CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Den industrielle revolution - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"6945b43d-1c00-4bcb-8dbc-30b5333af462","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Den_industrielle_revolution","wgTitle":"Den industrielle revolution","wgCurRevisionId":11854561,"wgRevisionId":11854561,"wgArticleId":61232,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Artikler med døde links","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Lovende artikler","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Storbritanniens historie" ,"Industrielle revolution"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Den_industrielle_revolution","wgRelevantArticleId":61232,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":100000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q2269", "wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","mediawiki.toc","skins.vector.js", "ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.5"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/9/9e/Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="891"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg/800px-Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="594"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg/640px-Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="475"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Den industrielle revolution - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Den_industrielle_revolution"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Den_industrielle_revolution"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Den_industrielle_revolution rootpage-Den_industrielle_revolution skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Den+industrielle+revolution" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Den+industrielle+revolution" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Den+industrielle+revolution" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Den+industrielle+revolution" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Etymologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Etymologi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Etymologi</span> </div> </a> <ul id="toc-Etymologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Årsager" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Årsager"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Årsager</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Årsager-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Årsager</span> </button> <ul id="toc-Årsager-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Hvorfor_skete_udviklingen_i_Europa?" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hvorfor_skete_udviklingen_i_Europa?"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Hvorfor skete udviklingen i Europa?</span> </div> </a> <ul id="toc-Hvorfor_skete_udviklingen_i_Europa?-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Årsager_til_opståen_i_Storbritannien" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Årsager_til_opståen_i_Storbritannien"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Årsager til opståen i Storbritannien</span> </div> </a> <ul id="toc-Årsager_til_opståen_i_Storbritannien-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Protestantisk_arbejdsmoral" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Protestantisk_arbejdsmoral"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2.1</span> <span>Protestantisk arbejdsmoral</span> </div> </a> <ul id="toc-Protestantisk_arbejdsmoral-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Opfindelser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Opfindelser"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Opfindelser</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Opfindelser-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Opfindelser</span> </button> <ul id="toc-Opfindelser-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Overførsel_af_viden" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Overførsel_af_viden"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Overførsel af viden</span> </div> </a> <ul id="toc-Overførsel_af_viden-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Teknologiske_fremskridt_i_Storbritannien" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Teknologiske_fremskridt_i_Storbritannien"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Teknologiske fremskridt i Storbritannien</span> </div> </a> <ul id="toc-Teknologiske_fremskridt_i_Storbritannien-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Tekstilfremstilling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Tekstilfremstilling"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.1</span> <span>Tekstilfremstilling</span> </div> </a> <ul id="toc-Tekstilfremstilling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Metallurgi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Metallurgi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.2</span> <span>Metallurgi</span> </div> </a> <ul id="toc-Metallurgi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Minedrift" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Minedrift"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.3</span> <span>Minedrift</span> </div> </a> <ul id="toc-Minedrift-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Dampkraft" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Dampkraft"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.4</span> <span>Dampkraft</span> </div> </a> <ul id="toc-Dampkraft-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kemikalier" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Kemikalier"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.5</span> <span>Kemikalier</span> </div> </a> <ul id="toc-Kemikalier-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Maskinværktøjer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Maskinværktøjer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.6</span> <span>Maskinværktøjer</span> </div> </a> <ul id="toc-Maskinværktøjer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Gasbelysning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Gasbelysning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.7</span> <span>Gasbelysning</span> </div> </a> <ul id="toc-Gasbelysning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Glasfremstilling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Glasfremstilling"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.8</span> <span>Glasfremstilling</span> </div> </a> <ul id="toc-Glasfremstilling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Virkninger_på_landbruget" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Virkninger_på_landbruget"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.9</span> <span>Virkninger på landbruget</span> </div> </a> <ul id="toc-Virkninger_på_landbruget-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Transport_i_Storbritannien" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Transport_i_Storbritannien"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Transport i Storbritannien</span> </div> </a> <ul id="toc-Transport_i_Storbritannien-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Kystsejlads" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Kystsejlads"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.1</span> <span>Kystsejlads</span> </div> </a> <ul id="toc-Kystsejlads-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sejlbare_floder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Sejlbare_floder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.2</span> <span>Sejlbare floder</span> </div> </a> <ul id="toc-Sejlbare_floder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kanaler" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Kanaler"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.3</span> <span>Kanaler</span> </div> </a> <ul id="toc-Kanaler-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Veje" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Veje"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.4</span> <span>Veje</span> </div> </a> <ul id="toc-Veje-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Danske_landeveje" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-4"> <a class="vector-toc-link" href="#Danske_landeveje"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.4.1</span> <span>Danske landeveje</span> </div> </a> <ul id="toc-Danske_landeveje-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Jernbaner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Jernbaner"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.5</span> <span>Jernbaner</span> </div> </a> <ul id="toc-Jernbaner-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Sociale_konsekvenser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Sociale_konsekvenser"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Sociale konsekvenser</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Sociale_konsekvenser-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Sociale konsekvenser</span> </button> <ul id="toc-Sociale_konsekvenser-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Fabrikker_og_urbanisering" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fabrikker_og_urbanisering"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.1</span> <span>Fabrikker og urbanisering</span> </div> </a> <ul id="toc-Fabrikker_og_urbanisering-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Børnearbejde" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Børnearbejde"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.2</span> <span>Børnearbejde</span> </div> </a> <ul id="toc-Børnearbejde-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Boligforhold" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Boligforhold"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.3</span> <span>Boligforhold</span> </div> </a> <ul id="toc-Boligforhold-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ludditter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ludditter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.4</span> <span>Ludditter</span> </div> </a> <ul id="toc-Ludditter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Organisering_af_arbejderne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Organisering_af_arbejderne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.5</span> <span>Organisering af arbejderne</span> </div> </a> <ul id="toc-Organisering_af_arbejderne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Andre_effekter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Andre_effekter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.6</span> <span>Andre effekter</span> </div> </a> <ul id="toc-Andre_effekter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Industriel_revolution_andre_steder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Industriel_revolution_andre_steder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Industriel revolution andre steder</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Industriel_revolution_andre_steder-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Industriel revolution andre steder</span> </button> <ul id="toc-Industriel_revolution_andre_steder-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Industrialiseringen_af_Vallonien_i_Belgien" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Industrialiseringen_af_Vallonien_i_Belgien"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.1</span> <span>Industrialiseringen af Vallonien i Belgien</span> </div> </a> <ul id="toc-Industrialiseringen_af_Vallonien_i_Belgien-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Frankrig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Frankrig"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.2</span> <span>Frankrig</span> </div> </a> <ul id="toc-Frankrig-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Baggrund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Baggrund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.2.1</span> <span>Baggrund</span> </div> </a> <ul id="toc-Baggrund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Statens_betydning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Statens_betydning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.2.2</span> <span>Statens betydning</span> </div> </a> <ul id="toc-Statens_betydning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Styrken_gennem_landbrugs-_og_industriprodukter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Styrken_gennem_landbrugs-_og_industriprodukter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.2.3</span> <span>Styrken gennem landbrugs- og industriprodukter</span> </div> </a> <ul id="toc-Styrken_gennem_landbrugs-_og_industriprodukter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-USA" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#USA"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.3</span> <span>USA</span> </div> </a> <ul id="toc-USA-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Japan" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Japan"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.4</span> <span>Japan</span> </div> </a> <ul id="toc-Japan-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Anden_industrielle_revolution_og_senere_udvikling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Anden_industrielle_revolution_og_senere_udvikling"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Anden industrielle revolution og senere udvikling</span> </div> </a> <ul id="toc-Anden_industrielle_revolution_og_senere_udvikling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Intellektuelle_paradigmer_og_kritik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Intellektuelle_paradigmer_og_kritik"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Intellektuelle paradigmer og kritik</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Intellektuelle_paradigmer_og_kritik-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Intellektuelle paradigmer og kritik</span> </button> <ul id="toc-Intellektuelle_paradigmer_og_kritik-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Kapitalisme" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kapitalisme"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.1</span> <span>Kapitalisme</span> </div> </a> <ul id="toc-Kapitalisme-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Marxisme" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Marxisme"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.2</span> <span>Marxisme</span> </div> </a> <ul id="toc-Marxisme-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Romantikken" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Romantikken"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.3</span> <span>Romantikken</span> </div> </a> <ul id="toc-Romantikken-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Se også</span> </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10</span> <span>Referencer</span> </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">11</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Den industrielle revolution</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 140 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-140" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">140 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ace mw-list-item"><a href="https://ace.wikipedia.org/wiki/R%C3%A8volusi_industri" title="Rèvolusi industri – achinesisk" lang="ace" hreflang="ace" data-title="Rèvolusi industri" data-language-autonym="Acèh" data-language-local-name="achinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Acèh</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Industri%C3%ABle_Revolusie" title="Industriële Revolusie – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Industriële Revolusie" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target"><span>Afrikaans</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Industrielle_Revolution" title="Industrielle Revolution – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Industrielle Revolution" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Alemannisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%8B%A8%E1%8A%A2%E1%8A%95%E1%8B%B1%E1%88%B5%E1%89%B5%E1%88%AA_%E1%8A%A0%E1%89%A5%E1%8B%AE%E1%89%B5" title="የኢንዱስትሪ አብዮት – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="የኢንዱስትሪ አብዮት" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target"><span>አማርኛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Revoluci%C3%B3n_industrial" title="Revolución industrial – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Revolución industrial" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Aragonés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%AB%D9%88%D8%B1%D8%A9_%D8%A7%D9%84%D8%B5%D9%86%D8%A7%D8%B9%D9%8A%D8%A9" title="الثورة الصناعية – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="الثورة الصناعية" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%AB%D9%88%D8%B1%D9%87_%D8%A7%D9%84%D8%B5%D9%86%D8%A7%D8%B9%D9%8A%D9%87" title="الثوره الصناعيه – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="الثوره الصناعيه" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target"><span>مصرى</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%B6%E0%A6%BF%E0%A6%B2%E0%A7%8D%E0%A6%AA_%E0%A6%AC%E0%A6%BF%E0%A6%AA%E0%A7%8D%E0%A6%B2%E0%A7%B1" title="শিল্প বিপ্লৱ – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="শিল্প বিপ্লৱ" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>অসমীয়া</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Revoluci%C3%B3n_industrial" title="Revolución industrial – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Revolución industrial" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/S%C9%99naye_inqilab%C4%B1" title="Sənaye inqilabı – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Sənaye inqilabı" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D8%B5%D9%86%D8%A7%DB%8C%D8%B9_%D8%A7%DB%8C%D9%86%D9%82%DB%8C%D9%84%D8%A7%D8%A8%DB%8C" title="صنایع اینقیلابی – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="صنایع اینقیلابی" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target"><span>تۆرکجه</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D3%99%D0%BD%D3%99%D2%93%D3%99%D1%82_%D0%B8%D0%BD%D2%A1%D0%B8%D0%BB%D0%B0%D0%B1%D1%8B" title="Сәнәғәт инҡилабы – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Сәнәғәт инҡилабы" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target"><span>Башҡортса</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/Pramuon%C4%97s_perversmos" title="Pramuonės perversmos – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Pramuonės perversmos" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target"><span>Žemaitėška</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D0%BD%D0%B4%D1%83%D1%81%D1%82%D1%80%D1%8B%D1%8F%D0%BB%D1%8C%D0%BD%D0%B0%D1%8F_%D1%80%D1%8D%D0%B2%D0%B0%D0%BB%D1%8E%D1%86%D1%8B%D1%8F" title="Індустрыяльная рэвалюцыя – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Індустрыяльная рэвалюцыя" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D0%BD%D0%B4%D1%83%D1%81%D1%82%D1%80%D1%8B%D1%8F%D0%BB%D1%8C%D0%BD%D0%B0%D1%8F_%D1%80%D1%8D%D0%B2%D0%B0%D0%BB%D1%8E%D1%86%D1%8B%D1%8F" title="Індустрыяльная рэвалюцыя – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Індустрыяльная рэвалюцыя" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская (тарашкевіца)</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D1%83%D1%81%D1%82%D1%80%D0%B8%D0%B0%D0%BB%D0%BD%D0%B0_%D1%80%D0%B5%D0%B2%D0%BE%D0%BB%D1%8E%D1%86%D0%B8%D1%8F" title="Индустриална революция – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Индустриална революция" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%B6%E0%A6%BF%E0%A6%B2%E0%A7%8D%E0%A6%AA_%E0%A6%AC%E0%A6%BF%E0%A6%AA%E0%A7%8D%E0%A6%B2%E0%A6%AC" title="শিল্প বিপ্লব – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="শিল্প বিপ্লব" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Dispac%27h_Greantel" title="Dispac'h Greantel – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Dispac'h Greantel" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Industrijska_revolucija" title="Industrijska revolucija – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Industrijska revolucija" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%90%D0%B6%D0%B0%D2%AF%D0%B9%D0%BB%D1%8D%D0%B4%D0%B1%D1%8D%D1%80%D0%B8%D0%B8%D0%BD_%D1%85%D1%83%D0%B1%D0%B8%D1%81%D1%85%D0%B0%D0%BB" title="Ажаүйлэдбэриин хубисхал – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Ажаүйлэдбэриин хубисхал" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target"><span>Буряад</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Revoluci%C3%B3_Industrial" title="Revolució Industrial – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Revolució Industrial" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D1%83%D1%81%D1%82%D1%80%D0%B8%D0%BD_%D1%80%D0%B5%D0%B2%D0%BE%D0%BB%D1%8E%D1%86%D0%B8" title="Индустрин революци – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="Индустрин революци" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target"><span>Нохчийн</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%B4%DB%86%DA%95%D8%B4%DB%8C_%D9%BE%DB%8C%D8%B4%DB%95%D8%B3%D8%A7%D8%B2%D8%A7%D9%86%DB%95" title="شۆڕشی پیشەسازانە – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="شۆڕشی پیشەسازانە" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target"><span>کوردی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-crh mw-list-item"><a href="https://crh.wikipedia.org/wiki/Sanay%C4%B1_inqil%C3%A2b%C4%B1" title="Sanayı inqilâbı – krimtatarisk" lang="crh" hreflang="crh" data-title="Sanayı inqilâbı" data-language-autonym="Qırımtatarca" data-language-local-name="krimtatarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Qırımtatarca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Pr%C5%AFmyslov%C3%A1_revoluce" title="Průmyslová revoluce – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Průmyslová revoluce" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Y_Chwyldro_Diwydiannol" title="Y Chwyldro Diwydiannol – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Y Chwyldro Diwydiannol" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Cymraeg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Industrielle_Revolution" title="Industrielle Revolution – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Industrielle Revolution" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-diq mw-list-item"><a href="https://diq.wikipedia.org/wiki/%C4%B0nq%C4%B1lab%C3%AA_senayiye" title="İnqılabê senayiye – Zazaki" lang="diq" hreflang="diq" data-title="İnqılabê senayiye" data-language-autonym="Zazaki" data-language-local-name="Zazaki" class="interlanguage-link-target"><span>Zazaki</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%92%CE%B9%CE%BF%CE%BC%CE%B7%CF%87%CE%B1%CE%BD%CE%B9%CE%BA%CE%AE_%CE%B5%CF%80%CE%B1%CE%BD%CE%AC%CF%83%CF%84%CE%B1%CF%83%CE%B7" title="Βιομηχανική επανάσταση – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Βιομηχανική επανάσταση" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Industrial_Revolution" title="Industrial Revolution – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Industrial Revolution" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Industria_revolucio" title="Industria revolucio – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Industria revolucio" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Revoluci%C3%B3n_Industrial" title="Revolución Industrial – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Revolución Industrial" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/T%C3%B6%C3%B6stuslik_p%C3%B6%C3%B6re" title="Tööstuslik pööre – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Tööstuslik pööre" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Industria_Iraultza" title="Industria Iraultza – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Industria Iraultza" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Revoluci%C3%B3n_Endustrial" title="Revolución Endustrial – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Revolución Endustrial" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target"><span>Estremeñu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%86%D9%82%D9%84%D8%A7%D8%A8_%D8%B5%D9%86%D8%B9%D8%AA%DB%8C" title="انقلاب صنعتی – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="انقلاب صنعتی" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Teollinen_vallankumous" title="Teollinen vallankumous – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Teollinen vallankumous" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/T%C3%BC%C3%BCst%C3%BCsp%C3%B6%C3%B6req" title="Tüüstüspööreq – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Tüüstüspööreq" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target"><span>Võro</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/%C3%8Ddna%C3%B0arkollveltingin" title="Ídnaðarkollveltingin – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Ídnaðarkollveltingin" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target"><span>Føroyskt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/R%C3%A9volution_industrielle" title="Révolution industrielle – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Révolution industrielle" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fur mw-list-item"><a href="https://fur.wikipedia.org/wiki/Rivoluzion_industri%C3%A2l" title="Rivoluzion industriâl – friulisk" lang="fur" hreflang="fur" data-title="Rivoluzion industriâl" data-language-autonym="Furlan" data-language-local-name="friulisk" class="interlanguage-link-target"><span>Furlan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Yndustri%C3%ABle_Revol%C3%BAsje" title="Yndustriële Revolúsje – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Yndustriële Revolúsje" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Frysk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/An_R%C3%A9abhl%C3%B3id_Thionscla%C3%ADoch" title="An Réabhlóid Thionsclaíoch – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="An Réabhlóid Thionsclaíoch" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E5%B7%A5%E6%A5%AD%E9%9D%A9%E5%91%BD" title="工業革命 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="工業革命" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>贛語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/R%C3%A9volousyon_endistri%C3%A8l" title="Révolousyon endistrièl – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Révolousyon endistrièl" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target"><span>Kriyòl gwiyannen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Tionndadh_Gn%C3%AComhachais" title="Tionndadh Gnìomhachais – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Tionndadh Gnìomhachais" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target"><span>Gàidhlig</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Revoluci%C3%B3n_Industrial" title="Revolución Industrial – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Revolución Industrial" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/Mba%27aporeko_%C3%91epu%27%C3%A3" title="Mba'aporeko Ñepu'ã – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Mba'aporeko Ñepu'ã" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target"><span>Avañe'ẽ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gu mw-list-item"><a href="https://gu.wikipedia.org/wiki/%E0%AA%94%E0%AA%A6%E0%AB%8D%E0%AA%AF%E0%AB%8B%E0%AA%97%E0%AA%BF%E0%AA%95_%E0%AA%95%E0%AB%8D%E0%AA%B0%E0%AA%BE%E0%AA%82%E0%AA%A4%E0%AA%BF" title="ઔદ્યોગિક ક્રાંતિ – gujarati" lang="gu" hreflang="gu" data-title="ઔદ્યોગિક ક્રાંતિ" data-language-autonym="ગુજરાતી" data-language-local-name="gujarati" class="interlanguage-link-target"><span>ગુજરાતી</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Industrial_Revolution" title="Industrial Revolution – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Industrial Revolution" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target"><span>Hausa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%94%D7%9E%D7%94%D7%A4%D7%9B%D7%94_%D7%94%D7%AA%D7%A2%D7%A9%D7%99%D7%99%D7%AA%D7%99%D7%AA" title="המהפכה התעשייתית – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="המהפכה התעשייתית" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%94%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A5%8B%E0%A4%97%E0%A4%BF%E0%A4%95_%E0%A4%95%E0%A5%8D%E0%A4%B0%E0%A4%BE%E0%A4%82%E0%A4%A4%E0%A4%BF" title="औद्योगिक क्रांति – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="औद्योगिक क्रांति" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target"><span>हिन्दी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Industrial_Revolution" title="Industrial Revolution – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Industrial Revolution" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target"><span>Fiji Hindi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Industrijska_revolucija" title="Industrijska revolucija – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Industrijska revolucija" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Ipari_forradalom" title="Ipari forradalom – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Ipari forradalom" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D4%B1%D6%80%D5%A4%D5%B5%D5%B8%D6%82%D5%B6%D5%A1%D5%A2%D5%A5%D6%80%D5%A1%D5%AF%D5%A1%D5%B6_%D5%B0%D5%A5%D5%B2%D5%A1%D6%83%D5%B8%D5%AD%D5%B8%D6%82%D5%A9%D5%B5%D5%B8%D6%82%D5%B6" title="Արդյունաբերական հեղափոխություն – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Արդյունաբերական հեղափոխություն" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Revolusi_Industri" title="Revolusi Industri – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Revolusi Industri" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ie mw-list-item"><a href="https://ie.wikipedia.org/wiki/Revolution_Industrial" title="Revolution Industrial – interlingue" lang="ie" hreflang="ie" data-title="Revolution Industrial" data-language-autonym="Interlingue" data-language-local-name="interlingue" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingue</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Industrial_a_Rebolusion" title="Industrial a Rebolusion – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Industrial a Rebolusion" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target"><span>Ilokano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Industriala_Revoluciono" title="Industriala Revoluciono – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Industriala Revoluciono" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/I%C3%B0nbyltingin" title="Iðnbyltingin – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Iðnbyltingin" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Rivoluzione_industriale" title="Rivoluzione industriale – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Rivoluzione industriale" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E7%94%A3%E6%A5%AD%E9%9D%A9%E5%91%BD" title="産業革命 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="産業革命" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Indoschrial_Revaluushan" title="Indoschrial Revaluushan – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Indoschrial Revaluushan" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target"><span>Patois</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/R%C3%A9volusi_indhustri" title="Révolusi indhustri – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Révolusi indhustri" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Jawa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%93%E1%83%A3%E1%83%A1%E1%83%A2%E1%83%A0%E1%83%98%E1%83%A3%E1%83%9A%E1%83%98_%E1%83%A0%E1%83%94%E1%83%95%E1%83%9D%E1%83%9A%E1%83%A3%E1%83%AA%E1%83%98%E1%83%90" title="ინდუსტრიული რევოლუცია – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ინდუსტრიული რევოლუცია" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kaa mw-list-item"><a href="https://kaa.wikipedia.org/wiki/%C3%93ndiris_revolyutsiyas%C4%B1" title="Óndiris revolyutsiyası – karakalpakisk" lang="kaa" hreflang="kaa" data-title="Óndiris revolyutsiyası" data-language-autonym="Qaraqalpaqsha" data-language-local-name="karakalpakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Qaraqalpaqsha</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbd mw-list-item"><a href="https://kbd.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D1%83%D1%81%D1%82%D1%80%D0%B8%D0%B0%D0%BB_%D1%80%D0%B5%D0%B2%D0%BE%D0%BB%D1%83%D1%86%D0%B8%D1%8D" title="Индустриал револуциэ – kabardian" lang="kbd" hreflang="kbd" data-title="Индустриал револуциэ" data-language-autonym="Адыгэбзэ" data-language-local-name="kabardian" class="interlanguage-link-target"><span>Адыгэбзэ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/Kp%C9%9Bl%C9%A9_l%C9%9B%C9%9Bz%CA%8A%CA%8A_t%CA%8Ama_s%C9%94s%C9%94na_(R%C3%A9volution_industrielle)" title="Kpɛlɩ lɛɛzʊʊ tʊma sɔsɔna (Révolution industrielle) – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="Kpɛlɩ lɛɛzʊʊ tʊma sɔsɔna (Révolution industrielle)" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target"><span>Kabɩyɛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D3%A8%D0%BD%D0%B5%D1%80%D0%BA%D3%99%D1%81%D1%96%D0%BF_%D1%82%D3%A9%D2%A3%D0%BA%D0%B5%D1%80%D1%96%D1%81%D1%96" title="Өнеркәсіп төңкерісі – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Өнеркәсіп төңкерісі" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-km mw-list-item"><a href="https://km.wikipedia.org/wiki/%E1%9E%94%E1%9E%8A%E1%9E%B7%E1%9E%9C%E1%9E%8F%E1%9F%92%E1%9E%8F%E1%9E%93%E1%9F%8D%E2%80%8B%E1%9E%A7%E1%9E%9F%E1%9F%92%E1%9E%9F%E1%9E%B6%E1%9E%A0%E1%9E%80%E1%9E%98%E1%9F%92%E1%9E%98" title="បដិវត្តន៍ឧស្សាហកម្ម – khmer" lang="km" hreflang="km" data-title="បដិវត្តន៍ឧស្សាហកម្ម" data-language-autonym="ភាសាខ្មែរ" data-language-local-name="khmer" class="interlanguage-link-target"><span>ភាសាខ្មែរ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%95%E0%B3%88%E0%B2%97%E0%B2%BE%E0%B2%B0%E0%B2%BF%E0%B2%95%E0%B2%BE_%E0%B2%95%E0%B3%8D%E0%B2%B0%E0%B2%BE%E0%B2%82%E0%B2%A4%E0%B2%BF" title="ಕೈಗಾರಿಕಾ ಕ್ರಾಂತಿ – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಕೈಗಾರಿಕಾ ಕ್ರಾಂತಿ" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target"><span>ಕನ್ನಡ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%82%B0%EC%97%85_%ED%98%81%EB%AA%85" title="산업 혁명 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="산업 혁명" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-krc mw-list-item"><a href="https://krc.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D1%83%D1%81%D1%82%D1%80%D0%B8%D1%8F%D0%BB_%D1%80%D0%B5%D0%B2%D0%BE%D0%BB%D1%8E%D1%86%D0%B8%D1%8F" title="Индустриял революция – karatjai-balkar" lang="krc" hreflang="krc" data-title="Индустриял революция" data-language-autonym="Къарачай-малкъар" data-language-local-name="karatjai-balkar" class="interlanguage-link-target"><span>Къарачай-малкъар</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/%C5%9Eore%C5%9Fa_p%C3%AE%C5%9Fesaziy%C3%AA" title="Şoreşa pîşesaziyê – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Şoreşa pîşesaziyê" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kurdî</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Hweldro_Dhiwysyansek" title="Hweldro Dhiwysyansek – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Hweldro Dhiwysyansek" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kernowek</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D3%A8%D0%BD%D3%A9%D1%80_%D0%B6%D0%B0%D0%B9_%D1%82%D3%A9%D2%A3%D0%BA%D3%A9%D1%80%D2%AF%D1%88%D2%AF" title="Өнөр жай төңкөрүшү – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Өнөр жай төңкөрүшү" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Кыргызча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Conversio_industrialis" title="Conversio industrialis – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Conversio industrialis" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Revolui_Industrial" title="Revolui Industrial – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Revolui Industrial" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target"><span>Lingua Franca Nova</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BA%81%E0%BA%B2%E0%BA%99%E0%BA%9B%E0%BA%B0%E0%BA%95%E0%BA%B4%E0%BA%A7%E0%BA%B1%E0%BA%94%E0%BA%AD%E0%BA%B8%E0%BA%94%E0%BA%AA%E0%BA%B2%E0%BA%AB%E0%BA%B0%E0%BA%81%E0%BA%B3" title="ການປະຕິວັດອຸດສາຫະກຳ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ການປະຕິວັດອຸດສາຫະກຳ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target"><span>ລາວ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Pramon%C4%97s_perversmas" title="Pramonės perversmas – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Pramonės perversmas" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/R%C5%ABpniecisk%C4%81_revol%C5%ABcija" title="Rūpnieciskā revolūcija – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Rūpnieciskā revolūcija" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-min mw-list-item"><a href="https://min.wikipedia.org/wiki/Revolusi_Industri" title="Revolusi Industri – minangkabau" lang="min" hreflang="min" data-title="Revolusi Industri" data-language-autonym="Minangkabau" data-language-local-name="minangkabau" class="interlanguage-link-target"><span>Minangkabau</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D1%83%D1%81%D1%82%D1%80%D0%B8%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D1%80%D0%B5%D0%B2%D0%BE%D0%BB%D1%83%D1%86%D0%B8%D1%98%D0%B0" title="Индустриска револуција – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Индустриска револуција" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%B5%E0%B5%8D%E0%B4%AF%E0%B4%B5%E0%B4%B8%E0%B4%BE%E0%B4%AF%E0%B4%B5%E0%B4%BF%E0%B4%AA%E0%B5%8D%E0%B4%B2%E0%B4%B5%E0%B4%82" title="വ്യവസായവിപ്ലവം – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="വ്യവസായവിപ്ലവം" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target"><span>മലയാളം</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%90%D0%B6_%D2%AF%D0%B9%D0%BB%D0%B4%D0%B2%D1%8D%D1%80%D0%B8%D0%B9%D0%BD_%D1%85%D1%83%D0%B2%D1%8C%D1%81%D0%B3%D0%B0%D0%BB" title="Аж үйлдвэрийн хувьсгал – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Аж үйлдвэрийн хувьсгал" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target"><span>Монгол</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%94%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A5%8B%E0%A4%97%E0%A4%BF%E0%A4%95_%E0%A4%95%E0%A5%8D%E0%A4%B0%E0%A4%BE%E0%A4%82%E0%A4%A4%E0%A5%80" title="औद्योगिक क्रांती – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="औद्योगिक क्रांती" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target"><span>मराठी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Revolusi_Perindustrian" title="Revolusi Perindustrian – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Revolusi Perindustrian" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/Rivoluzzjoni_Industrijali" title="Rivoluzzjoni Industrijali – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Rivoluzzjoni Industrijali" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Rebolu%C3%A7on_Andustrial" title="Reboluçon Andustrial – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Reboluçon Andustrial" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Mirandés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%85%E1%80%80%E1%80%BA%E1%80%99%E1%80%BE%E1%80%AF%E1%80%90%E1%80%B1%E1%80%AC%E1%80%BA%E1%80%9C%E1%80%BE%E1%80%94%E1%80%BA%E1%80%9B%E1%80%B1%E1%80%B8" title="စက်မှုတော်လှန်ရေး – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="စက်မှုတော်လှန်ရေး" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target"><span>မြန်မာဘာသာ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Industrielle_Revolutschoon" title="Industrielle Revolutschoon – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Industrielle Revolutschoon" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Plattdüütsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Industriele_revoluty" title="Industriele revoluty – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Industriele revoluty" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target"><span>Nedersaksies</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ne mw-list-item"><a href="https://ne.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%94%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A5%8B%E0%A4%97%E0%A4%BF%E0%A4%95_%E0%A4%95%E0%A5%8D%E0%A4%B0%E0%A4%BE%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%A4%E0%A4%BF" title="औद्योगिक क्रान्ति – nepalesisk" lang="ne" hreflang="ne" data-title="औद्योगिक क्रान्ति" data-language-autonym="नेपाली" data-language-local-name="nepalesisk" class="interlanguage-link-target"><span>नेपाली</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%94%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A5%8B%E0%A4%97%E0%A4%BF%E0%A4%95_%E0%A4%95%E0%A5%8D%E0%A4%B0%E0%A4%BE%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%A4%E0%A4%BF" title="औद्योगिक क्रान्ति – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="औद्योगिक क्रान्ति" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target"><span>नेपाल भाषा</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Industri%C3%ABle_revolutie" title="Industriële revolutie – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Industriële revolutie" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Den_industrielle_revolusjonen" title="Den industrielle revolusjonen – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Den industrielle revolusjonen" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Den_industrielle_revolusjon" title="Den industrielle revolusjon – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Den industrielle revolusjon" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Revolucion_industriala" title="Revolucion industriala – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Revolucion industriala" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target"><span>Occitan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%B8%E0%A8%A8%E0%A8%85%E0%A8%A4%E0%A9%80_%E0%A8%87%E0%A8%A8%E0%A8%95%E0%A8%B2%E0%A8%BE%E0%A8%AC" title="ਸਨਅਤੀ ਇਨਕਲਾਬ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਸਨਅਤੀ ਇਨਕਲਾਬ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target"><span>ਪੰਜਾਬੀ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pap mw-list-item"><a href="https://pap.wikipedia.org/wiki/Revolushon_Industrial" title="Revolushon Industrial – papiamento" lang="pap" hreflang="pap" data-title="Revolushon Industrial" data-language-autonym="Papiamentu" data-language-local-name="papiamento" class="interlanguage-link-target"><span>Papiamentu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Rewolucja_przemys%C5%82owa" title="Rewolucja przemysłowa – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Rewolucja przemysłowa" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D8%B5%D9%86%D8%B9%D8%AA%DB%8C_%D8%A7%D9%86%D9%82%D9%84%D8%A7%D8%A8" title="صنعتی انقلاب – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="صنعتی انقلاب" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>پنجابی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D8%B1%D8%BA%D8%A7%D9%88%D9%8A%D8%B2_%D8%A7%D9%88%DA%9A%D8%AA%D9%88%D9%86" title="رغاويز اوښتون – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="رغاويز اوښتون" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target"><span>پښتو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Revolu%C3%A7%C3%A3o_Industrial" title="Revolução Industrial – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Revolução Industrial" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Revolu%C8%9Bia_industrial%C4%83" title="Revoluția industrială – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Revoluția industrială" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%80%D0%BE%D0%BC%D1%8B%D1%88%D0%BB%D0%B5%D0%BD%D0%BD%D0%B0%D1%8F_%D1%80%D0%B5%D0%B2%D0%BE%D0%BB%D1%8E%D1%86%D0%B8%D1%8F" title="Промышленная революция – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Промышленная революция" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%80%D0%BE%D0%BC%D1%8B%D1%81%D0%BB%D0%BE%D0%B2%D0%B0_%D1%80%D0%B5%D0%B2%D0%BE%D0%BB%D1%83%D1%86%D1%96%D1%8F" title="Промыслова револуція – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Промыслова револуція" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target"><span>Русиньскый</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Rivolutzione_industriale" title="Rivolutzione industriale – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Rivolutzione industriale" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target"><span>Sardu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Rivuluzzioni_nnustriali" title="Rivuluzzioni nnustriali – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Rivuluzzioni nnustriali" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target"><span>Sicilianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Industrijska_revolucija" title="Industrijska revolucija – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Industrijska revolucija" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B6%9A%E0%B7%8F%E0%B6%BB%E0%B7%8A%E0%B6%B8%E0%B7%92%E0%B6%9A_%E0%B7%80%E0%B7%92%E0%B6%B4%E0%B7%8A%E0%B6%BD%E0%B7%80%E0%B6%BA" title="කාර්මික විප්ලවය – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="කාර්මික විප්ලවය" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target"><span>සිංහල</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Industrial_Revolution" title="Industrial Revolution – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Industrial Revolution" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Priemyseln%C3%A1_revol%C3%BAcia" title="Priemyselná revolúcia – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Priemyselná revolúcia" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Industrijska_revolucija" title="Industrijska revolucija – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Industrijska revolucija" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Revolucioni_Industrial" title="Revolucioni Industrial – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Revolucioni Industrial" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target"><span>Shqip</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B4%D1%83%D1%81%D1%82%D1%80%D0%B8%D1%98%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D1%80%D0%B5%D0%B2%D0%BE%D0%BB%D1%83%D1%86%D0%B8%D1%98%D0%B0" title="Индустријска револуција – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Индустријска револуција" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Industriella_revolutionen" title="Industriella revolutionen – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Industriella revolutionen" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Mapinduzi_ya_Viwandani" title="Mapinduzi ya Viwandani – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Mapinduzi ya Viwandani" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target"><span>Kiswahili</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%A4%E0%AF%8A%E0%AE%B4%E0%AE%BF%E0%AE%B1%E0%AF%8D%E0%AE%AA%E0%AF%81%E0%AE%B0%E0%AE%9F%E0%AF%8D%E0%AE%9A%E0%AE%BF" title="தொழிற்புரட்சி – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="தொழிற்புரட்சி" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%AA%E0%B0%BE%E0%B0%B0%E0%B0%BF%E0%B0%B6%E0%B1%8D%E0%B0%B0%E0%B0%BE%E0%B0%AE%E0%B0%BF%E0%B0%95_%E0%B0%B5%E0%B0%BF%E0%B0%AA%E0%B1%8D%E0%B0%B2%E0%B0%B5%E0%B0%82" title="పారిశ్రామిక విప్లవం – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="పారిశ్రామిక విప్లవం" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target"><span>తెలుగు</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%81%E0%B8%B2%E0%B8%A3%E0%B8%9B%E0%B8%8F%E0%B8%B4%E0%B8%A7%E0%B8%B1%E0%B8%95%E0%B8%B4%E0%B8%AD%E0%B8%B8%E0%B8%95%E0%B8%AA%E0%B8%B2%E0%B8%AB%E0%B8%81%E0%B8%A3%E0%B8%A3%E0%B8%A1" title="การปฏิวัติอุตสาหกรรม – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="การปฏิวัติอุตสาหกรรม" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Rebolusyong_Industriyal" title="Rebolusyong Industriyal – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Rebolusyong Industriyal" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target"><span>Tagalog</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Sanayi_Devrimi" title="Sanayi Devrimi – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Sanayi Devrimi" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ts mw-list-item"><a href="https://ts.wikipedia.org/wiki/Nkutsulo_wa_Vumaki" title="Nkutsulo wa Vumaki – tsonga" lang="ts" hreflang="ts" data-title="Nkutsulo wa Vumaki" data-language-autonym="Xitsonga" data-language-local-name="tsonga" class="interlanguage-link-target"><span>Xitsonga</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/S%C3%A4n%C3%A4%C4%9Fi_inq%C4%B1ylab" title="Sänäği inqıylab – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Sänäği inqıylab" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Татарча / tatarça</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%80%D0%BE%D0%BC%D0%B8%D1%81%D0%BB%D0%BE%D0%B2%D0%B0_%D1%80%D0%B5%D0%B2%D0%BE%D0%BB%D1%8E%D1%86%D1%96%D1%8F" title="Промислова революція – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Промислова революція" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D8%B5%D9%86%D8%B9%D8%AA%DB%8C_%D8%A7%D9%86%D9%82%D9%84%D8%A7%D8%A8" title="صنعتی انقلاب – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="صنعتی انقلاب" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target"><span>اردو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Sanoat_to%CA%BBntarishi" title="Sanoat toʻntarishi – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Sanoat toʻntarishi" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target"><span>Oʻzbekcha / ўзбекча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Industrialine_revol%C3%BCcii" title="Industrialine revolücii – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Industrialine revolücii" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target"><span>Vepsän kel’</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/C%C3%A1ch_m%E1%BA%A1ng_C%C3%B4ng_nghi%E1%BB%87p" title="Cách mạng Công nghiệp – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Cách mạng Công nghiệp" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Rebolusyon_Industriyal" title="Rebolusyon Industriyal – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Rebolusyon Industriyal" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target"><span>Winaray</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E7%AC%AC%E4%B8%80%E6%AC%A1%E5%B7%A5%E4%B8%9A%E9%9D%A9%E5%91%BD" title="第一次工业革命 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="第一次工业革命" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%90%D7%99%D7%A0%D7%93%D7%95%D7%A1%D7%98%D7%A8%D7%99%D7%A2%D7%9C%D7%A2_%D7%A8%D7%A2%D7%95%D7%95%D7%90%D7%9C%D7%95%D7%A6%D7%99%D7%A2" title="אינדוסטריעלע רעוואלוציע – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="אינדוסטריעלע רעוואלוציע" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target"><span>ייִדיש</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Gunghyez_gwzming" title="Gunghyez gwzming – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Gunghyez gwzming" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target"><span>Vahcuengh</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E7%AC%AC%E4%B8%80%E6%AC%A1%E5%B7%A5%E4%B8%9A%E9%9D%A9%E5%91%BD" title="第一次工业革命 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="第一次工业革命" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E5%B7%A5%E6%A5%AD%E9%9D%A9%E5%91%BD" title="工業革命 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="工業革命" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target"><span>文言</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Kang-gia%CC%8Dp_Kek-b%C4%93ng" title="Kang-gia̍p Kek-bēng – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Kang-gia̍p Kek-bēng" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>閩南語 / Bân-lâm-gú</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E5%B7%A5%E6%A5%AD%E9%9D%A9%E5%91%BD" title="工業革命 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="工業革命" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zu mw-list-item"><a href="https://zu.wikipedia.org/wiki/INguqulo_Yezimboni" title="INguqulo Yezimboni – zulu" lang="zu" hreflang="zu" data-title="INguqulo Yezimboni" data-language-autonym="IsiZulu" data-language-local-name="zulu" class="interlanguage-link-target"><span>IsiZulu</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q2269#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Den_industrielle_revolution" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Den_industrielle_revolution" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Den_industrielle_revolution"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Den_industrielle_revolution"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Den_industrielle_revolution" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Den_industrielle_revolution" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&oldid=11854561" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Den_industrielle_revolution&id=11854561&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FDen_industrielle_revolution"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FDen_industrielle_revolution"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Den+industrielle+revolution"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Den_industrielle_revolution&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Industrial_revolution" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q2269" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg/220px-Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg" decoding="async" width="220" height="163" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg/330px-Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9e/Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg/440px-Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg 2x" data-file-width="1024" data-file-height="760" /></a><figcaption>En <a href="/wiki/Watt-dampmaskine" title="Watt-dampmaskine">Watt-dampmaskine</a>, som var en <a href="/wiki/Dampmaskine" title="Dampmaskine">dampmaskine</a>, der udelukkende blev drevet af <a href="/wiki/Kul" class="mw-redirect" title="Kul">kul</a>, der var drivkraften bag den industrielle revolution i <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a> og resten af verden.<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></figcaption></figure> <p>Den <b>industrielle revolution</b> var en periode fra omkring <a href="/wiki/1760" title="1760">1760</a> til et tidspunkt mellem <a href="/wiki/1820" title="1820">1820</a> og <a href="/wiki/1840" title="1840">1840</a>, hvor store ændringer inden for <a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">landbrug</a>, <a href="/wiki/Masseproduktion" title="Masseproduktion">masseproduktion</a>, <a href="/wiki/Minedrift" title="Minedrift">minedrift</a> og <a href="/wiki/Transport" title="Transport">transport</a> havde en dybtgående betydning for <a href="/wiki/Socio%C3%B8konomi" title="Socioøkonomi">socioøkonomiske</a> og <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kulturelle</a> forhold i <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a>. Ændringerne spredte sig senere til hele <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a>, <a href="/wiki/Nordamerika" title="Nordamerika">Nordamerika</a> og til sidst til resten af <a href="/wiki/Verden" title="Verden">verden</a>. Den industrielle revolution udgjorde et vendepunkt for menneskehedens samfund; Næsten alle aspekter af dagligdagen blev med tiden påvirket på den ene eller anden måde. </p><p>Fra sidste halvdel af det 18. århundrede begyndte der at ske en forandring i dele af Storbritanniens <a href="/wiki/%C3%98konomi" title="Økonomi">økonomi</a>, som indtil da var baseret på manuelt arbejde og <a href="/wiki/Tr%C3%A6kdyr" class="mw-redirect" title="Trækdyr">trækdyr</a>. Nu gik udviklingen i retning af maskinbaseret fremstillingsindustri. Det begyndte med <a href="/wiki/Mekanisering" title="Mekanisering">mekaniseringen</a> af <a href="/wiki/Tekstilindustri" title="Tekstilindustri">tekstilindustrierne</a>, udvikling af nye teknologier til fremstilling af <a href="/wiki/Jern" title="Jern">jern</a> og en stigende anvendelse af raffineret <a href="/wiki/Kul" class="mw-redirect" title="Kul">kul</a>. Udvikling af <a href="/wiki/Handel" title="Handel">handelen</a> blev muliggjort ved anlæggelse af <a href="/wiki/Kanal" title="Kanal">kanaler</a>, forbedrede veje og <a href="/wiki/Jernbane" title="Jernbane">jernbaner</a>. Overgangen til anvendelse af <a href="/wiki/Dampmaskine" title="Dampmaskine">dampmaskiner</a>, som hovedsageligt var drevet af kul, samt større anvendelse af vandkraft og maskiner (fortrinsvis i tekstilindustrien) muliggjorde den dramatiske forøgelse af produktionskapaciteten.<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Udviklingen af maskinværktøjer udelukkende af metal i de første to årtier af det 19. århundrede gjorde det muligt at fremstille nye produktionsmaskiner til fremstilling i andre industrier. Effekten heraf spredte sig igennem det vestlige Europa og Nordamerika i løbet af det 19. århundrede og påvirkede efterhånden det meste af verden, en proces som i dag fortsætter som <a href="/wiki/Industrialisering" title="Industrialisering">industrialisering</a>. Effekten på samfundene var enorm.<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den <b>første industrielle revolution</b>, som begyndte i midten af det 18. århundrede, fortsatte over i den <b>anden industrielle revolution</b> omkring <a href="/wiki/1850" title="1850">1850</a>, hvor de teknologiske og økonomiske fremskridt tog fart med udviklingen af dampdrevne skibe, jernbaner og senere i det 19. århundrede med <a href="/wiki/Benzinmotor" title="Benzinmotor">benzinmotorer</a> og <a href="/wiki/Elektricitet" title="Elektricitet">elektricitet</a>. </p><p>Der er bred enighed blandt historikere om, at den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i historien.<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Til gengæld er der uenighed om, hvilken tidsperiode den industrielle revolution skal henføres til. <a href="/wiki/Eric_Hobsbawm" title="Eric Hobsbawm">Eric Hobsbawm</a> hævder, at den 'brød ud' i <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a> i <a href="/wiki/1780%27erne" title="1780'erne">1780'erne</a> og først nåede sin fulde udbredelse i <a href="/wiki/1830%27erne" title="1830'erne">1830'erne</a> eller <a href="/wiki/1840%27erne" title="1840'erne">1840'erne</a>,<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> mens <a href="/wiki/T.S._Ashton" title="T.S. Ashton">T.S. Ashton</a> mener, at den udfoldede sig mellem <a href="/wiki/1760" title="1760">1760</a> og <a href="/wiki/1830" title="1830">1830</a>.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Nogle historikere fra det <a href="/wiki/20._%C3%A5rhundrede" title="20. århundrede">20. århundrede</a>, såsom <a href="/wiki/John_Harold_Clapham" title="John Harold Clapham">John Clapham</a> og <a href="/wiki/Nicholas_Crafts" title="Nicholas Crafts">Nicholas Crafts</a>, har hævdet, at processen med økonomiske og sociale forandringer foregik gradvist, og at begrebet <i><a href="/w/index.php?title=Revolution_(omv%C3%A6ltning)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Revolution (omvæltning) (ikke skrevet endnu)">revolution</a></i> ikke er dækkende for måden, det foregik på. Definitionen og afgrænsningen diskuteres fortsat.<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/wiki/BNP_pr._indbygger" class="mw-redirect" title="BNP pr. indbygger">BNP pr. indbygger</a> var stort set stabilt før den industrielle revolution og fremkomsten af den moderne <a href="/wiki/Kapitalistisk" class="mw-redirect" title="Kapitalistisk">kapitalistiske</a> økonomi.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Med den industrielle revolution indledtes en æra med økonomisk vækst i indkomsten pr. indbygger i de kapitalistiske økonomier.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Etymologi">Etymologi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Etymologi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Etymologi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Æren for at gøre udtrykket "industriel revolution" udbredt kan gives til <a href="/wiki/Arnold_Toynbee" title="Arnold Toynbee">Arnold Toynbee</a>, hvis foredrag i <a href="/wiki/1881" title="1881">1881</a> gav en detaljeret gennemgang af den.<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det tidligst kendte brug af udtrykket "industriel revolution" var ifølge historikeren <a href="/w/index.php?title=David_Landes&action=edit&redlink=1" class="new" title="David Landes (ikke skrevet endnu)">David Landes</a> et brev fra <a href="/wiki/6._juli" title="6. juli">6. juli</a> <a href="/wiki/1799" title="1799">1799</a> af den franske udsending Louis-Guillaume Otto <sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>. Udtrykket vedrørte teknologiske ændringer og blev mere almindeligt i slutningen af <a href="/wiki/1830%27erne" title="1830'erne">1830'erne</a> som i <a href="/wiki/Louis-Auguste_Blanqui" title="Louis-Auguste Blanqui">Louis-Auguste Blanquis</a> beskrivelse fra <a href="/wiki/1837" title="1837">1837</a> af <i>la révolution industrielle</i>. <a href="/wiki/Friedrich_Engels" title="Friedrich Engels">Friedrich Engels</a> i <i><a href="/w/index.php?title=Arbejderklassens_tilstand_i_England_i_1844&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arbejderklassens tilstand i England i 1844 (ikke skrevet endnu)">Arbejderklassens tilstand i England i 1844</a></i> skrev om "en industriel revolution, en revolution, som samtidig ændrede hele det civile samfund." I sin bog <i>Keywords: A Vocabulary of Culture and Society</i> skriver <a href="/wiki/Raymond_Williams" title="Raymond Williams">Raymond Williams</a> i afsnittet om <a href="/wiki/Industri_(branche)" class="mw-redirect" title="Industri (branche)">industrien</a>: "Ideen omkring en ny <a href="/wiki/Social_orden" title="Social orden">social orden</a> baseret på store industrielle ændringer var tydelig i <a href="/wiki/Robert_Southey" title="Robert Southey">Southey</a> og <a href="/wiki/Robert_Owen" title="Robert Owen">Owen</a> mellem <a href="/wiki/1811" title="1811">1811</a> og <a href="/wiki/1818" title="1818">1818</a> og sås indirekte hos <a href="/wiki/William_Blake" title="William Blake">Blake</a> så tidligt som i de tidlige <a href="/wiki/1790%27erne" title="1790'erne">1790'ere</a> og <a href="/wiki/William_Wordsworth" title="William Wordsworth">Wordsworth</a> ved århundredskiftet." </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Årsager"><span id=".C3.85rsager"></span>Årsager</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Årsager" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Årsager"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:World_GDP_Capita_1-2003_A.D.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/31/World_GDP_Capita_1-2003_A.D.png/220px-World_GDP_Capita_1-2003_A.D.png" decoding="async" width="220" height="173" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/31/World_GDP_Capita_1-2003_A.D.png/330px-World_GDP_Capita_1-2003_A.D.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/31/World_GDP_Capita_1-2003_A.D.png/440px-World_GDP_Capita_1-2003_A.D.png 2x" data-file-width="941" data-file-height="742" /></a><figcaption>Det gennemsnitlige bruttonationalprodukt pr. indbygger ændrede sig ikke meget i de enkelte regioner i en stor del af menneskets historie frem til den industrielle revolution. De blanke områder betyder, at der ikke foreligger data, ikke at der var tale om et lavt niveau. Der er data for år 1, 1000, 1500, 1600, 1700, 1820, 1900 og 2003.</figcaption></figure> <p>Årsagerne til den industrielle revolution var komplekse og er stadig til debat. Nogle historikere mener, at revolutionen var en konsekvens af sociale og institutionelle ændringer som følge af <a href="/wiki/Feudalisme" title="Feudalisme">feudalismens</a> afskaffelse i Storbritannien efter den <a href="/wiki/Engelske_borgerkrig" title="Engelske borgerkrig">engelske borgerkrig</a> i 1600-tallet. I takt med, at den nationale <a href="/wiki/Gr%C3%A6nsekontrol" title="Grænsekontrol">grænsekontrol</a> blev mere effektiv, faldt spredningen af sygdomme, og man undgik dermed de <a href="/wiki/Epidemi" title="Epidemi">epidemier</a>, som tidligere havde været almindelige.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Andelen af børn, som overlevede barndommen voksede betydeligt, hvilket førte til en større arbejdsstyrke. <a href="/wiki/Enclosure" title="Enclosure">Indhegningsbevægelsen</a> og <a href="/wiki/Britiske_landbrugsrevolution" title="Britiske landbrugsrevolution">revolutionen inden for det britiske landbrug</a> førte til en mere effektiv og mindre arbejdsintensiv produktion, hvilket tvang den del af befolkningen, som ikke længere kunne finde beskæftigelse ved landbruget, til at finde arbejde inden for <a href="/wiki/Bomuld" title="Bomuld">bomuldsindustrien</a>, f.eks. indenfor vævning og tvang dem på længere sigt til at <a href="/wiki/Urbanisering" title="Urbanisering">flytte til byerne</a> og søge arbejde i de nye fabrikker.<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Væksten i de britiske <a href="/wiki/Kolonialisme" title="Kolonialisme">kolonibesiddelser</a> i 1600-tallet og den heraf følgende vækst i den internationale handel, etablering af <a href="/wiki/Finansmarked" class="mw-redirect" title="Finansmarked">finansmarkeder</a> og akkumulering af <a href="/wiki/Kapital" title="Kapital">kapital</a> nævnes også som faktorer, og det samme gør den <a href="/wiki/Videnskabelige_revolution" class="mw-redirect" title="Videnskabelige revolution">videnskabelige revolution</a> i 1600-tallet. </p><p>Indtil <a href="/wiki/1980%27erne" title="1980'erne">1980'erne</a> antog akademiske historikere i almindelighed, at det var de teknologiske fremskridt, som var kernen i den industrielle revolution, og at udviklingen og forbedringen af <a href="/wiki/Dampmaskine" title="Dampmaskine">dampmaskinen</a> var den nøgleteknologi, som gjorde den mulig.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Nyere forskning inden for markedsføring har udfordret den traditionelle udbudsorienterede fortolkning af den industrielle revolution.<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><a href="/wiki/Lewis_Mumford" title="Lewis Mumford">Lewis Mumford</a> har peget på, at den industrielle revolution havde sine rødder i den tidlige <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">middelalder</a>, langt tidligere end de fleste vurderinger.<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Han forklarer, at modellen for standardiseret <a href="/wiki/Masseproduktion" title="Masseproduktion">masseproduktion</a> kom med <a href="/wiki/Bogtryk" title="Bogtryk">bogtrykningen</a>, og at "den arketypiske model for den industrielle tidsalder var uret". Han peger også på klostrenes optagethed af at holde orden og holde styr på tiden, såvel som det faktum, at middelalderlige byer i centrum havde en kirke med klokker, som ringede med faste intervaller, og at dette var en nødvendig forløber for en større synkronisering, som var nødvendig for senere mere fysiske udtryk, såsom dampmaskinen. </p><p>Tilstedeværelsen af et stort indenlandsk marked må også ses som en vigtig forudsætning for den industrielle revolution, især som forklaring på, hvorfor den skete i Storbritannien. I andre lande som Frankrig var markedet delt i lokale regioner, som ofte lagde told og afgifter på den interregionale varehandel.<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Tildeling af begrænsede <a href="/wiki/Monopol" title="Monopol">monopoler</a> til opfindere inden for rammerne af et <a href="/wiki/Patent" title="Patent">patentsystem</a>, som fortsat var under udvikling (<a href="/wiki/Statute_of_Monopolies" title="Statute of Monopolies">Statute of Monopolies</a>), anses for en betydningsfuld faktor. Effekterne af patenter, både gode og dårlige, på industrialiseringen er klart illustreret af dampmaskinens historie. I stedet for offentligt at afsløre, hvorledes en opfindelse fungerede, gav patentsystemet opfindere som fx <a href="/wiki/James_Watt" title="James Watt">James Watt</a> den fordel, at de kunne tage monopol på fremstillingen af opfindelser som de første dampmaskiner og derigennem opnå en gevinst, da deres opfindelser var beskyttet mod kopiering. Dette forøgede hastigheden i den teknologiske udvikling, da det kunne lønne sig at forske i nye teknologier og produktionsmetoder. Imidlertid fører monopoler også ineffektivitet med sig, hvilket kan modvirke eller endda bremse de fordele, som følger af at offentliggøre opfindelser og belønne opfindere.<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Watts monopol på dampmaskinen kan have forhindret andre opfindere, eksempelvis <a href="/wiki/Richard_Trevithick" title="Richard Trevithick">Richard Trevithick</a>, <a href="/wiki/William_Murdoch" title="William Murdoch">William Murdoch</a> og <a href="/wiki/Jonathan_Hornblower" title="Jonathan Hornblower">Jonathan Hornblower</a>, i at udvikle forbedrede dampmaskiner. Dette kan have forsinket den industrielle revolution i op til 20 år.<sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hvorfor_skete_udviklingen_i_Europa?"><span id="Hvorfor_skete_udviklingen_i_Europa.3F"></span>Hvorfor skete udviklingen i Europa?</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Hvorfor skete udviklingen i Europa?" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Hvorfor skete udviklingen i Europa?"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Vereinigte_Ostindische_Compagnie_bond_-_Middelburg_-_Amsterdam_-_1622.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1e/Vereinigte_Ostindische_Compagnie_bond_-_Middelburg_-_Amsterdam_-_1622.jpg/220px-Vereinigte_Ostindische_Compagnie_bond_-_Middelburg_-_Amsterdam_-_1622.jpg" decoding="async" width="220" height="182" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1e/Vereinigte_Ostindische_Compagnie_bond_-_Middelburg_-_Amsterdam_-_1622.jpg/330px-Vereinigte_Ostindische_Compagnie_bond_-_Middelburg_-_Amsterdam_-_1622.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1e/Vereinigte_Ostindische_Compagnie_bond_-_Middelburg_-_Amsterdam_-_1622.jpg/440px-Vereinigte_Ostindische_Compagnie_bond_-_Middelburg_-_Amsterdam_-_1622.jpg 2x" data-file-width="640" data-file-height="528" /></a><figcaption>En <a href="/wiki/Obligation" title="Obligation">obligation</a> fra <a href="/wiki/Hollandske_Ostindiske_kompagni" class="mw-redirect" title="Hollandske Ostindiske kompagni">Hollandske Ostindiske kompagni</a>, 1623.<br />Væksten i de europæiske kolonier i det 17. århundrede og etableringen af finansielle markeder skabte et nyt juridisk og finansielt miljø, som støttede og muliggjorde den industrielle vækst i det 18. århundrede.</figcaption></figure> <p>Et spørgsmål, som optager historikerne, er, hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa og ikke i andre dele af verden i det 18. århundrede, især <a href="/wiki/Kina" title="Kina">Kina</a>, <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a> eller <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a>, eller på et andet tidspunkt som fx i <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">antikken</a><sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> eller <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">middelalderen</a>.<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der peges på adskillige faktorer, heriblandt økologi, styreform og kultur.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De fleste historikere er enige om, at Europa og Kina ikke var økonomisk ligestillede, da moderne vurderinger af gennemsnitsindkomsten i Vesteuropa i slutningen af det 18. århundrede viser omkring 1.500 dollars i <a href="/wiki/K%C3%B8bekraftsparitet" title="Købekraftsparitet">købekraftsparitet</a> (og Storbritannien havde en gennemsnitsindkomst på næsten 2.000 dollars)<sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>), mens Kina til sammenligning kun havde 450 dollars. Det gennemsnitlige renteniveau var omkring 5 % i Storbritannien, mens det var over 30 % i Kina, hvilket viser, at kapital var nemmere tilgængelig i Storbritannien. </p><p>Nogle historikere, som <a href="/w/index.php?title=David_Landes&action=edit&redlink=1" class="new" title="David Landes (ikke skrevet endnu)">David Landes</a><sup id="cite_ref-Landes_24-0" class="reference"><a href="#cite_note-Landes-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og <a href="/wiki/Max_Weber" title="Max Weber">Max Weber</a>, mener, at de forskellige trossystemer i Kina og Europa var afgørende for, hvor revolutionen opstod. Religion og tro i Europa var stort set et produkt af jødisk-kristen og græsk tankegang. I modsætning hertil var det kinesiske samfund baseret på <a href="/wiki/Konfutse" title="Konfutse">Konfutse</a>, <a href="/w/index.php?title=Mencius&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mencius (ikke skrevet endnu)">Mencius</a>, <a href="/w/index.php?title=Han_Feizi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Han Feizi (ikke skrevet endnu)">Han Feizi</a> (<a href="/w/index.php?title=Legalisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Legalisme (ikke skrevet endnu)">legalisme</a>), <a href="/wiki/Lao_Tzu" class="mw-redirect" title="Lao Tzu">Lao Tzu</a> (<a href="/wiki/Taoisme" title="Taoisme">taoisme</a>) og <a href="/wiki/Siddharta_Gautama" title="Siddharta Gautama">Buddha</a> (<a href="/wiki/Buddhisme" title="Buddhisme">buddhisme</a>). Mens europæerne mente, at universet var styret af rationelle og evige love, mente man i Østen, at universet var i stadig forandring, og for buddhister og taoister var det noget, som ikke kunne forstås rationelt. </p><p>Om Indien sagde den marxistiske historiker <a href="/w/index.php?title=Rajani_Palme_Dutt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rajani Palme Dutt (ikke skrevet endnu)">Rajani Palme Dutt</a>: "Kapitalen til at finansiere den industrielle revolution i Indien gik i stedet til at finansiere den industrielle revolution i England."<sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I modsætning til Kina var Indien delt op i mange konkurrerende kongedømmer, hvoraf de vigtigste var <a href="/wiki/Marathaforbundet" title="Marathaforbundet">marather</a>, <a href="/wiki/Sikher" class="mw-redirect" title="Sikher">sikher</a> og <a href="/wiki/Stormogul" class="mw-redirect" title="Stormogul">stormoguler</a>. Hertil kom, at økonomien i høj grad var afhængig af to landbrugssektorer – fødevarer og bomuld – samtidig med, at den teknologiske innovation var meget lille. Frem til den britiske magtovertagelse blev store værdier gemt væk i paladsernes skatkamre af totalitære monarker. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Årsager_til_opståen_i_Storbritannien"><span id=".C3.85rsager_til_opst.C3.A5en_i_Storbritannien"></span>Årsager til opståen i Storbritannien</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Årsager til opståen i Storbritannien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Årsager til opståen i Storbritannien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Graph_rel_share_world_manuf_1750_1900_02.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ce/Graph_rel_share_world_manuf_1750_1900_02.png/220px-Graph_rel_share_world_manuf_1750_1900_02.png" decoding="async" width="220" height="125" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ce/Graph_rel_share_world_manuf_1750_1900_02.png/330px-Graph_rel_share_world_manuf_1750_1900_02.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ce/Graph_rel_share_world_manuf_1750_1900_02.png/440px-Graph_rel_share_world_manuf_1750_1900_02.png 2x" data-file-width="527" data-file-height="299" /></a><figcaption>Da den industrielle revolution udviklede sig, voksede produktionen i Storbritannien langt hurtigere end i andre økonomier.</figcaption></figure> <p>Debatten om starten på den industrielle revolution handler også om det massive forspring, som Storbritannien havde i forhold til andre lande. Nogle har understreget betydningen af de naturlige eller finansielle ressourcer, som Storbritannien fik fra sine mange oversøiske kolonier, eller at overskuddet fra den britiske <a href="/wiki/Slavehandel" class="mw-redirect" title="Slavehandel">slavehandel</a> mellem Afrika og <a href="/wiki/Caribien" title="Caribien">Caribien</a> bidrog til forøgelse af investeringerne i industrien. Det er imidlertid blev pointeret, at slavehandelen og plantagerne i Vestindien kun bidrog med 5 % af den britiske nationalindkomst i årene under den industrielle revolution.<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Selv om slaveriet kun gav et beskedent overskud for Storbritannien under den industrielle revolution, aftog Caribien 12 % af Storbritanniens industriproduktion.<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>På den anden side kan den større liberalisering af handel i en stor økonomi have tilladt Storbritannien at frembringe og bruge nye videnskabelige og teknologiske fremskridt mere effektivt end lande med stærkere monarkier, især Kina og Rusland. Storbritannien kom ud af <a href="/wiki/Napoleonskrigene" title="Napoleonskrigene">napoleonskrigene</a> som den eneste europæiske nation, der ikke var blevet ødelagt af finansiel plyndring og økonomisk sammenbrud, og var i besiddelse af den eneste handelsflåde af betydelig størrelse (efter at de europæiske handelsflåder var blevet ødelagt under krigen af <a href="/wiki/Royal_Navy" title="Royal Navy">Royal Navy</a><sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>). Storbritanniens omfattende eksport fra hjemmeindustrier betød også, at der var markeder klar til at modtage mange slags tidlige industriprodukter. Napoleonskrigene foregik uden for Storbritannien og førte således ikke til, at landet blev lagt øde af erobrere, som det skete mange steder i Europa. Storbritannien havde således nydt godt af geografisk at være en ø adskilt fra det europæiske fastland. </p><p>En anden teori er, at Storbritannien kunne gennemføre den industrielle revolution, fordi landet rådede over en række afgørende ressourcer. Det havde en stor befolkning i forhold til landets areal. <a href="/wiki/Enclosure" title="Enclosure">Indhegning af fælleder</a> og den tilhørende revolution af landbrugsproduktionen betød, at arbejdskraft blev frigivet og stod til rådighed. Der var også naturlige ressourcer til rådighed lokalt i <a href="/wiki/Nordengland" title="Nordengland">Nordengland</a>, <a href="/wiki/English_Midlands" class="mw-redirect" title="English Midlands">Midlands</a>, det sydlige <a href="/wiki/Wales" title="Wales">Wales</a> og det <a href="/wiki/Lowlands_(Skotland)" title="Lowlands (Skotland)">skotske lavland</a>. Lokale forekomster af kul, jern, bly, kobber, tin, kalksten og vandkraft gav fremragende muligheder for udvikling og vækst af industri. Ligeledes gav det fugtige, milde vejr i det nordvestlige England ideelle betingelser for bomuldsspinderier og dannede et naturligt udgangspunkt for en tekstilindustri. </p><p>Den stabile politiske situation i Storbritannien fra omkring 1688 og det britiske samfunds større modtagelighed over for ændringer (sammenlignet med andre europæiske lande) kan også ses som faktorer, der bidrog til den industrielle revolution. Gennem indhegningen af fællederne var <a href="/wiki/Bonde" title="Bonde">bondestanden</a> ødelagt som kilde til modstand mod industrialisering. Samtidig udviklede <a href="/wiki/Overklassen" class="mw-redirect" title="Overklassen">overklassen</a> på landet en kommerciel interesse, som gjorde dem til pionerer i at fjerne forhindringer, der måtte stå i vejen for den gryende kapitalisme.<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Denne pointe fremgår også af <a href="/w/index.php?title=Hilaire_Belloc&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hilaire Belloc (ikke skrevet endnu)">Hilaire Bellocs</a> <i>The Servile State</i>. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Protestantisk_arbejdsmoral">Protestantisk arbejdsmoral</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Protestantisk arbejdsmoral" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Protestantisk arbejdsmoral"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Protestantisk_arbejdsmoral" title="Protestantisk arbejdsmoral">Protestantisk arbejdsmoral</a>.</span></span></div> <p>En anden teori går ud på, at de britiske fremskridt skyldtes, at der her var mange <a href="/wiki/Iv%C3%A6rks%C3%A6tter" title="Iværksætter">iværksættere</a>, som troede på fremskridt, teknologi og hårdt arbejde.<sup id="cite_ref-30" class="reference"><a href="#cite_note-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Tilstedeværelsen af denne <a href="/wiki/Samfundsklasse" title="Samfundsklasse">klasse</a> af iværksættere knyttes ofte sammen med den protestantiske arbejdsmoral (se <a href="/wiki/Max_Weber" title="Max Weber">Max Weber</a>) og den særlige status, som <a href="/wiki/Baptist" class="mw-redirect" title="Baptist">baptister</a> og afvigende protestantiske sekter indtog, såsom <a href="/wiki/Kv%C3%A6kerne" class="mw-redirect" title="Kvækerne">kvækerne</a> og <a href="/wiki/Presbyterianer" class="mw-redirect" title="Presbyterianer">presbyterianerne</a>, der havde fået en opblomstring under den <a href="/wiki/Engelske_borgerkrig" title="Engelske borgerkrig">engelske borgerkrig</a>. </p><p>Engelske religiøse afvigere var afskåret fra stort set alle officielle embeder og fra uddannelse på Englands to universiteter i <a href="/wiki/Oxford_University" class="mw-redirect" title="Oxford University">Oxford</a> og <a href="/wiki/Cambridge_University" class="mw-redirect" title="Cambridge University">Cambridge</a>. Mens de fortsat kunne studere på de fire gamle universiteter i <a href="/wiki/Skotland" title="Skotland">Skotland</a>. Da <a href="/wiki/Monarki" title="Monarki">monarkiet</a> var genoprettet, og medlemskab af den officielle <a href="/wiki/Anglikanske_kirke" class="mw-redirect" title="Anglikanske kirke">anglikanske kirke</a> blev obligatorisk, blev de i stedet aktive inden for bankvirksomhed, fremstilling og undervisning. Især <a href="/wiki/Unitarisme" title="Unitarisme">unitarerne</a> var meget involveret i uddannelse ved at drive egne akademier, hvor der i modsætning til på universiteterne i Oxford og Cambridge og skoler som <a href="/wiki/Eton" class="mw-redirect" title="Eton">Eton</a> og <a href="/wiki/Harrow" title="Harrow">Harrow</a> blev lagt stor vægt på <a href="/wiki/Matematik" title="Matematik">matematik</a> og <a href="/wiki/Naturvidenskab" title="Naturvidenskab">naturvidenskab</a>, som var af stor betydning for udvikling af teknologier inden for fremstillingsvirksomhed. </p><p>Flere historikere anser denne sociale faktor for at være ekstremt vigtig sammen med de involverede nationale økonomier. Mens medlemmer af disse sekter blev udelukket fra visse regeringskredse, blev de af mange i <a href="/wiki/Middelklassen" class="mw-redirect" title="Middelklassen">middelklassen</a>, såsom traditionelle finansfolk og andre forretningsfolk, anset for at være ligeværdige med <a href="/wiki/Protestant" class="mw-redirect" title="Protestant">protestanter</a> i et vist omfang. På grund af denne tolerance og tilgangen af kapital var det naturligt for de mere iværksætterorienterede inden for disse sektorer at søge nye muligheder inden for de teknologier, som blev skabt i kølvandet på den videnskabelige revolution i det 17. århundrede. </p><p>En række faktorer bidrog til, at kapaciteten til og interessen i private finansielle investeringer i industriforetagender var stigende. Her kan nævnes den styrkede tro på <a href="/wiki/Retssamfund" title="Retssamfund">retssamfundet</a>, som fulgte etableringen af et <a href="/wiki/Konstitutionelt_monarki" title="Konstitutionelt monarki">konstitutionelt monarki</a> i Storbritannien under <a href="/wiki/Den_glorv%C3%A6rdige_revolution" class="mw-redirect" title="Den glorværdige revolution">den glorværdige revolution</a> i <a href="/wiki/1688" title="1688">1688</a> samt fremkomsten af et stabilt finansmarked baseret på <a href="/wiki/Bank_of_England" title="Bank of England">Bank of Englands</a> styring af nationens gæld. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Opfindelser">Opfindelser</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Opfindelser" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Opfindelser"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mule-jenny.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Mule-jenny.jpg/220px-Mule-jenny.jpg" decoding="async" width="220" height="174" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Mule-jenny.jpg/330px-Mule-jenny.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Mule-jenny.jpg/440px-Mule-jenny.jpg 2x" data-file-width="500" data-file-height="395" /></a><figcaption>Det eneste overlevende eksemplar af en <i>Spinning Mule</i> bygget af opfinderen Samuel Crompton.</figcaption></figure> <p>Starten på den industrielle revolution er tæt knyttet til nogle få brancher, hvor der blev gjort nogle afgørende opfindelser i den anden halvdel af det 18. århundrede:<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <ul><li><b>Tekstilfremstilling</b> – <a href="/wiki/Bomuld" title="Bomuld">Bomuldsspinderi</a> ved hjælp af <a href="/wiki/Richard_Arkwright" title="Richard Arkwright">Richard Arkwrights</a> <a href="/wiki/Water_frame" title="Water frame">Water Frame</a>, James Hargreaves' <a href="/wiki/Spinning_Jenny" title="Spinning Jenny">Spinning Jenny</a> og Samuel Cromptons <a href="/wiki/Spinning_Mule" class="mw-redirect" title="Spinning Mule">Spinning Mule</a> (en kombination af Spinning Jenny og Water Frame). Den blev patenteret i <a href="/wiki/1769" title="1769">1769</a> og patentet udløb i 1783. Herefter blev der hurtigt bygget mange bomuldsspinderier. Tilsvarende teknologi blev efterfølgende anvendt til spinding af <a href="/wiki/Kamgarn" title="Kamgarn">kamgarn</a> til forskellige tekstiler og <a href="/wiki/Almindelig_H%C3%B8r" class="mw-redirect" title="Almindelig Hør">hør</a> til <a href="/wiki/Linned" title="Linned">linned</a>.</li> <li><b>Dampkraft</b> – Den forbedrede <a href="/wiki/Dampmaskine" title="Dampmaskine">dampmaskine</a>, som blev opfundet af <a href="/wiki/James_Watt" title="James Watt">James Watt</a>, blev i starten fortrinsvis anvendt til at pumpe vand op af miner, men fra 1780'erne blev den anvendt til at drive maskiner. Dette muliggjorde hurtig udvikling af effektive halvautomatiske fabrikker af en hidtil utænkelig størrelse på steder, hvor der ikke var vandkraft til rådighed.</li> <li><b>Jernstøbning</b> – I jernindustrien blev <a href="/wiki/Koks" title="Koks">koks</a> til sidst anvendt som erstatning for <a href="/wiki/Tr%C3%A6kul" title="Trækul">trækul</a> i alle trin under jernfremstillingen. Dette var sket længe før ved fremstilling af bly og kobber og ved fremstilling af råjern i en højovn, men det andet trin i fremstillingen af smedejern var baseret på to patenterede metoder, hvoraf det ene udløb i 1786, og den andet blev patenteret af <a href="/w/index.php?title=Henry_Cort&action=edit&redlink=1" class="new" title="Henry Cort (ikke skrevet endnu)">Henry Cort</a> i 1783 og 1784.</li></ul> <p>Disse udgør de tre 'førende sektorer', hvor de var de afgørende opfindelser, som var grundlaget for det økonomiske afsæt, hvormed den industrielle revolution som regel defineres. Det er ikke for at nedgøre mange andre opfindelser, især i tekstilindustrien, men uden nogle af de tidligere opfindelser, såsom <a href="/wiki/Spinning_Jenny" title="Spinning Jenny">Spinning Jenny</a> og den flyvende skyttel i tekstilindustrien og fremstilling af råjern ved hjælp af koks, ville disse fremskridt måske ikke have været mulige. Senere opfindelser såsom maskinvæven og <a href="/wiki/Richard_Trevithick" title="Richard Trevithick">Richard Trevithicks</a> højtryksdampmaskine var også af betydning for den stigende industrialisering af Storbritannien. Anvendelsen af dampmaskiner til at drive bomuldsspinderier og jernstøberier gjorde det muligt at bygge disse fabrikker på steder, hvor der var mest hensigtsmæssigt af hensyn til ressourcer, frem for blot at lægge fabrikkerne hvor der var vand, som kunne drive en <a href="/wiki/Vandm%C3%B8lle" title="Vandmølle">vandmølle</a>, hvilket man var nødt til tidligere. </p><p>I tekstilindustrien blev sådanne foretagender foregangsmodeller for, hvordan menneskelig arbejdskraft skulle organiseres i fabrikker. Disse fabrikker blev udødeliggjort med <a href="/wiki/Cottonopolis" title="Cottonopolis">Cottonopolis</a>, som var en bydel i <a href="/wiki/Manchester" title="Manchester">Manchester</a> fyldt med bomuldsspinderier, fabrikker og administrationskontorer. <a href="/wiki/Samleb%C3%A5nd" title="Samlebånd">Samlebåndssystemet</a> forøgede i høj grad produktiviteten i såvel denne som andre industrier. Ved at have en række medarbejdere, som var trænet i at udføre en bestemt operation ved fremstillingen af et produkt, hvorefter det blev sendt videre til den næste arbejder, kunne man opnå en betydelig forøgelse af produktionen. </p><p>Vigtig var også genopdagelsen af <a href="/wiki/Beton" title="Beton">beton</a> i 1756 (baseret på <a href="/wiki/Kalkm%C3%B8rtel" title="Kalkmørtel">kalkmørtel</a>) af den britiske ingeniør <a href="/wiki/John_Smeaton" title="John Smeaton">John Smeaton</a>. Beton havde før dette ikke været brugt i 13 århundreder.<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Overførsel_af_viden"><span id="Overf.C3.B8rsel_af_viden"></span>Overførsel af viden</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Overførsel af viden" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Overførsel af viden"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Viden om nye opdagelser blev spredt på flere måder. Arbejdere, som var oplært i en teknik, kunne skifte til en anden arbejdsgiver eller blive headhuntet. En ofte anvendt metode var, at man tog på studietur og indsamlede information, hvor det var muligt. Under hele den industrielle revolution og i det forudgående århundrede foretog alle europæiske lande og Amerika studieture. Nogle lande som Sverige og Frankrig uddannede endda embedsmænd og teknikere, der skulle gennemføre studieture som led i en statslig politik. I andre lande, ikke mindst Storbritannien og Amerika blev denne metode anvendt af fabrikanter, som var ivrige efter at forbedre deres produktionsmetoder. Studieture var dengang almindelige, ligesom i dag, og det samme var rejsedagbøger. Optegnelser gjort af fabrikanter og teknikere fra dengang er uvurderlige kilder til information om deres metoder. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Wright_of_Derby,_The_Orrery.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d3/Wright_of_Derby%2C_The_Orrery.jpg/220px-Wright_of_Derby%2C_The_Orrery.jpg" decoding="async" width="220" height="154" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d3/Wright_of_Derby%2C_The_Orrery.jpg/330px-Wright_of_Derby%2C_The_Orrery.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d3/Wright_of_Derby%2C_The_Orrery.jpg/440px-Wright_of_Derby%2C_The_Orrery.jpg 2x" data-file-width="6527" data-file-height="4581" /></a><figcaption>En filosof holder forelæsning om et <a href="/wiki/Tellurium_(mekanisme)" title="Tellurium (mekanisme)">tellurium</a> (billede af <a href="/wiki/Joseph_Wright_of_Derby" title="Joseph Wright of Derby">Joseph Wright</a> ca. 1766)<br />Uformelle filosofiske selskaber spredte viden om videnskabelige fremskridt.</figcaption></figure> <p>En anden måde at sprede viden om opfindelser på var gennem netværket af uformelle filosofiske selskaber som <a href="/wiki/Lunar_Society" title="Lunar Society">Lunar Society</a> i <a href="/wiki/Birmingham" title="Birmingham">Birmingham</a>, hvor medlemmerne mødtes for at diskutere 'naturfilosofi' (dvs. naturvidenskab) og ofte dens anvendelse indenfor fremstillingsvirksomhed. Lunar Society havde sin storhedstid fra 1765 til 1809, og det er blevet sagt om selskabet: "De var, om De vil, revolutionskomiteen i den mest vidtgående af det 18. århundredes revolutioner, den industrielle revolution".<sup id="cite_ref-33" class="reference"><a href="#cite_note-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Andre af sådanne selskaber udgav bind med referater og forhandlinger. F.eks. udgav London-selskabet <a href="/w/index.php?title=Royal_Society_of_Arts&action=edit&redlink=1" class="new" title="Royal Society of Arts (ikke skrevet endnu)">Royal Society of Arts</a> et illustreret bind med nye opfindelser og skrifter om dem i dets årlige <i>Transactions</i>. </p><p>Der var udgivelser, som beskrev teknologi. <a href="/wiki/Encyklop%C3%A6di" title="Encyklopædi">Encyklopædier</a> som Harris' <i><a href="/w/index.php?title=Lexicon_Technicum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lexicon Technicum (ikke skrevet endnu)">Lexicon Technicum</a></i> (1704) og dr. Abraham Rees' <i><a href="/w/index.php?title=Cyclopaedia&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cyclopaedia (ikke skrevet endnu)">Cyclopaedia</a></i> (1802-1819), som indeholder meget af værdi. <i>Cyclopaedia</i> indeholder en enorm mængde information om videnskab og teknologi i den første halvdel af den industrielle revolution, godt illustreret med fine graveringer. Udenlandske trykte kilder, såsom <i><a href="/w/index.php?title=Descriptions_des_Arts_et_M%C3%A9tiers&action=edit&redlink=1" class="new" title="Descriptions des Arts et Métiers (ikke skrevet endnu)">Descriptions des Arts et Métiers</a></i> og Diderots <i><a href="/wiki/Encyclop%C3%A9die" title="Encyclopédie">Encyclopédie</a></i> forklarede udenlandske metoder med fine graverede illustrationer. </p><p>Periodiske udgivelser om fremstilling og teknologi begyndte at dukke op i det sidste årti af det 18. århundrede, og mange indeholdt oplysninger om de seneste patenter. Ikke-engelske tidsskrifter som <i><a href="/w/index.php?title=Annales_des_Mines&action=edit&redlink=1" class="new" title="Annales des Mines (ikke skrevet endnu)">Annales des Mines</a></i> indeholdt rejsebeskrivelser fra franske ingeniører, som observerede britiske metoder på studierejser. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Teknologiske_fremskridt_i_Storbritannien">Teknologiske fremskridt i Storbritannien</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Teknologiske fremskridt i Storbritannien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Teknologiske fremskridt i Storbritannien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Tekstilfremstilling">Tekstilfremstilling</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Tekstilfremstilling" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Tekstilfremstilling"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Tekstilfremstilling_under_den_britiske_industrielle_revolution" title="Tekstilfremstilling under den britiske industrielle revolution">Tekstilfremstilling under den britiske industrielle revolution</a>.</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Spinning_jenny.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/87/Spinning_jenny.jpg/220px-Spinning_jenny.jpg" decoding="async" width="220" height="182" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/87/Spinning_jenny.jpg/330px-Spinning_jenny.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/87/Spinning_jenny.jpg/440px-Spinning_jenny.jpg 2x" data-file-width="705" data-file-height="582" /></a><figcaption>Model af <a href="/wiki/Spinning_Jenny" title="Spinning Jenny">Spinning Jenny</a> på et museum i <a href="/wiki/Wuppertal" title="Wuppertal">Wuppertal</a>, Tyskland. Spinning Jenny var en af de opfindelser, som startede revolutionen.</figcaption></figure> <p>I starten af det 18. århundrede var britisk tekstilfremstilling baseret på uld, som blev behandlet af selvstændige håndværkere, som spandt og vævede i deres hjem. Dette system kaldes <a href="/wiki/Husflid" title="Husflid">hjemmefremstilling</a>. <a href="/wiki/H%C3%B8r" title="Hør">Hør</a> og <a href="/wiki/Bomuld" title="Bomuld">bomuld</a> blev også anvendt til fine stoffer, men forarbejdningen var vanskelig på grund af den forbehandling, som var nødvendig, og derfor udgjorde produkter i disse materialer kun en lille del af produktionen. </p><p>Brugen af rok og håndvæv begrænsede produktionskapaciteten i industrien, men gradvise forbedringer øgede produktiviteten i en grad, så bomuldsvarer blev den dominerende britiske eksportvare i begyndelsen af det 19. århundrede. Indien blev overhalet som den primære leverandør af bomuldsvarer. </p><p><a href="/wiki/Lewis_Paul" title="Lewis Paul">Lewis Paul</a> tog patent på sin "Roller Spinning machine" og <a href="/w/index.php?title=Flyer-and-bobbin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Flyer-and-bobbin (ikke skrevet endnu)">flyer-and-bobbin</a>-systemet, hvormed man kunne spinde uld i en mere ensartet tykkelse; det blev udviklet med bistand fra John Wyatt i <a href="/wiki/Birmingham" title="Birmingham">Birmingham</a>. Paul og Wyatt startede et spinderi i Birmingham, som anvendte deres nye rullemaskine, der blev trukket af et æsel. I <a href="/wiki/1743" title="1743">1743</a> blev der etableret en fabrik i <a href="/wiki/Northampton" title="Northampton">Northampton</a> med 50 tene på hver af fem af Paul og Wyatts maskiner. Den fungerede indtil omkring <a href="/wiki/1764" title="1764">1764</a>. En lignende fabrik blev bygget af <a href="/wiki/Daniel_Bourn" title="Daniel Bourn">Daniel Bourn</a> i <a href="/w/index.php?title=Leominster&action=edit&redlink=1" class="new" title="Leominster (ikke skrevet endnu)">Leominster</a>, men den brændte ned. Både Lewis Paul og Daniel Bourn tog patent på <a href="/wiki/Kartning" title="Kartning">kartemaskiner</a> i <a href="/wiki/1748" title="1748">1748</a>. Ved hjælp af to sæt ruller, som kørte med forskellige hastigheder, blev den senere brugt i det første bomuldsspinderi. Lewis' opfindelse blev senere videreudviklet og forbedret af <a href="/wiki/Richard_Arkwright" title="Richard Arkwright">Richard Arkwright</a> i hans <a href="/wiki/Water_frame" title="Water frame">water frame</a> og af <a href="/wiki/Samuel_Crompton" title="Samuel Crompton">Samuel Crompton</a> i hans <a href="/wiki/Spinning_Mule" class="mw-redirect" title="Spinning Mule">Spinning Mule</a>. </p><p>Andre opfindere forbedrede effektiviteten i de enkelte trin af spindeprocessen, (kartning, snoring og sinding, opspoling) således, at udbuddet af garn voksede voldsomt, hvilket stimulerede en væveindustri, som gjorde fremskridt med forbedringer af skytler og vævestole. Den enkelte arbejders produktivitet voksede dramatisk med den effekt, at de nye maskiner blev set som en trussel mod beskæftigelsen, og tidlige opfindere blev angrebet og deres opfindelser ødelagt. </p><p>Det krævede en klasse af innovatorer for at udnytte disse fremskridt, hvoraf den mest berømte er <a href="/wiki/Richard_Arkwright" title="Richard Arkwright">Richard Arkwright</a>. Han får æren for en række opfindelser, men de blev faktisk udviklet af folk som <a href="/wiki/Thomas_Highs" title="Thomas Highs">Thomas Highs</a> og <a href="/wiki/John_Kay_(spinderamme)" title="John Kay (spinderamme)">John Kay</a>. Arkwright støttede opfinderne, patenterede ideerne, finansierede udviklingen og beskyttede maskinerne. Han skabte bomuldsmøllen, som samlede produktionsprocessen i en fabrik, og han udviklede brugen af kraft – i starten hestekraft, så vandkraft – som gjorde fremstilling af bomuld til en mekaniseret industri. Inden længe blev der brugt dampkraft til at drive tekstilmaskinerne. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Metallurgi">Metallurgi</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Metallurgi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Metallurgi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Philipp_Jakob_Loutherbourg_d._J._002.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/42/Philipp_Jakob_Loutherbourg_d._J._002.jpg/220px-Philipp_Jakob_Loutherbourg_d._J._002.jpg" decoding="async" width="220" height="141" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/42/Philipp_Jakob_Loutherbourg_d._J._002.jpg/330px-Philipp_Jakob_Loutherbourg_d._J._002.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/42/Philipp_Jakob_Loutherbourg_d._J._002.jpg/440px-Philipp_Jakob_Loutherbourg_d._J._002.jpg 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1309" /></a><figcaption>Coalbrookdale ved nat, 1801, <a href="/w/index.php?title=Philip_James_de_Loutherbourg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Philip James de Loutherbourg (ikke skrevet endnu)">Philip James de Loutherbourg</a><br />Højovne oplyser jernfremstillingsbyen <a href="/wiki/Coalbrookdale" title="Coalbrookdale">Coalbrookdale</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Reverberatory_furnace_diagram.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Reverberatory_furnace_diagram.png/220px-Reverberatory_furnace_diagram.png" decoding="async" width="220" height="140" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Reverberatory_furnace_diagram.png/330px-Reverberatory_furnace_diagram.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/eb/Reverberatory_furnace_diagram.png 2x" data-file-width="351" data-file-height="224" /></a><figcaption>Den vekselvirkende smelteovn kunne producere smedejern ved hjælp af stenkul. De brændende kul blev holdt adskilt fra jernmalmen og forurenede således ikke jernet med urenheder såsom <a href="/wiki/Svovl" title="Svovl">svovl</a>. Dette åbnede vejen for stigende produktion af jern. </figcaption></figure> <p>Den største forandring i <a href="/wiki/Metallurgi" title="Metallurgi">metalindustrierne</a> under den industrielle revolution var udskiftningen af organisk brændsel baseret på træ med fossilt brændsel baseret på kul. En stor del af denne udvikling kom før den industrielle revolution som følge af sir <a href="/w/index.php?title=Clement_Clerke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Clement Clerke (ikke skrevet endnu)">Clement Clerke</a> og andre opfindelser efter <a href="/wiki/1678" title="1678">1678</a> med at bruge kul i <a href="/wiki/Flammeovn" class="mw-redirect" title="Flammeovn">flammeovne</a> kendt som kupler. De blev drevet af flammer, som indeholdt kulilte, der reagerede med malmen og reducerede oxiderne til metal. Det havde den fordel, at urenheder i kullene såsom <a href="/wiki/Svovl" title="Svovl">svovl</a> ikke blev overført til metallet. Denne teknologi blev anvendt på <a href="/wiki/Bly" title="Bly">bly</a> efter <a href="/wiki/1678" title="1678">1678</a> og <a href="/wiki/Kobber" title="Kobber">kobber</a> efter <a href="/wiki/1687" title="1687">1687</a>. Den blev også anvendt til udsmeltning af jern i 1690'erne, men i dette tilfælde blev den vekselvirkende ovn kendt som en luftsmelteovn. Smeltekuplen er en anden og senere udvikling. </p><p>Dette blev efterfulgt af <a href="/w/index.php?title=Abraham_Darby_I&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abraham Darby I (ikke skrevet endnu)">Abraham Darby</a>, som gjorde store fremskridt ved at bruge koks som brændsel i sine højovne ved <a href="/wiki/Coalbrookdale" title="Coalbrookdale">Coalbrookdale</a> i 1709. Det råjern, som han fremstillede, blev fortrinsvis anvendt til støbejernsprodukter som potter og kedler. Han havde den fordel i forhold til sine konkurrenter, at hans potter, som blev støbt ved hjælp af hans patenterede proces, var tungere og billige end deres. Råjern fremstillet med koks blev sjældent anvendt til fremstilling af jernbarrer i støberier indtil midten af 1750'erne, hvor hans søn <a href="/w/index.php?title=Abraham_Darby_II&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abraham Darby II (ikke skrevet endnu)">Abraham Darby II</a> byggede støberierne <a href="/w/index.php?title=Horsehay&action=edit&redlink=1" class="new" title="Horsehay (ikke skrevet endnu)">Horsehay</a> og <a href="/w/index.php?title=Ketley&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ketley (ikke skrevet endnu)">Ketley</a> (ikke langt fra Coalbrookdale). På dette tidspunkt var koksbaseret råjern billigere end trækulbaseret råjern. </p><p>Jernbarrer, som smede kunne anvende til fremstilling af forbrugsgoder, blev stadig fremstillet ved friskning af råjern. Nye metoder blev indført i de følgende år. Den første kaldes for lancashiresmedning, som blev efterfulgt af <a href="/w/index.php?title=Henry_Cort&action=edit&redlink=1" class="new" title="Henry Cort (ikke skrevet endnu)">Henry Corts</a> <a href="/wiki/Pudling" title="Pudling">pudling</a>-metode. Fra 1785, måske fordi patentet på den forbedrede version af lancashiresmedning var ved at løbe ud, startede der en voldsom ekspansion af produktionen i den engelske jernindustri. De nye processer krævede ikke trækul, og produktion var derfor ikke begrænset af trækulforsyningerne. </p><p>Indtil da havde britiske jernproducenter brugt betydelige mængder importeret jern som supplement til den lokale produktion. Fra midten af <a href="/wiki/1600-tallet" class="mw-redirect" title="1600-tallet">1600-tallet</a> kom det hovedsagelig fra Sverige og fra <a href="/wiki/1720%27erne" title="1720'erne">1720'erne</a> også fra Rusland. Men fra <a href="/wiki/1785" title="1785">1785</a> faldt importen på grund af den nye jernfremstillingsteknologi, og Storbritannien blev eksportør af jern og jernvarer. </p><p>Eftersom jern blev billigere og mere rigeligt, blev det også i stigende grad anvendt ved byggerier efter den nyskabende <a href="/w/index.php?title=Iron_Bridge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Iron Bridge (ikke skrevet endnu)">Iron Bridge</a> (første bro lavet af <a href="/wiki/St%C3%B8bejern" title="Støbejern">støbejern</a>) i <a href="/wiki/1778" title="1778">1778</a> af <a href="/w/index.php?title=Abraham_Darby_III&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abraham Darby III (ikke skrevet endnu)">Abraham Darby III</a>. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ironbridge_6.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/44/Ironbridge_6.jpg/220px-Ironbridge_6.jpg" decoding="async" width="220" height="164" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/44/Ironbridge_6.jpg/330px-Ironbridge_6.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/44/Ironbridge_6.jpg/440px-Ironbridge_6.jpg 2x" data-file-width="2216" data-file-height="1648" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Iron_Bridge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Iron Bridge (ikke skrevet endnu)">Iron Bridge</a>, <a href="/wiki/Shropshire" title="Shropshire">Shropshire</a>, England.</figcaption></figure> <p>En forbedring blev gjort i fremstillingen af stål, som var en kostbar vare, der kun blev brugt, hvor jern ikke duede, såsom i skærende værktøjer og fjedre. <a href="/w/index.php?title=Benjamin_Huntsman&action=edit&redlink=1" class="new" title="Benjamin Huntsman (ikke skrevet endnu)">Benjamin Huntsman</a> udviklede sin <a href="/wiki/Digelst%C3%A5l" title="Digelstål">digelstålteknik</a> i <a href="/wiki/1740%27erne" title="1740'erne">1740'erne</a>. Råmaterialet til denne proces var cementstål. </p><p>Udbuddet af billigt jern og stål fremmede udviklingen af kedler og dampmaskiner og senere jernbaner. Forbedringer af maskinværktøjet tillod en bedre forarbejdning af jern og stål og satte yderligere skub i den industrielle vækst i Storbritannien. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Minedrift">Minedrift</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Minedrift" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Minedrift"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Kulminedriften startede tidligt i Storbritannien, især i det sydlige <a href="/wiki/Wales" title="Wales">Wales</a>. Før dampmaskinen var minerne ofte åbne og fulgte et kullag langs overfladen, og minerne blev opgivet, når kullene var fjernet. I andre tilfælde, hvis geologien var gunstig, blev der ført en mineskakt ind i siden på en bakke. I nogle tilfælde blev der lavet mineskakter, men den begrænsende faktor var problemet med at fjerne vand fra minerne. Det kunne gøres ved at løfte spande med vand op af skakten eller ved, at der blev boret en tunnel ind i siden af minen, så vandet kunne løbe ud i et vandløb eller en grøft ved hjælp af <a href="/wiki/Tyngdekraft" class="mw-redirect" title="Tyngdekraft">tyngdekraften</a>. Fremkomsten af dampmaskiner gjorde det meget lettere at fjerne vand, og gjorde det muligt at bygge dybere mineskakter, så mere kul kunne udvindes. Dette var ting, som var begyndt inden den industrielle revolution, men brugen af <a href="/wiki/James_Watt" title="James Watt">James Watts</a> mere effektive dampmaskine fra <a href="/wiki/1770%27erne" title="1770'erne">1770'erne</a> reducerede brændselsforbruget og gjorde minerne mere profitable. Kulminer var meget farlige på grund af, at de indeholdt <a href="/wiki/Grubegas" title="Grubegas">grubegas</a> i mange af kullagene. En vis grad af sikkerhed kom der med <a href="/wiki/Sikkerhedslampe" class="mw-redirect" title="Sikkerhedslampe">sikkerhedslampen</a>, som blev opfundet i <a href="/wiki/1816" title="1816">1816</a> af sir <a href="/wiki/Humphry_Davy" title="Humphry Davy">Humphry Davy</a> og <a href="/wiki/George_Stephenson" title="George Stephenson">George Stephenson</a> uafhængigt af hinanden. Lamperne gav imidlertid en falsk tryghed, fordi de hurtigt blev usikre og gav et svagt lys. Grubegaseksplosionerne fortsatte og udløste ofte kulstøvseksplosioner, så tabene af menneskeliv voksede i hele det 19. århundrede. Arbejdsbetingelserne var meget dårlige, og mange blev ofre for nedfaldende klippestykker. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Dampkraft">Dampkraft</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Dampkraft" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Dampkraft"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/w/index.php?title=Dampkraft_under_den_industrielle_revolution&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dampkraft under den industrielle revolution (ikke skrevet endnu)">Dampkraft under den industrielle revolution</a>.</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Se også"><img alt="Se også" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Se også: <a href="/w/index.php?title=Dampmaskinens_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dampmaskinens historie (ikke skrevet endnu)">Dampmaskinens historie</a>.</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Savery-engine.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cc/Savery-engine.jpg/170px-Savery-engine.jpg" decoding="async" width="170" height="228" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cc/Savery-engine.jpg/255px-Savery-engine.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/cc/Savery-engine.jpg 2x" data-file-width="318" data-file-height="426" /></a><figcaption><i>Savery Engine</i> fra 1698 – verdens første maskine bygget af <a href="/wiki/Thomas_Savery" title="Thomas Savery">Thomas Savery</a> på baggrund af tegninger fra <a href="/wiki/Denis_Papin" title="Denis Papin">Denis Papin</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Newcomens_Dampfmaschine_aus_Meyers_1890.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8e/Newcomens_Dampfmaschine_aus_Meyers_1890.png/170px-Newcomens_Dampfmaschine_aus_Meyers_1890.png" decoding="async" width="170" height="207" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8e/Newcomens_Dampfmaschine_aus_Meyers_1890.png/255px-Newcomens_Dampfmaschine_aus_Meyers_1890.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8e/Newcomens_Dampfmaschine_aus_Meyers_1890.png/340px-Newcomens_Dampfmaschine_aus_Meyers_1890.png 2x" data-file-width="378" data-file-height="461" /></a><figcaption>Newcomens dampdrevne atmosfæriske maskine var den første maskine, som fungerede i praksis. Efterfølgende dampmaskiner kom til at drive den industrielle revolution fremad.</figcaption></figure> <p>Udviklingen af en <a href="/w/index.php?title=Station%C3%A6r_dampmaskine&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stationær dampmaskine (ikke skrevet endnu)">stationær dampmaskine</a> var et væsentligt element i begyndelsen af den industrielle revolution, men under det meste af den industrielle revolution baserede de fleste industrier sig stadig på kraft fra vind og vand samt heste og mennesker til at drive små maskiner. </p><p>Det første egentlige forsøg på industriel anvendelse af dampkraft blev gjort af <a href="/wiki/Thomas_Savery" title="Thomas Savery">Thomas Savery</a> i <a href="/wiki/1698" title="1698">1698</a>. Han fremstillede og patenterede i London en lavtryks-, kombineret vakuuum- og trykvandspumpe, som frembragte omkring 1 <a href="/wiki/Hk" class="mw-redirect" title="Hk">hk</a> og blev brugt i mange vandværker og afprøvet i nogle få miner (deraf produktbetegnelsen: "The Miner's Friend"), men den var ikke en succes, da det var begrænset, hvor højt den kunne pumpe vandet, og kedlen havde en tilbøjelighed til at eksplodere. </p><p>Den første sikre og vellykkede dampmaskine blev introduceret af <a href="/wiki/Thomas_Newcomen" title="Thomas Newcomen">Thomas Newcomen</a> før <a href="/wiki/1712" title="1712">1712</a>. Tilsyneladende havde Newcomen udtænkt sin dampmaskine uafhængigt af Savery, men denne havde sikret sig et meget bredt patent, så Newcomen og hans partnere var tvunget til at komme til en forståelse med ham, og indtil 1733 blev maskinen markedsført under et fælles patent.<sup id="cite_ref-34" class="reference"><a href="#cite_note-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-35" class="reference"><a href="#cite_note-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Newcomens maskine lader til at være baseret på <a href="/wiki/Denis_Papin" title="Denis Papin">Denis Papins</a> eksperimenter, som var blevet udført 30 år tidligere og anvendte et stempel og en cylinder, som i den ene ende var åben ud mod luften over stemplet. Damp med lige over atmosfærisk tryk (alt hvad kedlen kunne holde til) blev sendt ind i den nedre halvdel af cylinderen under stemplet under det af tyngdekraften forårsagede opstød. Dampen blev derefter kondenseret med en kold vandstråle, som blev sprøjtet ind i dampen for at skabe et delvist vakuum. Trykforskellen mellem atmosfæren og vakuumet på den anden side af stemplet trak dette ned i cylinderen og løftede den modsatte ende af en vippestang, hvortil der var hæftet en flok tyngdedrevne, modvirkende pumper i mineskakten. Maskinens nedadgående bevægelse løftede pumpen, startede den og forberedte pumpeslaget. I starten blev faserne styret i hånden, men i løbet af 10 år var der blevet udtænkt en ventilmekanisme, som gjorde maskinen selvkørende. </p><p>En række af Newcomens maskiner blev med held sat i arbejde i Storbritannien til at dræne hidtil ubrugelige, dybe miner med maskinen på overfladen. Det var store maskiner, som det krævede megen kapital at bygge, og de ydede omkring 5 hk. Efter nutidig målestok var de ekstremt ineffektive, men når de var placeret dér, hvor kullene var billige, åbnede de op for en stor ekspansion af kulminedriften ved at gøre det muligt at lave dybere miner. Trods deres ulemper var Newcomen maskiner pålidelige og lette at vedligeholde og forblev i drift i kulfelterne, indtil de første årtier af det 19. århundrede. Da Newcomen døde i <a href="/wiki/1729" title="1729">1729</a>, var hans maskiner blevet spredt til først Ungarn i <a href="/wiki/1722" title="1722">1722</a> og siden til <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a>, <a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a> og <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>. I alt 110 vides at være blevet bygget indtil <a href="/wiki/1733" title="1733">1733</a>, hvor det fælles patent udløb, heraf 14 i udlandet. I <a href="/wiki/1770%27erne" title="1770'erne">1770'erne</a> byggede ingeniøren <a href="/wiki/John_Smeaton" title="John Smeaton">John Smeaton</a> nogle meget store eksemplarer, og indførte en række forbedringer. I alt 1.454 maskiner var blevet bygget i år 1800.<sup id="cite_ref-36" class="reference"><a href="#cite_note-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Watt_James_von_Breda.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/15/Watt_James_von_Breda.jpg/170px-Watt_James_von_Breda.jpg" decoding="async" width="170" height="213" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/15/Watt_James_von_Breda.jpg/255px-Watt_James_von_Breda.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/15/Watt_James_von_Breda.jpg/340px-Watt_James_von_Breda.jpg 2x" data-file-width="2400" data-file-height="3011" /></a><figcaption><a href="/wiki/James_Watt" title="James Watt">James Watt</a> (<a href="/wiki/1792" title="1792">1792</a>), malet af <a href="/w/index.php?title=Carl_Fredric_von_Breda&action=edit&redlink=1" class="new" title="Carl Fredric von Breda (ikke skrevet endnu)">Carl Fredric von Breda</a> (<a href="/wiki/1759" title="1759">1759</a>-<a href="/wiki/1818" title="1818">1818</a>).</figcaption></figure> <p><a href="/wiki/James_Watt" title="James Watt">James Watt</a> indførte en grundlæggende ændring af princippet for, hvordan en dampmaskine fungere. I nært samarbejde med <a href="/wiki/Matthew_Boulton" title="Matthew Boulton">Matthew Boulton</a> lykkedes det ham i <a href="/wiki/1778" title="1778">1778</a> at færdiggøre sin <a href="/wiki/Watt-dampmaskine" title="Watt-dampmaskine">dampmaskine</a>, som indeholdt en række radikale forbedringer, først og fremmest lukningen af den øverste del af cylinderen, hvilket lod lavtryksdampen drive toppen af stemplet i stedet for atmosfæren, brugen af en dampkappe og den berømte separate <a href="/wiki/Termodynamisk_kondensator" title="Termodynamisk kondensator">kondensator</a>. Alt dette betød, at der kunne holdes en mere konstant temperatur i cylinderen, og at maskinens præstationer ikke længere varierede med vejrbetingelserne. Disse forbedringer øgede maskineffektiviteten med omkring en faktor fire, så man sparede 75 % af omkostningerne til kul. </p><p>Den atmosfæriske maskine kunne ikke let tilpasses til at drive et roterende hjul, selv om det lykkedes for Wasborough og Pickard henimod <a href="/wiki/1780" title="1780">1780</a>. I <a href="/wiki/1783" title="1783">1783</a> var den mere økonomiske Watt-dampmaskine blev fuldt udviklet til en dobbeltvirkende, roterende type, hvilket betød, at den kunne anvendes til direkte at drive det roterende maskineri i en mølle eller fabrik. Begge Watts grundlæggende maskintyper var store kommercielle succeser, og frem til <a href="/wiki/1800" title="1800">1800</a> havde virksomheden <a href="/wiki/Boulton_and_Watt" title="Boulton and Watt">Boulton & Watt</a> bygget 496 maskiner, hvoraf 164 drev dobbeltvirkende pumper, 24 understøttede smelteovne, og 308 drev fabriksmaskiner. Hovedparten af maskinerne ydede mellem 5 og 10 hk. </p><p>Udviklingen af værktøjsmaskiner som drejebænke, høvle, slibe- og formemaskiner drevet af disse maskiner muliggjorde, at alle metaldelene i maskinerne let og præcist kunne formes, og til gengæld gjorde det muligt at bygge større og stærkere maskiner. </p><p>Indtil omkring <a href="/wiki/1800" title="1800">1800</a> var den mest almindelige form for dampmaskine løftestangsmotoren, som var bygget som en integreret del af et maskinhus af sten eller tegl, men snart dukkede der forskellige former for flytbare maskiner op (lette at flytte, men ikke på hjul), såsom bordmaskinen. Ved begyndelsen af det 19. århundrede begyndte ingeniøren <a href="/wiki/Richard_Trevithick" title="Richard Trevithick">Richard Trevithick</a> fra Cornwall og amerikaneren <a href="/w/index.php?title=Oliver_Evans&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oliver Evans (ikke skrevet endnu)">Oliver Evans</a> at bygge ikke-kondenserende maskiner med højere tryk og udstødning til atmosfæren. Det gjorde det muligt at sammenbygge motor og kedel til en kompakt enhed, som kunne anvendes på mobile vej- og jernbane<a href="/wiki/Lokomotiv" title="Lokomotiv">lokomotiver</a> og <a href="/wiki/Dampskib" title="Dampskib">dampskibe</a>. I begyndelsen af det 19. århundrede, efter udløbet at Watts patent, undergik dampmaskinen mange forbedringer udført af en mængde opfindere og ingeniører. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Kemikalier">Kemikalier</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Kemikalier" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Kemikalier"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Thamestunnel.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/62/Thamestunnel.jpg/220px-Thamestunnel.jpg" decoding="async" width="220" height="159" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/62/Thamestunnel.jpg/330px-Thamestunnel.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/62/Thamestunnel.jpg/440px-Thamestunnel.jpg 2x" data-file-width="441" data-file-height="318" /></a><figcaption>Tunnelen under Themsen (åbnet 1843).<br />Der blev anvendt cement ved bygningen af verdens første undervandstunnel.</figcaption></figure> <p>Den storstilede produktion af kemikalier var en vigtig udvikling under den industrielle revolution. Den første af disse var produktion af svovlsyre ved hjælp af <a href="/wiki/Blykumme-processen" title="Blykumme-processen">blykumme-processen</a>, som blev opfundet af englænderen <a href="/wiki/John_Roebuck" title="John Roebuck">John Roebuck</a> (James Watts første partner) i 1746. Han forøgede produktionskapaciteten i betydelig grad ved at udskifte de forholdsvis dyre glasbeholdere, som hidtil var blevet anvendt, med større og billigere blykummer, som blev lavet af nittede blyplader. I stedet for at lave et lille kvantum ad gangen kunne han fremstille omkring 50 kg ad gangen, mindst ti gange så meget som før. </p><p>Fremstillingen af basiske stoffer i stor stil blev også et vigtigt mål, og i 1791 lykkedes det for <a href="/w/index.php?title=Nicolas_Leblanc&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nicolas Leblanc (ikke skrevet endnu)">Nicolas Leblanc</a> at fremkomme med en metode til fremstilling af <a href="/wiki/Soda" title="Soda">soda</a>. <a href="/wiki/Leblanc_processen" title="Leblanc processen">Leblanc processen</a> var en reaktion mellem svovlsyre og natriumklorid, som resulterede i natriumsulfat og saltsyre. </p><p>Natriumsulfat blev opvarmet sammen med med <a href="/wiki/Kalksten" title="Kalksten">kalksten</a> (<a href="/wiki/Calciumcarbonat" title="Calciumcarbonat">calciumcarbonat</a>) og kul for at få en blanding af <a href="/wiki/Soda" title="Soda">soda</a> og <a href="/w/index.php?title=Calciumsulfid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Calciumsulfid (ikke skrevet endnu)">calciumsulfid</a>. Når man tilsatte vand, udskilte det opløselige soda sig fra calciumsulfiden. Processen skabte en stor mængde affald (saltsyre blev oprindelig sendt ud i atmosfæren, og calciumsulfid var et ubrugeligt affaldsprodukt). Ikke desto mindre viste denne syntetiske soda sig at være billigere at fremstille sammenlignet med afbrænding særlige planter (<a href="/w/index.php?title=Barilla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Barilla (ikke skrevet endnu)">barilla</a>) eller <a href="/wiki/Tang_(alge)" title="Tang (alge)">tang</a>, som tidligere havde været den fremherskende måde at få soda på,<sup id="cite_ref-Clow52_37-0" class="reference"><a href="#cite_note-Clow52-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og også i forhold til <a href="/wiki/Potaske" title="Potaske">potaske</a> (kaliumcarbonat) udvundet af aske fra løvtræ. </p><p>Disse to kemikalier var meget vigtige, fordi de muliggjorde indførelsen af en lang række andre opfindelser og erstattede mange små operationer med mere økonomiske og kontrollerede processer. Soda havde mange anvendelser i glas-, tekstil-, sæbe- og papirindustrien. Tidlige anvendelser af svovlsyre omfattede bejdsning af jern og stål og <a href="/w/index.php?title=Blegning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Blegning (ikke skrevet endnu)">blegning</a> af tøj. </p><p>Udviklingen af blegepulver (<a href="/wiki/Calciumhypochlorit" title="Calciumhypochlorit">calciumhypochlorit</a>) af den skotske kemiker <a href="/w/index.php?title=Charles_Tennant&action=edit&redlink=1" class="new" title="Charles Tennant (ikke skrevet endnu)">Charles Tennant</a> omkring <a href="/wiki/1800" title="1800">1800</a> var baseret på opdagelser gjort af den franske kemiker <a href="/w/index.php?title=Claude_Louis_Berthollet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Claude Louis Berthollet (ikke skrevet endnu)">Claude Louis Berthollet</a> og revolutionerede blegeprocessen i tekstilindustrien ved drastisk at reducere den nødvendige tid (fra måneder til dage) i forhold til den dengang anvendte metode, som var baseret på gentagen udsættelse for solens lys i blegdamme med baser eller surmælk. Tennants fabrik i St. Rollox i det nordlige <a href="/wiki/Glasgow" title="Glasgow">Glasgow</a> blev den største kemiske fabrik i verden. </p><p>I <a href="/wiki/1824" title="1824">1824</a> tog <a href="/w/index.php?title=Joseph_Aspdin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Joseph Aspdin (ikke skrevet endnu)">Joseph Aspdin</a>, en britisk brolægger, som var blevet murer, patent på en kemisk proces til fremstilling af <a href="/wiki/Portlandcement" title="Portlandcement">portlandcement</a>, som var et vigtigt fremskridt for byggefagene. Denne proces indebærer <a href="/wiki/Sintring" title="Sintring">sintring</a> af en blanding af ler og kalksten ved ca. 1.400 °C, derefter formaling til et fint pulver, som efterfølgende blandes med vand, sand og grus for at fremstille beton. Portlandcement blev anvendt af den berømte engelske ingeniør <a href="/wiki/Marc_Isambard_Brunel" title="Marc Isambard Brunel">Marc Isambard Brunel</a> nogle år senere ved bygningen af tunnelen under <a href="/wiki/Themsen" title="Themsen">Themsen</a>.<sup id="cite_ref-38" class="reference"><a href="#cite_note-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Cement blev anvendt i stort omfang ved etableringen af <a href="/wiki/London" title="London">Londons</a> kloaksystem en generation senere. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Maskinværktøjer"><span id="Maskinv.C3.A6rkt.C3.B8jer"></span>Maskinværktøjer</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Maskinværktøjer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Maskinværktøjer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Joseph_whitworth.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/Joseph_whitworth.jpg/170px-Joseph_whitworth.jpg" decoding="async" width="170" height="230" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/Joseph_whitworth.jpg/255px-Joseph_whitworth.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/Joseph_whitworth.jpg/340px-Joseph_whitworth.jpg 2x" data-file-width="350" data-file-height="474" /></a><figcaption>Sir Joseph Whitworth.</figcaption></figure> <p>Den industrielle revolution kunne ikke være blevet til noget uden maskinværktøjer, for de gjorde det muligt at fremstille maskiner. De har deres oprindelse i de værktøjer, som i det 18. århundrede blev udviklet af urmagere og instrumentmagere, så de kunne fremstille små mekanismer i serier. De mekaniske dele i tidlige tekstilmaskiner blev nogle gange omtalt som "urværk" på grund af de mekaniske spindler og tandhjul, de indeholdt. Fremstillingen af tekstilmaskiner tiltrak håndværkere fra disse erhverv og var starten på den moderne maskinindustri. </p><p>Maskiner blev bygget af forskellige håndværkere. Tømrere lavede trærammer, og smede og drejere fremstillede metaldele. Et godt eksempel på, hvorledes maskinværktøjer ændrede fremstillingen, sås i Birmingham i England i 1830. Opfindelsen af en ny maskine af <a href="/w/index.php?title=Joseph_Gillott&action=edit&redlink=1" class="new" title="Joseph Gillott (ikke skrevet endnu)">Joseph Gillott</a>, <a href="/w/index.php?title=William_Mitchell&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Mitchell (ikke skrevet endnu)">William Mitchell</a> og <a href="/w/index.php?title=James_Stephen_Perry&action=edit&redlink=1" class="new" title="James Stephen Perry (ikke skrevet endnu)">James Stephen Perry</a> tillod massefremstilling af robuste, billige, stålpennespidser. Processen havde været arbejdskrævende og dyr. På grund af vanskelighederne ved at forarbejde metal, og fordi man ikke havde maskinværktøjer, blev brugen af metal holdt på et minimum. Trærammer havde ulemper i form af variationer som følge af temperatur og fugtighed, og de forskellige samlinger havde en tendens til at gå løse i tidens løb. Efterhånden som den industrielle revolution udviklede sig, blev maskiner med metalrammer mere almindelige, men de krævede maskinværktøjer for at kunne fremstilles økonomisk. Inden fremkomsten af maskinværktøjer blev metal bearbejdet manuelt ved hjælp af grundlæggende håndværktøjer såsom hamre, file, skrabere, save og mejsler. Små metaldele blev snildt fremstillet på denne måde, men fremstilling af store maskindele var et stort og dyrt arbejde. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Lathe.PNG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c5/Lathe.PNG/220px-Lathe.PNG" decoding="async" width="220" height="185" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/c5/Lathe.PNG 1.5x" data-file-width="258" data-file-height="217" /></a><figcaption>Drejebænk fra 1911, en værktøjsmaskine, som kunne lave andre maskiner.</figcaption></figure> <p>Bortset fra drejebænke var den første store værktøjsmaskine cylinderboremaskinen, som blev brugt ved udboring af store cylindere til tidlige dampmaskiner. Maskinhøvl, hulmaskine og forme blev udviklet i de første årtier af det 19. århundrede. Selv om fræsemaskinen blev opfundet på dette tidspunkt, blev den først videreudviklet til et rigtigt værkstedsredskab under den anden industrielle revolution. </p><p>Militæret havde en finger med i udviklingen af værktøjsmaskiner. <a href="/w/index.php?title=Henry_Maudslay&action=edit&redlink=1" class="new" title="Henry Maudslay (ikke skrevet endnu)">Henry Maudslay</a>, som dannede skole for maskinværktøjsmagere i det 19. århundrede, var som ung ansat på arsenalet i <a href="/wiki/Woolwich" title="Woolwich">Woolwich</a>, hvor han så store hestedrevne maskiner af træ til udboring af kanonløb. Han arbejdede senere for <a href="/w/index.php?title=Joseph_Bramah&action=edit&redlink=1" class="new" title="Joseph Bramah (ikke skrevet endnu)">Joseph Bramah</a> med fremstilling af låse i metal, og snart efter begyndte han at arbejde for sig selv. Han blev hyret til at bygge maskineri til fremstilling af taljeblokke til skibe for <a href="/wiki/Royal_Navy" title="Royal Navy">Royal Navy</a> i <a href="/wiki/Portsmouth" title="Portsmouth">Portsmouth</a>. De var udelukkende af metal og var de første maskiner til masseproduktion og til at lave dele med en grad af udskiftelighed. De erfaringer, Maudslay havde gjort sig med behovet for stabilitet og præcision, bragte han med ind i udviklingen af værktøjsmaskiner, og i hans værksteder oplærte han en generation af mænd, som kunne bygge videre på hans værk, såsom <a href="/w/index.php?title=Richard_Roberts_(ingeni%C3%B8r)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Richard Roberts (ingeniør) (ikke skrevet endnu)">Richard Roberts</a>, <a href="/w/index.php?title=Joseph_Clement&action=edit&redlink=1" class="new" title="Joseph Clement (ikke skrevet endnu)">Joseph Clement</a> og <a href="/w/index.php?title=Joseph_Whitworth&action=edit&redlink=1" class="new" title="Joseph Whitworth (ikke skrevet endnu)">Joseph Whitworth</a>. </p><p><a href="/w/index.php?title=James_Fox_(ingeni%C3%B8r)&action=edit&redlink=1" class="new" title="James Fox (ingeniør) (ikke skrevet endnu)">James Fox</a> fra <a href="/wiki/Derby" title="Derby">Derby</a> havde en velfungerende eksport af værktøjsmaskiner i den første tredjedel af århundredet, og det samme havde <a href="/w/index.php?title=Matthew_Murray&action=edit&redlink=1" class="new" title="Matthew Murray (ikke skrevet endnu)">Matthew Murray</a> fra <a href="/wiki/Leeds" title="Leeds">Leeds</a>. Roberts fremstillede værktøjsmaskiner af høj kvalitet og var pioner i brugen af opspændingsværktøj og måleinstrumenter til præcisionsmåling. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Gasbelysning">Gasbelysning</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Gasbelysning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Gasbelysning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Gasbelysning" title="Gasbelysning">Gasbelysning</a>.</span></span></div> <p>En anden af den industrielle revolutions store industrier var gasbelysning. Selv om andre gjorde tilsvarende opfindelser andre steder, skyldes den storstilede introduktion af gaslyset <a href="/wiki/William_Murdoch" title="William Murdoch">William Murdoch</a>, en ansat ved <a href="/wiki/Boulton_and_Watt" title="Boulton and Watt">Boulton and Watt</a>, der havde været pioner indenfor udviklingen af dampmaskiner. Processen bestod af storstilet afgasning af kul i ovne, rensning af gassen (fjernelse af svovl, ammoniak og tunge kulhydrater), lagring og distribution. De første gasværker blev bygget i London mellem 1812 og 1820. De blev snart en af de største forbrugere af kul i Storbritannien. Gaslys havde effekt på den sociale og industrielle organisering, fordi det gjorde det muligt for fabrikker og forretninger at have længere åbningstider end med tællelys eller olielamper. Indførelsen af gaslys fik nattelivet til at blomstre i byerne, da husene og gaderne kunne oplyses i større grad end tidligere. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Glasfremstilling">Glasfremstilling</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Glasfremstilling" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Glasfremstilling"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Crystal_Palace_interior.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Crystal_Palace_interior.jpg/220px-Crystal_Palace_interior.jpg" decoding="async" width="220" height="150" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Crystal_Palace_interior.jpg/330px-Crystal_Palace_interior.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Crystal_Palace_interior.jpg/440px-Crystal_Palace_interior.jpg 2x" data-file-width="1611" data-file-height="1095" /></a><figcaption>I Crystal Palace afholdtes den store udstilling i 1851.</figcaption></figure> <p>En ny metode til fremstilling af glas, kendt som cylinderprocessen, blev udviklet i Europa i starten af det 19. århundrede. I <a href="/wiki/1832" title="1832">1832</a> blev denne proces anvendt af <a href="/wiki/Chance_Brothers" title="Chance Brothers">Chance Brothers</a> til at lave glasplader. Firmaet blev den førende producent af vindues- og pladeglas. Dette fremskridt muliggjorde fremstilling af større glasruder i ét stykke og gjorde det dermed lettere at dekorere rum og sætte ruder i bygninger. <a href="/wiki/The_Crystal_Palace" title="The Crystal Palace">The Crystal Palace</a> er det ypperste eksempel på brugen af glasruder i en ny og hidtil uset struktur. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Virkninger_på_landbruget"><span id="Virkninger_p.C3.A5_landbruget"></span>Virkninger på landbruget</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Virkninger på landbruget" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Virkninger på landbruget"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:JohnFowlerTractionEngine.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/JohnFowlerTractionEngine.JPG/220px-JohnFowlerTractionEngine.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/JohnFowlerTractionEngine.JPG/330px-JohnFowlerTractionEngine.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/JohnFowlerTractionEngine.JPG/440px-JohnFowlerTractionEngine.JPG 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption>En pløjemaskine fra <a href="/w/index.php?title=John_Fowler_%26_Co.&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Fowler & Co. (ikke skrevet endnu)">John Fowler & Co.</a></figcaption></figure> <p>Opfindelsen af maskineri spillede en stor rolle som drivkraft i den britiske landbrugsrevolution. Forbedringer af landbruget begyndte i århundrederne inden den industrielle revolution kom i gang og kan have spillet en rolle ved at frigøre arbejdskraft på landet til at arbejde i det 18. århundredes nye industrier. Da revolutionen indenfor industrien skred frem, blev en række maskiner gradvis til rådighed, som forøgede fødevareproduktionen med stadig mindre arbejdsindsats. </p><p><a href="/w/index.php?title=Jethro_Tull_(agronom)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jethro Tull (agronom) (ikke skrevet endnu)">Jethro Tulls</a> <a href="/w/index.php?title=S%C3%A5maskine&action=edit&redlink=1" class="new" title="Såmaskine (ikke skrevet endnu)">såmaskine</a>, som blev opfundet i <a href="/wiki/1731" title="1731">1731</a>, var en mekanisk såmaskine, som fordelte sæd effektivt over en mark. <a href="/w/index.php?title=Joseph_Foljambe&action=edit&redlink=1" class="new" title="Joseph Foljambe (ikke skrevet endnu)">Joseph Foljambes</a> Rotherham-plov fra <a href="/wiki/1730" title="1730">1730</a> var den første kommercielt vellykkede jernplov. <a href="/w/index.php?title=Andrew_Meikle&action=edit&redlink=1" class="new" title="Andrew Meikle (ikke skrevet endnu)">Andrew Meikles</a> tærskemaskine fra <a href="/wiki/1784" title="1784">1784</a> var det sidste strå, der knækkede kamelens ryg for mange landbrugsarbejdere og førte til landbrugsoprøret i <a href="/wiki/1830" title="1830">1830</a>. </p><p>I <a href="/wiki/1850%27erne" title="1850'erne">1850'erne</a> og <a href="/wiki/1860%27erne" title="1860'erne">1860'erne</a> begyndte <a href="/wiki/John_Fowler_(landbrugsingeni%C3%B8r)" title="John Fowler (landbrugsingeniør)">John Fowler</a>, en ingeniør og opfinder, at se på mulighederne for at bruge dampmaskiner ved pløjning og gravning af dræningskanaler. Systemet, som han opfandt, bestod enten af en enkelt, stationær maskine i enden af en mark, som trak en plov ved hjælp af spil og taljer eller to maskiner placeret i hver ende af en mark, som trak ploven frem og tilbage imellem sig ved hjælp af et kabel, som var knyttet til et spil. Fowlers pløjesystem reducerede kraftigt prisen for pløjning af en mark sammenlignet med hestetrukne plove. Samtidig indebar hans pløjesystem, når det blev anvendt til gravning af afvandingskanaler, at det blev muligt at dyrke jord, som hidtil havde været for sumpet. Traktormaskinen blev senere et almindeligt syn som drivkraft for tærskeværker under høsten og ved pløjning af marker. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Transport_i_Storbritannien">Transport i Storbritannien</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Transport i Storbritannien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Transport i Storbritannien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/w/index.php?title=Transport_under_den_industrielle_revolution&action=edit&redlink=1" class="new" title="Transport under den industrielle revolution (ikke skrevet endnu)">Transport under den industrielle revolution</a>.</span></span></div> <p>Ved starten på den industrielle revolution foregik den indenlandske transport ad sejlbare floder og veje. Kystfartøjer blev anvendt ved transport af tunge varer til søs. Jernbaner eller veje blev anvendt til at bringe kul til floder, hvor det kunne videretransporteres, men kanalerne var endnu ikke bygget i starten. Trækdyr stod for al trækkraft på land, mens sejl blev brugt på vandet. </p><p>Den industrielle revolution forbedrede Storbritanniens infrastruktur med et omfattende netværk af landeveje, kanaler og jernbaner. Råmaterialer og færdigvarer kunne dermed flyttes hurtigere og billigere end tidligere. Forbedret transport betød også, at nye ideer kunne spredes hurtigere. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Kystsejlads">Kystsejlads</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Kystsejlads" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Kystsejlads"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Sejlskibe havde længe været anvendt til transport af varer langs den britiske kyst. Transporten af kul fra <a href="/wiki/Newcastle_upon_Tyne" title="Newcastle upon Tyne">Newcastle</a> til London var begyndt i <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">Middelalderen</a>. De store internationale havne som London, Bristol og Liverpool var dér, hvor råmaterialer blev importeret til, og færdigvarer eksporteret fra. Under hele den industrielle revolution var det almindeligt at transportere varer videre inden for Storbritannien ad vandvejen, og dette ændrede sig først med etableringen af jernbaner i slutningen af perioden. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Sejlbare_floder">Sejlbare floder</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Sejlbare floder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Sejlbare floder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Se også"><img alt="Se også" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Se også: <a href="/w/index.php?title=Floder_i_Storbritannien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Floder i Storbritannien (ikke skrevet endnu)">Floder i Storbritannien</a>.</span></span></div> <p>Alle de store <a href="/wiki/Flod" title="Flod">floder</a> i Storbritannien var sejlbare under den industrielle revolution. Nogle havde været sejlbare siden oldtiden såsom <a href="/wiki/Severn" title="Severn">Severn</a>, <a href="/wiki/Themsen" title="Themsen">Themsen</a> og <a href="/wiki/Trent_(flod)" title="Trent (flod)">Trent</a>. Nogle blev uddybet eller blev sejlbare længere op mod udspringet, men i de fleste tilfælde skete det før den industrielle revolution og ikke under den. </p><p>Især Severn blev brugt til transport af varer, som var importeret til Bristol fra udlandet, og som derefter skulle videre til det mellemste England (the Midlands), fremstillingscentrene i <a href="/wiki/Shropshire" title="Shropshire">Shropshire</a> (såsom jernvarer fra <a href="/wiki/Coalbrookdale" title="Coalbrookdale">Coalbrookdale</a>) samt området nord og vest for <a href="/wiki/Birmingham" title="Birmingham">Birmingham</a>. Transporten foregik med små sejlbåde, som kunne passere de forskellige lavvandede områder og broer langs floden. Bådene kunne også sejle gennem <a href="/wiki/Bristolkanalen" title="Bristolkanalen">Bristolkanalen</a> til havnene i det sydlige <a href="/wiki/Wales" title="Wales">Wales</a> og <a href="/wiki/Somerset" title="Somerset">Somerset</a> såsom <a href="/w/index.php?title=Bridgwater&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bridgwater (ikke skrevet endnu)">Bridgwater</a> og endda så langt som til Frankrig. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Kanaler">Kanaler</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Kanaler" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Kanaler"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikler: <a href="/wiki/Kanaler_i_Storbritannien" title="Kanaler i Storbritannien">Kanaler i Storbritannien</a> og <a href="/w/index.php?title=Britiske_kanalsystems_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Britiske kanalsystems historie (ikke skrevet endnu)">Britiske kanalsystems historie</a>.</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:WalesC0047.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/WalesC0047.jpg/220px-WalesC0047.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/WalesC0047.jpg/330px-WalesC0047.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/WalesC0047.jpg/440px-WalesC0047.jpg 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1536" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Pontcysyllte_Aqueduct&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pontcysyllte Aqueduct (ikke skrevet endnu)">Pontcysyllte Aqueduct</a>, <a href="/wiki/Llangollen" title="Llangollen">Llangollen</a>, <a href="/wiki/Wales" title="Wales">Wales</a>.</figcaption></figure> <p>Man begyndte at bygge kanaler i slutningen af det 18. århundrede. Det skete for at sammenkæde de store fremstillingscentre i Midlands med de store havne og med London, der på daværende tidspunkt var landets største center for fremstillingsvirksomhed. </p><p><a href="/wiki/Kanaler_i_Storbritannien" title="Kanaler i Storbritannien">Det britiske kanalsystem</a> spillede en stor rolle i den industrielle revolution. Det var på et tidspunkt, hvor vejene kun lige var kommet ud af middelalderlige mudder og lange tog af pakheste var det eneste middel til massetransport af råvarer og færdige produkter. I 1820’erne stod et landsdækkende netværk af kanaler og Storbritannien kunne prale af at være de første til at erhverve sig sådan et.<sup id="cite_ref-39" class="reference"><a href="#cite_note-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Men allerede i 1840’erne blev kanalerne overhalet af jernbanen, der gav en mere profitabel transportform. Den sidste store kanal, der blev bygget i Storbritannien, var i Manchester. <a href="/wiki/Manchesters_skibskanal" title="Manchesters skibskanal">Manchesters skibskanal</a> stod klar til åbning den 1. januar 1984. Det var på daværende tidspunkt den største skibskanal i verden. Desværre blev kanalen aldrig som briterne havde håbet en succes, og derved signalerede kanaltransport som en døende transportform. <sup id="cite_ref-40" class="reference"><a href="#cite_note-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Netværket af kanaler i Storbritannien er sammen med de overlevende fabriksbygninger et af de mest varige kendetegn ved den tidlige, industrielle revolution, som man kan se i landet i dag. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Veje">Veje</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Veje" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Veje"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>En stor del af det oprindelige, britiske vejsystem blev dårligt vedligeholdt af tusindvis af lokale sogne, men fra <a href="/wiki/1720%27erne" title="1720'erne">1720'erne</a> (og nogle steder før) blev der dannet landevejsselskaber, som opkrævede vejafgifter og vedligeholdt nogle veje. Et stigende antal landeveje blev betalingsveje fra <a href="/wiki/1750%27erne" title="1750'erne">1750'erne</a> i et omfang, så næsten alle hovedveje i <a href="/wiki/England_og_Wales" title="England og Wales">England og Wales</a> var omfattet. Nye veje blev anlagt af <a href="/wiki/John_Metcalf" title="John Metcalf">John Metcalf</a>, <a href="/wiki/Thomas_Telford" title="Thomas Telford">Thomas Telford</a> og <a href="/wiki/John_Loudon_McAdam" title="John Loudon McAdam">John Macadam</a>. På det tidspunkt, hvor vejafgifter var mest udbredt, i 1830'erne, var der over 1.000 opkrævningsselskaber<sup id="cite_ref-41" class="reference"><a href="#cite_note-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, som administrerede omkring 48.000 km veje i England og Wales, hvor de opkrævede afgifter ved næsten 8.000 vejbomme.<sup id="cite_ref-Searlep798_42-0" class="reference"><a href="#cite_note-Searlep798-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De vigtigste landeveje udgik i alle retninger fra London, og hermed kunne posten hurtigere end før nå ud til resten af landet. Tunge godstransporter foregik på disse veje ved hjælp af langsomme brede kærrer, som blev trukket af hestespand. Lettere varer blev fragtet på mindre vogne eller med pakheste. De rige kørte i diligencer, og de knap så rige kørte på uaffjedrede vogne. </p><p>Transportomkostninger var enorme over land. Ved transport af f.eks. kul på oksekærrer svarede udgiften til transport over blot 15 km til den samme omkostning som prisen for selve ladningen, dvs. at prisen blev fordoblet ved at varen skulle transporteres blot 15 km. <sup id="cite_ref-43" class="reference"><a href="#cite_note-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading5"><h5 id="Danske_landeveje">Danske landeveje</h5><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Danske landeveje" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Danske landeveje"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De danske landeveje var bestemt ikke bedre. Man havde oprettet <a href="/wiki/Kongevej" class="mw-redirect" title="Kongevej">kongeveje</a>, for at kongen og særligt privilegerede som fx adel kunne komme hurtigt og nogenlunde bekvemt frem. </p><p>Det var med god grund, at man havde oprettet "<a href="/wiki/Landevejskroer_i_Danmark" title="Landevejskroer i Danmark">Kongeligt privilegerede kroer</a>" langs de danske landeveje siden <a href="/wiki/Christian_2." title="Christian 2.">Christian den 2.'s</a> tid. Med en oksekærre var farten på ca. 3-5 km i timen, og en <a href="/wiki/K%C3%B8ret%C3%B8j#Eksempler_p.C3.A5_dyredrevne_k.C3.B8ret.C3.B8jer" title="Køretøj">dilligence</a> "tordnede af sted" med 8 km/t, op til højst 10-12 km over gode strækninger. I øvrigt rejste langt de fleste rejse med "<a href="/w/index.php?title=Apostlenes_heste&action=edit&redlink=1" class="new" title="Apostlenes heste (ikke skrevet endnu)">apostlenes heste</a>"<sup id="cite_ref-44" class="reference"><a href="#cite_note-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> dvs. som <a href="/wiki/Fodg%C3%A6nger" title="Fodgænger">fodgængere</a> med ca 5-7 km i timen, hvor man regnede med at kunne tilbagelægge i gennemsnit noget med 30 km om dagen. </p><p>Først i slutningen af det 18. århundrede blev der opstillet en storstilet plan for at oprette landeveje, først på Sjælland – senere landsdækkende. I <a href="/wiki/1776" title="1776">1776</a> blev f.eks. <a href="/wiki/Roskildevej" class="mw-redirect" title="Roskildevej">Roskilde landevej</a> omlagt, så den gik over <a href="/wiki/Valby_Bakke_og_Frederiksberg_Bakke#Historie" title="Valby Bakke og Frederiksberg Bakke">Valby Bakke</a> i stedet for at gå syd om bakken og igennem <a href="/wiki/Valby" title="Valby">Valby</a>. </p><p>I begyndelsen gik vejbyggeriet ud på at rette strækningerne ud, forbedre med en stenbro hist og her (der var stort set ingen landevejs<a href="/wiki/Bro" title="Bro">broer</a> før) og mere eller mindre tilfældigt at udbedre <a href="/w/index.php?title=Vejens_beskaffenhed&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vejens beskaffenhed (ikke skrevet endnu)">vejens beskaffenhed</a>. Først i det 19. århundrede blev <a href="/wiki/Bel%C3%A6gning_(trafik)" title="Belægning (trafik)">vejbelægningen</a> bedre, med indførelse af <a href="/wiki/John_Loudon_McAdam" title="John Loudon McAdam">MacAdams</a> metoder. </p><p>Transporttiden blev med disse tiltag mere end halveret fra før år 1800 til efter århundredeskiftet. </p><p>Men med oprettelsen af jernbaner skulle man opleve, at selv en dagsrejse på 30 km kunne foretages på mindre end en time. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Jernbaner">Jernbaner</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Jernbaner" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Jernbaner"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/w/index.php?title=Britisk_jernbanetransports_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Britisk jernbanetransports historie (ikke skrevet endnu)">Britisk jernbanetransports historie</a>.</span></span></div> <p>Man begyndte at anlægge vognveje til transport af kul i mineområderne i det 17. århundrede, og de var ofte knyttet til kanaler eller floder, hvorfra kullet kunne videretransporteres. Transporten var enten hestetrukket eller baseret på tyngdekraften, hvor de tomme vogne blev trukket tilbage op på toppen af stigningerne ved hjælp af en stationær dampmaskine. Den første anvendelse af <a href="/wiki/Damplokomotiv" title="Damplokomotiv">damplokomotiver</a> foregik på vognveje eller pladeveje (som de ofte blev kaldt på grund af de støbejernsplader, der blev anvendt). Man begyndte først at bruge hestetrukne, offentlige jernbaner i starten af det 19. århundrede. Dampdrevne offentlige jernbaner så man først med <a href="/wiki/Stockton-Darlington_Jernbane" title="Stockton-Darlington Jernbane">Stockton-Darlington Jernbane</a> i 1825 og <a href="/wiki/Liverpool-Manchester_Jernbane" title="Liverpool-Manchester Jernbane">Liverpool-Manchester Jernbane</a> i 1830. Bygningen af større jernbaner, som forbandt de største byer, begyndte i 1830'erne, men tog først fart i slutningen af den første industrielle revolution. </p><p>Da arbejdet med at bygge jernbanerne var afsluttet, vendte mange af arbejderne ikke tilbage til deres liv på landet, men valgte i stedet at blive i byerne og skaffede dermed ekstra arbejdskraft til fabrikkerne. </p><p>Jernbanerne var en enorm hjælp til Storbritanniens handel og udgjorde en hurtig og nem transportform og en let måde at transportere post og nyheder på. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Sociale_konsekvenser">Sociale konsekvenser</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Sociale konsekvenser" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Sociale konsekvenser"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den industrielle revolution var i social forstand en gevinst for <a href="/wiki/Middelklasse" title="Middelklasse">middelklassen</a> af forretningsfolk og fabrikanter i forhold til adelen og godsejerne, som ikke oplevede den samme store stigning i velstand. </p><p>Almindelige arbejdere fik nemmere ved at finde job i de nye fabrikker, men disse foregik ofte under hårde arbejdsbetingelser med lange arbejdsdage og et tempo, som blev bestemt af maskinerne. Barske arbejdsbetingelser havde imidlertid været almindelige længe før den industrielle revolution. Samfundet var på det tidspunkt kendetegnet ved få forandringer, og det var ofte meget barskt med børnearbejde, uhumske levevilkår og lange arbejdsdage.<sup id="cite_ref-45" class="reference"><a href="#cite_note-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fabrikker_og_urbanisering">Fabrikker og urbanisering</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Fabrikker og urbanisering" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Fabrikker og urbanisering"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Cottonopolis1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e1/Cottonopolis1.jpg/220px-Cottonopolis1.jpg" decoding="async" width="220" height="149" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e1/Cottonopolis1.jpg/330px-Cottonopolis1.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e1/Cottonopolis1.jpg/440px-Cottonopolis1.jpg 2x" data-file-width="746" data-file-height="506" /></a><figcaption>Manchester i England ("<a href="/wiki/Cottonopolis" title="Cottonopolis">Cottonopolis</a>"), afbildet i 1840. Man ser mængden af fabriksskorstene.</figcaption></figure> <p>Industrialiseringen førte til etablering af fabrikker. Den første var formentlig <a href="/w/index.php?title=John_Lombe&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Lombe (ikke skrevet endnu)">John Lombes</a> <a href="/wiki/Derby_Industrial_Museum" class="mw-redirect" title="Derby Industrial Museum">vanddrevne silkefabrik</a> ved <a href="/wiki/Derby" title="Derby">Derby</a>, som startede i 1721; fabrikkernes storhedstid kom dog noget senere i forbindelse med mekaniseringen af bomuldsspindingen. </p><p>Fabrikssystemet var i vidt omfang årsag til den stigende <a href="/wiki/Urbanisering" title="Urbanisering">urbanisering</a> og til den moderne bys opståen i takt med, at arbejdere i stort tal flyttede ind til byerne på jagt efter beskæftigelse i fabrikkerne. Dette sås ikke bedre illustreret end ved bomuldsspinderierne og de tilknyttede industrier i <a href="/wiki/Manchester" title="Manchester">Manchester</a>, som fik øgenavnet "<a href="/wiki/Cottonopolis" title="Cottonopolis">Cottonopolis</a>" og formentlig var verdens første industriby. I en stor del af det 19. århundrede foregik produktionen i små møller, som typisk var baseret på vandkraft og bygget til at opfylde lokale behov. Senere fik hver fabrik sin egen dampmaskine med skorsten, så der kunne sikres effektiv træk til kedlen. </p><p>Overgangen til industrialisering foregik ikke uden vanskeligheder. I England blev der f.eks. protesteret mod industrialiseringen af de såkaldte <a href="/wiki/Ludditter" title="Ludditter">ludditter</a>, som var utilfredse arbejdere, der til tider udøvede sabotage mod fabrikkerne. </p><p>I andre industrier afstedkom omstillingen til fabriksproduktion knap så store konflikter. Nogle fabrikanter forsøgte at forbedre arbejds- og leveforholdene for deres arbejdere. En af de første af disse reformatorer var <a href="/wiki/Robert_Owen" title="Robert Owen">Robert Owen</a>, som blev kendt for sit pionerarbejde med henblik på at forbedre arbejdernes forhold på virksomhederne i <a href="/w/index.php?title=New_Lanark&action=edit&redlink=1" class="new" title="New Lanark (ikke skrevet endnu)">New Lanark</a>, og han omtales ofte som en af de centrale tænkere bag <a href="/wiki/Utopisk_socialisme" title="Utopisk socialisme">den tidlige, socialistiske bevægelse</a>. </p><p>I <a href="/wiki/1746" title="1746">1746</a> etableredes et integreret <a href="/wiki/Messing" title="Messing">messingværk</a> ved <a href="/w/index.php?title=Warmley&action=edit&redlink=1" class="new" title="Warmley (ikke skrevet endnu)">Warmley</a> nær <a href="/wiki/Bristol" title="Bristol">Bristol</a>. Råvarer kom ind, blev omdannet til messing og blev forarbejdet til pander, nåle, tråd og andre varer. Der blev bygget boliger til arbejderne på stedet. <a href="/w/index.php?title=Josiah_Wedgwood&action=edit&redlink=1" class="new" title="Josiah Wedgwood (ikke skrevet endnu)">Josiah Wedgwood</a> og <a href="/wiki/Matthew_Boulton" title="Matthew Boulton">Matthew Boulton</a> var andre fremtrædende tidlige industrifolk, som anvendte fabrikssystemet. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Børnearbejde"><span id="B.C3.B8rnearbejde"></span>Børnearbejde</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Børnearbejde" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Børnearbejde"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-halign-right" typeof="mw:File/Frame"><a href="/wiki/Fil:Coaltub.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/7b/Coaltub.png" decoding="async" width="282" height="171" class="mw-file-element" data-file-width="282" data-file-height="171" /></a><figcaption>En ung "drawer" trækker en kulbalje gennem en minegang.</figcaption></figure> <p>Den industrielle revolution førte til en vækst i befolkningen, men chancen for at overleve barndomsårene blev ikke forbedret under den industrielle revolution (på trods af at <i>spædbørns</i>dødeligheden faldt markant). <sup id="cite_ref-Buer_46-0" class="reference"><a href="#cite_note-Buer-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-47" class="reference"><a href="#cite_note-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der var fortsat begrænsede muligheder for uddannelse, samtidig med at man hos mange familier forventede, at børnene arbejdede. Arbejdsgivere kunne betale børn en lavere løn, selv om deres produktivitet var af samme omfang som de voksnes. Det krævede ikke mange kræfter at betjene en industrimaskine, og da det industrielle system var helt nyt, var der ingen voksne arbejdere med erfaring. Dette gjorde børnearbejde populært inden for industrien i begyndelsen af den industrielle revolution i overgangen mellem det 18. og det 19. århundrede. </p><p><a href="/wiki/B%C3%B8rnearbejde" title="Børnearbejde">Børnearbejde</a> havde eksisteret inden den industrielle revolution, men med stigningen i befolkningstallet og stigende uddannelse blev det mere synligt. Indtil der blev vedtaget love, som beskyttede børn, var mange tvunget til at arbejde under forfærdelige forhold for en meget lavere løn, end de som var ældre.<sup id="cite_ref-48" class="reference"><a href="#cite_note-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der blev skrevet rapporter, som i detaljer beskrev noget af misbruget, især i kulminerne<sup id="cite_ref-49" class="reference"><a href="#cite_note-49"><span class="cite-bracket">[</span>49<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og tekstilfabrikkerne,<sup id="cite_ref-50" class="reference"><a href="#cite_note-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og disse rapporter medvirkede til at gøre børnenes situation kendt. Den offentlige protest, især fra over- og middelklassen, medvirkede til at udløse forbedringer for de unge arbejdere. </p><p>Politikere og embedsmænd forsøgte at begrænse anvendelsen af børnearbejde gennem lovgivningen, men fabriksejerne strittede imod. Nogle mente, at de hjalp de fattige ved at give deres børn penge til at købe mad for, så de undgik at sulte, og andre var blot glade for den billige arbejdskraft. I 1833 og 1844 blev de første generelle love mod børnearbejde vedtaget i England, de såkaldte <a href="/wiki/Factory_Acts" title="Factory Acts">Factory Acts</a>: Børn under ni år måtte ikke arbejde, børn måtte ikke arbejde om natten, og børn under atten måtte ikke arbejde længere end tolv timer om dagen. Fabriksinspektører overvågede, at loven blev fulgt. Omkring ti år senere blev beskæftigelse af børn og kvinder i miner forbudt. Disse love reducerede antallet af børnearbejdere, men børnearbejdet fortsatte i andre lande i Europa til op i det 20. århundrede. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Boligforhold">Boligforhold</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Boligforhold" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Boligforhold"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Dore_London.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Dore_London.jpg/220px-Dore_London.jpg" decoding="async" width="220" height="186" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Dore_London.jpg/330px-Dore_London.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Dore_London.jpg/440px-Dore_London.jpg 2x" data-file-width="650" data-file-height="550" /></a><figcaption><i>Over London by Rail</i> <a href="/wiki/Gustave_Dor%C3%A9" class="mw-redirect" title="Gustave Doré">Gustave Doré</a>, omkring 1870. Viser de tæt befolkede og forurenede områder, som opstod i de nye industriområder.</figcaption></figure> <p>Levestandarden under den industrielle revolution varierede fra pragten i ejernes og overklassens hjem til elendigheden i arbejdernes liv. <a href="/w/index.php?title=Cliffe_Castle&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cliffe Castle (ikke skrevet endnu)">Cliffe Castle</a> i <a href="/w/index.php?title=Keighley&action=edit&redlink=1" class="new" title="Keighley (ikke skrevet endnu)">Keighley</a> er et godt eksempel på, hvordan de nyrige valgte at indrette sig. Dette er et stort hjem, som er udformet som en borg med tårne og mure. Hjemmet er meget stort og var omgivet af en omfattende have. Cliffe Castle er i dag åbent for offentligheden som museum. </p><p>Fattigfolk boede i meget små huse i smalle gader. Disse hjem delte toiletfaciliteter, havde åbne kloakker og var ofte fugtige. Sygdomme kunne hurtigt spredes gennem en forurenet vandforsyning. Forholdene blev bedre i løbet af det 19. århundrede i takt med, at der blev lavet lovgivning om kloakering, hygiejne og regulativer for boligbyggeri. Der var også en mellemgruppe mellem de fattigste og de rigeste. Den industrielle revolution skabte en større middelklasse af fagfolk såsom advokater og læger. Livet før industrialiseringen havde ikke været let, så det var positivt, at de fattiges betingelser forbedredes i løbet af det 19. århundrede på grund af lokalplaner og regeringstiltag, som førte til, at byerne blev renere. På trods af dette døde mange fra arbejderklassen som følge af industrirevolutionen på grund af sygdomme, som spredtes i de overfyldte boliger med sammenpressede boliger. Brystsygdomme fra minerne, <a href="/wiki/Kolera" title="Kolera">kolera</a> fra forurenet vand og <a href="/wiki/Tyfus" title="Tyfus">tyfus</a> var særdeles almindelige lidelser, og det samme var <a href="/wiki/Kopper" title="Kopper">kopper</a>. Arbejdsulykker på fabrikkerne med børn og kvinder involveret var almindelige. <a href="/wiki/Charles_Dickens" title="Charles Dickens">Charles Dickens</a>' romaner beskriver dette, og her er især bogen <i><a href="/wiki/Oliver_Twist" title="Oliver Twist">Oliver Twist</a></i> kendt, hvor de kummerlige leveforhold for en lille dreng i London beskrives i detaljer. Strejker og optøjer blandt arbejdere var også forholdsvis hyppige. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ludditter">Ludditter</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Ludditter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Ludditter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Ludditter" title="Ludditter">Ludditter</a>.</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Luddite.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Luddite.jpg/220px-Luddite.jpg" decoding="async" width="220" height="290" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Luddite.jpg/330px-Luddite.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Luddite.jpg/440px-Luddite.jpg 2x" data-file-width="3021" data-file-height="3988" /></a><figcaption><i>Ludditternes leder</i>, gravering fra 1812.</figcaption></figure> <p>Den hastige industrialisering i den engelske økonomi kostede mange faglærte arbejdere deres arbejde. Bevægelsen af ludditter startede først blandt blonde- og trikotagearbejdere ved <a href="/wiki/Nottingham" title="Nottingham">Nottingham</a> og spredte sig til andre dele af tekstilindustrien som følge af den begyndende industrialisering. Mange vævere blev også pludselig arbejdsløse, da de ikke længere kunne klare sig i konkurrencen med maskiner, som kun krævede forholdsvis lidt og ufaglært arbejdskraft til at producere mere klæde end en væver. Mange sådanne arbejdsløse arbejdere, vævere og andre, vendte deres vrede mod maskinerne, som havde taget deres job, og begyndte at ødelægge fabrikker og maskiner. De blev kendt som ludditter, som skulle være tilhængere af <a href="/w/index.php?title=Ned_Ludd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ned Ludd (ikke skrevet endnu)">Ned Ludd</a>, en person i folkelige fortællinger. De første angreb fra ludditter begyndte i 1811. Ludditterne blev snart populære, og den britiske regering tog drastiske skridt med indsættelse af milits og hær for at beskytte industrien. De ballademagere, som blev fanget, blev stillet for retten, dømt og hængt eller landsforvist. </p><p>Uroen fortsatte i andre sektorer i takt med, at de blev industrialiseret, såsom landbrugsarbejdere i 1830'erne, da store dele af det sydlige Storbritannien blev ramt af <a href="/w/index.php?title=Captain_Swing&action=edit&redlink=1" class="new" title="Captain Swing (ikke skrevet endnu)">Captain Swing</a>-uroen. Tærskeværker var et særligt mål, og afbrænding af høstakke var en populær aktivitet. Optøjerne førte til etablering af fagforeninger og yderligere pres for reformer. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Organisering_af_arbejderne">Organisering af arbejderne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Organisering af arbejderne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Organisering af arbejderne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Chartist_meeting,_Kennington_Common.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/24/Chartist_meeting%2C_Kennington_Common.jpg/220px-Chartist_meeting%2C_Kennington_Common.jpg" decoding="async" width="220" height="157" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/24/Chartist_meeting%2C_Kennington_Common.jpg/330px-Chartist_meeting%2C_Kennington_Common.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/24/Chartist_meeting%2C_Kennington_Common.jpg/440px-Chartist_meeting%2C_Kennington_Common.jpg 2x" data-file-width="1499" data-file-height="1073" /></a><figcaption>Det store <i>Chartist-</i>møde på Kennington Common, 1848.</figcaption></figure> <p>Den industrielle revolution samlede arbejdskraften på fabrikker og i miner og lettede således organiseringen af fagforeninger, der skulle fremme arbejdernes interesser. Styrken i en fagforening kunne sikre bedre forhold ved at stoppe alt arbejde og forårsage, at produktionen gik i stå. Arbejdsgiverne måtte vælge mellem at give efter for fagforeningernes krav eller at lide tab som følge af mistet produktion. Faglærte arbejdere var vanskelige at erstatte, og disse var de første grupper, som med held forbedrede deres betingelser gennem denne form for forhandling. </p><p>Fagforeningernes vigtigste redskab til at gennemføre ændringer var <a href="/wiki/Strejke" title="Strejke">strejker</a>. Mange strejker var smertelige for begge sider, arbejderne og fabriksejerne. I England var der forbud mod etablering af fagforeninger fra 1799 til 1824, og selv herefter var der betydelige restriktioner for dem. </p><p>I 1832, samme år som valgretten blev udvidet, grundlagde seks mænd i <a href="/wiki/Tolpuddle" title="Tolpuddle">Tolpuddle</a> i Dorset "Friendly Society of Agricultural Labourers" for at protestere mod den gradvise lønnedgang i 1830'erne. De nægtede at arbejde for under 10 shillings om ugen, selv om lønningerne på daværende tidspunkt var faldet til 7 shillings om ugen og var på vej til at falde til 6. I 1834 skrev James Frampton, en lokal jordejer, til premierministeren <a href="/w/index.php?title=William_Lamb,_2._vicomte_af_Melbourne&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Lamb, 2. vicomte af Melbourne (ikke skrevet endnu)">lord Melbourne</a> for at klage over fagforeningen og henviste til en obskur lov fra 1797, som forbød folk at sværge eder til hinanden, hvilket medlemmerne af "Friendly Society" havde gjort. James Brine, James Hammett, George Loveless, Georges bror, James Loveless, Georges svoger, Thomas Standfield og Thomas' søn, John Standfield blev arresteret, fundet skyldige og deporteret til Australien. De blev kendt som Tolpuddle-martyrerne. I 1830'erne og 1840'erne var Chartistbevægelsen den første storstilede politiske arbejderbevægelse, som kæmpede for politisk ligestilling og social retfærdighed. Dets <i>Charter</i> om reformer fik over tre millioner underskrifter, men blev afvist af parlamentet uden forhandling. </p><p>Arbejdere dannede også venskabelige foreninger og kooperativer som gensidige støttegrupper i dårlige tider. Oplyste industrifolk som <a href="/wiki/Robert_Owen" title="Robert Owen">Robert Owen</a> støttede også disse organisationer for at forbedre arbejderklassens forhold. </p><p>Fagforeningerne overvandt langsomt de juridiske hindringer for retten til at strejke. I 1842 organiserede chartisterne en generalstrejke blandt bomulds- og minearbejdere, som lammede produktionen i Storbritannien.<sup id="cite_ref-51" class="reference"><a href="#cite_note-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Efterhånden blev der etableret en effektiv, politisk organisering af arbejderne gennem fagforeningerne, som efter udvidelsen af vælgerkorpset i <a href="/wiki/1867" title="1867">1867</a> og <a href="/wiki/1885" title="1885">1885</a> begyndte at støtte socialistiske partier, som senere blev sammensluttet til det britiske parti <a href="/wiki/Labour" class="mw-redirect" title="Labour">Labour</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Andre_effekter">Andre effekter</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Andre effekter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Andre effekter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Anvendelsen af dampkraft i trykkerierne førte til, at der blev udgivet flere aviser og bøger, hvilket fremmede væksten i læsefærdighederne og kravene om politisk involvering af de brede lag. </p><p>Under den industrielle revolution forøgedes børns forventede levetid dramatisk. Andelen af børn i London, som døde inden de fyldte fem år, faldt fra 74,5 % i 1730–1749 til 31,8 % i 1810–1829.<sup id="cite_ref-Buer_46-1" class="reference"><a href="#cite_note-Buer-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ligeledes var der en betydeligt vækst i arbejdernes aflønning i perioden 1813-1913.<sup id="cite_ref-52" class="reference"><a href="#cite_note-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-53" class="reference"><a href="#cite_note-53"><span class="cite-bracket">[</span>53<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-54" class="reference"><a href="#cite_note-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ifølge Robert Hughes i <i>The Fatal Shore</i> voksede befolkningstallet i England og Wales drastisk efter 1740. Det havde ellers ligget stabilt omkring 6 mio. mellem 1700 og 1740. Befolkningstallet i England blev mere end fordoblet fra 8,3 mio. i 1801 til 16,8 mio. i 1851 og var i 1901 omtrent fordoblet igen til 30,5 mio.<sup id="cite_ref-55" class="reference"><a href="#cite_note-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Denne kraftige <a href="/w/index.php?title=Befolkningstilv%C3%A6kst&action=edit&redlink=1" class="new" title="Befolkningstilvækst (ikke skrevet endnu)">befolkningstilvækst</a> skyldes først og fremmest faldende dødsrate, hvilket bl.a. kan tilskrives bedre ernæring. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Industriel_revolution_andre_steder">Industriel revolution andre steder</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: Industriel revolution andre steder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: Industriel revolution andre steder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den industrielle revolution indtraf lidt senere på det europæiske kontinent end i Storbritannien. I mange europæiske industrier drejede det sig om at indføre teknologier, som var udviklet i Storbritannien. Teknologierne blev ofte købt fra Storbritannien eller fra britiske ingeniører. I 1809 blev en del af <a href="/wiki/Ruhr-distriktet" title="Ruhr-distriktet">Ruhr-distriktet</a> i <a href="/wiki/Westfalen" title="Westfalen">Westfalen</a> kaldt 'Miniature England' på grund af områdets lighedspunkter med de industrielle områder i England. Den tyske, russiske og belgiske regering gav støtte til mange nye industrier. I nogle tilfælde, fx i jernindustrien, betød den anderledes tilgængelighed af ressourcer lokalt, at kun nogle sider af den britiske teknologi blev indført. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Industrialiseringen_af_Vallonien_i_Belgien">Industrialiseringen af Vallonien i Belgien</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Industrialiseringen af Vallonien i Belgien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Industrialiseringen af Vallonien i Belgien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Wallonien" class="mw-redirect" title="Wallonien">Wallonien</a></span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Houding1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/Houding1.jpg/220px-Houding1.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/Houding1.jpg/330px-Houding1.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/Houding1.jpg/440px-Houding1.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="600" /></a><figcaption>Skibselevatorer på den gamle Canal du Centre omkring år 1900 <a href="/wiki/World_Heritage_Site" class="mw-redirect" title="World Heritage Site">World Heritage Site</a>.</figcaption></figure> <p><a href="/wiki/Vallonien" title="Vallonien">Vallonien</a>, der er kendt for sit kul og stål, har gennemgået en kraftig industriel udvikling siden middelalderen. I mange år var sværindustrien den drivende kraft bag regionens økonomi, og Vallonien var stedet, hvor den industrielle revolution startede på det europæiske kontinent. </p><p>Vallonien blev kendt som et eksempel på den radikale udvikling af den industrielle vækst. Takket være kullet udviklede området sig til at blive den næststørste industrielle magt i verden efter England. Mange forskere har også peget på, at der var en enorm industriel udvikling baseret på kulminer og jernfremstilling i den såkaldte "<a href="/wiki/Sillon_industriel" title="Sillon industriel">Sillon industriel</a>".<sup id="cite_ref-56" class="reference"><a href="#cite_note-56"><span class="cite-bracket">[</span>56<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Frankrig">Frankrig</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Frankrig" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Frankrig"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den industrielle revolution i Frankrig var en særlig proces, for den fulgte ikke samme mønster som i andre lande. De fleste franske historikere mener, at Frankrig ikke gennemgik en klar <i>take-off</i> fase.<sup id="cite_ref-57" class="reference"><a href="#cite_note-57"><span class="cite-bracket">[</span>57<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I stedet var Frankrigs økonomiske vækst langsom og stabil i løbet af det 18. og det 19. århundrede, men nogle trin blev dog identificeret af Maurice Lévy-Leboyer: </p> <ul><li>Den <a href="/wiki/Franske_revolution" class="mw-redirect" title="Franske revolution">franske revolution</a> og <a href="/wiki/Napoleonskrigene" title="Napoleonskrigene">Napoleonskrigene</a> (<a href="/wiki/1789" title="1789">1789</a>-<a href="/wiki/1815" title="1815">1815</a>),</li> <li>Industrialisering i tråd med Storbritannien (<a href="/wiki/1815" title="1815">1815</a>-<a href="/wiki/1860" title="1860">1860</a>),</li> <li>Økonomisk stagnering (<a href="/wiki/1860" title="1860">1860</a>-<a href="/wiki/1905" title="1905">1905</a>),</li> <li>Fornyelse af væksten efter <a href="/wiki/1905" title="1905">1905</a>.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Baggrund">Baggrund</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Baggrund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Baggrund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Starten på den industrielle revolution i Frankrig var præget af uro, som fulgte med revolution og Napoleonskrigene. Omkostningerne var såvel menneskelige som økonomiske, og Frankrig mistede sin demografiske vitalitet. På den anden side betød <a href="/w/index.php?title=Kontinentalsystemet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kontinentalsystemet (ikke skrevet endnu)">kontinentalsystemet</a>, som blev oprettet af <a href="/wiki/Napoleon_1." class="mw-redirect" title="Napoleon 1.">Napoleon 1.</a>, at de store franske havnebyer som <a href="/wiki/Bordeaux_(by)" class="mw-redirect" title="Bordeaux (by)">Bordeaux</a>, <a href="/wiki/Marseille" title="Marseille">Marseille</a> og <a href="/wiki/Nantes" title="Nantes">Nantes</a> mistede en række muligheder og mistede aktiviteter og befolkning – til dels til industriområderne i det nordøstlige Frankrig. På den måde fremmede kontinentalsystemet industriel specialisering og flyttede tyngden i den franske industri. Det styrkede også handelens specialisering i retning af fastlandet. </p><p>Revolutionens Frankrig havde også arvet værdier fra <a href="/wiki/Oplysningstiden" title="Oplysningstiden">oplysningstiden</a>. Det var således påvirket af såvel liberalisme som en mere social indstilling, og Frankrig valgte derfor en middelvej mellem den britiske <a href="/wiki/Liberalisme" title="Liberalisme">liberalisme</a> og tyske <a href="/wiki/Protektionisme" title="Protektionisme">protektionisme</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Statens_betydning">Statens betydning</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=36" title="Redigér afsnit: Statens betydning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=36" title="Edit section's source code: Statens betydning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I slutningen af revolutionen var magthaverne ivrige efter at fjerne lavenes privilegier og slippe markedskræfterne fri (Allarde-dekretet, <a href="/wiki/1791" title="1791">1791</a>). Desuden udviklede Frankrig under <a href="/wiki/Konsulatet" title="Konsulatet">Konsulatet</a> en valuta, "franc germinal", og en centralbank, "la Banque de France". Disse to gjorde det muligt for Frankrig at genskabe et stabilt pengevæsen og et centralt styret system. Det var særdeles effektivt til bekæmpelse af monetære vanskeligheder som følge af revolutionen og udstedelse af for mange papirpenge, så man fik inflation. <a href="/wiki/Franc" title="Franc">Francen</a> var stabil gennem hele det 19. århundrede. Når Frankrig udviklede et centralt styret pengevæsen, skyldtes det den historiske arv fra <a href="/wiki/Jakobinerne" title="Jakobinerne">jakobinerne</a>, der stod for centralisering. </p><p>Derudover gennemførte Frankrig mange reformer, såsom oprettelse af skoler til uddannelse af en elite, hvilket var led i en proces, der fra midten af det 18. århundrede skulle rationalisere staten – f.eks. oprettelsen af <i><a href="/wiki/%C3%89cole_nationale_des_ponts_et_chauss%C3%A9es" title="École nationale des ponts et chaussées">Ecole Royale des Ponts et Chaussées</a></i> i <a href="/wiki/1747" title="1747">1747</a>. Den store reform kom imidlertid med indførelsen af "<a href="/wiki/Code_civil" title="Code civil">Code Civil</a>", den civilretslige lovsamling, som Napoleon indførte i <a href="/wiki/1804" title="1804">1804</a>. Den omfatter bl.a. retten til at eje privat ejendom, et væsentligt element i den industrielle revolution. Men den giver også mulighed for overdragelse af privat ejendom ved at fastlægge aftaleretten. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Styrken_gennem_landbrugs-_og_industriprodukter">Styrken gennem landbrugs- og industriprodukter</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=37" title="Redigér afsnit: Styrken gennem landbrugs- og industriprodukter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=37" title="Edit section's source code: Styrken gennem landbrugs- og industriprodukter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Staten forsøgte at fremme den økonomiske vækst ved at give fordele til bestemte formål og ved at yde direkte støtte. Det gjaldt f.eks. Guizot-loven fra <a href="/wiki/1842" title="1842">1842</a>, som fremmede bygningen af jernbaner i erkendelse af dens betydning for den industrielle udvikling, de store offentlige arbejder som <a href="/wiki/Baron_Haussmann" title="Baron Haussmann">baron Haussmanns</a> i Paris, dræning af sumpede områder som i <a href="/wiki/Landes" title="Landes">Landes</a> og <a href="/w/index.php?title=Sologne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sologne (ikke skrevet endnu)">Sologne</a>, <a href="/w/index.php?title=Freycinet-planen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freycinet-planen (ikke skrevet endnu)">Freycinet-planen</a> (<a href="/wiki/1879" title="1879">1879</a>-<a href="/wiki/1882" title="1882">1882</a>) om at øge den økonomiske aktivitet ved hjælp af jernbaner og forbedring af infrastrukturen m.v. Det <a href="/wiki/Franske_koloniimperium" title="Franske koloniimperium">franske koloniimperium</a> bidrog også til at styrke industrialiseringen ved tilførelse af resurser. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Interior_of_exhibition_building,_Exposition_Universal,_Paris,_France.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Interior_of_exhibition_building%2C_Exposition_Universal%2C_Paris%2C_France.jpg/220px-Interior_of_exhibition_building%2C_Exposition_Universal%2C_Paris%2C_France.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Interior_of_exhibition_building%2C_Exposition_Universal%2C_Paris%2C_France.jpg/330px-Interior_of_exhibition_building%2C_Exposition_Universal%2C_Paris%2C_France.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/73/Interior_of_exhibition_building%2C_Exposition_Universal%2C_Paris%2C_France.jpg/440px-Interior_of_exhibition_building%2C_Exposition_Universal%2C_Paris%2C_France.jpg 2x" data-file-width="3324" data-file-height="2496" /></a><figcaption>Udstillingshal ved Verdensudstillingen i Paris 1900.</figcaption></figure> <p>Den franske stat gennemførte aftaler om frihandel, men måtte også ty til protektionistiske foranstaltninger. Af frihandelsaftaler kan nævnes <a href="/wiki/Eden-Rayneval-traktaten" title="Eden-Rayneval-traktaten">Eden-Rayneval-traktaten</a> i <a href="/wiki/1786" title="1786">1786</a> og ikke mindst <a href="/wiki/Cobden-Chevalier-traktaten" title="Cobden-Chevalier-traktaten">Cobden-Chevalier-traktaten</a> fra <a href="/wiki/1860" title="1860">1860</a>, som begrænsede tolden på industrivarer til 25 %. Af protektionistiske tiltag kom "Méline-loven" i <a href="/wiki/1892" title="1892">1892</a>, som tillod en forhøjelse af toldsatserne på korn og kød i tilfælde af overproduktion. </p><p>Landbruget fortsatte med at have en stor betydning i den franske økonomi i modsætning til i Storbritannien under omstillingen til industrisamfundet. Opfindere som <a href="/w/index.php?title=Andre_Grusenmeyer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Andre Grusenmeyer (ikke skrevet endnu)">Andre Grusenmeyer</a> bidrog til udviklingen af landbrugserhvervet. Det betød, at landbruget blomstrede, hvilket smittede af på resten af økonomien. Landbruget i Frankrig var meget decentralt og domineret af små husmandsbrug, hvilket til dels kan forklare den "<a href="/wiki/Thomas_Malthus" title="Thomas Malthus">malthusianske</a>" adfærd i Frankrig i det 19. århundrede – ved at få færre børn undgik man en opsplitning af familiens arv. </p><p>Frankrig var samtidig en industrimagt, der dog haltede bagefter Storbritannien. Ændringerne kom mere gradvist end i Storbritannien. Koncentration af fremstillingsvirksomhederne og masseproduktionen kom senere. Hertil kom, at industrien var domineret af <a href="/wiki/Borgerskab" title="Borgerskab">småborgerskabet</a>, som foretrak et knap så dynamisk marked. </p><p>Selv om landet ikke havde den samme finansielle styrke som Storbritannien, var betydningen af Frankrigs finansielle position ikke desto mindre stor. Frankrig besad den største privatejede guldreserve og det største finansielle marked i Europa. Forbindelserne mellem banker og industri var beskedne, hvilket var anderledes end i Storbritannien. Desuden var bankaktiviteter, især i slutningen af århundredet, kendetegnet ved en forsigtighed, der afspejlede den doktrin, som Germain indførte om adskillelse af funktioner i banken. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="USA">USA</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=38" title="Redigér afsnit: USA" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=38" title="Edit section's source code: USA"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/w/index.php?title=USA%27s_teknologiske_og_industrielle_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="USA's teknologiske og industrielle historie (ikke skrevet endnu)">USA's teknologiske og industrielle historie</a>.</span></span></div> <p>I De forenede Stater brugte man indledningsvis hestetrukket maskineri i de første fabrikker, men man skiftede senere til vandkraft med den konsekvens, at industrialiseringen stort set var begrænset til at foregå i <a href="/wiki/New_England" title="New England">New England</a> og det øvrige nordøstlige USA, hvor der var floder med kraftig strøm. Hestetrukken produktion viste sig at være en økonomisk udfordring og et mere vanskeligt alternativ i forhold til de nyere, vanddrevne produktionsanlæg. Det var først efter den amerikanske borgerkrig i 1860'erne, at dampdreven fremstillingsvirksomhed overtog den vanddrevne, hvilket gav industrien mulighed for at sprede sig over hele nationen. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:SlaterMill.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/SlaterMill.JPG/220px-SlaterMill.JPG" decoding="async" width="220" height="175" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/SlaterMill.JPG/330px-SlaterMill.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/SlaterMill.JPG/440px-SlaterMill.JPG 2x" data-file-width="768" data-file-height="610" /></a><figcaption>Slaters spinderi.</figcaption></figure> <p><a href="/w/index.php?title=Samuel_Slater&action=edit&redlink=1" class="new" title="Samuel Slater (ikke skrevet endnu)">Samuel Slater</a> (1768–1835) er almindeligt kendt som grundlæggeren af den amerikanske bomuldsindustri. Som dreng var han lærling i <a href="/wiki/Derbyshire" title="Derbyshire">Derbyshire</a> i England, hvor han lærte om de nye teknikker inden for tekstilindustrien. Han omgik loven, der forbød faglærte arbejdere at udvandre, da han tog til <a href="/wiki/New_York_City" title="New York City">New York</a> i <a href="/wiki/1789" title="1789">1789</a> i håb om at tjene penge på sin viden. Slater gik sammen med en række investorer og etablerede <a href="/wiki/Beverly_Cotton_Manufactory" title="Beverly Cotton Manufactory">Beverly Cotton Manufactory</a> i <a href="/w/index.php?title=Beverly_(Massachusetts)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Beverly (Massachusetts) (ikke skrevet endnu)">Beverly, Massachusetts</a>. Det var det første <a href="/w/index.php?title=Bomuldsspinderi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bomuldsspinderi (ikke skrevet endnu)">bomuldsspinderi</a> i Amerika. Spinderiet var udformet til at være hestedrevet, og operatørerne lærte hurtigt, at den hestedrevne produktion var for ustabil og havde økonomiske problemer i årevis, efter at den var bygget. Trods tab fungerede fabrikken som legeplads for innovation, både ved at spinde store mængder bomuld, men også ved at udvikle en vanddreven møllestruktur, som blev anvendt i Slaters andet spinderi,<sup id="cite_ref-58" class="reference"><a href="#cite_note-58"><span class="cite-bracket">[</span>58<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/wiki/Slater_Mill" title="Slater Mill">Slater's Mill</a> ved <a href="/w/index.php?title=Pawtucket_(Rhode_Island)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pawtucket (Rhode Island) (ikke skrevet endnu)">Pawtucket, Rhode Island</a>, i <a href="/wiki/1793" title="1793">1793</a>. Han endte med at eje tretten tekstilspinderier.<sup id="cite_ref-59" class="reference"><a href="#cite_note-59"><span class="cite-bracket">[</span>59<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Floden <a href="/w/index.php?title=Blackstone&action=edit&redlink=1" class="new" title="Blackstone (ikke skrevet endnu)">Blackstone</a> og dens bifloder, som strækker sig over 70 km fra <a href="/wiki/Worcester_(Massachusetts)" title="Worcester (Massachusetts)">Worcester</a> til <a href="/wiki/Providence" title="Providence">Providence</a> (Rhode Island), var fødested for Amerikas industrielle revolution. I sin storhedstid fandtes der over 1.100 aktive møller i denne dal, heriblandt Slater's mill, og her finder man den første begyndelse til Amerikas industrielle og teknologiske udvikling. </p><p>I 1810 var forretningsmanden <a href="/w/index.php?title=Francis_Cabot_Lowell&action=edit&redlink=1" class="new" title="Francis Cabot Lowell (ikke skrevet endnu)">Francis Cabot Lowell</a> fra <a href="/w/index.php?title=Newburyport_(Massachusetts)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Newburyport (Massachusetts) (ikke skrevet endnu)">Newburyport</a> på rejse i England, og han fik i den forbindelse lov til at besøge en række britiske tekstilfabrikker, uden dog at måtte tage notater. Den <a href="/wiki/Britisk-amerikanske_krig_(1812)" title="Britisk-amerikanske krig (1812)">britisk-amerikanske krig (1812)</a> havde ødelagt hans importvirksomhed samtidig med, at der var et stadig stigende kundegrundlag for færdigvarer som tøj i USA. Derfor valgte Lowell at huske tekstilmaskinernes design og bygge dem igen, da han startede <a href="/wiki/Boston_Manufacturing_Company" title="Boston Manufacturing Company">Boston Manufacturing Company</a>. </p><p>Lowell og hans partnere byggede Amerikas anden bomuld-til-klæde tekstilfabrik i <a href="/w/index.php?title=Waltham_(Massachusetts)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Waltham (Massachusetts) (ikke skrevet endnu)">Waltham, Massachusetts</a>, efter <a href="/wiki/Beverly_Cotton_Manufactory" title="Beverly Cotton Manufactory">Beverly Cotton Manufactory</a>. Efter hans død i 1817 byggede hans samarbejdspartnere Amerikas første planlagte fabriksby, som de opkaldte efter ham. Dette foretagende blev finansieret ved udstedelse af <a href="/wiki/Aktie" title="Aktie">aktier</a>, et af de første eksempler herpå i USA. </p><p><a href="/wiki/Lowell_(Massachusetts)" class="mw-redirect" title="Lowell (Massachusetts)">Lowell, Massachusetts</a> anvendte i alt 9 km kanaler samt de tusindvis af hestekræfter, der kunne udledes fra strømmen i <a href="/w/index.php?title=Merrimack_River&action=edit&redlink=1" class="new" title="Merrimack River (ikke skrevet endnu)">Merrimack River</a>, som anses for at være 'Den amerikanske industrielle revolutions vugge'. Det kortlivede utopia-lignende <a href="/wiki/Waltham-Lowell_systemet" title="Waltham-Lowell systemet">Lowell-system</a> blev etableret som et svar på de dårlige arbejdsforhold i Storbritannien, men da man nåede 1850, især efter hungersnøden i Irland, var systemet blevet udskiftet med fattige immigrantarbejdere. </p><p>Industrialiseringen af urmager-industrien begyndte i 1854 ligeledes i Waltham (Massachusetts), på <a href="/wiki/Waltham_Watch_Company" title="Waltham Watch Company">Waltham Watch Company</a>, med udvikling af maskinværktøjer, redskaber, måleværktøjer og samlemetoder, som var tilpasset den nøjagtighed, der kræves ved urfremstilling. </p> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/w/index.php?title=Historien_om_Lowell_(Massachusetts)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Historien om Lowell (Massachusetts) (ikke skrevet endnu)">Historien om Lowell (Massachusetts)</a></span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Japan">Japan</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=39" title="Redigér afsnit: Japan" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=39" title="Edit section's source code: Japan"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikler: <a href="/wiki/Meiji-restaurationen" title="Meiji-restaurationen">Meiji-restaurationen</a> og <a href="/w/index.php?title=Japans_%C3%B8konomiske_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Japans økonomiske historie (ikke skrevet endnu)">Japans økonomiske historie</a>.</span></span></div> <p>I 1871 var en gruppe japanske politikere, der var kendt som <a href="/wiki/Iwakura-missionen" title="Iwakura-missionen">Iwakura missionen</a> på rundtur i Europa og USA for at lære vestlige metoder. Resultatet var en bevidst statsdreven industrialiseringspolitik, som skulle forhindre Japan i at sakke bagud. <a href="/w/index.php?title=Bank_of_Japan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bank of Japan (ikke skrevet endnu)">Bank of Japan</a>, som blev grundlag i <a href="/wiki/1877" title="1877">1877</a>, brugte skatter til at finansiere modelfabrikker indenfor stål- og tekstilindustrien. Uddannelsesindsatsen blev forøget, og japanske studenter sendt til Vesten for at studere. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Anden_industrielle_revolution_og_senere_udvikling">Anden industrielle revolution og senere udvikling</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=40" title="Redigér afsnit: Anden industrielle revolution og senere udvikling" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=40" title="Edit section's source code: Anden industrielle revolution og senere udvikling"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Anden_industrielle_revolution" class="mw-redirect" title="Anden industrielle revolution">Anden industrielle revolution</a>.</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:ConverterB.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/ConverterB.jpg/220px-ConverterB.jpg" decoding="async" width="220" height="174" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/ConverterB.jpg/330px-ConverterB.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6a/ConverterB.jpg/440px-ConverterB.jpg 2x" data-file-width="792" data-file-height="628" /></a><figcaption>Bessemer omformer.</figcaption></figure> <p>En stor efterspørgsel efter jernbaner for en bedre infrastruktur medførte en udvikling, hvor man billigt kunne masseproducere <a href="/wiki/St%C3%A5l" title="Stål">stål</a>. Stål nævnes ofte som den første af flere nye områder for industriel <a href="/wiki/Masseproduktion" title="Masseproduktion">masseproduktion</a>, som menes at være karakteristisk for "den anden industrielle revolution", der begynder omkring 1850. Metoden til massefremstilling af <a href="/wiki/St%C3%A5l" title="Stål">stål</a> blev ikke opfundet før 1860'erne, hvor <a href="/wiki/Sir_Henry_Bessemer" class="mw-redirect" title="Sir Henry Bessemer">Sir Henry Bessemer</a> opfandt en ny <a href="/wiki/Ovn" title="Ovn">ovn</a>, der kunne håndtere <a href="/wiki/Smedejern" title="Smedejern">smedejern</a> og stål i store mængder. Men den blev først udbredt i 1870'erne. Denne anden industrielle revolution vokser gradvist til at omfatte den kemiske industri, olieraffinering, elektriske industri, og i det tyvende århundrede bilindustrien, og var præget af, at det teknologiske lederskab gik fra Storbritannien til USA og Tyskland. </p><p>Indførelsen af <a href="/w/index.php?title=Vandkraftgenerator&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vandkraftgenerator (ikke skrevet endnu)">vandkraftgeneratorer</a> i <a href="/wiki/Alperne" title="Alperne">Alperne</a> betød en hurtig industrialisering af det kulfattige, nordlige <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a>, der begynder i 1890. En voksende adgang til olie reducerede betydningen af <a href="/wiki/Kul" class="mw-redirect" title="Kul">kul</a> og satte yderligere gang i industrialiseringen. </p><p><a href="/wiki/Marshall_McLuhan" title="Marshall McLuhan">Marshall McLuhan</a> analyserede de sociale og kulturelle virkninger af <a href="/w/index.php?title=Elektricitetsalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Elektricitetsalderen (ikke skrevet endnu)">elektricitetsalderen</a>. Mens den foregående mekaniseringstidsalder havde spredt ideen om at dele enhver proces op i sekvenser, blev dette afsluttet med introduktionen af elektricitetens lynhurtige hastighed, som bragte samtidighed. Dette nødvendiggjorde en kulturel ændring fra tilgangen med at se på "adskilte opmærksomhedsområder" (og udvælge en bestemt synsvinkel), til en tilgang med "øjeblikkelig sansemæssig erkendelse af helheden", et fokus på "hele området", en "følelse af hele mønsteret". Det gjorde tanken om "form og funktion som en helhed" til noget indlysende og almindeligt, en "integreret ide om struktur og sammenhæng". Dette havde stor indflydelse på malerkunsten (i form af <a href="/wiki/Kubisme" title="Kubisme">kubismen</a>), <a href="/wiki/Fysik" title="Fysik">fysik</a>, <a href="/wiki/Poesi" class="mw-redirect" title="Poesi">poesi</a>, <a href="/wiki/Kommunikation" title="Kommunikation">kommunikation</a> og undervisningsteori.<sup id="cite_ref-60" class="reference"><a href="#cite_note-60"><span class="cite-bracket">[</span>60<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I <a href="/wiki/1890%27erne" title="1890'erne">1890'erne</a> havde industrialiseringen på disse områder skabt de første industrielle kæmpeforetagender med globale interesser. Virksomheder som <a href="/wiki/United_States_Steel" title="United States Steel">U.S. Steel</a>, <a href="/wiki/General_Electric" title="General Electric">General Electric</a> og <a href="/wiki/Bayer" title="Bayer">Bayer AG</a> sluttede sig til jernbaneselskaberne på verdens <a href="/wiki/Aktiemarked" class="mw-redirect" title="Aktiemarked">aktiemarkeder</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Intellektuelle_paradigmer_og_kritik">Intellektuelle paradigmer og kritik</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=41" title="Redigér afsnit: Intellektuelle paradigmer og kritik" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=41" title="Edit section's source code: Intellektuelle paradigmer og kritik"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kapitalisme">Kapitalisme</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=42" title="Redigér afsnit: Kapitalisme" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=42" title="Edit section's source code: Kapitalisme"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Kapitalisme" title="Kapitalisme">Kapitalisme</a>.</span></span></div> <p>Oplysningstiden skabte en intellektuel ramme, som bød praktisk anvendelse af den stigende mængde videnskabelige erkendelser velkommen – en faktor som bevises af den systematiske udvikling af dampmaskinen, ledt på vej af videnskabelig analyse, og udvikling af den politiske og sociologiske analyse, som kulminerede i <a href="/wiki/Adam_Smith" title="Adam Smith">Adam Smiths</a> <i>Nationernes velstand</i>. Et af hovedargumenterne for kapitalisme, som f.eks. fremsættes i bogen <i><a href="/w/index.php?title=The_Improving_State_of_the_World&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Improving State of the World (ikke skrevet endnu)">The Improving State of the World</a></i>, er, at industrialisering forøger velstanden for alle i form af et længere liv, kortere arbejdstid og afskaffelse af arbejde for børn og gamle. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Marxisme">Marxisme</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=43" title="Redigér afsnit: Marxisme" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=43" title="Edit section's source code: Marxisme"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Marxisme" title="Marxisme">Marxisme</a>.</span></span></div> <p>Marxismen er grundlæggende en reaktion imod den industrielle revolution.<sup id="cite_ref-61" class="reference"><a href="#cite_note-61"><span class="cite-bracket">[</span>61<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ifølge <a href="/wiki/Karl_Marx" title="Karl Marx">Karl Marx</a> polariserede industrialisering samfundet i <a href="/wiki/Bourgeoisiet" class="mw-redirect" title="Bourgeoisiet">bourgeoisiet</a> (de som ejer <a href="/w/index.php?title=Produktionsmidlerne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Produktionsmidlerne (ikke skrevet endnu)">produktionsmidlerne</a>, fabrikker og jord) og det langt større <a href="/wiki/Proletariat" title="Proletariat">proletariat</a> (arbejderklassen, som udfører det nødvendige arbejde for at frembringe noget af værdi med produktionsmidlerne). Han så industrialiseringsprocessen som en logisk dialektisk fortsættelse af feudale, økonomiske systemer, og som nødvendig for fuld udvikling af kapitalismen, som han så tilsvarende så som en nødvendig forberedelse for udvikling af <a href="/wiki/Socialisme" title="Socialisme">socialisme</a> og senere <a href="/wiki/Kommunisme" title="Kommunisme">kommunisme</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Romantikken">Romantikken</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=44" title="Redigér afsnit: Romantikken" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=44" title="Edit section's source code: Romantikken"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Romantikken" title="Romantikken">Romantikken</a>.</span></span></div> <p>Under den industrielle revolution udviklede der sig en intellektuel og kunstnerisk fjendtlighed over for den nye industrialisering. Dette blev kendt som den romantiske bevægelse. De største eksponenter på engelsk omfattede kunstneren og digteren <a href="/wiki/William_Blake" title="William Blake">William Blake</a> samt poeterne <a href="/wiki/William_Wordsworth" title="William Wordsworth">William Wordsworth</a>, <a href="/wiki/Samuel_Taylor_Coleridge" title="Samuel Taylor Coleridge">Samuel Taylor Coleridge</a>, <a href="/wiki/John_Keats" title="John Keats">John Keats</a>, <a href="/wiki/Byron" class="mw-redirect" title="Byron">Byron</a> og <a href="/wiki/Percy_Bysshe_Shelley" title="Percy Bysshe Shelley">Percy Bysshe Shelley</a>. Bevægelsen understregede betydningen af "natur" i kunst og sprog i modsætning til monstrøse maskiner og fabrikker. De "mørke, sataniske møller" i Blakes digt "And did those feet in ancient time". <a href="/wiki/Mary_Shelley" title="Mary Shelley">Mary Shelleys</a> roman <i><a href="/wiki/Frankenstein" title="Frankenstein">Frankenstein</a></i> afspejlede en bekymring for, at videnskabelige fremskridt kunne være et tveægget sværd. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også"><span id="Se_ogs.C3.A5"></span>Se også</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=45" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=45" title="Edit section's source code: Se også"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Industrialisering" title="Industrialisering">Industrialisering</a></li> <li><a href="/wiki/Industrialiseringen_i_Danmark" title="Industrialiseringen i Danmark">Industrialiseringen i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Industri_(branche)" class="mw-redirect" title="Industri (branche)">industri</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=46" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=46" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width" style="column-width: 30em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/wiki/Watt-dampmaskine" title="Watt-dampmaskine">Watt-dampmaskine</a> billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (<a href="/wiki/Madrid" title="Madrid">Madrid</a>)</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Business and Economics. <i>Leading Issues in Economic Development</i>, Oxford University Press US. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-511589-9" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-511589-9">0-19-511589-9</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0195115899&id=CX9kBaVx4JkC&pg=PA98&lpg=PA98&sig=V0eO27c7koD8rrIV2EKv6-guB5s">Leading issues in economic development – Google Books</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110511193207/http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0195115899&id=CX9kBaVx4JkC&pg=PA98&lpg=PA98&sig=V0eO27c7koD8rrIV2EKv6-guB5s">Arkiveret</a> 11. maj 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text">Russell Brown, Lester. <i>Eco-Economy</i>, James & James / Earthscan. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-85383-904-3" title="Speciel:ISBN-søgning/1-85383-904-3">1-85383-904-3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN1853839043&id=5aCyfUsHM6kC&pg=PA93&lpg=PA93&sig=1dsUat9P_-9dWWVRMpPt1udT8DQ">Read it</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160603125956/https://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN1853839043&id=5aCyfUsHM6kC&pg=PA93&lpg=PA93&sig=1dsUat9P_-9dWWVRMpPt1udT8DQ">Arkiveret</a> 3. juni 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.econlib.org/library/Enc/IndustrialRevolutionandtheStandardofLiving.html">Industrial Revolution and the Standard of Living: The Concise Encyclopedia of Economics</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130701131352/http://www.econlib.org/library/Enc/IndustrialRevolutionandtheStandardofLiving.html">Arkiveret</a> 1. juli 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, Library of Economics and Liberty</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Eric Hobsbawm, <i>The Age of Revolution: Europe 1789–1848</i>, Weidenfeld & Nicolson Ltd. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-349-10484-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-349-10484-0">0-349-10484-0</a></span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text">Joseph E Inikori. <i>Africans and the Industrial Revolution in England</i>, Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-01079-9" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-01079-9">0-521-01079-9</a> – <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0521010799&id=y7rhKYWhCyIC&pg=PA102&lpg=PA102&sig=zOPr9UkQv258KyhCkuFM0abERnI">Google Books</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170519063201/https://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0521010799&id=y7rhKYWhCyIC&pg=PA102&lpg=PA102&sig=zOPr9UkQv258KyhCkuFM0abERnI">Arkiveret</a> 19. maj 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.julielorenzen.net/berg.html">Rehabilitating the Industrial Revolution</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20061109022755/http://www.julielorenzen.net/berg.html">Arkiveret</a> 9. november 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> by Julie Lorenzen, Central Michigan University. Hentet november 2006.</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite id="CITEREFRobert_Lucas,_Jr.2003" class="citation web cs1"><a href="/wiki/Robert_Lucas,_Jr." title="Robert Lucas, Jr.">Robert Lucas, Jr.</a> (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.minneapolisfed.org/pubs/region/04-05/essay.cfm">"The Industrial Revolution"</a>. Federal Reserve Bank of Minneapolis. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080516211911/http://minneapolisfed.org/pubs/region/04-05/essay.cfm">Arkiveret</a> fra originalen 16. maj 2008<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2007-11-14</span></span>. <q>it is fairly clear that up to 1800 or maybe 1750, no society had experienced sustained growth in per capita income. (Eighteenth century population growth also averaged one-third of 1 percent, the same as production growth.) That is, up to about two centuries ago, per capita <a href="/w/index.php?title=Real_income&action=edit&redlink=1" class="new" title="Real income (ikke skrevet endnu)">incomes</a> in all societies were stagnated at around $400 to $800 per year.</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Industrial+Revolution&rft.pub=Federal+Reserve+Bank+of+Minneapolis&rft.date=2003&rft.au=Robert+Lucas%2C+Jr.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.minneapolisfed.org%2Fpubs%2Fregion%2F04-05%2Fessay.cfm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLucas2003" class="citation web cs1">Lucas, Robert (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.minneapolisfed.org/pubs/region/04-05/essay.cfm">"The Industrial Revolution <i>Past and Future</i>"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080516211911/http://minneapolisfed.org/pubs/region/04-05/essay.cfm">Arkiveret</a> fra originalen 16. maj 2008<span class="reference-accessdate">. Hentet 8. oktober 2009</span>. <q>[consider] annual growth rates of 2.4 percent for the first 60 years of the 20th century, of 1 percent for the entire 19th century, of one-third of 1 percent for the 18th century</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Industrial+Revolution+Past+and+Future&rft.date=2003&rft.aulast=Lucas&rft.aufirst=Robert&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.minneapolisfed.org%2Fpubs%2Fregion%2F04-05%2Fessay.cfm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHudson1992" class="citation book cs1">Hudson, Pat (1992). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/industrialrevolu0000huds"><i>The Industrial Revolution</i></a>. London: Edward Arnold. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/industrialrevolu0000huds/page/11">11</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7131-6531-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7131-6531-9"><bdi>978-0-7131-6531-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Industrial+Revolution&rft.place=London&rft.pages=11&rft.pub=Edward+Arnold&rft.date=1992&rft.isbn=978-0-7131-6531-9&rft.aulast=Hudson&rft.aufirst=Pat&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Findustrialrevolu0000huds&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=vyLhAnukIMkC&pg=PP8&dq=industrial+revolution+origin+of+phrase&source=gbs_selected_pages&cad=5#v=onepage&q=&f=false">The British Industrial Revolution: An Economic Perspective, Second Edition - Google Bøger</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/radio4/history/voices/voices_salisbury.shtml">"BBC – Plague in Tudor and Stuart Britain"</a>. bbc.co.uk. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20191105051756/http://www.bbc.co.uk/radio4/history/voices/voices_salisbury.shtml">Arkiveret</a> fra originalen 5. november 2019<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2008-11-03</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=BBC+%E2%80%93+Plague+in+Tudor+and+Stuart+Britain&rft.pub=bbc.co.uk&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.bbc.co.uk%2Fradio4%2Fhistory%2Fvoices%2Fvoices_salisbury.shtml&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.historyguide.org/intellect/lecture17a.html">"The Origins of the Industrial Revolution in England"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20151102090701/http://www.historyguide.org/intellect/lecture17a.html">Arkiveret</a> fra originalen 2. november 2015<span class="reference-accessdate">. Hentet 8. oktober 2009</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Origins+of+the+Industrial+Revolution+in+England&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.historyguide.org%2Fintellect%2Flecture17a.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text">Hudson, Pat. <i>The Industrial Revolution</i>, Oxford University Press US. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-7131-6531-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-7131-6531-6">0-7131-6531-6</a></span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFullerton1988" class="citation journal cs1">Fullerton, Ronald A. (januar 1988). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_journal-of-marketing_1988-01_52_1/page/108">"How Modern Is Modern Marketing? Marketing's Evolution and the Myth of the "Production Era"<span class="cs1-kern-right"></span>"</a>. <i>The Journal of Marketing</i>. New York City, NY: <a href="/w/index.php?title=American_Marketing_Association&action=edit&redlink=1" class="new" title="American Marketing Association (ikke skrevet endnu)">American Marketing Association</a>. <b>52</b> (1): 108-125. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1251689">10.2307/1251689</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/0022-2429">0022-2429</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Journal+of+Marketing&rft.atitle=How+Modern+Is+Modern+Marketing%3F+Marketing%27s+Evolution+and+the+Myth+of+the+%22Production+Era%22&rft.volume=52&rft.issue=1&rft.pages=108-125&rft.date=1988-01&rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1251689&rft.issn=0022-2429&rft.aulast=Fullerton&rft.aufirst=Ronald+A.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_journal-of-marketing_1988-01_52_1%2Fpage%2F108&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.amazon.com/gp/reader/015688254X/ref=sib_fs_top?ie=UTF8&p=S00Q&checkSum=udoW5CVmUdy3Y45ns0wtGk7Wesh6yWx220dcukbd7VE%3D#reader-link">"Technics & Civilization"</a>. Lewis Mumford<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2009-01-08</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Technics+%26+Civilization&rft.pub=Lewis+Mumford&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.amazon.com%2Fgp%2Freader%2F015688254X%2Fref%3Dsib_fs_top%3Fie%3DUTF8%26p%3DS00Q%26checkSum%3DudoW5CVmUdy3Y45ns0wtGk7Wesh6yWx220dcukbd7VE%253D%23reader-link&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text">Deane, Phyllis. <i>The First Industrial Revolution</i>, Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-29609-9" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-29609-9">0-521-29609-9</a> (<a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0521296099&id=eMBG_soDdNoC&pg=PA131&lpg=PA131&sig=xzXl17mm0GYiH80TH-V0lR7JVAk">På Google Books</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130527202123/http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0521296099&id=eMBG_soDdNoC&pg=PA131&lpg=PA131&sig=xzXl17mm0GYiH80TH-V0lR7JVAk">Arkiveret</a> 27. maj 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>)</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">Eric Schiff, <i>Industrialisation without national patents: the Netherlands, 1869-1912; Switzerland, 1850-1907</i>, <a href="/wiki/Princeton_University" title="Princeton University">Princeton University</a> Press, 1971.</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text">Michele Boldrin and David K. Levine, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dklevine.com/general/intellectual/againstnew.htm">Economic and Game Theory Against Intellectual Monopoly</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100102122125/http://dklevine.com/general/intellectual/againstnew.htm">Arkiveret</a> 2. januar 2010 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <span class="PDFlink"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dklevine.com/papers/ip.ch.1.m1004.pdf">Chapter 1, 11 November 2005 revision</a></span><small><a href="/wiki/Portable_Document_Format" title="Portable Document Format">PDF</a> (143 KB)</small>, page 3.</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.j-bradford-delong.net/movable_type/archives/000891.html">Why No Industrial Revolution in Ancient Greece? </a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110927042849/http://www.j-bradford-delong.net/movable_type/archives/000891.html">Arkiveret</a> 27. september 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> J. Bradford DeLong, Professor of Economics, University of California at Berkeley, 20 September 2002. Hentet januar 2007.</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.historyguide.org/intellect/lecture17a.html">The Origins of the Industrial Revolution in England</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20151102090701/http://www.historyguide.org/intellect/lecture17a.html">Arkiveret</a> 2. november 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> | The History Guide, Steven Kreis, 11 October 2006 – Hentet januar 2007</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://industrialrevolution.sea.ca/causes.html">"The Industrial Revolution – Causes"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100202030217/http://industrialrevolution.sea.ca/causes.html">Arkiveret</a> fra originalen 2. februar 2010<span class="reference-accessdate">. Hentet 8. oktober 2009</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Industrial+Revolution+%E2%80%93+Causes&rft_id=http%3A%2F%2Findustrialrevolution.sea.ca%2Fcauses.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text"><span class="PDFlink"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.iisg.nl/research/jvz-cobbdouglas.pdf">Cobb-Douglas in pre-modern Europe1 – Simulating early modern growth</a></span><small><a href="/wiki/Portable_Document_Format" title="Portable Document Format">PDF</a> (254 KB)</small> Jan Luiten van Zanden, International Institute of Social History/University of Utrecht. Maj 2005. hentet januar 2007.</span> </li> <li id="cite_note-Landes-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Landes_24-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLandes1999" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=David_Landes&action=edit&redlink=1" class="new" title="David Landes (ikke skrevet endnu)">Landes, David</a> (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/wealthpovertyofn0000davi"><i>The Wealth and Poverty of Nations</i></a>. London: Abacus. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/wealthpovertyofn0000davi/page/38">38</a>–9. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0349111669" title="Speciel:ISBN-søgning/0349111669"><bdi>0349111669</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Wealth+and+Poverty+of+Nations&rft.place=London&rft.pages=38-9&rft.pub=Abacus&rft.date=1999&rft.isbn=0349111669&rft.aulast=Landes&rft.aufirst=David&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fwealthpovertyofn0000davi&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.today/20121208215606/india_resource.tripod.com/colonial.html">South Asian History</a> -Pages from the history of the Indian subcontinent: British rule and the legacy of colonisation. Rajni-Palme Dutt <i>India Today</i> (Indian Edition published 1947). Hentet januar 2007.</span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120513025327/http://www.digitalhistory.uh.edu/historyonline/con_economic.cfm">"Was slavery the engine of economic growth? Digital History"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.digitalhistory.uh.edu/historyonline/con_economic.cfm">originalen</a> 13. maj 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 8. oktober 2009</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Was+slavery+the+engine+of+economic+growth%3F+Digital+History&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.digitalhistory.uh.edu%2Fhistoryonline%2Fcon_economic.cfm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?id=Bh7HVl92bVMC&pg=PA194&lpg=PA194&dq=Industrial+Revolution,+slavery&source=bl&ots=zBje8eBxGe&sig=vEZVgz3EL-kzaYWVZAkmRqenBho&hl=en&ei=lTIxSoTdMoOyNP6h1LcH&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=12#PPA198,M1">"The Industrial Revolution by Pat Hudson, pg. 198"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140626070906/http://books.google.com/books?id=Bh7HVl92bVMC&pg=PA194&lpg=PA194&dq=Industrial+Revolution,+slavery&source=bl&ots=zBje8eBxGe&sig=vEZVgz3EL-kzaYWVZAkmRqenBho&hl=en&ei=lTIxSoTdMoOyNP6h1LcH&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=12#PPA198,M1">Arkiveret</a> fra originalen 26. juni 2014<span class="reference-accessdate">. Hentet 8. oktober 2009</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Industrial+Revolution+by+Pat+Hudson%2C+pg.+198&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DBh7HVl92bVMC%26pg%3DPA194%26lpg%3DPA194%26dq%3DIndustrial%2BRevolution%2C%2Bslavery%26source%3Dbl%26ots%3DzBje8eBxGe%26sig%3DvEZVgz3EL-kzaYWVZAkmRqenBho%26hl%3Den%26ei%3DlTIxSoTdMoOyNP6h1LcH%26sa%3DX%26oi%3Dbook_result%26ct%3Dresult%26resnum%3D12%23PPA198%2CM1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">^</a></span> <span class="reference-text">Royal Navy selv kan have bidraget til Storbritanniens industrielle vækst. Blandt de første komplekse, industrielle fremstillingsprocesser, som voksede frem i Storbritannien, var de, som fremstillede udstyr til Storbritanniens krigsskibe. F.eks. havde et gennemsnitligt krigsskib i perioden omkring 1.000 taljebeslag. Med en flåde så stor som Royal Navy og set i lyset af, at disse beslag skulle fornys i løbet af 4-5 år, medførte dette en stor efterspørgsel, som tilskyndede til industriel vækst. Den industrielle fremstilling af reb kan også ses som en tilsvarende faktor.</span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/w/index.php?title=Barrington_Moore,_Jr.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Barrington Moore, Jr. (ikke skrevet endnu)">Barrington Moore, Jr.</a>, <i>Social Origins of Dictatorship and Democracy: Lord and Peasant in the Making of the Modern World</i>, pp. 29-30, Boston, <a href="/wiki/Beacon_Press" title="Beacon Press">Beacon Press</a>, 1966.</span> </li> <li id="cite_note-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-30">^</a></span> <span class="reference-text"> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFoster2004" class="citation book cs1">Foster, Charles (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/capitalinnovatio0000char"><i>Capital and Innovation: How Britain Became the First Industrial Nation</i></a>. Northwich: Arley Hall Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0951838245" title="Speciel:ISBN-søgning/0951838245"><bdi>0951838245</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Capital+and+Innovation%3A+How+Britain+Became+the+First+Industrial+Nation&rft.place=Northwich&rft.pub=Arley+Hall+Press&rft.date=2004&rft.isbn=0951838245&rft.aulast=Foster&rft.aufirst=Charles&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcapitalinnovatio0000char&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span> Hævder at koncentrationen af kapital og formuer i iværksætterkulturen, som opstod efter den <a href="/w/index.php?title=Kommercielle_revolution&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kommercielle revolution (ikke skrevet endnu)">kommercielle revolution</a> gjorde den industrielle revolution mulig.</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://industrialrevolution.sea.ca/innovations.html">"The Industrial Revolution – Innovations"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.webcitation.org/61FiPn5ZT?url=http://industrialrevolution.sea.ca/innovations.html">Arkiveret</a> fra originalen 27. august 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet 8. oktober 2009</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Industrial+Revolution+%E2%80%93+Innovations&rft_id=http%3A%2F%2Findustrialrevolution.sea.ca%2Finnovations.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Encyclopædia Britannica</i> (2008) "Building construction: the reintroduction of modern concrete"</span> </li> <li id="cite_note-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-33">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080207075746/http://jquarter.members.beeb.net/morelunar.htm">The Lunar Society</a> at Moreabout, the website of the <i>Birmingham Jewellery Quarter</i> guide, Bob Miles.</span> </li> <li id="cite_note-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-34">^</a></span> <span class="reference-text">Hulse, David H: The Early Development of the Steam Engine; TEE Publishing, Leamington Spa, U.K., 1999 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-85761-107-1" title="Speciel:ISBN-søgning/1-85761-107-1">1-85761-107-1</a></span> </li> <li id="cite_note-35"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-35">^</a></span> <span class="reference-text">L.T.C. Rolt and J. S. Allen, <i>The Steam engine of Thomas Newcomen</i> (Landmark, Ashbourne, 1997), 44.</span> </li> <li id="cite_note-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-36">^</a></span> <span class="reference-text">Rolt and Allen, 145</span> </li> <li id="cite_note-Clow52-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Clow52_37-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFClowClow1952" class="citation cs2">Clow, Archibald; Clow, Nan L. (juni 1952), <i>Chemical Revolution</i>, Ayer Co, s. 65-90, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8369-1909-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8369-1909-2"><bdi>0-8369-1909-2</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Chemical+Revolution&rft.pages=65-90&rft.pub=Ayer+Co&rft.date=1952-06&rft.isbn=0-8369-1909-2&rft.aulast=Clow&rft.aufirst=Archibald&rft.au=Clow%2C+Nan+L.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-38">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="Http://www.ce.memphis.edu/1101/notes/concrete">/ concrete_properties_slides.pdf<i>Properties of Concrete</i></a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small> Offentliggjort forelæsningsnoter fra University of Memphis Department of Civil Engineering. Hentet 2007/10/17.</span> </li> <li id="cite_note-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-39">^</a></span> <span class="reference-text">Reader's Digest Library of Modern Knowledge. London: Readers Digest. 1978. p. 990. </span> </li> <li id="cite_note-40"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-40">^</a></span> <span class="reference-text"> "1 January 1894: Opening of the Manchester ship canal". The Guardian. 1 January 1894. Retrieved 2012-07-28. "Six years in the making, the world's largest navigation canal gives the city direct access to the sea" </span> </li> <li id="cite_note-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-41">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Parliamentary Papers</i>, 1840, Vol 280 xxvii.</span> </li> <li id="cite_note-Searlep798-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Searlep798_42-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFSearle1930">Searle 1930</a>, s. 798.</span> </li> <li id="cite_note-43"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-43">^</a></span> <span class="reference-text">Kilde: dr.dk/dr2 om industrialismen, okt 2010</span> </li> <li id="cite_note-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-44">^</a></span> <span class="reference-text">en spøgefuld, sproglig leg med de bibelske apostles almindeligste måde at rejse på, nemlig per vandring,</span> </li> <li id="cite_note-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-45">^</a></span> <span class="reference-text">R.M. Hartwell, <i>The Industrial Revolution and Economic Growth</i>, Methuen and Co., 1971, p. 339-341 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-416-19500-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-416-19500-8">0-416-19500-8</a></span> </li> <li id="cite_note-Buer-46"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Buer_46-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Buer_46-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Mabel C. Buer, <i>Health, Wealth and Population in the Early Days of the Industrial Revolution</i>, London: George Routledge & Sons, 1926, p. 30 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-415-38218-1" title="Speciel:ISBN-søgning/0-415-38218-1">0-415-38218-1</a></span> </li> <li id="cite_note-47"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-47">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBarLeukhina2007" class="citation web cs1">Bar, Michael; Leukhina, Oksana (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.unc.edu/~oksana/Paper1.pdf">"Demographic Transition and Industrial Revolution: A Macroeconomic Investigation"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071127160733/http://www.unc.edu/~oksana/Paper1.pdf">Arkiveret</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> fra originalen 27. november 2007<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2007-11-05</span></span>. <q>Faldet [i dødelighed] som begyndte i den 2. halvdel af det 19. århundrede skyldtes fortrinsvis en faldende dødelighed blandt voksne. Et vedvarende fald i dødeligheden i aldersgrupperne 5-10, 10-15 og 15-25 indtraf først i midten af det 19. århundrede, mens det for aldersgruppen 0-5 begyndte tre årtier tidligere</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Demographic+Transition+and+Industrial+Revolution%3A+A+Macroeconomic+Investigation&rft.date=2007&rft.aulast=Bar&rft.aufirst=Michael&rft.au=Leukhina%2C+Oksana&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.unc.edu%2F~oksana%2FPaper1.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span>. Selv om <a href="/w/index.php?title=Overlevelsesrate&action=edit&redlink=1" class="new" title="Overlevelsesrate (ikke skrevet endnu)">overlevelsesraterne</a> for spædbørn og børn var uændrede i denne periode, steg fødselsraten og gennemsnitslevealderen, så befolkningstallet steg, men briternes gennemsnitsalder var omtrent den samme i 1850 som i 1750 (se figurerne 5 & 6, s. 28). Befolkningens statistik fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.mortality.org/">mortality.org</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110228152143/http://www.mortality.org/">Arkiveret</a> 28. februar 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> sæt gennemsnitsalderen omkring 26.</span> </li> <li id="cite_note-48"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-48">^</a></span> <span class="reference-text">"<a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.usp.nus.edu.sg/victorian/history/workers1.html">The Life of the Industrial Worker in Ninteenth-Century England</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090227225649/http://www.usp.nus.edu.sg/victorian/history/workers1.html">Arkiveret</a> 27. februar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>".</span> </li> <li id="cite_note-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-49">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.victorianweb.org/history/ashley.html">"Testimony Gathered by Ashley's Mines Commission"</a>. 2008. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20081219092543/http://www.victorianweb.org/history/ashley.html">Arkiveret</a> fra originalen 19. december 2008<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2008-03-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Testimony+Gathered+by+Ashley%27s+Mines+Commission&rft.date=2008&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.victorianweb.org%2Fhistory%2Fashley.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-50"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-50">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.victorianweb.org/history/workers1.html">"The Life of the Industrial Worker in Nineteenth-Century England"</a>. 2008. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080313022018/http://www.victorianweb.org/history/workers1.html">Arkiveret</a> fra originalen 13. marts 2008<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2008-03-22</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Life+of+the+Industrial+Worker+in+Nineteenth-Century+England&rft.date=2008&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.victorianweb.org%2Fhistory%2Fworkers1.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-51"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-51">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070609204531/http://www.chartists.net/General-Strike-1842">General Strike 1842</a> From chartists.net. Hentet 13. november 2006.</span> </li> <li id="cite_note-52"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-52">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCrafts,_N1994" class="citation journal cs1">Crafts, N (1994). "Trends in Real Wages in Britain, 1750-1913". <i>Explorations in Economic History</i>. <b>31</b>: 176. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1006%2Fexeh.1994.1007">10.1006/exeh.1994.1007</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Explorations+in+Economic+History&rft.atitle=Trends+in+Real+Wages+in+Britain%2C+1750-1913&rft.volume=31&rft.pages=176&rft.date=1994&rft_id=info%3Adoi%2F10.1006%2Fexeh.1994.1007&rft.au=Crafts%2C+N&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-53"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-53">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.econlib.org/library/Enc/IndustrialRevolutionandtheStandardofLiving.html">Industrial Revolution and the Standard of Living</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130701131352/http://www.econlib.org/library/Enc/IndustrialRevolutionandtheStandardofLiving.html">Arkiveret</a> 1. juli 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Fra www.econlib.org, downloadet 17. juli 2006.</span> </li> <li id="cite_note-54"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-54">^</a></span> <span class="reference-text">R.M. Hartwell, <i>The Rising Standard of Living in England, 1800-1850</i>, Economic History Review, 1963, page 398 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-631-18071-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-631-18071-0">0-631-18071-0</a></span> </li> <li id="cite_note-55"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-55">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060215211500/http://www.statistics.gov.uk/downloads/theme_compendia/fom2005/01_FOPM_Population.pdf">The UK population: past, present and future</a>, statistics.gov.uk</span> </li> <li id="cite_note-56"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-56">^</a></span> <span class="reference-text">Muriel Beven and Isabelle Devos, 'Breaking stereotypes', i M.Beyen and I.Devos (editors), 'Recent work in Belgian Historical Demography', i <i>Revue belge d'histoire contemporaine</i>, XXXI, 2001, 3-4, pp. 347-359 (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070610160338/http://www.flwi.ugent.be/btng-rbhc/pdf/BTNG-RBHC,%2031,%202001,%203-4,%20inhoud.pdf">På Google Books</a>)</span> </li> <li id="cite_note-57"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-57">^</a></span> <span class="reference-text">Jean Marczewski, « Y a-t-il eu un "<i>take-off</i>" en France ? », 1961, dans les <i>Cahiers de l'ISEA</i></span> </li> <li id="cite_note-58"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-58">^</a></span> <span class="reference-text">"Made In Beverly-A History of Beverly Industry", by Daniel J. Hoisington. A publication of the Beverly Historic District Commission. 1989.</span> </li> <li id="cite_note-59"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-59">^</a></span> <span class="reference-text">Encyclopædia Britannica (1998): <i>Samuel Slater</i></span> </li> <li id="cite_note-60"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-60">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/wiki/Marshall_McLuhan" title="Marshall McLuhan">Marshall McLuhan</a> (1964) <i><a href="/w/index.php?title=Understanding_Media&action=edit&redlink=1" class="new" title="Understanding Media (ikke skrevet endnu)">Understanding Media</a></i>, p.13 (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071218071224/http://www9.georgetown.edu/faculty/irvinem/theory/McLuhan-Understanding_Media-I-1-7.html">web.archive.org</a>)</span> </li> <li id="cite_note-61"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-61">^</a></span> <span class="reference-text"><span class="PDFlink"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.mises.org/journals/rae/pdf/rae4_1_5.pdf">Karl Marx: Communist as Religious Eschatologist</a></span><small><a href="/wiki/Portable_Document_Format" title="Portable Document Format">PDF</a> (3.68 MB)</small></span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=47" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=47" title="Edit section's source code: Referencer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation cs2"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?vid=OCLC00224415&id=WiQEAAAAMAAJ&pg=RA1"><i>An Introduction to the Industrial History of England</i></a>, 1920, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150416005419/http://books.google.com/books?vid=OCLC00224415&id=WiQEAAAAMAAJ&pg=RA1">arkiveret</a> fra originalen 16. april 2015<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=An+Introduction+to+the+Industrial+History+of+England&rft.date=1920&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fvid%3DOCLC00224415%26id%3DWiQEAAAAMAAJ%26pg%3DRA1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAshton1948" class="citation cs2"><a href="/wiki/T._S._Ashton" class="mw-redirect" title="T. S. Ashton">Ashton, Thomas S.</a> (1948), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=77198082"><i>The Industrial Revolution (1760-1830) (online edition)</i></a>, <a href="/wiki/Oxford_University_Press" title="Oxford University Press">Oxford University Press</a>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0195002520" title="Speciel:ISBN-søgning/0195002520"><bdi>0195002520</bdi></a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100210135307/http://www.questia.com/PM.qst?a=o">arkiveret</a> fra originalen 10. februar 2010<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Industrial+Revolution+%281760-1830%29+%28online+edition%29&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1948&rft.isbn=0195002520&rft.aulast=Ashton&rft.aufirst=Thomas+S.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D77198082&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBerlanstein1992" class="citation cs2">Berlanstein, Lenard R., red. (1992), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=107622068"><i>The Industrial Revolution and work in nineteenth-century Europe (online edition)</i></a>, London and New York: <a href="/wiki/Routledge" title="Routledge">Routledge</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090606062924/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=107622068">arkiveret</a> fra originalen 6. juni 2009<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Industrial+Revolution+and+work+in+nineteenth-century+Europe+%28online+edition%29&rft.place=London+and+New+York&rft.pub=Routledge&rft.date=1992&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D107622068&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFClapham1926" class="citation cs2">Clapham, J. H. (1926), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=83597738"><i>An Economic History of Modern Britain: The Early Railway Age, 1820-1850 (online edition)</i></a>, <a href="/wiki/Cambridge_University_Press" title="Cambridge University Press">Cambridge University Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090414202911/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=83597738">arkiveret</a> fra originalen 14. april 2009<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=An+Economic+History+of+Modern+Britain%3A+The+Early+Railway+Age%2C+1820-1850+%28online+edition%29&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1926&rft.aulast=Clapham&rft.aufirst=J.+H.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D83597738&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFClark2007" class="citation cs2">Clark, Gregory (2007), <i>A Farewell to Alms: A Brief Economic History of the World</i>, <a href="/wiki/Princeton_University_Press" class="mw-redirect" title="Princeton University Press">Princeton University Press</a>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0691121354" title="Speciel:ISBN-søgning/0691121354"><bdi>0691121354</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+Farewell+to+Alms%3A+A+Brief+Economic+History+of+the+World&rft.pub=Princeton+University+Press&rft.date=2007&rft.isbn=0691121354&rft.aulast=Clark&rft.aufirst=Gregory&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDaunton1995" class="citation cs2">Daunton, M. J. (1995), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=100599398"><i>Progress and Poverty: An Economic and Social History of Britain, 1700-1850 (online edition)</i></a>, <a href="/wiki/Oxford_University_Press" title="Oxford University Press">Oxford University Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100210135307/http://www.questia.com/PM.qst?a=o">arkiveret</a> fra originalen 10. februar 2010<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Progress+and+Poverty%3A+An+Economic+and+Social+History+of+Britain%2C+1700-1850+%28online+edition%29&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1995&rft.aulast=Daunton&rft.aufirst=M.+J.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D100599398&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDunham1955" class="citation cs2">Dunham, Arthur Louis (1955), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=14880719"><i>The Industrial Revolution in France, 1815-1848 (online edition)</i></a>, New York: <a href="/w/index.php?title=Exposition_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="Exposition Press (ikke skrevet endnu)">Exposition Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20081224044241/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=14880719">arkiveret</a> fra originalen 24. december 2008<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Industrial+Revolution+in+France%2C+1815-1848+%28online+edition%29&rft.place=New+York&rft.pub=Exposition+Press&rft.date=1955&rft.aulast=Dunham&rft.aufirst=Arthur+Louis&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D14880719&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGatrell,_PETER2004" class="citation journal cs1">Gatrell, PETER (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_economic-history-review_2004-11_57_4/page/794">"Farm to factory: a reinterpretation of the Soviet industrial revolution"</a>. <i>The Economic History Review</i>. <b>57</b>: 794. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1111%2Fj.1468-0289.2004.00295_21.x">10.1111/j.1468-0289.2004.00295_21.x</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Economic+History+Review&rft.atitle=Farm+to+factory%3A+a+reinterpretation+of+the+Soviet+industrial+revolution&rft.volume=57&rft.pages=794&rft.date=2004&rft_id=info%3Adoi%2F10.1111%2Fj.1468-0289.2004.00295_21.x&rft.au=Gatrell%2C+PETER&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_economic-history-review_2004-11_57_4%2Fpage%2F794&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJacob1997" class="citation cs2">Jacob, Margaret C. (1997), <i>Scientific Culture and the Making of the Industrial West</i>, Oxford, UK: <a href="/wiki/Oxford_University_Press" title="Oxford University Press">Oxford University Press</a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Scientific+Culture+and+the+Making+of+the+Industrial+West&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1997&rft.aulast=Jacob&rft.aufirst=Margaret+C.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKisch1989" class="citation cs2">Kisch, Herbert (1989), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=78932320"><i>From Domestic Manufacture to Industrial Revolution The Case of the Rhineland Textile Districts (online edition)</i></a>, <a href="/wiki/Oxford_University_Press" title="Oxford University Press">Oxford University Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100210135307/http://www.questia.com/PM.qst?a=o">arkiveret</a> fra originalen 10. februar 2010<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=From+Domestic+Manufacture+to+Industrial+Revolution+The+Case+of+the+Rhineland+Textile+Districts+%28online+edition%29&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1989&rft.aulast=Kisch&rft.aufirst=Herbert&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D78932320&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMantoux1961" class="citation cs2"><a href="/w/index.php?title=Paul_Mantoux&action=edit&redlink=1" class="new" title="Paul Mantoux (ikke skrevet endnu)">Mantoux, Paul</a> (1961), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=22792856"><i>The Industrial Revolution in the Eighteenth Century (online edition)</i></a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090414155421/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=22792856">arkiveret</a> fra originalen 14. april 2009<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Industrial+Revolution+in+the+Eighteenth+Century+%28online+edition%29&rft.date=1961&rft.aulast=Mantoux&rft.aufirst=Paul&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D22792856&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span>. First English translation 1928, revised 1961</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMcLaughlin_Green1939" class="citation cs2">McLaughlin Green, Constance (1939), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=8893044"><i>Holyoke, Massachusetts: A Case History of the Industrial Revolution in America (online edition)</i></a>, New Haven, CT: <a href="/w/index.php?title=Yale_University_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yale University Press (ikke skrevet endnu)">Yale University Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100210135307/http://www.questia.com/PM.qst?a=o">arkiveret</a> fra originalen 10. februar 2010<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Holyoke%2C+Massachusetts%3A+A+Case+History+of+the+Industrial+Revolution+in+America+%28online+edition%29&rft.place=New+Haven%2C+CT&rft.pub=Yale+University+Press&rft.date=1939&rft.aulast=McLaughlin+Green&rft.aufirst=Constance&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D8893044&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMokyr1999" class="citation cs2"><a href="/w/index.php?title=Joel_Mokyr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Joel Mokyr (ikke skrevet endnu)">Mokyr, Joel</a> (1999), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=98674232"><i>The British Industrial Revolution: An Economic Perspective (online edition)</i></a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090526200327/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=98674232">arkiveret</a> fra originalen 26. maj 2009<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+British+Industrial+Revolution%3A+An+Economic+Perspective+%28online+edition%29&rft.date=1999&rft.aulast=Mokyr&rft.aufirst=Joel&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D98674232&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMore2000" class="citation cs2">More, Charles (2000), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=102816164"><i>Understanding the Industrial Revolution (online edition)</i></a>, London: <a href="/wiki/Routledge" title="Routledge">Routledge</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110814041034/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=102816164">arkiveret</a> fra originalen 14. august 2011<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-04-17</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Understanding+the+Industrial+Revolution+%28online+edition%29&rft.place=London&rft.pub=Routledge&rft.date=2000&rft.aulast=More&rft.aufirst=Charles&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D102816164&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPollard1981" class="citation cs2">Pollard, Sidney (1981), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=23488627"><i>Peaceful Conquest: The Industrialization of Europe, 1760-1970 (online edition)</i></a>, <a href="/wiki/Oxford_University_Press" title="Oxford University Press">Oxford University Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100413094623/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=23488627">arkiveret</a> fra originalen 13. april 2010<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Peaceful+Conquest%3A+The+Industrialization+of+Europe%2C+1760-1970+%28online+edition%29&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1981&rft.aulast=Pollard&rft.aufirst=Sidney&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D23488627&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSmelser1959" class="citation cs2"><a href="/w/index.php?title=Neil_Smelser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Neil Smelser (ikke skrevet endnu)">Smelser, Neil J.</a> (1959), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=55370383"><i>Social Change in the Industrial Revolution: An Application of Theory to the British Cotton Industry (online edition)</i></a>, <a href="/w/index.php?title=University_of_Chicago_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="University of Chicago Press (ikke skrevet endnu)">University of Chicago Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090414194228/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=55370383">arkiveret</a> fra originalen 14. april 2009<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Social+Change+in+the+Industrial+Revolution%3A+An+Application+of+Theory+to+the+British+Cotton+Industry+%28online+edition%29&rft.pub=University+of+Chicago+Press&rft.date=1959&rft.aulast=Smelser&rft.aufirst=Neil+J.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D55370383&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFStearns1998" class="citation cs2">Stearns, Peter N. (1998), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=6967400"><i>The Industrial Revolution in World History</i></a>, <a href="/w/index.php?title=Westview_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="Westview Press (ikke skrevet endnu)">Westview Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100413094115/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=6967400">arkiveret</a> fra originalen 13. april 2010<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Industrial+Revolution+in+World+History&rft.pub=Westview+Press&rft.date=1998&rft.aulast=Stearns&rft.aufirst=Peter+N.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D6967400&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSmil1994" class="citation cs2">Smil, Vaclav (1994), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=94468450"><i>Energy in World History (online edition)</i></a>, <a href="/w/index.php?title=Westview_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="Westview Press (ikke skrevet endnu)">Westview Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070718112416/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=94468450">arkiveret</a> fra originalen 18. juli 2007<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Energy+in+World+History+%28online+edition%29&rft.pub=Westview+Press&rft.date=1994&rft.aulast=Smil&rft.aufirst=Vaclav&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D94468450&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSnooks2000" class="citation cs2">Snooks, G.D. (2000), <i>Was the Industrial Revolution Necessary?</i>, London & New York: <a href="/wiki/Routledge" title="Routledge">Routledge</a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Was+the+Industrial+Revolution+Necessary%3F&rft.place=London+%26+New+York&rft.pub=Routledge&rft.date=2000&rft.aulast=Snooks&rft.aufirst=G.D.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSzostak1991" class="citation cs2">Szostak, Rick (1991), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=101607770"><i>The Role of Transportation in the Industrial Revolution: A Comparison of England and France (online edition)</i></a>, <a href="/wiki/Montr%C3%A9al" class="mw-redirect" title="Montréal">Montréal</a>: <a href="/w/index.php?title=McGill-Queen%27s_University_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="McGill-Queen's University Press (ikke skrevet endnu)">McGill-Queen's University Press</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070718105023/http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=101607770">arkiveret</a> fra originalen 18. juli 2007<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Role+of+Transportation+in+the+Industrial+Revolution%3A+A+Comparison+of+England+and+France+%28online+edition%29&rft.place=Montr%C3%A9al&rft.pub=McGill-Queen%27s+University+Press&rft.date=1991&rft.aulast=Szostak&rft.aufirst=Rick&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.questia.com%2FPM.qst%3Fa%3Do%26d%3D101607770&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFToynbee1884" class="citation cs2"><a href="/wiki/Arnold_Toynbee" title="Arnold Toynbee">Toynbee, Arnold</a> (1884), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://socserv2.socsci.mcmaster.ca/~econ/ugcm/3ll3/toynbee/indrev"><i>Lectures on the Industrial Revolution of the Eighteenth Century in England</i></a> (paperback edition 2004 udgave), <a href="/w/index.php?title=Whitefish_(Montana)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Whitefish (Montana) (ikke skrevet endnu)">Whitefish, Montana</a>: <a href="/w/index.php?title=Kessinger_Publishing&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kessinger Publishing (ikke skrevet endnu)">Kessinger Publishing</a>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-4191-2952-X" title="Speciel:ISBN-søgning/1-4191-2952-X"><bdi>1-4191-2952-X</bdi></a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160303182004/http://socserv2.socsci.mcmaster.ca/~econ/ugcm/3ll3/toynbee/indrev">arkiveret</a> fra originalen 3. marts 2016<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Lectures+on+the+Industrial+Revolution+of+the+Eighteenth+Century+in+England&rft.place=Whitefish%2C+Montana&rft.edition=paperback+edition+2004&rft.pub=Kessinger+Publishing&rft.date=1884&rft.isbn=1-4191-2952-X&rft.aulast=Toynbee&rft.aufirst=Arnold&rft_id=http%3A%2F%2Fsocserv2.socsci.mcmaster.ca%2F~econ%2Fugcm%2F3ll3%2Ftoynbee%2Findrev&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFUglow2002" class="citation cs2"><a href="/w/index.php?title=Jenny_Uglow&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jenny Uglow (ikke skrevet endnu)">Uglow, Jenny</a> (2002), <i>The Lunar Men: The Friends who made the Future 1730-1810</i>, London: <a href="/w/index.php?title=Faber_and_Faber&action=edit&redlink=1" class="new" title="Faber and Faber (ikke skrevet endnu)">Faber and Faber</a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Lunar+Men%3A+The+Friends+who+made+the+Future+1730-1810&rft.place=London&rft.pub=Faber+and+Faber&rft.date=2002&rft.aulast=Uglow&rft.aufirst=Jenny&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFUsher1920" class="citation cs2">Usher, Abbott Payson (1920), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://books.google.com/books?vid=OCLC00224415&id=WiQEAAAAMAAJ&pg=RA1-"><i>An Introduction to the Industrial History of England (online edition)</i></a>, <a href="/wiki/University_of_Michigan" title="University of Michigan">University of Michigan</a>, s. 529, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110910100412/http://books.google.com/books?vid=OCLC00224415&id=WiQEAAAAMAAJ&pg=RA1-">arkiveret</a> fra originalen 10. september 2011<span class="reference-accessdate">, hentet <span class="nowrap">2009-07-26</span></span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=An+Introduction+to+the+Industrial+History+of+England+%28online+edition%29&rft.pages=529&rft.pub=University+of+Michigan&rft.date=1920&rft.aulast=Usher&rft.aufirst=Abbott+Payson&rft_id=http%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fvid%3DOCLC00224415%26id%3DWiQEAAAAMAAJ%26pg%3DRA1-&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSearle1930" class="citation cs2">Searle, M. (1930), <i>Turnpikes and Toll Bars, Limited Edition</i>, Hutchinson & co.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Turnpikes+and+Toll+Bars%2C+Limited+Edition&rft.pub=Hutchinson+%26+co.&rft.date=1930&rft.aulast=Searle&rft.aufirst=M.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+industrielle+revolution" class="Z3988"></span></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&veaction=edit&section=48" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&action=edit&section=48" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://curlie.org/Society/History/By_Time_Period/Eighteenth_Century/Industrial_Revolution/">Den industrielle revolution</a> på Curlie (som bygger videre på <a href="/wiki/DMOZ" title="DMOZ">Open Directory Project</a>)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.fordham.edu/halsall/mod/modsbook14.html">Den industrielle revolution på "Internet Modern History Sourcebook" (engelsk)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090831051624/http://www.fordham.edu/halsall/mod/modsbook14.html">Arkiveret</a> 31. august 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dspace.cam.ac.uk/handle/1810/270">"The Day the World Took Off" en seks-delt videoserie fra University of Cambridge om hvorfor den Den industrielle revolution begyndte of hvorfor det skete det hvor det gjorde (engelsk)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/scottishhistory/enlightenment/features_enlightenment_industry.shtml">Den industrielle revolution på BBC History (engelsk)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100127093430/http://www.bbc.co.uk/history/scottishhistory/enlightenment/features_enlightenment_industry.shtml">Arkiveret</a> 27. januar 2010 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.makingthemodernworld.org.uk/">Den industrielle revolution på National Museum of Science and Industry (engelsk)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20091012185400/http://www.makingthemodernworld.org.uk/">Arkiveret</a> 12. oktober 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.econlib.org/library/Enc/IndustrialRevolutionandtheStandardofLiving.html"><i>Den industrielle revolution og levestandard</i></a><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130701131352/http://www.econlib.org/library/Enc/IndustrialRevolutionandtheStandardofLiving.html">Arkiveret</a> 1. juli 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> af Clark Nardinelli – debatten omkring levestandarden faldt eller steg. (engelsk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.galbithink.org/fw.htm">Fabriksarbejdere under Den industrielle revolution (engelsk)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090815095907/http://www.galbithink.org/fw.htm">Arkiveret</a> 15. august 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.revolutionaryplayers.org.uk/home.stm">Hjemmeside for "Revolutionary Players" (engelsk)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060308154827/http://www.revolutionaryplayers.org.uk/home.stm">Arkiveret</a> 8. marts 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.industrial-revolution.info/">Første og anden industrielle revolution (engelsk)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090825175359/http://www.industrial-revolution.info/">Arkiveret</a> 25. august 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li></ul> <p><br /> </p> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Industrial_revolution" class="extiw" title="commons:Category:Industrial revolution">Den industrielle revolution</a></b> </div></li></ul> <p class="mw-empty-elt"> </p> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85065935">sh85065935</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4072790-7">4072790-7</a></span></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb11950231q">cb11950231q</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb11950231q">(data)</a></span></li> <li><a href="/wiki/Historical_Dictionary_of_Switzerland" class="mw-redirect" title="Historical Dictionary of Switzerland">HDS</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F013825.php">013825</a></span></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00570120">00570120</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph124743&CON_LNG=ENG">ph124743</a></span></li> <li><a href="/wiki/Spaniens_nationalbibliotek" title="Spaniens nationalbibliotek">BNE</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=XX557573">XX557573</a></span></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/den_industrielle_revolution">den_industrielle_revolution</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1&useformat=desktop" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&oldid=11854561">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&oldid=11854561</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Storbritanniens_historie" title="Kategori:Storbritanniens historie">Storbritanniens historie</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Industrielle_revolution" title="Kategori:Industrielle revolution">Industrielle revolution</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 8. september 2024 kl. 07:37.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Den_industrielle_revolution&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-78f4c97c5d-dtg6d","wgBackendResponseTime":176,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.729","walltime":"0.955","ppvisitednodes":{"value":8358,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":134772,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":9247,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":130161,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 664.372 1 -total"," 51.26% 340.566 1 Skabelon:Reflist"," 19.05% 126.567 12 Skabelon:Cite_web"," 15.67% 104.083 23 Skabelon:Cite"," 13.73% 91.186 10 Skabelon:ISBN"," 12.37% 82.190 21 Skabelon:Main_other"," 11.84% 78.640 1 Skabelon:Lovende"," 10.02% 66.556 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 9.27% 61.575 1 Skabelon:Topikon"," 7.00% 46.487 1 Skabelon:Category_handler"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.316","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4323570,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.canary-c88f79bc4-fk4tp","timestamp":"20241126142331","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Den industrielle revolution","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Den_industrielle_revolution","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q2269","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q2269","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2005-06-21T06:08:46Z","dateModified":"2024-09-08T06:37:31Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/9\/9e\/Maquina_vapor_Watt_ETSIIM.jpg"}</script> </body> </html>