CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Landsbyer i Danmark - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""],"wgDefaultDateFormat":"dmy", "wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"cad82d05-03a6-41ca-b6ec-97a56cd5ed84","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Landsbyer_i_Danmark","wgTitle":"Landsbyer i Danmark","wgCurRevisionId":11764056,"wgRevisionId":11764056,"wgArticleId":13296,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Artikler med døde links","Lovende artikler","Landbrugshistorie","Bebyggelsesgeografi","Jordbrug i Danmark"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Landsbyer_i_Danmark","wgRelevantArticleId":13296,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[], "wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":70000,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q12323657","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles": "ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents", "ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.18"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Farum_landsby01.JPG/1200px-Farum_landsby01.JPG"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="900"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Farum_landsby01.JPG/800px-Farum_landsby01.JPG"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="600"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Farum_landsby01.JPG/640px-Farum_landsby01.JPG"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="480"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Landsbyer i Danmark - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Landsbyer_i_Danmark"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Landsbyer_i_Danmark"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Landsbyer_i_Danmark rootpage-Landsbyer_i_Danmark skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" title="Hovedmenu" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li><li id="n-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider"><span>Specialsider</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Landsbyer+i+Danmark" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Landsbyer+i+Danmark" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Landsbyer+i+Danmark" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Landsbyer+i+Danmark" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Landsbyernes_mangfoldighed" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Landsbyernes_mangfoldighed"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Landsbyernes mangfoldighed</span> </div> </a> <ul id="toc-Landsbyernes_mangfoldighed-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Landsbyerne_i_dyrkningsfællesskabets_tid" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Landsbyerne_i_dyrkningsfællesskabets_tid"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Landsbyerne i dyrkningsfællesskabets tid</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Landsbyerne_i_dyrkningsfællesskabets_tid-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Landsbyerne i dyrkningsfællesskabets tid</span> </button> <ul id="toc-Landsbyerne_i_dyrkningsfællesskabets_tid-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Landsbyernes_indre_opbygning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Landsbyernes_indre_opbygning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Landsbyernes indre opbygning</span> </div> </a> <ul id="toc-Landsbyernes_indre_opbygning-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Fortebyen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Fortebyen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1.1</span> <span>Fortebyen</span> </div> </a> <ul id="toc-Fortebyen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Vejbyen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Vejbyen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1.2</span> <span>Vejbyen</span> </div> </a> <ul id="toc-Vejbyen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Randbyen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Randbyen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1.3</span> <span>Randbyen</span> </div> </a> <ul id="toc-Randbyen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Verftslandsbyer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Verftslandsbyer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1.4</span> <span>Verftslandsbyer</span> </div> </a> <ul id="toc-Verftslandsbyer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Landsbyernes_beliggenhedsvalg" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Landsbyernes_beliggenhedsvalg"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Landsbyernes beliggenhedsvalg</span> </div> </a> <ul id="toc-Landsbyernes_beliggenhedsvalg-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Landsbyernes_antal_og_geografiske_fordeling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Landsbyernes_antal_og_geografiske_fordeling"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3</span> <span>Landsbyernes antal og geografiske fordeling</span> </div> </a> <ul id="toc-Landsbyernes_antal_og_geografiske_fordeling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Landsbyernes_størrelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Landsbyernes_størrelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.4</span> <span>Landsbyernes størrelse</span> </div> </a> <ul id="toc-Landsbyernes_størrelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Landsbyernes_driftsforhold" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Landsbyernes_driftsforhold"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5</span> <span>Landsbyernes driftsforhold</span> </div> </a> <ul id="toc-Landsbyernes_driftsforhold-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Vangebruget" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Vangebruget"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5.1</span> <span>Vangebruget</span> </div> </a> <ul id="toc-Vangebruget-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Dyrkningsfællesskabet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Dyrkningsfællesskabet"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5.2</span> <span>Dyrkningsfællesskabet</span> </div> </a> <ul id="toc-Dyrkningsfællesskabet-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Landsbyernes_alder_og_historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Landsbyernes_alder_og_historie"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Landsbyernes alder og historie</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Landsbyernes_alder_og_historie-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Landsbyernes alder og historie</span> </button> <ul id="toc-Landsbyernes_alder_og_historie-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Vandrende_landsbyer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Vandrende_landsbyer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Vandrende landsbyer</span> </div> </a> <ul id="toc-Vandrende_landsbyer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Landsbyen_bliver_stedfast" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Landsbyen_bliver_stedfast"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Landsbyen bliver stedfast</span> </div> </a> <ul id="toc-Landsbyen_bliver_stedfast-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Torp-tiden_1000-1300" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Torp-tiden_1000-1300"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Torp-tiden 1000-1300</span> </div> </a> <ul id="toc-Torp-tiden_1000-1300-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ødegårdskrisen_1300-1500" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ødegårdskrisen_1300-1500"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.4</span> <span>Ødegårdskrisen 1300-1500</span> </div> </a> <ul id="toc-Ødegårdskrisen_1300-1500-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Genrejsningen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Genrejsningen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.5</span> <span>Genrejsningen</span> </div> </a> <ul id="toc-Genrejsningen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Gods_og_landsby,_1500-1780" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Gods_og_landsby,_1500-1780"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6</span> <span>Gods og landsby, 1500-1780</span> </div> </a> <ul id="toc-Gods_og_landsby,_1500-1780-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Sønderjylland" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Sønderjylland"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6.1</span> <span>Sønderjylland</span> </div> </a> <ul id="toc-Sønderjylland-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Udskiftningen_af_landsbyerne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Udskiftningen_af_landsbyerne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.7</span> <span>Udskiftningen af landsbyerne</span> </div> </a> <ul id="toc-Udskiftningen_af_landsbyerne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Efter_landboreformerne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Efter_landboreformerne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.8</span> <span>Efter landboreformerne</span> </div> </a> <ul id="toc-Efter_landboreformerne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" title="Indholdsfortegnelse" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Landsbyer i Danmark</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Denne artikel findes kun på dette sprog. Tilføj artiklen til andre sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-0" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Tilføj sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="uls-after-portlet-link"></span><span class="wb-langlinks-add wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12323657#sitelinks-wikipedia" title="Tilføj sproghenvisninger" class="wbc-editpage">Tilføj links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Landsbyer_i_Danmark" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Landsbyer_i_Danmark" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Landsbyer_i_Danmark"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Landsbyer_i_Danmark"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Landsbyer_i_Danmark" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Landsbyer_i_Danmark" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&oldid=11764056" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Landsbyer_i_Danmark&id=11764056&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FLandsbyer_i_Danmark"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FLandsbyer_i_Danmark"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Landsbyer+i+Danmark"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Landsbyer_i_Danmark&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12323657" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Farum_landsby01.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Farum_landsby01.JPG/220px-Farum_landsby01.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Farum_landsby01.JPG/330px-Farum_landsby01.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Farum_landsby01.JPG/440px-Farum_landsby01.JPG 2x" data-file-width="2272" data-file-height="1704" /></a><figcaption><a href="/wiki/Farum" title="Farum">Farum</a> gamle landsby.</figcaption></figure> <p>Ved <b><a href="/wiki/Landsby" title="Landsby">landsbyer</a></b> forstås <b>i Danmark</b> i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved <a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">landbrug</a> og som har mindre end 200 indbyggere (modsat <a href="/wiki/Landbrugsby" title="Landbrugsby">landbrugsbyer</a>, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere – mere end 200 – at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser). </p><p>Geografen <a href="/wiki/Aage_Aagesen" title="Aage Aagesen">Aage Aagesen</a> nævner, at en bebyggelse skal have mindst tre <a href="/wiki/Bondeg%C3%A5rd" title="Bondegård">bondegårde</a> for at kunne regnes som en landsby.<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ved siden af gårdene kan der tillige forekomme andre bygninger såsom huse (blandt andet <a href="/wiki/Smedje" title="Smedje">smedje</a>), <a href="/wiki/Kirke_(bygning)" title="Kirke (bygning)">kirke</a>, <a href="/wiki/Skole" title="Skole">skole</a>, <a href="/wiki/Kro" title="Kro">kro</a> og lignende. </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Landsbyernes_mangfoldighed">Landsbyernes mangfoldighed</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Landsbyernes mangfoldighed" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Landsbyernes mangfoldighed"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Landsbyerne i Danmark er ikke ens, hverken med hensyn til størrelse, indre opbygning eller driftsforhold. Uensartetheden i disse forhold må ses i lyset af to ydre forhold: de landskabelige vilkår og besiddelsesforholdene (godsstrukturen). </p><p>I landskabelig henseende kan skelnes mellem:<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <ul><li>agerbygder</li> <li>skovbygder</li> <li>hedebygder</li> <li>kystbygder</li> <li>marsk</li></ul> <p><i>Agerbygderne</i> kendetegnedes ved højt hartkorn i forhold til arealet og stor opdyrkningsgrad.<sup id="cite_ref-graumoeller41_3-0" class="reference"><a href="#cite_note-graumoeller41-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Landskabet overvejende morænesletter med lerbund. Landsbyerne var forholdsvis store, med store gårde, herregårde og forholdsvis mange jordløse huse.<sup id="cite_ref-graumoeller13_4-0" class="reference"><a href="#cite_note-graumoeller13-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><i>Skovbygderne</i> kendetegnedes ved forholdsvis megen skov (mindst 25% af jorden), der påvirkede driftsforhold og binæringer.<sup id="cite_ref-graumoeller41_3-1" class="reference"><a href="#cite_note-graumoeller41-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Kuperet terræn, blandet jordbund (ler og sand), med enkeltgårde og små landsbyer, forholdsvis små gårde, herregårde i tilknytning til skove, mange huse med jord.<sup id="cite_ref-graumoeller13_4-1" class="reference"><a href="#cite_note-graumoeller13-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><i>Hedebygder</i> kendetegnedes ved forholdsvis megen hede (mindst 35% af jorden), hvilket påvirkede driftsforholdene.<sup id="cite_ref-graumoeller41_3-2" class="reference"><a href="#cite_note-graumoeller41-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Landskabeligt hedeslette eller bakkeø, sandet jord, vådbundsarealer (kær og moser), med mange enkeltgårde, små landsbyer, små gårde, få og ret små herregårde, mange huse med jord.<sup id="cite_ref-graumoeller13_4-2" class="reference"><a href="#cite_note-graumoeller13-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><i>Kystbygder</i> udgjordes af de kystnære <a href="/wiki/Ejerlav" title="Ejerlav">ejerlav</a>, hvor udnyttelse af havet ved binæringer (fiskeri, skibsfart) spillede en rolle.<sup id="cite_ref-graumoeller41_3-3" class="reference"><a href="#cite_note-graumoeller41-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Landskabet mangesidigt (morænelandskab, hævet havbund eller klit), mange købstæder, store landsbyer og fiskerlejer, små gårde og fiskerhuse, mange hovedgårde.<sup id="cite_ref-graumoeller13_4-3" class="reference"><a href="#cite_note-graumoeller13-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><i>Marsken</i> kendetegnedes ved et næsten fravær af egentlige landsbyer; enkeltgårde på ophøjede <a href="/wiki/V%C3%A6rft_(%C3%B8)" title="Værft (ø)">verfter</a> spillede her en hovedrolle. </p><p><i>Besiddelsesforholdene</i> (og i forbindelse hermed <i>godsernes driftsforhold</i>) indvirkede også på landsbyernes forhold. Ikke mindst i det gamle <a href="/wiki/S%C3%B8nderjylland" title="Sønderjylland">Sønderjylland</a> tegnede der sig fire delområder: </p> <ol><li>marskegnene omfattende øer i <a href="/wiki/Vadehavet" title="Vadehavet">Vadehavet</a>, <a href="/wiki/Ejderstedt" class="mw-redirect" title="Ejderstedt">Ejderstedt</a>, Nordstrand, <a href="/wiki/Viding_Herred" title="Viding Herred">Viding</a> og <a href="/wiki/B%C3%B8king_Herred" title="Bøking Herred">Bøking</a> herreder samt <a href="/wiki/Hatsted" title="Hatsted">Hatsted</a> marsk ved Husum helt uden godser,</li> <li>godser på <a href="/wiki/Als" title="Als">Als</a> og <a href="/wiki/%C3%86r%C3%B8" title="Ærø">Ærø</a> samt i <a href="/wiki/Sundeved" title="Sundeved">Sundeved</a> og <a href="/wiki/Angel" title="Angel">Angels</a> østlige del, hvor hovedgårdene dækkede 10-30% af arealet, og hvor <a href="/wiki/Landgilde" title="Landgilde">landgilde</a> og <a href="/wiki/Hoveri" title="Hoveri">hoveri</a> indgik i indbyrdes afstemt forhold (i lighed med forholdene i de kongerigske dele af landet),</li> <li>godser på gesten, hvor bønderne var fri for hoveri men til gengæld betalte forholdsvis høje landgildeafgifter til godsejerne, som regel i form af pengebeløb, og hvor herregårdsjorden ofte var udstykket og/eller bortforpagtet (på tysk kaldet <i>Rentengrundherrschaft</i>),</li> <li>godser på <a href="/wiki/Svans_(Slesvig)" title="Svans (Slesvig)">Svans</a> og i <a href="/wiki/Jernved_(Slesvig)" title="Jernved (Slesvig)">Jernved (tysk: <i>Dänischwohld</i>)</a>, hvor herregårdene dækkede over 50% af arealet, og hvor bønderne havde omfattende hoveri men til gengæld ikke ydede landgilde (på tysk kaldet <i>Gutherrschaft</i> og kendt især fra Østeuropa).<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li></ol> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Landsbyerne_i_dyrkningsfællesskabets_tid"><span id="Landsbyerne_i_dyrkningsf.C3.A6llesskabets_tid"></span>Landsbyerne i dyrkningsfællesskabets tid</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Landsbyerne i dyrkningsfællesskabets tid" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Landsbyerne i dyrkningsfællesskabets tid"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Landsbyernes_indre_opbygning">Landsbyernes indre opbygning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Landsbyernes indre opbygning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Landsbyernes indre opbygning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Efter deres indre opbygning opdeles landsbyerne i fire grundformer: <a href="/wiki/Forteby" title="Forteby">fortebyer</a>, vejbyer og række- eller <a href="/wiki/Randby" title="Randby">randbyer</a> samt i de sydvestjyske marskegne <a href="/w/index.php?title=Verftslandsby&action=edit&redlink=1" class="new" title="Verftslandsby (ikke skrevet endnu)">verftslandsbyer</a>. Hvis befolkningen voksede, kunne bebyggelsens form komme under pres. Der kunne da ske et af følgende: </p> <ul><li>gårdkløvning, hvorved der kom til at bo to (eller flere) familier pr. gård,</li> <li>fortætning på fælles åbne arealer, fx i form af forteklyngebyer,</li> <li>nye ejendomme langs landsbyens yderområder, fx som vejklyngebyer,</li> <li>udspaltning af aflæggerbebyggelser (såkaldte torper) og -enkeltgårde.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Fortebyen">Fortebyen</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Fortebyen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Fortebyen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ved_k%C3%A6ret_nordby.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/98/Ved_k%C3%A6ret_nordby.jpg/220px-Ved_k%C3%A6ret_nordby.jpg" decoding="async" width="220" height="82" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/98/Ved_k%C3%A6ret_nordby.jpg/330px-Ved_k%C3%A6ret_nordby.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/98/Ved_k%C3%A6ret_nordby.jpg/440px-Ved_k%C3%A6ret_nordby.jpg 2x" data-file-width="9654" data-file-height="3612" /></a><figcaption><a href="/wiki/Nordby_(Sams%C3%B8)" title="Nordby (Samsø)">Nordby</a> på <a href="/wiki/Sams%C3%B8" title="Samsø">Samsø</a> er den mest kendte forteklyngeby i Danmark.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Veddum_1799.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Veddum_1799.jpg/220px-Veddum_1799.jpg" decoding="async" width="220" height="222" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Veddum_1799.jpg/330px-Veddum_1799.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Veddum_1799.jpg/440px-Veddum_1799.jpg 2x" data-file-width="552" data-file-height="558" /></a><figcaption>Veddum er en forteklyngeby, opmåling 1799.</figcaption></figure> <p>I <i><a href="/wiki/Forteby" title="Forteby">fortebyen</a></i> (også kaldet rundbyen og den sluttede by) ligger gårdene omkring en åben plads midt i landsbyen, <a href="/wiki/Forte_(omr%C3%A5de)" title="Forte (område)">forten</a>. Forten kunne være kvadratisk, rektangulær eller oval men også nærmest trekantet. Fortelandsbyen var kendetegnet ved, at bebyggelsen omkring det lå mere eller mindre tæt: i nogle tilfælde var gårdene kun adskilte af en smal <a href="/w/index.php?title=Slippe&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slippe (ikke skrevet endnu)">slippe</a>, i andre kunne der være op til 30-40 m mellem gårdene. I visse tilfælde var gårdene helt sammenbyggede med en fælles længe, fx i <a href="/w/index.php?title=Vitved&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vitved (ikke skrevet endnu)">Vitved</a> ved Skanderborg.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Gårdene lå på hver deres grund, toften eller gårdstedet. Dette særejede jordstykke udgjorde grundlaget for gårdens ret til andel i gårdens agre samt overdrev.<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Toften var afgrænset både indadtil mod forten og udadtil mod de omgivende marker. På toften fandtes ofte en abildgård og kålgård.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Forten var fælles ejendom for alle gårdboere og måtte derfor ikke bebygges. Den synes oprindeligt at have været anvendt til at opbevare landsbyens kvæg om natten og ungkreaturer og mindre husdyr. På forten fandtes ofte landsbyens <a href="/wiki/Gadek%C3%A6r" title="Gadekær">gadekær</a>, der kunne anvendes såvel til vanding af husdyr som til branddam og vaskested for landsbyens arbejdsredskaber og vogne.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> På forten fandtes tillige landsbyens <a href="/wiki/Byst%C3%A6vne" title="Bystævne">bystævne</a>, hvor bønderne traf beslutninger af fælles betydning og fældede domme i interne anliggender i henhold til landsbyens vider og vedtægter. Endvidere anvendtes forten til markering af fælles begivenheder og højtider, fx blev en <a href="/wiki/Majstang" title="Majstang">majstang</a> rejst her. Den del af forten, der lå nærmest gårdene, kaldtes gaden og skulle holdes fri af hensyn til færdslen gennem byen og mellem gården og markerne. Gaden lå således som en lukket ring omkring forten. Undertiden kan forten være delvist bebygget med smedie, skole og lignende, og under visse forhold kunne der ligeledes opføres mindre huse til beboelse, såkaldte gadehuse,<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> hvorved fortebyen kunne videreudvikles til en såkaldt <a href="/wiki/Forteklyngeby" title="Forteklyngeby">forteklyngeby</a>.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den mest kendte forteklyngeby er Nordby på <a href="/wiki/Sams%C3%B8" title="Samsø">Samsø</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Vejbyen">Vejbyen</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Vejbyen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Vejbyen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I <i>vejbyen</i> (også kaldet langbyen) ligger gårdene (og husene) langs <a href="/w/index.php?title=Bygade&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bygade (ikke skrevet endnu)">bygaden</a> uden dannelse af en forte. Bebyggelsen fremstår som et strengt reguleret anlæg bestående af to parallelle rækker af lige store tofter på hver sin side af gaden.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I sådanne landsbyer lå gadekæret som regel mellem to gårde ud til bygaden. Vejbyer kan have tilstødende veje og bebyggelsen kan undertiden have bredt sig langs disse. Gadeforten kunne være 3-500 m lang og afstanden til gårdene på den modsatte side af gaden 80-100 m. Vejbyen var velafgrænset i forhold til de omgivende landskaber og giver ofte indtryk af at være planlagt. For de fleste vejbyer på Falster er det konstateret, at den regulerede form sandsynligvis er sket i forbindelse med en omflytning omkring år 1300, og ligeledes at der er indført <a href="/wiki/Solskifte" title="Solskifte">solskifte</a> i disse landsbyer. Men foruden disse falsterske vejbyer findes der talrige landsbyer, der som hovedregel udviser en tilsvarende form. I flere tilfælde er der senere sket en bebyggelsesvækst langs landsbyens udfaldsveje, og i sådanne tilfælde kan tales om en vejklyngeby.<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Randbyen">Randbyen</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Randbyen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Randbyen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I <i>række- eller randbyen</i> ligger gårdene ved siden af hinanden i een række. Rækkebyer udvikledes på steder, hvor terrænet gjorde dette til den mest hensigtsmæssige løsning, dels langs åløb, dels i lavereliggende <a href="/wiki/Terr%C3%A6n" title="Terræn">terræn</a>, hvor selv en mindre højdeforskel kunne være afgørende for, om der kunne bygges eller ej<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> samt endelig i skovområder. </p><p>Eksempler på sådanne randbebyggelser er <a href="/wiki/G%C3%B8ttrup_(Jammerbugt_Kommune)" title="Gøttrup (Jammerbugt Kommune)">Gøttrup</a> i <a href="/wiki/Hanherred" class="mw-redirect" title="Hanherred">Hanherrederne</a><sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/w/index.php?title=S%C3%B8nder_Saltum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sønder Saltum (ikke skrevet endnu)">Sønder Saltum</a><sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> på grænsen mellem moræne og littorinaflade samt <a href="/w/index.php?title=%C3%98ster_Hjermeslev&action=edit&redlink=1" class="new" title="Øster Hjermeslev (ikke skrevet endnu)">Øster</a><sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og <a href="/w/index.php?title=Vester_Hjermeslev&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vester Hjermeslev (ikke skrevet endnu)">Vester Hjermeslev</a>,<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/w/index.php?title=Store_Pandrup&action=edit&redlink=1" class="new" title="Store Pandrup (ikke skrevet endnu)">Store Pandrup</a><sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og <a href="/wiki/Alstrup" class="mw-disambig" title="Alstrup">Alstrup</a><sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> på grænsen mellem <a href="/wiki/Yoldiahavet" title="Yoldiahavet">yoldia-</a> og littorinaflade, alle i <a href="/wiki/Vendsyssel" title="Vendsyssel">Vendsyssel</a>, men desuden <a href="/wiki/Ballum" title="Ballum">Ballum</a>, <a href="/w/index.php?title=Hjemsted&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hjemsted (ikke skrevet endnu)">Hjemsted</a>, <a href="/w/index.php?title=N%C3%B8rre_Sejerslev&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nørre Sejerslev (ikke skrevet endnu)">Nørre</a> og <a href="/wiki/S%C3%B8nder_Sejerslev" title="Sønder Sejerslev">Sønder Sejerslev</a>, der alle ligger på <a href="/wiki/Gest" title="Gest">gestranden</a> ud mod <a href="/wiki/Marsk" title="Marsk">marsken</a> i <a href="/wiki/S%C3%B8nderjylland" title="Sønderjylland">Sønderjylland</a>.<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Af mere specielle eksempler kan nævnes <a href="/wiki/Storvorde" title="Storvorde">Storvorde</a>, <a href="/wiki/Mou" title="Mou">Mou</a> og <a href="/wiki/Egense_(Aalborg_Kommune)" title="Egense (Aalborg Kommune)">Egense</a>, der ligger på gamle krumodder i <a href="/wiki/Littorinahavet" class="mw-redirect" title="Littorinahavet">Littorinahavet</a> i <a href="/wiki/Himmerland" title="Himmerland">Himmerland</a>,<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og såkaldte dalspidsbyer, der ligger omkring en mindre erosionsdal, som fra et højere plateau giver et jævnt fald ned mod lavere plateau. Sådanne bebyggelser fandtes blandt andet i Vestjylland, fx Snevre.<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Både krumoddebyer og dalspidsbyer er bestemte af terrænkurverne, og hvor den første ofte ligger som en dobbelt randbebyggelse på hver sin side af et centralt gadestrøg, har dalspidsbyerne nærmest U-form omkring dalspidsen. </p><p>En anden type af rand- eller rækkebebyggelser er knyttede til åløb. Bebyggelsen ligger her mere eller mindre på række under hensyn til de stedlige terrænforhold.<sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>En tredje type af randbebyggelser er de såkaldte skovbyer, hvor gårdene ligger på række med større eller mindre indbyrdes afstand langs en indbyrdes forbindende vej. De er opståede som rydninger i skoven, og gårdene indgår sjældent i et dyrkningsfællesskab. Som eksempel på en skov-rækkeby kan nævnes <a href="/w/index.php?title=Tv%C3%A6rskov&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tværskov (ikke skrevet endnu)">Tværskov</a> i <a href="/wiki/Vigerslev_Sogn_(Nordfyns_Kommune)" title="Vigerslev Sogn (Nordfyns Kommune)">Vigerslev Sogn</a> på <a href="/wiki/Fyn" title="Fyn">Fyn</a>.<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Verftslandsbyer">Verftslandsbyer</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Verftslandsbyer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Verftslandsbyer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><i>Verftslandsbyer</i>, der kun fandtes i <a href="/wiki/Vadehavet" title="Vadehavet">Vadehavet</a>, kendetegnes ved, at bebyggelsen ligger samlet på en forhøjning, et <a href="/wiki/V%C3%A6rft_(%C3%B8)" title="Værft (ø)">verft</a>, med de omgivende marker beliggende lavere og derfor udsat for tidevandets oversvømmelse. Efter deres form skelnes mellem runde landsbyer og gadelandsbyer.<sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ved siden af disse grundformer fandtes et antal <i>overgangsformer</i>, dels mere <i>uregelmæssigt formede byer</i>, hvor <a href="/wiki/Landskab" title="Landskab">landskabet</a> havde påvirket udformningen,<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> dels <i>videreudviklede bebyggelser</i>, hvor grundformen ligger skjult som en kerne. </p><p>Til landsbyen hørte de omgivende jorder, der blev udnyttet i omdriften dels som <a href="/wiki/Agerjord" title="Agerjord">agerjord</a>, dels i form af <a href="/wiki/Eng" title="Eng">eng</a>, <a href="/wiki/Krat" title="Krat">krat</a>, <a href="/wiki/Skov" title="Skov">skov</a> og <a href="/wiki/Overdrev" title="Overdrev">overdrev</a>; tilsammen udgjorde disse landsbyens <a href="/wiki/Ejerlav" title="Ejerlav">ejerlav</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Landsbyernes_beliggenhedsvalg">Landsbyernes beliggenhedsvalg</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Landsbyernes beliggenhedsvalg" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Landsbyernes beliggenhedsvalg"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:GammelRye_HSmidt855.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/26/GammelRye_HSmidt855.jpg/350px-GammelRye_HSmidt855.jpg" decoding="async" width="350" height="181" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/26/GammelRye_HSmidt855.jpg/525px-GammelRye_HSmidt855.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/26/GammelRye_HSmidt855.jpg/700px-GammelRye_HSmidt855.jpg 2x" data-file-width="945" data-file-height="488" /></a><figcaption>Portræt af en landsby - Gl. Rye i Jylland</figcaption></figure> <p>To forhold gjorde sig gældende ved landsbyernes beliggenhed, dels adgangen til de ressourcer, som landbrugerne havde brug for: vand, dyrkningsbar agerjord, eng til høslet, træ til byggemateriale og brændsel,<sup id="cite_ref-30" class="reference"><a href="#cite_note-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> dels det forhold, at bønderne i ældre tid kun var i stand til at opdyrke jorden i 800-1000 meters afstand fra byen. Mange steder ligger landsbyerne derfor med indbyrdes afstande på 1,6-2,5 km.<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Landsbyernes_antal_og_geografiske_fordeling">Landsbyernes antal og geografiske fordeling</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Landsbyernes antal og geografiske fordeling" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Landsbyernes antal og geografiske fordeling"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det er ud fra oplysninger indsamlet til matriklen 1688 opgjort, at der <a href="/wiki/1682" title="1682">1682</a> i Kongeriget Danmark fandtes i alt 58.174 <a href="/wiki/Bondeg%C3%A5rd" title="Bondegård">bondegårde</a> fordelt på 5.087 landsbyer (tallet omfatter ikke <a href="/wiki/Bornholm" title="Bornholm">Bornholm</a> og <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmerne" title="Hertugdømmerne">Hertugdømmerne</a>, der ikke indgik i matriklen).<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den geografiske fordeling på de <a href="/wiki/Danmarks_amter_(1662-1793)" title="Danmarks amter (1662-1793)">datidige amter</a> var: </p> <table class="wikitable"> <tbody><tr> <th>Amt </th> <th>Antal landsbyer </th> <th>Amt </th> <th>Antal landsbyer </th> <th>Amt </th> <th>Antal landsbyer </th> <th>Amt </th> <th>Antal landsbyer </th></tr> <tr> <td><a href="/wiki/K%C3%B8benhavns_Amt_(1662-1793)" title="Københavns Amt (1662-1793)">København</a> </td> <td style="text-align: right;">107 </td> <td><a href="/wiki/Dragsholm_Amt" title="Dragsholm Amt">Dragsholm</a> </td> <td style="text-align: right;">76 </td> <td><a href="/wiki/Tranek%C3%A6r_Amt" title="Tranekær Amt">Tranekær</a> </td> <td style="text-align: right;">64 </td> <td><a href="/wiki/Kal%C3%B8_Amt" title="Kalø Amt">Kalø</a> </td> <td style="text-align: right;">221 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/H%C3%B8rsholm_Amt" title="Hørsholm Amt">Hørsholm</a> </td> <td style="text-align: right;">31 </td> <td><a href="/wiki/S%C3%A6byg%C3%A5rd_Amt" title="Sæbygård Amt">Sæbygård</a> </td> <td style="text-align: right;">63 </td> <td><a href="/wiki/Nyk%C3%B8bing_Amt" title="Nykøbing Amt">Nykøbing</a> </td> <td style="text-align: right;">107 </td> <td><a href="/wiki/Skanderborg_Amt_(1662-1793)" title="Skanderborg Amt (1662-1793)">Skanderborg</a> </td> <td style="text-align: right;">164 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Frederiksborg_Amt_(1662-1793)" title="Frederiksborg Amt (1662-1793)">Frederiksborg</a> </td> <td style="text-align: right;">75 </td> <td><a href="/wiki/Holb%C3%A6k_Amt_(1662-1793)" title="Holbæk Amt (1662-1793)">Holbæk</a> </td> <td style="text-align: right;">126 </td> <td><a href="/wiki/Halsted_Amt" class="mw-redirect" title="Halsted Amt">Halstedkloster</a> </td> <td style="text-align: right;">122 </td> <td><a href="/wiki/%C3%85k%C3%A6r_Amt" title="Åkær Amt">Åkær</a> </td> <td style="text-align: right;">47 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Kronborg_Amt" title="Kronborg Amt">Kronborg</a> </td> <td style="text-align: right;">83 </td> <td><a href="/wiki/Tryggev%C3%A6lde_Amt" title="Tryggevælde Amt">Tryggevælde</a> </td> <td style="text-align: right;">129 </td> <td><a href="/wiki/%C3%85lholm_Amt" title="Ålholm Amt">Ålholm</a> </td> <td style="text-align: right;">116 </td> <td><a href="/wiki/Dronningborg_Amt" title="Dronningborg Amt">Dronningborg</a> </td> <td style="text-align: right;">194 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Roskilde_Amt_(1662-1793)" title="Roskilde Amt (1662-1793)">Roskilde</a> </td> <td style="text-align: right;">126 </td> <td><a href="/wiki/Vordingborg_Amt" title="Vordingborg Amt">Vordingborg</a> </td> <td style="text-align: right;">166 </td> <td><a href="/wiki/Riberhus_Amt" title="Riberhus Amt">Riberhus</a> </td> <td style="text-align: right;">175 </td> <td><a href="/wiki/Mariager_Amt" title="Mariager Amt">Mariager</a> </td> <td style="text-align: right;">40 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/J%C3%A6gerspris_Amt" title="Jægerspris Amt">Jægerspris</a> </td> <td style="text-align: right;">24 </td> <td><a href="/wiki/M%C3%B8n_Amt" title="Møn Amt">Møn</a> </td> <td style="text-align: right;">48 </td> <td>Haderslev </td> <td>(ikke medtaget) </td> <td><a href="/wiki/Silkeborg_Amt" title="Silkeborg Amt">Silkeborg</a> </td> <td style="text-align: right;">110 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Ringsted_Amt" title="Ringsted Amt">Ringsted</a> </td> <td style="text-align: right;">65 </td> <td><a href="/wiki/Nyborg_Amt" title="Nyborg Amt">Nyborg</a> </td> <td style="text-align: right;">211 </td> <td><a href="/wiki/Koldinghus_Amt" title="Koldinghus Amt">Koldinghus</a> </td> <td style="text-align: right;">230 </td> <td><a href="/wiki/Skivehus_Amt" title="Skivehus Amt">Skivehus</a> </td> <td style="text-align: right;">110 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Sor%C3%B8_Amt_(1662-1793)" title="Sorø Amt (1662-1793)">Sorø</a> </td> <td style="text-align: right;">42 </td> <td><a href="/wiki/Odenseg%C3%A5rd_Amt" title="Odensegård Amt">Odensegård</a> </td> <td style="text-align: right;">147 </td> <td><a href="/wiki/Lunden%C3%A6s_Amt" title="Lundenæs Amt">Lundenæs</a> </td> <td style="text-align: right;">204 </td> <td><a href="/wiki/Hald_Amt" title="Hald Amt">Hald</a> </td> <td style="text-align: right;">146 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Antvorskov_Amt" title="Antvorskov Amt">Antvorskov</a> </td> <td style="text-align: right;">73 </td> <td><a href="/wiki/Rug%C3%A5rd_Amt" title="Rugård Amt">Rugård</a> </td> <td style="text-align: right;">70 </td> <td><a href="/wiki/B%C3%B8vling_Amt" title="Bøvling Amt">Bøvling</a> </td> <td style="text-align: right;">158 </td> <td><a href="/wiki/%C3%85lborghus_Amt" class="mw-redirect" title="Ålborghus Amt">Ålborghus</a> </td> <td style="text-align: right;">232 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Kors%C3%B8r_Amt" title="Korsør Amt">Korsør</a> </td> <td style="text-align: right;">88 </td> <td><a href="/wiki/Assens_Amt" title="Assens Amt">Assens</a> </td> <td style="text-align: right;">68 </td> <td><a href="/wiki/Havreballeg%C3%A5rd_Amt" title="Havreballegård Amt">Havreballegård</a> </td> <td style="text-align: right;">78 </td> <td><a href="/wiki/%C3%85strup,_Sejlstrup,_B%C3%B8rglum_Amt" title="Åstrup, Sejlstrup, Børglum Amt">Åstrup, Børglum og Sejlstrup</a> </td> <td style="text-align: right;">330 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Kalundborg_Amt" title="Kalundborg Amt">Kalundborg</a> </td> <td style="text-align: right;">66 </td> <td><a href="/wiki/Hindsgavl_Amt" title="Hindsgavl Amt">Hindsgavl</a> </td> <td style="text-align: right;">70 </td> <td><a href="/wiki/Stjernholm_Amt" title="Stjernholm Amt">Stjernholm</a> </td> <td style="text-align: right;">91 </td> <td><a href="/wiki/Dueholm,_%C3%98rum,_Vestervig_Amt" title="Dueholm, Ørum, Vestervig Amt">Dueholm, Ørum og Vestervig</a> </td> <td style="text-align: right;">205 </td></tr> </tbody></table> <p>Landsbyen var således den altdominerende bebyggelsesform overalt i landet. Kun på <a href="/wiki/Bornholms_Amt" title="Bornholms Amt">Bornholm</a> og <a href="/wiki/L%C3%A6s%C3%B8" title="Læsø">Læsø</a> fandtes der ingen landsbyer, og i de vestjyske <a href="/wiki/Hede" title="Hede">hedeegne</a>, i <a href="/wiki/Vendsyssel" title="Vendsyssel">Vendsyssel</a>, i <a href="/wiki/Himmerland" title="Himmerland">Himmerland</a> samt i visse særligt bakkede områder på <a href="/wiki/Djursland" title="Djursland">Djursland</a> og på Syd- og Vestfyn, og i skovområder i <a href="/wiki/Nord%C3%B8stsj%C3%A6lland" title="Nordøstsjælland">Nordøstsjælland</a> og spredt ud over Midt- og <a href="/wiki/Sydsj%C3%A6lland" title="Sydsjælland">Sydsjælland</a> fandtes visse indslag af enkeltgårdsbebyggelse.<sup id="cite_ref-33" class="reference"><a href="#cite_note-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Landsbyernes_størrelse"><span id="Landsbyernes_st.C3.B8rrelse"></span>Landsbyernes størrelse</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Landsbyernes størrelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Landsbyernes størrelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Man kan skelne mellem to måder at måle en landsbys størrelse på: dels ved antallet af gårde i landsbyen, dels ved dens værdisættelse i <a href="/wiki/Hartkorn" title="Hartkorn">hartkorn</a>, det vil sige ydeevne. </p><p>Mindstegrænsen for landsbyer var tre gårde, men langt de fleste landsbyer havde dog flere. Af 617 landsbyer på Fyn i 1682 havde 236 3-7 gårde, 206 havde 8-15 gårde, 122 havde 16-24 gårde, og 53 havde 25-60 gårde.<sup id="cite_ref-34" class="reference"><a href="#cite_note-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Tilsvarende uligheder gjorde sig gældende med hensyn til hartkornsansættelsen. Det kan imidlertid fastslås, at ved værdiansættelsen af landsbyer ved opmålingen til matriklen <a href="/wiki/1688" title="1688">1688</a> udviste landets østlige egne (øerne bortset fra <a href="/wiki/Nord%C3%B8stsj%C3%A6lland" title="Nordøstsjælland">Nordøstsjælland</a> og visse dele af <a href="/wiki/Sydfyn" title="Sydfyn">Sydfyn</a> og <a href="/wiki/Vestfyn" title="Vestfyn">Vestfyn</a> samt <a href="/wiki/%C3%98stjylland" title="Østjylland">Østjylland</a> i et bælte fra <a href="/wiki/Kolding" title="Kolding">Kolding</a> til <a href="/w/index.php?title=Rougs%C3%B8&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rougsø (ikke skrevet endnu)">Rougsø</a>) de højeste hartkornsansættelser for de samlede landsbyer fulgt af <a href="/wiki/Salling_(landsdel)" title="Salling (landsdel)">Salling</a>, <a href="/wiki/Mors" title="Mors">Mors</a> og Østthy, dernæst <a href="/wiki/Nord%C3%B8stsj%C3%A6lland" title="Nordøstsjælland">Nordøstsjælland</a>, så <a href="/wiki/Vendsyssel" title="Vendsyssel">Vendsyssel</a> og <a href="/wiki/Himmerland" title="Himmerland">Himmerland</a> og med de laveste ansættelser de vestjyske <a href="/wiki/Hede" title="Hede">hedeegne</a>,<sup id="cite_ref-35" class="reference"><a href="#cite_note-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> hvilket fortrinsvis afspejlede jordbundsforholdene og dermed jordens ydeevne således, at lerjorde havde de højeste ansættelser, fulgt af lerblandede <a href="/wiki/Sandjord" title="Sandjord">sandjorder</a>, dernæst udtalte sandjorder (og med <a href="/wiki/Flyvesand" title="Flyvesand">flyvesandsområder</a> og lignende lavest).<sup id="cite_ref-36" class="reference"><a href="#cite_note-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Landsbyernes_driftsforhold">Landsbyernes driftsforhold</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Landsbyernes driftsforhold" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Landsbyernes driftsforhold"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Landsbyernes beliggenhed i <a href="/wiki/Landskab" title="Landskab">landskabet</a> og udformningen af deres <a href="/wiki/Ejerlav" title="Ejerlav">ejerlav</a> var betinget af driftsmåden. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Vangebruget">Vangebruget</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Vangebruget" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Vangebruget"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Danmarks landbrug i <a href="/wiki/Landsbyf%C3%A6llesskabet" title="Landsbyfællesskabet">landsbyfællesskabets</a> tid, fra begyndelsen af <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">middelalderen</a> til <a href="/wiki/Landboreformerne" title="Landboreformerne">landboreformerne</a> i slutningen af 1700-tallet, var overalt en blanding af <a href="/wiki/Agerbrug" class="mw-redirect" title="Agerbrug">agerbrug</a> og <a href="/w/index.php?title=Kv%C3%A6gavl&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kvægavl (ikke skrevet endnu)">kvægavl</a> men med store forskelle fra egn til egn i den vægt disse to grene af landbruget havde. Enhver <a href="/wiki/Bonde" title="Bonde">bondes</a> helt grundlæggende opgave var at sikre den daglige forsyning af fødevarer til familiens eget forbrug, til <a href="/w/index.php?title=S%C3%A5s%C3%A6d&action=edit&redlink=1" class="new" title="Såsæd (ikke skrevet endnu)">såsæd</a> og til dækning af ydelser som <a href="/wiki/Landgilde" title="Landgilde">landgilde</a>, <a href="/wiki/Tiende" title="Tiende">tiende</a> og <a href="/wiki/Skat" title="Skat">skatter</a> samt til salg for at kunne købe de mest nødvendige fornødenheder som <a href="/wiki/Natriumklorid" title="Natriumklorid">salt</a>, <a href="/wiki/Tekstil" title="Tekstil">tekstiler</a> og <a href="/wiki/Jern" title="Jern">jern</a>. </p><p>Da agerbruget næsten udelukkende bestod af dyrkning af korn, var bønderne stillet over for to grundlæggende betingelser for driften, som var indbyrdes forbundne: </p> <ul><li>at sikre agerjordens vedvarende ydeevne,</li> <li>at opretholde en passende stor <a href="/wiki/Kv%C3%A6g" class="mw-redirect" title="Kvæg">kvægbestand</a>.</li></ul> <p>Til løsningen af det første problem havde bønderne tre midler: </p> <ul><li>de kunne tilføre agerjorden <a href="/wiki/N%C3%A6ringsstof_(planten%C3%A6ring)" title="Næringsstof (plantenæring)">næringsstoffer</a> i form af <a href="/wiki/G%C3%B8dning" title="Gødning">gødning</a>,</li> <li>de kunne sørge for, at den enkelte <a href="/w/index.php?title=Jordlod&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jordlod (ikke skrevet endnu)">jordlod</a> blev <a href="/w/index.php?title=Bes%C3%A5&action=edit&redlink=1" class="new" title="Beså (ikke skrevet endnu)">besået</a> med ulige <a href="/wiki/Korn" title="Korn">kornarter</a> de enkelte år (<a href="/wiki/S%C3%A6dskifte" title="Sædskifte">sædskifte</a>), og</li> <li>de kunne indrette dyrkningen således, at det enkelte jordstykke skiftevis blev dyrket og hvilede, det vil sige henlå en tid ubesået. Dette kaldes <i>rotationen</i> og angives ved en brøk, hvor tælleren betegner det antal år, hvor jorden var besået, mens nævneren angiver det antal år, hvor jorden hvilede eller lå <a href="/wiki/Brak" title="Brak">brak</a>.</li></ul> <p>Nødvendigheden af at anvende disse midler afhang af jordens egen frugtbarhed eller <a href="/wiki/Bonitet" title="Bonitet">bonitet</a>, og jordens struktur, men udpining af jorden kunne modvirkes blandt andet ved et stort kvæghold eller hvis der var andre gødningsmidler som <a href="/wiki/Tang_(alge)" title="Tang (alge)">tang</a>. Modsat kunne arealet af den dyrkede jord være så lille i forhold til den befolkning, der skulle brødføde sig ved landbruget, at det var nødvendigt at beså al dyrkningsjorden hvert år, også selvom dette måske ikke var hensigtsmæssigt. </p><p>Løsningen på det andet problem var ligeså vigtigt som det første, for et kvæghold af en vis størrelse var nødvendigt af tre årsager: </p> <ul><li>kvægholdet var en hensigtsmæssig måde at sikre gødning til agerjorden på,</li> <li>kvægholdet sikrede bonden den fornødne trækkraft til landbrugsarbejde og anden transport,</li> <li>kvægholdet sikrede bondens familie et tillæg til plantekosten i form af <a href="/wiki/K%C3%B8d" title="Kød">kød</a>, <a href="/wiki/M%C3%A6lk" title="Mælk">mælk</a>, <a href="/wiki/Sm%C3%B8r" title="Smør">smør</a>, <a href="/wiki/Ost" title="Ost">ost</a>, <a href="/wiki/%C3%86g" title="Æg">æg</a> og lignende foruden, at det ofte indgik som en del af de afgifter, som bonden skulle svare jordejeren (fx <a href="/wiki/Landgilde" title="Landgilde">landgildesmør</a>), ligesom husdyrholdet var en forudsætning for udførelsen af pligtarbejder (<a href="/wiki/Hoveri" title="Hoveri">hoveri</a> og <a href="/w/index.php?title=%C3%86gt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ægt (ikke skrevet endnu)">ægter</a>).</li></ul> <p>Opretholdelse af kvægbestanden forudsatte dels, at der var tilstrækkelig <a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Græsning (ikke skrevet endnu)">græsning</a> om sommeren, dels at der kunne høstes så meget <a href="/wiki/H%C3%B8" title="Hø">hø</a> -på <a href="/wiki/Eng#Enge_og_h.C3.B8bjergning" title="Eng">engene</a>-, at man kunne klare <a href="/w/index.php?title=Staldfodring&action=edit&redlink=1" class="new" title="Staldfodring (ikke skrevet endnu)">staldfodring</a> af kvæget om vinteren. Sommergræsningen kunne ske dels på de hvilende marker, dels på arealer uden for den dyrkede jord: <a href="/wiki/F%C3%A6lled" title="Fælled">fælleder</a> og <a href="/wiki/Overdrev" title="Overdrev">overdrev</a>. I de mest opdyrkede egne var der imidlertid så lidt overdrev tilbage, at bønderne udelukkende havde græsning på den hvilende agerjord.<sup id="cite_ref-37" class="reference"><a href="#cite_note-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det areal, som årligt kunne besås med korn, beroede i vid udstrækning på den gødningsmængde, der var til rådighed. Helt frem til begyndelsen af 1700-tallet var det fortrinsvis kvægholdet, der leverede denne gødning og hvis størrelse derfor afgjorde hvor stor, denne gødningsmængde var. Derfor var mulighederne for udvidelse af det dyrkede areal små. Hvis bønderne inddrog nye, uopdyrkede arealer til dyrkning, betød det, at græsningsarealerne mindskedes, hvilket indebar, at antallet af kreaturer, der kunne fodres ved græsning, måtte reduceres, men derved faldt tillige den mængde foder, der var til rådighed til vinterfodring, hvorved kvægets ydeevne med hensyn til mælk og gødning mindskedes. Dette indebar atter, at kun en mindre del af agerjorden kunne gødes tilstrækkeligt godt, hvorfor jordens ydeevne faldt. Denne sluttede kreds indebar således, at landbruget måtte tilpasses til at give størst muligt vedvarende udbytte på de givne vilkår. Dette indebar næsten overalt i landets østlige del, at man indrettede sig med et vangebrug, hvor en del af bymarken hvert år lå brak for at hvile sig fra udpining og få tilført gødning fra græssende husdyr. </p><p>Tilpasningen til de stedlige landskabs- og jordbundsforhold indebar, at jordbruget vekslede fra egn til egn og fra sted til sted, selv over korte afstande. Eksempelvis på "heden" vest for <a href="/wiki/K%C3%B8benhavn" title="København">København</a> forekom fortrinsvis to driftsformer, endda indenfor et og samme <a href="/wiki/Sogn" title="Sogn">sogn</a>, således i Glostrup sogn havde <a href="/wiki/Ejby_(Glostrup)" title="Ejby (Glostrup)">Ejby</a>, <a href="/wiki/Glostrup" title="Glostrup">Glostrup</a> og <a href="/wiki/Hvessinge" class="mw-redirect" title="Hvessinge">Hvessinge</a> landsbyer <a href="/wiki/Trevangsbrug" title="Trevangsbrug">trevangsbrug</a>, <a href="/wiki/Aved%C3%B8re" title="Avedøre">Avedøre</a> som andre landsbyer ud mod <a href="/wiki/K%C3%B8ge_Bugt" title="Køge Bugt">Køge Bugt</a> <a href="/wiki/Tovangsbrug" title="Tovangsbrug">tovangsbrug</a>. </p><p>Hver gård bestod af en <i>tofte</i> i landsbyen, hvorpå gården var bygget og i tilknytning hertil en <i>abild- og kålgård</i>, desuden en række <i>agre</i> fordelt rundt i bymarken, hvorpå dyrkedes korn, samt andel i <i>fælleden</i> (som kunne være fælles for flere landsbyer) uden for bymarken, og i <i>skove</i>, som forsynede landsbyboerne med <i>brændsel</i>, <i>gærdsel</i>, <i>tømmer</i> og <i>olden</i> til svinene. </p><p><a href="/w/index.php?title=Toften&action=edit&redlink=1" class="new" title="Toften (ikke skrevet endnu)">Toften</a> udgjorde grundlaget for den enkelte gårds brugsandel af landsbyens ressourcer, idet <a href="/wiki/Landskabslov" title="Landskabslov">landskabslovene</a> fastslog, at som tofterne i byen var fordelt, skulle markjorden fordeles. På toften lå foruden gårdens bygninger tillige kålgård eller abildgård, hvor der dyrkedes grøntsager henholdsvis frugt. </p><p>I vangebrugene var bymarken, det vil sige den dyrkede agerjord, opdelt i et antal <i>vange</i>, der hver for sig var indhegnet med <a href="/w/index.php?title=G%C3%A6rder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gærder (ikke skrevet endnu)">gærder</a> eller af grøfter, volde eller diger af jord eller sted, og hver vang var enten besået eller lå i fælled, det vil sige lå hen som græsningsareal. Vangene var inddelt i <i>åse</i> eller fald, der var den grundlæggende enhed i agerbruget. Trevangsbruget var kendetegnet af tre, store, indhegnede vange med en treårig rotation byg-rug-fælled. Tovangsbruget var kendetegnet af en opdeling af bymarken i to halvdele med lige mange års brug og hvile, det vil sige en toårig rotation byg-fælled. </p><p>Bredden af den enkelte <a href="/wiki/Ager" title="Ager">ager</a> var oftest 8-12 meter, hvilket hang sammen med teknikken at pløje dem op i rygge. Agrenes hvælvede form fremkom ved, at man med <a href="/w/index.php?title=Hjulfj%C3%A6lsplov&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hjulfjælsplov (ikke skrevet endnu)">hjulfjælsploven</a> år efter år vendte furerne ind mod agrenes midte, indtil denne havde nået en tilpas hvælvet form med god overfladedræning. Datidens agre var fulde af små vandhuller og vandfyldte lavninger, engdrag og sumpede steder. Ved at pløje agrene op i rygge kunne fugtighedsproblemerne afhjælpes samtidig med, at man fik samlet muldjorden på agrenes ryg. De ryggede agre gav kun halv afgrøde: i tørre år stod kornet på ryggen slet, og i våde år ødelagdes kornet på agrenes sider ned mod renderne. For datidens bønder var det afgørende imidlertid, at det gav størst mulig dyrkningssikkerhed, idet der var udbytte både i våde og i tørre år, hvorved faren for fuldstændig misvækst og dermed hungersnød var mindst mulig. </p><p>Ulempen ved, at alle gårde i landsbyen skulle have andel i alle marker, og at de enkelte gårdes jordtilliggender derved kom til at ligge spredt, mindskedes ved, at agrene havde en størrelse nogenlunde svarende til et dagsværk. Et plovspand kunne overkomme 3–4.000 m² om dagen. Var ageren således 12 m bred, burde agerens længde være 250–300 m. Agrenes langstrakte form gjorde <a href="/wiki/Hjulplov" title="Hjulplov">hjulploven</a> til et egnet redskab ved pløjningen, da den kun skulle vendes ved agrenes ender, og den langstrakte form indebar, at man ved fastsættelsen af de enkelte gårdes agre kunne nøjes med at udmåle agrenes bredde. </p><p><i>Overdrevets</i> betydning bestod i, at det – sammen med den vang, der lå fælled – sikrede kvæget dets græsning fra foråret (slutningen af maj) over sommeren til efteråret (midten af oktober), det vil sige knap halvdelen af året. Da kreaturer kræver store fodermængder, måtte de samlede græsningsarealer være endog meget store. </p><p><i>Engenes og mosernes</i> betydning bestod foruden græsning hovedsagelig i deres udnyttelse til høslet og dermed sikringen af foder til kvæget, når det om vinteren stod i stalden. Netop vinterfodringen var kvægholdets alvorligste spørgsmål, der afgjorde kvægholdets størrelse og dermed tillige den mængde gødning, som kvæget kunne yde til markerne. </p><p><i>Skove og krat</i> ydede olden til svinene. Oldensæsonen begyndte i oktober, når bog og agern faldt af træerne, og varede til de var spist op. </p><p><i>Opstaldningen</i> af kvæget havde en særegen driftsmæssig betydning. Mens kvæget stod i stalden, ydede det store mængder af <a href="/w/index.php?title=Kom%C3%B8g&action=edit&redlink=1" class="new" title="Komøg (ikke skrevet endnu)">komøg</a>, der indeholdt vigtige næringsstoffer (<a href="/wiki/Kalium" title="Kalium">kalium</a>, <a href="/wiki/Fosfat" title="Fosfat">fosfat</a> og – mindre udtalt – <a href="/wiki/Kv%C3%A6lstof" title="Kvælstof">kvælstof</a>), og som derfor blev samlet, kørt på <a href="/wiki/M%C3%B8dding" title="Mødding">møddingen</a> og derfra til rette tid kørt ud på de dyrkede marker, hvor det udgjorde et tiltrængt tilskud til jordens genforsyning med de indeholdte næringsstoffer og dermed fremmede kornets ydeevne. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Dyrkningsfællesskabet"><span id="Dyrkningsf.C3.A6llesskabet"></span>Dyrkningsfællesskabet</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Dyrkningsfællesskabet" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Dyrkningsfællesskabet"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>En følge af driftsformen med vangebrug var, at landbrugsjorden måtte dyrkes af bønderne i landsbyen indenfor rammerne af en form for dyrkningsfællesskab. Dette dyrkningsfællesskab bestod fortrinsvis i fælles ret til udnyttelse af ressourcerne uden for bymarken: græsning på overdrevet, tørveskær, høslet, skove og <a href="/wiki/G%C3%A6rdselsskov" class="mw-redirect" title="Gærdselsskov">gærdselsskove</a> med mere samt i en fælles samordning af markarbejdet og græsningen på agerjorden i bymarken. Da agrene til hver gård var under dyrkning på den enkelte bondes ansvar og risiko og med hans egne redskaber og trækdyr, og disse agre lå spredt ud over bymarken, krævede det en høj grad af samtidighed i de enkelte dyrkningsindgreb og en ensartethed i udnyttelsen af de enkelte marker. Dette indebar atter enighed og faste regler for aftaler om forhold af fælles betydning, hvilke foruden de landbrugsmæssige bestemmelser også omfattede andre sociale og retslige bestemmelser, som i løbet af 1600- og 1700-årene blev nedskrevet i form af landsbyvedtægter eller <a href="/w/index.php?title=Vide&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vide (ikke skrevet endnu)">vider</a>.<sup id="cite_ref-38" class="reference"><a href="#cite_note-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Landsbyvedtægterne fastsatte regler om, at ingen måtte indhegne sin jord med mindre samtlige bymænd havde givet deres samtykke dertil.<sup id="cite_ref-39" class="reference"><a href="#cite_note-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ligeledes fastsatte landsbyvedtægterne regler om, at det var en fælles pligt for alle bymændene at hjælpe en anden bymand, der på grund af sygdom eller fattigdom ikke kunne få udført det helt nødvendige markarbejde, fx hjemkørsel af høsten. Ligeledes var det en pligt at hjælpe folk, hvis gård brændte. Efterhånden blev det en af <a href="/wiki/Oldermand" title="Oldermand">oldermandens</a> pligter, eventuelt sammen med 4 mand, at syne byens gårde og især deres skorstene og bageovne for brandfarlige mangler.<sup id="cite_ref-40" class="reference"><a href="#cite_note-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I landsbyer med vangebrug var det en fast bestemmelse, at gærderne om bygmarken skulle være lukkede til <a href="/wiki/Valborgsdag" class="mw-redirect" title="Valborgsdag">Valborgsdag</a> eller <a href="/wiki/Voldermisse" class="mw-redirect" title="Voldermisse">Voldermisse</a> (1. maj), og at disse gærder skulle blive stående indtil <a href="/wiki/Mikkelsdag" title="Mikkelsdag">Mikkelsdag</a> (29. september), medmindre kornet var blevet høstet og kørt ind forinden. Hver bymand skulle være ansvarlig for en bestemt andel af gærdet svarende til hans "bymål" eller anpart af byens jord og øvrige ressourcer. På tilsvarende måde skulle gærderne om rugvangen være i orden inden <a href="/wiki/Mortensdag" title="Mortensdag">Mortensdag</a> (11 november) således, at rugsæden kunne spire inden, at frosten kom, i fred for kreaturerne. </p><p>Gærderne bestod normalt af to parallelle rækker af <a href="/w/index.php?title=Stav&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stav (ikke skrevet endnu)">stave</a>, hvorimellem man anbragte ris af <a href="/wiki/Tj%C3%B8rn" class="mw-redirect" title="Tjørn">tjørn</a> eller grene. Efterhånden, som risene rådnede eller blev brugt til brændsel, måtte man lægge nye ovenpå de gamle.<sup id="cite_ref-41" class="reference"><a href="#cite_note-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Vigtigt var det, at alle såede og høstede nogenlunde samtidigt. Dette var nødvendigt, fordi netop disse arbejder betød, at både mennesker og dyr næsten uvægerligt kom til at træde ind på naboens agre. Man kunne naturligvis ikke sikre, at alle blev færdige på samme tid, men det lå fast, at ingen måtte begynde på disse arbejder, før det var besluttet på <a href="/wiki/Byst%C3%A6vne" title="Bystævne">bystævnet</a>. Desuden kunne dyrene ikke udnytte stubmarksgræsningen, før alle havde indhøstet, og det var derfor også nødvendigt at sætte faste tidsfrister for hvor længe, selve høsten måtte vare. Overskred en bonde disse frister, måtte han "tage skade for hjemgæld", det vil sige, at det var på hans eget ansvar, at kreaturerne blev sluppet ud på den afhøstede vang ved, at "gærdet eller ævred blev opgivet". </p><p>Den omtalte anpart i landsbyens rettigheder og pligter tilkom normalt kun gårdmændene eller <i>granderne</i> uanset, om de var ejere eller <a href="/wiki/F%C3%A6ster" class="mw-redirect" title="Fæster">fæstere</a>, ligesom de var de eneste, der kunne træffe lovlige beslutninger, når de var forsamlede til grande- eller bystævne under oldermandens ledelse. Uden for fællesskabet men underkastet dettes beslutninger stod de jordløse landsbyboere: <a href="/wiki/Husmand" title="Husmand">husmænd</a>, <a href="/wiki/Inderste" class="mw-redirect" title="Inderste">inderster</a>, tjenestefolk, <a href="/wiki/Aft%C3%A6gt" title="Aftægt">aftægtsfolk</a>, fattige, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden.<sup id="cite_ref-42" class="reference"><a href="#cite_note-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ordningen med vedtægter og bystævne indebar, at landsbyernes beboere så vidt muligt kunne løse indre tvister uden nogen indblanding fra hverken domstole eller andre myndigheder. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme folk straffe, hvis de havde overtrådt samfundets love eller landsbyens skrevne eller uskrevne regler, oftest som <a href="/wiki/B%C3%B8de" title="Bøde">bøder</a> i form af <a href="/wiki/%C3%98l" title="Øl">øl</a>.<sup id="cite_ref-43" class="reference"><a href="#cite_note-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Landsbyernes_alder_og_historie">Landsbyernes alder og historie</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Landsbyernes alder og historie" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Landsbyernes alder og historie"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Spørgsmålet om landsbyernes alder lader sig opdele i to: </p> <ol><li>hvor gammel er landsbyen som bebyggelsesform?</li> <li>hvor gamle er de nuværende landsbyer?</li></ol> <p>Svaret på det første spørgsmål beror på hvorledes man vælger af betragte landsbyen som bebyggelsesform. I tidsrummet fra landbrugets indførelse til <a href="/wiki/Bronzealder" title="Bronzealder">bronzealderen</a> synes landsbyerne i betydningen fællesbebyggelse for flere husstande at udgøres af langhuse, opdelte i flere enheder. Fra overgangen til <a href="/wiki/Keltisk_jernalder" class="mw-redirect" title="Keltisk jernalder">keltisk jernalder</a> (<a href="/wiki/F%C3%B8rromersk_jernalder" title="Førromersk jernalder">førromersk jernalder</a>), 500 f.Kr., optræder imidlertid landsbyer bestående af flere, selvstændige, enlængede bygninger langt i to rækker langs en "landsbygade". Disse jernalderlanghuse var oftest 4–5 m brede og 15–20 m lange. Langhusene var som regel klart opdelte i to dele, en beboelsesdel og en stalddel med båse. Sådanne tidlige landsbyer af flere bygninger kendes blandt andet fra <a href="/w/index.php?title=Sk%C3%B8rb%C3%A6k_hede&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skørbæk hede (ikke skrevet endnu)">Skørbæk hede</a> i <a href="/wiki/Himmerland" title="Himmerland">Himmerland</a>.<sup id="cite_ref-44" class="reference"><a href="#cite_note-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hvis man vælger den klassiske bestemmelse af landsbyen, bliver det altså fra dette tidspunkt, at landsbyens oprindelse stammer. </p><p>Svaret på det andet spørgsmål er, at de nuværende landsbyer først har fundet deres nuværende beliggenhed ved overgangen mellem vikingetid og middelalder, det vil sige 1025 e.Kr. ± 75 år, idet der synes at være en "overgangstid".<sup id="cite_ref-45" class="reference"><a href="#cite_note-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Forud for den stedfaste landsby gik en tid, hvor landsbyen med mellemrum blev flyttet fra et sted til et andet inden for et forholdsvis afgrænset område – man taler om "vandrende landsbyer".<sup id="cite_ref-46" class="reference"><a href="#cite_note-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Vandrende_landsbyer">Vandrende landsbyer</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Vandrende landsbyer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Vandrende landsbyer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Vorbasse_Krigshavn2.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/Vorbasse_Krigshavn2.JPG/220px-Vorbasse_Krigshavn2.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/Vorbasse_Krigshavn2.JPG/330px-Vorbasse_Krigshavn2.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/Vorbasse_Krigshavn2.JPG/440px-Vorbasse_Krigshavn2.JPG 2x" data-file-width="3648" data-file-height="2736" /></a><figcaption><a href="/wiki/Vorbasse" title="Vorbasse">Vorbasse</a> er en af de landsbyer der er blevet flyttet af flere omgange.</figcaption></figure> <p>Helt op til overgangen mellem vikingetid og middelalderen var landsbyerne kendetegnede ved, at de lå på et givet sted i mellem 75 og 300 år, hvorefter landsbyen blev nedlagt og flyttet til et nærliggende sted – ofte et tidligere dyrket område – mens det gamle landsbyområde blev inddraget til dyrkning. En sådan udvikling, hvor en og samme landsby er blevet flyttet blot nogle få hundrede meter pr. gang med ulige mellemrum, er blandt andet påvist i <a href="/wiki/Vorbasse" title="Vorbasse">Vorbasse</a><sup id="cite_ref-47" class="reference"><a href="#cite_note-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og Hodde.<sup id="cite_ref-48" class="reference"><a href="#cite_note-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det kan konstateres, at der sideløbende med disse omflytninger er sket forandringer i gårdenes egenart således, at disse på den ene side er blevet stadigt større, på den anden side har fået sidehuse, ligesom et fælles hegn omkring hele landsbyen med tiden er blevet afløst af særskilte indhegninger omkring de enkelte gårdenheder.<sup id="cite_ref-49" class="reference"><a href="#cite_note-49"><span class="cite-bracket">[</span>49<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det hører med til billedet, at man har set landsbyernes flytninger som en integreret del af driftsmåden: driftsmåden forud for vangebruget indebar en gradvis udpining af den dyrkede jord samtidig med, at affald fra landsbyen gjorde den jord, landsbyen lå på, velgødet. Ved at flytte landsbyen fra dens hidtidige beliggenhed til den udpinede jord opnåede man den dobbelte fordel at "genopbygge" næringsværdien i den udpinte jord på samme tid som man kunne opnå størst mulig nytte af den gødningstilførsel, den gamle bebyggelse havde ligget på.<sup id="cite_ref-50" class="reference"><a href="#cite_note-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Landsbyen_bliver_stedfast">Landsbyen bliver stedfast</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Landsbyen bliver stedfast" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Landsbyen bliver stedfast"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det forholdsvis korte åremål, inden for hvilket landsbyerne øjensynligt blev stedfaste, har givet anledning til overvejelser om årsagen eller årsagerne til, at dette skete. Blandt de årsager, der oftest fremhæves, må nævnes tre: </p> <ol><li>opførelsen af kirker, idet kirken og den tilhørende kirkegård med ibrugtagelsen til kirkelige formål var forvandlet til "hellig jord" og derfor ikke blot kunne flyttes,<sup id="cite_ref-51" class="reference"><a href="#cite_note-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li> <li>ibrugtagningen af hjulploven<sup id="cite_ref-52" class="reference"><a href="#cite_note-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li> <li>overgangen fra et tidligere driftsystem til vangebrug<sup id="cite_ref-53" class="reference"><a href="#cite_note-53"><span class="cite-bracket">[</span>53<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li></ol> <p>Blandt de synspunkter, der har været fremført, er blandt andet det, at den sidste flytning, landsbyerne gennemlevede, var en udtrykkelig bevidst flytning, der blandt andet skabte en gennemreguleret landsby, og hvor beliggenheden af den faste (uflyttelige) landsby skulle være sket under hensyn til den nye driftsmåde, vangebruget. Det har vist sig, at omkring halvdelen af de fynske landsbyer er beliggende omtrent midt i ejerlavet, det vil sige med vange omkring sig i alle retninger, mens den anden halvdel ligger i udkanten af deres ejerlav med alle vangene til den ene side og som regel en eng til den anden.<sup id="cite_ref-54" class="reference"><a href="#cite_note-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det har derfor været overvejet, om disse beliggenheder af landsbyerne er sket for at opnå den bedst mulige agerdyrkning.<sup id="cite_ref-55" class="reference"><a href="#cite_note-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> En anden og ligeså nærliggende mulighed er imidlertid, at vangebrugets gennemførelse skete under hensyn til de bedste driftsmæssige muligheder <i>uden, at der derfor skete nogen landsbyomflytning</i>. Dette ville forklare, at vangebruget som dyrkningsmåde er indført overalt på samme tid, men hvor landsbyernes forudgående, seneste flytning faldt forskelligt fra landsby til landsby. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Torp-tiden_1000-1300">Torp-tiden 1000-1300</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Torp-tiden 1000-1300" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Torp-tiden 1000-1300"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det har længe været erkendt, at næppe alle landsbyer var af samme alder. Især har man hæftet sig ved de vidnesbyrd, som kunne knyttes til landsbyernes navne, i særdeleshed navneendelserne. Nogle forhold har været påpeget som beviser for forskellig alder: </p> <ul><li><i>navneendelsernes forekomst</i>: en del navneendelser forekommer i de områder, hvor vikingerne oprettede egne bebyggelser (<a href="/wiki/Danelagen" title="Danelagen">Danelagen</a>, <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Normandiet" title="Hertugdømmet Normandiet">Normandiet</a>), andre ikke. Man har derfor ment at kunne udskille tre grupper af navneendelser:</li></ul> <ol><li>de, som var i brug i <a href="/wiki/Vikingetid" title="Vikingetid">vikingetiden</a>, og som disse tog med sig og anvendte i det fremmede,</li> <li>de, som ikke ses at have været i brug i vikingetiden og hvis øvrige sproglige indhold antydede, at de stammede fra tiden forud for vikingetiden, og</li> <li>de, som ikke ses at have været i brug i vikingetiden og hvis øvrige sproglige indhold antydede, at de stammede fra tiden efter vikingetiden.<sup id="cite_ref-56" class="reference"><a href="#cite_note-56"><span class="cite-bracket">[</span>56<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li></ol> <ul><li>den <i>indbyrdes beliggenhed</i> at landsbyer i samme sogn, idet man har hæftet sig ved, at visse landsbyer synes at have været større og haft en mere central beliggenhed i sognet, andre derimod mindre og med en mere perifer beliggenhed.<sup id="cite_ref-57" class="reference"><a href="#cite_note-57"><span class="cite-bracket">[</span>57<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li> <li><i>hartkornsværdierne 1682</i> for landsbyer med ulige navneendelser, idet man har hæftet sig ved, at værdisættelsen af landsbyer med visse navneendelser var påfaldende meget større end landsbyer med andre navneendelser.</li> <li>forekomsten af <i>vidnedsbyrd fra ulige forhistoriske perioder i omegnen</i> af landsbyer med givne navneendelser, idet der for visse navneendelsers vedkommende synes at være en tydelig sammenhæng.<sup id="cite_ref-58" class="reference"><a href="#cite_note-58"><span class="cite-bracket">[</span>58<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li></ul> <p>Alle de anførte undersøgelser har peget på, at landsbyer med navneendelser på -torp (-rup, -drup, -strup), -rød, -tved, -køb med flere var yngre end vikingetiden.<sup id="cite_ref-59" class="reference"><a href="#cite_note-59"><span class="cite-bracket">[</span>59<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Da disse navneendelser indholdsmæssigt henviser til udflytning og nyrydninger, har man sat dem i forbindelse med en ekspansionsfase i begyndelsen af middelalderen, hvor de gamle landsbyer angiveligt var blevet så store, at de ikke hensigtsmæssigt kunne rumme befolkningsvæksten, hvorfor en opdeling af landsbyen med tilhørende udflytninger i nye bebyggelser måtte være mere bedre løsning.<sup id="cite_ref-60" class="reference"><a href="#cite_note-60"><span class="cite-bracket">[</span>60<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ødegårdskrisen_1300-1500"><span id=".C3.98deg.C3.A5rdskrisen_1300-1500"></span>Ødegårdskrisen 1300-1500</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Ødegårdskrisen 1300-1500" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Ødegårdskrisen 1300-1500"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I <a href="/wiki/1347" title="1347">1347</a>-<a href="/wiki/1350" title="1350">1350</a> blev <a href="/wiki/Vesteuropa" title="Vesteuropa">Vesteuropa</a> ramt af en <a href="/wiki/Byldepest" class="mw-redirect" title="Byldepest">byldepest</a>-<a href="/wiki/Epidemi" title="Epidemi">epidemi</a>: <a href="/wiki/Den_sorte_d%C3%B8d" title="Den sorte død">den sorte død</a>. Nye epidemier fulgte <a href="/wiki/1361" title="1361">1361</a>, <a href="/wiki/1369" title="1369">1369</a> og <a href="/wiki/1374" title="1374">1374</a>. Pestens hærgen medførte voldsomme stigninger i antallet af dødfald. Følgen blev, at et stort antal gårde, måske hver femte, stod øde henimod slutningen af 1300-tallet, selvom der var store forskelle i ødegårdsandelen fra egn til egn og fra sted til sted. Et stort antal udflytterbebyggelser blev atter opgivet, hvad enten det nu var fordi udflytterne selv døde, eller fordi udflytterne måtte flytte tilbage til de gamle <a href="/wiki/Adelby_(landsby)" class="mw-redirect" title="Adelby (landsby)">adelbyer</a> for at erstatte de bortrevne gårdbrugere i disse. Mindre gårdbrug blev sammenlagte til større. Man har opdelt de nedlagte landsbyer i tre grupper: </p> <ol><li>landsbyer, der blev lagt øde, og hvis agerjorder enten kom til at henligge som <a href="/wiki/Overdrev" title="Overdrev">overdrev</a> eller sprang i <a href="/wiki/Skov" title="Skov">skov</a>,</li> <li>landsbyer, der blev lagt øde, og hvis agerjorder overvejende fortsat blev dyrkede – af nabobebyggelser,</li> <li>landsbyer, der blev opgivne i forbindelse med indflytning (tilbageflytning) til større nabolandsbyer.</li></ol> <p>Uanset hvilken følge, pesten havde på landsbybebyggelsen de enkelte steder, var virkningen i alle tilfælde en samling af landbrugerne i færre, men større landsbyer. Tydeligvis var det især de mindre udflytterbebyggelser, der atter blev nedlagt. Skønt disse antalsmæssigt kan have udgjort mellem en fjerdedel og en femtedel af alle bebyggelser forud for pestens hærgen, var deres andel af den samlede, dyrkede jord langt mindre, måske omkring en tiendedel. </p><p>Omfanget skiftede også med tiden. Undersøgelser har for Danmarks vedkommende vist disse hovedtræk i forløbet: </p> <table class="wikitable"> <tbody><tr> <th>År </th> <th>Andel <br /> øde (%) </th></tr> <tr> <td>1361-1380 </td> <td align="right">10,6 </td></tr> <tr> <td>1381-1400 </td> <td align="right">15,7 </td></tr> <tr> <td>1401-1420 </td> <td align="right">26,0 </td></tr> <tr> <td>1421-1440 </td> <td align="right">17,4 </td></tr> <tr> <td>1441-1460 </td> <td align="right">8,0 </td></tr> </tbody></table> <p>Ødegårdsandelen nåede således et højdepunkt i begyndelsen af 1400-tallet. Fra omkring midten af 1400-tallet vendte udviklingen til fornyet fremgang.<sup id="cite_ref-61" class="reference"><a href="#cite_note-61"><span class="cite-bracket">[</span>61<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Genrejsningen">Genrejsningen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Genrejsningen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Genrejsningen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Lindelse_Nor.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Lindelse_Nor.jpg/220px-Lindelse_Nor.jpg" decoding="async" width="220" height="220" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Lindelse_Nor.jpg/330px-Lindelse_Nor.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Lindelse_Nor.jpg/440px-Lindelse_Nor.jpg 2x" data-file-width="609" data-file-height="609" /></a><figcaption><a href="/wiki/Stryn%C3%B8" title="Strynø">Strynø</a> var en af de nye sogne der blev oprettet i 1500-tallet.</figcaption></figure> <p>Henimod slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet skete der en fornyet bebyggelsesfremgang, hvor blandt andet skovegne og tidligere ubeboede småøer blev inddragne til de nye bebyggelser. I skovegne fik fremkomsten af nye landbrugsbebyggelser dog præg af enestegårde snarere end landsbyer. For kystegnenes vedkommende skete fremgangen dels i form af vækst i eksisterende kystlandsbyer, dels i form af nye kystbebyggelser. Således blev <a href="/wiki/Falsled" class="mw-redirect" title="Falsled">Falsled</a> ved <a href="/wiki/Heln%C3%A6s" title="Helnæs">Helnæs</a> (Fyn) formentlig anlagt i de sidste årtier af 1400-tallet. I <a href="/wiki/1494" title="1494">1494</a> bestod den af 7 gårde. Også til de tidligere ubeboede småøer i det sydfynske øhav bredte bebyggelsen sig, formentlig i form af landbrug i kombination med fiskeri. Omkring 1500 var udviklingen nået så vidt, at nye sogne blev oprettede: <a href="/wiki/1518" title="1518">1518</a> <a href="/wiki/Stryn%C3%B8" title="Strynø">Strynø</a> og kort tid efter <a href="/wiki/Avernak%C3%B8" title="Avernakø">Avernakø</a>, <a href="/wiki/Drej%C3%B8" title="Drejø">Drejø</a> og <a href="/wiki/Ly%C3%B8" title="Lyø">Lyø</a>. Derimod synes de gamle "slettebygder" ikke at have været udsat for fornyet fremgang.<sup id="cite_ref-62" class="reference"><a href="#cite_note-62"><span class="cite-bracket">[</span>62<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Gods_og_landsby,_1500-1780"><span id="Gods_og_landsby.2C_1500-1780"></span>Gods og landsby, 1500-1780</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Gods og landsby, 1500-1780" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Gods og landsby, 1500-1780"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Fra 1500-årene frem til udskiftningen var landsbyernes udvikling prægede af forholdet til den herregård eller hovedgård, hvorunder de hørte. </p><p><a href="/wiki/Hovedg%C3%A5rd" title="Hovedgård">Hovedgårdenes</a> forhold til de landsbyer og <a href="/wiki/F%C3%A6steg%C3%A5rd" class="mw-redirect" title="Fæstegård">fæstegårde</a>, der hørte under dem, var prægede af mange, til dels modsat rettede hensyn: på den ene side måtte godsejeren være interesseret i at opnå størst mulige ydelser fra <a href="/wiki/F%C3%A6ster" class="mw-redirect" title="Fæster">fæsterne</a> – <a href="/wiki/Landgilde" title="Landgilde">landgilde</a> såvel som <a href="/wiki/Hoveri" title="Hoveri">hoveri</a>. På den anden side måtte kravene om ydelser ikke blive større end, at det var muligt at finde en bonde, der var villig til at fæste gården og efterfølgende i stand til at opfylde sine forpligtelser. Godsejeren kunne ønske at lægge mest mulig jord ind under hovedgårdsdriften, blandt andet ved at nedlægge gårde og måske hele landsbyer, men gik man for vidt, faldt værdien af det udbytte, man kunne hente fra de nye hovedgårdsjorder mere end, hvad der kunne være opnået ved at bevare overkommelige ydelser for opretholdte bøndergårde. Tilsvarende kunne en flytning af landsbyerne fra yderige til magre jorder ødelægge det udbytte, hovedgården tidligere havde kunnet høste.<sup id="cite_ref-63" class="reference"><a href="#cite_note-63"><span class="cite-bracket">[</span>63<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Et andet spørgsmål var <a href="/w/index.php?title=Egalisering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Egalisering (ikke skrevet endnu)">egalisering</a> af landsbyer, det vil sige omfordeling af jorderne mellem gårdene således, at alle gårde i landsbyen ydede det samme landgilde. Sådanne målsætninger modvirkedes af ulige forhold så som de enkelte gårdfæsteres dygtighed og driftighed, nyopdyrkninger, uens ejere til gårde i samme landsby og lignende.<sup id="cite_ref-64" class="reference"><a href="#cite_note-64"><span class="cite-bracket">[</span>64<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Et tredje spørgsmål var beliggenheden af fæstegods under hovedgårdene. Egentlig måtte det være ønskeligt, at fæstegodset lå så tæt på hovedgården som muligt, men dette modvirkedes af arvedelinger, hvor samlede godsenheder blev delt mellem de ulige arvinger. Det var derfor en vedholdende opgave for godsejerne ved <a href="/wiki/Mageskifte" title="Mageskifte">mageskifter</a> at søge at genvinde de ved arvedelinger splittede godsområder.<sup id="cite_ref-65" class="reference"><a href="#cite_note-65"><span class="cite-bracket">[</span>65<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Endelig blev hovedgårdsejerne inddraget i flere sider af den offentlige embedsførelse for det område, det lå i, lige fra inddragelse af skatter og <a href="/w/index.php?title=Ekstraskat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ekstraskat (ikke skrevet endnu)">ekstraskatter</a> (og ansvar for mangler, forsømmelser og restancer) over udskrivninger af mandskab til landmilitsen, bestyrer ved skiftesager, til ansvar for embedsudøvelsen ved retssager (ved <a href="/wiki/Birkeret" class="mw-redirect" title="Birkeret">birkeretten</a>). Derved kom godsejeren/forvalteren ofte til at sidde i en yderst ubehagelig stilling med forpligtelser og ansvar over for staten, og dette måtte lægge en dæmper på den hårdhed, hvormed de drog frem.<sup id="cite_ref-66" class="reference"><a href="#cite_note-66"><span class="cite-bracket">[</span>66<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Da mange af godsejerne havde bundet deres værdier i godset og ikke havde egentlige formuer at trække på i hårde tider (og dem var der altid nok af: <a href="/wiki/Misv%C3%A6kst" title="Misvækst">misvækst</a>, <a href="/w/index.php?title=Kv%C3%A6gepidemi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kvægepidemi (ikke skrevet endnu)">epidemier</a> i kvægbesætningerne, <a href="/w/index.php?title=Sygdomsepidemi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sygdomsepidemi (ikke skrevet endnu)">sygdomsepidemier</a>, <a href="/wiki/Krig" title="Krig">krige</a>, <a href="/wiki/Brand" title="Brand">brande</a> og meget andet) foruden de spændinger, der kunne opstå (og derfor altid opstod) i forhold til de undergivne, var det i virkeligheden en blandet fornøjelse at være jorddrot, og en del kom da også frygteligt galt af sted.<sup id="cite_ref-67" class="reference"><a href="#cite_note-67"><span class="cite-bracket">[</span>67<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Sønderjylland"><span id="S.C3.B8nderjylland"></span>Sønderjylland</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Sønderjylland" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Sønderjylland"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>For Sønderjyllands vedkommende var størstedelen af det adelige gods endnu ved middelalderens slutning strøgods: brogede ejendomsforhold med et mylder af talrige små junkergårde, der oftest tilhørte den sønderjydske adel, sjældnere de indvandrede holstenske ridderslægter, forekom i <a href="/wiki/Haderslev_Amt" title="Haderslev Amt">Haderslev amt</a>, på <a href="/wiki/Als" title="Als">Als</a> og i <a href="/wiki/Sundeved" title="Sundeved">Sundeved</a>. I løbet af det 16. århundrede skete en fra syd kommende bevægelse i retning af godssamling og storgodsdrift, som skulle afløse denne hidtidige tingenes tilstand i den nordlige del af Sønderjylland – ikke takket være adelen, men takket være landsherrerne. Ved <a href="/wiki/Frederik_2." title="Frederik 2.">Frederik 2.s</a> køb, mageskifter og nedlæggelser af bøndergårde dannedes et vidtstrakt krongodsområde i Haderslev amt; imidlertid standsede udviklingen i retning af stordrift i amtet allerede en menneskealder senere, og de kongelige gårde blev bortforpagtede. Af blivende betydning blev stordriften derimod i Sundeved og på Als, hvorfra <a href="/wiki/Hans_den_Yngre" title="Hans den Yngre">Hans den Yngre</a> ved sine godskøb fortrængte både den sønderjyske og den indvandrede holstenske adel. Mens holstenerne søgte andetsteds hen, forsvandt de sønderjyske (danske) herremandsslægter med enkelte undtagelser eller sank ned i bondestanden som ofre for kapitalens sejr i landbruget, lige som lidt senere den nørrejyske lavadel. En medvirkende årsag har sikkert været tidens gængse arvedeling — og den dermed følgende splittelse af godset. Eksempelvis blev <a href="/w/index.php?title=Refs%C3%B8&action=edit&redlink=1" class="new" title="Refsø (ikke skrevet endnu)">Refsø</a>, som ejedes af slægten Emmiksen, i <a href="/wiki/1537" title="1537">1537</a> delt mellem to brødre og en søster og derefter i næste slægtled mellem disses seks arvinger, som snart efter solgte deres arveandele til kongen. Ikke mindre end 37 <a href="/wiki/Herreg%C3%A5rd" title="Herregård">herregårde</a> forsvandt alene i Haderslev Amt, overvejende i løbet af det 16. og 17. århundrede. </p><p>Anderledes blev udviklingen i landet mellem <a href="/wiki/Ejderen" title="Ejderen">Ejderen</a> og <a href="/wiki/Dannevirke" title="Dannevirke">Dannevirke</a>, <a href="/wiki/Jernved_(Slesvig)" title="Jernved (Slesvig)">Dänischwohld</a>, <a href="/wiki/Svansen" class="mw-redirect" title="Svansen">Svansen</a> og dele af <a href="/wiki/Angel" title="Angel">Angel</a>, hvor holstensk adel fra det oprindelig vagriske <a href="/wiki/%C3%98stholsten" class="mw-redirect" title="Østholsten">Østholsten</a> allerede i løbet af det 14. og 15. århundrede var indvandret og havde skabt sammenhængende adelige storgodsdistrikter. Adelens fæstegods i <a href="/wiki/Sydslesvig" title="Sydslesvig">Sydslesvig</a> lå overvejende samlet om hovedgården allerede ved <a href="/wiki/Reformationen" title="Reformationen">Reformationen</a>. I storgodsets spor fulgte i det 16. Aarhundrede stordriften. Adelen var tillige ved handel og søfart i stand til at tjene endog store formuer, som atter øgedes ved udlån til fyrster og stæder og ikke mindst til standsfæller i kongeriget. Den holstenske godsejer, der udførte sit korn til fremmede havne, genoptog en tradition fra den romerske oldtid og blev hermed i stand til at sikre et fast, økonomisk grundlag for det holstenske ridderskabs politiske og sociale magtstilling. </p><p>Hovednerven i de holstenske godsejeres økonomiske fremdrift var stordriftens gennemførelse i <a href="/wiki/%C3%98stholsten" class="mw-redirect" title="Østholsten">Østholsten</a> og <a href="/w/index.php?title=Syd%C3%B8stslesvig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sydøstslesvig (ikke skrevet endnu)">Sydøstslesvig</a>, hvor bøndergårde og endda hele landsbyer blev nedlagte og deres jorder blev lagt ind under herregårdens tilliggende. På de derved skabte vidtstrakte hovmarker indførtes i det 17. århundrede en ny driftsform: <a href="/wiki/Kobbelbrug" title="Kobbelbrug">kobbelbruget</a>. Takket være dette og <a href="/wiki/Mejeri" title="Mejeri">mejeridriften</a>, som i århundredets anden halvdel begyndte at fortrænge studeopdrætningen, nåede storgodsdriften i disse egne en forholdsvis høj udvikling. Medvirkende hertil var det 16. århundredes store prisstigning, især på korn, samtidig med det middelalderlige krigsvæsens forfald.<sup id="cite_ref-68" class="reference"><a href="#cite_note-68"><span class="cite-bracket">[</span>68<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Denne udvikling skulle senere, efter landboreformerne få indflydelse også på udviklingen i de kongerigske dele, men da på en ganske anden og langt bredere social basis. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Udskiftningen_af_landsbyerne">Udskiftningen af landsbyerne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Udskiftningen af landsbyerne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Udskiftningen af landsbyerne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Landboreformerne" title="Landboreformerne">Landboreformerne</a></span></span></div> <p>Landsbyfællesskabet havde haft sin tid. I anden halvdel af 1700-tallet blev det i stigende grad klart for datidens kloge, at landsbyfællesskabet ikke længere kunne opfylde tidens behov: </p> <ul><li>for staten var det uholdbart, at der sad et mellemled mellem den og landets største befolkningsgrupper,</li> <li>for godsejerne blev det klart, at de ved salg til selveje kunne opnå større og sikrere indtægter end ved fæsteordningen (derimod ville de gerne beholde hoveriet),</li> <li>for gårdbrugerne var det ønskeligt, at de ved selveje (eller i det mindste arvefæste) og samling af driftsjorden på eet sted kunne opnå de fordele, der var knyttet til driftighed og virke,</li> <li>for landbrugsøkonomien var fordelene ved at satse på større udbytter mere værdifuldt end den tidligere satsen på små, men sikre udbytter,</li> <li>nye driftsformer og afgrøder gjorde det gamle vangebrug uegnet.</li></ul> <p>Det eneste, der manglede, var en iværksætter og viden om hvordan, man skulle opnå resultater. Allerede <a href="/wiki/1762" title="1762">1762</a> begyndte man at sælge det gamle krongods. Ud fra ønsket om at sikre undersåtterne, bønderne, "frihed og ejendom" blev store dele af det fynske og det jyske krongods solgt til bønderne selv. I de første salg havde kronen ladet henimod halvdelen af købesummen blive stående i gårdene som en prioritet, der skulle afdrages og forrentes. Det viste sig imidlertid, at mange af de nye selvejere havde overvurderet egne muligheder og ikke kunne betale. Ved salgene af krongodserne på <a href="/wiki/Falster" title="Falster">Falster</a> og i <a href="/wiki/Sydsj%C3%A6lland" title="Sydsjælland">Sydsjælland</a> forsøgte man sig derfor med at sælge driftsklare hovedgårde med tilhørende hoveripligtigt fæstegods. De nye ejere købte deres nye gods dyrt og forsøgte gennem øget hoveri at få erstatning for deres udgifter. Et mere forbilledligt tiltag skete på de nordsjællandske krongodser, hvor <a href="/wiki/Rentekammeret" title="Rentekammeret">Rentekammeret</a> i midten af <a href="/wiki/1770%27erne" title="1770'erne">1770'erne</a> forestod en omfattende udskiftning af landsbyfællesskabernes jorder og en udflytning af en del af gårdene, alt i god forståelse med bønderne og under disses medvirken. Kronen på værket indtrådte den <a href="/wiki/15._august" title="15. august">15. august</a> <a href="/wiki/1788" title="1788">1788</a>, da 14 nordsjællandske bønder fra krongodset i <a href="/wiki/Frederiksborg_Slot" title="Frederiksborg Slot">Frederiksborg Slots</a> gård fik overdraget <a href="/wiki/Arvef%C3%A6ste" title="Arvefæste">arvefæsteskøde</a> på den jord de drev. Dermed havde styret vist offentligheden et forbillede for den vej, man ønskede at gå. Ved denne lejlighed holdt Rentekammerets leder, grev <a href="/wiki/Christian_Ditlev_Reventlow" class="mw-redirect" title="Christian Ditlev Reventlow">Christian Ditlev Reventlow</a> en tale, der sluttede med at bede Gud om at "<i>gøre disse bønder til et eksempel for Danmark, som af deres brødre vil følges, og gøre den i fordums tid miskendte bondestand til et arbejdsomt, et lykkeligt og kækt folk, af hvis velstand alle andre stænder vil tage deres udspring, på hvis troskab og mod kongen kan lide, som på det sikreste værn</i>". Det lykkedes over alle forventninger. </p><p>Det styre, der var kommet til magten ved <a href="/wiki/Regeringsforandringen_14._april_1784" class="mw-redirect" title="Regeringsforandringen 14. april 1784">regeringsforandringen 14. april 1784</a>, havde egentlig ikke haft noget program men det fandt hurtigt sig selv i landbospørgsmålene: man lod nedsætte en kommission – <a href="/wiki/Den_Store_Landbokommission" title="Den Store Landbokommission">Den Store Landbokommission</a> – med både tilhængere og modstandere af reformer til at skabe en afvejet løsning, og den <a href="/wiki/8._juni" title="8. juni">8. juni</a> <a href="/wiki/1787" title="1787">1787</a> kunne <a href="/wiki/Christian_7." title="Christian 7.">Christian den 7</a> underskrive to forordninger, der bestemte, </p> <ul><li>at uvildigt syn ved indgåelse og afståelse af fæste herefter skulle være bondens ret og godsejerens pligt,</li> <li>at en fæstebonde ikke kunne sættes fra sin gård uden en retskendelse, og</li> <li>at <a href="/w/index.php?title=Tr%C3%A6hest&action=edit&redlink=1" class="new" title="Træhest (ikke skrevet endnu)">træhest</a>, <a href="/w/index.php?title=Hundehul&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hundehul (ikke skrevet endnu)">hundehul</a> og <a href="/w/index.php?title=Halsjern&action=edit&redlink=1" class="new" title="Halsjern (ikke skrevet endnu)">halsjern</a> herefter var forbudt.</li></ul> <p>Samtidig indskærpedes imidlertid bondens pligt til at vise godsejeren den hørighed og lydighed, som han havde lovet i sit fæstebrev – samt at deltage i udflytning, hvis godsejeren krævede det. Med et slag var retssikkerheden forøget, og en skjult støtte til udskiftning af landsbyer og udflytning af gårde givet. Dette blev fulgt op ved en forordning af <a href="/wiki/15._juni" title="15. juni">15. juni</a> <a href="/wiki/1792" title="1792">1792</a> hvor der åbnedes mulighed for, at godsejeren kunne pålægge sine bønder en årlig rentebyrde på 4% af den sum, han havde bekostet på udskiftning og udflytning. Dermed blev godsejeren økonomisk interesseret i at få landsbyerne udskiftet. Det virkede: det gik stærkt med udskiftningerne i disse år. Ved århundredeskiftet (<a href="/wiki/1800" title="1800">1800</a>) var langt hovedparten af Danmarks landsbyer allerede udskiftede. </p><p>Den <a href="/wiki/20._juni" title="20. juni">20. juni</a> <a href="/wiki/1788" title="1788">1788</a> underskreves forordningen om ophævelse af <a href="/wiki/Stavnsb%C3%A5ndet" title="Stavnsbåndet">stavnsbåndet</a> for alle under 14 og over 36 år og med en afviklingstid således, at det blev ophævet for alle den <a href="/wiki/1._januar" title="1. januar">1. januar</a> <a href="/wiki/1800" title="1800">1800</a>. Samtidig overgik udskrivningen af soldater fra godsejerne til statslige sessioner. </p><p>Med dygtighed, god situationsfornemmelse og tæft for hvad, der var gennemførligt, lykkedes det styret på forholdsvis få år at ændre betingelserne for landets vigtigste næringsvej på en måde, som savner sidestykke. Allerede i det tidlige forår <a href="/wiki/1791" title="1791">1791</a> tog en kreds af fremtrædende københavnske borgere og embedsmænd et initiativ til at rejse et monument "<i>til erindring om de landsfaderlige velgerninger, Hans Majestæt i vore dage har bevist den hæderlige bondestand</i>". Initiativet blev vel modtaget; pengene strømmede ind, og allerede den <a href="/wiki/31._juli" title="31. juli">31. juli</a> <a href="/wiki/1792" title="1792">1792</a> kunne grundstensnedlæggelsen finde sted. Det er i virkeligheden den endegyldige dom dels over landsbyfællesskabet, dels over det styre der tog skridt til at afvikle det. </p><p>Som et led i udskiftningen af landsbyerne blev bøndergårde flyttet ud, hvis deres jordtilliggende kom til at ligge i et område der ikke stødte op til den gamle landsby. I begyndelsen af 1800-tallet søgtes lavet en oversigt over omfanget af sådanne udflytninger. For <a href="/wiki/Frederiksborg_Amt_(f%C3%B8r_1970)" title="Frederiksborg Amt (før 1970)">Frederiksborg</a> og <a href="/wiki/Kronborg_Amt" title="Kronborg Amt">Kronborg amters</a> vedkommende, der omfattede meget <a href="/wiki/Krongods" title="Krongods">krongods</a>, var i årene <a href="/wiki/1785" title="1785">1785</a>-<a href="/wiki/1789" title="1789">1789</a> udskiftet 113 landsbyer og herfra udflyttet 423 gårde og 257 huse. For 22 sjællandske godser, hvor udskiftningen da var afsluttet, blev det opgjort, at af i alt 1675 gårde var 799 udflyttede svarende til knap halvdelen.<sup id="cite_ref-69" class="reference"><a href="#cite_note-69"><span class="cite-bracket">[</span>69<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> For Fyns vedkommende blev af i alt 7214 gårde udflyttet 1195 svarende til en sjettedel.<sup id="cite_ref-70" class="reference"><a href="#cite_note-70"><span class="cite-bracket">[</span>70<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> For Ålborg amt i Jylland var af i alt 3061 gårde udflyttet 556 svarende til mellem en femtedel og en sjettedel,<sup id="cite_ref-71" class="reference"><a href="#cite_note-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> for Ribe amt af i alt 3001 gårde var 590 udflyttede svarende til en femtedel,<sup id="cite_ref-72" class="reference"><a href="#cite_note-72"><span class="cite-bracket">[</span>72<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> for Vejle amt var af i alt 2452 gårde 545 udflyttede svarende til mellem en fjerdedel og en femtedel,<sup id="cite_ref-73" class="reference"><a href="#cite_note-73"><span class="cite-bracket">[</span>73<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> for Århus amt var af 3873 gårde 450 udflyttede, svarende til knapt en ottendedel.<sup id="cite_ref-74" class="reference"><a href="#cite_note-74"><span class="cite-bracket">[</span>74<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Vel betød udskiftningen langt fra landsbyens opløsning som bebyggelsesform men nok en ganske så stor spredning i gårdenes beliggenhed i forhold til tidligere. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Efter_landboreformerne">Efter landboreformerne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Efter landboreformerne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Efter landboreformerne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I forbindelse med og efter landboreformerne skete der ofte mærkbare forandringer i landsbyernes forhold. For det første indebar landboreformerne ofte en udflytning af et større eller mindre antal af landsbyens gårde. I stedet blev der ofte på den tidligere gårds plads opført huse, ligesom gårdmænd lod opføre lejehuse.<sup id="cite_ref-75" class="reference"><a href="#cite_note-75"><span class="cite-bracket">[</span>75<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Virkningen var, at <i>husenes andel af den samlede bebyggelse i landsbyerne voksede</i>. I <a href="/wiki/1814" title="1814">1814</a> vedtoges <a href="/wiki/Folkeskoleloven" title="Folkeskoleloven">folkeskoleloven</a>, og en af virkningerne heraf var, at folkeskoler bredte sig over hele landet og da oftest i de gamle landsbyer.<sup id="cite_ref-76" class="reference"><a href="#cite_note-76"><span class="cite-bracket">[</span>76<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>For det andet <i>fik landsbyerne voksende indslag af især håndværkere (senere tillige handlende)</i>. Landbefolkningen var i stærk fremgang i 1800-tallet, og en stor del af denne skyldtes fremgang i håndværksstanden, idet husmænd ofte fandt fordele ved at have et håndværk som hoved- eller i det mindste binæringsvej. Allerede i 1840 boede mere end halvdelen af alle landets håndværkere i landdistrikterne, hvor de udgjorde omkring en sjettedel af den samlede befolkning.<sup id="cite_ref-77" class="reference"><a href="#cite_note-77"><span class="cite-bracket">[</span>77<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Samtidig med og efter næringsfrihedens indførelse 1857 bredte købmænd, kroer, fabriksvirksomhed men også folkehøjskoler sig i landsbyerne, og fra slutningen af 1800-tallet og op i 1900-tallet fulgte stadig flere håndværkere, andelsmejerier, forsamlingshuse, missionshuse, brugsforeninger, fattiggårde, sparekasser, møller med mere efter.<sup id="cite_ref-78" class="reference"><a href="#cite_note-78"><span class="cite-bracket">[</span>78<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Som eksempler på denne udvikling nævnes <a href="/wiki/Holb%C3%A6k" title="Holbæk">Holbæk</a> i Holbæk sogn, <a href="/wiki/Rougs%C3%B8_Herred" title="Rougsø Herred">Rougsø herred</a>, der omkring 1900 havde kirke, præstegård, skole, fattiggård, andelsmejeri, købmandshandler og telefonstation, <a href="/wiki/Kare" title="Kare">Kare</a> med skole og købmandshandel, i nabosognet Ørsted kan nævnes <a href="/w/index.php?title=Hevring&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hevring (ikke skrevet endnu)">Hevring</a> med skole og forsamlingshus, <a href="/wiki/Bode" title="Bode">Bode</a> med skole, <a href="/w/index.php?title=Hollandsbjerg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hollandsbjerg (ikke skrevet endnu)">Hollandsbjerg</a> med skole og forsamlingshus.<sup id="cite_ref-79" class="reference"><a href="#cite_note-79"><span class="cite-bracket">[</span>79<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Udviklingen har givet anledning til udtryk som "mejeriby" og "andelsby".<sup id="cite_ref-80" class="reference"><a href="#cite_note-80"><span class="cite-bracket">[</span>80<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Udviklingen holdt sig til omkring 1960, hvorefter stadig flere af disse tillægstjenester atter forsvandt i takt med den fremadskridende bilisme, ligesom driftsudviklingen bevirkede sammenlægninger af landbrug, hvorved en del af de gamle gårde overgik til boliger for pendlere eller blev rammer om ikke-landbrugsmæssig virksomhed. Mange steder blev tidligere agerjorder udstykkede til boligformål og landsbyen opslugt af en fremadskridende byudvikling. Flere landsbyer har fået indslag af boliger eller industrivirksomhed men i øvrigt bevaret deres præg af velafgrænsede bebyggelser. Om og i hvilken form de gamle landsbyer overlever udviklingen beror i dag helt på landbrugs-, byplan- og fredningslovgivningen og den måde, disse love forvaltes på.<sup id="cite_ref-81" class="reference"><a href="#cite_note-81"><span class="cite-bracket">[</span>81<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><br /> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Aage Aagesen: Befolkningen (<i>Atlas over Danmark</i>, serie I, bind II), s. 40</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Grau Møller 1997, s. 47 (afsnittet forfattet af Erland Porsmose)</span> </li> <li id="cite_note-graumoeller41-3"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-graumoeller41_3-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-graumoeller41_3-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-graumoeller41_3-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-graumoeller41_3-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Grau Møller 1997, s. 41</span> </li> <li id="cite_note-graumoeller13-4"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-graumoeller13_4-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-graumoeller13_4-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-graumoeller13_4-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-graumoeller13_4-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Grau Møller 1997, s. 13</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Rasmussen, s. 46-51</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 16f</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text">Steffen Hahneman: "Toft og gårdsted" (Historisk Tidsskrift 110, s. 1-35</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 17</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 17f</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 18</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text">jvf. Hastrup</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose (1988), s. 365</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose (1988), s. 366</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text">Viggo Hansen (1964), s. 202ff</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 25</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1964), s. 191</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70786.pdf">Hansen (1964), s. 79</a></span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1964), s. 196-199</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70786.pdf">Hansen (1964), s. 80</a></span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1964), s. 199f</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 26</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 24</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69267.pdf">Hansen (1960), s. 121</a></span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1964), s. 143</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 23</span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose (2008), s. 72</span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text">Stoklund (1980), s. 15</span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">^</a></span> <span class="reference-text">Jespersen (1964), s. 66 og 68</span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 27-30</span> </li> <li id="cite_note-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-30">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 13f</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text">Hansen (1970), s. 22</span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">^</a></span> <span class="reference-text">Erland Porsmose: Landsbyer; s. 54f</span> </li> <li id="cite_note-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-33">^</a></span> <span class="reference-text">Bjarne Stoklund: Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder; s.62</span> </li> <li id="cite_note-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-34">^</a></span> <span class="reference-text">Erland Porsmose 1987, s. 16</span> </li> <li id="cite_note-35"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-35">^</a></span> <span class="reference-text">Aage H. Kampp: The Agro-geographical Division of Denmark and the Time Factor, s. 38</span> </li> <li id="cite_note-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-36">^</a></span> <span class="reference-text">Landbrugsatlas Danmark, s. 6f</span> </li> <li id="cite_note-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-37">^</a></span> <span class="reference-text">Karl-Erik Frandsen: <i>Vang og tægt</i>, s. 1f</span> </li> <li id="cite_note-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-38">^</a></span> <span class="reference-text">Det danske landbrugs historie II (1988), s. 27</span> </li> <li id="cite_note-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-39">^</a></span> <span class="reference-text">Det danske landbrugs historie II (1988), s. 28</span> </li> <li id="cite_note-40"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-40">^</a></span> <span class="reference-text">Det danske landbrugs historie II (1988), s.48</span> </li> <li id="cite_note-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-41">^</a></span> <span class="reference-text">Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 28</span> </li> <li id="cite_note-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-42">^</a></span> <span class="reference-text">Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29</span> </li> <li id="cite_note-43"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-43">^</a></span> <span class="reference-text">Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49</span> </li> <li id="cite_note-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-44">^</a></span> <span class="reference-text">Christensen, s.38f; Det danske landbrugs historie I, s. 138ff</span> </li> <li id="cite_note-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-45">^</a></span> <span class="reference-text">Skalk 1980, s. 10ff; Porsmose 1987, s. 35 og s. 50</span> </li> <li id="cite_note-46"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-46">^</a></span> <span class="reference-text">Jeppesen 1981, s. 137</span> </li> <li id="cite_note-47"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-47">^</a></span> <span class="reference-text">Hvass 1984</span> </li> <li id="cite_note-48"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-48">^</a></span> <span class="reference-text">Hvass 1976; Det danske landbrugs historie I, s. 127</span> </li> <li id="cite_note-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-49">^</a></span> <span class="reference-text">Jeppesen 1981, s.140ff; Porsmose 1987, s. 50ff</span> </li> <li id="cite_note-50"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-50">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose 1987, s. 59</span> </li> <li id="cite_note-51"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-51">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose 1987, s. 60</span> </li> <li id="cite_note-52"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-52">^</a></span> <span class="reference-text">Jeppesen 1981, s. 137-140</span> </li> <li id="cite_note-53"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-53">^</a></span> <span class="reference-text">Jeppesen 1981, s. 139</span> </li> <li id="cite_note-54"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-54">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose 1987, s. 72 og 74</span> </li> <li id="cite_note-55"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-55">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose 1987, s. 74</span> </li> <li id="cite_note-56"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-56">^</a></span> <span class="reference-text">Christensen, s. 44-49</span> </li> <li id="cite_note-57"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-57">^</a></span> <span class="reference-text">Hald, s. 31; Det danske landbrugs historie (1988), s. 238-242</span> </li> <li id="cite_note-58"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-58">^</a></span> <span class="reference-text">Christensen, s. 49-52</span> </li> <li id="cite_note-59"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-59">^</a></span> <span class="reference-text">Christensen, s. 44-49; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 220f</span> </li> <li id="cite_note-60"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-60">^</a></span> <span class="reference-text">Det danske landbrugs historie I (1988), s. 234-249</span> </li> <li id="cite_note-61"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-61">^</a></span> <span class="reference-text">Det Danske landbrugs historie I (1988), s. 321-339</span> </li> <li id="cite_note-62"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-62">^</a></span> <span class="reference-text">Det Danske landbrugs historie I (1988), s. 339f</span> </li> <li id="cite_note-63"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-63">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose 1987, s. 132, 154-161</span> </li> <li id="cite_note-64"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-64">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose 1987, s. 139, 167-180</span> </li> <li id="cite_note-65"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-65">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose 1987, s. 141</span> </li> <li id="cite_note-66"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-66">^</a></span> <span class="reference-text">Løgstrup</span> </li> <li id="cite_note-67"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-67">^</a></span> <span class="reference-text">således Henrik Müller, jvf. Det danske landbrugs historie II (1988), s. 175-178</span> </li> <li id="cite_note-68"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-68">^</a></span> <span class="reference-text">Skovgaard, s. 326ff</span> </li> <li id="cite_note-69"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-69">^</a></span> <span class="reference-text">Begtrup: Beskrivelse... 1803, første bind, s. 306-308</span> </li> <li id="cite_note-70"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-70">^</a></span> <span class="reference-text">Begtrup: Beskrivelse..., fjerde bind, s. 853-860</span> </li> <li id="cite_note-71"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-71">^</a></span> <span class="reference-text">Begtrup: Beskrivelse..., sjette bind, anhang til s. 193</span> </li> <li id="cite_note-72"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-72">^</a></span> <span class="reference-text">Begtrup: Beskrivelse..., syvende del, anhang til s. 21</span> </li> <li id="cite_note-73"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-73">^</a></span> <span class="reference-text">Begtrup: Beskrivelse..., femte bind, anhang til s. 232</span> </li> <li id="cite_note-74"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-74">^</a></span> <span class="reference-text">Begtrup: Beskrivelse..., femte bind, s.454-457</span> </li> <li id="cite_note-75"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-75">^</a></span> <span class="reference-text">Det danske landbrugs historie III (1988), s. 32</span> </li> <li id="cite_note-76"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-76">^</a></span> <span class="reference-text">jvf. J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1859), hvor en komplet liste over samtlige danske folkeskoler omkring 1850 findes</span> </li> <li id="cite_note-77"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-77">^</a></span> <span class="reference-text">Stilling, s. 69</span> </li> <li id="cite_note-78"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-78">^</a></span> <span class="reference-text">Stilling, s. 57-64 og Porsmose (2008), s. 163-169; 179-186</span> </li> <li id="cite_note-79"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-79">^</a></span> <span class="reference-text">jvf. J.P.Trap: Danmark, 3 udgave</span> </li> <li id="cite_note-80"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-80">^</a></span> <span class="reference-text">fx Porsmose (2000), s. 186, 212</span> </li> <li id="cite_note-81"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-81">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose (2008), s. 207-233</span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Aage_Aagesen" title="Aage Aagesen">Aage Aagesen</a>: "Befolkningen" (<i>Atlas over Danmark</i>, serie I, bind II; 1961)</li> <li><a href="/wiki/Gregers_Begtrup" title="Gregers Begtrup">Gregers Begtrup</a>: <i>Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark</i>. Første Bind: Sjælland og Møen (Kjøbenhavn 1803)</li> <li>Gregers Begtrup: <i>Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark</i>. Andet Bind: Sjælland og Møen (Kjøbenhavn 1803)</li> <li>Gregers Begtrup: <i>Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark</i>. Tredje Bind: Fyen, Langeland og Ærø (Kjøbenhavn 1806)</li> <li>Gregers Begtrup: <i>Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark</i>. Fjerde Bind: Lolland og Falster (Kjøbenhavn 1806)</li> <li>Gregers Begtrup: <i>Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark</i>. Femte Bind: Nørre-Jylland, Første Deel (Kjøbenhavn 1808)</li> <li>Gregers Begtrup: <i>Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark</i>. Siette Bind: Nørre-Jylland, Anden Deel (Kjøbenhavn 1810)</li> <li>Gregers Begtrup: <i>Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark</i>. Syvende Bind: Nørre-Jylland, Tredje Deel (Kjøbenhavn 1812)</li> <li><a href="/wiki/Claus_Bj%C3%B8rn" title="Claus Bjørn">Claus Bjørn</a> (red.): <i>Det danske landbrugs historie</i>, bind I-IV (Landbohistorisk Selskab 1988); <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7526-082-4" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7526-082-4">87-7526-082-4</a></li> <li><a href="/wiki/Aksel_E._Christensen" title="Aksel E. Christensen">Aksel E. Christensen</a>: <i>Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund</i> (2. udgave, København 1977)</li> <li><a href="/wiki/Ole_Feldb%C3%A6k" title="Ole Feldbæk">Ole Feldbæk</a>: "Den lange fred 1700-1800" (<i>Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie</i>, Bind 9, 1990</li> <li><a href="/wiki/Karl-Erik_Frandsen" title="Karl-Erik Frandsen">Karl-Erik Frandsen</a>: <i>Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83</i> (Bygd 1983); <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-87293-25-0" title="Speciel:ISBN-søgning/87-87293-25-0">87-87293-25-0</a></li> <li><a href="/wiki/Kristian_Hald" title="Kristian Hald">Kristian Hald</a>: <i>Vore Stednavne</i> (København 1950)</li> <li><a href="/wiki/Viggo_Hansen_(geograf)" title="Viggo Hansen (geograf)">Viggo Hansen</a>: "Landskab og bebyggelse i Vendsyssel" (<i>Kulturgeografiske Skrifter</i>, bind 7; 1964)</li> <li>Viggo Hansen: "Bebyggelsens Historie" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): <i>Danmarks Natur bind 9: Det Bebyggede Land</i>; Politikens Forlag 1970; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-567-1269-3" title="Speciel:ISBN-søgning/87-567-1269-3">87-567-1269-3</a>; s. 9-138)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Frits_Hastrup&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frits Hastrup (ikke skrevet endnu)">Frits Hastrup</a>: <i>Danske landsbytyper</i> (Århus 1964)</li> <li><a href="/wiki/Steen_Hvass" title="Steen Hvass">Steen Hvass</a>: "Overblik" (<i>Skalk</i> 1976 nr 1, s. 4-10)</li> <li>Steen Hvass: "Årtusinders landsby" (<i>Skalk</i> 1984 nr 3, s. 20-30)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Kristen_Marius_Jensen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kristen Marius Jensen (ikke skrevet endnu)">Kristen Marius Jensen</a> og <a href="/w/index.php?title=Anette_Reenberg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anette Reenberg (ikke skrevet endnu)">Anette Reenberg</a>: "Landbrugsatlas Danmark" (<i>Atlas over Danmark</i>, serie II, bind 4; 1986)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Torben_Gr%C3%B8ngaard_Jeppesen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Torben Grøngaard Jeppesen (ikke skrevet endnu)">Torben Grøngaard Jeppesen</a>: "Landsbyens alder" (<i>Skalk</i> 1980 nr 2, s. 10-15)</li> <li>Torben Grøngaard Jeppesen: "Middelalderlandsbyens opståen. Kontinuitet og brud i den fynske agrarbebyggelse mellem yngre jernalder og tidlig middelalder" (<i>Fynske Studier XI</i>, Odense 1981)</li> <li><a href="/wiki/Birgit_L%C3%B8gstrup" title="Birgit Løgstrup">Birgit Løgstrup</a>: "Jorddrot og offentlig administrator" (<i>Administrationshistoriske studier</i> nr. 7, Rigsarkivet 1983)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Per_Grau_M%C3%B8ller&action=edit&redlink=1" class="new" title="Per Grau Møller (ikke skrevet endnu)">Per Grau Møller</a> (i samarbejde med Erland Porsmose): <i>Kulturhistorisk inddeling af landskabet</i>; Skov- og Naturstyrelsen 1997; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7279-090-3" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7279-090-3">87-7279-090-3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www2.sns.dk/udgivelser/2004/kulturinteresser/default.htm">(internetudgave)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5QadF3j9RCqdlJskdVeGxwNt8Hg55S4FiMPiaoaQLqfUpRd1tWB8y80rN72DX771rdEKqTTFuzYB-HedVdwH1i6E9UfgpHlTJTjlyK4yT8JZTE_ikb9XTCP0cEeTD4SVOZjLqRltX166LdAko8RtsYpKFO_7BaYkQ03GyDSYjDQi-Af3juUwsm2IzLZ5BUAmGNR8Vl7g9MhgpxRhVPeD5Y9IwHC9IURAe1gShNjEU71QaoR9PLpaAFT9hpPU9Wbzcome7a5_-3Uv7KsZf7sLvZ141UZSfHyjqJKcwn_LcFkiq808JUU4">O.C. Olufsen: "Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i de ældre Tider, især i det trettende Aarhundrede" (<i>Videnskabernes Selskabs Skrifter</i>, 8, Hæfte 1; København 1823)</a></li> <li><a href="/wiki/Karl_Peder_Pedersen" title="Karl Peder Pedersen">Karl Peder Pedersen</a>: <i>Vestfynske fæstebønder</i> (Landbohistorisk Selskab, 1984);</li> <li><a href="/w/index.php?title=Erland_Porsmose&action=edit&redlink=1" class="new" title="Erland Porsmose (ikke skrevet endnu)">Erland Porsmose</a>: "De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid" (<i>Odense University Studies in History and Social Sciences Vol. 109</i>; 1987)</li> <li>Erland Porsmose: "Landsbyer" (<i>Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet</i>; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 46-59)</li> <li>Erland Porsmose: <i>Danske landsbyer</i>; København 2008; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-02-01690-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-02-01690-1">978-87-02-01690-1</a></li> <li><a href="/wiki/Carsten_Porskrog_Rasmussen" title="Carsten Porskrog Rasmussen">Carsten Porskrog Rasmussen</a>: "Godsejermagt eller naturtilpasning?" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): <i>Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på <a href="/wiki/Skarrildhus" title="Skarrildhus">Skarrildhus</a> november 2003</i>; Landbohistorisk Selskab 2006; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7526-206-1" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7526-206-1">87-7526-206-1</a>)</li> <li><a href="/wiki/Fridlev_Skrubbeltrang" title="Fridlev Skrubbeltrang">Fridlev Skrubbeltrang</a>: <i>Det danske Landbosamfund 1500-1800</i>; Den danske historiske Forening 1978; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-87462-09-5" title="Speciel:ISBN-søgning/87-87462-09-5">87-87462-09-5</a></li> <li><a href="/wiki/Johannes_Steenstrup" title="Johannes Steenstrup">Johannes C.H.R. Steenstrup</a>: "Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie"; <i>Historisk Tidsskrift</i> 1894, Bd. 6, rk. 5, s. 313-366</li> <li>Finn Stendal Pedersen: <i>Fynsk landbrugs vilkår 1682. Statistiske studier i produktionsmuligheder og ejendomsstruktur på grundlag af forarbejderne til Christian V‘s matrikel</i>; Odense Universitetsforlag 1985; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7492-548-2" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7492-548-2">87-7492-548-2</a></li> <li><a href="/wiki/Niels_Peter_Stilling" title="Niels Peter Stilling">Niels Peter Stilling</a>: <i>De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940</i> (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),</li> <li><a href="/wiki/Bjarne_Stoklund" title="Bjarne Stoklund">Bjarne Stoklund</a>: <i>Huset og skoven</i>; Wormanium, Højbjerg 1980; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-85160-69-5" title="Speciel:ISBN-søgning/87-85160-69-5">87-85160-69-5</a></li> <li>Bjarne Stoklund: "Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder" (<i>Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet</i>; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 61-77)</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201989/Busck,%20Steen%20Landsbyf%C3%A6llesskabet%20i%20Nordvestjylland.pdf">Steen Busck: "Landsbyfællesskabet i Nordvestjylland" (Thisted Museum: <i>Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1989</i>, side 117-132)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131104220355/http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201989/Busck,%20Steen%20Landsbyf%C3%A6llesskabet%20i%20Nordvestjylland.pdf">Arkiveret</a> 4. november 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0006-PDF/hto_11rk_0006_80488.pdf">C.A. Christensen: "Krisen pa Slesvig Domkapitels jordegods 1352—1437" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 11. række, Bind 6; 1960)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0001-PDF/hto_12rk_0001_78439.pdf">C.A. Christensen: "Ændringerne i landsbyens økonomiske og sociale struktur i det 14. og 15. århundrede" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 12. række, Bind 1; 1963)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/49806/92349">Albert Eskeröd: "By och gård inom danskt-skånskt område. En orientering och några randanteckningar" (<i>Fortid og Nutid</i> 1966, s. 1-26)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131104224257/https://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/49806/92349">Arkiveret</a> 4. november 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (svensk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0002-PDF/hto_6rk_0002_80166.pdf">J. A. Fridericia: "Historisk-statistiske Undersøgelser over Danmarks Landboforhold i det 17de Aarhundrede" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 6. række, Bind 2; 1889)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0048-PDF/gto_0048_69896.pdf">Viggo Hansen: "Tre østhimmerlandske Sogne. Et bebyggelsesgeografisk Studie" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, Bind 48; 1946)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0049-PDF/gto_0049_69199.pdf">Viggo Hansen: "Træk af Vendsyssels ældre bebyggelsesgeografi" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, bind 49; 1948; s. 99ff)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0058-PDF/gto_0058_69950.pdf">Viggo Hansen: "Vore landsbyers alder og struktur. Studier over 2 markbøger fra 1688-matriklen" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, Bind 58; 1959)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0058-PDF/gto_0058_69955.pdf">Viggo Hansen: "The Danish Village: Its Age and Form" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, Bind 58; 1959)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69267.pdf">Viggo Hansen: "Morphology and habitation in eastern Himmerland, NE. Jutland" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, Bind 59: 1960)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70786.pdf">Viggo Hansen: "Linear Settlements in Vendsyssel, Denmark" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, bind 63; 1964; s. 77ff)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0080-PDF/gto_0080_71433.pdf">Viggo Hansen: "Rural land use in NW Jutland" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, Bind 80; 1980)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_14rk_0004-PDF/hto_14rk_0004_78807.pdf">Viggo Hansen (anmeldelse af): Karl-Erik Frandsen: <i>Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83</i>; Forlaget Bygd, Esbjerg 1983. (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 14. række, Bind 4; 1983)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0060-PDF/gto_0060_69486.pdf">Margot Jespersen: "EIDERSTEDT – Et stagnerende marskområde" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, Bind 60; 1961)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70792.pdf">Margot Jespersen: "To verftlandsbytyper i den sydlige Nordsø-marsk" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, Bind 63; 1964)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69269.pdf">Aa. H. Kampp: "Danish Agricultural Subdivision and the Majorats" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, Bind 59; 1960)</a></li> <li><a href="/wiki/Aage_H._Kampp" title="Aage H. Kampp">Aage H. Kampp</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70240.pdf">"The Agro-geographical Division of Denmark and the Time Factor" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, bind 66; 1967; s. 36ff)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70280.pdf">Aa. H. Kampp & K.-E. Frandsen: "En gård i landsbyen. En historisk-kulturgeograflsk analyse" (<i>Geografisk Tidsskrift</i>, Bind 66; 1967)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201927/Larsen,%20Henrik%20%20%20Agerbruget%20i%20Thisted%20Amt%201683.pdf">Henrik Larsen: "Agerbruget i Thisted Amt 1683" (<i>Historisk Årbog for Thisted amt 1927</i>, side 227-242)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131105061941/http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201927/Larsen,%20Henrik%20%20%20Agerbruget%20i%20Thisted%20Amt%201683.pdf">Arkiveret</a> 5. november 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://archive.org/stream/1896a97aarbger00norduoft#page/n103/mode/2up">P. Lauridsen: "Om de gamle danske Landsbyformer" (<i>Aarbøger for nordisk Oldkyndighed</i> 1896; s. 97-170)</a></li> <li><a href="/wiki/Henrik_Pedersen_(landbrugshistoriker)" title="Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)">Henrik Pedersen</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0001-PDF/hto_8rk_0001_98072.pdf">"Udsæden og det dyrkede Areal paa Falster i sidste Halvdel af det 17de Aarh." (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 8. række, Bind 1; 1907)</a></li> <li><a href="/wiki/Henrik_Pedersen_(landbrugshistoriker)" title="Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)">Henrik Pedersen</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97856.pdf">"Ødegaarde i 1680-erne" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 8. række, Bind 4; 1912)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_76014.pdf">Finn Stendal Pedersen (anmeldelse): "Dansk Landbrugshistorie" (<i>Historie/Jyske Samlinger</i>, Ny række, Bind 17; 1987)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://fornvannen.se/pdf/2000talet/2003_001.pdf">Niels V. Skak-Nielsen: "Hvordan kom bondebruget til Sydskandinavien?" (<i>Fornvännen</i> 98; 2003; s. 1-12)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://fornvannen.se/pdf/2000talet/2003_121.pdf">Niels V. Skak-Nielsen: "The neolithisation of south Seandinavia. An addendum." (<i>Fornvännen</i> 98; 2003; s. 121-123)</a> (engelsk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0001-PDF/hto_10rk_0001_79278.pdf">Johanne Skovgaard: "Tyske Arbejder vedrørende Slesvigs og Holstens økonomisk« Historie med særligt Henblik paa Slesvigs Besiddelsesforhold i 16. til 18. Aarhundrede" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 10. række, Bind 1; 1930)</a></li> <li><a href="/wiki/Fridlev_Skrubbeltrang" title="Fridlev Skrubbeltrang">Fridlev Skrubbeltrang</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77595.pdf">"Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 12. række, Bind 5; 1971)</a></li> <li><a href="/wiki/Fridlev_Skrubbeltrang" title="Fridlev Skrubbeltrang">Fridlev Skrubbeltrang</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0001-PDF/hto_11rk_0001_80411.pdf">"Nogle Kilder til ældre dansk Landbrugsstatistik" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 11. række, Bind 1; 1944)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0005-PDF/hto_6rk_0005_78174.pdf">Johannes C. H. R. Steenstrup: "Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 6. række, Bind 5; 1894)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_5rk_0006-PDF/hto_5rk_0006_78143.pdf">Johannes C. H. R. Steenstrup: "Vornedskabet hos den danske Bonde" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 5. række, Bind 6; 1886)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47195/87874">John Kousgård Sørensen: "Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?" (<i>Fortid og Nutid</i>, 1981-1982; s. 91-96)</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0002-PDF/hto_11rk_0002_81549.pdf">Svend Aakjær: "Korntiende og kornareal i det 14. århundrede" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 11. række, Bind 2; 1947)</a></li></ul> <p><br /> </p> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Landbrug" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Landbrug" title="Skabelon:Landbrug"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Landbrug&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Landbrug (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Landbrug" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Landbrug"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Landbrug" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">Landbrug</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Dyrkningssystem" title="Dyrkningssystem">Dyrkningssystem</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Als%C3%A6debrug" title="Alsædebrug">Alsædebrug</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%A6smarksbrug" title="Græsmarksbrug">Græsmarksbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Tovangsbrug" title="Tovangsbrug">Tovangsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Trevangsbrug" title="Trevangsbrug">Trevangsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Firevangsbrug" title="Firevangsbrug">Firevangsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Femvangsbrug" title="Femvangsbrug">Femvangsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Lilleb%C3%A6ltsystemet" title="Lillebæltsystemet">Lillebæltsystemet</a></li> <li><a href="/wiki/Kobbelbrug" title="Kobbelbrug">Kobbelbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Skovlandbrug" title="Skovlandbrug">Skovlandbrug</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="11" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a2/04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg/150px-04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg" decoding="async" width="150" height="113" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a2/04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg/225px-04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a2/04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg/300px-04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Besiddelsesforholdet</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%A6stebrev" title="Fæstebrev">Fæste</a></li> <li><a href="/wiki/Arvef%C3%A6ste" title="Arvefæste">Arvefæste</a></li> <li><a href="/wiki/Selveje" title="Selveje">Selveje</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Ejendomsenheder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Avlsg%C3%A5rd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Avlsgård (ikke skrevet endnu)">Avlsgård</a></li> <li><a href="/wiki/Husmandssted" class="mw-redirect" title="Husmandssted">Husmandssted</a></li> <li><a href="/wiki/Bolsted" class="mw-redirect" title="Bolsted">Bolsted</a></li> <li><a href="/wiki/Bondeg%C3%A5rd" title="Bondegård">Bondegård</a></li> <li><a href="/wiki/Firl%C3%A6nget_g%C3%A5rd" title="Firlænget gård">Firlænget gård</a></li> <li><a href="/wiki/Herreg%C3%A5rd" title="Herregård">Herregård</a></li> <li><a href="/wiki/Kongsg%C3%A5rd" title="Kongsgård">Kongsgård</a></li> <li><a href="/wiki/Landsted" title="Landsted">Landsted</a></li> <li><a href="/wiki/Propriet%C3%A6rg%C3%A5rd" title="Proprietærgård">Proprietærgård</a></li> <li><a href="/wiki/Sakserg%C3%A5rd" title="Saksergård">Saksergård</a></li> <li><a href="/wiki/S%C3%A6deg%C3%A5rd" title="Sædegård">Sædegård</a></li> <li><a href="/wiki/Pr%C3%A6steg%C3%A5rd" title="Præstegård">Præstegård</a></li> <li><a href="/wiki/Udflytterg%C3%A5rd" title="Udflyttergård">Udflyttergård</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98deg%C3%A5rd" title="Ødegård">Ødegård</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Bebyggelsesforhold</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Enesteg%C3%A5rde_i_Danmark" title="Enestegårde i Danmark">Enestegårde i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Landsby" title="Landsby">Landsby</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Landsbyer i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Lade" title="Lade">Lade</a></li> <li><a href="/wiki/Lo_(landbrug)" title="Lo (landbrug)">Lo (landbrug)</a></li> <li><a href="/wiki/Silo" title="Silo">Silo</a></li> <li><a href="/wiki/Stald" title="Stald">Stald</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Gods_(st%C3%B8rre_g%C3%A5rd)" title="Gods (større gård)">Godser</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Hovedg%C3%A5rd" title="Hovedgård">Hovedgård</a></li> <li><a href="/wiki/Ladeg%C3%A5rd" title="Ladegård">Ladegård</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Grangie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Grangie (ikke skrevet endnu)">Grangie</a></li> <li><a href="/wiki/Stamhus" title="Stamhus">Stamhus</a></li> <li><a href="/wiki/Baroni" title="Baroni">Baroni</a></li> <li><a href="/wiki/Grevskab" title="Grevskab">Grevskab</a></li> <li><a href="/wiki/Fideikommis" title="Fideikommis">Fideikommis</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Afgr%C3%B8de" title="Afgrøde">Afgrøder</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Boghvede" title="Boghvede">Boghvede</a></li> <li><a href="/wiki/Byg" title="Byg">Byg</a></li> <li><a href="/wiki/Havre" title="Havre">Havre</a></li> <li><a href="/wiki/Hvede" title="Hvede">Hvede</a></li> <li><a href="/wiki/Rug" title="Rug">Rug</a></li> <li><a href="/wiki/Raps" title="Raps">Raps</a></li> <li><a href="/wiki/Sennep" title="Sennep">Sennep</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86rt" title="Ært">Ært</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Husdyr" title="Husdyr">Husdyr</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%A5r" title="Får">Får</a></li> <li><a href="/wiki/Ged" title="Ged">Ged</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%A6s" title="Gæs">Gæs</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8ns" title="Høns">Høns</a></li> <li><a href="/wiki/Kv%C3%A6g" class="mw-redirect" title="Kvæg">Kvæg</a></li> <li><a href="/wiki/Heste" class="mw-redirect" title="Heste">Heste</a></li> <li><a href="/wiki/Tamsvin" title="Tamsvin">Tamsvin</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Redskab" title="Redskab">Redskaber</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Ard" title="Ard">Ard</a></li> <li><a href="/wiki/Harve" title="Harve">Harve</a></li> <li><a href="/wiki/Hakke" title="Hakke">Hakke</a></li> <li><a href="/wiki/Hjulplov" title="Hjulplov">Hjulplov</a></li> <li><a href="/wiki/Plov" title="Plov">Plov</a></li> <li><a href="/wiki/Svingplov" title="Svingplov">Svingplov</a></li> <li><a href="/wiki/Rive" title="Rive">Rive</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tromle&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tromle (ikke skrevet endnu)">Tromle</a></li> <li><a href="/wiki/Plejl" title="Plejl">Plejl</a></li> <li><a href="/wiki/Traktor" title="Traktor">Traktor</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8vender" title="Høvender">Høvender</a></li> <li><a href="/wiki/Afl%C3%A6sservogn" title="Aflæsservogn">Aflæsservogn</a></li> <li><a href="/wiki/Malkemaskine" title="Malkemaskine">Malkemaskine</a></li> <li><a href="/wiki/Mejet%C3%A6rsker" title="Mejetærsker">Mejetærsker</a></li> <li><a href="/wiki/Selvbinder" title="Selvbinder">Selvbinder</a></li> <li><a href="/wiki/Snitter_(h%C3%B8stmaskine)" title="Snitter (høstmaskine)">Snitter (høstmaskine)</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%A6rskemaskine" title="Tærskemaskine">Tærskemaskine</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%A6rskev%C3%A6rk" title="Tærskeværk">Tærskeværk</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Landbrugshistorie" title="Landbrugshistorie">Landbrugshistorie</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Den_neolitiske_revolution" title="Den neolitiske revolution">Den neolitiske revolution</a></li> <li><a href="/wiki/Frugtbare_halvm%C3%A5ne" title="Frugtbare halvmåne">Frugtbare halvmåne</a></li> <li><a href="/wiki/Digevoldingsagre" title="Digevoldingsagre">Digevoldingsagre</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8jryggede_agre" title="Højryggede agre">Højryggede agre</a></li> <li><a href="/wiki/Britiske_landbrugsrevolution" title="Britiske landbrugsrevolution">Britiske landbrugsrevolution</a></li> <li><a href="/wiki/Demat" title="Demat">Demat</a></li> <li><a href="/wiki/Pisel" title="Pisel">Pisel</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Dansk landbohistorie</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Adel" title="Adel">Adel</a></li> <li><a href="/wiki/Boelsmand" title="Boelsmand">Boelsmand</a></li> <li><a href="/wiki/Bonde" title="Bonde">Bonde</a></li> <li><a href="/wiki/Husmand" title="Husmand">Husmand</a></li> <li><a href="/wiki/Indsidder" title="Indsidder">Indsidder</a></li> <li><a href="/wiki/Aft%C3%A6gt" title="Aftægt">Aftægt</a></li> <li><a href="/wiki/Arvef%C3%A6ste" title="Arvefæste">Arvefæste</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6stebonde" title="Fæstebonde">Fæstebonde</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6stebrev" title="Fæstebrev">Fæstebrev</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8rlov" title="Førlov">Førlov</a></li> <li><a href="/wiki/Indf%C3%A6stning" title="Indfæstning">Indfæstning</a></li> <li><a href="/wiki/Hoveri" title="Hoveri">Hoveri</a></li> <li><a href="/wiki/Landgilde" title="Landgilde">Landgilde</a></li> <li><a href="/wiki/Landsbyf%C3%A6llesskabet" title="Landsbyfællesskabet">Landsbyfællesskabet</a></li> <li><a href="/wiki/Tiende" title="Tiende">Tiende</a></li> <li><a href="/wiki/Vornedskab" title="Vornedskab">Vornedskab</a></li> <li><a href="/wiki/Stavnsb%C3%A5ndet" title="Stavnsbåndet">Stavnsbåndet</a></li> <li><a href="/wiki/Holl%C3%A6nderi" title="Hollænderi">Hollænderi</a></li> <li><a href="/wiki/Studehandel" title="Studehandel">Studehandel</a></li> <li><a href="/wiki/Rytterdistrikt" title="Rytterdistrikt">Rytterdistrikt</a></li> <li><a href="/wiki/Rytterskole" title="Rytterskole">Rytterskole</a></li> <li><a href="/wiki/Kartoffeltyskere" title="Kartoffeltyskere">Kartoffeltyskere</a></li> <li><a href="/wiki/Landboreformerne" title="Landboreformerne">Landboreformerne</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Lille_Landbokommission" title="Den Lille Landbokommission">Den Lille Landbokommission</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Landbokommission" title="Den Store Landbokommission">Den Store Landbokommission</a></li> <li><a href="/wiki/Udskiftningen" title="Udskiftningen">Udskiftningen</a></li> <li><a href="/wiki/Andelsbev%C3%A6gelsen_i_Danmark" title="Andelsbevægelsen i Danmark">Andelsbevægelsen i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Statshusmandsbrug" title="Statshusmandsbrug">Statshusmandsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Lensafl%C3%B8sningen" title="Lensafløsningen">Lensafløsningen</a></li> <li><a href="/wiki/Jordlovene_af_4.10.1919" title="Jordlovene af 4.10.1919">Jordlovene af 4.10.1919</a></li> <li><a href="/wiki/Statens_Jordlovsudvalg" title="Statens Jordlovsudvalg">Statens Jordlovsudvalg</a></li> <li><a href="/wiki/Statens_Planteavlsudvalg" title="Statens Planteavlsudvalg">Statens Planteavlsudvalg</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8sk_landbrug" title="Færøsk landbrug">Færøsk landbrug</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Afledte begreber</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Ager" title="Ager">Ager</a></li> <li><a href="/wiki/Bol" title="Bol">Bol</a></li> <li><a href="/wiki/Bonitet" title="Bonitet">Bonitet</a></li> <li><a href="/wiki/Brak" title="Brak">Brak</a></li> <li><a href="/wiki/Dybdepl%C3%B8jning" title="Dybdepløjning">Dybdepløjning</a></li> <li><a href="/wiki/Engvanding" title="Engvanding">Engvanding</a></li> <li><a href="/wiki/Foderenhed" title="Foderenhed">Foderenhed</a></li> <li><a href="/wiki/Fodermester" title="Fodermester">Fodermester</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fold_(indelukke)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fold (indelukke) (ikke skrevet endnu)">Fold</a></li> <li><a href="/wiki/Fold_(afkast)" title="Fold (afkast)">Fold (afkast)</a></li> <li><a href="/wiki/Forte_(omr%C3%A5de)" title="Forte (område)">Forte (område)</a></li> <li><a href="/wiki/Fr%C3%B8bank" title="Frøbank">Frøbank</a></li> <li><a href="/wiki/Gadek%C3%A6r" title="Gadekær">Gadekær</a></li> <li><a href="/wiki/Hartkorn" title="Hartkorn">Hartkorn</a></li> <li><a href="/wiki/Kv%C3%A6gpest" title="Kvægpest">Kvægpest</a></li> <li><a href="/wiki/L%C3%A6hegn" title="Læhegn">Læhegn</a></li> <li><a href="/wiki/Mageskifte" title="Mageskifte">Mageskifte</a></li> <li><a href="/wiki/Majorat" title="Majorat">Majorat</a></li> <li><a href="/wiki/Malkepige" title="Malkepige">Malkepige</a></li> <li><a href="/wiki/Mergling" title="Mergling">Mergling</a></li> <li><a href="/wiki/Misv%C3%A6kst" title="Misvækst">Misvækst</a></li> <li><a href="/wiki/Mund-_og_klovsyge" title="Mund- og klovsyge">Mund- og klovsyge</a></li> <li><a href="/wiki/Oldermand" title="Oldermand">Oldermand</a></li> <li><a href="/wiki/Sm%C3%B8r" title="Smør">Smør</a></li> <li><a href="/wiki/Sagefald" title="Sagefald">Sagefald</a></li> <li><a href="/wiki/Stutteri" title="Stutteri">Stutteri</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=T%C3%A6gt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tægt (ikke skrevet endnu)">Tægt</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%A6rskning" title="Tærskning">Tærskning</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%B8nde_land" title="Tønde land">Tønde land</a></li> <li><a href="/wiki/Vang_(jordbrug)" class="mw-redirect" title="Vang (jordbrug)">Vang</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86vred" title="Ævred">Ævred</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%85s_(landbrug)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ås (landbrug) (ikke skrevet endnu)">Ås</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også:</div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Danmarks_bebyggelse_gennem_tiderne" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895" /><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Danmarks_bebyggelse_gennem_tiderne" title="Skabelon:Navboks Danmarks bebyggelse gennem tiderne"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Navboks_Danmarks_bebyggelse_gennem_tiderne" title="Skabelondiskussion:Navboks Danmarks bebyggelse gennem tiderne"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_Danmarks_bebyggelse_gennem_tiderne" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks Danmarks bebyggelse gennem tiderne"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Danmarks_bebyggelse_gennem_tiderne" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Danmarks_bebyggelse_gennem_tiderne" class="mw-redirect" title="Danmarks bebyggelse gennem tiderne">Danmarks bebyggelse gennem tiderne</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Boplads" title="Boplads">Førindustriel Bebyggelse</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Danmarks_f%C3%B8rindustrielle_bebyggelse" title="Danmarks førindustrielle bebyggelse">Den førindustrielle bebyggelse</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="20" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Dalby_Heligkorskyrka.jpg" class="mw-file-description" title="Dalby Kirke"><img alt="Dalby Kirke" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Dalby_Heligkorskyrka.jpg/420px-Dalby_Heligkorskyrka.jpg" decoding="async" width="420" height="315" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Dalby_Heligkorskyrka.jpg/630px-Dalby_Heligkorskyrka.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Dalby_Heligkorskyrka.jpg/840px-Dalby_Heligkorskyrka.jpg 2x" data-file-width="2304" data-file-height="1728" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Landsby" title="Landsby">Landsby</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a class="mw-selflink selflink">Landsbyer i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Enesteg%C3%A5rd" title="Enestegård">Enestegård</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Enesteg%C3%A5rde_i_Danmark" title="Enestegårde i Danmark">Enestegårde i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kloster_(kristendom)" title="Kloster (kristendom)">Kloster</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Klostre_i_Danmark&action=edit&redlink=1" class="new" title="Klostre i Danmark (ikke skrevet endnu)">Klostre i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><div class="hlist"><ul><li><a href="/wiki/Vandm%C3%B8lle" title="Vandmølle">Vandmølle</a></li><li><a href="/wiki/Vindm%C3%B8lle" title="Vindmølle">Vindmølle</a></li></ul></div></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Vandm%C3%B8lle" title="Vandmølle">Vandmøller i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Stubm%C3%B8lle" title="Stubmølle">Stubmøller i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Vindm%C3%B8lle" title="Vindmølle">Vindmøller i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Herreg%C3%A5rd" title="Herregård">Herregård</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Herreg%C3%A5rde_i_Danmark" title="Herregårde i Danmark">Herregårde i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/K%C3%B8bstad" title="Købstad">Købstad</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/K%C3%B8bst%C3%A6der_i_Danmark" title="Købstæder i Danmark">Købstæder i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Fiskerleje" title="Fiskerleje">Fiskerleje</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Fiskerlejer_i_Danmark" title="Fiskerlejer i Danmark">Fiskerlejer i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Ladeplads" class="mw-redirect" title="Ladeplads">Ladeplads</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Ladepladser_i_Danmark" title="Ladepladser i Danmark">Ladepladser i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Skipperby" class="mw-redirect" title="Skipperby">Skipperby</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Skipperbyer_i_Danmark" title="Skipperbyer i Danmark">Skipperbyer i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/F%C3%A6rgeg%C3%A5rd" class="mw-redirect" title="Færgegård">Færgegård</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%A6rgeg%C3%A5rde_i_Danmark" title="Færgegårde i Danmark">Færgegårde i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kro" title="Kro">Landevejskro</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Landevejskroer_i_Danmark" title="Landevejskroer i Danmark">Landevejskroer i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Handelsplads" class="mw-redirect" title="Handelsplads">Handelsplads</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Handelspladser_i_Danmark" title="Handelspladser i Danmark">Handelspladser i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><div class="hlist"><ul><li><a href="/wiki/By" title="By">By</a></li><li><a href="/wiki/Byomr%C3%A5de" title="Byområde">Byområde</a></li></ul></div></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Bybegrebet_i_Danmark" title="Bybegrebet i Danmark">Bybegrebet i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Urbanisering" title="Urbanisering">Urbanisering</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Urbaniseringen_i_Danmark" title="Urbaniseringen i Danmark">Urbaniseringen i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Fiskeribyer_i_Danmark" title="Fiskeribyer i Danmark">Fiskeriby</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Fiskeribyer_i_Danmark" title="Fiskeribyer i Danmark">Fiskeribyer i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Landbrugsby" title="Landbrugsby">Landbrugsby</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Landbrugsby" title="Landbrugsby">Landbrugsbyer i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Stationsby" title="Stationsby">Stationsby</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Stationsbyer_i_Danmark" title="Stationsbyer i Danmark">Stationsbyer i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vejbyer_i_Danmark" title="Vejbyer i Danmark">Vejby</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Vejbyer_i_Danmark" title="Vejbyer i Danmark">Vejbyer i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Forstad" title="Forstad">Forstad</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Forst%C3%A6der_i_Danmark_(f%C3%B8r_1970)" title="Forstæder i Danmark (før 1970)">Forstæder i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Satellitby" title="Satellitby">Satellitbyer i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Soveby" title="Soveby">Sovebyer i Danmark</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Bebyggelse" title="Bebyggelse">Bebyggelse</a></div></td></tr></tbody></table></div> <p class="mw-empty-elt"> </p>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?useformat=desktop&type=1x1&usesul3=0" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&oldid=11764056">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&oldid=11764056</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Landbrugshistorie" title="Kategori:Landbrugshistorie">Landbrugshistorie</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Bebyggelsesgeografi" title="Kategori:Bebyggelsesgeografi">Bebyggelsesgeografi</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Jordbrug_i_Danmark" title="Kategori:Jordbrug i Danmark">Jordbrug i Danmark</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 12. maj 2024 kl. 18:26.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Landsbyer_i_Danmark&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29"><img src="/static/images/footer/wikimedia.svg" width="25" height="25" alt="Wikimedia Foundation" lang="en" loading="lazy"></picture></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" width="88" height="31"><img src="/w/resources/assets/mediawiki_compact.svg" alt="Powered by MediaWiki" lang="en" width="25" height="25" loading="lazy"></picture></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-header-container vector-sticky-header-container"> <div id="vector-sticky-header" class="vector-sticky-header"> <div class="vector-sticky-header-start"> <div class="vector-sticky-header-icon-start vector-button-flush-left vector-button-flush-right" aria-hidden="true"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-sticky-header-search-toggle" tabindex="-1" data-event-name="ui.vector-sticky-search-form.icon"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </button> </div> <div role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box"> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail"> <form action="/w/index.php" id="vector-sticky-search-form" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia"> <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-context-bar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-sticky-header-toc vector-sticky-header-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-sticky-header-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-sticky-header-toc-label" for="vector-sticky-header-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-sticky-header-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div class="vector-sticky-header-context-bar-primary" aria-hidden="true" ><span class="mw-page-title-main">Landsbyer i Danmark</span></div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-end" aria-hidden="true"> <div class="vector-sticky-header-icons"> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-talk-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="talk-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbles mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbles"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-subject-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="subject-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-article mw-ui-icon-wikimedia-article"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-history-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="history-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-history mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-history"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only mw-watchlink" id="ca-watchstar-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="watch-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-star mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-star"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-ve-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-edit mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-edit"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="wikitext-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-wikiText mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-wikiText"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-viewsource-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-protected-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-editLock mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-editLock"></span> <span></span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-buttons"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet mw-interlanguage-selector" id="p-lang-btn-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-language mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-language"></span> <span>Tilføj sprog</span> </button> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive" id="ca-addsection-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="addsection-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbleAdd-progressive mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbleAdd-progressive"></span> <span>Tilføj emne</span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-icon-end"> <div class="vector-user-links"> </div> </div> </div> </div> </div> <div class="mw-portlet mw-portlet-dock-bottom emptyPortlet" id="p-dock-bottom"> <ul> </ul> </div> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-76d4c66f66-f8s45","wgBackendResponseTime":187,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.488","walltime":"0.700","ppvisitednodes":{"value":5359,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":58985,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":6520,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":16,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":0,"limit":20},"unstrip-size":{"value":49345,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 370.023 1 -total"," 31.98% 118.335 2 Skabelon:Navboks"," 28.56% 105.669 1 Skabelon:Landbrug"," 23.56% 87.194 9 Skabelon:ISBN"," 21.60% 79.939 19 Skabelon:Main_other"," 20.71% 76.650 1 Skabelon:Lovende"," 14.40% 53.271 1 Skabelon:Reflist"," 9.93% 36.761 1 Skabelon:Topikon"," 7.71% 28.541 1 Skabelon:Category_handler"," 7.59% 28.095 9 Skabelon:Catalog_lookup_link"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.137","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":1732867,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-b766959bd-f4qtn","timestamp":"20250215173945","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Landsbyer i Danmark","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Landsbyer_i_Danmark","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12323657","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12323657","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-05-01T12:21:08Z","dateModified":"2024-05-12T17:26:09Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/3\/3e\/Farum_landsby01.JPG"}</script> </body> </html>