CINXE.COM

semitiske sprog – Lex

<!DOCTYPE html> <html lang="da" data-locale="da" class="theme-lex"> <head> <meta charset="utf-8"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Roman-Web-e79f9f1d5a6ff95cac3a.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Bold-Web-353e07ec366c10f42cec.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Semibold-Web-ee11c8b2c8c1e35b1c86.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Italic-Web-825f963eb04ff5284188.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/Inter-Variable-6964e1af272feae410b5.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/Inter-RegularItalic-9c8bbd8b6f5daa06ba26.woff2"> <title>semitiske sprog – Lex</title> <meta name="description" content="De semitiske sprog er en sprogfamilie inden for den afroasiatiske sprogæt. De tales primært i Mellemøsten og Nord- og Østafrika, men er også blevet udbredt til andre verdensdele ved emigration. Over 330 millioner mennesker taler semitiske sprog, hvoraf det klart største er arabisk, fulgt af amharisk, tigrinsk og hebraisk."> <meta name="google-site-verification" content="DwZjvVshXtvwxWrYJ6jvFu2URfuNBZxghWTANRxo6NE"> <meta name="facebook-domain-verification" content="icphoxnz0icnwes1nq1iyuel513hyz"> <meta name="viewport" content="width=device-width, initial-scale=1"> <script>dataLayer = [{ 'mediaCount': '0', 'characterCount': '16865', 'internalLinkCount': '72', 'articleId': '19995', 'breadcrumb': 'Lex | Sprog, religion og filosofi | Sprog | Sprogætter og sprogfamilier | Afroasiatiske sprog | Semitiske sprog', 'userType': 'gjest', 'environment': 'production'}];</script> <script>(function(w,d,s,l,i){w[l]=w[l]||[];w[l].push({'gtm.start': new Date().getTime(),event:'gtm.js'});var f=d.getElementsByTagName(s)[0], j=d.createElement(s),dl=l!='dataLayer'?'&l='+l:'';j.async=true;j.src= 'https://fpt.lex.dk/fpt655.js?id='+i+dl;f.parentNode.insertBefore(j,f); })(window,document,'script','dataLayer','GTM-WVJ6D32');</script> <link rel="icon" href="/favicon.ico"> <link rel="image_src" href="/packs/static/images/lex_logo_dark-603fe2f9ad83a32c6a79.svg"> <link rel="stylesheet" href="/packs/css/application-redesign-75a2ed86.css"> <link rel="stylesheet" href="/packs/css/lex-d0220998.css"> <script> window.Strings = { autocompletePromptPositive: 'Skriv {count} eller flere tegn for at se søgeforslag.', autocompletePromptZero: 'Begynd at skrive for at se søgeforslag.', autocompleteResultsFound: ' søgeforslag fundet', autocompleteResultItem: '{label} Søgeforslag {index} af {total}', days: [ "søndag","mandag","tirsdag","onsdag","torsdag","fredag","lørdag", ], decimalSeparator: ',', months: [ "januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december", ], shortMonths: [ "jan","feb","mar","apr","maj","jun","jul","aug","sep","okt","nov","dec", ], thousandsSeparator: ' ', } </script> <script src="/packs/js/runtime-a5368a936a79b6c03c8d.js" defer="defer"></script> <script src="/packs/js/lookup_definitions-d40c6a6846d7c7fe805c.js" defer="defer"></script> <script src="/packs/js/application-redesign-a74020590d2792fb5d0e.js" defer="defer"></script> <meta name="csrf-param" content="authenticity_token" /> <meta name="csrf-token" content="pB-Z8PuIhohgSTJPSr9yYgq7vlf4PHsHL8LexFZl_f833idnzjiYdz0lHlNlMBZPx6YNnC5oRjYZ5-3dSqGOEg" /> <meta property="og:title" content="semitiske sprog – Lex"> <meta property="og:type" content="article"> <meta property="og:site_name" content="Lex"> <meta property="og:url" content="https://lex.dk/semitiske_sprog" /><link href="https://lex.dk/semitiske_sprog" rel="canonical" /> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/164864/standard_afroasiatiske_sprog.svg"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/168240/standard_semitisk_stamtræ.jpg"> </head> <body itemscope itemtype="http://schema.org/WebPage"> <noscript><iframe src="https://fpt.lex.dk/ns.html?id=GTM-WVJ6D32" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden"></iframe></noscript> <span class="l-article__skip-to-content"> <a class="skip-link" href="#_article-top">Spring til hovedindholdet</a> </span> <div id="js-announcements"></div> <div class="l-header l-header--main-encyclopedia"> <div class="l-header__content"> <header class="lex-site-header lex-site-header--dark-background"> <a href="https://lex.dk/" class="lex-site-header__frontpage-link"> <span class="site-logo site-logo--lex site-logo--light-text"> <img src="/packs/static/images/lex_logo_white-54022f627cd612e94187.svg" alt="Lex – Danmarks Nationalleksikon" class="site-logo__image"> </span> </a> <div class="lex-site-header__login js-login-button" hidden> <a href="https://lex.dk/.login" class="login-button login-button--white"> Log ind </a> </div> <div class="lex-site-header__search-form"> <form action="/.search" class="search-form" aria-label="Søgning"> <input name="query" class="search-form__field js-autocomplete" placeholder="Slå op i Lex" autocomplete="off" data-autocomplete-base-url="/.search/autocomplete?query=" data-autocomplete-base-class="search-form" > <button class="search-form__button"> <img src="/packs/static/images/search_lex-ee48f54dc64ee8a4813e.svg" alt="Søg" class="search-form__icon" width="24" height="24"> </button> </form> </div> </header> </div> </div> <main id="content"> <div itemscope itemtype="http://schema.org/Article" class="l-article"> <div class="page-header"> <div class="page-header__heading-wrapper"> <div class="page-header__heading"> <h1 class="page-title" itemprop="headline"> semitiske sprog </h1> </div> </div> </div> <div class="l-article__breadcrumb"> <nav class="breadcrumbs" aria-label="Brødkrummesti"> <ol class="breadcrumbs__list" itemprop="breadcrumb" itemscope itemtype="http://schema.org/BreadcrumbList"> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Lex</span> </a> <meta itemprop="position" content="1"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4085" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Sprog, religion og filosofi</span> </a> <meta itemprop="position" content="2"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4224" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Sprog</span> </a> <meta itemprop="position" content="3"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4315" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Sprogætter og sprogfamilier</span> </a> <meta itemprop="position" content="4"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4362" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Afroasiatiske sprog</span> </a> <meta itemprop="position" content="5"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/5111" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Semitiske sprog</span> </a> <meta itemprop="position" content="6"> </li> </ol> </nav> </div> <div class="l-article__menu"> <nav class="toc" aria-label="Indhold"> <ul class="toc__list"> <li class="toc__item"> <a href="/semitiske_sprog#-De_semitiske_sprogs_udbredelse" class="toc__link">De semitiske sprogs udbredelse</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/semitiske_sprog#-Inddeling_af_de_semitiske_sprog" class="toc__link">Inddeling af de semitiske sprog</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/semitiske_sprog#-S%C3%A6rlige_tr%C3%A6k_ved_semitiske_sprog" class="toc__link">Særlige træk ved semitiske sprog</a> <ul class="toc__sub-list"> <li class="toc__sub-item"> <a href="/semitiske_sprog#-Lydforhold" class="toc__sub-link"> <span> Lydforhold </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/semitiske_sprog#-Den_semitiske_rod" class="toc__sub-link"> <span> Den semitiske rod </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/semitiske_sprog#-B%C3%B8jning_af_nominer" class="toc__sub-link"> <span> Bøjning af nominer </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/semitiske_sprog#-B%C3%B8jning_af_verber" class="toc__sub-link"> <span> Bøjning af verber </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/semitiske_sprog#-Syntaks" class="toc__sub-link"> <span> Syntaks </span> </a> </li> </ul> </li> <li class="toc__item"> <a href="/semitiske_sprog#-Skriftsystemer" class="toc__link">Skriftsystemer</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/semitiske_sprog#-L%C3%A6s_mere_i_Lex" class="toc__link">Læs mere i Lex</a> </li> </ul> </nav> <aside class="highlighted-authors highlighted-authors--multiple"> <h2 class="highlighted-authors__heading"> Skrevet af </h2> <ul class="highlighted-authors__list"> <li class="highlighted-authors__item"> <a href="https://brugere.lex.dk/10216" class="highlighted-authors__author-link"> <div class="highlighted-authors__image"> <figure class="profile-image"> <img src="https://media.lex.dk/users/10216/thumb_Kasper_Siegismund_-_portræt__ku_.jpg" alt="" class="profile-image__image"> </figure> </div> <div class="highlighted-authors__author-academic-title"> Postdoc </div> <span class="highlighted-authors__author-name"> Kasper Siegismund </span> </a> </li> </ul> </aside> </div> <div class="l-article__section"> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-164864"> <figure class="picture picture--zoomable" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <button type="button" data-zoomable="media-164864" data-zoomable-class="l-article__figure--zoomed" class="picture__zoom-trigger"> <img src="/packs/static/images/zoom_in-a83729d6dfabb3524fa0.svg" alt="Zoom ind" class="picture__zoom-icon"> </button> <img src="https://media.lex.dk/media/164864/standard_afroasiatiske_sprog.svg" alt="" width="1200" height="1200" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/164864/standard_afroasiatiske_sprog.svg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <p>Kortet viser de semitiske sprogs udbredelse, markeret med brun farve, blandt de øvrige sprogfamilier inden for den afroasiatiske sprogæt. Bemærk, at egyptisk er uddødt. Der, hvor der er mørkegrønt på kortet, tales der nu semitisk.</p> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> </span> <span itemprop="author"> john fowlie</span>. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="/.licenses/restricted">Begrænset anvendelse</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <section class="l-article__body-text" id="_article-top"> <div class="article-text"> <p>De semitiske sprog er en <a class="crossref" href="https://lex.dk/sprogfamilie">sprogfamilie</a> inden for <a class="crossref" href="https://lex.dk/afroasiatiske_sprog">den afroasiatiske sprogæt</a>. De tales primært i <a class="crossref" href="https://lex.dk/Mellem%C3%B8sten">Mellemøsten</a> og Nord- og Østafrika, men er også blevet udbredt til andre verdensdele ved emigration. Over 330 millioner mennesker taler semitiske sprog, hvoraf det klart største er <a class="crossref" href="https://lex.dk/arabisk_-_sprog">arabisk</a>, fulgt af <a class="crossref" href="https://lex.dk/amharisk">amharisk</a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/tigrinsk">tigrinsk</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/hebraisk">hebraisk</a>.</p> </div> <div class="l-article__factbox"> <section class="factbox"> <div class="factbox__main-content"> <h2 class="factbox__heading">Faktaboks</h2> <dl class="factbox__facts"> <div class="factbox__fact-item"> <dt class="factbox__fact-term"> <a href="https://denstoredanske.lex.dk/etymologi">Etymologi</a> </dt> <dd class="factbox__fact-description"> <p>De semitiske sprog har navn efter Noas ældste søn <a href="https://denstoredanske.lex.dk/Sem">Sem</a>, der ifølge Første Mosebog 10,21ff. og 11,10ff. blev stamfar til en mængde folkeslag, hvoraf en del talte sprog, som moderne sprogvidenskab klassificerer som semitiske. Jf. de tilsvarende betegnelser <a href="https://denstoredanske.lex.dk/hamitisk">hamitiske sprog</a> (om andre <a href="https://denstoredanske.lex.dk/afroasiatiske_sprog">afroasiatiske sprog</a>) efter Noas anden søn Kam (eller Ham) og <a href="https://denstoredanske.lex.dk/jafetiske_sprog">jafetiske sprog</a> (om <a href="https://denstoredanske.lex.dk/indoeurop%C3%A6iske_sprog">indoeuropæiske sprog</a>) efter Noas tredje søn Jafet.</p> </dd> </div> </dl> </div> </section> </div> <div class="article-text"> <p>De tidligste skriftlige vidnesbyrd fra den semitiske sprogfamilie stammer fra midten af det 2000-tallet f.v.t., og op gennem historien har semitiske sprog spillet en enorm rolle som administrationssprog for skiftende riger (<a class="crossref" href="https://lex.dk/akkadisk">akkadisk</a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/aram%C3%A6isk">aramæisk</a> og arabisk) og som litteratursprog med stor betydning for nutidens kultur og religion (især hebraisk, aramæisk og arabisk).</p> </div> </section> </div> <section class="l-article__section" id="-De_semitiske_sprogs_udbredelse"> <h2 class="l-article__subheading"> De semitiske sprogs udbredelse </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>De semitiske sprog nedstammer fra <a class="crossref" href="https://lex.dk/ursemitisk">ursemitisk</a>. Det er et ikke-overleveret <a class="crossref" href="https://lex.dk/grundsprog">grundsprog</a>, som delvist kan rekonstrueres ved sammenligning mellem de historisk bevidnede sprog, og som må være blevet talt måske i det femte eller fjerde årtusinde f.v.t., sandsynligvis i den vestlige del af Mellemøsten (Levanten) eller i det nordøstlige Afrika. Derfra spredte <a class="crossref" href="https://lex.dk/semitter">semitisktalende folk</a> sig videre ind i Mellemøsten, østpå til Mesopotamien, nordpå til Syrien og sydpå ned på Den Arabiske Halvø. På den baggrund udviklede ursemitisk sig med tiden til separate sprog.</p><p>Senere fortsatte spredningen, omkring 500 f.v.t. fra det sydlige Arabien over Rødehavet til det nuværende Etiopien og Eritrea, og efter <a href="https://lex.dk/islam">islams</a> fremkomst i 600-tallet e.v.t. med udbredelsen af arabisk til store dele af det nordlige Afrika – og som religiøst sprog overalt, hvor islam slog igennem. I moderne tid er semitiske sprog blevet bragt til mange andre dele af verden ved emigration.</p><p>I Mellemøstens historie har skiftende semitiske sprog fungeret som administrationssprog og fælles kommunikationssprog (<a class="crossref" href="https://lex.dk/lingua_franca">lingua franca</a>) i de storriger, der gennem tiden afløste hinanden. Først spillede akkadisk denne rolle, senere aramæisk, og med islams fremkomst arabisk.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Inddeling_af_de_semitiske_sprog"> <h2 class="l-article__subheading"> Inddeling af de semitiske sprog </h2> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-168240"> <figure class="picture picture--zoomable" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <button type="button" data-zoomable="media-168240" data-zoomable-class="l-article__figure--zoomed" class="picture__zoom-trigger"> <img src="/packs/static/images/zoom_in-a83729d6dfabb3524fa0.svg" alt="Zoom ind" class="picture__zoom-icon"> </button> <img src="https://media.lex.dk/media/168240/standard_compressed_semitisk_stamtræ.jpg" alt="Det semitiske &quot;stamtræ&quot;" width="1200" height="745" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/168240/standard_semitisk_stamtræ.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <div>Skematisk oversigt over de semitiske sprogs "stamtræ". Bemærk, at de fleste af undergrupperne indeholder flere enkeltsprog.</div> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span itemprop="name">Det semitiske &quot;stamtræ&quot;</span> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> Af </span> <span itemprop="author">Kasper Siegismund</span>. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.da">CC BY SA 3.0</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>De semitiske sprog inddeles i grupper baseret på særlige sproglige nydannelser, der kendetegner hver gruppe.</p><p><em>Østsemitisk</em>. Alle sprog i denne undergruppe uddøde i oldtiden.</p><ul> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/akkadisk"><em>Akkadisk</em></a>, et af verdens ældste kendte sprog, taltes i Mesopotamien og brugtes som administrationssprog i de store riger i Nærorienten. Fra det 26. til det 22. århundrede f.v.t. taler man om <em>oldakkadisk</em>. Derefter opdeles sproget i to dialekter, <a class="crossref" href="https://lex.dk/babylonisk"><em>babylonsk</em></a> (sydpå) og <a class="crossref" href="https://lex.dk/assyrisk"><em>assyrisk</em></a>(nordpå), der hver inddeles i kronologiske faser: <ul> <li> <em>oldbabylonsk</em> (fra det 22. til det 16. århundrede f.v.t.) og <em>oldassyrisk</em> (fra 1900-tallet til 1500-tallet f.v.t.)</li> <li> <em>middelbabylonsk</em>/<em>middelassyrisk</em> (fra 1400-tallet til 1000-tallet f.v.t.)</li> <li> <em>ny- og senbabylonsk</em> (fra 900-tallet f.v.t. til det 1. århundrede e.v.t.) og <em>nyassyrisk</em> (fra 900-tallet til 600-tallet f.v.t.)</li> </ul> </li> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/eblaitisk"><em>Eblaitisk</em></a> kendes fra fund i oldtidsbyen Ebla (nuværende Syrien) fra ca. 2400 f.v.t. Tidligere blev dette sprog klassificeret som vestsemitisk (kanaanæisk), men ses nu som tæt beslægtet med akkadisk.</li> </ul> <p> <em>Vestsemitisk</em> </p><ul> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/etiopiske_sprog"><em>Etiopiske sprog</em></a> <ul> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/geez"><em>Geez</em></a> eller <em>klassisk etiopisk</em>, oprindeligt hjemmehørende i det, der i dag er Eritrea og det nordlige Etiopien, kendes fra indskrifter fra 300-tallet e.v.t. og i forskellig litteratur frem til 800-tallet, hvor sproget uddøde som talesprog. Fra 1200-tallet og frem er der igen vidnesbyrd om brug af sproget som lærd litteratursprog, og det bruges endnu i moderne tid som liturgisk sprog.</li> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/tigre"><em>Tigre</em></a> tales af ca. 1,4 millioner i Eritrea og det østlige Sudan. De tidligste tekster på sproget er 1800-tallet.</li> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/tigrinsk"><em>Tigrinsk</em></a> (også kaldet <em>tigrinya</em>) tales af ca. 10 millioner i Eritrea og det nordlige Etiopien. Sproget er tidligst bevidnet i 1800-tallet.</li> <li> <em>Sydetiopisk</em> omfatter en række undergrupper med flere sprog, bl.a. <em><a class="crossref" href="https://lex.dk/amharisk"><em>amharisk</em></a>, <em>argo</em><em>b</em>ba</em>, <em>harari</em> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/gurage"><em>gurage-sprogene</em></a>. Amharisk, som tidligst kendes fra håndskrifter fra 1300-tallet, tales af over 30 millioner som modersmål og desuden af næsten lige så mange som <a class="crossref" href="https://lex.dk/andetsprog">andetsprog</a>.</li> </ul> </li> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/sydarabiske_sprog"><em>De moderne sydarabiske sprog</em></a> er en gruppe af seks nært beslægtede sprog, der tales af mindre grupper i nutidens Oman og Yemen, herunder på øen Sokotra. <a class="crossref" href="https://lex.dk/mehri"><em>Mehri</em></a>, der tales af ca. 150.000 mennesker, er det største af sprogene, der også omfatter <em>jibbali</em> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/soqotri"><em>sokotri</em></a>. De moderne sydarabiske sprog har ingen udviklet skriftlig tradition og er først blevet kendt af forskere i moderne tid. De er ikke efterkommere af de oldsydarabiske sprog.</li> <li> <em>Centralsemitisk</em> <ul> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/sydarabiske_sprog"><em>Oldsydarabisk</em></a> er fællesbetegnelse for de fire sprog <a class="crossref" href="https://lex.dk/sab%C3%A6isk"><em>sabæisk</em></a>, <a class="crossref" href="https://denstoredanske.lex.dk/min%C3%A6isk"><em>minæisk</em></a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/qatabansk"><em>qatabansk</em></a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/hadramawtisk"><em>hadramawtisk</em></a>. De er bevidnet i tusindvis af indskrifter fra den sydlige del af den arabiske halvø fra ca. 1000 f.v.t til ca. 500 e.v.t. De tidligste indskrifter fra Etiopien er også på oldsydarabisk. Der er desuden fundet oldsydarabiske indskrifter i Egypten, på den græske ø Delos og i Dedan i det nordvestlige arabiske område.</li> <li> <em>Nordarabisk </em>er betegnelse for en række sprog, der er bevidnet i indskrifter fra den arabiske halvø, Syrien og Jordan i de første århundreder f.v.t., samt for det, som normalt bare kaldes <a class="crossref" href="https://lex.dk/arabisk_-_sprog"><em>arabisk</em></a> (bevidnet i indskrifter fra 300-tallet e.v.t.). Med islam fik <em>klassisk arabisk</em> en standardiseret form, som danner grundlag for <em>moderne standardarabisk</em>, der er skriftsprog og officielt sprog i hele den arabiske verden. Talt arabisk findes i en række indbyrdes afvigende dialekter, der i nogle tilfælde vil kunne klassificeres som selvstændige sprog. Samlet set er arabisk langt det mest udbredte semitiske sprog, der tales af over 300 millioner mennesker. En særstilling indtager <a class="crossref" href="https://lex.dk/Malta_-_sprog"><em>maltesisk</em></a>, der indeholder megen påvirkning og mange låneord fra indoeuropæiske sprog som italiensk og skrives med det latinske alfabet.</li> <li> <em>Nordvestsemitisk</em>. Tidligt nordvestsemitisk, der betegnes <a class="crossref" href="https://lex.dk/amoritisk"><em>amoritisk</em></a>, optræder i en række navne og andre ord i sumeriske og akkadiske tekster fra ca. 2500 til 1200 f.v.t. <ul> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/ugaritisk"><em>Ugaritisk</em></a> er bevidnet i en mængde tekster på lertavler skrevet i en særlig alfabetisk kileskrift. Teksterne er fundet i byen Ugarit nær den syriske Middelhavskyst og stammer fra 1200-tallet til 1100-tallet f.v.t. Tidligere blev ugaritisk ofte kategoriseret som kanaanæisk.</li> <li> <em>Samalisk </em>er bevidnet i tekster fundet ved Zincirli i det nuværende Tyrkiet, fra ca. 900 til 700 f.v.t.</li> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/aram%C3%A6isk"><em>Aramæisk</em></a> består af en lang række sprogtrin og dialekter: <em>oldaramæisk</em> (i indskrifter fra ca. 900 til 700 f.v.t., bl.a. fra det nuværende Syrien); <em>rigsaramæisk</em> (ca. 700-200 f.v.t.), der blev administrations- og handelssprog i det nyassyriske, nybabylonske og persiske rige og fungerede bredt som lingua franca i Nærorienten; <em>middelaramæisk</em> (ca. 200 f.v.t. til 200 e.v.t.); <em>senaramæisk</em> (ca. 200 til 700 e.v.t.); <em>moderne aramæisk</em> (ca. 700 e.v.t. til nutiden). Den middelaramæiske periode omfatter bl.a. <a class="crossref" href="https://lex.dk/nabat%C3%A6isk"><em>nabatæisk</em></a> fra byen Petra i Jordan og den aramæiske del af <a class="crossref" href="https://lex.dk/D%C3%B8dehavsteksterne">Dødehavsrullerne</a>. I senaramæisk tid opdeler man aramæisk i en østlig og vestlig gren. Østaramæisk omfatter <a class="crossref" href="https://lex.dk/syrisk"><em>syrisk</em></a>, <em>jødisk-babylonsk aramæisk</em> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/mand%C3%A6isk"><em>mandæisk</em></a>, mens vestaramæisk bl.a. omfatter <a class="crossref" href="https://lex.dk/galil%C3%A6isk"><em>galilæisk</em></a> og <em>samaritansk aramæisk</em>. Øst/vest-opdelingen fortsætter i den moderne periode med <a class="crossref" href="https://lex.dk/malula-aram%C3%A6isk"><em>nyvestaramæisk</em></a>, der tales af ca. 15.000 mennesker i bjergene nær Damaskus i Syrien, især i byen Malula, og <em>nyøstaramæisk</em>, der omfatter en række undergrupper med et usikkert antal dialekter/sprog i Tyrkiet, Irak og Iran (og i stigende omfang i andre verdensdele som følge af emigration og flugt), bl.a. <a class="crossref" href="https://lex.dk/turabdinsk"><em>turoyo</em> eller <em>turabdinsk</em></a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/mand%C3%A6isk"><em>moderne mandæisk</em></a> og et stort antal <em>nordøstlige nyaramæiske</em> dialekter/sprog (deriblandt <a class="crossref" href="https://lex.dk/urmisk"><em>urmisk</em></a>). Det samlede antal mennesker, der taler moderne aramæisk er under en million.</li> <li> <a class="crossref" href="https://lex.dk/kanaan%C3%A6iske_sprog"><em>Kanaanæisk</em></a> er først bevidnet indirekte i <a class="crossref" href="https://lex.dk/Amarnakanaan%C3%A6isk">det akkadisk-kanaanæiske blandingssprog</a> i Amarnabrevene fra Egypten fra det 1300-tallet f.v.t. Den direkte overlevering sætter ind senere som en række nært beslægtede sprog, der alle – ud over hebraisk – uddøde i oldtiden: <a class="crossref" href="https://lex.dk/ammonitisk"><em>ammonitisk</em></a> (800-tallet til 500-tallet f.v.t.); <a class="crossref" href="https://lex.dk/edomitisk"><em>edomitisk</em></a> (600-tallet eller 500-tallet f.v.t.); <a class="crossref" href="https://lex.dk/moabitisk"><em>moabitisk</em></a> (800-tallet f.v.t.); <a class="crossref" href="https://lex.dk/f%C3%B8nikisk"><em>fønikisk</em></a>, herunder <a class="crossref" href="https://lex.dk/punisk"><em>punisk</em></a> (ca. 1000 f.v.t. til 500 e.v.t.), der oprindeligt blev brugt i bystater ved den østlige Middelhavskyst, men senere via ekspansion i hele Middelhavsområdet. <a class="crossref" href="https://lex.dk/hebraisk"><em>Hebraisk</em></a> kan inddeles i klassisk hebraisk (indskrifter begyndende i 800-tallet f.v.t., Det Gamle Testamente, Dødehavsrullerne) og rabbinsk eller mishnaisk hebraisk (i Mishnah fra ca. 200 e.v.t. og i senere rabbinsk jødisk litteratur), der forblev i brug som lærd sprog, efter at hebraisk var uddødt som talt sprog i løbet af de første århundreder e.v.t. I moderne tid er hebraisk blevet genoplivet som talesprog og er modersmål for ca. seks millioner mennesker, primært i <a class="crossref" href="https://lex.dk/Israel">Israel</a>.</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <p>I ældre fremstillinger finder man en rent geografisk bestemt inddeling af de semitiske sprog i østsemitisk (akkadisk), nordvestsemitisk (kanaanæisk og aramæisk) og sydsemitisk (arabisk af alle slags og etiopisk). Opdagelsen af tidligere ukendte sprog som ugaritisk og eblaitisk samt erkendelsen af, at de forskellige slags arabisk ikke hører til i samme undergruppe, og af vigtigheden af fælles nydannelser som grundlag for inddelingen har ført til, at de fleste forskere har forladt denne opfattelse.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-S%C3%A6rlige_tr%C3%A6k_ved_semitiske_sprog"> <h2 class="l-article__subheading"> Særlige træk ved semitiske sprog </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>De semitiske sprog er tæt beslægtede, og en del sproglige træk går igen i genkendelig form i alle eller de fleste af familiens sprog. I oldtidssprogene er ligheden ofte meget stor, mens nutidens sprog (ikke mindst de moderne aramæiske og etiopiske sprog) i nogle tilfælde har udviklet sig langt fra <a class="crossref" href="https://lex.dk/ursemitisk">det ældre, fælles semitiske</a>.</p> </div> </div> <section class="l-article__section" id="-Lydforhold"> <h3 class="l-article__subheading"> Lydforhold </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>De fleste semitiske sprog er kendetegnet ved et stærkt konsonantisk præg i lydsystemet med en række lyde, der fra et dansk synspunkt er stærkt fremmedartede. Det gælder bl.a. de såkaldte emfatiske lyde som fx <em>t’</em>, der dannes som et <em>t </em>med samtidig indsnævring i svælget eller ved drøbelen på moderne arabisk (faryngalisering eller uvularisering) og med samtidigt lukke af stemmeridsen (glottalisering) på de moderne etiopiske sprog. De fleste semitiske sprog har desuden en række velære/uvulære, faryngale og glottale konsonanter, som også bidrager til at give disse sprog et ”gutturalt” præg. Dette gælder dog ikke alle semitiske sprog, idet fx akkadisk allerede meget tidligt tabte de faryngale og glottale lyde.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Den_semitiske_rod"> <h3 class="l-article__subheading"> Den semitiske rod </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>I de semitiske sprog dannes ord typisk ud fra abstrakte konsonantiske rødder, der angiver et bestemt betydningsområde. En typisk rod har tre konsonanter (radikaler), men nogle har kun to, og på nogle af sprogene findes også en del rødder med flere konsonanter. En rods grundbetydning modificeres ved hjælp af bestemte vokalmønstre, forlængelse af konsonanter og/eller ved tilføjelse af præ, in- og suffikser.</p><p>Et eksempel: Den hebraiske rod QDŠ betyder noget med ”hellig”.</p><ul> <li>Ved hjælp af forskellige vokalmønstre dannes bl.a.: <ul> <li>substantivet <em>qodæš</em>, ”hellighed”</li> <li>adjektivet <em>qādōš</em>, ”hellig”</li> <li>verbet <em>qādaš</em>, ”han var hellig”</li> </ul> </li> <li>Med fordobling af den midterste konsonant og tilføjelse af andre vokaler får man <em>qiddaš</em>, ”han gjorde hellig, holdt hellig”.</li> <li>Med præfiks kan man fx få substantivet <em>miqdāš</em>, ”helligdom, tempel”.</li> </ul> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-B%C3%B8jning_af_nominer"> <h3 class="l-article__subheading"> Bøjning af nominer </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Semitiske sprog er generelt karakteriseret ved en rig morfologi inden for både nominer, pronominer og verber med varierende grad af kompleksitet. I mange af undergrupperne genfindes der gennem sproghistorien de samme tendenser til afvikling af nogle af de mere komplekse kategorier. I nominalbøjningen var der oprindeligt både to køn (umarkeret maskulinum; femininum ofte markeret med <em>t</em>), tre tal (singularis, dualis og pluralis) og tre kasus (nominativ, akkusativ og genitiv). I en række sprog er brugen af dualis blevet kraftigt reduceret (hebraisk, aramæisk, etiopiske sprog), og kasussystemet, der især kendes fra akkadisk, ugaritisk, klassisk arabisk og til dels fra geez, er gået tabt i mange sprog.</p><p>Forbindelse mellem to nominer angives typisk ved en såkaldt konstruktforbindelse, en tæt forbindelse mellem to ord, hvor det første ord har en reduceret form (<em>status constructus</em>) og markerer hovedelementet i forbindelsen. Det andet ord modificerer det første og markerer fx ejeren eller det materiale, som første led er lavet af. Andet led står i genitiv i de sprog, der har bevaret kasusbøjning, mens det i de sprog, der har mistet kasusbøjning, alene er den tætte enhed mellem de to led, der markerer den meningsmæssige forbindelse. Konstruktforbindelser svarer ofte til danske sammensatte ord. I nogle semitiske sprog er konstruktforbindelser delvist blevet fortrængt af andre udtryksmåder, hvor andet led markeres af en relativ markør. På de yngre etiopiske sprog er leddenes rækkefølge endvidere den omvendte af den klassiske.</p><p>Pluralis kan dannes på to måder, ved hjælp af suffiks eller ved såkaldt intern eller ”brudt” pluralis, der består i en ændring af et substantivs vokalisering, eventuelt kombineret med præ- eller suffikser. Intern pluralis er udbredt på de etiopiske sprog, klassisk og moderne arabisk, oldsydarabisk og moderne sydarabisk, fx geez <em>dǝngǝl</em>, ”jomfru”, <em>danāgǝl</em>, ”jomfruer”, eller <em>hagar</em>, ”by”, <em>’ahgur</em>, ”byer”.</p><p>De to køn afspejles ikke bare på substantiver og adjektiver, men også i de personlige pronominer og i verbalbøjningen, hvor der er særskilte maskuline og feminine former i både anden og tredje person.</p><p>Personlige pronominer findes både som selvstændige former (til udtryk for emfatisk subjekt) og som suffikser, der sættes på substantiver (til udtryk for genitiv, ”hans hus”), på verber (som objekt) og på præpositioner (som styrelse for præpositionen).</p><p>Komparation (komparativ, superlativ) udtrykkes på semitiske sprog generelt ikke ved bøjning af adjektiver, men ved forskellige konstruktioner, fx hvad der svarer til ”jeg er stor ud fra ham” i betydningen ”jeg er større end ham”, eller ”folkenes store” i betydningen ”det største folk”.</p><p>Nogle semitiske sprog har udviklet en bestemt artikel, mens andre klarer sig uden (akkadisk, ugaritisk, geez). Den bestemte artikel på hebraisk (og andre kanaanæiske sprog) er et foranstillet <em>ha</em>-, normalt med forlængelse af det følgende substantivs første konsonant, mens arabisk har <em>al</em>-, hvor <em>l</em>’et kan assimileres til substantivets første konsonant. Aramæisk har en efterhængt bestemt artikel -<em>ā</em>, som dog på senere østaramæisk har mistet sin bestemthedsbetydning. Oldsydarabisk har efterhængt -<em>n</em> eller -<em>hn</em>.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-B%C3%B8jning_af_verber"> <h3 class="l-article__subheading"> Bøjning af verber </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Verbalsystemerne i mange af de semitiske sprog har været stærkt omdiskuterede, og der findes forskellige opfattelser af, om de centrale former primært er udtryk for <a class="crossref" href="https://lex.dk/tempus">(relativ) tempus</a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/aspekt_-_grammatisk_begreb">aspekt</a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/modus_-_grammatisk_begreb">modus</a>/<a class="crossref" href="https://lex.dk/modalitet_-_sprogvidenskabeligt_begreb">modalitet</a> eller noget helt fjerde. Verber bøjes i person, køn og tal, enten ved hjælp af præfikser (eventuelt kombineret med suffikser) eller ved hjælp af suffikser alene, afhængig af verbalformen. De konkrete verbalformer i det ursemitiske system har udviklet sig på karakteristisk vis i de forskellige undergrupper. I en række sprog (især aramæisk og hebraisk) kom participiet til at spille en fremtrædende rolle i verbalsystemet.</p><p>Afledte stammer til udtryk for forskellige særbetydninger dannes af verbalrødder ved tilføjelse af præ- eller infikser eller ved forskellige vokalmønstre eller fordobling af rodkonsonanter, fx kausativ med et <em>h</em>- eller <em>s</em>-præfiks, refleksiv med et <em>t</em>-element, passiv med ændrede vokaler i roden eller tilføjelse af et <em>n</em>-element og faktitiv ved fordobling af rodens anden konsonant.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Syntaks"> <h3 class="l-article__subheading"> Syntaks </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Nominalsætninger (sætninger uden finitte verber) er hyppige i de fleste semitiske sprog, og der er i flere af sprogene en tendens til paratakse frem for hypotakse, dvs. mange sideordnede sætninger indledt med ”og” frem for underordnede sætninger.</p><p>De klassiske vestsemitiske sprog (hebraisk, aramæisk, arabisk, geez) har overvejende ordstillingen verbum-subjekt-objekt, mens akkadisk under indflydelse fra sumerisk typisk har subjekt-objekt-verbum. De yngre etiopiske sprog har også generelt verbet til sidst, under indflydelse fra kushitiske sprog. I forbindelser mellem nominer har semitisk generelt forbindelsens hovedord først, fulgt af det modificerende element som fx adjektiver eller genitiver. De yngre etiopiske sprog som amharisk har også her vendt rundt på rækkefølgen og har adjektiver eller genitiver før det substantiv, der modificeres.</p> </div> </div> </section> </section> <section class="l-article__section" id="-Skriftsystemer"> <h2 class="l-article__subheading"> Skriftsystemer </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Akkadisk og eblaitisk skrives med <a class="crossref" href="https://lex.dk/kileskrift">kileskrift</a>, en billed- og stavelsesskrift, som blev overtaget fra sumerisk. Den ugaritiske skrift ligner kileskrift, men er en særlig konsonantisk alfabetskrift. De øvrige vestsemitiske sprog skrives ligeledes med konsonantiske alfabetskrifter, men i former, der går tilbage til <a class="crossref" href="https://lex.dk/alfabet">det fønikiske konsonantalfabet</a>, der lader til at være udviklet af <a class="crossref" href="https://lex.dk/Sinai-indskrifterne">den protosinaitiske skrift</a>. Fra sidstnævnte udgik nok i en separat udvikling skriften i de oldsydarabiske indskrifter, hvorfra den etiopiske skrift udvikledes. De konsonantiske skriftsystemer blev i de forskellige sprog med tiden udvidet med forskellige tegn til betegnelse af vokaler. I nyere tid skrives nogle semitiske sprog med det latinske alfabet (maltesisk og nogle moderne aramæiske sprog).</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-L%C3%A6s_mere_i_Lex"> <h2 class="l-article__subheading"> Læs mere i Lex </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <ul> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/ursemitisk">ursemitisk</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/semitter">semitter</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/semitisk_filologi">semitisk filologi</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/afroasiatiske_sprog">afroasiatiske sprog</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/arabisk_-_sprog">arabisk – sprog</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/akkadisk">akkadisk</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/amharisk">amharisk</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/tigrinsk">tigrinsk</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/hebraisk">hebraisk</a></li> </ul> </div> </div> </section> <div class="l-article__meta"> <div class="l-article__info"> <aside class="article-info"> <dl class="article-info__items"> <dt class="article-info__item-name"> Skrevet af: </dt> <dd class="article-info__item-value"> <ul class="author-list"> <li class="author-list__author" itemprop="author" itemscope itemtype="http://schema.org/Person" data-conjunction=" og "> <a href="https://brugere.lex.dk/10216"> <span itemprop="name">Kasper Siegismund</span></a></li> </ul> </dd> <dt class="article-info__item-name"> Artiklen indeholder tekst fra: </dt> <dd class="article-info__item-value"> <ul class="author-list"> <li class="author-list__author" itemprop="author" itemscope itemtype="http://schema.org/Thing" data-conjunction=" og "> <a href="https://brugere.lex.dk/12505"> <span itemprop="name"> Den Store Danske</span></a></li> </ul> </dd> <dt class="article-info__item-name"> Senest ændret: </dt> <dd class="article-info__item-value"> <time datetime="2024-10-02T22:33:04+02:00"> 2. oktober 2024</time>, <a href="https://lex.dk/.versions/list/19995">se alle ændringer</a> </dd> </dl> <strong class="article-info__license-type"> <a class="" href="/.licenses/free">fri anvendelse.</a> </strong> <img src="/packs/static/images/cc-848fbd3e8217f234625c.svg" alt="Creative Commons" width="20" height="20" class="article-info__license-image"> <button class="link-button js-citation" type="button" data-target="article-info-citation" hidden> Citere eller anvende? </button> <div id="article-info-citation"> Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: <cite class="article-info__cite"> Siegismund, Kasper; Den Store Danske: <i>semitiske sprog</i> i <i>Lex</i> på lex.dk. Hentet <span class="js-current-date"></span> fra https://lex.dk/semitiske_sprog</cite> </div> </aside> </div> <div class="l-article__contributions"> <aside class="article-contributions"> <h2 class="article-contributions__heading"> Bidrag </h2> <ul class="article-contributions__items"> <li class="article-contributions__item"> <a rel="nofollow" href="https://lex.dk/.improvements/xhtml/19995">Foreslå ændringer i artiklen</a> </li> <li class="article-contributions__item"> <a rel="nofollow" href="https://lex.dk/.articles/19995/media/new?media%5Bfigure_type%5D=picture">Foreslå billeder til artiklen</a> </li> <li class="article-contributions__item"> <button class="link-button js-toggle-comments" type='button' data-target='article-comments'> Kommentér <span class="link-button__extra-text"> eller stil spørgsmål</span> </button> </li> </ul> </aside> </div> </div> <div id="article-comments" class="l-article__comments"> <div class="l-article__comments-contents"> <h2>Kommentarer </h2> <div class="create-comment" id="new-comment"> <p class="create-comment__intro"> Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan. </p> <p class="create-comment__intro"> Du skal være logget ind for at kommentere. </p> <form action=".login" accept-charset="UTF-8" method="get"> <input type="hidden" name="return_to" id="return_to" value="https://lex.dk/semitiske_sprog#new-comment" autocomplete="off" /> <button type="submit" class="button button--standalone"> <span class="button__text">Log ind</span> </button> eller <a href="users/new/"> registrer dig </a> </form></div> </div> </div> <div class="l-article__credits"> <div class="l-article__authoritative-editor"> <div class="authoritative-editor"> <h2 class="authoritative-editor__heading"> <a class="authoritative-editor__secondary-link" href="https://om.lex.dk/Fagansvarlige">Fagansvarlig</a> for <a class="authoritative-editor__secondary-link" href="https://lex.dk/.taxonomy/5111">Semitiske sprog</a> </h2> <a href="https://brugere.lex.dk/10216"> <div class="authoritative-editor__image"> <figure class="profile-image"> <img src="https://media.lex.dk/users/10216/thumb_Kasper_Siegismund_-_portræt__ku_.jpg" alt="" class="profile-image__image"> </figure> </div> <div class="authoritative-editor__name"> Kasper Siegismund </div> </a> <div class="authoritative-editor__suffix">Postdoc, Københavns Universitet</div> </div> </div> </div> </div> <div class="lookup-definitions-background"></div> <div class="lookup-definitions"> <a href="https://ordnet.dk/ddo" target="_blank"> <img src="/packs/static/images/ddo-logo-c4595974726df8da415f.jpg" alt="Den Danske Ordbog logo" class="lookup-definitions__ddo-logo"> </a> <button type="button" class="lookup-definitions__close lookup-definitions__close--small">&#x2715;</button> <h2 class="lookup-definitions__hits"></h2> <div class="lookup-definitions__container"> <div> <a class="lookup-definitions__word" target="_blank"></a> <span class="lookup-definitions__partOfSpeech"></span> </div> <div class="lookup-definitions__forms"></div> </div> <hr class="lookup-definitions__separator"> <button class="lookup-definitions__close lookup-definitions__close--full"></button> </div> </main> <div class="l-footer"> <footer> <div class="lex-footer"> <div class="l-wrapper l-wrapper--no-gutter"> <div class="lex-footer__main"> <img src="/packs/static/images/lex_logo_dark-603fe2f9ad83a32c6a79.svg" alt="" class="lex-footer__logo" width="243" height="64"> <div class="lex-footer__intro"> <p class="lex-footer__p"> <strong class="lex-footer__welcome">Velkommen til Lex – Danmarks Nationalleksikon</strong> </p> <p class="lex-footer__p">Flere end 245.000 artikler på dansk, skrevet af forskere og andre fagfolk</p> </div> <section> <h2 class="lex-footer__h2">Adresse og kontakt</h2> <address class="lex-footer__address"> <p class="lex-footer__p">Vognmagergade 10<br>1120 København K</p> <p class="lex-footer__p">Tel +45&nbsp;20203620</p> <p class="lex-footer__p"><a href="mailto:info@lex.dk">info@lex.dk</a></p> <p class="lex-footer__p">CVR-nummer: 40476938</p> </address> </section> <nav> <h2 class="lex-footer__h2">Aktuelt</h2> <ul class="lex-footer__link-list"> <li><a href="https://mere.lex.dk/nyheder/">Nyheder</a></li> <li><a href="https://mere.lex.dk/nyhedsbrev/">Nyhedsbrev</a></li> </ul> </nav> <nav> <h2 class="lex-footer__h2">Foreningen lex.dk</h2> <ul class="lex-footer__link-list"> <li> <a href="https://om.lex.dk/Om_Lex">Om Lex</a> </li> <li> <a href="https://om.lex.dk/Kontakt_redaktionen">Kontakt redaktionen</a> </li> <li> <a href="https://mere.lex.dk/jobs/">Jobs</a> </li> <li> <a href="https://mere.lex.dk/jobs/?hr=show-job%2F95752%26locale%3Dda_DK">Bliv fagansvarlig</a> </li> <li> <a href="https://lex.dk/users/new">Opret brugerkonto</a> </li> <li> <a href="https://lex.dk/.login">Log ind</a> </li> </ul> </nav> <nav> <h2 class="lex-footer__h2">Vilkår og data</h2> <ul class="lex-footer__link-list"> <li> <a href="https://om.lex.dk/Vilk%C3%A5r_for_anvendelse"> Vilkår for anvendelse </a> </li> <li> <a href="https://om.lex.dk/Persondata-_og_cookiepolitik"> Persondata og cookies </a> </li> </ul> </nav> </div> </div> <div class="lex-footer__founders"> <div class="l-wrapper l-wrapper--no-gutter"> <ul class="lex-footer__founder-list"> <li> <a href="https://dkuni.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/danske_universiteter-df1e4cf599524169d8e9.svg" alt="Danske Universiteter" width="300" height="100" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> <li> <a href="https://www.gyldendal.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/gyldendal-5ae858e8fb0efe543d91.svg" alt="Gyldendal" width="300" height="100" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> <li> <a href="https://dsl.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/dsl-ddf8110b735d0f9a6894.svg" alt="Det Danske Sprog- og Litteraturselskab" width="385" height="91" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> <li> <a href="http://www.gadsfond.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/gads-9e8967614e9055ccfa1a.svg" alt="G.E.C. Gads Fond" width="268" height="91" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> </ul> </div> </div> </div> </footer> </div> </body> </html>

Pages： 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10