CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Første Puniske Krig - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"f020767a-928f-40b5-af30-16ad4f822443","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Første_Puniske_Krig","wgTitle":"Første Puniske Krig","wgCurRevisionId":11847331,"wgRevisionId":11847331,"wgArticleId":85484,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Lokalt billede forskelligt fra Wikidata","Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra sidetitel","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Puniske krige"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Første_Puniske_Krig","wgRelevantArticleId":85484,"wgTempUserName":null, "wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":70000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q6286","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true, "wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips", "ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/First_Punic_War_264_BC_v2.png/1200px-First_Punic_War_264_BC_v2.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="707"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/First_Punic_War_264_BC_v2.png/800px-First_Punic_War_264_BC_v2.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="471"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/First_Punic_War_264_BC_v2.png/640px-First_Punic_War_264_BC_v2.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="377"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Første Puniske Krig - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8rste_Puniske_Krig"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8rste_Puniske_Krig"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Første_Puniske_Krig rootpage-Første_Puniske_Krig skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Hovedmenu </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z">Forside</a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier">Kategorier</a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold">Fremhævet indhold</a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x">Tilfældig side</a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler">Tilfældige artikler</a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder">Aktuelt</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia">Velkommen</a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes">Skribentforside</a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden">Landsbybrønden</a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter">Projekter</a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler">Portaler</a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler">Ønskede artikler</a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning">Oprydning</a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender">Kalender</a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r">Seneste ændringer</a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp">Hjælp</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> Søg </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Udseende </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class="">Donation</a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=F%C3%B8rste+Puniske+Krig" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class="">Opret konto</a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=F%C3%B8rste+Puniske+Krig" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class="">Log på</a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Personlige værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da">Donation</a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=F%C3%B8rste+Puniske+Krig" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"> Opret konto</a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=F%C3%B8rste+Puniske+Krig" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"> Log på</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Primære_kilder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Primære_kilder"> <div class="vector-toc-text"> 1 Primære kilder </div> </a> <ul id="toc-Primære_kilder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Baggrund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Baggrund"> <div class="vector-toc-text"> 2 Baggrund </div> </a> <button aria-controls="toc-Baggrund-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Baggrund </button> <ul id="toc-Baggrund-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Hærer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hærer"> <div class="vector-toc-text"> 2.1 Hærer </div> </a> <ul id="toc-Hærer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Flåder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Flåder"> <div class="vector-toc-text"> 2.2 Flåder </div> </a> <ul id="toc-Flåder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Sicilien_264-256_f.Kr" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Sicilien_264-256_f.Kr"> <div class="vector-toc-text"> 3 Sicilien 264-256 f.Kr </div> </a> <ul id="toc-Sicilien_264-256_f.Kr-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rom_bygger_en_flåde" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Rom_bygger_en_flåde"> <div class="vector-toc-text"> 4 Rom bygger en flåde </div> </a> <ul id="toc-Rom_bygger_en_flåde-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Invasion_af_Afrika" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Invasion_af_Afrika"> <div class="vector-toc-text"> 5 Invasion af Afrika </div> </a> <ul id="toc-Invasion_af_Afrika-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sicilien_255–248_f.Kr." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Sicilien_255–248_f.Kr."> <div class="vector-toc-text"> 6 Sicilien 255–248 f.Kr. </div> </a> <ul id="toc-Sicilien_255–248_f.Kr.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Konklusion" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Konklusion"> <div class="vector-toc-text"> 7 Konklusion </div> </a> <ul id="toc-Konklusion-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Efterspil" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Efterspil"> <div class="vector-toc-text"> 8 Efterspil </div> </a> <ul id="toc-Efterspil-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> 9 Se også </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> 10 Noter </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> 11 Referencer </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> 12 Litteratur </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Første Puniske Krig</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 60 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-60" aria-hidden="true" > 60 sprog </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%AD%D8%B1%D8%A8_%D8%A7%D9%84%D8%A8%D9%88%D9%86%D9%8A%D9%82%D9%8A%D8%A9_%D8%A7%D9%84%D8%A3%D9%88%D9%84%D9%89" title="الحرب البونيقية الأولى – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="الحرب البونيقية الأولى" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target">العربية</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D8%A8%DB%8C%D8%B1%DB%8C%D9%86%D8%AC%DB%8C_%DA%A9%D8%A7%D8%B1%D8%AA%D8%A7%DA%98_%D8%B3%D8%A7%D9%88%D8%A7%D8%B4%DB%8C" title="بیرینجی کارتاژ ساواشی – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="بیرینجی کارتاژ ساواشی" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target">تۆرکجه</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%8A%D1%80%D0%B2%D0%B0_%D0%BF%D1%83%D0%BD%D0%B8%D1%87%D0%B5%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D0%B2%D0%BE%D0%B9%D0%BD%D0%B0" title="Първа пуническа война – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Първа пуническа война" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target">Български</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Brezel_punek_kenta%C3%B1" title="Brezel punek kentañ – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Brezel punek kentañ" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target">Brezhoneg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Prvi_punski_rat" title="Prvi punski rat – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Prvi punski rat" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target">Bosanski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Primera_Guerra_P%C3%BAnica" title="Primera Guerra Púnica – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Primera Guerra Púnica" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target">Català</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Prvn%C3%AD_punsk%C3%A1_v%C3%A1lka" title="První punská válka – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="První punská válka" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target">Čeština</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Rhyfel_Pwnig_Cyntaf" title="Rhyfel Pwnig Cyntaf – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Rhyfel Pwnig Cyntaf" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target">Cymraeg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Erster_Punischer_Krieg" title="Erster Punischer Krieg – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Erster Punischer Krieg" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target">Deutsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%91%CE%84_%CE%9A%CE%B1%CF%81%CF%87%CE%B7%CE%B4%CE%BF%CE%BD%CE%B9%CE%B1%CE%BA%CF%8C%CF%82_%CE%A0%CF%8C%CE%BB%CE%B5%CE%BC%CE%BF%CF%82" title="Α΄ Καρχηδονιακός Πόλεμος – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Α΄ Καρχηδονιακός Πόλεμος" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target">Ελληνικά</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/First_Punic_War" title="First Punic War – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="First Punic War" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target">English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Unua_Punika_milito" title="Unua Punika milito – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Unua Punika milito" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target">Esperanto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Primera_guerra_p%C3%BAnica" title="Primera guerra púnica – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Primera guerra púnica" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target">Español</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Esimene_Puunia_s%C3%B5da" title="Esimene Puunia sõda – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Esimene Puunia sõda" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target">Eesti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Lehen_Gerra_Punikoa" title="Lehen Gerra Punikoa – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Lehen Gerra Punikoa" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target">Euskara</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%86%D8%AE%D8%B3%D8%AA%DB%8C%D9%86_%D8%AC%D9%86%DA%AF_%D9%BE%D9%88%D9%86%DB%8C" title="نخستین جنگ پونی – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="نخستین جنگ پونی" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target">فارسی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Ensimm%C3%A4inen_puunilaissota" title="Ensimmäinen puunilaissota – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Ensimmäinen puunilaissota" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target">Suomi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Premi%C3%A8re_guerre_punique" title="Première guerre punique – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Première guerre punique" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target">Français</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Earste_Punyske_Oarloch" title="Earste Punyske Oarloch – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Earste Punyske Oarloch" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target">Frysk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Primeira_guerra_p%C3%BAnica" title="Primeira guerra púnica – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Primeira guerra púnica" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target">Galego</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%94%D7%9E%D7%9C%D7%97%D7%9E%D7%94_%D7%94%D7%A4%D7%95%D7%A0%D7%99%D7%AA_%D7%94%D7%A8%D7%90%D7%A9%D7%95%D7%A0%D7%94" title="המלחמה הפונית הראשונה – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="המלחמה הפונית הראשונה" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target">עברית</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Prvi_punski_rat" title="Prvi punski rat – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Prvi punski rat" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target">Hrvatski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Els%C5%91_pun_h%C3%A1bor%C3%BA" title="Első pun háború – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Első pun háború" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target">Magyar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Prime_Guerra_Punic" title="Prime Guerra Punic – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Prime Guerra Punic" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target">Interlingua</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Perang_Punik_I" title="Perang Punik I – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Perang Punik I" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Indonesia</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Fyrsta_p%C3%BAnverska_str%C3%AD%C3%B0i%C3%B0" title="Fyrsta púnverska stríðið – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Fyrsta púnverska stríðið" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target">Íslenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Prima_guerra_punica" title="Prima guerra punica – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Prima guerra punica" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target">Italiano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E7%AC%AC%E4%B8%80%E6%AC%A1%E3%83%9D%E3%82%A8%E3%83%8B%E6%88%A6%E4%BA%89" title="第一次ポエニ戦争 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="第一次ポエニ戦争" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target">日本語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9E%E1%83%98%E1%83%A0%E1%83%95%E1%83%94%E1%83%9A%E1%83%98_%E1%83%9E%E1%83%A3%E1%83%9C%E1%83%98%E1%83%99%E1%83%A3%E1%83%A0%E1%83%98_%E1%83%9D%E1%83%9B%E1%83%98" title="პირველი პუნიკური ომი – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="პირველი პუნიკური ომი" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target">ქართული</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%A0%9C1%EC%B0%A8_%ED%8F%AC%EC%97%90%EB%8B%88_%EC%A0%84%EC%9F%81" title="제1차 포에니 전쟁 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="제1차 포에니 전쟁" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target">한국어</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Primum_bellum_Punicum" title="Primum bellum Punicum – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Primum bellum Punicum" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target">Latina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Pirmasis_p%C5%ABn%C5%B3_karas" title="Pirmasis pūnų karas – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Pirmasis pūnų karas" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target">Lietuvių</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Pirmais_p%C5%ABnie%C5%A1u_kar%C5%A1" title="Pirmais pūniešu karš – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Pirmais pūniešu karš" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target">Latviešu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%80%D0%B2%D0%B0_%D0%BF%D1%83%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D0%B2%D0%BE%D1%98%D0%BD%D0%B0" title="Прва пунска војна – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Прва пунска војна" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target">Македонски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AA%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%A8%E0%A4%BF%E0%A4%95%E0%A4%9A%E0%A5%87_%E0%A4%AA%E0%A4%B9%E0%A4%BF%E0%A4%B2%E0%A5%87_%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%A7" title="प्युनिकचे पहिले युद्ध – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="प्युनिकचे पहिले युद्ध" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target">मराठी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Perang_Punic_Pertama" title="Perang Punic Pertama – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Perang Punic Pertama" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Melayu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Eerste_Punische_Oorlog" title="Eerste Punische Oorlog – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Eerste Punische Oorlog" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target">Nederlands</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Den_f%C3%B8rste_punarkrigen" title="Den første punarkrigen – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Den første punarkrigen" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target">Norsk nynorsk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8rste_punerkrig" title="Første punerkrig – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Første punerkrig" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target">Norsk bokmål</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Primi%C3%A8ra_Gu%C3%A8rra_Punica" title="Primièra Guèrra Punica – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Primièra Guèrra Punica" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target">Occitan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/I_wojna_punicka" title="I wojna punicka – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="I wojna punicka" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target">Polski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D9%84%D9%88%D9%85%DA%93%DB%8D_%D9%BE%D9%88%D9%86%D9%8A_%D8%AC%DA%AB%DA%93%D9%87" title="لومړۍ پوني جګړه – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="لومړۍ پوني جګړه" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target">پښتو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Primeira_Guerra_P%C3%BAnica" title="Primeira Guerra Púnica – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Primeira Guerra Púnica" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target">Português</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Primul_R%C4%83zboi_Punic" title="Primul Război Punic – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Primul Război Punic" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target">Română</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D0%B5%D1%80%D0%B2%D0%B0%D1%8F_%D0%9F%D1%83%D0%BD%D0%B8%D1%87%D0%B5%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D0%B2%D0%BE%D0%B9%D0%BD%D0%B0" title="Первая Пуническая война – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Первая Пуническая война" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target">Русский</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Prima_guerra_p%C3%B9nica" title="Prima guerra pùnica – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Prima guerra pùnica" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target">Sicilianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Prvi_punski_rat" title="Prvi punski rat – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Prvi punski rat" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target">Srpskohrvatski / српскохрватски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/First_Punic_War" title="First Punic War – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="First Punic War" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target">Simple English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Prv%C3%A1_p%C3%BAnska_vojna" title="Prvá púnska vojna – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Prvá púnska vojna" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target">Slovenčina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Prva_punska_vojna" title="Prva punska vojna – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Prva punska vojna" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target">Slovenščina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%80%D0%B2%D0%B8_%D0%BF%D1%83%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B8_%D1%80%D0%B0%D1%82" title="Први пунски рат – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Први пунски рат" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target">Српски / srpski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Perang_Punik_I" title="Perang Punik I – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Perang Punik I" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target">Sunda</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/F%C3%B6rsta_puniska_kriget" title="Första puniska kriget – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Första puniska kriget" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target">Svenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%AA%E0%B8%87%E0%B8%84%E0%B8%A3%E0%B8%B2%E0%B8%A1%E0%B8%9E%E0%B8%B4%E0%B8%A7%E0%B8%99%E0%B8%B4%E0%B8%81%E0%B8%84%E0%B8%A3%E0%B8%B1%E0%B9%89%E0%B8%87%E0%B8%97%E0%B8%B5%E0%B9%88%E0%B8%AB%E0%B8%99%E0%B8%B6%E0%B9%88%E0%B8%87" title="สงครามพิวนิกครั้งที่หนึ่ง – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="สงครามพิวนิกครั้งที่หนึ่ง" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target">ไทย</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Birinci_P%C3%B6n_Sava%C5%9F%C4%B1" title="Birinci Pön Savaşı – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Birinci Pön Savaşı" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target">Türkçe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D0%B5%D1%80%D1%88%D0%B0_%D0%9F%D1%83%D0%BD%D1%96%D1%87%D0%BD%D0%B0_%D0%B2%D1%96%D0%B9%D0%BD%D0%B0" title="Перша Пунічна війна – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Перша Пунічна війна" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target">Українська</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Chi%E1%BA%BFn_tranh_Punic_l%E1%BA%A7n_th%E1%BB%A9_nh%E1%BA%A5t" title="Chiến tranh Punic lần thứ nhất – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Chiến tranh Punic lần thứ nhất" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target">Tiếng Việt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E7%AC%AC%E4%B8%80%E6%AC%A1%E5%B8%83%E5%8C%BF%E6%88%98%E4%BA%89" title="第一次布匿战争 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="第一次布匿战争" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target">吴语</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E7%AC%AC%E4%B8%80%E6%AC%A1%E5%B8%83%E5%8C%BF%E6%88%98%E4%BA%89" title="第一次布匿战争 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="第一次布匿战争" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target">中文</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E7%AC%AC%E4%B8%80%E6%AC%A1%E5%B8%83%E5%8C%BF%E6%88%B0%E7%88%AD" title="第一次布匿戰爭 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="第一次布匿戰爭" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target">粵語</a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q6286#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/F%C3%B8rste_Puniske_Krig" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c">Artikel</a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:F%C3%B8rste_Puniske_Krig" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t">Diskussion</a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >dansk </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/F%C3%B8rste_Puniske_Krig">Læs</a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >Værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/F%C3%B8rste_Puniske_Krig">Læs</a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=history">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/F%C3%B8rste_Puniske_Krig" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j">Hvad henviser hertil</a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/F%C3%B8rste_Puniske_Krig" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k">Beslægtede ændringer</a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u">Upload fil</a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q">Specialsider</a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&oldid=11847331" title="Permanent link til denne version af denne side">Permanent link</a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side">Sideinformation</a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&id=11847331&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side">Referer til denne side</a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FF%25C3%25B8rste_Puniske_Krig">Hent forkortet URL</a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FF%25C3%25B8rste_Puniske_Krig">Download QR-kode</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia">Kontakt Wikipedia</a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Danmark</a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM">GLAM</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=F%C3%B8rste+Puniske+Krig">Lav en bog</a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=show-download-screen">Download som PDF</a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p">Udskriftsvenlig udgave</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/First_Punic_War" hreflang="en">Wikimedia Commons</a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q6286" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g">Wikidata-element</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><table class="infobox vevent" style="float: right; clear: right; width: 315px; border-spacing: 2px; text-align: left;"> <tbody><tr> <th class="summary" colspan="2" style="background-color: #B0C4DE; text-align: center; vertical-align: middle; font-size: 110%;">Første Puniske Krig </th> </tr> <tr> <td colspan="2" style="background-color: #DCDCDC; text-align: center; vertical-align: middle;">Del af de <a href="/wiki/Puniske_krige" title="Puniske krige">puniske krige</a> </td> </tr><tr> <td colspan="2" style="text-align: center; border-bottom: 1px solid #aaa; line-height: 1.5em;"><a href="/wiki/Fil:First_Punic_War_264_BC_v2.png" class="mw-file-description" title="Det vestlige Middelhav lige før udbruddet af krigen i 264 f.Kr.: Romerske Republik vist med rødt, Karthago med gråt og Syrakus med grønt."><img alt="Det vestlige Middelhav lige før udbruddet af krigen i 264 f.Kr.: Romerske Republik vist med rødt, Karthago med gråt og Syrakus med grønt." src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/First_Punic_War_264_BC_v2.png/320px-First_Punic_War_264_BC_v2.png" decoding="async" width="320" height="189" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/First_Punic_War_264_BC_v2.png/480px-First_Punic_War_264_BC_v2.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/First_Punic_War_264_BC_v2.png/640px-First_Punic_War_264_BC_v2.png 2x" data-file-width="1412" data-file-height="832" /></a> Det vestlige <a href="/wiki/Middelhav" class="mw-redirect" title="Middelhav">Middelhav</a> lige før udbruddet af krigen i 264 f.Kr.: <a href="/wiki/Romerske_Republik" title="Romerske Republik">Romerske Republik</a> vist med rødt, <a href="/wiki/Antikkens_Karthago" title="Antikkens Karthago">Karthago</a> med gråt og <a href="/wiki/Siracusa" title="Siracusa">Syrakus</a> med grønt. </td> </tr><tr> <td colspan="2"> <table style="width:100%; margin:0; padding:0; border:0"> <tbody><tr> <th style="padding-right:1em">Dato</th> <td><a href="/wiki/264_f.Kr." title="264 f.Kr.">264</a> – <a href="/wiki/241_f.Kr." title="241 f.Kr.">241 f.Kr.</a> </td> </tr><tr> <th style="padding-right:1em">Sted</th> <td><a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a>, <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a>, <a href="/wiki/Sardinien" title="Sardinien">Sardinien</a> </td> </tr><tr> <th style="padding-right:1em">Resultat</th> <td>Romersk sejr </td> </tr><tr> <th style="padding-right:1em">Territoriale ændringer </th><td>Romersk overtagelse af Sicilien (med udtagelse af <a href="/wiki/Siracusa" title="Siracusa">Siracusa</a>) </td> </tr></tbody></table></td> </tr><tr> <th colspan="2" style="background-color: #B0C4DE; text-align: center; vertical-align: middle; font-size: 110%;">Parter</th> </tr><tr> <td style="width:50%; border-right:1px dotted #aaa;"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11019734">.mw-parser-output .treeview ul{padding:0;margin:0}.mw-parser-output .treeview li{padding:0;margin:0;list-style-type:none;list-style-image:none}.mw-parser-output .treeview li li{background:url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f2/Treeview-grey-line.png")no-repeat 0 -2981px;padding-left:21px;text-indent:0.3em}.mw-parser-output .treeview li li:last-child{background-position:0 -5971px}.mw-parser-output .treeview li.emptyline>ul>.mw-empty-elt:first-child+.emptyline,.mw-parser-output .treeview li.emptyline>ul>li:first-child{background-position:0 9px}</style><div class="treeview"> <ul><li><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/98/Roman_SPQR_banner.svg/20px-Roman_SPQR_banner.svg.png" decoding="async" width="20" height="16" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/98/Roman_SPQR_banner.svg/30px-Roman_SPQR_banner.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/98/Roman_SPQR_banner.svg/40px-Roman_SPQR_banner.svg.png 2x" data-file-width="289" data-file-height="229" /> <a href="/wiki/Romerske_Republik" title="Romerske Republik">Romerske Republik</a> <ul><li><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/Vexilloid_of_the_Roman_Empire.svg/20px-Vexilloid_of_the_Roman_Empire.svg.png" decoding="async" width="20" height="28" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/Vexilloid_of_the_Roman_Empire.svg/30px-Vexilloid_of_the_Roman_Empire.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/Vexilloid_of_the_Roman_Empire.svg/40px-Vexilloid_of_the_Roman_Empire.svg.png 2x" data-file-width="245" data-file-height="343" /> <a href="/wiki/Romerske_h%C3%A6r" title="Romerske hær">Romerske hær</a></li></ul></li></ul> </div></td><td style="width:50%; padding-left:0.25em"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/Tanit_Symbol.svg/14px-Tanit_Symbol.svg.png" decoding="async" width="14" height="18" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/Tanit_Symbol.svg/21px-Tanit_Symbol.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/Tanit_Symbol.svg/28px-Tanit_Symbol.svg.png 2x" data-file-width="655" data-file-height="840" /> <a href="/wiki/Antikkens_Karthago" title="Antikkens Karthago">Karthago</a> </td> </tr><tr> <th colspan="2" style="background-color: #B0C4DE; text-align: center; vertical-align: middle; font-size: 110%;">Ledere</th> </tr><tr> <td style="width:50%; border-right:1px dotted #aaa;"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11791486">.mw-parser-output .plainlist ol,.mw-parser-output .plainlist ul{line-height:inherit;list-style:none;margin:0;padding:0}.mw-parser-output .plainlist ol li,.mw-parser-output .plainlist ul li{margin-bottom:0}</style><div class="plainlist"> <ul><li><a href="/wiki/Appius_Claudius_Caudex" title="Appius Claudius Caudex">Ap. Claudius Caudex</a></li> <li><a href="/wiki/Marcus_Atilius_Regulus" title="Marcus Atilius Regulus">M. Atilius Regulus</a>  <a href="/wiki/Henrettelse" title="Henrettet"><img alt="Henrettet" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/06/Skull_and_Crossbones.svg/14px-Skull_and_Crossbones.svg.png" decoding="async" width="14" height="13" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/06/Skull_and_Crossbones.svg/21px-Skull_and_Crossbones.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/06/Skull_and_Crossbones.svg/28px-Skull_and_Crossbones.svg.png 2x" data-file-width="510" data-file-height="490" /></a></li> <li><a href="/wiki/Gajus_Lutatius_Catulus" title="Gajus Lutatius Catulus">C. Lutatius Catulus</a></li></ul> </div> </td><td style="width:50%; padding-left:0.25em"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11791486"><div class="plainlist"> <ul><li><a href="/wiki/Hannibal_Gisco" title="Hannibal Gisco">Hannibal Gisco</a></li> <li><a href="/wiki/Hamilkar_Barkas" title="Hamilkar Barkas">Hamilkar Barkas</a></li> <li><a href="/wiki/Hanno_den_Store" title="Hanno den Store">Hanno den Store</a></li> <li><a href="/wiki/Xanthippus" class="mw-redirect" title="Xanthippus">Xanthippus</a></li></ul> </div> </td> </tr></tbody></table> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11791486"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11769306">.mw-parser-output .sidebar{width:22em;float:right;clear:right;margin:0.5em 0 1em 1em;background:#f8f9fa;border:1px solid #aaa;padding:0.2em;text-align:center;line-height:1.4em;font-size:88%;border-collapse:collapse;display:table}body.skin-minerva .mw-parser-output .sidebar{display:table!important;float:right!important;margin:0.5em 0 1em 1em!important}.mw-parser-output .sidebar-subgroup{width:100%;margin:0;border-spacing:0}.mw-parser-output .sidebar-left{float:left;clear:left;margin:0.5em 1em 1em 0}.mw-parser-output .sidebar-none{float:none;clear:both;margin:0.5em 1em 1em 0}.mw-parser-output .sidebar-outer-title{padding:0 0.4em 0.2em;font-size:125%;line-height:1.2em;font-weight:bold}.mw-parser-output .sidebar-top-image{padding:0.4em}.mw-parser-output .sidebar-top-caption,.mw-parser-output .sidebar-pretitle-with-top-image,.mw-parser-output .sidebar-caption{padding:0.2em 0.4em 0;line-height:1.2em}.mw-parser-output .sidebar-pretitle{padding:0.4em 0.4em 0;line-height:1.2em}.mw-parser-output .sidebar-title,.mw-parser-output .sidebar-title-with-pretitle{padding:0.2em 0.8em;font-size:145%;line-height:1.2em}.mw-parser-output .sidebar-title-with-pretitle{padding:0.1em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-image{padding:0.2em 0.4em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-heading{padding:0.1em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-content{padding:0 0.5em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-content-with-subgroup{padding:0.1em 0.4em 0.2em}.mw-parser-output .sidebar-above,.mw-parser-output .sidebar-below{padding:0.3em 0.8em;font-weight:bold}.mw-parser-output .sidebar-collapse .sidebar-above,.mw-parser-output .sidebar-collapse .sidebar-below{border-top:1px solid #aaa;border-bottom:1px solid #aaa}.mw-parser-output .sidebar-navbar{text-align:right;font-size:115%;padding:0 0.4em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-list-title{padding:0 0.4em;text-align:left;font-weight:bold;line-height:1.6em;font-size:105%}.mw-parser-output .sidebar-list-title-c{padding:0 0.4em;text-align:center;margin:0 3.3em}@media(max-width:720px){body.mediawiki .mw-parser-output .sidebar{width:100%!important;clear:both;float:none!important;margin-left:0!important;margin-right:0!important}}</style><table class="sidebar sidebar-collapse nomobile nowraplinks" style="width:20.5em; border: 4px double #d69d36;"><tbody><tr><td class="sidebar-pretitle" style="padding-bottom:0.3em;">Denne artikel er en del af en serie om de</td></tr><tr><th class="sidebar-title-with-pretitle" style="line-height:1.1em;"><big><a href="/wiki/Puniske_krige" title="Puniske krige">Puniske Krige</a></big></th></tr><tr><td class="sidebar-image" style="padding:0.4em 0 0.8em;"><a href="/wiki/Fil:Hannibal_and_Scipio_Africanus.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/Hannibal_and_Scipio_Africanus.jpg/260px-Hannibal_and_Scipio_Africanus.jpg" decoding="async" width="260" height="192" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/Hannibal_and_Scipio_Africanus.jpg/390px-Hannibal_and_Scipio_Africanus.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/Hannibal_and_Scipio_Africanus.jpg/520px-Hannibal_and_Scipio_Africanus.jpg 2x" data-file-width="3200" data-file-height="2367" /></a><div class="sidebar-caption">En konflikten mellem <a href="/wiki/Romerske_Republik" title="Romerske Republik">Rom</a> og <a href="/wiki/Karthago" title="Karthago">Karthago</a></div></td></tr><tr><td class="sidebar-content"> <div class="sidebar-list mw-collapsible mw-collapsed"><div class="sidebar-list-title" style="background:#fae1b4;text-align:center;">Krige</div><div class="sidebar-list-content mw-collapsible-content plainlist" style="padding:0.15em 0 0.2em;"><table style="width:100%;border-collapse:collapse;border-spacing:0px 0px;border:none"><tbody><tr style="vertical-align:top"><td><a class="mw-selflink selflink">Første Puniske Krig</a></td><td style="white-space:nowrap;"><a href="/wiki/264_f.Kr." title="264 f.Kr.">264</a> – <a href="/wiki/241_f.Kr." title="241 f.Kr.">241 f.Kr.</a> </td></tr><tr style="vertical-align:top"><td><a href="/wiki/Lejesoldatskrigen" title="Lejesoldatskrigen">Lejesoldatskrigen</a></td><td style="white-space:nowrap;"><a href="/wiki/241_f.Kr." title="241 f.Kr.">241</a> – <a href="/wiki/237_f.Kr." title="237 f.Kr.">237 f.Kr.</a> </td></tr><tr style="vertical-align:top"><td><a href="/wiki/Anden_Puniske_Krig" title="Anden Puniske Krig">Anden Puniske Krig</a></td><td style="white-space:nowrap;"><a href="/wiki/218_f.Kr." title="218 f.Kr.">218</a> – <a href="/wiki/201_f.Kr." title="201 f.Kr.">201 f.Kr.</a> </td></tr><tr style="vertical-align:top"><td><a href="/wiki/Tredje_Puniske_Krig" title="Tredje Puniske Krig">Tredje Puniske Krig</a></td><td style="white-space:nowrap;"><a href="/wiki/149_f.Kr." title="149 f.Kr.">149</a> – <a href="/wiki/146_f.Kr." title="146 f.Kr.">146 f.Kr.</a> </td></tr></tbody></table></div></div></td> </tr><tr><td class="sidebar-content"> <div class="sidebar-list mw-collapsible mw-collapsed"><div class="sidebar-list-title" style="background:#fae1b4;text-align:center;">Slag</div><div class="sidebar-list-content mw-collapsible-content plainlist" style="padding:0.15em 0 0.2em;;padding-top:0.4em;margin-left:1.75em;text-align:left;"> <ul><li><a href="/wiki/Slaget_ved_Cannae" title="Slaget ved Cannae">Slaget ved Cannae</a> (216 f.Kr.)</li></ul></div></div></td> </tr><tr><td class="sidebar-content"> <div class="sidebar-list mw-collapsible mw-collapsed"><div class="sidebar-list-title" style="background:#fae1b4;text-align:center;">Hærførere</div><div class="sidebar-list-content mw-collapsible-content plainlist" style="padding:0.15em 0 0.2em;;padding-top:0.4em;margin-left:1.75em;text-align:left;">Karthago: <div style="padding-bottom:0.3em;"><ul><li><a href="/wiki/Hamilkar_Barkas" title="Hamilkar Barkas">Hamilkar Barkas</a> (275 – 228 f.Kr.)</li><li><a href="/wiki/Hannibal" title="Hannibal">Hannibal Barkas</a> (247 – 183 f.Kr.)</li><li><a href="/wiki/Hasdrubal" title="Hasdrubal">Hasdrubal Barkas</a> (245 – 207 f.Kr.)</li></ul></div> Romerske Republik: <div style="padding-bottom:0.3em;"><ul><li><a href="/wiki/Marcus_Atilius_Regulus" title="Marcus Atilius Regulus">Marcus Atilius Regulus</a> (ca. 299 – 250 f.Kr.)</li><li><a href="/wiki/Scipio_Africanus" title="Scipio Africanus">Scipio Africanus</a> (235 – 183 f.Kr.)</li></ul></div></div></div></td> </tr><tr><td class="sidebar-navbar"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Puniske_krige" title="Skabelon:Puniske krige"><abbr title="Se denne skabelon">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Puniske_krige&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Puniske krige (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Puniske_krige" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Puniske krige"><abbr title="Rediger denne skabelon">r</abbr></a></li></ul></div></td></tr></tbody></table> Den Første Puniske Krig (264-241 f.Kr.) var den første af <a href="/wiki/Puniske_krige" title="Puniske krige">tre krige</a>, der blev udkæmpet mellem de to daværende regionale stormagter i den vestlige del af <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a>: den <a href="/wiki/Romerske_Republik" title="Romerske Republik">Romerske Republik</a> og <a href="/wiki/Antikkens_Karthago" title="Antikkens Karthago">Karthago</a>. Over en periode på 23 år, i <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">antikkens</a> længste sammenhængende konflikt og største søkrig, kæmpede de to magter om overherredømmet. Krigen blev primært udkæmpet på Middelhavsøen <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a> og dens omkringliggende farvande, men pågik ligeledes i <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a>. Krigen afstedkom enorme tab på begge sider og endte med en romersk sejr over karthagerne. Krigen begyndte i 264 f.Kr. med, at romerne fik fodfæste på <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a> ved Messana (nutidens <a href="/wiki/Messina" title="Messina">Messina</a>). Romerne pressede derefter <a href="/wiki/Siracusa" title="Siracusa">Siracusa</a> – den eneste betydelige uafhængige magt på øen – til at alliere sig med dem og belejrede Karthagos hovedbase ved Akragas (<a href="/wiki/Agrigento_(by)" title="Agrigento (by)">Agrigento</a>). En stor karthagisk hær forsøgte at ophæve belejringen i 262 f.Kr., men blev besejret i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Agrigentum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Agrigentum (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Akragas</a>. Romerne byggede efterfølgende en flåde for at udfordre karthagernes herredømme over havet. Som følge af innovative nye taktikker påførte de herefter karthagerne flere nederlag. En karthaginsk base på <a href="/wiki/Korsika" title="Korsika">Korsika</a> blev beslaglagt, mens et romersk angreb på <a href="/wiki/Sardinien" title="Sardinien">Sardinien</a> blev afværget; basen på Korsika blev efterfølgende tabt. Som følge af deres flådesejre lancerede romerne en invasion af Nordafrika, som karthagerne dog opsnappede og blev gjort bekendt med. Ved det efterfølgende <a href="/wiki/Slaget_ved_Kap_Ecnomus" title="Slaget ved Kap Ecnomus">søslag ved Kap Ecnomus</a> blev karthagerne igen slået. Dette var muligvis det største søslag i verdenshistorien, hvis man opgør efter antal af involverede kombattanter. Den romerske invasionen gik indledningsvis godt og i 255 f.Kr. forsøgte karthagerne at indgå fred. De romerske krav og vilkår for at indgå en fredsaftale var dog så hårde, at karthagerne fortsatte med at kæmpe og i sidste ende besejrede de angriberne romere. Romerne sendte efterfølgende en flåde for at evakuere deres overlevende, men karthagerne forsøgte at forhindre dette, hvilket ledte til <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Kap_Hermaeum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Kap Hermaeum (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Kap Hermaeum</a> ud for Afrika. Her blev karthagerne dog besejret. Den romerske flåde blev til gengæld ødelagt af en efterfølgende <a href="/wiki/Storm" title="Storm">storm</a>, da den var på vej tilbage mod Italien. I denne forbindelse mistede romerne de fleste af sine skibe og over 100.000 mand. Krigen fortsatte efterfølgende, hvor ingen af parterne var i stand til at opnå en afgørende fordel. Karthagerne angreb og generobrede Akragas i 255 f.Kr., men da de ikke troede, at de kunne holde byen, raserede de den og efterforlod den. Romerne genopbyggede hurtigt deres flåde og tilføjede 220 nye skibe. Samtidig erobrede romerne Panormus (nutidens <a href="/wiki/Palermo" title="Palermo">Palermo</a>) i 254 f.Kr. Det efterfølgende år mistede romerne 150 skibe til en storm. I 251 f.Kr. forsøgte karthagerne at generobre Panormus, men blev besejret i et slag uden for bymurene. Romerne havde langsomt lykkes med at besætte det meste af Sicilien, og i 249 f.Kr. belejrede romerne de to sidste karthagiske højborge på øen – i den vestligste del af øen. De lancerede også et overraskelsesangreb på den karthagiske flåde, men blev besejret i forbindelse med <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Drepana&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Drepana (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Drepana</a>. Karthagerne efterfulgte denne sejr med endnu en sejr i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Phintias&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Phintias (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Phintias</a>, hvor de fleste af de resterende romerske krigsskibe gik tabt. Efter flere års dødvande genopbyggede romerne på ny deres flåde i 243 f.Kr. og blokerede i effekt de karthagiske garnisoner. Karthago samlede en flåde, der forsøgte at aflaste dem, men den blev ødelagt i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Egadi-%C3%B8erne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Egadi-øerne (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Egadi-øerne</a> i 241 f.Kr. Dette tvang de afskårne karthagiske tropper på Sicilien til at forhandle om fred. <a href="/wiki/Lutatius-traktaten" title="Lutatius-traktaten">Lutatius-traktaten</a> blev efterfølgende indgået og underskrevet. I henhold til betingelser i denne traktat betalte Karthago store erstatninger til Rom, ligesom Sicilien blev annekteret som en <a href="/wiki/Romerske_provinser" title="Romerske provinser">romersk provins</a>. Fremadrettet var Rom den førende militærmagt i det vestlige Middelhav, og i stigende grad Middelhavsområdet som helhed. Den enorme indsats med at bygge 1.000 skibe under krigen lagde grundlaget for Roms maritime dominans i 600 år. Afslutningen på krigen udløste et stort – men mislykket – oprør i det Karthagiske Rige (se <a href="/wiki/Lejesoldatskrigen" title="Lejesoldatskrigen">Lejesoldatskrigen</a>). Den uløste strategiske konkurrence mellem Rom og Karthago ledte til udbruddet af den <a href="/wiki/Anden_puniske_krig" class="mw-redirect" title="Anden puniske krig">Anden Puniske Krig</a> i 218 f.Kr. <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Primære_kilder">Primære kilder</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Primære kilder" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Primære kilder">rediger kildetekst</a>]</div> Hovedkilden til næsten alle aspekter af de <a href="/wiki/Puniske_krige" title="Puniske krige">puniske krige</a><a href="#cite_note-2">[note 1]</a> er historikeren <a href="/wiki/Polyb" title="Polyb">Polybius</a> (<abbr title="cirka">ca.</abbr> 200 – <abbr title="cirka">ca.</abbr> 118 f.Kr.), som var en <a href="/wiki/Oldtidens_Gr%C3%A6kenland" title="Oldtidens Grækenland">græker</a>, der blev sendt til <a href="/wiki/Rom" title="Rom">Rom</a> i 167 f.Kr. som gidsel.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200620-3">[2]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985432-4">[3]</a> Hans værker inkluderer en nu tabt manual om militær taktik,<a href="#cite_note-FOOTNOTEShutt193853-5">[4]</a> men han er i dag mest kendt for værket "<a href="/wiki/Historier_(Polyb)" title="Historier (Polyb)">Historierne</a>" (<a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">engelsk</a>:The Histories), skrevet engang efter 146 f.Kr., eller omkring et århundrede efter afslutningen af den Første Puniske Krig.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200620-3">[2]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEWalbank199011–12-6">[5]</a> Polybius' værk anses generelt for objektivt og stort set neutralt i forhold til karthagiske og romerske synspunkter.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996x–xi-7">[6]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEHau201623–24-8">[7]</a><figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Stele_des_Polybios.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Stele_des_Polybios.jpg/160px-Stele_des_Polybios.jpg" decoding="async" width="160" height="321" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Stele_des_Polybios.jpg/240px-Stele_des_Polybios.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/c8/Stele_des_Polybios.jpg 2x" data-file-width="255" data-file-height="512" /></a><figcaption><a href="/wiki/Polybius" class="mw-redirect" title="Polybius">Polybius</a>, en græsk historiker fra <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">antikken</a>.</figcaption></figure>Karthagiske skriftlige kilder blev ødelagt sammen med deres hovedstad, <a href="/wiki/Karthago" title="Karthago">Karthago</a>, i 146 f.Kr. og Polybius' beretning om den Første Puniske Krig er derfor baseret på flere – i dag forsvundne/mistet – <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_(sprog)" title="Græsk (sprog)">græske</a> og latinske kilder.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200623-9">[8]</a> Polybius var en analytisk historiker og interviewede, så vidt muligt, personligt deltagere i de begivenheder, som han skrev om.<a href="#cite_note-FOOTNOTEShutt193855-10">[9]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200621-11">[10]</a> Kun den første bog ud af de i alt 40, der udgør værket Historierne, beskæftiger sig med den Første Puniske Krig.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200620–21-12">[11]</a> Nøjagtigheden af Polybius' beretning om den Første Puniske Krig er blevet heftigt debatteret de seneste 150 år. Men den moderne konsensus er generelt at acceptere den overvejende del for pålydende. De fleste detaljer om krigen i moderne værker er næsten udelukkende baseret på fortolkninger af Polybius' beretning.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200620–21-12">[11]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996x–xi,_82–84-13">[12]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985432–433-14">[13]</a> Den moderne historiker Andrew Curry mener, at "Polybius viser sig at [være] ret pålidelig";<a href="#cite_note-FOOTNOTECurry201234-15">[14]</a> mens Craige Champion beskriver ham som "en bemærkelsesværdig velinformeret, flittig og indsigtsfuld historiker".<a href="#cite_note-FOOTNOTEChampion2015102-16">[15]</a> Der findes andre, senere historieskrivninger om krigen, men de er i fragmentarisk eller sammenfattende form.<a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985432-4">[3]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200622-17">[16]</a> Moderne historikere tager ofte højde for de fragmentariske skrifter fra forskellige romerske annalister, særligt <a href="/wiki/Titus_Livius" title="Titus Livius">Livius</a> (som stolede på Polybius), den græske historiker fra Sicilien <a href="/wiki/Diodorus_Siculus" class="mw-redirect" title="Diodorus Siculus">Diodorus Siculus</a>, og de senere græske forfattere <a href="/wiki/Appian" title="Appian">Appian</a> og <a href="/wiki/Dio_Cassius" title="Dio Cassius">Dio Cassius</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMineo2015111–127-18">[17]</a> Klassikeren Adrian Goldsworthy har udtalt, at "Polybius' beretning normalt er at foretrække, når den adskiller sig fra nogen af vores andre beretninger".<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200621-11">[10]</a><a href="#cite_note-19">[note 2]</a> Andre kilder omfatter inskriptioner, arkæologiske fund på land og empiriske beviser fra rekonstruktioner.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200623,_98-20">[18]</a> Siden 2010 har <a href="/wiki/Ark%C3%A6olog" title="Arkæolog">arkæologer</a> fundet 19 bronze vædderstævne fra krigsskibe i havet ud for Siciliens vestkyst (en blanding af romerske og karthaginske). Der er også fundet ti bronzehjelme og hundredvis af <a href="/wiki/Amfora" title="Amfora">amforaer</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTERPM_Foundation2020-21">[19]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201212-22">[20]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEPrag2013-23">[21]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEMurray2019-24">[22]</a> Vædderstævnene, syv af hjelmene og seks intakte amforaer samt et stort antal fragmenter er siden blevet bjærget.<a href="#cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201212,_26,_31–32-25">[23]</a> Man mener, at vædderstævnene hver især sad på et sunket krigsskib, da de blev deponeret på havbunden.<a href="#cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201239-26">[24]</a> De involverede arkæologer udtaler, at placering for disse fund – indtil videre – understøtter Polybius' beretning om, hvor <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Egadi%C3%B8erne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Egadiøerne (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Egadiøerne</a> fandt sted.<a href="#cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201235–36-27">[25]</a> Baseret på dimensionerne af de bjærgede vædderstævne mener de arkæologer, der har studeret dem, at de alle stammer fra <a href="/wiki/Trier_(skibstype)" title="Trier (skibstype)">triere</a>, hvilket står i kontrast til Polybius' beretning om, at alle involverede krigsskibe var quinqueremer.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMurray2019-24">[22]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201239–42-28">[26]</a> De mener dog, at de mange identificerede amforaer bekræfter nøjagtigheden af andre aspekter af Polybius' beretning om dette slag: "Det er den eftertragtede sammenhæng mellem de arkæologiske og historiske optegnelser."<a href="#cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201245–46-29">[27]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Baggrund">Baggrund</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Baggrund" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Baggrund">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Carthage_view.jpg" class="mw-file-description"><img alt="A black and white aerial photograph of an urban area by the sea with a water-filled, torus-shaped inlet." src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2e/Carthage_view.jpg/300px-Carthage_view.jpg" decoding="async" width="300" height="341" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2e/Carthage_view.jpg/450px-Carthage_view.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2e/Carthage_view.jpg/600px-Carthage_view.jpg 2x" data-file-width="857" data-file-height="974" /></a><figcaption><div class="center" style="width:auto; margin-left:auto; margin-right:auto;">En illustration set fra oven af resterne af havnebyen Karthagos flådebase. Resterne af handelshavnen antages at ligge i midten, mens resterne af den militære havn formentlig befinder sig nederst til højre. Før krigen rådede Karthago over den mest magtfulde flåde i det vestlige Middelhav.</div></figcaption></figure>Den <a href="/wiki/Romerske_Republik" title="Romerske Republik">Romerske Republik</a> havde – i århundredet op til den Første Puniske Krig udbrød – aggressivt udvidet sit territorium i den vestlige del af Middelhavet på det sydlige italienske fastland.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011157–158-30">[28]</a> Ved afslutningen af den <a href="/w/index.php?title=Pyrrhiske_Krig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pyrrhiske Krig (ikke skrevet endnu)">Pyrrhiske Krig</a> i 272 f.Kr. havde Rom erobret den del af den <a href="/wiki/Italienske_halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Italienske halvø">italienske halvø</a>, der ligger syd for <a href="/wiki/Arno" title="Arno">floden Arno</a>. De græske byer i Syditalien (<a href="/wiki/Magna_Graecia" title="Magna Graecia">Magna Graecia</a>) underkastede sig herefter romerne.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199921–22-31">[29]</a> I samme periode havde <a href="/wiki/Antikkens_Karthago" title="Antikkens Karthago">Karthago</a>, med hovedstad i det nuværende <a href="/wiki/Tunesien" title="Tunesien">Tunesien</a>, opbygget et militært og handelsimperium, der dominerede det sydlige <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>, store dele af kystområderne i <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a>, <a href="/wiki/Balearerne" class="mw-redirect" title="Balearerne">Balearerne</a>, <a href="/wiki/Korsika" title="Korsika">Korsika</a>, <a href="/wiki/Sardinien" title="Sardinien">Sardinien</a> og den vestlige halvdel af <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200629–30-32">[30]</a> Begyndende fra 480 f.Kr. havde Karthago udkæmpet en række resultatløse krige mod de græske bystater på Sicilien, anført af <a href="/wiki/Siracusa" title="Siracusa">Syrakus</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011115,_132-33">[31]</a> Ved den Første Puniske Krigs udbrød i 264 f.Kr. var Karthago og Rom de dominerende magter i det vestlige Middelhav.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200625–26-34">[32]</a> De to stater havde flere gange understreget deres gensidige venskab gennem formelle alliancer: i 509 f.Kr., 348 f.Kr. og omkring 279 f.Kr. Forholdet var godt med stærke handelsforbindelser. Under den Pyrrhiske Krig i 280-275 f.Kr. – mod en konge af Epirus, der skiftevis kæmpede mod Rom i Italien og Karthago på Sicilien – forsynede Karthago romerne med materiel og brugte mindst én gang sin flåde til at transportere en romersk styrke.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles201194,_160,_163,_164–165-35">[33]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200669–70-36">[34]</a> I år 289 f.Kr. besatte en gruppe italienske lejesoldater kendt som <a href="/wiki/Mamertiner" title="Mamertiner">mamertinerne</a>, der tidligere var blevet hyret af Syrakus, byen Messana (det moderne <a href="/wiki/Messina" title="Messina">Messina</a>) på Siciliens nordøstlige spids.<a href="#cite_note-FOOTNOTEWarmington1993165-37">[35]</a> Under pres fra Syrakus anmodede mamertinerne Karthago om assistance i 265 f.Kr. Karthagerne handlede og tvang <a href="/wiki/Hieron_II_af_Syrakus" title="Hieron II af Syrakus">Hieron II, konge af Syrakus,</a> til at indstille yderligere kamphandlinger og overbeviste mamertinerne om at acceptere at lade en karthaginsk garnison være udstationeret.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199944-38">[36]</a> Herefter vendte mamertinerne sig pludseligt mod Karthago og anmodede om hjælp fra Rom. I henhold til <a href="/wiki/Polybius" class="mw-redirect" title="Polybius">Polybius</a> fandt der herefter en betydelig debat sted i Rom om, hvorvidt man skulle acceptere mamertinernes bøn om hjælp. Da karthagerne allerede havde besat Messana, kunne accept nemt lede til krig mod Karthago. Romerne havde tidligere ikke udvist nogen interesse for Sicilien og ønskede ikke at komme soldater til undsætning, der uretmæssigt havde stjålet en by fra dens retmæssige ejere. Mange af dem så dog strategiske og økonomiske fordele i at få et fodfæste på Sicilien. Det fastlåste <a href="/wiki/Det_romerske_Senat" title="Det romerske Senat">romerske Senat</a> – muligvis på foranledning af <a href="/wiki/Appius_Claudius_Caudex" title="Appius Claudius Caudex">Appius Claudius Caudex</a> – lagde sagen for <a href="/wiki/Folkeforsamlinger_(Rom)" title="Folkeforsamlinger (Rom)">folkeforsamlingen</a> i 264 f.Kr. Caudex opfordrede til at stemme for handling og lovede udsigt til rige plyndringer. Folkeforsamlingen besluttede derefter at acceptere mamertinernes anmodning.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199942–45-39">[37]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTERankov2015150-40">[38]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEScullard2006544-41">[39]</a> Caudex blev udnævnt til leder af en militær ekspedition med ordre om at krydse over til Sicilien og indsætte en romersk garnison i Messana.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStarr1991479-42">[40]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEWarmington1993168–169-43">[41]</a> Krigen brød ud i 264 f.Kr., da romerne gik i land på Sicilien. På trods af Karthagos fordel på til søs, lykkedes det romerne at krydse <a href="/wiki/Messinastr%C3%A6det" title="Messinastrædet">Messinastrædet</a> uden nævneværdig modstand.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199648–49-44">[42]</a> To <a href="/wiki/Legion_(Rom)" title="Legion (Rom)">legioner</a> under ledelse af Caudex marcherede herefter mod Messana, hvor mamertinerne havde fordrevet den karthaginske garnison under Hanno (ikke i familie med <a href="/wiki/Hanno_den_Store" title="Hanno den Store">Hanno den Store</a>). Byen blev herefter belejret af både karthagerne og syrakuserne.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199952-45">[43]</a> Kilderne er uklare omkring årsagen, men herefter opgav først syrakuserne og derefter karthagerne belejringen. Til gengæld marcherede romerne herefter sydpå og belejrede Syrakus, men de havde hverken en stor nok hær eller sikre forsyningslinjer til at gennemføre en succesfuld belejring, hvorfor de hurtigt trak sig tilbage.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199952–53-46">[44]</a> Karthago havde i løbet af de foregående to århundreders krigsførelse på Sicilien erfaret, at det var umuligt at gennemføre afgørende militære handlinger. Militære indsatser løb typisk ud i sandet efter store tab og enorme omkostninger. Karthagernes ledere forventede, at denne krig ville forløbe på samme måde. Samtidig ville deres overlegne flåde tillade dem at holde krigen på afstand og tilmed fortsætte med at blomstre økonomisk.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011179-47">[45]</a> Dette ville give dem mulighed for at rekruttere og betale en hær, der kunne operere åbent mod romerne, mens deres stærkt befæstede byer kunne forsynes ad søvejen og fungere som forsvarsgrundlag for operationerne.<a href="#cite_note-FOOTNOTEWarmington1993171-48">[46]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hærer">Hærer</h3>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Hærer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Hærer">rediger kildetekst</a>]</div> Voksne mandlige <a href="/wiki/Romersk_borger" title="Romersk borger">romerske borgere</a> skulle aftjene værnepligt. De fleste tjente som fodfolk, mens den velhavende minoritet udgjorde <a href="/w/index.php?title=Romersk_kavaleri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Romersk kavaleri (ikke skrevet endnu)">kavaleriet</a>. Traditionelt opstillede romerne to <a href="/wiki/Legion_(Rom)" title="Legion (Rom)">legioner</a> med hver 4.200 fodfolk<a href="#cite_note-50">[note 3]</a> og 300 kavalerister. Et mindre antal fodfolk tjente som spydbevæbnede <a href="/wiki/Veliter" title="Veliter">veliter</a>. Resten var udrustede som tungt infanteri med kropsrustning, et stort skjold og korte sværd (<a href="/wiki/Gladius" title="Gladius">gladius</a>). De blev inddelt i tre rækker, hvor forreste række (<a href="/wiki/Hastati" title="Hastati">hastati</a>) også bar to spyd, mens anden (<a href="/wiki/Principes" title="Principes">principes</a>) og tredje række (<a href="/wiki/Triarii" title="Triarii">triarii</a>) i stedet havde et stødspyd (<a href="/wiki/Hasta_(spyd)" title="Hasta (spyd)">hasta</a>). Både legionens underafdelinger og de enkelte legionærer kæmpede i en relativt åben formation. En hær blev normalt dannet ved at kombinere en romersk legion med en legion af lignende størrelse og udstyr, som blev leveret af deres latinske allierede (<a href="/wiki/Socii" title="Socii">Socii</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199922–25-51">[48]</a> Karthaginske borgere tjente kun i hæren, hvis der var en direkte trussel mod selve byen (<a href="/wiki/Karthago" title="Karthago">Karthago</a>). I de fleste tilfælde rekrutterede Karthago udlændinge til at forme deres hær. Mange kom fra Nordafrika, der leverede flere typer krigere, herunder infanteri,<a href="#cite_note-52">[note 4]</a> <a href="/wiki/Kastespyd" title="Kastespyd">kastespydstropper</a><a href="#cite_note-53">[note 5]</a> og forskellige kavalerister.<a href="#cite_note-55">[note 6]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200632-56">[50]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEKoon201580-57">[51]</a> Både Spanien og Gallien bidrog med erfaren infanteri. Disse soldater var ubevæbnede og stormede frem med vildskab, men havde et ry for at trække sig tilbage, hvis kampene blev langvarige.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200632-56">[50]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall19999-58">[52]</a><a href="#cite_note-59">[note 7]</a> Størstedelen af det karthaginske infanteri kæmpede i en tæt formation kendt som en <a href="/wiki/Falanks" title="Falanks">falanks</a>, typisk i to eller tre rækker.<a href="#cite_note-FOOTNOTEKoon201580-57">[51]</a> Specialiserede slyngekastere blev rekrutteret fra <a href="/wiki/De_Baleariske_%C3%98er" title="De Baleariske Øer">De Baleariske Øer</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200632-56">[50]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall19998-60">[53]</a> Karthagerne benyttede sig også af <a href="/wiki/Krigselefant" title="Krigselefant">krigselefanter</a>. Der levede afrikanske <a href="/wiki/Skovelefant" title="Skovelefant">skovelefanter</a> på dette tidspunkt i Nordafrika.<a href="#cite_note-62">[note 8]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall19999-58">[52]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199627-63">[55]</a> Kilderne er ikke entydige om, hvorvidt elefanterne bar tårne med kæmpende soldater.<a href="#cite_note-FOOTNOTESabin199670,_n._76-64">[56]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Flåder">Flåder</h3>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Flåder" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Flåder">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/w/index.php?title=Quinquerem&action=edit&redlink=1" class="new" title="Quinquerem (ikke skrevet endnu)">Quinqueremerne</a>, der betyder "fem-årede",<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200698-65">[57]</a> udgjorde størstedelen af både den romerske og den karthaginske flåde gennem alle de <a href="/wiki/Puniske_krige" title="Puniske krige">Puniske Krige</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199627–28-66">[58]</a> Typen var så almindelig, at <a href="/wiki/Polybius" class="mw-redirect" title="Polybius">Polybius</a> brugte den som en generel betegnelse for "krigsskib".<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006104-67">[59]</a> En quinquerem havde en besætning på 300 mand: 280 roere, 20 dækspersonale og officerer.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006100-68">[60]</a> Den ville normalt også have et supplement på 40 marinesoldater – typisk soldater tildelt skibet.<a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985435-69">[61]</a> Hvis kamp syntes at være forestående, kunne dette antal øges til så mange som 120.<a href="#cite_note-FOOTNOTECasson1995121-70">[62]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006102–103-71">[63]</a><figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Corvus.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Corvus.svg/190px-Corvus.svg.png" decoding="async" width="190" height="144" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Corvus.svg/285px-Corvus.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Corvus.svg/380px-Corvus.svg.png 2x" data-file-width="517" data-file-height="391" /></a><figcaption><div class="center" style="width:auto; margin-left:auto; margin-right:auto;">Illustration af et <a href="/wiki/Corvus_(v%C3%A5ben)" title="Corvus (våben)">corvus</a>, som var romernes måde at borde fjendes skibe.</div></figcaption></figure>At få roerne til at arbejde sammen som én enhed – for slet ikke at tale om at udføre mere komplekse kampmanøvrer – krævede lang og hård træning.<a href="#cite_note-FOOTNOTECasson1995278–280-72">[64]</a> Mindst halvdelen af roerne skulle have en vis erfaring, for at skibet kunne manøvreres effektivt.<a href="#cite_note-FOOTNOTEde_Souza2008358-73">[65]</a> Som følge heraf var romerne i starten af krigen i en knap så gunstig position, sammenlignet med de mere erfarne karthaginere.<a href="#cite_note-74">[note 9]</a> For at afbøde denne fordel opfandt romerne et <a href="/wiki/Corvus_(v%C3%A5ben)" title="Corvus (våben)">corvus</a>, som var en 1,2 meter bred og 11 meter lang bro med en tung pig i undersiden af den frie ende. Pigen var designet til at gennembore og forankre sig i fjendtlige skibes <a href="/wiki/D%C3%A6k_(skib)" title="Dæk (skib)">dæk</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTECasson1995121-70">[62]</a> Dette gjorde det muligt for romerske legionærer, der fungerede som marinesoldater, at borde fjendtlige skibe og erobre dem i stedet for at bruge den traditionelle taktik med "ramming" af fjendens skibe (påsejle fjendens skibe med sit eget skibs vædderhorn, så de sank).<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011178-75">[66]</a> Alle krigsskibe var udstyret med vædderhorn – en tredobbelt række af 60 cm brede bronzeplader, der vejede op til 270 kg, placeret ved vandlinjen. I århundredet inden de Puniske Krige var det blevet mere og mere almindeligt at borde skibe, mens "ramming"-taktiker var blevet mindre normale. Dette skyldes, at de større og tungere skibe, der blev bygget i denne periode, manglede den fart og manøvredygtighed, der var nødvendig for at ramme fjendtlige skibe. Samtidig gjorde deres mere solide konstruktion vædderens effekt mindre, selv i tilfælde af et vellykket angreb. Den romerske tilpasning med et <a href="/wiki/Corvus_(v%C3%A5ben)" title="Corvus (våben)">corvus</a> var en fortsættelse af denne tendens og kompenserede for deres oprindelige ulempe med hensyn til mæglende erfaring i forhold til manøvrering af skibe. Den ekstra vægt i stævnen forringede dog både skibets manøvredygtighed og sødygtighed, og under barske havforhold blev dette corvus ubrugelig.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011178-75">[66]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEWallinga195677–90-76">[67]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006100–101,_103-77">[68]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Sicilien_264-256_f.Kr">Sicilien 264-256 f.Kr</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Sicilien 264-256 f.Kr" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Sicilien 264-256 f.Kr">rediger kildetekst</a>]</div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Sicilia_-_prima_guerra_punica.svg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ef/Sicilia_-_prima_guerra_punica.svg/240px-Sicilia_-_prima_guerra_punica.svg.png" decoding="async" width="240" height="149" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ef/Sicilia_-_prima_guerra_punica.svg/360px-Sicilia_-_prima_guerra_punica.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ef/Sicilia_-_prima_guerra_punica.svg/480px-Sicilia_-_prima_guerra_punica.svg.png 2x" data-file-width="606" data-file-height="375" /></a><figcaption>Sicilien, hvor størstedelen af krigen forgik</figcaption></figure> En stor del af den Første Puniske Krig udspillede sig på eller nær <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a>. Øens bakkede og barske terræn gjorde det svært at manøvrere store hære langt fra kysterne. Landskabet begunstigede forsvar frem for angreb. Landkampene begrænsede sig for det meste til <a href="/wiki/Plyndring" title="Plyndring">plyndringer</a>, <a href="/wiki/Belejring" title="Belejring">belejringer</a> og forstyrrelser af forsyningslinjer. I løbet af de 23 års krig på Sicilien fandt der kun to egentlige slag sted: <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Agrigentum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Agrigentum (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Agrigentum</a> i 262 f.Kr. og <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Panormus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Panormus (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Panormus</a> i 250 f.Kr. Garnisonsvagt og landblokader var de mest almindelige operationer for begge hære.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200682-78">[69]</a> I henhold til gammel romersk tradition valgte man hvert år to mænd, kendt som <a href="/wiki/Romersk_konsul" class="mw-redirect" title="Romersk konsul">konsuler</a>, til at lede hver sin hær. I år 263 f.Kr. blev begge konsuler sendt til Sicilien med en hær på 40.000 mand.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200674-79">[70]</a> Belejringen af <a href="/wiki/Syrakus" class="mw-redirect" title="Syrakus">Syrakus</a> blev derpå genoptaget. Da der ikke var nogen udsigt til karthagisk hjælp valgte Syrakus hurtigt at indgå en fredsaftale med romerne. Betingelserne for fredsaftalen bestod i, at Syrakus skulle alliere sig med romerne, betaler en krigsskadeserstatning på 100 <a href="/wiki/Talent_(m%C3%A5leenhed)" title="Talent (måleenhed)">talenter</a> sølv<a href="#cite_note-81">[note 10]</a> og acceptere at forsyne den romerske hær på Sicilien (muligvis den vigtigste betingelse).<a href="#cite_note-FOOTNOTEErdkamp201571-82">[72]</a> Efter Syrakus' havde overgivet sig til romerne skiftede flere mindre byer – der tidligere var allierede med Karthago – ligeledes allianceforhold til romerne.<a href="#cite_note-FOOTNOTEWarmington1993171-48">[46]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200672–73-83">[73]</a> Karthago valgte Akragas (<a href="/wiki/Latin" title="Latin">Latin</a>: Agrigentum; moderne navn: <a href="/wiki/Agrigento_(by)" title="Agrigento (by)">Agrigento</a>) som deres strategiske centrum på Sicilien. Romerne belejrede efterfølgende Agrigentum i 262 f.Kr.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011179-47">[45]</a> Romanske forsyninger var dog utilstrækkelige, dels fordi Karthagos flådestyrke forhindrede romerske forsyninger i at nå Sicilien, og dels fordi romerne var ikke vant til at forsyne en så stor hær på 40.000 mand. Ved høsttid blev størstedelen af den romerske hær derfor spredt ud over et stort område for at høste afgrøder og finde forsyninger. Karthagerne, under ledelse af <a href="/wiki/Hannibal_Gisco" title="Hannibal Gisco">Hannibal Gisco</a>, angreb den romerske lejr med en stor styrke, hvilket overraskede romerne, men de formåede dog at samle sig og drive karthagerne på flugt. Efter dette angreb blev begge parter mere forsigtige.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200677-84">[74]</a> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Romanadvance_(cropped).JPG" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/Romanadvance_%28cropped%29.JPG/240px-Romanadvance_%28cropped%29.JPG" decoding="async" width="240" height="163" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/Romanadvance_%28cropped%29.JPG/360px-Romanadvance_%28cropped%29.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/Romanadvance_%28cropped%29.JPG/480px-Romanadvance_%28cropped%29.JPG 2x" data-file-width="868" data-file-height="589" /></a><figcaption>Romersk fremrykninger i perioden 260–256 f.Kr</figcaption></figure> Samtidig havde Karthago rekrutteret en hær i Afrika, som blev sendt til Sicilien. Hæren bestod af 50.000 infanteri, 6.000 kavaleri og 60 krigselefanter. Hæren blev ledet af <a href="/wiki/Hanno_(s%C3%B8n_af_Hannibal)" title="Hanno (søn af Hannibal)">Hanno (søn af Hannibal)</a> og omfattede soldater fra forskellige regioner og områder spsom <a href="/wiki/Ligurer" title="Ligurer">ligurere</a>, <a href="/wiki/Keltere" title="Keltere">keltiske stammer</a> og <a href="/wiki/Iberer" title="Iberer">iberere</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011179-47">[45]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEWarmington1993171–172-85">[75]</a> Fem måneder efter belejringens start ankom Hanno for at befri Agrigentum.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011179-47">[45]</a> I stedet for et direkte angreb slog han lejr på højere grund og begrænsede sig til mindre træfninger og træning af tropperne. To måneder senere, i foråret 261 f.Kr., angreb han endelig. Karthagerne led et stort nederlag i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Agrigentum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Agrigentum (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Agrigentum</a>. De romerske styrker ledet af konsulerne, <a href="/w/index.php?title=Lucius_Postumius_Megellus_(konsul_262_f.Kr.)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lucius Postumius Megellus (konsul 262 f.Kr.) (ikke skrevet endnu)">Lucius Postumius Megellus</a> og <a href="/w/index.php?title=Quintus_Mamilius_Vitulus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Quintus Mamilius Vitulus (ikke skrevet endnu)">Quintus Mamilius Vitulus</a>, forfulgte karthagerne. Under forfølgelsen erobrede romerne de karthaginske elefanter og forsyningskolonne. Samme nat lykkedes det den karthaginske garnison at flygte, mens romerne var distraheret. Dagen efter indtog romerne Agrigentum og tog dens indbyggere til fange. 25.000 mennesker blev solgt som slaver.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011179–180-86">[76]</a> Sejren ved Agrigentum blev ikke umiddelbart efterfulgt af en afgørende romersk sejr. I flere år herefter forløb krigen fragmenteret med mindre succeser for begge sider, men uden et klart fokus. Dette skyldes delvis, at romernes fokus lå andre steder: Romerne brugte mange ressourcer på kampagner mod <a href="/wiki/Korsika" title="Korsika">Korsika</a> og <a href="/wiki/Sardinien" title="Sardinien">Sardinien</a> – som i sidste ende mislykkedes – samt et lige så forgæves forsøg på en invasion af Nordafrika.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199965-87">[77]</a> Efter indtagelsen af Agrigentum belejrede romerne <a href="/w/index.php?title=Mytistraton&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mytistraton (ikke skrevet endnu)">Mytistraton</a> i syv måneder uden held.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200682-78">[69]</a> I 259 f.Kr. rykkede de frem mod <a href="/wiki/Termini_Imerese" title="Termini Imerese">Thermae</a> på Siciliens nordkyst, men dette mislykkedes også, da intern splid i den romerske hær gav karthagerne en fordel. Den karthagiske hærfører, <a href="/wiki/Hamilkar_(Thermae)" title="Hamilkar (Thermae)">Hamilkar</a>,<a href="#cite_note-88">[note 11]</a> udnyttede romernes splid og angreb dem overraskende. Han påførte romerne store tab og dræbte 4.000-6.000. Hamilkar fortsatte sin fremmarch og erobrede <a href="/wiki/Enna" title="Enna">Enna</a> i det centrale Sicilien<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199965–66-89">[78]</a> samt <a href="/w/index.php?title=Kamarina,_Sicily&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kamarina, Sicily (ikke skrevet endnu)">Camarina</a> i sydøst, og kom farligt tæt på Syracuse. Hamilkar virkede tæt på at overrende hele Sicilien.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199675,_79-90">[79]</a> I det efterfølgende år generobrede romerne Enna og indtog endelig Mytistraton. De angreb derefter Panormus (det moderne <a href="/wiki/Palermo" title="Palermo">Palermo</a>), men måtte trække sig tilbage. De formåede dog at indtage <a href="/wiki/Hippana" title="Hippana">Hippana</a>. I 258 f.Kr. generobrede de Camarina efter en lang belejring.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200682–83-91">[80]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199675-92">[81]</a> De næste par år bestod krigen primært af plyndringer og mindre træfninger, hvor små byer skiftede side mellem den Romerske Republik og Karthago.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199677–78-93">[82]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Rom_bygger_en_flåde">Rom bygger en flåde</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Rom bygger en flåde" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Rom bygger en flåde">rediger kildetekst</a>]</div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Trireme_cut-fr.svg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/32/Trireme_cut-fr.svg/240px-Trireme_cut-fr.svg.png" decoding="async" width="240" height="159" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/32/Trireme_cut-fr.svg/360px-Trireme_cut-fr.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/32/Trireme_cut-fr.svg/480px-Trireme_cut-fr.svg.png 2x" data-file-width="1280" data-file-height="850" /></a><figcaption>Afbildning af placeringen af roerne for de tre forskellige årer i en græsk <a href="/wiki/Trier_(skibstype)" title="Trier (skibstype)">trier</a>.</figcaption></figure> På Sicilien nåede krigen et dødvande. Karthagerne koncentrerede sig om at forsvare deres befæstede byer, som hovedsageligt lå langs kysterne. Dette gjorde det nemt at forsyne og forstærke byerne ad søvejen, uden at romerne kunne udnytte deres landmilitære overlegenhed til at forhindre det.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199964–66-94">[83]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200697-95">[84]</a> Fokus flyttes derfor i stedet på kontrollen over havet og søslag, hvor romerne havde begrænset erfaring. Tidligere, når romerne havde haft behov for en flåde, havde de typisk forladt sig på mindre <a href="/wiki/Eskadre" title="Eskadre">eskadrer</a> leveret af deres latinske eller græske allierede.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011179-47">[45]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199966-96">[85]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200691–92,_97-97">[86]</a> I 260 f.Kr. besluttede romerne at bygge en flåde. De brugte en strandet karthaginsk quinquereme (et krigsskib med fem rækker årer) som skabelon for deres egne skibe.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200697,_99–100-98">[87]</a> Som uerfarne skibsbyggere byggede romerne kopier, der var tungere end de karthaginske skibe. Dette gjorde de romerske skibe markant langsommere og mindre manøvredygtige.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMurray201169-99">[88]</a> Romerne byggede 120 krigsskibe i 260 f.Kr. og sendte dem til Sicilien for at træne besætningerne. En af årets konsuler, <a href="/wiki/Gn%C3%A6us_Cornelius_Scipio_Asina" title="Gnæus Cornelius Scipio Asina">Gnæus Cornelius Scipio</a>, sejlede med de første 17 skibe mod de <a href="/wiki/De_%C3%86oliske_%C3%98er" title="De Æoliske Øer">Æoliske Øer</a> nordøst for Sicilien. Målet var at indtage hovedhavnen <a href="/wiki/Lipari" title="Lipari">Lipara</a>. Den karthagiske flåde, under ledelse af <a href="/wiki/Hannibal_Gisco" title="Hannibal Gisco">Hannibal Gisco</a> (tidligere garnisonschef i Agrigentum), lå for anker i Panormus, omkring 100 kilometer fra Lipara. Da Hannibal fik besked om romernes planer, sendte han 20 skibe under <a href="/wiki/Bodo_(hypostrategos)" title="Bodo (hypostrategos)">Boödes</a> mod Lipara. Karthagerne ankom om natten og fangede den romerske flåde i havnen. I hvad der er kendt som <a href="/wiki/Slaget_ved_Lipari-%C3%B8erne" title="Slaget ved Lipari-øerne">Slaget ved Lipari-øerne</a>, angreb Boödes' skibe herefter de uerfarne romere, der ikke ydede stor modstand. Panik udbrød blandt nogle romere, der flygtede ind på land. Konsul Scipio blev taget til fange. Stort set alle romerske skibe blev erobret næsten uden kamp.<a href="#cite_note-FOOTNOTEHarris1979184–185-100">[89]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011181-101">[90]</a> Kort efter stødte Hannibal på den samlede romerske flåde med sine 50 skibe. Han undslap, men mistede de fleste af sine skibe i processen.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199667-102">[91]</a> Det var efter denne træfning, at romerne besluttede at montere enterbroen (<a href="/wiki/Corvus_(v%C3%A5ben)" title="Corvus (våben)">corvus</a>) på deres skibe.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199668-103">[92]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011182-104">[93]</a> Scipios medkonsul, <a href="/w/index.php?title=Gajus_Duilius&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gajus Duilius (ikke skrevet endnu)">Gajus Duilius</a>, gav ledelsen af den romerske hær til nogle underordnede og tog selv kommandoen over flåden. Han sejlede straks ud for at søge kamp. De to flåder mødtes ud for <a href="/wiki/Milazzo" title="Milazzo">Mylaes</a> kyst i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Mylae&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Mylae (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Mylae</a>. Hannibal havde 130 skibe under sin komando, mens historikeren John Lazenby har estimeret, at Duilius havde omtrent det samme antal.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199670–71-105">[94]</a> Kartagerne forventede sejr på grund af deres besætningers overlegne erfaring og deres hurtigere og mere manøvredygtige galejer og brød formationen for hurtigt at nærme sig romerne.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199963-106">[95]</a> De første 30 kartagiske skibe blev fanget af romernes corvus og blev succesfuldt bordet af romerne, inklusive Hannibals eget skib – han undslap dog i en robåd. Da de så dette, svingede de resterende kartagere bredt ud og forsøgte at angribe romerne fra siden eller bagfra. Romerne imødegik dette succesfuldt og erobrede yderligere 20 kartagiske skibe.<a href="#cite_note-108">[note 12]</a> De tilbagevende kartagere skibe afbrød deres angreb og formåede at undslippe, da de var hurtigere end romerne. Duilius sejlede efterfølgende mod den romersk holdte by <a href="/w/index.php?title=Segesta&action=edit&redlink=1" class="new" title="Segesta (ikke skrevet endnu)">Segesta</a> for at komme den undsætning, da den havde været under belejring.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199963-106">[95]</a> Fra begyndelsen af 262 f.Kr. havde kartagiske skibe angrebet den italienske kyst fra baser på <a href="/wiki/Sardinien" title="Sardinien">Sardinien</a> og <a href="/wiki/Korsika" title="Korsika">Korsika</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199958-109">[97]</a> Året efter Mylae, i 259 f.Kr., ledte konsul <a href="/wiki/Lucius_Cornelius_Scipio_(konsul_259_f.Kr.)" title="Lucius Cornelius Scipio (konsul 259 f.Kr.)">Lucius Cornelius Scipio</a> en del af flåden mod <a href="/w/index.php?title=Al%C3%A9ria&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aléria (ikke skrevet endnu)">Aléria</a> på Korsika og erobrede den. Derefter angreb han <a href="/wiki/Olbia" title="Olbia">Ulbia</a> på Sardinien, men blev slået tilbage og mistede også Aléria.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199965-87">[77]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTERankov2015154-110">[98]</a> I 258 f.Kr. mødte en stærkere romersk flåde en mindre kartagisk flåde i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Sulci&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Sulci (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Sulci</a> ud for byen <a href="/w/index.php?title=Sulci&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sulci (ikke skrevet endnu)">Sulci</a> i det vestlige Sardinien og påførte dem et tungt nederlag. Den kartagiske kommandør Hannibal Gisco, der forlod sine mænd og flygtede til Sulci, blev senere fanget af sine soldater og <a href="/wiki/Korsf%C3%A6stelse" title="Korsfæstelse">korsfæstet</a>. På trods af denne sejr var romerne – som forsøgte at angribe både Sardinien og Sicilien samtidig – ikke i stand til at udnytte den, og angrebet på det kartagisk-holdte Sardinien gik i stå.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199965-87">[77]</a> I 257 f.Kr. lå den romerske flåde tilfældigvis for anker ud for <a href="/w/index.php?title=Tyndaris&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tyndaris (ikke skrevet endnu)">Tyndaris</a> i det nordøstlige Sicilien, da den kartagiske flåde – uvidende om den romerske tilstedeværelse – sejlede forbi i løs formation. Den romerske kommandør, <a href="/w/index.php?title=Gajus_Atilius_Regulus_(konsul_257_f.Kr.)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gajus Atilius Regulus (konsul 257 f.Kr.) (ikke skrevet endnu)">Gajus Atilius Regulus</a>, beordrede et øjeblikkeligt angreb, hvilket indledte <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Tyndaris&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Tyndaris (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Tyndaris</a>. Dette resulterede i, at den romerske flåde satte til havs på en kaotisk måde. Kartagerne reagerede hurtigt ved at ramme og sænke ni af de ti forreste romerske skibe. Da hovedstyrken af de romerske skibe kom i aktion sank de otte kartagiske skibe og erobrede ti. Kartagerne trak sig herefter tilbage, hvilket lykkes uden yderligere tab, da de igen var hurtigere end romerne.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006109–110-111">[99]</a> Romerne raiderede derefter både Lipari-øerne og <a href="/wiki/Malta" title="Malta">Malta</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199678-112">[100]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Invasion_af_Afrika">Invasion af Afrika</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Invasion af Afrika" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Invasion af Afrika">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:First_Punic_War_Africa_256-255BC.svg" class="mw-file-description"><img alt="a map of what is now north-east Tunisia, showing the advance, main military clashes and retreat of the invading Roman army in 256–255 BC" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/First_Punic_War_Africa_256-255BC.svg/260px-First_Punic_War_Africa_256-255BC.svg.png" decoding="async" width="260" height="195" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/First_Punic_War_Africa_256-255BC.svg/390px-First_Punic_War_Africa_256-255BC.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/First_Punic_War_Africa_256-255BC.svg/520px-First_Punic_War_Africa_256-255BC.svg.png 2x" data-file-width="800" data-file-height="600" /></a><figcaption>1: Romerne lander og indtager Apsis (256 f.Kr.) 2: Romersk sejr ved Adys (256 f.Kr.) 3: Romerne indtager Tunis (256 f.Kr.) 4: Xanthippus drager ud fra Karthago med en stor hær (255 f.Kr.) 5: Romerne bliver besejret i slaget ved Tunis. (255 f.Kr.) 6: Romerne trækker sig tilbage til Apsis og forlader Afrika. (254 f.Kr.)</figcaption></figure> Roms sejre til søs ved Mylae og Sulci, samt deres frustration over dødvandet på Sicilien, fik dem til at fastligge en havbaseret strategi og udvikle en plan for at invadere det kartagiske hjemland i Nordafrika og true deres hovedby <a href="/wiki/Karthago" title="Karthago">Karthago</a> (nær nutidens <a href="/wiki/Tunis" title="Tunis">Tunis</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTERankov2015155-113">[101]</a> Begge parter var opsatte på at etablere søherredømme og investerede store mængder penge og arbejdskraft i at opretholde og forøge størrelsen af deres flåder.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006110-114">[102]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199683-115">[103]</a> Den romerske flåde på 330 krigsskibe og et ukendt antal transportskibe sejlede fra <a href="/w/index.php?title=Ostia_Antica&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ostia Antica (ikke skrevet endnu)">Ostia</a>, Roms havn, i begyndelsen af 256 f.Kr., som var ledet af årets to konsuler, <a href="/wiki/Marcus_Atilius_Regulus_(konsul_267_f.Kr.)" class="mw-redirect" title="Marcus Atilius Regulus (konsul 267 f.Kr.)">Marcus Atilius Regulus</a> og <a href="/wiki/Lucius_Manlius_Vulso_Longus" title="Lucius Manlius Vulso Longus">Lucius Manlius Vulso Longus</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985434-116">[104]</a> Romerne sendte cirka 26.000 legionærer fra de romerske styrker på Sicilien kort før slaget. De planlagde at krydse til Afrika og invadere Karthagos hjemland – der der i dag er <a href="/wiki/Tunesien" title="Tunesien">Tunesien</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985435-69">[61]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEWalbank195910-117">[105]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199684–85-118">[106]</a> Karthagerne kendte til romernes hensigter og samlede derfor alle deres 350 krigsskibe under <a href="/wiki/Hanno_den_Store" title="Hanno den Store">Hanno den Store</a> og <a href="/wiki/Hamilkar_(Thermae)" title="Hamilkar (Thermae)">Hamilkar</a> ved Siciliens sydkyst for at sejle romerne i møde. Med en samlet involvering af cirka 680 krigsskibe – der transporterede op til 290.000 besætningsmedlemmer og marinesoldater – var det efterfølgende <a href="/wiki/Slaget_ved_Kap_Ecnomus" title="Slaget ved Kap Ecnomus">Slaget ved Kap Ecnomus</a> muligvis det største søslag i historien målt på antallet af involverede kombattanter.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006110–111-119">[107]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199687-120">[108]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985436-121">[109]</a> Ved slagets begyndelse tog karthagerne initiativet i håb om, at deres overlegne evner til at manøvrere skibene ville få en afgørende betydning.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006112–113-122">[110]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985459-123">[111]</a> Efter en dag med langvarig og forvirret kamp blev karthagerne besejret, da de mistede 30 skibe, der blev sunket, og 64 skibe, der blev erobret, mens romernes tab var 24 skibe(der blev sunket).<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199969-124">[112]</a> Efter sejren landede den romerske hær, under Regulus' komando, i Afrika nær Aspis (nutidens <a href="/w/index.php?title=Kelibia&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kelibia (ikke skrevet endnu)">Kelibia</a>) på <a href="/wiki/Kap_Bon" title="Kap Bon">Kap Bon-halvøen</a> og begyndte at hærge det karthagiske landskab. Efter en kort <a href="/w/index.php?title=Belejring_af_Aspis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Belejring af Aspis (ikke skrevet endnu)">belejring blev Aspis erobret</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEWarmington1993176-125">[113]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011186-126">[114]</a> De fleste af de romerske skibe vendte tilbage til Sicilien, og efterlod Regulus med 15.000 infanterister og 500 kavalerister til at fortsætte krigen i Afrika. Regulus lagde herefter byen Adys under belejring.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011186-126">[114]</a> Karthagerne havde tilbagekaldt Hamilkar fra Sicilien med 5.000 infanterister og 500 kavalerister. Hamilkar, <a href="/w/index.php?title=Hasdrubal_(Hannos_s%C3%B8n)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hasdrubal (Hannos søn) (ikke skrevet endnu)">Hasdrubal</a> og en tredje general ved navn Bostar blev i fællesskab givet kommandoen over hæren, som var stærk i kavaleri og elefanter og cirka talte samme størrelse som den romerske styrke. Karthagerne etablerede en lejr på en bakke nær Adys.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200685-127">[115]</a> Romerne gennemførte en natmarch og iværksatte et overraskelsesangreb ved daggry på lejren fra to retninger. Efter en forvirrende kampe brød karthagerne sammen og flygtede. Deres tab er ukendte, selvom deres elefanter og kavaleri slap væk med få tab.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200686-128">[116]</a> Romerne fulgte denne sejr op ved at erobrede Tunis, som kun lå 16 km fra Karthago. Romerne plyndrede og ødelagde herefter det nærliggende område omkring Karthago. I desperation søgte karthagerne fred, men Regulus tilbød så hårde betingelser, at karthagerne besluttede at kæmpe videre.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200687-129">[117]</a> Ansvaret for træningen af karthagernes hær blev herefter givet til den <a href="/wiki/Sparta" title="Sparta">spartanske</a> lejesoldatskommandør <a href="/wiki/Xanthippus" class="mw-redirect" title="Xanthippus">Xanthippus</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011188-130">[118]</a> I 255 f.Kr. førte Xanthippus en hær på 12.000 infanterister, 4.000 kavalerister og 100 elefanter mod romerne og besejrede dem i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Tunis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Tunis (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Tunis</a>. Omkring 2.000 romere trak sig tilbage til Aspis. 500, herunder Regulus selv, blev taget til fange. Resten blev dræbt. Xanthippus – som frygtede de karthagiske generalers (som han lige havde overgået ) misundelse – tog sin betaling og vendte tilbage til Grækenland.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011188-130">[118]</a> Romerne sendte en flåde for at evakuere deres overlevende. Den blev opfanget af en karthagisk flåde ud for Kap Bon (i den nordøstlige del af det moderne Tunesien), og i det efterfølgende <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Kap_Hermaeum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Kap Hermaeum (ikke skrevet endnu)">Slag ved Kap Hermaeum</a> blev karthagerne besejret og mistede 114 skibe (som blev overtaget af romerne).<a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985438-131">[119]</a><a href="#cite_note-132">[note 13]</a> Den romerske flåde blev ødelagt af en efterfølgende <a href="/wiki/Storm" title="Storm">storm</a>, mens den var på vej tilbage til Italien. Her sank 384 skibe ud af 464, mens 100.000 mænd omkom – de fleste heraf var ikke-romerske latinske allierede (se <a href="/wiki/Socii" title="Socii">socii</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985438-131">[119]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011189-133">[120]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEErdkamp201566-134">[121]</a> Det er muligt, at det romerske <a href="/wiki/Corvus_(v%C3%A5ben)" title="Corvus (våben)">corvus</a> gjorde de romerske skibe usædvanligt ustabile og medvirkede til det høje antal forliste skibe. Der er ingen gengivelse af, at disse (corvus) blev brugt efter denne katastrofe i diverse antikke kilder.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996112,_117-135">[122]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Sicilien_255–248_f.Kr.">Sicilien 255–248 f.Kr.</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Sicilien 255–248 f.Kr." class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Sicilien 255–248 f.Kr.">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Attacksrenewed_(cropped).JPG" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/Attacksrenewed_%28cropped%29.JPG/220px-Attacksrenewed_%28cropped%29.JPG" decoding="async" width="220" height="148" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/Attacksrenewed_%28cropped%29.JPG/330px-Attacksrenewed_%28cropped%29.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/Attacksrenewed_%28cropped%29.JPG/440px-Attacksrenewed_%28cropped%29.JPG 2x" data-file-width="859" data-file-height="579" /></a><figcaption>Romerske angreb 253-251 f.Kr.</figcaption></figure> Efter at have mistet det meste af deres flåde i forbindelse med stormen i 255 f.Kr. genopbyggede romerne hurtigt deres flåde. De byggede 220 nye skibe.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011189–190-136">[123]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996114-137">[124]</a> I 254 f.Kr. angreb og erobrede karthaginerne <a href="/wiki/Agrigento_(by)" title="Agrigento (by)">Akragas</a>, men da de ikke troede, de kunne holde byen, brændte de den ned, jævnede dens mure og forlod den.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996114–116,_169-138">[125]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTERankov2015158-139">[126]</a> I mellemtiden lancerede romerne en offensiv på Sicilien. Hele deres flåde – under kommandoen af begge konsulerne – angreb Panormus (nutidens <a href="/wiki/Palermo" title="Palermo">Palermo</a>) tidligt på året. Byen blev belejret og blokeret, og belejringsmaskiner blev opstillet. Disse maskiner skabte et brud i murene, som romerne stormede, hvorefter de erobrede den ydre by. Den indre by overgav sig hurtigt. De 14.000 indbyggere, der havde råd, betalte en løsesum til romerne, for at undgå at blive taget som slaver. De resterende 13.000 indbyggere blev solgt som slaver. Meget af den vestlige del af Sicilien kom derefter under romersk kontrol: byerne Ietas, Solous, Petra og Tyndaris indgik alle fredsaftale.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199980-140">[127]</a> I 253 f.Kr. skiftede romerne fokus tilbage til Afrika og gennemførte flere togter. De mistede yderligere 150 ud af 220 skibe i deres flåde som følge af en storm, der hærgede dem på hjemrejsen fra et togt i Nordafrika (øst for Karthago). De genopbyggede derefter igen deres flåde.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011189–190-136">[123]</a> Året efter rettede romerne deres opmærksomhed mod det nordvestlige Sicilien. De sendte en flådeekspedition mod <a href="/wiki/Lilybaeum" class="mw-redirect" title="Lilybaeum">Lilybaeum</a>. Undervejs erobrede og nedbrændte romerne de karthaginsk-kontrollerede byer <a href="/w/index.php?title=Selinous&action=edit&redlink=1" class="new" title="Selinous (ikke skrevet endnu)">Selinous</a> og <a href="/w/index.php?title=Heraclea_Minoa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Heraclea Minoa (ikke skrevet endnu)">Heraclea Minoa</a>, men de mislykkedes i at indtage Lilybaeum. I 252 f.Kr. erobrede de Thermae og Lipara, som var blevet isoleret efter faldet af Panormus. Ellers undgik de kamp i 252 og 251 f.Kr. – i henhold til Polybius – fordi de frygtede de krigselefanter, som karthaginerne havde sendt til Sicilien.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996118-141">[128]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTERankov2015159-142">[129]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:C._Caecilius_Metellus_Caprarius,_denarius,_125_BC,_RRC_269-1.jpg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/C._Caecilius_Metellus_Caprarius%2C_denarius%2C_125_BC%2C_RRC_269-1.jpg/220px-C._Caecilius_Metellus_Caprarius%2C_denarius%2C_125_BC%2C_RRC_269-1.jpg" decoding="async" width="220" height="113" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/C._Caecilius_Metellus_Caprarius%2C_denarius%2C_125_BC%2C_RRC_269-1.jpg/330px-C._Caecilius_Metellus_Caprarius%2C_denarius%2C_125_BC%2C_RRC_269-1.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/C._Caecilius_Metellus_Caprarius%2C_denarius%2C_125_BC%2C_RRC_269-1.jpg/440px-C._Caecilius_Metellus_Caprarius%2C_denarius%2C_125_BC%2C_RRC_269-1.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="410" /></a><figcaption>Denarius af <a href="/w/index.php?title=Gajus_Caecilius_Metellus_Caprarius&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gajus Caecilius Metellus Caprarius (ikke skrevet endnu)">C. Caecilius Metellus Caprarius</a>, præget i 125 f.Kr. Bagsiden viser triumfen af hans forfader <a href="/w/index.php?title=Lucius_Caecilius_Metellus_(konsul_251_f.Kr.)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lucius Caecilius Metellus (konsul 251 f.Kr.) (ikke skrevet endnu)">Lucius Caecilius Metellus</a> med de elefanter, han havde fanget ved <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Panormus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Panormus (ikke skrevet endnu)">Panormus</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTECrawford1974292,_293-143">[130]</a></figcaption></figure> I slutningen af sommeren 251 f.Kr.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200693-144">[131]</a> rykkede den karthaginske kommandør Hasdrubal – som tidligere havde kæmpet mod Regulus i Afrika – frem mod Panormus og ødelagde landskabet, idet han havde hørt, at den ene romerske konsul havde forladt Sicilien med halvdelen af den romerske hær.<a href="#cite_note-FOOTNOTERankov2015159-142">[129]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996169-145">[132]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199982-146">[133]</a> Den romerske hær, som havde været spredt for at indsamle høsten, trak sig tilbage til Panormus. Hasdrubal rykkede dristigt frem med det meste af sin hær, inklusive elefanterne, mod byens mure. Den romerske kommandør <a href="/w/index.php?title=Lucius_Caecilius_Metellus_(konsul_251_f.Kr.)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lucius Caecilius Metellus (konsul 251 f.Kr.) (ikke skrevet endnu)">Lucius Caecilius Metellus</a> sendte spejdere ud for at chikanere karthaginerne og forsynede dem konstant med spyd fra lagrene i byen. Jorden var dækket af skanser, bygget under den romerske belejring af byen, hvilket gjorde det vanskeligt for elefanterne at rykke frem. Beskudt af projektiler og ude af stand til at gengælde, flygtede elefanterne gennem den karthaginske infanteri bag dem. Metellus havde opportunistisk flyttet en stor styrke til karthaginernes venstre flanke, som derefter angreb de desorienterede karthaginere. Karthaginerne flygtede og Metellus erobrede ti elefanter, men han tillod ikke en forfølgelse af de karthaginske tropper.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199982–83-147">[134]</a> Beretninger fra samtiden rapporterer ikke om tab på nogen af siderne, og moderne historikere anser senere påstande om 20.000-30.000 karthaginske tab for usandsynlige.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200693–94-148">[135]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Attacksrenewed2_(cropped).JPG" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/Attacksrenewed2_%28cropped%29.JPG/220px-Attacksrenewed2_%28cropped%29.JPG" decoding="async" width="220" height="149" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/Attacksrenewed2_%28cropped%29.JPG/330px-Attacksrenewed2_%28cropped%29.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/Attacksrenewed2_%28cropped%29.JPG/440px-Attacksrenewed2_%28cropped%29.JPG 2x" data-file-width="867" data-file-height="589" /></a><figcaption>Romerske angreb 250-249 f.Kr.</figcaption></figure> Opildnet af deres sejr ved Panormus rykkede romerne frem mod den vigtigste karthagiske base på Sicilien, Lilybaeum, i 249 f.Kr. En stor hær under ledelse af årets konsuler <a href="/w/index.php?title=Publius_Claudius_Pulcher_(konsul_249_f.Kr.)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Publius Claudius Pulcher (konsul 249 f.Kr.) (ikke skrevet endnu)">Publius Claudius Pulcher</a> og <a href="/w/index.php?title=Lucius_Junius_Pullus_(konsul_249_f.Kr.)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lucius Junius Pullus (konsul 249 f.Kr.) (ikke skrevet endnu)">Lucius Junius Pullus</a> belejrede byen. De havde genopbygget deres flåde, og 200 skibe blokerede havnen.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011190-149">[136]</a> Tidligt i blokaden samledes 50 karthagiske quinqueremer ved <a href="/wiki/De_%C3%86gadiske_%C3%98er" title="De Ægadiske Øer">Egadi-øerne</a>, som ligger 15–40 km vest for Sicilien. Da der kom en stærk vestenvind, sejlede de ind i Lilybaeum, før romerne kunne reagere, og afgav forstærkninger og en stor mængde forsyninger. De undslap romerne ved at forlade byen om natten og evakuerede det karthagiske kavaleri.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006117-150">[137]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199985-151">[138]</a> Romerne forseglede landtilgangen til Lilybaeum med jord- og tømmerlejre samt mure. De gjorde gentagne forsøg på at blokere havneindgangen med en tung tømmerbom, men på grund af de voldsomme havforhold var de uden virkning.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199984–86-152">[139]</a> Den karthagiske garnison blev forsynet af blokadebrydere, som var lette og manøvredygtige quinqueremer med højtuddannede besætninger og erfarne kaptajner.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006117–118-153">[140]</a> Pulcher besluttede at angribe den karthagiske flåde, som lå i havnen i den nærliggende by Drepana (nutidens <a href="/wiki/Trapani" title="Trapani">Trapani</a>). Den romerske flåde sejlede om natten for at udføre et overraskelsesangreb, men blev spredt i mørket. Den karthagiske kommandør <a href="/w/index.php?title=Adherbal_(admiral)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Adherbal (admiral) (ikke skrevet endnu)">Adherbal</a> var i stand til at føre sin flåde ud til havs, før de blev fanget, og inden modangrebet i forbindelse med <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Drepana&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Drepana (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Drepana</a>. Romerne blev presset op mod kysten, og efter en hård dags kamp blev de besejret af de mere manøvredygtige karthagiske skibe med deres bedre trænede besætninger. Det var Karthagos største flådesejr under krigen.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006117–121-154">[141]</a> Karthago gik over til en maritim offensiv og påførte endnu et tungt nederlag i forbindelse med <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Phintias&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Phintias (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Phintias</a> og fejede næsten romerne væk fra havet.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199988–91-155">[142]</a> Der gik syv år, før Rom igen forsøgte at stille med en betydelig flåde, mens Karthago satte de fleste af sine skibe i reserve for at spare penge og frigøre arbejdskraft.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006121–122-156">[143]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTERankov2015163-157">[144]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Konklusion">Konklusion</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Konklusion" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Konklusion">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:CILI(2)p47fgtXXFastitriumphales.jpg" class="mw-file-description"><img alt="a stone slab, densely engraved with Latin text" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c2/CILI%282%29p47fgtXXFastitriumphales.jpg/220px-CILI%282%29p47fgtXXFastitriumphales.jpg" decoding="async" width="220" height="238" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c2/CILI%282%29p47fgtXXFastitriumphales.jpg/330px-CILI%282%29p47fgtXXFastitriumphales.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c2/CILI%282%29p47fgtXXFastitriumphales.jpg/440px-CILI%282%29p47fgtXXFastitriumphales.jpg 2x" data-file-width="1107" data-file-height="1197" /></a><figcaption>Et fragment af <a href="/w/index.php?title=Fasti_Triumphales&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fasti Triumphales (ikke skrevet endnu)">Fasti Triumphales</a>, som viser alle de <a href="/wiki/Romersk_triumf" title="Romersk triumf">romerske triumfer</a> under krigen.</figcaption></figure> I år 248 f.Kr. holdt karthagerne kun to byer på Sicilien: Lilybaeum og <a href="/w/index.php?title=Drepana&action=edit&redlink=1" class="new" title="Drepana (ikke skrevet endnu)">Drepana</a>. Disse var godt befæstede og beliggende på vestkysten, hvor de kunne forsynes og forstærkes uden at romerne kunne involvere og bruge deres overlegne hær.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199964–66-94">[83]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200694–95-158">[145]</a> Da <a href="/wiki/Hamilkar_Barkas" title="Hamilkar Barkas">Hamilkar Barkas</a><a href="#cite_note-160">[note 14]</a> overtog kommandoen over karthagerne på Sicilien i 247 f.Kr., fik han kun tildelt en lille hær, og den karthagiske flåde blev gradvist trukket tilbage. Fjendtlighederne mellem de romerske og karthagiske styrker aftog til små landoperationer, hvilket passede til den karthagiske strategi. Hamilkar anvendte kombinerede våbentaktikker og en <a href="/wiki/Fabiansk_strategi" title="Fabiansk strategi">Fabiansk strategi</a> fra sin base ved <a href="/w/index.php?title=Eryx_(Sicilien)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eryx (Sicilien) (ikke skrevet endnu)">Eryx</a>, nord for Drepana. Denne guerillakrigsførelse holdt de romerske legioner bundet og bevarede Karthagos fodfæste på Sicilien.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996144-161">[147]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199992–94-162">[148]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200695-163">[149]</a> Efter mere end 20 års krig var begge stater økonomisk og demografisk udmattede.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBringmann2007127-164">[150]</a> Beviser på Karthagos økonomiske situation inkluderer deres anmodning om et lån på 2.000 <a href="/wiki/Talent_(m%C3%A5leenhed)" title="Talent (måleenhed)">talenter</a><a href="#cite_note-165">[note 15]</a> fra det <a href="/wiki/Ptolem%C3%A6iske_Kongerige" title="Ptolemæiske Kongerige">Ptolemæiske Kongerige</a>, som blev afvist.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199992-166">[151]</a> Rom var også tæt på konkurs, og antallet af voksne mandlige borgere, som leverede tropper til flåden og legionerne, var faldet med 17 procent siden krigens begyndelse.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199991-167">[152]</a> Goldsworthy beskriver Roms tab af borgere som 'forfærdelige'.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006131-168">[153]</a> Sent i år 243 f.Kr., indså <a href="/wiki/Det_romerske_Senat" title="Det romerske Senat">Senatet</a>, at de ikke ville erobre Drepana og Lilybaeum, medmindre de kunne udvide deres blokade til havet. Derfor besluttede de at bygge en ny flåde.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011195-169">[154]</a> Da statskassen var tømt, henvendte Senatet sig til Roms rigeste borgere for at få lån til at finansiere konstruktionen af disse nye skibe. Tilbagebetalingen af disse lån skulle ske, ved at pålægge Karthago <a href="/wiki/Krigsskadeerstatning" title="Krigsskadeerstatning">krigsskadeerstatninger</a>, når krigen var vundet. Resultatet var en flåde på cirka 200 quinqueremer, bygget, udstyret og bemandet uden statslige udgifter.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199649-170">[155]</a> Romerne konstruerede skibene i deres nye flåde efter en erobret blokadebryder med særligt gode egenskaber.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011195-169">[154]</a> På dette tidspunkt var romerne erfarne skibsbyggere, og med et velprøvet fartøj som model kunne de producere høj-kvalitets quinqueremer.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006124-171">[156]</a> Romerne opgav <a href="/wiki/Corvus_(v%C3%A5ben)" title="Corvus (våben)">corvus</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011195-169">[154]</a> hvilket forbedrede skibenes hastighed og manøvredygtighed, men tvang romerne til at ændre deres taktikker. De skulle nu i højere grad være overlegne sømænd snarere end overlegne soldater for at besejre karthagerne.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996150-172">[157]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTECasson1991150-173">[158]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199995-174">[159]</a> Karthagerne opbyggede en større flåde, som de havde til hensigt at bruge til at transportere forsyninger til Sicilien. Flåden skulle derefter tage en stor del af den karthagiske hær, der var stationeret der, med som marinesoldater. Den blev opfanget af den romerske flåde under <a href="/wiki/Gajus_Lutatius_Catulus" title="Gajus Lutatius Catulus">Gajus Lutatius Catulus</a> og <a href="/w/index.php?title=Quintus_Valerius_Falto&action=edit&redlink=1" class="new" title="Quintus Valerius Falto (ikke skrevet endnu)">Quintus Valerius Falto</a>, og i det hårdt udkæmpede slag ved Aegates-øerne besejrede de bedre trænede romere den underbemandede og dårligt trænede karthagiske flåde.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011196-175">[160]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199996-176">[161]</a> Efter at have opnået denne afgørende sejr, fortsatte romerne deres landoperationer på Sicilien mod Lilybaeum og Drepana.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006125–126-177">[162]</a> Det karthagiske Senat var tilbageholdende med at tildele de nødvendige ressourcer til at få bygget og bemandet en ny flåde.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199997-178">[163]</a> I stedet beordrede de Hamilkar til at forhandle en fredsaftale med romerne, hvilket han overlod til sin underordnede <a href="/wiki/Gisco_(d%C3%B8d_239_f.Kr.)" title="Gisco (død 239 f.Kr.)">Gisco</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199997-178">[163]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996157-179">[164]</a> <a href="/wiki/Lutatius-traktaten" title="Lutatius-traktaten">Lutatius-traktaten</a> blev underskrevet og afsluttede den Første Puniske Krig: Karthago evakuerede Sicilien, overgav alle fanger taget under krigen og betalte en erstatning på 3.200 talenter<a href="#cite_note-180">[note 16]</a> over ti år.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011196-175">[160]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Efterspil">Efterspil</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Efterspil" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Efterspil">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:First_Punic_War_237_BC.jpg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e8/First_Punic_War_237_BC.jpg/300px-First_Punic_War_237_BC.jpg" decoding="async" width="300" height="177" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e8/First_Punic_War_237_BC.jpg/450px-First_Punic_War_237_BC.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e8/First_Punic_War_237_BC.jpg/600px-First_Punic_War_237_BC.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="473" /></a><figcaption>Område afstået til <a href="/wiki/Romerske_Republik" title="Romerske Republik">Rom</a> af <a href="/wiki/Antikkens_Karthago" title="Antikkens Karthago">Karthago</a> i henhold til <a href="/wiki/Lutatius-traktaten" title="Lutatius-traktaten">Lutatius-traktaten</a> er vist i pink</figcaption></figure> Krigen varede 23 år, den længste krig i romersk-græsk historie og den største flådeslag i den antikke verden.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996x-181">[165]</a> Efter krigen forsøgte Karthago at undgå at betale sine udenlandske lejesoldater fuld løn. Dette medførte, at disse lejesoldater til sidst gjorde oprør og fik følgeskab af mange utilfredse lokale grupper (dette er kendt som <a href="/wiki/Lejesoldatskrigen" title="Lejesoldatskrigen">Lejesoldatskrigen</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall1999112–114-182">[166]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006133–134-183">[167]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEHoyos2000371-184">[168]</a> Dette oprør blev nedkæmpet med stor vanskelighed og betydelig brutalitet. I år 237 f.Kr. forberedte Karthago en ekspedition for at genvinde øen <a href="/wiki/Sardinien" title="Sardinien">Sardinien</a>, som var gået tabt til oprørerne.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006135-185">[169]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011209,_212–213-186">[170]</a> Romerne erklærede kynisk, at de betragtede dette som en krigshandling. Deres fredsbetingelser var afståelse af Sardinien og <a href="/wiki/Korsika" title="Korsika">Korsika</a> samt en yderligere betaling af en erstatning på 1.200 talenter.<a href="#cite_note-187">[note 17]</a> Svækket af 30 års krig gik Karthago med til det, frem for at indgå i en ny konflikt med Rom. Den yderligere betaling og afståelsen af Sardinien og Korsika blev tilføjet traktaten som et tillæg.<a href="#cite_note-FOOTNOTESidwellJones199716-1">[1]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996175-188">[171]</a> Disse handlinger fra Rom nærede harme i Karthago, som ikke var forsonet med Roms opfattelse af situationen. Dette betragtes derfor som medvirkende faktorer til udbruddet af den <a href="/wiki/Anden_puniske_krig" class="mw-redirect" title="Anden puniske krig">Anden Puniske Krig</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996175-188">[171]</a> Hamilkar Barkas' ledende rolle i nederlaget for de oprørske udenlandske tropper og afrikanske oprørere (under <a href="/wiki/Lejesoldatskrigen" title="Lejesoldatskrigen">Lejesoldatskrigen</a>) øgede Barcid-familiens prestige og magt betydeligt. I 237 f.Kr. ledte Hamilkar mange af sine veteraner på en ekspedition for at udvide Karthagos besiddelser i det sydlige Iberia (nutidens <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>). I løbet af de følgende 20 år blev dette et semi-autonomt Barcid-fæstedømme og kilden til meget af det sølv, der blev brugt til at betale den store krigsskadeerstatning, som Karthago skyldte Rom.<a href="#cite_note-FOOTNOTECollins199813-189">[172]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006152–155-190">[173]</a> For Rom markerede afslutningen på den Første Puniske Krig begyndelsen på deres ekspansion ud over grænserne for den <a href="/wiki/Italienske_Halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Italienske Halvø">Italienske Halvø</a>. Sicilien blev den første <a href="/wiki/Romerske_provinser" title="Romerske provinser">romerske provins</a> – kendt som Sicilia – styret af en tidligere <a href="/wiki/Praetor" title="Praetor">praetor</a>. Sicilien blev vigtig for Rom som en kilde til korn.<a href="#cite_note-FOOTNOTESidwellJones199716-1">[1]</a> Sardinien og Korsika blev også til en romersk provins og en kilde til korn, under administrationen af en praetor, selvom en stærk militær tilstedeværelse var nødvendig i (mindst) de næste syv år, da romerne kæmpede for at undertrykke de lokale indbyggere.<a href="#cite_note-FOOTNOTEHoyos2015211-191">[174]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006136-192">[175]</a> <a href="/wiki/Syrakus" class="mw-redirect" title="Syrakus">Syrakus</a> fik nominelt selvstændighed og status som allieret for <a href="/wiki/Hieron_II_af_Syrakus" title="Hieron II af Syrakus">Hieron II's</a> levetid.<a href="#cite_note-FOOTNOTEAllenMyers1890111-193">[176]</a> Fra nu af var Rom den ledende militærmagt i det vestlige Middelhav og i stigende grad i Middelhavsområdet som helhed.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011213-194">[177]</a> Romerne havde bygget mere end 1.000 <a href="/wiki/Galej" title="Galej">galejer</a> under krigen, og denne erfaring med at bygge, bemande, træne, forsyne og vedligeholde så mange skibe lagde grundlaget for Roms maritime dominans i 600 år.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006128–129,_357,_359–360-195">[178]</a> Spørgsmålet om, hvilken stat der skulle kontrollere det vestlige Middelhav, forblev åbent, og da Karthago belejrede den romersk beskyttede by <a href="/wiki/Saguntum" class="mw-redirect" title="Saguntum">Saguntum</a> i det østlige Iberia i 218 f.Kr., udløste det den <a href="/wiki/Anden_puniske_krig" class="mw-redirect" title="Anden puniske krig">Anden Puniske Krig</a> med Rom.<a href="#cite_note-FOOTNOTECollins199813-189">[172]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også">Se også</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Se også">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:First_Punic_War" class="extiw" title="commons:Category:First Punic War">Første Puniske Krig</a> </div></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Noter">rediger kildetekst</a>]</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width" style="column-width: 30em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-2"><a href="#cite_ref-2">^</a> Termen "punisk" stammer fra det latinske ord Punicus (eller Poenicus), der betyder "<a href="/wiki/F%C3%B8nikisk" class="mw-redirect" title="Fønikisk">fønikisk</a>". Det henviser til karthagernes fønikiske herkomst.<a href="#cite_note-FOOTNOTESidwellJones199716-1">[1]</a> </li> <li id="cite_note-19"><a href="#cite_ref-19">^</a> Andre kilder end Polybius diskuteres af Bernard Mineo i "Principal Literary Sources for the Punic Wars (apart from Polybius)".<a href="#cite_note-FOOTNOTEMineo2015111–127-18">[17]</a> </li> <li id="cite_note-50"><a href="#cite_ref-50">^</a> Dette kan under visse omstændigheder øges til 5.000.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBagnall199923-49">[47]</a> </li> <li id="cite_note-52"><a href="#cite_ref-52">^</a> Tæt sluttet infanteri udstyret med store skjolde, hjelme, korte sværd og lange stødspyd. </li> <li id="cite_note-53"><a href="#cite_ref-53">^</a> Letvæbnede javelinkastere, der kæmper i spredt orden, typisk foran hovedstyrken i et slag. </li> <li id="cite_note-55"><a href="#cite_ref-55">^</a> Både letvæbnet kavaleri, der kastede kastespyd på afstand og undgik nærkamp, men også tæt sluttet "chok"-kavaleri (også kendt som "tungt kavaleri") bevæbnet med spyd. "Chok" tropper er de tropper, der er trænet og blev anvendt til at møde modstanderen hurtigt, med den hensigt at bryde dem før eller umiddelbart efter kontakt.<a href="#cite_note-FOOTNOTEJones19871-54">[49]</a> </li> <li id="cite_note-59"><a href="#cite_ref-59">^</a> Spanierne brugte et tungt kastespyd, som romerne senere også ville bruge (kendt som <a href="/wiki/Pilum" title="Pilum">pilum</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200632-56">[50]</a> </li> <li id="cite_note-62"><a href="#cite_ref-62">^</a> Disse elefanter var typisk omkring 2,5 meter høje ved skulderen og bør ikke forveksles med den større <a href="/wiki/Afrikansk_elefant" title="Afrikansk elefant">savaneelefant</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEMiles2011240-61">[54]</a> </li> <li id="cite_note-74"><a href="#cite_ref-74">^</a> Karthagos rigdom stammede fra søhandel, hvilket gav karthaginerne en fordel i form af mere erfarne søfolk. </li> <li id="cite_note-81"><a href="#cite_ref-81">^</a> 100 talenter var cirka 2.600 kg sølv.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996158-80">[71]</a> </li> <li id="cite_note-88"><a href="#cite_ref-88">^</a> Ikke at forveksle med <a href="/wiki/Hamilkar_Barkas" title="Hamilkar Barkas">Hamilkar Barkas</a>. </li> <li id="cite_note-108"><a href="#cite_ref-108">^</a> Tallene for karthagiske tab er hentet fra Polybius. Andre kilder fra antikken angiver 30 eller 31 skibe som blev erobret og 13 eller 14 sunket.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby199673–74-107">[96]</a> </li> <li id="cite_note-132"><a href="#cite_ref-132">^</a> Dette antager, i henhold til G. K. Tipps, at alle 114 erobrede karthagiske skibe sejlede med romerne.<a href="#cite_note-FOOTNOTETipps1985438-131">[119]</a> </li> <li id="cite_note-160"><a href="#cite_ref-160">^</a> Hamilkar Barkas var far til <a href="/wiki/Hannibal" title="Hannibal">Hannibal</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996165-159">[146]</a> </li> <li id="cite_note-165"><a href="#cite_ref-165">^</a> 2.000 talenter var cirka 52.000 kg sølv.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996158-80">[71]</a> </li> <li id="cite_note-180"><a href="#cite_ref-180">^</a> 3.200 talenter var cirka 82.000 kg sølv.<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996158-80">[71]</a> </li> <li id="cite_note-187"><a href="#cite_ref-187">^</a> 1.200 talenter var cirka 30.000 kg sølv<a href="#cite_note-FOOTNOTELazenby1996158-80">[71]</a> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Referencer">rediger kildetekst</a>]</div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210"><div class="reflist reflist-columns references-column-width" style="column-width: 20em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-FOOTNOTESidwellJones199716-1">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTESidwellJones199716_1-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTESidwellJones199716_1-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTESidwellJones199716_1-2">c</a> <a href="#CITEREFSidwellJones1997">Sidwell & Jones 1997</a>, s. 16. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200620-3">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200620_3-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200620_3-1">b</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 20. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETipps1985432-4">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985432_4-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985432_4-1">b</a> <a href="#CITEREFTipps1985">Tipps 1985</a>, s. 432. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEShutt193853-5"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEShutt193853_5-0">^</a> <a href="#CITEREFShutt1938">Shutt 1938</a>, s. 53. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWalbank199011–12-6"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEWalbank199011–12_6-0">^</a> <a href="#CITEREFWalbank1990">Walbank 1990</a>, s. 11–12. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996x–xi-7"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996x–xi_7-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. x–xi. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHau201623–24-8"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHau201623–24_8-0">^</a> <a href="#CITEREFHau2016">Hau 2016</a>, s. 23–24. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200623-9"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200623_9-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 23. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEShutt193855-10"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEShutt193855_10-0">^</a> <a href="#CITEREFShutt1938">Shutt 1938</a>, s. 55. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200621-11">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200621_11-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200621_11-1">b</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 21. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200620–21-12">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200620–21_12-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200620–21_12-1">b</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 20–21. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996x–xi,_82–84-13"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996x–xi,_82–84_13-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. x–xi, 82–84. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETipps1985432–433-14"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985432–433_14-0">^</a> <a href="#CITEREFTipps1985">Tipps 1985</a>, s. 432–433. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTECurry201234-15"><a href="#cite_ref-FOOTNOTECurry201234_15-0">^</a> <a href="#CITEREFCurry2012">Curry 2012</a>, s. 34. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEChampion2015102-16"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEChampion2015102_16-0">^</a> <a href="#CITEREFChampion2015">Champion 2015</a>, s. 102. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200622-17"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200622_17-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 22. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMineo2015111–127-18">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMineo2015111–127_18-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMineo2015111–127_18-1">b</a> <a href="#CITEREFMineo2015">Mineo 2015</a>, s. 111–127. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200623,_98-20"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200623,_98_20-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 23, 98. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERPM_Foundation2020-21"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERPM_Foundation2020_21-0">^</a> <a href="#CITEREFRPM_Foundation2020">RPM Foundation 2020</a>. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201212-22"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETusaRoyal201212_22-0">^</a> <a href="#CITEREFTusaRoyal2012">Tusa & Royal 2012</a>, s. 12. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEPrag2013-23"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEPrag2013_23-0">^</a> <a href="#CITEREFPrag2013">Prag 2013</a>. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMurray2019-24">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMurray2019_24-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMurray2019_24-1">b</a> <a href="#CITEREFMurray2019">Murray 2019</a>. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201212,_26,_31–32-25"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETusaRoyal201212,_26,_31–32_25-0">^</a> <a href="#CITEREFTusaRoyal2012">Tusa & Royal 2012</a>, s. 12, 26, 31–32. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201239-26"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETusaRoyal201239_26-0">^</a> <a href="#CITEREFTusaRoyal2012">Tusa & Royal 2012</a>, s. 39. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201235–36-27"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETusaRoyal201235–36_27-0">^</a> <a href="#CITEREFTusaRoyal2012">Tusa & Royal 2012</a>, s. 35–36. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201239–42-28"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETusaRoyal201239–42_28-0">^</a> <a href="#CITEREFTusaRoyal2012">Tusa & Royal 2012</a>, s. 39–42. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETusaRoyal201245–46-29"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETusaRoyal201245–46_29-0">^</a> <a href="#CITEREFTusaRoyal2012">Tusa & Royal 2012</a>, s. 45–46. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011157–158-30"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011157–158_30-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 157–158. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199921–22-31"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199921–22_31-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 21–22. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200629–30-32"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200629–30_32-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 29–30. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011115,_132-33"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011115,_132_33-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 115, 132. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200625–26-34"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200625–26_34-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 25–26. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles201194,_160,_163,_164–165-35"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles201194,_160,_163,_164–165_35-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 94, 160, 163, 164–165. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200669–70-36"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200669–70_36-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 69–70. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWarmington1993165-37"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEWarmington1993165_37-0">^</a> <a href="#CITEREFWarmington1993">Warmington 1993</a>, s. 165. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199944-38"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199944_38-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 44. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199942–45-39"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199942–45_39-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 42–45. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERankov2015150-40"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERankov2015150_40-0">^</a> <a href="#CITEREFRankov2015">Rankov 2015</a>, s. 150. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEScullard2006544-41"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEScullard2006544_41-0">^</a> <a href="#CITEREFScullard2006">Scullard 2006</a>, s. 544. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStarr1991479-42"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStarr1991479_42-0">^</a> <a href="#CITEREFStarr1991">Starr 1991</a>, s. 479. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWarmington1993168–169-43"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEWarmington1993168–169_43-0">^</a> <a href="#CITEREFWarmington1993">Warmington 1993</a>, s. 168–169. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199648–49-44"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199648–49_44-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 48–49. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199952-45"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199952_45-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 52. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199952–53-46"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199952–53_46-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 52–53. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011179-47">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011179_47-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011179_47-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011179_47-2">c</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011179_47-3">d</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011179_47-4">e</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 179. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWarmington1993171-48">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEWarmington1993171_48-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEWarmington1993171_48-1">b</a> <a href="#CITEREFWarmington1993">Warmington 1993</a>, s. 171. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199923-49"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199923_49-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 23. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199922–25-51"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199922–25_51-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 22–25. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEJones19871-54"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEJones19871_54-0">^</a> <a href="#CITEREFJones1987">Jones 1987</a>, s. 1. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200632-56">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200632_56-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200632_56-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200632_56-2">c</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200632_56-3">d</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 32. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEKoon201580-57">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEKoon201580_57-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEKoon201580_57-1">b</a> <a href="#CITEREFKoon2015">Koon 2015</a>, s. 80. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall19999-58">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall19999_58-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall19999_58-1">b</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 9. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall19998-60"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall19998_60-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 8. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011240-61"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011240_61-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 240. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199627-63"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199627_63-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 27. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESabin199670,_n._76-64"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESabin199670,_n._76_64-0">^</a> <a href="#CITEREFSabin1996">Sabin 1996</a>, s. 70, n. 76. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200698-65"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200698_65-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 98. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199627–28-66"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199627–28_66-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 27–28. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006104-67"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006104_67-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 104. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006100-68"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006100_68-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 100. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETipps1985435-69">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985435_69-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985435_69-1">b</a> <a href="#CITEREFTipps1985">Tipps 1985</a>, s. 435. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTECasson1995121-70">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTECasson1995121_70-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTECasson1995121_70-1">b</a> <a href="#CITEREFCasson1995">Casson 1995</a>, s. 121. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006102–103-71"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006102–103_71-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 102–103. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTECasson1995278–280-72"><a href="#cite_ref-FOOTNOTECasson1995278–280_72-0">^</a> <a href="#CITEREFCasson1995">Casson 1995</a>, s. 278–280. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEde_Souza2008358-73"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEde_Souza2008358_73-0">^</a> <a href="#CITEREFde_Souza2008">de Souza 2008</a>, s. 358. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011178-75">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011178_75-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011178_75-1">b</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 178. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWallinga195677–90-76"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEWallinga195677–90_76-0">^</a> <a href="#CITEREFWallinga1956">Wallinga 1956</a>, s. 77–90. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006100–101,_103-77"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006100–101,_103_77-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 100–101, 103. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200682-78">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200682_78-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200682_78-1">b</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 82. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200674-79"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200674_79-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 74. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996158-80">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996158_80-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996158_80-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996158_80-2">c</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996158_80-3">d</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 158. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEErdkamp201571-82"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEErdkamp201571_82-0">^</a> <a href="#CITEREFErdkamp2015">Erdkamp 2015</a>, s. 71. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200672–73-83"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200672–73_83-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 72–73. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200677-84"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200677_84-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 77. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWarmington1993171–172-85"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEWarmington1993171–172_85-0">^</a> <a href="#CITEREFWarmington1993">Warmington 1993</a>, s. 171–172. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011179–180-86"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011179–180_86-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 179–180. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199965-87">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199965_87-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199965_87-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199965_87-2">c</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 65. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199965–66-89"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199965–66_89-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 65–66. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199675,_79-90"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199675,_79_90-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 75, 79. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200682–83-91"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200682–83_91-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 82–83. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199675-92"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199675_92-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 75. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199677–78-93"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199677–78_93-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 77–78. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199964–66-94">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199964–66_94-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199964–66_94-1">b</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 64–66. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200697-95"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200697_95-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 97. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199966-96"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199966_96-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 66. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200691–92,_97-97"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200691–92,_97_97-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 91–92, 97. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200697,_99–100-98"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200697,_99–100_98-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 97, 99–100. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMurray201169-99"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMurray201169_99-0">^</a> <a href="#CITEREFMurray2011">Murray 2011</a>, s. 69. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHarris1979184–185-100"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHarris1979184–185_100-0">^</a> <a href="#CITEREFHarris1979">Harris 1979</a>, s. 184–185. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011181-101"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011181_101-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 181. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199667-102"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199667_102-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 67. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199668-103"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199668_103-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 68. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011182-104"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011182_104-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 182. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199670–71-105"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199670–71_105-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 70–71. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199963-106">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199963_106-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199963_106-1">b</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 63. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199673–74-107"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199673–74_107-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 73–74. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199958-109"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199958_109-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 58. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERankov2015154-110"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERankov2015154_110-0">^</a> <a href="#CITEREFRankov2015">Rankov 2015</a>, s. 154. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006109–110-111"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006109–110_111-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 109–110. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199678-112"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199678_112-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 78. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERankov2015155-113"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERankov2015155_113-0">^</a> <a href="#CITEREFRankov2015">Rankov 2015</a>, s. 155. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006110-114"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006110_114-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 110. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199683-115"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199683_115-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 83. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETipps1985434-116"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985434_116-0">^</a> <a href="#CITEREFTipps1985">Tipps 1985</a>, s. 434. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWalbank195910-117"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEWalbank195910_117-0">^</a> <a href="#CITEREFWalbank1959">Walbank 1959</a>, s. 10. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199684–85-118"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199684–85_118-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 84–85. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006110–111-119"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006110–111_119-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 110–111. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199687-120"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199687_120-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 87. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETipps1985436-121"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985436_121-0">^</a> <a href="#CITEREFTipps1985">Tipps 1985</a>, s. 436. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006112–113-122"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006112–113_122-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 112–113. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETipps1985459-123"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985459_123-0">^</a> <a href="#CITEREFTipps1985">Tipps 1985</a>, s. 459. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199969-124"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199969_124-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 69. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEWarmington1993176-125"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEWarmington1993176_125-0">^</a> <a href="#CITEREFWarmington1993">Warmington 1993</a>, s. 176. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011186-126">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011186_126-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011186_126-1">b</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 186. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200685-127"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200685_127-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 85. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200686-128"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200686_128-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 86. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200687-129"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200687_129-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 87. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011188-130">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011188_130-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011188_130-1">b</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 188. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETipps1985438-131">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985438_131-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985438_131-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTETipps1985438_131-2">c</a> <a href="#CITEREFTipps1985">Tipps 1985</a>, s. 438. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011189-133"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011189_133-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 189. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEErdkamp201566-134"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEErdkamp201566_134-0">^</a> <a href="#CITEREFErdkamp2015">Erdkamp 2015</a>, s. 66. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996112,_117-135"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996112,_117_135-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 112, 117. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011189–190-136">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011189–190_136-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011189–190_136-1">b</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 189–190. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996114-137"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996114_137-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 114. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996114–116,_169-138"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996114–116,_169_138-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 114–116, 169. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERankov2015158-139"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERankov2015158_139-0">^</a> <a href="#CITEREFRankov2015">Rankov 2015</a>, s. 158. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199980-140"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199980_140-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 80. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996118-141"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996118_141-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 118. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERankov2015159-142">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTERankov2015159_142-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTERankov2015159_142-1">b</a> <a href="#CITEREFRankov2015">Rankov 2015</a>, s. 159. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTECrawford1974292,_293-143"><a href="#cite_ref-FOOTNOTECrawford1974292,_293_143-0">^</a> <a href="#CITEREFCrawford1974">Crawford 1974</a>, s. 292, 293. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200693-144"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200693_144-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 93. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996169-145"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996169_145-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 169. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199982-146"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199982_146-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 82. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199982–83-147"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199982–83_147-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 82–83. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200693–94-148"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200693–94_148-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 93–94. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011190-149"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011190_149-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 190. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006117-150"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006117_150-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 117. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199985-151"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199985_151-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 85. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199984–86-152"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199984–86_152-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 84–86. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006117–118-153"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006117–118_153-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 117–118. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006117–121-154"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006117–121_154-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 117–121. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199988–91-155"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199988–91_155-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 88–91. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006121–122-156"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006121–122_156-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 121–122. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTERankov2015163-157"><a href="#cite_ref-FOOTNOTERankov2015163_157-0">^</a> <a href="#CITEREFRankov2015">Rankov 2015</a>, s. 163. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200694–95-158"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200694–95_158-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 94–95. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996165-159"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996165_159-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 165. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996144-161"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996144_161-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 144. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199992–94-162"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199992–94_162-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 92–94. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy200695-163"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy200695_163-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 95. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBringmann2007127-164"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBringmann2007127_164-0">^</a> <a href="#CITEREFBringmann2007">Bringmann 2007</a>, s. 127. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199992-166"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199992_166-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 92. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199991-167"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199991_167-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 91. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006131-168"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006131_168-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 131. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011195-169">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011195_169-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011195_169-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011195_169-2">c</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 195. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby199649-170"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby199649_170-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 49. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006124-171"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006124_171-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 124. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996150-172"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996150_172-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 150. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTECasson1991150-173"><a href="#cite_ref-FOOTNOTECasson1991150_173-0">^</a> <a href="#CITEREFCasson1991">Casson 1991</a>, s. 150. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199995-174"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199995_174-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 95. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011196-175">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011196_175-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011196_175-1">b</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 196. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199996-176"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199996_176-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 96. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006125–126-177"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006125–126_177-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 125–126. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall199997-178">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199997_178-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall199997_178-1">b</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 97. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996157-179"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996157_179-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 157. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996x-181"><a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996x_181-0">^</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. x. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBagnall1999112–114-182"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBagnall1999112–114_182-0">^</a> <a href="#CITEREFBagnall1999">Bagnall 1999</a>, s. 112–114. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006133–134-183"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006133–134_183-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 133–134. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHoyos2000371-184"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHoyos2000371_184-0">^</a> <a href="#CITEREFHoyos2000">Hoyos 2000</a>, s. 371. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006135-185"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006135_185-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 135. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011209,_212–213-186"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011209,_212–213_186-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 209, 212–213. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTELazenby1996175-188">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996175_188-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTELazenby1996175_188-1">b</a> <a href="#CITEREFLazenby1996">Lazenby 1996</a>, s. 175. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTECollins199813-189">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTECollins199813_189-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTECollins199813_189-1">b</a> <a href="#CITEREFCollins1998">Collins 1998</a>, s. 13. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006152–155-190"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006152–155_190-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 152–155. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHoyos2015211-191"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHoyos2015211_191-0">^</a> <a href="#CITEREFHoyos2015">Hoyos 2015</a>, s. 211. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006136-192"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006136_192-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 136. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEAllenMyers1890111-193"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEAllenMyers1890111_193-0">^</a> <a href="#CITEREFAllenMyers1890">Allen & Myers 1890</a>, s. 111. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEMiles2011213-194"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEMiles2011213_194-0">^</a> <a href="#CITEREFMiles2011">Miles 2011</a>, s. 213. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGoldsworthy2006128–129,_357,_359–360-195"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEGoldsworthy2006128–129,_357,_359–360_195-0">^</a> <a href="#CITEREFGoldsworthy2006">Goldsworthy 2006</a>, s. 128–129, 357, 359–360. </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2>[<a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Litteratur">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="refbegin columns references-column-width" style="-moz-column-width: 30em; -webkit-column-width: 30em; column-width: 30em;"> <ul><li><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite id="CITEREFAllenMyers1890" class="citation book cs1">Allen, William; <a href="/w/index.php?title=Philip_van_Ness_Myers&action=edit&redlink=1" class="new" title="Philip van Ness Myers (ikke skrevet endnu)">Myers, Philip Van Ness</a> (1890). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/cu31924028286692">Ancient History for Colleges and High Schools: Part II – A Short History of the Roman People</a>. Boston: Ginn & Company. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/702198714">702198714</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ancient+History+for+Colleges+and+High+Schools%3A+Part+II+%E2%80%93+A+Short+History+of+the+Roman+People&rft.place=Boston&rft.pub=Ginn+%26+Company&rft.date=1890&rft_id=info%3Aoclcnum%2F702198714&rft.aulast=Allen&rft.aufirst=William&rft.au=Myers%2C+Philip+Van+Ness&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcu31924028286692&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBagnall1999" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Nigel_Bagnall&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nigel Bagnall (ikke skrevet endnu)">Bagnall, Nigel</a> (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/punicwarsromecar0000bagn">The Punic Wars: Rome, Carthage and the Struggle for the Mediterranean</a>. London: Pimlico. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7126-6608-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7126-6608-4"><bdi>978-0-7126-6608-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Punic+Wars%3A+Rome%2C+Carthage+and+the+Struggle+for+the+Mediterranean&rft.place=London&rft.pub=Pimlico&rft.date=1999&rft.isbn=978-0-7126-6608-4&rft.aulast=Bagnall&rft.aufirst=Nigel&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fpunicwarsromecar0000bagn&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation journal cs1">Biggs, T. (2017). "Primus Romanorum: Origin Stories, Fictions of Primacy, and the First Punic War". Classical Philology. 112 (3): 350-367. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2F692606">10.1086/692606</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/0009-837X">0009-837X</a>. <a href="/wiki/Semantic_Scholar" title="Semantic Scholar">S2CID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://api.semanticscholar.org/CorpusID:164526422">164526422</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Classical+Philology&rft.atitle=Primus+Romanorum%3A+Origin+Stories%2C+Fictions+of+Primacy%2C+and+the+First+Punic+War&rft.volume=112&rft.issue=3&rft.pages=350-367&rft.date=2017&rft_id=https%3A%2F%2Fapi.semanticscholar.org%2FCorpusID%3A164526422%23id-name%3DS2CID&rft.issn=0009-837X&rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2F692606&rft.aulast=Biggs&rft.aufirst=T.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBringmann2007" class="citation book cs1">Bringmann, Klaus (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=ftlpza5l9R4C">A History of the Roman Republic</a>. Cambridge, UK: Polity Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7456-3370-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7456-3370-1"><bdi>978-0-7456-3370-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+History+of+the+Roman+Republic&rft.place=Cambridge%2C+UK&rft.pub=Polity+Press&rft.date=2007&rft.isbn=978-0-7456-3370-1&rft.aulast=Bringmann&rft.aufirst=Klaus&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3Dftlpza5l9R4C&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCasson1991" class="citation book cs1">Casson, Lionel (1991). The Ancient Mariners (2nd udgave). Princeton, NJ: Princeton University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-691-06836-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-691-06836-7"><bdi>978-0-691-06836-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Ancient+Mariners&rft.place=Princeton%2C+NJ&rft.edition=2nd&rft.pub=Princeton+University+Press&rft.date=1991&rft.isbn=978-0-691-06836-7&rft.aulast=Casson&rft.aufirst=Lionel&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCasson1995" class="citation book cs1">Casson, Lionel (1995). Ships and Seamanship in the Ancient World. Baltimore, MD: Johns Hopkins University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8018-5130-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8018-5130-8"><bdi>978-0-8018-5130-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ships+and+Seamanship+in+the+Ancient+World&rft.place=Baltimore%2C+MD&rft.pub=Johns+Hopkins+University+Press&rft.date=1995&rft.isbn=978-0-8018-5130-8&rft.aulast=Casson&rft.aufirst=Lionel&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCollins1998" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Roger_Collins&action=edit&redlink=1" class="new" title="Roger Collins (ikke skrevet endnu)">Collins, Roger</a> (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/spainoxfordarcha0000coll">Spain: An Oxford Archaeological Guide</a>. Oxford: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-285300-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-285300-4"><bdi>978-0-19-285300-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Spain%3A+An+Oxford+Archaeological+Guide&rft.place=Oxford&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1998&rft.isbn=978-0-19-285300-4&rft.aulast=Collins&rft.aufirst=Roger&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fspainoxfordarcha0000coll&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCrawford1974" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Michael_Crawford_(historian)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Michael Crawford (historian) (ikke skrevet endnu)">Crawford, Michael</a> (1974). Roman Republican Coinage. Cambridge: Cambridge University Press. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/859598398">859598398</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Roman+Republican+Coinage&rft.place=Cambridge&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1974&rft_id=info%3Aoclcnum%2F859598398&rft.aulast=Crawford&rft.aufirst=Michael&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCurry2012" class="citation journal cs1">Curry, Andrew (2012). "The Weapon That Changed History". Archaeology. 65 (1): 32-37. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/41780760">41780760</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Archaeology&rft.atitle=The+Weapon+That+Changed+History&rft.volume=65&rft.issue=1&rft.pages=32-37&rft.date=2012&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F41780760%23id-name%3DJSTOR&rft.aulast=Curry&rft.aufirst=Andrew&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHoyos2000" class="citation journal cs1">Hoyos, Dexter (2000). "Towards a Chronology of the 'Truceless War', 241–237 B.C.". Rheinisches Museum für Philologie. 143 (3/4): 369-380. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/41234468">41234468</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Rheinisches+Museum+f%C3%BCr+Philologie&rft.atitle=Towards+a+Chronology+of+the+%27Truceless+War%27%2C+241%E2%80%93237+B.C.&rft.volume=143&rft.issue=3%2F4&rft.pages=369-380&rft.date=2000&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F41234468%23id-name%3DJSTOR&rft.aulast=Hoyos&rft.aufirst=Dexter&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFErdkamp2015" class="citation book cs1">Erdkamp, Paul (2015) [2011]. "Manpower and Food Supply in the First and Second Punic Wars". I Hoyos, Dexter (red.). A Companion to the Punic Wars. Chichester, West Sussex: John Wiley. s. 58-76. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-119-02550-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-119-02550-4"><bdi>978-1-119-02550-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Manpower+and+Food+Supply+in+the+First+and+Second+Punic+Wars&rft.btitle=A+Companion+to+the+Punic+Wars&rft.place=Chichester%2C+West+Sussex&rft.pages=58-76&rft.pub=John+Wiley&rft.date=2015&rft.isbn=978-1-119-02550-4&rft.aulast=Erdkamp&rft.aufirst=Paul&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation book cs1">Dexter, Hoyos (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=ja4fAAAAQBAJ&q=Unplanned+wars:+The+origins+of+the+First+and+Second+Punic+Wars">Unplanned Wars: The Origins of the First and Second Punic Wars</a>. Berlin and New York: Walter de Gruyter. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3-11-080835-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3-11-080835-3"><bdi>978-3-11-080835-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Unplanned+Wars%3A+The+Origins+of+the+First+and+Second+Punic+Wars&rft.place=Berlin+and+New+York&rft.pub=Walter+de+Gruyter&rft.date=1998&rft.isbn=978-3-11-080835-3&rft.aulast=Dexter&rft.aufirst=Hoyos&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3Dja4fAAAAQBAJ%26q%3DUnplanned%2Bwars%3A%2BThe%2Borigins%2Bof%2Bthe%2BFirst%2Band%2BSecond%2BPunic%2BWars&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGoldsworthy2006" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Adrian_Goldsworthy&action=edit&redlink=1" class="new" title="Adrian Goldsworthy (ikke skrevet endnu)">Goldsworthy, Adrian</a> (2006). The Fall of Carthage: The Punic Wars 265–146 BC. London: Phoenix. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-304-36642-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-304-36642-2"><bdi>978-0-304-36642-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Fall+of+Carthage%3A+The+Punic+Wars+265%E2%80%93146+BC&rft.place=London&rft.pub=Phoenix&rft.date=2006&rft.isbn=978-0-304-36642-2&rft.aulast=Goldsworthy&rft.aufirst=Adrian&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHarris1979" class="citation book cs1">Harris, William (1979). War and Imperialism in Republican Rome, 327–70 BC. Oxford: Clarendon Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-814866-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-814866-1"><bdi>978-0-19-814866-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=War+and+Imperialism+in+Republican+Rome%2C+327%E2%80%9370+BC&rft.place=Oxford&rft.pub=Clarendon+Press&rft.date=1979&rft.isbn=978-0-19-814866-1&rft.aulast=Harris&rft.aufirst=William&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHau2016" class="citation book cs1">Hau, Lisa (2016). Moral History from Herodotus to Diodorus Siculus. Edinburgh: Edinburgh University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4744-1107-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4744-1107-3"><bdi>978-1-4744-1107-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Moral+History+from+Herodotus+to+Diodorus+Siculus&rft.place=Edinburgh&rft.pub=Edinburgh+University+Press&rft.date=2016&rft.isbn=978-1-4744-1107-3&rft.aulast=Hau&rft.aufirst=Lisa&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHoyos2015" class="citation book cs1">Hoyos, Dexter (2015) [2011]. A Companion to the Punic Wars. Chichester, West Sussex: John Wiley. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-119-02550-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-119-02550-4"><bdi>978-1-119-02550-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+Companion+to+the+Punic+Wars&rft.place=Chichester%2C+West+Sussex&rft.pub=John+Wiley&rft.date=2015&rft.isbn=978-1-119-02550-4&rft.aulast=Hoyos&rft.aufirst=Dexter&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJones1987" class="citation book cs1">Jones, Archer (1987). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/artofwarinwester0000jone">The Art of War in the Western World</a>. Urbana: University of Illinois Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-252-01380-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-252-01380-5"><bdi>978-0-252-01380-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Art+of+War+in+the+Western+World&rft.place=Urbana&rft.pub=University+of+Illinois+Press&rft.date=1987&rft.isbn=978-0-252-01380-5&rft.aulast=Jones&rft.aufirst=Archer&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fartofwarinwester0000jone&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKoon2015" class="citation book cs1">Koon, Sam (2015) [2011]. "Phalanx and Legion: the "Face" of Punic War Battle". I Hoyos, Dexter (red.). A Companion to the Punic Wars. Chichester, West Sussex: John Wiley. s. 77-94. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-119-02550-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-119-02550-4"><bdi>978-1-119-02550-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Phalanx+and+Legion%3A+the+%22Face%22+of+Punic+War+Battle&rft.btitle=A+Companion+to+the+Punic+Wars&rft.place=Chichester%2C+West+Sussex&rft.pages=77-94&rft.pub=John+Wiley&rft.date=2015&rft.isbn=978-1-119-02550-4&rft.aulast=Koon&rft.aufirst=Sam&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLazenby1996" class="citation book cs1">Lazenby, John (1996). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/firstpunicwarmil00laze">The First Punic War: A Military History</a>. Stanford, California: Stanford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8047-2673-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8047-2673-3"><bdi>978-0-8047-2673-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+First+Punic+War%3A+A+Military+History&rft.place=Stanford%2C+California&rft.pub=Stanford+University+Press&rft.date=1996&rft.isbn=978-0-8047-2673-3&rft.aulast=Lazenby&rft.aufirst=John&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Ffirstpunicwarmil00laze&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMiles2011" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Richard_Miles_(historian)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Richard Miles (historian) (ikke skrevet endnu)">Miles, Richard</a> (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/isbn_9780141018096">Carthage Must be Destroyed</a>. London: Penguin. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-14-101809-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-14-101809-6"><bdi>978-0-14-101809-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Carthage+Must+be+Destroyed&rft.place=London&rft.pub=Penguin&rft.date=2011&rft.isbn=978-0-14-101809-6&rft.aulast=Miles&rft.aufirst=Richard&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fisbn_9780141018096&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMineo2015" class="citation book cs1">Mineo, Bernard (2015) [2011]. "Principal Literary Sources for the Punic Wars (apart from Polybius)". I Hoyos, Dexter (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=UzJ3BwAAQBAJ&q=A+companion+to+the+Punic+Wars">A Companion to the Punic Wars</a>. Chichester, West Sussex: John Wiley. s. 111-128. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-119-02550-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-119-02550-4"><bdi>978-1-119-02550-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Principal+Literary+Sources+for+the+Punic+Wars+%28apart+from+Polybius%29&rft.btitle=A+Companion+to+the+Punic+Wars&rft.place=Chichester%2C+West+Sussex&rft.pages=111-128&rft.pub=John+Wiley&rft.date=2015&rft.isbn=978-1-119-02550-4&rft.aulast=Mineo&rft.aufirst=Bernard&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DUzJ3BwAAQBAJ%26q%3DA%2Bcompanion%2Bto%2Bthe%2BPunic%2BWars&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMurray2011" class="citation book cs1">Murray, William (2011). The Age of Titans: The Rise and Fall of the Great Hellenistic Navies. Oxford: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-993240-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-993240-5"><bdi>978-0-19-993240-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Age+of+Titans%3A+The+Rise+and+Fall+of+the+Great+Hellenistic+Navies&rft.place=Oxford&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2011&rft.isbn=978-0-19-993240-5&rft.aulast=Murray&rft.aufirst=William&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMurray2019" class="citation web cs1">Murray, William (2019). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://classicalstudies.org/annual-meeting/145/abstract/ship-classes-egadi-rams-and-polybius’-account-first-punic-war">"The Ship Classes of the Egadi Rams and Polybius' Account of the First Punic War"</a>. Society for Classical Studies. Hentet 16. januar 2020.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Society+for+Classical+Studies&rft.atitle=The+Ship+Classes+of+the+Egadi+Rams+and+Polybius%27+Account+of+the+First+Punic+War&rft.date=2019&rft.aulast=Murray&rft.aufirst=William&rft_id=https%3A%2F%2Fclassicalstudies.org%2Fannual-meeting%2F145%2Fabstract%2Fship-classes-egadi-rams-and-polybius%E2%80%99-account-first-punic-war&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPrag2013" class="citation web cs1">Prag, Jonathan (2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131001150839/http://www.ox.ac.uk/media/news_releases_for_journalists/130405.html">"Rare Bronze Rams Excavated from Site of the Final Battle of the First Punic War"</a>. University of Oxford media site. University of Oxford. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ox.ac.uk/media/news_releases_for_journalists/130405.html/">originalen</a> 2013-10-01. Hentet 2014-08-03.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=University+of+Oxford+media+site&rft.atitle=Rare+Bronze+Rams+Excavated+from+Site+of+the+Final+Battle+of+the+First+Punic+War&rft.date=2013&rft.aulast=Prag&rft.aufirst=Jonathan&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ox.ac.uk%2Fmedia%2Fnews_releases_for_journalists%2F130405.html%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRankov2015" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Boris_Rankov&action=edit&redlink=1" class="new" title="Boris Rankov (ikke skrevet endnu)">Rankov, Boris</a> (2015) [2011]. "A War of Phases: Strategies and Stalemates". I Hoyos, Dexter (red.). A Companion to the Punic Wars. Chichester, West Sussex: John Wiley. s. 149-166. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4051-7600-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4051-7600-2"><bdi>978-1-4051-7600-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=A+War+of+Phases%3A+Strategies+and+Stalemates&rft.btitle=A+Companion+to+the+Punic+Wars&rft.place=Chichester%2C+West+Sussex&rft.pages=149-166&rft.pub=John+Wiley&rft.date=2015&rft.isbn=978-1-4051-7600-2&rft.aulast=Rankov&rft.aufirst=Boris&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRPM_Foundation2020" class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://rpmnautical.org/projects/egadi-islands-project/">"Battle of the Egadi Islands Project"</a>. RPM Nautical Foundation. 2020. Hentet 7. oktober 2020.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Battle+of+the+Egadi+Islands+Project&rft.pub=RPM+Nautical+Foundation&rft.date=2020&rft_id=https%3A%2F%2Frpmnautical.org%2Fprojects%2Fegadi-islands-project%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a href="/wiki/Polybius" class="mw-redirect" title="Polybius">Polybius</a> (2020) [c. 167–118 BC]. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Polybius/1*.html">"The Histories"</a>. Bill Thayer's Web Site. Oversat af <a href="/w/index.php?title=William_Roger_Paton&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Roger Paton (ikke skrevet endnu)">Paton, William Roger</a>; Thayer, Bill. University of Chicago. Hentet 4. maj 2020.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Bill+Thayer%27s+Web+Site&rft.atitle=The+Histories&rft.date=2020&rft.au=Polybius&rft_id=https%3A%2F%2Fpenelope.uchicago.edu%2FThayer%2FE%2FRoman%2FTexts%2FPolybius%2F1%2A.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSabin1996" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=Philip_Sabin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Philip Sabin (ikke skrevet endnu)">Sabin, Philip</a> (1996). "The Mechanics of Battle in the Second Punic War". Bulletin of the Institute of Classical Studies. Supplement. 67 (67): 59-79. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/43767903">43767903</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Bulletin+of+the+Institute+of+Classical+Studies.+Supplement&rft.atitle=The+Mechanics+of+Battle+in+the+Second+Punic+War&rft.volume=67&rft.issue=67&rft.pages=59-79&rft.date=1996&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F43767903%23id-name%3DJSTOR&rft.aulast=Sabin&rft.aufirst=Philip&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFScullard2006" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Howard_Hayes_Scullard&action=edit&redlink=1" class="new" title="Howard Hayes Scullard (ikke skrevet endnu)">Scullard, H.H.</a> (2006) [1989]. "Carthage and Rome". I Walbank, F. W.; Astin, A. E.; Frederiksen, M. W. & Ogilvie, R. M. (red.). Cambridge Ancient History: Volume 7, Part 2, 2nd Edition. Cambridge: Cambridge University Press. s. 486-569. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-23446-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-23446-7"><bdi>978-0-521-23446-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Carthage+and+Rome&rft.btitle=Cambridge+Ancient+History%3A+Volume+7%2C+Part+2%2C+2nd+Edition&rft.place=Cambridge&rft.pages=486-569&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2006&rft.isbn=978-0-521-23446-7&rft.aulast=Scullard&rft.aufirst=H.H.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFShutt1938" class="citation journal cs1">Shutt, Rowland (1938). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_greece-rome_1938-10_8_22/page/50">"Polybius: A Sketch"</a>. Greece & Rome. 8 (22): 50-57. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1017%2FS001738350000588X">10.1017/S001738350000588X</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/642112">642112</a>. <a href="/wiki/Semantic_Scholar" title="Semantic Scholar">S2CID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://api.semanticscholar.org/CorpusID:162905667">162905667</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Greece+%26+Rome&rft.atitle=Polybius%3A+A+Sketch&rft.volume=8&rft.issue=22&rft.pages=50-57&rft.date=1938&rft_id=https%3A%2F%2Fapi.semanticscholar.org%2FCorpusID%3A162905667%23id-name%3DS2CID&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F642112%23id-name%3DJSTOR&rft_id=info%3Adoi%2F10.1017%2FS001738350000588X&rft.aulast=Shutt&rft.aufirst=Rowland&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_greece-rome_1938-10_8_22%2Fpage%2F50&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSidwellJones1997" class="citation book cs1">Sidwell, Keith C.; <a href="/w/index.php?title=Peter_Jones_(classicist)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peter Jones (classicist) (ikke skrevet endnu)">Jones, Peter V.</a> (1997). The World of Rome: An Introduction to Roman Culture. Cambridge; New York: Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-38600-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-38600-5"><bdi>978-0-521-38600-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+World+of+Rome%3A+An+Introduction+to+Roman+Culture&rft.place=Cambridge%3B+New+York&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1997&rft.isbn=978-0-521-38600-5&rft.aulast=Sidwell&rft.aufirst=Keith+C.&rft.au=Jones%2C+Peter+V.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFde_Souza2008" class="citation book cs1">de Souza, Philip (2008). "Naval Forces". I Sabin, Philip; van Wees, Hans & Whitby, Michael (red.). The Cambridge History of Greek and Roman Warfare, Volume 1: Greece, the Hellenistic World and the Rise of Rome. Cambridge: Cambridge University Press. s. 357-367. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-85779-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-85779-6"><bdi>978-0-521-85779-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Naval+Forces&rft.btitle=The+Cambridge+History+of+Greek+and+Roman+Warfare%2C+Volume+1%3A+Greece%2C+the+Hellenistic+World+and+the+Rise+of+Rome&rft.place=Cambridge&rft.pages=357-367&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2008&rft.isbn=978-0-521-85779-6&rft.aulast=de+Souza&rft.aufirst=Philip&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFStarr1991" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Chester_Starr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chester Starr (ikke skrevet endnu)">Starr, Chester</a> (1991) [1965]. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/historyofancient0000star_w5h5">A History of the Ancient World</a>. New York, New York: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-506628-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-506628-9"><bdi>978-0-19-506628-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+History+of+the+Ancient+World&rft.place=New+York%2C+New+York&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1991&rft.isbn=978-0-19-506628-9&rft.aulast=Starr&rft.aufirst=Chester&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhistoryofancient0000star_w5h5&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTipps1985" class="citation journal cs1">Tipps, G.K. (1985). "The Battle of Ecnomus". Historia: Zeitschrift für Alte Geschichte. 34 (4): 432-465. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/4435938">4435938</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Historia%3A+Zeitschrift+f%C3%BCr+Alte+Geschichte&rft.atitle=The+Battle+of+Ecnomus&rft.volume=34&rft.issue=4&rft.pages=432-465&rft.date=1985&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F4435938%23id-name%3DJSTOR&rft.aulast=Tipps&rft.aufirst=G.K.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTusaRoyal2012" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=Sebastiano_Tusa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sebastiano Tusa (ikke skrevet endnu)">Tusa, Sebastiano</a>; Royal, Jeffrey (2012). "The Landscape of the Naval Battle at the Egadi Islands (241 B.C.)". Journal of Roman Archaeology. Cambridge University Press. 25: 7-48. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1017%2FS1047759400001124">10.1017/S1047759400001124</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/1047-7594">1047-7594</a>. <a href="/wiki/Semantic_Scholar" title="Semantic Scholar">S2CID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://api.semanticscholar.org/CorpusID:159518193">159518193</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Journal+of+Roman+Archaeology&rft.atitle=The+Landscape+of+the+Naval+Battle+at+the+Egadi+Islands+%28241+B.C.%29&rft.volume=25&rft.pages=7-48&rft.date=2012&rft_id=https%3A%2F%2Fapi.semanticscholar.org%2FCorpusID%3A159518193%23id-name%3DS2CID&rft.issn=1047-7594&rft_id=info%3Adoi%2F10.1017%2FS1047759400001124&rft.aulast=Tusa&rft.aufirst=Sebastiano&rft.au=Royal%2C+Jeffrey&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWalbank1959" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=F._W._Walbank&action=edit&redlink=1" class="new" title="F. W. Walbank (ikke skrevet endnu)">Walbank, Frank</a> (1959). "Naval Triaii". The Classical Review. 64 (1): 10-11. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1017%2FS0009840X00092258">10.1017/S0009840X00092258</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/702509">702509</a>. <a href="/wiki/Semantic_Scholar" title="Semantic Scholar">S2CID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://api.semanticscholar.org/CorpusID:162463877">162463877</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Classical+Review&rft.atitle=Naval+Triaii&rft.volume=64&rft.issue=1&rft.pages=10-11&rft.date=1959&rft_id=https%3A%2F%2Fapi.semanticscholar.org%2FCorpusID%3A162463877%23id-name%3DS2CID&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F702509%23id-name%3DJSTOR&rft_id=info%3Adoi%2F10.1017%2FS0009840X00092258&rft.aulast=Walbank&rft.aufirst=Frank&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWalbank1990" class="citation book cs1">Walbank, F.W. (1990). Polybius. Vol. 1. Berkeley: University of California Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-520-06981-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-520-06981-7"><bdi>978-0-520-06981-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Polybius&rft.place=Berkeley&rft.pub=University+of+California+Press&rft.date=1990&rft.isbn=978-0-520-06981-7&rft.aulast=Walbank&rft.aufirst=F.W.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWallinga1956" class="citation book cs1">Wallinga, Herman (1956). The Boarding-bridge of the Romans: Its Construction and its Function in the Naval Tactics of the First Punic War. Groningen: J.B. Wolters. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/458845955">458845955</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Boarding-bridge+of+the+Romans%3A+Its+Construction+and+its+Function+in+the+Naval+Tactics+of+the+First+Punic+War&rft.place=Groningen&rft.pub=J.B.+Wolters&rft.date=1956&rft_id=info%3Aoclcnum%2F458845955&rft.aulast=Wallinga&rft.aufirst=Herman&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWarmington1993" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Brian_Herbert_Warmington&action=edit&redlink=1" class="new" title="Brian Herbert Warmington (ikke skrevet endnu)">Warmington, Brian</a> (1993) [1960]. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/carthage0000warm_a5q6">Carthage</a>. New York: Barnes & Noble, Inc. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-56619-210-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-56619-210-1"><bdi>978-1-56619-210-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Carthage&rft.place=New+York&rft.pub=Barnes+%26+Noble%2C+Inc&rft.date=1993&rft.isbn=978-1-56619-210-1&rft.aulast=Warmington&rft.aufirst=Brian&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcarthage0000warm_a5q6&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AF%C3%B8rste+Puniske+Krig" class="Z3988"></li></ul> </div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85109111">sh85109111</a></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4176369-5">4176369-5</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph779396&CON_LNG=ENG">ph779396</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/1._Puniske_Krig">1._Puniske_Krig</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Første_Puniske_Krig&oldid=11847331">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Første_Puniske_Krig&oldid=11847331</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategori</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Puniske_krige" title="Kategori:Puniske krige">Puniske krige</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Lokalt_billede_forskelligt_fra_Wikidata" title="Kategori:Lokalt billede forskelligt fra Wikidata">Lokalt billede forskelligt fra Wikidata</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_forskellig_fra_sidetitel" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra sidetitel">Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra sidetitel</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 26. august 2024 kl. 22:56.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=F%C3%B8rste_Puniske_Krig&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-6b7f745dd4-llpcz","wgBackendResponseTime":170,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.866","walltime":"1.300","ppvisitednodes":{"value":6997,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":107870,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":4978,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":9,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":185840,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 881.839 1 -total"," 27.98% 246.760 219 Skabelon:Sfn"," 19.79% 174.538 27 Skabelon:Cite_book"," 14.63% 129.015 1 Skabelon:Puniske_krige"," 14.28% 125.929 1 Skabelon:Sidebar_with_collapsible_lists"," 10.87% 95.868 1 Skabelon:Militær_konflikt"," 8.02% 70.718 8 Skabelon:Cite_journal"," 6.64% 58.596 2 Skabelon:Reflist"," 3.91% 34.461 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 3.46% 30.499 1 Skabelon:Wikidata_image"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.489","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4980085,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-7475d58949-wp75t","timestamp":"20241121213822","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"F\u00f8rste Puniske Krig","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/F%C3%B8rste_Puniske_Krig","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q6286","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q6286","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2005-12-14T14:21:20Z","dateModified":"2024-08-26T21:56:09Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/9\/96\/First_Punic_War_264_BC_v2.png"}</script> </body> </html>