CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Hav - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""],"wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"13f17065-8f41-49b8-97c7-37a0e15e2c11","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Hav","wgTitle":"Hav","wgCurRevisionId":11916662,"wgRevisionId":11916662,"wgArticleId":5503,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["CS1: Kilder på engelsk (en)","Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","CS1: Kilder på fransk (fr)","CS1-vedligeholdelse: Numeriske navne: authors list","CS1-fejl: Generisk navn","CS1: Kilder på russisk (ru)","Artikler med døde links","CS1: Kilder på japansk (ja)","Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2010","Alle artikler med potentielt forældede udsagn","Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2012","Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2013","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Lovende artikler","Have","Naturtyper"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Hav","wgRelevantArticleId":5503,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":200000,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q165","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"}; RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","ext.tmh.player.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","ext.tmh.player","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.tmh.player.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.23"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg/1200px-Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="809"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg/800px-Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="539"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg/640px-Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="431"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Hav - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Hav"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Hav&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Hav"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="auth.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Hav rootpage-Hav skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" title="Hovedmenu" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Hovedmenu </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z">Forside</a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier">Kategorier</a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold">Fremhævet indhold</a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x">Tilfældig side</a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler">Tilfældige artikler</a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder">Aktuelt</a></li><li id="n-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider">Specialsider</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia">Velkommen</a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes">Skribentforside</a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden">Landsbybrønden</a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter">Projekter</a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler">Portaler</a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler">Ønskede artikler</a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning">Oprydning</a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender">Kalender</a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r">Seneste ændringer</a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp">Hjælp</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> Søg </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Udseende </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da" class="">Donation</a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Hav" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class="">Opret konto</a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Hav" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class="">Log på</a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Personlige værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da">Donation</a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Hav" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"> Opret konto</a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Hav" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"> Log på</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Definition" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Definition"> <div class="vector-toc-text"> 1 Definition </div> </a> <button aria-controls="toc-Definition-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Definition </button> <ul id="toc-Definition-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Etymologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Etymologi"> <div class="vector-toc-text"> 1.1 Etymologi </div> </a> <ul id="toc-Etymologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Fysisk_videnskab" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Fysisk_videnskab"> <div class="vector-toc-text"> 2 Fysisk videnskab </div> </a> <button aria-controls="toc-Fysisk_videnskab-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Fysisk videnskab </button> <ul id="toc-Fysisk_videnskab-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Havvand" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Havvand"> <div class="vector-toc-text"> 2.1 Havvand </div> </a> <ul id="toc-Havvand-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Bølger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Bølger"> <div class="vector-toc-text"> 2.2 Bølger </div> </a> <ul id="toc-Bølger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tsunami" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tsunami"> <div class="vector-toc-text"> 2.3 Tsunami </div> </a> <ul id="toc-Tsunami-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Strømme" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Strømme"> <div class="vector-toc-text"> 2.4 Strømme </div> </a> <ul id="toc-Strømme-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tidevand" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tidevand"> <div class="vector-toc-text"> 2.5 Tidevand </div> </a> <ul id="toc-Tidevand-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Havbassiner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Havbassiner"> <div class="vector-toc-text"> 2.6 Havbassiner </div> </a> <ul id="toc-Havbassiner-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kyster" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kyster"> <div class="vector-toc-text"> 2.7 Kyster </div> </a> <ul id="toc-Kyster-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Havoverflade" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Havoverflade"> <div class="vector-toc-text"> 2.8 Havoverflade </div> </a> <ul id="toc-Havoverflade-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Vandets_kredsløb" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Vandets_kredsløb"> <div class="vector-toc-text"> 2.9 Vandets kredsløb </div> </a> <ul id="toc-Vandets_kredsløb-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kulstofkredsløb" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kulstofkredsløb"> <div class="vector-toc-text"> 2.10 Kulstofkredsløb </div> </a> <ul id="toc-Kulstofkredsløb-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Forsuring" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Forsuring"> <div class="vector-toc-text"> 2.11 Forsuring </div> </a> <ul id="toc-Forsuring-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Liv_i_havet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Liv_i_havet"> <div class="vector-toc-text"> 3 Liv i havet </div> </a> <button aria-controls="toc-Liv_i_havet-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Liv i havet </button> <ul id="toc-Liv_i_havet-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Marine_habitater" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Marine_habitater"> <div class="vector-toc-text"> 3.1 Marine habitater </div> </a> <ul id="toc-Marine_habitater-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Alger_og_planter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Alger_og_planter"> <div class="vector-toc-text"> 3.2 Alger og planter </div> </a> <ul id="toc-Alger_og_planter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Dyr_og_andet_havliv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Dyr_og_andet_havliv"> <div class="vector-toc-text"> 3.3 Dyr og andet havliv </div> </a> <ul id="toc-Dyr_og_andet_havliv-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Mennesker_og_havet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Mennesker_og_havet"> <div class="vector-toc-text"> 4 Mennesker og havet </div> </a> <button aria-controls="toc-Mennesker_og_havet-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Mennesker og havet </button> <ul id="toc-Mennesker_og_havet-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Navigation_og_udforskning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Navigation_og_udforskning"> <div class="vector-toc-text"> 4.1 Navigation og udforskning </div> </a> <ul id="toc-Navigation_og_udforskning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Oceanografi_og_dybhavsekspeditioner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Oceanografi_og_dybhavsekspeditioner"> <div class="vector-toc-text"> 4.2 Oceanografi og dybhavsekspeditioner </div> </a> <ul id="toc-Oceanografi_og_dybhavsekspeditioner-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Jura" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Jura"> <div class="vector-toc-text"> 4.3 Jura </div> </a> <ul id="toc-Jura-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Søkrig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Søkrig"> <div class="vector-toc-text"> 4.4 Søkrig </div> </a> <ul id="toc-Søkrig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rejse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Rejse"> <div class="vector-toc-text"> 4.5 Rejse </div> </a> <ul id="toc-Rejse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Handel" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Handel"> <div class="vector-toc-text"> 4.6 Handel </div> </a> <ul id="toc-Handel-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Mad" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Mad"> <div class="vector-toc-text"> 4.7 Mad </div> </a> <ul id="toc-Mad-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Fritidsbeskæftigelser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fritidsbeskæftigelser"> <div class="vector-toc-text"> 4.8 Fritidsbeskæftigelser </div> </a> <ul id="toc-Fritidsbeskæftigelser-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Elproduktion" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Elproduktion"> <div class="vector-toc-text"> 4.9 Elproduktion </div> </a> <ul id="toc-Elproduktion-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Udvindingsindustrier" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Udvindingsindustrier"> <div class="vector-toc-text"> 4.10 Udvindingsindustrier </div> </a> <ul id="toc-Udvindingsindustrier-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Havforurening" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Havforurening"> <div class="vector-toc-text"> 4.11 Havforurening </div> </a> <ul id="toc-Havforurening-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Hav-nomadiske_folk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hav-nomadiske_folk"> <div class="vector-toc-text"> 4.12 Hav-nomadiske folk </div> </a> <ul id="toc-Hav-nomadiske_folk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-I_kulturen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#I_kulturen"> <div class="vector-toc-text"> 4.13 I kulturen </div> </a> <ul id="toc-I_kulturen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> 5 Noter </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 6 Henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kilder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Kilder"> <div class="vector-toc-text"> 7 Kilder </div> </a> <ul id="toc-Kilder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> 8 Se også </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 9 Eksterne henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" title="Indholdsfortegnelse" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Hav</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 229 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-229" aria-hidden="true" > 229 sprog </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ab mw-list-item"><a href="https://ab.wikipedia.org/wiki/%D0%90%D0%BC%D1%88%D1%8B%D0%BD" title="Амшын – abkhasisk" lang="ab" hreflang="ab" data-title="Амшын" data-language-autonym="Аԥсшәа" data-language-local-name="abkhasisk" class="interlanguage-link-target">Аԥсшәа</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ace mw-list-item"><a href="https://ace.wikipedia.org/wiki/La%C3%B4t" title="Laôt – achinesisk" lang="ace" hreflang="ace" data-title="Laôt" data-language-autonym="Acèh" data-language-local-name="achinesisk" class="interlanguage-link-target">Acèh</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/See" title="See – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="See" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target">Afrikaans</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Meer" title="Meer – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Meer" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target">Alemannisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%89%A3%E1%88%85%E1%88%AD" title="ባህር – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="ባህር" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target">አማርኛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ami mw-list-item"><a href="https://ami.wikipedia.org/wiki/Riyar" title="Riyar – Amis" lang="ami" hreflang="ami" data-title="Riyar" data-language-autonym="Pangcah" data-language-local-name="Amis" class="interlanguage-link-target">Pangcah</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Mar" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target">Aragonés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/S%C7%A3" title="Sǣ – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Sǣ" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target">Ænglisc</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ann mw-list-item"><a href="https://ann.wikipedia.org/wiki/Okwaan%CC%84_ile" title="Okwaan̄ ile – obolo" lang="ann" hreflang="ann" data-title="Okwaan̄ ile" data-language-autonym="Obolo" data-language-local-name="obolo" class="interlanguage-link-target">Obolo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A8%D8%AD%D8%B1" title="بحر – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="بحر" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target">العربية</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arc mw-list-item"><a href="https://arc.wikipedia.org/wiki/%DC%9D%DC%A1%DC%90" title="ܝܡܐ – aramæisk" lang="arc" hreflang="arc" data-title="ܝܡܐ" data-language-autonym="ܐܪܡܝܐ" data-language-local-name="aramæisk" class="interlanguage-link-target">ܐܪܡܝܐ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D8%A8%D8%AD%D8%B1" title="بحر – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="بحر" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target">مصرى</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%B8%E0%A6%BE%E0%A6%97%E0%A7%B0" title="সাগৰ – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="সাগৰ" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target">অসমীয়া</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Mar" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target">Asturianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-av mw-list-item"><a href="https://av.wikipedia.org/wiki/%D0%A0%D0%B0%D0%BB%D1%8A%D0%B0%D0%B4" title="Ралъад – avarisk" lang="av" hreflang="av" data-title="Ралъад" data-language-autonym="Авар" data-language-local-name="avarisk" class="interlanguage-link-target">Авар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-awa mw-list-item"><a href="https://awa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B8%E0%A4%AE%E0%A5%81%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%B0" title="समुन्द्र – awadhi" lang="awa" hreflang="awa" data-title="समुन्द्र" data-language-autonym="अवधी" data-language-local-name="awadhi" class="interlanguage-link-target">अवधी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ay mw-list-item"><a href="https://ay.wikipedia.org/wiki/Lamara" title="Lamara – aymara" lang="ay" hreflang="ay" data-title="Lamara" data-language-autonym="Aymar aru" data-language-local-name="aymara" class="interlanguage-link-target">Aymar aru</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/D%C9%99niz" title="Dəniz – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Dəniz" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target">Azərbaycanca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D8%AF%D9%86%DB%8C%D8%B2" title="دنیز – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="دنیز" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target">تۆرکجه</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D0%B8%D2%A3%D0%B3%D0%B5%D2%99" title="Диңгеҙ – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Диңгеҙ" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target">Башҡортса</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ban mw-list-item"><a href="https://ban.wikipedia.org/wiki/Segara" title="Segara – balinesisk" lang="ban" hreflang="ban" data-title="Segara" data-language-autonym="Basa Bali" data-language-local-name="balinesisk" class="interlanguage-link-target">Basa Bali</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Meea" title="Meea – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Meea" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target">Boarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/J%C5%ABra" title="Jūra – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Jūra" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target">Žemaitėška</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bbc mw-list-item"><a href="https://bbc.wikipedia.org/wiki/Laut" title="Laut – Batak Toba" lang="bbc" hreflang="bbc" data-title="Laut" data-language-autonym="Batak Toba" data-language-local-name="Batak Toba" class="interlanguage-link-target">Batak Toba</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bcl mw-list-item"><a href="https://bcl.wikipedia.org/wiki/Dagat" title="Dagat – Central Bikol" lang="bcl" hreflang="bcl" data-title="Dagat" data-language-autonym="Bikol Central" data-language-local-name="Central Bikol" class="interlanguage-link-target">Bikol Central</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%B0" title="Мора – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Мора" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target">Беларуская</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%B0" title="Мора – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Мора" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target">Беларуская (тарашкевіца)</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bew mw-list-item"><a href="https://bew.wikipedia.org/wiki/Laot" title="Laot – Betawi" lang="bew" hreflang="bew" data-title="Laot" data-language-autonym="Betawi" data-language-local-name="Betawi" class="interlanguage-link-target">Betawi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%B5" title="Море – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Море" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target">Български</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bh mw-list-item"><a href="https://bh.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B8%E0%A4%AE%E0%A5%81%E0%A4%82%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%B0" title="समुंद्र – Bhojpuri" lang="bh" hreflang="bh" data-title="समुंद्र" data-language-autonym="भोजपुरी" data-language-local-name="Bhojpuri" class="interlanguage-link-target">भोजपुरी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-blk mw-list-item"><a href="https://blk.wikipedia.org/wiki/%E1%80%95%E1%80%84%E1%80%BA%E1%82%8F%E1%80%9C%E1%80%9A%E1%80%BA%E1%82%8F" title="ပင်ႏလယ်ႏ – Pa'O" lang="blk" hreflang="blk" data-title="ပင်ႏလယ်ႏ" data-language-autonym="ပအိုဝ်ႏဘာႏသာႏ" data-language-local-name="Pa'O" class="interlanguage-link-target">ပအိုဝ်ႏဘာႏသာႏ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%B8%E0%A6%BE%E0%A6%97%E0%A6%B0" title="সাগর – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="সাগর" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target">বাংলা</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bo mw-list-item"><a href="https://bo.wikipedia.org/wiki/%E0%BD%A2%E0%BE%92%E0%BE%B1%E0%BC%8B%E0%BD%98%E0%BD%9A%E0%BD%BC" title="རྒྱ་མཚོ – tibetansk" lang="bo" hreflang="bo" data-title="རྒྱ་མཚོ" data-language-autonym="བོད་ཡིག" data-language-local-name="tibetansk" class="interlanguage-link-target">བོད་ཡིག</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Mor" title="Mor – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Mor" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target">Brezhoneg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/More" title="More – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="More" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target">Bosanski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%8D%D0%BD%D0%B3%D0%B8%D1%81" title="Тэнгис – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Тэнгис" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target">Буряад</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Mar" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target">Català</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cdo mw-list-item"><a href="https://cdo.wikipedia.org/wiki/H%C4%81i" title="Hāi – Mindong" lang="cdo" hreflang="cdo" data-title="Hāi" data-language-autonym="閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄" data-language-local-name="Mindong" class="interlanguage-link-target">閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D3%80%D0%BE%D1%80%D0%B4" title="ХӀорд – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="ХӀорд" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target">Нохчийн</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%AF%DB%95%D8%B1%DB%8C%D8%A7" title="دەریا – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="دەریا" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target">کوردی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-co mw-list-item"><a href="https://co.wikipedia.org/wiki/Mare" title="Mare – korsikansk" lang="co" hreflang="co" data-title="Mare" data-language-autonym="Corsu" data-language-local-name="korsikansk" class="interlanguage-link-target">Corsu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-crh mw-list-item"><a href="https://crh.wikipedia.org/wiki/De%C3%B1iz" title="Deñiz – krimtatarisk" lang="crh" hreflang="crh" data-title="Deñiz" data-language-autonym="Qırımtatarca" data-language-local-name="krimtatarisk" class="interlanguage-link-target">Qırımtatarca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Mo%C5%99e" title="Moře – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Moře" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target">Čeština</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B8%D0%BD%C4%95%D1%81" title="Тинĕс – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Тинĕс" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target">Чӑвашла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/M%C3%B4r" title="Môr – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Môr" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target">Cymraeg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Meer" title="Meer – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Meer" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target">Deutsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-diq mw-list-item"><a href="https://diq.wikipedia.org/wiki/Derya" title="Derya – Dimli" lang="diq" hreflang="diq" data-title="Derya" data-language-autonym="Zazaki" data-language-local-name="Dimli" class="interlanguage-link-target">Zazaki</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dsb mw-list-item"><a href="https://dsb.wikipedia.org/wiki/M%C3%B3rjo" title="Mórjo – nedersorbisk" lang="dsb" hreflang="dsb" data-title="Mórjo" data-language-autonym="Dolnoserbski" data-language-local-name="nedersorbisk" class="interlanguage-link-target">Dolnoserbski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dtp mw-list-item"><a href="https://dtp.wikipedia.org/wiki/Rahat" title="Rahat – Central Dusun" lang="dtp" hreflang="dtp" data-title="Rahat" data-language-autonym="Kadazandusun" data-language-local-name="Central Dusun" class="interlanguage-link-target">Kadazandusun</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dty mw-list-item"><a href="https://dty.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B8%E0%A4%BE%E0%A4%97%E0%A4%B0" title="सागर – Doteli" lang="dty" hreflang="dty" data-title="सागर" data-language-autonym="डोटेली" data-language-local-name="Doteli" class="interlanguage-link-target">डोटेली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%98%CE%AC%CE%BB%CE%B1%CF%83%CF%83%CE%B1" title="Θάλασσα – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Θάλασσα" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target">Ελληνικά</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eml mw-list-item"><a href="https://eml.wikipedia.org/wiki/M%C3%A8r" title="Mèr – Emiliano-Romagnolo" lang="egl" hreflang="egl" data-title="Mèr" data-language-autonym="Emiliàn e rumagnòl" data-language-local-name="Emiliano-Romagnolo" class="interlanguage-link-target">Emiliàn e rumagnòl</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Sea" title="Sea – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Sea" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target">English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Maro" title="Maro – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Maro" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target">Esperanto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Mar" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target">Español</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Meri" title="Meri – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Meri" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target">Eesti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Itsaso" title="Itsaso – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Itsaso" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target">Euskara</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Mari" title="Mari – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Mari" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target">Estremeñu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%AF%D8%B1%DB%8C%D8%A7" title="دریا – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="دریا" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target">فارسی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Meri" title="Meri – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Meri" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target">Suomi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/Meri" title="Meri – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Meri" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target">Võro</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fj mw-list-item"><a href="https://fj.wikipedia.org/wiki/Wasawasa" title="Wasawasa – fijiansk" lang="fj" hreflang="fj" data-title="Wasawasa" data-language-autonym="Na Vosa Vakaviti" data-language-local-name="fijiansk" class="interlanguage-link-target">Na Vosa Vakaviti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%B3gvur" title="Sjógvur – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Sjógvur" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target">Føroyskt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Mer" title="Mer – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Mer" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target">Français</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Mar" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target">Arpetan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr mw-list-item"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Weltsia" title="Weltsia – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Weltsia" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target">Nordfriisk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fur mw-list-item"><a href="https://fur.wikipedia.org/wiki/M%C3%A2r" title="Mâr – friulisk" lang="fur" hreflang="fur" data-title="Mâr" data-language-autonym="Furlan" data-language-local-name="friulisk" class="interlanguage-link-target">Furlan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/See" title="See – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="See" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target">Frysk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Farraige" title="Farraige – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Farraige" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target">Gaeilge</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E6%B5%B7" title="海 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="海" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target">贛語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Lanm%C3%A8" title="Lanmè – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Lanmè" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target">Kriyòl gwiyannen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Muir" title="Muir – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Muir" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target">Gàidhlig</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Mar" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target">Galego</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/Para" title="Para – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Para" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target">Avañe'ẽ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gv mw-list-item"><a href="https://gv.wikipedia.org/wiki/Mooir" title="Mooir – manx" lang="gv" hreflang="gv" data-title="Mooir" data-language-autonym="Gaelg" data-language-local-name="manx" class="interlanguage-link-target">Gaelg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Teku" title="Teku – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Teku" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target">Hausa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%99%D7%9D" title="ים – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="ים" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target">עברית</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B8%E0%A4%AE%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%B0" title="समुद्र – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="समुद्र" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target">हिन्दी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Samundar" title="Samundar – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Samundar" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target">Fiji Hindi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/More" title="More – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="More" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target">Hrvatski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hsb mw-list-item"><a href="https://hsb.wikipedia.org/wiki/Morjo" title="Morjo – øvresorbisk" lang="hsb" hreflang="hsb" data-title="Morjo" data-language-autonym="Hornjoserbsce" data-language-local-name="øvresorbisk" class="interlanguage-link-target">Hornjoserbsce</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Lanm%C3%A8" title="Lanmè – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Lanmè" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target">Kreyòl ayisyen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Tenger" title="Tenger – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Tenger" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target">Magyar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D4%BE%D5%B8%D5%BE" title="Ծով – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Ծով" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target">Հայերեն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hyw mw-list-item"><a href="https://hyw.wikipedia.org/wiki/%D4%BE%D5%B8%D5%BE" title="Ծով – Western Armenian" lang="hyw" hreflang="hyw" data-title="Ծով" data-language-autonym="Արեւմտահայերէն" data-language-local-name="Western Armenian" class="interlanguage-link-target">Արեւմտահայերէն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Mar" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target">Interlingua</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-iba mw-list-item"><a href="https://iba.wikipedia.org/wiki/Tasik" title="Tasik – iban" lang="iba" hreflang="iba" data-title="Tasik" data-language-autonym="Jaku Iban" data-language-local-name="iban" class="interlanguage-link-target">Jaku Iban</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Laut" title="Laut – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Laut" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Indonesia</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ig mw-list-item"><a href="https://ig.wikipedia.org/wiki/Osimmiri" title="Osimmiri – igbo" lang="ig" hreflang="ig" data-title="Osimmiri" data-language-autonym="Igbo" data-language-local-name="igbo" class="interlanguage-link-target">Igbo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Baybay" title="Baybay – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Baybay" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target">Ilokano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-inh mw-list-item"><a href="https://inh.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%BE%D1%80%D0%B4" title="Форд – ingush" lang="inh" hreflang="inh" data-title="Форд" data-language-autonym="ГӀалгӀай" data-language-local-name="ingush" class="interlanguage-link-target">ГӀалгӀай</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Maro" title="Maro – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Maro" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target">Ido</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is badge-Q70893996 mw-list-item" title=""><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%B3r" title="Sjór – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Sjór" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target">Íslenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Mare" title="Mare – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Mare" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target">Italiano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E6%B5%B7" title="海 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="海" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target">日本語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jbo mw-list-item"><a href="https://jbo.wikipedia.org/wiki/xamsi" title="xamsi – lojban" lang="jbo" hreflang="jbo" data-title="xamsi" data-language-autonym="La .lojban." data-language-local-name="lojban" class="interlanguage-link-target">La .lojban.</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Sagara" title="Sagara – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Sagara" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target">Jawa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%96%E1%83%A6%E1%83%95%E1%83%90" title="ზღვა – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ზღვა" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target">ქართული</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kaa mw-list-item"><a href="https://kaa.wikipedia.org/wiki/Te%C5%84iz" title="Teńiz – karakalpakisk" lang="kaa" hreflang="kaa" data-title="Teńiz" data-language-autonym="Qaraqalpaqsha" data-language-local-name="karakalpakisk" class="interlanguage-link-target">Qaraqalpaqsha</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kab mw-list-item"><a href="https://kab.wikipedia.org/wiki/Ilel" title="Ilel – kabylsk" lang="kab" hreflang="kab" data-title="Ilel" data-language-autonym="Taqbaylit" data-language-local-name="kabylsk" class="interlanguage-link-target">Taqbaylit</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbd mw-list-item"><a href="https://kbd.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%8B" title="Хы – kabardian" lang="kbd" hreflang="kbd" data-title="Хы" data-language-autonym="Адыгэбзэ" data-language-local-name="kabardian" class="interlanguage-link-target">Адыгэбзэ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/Te%C5%8Bgu" title="Teŋgu – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="Teŋgu" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target">Kabɩyɛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kcg mw-list-item"><a href="https://kcg.wikipedia.org/wiki/Kyai_a%CC%B1sa%CC%B1khwot" title="Kyai a̱sa̱khwot – tyap" lang="kcg" hreflang="kcg" data-title="Kyai a̱sa̱khwot" data-language-autonym="Tyap" data-language-local-name="tyap" class="interlanguage-link-target">Tyap</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kg mw-list-item"><a href="https://kg.wikipedia.org/wiki/Kalunga" title="Kalunga – kongo" lang="kg" hreflang="kg" data-title="Kalunga" data-language-autonym="Kongo" data-language-local-name="kongo" class="interlanguage-link-target">Kongo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kge mw-list-item"><a href="https://kge.wikipedia.org/wiki/Lawok" title="Lawok – Komering" lang="kge" hreflang="kge" data-title="Lawok" data-language-autonym="Kumoring" data-language-local-name="Komering" class="interlanguage-link-target">Kumoring</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B5%D2%A3%D1%96%D0%B7" title="Теңіз – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Теңіз" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target">Қазақша</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-km mw-list-item"><a href="https://km.wikipedia.org/wiki/%E1%9E%9F%E1%9E%98%E1%9E%BB%E1%9E%91%E1%9F%92%E1%9E%9A" title="សមុទ្រ – khmer" lang="km" hreflang="km" data-title="សមុទ្រ" data-language-autonym="ភាសាខ្មែរ" data-language-local-name="khmer" class="interlanguage-link-target">ភាសាខ្មែរ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%B8%E0%B2%AE%E0%B3%81%E0%B2%A6%E0%B3%8D%E0%B2%B0" title="ಸಮುದ್ರ – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಸಮುದ್ರ" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target">ಕನ್ನಡ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EB%B0%94%EB%8B%A4" title="바다 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="바다" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target">한국어</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-krc mw-list-item"><a href="https://krc.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B5%D0%BD%D0%B3%D0%B8%D0%B7" title="Тенгиз – karatjai-balkar" lang="krc" hreflang="krc" data-title="Тенгиз" data-language-autonym="Къарачай-малкъар" data-language-local-name="karatjai-balkar" class="interlanguage-link-target">Къарачай-малкъар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ks mw-list-item"><a href="https://ks.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D9%8E%D9%85%D9%8E%D9%86%D8%AF%D9%8E%D8%B1" title="سَمَندَر – kashmiri" lang="ks" hreflang="ks" data-title="سَمَندَر" data-language-autonym="कॉशुर / کٲشُر" data-language-local-name="kashmiri" class="interlanguage-link-target">कॉशुर / کٲشُر</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ksh mw-list-item"><a href="https://ksh.wikipedia.org/wiki/Meer" title="Meer – kölsch" lang="ksh" hreflang="ksh" data-title="Meer" data-language-autonym="Ripoarisch" data-language-local-name="kölsch" class="interlanguage-link-target">Ripoarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/Derya" title="Derya – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Derya" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target">Kurdî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kv mw-list-item"><a href="https://kv.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B0%D1%80%D0%B8%D0%B4%D0%B7" title="Саридз – komi" lang="kv" hreflang="kv" data-title="Саридз" data-language-autonym="Коми" data-language-local-name="komi" class="interlanguage-link-target">Коми</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Mor" title="Mor – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Mor" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target">Kernowek</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D0%B5%D2%A3%D0%B8%D0%B7" title="Деңиз – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Деңиз" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target">Кыргызча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Mare" title="Mare – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Mare" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target">Latina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lad mw-list-item"><a href="https://lad.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – ladino" lang="lad" hreflang="lad" data-title="Mar" data-language-autonym="Ladino" data-language-local-name="ladino" class="interlanguage-link-target">Ladino</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Mier" title="Mier – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Mier" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target">Lëtzebuergesch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lbe mw-list-item"><a href="https://lbe.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%8C%D1%85%D1%8C%D0%B8%D1%80%D0%B8" title="Хьхьири – Lak" lang="lbe" hreflang="lbe" data-title="Хьхьири" data-language-autonym="Лакку" data-language-local-name="Lak" class="interlanguage-link-target">Лакку</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lez mw-list-item"><a href="https://lez.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%8C%D1%83%D1%8C%D0%BB" title="Гьуьл – lezghian" lang="lez" hreflang="lez" data-title="Гьуьл" data-language-autonym="Лезги" data-language-local-name="lezghian" class="interlanguage-link-target">Лезги</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Zie%C3%AB" title="Zieë – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Zieë" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target">Limburgs</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lij mw-list-item"><a href="https://lij.wikipedia.org/wiki/M%C3%A2" title="Mâ – ligurisk" lang="lij" hreflang="lij" data-title="Mâ" data-language-autonym="Ligure" data-language-local-name="ligurisk" class="interlanguage-link-target">Ligure</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lld mw-list-item"><a href="https://lld.wikipedia.org/wiki/Mer" title="Mer – Ladin" lang="lld" hreflang="lld" data-title="Mer" data-language-autonym="Ladin" data-language-local-name="Ladin" class="interlanguage-link-target">Ladin</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – lombardisk" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Mar" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="lombardisk" class="interlanguage-link-target">Lombard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ln mw-list-item"><a href="https://ln.wikipedia.org/wiki/Lomb%C3%BA" title="Lombú – lingala" lang="ln" hreflang="ln" data-title="Lombú" data-language-autonym="Lingála" data-language-local-name="lingala" class="interlanguage-link-target">Lingála</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BA%97%E0%BA%B0%E0%BB%80%E0%BA%A5" title="ທະເລ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ທະເລ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target">ລາວ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/J%C5%ABra" title="Jūra – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Jūra" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target">Lietuvių</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/J%C5%ABra" title="Jūra – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Jūra" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target">Latviešu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mad mw-list-item"><a href="https://mad.wikipedia.org/wiki/Tas%C3%A8%E2%80%99" title="Tasè’ – madurese" lang="mad" hreflang="mad" data-title="Tasè’" data-language-autonym="Madhurâ" data-language-local-name="madurese" class="interlanguage-link-target">Madhurâ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mai mw-list-item"><a href="https://mai.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B8%E0%A4%AE%E0%A5%81%E0%A4%A8%E0%A5%8D%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%B0" title="समुन्द्र – maithili" lang="mai" hreflang="mai" data-title="समुन्द्र" data-language-autonym="मैथिली" data-language-local-name="maithili" class="interlanguage-link-target">मैथिली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-map-bms mw-list-item"><a href="https://map-bms.wikipedia.org/wiki/Segara" title="Segara – Banyumasan" lang="jv-x-bms" hreflang="jv-x-bms" data-title="Segara" data-language-autonym="Basa Banyumasan" data-language-local-name="Banyumasan" class="interlanguage-link-target">Basa Banyumasan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mdf mw-list-item"><a href="https://mdf.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B5%D0%B2%D0%B5%D0%B4%D1%81%D1%8C" title="Иневедсь – moksha" lang="mdf" hreflang="mdf" data-title="Иневедсь" data-language-autonym="Мокшень" data-language-local-name="moksha" class="interlanguage-link-target">Мокшень</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mhr mw-list-item"><a href="https://mhr.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B5%D2%A5%D1%8B%D0%B7" title="Теҥыз – Eastern Mari" lang="mhr" hreflang="mhr" data-title="Теҥыз" data-language-autonym="Олык марий" data-language-local-name="Eastern Mari" class="interlanguage-link-target">Олык марий</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-min mw-list-item"><a href="https://min.wikipedia.org/wiki/Lauik" title="Lauik – minangkabau" lang="min" hreflang="min" data-title="Lauik" data-language-autonym="Minangkabau" data-language-local-name="minangkabau" class="interlanguage-link-target">Minangkabau</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%B5" title="Море – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Море" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target">Македонски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%95%E0%B4%9F%E0%B5%BD" title="കടൽ – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="കടൽ" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target">മലയാളം</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%8D%D0%BD%D0%B3%D0%B8%D1%81" title="Тэнгис – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Тэнгис" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target">Монгол</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mni mw-list-item"><a href="https://mni.wikipedia.org/wiki/%EA%AF%8F%EA%AF%84%EA%AF%A5%EA%AF%9B" title="ꯏꯄꯥꯛ – manipuri" lang="mni" hreflang="mni" data-title="ꯏꯄꯥꯛ" data-language-autonym="ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ" data-language-local-name="manipuri" class="interlanguage-link-target">ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B8%E0%A4%AE%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%B0" title="समुद्र – marathi" lang="mr" hreflang="mr" data-title="समुद्र" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathi" class="interlanguage-link-target">मराठी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mrj mw-list-item"><a href="https://mrj.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B0%D0%BD%D0%B3%D1%8B%D0%B6" title="Тангыж – Western Mari" lang="mrj" hreflang="mrj" data-title="Тангыж" data-language-autonym="Кырык мары" data-language-local-name="Western Mari" class="interlanguage-link-target">Кырык мары</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Laut" title="Laut – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Laut" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Melayu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Mar" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target">Mirandés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%95%E1%80%84%E1%80%BA%E1%80%9C%E1%80%9A%E1%80%BA" title="ပင်လယ် – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="ပင်လယ်" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target">မြန်မာဘာသာ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-myv mw-list-item"><a href="https://myv.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%BD%D0%B5%D0%B2%D0%B5%D0%B4%D1%8C_(%D0%B2%D0%B5%D0%B4%D0%B5%D0%BD%D1%8C_%D0%BF%D1%83%D1%80%D0%BD%D0%B0%D0%B2%D0%BA%D1%81)" title="Иневедь (ведень пурнавкс) – erzya" lang="myv" hreflang="myv" data-title="Иневедь (ведень пурнавкс)" data-language-autonym="Эрзянь" data-language-local-name="erzya" class="interlanguage-link-target">Эрзянь</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D8%AF%D8%B1%DB%8C%D9%88" title="دریو – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="دریو" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target">مازِرونی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nah mw-list-item"><a href="https://nah.wikipedia.org/wiki/Hu%C4%93y%C4%81tl" title="Huēyātl – Nahuatl" lang="nah" hreflang="nah" data-title="Huēyātl" data-language-autonym="Nāhuatl" data-language-local-name="Nahuatl" class="interlanguage-link-target">Nāhuatl</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nap mw-list-item"><a href="https://nap.wikipedia.org/wiki/Mare" title="Mare – napolitansk" lang="nap" hreflang="nap" data-title="Mare" data-language-autonym="Napulitano" data-language-local-name="napolitansk" class="interlanguage-link-target">Napulitano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Solten_See" title="Solten See – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Solten See" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target">Plattdüütsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Zee" title="Zee – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Zee" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target">Nedersaksies</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ne mw-list-item"><a href="https://ne.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B8%E0%A4%AE%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%B0" title="समुद्र – nepalesisk" lang="ne" hreflang="ne" data-title="समुद्र" data-language-autonym="नेपाली" data-language-local-name="nepalesisk" class="interlanguage-link-target">नेपाली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B8%E0%A4%AE%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%B0" title="समुद्र – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="समुद्र" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target">नेपाल भाषा</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nia mw-list-item"><a href="https://nia.wikipedia.org/wiki/Asi" title="Asi – nias" lang="nia" hreflang="nia" data-title="Asi" data-language-autonym="Li Niha" data-language-local-name="nias" class="interlanguage-link-target">Li Niha</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Zee" title="Zee – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Zee" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target">Nederlands</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Hav" title="Hav – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Hav" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target">Norsk nynorsk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Hav" title="Hav – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Hav" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target">Norsk bokmål</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nrm mw-list-item"><a href="https://nrm.wikipedia.org/wiki/M%C3%A9" title="Mé – Norman" lang="nrf" hreflang="nrf" data-title="Mé" data-language-autonym="Nouormand" data-language-local-name="Norman" class="interlanguage-link-target">Nouormand</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Mar" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target">Occitan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-or mw-list-item"><a href="https://or.wikipedia.org/wiki/%E0%AC%B8%E0%AC%AE%E0%AD%81%E0%AC%A6%E0%AD%8D%E0%AC%B0" title="ସମୁଦ୍ର – oriya" lang="or" hreflang="or" data-title="ସମୁଦ୍ର" data-language-autonym="ଓଡ଼ିଆ" data-language-local-name="oriya" class="interlanguage-link-target">ଓଡ଼ିଆ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D0%B5%D0%BD%D0%B4%D0%B6%D1%8B%D0%B7" title="Денджыз – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Денджыз" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target">Ирон</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%B8%E0%A8%BE%E0%A8%97%E0%A8%B0" title="ਸਾਗਰ – punjabi" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਸਾਗਰ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabi" class="interlanguage-link-target">ਪੰਜਾਬੀ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pap mw-list-item"><a href="https://pap.wikipedia.org/wiki/Laman" title="Laman – papiamento" lang="pap" hreflang="pap" data-title="Laman" data-language-autonym="Papiamentu" data-language-local-name="papiamento" class="interlanguage-link-target">Papiamentu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Mers" title="Mers – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Mers" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target">Picard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Morze" title="Morze – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Morze" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target">Polski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Mar" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target">Piemontèis</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D9%85%D9%86%D8%AF%D8%B1" title="سمندر – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="سمندر" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target">پنجابی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D9%85%D9%86%D8%AF%D8%B1%DA%AB%DB%8C" title="سمندرګی – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="سمندرګی" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target">پښتو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Mar" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target">Português</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-qu mw-list-item"><a href="https://qu.wikipedia.org/wiki/Hatun_qucha" title="Hatun qucha – quechua" lang="qu" hreflang="qu" data-title="Hatun qucha" data-language-autonym="Runa Simi" data-language-local-name="quechua" class="interlanguage-link-target">Runa Simi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rmy mw-list-item"><a href="https://rmy.wikipedia.org/wiki/Derya" title="Derya – Vlax Romani" lang="rmy" hreflang="rmy" data-title="Derya" data-language-autonym="Romani čhib" data-language-local-name="Vlax Romani" class="interlanguage-link-target">Romani čhib</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Mare" title="Mare – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Mare" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target">Română</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-roa-rup mw-list-item"><a href="https://roa-rup.wikipedia.org/wiki/Amari" title="Amari – arumænsk" lang="rup" hreflang="rup" data-title="Amari" data-language-autonym="Armãneashti" data-language-local-name="arumænsk" class="interlanguage-link-target">Armãneashti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-roa-tara mw-list-item"><a href="https://roa-tara.wikipedia.org/wiki/Mare" title="Mare – Tarantino" lang="nap-x-tara" hreflang="nap-x-tara" data-title="Mare" data-language-autonym="Tarandíne" data-language-local-name="Tarantino" class="interlanguage-link-target">Tarandíne</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%B5" title="Море – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Море" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target">Русский</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%B5" title="Море – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Море" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target">Русиньскый</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%91%D0%B0%D0%B9%D2%95%D0%B0%D0%BB" title="Байҕал – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Байҕал" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target">Саха тыла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sat mw-list-item"><a href="https://sat.wikipedia.org/wiki/%E1%B1%AB%E1%B1%9A%E1%B1%A8%E1%B1%AD%E1%B1%9F" title="ᱫᱚᱨᱭᱟ – santali" lang="sat" hreflang="sat" data-title="ᱫᱚᱨᱭᱟ" data-language-autonym="ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ" data-language-local-name="santali" class="interlanguage-link-target">ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Mare" title="Mare – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Mare" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target">Sardu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Mari" title="Mari – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Mari" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target">Sicilianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Sea" title="Sea – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Sea" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target">Scots</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D9%85%D9%86%DA%8A" title="سمنڊ – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="سمنڊ" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target">سنڌي</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/More" title="More – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="More" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target">Srpskohrvatski / српскохрватски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Sea" title="Sea – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Sea" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target">Simple English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/More" title="More – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="More" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target">Slovenčina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-skr mw-list-item"><a href="https://skr.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D9%85%D9%86%D8%AF%D8%B1" title="سمندر – Saraiki" lang="skr" hreflang="skr" data-title="سمندر" data-language-autonym="سرائیکی" data-language-local-name="Saraiki" class="interlanguage-link-target">سرائیکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Morje" title="Morje – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Morje" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target">Slovenščina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sn mw-list-item"><a href="https://sn.wikipedia.org/wiki/Bhahari" title="Bhahari – shona" lang="sn" hreflang="sn" data-title="Bhahari" data-language-autonym="ChiShona" data-language-local-name="shona" class="interlanguage-link-target">ChiShona</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-so mw-list-item"><a href="https://so.wikipedia.org/wiki/Bad" title="Bad – somali" lang="so" hreflang="so" data-title="Bad" data-language-autonym="Soomaaliga" data-language-local-name="somali" class="interlanguage-link-target">Soomaaliga</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Deti" title="Deti – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Deti" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target">Shqip</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%B5" title="Море – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Море" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target">Српски / srpski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-stq mw-list-item"><a href="https://stq.wikipedia.org/wiki/See" title="See – Saterland Frisian" lang="stq" hreflang="stq" data-title="See" data-language-autonym="Seeltersk" data-language-local-name="Saterland Frisian" class="interlanguage-link-target">Seeltersk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Sagara" title="Sagara – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Sagara" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target">Sunda</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Hav" title="Hav – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Hav" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target">Svenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Bahari" title="Bahari – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Bahari" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target">Kiswahili</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szy mw-list-item"><a href="https://szy.wikipedia.org/wiki/bayu" title="bayu – Sakizaya" lang="szy" hreflang="szy" data-title="bayu" data-language-autonym="Sakizaya" data-language-local-name="Sakizaya" class="interlanguage-link-target">Sakizaya</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%95%E0%AE%9F%E0%AE%B2%E0%AF%8D" title="கடல் – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="கடல்" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target">தமிழ்</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tay mw-list-item"><a href="https://tay.wikipedia.org/wiki/bcilung" title="bcilung – Atayal" lang="tay" hreflang="tay" data-title="bcilung" data-language-autonym="Tayal" data-language-local-name="Atayal" class="interlanguage-link-target">Tayal</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tcy mw-list-item"><a href="https://tcy.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%95%E0%B2%A1%E0%B2%B2%E0%B3%8D%E2%80%8D" title="ಕಡಲ್‍ – Tulu" lang="tcy" hreflang="tcy" data-title="ಕಡಲ್‍" data-language-autonym="ತುಳು" data-language-local-name="Tulu" class="interlanguage-link-target">ತುಳು</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tdd mw-list-item"><a href="https://tdd.wikipedia.org/wiki/%E1%A5%99%E1%A5%A3%E1%A5%92%E1%A5%B1_%E1%A5%98%E1%A5%A3%E1%A5%AD%E1%A5%B1" title="ᥙᥣᥒᥱ ᥘᥣᥭᥱ – Tai Nuea" lang="tdd" hreflang="tdd" data-title="ᥙᥣᥒᥱ ᥘᥣᥭᥱ" data-language-autonym="ᥖᥭᥰ ᥖᥬᥲ ᥑᥨᥒᥰ" data-language-local-name="Tai Nuea" class="interlanguage-link-target">ᥖᥭᥰ ᥖᥬᥲ ᥑᥨᥒᥰ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%B8%E0%B0%AE%E0%B1%81%E0%B0%A6%E0%B1%8D%E0%B0%B0%E0%B0%82" title="సముద్రం – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="సముద్రం" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target">తెలుగు</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D0%91%D0%B0%D2%B3%D1%80" title="Баҳр – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Баҳр" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target">Тоҷикӣ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%97%E0%B8%B0%E0%B9%80%E0%B8%A5" title="ทะเล – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ทะเล" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target">ไทย</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tk mw-list-item"><a href="https://tk.wikipedia.org/wiki/De%C5%88iz" title="Deňiz – turkmensk" lang="tk" hreflang="tk" data-title="Deňiz" data-language-autonym="Türkmençe" data-language-local-name="turkmensk" class="interlanguage-link-target">Türkmençe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Dagat" title="Dagat – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Dagat" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target">Tagalog</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Deniz" title="Deniz – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Deniz" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target">Türkçe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D0%B8%D2%A3%D0%B3%D0%B5%D0%B7" title="Диңгез – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Диңгез" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target">Татарча / tatarça</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tw mw-list-item"><a href="https://tw.wikipedia.org/wiki/%C6%90po" title="Ɛpo – twi" lang="tw" hreflang="tw" data-title="Ɛpo" data-language-autonym="Twi" data-language-local-name="twi" class="interlanguage-link-target">Twi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ug mw-list-item"><a href="https://ug.wikipedia.org/wiki/%D8%AF%DB%90%DA%AD%D9%89%D8%B2" title="دېڭىز – uygurisk" lang="ug" hreflang="ug" data-title="دېڭىز" data-language-autonym="ئۇيغۇرچە / Uyghurche" data-language-local-name="uygurisk" class="interlanguage-link-target">ئۇيغۇرچە / Uyghurche</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%B5" title="Море – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Море" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target">Українська</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D9%85%D9%86%D8%AF%D8%B1" title="سمندر – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="سمندر" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target">اردو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Dengiz" title="Dengiz – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Dengiz" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target">Oʻzbekcha / ўзбекча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Mar" title="Mar – venetiansk" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Mar" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="venetiansk" class="interlanguage-link-target">Vèneto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Meri" title="Meri – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Meri" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target">Vepsän kel’</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Bi%E1%BB%83n" title="Biển – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Biển" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target">Tiếng Việt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vls mw-list-item"><a href="https://vls.wikipedia.org/wiki/Z%C3%AAe" title="Zêe – West Flemish" lang="vls" hreflang="vls" data-title="Zêe" data-language-autonym="West-Vlams" data-language-local-name="West Flemish" class="interlanguage-link-target">West-Vlams</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vo mw-list-item"><a href="https://vo.wikipedia.org/wiki/Mel" title="Mel – volapyk" lang="vo" hreflang="vo" data-title="Mel" data-language-autonym="Volapük" data-language-local-name="volapyk" class="interlanguage-link-target">Volapük</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Mer" title="Mer – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Mer" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target">Walon</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Dagat" title="Dagat – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Dagat" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target">Winaray</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wo mw-list-item"><a href="https://wo.wikipedia.org/wiki/G%C3%A9ej" title="Géej – wolof" lang="wo" hreflang="wo" data-title="Géej" data-language-autonym="Wolof" data-language-local-name="wolof" class="interlanguage-link-target">Wolof</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E6%B5%B7" title="海 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="海" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target">吴语</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%96%E1%83%A3%E1%83%A6%E1%83%90" title="ზუღა – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="ზუღა" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target">მარგალური</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%99%D7%9D" title="ים – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="ים" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target">ייִדיש</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Haij" title="Haij – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Haij" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target">Vahcuengh</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zea mw-list-item"><a href="https://zea.wikipedia.org/wiki/Ze%C3%AA" title="Zeê – Zeelandic" lang="zea" hreflang="zea" data-title="Zeê" data-language-autonym="Zeêuws" data-language-local-name="Zeelandic" class="interlanguage-link-target">Zeêuws</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E6%B5%B7" title="海 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="海" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target">中文</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E6%B5%B7" title="海 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="海" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target">文言</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/H%C3%A1i" title="Hái – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Hái" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target">閩南語 / Bân-lâm-gú</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E6%B5%B7" title="海 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="海" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target">粵語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zu mw-list-item"><a href="https://zu.wikipedia.org/wiki/Ulwandle" title="Ulwandle – zulu" lang="zu" hreflang="zu" data-title="Ulwandle" data-language-autonym="IsiZulu" data-language-local-name="zulu" class="interlanguage-link-target">IsiZulu</a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q165#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Hav" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c">Artikel</a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Hav" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t">Diskussion</a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >dansk </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Hav">Læs</a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hav&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >Værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Hav">Læs</a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hav&action=history">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Hav" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j">Hvad henviser hertil</a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Hav" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k">Beslægtede ændringer</a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u">Upload fil</a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hav&oldid=11916662" title="Permanent link til denne version af denne side">Permanent link</a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hav&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side">Sideinformation</a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Hav&id=11916662&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side">Referer til denne side</a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FHav">Hent forkortet URL</a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FHav">Download QR-kode</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia">Kontakt Wikipedia</a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Danmark</a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM">GLAM</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Hav">Lav en bog</a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Hav&action=show-download-screen">Download som PDF</a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hav&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p">Udskriftsvenlig udgave</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Seas" hreflang="en">Wikimedia Commons</a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q165" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g">Wikidata-element</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><dl><dd><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/20px-Disambig_bordered_fade.svg.png" decoding="async" width="19" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/40px-Disambig_bordered_fade.svg.png 1.5x" data-file-width="236" data-file-height="185" /> For alternative betydninger, se <a href="/wiki/Hav_(flertydig)" class="mw-disambig" title="Hav (flertydig)">Hav (flertydig)</a>. (<a href="/wiki/Speciel:Pr%C3%A6fiksindeks/Hav" title="Speciel:Præfiksindeks/Hav">Se også artikler, som begynder med Hav</a>)</dd></dl> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg/220px-Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg" decoding="async" width="220" height="148" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg/330px-Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg/440px-Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg 2x" data-file-width="4103" data-file-height="2765" /></a><figcaption>En <a href="/wiki/B%C3%B8lge" title="Bølge">bølge</a> brydes ved <a href="/wiki/Atlanterhavet" title="Atlanterhavet">Atlanterhavet</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:LocationOceans.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/LocationOceans.png/250px-LocationOceans.png" decoding="async" width="220" height="112" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/LocationOceans.png/330px-LocationOceans.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/LocationOceans.png/500px-LocationOceans.png 2x" data-file-width="2759" data-file-height="1404" /></a><figcaption>71 % af jordoverfladen er dækket af hav.</figcaption></figure> Havet er den forbundne <a href="/wiki/Vandmasse" title="Vandmasse">masse</a> af <a href="/wiki/Saltvand" title="Saltvand">saltvand</a>, der dækker mere end 70 % af <a href="/wiki/Jorden" title="Jorden">Jordens</a> overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).<a href="#cite_note-1">[1]</a> Det modererer Jordens <a href="/wiki/Klima" title="Klima">klima</a> og spiller vigtige roller i <a href="/wiki/Vandets_kredsl%C3%B8b" title="Vandets kredsløb">vandets kredsløb</a>, <a href="/wiki/Kulstofkredsl%C3%B8b" title="Kulstofkredsløb">kulstofkredsløb</a> og <a href="/wiki/Kv%C3%A6lstofkredsl%C3%B8b" title="Kvælstofkredsløb">kvælstofkredsløb</a>. Havet er blevet berejst og udforsket siden oldtiden, mens videnskabelige studier af havet — <a href="/wiki/Oceanografi" title="Oceanografi">oceanografi</a> — stammer tilbage fra kaptajn <a href="/wiki/James_Cook" title="James Cook">James Cooks</a> opdagelsesrejser i <a href="/wiki/Stillehavet" title="Stillehavet">Stillehavet</a> mellem 1768 og 1779. Ordet hav bruges også til at betegne mindre dele af havet, der ligger halvt indlands såvel som store <a href="/wiki/Salts%C3%B8" title="Saltsø">salte</a> indlandssøer såsom det <a href="/wiki/Kaspiske_hav" class="mw-redirect" title="Kaspiske hav">Kaspiske hav</a> og <a href="/wiki/D%C3%B8dehavet" class="mw-redirect" title="Dødehavet">Dødehavet</a>.<a href="#cite_note-ordnet-2">[2]</a> <a href="/wiki/Havvand" class="mw-redirect" title="Havvand">Havvands</a> mest rigelige opløste <a href="/wiki/Fast_stof" class="mw-redirect" title="Fast stof">faste stof</a> er <a href="/wiki/Natriumklorid" title="Natriumklorid">natriumklorid</a>. Herudover indeholder vandet også <a href="/wiki/Salt_(kemi)" title="Salt (kemi)">salte</a> fra <a href="/wiki/Magnesium" title="Magnesium">magnesium</a>, <a href="/wiki/Calcium" title="Calcium">calcium</a> og <a href="/wiki/Kalium" title="Kalium">kalium</a>, såvel som mange andre grundstoffer, heraf nogle i meget små koncentrationer. Havets <a href="/wiki/Salinitet" title="Salinitet">salinitet</a> varierer kraftigt, og er typisk lavere nær overfladen og store floders udmunding, men højere i det dybe hav; de opløste saltes relative proportioner varierer dog kun meget lidt i <a href="/wiki/Verdenshav" class="mw-redirect" title="Verdenshav">verdenshavene</a>. Vind, der blæser henover havoverfladen, skaber <a href="/wiki/Havb%C3%B8lger" class="mw-redirect" title="Havbølger">havbølger</a>, som <a href="/wiki/Br%C3%A6nding_(vand)" title="Brænding (vand)">brydes</a> når de når lavvandede områder. Vind skaber også overfladestrømme gennem friktion, hvilket skaber langsomt men stabilt omløb af vand igennem verdenshavene. Omløbets retning styres af faktorer såsom <a href="/wiki/Kontinent" class="mw-redirect" title="Kontinent">kontinenternes</a> størrelse og <a href="/wiki/Jordens_rotation" title="Jordens rotation">Jordens rotation</a> (den såkaldte <a href="/wiki/Coriolis-effekten" class="mw-redirect" title="Coriolis-effekten">Coriolis-effekt</a>). Dybhavsstrømme, kendt som det <a href="/wiki/Den_termohaline_cirkulation" title="Den termohaline cirkulation">globale transportbånd</a>, transporterer koldt vand fra tæt på polerne og ud til alle verdenshavene. <a href="/wiki/Tidevand" title="Tidevand">Tidevand</a>, <a href="/wiki/Havoverfladen" class="mw-redirect" title="Havoverfladen">havoverfladens</a> hævelse og sænkelse normalt to gange dagligt, forårsages af Jordens rotation og den omkredsende <a href="/wiki/M%C3%A5nen" title="Månen">månes</a> tyngdekrafteffekter samt, i mindre grad, af <a href="/wiki/Solen" title="Solen">Solen</a>, og kan have en meget stor <a href="/wiki/Tidevandsamplitude" title="Tidevandsamplitude">tidevandsamplitude</a> i <a href="/wiki/Bugt" title="Bugt">bugter</a> og <a href="/wiki/%C3%86stuarium" title="Æstuarium">æstuarier</a>. <a href="/wiki/Undervandsjordsk%C3%A6lv" title="Undervandsjordskælv">Undervandsjordskælv</a> fra <a href="/wiki/Tektonisk_plade" class="mw-redirect" title="Tektonisk plade">tektoniske pladers</a> bevægelse under havene, <a href="/wiki/Vulkan" title="Vulkan">vulkansk</a> aktivitet, store <a href="/wiki/Jordskred" title="Jordskred">jordskred</a> og nedstyrtning af store <a href="/wiki/Meteorit" title="Meteorit">meteoritter</a> kan alle føre til destruktive <a href="/wiki/Tsunami" title="Tsunami">tsunamier</a>. Der lever en bred vifte af <a href="/wiki/Havliv" title="Havliv">liv i havet</a>, heriblandt <a href="/wiki/Bakterier" title="Bakterier">bakterier</a>, <a href="/wiki/Protister" title="Protister">protister</a>, <a href="/wiki/Alger" title="Alger">alger</a>, planter, svampe og dyr, da havet understøtter en mængde forskellige <a href="/wiki/Habitat" title="Habitat">habitater</a> og <a href="/wiki/%C3%98kosystem" title="Økosystem">økosystemer</a>, fra den solbeskinnede overflade og kystlinje (henholdsvis betegnet den <a href="/wiki/Fotiske_zone" title="Fotiske zone">fotiske zone</a> og <a href="/wiki/Litorale_zone" class="mw-redirect" title="Litorale zone">litorale zone</a>) til de store dybder med stærkt tryk i den kolde, mørke <a href="/wiki/Abyssale_zone" title="Abyssale zone">abyssale zone</a>, og fra det kolde vand under <a href="/wiki/Pol%C3%A6r_iskappe" title="Polær iskappe">de polære iskapper</a> til den farverige diversitet i <a href="/wiki/Koralrev" title="Koralrev">koralrev</a> i <a href="/wiki/Tropisk" title="Tropisk">tropiske</a> regioner. Mange af verdens store organismegrupper udviklede sig oprindeligt i havet og det er muligt at <a href="/wiki/Livets_oprindelse" class="mw-redirect" title="Livets oprindelse">selve livet opstod der</a>. Havet er kilde til store mængder <a href="/wiki/F%C3%B8devare" class="mw-redirect" title="Fødevare">fødevarer</a> for mennesker, hovedsageligt <a href="/wiki/Fisk" title="Fisk">fisk</a>, men også <a href="/wiki/Skaldyr" title="Skaldyr">skaldyr</a>, <a href="/wiki/Havpattedyr" title="Havpattedyr">havpattedyr</a> og <a href="/wiki/Tang_(alge)" title="Tang (alge)">tang</a>, enten fanget af fiskere eller <a href="/wiki/Akvakultur_(vandlevende_organismer)" title="Akvakultur (vandlevende organismer)">dyrket under vandet</a>. Blandt andre menneskelige anvendelser af havet er <a href="/wiki/Shipping" title="Shipping">handel</a>, rejse, mineraludvindelse, <a href="/wiki/Elproduktion" title="Elproduktion">elproduktion</a>, <a href="/wiki/S%C3%B8krig" title="Søkrig">krig</a> og fritidsaktiviteter såsom <a href="/wiki/Sv%C3%B8mning" title="Svømning">svømning</a>, <a href="/wiki/Sejlads" title="Sejlads">sejlads</a> og <a href="/wiki/Dykning" title="Dykning">dykning</a>. Mange af disse aktiviteter medfører dog <a href="/wiki/Havforurening" title="Havforurening">forurening af havet</a>. Havet er en vigtig del af menneskers kultur, og har spillet store roller i litteraturen mindst siden <a href="/wiki/Homer" title="Homer">Homers</a> <a href="/wiki/Odysseen" title="Odysseen">Odysseen</a>, i <a href="/wiki/Marinemaleri" title="Marinemaleri">marinemalerier</a>, i film og i klassisk musik. I <a href="/wiki/Mytologi" title="Mytologi">mytologier</a> repræsenteres havet ofte symbolsk som monstre såsom <a href="/wiki/Skylla" title="Skylla">Skylla</a>, og i <a href="/wiki/Dr%C3%B8mmetydning" title="Drømmetydning">drømmetydning</a> repræsenterer det <a href="/wiki/Underbevidstheden" class="mw-redirect" title="Underbevidstheden">underbevidstheden</a>. <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Definition">Definition</h2>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Definition" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Definition">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:World_ocean_map.gif" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/World_ocean_map.gif/250px-World_ocean_map.gif" decoding="async" width="220" height="220" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/World_ocean_map.gif/330px-World_ocean_map.gif 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/World_ocean_map.gif/500px-World_ocean_map.gif 2x" data-file-width="500" data-file-height="500" /></a><figcaption>Et animeret kort der viser <a href="/wiki/Verdenshav" class="mw-redirect" title="Verdenshav">verdenshavene</a>. Havet er en kontinuerlig <a href="/wiki/Vandmasse" title="Vandmasse">vandmasse</a>, som omkredser <a href="/wiki/Jorden" title="Jorden">Jorden</a>, men opdeles ofte i et antal centrale områder. En af de oftest anvendte opdelinger er i <a href="/wiki/Stillehavet" title="Stillehavet">Stillehavet</a>, <a href="/wiki/Atlanterhavet" title="Atlanterhavet">Atlanterhavet</a>, det <a href="/wiki/Indiske_ocean" class="mw-redirect" title="Indiske ocean">Indiske ocean</a>, <a href="/wiki/Ishavet" title="Ishavet">Ishavet</a> og <a href="/wiki/Sydhavet" class="mw-redirect" title="Sydhavet">Sydhavet</a>; de to sidstnævnte konsolideres ofte ind i de første tre.</figcaption></figure> Havet er det forbundne system af alle Jordens største vandområder, heriblandt <a href="/wiki/Atlanterhavet" title="Atlanterhavet">Atlanterhavet</a>, <a href="/wiki/Stillehavet" title="Stillehavet">Stillehavet</a>, det <a href="/wiki/Indiske_ocean" class="mw-redirect" title="Indiske ocean">Indiske ocean</a>, <a href="/wiki/Sydhavet" class="mw-redirect" title="Sydhavet">Sydhavet</a> og <a href="/wiki/Ishavet" title="Ishavet">Ishavet</a>.<a href="#cite_note-ordnet-2">[2]</a> Denne sammenhængende vandmasse, <a href="/wiki/Verdenshav" class="mw-redirect" title="Verdenshav">verdenshavene</a>, betegnes også som "<a href="/wiki/Ocean" class="mw-redirect" title="Ocean">oceaner</a>", mens ordet "hav" herudover også kan betegne mindre dele af verdenshavene, såvel som store indlandssøer med saltvand såsom Det <a href="/wiki/Kaspiske_hav" class="mw-redirect" title="Kaspiske hav">Kaspiske hav</a> eller <a href="/wiki/D%C3%B8dehavet" class="mw-redirect" title="Dødehavet">Dødehavet</a>.<a href="#cite_note-ordnet-2">[2]</a> En alternativ opdeling af oceanerne er i mindre <a href="/wiki/Bihav" title="Bihav">bihave</a>, som igen kan inddeles i <a href="/wiki/Middelhav" class="mw-redirect" title="Middelhav">middelhave</a> eller <a href="/wiki/Randhav" title="Randhav">randhave</a>. Nogle eksempler på bihave er <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a>, som er et middelhav, og det <a href="/wiki/Arabiske_hav" class="mw-redirect" title="Arabiske hav">Arabiske hav</a>, som er et randhav. Andre have kaldes <a href="/wiki/Bugt" title="Bugt">bugte</a>, for eksempel den <a href="/wiki/Bengalske_bugt" class="mw-redirect" title="Bengalske bugt">Bengalske bugt</a>. Formelt er det den <a href="/wiki/Internationale_Hydrografiske_Organisation" title="Internationale Hydrografiske Organisation">Internationale Hydrografiske Organisation</a> (International Hydrographic Organization) som opdeler og sætter grænser mellem havområderne. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Etymologi">Etymologi</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Etymologi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Etymologi">rediger kildetekst</a>]</div> Ordet "hav" stammer fra <a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">norrønt</a> haf og <a href="/wiki/Oldengelsk" class="mw-redirect" title="Oldengelsk">oldengelsk</a> haef, som menes at være beslægtet med ordet "hæve".<a href="#cite_note-ordnet-2">[2]</a> På <a href="/wiki/Gammelnorsk" title="Gammelnorsk">gammelnorsk</a> hed havet mar eller ser, men efterhånden gik man over til ordet hav, som tidligere havde været betegnelsen for <a href="/wiki/Flod_(tidevand)" class="mw-redirect" title="Flod (tidevand)">flod</a> eller <a href="/wiki/H%C3%B8jvande" class="mw-redirect" title="Højvande">højvande</a>.<a href="#cite_note-3">[3]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Fysisk_videnskab">Fysisk videnskab</h2>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Fysisk videnskab" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Fysisk videnskab">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikler: <a href="/wiki/Oceanografi" title="Oceanografi">Oceanografi</a> og <a href="/wiki/Fysisk_oceanografi" title="Fysisk oceanografi">Fysisk oceanografi</a>.</div> <a href="/wiki/Jorden" title="Jorden">Jorden</a> er den eneste kendte <a href="/wiki/Planet" title="Planet">planet</a> med have af flydende <a href="/wiki/Vand" title="Vand">vand</a> på sin overflade,<a href="#cite_note-Stow-22-4">[4]</a> omend <a href="/wiki/Mars_(planet)" title="Mars (planet)">Mars</a> har polære iskapper og der er en mulighed for at <a href="/wiki/Jordlignende_planet" title="Jordlignende planet">Jordlignende planeter</a> i <a href="/wiki/Ekstrasolar_planet" class="mw-redirect" title="Ekstrasolar planet">andre solsystemer</a> ligeledes kan have have.<a href="#cite_note-5">[5]</a> Jordens 1.335.000.000 km³ hav indeholder omkring 97,2 % af al planetens kendte vand<a href="#cite_note-NOAAcycle-6">[6]</a><a href="#cite_note-11">[a]</a> og dækker mere end 70 % af dens overflade.<a href="#cite_note-Stow-7-12">[11]</a> Herudover er 2,15 % af Jordens vand frosset, og findes i havisen, der dækker <a href="/wiki/Ishavet" title="Ishavet">Ishavet</a>, iskappen der dækker <a href="/wiki/Antarktika" class="mw-redirect" title="Antarktika">Antarktika</a> og dets <a href="/wiki/Sydhavet" class="mw-redirect" title="Sydhavet">omkringliggende hav</a>, og diverse <a href="/wiki/Gletsjer" title="Gletsjer">gletsjere</a> og andre større overfladeaflejringer rundt omkring i verden. Det resterende (omkring 0,65 % af helheden) danner <a href="/wiki/Grundvand" title="Grundvand">undergrundsreservoirer</a> eller diverse stadier af <a href="/wiki/Vands_kredsl%C3%B8b" class="mw-redirect" title="Vands kredsløb">vands kredsløb</a>, som indeholder <a href="/wiki/Ferskvand" title="Ferskvand">ferskvand</a>, der anvendes af det meste jordbundne liv: <a href="/wiki/Vanddamp" title="Vanddamp">damp</a> i <a href="/wiki/Jordens_atmosf%C3%A6re" title="Jordens atmosfære">Jordens atmosfære</a>, <a href="/wiki/Sky_(meteorologi)" title="Sky (meteorologi)">skyerne</a> den danner, <a href="/wiki/Regn" title="Regn">regnen</a> der falder fra disse og de <a href="/wiki/S%C3%B8" title="Sø">søer</a> og <a href="/wiki/Flod" title="Flod">floder</a>, der spontant dannes efterhånden som dette vand igen og igen flyder mod havet.<a href="#cite_note-NOAAcycle-6">[6]</a> Den videnskabelige forskning i vand og jordens vands kredsløb kaldes <a href="/wiki/Hydrologi" title="Hydrologi">hydrologi</a>; <a href="/wiki/Hydrodynamik" title="Hydrodynamik">hydrodynamik</a> studerer <a href="/wiki/Fysik" title="Fysik">fysikken</a> bag vand i bevægelse. Nyere forskning i havet specifikt kaldes <a href="/wiki/Oceanografi" title="Oceanografi">oceanografi</a>, og begyndte som et studie af havets strømninger,<a href="#cite_note-13">[12]</a> men har siden udviklet sig til et større, <a href="/wiki/Multidisciplinaritet" class="mw-redirect" title="Multidisciplinaritet">multidisciplinært</a> felt.<a href="#cite_note-Jenkins-14">[13]</a> Moderne oceanografer undersøger eksempelvis havvands egenskaber, bølger, tidevand og havstrømme, optegner kystlinjer og kortlægger havbunde og studerer <a href="/wiki/Havliv" title="Havliv">liv i havet</a>.<a href="#cite_note-15">[14]</a> Underdisciplinen, der specifikt beskæftiger sig med havets bevægelser, dets styrke og de kræfter der påvirker det, kaldes <a href="/wiki/Fysisk_oceanografi" title="Fysisk oceanografi">fysisk oceanografi</a>.<a href="#cite_note-16">[15]</a> <a href="/wiki/Marinbiologi" title="Marinbiologi">Marinbiologi</a> (også kaldet biologisk oceanografi) studerer de planter, dyr og andre organismer, som lever i havets økosystemer. Begge discipliner understøttes af <a href="/wiki/Kemisk_oceanografi" title="Kemisk oceanografi">kemisk oceanografi</a>, som studerer <a href="/wiki/Grundstof" title="Grundstof">grundstoffernes</a> og diverse <a href="/wiki/Molekyle" title="Molekyle">molekylers</a> effekt i havene, og i nyere tid har beskæftiget sig særligt meget med havets rolle i <a href="/wiki/Kulstofkredsl%C3%B8b" title="Kulstofkredsløb">kulstofkredsløbet</a> samt <a href="/wiki/Kulstof" class="mw-redirect" title="Kulstof">kulstofs</a> rolle i <a href="/wiki/Forsuring" title="Forsuring">forsuringen</a> af verdenshavene. Marin og maritim <a href="/wiki/Naturgeografi" title="Naturgeografi">naturgeografi</a> kortlægger havets størrelse og form, mens <a href="/wiki/Maringeologi" title="Maringeologi">maringeologi</a> (eller geologisk oceanografi) har fundet beviser på <a href="/wiki/Kontinentaldrift" class="mw-redirect" title="Kontinentaldrift">kontinentaldrift</a> og forsket i Jordens sammensætning og struktur, <a href="/wiki/Sedimentering" title="Sedimentering">sedimenteringsprocessen</a> og assisteret <a href="/wiki/Vulkanisme" title="Vulkanisme">vulkanske</a> og <a href="/wiki/Seismologi" title="Seismologi">seismologiske</a> studier.<a href="#cite_note-Jenkins-14">[13]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Havvand">Havvand</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Havvand" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Havvand">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Havvand" class="mw-redirect" title="Havvand">Havvand</a>.</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Aquarius_spacecraft_first_global_salinity_map_Aug-Sep_2011.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Aquarius_spacecraft_first_global_salinity_map_Aug-Sep_2011.jpg/330px-Aquarius_spacecraft_first_global_salinity_map_Aug-Sep_2011.jpg" decoding="async" width="300" height="148" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Aquarius_spacecraft_first_global_salinity_map_Aug-Sep_2011.jpg/500px-Aquarius_spacecraft_first_global_salinity_map_Aug-Sep_2011.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Aquarius_spacecraft_first_global_salinity_map_Aug-Sep_2011.jpg/960px-Aquarius_spacecraft_first_global_salinity_map_Aug-Sep_2011.jpg 2x" data-file-width="2340" data-file-height="1156" /></a><figcaption>Salinitetskort fra rumskibet Aquarius. Regnbuefarverne repræsenterer salinitetsniveau med rød = 40 <a href="/wiki/%E2%80%B0" class="mw-redirect" title="‰">‰</a> og lilla = 30 ‰</figcaption></figure> <table class="wikitable" style="float:right;"> <caption>Større opløsninger i havvand (3,5 % salinitet)<a href="#cite_note-Millero-17">[16]</a> </caption> <tbody><tr> <th>Stof</th> <th>Koncentration (‰)</th> <th>% af alle salter </th></tr> <tr> <td>Chlorid</td> <td>19,3</td> <td>55 </td></tr> <tr> <td>Natrium</td> <td>10,8</td> <td>30,6 </td></tr> <tr> <td>Sulfat</td> <td>2,7</td> <td>7,7 </td></tr> <tr> <td>Magnesium</td> <td>1,3</td> <td>3,7 </td></tr> <tr> <td>Calcium</td> <td>0,41</td> <td>1,2 </td></tr> <tr> <td>Kalium</td> <td>0,40</td> <td>1,1 </td></tr> <tr> <td>Bicarbonat</td> <td>0,10</td> <td>0,4 </td></tr> <tr> <td>Bromid</td> <td>0,07</td> <td>0,2 </td></tr> <tr> <td>Carbonat</td> <td>0,01</td> <td>0,05 </td></tr> <tr> <td>Strontium</td> <td>0,01</td> <td>0,04 </td></tr> <tr> <td>Borat</td> <td>0,01</td> <td>0,01 </td></tr> <tr> <td>Fluorid</td> <td>0,001</td> <td><0,01 </td></tr> <tr> <td>Alle andre stoffer</td> <td><0,001</td> <td><0,01 </td></tr></tbody></table> Vandet i havet har længe mentes at stamme fra Jordens <a href="/wiki/Vulkan" title="Vulkan">vulkaner</a>, som for omkring 4 milliarder år begyndte at afgasse fra smeltet klippe,<a href="#cite_note-Stow-24-25-18">[17]</a> omend nyere forskning tyder på at meget af Jordens vand kan stamme fra <a href="/wiki/Komet" title="Komet">kometer</a>.<a href="#cite_note-19">[18]</a> Et af havvands særlige egenskaber er at det er salt (heraf synonymet "saltvand"). Salinitet måles normalt i promille (<a href="/wiki/%E2%80%B0" class="mw-redirect" title="‰">‰</a>), og det åbne hav har omkring 35 g faststoffer pr. liter, hvilket er en salinitet på 35 ‰. <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a> er en smule højere med 38 ‰,<a href="#cite_note-20">[19]</a> mens saliniteten i den nordlige del af det <a href="/wiki/R%C3%B8de_hav" class="mw-redirect" title="Røde hav">røde hav</a> kan nå helt op på 41‰.<a href="#cite_note-21">[20]</a> Nogle indlandssøer, kendt som <a href="/wiki/Salts%C3%B8" title="Saltsø">saltsøer</a>, har et endnu højere salinitetsniveau, heriblandt <a href="/wiki/D%C3%B8dehavet" class="mw-redirect" title="Dødehavet">Dødehavet</a>, som har 300 g opløst faststof pr. liter (300 ‰). <a href="/wiki/Natriumchlorid" class="mw-redirect" title="Natriumchlorid">Natriumchlorid</a>, også kendt som almindelig <a href="/wiki/Husholdningssalt" title="Husholdningssalt">husholdningssalt</a>, udgør omkring 85 % af faststofferne i havvandet, omend det også indeholder andre metalioner såsom <a href="/wiki/Magnesium" title="Magnesium">magnesium</a> og <a href="/wiki/Calcium" title="Calcium">calcium</a>, og negative ioner såsom sulfat, carbonat og bromid. På trods af variationer i salinitetsniveauet i forskellige have så er den relative sammensætning af de opløste salte den samme i alle verdens have.<a href="#cite_note-22">[21]</a><a href="#cite_note-Millero-17">[16]</a> Havvand er for salt til at det er sikkert for mennesker at drikke større mængder af, da <a href="/wiki/Nyre" title="Nyre">nyrerne</a> ikke kan udlede urin, der er lige så salt som havvand.<a href="#cite_note-23">[22]</a> Mængden af salt i havet har været relativt konstant igennem millioner af år, men flere faktorer påvirker alligevel en vandmasses salinitet.<a href="#cite_note-setalleyduauang-24">[23]</a> Fordampning og biprodukter af isdannelse øger saliniteten, mens <a href="/wiki/Nedb%C3%B8r" title="Nedbør">nedbør</a>, smeltende havis og afstrømning fra land reducerer den.<a href="#cite_note-setalleyduauang-24">[23]</a> <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a> har for eksempel mange floder, der flyder ud i den, og den kan derfor betragtes som <a href="/wiki/Brakvand" title="Brakvand">brakvand</a>.<a href="#cite_note-25">[24]</a> Omvendt er <a href="/wiki/Det_r%C3%B8de_hav" class="mw-redirect" title="Det røde hav">det røde hav</a> meget salt på grund af sin høje fordampningshastighed.<a href="#cite_note-noaaaa-26">[25]</a> Havtemperatur afhænger af mængden af solstråling på havets overflade. I tropiske områder, hvor Solen er næsten direkte over havet, kan temperaturen på overfladelagene blive op til 30 °C mens temperaturen nær polerne er i ækvivalens med havisen omkring -2 °C. Der er en vedvarende cirkulation af vand i havene: Varme overfladestrømme nedkøler efterhånden som de bevæger sig væk fra troperne, og vandet bliver tykkere og synker. Det kolde vand bevæger sig derefter tilbage imod <a href="/wiki/%C3%86kvator" title="Ækvator">ækvator</a> som dybhavsstrømme, drevet af temperaturforandringer og vandets massefylde, før det til sidst igen strømmer op mod overfladen. Dybhavsvand har en temperatur på mellem -2 °C og 5 °C på alle sider af kloden.<a href="#cite_note-27">[26]</a> Havvand med en typisk salinitet på 35‰ har et frysepunkt på omkring −1.8 °C.<a href="#cite_note-28">[27]</a> Når dets temperatur bliver lav nok bliver der dannet <a href="/wiki/Iskrystal" class="mw-redirect" title="Iskrystal">iskrystaller</a> på overfladen. Disse brækkes i mindre stykker og flyder sammen til at danne flade plader, der danner en tyk <a href="/wiki/Suspension_(kemi)" title="Suspension (kemi)">suspension</a> kendt som <a href="/wiki/Krav_(istype)" title="Krav (istype)">krav</a>. I rolige omgivelser fryser denne suspension til en tynd, flad iskappe af tyndis, også kendt som <a href="/wiki/Nilas" title="Nilas">nilas</a>, som tykner efterhånden som ny is dannes på dens underside. I mere turbulent hav danner kravkrystallerne flade plader, som glider under hinanden og derefter flyder sammen og danner <a href="/wiki/Drivis" class="mw-redirect" title="Drivis">isflager</a>. Under nedfrysningsprocessen fanges saltvand og luft mellem iskrystallerne. Nilas kan have en salinitet på 12–15 ‰, men når <a href="/wiki/Havis" title="Havis">havisen</a> er et år gammel vil dette niveau være faldet til 4–6 ‰.<a href="#cite_note-29">[28]</a> Mængden af oxygen i havvand afhænger primært af planterne, der vokser i det. Disse er hovedsageligt <a href="/wiki/Alge" class="mw-redirect" title="Alge">alger</a>, heriblandt <a href="/wiki/Fytoplankton" class="mw-redirect" title="Fytoplankton">fytoplankton</a> og nogle <a href="/wiki/Karplanter" title="Karplanter">karplanter</a> såsom <a href="/wiki/%C3%86gte_havgr%C3%A6s" title="Ægte havgræs">havgræs</a>. I dagslys producerer disse planters <a href="/wiki/Fotosyntese" title="Fotosyntese">fotosyntese</a> oxygen, som opløses i havvandet, og anvendes af havdyr. Om natten stopper fotosyntesen, og mængden af opløst oxygen falder. I det dybe hav, hvor der ikke skinner nok lys til at understøtte planteliv, er der meget list opløst oxygen - i stedet nedbrydes organiske materiale af <a href="/wiki/Anaerobisk_organisme" title="Anaerobisk organisme">anaerobiske</a> bakterier, som producerer <a href="/wiki/Svovlbrinte" title="Svovlbrinte">svovlbrinte</a>.<a href="#cite_note-30">[29]</a> <a href="/wiki/Global_opvarmning" title="Global opvarmning">Global opvarmning</a> menes at forårsage reducerede mængder oxygen i overfladevand, siden opløseligheden af ilt i vand falder ved højere temperaturer.<a href="#cite_note-31">[30]</a> Mængden af lys, der skinner igennem havet, afhænger af solens vinkel, vejret og vandets <a href="/w/index.php?title=Turbiditet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Turbiditet (ikke skrevet endnu)">turbiditet</a>. Meget lys bliver reflekteret tilbage ved overfladen, og rødt lys bliver absorberet i de første få meter. Gult og grønt lys når dybere ned, og violet lys kan nå op til 1000 meter ned. Der er dog ikke nok lys til fotosyntese til plantevækst på dybder under 200 meter.<a href="#cite_note-Russell-32">[31]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Bølger">Bølger</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Bølger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Bølger">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><video id="mwe_player_0" poster="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Steep_deep_water_wave.ogv/220px--Steep_deep_water_wave.ogv.jpg" controls="" preload="none" data-mw-tmh="" class="mw-file-element" width="220" height="165" data-durationhint="13" data-mwtitle="Steep_deep_water_wave.ogv" data-mwprovider="wikimediacommons" resource="/wiki/Fil:Steep_deep_water_wave.ogv"><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/transcoded/f/fa/Steep_deep_water_wave.ogv/Steep_deep_water_wave.ogv.360p.webm" type="video/webm; codecs="vp8, vorbis"" data-transcodekey="360p.webm" data-width="390" data-height="292" /><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/fa/Steep_deep_water_wave.ogv" type="video/ogg; codecs="theora"" data-width="390" data-height="292" /><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/transcoded/f/fa/Steep_deep_water_wave.ogv/Steep_deep_water_wave.ogv.240p.vp9.webm" type="video/webm; codecs="vp9, opus"" data-transcodekey="240p.vp9.webm" data-width="320" data-height="240" /></video><figcaption>Molekylebevægelser mens bølger passerer forbi</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Propagation_du_tsunami_en_profondeur_variable.gif" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Propagation_du_tsunami_en_profondeur_variable.gif/220px-Propagation_du_tsunami_en_profondeur_variable.gif" decoding="async" width="220" height="115" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Propagation_du_tsunami_en_profondeur_variable.gif/330px-Propagation_du_tsunami_en_profondeur_variable.gif 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/2d/Propagation_du_tsunami_en_profondeur_variable.gif 2x" data-file-width="429" data-file-height="225" /></a><figcaption>Når bølgen når lavt vand bliver den langsommere og dens <a href="/wiki/Amplitude" title="Amplitude">amplitude</a> (højde) øges.</figcaption></figure> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Havb%C3%B8lge" title="Havbølge">Havbølge</a>.</div> Vind, der blæser henover en vandmasses overflade, danner <a href="/wiki/Havb%C3%B8lge" title="Havbølge">bølger</a>, som er vinkelrette til vindens retning. Friktionen mellem luft og vand ved en mild brise i en dam kan forårsage dannelsen af <a href="/w/index.php?title=Kapillarb%C3%B8lge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kapillarbølge (ikke skrevet endnu)">krusninger</a> på vandoverfladen. En stærk blæst henover havet forårsager større bølger idet den bevægende luft skubber op mod den hævede vandryg. Bølgerne når deres maksimale højde når den hastighed de bevæger sig i, næsten svarer til vindhastigheden. I åbent hav, når vinden blæser konstant sådan som det ses på den sydlige halvkugle i de såkaldte "<a href="/wiki/Roaring_forties" title="Roaring forties">roaring forties</a>", ruller lange, samlede masser af vand kaldet <a href="/wiki/D%C3%B8nning" title="Dønning">dønninger</a> henover havet.<a href="#cite_note-Stow-83-84-33">[32]</a><a href="#cite_note-NOAA-34">[33]</a><a href="#cite_note-35">[34]</a> Hvis vinden dør hen reduceres bølgedannelsen, men allerede-dannede bølger fortsætter med at rejse i deres oprindelige retning indtil de støder på land. Størrelsen på bølgerne afhænger af deres <a href="/wiki/Slagl%C3%A6ngde_(b%C3%B8lge)" title="Slaglængde (bølge)">slaglængde</a>, afstanden som vinden har blæst henover vandet og den vinds styrke og varighed. Når bølger møder andre bølger, der kommer fra andre retninger, forårsager sammenstøder mellem dem forstyrrelser og uregelmæssigheder i havet.<a href="#cite_note-NOAA-34">[33]</a> <a href="/wiki/Konstruktiv_interferens" class="mw-redirect" title="Konstruktiv interferens">Konstruktiv interferens</a> kan forårsage individuelle (uventede) <a href="/w/index.php?title=Monsterhavb%C3%B8lge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Monsterhavbølge (ikke skrevet endnu)">monsterhavbølger</a>, der som minimum bliver dobbelt så store som normale bølger.<a href="#cite_note-36">[35]</a><a href="#cite_note-mrgarrison-37">[36]</a> De fleste bølger er mindre end 3 meter høje<a href="#cite_note-mrgarrison-37">[36]</a> men det hænder at stærke storme kan fordoble eller tredoble den højde;<a href="#cite_note-38">[37]</a> <a href="/wiki/Offshorekonstruktion" title="Offshorekonstruktion">offshorekonstruktioner</a> såsom <a href="/wiki/Vindm%C3%B8llepark" title="Vindmøllepark">havvindmølleparker</a> og <a href="/wiki/Boreplatform" title="Boreplatform">boreplatforme</a> anvender anvender <a href="/wiki/Meteorologi" title="Meteorologi">meteorologiske</a> og <a href="/wiki/Oceanografi" title="Oceanografi">oceanografiske</a> statistikker fra målinger til at udregne hvilken bølgestyrke (inklusive eksempelvis <a href="/w/index.php?title=Hundrede%C3%A5rsb%C3%B8lge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hundredeårsbølge (ikke skrevet endnu)">hundredeårsbølger</a>) som de skal kunne modstå.<a href="#cite_note-39">[38]</a> Monsterhavbølger er dog blevet set på højder helt op til over 25 meter.<a href="#cite_note-40">[39]</a><a href="#cite_note-41">[40]</a> Det laveste punkt mellem bølgerne kaldes "truget", og bølgelængden defineres som afstanden mellem bølgetoppene. Selvom bølgen skubbes henover havoverfladen af vinden er der ikke tale om en horisontal bevægelse af vand, men derimod en overførsel af <a href="/wiki/Energi" title="Energi">energi</a>. Når bølgerne nærmer sig land og bevæger sig ind på lavt vand ændres de: hvis de ankommer vinklet kan bølgerne bøje sig (<a href="/wiki/Refraktion" title="Refraktion">refraktion</a>) eller vikle sig om sten og <a href="/wiki/N%C3%A6s_(halv%C3%B8)" title="Næs (halvø)">næs</a> (<a href="/wiki/Diffraktion" title="Diffraktion">diffraktion</a>). Når bølgen når et punkt hvor dens dybeste vandsvingninger rammer <a href="/wiki/Havbund" title="Havbund">havbunden</a>, begynder den at sætte farten ned. Dette trækker bølgetoppene tættere sammen og øger bølgens højde, hvilket kaldes "<a href="/wiki/Shoaling" title="Shoaling">shoaling</a>". Når forholdet mellem bølgens højde og vanddybden overskrider en bestemt grænse brydes bølgen i "<a href="/wiki/Br%C3%A6nding_(vand)" title="Brænding (vand)">brændingen</a>", og vælger sammen i en masse af skummende vand.<a href="#cite_note-mrgarrison-37">[36]</a> Dette skyller op på stranden, hvorefter det falder tilbage i havet som følge af tyngdekraften.<a href="#cite_note-NOAA-34">[33]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tsunami">Tsunami</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Tsunami" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Tsunami">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Tsunami" title="Tsunami">Tsunami</a>.</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:2004_Indian_Ocean_earthquake_-_affected_countries.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/89/2004_Indian_Ocean_earthquake_-_affected_countries.png/220px-2004_Indian_Ocean_earthquake_-_affected_countries.png" decoding="async" width="220" height="180" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/89/2004_Indian_Ocean_earthquake_-_affected_countries.png/330px-2004_Indian_Ocean_earthquake_-_affected_countries.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/89/2004_Indian_Ocean_earthquake_-_affected_countries.png/440px-2004_Indian_Ocean_earthquake_-_affected_countries.png 2x" data-file-width="800" data-file-height="655" /></a><figcaption>Lande, der blev ramt af tsunamier efter <a href="/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004" title="Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004">jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004</a>. Tsunamier udløst af pludselige geologiske begivenheder kan bevæge sig over meget lange afstande</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:2004-tsunami.jpg" class="mw-file-description"><img alt="Tsunami i Thailand" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/2004-tsunami.jpg/250px-2004-tsunami.jpg" decoding="async" width="220" height="160" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/2004-tsunami.jpg/330px-2004-tsunami.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/2004-tsunami.jpg/500px-2004-tsunami.jpg 2x" data-file-width="1536" data-file-height="1114" /></a><figcaption>En <a href="/wiki/Tsunami" title="Tsunami">tsunami</a> udløst af <a href="/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004" title="Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004">jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004</a> rammer Thailand</figcaption></figure> En tsunami er en usædvanlig form for bølge, der kan opstå ved en usædvanligt kraftfuld begivenhed såsom et undervandsjordskælv eller -jordskred, et meteornedslag eller et vulkanudbrud. Disse begivenheder kan midlertidigt løfte eller sænke havoverfladen i det påvirkede område, hvorefter det forskudte havvands potentielle energi bliver til kinetisk energi og skaber en lav bølge, en tsunami, der spreder sig udad ved en hastighed proportionel til vanddybdens kvadratrod, og som derfor bevæger sig meget hurtigere i det åbne hav end på en <a href="/wiki/Kontinentalsokkel" title="Kontinentalsokkel">kontinentalsokkel</a>.<a href="#cite_note-usgstsunami-42">[41]</a> I det dybe åbne hav har tsunamier bølgelængder på omkring 130 til 480 kilometer og bevæger sig med en hastighed på mere end 970 km/t),<a href="#cite_note-NTWC-physics-43">[42]</a> men de opdages sjældent på dette stadie, da de typisk er mindre end en meter høje.<a href="#cite_note-UoW-44">[43]</a> I modsætning hertil har overfladehavbølger forårsaget af vind væsentligt mindre bølgelængder, bevæger sig med en hastighed på op til 105 km/t og er op til 14 meter høje.<a href="#cite_note-UoW-44">[43]</a> En udløsende begivenhed på kontinentalsoklen kan forårsage en lokal tsunami på landsiden og en fjern tsunami som bevæger sig udover havet. Bølgens energi spredes kun gradvist, men spredes ud over bølgefronten på en måde så dens front bliver længere efterhånden som bølgen bevæger sig væk fra kilden og gennemsnitsenergien reduceres således at fjerne kyster i gennemsnit kun rammes af svagere bølger. Da bølgehastigheden styres af vanddybden rejser bølgen dog ikke i alle retninger ved samme hastighed og dette påvirker bølgefrontens retning - en effekt der kendes som <a href="/wiki/Refraktion" title="Refraktion">refraktion</a> - hvilket kan fokusere den frembrusende tsunamis styrke i nogle områder og svække den i andre i henhold til <a href="/wiki/Topografi" title="Topografi">topografien</a> under vandet.<a href="#cite_note-45">[44]</a><a href="#cite_note-46">[45]</a> Efterhånden som en tsunami <a href="/wiki/Shoaling" title="Shoaling">bevæger sig ind i lavt vand</a> øges dens hastighed, dens bølgelængde bliver kortere og dens <a href="/wiki/Amplitude" title="Amplitude">amplitude</a> øges enormt,<a href="#cite_note-UoW-44">[43]</a> meget på samme måde som for vind-genererede bølger i lavt vand, men på en langt større skala. Tsunamien kan enten ramme kysten med truget eller bølgetoppen først.<a href="#cite_note-usgstsunami-42">[41]</a> I det førstnævnte tilfælde trækker havet sig tilbage og blotter områder under <a href="/wiki/Tidevandszone" title="Tidevandszone">tidevandszonen</a> på kysten, hvilket kan fungere som en vigtig advarsel for beboere langs kysten.<a href="#cite_note-47">[46]</a> Når bølgetoppen ankommer <a href="/wiki/Br%C3%A6nding_(vand)" title="Brænding (vand)">brydes</a> den normalt ikke, men skyller i stedet indover land og oversvømmer alt på sin vej. Store dele af ødelæggelsen sker typisk når oversvømmelsesvandet drænes tilbage i havet efter tsunamien har ramt, og derigennem trækker vragrester, mennesker og mange andre ting med sig ud i havet. Ofte kan en enkelt geologisk begivenhed udløse flere tsunamier, hvorefter disse kan ankomme i intervaller på mellem otte minutter og to timer. Et af de mest kendte eksempler på dette i nyere tid skete 26. december 2004, da <a href="/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004" title="Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004">et kraftigt undervandsjordskælv i Det Indiske Ocean</a> udløste en række altødelæggende tsunamier, der endte med at koste mere end 227.000 mennesker livet.<a href="#cite_note-TEC_Report-48">[47]</a><a href="#cite_note-49">[48]</a><a href="#cite_note-50">[49]</a> Den første bølge, der rammer kysten, er ikke nødvendigvis den største eller mest destruktive.<a href="#cite_note-usgstsunami-42">[41]</a> Somme tider kan en tsunami transformeres til en <a href="/w/index.php?title=Tidevandsb%C3%B8lge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tidevandsbølge (ikke skrevet endnu)">tidevandsbølge</a>, hvilket oftest ses i en lavvandet bugt eller en <a href="/wiki/Flodmunding" class="mw-redirect" title="Flodmunding">flodmunding</a>.<a href="#cite_note-NTWC-physics-43">[42]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Strømme">Strømme</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Strømme" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Strømme">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Corrientes-oceanicas.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/Corrientes-oceanicas.png/250px-Corrientes-oceanicas.png" decoding="async" width="220" height="115" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/Corrientes-oceanicas.png/330px-Corrientes-oceanicas.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/Corrientes-oceanicas.png/500px-Corrientes-oceanicas.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="522" /></a><figcaption>Overfladestrømme: rød–varm, blå–kold</figcaption></figure> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Havstr%C3%B8m" title="Havstrøm">Havstrøm</a>.</div> Vind, der blæser henover havoverfladen, forårsager <a href="/wiki/Friktion" title="Friktion">friktion</a> ved grænsefladen mellem luft og hav. Udover at forårsage bølger får dette også havvandet ved overfladen til at bevæge sig i samme retning som vinden. Selvom vindene kan variere blæser de på et givent sted altid primært fra en bestemt retning, hvilket muliggør dannelsen af overfladestrømme. Vestlige vinde er de mest almindelige ved de midterste breddegrader, mens østlige vinde dominerer troperne.<a href="#cite_note-51">[50]</a> Når vand bevæger sig på denne måde flyder andet vand ind for at udfylde hullet og der opstår en cirkulær bevægelse af overfladestrømme der kendes som en <a href="/wiki/Gyre" title="Gyre">gyre</a>. Der findes fem centrale gyrer i verdenshavene: to i Stillehavet, to i Atlanterhavet og en enkelt i det Indiske ocean. Andre mindre gyrer kan findes i mindre have, og en enkelt gyre flyder omkring <a href="/wiki/Antarktika" class="mw-redirect" title="Antarktika">Antarktika</a>. Disse gyrer har fulgt de samme ruter i flere årtusinder, ledt af landets topografi, vindretningen og <a href="/wiki/Coriolis-effekten" class="mw-redirect" title="Coriolis-effekten">Coriolis-effekten</a>. Overfladestrømmene flyder med uret i den nordlige halvkugle og mod uret i den sydlige halvkugle. Vandet, der bevæger sig væk fra ækvator, er varmt hvorimod det der flyder i modsat retning har mistet det meste af sin varme. Disse strømme har en tendens til at moderere Jordens klima ved at nedkøle regionen omkring ækvator og opvarme regioner ved højere breddegrader.<a href="#cite_note-NOAAcurrent-52">[51]</a> Det globale klima, såvel som <a href="/wiki/Vejrudsigt" title="Vejrudsigt">vejrudsigter</a>, påvirkes voldsomt af verdenshavene så <a href="/wiki/Generel_cirkulationsmodel" title="Generel cirkulationsmodel">globale klimamodeller</a> gør brug af de <a href="/wiki/Generel_havcirkulationsmodel" title="Generel havcirkulationsmodel">generelle havcirkulationsmodeller</a> såvel som af modeller af andre større komponenter såsom <a href="/wiki/Jordens_atmosf%C3%A6re" title="Jordens atmosfære">atmosfære</a>, landoverflader, aerosoler og havis.<a href="#cite_note-53">[52]</a> Havmodeller gør brug af en gren af fysikken, <a href="/wiki/Geofysisk_v%C3%A6skedynamik" title="Geofysisk væskedynamik">geofysisk væskedynamik</a>, som beskriver strømninger af væsker såsom havvand i stor skala.<a href="#cite_note-54">[53]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Thermohaline_Circulation_2.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Thermohaline_Circulation_2.png/220px-Thermohaline_Circulation_2.png" decoding="async" width="220" height="138" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Thermohaline_Circulation_2.png/330px-Thermohaline_Circulation_2.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Thermohaline_Circulation_2.png/440px-Thermohaline_Circulation_2.png 2x" data-file-width="1100" data-file-height="690" /></a><figcaption><a href="/wiki/Den_termohaline_cirkulation" title="Den termohaline cirkulation">Havenes store transportbånd</a> vist i blåt med de varmere overfladestrømme i rød</figcaption></figure> Overfladestrømme påvirker kun de øverste få hundrede meter af havet, men der er også større strømme i havdybderne forårsaget af bevægelse i dybe vandmasser. En central dybhavsstrøm bevæger sig gennem alle verdens have og kendes som <a href="/wiki/Den_termohaline_cirkulation" title="Den termohaline cirkulation">Den termohaline cirkulation</a> eller "det store transportbånd". Denne bevægelse er langsom og drives af forskelle i vandets massefylde som følge af variationer i salinitet og temperatur.<a href="#cite_note-55">[54]</a> Ved højere breddegrader nedkøles vandet på grund af den lave atmosfæriske temperatur og bliver dermed mere salt efterhånden som havisen udkrystalliseres. Begge disse faktorer gør den tættere og får vandet til at synke. Dette vand flyder herefter fra det dybe hav omkring <a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a> sydpå mellem de kontinentale landmasser på begge sider af Atlanterhavet. Når det når Antarktis bliver det tilført yderligere masser af koldt, synkende vand og flyder derefter mod øst. Herefter splittes det i to strømme, som bevæger sig nordpå ind i det Indiske ocean og Stillehavet. Her opvarmes det gradvist, bliver mindre tæt, stiger mod overfladen og løber tilbage. Det tager tusind år for dette cirkulationsmønster at blive fuldført.<a href="#cite_note-NOAAcurrent-52">[51]</a> Udover gyrer findes der også midlertidige overfladestrømme, der opstår under særlige omstændigheder. Når bølger rammer en kyst fra en vinkel skabes en særlig <a href="/w/index.php?title=Kyststr%C3%B8m&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kyststrøm (ikke skrevet endnu)">kyststrøm</a> idet vandet skubbes parallelt med kystlinjen. De <a href="/wiki/Br%C3%A6nding_(b%C3%B8lge)" class="mw-redirect" title="Brænding (bølge)">brydende bølgers</a> størrelse, strandens længde og bølgens skrå vinkel på stranden er alle med til at afgøre hvor stærk en kyststrøm er.<a href="#cite_note-56">[55]</a> Disse strømme kan flytte store mængder sand eller småsten, skabe <a href="/wiki/Odde" title="Odde">odder</a> og få hele strande til at forsvinde og blokere vandkanaler.<a href="#cite_note-NOAAcurrent-52">[51]</a> Et <a href="/wiki/Revlehul" title="Revlehul">revlehul</a> kan opstå når vand fra indgående bølger samles nær kosten og derefter kanaliseres ud til havet gennem en kanal i havbunden. Dette kan ske i et hul i en <a href="/wiki/Sandbanke" title="Sandbanke">sandbanke</a> eller nær en menneskeskabt struktur såsom en <a href="/wiki/H%C3%B8fde" title="Høfde">høfde</a>. Disse stærke strømme kan have en hastighed på næsten 1 m/s, kan dannes på forskellige steder og i forskellige stadier af tidevandet og kan bære uopmærksomme badegæster væk fra stranden.<a href="#cite_note-57">[56]</a> Midlertidige oprulningsstrømme opstår når vinden skubber vandet væk fra land og det dybere vand stiger op for at tage dets plads. Dette kolde vand er også rigt på næringsstoffer og skaber en opblomstring af fytoplankton og en forøgelse af mængden af havaktivitet i området.<a href="#cite_note-NOAAcurrent-52">[51]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tidevand">Tidevand</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Tidevand" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Tidevand">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Tidevand" title="Tidevand">Tidevand</a>.</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Tides_overview_Danish.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/Tides_overview_Danish.png/220px-Tides_overview_Danish.png" decoding="async" width="220" height="197" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/Tides_overview_Danish.png/330px-Tides_overview_Danish.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/Tides_overview_Danish.png/440px-Tides_overview_Danish.png 2x" data-file-width="1914" data-file-height="1718" /></a><figcaption>Højvande (blå) ved den nærmeste og fjerneste del af Jorden til Månen</figcaption></figure> Tidevand er en regelmæssig stigning og fald i vandniveau i havene som reaktion på <a href="/wiki/M%C3%A5nen" title="Månen">Månen</a> og <a href="/wiki/Solen" title="Solen">Solens</a> påvirkning af <a href="/wiki/Tyngdekraft" class="mw-redirect" title="Tyngdekraft">tyngdekraften</a>, og effekterne af Jordens rotation. I løbet af hvert tidevandscyklus vil vand på ethvert givent sted stige til en maksimal vandstand kendt som "højvande" (selve stigningen kaldes "flod") og derefter sænke sig til en minimal vandstand kaldet "lavvande" (selve faldet kaldes "ebbe"). Idet vandet trækker sig blotter det gradvist større dele af <a href="/wiki/Forstrand" title="Forstrand">forstranden</a>, også kendt som <a href="/wiki/Tidevandszone" title="Tidevandszone">tidevandszonen</a>. Forskellen i højde mellem højvande og lavvande kaldes <a href="/wiki/Tidevandsamplitude" title="Tidevandsamplitude">tidevandsamplituden</a>.<a href="#cite_note-oceanservice-58">[57]</a><a href="#cite_note-59">[58]</a> De fleste områder oplever to højvande hver dag, ved intervaller på omkring 12 timer og 25 minutter. Dette er halvdelen af de 24 timer og 50 minutter, som det tager Jorden at foretage en hel rotation om sig selv, og returnere Månen til sin tidligere position i forhold til en observatør. Månens masse er omkring 27 millioner gange mindre end Solens, men 400 gange tættere på Jorden.<a href="#cite_note-NOAAtides-60">[59]</a> <a href="/wiki/Tidevandskraft" title="Tidevandskraft">Tidevandskraft</a> mindskes kraftigt jo længere væk man kommer, så månen har mere end to gange så stærk en effekt på tidevandet som Solen.<a href="#cite_note-NOAAtides-60">[59]</a> Der dannes en bule i havet der hvor Jorden er tættest på Månen, da det også er det sted hvor påvirkningen fra Månens tyngdekraft er stærkest. På den modsatte side af Jorden er månens kraft svagest, hvilket forårsager en anden bule. Efterhånden som Månen roterer rundt om Jorden vil disse buler følge samme bevægelse rundt om Jorden. Solens tyngdekrafttiltrækning har også en effekt på havet, men dens tidevandseffekt er væsentligt mængde kraftfuld end Månens. Når Solen, Månen og Jorden er placeret på en lige linje (ved <a href="/wiki/Fuldm%C3%A5ne" title="Fuldmåne">fuldmåne</a> og <a href="/wiki/Nym%C3%A5ne" title="Nymåne">nymåne</a>) resulterer deres kombinerede effekt i væsentligt større tidevandsamplitude, mens det modsatte er tilfældet når Solen er positioneret i en vinkel på 90° fra Månen set fra Jorden.<a href="#cite_note-oceanservice-58">[57]</a> Tidevandsstrømme af havvand modstås af vandets <a href="/wiki/Inerti" title="Inerti">inerti</a>, og kan påvirkes af landmasser. I områder såsom den <a href="/wiki/Mexicanske_Golf" title="Mexicanske Golf">Mexicanske Golf</a> hvor land begrænser bulernes bevægelse, kan man opleve at der kun er tidevand en enkelt gang om dagen. Kystnært fra en ø kan der være et kompleks dagligt tidevandscyklus med fire højvande. Østræderne ved <a href="/w/index.php?title=Chalkis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chalkis (ikke skrevet endnu)">Chalkis</a> på <a href="/wiki/Evia" title="Evia">Evia</a> oplever stærke strømme, som meget pludseligt skifter retning, normalt fire gange om dagen, men op til 12 dagen når Månen og Solen er 90° fra hinanden.<a href="#cite_note-EuripusStraits-61">[60]</a> I områder med en tragtformet bugt eller flodmunding kan tidevandsamplituden blive større. <a href="/wiki/Bay_of_Fundy" title="Bay of Fundy">Bay of Fundy</a> er det bedst kendte eksempel på dette, og kan opleve tidevand på 15 meter. Selvom tidevand er regelmæssigt og forudsigeligt kan højden på højvande variere på grund af vinden. Højtrykket i midten af en <a href="/wiki/Anticyklon" title="Anticyklon">anticyklon</a> skubber vandet ned, og associeres med abnormt lavt tidevand, mens <a href="/wiki/H%C3%B8jtryk_og_lavtryk" title="Højtryk og lavtryk">lavtryk</a> omvendt kan forårsage ekstremt højt tidevand.<a href="#cite_note-oceanservice-58">[57]</a> En <a href="/wiki/Stormflod" title="Stormflod">stormflod</a> kan opstå når kraftige vinde skubber vand op mod kysten i et lavvandsområde og dette kan, i kombination med et lavtrykssystem, hæve havoverfladen ved højvande dramatisk. I 1900 oplevede <a href="/wiki/Galveston,_Texas" class="mw-redirect" title="Galveston, Texas">Galveston, Texas</a> en stigning på 5 m under <a href="/wiki/Galveston-orkanen_(1900)" title="Galveston-orkanen (1900)">en dødbringende orkan</a>, der overvældede byen, dræbte mere end 3500 mennesker og ødelagde 3636 hjem.<a href="#cite_note-62">[61]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Havbassiner">Havbassiner</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Havbassiner" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Havbassiner">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Tectonic_plate_boundaries.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/40/Tectonic_plate_boundaries.png/250px-Tectonic_plate_boundaries.png" decoding="async" width="220" height="122" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/40/Tectonic_plate_boundaries.png/330px-Tectonic_plate_boundaries.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/40/Tectonic_plate_boundaries.png/500px-Tectonic_plate_boundaries.png 2x" data-file-width="775" data-file-height="429" /></a><figcaption>Tre typer pladegrænser</figcaption></figure> Jorden består af <a href="/wiki/Jordens_kerne" title="Jordens kerne">en magnetisk central kerne</a>, en <a href="/wiki/Jordens_kappe" title="Jordens kappe">hovedsageligt flydende kappe</a> og en hård, stiv ydre skal (eller <a href="/wiki/Litosf%C3%A6re" class="mw-redirect" title="Litosfære">litosfære</a>), der består af Jordens klippefyldte <a href="/wiki/Skorpe_(geologi)" title="Skorpe (geologi)">skorpe</a> og de dybere, hovedsageligt faste, ydre lag af kappen. På land er skorpen kendt som <a href="/wiki/Kontinentalplade" title="Kontinentalplade">kontinentalplader</a>, mens den under vandet kendes som <a href="/wiki/Oceanbundsplade" title="Oceanbundsplade">oceanbundsplader</a>. Sidstnævnte består af relativt tæt <a href="/wiki/Basalt" title="Basalt">basalt</a> og er cirka 5-10 kilometer tykke. Den relativt tynde litosfære flyder på den svagere og varmere kappe, og er splintret i en række <a href="/wiki/Pladetektonik" title="Pladetektonik">tektoniske plader</a>.<a href="#cite_note-63">[62]</a> I midten af havet stødes <a href="/wiki/Magma" title="Magma">magma</a> konstant gennem havbunden mellem tilstødende plader, og danner dermed <a href="/wiki/Oceanryg" title="Oceanryg">oceanrygge</a>, hvor <a href="/wiki/Konvektion" title="Konvektion">konvektionsstrømme</a> indenfor kappen har en tendens til at drive de to plader fra hinanden. Parallelt med disse rygge, nærmere kysterne, kan en oceanisk plade glide under en anden i en proces kendt som <a href="/wiki/Subduktion" title="Subduktion">subduktion</a>. Denne proces danner dybe <a href="/wiki/Oceangrav" title="Oceangrav">oceangrave</a>, og skaber friktion idet pladerne gnides op mod hinanden. Bevægelsen sker i ryk, hvilket forårsager <a href="/wiki/Jordsk%C3%A6lv" title="Jordskælv">jordskælv</a>, der produceres varme og magma tvinges opad, hvilket skaber undervandsbjerge, hvoraf nogle kan danne kæder af vulkanske øer nær de dybe grave. De oceaniske plader tættere på nogle af grænserne mellem land og hav er typisk en smule tættere og kan glide ind under kontinentalpladerne, hvorved der dannes flere subduktionsgrave. Idet de to plader gnides mod hinanden kan kontinentalpladen deformeres og spænde, hvilket kan skabe bjerge og <a href="/wiki/Seismologi" title="Seismologi">seismisk</a> aktivitet.<a href="#cite_note-64">[63]</a><a href="#cite_note-65">[64]</a> Jordens dybeste grav er <a href="/wiki/Marianergraven" title="Marianergraven">Marianergraven</a>, som strækker sig omkring 2500 kilometer henover havbunden. Den ligger nær <a href="/wiki/Marianerne" title="Marianerne">Marianerne</a>, en vulkansk <a href="/wiki/%C3%98gruppe" title="Øgruppe">øgruppe</a> i det vestlige Stillehav, og selvom den i gennemsnit kun er 68 kilometer bred er dens dybeste punkt 10.994 meter under havoverfladen.<a href="#cite_note-smmt-66">[65]</a> En endnu længere grav løber langs <a href="/wiki/Peru" title="Peru">Perus</a> og <a href="/wiki/Chile" title="Chile">Chiles</a> kyster, hvor den når en dybde på 8065 meter og strækker sig henover 5900 kilometer. Denne grav ligger hvor den oceaniske <a href="/wiki/Nazcapladen" title="Nazcapladen">Nazca-plade</a> glider under den <a href="/wiki/Sydamerikanske_kontinentalplade" title="Sydamerikanske kontinentalplade">sydamerikanske kontinentalplade</a> og er forbundet med stigningen og den vulkanske aktivitet i <a href="/wiki/Andesbjergene" title="Andesbjergene">Andesbjergene</a>.<a href="#cite_note-67">[66]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kyster">Kyster</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Kyster" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Kyster">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Kreidefelsen_2.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Kreidefelsen_2.JPG/220px-Kreidefelsen_2.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Kreidefelsen_2.JPG/330px-Kreidefelsen_2.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Kreidefelsen_2.JPG/440px-Kreidefelsen_2.JPG 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1536" /></a><figcaption><a href="/wiki/Stenstrand" title="Stenstrand">Stenstrand</a> på <a href="/wiki/M%C3%B8n" title="Møn">Møn</a></figcaption></figure> Området hvor land møder hav kaldes <a href="/wiki/Kyst" title="Kyst">kyst</a>. En <a href="/wiki/Strand" title="Strand">strand</a> er akkumuleringen af sand eller <a href="/wiki/Stenstrand" title="Stenstrand">sten</a> på kysten.<a href="#cite_note-Monkhouse291-68">[67]</a> Et <a href="/wiki/N%C3%A6s_(halv%C3%B8)" title="Næs (halvø)">næs</a> betegner typisk et lille fremspring på en kyst mens et større <a href="/wiki/Forbjerg" title="Forbjerg">forbjerg</a> kaldes et <a href="/wiki/Kap_(geografi)" title="Kap (geografi)">kap</a>. En kystlinjes indryk, især mellem to næs eller halvøer, er en <a href="/wiki/Bugt" title="Bugt">bugt</a>, og en særligt stor bugt kan omtales som en <a href="/wiki/Golf_(farvand)" title="Golf (farvand)">golf</a>,<a href="#cite_note-69">[68]</a> omend de to ord i praksis betragtes som synonyme.<a href="#cite_note-DDO-golf-70">[69]</a> Kystlinjer påvirkes af flere faktorer heriblandt bølgernes styrke idet de rammer kysten, kystklippernes sammensætningen og hårdhed, skråningen ud for kysten og meget andet. Normalt ruller der seks til otte bølger mod kysten i minuttet, og disse kendes som konstruktive bølger, da de har en tendens til at flytte materiale op ad stranden og ikke har en nævneværdig erosiv effekt. Stormbølger rammer derimod kysten hurtigt efter hinanden, og kendes som destruktive bølger, da deres <a href="/w/index.php?title=Skvulp&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skvulp (ikke skrevet endnu)">skvulpen</a> flytter strandmateriale ud i havet. Under deres påvirkning bliver sand og småsten på stranden malet sammen og eroderet. Ved højvande kan en stormbølge ved foden af en klippe have en ødelæggende effekt, da luft i huller og sprækker bliver komprimeret og derefter udvider sig hastigt med frigivelsen af trykket. På samme tid kan sand og småsten have en eroderende effekt idet de kastes mod klipperne. Dette har en tendens til at underskære klippen, og bliver efterfølgende forværret af normale <a href="/wiki/Forvitring" class="mw-redirect" title="Forvitring">forvitringsprocesser</a> forårsaget af eksempelvis frost. En bølgeskåret platform udvikler sig langsomt ved foden af klippen, hvilket har en beskyttende effekt og reducerer yderligere bølgeerosion.<a href="#cite_note-Monkhouse291-68">[67]</a> Materiale fra landmarginerne ender med tiden i havet. Her gennemgår det <a href="/w/index.php?title=Nedslidning_(erosion)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nedslidning (erosion) (ikke skrevet endnu)">nedslidning</a> efterhånden som strømme, der flyder parallelt med kysten, transporterer sand og småsten væk fra deres oprindelsessted. Bundfald, der flyder i floder i retning mod havet, ender typisk på havbunden hvor det med tiden kan forårsage <a href="/wiki/Floddelta" title="Floddelta">floddeltaer</a> i <a href="/wiki/Flodmunding" class="mw-redirect" title="Flodmunding">flodmundinger</a>. Alle disse materialer bevæger sig frem og tilbage påvirket af bølger, tidevand og strømme.<a href="#cite_note-Monkhouse291-68">[67]</a> <a href="/wiki/Opmudring" title="Opmudring">Opmudring</a> fjerner materiale og uddyber kanaler, men kan have uventede bivirkninger andetsteds på kystlinjen. Myndigheder søger ofte at forhindre oversvømmelse af land ved at bygge <a href="/wiki/Mole" title="Mole">moler</a>, <a href="/wiki/Dige" title="Dige">diger</a> og andre forsvarsværker mod havet. For eksempel er <a href="/wiki/Thames_Barrier" title="Thames Barrier">Thames Barrier</a> beregnet til at beskytte <a href="/wiki/London" title="London">London</a> fra en stormflod,<a href="#cite_note-71">[70]</a> mens svigtet i digerne omkring <a href="/wiki/New_Orleans" title="New Orleans">New Orleans</a> under <a href="/wiki/Orkanen_Katrina" title="Orkanen Katrina">Orkanen Katrinas</a> hærgen, medvirkede til at skabe en <a href="/w/index.php?title=Humanit%C3%A6r_krise&action=edit&redlink=1" class="new" title="Humanitær krise (ikke skrevet endnu)">humanitær krise</a> i USA. <a href="/wiki/Landvinding" title="Landvinding">Landvinding</a> i <a href="/wiki/Hong_Kong" class="mw-redirect" title="Hong Kong">Hong Kong</a> muliggjorde konstruktionen af <a href="/wiki/Hong_Kong_International_Airport" title="Hong Kong International Airport">Hong Kong International Airport</a> ved at udjævne og udvide to mindre øer.<a href="#cite_note-72">[71]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Havoverflade">Havoverflade</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Havoverflade" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Havoverflade">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Havoverflade" title="Havoverflade">Havoverflade</a>.</div> <a href="/wiki/Havoverfladen" class="mw-redirect" title="Havoverfladen">Havoverfladen</a>, eller havniveauet, er et nulpunkt, der henvises til i angivelser om højder, eksempelvis <a href="/wiki/Meter_over_havet" class="mw-redirect" title="Meter over havet">meter over havet</a>. Havoverfladens beliggenhed påvirkes af en række faktorer over kortere og længere tidsperioder, og har igennem størstedelen af den geologiske tid været højere end den er i dag.<a href="#cite_note-Stow-74-73">[72]</a> Den centrale faktor, som påvirker havoverfladen over tid er resultatet af forandringer i den oceaniske skorpe, og en tendens til yderligere fald i havoverflade forventes at fortsætte på meget lang sigt.<a href="#cite_note-74">[73]</a> Ved den <a href="/wiki/Sidste_istids_maksimum" title="Sidste istids maksimum">sidste istids maksimum</a>, for omkring 20000 år siden, var havoverfladen 120 meter under sit nuværende niveau. I mindst de sidste 100 år er <a href="/wiki/Havniveaustigning" title="Havniveaustigning">havoverfladen steget</a> med 1,8 millimeter om året i gennemsnit.<a href="#cite_note-75">[74]</a> Det meste af denne stigning kan tilskrives en øget temperatur i havet, og den resulterende lette varmeudvidelse i de øvre 500 meter vand. Yderligere bidrag, op til 25 % af effekten, kommer fra vandkilder på land, såsom smeltende <a href="/wiki/Sne" title="Sne">sne</a> og <a href="/wiki/Gletsjer" title="Gletsjer">gletsjere</a>, samt udvinding af <a href="/wiki/Grundvand" title="Grundvand">grundvand</a> til irrigering og andre landbrugsmæssige og menneskelige behov.<a href="#cite_note-76">[75]</a> Den stigende vandstand som resultat af <a href="/wiki/Global_opvarmning" title="Global opvarmning">global opvarmning</a> forventes at fortsætte mindst frem til slutningen af det <a href="/wiki/21._%C3%A5rhundrede" title="21. århundrede">21. århundrede</a>.<a href="#cite_note-77">[76]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Vandets_kredsløb">Vandets kredsløb</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Vandets kredsløb" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Vandets kredsløb">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Vandets_kredsl%C3%B8b" title="Vandets kredsløb">Vandets kredsløb</a>.</div> Havet spiller en central rolle i <a href="/wiki/Vandets_kredsl%C3%B8b" title="Vandets kredsløb">det hydrologiske cyklus</a>, hvori vand <a href="/wiki/Fordampning" title="Fordampning">fordamper</a> fra havet, bevæger sig gennem atmosfæren som <a href="/wiki/Vanddamp" title="Vanddamp">damp</a>, <a href="/wiki/Kondensering" title="Kondensering">kondenserer</a>, falder som <a href="/wiki/Nedb%C3%B8r" title="Nedbør">regn eller sne</a>, og dermed muliggør liv på landjorden, og efterfølgende for størstedelens vedkommende flyder tilbage i havet.<a href="#cite_note-78">[77]</a> Selv i <a href="/wiki/Atacama%C3%B8rkenen" title="Atacamaørkenen">Atacamaørkenen</a>, hvor der kun sjældent falder regn, blæser der tykke tågeskyer kendt som <a href="/w/index.php?title=Camanchaca&action=edit&redlink=1" class="new" title="Camanchaca (ikke skrevet endnu)">camanchaca</a> ind fra havet, og muliggør dermed planteliv.<a href="#cite_note-79">[78]</a> I Centralasien og andre store landmasser findes der <a href="/wiki/Endorheisk_bassin" title="Endorheisk bassin">endorheiske bassiner</a>, som ikke har nogen vej ud i havet, hvad enten de er separeret fra havet af bjerge eller andre naturlige geologiske elementer, der forhindrer vandet i at dræne væk. Det <a href="/wiki/Kaspiske_hav" class="mw-redirect" title="Kaspiske hav">Kaspiske hav</a> er det største af disse bassiner - dets centrale indstrømning er fra floden <a href="/wiki/Volga" title="Volga">Volga</a>, der er ikke nogen udstrømning, og fordampningen af vand medfører derfor at der akkumuleres større mængder salt og opløste mineraler. <a href="/wiki/Arals%C3%B8en" title="Aralsøen">Aralsøen</a> i Kasakhstan og Usbekistan, og <a href="/w/index.php?title=Pyramid_Lake_(Nevada)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pyramid Lake (Nevada) (ikke skrevet endnu)">Pyramid Lake i Nevada</a> det vestlige USA, er yderligere eksempler på store, salte indlands-vandmasser uden dræningsmuligheder. Nogle endorheiske søer er mindre salte, men de er alle følsomme overfor kvaliteten i det indstrømmende vand.<a href="#cite_note-80">[79]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kulstofkredsløb">Kulstofkredsløb</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Kulstofkredsløb" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Kulstofkredsløb">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/20px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/40px-Searchtool.svg.png 1.5x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Kulstofkredsl%C3%B8b" title="Kulstofkredsløb">Kulstofkredsløb</a></div> Havet indeholder den største kvantitet af aktivt cirkuleret kulstof i verden, og er i forhold til mængden af kulstof det kan opbevare kun overgået af <a href="/wiki/Litosf%C3%A6re" class="mw-redirect" title="Litosfære">litosfæren</a>.<a href="#cite_note-GlobalCarbonCycle-81">[80]</a> Havenes overfladelag indeholder store mængder <a href="/w/index.php?title=Opl%C3%B8st_organisk_carbon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Opløst organisk carbon (ikke skrevet endnu)">opløst organisk kulstof</a>, der hastigt udveksles med atmosfæren. Det dybe lags koncentration af <a href="/wiki/Total_uorganisk_carbon" title="Total uorganisk carbon">opløst uorganisk kulstof</a> er omkring 15 % højere end overfladelagets<a href="#cite_note-Sarmiento_and_Gruber_2006-82">[81]</a> og det forbliver lagret i længere perioder.<a href="#cite_note-Prentice_etal_2001-83">[82]</a> <a href="/wiki/Den_termohaline_cirkulation" title="Den termohaline cirkulation">Den termohaline cirkulation</a> udveksler kulstof mellem disse to lag.<a href="#cite_note-GlobalCarbonCycle-81">[80]</a> Kulstof ender i havet idet atmosfærisk <a href="/wiki/Kuldioxid" title="Kuldioxid">kuldioxid</a> opløses i overfladelagene og omdannes til <a href="/wiki/Kulsyre" title="Kulsyre">kulsyre</a>, <a href="/wiki/Carbonat" title="Carbonat">carbonat</a> og <a href="/wiki/Bicarbonat" title="Bicarbonat">bicarbonat</a>:<a href="#cite_note-84">[83]</a> <dl><dd>CO2 (gas) ⇌ CO2 (aq)</dd> <dd>CO2 (aq) + H2O ⇌ H2CO3</dd> <dd>H2CO3 ⇌ HCO3− + H+</dd> <dd>HCO3− ⇌ CO32− + 2 H+</dd></dl> Det kan også blive ført til havet fra floder som opløst organisk kulstof, og derefter omdannes til kulstof af fotosyntetiske organismer. Dette kan enten udveksles igennem <a href="/wiki/F%C3%B8dek%C3%A6de" title="Fødekæde">fødekæden</a> eller bundfælde sig i dybere, mere kulstofrige lag som dødt blødt væv eller i i skaller og knogler som <a href="/wiki/Calciumcarbonat" title="Calciumcarbonat">calciumcarbonat</a>. Det cirkulerer i dette lag i lange perioder, hvorefter det enten bliver aflejret som bundfald eller bliver sendt tilbage til overfladevandet gennem termohalin cirkulation.<a href="#cite_note-Prentice_etal_2001-83">[82]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Forsuring">Forsuring</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Forsuring" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Forsuring">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Havenes_forsuring" title="Havenes forsuring">Havenes forsuring</a>.</div> Havvand er let <a href="/wiki/Alkalinitet" title="Alkalinitet">alkalint</a> og har haft en gennemsnitlig <a href="/wiki/PH-v%C3%A6rdi" class="mw-redirect" title="PH-værdi">pH-værdi</a> på omkring 8,2 henover de seneste 300 millioner år.<a href="#cite_note-NatGeo-85">[84]</a> I nyere tid har antropogene (menneskeskabte) aktiviteter gradvist øget indholdet af kuldioxid i atmosfæren; omkring 30-40 % af den tilføjede CO2 optages af havene, hvor det danner <a href="/wiki/Kulsyre" title="Kulsyre">kulsyre</a> og sænker pH-værdien (der nu er under 8,1<a href="#cite_note-NatGeo-85">[84]</a>) gennem en proces, der omtales som "<a href="/wiki/Havenes_forsuring" title="Havenes forsuring">havenes forsuring</a>".<a href="#cite_note-Feely04-86">[85]</a><a href="#cite_note-Zeebe2008-87">[86]</a><a href="#cite_note-GattusoHansson2011-88">[87]</a> pH-værdien forventes at være faldet til 7,7 (en tredobbelt stigning i hydrogen-ion-koncentration) i år 2100, hvilket er en meget dramatisk forandring på et enkelt århundrede.<a href="#cite_note-AboutAntarctica-89">[88]</a> Et vigtigt element for dannelsen af <a href="/wiki/Skelet" title="Skelet">skeletalt</a> materiale i havdyr er <a href="/wiki/Calcium" title="Calcium">calcium</a>, men <a href="/wiki/Calciumcarbonat" title="Calciumcarbonat">calciumcarbonat</a> bliver mere mere opløseligt i takt med trykket, så carbonatskjolde og skeletter bliver opløst under <a href="/w/index.php?title=Carbonatkompensationsdybde&action=edit&redlink=1" class="new" title="Carbonatkompensationsdybde (ikke skrevet endnu)">carbonatkompensationsdybden</a>.<a href="#cite_note-Pinet-90">[89]</a> Calciumcarbonat bliver også mere opløseligt ved lavere pH-værdier, så havenes forsuring forventes at have en ødelæggende effekt på havorganismer med kalkholdige skjolde eller skaller, såsom <a href="/wiki/%C3%98sters" title="Østers">østers</a>, <a href="/wiki/Musling" class="mw-redirect" title="Musling">muslinger</a>, <a href="/wiki/S%C3%B8pindsvin" title="Søpindsvin">søpindsvin</a> og <a href="/wiki/Koraldyr" title="Koraldyr">koraller</a>,<a href="#cite_note-PMEL-91">[90]</a> da de vil have en reduceret evne til at danne skaller,<a href="#cite_note-orr05-92">[91]</a> og carbonatkompensationsdybden vil stige til at være tættere på havoverfladen. Blandt andre organismer, der vil blive påvirket, er <a href="/wiki/Plankton" title="Plankton">planktonorganismer</a> såsom de bløddyrslignende <a href="/w/index.php?title=Pteropoda&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pteropoda (ikke skrevet endnu)">pteropoda</a> og enkeltcellede <a href="/wiki/Alge" class="mw-redirect" title="Alge">alger</a> kaldet <a href="/wiki/Kalkflagellater" title="Kalkflagellater">kalkflagellater</a> og <a href="/w/index.php?title=Foraminiferer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Foraminiferer (ikke skrevet endnu)">foraminiferer</a>. Alle disse er vigtige dele af <a href="/wiki/F%C3%B8dek%C3%A6de" title="Fødekæde">fødekæden</a> og hvis de begynder at forsvinde vil det få store konsekvenser. I tropiske regioner bliver koraller sandsynligvis voldsomt påvirket, da de vil få sværere ved at opbygge deres calciumcarbonat-skelet,<a href="#cite_note-Cohen2009-93">[92]</a> hvilket vil påvirke andre organismer, der lever i <a href="/wiki/Koralrev" title="Koralrev">koralrev</a>, negativt.<a href="#cite_note-AboutAntarctica-89">[88]</a> Den hastighed, som havenes kemi ændrer sig ved i øjeblikket, lader til at være uden fortilfælde i Jordens geologiske historie, hvilket gør det uvist hvor godt havenes økosystemer vil være i stand til at tilpasse sig den ændrede tilstand i den nære fremtid.<a href="#cite_note-Hönisch2012-94">[93]</a> Et specielt alvorligt spørgsmål er hvordan kombinationen af forsuring og andre belastninger såsom <a href="/wiki/Global_opvarmning" title="Global opvarmning">højere temperaturer</a> og <a href="/w/index.php?title=Anoxisk_begivenhed&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anoxisk begivenhed (ikke skrevet endnu)">lavere iltniveau</a> vil påvirke havene.<a href="#cite_note-Gruber2011-95">[94]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Liv_i_havet">Liv i havet</h2>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Liv i havet" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Liv i havet">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Blue_Linckia_Starfish.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Blue_Linckia_Starfish.JPG/170px-Blue_Linckia_Starfish.JPG" decoding="async" width="170" height="227" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Blue_Linckia_Starfish.JPG/255px-Blue_Linckia_Starfish.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Blue_Linckia_Starfish.JPG/340px-Blue_Linckia_Starfish.JPG 2x" data-file-width="1200" data-file-height="1600" /></a><figcaption><a href="/wiki/Koralrev" title="Koralrev">Koralrev</a> er blandt de mest <a href="/wiki/Biodiversitet" title="Biodiversitet">biodiverse</a> habitater i verden.</figcaption></figure> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/20px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/40px-Searchtool.svg.png 1.5x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Havliv" title="Havliv">Havliv</a></div> Der lever en meget forskelligartet blanding af livsformer i havet. Da sollys kun oplyser de øverste lag er størstedelen af havet i permanent mørke. De forskellige dybder og temperaturzoner er hver især habitat for et unikt sæt af arter, og som helhed er havet derfor hjem til en enorm diversitet af liv.<a href="#cite_note-96">[95]</a> Blandt Der findes mange marine habitater, fra overfladevandet og ned til de dybeste <a href="/wiki/Oceangrav" title="Oceangrav">oceangrave</a>, heriblandt <a href="/wiki/Koralrev" title="Koralrev">koralrev</a>, <a href="/wiki/Tangskov" title="Tangskov">tangskove</a>, <a href="/wiki/%C3%86gte_havgr%C3%A6s" title="Ægte havgræs">havgræsenge</a>, <a href="/wiki/Tidevandspyt" title="Tidevandspyt">tidevandspytter</a>, mudrede, sandede og klippefyldte havbunde, samt den åbne <a href="/wiki/Pelagiske_zone" title="Pelagiske zone">pelagiske zone</a>. Organismerne, der lever i havet, strækker sig i størrelse fra <a href="/wiki/Hvaler" title="Hvaler">hvaler</a> på 30 meter til mikroskopisk <a href="/wiki/Fytoplankton" class="mw-redirect" title="Fytoplankton">fytoplankton</a> og <a href="/wiki/Dyreplankton" class="mw-redirect" title="Dyreplankton">dyreplankton</a>, svampe og bakterier. Liv i havet spiller en vigtig rolle i <a href="/wiki/Kulstofkredsl%C3%B8b" title="Kulstofkredsløb">kulstofkredsløbet</a>, da fotosyntetiske organismer konverterer opløst carbondioxid til organisk carbon, og er derudover også økonomisk vigtigt for mennesker, der <a href="/wiki/Fiskeri" title="Fiskeri">fisker</a> efter det til brug som mad.<a href="#cite_note-Jeffrey-97">[96]</a><a href="#cite_note-kindersley-204-229-98">[97]</a> Livet kan have haft sin oprindelse i havet, og alle <a href="/wiki/Phylum" class="mw-redirect" title="Phylum">større grupper</a> af dyreliv repræsenteres der. Videnskabsfolk er uenige om præcis hvor i havet livet stammer fra: <a href="/w/index.php?title=Miller-Urey&action=edit&redlink=1" class="new" title="Miller-Urey (ikke skrevet endnu)">Miller-Urey</a>-eksperimenterne peger på en fortyndet kemisk "suppe" i åbent vand, mens der blandt nyere forslag er vulkanske varme kilder, finkornede leraflejringer eller en type hydrotermiske væld kaldet "<a href="/wiki/Black_smoker" class="mw-redirect" title="Black smoker">black smokers</a>", som alle ville kunne have ydet beskyttelse fra den farlige <a href="/wiki/Ultraviolet_lys" title="Ultraviolet lys">ultraviolette stråling</a>, der ikke blev blokeret af den tidlige Jords atmosfære.<a href="#cite_note-Stow-138-140-99">[98]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Marine_habitater">Marine habitater</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Marine habitater" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Marine habitater">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Marine_habitater" title="Marine habitater">Marine habitater</a>.</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11791486">.mw-parser-output .plainlist ol,.mw-parser-output .plainlist ul{line-height:inherit;list-style:none;margin:0;padding:0}.mw-parser-output .plainlist ol li,.mw-parser-output .plainlist ul li{margin-bottom:0}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11769306">.mw-parser-output .sidebar{width:22em;float:right;clear:right;margin:0.5em 0 1em 1em;background:#f8f9fa;border:1px solid #aaa;padding:0.2em;text-align:center;line-height:1.4em;font-size:88%;border-collapse:collapse;display:table}body.skin-minerva .mw-parser-output .sidebar{display:table!important;float:right!important;margin:0.5em 0 1em 1em!important}.mw-parser-output .sidebar-subgroup{width:100%;margin:0;border-spacing:0}.mw-parser-output .sidebar-left{float:left;clear:left;margin:0.5em 1em 1em 0}.mw-parser-output .sidebar-none{float:none;clear:both;margin:0.5em 1em 1em 0}.mw-parser-output .sidebar-outer-title{padding:0 0.4em 0.2em;font-size:125%;line-height:1.2em;font-weight:bold}.mw-parser-output .sidebar-top-image{padding:0.4em}.mw-parser-output .sidebar-top-caption,.mw-parser-output .sidebar-pretitle-with-top-image,.mw-parser-output .sidebar-caption{padding:0.2em 0.4em 0;line-height:1.2em}.mw-parser-output .sidebar-pretitle{padding:0.4em 0.4em 0;line-height:1.2em}.mw-parser-output .sidebar-title,.mw-parser-output .sidebar-title-with-pretitle{padding:0.2em 0.8em;font-size:145%;line-height:1.2em}.mw-parser-output .sidebar-title-with-pretitle{padding:0.1em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-image{padding:0.2em 0.4em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-heading{padding:0.1em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-content{padding:0 0.5em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-content-with-subgroup{padding:0.1em 0.4em 0.2em}.mw-parser-output .sidebar-above,.mw-parser-output .sidebar-below{padding:0.3em 0.8em;font-weight:bold}.mw-parser-output .sidebar-collapse .sidebar-above,.mw-parser-output .sidebar-collapse .sidebar-below{border-top:1px solid #aaa;border-bottom:1px solid #aaa}.mw-parser-output .sidebar-navbar{text-align:right;font-size:115%;padding:0 0.4em 0.4em}.mw-parser-output .sidebar-list-title{padding:0 0.4em;text-align:left;font-weight:bold;line-height:1.6em;font-size:105%}.mw-parser-output .sidebar-list-title-c{padding:0 0.4em;text-align:center;margin:0 3.3em}@media(max-width:720px){body.mediawiki .mw-parser-output .sidebar{width:100%!important;clear:both;float:none!important;margin-left:0!important;margin-right:0!important}}</style><table class="sidebar nomobile plainlist" style="width:auto;max-width:22em"><tbody><tr><th class="sidebar-title"><a href="/wiki/Marine_habitater" title="Marine habitater">Marine habitater</a></th></tr><tr><td class="sidebar-content" style="text-align: left; font-size:110%;"> <ul> <li style="border-left: 24px solid powderblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Litorale_zone" class="mw-redirect" title="Litorale zone">Litorale zone</a></li> <li style="border-left: 24px solid lightblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Tidevandszonen" class="mw-redirect" title="Tidevandszonen">Tidevandszonen</a></li> <li style="border-left: 24px solid skyblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/%C3%86stuarium" title="Æstuarium">Flodmundinger</a></li> <li style="border-left: 24px solid skyblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Tangskov" title="Tangskov">Tangskove</a></li> <li style="border-left: 24px solid deepskyblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Koralrev" title="Koralrev">Koralrev</a></li> <li style="border-left: 24px solid dodgerblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Banke_(hav)" title="Banke (hav)">Banker</a></li> <li style="border-left: 24px solid dodgerblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Kontinentalsokkel" title="Kontinentalsokkel">Kontinentalsokler</a></li> <li style="border-left: 24px solid royalblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Neritiske_zone" title="Neritiske zone">Neritiske zone</a></li> <li style="border-left: 24px solid royalblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Str%C3%A6de_(farvand)" title="Stræde (farvand)">Stræder</a></li> <li style="border-left: 24px solid royalblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Pelagiske_zone" title="Pelagiske zone">Pelagiske zone</a></li> <li style="border-left: 24px solid mediumblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/w/index.php?title=Oceaniske_zone&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oceaniske zone (ikke skrevet endnu)">Oceaniske zone</a></li> <li style="border-left: 24px solid darkblue; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/w/index.php?title=Dybhavsbjerg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dybhavsbjerg (ikke skrevet endnu)">Dybhavsbjerge</a></li> <li style="border-left: 24px solid indigo; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Hydrotermisk_v%C3%A6ld" title="Hydrotermisk væld">Hydrotermiske væld</a></li> <li style="border-left: 24px solid navy; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Boblerev" title="Boblerev">Boblerev</a></li> <li style="border-left: 24px solid gray; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Demersale_zone" title="Demersale zone">Demersale zone</a></li> <li style="border-left: 24px solid tan; line-height: 22px; padding-left: 0.7em"><a href="/wiki/Bentiske_zone" title="Bentiske zone">Bentiske zone</a></li> </ul></td> </tr><tr><td class="sidebar-navbar"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Marine_habitater" title="Skabelon:Marine habitater"><abbr title="Se denne skabelon">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Marine_habitater&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Marine habitater (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Marine_habitater" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Marine habitater"><abbr title="Rediger denne skabelon">r</abbr></a></li></ul></div></td></tr></tbody></table> Marine habitater kan opdeles horisontalt i kysthabitater og habitater i åbent hav. Kysthabitater strækker sig fra kystlinjen og til grænsen af <a href="/wiki/Kontinentalsokkel" title="Kontinentalsokkel">kontinentalsoklen</a>, og det meste liv i havet findes her, på trods af at området kun står for 7 % af det samlede havareal. Habitater i åbent hav findes i det dybe hav på den anden side af kontinentalsoklens grænse. En anden opdeling kan gøres vertikalt i <a href="/wiki/Pelagisk_zone" class="mw-redirect" title="Pelagisk zone">pelagiske</a> (åbent vand), <a href="/wiki/Demersal_zone" class="mw-redirect" title="Demersal zone">demersale</a> (lige over havbunden) og <a href="/wiki/Bentisk_zone" class="mw-redirect" title="Bentisk zone">bentiske</a> (havbunden) habitater. En tredje opdeling er efter <a href="/wiki/Breddegrad" class="mw-redirect" title="Breddegrad">breddegrad</a>: fra polarhavene med <a href="/w/index.php?title=Ishylde&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ishylde (ikke skrevet endnu)">ishylder</a>, havis og <a href="/wiki/Isbjerg" title="Isbjerg">isbjerge</a>, til tempererede og tropiske farvande.<a href="#cite_note-Stow-150-151-100">[99]</a> Koralrev, også kaldet "havets regnskov", står for mindre end 0,1 % af klodens havoverflade, men deres økosystemer omfatter 25 % af alle verdens marine arter.<a href="#cite_note-101">[100]</a> De bedst kendte er de tropiske koralrev såsom Australiens <a href="/wiki/Great_Barrier_Reef" title="Great Barrier Reef">Great Barrier Reef</a>, men koldvandsrev er også levested for en lang række arter inklusive mange koraler (hvoraf kun seks bidrager til dannelsen af selve revene).<a href="#cite_note-Stow-204-207-102">[101]</a><a href="#cite_note-103">[102]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Alger_og_planter">Alger og planter</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Alger og planter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Alger og planter">rediger kildetekst</a>]</div> Havets <a href="/wiki/Producent_(%C3%B8kosystem)" class="mw-redirect" title="Producent (økosystem)">producenter</a> — planter og mikroskopiske organismer i planktonet — er udbredte og essentielle for økosystemet. Det vurderes at halvdelen af verdens <a href="/wiki/Ilt" title="Ilt">ilt</a> produceres af fytoplankton.<a href="#cite_note-NalGeo-104">[103]</a><a href="#cite_note-105">[104]</a> Omkring 45 % af havets <a href="/wiki/Nettoprim%C3%A6rproduktion" title="Nettoprimærproduktion">primærproduktion</a> af levende materiale udgøres af <a href="/wiki/Kiselalger" title="Kiselalger">kiselalger</a>.<a href="#cite_note-106">[105]</a> Større alger, kendt som <a href="/wiki/Tang_(alge)" title="Tang (alge)">tang</a>, er lokalt vigtige, heriblandt Sargassum og <a href="/w/index.php?title=Kelp&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kelp (ikke skrevet endnu)">kelp</a>.<a href="#cite_note-kindersley-246-255-107">[106]</a> <a href="/wiki/D%C3%A6kfr%C3%B8ede_planter" title="Dækfrøede planter">Dækfrøede planter</a> i form af havgræsarter vokser på "<a href="/wiki/Eng" title="Eng">enge</a>" i sandede lavvandsområder,<a href="#cite_note-108">[107]</a> <a href="/wiki/Mangrove" title="Mangrove">mangrover</a> ligger langs kysten i tropiske og subtropiske regioner<a href="#cite_note-109">[108]</a> og <a href="/wiki/Saltplante" title="Saltplante">salt-tolerante planter</a> trives i regelmæssigt oversvømmede <a href="/wiki/Forland" title="Forland">saltmarsker</a>.<a href="#cite_note-110">[109]</a> Alle disse levesteder er i stand til at optage store mængder kulstof og understøtte en <a href="/wiki/Biodiversitet" title="Biodiversitet">biodiverse</a> vifre af dyreliv.<a href="#cite_note-111">[110]</a> Da lys kun er i stand til at penetrere de øverste 200 meter af havet er dette den eneste del hvor planter er i stand til at vokse.<a href="#cite_note-Russell-32">[31]</a> Overfladelagene mangler ofte biologisk aktive kvælstofforbindelser. Det marine <a href="/wiki/Kv%C3%A6lstofkredsl%C3%B8b" title="Kvælstofkredsløb">kvælstofkredsløb</a> består af komplekse mikrobiale transformationer, der omfatter <a href="/wiki/Kv%C3%A6lstoffiksering" title="Kvælstoffiksering">fiksering af kvælstof</a>, dets assimilering, <a href="/w/index.php?title=Nitrifikation&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nitrifikation (ikke skrevet endnu)">nitrifikation</a>, <a href="/w/index.php?title=Anammox&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anammox (ikke skrevet endnu)">anammox</a> og denitrifikation.<a href="#cite_note-112">[111]</a> Nogle af disse processer finder sted i det dybe hav så plantevækst er højere hvor der er <a href="/wiki/Upwelling" title="Upwelling">upwelling</a> af koldt vand, såvel som nær flodmundinger hvor der findes næringsstoffer fra landjorden. Dette betyder at de mest produktive områder, der er rige på plankton og derfor også på fisk, hovedsageligt er kystområder.<a href="#cite_note-Stow-160-163-113">[112]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Dyr_og_andet_havliv">Dyr og andet havliv</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Dyr og andet havliv" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Dyr og andet havliv">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Thornback_Cowfish,_Lactoria_fornasini.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Thornback_Cowfish%2C_Lactoria_fornasini.jpg/250px-Thornback_Cowfish%2C_Lactoria_fornasini.jpg" decoding="async" width="200" height="121" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Thornback_Cowfish%2C_Lactoria_fornasini.jpg/330px-Thornback_Cowfish%2C_Lactoria_fornasini.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Thornback_Cowfish%2C_Lactoria_fornasini.jpg/500px-Thornback_Cowfish%2C_Lactoria_fornasini.jpg 2x" data-file-width="3164" data-file-height="1912" /></a><figcaption>En <a href="/w/index.php?title=Lactoria_fornasini&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lactoria fornasini (ikke skrevet endnu)">Lactoria fornasini</a></figcaption></figure> Der findes et bredere spektrum af høje dyre-<a href="/wiki/Takson" title="Takson">taksa</a> i havet end på land, mange marine arter er endnu ikke blevet opdaget og antallet der kendes videnskabeligt stiger hvert år.<a href="#cite_note-Thorne-Miller-114">[113]</a> Nogle <a href="/wiki/Hvirveldyr" title="Hvirveldyr">hvirveldyr</a> såsom <a href="/wiki/Havfugle" title="Havfugle">havfugle</a>, <a href="/wiki/S%C3%A6ler" title="Sæler">sæler</a> og <a href="/wiki/Havskildpadder" title="Havskildpadder">havskildpadder</a> vender tilbage til landjorden for at yngle, men fisk, <a href="/wiki/Hvaler" title="Hvaler">hvaler</a> og <a href="/w/index.php?title=Havslanger&action=edit&redlink=1" class="new" title="Havslanger (ikke skrevet endnu)">havslanger</a> lever hele deres liv under vandet, og mange hvirvelløse <a href="/wiki/R%C3%A6kke_(biologi)" title="Række (biologi)">phyla</a> er udelukkende marine. Havet er fyldt med liv og understøtter mange forskellige mikrohabitater.<a href="#cite_note-Thorne-Miller-114">[113]</a> Et af disse er overfladefilmen, som, selvom den bliver kastet rundt med bølgernes bevægelse, er et rigt miljø hvor der lever bakterier, <a href="/w/index.php?title=Marine_svampe&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marine svampe (ikke skrevet endnu)">marine svampe</a>, <a href="/wiki/Mikroalger" title="Mikroalger">mikroalger</a>, <a href="/wiki/Protozoer" title="Protozoer">protozoer</a>, fiskeæg og forskellige larver.<a href="#cite_note-115">[114]</a> Den pelagiske zone indeholder makro- og <a href="/w/index.php?title=Mikrofauna&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mikrofauna (ikke skrevet endnu)">mikrofauna</a> og et vælg af dyreplankton, som driver med strømmen. De fleste af de mindste organismer er fiskelarver og hvirvelløse dyr, der lægger et enormt antal æg for at kompensere for at sandsynligheden for at deres afkom overlever er så lille.<a href="#cite_note-116">[115]</a> Dyreplankton lever af planteplankton og hinanden og danner en grundlæggende del af en kompleks fødekæde, der strækker sig igennem fisk af forskellig størrelse og andre <a href="/w/index.php?title=Nekton&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nekton (ikke skrevet endnu)">nektoniske</a> organismer til store <a href="/w/index.php?title=Teuthida&action=edit&redlink=1" class="new" title="Teuthida (ikke skrevet endnu)">sprutter</a>, <a href="/wiki/Hajer" title="Hajer">hajer</a>, <a href="/wiki/Marsvin-familien" title="Marsvin-familien">marsvin</a>, <a href="/wiki/Delfiner" title="Delfiner">delfiner</a> og <a href="/wiki/Hvaler" title="Hvaler">hvaler</a>.<a href="#cite_note-117">[116]</a> Nogle marine dyr foretager store migrationer, enten til andre regioner i havet på årstidsbasis eller vertikale migrationer dagligt, hvor de ofte kommer op til overfladen for at spise om natten og derefter vender tilbage til sikkerheden i dybet om dagen.<a href="#cite_note-118">[117]</a> Skibe kan introducere eller sprede <a href="/wiki/Invasiv_art" title="Invasiv art">invasive arter</a> ved at losse <a href="/wiki/Ballast" title="Ballast">ballastvand</a> eller ved transport af organismer, der har klumpet sig på skibets skrog (såkaldt <a href="/w/index.php?title=Fouling&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fouling (ikke skrevet endnu)">fouling</a>).<a href="#cite_note-119">[118]</a> Den demersale zone understøtter mange dyr, der spiser bentiske organismer eller søger beskyttelse fra rovdyr, og havbunden muliggør en række habitater på eller under <a href="/wiki/Substrat_(biologi)" class="mw-redirect" title="Substrat (biologi)">substratoverfladen</a>, som anvendes af dyr, der har tilpasset sig disse forhold. I tidevandszonen, med den periodiske eksponering overfor dehydrerende luft, lever <a href="/wiki/Rankef%C3%B8dder" title="Rankefødder">rankefødder</a>, <a href="/wiki/Bl%C3%B8ddyr" title="Bløddyr">bløddyr</a> og <a href="/wiki/Krebsdyr" title="Krebsdyr">krebsdyr</a>. Den <a href="/wiki/Neritiske_zone" title="Neritiske zone">neritiske zone</a> har mange organismer, der behøver lys for at overleve. Her, blandt de algebesatte klipper, lever <a href="/wiki/Havsvampe" title="Havsvampe">havsvampe</a>, <a href="/wiki/Pighuder" title="Pighuder">pighuder</a>, <a href="/w/index.php?title=Havb%C3%B8rsteorme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Havbørsteorme (ikke skrevet endnu)">havbørsteorme</a>, <a href="/wiki/S%C3%B8anemone" title="Søanemone">søanemoner</a> og andre hvirvelløse dyr. Koraler indeholder ofte fotosyntetiske <a href="/wiki/Symbiose" title="Symbiose">symbionter</a> og lever i lavt vand hvor lyset kan trænge igennem. Deres store kalkholdige skeletter ender som <a href="/wiki/Koralrev" title="Koralrev">koralrev</a>, der er en vigtig del af havbunden. Disse rev bliver et <a href="/wiki/Biodiversitet" title="Biodiversitet">biodiverst</a> habitat for mange organismer. Der er mindre havliv på bunden af dybere hav, men havliv trives også omkring <a href="/w/index.php?title=Dybhavsbjerg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dybhavsbjerg (ikke skrevet endnu)">dybhavsbjerge</a>, der stikker op fra dybet, og hvor fisk og andre dyr samles for at yngle og spise. <a href="/w/index.php?title=Demersal_fisk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Demersal fisk (ikke skrevet endnu)">Demersale fisk</a> lever tæt på havbunden og lever hovedsageligt af pelagiske organismer eller hvirvelløse dyr fra den bentiske zone - samlet betegnet <a href="/w/index.php?title=Bentos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bentos (ikke skrevet endnu)">bentos</a>.<a href="#cite_note-120">[119]</a> Undervandsfartøjers udforskning af det dybe hav har afsløret en helt ny verden af dyreliv, der lever på havbunden, og som videnskaben ikke hidtil har kendt til. Nogle, såsom de såkaldte <a href="/w/index.php?title=Detritivori&action=edit&redlink=1" class="new" title="Detritivori (ikke skrevet endnu)">detritivori</a>, er afhængige af organisk materiale, der falder ned på havbunden fra øvre lag af havet. Andre samles omkring <a href="/wiki/Hydrotermisk_v%C3%A6ld" title="Hydrotermisk væld">hydrotermiske væld</a>, hvor det mineralrige vand flyder op fra havbunden, og dermed muliggør forsamlinger hvis primære <a href="/wiki/Producent_(biologi)" class="mw-redirect" title="Producent (biologi)">producenter</a> er sulfid-oxiderende <a href="/w/index.php?title=Kemotrof&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kemotrof (ikke skrevet endnu)">kemotrofiske</a> bakterier og hvis <a href="/wiki/Konsument_(organisme)" title="Konsument (organisme)">konsumenter</a> er særligt tilpassede muslinger, søanemoner, rankefødder, krabber, orme og fisk, der ofte ikke findes noget andet sted på kloden.<a href="#cite_note-Stow-212-121">[120]</a> En død hval, der synker ned på havets bund, kan være føde for en større samling af organismer, som på lignende måde er afhængige af de svovl-reducerende bakterier. Sådanne områder understøtter unikke <a href="/wiki/Biom" title="Biom">biomer</a> hvor der er blevet opdaget mange nye mikrober og andre livsformer.<a href="#cite_note-122">[121]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Mennesker_og_havet">Mennesker og havet</h2>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Mennesker og havet" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Mennesker og havet">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Navigation_og_udforskning">Navigation og udforskning</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Navigation og udforskning" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Navigation og udforskning">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Columbus_Taking_Possession.jpg" class="mw-file-description"><img alt="Columbus opdager Amerika" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Columbus_Taking_Possession.jpg/250px-Columbus_Taking_Possession.jpg" decoding="async" width="220" height="167" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Columbus_Taking_Possession.jpg/330px-Columbus_Taking_Possession.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Columbus_Taking_Possession.jpg/500px-Columbus_Taking_Possession.jpg 2x" data-file-width="2724" data-file-height="2062" /></a><figcaption>12. oktober 1492 opdagede italieneren <a href="/wiki/Christoffer_Columbus" title="Christoffer Columbus">Christoffer Columbus</a> <a href="/wiki/Amerika" title="Amerika">Amerika</a> på vegne af den spanske konge (maleri fra 1893).</figcaption></figure> Mennesker har <a href="/wiki/Navigation" title="Navigation">rejst på havene</a> siden de første havgående skibe blev bygget. Folk i det gamle <a href="/wiki/Ubaid" title="Ubaid">Mesopotamien</a> anvendte <a href="/w/index.php?title=Asfaltbitumen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Asfaltbitumen (ikke skrevet endnu)">asfaltbitumen</a> til at <a href="/wiki/Kalfatring" title="Kalfatring">kalfatre</a> deres <a href="/w/index.php?title=Sivb%C3%A5d&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sivbåd (ikke skrevet endnu)">sivbåde</a> og mestrede senere brugen af <a href="/wiki/Sejl" title="Sejl">sejl</a>.<a href="#cite_note-DrCarter-123">[122]</a> Ved ca. 3000 f.Kr. var de <a href="/wiki/Austronesiske_folk" class="mw-redirect" title="Austronesiske folk">austronesiske folk</a> på Taiwan begyndt at sprede sig til det <a href="/wiki/Maritime_Syd%C3%B8stasien" title="Maritime Sydøstasien">maritime Sydøstasien</a>.<a href="#cite_note-matrilineality2003-124">[123]</a> Efterfølgende begyndte de austronesiske "<a href="/w/index.php?title=Lapita&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lapita (ikke skrevet endnu)">Lapita</a>-folk" at udvise en veludviklet navigationsevne, og var i stand til at bevæge sig fra <a href="/wiki/Bismarckarkipelaget" title="Bismarckarkipelaget">Bismarckarkipelaget</a> og helt til <a href="/wiki/Fiji" title="Fiji">Fiji</a>, <a href="/wiki/Tonga" title="Tonga">Tonga</a> og <a href="/wiki/Samoa" title="Samoa">Samoa</a>.<a href="#cite_note-Belwood1-125">[124]</a> Deres efterkommere <a href="/wiki/Polynesisk_navigation" title="Polynesisk navigation">fortsatte med at foretage lange rejser mellem små øer</a> på <a href="/wiki/Udriggerkano" title="Udriggerkano">udriggerkanoer</a>,<a href="#cite_note-126">[125]</a> og opdagede i processen mange nye øer, heriblandt <a href="/wiki/Hawaii" title="Hawaii">Hawaii</a>, <a href="/wiki/P%C3%A5ske%C3%B8en" title="Påskeøen">Påskeøen</a> (Rapa Nui) og <a href="/wiki/New_Zealand" title="New Zealand">New Zealand</a>.<a href="#cite_note-Kayser,_M._2006-127">[126]</a> <a href="/wiki/Antikkens_Egypten" class="mw-redirect" title="Antikkens Egypten">De gamle egyptere</a> og <a href="/wiki/F%C3%B8nikien" title="Fønikien">fønikerne</a> udforskere <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a> og <a href="/wiki/R%C3%B8dehavet" class="mw-redirect" title="Rødehavet">Rødehavet</a>, og den egyptiske adelsmand <a href="/w/index.php?title=Henenu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Henenu (ikke skrevet endnu)">Henenu</a> nåede den <a href="/wiki/Arabiske_halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Arabiske halvø">arabiske halvø</a> og Afrikas kyst omkring år 2750 f.Kr.<a href="#cite_note-128">[127]</a> I det første årtusinde f.Kr. etablerede fønikerne og grækerne kolonier langs Middelhavet og <a href="/wiki/Sortehavet" title="Sortehavet">Sortehavet</a>.<a href="#cite_note-129">[128]</a> Omkring år 500 f.Kr. efterlod den <a href="/wiki/Kartago" class="mw-redirect" title="Kartago">kartaginske</a> navigatør <a href="/w/index.php?title=Hanno_S%C3%B8fareren&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hanno Søfareren (ikke skrevet endnu)">Hanno</a> sig en detaljeret <a href="/w/index.php?title=Periplus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Periplus (ikke skrevet endnu)">periplus</a> om en atlantisk rejse, der strakte sig mindst til <a href="/wiki/Senegal" title="Senegal">Senegal</a> og muligvis helt til <a href="/wiki/Mount_Cameroon" title="Mount Cameroon">Mount Cameroon</a>.<a href="#cite_note-130">[129]</a><a href="#cite_note-131">[130]</a> I den sidste halvdel af det 4. århundrede f.Kr. udforskede den græske opdagelsesrejsende <a href="/wiki/Pytheas_fra_Massalia" title="Pytheas fra Massalia">Pytheas fra Massalia</a> <a href="/wiki/Nords%C3%B8en" title="Nordsøen">Nordsøen</a>. I <a href="/wiki/Den_m%C3%B8rke_middelalder" title="Den mørke middelalder">den mørke middelalder</a> bosatte <a href="/wiki/Vikingerne" class="mw-redirect" title="Vikingerne">vikingerne</a>, anført af <a href="/wiki/Erik_den_r%C3%B8de" class="mw-redirect" title="Erik den røde">Erik den røde</a>, sig på <a href="/wiki/Gr%C3%B8nland" title="Grønland">Grønland</a>, og Eriks søn, <a href="/wiki/Leif_den_Lykkelige" title="Leif den Lykkelige">Leif den Lykkelige</a>, nåede efterfølgende helt til <a href="/wiki/L%27Anse_aux_Meadows" title="L'Anse aux Meadows">L'Anse aux Meadows</a> i det nordøstlige <a href="/wiki/Nordamerika" title="Nordamerika">Nordamerika</a>.<a href="#cite_note-132">[131]</a> <a href="/wiki/Republikken_Novgorod" title="Republikken Novgorod">Novgoroderne</a> havde sejlet i <a href="/wiki/Hvidehavet" title="Hvidehavet">Hvidehavet</a> siden det 13. århundrede og muligvis endnu tidligere.<a href="#cite_note-133">[132]</a> Samtidig blev havene langs den østlige og sydlige asiatiske kyst benyttet af arabiske og kinesiske handelsrejsende.<a href="#cite_note-134">[133]</a> Det kinesiske <a href="/wiki/Ming-dynastiet" title="Ming-dynastiet">Ming-dynasti</a> havde en flåde på 317 skibe med 37.000 mænd som sejlede i det <a href="/wiki/Indiske_ocean" class="mw-redirect" title="Indiske ocean">Indiske ocean</a> og <a href="/wiki/Stillehavet" title="Stillehavet">Stillehavet</a> under <a href="/wiki/Zheng_He" title="Zheng He">Zheng He</a> i det tidlige 15. århundrede.<a href="#cite_note-Stow-12-13-135">[134]</a> I det sene 15. århundrede begyndte vesteuropæiske sømænd at foretage længere opdagelsesrejser på jagt efter nye handelsruter. <a href="/wiki/Bartolomeu_Dias" title="Bartolomeu Dias">Bartolomeu Dias</a> sejlede omkring <a href="/wiki/Kap_Det_Gode_H%C3%A5b" title="Kap Det Gode Håb">Kap Det Gode Håb</a> i 1487 og <a href="/wiki/Vasco_da_Gama" title="Vasco da Gama">Vasco da Gama</a> nåede Indien via Kappet i 1498. <a href="/wiki/Christoffer_Columbus" title="Christoffer Columbus">Christoffer Columbus</a> sejlede fra den spanske by <a href="/wiki/Cadiz" class="mw-redirect" title="Cadiz">Cadiz</a> i 1492 og rejste vestpå i et forsøg på at finde en ny, hurtigere rute til Indien og Japan. I stedet gik han i land på en ø i det <a href="/wiki/Caribiske_hav" class="mw-redirect" title="Caribiske hav">Caribiske hav</a> og nogle få år senere nåede den venetianske navigatør <a href="/wiki/John_Cabot" class="mw-redirect" title="John Cabot">John Cabot</a> til <a href="/wiki/Newfoundland" title="Newfoundland">Newfoundland</a>. Den italienske opdagelsesrejsende <a href="/wiki/Amerigo_Vespucci" title="Amerigo Vespucci">Amerigo Vespucci</a>, som Amerika blev opkaldt efter, udforskede den sydamerikanske kystlinje på rejser mellem 1497 og 1502, hvor han blandt andet opdagede <a href="/wiki/Amazonfloden" title="Amazonfloden">Amazonflodens</a> flodmunding.<a href="#cite_note-Stow-12-13-135">[134]</a> I 1519 anførte den portugisiske navigatør <a href="/wiki/Ferdinand_Magellan" title="Ferdinand Magellan">Ferdinand Magellan</a> den første ekspedition, som foretog en verdensomsejling.<a href="#cite_note-Stow-12-13-135">[134]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mercator_1569_map_small.jpg" class="mw-file-description"><img alt="Mercators kort over verden" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5e/Mercator_1569_map_small.jpg/330px-Mercator_1569_map_small.jpg" decoding="async" width="300" height="192" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5e/Mercator_1569_map_small.jpg/500px-Mercator_1569_map_small.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5e/Mercator_1569_map_small.jpg/960px-Mercator_1569_map_small.jpg 2x" data-file-width="1177" data-file-height="754" /></a><figcaption><a href="/wiki/Gerardus_Mercator" title="Gerardus Mercator">Gerardus Mercators</a> verdenskort fra 1569. Den "gamle verdens" kystlinje er meget nøjagtigt optegnet, i modsætning til Amerikas. Regioner ved høje breddegrader (Arktis, Antarktis) er kraftigt forstørret på denne <a href="/wiki/Kortprojektion" title="Kortprojektion">projektion</a>.</figcaption></figure> Første gang <a href="/wiki/Kompas" title="Kompas">kompasset</a> blev anvendt som <a href="/w/index.php?title=Navigationsinstrument&action=edit&redlink=1" class="new" title="Navigationsinstrument (ikke skrevet endnu)">navigationsinstrument</a> var af de gamle grækere og kinesere, som anvendte det til at vide hvilken retning der var <a href="/wiki/Nord" title="Nord">nord</a>, og dermed kunne afgøre i hvilken retning skibet sejlede. Breddegraden (en vinkel som går fra 0° ved <a href="/wiki/%C3%86kvator" title="Ækvator">ækvator</a> til 90° ved polerne) blev afgjort ved at måle vinklen mellem Solen, Månen eller en specifik stjerne og horisonten ved brug af et <a href="/wiki/Astrolabium" title="Astrolabium">astrolabium</a>, <a href="/w/index.php?title=Jacobsstav&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jacobsstav (ikke skrevet endnu)">jacobsstav</a> eller <a href="/wiki/Sekstant" title="Sekstant">sekstant</a>. <a href="/wiki/L%C3%A6ngdegrad" class="mw-redirect" title="Længdegrad">Længdegraden</a> (en linje på kloden, der går fra en pol til den anden) kunne kun udregnes med et præcist <a href="/w/index.php?title=L%C3%A6ngdeur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Længdeur (ikke skrevet endnu)">kronometer</a>, som kunne vise den præcise tidsforskel mellem skibet og et bestemt fast punkt såsom <a href="/wiki/Nulmeridianen" title="Nulmeridianen">Nulmeridianen</a>. I 1759 designede <a href="/wiki/John_Harrison" title="John Harrison">John Harrison</a>, en urmager, et sådan instrument og <a href="/wiki/James_Cook" title="James Cook">James Cook</a> anvendte det efterfølgende på sine opdagelsesrejser.<a href="#cite_note-NavHist-136">[135]</a> I dag anvender <a href="/wiki/Global_Positioning_System" class="mw-redirect" title="Global Positioning System">Global Positioning System</a> (GPS) mere end 30 satellitter til at give præcis navigation over hele kloden.<a href="#cite_note-NavHist-136">[135]</a> <a href="/wiki/Kort_(geografi)" title="Kort (geografi)">Geografiske kort</a> har til alle tider været en essentiel del af navigation. I det andet århundrede kortlagde <a href="/wiki/Ptolem%C3%A6us" title="Ptolemæus">Ptolemæus</a> hele den kendte verden fra "Fortunatae Insulae", <a href="/wiki/Kap_Verde" title="Kap Verde">Kap Verde</a> eller <a href="/wiki/De_Kanariske_%C3%98er" title="De Kanariske Øer">De Kanariske Øer</a> i vest og helt til <a href="/wiki/Thailandbugten" title="Thailandbugten">Thailandbugten</a> i øst. Dette kort blev fortsat anvendt i 1492, da Christoffer Columbus tog afsted på sine opdagelsesrejser.<a href="#cite_note-137">[136]</a> Efterfølgende lavede <a href="/wiki/Gerardus_Mercator" title="Gerardus Mercator">Gerardus Mercator</a> et praktisk verdenskort i 1538, hvor han for nemhedens skyld gjorde <a href="/w/index.php?title=Loksodrom&action=edit&redlink=1" class="new" title="Loksodrom (ikke skrevet endnu)">loksodromerne</a> lige.<a href="#cite_note-Stow-12-13-135">[134]</a> I det 18. århundrede var der blevet lavet bedre kort, og et af James Cooks formål med sine rejser var netop at kortlægge havet yderligere. Videnskabelige studier er fortsat med <a href="/w/index.php?title=USS_Tuscarora&action=edit&redlink=1" class="new" title="USS Tuscarora (ikke skrevet endnu)">Tuscarora</a>s dybdeoptagelser, <a href="/wiki/Challenger-ekspeditionen" title="Challenger-ekspeditionen">Challenger-ekspeditionens</a> oceaniske forskning (1872–1876), den skandinaviske sømænd <a href="/wiki/Roald_Amundsen" title="Roald Amundsen">Roald Amundsen</a> og <a href="/wiki/Fridtjof_Nansen" title="Fridtjof Nansen">Fridtjof Nansens</a> arbejde, <a href="/wiki/Michael_Sars" title="Michael Sars">Michael Sars</a>-ekspeditionen i 1910, <a href="/wiki/Meteor-ekspeditionen_(1925-1927)" title="Meteor-ekspeditionen (1925-1927)">Meteor-ekspeditionen</a> i 1925, <a href="/w/index.php?title=RRS_Discovery_II&action=edit&redlink=1" class="new" title="RRS Discovery II (ikke skrevet endnu)">Discovery II</a>s antarktiske undersøgelser i 1932 og flere andre siden da.<a href="#cite_note-Jenkins-14">[13]</a> I 1921 blev den <a href="/wiki/Internationale_Hydrografiske_Organisation" title="Internationale Hydrografiske Organisation">Internationale Hydrografiske Organisation</a> (IHO) etableret, og den er fortsat i dag den centrale autoritet på <a href="/wiki/Hydrologi" title="Hydrologi">hydrologiske</a> undersøgelser og nautisk kortlægning.<a href="#cite_note-138">[137]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Oceanografi_og_dybhavsekspeditioner">Oceanografi og dybhavsekspeditioner</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Oceanografi og dybhavsekspeditioner" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Oceanografi og dybhavsekspeditioner">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Dybhavsudforskning" title="Dybhavsudforskning">Dybhavsudforskning</a>.</div> Den videnskabelige oceanografi begyndte i praksis med James Cooks rejser fra 1768 til 1779, hvorunder han beskrev Stillehavet med en hidtil uset præcision, fra 71° Syd til 71° Nord.<a href="#cite_note-Stow-14-139">[138]</a> John Harrisons kronometere muliggjorde Cooks nøjagtige navigation og kortlægning på to af disse rejser, og forbedrede dermed permanent den standard, der var tilgængelig for efterfølgende rejser.<a href="#cite_note-Stow-14-139">[138]</a> Andre ekspeditioner fulgte i det 19. århundrede, fra Rusland, Frankrig, Holland, USA og Storbritannien.<a href="#cite_note-Stow-15-140">[139]</a> <a href="/wiki/Robert_FitzRoy" title="Robert FitzRoy">Robert FitzRoy</a>, kaptajn på <a href="/wiki/HMS_Beagle" title="HMS Beagle">HMS Beagle</a>, som gav <a href="/wiki/Charles_Darwin" title="Charles Darwin">Charles Darwin</a> sine idéer og materialer til bogen <a href="/wiki/On_the_Origin_of_Species" class="mw-redirect" title="On the Origin of Species">On the Origin of Species</a> i 1859, kortlagde havet og kysterne og udgav sine rapporter om skibets tre rejser, i fire bind, i 1839.<a href="#cite_note-Stow-15-140">[139]</a> <a href="/wiki/Edward_Forbes" title="Edward Forbes">Edward Forbes</a>' bog Distribution of Marine Life fra 1854 argumenterede for at der ikke kunne eksistere liv i havet på en dybde længere nede end omkring 600 meter. Dette blev modbevist af de britiske biologer <a href="/wiki/W._B._Carpenter" class="mw-redirect" title="W. B. Carpenter">W. B. Carpenter</a> og <a href="/wiki/C._Wyville_Thomson" class="mw-redirect" title="C. Wyville Thomson">C. Wyville Thomson</a>, som i 1868 opdagede liv i dybhavet ved hjælp af opmudring.<a href="#cite_note-Stow-15-140">[139]</a> Wyville Thompson blev hovedvidenskabsmand på Challenger-ekspeditionen i 1872–1876, som gjorde oceanografi til en egentlig videnskab.<a href="#cite_note-Stow-15-140">[139]</a> På sin omkring 127.580 kilometer lange rejse omkring kloden opdagede HMS Challenger omkring 4.700 nye arter i havet, foretog 492 <a href="/wiki/Oplodning" title="Oplodning">oplodninger</a>, 133 <a href="/wiki/Opmudring" title="Opmudring">opmudringer</a>, 151 <a href="/wiki/Trawl" title="Trawl">trawls</a> henover åbent hav og 263 serielle vandtemperaturobservationer.<a href="#cite_note-141">[140]</a> I det sydlige Atlanterhav bragte <a href="/wiki/Carl_Chun" title="Carl Chun">Carl Chun</a> ombord på Valdivia i 1898/1899 mange nye livsformer op til overfladen fra dybder på over 4.000 meter. De første observationer af dybhavsdyr i deres naturlige miljø blev foretaget af <a href="/wiki/William_Beebe" title="William Beebe">William Beebe</a> og <a href="/w/index.php?title=Otis_Barton&action=edit&redlink=1" class="new" title="Otis Barton (ikke skrevet endnu)">Otis Barton</a> i 1930, da de steg ned til 434 meter i en kugleformet <a href="/w/index.php?title=Batysf%C3%A6re&action=edit&redlink=1" class="new" title="Batysfære (ikke skrevet endnu)">batysfære</a> lavet af stål.<a href="#cite_note-jrank-142">[141]</a> Denne blev nedsænket via kabel, men i 1960 kunne et selvdrevet undervandsfartøj, <a href="/wiki/Batyskaf" title="Batyskaf">batyskafen</a> <a href="/w/index.php?title=Trieste_(batyskaf)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trieste (batyskaf) (ikke skrevet endnu)">Trieste</a> udviklet af <a href="/wiki/Jacques_Piccard" title="Jacques Piccard">Jacques Piccard</a>, tage Piccard og <a href="/wiki/Don_Walsh" title="Don Walsh">Don Walsh</a> helt ned til de dybeste dele af <a href="/wiki/Jorden" title="Jorden">Jordens</a> have, <a href="/wiki/Marianergraven" title="Marianergraven">Marianergraven</a> i Stillehavet, hvor de nåede en dybde på omkring 10.915 meter,<a href="#cite_note-143">[142]</a> hvilket var en rekord frem til 2012, da <a href="/wiki/James_Cameron" title="James Cameron">James Cameron</a> nåede lignende dybder i <a href="/w/index.php?title=Deepsea_Challenger&action=edit&redlink=1" class="new" title="Deepsea Challenger (ikke skrevet endnu)">Deepsea Challenger</a>.<a href="#cite_note-144">[143]</a> Man kan i dag anvende en <a href="/w/index.php?title=Atmosf%C3%A6risk_dykkerdragt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Atmosfærisk dykkerdragt (ikke skrevet endnu)">atmosfærisk dykkerdragt</a> til nedstigninger til dybhavet, og en ny verdensrekord blev sat i 2006, da en dykker fra <a href="/wiki/US_Navy" class="mw-redirect" title="US Navy">US Navy</a> nåede ned på omkring 610 meter i en artikuleret, tryksat dragt.<a href="#cite_note-145">[144]</a> Ved store dybder kommer der intet lyd gennem vandlagene oppefra, og der er et ekstremt tryk. Dybhavsekspeditioner bliver derfor nødt til at anvende særlige fartøjer, der enten bliver fjernstyret med lygter og kamera, eller bemandede undervandsbåde såsom de russiske <a href="/wiki/Mir_(undervandsb%C3%A5d)" title="Mir (undervandsbåd)">Mir</a>-fartøjer, der har et mandskab på tre og kan nå ned til 6.000 meter. De har observationsporte, 5.000-watt lys, videoudstyr og manipulatorarme til at indsamle prøver, placere prober og skubbe fartøjet henover havbunden i situationer hvor anvendelse af motoren ville forstyrre havbunden unødigt.<a href="#cite_note-146">[145]</a> <a href="/wiki/Batymetri" title="Batymetri">Batymetri</a> er kortlægningen og studiet af havbundens <a href="/wiki/Topografi" title="Topografi">topografi</a>. Havdybden måled i dag blandt andet via <a href="/wiki/Ekkolod" title="Ekkolod">ekkolod</a> eller via satellitter. Informationen bliver brugt til at afgøre ruterne for undersøiske kabler og rørledninger, til at vælge passende steder til <a href="/wiki/Boreplatform" title="Boreplatform">boreplatforme</a> og <a href="/wiki/Vindm%C3%B8lle" title="Vindmølle">vindmøller</a> og til potentielle nye fiskeriområder.<a href="#cite_note-147">[146]</a> Blandt igangværende oceanografisk forskning er liv i havet, konservation, havmiljøet, havenes kemi, forskning i og modellering af klimadynamikker, grænsen mellem luft og hav, vejrmønstre, ressourcer i havet, vedvarende energi, bølger og strømme samt design og udvikling af nye værktøjer og teknologier til at udforske dybet.<a href="#cite_note-148">[147]</a> I 1960'erne og 1970'erne kunne forskningen fokusere på taksonomi og grundlæggende biologi, men i 2010'er er fokus i stedet skiftet over på større områder såsom <a href="/wiki/Klimaforandringer" class="mw-redirect" title="Klimaforandringer">klimaforandringer</a>.<a href="#cite_note-149">[148]</a> Forskere gør brug af satelliltbaseret <a href="/w/index.php?title=Fjernanalyse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fjernanalyse (ikke skrevet endnu)">fjernanalyse</a> af overfladevandet, mens forskningsskibe, fortøjede observatorier og selvdrevne undervandsfartøjer studerer og overvåger alle dele af havet.<a href="#cite_note-NOC-150">[149]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Jura">Jura</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Jura" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Jura">rediger kildetekst</a>]</div> "Havets frihed" er en <a href="/wiki/Folkeret" title="Folkeret">folkeretlig</a> grundsætning,<a href="#cite_note-151">[150]</a> der har rødder tilbage i det 17. århundrede. Som princip lægger det vægt på friheden til at rejse på havene og misbilliger krige, der udkæmpes i <a href="/wiki/Internationalt_farvand" title="Internationalt farvand">internationalt farvand</a>.<a href="#cite_note-history-152">[151]</a> I dag er denne grundsætning nedskrevet i <a href="/wiki/FN%27s_havretskonvention" title="FN's havretskonvention">FN's havretskonvention</a>, hvis tredje version trådte i kraft i 1994. Artikel 87(1) bekendtgør: "Det åbne hav er åbent for alle <a href="/wiki/Suver%C3%A6n_stat" title="Suveræn stat">stater</a>, såvel kyststater som <a href="/wiki/Indlandsstat" title="Indlandsstat">indlandsstater</a>."<a href="#cite_note-153">[152]</a> Artikel 87(1) (a) til (f) giver en ikke-fuldstændig liste over friheder, heriblandt navigation, overflyvning, nedlægning af undervandskabler, konstruktion af kunstige øer, fiskeri og videnskabelig forskning.<a href="#cite_note-history-152">[151]</a> Sikkerheden for <a href="/wiki/Shipping" title="Shipping">shipping</a> reguleres af <a href="/wiki/International_Maritime_Organization" title="International Maritime Organization">International Maritime Organization</a>. Dens formål inkluderer at udvikle og vedligeholde de regulatoriske rammer for shipping, maritim sikkerhed, miljømæssige bekymringer, juridiske anliggender og teknisk samarbejde.<a href="#cite_note-154">[153]</a> UNCLOS definerer flere vandområder. "Indre farvande" er "farvandene på den landvendte side af søterritoriets <a href="/w/index.php?title=Basislinje&action=edit&redlink=1" class="new" title="Basislinje (ikke skrevet endnu)">basislinje</a>", og fremmede magters fartøjer har ingen ret til at passere gennem disse. "Søterritorie" strækker sig højst 12 <a href="/wiki/International_s%C3%B8mil" title="International sømil">sømil</a> (~22 kilometer) fra kystlinjen og i disse farvande kan kyststaten fastsætte love, regulere anvendelse og udnytte enhver ressource i havet. En En "tilstødende zone" strækker sig yderligere 12 sømil og her tillades <a href="/w/index.php?title=Efters%C3%A6ttelse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eftersættelse (ikke skrevet endnu)">eftersættelse</a> af fartøjer mistænkt for lovbrud indenfor fire specifikke områder: told, skat, immigration og forurening. En "eksklusiv økonomisk zone" strækker sig 200 sømil (~370 kilometer) fra basislinjen. Indenfor dett eområde har kyststaten eneret til naturresourcer i områder. "Kontinentalsoklen" er den naturlige forlængelse af landterritoriet frem til <a href="/w/index.php?title=Kontinentalmargen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kontinentalmargen (ikke skrevet endnu)">kontinentalmargenens</a> ydre kant, eller 200 sømil fra kyststatens basislinje - den største af de to. Her har kyststaten eksklusiv ret til at høste mineraler og levende ressourcer, fra havbunden.<a href="#cite_note-history-152">[151]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Søkrig">Søkrig</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Søkrig" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Søkrig">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/S%C3%B8krig" title="Søkrig">Søkrig</a>.</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:PocockBattleOfCopenhagen.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/PocockBattleOfCopenhagen.jpg/250px-PocockBattleOfCopenhagen.jpg" decoding="async" width="220" height="156" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/PocockBattleOfCopenhagen.jpg/330px-PocockBattleOfCopenhagen.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/PocockBattleOfCopenhagen.jpg/500px-PocockBattleOfCopenhagen.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="566" /></a><figcaption>En afbildning af <a href="/wiki/Slaget_p%C3%A5_Reden" title="Slaget på Reden">Slaget på Reden</a> i 1801, et af de bedst kendte danske <a href="/wiki/S%C3%B8slag" title="Søslag">søslag</a></figcaption></figure> Kontrol over havet er vigtigt for en søfartsnations sikkerhed, og <a href="/wiki/Blokade_(milit%C3%A6r)" title="Blokade (militær)">blokering</a> af en havn kan anvendes til at afskære forsyninger eller mad i krigstid. Der er historisk blevet udkæmpet slag på havet - såkaldte <a href="/wiki/S%C3%B8slag" title="Søslag">søslag</a><a href="#cite_note-155">[154]</a> - i mere end 3.000 år. I omkring år 1210 f.Kr. besejrede og afbrændte <a href="/wiki/Hittitter" title="Hittitter">hittitter</a>-kongen <a href="/wiki/Suppiluliuma_2." title="Suppiluliuma 2.">Suppiluliuma 2.</a> en flåde fra <a href="/wiki/Alashiya" class="mw-redirect" title="Alashiya">Alashiya</a>.<a href="#cite_note-156">[155]</a> I 480 f.Kr. vandt den græske general <a href="/wiki/Themistokles" title="Themistokles">Themistokles</a> en afgørende sejr over en langt større persisk flåde i <a href="/wiki/Slaget_ved_Salamis" title="Slaget ved Salamis">Slaget ved Salamis</a>, ved at fange den persiske flåde i en smal kanal og derefter angribe den nådesløst, hvorved det lykkedes grækerne at ødelægge 200 persiske skibe og kun selv miste 40 græske fartøjer.<a href="#cite_note-157">[156]</a> I 1805 lykkedes det den engelske flåde, under ledelse af <a href="/wiki/Horatio_Nelson" title="Horatio Nelson">Horatio Nelson</a>, at ødelægge den kombinerede fransk-spanske flådes styrke i <a href="/wiki/Slaget_ved_Trafalgar" title="Slaget ved Trafalgar">Slaget ved Trafalgar</a>.<a href="#cite_note-158">[157]</a> Efter opfindelsen af <a href="/wiki/Dampmaskine" title="Dampmaskine">dampmaskinen</a> og den industrielle produktion af stålplader kunne man få kraftigt forøget militær kapacitet til søs i form af <a href="/wiki/Dreadnought" title="Dreadnought">dreadnought</a>-<a href="/wiki/Slagskib" title="Slagskib">slagskibe</a>, der var bevæbnet med langtrækkende kanoner. Det første store søslag med slagskibe var i 1905, da det lykkedes den japanske flåde at besejre den russiske i <a href="/wiki/Slaget_ved_Tsushima" title="Slaget ved Tsushima">Slaget ved Tsushima</a>.<a href="#cite_note-159">[158]</a> Dreadnoughts blev anvendt i begrænset omfang i <a href="/wiki/F%C3%B8rste_verdenskrig" class="mw-redirect" title="Første verdenskrig">første verdenskrig</a>, hvor de kæmpede i <a href="/wiki/S%C3%B8slaget_ved_Jylland" title="Søslaget ved Jylland">Søslaget ved Jylland</a> i 1916 mellem <a href="/wiki/Royal_Navy" title="Royal Navy">Royal Navy</a>'s <a href="/w/index.php?title=Grand_Fleet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Grand Fleet (ikke skrevet endnu)">Grand Fleet</a> og <a href="/wiki/Kaiserliche_Marine" title="Kaiserliche Marine">Kaiserliche Marine</a>'s <a href="/w/index.php?title=H%C3%B8js%C3%B8fl%C3%A5den&action=edit&redlink=1" class="new" title="Højsøflåden (ikke skrevet endnu)">Højsøflåde</a> (Hochseeflotte).<a href="#cite_note-160">[159]</a> I <a href="/wiki/Anden_verdenskrig" class="mw-redirect" title="Anden verdenskrig">anden verdenskrig</a> demonstrerede den britiske sejr i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Taranto&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Taranto (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Taranto</a> i 1940 at man ved at beherske luftrummet over havet var i stand til at besejre de største krigsskibe,<a href="#cite_note-161">[160]</a> hvilket blev bekræftet i de afgørende søslag i <a href="/wiki/Stillehavskrigen" title="Stillehavskrigen">Stillehavskrigen</a>, heriblandt <a href="/wiki/Slaget_om_Koralhavet" title="Slaget om Koralhavet">Slaget om Koralhavet</a>, <a href="/wiki/Slaget_om_Midway" title="Slaget om Midway">Slaget om Midway</a>, <a href="/wiki/Slaget_i_det_Filippinske_hav" title="Slaget i det Filippinske hav">Slaget i det Filippinske hav</a> og et af de største søslag i verdenshistorien: <a href="/wiki/Slaget_om_Leyte_Gulf" title="Slaget om Leyte Gulf">Slaget om Leyte Gulf</a>,<a href="#cite_note-Woodward1947-162">[161]</a><a href="#cite_note-163">[162]</a> som alle var søslag hvori de dominerende skibe var <a href="/wiki/Hangarskib" title="Hangarskib">hangarskibe</a>.<a href="#cite_note-164">[163]</a><a href="#cite_note-165">[164]</a> Undervandsbåde blev en vigtig del af søkrig i første verdenskrig, hvor de tyske undervandsbåde, kendt som <a href="/w/index.php?title=U-b%C3%A5d_(tysk)&action=edit&redlink=1" class="new" title="U-båd (tysk) (ikke skrevet endnu)">ubåde</a>, et ord der senere <a href="/wiki/Undervandsb%C3%A5d" title="Undervandsbåd">blev synonymt med undervandsbåde som helhed</a>, sank næsten 5.000 handelsskibe fra <a href="/wiki/Ententen" class="mw-redirect" title="Ententen">Ententens</a> lande,<a href="#cite_note-166">[165]</a> men heriblandt også sank <a href="/wiki/RMS_Lusitania" title="RMS Lusitania">RMS Lusitania</a>, hvilket var medvirkende til at bringe <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a> ind i krigen på Ententens side.<a href="#cite_note-167">[166]</a> I anden verdenskrig blev næsten 3.000 <a href="/wiki/De_Allierede" title="De Allierede">allierede</a> skibe synket af ubåde under et forsøg på at blokere transport af forsyninger til de Britiske øer,<a href="#cite_note-168">[167]</a> men De Allierede brød igennem blokaden i <a href="/wiki/Slaget_om_Atlanten_(1939-1945)" title="Slaget om Atlanten (1939-1945)">Slaget om Atlanten</a>, der varede næsten hele krigen, og hvor det lykkedes at synke 783 ubåde.<a href="#cite_note-169">[168]</a> Siden 1960 har flere nationer vedligeholdt flåder af <a href="/wiki/Atomkraft" class="mw-redirect" title="Atomkraft">atomdrevne</a> undervandsbåde, der er i stand til at affyre <a href="/wiki/Ballistisk_missil" title="Ballistisk missil">ballistiske missiler</a> med <a href="/wiki/Kernev%C3%A5ben" title="Kernevåben">atomvåben-sprænghoveder</a> fra under havet. Nogle af disse er på permanente patruljer.<a href="#cite_note-170">[169]</a><a href="#cite_note-171">[170]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Rejse">Rejse</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Rejse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Rejse">rediger kildetekst</a>]</div> Sejlskibe eller <a href="/wiki/Postb%C3%A5d" title="Postbåd">postbåde</a> transporterede i mange år <a href="/wiki/Postforsendelse" title="Postforsendelse">post</a> på tværs af havet - et af de tidligste eksempler er den hollandske tjeneste til <a href="/w/index.php?title=Batavia_(Hollandsk_Ostindien)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Batavia (Hollandsk Ostindien) (ikke skrevet endnu)">Batavia i Hollandsk Ostindien</a> i 1670'erne.<a href="#cite_note-172">[171]</a> Disse skibe tilføjede senere passagerpladser, omend under meget trange kår. Senere igen blev der tilbudt rutefart, men rejsens længde afhang fortsat i høj grad af vejret. Da <a href="/wiki/Dampskib" title="Dampskib">dampskibet</a> begyndte at afløse sejlskibet overtog <a href="/wiki/Oceanskib" title="Oceanskib">oceanskibet</a> rollen som passagertransportskib. Ved begyndelsen af det 20. århundrede tog det omkring fem dage at krydse Atlanterhavet, og shippingfirmaer konkurrerede om hvem der kunne få de største og hurtigste fartøjer. Det <a href="/wiki/Bl%C3%A5_b%C3%A5nd_(Nordatlanten)" title="Blå bånd (Nordatlanten)">Blå bånd</a> var en uofficiel udmærkelse, der blev tildelt den hurtigste oceanliner til at krydse Atlanten i rutefart. <a href="/w/index.php?title=RMS_Mauretania_(1906)&action=edit&redlink=1" class="new" title="RMS Mauretania (1906) (ikke skrevet endnu)">Mauretania</a> havde rekorden med 26,06 knob (48,26 km/h) i tyve år fra 1909.<a href="#cite_note-173">[172]</a> <a href="/w/index.php?title=Hales-trof%C3%A6et&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hales-trofæet (ikke skrevet endnu)">Hales-trofæet</a>, oprettet for at have noget konkret at tildele skibe med det Blå bånd, blev i 1952 tildelt <a href="/wiki/SS_United_States" title="SS United States">United States</a> for en krydsning, der tog tre dage, ti timer og fyrre minutter.<a href="#cite_note-174">[173]</a> De store transatlantiske oceanlinere var behagelige for passagerer, men dyre i brændstof og mandskab, og deres storhedstid sluttede da billige interkontinentale flyvninger blev bredt tilgængelige. I 1958 kunne et rutefly mellem New York og Paris krydse Atlanten på syv timer, og gjorde dermed effektivt den transatlantiske skibsfart overflødig. Et efter et blev de store skibe taget ud af drift, nogle blev <a href="/wiki/Skrot" title="Skrot">ophugget</a>, andre blev <a href="/wiki/Krydstogtskib" title="Krydstogtskib">krydstogtskibe</a> for fritidssektoren, mens endnu andre blev omdannet til flydende hoteller.<a href="#cite_note-175">[174]</a> Havet er fortsat en rute, som blandt andre <a href="/wiki/Flygtning" title="Flygtning">flygtninge</a> tager, ofte i små, usikre <a href="/wiki/B%C3%A5d" title="Båd">både</a> efter at have betalt <a href="/wiki/Menneskesmugler" class="mw-redirect" title="Menneskesmugler">menneskesmuglere</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Handel">Handel</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Handel" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Handel">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikler: <a href="/wiki/Shipping" title="Shipping">Shipping</a> og <a href="/wiki/Handel" title="Handel">Handel</a>.</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Shipping_routes_red_black.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/39/Shipping_routes_red_black.png/330px-Shipping_routes_red_black.png" decoding="async" width="300" height="150" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/39/Shipping_routes_red_black.png/500px-Shipping_routes_red_black.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/39/Shipping_routes_red_black.png/960px-Shipping_routes_red_black.png 2x" data-file-width="3600" data-file-height="1800" /></a><figcaption>Kort, der viser verdens kommercielle <a href="/wiki/Shipping" title="Shipping">shippingruter</a></figcaption></figure> Søhandel har eksisteret i flere årtusinder. <a href="/wiki/Ptolemaios-dynastiet" title="Ptolemaios-dynastiet">Ptolemaios-dynastiet</a> havde udviklet handel med Indien ved hjælp af havnene i <a href="/wiki/R%C3%B8dehavet" class="mw-redirect" title="Rødehavet">Rødehavet</a>, og i det første årtusinde f.Kr. handlede <a href="/wiki/Araber" class="mw-redirect" title="Araber">araberne</a>, fønikerne, <a href="/wiki/Israelitter" title="Israelitter">israelitterne</a> og <a href="/wiki/Inder" class="mw-redirect" title="Inder">inderne</a> med luksusvarer såsom krydderier, guld og ædelsten.<a href="#cite_note-176">[175]</a> Fønikerne var kendt som søhandelsfolk, og handel fortsatte med at blomstre under grækerne og romerne. Europæisk handel svandt ind efter <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerrigets</a> kollaps, men var fortsat udbredt blandt kongerigerne i Afrika, Mellemøsten, Indien, Kina og Sydøstasien.<a href="#cite_note-177">[176]</a> Fra det 16. til det 19. århundrede blev omkring 13 millioner mennesker fragtet over Atlanterhavet for at blive solgt som slaver i Amerika.<a href="#cite_note-178">[177]</a> I dag transporteres der gods på havet til en samlet værdi på mere end 4 <a href="/wiki/Trillion" title="Trillion">trillioner</a> <a href="/wiki/Amerikanske_dollars" class="mw-redirect" title="Amerikanske dollars">$</a> hvert år,<a href="#cite_note-179">[178]</a>, i særdeleshed på tværs af Atlanterhavet og i <a href="/wiki/Stillehavsregionen" title="Stillehavsregionen">Stillehavsregionen</a>. En central handelsrute går gennem <a href="/wiki/Herkules%27_S%C3%B8jler" title="Herkules' Søjler">Herkules' Søjler</a>, på tværs af <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a> og genne <a href="/wiki/Suez-kanalen" title="Suez-kanalen">Suez-kanalen</a> videre til det Indiske Ocean og gennem <a href="/wiki/Malaccastr%C3%A6det" title="Malaccastrædet">Malaccastrædet</a>; meget handel går også gennem den <a href="/wiki/Engelske_Kanal" title="Engelske Kanal">Engelske Kanal</a>.<a href="#cite_note-180">[179]</a> <a href="/wiki/S%C3%B8vej" title="Søvej">Søveje</a> er ruterne på åbent hav, som anvendes af handels- og fragtskibe, og som traditionelt har gjort brug af handelsvinde og strømme. Over 60 % af verdens containertraffik foretages på de 20 mest benyttede handelsruter.<a href="#cite_note-181">[180]</a> Den øgede smeltning af is i <a href="/wiki/Arktis" title="Arktis">Arktis</a> siden 2007 gør det nu muligt for skibe at sejle igennem <a href="/wiki/Nordvestpassagen" title="Nordvestpassagen">Nordvestpassagen</a> i nogle uger om sommeren, og dermed undgå de længere ruter via Suez-kanalen eller <a href="/wiki/Panama-kanalen" class="mw-redirect" title="Panama-kanalen">Panama-kanalen</a>.<a href="#cite_note-182">[181]</a> Shipping suppleres af <a href="/w/index.php?title=Luftfragt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Luftfragt (ikke skrevet endnu)">luftfragt</a>, der er en dyrere proces, som hovedsageligt anvendes til særligt værdifuld eller skrøbelig last. Der findes to centrale former for gods, <a href="/wiki/Bulkgods" title="Bulkgods">bulkgods</a> og <a href="/w/index.php?title=Stykgods&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stykgods (ikke skrevet endnu)">stykgods</a>, hvoraf det meste i dag transporteres i <a href="/wiki/ISO-container" title="ISO-container">containere</a>. <a href="/wiki/Handelsvare" title="Handelsvare">Handelsvarer</a> i form af væsker, pulvere eller partikler - såsom olie, korn, kul, malm, skrotmetal, sand og grus - opbevares løst i <a href="/wiki/T%C3%B8rlastskib" class="mw-redirect" title="Tørlastskib">tørlastskibes</a> <a href="/w/index.php?title=Lastrum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lastrum (ikke skrevet endnu)">lastrum</a>. Stykgods er normalt fremstillede varer og transporteres i pakker, ofte stablet på <a href="/wiki/Palle" title="Palle">paller</a>. Før containernes indtog i 1950'erne blev disse varer lastet, transporteret og aflæsset stykvist.<a href="#cite_note-183">[182]</a> Anvendelsen af containere har kraftigt øget effektiviteten og sænket omkostningerne ved at transportere dem<a href="#cite_note-184">[183]</a> og næsten al fragt transporteres derfor i dag i standardstørrelse, aflåste containere læsset på særligt byggede <a href="/wiki/Containerskib" title="Containerskib">containerskibe</a> ved særlige terminaler.<a href="#cite_note-Sauerbier-185">[184]</a><a href="#cite_note-Sauerbier-185">[184]</a> <a href="/wiki/Spedition" title="Spedition">Speditionsfirmaer</a> står for at booke fragtede varer, arrangere opsamling og levering og håndtere dokumentation.<a href="#cite_note-186">[185]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Mad">Mad</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Mad" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Mad">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikler: <a href="/wiki/Fiskeri" title="Fiskeri">Fiskeri</a>, <a href="/wiki/Hvalfangst" title="Hvalfangst">Hvalfangst</a>, <a href="/wiki/Akvakultur_(vandlevende_organismer)" title="Akvakultur (vandlevende organismer)">Akvakultur (vandlevende organismer)</a> og <a href="/wiki/Tangopdr%C3%A6t" title="Tangopdræt">Tangopdræt</a>.</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Kiel_(Ship_1973)_-Deutsche_Fischfang_Union-_Cuxhaven_2008_by-RaBoe_01.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1d/Kiel_%28Ship_1973%29_-Deutsche_Fischfang_Union-_Cuxhaven_2008_by-RaBoe_01.jpg/250px-Kiel_%28Ship_1973%29_-Deutsche_Fischfang_Union-_Cuxhaven_2008_by-RaBoe_01.jpg" decoding="async" width="220" height="118" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1d/Kiel_%28Ship_1973%29_-Deutsche_Fischfang_Union-_Cuxhaven_2008_by-RaBoe_01.jpg/330px-Kiel_%28Ship_1973%29_-Deutsche_Fischfang_Union-_Cuxhaven_2008_by-RaBoe_01.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1d/Kiel_%28Ship_1973%29_-Deutsche_Fischfang_Union-_Cuxhaven_2008_by-RaBoe_01.jpg/500px-Kiel_%28Ship_1973%29_-Deutsche_Fischfang_Union-_Cuxhaven_2008_by-RaBoe_01.jpg 2x" data-file-width="1134" data-file-height="610" /></a><figcaption>Et flydende, tysk <a href="/wiki/Hvalkogeri" title="Hvalkogeri">hvalkogeri</a></figcaption></figure> Fisk og andre fiskeriprodukter er blandt de mest spiste kilder til protein og andre essentielle næringsstoffer.<a href="#cite_note-faofisheries-187">[186]</a> I 2009 stod fisk for 16,6 % af verdens befolknings indtag af animalsk protein, og 6,5 % af protein overordnet.<a href="#cite_note-faofisheries-187">[186]</a> Mange kyststater imødekommer dette behov ved at fiske i deres <a href="/wiki/Eksklusiv_%C3%B8konomisk_zone" title="Eksklusiv økonomisk zone">eksklusive økonomiske zoner</a>, men mange fiskerifartøjer bevæger sig gradvist længere og længere væk fra kysten for at udnytte muligheden for at fiske i internationalt farvand.<a href="#cite_note-GreenFacts-188">[187]</a> I 2011 vurderedes verdens samlede produktion af fisk (inklusive <a href="/wiki/Akvakultur_(vandlevende_organismer)" title="Akvakultur (vandlevende organismer)">akvakultur</a>) til at være på 154 millioner <a href="/wiki/Ton" title="Ton">tons</a>, hvoraf størstedelen spises af befolkningerne selv.<a href="#cite_note-faofisheries-187">[186]</a> Fangst af vildfisk stod for 90,4 millioner tons, mens akvakultur, der vokser årligt, står for resten.<a href="#cite_note-faofisheries-187">[186]</a> Det nordvestlige Stillehav er langt det mest produktive fiskeriområde, og stod for 20,9 millioner tons (27 % af den samlede globale fangst) i 2010.<a href="#cite_note-faofisheries-187">[186]</a> Antallet af fiskerifartøjer var i 2010 4,36 million, mens antallet af ansatte i fiskeriproduktionens primærsektor samme år var 54,8 millioner.<a href="#cite_note-faofisheries-187">[186]</a> Moderne fiskerifartøjer er typisk <a href="/wiki/Trawler" title="Trawler">trawlere</a> med et lille mandskab, hæktrawlere, <a href="/wiki/Notfart%C3%B8j" class="mw-redirect" title="Notfartøj">notfartøjer</a> og <a href="/wiki/Langline" title="Langline">langline</a>-<a href="/wiki/Fabriksskib" class="mw-redirect" title="Fabriksskib">fabriksskibe</a>, der er designet til at være til havs i flere uger af gangen og forarbejde og nedfryse store mængder fisk. Blandt det udstyr, der anvendes til at indfange fiskene, er <a href="/wiki/Not_(fiskeri)" title="Not (fiskeri)">not</a> og forskellige typer vod, <a href="/wiki/Trawl" title="Trawl">trawl</a>, <a href="/w/index.php?title=Skraber_(fiskeri)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skraber (fiskeri) (ikke skrevet endnu)">skraber</a>,<a href="#cite_note-189">[188]</a> <a href="/w/index.php?title=Garn_(fiskeri)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Garn (fiskeri) (ikke skrevet endnu)">garn</a> og <a href="/wiki/Langline" title="Langline">langline</a>. De oftest fiskede arter er <a href="/wiki/Sild" title="Sild">sild</a>, <a href="/wiki/Torsk" title="Torsk">torsk</a>, <a href="/wiki/Ansjos" title="Ansjos">ansjos</a>, <a href="/wiki/Tun" class="mw-redirect" title="Tun">tun</a>, <a href="/w/index.php?title=Flynder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Flynder (ikke skrevet endnu)">flynder</a>, <a href="/wiki/Multe" title="Multe">multe</a>, blæksprutte og <a href="/wiki/Laks" title="Laks">laks</a>. Overfiskeri er blevet et alvorligt problem; det medfører ikke kun udtømning af fiskebestande, men reducerer også dramatisk antallet af rovfisk.<a href="#cite_note-Myers2003-190">[189]</a> Det er blevet vurderet at industrialiseret fiskeri typisk reducerer fiskebestandens biomasse med 80 % indenfor 15 år.<a href="#cite_note-Myers2003-190">[189]</a> Mange lande har introduceret <a href="/wiki/Fiskekvote" title="Fiskekvote">fiskekvoter</a> i deres egne vande.<a href="#cite_note-191">[190]</a> En videnskabelig undersøgelse offentliggjort i <a href="/wiki/Nature" title="Nature">Nature</a> i april 2018 viste at den <a href="/wiki/Fiskeriministeriet_(Indonesien)" title="Fiskeriministeriet (Indonesien)">indonesiske fiskeriminister</a> <a href="/wiki/Susi_Pudjiastuti" title="Susi Pudjiastuti">Susi Pudjiastuti</a>'s aggressive tiltag for at få stoppet ulovligt fiskeri har "reduceret den samlede fiskeriindsats med mindst 25 %, (...) [potentielt] genereret en 14 % stigning i fangst og en 12 % stigning i overskud."<a href="#cite_note-susipudjiastuti-192">[191]</a> Ud fra dette konkluderer undersøgelsen at mange nationer kan genoprette deres fiskeri og samtidig undgå disse kortsigtede udgifter ved at skærpe tiltag mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.<a href="#cite_note-susipudjiastuti-192">[191]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Negombo4(js).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5f/Negombo4%28js%29.jpg/250px-Negombo4%28js%29.jpg" decoding="async" width="220" height="180" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5f/Negombo4%28js%29.jpg/330px-Negombo4%28js%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5f/Negombo4%28js%29.jpg/500px-Negombo4%28js%29.jpg 2x" data-file-width="3624" data-file-height="2969" /></a><figcaption>Fiskerbåd i Sri Lanka</figcaption></figure> <a href="/wiki/Subsistensfiskeri" title="Subsistensfiskeri">Subsistensfiskeri</a> anvender typisk <a href="/wiki/Fiskestang" title="Fiskestang">fiskestang</a>, <a href="/wiki/Harpun" title="Harpun">harpun</a>, dykning uden dukkerdragt, fælder, kastenet og træknet. Traditionelle fiskerbåde navigeres med <a href="/wiki/Paddel" title="Paddel">åre</a>, vind eller <a href="/w/index.php?title=P%C3%A5h%C3%A6ngsmotor&action=edit&redlink=1" class="new" title="Påhængsmotor (ikke skrevet endnu)">påhængsmotor</a>, og holder sig tæt på kysten. <a href="/wiki/FN%27s_f%C3%B8devare-_og_landbrugsorganisation" title="FN's fødevare- og landbrugsorganisation">FN's fødevare- og landbrugsorganisation</a> opfordrer til udvikling af mere lokalt fiskeri, som kan forsyne kystsamfund med mad og afhjælpe fattigdom.<a href="#cite_note-193">[192]</a> Pr. 2010 blev der, udover vildfangsten, produceret omkring 79 millioner tons fødevarer og ikke-fødevarer via akvakultur, hvilket på daværende tidspunkt var rekord. Der blev kultiveret omkring 600 forskellige plante- og dyrearter, heraf nogle til udsætning og etablering af vilde bestande. Blandt de opdrættede dyr var <a href="/wiki/Finfisk" title="Finfisk">finfisk</a>, vandlevende <a href="/wiki/Krybdyr" title="Krybdyr">krybdyr</a>, krebsdyr, bløddyr, <a href="/wiki/S%C3%B8p%C3%B8lse" class="mw-redirect" title="Søpølse">søpølser</a>, <a href="/wiki/S%C3%B8pindsvin" title="Søpindsvin">søpindsvin</a>, <a href="/wiki/S%C3%B8punge" title="Søpunge">søpunge</a> og <a href="/wiki/Gopler" title="Gopler">gopler</a>.<a href="#cite_note-faofisheries-187">[186]</a> Integreret <a href="/w/index.php?title=Marikultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marikultur (ikke skrevet endnu)">marikultur</a> har den fordel at der er en lettilgængelig forsyning af planktonføde og affaldsprodukter fjernes naturligt.<a href="#cite_note-194">[193]</a> Der anvendes flere metoder: Maskede områder for finfisk kan nedsænkes i åbent hav, bure kan anvendes i mere beskyttede farvande eller damme kan blive opfrisket med vand ved højvande. <a href="/wiki/Rejeopdr%C3%A6t" title="Rejeopdræt">Rejeopdræt</a> kan foretages i lavvandede damme, der er forbundet til det åbne hav.<a href="#cite_note-195">[194]</a> Reb kan hænges i vandet for at gro alger, østers og muslinger. Østers kan herudover blive opdrækket på bakker eller i maskerør. Søpølser kan opdrættes på havbunden.<a href="#cite_note-196">[195]</a> I <a href="/wiki/Maine" title="Maine">Maine</a> i USA har avlsprogrammer indfanget <a href="/wiki/Hummer" title="Hummer">hummere</a>, opdrættet deres larver og sat disse tilbage i naturen, og har dermed øget hummerhøsten i nærområdet.<a href="#cite_note-197">[196]</a> Der spises mindst 145 forskellige <a href="/wiki/Tang_(alge)" title="Tang (alge)">tangarter</a> - røde, grønne og brune alger - på verdensplan, historisk særligt produceret i Japan og andre asiatiske lande, og der er fortsat et stort potentiale for flere <a href="/wiki/Algekultur" title="Algekultur">algekulturer</a>.<a href="#cite_note-198">[197]</a> Der anvendes kun få blomstrende vandplanter som fødevarer, men et eksempel er <a href="/wiki/Kveller" title="Kveller">kveller</a>, der kan spises enten rå eller kogt.<a href="#cite_note-199">[198]</a> Akvakultur har den udfordring at der er en tendens henimod monokultur, hvilket giver en risiko for udbredte sygdomme. I 1990'erne udryddede sygdom Kinas opdrættede <a href="/w/index.php?title=Chlamys_farreri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chlamys farreri (ikke skrevet endnu)">Chlamys farreri</a> og <a href="/w/index.php?title=Fenneropenaeus_chinensis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fenneropenaeus chinensis (ikke skrevet endnu)">Fenneropenaeus chinensis</a>, hvilket nødvendiggjorde at de blev udskiftet med andre arter.<a href="#cite_note-200">[199]</a> Akvakultur er også forbundet med visse miljømæssige risici - eksempelvis har rejeopdræt medført destruktion af vigtige <a href="/wiki/Mangrove" title="Mangrove">mangroveskove</a> i <a href="/wiki/Syd%C3%B8stasien" title="Sydøstasien">Sydøstasien</a>.<a href="#cite_note-201">[200]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fritidsbeskæftigelser">Fritidsbeskæftigelser</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Fritidsbeskæftigelser" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Fritidsbeskæftigelser">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Lystsejlads" title="Lystsejlads">Lystsejlads</a>.</div> I det 19. århundrede voksede anvendelsen af havet til fritidsbeskæftigelser, og det blev en betydningsfuld industri i det 20. århundrede.<a href="#cite_note-202">[201]</a> Blandt maritime fritidsaktiviteter er at tage på <a href="/wiki/Lystsejlads" title="Lystsejlads">lystsejlads</a>, <a href="/wiki/Speedb%C3%A5d" class="mw-redirect" title="Speedbåd">speedbådracerløb</a> til havs<a href="#cite_note-203">[202]</a> og <a href="/wiki/Lystfiskeri" title="Lystfiskeri">lystfiskeri</a> i båd;<a href="#cite_note-204">[203]</a> kommercielt-organiserede <a href="/wiki/Krydstogt" title="Krydstogt">krydstogter</a>;<a href="#cite_note-205">[204]</a> og ture i mindre fartøjer i form at <a href="/wiki/%C3%98koturisme" title="Økoturisme">økoturisme</a> til f.eks. <a href="/w/index.php?title=Hvalsafari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hvalsafari (ikke skrevet endnu)">hvalsafari</a> og <a href="/wiki/Fuglekiggeri" title="Fuglekiggeri">fuglekiggeri</a> fra kysten.<a href="#cite_note-206">[205]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Underwater_photograph_of_a_recreational_scuba_diver_in_Playa_del_Carmen_2006.jpg" class="mw-file-description"><img alt="Scuba diver" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/29/Underwater_photograph_of_a_recreational_scuba_diver_in_Playa_del_Carmen_2006.jpg/250px-Underwater_photograph_of_a_recreational_scuba_diver_in_Playa_del_Carmen_2006.jpg" decoding="async" width="170" height="170" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/29/Underwater_photograph_of_a_recreational_scuba_diver_in_Playa_del_Carmen_2006.jpg/330px-Underwater_photograph_of_a_recreational_scuba_diver_in_Playa_del_Carmen_2006.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/29/Underwater_photograph_of_a_recreational_scuba_diver_in_Playa_del_Carmen_2006.jpg/500px-Underwater_photograph_of_a_recreational_scuba_diver_in_Playa_del_Carmen_2006.jpg 2x" data-file-width="691" data-file-height="691" /></a><figcaption>Dykker med ansigtsmaske og undervandsudstyr</figcaption></figure> Mange mennesker nyder at <a href="/wiki/Sv%C3%B8mning" title="Svømning">svømme</a> i havet ved kysten, hvor børn typisk sopper og plasker i det lave vand, mens voksne svømmer længere ude eller slapper af på stranden. Denne tendens er relativt ny, da <a href="/w/index.php?title=Havbadning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Havbadning (ikke skrevet endnu)">havbadning</a> først for alvor blev moderne i Europa i det 18. århundrede efter den skotske læge <a href="/w/index.php?title=William_Buchan_(l%C3%A6ge)&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Buchan (læge) (ikke skrevet endnu)">Dr. William Buchan</a> anbefalede det som godt for helbredet.<a href="#cite_note-207">[206]</a> <a href="/wiki/Surfing" title="Surfing">Surfing</a> er en sport hvor en surfer rider på en bølge med eller oden et <a href="/w/index.php?title=Surfbr%C3%A6t&action=edit&redlink=1" class="new" title="Surfbræt (ikke skrevet endnu)">surfbræt</a>. Blandt andre vandsportsgrene er <a href="/wiki/Kitesurfing" title="Kitesurfing">kitesurfing</a>, hvor vinden i en særlig <a href="/wiki/Drage_(snorholdt)" title="Drage (snorholdt)">håndholdt drage</a> trækker et bemandet bræt henover vandet,<a href="#cite_note-208">[207]</a> <a href="/wiki/Windsurfing" title="Windsurfing">windsurfing</a>, hvor man i stedet anvender et særligt <a href="/wiki/Sejl" title="Sejl">sejl</a><a href="#cite_note-209">[208]</a> og <a href="/wiki/Vandski" class="mw-redirect" title="Vandski">vandski</a>, hvor en <a href="/wiki/Motorb%C3%A5d" title="Motorbåd">motorbåd</a> bruges til at trække skiløberen henover vandet.<a href="#cite_note-210">[209]</a> Under havoverfladen er <a href="/wiki/Fridykning" title="Fridykning">fridykning</a> begrænset til relativt lavvandede nedstigninger. <a href="/wiki/Perlefisker" title="Perlefisker">Perlefiskere</a> har dog historisk fedtet deres hud ind, puttet bomuld i ørerne og klips på næsen, og derefter været i stand til at dykke helt ned til 12 m med kurve for at indsamle <a href="/wiki/%C3%98sters_(gruppe)" title="Østers (gruppe)">østers</a>.<a href="#cite_note-211">[210]</a> Menneskeøjnene er ikke tilpasset til at kunne anvendes under vand, men synet kan forbedres ved at anvende en <a href="/wiki/Dykkermaske" title="Dykkermaske">dykkermaske</a>. Blandt andet nyttigt udstyr til dykning er <a href="/wiki/Sv%C3%B8mmef%C3%B8dder" title="Svømmefødder">svømmefødder</a> og <a href="/wiki/Snorkel" title="Snorkel">snorkel</a>, eller deciderede <a href="/w/index.php?title=Scubas%C3%A6t&action=edit&redlink=1" class="new" title="Scubasæt (ikke skrevet endnu)">scubasæt</a>, der gør det muligt at <a href="/wiki/%C3%85ndedr%C3%A6t" title="Åndedræt">ånde</a> under vandet og derfor forblive under overfladen i længere tid af gangen.<a href="#cite_note-usn-212">[211]</a> Den dybde som dykkere kan nå ned på, og perioden de kan opholde sig der, er begrænset af det øgede <a href="/wiki/Tryk_(fysik)" title="Tryk (fysik)">tryk</a> som de kan opleve efterhånden som de kommer længere ned, og behovet for at forebygge <a href="/wiki/Trykfaldssyge" title="Trykfaldssyge">trykfaldssyge</a> når de vender tilbage til overfladen. Fritidsdykkere anbefales at forblive på dybder på højst 30 m, da dybere dyk øger risikoen for <a href="/wiki/Nitrogennarkose" title="Nitrogennarkose">dykkerrus</a>, en <a href="/wiki/Rus_(tilstand)" title="Rus (tilstand)">rus</a>, der blandt andet kan medføre <a href="/wiki/Hallucination" title="Hallucination">hallucinationer</a> og irrationelle beslutninger. <a href="/w/index.php?title=Dybdykning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dybdykning (ikke skrevet endnu)">Dybdykning</a> kan foretages med særligt udstyr og specialtræning.<a href="#cite_note-usn-212">[211]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Elproduktion">Elproduktion</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Elproduktion" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Elproduktion">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikler: <a href="/wiki/Havkraft" title="Havkraft">Havkraft</a>, <a href="/wiki/Vandkraft" title="Vandkraft">Vandkraft</a> og <a href="/wiki/Offshore-vindenergi" title="Offshore-vindenergi">Offshore-vindenergi</a>.</div> Havet indeholder en meget stor mængde <a href="/wiki/Energi" title="Energi">energi</a> transporteret i <a href="/wiki/Havb%C3%B8lge" title="Havbølge">havbølgerne</a>, <a href="/wiki/Tidevand" title="Tidevand">tidevandet</a>, <a href="/wiki/Salinitet" title="Salinitet">salinitetsforskellene</a> og havtemperaturforskellene, som alle kan udnyttes til at <a href="/wiki/Elproduktion" title="Elproduktion">generere elektricitet</a>.<a href="#cite_note-OES-213">[212]</a> Blandt de forskellige former for <a href="/wiki/B%C3%A6redygtig_energi" title="Bæredygtig energi">'grøn'</a> <a href="/wiki/Havkraft" title="Havkraft">havkraft</a> er <a href="/wiki/Tidevandsenergi" title="Tidevandsenergi">tidevandsenergi</a>, <a href="/w/index.php?title=Havstr%C3%B8mkraft&action=edit&redlink=1" class="new" title="Havstrømkraft (ikke skrevet endnu)">havstrømkraft</a>, <a href="/wiki/Saltkraft" title="Saltkraft">saltkraft</a>, <a href="/w/index.php?title=Havvarmekraft&action=edit&redlink=1" class="new" title="Havvarmekraft (ikke skrevet endnu)">havvarmekraft</a> og <a href="/wiki/B%C3%B8lgeenergi" title="Bølgeenergi">bølgeenergi</a>.<a href="#cite_note-OES-213">[212]</a><a href="#cite_note-214">[213]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Barrage_de_la_Rance.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Barrage_de_la_Rance.jpg/250px-Barrage_de_la_Rance.jpg" decoding="async" width="220" height="137" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Barrage_de_la_Rance.jpg/330px-Barrage_de_la_Rance.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Barrage_de_la_Rance.jpg/500px-Barrage_de_la_Rance.jpg 2x" data-file-width="1984" data-file-height="1239" /></a><figcaption>Tidevandsenergi: Det 1 kilometer lange <a href="/w/index.php?title=Rance_tidevandskraftv%C3%A6rk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rance tidevandskraftværk (ikke skrevet endnu)">Rance tidevandskraftværk</a> i Bretagne genererer 0.5 GW.</figcaption></figure> Tidevandsenergi anvender generatorer til at producere elektricitet fra tidevandsstrømme, nogle gange ved at anvende en dæmning til at opbevare og derefter frigive saltvandet. Det 1 kilometer lange <a href="/w/index.php?title=Rance_tidevandskraftv%C3%A6rk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rance tidevandskraftværk (ikke skrevet endnu)">Rance tidevandskraftværk</a> nær <a href="/wiki/St_Malo" class="mw-redirect" title="St Malo">St Malo</a> i <a href="/wiki/Bretagne" title="Bretagne">Bretagne</a> åbnede i 1967; det genererer omkring 0,5 GW, men er blevet efterfulgt af nogle få lignende konstruktioner.<a href="#cite_note-Stow-111-112-215">[214]</a> Bølgernes store og stærkt varierende energi giver dem en enorm destruktiv evne, hvilket gør det svært at udvikle stabile bølgemaskiner til en overkommelig pris. I 1995 blev der konstrueret et lille kommercielt 2 MW kraftværk, "Osprey", i det nordlige <a href="/wiki/Skotland" title="Skotland">Skotland</a> omkring 300 meter fra kysten. Det blev kort efter beskadiget af bølgerne og efterfølgende helt ødelagt af en storm.<a href="#cite_note-Stow-112-216">[215]</a> Havstrømkraft kan potentielt forsyne befolkede områder tæt på havet med en større del af deres energibehov.<a href="#cite_note-doi-217">[216]</a> I teorien kunne det udnyttes med <a href="/w/index.php?title=Tidevandsgenerator&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tidevandsgenerator (ikke skrevet endnu)">åbne turbiner</a>; der findes også havbundsystemer, men disse er begrænset til en dybde på omkring 40 meter.<a href="#cite_note-218">[217]</a> <a href="/wiki/Offshore-vindenergi" title="Offshore-vindenergi">Offshore-vindenergi</a> indfanges af <a href="/wiki/Vindkraftv%C3%A6rker" class="mw-redirect" title="Vindkraftværker">vindkraftværker</a> placeret på havet; det har den fordel at vindhastigheden typisk er højere på havet end på land, omend vindmølleparker generelt er dyrere at bygge offshore.<a href="#cite_note-219">[218]</a> Den første offshore-vindmøllepark blev bygget i <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> i 1991,<a href="#cite_note-220">[219]</a> og den samlede installerede kapacitet for europæiske offshore-vindmølleparker var pr. 2010 3 GW.<a href="#cite_note-Tillessen-221">[220]</a> Elektricitets<a href="/wiki/Kraftv%C3%A6rk" title="Kraftværk">kraftværker</a> findes ofte på kysten eller nær en flodmunding, da man dermed kan anvende havet til nedkøling. Bedre nedkøling medfører mere effektiv kraftproduktion, hvilket er særlig vigtigt for dyre <a href="/wiki/Atomkraft" class="mw-redirect" title="Atomkraft">atomkraftværker</a>.<a href="#cite_note-222">[221]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Udvindingsindustrier">Udvindingsindustrier</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Udvindingsindustrier" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Udvindingsindustrier">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikler: <a href="/wiki/Offshore-boring" title="Offshore-boring">Offshore-boring</a> og <a href="/wiki/Dybhavsminedrift" title="Dybhavsminedrift">Dybhavsminedrift</a>.</div> Havbunden indeholder enorme mineralaflejringer, som kan udnyttes ved sandsugning. Dette har den fordel i forhold til landbaseret minedrift at udstyret kan bygges på specialiserede <a href="/wiki/Skibsv%C3%A6rft" class="mw-redirect" title="Skibsværft">skibsværfter</a> og omkostningerne til <a href="/wiki/Infrastruktur" title="Infrastruktur">infrastruktur</a> er lavere. Blandt ulemperne er problemer med bølger og tidevand, og en risiko for kystlig erosion og beskadning af miljøet.<a href="#cite_note-223">[222]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Minerals_sediments.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/Minerals_sediments.jpg/250px-Minerals_sediments.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/Minerals_sediments.jpg/330px-Minerals_sediments.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/Minerals_sediments.jpg/500px-Minerals_sediments.jpg 2x" data-file-width="1000" data-file-height="750" /></a><figcaption>Bundfældede mineraler nær et hydrotermisk væld</figcaption></figure> Store sulfidaflejringer på havbunden er potentielle kilder til <a href="/wiki/S%C3%B8lv" title="Sølv">sølv</a>, <a href="/wiki/Guld" title="Guld">guld</a>, <a href="/wiki/Kobber" title="Kobber">kobber</a>, <a href="/wiki/Bly" title="Bly">bly</a> og <a href="/wiki/Zink" title="Zink">zink</a> og spormetaller. Disse aflejringer dannes når <a href="/wiki/Geotermi" title="Geotermi">geotermisk</a> opvarmet vand udledes fra de dybhavs-hydrotermiske væld kaldet "<a href="/wiki/Black_smokers" class="mw-redirect" title="Black smokers">black smokers</a>". Malmen er af høj kvalitet, men er uforholdsmæssigt dyr at udvinde.<a href="#cite_note-224">[223]</a> Der gøres forsøg på mindre havbundsminedrift ud for <a href="/wiki/Papua_Ny_Guinea" title="Papua Ny Guinea">Papua Ny Guineas</a> kyst ved hjælp af <a href="/wiki/Robot" title="Robot">robotter</a>, men dette står fortsat overfor store udfordringer.<a href="#cite_note-225">[224]</a> Klipper under havbunden indeholder store mængder <a href="/wiki/R%C3%A5olie" title="Råolie">råolie</a> og <a href="/wiki/Naturgas" title="Naturgas">naturgas</a>. <a href="/wiki/Boreplatform" title="Boreplatform">Boreplatforme</a> og <a href="/w/index.php?title=Boret%C3%A5rn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Boretårn (ikke skrevet endnu)">boretårne</a> udvinder olie og gas gennem <a href="/wiki/Offshore-boring" title="Offshore-boring">offshore-boring</a> og opbevarer og transporterer den ind til land. Offshore-produktion af olie og gas kan være svært på grund af de fjerntliggende, hårde omgivelser.<a href="#cite_note-226">[225]</a> Olieboring i havet har alvorlige bivirkninger for havmiljøet - dyr kan blive desorienterede på grund af de <a href="/wiki/Seismisk_b%C3%B8lge" title="Seismisk bølge">seismiske bølger</a>, der anvendes til at finde mineralaflejringer, og der pågår fortsat debat om hvorvidt dette forårsager <a href="/wiki/Hvalstranding" title="Hvalstranding">hvalstrandinger</a>.<a href="#cite_note-227">[226]</a> Toksiske stoffer såsom <a href="/wiki/Kviks%C3%B8lv" title="Kviksølv">kviksølv</a>, bly og <a href="/wiki/Arsen" title="Arsen">arsen</a> kan blive udledet, infratrukturen kan forårsage skade og olie kan blive udledt i havet.<a href="#cite_note-228">[227]</a> Der findes store mængder <a href="/wiki/Metanhydrat" title="Metanhydrat">metanhydrat</a> på havbunden og i havsediment ved temperaturer omkring 2 °C, og disse kan potentielt anvendes som energikilde. Ifølge visse estimater er den tilgængelige mængde på 1-5 millioner kubikkilometer.<a href="#cite_note-229">[228]</a> På havbunden findes der også <a href="/wiki/Mangannodul" title="Mangannodul">mangannoduler</a> dannet af bundfældede lag af <a href="/wiki/Jern" title="Jern">jern</a>, <a href="/wiki/Mangan" title="Mangan">mangan</a> og andre hydroxider fra havvandet omkring en kerne. I Stillehavet kan disse dække op til 30 % af havbunden på det dybe hav. Den kommercielle udnyttelse af dem til <a href="/wiki/Nikkel" title="Nikkel">nikkeludvinding</a> blev undersøgt i 1970'erne, men droppet til fordel for nemmere nikkelkilder.<a href="#cite_note-230">[229]</a> I visse områder kan man opsamle <a href="/wiki/Diamant" title="Diamant">diamanter</a> fra havbunden ved at opsuge grus fra havbunden. I dybere hav anvendes bevægelige crawlere på havbunden, som indsamler aflejringerne og pumper dem op til et fartøj højere oppe mod havoverfladen. I Namibia udvindes der således nu flere diamanter fra havet end fra traditionelle udvindingsmetoder til lands.<a href="#cite_note-231">[230]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Reverse_osmosis_desalination_plant.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d5/Reverse_osmosis_desalination_plant.JPG/170px-Reverse_osmosis_desalination_plant.JPG" decoding="async" width="170" height="227" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d5/Reverse_osmosis_desalination_plant.JPG/255px-Reverse_osmosis_desalination_plant.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d5/Reverse_osmosis_desalination_plant.JPG/340px-Reverse_osmosis_desalination_plant.JPG 2x" data-file-width="2112" data-file-height="2816" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Afsaltning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Afsaltning (ikke skrevet endnu)">Afsaltningsværk</a>, der fungerer ved hjælp af <a href="/wiki/Omvendt_osmose" title="Omvendt osmose">omvendt osmose</a></figcaption></figure> Havet indeholder enorme mængder af værdifulde opløste mineraler.<a href="#cite_note-232">[231]</a> Det vigtigste, <a href="/wiki/Havsalt" class="mw-redirect" title="Havsalt">havsalt</a>, udvindes til både <a href="/wiki/Husholdningssalt" title="Husholdningssalt">privat</a> og industrielt brug, og er blevet høstet via solfordampning fra lavvandede damme siden præ-historisk tid. <a href="/wiki/Brom" title="Brom">Brom</a>, der akkumuleres i havet efter at være blevet udvasket fra land, opsamles økonomisk fra <a href="/wiki/Det_d%C3%B8de_hav" class="mw-redirect" title="Det døde hav">Det døde hav</a>, hvor det forekommer i 55.000 <a href="/wiki/Parts_per_million" title="Parts per million">parts per million</a> (ppm).<a href="#cite_note-233">[232]</a> <a href="/w/index.php?title=Afsaltning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Afsaltning (ikke skrevet endnu)">Afsaltning</a> er en teknisk hvorved man fjerner salt fra <a href="/wiki/Havvand" class="mw-redirect" title="Havvand">havvand</a> og dermed får <a href="/wiki/Drikkevand" class="mw-redirect" title="Drikkevand">drikkevand</a>, der kan drikkes eller anvendes til <a href="/wiki/Kunstvanding" title="Kunstvanding">kunstvanding</a>. De to primære afsaltningsmetoder, <a href="/w/index.php?title=Vakuumdestillation&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vakuumdestillation (ikke skrevet endnu)">vakuumdestillation</a> og <a href="/wiki/Omvendt_osmose" title="Omvendt osmose">omvendt osmose</a>, kræver begge store mængder energi. Afsaltning anvendes normalt kun i områder hvor der ikke er andre stabile forsyninger med drikkevand, eller hvor der er meget energi, såsom ved anvendelse af overskydende varme fra kraftværker. De <a href="/wiki/Saltlage" title="Saltlage">saltlage</a>, der produceres som et biprodukt, indeholder visse <a href="/wiki/Toksicitet" title="Toksicitet">toksiske</a> materialer, og udledes derfor tilbage til havet.<a href="#cite_note-234">[233]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Havforurening">Havforurening</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Havforurening" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Havforurening">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Havforurening" title="Havforurening">Havforurening</a>.</div> Mange stoffer ender i havet som et resultat af menneskers aktiviteter. Forbrændingsprodukter transporteres i luften og aflejres i havet gennem nedbør. Industriel udstrømning og <a href="/w/index.php?title=Kloakanl%C3%A6g&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kloakanlæg (ikke skrevet endnu)">kloakanlæg</a> udleder <a href="/wiki/Tungmetal" title="Tungmetal">tungmetaller</a>, <a href="/wiki/Pesticid" title="Pesticid">pesticider</a>, <a href="/wiki/Polyklorerede_bifenyler" title="Polyklorerede bifenyler">polyklorerede bifenyler</a>, <a href="/w/index.php?title=Desinfektionsmiddel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Desinfektionsmiddel (ikke skrevet endnu)">desinfektionsmidler</a>, rengøringsprodukter og andre <a href="/wiki/Syntese_(kemi)" title="Syntese (kemi)">syntetiske</a> kemikalier. Disse bliver koncentreret i overfladefilmen og i havsediment, især i flodmundingsmudder. Konsekvenserne af al denne forurening på lang sigt kendes ikke på grund af det store antal stoffer, der er involverede og manglen på information om deres biologiske effekter.<a href="#cite_note-235">[234]</a> De mest problematiske tungmetaller er kobber, bly, kviksølv, <a href="/wiki/Cadmium" title="Cadmium">cadmium</a> og zink, som kan <a href="/wiki/Bioakkumulation" title="Bioakkumulation">bioakkumuleres</a> i havorganismer og blive overført gennem fødekæden.<a href="#cite_note-236">[235]</a> Meget flydende plastikskrald er ikke <a href="/wiki/Biologisk_nedbrydelighed" title="Biologisk nedbrydelighed">bionedbrydeligt</a>, og disintegrerer i stedet over tid og nedbrydes til sidst til et molekylært niveau. Rigid plastik kan således ende med at flyde rundt i havet i årevis.<a href="#cite_note-237">[236]</a> I midten af en <a href="/wiki/Gyre" title="Gyre">gyre</a> i det nordlige Stillehav findes der en permanent <a href="/wiki/Affalds%C3%B8en_i_det_Nordlige_Stillehav" title="Affaldsøen i det Nordlige Stillehav">flydende affaldsø</a>, der hovedsageligt består af <a href="/wiki/Plastikaffald" class="mw-redirect" title="Plastikaffald">plastikaffald</a><a href="#cite_note-238">[237]</a> og der findes en lignende <a href="/w/index.php?title=Affalds%C3%B8en_i_det_Nordlige_Atlanterhav&action=edit&redlink=1" class="new" title="Affaldsøen i det Nordlige Atlanterhav (ikke skrevet endnu)">affaldsø i det nordlige Atlanterhav</a>.<a href="#cite_note-239">[238]</a> Fouragerende havfugle såsom <a href="/wiki/Albatrosser" title="Albatrosser">albatrosser</a> og <a href="/w/index.php?title=Petreller&action=edit&redlink=1" class="new" title="Petreller (ikke skrevet endnu)">petreller</a> kan fejlagtigt tro at affald er mad, og kan ophobe ufordøjeligt plastik i deres fordøjelsessystemer. Man har også fundet <a href="/wiki/Skildpadde" class="mw-redirect" title="Skildpadde">skildpadder</a> og hvaler med plastikposer og fiskesnore i maven. <a href="/w/index.php?title=Mikroplastik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mikroplastik (ikke skrevet endnu)">Mikroplastik</a> kan synke dybere ned i havet og true arter, der filtrerer havbunden.<a href="#cite_note-240">[239]</a> Det meste olieforurening af havet kommer fra byer og store industrier.<a href="#cite_note-WWF-241">[240]</a> Olie er farligt for havdyr, og kan tilstoppe fugles fjer og dermed reducere deres insulerende effekt og fuglenes opdrift, og fuglene kan ende med at indtage det når de renser sig selv i et forsøg på at slippe af med olien. <a href="/wiki/Havpattedyr" title="Havpattedyr">Havpattedyr</a> påvirkes ikke lige så alvorligt, men kan blændes, dehydreres, forgiftes eller nedkøles på grund af olie, der fjerner deres insulering. Hvirvelløse dyr i den <a href="/wiki/Bentiske_zone" title="Bentiske zone">bentiske zone</a> kan drukne når olien synker og fisk kan forgiftes, hvilket kan forstyrre hele fødekæder. På kort sigt kan olieudslip resultere i at hele bestande af vildt <a href="/wiki/Havliv" title="Havliv">dyreliv i havet</a> skrumper ind og kommer ud af balance, fritidsaktiviteter kan påvirkes og brancher, der afhænger af havet, kan blive kastet ud i kaos.<a href="#cite_note-242">[241]</a> Havmiljøet har selvrensende egenskaber, og naturligt forekommende bakterier vil med tiden kunne fjerne olien fra havet - i <a href="/wiki/Mexicos_golf" class="mw-redirect" title="Mexicos golf">Mexicos golf</a>, hvor der allerede findes oliespisende bakterier, har det i nogle tilfælde kun taget nogle få dage for havet at rense sig selv ovenpå olieudslip.<a href="#cite_note-243">[242]</a> Afløb fra <a href="/wiki/G%C3%B8dning" title="Gødning">gødning</a> fra landbrugsjord er en stor forureningskilde i nogle områder, og udledning af <a href="/wiki/Spildevand" title="Spildevand">spildevand</a> kan have en lignende effekt. De ekstra næringsstoffer fra disse kilder kan forårsage <a href="/wiki/Eutrofiering" title="Eutrofiering">ekstrem plantevækst</a>. Kvælstof er ofte den begrænsende faktor i havsystemer, så med den kunstigt tilføjede kvælstof kan alger begynde at blomstre og <a href="/w/index.php?title=R%C3%B8dvande&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rødvande (ikke skrevet endnu)">rødvande</a> kan sænke iltniveauet i vandet og dræbe havdyr. Sådanne begivenheder har skabt <a href="/wiki/D%C3%B8d_zone" title="Død zone">døde zoner</a> i <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a> og Mexicos Golf.<a href="#cite_note-WWF-241">[240]</a> Nogle <a href="/wiki/Algeopblomstring" title="Algeopblomstring">algeopblomstringer</a> skyldes <a href="/wiki/Cyanobakterier" title="Cyanobakterier">cyanobakterier</a>, der gør de <a href="/wiki/Skaldyr" title="Skaldyr">skaldyr</a>, der <a href="/wiki/Filtrator" title="Filtrator">filtrerer</a> dem, giftige og dermed skader dyr såsom <a href="/wiki/Havodder" title="Havodder">havoddere</a>.<a href="#cite_note-NationalGeographic-244">[243]</a> Atomkraftværker kan også forurene - det <a href="/wiki/Irske_Hav" title="Irske Hav">Irske Hav</a> blev forurenet af radioaktiv <a href="/wiki/C%C3%A6sium-137" class="mw-redirect" title="Cæsium-137">cæsium-137</a> fra det tidligere forarbejdningsanlæg til kernebrændstof, <a href="/wiki/Sellafield" title="Sellafield">Sellafield</a><a href="#cite_note-245">[244]</a> og ved atomulykker kan radioaktivt materiale falde i havet, såsom det skete ved <a href="/wiki/Fukushima_I-ulykkerne" class="mw-redirect" title="Fukushima I-ulykkerne">ulykkerne</a> på <a href="/wiki/Fukushima_I_atomkraftv%C3%A6rk" title="Fukushima I atomkraftværk">Fukushima I atomkraftværket</a> i 2011.<a href="#cite_note-246">[245]</a> Dumpning af giftaffald (inklusive olie, skadelige væsker, spildevand og skrald) i havet reguleres af international lov. <a href="/w/index.php?title=Londonkonventionen_1972&action=edit&redlink=1" class="new" title="Londonkonventionen 1972 (ikke skrevet endnu)">Londonkonventionen fra 1972</a> er en <a href="/wiki/FN" class="mw-redirect" title="FN">FN</a>-konvention, der kontrollerer dumpning i havene, og som pr. 8. juni 2012 er blevet ratificeret af 89 lande.<a href="#cite_note-247">[246]</a> <a href="/wiki/MARPOL_73/78" title="MARPOL 73/78">MARPOL 73/78</a> er en konvention, der har til mål at mindske havforurening fra skibe, der pr. maj 2013 er blevet ratificeret af 152 søgående nationer.<a href="#cite_note-248">[247]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hav-nomadiske_folk">Hav-nomadiske folk</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Hav-nomadiske folk" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Hav-nomadiske folk">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/20px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/40px-Searchtool.svg.png 1.5x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Hav-nomader" title="Hav-nomader">Hav-nomader</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Sea_Nomads_distribution_map.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/Sea_Nomads_distribution_map.jpg/250px-Sea_Nomads_distribution_map.jpg" decoding="async" width="220" height="160" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/Sea_Nomads_distribution_map.jpg/330px-Sea_Nomads_distribution_map.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/Sea_Nomads_distribution_map.jpg/500px-Sea_Nomads_distribution_map.jpg 2x" data-file-width="547" data-file-height="398" /></a><figcaption>Regioner i det <a href="/wiki/Maritime_Syd%C3%B8stasien" title="Maritime Sydøstasien">Maritime Sydøstasien</a>, der bebos af havnomadiske folk.      <a href="/wiki/Moken" title="Moken">Moken</a>     <a href="/w/index.php?title=Orang_laut&action=edit&redlink=1" class="new" title="Orang laut (ikke skrevet endnu)">Orang laut</a>     <a href="/wiki/Sama-Bajau" class="mw-redirect" title="Sama-Bajau">Sama-Bajau</a></figcaption></figure> Flere <a href="/wiki/Nomade" title="Nomade">nomadiske</a> indfødte grupper i det <a href="/wiki/Maritime_Syd%C3%B8stasien" title="Maritime Sydøstasien">Maritime Sydøstasien</a> lever på både og får stillet næsten alle deres behov fra havet. <a href="/wiki/Moken" title="Moken">Mokenfolket</a> lever på kysterne i <a href="/wiki/Thailand" title="Thailand">Thailand</a> og <a href="/wiki/Burma" class="mw-redirect" title="Burma">Burma</a> og øerne i <a href="/wiki/Andamanhavet" title="Andamanhavet">Andamanhavet</a>.<a href="#cite_note-249">[248]</a> <a href="/wiki/Bajau" title="Bajau">Bajaufolket</a> er oprindeligt fra <a href="/w/index.php?title=Sulu%C3%B8erne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Suluøerne (ikke skrevet endnu)">Suluøerne</a>, <a href="/wiki/Mindanao" title="Mindanao">Mindanao</a> og det nordlige <a href="/wiki/Borneo" title="Borneo">Borneo</a>.<a href="#cite_note-250">[249]</a> Nogle Bajau-folk er talentfulde <a href="/wiki/Fridykning" title="Fridykning">fridykkere</a> og i stand til at nå til dybder på 30 meter, omend mange med tiden har omstillet sig til en mere fast, landbaseret livsstil.<a href="#cite_note-251">[250]</a><a href="#cite_note-252">[251]</a> De oprindelige arktiske folk såsom <a href="/wiki/Tjuktere" title="Tjuktere">tjuktere</a>, <a href="/wiki/Inuitter" title="Inuitter">inuitter</a>, <a href="/w/index.php?title=Inuvialuitter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Inuvialuitter (ikke skrevet endnu)">inuvialuitter</a> og <a href="/wiki/Yupik" title="Yupik">yup'iitter</a> jager havpattedyr såsom <a href="/wiki/S%C3%A6ler" title="Sæler">sæler</a> og hvaler,<a href="#cite_note-253">[252]</a> og <a href="/wiki/Torres_Strait_%C3%98-folket" title="Torres Strait Ø-folket">Torres Strait Ø-folket</a> i Austraien betragter <a href="/wiki/Great_Barrier_Reef" title="Great Barrier Reef">Great Barrier Reef</a> som en del af deres ejendom. De lever et traditionelt liv på øerne med jagt, fiskeri, gartneri og handel med nabofolk i Papua og <a href="/wiki/Aboriginere" title="Aboriginere">australske aboriginere</a>.<a href="#cite_note-254">[253]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="I_kulturen">I kulturen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: I kulturen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: I kulturen">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Havet_i_kulturen" title="Havet i kulturen">Havet i kulturen</a>.</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Katsushika_Hokusai_-_Thirty-Six_Views_of_Mount_Fuji-_The_Great_Wave_Off_the_Coast_of_Kanagawa_-_Google_Art_Project.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b3/Katsushika_Hokusai_-_Thirty-Six_Views_of_Mount_Fuji-_The_Great_Wave_Off_the_Coast_of_Kanagawa_-_Google_Art_Project.jpg/250px-Katsushika_Hokusai_-_Thirty-Six_Views_of_Mount_Fuji-_The_Great_Wave_Off_the_Coast_of_Kanagawa_-_Google_Art_Project.jpg" decoding="async" width="220" height="151" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b3/Katsushika_Hokusai_-_Thirty-Six_Views_of_Mount_Fuji-_The_Great_Wave_Off_the_Coast_of_Kanagawa_-_Google_Art_Project.jpg/330px-Katsushika_Hokusai_-_Thirty-Six_Views_of_Mount_Fuji-_The_Great_Wave_Off_the_Coast_of_Kanagawa_-_Google_Art_Project.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b3/Katsushika_Hokusai_-_Thirty-Six_Views_of_Mount_Fuji-_The_Great_Wave_Off_the_Coast_of_Kanagawa_-_Google_Art_Project.jpg/500px-Katsushika_Hokusai_-_Thirty-Six_Views_of_Mount_Fuji-_The_Great_Wave_Off_the_Coast_of_Kanagawa_-_Google_Art_Project.jpg 2x" data-file-width="4242" data-file-height="2915" /></a><figcaption><a href="/wiki/Den_store_b%C3%B8lge_ud_for_Kanagawa" title="Den store bølge ud for Kanagawa">Den store bølge ud for Kanagawa</a> af <a href="/wiki/Katsushika_Hokusai" class="mw-redirect" title="Katsushika Hokusai">Katsushika Hokusai</a>, ca. 1830</figcaption></figure> Havet fremgår i menneskelige kulturer på selvmodsigende måder, som både kraftfuldt og stille, og som både smukt og farligt.<a href="#cite_note-Stow-10-255">[254]</a> Det har spillet en større rolle i både litteratur, kunst, poesi, film, teater, klassisk musik, mytologi og drømmetydning.<a href="#cite_note-Westerdahl-256">[255]</a> I <a href="/wiki/Oldtiden" class="mw-redirect" title="Oldtiden">Oldtiden</a> personificerede man havet og mente typisk at det blev kontrolleret af en havgud, der skulle formildnes, og det er symbolsk blevet opfattet som et fjendtligt miljø befolket af fantastiske skabninger; <a href="/wiki/Livjatan_(havuhyre)" title="Livjatan (havuhyre)">Livjatan</a> fra <a href="/wiki/Bibelen" title="Bibelen">Bibelen</a>,<a href="#cite_note-257">[256]</a> <a href="/wiki/Skylla" title="Skylla">Skylla</a> i <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">græsk mytologi</a>,<a href="#cite_note-258">[257]</a> <a href="/w/index.php?title=Isonade&action=edit&redlink=1" class="new" title="Isonade (ikke skrevet endnu)">Isonade</a> i <a href="/w/index.php?title=Japansk_mytologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Japansk mytologi (ikke skrevet endnu)">japansk mytologi</a>,<a href="#cite_note-259">[258]</a> og <a href="/wiki/Kraken" title="Kraken">kraken</a> i den sene <a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">nordiske mytologi</a>.<a href="#cite_note-260">[259]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:The_Y_at_Amsterdam_viewed_from_Mussel_Pier.jpg" class="mw-file-description"><img alt="Maleri af Ludolf Bakhuizen" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/The_Y_at_Amsterdam_viewed_from_Mussel_Pier.jpg/170px-The_Y_at_Amsterdam_viewed_from_Mussel_Pier.jpg" decoding="async" width="170" height="205" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/The_Y_at_Amsterdam_viewed_from_Mussel_Pier.jpg/255px-The_Y_at_Amsterdam_viewed_from_Mussel_Pier.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/The_Y_at_Amsterdam_viewed_from_Mussel_Pier.jpg/340px-The_Y_at_Amsterdam_viewed_from_Mussel_Pier.jpg 2x" data-file-width="4788" data-file-height="5778" /></a><figcaption><a href="/wiki/Hollandsk_guldaldermaleri" class="mw-redirect" title="Hollandsk guldaldermaleri">Hollandsk guldaldermaleri</a>: Y'et ved Amsterdam, set fra muslingemolen af <a href="/wiki/Ludolf_Bakhuizen" title="Ludolf Bakhuizen">Ludolf Bakhuizen</a>, 1673<a href="#cite_note-Slive-261">[260]</a></figcaption></figure> Havet og skibe er blevet afbildet i kunst fra simple tegninger på væggene i hytter i <a href="/w/index.php?title=Lamu-%C3%B8gruppen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lamu-øgruppen (ikke skrevet endnu)">Lamu-øgruppen</a><a href="#cite_note-Westerdahl-256">[255]</a> til havskaber af <a href="/wiki/J._M._W._Turner" class="mw-redirect" title="J. M. W. Turner">Joseph Turner</a>. Mange <a href="/wiki/Hollandsk_guldaldermaleri" class="mw-redirect" title="Hollandsk guldaldermaleri">hollandske guldaldermalerier</a> blev malet af kunstnere såsom <a href="/wiki/Jan_Porcellis" title="Jan Porcellis">Jan Porcellis</a>, <a href="/wiki/Hendrick_Dubbels" title="Hendrick Dubbels">Hendrick Dubbels</a>, <a href="/wiki/Willem_van_de_Velde_den_%C3%86ldre" class="mw-redirect" title="Willem van de Velde den Ældre">Willem van de Velde den Ældre</a> og <a href="/wiki/Willem_van_de_Velde_den_Yngre" class="mw-redirect" title="Willem van de Velde den Yngre">hans søn</a>, og <a href="/wiki/Ludolf_Bakhuizen" title="Ludolf Bakhuizen">Ludolf Bakhuizen</a> fejrede havet og den <a href="/wiki/Hollandske_fl%C3%A5de" class="mw-redirect" title="Hollandske flåde">hollandske flåde</a> ved dens militære højdepunkt.<a href="#cite_note-Slive-261">[260]</a><a href="#cite_note-262">[261]</a> Den japanske kunstner <a href="/wiki/Katsushika_Hokusai" class="mw-redirect" title="Katsushika Hokusai">Katsushika Hokusai</a> skabte farvede <a href="/w/index.php?title=Tryk_(trykkekunst)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tryk (trykkekunst) (ikke skrevet endnu)">tryk</a> af havets forskellige tilstande, heriblandt <a href="/wiki/Den_store_b%C3%B8lge_ud_for_Kanagawa" title="Den store bølge ud for Kanagawa">Den store bølge ud for Kanagawa</a>.<a href="#cite_note-Stow-8-263">[262]</a> Meget musik er blevet inspireret af havet, somme tider komponeret af komponister, der levede eller arbejdede nær kysten og så havets mange aspekter. <a href="/wiki/S%C3%B8mandsvise" title="Sømandsvise">Sømandsviser</a> - sange, der blev sunget af sømænd for at hjælpe dem med at udføre vanskelige opgaver - er blevet vævet ind i kompositioner, ligesom der også er blevet lavet musikalske indtryk af roligt hav, storme og høj bølgegang.<a href="#cite_note-264">[263]</a> Blandt havrelateret musik er <a href="/wiki/Richard_Wagner" title="Richard Wagner">Richard Wagners</a> <a href="/wiki/Den_flyvende_holl%C3%A6nder_(opera)" title="Den flyvende hollænder (opera)">Den flyvende hollænder</a>,<a href="#cite_note-265">[264]</a> <a href="/wiki/Claude_Debussy" title="Claude Debussy">Claude Debussy</a>'s <a href="/w/index.php?title=La_mer_(Debussy)&action=edit&redlink=1" class="new" title="La mer (Debussy) (ikke skrevet endnu)">La mer</a> (1903–05),<a href="#cite_note-266">[265]</a> <a href="/wiki/Charles_Villiers_Stanford" title="Charles Villiers Stanford">Charles Villiers Stanford</a>'s Songs of the Sea (1904) og Songs of the Fleet (1910), <a href="/wiki/Edward_Elgar" title="Edward Elgar">Edward Elgar</a>'s <a href="/w/index.php?title=Sea_Pictures&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sea Pictures (ikke skrevet endnu)">Sea Pictures</a> (1899) og <a href="/wiki/Ralph_Vaughan_Williams" title="Ralph Vaughan Williams">Ralph Vaughan Williams</a>' <a href="/w/index.php?title=A_Sea_Symphony&action=edit&redlink=1" class="new" title="A Sea Symphony (ikke skrevet endnu)">A Sea Symphony</a> (1903–1909).<a href="#cite_note-267">[266]</a> Blandt eksempler på <a href="/wiki/Rock" title="Rock">rockmusik</a> inspireret af havet er det amerikanske rockband <a href="/wiki/Ween" title="Ween">Ween</a>'s album <a href="/wiki/The_Mollusk" title="The Mollusk">The Mollusk</a> fra 1997, der er et <a href="/wiki/Konceptalbum" title="Konceptalbum">konceptalbum</a> bygget op omkring havet<a href="#cite_note-268">[267]</a> - og som blev en direkte inspiration til den populære animerede tv-serie <a href="/wiki/SvampeBob_Firkant" title="SvampeBob Firkant">SvampeBob Firkant</a>,<a href="#cite_note-weenspongebob-269">[268]</a> der ligeledes finder sted i havet. Havet har i århundreder spillet en rolle som symbol i litteratur, poesi og drømme. Somme tider anvendes det blot som en stille baggrund, men ofte introducerer det temaer såsom storm, <a href="/w/index.php?title=Skibbrud&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skibbrud (ikke skrevet endnu)">skibbrud</a>, kamp, trængsler, udslukning af håb, ulykker og død.<a href="#cite_note-270">[269]</a> I sit <a href="/wiki/Epos" title="Epos">epos</a> <a href="/wiki/Odysseen" title="Odysseen">Odysseen</a>, skrevet i det 8. århundrede f.Kr.,<a href="#cite_note-Odyssey-271">[270]</a> beskriver <a href="/wiki/Homer" title="Homer">Homer</a> den græske helt <a href="/wiki/Odysseus" title="Odysseus">Odysseus</a>' ti år lange rejse hjem henover havet og dets mange farer efter have deltaget i krigen beskrevet i <a href="/wiki/Iliaden" title="Iliaden">Iliaden</a>.<a href="#cite_note-272">[271]</a> Havet er også et tilbagevendende tema i <a href="/wiki/Haiku" title="Haiku">haikudigtene</a> fra den japanske <a href="/wiki/Edo-perioden" title="Edo-perioden">Edo</a>-digter <a href="/wiki/Matsuo_Bash%C5%8D" class="mw-redirect" title="Matsuo Bashō">Matsuo Bashō</a> (松尾芭蕉) (1644–1694).<a href="#cite_note-273">[272]</a> I moderne engelsksproget litteratur er nogle af de bedst kendte havinspirerede romaner skrevet af <a href="/wiki/Joseph_Conrad" title="Joseph Conrad">Joseph Conrad</a> — der trak på sin egen erfaring til havs,<a href="#cite_note-274">[273]</a> <a href="/wiki/Herman_Wouk" title="Herman Wouk">Herman Wouk</a><a href="#cite_note-275">[274]</a> og <a href="/wiki/Herman_Melville" title="Herman Melville">Herman Melville</a>.<a href="#cite_note-276">[275]</a> I psykiateren <a href="/wiki/Carl_Jung" class="mw-redirect" title="Carl Jung">Carl Jungs</a> værker om <a href="/wiki/Dr%C3%B8mmetydning" title="Drømmetydning">drømmetydning</a> symboliserer havet det personlige og <a href="/wiki/Det_kollektive_ubevidste" title="Det kollektive ubevidste">det kollektive ubevidste</a>, hvor havets dybder symboliserer <a href="/wiki/Underbevidsthed" class="mw-redirect" title="Underbevidsthed">underbevidsthedens</a> dybder.<a href="#cite_note-Jung-277">[276]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Noter">rediger kildetekst</a>]</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-lower-alpha"> <div class="mw-references-wrap"><ol class="references"> <li id="cite_note-11"><a href="#cite_ref-11">^</a> Vandholdigt <a href="/w/index.php?title=Ringwoodit&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ringwoodit (ikke skrevet endnu)">ringwoodit</a> fra <a href="/wiki/Vulkanudbrud" class="mw-redirect" title="Vulkanudbrud">vulkanudbrud</a> tyder på at kappeovergangszonen mellem den nedre og øvre <a href="/wiki/Kappe_(geologi)" title="Kappe (geologi)">jordkappe</a> indeholder mellem en<a href="#cite_note-7">[7]</a> og tre<a href="#cite_note-8">[8]</a> gange så meget vand som alle jordens overfladehav kombineret. Andre eksperimenter har indikeret af den muligvis indeholder helt op til fem gange overfladehavenes mængde vand.<a href="#cite_note-9">[9]</a><a href="#cite_note-10">[10]</a> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Henvisninger">Henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210" /><div class="reflist"> <div class="mw-references-wrap mw-references-columns"><ol class="references"> <li id="cite_note-1"><a href="#cite_ref-1">^</a> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120713163051/http://www.oceanpowermagazine.net/2010/05/19/whoi-calculates-volume-and-depth-of-worlds-oceans/">"WHOI Calculates Volume and Depth of World's Oceans"</a>. Ocean Power Magazine. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.oceanpowermagazine.net/2010/05/19/whoi-calculates-volume-and-depth-of-worlds-oceans/">originalen</a> 13. juli 2012. Hentet 28. februar 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ocean+Power+Magazine&rft.atitle=WHOI+Calculates+Volume+and+Depth+of+World%27s+Oceans&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.oceanpowermagazine.net%2F2010%2F05%2F19%2Fwhoi-calculates-volume-and-depth-of-worlds-oceans%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-ordnet-2">^ <a href="#cite_ref-ordnet_2-0">a</a> <a href="#cite_ref-ordnet_2-1">b</a> <a href="#cite_ref-ordnet_2-2">c</a> <a href="#cite_ref-ordnet_2-3">d</a> "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hav">hav</a>" i <a href="/wiki/Den_Danske_Ordbog" title="Den Danske Ordbog">Den Danske Ordbog</a> </li> <li id="cite_note-3"><a href="#cite_ref-3">^</a> Arne W.Aasland: «Tolking av nokre stadnamn på Hafs- og Hund», Kjelda nr 3/2008, fylkesarkivet i <a href="/wiki/Sogn_og_Fjordane" title="Sogn og Fjordane">Sogn og Fjordane</a> </li> <li id="cite_note-Stow-22-4"><a href="#cite_ref-Stow-22_4-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:22) </li> <li id="cite_note-5"><a href="#cite_ref-5">^</a> Ravilious, Kate (21 Apr 2009). "<a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.nationalgeographic.co.uk/news/2009/04/090421-most-earthlike-planet.html">Most Earthlike Planet Yet Found May Have Liquid Oceans</a>" i National Geographic. </li> <li id="cite_note-NOAAcycle-6">^ <a href="#cite_ref-NOAAcycle_6-0">a</a> <a href="#cite_ref-NOAAcycle_6-1">b</a> <a href="/wiki/National_Oceanic_and_Atmospheric_Administration" title="National Oceanic and Atmospheric Administration">NOAA</a>. "<a rel="nofollow" class="external text" href="http://oceanexplorer.noaa.gov/edu/learning/player/lesson07.html">Lesson 7: The Water Cycle</a>" i Ocean Explorer. </li> <li id="cite_note-7"><a href="#cite_ref-7">^</a> Oskin, Becky (12 Mar 2014). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.scientificamerican.com/article/rare-diamond-confirms-that-earths-mantle-holds-an-oceans-worth-of-water/">"Rare Diamond Confirms that Earth's Mantle Holds an Ocean's Worth of Water"</a> in <a href="/wiki/Scientific_American" title="Scientific American">Scientific American</a>. </li> <li id="cite_note-8"><a href="#cite_ref-8">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSchmandtJacobsenBeckerLiu2014" class="citation journal cs1">Schmandt, B.; Jacobsen, S. D.; Becker, T. W.; Liu, Z.; Dueker, K. G. (2014). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_science_2014-06-13_344_6189/page/n68">"Dehydration melting at the top of the lower mantle"</a>. Science. 344 (6189): 1265-68. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2014Sci...344.1265S">2014Sci...344.1265S</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1253358">10.1126/science.1253358</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/0036-8075">0036-8075</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24926016">24926016</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=Dehydration+melting+at+the+top+of+the+lower+mantle&rft.volume=344&rft.issue=6189&rft.pages=1265-68&rft.date=2014&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1253358&rft.issn=0036-8075&rft_id=info%3Apmid%2F24926016&rft_id=info%3Abibcode%2F2014Sci...344.1265S&rft.aulast=Schmandt&rft.aufirst=B.&rft.au=Jacobsen%2C+S.+D.&rft.au=Becker%2C+T.+W.&rft.au=Liu%2C+Z.&rft.au=Dueker%2C+K.+G.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_science_2014-06-13_344_6189%2Fpage%2Fn68&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-9"><a href="#cite_ref-9">^</a> Harder, Ben (7 Mar 2002). "<a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.nationalgeographic.com/news/2002/03/0307_0307_waterworld.html">Inner Earth May Hold More Water Than the Seas</a>" in <a href="/wiki/National_Geographic_(magasin)" class="mw-redirect" title="National Geographic (magasin)">National Geographic</a>. </li> <li id="cite_note-10"><a href="#cite_ref-10">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMurakami2002" class="citation journal cs1">Murakami, M. (2002). "Water in Earth's Lower Mantle". Science. 295 (5561): 1885-87. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2002Sci...295.1885M">2002Sci...295.1885M</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1065998">10.1126/science.1065998</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11884752">11884752</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=Water+in+Earth%27s+Lower+Mantle&rft.volume=295&rft.issue=5561&rft.pages=1885-87&rft.date=2002&rft_id=info%3Apmid%2F11884752&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1065998&rft_id=info%3Abibcode%2F2002Sci...295.1885M&rft.aulast=Murakami&rft.aufirst=M.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-7-12"><a href="#cite_ref-Stow-7_12-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:7) </li> <li id="cite_note-13"><a href="#cite_ref-13">^</a> Lee, Sidney (ed.) "<a href="https://da.wikisource.org/wiki/Rennell,_James_(DNB00)" class="extiw" title="s:Rennell, James (DNB00)">Rennell, James</a>" in the Dictionary of National Biography, Vol. 48. Smith, Elder, & Co. (London), 1896. </li> <li id="cite_note-Jenkins-14">^ <a href="#cite_ref-Jenkins_14-0">a</a> <a href="#cite_ref-Jenkins_14-1">b</a> <a href="#cite_ref-Jenkins_14-2">c</a> Monkhouse, F.J. (1975) Principles of Physical Geography. pp. 327–28. Hodder & Stoughton. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-340-04944-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-340-04944-0">978-0-340-04944-0</a>. </li> <li id="cite_note-15"><a href="#cite_ref-15">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFb.RussellYonge1929" class="citation journal cs1">b., R. N. R.; <a href="/w/index.php?title=Frederick_Stratten_Russell&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederick Stratten Russell (ikke skrevet endnu)">Russell, F. S.</a>; Yonge, C. M. (1929). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_geographical-journal_1929-06_73_6/page/571">"The Seas: Our Knowledge of Life in the Sea and How It is Gained"</a>. The Geographical Journal. 73 (6): 571-572. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1785367">10.2307/1785367</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/1785367">1785367</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Geographical+Journal&rft.atitle=The+Seas%3A+Our+Knowledge+of+Life+in+the+Sea+and+How+It+is+Gained&rft.volume=73&rft.issue=6&rft.pages=571-572&rft.date=1929&rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1785367&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F1785367%23id-name%3DJSTOR&rft.aulast=b.&rft.aufirst=R.+N.+R.&rft.au=Russell%2C+F.+S.&rft.au=Yonge%2C+C.+M.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_geographical-journal_1929-06_73_6%2Fpage%2F571&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-16"><a href="#cite_ref-16">^</a> Stewart, Robert H. (2008) <a rel="nofollow" class="external text" href="http://oceanworld.tamu.edu/resources/ocng_textbook/PDF_files/book.pdf">Introduction To Physical Oceanography</a>. pp. 2–3. <a href="/w/index.php?title=Texas_A_%26_M_University&action=edit&redlink=1" class="new" title="Texas A & M University (ikke skrevet endnu)">Texas A & M University</a>. </li> <li id="cite_note-Millero-17">^ <a href="#cite_ref-Millero_17-0">a</a> <a href="#cite_ref-Millero_17-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMilleroFeistelWrightMcDougall2008" class="citation journal cs1">Millero, F. J.; Feistel, R.; Wright, D. G.; McDougall, T. J. (2008). "The composition of Standard Seawater and the definition of the Reference-Composition Salinity Scale". Deep-Sea Research Part I: Oceanographic Research Papers. 55 (1): 50-72. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2008DSRI...55...50M">2008DSRI...55...50M</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2Fj.dsr.2007.10.001">10.1016/j.dsr.2007.10.001</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Deep-Sea+Research+Part+I%3A+Oceanographic+Research+Papers&rft.atitle=The+composition+of+Standard+Seawater+and+the+definition+of+the+Reference-Composition+Salinity+Scale&rft.volume=55&rft.issue=1&rft.pages=50-72&rft.date=2008&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2Fj.dsr.2007.10.001&rft_id=info%3Abibcode%2F2008DSRI...55...50M&rft.aulast=Millero&rft.aufirst=F.+J.&rft.au=Feistel%2C+R.&rft.au=Wright%2C+D.+G.&rft.au=McDougall%2C+T.+J.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-24-25-18"><a href="#cite_ref-Stow-24-25_18-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:24-25) </li> <li id="cite_note-19"><a href="#cite_ref-19">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCowen,_Ron2011" class="citation web cs1">Cowen, Ron (5. oktober 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nature.com/news/2011/111005/full/news.2011.579.html">"Comets take pole position as water bearers"</a>. Nature. Hentet 10. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Nature&rft.atitle=Comets+take+pole+position+as+water+bearers&rft.date=2011-10-05&rft.au=Cowen%2C+Ron&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.nature.com%2Fnews%2F2011%2F111005%2Ffull%2Fnews.2011.579.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-20"><a href="#cite_ref-20">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation news cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.sciencelearn.org.nz/resources/686-ocean-salinity">"Ocean salinity"</a>. Science Learning Hub (engelsk). Hentet 2017-07-02.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science+Learning+Hub&rft.atitle=Ocean+salinity&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.sciencelearn.org.nz%2Fresources%2F686-ocean-salinity&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-21"><a href="#cite_ref-21">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFA._Anati1999" class="citation journal cs1">A. Anati, David (marts 1999). "The salinity of hypersaline brines: Concepts and misconceptions". International Journal of Salt Lake Research. 8: 55-70. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1023%2FA%3A1009059827435">10.1023/A:1009059827435</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=International+Journal+of+Salt+Lake+Research&rft.atitle=The+salinity+of+hypersaline+brines%3A+Concepts+and+misconceptions&rft.volume=8&rft.pages=55-70&rft.date=1999-03&rft_id=info%3Adoi%2F10.1023%2FA%3A1009059827435&rft.aulast=A.+Anati&rft.aufirst=David&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-22"><a href="#cite_ref-22">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSwenson,_Herbert" class="citation web cs1">Swenson, Herbert. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20010418010043/http://www.palomar.edu/oceanography/salty_ocean.htm">"Why is the ocean salty?"</a>. US Geological Survey. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.palomar.edu/oceanography/salty_ocean.htm">originalen</a> 18. april 2001. Hentet 17. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Why+is+the+ocean+salty%3F&rft.pub=US+Geological+Survey&rft.au=Swenson%2C+Herbert&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.palomar.edu%2Foceanography%2Fsalty_ocean.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-23"><a href="#cite_ref-23">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://oceanservice.noaa.gov/facts/drinksw.html">"Drinking seawater can be deadly to humans"</a>. NOAA. 11. januar 2013. Hentet 16. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Drinking+seawater+can+be+deadly+to+humans&rft.pub=NOAA&rft.date=2013-01-11&rft_id=http%3A%2F%2Foceanservice.noaa.gov%2Ffacts%2Fdrinksw.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-setalleyduauang-24">^ <a href="#cite_ref-setalleyduauang_24-0">a</a> <a href="#cite_ref-setalleyduauang_24-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFTalley2002" class="citation book cs1">Talley, Lynne D (2002). "Salinity Patterns in the Ocean". I MacCracken, Michael C; Perry, John S (red.). Encyclopedia of Global Environmental Change, Volume 1, The Earth System: Physical and Chemical Dimensions of Global Environmental Change. John Wiley & Sons. s. 629-630. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-471-97796-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-471-97796-4"><bdi>978-0-471-97796-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Salinity+Patterns+in+the+Ocean&rft.btitle=Encyclopedia+of+Global+Environmental+Change%2C+Volume+1%2C+The+Earth+System%3A+Physical+and+Chemical+Dimensions+of+Global+Environmental+Change&rft.pages=629-630&rft.pub=John+Wiley+%26+Sons&rft.date=2002&rft.isbn=978-0-471-97796-4&rft.aulast=Talley&rft.aufirst=Lynne+D&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-25"><a href="#cite_ref-25">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFFeistel2010" class="citation journal cs1">Feistel, R; et al. (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.5194%2Fos-6-3-2010">"Density and Absolute Salinity of the Baltic Sea 2006–2009"</a>. Ocean Science. 6: 3-24. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.5194%2Fos-6-3-2010">10.5194/os-6-3-2010</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Ocean+Science&rft.atitle=Density+and+Absolute+Salinity+of+the+Baltic+Sea+2006%E2%80%932009&rft.volume=6&rft.pages=3-24&rft.date=2010&rft_id=info%3Adoi%2F10.5194%2Fos-6-3-2010&rft.aulast=Feistel&rft.aufirst=R&rft_id=%2F%2Fdoi.org%2F10.5194%252Fos-6-3-2010&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-noaaaa-26"><a href="#cite_ref-noaaaa_26-0">^</a> NOAA (11 Jan 2013). "<a rel="nofollow" class="external text" href="http://oceanservice.noaa.gov/facts/drinksw.html">Drinking Seawater Can Be Deadly to Humans</a>". </li> <li id="cite_note-27"><a href="#cite_ref-27">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFGordon,_Arnold2004" class="citation web cs1">Gordon, Arnold (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://eesc.columbia.edu/courses/ees/climate/lectures/o_circ.html">"Ocean Circulation"</a>. The Climate System. Columbia University. Hentet 6. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=The+Climate+System&rft.atitle=Ocean+Circulation&rft.date=2004&rft.au=Gordon%2C+Arnold&rft_id=http%3A%2F%2Feesc.columbia.edu%2Fcourses%2Fees%2Fclimate%2Flectures%2Fo_circ.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-28"><a href="#cite_ref-28">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.waterencyclopedia.com/Re-St/Sea-Water-Freezing-of.html">"Sea Water, Freezing of"</a>. Water Encyclopedia. Hentet 12. oktober 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Sea+Water%2C+Freezing+of&rft.pub=Water+Encyclopedia&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.waterencyclopedia.com%2FRe-St%2FSea-Water-Freezing-of.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-29"><a href="#cite_ref-29">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFJeffries,_Martin_O.2012" class="citation encyclopaedia cs1">Jeffries, Martin O. (2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.britannica.com/EBchecked/topic/939404/sea-ice">"Sea ice"</a>. Encyclopedia Britannica. Britannica Online Encyclopedia. Hentet 21. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Sea+ice&rft.btitle=Encyclopedia+Britannica&rft.pub=Britannica+Online+Encyclopedia&rft.date=2012&rft.au=Jeffries%2C+Martin+O.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.britannica.com%2FEBchecked%2Ftopic%2F939404%2Fsea-ice&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-30"><a href="#cite_ref-30">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.smhi.se/en/theme/oxygen-in-the-sea-1.11274">"Oxygen in the Sea"</a>. Swedish Meteorological and Hydrological Institute. 3. juni 2010. Hentet 6. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Oxygen+in+the+Sea&rft.pub=Swedish+Meteorological+and+Hydrological+Institute&rft.date=2010-06-03&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.smhi.se%2Fen%2Ftheme%2Foxygen-in-the-sea-1.11274&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-31"><a href="#cite_ref-31">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFShaffer,_GaryOlsen,_Steffen_MalskærPedersen,_Jens_Olaf_Pepke2009" class="citation journal cs1">Shaffer, Gary; Olsen, Steffen Malskær; Pedersen, Jens Olaf Pepke (2009). "Long-term ocean oxygen depletion in response to carbon dioxide emissions from fossil fuels". Nature Geoscience. 2 (2): 105-109. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2009NatGe...2..105S">2009NatGe...2..105S</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1038%2Fngeo420">10.1038/ngeo420</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Nature+Geoscience&rft.atitle=Long-term+ocean+oxygen+depletion+in+response+to+carbon+dioxide+emissions+from+fossil+fuels&rft.volume=2&rft.issue=2&rft.pages=105-109&rft.date=2009&rft_id=info%3Adoi%2F10.1038%2Fngeo420&rft_id=info%3Abibcode%2F2009NatGe...2..105S&rft.au=Shaffer%2C+Gary&rft.au=Olsen%2C+Steffen+Malsk%C3%A6r&rft.au=Pedersen%2C+Jens+Olaf+Pepke&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Russell-32">^ <a href="#cite_ref-Russell_32-0">a</a> <a href="#cite_ref-Russell_32-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFRussellYonge1928" class="citation book cs1">Russell, F. S.; Yonge, C. M. (1928). The Seas. Frederick Warne. s. 225-227.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Seas&rft.pages=225-227&rft.pub=Frederick+Warne&rft.date=1928&rft.aulast=Russell&rft.aufirst=F.+S.&rft.au=Yonge%2C+C.+M.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-83-84-33"><a href="#cite_ref-Stow-83-84_33-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:83-84) </li> <li id="cite_note-NOAA-34">^ <a href="#cite_ref-NOAA_34-0">a</a> <a href="#cite_ref-NOAA_34-1">b</a> <a href="#cite_ref-NOAA_34-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://oceanexplorer.noaa.gov/edu/learning/player/lesson09.html">"Ocean waves"</a>. Ocean Explorer. National Oceanic and Atmospheric Administration. Hentet 17. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ocean+Explorer&rft.atitle=Ocean+waves&rft_id=http%3A%2F%2Foceanexplorer.noaa.gov%2Fedu%2Flearning%2Fplayer%2Flesson09.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-35"><a href="#cite_ref-35">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFYoung1999" class="citation book cs1">Young, I. R. (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/windgeneratedoce00youn">Wind Generated Ocean Waves</a>. Elsevier. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/windgeneratedoce00youn/page/n101">83</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-08-043317-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-08-043317-2"><bdi>978-0-08-043317-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Wind+Generated+Ocean+Waves&rft.pages=83&rft.pub=Elsevier&rft.date=1999&rft.isbn=978-0-08-043317-2&rft.aulast=Young&rft.aufirst=I.+R.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fwindgeneratedoce00youn&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-36"><a href="#cite_ref-36">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://ing.dk/artikel/ekstreme-bolger-havets-spogelser-54319">Ekstreme bølger - havets spøgelser | Ingeniøren</a> </li> <li id="cite_note-mrgarrison-37">^ <a href="#cite_ref-mrgarrison_37-0">a</a> <a href="#cite_ref-mrgarrison_37-1">b</a> <a href="#cite_ref-mrgarrison_37-2">c</a> Garrison, Tom (2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=DVgKAAAAQBAJ&pg=PA204">Essentials of Oceanography</a>. 6th ed. pp. 204 ff. Brooks/Cole, <a href="/w/index.php?title=Belmont,_California&action=edit&redlink=1" class="new" title="Belmont, California (ikke skrevet endnu)">Belmont</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0321814053" title="Speciel:ISBN-søgning/0321814053">0321814053</a>. </li> <li id="cite_note-38"><a href="#cite_ref-38">^</a> National Meteorological Library and Archive (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.metoffice.gov.uk/media/pdf/b/7/Fact_sheet_No._6.pdf">"Fact Sheet 6—The Beaufort Scale"</a>. Met Office (<a href="/wiki/Devon_(England)" class="mw-redirect" title="Devon (England)">Devon</a>) </li> <li id="cite_note-39"><a href="#cite_ref-39">^</a> Goda, Y. (2000) Random Seas and Design of Maritime Structures. pp. 421–22. World Scientific. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-981-02-3256-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-981-02-3256-6">978-981-02-3256-6</a>. </li> <li id="cite_note-40"><a href="#cite_ref-40">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFHollidayYellandPascalSwail2006" class="citation journal cs1">Holliday, N. P.; Yelland, M. J.; Pascal, R.; Swail, V. R.; Taylor, P. K.; Griffiths, C. R.; Kent, E. (2006). "Were extreme waves in the Rockall Trough the largest ever recorded?". Geophysical Research Letters. 33 (5): L05613. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2006GeoRL..33.5613H">2006GeoRL..33.5613H</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1029%2F2005GL025238">10.1029/2005GL025238</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Geophysical+Research+Letters&rft.atitle=Were+extreme+waves+in+the+Rockall+Trough+the+largest+ever+recorded%3F&rft.volume=33&rft.issue=5&rft.pages=L05613&rft.date=2006&rft_id=info%3Adoi%2F10.1029%2F2005GL025238&rft_id=info%3Abibcode%2F2006GeoRL..33.5613H&rft.aulast=Holliday&rft.aufirst=N.+P.&rft.au=Yelland%2C+M.+J.&rft.au=Pascal%2C+R.&rft.au=Swail%2C+V.+R.&rft.au=Taylor%2C+P.+K.&rft.au=Griffiths%2C+C.+R.&rft.au=Kent%2C+E.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-41"><a href="#cite_ref-41">^</a> Laird, Anne (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dtic.mil/cgi-bin/GetTRDoc?AD=ADA462573">"Observed Statistics of Extreme Waves"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130408131805/http://www.dtic.mil/cgi-bin/GetTRDoc?AD=ADA462573">Arkiveret</a> 8. april 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Naval Postgraduate School (<a href="/wiki/Monterey,_California" class="mw-redirect" title="Monterey, California">Monterey</a>). </li> <li id="cite_note-usgstsunami-42">^ <a href="#cite_ref-usgstsunami_42-0">a</a> <a href="#cite_ref-usgstsunami_42-1">b</a> <a href="#cite_ref-usgstsunami_42-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://walrus.wr.usgs.gov/tsunami/basics.html">"Life of a Tsunami"</a>. Tsunamis & Earthquakes. US Geological Survey. Hentet 18. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Tsunamis+%26+Earthquakes&rft.atitle=Life+of+a+Tsunami&rft_id=http%3A%2F%2Fwalrus.wr.usgs.gov%2Ftsunami%2Fbasics.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-NTWC-physics-43">^ <a href="#cite_ref-NTWC-physics_43-0">a</a> <a href="#cite_ref-NTWC-physics_43-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://ntwc.arh.noaa.gov/?page=tsunami_science">"Physics of Tsunamis"</a>. <a href="/w/index.php?title=National_Tsunami_Warning_Center&action=edit&redlink=1" class="new" title="National Tsunami Warning Center (ikke skrevet endnu)">National Tsunami Warning Center</a> of the USA. Hentet 3. oktober 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Physics+of+Tsunamis&rft.pub=National+Tsunami+Warning+Center+of+the+USA&rft_id=http%3A%2F%2Fntwc.arh.noaa.gov%2F%3Fpage%3Dtsunami_science&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-UoW-44">^ <a href="#cite_ref-UoW_44-0">a</a> <a href="#cite_ref-UoW_44-1">b</a> <a href="#cite_ref-UoW_44-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://earthweb.ess.washington.edu/tsunami/general/physics/physics.html">"The Physics of Tsunamis"</a>. Earth and Space Sciences. University of Washington. Hentet 21. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Earth+and+Space+Sciences&rft.atitle=The+Physics+of+Tsunamis&rft_id=http%3A%2F%2Fearthweb.ess.washington.edu%2Ftsunami%2Fgeneral%2Fphysics%2Fphysics.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-45"><a href="#cite_ref-45">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFOur_Amazing_Planet_staff2012" class="citation web cs1">Our Amazing Planet staff (12. marts 2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.livescience.com/18998-deep-ocean-floor-focus-tsunami-waves.html">"Deep Ocean Floor Can Focus Tsunami Waves"</a>. Livescience. Hentet 4. oktober 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Livescience&rft.atitle=Deep+Ocean+Floor+Can+Focus+Tsunami+Waves&rft.date=2012-03-12&rft.au=Our+Amazing+Planet+staff&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.livescience.com%2F18998-deep-ocean-floor-focus-tsunami-waves.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-46"><a href="#cite_ref-46">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFBerry,_M._V.2007" class="citation journal cs1">Berry, M. V. (2007). "Focused tsunami waves". Proceedings of the Royal Society A. 463 (2087): 3055-3071. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1098%2Frspa.2007.0051">10.1098/rspa.2007.0051</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Proceedings+of+the+Royal+Society+A&rft.atitle=Focused+tsunami+waves&rft.volume=463&rft.issue=2087&rft.pages=3055-3071&rft.date=2007&rft_id=info%3Adoi%2F10.1098%2Frspa.2007.0051&rft.au=Berry%2C+M.+V.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-47"><a href="#cite_ref-47">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.bom.gov.au/tsunami/info/index.shtml">"Tsunami Facts and Information"</a>. <a href="/w/index.php?title=Bureau_of_Meteorology&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bureau of Meteorology (ikke skrevet endnu)">Bureau of Meteorology</a> of the Australian Government. Hentet 3. oktober 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Tsunami+Facts+and+Information&rft.pub=Bureau+of+Meteorology+of+the+Australian+Government&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.bom.gov.au%2Ftsunami%2Finfo%2Findex.shtml&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-TEC_Report-48"><a href="#cite_ref-TEC_Report_48-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060825234109/http://www.tsunami-evaluation.org/NR/rdonlyres/2E8A3262-0320-4656-BC81-EE0B46B54CAA/0/SynthRep.pdf">"Joint evaluation of the international response to the Indian Ocean tsunami: Synthesis Report"</a> (PDF). TEC. juli 2006. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.tsunami-evaluation.org/NR/rdonlyres/2E8A3262-0320-4656-BC81-EE0B46B54CAA/0/SynthRep.pdf">originalen</a> (PDF) 25. august 2006. Hentet 9. juli 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Joint+evaluation+of+the+international+response+to+the+Indian+Ocean+tsunami%3A+Synthesis+Report&rft.pub=TEC&rft.date=2006-07&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.tsunami-evaluation.org%2FNR%2Frdonlyres%2F2E8A3262-0320-4656-BC81-EE0B46B54CAA%2F0%2FSynthRep.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-49"><a href="#cite_ref-49">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130605122458/http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/world/most_destructive.php">"Earthquakes with 50,000 or More Deaths"</a>. U.S. Geological Survey. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/world/most_destructive.php">originalen</a> 5. juni 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Earthquakes+with+50%2C000+or+More+Deaths&rft.pub=U.S.+Geological+Survey&rft_id=https%3A%2F%2Fearthquake.usgs.gov%2Fearthquakes%2Fworld%2Fmost_destructive.php&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-50"><a href="#cite_ref-50">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.com/news/world-asia-30602159">"Indian Ocean tsunami anniversary: Memorial events held"</a>. BBC News. 26. december 2014. Hentet 15. december 2016.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=BBC+News&rft.atitle=Indian+Ocean+tsunami+anniversary%3A+Memorial+events+held&rft.date=2014-12-26&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.bbc.com%2Fnews%2Fworld-asia-30602159&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-51"><a href="#cite_ref-51">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFAhrensJacksonJacksonJackson2012" class="citation book cs1">Ahrens, C. Donald; Jackson, Peter Lawrence; Jackson, Christine E. J.; Jackson, Christine E. O. (2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=jvnQiFG3dPkC&pg=PA283">Meteorology Today: An Introduction to Weather, Climate, and the Environment</a>. Cengage Learning. s. 283. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-17-650039-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-17-650039-9"><bdi>978-0-17-650039-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Meteorology+Today%3A+An+Introduction+to+Weather%2C+Climate%2C+and+the+Environment&rft.pages=283&rft.pub=Cengage+Learning&rft.date=2012&rft.isbn=978-0-17-650039-9&rft.aulast=Ahrens&rft.aufirst=C.+Donald&rft.au=Jackson%2C+Peter+Lawrence&rft.au=Jackson%2C+Christine+E.+J.&rft.au=Jackson%2C+Christine+E.+O.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DjvnQiFG3dPkC%26pg%3DPA283&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-NOAAcurrent-52">^ <a href="#cite_ref-NOAAcurrent_52-0">a</a> <a href="#cite_ref-NOAAcurrent_52-1">b</a> <a href="#cite_ref-NOAAcurrent_52-2">c</a> <a href="#cite_ref-NOAAcurrent_52-3">d</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://oceanexplorer.noaa.gov/edu/learning/player/lesson08.html">"Ocean Currents"</a>. Ocean Explorer. National Oceanic and Atmospheric Administration. Hentet 19. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ocean+Explorer&rft.atitle=Ocean+Currents&rft_id=http%3A%2F%2Foceanexplorer.noaa.gov%2Fedu%2Flearning%2Fplayer%2Flesson08.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-53"><a href="#cite_ref-53">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPope,_Vicky2007" class="citation news cs1">Pope, Vicky (2. februar 2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/6320515.stm">"Models 'key to climate forecasts'"</a>. BBC. Hentet 8. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.atitle=Models+%27key+to+climate+forecasts%27&rft.date=2007-02-02&rft.au=Pope%2C+Vicky&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.bbc.co.uk%2F1%2Fhi%2Fsci%2Ftech%2F6320515.stm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-54"><a href="#cite_ref-54">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCushman-Roisin,_BenoitBeckers,_Jean-Marie2011" class="citation book cs1">Cushman-Roisin, Benoit; Beckers, Jean-Marie (2011). Introduction to Geophysical Fluid Dynamics: Physical and Numerical Aspects. Academic Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-12-088759-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-12-088759-0"><bdi>978-0-12-088759-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Introduction+to+Geophysical+Fluid+Dynamics%3A+Physical+and+Numerical+Aspects&rft.pub=Academic+Press&rft.date=2011&rft.isbn=978-0-12-088759-0&rft.au=Cushman-Roisin%2C+Benoit&rft.au=Beckers%2C+Jean-Marie&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-55"><a href="#cite_ref-55">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFWunsch,_Carl2002" class="citation journal cs1">Wunsch, Carl (2002). "What is the thermohaline circulation?". Science. 298 (5596): 1179-1181. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1079329">10.1126/science.1079329</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12424356">12424356</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=What+is+the+thermohaline+circulation%3F&rft.volume=298&rft.issue=5596&rft.pages=1179-1181&rft.date=2002&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1079329&rft_id=info%3Apmid%2F12424356&rft.au=Wunsch%2C+Carl&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-56"><a href="#cite_ref-56">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.usoceansafety.com/safety/popup/lscurrent.asp">"Long-shore currents"</a>. Orange County Lifeguards. 2007. Hentet 19. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Long-shore+currents&rft.pub=Orange+County+Lifeguards&rft.date=2007&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.usoceansafety.com%2Fsafety%2Fpopup%2Flscurrent.asp&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-57"><a href="#cite_ref-57">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ceoe.udel.edu/ripcurrents/characteristics/">"Rip current characteristics"</a>. Rip currents. University of Delaware Sea Grant College Program. Hentet 19. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Rip+currents&rft.atitle=Rip+current+characteristics&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ceoe.udel.edu%2Fripcurrents%2Fcharacteristics%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-oceanservice-58">^ <a href="#cite_ref-oceanservice_58-0">a</a> <a href="#cite_ref-oceanservice_58-1">b</a> <a href="#cite_ref-oceanservice_58-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://oceanservice.noaa.gov/education/tutorial_tides/">"Tides and Water Levels"</a>. NOAA Oceans and Coasts. NOAA Ocean Service Education. Hentet 20. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=NOAA+Oceans+and+Coasts&rft.atitle=Tides+and+Water+Levels&rft_id=http%3A%2F%2Foceanservice.noaa.gov%2Feducation%2Ftutorial_tides%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-59"><a href="#cite_ref-59">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.arctic.uoguelph.ca/cpe/environments/marine_water/features/Tides/amplitude.htm">"Tidal amplitudes"</a>. University of Guelph. Hentet 12. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Tidal+amplitudes&rft.pub=University+of+Guelph&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.arctic.uoguelph.ca%2Fcpe%2Fenvironments%2Fmarine_water%2Ffeatures%2FTides%2Famplitude.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-NOAAtides-60">^ <a href="#cite_ref-NOAAtides_60-0">a</a> <a href="#cite_ref-NOAAtides_60-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://oceanexplorer.noaa.gov/edu/learning/player/lesson10.html">"Tides"</a>. Ocean Explorer. National Oceanic and Atmospheric Administration. Hentet 20. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ocean+Explorer&rft.atitle=Tides&rft_id=http%3A%2F%2Foceanexplorer.noaa.gov%2Fedu%2Flearning%2Fplayer%2Flesson10.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-EuripusStraits-61"><a href="#cite_ref-EuripusStraits_61-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFEginitis,_D.1929" class="citation journal cs1">Eginitis, D. (1929). "The problem of the tide of Euripus". Astronomische Nachrichten. 236 (19-20): 321-328. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/1929AN....236..321E">1929AN....236..321E</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1002%2Fasna.19292361904">10.1002/asna.19292361904</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Astronomische+Nachrichten&rft.atitle=The+problem+of+the+tide+of+Euripus&rft.volume=236&rft.issue=19-20&rft.pages=321-328&rft.date=1929&rft_id=info%3Adoi%2F10.1002%2Fasna.19292361904&rft_id=info%3Abibcode%2F1929AN....236..321E&rft.au=Eginitis%2C+D.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> Se også kommentaren omkring denne forklaring i <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFLagrange,_E.1930" class="citation journal cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Lagrange, E. (1930). "Les marées de l'Euripe". Ciel et Terre (Bulletin of the Société Belge d'Astronomie) (fransk). 46: 66-69. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/1930C&T....46...66L">1930C&T....46...66L</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Ciel+et+Terre+%28Bulletin+of+the+Soci%C3%A9t%C3%A9+Belge+d%27Astronomie%29&rft.atitle=Les+mar%C3%A9es+de+l%27Euripe&rft.volume=46&rft.pages=66-69&rft.date=1930&rft_id=info%3Abibcode%2F1930C%26T....46...66L&rft.au=Lagrange%2C+E.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-62"><a href="#cite_ref-62">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCline,_Isaac_M.2004" class="citation web cs1">Cline, Isaac M. (4. februar 2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.webcitation.org/6TVwj5GFQ?url=http://www.history.noaa.gov/stories_tales/cline2.html">"Galveston Storm of 1900"</a>. National Oceanic and Atmospheric Administration. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.history.noaa.gov/stories_tales/cline2.html">originalen</a> 22. oktober 2014. Hentet 21. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Galveston+Storm+of+1900&rft.pub=National+Oceanic+and+Atmospheric+Administration&rft.date=2004-02-04&rft.au=Cline%2C+Isaac+M.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.history.noaa.gov%2Fstories_tales%2Fcline2.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-63"><a href="#cite_ref-63">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPidwirny,_Michael2013" class="citation encyclopaedia cs1">Pidwirny, Michael (28. marts 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.eoearth.org/view/article/156285/">"Structure of the Earth"</a>. The Encyclopedia of Earth. Hentet 20. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Structure+of+the+Earth&rft.btitle=The+Encyclopedia+of+Earth&rft.date=2013-03-28&rft.au=Pidwirny%2C+Michael&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.eoearth.org%2Fview%2Farticle%2F156285%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-64"><a href="#cite_ref-64">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPidwirny,_Michael2013" class="citation encyclopaedia cs1">Pidwirny, Michael (28. marts 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.eoearth.org/view/article/155264/">"Plate tectonics"</a>. The Encyclopedia of Earth. Hentet 20. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Plate+tectonics&rft.btitle=The+Encyclopedia+of+Earth&rft.date=2013-03-28&rft.au=Pidwirny%2C+Michael&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.eoearth.org%2Fview%2Farticle%2F155264%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-65"><a href="#cite_ref-65">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ucmp.berkeley.edu/geology/tectonics.html">"Plate Tectonics: The Mechanism"</a>. University of California Museum of Paleontology. Hentet 20. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Plate+Tectonics%3A+The+Mechanism&rft.pub=University+of+California+Museum+of+Paleontology&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ucmp.berkeley.edu%2Fgeology%2Ftectonics.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-smmt-66"><a href="#cite_ref-smmt_66-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.telegraph.co.uk/earth/environment/8940571/Scientists-map-Mariana-Trench-deepest-known-section-of-ocean-in-the-world.html">"Scientists map Mariana Trench, deepest known section of ocean in the world"</a>. The Telegraph. 7. december 2011. Hentet 24. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Telegraph&rft.atitle=Scientists+map+Mariana+Trench%2C+deepest+known+section+of+ocean+in+the+world&rft.date=2011-12-07&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.telegraph.co.uk%2Fearth%2Fenvironment%2F8940571%2FScientists-map-Mariana-Trench-deepest-known-section-of-ocean-in-the-world.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-67"><a href="#cite_ref-67">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation encyclopaedia cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.britannica.com/EBchecked/topic/453259/Peru-Chile-Trench">"Peru-Chile Trench"</a>. Encyclopedia Britannica. Britannica Online Encyclopedia. Hentet 24. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Peru-Chile+Trench&rft.btitle=Encyclopedia+Britannica&rft.pub=Britannica+Online+Encyclopedia&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.britannica.com%2FEBchecked%2Ftopic%2F453259%2FPeru-Chile-Trench&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Monkhouse291-68">^ <a href="#cite_ref-Monkhouse291_68-0">a</a> <a href="#cite_ref-Monkhouse291_68-1">b</a> <a href="#cite_ref-Monkhouse291_68-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMonkhouse1975" class="citation book cs1">Monkhouse, F. J. (1975). Principles of Physical Geography. Hodder & Stoughton. s. 280-291. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-340-04944-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-340-04944-0"><bdi>978-0-340-04944-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Principles+of+Physical+Geography&rft.pages=280-291&rft.pub=Hodder+%26+Stoughton&rft.date=1975&rft.isbn=978-0-340-04944-0&rft.aulast=Monkhouse&rft.aufirst=F.+J.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-69"><a href="#cite_ref-69">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFWhittow1984" class="citation book cs1">Whittow, John B. (1984). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/penguindictionar0000whit_b9d8">The Penguin Dictionary of Physical Geography</a>. Penguin Books. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/penguindictionar0000whit_b9d8/page/29">29</a>, 80, 246. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-14-051094-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-14-051094-2"><bdi>978-0-14-051094-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Penguin+Dictionary+of+Physical+Geography&rft.pages=29%2C+80%2C+246&rft.pub=Penguin+Books&rft.date=1984&rft.isbn=978-0-14-051094-2&rft.aulast=Whittow&rft.aufirst=John+B.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fpenguindictionar0000whit_b9d8&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-DDO-golf-70"><a href="#cite_ref-DDO-golf_70-0">^</a> "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=golf,2&query=golf">golf2</a>" i <a href="/wiki/Den_Danske_Ordbog" title="Den Danske Ordbog">Den Danske Ordbog</a> </li> <li id="cite_note-71"><a href="#cite_ref-71">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/news/uk-england-london-20904885">"Thames Barrier engineer says second defence needed"</a>. BBC News. 5. januar 2013. Hentet 18. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=BBC+News&rft.atitle=Thames+Barrier+engineer+says+second+defence+needed&rft.date=2013-01-05&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.bbc.co.uk%2Fnews%2Fuk-england-london-20904885&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-72"><a href="#cite_ref-72">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPlant,_G.W.Covil,_C.SHughes,_R.A.1998" class="citation book cs1">Plant, G.W.; Covil, C.S; Hughes, R.A. (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=NVlGrr9WOp4C&printsec=frontcover">Site Preparation for the New Hong Kong International Airport</a>. Thomas Telford. s. 1-4, 43. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7277-2696-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7277-2696-4"><bdi>978-0-7277-2696-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Site+Preparation+for+the+New+Hong+Kong+International+Airport&rft.pages=1-4%2C+43&rft.pub=Thomas+Telford&rft.date=1998&rft.isbn=978-0-7277-2696-4&rft.au=Plant%2C+G.W.&rft.au=Covil%2C+C.S&rft.au=Hughes%2C+R.A.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DNVlGrr9WOp4C%26printsec%3Dfrontcover&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-74-73"><a href="#cite_ref-Stow-74_73-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:74) </li> <li id="cite_note-74"><a href="#cite_ref-74">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMullerSdroliasGainaSteinberger2008" class="citation journal cs1">Muller, R. D.; Sdrolias, M.; Gaina, C.; Steinberger, B.; Heine, C. (2008). "Long-Term Sea-Level Fluctuations Driven by Ocean Basin Dynamics". Science. 319 (5868): 1357-62. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2008Sci...319.1357M">2008Sci...319.1357M</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1151540">10.1126/science.1151540</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18323446">18323446</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=Long-Term+Sea-Level+Fluctuations+Driven+by+Ocean+Basin+Dynamics&rft.volume=319&rft.issue=5868&rft.pages=1357-62&rft.date=2008&rft_id=info%3Apmid%2F18323446&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1151540&rft_id=info%3Abibcode%2F2008Sci...319.1357M&rft.aulast=Muller&rft.aufirst=R.+D.&rft.au=Sdrolias%2C+M.&rft.au=Gaina%2C+C.&rft.au=Steinberger%2C+B.&rft.au=Heine%2C+C.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-75"><a href="#cite_ref-75">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFBruce_C._Douglas1997" class="citation journal cs1">Bruce C. Douglas (1997). "Global sea rise: a redetermination". Surveys in Geophysics. 18 (2/3): 279-292. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/1997SGeo...18..279D">1997SGeo...18..279D</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1023%2FA%3A1006544227856">10.1023/A:1006544227856</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Surveys+in+Geophysics&rft.atitle=Global+sea+rise%3A+a+redetermination&rft.volume=18&rft.issue=2%2F3&rft.pages=279-292&rft.date=1997&rft_id=info%3Adoi%2F10.1023%2FA%3A1006544227856&rft_id=info%3Abibcode%2F1997SGeo...18..279D&rft.au=Bruce+C.+Douglas&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-76"><a href="#cite_ref-76">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFBindoffWillebrandArtaleCazenave2007" class="citation book cs1">Bindoff, N. L.; Willebrand, J.; Artale, V.; Cazenave, A.; Gregory, J.; Gulev, S.; Hanawa, K.; Le Quéré, C.; Levitus, S.; Nojiri, Y.; Shum, A.; Talley, L. D.; Unnikrishnan, A. S.; Josey, S. A.; Tamisiea, M.; Tsimplis, M.; Woodworth, P. (2007). Observations: Oceanic Climate Change and Sea Level. Cambridge University Press. s. 385-428. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-88009-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-88009-1"><bdi>978-0-521-88009-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Observations%3A+Oceanic+Climate+Change+and+Sea+Level&rft.pages=385-428&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2007&rft.isbn=978-0-521-88009-1&rft.aulast=Bindoff&rft.aufirst=N.+L.&rft.au=Willebrand%2C+J.&rft.au=Artale%2C+V.&rft.au=Cazenave%2C+A.&rft.au=Gregory%2C+J.&rft.au=Gulev%2C+S.&rft.au=Hanawa%2C+K.&rft.au=Le+Qu%C3%A9r%C3%A9%2C+C.&rft.au=Levitus%2C+S.&rft.au=Nojiri%2C+Y.&rft.au=Shum%2C+A.&rft.au=Talley%2C+L.+D.&rft.au=Unnikrishnan%2C+A.+S.&rft.au=Josey%2C+S.+A.&rft.au=Tamisiea%2C+M.&rft.au=Tsimplis%2C+M.&rft.au=Woodworth%2C+P.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-77"><a href="#cite_ref-77">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMeehlWashingtonCollinsArblaster2005" class="citation journal cs1">Meehl, G. A.; Washington, W. M.; Collins, W. D.; Arblaster, J. M.; Hu, A.; Buja, L. E.; Strand, W. G.; Teng, H. (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sciencemag.org/cgi/reprint/307/5716/1769.pdf">"How Much More Global Warming and Sea Level Rise?"</a> (Full free text). Science. 307 (5716): 1769-72. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2005Sci...307.1769M">2005Sci...307.1769M</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1106663">10.1126/science.1106663</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15774757">15774757</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=How+Much+More+Global+Warming+and+Sea+Level+Rise%3F&rft.volume=307&rft.issue=5716&rft.pages=1769-72&rft.date=2005&rft_id=info%3Apmid%2F15774757&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1106663&rft_id=info%3Abibcode%2F2005Sci...307.1769M&rft.aulast=Meehl&rft.aufirst=G.+A.&rft.au=Washington%2C+W.+M.&rft.au=Collins%2C+W.+D.&rft.au=Arblaster%2C+J.+M.&rft.au=Hu%2C+A.&rft.au=Buja%2C+L.+E.&rft.au=Strand%2C+W.+G.&rft.au=Teng%2C+H.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.sciencemag.org%2Fcgi%2Freprint%2F307%2F5716%2F1769.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-78"><a href="#cite_ref-78">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://ga.water.usgs.gov/edu/watercycleoceans.html">"The Water Cycle: The Oceans"</a>. US Geological Survey. Hentet 12. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Water+Cycle%3A+The+Oceans&rft.pub=US+Geological+Survey&rft_id=http%3A%2F%2Fga.water.usgs.gov%2Fedu%2Fwatercycleoceans.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-79"><a href="#cite_ref-79">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFVesilind,_Priit_J.2003" class="citation web cs1">Vesilind, Priit J. (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110706195827/http://ngm.nationalgeographic.com/static-legacy/ngm/0308/feature3/">"The Driest Place on Earth"</a>. National Geographic. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://ngm.nationalgeographic.com/static-legacy/ngm/0308/feature3/">originalen</a> 6. juli 2011. Hentet 12. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Driest+Place+on+Earth&rft.pub=National+Geographic&rft.date=2003&rft.au=Vesilind%2C+Priit+J.&rft_id=http%3A%2F%2Fngm.nationalgeographic.com%2Fstatic-legacy%2Fngm%2F0308%2Ffeature3%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-80"><a href="#cite_ref-80">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070927023634/http://www.unep.or.jp/ietc/Publications/Short_Series/LakeReservoirs-2/10.asp">"Endorheic Lakes: Waterbodies That Don't Flow to the Sea"</a>. The Watershed: Water from the Mountains into the Sea. United Nations Environment Programme. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.unep.or.jp/ietc/publications/short_series/lakereservoirs-2/10.asp">originalen</a> 27. september 2007. Hentet 16. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=The+Watershed%3A+Water+from+the+Mountains+into+the+Sea&rft.atitle=Endorheic+Lakes%3A+Waterbodies+That+Don%27t+Flow+to+the+Sea&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.unep.or.jp%2Fietc%2Fpublications%2Fshort_series%2Flakereservoirs-2%2F10.asp&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-GlobalCarbonCycle-81">^ <a href="#cite_ref-GlobalCarbonCycle_81-0">a</a> <a href="#cite_ref-GlobalCarbonCycle_81-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFFalkowskiScholesBoyleCanadell2000" class="citation journal cs1">Falkowski, P.; Scholes, R. J.; Boyle, E.; Canadell, J.; Canfield, D.; Elser, J.; Gruber, N.; Hibbard, K.; Högberg, P.; Linder, S.; MacKenzie, F. T.; Moore b, 3.; Pedersen, T.; Rosenthal, Y.; Seitzinger, S.; Smetacek, V.; Steffen, W. (2000). "The Global Carbon Cycle: A Test of Our Knowledge of Earth as a System". Science. 290 (5490): 291-96. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2000Sci...290..291F">2000Sci...290..291F</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.290.5490.291">10.1126/science.290.5490.291</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11030643">11030643</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=The+Global+Carbon+Cycle%3A+A+Test+of+Our+Knowledge+of+Earth+as+a+System&rft.volume=290&rft.issue=5490&rft.pages=291-96&rft.date=2000&rft_id=info%3Apmid%2F11030643&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.290.5490.291&rft_id=info%3Abibcode%2F2000Sci...290..291F&rft.aulast=Falkowski&rft.aufirst=P.&rft.au=Scholes%2C+R.+J.&rft.au=Boyle%2C+E.&rft.au=Canadell%2C+J.&rft.au=Canfield%2C+D.&rft.au=Elser%2C+J.&rft.au=Gruber%2C+N.&rft.au=Hibbard%2C+K.&rft.au=H%C3%B6gberg%2C+P.&rft.au=Linder%2C+S.&rft.au=MacKenzie%2C+F.+T.&rft.au=Moore+b%2C+3.&rft.au=Pedersen%2C+T.&rft.au=Rosenthal%2C+Y.&rft.au=Seitzinger%2C+S.&rft.au=Smetacek%2C+V.&rft.au=Steffen%2C+W.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_journal" title="Skabelon:Cite journal">cite journal</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Numeriske navne: authors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Numeriske_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Numeriske navne: authors list">link</a>) </li> <li id="cite_note-Sarmiento_and_Gruber_2006-82"><a href="#cite_ref-Sarmiento_and_Gruber_2006_82-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSarmientoGruber2006" class="citation book cs1">Sarmiento, J. L.; Gruber, N. (2006). Ocean Biogeochemical Dynamics. Princeton University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ocean+Biogeochemical+Dynamics&rft.pub=Princeton+University+Press&rft.date=2006&rft.aulast=Sarmiento&rft.aufirst=J.+L.&rft.au=Gruber%2C+N.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Prentice_etal_2001-83">^ <a href="#cite_ref-Prentice_etal_2001_83-0">a</a> <a href="#cite_ref-Prentice_etal_2001_83-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPrentice2001" class="citation web cs1">Prentice, I. C. (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130927203243/http://ir.anet.ua.ac.be/irua/handle/10067/381670151162165141?show=full">"The carbon cycle and atmospheric carbon dioxide"</a>. Climate change 2001: the scientific basis: contribution of Working Group I to the Third Assessment Report of the Intergouvernmental Panel on Climate Change / Houghton, J. T. [ed.] Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://ir.anet.ua.ac.be/irua/handle/10067/381670151162165141?show=full">originalen</a> 27. september 2013. Hentet 26. september 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+carbon+cycle+and+atmospheric+carbon+dioxide&rft.pub=Climate+change+2001%3A+the+scientific+basis%3A+contribution+of+Working+Group+I+to+the+Third+Assessment+Report+of+the+Intergouvernmental+Panel+on+Climate+Change+%2F+Houghton%2C+J.+T.+%5Bed.%5D&rft.date=2001&rft.aulast=Prentice&rft.aufirst=I.+C.&rft_id=http%3A%2F%2Fir.anet.ua.ac.be%2Firua%2Fhandle%2F10067%2F381670151162165141%3Fshow%3Dfull&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-84"><a href="#cite_ref-84">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMcSweenMcAfee2003" class="citation book cs1">McSween, Harry Y.; McAfee, Steven (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/geochemistrypath00mcsw">Geochemistry: Pathways and Processes</a>. Columbia University Press. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/geochemistrypath00mcsw/page/143">143</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Geochemistry%3A+Pathways+and+Processes&rft.pages=143&rft.pub=Columbia+University+Press&rft.date=2003&rft.aulast=McSween&rft.aufirst=Harry+Y.&rft.au=McAfee%2C+Steven&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fgeochemistrypath00mcsw&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-NatGeo-85">^ <a href="#cite_ref-NatGeo_85-0">a</a> <a href="#cite_ref-NatGeo_85-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.nationalgeographic.com/environment/oceans/critical-issues-ocean-acidification/">"Ocean Acidification"</a>. <a href="/wiki/National_Geographic" title="National Geographic">National Geographic</a>. 27. april 2017. Hentet 9. oktober 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Ocean+Acidification&rft.pub=National+Geographic&rft.date=2017-04-27&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.nationalgeographic.com%2Fenvironment%2Foceans%2Fcritical-issues-ocean-acidification%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Feely04-86"><a href="#cite_ref-Feely04_86-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFFeelySabineLeeBerelson2004" class="citation journal cs1">Feely, R. A.; Sabine, C. L.; Lee, K; Berelson, W; Kleypas, J; Fabry, V. J.; Millero, F. J. (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.pmel.noaa.gov/pubs/outstand/feel2633/feel2633.shtml">"Impact of Anthropogenic CO2 on the CaCO3 System in the Oceans"</a>. Science. 305 (5682): 362-66. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2004Sci...305..362F">2004Sci...305..362F</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1097329">10.1126/science.1097329</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15256664">15256664</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=Impact+of+Anthropogenic+CO%3Csub%3E2%3C%2Fsub%3E+on+the+CaCO%3Csub%3E3%3C%2Fsub%3E+System+in+the+Oceans&rft.volume=305&rft.issue=5682&rft.pages=362-66&rft.date=2004&rft_id=info%3Apmid%2F15256664&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1097329&rft_id=info%3Abibcode%2F2004Sci...305..362F&rft.aulast=Feely&rft.aufirst=R.+A.&rft.au=Sabine%2C+C.+L.&rft.au=Lee%2C+K&rft.au=Berelson%2C+W&rft.au=Kleypas%2C+J&rft.au=Fabry%2C+V.+J.&rft.au=Millero%2C+F.+J.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.pmel.noaa.gov%2Fpubs%2Foutstand%2Ffeel2633%2Ffeel2633.shtml&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Zeebe2008-87"><a href="#cite_ref-Zeebe2008_87-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFZeebeZachosCaldeiraTyrrell2008" class="citation journal cs1">Zeebe, R. E.; Zachos, J. C.; Caldeira, K.; Tyrrell, T. (2008). "OCEANS: Carbon Emissions and Acidification". Science. 321 (5885): 51-52. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1159124">10.1126/science.1159124</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18599765">18599765</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=OCEANS%3A+Carbon+Emissions+and+Acidification&rft.volume=321&rft.issue=5885&rft.pages=51-52&rft.date=2008&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1159124&rft_id=info%3Apmid%2F18599765&rft.aulast=Zeebe&rft.aufirst=R.+E.&rft.au=Zachos%2C+J.+C.&rft.au=Caldeira%2C+K.&rft.au=Tyrrell%2C+T.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-GattusoHansson2011-88"><a href="#cite_ref-GattusoHansson2011_88-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFGattuso,_J.-P.Hansson,_L.2011" class="citation book cs1">Gattuso, J.-P.; Hansson, L. (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=8yjNFxkALjIC&printsec=frontcover">Ocean Acidification</a>. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-959109-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-959109-1"><bdi>978-0-19-959109-1</bdi></a>. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/730413873">730413873</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ocean+Acidification&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2011&rft_id=info%3Aoclcnum%2F730413873&rft.isbn=978-0-19-959109-1&rft.au=Gattuso%2C+J.-P.&rft.au=Hansson%2C+L.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3D8yjNFxkALjIC%26printsec%3Dfrontcover&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-AboutAntarctica-89">^ <a href="#cite_ref-AboutAntarctica_89-0">a</a> <a href="#cite_ref-AboutAntarctica_89-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.antarctica.gov.au/about-antarctica/environment/climate-change/ocean-acidification-and-the-southern-ocean">"Ocean acidification"</a>. Department of Sustainability, Environment, Water, Population & Communities: Australian Antarctic Division. 28. september 2007.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Ocean+acidification&rft.pub=Department+of+Sustainability%2C+Environment%2C+Water%2C+Population+%26+Communities%3A+Australian+Antarctic+Division&rft.date=2007-09-28&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.antarctica.gov.au%2Fabout-antarctica%2Fenvironment%2Fclimate-change%2Focean-acidification-and-the-southern-ocean&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Pinet-90"><a href="#cite_ref-Pinet_90-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPinet1996" class="citation book cs1">Pinet, Paul R. (1996). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=eAqQvGYap24C&printsec=frontcover">Invitation to Oceanography</a>. West Publishing Company. s. 126, 134-35. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-314-06339-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-314-06339-7"><bdi>978-0-314-06339-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Invitation+to+Oceanography&rft.pages=126%2C+134-35&rft.pub=West+Publishing+Company&rft.date=1996&rft.isbn=978-0-314-06339-7&rft.aulast=Pinet&rft.aufirst=Paul+R.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DeAqQvGYap24C%26printsec%3Dfrontcover&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-PMEL-91"><a href="#cite_ref-PMEL_91-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130902071022/http://www.pmel.noaa.gov/co2/story/What+is+Ocean+Acidification%3F">"What is Ocean Acidification?"</a>. NOAA PMEL Carbon Program. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.pmel.noaa.gov/co2/story/What+is+Ocean+Acidification%3F">originalen</a> 2. september 2013. Hentet 19. maj 2020.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=What+is+Ocean+Acidification%3F&rft.pub=NOAA+PMEL+Carbon+Program&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.pmel.noaa.gov%2Fco2%2Fstory%2FWhat%2Bis%2BOcean%2BAcidification%253F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-orr05-92"><a href="#cite_ref-orr05_92-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFOrrFabryAumontBopp2005" class="citation journal cs1">Orr, J. C.; Fabry, V. J.; Aumont, O.; Bopp, L.; Doney, S. C.; Feely, R. A.; Gnanadesikan, A.; Gruber, N.; Ishida, A.; Joos, F.; Key, R. M.; Lindsay, K.; Maier-Reimer, E.; Matear, R.; Monfray, P.; Mouchet, A.; Najjar, R. G.; Plattner, G. K.; Rodgers, K. B.; Sabine, C. L.; Sarmiento, J. L.; Schlitzer, R.; Slater, R. D.; Totterdell, I. J.; Weirig, M. F.; Yamanaka, Y.; Yool, A. (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://epic.awi.de/id/eprint/13479/1/Orr2005a.pdf">"Anthropogenic ocean acidification over the twenty-first century and its impact on calcifying organisms"</a> (PDF). Nature. 437 (7059): 681-86. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2005Natur.437..681O">2005Natur.437..681O</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1038%2Fnature04095">10.1038/nature04095</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16193043">16193043</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Nature&rft.atitle=Anthropogenic+ocean+acidification+over+the+twenty-first+century+and+its+impact+on+calcifying+organisms&rft.volume=437&rft.issue=7059&rft.pages=681-86&rft.date=2005&rft_id=info%3Apmid%2F16193043&rft_id=info%3Adoi%2F10.1038%2Fnature04095&rft_id=info%3Abibcode%2F2005Natur.437..681O&rft.aulast=Orr&rft.aufirst=J.+C.&rft.au=Fabry%2C+V.+J.&rft.au=Aumont%2C+O.&rft.au=Bopp%2C+L.&rft.au=Doney%2C+S.+C.&rft.au=Feely%2C+R.+A.&rft.au=Gnanadesikan%2C+A.&rft.au=Gruber%2C+N.&rft.au=Ishida%2C+A.&rft.au=Joos%2C+F.&rft.au=Key%2C+R.+M.&rft.au=Lindsay%2C+K.&rft.au=Maier-Reimer%2C+E.&rft.au=Matear%2C+R.&rft.au=Monfray%2C+P.&rft.au=Mouchet%2C+A.&rft.au=Najjar%2C+R.+G.&rft.au=Plattner%2C+G.+K.&rft.au=Rodgers%2C+K.+B.&rft.au=Sabine%2C+C.+L.&rft.au=Sarmiento%2C+J.+L.&rft.au=Schlitzer%2C+R.&rft.au=Slater%2C+R.+D.&rft.au=Totterdell%2C+I.+J.&rft.au=Weirig%2C+M.+F.&rft.au=Yamanaka%2C+Y.&rft.au=Yool%2C+A.&rft_id=https%3A%2F%2Fepic.awi.de%2Fid%2Feprint%2F13479%2F1%2FOrr2005a.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Cohen2009-93"><a href="#cite_ref-Cohen2009_93-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCohenHolcomb2009" class="citation journal cs1">Cohen, A.; Holcomb, M. (2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.5670%2Foceanog.2009.102">"Why Corals Care About Ocean Acidification: Uncovering the Mechanism"</a>. Oceanography. 22 (4): 118-27. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.5670%2Foceanog.2009.102">10.5670/oceanog.2009.102</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Oceanography&rft.atitle=Why+Corals+Care+About+Ocean+Acidification%3A+Uncovering+the+Mechanism&rft.volume=22&rft.issue=4&rft.pages=118-27&rft.date=2009&rft_id=info%3Adoi%2F10.5670%2Foceanog.2009.102&rft.aulast=Cohen&rft.aufirst=A.&rft.au=Holcomb%2C+M.&rft_id=%2F%2Fdoi.org%2F10.5670%252Foceanog.2009.102&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Hönisch2012-94"><a href="#cite_ref-Hönisch2012_94-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFHonischRidgwellSchmidtThomas2012" class="citation journal cs1">Honisch, B.; Ridgwell, A.; Schmidt, D. N.; Thomas, E.; Gibbs, S. J.; Sluijs, A.; Zeebe, R.; Kump, L.; Martindale, R. C.; Greene, S. E.; Kiessling, W.; Ries, J.; Zachos, J. C.; Royer, D. L.; Barker, S.; Marchitto Jr, T. M.; Moyer, R.; Pelejero, C.; Ziveri, P.; Foster, G. L.; Williams, B. (2012). "The Geological Record of Ocean Acidification". Science. 335 (6072): 1058-63. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2012Sci...335.1058H">2012Sci...335.1058H</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1208277">10.1126/science.1208277</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22383840">22383840</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=The+Geological+Record+of+Ocean+Acidification&rft.volume=335&rft.issue=6072&rft.pages=1058-63&rft.date=2012&rft_id=info%3Apmid%2F22383840&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1208277&rft_id=info%3Abibcode%2F2012Sci...335.1058H&rft.aulast=Honisch&rft.aufirst=B.&rft.au=Ridgwell%2C+A.&rft.au=Schmidt%2C+D.+N.&rft.au=Thomas%2C+E.&rft.au=Gibbs%2C+S.+J.&rft.au=Sluijs%2C+A.&rft.au=Zeebe%2C+R.&rft.au=Kump%2C+L.&rft.au=Martindale%2C+R.+C.&rft.au=Greene%2C+S.+E.&rft.au=Kiessling%2C+W.&rft.au=Ries%2C+J.&rft.au=Zachos%2C+J.+C.&rft.au=Royer%2C+D.+L.&rft.au=Barker%2C+S.&rft.au=Marchitto+Jr%2C+T.+M.&rft.au=Moyer%2C+R.&rft.au=Pelejero%2C+C.&rft.au=Ziveri%2C+P.&rft.au=Foster%2C+G.+L.&rft.au=Williams%2C+B.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Gruber2011-95"><a href="#cite_ref-Gruber2011_95-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFGruber2011" class="citation journal cs1">Gruber, N. (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1098%2Frsta.2011.0003">"Warming up, turning sour, losing breath: Ocean biogeochemistry under global change"</a>. Philosophical Transactions of the Royal Society A: Mathematical, Physical and Engineering Sciences. 369 (1943): 1980-96. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2011RSPTA.369.1980G">2011RSPTA.369.1980G</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1098%2Frsta.2011.0003">10.1098/rsta.2011.0003</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21502171">21502171</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Philosophical+Transactions+of+the+Royal+Society+A%3A+Mathematical%2C+Physical+and+Engineering+Sciences&rft.atitle=Warming+up%2C+turning+sour%2C+losing+breath%3A+Ocean+biogeochemistry+under+global+change&rft.volume=369&rft.issue=1943&rft.pages=1980-96&rft.date=2011&rft_id=info%3Apmid%2F21502171&rft_id=info%3Adoi%2F10.1098%2Frsta.2011.0003&rft_id=info%3Abibcode%2F2011RSPTA.369.1980G&rft.aulast=Gruber&rft.aufirst=N.&rft_id=%2F%2Fdoi.org%2F10.1098%252Frsta.2011.0003&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-96"><a href="#cite_ref-96">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.k.u-tokyo.ac.jp/pros-e/nenv-e/index-e.htm">"Profile"</a>. Department of Natural Environmental Studies: University of Tokyo. Hentet 26. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Profile&rft.pub=Department+of+Natural+Environmental+Studies%3A+University+of+Tokyo&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.k.u-tokyo.ac.jp%2Fpros-e%2Fnenv-e%2Findex-e.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Jeffrey-97"><a href="#cite_ref-Jeffrey_97-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFLevinton,_Jeffrey_S.2010" class="citation book cs1">Levinton, Jeffrey S. (2010). "18. Fisheries and Food from the Sea". Marine Biology: International Edition: Function, Biodiversity, Ecology. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-976661-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-976661-1"><bdi>978-0-19-976661-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=18.+Fisheries+and+Food+from+the+Sea&rft.btitle=Marine+Biology%3A+International+Edition%3A+Function%2C+Biodiversity%2C+Ecology&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2010&rft.isbn=978-0-19-976661-1&rft.au=Levinton%2C+Jeffrey+S.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-kindersley-204-229-98"><a href="#cite_ref-kindersley-204-229_98-0">^</a> <a href="#CITEREFKindersley2011">Kindersley (2011</a>:204-229) </li> <li id="cite_note-Stow-138-140-99"><a href="#cite_ref-Stow-138-140_99-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:138-140) </li> <li id="cite_note-Stow-150-151-100"><a href="#cite_ref-Stow-150-151_100-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:150-151) </li> <li id="cite_note-101"><a href="#cite_ref-101">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSpalding_MD_and_Grenfell_AM1997" class="citation journal cs1">Spalding MD and Grenfell AM (1997). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_coral-reefs_1997-12_16_4/page/225">"New estimates of global and regional coral reef areas"</a>. Coral Reefs. 16 (4): 225-230. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2Fs003380050078">10.1007/s003380050078</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Coral+Reefs&rft.atitle=New+estimates+of+global+and+regional+coral+reef+areas&rft.volume=16&rft.issue=4&rft.pages=225-230&rft.date=1997&rft_id=info%3Adoi%2F10.1007%2Fs003380050078&rft.au=Spalding+MD+and+Grenfell+AM&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_coral-reefs_1997-12_16_4%2Fpage%2F225&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-204-207-102"><a href="#cite_ref-Stow-204-207_102-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:204-207) </li> <li id="cite_note-103"><a href="#cite_ref-103">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFNeulinger,_Sven2008–2009" class="citation web cs1">Neulinger, Sven (2008-2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.webcitation.org/6TVxAAKtE?url=http://www.coralscience.org/main/articles/climate-a-ecology-16/cold-water-reefs">"Cold-water reefs"</a>. CoralScience.org. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.coralscience.org/main/articles/climate-a-ecology-16/cold-water-reefs">originalen</a> 22. oktober 2014. Hentet 22. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Cold-water+reefs&rft.pub=CoralScience.org&rft.date=2008%2F2009&rft.au=Neulinger%2C+Sven&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.coralscience.org%2Fmain%2Farticles%2Fclimate-a-ecology-16%2Fcold-water-reefs&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-NalGeo-104"><a href="#cite_ref-NalGeo_104-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFRoach2004" class="citation news cs1">Roach, John (7. juni 2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.nationalgeographic.com/news/2004/06/0607_040607_phytoplankton.html">"Source of Half Earth's Oxygen Gets Little Credit"</a>. National Geographic News. Hentet 2016-04-04.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=National+Geographic+News&rft.atitle=Source+of+Half+Earth%27s+Oxygen+Gets+Little+Credit&rft.date=2004-06-07&rft.aulast=Roach&rft.aufirst=John&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.nationalgeographic.com%2Fnews%2F2004%2F06%2F0607_040607_phytoplankton.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-105"><a href="#cite_ref-105">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFLinLiuWuWong2003" class="citation journal cs1">Lin, I.; Liu, W. Timothy; Wu, Chun-Chieh; Wong, George T. F.; Hu, Chuanmin; Chen, Zhiqiang; Wen-Der, Liang; Yang, Yih; Liu, Kon-Kee (2003). "New evidence for enhanced ocean primary production triggered by tropical cyclone". Geophysical Research Letters. 30 (13). <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1029%2F2003GL017141">10.1029/2003GL017141</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Geophysical+Research+Letters&rft.atitle=New+evidence+for+enhanced+ocean+primary+production+triggered+by+tropical+cyclone&rft.volume=30&rft.issue=13&rft.date=2003&rft_id=info%3Adoi%2F10.1029%2F2003GL017141&rft.aulast=Lin&rft.aufirst=I.&rft.au=Liu%2C+W.+Timothy&rft.au=Wu%2C+Chun-Chieh&rft.au=Wong%2C+George+T.+F.&rft.au=Hu%2C+Chuanmin&rft.au=Chen%2C+Zhiqiang&rft.au=Wen-Der%2C+Liang&rft.au=Yang%2C+Yih&rft.au=Liu%2C+Kon-Kee&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-106"><a href="#cite_ref-106">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFYoolTyrrell2003" class="citation journal cs1">Yool, A.; Tyrrell, T. (2003). "Role of diatoms in regulating the ocean's silicon cycle". Global Biogeochemical Cycles. 17 (4): n/a. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2003GBioC..17.1103Y">2003GBioC..17.1103Y</a>. <a href="/w/index.php?title=CiteSeerX&action=edit&redlink=1" class="new" title="CiteSeerX (ikke skrevet endnu)">CiteSeerX</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/summary?doi=10.1.1.394.3912">10.1.1.394.3912</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1029%2F2002GB002018">10.1029/2002GB002018</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Global+Biogeochemical+Cycles&rft.atitle=Role+of+diatoms+in+regulating+the+ocean%27s+silicon+cycle&rft.volume=17&rft.issue=4&rft.pages=n%2Fa&rft.date=2003&rft_id=%2F%2Fciteseerx.ist.psu.edu%2Fviewdoc%2Fsummary%3Fdoi%3D10.1.1.394.3912%23id-name%3DCiteSeerX&rft_id=info%3Adoi%2F10.1029%2F2002GB002018&rft_id=info%3Abibcode%2F2003GBioC..17.1103Y&rft.aulast=Yool&rft.aufirst=A.&rft.au=Tyrrell%2C+T.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-kindersley-246-255-107"><a href="#cite_ref-kindersley-246-255_107-0">^</a> <a href="#CITEREFKindersley2011">Kindersley (2011</a>:246-255) </li> <li id="cite_note-108"><a href="#cite_ref-108">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFvan_der_Heide,_T.van_Nes,_E._H.van_Katwijk,_M._M.Olff,_H.2011" class="citation journal cs1">van der Heide, T.; van Nes, E. H.; van Katwijk, M. M.; Olff, H.; Smolders, A. J. P. (2011). Romanuk, Tamara (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3025983">"Positive feedbacks in seagrass ecosystems: evidence from large-scale empirical data"</a>. PLOS ONE. 6 (1): e16504. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2011PLoSO...616504V">2011PLoSO...616504V</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1371%2Fjournal.pone.0016504">10.1371/journal.pone.0016504</a>. <a href="/wiki/PubMed_Central" title="PubMed Central">PMC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3025983">3025983</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21283684">21283684</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=PLOS+ONE&rft.atitle=Positive+feedbacks+in+seagrass+ecosystems%3A+evidence+from+large-scale+empirical+data&rft.volume=6&rft.issue=1&rft.pages=e16504&rft.date=2011&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC3025983%23id-name%3DPMC&rft_id=info%3Apmid%2F21283684&rft_id=info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0016504&rft_id=info%3Abibcode%2F2011PLoSO...616504V&rft.au=van+der+Heide%2C+T.&rft.au=van+Nes%2C+E.+H.&rft.au=van+Katwijk%2C+M.+M.&rft.au=Olff%2C+H.&rft.au=Smolders%2C+A.+J.+P.&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC3025983&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-109"><a href="#cite_ref-109">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.botgard.ucla.edu/html/botanytextbooks/worldvegetation/marinewetlands/mangal/">"Mangal (Mangrove)"</a>. Mildred E. Mathias Botanical Garden. Hentet 11. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Mangal+%28Mangrove%29&rft.pub=Mildred+E.+Mathias+Botanical+Garden&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.botgard.ucla.edu%2Fhtml%2Fbotanytextbooks%2Fworldvegetation%2Fmarinewetlands%2Fmangal%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-110"><a href="#cite_ref-110">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.botgard.ucla.edu/html/botanytextbooks/worldvegetation/marinewetlands/saltmarsh/">"Coastal Salt Marsh"</a>. Mildred E. Mathias Botanical Garden. Hentet 11. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Coastal+Salt+Marsh&rft.pub=Mildred+E.+Mathias+Botanical+Garden&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.botgard.ucla.edu%2Fhtml%2Fbotanytextbooks%2Fworldvegetation%2Fmarinewetlands%2Fsaltmarsh%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-111"><a href="#cite_ref-111">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.unesco.org/new/en/natural-sciences/ioc-oceans/priority-areas/rio-20-ocean/blueprint-for-the-future-we-want/marine-biodiversity/facts-and-figures-on-marine-biodiversity/">"Facts and figures on marine biodiversity"</a>. Marine biodiversity. UNESCO. 2012. Hentet 11. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Marine+biodiversity&rft.atitle=Facts+and+figures+on+marine+biodiversity&rft.date=2012&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.unesco.org%2Fnew%2Fen%2Fnatural-sciences%2Fioc-oceans%2Fpriority-areas%2Frio-20-ocean%2Fblueprint-for-the-future-we-want%2Fmarine-biodiversity%2Ffacts-and-figures-on-marine-biodiversity%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-112"><a href="#cite_ref-112">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFVoss,_MarenBange,_Hermann_W.Dippner,_Joachim_W.Middelburg,_Jack_J.2013" class="citation journal cs1">Voss, Maren; Bange, Hermann W.; Dippner, Joachim W.; Middelburg, Jack J.; Montoya, Joseph P.; Ward, Bess (2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3682741">"The marine nitrogen cycle: recent discoveries, uncertainties and the potential relevance of climate change"</a>. Philosophical Transactions of the Royal Society B. 368 (1621): 20130121. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1098%2Frstb.2013.0121">10.1098/rstb.2013.0121</a>. <a href="/wiki/PubMed_Central" title="PubMed Central">PMC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3682741">3682741</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23713119">23713119</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Philosophical+Transactions+of+the+Royal+Society+B&rft.atitle=The+marine+nitrogen+cycle%3A+recent+discoveries%2C+uncertainties+and+the+potential+relevance+of+climate+change&rft.volume=368&rft.issue=1621&rft.pages=20130121&rft.date=2013&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC3682741%23id-name%3DPMC&rft_id=info%3Apmid%2F23713119&rft_id=info%3Adoi%2F10.1098%2Frstb.2013.0121&rft.au=Voss%2C+Maren&rft.au=Bange%2C+Hermann+W.&rft.au=Dippner%2C+Joachim+W.&rft.au=Middelburg%2C+Jack+J.&rft.au=Montoya%2C+Joseph+P.&rft.au=Ward%2C+Bess&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC3682741&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-160-163-113"><a href="#cite_ref-Stow-160-163_113-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:160-163) </li> <li id="cite_note-Thorne-Miller-114">^ <a href="#cite_ref-Thorne-Miller_114-0">a</a> <a href="#cite_ref-Thorne-Miller_114-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFThorne-Miller,_Boyce1999" class="citation book cs1">Thorne-Miller, Boyce (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=ZM7MEk7f4Q4C&printsec=frontcover&dq=Marine+biodiversity#v=onepage&q=Marine%20biodiversity&f=false">The Living Ocean: Understanding and Protecting Marine Biodiversity</a>. Island Press. s. 2. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-59726-897-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-59726-897-4"><bdi>978-1-59726-897-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Living+Ocean%3A+Understanding+and+Protecting+Marine+Biodiversity&rft.pages=2&rft.pub=Island+Press&rft.date=1999&rft.isbn=978-1-59726-897-4&rft.au=Thorne-Miller%2C+Boyce&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DZM7MEk7f4Q4C%26printsec%3Dfrontcover%26dq%3DMarine%2Bbiodiversity%23v%3Donepage%26q%3DMarine%2520biodiversity%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-115"><a href="#cite_ref-115">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFThorne-Miller,_Boyce1999" class="citation book cs1">Thorne-Miller, Boyce (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=ZM7MEk7f4Q4C&printsec=frontcover&dq=Marine+biodiversity#v=onepage&q=surface%20film&f=false">The Living Ocean: Understanding and Protecting Marine Biodiversity</a>. Island Press. s. 88. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-59726-897-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-59726-897-4"><bdi>978-1-59726-897-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Living+Ocean%3A+Understanding+and+Protecting+Marine+Biodiversity&rft.pages=88&rft.pub=Island+Press&rft.date=1999&rft.isbn=978-1-59726-897-4&rft.au=Thorne-Miller%2C+Boyce&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DZM7MEk7f4Q4C%26printsec%3Dfrontcover%26dq%3DMarine%2Bbiodiversity%23v%3Donepage%26q%3Dsurface%2520film%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-116"><a href="#cite_ref-116">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFKingsford,_Michael_John" class="citation web cs1">Kingsford, Michael John. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.britannica.com/EBchecked/topic/365256/marine-ecosystem/70721/Plankton">"Marine ecosystem: Plankton"</a>. Encyclopedia Britannica. Britannica Online Encyclopedia. Hentet 14. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Encyclopedia+Britannica&rft.atitle=Marine+ecosystem%3A+Plankton&rft.au=Kingsford%2C+Michael+John&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.britannica.com%2FEBchecked%2Ftopic%2F365256%2Fmarine-ecosystem%2F70721%2FPlankton&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-117"><a href="#cite_ref-117">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFWalrond,_Carl" class="citation web cs1">Walrond, Carl. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.teara.govt.nz/en/oceanic-fish/page-1">"Oceanic Fish"</a>. The Encyclopedia of New Zealand. New Zealand Government. Hentet 14. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=The+Encyclopedia+of+New+Zealand&rft.atitle=Oceanic+Fish&rft.au=Walrond%2C+Carl&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.teara.govt.nz%2Fen%2Foceanic-fish%2Fpage-1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-118"><a href="#cite_ref-118">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSteeleThorpeTurekian2010" class="citation book cs1">Steele, John H.; Thorpe, Steve A.; Turekian, Karl K. (eds.) (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=kkRKJCofvXMC&pg=PA316&dq=Marine+%22vertical+migration%22#v=onepage&q=Marine%20%22vertical%20migration%22&f=false">Marine Ecological Processes: A Derivative of the Encyclopedia of Ocean Sciences</a>. Academic Press. s. 316. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-12-375724-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-12-375724-1"><bdi>978-0-12-375724-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Marine+Ecological+Processes%3A+A+Derivative+of+the+Encyclopedia+of+Ocean+Sciences&rft.pages=316&rft.pub=Academic+Press&rft.date=2010&rft.isbn=978-0-12-375724-1&rft.aulast=Steele&rft.aufirst=John+H.&rft.au=Thorpe%2C+Steve+A.&rft.au=Turekian%2C+Karl+K.+%28eds.%29&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DkkRKJCofvXMC%26pg%3DPA316%26dq%3DMarine%2B%2522vertical%2Bmigration%2522%23v%3Donepage%26q%3DMarine%2520%2522vertical%2520migration%2522%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: <code class="cs1-code">|first3=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-119"><a href="#cite_ref-119">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://water.epa.gov/type/oceb/habitat/invasive_species_index.cfm">"Invasive species"</a>. Water: Habitat Protection. Environmental Protection Agency. 6. marts 2012. Hentet 17. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Water%3A+Habitat+Protection&rft.atitle=Invasive+species&rft.date=2012-03-06&rft_id=http%3A%2F%2Fwater.epa.gov%2Ftype%2Foceb%2Fhabitat%2Finvasive_species_index.cfm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-120"><a href="#cite_ref-120">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSedberry,_G._R.Musick,_J._A.1978" class="citation journal cs1">Sedberry, G. R.; Musick, J. A. (1978). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_marine-biology_1978-01-12_44_4/page/n67">"Feeding strategies of some demersal fishes of the continental slope and rise off the Mid-Atlantic Coast of the USA"</a>. Marine Biology. 44 (4): 357-375. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2FBF00390900">10.1007/BF00390900</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Marine+Biology&rft.atitle=Feeding+strategies+of+some+demersal+fishes+of+the+continental+slope+and+rise+off+the+Mid-Atlantic+Coast+of+the+USA&rft.volume=44&rft.issue=4&rft.pages=357-375&rft.date=1978&rft_id=info%3Adoi%2F10.1007%2FBF00390900&rft.au=Sedberry%2C+G.+R.&rft.au=Musick%2C+J.+A.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_marine-biology_1978-01-12_44_4%2Fpage%2Fn67&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-212-121"><a href="#cite_ref-Stow-212_121-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:212) </li> <li id="cite_note-122"><a href="#cite_ref-122">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCommittee_on_Biological_Diversity_in_Marine_Systems1995" class="citation book cs1">Committee on Biological Diversity in Marine Systems, National Research Council (1995). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=qUQMss0mfVIC&printsec=frontcover&dq=Marine+biodiversity#v=onepage&q=%22Waiting%20for%20a%20whale%22&f=false">"Waiting for a whale: human hunting and deep-sea biodiversity"</a>. Understanding Marine Biodiversity. National Academies Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-309-17641-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-309-17641-5"><bdi>978-0-309-17641-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Waiting+for+a+whale%3A+human+hunting+and+deep-sea+biodiversity&rft.btitle=Understanding+Marine+Biodiversity&rft.pub=National+Academies+Press&rft.date=1995&rft.isbn=978-0-309-17641-5&rft.aulast=Committee+on+Biological+Diversity+in+Marine+Systems&rft.aufirst=National+Research+Council&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DqUQMss0mfVIC%26printsec%3Dfrontcover%26dq%3DMarine%2Bbiodiversity%23v%3Donepage%26q%3D%2522Waiting%2520for%2520a%2520whale%2522%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-DrCarter-123"><a href="#cite_ref-DrCarter_123-0">^</a> Carter, Robert (2012). A Companion to the Archaeology of the Ancient Near East. Ch. 19: "Watercraft", pp. 347 ff. Wiley-Blackwell. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4051-8988-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4051-8988-0">978-1-4051-8988-0</a>. </li> <li id="cite_note-matrilineality2003-124"><a href="#cite_ref-matrilineality2003_124-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFHageMarck2003" class="citation journal cs1">Hage, P.; Marck, J. (2003). "Matrilineality and the Melanesian Origin of Polynesian Y Chromosomes". Current Anthropology. 44: S121-S127. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2F379272">10.1086/379272</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Current+Anthropology&rft.atitle=Matrilineality+and+the+Melanesian+Origin+of+Polynesian+Y+Chromosomes&rft.volume=44&rft.pages=S121-S127&rft.date=2003&rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2F379272&rft.aulast=Hage&rft.aufirst=P.&rft.au=Marck%2C+J.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Belwood1-125"><a href="#cite_ref-Belwood1_125-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFBellwood1987" class="citation book cs1">Bellwood, Peter (1987). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/polynesiansprehi00unse">The Polynesians – Prehistory of an Island People</a>. Thames and Hudson. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/polynesiansprehi00unse/page/45">45</a>–65. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-500-27450-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-500-27450-7"><bdi>978-0-500-27450-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Polynesians+%E2%80%93+Prehistory+of+an+Island+People&rft.pages=45-65&rft.pub=Thames+and+Hudson&rft.date=1987&rft.isbn=978-0-500-27450-7&rft.aulast=Bellwood&rft.aufirst=Peter&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fpolynesiansprehi00unse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-126"><a href="#cite_ref-126">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFClark,_Liesl2000" class="citation web cs1">Clark, Liesl (15. februar 2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.pbs.org/wgbh/nova/ancient/polynesia-genius-navigators.html">"Polynesia's Genius Navigators"</a>. NOVA.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Polynesia%27s+Genius+Navigators&rft.pub=NOVA&rft.date=2000-02-15&rft.au=Clark%2C+Liesl&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.pbs.org%2Fwgbh%2Fnova%2Fancient%2Fpolynesia-genius-navigators.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Kayser,_M._2006-127"><a href="#cite_ref-Kayser,_M._2006_127-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFKayserBrauerCordauxCasto2006" class="citation journal cs1">Kayser, M.; Brauer, S; Cordaux, R; Casto, A; Lao, O; Zhivotovsky, L. A.; Moyse-Faurie, C; Rutledge, R. B.; Schiefenhoevel, W; Gil, D; Lin, A. A.; Underhill, P. A.; Oefner, P. J.; Trent, R. J.; Stoneking, M (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://static1.squarespace.com/static/53ca9138e4b09ce5b336e6a8/t/53d3ba34e4b0dc5a2065db41/1406384692136/KayserStonekingMBE2006.pdf">"Melanesian and Asian Origins of Polynesians: MtDNA and Y Chromosome Gradients Across the Pacific"</a> (PDF). Molecular Biology and Evolution. 23 (11): 2234-44. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1093%2Fmolbev%2Fmsl093">10.1093/molbev/msl093</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16923821">16923821</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Molecular+Biology+and+Evolution&rft.atitle=Melanesian+and+Asian+Origins+of+Polynesians%3A+MtDNA+and+Y+Chromosome+Gradients+Across+the+Pacific&rft.volume=23&rft.issue=11&rft.pages=2234-44&rft.date=2006&rft_id=info%3Adoi%2F10.1093%2Fmolbev%2Fmsl093&rft_id=info%3Apmid%2F16923821&rft.aulast=Kayser&rft.aufirst=M.&rft.au=Brauer%2C+S&rft.au=Cordaux%2C+R&rft.au=Casto%2C+A&rft.au=Lao%2C+O&rft.au=Zhivotovsky%2C+L.+A.&rft.au=Moyse-Faurie%2C+C&rft.au=Rutledge%2C+R.+B.&rft.au=Schiefenhoevel%2C+W&rft.au=Gil%2C+D&rft.au=Lin%2C+A.+A.&rft.au=Underhill%2C+P.+A.&rft.au=Oefner%2C+P.+J.&rft.au=Trent%2C+R.+J.&rft.au=Stoneking%2C+M&rft_id=http%3A%2F%2Fstatic1.squarespace.com%2Fstatic%2F53ca9138e4b09ce5b336e6a8%2Ft%2F53d3ba34e4b0dc5a2065db41%2F1406384692136%2FKayserStonekingMBE2006.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-128"><a href="#cite_ref-128">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100723003850/http://www.marinersmuseum.org/education/ancient-world-egypt">"The Ancient World – Egypt"</a>. Mariners' Museum. 2012. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.marinersmuseum.org/education/ancient-world-egypt">originalen</a> 23. juli 2010. Hentet 5. marts 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Ancient+World+%E2%80%93+Egypt&rft.pub=Mariners%27+Museum&rft.date=2012&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.marinersmuseum.org%2Feducation%2Fancient-world-egypt&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-129"><a href="#cite_ref-129">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFGreer,_Thomas_H.Lewis,_Gavin2004" class="citation book cs1">Greer, Thomas H.; Lewis, Gavin (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=DR4MKjXY_MMC&pg=PA63">A Brief History Of The Western World</a>. Thomson Wadsworth. s. 63. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-534-64236-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-534-64236-5"><bdi>978-0-534-64236-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+Brief+History+Of+The+Western+World&rft.pages=63&rft.pub=Thomson+Wadsworth&rft.date=2004&rft.isbn=978-0-534-64236-5&rft.au=Greer%2C+Thomas+H.&rft.au=Lewis%2C+Gavin&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DDR4MKjXY_MMC%26pg%3DPA63&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-130"><a href="#cite_ref-130">^</a> Harden, Donald (1962). The Phoenicians, p. 168. Penguin (Harmondsworth). </li> <li id="cite_note-131"><a href="#cite_ref-131">^</a> Warmington, Brian H. (1960) Carthage, p. 79. Penguin (Harmondsworth). </li> <li id="cite_note-132"><a href="#cite_ref-132">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPálsson1965" class="citation book cs1">Pálsson, Hermann (1965). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=m-4rb_GhQ5EC&lpg=PP1&dq=The%20Vinland%20sagas%3A%20the%20Norse%20discovery%20of%20America&pg=PA28#v=onepage&q&f=true">The Vinland sagas: the Norse discovery of America</a>. Penguin Classics. s. 28. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-14-044154-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-14-044154-3"><bdi>978-0-14-044154-3</bdi></a>. Hentet 2010-04-15.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Vinland+sagas%3A+the+Norse+discovery+of+America&rft.pages=28&rft.pub=Penguin+Classics&rft.date=1965&rft.isbn=978-0-14-044154-3&rft.aulast=P%C3%A1lsson&rft.aufirst=Hermann&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3Dm-4rb_GhQ5EC%26lpg%3DPP1%26dq%3DThe%2520Vinland%2520sagas%253A%2520the%2520Norse%2520discovery%2520of%2520America%26pg%3DPA28%23v%3Donepage%26q%26f%3Dtrue&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-133"><a href="#cite_ref-133">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.today/20121221190109/www.rgo.ru/2010/08/zacepilis-za-morzhovec/">"Зацепились за Моржовец"</a> (russisk). Русское географическое общество. 2012. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.rgo.ru/2010/08/zacepilis-za-morzhovec/">originalen</a> 21. december 2012. Hentet 5. marts 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=%D0%97%D0%B0%D1%86%D0%B5%D0%BF%D0%B8%D0%BB%D0%B8%D1%81%D1%8C+%D0%B7%D0%B0+%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%B6%D0%BE%D0%B2%D0%B5%D1%86&rft.pub=%D0%A0%D1%83%D1%81%D1%81%D0%BA%D0%BE%D0%B5+%D0%B3%D0%B5%D0%BE%D0%B3%D1%80%D0%B0%D1%84%D0%B8%D1%87%D0%B5%D1%81%D0%BA%D0%BE%D0%B5+%D0%BE%D0%B1%D1%89%D0%B5%D1%81%D1%82%D0%B2%D0%BE&rft.date=2012&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.rgo.ru%2F2010%2F08%2Fzacepilis-za-morzhovec%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-134"><a href="#cite_ref-134">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFTibbets,_Gerald_Randall1979" class="citation book cs1">Tibbets, Gerald Randall (1979). A Comparison of Medieval Arab Methods of Navigation with Those of the Pacific Islands. Coimbra.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+Comparison+of+Medieval+Arab+Methods+of+Navigation+with+Those+of+the+Pacific+Islands&rft.pub=Coimbra&rft.date=1979&rft.au=Tibbets%2C+Gerald+Randall&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-12-13-135">^ <a href="#cite_ref-Stow-12-13_135-0">a</a> <a href="#cite_ref-Stow-12-13_135-1">b</a> <a href="#cite_ref-Stow-12-13_135-2">c</a> <a href="#cite_ref-Stow-12-13_135-3">d</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:12-13) </li> <li id="cite_note-NavHist-136">^ <a href="#cite_ref-NavHist_136-0">a</a> <a href="#cite_ref-NavHist_136-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/history/interactive/animations/navigation/index_embed.shtml">"A History of Navigation"</a>. History. BBC. Hentet 13. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=History&rft.atitle=A+History+of+Navigation&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.bbc.co.uk%2Fhistory%2Finteractive%2Fanimations%2Fnavigation%2Findex_embed.shtml&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-137"><a href="#cite_ref-137">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFJenkins,_Simon1992" class="citation journal cs1">Jenkins, Simon (1992). "Four Cheers for Geography". Geography. 77 (3): 193-197. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/40572190">40572190</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Geography&rft.atitle=Four+Cheers+for+Geography&rft.volume=77&rft.issue=3&rft.pages=193-197&rft.date=1992&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F40572190%23id-name%3DJSTOR&rft.au=Jenkins%2C+Simon&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-138"><a href="#cite_ref-138">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.iho.int/srv1/">"International Hydrographic Organization"</a>. 15. marts 2013. Hentet 14. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=International+Hydrographic+Organization&rft.date=2013-03-15&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.iho.int%2Fsrv1%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-14-139">^ <a href="#cite_ref-Stow-14_139-0">a</a> <a href="#cite_ref-Stow-14_139-1">b</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:14) </li> <li id="cite_note-Stow-15-140">^ <a href="#cite_ref-Stow-15_140-0">a</a> <a href="#cite_ref-Stow-15_140-1">b</a> <a href="#cite_ref-Stow-15_140-2">c</a> <a href="#cite_ref-Stow-15_140-3">d</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:15) </li> <li id="cite_note-141"><a href="#cite_ref-141">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFWeyl1970" class="citation book cs1">Weyl, Peter K. (1970). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/oceanographyintr00weyl/page/49">Oceanography: an introduction to the marine environment</a>. John Wiley & Sons. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/oceanographyintr00weyl/page/49">49</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-471-93744-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-471-93744-9"><bdi>978-0-471-93744-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Oceanography%3A+an+introduction+to+the+marine+environment&rft.pages=49&rft.pub=John+Wiley+%26+Sons&rft.date=1970&rft.isbn=978-0-471-93744-9&rft.aulast=Weyl&rft.aufirst=Peter+K.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Foceanographyintr00weyl%2Fpage%2F49&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-jrank-142"><a href="#cite_ref-jrank_142-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation encyclopaedia cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://science.jrank.org/pages/7100/Underwater-Exploration.html">"Underwater Exploration – History, Oceanography, Instrumentation, Diving Tools and Techniques, Deep-sea Submersible Vessels, Key Findings in Underwater Exploration, Deep-sea pioneers"</a>. Science Encyclopedia. Net Industries. Hentet 15. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Underwater+Exploration+%E2%80%93+History%2C+Oceanography%2C+Instrumentation%2C+Diving+Tools+and+Techniques%2C+Deep-sea+Submersible+Vessels%2C+Key+Findings+in+Underwater+Exploration%2C+Deep-sea+pioneers&rft.btitle=Science+Encyclopedia&rft.pub=Net+Industries&rft_id=http%3A%2F%2Fscience.jrank.org%2Fpages%2F7100%2FUnderwater-Exploration.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-143"><a href="#cite_ref-143">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.independent.co.uk/news/obituaries/jacques-piccard-oceanographer-and-pioneer-of-deepsea-exploration-992032.html">"Jacques Piccard: Oceanographer and pioneer of deep-sea exploration"</a>. The Independent. 5. november 2008. Hentet 15. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.atitle=Jacques+Piccard%3A+Oceanographer+and+pioneer+of+deep-sea+exploration&rft.date=2008-11-05&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.independent.co.uk%2Fnews%2Fobituaries%2Fjacques-piccard-oceanographer-and-pioneer-of-deepsea-exploration-992032.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-144"><a href="#cite_ref-144">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCameron" class="citation web cs1">Cameron, James. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130914173321/http://deepseachallenge.com/the-expedition/">"The expedition"</a>. Deepsea Challenge. National Geographic. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://deepseachallenge.com/the-expedition/">originalen</a> 14. september 2013. Hentet 15. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Deepsea+Challenge&rft.atitle=The+expedition&rft.aulast=Cameron&rft.aufirst=James&rft_id=http%3A%2F%2Fdeepseachallenge.com%2Fthe-expedition%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-145"><a href="#cite_ref-145">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFLogico,_Mark_G.2006" class="citation web cs1">Logico, Mark G. (8. april 2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.navy.mil/submit/display.asp?story_id=25000">"Navy Chief Submerges 2,000 Feet, Sets Record"</a>. America's Navy. United States Navy. Hentet 12. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=America%27s+Navy&rft.atitle=Navy+Chief+Submerges+2%2C000+Feet%2C+Sets+Record&rft.date=2006-04-08&rft.au=Logico%2C+Mark+G.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.navy.mil%2Fsubmit%2Fdisplay.asp%3Fstory_id%3D25000&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-146"><a href="#cite_ref-146">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://oceanexplorer.noaa.gov/technology/subs/mir/mir.html">"The Marvelous Mirs"</a>. Ocean Explorer. National Oceanic and Atmospheric Administration. Hentet 5. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ocean+Explorer&rft.atitle=The+Marvelous+Mirs&rft_id=http%3A%2F%2Foceanexplorer.noaa.gov%2Ftechnology%2Fsubs%2Fmir%2Fmir.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-147"><a href="#cite_ref-147">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ga.gov.au/marine/bathymetry.html">"Marine and Coastal: Bathymetry"</a>. Geoscience Australia. Hentet 25. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Marine+and+Coastal%3A+Bathymetry&rft.pub=Geoscience+Australia&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ga.gov.au%2Fmarine%2Fbathymetry.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-148"><a href="#cite_ref-148">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://scripps.ucsd.edu/research/topics">"Research topics"</a>. Scripps Institution of Oceanography. Hentet 16. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Research+topics&rft.pub=Scripps+Institution+of+Oceanography&rft_id=https%3A%2F%2Fscripps.ucsd.edu%2Fresearch%2Ftopics&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-149"><a href="#cite_ref-149">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130921054221/http://www.seaworld.org.za/content/page/research-ori">"Research"</a>. The South African Association for Marine Biological Research. 2013. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.seaworld.org.za/content/page/research-ori">originalen</a> 21. september 2013. Hentet 20. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Research&rft.pub=The+South+African+Association+for+Marine+Biological+Research&rft.date=2013&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.seaworld.org.za%2Fcontent%2Fpage%2Fresearch-ori&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-NOC-150"><a href="#cite_ref-NOC_150-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://noc.ac.uk/research-at-sea">"Research at Sea"</a>. National Oceanography Centre. 2013. Hentet 20. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Research+at+Sea&rft.pub=National+Oceanography+Centre&rft.date=2013&rft_id=http%3A%2F%2Fnoc.ac.uk%2Fresearch-at-sea&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-151"><a href="#cite_ref-151">^</a> Lilje-Jensen, Jørgen: havets frihed i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 24. mai 2020 fra <a rel="nofollow" class="external free" href="https://denstoredanske.lex.dk/havets_frihed">https://denstoredanske.lex.dk/havets_frihed</a> </li> <li id="cite_note-history-152">^ <a href="#cite_ref-history_152-0">a</a> <a href="#cite_ref-history_152-1">b</a> <a href="#cite_ref-history_152-2">c</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.un.org/Depts/los/convention_agreements/convention_historical_perspective.htm">"The United Nations Convention on the Law of the Sea (A historical perspective)"</a>. United Nations Division for Ocean Affairs and the Law of the Sea. Hentet 8. maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+United+Nations+Convention+on+the+Law+of+the+Sea+%28A+historical+perspective%29&rft.pub=United+Nations+Division+for+Ocean+Affairs+and+the+Law+of+the+Sea&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.un.org%2FDepts%2Flos%2Fconvention_agreements%2Fconvention_historical_perspective.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-153"><a href="#cite_ref-153">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2005/17">Retsinformation</a> </li> <li id="cite_note-154"><a href="#cite_ref-154">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.webcitation.org/6TVxU8w1E?url=http://www.imo.org/About/Pages/Default.aspx">"Introduction to IMO"</a>. International Maritime Organization. 2013. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.imo.org/About/Pages/Default.aspx">originalen</a> 22. oktober 2014. Hentet 14. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Introduction+to+IMO&rft.pub=International+Maritime+Organization&rft.date=2013&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.imo.org%2FAbout%2FPages%2FDefault.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-155"><a href="#cite_ref-155">^</a> "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=s%C3%B8slag">søslag</a>" i <a href="/wiki/Den_Danske_Ordbog" title="Den Danske Ordbog">Den Danske Ordbog</a> </li> <li id="cite_note-156"><a href="#cite_ref-156">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFD'AmatoSalimbeti2011" class="citation book cs1">D'Amato, Raphaelo; Salimbeti, Andrea (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=iDyVCwAAQBAJ&pg=PA24&lpg=PA24&dq=Suppiluliuma+II+cypriot#v=onepage&q=Suppiluliuma%20II%20cypriot&f=false">Bronze Age Greek Warrior 1600–1100 BC</a>. Oxford: Osprey Publishing Company. s. 24. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84908-195-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84908-195-5"><bdi>978-1-84908-195-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Bronze+Age+Greek+Warrior+1600%E2%80%931100+BC&rft.place=Oxford&rft.pages=24&rft.pub=Osprey+Publishing+Company&rft.date=2011&rft.isbn=978-1-84908-195-5&rft.aulast=D%27Amato&rft.aufirst=Raphaelo&rft.au=Salimbeti%2C+Andrea&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DiDyVCwAAQBAJ%26pg%3DPA24%26lpg%3DPA24%26dq%3DSuppiluliuma%2BII%2Bcypriot%23v%3Donepage%26q%3DSuppiluliuma%2520II%2520cypriot%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-157"><a href="#cite_ref-157">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFStrauss,_Barry2004" class="citation book cs1">Strauss, Barry (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/battleofsalamisn00stra/page/26">The Battle of Salamis: The Naval Encounter That Saved Greece—and Western Civilization</a>. Simon and Schuster. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/battleofsalamisn00stra/page/26">26</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7432-4450-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7432-4450-3"><bdi>978-0-7432-4450-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Battle+of+Salamis%3A+The+Naval+Encounter+That+Saved+Greece%E2%80%94and+Western+Civilization&rft.pages=26&rft.pub=Simon+and+Schuster&rft.date=2004&rft.isbn=978-0-7432-4450-3&rft.au=Strauss%2C+Barry&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fbattleofsalamisn00stra%2Fpage%2F26&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-158"><a href="#cite_ref-158">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFFremont-BarnesHook2005" class="citation book cs1">Fremont-Barnes, Gregory; Hook, Christa (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/trafalgarnelsons00frem">Trafalgar 1805: Nelson's Crowning Victory</a>. Osprey Publishing. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/trafalgarnelsons00frem/page/n3">1</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84176-892-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84176-892-2"><bdi>978-1-84176-892-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Trafalgar+1805%3A+Nelson%27s+Crowning+Victory&rft.pages=1&rft.pub=Osprey+Publishing&rft.date=2005&rft.isbn=978-1-84176-892-2&rft.aulast=Fremont-Barnes&rft.aufirst=Gregory&rft.au=Hook%2C+Christa&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Ftrafalgarnelsons00frem&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-159"><a href="#cite_ref-159">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSterling2008" class="citation book cs1">Sterling, Christopher H. (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=RBC2nY1rp5MC&pg=PA459">Military communications: from ancient times to the 21st century</a>. ABC-CLIO. s. 459. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-85109-732-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-85109-732-6"><bdi>978-1-85109-732-6</bdi></a>. <q>The naval battle of Tsushima, the ultimate contest of the 1904–1905 Russo-Japanese War, was one of the most decisive sea battles in history.</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Military+communications%3A+from+ancient+times+to+the+21st+century&rft.pages=459&rft.pub=ABC-CLIO&rft.date=2008&rft.isbn=978-1-85109-732-6&rft.aulast=Sterling&rft.aufirst=Christopher+H.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DRBC2nY1rp5MC%26pg%3DPA459&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-160"><a href="#cite_ref-160">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCampbell1998" class="citation book cs1">Campbell, John (1998). Jutland: An Analysis of the Fighting. Lyons Press. s. 2. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-55821-759-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-55821-759-1"><bdi>978-1-55821-759-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Jutland%3A+An+Analysis+of+the+Fighting&rft.pages=2&rft.pub=Lyons+Press&rft.date=1998&rft.isbn=978-1-55821-759-1&rft.aulast=Campbell&rft.aufirst=John&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-161"><a href="#cite_ref-161">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSimpson,_Michael2004" class="citation book cs1">Simpson, Michael (2004). A life of Admiral of the Fleet Andrew Cunningham: A Twentieth-century Naval Leader. Routledge. s. 74. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7146-5197-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7146-5197-2"><bdi>978-0-7146-5197-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+life+of+Admiral+of+the+Fleet+Andrew+Cunningham%3A+A+Twentieth-century+Naval+Leader&rft.pages=74&rft.pub=Routledge&rft.date=2004&rft.isbn=978-0-7146-5197-2&rft.au=Simpson%2C+Michael&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Woodward1947-162"><a href="#cite_ref-Woodward1947_162-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFWoodward1947" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=C._Vann_Woodward&action=edit&redlink=1" class="new" title="C. Vann Woodward (ikke skrevet endnu)">Woodward, C. Vann</a> (1947). The Battle for Leyte Gulf. New York: Macmillan. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-60239-194-7" title="Speciel:ISBN-søgning/1-60239-194-7"><bdi>1-60239-194-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Battle+for+Leyte+Gulf&rft.place=New+York&rft.pub=Macmillan&rft.date=1947&rft.isbn=1-60239-194-7&rft.aulast=Woodward&rft.aufirst=C.+Vann&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-163"><a href="#cite_ref-163">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20151208161359/http://militaryhistory.norwich.edu/largest-naval-sea-battles-in-military-history/">"The Largest Naval Battles in Military History: A Closer Look at the Largest and Most Influential Naval Battles in World History"</a>. Military History. Norwich University. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://militaryhistory.norwich.edu/largest-naval-sea-battles-in-military-history/">originalen</a> 8. december 2015. Hentet 7. marts 2015.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Military+History&rft.atitle=The+Largest+Naval+Battles+in+Military+History%3A+A+Closer+Look+at+the+Largest+and+Most+Influential+Naval+Battles+in+World+History&rft_id=http%3A%2F%2Fmilitaryhistory.norwich.edu%2Flargest-naval-sea-battles-in-military-history%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-164"><a href="#cite_ref-164">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCrocker_III,_H._W.2006" class="citation book cs1">Crocker III, H. W. (2006). Don't Tread on Me: A 400-Year History of America at War. Three Rivers Press (Crown Forum). s. 294-297, 322, 326-327. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4000-5364-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4000-5364-3"><bdi>978-1-4000-5364-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Don%27t+Tread+on+Me%3A+A+400-Year+History+of+America+at+War&rft.pages=294-297%2C+322%2C+326-327&rft.pub=Three+Rivers+Press+%28Crown+Forum%29&rft.date=2006&rft.isbn=978-1-4000-5364-3&rft.au=Crocker+III%2C+H.+W.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-165"><a href="#cite_ref-165">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFThomas,_Evan2007" class="citation book cs1">Thomas, Evan (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/seaofthunderfour0000evan">Sea of Thunder</a>. Simon and Schuster. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/seaofthunderfour0000evan/page/3">3</a>–4. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7432-5222-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7432-5222-5"><bdi>978-0-7432-5222-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Sea+of+Thunder&rft.pages=3-4&rft.pub=Simon+and+Schuster&rft.date=2007&rft.isbn=978-0-7432-5222-5&rft.au=Thomas%2C+Evan&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fseaofthunderfour0000evan&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-166"><a href="#cite_ref-166">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFHelgason,_Guðmundur" class="citation web cs1">Helgason, Guðmundur. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.uboat.net/history/wwi/part6.htm">"Finale"</a>. Uboat.net. Hentet 13. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Finale&rft.pub=Uboat.net&rft.au=Helgason%2C+Gu%C3%B0mundur&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.uboat.net%2Fhistory%2Fwwi%2Fpart6.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-167"><a href="#cite_ref-167">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPreston,_Diana2003" class="citation book cs1">Preston, Diana (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/wilfulmurdersink0000pres">Wilful Murder: The Sinking of the Lusitania</a>. Black Swan. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/wilfulmurdersink0000pres/page/497">497</a>–503. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-552-99886-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-552-99886-4"><bdi>978-0-552-99886-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Wilful+Murder%3A+The+Sinking+of+the+Lusitania&rft.pages=497-503&rft.pub=Black+Swan&rft.date=2003&rft.isbn=978-0-552-99886-4&rft.au=Preston%2C+Diana&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fwilfulmurdersink0000pres&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-168"><a href="#cite_ref-168">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCrocker_III2006" class="citation book cs1">Crocker III, H. W. (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/donttreadonme40000croc/page/310">Don't Tread on Me</a>. New York: Crown Forum. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/donttreadonme40000croc/page/310">310</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4000-5363-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4000-5363-6"><bdi>978-1-4000-5363-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Don%27t+Tread+on+Me&rft.place=New+York&rft.pages=310&rft.pub=Crown+Forum&rft.date=2006&rft.isbn=978-1-4000-5363-6&rft.aulast=Crocker+III&rft.aufirst=H.+W.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fdonttreadonme40000croc%2Fpage%2F310&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-169"><a href="#cite_ref-169">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFBennett,_William_J2007" class="citation book cs1">Bennett, William J (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/americalastbest000benn/page/301">America: The Last Best Hope, Volume 2: From a World at War to the Triumph of Freedom 1914–1989</a>. Nelson Current. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/americalastbest000benn/page/301">301</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-59555-057-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-59555-057-6"><bdi>978-1-59555-057-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=America%3A+The+Last+Best+Hope%2C+Volume+2%3A+From+a+World+at+War+to+the+Triumph+of+Freedom+1914%E2%80%931989&rft.pages=301&rft.pub=Nelson+Current&rft.date=2007&rft.isbn=978-1-59555-057-6&rft.au=Bennett%2C+William+J&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Famericalastbest000benn%2Fpage%2F301&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-170"><a href="#cite_ref-170">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk_politics/4805768.stm">"Q&A: Trident replacement"</a>. BBC News. 22. september 2010. Hentet 15. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=BBC+News&rft.atitle=Q%26A%3A+Trident+replacement&rft.date=2010-09-22&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.bbc.co.uk%2F1%2Fhi%2Fuk_politics%2F4805768.stm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-171"><a href="#cite_ref-171">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120728105611/http://www.submarinehistory.com/FleetBallisticMissileSubmarines.html#">"Submarines of the Cold War"</a>. California Center for Military History. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.submarinehistory.com/FleetBallisticMissileSubmarines.html">originalen</a> 28. juli 2012. Hentet 15. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Submarines+of+the+Cold+War&rft.pub=California+Center+for+Military+History&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.submarinehistory.com%2FFleetBallisticMissileSubmarines.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-172"><a href="#cite_ref-172">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPublic_Record_Office1860" class="citation book cs1">Public Record Office (1860). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=0_JVAAAAYAAJ">Calendar of state papers, domestic series, of the reign of Charles II: preserved in the state paper department of Her Majesty's Public Record Office, Volume 1</a>. Longman, Green, Longman & Roberts.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Calendar+of+state+papers%2C+domestic+series%2C+of+the+reign+of+Charles+II%3A+preserved+in+the+state+paper+department+of+Her+Majesty%27s+Public+Record+Office%2C+Volume+1&rft.pub=Longman%2C+Green%2C+Longman+%26+Roberts&rft.date=1860&rft.au=Public+Record+Office&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3D0_JVAAAAYAAJ&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-173"><a href="#cite_ref-173">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFNewman,_Jeff" class="citation web cs1">Newman, Jeff. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.greatships.net/riband.html">"The Blue Riband of the North Atlantic"</a>. Great Ships. Hentet 11. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Great+Ships&rft.atitle=The+Blue+Riband+of+the+North+Atlantic&rft.au=Newman%2C+Jeff&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.greatships.net%2Friband.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-174"><a href="#cite_ref-174">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSmith,_Jack1985" class="citation journal cs1">Smith, Jack (1985). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=BLg5v41rbmEC&pg=PA121&dq=%22Hales+trophy%22+United+States#v=onepage&q=%22Hales%20trophy%22%20United%20States&f=false">"Hales Trophy, won in 1952 by SS United States remains at King's Point as Challenger succumbs to the sea"</a>. Yachting (November): 121.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Yachting&rft.atitle=Hales+Trophy%2C+won+in+1952+by+SS+United+States+remains+at+King%27s+Point+as+Challenger+succumbs+to+the+sea&rft.issue=November&rft.pages=121&rft.date=1985&rft.au=Smith%2C+Jack&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DBLg5v41rbmEC%26pg%3DPA121%26dq%3D%2522Hales%2Btrophy%2522%2BUnited%2BStates%23v%3Donepage%26q%3D%2522Hales%2520trophy%2522%2520United%2520States%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-175"><a href="#cite_ref-175">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFNorris,_Gregory_J.1981" class="citation journal cs1">Norris, Gregory J. (1981). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=IDEDAAAAMBAJ&lpg=PA28&dq=The+Evolution+of+the+Transatlantic+Liner&pg=PA28#v=onepage&q=The%20Evolution%20of%20the%20Transatlantic%20Liner&f=false">"Evolution of cruising"</a>. Cruise Travel (December): 28.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Cruise+Travel&rft.atitle=Evolution+of+cruising&rft.issue=December&rft.pages=28&rft.date=1981&rft.au=Norris%2C+Gregory+J.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DIDEDAAAAMBAJ%26lpg%3DPA28%26dq%3DThe%2BEvolution%2Bof%2Bthe%2BTransatlantic%2BLiner%26pg%3DPA28%23v%3Donepage%26q%3DThe%2520Evolution%2520of%2520the%2520Transatlantic%2520Liner%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>) </li> <li id="cite_note-176"><a href="#cite_ref-176">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFShaw2003" class="citation book cs1">Shaw, Ian (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/oxfordhistoryofa00shaw/page/426">The Oxford History of Ancient Egypt</a>. Oxford University Press. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/oxfordhistoryofa00shaw/page/426">426</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-280458-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-280458-7"><bdi>978-0-19-280458-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Oxford+History+of+Ancient+Egypt&rft.pages=426&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2003&rft.isbn=978-0-19-280458-7&rft.aulast=Shaw&rft.aufirst=Ian&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Foxfordhistoryofa00shaw%2Fpage%2F426&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-177"><a href="#cite_ref-177">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCurtin1984" class="citation book cs1">Curtin, Philip D. (1984). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=R4IiYFhliv4C&printsec=frontcover&dq=history+of+trade#v=onepage&q=Roman%20Empire&f=false">Cross-Cultural Trade in World History</a>. Cambridge University Press. s. 88-104. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-26931-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-26931-5"><bdi>978-0-521-26931-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Cross-Cultural+Trade+in+World+History&rft.pages=88-104&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1984&rft.isbn=978-0-521-26931-5&rft.aulast=Curtin&rft.aufirst=Philip+D.&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DR4IiYFhliv4C%26printsec%3Dfrontcover%26dq%3Dhistory%2Bof%2Btrade%23v%3Donepage%26q%3DRoman%2520Empire%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-178"><a href="#cite_ref-178">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFKubetzekKant2012" class="citation book cs1">Kubetzek, Kathrin; Kant, Karo (2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=jSg1G5gKNsIC&printsec=frontcover&dq=slaves+shipped+across+Atlantic#v=onepage&q=slaves%20shipped%20across%20Atlantic&f=false">The Atlantic Slave Trade: Effects on Africa</a>. GRIN Verlag. s. 1. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3-656-15818-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3-656-15818-9"><bdi>978-3-656-15818-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Atlantic+Slave+Trade%3A+Effects+on+Africa&rft.pages=1&rft.pub=GRIN+Verlag&rft.date=2012&rft.isbn=978-3-656-15818-9&rft.aulast=Kubetzek&rft.aufirst=Kathrin&rft.au=Kant%2C+Karo&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DjSg1G5gKNsIC%26printsec%3Dfrontcover%26dq%3Dslaves%2Bshipped%2Bacross%2BAtlantic%23v%3Donepage%26q%3Dslaves%2520shipped%2520across%2520Atlantic%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-179"><a href="#cite_ref-179">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.webcitation.org/6TVxSNk7r?url=http://www.worldshipping.org/about-the-industry/global-trade">"Global trade"</a>. World Shipping Council. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.worldshipping.org/about-the-industry/global-trade">originalen</a> 22. oktober 2014. Hentet 25. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Global+trade&rft.pub=World+Shipping+Council&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.worldshipping.org%2Fabout-the-industry%2Fglobal-trade&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-180"><a href="#cite_ref-180">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFHalpern,_Benjamin_S.Walbridge,_ShaunSelkoe,_Kimberly_A.Kappel,_Carrie_V.2008" class="citation journal cs1">Halpern, Benjamin S.; Walbridge, Shaun; Selkoe, Kimberly A.; et al. (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://micheli.stanford.edu/pdf/30-Halpernetal2008Science.pdf">"A global map of human impact on marine ecosystems"</a> (PDF). Science. 319 (5865): 948-952. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2008Sci...319..948H">2008Sci...319..948H</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.1149345">10.1126/science.1149345</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18276889">18276889</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=A+global+map+of+human+impact+on+marine+ecosystems&rft.volume=319&rft.issue=5865&rft.pages=948-952&rft.date=2008&rft_id=info%3Apmid%2F18276889&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.1149345&rft_id=info%3Abibcode%2F2008Sci...319..948H&rft.au=Halpern%2C+Benjamin+S.&rft.au=Walbridge%2C+Shaun&rft.au=Selkoe%2C+Kimberly+A.&rft.au=Kappel%2C+Carrie+V.&rft.au=Micheli%2C+Fiorenza&rft.au=D%27Agrosa%2C+Caterina&rft.au=Bruno%2C+John+F.&rft.au=Casey%2C+Kenneth+S.&rft.au=Ebert%2C+Colin&rft.au=Fox%2C+Helen+E.&rft.au=Fujita%2C+Rod&rft.au=Heinemann%2C+Dennis&rft.au=Lenihan%2C+Hunter+S.&rft.au=Madin%2C+Elizabeth+M.+P.&rft.au=Perry%2C+Matthew+T.&rft.au=Selig%2C+Elizabeth+R.&rft.au=Spalding%2C+Mark&rft.au=Steneck%2C+Robert&rft.au=Watson%2C+Reg&rft_id=http%3A%2F%2Fmicheli.stanford.edu%2Fpdf%2F30-Halpernetal2008Science.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-181"><a href="#cite_ref-181">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.webcitation.org/6TVxR8V1s?url=http://www.worldshipping.org/about-the-industry/global-trade/trade-routes">"Trade routes"</a>. World Shipping Council. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.worldshipping.org/about-the-industry/global-trade/trade-routes">originalen</a> 22. oktober 2014. Hentet 25. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Trade+routes&rft.pub=World+Shipping+Council&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.worldshipping.org%2Fabout-the-industry%2Fglobal-trade%2Ftrade-routes&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-182"><a href="#cite_ref-182">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFRoach,_John2007" class="citation web cs1">Roach, John (17. september 2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.nationalgeographic.co.uk/news/2007/09/070917-northwest-passage.html">"Arctic Melt Opens Northwest Passage"</a>. National Geographic. Hentet 17. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Arctic+Melt+Opens+Northwest+Passage&rft.pub=National+Geographic&rft.date=2007-09-17&rft.au=Roach%2C+John&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.nationalgeographic.co.uk%2Fnews%2F2007%2F09%2F070917-northwest-passage.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-183"><a href="#cite_ref-183">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFJoint_Chief_of_Staff2005" class="citation web cs1"><a href="/w/index.php?title=Joint_Chief_of_Staff&action=edit&redlink=1" class="new" title="Joint Chief of Staff (ikke skrevet endnu)">Joint Chief of Staff</a> (31. august 2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110604203854/http://www.dtic.mil/cgi-bin/GetTRDoc?AD=ADA439918&Location=U2&doc=GetTRDoc.pdf">"Bulk cargo"</a> (PDF). Department of Defense Dictionary of Military and Associated Terms. Washington DC: Department of Defense. s. 73. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dtic.mil/cgi-bin/GetTRDoc?AD=ADA439918&Location=U2&doc=GetTRDoc.pdf">originalen</a> (PDF) 4. juni 2011. Hentet 24. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Department+of+Defense+Dictionary+of+Military+and+Associated+Terms&rft.atitle=Bulk+cargo&rft.pages=73&rft.date=2005-08-31&rft.au=Joint+Chief+of+Staff&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.dtic.mil%2Fcgi-bin%2FGetTRDoc%3FAD%3DADA439918%26Location%3DU2%26doc%3DGetTRDoc.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-184"><a href="#cite_ref-184">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFReed_Business_Information1958" class="citation journal cs1">Reed Business Information (22. maj 1958). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20230115111202/https://books.google.com/books?id=nJa21Dy8XxwC&lpg=PA10">"Fork lift trucks aboard"</a>. News and Comments. New Scientist. 4 (79): 10. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=nJa21Dy8XxwC&lpg=PA10">originalen</a> 15. januar 2023. Hentet 25. maj 2020.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=New+Scientist&rft.atitle=Fork+lift+trucks+aboard&rft.volume=4&rft.issue=79&rft.pages=10&rft.date=1958-05-22&rft.au=Reed+Business+Information&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DnJa21Dy8XxwC%26lpg%3DPA10&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Sauerbier-185">^ <a href="#cite_ref-Sauerbier_185-0">a</a> <a href="#cite_ref-Sauerbier_185-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSauerbier,_Charles_L.Meurn,_Robert_J.2004" class="citation book cs1">Sauerbier, Charles L.; Meurn, Robert J. (2004). Marine Cargo Operations: a guide to stowage. Cambridge, Md: Cornell Maritime Press. s. 1-16. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-87033-550-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-87033-550-1"><bdi>978-0-87033-550-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Marine+Cargo+Operations%3A+a+guide+to+stowage&rft.place=Cambridge%2C+Md&rft.pages=1-16&rft.pub=Cornell+Maritime+Press&rft.date=2004&rft.isbn=978-0-87033-550-1&rft.au=Sauerbier%2C+Charles+L.&rft.au=Meurn%2C+Robert+J.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-186"><a href="#cite_ref-186">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://dictionary.infoplease.com/freight-forwarder#ixzz2FhueT97J">"Freight forwarder"</a>. Random House Unabridged Dictionary. Random House. 1997. Hentet 24. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Random+House+Unabridged+Dictionary&rft.atitle=Freight+forwarder&rft.date=1997&rft_id=http%3A%2F%2Fdictionary.infoplease.com%2Ffreight-forwarder%23ixzz2FhueT97J&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-faofisheries-187">^ <a href="#cite_ref-faofisheries_187-0">a</a> <a href="#cite_ref-faofisheries_187-1">b</a> <a href="#cite_ref-faofisheries_187-2">c</a> <a href="#cite_ref-faofisheries_187-3">d</a> <a href="#cite_ref-faofisheries_187-4">e</a> <a href="#cite_ref-faofisheries_187-5">f</a> <a href="#cite_ref-faofisheries_187-6">g</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation book cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.fao.org/docrep/016/i2727e/i2727e.pdf">The State of World Fisheries and Aquaculture 2012</a> (PDF). FAO Fisheries and Aquaculture Department. 2012. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-92-5-107225-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-92-5-107225-7"><bdi>978-92-5-107225-7</bdi></a>. Hentet 23. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+State+of+World+Fisheries+and+Aquaculture+2012&rft.pub=FAO+Fisheries+and+Aquaculture+Department&rft.date=2012&rft.isbn=978-92-5-107225-7&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.fao.org%2Fdocrep%2F016%2Fi2727e%2Fi2727e.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-GreenFacts-188"><a href="#cite_ref-GreenFacts_188-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.greenfacts.org/en/fisheries/">"Fisheries: Latest data"</a>. GreenFacts. Hentet 23. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Fisheries%3A+Latest+data&rft.pub=GreenFacts&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.greenfacts.org%2Fen%2Ffisheries%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-189"><a href="#cite_ref-189">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.msc.org/dk/hvad-vi-g%C3%B8r/vores-tilgang/fiskerimetoder-og-redskabstyper/skrab">Skrabfiskeri - Marine Stewardship Council | Marine Stewardship Council</a> </li> <li id="cite_note-Myers2003-190">^ <a href="#cite_ref-Myers2003_190-0">a</a> <a href="#cite_ref-Myers2003_190-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMyersWorm2003" class="citation journal cs1">Myers, R. A.; Worm, B. (2003). "Rapid worldwide depletion of predatory fish communities". Nature. 423 (6937): 280-83. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2003Natur.423..280M">2003Natur.423..280M</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1038%2Fnature01610">10.1038/nature01610</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12748640">12748640</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Nature&rft.atitle=Rapid+worldwide+depletion+of+predatory+fish+communities&rft.volume=423&rft.issue=6937&rft.pages=280-83&rft.date=2003&rft_id=info%3Apmid%2F12748640&rft_id=info%3Adoi%2F10.1038%2Fnature01610&rft_id=info%3Abibcode%2F2003Natur.423..280M&rft.aulast=Myers&rft.aufirst=R.+A.&rft.au=Worm%2C+B.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-191"><a href="#cite_ref-191">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFEvans,_Michael2011" class="citation web cs1">Evans, Michael (3. juni 2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.earthtimes.org/encyclopaedia/environmental-issues/fishing/">"Fishing"</a>. The Earth Times. Hentet 23. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=The+Earth+Times&rft.atitle=Fishing&rft.date=2011-06-03&rft.au=Evans%2C+Michael&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.earthtimes.org%2Fencyclopaedia%2Fenvironmental-issues%2Ffishing%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-susipudjiastuti-192">^ <a href="#cite_ref-susipudjiastuti_192-0">a</a> <a href="#cite_ref-susipudjiastuti_192-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCabral2018" class="citation journal cs1">Cabral, Reniel B.; et al. (april 2018). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.nature.com/articles/s41559-018-0499-1.epdf?shared_access_token=0f0Asv4Lo7P6CA7kwiwIP9RgN0jAjWel9jnR3ZoTv0PRh-MpU0vTRaPU4XNu_ty6PpXG9KvG-Nn5n_Og1NcloOQZWPlc45hInonEKvs7oFWh37E9A0Ns-snQqo465Ak9N_l9CjVYu2-NCC3vwIW8LDyBgncd8v0lb7O2vcTR2B0%3D">"Rapid and lasting gains from solving illegal fishing"</a>. Nature Ecology & Evolution. 2 (4): 650-658. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1038%2Fs41559-018-0499-1">10.1038/s41559-018-0499-1</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29572526">29572526</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Nature+Ecology+%26+Evolution&rft.atitle=Rapid+and+lasting+gains+from+solving+illegal+fishing&rft.volume=2&rft.issue=4&rft.pages=650-658&rft.date=2018-04&rft_id=info%3Adoi%2F10.1038%2Fs41559-018-0499-1&rft_id=info%3Apmid%2F29572526&rft.aulast=Cabral&rft.aufirst=Reniel+B.&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.nature.com%2Farticles%2Fs41559-018-0499-1.epdf%3Fshared_access_token%3D0f0Asv4Lo7P6CA7kwiwIP9RgN0jAjWel9jnR3ZoTv0PRh-MpU0vTRaPU4XNu_ty6PpXG9KvG-Nn5n_Og1NcloOQZWPlc45hInonEKvs7oFWh37E9A0Ns-snQqo465Ak9N_l9CjVYu2-NCC3vwIW8LDyBgncd8v0lb7O2vcTR2B0%253D&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-193"><a href="#cite_ref-193">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFBéné,_C.Macfadyen,_G.Allison,_E._H.2007" class="citation book cs1">Béné, C.; Macfadyen, G.; Allison, E. H. (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.fao.org/docrep/009/a0965e/a0965e00.htm">Increasing the contribution of small-scale fisheries to poverty alleviation and food security</a>. Fisheries Technical Paper. No. 481. FAO. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-92-5-105664-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-92-5-105664-6"><bdi>978-92-5-105664-6</bdi></a>. Hentet 24. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Increasing+the+contribution+of+small-scale+fisheries+to+poverty+alleviation+and+food+security&rft.pub=FAO&rft.date=2007&rft.isbn=978-92-5-105664-6&rft.au=B%C3%A9n%C3%A9%2C+C.&rft.au=Macfadyen%2C+G.&rft.au=Allison%2C+E.+H.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.fao.org%2Fdocrep%2F009%2Fa0965e%2Fa0965e00.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-194"><a href="#cite_ref-194">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSoto,_D._(ed.)2009" class="citation book cs1">Soto, D. (ed.) (2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.fao.org/docrep/012/i1092e/i1092e00.htm">Integrated mariculture</a>. Fisheries and Aquaculture Technical Paper. No. 529. FAO. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-92-5-106387-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-92-5-106387-3"><bdi>978-92-5-106387-3</bdi></a>. Hentet 25. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Integrated+mariculture&rft.pub=FAO&rft.date=2009&rft.isbn=978-92-5-106387-3&rft.au=Soto%2C+D.+%28ed.%29&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.fao.org%2Fdocrep%2F012%2Fi1092e%2Fi1092e00.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: <code class="cs1-code">|author=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-195"><a href="#cite_ref-195">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100201223644/http://www.shrimpnews.com/About.html">"About shrimp farming"</a>. Shrimp News International. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.shrimpnews.com/About.html">originalen</a> 1. februar 2010. Hentet 25. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=About+shrimp+farming&rft.pub=Shrimp+News+International&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.shrimpnews.com%2FAbout.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-196"><a href="#cite_ref-196">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.worldfishcenter.org/featured/sea-cucumber-ranching-improves-livelihoods">"Sea cucumber ranching improves livelihoods"</a>. WorldFish. Hentet 25. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Sea+cucumber+ranching+improves+livelihoods&rft.pub=WorldFish&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.worldfishcenter.org%2Ffeatured%2Fsea-cucumber-ranching-improves-livelihoods&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-197"><a href="#cite_ref-197">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFAnderson,_Genny2009" class="citation web cs1">Anderson, Genny (15. juni 2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.marinebio.net/marinescience/06future/lobsterfarm.htm">"Lobster mariculture"</a>. Marine Science. Hentet 25. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Marine+Science&rft.atitle=Lobster+mariculture&rft.date=2009-06-15&rft.au=Anderson%2C+Genny&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.marinebio.net%2Fmarinescience%2F06future%2Flobsterfarm.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-198"><a href="#cite_ref-198">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFWinterman,_Denise2012" class="citation web cs1">Winterman, Denise (30. juli 2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bbc.co.uk/news/magazine-18813075">"Future foods: What will we be eating in 20 years' time?"</a>. BBC. Hentet 24. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Future+foods%3A+What+will+we+be+eating+in+20+years%27+time%3F&rft.pub=BBC&rft.date=2012-07-30&rft.au=Winterman%2C+Denise&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.bbc.co.uk%2Fnews%2Fmagazine-18813075&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-199"><a href="#cite_ref-199">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.bbcgoodfood.com/content/knowhow/glossary/samphire/">"Samphire"</a>. BBC: Good Food. Hentet 24. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Samphire&rft.pub=BBC%3A+Good+Food&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.bbcgoodfood.com%2Fcontent%2Fknowhow%2Fglossary%2Fsamphire%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-200"><a href="#cite_ref-200">^</a> "<a rel="nofollow" class="external text" href="http://china.nlambassade.org/binaries/content/assets/postenweb/c/china/zaken-doen-in-china/import/kansen_en_sectoren/agrofood/rapporten_over_agro_food/an-overview-of-chinas-aquaculture">An Overview of China's Aquaculture</a>", p. 6. Netherlands Business Support Office (Dalian), 2010. </li> <li id="cite_note-201"><a href="#cite_ref-201">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFBlack2001" class="citation book cs1">Black, K. D. (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/encyclopediaofoc0000unse/page/1578">"Mariculture, Environmental, Economic and Social Impacts of"</a>. I Steele, John H.; Thorpe, Steve A.; Turekian, Karl K. (red.). Encyclopedia of Ocean Sciences. Academic Press. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/encyclopediaofoc0000unse/page/1578">1578–84</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1006%2Frwos.2001.0487">10.1006/rwos.2001.0487</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-12-227430-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-12-227430-5"><bdi>978-0-12-227430-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Mariculture%2C+Environmental%2C+Economic+and+Social+Impacts+of&rft.btitle=Encyclopedia+of+Ocean+Sciences&rft.pages=1578-84&rft.pub=Academic+Press&rft.date=2001&rft_id=info%3Adoi%2F10.1006%2Frwos.2001.0487&rft.isbn=978-0-12-227430-5&rft.aulast=Black&rft.aufirst=K.+D.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fencyclopediaofoc0000unse%2Fpage%2F1578&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-202"><a href="#cite_ref-202">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.icomia.com/">"The voice of the recreational marine industry worldwide"</a>. International Council of Marine Industry Associations. 2013. Hentet 25. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+voice+of+the+recreational+marine+industry+worldwide&rft.pub=International+Council+of+Marine+Industry+Associations&rft.date=2013&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.icomia.com%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-203"><a href="#cite_ref-203">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.yachtingmagazine.com/">"Yachting"</a>. YachtingMagazine.com. Hentet 17. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Yachting&rft.pub=YachtingMagazine.com&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.yachtingmagazine.com%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-204"><a href="#cite_ref-204">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFAas2008" class="citation book cs1">Aas, Øystein (ed.) (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/globalchallenges00aaso">Global Challenges in Recreational Fisheries</a>. John Wiley and Sons. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/globalchallenges00aaso/page/n16">5</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-470-69814-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-470-69814-3"><bdi>978-0-470-69814-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Global+Challenges+in+Recreational+Fisheries&rft.pages=5&rft.pub=John+Wiley+and+Sons&rft.date=2008&rft.isbn=978-0-470-69814-3&rft.aulast=Aas&rft.aufirst=%C3%98ystein+%28ed.%29&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fglobalchallenges00aaso&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: <code class="cs1-code">|first1=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-205"><a href="#cite_ref-205">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFDowling2006" class="citation book cs1">Dowling, Ross Kingston (ed.) (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/cruiseshiptouris00dowl_722">Cruise Ship Tourism</a>. CABI. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/cruiseshiptouris00dowl_722/page/n24">3</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84593-049-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84593-049-3"><bdi>978-1-84593-049-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Cruise+Ship+Tourism&rft.pages=3&rft.pub=CABI&rft.date=2006&rft.isbn=978-1-84593-049-3&rft.aulast=Dowling&rft.aufirst=Ross+Kingston+%28ed.%29&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcruiseshiptouris00dowl_722&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: <code class="cs1-code">|first1=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-206"><a href="#cite_ref-206">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCaterCater2007" class="citation book cs1">Cater, Carl; Cater, Erlet (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/marineecotourism00cate">Marine Ecotourism: Between the Devil and the Deep Blue Sea</a>. CABI. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/marineecotourism00cate/page/n17">8</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84593-260-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84593-260-2"><bdi>978-1-84593-260-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Marine+Ecotourism%3A+Between+the+Devil+and+the+Deep+Blue+Sea&rft.pages=8&rft.pub=CABI&rft.date=2007&rft.isbn=978-1-84593-260-2&rft.aulast=Cater&rft.aufirst=Carl&rft.au=Cater%2C+Erlet&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmarineecotourism00cate&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-207"><a href="#cite_ref-207">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.medclick.co.uk/content/article/157/Health-Benefits-of-Sea-Bathing">"Health Benefits of Sea Bathing"</a>. MedClick. Hentet 4. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Health+Benefits+of+Sea+Bathing&rft.pub=MedClick&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.medclick.co.uk%2Fcontent%2Farticle%2F157%2FHealth-Benefits-of-Sea-Bathing&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-208"><a href="#cite_ref-208">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFNickel,_ChristophZernial,_OliverMusahl,_VolkerHansen,_Ute2004" class="citation journal cs1">Nickel, Christoph; Zernial, Oliver; Musahl, Volker; Hansen, Ute; Zantop, Thore; Petersen, Wolf (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_american-journal-of-sports-medicine_2004-06_32_4/page/921">"A prospective study of kitesurfing injuries"</a>. American Journal of Sports Medicine. 32 (4): 921-927. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1177%2F0363546503262162">10.1177/0363546503262162</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15150038">15150038</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=American+Journal+of+Sports+Medicine&rft.atitle=A+prospective+study+of+kitesurfing+injuries&rft.volume=32&rft.issue=4&rft.pages=921-927&rft.date=2004&rft_id=info%3Adoi%2F10.1177%2F0363546503262162&rft_id=info%3Apmid%2F15150038&rft.au=Nickel%2C+Christoph&rft.au=Zernial%2C+Oliver&rft.au=Musahl%2C+Volker&rft.au=Hansen%2C+Ute&rft.au=Zantop%2C+Thore&rft.au=Petersen%2C+Wolf&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_american-journal-of-sports-medicine_2004-06_32_4%2Fpage%2F921&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-209"><a href="#cite_ref-209">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130925032923/http://www.worldofwindsurfing.net/en/press-lounge/basic-knowledge/disciplines.html">"The disciplines of windsurfing"</a>. World of Windsurfing. 15. april 2013. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.worldofwindsurfing.net/en/press-lounge/basic-knowledge/disciplines.html">originalen</a> 25. september 2013. Hentet 4. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+disciplines+of+windsurfing&rft.pub=World+of+Windsurfing&rft.date=2013-04-15&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.worldofwindsurfing.net%2Fen%2Fpress-lounge%2Fbasic-knowledge%2Fdisciplines.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-210"><a href="#cite_ref-210">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.abc-of-skiing.com/water-skiing/disciplines.asp">"Water skiing disciplines"</a>. ABC of Skiing. Hentet 4. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Water+skiing+disciplines&rft.pub=ABC+of+Skiing&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.abc-of-skiing.com%2Fwater-skiing%2Fdisciplines.asp&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-211"><a href="#cite_ref-211">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCatelle1907" class="citation book cs1">Catelle, W. R. (1907). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120815215827/http://www.farlang.com/gemstones/catelle-the-pearl/page_171">"Methods of Fishing"</a>. The Pearl: Its Story, Its Charm, and Its Value. J. B. Lippincott. s. 171. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.farlang.com/gemstones/catelle-the-pearl/page_171">originalen</a> 15. august 2012. Hentet 28. maj 2020.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Methods+of+Fishing&rft.btitle=The+Pearl%3A+Its+Story%2C+Its+Charm%2C+and+Its+Value&rft.pages=171&rft.pub=J.+B.+Lippincott&rft.date=1907&rft.aulast=Catelle&rft.aufirst=W.+R.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.farlang.com%2Fgemstones%2Fcatelle-the-pearl%2Fpage_171&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-usn-212">^ <a href="#cite_ref-usn_212-0">a</a> <a href="#cite_ref-usn_212-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation book cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.navsea.navy.mil/Portals/103/Documents/SUPSALV/Diving/US%20DIVING%20MANUAL_REV7.pdf?ver=2017-01-11-102354-393">US Navy Diving Manual, 6th revision</a> (PDF). US Naval Sea Systems Command. 2006. Hentet 14. oktober 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=US+Navy+Diving+Manual%2C+6th+revision&rft.pub=US+Naval+Sea+Systems+Command&rft.date=2006&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.navsea.navy.mil%2FPortals%2F103%2FDocuments%2FSUPSALV%2FDiving%2FUS%2520DIVING%2520MANUAL_REV7.pdf%3Fver%3D2017-01-11-102354-393&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-OES-213">^ <a href="#cite_ref-OES_213-0">a</a> <a href="#cite_ref-OES_213-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ocean-energy-systems.org/ocean_energy/">"Ocean Energy"</a>. Ocean Energy Systems. 2011. Hentet 5. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Ocean+Energy&rft.pub=Ocean+Energy+Systems&rft.date=2011&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ocean-energy-systems.org%2Focean_energy%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-214"><a href="#cite_ref-214">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCruz2008" class="citation book cs1">Cruz, João (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/oceanwaveenergyc00cruz">Ocean Wave Energy – Current Status and Future Perspectives</a>. Springer. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/oceanwaveenergyc00cruz/page/n2">2</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3-540-74894-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3-540-74894-6"><bdi>978-3-540-74894-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ocean+Wave+Energy+%E2%80%93+Current+Status+and+Future+Perspectives&rft.pages=2&rft.pub=Springer&rft.date=2008&rft.isbn=978-3-540-74894-6&rft.aulast=Cruz&rft.aufirst=Jo%C3%A3o&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Foceanwaveenergyc00cruz&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-111-112-215"><a href="#cite_ref-Stow-111-112_215-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:111-112) </li> <li id="cite_note-Stow-112-216"><a href="#cite_ref-Stow-112_216-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:112) </li> <li id="cite_note-doi-217"><a href="#cite_ref-doi_217-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFUS_Department_of_the_Interior2006" class="citation web cs1">US Department of the Interior (maj 2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110516193629/http://ocsenergy.anl.gov/documents/docs/OCS_EIS_WhitePaper_Current.pdf">"Ocean Current Energy Potential on the U.S. Outer Continental Shelf"</a> (PDF). Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://ocsenergy.anl.gov/documents/docs/OCS_EIS_WhitePaper_Current.pdf">originalen</a> (PDF) 16. maj 2011. Hentet 8. maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Ocean+Current+Energy+Potential+on+the+U.S.+Outer+Continental+Shelf&rft.date=2006-05&rft.au=US+Department+of+the+Interior&rft_id=http%3A%2F%2Focsenergy.anl.gov%2Fdocuments%2Fdocs%2FOCS_EIS_WhitePaper_Current.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-218"><a href="#cite_ref-218">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPonta,_F._L.Jacovkis,_P._M.2008" class="citation journal cs1">Ponta, F. L.; Jacovkis, P. M. (2008). "Marine-current power generation by diffuser-augmented floating hydro-turbines". Renewable Energy. 33 (4): 665-673. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2Fj.renene.2007.04.008">10.1016/j.renene.2007.04.008</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Renewable+Energy&rft.atitle=Marine-current+power+generation+by+diffuser-augmented+floating+hydro-turbines&rft.volume=33&rft.issue=4&rft.pages=665-673&rft.date=2008&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2Fj.renene.2007.04.008&rft.au=Ponta%2C+F.+L.&rft.au=Jacovkis%2C+P.+M.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-219"><a href="#cite_ref-219">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110630030725/http://btm.dk/news/offshore+wind+power+2010/?s=9&p=&n=39#">"Offshore Wind Power 2010"</a>. BTM Consult. 22. november 2010. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://btm.dk/news/offshore+wind+power+2010/?s=9&p=&n=39">originalen</a> 30. juni 2011. Hentet 25. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Offshore+Wind+Power+2010&rft.pub=BTM+Consult&rft.date=2010-11-22&rft_id=http%3A%2F%2Fbtm.dk%2Fnews%2Foffshore%2Bwind%2Bpower%2B2010%2F%3Fs%3D9%26p%3D%26n%3D39&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-220"><a href="#cite_ref-220">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFEnvironmental_and_Energy_Study_Institute2010" class="citation web cs1"><a href="/w/index.php?title=Environmental_and_Energy_Study_Institute&action=edit&redlink=1" class="new" title="Environmental and Energy Study Institute (ikke skrevet endnu)">Environmental and Energy Study Institute</a> (oktober 2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.eesi.org/files/offshore_wind_101310.pdf">"Offshore Wind Energy"</a> (PDF). Hentet 8. maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Offshore+Wind+Energy&rft.date=2010-10&rft.au=Environmental+and+Energy+Study+Institute&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.eesi.org%2Ffiles%2Foffshore_wind_101310.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Tillessen-221"><a href="#cite_ref-Tillessen_221-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFTillessen,_Teena2010" class="citation journal cs1">Tillessen, Teena (2010). "High demand for wind farm installation vessels". Hansa International Maritime Journal. 147 (8): 170-171.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Hansa+International+Maritime+Journal&rft.atitle=High+demand+for+wind+farm+installation+vessels&rft.volume=147&rft.issue=8&rft.pages=170-171&rft.date=2010&rft.au=Tillessen%2C+Teena&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-222"><a href="#cite_ref-222">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.world-nuclear.org/info/Current-and-Future-Generation/Cooling-Power-Plants/">"Cooling power plants"</a>. World Nuclear Association. 1. september 2013. Hentet 14. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Cooling+power+plants&rft.pub=World+Nuclear+Association&rft.date=2013-09-01&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.world-nuclear.org%2Finfo%2FCurrent-and-Future-Generation%2FCooling-Power-Plants%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-223"><a href="#cite_ref-223">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFNurok,_G._A.Bubis,_I._V.1970–1979" class="citation encyclopaedia cs1">Nurok, G. A.; Bubis, I. V. (1970-1979). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://encyclopedia2.thefreedictionary.com/Undersea+Mining">"Mining, Undersea"</a>. The Great Soviet Encyclopedia (3rd udgave). Hentet 6. maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Mining%2C+Undersea&rft.btitle=The+Great+Soviet+Encyclopedia&rft.edition=3rd&rft.date=1970%2F1979&rft.au=Nurok%2C+G.+A.&rft.au=Bubis%2C+I.+V.&rft_id=http%3A%2F%2Fencyclopedia2.thefreedictionary.com%2FUndersea%2BMining&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-224"><a href="#cite_ref-224">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFKohl,_Keith2013" class="citation web cs1">Kohl, Keith (2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.wealthdaily.com/resources/underwater-mining-companies">"Underwater Mining Companies"</a>. Wealth Daily. Hentet 6. maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Wealth+Daily&rft.atitle=Underwater+Mining+Companies&rft.date=2013&rft.au=Kohl%2C+Keith&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.wealthdaily.com%2Fresources%2Funderwater-mining-companies&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-225"><a href="#cite_ref-225">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMiner,_Meghan2013" class="citation web cs1">Miner, Meghan (1. februar 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.nationalgeographic.co.uk/news/2013/13/130201-underwater-mining-gold-precious-metals-oceans-environment/">"Will Deep-sea Mining Yield an Underwater Gold Rush?"</a>. National Geographic. Hentet 6. maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=National+Geographic&rft.atitle=Will+Deep-sea+Mining+Yield+an+Underwater+Gold+Rush%3F&rft.date=2013-02-01&rft.au=Miner%2C+Meghan&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.nationalgeographic.co.uk%2Fnews%2F2013%2F13%2F130201-underwater-mining-gold-precious-metals-oceans-environment%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-226"><a href="#cite_ref-226">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFLamb,_Robert2011" class="citation web cs1">Lamb, Robert (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://science.howstuffworks.com/environmental/energy/offshore-drilling.htm">"How offshore drilling works"</a>. HowStuffWorks. Hentet 6. maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=HowStuffWorks&rft.atitle=How+offshore+drilling+works&rft.date=2011&rft.au=Lamb%2C+Robert&rft_id=http%3A%2F%2Fscience.howstuffworks.com%2Fenvironmental%2Fenergy%2Foffshore-drilling.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-227"><a href="#cite_ref-227">^</a> <a rel="nofollow" class="external free" href="https://www.nationalgeographic.com/news/2010/4/100407-energy-undersea-sound/">https://www.nationalgeographic.com/news/2010/4/100407-energy-undersea-sound/</a> </li> <li id="cite_note-228"><a href="#cite_ref-228">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFHorton,_Jennifer2011" class="citation web cs1">Horton, Jennifer (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://science.howstuffworks.com/environmental/energy/offshore-drilling-controversy2.htm">"Effects of offshore drilling: energy vs. environment"</a>. HowStuffWorks. Hentet 6. maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=HowStuffWorks&rft.atitle=Effects+of+offshore+drilling%3A+energy+vs.+environment&rft.date=2011&rft.au=Horton%2C+Jennifer&rft_id=http%3A%2F%2Fscience.howstuffworks.com%2Fenvironmental%2Fenergy%2Foffshore-drilling-controversy2.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-229"><a href="#cite_ref-229">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMilkov2004" class="citation journal cs1">Milkov, A. V. (2004). "Global estimates of hydrate-bound gas in marine sediments: how much is really out there?". Earth-Science Reviews. 66 (3-4): 183-197. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2004ESRv...66..183M">2004ESRv...66..183M</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2Fj.earscirev.2003.11.002">10.1016/j.earscirev.2003.11.002</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Earth-Science+Reviews&rft.atitle=Global+estimates+of+hydrate-bound+gas+in+marine+sediments%3A+how+much+is+really+out+there%3F&rft.volume=66&rft.issue=3-4&rft.pages=183-197&rft.date=2004&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2Fj.earscirev.2003.11.002&rft_id=info%3Abibcode%2F2004ESRv...66..183M&rft.aulast=Milkov&rft.aufirst=A.+V.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-230"><a href="#cite_ref-230">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFAchurra,_L._E.Lacassie,_J._P.Le_Roux,_J._P.Marquardt,_C.2009" class="citation journal cs1">Achurra, L. E.; Lacassie, J. P.; Le Roux, J. P.; Marquardt, C.; Belmar, M.; Ruiz-del-solar, J.; Ishman, S. E. (2009). "Manganese nodules in the Miocene Bahía Inglesa Formation, north-central Chile: petrography, geochemistry, genesis and palaeoceanographic significance". Sedimentary Geology. 217 (1-4): 128-130. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2009SedG..217..128A">2009SedG..217..128A</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2Fj.sedgeo.2009.03.016">10.1016/j.sedgeo.2009.03.016</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Sedimentary+Geology&rft.atitle=Manganese+nodules+in+the+Miocene+Bah%C3%ADa+Inglesa+Formation%2C+north-central+Chile%3A+petrography%2C+geochemistry%2C+genesis+and+palaeoceanographic+significance&rft.volume=217&rft.issue=1-4&rft.pages=128-130&rft.date=2009&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2Fj.sedgeo.2009.03.016&rft_id=info%3Abibcode%2F2009SedG..217..128A&rft.au=Achurra%2C+L.+E.&rft.au=Lacassie%2C+J.+P.&rft.au=Le+Roux%2C+J.+P.&rft.au=Marquardt%2C+C.&rft.au=Belmar%2C+M.&rft.au=Ruiz-del-solar%2C+J.&rft.au=Ishman%2C+S.+E.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-231"><a href="#cite_ref-231">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20141020224551/http://www.mme.gov.na/gsn/diamond.htm">"Diamonds"</a>. Geological Survey of Namibia. Ministry of Mines and Energy. 2006. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.mme.gov.na/gsn/diamond.htm">originalen</a> 20. oktober 2014. Hentet 26. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Geological+Survey+of+Namibia&rft.atitle=Diamonds&rft.date=2006&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.mme.gov.na%2Fgsn%2Fdiamond.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-232"><a href="#cite_ref-232">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation news cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130424120034/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,871061,00.html">"Chemistry: Mining the Sea"</a>. Time. 15. maj 1964. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,871061,00.html">originalen</a> 24. april 2013. Hentet 25. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Time&rft.atitle=Chemistry%3A+Mining+the+Sea&rft.date=1964-05-15&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.time.com%2Ftime%2Fmagazine%2Farticle%2F0%2C9171%2C871061%2C00.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-233"><a href="#cite_ref-233">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFAl-Weshah,_Radwan_A.2000" class="citation journal cs1">Al-Weshah, Radwan A. (2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_hydrological-processes_2000-01_14_1/page/145">"The water balance of the Dead Sea: an integrated approach"</a>. Hydrological Processes. 14 (1): 145-154. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2000HyPr...14..145A">2000HyPr...14..145A</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1002%2F%28SICI%291099-1085%28200001%2914%3A1%3C145%3A%3AAID-HYP916%3E3.0.CO%3B2-N">10.1002/(SICI)1099-1085(200001)14:1<145::AID-HYP916>3.0.CO;2-N</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Hydrological+Processes&rft.atitle=The+water+balance+of+the+Dead+Sea%3A+an+integrated+approach&rft.volume=14&rft.issue=1&rft.pages=145-154&rft.date=2000&rft_id=info%3Adoi%2F10.1002%2F%28SICI%291099-1085%28200001%2914%3A1%3C145%3A%3AAID-HYP916%3E3.0.CO%3B2-N&rft_id=info%3Abibcode%2F2000HyPr...14..145A&rft.au=Al-Weshah%2C+Radwan+A.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_hydrological-processes_2000-01_14_1%2Fpage%2F145&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-234"><a href="#cite_ref-234">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFHamed,_Osman_A.2005" class="citation journal cs1">Hamed, Osman A. (2005). "Overview of hybrid desalination systems – current status and future prospects". Desalination. 186 (1-3): 207-214. <a href="/w/index.php?title=CiteSeerX&action=edit&redlink=1" class="new" title="CiteSeerX (ikke skrevet endnu)">CiteSeerX</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/summary?doi=10.1.1.514.4201">10.1.1.514.4201</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2Fj.desal.2005.03.095">10.1016/j.desal.2005.03.095</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Desalination&rft.atitle=Overview+of+hybrid+desalination+systems+%E2%80%93+current+status+and+future+prospects&rft.volume=186&rft.issue=1-3&rft.pages=207-214&rft.date=2005&rft_id=%2F%2Fciteseerx.ist.psu.edu%2Fviewdoc%2Fsummary%3Fdoi%3D10.1.1.514.4201%23id-name%3DCiteSeerX&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2Fj.desal.2005.03.095&rft.au=Hamed%2C+Osman+A.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-235"><a href="#cite_ref-235">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.seaweb.org/resources/briefings/toxic.php">"Toxic Pollution"</a>. Ocean Briefing Book. SeaWeb. Hentet 23. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Ocean+Briefing+Book&rft.atitle=Toxic+Pollution&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.seaweb.org%2Fresources%2Fbriefings%2Ftoxic.php&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-236"><a href="#cite_ref-236">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFAhmedSultanaHabibUllah2019" class="citation journal cs1">Ahmed AS, Sultana S, Habib A, Ullah H, Musa N, Hossain MB, Rahman MM, Sarker MS (2019). <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6797209">"Bioaccumulation of heavy metals in some commercially important fishes from a tropical river estuary suggests higher potential health risk in children than adults"</a>. PLOS ONE. 14 (10): e0219336. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1371%2Fjournal.pone.0219336">10.1371/journal.pone.0219336</a>. <a href="/wiki/PubMed_Central" title="PubMed Central">PMC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6797209">6797209</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31622361">31622361</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=PLOS+ONE&rft.atitle=Bioaccumulation+of+heavy+metals+in+some+commercially+important+fishes+from+a+tropical+river+estuary+suggests+higher+potential+health+risk+in+children+than+adults&rft.volume=14&rft.issue=10&rft.pages=e0219336&rft.date=2019&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC6797209%23id-name%3DPMC&rft_id=info%3Apmid%2F31622361&rft_id=info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0219336&rft.aulast=Ahmed&rft.aufirst=AS&rft.au=Sultana%2C+S&rft.au=Habib%2C+A&rft.au=Ullah%2C+H&rft.au=Musa%2C+N&rft.au=Hossain%2C+MB&rft.au=Rahman%2C+MM&rft.au=Sarker%2C+MS&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC6797209&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-237"><a href="#cite_ref-237">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFBarnes,_D._K._A.Galgani,_FrancoisThompson,_Richard_C.Barlaz,_Morton2009" class="citation journal cs1">Barnes, D. K. A.; Galgani, Francois; Thompson, Richard C.; Barlaz, Morton (2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2873009">"Accumulation and fragmentation of plastic debris in global environments"</a>. Philosophical Transactions of the Royal Society. 364 (1526): 1985-1998. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1098%2Frstb.2008.0205">10.1098/rstb.2008.0205</a>. <a href="/wiki/PubMed_Central" title="PubMed Central">PMC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2873009">2873009</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19528051">19528051</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Philosophical+Transactions+of+the+Royal+Society&rft.atitle=Accumulation+and+fragmentation+of+plastic+debris+in+global+environments&rft.volume=364&rft.issue=1526&rft.pages=1985-1998&rft.date=2009&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC2873009%23id-name%3DPMC&rft_id=info%3Apmid%2F19528051&rft_id=info%3Adoi%2F10.1098%2Frstb.2008.0205&rft.au=Barnes%2C+D.+K.+A.&rft.au=Galgani%2C+Francois&rft.au=Thompson%2C+Richard+C.&rft.au=Barlaz%2C+Morton&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC2873009&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-238"><a href="#cite_ref-238">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFKarl,_David_M.199" class="citation journal cs1">Karl, David M. (199). "A sea of change: biogeochemical variability in the North Pacific subtropical gyre". Ecosystems. 2 (3): 181-214. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2Fs100219900068">10.1007/s100219900068</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/3658829">3658829</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Ecosystems&rft.atitle=A+sea+of+change%3A+biogeochemical+variability+in+the+North+Pacific+subtropical+gyre&rft.volume=2&rft.issue=3&rft.pages=181-214&rft.date=199&rft_id=info%3Adoi%2F10.1007%2Fs100219900068&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F3658829%23id-name%3DJSTOR&rft.au=Karl%2C+David+M.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-239"><a href="#cite_ref-239">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFLovett,_Richard_A.2010" class="citation web cs1">Lovett, Richard A. (2. marts 2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.nationalgeographic.com/news/2010/03/100302-new-ocean-trash-garbage-patch/">"Huge Garbage Patch Found in Atlantic too"</a>. National Geographic. Hentet 10. juli 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=National+Geographic&rft.atitle=Huge+Garbage+Patch+Found+in+Atlantic+too&rft.date=2010-03-02&rft.au=Lovett%2C+Richard+A.&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.nationalgeographic.com%2Fnews%2F2010%2F03%2F100302-new-ocean-trash-garbage-patch%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-240"><a href="#cite_ref-240">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMoore,_Charles_James2008" class="citation journal cs1">Moore, Charles James (2008). "Synthetic polymers in the marine environment: a rapidly increasing, long-term threat". Environmental Research. 108 (2): 131-139. <a href="/wiki/Bibcode" title="Bibcode">Bibcode</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2008ER....108..131M">2008ER....108..131M</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2Fj.envres.2008.07.025">10.1016/j.envres.2008.07.025</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18949831">18949831</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Environmental+Research&rft.atitle=Synthetic+polymers+in+the+marine+environment%3A+a+rapidly+increasing%2C+long-term+threat&rft.volume=108&rft.issue=2&rft.pages=131-139&rft.date=2008&rft_id=info%3Apmid%2F18949831&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2Fj.envres.2008.07.025&rft_id=info%3Abibcode%2F2008ER....108..131M&rft.au=Moore%2C+Charles+James&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-WWF-241">^ <a href="#cite_ref-WWF_241-0">a</a> <a href="#cite_ref-WWF_241-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://wwf.panda.org/about_our_earth/blue_planet/problems/pollution/">"Marine problems: Pollution"</a>. World Wildlife Fund. Hentet 21. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Marine+problems%3A+Pollution&rft.pub=World+Wildlife+Fund&rft_id=http%3A%2F%2Fwwf.panda.org%2Fabout_our_earth%2Fblue_planet%2Fproblems%2Fpollution%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-242"><a href="#cite_ref-242">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nwf.org/What-We-Do/Protect-Habitat/Gulf-Restoration/Oil-Spill/Effects-on-Wildlife.aspx">"How Does the BP Oil Spill Impact Wildlife and Habitat?"</a>. National Wildlife Federation. Hentet 22. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=How+Does+the+BP+Oil+Spill+Impact+Wildlife+and+Habitat%3F&rft.pub=National+Wildlife+Federation&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.nwf.org%2FWhat-We-Do%2FProtect-Habitat%2FGulf-Restoration%2FOil-Spill%2FEffects-on-Wildlife.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-243"><a href="#cite_ref-243">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFAmerican_Chemical_Society2013" class="citation news cs1">American Chemical Society (9. april 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.sciencedaily.com/releases/2013/04/130408152733.htm">"Gulf of Mexico Has Greater-Than-Believed Ability to Self-Cleanse Oil Spills"</a>. Science Daily. Hentet 22. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science+Daily&rft.atitle=Gulf+of+Mexico+Has+Greater-Than-Believed+Ability+to+Self-Cleanse+Oil+Spills&rft.date=2013-04-09&rft.au=American+Chemical+Society&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.sciencedaily.com%2Freleases%2F2013%2F04%2F130408152733.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-NationalGeographic-244"><a href="#cite_ref-NationalGeographic_244-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFDell'Amore,_Christine2013" class="citation web cs1">Dell'Amore, Christine (12. april 2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.nationalgeographic.com/news/2012/04/130412-diseases-health-animals-science-environment-oceans/">"New Diseases, Toxins Harming Marine Life"</a>. National Geographic Daily News. National Geographic. Hentet 23. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=National+Geographic+Daily+News&rft.atitle=New+Diseases%2C+Toxins+Harming+Marine+Life&rft.date=2013-04-12&rft.au=Dell%27Amore%2C+Christine&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.nationalgeographic.com%2Fnews%2F2012%2F04%2F130412-diseases-health-animals-science-environment-oceans%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-245"><a href="#cite_ref-245">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFJefferies,_D._F.Preston,_A.Steele,_A._K.1973" class="citation journal cs1">Jefferies, D. F.; Preston, A.; Steele, A. K. (1973). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_marine-pollution-bulletin_1973-08_4_8/page/118">"Distribution of caesium-137 in British coastal waters"</a>. Marine Pollution Bulletin. 4 (8): 118-122. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2F0025-326X%2873%2990185-9">10.1016/0025-326X(73)90185-9</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Marine+Pollution+Bulletin&rft.atitle=Distribution+of+caesium-137+in+British+coastal+waters&rft.volume=4&rft.issue=8&rft.pages=118-122&rft.date=1973&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2F0025-326X%2873%2990185-9&rft.au=Jefferies%2C+D.+F.&rft.au=Preston%2C+A.&rft.au=Steele%2C+A.+K.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_marine-pollution-bulletin_1973-08_4_8%2Fpage%2F118&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-246"><a href="#cite_ref-246">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFTsumunea,_DaisukeTsubonoa,_TakakiAoyamab,_MichioHirosec,_Katsumi2012" class="citation journal cs1">Tsumunea, Daisuke; Tsubonoa, Takaki; Aoyamab, Michio; Hirosec, Katsumi (2012). "Distribution of oceanic 137–Cs from the Fukushima Dai-ichi Nuclear Power Plant simulated numerically by a regional ocean model". Journal of Environmental Radioactivity. 111: 100-108. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2Fj.jenvrad.2011.10.007">10.1016/j.jenvrad.2011.10.007</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22071362">22071362</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Journal+of+Environmental+Radioactivity&rft.atitle=Distribution+of+oceanic+137%E2%80%93Cs+from+the+Fukushima+Dai-ichi+Nuclear+Power+Plant+simulated+numerically+by+a+regional+ocean+model&rft.volume=111&rft.pages=100-108&rft.date=2012&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2Fj.jenvrad.2011.10.007&rft_id=info%3Apmid%2F22071362&rft.au=Tsumunea%2C+Daisuke&rft.au=Tsubonoa%2C+Takaki&rft.au=Aoyamab%2C+Michio&rft.au=Hirosec%2C+Katsumi&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-247"><a href="#cite_ref-247">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20121106060429/http://www.imo.org/OurWork/Environment/SpecialProgrammesAndInitiatives/Pages/London-Convention-and-Protocol.aspx">"London Convention and Protocol"</a>. International Maritime Organization. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.imo.org/OurWork/Environment/SpecialProgrammesAndInitiatives/Pages/London-Convention-and-Protocol.aspx">originalen</a> 6. november 2012. Hentet 15. september 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=London+Convention+and+Protocol&rft.pub=International+Maritime+Organization&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.imo.org%2FOurWork%2FEnvironment%2FSpecialProgrammesAndInitiatives%2FPages%2FLondon-Convention-and-Protocol.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-248"><a href="#cite_ref-248">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120919054227/http://www.imo.org/About/Conventions/ListOfConventions/Pages/International-Convention-for-the-Prevention-of-Pollution-from-Ships-(MARPOL).aspx">"International Convention for the Prevention of Pollution from Ships (MARPOL 73/78)"</a>. International Maritime Organization. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.imo.org/about/conventions/listofconventions/pages/international-convention-for-the-prevention-of-pollution-from-ships-%28marpol%29.aspx">originalen</a> 19. september 2012. Hentet 15. september 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=International+Convention+for+the+Prevention+of+Pollution+from+Ships+%28MARPOL+73%2F78%29&rft.pub=International+Maritime+Organization&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.imo.org%2Fabout%2Fconventions%2Flistofconventions%2Fpages%2Finternational-convention-for-the-prevention-of-pollution-from-ships-%2528marpol%2529.aspx&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-249"><a href="#cite_ref-249">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.unesco.org/csi/pub/papers2/surin7.htm">"Environmental, social and cultural settings of the Surin Islands"</a>. Sustainable Development in Coastal Regions and Small Islands. UNESCO. Hentet 7. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Sustainable+Development+in+Coastal+Regions+and+Small+Islands&rft.atitle=Environmental%2C+social+and+cultural+settings+of+the+Surin+Islands&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.unesco.org%2Fcsi%2Fpub%2Fpapers2%2Fsurin7.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-250"><a href="#cite_ref-250">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.everyculture.com/East-Southeast-Asia/Samal-Orientation.html">"Samal – Orientation"</a>. Countries and Their Cultures. Hentet 7. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Countries+and+Their+Cultures&rft.atitle=Samal+%E2%80%93+Orientation&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.everyculture.com%2FEast-Southeast-Asia%2FSamal-Orientation.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-251"><a href="#cite_ref-251">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFLangenheim,_Johnny2010" class="citation news cs1">Langenheim, Johnny (18. september 2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.theguardian.com/environment/2010/sep/18/last-sea-nomads">"The last of the sea nomads"</a>. The Guardian. Hentet 7. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Guardian&rft.atitle=The+last+of+the+sea+nomads&rft.date=2010-09-18&rft.au=Langenheim%2C+Johnny&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.theguardian.com%2Fenvironment%2F2010%2Fsep%2F18%2Flast-sea-nomads&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-252"><a href="#cite_ref-252">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFIvanoff,_Jacques2005" class="citation news cs1">Ivanoff, Jacques (1. april 2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://ngm.nationalgeographic.com/2005/04/sea-gypsies/ivanoff-text">"Sea Gypsies of Myanmar"</a>. National Geographic. Hentet 7. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=National+Geographic&rft.atitle=Sea+Gypsies+of+Myanmar&rft.date=2005-04-01&rft.au=Ivanoff%2C+Jacques&rft_id=http%3A%2F%2Fngm.nationalgeographic.com%2F2005%2F04%2Fsea-gypsies%2Fivanoff-text&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-253"><a href="#cite_ref-253">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFHovelsrudMcKennaHuntington2008" class="citation journal cs1">Hovelsrud, G. K.; McKenna, M.; Huntington, H. P. (2008). "Marine Mammal Harvests and Other Interactions with Humans". Ecological Applications. 18 (2 Suppl): S135-47. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1890%2F06-0843.1">10.1890/06-0843.1</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/40062161">40062161</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18494367">18494367</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Ecological+Applications&rft.atitle=Marine+Mammal+Harvests+and+Other+Interactions+with+Humans&rft.volume=18&rft.issue=2+Suppl&rft.pages=S135-47&rft.date=2008&rft_id=info%3Apmid%2F18494367&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F40062161%23id-name%3DJSTOR&rft_id=info%3Adoi%2F10.1890%2F06-0843.1&rft.aulast=Hovelsrud&rft.aufirst=G.+K.&rft.au=McKenna%2C+M.&rft.au=Huntington%2C+H.+P.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-254"><a href="#cite_ref-254">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.gbrmpa.gov.au/our-partners/traditional-owners/traditional-owners-of-the-great-barrier-reef">"Traditional Owners of the Great Barrier Reef"</a>. Great Barrier Reef Marine Park Authority. Hentet 16. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Traditional+Owners+of+the+Great+Barrier+Reef&rft.pub=Great+Barrier+Reef+Marine+Park+Authority&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.gbrmpa.gov.au%2Four-partners%2Ftraditional-owners%2Ftraditional-owners-of-the-great-barrier-reef&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-10-255"><a href="#cite_ref-Stow-10_255-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:10) </li> <li id="cite_note-Westerdahl-256">^ <a href="#cite_ref-Westerdahl_256-0">a</a> <a href="#cite_ref-Westerdahl_256-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFWesterdahl,_Christer1994" class="citation journal cs1">Westerdahl, Christer (1994). "Maritime cultures and ship types: brief comments on the significance of maritime archaeology". International Journal of Nautical Archaeology. 23 (4): 265-270. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1111%2Fj.1095-9270.1994.tb00471.x">10.1111/j.1095-9270.1994.tb00471.x</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=International+Journal+of+Nautical+Archaeology&rft.atitle=Maritime+cultures+and+ship+types%3A+brief+comments+on+the+significance+of+maritime+archaeology&rft.volume=23&rft.issue=4&rft.pages=265-270&rft.date=1994&rft_id=info%3Adoi%2F10.1111%2Fj.1095-9270.1994.tb00471.x&rft.au=Westerdahl%2C+Christer&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-257"><a href="#cite_ref-257">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation book cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.kingjamesbibleonline.org/Job-Chapter-41/">The Bible (King James Version)</a>. 1611. s. Job 41: 1–34.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Bible+%28King+James+Version%29&rft.pages=Job+41%3A+1-34&rft.date=1611&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.kingjamesbibleonline.org%2FJob-Chapter-41%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-258"><a href="#cite_ref-258">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFKerenyi,_C.1974" class="citation book cs1">Kerenyi, C. (1974). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/godsofgreeks00kerrich/page/37">The Gods of the Greeks</a>. Thames and Hudson. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/godsofgreeks00kerrich/page/37">37–40</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-500-27048-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-500-27048-6"><bdi>978-0-500-27048-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Gods+of+the+Greeks&rft.pages=37-40&rft.pub=Thames+and+Hudson&rft.date=1974&rft.isbn=978-0-500-27048-6&rft.au=Kerenyi%2C+C.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fgodsofgreeks00kerrich%2Fpage%2F37&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-259"><a href="#cite_ref-259">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFShunsen,_Takehara1841" class="citation book cs1 cs1-prop-foreign-lang-source">Shunsen, Takehara (1841). Ehon Hyaku Monogatari (絵本百物語, "Picture Book of a Hundred Stories") (japansk). Kyoto: Ryûsuiken.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ehon+Hyaku+Monogatari+%28%E7%B5%B5%E6%9C%AC%E7%99%BE%E7%89%A9%E8%AA%9E%2C+%22Picture+Book+of+a+Hundred+Stories%22%29&rft.place=Kyoto&rft.pub=Ry%C3%BBsuiken&rft.date=1841&rft.au=Shunsen%2C+Takehara&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-260"><a href="#cite_ref-260">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPontoppidan,_Erich1839" class="citation book cs1">Pontoppidan, Erich (1839). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.co.uk/books?id=vwoOAAAAQAAJ&pg=PA327">The Naturalist's Library, Volume 8: The Kraken</a>. W. H. Lizars. s. 327-336.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Naturalist%27s+Library%2C+Volume+8%3A+The+Kraken&rft.pages=327-336&rft.pub=W.+H.+Lizars&rft.date=1839&rft.au=Pontoppidan%2C+Erich&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.co.uk%2Fbooks%3Fid%3DvwoOAAAAQAAJ%26pg%3DPA327&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Slive-261">^ <a href="#cite_ref-Slive_261-0">a</a> <a href="#cite_ref-Slive_261-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSlive,_Seymour1995" class="citation book cs1">Slive, Seymour (1995). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/dutchpainting1600000sliv">Dutch Painting, 1600–1800</a>. Yale University Press. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/dutchpainting1600000sliv/page/213">213</a>–216. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-300-07451-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-300-07451-2"><bdi>978-0-300-07451-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Dutch+Painting%2C+1600%E2%80%931800&rft.pages=213-216&rft.pub=Yale+University+Press&rft.date=1995&rft.isbn=978-0-300-07451-2&rft.au=Slive%2C+Seymour&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fdutchpainting1600000sliv&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-262"><a href="#cite_ref-262">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFJohnson,_Ken2009" class="citation news cs1">Johnson, Ken (30. juli 2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.nytimes.com/2009/07/31/arts/design/31seascapes.html?_r=0">"When Galleons Ruled the Waves"</a>. New York Times. Hentet 19. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=New+York+Times&rft.atitle=When+Galleons+Ruled+the+Waves&rft.date=2009-07-30&rft.au=Johnson%2C+Ken&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.nytimes.com%2F2009%2F07%2F31%2Farts%2Fdesign%2F31seascapes.html%3F_r%3D0&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Stow-8-263"><a href="#cite_ref-Stow-8_263-0">^</a> <a href="#CITEREFStow2004">Stow (2004</a>:8) </li> <li id="cite_note-264"><a href="#cite_ref-264">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFTymieniecka1985" class="citation book cs1">Tymieniecka, Anna–Teresa (ed.) (1985). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=ULciOFv9dDEC&pg=PR11&dq=sea+inspiration+music+#v=onepage&q=sea%20inspiration%20music&f=false">Poetics of the Elements in the Human Condition: Part I – The Sea: From Elemental Stirrings to the Symbolic Inspiration, Language, and Life-Significance in Literary Interpretation and Theory</a>. Springer. s. 4-8. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-90-277-1906-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-90-277-1906-5"><bdi>978-90-277-1906-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Poetics+of+the+Elements+in+the+Human+Condition%3A+Part+I+%E2%80%93+The+Sea%3A+From+Elemental+Stirrings+to+the+Symbolic+Inspiration%2C+Language%2C+and+Life-Significance+in+Literary+Interpretation+and+Theory&rft.pages=4-8&rft.pub=Springer&rft.date=1985&rft.isbn=978-90-277-1906-5&rft.aulast=Tymieniecka&rft.aufirst=Anna%E2%80%93Teresa+%28ed.%29&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DULciOFv9dDEC%26pg%3DPR11%26dq%3Dsea%2Binspiration%2Bmusic%2B%23v%3Donepage%26q%3Dsea%2520inspiration%2520music%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: <code class="cs1-code">|first=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-265"><a href="#cite_ref-265">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFWagner,_Richard1843" class="citation web cs1">Wagner, Richard (1843). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130511142319/http://users.belgacom.net/wagnerlibrary/prose/wagauto.htm">"An Autobiographical Sketch"</a>. The Wagner Library. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://users.belgacom.net/wagnerlibrary/prose/wagauto.htm">originalen</a> 11. maj 2013. Hentet 24. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=An+Autobiographical+Sketch&rft.pub=The+Wagner+Library&rft.date=1843&rft.au=Wagner%2C+Richard&rft_id=http%3A%2F%2Fusers.belgacom.net%2Fwagnerlibrary%2Fprose%2Fwagauto.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-266"><a href="#cite_ref-266">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPotterTrezise1994" class="citation encyclopaedia cs1">Potter, Caroline; Trezise, Simon (ed.) (1994). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/cambridgecompani00trez_0/page/149">"Debussy and Nature"</a>. The Cambridge Companion to Debussy. Cambridge University Press. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/cambridgecompani00trez_0/page/149">149</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-65478-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-65478-4"><bdi>978-0-521-65478-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Debussy+and+Nature&rft.btitle=The+Cambridge+Companion+to+Debussy&rft.pages=149&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1994&rft.isbn=978-0-521-65478-4&rft.aulast=Potter&rft.aufirst=Caroline&rft.au=Trezise%2C+Simon+%28ed.%29&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcambridgecompani00trez_0%2Fpage%2F149&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_encyclopedia" title="Skabelon:Cite encyclopedia">cite encyclopedia</a>}}</code>: <code class="cs1-code">|first2=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-267"><a href="#cite_ref-267">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFSchwartz1964" class="citation book cs1">Schwartz, Elliot S. (1964). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/symphoniesofralp00schw">The Symphonies of Ralph Vaughan Williams</a>. University of Massachusetts Press. <a href="/wiki/Amazon_Standard_Identification_Number" title="Amazon Standard Identification Number">ASIN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.amazon.com/dp/B0007DESPS">B0007DESPS</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Symphonies+of+Ralph+Vaughan+Williams&rft.pub=University+of+Massachusetts+Press&rft.date=1964&rft_id=%2F%2Fwww.amazon.com%2Fdp%2FB0007DESPS%23id-name%3DASIN&rft.aulast=Schwartz&rft.aufirst=Elliot+S.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsymphoniesofralp00schw&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-268"><a href="#cite_ref-268">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.keymag.co.uk/reviews/ween-the-mollusk">WEEN - THE MOLLUSK: How an Album Inspired the World’s Most Famous Kid’s Cartoon | KEYMAG</a> </li> <li id="cite_note-weenspongebob-269"><a href="#cite_ref-weenspongebob_269-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.facebook.com/ween/posts/10156458184193564">"Ween farewell to Stephen Hillenburg"</a>. 2. december 2018. Hentet 2019-12-03.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Ween+farewell+to+Stephen+Hillenburg&rft.date=2018-12-02&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fween%2Fposts%2F10156458184193564&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-270"><a href="#cite_ref-270">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFTymieniecka1985" class="citation book cs1">Tymieniecka, Anna–Teresa (ed.) (1985). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=ULciOFv9dDEC&pg=PR11&dq=sea+inspiration+music+literature#v=onepage&q=sea%20inspiration%20music%20literature&f=false">Poetics of the Elements in the Human Condition: Part I – The Sea: From Elemental Stirrings to the Symbolic Inspiration, Language, and Life-Significance in Literary Interpretation and Theory</a>. Springer. s. 45. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-90-277-1906-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-90-277-1906-5"><bdi>978-90-277-1906-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Poetics+of+the+Elements+in+the+Human+Condition%3A+Part+I+%E2%80%93+The+Sea%3A+From+Elemental+Stirrings+to+the+Symbolic+Inspiration%2C+Language%2C+and+Life-Significance+in+Literary+Interpretation+and+Theory&rft.pages=45&rft.pub=Springer&rft.date=1985&rft.isbn=978-90-277-1906-5&rft.aulast=Tymieniecka&rft.aufirst=Anna%E2%80%93Teresa+%28ed.%29&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DULciOFv9dDEC%26pg%3DPR11%26dq%3Dsea%2Binspiration%2Bmusic%2Bliterature%23v%3Donepage%26q%3Dsea%2520inspiration%2520music%2520literature%26f%3Dfalse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: <code class="cs1-code">|first=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-Odyssey-271"><a href="#cite_ref-Odyssey_271-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFHomer_(translation_by_Rieu,_D._C._H.)2003" class="citation book cs1">Homer (translation by Rieu, D. C. H.) (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/odyssey00home_4">The Odyssey</a>. Penguin. s. xi. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-14-044911-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-14-044911-2"><bdi>978-0-14-044911-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Odyssey&rft.pages=xi&rft.pub=Penguin&rft.date=2003&rft.isbn=978-0-14-044911-2&rft.au=Homer+%28translation+by+Rieu%2C+D.+C.+H.%29&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fodyssey00home_4&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-272"><a href="#cite_ref-272">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFPorter,_John2006" class="citation web cs1">Porter, John (8. maj 2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://homepage.usask.ca/~jrp638/CourseNotes/OdSummary.html">"Plot Outline for Homer's Odyssey"</a>. University of Saskatchewan. Hentet 10. september 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Plot+Outline+for+Homer%27s+Odyssey&rft.pub=University+of+Saskatchewan&rft.date=2006-05-08&rft.au=Porter%2C+John&rft_id=http%3A%2F%2Fhomepage.usask.ca%2F~jrp638%2FCourseNotes%2FOdSummary.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-273"><a href="#cite_ref-273">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFBasho,_Matsuo" class="citation web cs1">Basho, Matsuo. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130518030554/http://thegreenleaf.co.uk/hp/basho/00bashohaiku.htm">"A Selection of Matsuo Basho's Haiku"</a>. Greenleaf. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://thegreenleaf.co.uk/hp/basho/00bashohaiku.htm">originalen</a> 18. maj 2013. Hentet 27. april 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=A+Selection+of+Matsuo+Basho%27s+Haiku&rft.pub=Greenleaf&rft.au=Basho%2C+Matsuo&rft_id=http%3A%2F%2Fthegreenleaf.co.uk%2Fhp%2Fbasho%2F00bashohaiku.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-274"><a href="#cite_ref-274">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFNajder,_Zdzisław2007" class="citation book cs1">Najder, Zdzisław (2007). Joseph Conrad: A Life. Camden House. s. 187.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Joseph+Conrad%3A+A+Life&rft.pages=187&rft.pub=Camden+House&rft.date=2007&rft.au=Najder%2C+Zdzis%C5%82aw&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-275"><a href="#cite_ref-275">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.pprize.com/BookDetail.php/34">"The Caine Mutiny"</a>. Pulitzer Prize First Edition Guide. 2006. Hentet 25. maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Caine+Mutiny&rft.pub=Pulitzer+Prize+First+Edition+Guide&rft.date=2006&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.pprize.com%2FBookDetail.php%2F34&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-276"><a href="#cite_ref-276">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFVan_Doren,_Carl1921" class="citation book cs1">Van Doren, Carl (1921). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.bartleby.com/187/5.html">"Chapter 3. Romances of Adventure. Section 2. Herman Melville"</a>. The American Novel. Bartleby.com. Hentet 21. august 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Chapter+3.+Romances+of+Adventure.+Section+2.+Herman+Melville&rft.btitle=The+American+Novel&rft.pub=Bartleby.com&rft.date=1921&rft.au=Van+Doren%2C+Carl&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.bartleby.com%2F187%2F5.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Jung-277"><a href="#cite_ref-Jung_277-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFJung,_Carl_Gustav1985" class="citation book cs1">Jung, Carl Gustav (1985). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=SWvdQyo_ZX0C&pg=PA122">Dreams</a>. Translated by Hull, R.F.C. Ark Paperbacks. s. 122, 192. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7448-0032-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7448-0032-6"><bdi>978-0-7448-0032-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Dreams&rft.pages=122%2C+192&rft.pub=Ark+Paperbacks&rft.date=1985&rft.isbn=978-0-7448-0032-6&rft.au=Jung%2C+Carl+Gustav&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3DSWvdQyo_ZX0C%26pg%3DPA122&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kilder">Kilder</h2>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Kilder" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Kilder">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFCotterell2000" class="citation book cs1">Cotterell, Arthur (ed.) (2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/worldmythology0000unse_u8h4">World Mythology</a>. Parragon. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7525-3037-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7525-3037-6"><bdi>978-0-7525-3037-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=World+Mythology&rft.pub=Parragon&rft.date=2000&rft.isbn=978-0-7525-3037-6&rft.aulast=Cotterell&rft.aufirst=Arthur+%28ed.%29&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fworldmythology0000unse_u8h4&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: <code class="cs1-code">|first=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFKindersley2011" class="citation book cs1">Kindersley, Dorling (2011). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/illustratedencyc0000unse_j5c3">Illustrated Encyclopedia of the Ocean</a>. Dorling Kindersley. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4053-3308-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4053-3308-5"><bdi>978-1-4053-3308-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Illustrated+Encyclopedia+of+the+Ocean&rft.pub=Dorling+Kindersley&rft.date=2011&rft.isbn=978-1-4053-3308-5&rft.aulast=Kindersley&rft.aufirst=Dorling&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fillustratedencyc0000unse_j5c3&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFStow2004" class="citation book cs1">Stow, Dorrik (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/encyclopediaofoc0000stow">Encyclopedia of the Oceans</a>. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-860687-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-860687-1"><bdi>978-0-19-860687-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Encyclopedia+of+the+Oceans&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2004&rft.isbn=978-0-19-860687-1&rft.aulast=Stow&rft.aufirst=Dorrik&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fencyclopediaofoc0000stow&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHav" class="Z3988"></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også">Se også</h2>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=36" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=36" title="Edit section's source code: Se også">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><a href="/wiki/D%C3%B8d_zone" title="Død zone">Død zone</a></li> <li><a href="/wiki/Plastforurening" title="Plastforurening">Plastforurening</a></li></ul> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Opdelinger_af_verden" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895" /><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Verden(er)" title="Skabelon:Verden(er)"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Verden(er)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Verden(er) (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Verden(er)" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Verden(er)"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Opdelinger_af_verden" style="font-size:114%;margin:0 4em">Opdelinger af verden</div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">1, 2, 3, 4 ...</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Den_f%C3%B8rste_verden" title="Den første verden">Den første verden</a></li> <li><a href="/wiki/Den_anden_verden" title="Den anden verden">Den anden verden</a></li> <li><a href="/wiki/Tredje_verden" title="Tredje verden">Tredje verden</a></li> <li><a href="/wiki/Den_fjerde_verden" title="Den fjerde verden">Den fjerde verden</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Gammel/ny</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Gamle_Verden" title="Gamle Verden">Gamle Verden</a></li> <li><a href="/wiki/Nye_Verden" title="Nye Verden">Nye Verden</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vesten/Orienten</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Vesten" title="Vesten">Vesten</a> (Occidenten)</li> <li><a href="/wiki/Orienten" title="Orienten">Orienten</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vestlig/Østlig</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Vestlige_halvkugle" title="Vestlige halvkugle">Vestlige halvkugle</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stlige_halvkugle" title="Østlige halvkugle">Østlige halvkugle</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Nordlig/Sydlig</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Nordlige_halvkugle" title="Nordlige halvkugle">Nordlige halvkugle</a></li> <li><a href="/wiki/Sydlige_halvkugle" title="Sydlige halvkugle">Sydlige halvkugle</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Jordens overflade</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a class="mw-selflink selflink">Hav</a></li> <li><a href="/wiki/Land" title="Land">Land</a> (fastland underinddeles i <a href="/wiki/Verdensdel" title="Verdensdel">verdensdele</a>)</li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Hav&veaction=edit&section=37" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Hav&action=edit&section=37" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/20px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/40px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Seas" class="extiw" title="commons:Category:Seas">Hav</a> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.underwatertimes.com/oceans/oceans.php">underwatertimes.com: oceans</a></li></ul> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089" /></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85093871">sh85093871</a></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4038301-5">4038301-5</a></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb119328810">cb119328810</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb119328810">(data)</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph115369&CON_LNG=ENG">ph115369</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//lex.dk/hav">hav</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://auth.wikimedia.org/loginwiki/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?useformat=desktop&type=1x1&usesul3=1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hav&oldid=11916662">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hav&oldid=11916662</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Have" title="Kategori:Have">Have</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Naturtyper" title="Kategori:Naturtyper">Naturtyper</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_engelsk_(en)" title="Kategori:CS1: Kilder på engelsk (en)">CS1: Kilder på engelsk (en)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_fransk_(fr)" title="Kategori:CS1: Kilder på fransk (fr)">CS1: Kilder på fransk (fr)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Numeriske_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Numeriske navne: authors list">CS1-vedligeholdelse: Numeriske navne: authors list</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_Generisk_navn" title="Kategori:CS1-fejl: Generisk navn">CS1-fejl: Generisk navn</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_russisk_(ru)" title="Kategori:CS1: Kilder på russisk (ru)">CS1: Kilder på russisk (ru)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_japansk_(ja)" title="Kategori:CS1: Kilder på japansk (ja)">CS1: Kilder på japansk (ja)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_potentielt_for%C3%A6ldede_udsagn_fra_2010" title="Kategori:Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2010">Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2010</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Alle_artikler_med_potentielt_for%C3%A6ldede_udsagn" title="Kategori:Alle artikler med potentielt forældede udsagn">Alle artikler med potentielt forældede udsagn</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_potentielt_for%C3%A6ldede_udsagn_fra_2012" title="Kategori:Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2012">Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2012</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_potentielt_for%C3%A6ldede_udsagn_fra_2013" title="Kategori:Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2013">Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2013</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 5. december 2024 kl. 04:17.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Hav&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://www.wikimedia.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29"><img src="/static/images/footer/wikimedia.svg" width="25" height="25" alt="Wikimedia Foundation" lang="en" loading="lazy"></picture></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" width="88" height="31"><img src="/w/resources/assets/mediawiki_compact.svg" alt="Powered by MediaWiki" lang="en" width="25" height="25" loading="lazy"></picture></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-header-container vector-sticky-header-container"> <div id="vector-sticky-header" class="vector-sticky-header"> <div class="vector-sticky-header-start"> <div class="vector-sticky-header-icon-start vector-button-flush-left vector-button-flush-right" aria-hidden="true"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-sticky-header-search-toggle" tabindex="-1" data-event-name="ui.vector-sticky-search-form.icon"> Søg </button> </div> <div role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box"> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail"> <form action="/w/index.php" id="vector-sticky-search-form" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia"> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-context-bar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-sticky-header-toc vector-sticky-header-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-sticky-header-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-sticky-header-toc-label" for="vector-sticky-header-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-sticky-header-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div class="vector-sticky-header-context-bar-primary" aria-hidden="true" >Hav</div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-end" aria-hidden="true"> <div class="vector-sticky-header-icons"> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-talk-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="talk-sticky-header"> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-subject-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="subject-sticky-header"> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-history-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="history-sticky-header"> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only mw-watchlink" id="ca-watchstar-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="watch-sticky-header"> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-ve-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-sticky-header"> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="wikitext-edit-sticky-header"> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-viewsource-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-protected-sticky-header"> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-buttons"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet mw-interlanguage-selector" id="p-lang-btn-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn-sticky-header"> 229 sprog </button> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive" id="ca-addsection-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="addsection-sticky-header"> Tilføj emne </a> </div> <div class="vector-sticky-header-icon-end"> <div class="vector-user-links"> </div> </div> </div> </div> </div> <div class="mw-portlet mw-portlet-dock-bottom emptyPortlet" id="p-dock-bottom"> <ul> </ul> </div> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f7fb46f7f-pdtjm","wgBackendResponseTime":336,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"3.088","walltime":"3.517","ppvisitednodes":{"value":16946,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":447682,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":6448,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":3,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":774881,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":500},"timingprofile":["100.00% 2938.465 1 -total"," 80.76% 2373.003 2 Skabelon:Reflist"," 25.53% 750.290 99 Skabelon:Cite_web"," 23.18% 681.191 52 Skabelon:Cite_journal"," 16.88% 496.033 65 Skabelon:Cite_book"," 3.96% 116.400 1 Skabelon:Marine_habitater"," 3.58% 105.056 1 Skabelon:Sidebar"," 2.70% 79.197 12 Skabelon:Cite_news"," 2.41% 70.857 4 Skabelon:ISBN"," 2.14% 62.956 9 Skabelon:Main_other"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"1.945","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":5151966,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-568f649df4-8x4w5","timestamp":"20250409065210","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Hav","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hav","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q165","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q165","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-02-19T12:36:44Z","dateModified":"2024-12-05T02:17:35Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/0\/04\/Porto_Covo_Outubro_2014-3.jpg","headline":"saltvand som d\u00e6kker et st\u00f8rre omr\u00e5de"}</script> </body> </html>