CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-disabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-not-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Se kilde til Teosofi - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-disabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-not-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":true,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"c0d40613-9091-4820-9f6a-2c93563b4422","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Teosofi","wgTitle":"Teosofi","wgCurRevisionId":11884336,"wgRevisionId":0,"wgArticleId":29335,"wgIsArticle":false,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"edit","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":[],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Teosofi","wgRelevantArticleId":29335,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da", "pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":50000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","skins.vector.search.codex.styles":"ready", "skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","ext.charinsert.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["mediawiki.action.edit.collapsibleFooter","site","mediawiki.page.ready","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.charinsert","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.charinsert.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="noindex,nofollow,max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/b/ba/Emb_logo.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="1355"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/ba/Emb_logo.png/800px-Emb_logo.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="904"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/ba/Emb_logo.png/640px-Emb_logo.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="723"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Se kilde til Teosofi - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Teosofi"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Teosofi&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Teosofi"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Teosofi rootpage-Teosofi skin-vector-2022 action-edit"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Teosofi&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Teosofi&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Teosofi&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Teosofi&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Se kilde til Teosofi</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Denne artikel findes kun på dette sprog. Tilføj artiklen til andre sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-0" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Tilføj sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="uls-after-portlet-link"></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Teosofi" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Teosofi" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Teosofi"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Teosofi&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="selected collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Teosofi&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Teosofi&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Teosofi"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Teosofi&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="selected collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Teosofi&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Teosofi&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Teosofi" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Teosofi" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Teosofi&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fw%2Findex.php%3Ftitle%3DTeosofi%26action%3Dedit"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fw%2Findex.php%3Ftitle%3DTeosofi%26action%3Dedit"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q178671" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle">← <a href="/wiki/Teosofi" title="Teosofi">Teosofi</a></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><p>Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund: </p> <div class="permissions-errors"><div class="mw-permissionerror-globalblocking-blockedtext-range"><b>Din IP-adresse er inden for et interval blevet <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Global_blocks" class="extiw" title="m:Special:MyLanguage/Global blocks">blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier</a>.</b> <p>Blokeringen blev foretaget af <a href="/wiki/Bruger:Jon_Kolbert" title="Bruger:Jon Kolbert">‪Jon Kolbert‬</a>. Begrundelsen er <i><a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/NOP" class="extiw" title="m:Special:MyLanguage/NOP">Open proxy/Webhost</a>: See the <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/WM:OP/H" class="extiw" title="m:WM:OP/H">help page</a> if you are affected </i>. </p> <ul><li>Start af blokering: 27. aug. 2023, 16:12</li> <li>Udløb af blokering: 27. aug. 2028, 16:12</li></ul> <p>Din nuværende IP-adresse er 8.222.208.146. Det blokerede interval er 8.222.128.0/17. </p><p>Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/No_open_proxies" class="extiw" title="m:Special:MyLanguage/No open proxies">Ingen åbne proxyer</a>. </p> Du kan også diskutere blokeringen ved at <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Global" class="extiw" title="m:Steward requests/Global">lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki</a>. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽</div></div><hr /> <p>Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side </p><textarea readonly="" accesskey="," id="wpTextbox1" cols="80" rows="25" style="" class="mw-editfont-monospace" lang="da" dir="ltr" name="wpTextbox1">[[Fil:Emb logo.png|thumb|Teosofisk symbol. Bemærk at [[Svastika]]tegnet næstøverst, er et gammelt tegn fra bl.a. det antikke Indien og ordet Svastika er [[sanskrit]], som betyder "det som bringer lykke".]] '''Teosofi''' en fællesbetegnelse for en [[filosofi]] og en [[Spiritualitet|spirituel]] lære, der opstod i slutningen af det 19. århundrede<ref name=":0">[https://www.religion.dk/viden/hvad-er-teosofi Hvad er teosofi? - Religion.dk]</ref><ref>[https://denstoredanske.lex.dk/teosofi teosofi | lex.dk – Den Store Danske]</ref>. Den blev grundlagt af [[Helena Petrovna Blavatsky]]<ref name=":1">Blavatsky 2009</ref>, Henry Steel Olcott og William Quan Judge. Udtrykket "teosofi" kommer fra de græske ord "theos", der betyder "gud" og "sophia", der betyder "visdom", så teosofi i det væsentlige kan oversættes til "guddommelig visdom".<ref>Kapel 2022</ref> Teosofien søger at udforske de underliggende åndelige sandheder, der menes at være fælles for alle religioner og filosofier<ref name=":0" />. Den kombinerer elementer fra østlige og vestlige spirituelle traditioner, der trækker fra kilder som [[hinduisme]], [[buddhisme]], gnosticisme og vestlig esoterisme. Teosoffer mener, at der er en universel, altomfattende visdom, der ligger til grund for den synlige verden, og at mennesker kan få adgang til denne visdom gennem spirituelle praksisser, studier og personlig udvikling. == Hovedtræk == Teosofien er ikke en religion, men et [[spirituel]]t og filosofisk system, der er udviklet fra skrifter forfattet af [[Helena Petrovna Blavatsky]]<ref name=":2">Blavatsky 2016</ref><ref name=":1" />, [[T. Subba Row]], [[A. P. Sinnett]] og andre. Sammen med [[Henry Steel Olcott]], [[William Quan Judge]] m.fl. grundlagde Blavatsky [[Det Teosofiske Samfund]] i New York i 1875. Tilhængere af teosofi kaldes i dag almindeligvis for '''teosoffer'''. Teosofien er en [[esoterisk]], [[Spiritualitet|spirituel]] lære, som mener, den giver sine tilhængere dybere indsigt i [[åndelighed]]ens natur. Teosofien beskæftiger sig bl.a. med en række [[parapsykologi]]ske fænomener, såsom [[clairvoyance]], [[telekinese]] og [[astrallegeme]]r, og teosofi indgår ofte som ingrediens i [[new age]]-lignende trossystemer og andre [[nyreligiøse]] strømninger. En vigtig antagelse i teosofien, er at alle [[religion]]er er variationer over menneskelige forsøg på at nå frem til samme universelle visdom. Teosoffer anser ikke selv teosofien for at være en religiøs tro, men for at være "åndelig videnskab", dvs. en lære, der bygger på direkte spirituel udforskning af tilværelsens åndelige realiteter. Et citat fra Teosofisk Samfunds medstifter Blavatsky til illustration: {{quote|Teosofi er Guddommelig Viden eller Videnskab. Den teosofiske lære følger mottoet: Der er ingen religion højere end sandheden. Det som ikke kan verificeres kan højest antages som en hypotese og aldrig som et dogme. Netop fordi teosofien har til hensigt at arbejde (religions-filosofisk) videnskabligt, afviser den enhver brug af dogmer blandt sine medlemmer, og modsætter sig ligeledes materialisme. Teosofiens system havde til hensigt at forene alle religioner, sekter og nationer under et fælles etisk system, baseret på evige sandheder.<ref>[http://www.phx-ult-lodge.org/aKEY.htm The Key to Theosophy] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081002084802/http://www.phx-ult-lodge.org/aKEY.htm |date= 2. oktober 2008 }}, 2ed. 1890, p. 1-3</ref>}} Teosofien opfatter ikke sin lære som en ny åbenbaring, men som et system, der er i tråd med ældgamle sandheder, som i et vist omfang allerede har været fremlagt gennem utallige århundreder af verdens vise. Teosofien ser det som sin mission at organisere disse sandheder i et samlet system og udbrede spirituel viden mere åbent, end det tidligere er sket.<ref>[http://www.theosociety.org/pasadena/theosoph/theos1a.htm#whatistheosophy Kilde: "WHAT IS THEOSOPHY?" – The Theosophists, vol. I, Section 1, 1879]</ref> I sidste reference fastlægges det også at teosofi ikke er andet end hver enkelte persons eller medlems helt egen frit fremlagte teori om livet og om det guddommelige. Med andre ord var teosofi, ikke en fastlagt Bibelsk lære indenfor Det Teosofiske Samfund, men ethvert menneskes lære om sandheden om livet sådan som ethvert menneske, hver for sig så den eller ser den. Teosofi er derfor ikke en sekterisk lære for hvert menneske har sin egen opfattelse af og teori om livet, sin egen teosofi. I Det Teosofiske Samfund blev der i de første år ikke påtvunget nogle medlemmer en bestemt lære af dets grundlæggere eller af andre medlemmer. Og Det Teosofiske Samfund havde medlemmer, som kom fra religioner som [[Kristendom|kristne]], [[Hinduisme|hinduer]], [[Buddhisme|buddhister]], [[Jainisme|jainister]], [[Zoroastrianisme|zoroastre]], [[Jødedom|jøder]], [[Islam|muslimer]] osv. var medlemmer i de tidlige år af Det Teosofiske Samfund. <ref>[http://www.global-theosophy.net/constitution_rules_1890_dansk.php Kilde: The Theosophist, January, 1891]</ref><ref>[http://www.katinkahesselink.net/blavatsky/articles/v11/y1889_054.htm Kilde: OUR THREE OBJECTS – Lucifer, Vol. V. No. 25, September, 1889, pp. 1-7]</ref><ref>[http://www.katinkahesselink.net/blavatsky/articles/v11/y1889_019.htm Kilde: THE NEW CYCLE – La Revue Théosophique, Paris, Vol. I, No. 1, March 21,1889, pp. 3-13 – Translation of the foregoing French original]</ref> Disse forhold med hensyn til hvad "teosofi" kunne siges at være og blevet antaget at være – kan siges at være blevet ændret mærkbart 1908-1911, hvor Det Teosofiske Samfund fik en anden organisations-struktur via dets nye formand (Præsident) som hed Annie Besant, og hvor den påståede kommende Messias-[[avatar]] J. [[Krishnamurti]] blev ført frem, på tilsyneladende sekterisk vis i december år 1911 på det Teosofiske Konvent i [[Benares]] i [[Indien]].<ref>[http://www.gutenberg.org/files/20800/20800-h/20800-h.htm Kilde: London Lectures of år 1907 af Annie Besant, p. 106-109, og sekundært 110-133 – Project Gutenberg]</ref><ref>[Kilde: "Krishnamurti: the years of awakening" by Mary Lutyens, 1979. Se p. 84, 223-227 og især p. 241]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.ts-adyar.org/content/j-krishnamurti-1895-1986 |title=– Kilde: The Theosophical Society Adyar – history den Convention at Benares dec. 1911. |access-date= 2. juli 2011 |archive-date=27. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110627225959/http://www.ts-adyar.org/content/j-krishnamurti-1895-1986 |url-status=dead }}</ref> Og ind til nutidens Det Teosofiske Samfund har disse ændringer påvirket Det Teosofiske Samfund og været fastholdt af senere ledelsesgrupper i den nye ledelsesstruktur, som blev formet 1908-1911. Andre grupper har en anden opfattelse. Det Teosofiske Samfund fastholder f.eks. officielt stadig i dag, at ordet teosofi indebærer en ikke-sekterisk fremlæggelse af den enkeltes egne opfattelser af det guddommelige og livet. Men offentligheden fik derefter generelt en anden opfattelse som også kan spores i avisartikler fra tiden efter år 1911 og i dag. I teosofien skelnes mellem ''eksoterisk'' (ydre, almenfattelig) og ''esoterisk'' viden (indre, for de indviede). Eksoterisk viden er f.eks. almen videnskabelig viden, hvor esoterisk viden er den form for spirituel viden, som Teosofien beskæftiger sig med. I Teosofien anses visdom for at være en dyb forståelse af de kosmiske love og principper, der styrer universet, samt en erkendelse af den guddommelige kilde bag alt liv<ref name=":1" />. Visdom går ud over blot intellektuel viden og omfatter også en åndelig dimension, der stræber efter at forbinde det individuelle selv med det universelle selv. Det indebærer en åndelig opvågning og erkendelse af den iboende enhed og sammenhæng i alt liv. Teosofien har været en (af flere) inspirationskilder for forskellige nyere spirituelle og filosofiske strømninger og er derfor blevet optaget og omformet på forskellige måder, der i større eller mindre omfang afviger fra grundlæggerne H. S. Olcott og H. P. Blavatsky oprindelige ideer. == Nøgleideer == Teosofien er en samlebetegnelse for en række beslægtede filosofier og spirituelle bevægelser, der bygger på fire nøgleideer<ref name=":3">Blavatsky 2023</ref><ref name=":0" />: === Reinkarnation og karma === Teosofien indebærer en opfattelse af livets og dødens cykliske natur, hvor sjælen gennemgår flere reinkarnationer for at lære og vokse åndeligt<ref name=":0" />. Karma refererer til loven om årsag og virkning, hvilket antyder, at vores handlinger i tidligere liv påvirker vores nuværende omstændigheder. Teosofien lærer om reinkarnation, som er ideen om, at sjælen gennemgår en række på hinanden følgende liv i forskellige fysiske legemer<ref name=":3" />. Hver inkarnation giver muligheder for åndelig vækst, læring og løsning af tidligere karma. Reinkarnation betragtes som en cyklisk proces, og det ultimative mål er åndelig udvikling og selvrealisering. Karma er i teosofien princippet om årsag og virkning, der styrer de moralske og etiske konsekvenser af ens handlinger. Det understreger ideen om, at enhver tanke, ord og gerning har konsekvenser, og disse konsekvenser kan manifestere sig i fremtidige liv. Begrebet karma er tæt knyttet til forestillingen om åndelig vækst og ideen om, at individer er ansvarlige for deres egne fremskridt og evolution<ref name=":9">Blavatsky 1987</ref>. Positive handlinger og intentioner fører til positive resultater, mens negative handlinger og intentioner resulterer i negative konsekvenser. === Spirituelle hierarkier === Teosofi postulerer, at der findes et hierarki af spirituelle væsener<ref name=":5">Bailey 1992</ref>, ofte omtalt som "Visdommens Mestre" eller "Mahatmas", som har opnået avancerede niveauer af åndelig udvikling og guider menneskehedens udvikling bag kulisserne. Ideen om et spirituelt hierarki er således et centralt begreb i teosofien<ref name=":5" />. Det refererer til en kosmisk orden af væsener, som menes at bistå i den åndelige udvikling af menneskeheden og kosmos. Teosofien beskriver disse hierarkiske væsener som avancerede åndelige væsner, der har nået høje niveauer af åndelig udvikling og visdom. Teosofien lærer desuden, at der er højt udviklede væsener, der ofte omtales som "Opstegne Mestre" eller "Mahatmaer". Disse mestre menes at have opnået en tilstand af åndelig oplysning, der overskrider begrænsningerne for almindelig menneskelig eksistens. De ses som eksempler på åndelig opnåelse og betragtes som guider for dem, som er på vej til åndelig udvikling. Ifølge teosofien kommunikerer medlemmerne af det spirituelle hierarki med individer, der er modtagelige for deres indflydelse. De menes at give esoterisk viden til at hjælpe individer med spirituelle fremskridt<ref name=":5" />. === Esoterisk viden === Teosofi hævder, at der er en skjult eller esoterisk viden tilgængelig for dem, der søger den gennem meditation, studier og indre åndelig udvikling<ref name=":3" />. Denne viden siges at afsløre virkelighedens og eksistensens dybere natur. I teosofien spiller begrebet esoterisk viden således en central og grundlæggende rolle. Esoterisk viden, også kendt som "okkult visdom", refererer til en spirituel, metafysisk og mystisk lære, der anses for at være skjult for den brede offentlighed og kun tilgængelig for dem, der er åndeligt forberedt og indviet. Denne skjulte vide indeholder indsigt i virkelighedens natur, den menneskelige sjæl, universet og den åndelige vej. Teosofien lærer, at individer kan få adgang til esoterisk viden, efterhånden som de udvikler sig på deres spirituelle rejse og udvikler sig åndeligt. Det er ikke noget, man fuldt ud kan forstå eller værdsætte, før man har nået et vist niveau af åndelig udvikling. === Enhed af alle religioner === Teosofien hævder, at kernesandhederne i alle religioner er de samme, på trods af deres ydre forskelle<ref name=":0" />. Den har til formål at afsløre og formidle disse universelle sandheder, der menes at være kernen i forskellige spirituelle traditioner<ref name=":2" />. Teosofien lærer således, at der i enhver større religiøs tradition er en fælles åndelig sandhed, der overskrider kulturelle, historiske og doktrinære forskelle. Denne underliggende sandhed menes at være evig og uforanderlig. Teosofien tilskynder til det sammenlignende studie af religioner for at afdække de fælles principper, der kan findes i de forskellige trosretninger. Målet er at anerkende den væsentlige enhed af religiøse oplevelser. === Evolution og udvikling === Teosofien betragter udviklingen af både universet og menneskeheden som en gradvis proces, hvor udvikling sker gennem erfaring og læring<ref name=":1" />. Dette indebærer, at alt i universet, fra de mindste partikler til de mest komplekse organismer, gennemgår en evolutionær rejse med henblik på at opnå større kompleksitet og bevidsthed. Denne forståelse af evolutionen fremmer en dybere respekt for livets mangfoldighed og en forpligtelse til personlig og kollektiv vækst og udvikling. == Vigtige repræsentanter == === Helena Petrovna Blavatsky (1831-1891) === [[Fil:Blavatsky by FFuller.jpg|thumb|Helena Blavatsky]] [[Helena Petrovna Blavatsky]] var en russisk okkultist, forfatter og grundlægger af teosofien. Blavatsky skrev flere vigtige værker, herunder "The Secret Doctrine" og "Isis Unveiled", som er grundlæggende tekster inden for teosofien<ref name=":9" />. Hun hævdede at have fået åndelige indsigter fra okkulte kilder og bidrog væsentligt til udviklingen af teosofiske læresetninger. Blavatsky blev født i det russiske imperium og viste tidligt interesse for okkultisme og mystik. Hun rejste meget i sin ungdom og hævdede senere at have tilbragt tid i Centralasien, Indien, Tibet og andre steder, hvor hun lærte esoterisk viden. Blavatsky påstod at have okkulte evner som klarsyn og telepati. Hun hævdede også at være i kontakt med åndelige mestre og visdommens guider, som hun kaldte "Mahatmas" eller "Elder Brothers." Helena Petrovna Blavatsky spillede en central rolle i at introducere esoteriske og okkulte ideer i det 19. århundredes åndelige landskab. Hun har haft en betydningsfuld indflydelse på udviklingen af teosofien og har inspireret generationer af åndelige søgere. === Henry Steel Olcott (1832-1907) === [[Fil:Henry Steel Olcott.jpg|thumb|Henry Steel Olcott]] {{Illsup|en|Henry Steel Olcott}} var en amerikansk advokat, journalist og aktivist, der blev en af de tidlige tilhængere af teosofien. Han spillede en vigtig rolle i at organisere og udbrede teosofiske ideer, og han var medstifter af The Theosophical Society sammen med Blavatsky. Olcott arbejdede også på at etablere teosofiske samfund og skoler over hele verden.<ref>Olcott, Henry Steel. ''Old diary leaves: the true story of the Theosophical Society''. GP Putnam's Sons, 1895.</ref> Olcott blev født i USA og uddannede sig som advokat. Han tjente som officer i den amerikanske hær under den amerikanske borgerkrig og modtog en æresmedalje for tapperhed. Efter krigen blev han en respekteret journalist. Olcott skrev flere bøger, herunder "The Buddhist Catechism," som blev anvendt i undervisningen af buddhistiske børn i Sri Lanka<ref>Olcott, Henry Steel. ''A Buddhist Catechism: According to the Canon of the Southern Church''. No. 3. Estes and Lauriat, 1887.</ref>. Han var en dygtig taler og underviser og arbejdede på at formidle teosofiske ideer på en tilgængelig måde. Olcott troede på principperne om universel broderskab og arbejdede aktivt på at fremme sociale reformer, især i Indien. Han kæmpede for rettighederne for de lavere kaster og arbejdede på at forbedre uddannelsen og status for kvinder. === Alfred Percy Sinnett (1840-1921) === [[Fil:Alfred Percy Sinnett.002.jpg|thumb|Alfred Percy Sinnett]] Den britiske journalist og forfatter, {{Illsup|en|Alfred Percy Sinnett|Alfred Percy Sinnett|Sinnett}} var en tidlig tilhænger af teosofien og blev sekretær for The Theosophical Society i Indien. Han var en korrespondent med de såkaldte Mahatmas (åndelige mestre ifølge Blavatsky) og hans breve og korrespondance med dem blev senere offentliggjort i bogen "The Mahatma Letters to A.P. Sinnett.<ref>Sinnett, Alfred Percy. ''The Mahatma Letters to AP Sinnett from the Mahatmas M. & KH''. Vol. 2. TF Unwin Limited, 1924.</ref>" Sinnetts mest kendte arbejde er sandsynligvis "Esoteric Buddhism," udgivet i 1883<ref>Sinnett, Alfred Percy. ''Esoteric Buddhism''. Trübner, 1884.</ref>. Bogen beskriver teosofiske og okkulte ideer, herunder reinkarnation, karma og udviklingen af den menneskelige sjæl. Den blev en betydningsfuld tekst inden for teosofien og påvirkede senere forståelsen af østlige religiøse koncepter i Vesten. Efter at have forladt præsidentskabet for The Theosophical Society, vendte Sinnett tilbage til journalistik og forfatterskab. Han forblev dog aktiv inden for teosofien og skrev flere bøger om emnet. Sinnett fortsatte med at påvirke teosofiske cirkler gennem sit arbejde og sin tænkning<ref>Sinnett, Alfred Percy. ''Incidents in the life of madame Blavatsky''. G. Redway, 1886.</ref>. === Annie Besant (1847-1933) === [[Fil:Annie Besant, LoC.jpg|thumb|Annie Besant]] Efter Blavatskys død blev [[Annie Besant]] en betydningsfuld leder inden for teosofien. Hun var en britisk social reformator, forfatter og taler, der bidrog til at udbrede teosofiske ideer og organisere teosofiske samfund og skoler. Besant spillede også en central rolle i at fremme teosofien i Indien. Før hun blev involveret i teosofien, var Annie Besant kendt for sin politiske aktivisme og sociale reformarbejde<ref name=":10">Besant, Annie. ''Annie Besant: An Autobiography''. London: TF Unwin, 1893.</ref>. Hun var en stærk fortaler for arbejderklassens rettigheder og var engageret i kampen for retfærdige arbejdsforhold og kvinders valgret. Besant mødte teosofien i slutningen af 1800-tallet og blev hurtigt tiltrukket af dens esoteriske og åndelige lære<ref name=":10" />. Hendes møde med Helena Petrovna Blavatsky førte til, at hun blev medlem af The Theosophical Society, og hun blev senere en af organisationens mest indflydelsesrige figurer. Efter Blavatskys død i 1891 blev Annie Besant valgt som præsident for The Theosophical Society. Hendes lederskab førte til en stærk vægtning af sociale reformer og udbredelse af teosofien. Hun rejste over hele verden for at prædike teosofiske principper og etablerede teosofiske loger og centre i forskellige lande. Annie Besants liv og bidrag afspejler en kombination af social aktivisme, åndelighed og teosofisk undervisning. Hendes indflydelse på teosofien og hendes engagement i sociale spørgsmål har efterladt en varig arv. === William Quan Judge (1851-1896) === [[Fil:William Quan Judge Kopf.jpg|thumb|William Quan Judge]] {{Illsup|en|William Quan Judge}} var en irsk-amerikansk advokat, okkultist og en af grundlæggerne af The Theosophical Society sammen med Blavatsky og Olcott. Judge var en nøgleskikkelse i spredningen af teosofien i USA og andre steder. Efter Blavatskys død blev han en leder inden for teosofien og arbejdede for at bevare og uddybe hendes lære<ref>Judge, William Quan. ''Theosophy Generally Stated''. Theosophy Company, 1893.</ref>. Mens han forfulgte sin juridiske karriere, kombinerede Judge sit engagement i teosofien med sit arbejde som advokat. Han underviste og holdt foredrag om teosofiske emner og arbejdede på at udbrede teosofiens principper. Judge var en produktiv forfatter og skrev om teosofiske emner, mystik og spirituel udvikling. Nogle af hans værker inkluderer "The Ocean of Theosophy<ref>Judge, William Quan. ''The ocean of theosophy''. United Lodge of Theosophists, 1915.</ref>" og "Letters That Have Helped Me." === Charles Webster Leadbeater (1854-1934) === [[Fil:Charles Webster Leadbeater.012.jpg|thumb|Charles Webster Leadbeater]] [[Charles Webster Leadbeater]] var en engelsk præst og teosof, der arbejdede tæt sammen med Annie Besant og spillede en vigtig rolle i teosofiske aktiviteter og læresætninger. Han bidrog til at udvikle teosofiske undervisningsmetoder og skrev om emner som klarsyn og reinkarnation. Leadbeater blev født i England og uddannet ved Cambridge University<ref>Tillett, Gregory. ''The elder brother: a biography of Charles Webster Leadbeater''. Routledge, 2016.</ref>. Han blev ordinaret som præst i den anglikanske kirke og arbejdede i denne kapacitet i nogen tid. Senere blev han imidlertid involveret i teosofien og begyndte at arbejde tæt sammen med Helena Petrovna Blavatsky og Henry Steel Olcott. Efter Blavatskys død arbejdede Leadbeater tæt sammen med Annie Besant i udviklingen af teosofiske læresetninger og aktiviteter. De to var medstiftere af The Liberal Catholic Church, en uafhængig kristen kirke med teosofiske principper. Leadbeater var kendt for sit påståede klarsyn og hævdede at kunne se åndelige væsener, auralag og reinkarnation. Hans okkulte undersøgelser fokuserede på at udforske det usynlige og åndelige rige. Han skrev flere bøger om disse emner, herunder "The Astral Plane<ref>Leadbeater, Charles Webster. ''The astral plane''. Book Tree, 2007. APA</ref>" og "Man Visible and Invisible." Charles Webster Leadbeaters liv og arbejde afspejler kompleksiteten og dynamikken inden for teosofien og den okkulte bevægelse i det 19. og tidlige 20. århundrede. Han har haft en varig indflydelse på esoterisk tankegang og nyreligiøse bevægelser. === G.R.S. Mead (1863-1933) === {{Illsup|en|George Robert Stow Mead|G. R. S. Mead}} var en britisk teosof og okkultist, der bidrog til teosofiens udbredelse i det 19. og tidlige 20. århundrede. Han var en elev af Helena Blavatsky og oversatte hendes værker til engelsk. Mead var også medstifter af det teosofiske tidsskrift "Lucifer." === George Sidney Arundale (1878-1945) === [[Fil:G S Arundale 1940.jpg|thumb|George Arundale]] {{Illsup|en|George Arundale|George Arundale|}} var en britisk teosof, uddannelsesmand og præst, der var nært knyttet til Annie Besant. Arundale var præsident for The Theosophical Society fra 1934 til 1945 og arbejdede på at fremme teosofiske ideer og principper<ref>Arundale, George Sydney. ''Thoughts on" At the Feet of the Master"''. Theosophical Publishing House, 1919.</ref><ref>Arundale, George Sydney. "Conversations with Dr. Besant: September 20th-October 1st, 1933, on the high seas between Los Angeles & Suva." ''(No Title)'' (1941).</ref>. Arundale blev født i England og fik en solid uddannelse. Han blev senere præst i den anglikanske kirke, men hans åndelige søgen førte ham til teosofien og The Theosophical Society. George Arundale spillede en vigtig rolle i forbindelse med Jiddu Krishnamurti, som The Theosophical Society betragtede som en potentielt verdenslærer. Arundale var tæt involveret i Krishnamurtis uddannelse og blev senere hans værge. Efter Krishnamurtis brud med teosofien fortsatte Arundale med at støtte Krishnamurtis arbejde og ideer. Ud over hans teosofiske arbejde var Arundale en passioneret fortaler for uddannelse. Han grundlagde The Happy Valley School i Ojai, Californien, sammen med Krishnamurti, og han arbejdede på at integrere teosofiske principper i uddannelsessystemet. George Arundale forfattede flere bøger om teosofiske emner og spiritualitet. Hans skrifter omfattede emner som åndelig vækst, meditation og teosofiske principper. Nogle af hans værker inkluderer "The Lotus Fire<ref>Arundale, George S. ''The Lotus fire: a study in symbolic Yoga''. Theosophical Publ. House, 1976.</ref>" og "An Approach to Reality." Som en fortaler for fred og forståelse mellem nationer arbejdede Arundale aktivt på at fremme internationale relationer baseret på åndelige principper og broderskab. === Alice Bailey (1880-1949) === [[Fil:Алиса Анна Бейли.jpeg|thumb|Alice Bailey]] Alice Bailey var en britisk forfatter og teosof, der grundlagde "Lucis Trust" og skrev en række bøger baseret på hendes egne åndelige oplevelser og læsninger af teosofiske tekster. Bailey arbejdede på at integrere teosofiske ideer med kristen mystik og esoteriske traditioner<ref name=":11">Bailey, Alice A., and Djwhal Khul. ''A treatise on white magic: The way of the disciple''. Lucis Publishing Companies, 2011</ref>. Bailey blev født i England og blev introduceret til teosofien i 1917, da hun læste et værk af teosoffen Charles Webster Leadbeater<ref>Bailey, Alice A. ''The unfinished autobiography of Alice A. Bailey''. Lucis Publishing Companies, 2013.</ref>. Dette møde førte til hendes engagement i teosofien og hendes tilslutning til The Theosophical Society. Bailey hævdede, at hun modtog telepatisk kontakt fra en opstigen mester ved navn Djwhal Khul. Ifølge Bailey var det Djwhal Khul, der inspirerede hende til at skrive en række bøger, som hun hævdede at have dikteret fra ham. Alice Baileys skrifter dækker et bredt spektrum af emner inden for esoterisk filosofi, okkultisme og åndelig udvikling. Nogle af hendes mest kendte værker inkluderer "A Treatise on Cosmic Fire," "A Treatise on White Magic<ref name=":11" />," og "The Externalisation of the Hierarchy." Hendes skrifter er ofte komplekse og behandler teosofiske principper og okkulte læresætninger. Bailey grundlagde Lucis Trust (oprindeligt kendt som Lucifer Publishing Company) for at publicere hendes bøger og fremme teosofiske ideer. Lucis Trust er stadig aktiv og arbejder på at udbrede Baileys lære og deltager i projekter relateret til åndelig og global udvikling. Alice Bailey's komplekse og esoteriske skrifter har fortsat med at påvirke åndelig tænkning og praksis, og hendes indflydelse er synlig i forskellige nyreligiøse bevægelser og åndelige samfund. === Geoffrey Hodson (1886-1983) === {{Illsup|en|Geoffrey Hodson}} var en britisk teosof, mystiker og clairvoyant, der bidrog til at udvide forståelsen af okkulte og esoteriske emner inden for teosofien. Han skrev mange bøger og holdt foredrag om åndelige emner<ref>Hodson, Geoffrey. ''THE CHRIST LIFE: From Nativity to Ascension''. Sea of Theosophy, 1975.</ref><ref>Hodson, Geoffrey. ''Fairies at work and play''. Quest Books, 2015.</ref>. Hodson viste tidligt i sit liv en interesse for det okkulte og åndelige. Han blev medlem af The Theosophical Society i en ung alder og blev en hengiven tilhænger af teosofiens lære. Hodson viste tidligt i sit liv en interesse for det okkulte og åndelige. Han blev medlem af The Theosophical Society i en ung alder og blev en hengiven tilhænger af teosofiens lære<ref>Hodson, Geoffrey. ''The Brotherhood of Angels and of Men''. Theosophical publishing house, Limited, 1927.</ref>. Under Første Verdenskrig tjente Hodson i den britiske hær og oplevede kampene på første hånd. Hans krigstjeneste påvirkede hans senere teosofiske arbejde og bidrog til hans forståelse af menneskets åndelige natur. Geoffrey Hodson var kendt for sit klarsyn, der gjorde det muligt for ham at opfatte det usynlige, herunder auralag, engle, devaer (naturvæsener), og andre åndelige fænomener. Han hævdede også at have modtaget indvielse fra åndelige mestre. Geoffrey Hodson tjente som præsident for The Theosophical Society i Adyar fra 1920 til 1928 og arbejdede aktivt på at fremme teosofien og dens undervisning. Han rejste internationalt og holdt foredrag om esoteriske emner. Efter Anden Verdenskrig engagerede Hodson sig i fredsstiftelser og arbejdede på at fremme forståelse og samarbejde mellem nationer gennem esoteriske principper. === Radha Burnier (1923-2013) === [[Fil:Radha burnier.jpg|thumb|Radha Burnier]] {{Illsup|en|Radha Burnier}} var en indisk teosof og præsident for The Theosophical Society fra 1980 til 2013. Burnier var aktiv inden for teosofien og arbejdede på at opmuntre til dialog og forståelse mellem forskellige kulturelle og religiøse traditioner. Radha Burnier blev født ind i en teosofisk familie i Adyar, Indien. Hendes forældre var både aktive inden for The Theosophical Society, hvilket introducerede hende til teosofien fra en tidlig alder. Radha Burnier var en dygtig underviser og taler, der rejste internationalt for at prædike teosofiske principper og ideer. Hun blev kendt for sin evne til at formidle komplekse teosofiske emner på en tilgængelig og inspirerende måde. Ud over hendes arbejde inden for The Theosophical Society var Burnier engageret i sociale spørgsmål og arbejdede for fremme af menneskerettigheder, bæredygtighed og åndelig vækst på globalt plan. Radha Burnier forfattede flere bøger og artikler om teosofiske emner og åndelig udvikling<ref>Burnier, Radha. ''Rukmini Devi as a Theosophist”''. New Delhi: Motilal Banarasidass, 2005.</ref>. Hendes skrifter inkluderer "Human Regeneration," "On the Watchtower<ref>BURNIER, RADHA. "On the Watch-Tower." ''The Theosophist''(2010): 83-85.</ref>," og "Wholeness in Education." === John Algeo (1930-2014) === {{Illsup|en|John Algeo}} var en amerikansk lingvist og teosof, præsident for The Theosophical Society i Amerika og også vicepræsident for den internationale organisation. Han var en produktiv forfatter og taler inden for teosofien<ref>Sender, Pablo. "The Roots of Modern Theosophy." ''The Theosophist'' (2011): 25-31.</ref>. John Algeo var uddannet lingvist og havde en ph.d. i engelsk fra University of Michigan. Han underviste i mange år i lingvistik og engelsk sprog ved forskellige universiteter. Algeo blev introduceret til teosofien og The Theosophical Society i 1960'erne og blev en aktiv deltager og leder i teosofiske kredse. Han blev præsident for The Theosophical Society i Amerika og senere vicepræsident for den internationale organisation. Algeo blev introduceret til teosofien og The Theosophical Society i 1960'erne og blev en aktiv deltager og leder i teosofiske kredse. Han blev præsident for The Theosophical Society i Amerika og senere vicepræsident for den internationale organisation. John Algeo var en produktiv forfatter og skrev mange bøger og artikler om teosofiske emner, sprog, undervisning og spiritualitet. Hans skrifter omfattede emner som "Reincarnation Explored," "Theosophy: An Introductory Course," og "The Power of Thought<ref>Algeo, John, and Shirley J. Nicholson. ''The Power of Thought: A Twenty-First Century Adaptation of Annie Besant's Thought Power''. Quest Books, 2014.</ref>. === Joy Mills (1920-2015) === Den amerikanske teosof Joy Mills var en fremtrædende underviser og administrator inden for The Theosophical Society. Hun var dedikeret til at udbrede teosofiske ideer gennem undervisning og skriftligt arbejde. Hun var aktiv inden for The Theosophical Society i mange årtier og besad en dyb forståelse for teosofien og dens filosofi. Mills var en inspirerende taler og underviser, der rejste verden rundt og holdt foredrag om en lang række emner inden for teosofien. Hendes bøger og artikler har været værdifulde ressourcer for dem, der søger at forstå teosofiens komplekse lære<ref>Mills, Joy. "O HIDDEN LIFE…." ''The Theosophist, June''(1976).</ref><ref>Mills, Joy. "Who is the teacher." ''The Theosophist'' 99 (1978): 1-5.</ref>. Mills' dedikation til teosofien og hendes bidrag til dens udbredelse har haft en betydelig indflydelse på den teosofiske bevægelse både i USA og internationalt. === Tim Boyd (født 1949) === Den amerikanske teosof {{Illsup|en|Tim Boyd}} er præsident for The Theosophical Society (Adyar) og har været involveret i teosofien i årtier<ref>Santucci, James A. "Theosophy and the Theosophical Societies." ''Theosophy Forward'' (2013).</ref>. Han har arbejdet på at fremme teosofiske principper og værdier globalt. Boyd har været engageret i at skabe en balance mellem traditionelle teosofiske lærdomme og deres anvendelse i det moderne liv. Han har også været aktiv i at styrke forbindelserne mellem teosofiske grupper og støtte teosofiens rolle som et redskab til personlig og spirituel udvikling. Boyd har rejst internationalt for at tale om teosofi og har arbejdet på at nå ud til en bredere offentlighed gennem foredrag, workshops og litteratur. == Indflydelse == Teosofien havde en bemærkelsesværdig indflydelse på den vestlige kultur i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Den introducerede og populariserede en række spirituelle, filosofiske og mystiske ideer, der efterlod en varig indvirkning på vestlig tankegang, spiritualitet og kultur<ref>“The New Age: Searching for the Spiritual Self" by James R. Lewis and J. Gordon Melton, 1992, State University of New York Press</ref>. Den formåede at bidrage til udbredelsen af østlige spirituelle ideer, udviklingen af holistiske tilgange til sundhed og spiritualitet og sammensmeltningen af forskellige mystiske og filosofiske traditioner. Mens teosofien selv har udviklet sig og diversificeret sig, kan dens indvirkning på den vestlige kultur fortsat mærkes gennem dens bidrag til spiritualitet, kunst, litteratur og interreligiøs dialog. Teosofien søgte inden for det religiøse område at forene østlige og vestlige religiøse traditioner gennem et esoterisk syn på spiritualitet. Den betonede ideen om, at der er en universel, esoterisk kerne i alle religioner, og den påvirkede derfor forståelsen af religion som en universel søgen efter sandhed. Teosofien fik en indflydelse på filosofien, idet den introducerede ideer om kosmisk bevidsthed, karma, reinkarnation og spirituel udvikling i den vestlige tankegang<ref>Goodrick-Clarke, Nicholas. "Western Esoteric Traditions and Theosophy." ''Handbook of the theosophical current''. Brill, 2013. 259-307.</ref>. Disse ideer blev integreret i filosofiske diskussioner om menneskets natur, eksistensens formål og den kosmiske orden. Teosofien inspirerede også kunstnere og forfattere til at udforske spirituelle og esoteriske temaer i deres værker<ref>McFarlane, Jenny. ''Concerning the Spiritual: The influence of the Theosophical Society on Australian artists 1890–1934''. Australian Scholarly Publishing, 2023.</ref><ref>Bris-Marino, Pablo. "The influence of Theosophy on Mondrian’s neoplastic work." ''Arte, individuo y sociedad'' 26.3 (2014): 489-504.</ref>. Dette kunne ses i kunstværker, poesi og romaner, der afspejlede teosofiske ideer om sjælens udvikling, menneskets forbindelse til naturen og søgen efter sandhed<ref>Hammer, Olav. "Theosophy." ''The occult world''. Routledge, 2014. 250-259.</ref>. Teosofien havde desuden en indflydelse på uddannelsessystemer ved at fremme ideer om en integreret og holistisk tilgang til læring, der ikke blot fokuserede på akademisk viden, men også på personlig og åndelig udvikling<ref>Middleton, Sue C. "New Zealand Theosophists in “New Education” networks, 1880s-1938." ''History of Education Review'' 46.1 (2017): 42-57.</ref>. Teosofien inspirerede endelig også visse politiske bevægelser og aktivister, især dem der var interesseret i spiritualitetens rolle i samfundsforandring<ref>Deasy, Rani Melina. "Theosophy Paradigm in Diversity." ''Diadikasia Journal'' 1.1 (2020): 60-68.</ref>. Den teosofiske tankegang kunne ses i nogle politiske bestræbelser på at fremme universelle værdier som fred, tolerance og social retfærdighed. == I Danmark == Teosofien har især haft en udbredelse i Danmark fra efterkrigstiden og frem. Teosofisk Forening København blev stiftet i august 1989 og udbyder foredrag og uddannelse på området<ref>[https://teosofiskforening.dk/om-tfk/ Om Teosofisk Forening København - Teosofisk Forening København]</ref>. Flere værker af [[Alice A. Bailey|Alice Bailey]]<ref>Bailey 1982, 1992, 1994, 1996</ref>, [[Annie Besant]]<ref>Besant 1910, 1913</ref> og Helena Blavatsky<ref>Blavatsky 1997</ref> er oversat til dansk. Danske [[Søren Hauge]] giver i bogen ''Det skjulte menneske'' en introduktion til teosofien.<ref>Hauge 2016</ref> Også danske filosoffer som [[Alex Riel (filosof)|Alex Riel]] og [[Nikolaj Pilgaard Petersen]] har beskæftiget sig med teosofien<ref>Alex Riel 2022</ref> == Vigtige kritikere == === René Guénon === [[René Guénon]] (1886-1951) var en fransk filosof, der udviklede kritik af teosofien, som han så som en misforståelse af de traditionelle visdomstraditioner<ref name=":8">Guénon 1921</ref>. Guénon kritiserede teosofien for at være synkretisk, hvilket betyder en blanding eller sammensmeltning af forskellige religiøse og filosofiske ideer. Han mente, at teosofien manglede den traditionelle forståelse og faste forankring i en autentisk esoterisk tradition. Guénon mente, at teosofien ikke viste tilstrækkelig respekt for de traditionelle visdomstraditioner, som den forsøgte at integrere<ref name=":8" />. Han argumenterede for, at det at blande elementer fra forskellige traditioner uden en korrekt forståelse og respekt for deres kontekst og dybde, fører til forvrængning og forfladigelse af den oprindelige visdom. Guenon mente at kunne påvise, at Blavatsky havde al sin viden fra bøger og ikke fra kontakt med åndelige mestre<ref name=":8" />. Hun var en hyppig gæst på bibliotekerne i New York og havde lånt flere passager fra hellige tekster, der var blevet oversat til engelsk, uden kildeangivelse. === Julius Evola === [[Julius Evola]] (1898–1974) var en italiensk forfatter, filosof, esoteriker og politisk tænker. Evola udtrykte bekymring for, at teosofien havde mistet kontakten med autentisk esoterisk viden og spirituel praksis til fordel for en mere overfladisk og verdslig tilgang<ref>Evola, Julius. ''The Path of Cinnabar: An Intellectual Autobiography''. Arktos, 2009.</ref>. Han mente, at teosofien var for individualistisk og præget af moderne dekadente værdier. === Frithjof Schuon === [[Frithjof Schuon]] (1907-1998) var en schweizisk forfatter og filosof, der kritiserede teosofien for sin synkretistiske tilgang, hvor den forsøgte at kombinere og syntetisere elementer fra forskellige religiøse og esoteriske traditioner<ref>Schuon, Frithjof. ''The transcendent unity of religions''. Quest Books, 1984.</ref>. Schuon mente, at dette kunne føre til en forfladigelse af de dybere åndelige sandheder, der er indlejret i hver tradition. === Richard Hodgson === Richard Hodgson var en britisk forfatter og redaktør, der udarbejdede en rapport for Society for Psychical Research i 1885<ref>Hodgson, Richard; et al. (1885). "Report of the committee appointed to investigate phenomena connected with the Theosophical Society". ''Proceedings of the Society for Psychical Research''. London: Society for Psychical Research. '''3''': 201–400</ref>. Rapporten undersøgte påståede fænomener og fakta omkring Blavatsky og konkluderede, at nogle af hendes påstande om telepati og materialisering af objekter ikke kunne verificeres og blev betegnet som bedrageri. Det er dog vigtigt at påpege, at Hodgsons metoder og konklusioner selv er blevet kritiseret af nogle teosoffer. === Robert Ellwood === {{Illsup|en|Robert Ellwood|Robert S. Ellwood}} er en religionshistoriker og forfatter, der har specialiseret sig i undersøgelsen af nye religiøse bevægelser og alternative spiritualiteter. I hans arbejde har han kastet et kritisk blik på teosofien og dens udvikling som en okkult og esoterisk bevægelse<ref>Ellwood 1986</ref>. Han har analyseret teosofiens historie og struktur og kritiseret nogle af dens aspekter, især inden for esoterisk praksis og teosofisk kosmologi. === David Griffin === David Griffin er en moderne kritiker af teosofien og andre okkulte bevægelser. Han er kendt for sin involvering i okkulte samfund og sine publikationer, der ofte kritiserer forskellige okkulte organisationer, herunder teosofien. Griffin har peget på påståede mangler og fejl i teosofiens lære og praksis og har opfordret til en mere kritisk vurdering af okkulte bevægelser som helhed<ref>Griffin 2021</ref>. === Walter Martin === {{Illsup|en|Walter Martin|Walter Ralston Martin}} var en amerikansk baptistpræst og kristen apologet. Han var kendt for sit arbejde med at vurdere og kritisere nye religiøse bevægelser. Hans kritik af teosofien var ofte indlejret i en kristen apologetisk ramme, hvor han fremhævede uoverensstemmelser mellem teosofiske lære og traditionel kristendom<ref>Martin 1997</ref>. Martin kritiserede især teosofiens syn på Jesus, som han betragtede som uforeneligt med den kristne tro. Han var også bekymret over teosofiens syn på Bibelen og dens stærke tilknytning til østlige og okkulte ideer. === G.R.S. Mead === George Robert Stowe Mead var oprindeligt en ivrig teosof og arbejdede tæt sammen med Helena Blavatsky. Han oversatte hendes værker og bidrog selv med vigtige tekster inden for teosofien<ref>Mead 1895</ref>. Imidlertid udviklede Mead over tid bekymringer og kritik af retningen inden for teosofiske organisationer. Han var især utilfreds med, hvad han opfattede som et hierarkisk og autoritært ledelsessystem inden for teosofien. Mead ønskede mere individualisme og mindre organisationel kontrol. Han forlod til sidst Theosophical Society og fortsatte med at udforske esoteriske emner uafhængigt. === Anden kritik === I årenes løb er nogle grupper forbundet med teosofi blevet anklaget for at udvise [[kult]]lignende adfærd<ref name=":4" />.<ref>[https://content.time.com/time/subscriber/article/0,33009,900292,00.html Theosophy: Cult of the Occult - TIME]</ref> Herunder kan den [[hierarki]]ske struktur og det forhold, at medlemmer bliver fastholdt i mangeårige kursusforløb, føre til en kultagtig atmosfære. Disse beskyldninger har rejst bekymringer om [[etik]] og praksis i teosofiske organisationer. Teosofi bliver ofte kritiseret for sin hemmelighedsfulde natur. Kritikere hævder, at bevægelsens afhængighed af skjult viden, der er forbeholdt de indviede, kan skabe en atmosfære af elitarisme blandt teosoffer.<ref name=":4">"Theosophy: History of a Pseudo-Religion" by René Guénon, 2004, Sophia Perennis</ref> Kritikere hævder også, at teosofien har sekteriske tendenser, idet den lægger stærk vægt på sin egen lære og overbevisninger og ikke er egentlig åben for andre synsvinkler<ref name=":4" />. Teosofi er også blevet beskyldt for at appropriere og misrepræsentere forskellige religiøse og kulturelle traditioner, især dem fra østlige religioner og oprindelige trossystemer.<ref>'''Johnson''', '''K'''. '''Paul''': '''The Masters Revealed. Madame Blavatsky and the Myth of the Great White Brotherhood''', Albany, NY 1994</ref><ref name=":4" /> Helena Blavatsky, grundlæggeren af teosofien, er desuden blevet beskyldt for plagiering af kritikere som William Coleman. De hævder, at hun i vid udstrækning lånte fra andre religiøse og filosofiske traditioner uden ordentlig angivelse af kilderne i sine skrifter<ref>Coleman, William Emmette. 1895. “The Sources of Madame Blavatsky’s Writings.” Pp. 353–66 in ''A Modern Priestess of Isis'', Vsevolod Sergyeevich Solovyoff. Translated and edited by Walter Leaf. London: Longmans, Green and Co.</ref>. == Teosofien modsvar på kritik == Teosofien vedkender sig dens mystiske og esoteriske elementer, men hævder, at disse aspekter er nødvendige for at udforske dybere åndelige sandheder<ref name=":1" />. Den antyder, at spirituelle indsigter ofte overskrider grænserne for konventionel empiri og videnskab, og at sådanne oplevelser er en del af en bredere spirituel udforskning. Teosofi-tilhængere hævder, at teosofiske organisationer tilskynder til åben undersøgelse, undersøgelse og dialog. De understreger, at individer opmuntres til at engagere sig kritisk i læren, og at skepsis og spørgsmålstegn hilses velkommen som en del af den spirituelle rejse<ref name=":5" />. Teosofi præsenteres som et filosofisk perspektiv snarere end en religion, og dens tilhængere hævder, at den ikke søger at erstatte eller konkurrere med traditionelle religiøse overbevisninger. De hævder, at individer er frie til at udforske teosofien sideløbende med deres øvrige religiøse eller spirituelle praksis. Teosofi-tilhængere hævder, at selvom der kan være ligheder mellem teosofisk lære og andre traditioner, afspejler disse ligheder universelle åndelige sandheder, der findes på tværs af forskellige kulturer og trossystemer<ref name=":3" />. De hævder, at Helena Blavatskys skrifter syntetiserede disse universelle principper i stedet for at plagiere dem. Om kritikken fra Guenon og Evolas kan teosofien understrege, at selvom [[traditionalisme]]n har sine egne synspunkter og tilgange, er der plads til forskellige perspektiver inden for åndelige og metafysiske tanker. Teosofien hævder, at den giver en bredere og mere inkluderende forståelse af kosmos og menneskets rolle i det. Teosofien fremhæver, at trods forskelle i tilgangen deler teosofien og traditionalismen mål, såsom at opnå åndelig oplysning, forståelse af universets mysterier og fremme af menneskelig udvikling. Teosofien opfordrer til en åben dialog og gensidig respekt mellem forskellige åndelige traditioner og filosofier, idet man erkender, at der er værdifulde indsigter at hente fra forskellige perspektiver. == Se også == * [[Antroposofi]] * [[Rosenkreutzerne]] * [[Martinus Thomsen|Martinus]] * [[Frimureri]] * [[Spiritualisme]] * [[Sufisme]] == Litteratur == === Litteratur på engelsk === * Algeo, John, and Shirley J. Nicholson. ''The Power of Thought: A Twenty-First Century Adaptation of Annie Besant's Thought Power''. Quest Books, 2014. * Algeo, John. ''Harry Potter and the Hero With a Thousand Faces''. Theosophical Society in America, 2008. * Bailey, Alice A., and Djwhal Khul. ''A treatise on white magic: The way of the disciple''. Lucis Publishing Companies, 2011 * Bailey, Alice A. ''From intellect to intuition''. Lucis Publishing Companies, 2012. * Blavatsky, Helena Petrovna. ''The secret doctrine: The synthesis of science, religion and philosophy''. Theosophical Publishing Society, 1895. * Dixon, Joy. ''Divine feminine: Theosophy and feminism in England''. JHU Press, 2003. * Faivre, A. (2000). ''Theosophy, imagination, tradition: studies in Western esotericism''. SUNY Press. * Olcott, Henry Steel. ''People from the Other World''. American Publishing Company, 1875. * Sinnett, Alfred Percy. ''Incidents in the life of madame Blavatsky''. G. Redway, 1886. * Sinnett, Alfred Percy. ''The Mahatma Letters to AP Sinnett from the Mahatmas M. & KH''. Vol. 2. TF Unwin Limited, 1924. === Litteratur på dansk === * Bailey, Alice (1996): ''En afhandling om Kosmisk Ild,'' ECF * Bailey, Alice (1989&1993): ''Esoterisk Psykologi, 1-2,'' ECF * Bailey, Alice A: ''Kristi tilsynekomst,'' ECF 1994. * Bailey, Alice A: ''Indvielse,'' ECF 1987 * Bailey, Alice A: ''Hierarkiets fremtræden, ECF 1992.'' * Bailey, Alice A: ''Nationernes skæbne'', ECF 1982. * Besant, Annie: ''Bevidstheden og dens udvikling,'' Blytt & Lund, 1910. * Besant, Annie & C.W. Leadbeater: ''Mennesket'': ''Hvorfra, Hvorledes og Hvorhen, NTF 1913.'' * Blavatsky, H.P: ''Den hemmelige lære,'' 1-4, Strubes forlag 1987. * Blavatsky, H.P: ''Hendes egne og andres erindringer,'' SAF 1990. * Blavatsky, Helena (2016): “Guddommelige mysterier - en syntese af videnskab, religion & filosofi”. Lemuel BookS * Blavatsky, Helena (2023): “Nøgle til Teosofien”. Lemuel Books * Hauge, Søren (2000): “Landskabstempler”. Null * Hauge, Søren (2014): “Sidhe - elverkraften”. Lemuel Books * Hauge, Søren (2016): “Det skjulte menneske”. Lindhardt & Ringhof * Hodson, G. (2013): “Engle & naturånder”. Lemuel Books * Kapel, A. T. (2022): “Teosofisk ordbog”. Imprimatur == Andre eksterne kilder og henvisninger == * H. P. Blavatsky [http://www.global-theosophy.net/key_theosophy.php ''Nøglen til Teosofien''], 2udg. 1890 – (dansk overs. 2009 af en anonym gruppe) * H. P. Blavatsky's [http://www.katinkahesselink.net/blavatsky/ ''Collected Writings''], 15 bind online. == Eksterne henvisninger == * [http://www.ts-adyar.org The Theosophical Society, the original one] * [http://www.levendevisdom.dk/ Center for Levende Visdom] – teosofi, åndsvidenskab, filosofi og esoterisk psykologi * [http://www.global-theosophy.net Global Theosophy] (på dansk) * [http://www.theosophy-nw.org/theosnw/home/art-ol.htm Theosophical Topics In Depth: Theosophy and Related Subjects] (onlineskrifter) * [http://www.blavatskyarchives.com/ Blavatsky Study Center] * [http://www.theosophy.org/ Theosophy Library Online] * [http://www.blavatsky.net Blavatsky Net] * [http://www.theosociety.org/pasadena/tup-onl.htm#blavatsky Books by HP Blavatsky at Theosophical University Press] * [http://www.austheos.org.au/clibrary/bindex-2.html Links to books by HP Blavatsky] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060206080426/http://www.austheos.org.au/clibrary/bindex-2.html |date= 6. februar 2006 }} * [http://www.theosophical.ca/OnLineDocs.htm Articles and books by Helena Blavatsky and other theosophists] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051001021751/http://www.theosophical.ca/OnLineDocs.htm |date= 1. oktober 2005 }} * {{dmoz|Society/Religion_and_Spirituality/Esoteric_and_Occult/Personalities/Blavatsky,_Helena_Petrovna}} == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Teosofi| ]] [[Kategori:Esoterik]] [[Kategori:Spiritualitet]] [[Kategori:Filosofi]] [[he:האגודה התאוסופית#תאוסופיה]] </textarea><div class="templatesUsed"><div class="mw-templatesUsedExplanation"><p>Skabeloner der er brugt på denne side: </p></div><ul> <li><a href="/wiki/Skabelon:Artikel_eller_andet" title="Skabelon:Artikel eller andet">Skabelon:Artikel eller andet</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Artikel_eller_andet&action=edit" title="Skabelon:Artikel eller andet">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Autoritetsdata" title="Skabelon:Autoritetsdata">Skabelon:Autoritetsdata</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Autoritetsdata&action=edit" title="Skabelon:Autoritetsdata">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">Skabelon:Cite web</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Cite_web&action=edit" title="Skabelon:Cite web">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Curlie" title="Skabelon:Curlie">Skabelon:Curlie</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Curlie&action=edit" title="Skabelon:Curlie">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Dmoz" class="mw-redirect" title="Skabelon:Dmoz">Skabelon:Dmoz</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Dmoz&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Dmoz">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Hlist/styles.css" title="Skabelon:Hlist/styles.css">Skabelon:Hlist/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Hlist/styles.css&action=edit" title="Skabelon:Hlist/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Illsup" title="Skabelon:Illsup">Skabelon:Illsup</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Illsup&action=edit" title="Skabelon:Illsup">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:PAGENAMEBASE" title="Skabelon:PAGENAMEBASE">Skabelon:PAGENAMEBASE</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:PAGENAMEBASE&action=edit" title="Skabelon:PAGENAMEBASE">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Quote" title="Skabelon:Quote">Skabelon:Quote</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Quote&action=edit" title="Skabelon:Quote">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Reflist" title="Skabelon:Reflist">Skabelon:Reflist</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Reflist&action=edit" title="Skabelon:Reflist">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Reflist/styles.css" title="Skabelon:Reflist/styles.css">Skabelon:Reflist/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Reflist/styles.css&action=edit" title="Skabelon:Reflist/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Webarchive" title="Skabelon:Webarchive">Skabelon:Webarchive</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Webarchive&action=edit" title="Skabelon:Webarchive">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Autoritetsdata" title="Modul:Autoritetsdata">Modul:Autoritetsdata</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Autoritetsdata&action=edit" title="Modul:Autoritetsdata">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1" title="Modul:Citation/CS1">Modul:Citation/CS1</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1&action=edit" title="Modul:Citation/CS1">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/COinS" title="Modul:Citation/CS1/COinS">Modul:Citation/CS1/COinS</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/COinS&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/COinS">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Configuration" title="Modul:Citation/CS1/Configuration">Modul:Citation/CS1/Configuration</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Configuration&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Configuration">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Date_validation" title="Modul:Citation/CS1/Date validation">Modul:Citation/CS1/Date validation</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Date_validation&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Date validation">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Identifiers" title="Modul:Citation/CS1/Identifiers">Modul:Citation/CS1/Identifiers</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Identifiers&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Identifiers">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Utilities" title="Modul:Citation/CS1/Utilities">Modul:Citation/CS1/Utilities</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Utilities&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Utilities">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Whitelist" title="Modul:Citation/CS1/Whitelist">Modul:Citation/CS1/Whitelist</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Whitelist&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Whitelist">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/styles.css" title="Modul:Citation/CS1/styles.css">Modul:Citation/CS1/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/styles.css&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navbar" title="Modul:Navbar">Modul:Navbar</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navbar&action=edit" title="Modul:Navbar">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navbar/configuration" title="Modul:Navbar/configuration">Modul:Navbar/configuration</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navbar/configuration&action=edit" title="Modul:Navbar/configuration">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navboks" title="Modul:Navboks">Modul:Navboks</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navboks&action=edit" title="Modul:Navboks">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navboks/configuration" title="Modul:Navboks/configuration">Modul:Navboks/configuration</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navboks/configuration&action=edit" title="Modul:Navboks/configuration">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navboks/styles.css" title="Modul:Navboks/styles.css">Modul:Navboks/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navboks/styles.css&action=edit" title="Modul:Navboks/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:No_globals" title="Modul:No globals">Modul:No globals</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:No_globals&action=edit" title="Modul:No globals">vis kildekode</a>) (beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:String" title="Modul:String">Modul:String</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:String&action=edit" title="Modul:String">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Tjek_for_ukendte_parametre" title="Modul:Tjek for ukendte parametre">Modul:Tjek for ukendte parametre</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Tjek_for_ukendte_parametre&action=edit" title="Modul:Tjek for ukendte parametre">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Webarchive" title="Modul:Webarchive">Modul:Webarchive</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Webarchive&action=edit" title="Modul:Webarchive">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li></ul></div><p id="mw-returnto">Returnér til <a href="/wiki/Teosofi" title="Teosofi">Teosofi</a>.</p> <noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Teosofi">https://da.wikipedia.org/wiki/Teosofi</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks catlinks-allhidden" data-mw="interface"></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Teosofi&action=edit&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-6b7f745dd4-nbm24","wgBackendResponseTime":244,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.004","walltime":"0.006","ppvisitednodes":{"value":17,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":614,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":0,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":2,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":0,"limit":20},"unstrip-size":{"value":0,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":0,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 0.000 1 -total"]},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-6b7f745dd4-nbm24","timestamp":"20241125124320","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> </body> </html>