CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Italiensk renæssance - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"2cb27189-b834-4d70-a960-144821f0c560","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Italiensk_renæssance","wgTitle":"Italiensk renæssance","wgCurRevisionId":11635184,"wgRevisionId":11635184,"wgArticleId":226054,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Kilder mangler (samlet liste)","Kilder mangler siden Uge 50, 2008","Sider med Webarchive-skabelon som henviser til archiveis","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Italiens historie","Renæssance"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName": "Italiensk_renæssance","wgRelevantArticleId":226054,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":60000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q1404472","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform", "platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips", "ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Italiensk renæssance - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Italiensk_ren%C3%A6ssance"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Italiensk_ren%C3%A6ssance"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Italiensk_renæssance rootpage-Italiensk_renæssance skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Italiensk+ren%C3%A6ssance" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Italiensk+ren%C3%A6ssance" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Italiensk+ren%C3%A6ssance" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Italiensk+ren%C3%A6ssance" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Oprindelsen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Oprindelsen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Oprindelsen</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Oprindelsen-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Oprindelsen</span> </button> <ul id="toc-Oprindelsen-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Det_nordlige_Italien_i_slutningen_af_middelalderen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_nordlige_Italien_i_slutningen_af_middelalderen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.1</span> <span>Det nordlige Italien i slutningen af middelalderen</span> </div> </a> <ul id="toc-Det_nordlige_Italien_i_slutningen_af_middelalderen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-1200-tallets_fremgang" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#1200-tallets_fremgang"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.2</span> <span>1200-tallets fremgang</span> </div> </a> <ul id="toc-1200-tallets_fremgang-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-1300-tallets_kollaps" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#1300-tallets_kollaps"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.3</span> <span>1300-tallets kollaps</span> </div> </a> <ul id="toc-1300-tallets_kollaps-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Udvikling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Udvikling"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Udvikling</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Udvikling-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Udvikling</span> </button> <ul id="toc-Udvikling-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Internationale_forbindelser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Internationale_forbindelser"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Internationale forbindelser</span> </div> </a> <ul id="toc-Internationale_forbindelser-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Firenze_under_Medicierne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Firenze_under_Medicierne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Firenze under Medicierne</span> </div> </a> <ul id="toc-Firenze_under_Medicierne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Renæssancens_spredning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Renæssancens_spredning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3</span> <span>Renæssancens spredning</span> </div> </a> <ul id="toc-Renæssancens_spredning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Udbredelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Udbredelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.4</span> <span>Udbredelse</span> </div> </a> <ul id="toc-Udbredelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Afslutning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Afslutning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5</span> <span>Afslutning</span> </div> </a> <ul id="toc-Afslutning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Kultur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Kultur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Kultur</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Kultur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Kultur</span> </button> <ul id="toc-Kultur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Litteratur_og_poesi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur_og_poesi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Litteratur og poesi</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur_og_poesi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Filosofi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Filosofi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Filosofi</span> </div> </a> <ul id="toc-Filosofi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Videnskab" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Videnskab"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Videnskab</span> </div> </a> <ul id="toc-Videnskab-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Skulptur_og_maleri" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skulptur_og_maleri"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.4</span> <span>Skulptur og maleri</span> </div> </a> <ul id="toc-Skulptur_og_maleri-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Arkitektur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Arkitektur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.5</span> <span>Arkitektur</span> </div> </a> <ul id="toc-Arkitektur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Musik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Musik"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6</span> <span>Musik</span> </div> </a> <ul id="toc-Musik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Referencer</span> </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Italiensk renæssance</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 41 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-41" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">41 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D9%86%D9%87%D8%B6%D8%A9_%D8%A7%D9%84%D8%A5%D9%8A%D8%B7%D8%A7%D9%84%D9%8A%D8%A9" title="النهضة الإيطالية – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="النهضة الإيطالية" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D9%86%D9%87%D8%B6%D9%87_%D8%A7%D9%84%D8%A7%D9%8A%D8%B7%D8%A7%D9%84%D9%8A%D9%87" title="النهضه الايطاليه – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="النهضه الايطاليه" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target"><span>مصرى</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/%C4%B0talyan_%C4%B0ntibah%C4%B1" title="İtalyan İntibahı – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="İtalyan İntibahı" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D1%82%D0%B0%D0%BB%D1%8C%D1%8F%D0%BD%D1%81%D0%BA%D1%96_%D0%A0%D1%8D%D0%BD%D0%B5%D1%81%D0%B0%D0%BD%D1%81" title="Італьянскі Рэнесанс – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Італьянскі Рэнесанс" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%82%D0%B0%D0%BB%D0%B8%D0%B0%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B8_%D1%80%D0%B5%D0%BD%D0%B5%D1%81%D0%B0%D0%BD%D1%81" title="Италиански ренесанс – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Италиански ренесанс" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Azginivelezh_italian" title="Azginivelezh italian – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Azginivelezh italian" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Italsk%C3%A1_renesance" title="Italská renesance – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Italská renesance" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Italian_Renaissance" title="Italian Renaissance – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Italian Renaissance" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Itala_Renesanco" title="Itala Renesanco – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Itala Renesanco" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Renacimiento_italiano" title="Renacimiento italiano – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Renacimiento italiano" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%B1%D9%86%D8%B3%D8%A7%D9%86%D8%B3_%D8%A7%DB%8C%D8%AA%D8%A7%D9%84%DB%8C%D8%A7" title="رنسانس ایتالیا – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="رنسانس ایتالیا" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Renaissance_italienne" title="Renaissance italienne – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Renaissance italienne" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Renacemento_italiano" title="Renacemento italiano – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Renacemento italiano" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%94%D7%A8%D7%A0%D7%A1%D7%90%D7%A0%D7%A1_%D7%94%D7%90%D7%99%D7%98%D7%9C%D7%A7%D7%99" title="הרנסאנס האיטלקי – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="הרנסאנס האיטלקי" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D4%BB%D5%BF%D5%A1%D5%AC%D5%A1%D5%AF%D5%A1%D5%B6_%D5%8E%D5%A5%D6%80%D5%A1%D5%AE%D5%B6%D5%B8%D6%82%D5%B6%D5%A4" title="Իտալական Վերածնունդ – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Իտալական Վերածնունդ" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Renaisans_Italia" title="Renaisans Italia – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Renaisans Italia" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ie mw-list-item"><a href="https://ie.wikipedia.org/wiki/Renascentie_italian" title="Renascentie italian – interlingue" lang="ie" hreflang="ie" data-title="Renascentie italian" data-language-autonym="Interlingue" data-language-local-name="interlingue" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingue</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Italiana_Renesanco" title="Italiana Renesanco – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Italiana Renesanco" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%8Dtalska_endurreisnin" title="Ítalska endurreisnin – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Ítalska endurreisnin" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Rinascimento_italiano" title="Rinascimento italiano – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Rinascimento italiano" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%82%A4%E3%82%BF%E3%83%AA%E3%82%A2%E3%83%BB%E3%83%AB%E3%83%8D%E3%82%B5%E3%83%B3%E3%82%B9%E5%B9%B4%E8%A1%A8" title="イタリア・ルネサンス年表 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="イタリア・ルネサンス年表" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%98%E1%83%A2%E1%83%90%E1%83%9A%E1%83%98%E1%83%A3%E1%83%A0%E1%83%98_%E1%83%A0%E1%83%94%E1%83%9C%E1%83%94%E1%83%A1%E1%83%90%E1%83%9C%E1%83%A1%E1%83%98" title="იტალიური რენესანსი – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="იტალიური რენესანსი" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%9D%B4%ED%83%88%EB%A6%AC%EC%95%84_%EB%A5%B4%EB%84%A4%EC%83%81%EC%8A%A4" title="이탈리아 르네상스 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="이탈리아 르네상스" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Italiaanse_renaissance" title="Italiaanse renaissance – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Italiaanse renaissance" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Den_italienske_renessansen" title="Den italienske renessansen – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Den italienske renessansen" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Den_italienske_renessansen" title="Den italienske renessansen – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Den italienske renessansen" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Renascen%C3%A7a_italiana" title="Renascença italiana – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Renascença italiana" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Rena%C8%99terea_italian%C4%83" title="Renașterea italiană – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Renașterea italiană" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%82%D0%B0%D0%BB%D1%8C%D1%8F%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%BE%D0%B5_%D0%92%D0%BE%D0%B7%D1%80%D0%BE%D0%B6%D0%B4%D0%B5%D0%BD%D0%B8%D0%B5" title="Итальянское Возрождение – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Итальянское Возрождение" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Italijanska_renesansa" title="Italijanska renesansa – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Italijanska renesansa" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Italian_Renaissance" title="Italian Renaissance – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Italian Renaissance" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Talianska_renesancia" title="Talianska renesancia – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Talianska renesancia" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Italijanska_renesansa" title="Italijanska renesansa – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Italijanska renesansa" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%82%D0%B0%D0%BB%D0%B8%D1%98%D0%B0%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D1%80%D0%B5%D0%BD%D0%B5%D1%81%D0%B0%D0%BD%D1%81%D0%B0" title="Италијанска ренесанса – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Италијанска ренесанса" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%AA%E0%B8%A1%E0%B8%B1%E0%B8%A2%E0%B8%9F%E0%B8%B7%E0%B9%89%E0%B8%99%E0%B8%9F%E0%B8%B9%E0%B8%A8%E0%B8%B4%E0%B8%A5%E0%B8%9B%E0%B8%A7%E0%B8%B4%E0%B8%97%E0%B8%A2%E0%B8%B2%E0%B9%83%E0%B8%99%E0%B8%AD%E0%B8%B4%E0%B8%95%E0%B8%B2%E0%B8%A5%E0%B8%B5" title="สมัยฟื้นฟูศิลปวิทยาในอิตาลี – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="สมัยฟื้นฟูศิลปวิทยาในอิตาลี" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Renasimyentong_Italyano" title="Renasimyentong Italyano – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Renasimyentong Italyano" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target"><span>Tagalog</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/%C4%B0talyan_R%C3%B6nesans%C4%B1" title="İtalyan Rönesansı – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="İtalyan Rönesansı" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D1%82%D0%B0%D0%BB%D1%96%D0%B9%D1%81%D1%8C%D0%BA%D0%B5_%D0%92%D1%96%D0%B4%D1%80%D0%BE%D0%B4%D0%B6%D0%B5%D0%BD%D0%BD%D1%8F" title="Італійське Відродження – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Італійське Відродження" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Ph%E1%BB%A5c_h%C6%B0ng_%C3%9D" title="Phục hưng Ý – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Phục hưng Ý" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E7%BE%A9%E5%A4%A7%E5%88%A9%E6%96%87%E8%97%9D%E5%BE%A9%E8%88%88" title="義大利文藝復興 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="義大利文藝復興" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E6%84%8F%E5%A4%A7%E5%88%A9%E6%96%87%E8%97%9D%E5%BE%A9%E8%88%88" title="意大利文藝復興 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="意大利文藝復興" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1404472#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Italiensk_ren%C3%A6ssance" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Italiensk_ren%C3%A6ssance" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Italiensk_ren%C3%A6ssance"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Italiensk_ren%C3%A6ssance"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Italiensk_ren%C3%A6ssance" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Italiensk_ren%C3%A6ssance" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&oldid=11635184" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Italiensk_ren%C3%A6ssance&id=11635184&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FItaliensk_ren%25C3%25A6ssance"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FItaliensk_ren%25C3%25A6ssance"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Italiensk+ren%C3%A6ssance"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Renaissance_in_Italy" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1404472" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><p>Den <b>italienske renæssance</b> betegner den tidligste fase af <a href="/wiki/Ren%C3%A6ssance" class="mw-redirect" title="Renæssance">Renæssancen</a>, som var overgangsperioden mellem <a href="/wiki/Middelalder" class="mw-redirect" title="Middelalder">Middelalderen</a> og <a href="/wiki/Tidlig_moderne_tid" title="Tidlig moderne tid">Tidlig moderne tid</a> (slutningen af <a href="/wiki/14._%C3%A5rhundrede" title="14. århundrede">14. århundrede</a> til omkring <a href="/wiki/1600" title="1600">1600</a>). Termen <i>renæssance</i> er i sin essens et moderne begreb, som blev skabt i det 19. århundrede indenfor kunsthistorien, især <a href="/wiki/Jacob_Burckhardt" title="Jacob Burckhardt">Jacob Burckhardt</a>. Selvom oprindelsen til denne bevægelse normalt dateres til årene lige efter 1300 var det <a href="/wiki/Italien" title="Italien">italienske</a> samfund og kultur stadig præget af strukturer som normalt karakteriseres som middelalderlige, og denne udvikling var stadig begrænset til en litterær elite. De store samfundsomvæltninger der fulgte renæssancebevægelsen satte først ind i de følgende århundreder. Ordet <i>renæssance</i> (fransk låneord, fra <a href="/wiki/Italiensk_(sprog)" title="Italiensk (sprog)">ital.</a> <i>Rinascimento</i>) betyder “genfødsel”, og denne æra er mest kendt for en fornyet interesse for den <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">antikke</a> fortid efter en periode, som nogle af renæssancehumanisterne selv betegnede som <a href="/wiki/Den_m%C3%B8rke_middelalder" title="Den mørke middelalder">den mørke middelalder</a>. Disse forandringer var dog længe begrænset til eliten, og for langt størstedelen af befolkningen havde livet ikke forandret sig meget siden middelalderen; desuden har moderne studier vist at den antikke litteratur aldrig var blevet glemt i middelalderen og at mange af de elementer der kendetegner den tidlige renæssance første gang opstod i middelalderen.<sup class="Template-Fact" style="white-space:nowrap;">[<i><a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser"><span title="Dette udsagn mangler reference til pålidelige kilder. (siden Uge 50, 2008)">kilde mangler</span></a></i>]</sup> </p><p>Den italienske renæssance begyndte i <a href="/wiki/Toscana" title="Toscana">Toscana</a> omkring byerne <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a> og <a href="/wiki/Siena" title="Siena">Siena</a>, senere blev <a href="/wiki/Venedig" title="Venedig">Venedig</a> også et vigtigt centrum, da adgangen til græsk litteratur her var bedre, pga. handelsrepublikkens gode forbindelser til <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a>. Først senere fik strømningen stor betydning i <a href="/wiki/Pave" title="Pave">pavens</a> <a href="/wiki/Rom" title="Rom">Rom</a>, først fik den et par nye monumenter i den nye <i>all'antico</i>-stil, men siden i <a href="/wiki/16._%C3%A5rhundrede" title="16. århundrede">16. århundrede</a> blev byen næsten helt bygget om af paverne. Den italienske renæssance kulminerede i slutningen af <a href="/wiki/15._%C3%A5rhundrede" title="15. århundrede">15. århundrede</a>, hvor invasioner fra udlandet kastede området ud i kaos, men den fremmede indflydelse i Italien betød også at de nye idéer spredte ud til resten af Europa, og bl.a. satte den <a href="/w/index.php?title=Nordeurop%C3%A6iske_ren%C3%A6ssance&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nordeuropæiske renæssance (ikke skrevet endnu)">nordeuropæiske</a> og den <a href="/wiki/Engelske_ren%C3%A6ssance" class="mw-redirect" title="Engelske renæssance">engelske renæssance</a> i gang.<sup class="Template-Fact" style="white-space:nowrap;">[<i><a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser"><span title="Dette udsagn mangler reference til pålidelige kilder. (siden Uge 50, 2008)">kilde mangler</span></a></i>]</sup> </p><p>Den italienske renæssance er mest kendt for dens kulturelle betydning, og tekster af <a href="/wiki/Petrarch" class="mw-redirect" title="Petrarch">Petrarch</a>, <a href="/wiki/Baldassare_Castiglione" title="Baldassare Castiglione">Castiglione</a> og <a href="/wiki/Niccol%C3%B2_Machiavelli" title="Niccolò Machiavelli">Machiavelli</a> regnes for hovedværker indenfor denne strømning; det samme gør kunstværker af <a href="/wiki/Michelangelo" title="Michelangelo">Michelangelo</a> og <a href="/wiki/Leonardo_da_Vinci" title="Leonardo da Vinci">Leonardo da Vinci</a>; og bygninger som <a href="/wiki/Cattedrale_di_Santa_Maria_del_Fiore" title="Cattedrale di Santa Maria del Fiore">domkirken i Firenze</a> og <a href="/wiki/Peterskirken" title="Peterskirken">Peterskirken</a> i Rom. Samtidig betegner moderne forskere denne periode som værende præget af økonomisk <a href="/wiki/Regression" class="mw-disambig" title="Regression">regression</a> og uden store naturvidenskabelige landvindinger, som først fandt sted i <a href="/wiki/17._%C3%A5rhundrede" title="17. århundrede">17. århundrede</a> efter den <a href="/wiki/Protestantisme" title="Protestantisme">protestantiske</a> <a href="/wiki/Reformationen" title="Reformationen">reformation</a> i Nordeuropa.<sup class="Template-Fact" style="white-space:nowrap;">[<i><a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser"><span title="Dette udsagn mangler reference til pålidelige kilder. (siden Uge 50, 2008)">kilde mangler</span></a></i>]</sup> </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Oprindelsen">Oprindelsen</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Oprindelsen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Oprindelsen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Det_nordlige_Italien_i_slutningen_af_middelalderen">Det nordlige Italien i slutningen af middelalderen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Det nordlige Italien i slutningen af middelalderen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Det nordlige Italien i slutningen af middelalderen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:San_Marco_horses.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/14/San_Marco_horses.jpg/220px-San_Marco_horses.jpg" decoding="async" width="220" height="330" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/14/San_Marco_horses.jpg/330px-San_Marco_horses.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/14/San_Marco_horses.jpg/440px-San_Marco_horses.jpg 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1536" /></a><figcaption><i>Sankt Markus’ heste</i> i bronze ved <a href="/wiki/Markuskirken" title="Markuskirken">Markuskirken</a> blev erobret i <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a> i <a href="/wiki/1204" title="1204">1204</a> og fragtet til <a href="/wiki/Venezia" class="mw-redirect" title="Venezia">Venezia</a> som trofæ og triumfsymbol, og kan betragtes som et monument over Venezias sømagt, en af betingelserne for renæssancen.</figcaption></figure> <p>I slutningen af middelalderen var det centrale og sydlige Italien fattigere end det nordlige Italien. Rom lå hovedsagelig i ruiner, og <a href="/wiki/Kirkestaten" title="Kirkestaten">pavestaterne</a> var et kun løst administreret område uden megen lov og orden, blandt andet fordi <a href="/wiki/Det_babylonske_fangenskab#Middelalderens_pavestrid" class="mw-redirect" title="Det babylonske fangenskab">paven var flyttet</a> til <a href="/wiki/Avignon" title="Avignon">Avignon</a> i <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a> efter pres fra kong <a href="/wiki/Filip_4._af_Frankrig" title="Filip 4. af Frankrig">Filip IV</a>. <a href="/wiki/Napoli" title="Napoli">Napoli</a>, <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a> og <a href="/wiki/Sardinien" title="Sardinien">Sardinien</a> havde en tid været under udenlandsk herredømme. </p><p>Det nordlige Italien var mere velstående, og bystaterne dér var blandt de rigeste i Europa. <a href="/wiki/Korstog" title="Korstog">Korstogene</a> havde givet varige handelsforbindelser med <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a>, og det <a href="/wiki/Korstog#4._Korstog_1202-1204" title="Korstog">fjerde korstog</a> havde gjort meget for at ødelægge <a href="/wiki/Det_Byzantinske_Rige" title="Det Byzantinske Rige">Det Byzantinske Rige</a> som en kommerciel rival til <a href="/wiki/Venezia" class="mw-redirect" title="Venezia">Venezia</a> og <a href="/wiki/Genova" title="Genova">Genova</a>. De vigtigste handelsruter fra øst gik gennem Det Byzantinske Rige eller arabisk område til de havne som var knyttet til Genova, <a href="/wiki/Pisa" title="Pisa">Pisa</a> og Venezia. Luksusvarer som <a href="/wiki/Krydderi" title="Krydderi">krydderier</a>, farvestoffer og <a href="/wiki/Silke" title="Silke">silke</a> kom fra Mellemøsten og blev solgt videre til resten af Europa. Indlandet i Norditalien, som <a href="/wiki/Po" title="Po">Podalen</a>, havde rige jordbrugsarealer. Fra <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>, <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a> og <a href="/wiki/Nederland" class="mw-redirect" title="Nederland">Nederland</a> kom varer som <a href="/wiki/Uld" title="Uld">uld</a>, <a href="/wiki/Hvede" title="Hvede">hvede</a> og værdifulde metaller til området på handelsruter over land og langs floder. Den omfattende handel strakte sig fra <a href="/wiki/Egypten" title="Egypten">Egypten</a> til <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a> og frembragte betydeligt overskud, som igen tillod store investeringer i bjergværksdrift og jordbrug. Norditalien var ikke rigere på ressourcer end andre dele af Europa, men udviklingen, stimuleret af handelen, tillod området at blomstre. Firenze blev en af de rigeste byer i Norditalien, hovedsagelig på uldtekstilindustrien under overopsyn af dens dominerende handels<a href="/wiki/Lav_(organisation)" title="Lav (organisation)">lav</a>, <i><a href="/w/index.php?title=Arte_della_Lana&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arte della Lana (ikke skrevet endnu)">Arte della Lana</a></i>. Uld blev importeret fra Nordeuropa (og i 1500-tallet fra <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>)<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og farvestoffer fra øst blev brugt i produktion af tekstiler af højeste kvalitet. </p><p>De italienske handelsruter, som dækkede <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a> og videre ud, var også kanaler for kultur og kundskab. I middelalderen kom værker som var præget af klassisk lærdom fra grækerne til Europa – via <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabiske</a> oversættelser og afhandlinger – fra <a href="/wiki/Toledo_(Spanien)" title="Toledo (Spanien)">Toledo</a> og <a href="/wiki/Palermo" title="Palermo">Palermo</a>. Korstogene førte til europisk kontakt med den klassiske lærdom som var bevaret af <a href="/wiki/Arabere" title="Arabere">araberne</a>, men vigtigere end dette var den spanske <i><a href="/wiki/Reconquista" title="Reconquista">Reconquista</a></i><sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> i 1400-tallet og oversættelser af arabisksproget litteratur af arabister i <a href="/w/index.php?title=Salamancaskolen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Salamancaskolen (ikke skrevet endnu)">Salamancaskolen</a>. Fra Egypten og Mellemøsten kom arabernes videnskabelige, <a href="/wiki/Filosofi" title="Filosofi">filosofiske</a> og <a href="/wiki/Matematik" title="Matematik">matematiske</a> tænkning til det nordlige Italien. Fra <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a> kom græske tekster og forskere til vesten efter at byen <a href="/wiki/1453" title="1453">1453</a> blev erobret af osmanniske styrker, og lærte italienere at læse dem i akademier i <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a> og <a href="/wiki/Venezia" class="mw-redirect" title="Venezia">Venezia</a>. Humanistiske forskere og lærere søgte i klosterbiblioteker efter antikke manuskripter, og genopdagede <a href="/wiki/Tacitus" title="Tacitus">Tacitus</a> og andre <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latinske</a> forfattere. Med genopdagelsen af <a href="/wiki/Vitruvius" class="mw-redirect" title="Vitruvius">Vitruvius</a> blev antikkens arkitektoniske principper igen studeret, og renæssancekunstnere blev opmuntret af den humanistiske optimisme til at være lige så fremragende og overgå antikkens mestre. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="1200-tallets_fremgang">1200-tallets fremgang</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: 1200-tallets fremgang" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: 1200-tallets fremgang"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I 1200-tallet oplevede Europa generelt økonomisk vækst. De italienske staters handelsruter var forbundet med dem for de etablerede middelhavshavne og efterhånden også <a href="/wiki/Hansaforbundet" class="mw-redirect" title="Hansaforbundet">hansaforbundet</a> i det nordlige Europa og Østersøen. Det skabte en netværksøkonomi i Europa for første gang siden <a href="/wiki/300-tallet" class="mw-redirect" title="300-tallet">300-tallet</a>. De italienske bystater ekspanderede meget i denne periode og voksede i magt til at blive <i>de facto</i> helt uafhængig af <a href="/wiki/Tysk-romerske_rige" class="mw-redirect" title="Tysk-romerske rige">Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation</a>. I løbet af perioden blev den moderne kommercielle infrastruktur udviklet, med <a href="/wiki/Dobbelt_bogholderi" title="Dobbelt bogholderi">dobbelt bogholderi</a>, <a href="/wiki/Aktieselskab" title="Aktieselskab">aktieselskaber</a>, et internationalt banksystem, valutamarked, <a href="/wiki/Forsikring" title="Forsikring">forsikring</a> og national gæld.<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Firenze blev center for denne økonomiske aktivitet, og <a href="/w/index.php?title=Italiensk_guldflorin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Italiensk guldflorin (ikke skrevet endnu)">guldflorinen</a> blev den vigtigste <a href="/wiki/Valuta" title="Valuta">valuta</a> for international handel. </p><p>Den nye styrende handelsklasse, som fik sin position gennem finansiel dygtighed, tilpassede den <a href="/wiki/Feudalisme" title="Feudalisme">feudale</a>, <a href="/wiki/Aristokrati" title="Aristokrati">aristokratiske</a> model, som havde domineret Europa i middelalderen, til sine mål. En side ved middelalderen i det nordlige Europa var fremvæksten af bysamfund som havde rystet biskoppers og den lokale adels kontrol af sig. I store dele af regionen var <a href="/wiki/Adel" title="Adel">adelen</a> betydelig fattigere end de bybaserede patriarker, idet <a href="/wiki/Inflation" title="Inflation">inflation</a> ofte efterlod landadelen udarmet. Tiltagende handel i den tidlige renæssance forstærkede disse modsætninger. Feudalismens tilbagegang og fremvæksten af byerne påvirkede hinanden, eksempelvis førte efterspørgslen efter luksusgoder til stigning i handelen, hvilket førte til at et stort antal handelsmænd blev rige, og det forøgede igen efterspørgslen på luksusvarer. Ændringen gav også handelsmændene næsten fuldstændig kontrol med styrelsen af de italienske bystater, noget som igen fremmede handelen. En vigtig virkning af den politiske kontrol var sikkerhed. De som blev ekstremt rige i en feudal stat gik i konstant fare for at komme i konflikt med fyrsten og få deres ejendomme og rigdom konfiskeret, hvilket for eksempel skete for <a href="/w/index.php?title=Jacques_Coeur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jacques Coeur (ikke skrevet endnu)">Jacques Coeur</a> (<a href="/wiki/1395" title="1395">1395</a>–<a href="/wiki/1456" title="1456">1456</a>) i Frankrig. De nordlige italienske stater beholdt mange af de middelalderlove som hæmmede handelen, som den mod <a href="/wiki/%C3%85ger" title="Åger">åger</a> og forbuddet mod at handle med ikke-kristne. I de italienske bystater blev disse love ophævet eller omskrevet. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="1300-tallets_kollaps">1300-tallets kollaps</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: 1300-tallets kollaps" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: 1300-tallets kollaps"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Giotto_-_Legend_of_St_Francis_-_-21-_-_Apparition_to_Fra_Agostino_and_to_Bishop_Guido_of_Arezzo.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Giotto_-_Legend_of_St_Francis_-_-21-_-_Apparition_to_Fra_Agostino_and_to_Bishop_Guido_of_Arezzo.jpg/300px-Giotto_-_Legend_of_St_Francis_-_-21-_-_Apparition_to_Fra_Agostino_and_to_Bishop_Guido_of_Arezzo.jpg" decoding="async" width="300" height="342" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Giotto_-_Legend_of_St_Francis_-_-21-_-_Apparition_to_Fra_Agostino_and_to_Bishop_Guido_of_Arezzo.jpg/450px-Giotto_-_Legend_of_St_Francis_-_-21-_-_Apparition_to_Fra_Agostino_and_to_Bishop_Guido_of_Arezzo.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Giotto_-_Legend_of_St_Francis_-_-21-_-_Apparition_to_Fra_Agostino_and_to_Bishop_Guido_of_Arezzo.jpg/600px-Giotto_-_Legend_of_St_Francis_-_-21-_-_Apparition_to_Fra_Agostino_and_to_Bishop_Guido_of_Arezzo.jpg 2x" data-file-width="656" data-file-height="748" /></a><figcaption>Da <a href="/wiki/Frans_af_Assisis_liv_i_Giottos_billeder" title="Frans af Assisis liv i Giottos billeder">Frans</a> døde, havde biskoppen af Assisi, der opholdt sig på <a href="/w/index.php?title=%C3%86rkeenglen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ærkeenglen (ikke skrevet endnu)">ærkeenglen</a> Sankt Michaels bjerg, et syn hvor Frans sagde: "Se, jeg går til Himmelen".</figcaption></figure> <p>I 1300-tallet indtraf en række katastrofer som førte den europæiske økonomi ind i en nedgangskonjunktur. <a href="/wiki/Middelalderlige_varmeperiode" title="Middelalderlige varmeperiode">Den varme periode i middelalderen</a> ebbede ud mens overgangen til <a href="/wiki/Den_lille_istid" title="Den lille istid">den lille istid</a> begyndte.<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ændringen i klimaet fik produktionen i <a href="/wiki/Jordbrug" title="Jordbrug">jordbruget</a> til at gå betydeligt ned, hvilket førte til hyppig <a href="/wiki/Hungersn%C3%B8d" title="Hungersnød">hungersnød</a>, forværret af en tidligere hurtig befolkningstilvækst. <a href="/wiki/Hundrede%C3%A5rskrigen" class="mw-redirect" title="Hundredeårskrigen">Hundredeårskrigen</a> mellem England og Frankrig begrænsede handelen i det nordlige Europa, eller den brød helt sammen, specielt mærkbart i <a href="/wiki/1345" title="1345">1345</a> da kong <a href="/wiki/Edvard_III_af_England" class="mw-redirect" title="Edvard III af England">Edvard III af England</a> nægtede at betale sin gæld og således bidrog til at de to største florentinske banker, ejet af familierne Bardi og Peruzzi, gik konkurs. I øst lukkede krig handelsruterne, da <a href="/wiki/Osmanniske_Rige" class="mw-redirect" title="Osmanniske Rige">det osmanniske rige</a> begyndte at ekspandere. Mest ødelæggende var dog <a href="/wiki/Den_sorte_d%C3%B8d" title="Den sorte død">den sorte død</a> som tyndede ud i befolkningen i de tæt befolkede byer i det nordlige Italien, og <a href="/wiki/Pest" title="Pest">pesten</a> kom tilbage i intervaller. Eksempelvis havde Firenze en befolkning før pesten på omkring 45.000, som blev formindsket over de næste 50 år med 25-50%.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Udstrakt uorden fulgte, blandt andet oprør <a href="/wiki/1378" title="1378">1378</a> blandt tekstilarbejderne i Firenze, <i>ciompi</i>. </p><p>Det var i løbet af denne periode af ustabilitet at de første personligheder i renæssancen levede, som <a href="/wiki/Dante" class="mw-redirect" title="Dante">Dante</a> og <a href="/wiki/Petrarca" class="mw-redirect" title="Petrarca">Petrarca</a>, og den første betydelige renæssancekunst viste sig i begyndelsen af første halvdel af <a href="/wiki/1300-tallet" class="mw-redirect" title="1300-tallet">1300-tallet</a>, mest mærkbar i <a href="/wiki/Realisme_(kunst)" title="Realisme (kunst)">realismen</a> hos <a href="/wiki/Giotto_di_Bondone" title="Giotto di Bondone">Giotto</a>. Paradoksalt nok skulle nogle af de nævnte katastrofer bidrage til at etablere renæssancen. Den sorte død fjernede en tredjedel af Europas befolkning, og den nye, mindre befolkning var meget rigere, bedre ernæret og havde et betydeligt større økonomisk overskud at bruge på luksusgoder som kunst og arkitektur. Da pesten gik tilbage i begyndelsen af <a href="/wiki/1400-tallet" class="mw-redirect" title="1400-tallet">1400-tallet</a>, begyndte Europas hærgede befolkning igen at vokse. Det nye behov for produkter og tjenester og det reducerede antal mennesker som kunne tilbyde dem, satte de lavere <a href="/wiki/Samfundsklasse" title="Samfundsklasse">klasser</a> i en bedre position. Desuden bidrog det også til at danne en voksende klasse af bankfolk, handelsmænd og dygtige kunstnere og håndværkere. Rædslerne fra den sorte død og kirkens tilsyneladende manglende evne til at give trøst bidrog til nedgang i kirkens indflydelse, en anden betydelig drivkraft bag renæssancen. I tillæg åbnede bankerne Bardis og Peruzzis kollaps vejen for <a href="/wiki/Medici" class="mw-redirect" title="Medici">Mediciernes</a> enestående vækst i Firenze. Roberet Sabatino Lopez har argumenteret for at den økonomiske kollaps i Europa var en afgørende baggrund for renæssancen.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ifølge dette synpunkt ville forretningsfolk i en mere velstående tidsalder hurtigt have reinvesteret deres indtægter for at tjene flere penge i et klima som favoriserede investeringer. Imidlertid fandt rige i de mere magre år i 1300-tallet få lovende investeringsmuligheder for deres indtægter, og valgte i stedet at bruge dem på kunst og kultur. </p><p>En anden populær forklaring på den italienske renæssance er den tese, blandt andet fremsat af historikeren <a href="/w/index.php?title=Hans_Baron&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hans Baron (ikke skrevet endnu)">Hans Baron</a><sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, som hævdede at det som var den vigtigste drivkraft for den tidlige renæssance, var de langvarige krige mellem <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a> og <a href="/wiki/Milano" title="Milano">Milano</a> (se <i><a href="/w/index.php?title=De_italienske_krige&action=edit&redlink=1" class="new" title="De italienske krige (ikke skrevet endnu)">De italienske krige</a></i>). I slutningen af 1300-tallet var Milano blevet et centraliseret <a href="/wiki/Monarki" title="Monarki">monarki</a> under kontrol af huset Visconti. <a href="/w/index.php?title=Giangaleazzo_Visconti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Giangaleazzo Visconti (ikke skrevet endnu)">Giangaleazzo Visconti</a>, som styrede byen fra <a href="/wiki/1378" title="1378">1378</a> til <a href="/wiki/1402" title="1402">1402</a>, var kendt og berygtet både for sin grusomhed og for sine talenter. Han begyndte at bygge et imperium i det nordlige Italien og indledte en række krige med Firenze; han gik til stadighed ind for at erobre nabostater og overvinde de forskellige sammenslutninger ledet af Firenze, som forgæves forsøgte at hindre hans fremgang. Det kulminerede <a href="/wiki/1402" title="1402">1402</a> i belejringen af Firenze, men netop da det så ud som om byen ville falde, døde Giangaleazzo Visconti og hans rige kollapsede med ham. </p><p>Hans Barons tese hævder at i løbet af disse lange krige samlede de ledende figurer i Firenze folk ved at fremstille krigene som værende mellem den frie <a href="/wiki/Republik" title="Republik">republik</a> og det despotiske <a href="/wiki/Monarki" title="Monarki">monarki</a>, mellem idealerne fra de græske og romerske republikker og dem fra <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a> og middelalderens kongedømmer. Baron hævder at den ledende personlighed som udformede denne ideologi var <a href="/wiki/Leonardo_Bruni" title="Leonardo Bruni">Leonardo Bruni</a>. Han hævder endvidere, at krisetiden i Firenze var den samme periode hvor de betydeligste renæssancepersoner trådte frem, som <a href="/w/index.php?title=Lorenzo_Ghiberti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lorenzo Ghiberti (ikke skrevet endnu)">Ghiberti</a>, <a href="/wiki/Donatello" title="Donatello">Donatello</a>, <a href="/w/index.php?title=Masolino_da_Panicale&action=edit&redlink=1" class="new" title="Masolino da Panicale (ikke skrevet endnu)">Masolino</a> og <a href="/wiki/Filippo_Brunelleschi" title="Filippo Brunelleschi">Brunelleschi</a>, og at de alle var præget af republikansk ideologi. Ifølge Baron havde de og andre personer stor indflydelse på renæssancen ved at fremme republikanske ideer. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Udvikling">Udvikling</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Udvikling" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Udvikling"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Internationale_forbindelser">Internationale forbindelser</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Internationale forbindelser" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Internationale forbindelser"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Leaning_tower_of_pisa_2.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e4/Leaning_tower_of_pisa_2.jpg/220px-Leaning_tower_of_pisa_2.jpg" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e4/Leaning_tower_of_pisa_2.jpg/330px-Leaning_tower_of_pisa_2.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e4/Leaning_tower_of_pisa_2.jpg/440px-Leaning_tower_of_pisa_2.jpg 2x" data-file-width="555" data-file-height="740" /></a><figcaption><a href="/wiki/Det_sk%C3%A6ve_t%C3%A5rn_i_Pisa" title="Det skæve tårn i Pisa">Det skæve tårn i Pisa</a></figcaption></figure> <p>Det nordlige Italien var delt i flere krigsførende bystater, hvoraf de mægtigste var <a href="/wiki/Milano" title="Milano">Milano</a>, <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a>, <a href="/wiki/Pisa" title="Pisa">Pisa</a>, <a href="/wiki/Genova" title="Genova">Genova</a>, <a href="/wiki/Ferrara" title="Ferrara">Ferrara</a>, og <a href="/wiki/Venezia" class="mw-redirect" title="Venezia">Venezia</a>. <a href="/wiki/H%C3%B8jmiddelalder" title="Højmiddelalder">Højmiddelalderens</a> Norditalien var yderligere splittet i langvarig krig om overhøjhed mellem <a href="/wiki/Den_hellige_stol" class="mw-redirect" title="Den hellige stol">pavedømmet</a> og <a href="/wiki/Tysk-romerske_rige" class="mw-redirect" title="Tysk-romerske rige">Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation</a>: Hver enkelt by allierede sig med den ene eller anden fraktion, samtidig med at de var splittede mellem to stridende parter, <a href="/wiki/Ghibellinerne" title="Ghibellinerne">ghibellinerne</a> og <a href="/wiki/Welf" class="mw-redirect" title="Welf">guelferne</a>. Krig mellem bystaterne var sædvanligt, invasioner udefra var begrænset til de periodevis tilbagevendende styrker fra det tysk-romerske rige. Renæssancens politik blev udviklet på denne baggrund. Siden <a href="/wiki/1200-tallet" class="mw-redirect" title="1200-tallet">1200-tallet</a> bestod hærafdelinger hovedsagelig af <a href="/wiki/Lejesoldat" title="Lejesoldat">lejesoldater</a>, og velstående bystater kunne stille betydelige styrker til trods for en lille befolkning. I løbet af <a href="/wiki/1400-tallet" class="mw-redirect" title="1400-tallet">1400-tallet</a> havde de mægtigste bystater underlagt sig mindre naboer: Firenze tog <a href="/wiki/Pisa" title="Pisa">Pisa</a> <a href="/wiki/1406" title="1406">1406</a>, Venezia erobrede <a href="/wiki/Padova" title="Padova">Padova</a> og <a href="/wiki/Verona" title="Verona">Verona</a>, mens <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Milano" title="Hertugdømmet Milano">hertugen af Milano</a> underlagde sig en række nærliggende områder, herunder <a href="/wiki/Pavia" title="Pavia">Pavia</a> og <a href="/wiki/Parma" title="Parma">Parma</a>. </p><p>Den første del af renæssancen var kendetegnet af hyppig krigstilstand til lands og til søs efterhånden som bystaterne kæmpede om overherredømmet. På land blev krigene hovedsagelig udkæmpet af lejesoldater kendt som <i><a href="/wiki/Condottiere" title="Condottiere">condottieri</a></i>, bander af soldater fra hele Europa, men især <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">tyskere</a> og <a href="/wiki/Schweiz" title="Schweiz">schweizere</a>, ledet af italienske officerer. Lejesoldaterne var ikke villige til at risikere livet unødigt, og krigsførelsen bestod stort set af belejringer og manøvreringer, af og til også direkte slag. Det var i lejesoldaternes interesse at begge sider forlængede konflikten så de kunne have arbejde længst muligt. Lejesoldaterne var en konstant trussel mod dem som lejede dem. Hvis de ikke blev betalt til tiden og med det aftalte beløb, kunne de hurtigt vende sig mod arbejdsgiveren. Hvis en bystat var fuldstændig afhængig af lejesoldater, var der mulighed for at lejesoldaterne tog selvstændige beslutninger.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Til søs sendte de italienske bystater mange flåder i kamp. De betydeligste var <a href="/wiki/Pisa" title="Pisa">Pisa</a>, <a href="/wiki/Genova" title="Genova">Genova</a>, og <a href="/wiki/Venezia" class="mw-redirect" title="Venezia">Venezia</a>, men efter lang konflikt var det Genova der reducerede Pisa. Venezia viste sig at være en mægtigere fjende, og mens de i begyndelsen var relativt ligestillede, blev Genovas flåde <a href="/wiki/1380" title="1380">1380</a> udryddet i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Chioggia&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Chioggia (ikke skrevet endnu)">slaget ved Chioggia</a> ved mundingen af den venetianske <a href="/wiki/Lagune" class="mw-redirect" title="Lagune">lagune</a>, og derefter var Venezia dominerende på havet. Efterhånden som venetianske områder omkring <a href="/wiki/%C3%86g%C3%A6erhavet" class="mw-redirect" title="Ægæerhavet">Ægæerhavet</a> gik tabt, det ene efter det andet, til <a href="/wiki/Osmanniske_rige" class="mw-redirect" title="Osmanniske rige">osmannerne</a>, og handelen i <a href="/wiki/Sortehavet" title="Sortehavet">Sortehavet</a> gik tabt, flyttede Venezia sine interesser mod fastlandet, <i>terra firma</i>, da den venetianske renæssance begyndte. </p><p>Til lands forløb årtier med kampe hvor Firenze og Milano kæmpede sig frem til at være de mægtigste parter, og til slut blev de <a href="/wiki/1454" title="1454">1454</a> enige om <a href="/w/index.php?title=Fredstraktaten_i_Lodi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fredstraktaten i Lodi (ikke skrevet endnu)">en fredsaftale i Lodi</a>, som betød relativ fred i området for første gang i århundreder. Freden varede fyrre år, og Venezias indiskutable overherredømme til søs førte også til fred i størstedelen af det resterende 1400-tal. </p><p>I løbet af 1400-tallet havde eventyrere og handelsmænd som <a href="/w/index.php?title=Niccol%C3%B2_Da_Conti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Niccolò Da Conti (ikke skrevet endnu)">Niccolò Da Conti</a> (<a href="/wiki/1395" title="1395">1395</a>–<a href="/wiki/1469" title="1469">1469</a>) rejst så langt som til <a href="/wiki/Syd%C3%B8stasien" title="Sydøstasien">Sydøstasien</a> og tilbage, og de bragte ny kundskab om verden med sig, et forvarsel om yderligere europæiske sørejser og udforskning i årene som kom. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Firenze_under_Medicierne">Firenze under Medicierne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Firenze under Medicierne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Firenze under Medicierne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Medici" class="mw-redirect" title="Medici">Medici</a></span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Cosimo_I_de_Medici_in_armour_(1545)_Oil_on_wood_by_Angelo_Bronzino_-_Galleria_degli_Uffizi_-_Florence.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Cosimo_I_de_Medici_in_armour_%281545%29_Oil_on_wood_by_Angelo_Bronzino_-_Galleria_degli_Uffizi_-_Florence.jpg/220px-Cosimo_I_de_Medici_in_armour_%281545%29_Oil_on_wood_by_Angelo_Bronzino_-_Galleria_degli_Uffizi_-_Florence.jpg" decoding="async" width="220" height="270" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Cosimo_I_de_Medici_in_armour_%281545%29_Oil_on_wood_by_Angelo_Bronzino_-_Galleria_degli_Uffizi_-_Florence.jpg/330px-Cosimo_I_de_Medici_in_armour_%281545%29_Oil_on_wood_by_Angelo_Bronzino_-_Galleria_degli_Uffizi_-_Florence.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Cosimo_I_de_Medici_in_armour_%281545%29_Oil_on_wood_by_Angelo_Bronzino_-_Galleria_degli_Uffizi_-_Florence.jpg/440px-Cosimo_I_de_Medici_in_armour_%281545%29_Oil_on_wood_by_Angelo_Bronzino_-_Galleria_degli_Uffizi_-_Florence.jpg 2x" data-file-width="801" data-file-height="983" /></a><figcaption>Cosimo I. de' Medici i rustning. Af Agnolo Bronzino.</figcaption></figure> <p>I slutningen af 1300-tallet havde Firenzes ledende familie været <a href="/w/index.php?title=Albizzi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Albizzi (ikke skrevet endnu)">Albizzi</a>. Deres modstandere og udfordrere til magten var <a href="/wiki/Medici" class="mw-redirect" title="Medici">Medicierne</a>, først under <a href="/wiki/Giovanni_de%27_Medici" title="Giovanni de' Medici">Giovanni de' Medici</a>, derefter under hans søn <a href="/wiki/Cosimo_de%27_Medici" title="Cosimo de' Medici">Cosimo</a>. Medicierne kontrollerede Medici-banken, dengang Europas største bank, og en række andre forretningsforetag i Firenze og andre steder. <a href="/wiki/1433" title="1433">1433</a> lykkedes det Albizzi at få sendt Cosimo i landflygtighed, men året efter blev en tilhænger af familien valgt til <a href="/w/index.php?title=Signoria_af_Firenze&action=edit&redlink=1" class="new" title="Signoria af Firenze (ikke skrevet endnu)">signoria</a>, det styrende råd, og Cosimo kunne vende tilbage. Medicierne blev Firenzes ledende familie de næste tredive år. Firenze forblev en republik frem til <a href="/wiki/1537" title="1537">1537</a>, der traditionelt markerer afslutningen på højrenæssancen i Firenze, men den republikanske styrelse var kontrolleret af Medicierne og deres allierede mellem <a href="/wiki/1494" title="1494">1494</a> og <a href="/wiki/1527" title="1527">1527</a>. Cosimo og <a href="/wiki/Lorenzo_de%27_Medici" title="Lorenzo de' Medici">Lorenzo de' Medici</a> havde sjældent selv administrative positioner, men var i kraft af deres indflydelse de indiskutable ledere. </p><p>Cosimo de' Medici var meget populær blandt borgerne, hovedsagelig for at sikre stabilitet og fremgang for byen. Blandt hans vigtigste præstationer var <a href="/w/index.php?title=Fredstraktaten_i_Lodi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fredstraktaten i Lodi (ikke skrevet endnu)">en fredsaftale ved Lodi</a> med <a href="/w/index.php?title=Francesco_Sforza&action=edit&redlink=1" class="new" title="Francesco Sforza (ikke skrevet endnu)">Francesco Sforza</a> som endte årtier med krigshandlinger med Milano og bragte fred til det meste af det nordlige Italien. Cosimo var også en vigtig støtte for kunsten, både direkte og indirekte ved de eksempler han gav. </p><p>Cosimo blev efterfulgt af sin sygelige søn <a href="/wiki/Piero_di_Cosimo_de%27_Medici" title="Piero di Cosimo de' Medici">Piero de' Medici</a>, som døde efter fem år som leder af byen. <a href="/wiki/1469" title="1469">1469</a> blev magten givet videre til Cosimos 21 år gamle barnebarn <a href="/wiki/Lorenzo_de%27_Medici" title="Lorenzo de' Medici">Lorenzo de' Medici</a> som skulle blive kendt som "Lorenzo den pragtfulde". Lorenzo var den første i sin familie som fra unge år var blevet uddannet i den humanistiske tradition og er i dag mest kendt som en af renæssancens vigtigste patroner og beskyttere af kunsten. Under Lorenzo blev Mediciernes styre formaliseret med dannelsen af et nyt <i>Consiglio dei settanta</i>, "Rådet af halvfjerds", som Lorenzo selv ledede. De republikanske institutioner fortsatte, men havde mistet al magt. Lorenzo var mindre heldig end hans dygtige forfædre i forretningslivet, og Mediciernes kommercielle rige eroderede langsomt men sikkert. Lorenzo fortsatte alliancen med Milano, mens forholdet til pavedømmet forværredes. <a href="/wiki/1478" title="1478">1478</a> var pavens agenter gået sammen med <a href="/w/index.php?title=Pazzi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pazzi (ikke skrevet endnu)">Pazzi-familien</a> i et forsøg på at snigmyrde Lorenzo. Selv om sammensværgelsen mislykkedes, blev Lorenzos yngre bror <a href="/w/index.php?title=Giuliano_di_Piero_de%27_Medici&action=edit&redlink=1" class="new" title="Giuliano di Piero de' Medici (ikke skrevet endnu)">Giuliano</a> dræbt. Attentatforsøget førte til krig med pavedømmet, og Lorenzo udnyttede krigen til yderligere at centralisere magten i egne hænder.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Renæssancens_spredning"><span id="Ren.C3.A6ssancens_spredning"></span>Renæssancens spredning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Renæssancens spredning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Renæssancens spredning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Renæssancens idealer spredte sig først fra Firenze til nærliggende bystater i <a href="/wiki/Toscana" title="Toscana">Toscana</a> som <a href="/wiki/Siena" title="Siena">Siena</a> og <a href="/wiki/Lucca" title="Lucca">Lucca</a>. Toskansk kultur blev snart model for hele Norditalien, og den toskanske variant af italiensk blev dominerende i hele området, specielt i litteraturen. <a href="/wiki/1447" title="1447">1447</a> kom Francesco Sforza til magten i Milano og omformede hurtigt den middelalderlige by til et betydeligt center for kunst og lærdom som tiltrak blandt andre <a href="/w/index.php?title=Leon_Battista_Alberti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Leon Battista Alberti (ikke skrevet endnu)">Leon Battista Alberti</a>. Venezia, en af de rigeste byer på grund af dens kontrol over Middelhavet, blev et andet center for renæssancekunst, specielt inden for <a href="/wiki/Arkitektur" title="Arkitektur">arkitektur</a>. Små hoffer støttede renæssancen og førte den til mindre byer som udviklede deres egen karakteristiske kunst: <a href="/wiki/Ferrara" title="Ferrara">Ferrara</a>, <a href="/wiki/Mantova" title="Mantova">Mantova</a> (under <a href="/w/index.php?title=Huset_Gonzaga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Huset Gonzaga (ikke skrevet endnu)">Huset Gonzaga</a>), <a href="/wiki/Urbino" title="Urbino">Urbino</a> (under <a href="/w/index.php?title=Federico_da_Montefeltro&action=edit&redlink=1" class="new" title="Federico da Montefeltro (ikke skrevet endnu)">Federico da Montefeltro</a>), og i <a href="/wiki/Napoli" title="Napoli">Napoli</a> blev renæssancen fremmet under beskyttelse af <a href="/w/index.php?title=Alfonso_V_af_Aragona&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alfonso V af Aragona (ikke skrevet endnu)">Alfonso V af Aragona</a>, som erobrede byen i <a href="/wiki/1443" title="1443">1443</a> og opmuntrede kunstnere som <a href="/w/index.php?title=Francesco_Laurana&action=edit&redlink=1" class="new" title="Francesco Laurana (ikke skrevet endnu)">Francesco Laurana</a> og <a href="/w/index.php?title=Antonello_da_Messina&action=edit&redlink=1" class="new" title="Antonello da Messina (ikke skrevet endnu)">Antonello da Messina</a>, og forfattere som poeten <a href="/w/index.php?title=Jacopo_Sannazaro&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jacopo Sannazaro (ikke skrevet endnu)">Jacopo Sannazaro</a> og humanistiske lærde som <a href="/w/index.php?title=Angelo_Poliziano&action=edit&redlink=1" class="new" title="Angelo Poliziano (ikke skrevet endnu)">Angelo Poliziano</a>. </p><p><a href="/wiki/1417" title="1417">1417</a> vendte paven tilbage til <a href="/wiki/Rom" title="Rom">Rom</a>, men den tidligere kejserlige hovedstad forblev fattig og stort set i ruiner gennem de første år af renæssancen.<sup id="cite_ref-burke271_10-0" class="reference"><a href="#cite_note-burke271-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den store forvandling begyndte under pave <a href="/wiki/Pave_Nikolaus_5." title="Pave Nikolaus 5.">Nikolaus V</a>, som blev indsat <a href="/wiki/1447" title="1447">1447</a>. Han igangsatte en omfattende aktivitet så det meste af byen blev genopbygget og fornyet. Den humanistiske lærde Aeneas Silvius Piccolomini blev <a href="/wiki/1458" title="1458">1458</a> pave som <a href="/wiki/Pius_II" class="mw-redirect" title="Pius II">Pius II</a>. Da pavedømmet kom under kontrol af rige og mægtige familier i Norditalien, som <a href="/wiki/Medici" class="mw-redirect" title="Medici">Medici</a> og <a href="/w/index.php?title=Borgias&action=edit&redlink=1" class="new" title="Borgias (ikke skrevet endnu)">Borgias</a>, kom renæssancens ånd og filosofi til at dominere <a href="/wiki/Vatikanet" class="mw-redirect" title="Vatikanet">Vatikanet</a>. Pave <a href="/wiki/Pave_Sixtus_4." title="Pave Sixtus 4.">Sixtus IV</a> fortsatte Nikolas Vs arbejde, mest berømt for at give ordre til konstruktionen af <a href="/wiki/Det_Sixtinske_Kapel" title="Det Sixtinske Kapel">Det Sixtinske Kapel</a>, som er opkaldt efter ham. Paverne blev i stadig større grad verdslige herskere da pavestaterne blev smedet sammen til en centraliseret magt efter en række "krigerpaver". </p><p>Renæssancens natur ændrede sig i løbet af slutningen af 1400-tallet. Renæssancens ideal blev adopteret af de herskende klasser og aristokratiet. De første renæssancekunstnere blev betragtet som håndværkere og nød kun lidt prestige eller anerkendelse. I slutningen af renæssancen havde de fremmeste af dem stor indflydelse, blev betragtet som mestre og kunstnere, og kunne kræve store honorarer. En blomstrende handel med renæssancekunst udviklede sig, og mens de ledende kunstnere i den tidligste renæssance kom fra de lavere klasser eller fra middelklassen, kom de i stigende grad fra aristokratiet selv og blev selv en del af aristokratiet.<sup id="cite_ref-burke271_10-1" class="reference"><a href="#cite_note-burke271-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Udbredelse">Udbredelse</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Udbredelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Udbredelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Leonardo_da_Vinci_-_presumed_self-portrait_-_WGA12798.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/38/Leonardo_da_Vinci_-_presumed_self-portrait_-_WGA12798.jpg/220px-Leonardo_da_Vinci_-_presumed_self-portrait_-_WGA12798.jpg" decoding="async" width="220" height="343" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/38/Leonardo_da_Vinci_-_presumed_self-portrait_-_WGA12798.jpg/330px-Leonardo_da_Vinci_-_presumed_self-portrait_-_WGA12798.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/38/Leonardo_da_Vinci_-_presumed_self-portrait_-_WGA12798.jpg/440px-Leonardo_da_Vinci_-_presumed_self-portrait_-_WGA12798.jpg 2x" data-file-width="2408" data-file-height="3754" /></a><figcaption><a href="/wiki/Leonardo_da_Vinci" title="Leonardo da Vinci">Leonardo da Vinci</a>, et italiensk renæssancemenneske – og meget usædvanlig for sin samtid.</figcaption></figure> <p>Som kulturel bevægelse berørte renæssancen kun en lille del af befolkningen. Det nordlige Italien var det mest <a href="/wiki/Urbanisering" title="Urbanisering">urbaniserede</a> område i Europa, men tre fjerdedele af befolkningen var fortsat bønder.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> For dem var livet i alt væsentligt uændret fra middelalderen.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Klassisk <a href="/wiki/Feudalisme" title="Feudalisme">feudalisme</a> havde aldrig været udpræget i Norditalien hvor bønderne hovedsagelig arbejdede på privatejede gårde eller som forpagtere. Nogle forskere har set en udvikling mod refeudalisering i den sene renæssance da eliten fra byerne begyndte at blive jordejende aristokrater.<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I byerne var situationen ganske anderledes. De var domineret af en handelselite som var akkurat så eksklusiv som aristokratiet i et hvilket som helst middelalderligt kongedømme. Det var denne gruppe som hovedsagelig støttede, beskyttede og var publikum til renæssancekulturen. Under sig havde de en stor klasse af kunstnere og <a href="/wiki/Lav_(organisation)" title="Lav (organisation)">lavsorganiserede</a> håndværkere som levede et relativt komfortabelt liv og havde betydelig magt i de republikanske regeringer. Det stod i skarp kontrast til resten af Europa hvor kunstnere stort set kom fra de lavere klasser. Som læse- og skrivekyndige kunne de bidrage til renæssancekulturen.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den største gruppe af byernes befolkning var de fattige, delvis faglærte, arbejdsløse og løsarbejdere, som renæssancen ikke havde nogen synderlig virkning på. Historikerne har debatteret spørgsmålet om hvor let det var at bevæge sig mellem de forskellige samfundsklasser i løbet af den italienske renæssance. Eksempler på individer som steg op fra en beskeden baggrund kan findes, men den britiske historiker Peter Burke har i arbejder fundet at datamaterialet ikke overbevisende kan påvise en øgning i social bevægelse. De fleste historikere mener at der sandsynligvis var en høj social bevægelse i den tidlige renæssance, men at den gradvis aftog i løbet af 1400-tallet.<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Samfundets <a href="/wiki/Social_ulighed" title="Social ulighed">uligheder</a> og klasseskel var meget store. En overklasse havde flere hundrede gange mere i indtægt end en tjener eller arbejder. Nogle historikere mener at den forskellige fordeling af rigdom var afgørende for renæssancen, da kunsten blev støttet af de meget rige.<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Renæssancen var ikke en periode med stor social eller økonomisk forandring, men overvejende med kulturel og ideologisk udvikling, og kun en lille del af befolkningen var berørt. Historikere med udgangspunkt i <a href="/wiki/Historisk_materialisme" title="Historisk materialisme">historisk materialisme</a> vil derfor tendere til at reducere renæssancens betydning; de bruger hellere udtrykket "<a href="/wiki/Tidlig_moderne_tid" title="Tidlig moderne tid">tidlig moderne tid</a>". Med en formulering af Roger Osborne: "Renæssancen er et vanskeligt koncept for historikere, fordi Europas historie pludselig bliver til historien om italiensk maleri, skulptur og arkitektur".<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Afslutning">Afslutning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Afslutning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Afslutning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:GirolamoSavonarola.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1b/GirolamoSavonarola.jpg/220px-GirolamoSavonarola.jpg" decoding="async" width="220" height="309" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1b/GirolamoSavonarola.jpg/330px-GirolamoSavonarola.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1b/GirolamoSavonarola.jpg/440px-GirolamoSavonarola.jpg 2x" data-file-width="445" data-file-height="625" /></a><figcaption><a href="/wiki/Girolamo_Savonarola" title="Girolamo Savonarola">Girolamo Savonarola</a> portrætteret af Fra Bartolommeo, ca. 1498.</figcaption></figure> <p>Renæssancens slutning er lige så vanskelig at datere som dens begyndelse. Mange markerer den asketiske munk i Firenze <a href="/wiki/Girolamo_Savonarola" title="Girolamo Savonarola">Girolamo Savonarola</a>, der fik mere magt i årene <a href="/wiki/1494" title="1494">1494</a>-<a href="/wiki/1498" title="1498">1498</a>, som afslutningen på byens blomstring; for andre er Mediciernes triumferende tilbagekomst begyndelsen på sidste fase som inden for kunsten kaldes <a href="/wiki/Manierisme" title="Manierisme">manierisme</a>. Savonarola kom til magten på en bølge af udstrakt modreaktion mod renæssancens <a href="/wiki/Sekularisering" title="Sekularisering">sekularisering</a> og nydelse. Hans korte styre førte til at mange kunstværker blev ødelagt i det som har været karakteriseret som "Forfængelighedens bål", <a href="/wiki/Italiensk_(sprog)" title="Italiensk (sprog)">ital.</a> <i>Falò delle vanità</i>, i centrum af Firenze. Med Mediciernes tilbagekomst, nu som storhertuger af Toscana, fortsatte modbevægelsen i kirken. <a href="/wiki/1542" title="1542">1542</a> blev <a href="/wiki/Inkvisitionen" class="mw-redirect" title="Inkvisitionen">Inkvisitionen</a> grundlagt og nogle få år senere blev <i><a href="/wiki/Index_librorum_prohibitorum" title="Index librorum prohibitorum">Index Librorum Prohibitorum</a></i> ('Oversigt over forbudte bøger') oprettet, og en række litterære renæssanceværker blev forbudt. </p><p>Lige så vigtig var ophøret af en stabil periode med en række udenlandske invasioner af Italien, kendt som <i>De italienske krige</i>, som skulle fortsætte i flere årtier. Invasionerne begyndte <a href="/wiki/1494" title="1494">1494</a> med franske tropper som hærgede over det meste af Norditalien og gjorde ende på mange af bystaternes uafhængighed. Den største katastrofe fandt sted <a href="/wiki/6._maj" title="6. maj">6. maj</a> <a href="/wiki/1527" title="1527">1527</a> da spanske og tyske soldater hærgede og plyndrede Rom. Det betød også afslutningen af pavedømmet som den største beskytter af renæssancekunst og arkitektur.<sup id="cite_ref-burke271_10-2" class="reference"><a href="#cite_note-burke271-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Mens den italienske renæssance blegnede, overtog det øvrige Europa mange af dens idealer og stile. Et antal af Italiens største kunstnere valgte at emigrere. De kendteste var <a href="/wiki/Leonardo_da_Vinci" title="Leonardo da Vinci">Leonardo da Vinci</a> som rejste til Frankrig <a href="/wiki/1516" title="1516">1516</a>, men en gruppe af mindre betydningsfulde kunstnere, som var blevet inviteret for at omforme <a href="/wiki/Ch%C3%A2teau_de_Fontainebleau" title="Château de Fontainebleau">Château de Fontainebleau</a>, skabte den såkaldte <a href="/w/index.php?title=Fontainebleau-skolen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fontainebleau-skolen (ikke skrevet endnu)">Fontainebleau-skole</a> som sammensmeltede fransk kunst med den italienske renæssance. Fra Fontainebleau kom en ny stil, omformet af manierismen, og som bragte renæssancen til <a href="/wiki/Antwerpen" title="Antwerpen">Antwerpen</a> og derfra videre til resten af det nordlige Europa. </p><p>Spredningen nordover var også repræsentativ for en større tendens. Middelhavet var ikke længere Europas vigtigste handelsrute. <a href="/wiki/1498" title="1498">1498</a> nåede <a href="/wiki/Vasco_da_Gama" title="Vasco da Gama">Vasco da Gama</a> <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a> og fra da gik de vigtigste handelsruter fra <a href="/wiki/Orienten" title="Orienten">Orienten</a> via Atlanterhavshavnene <a href="/wiki/Lissabon" title="Lissabon">Lissabon</a>, <a href="/wiki/Sevilla" title="Sevilla">Sevilla</a>, <a href="/wiki/Nantes" title="Nantes">Nantes</a>, <a href="/wiki/Bristol" title="Bristol">Bristol</a>, og <a href="/wiki/London" title="London">London</a>. De områder overgik hurtigt Italien i rigdom og magt. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kultur">Kultur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Kultur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Kultur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Litteratur_og_poesi">Litteratur og poesi</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Litteratur og poesi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Litteratur og poesi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Manutius.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/Manutius.jpg/220px-Manutius.jpg" decoding="async" width="220" height="345" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/Manutius.jpg/330px-Manutius.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d1/Manutius.jpg 2x" data-file-width="371" data-file-height="582" /></a><figcaption>En side fra Francesco Colonnas <i>Hypnerotomachia Poliphili</i>, trykt af <a href="/wiki/Aldus_Manutius" title="Aldus Manutius">Aldus Manutius</a> (Venezia, 1499).</figcaption></figure> <p>Den litterære revolution i Italien i 1200-tallet bidrog til at berede grunden for renæssancen.<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Tidligere havde italiensk ikke været benyttet til at skrive litteratur i Italien, og det var først i 1200-tallet at italienske forfattere begyndte at skrive på modersmålet frem for <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a>, <a href="/wiki/Fransk_(sprog)" title="Fransk (sprog)">fransk</a> eller <a href="/wiki/Proven%C3%A7alsk" class="mw-redirect" title="Provençalsk">provençalsk</a>. En betydelig ændring fandt sted i <a href="/wiki/1250%27erne" title="1250'erne">1250'erne</a> da <i><a href="/wiki/Dolce_stil_novo" title="Dolce stil novo">Dolce stil novo</a></i> ("den søde, nye stil", som fremhævede <a href="/wiki/Platon" title="Platon">platonisk</a> kærlighed frem for den høviske) blev rendyrket med poeter der gik foran som Guittone d'Arezzo og Guido Guinizelli. Specielt inden for poesien havde italiensk litteratur ændret sig meget i årtierne før renæssancen begyndte. </p><p>Da <a href="/wiki/Aldus_Manutius" title="Aldus Manutius">Aldus Manutius</a> begyndte at trykke bøger i Venezia, blev et stadig stigende antal litterære værker udgivet på italiensk, ud over bøger på latin og græsk som udgjorde hovedstrømningerne i den italienske renæssance. Kilderne til disse værker gik ud over rammerne for <a href="/wiki/Teologi" title="Teologi">teologisk</a> litteratur og søgte tilbage til den førkristne tid i <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a> og <a href="/wiki/Antikkens_Hellas" class="mw-redirect" title="Antikkens Hellas">antikkens Hellas</a>. Det betød ikke at der ikke blev skrevet og udgivet religiøse tekster i perioden. <a href="/wiki/Dante_Alighieri" title="Dante Alighieri">Dante Alighieris</a> <i><a href="/wiki/Den_guddommelige_komedie" class="mw-redirect" title="Den guddommelige komedie">Den guddommelige komedie</a></i> reflekterede et karakteristisk middelalderligt verdensbilde. <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">Kristendommen</a> udgjorde stadig den betydeligste indflydelse for kunstnere og forfattere, mens de klassiske værker var en anden hovedstrømning. </p><p>I den tidlige italienske renæssance var der stort fokus på at oversætte og studere klassiske værker fra latin og græsk. Renæssanceforfattere var imidlertid ikke tilfredse med at hvile på oldtidens laurbær, og mange forsøgte at integrere stil og metode hos antikkens store forfattere i deres egne værker. Blandt de forfattere som blev mest efterlignet var <a href="/wiki/Cicero" class="mw-redirect" title="Cicero">Cicero</a>, <a href="/wiki/Quintus_Horatius_Flaccus" class="mw-redirect" title="Quintus Horatius Flaccus">Horatius</a>, <a href="/wiki/Sallust" title="Sallust">Sallust</a> og <a href="/wiki/Publius_Vergilius_Maro" title="Publius Vergilius Maro">Vergilius</a>. Blandt grækerne blev <a href="/wiki/Aristoteles" title="Aristoteles">Aristoteles</a>, <a href="/wiki/Homer" title="Homer">Homer</a> og <a href="/wiki/Platon" title="Platon">Platon</a> læst i original for første gang siden <a href="/wiki/300-tallet" class="mw-redirect" title="300-tallet">300-tallet</a>, skønt der var ikke mange græske værker at vælge blandt. </p><p>Renæssancens litteratur og poesi var også påvirket af udviklingen inden for <a href="/wiki/Videnskab" title="Videnskab">videnskab</a> og <a href="/wiki/Filosofi" title="Filosofi">filosofi</a>. Humanisten <a href="/wiki/Francesco_Petrarca" title="Francesco Petrarca">Francesco Petrarca</a>, en hovedperson blandt de lærde som gik foran, var også en dygtig poet og udgav flere vigtige poesiværker. Han skrev poesi på latin, blandt andet <i>Africa</i> om <a href="/wiki/Anden_puniske_krig" class="mw-redirect" title="Anden puniske krig">anden puniske krig</a>. Han huskes for det han skrev på <a href="/wiki/Modersm%C3%A5l" title="Modersmål">modersmålet</a>, specielt <i>Canzoniere</i>, en samling <a href="/wiki/Sonet" title="Sonet">kærlighedssonetter</a>. Da <a href="/w/index.php?title=Thomas_Wyatt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thomas Wyatt (ikke skrevet endnu)">Thomas Wyat den ældre</a> oversatte dem (frit) til <a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">engelsk</a> etablerede han <a href="/wiki/Sonet" title="Sonet">sonetten</a> som lyrisk stil i England, siden anvendt af <a href="/wiki/William_Shakespeare" title="William Shakespeare">William Shakespeare</a> og mange andre poeter. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Macchiavelli01.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Macchiavelli01.jpg/220px-Macchiavelli01.jpg" decoding="async" width="220" height="367" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Macchiavelli01.jpg/330px-Macchiavelli01.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Macchiavelli01.jpg/440px-Macchiavelli01.jpg 2x" data-file-width="702" data-file-height="1170" /></a><figcaption>Statue af Machiavelli i <a href="/wiki/Uffizi" class="mw-redirect" title="Uffizi">Uffizi</a>.</figcaption></figure> <p>Petrarcas discipel, <a href="/wiki/Giovanni_Boccaccio" title="Giovanni Boccaccio">Giovanni Boccaccio</a>, blev en betydelig forfatter i egen ret. Hans hovedværk var <i><a href="/wiki/Dekameron" title="Dekameron">Dekameron</a></i>, en samling på hundrede fortællinger fortalt af ti fortællere som var flygtet til udkanten af Firenze for at undslippe <a href="/wiki/Pest" title="Pest">pesten</a>. <i>Dekameron</i> specielt og Boccaccios værker generelt blev en betydelig inspiration for andre europæiske forfattere i renæssancen, blandt andet <a href="/wiki/Geoffrey_Chaucer" title="Geoffrey Chaucer">Geoffrey Chaucer</a> og senere også William Shakespeare. </p><p>Foruden kristendommen, antikken og lærdom generelt var politik inspiration for renæssancelitteraturen. Den politiske filosof <a href="/wiki/Niccol%C3%B2_Machiavelli" title="Niccolò Machiavelli">Niccolò Machiavellis</a> mest berømte værker var <i>Drøftelser af Livius</i>, <i>Florentinsk historie</i> og endelig <i>Fyrsten</i>, som siden gav anledning til udtrykket "machiavellisk" som reference til <a href="/wiki/Realpolitik" title="Realpolitik">et realpolitisk syn</a> som forfatteren fremmede i bogen. Imidlertid er det, der sædvanligvis kaldes "machiavellisk", et forenklet syn snarere beregnet til lærebøger end et korrekt begreb for hans filosofi. Derudover er det ikke åbenbart at Machiavelli selv var advokat for det syn som har gjort ham udødelig: Hovedproblemet er de åbenbare modsigelser mellem det <a href="/wiki/Monarki" title="Monarki">monarkistiske</a> syn i <i>Fyrsten</i> og det <a href="/wiki/Republikanisme" title="Republikanisme">republikanske</a> i <i>Drøftelserne</i>, men uanset det er <i>Fyrsten</i> stadig genstand for debat. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Filosofi">Filosofi</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Filosofi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Filosofi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Petrarch_by_Bargilla.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8f/Petrarch_by_Bargilla.jpg/220px-Petrarch_by_Bargilla.jpg" decoding="async" width="220" height="342" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8f/Petrarch_by_Bargilla.jpg/330px-Petrarch_by_Bargilla.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8f/Petrarch_by_Bargilla.jpg/440px-Petrarch_by_Bargilla.jpg 2x" data-file-width="773" data-file-height="1200" /></a><figcaption><a href="/wiki/Francesco_Petrarca" title="Francesco Petrarca">Petrarca</a>, fra <i>Cyklussen af berømte mænd og kvinder</i>. ca. 1450. Fritstående fresko. 247 x 153 cm. <a href="/wiki/Uffizi" class="mw-redirect" title="Uffizi">Uffizi</a>, Firenze. Kunstner: Andrea di Bartolo di Bargilla (ca. 1423–1457)</figcaption></figure> <p>Selv om den italienske renæssance ikke affødte nogen selvstændig ny filosofi, eller kan skilte med nogenlunde enstænkende filosoffer, fremkom der i filosofien noget nyt, som senere fik samlebetegnelsen <a href="/wiki/Humanisme" title="Humanisme">humanisme</a>. Begreberne "renæssance" og "humanisme" benyttes af og til om hinanden, men der kan skelnes : Man kan betragte "renæssancen" som den historiske epoke der slog bro mellem <a href="/wiki/Middelalder" class="mw-redirect" title="Middelalder">middelalder</a> og <a href="/wiki/Nyere_tid" class="mw-redirect" title="Nyere tid">nyere tid</a>, og "humanismen" som den dannelsesbevægelse der voksede frem i denne epoke. Taler man om den filosofi som prægede italiensk renæssance, er det nok så meget nye kulturelle betoninger det drejer sig om, ikke så meget helt nye filosofiske konstruktioner. De virkeligt nye filosofiske impulser skulle komme fra ikke-italienske tænkere. Meget af den klassiske græske filosofi var bevaret i <a href="/wiki/Det_byzantinske_rige" class="mw-redirect" title="Det byzantinske rige">Det byzantinske rige</a>, men det var tydeligt for alle her at Byzans ville ende med at blive helt erobret af <a href="/wiki/Det_Osmanniske_Rige" title="Det Osmanniske Rige">osmannerne</a>. Mange byzantinske lærde, håndværkere, kunstnere og flygtede derfor til Italien, og de medbragte de græske tekster samt underviste i græsk. <sup id="cite_ref-byzans_19-0" class="reference"><a href="#cite_note-byzans-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Især var Platons skrifter ukendte i Middelalderen frem til kontakten med Byzans. Den nyvakte interesse for antikken, dens visdom og kunst og trangen til at vende tilbage til de gamle kilder ("ad fontes"), gav <a href="/wiki/Aristoteles" title="Aristoteles">Aristoteles</a> en stærkere stilling. Ærefrygten for klassiske studier fremmede et aristotelisk og <a href="/wiki/Klaudios_Ptolemaios" class="mw-redirect" title="Klaudios Ptolemaios">ptolemæisk</a> syn på universet. Nogle humanister betragtede naturen som et levende åndeligt væsen der ikke blev styret af love eller matematik, mens andre ikke accepterede et naturbegreb der tenderede mod <a href="/wiki/Panteisme" title="Panteisme">panteisme</a>. På samme tid mistede filosofien meget af sin styrke som ledende for <a href="/wiki/Logik" title="Logik">logikken</a>, og således blev <a href="/wiki/Deduktion" title="Deduktion">deduktion</a> betragtet som underordnet <a href="/wiki/Intuition" title="Intuition">intuition</a> og følelse. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Pico_della_mirandola.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dc/Pico_della_mirandola.jpg/220px-Pico_della_mirandola.jpg" decoding="async" width="220" height="299" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dc/Pico_della_mirandola.jpg/330px-Pico_della_mirandola.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/dc/Pico_della_mirandola.jpg 2x" data-file-width="400" data-file-height="543" /></a><figcaption><a href="/wiki/Pico_della_Mirandola" class="mw-redirect" title="Pico della Mirandola">Pico della Mirandola</a>. Ukendt kunstner, <a href="/wiki/Uffizi" class="mw-redirect" title="Uffizi">Uffizi</a> i <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ciriaco_d%27Ancona_di_Benozzo_Gozzoli.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/Ciriaco_d%27Ancona_di_Benozzo_Gozzoli.jpg/220px-Ciriaco_d%27Ancona_di_Benozzo_Gozzoli.jpg" decoding="async" width="220" height="282" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/Ciriaco_d%27Ancona_di_Benozzo_Gozzoli.jpg/330px-Ciriaco_d%27Ancona_di_Benozzo_Gozzoli.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/Ciriaco_d%27Ancona_di_Benozzo_Gozzoli.jpg/440px-Ciriaco_d%27Ancona_di_Benozzo_Gozzoli.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="768" /></a><figcaption><a href="/wiki/Cyriacus_fra_Ancona" title="Cyriacus fra Ancona">Cyriacus fra Ancona</a>, <a href="/wiki/Benozzo_Gozzoli" title="Benozzo Gozzoli">Benozzo Gozzoli</a>.</figcaption></figure> <p>Om de nye filosofiske strømninger var med eller mod kirken, afhænger af hvilke enkeltstrømninger der er tale om. At der var et opbrud, er klart nok. Og eftersom kirken i den forudgående periode havde været så at sige eneforvalter af al højere videnskab og tænkning – da universiteterne var oprettet af kirken og forstod sig som medudforskere af den naturlige og overnaturlige åbenbaring sammen med kirkeledere og embedsteologer – var renæssancens opbrud også til dels et opbrud mod dette. Men i og med at centrale aktører var paver og andre kirkeledere – både blandt tænkerne selv og blandt dem som fremmede og finansierede tidens humanisme – er det vanskeligt at tegne entydige kontraster. Tiderne ændrede sig, og alle i tiden ændrede sig med den, indbefattet kirken. </p><p>Petrarca havde været eksponent for en ny tilnærmelse. Han opmuntrede til studiet af de latinske klassikere og havde en kopi af <a href="/wiki/Homer" title="Homer">Homer</a> med sig i det håb at nogen kunne lære ham græsk. Et væsentligt skridt i den humanistiske uddannelse, fremlagt af lærde som <a href="/wiki/Pico_della_Mirandola" class="mw-redirect" title="Pico della Mirandola">Pico della Mirandola</a>, var at opsøge tabte eller glemte antikke manuskripter som kun var kendt af omtale. Pico de Mirandola udviklede et <a href="/wiki/Eklekticisme" title="Eklekticisme">eklektisk</a> og <a href="/wiki/Esoterisme" title="Esoterisme">esoterisk</a> læresystem, som måske ikke havde den helt store interne konsistens, præget blandt andet af hans fascination af <a href="/wiki/Kabbala" title="Kabbala">kabbalisme</a>. Dog frembragte Pico de Mirandola meget som stimulerede og skulle blive af varig værdi. </p><p>Disse bestræbelser blev støttet af rige italienske patriciere, handelsfyrster og despoter som brugte betydelige formuer på at bygge biblioteker. At genopdage fortiden var blevet en fornem mode og en lidenskabelig beskæftigelse for de øverste samfundsklasser. <i>Jeg går</i>, sagde <a href="/wiki/Cyriacus_fra_Ancona" title="Cyriacus fra Ancona">Cyriacus fra Ancona</a>, <i>Jeg går for vække de døde!</i>.<sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den fremmeste af biblioteksbygherrerne var imidlertid en kirkens mand, renæssancepaven og humanisten <a href="/wiki/Pave_Nikolaus_5." title="Pave Nikolaus 5.">Nikolaus V</a>, manden bag <a href="/wiki/Vatikanbiblioteket" title="Vatikanbiblioteket">Vatikanbiblioteket</a>. </p><p>Efterhånden som græske værker blev samlet, manuskripter fundet, biblioteker og museer dannet, kom <a href="/wiki/Bogtryk" title="Bogtryk">trykkeriernes</a> tidsalder til syne. Antikkens værker blev oversat fra græsk og latin til samtidens moderne europæiske sprog og blev læst af et modtageligt publikum der som Shakespeare kunne "kun lidt latin og mindre græsk".<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Videnskab">Videnskab</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Videnskab" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Videnskab"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den nye interesse for antikkens tænkere, kunst og litteratur tiltog i den tidlige italienske renæssance, på bekostning af andre <a href="/wiki/Videnskab" title="Videnskab">videnskaber</a>. Imidlertid opstod der noget senere i renæssancen en tankeretning som søgte at integrere al kundskab, også den naturvidenskabelige. Denne retning bidrog til at den naturvidenskabelige forskning igen udviklede sig. </p><p>Til trods for den til dels imponerende forening af kunst og videnskab hos <a href="/wiki/Leonardo_da_Vinci" title="Leonardo da Vinci">Leonardo da Vinci</a> har historikere som George Sarton og Lynn Thorndike kritiseret den måde renæssancen generelt greb videnskaben an på og udviklede den, og de har argumenteret at udviklingen i stedet blev forsinket og bremset. Det var ikke før renæssancen bevægede sig ud af Italien og nordpå i Europa at videnskaben fik nyt liv af personligheder som <a href="/wiki/Nikolaus_Kopernikus" class="mw-redirect" title="Nikolaus Kopernikus">Nikolaus Kopernikus</a>, <a href="/wiki/Francis_Bacon_(filosof)" title="Francis Bacon (filosof)">Francis Bacon</a>, og <a href="/wiki/Ren%C3%A9_Descartes" title="René Descartes">René Descartes</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skulptur_og_maleri">Skulptur og maleri</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Skulptur og maleri" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Skulptur og maleri"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Renæssancemaleriets forløber var <a href="/wiki/Giotto_di_Bondone" title="Giotto di Bondone">Giottos</a> (1267-1337) og hans elevers brud med den <a href="/wiki/Byzantinske_rige" class="mw-redirect" title="Byzantinske rige">bysantinske</a> stivhed og <a href="/wiki/Gotik" title="Gotik">gotikkens</a> formalisme. Giottos <a href="/wiki/Naturalisme_(billedkunst)" title="Naturalisme (billedkunst)">naturalisme</a>, hans tredimentionale figurer som befolkede et troværdigt rum, og hans <a href="/wiki/Humanisme" title="Humanisme">humanistiske</a> interesse i at udtrykke den individuelle personlighed, var bestanddele som bragte interessen for naturen og ikke mindst menneskekroppen i dens totale fysiske virkelighed tilbage til kunsten.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Giorgione,_The_tempest.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Giorgione%2C_The_tempest.jpg/300px-Giorgione%2C_The_tempest.jpg" decoding="async" width="300" height="342" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Giorgione%2C_The_tempest.jpg/450px-Giorgione%2C_The_tempest.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Giorgione%2C_The_tempest.jpg/600px-Giorgione%2C_The_tempest.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="913" /></a><figcaption><i>Stormen</i> (ca 1508) af <a href="/wiki/Giorgione" title="Giorgione">Giorgione</a>. <br />Gallerie dell'Accademia, Venezia</figcaption></figure> <p>Til den tidlige renæssance hører <a href="/wiki/Masaccio" title="Masaccio">Masaccio</a> (1401-28) som brød med den gotiske tradition ved at erstatte vidtløftig ornamentik med hverdagsagtige detaljer og ved at lade skikkelserne optræde i et, som man opfattede det, virkeligt rum. Derefter øgede <a href="/wiki/Piero_della_Francesca" title="Piero della Francesca">Piero della Francesca</a> (1415-92) og <a href="/wiki/Paolo_Uccello" title="Paolo Uccello">Paolo Uccello</a> (1397–1475) <a href="/wiki/Realisme_(kunst)" title="Realisme (kunst)">realismen</a> i deres værker ved at benytte den nye, revolutionære teknik med <a href="/wiki/Perspektiv" title="Perspektiv">perspektiv</a> og således give tredimentional repræsentation i todimentionale kunstværker mere end kun realisme, men gøre den autentisk og virkelighedstro. Piero della Francesca skrev afhandlinger om videnskabeligt perspektiv. </p><p>Frembringelsen af troværdige rum tillod kunstnerne at fokusere på nøjagtige gengivelser af den menneskelige krop og på naturalistiske landskaber. Masaccios figurer havde en plasticitet som til da var helt ukendt. Sammenlignet med den flade og plane karakter i gotisk maleri var hans malerier revolutionerende. Tidligere var figurer blevet fremstillet i <a href="/wiki/Silhuet" title="Silhuet">silhuet</a> og uden dybde. Mod slutningen af <a href="/wiki/1500-tallet" class="mw-redirect" title="1500-tallet">1500-tallet</a>, specielt i Norditalien, begyndte kunstnerne at bruge nye teknikker til at manipulere lys og mørke som tonekontrasterne i mange af <a href="/wiki/Tizian" title="Tizian">Tizians</a> portrætter og udviklingen af <i><a href="/wiki/Sfumato" title="Sfumato">sfumato</a></i> og <i><a href="/wiki/Chiaroscuro" title="Chiaroscuro">chiaroscuro</a></i> hos <a href="/wiki/Leonardo_da_Vinci" title="Leonardo da Vinci">Leonardo da Vinci</a> og <a href="/wiki/Giorgione" title="Giorgione">Giorgione</a>. </p><p>Perioden så også de første verdslige, ikke-religiøse malerier. Disse <a href="/wiki/Mytologi" title="Mytologi">mytologiske</a> emner var faktisk ganske få, men gav ophav til en debat om renæssancens verdslighed hos forskere tidligt i <a href="/wiki/1900-tallet" class="mw-redirect" title="1900-tallet">1900-tallet</a> som hos <a href="/wiki/Jacob_Burckhardt" title="Jacob Burckhardt">Jacob Burckhardt</a>. <a href="/wiki/Sandro_Botticelli" title="Sandro Botticelli">Botticelli</a> var en af de mange malere hvis verdslige værker har fortsat gyldighed den dag i dag, men han var selv dybt religiøs og tilhænger af den religiøse moralist <a href="/wiki/Girolamo_Savonarola" title="Girolamo Savonarola">Girolamo Savonarola</a>; Botticelli malede også mange traditionelle religiøse malerier. </p> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Donatello_-_David_-_Floren%C3%A7a.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Donatello_-_David_-_Floren%C3%A7a.jpg/100px-Donatello_-_David_-_Floren%C3%A7a.jpg" decoding="async" width="100" height="161" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Donatello_-_David_-_Floren%C3%A7a.jpg/150px-Donatello_-_David_-_Floren%C3%A7a.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Donatello_-_David_-_Floren%C3%A7a.jpg/200px-Donatello_-_David_-_Floren%C3%A7a.jpg 2x" data-file-width="1066" data-file-height="1719" /></a><figcaption>David af Donatello<br />o. 1430</figcaption></figure> <p>Inden for skulptur var det <a href="/wiki/Donatello" title="Donatello">Donatellos</a> studier af klassisk skulptur som førte til hans udvikling af klassiske positurer som <i><a href="/wiki/Contrapposto" title="Contrapposto">contrapposto</a></i>-posituren, og i emner som hans anden statue af David, den første fritstående nøgen<a href="/wiki/Akt_(kunst)" title="Akt (kunst)">akt</a> i <a href="/wiki/Bronze" title="Bronze">bronze</a> som blev skabt i Europa siden <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">den romerske kejsertid</a>. Donatellos fremstillinger af <a href="/wiki/Relief" title="Relief">basreliffer</a>, <i><a href="/w/index.php?title=Stiacchiato&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stiacchiato (ikke skrevet endnu)">stiacchiato</a></i> ved at variere dybden i relieffet for at illudere indtryk af forgrund, mellemgrund og baggrund var en anden nyskabelse som fik stor udbredelse i renæssancen. Donatellos kunstneriske fremgang havde stor indflydelse på alle som fulgte ham, og måske den største af dem alle var <a href="/wiki/Michelangelo_Buonarroti" class="mw-redirect" title="Michelangelo Buonarroti">Michelangelo</a> hvis <a href="/wiki/David_(Michelangelo)" title="David (Michelangelo)"><i>David</i></a> fra <a href="/wiki/1500" title="1500">1500</a> også var en mandlig nøgenakt. Michelangelos Davidstudie er mere naturalistisk end Donatellos og har en større emotionel intensitet. Begge statuer står i <i>contrapposto</i>: de hviler vægten på den ene fod. </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Leonardo_da_Vinci_(1452-1519)_-_The_Last_Supper_(1495-1498).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/Leonardo_da_Vinci_%281452-1519%29_-_The_Last_Supper_%281495-1498%29.jpg/350px-Leonardo_da_Vinci_%281452-1519%29_-_The_Last_Supper_%281495-1498%29.jpg" decoding="async" width="350" height="182" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/Leonardo_da_Vinci_%281452-1519%29_-_The_Last_Supper_%281495-1498%29.jpg/525px-Leonardo_da_Vinci_%281452-1519%29_-_The_Last_Supper_%281495-1498%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/Leonardo_da_Vinci_%281452-1519%29_-_The_Last_Supper_%281495-1498%29.jpg/700px-Leonardo_da_Vinci_%281452-1519%29_-_The_Last_Supper_%281495-1498%29.jpg 2x" data-file-width="5076" data-file-height="2645" /></a><figcaption><i>Nadveren</i> af Leonardo da Vinci</figcaption></figure> <p>Med højrenæssancen kulminerede målene fra den tidligere periode, det vil sige en nøjagtig repræsentation af figurerne i et rum gengivet med pålidelig bevægelse og i en passende sømmelig stil. De berømteste malere fra tiden er <a href="/wiki/Leonardo_da_Vinci" title="Leonardo da Vinci">Leonardo da Vinci</a>, <a href="/wiki/Raphael" class="mw-redirect" title="Raphael">Raphael</a> og <a href="/wiki/Michelangelo_Buonarroti" class="mw-redirect" title="Michelangelo Buonarroti">Michelangelo Buonarroti</a>. Deres billeder hører til de mest kendte kunstværker i verden. Leonardos <i><a href="/wiki/Den_sidste_nadver_(Leonardo)" title="Den sidste nadver (Leonardo)">Nadveren</a></i>, Raphaels <i><a href="/wiki/Skolen_i_Athen" title="Skolen i Athen">Skolen i Athen</a></i>, og Michelangelos loft- og vægmalerier i <a href="/wiki/Det_Sixtinske_Kapel" title="Det Sixtinske Kapel">Det Sixtinske Kapel</a> er blandt de ypperste værker fra denne periode. </p><p>Højrenæssancens maleri udviklede sig til hvad der nu betegnes som <a href="/wiki/Manierisme" title="Manierisme">manierisme</a>, specielt i Firenze. De manieristiske kunstnere, som bevidst gjorde oprør mod højrenæssancens principper, tenderede til at repræsentere langstrakte figurer i ulogiske rum. Moderne forskning har anerkendt den manieristiske kunsts evne til at befordre en stærk, ofte religiøs, stemning hvor højrenæssancens kunstnere ikke magtede at gøre det samme. Nogle af de vigtigste kunstnere i denne periode er <a href="/wiki/Jacopo_da_Pontormo" class="mw-redirect" title="Jacopo da Pontormo">Pontormo</a>, <a href="/wiki/Agnolo_Bronzino" class="mw-redirect" title="Agnolo Bronzino">Bronzino</a>, <a href="/w/index.php?title=Rosso_Fiorentino&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rosso Fiorentino (ikke skrevet endnu)">Rosso Fiorentino</a>, <a href="/wiki/Parmigianino" title="Parmigianino">Parmigianino</a> og Raphaels elev <a href="/w/index.php?title=Giulio_Romno&action=edit&redlink=1" class="new" title="Giulio Romno (ikke skrevet endnu)">Giulio Romno</a>.<sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Arkitektur">Arkitektur</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Arkitektur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Arkitektur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Renæssancen inden for <a href="/wiki/Arkitektur" title="Arkitektur">arkitektur</a> blev i Italien introduceret med et revolutionært, men ufuldstændigt monument i <a href="/wiki/Rimini" title="Rimini">Rimini</a> af <a href="/w/index.php?title=Leone_Battista_Alberti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Leone Battista Alberti (ikke skrevet endnu)">Leone Battista Alberti</a><sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, men perioden blev udviklet i <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a>. Nogle af de tidligste bygninger som viste renæssancens karakteristiske træk var <a href="/wiki/Filippo_Brunelleschi" title="Filippo Brunelleschi">Filippo Brunelleschis</a> <i>Ospedale degli Innocenti</i>, et hittebørnsherberg, (opført 1421-1444) der regnes til de første renæssancebyggerier, derpå fulgte <a href="/w/index.php?title=Basilica_di_San_Lorenzo_(Firenze)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Basilica di San Lorenzo (Firenze) (ikke skrevet endnu)">San Lorenzos kirke</a> og <a href="/w/index.php?title=Cappella_Pazzi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cappella Pazzi (ikke skrevet endnu)">Pazzi-kapellet</a>, bygget mellem <a href="/wiki/1430" title="1430">1430</a> og <a href="/wiki/1444" title="1444">1444</a>, som havde et bemærkelsesværdigt træk i facaden hvor de to sidefelter i <i><a href="/wiki/Porticus" title="Porticus">porticoen</a></i> er forenet i en central bue. </p> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Petersdom_von_Engelsburg_gesehen.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/15/Petersdom_von_Engelsburg_gesehen.jpg/300px-Petersdom_von_Engelsburg_gesehen.jpg" decoding="async" width="300" height="225" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/15/Petersdom_von_Engelsburg_gesehen.jpg/450px-Petersdom_von_Engelsburg_gesehen.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/15/Petersdom_von_Engelsburg_gesehen.jpg/600px-Petersdom_von_Engelsburg_gesehen.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption><a href="/wiki/Peterskirken" title="Peterskirken">Peterskirken</a>, fuldført i 1590, tegnet af <a href="/wiki/Michelangelo" title="Michelangelo">Michelangelo</a>, arkitekt, kunstmaler og poet.</figcaption></figure> <p>Brunelleschi, den første store renæssancearkitekt, gjorde omfattende studier af den klassiske antik i Rom hvor han udledte dens grundlæggende <a href="/wiki/Geometri" title="Geometri">geometri</a>, specielt systemet for arkitektonisk orden som med søjleordenerne. Genopdagelsen af den klassiske antik kan bedst illustreres ved <a href="/w/index.php?title=Palazzo_Rucellai&action=edit&redlink=1" class="new" title="Palazzo Rucellai (ikke skrevet endnu)">Palazzo Rucellai</a>. Her følger søjlerne den såkaldte "superposition" ('overlagring' ?, italiensk <i>superponere</i><sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>) i <a href="/wiki/Klassiske_s%C3%B8jleordener" title="Klassiske søjleordener">klassisk søjleorden</a> med <a href="/wiki/Dorisk_orden" title="Dorisk orden">doriske søjler</a> i første etage, <a href="/wiki/Jonisk_orden" title="Jonisk orden">joniske søjler</a> i anden etage (<i><a href="/wiki/Piano_nobile" title="Piano nobile">piano nobile</a></i>, den fineste etage) og <a href="/wiki/Korintisk_orden" title="Korintisk orden">korintiske søjler</a> i øverste etage. Valget af søjler bestemte hvilke proportioner bygningen måtte stemme overens med. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:CapellaPazzi.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/CapellaPazzi.JPG/220px-CapellaPazzi.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/CapellaPazzi.JPG/330px-CapellaPazzi.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/CapellaPazzi.JPG/440px-CapellaPazzi.JPG 2x" data-file-width="1024" data-file-height="768" /></a><figcaption>Cappella Pazzi</figcaption></figure> <p>Interiøret i <i>Santo Spirito</i> i Firenze udtrykte en ny sans for lys, klarhed og rummelighed som er typisk for den tidlige, italienske renæssance. Det var især rige adelsmænd og købmænd som var opdragsgivere, og renæssancens arkitektur i Italien forblev et eksklusivt overklasseprodukt, anvendt næsten udelukkende i de store byer og især til paladser og kirker. </p><p>Renæssancen var frem for alt rationel og geometrisk. Idealet var en bygning hvor akserne, horisontale som vertikale, var <a href="/wiki/Symmetri" title="Symmetri">symmetriske</a>. <a href="/wiki/Kuppel" title="Kuppel">Kuplen</a> var et dominerende træk på næsten alle renæssancekirkerne. Forbilledet var <a href="/wiki/Pantheon" title="Pantheon">Pantheon</a>, men renæssancens arkitekter foretrak et dobbelt lag af mursten; et karakteristisk træk var ribberne, halvbuerne af sten, som adskilte de forskellige sektioner. De er særlig tydelige på Brunelleschis <i>Duomo</i>, <a href="/wiki/Cattedrale_di_Santa_Maria_del_Fiore" title="Cattedrale di Santa Maria del Fiore">domkirken i Firenze</a>, eller <a href="/w/index.php?title=Santa_Maria_del_Fiore_(Firenze)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Santa Maria del Fiore (Firenze) (ikke skrevet endnu)">Santa Maria del Fiore</a>. I <a href="/wiki/Mantua" class="mw-redirect" title="Mantua">Mantua</a> indvarslede <a href="/w/index.php?title=Leone_Battista_Alberti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Leone Battista Alberti (ikke skrevet endnu)">Leone Battista Alberti</a> den "nye antikke stil", dog blev hans kulminationsværk, <a href="/w/index.php?title=Basilica_di_Sant%27Andrea_di_Mantova&action=edit&redlink=1" class="new" title="Basilica di Sant'Andrea di Mantova (ikke skrevet endnu)">Sant'Andrea</a>, ikke påbegyndt før <a href="/wiki/1472" title="1472">1472</a>, efter arkitektens død. </p><p>Højrenæssancen, som er sidste del af perioden, blev introduceret i Rom med <a href="/wiki/Donato_Bramante" title="Donato Bramante">Donato Bramantes</a> kirke <a href="/w/index.php?title=San_Pietro_in_Montorio&action=edit&redlink=1" class="new" title="San Pietro in Montorio (ikke skrevet endnu)">San Pietro in Montorio</a> i <a href="/wiki/1502" title="1502">1502</a> og den oprindelig planlagte <a href="/wiki/Peterskirken" title="Peterskirken">Peterskirke</a> (<a href="/wiki/1506" title="1506">1506</a>) som var den største arkitektopgave i perioden, påvirket af mange af de store renæssancekunstnere, herunder <a href="/wiki/Michelangelo" title="Michelangelo">Michelangelo</a> og <a href="/w/index.php?title=Giacomo_della_Porta&action=edit&redlink=1" class="new" title="Giacomo della Porta (ikke skrevet endnu)">Giacomo della Porta</a>. Begyndelsen på <a href="/wiki/Senren%C3%A6ssance" class="mw-redirect" title="Senrenæssance">senrenæssancen</a> i <a href="/wiki/1550" title="1550">1550</a> blev markeret med udviklingen af en ny søjleorden ved <a href="/wiki/Andrea_Palladio" title="Andrea Palladio">Andrea Palladio</a>. Kolossale søjler, som var to eller flere etager høje, dekorerede facaderne. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Musik">Musik</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Musik" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Musik"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Der var i Italien i 1300-tallet stor musikalsk aktivitet som i omfang og nyskabelse svarede til andre samtidige kunstarter. Selv om <a href="/wiki/Musikvidenskab" title="Musikvidenskab">musikvidenskaben</a> sædvanligvis grupperer musikken i <i>trecento</i> (1300-tallet) sammen med den tilsvarende fra slutningen af middelalderen, havde den alligevel træk som i den tidlige renæssance: øget vægt på verdslige kilder, stile og former; spredning af kulturen bort fra de kirkelige institutioner over til aristokratiet, og selv til almindelige mennesker i forskellige samfundsklasser; desuden en hurtig udvikling af nye teknikker. De væsentlige former var <i><a href="/wiki/Madrigal#Trecento-madrigalen" title="Madrigal">trecento madrigal</a></i>, <i><a href="/wiki/Kanon_(musik)" title="Kanon (musik)">caccia</a></i>, og <i><a href="/w/index.php?title=Ballata&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ballata (ikke skrevet endnu)">ballata</a></i>. De musikalske stilarter fra perioden er betegnet som "italiensk <a href="/wiki/Ars_nova" title="Ars nova">ars nova</a>". </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Giovanni_Pierluigi_da_Palestrina.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Giovanni_Pierluigi_da_Palestrina.jpg/220px-Giovanni_Pierluigi_da_Palestrina.jpg" decoding="async" width="220" height="283" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Giovanni_Pierluigi_da_Palestrina.jpg/330px-Giovanni_Pierluigi_da_Palestrina.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Giovanni_Pierluigi_da_Palestrina.jpg/440px-Giovanni_Pierluigi_da_Palestrina.jpg 2x" data-file-width="462" data-file-height="595" /></a><figcaption><a href="/wiki/Giovanni_Pierluigi_da_Palestrina" title="Giovanni Pierluigi da Palestrina">Giovanni Pierluigi da Palestrina</a>, 1525/26–1594</figcaption></figure> <p>Fra begyndelsen af 1400-tallet til midten af 1500-tallet lå centrum for nyskabende kirkemusik i <a href="/wiki/Nederlandene" class="mw-redirect" title="Nederlandene">Nederlandene</a>, og en række talentfulde komponister kom derfra til Italien. Mange af dem sang enten i pavens kor i Rom eller korene i de talrige kapeller hos aristokratiet i Rom, Firenze, Milano, <a href="/wiki/Ferrara" title="Ferrara">Ferrara</a> og andre steder; og de bragte deres <a href="/wiki/Polyfoni" title="Polyfoni">polyfone</a> stil med sig og påvirkede mange indfødte italienske komponister i løbet af deres ophold. </p><p><a href="/wiki/Kirkemusik" title="Kirkemusik">Kirkemusikkens</a> dominerende former i løbet af perioden var <a href="/wiki/Messe_(musik)" title="Messe (musik)">messe</a> og <a href="/wiki/Motet" title="Motet">motet</a> (flerstemmig kirkesang). Den mest berømte komponist af kirkemusik i 1500-tallet i Italien var <a href="/wiki/Giovanni_Pierluigi_da_Palestrina" title="Giovanni Pierluigi da Palestrina">Palestrina</a>, det mest prominente medlem af <a href="/wiki/Romerske_skole_(musik)" title="Romerske skole (musik)"><i>den romerske skole</i></a> hvis stil var en glat og jævn, emotionel polyfoni som fastlagde lyden for 1500-tallet, i det mindste i henhold til musikteoretikere i <a href="/wiki/1800-tallet" class="mw-redirect" title="1800-tallet">1800-</a> og <a href="/wiki/1900-tallet" class="mw-redirect" title="1900-tallet">1900-tallet</a>. Andre italienske komponister i slutningen af 1500-tallet komponerede <a href="/wiki/Madrigal" title="Madrigal">madrigaler</a>, den mest populære verdslige musikform, og i henved et århundrede blev sådanne verdslige stykker for mange sangere spredt over hele Europa. Vigtige madrigalkomponister var <a href="/w/index.php?title=Jacques_Arcadelt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jacques Arcadelt (ikke skrevet endnu)">Jacques Arcadelt</a> i begyndelsen af perioden, <a href="/w/index.php?title=Cipriano_de_Rore&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cipriano de Rore (ikke skrevet endnu)">Cipriano de Rore</a> i midten af århundredet og <a href="/w/index.php?title=Luca_Marenzio&action=edit&redlink=1" class="new" title="Luca Marenzio (ikke skrevet endnu)">Luca Marenzio</a>, <a href="/w/index.php?title=Philipp_de_Monte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Philipp de Monte (ikke skrevet endnu)">Philipp de Monte</a>, <a href="/wiki/Carlo_Gesualdo" title="Carlo Gesualdo">Carlo Gesualdo</a> og <a href="/wiki/Claudio_Monteverdi" title="Claudio Monteverdi">Claudio Monteverdi</a> mod slutningen af perioden. </p><p>Også inden for instrumentalmusikken skete der landvindinger i Italien. Ved begyndelsen af 1500-tallet var <a href="/wiki/Improvisation" title="Improvisation">improvisation</a> på tangentinstrumenter højt værdsat, og mange komponister af <i>virtuoso</i> tangentmusik trådte frem. Mange kendte instrumenter blev opfundet og perfektioneret i senrenæssancens Italien, blandt andet <a href="/wiki/Violin" title="Violin">violinen</a>, hvor de tidligste udgaver kom i brug i <a href="/wiki/1550%27erne" title="1550'erne">1550'erne</a>. </p><p>Ved slutningen af 1500-tallet var Italien det musikalske centrum i Europa. Omtrent al fornyelse som kendetegnede overgangen til <a href="/wiki/Barokmusik" title="Barokmusik">barokepoken</a> havde sin oprindelse i det nordlige Italien i de sidste årtier af århundredet. Fra Venezia med sine flerstemmige produktioner, den såkaldte <a href="/wiki/Den_venetianske_skole" title="Den venetianske skole">venetianske skole</a> og den tilknyttede instrumentalmusik, skete der en bevægelse nordover ind i <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a>. I Firenze blev den <a href="/wiki/Florentinske_musikreform" title="Florentinske musikreform">florentinske <i>Camerata</i></a> udviklet til en sørgesang, <a href="/wiki/Monodi" title="Monodi">monodi</a>, en vigtig forløber for <a href="/wiki/Opera" title="Opera">opera</a> som først begyndte omkring <a href="/wiki/1600" title="1600">1600</a>. Ferrara-skolens avantgardistiske, manieristiske stil migrerede til <a href="/wiki/Napoli" title="Napoli">Napoli</a> og andre steder via <a href="/wiki/Carlo_Gesualdo" title="Carlo Gesualdo">Carlo Gesualdos</a> musik, og blev sidste udgave af renæssancens flerstemmige vokalmusik. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>Baron, Hans: <i>The Crisis of the Early Italian Renaissance: Civic Humanism and Republican Liberty in an Age of Classicism and Tyranny</i>. Princeton: Princeton University Press, 1966.</li> <li>Burckhardt, Jacob: <i><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.worldwideschool.org/library/books/hst/european/TheCivilizationoftheRenaissanceinItaly/toc.html">The Civilization of the Renaissance in Italy</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.today/20121209143049/http://www.worldwideschool.org/library/books/hst/european/TheCivilizationoftheRenaissanceinItaly/toc.html">Arkiveret</a> 9. december 2012 hos hos <a href="/wiki/Archive.is" class="mw-redirect" title="Archive.is">Archive.is</a></i>, oversættelse S.G.C Middlemore, 1878</li> <li>Burke, Peter: <i>The Italian Renaissance: Culture and Society in Italy</i> Princeton: Princeton University Press, 1999.</li> <li>Hagopian, Viola L.: "Italy", in <i>The New Grove Dictionary of Music and Musicians</i>, ed. Stanley Sadie. 20 vol. London, Macmillan Publishers Ltd., 1980. ISBN</li> <li>Hay, Denys: <i>The Italian Renaissance in Its Historical Background</i>. Cambridge: Cambridge University Press, 1977.</li> <li>Jensen, De Lamar: <i>Renaissance Europe</i>, 1992</li> <li>Lopez, Roberet Sabatino: <i>The Three Ages of the Italian Renaissance</i>. Charlottesville: University Pres of Virginia, 1970.</li> <li>Pullan, Brian S.: <i>History of Early Renaissance Italy.</i> London: Lane, 1973.</li> <li>Raffini, Christine: "Marsilio Ficino, Pietro Bembo, Baldassare Castiglione: Philosophical, Aesthedic, and Political Approaches in Renaissance Platonism".   <i>Renaissance and Baroque Studies and Texts</i>, v.21, Peter Lang Publishing, 1998. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8204-3023-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8204-3023-4">0-8204-3023-4</a></li> <li>Toman, Rolf, Høydalsnes, Eli (2007) <i>Kunsten i den italienske renessansen : arkitektur, skulptur, maleri, tegning</i> – Spektrum, Oslo. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-82-7822-576-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-82-7822-576-9">978-82-7822-576-9</a>.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>Alle afsnit under menuen er fra den norske i <a class="external text" href="https://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Den_italienske_renessansen&oldid=7563331">denne version</a>, august 2010</li></ul> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Renaissance_in_Italy" class="extiw" title="commons:Category:Renaissance in Italy">Italiensk renæssance</a></b> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://kunsthistorie.com/fagwiki/Renessanse">Om renæssancen på kunsthistorisk fagwiki</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110116093441/http://kunsthistorie.com/fagwiki/Renessanse">Arkiveret</a> 16. januar 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, Kunsthistorie.com <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(norsk)</span></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Referencer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text"> De Lamar Jensen, <i>Renaissance Europe</i>, side 95</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Spansk og portugisisk for "generobring"</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text"> Peter Burke: <i>The Italian Renaissance: Culture and Society in Italy</i>, side 232</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text">Samme, side 97. Se også Andrew B. Applebys "Epidemics and Famine in the Little Ice Age". <i>Journal of Interdisciplinary History</i>. Vol. 10 No. 4.</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Olea, Ricardo A, Christakos, George, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.findarticles.com/p/articles/mi_qa3659/is_200506/ai_n15845444/pg_4">"Duration of Urban Mortality for the 14th-Century Black Death Epidemic"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071204021012/http://findarticles.com/p/articles/mi_qa3659/is_200506/ai_n15845444/pg_4">Arkiveret</a> 4. december 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, Human Biology, Juni 2005. Befolkningsniveauet i Firenze er kontroversielt, se også Ziegler (1969, siderne. 51-52), Chandler 1987, siderne 16-18, og Gottfried 1983, side 46.</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text"> Roberet Sabatino Lopez. "Hard Times and Investment in Culture".</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text"> Hans Baron. <i>The Crisis of the Early Italian Renaissance</i></span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text"> Jensen, side 64</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text"> Samme, side 80</span> </li> <li id="cite_note-burke271-10"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-burke271_10-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-burke271_10-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-burke271_10-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text"> Burke, side 271</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text"> Samme, side 256</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text"> Jensen, side 105</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text"> Burke, side 246</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text"> Jensen, side 104</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text"> Burke, side 255</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text"> Brian S. <i>Pullan History of Early Renaissance Italy</i>.</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text">Roger Osborne:, <i>Civilization: A New History of the Western World</i>, Pegasus Books, New York 2006, side 181. "The Renaissance is a difficult concept for historians because the history of Europe quite suddenly turns into a history of Italian painting, sculpture and architecture." — <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.guardian.co.uk/books/2006/jan/29/historybooks.features">Anmeldelse</a></span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://italy1.com/literature/">13th and 14th Centuries: Italian Literature</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080104005546/http://italy1.com/literature/">Arkiveret</a> 4. januar 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> fra Italy1.com</span> </li> <li id="cite_note-byzans-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-byzans_19-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.the-orb.net/encyclop/late/laterbyz/harris-ren.html">Byzantines in Renaissance Italy</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180831071900/https://www.the-orb.net/encyclop/late/laterbyz/harris-ren.html">Arkiveret</a> 31. august 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, af <i>Jonathan Harris</i> (Hellenic Institute, Royal Holloway, University of London, 2002).</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text">Jean Pierre Abel Remusat i <i>Encyklopedia Britannica</i>, 1911</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text">Citatet er fra <a href="/wiki/Ben_Jonson" title="Ben Jonson">Ben Jonsons</a> digt, skrevet ved hans mentors død, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.luminarium.org/sevenlit/jonson/benshake.htm"><i>To the Memory of My Beloved Master William Shakespeare</i></a> (<i>Til minde om min afholdte mester William Shakespeare</i>): "And though thou hadst smal Latin and les Greek".</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text">Schaeffner, Claude (red.): <i>Renässansens måleri</i>, bind I, Bokfrämjandet, side 7, 12.</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text">Jane Turner, ed. <i>Encyclopedia of Italian Renaissance and Mannerist Art</i> (2000)</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text">Se evt. <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Tempio_Malatestiano" class="extiw" title="en:Tempio Malatestiano">Tempio Malatestiano</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span> — Det drejer sig om et ikke fuldført <a href="/wiki/Mausoleum" title="Mausoleum">mausoleum</a> som Alberti skulle udføre for <a href="/w/index.php?title=Sigismondo_Pandolfo_Malatesta&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sigismondo Pandolfo Malatesta (ikke skrevet endnu)">Sigismondo Pandolfo Malatesta</a>, 1417-1468</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text">Om klassiske søjleordener og "superposition", se evt. <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Classical_orders#Roman_orders" class="extiw" title="en:Classical orders">klassiske ordener</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span> – <a href="https://de.wikipedia.org/wiki/S%C3%A4ulenordnung#Die_fünf_klassischen_Säulenordnungen" class="extiw" title="de:Säulenordnung">De fem klassiske søjleordener</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span> – <a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/søjleorden">"Søjleorden"</a> hos <i>Den Store Danske</i>, <a href="/wiki/DSD" class="mw-redirect" title="DSD">DSD</a></span> </li> </ol></div> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh2010110367">sh2010110367</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Italiensk_renæssance&oldid=11635184">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Italiensk_renæssance&oldid=11635184</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Italiens_historie" title="Kategori:Italiens historie">Italiens historie</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Ren%C3%A6ssance" title="Kategori:Renæssance">Renæssance</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_(samlet_liste)" title="Kategori:Kilder mangler (samlet liste)">Kilder mangler (samlet liste)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_Uge_50,_2008" title="Kategori:Kilder mangler siden Uge 50, 2008">Kilder mangler siden Uge 50, 2008</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_archiveis" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til archiveis">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til archiveis</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 25. december 2023 kl. 06:24.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Italiensk_ren%C3%A6ssance&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-6b7f745dd4-hrkh7","wgBackendResponseTime":155,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.230","walltime":"0.340","ppvisitednodes":{"value":2111,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":13267,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":2675,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":16,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":1,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":0,"limit":20},"unstrip-size":{"value":16865,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 207.871 1 -total"," 30.75% 63.929 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 21.24% 44.143 2 Skabelon:ISBN"," 11.39% 23.672 1 Skabelon:Commonscat"," 11.13% 23.142 1 Skabelon:Reflist"," 11.07% 23.007 3 Skabelon:Kilde_mangler"," 8.66% 18.002 2 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 5.68% 11.816 2 Skabelon:Error-small"," 4.29% 8.924 2 Skabelon:Small"," 4.05% 8.428 5 Skabelon:Webarchive"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.057","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":1367845,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-59856bd7d8-52sln","timestamp":"20241119192522","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Italiensk ren\u00e6ssance","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Italiensk_ren%C3%A6ssance","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1404472","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1404472","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2007-11-12T14:32:49Z","dateModified":"2023-12-25T05:24:16Z"}</script> </body> </html>