CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Finland - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""],"wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"4be426f7-84ea-4846-884f-21a24be75979","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Finland","wgTitle":"Finland","wgCurRevisionId":11889992,"wgRevisionId":11889992,"wgArticleId":2672,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["CS1: Kilder på finsk (fi)","CS1: Kilder på engelsk (en)","Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","CS1: Kilder på svensk (sv)","CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt","CS1: Kilder på tysk (de)","CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list","CS1-vedligeholdelse: Dato-format","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Koordinater på Wikidata","Gode artikler","Finland","Medlemsstater af Europarådet","Republikker"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Finland","wgRelevantArticleId":2672,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":200000,"wgCoordinates":{"lat":65,"lon":27},"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q33","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"}; RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.tablesorter.styles":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.tablesorter","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cjquery.tablesorter.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.21"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Flag_of_Finland.svg/1200px-Flag_of_Finland.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="733"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Flag_of_Finland.svg/800px-Flag_of_Finland.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="489"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Flag_of_Finland.svg/640px-Flag_of_Finland.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="391"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Finland - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Finland"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Finland&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Finland"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Finland rootpage-Finland skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" title="Hovedmenu" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li><li id="n-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider"><span>Specialsider</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Finland" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Finland" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Finland" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Finland" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Etymologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Etymologi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Etymologi</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Etymologi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Etymologi</span> </button> <ul id="toc-Etymologi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Finland" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Finland"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.1</span> <span>Finland</span> </div> </a> <ul id="toc-Finland-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Suomi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Suomi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.2</span> <span>Suomi</span> </div> </a> <ul id="toc-Suomi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Historie"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Historie</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Historie-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Historie</span> </button> <ul id="toc-Historie-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Forhistorie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Forhistorie"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Forhistorie</span> </div> </a> <ul id="toc-Forhistorie-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Den_svenske_periode" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_svenske_periode"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Den svenske periode</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_svenske_periode-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Russisk_overherredømme" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Russisk_overherredømme"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3</span> <span>Russisk overherredømme</span> </div> </a> <ul id="toc-Russisk_overherredømme-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Borgerkrig_og_selvstændighed" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Borgerkrig_og_selvstændighed"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.4</span> <span>Borgerkrig og selvstændighed</span> </div> </a> <ul id="toc-Borgerkrig_og_selvstændighed-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Anden_verdenskrig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Anden_verdenskrig"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5</span> <span>Anden verdenskrig</span> </div> </a> <ul id="toc-Anden_verdenskrig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Den_kolde_krig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_kolde_krig"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.6</span> <span>Den kolde krig</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_kolde_krig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Nyeste_historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Nyeste_historie"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.7</span> <span>Nyeste historie</span> </div> </a> <ul id="toc-Nyeste_historie-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Politik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Politik"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Politik</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Politik-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Politik</span> </button> <ul id="toc-Politik-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Lov_og_ret" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Lov_og_ret"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Lov og ret</span> </div> </a> <ul id="toc-Lov_og_ret-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Udenrigsrelationer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Udenrigsrelationer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Udenrigsrelationer</span> </div> </a> <ul id="toc-Udenrigsrelationer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Velfærdsstaten" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Velfærdsstaten"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Velfærdsstaten</span> </div> </a> <ul id="toc-Velfærdsstaten-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Militær" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Militær"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.4</span> <span>Militær</span> </div> </a> <ul id="toc-Militær-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Geografi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Geografi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Geografi</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Geografi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Geografi</span> </button> <ul id="toc-Geografi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Klima" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Klima"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.1</span> <span>Klima</span> </div> </a> <ul id="toc-Klima-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Administrativ_opdeling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Administrativ_opdeling"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.2</span> <span>Administrativ opdeling</span> </div> </a> <ul id="toc-Administrativ_opdeling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Natur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Natur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Natur</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Natur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Natur</span> </button> <ul id="toc-Natur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Flora_og_vegetation" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Flora_og_vegetation"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.1</span> <span>Flora og vegetation</span> </div> </a> <ul id="toc-Flora_og_vegetation-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Fauna" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fauna"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.2</span> <span>Fauna</span> </div> </a> <ul id="toc-Fauna-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Økonomi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Økonomi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Økonomi</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Økonomi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Økonomi</span> </button> <ul id="toc-Økonomi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Uddannelse_og_forskning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Uddannelse_og_forskning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6.1</span> <span>Uddannelse og forskning</span> </div> </a> <ul id="toc-Uddannelse_og_forskning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Energi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Energi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6.2</span> <span>Energi</span> </div> </a> <ul id="toc-Energi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Transport" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Transport"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6.3</span> <span>Transport</span> </div> </a> <ul id="toc-Transport-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Industri" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Industri"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6.4</span> <span>Industri</span> </div> </a> <ul id="toc-Industri-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Offentlig_regulering" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Offentlig_regulering"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6.5</span> <span>Offentlig regulering</span> </div> </a> <ul id="toc-Offentlig_regulering-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Turisme" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Turisme"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6.6</span> <span>Turisme</span> </div> </a> <ul id="toc-Turisme-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Demografi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Demografi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Demografi</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Demografi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Demografi</span> </button> <ul id="toc-Demografi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Sprog" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Sprog"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.1</span> <span>Sprog</span> </div> </a> <ul id="toc-Sprog-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Religion" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Religion"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.2</span> <span>Religion</span> </div> </a> <ul id="toc-Religion-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sundhed" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Sundhed"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.3</span> <span>Sundhed</span> </div> </a> <ul id="toc-Sundhed-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Samfund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Samfund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.4</span> <span>Samfund</span> </div> </a> <ul id="toc-Samfund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Kultur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Kultur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Kultur</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Kultur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Kultur</span> </button> <ul id="toc-Kultur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.1</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Billedkunst" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Billedkunst"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.2</span> <span>Billedkunst</span> </div> </a> <ul id="toc-Billedkunst-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Musik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Musik"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.3</span> <span>Musik</span> </div> </a> <ul id="toc-Musik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Film" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Film"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.4</span> <span>Film</span> </div> </a> <ul id="toc-Film-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Medier_og_kommunikation" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Medier_og_kommunikation"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.5</span> <span>Medier og kommunikation</span> </div> </a> <ul id="toc-Medier_og_kommunikation-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Nationale_fridage" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Nationale_fridage"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.6</span> <span>Nationale fridage</span> </div> </a> <ul id="toc-Nationale_fridage-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Mad" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Mad"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.7</span> <span>Mad</span> </div> </a> <ul id="toc-Mad-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sport" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Sport"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8.8</span> <span>Sport</span> </div> </a> <ul id="toc-Sport-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" title="Indholdsfortegnelse" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Finland</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 319 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-319" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">319 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ab mw-list-item"><a href="https://ab.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D0%B8%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D0%B0" title="Финлиандиа – abkhasisk" lang="ab" hreflang="ab" data-title="Финлиандиа" data-language-autonym="Аԥсшәа" data-language-local-name="abkhasisk" class="interlanguage-link-target"><span>Аԥсшәа</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ace mw-list-item"><a href="https://ace.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – achinesisk" lang="ace" hreflang="ace" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Acèh" data-language-local-name="achinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Acèh</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ady mw-list-item"><a href="https://ady.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D0%B0%D0%BD%D0%B4" title="Финланд – adyghe" lang="ady" hreflang="ady" data-title="Финланд" data-language-autonym="Адыгабзэ" data-language-local-name="adyghe" class="interlanguage-link-target"><span>Адыгабзэ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-af badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Finland" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target"><span>Afrikaans</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Finnland" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Alemannisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-alt mw-list-item"><a href="https://alt.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – sydaltaisk" lang="alt" hreflang="alt" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Алтай тил" data-language-local-name="sydaltaisk" class="interlanguage-link-target"><span>Алтай тил</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%8D%8A%E1%8A%95%E1%88%8B%E1%8A%95%E1%8B%B5" title="ፊንላንድ – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="ፊንላንድ" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target"><span>አማርኛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ami mw-list-item"><a href="https://ami.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Amis" lang="ami" hreflang="ami" data-title="Finland" data-language-autonym="Pangcah" data-language-local-name="Amis" class="interlanguage-link-target"><span>Pangcah</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Aragonés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Finnland" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ænglisc</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ann mw-list-item"><a href="https://ann.wikipedia.org/wiki/Finlan" title="Finlan – obolo" lang="ann" hreflang="ann" data-title="Finlan" data-language-autonym="Obolo" data-language-local-name="obolo" class="interlanguage-link-target"><span>Obolo</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-anp mw-list-item"><a href="https://anp.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A5%88%E0%A4%82%E0%A4%A1" title="फिनलैंड – angika" lang="anp" hreflang="anp" data-title="फिनलैंड" data-language-autonym="अंगिका" data-language-local-name="angika" class="interlanguage-link-target"><span>अंगिका</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%84%D9%86%D8%AF%D8%A7" title="فنلندا – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="فنلندا" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arc mw-list-item"><a href="https://arc.wikipedia.org/wiki/%DC%A6%DC%9D%DC%A2%DC%A0%DC%A2%DC%95" title="ܦܝܢܠܢܕ – aramæisk" lang="arc" hreflang="arc" data-title="ܦܝܢܠܢܕ" data-language-autonym="ܐܪܡܝܐ" data-language-local-name="aramæisk" class="interlanguage-link-target"><span>ܐܪܡܝܐ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ary mw-list-item"><a href="https://ary.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%8A%D9%86%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF%D8%A7" title="فينلاندا – Moroccan Arabic" lang="ary" hreflang="ary" data-title="فينلاندا" data-language-autonym="الدارجة" data-language-local-name="Moroccan Arabic" class="interlanguage-link-target"><span>الدارجة</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%8A%D9%86%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF%D8%A7" title="فينلاندا – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="فينلاندا" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target"><span>مصرى</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AB%E0%A6%BF%E0%A6%A8%E0%A6%B2%E0%A7%87%E0%A6%A3%E0%A7%8D%E0%A6%A1" title="ফিনলেণ্ড – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="ফিনলেণ্ড" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>অসমীয়া</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-atj mw-list-item"><a href="https://atj.wikipedia.org/wiki/Finlande" title="Finlande – atikamekw" lang="atj" hreflang="atj" data-title="Finlande" data-language-autonym="Atikamekw" data-language-local-name="atikamekw" class="interlanguage-link-target"><span>Atikamekw</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-av mw-list-item"><a href="https://av.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – avarisk" lang="av" hreflang="av" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Авар" data-language-local-name="avarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Авар</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-avk mw-list-item"><a href="https://avk.wikipedia.org/wiki/Suomia" title="Suomia – Kotava" lang="avk" hreflang="avk" data-title="Suomia" data-language-autonym="Kotava" data-language-local-name="Kotava" class="interlanguage-link-target"><span>Kotava</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-awa mw-list-item"><a href="https://awa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BC%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A5%88%E0%A4%A3%E0%A5%8D%E0%A4%A1" title="फ़िनलैण्ड – awadhi" lang="awa" hreflang="awa" data-title="फ़िनलैण्ड" data-language-autonym="अवधी" data-language-local-name="awadhi" class="interlanguage-link-target"><span>अवधी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ay mw-list-item"><a href="https://ay.wikipedia.org/wiki/Phini_suyu" title="Phini suyu – aymara" lang="ay" hreflang="ay" data-title="Phini suyu" data-language-autonym="Aymar aru" data-language-local-name="aymara" class="interlanguage-link-target"><span>Aymar aru</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Finlandiya" title="Finlandiya – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Finlandiya" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF" title="فنلاند – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="فنلاند" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target"><span>تۆرکجه</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target"><span>Башҡортса</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ban mw-list-item"><a href="https://ban.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – balinesisk" lang="ban" hreflang="ban" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Basa Bali" data-language-local-name="balinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Basa Bali</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Finnland" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target"><span>Boarisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/Suom%C4%97j%C4%97" title="Suomėjė – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Suomėjė" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target"><span>Žemaitėška</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bbc mw-list-item"><a href="https://bbc.wikipedia.org/wiki/Pinlandia" title="Pinlandia – Batak Toba" lang="bbc" hreflang="bbc" data-title="Pinlandia" data-language-autonym="Batak Toba" data-language-local-name="Batak Toba" class="interlanguage-link-target"><span>Batak Toba</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bcl mw-list-item"><a href="https://bcl.wikipedia.org/wiki/Finlandya" title="Finlandya – Central Bikol" lang="bcl" hreflang="bcl" data-title="Finlandya" data-language-autonym="Bikol Central" data-language-local-name="Central Bikol" class="interlanguage-link-target"><span>Bikol Central</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D1%96%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D1%8B%D1%8F" title="Фінляндыя – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Фінляндыя" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D1%96%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D1%8B%D1%8F" title="Фінляндыя – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Фінляндыя" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская (тарашкевіца)</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bew mw-list-item"><a href="https://bew.wikipedia.org/wiki/Pinlan" title="Pinlan – Betawi" lang="bew" hreflang="bew" data-title="Pinlan" data-language-autonym="Betawi" data-language-local-name="Betawi" class="interlanguage-link-target"><span>Betawi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финландия – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Финландия" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bh mw-list-item"><a href="https://bh.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A5%88%E0%A4%82%E0%A4%A1" title="फिनलैंड – Bhojpuri" lang="bh" hreflang="bh" data-title="फिनलैंड" data-language-autonym="भोजपुरी" data-language-local-name="Bhojpuri" class="interlanguage-link-target"><span>भोजपुरी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bi mw-list-item"><a href="https://bi.wikipedia.org/wiki/Finlan" title="Finlan – bislama" lang="bi" hreflang="bi" data-title="Finlan" data-language-autonym="Bislama" data-language-local-name="bislama" class="interlanguage-link-target"><span>Bislama</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bjn mw-list-item"><a href="https://bjn.wikipedia.org/wiki/Pinglandia" title="Pinglandia – Banjar" lang="bjn" hreflang="bjn" data-title="Pinglandia" data-language-autonym="Banjar" data-language-local-name="Banjar" class="interlanguage-link-target"><span>Banjar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bm mw-list-item"><a href="https://bm.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – bambara" lang="bm" hreflang="bm" data-title="Finland" data-language-autonym="Bamanankan" data-language-local-name="bambara" class="interlanguage-link-target"><span>Bamanankan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AB%E0%A6%BF%E0%A6%A8%E0%A6%B2%E0%A7%8D%E0%A6%AF%E0%A6%BE%E0%A6%A8%E0%A7%8D%E0%A6%A1" title="ফিনল্যান্ড – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="ফিনল্যান্ড" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bo mw-list-item"><a href="https://bo.wikipedia.org/wiki/%E0%BD%A7%E0%BE%A5%E0%BD%B2%E0%BD%93%E0%BC%8B%E0%BD%A3%E0%BD%93%E0%BC%8D" title="ཧྥིན་ལན། – tibetansk" lang="bo" hreflang="bo" data-title="ཧྥིན་ལན།" data-language-autonym="བོད་ཡིག" data-language-local-name="tibetansk" class="interlanguage-link-target"><span>བོད་ཡིག</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bpy mw-list-item"><a href="https://bpy.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AB%E0%A6%BF%E0%A6%A8%E0%A6%B2%E0%A7%8D%E0%A6%AF%E0%A6%BE%E0%A6%A8%E0%A7%8D%E0%A6%A1" title="ফিনল্যান্ড – Bishnupriya" lang="bpy" hreflang="bpy" data-title="ফিনল্যান্ড" data-language-autonym="বিষ্ণুপ্রিয়া মণিপুরী" data-language-local-name="Bishnupriya" class="interlanguage-link-target"><span>বিষ্ণুপ্রিয়া মণিপুরী</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Finland" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Finska" title="Finska – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Finska" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bug mw-list-item"><a href="https://bug.wikipedia.org/wiki/%E1%A8%84%E1%A8%97%E1%A8%8A%E1%A8%92%E1%A8%8A%E1%A8%89" title="ᨄᨗᨊᨒᨊᨉ – buginesisk" lang="bug" hreflang="bug" data-title="ᨄᨗᨊᨒᨊᨉ" data-language-autonym="Basa Ugi" data-language-local-name="buginesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Basa Ugi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D0%B0%D0%BD%D0%B4" title="Финланд – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Финланд" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target"><span>Буряад</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Finl%C3%A0ndia" title="Finlàndia – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Finlàndia" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cbk-zam mw-list-item"><a href="https://cbk-zam.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – Chavacano" lang="cbk" hreflang="cbk" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Chavacano de Zamboanga" data-language-local-name="Chavacano" class="interlanguage-link-target"><span>Chavacano de Zamboanga</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cdo mw-list-item"><a href="https://cdo.wikipedia.org/wiki/H%C5%ADng-l%C3%A0ng" title="Hŭng-làng – Mindong" lang="cdo" hreflang="cdo" data-title="Hŭng-làng" data-language-autonym="閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄" data-language-local-name="Mindong" class="interlanguage-link-target"><span>閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8" title="Финлянди – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="Финлянди" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target"><span>Нохчийн</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ceb mw-list-item"><a href="https://ceb.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – cebuano" lang="ceb" hreflang="ceb" data-title="Finland" data-language-autonym="Cebuano" data-language-local-name="cebuano" class="interlanguage-link-target"><span>Cebuano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ch mw-list-item"><a href="https://ch.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – chamorro" lang="ch" hreflang="ch" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Chamoru" data-language-local-name="chamorro" class="interlanguage-link-target"><span>Chamoru</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-chr mw-list-item"><a href="https://chr.wikipedia.org/wiki/%E1%8F%AB%E1%8F%82%E1%8E%A6%E1%8F%99%E1%8E%AF" title="ᏫᏂᎦᏙᎯ – cherokee" lang="chr" hreflang="chr" data-title="ᏫᏂᎦᏙᎯ" data-language-autonym="ᏣᎳᎩ" data-language-local-name="cherokee" class="interlanguage-link-target"><span>ᏣᎳᎩ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-chy mw-list-item"><a href="https://chy.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – cheyenne" lang="chy" hreflang="chy" data-title="Finland" data-language-autonym="Tsetsêhestâhese" data-language-local-name="cheyenne" class="interlanguage-link-target"><span>Tsetsêhestâhese</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D9%81%DB%8C%D9%86%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF" title="فینلاند – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="فینلاند" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target"><span>کوردی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-co mw-list-item"><a href="https://co.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – korsikansk" lang="co" hreflang="co" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Corsu" data-language-local-name="korsikansk" class="interlanguage-link-target"><span>Corsu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-crh mw-list-item"><a href="https://crh.wikipedia.org/wiki/Finlandiya" title="Finlandiya – krimtatarisk" lang="crh" hreflang="crh" data-title="Finlandiya" data-language-autonym="Qırımtatarca" data-language-local-name="krimtatarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Qırımtatarca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Finsko" title="Finsko – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Finsko" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-csb mw-list-item"><a href="https://csb.wikipedia.org/wiki/Fi%C5%84sk%C3%B4" title="Fińskô – kasjubisk" lang="csb" hreflang="csb" data-title="Fińskô" data-language-autonym="Kaszëbsczi" data-language-local-name="kasjubisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kaszëbsczi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cu mw-list-item"><a href="https://cu.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BE%D1%83%D0%BC%D1%8C" title="Соумь – kirkeslavisk" lang="cu" hreflang="cu" data-title="Соумь" data-language-autonym="Словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ" data-language-local-name="kirkeslavisk" class="interlanguage-link-target"><span>Словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8" title="Финлянди – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Финлянди" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target"><span>Чӑвашла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Y_Ffindir" title="Y Ffindir – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Y Ffindir" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Cymraeg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dag mw-list-item"><a href="https://dag.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Dagbani" lang="dag" hreflang="dag" data-title="Finland" data-language-autonym="Dagbanli" data-language-local-name="Dagbani" class="interlanguage-link-target"><span>Dagbanli</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Finnland" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-din mw-list-item"><a href="https://din.wikipedia.org/wiki/Pinl%C9%9Bn" title="Pinlɛn – dinka" lang="din" hreflang="din" data-title="Pinlɛn" data-language-autonym="Thuɔŋjäŋ" data-language-local-name="dinka" class="interlanguage-link-target"><span>Thuɔŋjäŋ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-diq mw-list-item"><a href="https://diq.wikipedia.org/wiki/Finlanda" title="Finlanda – Dimli" lang="diq" hreflang="diq" data-title="Finlanda" data-language-autonym="Zazaki" data-language-local-name="Dimli" class="interlanguage-link-target"><span>Zazaki</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dsb mw-list-item"><a href="https://dsb.wikipedia.org/wiki/Finska" title="Finska – nedersorbisk" lang="dsb" hreflang="dsb" data-title="Finska" data-language-autonym="Dolnoserbski" data-language-local-name="nedersorbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Dolnoserbski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dtp mw-list-item"><a href="https://dtp.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Central Dusun" lang="dtp" hreflang="dtp" data-title="Finland" data-language-autonym="Kadazandusun" data-language-local-name="Central Dusun" class="interlanguage-link-target"><span>Kadazandusun</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dty mw-list-item"><a href="https://dty.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A4%BE%E0%A4%A3%E0%A5%8D%E0%A4%A1" title="फिनल्याण्ड – Doteli" lang="dty" hreflang="dty" data-title="फिनल्याण्ड" data-language-autonym="डोटेली" data-language-local-name="Doteli" class="interlanguage-link-target"><span>डोटेली</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dv mw-list-item"><a href="https://dv.wikipedia.org/wiki/%DE%8A%DE%A8%DE%82%DE%B0%DE%8D%DE%AD%DE%82%DE%B0%DE%91%DE%AA" title="ފިންލޭންޑު – divehi" lang="dv" hreflang="dv" data-title="ފިންލޭންޑު" data-language-autonym="ދިވެހިބަސް" data-language-local-name="divehi" class="interlanguage-link-target"><span>ދިވެހިބަސް</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dz mw-list-item"><a href="https://dz.wikipedia.org/wiki/%E0%BD%95%E0%BD%B2%E0%BD%93%E0%BC%8B%E0%BD%A3%E0%BD%BA%E0%BD%93%E0%BD%8C%E0%BC%8B" title="ཕིན་ལེནཌ་ – dzongkha" lang="dz" hreflang="dz" data-title="ཕིན་ལེནཌ་" data-language-autonym="ཇོང་ཁ" data-language-local-name="dzongkha" class="interlanguage-link-target"><span>ཇོང་ཁ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ee mw-list-item"><a href="https://ee.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – ewe" lang="ee" hreflang="ee" data-title="Finland" data-language-autonym="Eʋegbe" data-language-local-name="ewe" class="interlanguage-link-target"><span>Eʋegbe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%A6%CE%B9%CE%BD%CE%BB%CE%B1%CE%BD%CE%B4%CE%AF%CE%B1" title="Φινλανδία – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Φινλανδία" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eml mw-list-item"><a href="https://eml.wikipedia.org/wiki/Finl%C3%A0ndia" title="Finlàndia – Emiliano-Romagnolo" lang="egl" hreflang="egl" data-title="Finlàndia" data-language-autonym="Emiliàn e rumagnòl" data-language-local-name="Emiliano-Romagnolo" class="interlanguage-link-target"><span>Emiliàn e rumagnòl</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Finland" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Finnlando" title="Finnlando – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Finnlando" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Soome" title="Soome – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Soome" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target"><span>Estremeñu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF" title="فنلاند – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="فنلاند" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ff mw-list-item"><a href="https://ff.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – fulah" lang="ff" hreflang="ff" data-title="Finland" data-language-autonym="Fulfulde" data-language-local-name="fulah" class="interlanguage-link-target"><span>Fulfulde</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Suomi" title="Suomi – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Suomi" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/Soom%C3%B5" title="Soomõ – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Soomõ" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target"><span>Võro</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fj mw-list-item"><a href="https://fj.wikipedia.org/wiki/Finiladi" title="Finiladi – fijiansk" lang="fj" hreflang="fj" data-title="Finiladi" data-language-autonym="Na Vosa Vakaviti" data-language-local-name="fijiansk" class="interlanguage-link-target"><span>Na Vosa Vakaviti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Finnland" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target"><span>Føroyskt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Finlande" title="Finlande – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Finlande" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Finlanda" title="Finlanda – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Finlanda" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target"><span>Arpetan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr mw-list-item"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Finlun" title="Finlun – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Finlun" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Nordfriisk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fur mw-list-item"><a href="https://fur.wikipedia.org/wiki/Finlande" title="Finlande – friulisk" lang="fur" hreflang="fur" data-title="Finlande" data-language-autonym="Furlan" data-language-local-name="friulisk" class="interlanguage-link-target"><span>Furlan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Finl%C3%A2n" title="Finlân – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Finlân" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Frysk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/An_Fhionlainn" title="An Fhionlainn – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="An Fhionlainn" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gag mw-list-item"><a href="https://gag.wikipedia.org/wiki/Finlandiya" title="Finlandiya – gagauzisk" lang="gag" hreflang="gag" data-title="Finlandiya" data-language-autonym="Gagauz" data-language-local-name="gagauzisk" class="interlanguage-link-target"><span>Gagauz</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E8%8A%AC%E8%98%AD" title="芬蘭 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="芬蘭" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>贛語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Fenlann" title="Fenlann – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Fenlann" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target"><span>Kriyòl gwiyannen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Su%C3%B2maidh" title="Suòmaidh – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Suòmaidh" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target"><span>Gàidhlig</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-glk mw-list-item"><a href="https://glk.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF" title="فنلاند – Gilaki" lang="glk" hreflang="glk" data-title="فنلاند" data-language-autonym="گیلکی" data-language-local-name="Gilaki" class="interlanguage-link-target"><span>گیلکی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/H%C4%A9l%C3%A1ndia" title="Hĩlándia – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Hĩlándia" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target"><span>Avañe'ẽ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gom mw-list-item"><a href="https://gom.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A5%85%E0%A4%82%E0%A4%A1" title="फिनलॅंड – Goan Konkani" lang="gom" hreflang="gom" data-title="फिनलॅंड" data-language-autonym="गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni" data-language-local-name="Goan Konkani" class="interlanguage-link-target"><span>गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gor mw-list-item"><a href="https://gor.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – gorontalo" lang="gor" hreflang="gor" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Bahasa Hulontalo" data-language-local-name="gorontalo" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Hulontalo</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-got mw-list-item"><a href="https://got.wikipedia.org/wiki/%F0%90%8D%86%F0%90%8C%B9%F0%90%8C%BD%F0%90%8C%BD%F0%90%8C%B0%F0%90%8C%B7%F0%90%8C%B0%F0%90%8C%B9%F0%90%8C%B8%F0%90%8C%B9" title="𐍆𐌹𐌽𐌽𐌰𐌷𐌰𐌹𐌸𐌹 – gotisk" lang="got" hreflang="got" data-title="𐍆𐌹𐌽𐌽𐌰𐌷𐌰𐌹𐌸𐌹" data-language-autonym="𐌲𐌿𐍄𐌹𐍃𐌺" data-language-local-name="gotisk" class="interlanguage-link-target"><span>𐌲𐌿𐍄𐌹𐍃𐌺</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gpe mw-list-item"><a href="https://gpe.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Ghanaian Pidgin" lang="gpe" hreflang="gpe" data-title="Finland" data-language-autonym="Ghanaian Pidgin" data-language-local-name="Ghanaian Pidgin" class="interlanguage-link-target"><span>Ghanaian Pidgin</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gu mw-list-item"><a href="https://gu.wikipedia.org/wiki/%E0%AA%AB%E0%AA%BF%E0%AA%A8%E0%AA%B2%E0%AB%85%E0%AA%A8%E0%AB%8D%E0%AA%A1" title="ફિનલૅન્ડ – gujarati" lang="gu" hreflang="gu" data-title="ફિનલૅન્ડ" data-language-autonym="ગુજરાતી" data-language-local-name="gujarati" class="interlanguage-link-target"><span>ગુજરાતી</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-guw mw-list-item"><a href="https://guw.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Gun" lang="guw" hreflang="guw" data-title="Finland" data-language-autonym="Gungbe" data-language-local-name="Gun" class="interlanguage-link-target"><span>Gungbe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gv mw-list-item"><a href="https://gv.wikipedia.org/wiki/Finnlynn" title="Finnlynn – manx" lang="gv" hreflang="gv" data-title="Finnlynn" data-language-autonym="Gaelg" data-language-local-name="manx" class="interlanguage-link-target"><span>Gaelg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Finland" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target"><span>Hausa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hak mw-list-item"><a href="https://hak.wikipedia.org/wiki/F%C3%BBn-l%C3%A0n" title="Fûn-làn – hakka-kinesisk" lang="hak" hreflang="hak" data-title="Fûn-làn" data-language-autonym="客家語 / Hak-kâ-ngî" data-language-local-name="hakka-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>客家語 / Hak-kâ-ngî</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-haw mw-list-item"><a href="https://haw.wikipedia.org/wiki/Pinilana" title="Pinilana – hawaiiansk" lang="haw" hreflang="haw" data-title="Pinilana" data-language-autonym="Hawaiʻi" data-language-local-name="hawaiiansk" class="interlanguage-link-target"><span>Hawaiʻi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%A4%D7%99%D7%A0%D7%9C%D7%A0%D7%93" title="פינלנד – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="פינלנד" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BC%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A5%88%E0%A4%82%E0%A4%A1" title="फ़िनलैंड – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="फ़िनलैंड" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target"><span>हिन्दी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Finland" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target"><span>Fiji Hindi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Finska" title="Finska – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Finska" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hsb mw-list-item"><a href="https://hsb.wikipedia.org/wiki/Finska" title="Finska – øvresorbisk" lang="hsb" hreflang="hsb" data-title="Finska" data-language-autonym="Hornjoserbsce" data-language-local-name="øvresorbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hornjoserbsce</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Fenlann" title="Fenlann – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Fenlann" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kreyòl ayisyen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Finnorsz%C3%A1g" title="Finnország – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Finnország" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%96%D5%AB%D5%B6%D5%AC%D5%A1%D5%B6%D5%A4%D5%AB%D5%A1" title="Ֆինլանդիա – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Ֆինլանդիա" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hyw mw-list-item"><a href="https://hyw.wikipedia.org/wiki/%D5%96%D5%AB%D5%B6%D5%AC%D5%A1%D5%B6%D5%BF%D5%A1" title="Ֆինլանտա – Western Armenian" lang="hyw" hreflang="hyw" data-title="Ֆինլանտա" data-language-autonym="Արեւմտահայերէն" data-language-local-name="Western Armenian" class="interlanguage-link-target"><span>Արեւմտահայերէն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingua</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-iba mw-list-item"><a href="https://iba.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – iban" lang="iba" hreflang="iba" data-title="Finland" data-language-autonym="Jaku Iban" data-language-local-name="iban" class="interlanguage-link-target"><span>Jaku Iban</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ie mw-list-item"><a href="https://ie.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – interlingue" lang="ie" hreflang="ie" data-title="Finland" data-language-autonym="Interlingue" data-language-local-name="interlingue" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingue</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ig mw-list-item"><a href="https://ig.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – igbo" lang="ig" hreflang="ig" data-title="Finland" data-language-autonym="Igbo" data-language-local-name="igbo" class="interlanguage-link-target"><span>Igbo</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ik mw-list-item"><a href="https://ik.wikipedia.org/wiki/Suami" title="Suami – inupiaq" lang="ik" hreflang="ik" data-title="Suami" data-language-autonym="Iñupiatun" data-language-local-name="inupiaq" class="interlanguage-link-target"><span>Iñupiatun</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Pinlandia" title="Pinlandia – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Pinlandia" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target"><span>Ilokano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-inh mw-list-item"><a href="https://inh.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%83%D0%BE%D0%BC%D0%B8%D0%B9_%D0%BC%D0%BE%D1%85%D0%BA" title="Суомий мохк – ingush" lang="inh" hreflang="inh" data-title="Суомий мохк" data-language-autonym="ГӀалгӀай" data-language-local-name="ingush" class="interlanguage-link-target"><span>ГӀалгӀай</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Finlando" title="Finlando – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Finlando" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Finnland" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-iu mw-list-item"><a href="https://iu.wikipedia.org/wiki/%E1%90%83%E1%93%90%E1%93%9A%E1%93%90%E1%91%A6" title="ᐃᓐᓚᓐᑦ – inuktitut" lang="iu" hreflang="iu" data-title="ᐃᓐᓚᓐᑦ" data-language-autonym="ᐃᓄᒃᑎᑐᑦ / inuktitut" data-language-local-name="inuktitut" class="interlanguage-link-target"><span>ᐃᓄᒃᑎᑐᑦ / inuktitut</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%83%95%E3%82%A3%E3%83%B3%E3%83%A9%E3%83%B3%E3%83%89" title="フィンランド – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="フィンランド" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Finlan" title="Finlan – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Finlan" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target"><span>Patois</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jbo mw-list-item"><a href="https://jbo.wikipedia.org/wiki/gugdrsu,omi" title="gugdrsu,omi – lojban" lang="jbo" hreflang="jbo" data-title="gugdrsu,omi" data-language-autonym="La .lojban." data-language-local-name="lojban" class="interlanguage-link-target"><span>La .lojban.</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Finlan" title="Finlan – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Finlan" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Jawa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A4%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%94%E1%83%97%E1%83%98" title="ფინეთი – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ფინეთი" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kaa mw-list-item"><a href="https://kaa.wikipedia.org/wiki/Finlyandiya" title="Finlyandiya – karakalpakisk" lang="kaa" hreflang="kaa" data-title="Finlyandiya" data-language-autonym="Qaraqalpaqsha" data-language-local-name="karakalpakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Qaraqalpaqsha</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kab mw-list-item"><a href="https://kab.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – kabylsk" lang="kab" hreflang="kab" data-title="Finland" data-language-autonym="Taqbaylit" data-language-local-name="kabylsk" class="interlanguage-link-target"><span>Taqbaylit</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbd mw-list-item"><a href="https://kbd.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8D%D0%BD%D0%B4" title="Финлэнд – kabardian" lang="kbd" hreflang="kbd" data-title="Финлэнд" data-language-autonym="Адыгэбзэ" data-language-local-name="kabardian" class="interlanguage-link-target"><span>Адыгэбзэ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/F%C9%9B%C9%9Bland%C9%A9" title="Fɛɛlandɩ – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="Fɛɛlandɩ" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target"><span>Kabɩyɛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kg mw-list-item"><a href="https://kg.wikipedia.org/wiki/Finlandi" title="Finlandi – kongo" lang="kg" hreflang="kg" data-title="Finlandi" data-language-autonym="Kongo" data-language-local-name="kongo" class="interlanguage-link-target"><span>Kongo</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kge mw-list-item"><a href="https://kge.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – Komering" lang="kge" hreflang="kge" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Kumoring" data-language-local-name="Komering" class="interlanguage-link-target"><span>Kumoring</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ki mw-list-item"><a href="https://ki.wikipedia.org/wiki/Binirandi" title="Binirandi – kikuyu" lang="ki" hreflang="ki" data-title="Binirandi" data-language-autonym="Gĩkũyũ" data-language-local-name="kikuyu" class="interlanguage-link-target"><span>Gĩkũyũ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-km mw-list-item"><a href="https://km.wikipedia.org/wiki/%E1%9E%A0%E1%9F%92%E1%9E%9C%E1%9E%B6%E1%9F%86%E1%9E%84%E1%9E%A1%E1%9E%84%E1%9F%8B" title="ហ្វាំងឡង់ – khmer" lang="km" hreflang="km" data-title="ហ្វាំងឡង់" data-language-autonym="ភាសាខ្មែរ" data-language-local-name="khmer" class="interlanguage-link-target"><span>ភាសាខ្មែរ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%AB%E0%B2%BF%E0%B2%A8%E0%B3%8D%E2%80%8D%E0%B2%B2%E0%B3%8D%E0%B2%AF%E0%B2%BE%E0%B2%82%E0%B2%A1%E0%B3%8D" title="ಫಿನ್‍ಲ್ಯಾಂಡ್ – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಫಿನ್‍ಲ್ಯಾಂಡ್" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target"><span>ಕನ್ನಡ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-knc mw-list-item"><a href="https://knc.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Central Kanuri" lang="knc" hreflang="knc" data-title="Finland" data-language-autonym="Yerwa Kanuri" data-language-local-name="Central Kanuri" class="interlanguage-link-target"><span>Yerwa Kanuri</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%ED%95%80%EB%9E%80%EB%93%9C" title="핀란드 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="핀란드" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-koi mw-list-item"><a href="https://koi.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%83%D0%BE%D0%BC%D0%B8" title="Суоми – komi-permjakisk" lang="koi" hreflang="koi" data-title="Суоми" data-language-autonym="Перем коми" data-language-local-name="komi-permjakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Перем коми</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-krc mw-list-item"><a href="https://krc.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – karatjai-balkar" lang="krc" hreflang="krc" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Къарачай-малкъар" data-language-local-name="karatjai-balkar" class="interlanguage-link-target"><span>Къарачай-малкъар</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ks mw-list-item"><a href="https://ks.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%86%D8%B4" title="فننش – kashmiri" lang="ks" hreflang="ks" data-title="فننش" data-language-autonym="कॉशुर / کٲشُر" data-language-local-name="kashmiri" class="interlanguage-link-target"><span>कॉशुर / کٲشُر</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ksh mw-list-item"><a href="https://ksh.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – kölsch" lang="ksh" hreflang="ksh" data-title="Finnland" data-language-autonym="Ripoarisch" data-language-local-name="kölsch" class="interlanguage-link-target"><span>Ripoarisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/F%C3%AEnlenda" title="Fînlenda – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Fînlenda" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kurdî</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kv mw-list-item"><a href="https://kv.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%83%D0%BE%D0%BC%D0%B8_%D0%9C%D1%83" title="Суоми Му – komi" lang="kv" hreflang="kv" data-title="Суоми Му" data-language-autonym="Коми" data-language-local-name="komi" class="interlanguage-link-target"><span>Коми</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Fynndir" title="Fynndir – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Fynndir" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kernowek</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Кыргызча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Finnia" title="Finnia – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Finnia" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lad mw-list-item"><a href="https://lad.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – ladino" lang="lad" hreflang="lad" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Ladino" data-language-local-name="ladino" class="interlanguage-link-target"><span>Ladino</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Finnland" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Lëtzebuergesch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lbe mw-list-item"><a href="https://lbe.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – Lak" lang="lbe" hreflang="lbe" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Лакку" data-language-local-name="Lak" class="interlanguage-link-target"><span>Лакку</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lez mw-list-item"><a href="https://lez.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – lezghian" lang="lez" hreflang="lez" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Лезги" data-language-local-name="lezghian" class="interlanguage-link-target"><span>Лезги</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Suomi" title="Suomi – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Suomi" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target"><span>Lingua Franca Nova</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lg mw-list-item"><a href="https://lg.wikipedia.org/wiki/Finilandi" title="Finilandi – ganda" lang="lg" hreflang="lg" data-title="Finilandi" data-language-autonym="Luganda" data-language-local-name="ganda" class="interlanguage-link-target"><span>Luganda</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Finland" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Limburgs</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lij mw-list-item"><a href="https://lij.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – ligurisk" lang="lij" hreflang="lij" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Ligure" data-language-local-name="ligurisk" class="interlanguage-link-target"><span>Ligure</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lld mw-list-item"><a href="https://lld.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – Ladin" lang="lld" hreflang="lld" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Ladin" data-language-local-name="Ladin" class="interlanguage-link-target"><span>Ladin</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – lombardisk" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="lombardisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lombard</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ln mw-list-item"><a href="https://ln.wikipedia.org/wiki/Finilanda" title="Finilanda – lingala" lang="ln" hreflang="ln" data-title="Finilanda" data-language-autonym="Lingála" data-language-local-name="lingala" class="interlanguage-link-target"><span>Lingála</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BA%9B%E0%BA%B0%E0%BB%80%E0%BA%97%E0%BA%94%E0%BB%81%E0%BA%9F%E0%BA%87%E0%BA%A5%E0%BA%B1%E0%BA%87" title="ປະເທດແຟງລັງ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ປະເທດແຟງລັງ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target"><span>ລາວ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Suomija" title="Suomija – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Suomija" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ltg mw-list-item"><a href="https://ltg.wikipedia.org/wiki/Suomeja" title="Suomeja – Latgalian" lang="ltg" hreflang="ltg" data-title="Suomeja" data-language-autonym="Latgaļu" data-language-local-name="Latgalian" class="interlanguage-link-target"><span>Latgaļu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Somija" title="Somija – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Somija" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mad mw-list-item"><a href="https://mad.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – madurese" lang="mad" hreflang="mad" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Madhurâ" data-language-local-name="madurese" class="interlanguage-link-target"><span>Madhurâ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mai mw-list-item"><a href="https://mai.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A4%BE%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%A1" title="फिनल्यान्ड – maithili" lang="mai" hreflang="mai" data-title="फिनल्यान्ड" data-language-autonym="मैथिली" data-language-local-name="maithili" class="interlanguage-link-target"><span>मैथिली</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-map-bms mw-list-item"><a href="https://map-bms.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – Banyumasan" lang="jv-x-bms" hreflang="jv-x-bms" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Basa Banyumasan" data-language-local-name="Banyumasan" class="interlanguage-link-target"><span>Basa Banyumasan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mdf mw-list-item"><a href="https://mdf.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%83%D0%BE%D0%BC%D0%B8_%D0%BC%D0%B0%D1%81%D1%82%D0%BE%D1%80" title="Суоми мастор – moksha" lang="mdf" hreflang="mdf" data-title="Суоми мастор" data-language-autonym="Мокшень" data-language-local-name="moksha" class="interlanguage-link-target"><span>Мокшень</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Finlandy" title="Finlandy – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Finlandy" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malagasy</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mhr mw-list-item"><a href="https://mhr.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D0%B9" title="Финляндий – Eastern Mari" lang="mhr" hreflang="mhr" data-title="Финляндий" data-language-autonym="Олык марий" data-language-local-name="Eastern Mari" class="interlanguage-link-target"><span>Олык марий</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mi mw-list-item"><a href="https://mi.wikipedia.org/wiki/Whinirana" title="Whinirana – maori" lang="mi" hreflang="mi" data-title="Whinirana" data-language-autonym="Māori" data-language-local-name="maori" class="interlanguage-link-target"><span>Māori</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-min mw-list-item"><a href="https://min.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – minangkabau" lang="min" hreflang="min" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Minangkabau" data-language-local-name="minangkabau" class="interlanguage-link-target"><span>Minangkabau</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B0" title="Финска – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Финска" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%AB%E0%B4%BF%E0%B5%BB%E0%B4%B2%E0%B4%BE%E0%B4%A8%E0%B5%8D%E0%B4%B1%E0%B5%8D" title="ഫിൻലാന്റ് – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="ഫിൻലാന്റ്" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target"><span>മലയാളം</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D0%B0%D0%BD%D0%B4" title="Финланд – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Финланд" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target"><span>Монгол</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mni mw-list-item"><a href="https://mni.wikipedia.org/wiki/%EA%AF%90%EA%AF%A4%EA%AF%9F%EA%AF%82%EA%AF%A6%EA%AF%9F" title="ꯐꯤꯟꯂꯦꯟ – manipuri" lang="mni" hreflang="mni" data-title="ꯐꯤꯟꯂꯦꯟ" data-language-autonym="ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ" data-language-local-name="manipuri" class="interlanguage-link-target"><span>ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mnw mw-list-item"><a href="https://mnw.wikipedia.org/wiki/%E1%80%9D%E1%80%BE%E1%80%B1%E1%80%94%E1%80%BA%E1%80%9C%E1%80%AC%E1%80%94%E1%80%BA" title="ဝှေန်လာန် – Mon" lang="mnw" hreflang="mnw" data-title="ဝှေန်လာန်" data-language-autonym="ဘာသာမန်" data-language-local-name="Mon" class="interlanguage-link-target"><span>ဘာသာမန်</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A4%82%E0%A4%A1" title="फिनलंड – marathi" lang="mr" hreflang="mr" data-title="फिनलंड" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathi" class="interlanguage-link-target"><span>मराठी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mrj mw-list-item"><a href="https://mrj.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8" title="Финлянди – Western Mari" lang="mrj" hreflang="mrj" data-title="Финлянди" data-language-autonym="Кырык мары" data-language-local-name="Western Mari" class="interlanguage-link-target"><span>Кырык мары</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Finland" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/Finlandja" title="Finlandja – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Finlandja" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Finl%C3%A1ndia" title="Finlándia – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Finlándia" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Mirandés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%96%E1%80%84%E1%80%BA%E1%80%9C%E1%80%94%E1%80%BA%E1%80%94%E1%80%AD%E1%80%AF%E1%80%84%E1%80%BA%E1%80%84%E1%80%B6" title="ဖင်လန်နိုင်ငံ – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="ဖင်လန်နိုင်ငံ" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target"><span>မြန်မာဘာသာ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-myv mw-list-item"><a href="https://myv.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%83%D0%BE%D0%BC%D0%B8_%D0%9C%D0%B0%D1%81%D1%82%D0%BE%D1%80" title="Суоми Мастор – erzya" lang="myv" hreflang="myv" data-title="Суоми Мастор" data-language-autonym="Эрзянь" data-language-local-name="erzya" class="interlanguage-link-target"><span>Эрзянь</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF" title="فلاند – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="فلاند" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target"><span>مازِرونی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nap mw-list-item"><a href="https://nap.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – napolitansk" lang="nap" hreflang="nap" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Napulitano" data-language-local-name="napolitansk" class="interlanguage-link-target"><span>Napulitano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Finnland" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Plattdüütsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Finlaand" title="Finlaand – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Finlaand" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target"><span>Nedersaksies</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ne mw-list-item"><a href="https://ne.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A4%BE%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%A1" title="फिनल्यान्ड – nepalesisk" lang="ne" hreflang="ne" data-title="फिनल्यान्ड" data-language-autonym="नेपाली" data-language-local-name="nepalesisk" class="interlanguage-link-target"><span>नेपाली</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%B2%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A4%BE%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%A1" title="फिनल्यान्ड – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="फिनल्यान्ड" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target"><span>नेपाल भाषा</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nia mw-list-item"><a href="https://nia.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – nias" lang="nia" hreflang="nia" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Li Niha" data-language-local-name="nias" class="interlanguage-link-target"><span>Li Niha</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Finland" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Finland" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Finland" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nov mw-list-item"><a href="https://nov.wikipedia.org/wiki/Finlande" title="Finlande – Novial" lang="nov" hreflang="nov" data-title="Finlande" data-language-autonym="Novial" data-language-local-name="Novial" class="interlanguage-link-target"><span>Novial</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nqo mw-list-item"><a href="https://nqo.wikipedia.org/wiki/%DF%9D%DF%8D%DF%B2%DF%9F%DF%8A%DF%B2%DF%98" title="ߝߍ߲ߟߊ߲ߘ – n’ko" lang="nqo" hreflang="nqo" data-title="ߝߍ߲ߟߊ߲ߘ" data-language-autonym="ߒߞߏ" data-language-local-name="n’ko" class="interlanguage-link-target"><span>ߒߞߏ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nr mw-list-item"><a href="https://nr.wikipedia.org/wiki/I-Finland" title="I-Finland – sydndebele" lang="nr" hreflang="nr" data-title="I-Finland" data-language-autonym="IsiNdebele seSewula" data-language-local-name="sydndebele" class="interlanguage-link-target"><span>IsiNdebele seSewula</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nrm mw-list-item"><a href="https://nrm.wikipedia.org/wiki/F%C3%AEnlande" title="Fînlande – Norman" lang="nrf" hreflang="nrf" data-title="Fînlande" data-language-autonym="Nouormand" data-language-local-name="Norman" class="interlanguage-link-target"><span>Nouormand</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nso mw-list-item"><a href="https://nso.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – nordsotho" lang="nso" hreflang="nso" data-title="Finland" data-language-autonym="Sesotho sa Leboa" data-language-local-name="nordsotho" class="interlanguage-link-target"><span>Sesotho sa Leboa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nv mw-list-item"><a href="https://nv.wikipedia.org/wiki/Nahodits%CA%BC%C7%AB%CA%BC%C5%82%C3%A1n%C3%AD_Dine%CA%BC%C3%A9_Bik%C3%A9yah" title="Nahoditsʼǫʼłání Dineʼé Bikéyah – navajo" lang="nv" hreflang="nv" data-title="Nahoditsʼǫʼłání Dineʼé Bikéyah" data-language-autonym="Diné bizaad" data-language-local-name="navajo" class="interlanguage-link-target"><span>Diné bizaad</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ny mw-list-item"><a href="https://ny.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – nyanja" lang="ny" hreflang="ny" data-title="Finland" data-language-autonym="Chi-Chewa" data-language-local-name="nyanja" class="interlanguage-link-target"><span>Chi-Chewa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Finl%C3%A0ndia" title="Finlàndia – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Finlàndia" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target"><span>Occitan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-olo mw-list-item"><a href="https://olo.wikipedia.org/wiki/Suomi" title="Suomi – Livvi-Karelian" lang="olo" hreflang="olo" data-title="Suomi" data-language-autonym="Livvinkarjala" data-language-local-name="Livvi-Karelian" class="interlanguage-link-target"><span>Livvinkarjala</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-om mw-list-item"><a href="https://om.wikipedia.org/wiki/Fiinlaandi" title="Fiinlaandi – oromo" lang="om" hreflang="om" data-title="Fiinlaandi" data-language-autonym="Oromoo" data-language-local-name="oromo" class="interlanguage-link-target"><span>Oromoo</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-or mw-list-item"><a href="https://or.wikipedia.org/wiki/%E0%AC%AB%E0%AC%BF%E0%AC%A8%E0%AC%B2%E0%AD%8D%E0%AD%9F%E0%AC%BE%E0%AC%A3%E0%AD%8D%E0%AC%A1" title="ଫିନଲ୍ୟାଣ୍ଡ – oriya" lang="or" hreflang="or" data-title="ଫିନଲ୍ୟାଣ୍ଡ" data-language-autonym="ଓଡ଼ିଆ" data-language-local-name="oriya" class="interlanguage-link-target"><span>ଓଡ଼ିଆ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8" title="Финлянди – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Финлянди" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target"><span>Ирон</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%AB%E0%A8%BC%E0%A8%BF%E0%A8%A8%E0%A8%B2%E0%A9%88%E0%A8%82%E0%A8%A1" title="ਫ਼ਿਨਲੈਂਡ – punjabi" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਫ਼ਿਨਲੈਂਡ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>ਪੰਜਾਬੀ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pag mw-list-item"><a href="https://pag.wikipedia.org/wiki/Finlande" title="Finlande – pangasinan" lang="pag" hreflang="pag" data-title="Finlande" data-language-autonym="Pangasinan" data-language-local-name="pangasinan" class="interlanguage-link-target"><span>Pangasinan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pam mw-list-item"><a href="https://pam.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – pampanga" lang="pam" hreflang="pam" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Kapampangan" data-language-local-name="pampanga" class="interlanguage-link-target"><span>Kapampangan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pap mw-list-item"><a href="https://pap.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – papiamento" lang="pap" hreflang="pap" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Papiamentu" data-language-local-name="papiamento" class="interlanguage-link-target"><span>Papiamentu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Finlinde" title="Finlinde – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Finlinde" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target"><span>Picard</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pdc mw-list-item"><a href="https://pdc.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Pennsylvania German" lang="pdc" hreflang="pdc" data-title="Finland" data-language-autonym="Deitsch" data-language-local-name="Pennsylvania German" class="interlanguage-link-target"><span>Deitsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pfl mw-list-item"><a href="https://pfl.wikipedia.org/wiki/Finnland" title="Finnland – Palatine German" lang="pfl" hreflang="pfl" data-title="Finnland" data-language-autonym="Pälzisch" data-language-local-name="Palatine German" class="interlanguage-link-target"><span>Pälzisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pi mw-list-item"><a href="https://pi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A5%88%E0%A4%82%E0%A4%A1" title="फिन्लैंड – pali" lang="pi" hreflang="pi" data-title="फिन्लैंड" data-language-autonym="पालि" data-language-local-name="pali" class="interlanguage-link-target"><span>पालि</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target"><span>Piemontèis</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86_%D9%84%DB%8C%D9%86%DA%88" title="فن لینڈ – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="فن لینڈ" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>پنجابی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnt mw-list-item"><a href="https://pnt.wikipedia.org/wiki/%CE%A6%CE%B9%CE%BD%CE%BB%CE%B1%CE%BD%CE%B4%CE%AF%CE%B1" title="Φινλανδία – Pontic" lang="pnt" hreflang="pnt" data-title="Φινλανδία" data-language-autonym="Ποντιακά" data-language-local-name="Pontic" class="interlanguage-link-target"><span>Ποντιακά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%8A%D9%86%D9%84%D9%8A%D9%86%DA%89" title="فينلينډ – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="فينلينډ" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target"><span>پښتو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Finl%C3%A2ndia" title="Finlândia – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Finlândia" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pwn mw-list-item"><a href="https://pwn.wikipedia.org/wiki/vinlan" title="vinlan – Paiwan" lang="pwn" hreflang="pwn" data-title="vinlan" data-language-autonym="Pinayuanan" data-language-local-name="Paiwan" class="interlanguage-link-target"><span>Pinayuanan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-qu mw-list-item"><a href="https://qu.wikipedia.org/wiki/Hinusuyu" title="Hinusuyu – quechua" lang="qu" hreflang="qu" data-title="Hinusuyu" data-language-autonym="Runa Simi" data-language-local-name="quechua" class="interlanguage-link-target"><span>Runa Simi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rm mw-list-item"><a href="https://rm.wikipedia.org/wiki/Finlanda" title="Finlanda – rætoromansk" lang="rm" hreflang="rm" data-title="Finlanda" data-language-autonym="Rumantsch" data-language-local-name="rætoromansk" class="interlanguage-link-target"><span>Rumantsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rmy mw-list-item"><a href="https://rmy.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Vlax Romani" lang="rmy" hreflang="rmy" data-title="Finland" data-language-autonym="Romani čhib" data-language-local-name="Vlax Romani" class="interlanguage-link-target"><span>Romani čhib</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rn mw-list-item"><a href="https://rn.wikipedia.org/wiki/Finilande" title="Finilande – rundi" lang="rn" hreflang="rn" data-title="Finilande" data-language-autonym="Ikirundi" data-language-local-name="rundi" class="interlanguage-link-target"><span>Ikirundi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Finlanda" title="Finlanda – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Finlanda" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-roa-rup mw-list-item"><a href="https://roa-rup.wikipedia.org/wiki/Finlanda" title="Finlanda – arumænsk" lang="rup" hreflang="rup" data-title="Finlanda" data-language-autonym="Armãneashti" data-language-local-name="arumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Armãneashti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-roa-tara mw-list-item"><a href="https://roa-tara.wikipedia.org/wiki/Finlandie" title="Finlandie – Tarantino" lang="nap-x-tara" hreflang="nap-x-tara" data-title="Finlandie" data-language-autonym="Tarandíne" data-language-local-name="Tarantino" class="interlanguage-link-target"><span>Tarandíne</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D1%96%D0%BD%D1%8C%D1%81%D0%BA%D0%BE" title="Фіньско – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Фіньско" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target"><span>Русиньскый</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rw mw-list-item"><a href="https://rw.wikipedia.org/wiki/Finilande" title="Finilande – kinyarwanda" lang="rw" hreflang="rw" data-title="Finilande" data-language-autonym="Ikinyarwanda" data-language-local-name="kinyarwanda" class="interlanguage-link-target"><span>Ikinyarwanda</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sa mw-list-item"><a href="https://sa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AB%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A5%88%E0%A4%A3%E0%A5%8D%E0%A4%A1%E0%A5%8D" title="फिन्लैण्ड् – sanskrit" lang="sa" hreflang="sa" data-title="फिन्लैण्ड्" data-language-autonym="संस्कृतम्" data-language-local-name="sanskrit" class="interlanguage-link-target"><span>संस्कृतम्</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target"><span>Саха тыла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sat mw-list-item"><a href="https://sat.wikipedia.org/wiki/%E1%B1%AF%E1%B1%B7%E1%B1%A4%E1%B1%B1%E1%B1%9E%E1%B1%9F%E1%B1%B8%E1%B1%B0" title="ᱯᱷᱤᱱᱞᱟᱸᱰ – santali" lang="sat" hreflang="sat" data-title="ᱯᱷᱤᱱᱞᱟᱸᱰ" data-language-autonym="ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ" data-language-local-name="santali" class="interlanguage-link-target"><span>ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Finl%C3%A0ndia" title="Finlàndia – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Finlàndia" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target"><span>Sardu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target"><span>Sicilianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Finland" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target"><span>Scots</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%84%D9%8A%D9%86%DA%8A" title="فنلينڊ – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="فنلينڊ" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target"><span>سنڌي</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-se mw-list-item"><a href="https://se.wikipedia.org/wiki/Suopma" title="Suopma – nordsamisk" lang="se" hreflang="se" data-title="Suopma" data-language-autonym="Davvisámegiella" data-language-local-name="nordsamisk" class="interlanguage-link-target"><span>Davvisámegiella</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sg mw-list-item"><a href="https://sg.wikipedia.org/wiki/F%C3%ABl%C3%A2nde" title="Fëlânde – sango" lang="sg" hreflang="sg" data-title="Fëlânde" data-language-autonym="Sängö" data-language-local-name="sango" class="interlanguage-link-target"><span>Sängö</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Finska" title="Finska – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Finska" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-shi mw-list-item"><a href="https://shi.wikipedia.org/wiki/Finlanda" title="Finlanda – tachelhit" lang="shi" hreflang="shi" data-title="Finlanda" data-language-autonym="Taclḥit" data-language-local-name="tachelhit" class="interlanguage-link-target"><span>Taclḥit</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-shn mw-list-item"><a href="https://shn.wikipedia.org/wiki/%E1%80%99%E1%80%AD%E1%80%B0%E1%80%84%E1%80%BA%E1%80%B8%E1%81%BE%E1%80%AD%E1%81%BC%E1%80%BA%E1%82%87%E1%80%9C%E1%82%85%E1%81%BC%E1%80%BA%E1%82%87" title="မိူင်းၾိၼ်ႇလႅၼ်ႇ – shan" lang="shn" hreflang="shn" data-title="မိူင်းၾိၼ်ႇလႅၼ်ႇ" data-language-autonym="တႆး" data-language-local-name="shan" class="interlanguage-link-target"><span>တႆး</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B7%86%E0%B7%92%E0%B6%B1%E0%B7%8A%E0%B6%BD%E0%B6%B1%E0%B7%8A%E0%B6%AD%E0%B6%BA" title="ෆින්ලන්තය – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="ෆින්ලන්තය" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target"><span>සිංහල</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Finland" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/F%C3%ADnsko" title="Fínsko – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Fínsko" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-skr mw-list-item"><a href="https://skr.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%84%DB%8C%D9%86%DA%88" title="فنلینڈ – Saraiki" lang="skr" hreflang="skr" data-title="فنلینڈ" data-language-autonym="سرائیکی" data-language-local-name="Saraiki" class="interlanguage-link-target"><span>سرائیکی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Finska" title="Finska – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Finska" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sm mw-list-item"><a href="https://sm.wikipedia.org/wiki/Finelani" title="Finelani – samoansk" lang="sm" hreflang="sm" data-title="Finelani" data-language-autonym="Gagana Samoa" data-language-local-name="samoansk" class="interlanguage-link-target"><span>Gagana Samoa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-smn mw-list-item"><a href="https://smn.wikipedia.org/wiki/Suom%C3%A2" title="Suomâ – enaresamisk" lang="smn" hreflang="smn" data-title="Suomâ" data-language-autonym="Anarâškielâ" data-language-local-name="enaresamisk" class="interlanguage-link-target"><span>Anarâškielâ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sn mw-list-item"><a href="https://sn.wikipedia.org/wiki/Vufini" title="Vufini – shona" lang="sn" hreflang="sn" data-title="Vufini" data-language-autonym="ChiShona" data-language-local-name="shona" class="interlanguage-link-target"><span>ChiShona</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-so mw-list-item"><a href="https://so.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – somali" lang="so" hreflang="so" data-title="Finland" data-language-autonym="Soomaaliga" data-language-local-name="somali" class="interlanguage-link-target"><span>Soomaaliga</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Finlanda" title="Finlanda – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Finlanda" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target"><span>Shqip</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B0" title="Финска – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Финска" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-srn mw-list-item"><a href="https://srn.wikipedia.org/wiki/Finkondre" title="Finkondre – sranan tongo" lang="srn" hreflang="srn" data-title="Finkondre" data-language-autonym="Sranantongo" data-language-local-name="sranan tongo" class="interlanguage-link-target"><span>Sranantongo</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ss mw-list-item"><a href="https://ss.wikipedia.org/wiki/IFini" title="IFini – swati" lang="ss" hreflang="ss" data-title="IFini" data-language-autonym="SiSwati" data-language-local-name="swati" class="interlanguage-link-target"><span>SiSwati</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-st mw-list-item"><a href="https://st.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – sydsotho" lang="st" hreflang="st" data-title="Finland" data-language-autonym="Sesotho" data-language-local-name="sydsotho" class="interlanguage-link-target"><span>Sesotho</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-stq mw-list-item"><a href="https://stq.wikipedia.org/wiki/Finlound" title="Finlound – Saterland Frisian" lang="stq" hreflang="stq" data-title="Finlound" data-language-autonym="Seeltersk" data-language-local-name="Saterland Frisian" class="interlanguage-link-target"><span>Seeltersk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Finlandia" title="Finlandia – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Finlandia" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Sunda</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Finland" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Ufini" title="Ufini – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Ufini" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target"><span>Kiswahili</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szl mw-list-item"><a href="https://szl.wikipedia.org/wiki/Finlandyjo" title="Finlandyjo – schlesisk" lang="szl" hreflang="szl" data-title="Finlandyjo" data-language-autonym="Ślůnski" data-language-local-name="schlesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Ślůnski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szy mw-list-item"><a href="https://szy.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Sakizaya" lang="szy" hreflang="szy" data-title="Finland" data-language-autonym="Sakizaya" data-language-local-name="Sakizaya" class="interlanguage-link-target"><span>Sakizaya</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%AA%E0%AE%BF%E0%AE%A9%E0%AF%8D%E0%AE%B2%E0%AE%BE%E0%AE%A8%E0%AF%8D%E0%AE%A4%E0%AF%81" title="பின்லாந்து – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="பின்லாந்து" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tay mw-list-item"><a href="https://tay.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Atayal" lang="tay" hreflang="tay" data-title="Finland" data-language-autonym="Tayal" data-language-local-name="Atayal" class="interlanguage-link-target"><span>Tayal</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tcy mw-list-item"><a href="https://tcy.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%AB%E0%B2%BF%E0%B2%A8%E0%B3%8D%E0%B2%A8%E0%B2%BF%E0%B2%B6%E0%B3%8D" title="ಫಿನ್ನಿಶ್ – Tulu" lang="tcy" hreflang="tcy" data-title="ಫಿನ್ನಿಶ್" data-language-autonym="ತುಳು" data-language-local-name="Tulu" class="interlanguage-link-target"><span>ತುಳು</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%AB%E0%B0%BF%E0%B0%A8%E0%B1%8D%E2%80%8C%E0%B0%B2%E0%B0%BE%E0%B0%82%E0%B0%A1%E0%B1%8D" title="ఫిన్‌లాండ్ – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="ఫిన్‌లాండ్" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target"><span>తెలుగు</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tet mw-list-item"><a href="https://tet.wikipedia.org/wiki/Finl%C3%A1ndia" title="Finlándia – tetum" lang="tet" hreflang="tet" data-title="Finlándia" data-language-autonym="Tetun" data-language-local-name="tetum" class="interlanguage-link-target"><span>Tetun</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D0%B0%D0%BD%D0%B4" title="Финланд – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Финланд" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target"><span>Тоҷикӣ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%9B%E0%B8%A3%E0%B8%B0%E0%B9%80%E0%B8%97%E0%B8%A8%E0%B8%9F%E0%B8%B4%E0%B8%99%E0%B9%81%E0%B8%A5%E0%B8%99%E0%B8%94%E0%B9%8C" title="ประเทศฟินแลนด์ – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ประเทศฟินแลนด์" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ti mw-list-item"><a href="https://ti.wikipedia.org/wiki/%E1%8D%8A%E1%8A%95%E1%88%8B%E1%8A%95%E1%8B%B5" title="ፊንላንድ – tigrinya" lang="ti" hreflang="ti" data-title="ፊንላንድ" data-language-autonym="ትግርኛ" data-language-local-name="tigrinya" class="interlanguage-link-target"><span>ትግርኛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tk mw-list-item"><a href="https://tk.wikipedia.org/wiki/Finlandi%C3%BDa" title="Finlandiýa – turkmensk" lang="tk" hreflang="tk" data-title="Finlandiýa" data-language-autonym="Türkmençe" data-language-local-name="turkmensk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkmençe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Pinlandiya" title="Pinlandiya – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Pinlandiya" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target"><span>Tagalog</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tly mw-list-item"><a href="https://tly.wikipedia.org/wiki/Finlandij%C9%99" title="Finlandijə – Talysh" lang="tly" hreflang="tly" data-title="Finlandijə" data-language-autonym="Tolışi" data-language-local-name="Talysh" class="interlanguage-link-target"><span>Tolışi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tn mw-list-item"><a href="https://tn.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – tswana" lang="tn" hreflang="tn" data-title="Finland" data-language-autonym="Setswana" data-language-local-name="tswana" class="interlanguage-link-target"><span>Setswana</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-to mw-list-item"><a href="https://to.wikipedia.org/wiki/Finilani" title="Finilani – tongansk" lang="to" hreflang="to" data-title="Finilani" data-language-autonym="Lea faka-Tonga" data-language-local-name="tongansk" class="interlanguage-link-target"><span>Lea faka-Tonga</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tpi mw-list-item"><a href="https://tpi.wikipedia.org/wiki/Pinlan" title="Pinlan – tok pisin" lang="tpi" hreflang="tpi" data-title="Pinlan" data-language-autonym="Tok Pisin" data-language-local-name="tok pisin" class="interlanguage-link-target"><span>Tok Pisin</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Finlandiya" title="Finlandiya – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Finlandiya" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-trv mw-list-item"><a href="https://trv.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – taroko" lang="trv" hreflang="trv" data-title="Finland" data-language-autonym="Seediq" data-language-local-name="taroko" class="interlanguage-link-target"><span>Seediq</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ts mw-list-item"><a href="https://ts.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – tsonga" lang="ts" hreflang="ts" data-title="Finland" data-language-autonym="Xitsonga" data-language-local-name="tsonga" class="interlanguage-link-target"><span>Xitsonga</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Татарча / tatarça</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tum mw-list-item"><a href="https://tum.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – tumbuka" lang="tum" hreflang="tum" data-title="Finland" data-language-autonym="ChiTumbuka" data-language-local-name="tumbuka" class="interlanguage-link-target"><span>ChiTumbuka</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tw mw-list-item"><a href="https://tw.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – twi" lang="tw" hreflang="tw" data-title="Finland" data-language-autonym="Twi" data-language-local-name="twi" class="interlanguage-link-target"><span>Twi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ty mw-list-item"><a href="https://ty.wikipedia.org/wiki/Finerati" title="Finerati – tahitiansk" lang="ty" hreflang="ty" data-title="Finerati" data-language-autonym="Reo tahiti" data-language-local-name="tahitiansk" class="interlanguage-link-target"><span>Reo tahiti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tyv mw-list-item"><a href="https://tyv.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – tuvinian" lang="tyv" hreflang="tyv" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Тыва дыл" data-language-local-name="tuvinian" class="interlanguage-link-target"><span>Тыва дыл</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-udm mw-list-item"><a href="https://udm.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D1%8F" title="Финляндия – udmurt" lang="udm" hreflang="udm" data-title="Финляндия" data-language-autonym="Удмурт" data-language-local-name="udmurt" class="interlanguage-link-target"><span>Удмурт</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ug mw-list-item"><a href="https://ug.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%89%D9%86%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF%D9%89%D9%8A%DB%95" title="فىنلاندىيە – uygurisk" lang="ug" hreflang="ug" data-title="فىنلاندىيە" data-language-autonym="ئۇيغۇرچە / Uyghurche" data-language-local-name="uygurisk" class="interlanguage-link-target"><span>ئۇيغۇرچە / Uyghurche</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D1%96%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D1%96%D1%8F" title="Фінляндія – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Фінляндія" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86_%D9%84%DB%8C%D9%86%DA%88" title="فن لینڈ – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="فن لینڈ" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target"><span>اردو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Finlandiya" title="Finlandiya – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Finlandiya" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target"><span>Oʻzbekcha / ўзбекча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ve mw-list-item"><a href="https://ve.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – venda" lang="ve" hreflang="ve" data-title="Finland" data-language-autonym="Tshivenda" data-language-local-name="venda" class="interlanguage-link-target"><span>Tshivenda</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Finl%C3%A0ndia" title="Finlàndia – venetiansk" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Finlàndia" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="venetiansk" class="interlanguage-link-target"><span>Vèneto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Suomenma" title="Suomenma – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Suomenma" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target"><span>Vepsän kel’</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Ph%E1%BA%A7n_Lan" title="Phần Lan – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Phần Lan" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vls mw-list-item"><a href="https://vls.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – West Flemish" lang="vls" hreflang="vls" data-title="Finland" data-language-autonym="West-Vlams" data-language-local-name="West Flemish" class="interlanguage-link-target"><span>West-Vlams</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vo mw-list-item"><a href="https://vo.wikipedia.org/wiki/Suomiy%C3%A4n" title="Suomiyän – volapyk" lang="vo" hreflang="vo" data-title="Suomiyän" data-language-autonym="Volapük" data-language-local-name="volapyk" class="interlanguage-link-target"><span>Volapük</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Finlande" title="Finlande – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Finlande" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Walon</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Finlandya" title="Finlandya – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Finlandya" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target"><span>Winaray</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wo mw-list-item"><a href="https://wo.wikipedia.org/wiki/Finlaand" title="Finlaand – wolof" lang="wo" hreflang="wo" data-title="Finlaand" data-language-autonym="Wolof" data-language-local-name="wolof" class="interlanguage-link-target"><span>Wolof</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E8%8A%AC%E5%85%B0" title="芬兰 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="芬兰" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xh mw-list-item"><a href="https://xh.wikipedia.org/wiki/IFinland" title="IFinland – xhosa" lang="xh" hreflang="xh" data-title="IFinland" data-language-autonym="IsiXhosa" data-language-local-name="xhosa" class="interlanguage-link-target"><span>IsiXhosa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A4%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%94%E1%83%97%E1%83%98" title="ფინეთი – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="ფინეთი" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target"><span>მარგალური</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%A4%D7%99%D7%A0%D7%9C%D7%90%D7%A0%D7%93" title="פינלאנד – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="פינלאנד" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target"><span>ייִדיש</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yo mw-list-item"><a href="https://yo.wikipedia.org/wiki/F%C3%ADnl%C3%A1nd%C3%AC" title="Fínlándì – yoruba" lang="yo" hreflang="yo" data-title="Fínlándì" data-language-autonym="Yorùbá" data-language-local-name="yoruba" class="interlanguage-link-target"><span>Yorùbá</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Fwnhlanz" title="Fwnhlanz – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Fwnhlanz" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target"><span>Vahcuengh</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zea mw-list-item"><a href="https://zea.wikipedia.org/wiki/Finland" title="Finland – Zeelandic" lang="zea" hreflang="zea" data-title="Finland" data-language-autonym="Zeêuws" data-language-local-name="Zeelandic" class="interlanguage-link-target"><span>Zeêuws</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zgh mw-list-item"><a href="https://zgh.wikipedia.org/wiki/%E2%B4%BC%E2%B5%89%E2%B5%8F%E2%B5%8D%E2%B4%B0%E2%B5%8F%E2%B4%B7" title="ⴼⵉⵏⵍⴰⵏⴷ – tamazight" lang="zgh" hreflang="zgh" data-title="ⴼⵉⵏⵍⴰⵏⴷ" data-language-autonym="ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ" data-language-local-name="tamazight" class="interlanguage-link-target"><span>ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E8%8A%AC%E5%85%B0" title="芬兰 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="芬兰" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E8%8A%AC%E8%98%AD" title="芬蘭 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="芬蘭" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target"><span>文言</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Hun-l%C3%A2n" title="Hun-lân – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Hun-lân" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>閩南語 / Bân-lâm-gú</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E8%8A%AC%E8%98%AD" title="芬蘭 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="芬蘭" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zu mw-list-item"><a href="https://zu.wikipedia.org/wiki/IFinlandi" title="IFinlandi – zulu" lang="zu" hreflang="zu" data-title="IFinlandi" data-language-autonym="IsiZulu" data-language-local-name="zulu" class="interlanguage-link-target"><span>IsiZulu</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q33#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Finland" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Finland" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Finland"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Finland&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Finland"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Finland&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Finland" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Finland" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Finland&oldid=11889992" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Finland&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Finland&id=11889992&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FFinland"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FFinland"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Finland"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Finland&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Finland&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Suomi_%E2%80%93_Finland" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q33" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-coordinates" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span id="coordinates"><a href="/wiki/Wikipedia:Geografiske_koordinater" title="Wikipedia:Geografiske koordinater">Koordinater</a>: <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11755137">.mw-parser-output .geo-default,.mw-parser-output .geo-dms,.mw-parser-output .geo-dec{display:inline}.mw-parser-output .geo-nondefault,.mw-parser-output .geo-multi-punct,.mw-parser-output .geo-inline-hidden{display:none}.mw-parser-output .longitude,.mw-parser-output .latitude{white-space:nowrap}</style><span class="plainlinks nourlexpansion load-gadget" data-gadget="WikiMiniAtlas"><a class="external text" href="https://geohack.toolforge.org/geohack.php?language=da&pagename=Finland&params=65_N_27_E_type:country"><span class="geo-default"><span class="geo-dms" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted"><span class="latitude">65°N</span> <span class="longitude">27°Ø</span></span></span><span class="geo-multi-punct"> / </span><span class="geo-nondefault"><span class="geo-dec" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted">65°N 27°Ø</span><span style="display:none"> / <span class="geo">65; 27</span></span></span></a></span></span></div></div> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Gode_artikler" title="Dette er en god artikel. Klik her for mere information."><img alt="God artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/15px-Symbol_support_vote.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/22px-Symbol_support_vote.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/29px-Symbol_support_vote.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><dl><dd><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/20px-Disambig_bordered_fade.svg.png" decoding="async" width="19" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/40px-Disambig_bordered_fade.svg.png 1.5x" data-file-width="236" data-file-height="185" /></span></span><i> For alternative betydninger, se <a href="/wiki/Finland_(flertydig)" class="mw-disambig" title="Finland (flertydig)">Finland (flertydig)</a>.</i> <small>(<a href="/wiki/Speciel:Pr%C3%A6fiksindeks/Finland" title="Speciel:Præfiksindeks/Finland">Se også artikler, som begynder med Finland</a>)</small></dd></dl> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11833479">.mw-parser-output .infobox-subbox{padding:0;border:none;margin:-3px;width:auto;min-width:100%;font-size:100%;clear:none;float:none;background-color:transparent}.mw-parser-output .infobox-3cols-child{margin:auto}.mw-parser-output .infobox .navbar{font-size:100%}.mw-parser-output .infobox{width:22em}.mw-parser-output .infobox-header,.mw-parser-output .infobox-label,.mw-parser-output .infobox-above,.mw-parser-output .infobox-full-data,.mw-parser-output .infobox-data,.mw-parser-output .infobox-below,.mw-parser-output .infobox-subheader,.mw-parser-output .infobox-image,.mw-parser-output .infobox-navbar{vertical-align:top}.mw-parser-output .infobox-label,.mw-parser-output .infobox-data{text-align:left}.mw-parser-output .infobox .infobox-above,.mw-parser-output .infobox .infobox-title{font-size:125%;font-weight:bold;text-align:center}.mw-parser-output .infobox-title{padding:0.2em}.mw-parser-output .infobox .infobox-header,.mw-parser-output .infobox .infobox-subheader,.mw-parser-output .infobox .infobox-image,.mw-parser-output .infobox .infobox-full-data,.mw-parser-output .infobox .infobox-below{text-align:center}.mw-parser-output .infobox .infobox-navbar{text-align:right}body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-header,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-subheader,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-above,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-title,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-image,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-full-data,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-below{text-align:center}@media screen{html.skin-theme-clientpref-night .mw-parser-output .infobox-full-data div{background:#1f1f23!important;color:#f8f9fa}}@media screen and (prefers-color-scheme:dark){html.skin-theme-clientpref-os .mw-parser-output .infobox-full-data div{background:#1f1f23!important;color:#f8f9fa}}</style><table class="infobox geography vcard" style="font-size:85%"><tbody><tr><th colspan="2" class="infobox-above adr" style="padding:0.25em 0.33em; line-height:1.2em; font-size:1.25em;"><div style="display:inline" class="fn org country-name">Republikken Finland</div><br /><div style="padding-top:0.25em;"><span lang="fi"><i>Suomen tasavalta</i></span> <small><span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(finsk)</span></small><br /><span lang="sv"><i>Republiken Finland</i></span> <small><span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(svensk)</span></small></div></th></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-image" style="text-align:center; padding:0.5em 0;"><div style="display:table; width:100%;"> <div style="display:table-cell; width:58%; vertical-align:middle; padding-left:5px;"> <div style="padding-bottom:3px;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_Finland.svg" class="mw-file-description" title="Finlands flag"><img alt="Finlands flag" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Flag_of_Finland.svg/125px-Flag_of_Finland.svg.png" decoding="async" width="125" height="76" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Flag_of_Finland.svg/188px-Flag_of_Finland.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Flag_of_Finland.svg/250px-Flag_of_Finland.svg.png 2x" data-file-width="1800" data-file-height="1100" /></a></span></div> <div style="font-size:90%;"><a href="/wiki/Finlands_flag" title="Finlands flag">Flag</a></div> </div> <div style="display:table-cell; vertical-align:middle; padding: 0px 5px;"> <div style="padding-bottom:3px;"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Coat_of_arms_of_Finland.svg" class="mw-file-description" title="Finlands rigsvåben"><img alt="Finlands rigsvåben" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Coat_of_arms_of_Finland.svg/120px-Coat_of_arms_of_Finland.svg.png" decoding="async" width="85" height="106" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Coat_of_arms_of_Finland.svg/250px-Coat_of_arms_of_Finland.svg.png 1.5x" data-file-width="800" data-file-height="1000" /></a></span></div> <div style="font-size:90%;"><a href="/wiki/Finlands_rigsv%C3%A5ben" title="Finlands rigsvåben">Rigsvåben</a></div> </div> </div></td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-full-data anthem" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><div style="line-height:1.2em;"><b><a href="/wiki/Nationalsang" title="Nationalsang">Nationalmelodi</a>: </b><span lang="fi"><i><a href="/wiki/Maamme" title="Maamme">Maamme</a></i></span>  <small>(<a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>)</small><br /><span lang="sv"><i><a href="/wiki/Maamme#Vårt_land" title="Maamme">Vårt land</a></i></span>  <small>(<a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>)<i><br />"Vores land"</i></small></div></td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-full-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><span class="mw-default-size" typeof="mw:File/Frameless"><a href="/wiki/Fil:Finland_in_European_Union.svg" class="mw-file-description" title=" Finlands placering  (rød) – på det europæiske kontinent  (cremefarvet og grå) – i den Europæiske Union  (cremefarvet)  –  [Forklaring]"><img alt=" Finlands placering  (rød) – på det europæiske kontinent  (cremefarvet og grå) – i den Europæiske Union  (cremefarvet)  –  [Forklaring]" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c5/Finland_in_European_Union.svg/250px-Finland_in_European_Union.svg.png" decoding="async" width="250" height="214" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c5/Finland_in_European_Union.svg/500px-Finland_in_European_Union.svg.png 1.5x" data-file-width="1401" data-file-height="1198" /></a></span><div style="position:relative;top:0.3em;"><div style="text-align:center;font-size:11px;line-height:1.15em;"><span style="font-size:11px;"><span style="font-size:2px;"> </span><a class="mw-selflink selflink">Finlands</a> placering<span style="font-size:8px;">  </span>(<span style="font-size:9px;">rød</span>)</span><p style="width:250px;font-size:11px;text-align:left;margin-left:1.2ex;margin-top:0px;margin-bottom:0px;line-height:1.15em;">– på det <a href="/wiki/Europa" title="Europa">europæiske kontinent</a><span style="font-size:8px;">  </span>(<span style="font-size:9px;">cremefarvet og grå</span>)<br />– i den <a href="/wiki/Europ%C3%A6iske_Union" class="mw-redirect" title="Europæiske Union">Europæiske Union</a><span style="font-size:8px;">  </span>(<span style="font-size:9px;">cremefarvet</span>)  –  [<span style="font-size:10px;"><a href="/wiki/Fil:Finland_in_European_Union.svg" title="Fil:Finland in European Union.svg">Forklaring</a></span>]</p></div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Hovedstad" title="Hovedstad">Hovedstad</a><br /><span style="font-weight:normal">og største by</span></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a><br /><span style="white-space:nowrap;font-size:90%;"><span class="geo-inline"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11755137">.mw-parser-output .geo-default,.mw-parser-output .geo-dms,.mw-parser-output .geo-dec{display:inline}.mw-parser-output .geo-nondefault,.mw-parser-output .geo-multi-punct,.mw-parser-output .geo-inline-hidden{display:none}.mw-parser-output .longitude,.mw-parser-output .latitude{white-space:nowrap}</style><span class="plainlinks nourlexpansion load-gadget" data-gadget="WikiMiniAtlas"><a class="external text" href="https://geohack.toolforge.org/geohack.php?language=da&pagename=Finland&params=60_10_N_024_56_E_type:city"><span class="geo-default"><span class="geo-dms" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted"><span class="latitude">60°10′N</span> <span class="longitude">024°56′Ø</span></span></span><span class="geo-multi-punct"> / </span><span class="geo-nondefault"><span class="geo-dec" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted">60.167°N 24.933°Ø</span><span style="display:none"> / <span class="geo">60.167; 24.933</span></span></span></a></span></span></span></td></tr><tr class="mergedtoprow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Officielt_sprog" title="Officielt sprog">Officielle sprog</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">Finsk</a> og <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a></td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><span style="font-weight:normal;"><a href="/wiki/Regionale_sprog" title="Regionale sprog">Anerkendte regionale sprog</a></span></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Samiske_sprog" title="Samiske sprog">Samisk</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Demonym" title="Demonym">Demonym</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Finner" title="Finner">finne, finsk</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Finlands_politik" title="Finlands politik">Regeringsform</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Parlamentarisk_republik" title="Parlamentarisk republik">Parlamentarisk</a> <a href="/wiki/Republik" title="Republik">republik</a></td></tr><tr class="mergedrow"><td colspan="2" class="infobox-full-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11833479" /></td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Finlands_pr%C3%A6sident" title="Finlands præsident">Præsident</a> </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Alexander_Stubb" title="Alexander Stubb">Alexander Stubb</a> (<a href="/wiki/Samlingspartiet_(Finland)" title="Samlingspartiet (Finland)">Kok.</a>)</td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Finlands_statsminister" title="Finlands statsminister">Statsminister</a> </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Petteri_Orpo" title="Petteri Orpo">Petteri Orpo</a> (<a href="/wiki/Samlingspartiet_(Finland)" title="Samlingspartiet (Finland)">Kok.</a>)</td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/w/index.php?title=Formand_for_Finlands_parlament&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formand for Finlands parlament (ikke skrevet endnu)">Formand for parlamentet</a> </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/w/index.php?title=Jussi_Halla-aho&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jussi Halla-aho (ikke skrevet endnu)">Jussi Halla-aho</a> (<a href="/wiki/De_Sande_Finner" title="De Sande Finner">PS</a>)</td></tr><tr style="display:none"><td colspan="2"> </td></tr><tr class="mergedtoprow"><th colspan="2" class="infobox-header" style="text-align:left; padding-left:0.4em;"><a href="/wiki/Finlands_historie" title="Finlands historie">Selvstændighed</a></th></tr><tr class="mergedrow"><td colspan="2" class="infobox-full-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11833479" /></td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Storfyrstend%C3%B8mmet_Finland" title="Storfyrstendømmet Finland">Autonomi</a><br /><small>fra <a href="/wiki/Sveriges_historie" title="Sveriges historie">Sverige</a></small> </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/29._marts" title="29. marts">29. marts</a> <a href="/wiki/1809" title="1809">1809</a></td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Finlands_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring" title="Finlands uafhængighedserklæring">Erklæret</a><br /><small>fra det <a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR">Sovjetiske Rusland</a></small> </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/6._december" title="6. december">6. december</a> <a href="/wiki/1917" title="1917">1917</a></td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• Anerkendt </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/4._januar" title="4. januar">4. januar</a> <a href="/wiki/1918" title="1918">1918</a></td></tr><tr style="display:none"><td colspan="2"> </td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Medlemslande_i_EU" class="mw-redirect" title="Medlemslande i EU">Optaget</a> i <a href="/wiki/Den_Europ%C3%A6iske_Union" title="Den Europæiske Union">EU</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/1._januar" title="1. januar">1. januar</a> <a href="/wiki/1995" title="1995">1995</a></td></tr><tr class="mergedtoprow"><th colspan="2" class="infobox-header" style="text-align:left; padding-left:0.4em;"><a href="/wiki/Finlands_geografi" title="Finlands geografi">Areal </a></th></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• Total</div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/1_E11_m%C2%B2" class="mw-redirect" title="1 E11 m²"> 338.424 km<sup>2</sup></a>  (<a href="/wiki/Verdens_landes_arealer" title="Verdens landes arealer">nr. 64</a>) </td></tr><tr class="mergedbottomrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Vand" title="Vand">Vand</a> (<a href="/wiki/Procent" title="Procent">%</a>)</div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">10</td></tr><tr class="mergedtoprow"><th colspan="2" class="infobox-header" style="text-align:left; padding-left:0.4em;"><a href="/wiki/Befolkning" title="Befolkning">Befolkning</a></th></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• Anslået 2017</div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">5.509.717<sup id="cite_ref-population_stat_1-0" class="reference"><a href="#cite_note-population_stat-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> (<a href="/wiki/Verdens_landes_befolkningsst%C3%B8rrelser" title="Verdens landes befolkningsstørrelser">nr. 112</a>)</td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• Folketælling 2000</div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">5.180.000</td></tr><tr class="mergedbottomrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Befolkningst%C3%A6thed" title="Befolkningstæthed">Tæthed</a></div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">18,1/km<sup>2</sup>  (<a href="/wiki/Verdens_landes_befolkningst%C3%A6thed" title="Verdens landes befolkningstæthed">nr. 20</a>)</td></tr><tr class="mergedtoprow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Bruttonationalprodukt" title="Bruttonationalprodukt">BNP</a> <span style="font-weight:normal;">(<a href="/wiki/K%C3%B8bekraftsparitet" title="Købekraftsparitet">KKP</a>)</span></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">Anslået 2010</td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• Total</div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">185,979 <a href="/wiki/Milliard" class="mw-redirect" title="Milliard">mia.</a> <a href="/wiki/Amerikanske_dollar" title="Amerikanske dollar">USD</a><sup id="cite_ref-imf2_2-0" class="reference"><a href="#cite_note-imf2-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></td></tr><tr class="mergedbottomrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• Pr. indbygger</div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">34.585 <a href="/wiki/Amerikanske_dollar" title="Amerikanske dollar">USD</a><sup id="cite_ref-imf2_2-1" class="reference"><a href="#cite_note-imf2-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></td></tr><tr class="mergedtoprow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Bruttonationalprodukt" title="Bruttonationalprodukt">BNP</a> <span style="font-weight:normal;">(nominelt)</span></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">Anslået 2010</td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• Total</div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">239,232 <a href="/wiki/Milliard" class="mw-redirect" title="Milliard">mia.</a> <a href="/wiki/Amerikanske_dollar" title="Amerikanske dollar">USD</a><sup id="cite_ref-imf2_2-2" class="reference"><a href="#cite_note-imf2-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• Pr. indbygger</div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">44.488 <a href="/wiki/Amerikanske_dollar" title="Amerikanske dollar">USD</a><sup id="cite_ref-imf2_2-3" class="reference"><a href="#cite_note-imf2-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Gini-koefficient" title="Gini-koefficient"><abbr title="Gini-koefficient">Gini</abbr></a> <span style="font-weight:normal;">(2000)</span></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><span style="white-space:nowrap">26,9</span> (<span style="white-space:nowrap;"><span style="color:#090;">lav</span></span>)</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Human_Development_Index" title="Human Development Index"><abbr title="Human Development Index">HDI</abbr></a> <span style="font-weight:normal;">(2011)</span></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><span style="white-space:nowrap"><span typeof="mw:File"><span><img alt="Stigning" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Increase2.svg/20px-Increase2.svg.png" decoding="async" width="11" height="11" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Increase2.svg/40px-Increase2.svg.png 2x" data-file-width="300" data-file-height="300" /></span></span> 0,882<sup id="cite_ref-HDI_3-0" class="reference"><a href="#cite_note-HDI-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></span> (<span style="white-space:nowrap;"><span style="color:#090;">meget høj</span></span>) (<a href="/w/index.php?title=Lande_rangordnet_efter_HDI&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lande rangordnet efter HDI (ikke skrevet endnu)">nr. 22</a>)</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Valuta" title="Valuta">Valuta</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Euro" title="Euro">Euro</a> (€) (<code><a href="/wiki/ISO_4217" title="ISO 4217">EUR</a></code>)</td></tr><tr class="mergedtoprow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Tidszone" title="Tidszone">Tidszone</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><span style="white-space:nowrap"><a href="/wiki/UTC" title="UTC">UTC</a>+2</span> (<a href="/wiki/EET" class="mw-redirect" title="EET">EET</a>)</td></tr><tr class="mergedbottomrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Sommertid" title="Sommertid">Sommertid</a></div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><span style="white-space:nowrap"><a href="/wiki/UTC" title="UTC">UTC</a>+3</span> (<a href="/wiki/EEST" class="mw-redirect" title="EEST">EEST</a>)</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/w/index.php?title=Datoformat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Datoformat (ikke skrevet endnu)">Datoformat</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">d.m.åååå</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Venstrek%C3%B8rsel" class="mw-redirect" title="Venstrekørsel">Kører i</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">højre side af vejen</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Nationale_kendingsbogstaver_(biler)" title="Nationale kendingsbogstaver (biler)">Kendings-<br />bogstaver (bil)</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><b>FIN</b><br /><b>SF</b></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Nationale_kendingsbogstaver_(fly)" title="Nationale kendingsbogstaver (fly)">Luftfartøjs-<br />registreringskode</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><b>OH</b></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Nationalt_topdom%C3%A6ne" title="Nationalt topdomæne">Internetdomæne</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/.fi" title=".fi">.fi</a>, <a href="/wiki/.ax" title=".ax">.ax</a><sup>1</sup></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/International_telefonkode" title="International telefonkode">Telefonkode</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><code>+358</code></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/ISO_3166" title="ISO 3166">ISO 3166-kode</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/w/index.php?title=ISO_3166-2:FI&action=edit&redlink=1" class="new" title="ISO 3166-2:FI (ikke skrevet endnu)">FI</a>, <a href="/wiki/ISO_3166-1_alpha-3" class="mw-redirect" title="ISO 3166-1 alpha-3">FIN</a>, <a href="/wiki/ISO_3166-1_numerisk" title="ISO 3166-1 numerisk">246</a></td></tr><tr class="mergedbottomrow"><td colspan="2" class="infobox-full-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11833479" /></td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-full-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><div style="text-align:left;margin-left:auto; margin-right:auto;"><ol style="font-size:90%; margin-left:1em;"> <li value="1"><a href="/wiki/.eu" title=".eu">.eu</a>-domænet er også brugt, da den er delt med andre medlemmer af <a href="/wiki/EU" class="mw-redirect" title="EU">EU</a>. <a href="/wiki/.ax" title=".ax">.ax</a>-domænet er reserveret til det autonome <a href="/wiki/%C3%85land" title="Åland">Åland</a>.</li> </ol></div></td></tr></tbody></table> <p><b>Finland</b> (<a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>: <i>Finland</i>, <a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>: <i>Suomi</i>), officielt <b>Republikken Finland</b> (<a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>: <i>Republiken Finland</i>, <a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>: <i>Suomen tasavalta</i>), er et <a href="/wiki/Land" title="Land">land</a> i Nordeuropa. Det grænser op til <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a> i nordvest, <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a> i nord, og <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a> i øst. Syd for Finland, på den anden side af Finske Bugt, ligger <a href="/wiki/Estland" title="Estland">Estland</a>. Som et <a href="/wiki/Norden" title="Norden">nordisk land</a> tilhører Finland den geografiske region <a href="/wiki/Fennoskandinavien" title="Fennoskandinavien">Fennoskandinavien</a>, der foruden Finland også består af <a href="/wiki/Skandinavien" title="Skandinavien">Skandinavien</a> (Danmark, Norge og Sverige). Af Finlands 5,62 millioner indbyggere (2024) bor størstedelen i den sydlige del af landet.<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> 88,7 % af befolkningen er etniske <a href="/wiki/Finner" title="Finner">finner</a>, som taler det <a href="/wiki/Uralske_sprog" title="Uralske sprog">uralske sprog</a> finsk, der ikke er beslægtet med de skandinaviske sprog. Landets anden hovedgruppe er <a href="/wiki/Finlandssvenskere" title="Finlandssvenskere">finlandssvenskerne</a>, som taler svensk (5,3 %). Finland er med sine 338.445 kvadratkilometer det ottendestørste land i Europa og det <a href="/wiki/Verdens_landes_befolkningst%C3%A6thed" title="Verdens landes befolkningstæthed">tyndest befolkede land</a> i <a href="/wiki/Den_Europ%C3%A6iske_Union" title="Den Europæiske Union">EU</a> (18 indbyggere pr. kvadratkilometer). Landet er en <a href="/wiki/Parlamentarisme" title="Parlamentarisme">parlamentarisk</a> republik bestående af 293 fastlandskommuner (primo 2021) samt én selvstyrende region, <a href="/wiki/%C3%85land" title="Åland">Ålandsøerne</a> med 16 kommuner.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I hovedstaden <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a> er der omkring 675.000 indbyggere, mens der i <a href="/wiki/Hovedstadsregionen_(Finland)" title="Hovedstadsregionen (Finland)">Hovedstadregionen</a> er cirka 1,6 millioner, som samlet står for en tredjedel af landets <a href="/wiki/Bruttonationalprodukt" title="Bruttonationalprodukt">BNP</a>. </p><p>Der har boet mennesker i Finland, siden <a href="/wiki/Istid" title="Istid">isen</a> trak sig tilbage for cirka 11.000 år siden.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De første indbyggere var <a href="/wiki/J%C3%A6gere_og_samlere" title="Jægere og samlere">jægere og samlere</a>, som brugte stenredskaber,<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> der deler karakteristika med værktøj fundet i Estland, Rusland og Norge.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/wiki/Keramik" title="Keramik">Lertøj</a> gjorde sit indtog i 5.200 f.Kr, da den <a href="/wiki/Kamkeramiske_kultur" title="Kamkeramiske kultur">kamkeramiske kultur</a> kom til det finske område.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Landbruget blev sandsynligvis først indført, da <a href="/wiki/Enkeltgravskultur" title="Enkeltgravskultur">enkeltgravskulturen</a> kom til det sydlige Finlands kystområder for omkring 5.000 år siden.<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I <a href="/wiki/Bronzealder" title="Bronzealder">bronze-</a> og <a href="/wiki/Jernalder" title="Jernalder">jernalderen</a> handlede man aktivt med andre fennoskandinaviske såvel som <a href="/wiki/Baltikum" title="Baltikum">baltiske</a> kulturer. Ved udgangen af jernalderen bestod det nuværende Finland af tre kulturelle områder: <a href="/wiki/Egentliga_Finland" title="Egentliga Finland">Det egentlige Finland</a>, <a href="/wiki/Tavastland_(historisk_landskab)" title="Tavastland (historisk landskab)">Tavastland</a> og Karelen. </p><p>Fra slutningen af 1200-tallet blev Finland gradvist integreret i det <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">svenske rige</a>. Det skete først og fremmest som følge af <a href="/wiki/Nordiske_korstog" title="Nordiske korstog">korstog</a>, men også gennem svensk kolonisering af de finske kyster. I dag er svensk stadig et af Finlands to officielle sprog. I 1809 blev Finland indlemmet i <a href="/wiki/Det_Russiske_Kejserrige" title="Det Russiske Kejserrige">Det Russiske Kejserrige</a> som et selvstændigt <a href="/wiki/Storfyrstend%C3%B8mmet_Finland" title="Storfyrstendømmet Finland">storfyrstendømme</a>. I 1906 blev Finland det første land i Europa, der gav alle sine voksne indbyggere stemme- og valgret.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 1917 erklærede Finland sig i kølvandet på <a href="/wiki/Oktoberrevolutionen" title="Oktoberrevolutionen">Den Russiske Revolution</a> for uafhængigt. </p><p>I 1918 blev den unge stat ramt af <a href="/wiki/Den_finske_borgerkrig" title="Den finske borgerkrig">borgerkrig</a>. På den ene side stod de probolsjevikiske <a href="/wiki/De_r%C3%B8de_(Finland)" title="De røde (Finland)">røde</a>, som blev støttet af <a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR">Sovjetrusland</a>, og på den anden de <a href="/wiki/De_hvide_(Finland)" title="De hvide (Finland)">hvide</a> med støtte fra <a href="/wiki/Tyske_Kejserrige" title="Tyske Kejserrige">Det Tyske Kejserrige</a>. Efter et <a href="/wiki/Kongeriget_Finland" title="Kongeriget Finland">mislykket forsøg på at indføre monarki</a> blev landet officielt en republik. Under <a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">2. verdenskrig</a> forsøgte Sovjetunionen gentagne gange at invadere Finland. Landet formåede at bevare sin uafhængighed, men mistede store dele af <a href="/wiki/Karelen_(landskab)" title="Karelen (landskab)">Karelen</a>, <a href="/wiki/Salla" title="Salla">Salla</a>, <a href="/wiki/Kuusamo" title="Kuusamo">Kuusamo</a>, Petsamo og nogle øer til russerne. I 1955 blev Finland medlem af <a href="/wiki/Forenede_Nationer" title="Forenede Nationer">FN</a> og har siden da forholdt sig neutralt i militærpolitiske anliggender. <a href="/wiki/VSB-aftalen" title="VSB-aftalen">VSB-aftalen</a> af 1958 gav dog Sovjetunionen en vis indflydelse på finsk politik under <a href="/wiki/Den_kolde_krig" title="Den kolde krig">Den Kolde Krig</a>. Finland blev medlem af <a href="/wiki/OECD" title="OECD">OECD</a> 1969, <a href="/wiki/Den_Europ%C3%A6iske_Union" title="Den Europæiske Union">Den Europæiske Union</a> 1995, <a href="/wiki/Eurozonen" title="Eurozonen">Eurozonen</a> 1999 og <a href="/wiki/NATO" title="NATO">NATO</a> 2023.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Finland blev relativt sent industrialiseret, og finnerne levede primært af <a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">landbrug</a> indtil 1950'erne. Efter <a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">2. verdenskrig</a> krævede og opnåede Sovjetunionen, at Finland betalte krigsskadeserstatning i form af materiel såsom skibe og maskiner, hvilket tvang landet ind i en industrialisering. Landet udviklede hurtigt en stærk økonomi og opbyggede et udbygget <a href="/wiki/Velf%C3%A6rdssamfund" class="mw-redirect" title="Velfærdssamfund">velfærdssamfund</a> baseret på den <a href="/wiki/Skandinaviske_velf%C3%A6rdsmodel" title="Skandinaviske velfærdsmodel">skandinaviske model</a>. Finland er i dag et af verdens rigeste lande <sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og topscorer, når det gælder uddannelse, økonomisk konkurrenceevne, borgerrettigheder, livskvalitet og levevilkår.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Finland vurderes således at have et af de bedste uddannelsessystemer i Europa<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, verdens bedste demokrati<sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og regnes i mange undersøgelser blandt de allerbedste lande i verden at leve i.<sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 2015 lå Finland på førstepladsen på både World Human Capital-listen og pressefrihedsindekset.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Landet har siden 2011 rangeret som det mest stabile land i verden og har desuden den næsthøjeste grad af ligestilling mellem mænd og kvinder.<sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Etymologi">Etymologi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Etymologi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Etymologi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Finland">Finland</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Finland" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Finland"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>To runestene er blandt de første skrevne vidnesbyrd om navnet Finland. I <a href="/wiki/Uppland" title="Uppland">Uppland</a> i <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a> findes en sten (<a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:U_582,_S%C3%B6derby-Karl.jpg" class="extiw" title="c:File:U 582, Söderby-Karl.jpg">U 582</a>) med inskriptionen "finlonti". På <a href="/wiki/Gotland" title="Gotland">Gotland</a> kan man på en sten (<a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:G_Rute_-_kmb.16000300013404.jpg" class="extiw" title="c:File:G Rute - kmb.16000300013404.jpg">G 319</a>) læse påskriften "finlandi", der menes at være fra 1200-tallet.<sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Suomi">Suomi</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Suomi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Suomi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Oprindelsen til navnet <i>Suomi</i> (<a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a> for Finland) er usikker, men ordet kan have udviklet sig fra det protobaltiske ord "<i>*zeme</i>", der betyder "land". Ud over de sprog, der er tætbeslægtede med finsk (de <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8finske_sprog" title="Østersøfinske sprog">østersøfinske sprog</a>), bruges dette ord også i de <a href="/wiki/Baltiske_sprog" title="Baltiske sprog">baltiske sprog</a> <a href="/wiki/Lettisk_(sprog)" title="Lettisk (sprog)">lettisk</a> og <a href="/wiki/Litauisk_(sprog)" title="Litauisk (sprog)">litauisk</a>. Alternativt er det indoeuropæiske ord "*<i>gʰm-on</i>", der betyder "menneske" (jævnfør <a href="/wiki/Gotisk_(sprog)" title="Gotisk (sprog)">gotisk</a> "<i>guma</i>" og <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a> "homo"), blevet foreslået via et lån som "*<i>ćoma</i>". Ordet henviste oprindeligt kun til provinsen <a href="/wiki/Egentliga_Finland" title="Egentliga Finland">Egentliga Finland</a> og senere til den nordlige kyst af <a href="/wiki/Den_Finske_Bugt" title="Den Finske Bugt">Den Finske Bugt</a>, hvor nordlige områder som <a href="/wiki/%C3%96sterbotten_(historisk_landskab)" title="Österbotten (historisk landskab)">Österbotten</a> ikke hørte med så sent som i det 1700-tallet. Tidligere teorier foreslog en afledning fra "<i>suomaa</i>" ("<a href="/wiki/Lavmose" title="Lavmose">lavmoseland</a>") eller "<i>suoniemi</i>" ("lavmosenæs"). Andre forskere har peget på paralleller til "<a href="/wiki/Samiske_sprog" title="Samiske sprog">saame</a>" (<a href="/wiki/Samer" title="Samer">samerfolket</a> i det nordlige Finland) eller "<i>Häme</i>" (et finsk folk og en provins). Disse teorier anses i dag for at være gendrevet.<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historie">Historie</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Historie" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Historie"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Finlands_historie" title="Finlands historie">Finlands historie</a></span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Forhistorie">Forhistorie</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Forhistorie" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Forhistorie"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Suontaka_Sword_in_Finnish_National_Museum_of_Finland_18.11.2017.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/Suontaka_Sword_in_Finnish_National_Museum_of_Finland_18.11.2017.jpg/220px-Suontaka_Sword_in_Finnish_National_Museum_of_Finland_18.11.2017.jpg" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/Suontaka_Sword_in_Finnish_National_Museum_of_Finland_18.11.2017.jpg/330px-Suontaka_Sword_in_Finnish_National_Museum_of_Finland_18.11.2017.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/Suontaka_Sword_in_Finnish_National_Museum_of_Finland_18.11.2017.jpg/440px-Suontaka_Sword_in_Finnish_National_Museum_of_Finland_18.11.2017.jpg 2x" data-file-width="3120" data-file-height="4160" /></a><figcaption><a href="/wiki/Suontakasv%C3%A6rdet" title="Suontakasværdet">Suontakasværdet</a> dateres tilbage til det 900-tallet.</figcaption></figure> <p>Ifølge <a href="/wiki/Ark%C3%A6ologi" title="Arkæologi">arkæologiske</a> fund blev det område, der nu kendes som Finland, beboet senest for omkring 10.500 år siden, i <a href="/wiki/Stenalderen" class="mw-redirect" title="Stenalderen">stenalderen</a>, da isen trak sig tilbage efter den sidste <a href="/wiki/Istid" title="Istid">istid</a>. Genstande fundet efter disse første bosættere har samme karakteristiske træk som tilsvarende genstande fundet i <a href="/wiki/Estland" title="Estland">Estland</a>, <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a> og <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a>.<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De tidligste beboere var <a href="/wiki/J%C3%A6ger_og_samler" class="mw-redirect" title="Jæger og samler">jægere og samlere</a>, der brugte stenredskaber. De første eksempler på potteskår stammer fra 5.200 f.Kr. ved indledningen til den <a href="/wiki/Kamkeramiske_kultur" title="Kamkeramiske kultur">kamkeramiske kultur</a>. <a href="/wiki/Enkeltgravskultur" title="Enkeltgravskultur">Enkeltgravskulturen</a> i de sydlige, kystnære dele af Finland daterer sig til mellem 3.000 og 2.500 f.Kr. og menes at være indført simultant med, at det første <a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">landbrug</a> opstod. Også efter landbrugets indførelse fortsatte jagt og fiskeri med at spille en vigtig rolle i en tid med langsomt øget velstand. </p><p><a href="/wiki/Bronzealder" title="Bronzealder">Bronzealderen</a> (1.500-500 f.Kr.) og <a href="/wiki/Jernalder" title="Jernalder">jernalderen</a> (500 f.Kr.-1.200 e.Kr.) var karakteriseret ved ret sporadisk kontakt med andre kulturer i det <a href="/wiki/Fennoskandinaviske_omr%C3%A5de" class="mw-redirect" title="Fennoskandinaviske område">fennoskandinaviske område</a> og <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8" class="mw-redirect" title="Østersø">Østersøregionen</a>. Der er ikke enighed om, hvornår der første gang blev talt <a href="/wiki/Uralske_sprog" title="Uralske sprog">uralske</a> og <a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Indoeuropæiske sprog">indoeuropæiske sprog</a> i det, der nu er Finland. I løbet af det første årtusind efter vor tidsregning blev et tidligt <a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a> talt i hvert fald i landbrugsbosættelser i det sydlige Finland, mens <a href="/wiki/Samisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Samisk (sprog)">samisk</a> var sproget, man talte i størstedelen af resten af området. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Den_svenske_periode">Den svenske periode</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Den svenske periode" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Den svenske periode"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Finland_i_middelalderen" title="Finland i middelalderen">Finland i middelalderen</a></span></span></div> <p>Kong <a href="/wiki/Erik_Eriksson" title="Erik Eriksson">Erik Eriksson</a> var formodentlig den første af de svenske konger, der fra midten af det <a href="/wiki/12._%C3%A5rhundrede" title="12. århundrede">12.</a> til midten af det <a href="/wiki/13._%C3%A5rhundrede" title="13. århundrede">13. århundrede</a> sikrede Sverige overherredømmet over hele Finland. Det skete i forbindelse med de <a href="/wiki/Nordiske_korstog" title="Nordiske korstog">nordiske korstog</a>, hvor de kristne konger i specielt Danmark og Sverige sammen med tyske fyrster søgte at udbrede <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristendommen</a> til de hedenske stammer i Østersøegnene. I århundrederne herefter slog en del svenskere sig ned, især i kystområderne af landet, og <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a> blev det dominerende sprog i overklassen, i administrationen og i uddannelsesvæsenet; <a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a> var primært et sprog brugt af bønderne, <a href="/wiki/Gejstlighed" title="Gejstlighed">gejstligheden</a> og de lokale <a href="/wiki/Domstol" title="Domstol">domstole</a> i de områder, der primært var beboet af finner. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Grand_duchy_of_finland_1662.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Grand_duchy_of_finland_1662.jpg/220px-Grand_duchy_of_finland_1662.jpg" decoding="async" width="220" height="182" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Grand_duchy_of_finland_1662.jpg/330px-Grand_duchy_of_finland_1662.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Grand_duchy_of_finland_1662.jpg/440px-Grand_duchy_of_finland_1662.jpg 2x" data-file-width="2271" data-file-height="1878" /></a><figcaption>Finland i 1662. Ved Finland forstod man dengang det område, der hørte under <a href="/w/index.php?title=Turku_Stift&action=edit&redlink=1" class="new" title="Turku Stift (ikke skrevet endnu)">Turku Stift</a>, mens området mod nord hørte under <a href="/wiki/Uppsala_Stift" title="Uppsala Stift">Uppsala Stift</a> og dermed ikke var en del af Finland.</figcaption></figure> <p>Under <a href="/wiki/Reformationen" title="Reformationen">reformationen</a> konverterede finnerne efterhånden til <a href="/wiki/Lutheranisme" title="Lutheranisme">lutheranismen</a> efter den svenske konges konvertering. I det <a href="/wiki/16._%C3%A5rhundrede" title="16. århundrede">16. århundrede</a> udgav <a href="/wiki/Mikael_Agricola" title="Mikael Agricola">Mikael Agricola</a> det første trykte værk på finsk. Det første universitet i landet, <a href="/w/index.php?title=Det_kongelige_Akademi_i_Turku&action=edit&redlink=1" class="new" title="Det kongelige Akademi i Turku (ikke skrevet endnu)">Det kongelige Akademi i Åbo</a>, blev etableret i 1640. Finland blev ramt af en voldsom <a href="/wiki/Hungersn%C3%B8d" title="Hungersnød">hungersnød</a> 1696-97, hvorunder omkring en tredjedel af landets befolkning omkom.<sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I det <a href="/wiki/18._%C3%A5rhundrede" title="18. århundrede">18. århundrede</a> lå Sverige ofte i krig med <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>, og det førte til, at Finland i to omgange blev besat af russiske styrker. Disse to perioder kendes som henholdsvis den <a href="/w/index.php?title=Stora_ofreden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stora ofreden (ikke skrevet endnu)">Stora ofreden</a> (1714–21) og den <a href="/w/index.php?title=Lilla_ofreden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lilla ofreden (ikke skrevet endnu)">Lilla ofreden</a> (1742–43).<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I denne periode var "Finland" betegnelsen for området mellem den Botniske Bugt og Rusland. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Russisk_overherredømme"><span id="Russisk_overherred.C3.B8mme"></span>Russisk overherredømme</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Russisk overherredømme" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Russisk overherredømme"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Diet_of_Porvoo.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Diet_of_Porvoo.jpg/220px-Diet_of_Porvoo.jpg" decoding="async" width="220" height="171" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Diet_of_Porvoo.jpg/330px-Diet_of_Porvoo.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Diet_of_Porvoo.jpg/440px-Diet_of_Porvoo.jpg 2x" data-file-width="1000" data-file-height="778" /></a><figcaption>Landdagen i Porvoo 1809, hvor finnerne svor troskabsed til zar Alexander 1., der til gengæld garanterede Finland en stor grad af selvstyre.</figcaption></figure> <p>I begyndelsen af det <a href="/wiki/19._%C3%A5rhundrede" title="19. århundrede">19. århundrede</a> kom Sverige og Rusland igen i krig med hinanden i det, der kendes som den <a href="/wiki/Finske_krig" class="mw-redirect" title="Finske krig">finske krig</a> (1808–09). Denne gang sejrede russerne, og Finland blev erobret af <a href="/wiki/Alexander_1._af_Rusland" class="mw-redirect" title="Alexander 1. af Rusland">zar Alexander 1.</a> Landet blev derpå et selvstyrende <a href="/wiki/Storfyrstend%C3%B8mmet_Finland" title="Storfyrstendømmet Finland">storfyrstendømme</a> i personalunion med det <a href="/wiki/Russiske_imperium" class="mw-redirect" title="Russiske imperium">russiske imperium</a>. I 1811 indlemmede Alexander også de russiske provinser <a href="/wiki/Vyborg" title="Vyborg">Viborg</a> og <a href="/wiki/Kexholms_l%C3%A4n" title="Kexholms län">Kexholm</a>. Disse provinser, "<a href="/w/index.php?title=Gammel_Finland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gammel Finland (ikke skrevet endnu)">Gammel Finland</a>", er blevet erobret fra Sverige i 1743 or 1721. Landet fik i høj grad lov til at passe sig selv, hvilket – i tråd med de nationalistiske strømninger over hele Europa – gav plads til en finsk national forståelse, især fra omkring 1860, hvor det finske sprog efterhånden blev det dominerende. Udgivelsen af det finske nationale epos <i><a href="/wiki/Kalevala" title="Kalevala">Kalevala</a></i> (1835) medvirkede til dette, og i løbet af århundredet blev svensk afløst af finsk også i administrationen, selv om det først var i 1892, at finsk blev ligestillet med svensk ved domstolene. Landet fik også egne frimærker og møntfod, den <a href="/wiki/Mark_(m%C3%B8ntenhed)" title="Mark (møntenhed)">finske mark</a> (fra 1860). </p><p>En ny hungersnød i 1866-68 kostede omkring 15% af den finske befolkning livet. Det førte til mindskede økonomiske krav fra det russiske overherredømme samt forøgede investeringer i landet fra Rusland, og snart voksede Finlands økonomi voldsomt. Alligevel var <a href="/wiki/BNI_per_indbygger" title="BNI per indbygger">BNI per indbygger</a> under en tredjedel af den, der fandtes i <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a> på samme tid.<sup id="cite_ref-Growth_30-0" class="reference"><a href="#cite_note-Growth-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I 1906 blev der indført almindelig <a href="/wiki/Valgret" title="Valgret">valgret</a> i storfyrstendømmet Finland. Efterhånden blev forholdet mellem Finland og Rusland spændt, da den russiske regering forberedte skridt til at indskrænke finnernes autonomi. Således var folkestyret i praksis meningsløst, idet zaren skulle godkende alle love, som var vedtaget af det finske parlament. Der blev derfor skabt grobund for uafhængighedsønsker blandt radikale liberalister og socialister. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Borgerkrig_og_selvstændighed"><span id="Borgerkrig_og_selvst.C3.A6ndighed"></span>Borgerkrig og selvstændighed</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Borgerkrig og selvstændighed" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Borgerkrig og selvstændighed"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Efter <a href="/wiki/Februarrevolutionen_(Rusland)" title="Februarrevolutionen (Rusland)">Februarrevolutionen</a> i Rusland blev Finlands position som en del af det russiske imperium et emne for diskussion, især i <a href="/wiki/Ruslands_Socialdemokratiske_Arbejderparti" title="Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti">socialdemokraterne</a> i Rusland. Mens det var klart, at zaren var overhoved for Rusland, var det mindre oplagt, hvem der egentlig kunne siges at stå i spidsen for Finland efter revolutionen. Parlamentet, som havde socialdemokratisk ledelse vedtog den såkaldte <i>Magtbeføjelseslov</i>, som gav den afgørende autoritet til parlamentet. Dette blev afvist af den russiske provisoriske regering og af højrefløjspartierne i Finland. Den provisoriske regering opløste det finske parlament med magt, hvilket socialdemokraterne betragtede som ulovligt, idet retten til at gøre sådan var fjernet fra russerne ved <i>Magtbeføjelsesloven</i>. </p><p>Nye valg blev afholdt, og højrefløjen vandt med snævert flertal. Nogle socialdemokrater nægtede at acceptere resultatet og hævdede fortsat, at opløsningen af parlamentet var uden retslig baggrund (og at det afholdte valg var ugyldigt). De to næsten lige store politiske blokke, højrefløjen og socialdemokraterne, stod stejlt over for hinanden. </p><p><a href="/wiki/Oktoberrevolutionen" title="Oktoberrevolutionen">Oktoberrevolutionen</a> i Rusland ændredes situationen endnu en gang. Højrefløjen vendte med ét rundt og begyndte at genoverveje deres beslutning om at blokere for overførelsen af den højeste udøvende magt fra den russiske regering til Finland, da radikale kommunister overtog magten i Rusland. Men for ikke at komme til at se ud, som om de bøjede sig for den socialdemokratiske <i>Magtbeføjelseslov</i> fra nogle måneder forinden, erklærede højrefløjen i stedet Finland <a href="/wiki/Finlands_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring" title="Finlands uafhængighedserklæring">selvstændigt</a> den <a href="/wiki/6._december" title="6. december">6. december</a> <a href="/wiki/1917" title="1917">1917</a>.<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det udløste i <a href="/wiki/1918" title="1918">1918</a> en kort og meget bitter <a href="/wiki/Den_finske_borgerkrig" title="Den finske borgerkrig">borgerkrig</a>, som prægede landet i årene derefter. Krigen blev officielt indledt 27. januar ved to uafhængige begivenheder. Regeringen påbegyndte en afvæbning af de russiske styrker i <a href="/wiki/%C3%96sterbotten_(historisk_landskab)" title="Österbotten (historisk landskab)">Österbotten</a>, og samtidig forsøgte <a href="/wiki/Finlands_Socialdemokratiske_Parti" title="Finlands Socialdemokratiske Parti">socialdemokraterne</a> at gennemføre et regeringskup. I begge tilfælde blev der affyret skud, og ved kupforsøget lykkedes det socialdemokraterne at få kontrol over det sydlige Finland og Helsingfors, men den hidtidige højrefløjsregering (de hvide) fortsatte med at holde gang i et parlament i eksil fra <a href="/wiki/Vaasa" title="Vaasa">Vaasa</a>. Denne situation satte gang i borgerkrigen, hvorunder de hvide med støtte fra det <a href="/wiki/Tyske_kejserrige" class="mw-redirect" title="Tyske kejserrige">tyske kejserrige</a> sejrede over de røde.<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Efter krigen blev titusinder af røde og mistænkte sympatisører internerede i lejre, hvor tusinder døde ved henrettelse eller som følge af underernæring eller sygdom. Et indædt social og politisk fjendskab blev herved skabt mellem de røde og de hvide og vedblev at herske helt til efter <a href="/wiki/Vinterkrigen" title="Vinterkrigen">vinterkrigen</a>. Borgerkrigen samt <a href="/wiki/Heimosodat" title="Heimosodat">aktivistiske ekspeditioner</a> til <a href="/wiki/Sovjetunionen" title="Sovjetunionen">Sovjetunionen</a> betød desuden øgede spændinger i relation til den store nabo mod øst. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Finland1932physical.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c1/Finland1932physical.jpg/220px-Finland1932physical.jpg" decoding="async" width="220" height="166" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c1/Finland1932physical.jpg/330px-Finland1932physical.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c1/Finland1932physical.jpg/440px-Finland1932physical.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="452" /></a><figcaption>Finland 1920-1940.</figcaption></figure> <p>Efter en overgang med et <a href="/wiki/Kongeriget_Finland" title="Kongeriget Finland">monarki</a> blev Finland en republik efter <a href="/wiki/Pr%C3%A6sidentialisme" title="Præsidentialisme">præsidentmodellen</a> med <a href="/wiki/Kaarlo_Juho_St%C3%A5hlberg" title="Kaarlo Juho Ståhlberg">Kaarlo Juho Ståhlberg</a> valgt som landets første præsident i <a href="/wiki/1919" title="1919">1919</a>. Den finsk-russiske grænse blev fastslået ved <a href="/wiki/Tartutraktaten" class="mw-redirect" title="Tartutraktaten">Tartutraktaten</a> i <a href="/wiki/1920" title="1920">1920</a> og fulgte nogenlunde den historiske grænse, men gav <a href="/wiki/Petsamo" title="Petsamo">Petsamo</a> og områdets havne ved <a href="/wiki/Barentshavet" title="Barentshavet">Barentshavet</a> til Finland, så landet kom til at ligge mellem Norge og Rusland.<sup id="cite_ref-33" class="reference"><a href="#cite_note-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det finske demokrati undgik at blive genstand for et sovjetisk kup og overlevede den antikommunistiske <a href="/wiki/Lappobev%C3%A6gelsen" title="Lappobevægelsen">Lappobevægelse</a>. Forholdet mellem Finland og Sovjetunionen var spændt, og forbindelsen med Tyskland var heller ikke for god. Det finske militær blev oplært i <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a> i stedet, og forbindelserne til Sverige og resten af Vesteuropa blev styrket. </p><p>I 1917 var befolkningstallet på 3 millioner. En landbrugsreform på kredit blev gennemført efter borgerkrigen. Det førte til en stigning i den del af befolkningen, der selv havde kapital.<sup id="cite_ref-Growth_30-1" class="reference"><a href="#cite_note-Growth-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Omkring 70% af befolkningen var beskæftiget i landbruget og 10% i industrien.<sup id="cite_ref-34" class="reference"><a href="#cite_note-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De største eksportmarkeder var Storbritannien og Tyskland. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Anden_verdenskrig">Anden verdenskrig</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Anden verdenskrig" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Anden verdenskrig"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Under <a href="/wiki/Anden_verdenskrig" class="mw-redirect" title="Anden verdenskrig">anden verdenskrig</a> var Finland allieret med <a href="/wiki/Aksemagterne" title="Aksemagterne">aksemagterne</a>, <a href="/wiki/Nazityskland" class="mw-redirect" title="Nazityskland">Nazityskland</a>, <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a> og andre pro nazistiske stater som bl.a. <a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a> og <a href="/wiki/Rum%C3%A6nien" title="Rumænien">Rumænien</a>. Finland kæmpede to gange mod <a href="/wiki/Sovjetunionen" title="Sovjetunionen">Sovjetunionen</a>: Første gang i <a href="/wiki/Vinterkrigen" title="Vinterkrigen">vinterkrigen</a> <a href="/wiki/1939" title="1939">1939</a>–<a href="/wiki/1940" title="1940">40</a>, efter at Sovjetunionen havde angrebet landet, og igen i <a href="/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen" title="Fortsættelseskrigen">fortsættelseskrigen</a> i <a href="/wiki/1941" title="1941">1941</a>-<a href="/wiki/1944" title="1944">44</a> i kølvandet på <a href="/wiki/Operation_Barbarossa" title="Operation Barbarossa">operation Barbarossa</a>, i hvilken <a href="/wiki/Nazityskland" class="mw-redirect" title="Nazityskland">Nazityskland</a> invaderede Sovjetunionen. I 872 dage belejrede tyskerne <a href="/wiki/Leningrad" class="mw-redirect" title="Leningrad">Leningrad</a>, Sovjetunionens næststørste by.<sup id="cite_ref-35" class="reference"><a href="#cite_note-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/wiki/Belejringen_af_Leningrad" title="Belejringen af Leningrad">Belejringen af Leningrad</a> resulterede i omkring en million døde af byens befolkning.<sup id="cite_ref-36" class="reference"><a href="#cite_note-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Finske tropper kontrollerede nogle områder omkring byen, men nægtede selv at angribe eller lade tyskerne bruge disse områder som basis for deres angreb; det er fortsat et kontroversielt emne, om de finske tropper primært var behjælpelige med belejringen eller var modstræbende i dette. Efter at have kæmpet mod en <a href="/wiki/Vyborg%E2%80%93Petrozavodsk-offensiven" title="Vyborg–Petrozavodsk-offensiven">stor sovjetisk offensiv</a> i juni-juli 1944 fik finnerne våbenstilstand, men snart efter fulgte <a href="/wiki/Laplandskrigen" title="Laplandskrigen">Laplandskrigen</a> i <a href="/wiki/1944" title="1944">1944</a>–<a href="/wiki/1945" title="1945">45</a>, hvor Finland trængte <a href="/wiki/Nazityskland" class="mw-redirect" title="Nazityskland">tyske</a> styrker ud af Nordfinland. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Finske_tap_1944.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/70/Finske_tap_1944.png/220px-Finske_tap_1944.png" decoding="async" width="220" height="284" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/70/Finske_tap_1944.png/330px-Finske_tap_1944.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/70/Finske_tap_1944.png/440px-Finske_tap_1944.png 2x" data-file-width="619" data-file-height="800" /></a><figcaption>Finland måtte afstå de orangerøde områder til Sovjetunionen efter anden verdenskrig. Porkkala blev i 1956 givet tilbage til Finland.</figcaption></figure> <p>Traktaterne, der blev undertegnet med Sovjetunionen i 1947 og 1948, indeholdt forpligtelser, begrænsninger og skadesudbedringer for Finland foruden flere territoriale afgivelser, som allerede var begyndt med <a href="/wiki/Fredstraktaten_i_Moskva" title="Fredstraktaten i Moskva">fredstraktaten i Moskva</a> i 1940. Som et resultat af de to krige blev Finland tvunget til at afstå det meste af <a href="/w/index.php?title=Karelen_(historisk_provins)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karelen (historisk provins) (ikke skrevet endnu)">Karelen</a>, området omkring <a href="/wiki/Salla" title="Salla">Salla</a> og <a href="/wiki/Petsamo" title="Petsamo">Petsamo</a>, hvilket udgjorde omkring ti procent af landets areal og tyve procent af dets industrielle kapacitet, herunder havnene i <a href="/wiki/Vyborg" title="Vyborg">Vyborg</a> og <a href="/wiki/Liinakhamari" title="Liinakhamari">Liinakhamari</a> – sidstnævnte en isfri havn ved Barentshavet. Næsten hele befolkningen i disse områder, omkring 400.000 mennesker, <a href="/w/index.php?title=Evakueringen_af_Karelen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Evakueringen af Karelen (ikke skrevet endnu)">flygtede</a> efter denne aftale. Finland undgik at blive besat af Sovjetunionen og beholdt sin selvstændighed, men anden verdenskrig kostede landet omkring 93.000 faldne soldater, hvilket i forhold til landets samlede befolkning var det tredjehøjeste under krigen. </p><p>Finland valgte ikke at tage imod <a href="/wiki/Marshallplanen" title="Marshallplanen">Marshall-hjælp</a> som følge af <a href="/wiki/Finlandisering" title="Finlandisering">Sovjetunionens indirekte pres</a>. Imidlertid sørgede <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a> hemmeligt for udviklingsbistand og støttede det stadigt antikommunistiske <a href="/w/index.php?title=Socialdemokratiet_(Finland)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Socialdemokratiet (Finland) (ikke skrevet endnu)">Socialdemokrati</a> i håbet om at bevare Finlands selvstændighed.<sup id="cite_ref-37" class="reference"><a href="#cite_note-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I bestræbelserne på at skabe samhandel med vestlige magter som Storbritannien samt for at opfylde deres forpligtelser om reparationer i Sovjetunionen kom der for alvor tryk på industrialiseringen i Finland. Som eksempel blev virksomheden <a href="/wiki/Valmet" title="Valmet">Valmet</a> skabt for at skabe materialer til krigsskadeserstatninger. Men også efter at reparationsforpligtelserne var afsluttet fortsatte Finland, der var fattig på visse ressourcer, der er nødvendige i en industrialiseret nation (som olie og jern), med at have tætte handelsforbindelser med Sovjetunionen inden for bilaterale rammer. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Den_kolde_krig">Den kolde krig</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Den kolde krig" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Den kolde krig"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Urho-Kekkonen-1977-c.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Urho-Kekkonen-1977-c.jpg/250px-Urho-Kekkonen-1977-c.jpg" decoding="async" width="220" height="255" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Urho-Kekkonen-1977-c.jpg/330px-Urho-Kekkonen-1977-c.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Urho-Kekkonen-1977-c.jpg/500px-Urho-Kekkonen-1977-c.jpg 2x" data-file-width="2599" data-file-height="3012" /></a><figcaption><a href="/wiki/Urho_Kekkonen" title="Urho Kekkonen">Urho Kekkonen</a>, Finlands ottende præsident (1956-1982)</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Kolmen_valtakunnan_rajapyykki_27.4.1945.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Kolmen_valtakunnan_rajapyykki_27.4.1945.png/220px-Kolmen_valtakunnan_rajapyykki_27.4.1945.png" decoding="async" width="220" height="168" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Kolmen_valtakunnan_rajapyykki_27.4.1945.png/330px-Kolmen_valtakunnan_rajapyykki_27.4.1945.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Kolmen_valtakunnan_rajapyykki_27.4.1945.png/440px-Kolmen_valtakunnan_rajapyykki_27.4.1945.png 2x" data-file-width="2304" data-file-height="1758" /></a><figcaption>Finske tropper hejser landets flag på <a href="/wiki/Anden_verdenskrig" class="mw-redirect" title="Anden verdenskrig">anden verdenskrigs</a> sidste dag den 27. april 1945 på stedet, hvor Sveriges, Norges og Finlands grænser mødes</figcaption></figure> <p>I <a href="/wiki/1950" title="1950">1950</a> var halvdelen af den finske arbejdskraft beskæftiget i landbruget, mens en tredjedel boede i byområder.<sup id="cite_ref-babyboom_38-0" class="reference"><a href="#cite_note-babyboom-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De nye jobs inden for fremstilling, service og handel tiltrak snart folk til byerne. Det gennemsnitlige antal fødsler pr. kvinde faldt fra et <a href="/wiki/Babyboom" title="Babyboom">babyboom</a> på 3,5 i 1947 til 1,5 i 1973.<sup id="cite_ref-babyboom_38-1" class="reference"><a href="#cite_note-babyboom-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Da de store årgange var klar til arbejdsmarkedet, kunne økonomien ikke skabe arbejdspladser hurtigt nok, og hundredvis emigrerede til det mere industrialiserede Sverige, flest i 1969–70.<sup id="cite_ref-babyboom_38-2" class="reference"><a href="#cite_note-babyboom-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Finland blev efterhånden en ikke ubetydelig part i internationale relationer og blev i 1955 medlem af <a href="/wiki/Nordisk_R%C3%A5d" title="Nordisk Råd">Nordisk Råd</a>, den eneste vestlige samarbejdsorganisation, som Sovjet dengang accepterede for Finland. <a href="/wiki/Sommer-OL_1952" title="Sommer-OL 1952">Sommer-OL 1952</a> i Helsinki bragte mange internationale gæster til landet, og Finland var med bakke op om lettelser i verdenshandelen via deltagelse i <a href="/wiki/Verdensbanken" title="Verdensbanken">Verdensbanken</a>, den <a href="/wiki/Internationale_Valutafond" title="Internationale Valutafond">Internationale Valutafond</a> og <a href="/wiki/GATT" title="GATT">GATT</a>-aftalen. </p><p>Finland var officielt <a href="/wiki/Neutralitet" title="Neutralitet">neutralt</a> i <a href="/wiki/Den_kolde_krig" title="Den kolde krig">den kolde krig</a>, men befandt sig i en slags gråzone mellem <a href="/wiki/Vesten" title="Vesten">Vesten</a> og Sovjetunionen. Den <a href="/wiki/VSB-aftalen" title="VSB-aftalen">finsk-sovjetiske pagt</a> fra 1948 om venskab, samarbejde og gensidig bistand gav Sovjetunionen en vis indflydelse på finsk indenrigspolitik. Dette udnyttede præsident <a href="/wiki/Urho_Kekkonen" title="Urho Kekkonen">Urho Kekkonen</a> i stort omfang mod sine modstandere og sikrede sig et effektivt monopol på sovjetrelationer fra 1956 og frem, hvilket var afgørende for hans fortsatte popularitet. I landets politik var der en tendens til at undgå lovgivning og udtalelser, der kunne opfattes som antisovjetiske. Dette fænomen fik betegnelsen "<a href="/wiki/Finlandisering" title="Finlandisering">finlandisering</a>" af den tyske presse og har siden fået en bredere betydning for et forhold, hvor et land efterhånden de facto mere eller mindre skjult underordner sig en anden stat. </p><p>Trods de tætte relationer til Sovjetunionen forblev Finland en del af den vesteuropæiske markedsøkonomi. Mange virksomheder profiterede af handelsprivilegierne med Sovjetunionen, hvilket også er med til at forklare den udbredte støtte til den prosovjetisk politik fra forretningslivet i Finland. Den økonomiske vækst i efterkrigstiden var stor, og i 1975 var Finlands <a href="/wiki/Bruttonationalindkomst" title="Bruttonationalindkomst">BNI</a> den 15. største i verden. I <a href="/wiki/1970%27erne" title="1970'erne">1970'erne</a> og <a href="/wiki/1980%27erne" title="1980'erne">1980'erne</a> opbyggede landet et af de mest omfattende <a href="/wiki/Velf%C3%A6rdsstat" title="Velfærdsstat">velfærdsstater</a> i verden. Finland forhandlede sig frem til en aftale med <a href="/wiki/Europ%C3%A6iske_%C3%98konomiske_F%C3%A6llesskab" title="Europæiske Økonomiske Fællesskab">EEC</a> (en forgænger for EU), der næsten ophævede <a href="/wiki/Told" title="Told">told</a> mellem landet og EEC fra 1977, selv om Finland ikke var en del af fællesskabet. </p><p>I 1981 måtte Kekkonen trække sig tilbage af helbredsgrunde efter 25 år på præsidentposten. I de følgende år oplevede Finland en dyb recession som følge af blandt andet fejlberegnede makroøkonomiske beslutninger, en bankkrise, kollapset af Sovjetunionen, der var den hidtidigt vigtigste handelspartner, samt en global økonomisk nedgang. Nedgangen nåede bunden i 1993, hvorefter Finland i de følgende år oplevede en solid økonomiske vækst. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Nyeste_historie">Nyeste historie</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Nyeste historie" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Nyeste historie"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I lighed med de øvrige nordiske lande har Finland liberaliseret sin økonomi siden slutningen af 1980'erne. Reguleringen af finansielle og produktmarkedsmæssige forhold blev løsnet. Nogle statslige virksomheder blev <a href="/wiki/Privatisering" title="Privatisering">privatiserede</a>, og der har været gennemført nogle mindre skattenedsættelser. Finland blev medlem af <a href="/wiki/EU" class="mw-redirect" title="EU">EU</a> i <a href="/wiki/1995" title="1995">1995</a> og <a href="/wiki/Eurozonen" title="Eurozonen">Eurozonen</a> i <a href="/wiki/1999" title="1999">1999</a>, og i <a href="/wiki/2002" title="2002">2002</a> udskiftede landet den <a href="/wiki/Finsk_mark" class="mw-redirect" title="Finsk mark">finske mark</a> med <a href="/wiki/Euro" title="Euro">euroen</a>. </p><p>Befolkningen ældes efterhånden med en fødselsrate på 10,42 pr. 1000 indbyggere, hvilket giver en <a href="/wiki/Fertilitet" title="Fertilitet">fertilitet</a> på 1,8.<sup id="cite_ref-babyboom_38-3" class="reference"><a href="#cite_note-babyboom-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Med en aldersmedian på 41,6 år er Finland et af de lande i verden med den ældste befolkning, og halvdelen af de personer, der har valgret, estimeres til at være 50 år eller ældre. Som i mange andre europæiske lande forventes Finland, hvis der ikke gennemføres reformer eller åbnes for meget større immigration, at komme til at kæmpe med den demografiske aldersspredning, også selv om den makroøkonomiske situation er i bedre stand end de fleste andre veludviklede lande. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Politik">Politik</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Politik" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Politik"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Eduskuntatalo_2_2020-03-23.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Eduskuntatalo_2_2020-03-23.jpg/250px-Eduskuntatalo_2_2020-03-23.jpg" decoding="async" width="220" height="124" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Eduskuntatalo_2_2020-03-23.jpg/330px-Eduskuntatalo_2_2020-03-23.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Eduskuntatalo_2_2020-03-23.jpg/500px-Eduskuntatalo_2_2020-03-23.jpg 2x" data-file-width="3000" data-file-height="1688" /></a><figcaption>Parlamentsbygningen i Helsinki, tegnet af <a href="/w/index.php?title=Johan_Sigfred_Sir%C3%A9n&action=edit&redlink=1" class="new" title="Johan Sigfred Sirén (ikke skrevet endnu)">Johan Sigfred Sirén</a>, stod færdig i 1931.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Eduskunta_istuntosali.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Eduskunta_istuntosali.jpg/220px-Eduskunta_istuntosali.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Eduskunta_istuntosali.jpg/330px-Eduskunta_istuntosali.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Eduskunta_istuntosali.jpg/440px-Eduskunta_istuntosali.jpg 2x" data-file-width="3184" data-file-height="2126" /></a><figcaption>Sessionssalen i Finlands parlament.</figcaption></figure> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Finlands_politik" title="Finlands politik">Finlands politik</a></span></span></div> <p>Det politiske system er defineret af <a href="/wiki/Finlands_grundlov" title="Finlands grundlov">Finlands grundlov</a>. Landet er et <a href="/wiki/Repr%C3%A6sentativt_demokrati" title="Repræsentativt demokrati">repræsentativt demokrati</a>, som tidligere bestod af et <a href="/w/index.php?title=Semipr%C3%A6sidentialisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Semipræsidentialisme (ikke skrevet endnu)">semipræsidentielt</a> <a href="/wiki/Parlamentarisme" title="Parlamentarisme">parlamentisk system</a>, men nu er <a href="/wiki/Pr%C3%A6sident" title="Præsident">præsidentposten</a> stort set et repræsentativt embede. Landets indbyggere stemmer ved lokale valg, parlamentsvalg og valg til <a href="/wiki/Europa-Parlamentet" title="Europa-Parlamentet">Europa-Parlamentet</a>. </p><p>Ifølge grundloven er <a href="/wiki/Finlands_pr%C3%A6sident" title="Finlands præsident">Finlands præsident</a> <a href="/wiki/Statsoverhoved" title="Statsoverhoved">statsoverhoved</a> og ansvarlig for udenrigspolitik (hvortil ikke hører EU-forhold) sammen med kabinettet. Præsidenten er endvidere <a href="/wiki/%C3%98verstbefalende" class="mw-redirect" title="Øverstbefalende">øverstbefalende</a>, stadfæster lovene og udpeger <a href="/wiki/Minister" title="Minister">ministre</a> og højere tjenestemænd samt giver disse deres afsked. Præsidenten vælges ved direkte valg for en seksårs periode og kan genvælges én gang. Den nuværende præsident er <a href="/wiki/Sauli_Niinist%C3%B6" title="Sauli Niinistö">Sauli Niinistö</a> (<a href="/wiki/Samlingspartiet_(Finland)" title="Samlingspartiet (Finland)">Samlingspartiet</a>). </p><p><a href="/wiki/Finlands_parlament" class="mw-redirect" title="Finlands parlament">Finlands parlament</a> (<a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>: <i>Eduskunta</i>, <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>: <i>Riksdagen</i>) er et <a href="/wiki/Etkammersystem" title="Etkammersystem">etkammersystem</a> med 200 sæder. Det har til opgave at beslutte de generelle love i landet, at ændre love og grundloven, gennemtvinge kabinettets afskedigelse samt omgøre præsidentens <a href="/wiki/Veto" title="Veto">vetoer</a>. Parlamentets beslutninger kan ikke gøres til genstand for retslig prøvelse. Parlamentet nedsætter forskellige udvalg, der lytter til eksperter og forbereder lovgivning. Valg til parlamentet foregår ved proportionale valg for fireårs perioder. Parlamentets formand er for øjeblikket <a href="/wiki/Matti_Vanhanen" title="Matti Vanhanen">Matti Vanhanen</a> (<a href="/wiki/Centerpartiet_(Finland)" title="Centerpartiet (Finland)">Centerpartiet</a>).<sup id="cite_ref-39" class="reference"><a href="#cite_note-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Kabinettet har i praksis magten i landet. I spidsen står <a href="/wiki/Finlands_statsminister" title="Finlands statsminister">statsministeren</a>, og derudover består kabinettet af udvalgte ministre samt "ex officio"-medlemmet, <a href="/wiki/Justitiekansler" title="Justitiekansler">justitiekansleren</a>. Kabinettets sammensætning besluttes af parlamentet ved flertalsvalg, og det kan ændres ved et mistillidsvotum. Den nuværende statsminister er <a href="/wiki/Sanna_Marin" title="Sanna Marin">Sanna Marin</a> (<a href="/wiki/Finlands_Socialdemokratiske_Parti" title="Finlands Socialdemokratiske Parti">Socialdemokraterne</a>).<sup id="cite_ref-40" class="reference"><a href="#cite_note-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Siden den lige valgret blev indført i <a href="/wiki/1906" title="1906">1906</a> har parlamentet været domineret af Centerpartiet (tidligere Landbounionen), Samlingspartiet og Socialdemokratiet, som gennem tiden har været nogenlunde lige store og tilsammen har opnået 65-80% af stemmerne. Efter 1944 var <a href="/wiki/Finlands_Kommunistiske_Parti" title="Finlands Kommunistiske Parti">kommunisterne</a> er betragtelig faktor i nogle årtier. Ved valget i 2011 fik partiet <a href="/wiki/De_Sande_Finner" title="De Sande Finner">De Sande Finner</a> bemærkelsesværdig fremgang fra 5 til 39 pladser i parlamentet, hvorved partiet blev større end Centerpartiet. Det selvstyrende <a href="/wiki/%C3%85lands%C3%B8erne" class="mw-redirect" title="Ålandsøerne">Ålandsøerne</a> har egne valg, og ved valget i 2007 blev <a href="/w/index.php?title=De_Liberale_p%C3%A5_%C3%85land&action=edit&redlink=1" class="new" title="De Liberale på Åland (ikke skrevet endnu)">De Liberale på Åland</a> det største parti. </p><p>Sammenlignet med resultaterne fra <a href="/wiki/Rigsdagsvalget_i_Finland_2015" title="Rigsdagsvalget i Finland 2015">Rigsdagsvalget i 2015</a><sup id="cite_ref-41" class="reference"><a href="#cite_note-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> blev udfaldet ved <a href="/wiki/Rigsdagsvalget_i_Finland_2019" title="Rigsdagsvalget i Finland 2019">Rigsdagsvalget i april 2019</a> følgende: </p> <table class="wikitable"> <tbody><tr> <td colspan="8"><figure class="mw-halign-center" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Finlande_Eduskunta_2019.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/Finlande_Eduskunta_2019.svg/300px-Finlande_Eduskunta_2019.svg.png" decoding="async" width="300" height="154" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/Finlande_Eduskunta_2019.svg/450px-Finlande_Eduskunta_2019.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/Finlande_Eduskunta_2019.svg/600px-Finlande_Eduskunta_2019.svg.png 2x" data-file-width="360" data-file-height="185" /></a><figcaption></figcaption></figure> </td></tr> <tr> <th style="background-color:#E9E9E9" align="left" colspan="2" rowspan="2">Partier </th> <th style="background-color:#E9E9E9" align="right" colspan="2">Stemmer </th> <th style="background-color:#E9E9E9" align="right" colspan="2">Procent </th> <th style="background-color:#E9E9E9" align="right" colspan="2">Mandater </th></tr> <tr> <th style="background-color:#E9E9E9" align="right"># </th> <th style="background-color:#E9E9E9" align="right">± </th> <th style="background-color:#E9E9E9" align="right">% </th> <th style="background-color:#E9E9E9" align="right">± </th> <th style="background-color:#E9E9E9" align="right"># </th> <th style="background-color:#E9E9E9" align="right">± </th></tr> <tr> <td bgcolor="#E11931"> </td> <td align="left"><a href="/wiki/Finlands_Socialdemokratiske_Parti" title="Finlands Socialdemokratiske Parti">Socialdemokraterne</a> </td> <td align="right">546.471 </td> <td align="right">+56.369 </td> <td align="right">17,73 </td> <td align="right">+1,22 </td> <td align="right">40 </td> <td align="right">+6 </td></tr> <tr> <td bgcolor="#FFDE55"> </td> <td align="left"><a href="/wiki/De_Sande_Finner" title="De Sande Finner">De Sande Finner</a> </td> <td align="right">538.805 </td> <td align="right">+14.751 </td> <td align="right">17,48 </td> <td align="right">−0,17 </td> <td align="right">39 </td> <td align="right">+1 </td></tr> <tr> <td bgcolor="#00587C"> </td> <td align="left"><a href="/wiki/Samlingspartiet_(Finland)" title="Samlingspartiet (Finland)">Samlingspartiet</a> </td> <td align="right">523.957 </td> <td align="right">-16.255 </td> <td align="right">17,00 </td> <td align="right">−1,20 </td> <td align="right">38 </td> <td align="right">+1 </td></tr> <tr> <td bgcolor="#01954B"> </td> <td align="left"><a href="/wiki/Centerpartiet_(Finland)" title="Centerpartiet (Finland)">Centerpartiet</a> </td> <td align="right">423.920 </td> <td align="right">-202.298 </td> <td align="right">13,76 </td> <td align="right">-7,34 </td> <td align="right">31 </td> <td align="right">-18 </td></tr> <tr> <td bgcolor="#61BF1A"> </td> <td align="left"><a href="/wiki/Gr%C3%B8nt_Forbund" title="Grønt Forbund">Grønt Forbund</a> </td> <td align="right">354.194 </td> <td align="right">+101.092 </td> <td align="right">11,49 </td> <td align="right">+2,96 </td> <td align="right">20 </td> <td align="right">+5 </td></tr> <tr> <td bgcolor="#F00A64"> </td> <td align="left"><a href="/wiki/Venstreforbundet_(Finland)" title="Venstreforbundet (Finland)">Venstreforbundet</a> </td> <td align="right">251.808 </td> <td align="right">+40.106 </td> <td align="right">8,17 </td> <td align="right">+1,04 </td> <td align="right">16 </td> <td align="right">+4 </td></tr> <tr> <td bgcolor="#FFDD93"> </td> <td align="left"><a href="/wiki/Svensk_Folkeparti" title="Svensk Folkeparti">Svensk Folkeparti</a> </td> <td align="right">139.640 </td> <td align="right">-5.162 </td> <td align="right">4,53 </td> <td align="right">-0,35 </td> <td align="right">9 </td> <td align="right">0 </td></tr> <tr> <td bgcolor="#18359B"> </td> <td align="left"><a href="/wiki/Kristendemokraterne_(Finland)" title="Kristendemokraterne (Finland)">Kristendemokraterne</a> </td> <td align="right">120.144 </td> <td align="right">+15.010 </td> <td align="right">3,90 </td> <td align="right">+0,36 </td> <td align="right">5 </td> <td align="right">0 </td></tr> <tr> <td bgcolor="#b41f79"> </td> <td align="left"><a href="/w/index.php?title=Liike_Nyt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Liike Nyt (ikke skrevet endnu)">Liike Nyt</a> </td> <td align="right">69.427 </td> <td align="right"><div style="text-align: center;"><i>Nyt parti</i></div> </td> <td align="right">2,25 </td> <td align="right"><div style="text-align: center;"><i>Nyt parti</i></div> </td> <td align="right">1 </td> <td align="right"><div style="text-align: center;"><i>Nyt parti</i></div> </td></tr> <tr> <td bgcolor="#FFFFFF"> </td> <td align="left">Andre </td> <td align="right">83.607 </td> <td align="right"> </td> <td align="right">3,69 </td> <td align="right"> </td> <td align="right">1 </td> <td align="right">0 </td></tr> <tr> <td align="left" style="background-color:#E9E9E9" colspan="2"><b>Total</b> </td> <td align="right" style="background-color:#E9E9E9"><b>3.081.916</b> </td> <td align="right" style="background-color:#E9E9E9"> </td> <td align="right" style="background-color:#E9E9E9"><b>100,00</b> </td> <td align="right" style="background-color:#E9E9E9"> </td> <td align="right" style="background-color:#E9E9E9"><b>200</b> </td> <td align="right" style="background-color:#E9E9E9"> </td></tr> <tr> <th colspan="5"> </th></tr> <tr> <td colspan="2" align="left">Gyldige stemmer</td> <td>3.081.916</td> <td></td> <td>99,42 </td></tr> <tr> <td colspan="2" align="left">Ugyldige/blanke stemmer</td> <td>17.844</td> <td></td> <td>0,58 </td></tr> <tr> <td colspan="2" align="left">Stemmer afgivet i alt</td> <td>3.099.760</td> <td></td> <td>100,00 </td></tr> <tr> <td colspan="2" align="left">Stemmeberettigede/valgdeltagelse</td> <td>4,510,040</td> <td></td> <td><b>68,73%</b> </td></tr> <tr> <td align="left" colspan="5">Kilde: <a rel="nofollow" class="external text" href="https://tulospalvelu.vaalit.fi/EKV-2019/en/tulos_kokomaa.html">Vaalit/Ministry of Justice</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190918152829/https://tulospalvelu.vaalit.fi/EKV-2019/en/tulos_kokomaa.html">Arkiveret</a> 18. september 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (på <a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">engelsk</a>) </td></tr></tbody></table> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Lov_og_ret">Lov og ret</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Lov og ret" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Lov og ret"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det retlige system er delt mellem retsinstanser for civile og kriminelle forhold og retsinstanser for forvaltningen af forholdet mellem offentligheden og de administrative organer. Finsk lovgivning er kodificeret og baseret på svensk lov og i bredere perspektiv på <a href="/wiki/Borgerlig_ret" class="mw-redirect" title="Borgerlig ret">borgerlig ret</a> og <a href="/wiki/Romerret" title="Romerret">romerretten</a>. Retssystemet for civile og kriminelle forhold består af lokale retsinstanser, regionale appelretsinstanser og en højesteret, og på forvaltningssiden har man forvaltningsdomstole og en forvaltningshøjesteret. Ved siden af disse to retsgrene har man enkelte specialdomstole i visse grene af forvaltningen. Der er også en rigsret for kriminelle anklager mod visse højtstående poster. </p><p>Der er en meget høj grad af tillid hos befolkningen til landets sikkerhedsinstitutioner. Den samlede kriminalitet i Finland er ikke høj i sammenligning med resten af EU. Dog er der visse kriminalitetstyper, hvor landet har høje tal; således er det relative <a href="/wiki/Mord" class="mw-redirect" title="Mord">mordtallet</a> det højeste i Vesteuropa med mere end 32 mord pr. en million indbyggere.<sup id="cite_ref-42" class="reference"><a href="#cite_note-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Finland har en lav grad af <a href="/wiki/Korruption" title="Korruption">korruption</a> og har i mange år hørt til blandt de allerbedste lande i verden på området.<sup id="cite_ref-43" class="reference"><a href="#cite_note-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Blandt forklaringerne på dette nævner <a href="/wiki/Transparency_International" title="Transparency International">Transparency International</a>, at landet har en stor åbenhed i forvaltningen, høj <a href="/wiki/BNI_per_indbygger" title="BNI per indbygger">BNI per indbygger</a>, højt uddannelsesniveau, lav <a href="/wiki/%C3%98konomisk_ulighed" title="Økonomisk ulighed">ulighed</a> og høj prioritering af menneskerettigheder.<sup id="cite_ref-44" class="reference"><a href="#cite_note-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Landet er dog ikke perfekt, og der har været rejst kritik fra <a href="/wiki/Group_of_States_Against_Corruption" title="Group of States Against Corruption">GRECO</a> om skjult partistøtte i forbindelse med parlamentsvalg.<sup id="cite_ref-45" class="reference"><a href="#cite_note-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Dette udløste en politisk skandale i landet, da oplysningerne om de reelle støttebeløb kom frem i årene efter valget. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Udenrigsrelationer">Udenrigsrelationer</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Udenrigsrelationer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Udenrigsrelationer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Ifølge grundloven er det præsidenten, der står i spidsen for Finlands udenrigsforhold i samarbejde med parlamentet. Dette gælder ikke EU-forhold, som parlamentet alene styrer. Landet gør et stort arbejde for at fremme internationalt samarbejde, og den tidligere præsident <a href="/wiki/Martti_Ahtisaari" title="Martti Ahtisaari">Martti Ahtisaari</a>, der sad på posten 1992-2000, modtog i 2008 <a href="/wiki/Nobels_fredspris" title="Nobels fredspris">Nobels fredspris</a> for sin indsats.<sup id="cite_ref-46" class="reference"><a href="#cite_note-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Inden for EU har Finland skiftet holdning til et fælles forsvar, som man først ikke ville modsætte sig, men senere med udenrigsminister <a href="/wiki/Erkki_Tuomioja" title="Erkki Tuomioja">Erkki Tuomioja</a> og præsident Halonen i spidsen officielt er gået imod. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Velfærdsstaten"><span id="Velf.C3.A6rdsstaten"></span>Velfærdsstaten</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Velfærdsstaten" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Velfærdsstaten"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I slutningen af <a href="/wiki/1980%27erne" title="1980'erne">1980'erne</a> havde Finland et af verdens mest veludviklede velfærdssystemer, der sikrede rimelige levevilkår for alle finner. Siden da er der foretaget visse nedskæringer, men systemet er stadig et af de mest omfattende i verden. Systemet, der blev skabt næsten fuldstændigt i løbet af de første tredive år efter anden verdenskrig, havde sit udspring i en traditionel nordisk tro på, at staten ikke forsøger at hindre borgernes velbefindende, men kan gribe ind på en ordentlig måde på deres vegne. Ifølge nogle socialhistorikere var grundlaget for denne opfattelse en relativt fredelig historisk udvikling, der havde tilladt en gradvis opståen af frie og uafhængige bønder i de nordiske lande og begrænset adelens magt, og den efterfølgende dannelse af en magtfuld højreorienteret politisk dominans. Finlands historie har været mere turbulent end de øvrige nordiske landes historie, men ikke værre, end at landet uden større problemer har kunnet følge deres udvikling på det sociale område.<sup id="cite_ref-congress_47-0" class="reference"><a href="#cite_note-congress-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Militær"><span id="Milit.C3.A6r"></span>Militær</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Militær" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Militær"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Suomalainen_sotilasvala.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Suomalainen_sotilasvala.jpg/220px-Suomalainen_sotilasvala.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Suomalainen_sotilasvala.jpg/330px-Suomalainen_sotilasvala.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Suomalainen_sotilasvala.jpg/440px-Suomalainen_sotilasvala.jpg 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1365" /></a><figcaption>Finsk garnison, militær ed</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Patria_AMV_XA-360_Ps_645-202_Lippujuhlan_p%C3%A4iv%C3%A4n_2017_kalustoesittely_1.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Patria_AMV_XA-360_Ps_645-202_Lippujuhlan_p%C3%A4iv%C3%A4n_2017_kalustoesittely_1.JPG/250px-Patria_AMV_XA-360_Ps_645-202_Lippujuhlan_p%C3%A4iv%C3%A4n_2017_kalustoesittely_1.JPG" decoding="async" width="220" height="146" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Patria_AMV_XA-360_Ps_645-202_Lippujuhlan_p%C3%A4iv%C3%A4n_2017_kalustoesittely_1.JPG/330px-Patria_AMV_XA-360_Ps_645-202_Lippujuhlan_p%C3%A4iv%C3%A4n_2017_kalustoesittely_1.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Patria_AMV_XA-360_Ps_645-202_Lippujuhlan_p%C3%A4iv%C3%A4n_2017_kalustoesittely_1.JPG/500px-Patria_AMV_XA-360_Ps_645-202_Lippujuhlan_p%C3%A4iv%C3%A4n_2017_kalustoesittely_1.JPG 2x" data-file-width="5770" data-file-height="3839" /></a><figcaption>Patria AMV (militærkøretøj)</figcaption></figure> <p>Det <a href="/wiki/Finlands_f%C3%B6rsvarsmakt" title="Finlands försvarsmakt">finske forsvar</a> består af et korps af professionelle soldater (primært officerer og teknisk personel), der i disse år står i spidsen for indkaldte <a href="/wiki/V%C3%A6rnepligt" title="Værnepligt">værnepligtige</a> og en større gruppe reservister. Standardberedskabet er på 34.000 uniformerede personer, hvoraf 25% er professionelle soldater. Landet har generel værnepligt for alle mandlige unge, der på et tidspunkt efter det fyldte 18 år skal aftjene seks til tolv måneders militær værnepligt eller tolv måneders civil værnepligt. <a href="/wiki/Milit%C3%A6rn%C3%A6gter" title="Militærnægter">Militærnægtere</a> kan aftjene en alternativ civil værnepligt, og kvinder kan frivilligt melde sig som værnepligtige, hvilket gøres af omkring 500 kvinder årligt. </p><p>Det finske forsvar støtter partnerskab med vestlige institutioner som <a href="/wiki/NATO" title="NATO">NATO</a>, <a href="/wiki/Vestunionen" title="Vestunionen">Vestunionen</a> og <a href="/wiki/EU" class="mw-redirect" title="EU">EU</a>, men er forsigtige med at undgå at blande sig i politik. I lyset af <a href="/wiki/Ruslands_invasion_af_Ukraine_2022" title="Ruslands invasion af Ukraine 2022">Ruslands invasion af Ukraine</a> ansøgte Finland imidlertid 18. maj 2022 om medlemskab af NATO;<sup id="cite_ref-48" class="reference"><a href="#cite_note-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> landet blev medlem 4. april 2023.<sup id="cite_ref-49" class="reference"><a href="#cite_note-49"><span class="cite-bracket">[</span>49<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det finske militærbudget er på €2 milliarder, hvilket svarer til 1,4-1,6 % af landets BNI. Militærudgifterne er de sjettehøjeste i EU, og de tredjehøjeste, hvis man også indregner værnepligten.<sup id="cite_ref-50" class="reference"><a href="#cite_note-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Frivillig udsendelse på militærmissioner er populære, og finske tropper deltager i fredsbevarende missioner under FN, NATO og EU mange steder i verden. </p><p>Det finske forsvar står under den øverstbefalendes kommando, som står direkte under præsidenten, hvad angår store militære beslutninger. Forsvaret består af <a href="/w/index.php?title=Suomen_maavoimat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Suomen maavoimat (ikke skrevet endnu)">en hær</a>, <a href="/wiki/Suomen_merivoimat" title="Suomen merivoimat">en flåde</a> og <a href="/w/index.php?title=Suomen_ilmavoimat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Suomen ilmavoimat (ikke skrevet endnu)">et luftvåben</a>. Grænsekontrollen hører egentlig under indenrigsministeriet, men den kan inddrages under forsvaret, hvis der er behov for det. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Geografi">Geografi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Geografi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Geografi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Finlands_geografi" title="Finlands geografi">Finlands geografi</a></span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Fintopo_en.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Fintopo_en.jpg/220px-Fintopo_en.jpg" decoding="async" width="220" height="449" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Fintopo_en.jpg/330px-Fintopo_en.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Fintopo_en.jpg/440px-Fintopo_en.jpg 2x" data-file-width="1188" data-file-height="2426" /></a><figcaption>Topografisk kort over Finland.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Lempisaari,_Naantali,_Finland..jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Lempisaari%2C_Naantali%2C_Finland..jpg/250px-Lempisaari%2C_Naantali%2C_Finland..jpg" decoding="async" width="220" height="152" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Lempisaari%2C_Naantali%2C_Finland..jpg/330px-Lempisaari%2C_Naantali%2C_Finland..jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Lempisaari%2C_Naantali%2C_Finland..jpg/500px-Lempisaari%2C_Naantali%2C_Finland..jpg 2x" data-file-width="1486" data-file-height="1028" /></a><figcaption>Skærgården ved <a href="/wiki/Naantali" title="Naantali">Naantali</a></figcaption></figure> <p>Finland er et af verdens nordligst beliggende lande. Det ligger mellem 59° og 71° N samt 20° og 32° Ø, og omkring en tredjedel af landet ligger nord for <a href="/wiki/Polarcirklen" class="mw-redirect" title="Polarcirklen">polarcirklen</a>. Hvis man ser på hovedstæder, er det blot <a href="/wiki/Reykjavik" title="Reykjavik">Reykjavik</a> i <a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a>, der ligger nordligere på verdensplan end Helsinki. Landet er længst i nord-sydlig retning med 1.160km mellem det sydligste punkt, <a href="/wiki/Hang%C3%B6" class="mw-redirect" title="Hangö">Hangö</a>, og det nordligste, <a href="/w/index.php?title=Nuorgam&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nuorgam (ikke skrevet endnu)">Nuorgam</a>. Den længste øst-vestlige strækning er på 540km, som er afstanden mellem <a href="/w/index.php?title=Ilomantsi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ilomantsi (ikke skrevet endnu)">Ilomantsi</a> og <a href="/w/index.php?title=N%C3%A4rpes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Närpes (ikke skrevet endnu)">Närpes</a>. Med udgangspunkt i landets kulturgeografiske opdeling taler man om "Nordfinland" fra omkring det sted, hvor <a href="/wiki/Ouluj%C3%A4rvi" class="mw-redirect" title="Oulujärvi">Oulujärvi</a> ligger, selv om søen objektivt set ligger lidt syd for midten. Samtidig kalder man landskabet omkring <a href="/wiki/Jyv%C3%A4skyl%C3%A4" title="Jyväskylä">Jyväskylä</a> for "Midtfinland", selv om det reelt ligger et pænt stykke mod syd. </p><p>Landet grænser op til <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a> mod øst med en grænselængde på 1.269 km, mens grænsen mod <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a> mod nord er på 716 km, og grænsen mod <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a> mod nordvest er på 536 km og hovedsageligt udgøres af <a href="/wiki/Elv" title="Elv">elvene</a> <a href="/w/index.php?title=Konk%C3%A4m%C3%A4&action=edit&redlink=1" class="new" title="Konkämä (ikke skrevet endnu)">Konkämä</a>, <a href="/w/index.php?title=Muonio&action=edit&redlink=1" class="new" title="Muonio (ikke skrevet endnu)">Muonio</a> og <a href="/wiki/Torne_%C3%A4lv" title="Torne älv">Torne</a>. Derudover afgrænses Finland af forskellige dele af <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a>: Mod vest af <a href="/wiki/Botniske_Bugt" class="mw-redirect" title="Botniske Bugt">Botniske Bugt</a> og mod syd af <a href="/wiki/Finske_Bugt" class="mw-redirect" title="Finske Bugt">Finske Bugt</a>. Vandet fra praktisk taget alle søer og elve i Finland ender på et tidspunkt i Østersøen; eneste undtagelse er de vandløb, der strømmer fra den nordlige side af <a href="/w/index.php?title=Maanselk%C3%A4&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maanselkä (ikke skrevet endnu)">Maanselkä</a>, hvis vand ender i <a href="/wiki/Ishavet" title="Ishavet">Ishavet</a>. På grund af ringe fordampning og den stadige ferskvandstilstrømning er saltindholdet i havene omkring Finland væsentligt mindre end i verdenshavene. Med en <a href="/wiki/Salinitet" title="Salinitet">salinitet</a> på mindre end 0,3% er dele af <a href="/wiki/Bottenbugten" title="Bottenbugten">Bottenbugten</a> helt mod nord så <a href="/wiki/Brakvand" title="Brakvand">brakvandspræget</a>, at man her også finder ferskvandsfisk i havet. </p><p>Finland er de tusinde <a href="/wiki/S%C3%B8" title="Sø">søers</a> land. Mere præcist har landet 187.888 søer (større end 500 m²)<sup id="cite_ref-51" class="reference"><a href="#cite_note-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og 98.050 <a href="/wiki/%C3%98" title="Ø">øer</a>.<sup id="cite_ref-52" class="reference"><a href="#cite_note-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den største sø <a href="/wiki/Saimaa" title="Saimaa">Saimaa</a> er den fjerdestørste i Europa. Størstedelen af øerne finder mand i <a href="/wiki/Sk%C3%A6rg%C3%A5rd" title="Skærgård">skærgården</a> i det sydvestlige af landet omkring Turku. <a href="/wiki/%C3%85lands%C3%B8erne" class="mw-redirect" title="Ålandsøerne">Ålandsøerne</a>, der hører til Finland, ligger et stykke fra skærgården med blot 38km til Sverige. </p><p>Det finske landskab er primært formet i forbindelse med istiden. Isen var tykkere og smeltede senere i Fennoskandinavien end i resten af Europa. Erosionen i forbindelse med isens smeltning har skabt et fladt landskab med få <a href="/wiki/Bakke_(geologi)" title="Bakke (geologi)">bakker</a>. Det højeste fjeld <a href="/wiki/Halti" title="Halti">Halti</a> med sine 1.324 meter ligger i den nordvestlige del af Lapland på grænsen mellem Norge og Finland. Det højeste fjeld, hvis top ligger i Finland, er <a href="/wiki/Ridnit%C5%A1ohkka" title="Ridnitšohkka">Ridnitšohkka</a> på 1.316 meter og ligger tæt ved Halti. </p><p>Isen, der trak sig tilbage, efterlod landet med <a href="/wiki/Mor%C3%A6ne" title="Moræne">moræneaflejringer</a> i formationer med <a href="/wiki/%C3%85s_(geologi)" title="Ås (geologi)">åse</a>. Det er højderygge med lag af grus og sand, der i grove træk strækker sig fra nordøst mod sydvest, hvor kanten af isen engang gik til. Blandt disse højderygge er tre med det fælles navn <a href="/w/index.php?title=Salpausselk%C3%A4&action=edit&redlink=1" class="new" title="Salpausselkä (ikke skrevet endnu)">Salpausselkä</a>, der forløber i det sydlige af landet, primært i øst-vestlig retning. Efter at have været presset ned af de enorme ismængder blev det finske område i tiden efter isens smeltning udsat for en <a href="/wiki/Landh%C3%A6vning" title="Landhævning">landhævning</a>, som stadig finder sted. </p><p>Ud over de mange søer er landskabet præget af <a href="/wiki/Skov" title="Skov">skovområder</a>, og en meget lille del er opdyrket landområde. Skove dækker 86 % af arealet, hvilket betyder, at Finland er det mest skovdækkede land i Europa.<sup id="cite_ref-53" class="reference"><a href="#cite_note-53"><span class="cite-bracket">[</span>53<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Skovene består af <a href="/wiki/Fyrresl%C3%A6gten" title="Fyrreslægten">fyr</a>, <a href="/wiki/Gran-sl%C3%A6gten" title="Gran-slægten">gran</a>, <a href="/wiki/Birk" title="Birk">birk</a> og andre træsorter. Finland er Europas største tømmerproducent og blandt de største i verden. </p><p>Landskabet består for størstedelen (omkring 75 % af landarealet) af <a href="/wiki/Taiga" class="mw-redirect" title="Taiga">taiga</a> med nåletræer og <a href="/wiki/Lavmose" title="Lavmose">lavmose</a>, mens kun en mindre del er opdyrket land. Den mest almindelige stentype er <a href="/wiki/Granit" title="Granit">granit</a>, som man finder overalt, og som er synlig, hvis der ikke er jord, der dækker den. <a href="/wiki/Mor%C3%A6neler" title="Moræneler">Moræneler</a> er den mest almindelige type jord, som typisk er dækket af et tyndt lag <a href="/wiki/Humus" title="Humus">humus</a> af biologisk oprindelse. <a href="/wiki/Morr" title="Morr">Morr</a>-udvikling finder man i de fleste skovbunde, undtagen hvor afvandingen er dårlig. I disse områder finder man blandt andet <a href="/wiki/T%C3%B8rv" title="Tørv">tørvemoser</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Klima">Klima</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Klima" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Klima"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Klima" title="Klima">Klimaet</a> mod syd er nordligt tempereret, mens det i det meste af landet er et fugtigt og koldt <a href="/wiki/Fastlandsklima" title="Fastlandsklima">fastlandsklima</a>, karakteriseret ved kolde, enkelte gange meget kolde vintre og relativt varme somre. Mod syd varer vinteren typisk omkring fire måneder, og der ligger ofte sne fra midt i december til begyndelsen af april. Ved sydkysten kan det veksle mellem sne og tøvejr flere gange, inden der kommer mere permanent sne. På de koldeste vinterdage når temperaturen mod syd ofte under -20 °C, mens den de varmeste sommerdage kan nå op omkring 30 °C. Man finder ikke egentlig arktisk <a href="/wiki/Tundra" title="Tundra">tundra</a> i Finland, der ligger næsten præcist på <a href="/wiki/Taiga" class="mw-redirect" title="Taiga">taigabæltet</a>, dækket af skove. Alpin tundra finder man i det bjergrige <a href="/wiki/Lapland" title="Lapland">Lapland</a> mod nord, mens der gror <a href="/wiki/Eg" title="Eg">eg</a> på sydkysten og øerne herudfor. </p><p>Somrene varer i det sydlige Finland omkring fire måneder (fra midt i maj til midt i september). I det nordlige Finland, specielt i Lapland, er <a href="/wiki/Subpolarklima" title="Subpolarklima">subpolarklima</a> dominerende med kolde – af og til strenge – vintre og relativt varme, men korte somre (2-3 måneder), idet landet typisk er sneklædt i omkring seks måneder fra oktober til først i maj. </p><p>Landets placering mellem 60 og 70° N i den kystnære zone af <a href="/wiki/Eurasien" title="Eurasien">Eurasien</a> er den vigtigste faktor i klimaet. Her finder man både spor af <a href="/wiki/Kystklima" title="Kystklima">kystklima</a> og af fastlandsklima afhængig af vindretningen. Finland ligger tæt nok på <a href="/wiki/Atlanterhavet" title="Atlanterhavet">Atlanterhavet</a> til at nyde godt af varmen fra <a href="/wiki/Golfstr%C3%B8mmen" title="Golfstrømmen">Golfstrømmen</a>, hvilket er forklaringen på det i betragtning af den nordlige placering usædvanligt varme klima.<sup id="cite_ref-klima_54-0" class="reference"><a href="#cite_note-klima-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Klimaet er varmt nok til at gøre det muligt at avle korn mod syd i landet, men ikke mod nord.<sup id="cite_ref-55" class="reference"><a href="#cite_note-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>En fjerdedel af Finlands <a href="/wiki/Territorium_(suver%C3%A6nitet)" title="Territorium (suverænitet)">territorium</a> ligger nord for Polarcirklen, og solen går derfor ikke ned om sommeren over en periode på 73 dage, og senere om vinteren står den ikke op i en periode på 51 dage. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Administrativ_opdeling">Administrativ opdeling</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Administrativ opdeling" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Administrativ opdeling"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikler: <a href="/wiki/Finlands_landskaber" title="Finlands landskaber">Finlands landskaber</a>, <a href="/wiki/Finlands_regionsforvaltninger" title="Finlands regionsforvaltninger">Finlands regionsforvaltninger</a>, <a href="/w/index.php?title=Finlands_%C3%B8konomiske_regioner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finlands økonomiske regioner (ikke skrevet endnu)">Finlands økonomiske regioner</a> og <a href="/wiki/Finlands_kommuner" title="Finlands kommuner">Finlands kommuner</a></span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Finland_1996_CIA_map.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/Finland_1996_CIA_map.jpg/250px-Finland_1996_CIA_map.jpg" decoding="async" width="220" height="265" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/Finland_1996_CIA_map.jpg/330px-Finland_1996_CIA_map.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/Finland_1996_CIA_map.jpg/500px-Finland_1996_CIA_map.jpg 2x" data-file-width="1662" data-file-height="2000" /></a><figcaption>Kort over Finland.</figcaption></figure> <p>Den basale administrative opdeling af Finland er i <a href="/wiki/Finlands_kommuner" title="Finlands kommuner">kommuner</a>, som der findes 309 af fra begyndelsen af 2021.<sup id="cite_ref-56" class="reference"><a href="#cite_note-56"><span class="cite-bracket">[</span>56<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Kommunerne står for halvdelen af de offentlige udgifter i landet og finansierer disse med en kombination af kommuneskat, statstilskud og anden indtjening. Størstedelen af kommunerne har under 6.000 indbyggere. Kommunerne med flest indbyggere er centreret om de største byer og er følgende: </p> <table class="wikitable sortable" style="text-align:right;"> <tbody><tr> <th>Kommune</th> <th>Indbyggertal<sup id="cite_ref-57" class="reference"><a href="#cite_note-57"><span class="cite-bracket">[</span>57<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </th><th> Landareal i km²<sup id="cite_ref-58" class="reference"><a href="#cite_note-58"><span class="cite-bracket">[</span>58<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </th><th> Befolkningstæthed pr. km²</th></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a></td> <td>621.863</td> <td>213,75</td> <td>2.909,30</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Espoo" title="Espoo">Espoo</a></td> <td>235.201</td> <td>312,26</td> <td>753,22</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Tampere" title="Tampere">Tampere</a></td> <td>223.035</td> <td>525,03</td> <td>424,80</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Vantaa" title="Vantaa">Vantaa</a></td> <td>210.543</td> <td>238,37</td> <td>883,26</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Oulu" title="Oulu">Oulu</a></td> <td>196.260</td> <td>1.410,17</td> <td>139,17</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Turku" title="Turku">Turku</a></td> <td>184.123</td> <td>245,67</td> <td>749,47</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Jyv%C3%A4skyl%C3%A4" title="Jyväskylä">Jyväskylä</a></td> <td>135.762</td> <td>1.170,99</td> <td>115,94</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Kuopio" title="Kuopio">Kuopio</a></td> <td>107.624</td> <td>1.597,39</td> <td>67,37</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Lahti" title="Lahti">Lahti</a></td> <td>103.806</td> <td>135,05</td> <td>768,65</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/w/index.php?title=Kouvola&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kouvola (ikke skrevet endnu)">Kouvola</a> </td><td> 86.548 </td> <td>2.558,24</td> <td>33,83</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Pori" title="Pori">Pori</a></td> <td>83.510</td> <td>834,06</td> <td>100,12</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Joensuu" title="Joensuu">Joensuu</a></td> <td>75.086</td> <td>2.381,76</td> <td>31,53</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Lappeenranta" title="Lappeenranta">Lappeenranta</a></td> <td>72.904</td> <td>1.433,36</td> <td>50,86</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/H%C3%A4meenlinna" title="Hämeenlinna">Hämeenlinna</a></td> <td>68.006</td> <td>1.785,76</td> <td>38,08</td></tr> <tr><td align="left"><a href="/wiki/Vaasa" title="Vaasa">Vaasa</a></td> <td>67.034</td> <td>188,81</td> <td>355,03</td></tr> </tbody></table> <p>Hovedstadsområdet, der består af <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a>, <a href="/wiki/Vantaa" title="Vantaa">Vantaa</a>, <a href="/wiki/Espoo" title="Espoo">Espoo</a> og <a href="/wiki/Kauniainen" title="Kauniainen">Grankulla</a>, udgør en <a href="/wiki/Konurbation" title="Konurbation">konurbation</a> på over en million indbyggere, men tværgående samarbejde på kommuneplan sker kun på visse områder efter fælles beslutning i disse kommuner. </p><p>På niveauet over kommuner findes 70 <a href="/w/index.php?title=Finlands_%C3%B8konomiske_regioner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finlands økonomiske regioner (ikke skrevet endnu)">økonomiske regioner</a> og 19 <a href="/wiki/Finlands_landskaber" title="Finlands landskaber">landskaber</a>. Disse styres af de kommuner, der indgår i enhederne, der kun har begrænset magt. <a href="/wiki/%C3%85lands%C3%B8erne" class="mw-redirect" title="Ålandsøerne">Ålandsøerne</a> har som landskab en særlig position, idet den har en høj grad af selvstyre. </p><p>Fra og med <a href="/wiki/2010" title="2010">2010</a> er det finske fastland desuden opdelt i seks statslige <a href="/wiki/Finlands_regionsforvaltninger" title="Finlands regionsforvaltninger">regionsforvaltninger</a>, der erstattede de tidligere seks <a href="/wiki/Finlands_len" title="Finlands len">len</a> (indtil 1997 var der tolv len). <a href="/wiki/Statens_%C3%A4mbetsverk_p%C3%A5_%C3%85land" title="Statens ämbetsverk på Åland">Statens ämbetsverk på Åland</a> er statens repræsentant i det selvstyrede landskab. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Natur">Natur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Natur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Natur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I Finland finder man samlet set omkring 42.000 arter af dyr, planter og svampe, herunder 65 arter af <a href="/wiki/Pattedyr" title="Pattedyr">pattedyr</a>.<sup id="cite_ref-natur_59-0" class="reference"><a href="#cite_note-natur-59"><span class="cite-bracket">[</span>59<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Artsrigdommen er ikke helt så stor, som den kendes under sydligere himmelstrøg, men landets udstrakte naturområder byder dog på mange dyrearter, man kun sjældent ser andre steder i Europa. </p><p><a href="/wiki/Allemandsretten" title="Allemandsretten">Allemandsretten</a> tillader i Finland alle mennesker at bevæge sig i naturen med visse begrænsninger. Det er også tilladt at samle <a href="/wiki/B%C3%A6r" title="Bær">bær</a> og <a href="/wiki/Svamp" class="mw-redirect" title="Svamp">svampe</a> samt at fiske. Jagt og fiskeri er i Finland en udbredt fritidsfornøjelse. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Punkaharju_forest.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Punkaharju_forest.JPG/250px-Punkaharju_forest.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Punkaharju_forest.JPG/330px-Punkaharju_forest.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Punkaharju_forest.JPG/500px-Punkaharju_forest.JPG 2x" data-file-width="2304" data-file-height="1728" /></a><figcaption>Fyrreskov ved Punkaharju.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Patvinsuo_kohosuota.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Patvinsuo_kohosuota.jpg/220px-Patvinsuo_kohosuota.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Patvinsuo_kohosuota.jpg/330px-Patvinsuo_kohosuota.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Patvinsuo_kohosuota.jpg/440px-Patvinsuo_kohosuota.jpg 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1536" /></a><figcaption>Højmose ved Patvinsuo.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Flora_og_vegetation">Flora og vegetation</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Flora og vegetation" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Flora og vegetation"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Man finder tre <a href="/wiki/%C3%98kozone" title="Økozone">økozoner</a> i Finland. Størstedelen af landet er <a href="/wiki/Taiga" class="mw-redirect" title="Taiga">taiga</a>, som er kendetegnet ved en kort vegetationsperiode, hvor planterne er aktive, næringsfattig jord, hvorpå træer kun vokser langsomt, præget af <a href="/wiki/Gran-ordenen" title="Gran-ordenen">nåletræer</a> og et begrænset antal træsorter. <a href="/wiki/Fyrresl%C3%A6gten" title="Fyrreslægten">Fyr</a> (50 %) og <a href="/wiki/Gran-sl%C3%A6gten" title="Gran-slægten">graner</a> (30 %) er de dominerende træer, mens den mest typiske <a href="/wiki/L%C3%B8vtr%C3%A6" class="mw-redirect" title="Løvtræ">løvtræstype</a> er <a href="/wiki/Birk" title="Birk">birk</a> (16,5 %). Jordbunden er dækket af <a href="/wiki/Almindelig_bl%C3%A5b%C3%A6r" class="mw-redirect" title="Almindelig blåbær">blåbærris</a> og <a href="/wiki/Mosser" title="Mosser">mos</a>, mod nord også med <a href="/wiki/Lav_(symbiotisk_organisme)" title="Lav (symbiotisk organisme)">lav</a>. </p><p>Kun ved sydvestkysten og på de derudforliggende øer og skær finder man <a href="/wiki/Tempereret_l%C3%B8vf%C3%A6ldende_skov" title="Tempereret løvfældende skov">tempereret løvfældende skov</a>. Her vokser også træsorter, der ellers ikke forekommer i Finland, eksempelvis <a href="/wiki/Eg" title="Eg">eg</a>. Det allernordligste af Lapland er i stort omfang skovløst; på lavere områder finder man kun enkelte hårdføre birketræer, mens de højere områder har en <a href="/wiki/Tundra" title="Tundra">tundra</a>-agtig vegetation. </p><p>En tredjedel af Finland er oprindeligt <a href="/wiki/Mose" title="Mose">moseland</a>, og omkring halvdelen heraf blev i løbet af 1900-tallet drænet, så det kunne opdyrkes.<sup id="cite_ref-60" class="reference"><a href="#cite_note-60"><span class="cite-bracket">[</span>60<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Mod syd dominerer tørverige <a href="/wiki/H%C3%B8jmose" title="Højmose">højmoser</a>, mens der mod nord er <a href="/w/index.php?title=Aapamose&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aapamose (ikke skrevet endnu)">aapamoser</a>. Størstedelen af moselandet er dækket af skov. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:K%C3%A4sivarsi_porot_1.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/K%C3%A4sivarsi_porot_1.JPG/220px-K%C3%A4sivarsi_porot_1.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/K%C3%A4sivarsi_porot_1.JPG/330px-K%C3%A4sivarsi_porot_1.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/K%C3%A4sivarsi_porot_1.JPG/440px-K%C3%A4sivarsi_porot_1.JPG 2x" data-file-width="2304" data-file-height="1728" /></a><figcaption>Rensdyr i Lapland.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fauna">Fauna</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Fauna" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Fauna"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Elg" title="Elg">Elgen</a> er meget udbredt i Finland. Selv om omkring en tredjedel af bestanden nedlægges hvert år, forbliver den ved udløbet af jagtsæsonen stabil på over 100.000 <a href="/wiki/Dyr" title="Dyr">dyr</a>.<sup id="cite_ref-61" class="reference"><a href="#cite_note-61"><span class="cite-bracket">[</span>61<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> For biltrafikken udgør den store elgbestand en reel fare, da et sammenstød altid resulterer i svære skader. Mod nord i landet finder man overalt <a href="/wiki/Rensdyr" title="Rensdyr">rensdyr</a>. De omkring 200.000 rensdyr er delvist tæmmede og går frit rundt hele året, indtil ejerne om efteråret driver dyrene sammen og udvælger sig de eksemplarer, der skal slagtes. De vilde <a href="/w/index.php?title=Skovrensdyr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skovrensdyr (ikke skrevet endnu)">skovrensdyr</a> er langt sjældnere. Engang var denne art vidt udbredt i store dele af Finland, men mod slutningen af 1800-tallet var den udryddet, indtil der i 1950'erne igen indvandrede en lille population fra Rusland i <a href="/wiki/Kajanaland" title="Kajanaland">Kajanaland</a> og <a href="/w/index.php?title=Ra_Karelen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ra Karelen (ikke skrevet endnu)">Nordkarelen</a>. I den sydlige og vestlige del af landet er der fra Nordamerika indført <a href="/wiki/Virginiahjort" title="Virginiahjort">virginiahjorte</a>, der har klaret sig godt og etableret en bestand. </p><p>Antallet af rovdyr er vokset i takt med fredninger gennem de seneste mange år. Antallet af både de finske <a href="/wiki/Brun_bj%C3%B8rn" title="Brun bjørn">brune bjørne</a> og <a href="/wiki/Europ%C3%A6isk_los" title="Europæisk los">losser</a> er i disse år på over 1.000 individer, mens der er omkring 200 <a href="/wiki/Ulv" title="Ulv">ulve</a>. Der drives i et vist omfang jagt på disse dyr. I den finske del af Lapland lever der et mindre antal <a href="/wiki/J%C3%A6rv" title="Jærv">jærve</a>. <a href="/wiki/Polarr%C3%A6v" title="Polarræv">Polarræven</a>, der tidligere var meget almindelig i store dele af landet, blev næsten udryddet af pelsjægere i begyndelsen af 1900-tallet. Den <a href="/wiki/R%C3%B8d_r%C3%A6v" title="Rød ræv">røde ræv</a> er meget udbredt, og i de seneste årtier har <a href="/wiki/M%C3%A5rhund" title="Mårhund">mårhunden</a> bredt sig fra Rusland. </p><p><a href="/wiki/Rings%C3%A6l" title="Ringsæl">Saimaa-ringsælen</a> er en sælart, der udelukkende findes i søområdet ved <a href="/wiki/Saimaa" title="Saimaa">Saimaa</a>. Det er lykkedes at redde denne sjældne ferskvandsunderart af ringsælen fra at uddø gennem en målrettet fredning, og sælen er blevet et symbol på naturbeskyttelsen i Finland. Der er også lavet særlig beskyttelse for <a href="/w/index.php?title=Europ%C3%A6isk_flyveegern&action=edit&redlink=1" class="new" title="Europæisk flyveegern (ikke skrevet endnu)">europæiske flyveegern</a>, der i EU kun findes i Finland og Estland. </p><p>Af fugle findes der i Finland mere end 430 arter,<sup id="cite_ref-natur_59-1" class="reference"><a href="#cite_note-natur-59"><span class="cite-bracket">[</span>59<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> herunder <a href="/wiki/Konge%C3%B8rn" title="Kongeørn">kongeørn</a> og <a href="/wiki/Hav%C3%B8rn" title="Havørn">havørn</a> sammen med hønsefugle som <a href="/wiki/Urfugl" title="Urfugl">urfugl</a>, <a href="/wiki/Tjur" title="Tjur">tjur</a>, <a href="/wiki/Hjerpe" title="Hjerpe">hjerpe</a> og <a href="/wiki/Dalrype" title="Dalrype">dalrype</a> samt talrige vandfuglearter. <a href="/wiki/Sangsvane" title="Sangsvane">Sangsvanen</a> regnes for den finske nationalfugl på grund af dens rolle i den finske mytologi. Denne art er også et eksempel på vellykket fredning: I 1950'erne var der ikke mere end 15 ynglende par, mens bestanden siden er vokset til omkring 1.500. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Økonomi"><span id=".C3.98konomi"></span>Økonomi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Økonomi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Økonomi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Finlands_%C3%B8konomi" title="Finlands økonomi">Finlands økonomi</a></span></span></div> <p>Finland har en højt industrialiseret markedsøkonomi med et <a href="/wiki/BNP" class="mw-redirect" title="BNP">BNP</a> per indbygger som i <a href="/wiki/England" title="England">England</a>, <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>, <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a> eller Italien. Landets hovedsektor er <a href="/wiki/Service" class="mw-redirect" title="Service">service</a> med 71,4 % fulgt af fabrikation og viderebearbejdning med 28 %, mens primærproduktionen (<a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">landbrug</a>, <a href="/wiki/Skovbrug" title="Skovbrug">skovbrug</a> og <a href="/wiki/Fiskeri" title="Fiskeri">fiskeri</a> samt <a href="/wiki/Minedrift" title="Minedrift">minedrift</a> og <a href="/w/index.php?title=R%C3%A5stofudvinding&action=edit&redlink=1" class="new" title="Råstofudvinding (ikke skrevet endnu)">råstofudvinding</a>) udgør 3,5 %.<sup id="cite_ref-62" class="reference"><a href="#cite_note-62"><span class="cite-bracket">[</span>62<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I forhold til eksporten er den økonomisk største sektor fabrikation. De største brancher her er <a href="/wiki/Elektronik" title="Elektronik">elektronik</a> (14,1 %), maskineri, køretøjer og andre fremstillede metalprodukter (24 %), trævarer (11,5 %) og kemikalier (9,4 %).<sup id="cite_ref-63" class="reference"><a href="#cite_note-63"><span class="cite-bracket">[</span>63<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Af naturlige råstoffer har Finland <a href="/wiki/Tr%C3%A6_(materiale)" title="Træ (materiale)">tømmer</a>, flere mineraler og rent vand. Skovbrug, papirfabrikation, landbrug er politisk følsomme områder i forhold til befolkningen på landet. Storhelsinki genererer omkring en tredjedel af landets BNI. Landet har blandt andet udviklet en stor produktion af avanceret elektronik. </p><p>Finland er meget involveret i den globale økonomi, og international handel udgør omkring en tredjedel af BNI. Størst samhandel har landet med Tyskland, <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>, <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>, Storbritannien, <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a>, <a href="/wiki/Holland" title="Holland">Nederlandene</a> og <a href="/wiki/Kina" title="Kina">Kina</a>. Handelspolitikken er givet af landets medlemskab af EU, hvor Finland mest går ind for frihandel, når man undtager landbrugsområdet. Finland er det eneste af de nordiske lande, der er trådt ind i <a href="/wiki/Eurozonen" title="Eurozonen">Eurozonen</a>. </p><p>Landets klima og jordbund medfører udfordringer i forhold til planteavl. De ret korte dyrkningssæsoner bliver ind imellem generet af tidlig nattefrost, men indflydelsen fra Golfstrømmen medfører gennemgående et relativt mildt klima, og Finland har omkring halvdelen af den samlede dyrkningsegnede jord, der ligger nord for 60° N bredde. Den årlige nedbørsmængde er normalt tilstrækkelig, men den falder primært i vinterperioden, og derfor trues planteavlen ind imellem om sommeren af tørke. Som modtræk mod klimaet har landmændene satset på hurtigt modnende og frostresistente plantearter, og de har kultiveret mange af de sydvendte skråninger samt tidligere, næringsrige vandområder for at sikre høsten selv i år med frost i sommerperioden. De fleste marker har tidligere været enten skov eller sump, og jorden har som regel krævet meget kalkning og års kultivering for at neutralisere rester af surbund og udvikle frugtbarheden. Vanding har normalt ikke været nødvendig, men til gengæld har der flere steder været brug for dræning for at lede vand væk fra markerne. Det finske landbrug er normalt regnet for at være ret effektivt sammenlignet med de fleste andre europæiske lande.<sup id="cite_ref-congress_47-1" class="reference"><a href="#cite_note-congress-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:JD_kuormatraktori.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/JD_kuormatraktori.jpg/220px-JD_kuormatraktori.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/JD_kuormatraktori.jpg/330px-JD_kuormatraktori.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/JD_kuormatraktori.jpg/440px-JD_kuormatraktori.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="600" /></a><figcaption>Skovning af træ i <a href="/wiki/Birkaland" title="Birkaland">Birkaland</a>.</figcaption></figure> <p>De enorme skove spiller en væsentlig rolle i landets økonomi og er grundlaget for Finlands placering som et verdens førende tømmerproducenter samt leverandører af råmaterialer til konkurrencedygtige priser for de betydningsfulde brancher, der forbruger dette tømmer. Som med landbruget har regeringen gennem mange år haft en betydelig rolle i skovbruget med regulering af træfældning, støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler og etablering af langtidsplanlægning til sikring af, at landets skove kan fortsætte med at levere materiale til træbehandlingsindustrien. For at holde fast i Finlands konkurrencemæssige forspring inden for træprodukter har landets myndigheder øget skovningen til tæt op imod landets økologiske balancepunkt. I 1984 offentliggjorde regeringen en Skovplan 2000, som land- og skovbrugsministeriet havde skabt. Heri arbejdede man med en 3 % stigning pr. år af tømmerproduktionen, idet man samtidig sørgede for at bevare skovområder til rekreative formål med mere.<sup id="cite_ref-congress_47-2" class="reference"><a href="#cite_note-congress-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den private sektor giver arbejde til omkring 1,8 millioner mennesker, hvoraf omkring en tredjedel har en videregående uddannelse. Omkostningerne for en ansat i den private sektor pr. time var i 2004 på € 25,1.<sup id="cite_ref-64" class="reference"><a href="#cite_note-64"><span class="cite-bracket">[</span>64<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Pr. 2008 svarede det gennemsnitlige indkomstniveau (justeret for købekraft) til den i Italien, Sverige, Tyskland og Frankrig.<sup id="cite_ref-kraft_65-0" class="reference"><a href="#cite_note-kraft-65"><span class="cite-bracket">[</span>65<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 2006 arbejdede 62 % af arbejdsstyrken for virksomheder med under 250 ansatte, der stod for 49 % af den samlede omsætning. </p><p>De erhvervsaktive finner i arbejde udgjorde 66 %, og arbejdsløsheden var på 8,4 % i 2010.<sup id="cite_ref-66" class="reference"><a href="#cite_note-66"><span class="cite-bracket">[</span>66<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> 18 % af indbyggerne er uden for arbejdsmarkedet i en alder af 50, mens mindre end en tredjedel er i arbejde som 61-årige.<sup id="cite_ref-67" class="reference"><a href="#cite_note-67"><span class="cite-bracket">[</span>67<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ufinansierede pensioner og løfter om fx sundhedsforsikringer er store økonomiske trusler, selv om Finland er bedre rustet til denne fremtid end lande som Frankrig og Tyskland.<sup id="cite_ref-68" class="reference"><a href="#cite_note-68"><span class="cite-bracket">[</span>68<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den direkte offentlige gæld er estimeret til 48,4 % af BNI i 2010.<sup id="cite_ref-69" class="reference"><a href="#cite_note-69"><span class="cite-bracket">[</span>69<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 2007 var den gennemsnitlige <a href="/wiki/Opsparing" title="Opsparing">opsparing</a> pr. husstand på -3,8 %, og husstandene havde en gæld på 101 % af den årligt disponible indtægt, hvilket svarer til niveauet i Vesteuropa.<sup id="cite_ref-70" class="reference"><a href="#cite_note-70"><span class="cite-bracket">[</span>70<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Andelen af ejendomme, der ejes af beboerne, er på cirka 60 %. </p><p>Pr. 2006 var der 2,4 millioner husstande i Finland, og den gennemsnitlige størrelse heraf var på 2,1 personer; 40 % af husstandene bestod af én person, 32 % af to personer og 28 % af tre personer eller flere. Der var 1,2 millioner beboelsesejendomme, og det gennemsnitlige areal pr. person i disse var på 38 m². Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for boliger, grunden ikke medregnet, var på € 1.187, mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris for grunde var på € 8,6. 74 % af alle husstande havde mindst én bil. Der er næsten 2,9 millioner personbiler og næsten 0,5 millioner andre køretøjer i landet pr. 2010.<sup id="cite_ref-71" class="reference"><a href="#cite_note-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Omkring 92 % har mobiltelefon, og 83,5 % (2009) har internetforbindelse i hjemmet. Det samlede gennemsnitlige forbrug pr. husstand er på € 20.000, hvoraf boligudgifter udgør omkring € 5.500, transport omkring € 3.000, mad og drikke (alkohol ikke medregnet) cirka € 2.500, fritid og kultur cirka € 2.000.<sup id="cite_ref-72" class="reference"><a href="#cite_note-72"><span class="cite-bracket">[</span>72<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Når man indregner købekraften svarer husstandenes forbrug omtrent til niveauet for Sverige, Tyskland og Italien.<sup id="cite_ref-kraft_65-1" class="reference"><a href="#cite_note-kraft-65"><span class="cite-bracket">[</span>65<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ifølge Invest i Finland steg det private forbrug med 3 % i 2006, og tendenserne i forbruget gik på flere varige forbrugsgoder, kvalitetsprodukter og produkter til velvære. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Uddannelse_og_forskning">Uddannelse og forskning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Uddannelse og forskning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Uddannelse og forskning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Helsingin_yliopiston_p%C3%A4%C3%A4rakennus.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Helsingin_yliopiston_p%C3%A4%C3%A4rakennus.jpg/220px-Helsingin_yliopiston_p%C3%A4%C3%A4rakennus.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Helsingin_yliopiston_p%C3%A4%C3%A4rakennus.jpg/330px-Helsingin_yliopiston_p%C3%A4%C3%A4rakennus.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Helsingin_yliopiston_p%C3%A4%C3%A4rakennus.jpg/440px-Helsingin_yliopiston_p%C3%A4%C3%A4rakennus.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption>Hovedbygningen til <a href="/wiki/Helsinki_Universitet" title="Helsinki Universitet">Helsinki Universitet</a>.</figcaption></figure> <p>Størstedelen af den primære og sekundære undervisning styres på kommuneniveau. Selv om de fleste skoler blev grundlagt som private, er der nu kun omkring 3 % af alle elever, der går på privatskoler (mest i <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a>-området).<sup id="cite_ref-73" class="reference"><a href="#cite_note-73"><span class="cite-bracket">[</span>73<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Undervisning før den almindelige skolegang finder kun sted i beskedent omfang, mindre end i de fleste andre EU-lande. Børnene starter normalt på egentlig undervisning i en alder af syv år. Den primære uddannelse tager normalt seks år, og overbygningen (den nedre del af den sekundære undervisning) tager tre år; begge disse niveauer drives af kommunerne. </p><p>Der er ret fleksible pensa, som er besluttet af Undervisningsministeriet og Uddannelsesudvalget. Uddannelse er obligatorisk mellem 7 og 16 år. Efter denne basisuddannelse kan de unge enten gå direkte ud i arbejdslivet eller tage en erhvervsmæssig eller en gymnasial uddannelse (højere sekundær uddannelse). Erhvervsskolerne forbereder eleverne til arbejdet med et fag. De akademisk orienterede gymnasier, der har højere adgangskrav, munder ud i <a href="/wiki/Abitur" title="Abitur">abitur</a> (studentereksamen) og giver adgang til de videregående uddannelser (tertiær uddannelse). </p><p>På det tertiære uddannelsesniveau findes der to retninger, der stort set er adskilte og ikke har noget videre samarbejde. Det drejer sig om de professionsorienterede polyteknisk institutioner og de forskningsrettede <a href="/wiki/Universitet" title="Universitet">universiteter</a>. Uddannelse er gratis, og leveomkostningerne for de studerende dækkes i stort omfang af staten gennem <a href="/w/index.php?title=Uddannelsesst%C3%B8tte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Uddannelsesstøtte (ikke skrevet endnu)">uddannelsesstøtte</a>. Der er 20 universiteter og 30 polytekniske læreanstalter i Finland. <a href="/wiki/Helsinki_Universitet" title="Helsinki Universitet">Helsinki Universitet</a> er på den globale rangliste i 2011 rangeret som nummer 89.<sup id="cite_ref-74" class="reference"><a href="#cite_note-74"><span class="cite-bracket">[</span>74<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/wiki/World_Economic_Forum" title="World Economic Forum">World Economic Forum</a> har vurderet, at Finland har verdens bedste videregående uddannelser i 2011.<sup id="cite_ref-75" class="reference"><a href="#cite_note-75"><span class="cite-bracket">[</span>75<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Omkring 40 % af befolkningen har en videregående uddannelse, hvilket er en af de højeste andele i verden.<sup id="cite_ref-76" class="reference"><a href="#cite_note-76"><span class="cite-bracket">[</span>76<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Andelen af internationale studerende udgør 3 % totalt på de videregående uddannelser, hvilket er en af de laveste andele i <a href="/wiki/OECD" title="OECD">OECD</a>; på de mest avancerede uddannelser er tallet 7,3 %, hvilket stadig er et pænt stykke under OECD-gennemsnittet på 16,5 %.<sup id="cite_ref-77" class="reference"><a href="#cite_note-77"><span class="cite-bracket">[</span>77<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Over 30 % af de studerende på videregående uddannelser studerer naturvidenskabelige fag. Blandt de områder, hvor finske forskere har haft væsentlige bidrag, er skovforbedring, miljøvidenskab, neurale netværk, lav-temperatur fysik, hjerneforskning, bioteknologi, genetisk teknologi og kommunikation.<sup id="cite_ref-78" class="reference"><a href="#cite_note-78"><span class="cite-bracket">[</span>78<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Finland har en lang tradition for voksenuddannelse, og i 1980'erne modtog næsten en million finner en eller form for voksenuddannelse hvert år. 40 % heraf gjorde af hensyn til deres job. Voksenuddannelse finder sted på flere forskellige måder, som aftenskole, studie- og kursuscentre, arbejderinstitutioner og folkehøjskoler. Studiecentre gør det muligt for folk at sammensætte deres egne studieplaner med støtte fra staten. <a href="/wiki/Folkeh%C3%B8jskole" title="Folkehøjskole">Folkehøjskolerne</a>, der er inspireret fra Danmark, gør det muligt for folk i alle aldre at tage et ophold på flere uger med undervisning i fag fra håndværk til økonomi.<sup id="cite_ref-congress_47-3" class="reference"><a href="#cite_note-congress-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Finske forskere er blandt de mest produktive i verden. I 2005 publicerede de det fjerdehøjeste antal videnskabelige artikler pr. indbygger i OECD-landene.<sup id="cite_ref-79" class="reference"><a href="#cite_note-79"><span class="cite-bracket">[</span>79<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 2009 blev der indgivet 1.804 patentansøgninger i landet.<sup id="cite_ref-80" class="reference"><a href="#cite_note-80"><span class="cite-bracket">[</span>80<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Energi">Energi</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Energi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Energi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Enhver kan gå ind på det frie og overvejende privatfinansierede og fysiske nordiske energimarked, som handles på <a href="/w/index.php?title=Nord_Pool&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nord Pool (ikke skrevet endnu)">Nord Pool</a>, siden sommeren 2007 en del af <a href="/wiki/NASDAQ_OMX_Group" class="mw-redirect" title="NASDAQ OMX Group">NASDAQ OMX Group</a>. Dette har givet mere konkurrencedygtige priser på energi sammenlignet med det øvrige EU. I 2011 havde Finland de laveste el-priser i EU for firmaer (sammen med Estland og Bulgarien).<sup id="cite_ref-81" class="reference"><a href="#cite_note-81"><span class="cite-bracket">[</span>81<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det samlede energiforbrug i Finland i 2010 var på 1,46 millioner <a href="/wiki/Joule" title="Joule">TJ</a>, hvilket var en stigning på 10 % i forhold til året før. El-forbruget var på 87,7 <a href="/wiki/Watt" title="Watt">TWh</a>, hvilket var en stigning på 8 % fra året forinden.<sup id="cite_ref-statenergi_82-0" class="reference"><a href="#cite_note-statenergi-82"><span class="cite-bracket">[</span>82<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Finland har ud over <a href="/wiki/T%C3%B8rv" title="Tørv">tørv</a> og <a href="/wiki/Tr%C3%A6_(materiale)" title="Træ (materiale)">træ</a> ikke naturlige <a href="/wiki/Kulbrinte" title="Kulbrinte">kulbrintebaserede</a> råstoffer. Omkring 10-15 % af elektriciteten i landet produceres som <a href="/wiki/Vandkraft" title="Vandkraft">vandkraft</a>,<sup id="cite_ref-83" class="reference"><a href="#cite_note-83"><span class="cite-bracket">[</span>83<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> en noget mindre andel end de mere bjergrige nabolande Sverige og Norge. I 2008 udgjorde <a href="/wiki/Vedvarende_energi" title="Vedvarende energi">vedvarende energi</a> (heraf primært vandkraft og forskellige træbaserede energiformer) 30,5 % af det samlede forbrug, hvilket er højt sammenlignet med gennemsnittet i EU på 10,3 %.<sup id="cite_ref-84" class="reference"><a href="#cite_note-84"><span class="cite-bracket">[</span>84<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:EPR_OLK3_TVO_fotomont_2_Vogelperspektive.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/EPR_OLK3_TVO_fotomont_2_Vogelperspektive.jpg/220px-EPR_OLK3_TVO_fotomont_2_Vogelperspektive.jpg" decoding="async" width="220" height="139" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/EPR_OLK3_TVO_fotomont_2_Vogelperspektive.jpg/330px-EPR_OLK3_TVO_fotomont_2_Vogelperspektive.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/EPR_OLK3_TVO_fotomont_2_Vogelperspektive.jpg/440px-EPR_OLK3_TVO_fotomont_2_Vogelperspektive.jpg 2x" data-file-width="1000" data-file-height="633" /></a><figcaption><a href="/wiki/Olkiluoto-atomkraftv%C3%A6rket" title="Olkiluoto-atomkraftværket">Kernekraftværket Olkiluoto</a> med den nye reaktor (fotomontage).</figcaption></figure> <p>I Finland er der fire privatdrevne <a href="/wiki/Atomreaktor" class="mw-redirect" title="Atomreaktor">atomreaktorer</a>, der tilsammen stod for knap 35 % af landets energiproduktion i 2014.<sup id="cite_ref-85" class="reference"><a href="#cite_note-85"><span class="cite-bracket">[</span>85<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Dertil kommer et atomforsøgsanlæg i <a href="/wiki/Espoo" title="Espoo">Espoo</a>. En femte reaktor, der efter planen vil være driftsklar i <a href="/wiki/Olkiluoto-atomkraftv%C3%A6rket" title="Olkiluoto-atomkraftværket">Olkiluoto</a> i 2018, vil yde yderligere 1.600 <a href="/wiki/Watt" title="Watt">MW</a>.<sup id="cite_ref-86" class="reference"><a href="#cite_note-86"><span class="cite-bracket">[</span>86<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-87" class="reference"><a href="#cite_note-87"><span class="cite-bracket">[</span>87<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> En varierende del af Finlands elektricitet (5-17 %) importeres fra Rusland (via en ca. 3 GW-forbindelse), Sverige og Norge. </p><p>Finland gik ind for på betingelserne i <a href="/wiki/Kyoto-aftalen" title="Kyoto-aftalen">Kyoto-aftalen</a> og inden for EU omkring udledning af <a href="/wiki/Drivhusgas" title="Drivhusgas">drivhusgasser</a>. Dette kan komme til at give dyrere energipriser, hvilket forstærkes af nogle ældre produktionsanlæg, der snart står til nedlæggelse. Energiproducenterne vil snart komme til at øge produktionen af atomkraftbaseret energi yderligere, idet det finske parlament i juli 2010 gav grønt lys for etableringen af yderligere to reaktorer. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Transport">Transport</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Transport" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Transport"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Suomi_p%C3%A4%C3%A4tiet.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Suomi_p%C3%A4%C3%A4tiet.png/250px-Suomi_p%C3%A4%C3%A4tiet.png" decoding="async" width="220" height="389" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Suomi_p%C3%A4%C3%A4tiet.png/330px-Suomi_p%C3%A4%C3%A4tiet.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Suomi_p%C3%A4%C3%A4tiet.png/500px-Suomi_p%C3%A4%C3%A4tiet.png 2x" data-file-width="1837" data-file-height="3244" /></a><figcaption>Oversigt over de finske statsveje (røde) og hovedveje (gule).</figcaption></figure> <p>Finland har et stort vejsystem, der fortrinsvis bruges til indenlandsk varefragtning og persontransport. Den årlige udgift til vejene på omkring € 1 milliard finansieres af afgifter på køretøjer og brændstof, der indbringer henholdsvis € 1,5 milliard og € 1 milliard. </p><p>Den vigtigste internationale passagerlufthavn er <a href="/wiki/Helsinki_Lufthavn" title="Helsinki Lufthavn">Helsinki-Vantaa Lufthavn</a>, der havde over 13 millioner passagerer i 2008. <a href="/wiki/Oulu_Lufthavn" title="Oulu Lufthavn">Oulu Lufthavn</a> er næststørst, og i alt er der i landet 25 lufthavne med faste ruter.<sup id="cite_ref-88" class="reference"><a href="#cite_note-88"><span class="cite-bracket">[</span>88<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Tre flyselskaber, <a href="/wiki/Finnair" title="Finnair">Finnair</a>, <a href="/wiki/Blue1" title="Blue1">Blue1</a> og <a href="/w/index.php?title=Finncomm_Airlines&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finncomm Airlines (ikke skrevet endnu)">Finncomm Airlines</a>, alle med base i Helsinki-Vantaa, opererer såvel indenrigs som udenrigs. Helsinki har en god placering for <a href="/wiki/Storcirkel" title="Storcirkel">storcirkelruter</a> mellem <a href="/wiki/Vesteuropa" title="Vesteuropa">Vesteuropa</a> og <a href="/wiki/Fjern%C3%B8sten" title="Fjernøsten">Fjernøsten</a>. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Helsinki_2009_PD_0305.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8e/Helsinki_2009_PD_0305.JPG/220px-Helsinki_2009_PD_0305.JPG" decoding="async" width="220" height="330" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8e/Helsinki_2009_PD_0305.JPG/330px-Helsinki_2009_PD_0305.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8e/Helsinki_2009_PD_0305.JPG/440px-Helsinki_2009_PD_0305.JPG 2x" data-file-width="2848" data-file-height="4272" /></a><figcaption><a href="/wiki/MS_Silja_Symphony" title="MS Silja Symphony">Silja Symphony</a> er en af mange store færger i Helsinki Havn.</figcaption></figure> <p>Der er 5.865 km <a href="/wiki/Jernbanestr%C3%A6kninger_i_Finland" class="mw-redirect" title="Jernbanestrækninger i Finland">jernbaner</a> i Finland, og herpå opererer det statsejede <a href="/wiki/VR_Group" title="VR Group">VR Group</a>, som har en markedsandel af passagertransport på 5 % (af hvilke 80 % foregår i Storhelsinki) samt 25 % af varetransporten. Fra december 2010 blev der indviet en højhastighedsrute mellem Helsinki og <a href="/wiki/Sankt_Petersburg" class="mw-redirect" title="Sankt Petersburg">Sankt Petersburg</a>, som opereres af <a href="/w/index.php?title=Karelian_Trains&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karelian Trains (ikke skrevet endnu)">Karelian Trains</a>, et joint venture samarbejde mellem VR Group og <a href="/w/index.php?title=Ruslands_Jernbaneselskab&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ruslands Jernbaneselskab (ikke skrevet endnu)">Ruslands Jernbaneselskab</a>. Denne service betjenes af de såkaldte <a href="/w/index.php?title=Karelian_Trains_Class_Sm6&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karelian Trains Class Sm6 (ikke skrevet endnu)">"Allegro"-tog</a>, der klarer turen mellem de to byer på tre en halv time (se også oversigt over samtlige <a href="/wiki/Jernbanestr%C3%A6kninger_i_Finland" class="mw-redirect" title="Jernbanestrækninger i Finland">Jernbanestrækninger i Finland</a>). </p><p>Størstedelen af varer, der transporteres til eller fra Finland, går med skib, og havneafgifterne er lave. <a href="/w/index.php?title=Vuosaari_Havn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vuosaari Havn (ikke skrevet endnu)">Vuosaari Havn</a> i Helsinki er den største containerhavn efter sin færdiggørelse i 2008, og andre større havne finder man i <a href="/wiki/Oulu" title="Oulu">Oulu</a>, <a href="/wiki/Kotka" title="Kotka">Kotka</a>, <a href="/wiki/Hamina" title="Hamina">Hamina</a>, <a href="/wiki/Pori" title="Pori">Pori</a> og <a href="/wiki/Rauma_(Finland)" title="Rauma (Finland)">Rauma</a>. Der findes færgefart med udgangspunkt i Helsinki og Turku med forbindelser til <a href="/wiki/Talinn" class="mw-redirect" title="Talinn">Talinn</a>, <a href="/wiki/Mariehamn" title="Mariehamn">Mariehamn</a> og <a href="/wiki/Stockholm" title="Stockholm">Stockholm</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Industri">Industri</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Industri" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Industri"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Nokia_2690" title="Nokia 2690"><img resource="/wiki/Fil:Nokia_2690.jpg" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/Nokia_2690.jpg/220px-Nokia_2690.jpg" decoding="async" width="220" height="468" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/Nokia_2690.jpg/330px-Nokia_2690.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/Nokia_2690.jpg/440px-Nokia_2690.jpg 2x" data-file-width="501" data-file-height="1065" /></a><figcaption>Mobiltelefon fra <a href="/wiki/Nokia" title="Nokia">Nokia</a>, et af nutidens industrilokomotiver i Finland.</figcaption></figure> <p>Finland blev hurtigt industrialiseret efter anden verdenskrig og nåede en BNI per indbygger svarende til <a href="/wiki/Japan" title="Japan">Japans</a> eller <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritanniens</a> i begyndelsen af 1970'erne. Fra starten var der to store hovedgrupper af industrier: Metalindustrien og trævareindustrien. Metalindustrien omfattede skibsbygning, metalarbejde, bilindustri, motorer og elektronik samt produktion af metaller (stål, kobber og krom). Nogle af verdens største <a href="/wiki/Krydstogtskib" title="Krydstogtskib">krydstogtskibe</a> er bygget i Finland. Trævareindustrien omfatter skovning, tømmerproduktion, papirmasse og papir og er opstået som en logisk følge af landets store skovressourcer (77 % af landet er dækket af skov, hvoraf størstedelen gendannes efter fældning). Inden for papirindustrien finder man mange af verdens største firmaer i landet (<a href="/w/index.php?title=Ahlstrom&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahlstrom (ikke skrevet endnu)">Ahlstrom</a>, <a href="/wiki/M-real" class="mw-redirect" title="M-real">M-real</a> og <a href="/w/index.php?title=UPM_(firma)&action=edit&redlink=1" class="new" title="UPM (firma) (ikke skrevet endnu)">UPM</a>). </p><p>Efterhånden er Finlands økonomi blevet mere forgrenet, og nu er der ud over de nævnte grene også elektronik (blandt andet <a href="/wiki/Nokia" title="Nokia">Nokia</a>), måleudstyr (<a href="/w/index.php?title=Vaisala&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vaisala (ikke skrevet endnu)">Vaisala</a>), transportbrændstof (<a href="/wiki/Neste_Oil" class="mw-redirect" title="Neste Oil">Neste Oil</a>), kemikalier (<a href="/wiki/Kemira" title="Kemira">Kemira</a>), rådgivende ingeniører (<a href="/w/index.php?title=P%C3%B6yry&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pöyry (ikke skrevet endnu)">Pöyry</a>) og informationsteknologi (fx <a href="/w/index.php?title=Rovio_Mobile&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rovio Mobile (ikke skrevet endnu)">Rovio Mobile</a>, kendt for spillet <a href="/wiki/Angry_Birds" title="Angry Birds">Angry Birds</a>). Desuden er den overordnede <a href="/wiki/Erhvervsstruktur" title="Erhvervsstruktur">erhvervsstruktur</a> ændret, så <a href="/wiki/Servicesektor" class="mw-redirect" title="Servicesektor">servicesektoren</a> er i vækst, mens industriproduktionen falder i betydning; landbrug er kun en mindre sektor. Trods denne tendens er produktion til eksport fortsat mere betydningsfuld i Finland end i det øvrige Vesteuropa, hvilket gør Finland mere følsom over for globale økonomiske svingninger. </p><p>En rapport fra Economist Intelligence Unit udsendt i september 2011 placerer Finland som nummer to efter <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a> på en benchmark af IT-industriens konkurrenceevne baseret på seks nøglepunkter: Generelt forretningsmiljø, teknologisk infrastruktur, arbejdskapital, lovgivning, offentlig støtte til branchens udvikling samt forskning og udvikling.<sup id="cite_ref-89" class="reference"><a href="#cite_note-89"><span class="cite-bracket">[</span>89<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Offentlig_regulering">Offentlig regulering</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Offentlig regulering" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Offentlig regulering"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Finske politikere har ofte efterlignet de øvrige nordiske lande og den <a href="/wiki/Skandinaviske_velf%C3%A6rdsmodel" title="Skandinaviske velfærdsmodel">skandinaviske velfærdsmodel</a>.<sup id="cite_ref-nordic_90-0" class="reference"><a href="#cite_note-nordic-90"><span class="cite-bracket">[</span>90<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De nordiske lande har gået ind for frihandel og har taget relativt godt imod veluddannede indvandrere gennem det seneste århundrede, om end indvandring i Finland er et relativt nyt fænomen. Niveauet af handelsbeskyttelse har været relativt lille med undtagelse af landbrugsprodukter.<sup id="cite_ref-nordic_90-1" class="reference"><a href="#cite_note-nordic-90"><span class="cite-bracket">[</span>90<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Finland ligger i toppen på de fleste områder inden for økonomisk frihed, selv om skatteniveauet er ganske højt, og arbejdsmarkedet er ret ufleksibelt. Finland står som nummer 17 (8 i Europa) på Index of Economic Freedom for 2012.<sup id="cite_ref-heritage_91-0" class="reference"><a href="#cite_note-heritage-91"><span class="cite-bracket">[</span>91<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Mens produktionssektoren trives, har OECD påpeget, at servicesektoren kunne have stor glæde af forbedringer i den offentlige regulering.<sup id="cite_ref-92" class="reference"><a href="#cite_note-92"><span class="cite-bracket">[</span>92<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><a href="/w/index.php?title=International_Institute_for_Management_Development&action=edit&redlink=1" class="new" title="International Institute for Management Development (ikke skrevet endnu)">IMD</a> har placeret Finland som det 15. mest konkurrenceorienterede i 2011.<sup id="cite_ref-93" class="reference"><a href="#cite_note-93"><span class="cite-bracket">[</span>93<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/wiki/World_Economic_Forum" title="World Economic Forum">World Economic Forum</a> placerede landet som nummer fire i 2011–12.<sup id="cite_ref-94" class="reference"><a href="#cite_note-94"><span class="cite-bracket">[</span>94<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Økonomer har peget på, at årsagen til den økonomiske vækst i høj grad skal findes i reformer i produktmarkederne. Ifølge OECD er Finland et af de lande inden for de første 15 EU-lande med absolut mindst regulering af produktmarkederne og af de finansielle markeder. De nordiske lande har været pionerer inden for liberaliseringen af blandt andet energi og postvæsen i Europa.<sup id="cite_ref-nordic_90-2" class="reference"><a href="#cite_note-nordic-90"><span class="cite-bracket">[</span>90<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Lovgrundlaget er mere gennemskueligt, og bureaukratiet inden for forretningsverdenen er mindre end i de fleste andre lande.<sup id="cite_ref-heritage_91-1" class="reference"><a href="#cite_note-heritage-91"><span class="cite-bracket">[</span>91<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ejendomsretten er vel beskyttet, og kontraktmæssige aftaler overholdes.<sup id="cite_ref-heritage_91-2" class="reference"><a href="#cite_note-heritage-91"><span class="cite-bracket">[</span>91<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Finland ligger sammen med Danmark på en delt andenplads på listen over de mindst korrupte lande i verden.<sup id="cite_ref-95" class="reference"><a href="#cite_note-95"><span class="cite-bracket">[</span>95<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Landet ligger nummer 11 på listen over lande rangeret efter, hvor let det er at lave forretning. Dette skyldes blandt andet, at det er let at handle på tværs af grænser (placering som nummer 6), overholde kontrakter (nr. 11) og klare insolvens (nr. 5).<sup id="cite_ref-96" class="reference"><a href="#cite_note-96"><span class="cite-bracket">[</span>96<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ifølge finsk lov skal lønmodtagere overholde nationale <a href="/wiki/Overenskomst" title="Overenskomst">overenskomster</a>, der genforhandles med få års mellemrum for forskellige brancher. Overenskomsterne vedtages, hvis mere end 50 % af lønmodtagerne støtter dem, hvilket i praksis kræver medlemskab af <a href="/wiki/Fagforening" title="Fagforening">fagforeninger</a>. Graden af faglig organisering er høj (ca. 70 %), særligt i middelklassen. Det regnes for usædvanligt, hvis det ikke er muligt at opnå en national overenskomst inden for en branche.<sup id="cite_ref-nordic_90-3" class="reference"><a href="#cite_note-nordic-90"><span class="cite-bracket">[</span>90<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Turisme">Turisme</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Turisme" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Turisme"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mummonm%C3%B6kki.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Mummonm%C3%B6kki.jpg/220px-Mummonm%C3%B6kki.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Mummonm%C3%B6kki.jpg/330px-Mummonm%C3%B6kki.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Mummonm%C3%B6kki.jpg/440px-Mummonm%C3%B6kki.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="450" /></a><figcaption>Typisk feriehytte i den finske natur, der tiltrækker mange turister.</figcaption></figure> <p>I 2005 gav <a href="/wiki/Turisme" title="Turisme">turismen</a> i Finland anledning til en omsætning på € 6,7 milliarder, hvilket var fem procent højere end året forinden. Denne omsætning dækker over mere end fire millioner besøgende. Turister i Finland kan først og fremmest nyde landskabet i landet med de talløse fyrre- og grantræer, det kuperede terræn og en labyrint af søer og vige. Store dele af landskabet finder man i uberørt tilstand, og der er i alt 35 nationalparker fra sydlige bredder af den Finske Bugt til <a href="/wiki/Lapland" title="Lapland">Laplands</a> høje fjelde. Der findes også bymæssige områder med et rigt udbud af kulturelle aktiviteter. Rejser med <a href="/wiki/Cruisef%C3%A6rge" title="Cruisefærge">cruisefærger</a> mellem de største havnebyer i det østlige af Østersøen, heriblandt <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a>, <a href="/wiki/Turku" title="Turku">Turku</a>, <a href="/wiki/Stockholm" title="Stockholm">Stockholm</a>, <a href="/wiki/Tallinn" title="Tallinn">Tallinn</a> og <a href="/wiki/Travem%C3%BCnde" title="Travemünde">Travemünde</a> er en vigtig faktor i den finske turistbranche. </p><p>Finland er et af de lande, der hævdes at være hjemsted for <a href="/wiki/Julemanden" title="Julemanden">julemanden</a>, der ifølge de lokale skal bo i <a href="/w/index.php?title=Korvatunturi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Korvatunturi (ikke skrevet endnu)">Korvatunturi</a> i det nordlige Lapland.<sup id="cite_ref-97" class="reference"><a href="#cite_note-97"><span class="cite-bracket">[</span>97<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I det samme område, som ligger nord for <a href="/wiki/Polarcirklen" class="mw-redirect" title="Polarcirklen">Polarcirklen</a>, er der midt om vinteren <a href="/wiki/Polarnat" title="Polarnat">polarnat</a>, hvor solen ikke går op i dagevis. Lapland ligger så langt mod nord, at man jævnligt kan opleve <a href="/wiki/Polarlys" title="Polarlys">polarlys</a> som følge af kraftig <a href="/wiki/Solvind" title="Solvind">solvind</a> i efteråret, vinteren og foråret. Om sommeren er der <a href="/wiki/Midnatssol" title="Midnatssol">midnatssol</a>, og længst mod nord går solen ikke ned i 73 dage. </p><p>Af udendørs aktiviteter i Finland kan fremhæves <a href="/wiki/Nordiske_discipliner" title="Nordiske discipliner">langrendsskiløb</a>, <a href="/wiki/Golf" title="Golf">golf</a>, <a href="/wiki/Lystfiskeri" title="Lystfiskeri">lystfiskeri</a>, <a href="/wiki/Lystsejlads" title="Lystsejlads">lystsejlads</a>, sejlture på søerne, vandreture og <a href="/wiki/Kajak" title="Kajak">kajakroning</a>. Finland er rigt på dyreliv, og dette udnyttes af fugleelskere til iagttagelse af de mange arter, men også af <a href="/wiki/Jagt" title="Jagt">jægere</a>, der nedlægger dyr som <a href="/wiki/Elg" title="Elg">elge</a>, <a href="/wiki/Rensdyr" title="Rensdyr">rensdyr</a> og <a href="/wiki/Hare" class="mw-redirect" title="Hare">harer</a>, der alle er almindelige i landet. </p><p>På slottet <a href="/wiki/Olavinlinna" title="Olavinlinna">Olavinlinna</a> i <a href="/wiki/Savonlinna" title="Savonlinna">Savonlinna</a> afholdes årligt Savonlinna Operafestivalen, der tiltrækker mange turister fra udlandet. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Demografi">Demografi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Demografi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Demografi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/w/index.php?title=Finlands_demografi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finlands demografi (ikke skrevet endnu)">Finlands demografi</a></span></span></div> <table class="wikitable floatright" style="margin:0 0 0.5em 1em;"> <caption>Finlands befolkningstal 1750-2000<sup id="cite_ref-98" class="reference"><a href="#cite_note-98"><span class="cite-bracket">[</span>98<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </caption> <tbody><tr> <th>År</th> <th>Befolkningstal</th> <th>År</th> <th>Befolkningstal </th></tr> <tr> <td>1750</td> <td align="right">421.000</td> <td>1880</td> <td align="right">2.060.800 </td></tr> <tr> <td>1760</td> <td align="right">491.000</td> <td>1890</td> <td align="right">2.380.100 </td></tr> <tr> <td>1770</td> <td align="right">561.000</td> <td>1900</td> <td align="right">2.655.900 </td></tr> <tr> <td>1780</td> <td align="right">663.000</td> <td>1910</td> <td align="right">2.943.400 </td></tr> <tr> <td>1790</td> <td align="right">705.600</td> <td>1920</td> <td align="right">3.147.600 </td></tr> <tr> <td>1800</td> <td align="right">832.700</td> <td>1930</td> <td align="right">3.462.700 </td></tr> <tr> <td>1810</td> <td align="right">863.300</td> <td>1940</td> <td align="right">3.695.617 </td></tr> <tr> <td>1820</td> <td align="right">1.177.500</td> <td>1950</td> <td align="right">4.029.803 </td></tr> <tr> <td>1830</td> <td align="right">1.372.100</td> <td>1960</td> <td align="right">4.446.222 </td></tr> <tr> <td>1840</td> <td align="right">1.445.600</td> <td>1970</td> <td align="right">4.598.336 </td></tr> <tr> <td>1850</td> <td align="right">1.636.900</td> <td>1980</td> <td align="right">4.787.778 </td></tr> <tr> <td>1860</td> <td align="right">1.746.700</td> <td>1990</td> <td align="right">4.998.478 </td></tr> <tr> <td>1870</td> <td align="right">1.768.800</td> <td>2000</td> <td align="right">5.181.000 </td></tr></tbody></table> <p>Der bor for tiden cirka 5,4 millioner mennesker i Finland, som dermed har en befolkningstæthed på 16 indbyggere per kvadratkilometer, hvilket er det tredjemindste i Europa efter <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a> og <a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a>. Befolkningen har altid været koncentreret i områderne mod syd, hvilket er blevet endnu mere udtalt i forbindelse med <a href="/wiki/Urbanisering" title="Urbanisering">urbaniseringen</a> i det 20. århundrede. De største byer hører til Storhelsinki-området med Helsinki, <a href="/wiki/Espoo" title="Espoo">Espoo</a> og <a href="/wiki/Vantaa" title="Vantaa">Vantaa</a>. Af øvrige store byer finder man <a href="/wiki/Tampere" title="Tampere">Tampere</a>, <a href="/wiki/Turku" title="Turku">Turku</a> og <a href="/wiki/Oulu" title="Oulu">Oulu</a>. </p><p>Andelen af udlændinge i Finland var i 2021 på 8,5 %,<sup id="cite_ref-fremmed_99-0" class="reference"><a href="#cite_note-fremmed-99"><span class="cite-bracket">[</span>99<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> hvilket er blandt de laveste andele i EU. Heraf kommer de fleste fra <a href="/wiki/Estland" title="Estland">Estland</a>, <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>, <a href="/wiki/Irak" title="Irak">Irak</a>, <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>, <a href="/wiki/Somalia" title="Somalia">Somalia</a> og <a href="/wiki/Jugoslavien" title="Jugoslavien">Jugoslavien</a>.<sup id="cite_ref-fremmed_99-1" class="reference"><a href="#cite_note-fremmed-99"><span class="cite-bracket">[</span>99<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Børn af udlændinge får ikke automatisk finsk statsborgerskab. Hvis de er født i Finland og ikke kan få statsborgerskab i et andet land, bliver de finske statsborgere. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Sprog">Sprog</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Sprog" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Sprog"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Finland_swedish-speaking_municipalities.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Finland_swedish-speaking_municipalities.png/220px-Finland_swedish-speaking_municipalities.png" decoding="async" width="220" height="385" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Finland_swedish-speaking_municipalities.png/330px-Finland_swedish-speaking_municipalities.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Finland_swedish-speaking_municipalities.png/440px-Finland_swedish-speaking_municipalities.png 2x" data-file-width="1837" data-file-height="3214" /></a><figcaption>Svensksprogede kommuner i Finland.<br />Mørkeblå: Svensk alene.<br />Mellemblå: Mest svensk.<br />Lyseblå: Mest finsk.<br />Hvid:Finsk alene.</figcaption></figure> <p>Der er to officielle sprog i Finland: <a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>, som tales af 86,5% af finnerne,<sup id="cite_ref-sprog_100-0" class="reference"><a href="#cite_note-sprog-100"><span class="cite-bracket">[</span>100<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>, som tales af <a href="/wiki/Finlandssvenskere" title="Finlandssvenskere">finlandssvenskerne</a>, som udgør 5,2 % af befolkningen.<sup id="cite_ref-sprog_100-1" class="reference"><a href="#cite_note-sprog-100"><span class="cite-bracket">[</span>100<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I skolesystemet er det obligatorisk at blive undervist i "det andet sprog" end ens eget, og tosprogethed er ganske almindeligt forekommende i dele af landet. <a href="/wiki/Samiske_sprog" title="Samiske sprog">Samisk</a> har været officielt sprog i <a href="/wiki/Samer" title="Samer">samernes</a> hjemstavnsområder siden <a href="/wiki/1992" title="1992">1992</a> − det tales af 0,034 af befolkningen.<sup id="cite_ref-sprog_100-2" class="reference"><a href="#cite_note-sprog-100"><span class="cite-bracket">[</span>100<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Herudover anerkendes også <a href="/w/index.php?title=Finsk-romani&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finsk-romani (ikke skrevet endnu)">finsk-romani</a> og <a href="/wiki/Tegnsprog" title="Tegnsprog">finsk tegnsprog</a> i grundloven. De øvrige nordiske sprog samt <a href="/wiki/Karelsk_(sprog)" title="Karelsk (sprog)">karelsk</a> indtager i visse sammenhænge også en særlig status. </p><p>Finsk er et af de <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8finske_sprog" title="Østersøfinske sprog">østersøfinske sprog</a>, der er en undergruppe af de <a href="/wiki/Uralske_sprog" title="Uralske sprog">uralske sprog</a>. Sproget er et af blot fire officielle <a href="/wiki/EU%27s_officielle_sprog" title="EU's officielle sprog">EU-sprog</a>, der ikke tilhører de <a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Indoeuropæiske sprog">indoeuropæiske sprog</a>. Finsk er nærmest beslægtet med <a href="/wiki/Estisk_(sprog)" title="Estisk (sprog)">estisk</a> og lidt mere fjernt med samisk og <a href="/wiki/Ungarsk_(sprog)" title="Ungarsk (sprog)">ungarsk</a>. </p><p>Svensk er det eneste officielle sprog på <a href="/wiki/%C3%85lands%C3%B8erne" class="mw-redirect" title="Ålandsøerne">Ålandsøerne</a>. Finlands historie og det nordiske samarbejde giver dette sprog en placering, der er markant forskellig fra andre minoritetssprog. </p><p>Mod nord i Lapland bor der 8.000-9.000 <a href="/wiki/Samer" title="Samer">samer</a>,<sup id="cite_ref-101" class="reference"><a href="#cite_note-101"><span class="cite-bracket">[</span>101<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-102" class="reference"><a href="#cite_note-102"><span class="cite-bracket">[</span>102<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og de anerkendes som et <a href="/wiki/Oprindelige_folk" title="Oprindelige folk">oprindeligt folk</a>. Lidt under en fjerdedel af dem taler samisk som deres modersmål per 2010.<sup id="cite_ref-103" class="reference"><a href="#cite_note-103"><span class="cite-bracket">[</span>103<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der er tre samiske sprog, der tales i Finland: <a href="/wiki/Nordsamisk" title="Nordsamisk">Nordsamisk</a>, <a href="/w/index.php?title=Inarisamisk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Inarisamisk (ikke skrevet endnu)">inarisamisk</a> og <a href="/w/index.php?title=Skoltsamisk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skoltsamisk (ikke skrevet endnu)">skoltsamisk</a>. <a href="/w/index.php?title=Finsk-romani&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finsk-romani (ikke skrevet endnu)">Finsk-romani</a> tales af 5.000-6.000 mennesker, der normalt taler finsk. Finsk tegnsprog tales af 4.000-5.000 mennesker som første sprog.<sup id="cite_ref-104" class="reference"><a href="#cite_note-104"><span class="cite-bracket">[</span>104<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/w/index.php?title=Finske_tatarer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finske tatarer (ikke skrevet endnu)">Finske tatarer</a>, en minoritetsgruppe, der flyttede til Finland under det russiske herredømme mellem 1870'erne og 1920'erne, består af cirka 800 mennesker, der taler tatarisk. Minoriteternes ret (især samerne, svensktalende finner og romani-talende) til at holde fast i deres kultur og sprog er beskyttet af den finske grundlov.<sup id="cite_ref-105" class="reference"><a href="#cite_note-105"><span class="cite-bracket">[</span>105<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Sprog talt af indvandrere omfatter <a href="/wiki/Russisk_(sprog)" title="Russisk (sprog)">russisk</a> (1,6 % af befolkningen<sup id="cite_ref-sprog_100-3" class="reference"><a href="#cite_note-sprog-100"><span class="cite-bracket">[</span>100<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>), <a href="/wiki/Estisk_(sprog)" title="Estisk (sprog)">estisk</a> (0,9%), <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a> (0,7%), <a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">engelsk</a> (0,5%), <a href="/wiki/Somali_(sprog)" title="Somali (sprog)">somali</a> (0,4%), <a href="/wiki/Persisk_(sprog)" title="Persisk (sprog)">persisk</a> (0,3%), <a href="/wiki/Kurdisk_(sprog)" title="Kurdisk (sprog)">kurdisk</a> (0,3%), <a href="/wiki/Kinesisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Kinesisk (sprog)">kinesisk</a> (0,3%) og <a href="/wiki/Albansk_(sprog)" title="Albansk (sprog)">albansk</a> (0,2%). </p><p>De mest udbredte fremmedsprog er engelsk (70 %), <a href="/wiki/Tysk_(sprog)" title="Tysk (sprog)">tysk</a> (18 %) og <a href="/wiki/Fransk_(sprog)" title="Fransk (sprog)">fransk</a> (3 %). Der undervises obligatorisk i engelsk i folkeskolen fra 3. eller 5. klassetrin (i enkelte skoler kan der i stedet vælges andre sprog). Tysk, fransk eller <a href="/wiki/Russisk_(sprog)" title="Russisk (sprog)">russisk</a> udbydes som andet fremmedsprog fra 8. klassetrin, mens et tredje fremmedsprog kan vælges i gymnasier eller på universiteter. </p><p><a href="/wiki/Norsk_(sprog)" title="Norsk (sprog)">Norsk</a> og til en vis grad <a href="/wiki/Dansk_(sprog)" title="Dansk (sprog)">dansk</a>, der er nært beslægtet med svensk, kan forstås af et mindretal, men disse sprog er kun lidt repræsenteret i skolesystemet. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Religion">Religion</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: Religion" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: Religion"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <table cellpadding="3" cellspacing="0" rules="all" style="width:300px; float:right; margin:1em; background:#fff; border:2px solid #aaa; font-size:100%;"> <tbody><tr style="background:#ddd;"> <td colspan="12" style="text-align:center;"><b>Religion i Finland<sup id="cite_ref-106" class="reference"><a href="#cite_note-106"><span class="cite-bracket">[</span>106<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-relig_stat_107-0" class="reference"><a href="#cite_note-relig_stat-107"><span class="cite-bracket">[</span>107<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </b> <br /> </td></tr> <tr style="background:#f0f0f0; text-align:center;"> <th>År </th> <th>Finlands evangelisk-lutherske kirke </th> <th>Finsk-ortodokse kirke </th> <th>Andre </th> <th>Ingen </th></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>1900</td> <td>98,1 %</td> <td>1,7%</td> <td>0,2 %</td> <td>– </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>1950</td> <td>95,1 %</td> <td>1,7%</td> <td>0,4 %</td> <td>2,8 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>1990</td> <td>87,9 %</td> <td>1,1%</td> <td>0,9 %</td> <td>10,2 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2000</td> <td>85,1 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,1 %</td> <td>12,7 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2005</td> <td>83,2 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,1 %</td> <td>14,5 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2010</td> <td>78,3 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,4 %</td> <td>19,2 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2011</td> <td>77,3 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,5 %</td> <td>20,1 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2012</td> <td>76,4 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,4 %</td> <td>21,0 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2013</td> <td>75,3 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,4 %</td> <td>22,1 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2014</td> <td>73,8 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,5 %</td> <td>23,5 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2015</td> <td>73,0 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,6 %</td> <td>24,3 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2016</td> <td>72,0 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,6 %</td> <td>25,3 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2017</td> <td>70,9 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,6 %</td> <td>26,3 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2018</td> <td>69,8 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,7 %</td> <td>27,4 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2019</td> <td>68,7 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,7 %</td> <td>28,5 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2020</td> <td>67,8 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,7 %</td> <td>29,4 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2021</td> <td>66,6 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,8 %</td> <td>30,6 % </td></tr> <tr style="text-align:center;"> <td>2022</td> <td>65,2 %</td> <td>1,1%</td> <td>1,8 %</td> <td>32,0 % </td></tr></tbody></table> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Turku_cathedral_26-Dec-2004.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Turku_cathedral_26-Dec-2004.jpg/220px-Turku_cathedral_26-Dec-2004.jpg" decoding="async" width="220" height="179" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Turku_cathedral_26-Dec-2004.jpg/330px-Turku_cathedral_26-Dec-2004.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Turku_cathedral_26-Dec-2004.jpg/440px-Turku_cathedral_26-Dec-2004.jpg 2x" data-file-width="1200" data-file-height="974" /></a><figcaption>Det store flertal af finnerne tilhører den evangelisk-lutherske kirke, hvis åndelige centrum er <a href="/w/index.php?title=Turku_Domkirke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Turku Domkirke (ikke skrevet endnu)">Turku Domkirke</a>.</figcaption></figure> <p>Omkring 3,6 millioner finner (65,2 % i 2022) er medlemmer af den <a href="/w/index.php?title=Evangelisk-lutherske_kirke_i_Finland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Evangelisk-lutherske kirke i Finland (ikke skrevet endnu)">evangelisk-lutherske kirke i Finland</a>. Der er tale om en af de største evangelisk-lutherske kirker i verden, når man ser på andelen af medlemmer, selv om denne er faldet noget de seneste år.<sup id="cite_ref-relig_stat_107-1" class="reference"><a href="#cite_note-relig_stat-107"><span class="cite-bracket">[</span>107<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den næststørste gruppe på 32,0% har ikke nogen religiøs overbevisning. Et lille mindretal på 1,1% tilhører den <a href="/wiki/Ortodokse_kirke" title="Ortodokse kirke">ortodokse kirke</a>. Resten udgøres af forholdsvis små grupper af primært <a href="/wiki/Katolicisme" title="Katolicisme">katolikker</a>, <a href="/wiki/Protestantisme" title="Protestantisme">protestanter</a>, <a href="/wiki/J%C3%B8dedom" title="Jødedom">jøder</a> og <a href="/wiki/Islam" title="Islam">muslimer</a> samt meget små <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristne grupper</a>. </p><p>De største lutherske og ortodokse kirker er statskirker i Finland med særlige roller i statslige ceremonier og i skolerne.<sup id="cite_ref-108" class="reference"><a href="#cite_note-108"><span class="cite-bracket">[</span>108<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Uspensiki_by_SamSegar.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/Uspensiki_by_SamSegar.jpg/220px-Uspensiki_by_SamSegar.jpg" decoding="async" width="220" height="284" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/Uspensiki_by_SamSegar.jpg/330px-Uspensiki_by_SamSegar.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/Uspensiki_by_SamSegar.jpg/440px-Uspensiki_by_SamSegar.jpg 2x" data-file-width="1434" data-file-height="1851" /></a><figcaption><a href="/wiki/Uspenskijkatedralen_(Helsinki)" title="Uspenskijkatedralen (Helsinki)">Uspenskijkatedralen</a> i Helsinki er den største ortodokse kirke i Finland.</figcaption></figure> <p>I 2022 blev 55,7 % af de finske børn <a href="/wiki/D%C3%A5b" title="Dåb">døbt</a>, mens 74,0 % af de 15-årige blev konfirmeret i 2022,<sup id="cite_ref-109" class="reference"><a href="#cite_note-109"><span class="cite-bracket">[</span>109<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og næsten alle begravelser foregår i kristent regi. Imidlertid er størstedelen af lutheranerne ikke faste kirkegængere, men kommer kun i kirkerne ved særlige lejligheder som til jul, bryllupper og begravelser. I forbindelse med en EU-undersøgelse i 2010 svarede 33 % af finnerne, at de tror der er en Gud, 42 % svarede at de tror, der findes en eller anden form for kraft uden for dem selv, mens 22 % ikke tror, der findes nogen af delene.<sup id="cite_ref-eurobarometer_2010_110-0" class="reference"><a href="#cite_note-eurobarometer_2010-110"><span class="cite-bracket">[</span>110<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Sundhed">Sundhed</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Sundhed" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Sundhed"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Forventet_levealder" title="Forventet levealder">Forventet levealder</a> i Finland er 82,89 år for kvinder og 75,79 år for mænd i 2011.<sup id="cite_ref-111" class="reference"><a href="#cite_note-111"><span class="cite-bracket">[</span>111<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der er 265 personer for hver læge i landet.<sup id="cite_ref-112" class="reference"><a href="#cite_note-112"><span class="cite-bracket">[</span>112<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> 18,9 % af udgifterne til sundhedspleje betales direkte af borgerne selv, mens 76,6 % finansieres af skatteindtægter. </p><p>En international rapport viser fra 2011 viser, at Finland er det land i verden, der har færrest tilfælde af <a href="/wiki/D%C3%B8df%C3%B8dsel" title="Dødfødsel">dødfødsler</a>, idet blot to ud af tusind fødsler får dette udfald.<sup id="cite_ref-113" class="reference"><a href="#cite_note-113"><span class="cite-bracket">[</span>113<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Samfund">Samfund</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Samfund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Samfund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det finske familieliv er centeret omkring <a href="/wiki/Kernefamilie" title="Kernefamilie">kernefamilien</a>. Forbindelser til den øvrige familie er ofte noget begrænset, og finnerne skaber ikke klaner, stammer eller lignende strukturer af nogen politisk betydning. Ifølge en <a href="/wiki/UNICEF" title="UNICEF">UNICEF</a>-undersøgelse har børn i Finland det fjerdebedst i verden (efter <a href="/wiki/Nederlandene" class="mw-redirect" title="Nederlandene">Nederlandene</a>, Sverige og Danmark).<sup id="cite_ref-114" class="reference"><a href="#cite_note-114"><span class="cite-bracket">[</span>114<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Efter at have undersøgt forholdene for kvinder over hele verden konkluderede Population Crisis Committee i 1988, at Finland er et af de bedste lande at leve i for kvinder i hele verden (næstbedst efter Sverige). Undersøgelsen baserede sig på sundhed, uddannelse, økonomi og retslig beskyttelse. Finland var det første land i Europa, der gav kvinderne stemmeret (i 1906), og i 1980'erne var omkring en tredjedel af parlamentsmedlemmerne kvinder, lige som tre ud af fire kvinder arbejdede uden for hjemmet.<sup id="cite_ref-congress_47-4" class="reference"><a href="#cite_note-congress-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I den periode var der dog stadig en del ulighed mellem kønnene, især på lønområdet, hvor kvinderne typisk blot tjente to-tredjedele af den løn, mænd fik.<sup id="cite_ref-congress_47-5" class="reference"><a href="#cite_note-congress-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ligestillingsloven, der trådte i kraft i 1987, forpligtede Finland til at skaffe kvinderne fuld ligeret. I slutningen af årtiet blev der opstillet en køreplan for, hvornår en række mål på dette område skulle nås inden udgangen af det 20. århundrede. Der blev blandt andet gjort en indsats for at få flere kvinder ind i traditionelle mandeerhverv og omvendt, idet det ikke specielt handlede om at give kvinder særbehandling, men at give alle lige ret. Desuden blev der arbejdet på at få flere kvinder ind på lederposter.<sup id="cite_ref-congress_47-6" class="reference"><a href="#cite_note-congress-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kultur">Kultur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Kultur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Kultur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Smoke_sauna.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b8/Smoke_sauna.JPG/250px-Smoke_sauna.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b8/Smoke_sauna.JPG/330px-Smoke_sauna.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b8/Smoke_sauna.JPG/500px-Smoke_sauna.JPG 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption>Sauna i den finske natur.</figcaption></figure> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/w/index.php?title=Finlands_kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finlands kultur (ikke skrevet endnu)">Finlands kultur</a></span></span></div> <p>Finsk kultur har traditionelt været påvirket af kultur fra Vesteuropa via Sverige, men også den store handelspartner Tyskland, samt fra Rusland. Efter anden verdenskrig der desuden kommet kulturpåvirkninger fra <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a>, men skønt den øgede <a href="/wiki/Urbanisering" title="Urbanisering">urbanisering</a> giver anledning til større internationalt udsyn, er der fortsat tydelige spor af en landlig tradition samt den nære adgang til naturen. Et særligt kulturelt fænomen, der er dybt fæstet i Finland, er brugen af <a href="/wiki/Sauna" title="Sauna">saunaer</a>, en tradition der også har spredt sig til andre dele af verden. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Litteratur">Litteratur</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=36" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=36" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Lonnrot1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f4/Lonnrot1.jpg" decoding="async" width="200" height="208" class="mw-file-element" data-file-width="200" data-file-height="208" /></a><figcaption>Elias Lönnrot</figcaption></figure> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Finsk_litteratur" title="Finsk litteratur">Finsk litteratur</a></span></span></div> <p>Skønt man kan sige, at der har eksisteret litteratur på finsk, siden <a href="/wiki/Mikael_Agricola" title="Mikael Agricola">Mikael Agricola</a> i 1500-tallet oversatte <a href="/wiki/Det_Nye_Testamente" title="Det Nye Testamente">Det Nye Testamente</a> til <a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a> efter <a href="/wiki/Reformationen" title="Reformationen">reformationen</a>, blev der kun skrevet ganske få betydningsfulde værker på dette sprog indtil det 1800-tallet, hvor den finske <a href="/wiki/Romantikken" title="Romantikken">romantiske bevægelse</a> fik sit gennembrud. Under indflydelse af dette indsamlede <a href="/wiki/Elias_L%C3%B6nnrot" title="Elias Lönnrot">Elias Lönnrot</a> finske og karelske folkelige digte og arrangerede dem og udgav dem som <i><a href="/wiki/Kalevala" title="Kalevala">Kalevala</a></i>, det finske nationalværk. Fra denne periode finder man også en række poeter og romanforfattere, der skrev på finsk, blandt andet <a href="/wiki/Aleksis_Kivi" title="Aleksis Kivi">Aleksis Kivi</a> og <a href="/wiki/Eino_Leino" title="Eino Leino">Eino Leino</a>. Men samtidig var der en række skribenter i denne nationale opvågnen, der skrev på <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>, heriblandt nationaldigteren <a href="/wiki/Johan_Ludvig_Runeberg" title="Johan Ludvig Runeberg">Johan Ludvig Runeberg</a> samt <a href="/wiki/Zachris_Topelius" class="mw-redirect" title="Zachris Topelius">Zachris Topelius</a>. </p><p>Efter Finlands uafhængighed dukkede en række moderne forfattere op, heriblandt den finsktalende <a href="/wiki/Mika_Waltari" title="Mika Waltari">Mika Waltari</a> og den svensktalende <a href="/wiki/Edith_S%C3%B6dergran" title="Edith Södergran">Edith Södergran</a>. <a href="/wiki/Frans_Eemil_Sillanp%C3%A4%C3%A4" title="Frans Eemil Sillanpää">Frans Eemil Sillanpää</a> blev tildelt <a href="/wiki/Nobelprisen_i_litteratur" title="Nobelprisen i litteratur">Nobelprisen i litteratur</a> i 1939. Erfaringerne fra anden verdenskrig medførte en tilbagevenden til en mere national synsvinkel sammenlignet med optagethed af internationale strømninger, repræsenteret ved for eksempel <a href="/wiki/V%C3%A4in%C3%B6_Linna" title="Väinö Linna">Väinö Linna</a>. Ud over <i>Kalevala</i> og Waltari er den mest oversatte finske forfatter den svensktalende <a href="/wiki/Tove_Jansson" title="Tove Jansson">Tove Jansson</a>, hvis illustrerede børnebøger om <i><a href="/wiki/Mumitroldene" title="Mumitroldene">Mumitroldene</a></i> er kendt over store dele af verden. </p><p>Nutidens finske litteratur er rig og forgrenet, og de populære nyere forfattere er <a href="/w/index.php?title=Arto_Paasilinna&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arto Paasilinna (ikke skrevet endnu)">Arto Paasilinna</a>, <a href="/w/index.php?title=Iikka_Remes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Iikka Remes (ikke skrevet endnu)">Iikka Remes</a>, <a href="/wiki/Kari_Hotakainen" title="Kari Hotakainen">Kari Hotakainen</a>, <a href="/wiki/Sofi_Oksanen" title="Sofi Oksanen">Sofi Oksanen</a> og <a href="/w/index.php?title=Jari_Tervo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jari Tervo (ikke skrevet endnu)">Jari Tervo</a>. <a href="/wiki/Finlandia-prisen" title="Finlandia-prisen">Finlandia-prisen</a> er landets mest respekterede litteraturpris og uddeles årligt. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Billedkunst">Billedkunst</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=37" title="Redigér afsnit: Billedkunst" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=37" title="Edit section's source code: Billedkunst"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Inden for billedkunsten har der været mange finske bidrag inden for <a href="/wiki/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk" title="Kunsthåndværk">kunsthåndværk</a> og <a href="/wiki/Industrielt_design" title="Industrielt design">industrielt design</a>. Den mest kendte finske billedhugger fra 1900-tallet er formodentlig <a href="/wiki/W%C3%A4in%C3%B6_Aaltonen" title="Wäinö Aaltonen">Wäinö Aaltonen</a>, der huskes for sine monumentale <a href="/wiki/Buste_(skulptur)" title="Buste (skulptur)">buster</a> og <a href="/wiki/Skulptur" title="Skulptur">skulpturer</a>. Finsk arkitektur er kendt over det meste af verden, og en af de mest kendte arkitekter fra 1900-tallet er nok <a href="/w/index.php?title=Eliel_Saarinen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eliel Saarinen (ikke skrevet endnu)">Eliel Saarinen</a> (kendt blandt andet for <a href="/wiki/Helsinki_Hovedbaneg%C3%A5rd" title="Helsinki Hovedbanegård">Helsinki Hovedbanegård</a>) og hans søn <a href="/w/index.php?title=Eero_Saarinen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eero Saarinen (ikke skrevet endnu)">Eero Saarinen</a> samt <a href="/wiki/Alvar_Aalto" title="Alvar Aalto">Alvar Aalto</a>, der var med til at introducere <a href="/wiki/Funktionalisme_(arkitektur)" title="Funktionalisme (arkitektur)">funktionalismen i arkitektur</a> til Finland, lige som han er berømt for sit arbejde med <a href="/wiki/M%C3%B8bel" title="Møbel">møbler</a>, <a href="/wiki/Tekstil" title="Tekstil">tekstiler</a> og <a href="/wiki/Glas" title="Glas">glaskunst</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Musik">Musik</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=38" title="Redigér afsnit: Musik" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=38" title="Edit section's source code: Musik"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Finlands_musik" title="Finlands musik">Finlands musik</a></span></span></div> <p>En stor del af musikken i Finland er influeret af traditionel <a href="/wiki/Karelen" class="mw-redirect" title="Karelen">karelsk</a> musik og tekster, som man blandt andet finder i "<i><a href="/wiki/Kalevala" title="Kalevala">Kalevala</a></i>". Karelsk kultur opfattes som det reneste udtryk for de gamle finske myter og livsanskuelser. Musikken er i mindre grad påvirket af <a href="/wiki/Germaner" class="mw-redirect" title="Germaner">germansk</a> musik end af <a href="/w/index.php?title=Traditionel_nordisk_folkemusik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Traditionel nordisk folkemusik (ikke skrevet endnu)">traditionel nordisk folkemusik</a>, som i stort omfang erstattede traditionen fra <i>Kalevala</i>. Den finske folkemusik har gennem de seneste årtier gennemgået en proces, hvor man har søgt tilbage til rødderne og bragt resultaterne op til nutiden, hvor folkemusikken i en vis grad har påvirket den populære musik. Samerne i Norge, Sverige og Finland er inden for musikken kendt for deres stærkt spirituelle sange kaldet <a href="/wiki/Joik" title="Joik">joik</a>. </p><p>Den første finske <a href="/wiki/Opera" title="Opera">opera</a> blev skrevet af den tyskfødte <a href="/wiki/Fredrik_Pacius" title="Fredrik Pacius">Fredrik Pacius</a> i 1852. Pacius skrev også musik til Runeberg digt "<i><a href="/wiki/Maamme" title="Maamme">Maamme</a></i>", som blev Finlands <a href="/wiki/Nationalsang" title="Nationalsang">nationalsang</a>. I 1890'erne var den finske nationalisme med udgangspunkt i "<i>Kalevala</i>" udbredt, og <a href="/wiki/Jean_Sibelius" title="Jean Sibelius">Jean Sibelius</a> brød igennem med sin vokalsymfoni "<i>Kullervo</i>". Han modtog et stipendium, så han kunne studere runosangerne i Karelen, og hans popularitet steg, så han blev Finlands første rigtigt kendte musiker og komponist. I 1899 skrev han "<i><a href="/wiki/Finlandia" title="Finlandia">Finlandia</a></i>", der blev et af symbolerne under finnernes kamp for selvstændighed. Sibelius er fortsat en af Finlands mest markante kulturpersonligheder og et symbol på nationen. </p><p>I nyere tid har Finland et meget afvekslende klassisk musikmiljø. Fordi finsk klassisk musik kun har eksisteret i lidt over hundrede år, er en del af komponisterne stadig i live, heriblandt <a href="/w/index.php?title=Einojuhani_Rautavaari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Einojuhani Rautavaari (ikke skrevet endnu)">Einojuhani Rautavaari</a>, <a href="/wiki/Aulis_Sallinen" title="Aulis Sallinen">Aulis Sallinen</a>, <a href="/wiki/Kaija_Saariaho" title="Kaija Saariaho">Kaija Saariaho</a> og <a href="/w/index.php?title=Magnus_Lindberg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Magnus Lindberg (ikke skrevet endnu)">Magnus Lindberg</a>. Ligeledes stammer en række internationalt kendte <a href="/wiki/Dirigent_(musik)" title="Dirigent (musik)">dirigenter</a> fra Finland, som <a href="/w/index.php?title=Esa-Pekka_Salonen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Esa-Pekka Salonen (ikke skrevet endnu)">Esa-Pekka Salonen</a>, <a href="/w/index.php?title=Osmo_V%C3%A4nsk%C3%A4&action=edit&redlink=1" class="new" title="Osmo Vänskä (ikke skrevet endnu)">Osmo Vänskä</a>, <a href="/w/index.php?title=Jukka-Pekka_Saraste&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jukka-Pekka Saraste (ikke skrevet endnu)">Jukka-Pekka Saraste</a> og <a href="/wiki/Leif_Segerstam" title="Leif Segerstam">Leif Segerstam</a>, og blandt de tilsvarende kendte klassiske udøvende musikere kan nævnes sangerne <a href="/w/index.php?title=Karita_Mattila&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karita Mattila (ikke skrevet endnu)">Karita Mattila</a> og <a href="/w/index.php?title=Soile_Isokoski&action=edit&redlink=1" class="new" title="Soile Isokoski (ikke skrevet endnu)">Soile Isokoski</a>, violinisten <a href="/w/index.php?title=Pekka_Kuusisto&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pekka Kuusisto (ikke skrevet endnu)">Pekka Kuusisto</a> samt pianisten <a href="/w/index.php?title=Olli_Mustonen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Olli Mustonen (ikke skrevet endnu)">Olli Mustonen</a>. </p><p>"Iskelmä" er den traditionelle finske betegnelse for en let, populær sang (svarende til det <a href="/wiki/Tysk_(sprog)" title="Tysk (sprog)">tysk</a> "Schlager"). Den finske populære musik er ofte knyttet til dans, som man også kender det fra fx Sverige. <a href="/wiki/Tango_(dans)" title="Tango (dans)">Tangoen</a> er en af de mere populære danse. Blandt den nyere populærmusik i landet er en hel del lavet af en række <a href="/wiki/Rock" title="Rock">rock</a>- eller <a href="/wiki/Jazz" title="Jazz">jazzmusikere</a> samt <a href="/wiki/Hiphop" title="Hiphop">hiphoppere</a> og udøvere af andre lignende musikformer. Blandt de kendte navne er <a href="/wiki/22-Pistepirkko" title="22-Pistepirkko">22-Pistepirkko</a>, <a href="/wiki/Bomfunk_MC%27s" title="Bomfunk MC's">Bomfunk MC's</a> og <a href="/wiki/Poets_of_the_Fall" title="Poets of the Fall">Poets of the Fall</a>. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Apocalyptica1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Apocalyptica1.jpg/220px-Apocalyptica1.jpg" decoding="async" width="220" height="330" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Apocalyptica1.jpg/330px-Apocalyptica1.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Apocalyptica1.jpg/440px-Apocalyptica1.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="900" /></a><figcaption>Med brugen af klassiske strygerinstrumenter har Apocalyptica fundet sin egen plads inden for heavy metal-genren.</figcaption></figure> <p>I begyndelsen af 1960'erne begyndte de første finske rockgrupper at dukke op. De spillede ofte instrumentalmusik inspireret af blandt andet <a href="/wiki/The_Shadows" title="The Shadows">The Shadows</a>. Omkring 1964 kom <a href="/wiki/Beatlemania" title="Beatlemania"><i>Beatlemaniaen</i></a> til Finland, og den affødte en yderligere udvikling hen imod et egentligt lokalt finsk rockmiljø. Fra sidst i 1960'erne og op gennem 1970'erne begyndte musikerne for alvor at skrive rockmusik selv frem for at fremføre oversatte internationale hits. Nogle af de <a href="/wiki/Progressiv_rock" title="Progressiv rock">progressive rockgrupper</a> fra den tid, særligt <a href="/w/index.php?title=Tasavallan_Presidentti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tasavallan Presidentti (ikke skrevet endnu)">Tasavallan Presidentti</a> og <a href="/w/index.php?title=Wigwam_(rockgruppe)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wigwam (rockgruppe) (ikke skrevet endnu)">Wigwam</a>, blev internationalt respekteret, men opnåede ikke egentlig kommerciel succes uden for landets grænser. Det gjaldt også for <a href="/w/index.php?title=Hurriganes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hurriganes (ikke skrevet endnu)">Hurriganes</a>, der spillede en mere traditionel rock, der dog opnåede en vis succes i Sverige. I 1980'erne kom også <a href="/wiki/Punk-rock" title="Punk-rock">punk-rocken</a> til Finland repræsenteret ved fx <a href="/w/index.php?title=Terveet_K%C3%A4det&action=edit&redlink=1" class="new" title="Terveet Kädet (ikke skrevet endnu)">Terveet Kädet</a>, mens <a href="/wiki/Glam_rock" title="Glam rock">glam rocken</a> fik sine foregangsmænd i gruppen <a href="/w/index.php?title=Hanoi_Rocks&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hanoi Rocks (ikke skrevet endnu)">Hanoi Rocks</a>. Sidstnævnte var måske et af de navne, der satte sig flest spor internationalt, idet <a href="/wiki/Guns_N%27_Roses" title="Guns N' Roses">Guns N' Roses</a> blandt andet var inspireret af gruppen. </p><p>I de seneste årtier er der opstået en lang række <a href="/wiki/Heavy_metal" title="Heavy metal">heavy metal</a>-grupper i Finland, og en del af disse har slået igennem internationalt. Det gælder for eksempel <a href="/wiki/HIM" title="HIM">HIM</a> og <a href="/wiki/Nightwish" title="Nightwish">Nightwish</a>; således solgte HIM's album <i>Dark Night</i> fra 2005 til <a href="/wiki/Guldplade" class="mw-redirect" title="Guldplade">guldplade</a> i USA. <a href="/wiki/Apocalyptica" title="Apocalyptica">Apocalyptica</a> har gjort sig bemærket ved at tilføre klassiske strygerinstrumenter i klassisk heavy metal. Af andre kendte metal-grupper kan nævnes <a href="/wiki/The_Rasmus" title="The Rasmus">The Rasmus</a> og <a href="/wiki/Children_of_Bodom" title="Children of Bodom">Children of Bodom</a>. Desuden vandt gruppen <a href="/wiki/Lordi" title="Lordi">Lordi</a> <a href="/wiki/Eurovision_Song_Contest_2006" title="Eurovision Song Contest 2006">Eurovision Song Contest 2006</a> med sangen "<a href="/wiki/Hard_Rock_Hallelujah" title="Hard Rock Hallelujah">Hard Rock Hallelujah</a>", der befinder sig i grænselandet mellem hård rock og heavy metal. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Film">Film</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=39" title="Redigér afsnit: Film" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=39" title="Edit section's source code: Film"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Finsk film er mange gange blevet beskyldt for at være kedelige,<sup id="cite_ref-115" class="reference"><a href="#cite_note-115"><span class="cite-bracket">[</span>115<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men instruktører som <a href="/wiki/Aki_Kaurism%C3%A4ki" title="Aki Kaurismäki">Aki Kaurismäki</a>, <a href="/wiki/Mauritz_Stiller" title="Mauritz Stiller">Mauritz Stiller</a>, <a href="/w/index.php?title=Spede_Pasanen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Spede Pasanen (ikke skrevet endnu)">Spede Pasanen</a> og <a href="/wiki/Hollywood" title="Hollywood">Hollywood</a>-immigranten <a href="/wiki/Renny_Harlin" title="Renny Harlin">Renny Harlin</a> har de seneste årtier formået at gøre denne fordom til skamme. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Medier_og_kommunikation">Medier og kommunikation</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=40" title="Redigér afsnit: Medier og kommunikation" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=40" title="Edit section's source code: Medier og kommunikation"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Ud fra Finlands status som en af de rigeste nationer i verden samt landets fokus på gennemsigtighed i beslutningsprocesserne og på ligeret er det ikke så overraskende, at landet også har den mest frie presse i verden.<sup id="cite_ref-116" class="reference"><a href="#cite_note-116"><span class="cite-bracket">[</span>116<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der findes i disse år cirka 200 <a href="/wiki/Avis" title="Avis">aviser</a>, 320 populære <a href="/wiki/Tidsskrift" title="Tidsskrift">tidsskrifter</a>, 2.100 specialtidsskrifter og 67 kommercielle <a href="/wiki/Radiostation" title="Radiostation">radiostationer</a> i Finland som supplement til den landsdækkende station, fem nationale <a href="/wiki/Public_service" title="Public service">public service</a>-radiokanaler og tre digitale radiokanaler. Hvert år produceres der omkring tyve <a href="/wiki/Spillefilm" title="Spillefilm">spillefilm</a>, der udgives omkring 12.000 bogtitler og sælges 12 millioner plader.<sup id="cite_ref-117" class="reference"><a href="#cite_note-117"><span class="cite-bracket">[</span>117<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Mediekoncernen <a href="/wiki/Sanoma" title="Sanoma">Sanoma</a> udgiver <i><a href="/wiki/Helsingin_Sanomat" title="Helsingin Sanomat">Helsingin Sanomat</a></i>, der med et dagligt oplag på 383.361 i 2010<sup id="cite_ref-118" class="reference"><a href="#cite_note-118"><span class="cite-bracket">[</span>118<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og en daglig læserskare på cirka 945.000<sup id="cite_ref-119" class="reference"><a href="#cite_note-119"><span class="cite-bracket">[</span>119<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> er den største avis i landet. Sanoma udgiver ligeledes <a href="/wiki/Tabloidavis" class="mw-redirect" title="Tabloidavis">tabloidavisen</a> <i><a href="/wiki/Ilta-Sanomat" title="Ilta-Sanomat">Ilta-Sanomat</a></i>, den forretningsorienterede <i><a href="/w/index.php?title=Taloussanomat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Taloussanomat (ikke skrevet endnu)">Taloussanomat</a></i> samt står bag tv-kanalen <a href="/wiki/Nelonen" title="Nelonen">Nelonen</a>. Den anden store mediekoncern er <a href="/w/index.php?title=Alma_Media&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alma Media (ikke skrevet endnu)">Alma Media</a>, der udgiver over 30 tidsskrifter samt avisen <i><a href="/w/index.php?title=Aamulehti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aamulehti (ikke skrevet endnu)">Aamulehti</a></i>, tabloidavisen <i><a href="/w/index.php?title=Iltalehti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Iltalehti (ikke skrevet endnu)">Iltalehti</a></i> og den forretningsorienterede <i><a href="/w/index.php?title=Kauppalehti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kauppalehti (ikke skrevet endnu)">Kauppalehti</a></i>. Finnerne er sammen med de øvrige nordiske landes befolkninger samt <a href="/wiki/Japan" title="Japan">japanerne</a> de folkeslag i verden, der læser mest avis. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Yleisradion_Iso_Paja.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/59/Yleisradion_Iso_Paja.jpg/220px-Yleisradion_Iso_Paja.jpg" decoding="async" width="220" height="169" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/59/Yleisradion_Iso_Paja.jpg/330px-Yleisradion_Iso_Paja.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/59/Yleisradion_Iso_Paja.jpg/440px-Yleisradion_Iso_Paja.jpg 2x" data-file-width="2608" data-file-height="2004" /></a><figcaption>YLEs hovedkvarter med det 120 m høje fjernsynstårn til højre.</figcaption></figure> <p><a href="/wiki/YLE" class="mw-redirect" title="YLE">YLE</a>, der er Finlands nationale radio- og tv-station, står bag fem tv-kanaler og tretten radiokanaler, der anvender begge de officielle sprog. YLE finansieres af en <a href="/wiki/Medielicens" title="Medielicens">licens</a>, der er obligatorisk for alle tv-ejere samt af afgifter fra private tv-distributører. Alle tv-kanaler udsendes <a href="/wiki/DTT_(fjernsyn)" title="DTT (fjernsyn)">digitalt</a>, såvel jordbaseret som via kabel. Nordic Broadcasting (ejet af <a href="/wiki/Bonnier" title="Bonnier">Bonnier</a> og Proventus Industrier) ejer den kommercielle tv-kanal <a href="/wiki/MTV3" title="MTV3">MTV3</a> og den kommercielle radiokanal <a href="/wiki/Radio_Nova" class="mw-redirect" title="Radio Nova">Radio Nova</a>. </p><p>Omkring 89 % af alle finner bruger jævnligt <a href="/wiki/Internettet" class="mw-redirect" title="Internettet">Internettet</a>, og 42 % har en <a href="/wiki/Smartphone" title="Smartphone">smartphone</a> til personligt brug.<sup id="cite_ref-120" class="reference"><a href="#cite_note-120"><span class="cite-bracket">[</span>120<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Alle finske skoler og biblioteker har Internetadgang og computere. I oktober 2009 forpligtede Finlands transport- og kommunikationsminister sig til sikre, at alle personer i landet skulle være i stand til at tilgå Internettet med en minimumshastighed på 1 MB/s i begyndelsen af juli 2010.<sup id="cite_ref-121" class="reference"><a href="#cite_note-121"><span class="cite-bracket">[</span>121<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Nationale_fridage">Nationale fridage</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=41" title="Redigér afsnit: Nationale fridage" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=41" title="Edit section's source code: Nationale fridage"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Seurasaari-2005-johannus2.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8b/Seurasaari-2005-johannus2.jpg/220px-Seurasaari-2005-johannus2.jpg" decoding="async" width="220" height="164" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8b/Seurasaari-2005-johannus2.jpg/330px-Seurasaari-2005-johannus2.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8b/Seurasaari-2005-johannus2.jpg/440px-Seurasaari-2005-johannus2.jpg 2x" data-file-width="1567" data-file-height="1168" /></a><figcaption>Sankthansbål på <a href="/w/index.php?title=Seurasaari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Seurasaari (ikke skrevet endnu)">Seurasaari</a>.</figcaption></figure> <p>De nationale fridage i Finland kan opdeles mellem kristne højtider og sekulære fridage. De vigtigste kristne højtider er <a href="/wiki/Jul" title="Jul">jul</a>, <a href="/wiki/Nyt%C3%A5rsdag" title="Nytårsdag">nytårsdag</a>, <a href="/wiki/Helligtrekongersdag" title="Helligtrekongersdag">helligtrekongersdag</a>, <a href="/wiki/P%C3%A5ske" title="Påske">påske</a>, <a href="/wiki/Kristi_himmelfartsdag" title="Kristi himmelfartsdag">Kristi himmelfartsdag</a>, <a href="/wiki/Pinse" title="Pinse">pinse</a>, <a href="/wiki/Sankthans" title="Sankthans">sankthans</a> og <a href="/wiki/Allehelgensdag" title="Allehelgensdag">allehelgensdag</a>. De borgerlige fridage er <a href="/wiki/1._maj" title="1. maj">1. maj</a> og <a href="/wiki/Uafh%C3%A6ngighedsdag_(Finland)" class="mw-redirect" title="Uafhængighedsdag (Finland)">uafhængighedsdagen</a> (6. december), lige som både nytårsdag og sankthans efterhånden primært har sekulær karakter. Jul er den højtid, der fejres mest, og der er normalt fri 24.-26. december. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Mad">Mad</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=42" title="Redigér afsnit: Mad" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=42" title="Edit section's source code: Mad"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Finsk_madlavning" class="mw-redirect" title="Finsk madlavning">Finsk madlavning</a></span></span></div> <p>I finsk madlavning udnytter man ofte de planter og dyr, der findes i landet. Med de mange skove er der store mængder af <a href="/wiki/B%C3%A6r" title="Bær">bær</a>, fx <a href="/wiki/Tytteb%C3%A6r" title="Tyttebær">tyttebær</a> og <a href="/wiki/Bl%C3%A5b%C3%A6r" title="Blåbær">blåbær</a>, der samles om efteråret. Blandt de afgrøder, der dyrkes, er <a href="/wiki/Roe" class="mw-redirect" title="Roe">roer</a>, der udover til dyrefoder også bruges i madlavningen; anvendelsen heraf er dog faldende i de senere år. </p><p>Fra dyreverdenen er <a href="/wiki/Fisk" title="Fisk">fisk</a> en almindelig spise, især i de kystnære områder, og <a href="/wiki/Elg" title="Elg">elg</a>- og <a href="/wiki/Rensdyr" title="Rensdyr">rensdyrkød</a> forekommer ofte på de finske borde. Kød af husdyr er dog det mest almindelige, og her er <a href="/wiki/Svin" class="mw-redirect" title="Svin">svine</a>- og <a href="/wiki/Tamkv%C3%A6g" title="Tamkvæg">oksekød</a> samt <a href="/wiki/H%C3%B8ns" title="Høns">kylling</a> mest almindeligt. </p><p>Blandt de retter og madvarer, der er karakteristiske for Finland, er kaalikääryleet (en slags kåldolmer), <a href="/wiki/Gule_%C3%A6rter_(madret)" title="Gule ærter (madret)">hernekeitto</a> (gule ærter), <a href="/wiki/Viili" title="Viili">viili</a> (et surmælksprodukt), pulla (et lidt sødt kardemommebrød), <a href="/wiki/Mj%C3%B8d" title="Mjød">sima</a> (mjød) samt det store traditionelle joulupöytä (julebord) med en række forskellige retter som skinke, laks, sild og forskellige gryderetter. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Sport">Sport</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=43" title="Redigér afsnit: Sport" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=43" title="Edit section's source code: Sport"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/w/index.php?title=Sport_i_Finland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sport i Finland (ikke skrevet endnu)">Sport i Finland</a></span></span></div> <p>En række sportsgrene er populære i Finland. <a href="/wiki/Boboll" title="Boboll">Pesäpallo</a>, der er en variant af <a href="/wiki/Baseball" title="Baseball">baseball</a>, regnes normalt for at være <a href="/wiki/Nationalsport" title="Nationalsport">nationalsporten</a>,<sup id="cite_ref-122" class="reference"><a href="#cite_note-122"><span class="cite-bracket">[</span>122<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men de mest populære sportsgrene, hvad angår mediedækning, er nærmere <a href="/wiki/Formel_1" title="Formel 1">formel 1</a>-løb, <a href="/wiki/Rally" title="Rally">rally</a>, <a href="/wiki/Ishockey" title="Ishockey">ishockey</a> og <a href="/wiki/Fodbold" title="Fodbold">fodbold</a>. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Lukko-%C3%84ss%C3%A4t_30-11-19_12.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/Lukko-%C3%84ss%C3%A4t_30-11-19_12.jpg/220px-Lukko-%C3%84ss%C3%A4t_30-11-19_12.jpg" decoding="async" width="220" height="132" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/Lukko-%C3%84ss%C3%A4t_30-11-19_12.jpg/330px-Lukko-%C3%84ss%C3%A4t_30-11-19_12.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/Lukko-%C3%84ss%C3%A4t_30-11-19_12.jpg/440px-Lukko-%C3%84ss%C3%A4t_30-11-19_12.jpg 2x" data-file-width="3000" data-file-height="1805" /></a><figcaption>Turneringskamp i den finske ishockeyliga.</figcaption></figure> <p>I ishockey hører Finland traditionelt til verdenseliten og har vundet <a href="/wiki/VM_i_ishockey" class="mw-redirect" title="VM i ishockey">VM-titlen</a> fire gange: 1995, 2011, 2019 og 2022. En række af de bedste finske ishockeyspillere har opnået store karrierer i den nordamerikanske liga <a href="/wiki/NHL" class="mw-redirect" title="NHL">NHL</a>, fx <a href="/wiki/Teemu_Sel%C3%A4nne" title="Teemu Selänne">Teemu Selänne</a> og <a href="/wiki/Saku_Koivu" title="Saku Koivu">Saku Koivu</a>. <a href="/wiki/Finlands_fodboldlandshold" title="Finlands fodboldlandshold">Finlands fodboldlandshold</a> har aldrig kvalificeret sig til <a href="/wiki/VM_i_fodbold" class="mw-redirect" title="VM i fodbold">VM-</a>, men én gang til <a href="/wiki/EM_i_fodbold" class="mw-redirect" title="EM i fodbold">EM-slutrunden</a> (<a href="/wiki/Europamesterskabet_i_fodbold_2020_(m%C3%A6nd)" title="Europamesterskabet i fodbold 2020 (mænd)">2021</a>), hvor holdet ikke kom videre fra indledende runde (trods sejr over <a href="/wiki/Danmarks_fodboldlandshold" title="Danmarks fodboldlandshold">Danmark</a>). En række finske spillere har haft fine karrierer i klubber i de store ligaer, fx <a href="/wiki/Jari_Litmanen" title="Jari Litmanen">Jari Litmanen</a>, <a href="/wiki/Sami_Hyypi%C3%A4" title="Sami Hyypiä">Sami Hyypiä</a>, <a href="/wiki/Jussi_J%C3%A4%C3%A4skel%C3%A4inen" title="Jussi Jääskeläinen">Jussi Jääskeläinen</a>, <a href="/wiki/Antti_Niemi" title="Antti Niemi">Antti Niemi</a> og <a href="/w/index.php?title=Mikael_Forsell&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mikael Forsell (ikke skrevet endnu)">Mikael Forsell</a>. </p><p>I forhold til landets størrelse har Finland produceret ganske mange <a href="/wiki/Racerk%C3%B8rer" title="Racerkører">topkørere</a> inden for <a href="/wiki/Motorsport" title="Motorsport">motorsport</a>. Således har hele tre finske kørere vundet VM-titlen i <a href="/wiki/Formel_1" title="Formel 1">formel 1</a>-løb: <a href="/wiki/Keke_Rosberg" title="Keke Rosberg">Keke Rosberg</a> (1982), <a href="/wiki/Mika_H%C3%A4kkinen" title="Mika Häkkinen">Mika Häkkinen</a> (1998 og 1999) samt <a href="/wiki/Kimi_R%C3%A4ikk%C3%B6nen" title="Kimi Räikkönen">Kimi Räikkönen</a> (2007). Inden for <a href="/wiki/Rally" title="Rally">rally</a> har en række verdensmestre været fra Finland, blandt andre <a href="/w/index.php?title=Marcus_Gr%C3%B6nholm&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marcus Grönholm (ikke skrevet endnu)">Marcus Grönholm</a>, <a href="/w/index.php?title=Hannu_Mikkula&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hannu Mikkula (ikke skrevet endnu)">Hannu Mikkula</a> og <a href="/w/index.php?title=Ari_Vatanen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ari Vatanen (ikke skrevet endnu)">Ari Vatanen</a>. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Paavo_Nurmi_(Antwerp_1920).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a8/Paavo_Nurmi_%28Antwerp_1920%29.jpg/220px-Paavo_Nurmi_%28Antwerp_1920%29.jpg" decoding="async" width="220" height="344" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a8/Paavo_Nurmi_%28Antwerp_1920%29.jpg 1.5x" data-file-width="324" data-file-height="506" /></a><figcaption>Paavo Nurmi var en af de mest vindende løbere gennem tiden. Her vinder han guld ved <a href="/wiki/Sommer-OL_1920" title="Sommer-OL 1920">sommer-OL 1920</a> i <a href="/wiki/Antwerpen" title="Antwerpen">Antwerpen</a>.</figcaption></figure> <p>Med landets nordlige beliggenhed og de lange perioder af året, hvor der er sne, er det ikke så underligt, at Finland også har produceret en lang række store skisportsstjerner. Især inden for <a href="/wiki/Skihop" title="Skihop">skihop</a> har finner gjort sig positivt bemærket med blandt andet sportens i særklasse mest vindende atlet, <a href="/wiki/Matti_Nyk%C3%A4nen" title="Matti Nykänen">Matti Nykänen</a>, der vandt fire <a href="/wiki/Olympiske_lege" title="Olympiske lege">OL-guldmedaljer</a> og hentede fem verdensmesterskaber. Blandt de seneste års store navne er <a href="/wiki/Janne_Ahonen" title="Janne Ahonen">Janne Ahonen</a>. De fleste succeser er kommet inden for de <a href="/wiki/Nordiske_discipliner" title="Nordiske discipliner">nordiske discipliner</a>, mens blandt andet <a href="/wiki/Kalle_Palander" title="Kalle Palander">Kalle Palander</a> og <a href="/wiki/Tanja_Poutiainen" title="Tanja Poutiainen">Tanja Poutiainen</a> i de senere år også har været med i toppen i de <a href="/wiki/Alpine_discipliner" class="mw-redirect" title="Alpine discipliner">alpine discipliner</a>. </p><p>Gennem årene har der været en række af bemærkelsesværdige <a href="/wiki/Atletik" title="Atletik">atletikudøvere</a> fra Finland. De tre mellem- og langdistanceløbere, <a href="/w/index.php?title=Hannes_Kolehmainen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hannes Kolehmainen (ikke skrevet endnu)">Hannes Kolehmainen</a>, <a href="/wiki/Paavo_Nurmi" title="Paavo Nurmi">Paavo Nurmi</a> og <a href="/w/index.php?title=Ville_Ritola&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ville Ritola (ikke skrevet endnu)">Ville Ritola</a> vandt således tilsammen atten guld- og syv sølvmedaljer ved <a href="/wiki/Olympiske_lege" title="Olympiske lege">olympiske leger</a> i begyndelsen af 1900-tallet. Blandt arvtagerne fra disse tre var <a href="/wiki/Lasse_Vir%C3%A9n" title="Lasse Virén">Lasse Virén</a>, der ved <a href="/wiki/Sommer-OL_1972" title="Sommer-OL 1972">OL i 1972</a> og <a href="/wiki/Sommer-OL_1976" title="Sommer-OL 1976">1976</a> vandt fire guldmedaljer. Ud over i løb har der været store finske atleter inden for blandt andet <a href="/wiki/Spydkast" class="mw-redirect" title="Spydkast">spydkast</a>. </p><p><a href="/wiki/Sommer-OL_1952" title="Sommer-OL 1952">Sommer-OL 1952</a> blev afholdt i <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a>, og der har været afholdt VM i atletik i Finland i 1983 og 2005. </p><p>Blandt de foretrukne motionssportsgrene i Finland kan nævnes <a href="/wiki/Floorball" title="Floorball">floorball</a>, <a href="/wiki/Stavgang" title="Stavgang">stavgang</a>, <a href="/wiki/Motionsl%C3%B8b" title="Motionsløb">motionsløb</a>, <a href="/wiki/Cykell%C3%B8b" class="mw-redirect" title="Cykelløb">cykelløb</a> og <a href="/wiki/Skil%C3%B8b" title="Skiløb">skiløb</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=44" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=44" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><br clear="all" /> </p> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist"> <div class="mw-references-wrap mw-references-columns"><ol class="references"> <li id="cite_note-population_stat-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-population_stat_1-0">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120118122600/http://vrk.fi/default.aspx?docid=5864&site=3&id=0">"Kuntien Asukasluvut Aakkosjärjestyksessä"</a> (finsk). Befolkningsregistreringscentralen. 2016-01-01. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://vrk.fi/default.aspx?docid=5864&site=3&id=0">originalen</a> 18. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 9. juli 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Kuntien+Asukasluvut+Aakkosj%C3%A4rjestyksess%C3%A4&rft.pub=Befolkningsregistreringscentralen&rft.date=2016-01-01&rft_id=http%3A%2F%2Fvrk.fi%2Fdefault.aspx%3Fdocid%3D5864%26site%3D3%26id%3D0&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-imf2-2"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-imf2_2-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-imf2_2-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-imf2_2-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-imf2_2-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/01/weodata/weorept.aspx?sy=2008&ey=2011&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=172&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a=&pr.x=52&pr.y=4">"Finland"</a> (engelsk). <a href="/wiki/IMF" class="mw-redirect" title="IMF">IMF</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111011210351/http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/01/weodata/weorept.aspx?sy=2008&ey=2011&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=172&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a=&pr.x=52&pr.y=4">Arkiveret</a> fra originalen 11. oktober 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 21. april 2011</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finland&rft.pub=IMF&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.imf.org%2Fexternal%2Fpubs%2Fft%2Fweo%2F2011%2F01%2Fweodata%2Fweorept.aspx%3Fsy%3D2008%26ey%3D2011%26scsm%3D1%26ssd%3D1%26sort%3Dcountry%26ds%3D.%26br%3D1%26c%3D172%26s%3DNGDPD%252CNGDPDPC%252CPPPGDP%252CPPPPC%252CLP%26grp%3D0%26a%3D%26pr.x%3D52%26pr.y%3D4&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-HDI-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-HDI_3-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2010_EN_Table1.pdf">"Human Development Report 2010"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> (engelsk). <a href="/wiki/Forenede_Nationer" title="Forenede Nationer">Forenede Nationer</a>. 2010. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190105184439/http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2010_EN_Table1.pdf%20">Arkiveret</a> fra originalen 5. januar 2019<span class="reference-accessdate">. Hentet 5. november 2010</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Human+Development+Report+2010&rft.pub=Forenede+Nationer&rft.date=2010&rft_id=http%3A%2F%2Fhdr.undp.org%2Fen%2Fmedia%2FHDR_2010_EN_Table1.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span> og <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2010_EN_Table2.pdf">"Human Development Index trends, 1980–2010"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> (engelsk). <a href="/wiki/Forenede_Nationer" title="Forenede Nationer">Forenede Nationer</a>. 2010. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131113093156/http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2010_EN_Table2.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 13. november 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet 7. november 2010</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Human+Development+Index+trends%2C+1980%E2%80%932010&rft.pub=Forenede+Nationer&rft.date=2010&rft_id=http%3A%2F%2Fhdr.undp.org%2Fen%2Fmedia%2FHDR_2010_EN_Table2.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_vaesto_en.html">"Finland in Figures: Population"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200611010801/https://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_vaesto_en.html">Arkiveret</a> 11. juni 2020 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (finsk). Population Register Centre. 27. marts 2014. Hentet 1. april 2014.</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.kunnat.net/fi/Sivut/default.aspx">"Kotisivu - Kuntaliiton Kunnat.net"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170315070944/http://www.kunnat.net/fi/Sivut/default.aspx">Arkiveret</a> 15. marts 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (finsk). Suomen Kuntaliitto. Hentet 6. maj 2015.</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text">Georg Haggren, Petri Halinen, Mika Lavento, Sami Raninen and Anna Wessman (2015). <i>Muinaisuutemme jäljet</i>. Helsinki: Gaudeamus. p. 23. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-952-495-363-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-952-495-363-4">978-952-495-363-4</a>.</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text">Dr. Pirjo Uino of the National Board of Antiquities, ThisisFinland—"Prehistory: The ice recedes—man arrives". Hentet 24. juni 2008.</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://herkules.oulu.fi/isbn9514281411/isbn9514281411.pdf">Herkules.oulu.fi</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160303194910/http://herkules.oulu.fi/isbn9514281411/isbn9514281411.pdf">Arkiveret</a> 3. marts 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. People, material, culture and environment in the north. Proceedings of the 22nd Nordic Archaeological Conference, University of Oulu, 18–23 August 2004 Edited by Vesa-Pekka Herva Gummerus Kirjapaino.</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071123072314/http://www.geocities.com/ojoronen/EARLYFIN.HTM">History of Finland and the Finnish People from stone age to WWII</a>. Hentet 24. juni 2008.</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">Professor Frank Horn of the Northern Institute for Environmental and Minority Law University of Lappland writing for Virtual Finland on <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080611022047/http://virtual.finland.fi/netcomm/news/showarticle.asp?intNWSAID=26470">National Minorities of Finland</a>. Hentet 24. juni 2008.</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text">Parliament of Finland. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://web.eduskunta.fi/Resource.phx/parliament/aboutparliament/presentation/history.htx">"History of the Finnish Parliament"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140926021342/http://web.eduskunta.fi/Resource.phx/parliament/aboutparliament/presentation/history.htx">Arkiveret</a> 26. september 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <i>eduskunta.fi</i>.</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_49594.htm">Relations with Finland</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171014085335/http://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_49594.htm">Arkiveret</a> 14. oktober 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. NATO (13. januar 2016).</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2013/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=65&pr.y=7&sy=2009&ey=2012&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=172&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a=">"Finland"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171014091423/http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2013/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=65&pr.y=7&sy=2009&ey=2012&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=172&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a=">Arkiveret</a> 14. oktober 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. International Monetary Fund. Hentet 17. april 2013.</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131030113921/http://www.worldaudit.org/countries/finland.htm">"Finland: World Audit Democracy Profile"</a>. <i>WorldAudit.org</i>. Archived from <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.worldaudit.org/countries/finland.htm">the original</a> on 30. oktober 2013.</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.oecd-ilibrary.org/education/tertiary-education-graduation-rates_20755120-table1">"Tertiary education graduation rates—Education: Key Tables from OECD"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110430055650/http://www.oecd-ilibrary.org/education/tertiary-education-graduation-rates_20755120-table1">Arkiveret</a> 30. april 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. OECD iLibrary. 14 June 2010. doi:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1787%2F20755120-table1">10.1787/20755120-table1</a>. Hentet 6. marts 2011.</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20101014010931/http://e24.no/makro-og-politikk/article3803493.ece">"Her er verdens mest konkurransedyktige land—Makro og politikk"</a>. E24.no. 9 September 2010. Archived from <a rel="nofollow" class="external text" href="http://e24.no/makro-og-politikk/article3803493.ece">the original</a> on 14. oktober 2010. Hentet 6. marts 2011.</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20091029140547/http://www.prosperity.com/country.aspx?id=FI">"The 2009 Legatum Prosperity Index"</a>. Prosperity.com. Archived from <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.prosperity.com/country.aspx?id=FI">the original</a> on 29. oktober 2009. Hentet 4. februar 2010.</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110430055650/http://www.oecd-ilibrary.org/education/tertiary-education-graduation-rates_20755120-table1">"Tertiary education graduation rates"</a> (engelsk). OECD. 14. juni 2010. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.oecd-ilibrary.org/education/tertiary-education-graduation-rates_20755120-table1">originalen</a> 30. april 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 6. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Tertiary+education+graduation+rates&rft.pub=OECD&rft.date=2010-06-14&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.oecd-ilibrary.org%2Feducation%2Ftertiary-education-graduation-rates_20755120-table1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.worldaudit.org/democracy.htm">"Democracy table"</a>. worldaudit.org. december 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110501073546/http://www.worldaudit.org/democracy.htm">Arkiveret</a> fra originalen 1. maj 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 6. januar 2011</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Democracy+table&rft.pub=worldaudit.org&rft.date=2011-12&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.worldaudit.org%2Fdemocracy.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.thedailybeast.com/newsweek/2010/08/16/why-cold-depressive-countries-end-up-the-best.html">"With Best Countries Like These…"</a>. <a href="/wiki/Newsweek" title="Newsweek">Newsweek</a>. 16. august 2010. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120101230626/http://www.thedailybeast.com/newsweek/2010/08/16/why-cold-depressive-countries-end-up-the-best.html">Arkiveret</a> fra originalen 1. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 6. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=With+Best+Countries+Like+These%E2%80%A6&rft.pub=Newsweek&rft.date=2010-08-16&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.thedailybeast.com%2Fnewsweek%2F2010%2F08%2F16%2Fwhy-cold-depressive-countries-end-up-the-best.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.prosperity.com/country.aspx?id=FI">"The 2011 Legatum Prosperity Index"</a> (engelsk). www.prosperity.com. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20091029140547/http://www.prosperity.com/country.aspx?id=FI">Arkiveret</a> fra originalen 29. oktober 2009<span class="reference-accessdate">. Hentet 6. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+2011+Legatum+Prosperity+Index&rft.pub=www.prosperity.com&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.prosperity.com%2Fcountry.aspx%3Fid%3DFI&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://reports.weforum.org/human-capital-report-2015/rankings/">"Human Capital Report 2015"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171203180030/http://reports.weforum.org/human-capital-report-2015/rankings/">Arkiveret</a> 3. december 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <i>World Economic Forum</i>. Hentet 15. maj 2015.</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170204213240/http://fsi.fundforpeace.org/rankings-2016">"Fragile States Index 2016"</a>. Fundforpeace.org. Archived from <a rel="nofollow" class="external text" href="http://fsi.fundforpeace.org/rankings-2016">the original</a> on 4. februar 2017. Hentet 27. november 2016.</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www3.weforum.org/docs/WEF_GenderGap_Report_2012.pdf"><i>Gender Gap Report</i></a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130908170755/http://www3.weforum.org/docs/WEF_GenderGap_Report_2012.pdf">Arkiveret</a> 8. september 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (PDF). WEF.</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFZilmer2005" class="citation book cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Zilmer, Christel (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.scribd.com/doc/27610648/48/Finnland">"3.1.18 Finnland"</a>. <i>‘He drowned in Holmr's Sea - his cargo-ship drifted to the sea-bottom, only three came out alive'<span></span></i> (engelsk). Tartu University Press. s. 139<span class="reference-accessdate">. Hentet 6. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=3.1.18+Finnland&rft.btitle=%E2%80%98He+drowned+in+Holmr%27s+Sea+-+his+cargo-ship+drifted+to+the+sea-bottom%2C+only+three+came+out+alive%27&rft.pages=139&rft.pub=Tartu+University+Press&rft.date=2005&rft.aulast=Zilmer&rft.aufirst=Christel&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.scribd.com%2Fdoc%2F27610648%2F48%2FFinnland&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPetri_Kallio" class="citation web cs1">Petri Kallio. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.kotikielenseura.fi/virittaja/hakemistot/jutut/1998_613.pdf">"Suomi(ttavia Etymologioita)"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111216082801/http://www.kotikielenseura.fi/virittaja/hakemistot/jutut/1998_613.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 16. december 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2012-01-06</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Suomi%28ttavia+Etymologioita%29&rft.au=Petri+Kallio&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.kotikielenseura.fi%2Fvirittaja%2Fhakemistot%2Fjutut%2F1998_613.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFVesa-Pekka_Herva2006" class="citation book cs1">Vesa-Pekka Herva, red. (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://herkules.oulu.fi/isbn9514281411/isbn9514281411.pdf"><i>People, Material Culture and Environment in the North</i></a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. Gummerus Kirjapaino OY. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160303194910/http://herkules.oulu.fi/isbn9514281411/isbn9514281411.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 3. marts 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2012-01-11</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=People%2C+Material+Culture+and+Environment+in+the+North&rft.pub=Gummerus+Kirjapaino+OY&rft.date=2006&rft_id=http%3A%2F%2Fherkules.oulu.fi%2Fisbn9514281411%2Fisbn9514281411.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFEric_SolstenSandra_W._Meditz1988" class="citation book cs1">Eric Solsten; Sandra W. Meditz, red. (1988). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://countrystudies.us/finland/9.htm">"Finland and the Swedish Empire"</a>. <i>Finland: A Country Study</i>. Country Studies/Area Handbook Series. Washington: U.S. Department of the Army. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171009181052/http://countrystudies.us/finland/9.htm">Arkiveret</a> fra originalen 9. oktober 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2011-01-11</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Finland+and+the+Swedish+Empire&rft.btitle=Finland%3A+A+Country+Study&rft.place=Washington&rft.series=Country+Studies%2FArea+Handbook+Series&rft.pub=U.S.+Department+of+the+Army&rft.date=1988&rft_id=http%3A%2F%2Fcountrystudies.us%2Ffinland%2F9.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.posti.fi/postimuseo/nayttelyt/verkkonayttelyt/nordisk/sivut/dansk/Finland/period2/">"Finland i 1700-tallet"</a>. posti.fi. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20121209084614/http://www.posti.fi/postimuseo/nayttelyt/verkkonayttelyt/nordisk/sivut/dansk/Finland/period2/">Arkiveret</a> fra originalen 9. december 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2011-01-11</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finland+i+1700-tallet&rft.pub=posti.fi&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.posti.fi%2Fpostimuseo%2Fnayttelyt%2Fverkkonayttelyt%2Fnordisk%2Fsivut%2Fdansk%2FFinland%2Fperiod2%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Growth-30"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Growth_30-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Growth_30-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMarkus_JänttiJuho_SaariJuhana_Vartiainen2006" class="citation book cs1">Markus Jäntti; Juho Saari; Juhana Vartiainen (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://siteresources.worldbank.org/INTRANETSOCIALDEVELOPMENT/Resources/finland.pdf"><i>Growth and Equity in Finland</i></a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. World Bank. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20181113032435/http://siteresources.worldbank.org/INTRANETSOCIALDEVELOPMENT/Resources/finland.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 13. november 2018<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2011-01-11</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Growth+and+Equity+in+Finland&rft.pub=World+Bank&rft.date=2006&rft.au=Markus+J%C3%A4ntti&rft.au=Juho+Saari&rft.au=Juhana+Vartiainen&rft_id=http%3A%2F%2Fsiteresources.worldbank.org%2FINTRANETSOCIALDEVELOPMENT%2FResources%2Ffinland.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external free" href="http://digi.narc.fi/digi/julistus_sv.ka">http://digi.narc.fi/digi/julistus_sv.ka</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080210005759/http://digi.narc.fi/digi/julistus_sv.ka">Arkiveret</a> 10. februar 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Selvstændighedserklæringen i den svensksprogede udgave.</span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://memory.loc.gov/frd/cs/fitoc.html">"A Country Study: Finland - The Finnish Civil War"</a>. Federal Research Division, Library of Congress. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120310171449/http://memory.loc.gov/frd/cs/fitoc.html">Arkiveret</a> fra originalen 10. marts 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2012-01-13</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=A+Country+Study%3A+Finland+-+The+Finnish+Civil+War&rft.pub=Federal+Research+Division%2C+Library+of+Congress&rft_id=http%3A%2F%2Fmemory.loc.gov%2Ffrd%2Fcs%2Ffitoc.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-33">^</a></span> <span class="reference-text">Berit Nøkleby: <i>Politigeneral og hirdsjef</i> (s. 15), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-82-03-29226-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-82-03-29226-2">978-82-03-29226-2</a></span> </li> <li id="cite_note-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-34">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/tup/suomi90/helmikuu_en.html">"From slash-and-burn fields to post-industrial society - 90 years of change in industrial structure"</a>. www.stat.fi. 2007-02-20. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120120050148/http://www.stat.fi/tup/suomi90/helmikuu_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 20. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2012-01-13</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=From+slash-and-burn+fields+to+post-industrial+society+-+90+years+of+change+in+industrial+structure&rft.pub=www.stat.fi&rft.date=2007-02-20&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftup%2Fsuomi90%2Fhelmikuu_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-35"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-35">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFDavid_Glantz2001" class="citation book cs1">David Glantz (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140514105307/http://books.google.dk/books?id=fGPBOAatMycC&pg=&dq=&hl=en&redir_esc=y#v=onepage&q=&f=false"><i>The siege of Leningrad, 1941-1944: 900 days of terror</i></a>. Zenith Imprint. s. 33. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.dk/books?id=fGPBOAatMycC&pg=&dq=&hl=en&redir_esc=y#v=onepage&q=&f=false">originalen</a> 14. maj 2014<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+siege+of+Leningrad%2C+1941-1944%3A+900+days+of+terror&rft.pages=33&rft.pub=Zenith+Imprint&rft.date=2001&rft.au=David+Glantz&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.dk%2Fbooks%3Fid%3DfGPBOAatMycC%26pg%3D%26dq%3D%26hl%3Den%26redir_esc%3Dy%23v%3Donepage%26q%3D%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-36">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFTimothy_Snyder2010" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Timothy_Snyder" title="Timothy Snyder">Timothy Snyder</a> (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140514094406/http://books.google.dk/books?id=n856VkLmF34C&pg=&dq=&hl=en&redir_esc=y#v=onepage&q=&f=false"><i>Bloodland: Europe between Hitler and Stalin</i></a>. Basic Books. s. 173. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.dk/books?id=n856VkLmF34C&pg=&dq=&hl=en&redir_esc=y#v=onepage&q=&f=false">originalen</a> 14. maj 2014<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Bloodland%3A+Europe+between+Hitler+and+Stalin&rft.pages=173&rft.pub=Basic+Books&rft.date=2010&rft.au=Timothy+Snyder&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.dk%2Fbooks%3Fid%3Dn856VkLmF34C%26pg%3D%26dq%3D%26hl%3Den%26redir_esc%3Dy%23v%3Donepage%26q%3D%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-37">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFUnto_Hämäläinen2006" class="citation web cs1">Unto Hämäläinen (2006-12-10). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hs.fi/english/article/Hidden+help+from+across+the+Atlantic/1135223633788">"Hidden help from across the Atlantic"</a>. Helsingin Sanomat. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070129165823/http://www.hs.fi/english/article/Hidden+help+from+across+the+Atlantic/1135223633788">Arkiveret</a> fra originalen 29. januar 2007<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2012-01-13</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Hidden+help+from+across+the+Atlantic&rft.pub=Helsingin+Sanomat&rft.date=2006-12-10&rft.au=Unto+H%C3%A4m%C3%A4l%C3%A4inen&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.hs.fi%2Fenglish%2Farticle%2FHidden%2Bhelp%2Bfrom%2Bacross%2Bthe%2BAtlantic%2F1135223633788&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-babyboom-38"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-babyboom_38-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-babyboom_38-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-babyboom_38-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-babyboom_38-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/tup/suomi90/joulukuu_en.html">"Population development in independent Finland - greying Baby Boomers"</a>. www.stat.fi. 5. december 2007. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100218064517/http://www.stat.fi/tup/suomi90/joulukuu_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 18. februar 2010<span class="reference-accessdate">. Hentet 15. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Population+development+in+independent+Finland+-+greying+Baby+Boomers&rft.pub=www.stat.fi&rft.date=2007-12-05&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftup%2Fsuomi90%2Fjoulukuu_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-39">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.eduskunta.fi/SV/kansanedustajat/Sidor/414.aspx">"Matti Vanhanen"</a> (svensk). Finlands parlament. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200814144344/https://www.eduskunta.fi/SV/kansanedustajat/Sidor/414.aspx">Arkiveret</a> fra originalen 14. august 2020<span class="reference-accessdate">. Hentet 10. december 2019</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Matti+Vanhanen&rft.pub=Finlands+parlament&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.eduskunta.fi%2FSV%2Fkansanedustajat%2FSidor%2F414.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-40"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-40">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMarkvardsen2019" class="citation cs2">Markvardsen, Camilla (9. december 2019), <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.dr.dk/nyheder/udland/finske-sanna-marin-kan-blive-verdens-yngste-regeringsleder"><i>Finske Sanna Marin kan blive verdens yngste regeringsleder</i></a>, DR, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20191209201922/https://www.dr.dk/nyheder/udland/finske-sanna-marin-kan-blive-verdens-yngste-regeringsleder">arkiveret</a> fra originalen 9. december 2019<span class="reference-accessdate">, hentet 10. december 2019</span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Finske+Sanna+Marin+kan+blive+verdens+yngste+regeringsleder&rft.pub=DR&rft.date=2019-12-09&rft.aulast=Markvardsen&rft.aufirst=Camilla&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Fudland%2Ffinske-sanna-marin-kan-blive-verdens-yngste-regeringsleder&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-41">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://tulospalvelu.vaalit.fi/E-2015/en/tulos_kokomaa.html">"Parliament election 2015 - Result - Whole country"</a> (engelsk). Finnish Ministry of Justice. 2017-06-02. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180213072905/http://tulospalvelu.vaalit.fi/E-2015/en/tulos_kokomaa.html">Arkiveret</a> fra originalen 13. februar 2018<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2020-04-24</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Parliament+election+2015+-+Result+-+Whole+country&rft.pub=Finnish+Ministry+of+Justice&rft.date=2017-06-02&rft_id=https%3A%2F%2Ftulospalvelu.vaalit.fi%2FE-2015%2Fen%2Ftulos_kokomaa.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-42">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nationmaster.com/graph/cri_mur_percap-crime-murders-per-capita">"Murder (per capita) statistics - Countries Compared"</a>. www.nationmaster.com. 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080929181837/http://www.nationmaster.com/graph/cri_mur_percap-crime-murders-per-capita">Arkiveret</a> fra originalen 29. september 2008<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2012-01-20</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Murder+%28per+capita%29+statistics+-+Countries+Compared&rft.pub=www.nationmaster.com&rft.date=2011&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.nationmaster.com%2Fgraph%2Fcri_mur_percap-crime-murders-per-capita&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-43"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-43">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hs.fi/english/article/Finland+falls+another+rung+on+corruption+perception+ladder/1135250849086">"Finland falls another rung on corruption perception ladder"</a>. Helsingin Sanomat. 18. november 2009. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111207122604/http://www.hs.fi/english/article/Finland+falls+another+rung+on+corruption+perception+ladder/1135250849086">Arkiveret</a> fra originalen 7. december 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 20. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finland+falls+another+rung+on+corruption+perception+ladder&rft.pub=Helsingin+Sanomat&rft.date=2009-11-18&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.hs.fi%2Fenglish%2Farticle%2FFinland%2Bfalls%2Banother%2Brung%2Bon%2Bcorruption%2Bperception%2Bladder%2F1135250849086&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-44">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMarie_Chêne2011" class="citation web cs1">Marie Chêne (7. december 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://blog.transparency.org/2011/12/07/what-makes-new-zealand-denmark-finland-sweden-and-others-%E2%80%9Ccleaner%E2%80%9D-than-most-countries/">"What makes New Zealand, Denmark, Finland, Sweden and others "cleaner" than most countries?"</a>. Transparency International. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150716090329/http://blog.transparency.org/2011/12/07/what-makes-new-zealand-denmark-finland-sweden-and-others-%E2%80%9Ccleaner%E2%80%9D-than-most-countries/">Arkiveret</a> fra originalen 16. juli 2015<span class="reference-accessdate">. Hentet 20. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=What+makes+New+Zealand%2C+Denmark%2C+Finland%2C+Sweden+and+others+%E2%80%9Ccleaner%E2%80%9D+than+most+countries%3F&rft.pub=Transparency+International&rft.date=2011-12-07&rft.au=Marie+Ch%C3%AAne&rft_id=http%3A%2F%2Fblog.transparency.org%2F2011%2F12%2F07%2Fwhat-makes-new-zealand-denmark-finland-sweden-and-others-%25E2%2580%259Ccleaner%25E2%2580%259D-than-most-countries%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-45">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/Greco/evaluations/round3/GrecoEval3%282007%292_Finland_Two_EN.pdf">"Evaluation Report on Finland on Transparency of Party Funding"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. GRECO. 7. december 2007. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120712163521/http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/greco/evaluations/round3/GrecoEval3%282007%292_Finland_Two_EN.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 12. juli 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 20. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Evaluation+Report+on+Finland+on+Transparency+of+Party+Funding&rft.pub=GRECO&rft.date=2007-12-07&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.coe.int%2Ft%2Fdghl%2Fmonitoring%2FGreco%2Fevaluations%2Fround3%2FGrecoEval3%25282007%25292_Finland_Two_EN.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-46"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-46">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/2008/">"The Nobel Peace Prize 2008"</a>. Nobelpris-komiteen. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131214013735/http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/2008/">Arkiveret</a> fra originalen 14. december 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet 20. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Nobel+Peace+Prize+2008&rft.pub=Nobelpris-komiteen&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.nobelprize.org%2Fnobel_prizes%2Fpeace%2Flaureates%2F2008%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-congress-47"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-congress_47-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-congress_47-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-congress_47-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-congress_47-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-congress_47-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-congress_47-5"><sup>f</sup></a> <a href="#cite_ref-congress_47-6"><sup>g</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/fitoc.html">"A Country Study: Finland"</a>. The Library of Congress. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150214114830/http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/fitoc.html">Arkiveret</a> fra originalen 14. februar 2015<span class="reference-accessdate">. Hentet 21. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=A+Country+Study%3A+Finland&rft.pub=The+Library+of+Congress&rft_id=http%3A%2F%2Flcweb2.loc.gov%2Ffrd%2Fcs%2Ffitoc.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-48"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-48">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_195468.htm?selectedLocale=en">Pressemeddelelse af 18. maj 2022 fra NATO</a></span> </li> <li id="cite_note-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-49">^</a></span> <span class="reference-text">Finlands udenrigsministerium. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://valtioneuvosto.fi/en/-/finland-joins-nato-on-4-april">"Finland joins NATO on 4 April"</a>. <a href="/wiki/Pressemeddelelse" title="Pressemeddelelse">Pressemeddelelse</a>.  Hentet 4. april 2023.</span> </li> <li id="cite_note-50"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-50">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/artikkelit/2007/art_2007-06-01_005.html?s=2">"Työvoimakustannukset puuttuvat puolustusmenoista"</a> (finsk). www.stat.fi. 1. juni 2007. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120126021029/http://www.stat.fi/artikkelit/2007/art_2007-06-01_005.html?s=2">Arkiveret</a> fra originalen 26. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 21. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Ty%C3%B6voimakustannukset+puuttuvat+puolustusmenoista&rft.pub=www.stat.fi&rft.date=2007-06-01&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Fartikkelit%2F2007%2Fart_2007-06-01_005.html%3Fs%3D2&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-51"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-51">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ymparisto.fi/default.asp?node=8103&lan=en">"Lakes in Finland"</a>. Finlands Miljøministerium. 15. august 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070930040808/http://www.ymparisto.fi/default.asp?node=8103&lan=en">Arkiveret</a> fra originalen 30. september 2007<span class="reference-accessdate">. Hentet 15. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Lakes+in+Finland&rft.pub=Finlands+Milj%C3%B8ministerium&rft.date=2011-08-15&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ymparisto.fi%2Fdefault.asp%3Fnode%3D8103%26lan%3Den&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-52"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-52">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFM._Raatikainen_og_E._Kuusisto" class="citation journal cs1">M. Raatikainen og E. Kuusisto. "The Number and Surface Area of the Lakes in Finland". <i>Terra</i>. <b>102</b> (2): 97-102.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Terra&rft.atitle=The+Number+and+Surface+Area+of+the+Lakes+in+Finland&rft.volume=102&rft.issue=2&rft.pages=97-102&rft.au=M.+Raatikainen+og+E.+Kuusisto&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-53"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-53">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140209231457/http://www.forest.fi/smyforest/foresteng.nsf/allbyid/BE3C5576C911F822C2256F3100418AFD?Opendocument">"Finland is the most forested country in Europe"</a>. forest.fi. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.forest.fi/smyforest/foresteng.nsf/allbyid/BE3C5576C911F822C2256F3100418AFD?Opendocument">originalen</a> 9. februar 2014<span class="reference-accessdate">. Hentet 15. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finland+is+the+most+forested+country+in+Europe&rft.pub=forest.fi&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.forest.fi%2Fsmyforest%2Fforesteng.nsf%2Fallbyid%2FBE3C5576C911F822C2256F3100418AFD%3FOpendocument&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-klima-54"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-klima_54-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://en.ilmatieteenlaitos.fi/climate">"Climate in Finland"</a>. Det Finske Meteorologiske Institut. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120126060545/http://en.ilmatieteenlaitos.fi/climate">Arkiveret</a> fra originalen 26. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 16. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Climate+in+Finland&rft.pub=Det+Finske+Meteorologiske+Institut&rft_id=http%3A%2F%2Fen.ilmatieteenlaitos.fi%2Fclimate&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-55"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-55">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120407022547/http://www.mmm.fi/attachments/mmm/julkaisut/esitteet/5HIspFLpC/45920_LFA_esite.pdf">"Finland's Northern Conditions. Challenges and Opportunities for Agriculture"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. Finlands Land- og Skovbrugsministerium. s. 4. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.mmm.fi/attachments/mmm/julkaisut/esitteet/5HIspFLpC/45920_LFA_esite.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 7. april 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 16. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finland%27s+Northern+Conditions.+Challenges+and+Opportunities+for+Agriculture&rft.pages=4&rft.pub=Finlands+Land-+og+Skovbrugsministerium&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.mmm.fi%2Fattachments%2Fmmm%2Fjulkaisut%2Fesitteet%2F5HIspFLpC%2F45920_LFA_esite.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-56"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-56">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111030174111/http://www.localfinland.fi/en/authorities/newmunicipality2017/Pages/default.aspx">"Local government reform and the New Municipality 2017 programme"</a>. www.localfinland.fi. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.localfinland.fi/en/authorities/newmunicipality2017/Pages/default.aspx">originalen</a> 30. oktober 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 22. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Local+government+reform+and+the+New+Municipality+2017+programme&rft.pub=www.localfinland.fi&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.localfinland.fi%2Fen%2Fauthorities%2Fnewmunicipality2017%2FPages%2Fdefault.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-57"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-57">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141213025208/http://vrk.fi/default.aspx?docid=8673&site=3&id=0">"Kuntien Asukasluvut SUURUUSJÄRJESTYKSESSÄ Suuruusjärjestyksessä"</a> (finsk). vrk.fi. 30. november 2014. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://vrk.fi/default.aspx?docid=8673&site=3&id=0">originalen</a> 13. december 2014<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. februar 2015</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Kuntien+Asukasluvut+SUURUUSJ%C3%84RJESTYKSESS%C3%84+Suuruusj%C3%A4rjestyksess%C3%A4&rft.pub=vrk.fi&rft.date=2014-11-30&rft_id=http%3A%2F%2Fvrk.fi%2Fdefault.aspx%3Fdocid%3D8673%26site%3D3%26id%3D0&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-58"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-58">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.maanmittauslaitos.fi/sites/default/files/pinta-alat_2011_kunnannimenmukaan.xls">"Suomen pinta-ala kunnittain"</a> <span class="cs1-format">(XLS)</span> (finsk). www.maanmittauslaitos.fi. 1. januar 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.webcitation.org/691PWTvvK?url=http://www.maanmittauslaitos.fi/sites/default/files/pinta-alat_2011_kunnannimenmukaan.xls">Arkiveret</a> fra originalen 9. juli 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Suomen+pinta-ala+kunnittain&rft.pub=www.maanmittauslaitos.fi&rft.date=2011-01-01&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.maanmittauslaitos.fi%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Fpinta-alat_2011_kunnannimenmukaan.xls&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-natur-59"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-natur_59-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-natur_59-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFEeva_Liisa_Hallanaro2002" class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Eeva Liisa Hallanaro (november 2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071013173841/http://virtual.finland.fi/netcomm/news/showarticle.asp?intNWSAID=25727&intSubArtID=14721">"Die Natur und Landschaft Finnlands"</a> (tysk). Virtual Finland. Arkiveret fra originalen den 13. oktober 2007<span class="reference-accessdate">. Hentet 16. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Die+Natur+und+Landschaft+Finnlands&rft.pub=Virtual+Finland&rft.date=2002-11&rft.au=Eeva+Liisa+Hallanaro&rft_id=http%3A%2F%2Fvirtual.finland.fi%2Fnetcomm%2Fnews%2Fshowarticle.asp%3FintNWSAID%3D25727%26intSubArtID%3D14721&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">cite web</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_BOT:_original-url_status_ukendt" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-60"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-60">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.borealforest.org/world/world_finland.htm">"Finland - Forests and Forestry"</a>. boreal.org. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120117151611/http://www.borealforest.org/world/world_finland.htm">Arkiveret</a> fra originalen 17. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 16. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finland+-+Forests+and+Forestry&rft.pub=boreal.org&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.borealforest.org%2Fworld%2Fworld_finland.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-61"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-61">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFVesa_Ruusila2005" class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Vesa Ruusila (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070712135147/http://www.rktl.fi/riista/riistavarat/hirvikannan_koko_vasatuotto_1.html">"Hirvikannan koko ja vasatuotto vuonna 2005"</a> (finsk). www.rktl.fi. Arkiveret fra originalen den 12. juli 2007<span class="reference-accessdate">. Hentet 16. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Hirvikannan+koko+ja+vasatuotto+vuonna+2005&rft.pub=www.rktl.fi&rft.date=2005&rft.au=Vesa+Ruusila&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.rktl.fi%2Friista%2Friistavarat%2Fhirvikannan_koko_vasatuotto_1.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">cite web</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_BOT:_original-url_status_ukendt" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-62"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-62">^</a></span> <span class="reference-text">Foreløbige tal for 2011: <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_kansantalous_en.html">"Gross domestic product by industry"</a>. stat.fi. 20. juli 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190822190524/http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_kansantalous_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 22. august 2019<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Gross+domestic+product+by+industry&rft.pub=stat.fi&rft.date=2011-07-20&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftup%2Fsuoluk%2Fsuoluk_kansantalous_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-63"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-63">^</a></span> <span class="reference-text">Tal fra 2009: <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_teollisuus_en.html">"Manufactoring"</a>. stat.fi. 11. april 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190421065653/http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_teollisuus_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 21. april 2019<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Manufactoring&rft.pub=stat.fi&rft.date=2011-04-11&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftup%2Fsuoluk%2Fsuoluk_teollisuus_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-64"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-64">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/til/tvtutk/2004/tvtutk_2004_2006-09-15_tie_001_sv.html">"Priset på arbetad timme 23-27 euro"</a> (svensk). stat.fi. 15. september 2006. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120130170634/http://www.stat.fi/til/tvtutk/2004/tvtutk_2004_2006-09-15_tie_001_sv.html">Arkiveret</a> fra originalen 30. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Priset+p%C3%A5+arbetad+timme+23-27+euro&rft.pub=stat.fi&rft.date=2006-09-15&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftil%2Ftvtutk%2F2004%2Ftvtutk_2004_2006-09-15_tie_001_sv.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-kraft-65"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-kraft_65-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-kraft_65-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.tilastokeskus.fi/artikkelit/2008/art_2008-06-09_001.html">"Suomalaisten tulot Euroopan keskitasoa. Hyvinvointipalvelut eivät paranna sijoitusta"</a> (finsk). Tilastokeskus.fi. 9. juni 2008. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120112181601/http://www.tilastokeskus.fi/artikkelit/2008/art_2008-06-09_001.html">Arkiveret</a> fra originalen 12. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Suomalaisten+tulot+Euroopan+keskitasoa.+Hyvinvointipalvelut+eiv%C3%A4t+paranna+sijoitusta&rft.pub=Tilastokeskus.fi&rft.date=2008-06-09&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.tilastokeskus.fi%2Fartikkelit%2F2008%2Fart_2008-06-09_001.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-66"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-66">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.tilastokeskus.fi/tup/suoluk/suoluk_tyoelama_en.html">"Labour Market"</a>. Tilastokeskus.fi. 15. februar 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160818043828/http://www.tilastokeskus.fi/tup/suoluk/suoluk_tyoelama_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 18. august 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Labour+Market&rft.pub=Tilastokeskus.fi&rft.date=2011-02-15&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.tilastokeskus.fi%2Ftup%2Fsuoluk%2Fsuoluk_tyoelama_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-67"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-67">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.oecd.org/document/9/0,3343,en_2649_34747_28023113_1_1_1_1,00.html">"OECD recommends Finland to do more to help older people stay in work"</a>. OECD. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110427064840/http://www.oecd.org/document/9/0,3343,en_2649_34747_28023113_1_1_1_1,00.html">Arkiveret</a> fra originalen 27. april 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=OECD+recommends+Finland+to+do+more+to+help+older+people+stay+in+work&rft.pub=OECD&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.oecd.org%2Fdocument%2F9%2F0%2C3343%2Cen_2649_34747_28023113_1_1_1_1%2C00.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-68"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-68">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130827090435/http://vnk.fi/julkaisukansio/2007/j10-ikaantymisen-taloudelliset-vaikutukset/pdf/fi.pdf">"Ikääntymisen taloudelliset vaikutukset ja niihin varautuminen"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. www.vnk.fi. 2007. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vnk.fi/julkaisukansio/2007/j10-ikaantymisen-taloudelliset-vaikutukset/pdf/fi.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 27. august 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Ik%C3%A4%C3%A4ntymisen+taloudelliset+vaikutukset+ja+niihin+varautuminen&rft.pub=www.vnk.fi&rft.date=2007&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.vnk.fi%2Fjulkaisukansio%2F2007%2Fj10-ikaantymisen-taloudelliset-vaikutukset%2Fpdf%2Ffi.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-69"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-69">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2186rank.html">"Country comparison: Public debt"</a>. CIA. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070613005546/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2186rank.html">Arkiveret</a> fra originalen 13. juni 2007<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Country+comparison%3A+Public+debt&rft.pub=CIA&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.cia.gov%2Flibrary%2Fpublications%2Fthe-world-factbook%2Frankorder%2F2186rank.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-70"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-70">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.taloussanomat.fi/omatalous/2008/02/29/kotitalouksien-velkaantumisaste-yli-sadan-prosentin/20086262/139">"Kotitalouksien velkaantumisaste yli sadan prosentin"</a> (finsk). www.taloussanomat.fi. 29. februar 2008. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120217084229/http://www.taloussanomat.fi/omatalous/2008/02/29/kotitalouksien-velkaantumisaste-yli-sadan-prosentin/20086262/139">Arkiveret</a> fra originalen 17. februar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Kotitalouksien+velkaantumisaste+yli+sadan+prosentin&rft.pub=www.taloussanomat.fi&rft.date=2008-02-29&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.taloussanomat.fi%2Fomatalous%2F2008%2F02%2F29%2Fkotitalouksien-velkaantumisaste-yli-sadan-prosentin%2F20086262%2F139&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-71"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-71">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.tilastokeskus.fi/tup/suoluk/suoluk_liikenne_en.html">"Transport and Tourism"</a>. www.tilastokeskus.fi. 12. december 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160606200712/http://www.tilastokeskus.fi/tup/suoluk/suoluk_liikenne_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 6. juni 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Transport+and+Tourism&rft.pub=www.tilastokeskus.fi&rft.date=2011-12-12&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.tilastokeskus.fi%2Ftup%2Fsuoluk%2Fsuoluk_liikenne_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-72"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-72">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.tilastokeskus.fi/til/ktutk/2006/ktutk_2006_2007-12-19_tie_001_en.html">"Own-account worker households' consumption has grown most in 2001-2006"</a>. www.tilastokeskus.fi. 19. december 2007. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20161227144122/http://www.tilastokeskus.fi/til/ktutk/2006/ktutk_2006_2007-12-19_tie_001_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 27. december 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 23. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Own-account+worker+households%27+consumption+has+grown+most+in+2001-2006&rft.pub=www.tilastokeskus.fi&rft.date=2007-12-19&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.tilastokeskus.fi%2Ftil%2Fktutk%2F2006%2Fktutk_2006_2007-12-19_tie_001_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-73"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-73">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111203084208/http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/eurybase/national_summary_sheets/047_FI_EN.pdf">"National system overview on educational systems in Europe"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. Eurydice. 2011. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/eurybase/national_summary_sheets/047_FI_EN.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 3. december 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 24. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=National+system+overview+on+educational+systems+in+Europe&rft.pub=Eurydice&rft.date=2011&rft_id=http%3A%2F%2Feacea.ec.europa.eu%2Feducation%2Feurydice%2Fdocuments%2Feurybase%2Fnational_summary_sheets%2F047_FI_EN.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-74"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-74">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-rankings/2011">"QS World University Rankings 2011/12"</a>. www.topuniversities.com. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141020200255/http://www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-rankings/2011">Arkiveret</a> fra originalen 20. oktober 2014<span class="reference-accessdate">. Hentet 24. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=QS+World+University+Rankings+2011%2F12&rft.pub=www.topuniversities.com&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.topuniversities.com%2Funiversity-rankings%2Fworld-university-rankings%2F2011&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-75"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-75">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www3.weforum.org/docs/WEF_GCR_Report_2011-12.pdf">"The Global Competitiveness Report 2011-2012"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. World Economic Forum. 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140701161530/http://www3.weforum.org/docs/WEF_GCR_Report_2011-12.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 1. juli 2014<span class="reference-accessdate">. Hentet 24. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Global+Competitiveness+Report+2011-2012&rft.pub=World+Economic+Forum&rft.date=2011&rft_id=http%3A%2F%2Fwww3.weforum.org%2Fdocs%2FWEF_GCR_Report_2011-12.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-76"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-76">^</a></span> <span class="reference-text">Ifølge undervisningsminister Tuula Haatainen, <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120314144501/http://www.kampus.uku.fi/tiedotteet/tiedote.shtml?v=2004&tied=110138298722415">"Tiedotteet 2004"</a>. Kuopio Universitet. 25. november 2004. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.kampus.uku.fi/tiedotteet/tiedote.shtml?v=2004&tied=110138298722415">originalen</a> 14. marts 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 24. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Tiedotteet+2004&rft.pub=Kuopio+Universitet&rft.date=2004-11-25&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.kampus.uku.fi%2Ftiedotteet%2Ftiedote.shtml%3Fv%3D2004%26tied%3D110138298722415&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-77"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-77">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.oecd.org/dataoecd/24/52/39315711.pdf">"OECD Briefing Note for Finland"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. OECD. 2007. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111216082756/http://www.oecd.org/dataoecd/24/52/39315711.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 16. december 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 24. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=OECD+Briefing+Note+for+Finland&rft.pub=OECD&rft.date=2007&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.oecd.org%2Fdataoecd%2F24%2F52%2F39315711.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-78"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-78">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFKari_Sipilä" class="citation web cs1">Kari Sipilä. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.finland.cn/Public/default.aspx?contentid=99637">"A country that innovates"</a>. Finlands Ambassade i Kina / Virtual Finland. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110707031053/http://www.finland.cn/Public/default.aspx?contentid=99637">Arkiveret</a> fra originalen 7. juli 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 24. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=A+country+that+innovates&rft.pub=Finlands+Ambassade+i+Kina+%2F+Virtual+Finland&rft.au=Kari+Sipil%C3%A4&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.finland.cn%2FPublic%2Fdefault.aspx%3Fcontentid%3D99637&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-79"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-79">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.research.fi/en/performance/scientific_publication">"Publications"</a>. www.research.fi. 15. november 2007. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20101205070800/http://www.research.fi/en/performance/scientific_publication">Arkiveret</a> fra originalen 5. december 2010<span class="reference-accessdate">. Hentet 24. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Publications&rft.pub=www.research.fi&rft.date=2007-11-15&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.research.fi%2Fen%2Fperformance%2Fscientific_publication&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-80"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-80">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.research.fi/en/performance/patents/patents_with%20numbers">"Finnish patent applications"</a>. www.research.fi. 11. november 2010. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20091011194752/http://www.research.fi/en/performance/patents/patents_with%20numbers">Arkiveret</a> fra originalen 11. oktober 2009<span class="reference-accessdate">. Hentet 24. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finnish+patent+applications&rft.pub=www.research.fi&rft.date=2010-11-11&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.research.fi%2Fen%2Fperformance%2Fpatents%2Fpatents_with%2520numbers&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-81"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-81">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Energy_price_statistics#Industrial_consumers">"Energy price statistics"</a>. Eurostat. november 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111223050929/http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Energy_price_statistics#Industrial_consumers">Arkiveret</a> fra originalen 23. december 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 25. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Energy+price+statistics&rft.pub=Eurostat&rft.date=2011-11&rft_id=http%3A%2F%2Fepp.eurostat.ec.europa.eu%2Fstatistics_explained%2Findex.php%2FEnergy_price_statistics%23Industrial_consumers&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-statenergi-82"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-statenergi_82-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/til/ekul/index_en.html">"Energy consumption"</a>. stat.fi. 13. december 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120125180929/http://www.stat.fi/til/ekul/index_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 25. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 25. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Energy+consumption&rft.pub=stat.fi&rft.date=2011-12-13&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftil%2Fekul%2Findex_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-83"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-83">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSari_Aldén2008" class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Sari Aldén (6. februar 2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090303204918/http://www.metsavastaa.net/vattenkraft">"Vattenkraft"</a> (svensk). skogsreflexen.net. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.metsavastaa.net/vattenkraft">originalen</a> 3. marts 2009<span class="reference-accessdate">. Hentet 25. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Vattenkraft&rft.pub=skogsreflexen.net&rft.date=2008-02-06&rft.au=Sari+Ald%C3%A9n&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.metsavastaa.net%2Fvattenkraft&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-84"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-84">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.energy.eu/#renewable">"Renewables"</a>. Europe's Energy Portal. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180202085251/https://www.energy.eu/#renewable">Arkiveret</a> fra originalen 2. februar 2018<span class="reference-accessdate">. Hentet 25. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Renewables&rft.pub=Europe%27s+Energy+Portal&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.energy.eu%2F%23renewable&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-85"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-85">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/til/salatuo/2014/salatuo_2014_2015-10-29_tie_001_en.html">"Production of electricity at its lowest level in the 2000s"</a>. Statistics Finland. 29. oktober 2015. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160815040553/http://www.stat.fi/til/salatuo/2014/salatuo_2014_2015-10-29_tie_001_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 15. august 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 21. juli 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Production+of+electricity+at+its+lowest+level+in+the+2000s&rft.pub=Statistics+Finland&rft.date=2015-10-29&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftil%2Fsalatuo%2F2014%2Fsalatuo_2014_2015-10-29_tie_001_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-86"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-86">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.world-nuclear-news.org/NN-Olkiluoto-3-begins-instrumentation-and-control-tests-1401164.html">"Olkiluoto 3 begins instrumentation and control tests"</a>. <i>World Nuclear News</i>. 14. januar 2016. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160611083412/http://www.world-nuclear-news.org/NN-Olkiluoto-3-begins-instrumentation-and-control-tests-1401164.html">Arkiveret</a> fra originalen 11. juni 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 21. juli 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=World+Nuclear+News&rft.atitle=Olkiluoto+3+begins+instrumentation+and+control+tests&rft.date=2016-01-14&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.world-nuclear-news.org%2FNN-Olkiluoto-3-begins-instrumentation-and-control-tests-1401164.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-87"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-87">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.tvo.fi/www/page/2305/">"OL3 Project"</a>. Teollisuuden Voima Oyj. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080513154155/http://www.tvo.fi/www/page/2305/">Arkiveret</a> fra originalen 13. maj 2008<span class="reference-accessdate">. Hentet 25. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=OL3+Project&rft.pub=Teollisuuden+Voima+Oyj&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.tvo.fi%2Fwww%2Fpage%2F2305%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-88"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-88">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110813005631/http://www.finavia.fi/files/finavia2/vuosikertomukset_pdf/FINAVIA_vsk_GB_LR.pdf">"Journeys and landscapes 2009. Finavia's annual report"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. Finavia.fi. 2009. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.finavia.fi/files/finavia2/vuosikertomukset_pdf/FINAVIA_vsk_GB_LR.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 2011-08-13<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Journeys+and+landscapes+2009.+Finavia%27s+annual+report&rft.pub=Finavia.fi&rft.date=2009&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.finavia.fi%2Ffiles%2Ffinavia2%2Fvuosikertomukset_pdf%2FFINAVIA_vsk_GB_LR.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-89"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-89">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFIrene_Tham2011" class="citation news cs1">Irene Tham (2011-09-27). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.thejakartaglobe.com/seasia/singapore-tops-it-competitiveness-in-asia-pacific-ranks-no-3-worldwide/468002">"Singapore Tops IT Competitiveness in Asia Pacific, Ranks No. 3 Worldwide"</a>. The Jakarta Globe. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20121220204542/http://www.thejakartaglobe.com/seasia/singapore-tops-it-competitiveness-in-asia-pacific-ranks-no-3-worldwide/468002">Arkiveret</a> fra originalen 20. december 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.atitle=Singapore+Tops+IT+Competitiveness+in+Asia+Pacific%2C+Ranks+No.+3+Worldwide&rft.date=2011-09-27&rft.au=Irene+Tham&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.thejakartaglobe.com%2Fseasia%2Fsingapore-tops-it-competitiveness-in-asia-pacific-ranks-no-3-worldwide%2F468002&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-nordic-90"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-nordic_90-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-nordic_90-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-nordic_90-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-nordic_90-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFTorben_M._Andersen,_Bengt_Holmström,_Seppo_Honkapohja,_Sixten_Korkman,_Hans_Tson_Söderström,_Juhana_Vartiainen2007" class="citation web cs1">Torben M. Andersen, Bengt Holmström, Seppo Honkapohja, Sixten Korkman, Hans Tson Söderström, Juhana Vartiainen (2007-12-04). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110720175735/http://www.etla.fi/files/1892_the_nordic_model_complete.pdf">"The Nordic Model"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. The Research Institute of the Finnish Economy (ETLA). Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.etla.fi/files/1892_the_nordic_model_complete.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 2011-07-20<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Nordic+Model&rft.pub=The+Research+Institute+of+the+Finnish+Economy+%28ETLA%29&rft.date=2007-12-04&rft.au=Torben+M.+Andersen%2C+Bengt+Holmstr%C3%B6m%2C+Seppo+Honkapohja%2C+Sixten+Korkman%2C+Hans+Tson+S%C3%B6derstr%C3%B6m%2C+Juhana+Vartiainen&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.etla.fi%2Ffiles%2F1892_the_nordic_model_complete.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">cite web</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-heritage-91"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-heritage_91-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-heritage_91-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-heritage_91-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.heritage.org/index/country/finland">"2012 Index of Economic Freedom: Finland"</a>. www.heritage.org. 2012. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110629041208/http://www.heritage.org/index/country/Finland">Arkiveret</a> fra originalen 29. juni 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=2012+Index+of+Economic+Freedom%3A+Finland&rft.pub=www.heritage.org&rft.date=2012&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.heritage.org%2Findex%2Fcountry%2Ffinland&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-92"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-92">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.kilpailuvirasto.fi/cgi-bin/suomi.cgi?sivu=uut/u-2005-3-1">"OECD:n raportti suosittelee kilpailun lisäämistä palvelualoilla"</a> (finsk). Kilpailuvirasto (Finlands Konkurrencestyrelse). 17. oktober 2005. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120129205230/http://www.kilpailuvirasto.fi/cgi-bin/suomi.cgi?sivu=uut%2Fu-2005-3-1">Arkiveret</a> fra originalen 29. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=OECD%3An+raportti+suosittelee+kilpailun+lis%C3%A4%C3%A4mist%C3%A4+palvelualoilla&rft.pub=Kilpailuvirasto+%28Finlands+Konkurrencestyrelse%29&rft.date=2005-10-17&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.kilpailuvirasto.fi%2Fcgi-bin%2Fsuomi.cgi%3Fsivu%3Duut%2Fu-2005-3-1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-93"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-93">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.imd.org/research/publications/wcy/upload/scoreboard.pdf">"The World Competitiveness Scoreboard 2011"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. IMD. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130117082701/http://www.imd.org/research/publications/wcy/upload/scoreboard.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 17. januar 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+World+Competitiveness+Scoreboard+2011&rft.pub=IMD&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.imd.org%2Fresearch%2Fpublications%2Fwcy%2Fupload%2Fscoreboard.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-94"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-94">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.weforum.org/reports/global-competitiveness-report-2011-2012">"The Global Competitiveness Report 2011-2012"</a>. World Economic Forum. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110923173318/http://www.weforum.org/reports/global-competitiveness-report-2011-2012">Arkiveret</a> fra originalen 23. september 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Global+Competitiveness+Report+2011-2012&rft.pub=World+Economic+Forum&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.weforum.org%2Freports%2Fglobal-competitiveness-report-2011-2012&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-95"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-95">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://cpi.transparency.org/cpi2011/results/#CountryResults">"Corruption Perceptions Index 2011"</a>. Transparency International. 1. december 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120810164915/http://cpi.transparency.org/cpi2011/results/#CountryResults">Arkiveret</a> fra originalen 10. august 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Corruption+Perceptions+Index+2011&rft.pub=Transparency+International&rft.date=2011-12-01&rft_id=http%3A%2F%2Fcpi.transparency.org%2Fcpi2011%2Fresults%2F%23CountryResults&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-96"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-96">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.doingbusiness.org/rankings">"Economy Rankings"</a>. DoingBusiness.org. 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150206025936/http://www.doingbusiness.org/rankings">Arkiveret</a> fra originalen 6. februar 2015<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Economy+Rankings&rft.pub=DoingBusiness.org&rft.date=2011&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.doingbusiness.org%2Frankings&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-97"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-97">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.santaclaus.fi/?deptid=8320">"Christmas in Santa Claus' home at Korvatunturi mountain"</a>. www.santaclaus.fi. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120119143343/http://www.santaclaus.fi/?deptid=8320">Arkiveret</a> fra originalen 19. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 29. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Christmas+in+Santa+Claus%27+home+at+Korvatunturi+mountain&rft.pub=www.santaclaus.fi&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.santaclaus.fi%2F%3Fdeptid%3D8320&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-98"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-98">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFAunesluomaHeikkonenOjakoski2007" class="citation book cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Aunesluoma, Juhana; Heikkonen, Esko; Ojakoski, Matti (2007). <i>Lukiolaisen yhteiskuntatieto</i> (finsk). <a href="/wiki/Sanoma" title="Sanoma">WSOY</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9510276278" title="Speciel:ISBN-søgning/9510276278"><bdi>9510276278</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Lukiolaisen+yhteiskuntatieto&rft.pub=WSOY&rft.date=2007&rft.isbn=9510276278&rft.aulast=Aunesluoma&rft.aufirst=Juhana&rft.au=Heikkonen%2C+Esko&rft.au=Ojakoski%2C+Matti&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-fremmed-99"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-fremmed_99-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-fremmed_99-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_vaesto_en.html#foreigners">"Foreigners in Finland"</a>. stat.fi. 23. marts 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200611010801/https://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_vaesto_en.html#foreigners">Arkiveret</a> fra originalen 11. juni 2020<span class="reference-accessdate">. Hentet 30. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Foreigners+in+Finland&rft.pub=stat.fi&rft.date=2011-03-23&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftup%2Fsuoluk%2Fsuoluk_vaesto_en.html%23foreigners&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-sprog-100"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-sprog_100-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-sprog_100-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-sprog_100-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-sprog_100-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_vaesto_en.html#structure">"Population structure"</a>. stat.fi. 22. marts 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200611010801/https://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_vaesto_en.html#structure">Arkiveret</a> fra originalen 11. juni 2020<span class="reference-accessdate">. Hentet 30. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Population+structure&rft.pub=stat.fi&rft.date=2011-03-22&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftup%2Fsuoluk%2Fsuoluk_vaesto_en.html%23structure&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-101"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-101">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.icenews.is/index.php/2008/04/11/sami-population-in-finland-under-threat/">"Sami population in Finland under threat"</a>. www.icenews.is. 11. april 2008. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20121107174237/http://www.icenews.is/index.php/2008/04/11/sami-population-in-finland-under-threat/">Arkiveret</a> fra originalen 7. november 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 30. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Sami+population+in+Finland+under+threat&rft.pub=www.icenews.is&rft.date=2008-04-11&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.icenews.is%2Findex.php%2F2008%2F04%2F11%2Fsami-population-in-finland-under-threat%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-102"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-102">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFAune_Rummukainen2010" class="citation web cs1">Aune Rummukainen (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.fig.net/pub/fig2010/papers/ts09j%5Cts09j_rummukainen_3867.pdf">"Indigenous Peoples' Right to Land – The Sámi People in Finland and the Veddha People in Sri Lanka as Examples"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. FIG Congress. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20121128033709/http://www.fig.net/pub/fig2010/papers/ts09j%5Cts09j_rummukainen_3867.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 28. november 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 30. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Indigenous+Peoples%27+Right+to+Land+%E2%80%93+The+S%C3%A1mi+People+in+Finland+and+the+Veddha+People+in+Sri+Lanka+as+Examples&rft.pub=FIG+Congress&rft.date=2010&rft.au=Aune+Rummukainen&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.fig.net%2Fpub%2Ffig2010%2Fpapers%2Fts09j%255Cts09j_rummukainen_3867.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-103"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-103">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://tilastokeskus.fi/til/vaerak/2010/vaerak_2010_2011-03-18_kuv_002_en.html">"Appendix figure 2. Country of birth, citizenship and mother tongue of the population 31.12.2010"</a>. tilastokeskus.fi. 31. december 2010. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120411234310/http://tilastokeskus.fi/til/vaerak/2010/vaerak_2010_2011-03-18_kuv_002_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 11. april 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 30. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Appendix+figure+2.+Country+of+birth%2C+citizenship+and+mother+tongue+of+the+population+31.12.2010&rft.pub=tilastokeskus.fi&rft.date=2010-12-31&rft_id=http%3A%2F%2Ftilastokeskus.fi%2Ftil%2Fvaerak%2F2010%2Fvaerak_2010_2011-03-18_kuv_002_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-104"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-104">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.kotus.fi/index.phtml?l=sv&s=206">"Teckenspråken i Finland"</a> (svensk). www.kotus.fi. 31. januar 2007. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150318084839/http://www.kotus.fi/index.phtml?l=sv&s=206">Arkiveret</a> fra originalen 18. marts 2015<span class="reference-accessdate">. Hentet 30. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Teckenspr%C3%A5ken+i+Finland&rft.pub=www.kotus.fi&rft.date=2007-01-31&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.kotus.fi%2Findex.phtml%3Fl%3Dsv%26s%3D206&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-105"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-105">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.finlex.fi/fi/laki/kaannokset/1999/en19990731.pdf">"The Constitution of Finland"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. www.finlex.fi. 11. juni 1999. § 17 og § 121. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131113222833/http://www.finlex.fi/fi/laki/kaannokset/1999/en19990731.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 13. november 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet 30. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Constitution+of+Finland&rft.pages=%C2%A7+17+og+%C2%A7+121&rft.pub=www.finlex.fi&rft.date=1999-06-11&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.finlex.fi%2Ffi%2Flaki%2Fkaannokset%2F1999%2Fen19990731.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-106"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-106">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://pxdata.stat.fi/PxWeb/pxweb/en/StatFin/StatFin__vaerak/statfin_vaerak_pxt_11rx.px/">"Belonging to a religious community by age and sex, 1990-2022"</a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2023-09-30</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Belonging+to+a+religious+community+by+age+and+sex%2C+1990-2022&rft_id=https%3A%2F%2Fpxdata.stat.fi%2FPxWeb%2Fpxweb%2Fen%2FStatFin%2FStatFin__vaerak%2Fstatfin_vaerak_pxt_11rx.px%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-relig_stat-107"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-relig_stat_107-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-relig_stat_107-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://tilastokeskus.fi/tup/suoluk/suoluk_vaesto_en.html">"Statistics Finland with adherence of the Finnish population by religious communities"</a><span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2023-09-30</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Statistics+Finland+with+adherence+of+the+Finnish+population+by+religious+communities&rft_id=http%3A%2F%2Ftilastokeskus.fi%2Ftup%2Fsuoluk%2Fsuoluk_vaesto_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-108"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-108">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSalla_Korpela2005" class="citation web cs1">Salla Korpela (maj 2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://finland.fi/Public/default.aspx?contentid=160099&nodeid=41800&culture=en-US">"The Church in Finland today"</a>. finland.fi. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150910195729/http://finland.fi/Public/default.aspx?contentid=160099&nodeid=41800&culture=en-US">Arkiveret</a> fra originalen 10. september 2015<span class="reference-accessdate">. Hentet 31. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Church+in+Finland+today&rft.pub=finland.fi&rft.date=2005-05&rft.au=Salla+Korpela&rft_id=http%3A%2F%2Ffinland.fi%2FPublic%2Fdefault.aspx%3Fcontentid%3D160099%26nodeid%3D41800%26culture%3Den-US&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-109"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-109">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://kirkontilastot.fi/viz?id=240">"Kirkkoon kuuluvuus 2022"</a> (finsk). kirkontilastot.fi<span class="reference-accessdate">. Hentet 30. september 2023</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Kirkkoon+kuuluvuus+2022&rft.pub=kirkontilastot.fi&rft_id=https%3A%2F%2Fkirkontilastot.fi%2Fviz%3Fid%3D240&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-eurobarometer_2010-110"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-eurobarometer_2010_110-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_341_en.pdf">"Special Eurobarometer, biotechnology, page 204"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. jan.-feb. 2010. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160624014032/http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_341_en.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 24. juni 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. maj 2013</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Special+Eurobarometer%2C+biotechnology%2C+page+204&rft.date=2010-01%2F2010-02&rft_id=http%3A%2F%2Fec.europa.eu%2Fpublic_opinion%2Farchives%2Febs%2Febs_341_en.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">cite web</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Dato-format" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Dato-format">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-111"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-111">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.indexmundi.com/finland/life_expectancy_at_birth.html">"Finland Life expectancy at birth"</a>. www.indexmundi.com. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20181106213128/https://www.indexmundi.com/finland/life_expectancy_at_birth.html">Arkiveret</a> fra originalen 6. november 2018<span class="reference-accessdate">. Hentet 31. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finland+Life+expectancy+at+birth&rft.pub=www.indexmundi.com&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.indexmundi.com%2Ffinland%2Flife_expectancy_at_birth.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-112"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-112">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_terveys_en.html">"Health"</a>. www.stat.fi. 31. marts 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140404195621/http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_terveys_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 4. april 2014<span class="reference-accessdate">. Hentet 31. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Health&rft.pub=www.stat.fi&rft.date=2011-03-31&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftup%2Fsuoluk%2Fsuoluk_terveys_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-113"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-113">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFJenny_Hope2011" class="citation news cs1">Jenny Hope (14. april 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dailymail.co.uk/health/article-1376698/Britains-stillbirth-rate-National-scandal-11-day.html">"<span class="cs1-kern-left"></span>'National scandal' of 11 stillbirths a day means Britain has one of worst survival rates"</a>. Daily Mail. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140120192759/http://www.dailymail.co.uk/health/article-1376698/Britains-stillbirth-rate-National-scandal-11-day.html">Arkiveret</a> fra originalen 20. januar 2014<span class="reference-accessdate">. Hentet 31. januar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.atitle=%27National+scandal%27+of+11+stillbirths+a+day+means+Britain+has+one+of+worst+survival+rates&rft.date=2011-04-14&rft.au=Jenny+Hope&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.dailymail.co.uk%2Fhealth%2Farticle-1376698%2FBritains-stillbirth-rate-National-scandal-11-day.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-114"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-114">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/nol/shared/bsp/hi/pdfs/13_02_07_nn_unicef.pdf">"An overview of child well-being in rich countries"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. UNICEF. 2007. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180108041948/http://news.bbc.co.uk/nol/shared/bsp/hi/pdfs/13_02_07_nn_unicef.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 8. januar 2018<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2012-01-31</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=An+overview+of+child+well-being+in+rich+countries&rft.pub=UNICEF&rft.date=2007&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.bbc.co.uk%2Fnol%2Fshared%2Fbsp%2Fhi%2Fpdfs%2F13_02_07_nn_unicef.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-115"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-115">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFKristen_Bjørnkjær2007" class="citation news cs1">Kristen Bjørnkjær (16. november 2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.information.dk/150556">"Rumænske film"</a>. Information. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130728224338/http://www.information.dk/150556">Arkiveret</a> fra originalen 28. juli 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet 1. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.atitle=Rum%C3%A6nske+film&rft.date=2007-11-16&rft.au=Kristen+Bj%C3%B8rnkj%C3%A6r&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.information.dk%2F150556&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-116"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-116">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSharon_Shahid2011" class="citation web cs1">Sharon Shahid (2. maj 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111105114819/http://newseum.org/news/2011/05/world-press-freedom.html">"World Press Freedom Declined in 2010"</a>. Newseum. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.newseum.org/news/2011/05/world-press-freedom.html">originalen</a> 5. november 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=World+Press+Freedom+Declined+in+2010&rft.pub=Newseum&rft.date=2011-05-02&rft.au=Sharon+Shahid&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.newseum.org%2Fnews%2F2011%2F05%2Fworld-press-freedom.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-117"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-117">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFJyrki_Jyrkiäinen2008" class="citation web cs1">Jyrki Jyrkiäinen (2008) [2004]. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130826202831/https://finland.fi/public/default.aspx?contentid=162833&contentlan=2&culture=en-US">"Media moves"</a>. finland.fi. Arkiveret fra originalen den 26. august 2013<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Media+moves&rft.pub=finland.fi&rft.date=2008&rft.au=Jyrki+Jyrki%C3%A4inen&rft_id=https%3A%2F%2Ffinland.fi%2Fpublic%2Fdefault.aspx%3Fcontentid%3D162833%26contentlan%3D2%26culture%3Den-US&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">cite web</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_BOT:_original-url_status_ukendt" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt">link</a>)</span></span> </li> <li id="cite_note-118"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-118">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110930135153/http://www.levikintarkastus.fi/levikintarkastus/tilastot/Trendstatistics.pdf">"Circulations 1998-2011"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. levikintarkastus.fi. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.levikintarkastus.fi/levikintarkastus/tilastot/Trendstatistics.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 2011-09-30<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2012-02-02</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Circulations+1998-2011&rft.pub=levikintarkastus.fi&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.levikintarkastus.fi%2Flevikintarkastus%2Ftilastot%2FTrendstatistics.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-119"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-119">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120309053406/http://www.levikintarkastus.fi/mediatutkimus/NRS_Readers_S10_A11.pdf">"NRS Readers: Number of readers in primary target groups"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. levikintarkastus.fi. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.levikintarkastus.fi/mediatutkimus/NRS_Readers_S10_A11.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 2012-03-09<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=NRS+Readers%3A+Number+of+readers+in+primary+target+groups&rft.pub=levikintarkastus.fi&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.levikintarkastus.fi%2Fmediatutkimus%2FNRS_Readers_S10_A11.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-120"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-120">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.stat.fi/til/sutivi/2011/sutivi_2011_2011-11-02_tie_001_en.html">"Internet use outside home and work becoming more common"</a>. www.stat.fi. 2. november 2011. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120124013146/http://www.stat.fi/til/sutivi/2011/sutivi_2011_2011-11-02_tie_001_en.html">Arkiveret</a> fra originalen 24. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Internet+use+outside+home+and+work+becoming+more+common&rft.pub=www.stat.fi&rft.date=2011-11-02&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.stat.fi%2Ftil%2Fsutivi%2F2011%2Fsutivi_2011_2011-11-02_tie_001_en.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-121"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-121">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.yle.fi/uutiset/news/2009/10/1mb_broadband_access_becomes_legal_right_1080940.html">"1Mb Broadband Access Becomes Legal Right"</a>. YLE. 14. oktober 2009. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120118032133/http://www.yle.fi/uutiset/news/2009/10/1mb_broadband_access_becomes_legal_right_1080940.html">Arkiveret</a> fra originalen 18. januar 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=1Mb+Broadband+Access+Becomes+Legal+Right&rft.pub=YLE&rft.date=2009-10-14&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.yle.fi%2Fuutiset%2Fnews%2F2009%2F10%2F1mb_broadband_access_becomes_legal_right_1080940.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-122"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-122">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.visualgeography.com/categories/finland/games.html">"Finland - Games"</a>. www.visualgeography.com. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110710123931/http://www.visualgeography.com/categories/finland/games.html">Arkiveret</a> fra originalen 10. juli 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. februar 2012</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finland+-+Games&rft.pub=www.visualgeography.com&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.visualgeography.com%2Fcategories%2Ffinland%2Fgames.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AFinland" class="Z3988"></span></span> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Finland&veaction=edit&section=45" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Finland&action=edit&section=45" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/20px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/40px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Finland" class="extiw" title="commons:Category:Finland">Finland</a></b> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.finland.dk">Generel information og rejseinformation om Finland</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120608172551/http://www.finland.dk/">Arkiveret</a> 8. juni 2012 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.suomifani.com">Discover Finland with Suomifani.com</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20201029190847/http://www.suomifani.com/">Arkiveret</a> 29. oktober 2020 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.finlandlive.info">Finland Online Community</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200809104953/http://finlandlive.info/">Arkiveret</a> 9. august 2020 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Den_Europæiske_Union" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_lande_i_EU" title="Skabelon:Navboks lande i EU"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Navboks_lande_i_EU&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Navboks lande i EU (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_lande_i_EU" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks lande i EU"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Den_Europæiske_Union" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Den_Europ%C3%A6iske_Union" title="Den Europæiske Union">Den Europæiske Union</a></div></th></tr><tr><td colspan="2" class="navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Belgien" title="Belgien">Belgien</a></li> <li><a href="/wiki/Bulgarien" title="Bulgarien">Bulgarien</a></li> <li><a href="/wiki/Cypern" title="Cypern">Cypern</a></li> <li><a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Estland" title="Estland">Estland</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Finland</a></li> <li><a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%A6kenland" title="Grækenland">Grækenland</a></li> <li><a href="/wiki/Holland" title="Holland">Holland</a></li> <li><a href="/wiki/Irland" title="Irland">Irland</a></li> <li><a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a></li> <li><a href="/wiki/Kroatien" title="Kroatien">Kroatien</a></li> <li><a href="/wiki/Letland" title="Letland">Letland</a></li> <li><a href="/wiki/Litauen" title="Litauen">Litauen</a></li> <li><a href="/wiki/Luxembourg" title="Luxembourg">Luxembourg</a></li> <li><a href="/wiki/Malta" title="Malta">Malta</a></li> <li><a href="/wiki/Polen" title="Polen">Polen</a></li> <li><a href="/wiki/Portugal" title="Portugal">Portugal</a></li> <li><a href="/wiki/Rum%C3%A6nien" title="Rumænien">Rumænien</a></li> <li><a href="/wiki/Slovakiet" title="Slovakiet">Slovakiet</a></li> <li><a href="/wiki/Slovenien" title="Slovenien">Slovenien</a></li> <li><a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a></li> <li><a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkiet" title="Tjekkiet">Tjekkiet</a></li> <li><a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a></li> <li><a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="1" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_Europe.svg" class="mw-file-description" title="EU's flag"><img alt="EU's flag" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b7/Flag_of_Europe.svg/50px-Flag_of_Europe.svg.png" decoding="async" width="50" height="33" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b7/Flag_of_Europe.svg/75px-Flag_of_Europe.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b7/Flag_of_Europe.svg/100px-Flag_of_Europe.svg.png 2x" data-file-width="810" data-file-height="540" /></a></span></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089" /></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Lande_i_Europa" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895" /><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Lande_i_Europa" title="Skabelon:Lande i Europa"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Lande_i_Europa" title="Skabelondiskussion:Lande i Europa"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Lande_i_Europa" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Lande i Europa"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Lande_i_Europa" style="font-size:114%;margin:0 4em">Lande i <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a></div></th></tr><tr><td colspan="2" class="navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Albanien" title="Albanien">Albanien</a></li> <li><a href="/wiki/Andorra" title="Andorra">Andorra</a></li> <li><a href="/wiki/Armenien" title="Armenien">Armenien</a>²</li> <li><a href="/wiki/Aserbajdsjan" title="Aserbajdsjan">Aserbajdsjan</a><sup>1</sup></li> <li><a href="/wiki/Belgien" title="Belgien">Belgien</a></li> <li><a href="/wiki/Bosnien-Hercegovina" title="Bosnien-Hercegovina">Bosnien-Hercegovina</a></li> <li><a href="/wiki/Bulgarien" title="Bulgarien">Bulgarien</a></li> <li><a href="/wiki/Cypern" title="Cypern">Cypern</a>²</li> <li><a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Estland" title="Estland">Estland</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Finland</a></li> <li><a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a></li> <li><a href="/wiki/Georgien" title="Georgien">Georgien</a><sup>1</sup></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%A6kenland" title="Grækenland">Grækenland</a></li> <li><a href="/wiki/Holland" title="Holland">Holland</a></li> <li><a href="/wiki/Hviderusland" title="Hviderusland">Hviderusland</a></li> <li><a href="/wiki/Irland" title="Irland">Irland</a></li> <li><a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a></li> <li><a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a></li> <li><a href="/wiki/Kasakhstan" title="Kasakhstan">Kasakhstan</a><sup>1</sup></li> <li><a href="/wiki/Kosovo" title="Kosovo">Kosovo</a></li> <li><a href="/wiki/Kroatien" title="Kroatien">Kroatien</a></li> <li><a href="/wiki/Letland" title="Letland">Letland</a></li> <li><a href="/wiki/Liechtenstein" title="Liechtenstein">Liechtenstein</a></li> <li><a href="/wiki/Litauen" title="Litauen">Litauen</a></li> <li><a href="/wiki/Luxembourg" title="Luxembourg">Luxembourg</a></li> <li><a href="/wiki/Malta" title="Malta">Malta</a></li> <li><a href="/wiki/Moldova" title="Moldova">Moldova</a></li> <li><a href="/wiki/Monaco" title="Monaco">Monaco</a></li> <li><a href="/wiki/Montenegro" title="Montenegro">Montenegro</a></li> <li><a href="/wiki/Nordmakedonien" title="Nordmakedonien">Nordmakedonien</a></li> <li><a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a></li> <li><a href="/wiki/Polen" title="Polen">Polen</a></li> <li><a href="/wiki/Portugal" title="Portugal">Portugal</a></li> <li><a href="/wiki/Rum%C3%A6nien" title="Rumænien">Rumænien</a></li> <li><a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a><sup>1</sup></li> <li><a href="/wiki/San_Marino" title="San Marino">San Marino</a></li> <li><a href="/wiki/Schweiz" title="Schweiz">Schweiz</a></li> <li><a href="/wiki/Serbien" title="Serbien">Serbien</a></li> <li><a href="/wiki/Slovakiet" title="Slovakiet">Slovakiet</a></li> <li><a href="/wiki/Slovenien" title="Slovenien">Slovenien</a></li> <li><a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a></li> <li><a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien og Nordirland</a></li> <li><a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkiet" title="Tjekkiet">Tjekkiet</a></li> <li><a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a><sup>1</sup></li> <li><a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a></li> <li><a href="/wiki/Ukraine" title="Ukraine">Ukraine</a></li> <li><a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a></li> <li><a href="/wiki/Vatikanstaten" title="Vatikanstaten">Vatikanstaten</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="2" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Europe_blank_map.png" class="mw-file-description" title="Europa"><img alt="Europa" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Europe_blank_map.png/80px-Europe_blank_map.png" decoding="async" width="80" height="73" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Europe_blank_map.png/120px-Europe_blank_map.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Europe_blank_map.png/160px-Europe_blank_map.png 2x" data-file-width="1360" data-file-height="1245" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Territorier m.v.</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Akrotiri_og_Dhekelia" title="Akrotiri og Dhekelia">Akrotiri og Dhekelia</a><sup>3</sup></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Gibraltar" title="Gibraltar">Gibraltar</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a>²</li> <li><a href="/wiki/Guernsey" title="Guernsey">Guernsey</a></li> <li><a href="/wiki/Jan_Mayen" title="Jan Mayen">Jan Mayen</a></li> <li><a href="/wiki/Jersey" title="Jersey">Jersey</a></li> <li><a href="/wiki/Isle_of_Man" title="Isle of Man">Isle of Man</a></li> <li><a href="/wiki/Svalbard" title="Svalbard">Svalbard</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%85land" title="Åland">Ålandsøerne</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow hlist" colspan="3"><div> <ul><li>1. Ligger delvist i <a href="/wiki/Asien" title="Asien">Asien</a>.</li> <li>2. Regnes normalt som del af <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> af kulturelle og historiske årsager.</li> <li>3. Britisk baseområde på <a href="/wiki/Cypern" title="Cypern">Cypern</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089" /></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Organisation_for_Economic_Co-operation_and_Development_(OECD)" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895" /><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:OECD" title="Skabelon:OECD"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:OECD&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:OECD (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:OECD" title="Speciel:EditPage/Skabelon:OECD"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Organisation_for_Economic_Co-operation_and_Development_(OECD)" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/OECD" title="OECD">Organisation for Economic Co-operation and Development</a> (OECD)</div></th></tr><tr><td colspan="2" class="navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Australien" title="Australien">Australien</a></li> <li><a href="/wiki/Belgien" title="Belgien">Belgien</a></li> <li><a href="/wiki/Canada" title="Canada">Canada</a></li> <li><a href="/wiki/Chile" title="Chile">Chile</a></li> <li><a href="/wiki/Colombia" title="Colombia">Colombia</a></li> <li><a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Estland" title="Estland">Estland</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Finland</a></li> <li><a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%A6kenland" title="Grækenland">Grækenland</a></li> <li><a href="/wiki/Holland" title="Holland">Holland</a></li> <li><a href="/wiki/Irland" title="Irland">Irland</a></li> <li><a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a></li> <li><a href="/wiki/Israel" title="Israel">Israel</a></li> <li><a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a></li> <li><a href="/wiki/Japan" title="Japan">Japan</a></li> <li><a href="/wiki/Letland" title="Letland">Letland</a></li> <li><a href="/wiki/Litauen" title="Litauen">Litauen</a></li> <li><a href="/wiki/Luxembourg" title="Luxembourg">Luxembourg</a></li> <li><a href="/wiki/Mexico" title="Mexico">Mexico</a></li> <li><a href="/wiki/New_Zealand" title="New Zealand">New Zealand</a></li> <li><a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a></li> <li><a href="/wiki/Polen" title="Polen">Polen</a></li> <li><a href="/wiki/Portugal" title="Portugal">Portugal</a></li> <li><a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a></li> <li><a href="/wiki/Schweiz" title="Schweiz">Schweiz</a></li> <li><a href="/wiki/Sydkorea" title="Sydkorea">Sydkorea</a></li> <li><a href="/wiki/Slovakiet" title="Slovakiet">Slovakiet</a></li> <li><a href="/wiki/Slovenien" title="Slovenien">Slovenien</a></li> <li><a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkiet" title="Tjekkiet">Tjekkiet</a></li> <li><a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a></li> <li><a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a></li> <li><a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a></li> <li><a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a></li> <li><a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="1" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:OECD_Logo.svg" class="mw-file-description" title="OECD-logo"><img alt="OECD-logo" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2f/OECD_Logo.svg/55px-OECD_Logo.svg.png" decoding="async" width="55" height="35" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2f/OECD_Logo.svg/83px-OECD_Logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2f/OECD_Logo.svg/110px-OECD_Logo.svg.png 2x" data-file-width="270" data-file-height="170" /></a></span></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089" /></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Nordisk_Råd" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895" /><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Nordisk_R%C3%A5d" title="Skabelon:Nordisk Råd"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Nordisk_R%C3%A5d&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Nordisk Råd (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Nordisk_R%C3%A5d" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Nordisk Råd"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Nordisk_Råd" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Nordisk_R%C3%A5d" title="Nordisk Råd">Nordisk Råd</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Suver%C3%A6n_stat" title="Suveræn stat">Stater</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Finland</a></li> <li><a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a></li> <li><a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a></li> <li><a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="3" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_the_Nordic_Council_2016.svg" class="mw-file-description" title="Nordisk Råd"><img alt="Nordisk Råd" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Flag_of_the_Nordic_Council_2016.svg/100px-Flag_of_the_Nordic_Council_2016.svg.png" decoding="async" width="100" height="75" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Flag_of_the_Nordic_Council_2016.svg/150px-Flag_of_the_Nordic_Council_2016.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Flag_of_the_Nordic_Council_2016.svg/200px-Flag_of_the_Nordic_Council_2016.svg.png 2x" data-file-width="400" data-file-height="300" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Konstituerende_land" title="Konstituerende land">Associerede</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%85land" title="Åland">Ålandsøerne</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Observatører</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Estland" title="Estland">Estland</a></li> <li><a href="/wiki/Letland" title="Letland">Letland</a></li> <li><a href="/wiki/Litauen" title="Litauen">Litauen</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089" /></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.worldcat.org/identities/containsVIAFID/132440532">WorldCat</a></li> <li><a href="/wiki/Virtual_International_Authority_File" title="Virtual International Authority File">VIAF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://viaf.org/viaf/132440532">132440532</a></span></li> <li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/names/n79065711">n79065711</a></span></li> <li><a href="/wiki/International_Standard_Name_Identifier" title="International Standard Name Identifier">ISNI</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://isni.org/000000012375441X">0000 0001 2375 441X</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4017243-0">4017243-0</a></span></li> <li><a href="/wiki/LIBRIS_(bibliotekskatalog)" title="LIBRIS (bibliotekskatalog)">SELIBR</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//libris.kb.se/auth/145067">145067</a></span></li> <li><a href="/wiki/Syst%C3%A8me_universitaire_de_documentation" title="Système universitaire de documentation">SUDOC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.idref.fr/027225984">027225984</a></span></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb15238532r">cb15238532r</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb15238532r">(data)</a></span></li> <li><a href="/wiki/BIBSYS" title="BIBSYS">BIBSYS</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://ask.bibsys.no/ask/action/result?cmd=&kilde=biblio&cql=bs.autid+%3D+90149623&feltselect=bs.autid">90149623</a></span></li> <li><a href="/wiki/Historical_Dictionary_of_Switzerland" class="mw-redirect" title="Historical Dictionary of Switzerland">HDS</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F003353.php">003353</a></span></li> <li><a href="/wiki/National_Library_of_Australia" title="National Library of Australia">NLA</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//nla.gov.au/anbd.aut-an35740333">35740333</a></span></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00563226">00563226</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ge129144&CON_LNG=ENG">ge129144</a></span></li> <li><a href="/wiki/Spaniens_nationalbibliotek" title="Spaniens nationalbibliotek">BNE</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=XX451000">XX451000</a></span></li> <li><a href="/wiki/CiNii" title="CiNii">CiNii</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://ci.nii.ac.jp/author/DA01468325?l=en">DA01468325</a></span></li> <li><a href="/wiki/KulturNav" title="KulturNav">KulturNav</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://kulturnav.org/language/en/49570b67-6704-44ac-8120-680d75541293">id</a></span></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//lex.dk/Finland">Finland</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <p><span class="geo-inline-hidden noexcerpt"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11755137" /><span class="plainlinks nourlexpansion load-gadget" data-gadget="WikiMiniAtlas"><a class="external text" href="https://geohack.toolforge.org/geohack.php?language=da&pagename=Finland&params=65_N_27_E_type:country"><span class="geo-default"><span class="geo-dms" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted"><span class="latitude">65°N</span> <span class="longitude">27°Ø</span></span></span><span class="geo-multi-punct"> / </span><span class="geo-nondefault"><span class="geo-dec" title="Kort, flyfoto og andre data for dette sted">65°N 27°Ø</span><span style="display:none"> / <span class="geo">65; 27</span></span></span></a></span></span> </p>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?useformat=desktop&type=1x1&usesul3=0" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Finland&oldid=11889992">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Finland&oldid=11889992</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Finland" title="Kategori:Finland">Finland</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Medlemsstater_af_Europar%C3%A5det" title="Kategori:Medlemsstater af Europarådet">Medlemsstater af Europarådet</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Republikker" title="Kategori:Republikker">Republikker</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_finsk_(fi)" title="Kategori:CS1: Kilder på finsk (fi)">CS1: Kilder på finsk (fi)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_engelsk_(en)" title="Kategori:CS1: Kilder på engelsk (en)">CS1: Kilder på engelsk (en)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_svensk_(sv)" title="Kategori:CS1: Kilder på svensk (sv)">CS1: Kilder på svensk (sv)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_BOT:_original-url_status_ukendt" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt">CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_tysk_(de)" title="Kategori:CS1: Kilder på tysk (de)">CS1: Kilder på tysk (de)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list">CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Dato-format" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Dato-format">CS1-vedligeholdelse: Dato-format</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_VIAF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_ISNI_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_SELIBR_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BIBSYS_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NLA_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Koordinater_p%C3%A5_Wikidata" title="Kategori:Koordinater på Wikidata">Koordinater på Wikidata</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Gode_artikler" title="Kategori:Gode artikler">Gode artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 27. oktober 2024 kl. 22:49.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Finland&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29"><img src="/static/images/footer/wikimedia.svg" width="25" height="25" alt="Wikimedia Foundation" lang="en" loading="lazy"></picture></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" width="88" height="31"><img src="/w/resources/assets/mediawiki_compact.svg" alt="Powered by MediaWiki" lang="en" width="25" height="25" loading="lazy"></picture></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-header-container vector-sticky-header-container"> <div id="vector-sticky-header" class="vector-sticky-header"> <div class="vector-sticky-header-start"> <div class="vector-sticky-header-icon-start vector-button-flush-left vector-button-flush-right" aria-hidden="true"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-sticky-header-search-toggle" tabindex="-1" data-event-name="ui.vector-sticky-search-form.icon"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </button> </div> <div role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box"> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail"> <form action="/w/index.php" id="vector-sticky-search-form" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia"> <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-context-bar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-sticky-header-toc vector-sticky-header-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-sticky-header-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-sticky-header-toc-label" for="vector-sticky-header-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-sticky-header-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div class="vector-sticky-header-context-bar-primary" aria-hidden="true" ><span class="mw-page-title-main">Finland</span></div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-end" aria-hidden="true"> <div class="vector-sticky-header-icons"> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-talk-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="talk-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbles mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbles"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-subject-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="subject-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-article mw-ui-icon-wikimedia-article"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-history-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="history-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-history mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-history"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only mw-watchlink" id="ca-watchstar-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="watch-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-star mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-star"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-ve-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-edit mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-edit"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="wikitext-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-wikiText mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-wikiText"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-viewsource-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-protected-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-editLock mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-editLock"></span> <span></span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-buttons"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet mw-interlanguage-selector" id="p-lang-btn-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-language mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-language"></span> <span>319 sprog</span> </button> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive" id="ca-addsection-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="addsection-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbleAdd-progressive mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbleAdd-progressive"></span> <span>Tilføj emne</span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-icon-end"> <div class="vector-user-links"> </div> </div> </div> </div> </div> <div class="mw-portlet mw-portlet-dock-bottom emptyPortlet" id="p-dock-bottom"> <ul> </ul> </div> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.eqiad.main-58c4b96c94-nb88z","wgBackendResponseTime":427,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"2.157","walltime":"2.508","ppvisitednodes":{"value":22908,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":338725,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":28787,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":20,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":6,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":376342,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 1964.432 1 -total"," 44.93% 882.587 1 Skabelon:Reflist"," 27.87% 547.489 1 Skabelon:Infoboks_land2"," 25.83% 507.367 1 Skabelon:Infoboks_med_filter"," 25.75% 505.852 86 Skabelon:Cite_web"," 8.76% 172.025 6 Skabelon:Wikidata-streng"," 6.85% 134.504 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 6.73% 132.183 120 Skabelon:Date"," 6.62% 130.111 4 Skabelon:Kilde_www"," 5.16% 101.428 4 Skabelon:Navboks"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"1.108","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":16076409,"limit":52428800},"limitreport-profile":[["MediaWiki\\Extension\\Scribunto\\Engines\\LuaSandbox\\LuaSandboxCallback::getAllExpandedArguments","200","14.3"],["?","160","11.4"],["recursiveClone \u003CmwInit.lua:45\u003E","140","10.0"],["MediaWiki\\Extension\\Scribunto\\Engines\\LuaSandbox\\LuaSandboxCallback::getEntityStatements","140","10.0"],["MediaWiki\\Extension\\Scribunto\\Engines\\LuaSandbox\\LuaSandboxCallback::getEntity","100","7.1"],["MediaWiki\\Extension\\Scribunto\\Engines\\LuaSandbox\\LuaSandboxCallback::callParserFunction","100","7.1"],["(for generator)","80","5.7"],["dataWrapper \u003Cmw.lua:672\u003E","80","5.7"],["MediaWiki\\Extension\\Scribunto\\Engines\\LuaSandbox\\LuaSandboxCallback::gsub","60","4.3"],["type","40","2.9"],["[others]","300","21.4"]]},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-79cd87d5f8-rg8cg","timestamp":"20250319171039","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Finland","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Finland","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q33","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q33","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-02-11T15:02:33Z","dateModified":"2024-10-27T21:49:05Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/b\/bc\/Flag_of_Finland.svg","headline":"land i Nordeuropa"}</script> </body> </html>