CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Mao Zedong - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"9aae3c97-c9a4-43f9-b209-0698722e00cb","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Mao_Zedong","wgTitle":"Mao Zedong","wgCurRevisionId":11842479,"wgRevisionId":11842479,"wgArticleId":37440,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["CS1-fejl: display-names","Infoboks uden udfyldt wikidata eller ingen wikidata parametre","Lokalt billede identisk med Wikidata","Sider der indeholder cite skabeloner med forældet parameter","CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter","Gravsted ej angivet","Mand","Lovende artikler","Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID", "Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med ULAN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med MusicBrainz autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Gravsted.dk","Født i 1893","Døde i 1976","Mao Zedong","Diktatorer"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Mao_Zedong","wgRelevantArticleId":37440,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da", "pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":100000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q5816","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading", "ext.cite.styles":"ready","ext.tmh.player.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","ext.tmh.player","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface", "ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.tmh.player.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/55/Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="1602"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/55/Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="1068"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg/640px-Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="854"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Mao Zedong - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Mao_Zedong rootpage-Mao_Zedong skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Hovedmenu </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z">Forside</a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier">Kategorier</a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold">Fremhævet indhold</a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x">Tilfældig side</a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler">Tilfældige artikler</a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder">Aktuelt</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia">Velkommen</a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes">Skribentforside</a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden">Landsbybrønden</a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter">Projekter</a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler">Portaler</a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler">Ønskede artikler</a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning">Oprydning</a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender">Kalender</a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r">Seneste ændringer</a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp">Hjælp</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> Søg </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Udseende </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class="">Donation</a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Mao+Zedong" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class="">Opret konto</a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Mao+Zedong" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class="">Log på</a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Personlige værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da">Donation</a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Mao+Zedong" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"> Opret konto</a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Mao+Zedong" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"> Log på</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Tidligt_liv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Tidligt_liv"> <div class="vector-toc-text"> 1 Tidligt liv </div> </a> <button aria-controls="toc-Tidligt_liv-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Tidligt liv </button> <ul id="toc-Tidligt_liv-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Opvækst_og_Xinhai-revolutionen:_1893–1911" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Opvækst_og_Xinhai-revolutionen:_1893–1911"> <div class="vector-toc-text"> 1.1 Opvækst og Xinhai-revolutionen: 1893–1911 </div> </a> <ul id="toc-Opvækst_og_Xinhai-revolutionen:_1893–1911-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Fourth_Normal_School_i_Changsha:_1912–19" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fourth_Normal_School_i_Changsha:_1912–19"> <div class="vector-toc-text"> 1.2 Fourth Normal School i Changsha: 1912–19 </div> </a> <ul id="toc-Fourth_Normal_School_i_Changsha:_1912–19-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Tidlig_revolutionær_aktivitet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Tidlig_revolutionær_aktivitet"> <div class="vector-toc-text"> 2 Tidlig revolutionær aktivitet </div> </a> <button aria-controls="toc-Tidlig_revolutionær_aktivitet-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Tidlig revolutionær aktivitet </button> <ul id="toc-Tidlig_revolutionær_aktivitet-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Beijing,_Anarkisme_og_marxisme:_1917–19" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Beijing,_Anarkisme_og_marxisme:_1917–19"> <div class="vector-toc-text"> 2.1 Beijing, Anarkisme og marxisme: 1917–19 </div> </a> <ul id="toc-Beijing,_Anarkisme_og_marxisme:_1917–19-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ny_kultur_og_politiske_protester,_1919–20" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ny_kultur_og_politiske_protester,_1919–20"> <div class="vector-toc-text"> 2.2 Ny kultur og politiske protester, 1919–20 </div> </a> <ul id="toc-Ny_kultur_og_politiske_protester,_1919–20-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Grundlæggelsen_af_Kinas_Kommunistiske_Parti:_1921–22" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Grundlæggelsen_af_Kinas_Kommunistiske_Parti:_1921–22"> <div class="vector-toc-text"> 2.3 Grundlæggelsen af Kinas Kommunistiske Parti: 1921–22 </div> </a> <ul id="toc-Grundlæggelsen_af_Kinas_Kommunistiske_Parti:_1921–22-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Samarbejde_med_Kuomintang:_1922–27" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Samarbejde_med_Kuomintang:_1922–27"> <div class="vector-toc-text"> 2.4 Samarbejde med Kuomintang: 1922–27 </div> </a> <ul id="toc-Samarbejde_med_Kuomintang:_1922–27-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Borgerkrig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Borgerkrig"> <div class="vector-toc-text"> 3 Borgerkrig </div> </a> <button aria-controls="toc-Borgerkrig-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Borgerkrig </button> <ul id="toc-Borgerkrig-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Nanchung-_og_høstopstanden:_1927" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Nanchung-_og_høstopstanden:_1927"> <div class="vector-toc-text"> 3.1 Nanchung- og høstopstanden: 1927 </div> </a> <ul id="toc-Nanchung-_og_høstopstanden:_1927-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Base_i_Jinggangshan:_1927–1928" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Base_i_Jinggangshan:_1927–1928"> <div class="vector-toc-text"> 3.2 Base i Jinggangshan: 1927–1928 </div> </a> <ul id="toc-Base_i_Jinggangshan:_1927–1928-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Den_kinesiske_sovjetrepublik_Jiangxi:_1929–1934" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_kinesiske_sovjetrepublik_Jiangxi:_1929–1934"> <div class="vector-toc-text"> 3.3 Den kinesiske sovjetrepublik Jiangxi: 1929–1934 </div> </a> <ul id="toc-Den_kinesiske_sovjetrepublik_Jiangxi:_1929–1934-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Den_lange_march:_1934–1935" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_lange_march:_1934–1935"> <div class="vector-toc-text"> 3.4 Den lange march: 1934–1935 </div> </a> <ul id="toc-Den_lange_march:_1934–1935-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Alliance_med_Kuomintang:_1935–1940" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Alliance_med_Kuomintang:_1935–1940"> <div class="vector-toc-text"> 3.5 Alliance med Kuomintang: 1935–1940 </div> </a> <ul id="toc-Alliance_med_Kuomintang:_1935–1940-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tilbage_til_borgerkrig:_1940–1949" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tilbage_til_borgerkrig:_1940–1949"> <div class="vector-toc-text"> 3.6 Tilbage til borgerkrig: 1940–1949 </div> </a> <ul id="toc-Tilbage_til_borgerkrig:_1940–1949-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Lederskab_af_Kina" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Lederskab_af_Kina"> <div class="vector-toc-text"> 4 Lederskab af Kina </div> </a> <ul id="toc-Lederskab_af_Kina-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Død_og_efterspil" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Død_og_efterspil"> <div class="vector-toc-text"> 5 Død og efterspil </div> </a> <ul id="toc-Død_og_efterspil-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Genealogi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Genealogi"> <div class="vector-toc-text"> 6 Genealogi </div> </a> <button aria-controls="toc-Genealogi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Genealogi </button> <ul id="toc-Genealogi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Forfædre" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Forfædre"> <div class="vector-toc-text"> 6.1 Forfædre </div> </a> <ul id="toc-Forfædre-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Koner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Koner"> <div class="vector-toc-text"> 6.2 Koner </div> </a> <ul id="toc-Koner-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Søskende" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Søskende"> <div class="vector-toc-text"> 6.3 Søskende </div> </a> <ul id="toc-Søskende-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Børn" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Børn"> <div class="vector-toc-text"> 6.4 Børn </div> </a> <ul id="toc-Børn-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Citater" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Citater"> <div class="vector-toc-text"> 7 Citater </div> </a> <ul id="toc-Citater-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Bibliografi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Bibliografi"> <div class="vector-toc-text"> 8 Bibliografi </div> </a> <ul id="toc-Bibliografi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-I_film_og_Tv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#I_film_og_Tv"> <div class="vector-toc-text"> 9 I film og Tv </div> </a> <ul id="toc-I_film_og_Tv-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur_på_dansk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur_på_dansk"> <div class="vector-toc-text"> 10 Litteratur på dansk </div> </a> <ul id="toc-Litteratur_på_dansk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kildehenvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Kildehenvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 11 Kildehenvisninger </div> </a> <button aria-controls="toc-Kildehenvisninger-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Kildehenvisninger </button> <ul id="toc-Kildehenvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> 11.1 Noter </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> 11.2 Referencer </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 12 Eksterne henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Mao Zedong</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 176 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-176" aria-hidden="true" > 176 sprog </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target">Afrikaans</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target">Alemannisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%88%9B%E1%8B%8D_%E1%8D%80-%E1%89%B6%E1%8A%95%E1%8C%8D" title="ማው ፀ-ቶንግ – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="ማው ፀ-ቶንግ" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target">አማርኛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target">Aragonés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-anp mw-list-item"><a href="https://anp.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%BE%E0%A4%93_%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B8%E0%A5%87-%E0%A4%A4%E0%A5%81%E0%A4%82%E0%A4%97" title="माओ त्से-तुंग – angika" lang="anp" hreflang="anp" data-title="माओ त्से-तुंग" data-language-autonym="अंगिका" data-language-local-name="angika" class="interlanguage-link-target">अंगिका</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D9%88_%D8%AA%D8%B3%D9%8A_%D8%AA%D9%88%D9%86%D8%BA" title="ماو تسي تونغ – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="ماو تسي تونغ" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target">العربية</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ary mw-list-item"><a href="https://ary.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D9%88_%D8%AA%D8%B3%D9%8A_%D8%B7%D9%88%D9%86%DD%A3" title="ماو تسي طونݣ – Moroccan Arabic" lang="ary" hreflang="ary" data-title="ماو تسي طونݣ" data-language-autonym="الدارجة" data-language-local-name="Moroccan Arabic" class="interlanguage-link-target">الدارجة</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D9%88_%D8%AA%D8%B3%D9%89_%D8%AA%D9%88%D9%86%D8%AC" title="ماو تسى تونج – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="ماو تسى تونج" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target">مصرى</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AE%E0%A6%BE%E0%A6%93_%E0%A6%9C%E0%A7%87%E0%A6%A6%E0%A6%82" title="মাও জেদং – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="মাও জেদং" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target">অসমীয়া</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target">Asturianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-awa mw-list-item"><a href="https://awa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%BE%E0%A4%93_%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B8%E0%A5%87-%E0%A4%A4%E0%A5%81%E0%A4%82%E0%A4%97" title="माओ त्से-तुंग – awadhi" lang="awa" hreflang="awa" data-title="माओ त्से-तुंग" data-language-autonym="अवधी" data-language-local-name="awadhi" class="interlanguage-link-target">अवधी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ay mw-list-item"><a href="https://ay.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – aymara" lang="ay" hreflang="ay" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Aymar aru" data-language-local-name="aymara" class="interlanguage-link-target">Aymar aru</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Mao_Tszedun" title="Mao Tszedun – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Mao Tszedun" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target">Azərbaycanca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D8%A6%D9%88_%D8%B2%D8%AF%D9%88%D9%86%DA%AF" title="مائو زدونگ – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="مائو زدونگ" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target">تۆرکجه</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзэдун – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Мао Цзэдун" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target">Башҡортса</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ban mw-list-item"><a href="https://ban.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – balinesisk" lang="ban" hreflang="ban" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Basa Bali" data-language-local-name="balinesisk" class="interlanguage-link-target">Basa Bali</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Mao_Tse-tung" title="Mao Tse-tung – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Mao Tse-tung" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target">Boarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/Mao_Dzeduns" title="Mao Dzeduns – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Mao Dzeduns" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target">Žemaitėška</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bcl mw-list-item"><a href="https://bcl.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Central Bikol" lang="bcl" hreflang="bcl" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Bikol Central" data-language-local-name="Central Bikol" class="interlanguage-link-target">Bikol Central</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%B0_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Маа Цзэдун – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Маа Цзэдун" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target">Беларуская</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%94%D0%B7%D1%8D-%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Дзэ-дун – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Мао Дзэ-дун" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target">Беларуская (тарашкевіца)</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bew mw-list-item"><a href="https://bew.wikipedia.org/wiki/Mao_Cetung" title="Mao Cetung – Betawi" lang="bew" hreflang="bew" data-title="Mao Cetung" data-language-autonym="Betawi" data-language-local-name="Betawi" class="interlanguage-link-target">Betawi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%94%D0%B7%D1%8A%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Дзъдун – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Мао Дзъдун" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target">Български</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bh mw-list-item"><a href="https://bh.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%BE%E0%A4%93_%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B8%E0%A5%87_%E0%A4%A4%E0%A5%81%E0%A4%82%E0%A4%97" title="माओ त्से तुंग – Bhojpuri" lang="bh" hreflang="bh" data-title="माओ त्से तुंग" data-language-autonym="भोजपुरी" data-language-local-name="Bhojpuri" class="interlanguage-link-target">भोजपुरी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bi mw-list-item"><a href="https://bi.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – bislama" lang="bi" hreflang="bi" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Bislama" data-language-local-name="bislama" class="interlanguage-link-target">Bislama</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AE%E0%A6%BE%E0%A6%93_%E0%A7%8E%E0%A6%B8%E0%A7%87-%E0%A6%A4%E0%A7%81%E0%A6%82" title="মাও ৎসে-তুং – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="মাও ৎসে-তুং" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target">বাংলা</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bo mw-list-item"><a href="https://bo.wikipedia.org/wiki/%E0%BD%98%E0%BD%A0%E0%BD%BC%E0%BC%8B%E0%BD%99%E0%BD%BA%E0%BC%8B%E0%BD%8F%E0%BD%B4%E0%BD%84" title="མའོ་ཙེ་ཏུང – tibetansk" lang="bo" hreflang="bo" data-title="མའོ་ཙེ་ཏུང" data-language-autonym="བོད་ཡིག" data-language-local-name="tibetansk" class="interlanguage-link-target">བོད་ཡིག</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target">Brezhoneg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target">Bosanski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-btm mw-list-item"><a href="https://btm.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Batak Mandailing" lang="btm" hreflang="btm" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Batak Mandailing" data-language-local-name="Batak Mandailing" class="interlanguage-link-target">Batak Mandailing</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзэдун – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Мао Цзэдун" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target">Буряад</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target">Català</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cdo mw-list-item"><a href="https://cdo.wikipedia.org/wiki/M%C3%B2%CC%A4_D%C4%95k-d%C5%ADng" title="Mò̤ Dĕk-dŭng – Mindong" lang="cdo" hreflang="cdo" data-title="Mò̤ Dĕk-dŭng" data-language-autonym="閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄" data-language-local-name="Mindong" class="interlanguage-link-target">閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзэдун – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="Мао Цзэдун" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target">Нохчийн</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ceb mw-list-item"><a href="https://ceb.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – cebuano" lang="ceb" hreflang="ceb" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Cebuano" data-language-local-name="cebuano" class="interlanguage-link-target">Cebuano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D9%88_%D8%AA%D8%B3%DB%8C_%D8%AA%DB%86%D9%86%DA%AF" title="ماو تسی تۆنگ – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="ماو تسی تۆنگ" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target">کوردی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-crh mw-list-item"><a href="https://crh.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – krimtatarisk" lang="crh" hreflang="crh" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Qırımtatarca" data-language-local-name="krimtatarisk" class="interlanguage-link-target">Qırımtatarca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Mao_Ce-tung" title="Mao Ce-tung – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Mao Ce-tung" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target">Čeština</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзэдун – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Мао Цзэдун" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target">Чӑвашла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target">Cymraeg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target">Deutsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%9C%CE%AC%CE%BF_%CE%A4%CF%83%CE%B5%CF%84%CE%BF%CF%8D%CE%BD%CE%B3%CE%BA" title="Μάο Τσετούνγκ – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Μάο Τσετούνγκ" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target">Ελληνικά</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target">English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target">Esperanto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target">Español</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target">Eesti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target">Euskara</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target">Estremeñu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D8%A6%D9%88_%D8%AA%D8%B3%D9%87%E2%80%8C%D8%AA%D9%88%D9%86%DA%AF" title="مائو تسه‌تونگ – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="مائو تسه‌تونگ" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target">فارسی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target">Suomi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target">Võro</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target">Føroyskt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target">Français</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Mao_Tse-toeng" title="Mao Tse-toeng – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Mao Tse-toeng" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target">Frysk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target">Gaeilge</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E6%AF%9B%E6%BE%A4%E6%9D%B1" title="毛澤東 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="毛澤東" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target">贛語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target">Kriyòl gwiyannen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target">Gàidhlig</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Mao_Tse_Tung" title="Mao Tse Tung – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Mao Tse Tung" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target">Galego</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target">Avañe'ẽ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gom mw-list-item"><a href="https://gom.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Goan Konkani" lang="gom" hreflang="gom" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni" data-language-local-name="Goan Konkani" class="interlanguage-link-target">गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target">Hausa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hak mw-list-item"><a href="https://hak.wikipedia.org/wiki/M%C3%B4_Chhe%CC%8Dt-t%C3%BBng" title="Mô Chhe̍t-tûng – hakka-kinesisk" lang="hak" hreflang="hak" data-title="Mô Chhe̍t-tûng" data-language-autonym="客家語 / Hak-kâ-ngî" data-language-local-name="hakka-kinesisk" class="interlanguage-link-target">客家語 / Hak-kâ-ngî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%9E%D7%90%D7%95_%D7%93%D7%96%D7%94-%D7%93%D7%95%D7%A0%D7%92" title="מאו דזה-דונג – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="מאו דזה-דונג" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target">עברית</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%BE%E0%A4%93_%E0%A4%B8%E0%A5%87-%E0%A4%A4%E0%A5%81%E0%A4%82%E0%A4%97" title="माओ से-तुंग – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="माओ से-तुंग" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target">हिन्दी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target">Fiji Hindi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Mao_Ce-tung" title="Mao Ce-tung – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Mao Ce-tung" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target">Hrvatski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target">Kreyòl ayisyen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Mao_Ce-tung" title="Mao Ce-tung – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Mao Ce-tung" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target">Magyar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%84%D5%A1%D5%B8_%D5%91%D5%A6%D5%A5_%D4%B4%D5%B8%D6%82%D5%B6" title="Մաո Ցզե Դուն – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Մաո Ցզե Դուն" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target">Հայերեն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target">Interlingua</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Indonesia</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target">Ilokano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target">Ido</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Ma%C3%B3_Zedong" title="Maó Zedong – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Maó Zedong" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target">Íslenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target">Italiano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E6%AF%9B%E6%B2%A2%E6%9D%B1" title="毛沢東 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="毛沢東" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target">日本語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Mao_Zidong" title="Mao Zidong – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Mao Zidong" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target">Patois</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jbo mw-list-item"><a href="https://jbo.wikipedia.org/wiki/ma%27os._dzedon." title="ma'os. dzedon. – lojban" lang="jbo" hreflang="jbo" data-title="ma'os. dzedon." data-language-autonym="La .lojban." data-language-local-name="lojban" class="interlanguage-link-target">La .lojban.</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target">Jawa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9B%E1%83%90%E1%83%9D_%E1%83%AB%E1%83%94%E1%83%93%E1%83%A3%E1%83%9C%E1%83%98" title="მაო ძედუნი – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="მაო ძედუნი" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target">ქართული</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target">Kabɩyɛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D1%83_%D0%97%D1%8B%D0%B4%D0%BE%D2%A3" title="Мау Зыдоң – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Мау Зыдоң" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target">Қазақша</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-km mw-list-item"><a href="https://km.wikipedia.org/wiki/%E1%9E%98%E1%9F%89%E1%9F%85_%E1%9E%9F%E1%9F%81%E1%9E%91%E1%9E%BB%E1%9E%84" title="ម៉ៅ សេទុង – khmer" lang="km" hreflang="km" data-title="ម៉ៅ សេទុង" data-language-autonym="ភាសាខ្មែរ" data-language-local-name="khmer" class="interlanguage-link-target">ភាសាខ្មែរ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%AE%E0%B2%BE%E0%B2%93_%E0%B2%A4%E0%B3%8D%E0%B2%B8%E0%B3%86_%E0%B2%A4%E0%B3%81%E0%B2%82%E0%B2%97%E0%B3%8D" title="ಮಾಓ ತ್ಸೆ ತುಂಗ್ – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಮಾಓ ತ್ಸೆ ತುಂಗ್" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target">ಕನ್ನಡ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EB%A7%88%EC%98%A4%EC%A9%8C%EB%91%A5" title="마오쩌둥 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="마오쩌둥" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target">한국어</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ksh mw-list-item"><a href="https://ksh.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – kölsch" lang="ksh" hreflang="ksh" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Ripoarisch" data-language-local-name="kölsch" class="interlanguage-link-target">Ripoarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target">Kurdî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target">Kernowek</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзэдун – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Мао Цзэдун" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target">Кыргызча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target">Latina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lad mw-list-item"><a href="https://lad.wikipedia.org/wiki/Mao_Tse-tung" title="Mao Tse-tung – ladino" lang="lad" hreflang="lad" data-title="Mao Tse-tung" data-language-autonym="Ladino" data-language-local-name="ladino" class="interlanguage-link-target">Ladino</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target">Lëtzebuergesch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lez mw-list-item"><a href="https://lez.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзэдун – lezghian" lang="lez" hreflang="lez" data-title="Мао Цзэдун" data-language-autonym="Лезги" data-language-local-name="lezghian" class="interlanguage-link-target">Лезги</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Lombard" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="Lombard" class="interlanguage-link-target">Lombard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BB%80%E0%BA%A1%E0%BA%BB%E0%BA%B2%E2%80%8B%E0%BB%80%E0%BA%8A%E2%80%8B%E0%BA%95%E0%BA%BB%E0%BA%87" title="ເມົາເຊຕົງ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ເມົາເຊຕົງ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target">ລາວ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Mao_Dzedongas" title="Mao Dzedongas – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Mao Dzedongas" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target">Lietuvių</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Mao_Dzeduns" title="Mao Dzeduns – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Mao Dzeduns" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target">Latviešu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mai mw-list-item"><a href="https://mai.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%BE%E0%A4%93_%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B8%E0%A5%87-%E0%A4%A4%E0%A5%81%E0%A4%82%E0%A4%97" title="माओ त्से-तुंग – maithili" lang="mai" hreflang="mai" data-title="माओ त्से-तुंग" data-language-autonym="मैथिली" data-language-local-name="maithili" class="interlanguage-link-target">मैथिली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target">Malagasy</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B5_%D0%A2%D1%83%D0%BD%D0%B3" title="Мао Це Тунг – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Мао Це Тунг" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target">Македонски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%AE%E0%B4%BE%E0%B4%B5%E0%B5%8B_%E0%B4%B8%E0%B5%87%E0%B4%A4%E0%B5%82%E0%B4%99%E0%B5%8D" title="മാവോ സേതൂങ് – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="മാവോ സേതൂങ്" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target">മലയാളം</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%97%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Зэдун – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Мао Зэдун" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target">Монгол</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%BE%E0%A4%93_%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%9D-%E0%A4%A4%E0%A5%8B%E0%A4%82%E0%A4%97" title="माओ त्झ-तोंग – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="माओ त्झ-तोंग" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target">मराठी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Melayu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target">Malti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%99%E1%80%B1%E1%80%AC%E1%80%BA%E1%80%85%E1%80%AE%E1%80%90%E1%80%AF%E1%80%94%E1%80%BA%E1%80%B8" title="မော်စီတုန်း – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="မော်စီတုန်း" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target">မြန်မာဘာသာ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D8%A6%D9%88" title="مائو – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="مائو" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target">مازِرونی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target">Plattdüütsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ne mw-list-item"><a href="https://ne.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%BE%E0%A4%93_%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B8%E0%A5%87%E0%A4%A4%E0%A5%81%E0%A4%99" title="माओ त्सेतुङ – nepalesisk" lang="ne" hreflang="ne" data-title="माओ त्सेतुङ" data-language-autonym="नेपाली" data-language-local-name="nepalesisk" class="interlanguage-link-target">नेपाली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target">Nederlands</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target">Norsk nynorsk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target">Norsk bokmål</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ny mw-list-item"><a href="https://ny.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – nyanja" lang="ny" hreflang="ny" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Chi-Chewa" data-language-local-name="nyanja" class="interlanguage-link-target">Chi-Chewa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target">Occitan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-olo mw-list-item"><a href="https://olo.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Livvi-Karelian" lang="olo" hreflang="olo" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Livvinkarjala" data-language-local-name="Livvi-Karelian" class="interlanguage-link-target">Livvinkarjala</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзэдун – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Мао Цзэдун" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target">Ирон</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%AE%E0%A8%BE%E0%A8%93_%E0%A8%A4%E0%A8%B8%E0%A9%87-%E0%A8%A4%E0%A9%81%E0%A9%B0%E0%A8%97" title="ਮਾਓ ਤਸੇ-ਤੁੰਗ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਮਾਓ ਤਸੇ-ਤੁੰਗ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target">ਪੰਜਾਬੀ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target">Polski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target">Piemontèis</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D8%A4_%D8%B2%DB%92_%D8%AA%D9%86%DA%AF" title="ماؤ زے تنگ – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="ماؤ زے تنگ" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target">پنجابی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D8%A6%D9%88_%D8%AA%D8%B3%D9%87_%D8%AA%D9%88%D9%86%DA%AB" title="مائو تسه تونګ – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="مائو تسه تونګ" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target">پښتو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Mao_Ts%C3%A9-Tung" title="Mao Tsé-Tung – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Mao Tsé-Tung" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target">Português</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-qu mw-list-item"><a href="https://qu.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – quechua" lang="qu" hreflang="qu" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Runa Simi" data-language-local-name="quechua" class="interlanguage-link-target">Runa Simi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rmy mw-list-item"><a href="https://rmy.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Vlax Romani" lang="rmy" hreflang="rmy" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Romani čhib" data-language-local-name="Vlax Romani" class="interlanguage-link-target">Romani čhib</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target">Română</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзэдун – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Мао Цзэдун" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target">Русский</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D0%B5%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзедун – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Мао Цзедун" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target">Русиньскый</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sa mw-list-item"><a href="https://sa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%BE%E0%A4%93_%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B8%E0%A5%87-%E0%A4%A4%E0%A5%81%E0%A4%82%E0%A4%97" title="माओ त्से-तुंग – sanskrit" lang="sa" hreflang="sa" data-title="माओ त्से-तुंग" data-language-autonym="संस्कृतम्" data-language-local-name="sanskrit" class="interlanguage-link-target">संस्कृतम्</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D1%8D%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзэдун – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Мао Цзэдун" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target">Саха тыла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sat mw-list-item"><a href="https://sat.wikipedia.org/wiki/%E1%B1%A2%E1%B1%9F%E1%B1%A3_%E1%B1%A1%E1%B1%AE%E1%B1%AB%E1%B1%9A%E1%B1%9D" title="ᱢᱟᱣ ᱡᱮᱫᱚᱝ – santali" lang="sat" hreflang="sat" data-title="ᱢᱟᱣ ᱡᱮᱫᱚᱝ" data-language-autonym="ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ" data-language-local-name="santali" class="interlanguage-link-target">ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Mau_Zitung" title="Mau Zitung – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Mau Zitung" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target">Sicilianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target">Scots</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D8%A6%D9%88%D8%B2%D9%8A_%D8%AA%D9%86%DA%AF" title="مائوزي تنگ – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="مائوزي تنگ" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target">سنڌي</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-se mw-list-item"><a href="https://se.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – nordsamisk" lang="se" hreflang="se" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Davvisámegiella" data-language-local-name="nordsamisk" class="interlanguage-link-target">Davvisámegiella</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Mao_Tse-tung" title="Mao Tse-tung – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Mao Tse-tung" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target">Srpskohrvatski / српскохрватски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-shn mw-list-item"><a href="https://shn.wikipedia.org/wiki/%E1%80%99%E1%81%A2%E1%80%9D%E1%80%BA%E1%82%88%E1%81%B8%E1%80%AD%E1%80%AF%E1%80%9D%E1%80%BA%E1%82%88%E1%80%90%E1%80%AF%E1%80%84%E1%80%BA%E1%80%B8" title="မၢဝ်ႈၸိုဝ်ႈတုင်း – shan" lang="shn" hreflang="shn" data-title="မၢဝ်ႈၸိုဝ်ႈတုင်း" data-language-autonym="ၽႃႇသႃႇတႆး " data-language-local-name="shan" class="interlanguage-link-target">ၽႃႇသႃႇတႆး </a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B6%B8%E0%B7%8F%E0%B6%95_%E0%B7%83%E0%B7%9A%E0%B6%AD%E0%B7%94%E0%B6%82" title="මාඕ සේතුං – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="මාඕ සේතුං" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target">සිංහල</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target">Simple English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Mao_Ce-tung" title="Mao Ce-tung – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Mao Ce-tung" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target">Slovenčina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Mao_Cetung" title="Mao Cetung – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Mao Cetung" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target">Slovenščina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-so mw-list-item"><a href="https://so.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – somali" lang="so" hreflang="so" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Soomaaliga" data-language-local-name="somali" class="interlanguage-link-target">Soomaaliga</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Mao_Ce_Duni" title="Mao Ce Duni – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Mao Ce Duni" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target">Shqip</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B5%D0%B4%D1%83%D0%BD%D0%B3" title="Мао Цедунг – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Мао Цедунг" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target">Српски / srpski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target">Svenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target">Kiswahili</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szy mw-list-item"><a href="https://szy.wikipedia.org/wiki/Maw-ce-tun" title="Maw-ce-tun – Sakizaya" lang="szy" hreflang="szy" data-title="Maw-ce-tun" data-language-autonym="Sakizaya" data-language-local-name="Sakizaya" class="interlanguage-link-target">Sakizaya</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%AE%E0%AE%BE_%E0%AE%9A%E0%AF%87_%E0%AE%A4%E0%AF%81%E0%AE%99%E0%AF%8D" title="மா சே துங் – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="மா சே துங்" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target">தமிழ்</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%AE%E0%B0%BE%E0%B0%B5%E0%B1%8B_%E0%B0%9C%E0%B1%86%E0%B0%A1%E0%B0%BE%E0%B0%82%E0%B0%97%E0%B1%8D" title="మావో జెడాంగ్ – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="మావో జెడాంగ్" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target">తెలుగు</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A2%D1%81%D0%B5%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Тседун – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Мао Тседун" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target">Тоҷикӣ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B9%80%E0%B8%AB%E0%B8%A1%E0%B8%B2_%E0%B9%80%E0%B8%88%E0%B9%8B%E0%B8%AD%E0%B8%95%E0%B8%87" title="เหมา เจ๋อตง – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="เหมา เจ๋อตง" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target">ไทย</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target">Tagalog</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tly mw-list-item"><a href="https://tly.wikipedia.org/wiki/Mao_Tsedun" title="Mao Tsedun – Talysh" lang="tly" hreflang="tly" data-title="Mao Tsedun" data-language-autonym="Tolışi" data-language-local-name="Talysh" class="interlanguage-link-target">Tolışi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target">Türkçe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/Mao_Tz%C4%B1du%C3%B1" title="Mao Tzıduñ – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Mao Tzıduñ" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target">Татарча / tatarça</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ug mw-list-item"><a href="https://ug.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%DB%8B%D8%B2%DB%90%D8%AF%D9%88%DA%AD" title="ماۋزېدوڭ – uygurisk" lang="ug" hreflang="ug" data-title="ماۋزېدوڭ" data-language-autonym="ئۇيغۇرچە / Uyghurche" data-language-local-name="uygurisk" class="interlanguage-link-target">ئۇيغۇرچە / Uyghurche</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%BE_%D0%A6%D0%B7%D0%B5%D0%B4%D1%83%D0%BD" title="Мао Цзедун – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Мао Цзедун" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target">Українська</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D8%A7%D8%A4_%D8%B2%DB%92_%D8%AA%D9%86%DA%AF" title="ماؤ زے تنگ – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="ماؤ زے تنگ" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target">اردو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target">Oʻzbekcha / ўзбекча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target">Vèneto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Mao_Czedun" title="Mao Czedun – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Mao Czedun" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target">Vepsän kel’</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Mao_Tr%E1%BA%A1ch_%C4%90%C3%B4ng" title="Mao Trạch Đông – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Mao Trạch Đông" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target">Tiếng Việt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vo mw-list-item"><a href="https://vo.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – volapyk" lang="vo" hreflang="vo" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Volapük" data-language-local-name="volapyk" class="interlanguage-link-target">Volapük</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Mao_Ts%C3%A9toung" title="Mao Tsétoung – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Mao Tsétoung" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target">Walon</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target">Winaray</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E6%AF%9B%E6%B3%BD%E4%B8%9C" title="毛泽东 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="毛泽东" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target">吴语</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xal mw-list-item"><a href="https://xal.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D1%83_%D0%97%D0%B5%D0%B4%D0%BE%D2%A3" title="Мау Зедоң – kalmyk" lang="xal" hreflang="xal" data-title="Мау Зедоң" data-language-autonym="Хальмг" data-language-local-name="kalmyk" class="interlanguage-link-target">Хальмг</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9B%E1%83%90%E1%83%9D_%E1%83%AB%E1%83%94%E1%83%93%E1%83%A3%E1%83%9C%E1%83%98" title="მაო ძედუნი – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="მაო ძედუნი" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target">მარგალური</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%9E%D7%90%D7%90_%D7%A6%D7%A2%D7%98%D7%90%D7%A0%D7%92" title="מאא צעטאנג – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="מאא צעטאנג" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target">ייִדיש</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yo mw-list-item"><a href="https://yo.wikipedia.org/wiki/Mao_Zedong" title="Mao Zedong – yoruba" lang="yo" hreflang="yo" data-title="Mao Zedong" data-language-autonym="Yorùbá" data-language-local-name="yoruba" class="interlanguage-link-target">Yorùbá</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Mauz_Cwzdungh" title="Mauz Cwzdungh – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Mauz Cwzdungh" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target">Vahcuengh</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zgh mw-list-item"><a href="https://zgh.wikipedia.org/wiki/%E2%B5%8E%E2%B4%B0%E2%B5%A1_%E2%B5%9C%E2%B5%99%E2%B5%89_%E2%B5%9C%E2%B5%93%E2%B5%8F%E2%B4%B3" title="ⵎⴰⵡ ⵜⵙⵉ ⵜⵓⵏⴳ – tamazight" lang="zgh" hreflang="zgh" data-title="ⵎⴰⵡ ⵜⵙⵉ ⵜⵓⵏⴳ" data-language-autonym="ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ" data-language-local-name="tamazight" class="interlanguage-link-target">ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E6%AF%9B%E6%B3%BD%E4%B8%9C" title="毛泽东 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="毛泽东" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target">中文</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E6%AF%9B%E6%BE%A4%E6%9D%B1" title="毛澤東 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="毛澤東" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target">文言</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/M%C3%B4%CD%98_Te%CC%8Dk-tong" title="Mô͘ Te̍k-tong – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Mô͘ Te̍k-tong" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target">閩南語 / Bân-lâm-gú</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E6%AF%9B%E6%BE%A4%E6%9D%B1" title="毛澤東 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="毛澤東" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target">粵語</a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q5816#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Mao_Zedong" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c">Artikel</a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Mao_Zedong" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t">Diskussion</a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >dansk </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Mao_Zedong">Læs</a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >Værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Mao_Zedong">Læs</a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=history">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Mao_Zedong" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j">Hvad henviser hertil</a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Mao_Zedong" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k">Beslægtede ændringer</a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u">Upload fil</a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q">Specialsider</a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&oldid=11842479" title="Permanent link til denne version af denne side">Permanent link</a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side">Sideinformation</a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Mao_Zedong&id=11842479&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side">Referer til denne side</a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FMao_Zedong">Hent forkortet URL</a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FMao_Zedong">Download QR-kode</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia">Kontakt Wikipedia</a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Danmark</a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM">GLAM</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Mao+Zedong">Lav en bog</a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Mao_Zedong&action=show-download-screen">Download som PDF</a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p">Udskriftsvenlig udgave</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Mao_Zedong" hreflang="en">Wikimedia Commons</a></li><li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikiquote mw-list-item"><a href="https://da.wikiquote.org/wiki/Mao_Zedong" hreflang="da">Wikiquote</a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q5816" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g">Wikidata-element</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11833479">.mw-parser-output .infobox-subbox{padding:0;border:none;margin:-3px;width:auto;min-width:100%;font-size:100%;clear:none;float:none;background-color:transparent}.mw-parser-output .infobox-3cols-child{margin:auto}.mw-parser-output .infobox .navbar{font-size:100%}.mw-parser-output .infobox{width:22em}.mw-parser-output .infobox-header,.mw-parser-output .infobox-label,.mw-parser-output .infobox-above,.mw-parser-output .infobox-full-data,.mw-parser-output .infobox-data,.mw-parser-output .infobox-below,.mw-parser-output .infobox-subheader,.mw-parser-output .infobox-image,.mw-parser-output .infobox-navbar{vertical-align:top}.mw-parser-output .infobox-label,.mw-parser-output .infobox-data{text-align:left}.mw-parser-output .infobox .infobox-above,.mw-parser-output .infobox .infobox-title{font-size:125%;font-weight:bold;text-align:center}.mw-parser-output .infobox-title{padding:0.2em}.mw-parser-output .infobox .infobox-header,.mw-parser-output .infobox .infobox-subheader,.mw-parser-output .infobox .infobox-image,.mw-parser-output .infobox .infobox-full-data,.mw-parser-output .infobox .infobox-below{text-align:center}.mw-parser-output .infobox .infobox-navbar{text-align:right}body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-header,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-subheader,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-above,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-title,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-image,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-full-data,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-below{text-align:center}@media screen{html.skin-theme-clientpref-night .mw-parser-output .infobox-full-data div{background:#1f1f23!important;color:#f8f9fa}}@media screen and (prefers-color-scheme:dark){html.skin-theme-clientpref-os .mw-parser-output .infobox-full-data div{background:#1f1f23!important;color:#f8f9fa}}</style><table class="infobox vcard"><tbody><tr><th colspan="2" class="infobox-above" style="font-size: 130%;">Mao Zedong</th></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-image"><a href="/wiki/Fil:Mao_Zedong_1959_(cropped).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg/230px-Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg" decoding="async" width="230" height="307" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg/345px-Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg/460px-Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg 2x" data-file-width="642" data-file-height="857" /></a></td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-full-data"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11833479"></td></tr><tr><th colspan="2" class="infobox-header" style="background:lavender">Leder</th></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-full-data" style="border-bottom:none">Embedsperiode 1949–1976</td></tr><tr style="display:none"><td colspan="2"> </td></tr><tr><th colspan="2" class="infobox-header" style="background:lavender">Personlige detaljer</th></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Født</th><td class="infobox-data"><a href="/wiki/26._december" title="26. december">26. december</a> <a href="/wiki/1893" title="1893">1893</a> <a href="/wiki/Shaoshan" title="Shaoshan">Shaoshan</a>, <a href="/wiki/Hunan" title="Hunan">Hunan</a> i <a href="/wiki/Kina" title="Kina">Kina</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Død</th><td class="infobox-data"><a href="/wiki/9._september" title="9. september">9. september</a> <a href="/wiki/1976" title="1976">1976</a> (82 år) <a href="/wiki/Kina" title="Kina"><img alt="Kina" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg/22px-Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg.png" decoding="async" width="22" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg/33px-Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg/44px-Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a> <a href="/wiki/Beijing" title="Beijing">Beijing</a> i <a href="/wiki/Folkerepublikken_Kina" class="mw-redirect" title="Folkerepublikken Kina">Folkerepublikken Kina</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Dødsårsag</th><td class="infobox-data"><a href="/wiki/Myokardieinfarkt" class="mw-redirect" title="Myokardieinfarkt">Hjerteanfald</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Gravsted</th><td class="infobox-data label"><a href="/wiki/Mao_Zedongs_mausoleum" title="Mao Zedongs mausoleum">Mao Zedongs mindehal</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Politisk parti</th><td class="infobox-data"><a href="/wiki/Det_kinesiske_kommunistparti" class="mw-redirect" title="Det kinesiske kommunistparti">Det kinesiske kommunistparti</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Højde</th><td class="infobox-data">1,80 m</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Ægtefæller</th><td class="infobox-data"><a href="/wiki/Jiang_Qing" title="Jiang Qing">Jiang Qing</a> (1938-1976) He Zizhen (1928-1938) <a href="/wiki/Yang_Kaihui" title="Yang Kaihui">Yang Kaihui</a> (1920-1930) <a href="/wiki/Luo_Yixiu" title="Luo Yixiu">Luo Yixiu</a> (1908-1910)</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Mor</th><td class="infobox-data"><a href="/wiki/Wen_Qimei" title="Wen Qimei">Wen Qimei</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Far</th><td class="infobox-data">Mao Yichang</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Uddannelsessted</th><td class="infobox-data">Dongshan Senior High School Xiangxiang første senior Gymnasium Første Gymnasium af Changsha, Hunan Hunans første normale Universitet</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Religion</th><td class="infobox-data">Ateist, <a href="/wiki/Ateisme" title="Ateisme">ateisme</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label">Underskrift</th><td class="infobox-data"><a href="/wiki/Fil:Mao_Zedong_signature.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5b/Mao_Zedong_signature.svg/128px-Mao_Zedong_signature.svg.png" decoding="async" width="128" height="46" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5b/Mao_Zedong_signature.svg/192px-Mao_Zedong_signature.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5b/Mao_Zedong_signature.svg/256px-Mao_Zedong_signature.svg.png 2x" data-file-width="263" data-file-height="94" /></a></td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-below" style="border-top: 1px solid right; font-size: 90%">Informationen kan være hentet fra <a href="https://www.wikidata.org/wiki/" class="extiw" title="d:">Wikidata</a>. <div style="text-align: right;"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q5816" title="d:Q5816"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e4/Wikidata-logo_S.svg/20px-Wikidata-logo_S.svg.png" decoding="async" width="20" height="11" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e4/Wikidata-logo_S.svg/30px-Wikidata-logo_S.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e4/Wikidata-logo_S.svg/40px-Wikidata-logo_S.svg.png 2x" data-file-width="1050" data-file-height="590" /></a> [<a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q5816" class="extiw" title="d:Q5816"> redigér på Wikidata</a> ]</div></td></tr></tbody></table> <table class="box" style="float: right; clear:right; margin-left: 15px; text-align: center; border:1px solid #aaaaaa; padding:5px; font-size: 85%; width: auto;"> <caption> </caption> <tbody><tr> <td height="30" style="padding:0.2em; border solid thin #0000CC; text-align:center; margin-bottom:5px;">En del af serien af <a href="/wiki/Politiske_ideologier" title="Politiske ideologier">politiske ideologier</a> om <big><a href="/wiki/Kommunisme" title="Kommunisme">Kommunisme</a></big> <figure class="mw-halign-center" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Hammer_and_sickle.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7e/Hammer_and_sickle.svg/70px-Hammer_and_sickle.svg.png" decoding="async" width="70" height="70" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7e/Hammer_and_sickle.svg/105px-Hammer_and_sickle.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7e/Hammer_and_sickle.svg/140px-Hammer_and_sickle.svg.png 2x" data-file-width="550" data-file-height="550" /></a><figcaption></figcaption></figure> </td></tr> <tr> <td style="background-color:#FFCCC1"> <a href="/w/index.php?title=Kommunismens_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kommunismens historie (ikke skrevet endnu)">Kommunismens historie</a> <div class="center"><hr style="width:80%" /></div> Skoler indenfor kommunismen <a href="/wiki/Marxisme" title="Marxisme">Marxisme</a> · <a href="/wiki/Leninisme" title="Leninisme">Leninisme</a> <a href="/wiki/Marxisme-leninisme" title="Marxisme-leninisme">Marxisme-leninisme</a> · <a href="/wiki/Maoisme" title="Maoisme">Maoisme</a> <a href="/wiki/Venstrekommunisme" title="Venstrekommunisme">Venstrekommunisme</a> <a href="/wiki/Trotskisme" title="Trotskisme">Trotskisme</a> · <a href="/w/index.php?title=Autonom_marxisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Autonom marxisme (ikke skrevet endnu)">Autonom marxisme</a> <a href="/wiki/Eurokommunisme" title="Eurokommunisme">Eurokommunisme</a> <a href="/w/index.php?title=R%C3%A5dskommunisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rådskommunisme (ikke skrevet endnu)">Rådskommunisme</a> <a href="/wiki/Luxemburgisme" title="Luxemburgisme">Luxemburgisme</a> <a href="/wiki/Anarko-kommunisme" title="Anarko-kommunisme">Anarko-kommunisme</a> <div class="center"><hr style="width:80%" /></div> <a href="/wiki/Kommunistisk_parti" title="Kommunistisk parti">Politiske partier</a> <a href="/wiki/Kommunisternes_Forbund" title="Kommunisternes Forbund">Kommunisternes Forbund</a> <a href="/wiki/Danmarks_Kommunistiske_Parti" title="Danmarks Kommunistiske Parti">Danmarks Kommunistiske Parti</a> <a href="/wiki/Komintern" title="Komintern">Komintern</a> · <a href="/wiki/Fjerde_Internationale" title="Fjerde Internationale">Fjerde Internationale</a> <a href="/wiki/Revolution%C3%A6re_Internationalistiske_Bev%C3%A6gelse" title="Revolutionære Internationalistiske Bevægelse">RIB</a> <div class="center"><hr style="width:80%" /></div> Relaterede artikler <a href="/wiki/Urkommunisme" title="Urkommunisme">Urkommunisme</a> · <a href="/wiki/Matriarkat" title="Matriarkat">Matriarkat‎</a> <a href="/wiki/Socialisme" title="Socialisme">Socialisme</a> · <a href="/wiki/Kapitalisme" title="Kapitalisme">Kapitalisme</a> <a href="/wiki/Plan%C3%B8konomi" title="Planøkonomi">Planøkonomi</a> · <a href="/wiki/Den_Kolde_Krig" class="mw-redirect" title="Den Kolde Krig">Den Kolde Krig</a> <a href="/wiki/Historisk_materialisme" title="Historisk materialisme">Historisk materialisme</a> <a href="/w/index.php?title=Marxistisk_filosofi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marxistisk filosofi (ikke skrevet endnu)">Marxistisk filosofi</a> <a href="/wiki/Venstrekommunisme" title="Venstrekommunisme">Venstrekommunisme</a> <a href="/wiki/Stalinisme" title="Stalinisme">Stalinisme</a> . <a href="/wiki/Juche" title="Juche">Juche</a> . <a href="/wiki/Maoisme" title="Maoisme">Maoisme</a> <a href="/wiki/Demokratisk_centralisme" title="Demokratisk centralisme">Demokratisk centralisme</a> <a href="/w/index.php?title=Sovjetdemokrati&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sovjetdemokrati (ikke skrevet endnu)">Sovjetdemokrati</a> <a href="/wiki/Antikommunisme" title="Antikommunisme">Antikommunisme</a> <a href="/wiki/Anarko-kommunisme" title="Anarko-kommunisme">Anarko-kommunisme</a> <div class="center"><hr style="width:80%" /></div> Betydningsfulde kommunister <a href="/wiki/Karl_Marx" title="Karl Marx">Karl Marx</a> · <a href="/wiki/Friedrich_Engels" title="Friedrich Engels">Friedrich Engels</a> <a href="/wiki/Vladimir_Lenin" title="Vladimir Lenin">Vladimir Lenin</a> · <a href="/wiki/Lev_Trotskij" title="Lev Trotskij">Lev Trotskij</a> <a href="/wiki/Emma_Goldman" title="Emma Goldman">Emma Goldman</a> · <a href="/wiki/Josef_Stalin" title="Josef Stalin">Josef Stalin</a> · <a href="/wiki/Rosa_Luxemburg" title="Rosa Luxemburg">Rosa Luxemburg</a> <a href="/wiki/Anton_Pannekoek" title="Anton Pannekoek">Anton Pannekoek</a> · <a href="/wiki/Antonio_Gramsci" title="Antonio Gramsci">Antonio Gramsci</a> <a href="/wiki/Karl_Liebknecht" title="Karl Liebknecht">Karl Liebknecht</a> · <a href="/wiki/Amadeo_Bordiga" title="Amadeo Bordiga">Amadeo Bordiga</a> <a href="/wiki/Che_Guevara" title="Che Guevara">Che Guevara</a> · <a href="/wiki/Georg_Luk%C3%A1cs" class="mw-redirect" title="Georg Lukács">Georg Lukács</a> <a href="/wiki/Herman_Gorter" title="Herman Gorter">Herman Gorter</a> · <a href="/wiki/Ho_Chi_Minh" title="Ho Chi Minh">Ho Chi Minh</a> <a class="mw-selflink selflink">Mao Zedong</a> . <a href="/wiki/Ted_Grant" title="Ted Grant">Ted Grant</a> <a href="/wiki/Alan_Woods" title="Alan Woods">Alan Woods</a> . <a href="/wiki/Alexander_Berkman" title="Alexander Berkman">Alexander Berkman</a> <a href="/w/index.php?title=Mansoor_Hekmat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mansoor Hekmat (ikke skrevet endnu)">Mansoor Hekmat</a> · <a href="/wiki/Antonio_Negri" title="Antonio Negri">Antonio Negri</a> <a href="/wiki/Karl_Korsch" title="Karl Korsch">Karl Korsch</a> · <a href="/wiki/Fidel_Castro" title="Fidel Castro">Fidel Castro</a> <a href="/wiki/Abimael_Guzm%C3%A1n" title="Abimael Guzmán">Abimael Guzmán</a> </td></tr> <tr> <td style="text-align: center"><big><a href="/wiki/Portal:Kommunisme" title="Portal:Kommunisme">Kommunismeportalen</a> <div class="center"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist">Denne boks: <ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Kommunisme" title="Skabelon:Kommunisme">vis</a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Kommunisme" title="Skabelondiskussion:Kommunisme">diskussion</a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Kommunisme" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Kommunisme">rediger</a></li></ul></div></div> </big></td></tr></tbody></table> Mao Zedong<a href="#cite_note-2">[a]</a> (<a href="/wiki/26._december" title="26. december">26. december</a> <a href="/wiki/1893" title="1893">1893</a> – <a href="/wiki/9._september" title="9. september">9. september</a> <a href="/wiki/1976" title="1976">1976</a>), også kendt som Formand Mao, var en kinesisk <a href="/wiki/Kommunisme" title="Kommunisme">kommunistisk</a> <a href="/wiki/Revolution_(politik)" title="Revolution (politik)">revolutionær</a>, der blev kendt som grundlægger af <a href="/wiki/Folkerepublikken_Kina" class="mw-redirect" title="Folkerepublikken Kina">Folkerepublikken Kina</a>, som han ledede som <a href="/wiki/Formand_for_Kinas_kommunistiske_parti" title="Formand for Kinas kommunistiske parti">formand for Kinas kommunistiske parti</a> fra etableringen i 1949 og frem til sin død i 1976. Hans teorier, militærstrategier og politiske styre bliver omtalt i samlet form som <a href="/wiki/Maoisme" title="Maoisme">maoisme</a>. Mao var søn af en rig bonde i <a href="/wiki/Shaoshan" title="Shaoshan">Shaoshan</a>, <a href="/wiki/Hunan" title="Hunan">Hunan</a>. Han havde et <a href="/w/index.php?title=Kinesisk_nationalisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kinesisk nationalisme (ikke skrevet endnu)">kinesisk nationalistisk</a> og <a href="/w/index.php?title=Anti-imperialisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anti-imperialisme (ikke skrevet endnu)">anti-imperialistisk</a> syn allerede tidligt i sit liv, og det var særligt påvirket af begivenhederne under <a href="/wiki/Xinhai-revolutionen" title="Xinhai-revolutionen">Xinhai-revolutionen</a> i 1911 og <a href="/wiki/4._maj-bev%C3%A6gelsen" title="4. maj-bevægelsen">4. maj-bevægelsen</a> i 1919. Han adopterede senere <a href="/wiki/Marxisme" title="Marxisme">marxisme</a>-<a href="/wiki/Leninisme" title="Leninisme">leninisme</a>, da han arbejdede på <a href="/wiki/Peking_Universitet" title="Peking Universitet">Peking Universitet</a>, og han blev grundlæggende medlem af <a href="/wiki/Kinas_kommunistiske_parti" title="Kinas kommunistiske parti">Kinas kommunistiske parti</a> (KKP), der ledte <a href="/wiki/H%C3%B8stopstandelsen" class="mw-redirect" title="Høstopstandelsen">høstopstandelsen</a> i 1927. Under <a href="/wiki/Den_kinesiske_borgerkrig" class="mw-redirect" title="Den kinesiske borgerkrig">den kinesiske borgerkrig</a> mellem <a href="/wiki/Kuomintang" title="Kuomintang">Kuomintang</a> (KMT) og KKP hjalp Mao med at grundlægge <a href="/w/index.php?title=Kinesiske_arbejderes_og_B%C3%B8nders_R%C3%B8de_H%C3%A6r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kinesiske arbejderes og Bønders Røde Hær (ikke skrevet endnu)">Kinesiske arbejderes og Bønders Røde Hær</a> , ledte den <a href="/wiki/Kinesiske_sovjetrepublik" title="Kinesiske sovjetrepublik">kinesiske sovjetrepublik</a> og blev til sidst formand for KKP under <a href="/wiki/Den_lange_march" title="Den lange march">den lange march</a>. Selvom KKP kortvarigt var allieret med KMT som den <a href="/w/index.php?title=Anden_forenede_front&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anden forenede front (ikke skrevet endnu)">forenede front</a> under den <a href="/wiki/2._kinesisk-japanske_krig" title="2. kinesisk-japanske krig">2. kinesisk-japanske krig</a> (1937–1945), så fortsatte den kinesiske borgerkrig efter <a href="/w/index.php?title=Sejren_over_Japan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sejren over Japan (ikke skrevet endnu)">Japan overgav sig</a>, og i 1949 besejrede Maos tropper <a href="/w/index.php?title=Nationalistregeringen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nationalistregeringen (ikke skrevet endnu)">nationalistregeringen</a>, som trak sig tilbage til <a href="/wiki/Taiwan" title="Taiwan">Taiwan</a>. Den 1. oktober 1949 blev Mao udråbt som grundlægger af Folkerepublikken Kina, en <a href="/wiki/Etpartistat" title="Etpartistat">etpartistat</a> der blev kontrolleret af KKP. I de følgende år styrkede han sin kontrol via <a href="/wiki/Jordreform" title="Jordreform">jordreformer</a> og ved en <a href="/wiki/Psykologi" title="Psykologi">psykologisk</a> sejr i <a href="/wiki/Koreakrigen" title="Koreakrigen">koreakrigen</a>, samt ekstreme præmisser mod <a href="/w/index.php?title=Massemord_p%C3%A5_jordejere_i_Kina_under_Mao_Zedong&action=edit&redlink=1" class="new" title="Massemord på jordejere i Kina under Mao Zedong (ikke skrevet endnu)">jordejere</a> og andre personer han kaldte "<a href="/wiki/Kontrarevolution" title="Kontrarevolution">kontrarevolutionære</a>", der blev opfattet som fjender af staten. I 1957 igangsatte han en kampagne kendt som <a href="/wiki/Det_store_spring_fremad" title="Det store spring fremad">det store spring fremad</a>, som havde til mål at ændre Kinas økonomi fra at være et <a href="/wiki/Landbrugssamfund" title="Landbrugssamfund">landbrugssamfund</a> til at være et <a href="/wiki/Industrisamfund" title="Industrisamfund">industrisamfund</a>. Kampagnen ledte til <a href="/wiki/Store_kinesiske_hungersn%C3%B8d" title="Store kinesiske hungersnød">den værste hungersnød nogensinde</a>, og et sted mellem 20 og 45 millioner mennesker døde i perioden 1958-1962.<a href="#cite_note-3">[2]</a><a href="#cite_note-4">[3]</a><a href="#cite_note-maostats-5">[4]</a> I 1966 påbegyndte Mao <a href="/wiki/Kulturrevolutionen" title="Kulturrevolutionen">Kulturrevolutionen</a>, et program der skulle fjerne "kontrarevolutionære" elementer i det kinesiske samfund, som varede i 10 år, der blev præget af voldelig <a href="/wiki/Klassekamp" title="Klassekamp">klassekamp</a>, udbredt ødelæggelse af kulturgenstande og en hidtil uset <a href="/wiki/Personkult" title="Personkult">personkult</a> centreret omkring Mao. Programmet bliver i dag officielt set på som et "stort tilbageskridt" for landet.<a href="#cite_note-6">[5]</a> I 1972 <a href="/wiki/Nixons_bes%C3%B8g_i_Kina_i_1972" title="Nixons besøg i Kina i 1972">bød Mao den amerikanske præsident Richard Nixon velkommen</a> i <a href="/wiki/Beijing" title="Beijing">Beijing</a>, hvilket signalerede starten på <a href="/wiki/Den_%C3%A5bne_d%C3%B8rs_politik" title="Den åbne dørs politik">en mere åben politik</a> fra Kinas side, der åbnede døren for resten af verden. Efter flere år med dårligt helbred fik Mao en række <a href="/wiki/Hjerteanfald" class="mw-redirect" title="Hjerteanfald">hjerteanfald</a> i 1976, og han døde i en alder af 82. Han blev efterfulgt af <a href="/wiki/Hua_Guofeng" title="Hua Guofeng">Hua Guofeng</a>, der dog hurtigt blev kørt ud på et sidespor og erstattet af <a href="/wiki/Deng_Xiaoping" title="Deng Xiaoping">Deng Xiaoping</a>. Mao var en kontroversiel person, der bliver betragtet som en af de vigtigste og mest indflydelsesrige individer i <a href="/wiki/Nyere_tid_(historisk_periode)" title="Nyere tid (historisk periode)">nyere tid</a>.<a href="#cite_note-7">[6]</a><a href="#cite_note-8">[7]</a> Han er også kendt som en politisk begavet mand, teoretiker, militærstrateg, digter og visionær.<a href="#cite_note-9">[8]</a> Hans støtter krediterer ham for at få <a href="/wiki/Imperialisme" title="Imperialisme">imperialismen</a> ud af Kina,<a href="#cite_note-10">[9]</a> at have moderniseret nationen og opbygget den til en <a href="/wiki/Supermagt" title="Supermagt">supermagt</a>, fremmet kvinders status i samfundet, forbedret uddannelse og sundhedsvæsen samt at have øget den <a href="/wiki/Forventet_levealder" title="Forventet levealder">forventede levealder</a> i takt med, at Kinas befolkning voksede fra omkring 550 millioner til over 900 millioner under hans lederskab.<a href="#cite_note-China_2010,_pp._327-11">[10]</a><a href="#cite_note-12">[11]</a> Hans kritikere har kaldt hans regime for <a href="/wiki/Autokrati" class="mw-redirect" title="Autokrati">autokratisk</a> og <a href="/wiki/Totalitarisme" title="Totalitarisme">totalitært</a>, og det er blevet fordømt for at have skabt masseundertrykkelse og ødelagt religiøse og kulturelle genstande og steder. Han har også haft ansvaret for flere millioner kineseres død, et antal bliver estimeret til mellem 30 og 70 millioner ofre.<a href="#cite_note-deathtoll-13">[12]</a><a href="#cite_note-Fenby-14">[13]</a> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Tidligt_liv">Tidligt liv</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Tidligt liv" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Tidligt liv">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Opvækst_og_Xinhai-revolutionen:_1893–1911">Opvækst og Xinhai-revolutionen: 1893–1911</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Opvækst og Xinhai-revolutionen: 1893–1911" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Opvækst og Xinhai-revolutionen: 1893–1911">rediger kildetekst</a>]</div> Mao Zedong blev født den 26. december 1893, i landsbyen <a href="/wiki/Shaoshan" title="Shaoshan">Shaoshan</a>, <a href="/wiki/Hunan" title="Hunan">Hunan</a>-provinsen i <a href="/wiki/Kina" title="Kina">Kina</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTESchram196619Hollingworth198515PantsovLevine201211-15">[14]</a> Hans far, <a href="/w/index.php?title=Mao_Yichang&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao Yichang (ikke skrevet endnu)">Mao Yichang</a>, var tidligere fattig bonde, der var blevet en af de rigeste bønder i Shaoshan. Han voksede op ude på landet i Hunan, og Mao beskrev sin fader som strengt disciplinær, idet han slog ham og hans tre søskende; drengene <a href="/wiki/Mao_Zemin" title="Mao Zemin">Zemin</a> og <a href="/wiki/Mao_Zetan" title="Mao Zetan">Zetan</a>, og den adopterede søster <a href="/wiki/Mao_Zejian" title="Mao Zejian">Zejian</a>.<a href="#cite_note-16">[15]</a> Maos moder, <a href="/wiki/Wen_Qimei" title="Wen Qimei">Wen Qimei</a>, var troende <a href="/wiki/Buddhisme" title="Buddhisme">buddhist</a>, som forsøgte at mildne sin mands strenge attitude.<a href="#cite_note-Schram1966_p20_Terrill_1980_11-17">[16]</a> Mao blev buddhist men opgav denne tro i midten af sine <a href="/wiki/Teenager" title="Teenager">teenage</a>-år.<a href="#cite_note-Schram1966_p20_Terrill_1980_11-17">[16]</a> Da han var 8, blev Mao sendt i skole i Shaoshan. Deres undervisning lagde vægt på <a href="/wiki/Konfucianisme" title="Konfucianisme">konfucianisme</a>, og han indrømmede senere, at han ikke nød at læse de <a href="/w/index.php?title=Klassiske_kinesiske_tekster&action=edit&redlink=1" class="new" title="Klassiske kinesiske tekster (ikke skrevet endnu)">klassiske kinesiske tekster</a>, der prædikede konfucianistisk moral frem for at læse romaner som <a href="/wiki/Beretningen_om_de_tre_konged%C3%B8mmer" title="Beretningen om de tre kongedømmer">Beretningen om de tre kongedømmer</a> og <a href="/wiki/Fort%C3%A6llinger_fra_marsk_og_mose" title="Fortællinger fra marsk og mose">Fortællinger fra marsk og mose</a>.<a href="#cite_note-18">[17]</a> I en alder af 13 år havde Mao færdiggjort sin skolegang, og hans fader forenede ham i et <a href="/wiki/Arrangeret_%C3%A6gteskab" class="mw-redirect" title="Arrangeret ægteskab">arrangeret ægteskab</a> med den 17-årige <a href="/w/index.php?title=Luo_Yigu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Luo Yigu (ikke skrevet endnu)">Luo Yigu</a>, hvorved deres to familie knyttede bånd. Mao nægtede at anerkende hende som sin kone, og han blev en stor kritiker af arrangerede ægteskaber og flyttede væk i en periode. Luo blev vanæret i sit lokalområde og døde i 1910.<a href="#cite_note-19">[18]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Shaoshan_01.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Shaoshan_01.JPG/220px-Shaoshan_01.JPG" decoding="async" width="220" height="124" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Shaoshan_01.JPG/330px-Shaoshan_01.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Shaoshan_01.JPG/440px-Shaoshan_01.JPG 2x" data-file-width="3328" data-file-height="1872" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Mao_Zedongs_barndomshjem&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao Zedongs barndomshjem (ikke skrevet endnu)">Mao Zedongs barndomshjem</a> i Shaoshan er i dag blevet en turistattraktion.</figcaption></figure> Mens han arbejdede på sin faders gård, læste Mao voldsomt meget<a href="#cite_note-20">[19]</a> og han udviklede en "politisk samvittighed" fra <a href="/w/index.php?title=Zheng_Guanying&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zheng Guanying (ikke skrevet endnu)">Zheng Guanyings</a> bog, der behandlede den kinesiske magts dalende indflydelse og argumenterede for at indføre <a href="/wiki/Repr%C3%A6sentativt_demokrati" title="Repræsentativt demokrati">repræsentativt demokrati</a>.<a href="#cite_note-21">[20]</a> Mao var interesseret i historie og var inspireret af <a href="/wiki/George_Washington" title="George Washington">George Washington</a> og <a href="/wiki/Napoleon_Bonaparte" class="mw-redirect" title="Napoleon Bonaparte">Napoleon Bonapartes</a> militære dygtighed og nationale lidenskab.<a href="#cite_note-22">[21]</a> Hans politiske meninger blev påvirket af <a href="/w/index.php?title=Gelaohui&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gelaohui (ikke skrevet endnu)">Gelaohui</a>-styrede protester, der opstod efter en <a href="/wiki/Hungersn%C3%B8d" title="Hungersnød">hungersnød</a> i <a href="/wiki/Changsha" title="Changsha">Changsha</a>, som var hovedstaden i Hunan. Mao støttede oprørernes krav, men de væbnede styrker slog oprøret ned og henrettede lederne.<a href="#cite_note-23">[22]</a> Hungersnøden spredte sig til Shaoshan, hvor sultende bønder stjal hans faders korn. Han var skuffet over deres handlinger og mente, at de var moralsk forkerte men påstod at have sympati for deres situation.<a href="#cite_note-24">[23]</a> Da han var 16, flyttede Mao til en skole med højere niveau end den i Shaoshan i det nærliggende Dongshan,<a href="#cite_note-25">[24]</a> hvor han blev drillet på grund af sin baggrund som bondesøn.<a href="#cite_note-26">[25]</a> I 1911 begyndte Mao i mellemskolen i Changsha.<a href="#cite_note-27">[26]</a> De revolutionære følelser var stærke i byen, og der var udbredte modstand mod kejser <a href="/wiki/Puyi" title="Puyi">Puyis</a> <a href="/wiki/Enev%C3%A6lde" title="Enevælde">enevælde</a>, og mange advokerede for en <a href="/wiki/Republik" title="Republik">republik</a>. Republikanernes frontfigur var <a href="/wiki/Sun_Yat-sen" title="Sun Yat-sen">Sun Yat-sen</a>, en amerikansk uddannet <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristen</a>, der ledte <a href="/w/index.php?title=Tongmenghui&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tongmenghui (ikke skrevet endnu)">Tongmenghui</a>-samfundet.<a href="#cite_note-28">[27]</a> I Changsha blev Mao påvirket af Suns avis Folkets Frihed (Minli bao),<a href="#cite_note-29">[28]</a> og han skrev at Sun skulle være præsident i en stil i skolen.<a href="#cite_note-30">[29]</a> Som et symbol på oprøret mod <a href="/wiki/Manchuere" class="mw-redirect" title="Manchuere">manchuer</a>-monarken klippede MAo og hans venner deres <a href="/wiki/H%C3%A5rpisk" title="Hårpisk">hårpisk</a> af, da den var et tegn på underdanighed.<a href="#cite_note-31">[30]</a> Der samlede sig en hær inspireret af Suns republikanisme i det sydøstlige Kina, hvilket igangsatte <a href="/wiki/Xinhai-revolutionen" title="Xinhai-revolutionen">Xinhai-revolutionen</a>. Changshas guvernør flygtede og efterlod byen under republikansk kontrol.<a href="#cite_note-32">[31]</a> Mao støttede revolutionen og han sluttede sig til oprørshæren som <a href="/wiki/Menig" title="Menig">menig</a>, men han var ikke involveret i egentlig kamphandlinger. De nordlige provinser forblev loyale overfor kejseren, og i et håb om at undgå en <a href="/wiki/Borgerkrig" title="Borgerkrig">borgerkrig</a>, blev Sun udnævnt som "foreløbig præsident" af sine støtter, hvilket kongens general <a href="/wiki/Yuan_Shikai" title="Yuan Shikai">Yuan Shikai</a> modsatte sig. Monarkiet blev afskaffet, hvilket etablerede <a href="/wiki/Republikken_Kina_(1912-1949)" title="Republikken Kina (1912-1949)">Republikken Kina</a>, men med den monarkistiske Yuan som præsident. Revolutionen var slut, og Mao trådte ud af hæren i 1912 efter seks måneder som soldat.<a href="#cite_note-33">[32]</a> Omkring dette tidspunkt fik Mao øjnene op for <a href="/wiki/Socialisme" title="Socialisme">socialisme</a> fra en avisartikel, og han søgte mere viden i pamfletter af <a href="/w/index.php?title=Jiang_Kanghu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jiang Kanghu (ikke skrevet endnu)">Jiang Kanghu</a>, der var grundlæggeren af Det Kinesiske Socialistparti. Mao forblev interesseret men dog ikke overbevist om ideen.<a href="#cite_note-34">[33]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:China_provinces_hunan.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/China_provinces_hunan.png/220px-China_provinces_hunan.png" decoding="async" width="220" height="164" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/53/China_provinces_hunan.png 1.5x" data-file-width="268" data-file-height="200" /></a><figcaption>Maos hjemprovins <a href="/wiki/Hunan" title="Hunan">Hunan</a>.</figcaption></figure> I løbet af de næste par år blev Mao indskrevet flere steder og droppede herefter ud igen, hvilket bl.a. omfattede politiskolen, en sæbeopera-produktion, jurastudie, økonom-studie og den statsdrevne Changsha Middle School.<a href="#cite_note-35">[34]</a> Han studierede uafhængigt og alene og brugte meget af sin tid på Changshas bibliotek, hvor han læste værker om <a href="/wiki/Klassisk_liberalisme" title="Klassisk liberalisme">klassisk liberalisme</a> som <a href="/wiki/Adam_Smith" title="Adam Smith">Adam Smiths</a> <a href="/wiki/The_Wealth_of_Nations" title="The Wealth of Nations">The Wealth of Nations</a> og <a href="/wiki/Montesquieu" class="mw-redirect" title="Montesquieu">Montesquieus</a> <a href="/w/index.php?title=The_Spirit_of_the_Laws&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Spirit of the Laws (ikke skrevet endnu)">The Spirit of the Laws</a>, samt værker af vestlige videnskabsfolk og filosoffer som <a href="/wiki/Charles_Darwin" title="Charles Darwin">Darwin</a>, <a href="/wiki/John_Stuart_Mill" title="John Stuart Mill">Mill</a>, <a href="/wiki/Rousseau" class="mw-redirect" title="Rousseau">Rousseau</a> og <a href="/wiki/Herbert_Spencer" title="Herbert Spencer">Spencer</a>.<a href="#cite_note-36">[35]</a> Han betragtede sig selv som en intellektuel, og flere år senere indrømmede han, at han på dette tidspunkt så sig selv som bedre end folk i arbejderklassen.<a href="#cite_note-37">[36]</a> Han var inspireret af <a href="/wiki/Friedrich_Paulsen" title="Friedrich Paulsen">Friedrich Paulsen</a>, hvis liberale vægt på individuelisme ledte Mao til at mene, at stærke individer ikke var bundet af moralske koder, men at de skulle stræbe mod det større billede, og at konklusionen på <a href="/wiki/Konsekvensetik" title="Konsekvensetik">konsekvensetik</a> var at "<a href="/wiki/M%C3%A5let_hellige_midlerne" class="mw-redirect" title="Målet hellige midlerne">målet hellige midlerne</a>".<a href="#cite_note-38">[37]</a> Hans fader så intet formål i sin søns intellektuelle interesse, og stoppede sine betalinger til ham, hvilket tvang Mao til at flytte til et hostel for nødlidende.<a href="#cite_note-39">[38]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao_Zedong_1913.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a8/Mao_Zedong_1913.jpg/170px-Mao_Zedong_1913.jpg" decoding="async" width="170" height="246" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a8/Mao_Zedong_1913.jpg/255px-Mao_Zedong_1913.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a8/Mao_Zedong_1913.jpg/340px-Mao_Zedong_1913.jpg 2x" data-file-width="996" data-file-height="1440" /></a><figcaption>Mao Zedong i 1913</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fourth_Normal_School_i_Changsha:_1912–19">Fourth Normal School i Changsha: 1912–19</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Fourth Normal School i Changsha: 1912–19" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Fourth Normal School i Changsha: 1912–19">rediger kildetekst</a>]</div> Mao ønskede at blive lærer, og han startede derfor på Fourth Normal School i Changsha, som kort efter blev slået sammen med the First Normal School i Changsha, som var anerkendt som den bedste i Hunan.<a href="#cite_note-40">[39]</a> Mao blev venner med professor <a href="/w/index.php?title=Yang_Changji&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yang Changji (ikke skrevet endnu)">Yang Changji</a>, der opfordrede ham til at læse den radikale avis, <a href="/w/index.php?title=La_Jeunesse&action=edit&redlink=1" class="new" title="La Jeunesse (ikke skrevet endnu)">New Youth</a> (Xin qingnian), der blev skrevet af hans ven <a href="/w/index.php?title=Chen_Duxiu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chen Duxiu (ikke skrevet endnu)">Chen Duxiu</a>, der var dekan på <a href="/wiki/Peking_Universitet" title="Peking Universitet">Peking Universitet</a>. Selvom Chen var nationalist, så argumenterede han for at Kina burde kigge mod vest og rense sig selv for overtro og autokrati.<a href="#cite_note-41">[40]</a> Mao udgav sin første artikel i New Youth i april 1917, hvori han instruerede læserne i at øge deres fysiske styrke, så de blev klar til at tjene revolutionen.<a href="#cite_note-42">[41]</a> Han sluttede sig til Society for the Study af Wang Fuzhi (Chuan-shan Hsüeh-she), der var en revolutionær gruppe, der var blevet grundlagt af litterater i Changsha, der ønskede at emulere filosoffen <a href="/w/index.php?title=Wang_Fuzhi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wang Fuzhi (ikke skrevet endnu)">Wang Fuzhi</a>.<a href="#cite_note-43">[42]</a> Under sit første studieår blev Mao også venner med <a href="/w/index.php?title=Xiao_Zisheng&action=edit&redlink=1" class="new" title="Xiao Zisheng (ikke skrevet endnu)">Xiao Zisheng</a>; de tog på vandretur i Hunan, hvor de tiggede og skrev <a href="/w/index.php?title=Kuplet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kuplet (ikke skrevet endnu)">kupleter</a> for at få mad.<a href="#cite_note-44">[43]</a> Mao var en populær studerende og i 1915 blev han valgt som sekretær for Students Society. Han organiserede Association for Student Self-Government og ledte protester mod skolens regler.<a href="#cite_note-45">[44]</a> I foråret 1917 blev han valgt til at lade de studerendes frivillige hær, der blev etableret for at forsvare skolen fra soldater der plyndrede.<a href="#cite_note-46">[45]</a> Mao blev mere og mere interesseret i krigsteknikker, og han blev også interesseret i <a href="/wiki/F%C3%B8rste_verdenskrig" class="mw-redirect" title="Første verdenskrig">første verdenskrig</a>, alt imens han begyndte at udvikle solidaritet med arbejderne.<a href="#cite_note-47">[46]</a> Mao foretog flere fysiske udholdenhedsting sammen med Xiao Zisheng og <a href="/w/index.php?title=Cai_Hesen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cai Hesen (ikke skrevet endnu)">Cai Hesen</a>, og sammen med andre unge revolutionære dannede de Renovation of the People Study Society i april 1918 for at debattere Chen Duxius ideer. De havde et fælles ønske om en personlige og sociale ændringer, og gruppen fik 70–80 medlemmer, hvoraf mange senere sluttede sig til kommunistpartiet.<a href="#cite_note-48">[47]</a> Mao blev færdig i juni 1919, hvor han var den tredje bedste på årgangen.<a href="#cite_note-49">[48]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Tidlig_revolutionær_aktivitet">Tidlig revolutionær aktivitet</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Tidlig revolutionær aktivitet" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Tidlig revolutionær aktivitet">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Beijing,_Anarkisme_og_marxisme:_1917–19">Beijing, Anarkisme og marxisme: 1917–19</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Beijing, Anarkisme og marxisme: 1917–19" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Beijing, Anarkisme og marxisme: 1917–19">rediger kildetekst</a>]</div> Mao flyttede til <a href="/wiki/Beijing" title="Beijing">Beijing</a>, hvor hans mentor Yang Changji havde et job på Peking Universitet.<a href="#cite_note-50">[49]</a> Yang fandt Mao exceptionelt "intelligent og flot",<a href="#cite_note-51">[50]</a> hvilket sikrede ham et job som assistent for universitetsbibliotikaren <a href="/w/index.php?title=Li_Dazhao&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Dazhao (ikke skrevet endnu)">Li Dazhao</a>, der var en tidlig kinesisk kommunist.<a href="#cite_note-52">[51]</a> Li skrev en række artikler til New Youth om <a href="/wiki/Oktoberrevolutionen" title="Oktoberrevolutionen">oktoberrevolutionen</a> i Rusland, hvor det kommunistiske <a href="/wiki/Sovjetunionens_kommunistiske_parti" title="Sovjetunionens kommunistiske parti">bolsjevikparti</a> under <a href="/wiki/Vladimir_Lenin" title="Vladimir Lenin">Vladimir Lenins</a> ledelse havde taget magten. Lenin advokerede for den socio-politiske teori <a href="/wiki/Marxisme" title="Marxisme">marxisme</a>, der var blevet udviklet af de tyske sociologer <a href="/wiki/Karl_Marx" title="Karl Marx">Karl Marx</a> og <a href="/wiki/Friedrich_Engels" title="Friedrich Engels">Friedrich Engels</a>, og Lis artikler skabte en forståelse af marxisme for den revolutionære bevægelse i Kina.<a href="#cite_note-53">[52]</a> Mao blev "mere og mere radikal", under indflydelse af <a href="/wiki/Peter_Kropotkin" title="Peter Kropotkin">Peter Kropotkins</a> <a href="/wiki/Anarkisme" title="Anarkisme">anarkisme</a>, men han sluttede sig til Lis studiegruppe og "udviklede sig hurtigt mod marxisme" i vinteren 1919.<a href="#cite_note-54">[53]</a> Mao fik en lav løn, og han boede i et lille værelse med syv andre Hunan-studerende, men han mente at Beijings skønhed gav "levende kompensation".<a href="#cite_note-55">[54]</a> På universitetet blev Mao ofte ydmyget af andre studerende som følge af hans landlige Hunan-accent og lave position. Han sluttede sig til universitetets filosofi- og journalismesamfund og gik til forelæsninger og seminarer med bl.a. <a href="/w/index.php?title=Chen_Duxiu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chen Duxiu (ikke skrevet endnu)">Chen Duxiu</a>, <a href="/w/index.php?title=Hu_Shi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hu Shi (ikke skrevet endnu)">Hu Shi</a> og <a href="/w/index.php?title=Qian_Xuantong&action=edit&redlink=1" class="new" title="Qian Xuantong (ikke skrevet endnu)">Qian Xuantong</a>.<a href="#cite_note-56">[55]</a> Maos tid i Beijing sluttede i foråret 1919, hvor han rejste til <a href="/wiki/Shanghai" title="Shanghai">Shanghai</a> med sine venner, der var på vej til at rejse til <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>.<a href="#cite_note-57">[56]</a> Han vendte ikke tilbage til Shaoshan, hvor hans moder var dødeligt syg. Hun døde i oktober 1919, og hendes mand døde i januar 1920.<a href="#cite_note-58">[57]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ny_kultur_og_politiske_protester,_1919–20">Ny kultur og politiske protester, 1919–20</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Ny kultur og politiske protester, 1919–20" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Ny kultur og politiske protester, 1919–20">rediger kildetekst</a>]</div> Den 4. maj 1919 samledes studerende i Beijing ved <a href="/wiki/Den_Himmelske_Freds_Port" title="Den Himmelske Freds Port">Den Himmelske Freds Port</a> for at protestere over landets regerings svage modstand mod den japanske udvidelse i Kina. Patrioter var rasende over den indflydelse som Japan fik i med <a href="/wiki/De_21_krav" title="De 21 krav">de 21 krav</a> i 1915, <a href="/wiki/Duan_Qirui" title="Duan Qirui">Duan Qiruis</a> meddelagtighed i <a href="/wiki/Beiyang-regeringen" title="Beiyang-regeringen">Beiyang-regeringen</a> og <a href="/wiki/Versailles-freden" title="Versailles-freden">Versailles-freden</a> som de mente forrådte Kina, idet Japan fik <a href="/w/index.php?title=Shandongproblemet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Shandongproblemet (ikke skrevet endnu)">områder i Shandong</a> som <a href="/wiki/Tyske_Kejserrige" title="Tyske Kejserrige">Tyskland</a> havde overgivet. Demonstrationerne igangsatte den landsdækkende <a href="/wiki/4._maj-bev%C3%A6gelsen" title="4. maj-bevægelsen">4. maj-bevægelse</a> og startede <a href="/w/index.php?title=Ny_kultur-bev%C3%A6gelsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ny kultur-bevægelsen (ikke skrevet endnu)">Ny kultur-bevægelsen</a> som skyldte skylden ved Kinas diplomatiske nederlag på social og kulturel tilbageståenhed.<a href="#cite_note-59">[58]</a> I Changsha var Mao begyndt at undervise i historie på Xiuye Primary School<a href="#cite_note-60">[59]</a> og organisere protester mod HUnanprovinsens pro-Duan Guvernør, <a href="/w/index.php?title=Zhang_Jingyao&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zhang Jingyao (ikke skrevet endnu)">Zhang Jingyao</a>, der populært blev omtalt som "Zhang den Giftige" som følge af hans <a href="/wiki/Korruption" title="Korruption">korrupte</a> og voldelige styre.<a href="#cite_note-61">[60]</a> I slutningen af maj var Mao med til at grundlægge Hunanesisk studenterforening sammen med <a href="/w/index.php?title=He_Shuheng&action=edit&redlink=1" class="new" title="He Shuheng (ikke skrevet endnu)">He Shuheng</a> og <a href="/w/index.php?title=Deng_Zhongxia&action=edit&redlink=1" class="new" title="Deng Zhongxia (ikke skrevet endnu)">Deng Zhongxia</a>, der organiserede en strække blandt de studerende i juni, og i juli 1919 begyndte de ugentligt at udgive det radikale blad Xiang River Review (Xiangjiang pinglun). De brugte et folkeligt sprog, der var forståeligt for størstedelen af landets befolkning, og Mao advokerede for nødvendigheden af en "Stor union af masserne", bedre handelsunioner der kunne skabe en ikke voldelig revolution. Hans ideer var ikke marxistiske, men var stærkt påvirkede af Kropotkins koncept <a href="/w/index.php?title=Gensidig_hj%C3%A6lp,_Erobringen_af_br%C3%B8det&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gensidig hjælp, Erobringen af brødet (ikke skrevet endnu)">gensidig hjælp</a>.<a href="#cite_note-62">[61]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Beijing_students_protesting_the_Treaty_of_Versailles_(May_4,_1919).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/Beijing_students_protesting_the_Treaty_of_Versailles_%28May_4%2C_1919%29.jpg/220px-Beijing_students_protesting_the_Treaty_of_Versailles_%28May_4%2C_1919%29.jpg" decoding="async" width="220" height="152" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/Beijing_students_protesting_the_Treaty_of_Versailles_%28May_4%2C_1919%29.jpg/330px-Beijing_students_protesting_the_Treaty_of_Versailles_%28May_4%2C_1919%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/Beijing_students_protesting_the_Treaty_of_Versailles_%28May_4%2C_1919%29.jpg/440px-Beijing_students_protesting_the_Treaty_of_Versailles_%28May_4%2C_1919%29.jpg 2x" data-file-width="485" data-file-height="336" /></a><figcaption>Studerende i <a href="/wiki/Beijing" title="Beijing">Beijing</a> gjort oprør under <a href="/wiki/4._maj-bev%C3%A6gelsen" title="4. maj-bevægelsen">4. maj-bevægelsen</a>.</figcaption></figure> Zhang bandlyste studenterforeningen, men Mao fortsatte med at udgive efter at være blevet redaktør på det liberale tidsskrift New Hunan (Xin Hunan) og han tilbød artikler til den lokale avis Justice (Ta Kung Po). Adskillige af hans artikler advokerede for <a href="/wiki/Feminisme" title="Feminisme">feministiske</a> holdninger, og de omtalte frigørelse af kvinder i det kinesiske samfund; Mao var påvirket af sit tvangsægteskab.<a href="#cite_note-63">[62]</a> I december 1919 hjalp Mao med at organisere en <a href="/wiki/Generalstrejke" title="Generalstrejke">generalstrejke</a> i Hunan, der sikrede visse indrømmelser, men Mao og de andre studenter-ledere følte sig truet af Zhang, og Mao vendte tilbage til Beijing, hvor han besøgte den dødeligt syge Yang Changji.<a href="#cite_note-64">[63]</a> Mao fandt ud af, at hans artikler havde nået en hvis berømmelse i den revolutionære bevægelse, og han begyndte at hverve støtter til at afsætte Zhang.<a href="#cite_note-65">[64]</a> Han stødte på noget nylig oversat marxistisk litteratur af Thomas Kirkup, <a href="/wiki/Karl_Kautsky" title="Karl Kautsky">Karl Kautsky</a> og Marx Engels—særligt <a href="/wiki/Det_Kommunistiske_Manifest" title="Det Kommunistiske Manifest">Det Kommunistiske Manifest</a>—kom til at påvirke ham i stigende grad, men han var stadig eklektisk i sine holdninger.<a href="#cite_note-66">[65]</a> Mao besøgte <a href="/wiki/Tianjin" title="Tianjin">Tianjin</a>, <a href="/wiki/Jinan" title="Jinan">Jinan</a> og <a href="/w/index.php?title=Qufu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Qufu (ikke skrevet endnu)">Qufu</a>,<a href="#cite_note-67">[66]</a> før han flyttede til Shanghai, hvor han arbejdede som vaskerimedarbejder og mødte <a href="/w/index.php?title=Chen_Duxiu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chen Duxiu (ikke skrevet endnu)">Chen Duxiu</a>, hvor han noterede sig at Chens adoption af marxisme "imponerede mig dybt i hvad der nok var den mest kritiske periode i mit liv". I Shanghai mødte Mao en af sine gamle lærere, <a href="/w/index.php?title=Yi_Peiji&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yi Peiji (ikke skrevet endnu)">Yi Peiji</a>, der var revolutionær og medlem af <a href="/wiki/Kuomintang" title="Kuomintang">Kuomintang</a> (KMT), eller Kinas Nationalistparti, som fik stadig mere støtte og større indflydelse. Yi introducerede Mao for general <a href="/w/index.php?title=Tan_Yankai&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tan Yankai (ikke skrevet endnu)">Tan Yankai</a>, der var et højtstående medlem af KMT, som havde loyale tropper langs Hunans grænse til Guangdong. Tan planlagde at afsætte Zhang, og Mao hjalp ham med at organisere Changshas studerende. I juni 1920 ledte Tan sine tropper ind i Changsha, og Zhang flygtede. I den efterfølgende omorganisering af provinsens administration blev Mao udnævnt som rektor for junior-afdelingen af First Normal School. Han havde nu en høj indkomst, og han giftede sig med Yang Kaihui i vinteren 1920.<a href="#cite_note-68">[67]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Grundlæggelsen_af_Kinas_Kommunistiske_Parti:_1921–22">Grundlæggelsen af Kinas Kommunistiske Parti: 1921–22</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Grundlæggelsen af Kinas Kommunistiske Parti: 1921–22" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Grundlæggelsen af Kinas Kommunistiske Parti: 1921–22">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Location_of_the_First_Congress_of_the_Chinese_Communist_Party_Xintiandi_Shanghai_July_1921.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/46/Location_of_the_First_Congress_of_the_Chinese_Communist_Party_Xintiandi_Shanghai_July_1921.jpg/170px-Location_of_the_First_Congress_of_the_Chinese_Communist_Party_Xintiandi_Shanghai_July_1921.jpg" decoding="async" width="170" height="238" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/46/Location_of_the_First_Congress_of_the_Chinese_Communist_Party_Xintiandi_Shanghai_July_1921.jpg/255px-Location_of_the_First_Congress_of_the_Chinese_Communist_Party_Xintiandi_Shanghai_July_1921.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/46/Location_of_the_First_Congress_of_the_Chinese_Communist_Party_Xintiandi_Shanghai_July_1921.jpg/340px-Location_of_the_First_Congress_of_the_Chinese_Communist_Party_Xintiandi_Shanghai_July_1921.jpg 2x" data-file-width="1706" data-file-height="2385" /></a><figcaption>Den første kongres for Kinas Kommunistiske Parti i juli 1921 i <a href="/w/index.php?title=Xintiandi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Xintiandi (ikke skrevet endnu)">Xintiandi</a>, tidligere fransk område, Shanghai</figcaption></figure> <a href="/wiki/Kinas_kommunistiske_parti" title="Kinas kommunistiske parti">Kinas kommunistiske parti</a> blev grundlagt af Chen Duxiu og <a href="/w/index.php?title=Li_Dazhao&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Dazhao (ikke skrevet endnu)">Li Dazhao</a> i den franske del af Shanghai i 1921 som et studiesamfund og uformelt netværk. Mao etablerede en gren i Changsha, hvor han også lavede en gren af det socialistiske ungdomgskorps. Han åbnede en boghandel med sit nye kulturelle bogsamfund med det formål udbrede revolutionær litteratur i Hunan.<a href="#cite_note-69">[68]</a> Han var involveret i bevægelsen for Hunans autonomi i håb om a ten hunanesisk konstitution ville øge <a href="/w/index.php?title=Civil_frihed&action=edit&redlink=1" class="new" title="Civil frihed (ikke skrevet endnu)">civil frihed</a>, og gøre hans revolutionære aktiviteter nemmere. Da bevægelsen fik succes med at etablere provinsiel autonomi under en ny krigsherre glemte Mao sit engagement.<a href="#cite_note-70">[69]</a> I 1921 eksisterede der små marxistiske grupper in Shanghai, Beijing, Changsha, Wuhan, Guangzhou og Jinan; det blev besluttet at afholde en centralt møde, som begyndte i Shanghai den 23. juli 1921. Der kom 13 delegerede til den første del af <a href="/w/index.php?title=Kinas_kommunistiske_partis_nationalkongres&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kinas kommunistiske partis nationalkongres (ikke skrevet endnu)">Kinas kommunistiske partis nationalkongres</a>, hvoraf Mao var en af dem. Efter myndighederne sendte en politimand til at spionere på kongressen flyttede de delegerede til en båd i en sø nær <a href="/wiki/Jiaxing" title="Jiaxing">Jiaxing</a> i Zhejiang for at undgå dem. Selvom sovjetiske- og <a href="/wiki/Komintern" title="Komintern">kominterndelegerede</a> deltog, så ignorerede den første kongres <a href="/wiki/Lenin" class="mw-redirect" title="Lenin">Lenin</a> råd om at acceptere midlertidige alliancer mellem kommunister, og "bourgeois democrats". der advokerede for en national revolution; i stedet holdt de sig til den ortodokse marxist-tro om, at kun det urbane proletariat kunne lede en socialistisk revolution.<a href="#cite_note-71">[70]</a> Mao var nu partisekretær for Hunan udstationeret i Changsha, og for at opbygge partiet her benyttede han sig af en række strategier.<a href="#cite_note-Schram1966_p68-72">[71]</a> I august 1921 grundlagde han selvstudie-universitetet, hvor læsere kunne få adgang til revolutionær litteratur. Det lå på Society for the Study område for <a href="/w/index.php?title=Wang_Fuzhi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wang Fuzhi (ikke skrevet endnu)">Wang Fuzhi</a>, en hunanesisk filosof fra Qing-dynastiet, der havde modstået <a href="/wiki/Manchuere" class="mw-redirect" title="Manchuere">manchuerne</a>.<a href="#cite_note-Schram1966_p68-72">[71]</a> Han sluttede sig til <a href="/w/index.php?title=Y.C._James_Yen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Y.C. James Yen (ikke skrevet endnu)">YMCA</a> Mass Education Movement for at bekæmpe <a href="/wiki/Analfabetisme" title="Analfabetisme">analfabetisme</a>, selvom han redigerede tekstbøger så de indeholdt radikale dele.<a href="#cite_note-73">[72]</a> Han fortsatte med at organisere arbejdere til at strejke mod Hunan-guvernøren <a href="/w/index.php?title=Zhao_Hengti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zhao Hengti (ikke skrevet endnu)">Zhao Hengtis</a> administration.<a href="#cite_note-74">[73]</a> Alligevel var problemer med arbejdere stadig centrale. Den berømte og succesfulde strejke i Anyuan <a href="/wiki/Kulmine" title="Kulmine">kulminer</a> var baseret på både "proletariske" og "bourgeois" strategier. <a href="/w/index.php?title=Liu_Shaoqi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Liu Shaoqi (ikke skrevet endnu)">Liu Shaoqi</a>, <a href="/w/index.php?title=Li_Lisan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Lisan (ikke skrevet endnu)">Li Lisan</a> og Mao formåede ikke bare at mobilisere minearbejderne, men de lavede også skoler og kooperativer, engagerede lokale intellektuelle, adel, militærofficerer, købmænd og sågar gejstelige.<a href="#cite_note-75">[74]</a> Mao påstod, at han han gik glip af den anden kongres i kommunistpartiet i juli 1922, fordi han mistede adressen. De delegerede støttede sig til Lenins råd, og indvilligede i en alliance med "bourgeois democrats" fra KMT, for "nationarevolutionens" skyld. Kommunistpartiets medlemmer sluttede sig til KMT i håb om at påvirke politikken til at blive mere venstreorienteret.<a href="#cite_note-76">[75]</a> Mao indvilligede entusiastisk i denne beslutning og argumenterede for en alliance på tværs af Kinas socioøkonomiske klasser. Mao en udtalt anti-imperialist, og i hans skriverier skældte han ud på Japans, Storbritanniens og USA's regering, og han beskrev sidstnævnt som "den mest morderisk blandt bødler".<a href="#cite_note-77">[76]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Samarbejde_med_Kuomintang:_1922–27">Samarbejde med Kuomintang: 1922–27</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Samarbejde med Kuomintang: 1922–27" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Samarbejde med Kuomintang: 1922–27">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><video id="mwe_player_0" poster="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5b/Chairman_Mao-1.webm/220px--Chairman_Mao-1.webm.jpg" controls="" preload="none" data-mw-tmh="" class="mw-file-element" width="220" height="165" data-durationhint="26" data-mwtitle="Chairman_Mao-1.webm" data-mwprovider="wikimediacommons" resource="/wiki/Fil:Chairman_Mao-1.webm"><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/transcoded/5/5b/Chairman_Mao-1.webm/Chairman_Mao-1.webm.360p.webm" type="video/webm; codecs="vp8, vorbis"" data-transcodekey="360p.webm" data-width="480" data-height="360" /><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/transcoded/5/5b/Chairman_Mao-1.webm/Chairman_Mao-1.webm.360p.vp9.webm" type="video/webm; codecs="vp9, opus"" data-transcodekey="360p.vp9.webm" data-width="480" data-height="360" /><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/5b/Chairman_Mao-1.webm" type="video/webm; codecs="vp8, vorbis"" data-width="480" data-height="360" /><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/transcoded/5/5b/Chairman_Mao-1.webm/Chairman_Mao-1.webm.144p.mjpeg.mov" type="video/quicktime" data-transcodekey="144p.mjpeg.mov" data-width="192" data-height="144" /><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/transcoded/5/5b/Chairman_Mao-1.webm/Chairman_Mao-1.webm.240p.vp9.webm" type="video/webm; codecs="vp9, opus"" data-transcodekey="240p.vp9.webm" data-width="320" data-height="240" /></video><figcaption>Mao der giver tale til masserne.</figcaption></figure> Ved den tredje partikongres i Shanghai i juni 1923 blev de delegerede bekræftet i deres arbejde med KMT. Mao støttede dette, og han blev valgt til partikomitéen og flyttede herefter til Shanghai.<a href="#cite_note-78">[77]</a> Ved den første KMT kongres, der blev afholdt i <a href="/wiki/Guangzhou" title="Guangzhou">Guangzhou</a> i begyndelsen af 1924, blev Mao valgt som alternativt medlem af KMT centralkomite, og han fremsatte fire resolutioner om at decentralisere magten til urbane og landlige bureauer. Hans entusiastiske støtte til KMT gjorde Li Li-san, der var hans kammerat fra Hunan, mistænkelig.<a href="#cite_note-79">[78]</a> I slutningen af 1924 vendte Mao tilbage til Shaoshan, muligvis for at komme sig efter sygdom. Han fandt ud af at bønderne var rastløse og at de havde taget land fra jordejere og grundlagt kommuner. Dette overbeviste ham om bøndernes revolutionære potentiale, hvilket var en ide, der var blevet fremsat af venstreorienterede KMT-medlemmer, men endnu ikke af kommunisterne.<a href="#cite_note-80">[79]</a> Han vendte tilbage til <a href="/wiki/Guangzhou" title="Guangzhou">Guangzhou</a> for at styre den 6. udgave af KMTS <a href="/w/index.php?title=Bondebev%C3%A6gelsens_Tr%C3%A6ningsinstitut&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bondebevægelsens Træningsinstitut (ikke skrevet endnu)">Bondebevægelsens Træningsinstitut</a> fra maj til september 1926.<a href="#cite_note-81">[80]</a><a href="#cite_note-82">[81]</a> Under Mao blev Bondebevægelsens Træningsinstitut trænet i kadre og forberedelse til militær aktivitet, og de blev sendt på forskellige militære træningsøvelser og blev sat til at studere grundlæggende venstreorienterede tekster.<a href="#cite_note-83">[82]</a> I vinteren 1925 flygtede Mao til Guangzhou efter hans revolutionære aktiviteter havde fanget Zhaos regionale myndigheders opmærksomhed.<a href="#cite_note-84">[83]</a> Da partileder Sun Yat-sen døde i maj 1925 blev han efterfulgt af <a href="/wiki/Chiang_Kai-shek" title="Chiang Kai-shek">Chiang Kai-shek</a>, der bevægede sig over mod de marginaliserede venstreorienterede KMT-medlemmer og kommunisterne.<a href="#cite_note-85">[84]</a> Mao støttede dog Chiangs <a href="/w/index.php?title=Den_nationale_revolutionsh%C3%A6r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den nationale revolutionshær (ikke skrevet endnu)">nationale revolutionshær</a>, der startede <a href="/wiki/Felttoget_i_Nordkina_1926-1928" title="Felttoget i Nordkina 1926-1928">et felttog i Nordkina</a> i 1926 mod forskellige krigsherrer.<a href="#cite_note-86">[85]</a> I kølvandet på dette felttog gjorde bønderne oprør, og de tog land fra rige jordejere, der i mange tilfælde blev slået ihjel. Disse oprør gjorde ledende personer, der selv var jordejere, i KMT vrede, og de gjorde det tydeligt at der var en voksende ulighed i både klasse og ideologi i revolutionsbevægelsen.<a href="#cite_note-87">[86]</a> <div class="quotebox" style="float: left; clear: left; margin: 0.5em 1.4em 0.8em 0; width: 25em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #ACE1AF;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div> Revolution er ikke et middagsselskab, heller ikke en stil, eller et maleri eller et broderi; det kan ikke være så raffineret, så afslappet og blod, så tempereret, venlig høflig, tilbageholdenhed og storartet. En revolutioner et opstand, en voldshandling, hvormed en klasse vælter en anden. </div> </div> <div style="text-align: left;">— Mao, February 1927<a href="#cite_note-88">[87]</a></div> </div> I marts 1927 optrådte Mao ved tredje plenum af KMT centralkomite Wuhan, der forsøgte at tage general Chiangs magt fra ham ved at udnævne <a href="/wiki/Wang_Jingwei" class="mw-redirect" title="Wang Jingwei">Wang Jingwei</a> som leder. Der spillere Mao en aktiv rolle i diskussionerne angående bonde-problemet, og han forsvarede en række "reguleringer til undertrykkelse af lokale bøller og dårlig adel", som advokerede for <a href="/wiki/D%C3%B8dsstraf" title="Dødsstraf">dødsstraf</a> eller <a href="/wiki/Livsvarigt_f%C3%A6ngsel" title="Livsvarigt fængsel">livsvarigt fængsel</a> for enhver der blev kendt skyldig i <a href="/wiki/Kontrarevolution" title="Kontrarevolution">kontrarevolutionær</a> aktivitet, og han argumenterede for at i en revolutionssituation "er fredelige metoder ikke tilstrækkelige".<a href="#cite_note-89">[88]</a><a href="#cite_note-Feigon_2002_42-90">[89]</a> I april 1927 blev Mao udnævnt til KMT's centrale landekomite på fem medlemmer, og han opfordrede bønderne til ikke at betale deres leje. Mao ledte endnu en gruppe til at fremstillet en "Kladde Resolution om Jordspørgsmålet", som krævede jord konfiskeret, hvis det var ejet af "lokale bøller og dårlig adel, korrupte embedsfolk, militærfolk og alle kontrarevolutionære elementer i landsbyerne". Han fortsatte med at udføre "landundersøgelser", og udtalte at alle der ejede mere end 30 mou (4,5 <a href="/wiki/Hektar" title="Hektar">ha.</a>), hvilket var 13 % af befolkningen, kunne betegnes som kontrarevolutionære. Han accepterede, at der var en stor variation i entusiasmen vedrørende revolutionen på tværs af landet, og at det var nødvendigt med en fleksibel politik med at omfordele jorden.<a href="#cite_note-91">[90]</a> Han præsenterede sine konklusioner ved den Store Jord-komité, og mange udtrykte sig reserveret, og nogle mener at det var at det gik for langt, mens andre mente, at det ikke var vidtrækkende nok. Det endte med at hans forslag kun blev delvist implementeret.<a href="#cite_note-92">[91]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Borgerkrig">Borgerkrig</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Borgerkrig" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Borgerkrig">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Den_kinesiske_borgerkrig" class="mw-redirect" title="Den kinesiske borgerkrig">Den kinesiske borgerkrig</a></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Nanchung-_og_høstopstanden:_1927">Nanchung- og høstopstanden: 1927</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Nanchung- og høstopstanden: 1927" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Nanchung- og høstopstanden: 1927">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:%E4%B8%AD%E5%9C%8B%E5%B7%A5%E8%BE%B2%E7%B4%85%E8%BB%8D%E8%BB%8D%E6%97%97.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/%E4%B8%AD%E5%9C%8B%E5%B7%A5%E8%BE%B2%E7%B4%85%E8%BB%8D%E8%BB%8D%E6%97%97.svg/220px-%E4%B8%AD%E5%9C%8B%E5%B7%A5%E8%BE%B2%E7%B4%85%E8%BB%8D%E8%BB%8D%E6%97%97.svg.png" decoding="async" width="220" height="144" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/%E4%B8%AD%E5%9C%8B%E5%B7%A5%E8%BE%B2%E7%B4%85%E8%BB%8D%E8%BB%8D%E6%97%97.svg/330px-%E4%B8%AD%E5%9C%8B%E5%B7%A5%E8%BE%B2%E7%B4%85%E8%BB%8D%E8%BB%8D%E6%97%97.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/%E4%B8%AD%E5%9C%8B%E5%B7%A5%E8%BE%B2%E7%B4%85%E8%BB%8D%E8%BB%8D%E6%97%97.svg/440px-%E4%B8%AD%E5%9C%8B%E5%B7%A5%E8%BE%B2%E7%B4%85%E8%BB%8D%E8%BB%8D%E6%97%97.svg.png 2x" data-file-width="350" data-file-height="229" /></a><figcaption>De kinesiske arbejdere og bønders Røde hærs flag.</figcaption></figure> Friskt efter succesen med felttoget i Nordkina mod krigsherrerne vendte Chiang sig nu mod kommunisterne, som der nu fandtes titusinder af over hele Kina. Chiang ignorerede ordre fra den KMT-regeringen i Wuhan og marcherede mod Shanghai, der var kontrolleret af de kommunistiske soldater. Da kommunisterne ventede Ciangs ankomst igangsatte han <a href="/w/index.php?title=Shanghaimassakren&action=edit&redlink=1" class="new" title="Shanghaimassakren (ikke skrevet endnu)">det hvid terror</a>, og massakrerede 5000 med hjælp fra <a href="/w/index.php?title=Den_gr%C3%B8nne_bande&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den grønne bande (ikke skrevet endnu)">den grønne bande</a>.<a href="#cite_note-Feigon_2002_42-90">[89]</a><a href="#cite_note-93">[92]</a> I blev 10 ledende kommunister dræbt af <a href="/wiki/Zhang_Zuolin" title="Zhang Zuolin">Zhang Zuolin</a>.<a href="#cite_note-94">[93]</a><a href="#cite_note-Carter1976_p62-95">[94]</a> I maj dette år blev titusindvis af kommunister og personer der blev antaget at være kommunister dræbt, og KMT tabte mellem 15.000 og 25.000 af deres medlemmer.<a href="#cite_note-Carter1976_p62-95">[94]</a> <div class="quotebox" style="float: left; clear: left; margin: 0.5em 1.4em 0.8em 0; width: 20em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #ACE1AF;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div> <div class="poem"> Ørne kløver luften, Fisk glider i det krystalklare dyb; Under kolde skyer kæmper en million skabning i frihed. Rugende over denne uendelighed, Spørger jeg, på dette bundløse land Hvem styrer menneskehedens skæbne? </div> </div> </div> <div style="text-align: left;">— Uddrag fra Maos digt "Changsha", September 1927<a href="#cite_note-Carter1976_p64-96">[95]</a></div> </div> KMT fortsatte med at støtte KMT-regeringen i Wuhan, som Mao oprindelig også havde støttet,<a href="#cite_note-Carter1976_p62-95">[94]</a> men ved KKP's femte kongres havde han ændret mening, og han besluttede at sats alt håb på bondemilitæret.<a href="#cite_note-Carter1976_p63-97">[96]</a> Forslaget blev stillet, da Wuhan-regeringen udviste alle kommunister fra KMT den 15. juli.<a href="#cite_note-Carter1976_p63-97">[96]</a> KKP grundlagde Arbejdernes og bøndernes Rød hær, bedre kendt som "<a href="/w/index.php?title=Kinesiske_arbejdere_og_b%C3%B8nders_R%C3%B8de_h%C3%A6rs&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kinesiske arbejdere og bønders Røde hærs (ikke skrevet endnu)">den Røde Hær</a>", for at tage kampen op mod Chiang. En bataljon ledet af general <a href="/w/index.php?title=Zhu_De&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zhu De (ikke skrevet endnu)">Zhu De</a> blev beordret til at erobre byen <a href="/wiki/Nanchang" title="Nanchang">Nanchang</a> den 1. august, 1927, i hvad der blev kendt som <a href="/w/index.php?title=Nanchangopr%C3%B8ret&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nanchangoprøret (ikke skrevet endnu)">Nanchangoprøret</a>. Til at starte med lykkedes det, men de blev tvunget til at trække sig tilbage efter 5 dage, hvor de marcherede mod syd til <a href="/wiki/Shantou" title="Shantou">Shantou</a>, og herfra blev de drevet ud i ødemarken ved <a href="/wiki/Fujian" title="Fujian">Fujian</a>.<a href="#cite_note-Carter1976_p63-97">[96]</a> Mao blev udnævnt som leder for den Røde Hær og ledte fire regimenter mod Changsa i <a href="/wiki/H%C3%B8stopstanden" title="Høstopstanden">høstopstanden</a> i et håb om at igangsætte en bondeoprør i hele Hunan. På aftenen for angrebet skrev Mao et digt — det tidligste af hans digte der er bevaret — med titlen "Changsha". Hans plan var at angribe byen, som KMT kontrollerede, fra tre retninger den 9. september, men det fjerde regiment deserterede til KMT og angreb det tredje regiment. Maos hær nåede frem til Changsha, men kunne ikke indtage byen. Den 15. september accepterede han nederlaget med 1000 overlevende, og de marcherede mod høst til <a href="/wiki/Jinggangbjergene" title="Jinggangbjergene">Jinggangbjergene</a> i <a href="/wiki/Jiangxi" title="Jiangxi">Jiangxi</a>.<a href="#cite_note-Carter1976_p64-96">[95]</a><a href="#cite_note-98">[97]</a> Jung Chang og Jon Halliday hævder at oprøret i virkeligheden blev saboteret af Mao selv for at forhindre en gruppe af KMT-soldater i at hoppe af til andre af KKP's ledere.<a href="#cite_note-ChangHalliday-99">[98]</a> Chang og Halliday hævder også at Mao overtalte andre ledere (inklusive russiske diplomater i det sovjetiske konsulat i Changsha der, ifølge Chang og Halliday, havde kontrolleret en stor del af KKP's aktiviteter) til at slå til i Changsha og herefter at forlade den. Chang og Halliday skriver om en rapport der blev sendt til <a href="/wiki/Moskva" title="Moskva">Moskva</a> af sekretæren på det sovjetiske konsulat i Changsha, hvori det beskrives at tilbagetrækningen var "det mest foragtelige forræderi og fejhed."<a href="#cite_note-ChangHalliday-99">[98]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Base_i_Jinggangshan:_1927–1928">Base i Jinggangshan: 1927–1928</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Base i Jinggangshan: 1927–1928" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Base i Jinggangshan: 1927–1928">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao1927.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Mao1927.jpg/170px-Mao1927.jpg" decoding="async" width="170" height="234" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Mao1927.jpg/255px-Mao1927.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Mao1927.jpg/340px-Mao1927.jpg 2x" data-file-width="432" data-file-height="594" /></a><figcaption>Mao i 1927</figcaption></figure> KKP's centralkomite, der skjulte sig i Shanghai, udviste Mao fra deres række og fra Hunans provinskomité som straf for hans "militære opportunisme", for hans fokus på landlige aktiviteter og for at være for lempelig overfor "dårlig landadel". De påbegyndte også tre politikker, som Mao længe havde kæmpet for: den øjeblikkelige dannelse af <a href="/w/index.php?title=Arbejderr%C3%A5d&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arbejderråd (ikke skrevet endnu)">arbejderråd</a>, konfiskeringen af alt land uden undtagelse og afvisning af KMT. Maos respons var at ignorere dem.<a href="#cite_note-100">[99]</a> Han etablerede en base i byen <a href="/w/index.php?title=Jinggangshan_(by)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jinggangshan (by) (ikke skrevet endnu)">Jinggangshan</a>, der var et område i Jinggangbjergene, hvor han forenede fem landsbyer som en selvstyrende stat, og han støttede konfiskeringen af jord fra rige jordejere, som blev "genuddannet" og nogle gange henrettet. Han sørgede for, at der ikke foregik nogle massakre i regionen, og han forfulgte en mere lempelig tilgang end den som centralkomitéen tilskyndede.<a href="#cite_note-101">[100]</a> Han proklamerede at "Selv de lamme, de døve og de blinde kan være nyttige for den revolutionære kamp", han øgede antallet i hæren,<a href="#cite_note-Carter1976_p69-102">[101]</a> inkorporerede to grupper banditter i sin hær, og opbyggede en styrke på omkring 1800 tropper.<a href="#cite_note-103">[102]</a> Han lavede regler for sine soldater: hurtig lydighed mod ordrer, alle konfiskationer skulle overføres til regeringen, og intet skulle konfiskeres fra fattige bønder. Derved formede han sine mænd til at blive en disciplineret og effekt kampstyrke.<a href="#cite_note-Carter1976_p69-102">[101]</a> <div class="quotebox" style="float: left; clear: left; margin: 0.5em 1.4em 0.8em 0; width: 25em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #ACE1AF;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div> <div class="poem"> Når fjenden avancerer, trækker vi os tilbage. Når fjenden hviler, chikanerer vi ham. Når fjenden undgår kamp, angriber vi. Når fjenden trækker sig tilbage, avancerer vi. </div> </div> </div> <div style="text-align: left;">Maos råd om kamp mod Kuomintang, 1928<a href="#cite_note-Carter1976_p70-104">[103]</a><a href="#cite_note-105">[104]</a></div> </div> I foråret 1928 beordrede centralkomitéen Maos tropper til det sydlige Hunan i håb om at igangsætte en bondeoprør. Mao var skeptisk med indvilligede i det. Da de nåede Hunan blev de angrebet af KMT og flygtede efter at have lidt store tab. Imens havde KMT-tropper invaderet Jinggangshan, hvilket efterlod dem uden en base.<a href="#cite_note-106">[105]</a> Maos tropper flakkede om på landet og mødte et KKP-regiment, der blev ledet af general <a href="/w/index.php?title=Zhu_De&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zhu De (ikke skrevet endnu)">Zhu De</a> og <a href="/w/index.php?title=Lin_Biao&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lin Biao (ikke skrevet endnu)">Lin Biao</a>; de slog sig sammen og forsøgte at generobre Jinggangshan. Til at starte med lykkedes det, men KMT angreb igen, og pressede KKP tilbage, og over de næste par uger kæmpede de en forskanset guerillakrig i bjergene.<a href="#cite_note-Carter1976_p70-104">[103]</a><a href="#cite_note-107">[106]</a> Centralkomitéen beordrede igen Mao til at marchere til det sydlige Hunan med sine tropper, men han nægtede og forblev i sin base. Zhu indvilligede derimod, og han ledte sine hære væk. Maos tropper afværgede KMT's tropper i 25 dage, mens han forlod lejren om natten for at finde forstærkninger. Han blev genforenet med Zhuz hær, der var blevet kraftigt reduceret, og sammen vendte de tilbage til Jinggangshan og generobrede basen. Afhoppere fra KMT's regiment og <a href="/w/index.php?title=Peng_Dehuai&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peng Dehuai (ikke skrevet endnu)">Peng Dehuais</a> fjerde Røde Hær sluttede sig også til dem. De kunne ikke dyrke afgrøder nok i bjergområdet til at brødføde alle, hvilket ledte til fødevaremangel denne vinter.<a href="#cite_note-108">[107]</a><a href="#cite_note-Feigon_2002_50-109">[108]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Den_kinesiske_sovjetrepublik_Jiangxi:_1929–1934">Den kinesiske sovjetrepublik Jiangxi: 1929–1934</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Den kinesiske sovjetrepublik Jiangxi: 1929–1934" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Den kinesiske sovjetrepublik Jiangxi: 1929–1934">rediger kildetekst</a>]</div> I januar 1929 evakuerede Mao og Zhu basen med 2.000 mand og yderligere 800 mand som Peng havde skaffet, og de marcherede deres hære mod syd til området omkring <a href="/w/index.php?title=Tonggu_County&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tonggu County (ikke skrevet endnu)">Tonggu</a> og <a href="/w/index.php?title=Xinfeng_County_(Jiangxi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Xinfeng County (Jiangxi) (ikke skrevet endnu)">Xinfeng</a> i <a href="/wiki/Jiangxi" title="Jiangxi">Jiangxi</a>.<a href="#cite_note-110">[109]</a> Evakueringen ledte til at moralen faldt go mange tropper blev ulydige og begyndte at stjæle; dette bekymrede <a href="/w/index.php?title=Li_Lisan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Lisan (ikke skrevet endnu)">Li Lisan</a> og centralkomitéen, der så Maos hær som <a href="/wiki/Pjalteproletariat" title="Pjalteproletariat">pjalteproletariat</a>, der ikke var i stand til at dele med proletariatets klassebevidsthed.<a href="#cite_note-111">[110]</a><a href="#cite_note-Carter1976_p72-112">[111]</a> Ved at blive ved den ortodokse marxistiske tankegang mente Li, at det kun var proletariatet i byerne der kunne lede en succesfuld revolution, og han så derfor ikke meget nyttig i Maos bondeguerillar. Han beordrede Mao til at opløse sin hær i mindre enheder, som skulle ud og sprede revolutionsbudskabet. Mao svarede, at selvom han var enig med Lis teoretiske position, så ville han ikke opløse sin hær eller forlade sin base.<a href="#cite_note-Carter1976_p72-112">[111]</a><a href="#cite_note-113">[112]</a> Både Li og Mao så den kinesiske revolution som nøglen til <a href="/w/index.php?title=Verdensrevolution&action=edit&redlink=1" class="new" title="Verdensrevolution (ikke skrevet endnu)">verdensrevolution</a>, og de mente at hvis KKP sejrede, så ville det igangsætte en global revolution, der ville forkaste imperialisme og kapitalisme. De var dog uenige om den officielle linje som sovjetregeringen og Komintern lagde. Embedsfolk i Moskva ønskede mere kontrol over KKP, og de fjernede derfor li fra magten ved at kalde ham til Rusland til en undersøgelse for hans fejl.<a href="#cite_note-114">[113]</a><a href="#cite_note-Carter1976_p75-115">[114]</a><a href="#cite_note-Feigon_2002_51-116">[115]</a> De erstattede ham med en sovjetisk-uddannede kinesiske kommunister, kendt som de "<a href="/w/index.php?title=28_Bolsjevikker&action=edit&redlink=1" class="new" title="28 Bolsjevikker (ikke skrevet endnu)">28 Bolsjevikker</a>", hvoraf to, <a href="/w/index.php?title=Bo_Gu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bo Gu (ikke skrevet endnu)">Bo Gu</a> og <a href="/w/index.php?title=Zhang_Wentian&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zhang Wentian (ikke skrevet endnu)">Zhang Wentian</a>, overtog kontrollen med centralkomitéen. Mao var uenig i det nye lederskab, og han mente at de havde udnyttet situationen i Kina, og han blev snart deres primære fjende.<a href="#cite_note-Carter1976_p75-115">[114]</a><a href="#cite_note-117">[116]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao1931.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/34/Mao1931.jpg/170px-Mao1931.jpg" decoding="async" width="170" height="198" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/34/Mao1931.jpg/255px-Mao1931.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/34/Mao1931.jpg/340px-Mao1931.jpg 2x" data-file-width="400" data-file-height="465" /></a><figcaption>Mao i 1931</figcaption></figure> I februar 1930 etablerede Mao Den Sydvestlige Jiangxi Sovjetiske Provinsregering i regionen under hans kontrol.<a href="#cite_note-118">[117]</a> I november fik han et <a href="/wiki/F%C3%B8lelsesm%C3%A6ssigt_traume" class="mw-redirect" title="Følelsesmæssigt traume">følelsesmæssigt traume</a>, da hans kone og søster blev fanget og <a href="/wiki/Halshugning" title="Halshugning">halshugget</a> af KMT-generalen He Jian.<a href="#cite_note-Feigon_2002_50-109">[108]</a><a href="#cite_note-Carter1976_p75-115">[114]</a><a href="#cite_note-Schram1966_p153-119">[118]</a> Mao giftede sig herefter med <a href="/w/index.php?title=He_Zizhen&action=edit&redlink=1" class="new" title="He Zizhen (ikke skrevet endnu)">He Zizhen</a>, der var en 18-årig revolutionær, der gav ham fem børn i løbet af de følgende 9 år.<a href="#cite_note-Feigon_2002_51-116">[115]</a><a href="#cite_note-Schram_p208-120">[119]</a> Der var interne problemer, og medlemmer af Jiangxi Sovjet beskyldte ham for at være for moderat og derved kontrarevolutionær. I december forsøgte de at afsætte ham, hvilket resulterede i <a href="/w/index.php?title=Futianh%C3%A6ndelsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Futianhændelsen (ikke skrevet endnu)">Futianhændelsen</a>, hvor Maos loyale støtter <a href="/wiki/Tortur" title="Tortur">torturerede</a> og henrettede mellem 2000 og 3000 afvigere.<a href="#cite_note-121">[120]</a><a href="#cite_note-Carter1976_p76-122">[121]</a><a href="#cite_note-123">[122]</a> KKP's centralkomité flyttede til Jiangxi, som komitéen mente var et sikkert område. I november erklærede partiet at Jiangxi nu var <a href="/w/index.php?title=Den_kinesiske_sovjetrepublik_Jiangxi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den kinesiske sovjetrepublik Jiangxi (ikke skrevet endnu)">kinesiske sovjetrepublik</a>, en uafhængig stat med kommunistisk styre. Selvom han blev udnævnt som formand for Rådet for Folkets Kommisærer, så blev Maos magt mindre, idet hans kontrol over den Røde Hær blev flyttet over til <a href="/wiki/Zhou_Enlai" title="Zhou Enlai">Zhou Enlai</a>. Imens kom Mao sig efter <a href="/wiki/Tuberkulose" title="Tuberkulose">tuberkulose</a>.<a href="#cite_note-Carter1976_p77-124">[123]</a><a href="#cite_note-125">[124]</a> KMT's hære begyndte med en ny politik med omringing og udslettelse af Den Røde Hær. De var i undertal, så Mao svarede igen med guerillataktikker, der var påvirket af oldtidens militærstrateger som <a href="/wiki/Sun_Tzu" title="Sun Tzu">Sun Tzu</a>, men Zhou og det nye lederskab fulgte en politik med åbne konfrontation og konventionel krigsførelse. Ved brug af disse metode formåede den Røde Hær at besejret både den <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_omringningskampagne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Første omringningskampagne (ikke skrevet endnu)">første</a> og <a href="/w/index.php?title=Anden_omringningskampagne_mod_Jiangxisovjet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anden omringningskampagne mod Jiangxisovjet (ikke skrevet endnu)">anden omringningskampagne</a>.<a href="#cite_note-126">[125]</a><a href="#cite_note-Carter1976_p78-127">[126]</a> Chiang Kai-shek blev rasende over sine hæres nederlag, og han rejste personligt til Jiangxi for at lede operationen. Han led to nederlag og trak sig tilbage for at tage sig af <a href="/wiki/Mukden-episoden" title="Mukden-episoden">yderligere japanske indtrængen i Kina</a>.<a href="#cite_note-Carter1976_p77-124">[123]</a><a href="#cite_note-128">[127]</a> Som et resultat af, at KMT havde ændre fokus for at forsvare Kina mod den japanske ekspansion, kunne den Røde Hær udvide deres kontrol og det endte med at hæren havde kontrol over et område med 3 millioner indbyggere.<a href="#cite_note-Carter1976_p78-127">[126]</a> Mao fortsatte med sine jordreformer. I november 1931 annoncerede han starten på et "jord verifikationsprojekt", som blev udvidet i juni 1933. Han igangsatte også uddannelsesprogrammer og implementerede tiltage der øgede kvinders politiske deltagelse.<a href="#cite_note-129">[128]</a> Chiang betragtede kommunisterne som en større trussel end japanerne, og han vendte tilbage til Jiangxi, hvor han igangsatte den <a href="/w/index.php?title=Femte_omringningskampagne_mod_Jiangxisovjet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Femte omringningskampagne mod Jiangxisovjet (ikke skrevet endnu)">femte omringningskampagne</a>, der involverede opførslen af "mur af ild" bestående af <a href="/wiki/Beton" title="Beton">beton</a> og <a href="/wiki/Pigtr%C3%A5d" title="Pigtråd">pigtråd</a>, der gik rundt om staten, akkompagneret af luftbombardementer, hvor Zhous taktikker var ineffektive. Moralen faldt kraftigt for den Røde Hær, der var fanget på den anden side af muren i takt med at fødevarer og medicin blev en mangelvare. Lederskabet besluttede at evakuere.<a href="#cite_note-130">[129]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Den_lange_march:_1934–1935">Den lange march: 1934–1935</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Den lange march: 1934–1935" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Den lange march: 1934–1935">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Den_lange_march" title="Den lange march">Den lange march</a></div> Den 14. oktober 1934 brød den Røde Hær igennem KMT's linje i det sydvestlige hjørne af Jiangzisovjet ved Xinfeng med omkring 85.000 soldater og 15.000 partikadrer, og de påbegyndte "<a href="/wiki/Den_lange_march" title="Den lange march">Den lange march</a>". For at kunne undslippe blev mange af de sårede og syge, samt kvinder og børn, efterladt tilbage, og de blev forsvaret af en gruppe guerillasoldater, som KMT massakrerede.<a href="#cite_note-131">[130]</a><a href="#cite_note-Feigon_2002_57-132">[131]</a> De 100.000 mænd som undslap marcherede mod det sydlige HUnan, og de krydsede <a href="/wiki/Xiangfloden" title="Xiangfloden">Xiangfloden</a> efter voldsomme kampe,<a href="#cite_note-Feigon_2002_57-132">[131]</a><a href="#cite_note-133">[132]</a> og herefter floden <a href="/w/index.php?title=Wu_(flod_ved_Yuan)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wu (flod ved Yuan) (ikke skrevet endnu)">Wu</a> i <a href="/wiki/Guizhou" title="Guizhou">Guizhou</a>, hvor de indtog <a href="/wiki/Zunyi" title="Zunyi">Zunyi</a> i januar 1935. De hvilede kort tid i byen, hvor de afholdt <a href="/w/index.php?title=Zunyikonferencen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zunyikonferencen (ikke skrevet endnu)">en konference</a>. Her blev Mao valgt til en lederpost, og han blev formand for <a href="/wiki/Politbureauet_for_det_kinesiske_kommunistparti" title="Politbureauet for det kinesiske kommunistparti">Politbureauet</a> og <a href="/wiki/De_facto" title="De facto">de facto</a> leder af både partiet og den Røde Hær. Dette skete delvist fordi hans kandidatur blev støttet af den sovjetiske <a href="/wiki/Joseph_Stalin" class="mw-redirect" title="Joseph Stalin">Joseph Stalin</a>. Mao insisterede på, at de skulle kæmpe som guerillatropper, og han fastsatte en destination; Shenshisovjet i <a href="/wiki/Shaanxi" title="Shaanxi">Shaanxi</a> i det nordlige Kina, hvorfra kommunisterne kunne fokusere på at kæmpe mod japanerne. Mao mente at ved at fokusere på den anti-imperialistiske kamp, så ville kommunisterne vinde det kinesiske folks gunst og afsværge KMT.<a href="#cite_note-134">[133]</a> Fra Zunyi ledte Mao sine tropper til Loushan-passet, hvor de mødte bevæbnet modstand, men de formåede at krydse floden. Chiang fløj til området for at lede sine hære mod Mao, men kommunisterne udmanøvrerede ham og krydsede floden <a href="/w/index.php?title=Jinsha_(flod)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jinsha (flod) (ikke skrevet endnu)">Jinsha</a>.<a href="#cite_note-135">[134]</a> Med udsigten til at krydse den noget vanskeligere flod <a href="/w/index.php?title=Tatu_(flod)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tatu (flod) (ikke skrevet endnu)">Tatu</a>, formåede de at udkæmpe et slag på <a href="/w/index.php?title=Ludingbroen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ludingbroen (ikke skrevet endnu)">Ludingbroen</a> i maj, og de indtog <a href="/w/index.php?title=Luding&action=edit&redlink=1" class="new" title="Luding (ikke skrevet endnu)">Luding</a>.<a href="#cite_note-136">[135]</a> De marcherede herefter videre igennem bjergkæden rundt om <a href="/wiki/Ma%27anshan" title="Ma'anshan">Ma'anshan</a>,<a href="#cite_note-137">[136]</a> i Moukung, i det vestlige Szechuan, hvor de mødtes med en 50.000-mand stærk Fjerde Fronts Hær under <a href="/w/index.php?title=Zhang_Guotao&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zhang Guotao (ikke skrevet endnu)">Zhang Guotaofra</a> KKP, og sammen fortsatte de til Maoerhkai herfra til <a href="/wiki/Gansu" title="Gansu">Gansu</a>. Zhang og Mao var uenige om, hvad der videre skulle ske; sidstnævnte ønskede at fortsætte til Shaanxi, mens Zhang ville trække sig tilbage til det østlige <a href="/wiki/Tibet" title="Tibet">Tibet</a> eller <a href="/wiki/Sikkim" title="Sikkim">Sikkim</a>, langt væk fra truslen fra KMT. De blev enige om at gå hver til sit og <a href="/w/index.php?title=Zhu_De&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zhu De (ikke skrevet endnu)">Zhu De</a> sluttede sig til Zhang.<a href="#cite_note-138">[137]</a> Maos tropper fortsatte mod nord igennem hundredvis af kilometer med <a href="/w/index.php?title=Den_mongolsk-mandsjuriske_slette&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den mongolsk-mandsjuriske slette (ikke skrevet endnu)">græssletter</a>, et område med <a href="/wiki/Kviksand" title="Kviksand">kviksand</a>, hvor de blev angrebet af <a href="/wiki/Manchuere" class="mw-redirect" title="Manchuere">manchueriske stammefolk</a>, og hvor mange soldater bukkede under af hungersnød og sygdomme.<a href="#cite_note-139">[138]</a><a href="#cite_note-Feigon_2002_61-140">[139]</a> Da de endelige nåede til <a href="/wiki/Shaanxi" title="Shaanxi">Shaanxi</a> nedkæmpede de både KMT og et <a href="/wiki/Islam" title="Islam">islamisk</a> <a href="/wiki/Kavaleri" title="Kavaleri">kavalerimilitær</a>, inden de krydsede <a href="/wiki/Min_Shan" title="Min Shan">Min Shan</a>-bjergene og Liupan, hvorved de nåede frem til Shenshisovjet. Kun 7.000–8.000 havde overlevet.<a href="#cite_note-Feigon_2002_61-140">[139]</a><a href="#cite_note-141">[140]</a> Den lange march cementerede Maos status som den dominerende person i partiet. I november 1935 blev han udnævnt som formand for militærkommissionen. Fra dette tidspunkt var Mao kommunistpartiets ubestridte leder, selvom han ikke blev partiformand før 1943.<a href="#cite_note-142">[141]</a> Jung Chang og Jon Halliday har foreslået en alternativ beskrivelse af mange af begivenhederne i denne periode i deres bog <a href="/w/index.php?title=Mao:_The_Unknown_Story&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao: The Unknown Story (ikke skrevet endnu)">Mao: The Unknown Story</a>.<a href="#cite_note-ReferenceB-143">[142]</a> Eksempelvis skriver de, at der ikke var noget slag ved Luding, og at KKP krydsede broen uden modstand, den lange march var ikke KKP's strategi, men blev udtænkt af Chiang Kai-shek, og at Mao og andre ledende medlemmer af KKP ikke gik med på den lange march men i stedet blev båret.<a href="#cite_note-ChangHalliday_a-144">[143]</a> Selvom den blev vel modtaget i pressen, så er Chang og Hallidays arbejde blevet meget kritiseret af professionelle historikere.<a href="#cite_note-145">[144]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Alliance_med_Kuomintang:_1935–1940">Alliance med Kuomintang: 1935–1940</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Alliance med Kuomintang: 1935–1940" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Alliance med Kuomintang: 1935–1940">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/2._kinesisk-japanske_krig" title="2. kinesisk-japanske krig">2. kinesisk-japanske krig</a></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:1938_Mao_Zedong_Zhang_Guotao_in_Yan%27an.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/01/1938_Mao_Zedong_Zhang_Guotao_in_Yan%27an.jpg/220px-1938_Mao_Zedong_Zhang_Guotao_in_Yan%27an.jpg" decoding="async" width="220" height="230" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/01/1938_Mao_Zedong_Zhang_Guotao_in_Yan%27an.jpg/330px-1938_Mao_Zedong_Zhang_Guotao_in_Yan%27an.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/01/1938_Mao_Zedong_Zhang_Guotao_in_Yan%27an.jpg/440px-1938_Mao_Zedong_Zhang_Guotao_in_Yan%27an.jpg 2x" data-file-width="480" data-file-height="501" /></a><figcaption>Mao Zedong, <a href="/w/index.php?title=Zhang_Guotao&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zhang Guotao (ikke skrevet endnu)">Zhang Guotao</a> i Yan'an, 1937</figcaption></figure> Maos tropper nåede frem til <a href="/wiki/Yan%27an" title="Yan'an">Yan'an</a>-Sovjet i oktober 1935, og de slog sig ned i Pao An indtil foråret 1936. Mens de var her etablerede de relationer til lokale samfund, omfordelte og dyrkede jorden, tilbød medicinsk behandling og begyndte programmer der skulle afhjælpe analfabetisme.<a href="#cite_note-Feigon_2002_61-140">[139]</a><a href="#cite_note-Schram_p193-146">[145]</a><a href="#cite_note-147">[146]</a> Mao kommanderede 15.000 soldater, der blev forstærket af at <a href="/w/index.php?title=He_Long&action=edit&redlink=1" class="new" title="He Long (ikke skrevet endnu)">He Longs</a> mænd ankom far Hunan, og at både Zhu Des og Zhang Guotaos hær vendte tilbage fra Tibet.<a href="#cite_note-Schram_p193-146">[145]</a> I februar 1936 etablerede de det Nordvestlige Antijapanske Røde Hærs Universitet i Yan'an, hvor de trænede de stigende antal af nye rekrutter.<a href="#cite_note-148">[147]</a> I januar 1937 begyndte de den "antijapanske ekspedition", hvor grupper af guerillasoldater blev sendt til japansk-kontrollerede områder for at udføre sporadiske angreb.<a href="#cite_note-Schram1966_p20-149">[148]</a><a href="#cite_note-150">[149]</a> I maj 1937 blev der afholdt en kommunistisk konference i Yan'an for at diskutere situationen.<a href="#cite_note-151">[150]</a> Vestlige rapportere var også ankommet til "Grænseregionen" (som Sovjet var blevet omdøbt); de mest notable var <a href="/wiki/Edgar_Snow" title="Edgar Snow">Edgar Snow</a>, der brugte sine oplevelser som basis til bogen <a href="/w/index.php?title=Red_Star_Over_China&action=edit&redlink=1" class="new" title="Red Star Over China (ikke skrevet endnu)">Red Star Over China</a>, og <a href="/w/index.php?title=Agnes_Smedley&action=edit&redlink=1" class="new" title="Agnes Smedley (ikke skrevet endnu)">Agnes Smedley</a>, hvis beretninger bragte international opmærksomhed til Maos sag.<a href="#cite_note-152">[151]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:1945_Mao_and_Chiang.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/1945_Mao_and_Chiang.jpg/220px-1945_Mao_and_Chiang.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/1945_Mao_and_Chiang.jpg/330px-1945_Mao_and_Chiang.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/1945_Mao_and_Chiang.jpg/440px-1945_Mao_and_Chiang.jpg 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1364" /></a><figcaption>I et forsøg på at besejre japanerne indvilligede Mao (venstre) i at samarbejde med Chiang (højre).</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao1938a.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Mao1938a.jpg/220px-Mao1938a.jpg" decoding="async" width="220" height="145" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Mao1938a.jpg/330px-Mao1938a.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Mao1938a.jpg/440px-Mao1938a.jpg 2x" data-file-width="1024" data-file-height="673" /></a><figcaption>Mao i 1938, der skriver On Protracted War</figcaption></figure> På den lange march var Maos kone He Zizen blevet såret af en granatsplint i hovedet. Hun rejste til Moskva for at blive behandlet; Mao fortsatte med at blive skilt fra hende, og han giftede sig i stedet med <a href="/wiki/Jiang_Qing" title="Jiang Qing">Jiang Qing</a>.<a href="#cite_note-Schram_p208-120">[119]</a><a href="#cite_note-153">[152]</a> Mao flyttede ind i et hule-hus, og han brugte meget af sin tid på at læse, passe sin have og teoretisere.<a href="#cite_note-154">[153]</a> Han kom frem til at den Røde Hær alene ikke var i stand til at besejre japanerne, og at en kommunistledet "regering af det nationale forsvar" skulle dannes med KMT og andre "bourgeois nationalistiske" elementer for at opnå dette mål.<a href="#cite_note-155">[154]</a> Selvom han ikke kunne udstår Chiang Kai-shek, som han opfattede som "en forræder af nationen",<a href="#cite_note-156">[155]</a> så <a href="/wiki/Telegram" class="mw-redirect" title="Telegram">telegraferede</a> han militærrådet i Nanking Nationalregering den 5. maj, for at foreslå en militær alliance, hvilket Stalin havde advokeret for.<a href="#cite_note-157">[156]</a> Selvom Chiang havde til hensigt at ignorere Maos besked og fortsætte borgerkrigen, så blev han arresteret af en af sine egne generaler, <a href="/wiki/Zhang_Xueliang" title="Zhang Xueliang">Zhang Xueliang</a>, i <a href="/wiki/Xi%27an" title="Xi'an">Xi'an</a>, hvilket ledte til <a href="/wiki/Xi%27an-episoden" title="Xi'an-episoden">Xi'an-episoden</a>; Zhang tvang Chiang til at diskutere problemet med kommunisterne, hvilket resulterede i dannelsen af en <a href="/w/index.php?title=Anden_Forenede_Front&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anden Forenede Front (ikke skrevet endnu)">Forenet Front</a> med indrømmelser fra begge side den 25. december 1937.<a href="#cite_note-158">[157]</a> Japanerne havde indtaget både <a href="/wiki/Shanghai" title="Shanghai">Shanghai</a> og <a href="/wiki/Nanjing" title="Nanjing">Nanking (Nanjing)</a> — hvilket resulterede i <a href="/wiki/Nankingmassakren" class="mw-redirect" title="Nankingmassakren">Nankingmassakren</a>, en grusomhed som Mao aldrig talte om i sit liv — og de pressede Kuomintang-regeringen ind i landet til <a href="/wiki/Chongqing" title="Chongqing">Chungking</a>.<a href="#cite_note-159">[158]</a> Japanernes brutalitet ledte til, at stadig flere kinesere sluttede sig til kampene, og den Røde Hær voksede fra 50.000 til 500.000.<a href="#cite_note-160">[159]</a><a href="#cite_note-Carter1976_p105-161">[160]</a> I august 1938 dannede den Røde Hær dem <a href="/w/index.php?title=Nye_Fjerde_H%C3%A6r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nye Fjerde Hær (ikke skrevet endnu)">Nye Fjerde Hær</a> og den <a href="/w/index.php?title=Ottende_Rutearm%C3%A9&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ottende Rutearmé (ikke skrevet endnu)">Ottende Rutearmé</a>, der formelt var under Chiangs <a href="/w/index.php?title=Den_nationale_revolutionsh%C3%A6r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den nationale revolutionshær (ikke skrevet endnu)">nationale revolutionshær</a>.<a href="#cite_note-162">[161]</a> I august 1940 påbegyndte den Røde Hær <a href="/w/index.php?title=De_hundrede_regimenters_felttog&action=edit&redlink=1" class="new" title="De hundrede regimenters felttog (ikke skrevet endnu)">de hundrede regimenters felttog</a>, hvor 400.000 tropper angreb japanerne samtidig i fem provinser. Det var en militær succes, og den resulterede i at 20.000 japanere døde, jernbanerne blev sprængt og en kulmine blev ødelagt.<a href="#cite_note-Carter1976_p105-161">[160]</a><a href="#cite_note-163">[162]</a> Fra sin base i Yan'an skrev Mao flere tekster til sine tropper inklusive Revolutionens Filosofi, der gav en introduktion til den marxistiske om viden; Langvarig Krigsførelse, der omhandlede guerilla og mobile militærtaktikker; og Nyt Demokrati, hvor han fremlagde ideer for Kinas fremtid.<a href="#cite_note-164">[163]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tilbage_til_borgerkrig:_1940–1949">Tilbage til borgerkrig: 1940–1949</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Tilbage til borgerkrig: 1940–1949" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Tilbage til borgerkrig: 1940–1949">rediger kildetekst</a>]</div> I 1944 sendte amerikanerne en særlig diplomatisk gesandt, kaldet <a href="/w/index.php?title=Dixie_Mission&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dixie Mission (ikke skrevet endnu)">Dixie Mission</a>, til Kinas kommunistiske parti. Ifølge Edwin Moise i Modern China: A History 2nd Edition: <blockquote>Størstedelen af amerikanerne var positivt imponerede. KKP virkede mindre korrupt, mere forenet og mere energisk i deres modstand mod Japan end KMT. Amerikanske piloter, der var skudt ned over det nordlige Kina ... bekræftede deres overordnede i at KKP var både stærk og populær i et bredt område. I sidste ende ledte kontakterne der blev udviklet mellem USA og KKP kun til meget lidt.</blockquote> Efter <a href="/wiki/Anden_verdenskrig" class="mw-redirect" title="Anden verdenskrig">anden verdenskrig</a> afslutning fortsatte USA med at yde militær assistance til Chiang Kai-shek og hans KMT-regeringstropper mod <a href="/wiki/Folkets_Befrielsesh%C3%A6r" title="Folkets Befrielseshær">Folkets Befrielseshær</a>, der blev ledet af Mao Zedong under den <a href="/wiki/Kinesiske_borgerkrig" title="Kinesiske borgerkrig">genoptagne borgerkrig</a>. Ligeledes ydede <a href="/wiki/Sovjetunionen" title="Sovjetunionen">Sovjetunionen</a> støtte til Mao ved deres besættelse af det nordøstlige Kina, hvilket gjorde det muligt for Folkets Befrielseshær at flytte sig på én gang og tage de forsyninger, som var blevet efterladt af den japanske <a href="/wiki/Guandong-armeen" title="Guandong-armeen">Guandong-armé</a>. For at styrke den Røde Hær militære operationer udnævnte Mao, som formand for Kinas kommunistiske parti, isn nærstående general <a href="/w/index.php?title=Zhu_De&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zhu De (ikke skrevet endnu)">Zhu De</a> til at være øverstkommanderende. Under direkte ordre fra Mao sultede Folkets Befrielseshær KMT's tropper ud fra byen <a href="/wiki/Changchun" title="Changchun">Changchun</a> i 1948. Mindst 160.000 civile menes at være døde under <a href="/w/index.php?title=Belejringen_af_Changchun&action=edit&redlink=1" class="new" title="Belejringen af Changchun (ikke skrevet endnu)">belejringen</a>, som varede fra juni til oktober. Oberstløjtnant Zhang Zhenglu fra Folkets Befrielseshær dokumenterede belejringen i sin bog <a href="/w/index.php?title=White_Snow,_Red_Blood&action=edit&redlink=1" class="new" title="White Snow, Red Blood (ikke skrevet endnu)">White Snow, Red Blood</a>, og sammenlignede den med <a href="/wiki/Hiroshima" title="Hiroshima">Hiroshima</a>: "Tabene var nogenlunde de samme. Hiroshima tog 9 sekunder; Changchun tog 5 måneder."<a href="#cite_note-165">[164]</a> Den 21. januar 1949 led Kuomintang-tropper store tab i et afgørende slag mod Maos tropper.<a href="#cite_note-Palestini2011-166">[165]</a> Tidligt om morgenen den 10. december begyndte styrker fra Folkets Befrielseshær en belejring af <a href="/wiki/Chongqing" title="Chongqing">Chongqing</a> og <a href="/wiki/Chengdu" title="Chengdu">Chengdu</a> i <a href="/wiki/Fastlandskina" title="Fastlandskina">Fastlandskina</a>, og Chiang Kai-shek flygtede fra fastlandet til <a href="/wiki/Formosa" class="mw-redirect" title="Formosa">Formosa</a> (Taiwan).<a href="#cite_note-Palestini2011-166">[165]</a><a href="#cite_note-Perkins2013-167">[166]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Lederskab_af_Kina">Lederskab af Kina</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Lederskab af Kina" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Lederskab af Kina">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao_Proclaiming_New_China.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/85/Mao_Proclaiming_New_China.JPG/220px-Mao_Proclaiming_New_China.JPG" decoding="async" width="220" height="162" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/85/Mao_Proclaiming_New_China.JPG/330px-Mao_Proclaiming_New_China.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/85/Mao_Proclaiming_New_China.JPG/440px-Mao_Proclaiming_New_China.JPG 2x" data-file-width="771" data-file-height="566" /></a><figcaption>Mao Zedong deklarerede grundlæggelsen af det moderne Folkerepublikken Kina den 1. oktober 1949.</figcaption></figure> Folkerepublikken Kina blev grundlagt den 1. oktober 1949. Det var kulminationen på over to årtiers borgerkrige og internationale krige. Maos berømte frase "Det kinesiske folk har rejst sig" (<a href="/wiki/Kinesisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Kinesisk (sprog)">kinesisk</a>: 中國人民從此站起來了) associeret med etableringen af Folkerepublikken Kina blev dog ikke brugt i talen, som han holdt fra <a href="/wiki/Den_Himmelske_Freds_Port" title="Den Himmelske Freds Port">Den Himmelske Freds Port</a> den 1. oktober.<a href="#cite_note-168">[167]</a> Mao bosatte sig i <a href="/wiki/Zhongnanhai" title="Zhongnanhai">Zhongnanhai</a>, der er et anlæg ved siden af <a href="/wiki/Den_forbudte_by" class="mw-redirect" title="Den forbudte by">den forbudte by</a> i Beijing, og der beordrede han anlæggelsen af en indendørs <a href="/w/index.php?title=Sv%C3%B8mmebasin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svømmebasin (ikke skrevet endnu)">svømmebasin</a> og andre bygninger. Hans læge, <a href="/w/index.php?title=Li_Zhisui&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Zhisui (ikke skrevet endnu)">Li Zhisui</a>, beskrev at han fortsatte sine gerninger selvom han lå i sengen eller ved svømmebassinet, og han foretrak ikke at bære <a href="/wiki/Formel_p%C3%A5kl%C3%A6dning" title="Formel påklædning">formel påklædning</a> medmindre det var aboslut nødvendigt.<a href="#cite_note-169">[168]</a> Lis bog <a href="/w/index.php?title=The_Private_Life_of_Chairman_Mao&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Private Life of Chairman Mao (ikke skrevet endnu)">The Private Life of Chairman Mao</a> bliver betragtet som kontroversiel, særligt blandt dem, som havde sympati for Mao.<a href="#cite_note-170">[169]</a> Mao besøgte ofte sin villa i <a href="/wiki/Wuhan" title="Wuhan">Wuhan</a> mellem 1960 og 1974; villaen inkluderede en have, beboelsesområde, konferencerum, sikkerhedskammer og svømmebassin.<a href="#cite_note-etg-171">[170]</a><a href="#cite_note-fodor-172">[171]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao_and_Jiang_Qing_1946.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Mao_and_Jiang_Qing_1946.jpg/220px-Mao_and_Jiang_Qing_1946.jpg" decoding="async" width="220" height="256" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Mao_and_Jiang_Qing_1946.jpg/330px-Mao_and_Jiang_Qing_1946.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Mao_and_Jiang_Qing_1946.jpg/440px-Mao_and_Jiang_Qing_1946.jpg 2x" data-file-width="609" data-file-height="708" /></a><figcaption>Mao med sin fjerde kone, <a href="/wiki/Jiang_Qing" title="Jiang Qing">Jiang Qing</a>, der blev kaldt "Madam Mao", 1946</figcaption></figure> I oktober 1950 tog Mao en beslutning om at sende <a href="/w/index.php?title=Folkets_Frivillige_H%C3%A6r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Folkets Frivillige Hær (ikke skrevet endnu)">Folkets Frivillige Hær</a> (på engelsk People's Volunteer Army, PVA), der var en specialenhed i Folkets Befrielseshær, i <a href="/wiki/Koreakrigen" title="Koreakrigen">krig i Korea</a>, og kæmpe samt at forstærke <a href="/wiki/Nordkorea" title="Nordkorea">Nordkoreas</a> tropper <a href="/wiki/Koreas_Folkeh%C3%A6r" title="Koreas Folkehær">Koreas Folkehær</a>, som havde været på retræte. Historiske optegnelse viser, at Mao styrede PVA's felttog ned til mindste detalje. Som formand for KKP's centrale militærkommission var han også øverstkommanderende i Folkets Befrielseshær, Folkerepublikken Kina og formand for KKP. PVA var under overordnet ledelse af den nyudnævnte <a href="/wiki/Zhou_Enlai" title="Zhou Enlai">Zhou Enlai</a>, med general <a href="/w/index.php?title=Peng_Dehuai&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peng Dehuai (ikke skrevet endnu)">Peng Dehuai</a> i feltkommandør og politisk kommissær.<a href="#cite_note-Burkitt-173">[172]</a> Under <a href="/w/index.php?title=Massemord_p%C3%A5_jordejere_i_Kina_under_Mao_Zedong&action=edit&redlink=1" class="new" title="Massemord på jordejere i Kina under Mao Zedong (ikke skrevet endnu)">jordreformer blev et stort antal jordejere og bønder tævet ihjel under massemøder</a> der blev organiseret af kommunistpartiet, hvor jorden blev taget fra dem og givet til de fattigere bønder, hvilket reducerede den <a href="/wiki/%C3%98konomisk_ulighed" title="Økonomisk ulighed">økonomiske ulighed</a> voldsomt.<a href="#cite_note-174">[173]</a><a href="#cite_note-175">[174]</a> <a href="/w/index.php?title=Kampagnen_til_at_undertrykke_kontrarevolution%C3%A6re&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kampagnen til at undertrykke kontrarevolutionære (ikke skrevet endnu)">Kampagnen om at undertrykke de kontraravolutionære</a>,<a href="#cite_note-Yang_Kuisong-176">[175]</a> involverede offentlige henrettelser af tidligere embedsfolk i Kuomintang, forretningsfolk der blev beskyldt for at "forstyrre" markedet, tidligere ansatte i vestlige virksomheder og intellektuelle hvis loyalitet der blev sat spørgsmålstegn ved.<a href="#cite_note-177">[176]</a> I 1976 estimerede <a href="/wiki/Udenrigsministeriet_(USA)" title="Udenrigsministeriet (USA)">USA's udenrigsministerium</a>, at der blev dræbt op mod 1 millioner personer under jordreformerne, og at 800.000 blev dræbt under den kontrarevolutionære kampagne.<a href="#cite_note-178">[177]</a> Mao selv hævdede at 700.000 personer blev dræbt under angreb udført af "kontrarevolutionære" i årene 1950-1952.<a href="#cite_note-179">[178]</a> Der var dog en politik om at vælge "mindst én jordejer, og normalt adskillige, i hver eneste landsby til offentlig henrettelse",<a href="#cite_note-Cambridge_history_of_China-180">[179]</a> så ligger antallet af døde mellem 2 millioner<a href="#cite_note-Cambridge_history_of_China-180">[179]</a><a href="#cite_note-181">[180]</a> og 5 millioner.<a href="#cite_note-182">[181]</a><a href="#cite_note-183">[182]</a> Derudover blev mindst 1,5 millioner personer,<a href="#cite_note-184">[183]</a> muligvis helt op mod 4 til 6 millioner,<a href="#cite_note-Valentino2004_121–122-185">[184]</a> sendt til <a href="/w/index.php?title=Laogai&action=edit&redlink=1" class="new" title="Laogai (ikke skrevet endnu)">"reform via arbejde"</a>-lejre hvor mange omkom.<a href="#cite_note-Valentino2004_121–122-185">[184]</a> Mao spillede en personlig rolle i at organisere masseundertrykkelse og etablerede et system med henrettelseskvoter,<a href="#cite_note-186">[185]</a> som ofte blev overgået.<a href="#cite_note-Yang_Kuisong-176">[175]</a> Han forsvarede disse drab som nødvendige for at sikre magten.<a href="#cite_note-187">[186]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao,_Bulganin,_Stalin,_Ulbricht_Tsedenbal.jpeg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4b/Mao%2C_Bulganin%2C_Stalin%2C_Ulbricht_Tsedenbal.jpeg/220px-Mao%2C_Bulganin%2C_Stalin%2C_Ulbricht_Tsedenbal.jpeg" decoding="async" width="220" height="144" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4b/Mao%2C_Bulganin%2C_Stalin%2C_Ulbricht_Tsedenbal.jpeg/330px-Mao%2C_Bulganin%2C_Stalin%2C_Ulbricht_Tsedenbal.jpeg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4b/Mao%2C_Bulganin%2C_Stalin%2C_Ulbricht_Tsedenbal.jpeg/440px-Mao%2C_Bulganin%2C_Stalin%2C_Ulbricht_Tsedenbal.jpeg 2x" data-file-width="1663" data-file-height="1092" /></a><figcaption>Mao ved <a href="/wiki/Joseph_Stalin" class="mw-redirect" title="Joseph Stalin">Joseph Stalins</a> 70-års fødselsdagsfest i Moskva, december 1949</figcaption></figure> Maos regering bliver generelt krediteret for at have udslettet både indtagelsen og produktionen af <a href="/wiki/Opium" title="Opium">opium</a> i 1950'erne ved at bruge ubegrænset undertrykkelse og sociale reformer. 10 millioner misbrugere blev tvunget til obligatorisk behandling, dealere blev henrettet og opium-producerende områder blev beplantet med andre afgrøder. Den resterende opiumsproduktion flyttede syd for den kinesiske grænse til området ved <a href="/wiki/Den_gyldne_trekant" title="Den gyldne trekant">den gyldne trekant</a>.<a href="#cite_note-McCoy_opium-188">[187]</a> Startende i 1951 igangsatte Mao to på hinanden følgende bevægelser i et forsøg på at udrydde korruption i byområderne ved at rette kampagnerne <a href="/w/index.php?title=Tre_anti_%E2%80%93_fem_anti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tre anti – fem anti (ikke skrevet endnu)">tre anti – fem anti</a> mod rige kapitalister og politiske modstandere. Tre anti-kampagnen var fokuseret på at rense ud i regeringen, industrien og embedsfolk i partiet, mens fem anti-kampagnen var rettet bredere mod kapitalistiske elementer generelt.<a href="#cite_note-189">[188]</a> Arbejdere fordømte deres chefer, ægtefolk angav hinanden og børn informerede myndighederne om deres forældre; ofrene blev ofte ydmyget under <a href="/w/index.php?title=Kampsession&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kampsession (ikke skrevet endnu)">kampsessioner</a>, der var en metoder som var designet til at skræmme folk maksimalt. Mao insisterede på at mindre lovovertrædere skulle kritiseres og reformeres eller sendes i arbejdslejre, "mens de værste af dem skulle skydes". Disse kampagner udryddede flere hundrede tusinder flere, hvoraf størstedelen var via <a href="/wiki/Selvmord" title="Selvmord">selvmord</a>.<a href="#cite_note-190">[189]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao_dalai_lama-1955.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/19/Mao_dalai_lama-1955.jpg/240px-Mao_dalai_lama-1955.jpg" decoding="async" width="240" height="110" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/19/Mao_dalai_lama-1955.jpg/360px-Mao_dalai_lama-1955.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/19/Mao_dalai_lama-1955.jpg/480px-Mao_dalai_lama-1955.jpg 2x" data-file-width="7413" data-file-height="3389" /></a><figcaption>Mao og <a href="/wiki/Zhou_Enlai" title="Zhou Enlai">Zhou Enlai</a> mødtes med den <a href="/wiki/Tenzin_Gyatso" title="Tenzin Gyatso">14. Dalai Lama</a> (th.) og <a href="/w/index.php?title=Ch%C3%B6kyi_Gyaltsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chökyi Gyaltsen (ikke skrevet endnu)">Panchen</a> Lama (tv.) for at fejre det tibetanske nytår i Beijing 1955.</figcaption></figure> I Shanghai blev selvmord ved at springe ud fra høje bygninger så almindeligt, at indbyggerne indgik at gå på fortovet nær <a href="/wiki/Skyskraber" title="Skyskraber">skyskrabere</a> af frygt for at personer skulle ramme dem i hovedet.<a href="#cite_note-191">[190]</a> Nogle forfattere har påpeget, at det at drive personer, som blev opfattet som fjender, til selvmord, var en almindelig taktik under Maos styre. Eksempelvis beskriver <a href="/w/index.php?title=Philip_Short&action=edit&redlink=1" class="new" title="Philip Short (ikke skrevet endnu)">Philip Short</a>, som har skrevet en biografi om Mao, at i <a href="/w/index.php?title=Berigtigelsesbev%C3%A6gelsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Berigtigelsesbevægelsen (ikke skrevet endnu)">Berigtigelsesbevægelsen</a> gav Mao specifikke instruktioner om at "ingen kadre må blive dræbt", men denne praksis tillod at sikkerhedschefen <a href="/w/index.php?title=Kang_Sheng&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kang Sheng (ikke skrevet endnu)">Kang Sheng</a> drev sine modstandere til selvom, og at "dette mønster blev gentaget igennem hele hans lederskab af Folkerepublikken".<a href="#cite_note-deathtoll-13">[12]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao_Zedong_sitting.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0b/Mao_Zedong_sitting.jpg/170px-Mao_Zedong_sitting.jpg" decoding="async" width="170" height="201" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0b/Mao_Zedong_sitting.jpg/255px-Mao_Zedong_sitting.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0b/Mao_Zedong_sitting.jpg/340px-Mao_Zedong_sitting.jpg 2x" data-file-width="975" data-file-height="1154" /></a><figcaption>Foto af Mao Zedong der sidder, udgivet i "Quotations from Chairman Mao Tse-Tung", ca. 1955</figcaption></figure> Efter Maos konsolidering af sin magt igangsatte han den første <a href="/w/index.php?title=Fem%C3%A5rsplaner_i_Folkerepublikken_Kina&action=edit&redlink=1" class="new" title="Femårsplaner i Folkerepublikken Kina (ikke skrevet endnu)">femårsplan</a> (1953–1958), der sigtede mod at gøre kineserne uafhængige af landbrug for at gøre landet til en supermagt. Med <a href="/wiki/Sovjetunionen" title="Sovjetunionen">Sovjetunionens</a> assistance blev der opført nye industrielle faciliteter og landbrugsproduktionen faldt til et niveau, hvor industrien kunne generere nok indkomst til, at Kina ikke længere var afhængig af støtte fra Sovjetunionen. Den første femårsplans succes opmuntrede Mao til iværksætte den anden femårsplan i 1958. Mao igangsatte også en hurtig <a href="/wiki/Kollektivisme" title="Kollektivisme">kollektivisering</a>. KKP introducerede priskontrol samt <a href="/wiki/Forenklet_kinesisk" title="Forenklet kinesisk">forenklede kinesiske skrifttegn</a>, der søgte at øge landets læsefærdigheder. Der blev også udført stor industriprojekter. Blandt de programmer der blev fulgt var <a href="/wiki/Hundrede_Blomster-kampagnen" title="Hundrede Blomster-kampagnen">Hundrede Blomster-kampagnen</a>. hvor Mao indikerede hans formodede villighed til at overveje forskellige meninger om, hvordan Kina skulle styres. Med friheden til at kunne udtrykke deres meningen begyndte liberale og intellektuelle kinesere at modsætte sig kommunistpartiet og de satte spørgsmålstegn ved lederskabet. Til at begynde med blev det tolereret og tilskyndet. Efter nogle måneder ændrede Maos regering politik og forfulgte dem, der havde kritiseret partiet, hvilket var op mod 500.000, og dem som angiveligt skulle have kritiseret partiet, i det der blev kaldt <a href="/w/index.php?title=Anti-h%C3%B8jre-bev%C3%A6gelsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anti-højre-bevægelsen (ikke skrevet endnu)">Anti-højre-bevægelsen</a>. Forfattere som <a href="/wiki/Jung_Chang" title="Jung Chang">Jung Chang</a> har påstået at Hundrede Blomster-kampagnen blot var en taktik til at udrydde de "farlige" tænkere.<a href="#cite_note-192">[191]</a> Li Zhisui, der var Maos læge, foreslog at Mao til at begynde med havde set denne politik som en måde at svække oppositionen mod ham i partiet, og han blev overrasket over omfanget af kritikken, og det faktum at det blev rettet mod hans eget lederskab.<a href="#cite_note-193">[192]</a> Det var først herefter, at det blev brugt som en metode til at identificere og efterfølgende forfølge dem, som var kritiske overfor han regering. Hundrede Blomster-kampagnen ledte til at mange indbyggere blev fordømt, fortiet og dræbt, hvilket også blev forbundet med Anti-højre-bevægelsen, og det har muligvis resulteret i millioner af døde. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Død_og_efterspil">Død og efterspil</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Død og efterspil" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Død og efterspil">rediger kildetekst</a>]</div> Rygning kan have spillet en vigtig rolle i Maos dårlige helbred, da han røg meget<a href="#cite_note-194">[193]</a> i det meste af sit voksne liv. Det blev en statshemmelighed, at han led af adskillige lunge- og hjertesygdomme i sine senere år.<a href="#cite_note-KissengerTrans-195">[194]</a> Der er ubekræftede rapporter om, at han muligvis led af <a href="/wiki/Parkinsons_sygdom" title="Parkinsons sygdom">Parkinsons sygdom</a><a href="#cite_note-Parkinsons-196">[195]</a> samt <a href="/w/index.php?title=Myotrofisk_lateral_sklerose&action=edit&redlink=1" class="new" title="Myotrofisk lateral sklerose (ikke skrevet endnu)">myotrofisk lateral sklerose</a>, som også er kendt som Lou Gehrigs sygdom.<a href="#cite_note-LouGehring-197">[196]</a> Maos sidste offentlige optræden, og et af de sidste kendte fotografier af ham i live, skete den 27. maj 1976, da han mødtes med den pakistanske premiereminister <a href="/wiki/Zulfikar_Ali_Bhutto" title="Zulfikar Ali Bhutto">Zulfikar Ali Bhutto</a>, under sidstnævntes visit i Beijing.<a href="#cite_note-ReferenceB-143">[142]</a> Mao fik to voldsomme <a href="/wiki/Hjerteanfald" class="mw-redirect" title="Hjerteanfald">hjerteanfald</a> i 1976, ét i marts og endnu ét i juli, før han fik endnu ét den 5. september, som gjorde ham Invalid. Mao Zedong døde næsten fire dage senere ved midnat kl 00:10 den 9. september, 1976, i en alder af 82. Det kinesiske kommunistparti forsinkede offentliggørelsen af hans død indtil kl 16:00 dagen efter, hvor beskeden blev bragt i hele landet via radioen, hvor de samtidig appellerede til at stå stammen i partiet.<a href="#cite_note-NYT1-198">[197]</a> Maos balsamerede krop svøbt i kommunistpartiets flag lå i <a href="/wiki/Folkets_Store_Hal" title="Folkets Store Hal">Folkets Store Hal</a> i en uge.<a href="#cite_note-Mummy1-199">[198]</a> I denne periode besøgte over 1 million personer liget (hvoraf ingen var udenlandske diplomater,<a href="#cite_note-Mummy1-199">[198]</a> og størstedelen græd eller vist sorg på anden måde)<a href="#cite_note-200">[199]</a> for at vise Mao deres sidste respekt. Formand Maos officielle portræt blev hængt på væggen og på banneret stod "Fortsæt den kurs som Formand Mao har udstukket og fortsæt kursen med proletariatets revolution til enden", indtil 17. september.<a href="#cite_note-Mummy1-199">[198]</a> Den 17. september blev Maos lig kørt væk i en minibus fra Folkes Store Hal og til Maojiawan og til 305 Hospital som Liu Zhisui styrede. Maos indre organer blev konserveret i <a href="/wiki/Formaldehyd" title="Formaldehyd">formaldehyd</a>.<a href="#cite_note-Mummy1-199">[198]</a> Den 18. september blev der affyret en kakofoni af kanoner, sirener, fløjter og horn overalt i Kina under afholdelse af 3 minutters stilhed, som alle undtagen dem som udførte vigtige opgaver var tvunget til at deltage i.<a href="#cite_note-201">[200]</a> Efter dette spillede et orkester på <a href="/wiki/Den_Himmelske_Freds_Plads" title="Den Himmelske Freds Plads">Den Himmelske Freds Plads</a>, som var tæt pakket med millioner af mennesker, "<a href="/wiki/Internationale_(sang)" title="Internationale (sang)">Internationale</a>". Den sidste ting på programmet var Hua Guofengs 20 minutters lange mindetal på pladsen.<a href="#cite_note-202">[201]</a> Maos krop blev senere permanent udstillet i <a href="/wiki/Mao_Zedongs_mausoleum" title="Mao Zedongs mausoleum">et mausoleum</a> i Beijing. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Genealogi">Genealogi</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Genealogi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Genealogi">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Forfædre">Forfædre</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Forfædre" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Forfædre">rediger kildetekst</a>]</div> Hans forfædre var: <ul><li>Máo Yíchāng (毛貽昌, født i <a href="/wiki/Xiangtan" title="Xiangtan">Xiangtan</a> 15. oktober, 1870, døde i <a href="/wiki/Shaoshan" title="Shaoshan">Shaoshan</a> 23. januar, 1920), fader, <a href="/w/index.php?title=Stilnavn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stilnavn (ikke skrevet endnu)">stilnavn</a> Máo Shùnshēng (毛順生) eller også kendt som Mao Jen-sheng</li> <li>Wén Qīmèi (文七妹, født i Xiangxiang 1867, død 5. oktober, 1919), moder. Hun var <a href="/wiki/Analfabet" class="mw-redirect" title="Analfabet">analfabet</a> og troende <a href="/wiki/Buddhist" class="mw-redirect" title="Buddhist">buddhist</a>. Hun var efterkommer af <a href="/w/index.php?title=Wen_Tianxiang&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wen Tianxiang (ikke skrevet endnu)">Wen Tianxiang</a>.</li> <li>Máo Ēnpǔ (毛恩普, født 22. maj, 1846, døde 23. november, 1904), farfar</li> <li>Luó (羅氏), farmor (fødenavn ikke oplyst)<a href="#cite_note-203">[202]</a></li> <li>Máo Zǔrén (毛祖人), oldefar på fars side</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Koner">Koner</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Koner" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Koner">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao_Jiang_Qing_and_daughter_Li_Na.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Mao_Jiang_Qing_and_daughter_Li_Na.jpg/220px-Mao_Jiang_Qing_and_daughter_Li_Na.jpg" decoding="async" width="220" height="164" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Mao_Jiang_Qing_and_daughter_Li_Na.jpg/330px-Mao_Jiang_Qing_and_daughter_Li_Na.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Mao_Jiang_Qing_and_daughter_Li_Na.jpg/440px-Mao_Jiang_Qing_and_daughter_Li_Na.jpg 2x" data-file-width="1000" data-file-height="746" /></a><figcaption>Mao med <a href="/wiki/Jiang_Qing" title="Jiang Qing">Jiang Qing</a> og datteren <a href="/w/index.php?title=Li_Na_(datter_af_Mao_Zedong)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Na (datter af Mao Zedong) (ikke skrevet endnu)">Li Na</a>, 1940'erne.</figcaption></figure> Mao Zedong havde fire koner, der fødte sammenlagt 10 børn. De var: <ol><li><a href="/wiki/Luo_Yixiu" title="Luo Yixiu">Luo Yixiu</a> (20. oktober 20, 1889 – 1910) fra <a href="/wiki/Shaoshan" title="Shaoshan">Shaoshan</a>: gift 1907 til 1910</li> <li><a href="/wiki/Yang_Kaihui" title="Yang Kaihui">Yang Kaihui</a> (1901–1930) fra <a href="/wiki/Changsha" title="Changsha">Changsha</a>: gift 1921 til 1927, henrettet af KMT i 1930; mor til <a href="/w/index.php?title=Mao_Anying&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao Anying (ikke skrevet endnu)">Mao Anying</a>, Mao Anqing og Mao Anlong</li> <li><a href="/w/index.php?title=He_Zizhen&action=edit&redlink=1" class="new" title="He Zizhen (ikke skrevet endnu)">He Zizhen</a> (1910–1984) fra Jiangxi: gift maj 1928 til 1939; mor til Mao Anhong, <a href="/w/index.php?title=Li_Min_(datter_af_Mao_Zedong)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Min (datter af Mao Zedong) (ikke skrevet endnu)">Li Min</a> og fire andre børn</li> <li><a href="/wiki/Jiang_Qing" title="Jiang Qing">Jiang Qing</a> (1914–1991), gift 1939 til Maos død; mor til <a href="/w/index.php?title=Li_Na_(datter_af_Mao_Zedong)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Na (datter af Mao Zedong) (ikke skrevet endnu)">Li Na</a></li></ol> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Søskende">Søskende</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Søskende" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Søskende">rediger kildetekst</a>]</div> Han havde flere søskende: <ul><li><a href="/wiki/Mao_Zemin" title="Mao Zemin">Mao Zemin</a> (1895–1943), lillebror, henrettet af krigsherre</li> <li><a href="/wiki/Mao_Zetan" title="Mao Zetan">Mao Zetan</a> (1905–1935), lillebro, henrettet af KMT</li> <li><a href="/wiki/Mao_Zejian" title="Mao Zejian">Mao Zejian</a> (1905–1929), adopteret søster, henrettet af KMT</li></ul> <dl><dd>Mao Zedongs forældre havde fem sønner og to døtre. To af sønnerne og begge døtre døde som små, hvilket efterlod brødrene Mao Zedong, Mao Zemin og Mao Zetan. Ligesom alle Mao Zedongs tre koner var Mao Zemin og Mao Zetan kommunister. Ligesom Yang Kaihui, blev både Zemin og Zetan dræbt i krig mens Mao Zedong levede</dd></dl> Bemærk at tegnet zé (<a href="https://da.wiktionary.org/wiki/%E6%BE%A4" class="extiw" title="wikt:澤">澤</a>) optræder i alle søskendes navne. Dette er en almindelig kinesisk navnetradition. Fra næste generation blev Zemins søn, <a href="/w/index.php?title=Mao_Yuanxin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao Yuanxin (ikke skrevet endnu)">Mao Yuanxin</a>, opfostret i Mao Zedongs familie. Han blev Mao Zedongs forbindelsesofficer til Politburo i 1975. I Li Zhisuis <a href="/w/index.php?title=The_Private_Life_of_Chairman_Mao&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Private Life of Chairman Mao (ikke skrevet endnu)">The Private Life of Chairman Mao</a> spillede Mao Yuanxin en rolle i de endelige magtkampe.<a href="#cite_note-204">[203]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Børn">Børn</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Børn" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Børn">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mao_Anying_and_wife_Liu_Songlin.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Mao_Anying_and_wife_Liu_Songlin.jpg/220px-Mao_Anying_and_wife_Liu_Songlin.jpg" decoding="async" width="220" height="164" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Mao_Anying_and_wife_Liu_Songlin.jpg/330px-Mao_Anying_and_wife_Liu_Songlin.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Mao_Anying_and_wife_Liu_Songlin.jpg/440px-Mao_Anying_and_wife_Liu_Songlin.jpg 2x" data-file-width="960" data-file-height="715" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Mao_Anying&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao Anying (ikke skrevet endnu)">Mao Anying</a> med sin kone Liu Songlin.</figcaption></figure> Mao Zedong fik i alt 10 børn,<a href="#cite_note-Spence-205">[204]</a> inklusive: <ul><li><a href="/w/index.php?title=Mao_Anying&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao Anying (ikke skrevet endnu)">Mao Anying</a> (1922–1950): søn af Yang, gift med Liú Sīqí (劉思齊), <a href="/wiki/Faldet_i_kamp" title="Faldet i kamp">faldet i kamp</a> under <a href="/wiki/Koreakrigen" title="Koreakrigen">koreakrigen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Mao_Anqing&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao Anqing (ikke skrevet endnu)">Mao Anqing</a> (1923–2007): søn af Yang, gift med <a href="/w/index.php?title=Shao_Hua&action=edit&redlink=1" class="new" title="Shao Hua (ikke skrevet endnu)">Shao Hua</a>, søn <a href="/w/index.php?title=Mao_Xinyu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao Xinyu (ikke skrevet endnu)">Mao Xinyu</a>, barnebarn Mao Dongdong</li> <li>Mao Anlong (1927–1931): søn af Yang, død under den <a href="/wiki/Kinesiske_borgerkrig" title="Kinesiske borgerkrig">kinesiske borgerkrig</a></li> <li>Mao Anhong: søn af He, overladt til Maos yngre bror <a href="/wiki/Mao_Zetan" title="Mao Zetan">Zetan</a> og herefter til en af Zetans vagter, da han drog i krig og aldrig kom tilbage</li> <li><a href="/w/index.php?title=Li_Min_(datter_af_Mao_Zedong)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Min (datter af Mao Zedong) (ikke skrevet endnu)">Li Min</a> (b. 1936): datter af He, gift med Kǒng Lìnghuá (孔令華), søn Kǒng Jìníng (孔繼寧), datter Kǒng Dōngméi (孔冬梅)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Li_Na_(datter_af_Mao_Zedong)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Na (datter af Mao Zedong) (ikke skrevet endnu)">Li Na</a> (b. 1940): datter af Jiang (hvis fødenavn var Lǐ, et navn som Mao også brugte, da han skjulte sig for KMT), gift med Wáng Jǐngqīng (王景清), søn Wáng Xiàozhī (王效芝)</li></ul> Maos første og anden datter blev overladt til lokale landsbyboere, fordi de var for farligt at opfostre dem mens han kæmpede mod <a href="/wiki/Kuomintang" title="Kuomintang">Kuomintang</a> og senere mod japanerne. Deres yngste datter (født i begyndelsen af 1938 i Moskva efter Mao blev separeret) og et andet barn (født 1933) døde som spæd. To engelske forskere der sporede hele ruten for Den Lange March i 2002–2003<a href="#cite_note-206">[205]</a> lokaliserede en kvinde, som de mente kunne være et af de børn, som Mao havde efterladt med bønder i 1935. Ed Jocelyn og Andrew McEwen håbede at en del af Mao-familien ville give tilladelse til en <a href="/wiki/DNA" title="DNA">DNA</a>-test.<a href="#cite_note-207">[206]</a> Via sine 10 børn blev Mao bedstefar til 12 børnebørn, hvoraf han aldrig kendte mange af dem. Mange af hans oldebørn er i live i dag. En af hans børnebørn er en forretningskvinde ved navn Kong Dongmei, er blandt de rigeste personer i Kina.<a href="#cite_note-208">[207]</a> Hans barnebarn <a href="/w/index.php?title=Mao_Xinyu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mao Xinyu (ikke skrevet endnu)">Mao Xinyu</a> er general i den kinesiske hær.<a href="#cite_note-209">[208]</a> Både han og Kong har skrevet bøger om deres bedstefar. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Citater">Citater</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Citater" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Citater">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li>"Politik er krig uden blodudgydelser, men krig er politik med blodudgydelser"</li> <li>"Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien"</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Bibliografi">Bibliografi</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Bibliografi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Bibliografi">rediger kildetekst</a>]</div> Mao er forfatteren til <a href="/wiki/Maos_lille_r%C3%B8de" title="Maos lille røde">Citater fra formand Mao Zedong</a>, der i Vesten er kendt som Maos lille røde, og som i Kina under kulturrevolution var kendt som Den røde værdifulde bog. Bogen er en samling af uddrag af artikler og taler redigeret af <a href="/w/index.php?title=Lin_Piao&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lin Piao (ikke skrevet endnu)">Lin Piao</a> og ordnet efter emne. Mao skrev flere andre filosofiske afhandlinger både før og efter, han kom til magten. Disse har følgende titler: - "Guerillakrig og politisk strategi." Forlaget Jørgen Paludans Forlag. En samling af Maos taler og skrifter. - "Den lange march." Forlaget Gyldendal. Hvilket er en digtsamling. - "Udvalgte skrifter." Forlaget <a href="/wiki/Demos" title="Demos">Demos</a>. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="I_film_og_Tv">I film og Tv</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: I film og Tv" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: I film og Tv">rediger kildetekst</a>]</div> Mao er blevet portrætteret i film og tv adskillige gange. Nogle af de mest notable eksempler er: <ul><li>Han Shi, der var den første skuespiller til at portrættere Mao i dramafilmen Dielianhua fra 1978 og igen i filmen Cross the Dadu River fra 1980;<a href="#cite_note-210">[209]</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gu_Yue&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gu Yue (ikke skrevet endnu)">Gu Yue</a>, som har spillet Mao 84 gange igennem sin 27-årige karriere, vandt for bedste skuespiller ved <a href="/w/index.php?title=Hundred_Flowers_Awards&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hundred Flowers Awards (ikke skrevet endnu)">Hundred Flowers Awards</a> i 1990 og 1993;<a href="#cite_note-211">[210]</a><a href="#cite_note-212">[211]</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Liu_Ye_(skuespiller)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Liu Ye (skuespiller) (ikke skrevet endnu)">Liu Ye</a>, som spillede en ung Mao i <a href="/w/index.php?title=The_Founding_of_a_Party&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Founding of a Party (ikke skrevet endnu)">The Founding of a Party</a> (2011);<a href="#cite_note-213">[212]</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tang_Guoqiang&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tang Guoqiang (ikke skrevet endnu)">Tang Guoqiang</a>, der har spillet Mao flere gange i nyere tid, inklusive i The Long March (1996) og <a href="/w/index.php?title=The_Founding_of_a_Republic&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Founding of a Republic (ikke skrevet endnu)">The Founding of a Republic</a> (2009),og tv-serien <a href="/w/index.php?title=Huang_Yanpei_(tv-serie)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Huang Yanpei (tv-serie) (ikke skrevet endnu)">Huang Yanpei</a> (2010).<a href="#cite_note-214">[213]</a></li></ul> Mao er en af hovedpersonerne i den amerikanske komponist <a href="/wiki/John_Adams_(komponist)" title="John Adams (komponist)">John Adams</a>' opera <a href="/wiki/Nixon_in_China" title="Nixon in China">Nixon in China</a> (1987). <a href="/wiki/The_Beatles" title="The Beatles">The Beatles</a>' sang "<a href="/wiki/Revolution_(sang)" title="Revolution (sang)">Revolution</a>" referer til Mao i linjen: "...but if you go carrying pictures of Chairman Mao you ain't going to make it with anyone anyhow...";<a href="#cite_note-AldridgeBeatles1969-215">[214]</a> <a href="/wiki/John_Lennon" title="John Lennon">John Lennon</a> udtrykte beklagelse over disse linjer i 1972.<a href="#cite_note-216">[215]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur_på_dansk">Litteratur på dansk</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Litteratur på dansk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Litteratur på dansk">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li>Tse-Tsung, Mao (1966): Om nyt demokrati. Futura</li> <li>Tse-Tsung, Mao (1967): Om den rette behandling af modsigelser inden for folket. Futura</li> <li>Tse Tsung, Mao (1968): Citater fra Mao Tse-Tsung (den lille røde). KB</li> <li>Tse-tung, Mao: Citater fra formand Mao Zedong. - Gyldendal, 1973. - 10, 309 sider. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-00-14521-1" title="Speciel:ISBN-søgning/87-00-14521-1">87-00-14521-1</a></li> <li>Zedong, Mao: Guerillakrig og politisk strategi: udvalgte taler og skrifter, Kbh. 1969. Udgivet af Jørgen Paludan, redigeret af Ole Hyldtoft</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kildehenvisninger">Kildehenvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Kildehenvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Kildehenvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Noter">Noter</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Noter">rediger kildetekst</a>]</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-lower-alpha"> <div class="mw-references-wrap"><ol class="references"> <li id="cite_note-2"><a href="#cite_ref-2">^</a> <a href="/wiki/Forenklet_kinesisk" title="Forenklet kinesisk">kinesisk</a>: 毛泽东; <a href="/wiki/Wade%E2%80%93Giles" class="mw-redirect" title="Wade–Giles">Wade–Giles</a>: Mao Tsê-tung; <a href="/w/index.php?title=Stilnavn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stilnavn (ikke skrevet endnu)">stilnavn</a> Runzhi (<a href="https://da.wiktionary.org/wiki/%E6%BD%A4" class="extiw" title="wikt:潤">潤</a><a href="https://da.wiktionary.org/wiki/%E4%B9%8B" class="extiw" title="wikt:之">之</a>).<a href="#cite_note-1">[1]</a> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Referencer">Referencer</h3>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Referencer">rediger kildetekst</a>]</div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210"><div class="reflist reflist-columns references-column-width" style="column-width: 30em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><a href="#cite_ref-1">^</a> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation book cs1">毛澤東之謎. Xinchaoshe Press. 2010. s. 21. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-9861677309" title="Speciel:ISBN-søgning/978-9861677309"><bdi>978-9861677309</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=%E6%AF%9B%E6%BE%A4%E6%9D%B1%E4%B9%8B%E8%AC%8E&rft.pages=21&rft.pub=Xinchaoshe+Press&rft.date=2010&rft.isbn=978-9861677309&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-3"><a href="#cite_ref-3">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBramall2011" class="citation journal cs1">Bramall, Chris (december 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_china-quarterly_2011-12_208/page/990">"Agency and Famine in China's Sichuan Province, 1958–1962"</a>. The China Quarterly. 208: 990-1008. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1017%2Fs030574101100110x">10.1017/s030574101100110x</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/0305-7410">0305-7410</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+China+Quarterly&rft.atitle=Agency+and+Famine+in+China%27s+Sichuan+Province%2C+1958%E2%80%931962&rft.volume=208&rft.pages=990-1008&rft.date=2011-12&rft_id=info%3Adoi%2F10.1017%2Fs030574101100110x&rft.issn=0305-7410&rft.aulast=Bramall&rft.aufirst=Chris&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_china-quarterly_2011-12_208%2Fpage%2F990&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-4"><a href="#cite_ref-4">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWemheuerDikötter2011" class="citation journal cs1">Wemheuer, Felix; Dikötter, Frank (juli 2011). "Sites of Horror: Mao's Great Famine [with Response]Mao's Great Famine: The History of China's Most Devastating Catastrophe, 1958–1962. Frank Dikötter". The China Journal. 66: 155-64. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2Ftcj.66.41262812">10.1086/tcj.66.41262812</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/1324-9347">1324-9347</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+China+Journal&rft.atitle=Sites+of+Horror%3A+Mao%27s+Great+Famine+%5Bwith+Response%5DMao%27s+Great+Famine%3A+The+History+of+China%27s+Most+Devastating+Catastrophe%2C+1958%E2%80%931962.+Frank+Dik%C3%B6tter&rft.volume=66&rft.pages=155-64&rft.date=2011-07&rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2Ftcj.66.41262812&rft.issn=1324-9347&rft.aulast=Wemheuer&rft.aufirst=Felix&rft.au=Dik%C3%B6tter%2C+Frank&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-maostats-5"><a href="#cite_ref-maostats_5-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://necrometrics.com/20c5m.htm#Mao">"Source List and Detailed Death Tolls for the Twentieth Century Hemoclysm"</a>. Historical Atlas of the Twentieth Century. Hentet 23. august 2008.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Source+List+and+Detailed+Death+Tolls+for+the+Twentieth+Century+Hemoclysm&rft.pub=Historical+Atlas+of+the+Twentieth+Century&rft_id=http%3A%2F%2Fnecrometrics.com%2F20c5m.htm%23Mao&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-6"><a href="#cite_ref-6">^</a> "Resolution on Certain Questions in the History of Our Party Since the Founding of the People's Republic of China," (Adopted by the Sixth Plenary Session of the Eleventh Central Committee of the Communist Party of China on June 27, 1981 Resolution on CPC History (1949–81). (Beijing: Foreign Languages Press, 1981). p. 32. </li> <li id="cite_note-7"><a href="#cite_ref-7">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWebley2011" class="citation news cs1">Webley, Kayla (4. februar 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://content.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,2046285_2045996_2045849,00.html">"Top 25 Political Icons"</a>. Time.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Time&rft.atitle=Top+25+Political+Icons&rft.date=2011-02-04&rft.aulast=Webley&rft.aufirst=Kayla&rft_id=http%3A%2F%2Fcontent.time.com%2Ftime%2Fspecials%2Fpackages%2Farticle%2F0%2C28804%2C2046285_2045996_2045849%2C00.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-8"><a href="#cite_ref-8">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060321185302/http://www.oxfordreference.com/pages/samplep02">"Mao Zedong"</a>. The Oxford Companion to Politics of the World. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.oxfordreference.com/pages/samplep02">originalen</a> 21. marts 2006. Hentet 23. august 2008.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=The+Oxford+Companion+to+Politics+of+the+World&rft.atitle=Mao+Zedong&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.oxfordreference.com%2Fpages%2Fsamplep02&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-9"><a href="#cite_ref-9">^</a> <a href="#CITEREFShort2001">Short 2001</a>, s. 630 "Mao had an extraordinary mix of talents: he was visionary, statesman, political and military strategist of cunning intellect, a philosopher and poet." </li> <li id="cite_note-10"><a href="#cite_ref-10">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150712232214/http://blog.eteacherchinese.com/history-of-china/chinese-leader-mao-zedong-part-i/">"Chinese Leader Mao Zedong / Part I"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://blog.eteacherchinese.com/history-of-china/chinese-leader-mao-zedong-part-i/">originalen</a> 12. juli 2015. Hentet 2. april 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Chinese+Leader+Mao+Zedong+%2F+Part+I&rft_id=http%3A%2F%2Fblog.eteacherchinese.com%2Fhistory-of-china%2Fchinese-leader-mao-zedong-part-i%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-China_2010,_pp._327-11"><a href="#cite_ref-China_2010,_pp._327_11-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEbrey2010" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Patricia_Buckley_Ebrey&action=edit&redlink=1" class="new" title="Patricia Buckley Ebrey (ikke skrevet endnu)">Ebrey, Patricia Buckley</a> (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=vr81YoYK0c4C&lpg=PP1&pg=PA327#v=onepage&q&f=false">The Cambridge Illustrated History of China</a>. <a href="/wiki/Cambridge_University_Press" title="Cambridge University Press">Cambridge University Press</a>. s. 327. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0521124331" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0521124331"><bdi>978-0521124331</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Cambridge+Illustrated+History+of+China&rft.pages=327&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2010&rft.isbn=978-0521124331&rft.aulast=Ebrey&rft.aufirst=Patricia+Buckley&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3Dvr81YoYK0c4C%26lpg%3DPP1%26pg%3DPA327%23v%3Donepage%26q%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-12"><a href="#cite_ref-12">^</a> Atlas of World History, by Patrick Karl O'Brien, Oxford University Press US, 2002, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/019521921X" title="Speciel:ISBN-søgning/019521921X">019521921X</a>, p. 254, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=ffZy5tDjaUkC&pg=PA254">link</a> </li> <li id="cite_note-deathtoll-13">^ <a href="#cite_ref-deathtoll_13-0">a</a> <a href="#cite_ref-deathtoll_13-1">b</a> <a href="#CITEREFShort2001">Short 2001</a>, s. 631 </li> <li id="cite_note-Fenby-14"><a href="#cite_ref-Fenby_14-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFenby2008" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Jonathan_Fenby&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jonathan Fenby (ikke skrevet endnu)">Fenby, J</a> (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/modernchinafallr00fenb">Modern China: The Fall and Rise of a Great Power, 1850 to the Present</a>. <a href="/w/index.php?title=Ecco_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ecco Press (ikke skrevet endnu)">Ecco Press</a>. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/modernchinafallr00fenb/page/351">351</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0061661167" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0061661167"><bdi>978-0061661167</bdi></a>. <q>Mao's responsibility for the extinction of anywhere from 40 to 70 million lives brands him as a mass killer greater than Hitler or Stalin, his indifference to the suffering and the loss of humans breathtaking</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Modern+China%3A+The+Fall+and+Rise+of+a+Great+Power%2C+1850+to+the+Present&rft.pages=351&rft.pub=Ecco+Press&rft.date=2008&rft.isbn=978-0061661167&rft.aulast=Fenby&rft.aufirst=J&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmodernchinafallr00fenb&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESchram196619Hollingworth198515PantsovLevine201211-15"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESchram196619Hollingworth198515PantsovLevine201211_15-0">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 19; <a href="#CITEREFHollingworth1985">Hollingworth 1985</a>, s. 15; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 11. </li> <li id="cite_note-16"><a href="#cite_ref-16">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 19–20; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 4–5, 15; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 13–14; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 13–. </li> <li id="cite_note-Schram1966_p20_Terrill_1980_11-17">^ <a href="#cite_ref-Schram1966_p20_Terrill_1980_11_17-0">a</a> <a href="#cite_ref-Schram1966_p20_Terrill_1980_11_17-1">b</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 20; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 11; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 14, 17. </li> <li id="cite_note-18"><a href="#cite_ref-18">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 20–21; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 8; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 15, 20 </li> <li id="cite_note-19"><a href="#cite_ref-19">^</a> <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 12; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 23, <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 25–28 </li> <li id="cite_note-20"><a href="#cite_ref-20">^</a> <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 15 <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 10–11 </li> <li id="cite_note-21"><a href="#cite_ref-21">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 23; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 12–13; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 21 </li> <li id="cite_note-22"><a href="#cite_ref-22">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 25; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 20–21; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 29 </li> <li id="cite_note-23"><a href="#cite_ref-23">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 22; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 13; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 17–18 </li> <li id="cite_note-24"><a href="#cite_ref-24">^</a> <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 14; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 18 </li> <li id="cite_note-25"><a href="#cite_ref-25">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 22; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 15; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 18; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 28 </li> <li id="cite_note-26"><a href="#cite_ref-26">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 26; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 19; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 28–30 </li> <li id="cite_note-27"><a href="#cite_ref-27">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 26; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 22–23; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 30 </li> <li id="cite_note-28"><a href="#cite_ref-28">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 32–34 </li> <li id="cite_note-29"><a href="#cite_ref-29">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 27;<a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 22; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 33 </li> <li id="cite_note-30"><a href="#cite_ref-30">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 26–27; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 22–24; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 33 </li> <li id="cite_note-31"><a href="#cite_ref-31">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 26; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 23; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 33 </li> <li id="cite_note-32"><a href="#cite_ref-32">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 30–32; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 32–35 </li> <li id="cite_note-33"><a href="#cite_ref-33">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 34; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 34–35 </li> <li id="cite_note-34"><a href="#cite_ref-34">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 34–35; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 23–24 </li> <li id="cite_note-35"><a href="#cite_ref-35">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 35–36; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 22, 25; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 35. </li> <li id="cite_note-36"><a href="#cite_ref-36">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 36; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 26; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 35–36. </li> <li id="cite_note-37"><a href="#cite_ref-37">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 36–37. </li> <li id="cite_note-38"><a href="#cite_ref-38">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 40–41. </li> <li id="cite_note-39"><a href="#cite_ref-39">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 36. </li> <li id="cite_note-40"><a href="#cite_ref-40">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 36–37; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 27; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 37. </li> <li id="cite_note-41"><a href="#cite_ref-41">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 38–39 </li> <li id="cite_note-42"><a href="#cite_ref-42">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 41; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 32; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 42. </li> <li id="cite_note-43"><a href="#cite_ref-43">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 40–41; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 30–31. </li> <li id="cite_note-44"><a href="#cite_ref-44">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 43; se også Hsiao Yu (Xiao Yu, alias for Xiao Zisheng). Mao Tse-Tung and I Were Beggars. (Syracuse, N.Y.: Syracuse University Press, 1959). </li> <li id="cite_note-45"><a href="#cite_ref-45">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 42–43; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 32; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 48. </li> <li id="cite_note-46"><a href="#cite_ref-46">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 43; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 32; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 49–50. </li> <li id="cite_note-47"><a href="#cite_ref-47">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 49–50. </li> <li id="cite_note-48"><a href="#cite_ref-48">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 44; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 33; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 50–52. </li> <li id="cite_note-49"><a href="#cite_ref-49">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 45; <a href="#CITEREFTerrill1980">Terrill 1980</a>, s. 34; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 52. </li> <li id="cite_note-50"><a href="#cite_ref-50">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 48; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 47, 56–57. </li> <li id="cite_note-51"><a href="#cite_ref-51">^</a> <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 18; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 39. </li> <li id="cite_note-52"><a href="#cite_ref-52">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 48; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 59. </li> <li id="cite_note-53"><a href="#cite_ref-53">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 47; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 59–62. </li> <li id="cite_note-54"><a href="#cite_ref-54">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 48–49; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 62–64. </li> <li id="cite_note-55"><a href="#cite_ref-55">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 48; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 57–58. </li> <li id="cite_note-56"><a href="#cite_ref-56">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 48; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 62, 66. </li> <li id="cite_note-57"><a href="#cite_ref-57">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 50–52; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 66. </li> <li id="cite_note-58"><a href="#cite_ref-58">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 66–67. </li> <li id="cite_note-59"><a href="#cite_ref-59">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 68–70. </li> <li id="cite_note-60"><a href="#cite_ref-60">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 68. </li> <li id="cite_note-61"><a href="#cite_ref-61">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 76. </li> <li id="cite_note-62"><a href="#cite_ref-62">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 53–54; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 71–76. </li> <li id="cite_note-63"><a href="#cite_ref-63">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 55; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 76–77. </li> <li id="cite_note-64"><a href="#cite_ref-64">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 55–56; <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 79. </li> <li id="cite_note-65"><a href="#cite_ref-65">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 80. </li> <li id="cite_note-66"><a href="#cite_ref-66">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 81–83. </li> <li id="cite_note-67"><a href="#cite_ref-67">^</a> <a href="#CITEREFPantsovLevine2012">Pantsov & Levine 2012</a>, s. 84. </li> <li id="cite_note-68"><a href="#cite_ref-68">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 56–57. </li> <li id="cite_note-69"><a href="#cite_ref-69">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 63; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 23, 28 </li> <li id="cite_note-70"><a href="#cite_ref-70">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 63–64; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 23–24, 28, 30 </li> <li id="cite_note-71"><a href="#cite_ref-71">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 64–66. </li> <li id="cite_note-Schram1966_p68-72">^ <a href="#cite_ref-Schram1966_p68_72-0">a</a> <a href="#cite_ref-Schram1966_p68_72-1">b</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 68 </li> <li id="cite_note-73"><a href="#cite_ref-73">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 68–69 </li> <li id="cite_note-74"><a href="#cite_ref-74">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 69. </li> <li id="cite_note-75"><a href="#cite_ref-75">^</a> Elizabeth J. Perry,<a rel="nofollow" class="external text" href="http://apjjf.org/2013/11/1/Elizabeth-Perry/3882/article.html">"Anyuan: Mining China's Revolutionary Tradition</a>," The Asia-Pacific Journal 11.1 (January 14, 2013), reprinting Ch 2 of Elizabeth J. Perry. Anyuan: Mining China's Revolutionary Tradition. (Berkeley: University of California Press, 2012. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-520-27189-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-520-27189-0">978-0-520-27189-0</a>. </li> <li id="cite_note-76"><a href="#cite_ref-76">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 69–70 </li> <li id="cite_note-77"><a href="#cite_ref-77">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 73–74; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 33 </li> <li id="cite_note-78"><a href="#cite_ref-78">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 74–76 </li> <li id="cite_note-79"><a href="#cite_ref-79">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 76–82 </li> <li id="cite_note-80"><a href="#cite_ref-80">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 78. </li> <li id="cite_note-81"><a href="#cite_ref-81">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSchram_&_al.1992" class="citation cs2">Mao Zedong (1992), Schram, Stuart Reynolds; et al. (red.), National Revolution and Social Revolution, December 1920 – June 1927, Mao's Road to Power, Vol. II, M.E. Sharpe, s. 465</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=National+Revolution+and+Social+Revolution%2C+December+1920+%E2%80%93+June+1927&rft.series=%27%27Mao%27s+Road+to+Power%27%27%2C+Vol.+II&rft.pages=465&rft.pub=M.E.+Sharpe&rft.date=1992&rft.aulast=Mao&rft.aufirst=Zedong&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Citation" class="mw-redirect" title="Skabelon:Citation">citation</a>}}</code>: Forkert <code class="cs1-code">|display-editors=1</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#disp_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>). </li> <li id="cite_note-82"><a href="#cite_ref-82">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLiu2004" class="citation cs2">Liu Xiaoyuan (2004), <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=mpqApZWrJyIC&printsec=frontcover">Frontier Passages: Ethnopolitics and the Rise of Chinese Communism, 1921–1945</a>, Stanford: Stanford University Press, s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=mpqApZWrJyIC&pg=PA66">66</a>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8047-4960-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8047-4960-2"><bdi>978-0-8047-4960-2</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Frontier+Passages%3A+Ethnopolitics+and+the+Rise+of+Chinese+Communism%2C+1921%E2%80%931945&rft.place=Stanford&rft.pages=66&rft.pub=Stanford+University+Press&rft.date=2004&rft.isbn=978-0-8047-4960-2&rft.aulast=Liu&rft.aufirst=Xiaoyuan&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DmpqApZWrJyIC%26printsec%3Dfrontcover&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988">. </li> <li id="cite_note-83"><a href="#cite_ref-83">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 82, 90–91 </li> <li id="cite_note-84"><a href="#cite_ref-84">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 83 </li> <li id="cite_note-85"><a href="#cite_ref-85">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 84,89. </li> <li id="cite_note-86"><a href="#cite_ref-86">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 87, 92–93; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 39 </li> <li id="cite_note-87"><a href="#cite_ref-87">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 95 </li> <li id="cite_note-88"><a href="#cite_ref-88">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://afe.easia.columbia.edu/special/china_1900_mao_war.htm">"Mao Zedong on War and Revolution"</a>. Quotations from Mao Zedong on War and Revolution. Columbia University. Hentet 12. november 2011.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Quotations+from+Mao+Zedong+on+War+and+Revolution&rft.atitle=Mao+Zedong+on+War+and+Revolution&rft_id=http%3A%2F%2Fafe.easia.columbia.edu%2Fspecial%2Fchina_1900_mao_war.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988">; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 41 </li> <li id="cite_note-89"><a href="#cite_ref-89">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 98 </li> <li id="cite_note-Feigon_2002_42-90">^ <a href="#cite_ref-Feigon_2002_42_90-0">a</a> <a href="#cite_ref-Feigon_2002_42_90-1">b</a> <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 42 </li> <li id="cite_note-91"><a href="#cite_ref-91">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 99–100 </li> <li id="cite_note-92"><a href="#cite_ref-92">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 100 </li> <li id="cite_note-93"><a href="#cite_ref-93">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 106; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 61–62 </li> <li id="cite_note-94"><a href="#cite_ref-94">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 106–09, 112–13 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p62-95">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p62_95-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p62_95-1">b</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p62_95-2">c</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 62 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p64-96">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p64_96-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p64_96-1">b</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 64 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p63-97">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p63_97-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p63_97-1">b</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p63_97-2">c</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 63 </li> <li id="cite_note-98"><a href="#cite_ref-98">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 122–25; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 46–47 </li> <li id="cite_note-ChangHalliday-99">^ <a href="#cite_ref-ChangHalliday_99-0">a</a> <a href="#cite_ref-ChangHalliday_99-1">b</a> Chang, Halliday; Mao, Chapt.5 </li> <li id="cite_note-100"><a href="#cite_ref-100">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 125; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 68 </li> <li id="cite_note-101"><a href="#cite_ref-101">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 130; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 67–68; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 48 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p69-102">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p69_102-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p69_102-1">b</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 69 </li> <li id="cite_note-103"><a href="#cite_ref-103">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 126–27; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 66–67 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p70-104">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p70_104-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p70_104-1">b</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 70 </li> <li id="cite_note-105"><a href="#cite_ref-105">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 159; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 47 </li> <li id="cite_note-106"><a href="#cite_ref-106">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 131; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 68–69 </li> <li id="cite_note-107"><a href="#cite_ref-107">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 128, 132 </li> <li id="cite_note-108"><a href="#cite_ref-108">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 133–37; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 70–71 </li> <li id="cite_note-Feigon_2002_50-109">^ <a href="#cite_ref-Feigon_2002_50_109-0">a</a> <a href="#cite_ref-Feigon_2002_50_109-1">b</a> <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 50. </li> <li id="cite_note-110"><a href="#cite_ref-110">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 138; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 71–72 </li> <li id="cite_note-111"><a href="#cite_ref-111">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 138, 141 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p72-112">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p72_112-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p72_112-1">b</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 72 </li> <li id="cite_note-113"><a href="#cite_ref-113">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 139 </li> <li id="cite_note-114"><a href="#cite_ref-114">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 146–49 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p75-115">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p75_115-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p75_115-1">b</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p75_115-2">c</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 75 </li> <li id="cite_note-Feigon_2002_51-116">^ <a href="#cite_ref-Feigon_2002_51_116-0">a</a> <a href="#cite_ref-Feigon_2002_51_116-1">b</a> <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 51 </li> <li id="cite_note-117"><a href="#cite_ref-117">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 149–51 </li> <li id="cite_note-118"><a href="#cite_ref-118">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 149 </li> <li id="cite_note-Schram1966_p153-119"><a href="#cite_ref-Schram1966_p153_119-0">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 153 </li> <li id="cite_note-Schram_p208-120">^ <a href="#cite_ref-Schram_p208_120-0">a</a> <a href="#cite_ref-Schram_p208_120-1">b</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 208 </li> <li id="cite_note-121"><a href="#cite_ref-121">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 152 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p76-122"><a href="#cite_ref-Carter1976_p76_122-0">^</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 76 </li> <li id="cite_note-123"><a href="#cite_ref-123">^</a> <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 51–53 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p77-124">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p77_124-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p77_124-1">b</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 77 </li> <li id="cite_note-125"><a href="#cite_ref-125">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 154–55; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 54–55 </li> <li id="cite_note-126"><a href="#cite_ref-126">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 155–161 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p78-127">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p78_127-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p78_127-1">b</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 78 </li> <li id="cite_note-128"><a href="#cite_ref-128">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 161–165; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 53–54 </li> <li id="cite_note-129"><a href="#cite_ref-129">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 166–168; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 55 </li> <li id="cite_note-130"><a href="#cite_ref-130">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 175–177; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 80–81; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 56–57 </li> <li id="cite_note-131"><a href="#cite_ref-131">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 180; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 81–82 </li> <li id="cite_note-Feigon_2002_57-132">^ <a href="#cite_ref-Feigon_2002_57_132-0">a</a> <a href="#cite_ref-Feigon_2002_57_132-1">b</a> <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 57 </li> <li id="cite_note-133"><a href="#cite_ref-133">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 180–181; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 83 </li> <li id="cite_note-134"><a href="#cite_ref-134">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 181; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 84–86; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 58 </li> <li id="cite_note-135"><a href="#cite_ref-135">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 183; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 86–87 </li> <li id="cite_note-136"><a href="#cite_ref-136">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 184–186; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 88–90; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 59–60 </li> <li id="cite_note-137"><a href="#cite_ref-137">^</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 90–91 </li> <li id="cite_note-138"><a href="#cite_ref-138">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 186; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 91–92; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 60 </li> <li id="cite_note-139"><a href="#cite_ref-139">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 187–88; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 92–93 </li> <li id="cite_note-Feigon_2002_61-140">^ <a href="#cite_ref-Feigon_2002_61_140-0">a</a> <a href="#cite_ref-Feigon_2002_61_140-1">b</a> <a href="#cite_ref-Feigon_2002_61_140-2">c</a> <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 61 </li> <li id="cite_note-141"><a href="#cite_ref-141">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 188; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 93 </li> <li id="cite_note-142"><a href="#cite_ref-142">^</a> Barnouin, Barbara and Yu Changgen. Zhou Enlai: A Political Life. Hong Kong: Chinese University of Hong Kong, 2006. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/962-996-280-2" title="Speciel:ISBN-søgning/962-996-280-2">962-996-280-2</a>. Retrieved March 12, 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=NztlWQeXf2IC&printsec=frontcover&dq=zhou+enlai&hl=en&ei=wBkuTdKyB4H_8AaJucigAQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CCsQ6AEwAQ#v=onepage&q&f=false">p.62</a> </li> <li id="cite_note-ReferenceB-143">^ <a href="#cite_ref-ReferenceB_143-0">a</a> <a href="#cite_ref-ReferenceB_143-1">b</a> <a href="#CITEREFChangHalliday2005">Chang & Halliday 2005</a> </li> <li id="cite_note-ChangHalliday_a-144"><a href="#cite_ref-ChangHalliday_a_144-0">^</a> Chang, Halliday; Mao, Ch. 13 </li> <li id="cite_note-145"><a href="#cite_ref-145">^</a> Benton, Gregor, Lin Chun. Was Mao Really a Monster?: The Academic Response to Chang and Halliday's "Mao: The Unknown Story". Routledge, September 13, 2013 </li> <li id="cite_note-Schram_p193-146">^ <a href="#cite_ref-Schram_p193_146-0">a</a> <a href="#cite_ref-Schram_p193_146-1">b</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 193 </li> <li id="cite_note-147"><a href="#cite_ref-147">^</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 94–96 </li> <li id="cite_note-148"><a href="#cite_ref-148">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 206–07 </li> <li id="cite_note-Schram1966_p20-149"><a href="#cite_ref-Schram1966_p20_149-0">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 20 </li> <li id="cite_note-150"><a href="#cite_ref-150">^</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 101 </li> <li id="cite_note-151"><a href="#cite_ref-151">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 202 </li> <li id="cite_note-152"><a href="#cite_ref-152">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 209–10 </li> <li id="cite_note-153"><a href="#cite_ref-153">^</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 95 </li> <li id="cite_note-154"><a href="#cite_ref-154">^</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 95–96 </li> <li id="cite_note-155"><a href="#cite_ref-155">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 194 </li> <li id="cite_note-156"><a href="#cite_ref-156">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 196 </li> <li id="cite_note-157"><a href="#cite_ref-157">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 197 </li> <li id="cite_note-158"><a href="#cite_ref-158">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 198–200; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 98–99; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 64–65 </li> <li id="cite_note-159"><a href="#cite_ref-159">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 211; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 100–01 </li> <li id="cite_note-160"><a href="#cite_ref-160">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 205 </li> <li id="cite_note-Carter1976_p105-161">^ <a href="#cite_ref-Carter1976_p105_161-0">a</a> <a href="#cite_ref-Carter1976_p105_161-1">b</a> <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 105 </li> <li id="cite_note-162"><a href="#cite_ref-162">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 204; <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 66 </li> <li id="cite_note-163"><a href="#cite_ref-163">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 217 </li> <li id="cite_note-164"><a href="#cite_ref-164">^</a> <a href="#CITEREFSchram1966">Schram 1966</a>, s. 211–16; <a href="#CITEREFCarter1976">Carter 1976</a>, s. 101–10 </li> <li id="cite_note-165"><a href="#cite_ref-165">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJacobs2009" class="citation news cs1">Jacobs, Andrew (2. oktober 2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.nytimes.com/2009/10/02/world/asia/02anniversary.html">"China Is Wordless on Traumas of Communists' Rise"</a>. The New York Times. Hentet 2. oktober 2009.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+New+York+Times&rft.atitle=China+Is+Wordless+on+Traumas+of+Communists%27+Rise&rft.date=2009-10-02&rft.aulast=Jacobs&rft.aufirst=Andrew&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.nytimes.com%2F2009%2F10%2F02%2Fworld%2Fasia%2F02anniversary.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Palestini2011-166">^ <a href="#cite_ref-Palestini2011_166-0">a</a> <a href="#cite_ref-Palestini2011_166-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRobert_Palestini2011" class="citation book cs1">Robert Palestini (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=9n_DUv1_NkAC&pg=PA170">Going Back to the Future: A Leadership Journey for Educators</a>. R&L Education. s. 170. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-60709-586-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-60709-586-6"><bdi>978-1-60709-586-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Going+Back+to+the+Future%3A+A+Leadership+Journey+for+Educators&rft.pages=170&rft.pub=R%26L+Education&rft.date=2011&rft.isbn=978-1-60709-586-6&rft.au=Robert+Palestini&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D9n_DUv1_NkAC%26pg%3DPA170&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Perkins2013-167"><a href="#cite_ref-Perkins2013_167-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDorothy_Perkins2013" class="citation book cs1">Dorothy Perkins (2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=KMQeAgAAQBAJ&pg=PA79">Encyclopedia of China: History and Culture</a>. Routledge. s. 79. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-135-93562-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-135-93562-7"><bdi>978-1-135-93562-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Encyclopedia+of+China%3A+History+and+Culture&rft.pages=79&rft.pub=Routledge&rft.date=2013&rft.isbn=978-1-135-93562-7&rft.au=Dorothy+Perkins&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DKMQeAgAAQBAJ%26pg%3DPA79&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-168"><a href="#cite_ref-168">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCheek_T2002" class="citation book cs1">Cheek T, red. (2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/maozedongchinasr0000chee">Mao Zedong and China's Revolutions: A Brief History with Documents</a>. New York: <a href="/wiki/Palgrave_Macmillan" title="Palgrave Macmillan">Palgrave Macmillan</a>. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/maozedongchinasr0000chee/page/125">125</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-312-25626-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-312-25626-5"><bdi>978-0-312-25626-5</bdi></a>. <q>The phrase is often mistakenly said to have been delivered during the speech from the Gate of Heavenly Peace, but was first used on September 21, at the First Plenary Session of the Chinese People's Political Consultative Conference, then repeated on several occasions</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao+Zedong+and+China%27s+Revolutions%3A+A+Brief+History+with+Documents&rft.place=New+York&rft.pages=125&rft.pub=Palgrave+Macmillan&rft.date=2002&rft.isbn=978-0-312-25626-5&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmaozedongchinasr0000chee&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-169"><a href="#cite_ref-169">^</a> <a href="#CITEREFLi1994">Li 1994</a>, s. xi </li> <li id="cite_note-170"><a href="#cite_ref-170">^</a> Se eksempelvis, <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="De96" class="citation book cs1">DeBorja, Q.M.; Xu L. Dong, red. (1996). Manufacturing History: Sex, Lies and Random House's Memoirs of Mao's Physician. New York: China Study Group. s. 48.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Manufacturing+History%3A+Sex%2C+Lies+and+Random+House%27s+Memoirs+of+Mao%27s+Physician&rft.place=New+York&rft.pages=48&rft.pub=China+Study+Group&rft.date=1996&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-etg-171"><a href="#cite_ref-etg_171-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFThompsonLane2005" class="citation book cs1">Thompson, Hugh; Lane, Kathryn, red. (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/china0000unse_b7o1">Eyewitness Travel Guides China</a>. London: Dorling Kindersley Limited. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/china0000unse_b7o1/page/266">266</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7566-0919-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7566-0919-1"><bdi>978-0-7566-0919-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Eyewitness+Travel+Guides+China&rft.place=London&rft.pages=266&rft.pub=Dorling+Kindersley+Limited&rft.date=2005&rft.isbn=978-0-7566-0919-1&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fchina0000unse_b7o1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-fodor-172"><a href="#cite_ref-fodor_172-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBluestone2002" class="citation book cs1">Bluestone, Carissa, red. (2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/chinafodo00newy">Fodor's China</a>. Random House. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/chinafodo00newy/page/393">393</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-676-90126-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-676-90126-9"><bdi>978-0-676-90126-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Fodor%27s+China&rft.pages=393&rft.pub=Random+House&rft.date=2002&rft.isbn=978-0-676-90126-9&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fchinafodo00newy&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Burkitt-173"><a href="#cite_ref-Burkitt_173-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBurkittScobellWortzel2003" class="citation book cs1">Burkitt, Laurie; Scobell, Andrew; <a href="/w/index.php?title=Larry_Wortzel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Larry Wortzel (ikke skrevet endnu)">Wortzel, Larry M.</a> (juli 2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120205072610/http://www.strategicstudiesinstitute.army.mil/pdffiles/PUB52.pdf">The lessons of history: The Chinese people's Liberation Army at 75</a> (PDF). <a href="/w/index.php?title=Strategic_Studies_Institute&action=edit&redlink=1" class="new" title="Strategic Studies Institute (ikke skrevet endnu)">Strategic Studies Institute</a>. s. 340-41. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-58487-126-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-58487-126-2"><bdi>978-1-58487-126-2</bdi></a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.strategicstudiesinstitute.army.mil/pdffiles/PUB52.pdf">originalen</a> (PDF) 5. februar 2012. Hentet 24. januar 2019.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+lessons+of+history%3A+The+Chinese+people%27s+Liberation+Army+at+75&rft.pages=340-41&rft.pub=Strategic+Studies+Institute&rft.date=2003-07&rft.isbn=978-1-58487-126-2&rft.aulast=Burkitt&rft.aufirst=Laurie&rft.au=Scobell%2C+Andrew&rft.au=Wortzel%2C+Larry+M.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.strategicstudiesinstitute.army.mil%2Fpdffiles%2FPUB52.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-174"><a href="#cite_ref-174">^</a> <a href="#CITEREFShort2001">Short 2001</a>, s. 436–37 </li> <li id="cite_note-175"><a href="#cite_ref-175">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFScheidel2017" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Walter_Scheidel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Walter Scheidel (ikke skrevet endnu)">Scheidel, Walter</a> (2017). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://press.princeton.edu/titles/10921.html">The Great Leveler: Violence and the History of Inequality from the Stone Age to the Twenty-First Century</a>. <a href="/wiki/Princeton_University_Press" class="mw-redirect" title="Princeton University Press">Princeton University Press</a>. s. 226. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-691-16502-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-691-16502-8"><bdi>978-0-691-16502-8</bdi></a>. <q>In Zhangzhuangcun, in the more thoroughly reformed north of the country, most "landlords" and "rich peasants" had lost all their land and often their lives or had fled. All formerly landless workers had received land, which eliminated this category altogether. As a result, "middling peasants," who now accounted for 90 percent of the village population, owned 90.8 percent of the land, as close to perfect equality as one could possibly hope for.</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Great+Leveler%3A+Violence+and+the+History+of+Inequality+from+the+Stone+Age+to+the+Twenty-First+Century&rft.pages=226&rft.pub=Princeton+University+Press&rft.date=2017&rft.isbn=978-0-691-16502-8&rft.aulast=Scheidel&rft.aufirst=Walter&rft_id=http%3A%2F%2Fpress.princeton.edu%2Ftitles%2F10921.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Yang_Kuisong-176">^ <a href="#cite_ref-Yang_Kuisong_176-0">a</a> <a href="#cite_ref-Yang_Kuisong_176-1">b</a> <a href="#CITEREFKuisong2008">Kuisong 2008</a> </li> <li id="cite_note-177"><a href="#cite_ref-177">^</a> Steven W. Mosher. China Misperceived: American Illusions and Chinese Reality. <a href="/w/index.php?title=Basic_Books&action=edit&redlink=1" class="new" title="Basic Books (ikke skrevet endnu)">Basic Books</a>, 1992. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-465-09813-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-465-09813-4">0-465-09813-4</a> pp. 72–73 </li> <li id="cite_note-178"><a href="#cite_ref-178">^</a> Stephen Rosskamm Shalom. Deaths in China Due to Communism. Center for Asian Studies Arizona State University, 1984. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-939252-11-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-939252-11-2">0-939252-11-2</a> p. 24 </li> <li id="cite_note-179"><a href="#cite_ref-179">^</a> <a href="#CITEREFSpence1999">Spence 1999</a>. Mao fik dette tal fra en rapport, som blev skrevet af Xu Zirong, Deputy Public Security Minister, som beskrev at 712.000 kontrarevolutionære blev henrettet, 1.290.000 blev sat i fængsel og yderligere 1.200.000 blev "underkastet kontrol": se <a href="#CITEREFKuisong2008">Kuisong 2008</a>. </li> <li id="cite_note-Cambridge_history_of_China-180">^ <a href="#cite_ref-Cambridge_history_of_China_180-0">a</a> <a href="#cite_ref-Cambridge_history_of_China_180-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTwitchettJohn_K._FairbankRoderick_MacFarquhar1987" class="citation book cs1">Twitchett, Denis; <a href="/w/index.php?title=John_K._Fairbank&action=edit&redlink=1" class="new" title="John K. Fairbank (ikke skrevet endnu)">John K. Fairbank</a>; <a href="/w/index.php?title=Roderick_MacFarquhar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Roderick MacFarquhar (ikke skrevet endnu)">Roderick MacFarquhar</a> (1987). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=ioppEjkCkeEC&pg=PA87&dq=at+least+one+landlord,+and+usually+several,+in+virtually+every+village+for+public+execution">The Cambridge history of China</a>. <a href="/wiki/Cambridge_University_Press" title="Cambridge University Press">Cambridge University Press</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-24336-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-24336-0"><bdi>978-0-521-24336-0</bdi></a>. Hentet 23. august 2008.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Cambridge+history+of+China&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1987&rft.isbn=978-0-521-24336-0&rft.aulast=Twitchett&rft.aufirst=Denis&rft.au=John+K.+Fairbank&rft.au=Roderick+MacFarquhar&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DioppEjkCkeEC%26pg%3DPA87%26dq%3Dat%2Bleast%2Bone%2Blandlord%2C%2Band%2Busually%2Bseveral%2C%2Bin%2Bvirtually%2Bevery%2Bvillage%2Bfor%2Bpublic%2Bexecution&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-181"><a href="#cite_ref-181">^</a> <a href="/w/index.php?title=Maurice_Meisner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maurice Meisner (ikke skrevet endnu)">Maurice Meisner</a>. Mao's China and After: A History of the People's Republic, Third Edition. Free Press, 1999. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-684-85635-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-684-85635-2">0-684-85635-2</a> p. 72: "... the estimate of many relatively impartial observers that there were 2.000.000 people executed during the first three years of the People's Republic is probably as accurate a guess as one can make on the basis of scanty information." </li> <li id="cite_note-182"><a href="#cite_ref-182">^</a> Steven W. Mosher. China Misperceived: American Illusions and Chinese Reality. <a href="/w/index.php?title=Basic_Books&action=edit&redlink=1" class="new" title="Basic Books (ikke skrevet endnu)">Basic Books</a>, 1992. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-465-09813-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-465-09813-4">0-465-09813-4</a> p. 74: "... a figure that <a href="/w/index.php?title=John_K._Fairbank&action=edit&redlink=1" class="new" title="John K. Fairbank (ikke skrevet endnu)">Fairbank</a> has cited as the upper range of "sober" estimates." </li> <li id="cite_note-183"><a href="#cite_ref-183">^</a> <a href="#CITEREFFeigon2002">Feigon 2002</a>, s. 96: "By 1952 they had extended land reform throughout the countryside, but in the process somewhere between two and five million landlords had been killed." </li> <li id="cite_note-184"><a href="#cite_ref-184">^</a> <a href="#CITEREFShort2001">Short 2001</a>, s. 436 </li> <li id="cite_note-Valentino2004_121–122-185">^ <a href="#cite_ref-Valentino2004_121–122_185-0">a</a> <a href="#cite_ref-Valentino2004_121–122_185-1">b</a> <a href="#CITEREFValentino2004">Valentino 2004</a>, s. 121–22 </li> <li id="cite_note-186"><a href="#cite_ref-186">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChangyu" class="citation web cs1">Changyu, Li. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090729194758/http://www.hrichina.org/public/PDFs/CRF.4.2005/CRF-2005-4_Quota.pdf">"Mao's "Killing Quotas." Human Rights in China (HRIC). September 26, 2005, at Shandong University"</a> (PDF). Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://hrichina.org/public/PDFs/CRF.4.2005/CRF-2005-4_Quota.pdf">originalen</a> (PDF) 29. juli 2009. Hentet 21. juni 2009.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Mao%27s+%22Killing+Quotas.%22+Human+Rights+in+China+%28HRIC%29.+September+26%2C+2005%2C+at+Shandong+University&rft.aulast=Changyu&rft.aufirst=Li&rft_id=http%3A%2F%2Fhrichina.org%2Fpublic%2FPDFs%2FCRF.4.2005%2FCRF-2005-4_Quota.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-187"><a href="#cite_ref-187">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBrown" class="citation web cs1">Brown, Jeremy. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090627092313/http://orpheus.ucsd.edu/chinesehistory/pgp/jeremy50sessay.htm">"Terrible Honeymoon: Struggling with the Problem of Terror in Early 1950s China"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://orpheus.ucsd.edu/chinesehistory/pgp/jeremy50sessay.htm">originalen</a> 27. juni 2009.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Terrible+Honeymoon%3A+Struggling+with+the+Problem+of+Terror+in+Early+1950s+China&rft.aulast=Brown&rft.aufirst=Jeremy&rft_id=http%3A%2F%2Forpheus.ucsd.edu%2Fchinesehistory%2Fpgp%2Fjeremy50sessay.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-McCoy_opium-188"><a href="#cite_ref-McCoy_opium_188-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAlfred_W._McCoy" class="citation web cs1">Alfred W. McCoy. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070404134938/http://www.a1b2c3.com/drugs/opi010.htm">"Opium History, 1858 to 1940"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.a1b2c3.com/drugs/opi010.htm">originalen</a> 4. april 2007. Hentet 4. maj 2007.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Opium+History%2C+1858+to+1940&rft.au=Alfred+W.+McCoy&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.a1b2c3.com%2Fdrugs%2Fopi010.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-189"><a href="#cite_ref-189">^</a> John Fairbank and Merle Goldman, China: A New History, (Cambridge: The Belknap Press of Harvard University Press, 2002), 349. </li> <li id="cite_note-190"><a href="#cite_ref-190">^</a> <a href="#CITEREFShort2001">Short 2001</a>, s. 437 </li> <li id="cite_note-191"><a href="#cite_ref-191">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090219205533/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,808241-5,00.html">"High Tide of Terror"</a>. Time. 5. marts 1956. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,808241-5,00.html">originalen</a> 19. februar 2009. Hentet 11. maj 2009.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Time&rft.atitle=High+Tide+of+Terror&rft.date=1956-03-05&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.time.com%2Ftime%2Fmagazine%2Farticle%2F0%2C9171%2C808241-5%2C00.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-192"><a href="#cite_ref-192">^</a> <a href="#CITEREFChangHalliday2005">Chang & Halliday 2005</a>, s. 410 </li> <li id="cite_note-193"><a href="#cite_ref-193">^</a> <a href="#CITEREFLi1994">Li 1994</a>, s. 198, 200, 468–69 </li> <li id="cite_note-194"><a href="#cite_ref-194">^</a> Rygning <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRebecca_E._Karl2010" class="citation book cs1">Rebecca E. Karl (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=uqOhYRUITWwC&pg=PA79">Mao Zedong and China in the Twentieth-Century World: A Concise History</a>. Duke University Press. s. 79. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0822393023" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0822393023"><bdi>978-0822393023</bdi></a>. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao+Zedong+and+China+in+the+Twentieth-Century+World%3A+A+Concise+History&rft.pages=79&rft.pub=Duke+University+Press&rft.date=2010&rft.isbn=978-0822393023&rft.au=Rebecca+E.+Karl&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DuqOhYRUITWwC%26pg%3DPA79&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHeather_Timmons2013" class="citation news cs1">Heather Timmons (30. december 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.theatlantic.com/china/archive/2013/12/the-end-of-chinas-ashtray-diplomacy/282703/">"The End of China's 'Ashtray Diplomacy'"</a>. The Atlantic. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Atlantic&rft.atitle=The+End+of+China%27s+%27Ashtray+Diplomacy%27&rft.date=2013-12-30&rft.au=Heather+Timmons&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.theatlantic.com%2Fchina%2Farchive%2F2013%2F12%2Fthe-end-of-chinas-ashtray-diplomacy%2F282703%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJohan_Nylander2014" class="citation news cs1">Johan Nylander (9. februar 2014). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.aljazeera.com/indepth/features/2014/02/stubbing-out-mao-smoky-legacy-2014255326672545.html">"Stubbing out Mao's smoky legacy"</a>. Al Jazeera English. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Al+Jazeera+English&rft.atitle=Stubbing+out+Mao%27s+smoky+legacy&rft.date=2014-02-09&rft.au=Johan+Nylander&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.aljazeera.com%2Findepth%2Ffeatures%2F2014%2F02%2Fstubbing-out-mao-smoky-legacy-2014255326672545.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJamie_Florcruz2011" class="citation news cs1">Jamie Florcruz (7. januar 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://edition.cnn.com/2011/WORLD/asiapcf/01/07/florcruz.china.smokers/">"China clouded in cigarette smoke"</a>. CNN News. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=CNN+News&rft.atitle=China+clouded+in+cigarette+smoke&rft.date=2011-01-07&rft.au=Jamie+Florcruz&rft_id=http%3A%2F%2Fedition.cnn.com%2F2011%2FWORLD%2Fasiapcf%2F01%2F07%2Fflorcruz.china.smokers%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li></ul> </li> <li id="cite_note-KissengerTrans-195"><a href="#cite_ref-KissengerTrans_195-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://nsarchive.gwu.edu/nsa/publications/DOC_readers/kissinger/notes.htm">"The Kissenger Transcripts: Notes and Excerpts"</a>. nsarchive.gwu.edu. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=nsarchive.gwu.edu&rft.atitle=The+Kissenger+Transcripts%3A+Notes+and+Excerpts&rft_id=http%3A%2F%2Fnsarchive.gwu.edu%2Fnsa%2Fpublications%2FDOC_readers%2Fkissinger%2Fnotes.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Parkinsons-196"><a href="#cite_ref-Parkinsons_196-0">^</a> Parkinsons sygdom: <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.nytimes.com/learning/general/onthisday/big/0909.html#article">"Mao Tse-Tung Dies In Peking At 82; Leader Of Red China Revolution; Choice Of Successor Is Uncertain"</a>. <a href="/wiki/The_New_York_Times" title="The New York Times">The New York Times</a>. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+New+York+Times&rft.atitle=Mao+Tse-Tung+Dies+In+Peking+At+82%3B+Leader+Of+Red+China+Revolution%3B+Choice+Of+Successor+Is+Uncertain&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.nytimes.com%2Flearning%2Fgeneral%2Fonthisday%2Fbig%2F0909.html%23article&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.history.com/this-day-in-history/mao-zedong-dies">"This Day in History: Mao Zedong Dies"</a>. History.com. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=History.com&rft.atitle=This+Day+in+History%3A+Mao+Zedong+Dies&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.history.com%2Fthis-day-in-history%2Fmao-zedong-dies&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.pbs.org/wgbh/commandingheights/shared/minitext/prof_maozedong.html">"Mao Zedong"</a>. PBS. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=PBS&rft.atitle=Mao+Zedong&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.pbs.org%2Fwgbh%2Fcommandingheights%2Fshared%2Fminitext%2Fprof_maozedong.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.biography.com/people/mao-tse-tung-9398142">"Mao Tse-tung Biography"</a>. biography.com. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=biography.com&rft.atitle=Mao+Tse-tung+Biography&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.biography.com%2Fpeople%2Fmao-tse-tung-9398142&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li></ul> </li> <li id="cite_note-LouGehring-197"><a href="#cite_ref-LouGehring_197-0">^</a> Myotrofisk lateral sklerose: <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFZhisui_Li2010" class="citation book cs1">Zhisui Li (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=sAOHE8xK4OEC&pg=PA581">Private Life Of Chairman Mao: The Memoirs of Mao's Personal Physician</a> (illustrated, reprint udgave). Random House. s. 581. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1407059228" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1407059228"><bdi>978-1407059228</bdi></a>. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Private+Life+Of+Chairman+Mao%3A+The+Memoirs+of+Mao%27s+Personal+Physician&rft.pages=581&rft.edition=illustrated%2C+reprint&rft.pub=Random+House&rft.date=2010&rft.isbn=978-1407059228&rft.au=Zhisui+Li&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DsAOHE8xK4OEC%26pg%3DPA581&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNicholas_Griffin2014" class="citation book cs1">Nicholas Griffin (2014). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=sXStAAAAQBAJ&pg=PP163">Ping-Pong Diplomacy: Ivor Montagu and the Astonishing Story Behind the Game That Changed the World</a>. Simon and Schuster. s. 163. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0857207371" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0857207371"><bdi>978-0857207371</bdi></a>. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ping-Pong+Diplomacy%3A+Ivor+Montagu+and+the+Astonishing+Story+Behind+the+Game+That+Changed+the+World&rft.pages=163&rft.pub=Simon+and+Schuster&rft.date=2014&rft.isbn=978-0857207371&rft.au=Nicholas+Griffin&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DsXStAAAAQBAJ%26pg%3DPP163&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEugene_Sadler-Smith2010" class="citation book cs1">Eugene Sadler-Smith (15. juni 2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=Zf94TfWkbSAC&pg=PT223">The Intuitive Mind: Profiting from the Power of Your Sixth Sense</a>. John Wiley & Sons. s. 223. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0470685389" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0470685389"><bdi>978-0470685389</bdi></a>. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Intuitive+Mind%3A+Profiting+from+the+Power+of+Your+Sixth+Sense&rft.pages=223&rft.pub=John+Wiley+%26+Sons&rft.date=2010-06-15&rft.isbn=978-0470685389&rft.au=Eugene+Sadler-Smith&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DZf94TfWkbSAC%26pg%3DPT223&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWilliam_C._Triplett,_II2004" class="citation book cs1">William C. Triplett, II (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=Mq3OMM8X6ToC&pg=PA224">Rogue State: How a Nuclear North Korea Threatens America</a> (illustrated udgave). Regnery Publishing. s. 224. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0895260680" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0895260680"><bdi>978-0895260680</bdi></a>. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Rogue+State%3A+How+a+Nuclear+North+Korea+Threatens+America&rft.pages=224&rft.edition=illustrated&rft.pub=Regnery+Publishing&rft.date=2004&rft.isbn=978-0895260680&rft.au=William+C.+Triplett%2C+II&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DMq3OMM8X6ToC%26pg%3DPA224&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li></ul> </li> <li id="cite_note-NYT1-198"><a href="#cite_ref-NYT1_198-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.nytimes.com/learning/general/onthisday/big/0909.html#article">"Mao Tse-Tung Dies In Peking At 82; Leader Of Red China Revolution; Choice Of Successor Is Uncertain"</a>. <a href="/wiki/The_New_York_Times" title="The New York Times">The New York Times</a>. Hentet 25. oktober 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+New+York+Times&rft.atitle=Mao+Tse-Tung+Dies+In+Peking+At+82%3B+Leader+Of+Red+China+Revolution%3B+Choice+Of+Successor+Is+Uncertain&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.nytimes.com%2Flearning%2Fgeneral%2Fonthisday%2Fbig%2F0909.html%23article&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Mummy1-199">^ <a href="#cite_ref-Mummy1_199-0">a</a> <a href="#cite_ref-Mummy1_199-1">b</a> <a href="#cite_ref-Mummy1_199-2">c</a> <a href="#cite_ref-Mummy1_199-3">d</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChristine_Quigley1998" class="citation book cs1">Christine Quigley (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=VP2JxzGGlNwC&pg=PA40">Modern Mummies: The Preservation of the Human Body in the Twentieth Century</a> (illustrated, reprint udgave). McFarland. s. 40-42. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0786428519" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0786428519"><bdi>978-0786428519</bdi></a>. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Modern+Mummies%3A+The+Preservation+of+the+Human+Body+in+the+Twentieth+Century&rft.pages=40-42&rft.edition=illustrated%2C+reprint&rft.pub=McFarland&rft.date=1998&rft.isbn=978-0786428519&rft.au=Christine+Quigley&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DVP2JxzGGlNwC%26pg%3DPA40&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-200"><a href="#cite_ref-200">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFS._L._James" class="citation web cs1">S. L. James. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/china-communist-history">"China: Communist History Through Film"</a>. <a href="/wiki/Internet_Archive" title="Internet Archive">Internet Archive</a>. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=China%3A+Communist+History+Through+Film&rft.pub=Internet+Archive&rft.au=S.+L.+James&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fchina-communist-history&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-201"><a href="#cite_ref-201">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/september/9/newsid_3020000/3020374.stm">"1976: Chairman Mao Zedong dies"</a>. BBC News. 9. september 1976. Hentet 28. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=BBC+News&rft.atitle=1976%3A+Chairman+Mao+Zedong+dies&rft.date=1976-09-09&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.bbc.co.uk%2Fonthisday%2Fhi%2Fdates%2Fstories%2Fseptember%2F9%2Fnewsid_3020000%2F3020374.stm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-202"><a href="#cite_ref-202">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://news.google.com/newspapers?nid=1842&dat=19760915&id=lBwsAAAAIBAJ&sjid=6MgEAAAAIBAJ&pg=2059,3249975&hl=en">"Chinese Bid Farewell to Nation's Leader"</a>. Florence Times + Tri-Cities Daily. UPI. 18. september 1976. Hentet 8. oktober 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Florence+Times+%2B+Tri-Cities+Daily&rft.atitle=Chinese+Bid+Farewell+to+Nation%27s+Leader&rft.date=1976-09-18&rft_id=https%3A%2F%2Fnews.google.com%2Fnewspapers%3Fnid%3D1842%26dat%3D19760915%26id%3DlBwsAAAAIBAJ%26sjid%3D6MgEAAAAIBAJ%26pg%3D2059%2C3249975%26hl%3Den&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-203"><a href="#cite_ref-203">^</a> "<a href="https://da.wiktionary.org/wiki/%E7%BE%85" class="extiw" title="wikt:羅">羅</a><a href="https://da.wiktionary.org/wiki/%E6%B0%8F" class="extiw" title="wikt:氏">氏</a>" literally transliterates as Luo Shi; the character "氏" in Chinese corresponds to the English word "clan", and was a term used in China when the given name of a woman was not recorded. </li> <li id="cite_note-204"><a href="#cite_ref-204">^</a> <a href="#CITEREFLi1994">Li 1994</a>, s. 659 </li> <li id="cite_note-Spence-205"><a href="#cite_ref-Spence_205-0">^</a> <a href="#CITEREFSpence1999">Spence 1999</a> </li> <li id="cite_note-206"><a href="#cite_ref-206">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.chinadaily.com.cn/en/doc/2003-11/23/content_283948.htm">"Stepping into history"</a>. China Daily. 23. november 2003. Hentet 23. august 2008.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=China+Daily&rft.atitle=Stepping+into+history&rft.date=2003-11-23&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.chinadaily.com.cn%2Fen%2Fdoc%2F2003-11%2F23%2Fcontent_283948.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-207"><a href="#cite_ref-207">^</a> The Long March, by Ed Jocelyn and Andrew McEwen. Constable 2006 </li> <li id="cite_note-208"><a href="#cite_ref-208">^</a> Kong Dongmei på oversigte over de rigeste i Kina: <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.huffingtonpost.com/2013/05/09/kong-dongmei-china-rich-list-mao_n_3244297.html">"Kong Dongmei, Granddaughter Of Mao Zedong, Appears On China Rich List"</a>. <a href="/wiki/Agence_France_Presse" class="mw-redirect" title="Agence France Presse">Agence France Presse</a>. <a href="/wiki/Huffington_Post" class="mw-redirect" title="Huffington Post">Huffington Post</a>. 9. juli 2015. Hentet 29. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Agence+France+Presse&rft.atitle=Kong+Dongmei%2C+Granddaughter+Of+Mao+Zedong%2C+Appears+On+China+Rich+List&rft.date=2015-07-09&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.huffingtonpost.com%2F2013%2F05%2F09%2Fkong-dongmei-china-rich-list-mao_n_3244297.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMalcolm_Moore2013" class="citation news cs1">Malcolm Moore (9. maj 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/china/10046550/Maos-granddaughter-accused-over-China-rich-list.html">"Mao's granddaughter accused over China rich list"</a>. <a href="/wiki/The_Daily_Telegraph" title="The Daily Telegraph">The Telegraph</a>. Beijing. Hentet 29. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Telegraph&rft.atitle=Mao%27s+granddaughter+accused+over+China+rich+list&rft.date=2013-05-09&rft.au=Malcolm+Moore&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.telegraph.co.uk%2Fnews%2Fworldnews%2Fasia%2Fchina%2F10046550%2FMaos-granddaughter-accused-over-China-rich-list.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li></ul> </li> <li id="cite_note-209"><a href="#cite_ref-209">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://articles.latimes.com/2010/aug/04/world/la-fg-china-mao-20100804">"Mao's grandson, promoted to major general, faces ridicule"</a>. <a href="/wiki/Los_Angeles_Times" title="Los Angeles Times">Los Angeles Times</a>. 4. august 2010. Hentet 29. juli 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Los+Angeles+Times&rft.atitle=Mao%27s+grandson%2C+promoted+to+major+general%2C+faces+ridicule&rft.date=2010-08-04&rft_id=http%3A%2F%2Farticles.latimes.com%2F2010%2Faug%2F04%2Fworld%2Fla-fg-china-mao-20100804&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-210"><a href="#cite_ref-210">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.china.org.cn/arts/2011-07/04/content_22917108.htm">"Being Mao Zedong"</a>. Global Times. 4. juli 2011. Hentet 15. marts 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Global+Times&rft.atitle=Being+Mao+Zedong&rft.date=2011-07-04&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.china.org.cn%2Farts%2F2011-07%2F04%2Fcontent_22917108.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-211"><a href="#cite_ref-211">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://english.peopledaily.com.cn/200507/05/eng20050705_194191.html">"Famous actor playing Mao Zedong dies"</a>. People's Daily. 5. juli 2005. Hentet 15. marts 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=People%27s+Daily&rft.atitle=Famous+actor+playing+Mao+Zedong+dies&rft.date=2005-07-05&rft_id=http%3A%2F%2Fenglish.peopledaily.com.cn%2F200507%2F05%2Feng20050705_194191.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-212"><a href="#cite_ref-212">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://english.peopledaily.com.cn/200507/05/eng20050705_194076.html">"Actor famous for playing Mao Zedong dies of miocardial infarction"</a>. People's Daily. 5. juli 2005. Hentet 15. marts 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=People%27s+Daily&rft.atitle=Actor+famous+for+playing+Mao+Zedong+dies+of+miocardial+infarction&rft.date=2005-07-05&rft_id=http%3A%2F%2Fenglish.peopledaily.com.cn%2F200507%2F05%2Feng20050705_194076.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-213"><a href="#cite_ref-213">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLiu2011" class="citation web cs1">Liu, Wei (3. juni 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://europe.chinadaily.com.cn/epaper/2011-06/03/content_12636667.htm">"The reel Mao"</a>. China Daily European Weekly. Hentet 15. marts 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+reel+Mao&rft.pub=China+Daily+European+Weekly&rft.date=2011-06-03&rft.aulast=Liu&rft.aufirst=Wei&rft_id=http%3A%2F%2Feurope.chinadaily.com.cn%2Fepaper%2F2011-06%2F03%2Fcontent_12636667.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-214"><a href="#cite_ref-214">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFXiong2011" class="citation web cs1">Xiong, Qu (26. november 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131214133729/http://english.cntv.cn/program/cultureexpress/20111126/104783.shtml">"Actors expect prosperity of Chinese culture"</a>. CCTV News. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://english.cntv.cn/program/cultureexpress/20111126/104783.shtml">originalen</a> 14. december 2013. Hentet 15. marts 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Actors+expect+prosperity+of+Chinese+culture&rft.pub=CCTV+News&rft.date=2011-11-26&rft.aulast=Xiong&rft.aufirst=Qu&rft_id=http%3A%2F%2Fenglish.cntv.cn%2Fprogram%2Fcultureexpress%2F20111126%2F104783.shtml&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-AldridgeBeatles1969-215"><a href="#cite_ref-AldridgeBeatles1969_215-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAlan_AldridgeBeatles1969" class="citation book cs1">Alan Aldridge; Beatles (1969). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=DKG-FXj_HNYC&pg=PA104">The Beatles Illustrated Lyrics</a>. Houghton Mifflin Harcourt. s. 104. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0395594261" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0395594261"><bdi>978-0395594261</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Beatles+Illustrated+Lyrics&rft.pages=104&rft.pub=Houghton+Mifflin+Harcourt&rft.date=1969&rft.isbn=978-0395594261&rft.au=Alan+Aldridge&rft.au=Beatles&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DDKG-FXj_HNYC%26pg%3DPA104&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-216"><a href="#cite_ref-216">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSpignesiLewis2004" class="citation book cs1">Spignesi, Stephen J.; Lewis, Michael (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/herethereeverywh0000spig">Here, There, and Everywhere: The 100 Best Beatles Songs</a>. New York: <a href="/w/index.php?title=Black_Dog_Publishing&action=edit&redlink=1" class="new" title="Black Dog Publishing (ikke skrevet endnu)">Black Dog</a>. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/herethereeverywh0000spig/page/40">40</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1579123697" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1579123697"><bdi>978-1579123697</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Here%2C+There%2C+and+Everywhere%3A+The+100+Best+Beatles+Songs&rft.place=New+York&rft.pages=40&rft.pub=Black+Dog&rft.date=2004&rft.isbn=978-1579123697&rft.aulast=Spignesi&rft.aufirst=Stephen+J.&rft.au=Lewis%2C+Michael&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fherethereeverywh0000spig&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> </li> </ol></div> <dl><dt>Litteratur</dt></dl> <div class="refbegin columns references-column-width" style="-moz-column-width: 30em; -webkit-column-width: 30em; column-width: 30em;"> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAnita_M._AndrewJohn_A._Rapp2000" class="citation book cs1">Anita M. Andrew; John A. Rapp (2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=YQOhVb5Fbt4C&pg=PA110&dq=john+dardess">Autocracy and China's Rebel Founding Emperors: Comparing Chairman Mao and Ming Taizu</a>. Rowman & Littlefield. s. 110–. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0847695805" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0847695805"><bdi>978-0847695805</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Autocracy+and+China%27s+Rebel+Founding+Emperors%3A+Comparing+Chairman+Mao+and+Ming+Taizu&rft.pages=110-&rft.pub=Rowman+%26+Littlefield&rft.date=2000&rft.isbn=978-0847695805&rft.au=Anita+M.+Andrew&rft.au=John+A.+Rapp&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DYQOhVb5Fbt4C%26pg%3DPA110%26dq%3Djohn%2Bdardess&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBecker1998" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Jasper_Becker&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jasper Becker (ikke skrevet endnu)">Becker, Jasper</a> (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=iC4g0gXBmIkC">Hungry Ghosts: Mao's Secret Famine</a>. Holt Paperbacks. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0805056686" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0805056686"><bdi>978-0805056686</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Hungry+Ghosts%3A+Mao%27s+Secret+Famine&rft.pub=Holt+Paperbacks&rft.date=1998&rft.isbn=978-0805056686&rft.aulast=Becker&rft.aufirst=Jasper&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DiC4g0gXBmIkC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCarter1976" class="citation book cs1">Carter, Peter (1976). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/mao0000cart">Mao</a>. London: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0192731401" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0192731401"><bdi>978-0192731401</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao&rft.place=London&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1976&rft.isbn=978-0192731401&rft.aulast=Carter&rft.aufirst=Peter&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmao0000cart&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChangHalliday2005" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Jung_Chang" title="Jung Chang">Chang, Jung</a>; <a href="/w/index.php?title=Jon_Halliday&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jon Halliday (ikke skrevet endnu)">Halliday, Jon</a> (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/maounknownstory0000chan_d4l5">Mao: The Unknown Story</a>. London: Jonathan Cape. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0224071260" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0224071260"><bdi>978-0224071260</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao%3A+The+Unknown+Story&rft.place=London&rft.pub=Jonathan+Cape&rft.date=2005&rft.isbn=978-0224071260&rft.aulast=Chang&rft.aufirst=Jung&rft.au=Halliday%2C+Jon&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmaounknownstory0000chan_d4l5&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChirot1996" class="citation book cs1">Chirot, Daniel (1996). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=e-kVgozyE8gC">Modern tyrants: the power and prevalence of evil in our age</a>. <a href="/wiki/Princeton_University_Press" class="mw-redirect" title="Princeton University Press">Princeton University Press</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0691027777" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0691027777"><bdi>978-0691027777</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Modern+tyrants%3A+the+power+and+prevalence+of+evil+in+our+age&rft.pub=Princeton+University+Press&rft.date=1996&rft.isbn=978-0691027777&rft.aulast=Chirot&rft.aufirst=Daniel&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3De-kVgozyE8gC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDavin,_Delia2013" class="citation book cs1">Davin, Delia (2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=GfShg2lD8Y4C">Mao: A Very Short Introduction</a>. Oxford UP. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0191654039" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0191654039"><bdi>978-0191654039</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao%3A+A+Very+Short+Introduction&rft.pub=Oxford+UP&rft.date=2013&rft.isbn=978-0191654039&rft.au=Davin%2C+Delia&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DGfShg2lD8Y4C&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDikötter2010" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Frank_Dik%C3%B6tter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frank Dikötter (ikke skrevet endnu)">Dikötter, Frank</a> (2010). Mao's Great Famine: The History of China's Most Devastating Catastrophe, 1958–62. London: Walker & Company. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0802777683" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0802777683"><bdi>978-0802777683</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao%27s+Great+Famine%3A+The+History+of+China%27s+Most+Devastating+Catastrophe%2C+1958%E2%80%9362&rft.place=London&rft.pub=Walker+%26+Company&rft.date=2010&rft.isbn=978-0802777683&rft.aulast=Dik%C3%B6tter&rft.aufirst=Frank&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFeigon2002" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Lee_Feigon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lee Feigon (ikke skrevet endnu)">Feigon, Lee</a> (2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/maoreinterpretat0000feig">Mao: A Reinterpretation</a>. Chicago: Ivan R. Dee. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1566634588" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1566634588"><bdi>978-1566634588</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao%3A+A+Reinterpretation&rft.place=Chicago&rft.pub=Ivan+R.+Dee&rft.date=2002&rft.isbn=978-1566634588&rft.aulast=Feigon&rft.aufirst=Lee&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmaoreinterpretat0000feig&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGao2008" class="citation book cs1">Gao, Mobo (2008). The Battle for China's Past: Mao and the Cultural Revolution. London: Pluto Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0745327808" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0745327808"><bdi>978-0745327808</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Battle+for+China%27s+Past%3A+Mao+and+the+Cultural+Revolution&rft.place=London&rft.pub=Pluto+Press&rft.date=2008&rft.isbn=978-0745327808&rft.aulast=Gao&rft.aufirst=Mobo&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHollingworth1985" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Clare_Hollingworth&action=edit&redlink=1" class="new" title="Clare Hollingworth (ikke skrevet endnu)">Hollingworth, Clare</a> (1985). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/maomenagainsthim0000holl">Mao and the Men Against Him</a>. London: Jonathan Cape. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0224017602" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0224017602"><bdi>978-0224017602</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao+and+the+Men+Against+Him&rft.place=London&rft.pub=Jonathan+Cape&rft.date=1985&rft.isbn=978-0224017602&rft.aulast=Hollingworth&rft.aufirst=Clare&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmaomenagainsthim0000holl&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKeith2004" class="citation book cs1">Keith, Schoppa R. (2004). Twentieth Century in China: A History in Documents. Oxford: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0199732005" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0199732005"><bdi>978-0199732005</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Twentieth+Century+in+China%3A+A+History+in+Documents&rft.place=Oxford&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2004&rft.isbn=978-0199732005&rft.aulast=Keith&rft.aufirst=Schoppa+R.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKuisong2008" class="citation journal cs1">Kuisong, Yang (marts 2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://journals.cambridge.org/production/action/cjoGetFulltext?fulltextid=1809180">"Reconsidering the Campaign to Suppress Counterrevolutionaries"</a> (PDF). <a href="/w/index.php?title=The_China_Quarterly&action=edit&redlink=1" class="new" title="The China Quarterly (ikke skrevet endnu)">The China Quarterly</a>. 193 (193): 102-21. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1017%2FS0305741008000064">10.1017/S0305741008000064</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/0305-7410">0305-7410</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+China+Quarterly&rft.atitle=Reconsidering+the+Campaign+to+Suppress+Counterrevolutionaries&rft.volume=193&rft.issue=193&rft.pages=102-21&rft.date=2008-03&rft_id=info%3Adoi%2F10.1017%2FS0305741008000064&rft.issn=0305-7410&rft.aulast=Kuisong&rft.aufirst=Yang&rft_id=http%3A%2F%2Fjournals.cambridge.org%2Fproduction%2Faction%2FcjoGetFulltext%3Ffulltextid%3D1809180&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLi1994" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Li_Zhisui&action=edit&redlink=1" class="new" title="Li Zhisui (ikke skrevet endnu)">Li, Zhisui</a> (1994). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/privatelifeofcha00lizh">The Private Life of Chairman Mao: The Memoirs of Mao's Personal Physician</a>. London: Random House. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0679764434" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0679764434"><bdi>978-0679764434</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Private+Life+of+Chairman+Mao%3A+The+Memoirs+of+Mao%27s+Personal+Physician&rft.place=London&rft.pub=Random+House&rft.date=1994&rft.isbn=978-0679764434&rft.aulast=Li&rft.aufirst=Zhisui&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fprivatelifeofcha00lizh&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMacFarquhar2006" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Roderick_MacFarquhar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Roderick MacFarquhar (ikke skrevet endnu)">MacFarquhar, Roderick</a>; Schoenhals, Michael (2006). Mao's Last Revolution. Cambridge, MA: Harvard University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0674027480" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0674027480"><bdi>978-0674027480</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao%27s+Last+Revolution&rft.place=Cambridge%2C+MA&rft.pub=Harvard+University+Press&rft.date=2006&rft.isbn=978-0674027480&rft.aulast=MacFarquhar&rft.aufirst=Roderick&rft.au=Schoenhals%2C+Michael&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPantsovLevine2012" class="citation book cs1">Pantsov, Alexander V.; Levine, Steven I. (2012). Mao: The Real Story. New York and London: Simon & Schuster. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1451654479" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1451654479"><bdi>978-1451654479</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao%3A+The+Real+Story&rft.place=New+York+and+London&rft.pub=Simon+%26+Schuster&rft.date=2012&rft.isbn=978-1451654479&rft.aulast=Pantsov&rft.aufirst=Alexander+V.&rft.au=Levine%2C+Steven+I.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSchaik2011" class="citation book cs1">Schaik, Sam (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/tibethistory0000vans">Tibet: A History</a>. New Haven: Yale University Press Publications. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0300154047" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0300154047"><bdi>978-0300154047</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Tibet%3A+A+History&rft.place=New+Haven&rft.pub=Yale+University+Press+Publications&rft.date=2011&rft.isbn=978-0300154047&rft.aulast=Schaik&rft.aufirst=Sam&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Ftibethistory0000vans&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSchram1966" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Stuart_R._Schram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stuart R. Schram (ikke skrevet endnu)">Schram, Stuart</a> (1966). Mao Tse-Tung. London: Simon & Schuster. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0140208405" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0140208405"><bdi>978-0140208405</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao+Tse-Tung&rft.place=London&rft.pub=Simon+%26+Schuster&rft.date=1966&rft.isbn=978-0140208405&rft.aulast=Schram&rft.aufirst=Stuart&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFShort2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Philip_Short&action=edit&redlink=1" class="new" title="Philip Short (ikke skrevet endnu)">Short, Philip</a> (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=4y6mACbLWGsC">Mao: A Life</a>. <a href="/w/index.php?title=Owl_Books&action=edit&redlink=1" class="new" title="Owl Books (ikke skrevet endnu)">Owl Books</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0805066388" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0805066388"><bdi>978-0805066388</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao%3A+A+Life&rft.pub=Owl+Books&rft.date=2001&rft.isbn=978-0805066388&rft.aulast=Short&rft.aufirst=Philip&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D4y6mACbLWGsC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSpence1999" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Jonathan_Spence&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jonathan Spence (ikke skrevet endnu)">Spence, Jonathan</a> (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/maozedong00spen">Mao Zedong</a>. Penguin Lives. New York: <a href="/w/index.php?title=Viking_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="Viking Press (ikke skrevet endnu)">Viking Press</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0670886692" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0670886692"><bdi>978-0670886692</bdi></a>. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/41641238">41641238</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.nytimes.com/books/00/02/06/reviews/000206.06burnst.html">Lay summary</a> (6. februar 2000).</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao+Zedong&rft.place=New+York&rft.series=Penguin+Lives&rft.pub=Viking+Press&rft.date=1999&rft_id=info%3Aoclcnum%2F41641238&rft.isbn=978-0670886692&rft.aulast=Spence&rft.aufirst=Jonathan&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmaozedong00spen&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: Skabelonen anvender en forældet parameter <code class="cs1-code">|lay-date=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#deprecated_params" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTerrill1980" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Ross_Terrill&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ross Terrill (ikke skrevet endnu)">Terrill, Ross</a> (1980). Mao: A Biography. Simon and Schuster.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao%3A+A+Biography&rft.pub=Simon+and+Schuster&rft.date=1980&rft.aulast=Terrill&rft.aufirst=Ross&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988">, which is superseded by Ross Terrill. Mao: A Biography. (Stanford, CA: Stanford University Press, 1999. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0804729212" title="Speciel:ISBN-søgning/0804729212">0804729212</a> (pbk. alk. paper).</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFValentino2004" class="citation book cs1">Valentino, Benjamin A. (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=LQfeXVU_EvgC">Final Solutions: Mass Killing and Genocide in the Twentieth Century</a>. <a href="/w/index.php?title=Cornell_University_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cornell University Press (ikke skrevet endnu)">Cornell University Press</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0801439650" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0801439650"><bdi>978-0801439650</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Final+Solutions%3A+Mass+Killing+and+Genocide+in+the+Twentieth+Century&rft.pub=Cornell+University+Press&rft.date=2004&rft.isbn=978-0801439650&rft.aulast=Valentino&rft.aufirst=Benjamin+A.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DLQfeXVU_EvgC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWalder2015" class="citation book cs1">Walder, Andrew G. (2015). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/chinaundermaorev0000wald">China under Mao: A Revolution derailed</a>. Cambridge: Harvard University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0674058156" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0674058156"><bdi>978-0674058156</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=China+under+Mao%3A+A+Revolution+derailed&rft.place=Cambridge&rft.pub=Harvard+University+Press&rft.date=2015&rft.isbn=978-0674058156&rft.aulast=Walder&rft.aufirst=Andrew+G.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fchinaundermaorev0000wald&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation book cs1">Jung Chang og Jon Halliday (2006). Mao – den ukendte historie. <a href="/wiki/Gyldendal" title="Gyldendal">Gyldendal</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/8703012042" title="Speciel:ISBN-søgning/8703012042"><bdi>8703012042</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Mao+%E2%80%93+den+ukendte+historie&rft.pub=Gyldendal&rft.date=2006&rft.isbn=8703012042&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMao+Zedong" class="Z3988"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Bruger_authors_parameter" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter">link</a>)</li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Mao_Zedong&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://gravsted.dk/person.php?navn=maozedong">Mao Zedong</a> på <a href="/wiki/Gravsted.dk" title="Gravsted.dk">gravsted.dk</a></li></ul> <table class="" style="width: 35%; float: right; margin: 0 auto; border-collapse: collapse; background: #FBFBFB; border: 1px solid #aaa; border-left: 10px solid #660066;padding: 0.25em 0.5em;"> <tbody><tr><td style="padding: 0.25em 0.5em;"><a href="/wiki/Fil:Wikipedia-logo-v2.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/35px-Wikipedia-logo-v2.svg.png" decoding="async" width="35" height="32" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/53px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/70px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 2x" data-file-width="103" data-file-height="94" /></a></td><td style="width:100%">Søsterprojekter med yderligere information: <div style="font-size:85%;line-height:135%;"><ul style="list-style:none"><li><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/25px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="25" height="34" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/38px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/50px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Mao_Zedong" class="extiw" title="c:Mao Zedong">Billeder og medier</a> fra <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a></li><li><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Wikiquote-logo.svg/25px-Wikiquote-logo.svg.png" decoding="async" width="25" height="30" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Wikiquote-logo.svg/38px-Wikiquote-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Wikiquote-logo.svg/50px-Wikiquote-logo.svg.png 2x" data-file-width="300" data-file-height="355" /> <a href="https://da.wikiquote.org/wiki/Mao_Zedong" class="extiw" title="q:Mao Zedong">Citater</a> fra <a href="/wiki/Wikiquote" title="Wikiquote">Wikiquote</a></li> </ul></div></td></tr></tbody></table> <div style="margin: 0 0 1em 1em; border: solid #aaa 1px; background: #f9f9f9; padding: 1ex; margin-left:15px; margin-top:10px; font-size: 90%;" class="thumb tright"> <table> <tbody><tr> <td><img alt="Portal" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/Portal.svg/36px-Portal.svg.png" decoding="async" width="36" height="32" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/Portal.svg/54px-Portal.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/Portal.svg/72px-Portal.svg.png 2x" data-file-width="36" data-file-height="32" /> </td> <td><a href="/wiki/Portal:Kommunisme" title="Portal:Kommunisme">Portal:kommunisme</a> </td></tr></tbody></table> </div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Kinas_historie" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Kinas_historie" title="Skabelon:Kinas historie"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Kinas_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Kinas historie (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Kinas_historie" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Kinas historie"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Kinas_historie" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Kinas_historie" title="Kinas historie">Kinas historie</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Kina i oldtiden</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Oldtidens_Kina" title="Oldtidens Kina">Oldtidens Kina</a></li> <li><a href="/wiki/Jin_(stat)" title="Jin (stat)">Jin (stat)</a></li> <li><a href="/wiki/For%C3%A5rs-_og_efter%C3%A5rsperioden" title="Forårs- og efterårsperioden">Forårs- og efterårsperioden</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="9" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><a href="/wiki/Fil:GreatWallTower.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/GreatWallTower.jpg/250px-GreatWallTower.jpg" decoding="async" width="250" height="188" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/GreatWallTower.jpg/375px-GreatWallTower.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/GreatWallTower.jpg/500px-GreatWallTower.jpg 2x" data-file-width="512" data-file-height="384" /></a></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Dynastiernes tid</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Shang-dynastiet" title="Shang-dynastiet">Shang-dynastiet</a> (ca. 1550-1045 f.Kr.)</li> <li><a href="/wiki/Zhou-dynastiet" title="Zhou-dynastiet">Zhou-dynastiet</a> (1022-256 f.Kr.)</li> <li><a href="/wiki/Qin-dynastiet" title="Qin-dynastiet">Qin-dynastiet</a> (221-207 f.Kr.)</li> <li><a href="/wiki/Xia-dynastiet" title="Xia-dynastiet">Xia-dynastiet</a></li> <li><a href="/wiki/Han-dynastiet" title="Han-dynastiet">Han-dynastiet</a> (206 f.Kr.-220 e.Kr.)</li> <li><a href="/wiki/Tre_Konged%C3%B8mmer" title="Tre Kongedømmer">Tre Kongedømmer</a> (220-280)</li> <li><a href="/wiki/Jin-dynastiet_(265-420)" title="Jin-dynastiet (265-420)">Jin-dynastiet (265-420)</a></li> <li><a href="/wiki/Sui-dynastiet" title="Sui-dynastiet">Sui-dynastiet</a> (581-618)</li> <li><a href="/wiki/Tang-dynastiet" title="Tang-dynastiet">Tang-dynastiet</a> (618-907)</li> <li><a href="/wiki/Tangkampagnerne_mod_de_vestlige_tyrkere" title="Tangkampagnerne mod de vestlige tyrkere">Tangkampagnerne mod de vestlige tyrkere</a></li> <li><a href="/wiki/Tang-kampagnen_mod_Karasahr" title="Tang-kampagnen mod Karasahr">Tang-kampagnen mod Karasahr</a></li> <li><a href="/wiki/Tang-kampagnen_mod_Karakhoja" title="Tang-kampagnen mod Karakhoja">Tang-kampagnen mod Karakhoja</a></li> <li><a href="/wiki/Tang-kampagnen_mod_Kucha" title="Tang-kampagnen mod Kucha">Tang-kampagnen mod Kucha</a></li> <li><a href="/wiki/Tibetanske_angreb_p%C3%A5_Songzhou" title="Tibetanske angreb på Songzhou">Tibetanske angreb på Songzhou</a></li> <li><a href="/wiki/Tuyuhun" title="Tuyuhun">Tuyuhun</a></li> <li><a href="/wiki/Goguryeo%E2%80%93Tang-krigen" title="Goguryeo–Tang-krigen">Goguryeo–Tang-krigen</a></li> <li><a href="/wiki/Silla%E2%80%93Tang-krigen" title="Silla–Tang-krigen">Silla–Tang-krigen</a></li> <li><a href="/wiki/Baekje-Tang-krigen" title="Baekje-Tang-krigen">Baekje-Tang-krigen</a></li> <li><a href="/wiki/Kejserinde_Chen_Jinfeng" title="Kejserinde Chen Jinfeng">Kejserinde Chen Jinfeng</a></li> <li><a href="/wiki/Song-dynastiet" title="Song-dynastiet">Song-dynastiet</a> (960-1279)</li> <li><a href="/wiki/Xi_Xia" title="Xi Xia">Xi Xia</a> (1038-1227)</li> <li><a href="/wiki/W%C5%8Dk%C3%B2u" title="Wōkòu">Wōkòu</a></li> <li><a href="/wiki/Jin-dynastiet_(1115-1234)" title="Jin-dynastiet (1115-1234)">Jin-dynastiet (1115-1234)</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Yamen" title="Slaget ved Yamen">Slaget ved Yamen</a></li> <li><a href="/wiki/Yuan-dynastiet" title="Yuan-dynastiet">Yuan-dynastiet</a> (1279-1368)</li> <li><a href="/wiki/Tibet_under_Yuan-styret" title="Tibet under Yuan-styret">Tibet under Yuan-styret</a></li> <li><a href="/wiki/Ming-dynastiet" title="Ming-dynastiet">Ming-dynastiet</a> (1368-1644)</li> <li><a href="/wiki/Kinesisk_kirkehistorie_til_%C3%A5r_1500" title="Kinesisk kirkehistorie til år 1500">Kinesisk kirkehistorie til år 1500</a></li> <li><a href="/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Shaanxi_1556" title="Jordskælvet i Shaanxi 1556">Shaanxi-jordskælvet 1556</a></li> <li><a href="/wiki/Qing-dynastiet" title="Qing-dynastiet">Qing-dynastiet</a> (1644-1911)</li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Dartsedo" title="Slaget om Dartsedo">Slaget om Dartsedo</a> (1701)</li> <li><a href="/wiki/Kinesiske_ekspedition_til_Tibet_(1720)" title="Kinesiske ekspedition til Tibet (1720)">Kinesiske ekspedition til Tibet (1720)</a></li> <li><a href="/wiki/Kiachta-traktaten" title="Kiachta-traktaten">Kiachta-traktaten</a></li> <li><a href="/wiki/De_tre_feudalherrers_opr%C3%B8r" title="De tre feudalherrers oprør">De tre feudalherrers oprør</a></li> <li><a href="/wiki/Tungning" title="Tungning">Tungning</a> (1661-1683)</li> <li><a href="/wiki/Nertjinsktraktaten" title="Nertjinsktraktaten">Nertjinsktraktaten</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Kina 1820-1911</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Taipingopr%C3%B8ret" title="Taipingoprøret">Taipingoprøret</a></li> <li><a href="/wiki/De_tretten_faktorier" title="De tretten faktorier">De tretten faktorier</a></li> <li><a href="/wiki/Kantonsystemet" title="Kantonsystemet">Kantonsystemet</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8rste_opiumskrig" title="Første opiumskrig">Første opiumskrig</a></li> <li><a href="/wiki/Nankingaftalen" title="Nankingaftalen">Nankingaftalen</a></li> <li><a href="/wiki/Humentraktaten" title="Humentraktaten">Humentraktaten</a></li> <li><a href="/wiki/Kanton-aftalen_1847" title="Kanton-aftalen 1847">Kanton-aftalen 1847</a></li> <li><a href="/wiki/Anden_opiumskrig" title="Anden opiumskrig">Anden opiumskrig</a></li> <li><a href="/wiki/Tianjintraktaten" title="Tianjintraktaten">Tianjintraktaten</a></li> <li><a href="/wiki/Pekingkonventionen" title="Pekingkonventionen">Pekingkonventionen</a></li> <li><a href="/wiki/Bokseropstanden" title="Bokseropstanden">Bokseropstanden</a></li> <li><a href="/wiki/Kiao-tshou-aftalen" title="Kiao-tshou-aftalen">Kiao-tshou-aftalen</a></li> <li><a href="/wiki/Donghak-bev%C3%A6gelsen" title="Donghak-bevægelsen">Donghak-bevægelsen</a></li> <li><a href="/wiki/1._kinesisk-japanske_krig" title="1. kinesisk-japanske krig">1. kinesisk-japanske krig</a></li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Shimonoseki" title="Freden i Shimonoseki">Freden i Shimonoseki</a></li> <li><a href="/wiki/Republikken_Formosa" title="Republikken Formosa">Republikken Formosa</a></li> <li><a href="/wiki/Russisk-japanske_krig" title="Russisk-japanske krig">Russisk-japanske krig</a></li> <li><a href="/wiki/Fransk-kinesiske_krig" title="Fransk-kinesiske krig">Fransk-kinesiske krig</a></li> <li><a href="/wiki/Konventionen_mellem_Storbritannien_og_Kina_ang%C3%A5ende_Tibet" title="Konventionen mellem Storbritannien og Kina angående Tibet">Konventionen mellem Storbritannien og Kina angående Tibet</a></li> <li><a href="/wiki/Kinesiske_ekspedition_til_Tibet_(1910)" title="Kinesiske ekspedition til Tibet (1910)">Kinesiske ekspedition til Tibet (1910)</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Yuan Shikais diktatur</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Yuan_Shikai" title="Yuan Shikai">Yuan Shikai</a></li> <li><a href="/wiki/Sun_Yat-sen" title="Sun Yat-sen">Sun Yat-sen</a></li> <li><a href="/wiki/Wang_Jing-wei" title="Wang Jing-wei">Wang Jing-wei</a></li> <li><a href="/wiki/Beiyang-regeringen" title="Beiyang-regeringen">Beiyang-regeringen</a></li> <li><a href="/wiki/Wei-hai-wei" title="Wei-hai-wei">Wei-hai-wei</a></li> <li><a href="/wiki/Port_Arthur" title="Port Arthur">Port Arthur</a></li> <li><a href="/wiki/De_21_krav" title="De 21 krav">De 21 krav</a></li> <li><a href="/wiki/4._maj-bev%C3%A6gelsen" title="4. maj-bevægelsen">4. maj-bevægelsen</a></li> <li><a href="/wiki/30._maj-bev%C3%A6gelsen" title="30. maj-bevægelsen">30. maj-bevægelsen</a></li> <li><a href="/wiki/Lansing-Ishii-aftalen" title="Lansing-Ishii-aftalen">Lansing-Ishii-aftalen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Krigsherre-tiden" title="Krigsherre-tiden">Krigsherre-tiden</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Anhui-kliken" title="Anhui-kliken">Anhui-kliken</a></li> <li><a href="/wiki/Fengtian-kliken" title="Fengtian-kliken">Fengtian-kliken</a></li> <li><a href="/wiki/Zhang_Zuolin" title="Zhang Zuolin">Zhang Zuo-lin</a></li> <li><a href="/wiki/Zhili-kliken" title="Zhili-kliken">Zhili-kliken</a></li> <li><a href="/wiki/Feng_Guozhang" title="Feng Guozhang">Feng Guo-zhang</a></li> <li><a href="/wiki/Feng_Yuxiang" title="Feng Yuxiang">Feng Yuxiang</a></li> <li><a href="/wiki/Wu_Peifu" title="Wu Peifu">Wu Peifu</a></li> <li><a href="/wiki/Sun_Chuanfang" title="Sun Chuanfang">Sun Chuan-fang</a></li> <li><a href="/wiki/Xinhai-revolutionen" title="Xinhai-revolutionen">Xinhai-revolutionen</a></li> <li><a href="/wiki/Felttoget_i_Nordkina_1926-1928" title="Felttoget i Nordkina 1926-1928">Felttoget i Nordkina 1926-1928</a></li> <li><a href="/wiki/Kinas_genforening_i_1928" title="Kinas genforening i 1928">Kinas genforening i 1928</a></li> <li><a href="/wiki/Republikken_Kina_(1912-1949)" title="Republikken Kina (1912-1949)">Republikken Kina (1912-1949)</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kinesiske_borgerkrig" title="Kinesiske borgerkrig">Kinesiske borgerkrig</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Kinas_kommunistiske_partis_historie" title="Kinas kommunistiske partis historie">Kinas kommunistiske partis historie</a></li> <li><a href="/wiki/Milit%C3%A6rakademiet_i_Whampoa" title="Militærakademiet i Whampoa">Militærakademiet i Whampoa</a></li> <li><a href="/wiki/Kinesiske_sovjetrepublik" title="Kinesiske sovjetrepublik">Kinesiske sovjetrepublik</a></li> <li><a href="/wiki/Den_lange_march" title="Den lange march">Den lange march</a></li> <li><a href="/wiki/Xi%27an-episoden" title="Xi'an-episoden">Xi'an-episoden</a></li> <li><a href="/wiki/De_frivilliges_march" title="De frivilliges march">De frivilliges march</a></li> <li><a href="/wiki/Mukden-episoden" title="Mukden-episoden">Mukden-episoden</a></li> <li><a href="/wiki/Nanjing-massakren" title="Nanjing-massakren">Nanjing-massakren</a></li> <li><a href="/wiki/2._kinesisk-japanske_krig" title="2. kinesisk-japanske krig">2. kinesisk-japanske krig</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Beijing-Tianjin" title="Slaget om Beijing-Tianjin">Slaget om Beijing-Tianjin</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Nanchang" title="Slaget om Nanchang">Slaget om Nanchang</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Xinkou" title="Slaget om Xinkou">Slaget om Xinkou</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Wuhan" title="Slaget om Wuhan">Slaget om Wuhan</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Xuzhou" title="Slaget om Xuzhou">Slaget om Xuzhou</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Changsha_(1939)" title="Slaget om Changsha (1939)">Slaget om Changsha (1939)</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Khalkhin_Gol" title="Slaget ved Khalkhin Gol">Slaget om Khalkhin Gol</a></li> <li><a href="/wiki/Republikken_Kinas_reformerede_regering" title="Republikken Kinas reformerede regering">Republikken Kinas reformerede regering</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kina" title="Kina">Folkerepublikken Kina</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a class="mw-selflink selflink">Mao Zedong</a></li> <li><a href="/wiki/Folkerepublikken_Kinas_historie" title="Folkerepublikken Kinas historie">Folkerepublikken Kinas historie</a></li> <li><a href="/wiki/Bambust%C3%A6ppet" title="Bambustæppet">Bambustæppet</a></li> <li><a href="/wiki/Kinas_annektering_af_Tibet" title="Kinas annektering af Tibet">Kinas besættelse af Tibet</a></li> <li><a href="/wiki/Hundrede_Blomster-kampagnen" title="Hundrede Blomster-kampagnen">Hundrede Blomster-kampagnen</a></li> <li><a href="/wiki/Det_store_spring_fremad" title="Det store spring fremad">Det store spring fremad</a></li> <li><a href="/wiki/Det_kinesisk-sovjetiske_brud" title="Det kinesisk-sovjetiske brud">Det kinesisk-sovjetiske brud</a></li> <li><a href="/wiki/Kulturrevolutionen" title="Kulturrevolutionen">Kulturrevolutionen</a></li> <li><a href="/wiki/Nixons_bes%C3%B8g_i_Kina_i_1972" title="Nixons besøg i Kina i 1972">Nixons besøg i Kina i 1972</a></li> <li><a href="/wiki/Den_kinesisk-vietnamesiske_krig" title="Den kinesisk-vietnamesiske krig">Den kinesisk-vietnamesiske krig</a></li> <li><a href="/wiki/Demonstrationerne_p%C3%A5_Den_Himmelske_Freds_Plads_(1989)" title="Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989)">Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989)</a></li> <li><a href="/wiki/Shenzhou-programmet" title="Shenzhou-programmet">Shenzhou-programmet</a></li> <li><a href="/wiki/Shenzhou_7" title="Shenzhou 7">Shenzhou 7</a></li> <li><a href="/wiki/One_Belt,_One_Road" title="One Belt, One Road">One Belt, One Road</a></li> <li><a href="/wiki/Coronaviruspandemien" title="Coronaviruspandemien">Coronaviruspandemien</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Taiwan" title="Taiwan">Taiwan</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Taipei-traktaten" title="Taipei-traktaten">Taipei-traktaten</a></li> <li><a href="/wiki/Taiwan" title="Taiwan">Republikken Kina</a></li> <li><a href="/wiki/Det_Nationale_Genforeningsr%C3%A5d" title="Det Nationale Genforeningsråd">Det Nationale Genforeningsråd</a></li> <li><a href="/wiki/Kuomintang" title="Kuomintang">Kuomintang</a></li> <li><a href="/wiki/Chiang_Kai-shek" title="Chiang Kai-shek">Chiang Kai-shek</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/w/index.php?title=Kinesiske_imperialisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kinesiske imperialisme (ikke skrevet endnu)">Kinesiske imperialisme</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Amdo" title="Amdo">Amdo</a></li> <li><a href="/wiki/Indre_Mongoliet" title="Indre Mongoliet">Indre Mongoliet</a></li> <li><a href="/wiki/Kham" title="Kham">Kham</a></li> <li><a href="/wiki/Lanfang" title="Lanfang">Lanfang</a></li> <li><a href="/wiki/Manchuriet" title="Manchuriet">Manchuriet</a></li> <li><a href="/wiki/Paracel%C3%B8erne" title="Paraceløerne">Paraceløerne</a></li> <li><a href="/wiki/Pescadorerne" title="Pescadorerne">Pescadorerne</a></li> <li><a href="/wiki/Spratly%C3%B8erne" title="Spratlyøerne">Spratlyøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Tibet" title="Tibet">Tibet</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%9C-Tsang" title="Ü-Tsang">Ü-Tsang</a></li> <li><a href="/wiki/Xinjiang" title="Xinjiang">Xinjiang</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Tidslinje_over_kinesisk_historie" title="Tidslinje over kinesisk historie">Tidstavle over kinesisk historie</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Ledere_af_Folkerepublikken_Kina" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Ledere_af_Folkerepublikken_Kina" title="Skabelon:Ledere af Folkerepublikken Kina"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Ledere_af_Folkerepublikken_Kina&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Ledere af Folkerepublikken Kina (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Ledere_af_Folkerepublikken_Kina" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Ledere af Folkerepublikken Kina"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Ledere_af_Folkerepublikken_Kina" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Kina" title="Kina">Ledere af Folkerepublikken Kina</a></div></th></tr><tr><td colspan="2" class="navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a class="mw-selflink selflink">Mao Zedong</a> (1949-1976)</li> <li><a href="/wiki/Hua_Guofeng" title="Hua Guofeng">Hua Guofeng</a> (1976-1978)</li> <li><a href="/wiki/Deng_Xiaoping" title="Deng Xiaoping">Deng Xiaoping</a> (1978-1989)</li> <li><a href="/wiki/Jiang_Zemin" title="Jiang Zemin">Jiang Zemin</a> (1989-2002)</li> <li><a href="/wiki/Hu_Jintao" title="Hu Jintao">Hu Jintao</a> (2002-2012)</li> <li><a href="/wiki/Xi_Jinping" title="Xi Jinping">Xi Jinping</a> (2012-)</li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="1" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><a href="/wiki/Fil:Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg" class="mw-file-description" title="Kinas flag"><img alt="Kinas flag" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg/80px-Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg.png" decoding="async" width="80" height="53" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg/120px-Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg/160px-Flag_of_the_People%27s_Republic_of_China.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.worldcat.org/identities/containsVIAFID/51699962">WorldCat</a></li> <li><a href="/wiki/Virtual_International_Authority_File" title="Virtual International Authority File">VIAF</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="https://viaf.org/viaf/51699962">51699962</a></li> <li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/names/n78087649">n78087649</a></li> <li><a href="/wiki/International_Standard_Name_Identifier" title="International Standard Name Identifier">ISNI</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://isni.org/0000000120961122">0000 0001 2096 1122</a></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/118577425">118577425</a></li> <li><a href="/wiki/LIBRIS_(bibliotekskatalog)" title="LIBRIS (bibliotekskatalog)">SELIBR</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//libris.kb.se/auth/74212">74212</a></li> <li><a href="/wiki/Syst%C3%A8me_universitaire_de_documentation" title="Système universitaire de documentation">SUDOC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.idref.fr/027545415">027545415</a></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb12007498s">cb12007498s</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb12007498s">(data)</a></li> <li><a href="/wiki/BIBSYS" title="BIBSYS">BIBSYS</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://ask.bibsys.no/ask/action/result?cmd=&kilde=biblio&cql=bs.autid+%3D+90651454&feltselect=bs.autid">90651454</a></li> <li><a href="/wiki/Union_List_of_Artist_Names" title="Union List of Artist Names">ULAN</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.getty.edu/vow/ULANFullDisplay?find=&role=&nation=&subjectid=500322044">500322044</a></li> <li><a href="/wiki/MusicBrainz" title="MusicBrainz">MusicBrainz</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//musicbrainz.org/artist/13cc0c36-3bc5-4452-8bb2-085ff9ca62d1">13cc0c36-3bc5-4452-8bb2-085ff9ca62d1</a></li> <li><a href="/wiki/National_Library_of_Australia" title="National Library of Australia">NLA</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//nla.gov.au/anbd.aut-an36730817">36730817</a></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00315356">00315356</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=National_Central_Library&action=edit&redlink=1" class="new" title="National Central Library (ikke skrevet endnu)">NCL</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleweb.ncl.edu.tw/F/?func=accref&acc_sequence=002209744&CON_LNG=ENG">002209744</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=jn20000701142&CON_LNG=ENG">jn20000701142</a></li> <li><a href="/wiki/Istituto_Centrale_per_il_Catalogo_Unico" title="Istituto Centrale per il Catalogo Unico">ICCU</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://opac.sbn.it/opacsbn/opac/iccu/scheda_authority.jsp?bid=RAVV671134">RAVV671134</a></li> <li><a href="/wiki/Spaniens_nationalbibliotek" title="Spaniens nationalbibliotek">BNE</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=XX931335">XX931335</a></li> <li><a href="/wiki/CiNii" title="CiNii">CiNii</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://ci.nii.ac.jp/author/DA00595713?l=en">DA00595713</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/Mao_Zedong">Mao_Zedong</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mao_Zedong&oldid=11842479">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mao_Zedong&oldid=11842479</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Gravsted.dk" title="Kategori:Gravsted.dk">Gravsted.dk</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:F%C3%B8dt_i_1893" title="Kategori:Født i 1893">Født i 1893</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:D%C3%B8de_i_1976" title="Kategori:Døde i 1976">Døde i 1976</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Mao_Zedong" title="Kategori:Mao Zedong">Mao Zedong</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Diktatorer" title="Kategori:Diktatorer">Diktatorer</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_display-names" title="Kategori:CS1-fejl: display-names">CS1-fejl: display-names</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Infoboks_uden_udfyldt_wikidata_eller_ingen_wikidata_parametre" title="Kategori:Infoboks uden udfyldt wikidata eller ingen wikidata parametre">Infoboks uden udfyldt wikidata eller ingen wikidata parametre</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lokalt_billede_identisk_med_Wikidata" title="Kategori:Lokalt billede identisk med Wikidata">Lokalt billede identisk med Wikidata</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_der_indeholder_cite_skabeloner_med_for%C3%A6ldet_parameter" title="Kategori:Sider der indeholder cite skabeloner med forældet parameter">Sider der indeholder cite skabeloner med forældet parameter</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Bruger_authors_parameter" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter">CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Gravsted_ej_angivet" title="Kategori:Gravsted ej angivet">Gravsted ej angivet</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Mand" title="Kategori:Mand">Mand</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_VIAF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_ISNI_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_SELIBR_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BIBSYS_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_ULAN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med ULAN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med ULAN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_MusicBrainz_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med MusicBrainz autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med MusicBrainz autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NLA_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 20. august 2024 kl. 01:52.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Mao_Zedong&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-lnt6z","wgBackendResponseTime":179,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"1.773","walltime":"2.204","ppvisitednodes":{"value":21043,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":234397,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":10233,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":20,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":2,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":316067,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":2,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 1888.880 1 -total"," 40.62% 767.326 2 Skabelon:Reflist"," 25.12% 474.399 1 Skabelon:Infoboks_leder"," 23.69% 447.491 1 Skabelon:Infoboks_med_filter"," 16.43% 310.307 42 Skabelon:Cite_book"," 11.60% 219.071 24 Skabelon:Wikidata-emne"," 11.17% 210.946 253 Skabelon:Harvnb"," 5.08% 95.924 9 Skabelon:ISBN"," 5.04% 95.120 18 Skabelon:Cite_web"," 4.82% 90.999 19 Skabelon:Infoboks_leder/Embede"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.848","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":6510350,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-5dc468848-r4vhn","timestamp":"20241122065640","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Mao Zedong","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Mao_Zedong","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q5816","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q5816","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2004-08-30T18:22:54Z","dateModified":"2024-08-20T00:52:01Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/5\/55\/Mao_Zedong_1959_%28cropped%29.jpg","headline":"formand for Kinas kommunistiske parti 1949-1976"}</script> </body> </html>