CINXE.COM

<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/1998/REC-html40-19980424/loose.dtd"> <html lang="da"><head><title>628 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter鈥擡lektriske Sikringer)</title> <script type="text/javascript" language="JavaScript"></script> <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8"> <link rel='shortcut icon' href='/favicon.png'> <base href="https://runeberg.org/salmonsen/2/6/">  <link rev="made" href="mailto:editors@runeberg.org" > <link rel="image_src" href="https://runeberg.org/img/salmonsen/2/6/0662.4.png" > <link rel="toc" href="/salmonsen/2/6/" > <link rel="previous" href="0661.html" > <link rel="next" href="0663.html" > <meta name="keywords" content="Nordic, Literature, Danish, dansk" > <meta http-equiv="content-language" content="da">  <meta name="DC.Language" scheme="ISO639-1" content="da" > <meta name="DC.Publisher" content="Project Runeberg" > <meta name="DC.Publisher.Address" content="editors@runeberg.org" > <meta name="DC.Relation.IsPartOf" scheme="URL" content="/salmonsen/2/6/" > <meta name="DC.Relation.IsPartOf" content="Salmonsens konversationsleksikon" > <meta name="DC.Title" content="628 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter鈥擡lektriske Sikringer)" > <link rel="StyleSheet" href="/runeberg.css" type="text/css" title="Main style-sheet" media="screen, print"> </head> <body bgcolor="#ffffff" alink="#ff8000" vlink="#780000" link="#c00000" text="#000000" > <form action="/search.pl" method=get enctype="application/x-www-form-urlencoded" accept-charset="UTF-8"><table cellpadding=0 cellspacing=0 > <tr > <td valign=top rowspan=2 bgcolor=black ><a href="/" ><img src="/img/runeberg.gif" width=64 height=122 border=0 alt="- Project Runeberg - " ></a></td><td > </td><td valign=top align=left height=100 ><a href="/salmonsen/" >Salmonsens konversationsleksikon</a> / <a href="/salmonsen/2/" >Anden Udgave</a> / <a href="/salmonsen/2/6/" >Bind VI: Demeter鈥擡lektriske Sikringer</a> / 628 (1915-1930) <a href="/salmonsen/2/6/" >Table of Contents / Inneh氓ll</a> | <a href="0661.html" ><< Previous</a> | <a href="0663.html" >Next >></a> </td></tr> <tr > <td colspan=2 bgcolor=black style=" font-family: helvetica; text-decoration: none; color: white" >  <a href="/" style="font-family: helvetica; text-decoration: none; color: white">Project Runeberg</a> | <a href="/katalog.html" style="font-family: helvetica; text-decoration: none; color: white">Catalog</a> | <a href="/rc.pl" style="font-family: helvetica; text-decoration: none; color: white" >Recent Changes</a> | <a href="/admin/sponsors.html" title="Your donation keeps us going" style="font-family: helvetica; text-decoration: none; color: orange; ">Donate</a> | <a href="mailto:editors@runeberg.org?subject=Comments on salmonsen/2/6/0662.html" style="font-family: helvetica; text-decoration: none; color: white">Comments?</a> | <input type=text value="" name=q size=18 maxlength=256> <input type=hidden value="salmonsen/2/6" name=dir > <input name=btnG type=submit value="search" title="Search with Google or Bing, limited to the current directory (salmonsen/2/6). An empty search brings up the author search form.">   </td></tr></table></form> <a href="/admin/sponsors.html" ><img src="/admin/donation.png" width="468" height="60" alt="" border="0" ></a> <a href="/img/salmonsen/2/6/0662.1.tif" >Full resolution (TIFF)</a> - On this page / p氓 denna sida - D枚bereiner, Johann Wolfgang, tysk Kemiker, (1780-1849) - D酶beseddel, d. s. s. Daabsattest. - D枚bling, se Wien. - D枚brentey, G谩bor, magyarisk Forf., (1786-1851) - D酶cker, Gerhard Julius Frederik, dansk Operasanger, (1832-1905) - D酶cker'ske Filttelt, se Telt. - D酶d. Oph酶r af alle Livsytringer er D.'s Indtr忙delse - D酶d, den sorte, kaldes en Epidemi af Bubonpest, der c. 1342 begyndte i Centralasien <img src="/img/salmonsen/2/6/0662.4.png" alt="scanned image" width="920" height="1479" > <a href="0661.html" ><< prev. page << f枚reg. sida <<</a>     <a href="0663.html" >>> n盲sta sida >> next page >></a> <hr noshade> Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? <a href="/proof.pl?src=salmonsen/2/6/0662&size=4" >Proofread the page now!</a> H盲r nedan syns maskintolkade texten fr氓n faksimilbilden ovan. Ser du n氓got fel? <a href="/proof.pl?src=salmonsen/2/6/0662&size=4" >Korrekturl盲s sidan nu!</a>  This page has been proofread at least once. <a href="/rc.pl?action=diff&src=salmonsen/2/6/0662" >(diff)</a> <a href="/rc.pl?action=history&src=salmonsen/2/6/0662" >(history)</a> Denna sida har korrekturl盲sts minst en g氓ng. <a href="/rc.pl?action=diff&src=salmonsen/2/6/0662" >(skillnad)</a> <a href="/rc.pl?action=history&src=salmonsen/2/6/0662" >(historik)</a> gl酶dende og ant忙nder Brinten. Paa denne Egenskab hos Platinsvamp beror D.’s Fyrt酶j. D. opdagede Luftarternes Diffusion og fandt den forbedrede Form for Daniell’s Hygrometer, som nu f酶rer Regnault’s Navn. Han var en virksom kem. Forf. (O. C.). R. K. D酶beseddel, d. s. s. Daabsattest. D枚bling, se Wien. D枚brentey [’d酶br忙nt忙i], G谩bor, magyarisk Forf.. (1786-1851). Efter at v忙re uddannet i Wittenberg og Leipzig grundlagde han 1814 Tidsskriftet 禄Det siebenb眉rgske Mus忙um芦, slog sig dern忙st ned i Pest (1819), hvor han snart blev meget anset. Var en af Stifterne af det magy. Akademi og 1831-34 dets f酶rste Generalsekret忙r. 1834 blev han Rigskommiss忙r for Distriktet Pest og 1843 kgl. Raad. Udgav for Akademiet R茅gi magyar nyelveml茅kek (gamle magy. Sprogmindesm忙rker) 1838-42. Har desuden skrevet Digte (bl. a. nogle 禄Husarviser芦), hist. og filol. Afhandlinger, samt Overs忙ttelser af Schiller, Moli猫re og Shakespeare. K. S.-J. D酶cker, Gerhard Julius Frederik, dansk Operasanger, f. i Aarhus 12. Jan. 1832, d. i Kbhvn 2. Jan. 1905, var opr. bestemt for Handelen, men lod, da han var 25 Aar gl., sin Stemme uddanne hos Carl Helsted og debuterede 1863 paa det kgl. Teater som Wilhelm Tell. Hans smukke og fyldige Barytonstemme kom Teatret til gode i forsk. mindre Partier - bl. a. Tsaren i 禄Tsar og T酶mmermand芦, Valentin i 禄Faust芦, Basilio, - ligesom man oftere fandt Anvendelse for hans mandige Teaterydre baade i Skuespillet og Balletten. 1879 trak D. sig tilbage fra Scenen, stiftede et H酶jskolehjem for Studerende i Kbhvn og skabte sig en omfattende Virksomhed som Deklamator og Opl忙ser rundt om i Landet. S. L. D酶cker’ske Filttelt, se Telt. D酶d. Oph酶r af alle Livsytringer er D.’s Indtr忙delse. Livets Afslutning finder naturligst Sted i den h酶je Alderdom, naar Organismen har saa at sige slidt sig op, og de enkelte Organer ikke l忙ngere formaar at udf酶re deres Funktioner. Hyppigere afsluttes dog Livet paa et tidligere Stadium, enten ved en naturlig D. p. Gr. a. Sygdom ell. ved voldsom D. Skyldes D. langvarig, t忙rende Sygdom ell. tiltagende Alderdomssv忙kkelse, kan Individet d酶 ligesom Tomme for Tomme og antager da allerede inden D.’s Indtr忙delse delvis det Udseende, som det faar ved D. Afmagringen bliver ekstrem, N忙sen tilspidses, 脴jnene synker ind, Tr忙kkene slappes, Hagen synker ned, alle Muskler slappes, 脴jnenes Bev忙gelser f酶lges ikke ad, Blikket bliver stift og stirrende, Hornhinden bliver uklar (brustent 脴je), Pupillerne bliver ubev忙gelige, der indtr忙der st忙rk Bleghed, og p. Gr. a. Hjertets synkende Kraft begynder Blodet at synke til de lavest liggende Dele af Legemet. Huden bliver k酶lig, d忙kkes ofte af Sved. Aandedr忙tsbev忙gelserne bliver svagere, f酶rst hyppigere og overfladiske, senere sj忙ldnere, indtr忙dende med lange Mellemrum, saa at de synes ligesom helt oph酶rte og faar til sidst Karakteren af dybe Suk ell. Gisp. Pulsen bliver mindre og mindre, kan til sidst slet ikke f酶les, kun Hjerteslaget kan endnu ofte opfattes ved stetoskopisk Unders酶gelse. Bevidstheden omtaages lidt efter lidt, men vender ofte for nogle 脴jeblikke tilbage kort f酶r D.’s Indtr忙delse. Af Sanserne svinder som Regel f酶rst Smagen og Lugten, derefter Synet og til sidst F酶lelsen og H酶relsen. P. Gr. a. den tiltagende alm. Lammelse afgaar ofte Urin og Ekskrementer uvilkaarlig, og den D酶ende formaar ikke at bringe den i Luftr酶ret ansamlede Slim op, hvorved opstaar den saakaldte D酶dsrallen, lige saa lidt som at synke selv flydende Ting. Ofte udslukkes Livet langsomt, 禄gaar ud som et Lys芦, men hyppig finder en D酶dskamp (Agoni) Sted, idet den D酶ende ligesom k忙mper for Livet, g酶r Anstrengelser for at faa Luft, kaster sig urolig, f忙gter med Arme og Ben, klager h酶jt. Desuagtet er D酶den kun sj忙ldent ledsaget af egl. Smerte, enten er Bevidstheden saa tilsl酶ret, at den Syge intet sanser, ell. D酶dens N忙rhed m忙rkes ikke. Og selv, hvor den D酶ende erkender dette, er dog s忙dvanlig i D酶ds酶jeblikket ingen D酶dsangst. Er D. indtraadt, for酶ges den allerede tilstedev忙rende Bleghed og Kulde af Huden, og Legemets Temp. synker. Dog iagttages, is忙r naar D. indtr忙der under en st忙rk Feber, ofte en yderligere Stigning af Temp. i Legemets Indre endnu en kort Tid efter D. Snart indfinder sig imidlertid som Tegn paa, at D. virkelig er indtraadt, den saakaldte D酶dsstivhed, og Blodets S忙nkning til de lavestliggende Dele af Legemet viser sig som de saakaldte Ligpletter (se D酶dstegn). F酶rst naar D酶dsstivheden er svunden, begynder Forraadnelsen. (Litt.: Oscar Bloch, 禄Om D酶den芦 [Kbhvn 1903]). (A. F.). H. I. B. D酶d, den sorte, kaldes en Epidemi af Bubonpest, der c. 1342 begyndte i Centralasien, n忙r Himalaja, efter nogle i Kina og et Land Khita, efter andre i det egl. Indien. Hvorledes Pesten naaede til Europa, er ikke sikkert, antagelig har den fulgt Handelsvejene, af hvilke i ethvert Fald den ene, over Buchariet til det sorte Hav, f酶rte til det Sted, fra hvilket den f酶rste europ. By Konstantinopel blev smittet. Kejser Johannes VI Kantakuzenes af Byzans (1341-55) og Nikeforas Gregoras meddeler overensstemmende, at Pesten kom til Konstantinopel over Pontus fra Egnene omkr. Don. Derfra bredte den sig over Thrakien og Makedonien, Gr忙kenland, Arkipelaget, Syrien, Jud忙a, Libyen og 脝gypten hele Middelhavets Sydkyst rundt. Medens Pesten kun langsomt naaede frem over Land, bredte den sig hurtigt med Skibsfarten. Middelhavslandene erobrer den 1348, n忙ste Aar naar den Mellemeuropa, England og Skandinavien, breder sig saa langs 脴sters酶ens Kyst 1350 (Gotland, Kurland) og anfalder Rusland 1352, hvor den sydlige Del, der havde lidt uhyre i Epidemiens Begyndelse, ikke angribes igen. Studiet af en M忙ngde Kr酶niker har vist, at Pesten har hersket hvert Sted, den kom, i fire til seks Maaneder, at den antog Formen af Lungepest paa de Steder, der blev angrebne ved Vintertid (Tyrol, England, Norge), men at Sygdommen ofte antog den hyppigere Form af Byldepest ved Foraarstid. Endvidere viser det sig, at Sygdommen af og til kunde optr忙de igen, dels ved at tidligere ikke inficerede Steder nu   <a href="0661.html" ><< prev. page << f枚reg. sida <<</a>     <a href="0663.html" >>> n盲sta sida >> next page >></a> <hr noshade><tt>Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) <a href="/rc.pl?action=diff&src=salmonsen/2/6/0662" >(diff)</a> <a href="/rc.pl?action=history&src=salmonsen/2/6/0662" >(history)</a> <a href="/download.pl?mode=work&work=salmonsen/2/6" >(download)</a> <a href="0661.html" ><< Previous</a> <a href="0663.html" >Next >></a> https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0662.html</tt> <a href="https://validator.w3.org/check?uri=https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0662.html" ><img border="0" src="/admin/html40.png" alt="Valid HTML 4.0!" height="31" width="88"></a> <a href="https://www.defectivebydesign.org/drm-free" ><img border=0 src="/admin/drmfree.png" alt="All our files are DRM-free" height=31 width=88></a>  </body></html>