udførlig Anviisning til rigtigt at bruge og anbringe Fremmedord i vort Sprog”. Der er altså tale om den form for ordbog, som en senere tid har benævnt <em>Nøgle til Fremmedordbogen</em> (Høybye 1954) eller <em>Omvendt Fremmedordbog</em> (Jørgen Bang og Karl HårbøI 1991). Her kan man fx slå op på “Bissekræmmer” og få at vide, at det tilsvarende fremmedord er “Colporteur”, en sammenstilling, der næppe vil smigre nyere tiders bogkolportører.</p> <p class="western">Meyer og Høst polemiserede ikke blot mod hinanden i indledningerne til de forskellige udgaver af deres ordbøger, slagsmålet fandt også sted i aviserne, og Meyer udgav desuden 1848, hvad han kaldte <em>Anthologie af Hr. Joh. Nik. Høsts</em> “<em>Fuldstændig Fremmedordbog”</em> og 1849 en <em>Efterhøst</em> til samme. Den hidsige strid var tilsyneladende faglig, men handlede selvfølgelig også om konkurrerende økonomiske interesser.</p> <p class="western">I slutningen af indledningen til sin 2.udgave skriver Meyer, at han ikke agter “en tredie Gang at optræde som Lexicograph, og jeg vil slet ikke blive vred over, at Een eller Flere concurrere med mig paa denne Arena.” Meyers erklærede generøsitet gjaldt nu ikke Høst, men der blev heller ikke behov for den særlig længe, da både Meyer og Høst døde 1854. Efter Høsts død udkom 1855 hans ordbog i 3.udgave og 1856 i 4.udgave ved sønnen Alvild Th. Høst, som desuden var forlægger på bogen siden 2.udgaven. Men herefter var det også forbi trods pågående markedsføring med naive ord i titlerne som “Fuldstændig og udførlig” og “for Hvermand og for vor Tid”, et fænomen som de Herrer Høst allerede 1845 var blevet hængt ud for i <em>Corsaren</em>.</p> <p class="western">Året inden sejrherren Ludvig Meyers død havde 3.udgaven af hans ordbog, 1853, set dagens lys i ny skikkelse, med hans navn på titelbladet og ikke ganske uden hans egen medvirken. For udgivelsen stod filologen og skolemanden F.P.J. Dahl (født 1788), men det oplyses i Dahls forord, at Meyer havde leveret “et ikke lidet Antal af Ord og Ordforklaringer, der ere blevne optagne”. Udgaven betegnes på titelbladet som forøget og forbedret. Forøgelsen fremgår allerede af, at antallet af sider med samme opstilling og klummeformat som de to tidligere udgaver nu er nået op på 871, en vækst på 38 procent. F.P.J. Dahl oplyser kun lidt om sine kilder til de mange nye ord i 3.udgaven. Ud over Meyers bidrag nævner han blot oplysninger om matematiske og fysiske ord fra sin søn F.C.B. Dahl. Der kan næppe være tvivl om, at F.P.J. Dahl har suppleret fra udenlandske ordbøger, men han har også selv gennem årene samlet materiale. Han omtaler i sit forord “ei ubetydelige Forarbeider og Samlinger”. Da Dahl begyndte arbejdet med <em>Meyer</em>, havde han mange års pædagogisk og fagligt arbejde med dansk sprog bag sig. Han havde en årrække undervist på Frederiksborg lærde skole, hvor den store filolog J.N. Madvig havde haft ham som lærer i dansk stil og huskede hans undervisning som “vækkende og befrugtende”. Og han havde publiceret afhandlinger om blandt andet dansk retskrivning og udtale. Han havde således en solid faglig baggrund for i væsentlig grad at supplere og korrigere Meyers arbejde. Det lykkedes.</p> <p class="western"><em>Meyer</em> var nu solidt etableret som central brugsbog og frugtbar forlagsartikel for Schubothes forlag, der havde overtaget den 1838 med købet af Brummers forlag, og som i denne periode havde en storhedstid under Søren Langhoff. Rivalen Høst var for bestandig slået af marken. En anden og ganske ubeslægtet Meyer formåede dog i nogle år at slå mønt af sit gode navn og det givtige emne. Det drejer sig om M(arcus) Meyer, cand.phil., der 1857-58 udgav en mindre <em>Fremmedordbog</em>, ifølge titelbladet “Efter de nyeste og bedste Fremmedordbøger”. Nogen indledning til præcisering af denne flygtige kildeangivelse findes ikke; men at 2. og 3.udgaverne af navnebroderen Ludvig Meyers ordbog er hovedkilder, er tydeligt. 1875 udkom M. Meyers ordbog i en forøget 2.udgave.</p> <p class="western">Der viste sig snart behov for en fjerde udgave af Ludvig Meyers ordbog, og F.P.J. Dahl gik igen i gang. Han var nu en mand i begyndelsen af halvfjerdserne og plaget af sygdom. Subskribenterne blev utålmodige og klagede offentligt. Resultatet blev, at F.P.J. Dahls søn, cand.theol. Fred. Pet. Jac. Dahl, blev antaget som medhjælp, og i 1863 var bogen færdig. På titelbladet er 4.udgaven stadig af Ludvig Meyer og ved F.P.J. Dahl. Og også den betegnes som forøget og forbedret. Der er ganske vist godt 100 sider mindre i 4.udgaven end i 3.udgaven, men til gengæld er spalterne både bredere og højere. Omfanget er således nogenlunde det samme, og også indholdet synes temmelig uændret.</p> <p class="western">F.P.J. Dahl døde 1864 og nåede derfor kun i mindre omfang at bidrage til 5. udgaven, som blev udarbejdet af to af hans sønner, den tidligere medvirkende F.C.B. Dahl og filologen B.T. Dahl, der navnlig blev kendt som den ene af de to udgivere af den langt senere og for sin tid særdeles nyttige <em>Dansk Ordbog for Folket</em>, I-II, 1907-14. 5.udgaven af <em>Meyer</em>, 1878, har samme format og opsætning som 4.udgaven, og den er med sine 965 sider nu vokset med yderligere ca. 30 procent. De to brødre fik værdifuld hjælp af deres søster, frøken Thecla Dahl, og af endnu en bror, Hans Dahl, der fik særlig betydning for værkets udvikling. Hans Dahl var teolog og sognepræst, men huskes især for sin indsats for rensningen af det danske sprog. Hans hovedværk er <em>Dansk Hjælpeordbog</em>, 1875, med den præcist beskrivende undertitel: “til fredning af det hjemlige og uddrivelse af det unyttige fremmede i vort modersmål.” Hans Dahls ordbog havde efter udsagn af brødrene, der selv havde puristiske sympatier, “tildeels allerede som Haandskrift, været fortrinlig til Nytte ved Fordanskningen af Fremmedord.” På denne måde er en række ord, som ikke har hørt til gængs dansk sprogbrug i 1870’erne, indkommet i forklaringerne i 5.udgaven af <em>Meyer</em>, og nogle af dem er blevet der i senere udgaver. Kilderne til det nye ordstof i 5.udgaven er foruden udenlandske fremmedordbøger, herunder Dalins svenske fra 1871, udenlandske ordbøger og encyklopædier samt <em>Nordisk Conversationsleksikon</em> i 2.udgaven. Hertil kommer i væsentlig grad udgivernes egne iagttagelser ved læsning af danske skrifter. Endelig har meddelere fra forskellige fagområder bidraget.</p> <p class="western">Allerede seks år senere, 1884, udkom 6.udgaven, igen ved brødrene F.C.B. og B.T. Dahl og med F.C.B. Dahls søn, J.P.F.D. Dahl, som medvirkende ved korrekturen. Omfangsforøgelsen er denne gang kun 8 procent. Til de interessante nye kilder hører Arlauds <em>Bevingede Ord</em>, 1878, der har styrket det forråd af faste fremmedsprogede vendinger, som var en del af <em>Meyer</em> fra begyndelsen.</p> <p class="western">7.udgaven af <em>Meyer</em> udkom 1898-1902. Dette er den første udgave, som blot bærer titlen <em>Fremmedordbog</em>, som var blevet indført fra 2.udgaven som overtitel, mens 1.udgavens lange specificerende titel havde levet videre som undertitel til og med 6.udgaven. Også i det ydre er titelbladet blevet moderniseret, idet det for første gang er sat med antikva. Ordbogen betegnes som “Ludvig Meyers”, og som udgivere står ligesom på 6.udgaven F.C.B. Dahl og B.T. Dahl; men de har her fået følgeskab af et medlem af familiens 3. generation, 6.udgavens medvirkende J.P.F.D. Dahl. Sidetallet er igen øget lidt, godt 7 procent, men mængden af nyt stof er en del større, end sidetallet angiver. Det skyldes, at udgiverne fjernede en del ældre stof, som de skønnede kunne undværes. Nye opslagsord og oplysninger hentedes fra udgivernes egen læsning, fra danske og udenlandske ordbøger og encyklopædier (herunder førsteudgaven af Salmonsens <em>Konversationsleksikon</em>, der var begyndt at udkomme 1893) samt fra materiale leveret af en række fagkyndige meddelere (herunder så lærde personer som judaisten David Simonsen og orientalisten Johs. Østrup). I ordforklaringerne tilføjedes, af nærliggende markedsmæssige grunde, en del særnorske ord fra bokmålet. Forlaget var stadig Schubothe, som 1893 havde fået tilført ny kraft ved at blive overtaget af A.E. Hirschsprung og J.L. Lybecker, der også figurerede på titelbladet som forlæggere på udgaven.</p> <p class="western">Forarbejderne til 8.udgave blev indledt kort før 1918, og nu med 3. generation af familien Dahl alene ved roret og som udgivere på titelbladet af bogen, der udkom 1924. Det drejer sig om den tidligere nævnte J.P.F.D. Dahl, nu med titel af oberst, og den nytilkomne cand.mag. F.V. Dahl, der var søn af Fred. Pet. Jac. Dahl, der havde medvirket ved 4.udgaven, og som på grundlag af 6.udgaven, med god hjælp af den førnævnte søster, frøken Thecla Dahl, udarbejdede en mindre <em>Fremmedordbog</em>, udgivet 1885. 8.udgavens omfang voksede med 5-6 procent, samtidig med at en del stof fjernedes, blandt andet alle artikler vedrørende nordisk mytologi, der var et udførligt behandlet emne i 1.udgaven, og som var blevet reduceret i antal og omfang i 2.udgaven. Dermed fik udgiverne plads til et udvalg af fremmedord tilkommet siden 7.udgaven, ikke mindst fra engelsk. Også i det ydre skiftede bogen generation og kulturpræg ved omsider at forlade den germanske frakturskrift, de såkaldte “krøllede bogstaver”, som siden 1.udgaven havde været brugt til al sats i ordbogen, bortset fra fremmedordene, og gå helt over til den romanske og angelsaksiske antikvaskrift. Schubothes forlag var 1909 blevet købt af Gyldendal, som således blev forlag for 8.udgaven af <em>Meyer</em>.</p> <p class="western">Efter 1924 var Dahl-dynastiets leksikografiske kræfter omsider ved at være sluppet op. Familien havde båret <em>Meyer</em> gennem seks udgaver over mere end 70 år, og rettighederne lå hos den ene af udgiverne af 8.udgaven, F.V. Dahl. Hans arvinger overdrog i 1969 rettighederne til Gads forlag med henblik på et uforandret fotografisk optryk af 8.udgaven efterfulgt inden udgangen af 1975 af et supplement, som skulle dække de fremmedord, der var indgået i dansk i perioden 1920-70. Supplementet skulle udarbejdes i samarbejde med Det danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), der også skulle stå for en 9. udgave, som i revideret form skulle optage stoffet fra både 8.udgaven og supplementet. Helt sådan skulle det ikke komme til at gå.</p> <p class="western">DSL mente omkring 1969, at der siden 1924 var udkommet flere gode mindre fremmedordbøger, som stort set dækkede det aktuelle ordstof på området. Det foreslåede supplement til <em>Meyer</em> syntes derfor ikke særlig påkrævet, selv om det for at leve op til den standard, som gennem de mange, stadig reviderede, udgaver efterhånden var opnået i <em>Meyer</em>, også måtte omfatte nogle flere ord og beskrive dem noget grundigere, end tilfældet var i de mindre fremmedordbøger. Derimod erkendte man fuldtud behovet for at få genudgivet 8. udgaven, som havde været udsolgt i mange år og var stærkt efterspurgt antikvarisk.</p> <p class="western">Resultatet blev, at Gads forlag 1970 udsendte et fotografisk optryk af 8.udgaven af <em>Meyer</em> “på foranledning af Det danske Sprog- og Litteraturselskab”, som der står på titelbladet, og med et kort forord af den mangeårige redaktør ved DSL’s <em>Ordbog over det danske Sprog</em>, 1-28, 1919-56, og <em>Holberg-Ordbog</em>, 1-5, 1981-88, dr.phil. Aage Hansen. Aage Hansen skrev også den uundværlige vejledning “Hvad enhver bruger bør vide”, som er aftrykt nedenfor. Og derved blev det.</p> <p class="western">Også 1970-optrykket blev udsolgt og efterspurgt. Ordbogens dage som uundværligt opslagsværk for enhver, der læser faglige og skønlitterære danske tekster fra før 1900, var ikke talte, og er det stadig ikke. Mange vil endnu komme til at gøre den erfaring, at når man forgæves har eftersøgt et ord, citat eller en talemåde i mange forskellige opslagsværker, så finder man omsider det, man søger, i <em>Meyer</em>. Ingen ordbog er perfekt. Heller ikke denne. Men et værk, der gennem otte udgaver er resultatet af generationers lærdom og målrettede flid og omhu, kan inden for sin ramme fremstå som en næsten perfekt afsluttet helhed. Det gør <em>Meyer</em>. Der er således gode grunde til nu atter at udgive et fotografisk optryk af 8.udgaven af <em>Meyer</em>; og det argument, der for 30 år siden talte imod at supplere ordbogen, er mindst lige så gyldigt i dag, hvor flere gode mindre fremmedordbøger er kommet til. <em>Meyer</em> i den foreliggende form har sin egen plads i dansk kultur.</p> <p class="western"><em>Meyer</em> hedder bogen, og det kan man – efter at have set på værkets historie – godt undre sig lidt over. Ludvig Meyer er ikke den, der har skabt grundlaget for ordbogen. Det er Jacob Baden d.y. Ludvig Meyer er heller ikke den, der har gjort ordbogen til værket, vi kender i dag, klassikeren blandt danske fremmedordbøger. Det er de mange Dahl'er gennem tre generationer. Men Ludvig Meyer er manden i midten, han der dygtigt og energisk hævede bogen flere niveauer. Ham har historien og forlæggerne givet æren. Det er ikke ganske ufortjent.</p> <p> </p> <p align="RIGHT" class="western">Iver Kjær</p> </div> </div> </div> <span id="contentBottomLeft"></span> <span id="contentBottomRight"></span> </div> <div id="viewlet-below-content"> </div> </td> </tr> </tbody> </table> <div class="visualClear" id="clear-space-before-footer"></div> <div id="portal-footer"> <p> <a title="Gå til Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs hjemmeside" href="http://dsl.dk">© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab</a> <span>| Udgives med støtte fra <a title="Læs mere om fonden" href="http://www.brebolfonden.dk/about.html">Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond</a></span><span class="footer_info"> | <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/privatlivspolitik">Privatlivspolitik</a> | <a href="https://meyersfremmedordbog.dk/copyright">Copyright</a></span> </p> </div>    <div class="visualClear"></div> </div> <div id="kss-spinner"><img alt="" src="https://meyersfremmedordbog.dk/spinner.gif" /></div> </body> </html>

CINXE.COM

Indledning: En fremmedordbog kaldet Meyer (1998) — ordnet.dk