CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Nordisk mytologi - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"9c56948b-24ed-453d-8990-2f4d8bc5967e","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Nordisk_mytologi","wgTitle":"Nordisk mytologi","wgCurRevisionId":11714028,"wgRevisionId":11714028,"wgArticleId":976,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Gode artikler","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Nordisk mytologi","Skandinavisk jernalder"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Nordisk_mytologi","wgRelevantArticleId":976,"wgTempUserName":null, "wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":80000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q128285","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true, "wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.tablesorter.styles":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.tablesorter","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp", "ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cjquery.tablesorter.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/1200px-Viking_Expansion.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="786"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/800px-Viking_Expansion.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="524"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/640px-Viking_Expansion.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="419"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Nordisk mytologi - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Nordisk_mytologi"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Nordisk_mytologi"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Nordisk_mytologi rootpage-Nordisk_mytologi skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Nordisk+mytologi" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Nordisk+mytologi" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Nordisk+mytologi" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Nordisk+mytologi" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Historisk_baggrund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Historisk_baggrund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Historisk baggrund</span> </div> </a> <ul id="toc-Historisk_baggrund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Formidling_og_overlevering" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Formidling_og_overlevering"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Formidling og overlevering</span> </div> </a> <ul id="toc-Formidling_og_overlevering-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Karakteristik_i_forskningshistorien" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Karakteristik_i_forskningshistorien"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Karakteristik i forskningshistorien</span> </div> </a> <ul id="toc-Karakteristik_i_forskningshistorien-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kosmologien" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Kosmologien"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Kosmologien</span> </div> </a> <ul id="toc-Kosmologien-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Myterne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Myterne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Myterne</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Myterne-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Myterne</span> </button> <ul id="toc-Myterne-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Myter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Myter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.1</span> <span>Myter</span> </div> </a> <ul id="toc-Myter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kosmologien_2" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kosmologien_2"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.2</span> <span>Kosmologien</span> </div> </a> <ul id="toc-Kosmologien_2-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Undergangen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Undergangen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Undergangen</span> </div> </a> <ul id="toc-Undergangen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Mytologiske_væsener" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Mytologiske_væsener"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Mytologiske væsener</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Mytologiske_væsener-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Mytologiske væsener</span> </button> <ul id="toc-Mytologiske_væsener-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Guderne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Guderne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.1</span> <span>Guderne</span> </div> </a> <ul id="toc-Guderne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Myte_og_ritual" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Myte_og_ritual"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Myte og ritual</span> </div> </a> <ul id="toc-Myte_og_ritual-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Efterliv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Efterliv"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9</span> <span>Efterliv</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Efterliv-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Efterliv</span> </button> <ul id="toc-Efterliv-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Moderne_kultur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Moderne_kultur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9.1</span> <span>Moderne kultur</span> </div> </a> <ul id="toc-Moderne_kultur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Kilderne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Kilderne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10</span> <span>Kilderne</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Kilderne-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Kilderne</span> </button> <ul id="toc-Kilderne-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Skriftlige_kilder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skriftlige_kilder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10.1</span> <span>Skriftlige kilder</span> </div> </a> <ul id="toc-Skriftlige_kilder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Arkæologiske_kilder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Arkæologiske_kilder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10.2</span> <span>Arkæologiske kilder</span> </div> </a> <ul id="toc-Arkæologiske_kilder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Andre_levn" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Andre_levn"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10.3</span> <span>Andre levn</span> </div> </a> <ul id="toc-Andre_levn-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">11</span> <span>Se også</span> </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">12</span> <span>Referencer</span> </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">13</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">14</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Nordisk mytologi</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 81 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-81" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">81 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Mitoloch%C3%ADa_norrena" title="Mitolochía norrena – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Mitolochía norrena" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Aragonés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A3%D8%B3%D8%A7%D8%B7%D9%8A%D8%B1_%D8%A5%D8%B3%D9%83%D9%86%D8%AF%D9%86%D8%A7%D9%81%D9%8A%D8%A9" title="أساطير إسكندنافية – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="أساطير إسكندنافية" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%A8%E0%A7%B0%E0%A7%8D%E0%A6%9B_%E0%A6%B6%E0%A7%8D%E0%A7%B0%E0%A7%81%E0%A6%A4%E0%A6%BF%E0%A6%95%E0%A6%A5%E0%A6%BE" title="নৰ্ছ শ্ৰুতিকথা – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="নৰ্ছ শ্ৰুতিকথা" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>অসমীয়া</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Mitolox%C3%ADa_n%C3%B3rdica" title="Mitoloxía nórdica – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Mitoloxía nórdica" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/German-skandinav_mifologiyas%C4%B1" title="German-skandinav mifologiyası – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="German-skandinav mifologiyası" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BA%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D0%BD%D0%B0%D0%B2_%D0%BC%D0%B8%D1%84%D0%BE%D0%BB%D0%BE%D0%B3%D0%B8%D1%8F%D2%BB%D1%8B" title="Скандинав мифологияһы – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Скандинав мифологияһы" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target"><span>Башҡортса</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D0%B5%D1%80%D0%BC%D0%B0%D0%BD%D0%B0-%D1%81%D0%BA%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D1%8B%D0%BD%D0%B0%D1%9E%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D0%BC%D1%96%D1%84%D0%B0%D0%BB%D0%BE%D0%B3%D1%96%D1%8F" title="Германа-скандынаўская міфалогія – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Германа-скандынаўская міфалогія" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BA%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D1%8B%D0%BD%D0%B0%D1%9E%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D0%BC%D1%96%D1%82%D0%B0%D0%BB%D1%91%D0%B3%D1%96%D1%8F" title="Скандынаўская міталёгія – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Скандынаўская міталёгія" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская (тарашкевіца)</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BA%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D0%BD%D0%B0%D0%B2%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D0%BC%D0%B8%D1%82%D0%BE%D0%BB%D0%BE%D0%B3%D0%B8%D1%8F" title="Скандинавска митология – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Скандинавска митология" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bjn mw-list-item"><a href="https://bjn.wikipedia.org/wiki/Mitologi_Nordik" title="Mitologi Nordik – Banjar" lang="bjn" hreflang="bjn" data-title="Mitologi Nordik" data-language-autonym="Banjar" data-language-local-name="Banjar" class="interlanguage-link-target"><span>Banjar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%A8%E0%A6%B0%E0%A7%8D%E0%A6%B8_%E0%A6%AA%E0%A7%81%E0%A6%B0%E0%A6%BE%E0%A6%A3" title="নর্স পুরাণ – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="নর্স পুরাণ" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Gwengelouriezh_lec%27hlennat" title="Gwengelouriezh lec'hlennat – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Gwengelouriezh lec'hlennat" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Nordijska_mitologija" title="Nordijska mitologija – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Nordijska mitologija" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Mitologia_n%C3%B2rdica" title="Mitologia nòrdica – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Mitologia nòrdica" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Seversk%C3%A1_mytologie" title="Severská mytologie – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Severská mytologie" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BA%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D0%BD%D0%B0%D0%B2%D0%B8_%D1%85%D0%B0%D0%BB%D0%B0%D0%BF%D0%BB%C4%83%D1%85%C4%95" title="Скандинави халаплăхĕ – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Скандинави халаплăхĕ" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target"><span>Чӑвашла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Nordische_Mythologie" title="Nordische Mythologie – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Nordische Mythologie" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%A3%CE%BA%CE%B1%CE%BD%CE%B4%CE%B9%CE%BD%CE%B1%CE%B2%CE%B9%CE%BA%CE%AE_%CE%BC%CF%85%CE%B8%CE%BF%CE%BB%CE%BF%CE%B3%CE%AF%CE%B1" title="Σκανδιναβική μυθολογία – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Σκανδιναβική μυθολογία" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Norse_mythology" title="Norse mythology – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Norse mythology" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Nord-%C4%9Dermana_mitologio" title="Nord-ĝermana mitologio – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Nord-ĝermana mitologio" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Mitolog%C3%ADa_n%C3%B3rdica" title="Mitología nórdica – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Mitología nórdica" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Skandinaavia_m%C3%BCtoloogia" title="Skandinaavia mütoloogia – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Skandinaavia mütoloogia" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Eskandinaviar_mitologia" title="Eskandinaviar mitologia – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Eskandinaviar mitologia" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D8%B3%D8%B7%D9%88%D8%B1%D9%87%E2%80%8C%D8%B4%D9%86%D8%A7%D8%B3%DB%8C_%D8%A7%D8%B3%DA%A9%D8%A7%D9%86%D8%AF%DB%8C%D9%86%D8%A7%D9%88%DB%8C" title="اسطوره‌شناسی اسکاندیناوی – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="اسطوره‌شناسی اسکاندیناوی" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Skandinaavinen_mytologia" title="Skandinaavinen mytologia – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Skandinaavinen mytologia" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/Norr%C3%B8n_gudal%C3%A6ra" title="Norrøn gudalæra – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Norrøn gudalæra" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target"><span>Føroyskt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Mythologie_nordique" title="Mythologie nordique – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Mythologie nordique" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Miotaseola%C3%ADocht_na_Lochlannach" title="Miotaseolaíocht na Lochlannach – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Miotaseolaíocht na Lochlannach" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Mitolox%C3%ADa_n%C3%B3rdica" title="Mitoloxía nórdica – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Mitoloxía nórdica" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%9E%D7%99%D7%AA%D7%95%D7%9C%D7%95%D7%92%D7%99%D7%94_%D7%A0%D7%95%D7%A8%D7%93%D7%99%D7%AA" title="מיתולוגיה נורדית – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="מיתולוגיה נורדית" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Nordijska_mitologija" title="Nordijska mitologija – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Nordijska mitologija" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Skandin%C3%A1v_mitol%C3%B3gia" title="Skandináv mitológia – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Skandináv mitológia" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%8D%D5%AF%D5%A1%D5%B6%D5%A4%D5%AB%D5%B6%D5%A1%D5%BE%D5%B5%D5%A1%D5%B6_%D5%A4%D5%AB%D6%81%D5%A1%D5%A2%D5%A1%D5%B6%D5%B8%D6%82%D5%A9%D5%B5%D5%B8%D6%82%D5%B6" title="Սկանդինավյան դիցաբանություն – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Սկանդինավյան դիցաբանություն" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Mythologia_nordic" title="Mythologia nordic – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Mythologia nordic" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingua</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Mitologi_Nordik" title="Mitologi Nordik – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Mitologi Nordik" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Nordala_mitologio" title="Nordala mitologio – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Nordala mitologio" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Norr%C3%A6n_go%C3%B0afr%C3%A6%C3%B0i" title="Norræn goðafræði – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Norræn goðafræði" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Mitologia_norrena" title="Mitologia norrena – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Mitologia norrena" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E5%8C%97%E6%AC%A7%E7%A5%9E%E8%A9%B1" title="北欧神話 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="北欧神話" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A1%E1%83%99%E1%83%90%E1%83%9C%E1%83%93%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%90%E1%83%95%E1%83%98%E1%83%A3%E1%83%A0%E1%83%98_%E1%83%9B%E1%83%98%E1%83%97%E1%83%9D%E1%83%9A%E1%83%9D%E1%83%92%E1%83%98%E1%83%90" title="სკანდინავიური მითოლოგია – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="სკანდინავიური მითოლოგია" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BA%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D0%BD%D0%B0%D0%B2%D0%B8%D1%8F_%D0%BC%D0%B8%D1%84%D0%BE%D0%BB%D0%BE%D0%B3%D0%B8%D1%8F%D1%81%D1%8B" title="Скандинавия мифологиясы – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Скандинавия мифологиясы" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EB%85%B8%EB%A5%B4%EB%93%9C_%EC%8B%A0%ED%99%94" title="노르드 신화 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="노르드 신화" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Mythologia_Nordica" title="Mythologia Nordica – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Mythologia Nordica" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Nordesch_Mythologie" title="Nordesch Mythologie – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Nordesch Mythologie" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Lëtzebuergesch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Mitolojia_norsce_antica" title="Mitolojia norsce antica – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Mitolojia norsce antica" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target"><span>Lingua Franca Nova</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Skandinav%C5%B3_mitologija" title="Skandinavų mitologija – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Skandinavų mitologija" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Skandin%C4%81vu_mitolo%C4%A3ija" title="Skandināvu mitoloģija – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Skandināvu mitoloģija" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%9D%D0%BE%D1%80%D0%B4%D0%B8%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D0%BC%D0%B8%D1%82%D0%BE%D0%BB%D0%BE%D0%B3%D0%B8%D1%98%D0%B0" title="Нордиска митологија – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Нордиска митологија" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Mitos_Norse" title="Mitos Norse – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Mitos Norse" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%94%E1%80%B1%E1%80%AC%E1%80%B7%E1%80%85%E1%80%BA%E1%80%92%E1%80%8F%E1%80%B9%E1%80%8D%E1%80%AC%E1%80%9B%E1%80%AE" title="နော့စ်ဒဏ္ဍာရီ – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="နော့စ်ဒဏ္ဍာရီ" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target"><span>မြန်မာဘာသာ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Noordse_mythologie" title="Noordse mythologie – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Noordse mythologie" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Norr%C3%B8n_gudel%C3%A6re" title="Norrøn gudelære – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Norrøn gudelære" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Norr%C3%B8n_mytologi" title="Norrøn mytologi – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Norrøn mytologi" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nov mw-list-item"><a href="https://nov.wikipedia.org/wiki/Skandinavi_mitologia" title="Skandinavi mitologia – Novial" lang="nov" hreflang="nov" data-title="Skandinavi mitologia" data-language-autonym="Novial" data-language-local-name="Novial" class="interlanguage-link-target"><span>Novial</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Mitologia_nordycka" title="Mitologia nordycka – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Mitologia nordycka" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Mitologia_n%C3%B3rdica" title="Mitologia nórdica – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Mitologia nórdica" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Mitologia_nordic%C4%83" title="Mitologia nordică – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Mitologia nordică" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BA%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D0%BD%D0%B0%D0%B2%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D0%BC%D0%B8%D1%84%D0%BE%D0%BB%D0%BE%D0%B3%D0%B8%D1%8F" title="Скандинавская мифология – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Скандинавская мифология" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Norse_meethologie" title="Norse meethologie – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Norse meethologie" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target"><span>Scots</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Nordijska_mitologija" title="Nordijska mitologija – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Nordijska mitologija" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-shi mw-list-item"><a href="https://shi.wikipedia.org/wiki/Asgd_anurs" title="Asgd anurs – tachelhit" lang="shi" hreflang="shi" data-title="Asgd anurs" data-language-autonym="Taclḥit" data-language-local-name="tachelhit" class="interlanguage-link-target"><span>Taclḥit</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Norse_mythology" title="Norse mythology – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Norse mythology" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Seversk%C3%A1_mytol%C3%B3gia" title="Severská mytológia – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Severská mytológia" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Nordijska_mitologija" title="Nordijska mitologija – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Nordijska mitologija" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Mitologjia_nordike" title="Mitologjia nordike – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Mitologjia nordike" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target"><span>Shqip</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%9D%D0%BE%D1%80%D0%B4%D0%B8%D1%98%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D0%BC%D0%B8%D1%82%D0%BE%D0%BB%D0%BE%D0%B3%D0%B8%D1%98%D0%B0" title="Нордијска митологија – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Нордијска митологија" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Nordisk mytologi" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szy mw-list-item"><a href="https://szy.wikipedia.org/wiki/nu_Bei-ou_a_micidekay_a_kungku" title="nu Bei-ou a micidekay a kungku – Sakizaya" lang="szy" hreflang="szy" data-title="nu Bei-ou a micidekay a kungku" data-language-autonym="Sakizaya" data-language-local-name="Sakizaya" class="interlanguage-link-target"><span>Sakizaya</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%A8%E0%AF%8B%E0%AE%B0%E0%AF%8D%E0%AE%9A%E0%AF%81_%E0%AE%A4%E0%AF%8A%E0%AE%A9%E0%AF%8D%E0%AE%AE%E0%AE%B5%E0%AE%BF%E0%AE%AF%E0%AE%B2%E0%AF%8D" title="நோர்சு தொன்மவியல் – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="நோர்சு தொன்மவியல்" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%9B%E0%B8%A3%E0%B8%B0%E0%B8%A1%E0%B8%A7%E0%B8%A5%E0%B9%80%E0%B8%A3%E0%B8%B7%E0%B9%88%E0%B8%AD%E0%B8%87%E0%B8%9B%E0%B8%A3%E0%B8%B1%E0%B8%A1%E0%B8%9B%E0%B8%A3%E0%B8%B2%E0%B8%99%E0%B8%AD%E0%B8%A3%E0%B9%8C%E0%B8%AA" title="ประมวลเรื่องปรัมปรานอร์ส – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ประมวลเรื่องปรัมปรานอร์ส" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Mitolohiyang_Nordiko" title="Mitolohiyang Nordiko – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Mitolohiyang Nordiko" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target"><span>Tagalog</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/%C4%B0skandinav_mitolojisi" title="İskandinav mitolojisi – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="İskandinav mitolojisi" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BA%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D0%BD%D0%B0%D0%B2%D1%81%D1%8C%D0%BA%D0%B0_%D0%BC%D1%96%D1%84%D0%BE%D0%BB%D0%BE%D0%B3%D1%96%D1%8F" title="Скандинавська міфологія – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Скандинавська міфологія" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Skandinaviya_mifologiyasi" title="Skandinaviya mifologiyasi – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Skandinaviya mifologiyasi" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target"><span>Oʻzbekcha / ўзбекча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Mito%C5%82ozia_norena" title="Mitołozia norena – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Mitołozia norena" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target"><span>Vèneto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Th%E1%BA%A7n_tho%E1%BA%A1i_B%E1%BA%AFc_%C3%82u" title="Thần thoại Bắc Âu – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Thần thoại Bắc Âu" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E5%8C%97%E6%AC%A7%E7%A5%9E%E8%AF%9D" title="北欧神话 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="北欧神话" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zgh mw-list-item"><a href="https://zgh.wikipedia.org/wiki/%E2%B4%B0%E2%B5%99%E2%B4%B3%E2%B4%B7_%E2%B4%B0%E2%B5%8F%E2%B5%93%E2%B5%94%E2%B5%99" title="ⴰⵙⴳⴷ ⴰⵏⵓⵔⵙ – tamazight" lang="zgh" hreflang="zgh" data-title="ⴰⵙⴳⴷ ⴰⵏⵓⵔⵙ" data-language-autonym="ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ" data-language-local-name="tamazight" class="interlanguage-link-target"><span>ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E5%8C%97%E6%AC%A7%E7%A5%9E%E8%AF%9D" title="北欧神话 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="北欧神话" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Nord_s%C3%AEn-%C5%8De" title="Nord sîn-ōe – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Nord sîn-ōe" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>閩南語 / Bân-lâm-gú</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E5%8C%97%E6%AD%90%E7%A5%9E%E8%A9%B1" title="北歐神話 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="北歐神話" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q128285#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Nordisk_mytologi" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Nordisk_mytologi"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Nordisk_mytologi"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Nordisk_mytologi" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Nordisk_mytologi" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&oldid=11714028" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Nordisk_mytologi&id=11714028&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FNordisk_mytologi"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FNordisk_mytologi"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Nordisk+mytologi"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Nordisk_mytologi&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Norse_mythology" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q128285" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Gode_artikler" title="Dette er en god artikel. Klik her for mere information."><img alt="God artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/15px-Symbol_support_vote.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/22px-Symbol_support_vote.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/29px-Symbol_support_vote.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Viking_Expansion.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/220px-Viking_Expansion.svg.png" decoding="async" width="220" height="144" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/330px-Viking_Expansion.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Viking_Expansion.svg/440px-Viking_Expansion.svg.png 2x" data-file-width="800" data-file-height="524" /></a><figcaption>Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier.</figcaption></figure> <p><b>Nordisk mytologi</b> er den overordnede betegnelse for de <a href="/wiki/Myte" title="Myte">myter</a>, <a href="/wiki/Legende" title="Legende">legender</a> og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den <a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">før-kristne nordiske religion</a>. Den har rødder langt tilbage i tiden, men den kendes kun i detaljer fra <a href="/wiki/Vikingetiden" class="mw-redirect" title="Vikingetiden">vikingetiden</a>. <a href="/wiki/Mytologi" title="Mytologi">Mytologien</a> bestod af fortællinger, som handlede om guders liv og deres virke i verden.<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Myterne handlede ikke kun om <a href="/wiki/Gud_(h%C3%B8jere_v%C3%A6sen)" title="Gud (højere væsen)">gudernes</a> liv og deres konflikter med andre grupper af guddommelige væsener, men de er også vidnesbyrd om de oplevelser mytefortællerne selv havde i deres liv. Mytologien blev til i et bestemt miljø, og det bestemte de temaer fortællingerne handlede om. De nordiske myter fortæller derfor om menneskets egen evige overlevelseskamp med naturen, om slægters konflikter med andre slægter, og om de sociale spændinger, der var i det menneskelige samfund, selvom disse beskrives som begivenheder i en overnaturlig sfære.<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der fandtes ingen normative tekster, og det materiale, der er bevaret til i dag, er en række mere eller mindre tilfældigt sammenstillede kilder. Det er ud fra dem man har lavet en forskningsmæssig rekonstruktion. Forsker i nordisk religion <a href="/wiki/Jens_Peter_Schj%C3%B8dt" title="Jens Peter Schjødt">Jens Peter Schjødt</a> betegner det som et i realiteten generaliseret idealbillede.<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Nogle af de mytologiske forestillinger og historier kom på den måde til at leve videre i <a href="/wiki/Skandinavisk_folklore" class="mw-redirect" title="Skandinavisk folklore">folkloren</a>. Nogle få elementer har på denne måde endda kunnet overleve helt frem til moderne tid; det drejer sig dog mest om forestillinger om mindre betydningsfulde mytologiske skikkelser, fx <a href="/wiki/Elverfolk" title="Elverfolk">alfer</a>, <a href="/wiki/V%C3%A6tte" title="Vætte">vætter</a>, <a href="/wiki/Nisse" title="Nisse">nisser</a> og <a href="/wiki/Trold" title="Trold">trolde</a>. Som led i en international nyhedensk strømning, er der i de senere år opstået forskellige grupper, der forsøger at genskabe en religion (<a href="/wiki/Asetro" title="Asetro">Asetro</a>) baseret på den nordiske mytologi. </p><p>De myter, som er blevet overleveret til vore dage, blev nedskrevet af kristne forfattere i <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">middelalderen</a>. I før-kristen tid blev de overleveret som <a href="/wiki/Mundtlig_overlevering" title="Mundtlig overlevering">mundtlige</a> fortællinger, der blev fortalt videre, fra slægtled til slægtled. <a href="/wiki/Religionsskiftet_i_Norden" class="mw-redirect" title="Religionsskiftet i Norden">Religionsskiftet</a> betød, at mytologien langsomt uddøde som levende tradition, da de institutioner, der understøttede den, forsvandt. Samtidigt blev den overleverede mytologi kun bevaret pga. af den teknik, som kristendommen bragte med sig. I middelalderen var skrivning på <a href="/wiki/Pergament" title="Pergament">pergament</a> nemlig nært knyttet til de kirkelige institutioner, og de personer, der nedskrev mytologien, blev næsten med sikkerhed uddannet et sådant sted.<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Dagr_by_Arbo.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Dagr_by_Arbo.jpg/200px-Dagr_by_Arbo.jpg" decoding="async" width="200" height="251" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Dagr_by_Arbo.jpg/300px-Dagr_by_Arbo.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Dagr_by_Arbo.jpg/400px-Dagr_by_Arbo.jpg 2x" data-file-width="958" data-file-height="1200" /></a><figcaption><i>Dagr</i>, maleri af <a href="/wiki/Peter_Nicolai_Arbo" title="Peter Nicolai Arbo">Peter Nicolai Arbo</a>, <a href="/wiki/1874" title="1874">1874</a>. <a href="/wiki/Dag_(nordisk_mytologi)" title="Dag (nordisk mytologi)">Dagr</a> var en mytologisk personifikation af dagen, der sandsynligvis aldrig blev dyrket som en egentlig guddom.</figcaption></figure> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historisk_baggrund">Historisk baggrund</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Historisk baggrund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Historisk baggrund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Germansk_religion" title="Germansk religion">Germansk religion</a>.</span></span></div> <p>For vikingetiden er det svært at lave en klar <a href="/wiki/Geografi" title="Geografi">geografisk</a> afgrænsning af <a href="/wiki/Norden" title="Norden">Norden</a>, og derved for mytologiens udbredelse. Grænserne var flydende, og når man bevægede sig væk hjemmefra blev de kulturelle forskelle større, og gradvist nåede man ind i et nyt kulturområde. Men trods de store lokale forskelligheder fandtes der en særskilt mytologi og kultur, der blev holdt sammen af det fælles nordiske sprog. Overordnet set udgør den nordiske mytologi en forholdsmæssig ensartet betydningsmæssig verden, der igen er del af et større <a href="/wiki/Germansk" class="mw-redirect" title="Germansk">germansk</a> fællesskab, og længere ude <a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6isk" class="mw-redirect" title="Indoeuropæisk">indoeuropæisk</a>.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den nordiske mytologi byggede hovedsageligt på den ældre <a href="/wiki/Germansk_religion" title="Germansk religion">germanske</a>; de <a href="/wiki/Germanske_mytologiske_v%C3%A6sner" title="Germanske mytologiske væsner">hedenske guders</a> navne var nært beslægtede i hele det nordvestlige Europa. Det sparsomt overleverede materiale, som stammer fra det <a href="/wiki/Germansk" class="mw-redirect" title="Germansk">germanske</a> område i Nord- og Vesteuropa, viser et nært slægtskab mellem mytologierne. <a href="/wiki/Kristendommen" class="mw-redirect" title="Kristendommen">Kristendommen</a> blev den dominerende religion i både det <a href="/wiki/Angelsaksisk" class="mw-redirect" title="Angelsaksisk">angelsaksiske</a> England og i Tyskland flere hundrede år tidligere end den gjorde i Norden. Den traditionelle hedenske religion blev derfor undertrykt på et tidligere tidspunkt, og inden den hedenske tradition nåede at blive nedskrevet, som de blev i Norden. Af den grund stammer vores viden om de germanske myter hovedsageligt fra <a href="/wiki/Middelalder" class="mw-redirect" title="Middelalder">middelalderlige</a> litterære kilder fra <a href="/wiki/Skandinavien" title="Skandinavien">Skandinavien</a> og Island. </p><p>Billeder fra <a href="/wiki/Nordisk_bronzealder" title="Nordisk bronzealder">bronzealderen</a> kan forestille tidlige udgaver af kendte guder. Fx er den store mand, som bærer en <a href="/wiki/%C3%98kse" title="Økse">økse</a>, kendt fra flere <a href="/wiki/Helleristning" title="Helleristning">helleristninger</a>, identificeret som Thor. Men de kan ikke tolkes ved hjælp af de skriftlige kilder, og derfor kan der ikke etableres en sikker forbindelse mellem <a href="/wiki/Religion_i_nordisk_bronzealder" title="Religion i nordisk bronzealder">bronzealderens</a> og vikingetidens mytologi.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De tydelige paralleller mellem <a href="/wiki/Solvognen" title="Solvognen">solvognen</a> og <a href="/wiki/Skinfaxe" title="Skinfaxe">Skinfaxemyten</a> kan muligvis tolkes som en årtusinder gammel "efterklang" i vikingetiden.<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Fra <a href="/wiki/Jernalder" title="Jernalder">jernalderen</a> er der overleveret få og fragmentariske levn til germanske forestillinger og myter, og ud fra dem, kan der påvises en tydelig kontinuitet mellem religionen blandt sydgermanerne fra 1. århundrede e.v.t. til nordgermanerne omkring 1000 e.v.t. <a href="/wiki/Ikonografi" class="mw-redirect" title="Ikonografi">Ikonografiske</a> studier af det <a href="/wiki/Ark%C3%A6ologi" title="Arkæologi">arkæologiske</a> materiale har påvist en tydelig litterær og motivmæssig kontinuitet fra 500-tallet til 1200-tallet i et område, der omfattede Sverige, Norge, Danmark og England. <a href="/wiki/Ark%C3%A6olog" title="Arkæolog">Arkæologen</a> Lotte Hedeager mener, at det tyder på, at de vigtigste myter i den nordiske mytologi grundlæggende blev overleveret i nogenlunde uændret form gennem hele perioden.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Sandsynligvis var den i begyndelsen af perioden kun udtryk for en tradition, der var udbredt indenfor et fåtalligt <a href="/wiki/Aristokrati" title="Aristokrati">aristokrati</a>, og først senere nåede den brede befolkning, i hvert fald i Norge og på Island.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Germansk kultur var ikke den eneste påvirkning på Norden. Komparative studier har påvist elementer fra såvel <a href="/wiki/Keltisk_mytologi" class="mw-redirect" title="Keltisk mytologi">keltisk mytologi</a> som <a href="/wiki/Samisk_religion" title="Samisk religion">samisk</a> eller snarere <a href="/w/index.php?title=Finsk-ugrisk_religion&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finsk-ugrisk religion (ikke skrevet endnu)">finsk-ugrisk mytologi</a>; indtil middelalderen var finsk-ugrisk kultur udbredt langt ned i Sydsverige og Norge. Intet tyder dog på, at samisk <a href="/wiki/Bj%C3%B8rnekult" title="Bjørnekult">bjørnekult</a>, <a href="/wiki/Laks" title="Laks">laksekult</a> og samiske jagtguder var udbredt i den nordiske kultur.<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I vikingtiden havde nordboen ikke noget særegent navn for sin tro. Først i møde med <a href="/wiki/Kristendommen" class="mw-redirect" title="Kristendommen">kristendommen</a> kom begrebet <i>forn sið</i> (= fordum skik, gammel skik) om norrøn tro i modsætning til <i>nýr siðr</i> (= ny skik) om kristendommen.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Edda.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/11/Edda.jpg/220px-Edda.jpg" decoding="async" width="220" height="298" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/11/Edda.jpg/330px-Edda.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/11/Edda.jpg/440px-Edda.jpg 2x" data-file-width="1000" data-file-height="1353" /></a><figcaption><a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Snorres Edda</a> (den yngre Edda), udformet som en <a href="/wiki/L%C3%A6rebog" title="Lærebog">lærebog</a> i norrøn mytologi for <a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">skjalde</a>.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Formidling_og_overlevering">Formidling og overlevering</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Formidling og overlevering" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Formidling og overlevering"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Snorri_Sturluson_C._Krohg.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Snorri_Sturluson_C._Krohg.jpg/180px-Snorri_Sturluson_C._Krohg.jpg" decoding="async" width="180" height="203" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Snorri_Sturluson_C._Krohg.jpg/270px-Snorri_Sturluson_C._Krohg.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Snorri_Sturluson_C._Krohg.jpg/360px-Snorri_Sturluson_C._Krohg.jpg 2x" data-file-width="802" data-file-height="906" /></a><figcaption>Islændingen <a href="/wiki/Snorre_Sturlason" class="mw-redirect" title="Snorre Sturlason">Snorre Sturlason</a> har haft uvurderlig betydning for overleveringen af nordisk mytologi.</figcaption></figure> <p>Den europæiske lærdomstradition blomstrede i <a href="/wiki/Den_islandske_fristat" title="Den islandske fristat">Island</a> i perioden lige efter <a href="/wiki/Religionsskiftet_i_Norden" class="mw-redirect" title="Religionsskiftet i Norden">religionsskiftet</a>, og samtidig opstod der en interesse for den skandinaviske fortid, så derfor blev mange af de traditionelle fortællinger nedskrevet og dermed bevaret for eftertiden.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/wiki/John_Lindow" title="John Lindow">John Lindow</a> foreslår, at denne indsamling og nedskrivning af den gamle mytologi er blevet inspireret af kristne tekster, fx <a href="/w/index.php?title=Klemens_saga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Klemens saga (ikke skrevet endnu)">Klemens saga</a>. I den er der ligefrem en opfordring til læsning af de hedenske historier, så man den måde kunne opleve gudernes slette karaktér. Han mener på den baggrund, at den <a href="/wiki/Teologi" title="Teologi">teologi</a>, der kommer til udtryk i <a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a> er baseret på <a href="/wiki/Romerbrevet" class="mw-redirect" title="Romerbrevet">Romerbrevet 1:18-23</a>. I fortælles det bl.a., at hedningene engang havde kendt den kristne gud, men siden havde vendt sig bort fra ham, for i stedet at begynde at dyrke afguder. Lindow mener, at det forklarer værkets <a href="/wiki/Euhemerisme" title="Euhemerisme">euhemeristiske</a> tilgang.<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Lindow mener desuden, at allerede de tidligste islandske skrifter, der hovedsageligt bestod af <a href="/w/index.php?title=Helgenvita&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helgenvita (ikke skrevet endnu)">helgenvitae</a>, kan bruges som indirekte levn til fx <a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thor</a> og <a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odins</a> betydning, når de beskrives som <a href="/wiki/Helgen" title="Helgen">helgenernes</a> dæmoniske hovedmodstandere i de islandske oversættelser af latinske tekster. I disse tekster, som i reglen er ældre end fx Snorres egentlige mytologiske værker, optræder også flere navne på de øvrige guder. Lindow mener, at det viser, at en omfattende viden om den hedenske mytologi var blevet overleveret i klostrene, da nogle af de karakteristika, der kendes fra den øvrige mytologiske litteratur, også findes i dem.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De fortællinger og forestillinger der knyttede sig til religionen i Norden udviklede sig over tid, og der har været store regionale forskelle. Før <a href="/wiki/Middelalder" class="mw-redirect" title="Middelalder">middelalderen</a> var den nordiske mytologi næppe en del af en sammenhængende historisk og kulturel enhed. Først da begyndte hedninge, under stærk påvirkning af kristendommen, at forsøge at skabe religiøse institutioner, som vi kender det fra eksempelvis den kristne kultur. Mytologien var i før-kristen tid snarere en <a href="/wiki/Religi%C3%B8s_dynamik" class="mw-redirect" title="Religiøs dynamik">dynamisk syntese</a> af nye og gamle forestillinger, fra et stort geografisk område, og var genstand for stadig fornyelse og gendigtning.<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Myter var ikke kun beretninger, billeder var parallelt med ritualer et andet vigtigt middel til at videreformidle mytologiske traditioner. Den svenske religionsforsker Anders Andrén beskriver den nordiske litteratur som kendetegnet af tableauer eller scener, der bindes sammen med korte verselinjer, dvs. der var en udpræget brug af tekstbilleder i modsætning til fx den græske <a href="/wiki/Episk" class="mw-redirect" title="Episk">episke tradition</a>. Billedlige fremstillinger var sandsynligvis længe en helt integreret del af formidlingen af mytologien, samtidigt med at billeder har virket både styrende og begrænsende for motivvalget i fortællingerne. Det betød dog ikke, at den episke tradition var ukendt i Norden.<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Sigurd.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4f/Sigurd.svg/200px-Sigurd.svg.png" decoding="async" width="200" height="93" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4f/Sigurd.svg/300px-Sigurd.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4f/Sigurd.svg/400px-Sigurd.svg.png 2x" data-file-width="1535" data-file-height="715" /></a><figcaption>Motiv fra runesten, Ramsund, ca. 11. århundrede. Billederne viser en række begivenheder fra sagnet om helten <a href="/wiki/Sigurd_Fafnersbane" title="Sigurd Fafnersbane">Sigurd</a>, der var kendt over hele det germanske område mens selve <a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">runeteksten</a> omhandler arveforhold. Situationerne fra legenden viser hvordan Sigurd fik sin retmæssige skat.</figcaption></figure> <p>Myter blev også brugt indenfor en helt bestemt kontekst, dvs. de var levende elementer i et bestemt samfund og bestanddele af en særlig kultur. Den enkelte myte skal derfor tolkes i relation til den tid og det sted den blev brugt eller nedskrevet i. De sociale forhold i samfundet har f.eks. altid haft stor betydning for forståelsen og formidlingen af mytologiske fortællinger. Derfor var det sociale system i den mytiske verden en kopi af den virkelige verdens, og i Norden, hvor slægtsskabsforhold var afgørende for de sociale relationer, var de det også i myterne.<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Vi må derfor formode, at man i Island har genfortalt myterne på en anden måde og lagt vægt på andre elementer end man gjorde i det øvrige Norden. Kommunikation mellem landene var dog mulig, og Island var på intet tidspunkt isoleret fra det øvrige Norden. Gennem hele vikingetiden og middelalderen foregik der derfor en livlig, om end ikke regelmæssig kulturel udveksling båret af økonomiske transaktioner mellem alle landene i hele Norden. Udover de geografiske forskelle, var der også sociale variationer, da der har været forskel på hvad overklassen og hvad almuen erfarede, fx rejste kongerne ganske ofte, og havde gode internationale forbindelser.<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> En anden væsentlig begrænsning for vores forståelse er det forhold, at de vigtigste skriftlige kilder blev til i Island i 13. til 14. århundrede, da den før-kristne religion ikke længere var levende.<sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Trods disse forbehold er det i dag den mest udbredte opfattelse i forskningen, at der i det store billede har været en høj grad af kulturel kontinuitet i befolkninger i hele det nordiske område,<sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og at de bevarede kilder bygger på ældre før-kristne beretninger, uden nødvendigvis at være direkte afskrivninger.<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Karakteristik_i_forskningshistorien">Karakteristik i forskningshistorien</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Karakteristik i forskningshistorien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Karakteristik i forskningshistorien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Før <a href="/wiki/Religionsskiftet_i_Norden" class="mw-redirect" title="Religionsskiftet i Norden">religionsskiftet</a> fandtes der ikke nogen egentlige religiøse institutioner og heller ingen doktriner og kanoniske værker, derfor blev der aldrig udviklet et sammenhængende religiøst system. Den germanske religion var altså ikke nogen egentlig <a href="/wiki/Religion" title="Religion">religion</a> i den moderne betydning. De nordiske myter har i stedet udviklet sig fra en <a href="/w/index.php?title=Folkereligion&action=edit&redlink=1" class="new" title="Folkereligion (ikke skrevet endnu)">etnisk religion</a>, som ikke havde haft en grundlægger, men i stedet havde sit udspring i lokale traditioner og forestillinger. Mytologien var derfor et uensartet netværk af <a href="/wiki/Myte" title="Myte">myter</a> og <a href="/wiki/Legende" title="Legende">legender</a>, som blev delt af en større befolkningsgruppe, der sprogligt dog var beslægtede med hinanden. Det betyder også, at der fandtes mange forskellige og parallelle versioner af de samme grundmyter. Denne mytologi blev i sin traditionelle form gengivet mundtligt i <a href="/wiki/Poesi" class="mw-redirect" title="Poesi">poetisk</a> form. De enkelte <a href="/wiki/Ritual" title="Ritual">ritualer</a>, navne på overnaturlige væsener og fortællinger om dem fandtes ikke i en fast nedskrevet form, og de varierede derfor mellem de forskellige germanske stammer, både i tid og rum. Mytologien fungerede i sammenhæng med <a href="/wiki/Ritualer_i_Nordisk_religion" class="mw-redirect" title="Ritualer i Nordisk religion">ritualerne</a>, men havde i realiteten kun lidt at gøre med <a href="/wiki/Tro" title="Tro">tro</a>, som det kendes fra fx kristen <a href="/wiki/Teologi" title="Teologi">teologi</a>. I det før-kristne samfund var religionen mere et spørgsmål om tradition og sædvane, og om et liv i samspil med andre mennesker og naturen og de kræfter, man mente beboede den. Myterne var derfor med til at sætte ritualerne ind i en overordnet <a href="/wiki/Nordisk_kosmologi" title="Nordisk kosmologi">kosmologisk</a> ramme. </p><p>En fremherskende teori i 19. århundredes <a href="/wiki/Evolutionisme" title="Evolutionisme">evolutionistiske</a> religionshistorie, var at religion var en metode til rationelt at forklare naturfænomener og begivenheder, men i mangel af naturvidenskabelig viden måtte man bruge overnaturlige forklaringer. Ifølge denne tilgang var de nordiske myter fortællinger om kræfterne bag det de observerede i verden omkring sig. Det ignorerer dog mytologiens sociale og psykologiske aspekter.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Myterne fungerede ikke blot som forklaring på en bestemt religiøs praksis eller oprindelsen på et naturfænomen, de har haft deres eget selvstændige liv.<sup id="cite_ref-baekgaard_23-0" class="reference"><a href="#cite_note-baekgaard-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I det 20. århundrede har man i traditionel forskning lagt størst vægt på myternes relation til gudsdyrkelsen. Det har været en <a href="/w/index.php?title=Myte-ritualskolen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Myte-ritualskolen (ikke skrevet endnu)">udbredt teori</a>, at de mytologiske fortællingers funktion primært var at blive fremført og genfortalt som led i et <a href="/w/index.php?title=Kultdrama&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kultdrama (ikke skrevet endnu)">kultdrama</a>, hvor <a href="/wiki/Urtid" class="mw-redirect" title="Urtid">urtidens</a> begivenheder blev genskabt med ord og handling. Ifølge denne teori blev kultdramaet opfattet som en nødvendighed for verdens fortsatte eksistens.<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der er imidlertid intet, der tyder på, at alle myter har haft en rituel rolle.<sup id="cite_ref-baekgaard_23-1" class="reference"><a href="#cite_note-baekgaard-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I mange tilfælde kunne de i stedet have haft en kosmologisk eller belærende funktion; ligesom de kunne bruges som eksistentielle forklaringsmodeller. De myter, som udgør den nordiske mytologi, kan derfor også betragtes som udtryk for den ideologi, der prægede den før-kristne kultur, da et andet af myternes formål var at besvare både hvordan og hvorfor verden så ud som den gjorde.<sup id="cite_ref-baeksted28_25-0" class="reference"><a href="#cite_note-baeksted28-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Myterne blev fortalt med udgangspunkt i gudernes verden, men guderne var symbolske repræsentanter for menneskene. Mytologien var således en afspejling af samfundsordenen, og myternes konflikter var symbolske genfortællinger af de konflikter, mytefortællerne kendte fra deres eget liv. De historier, der blev fortalt i myterne, var således ikke bare fortællinger om det store <a href="/wiki/Kosmologi_(religion)" title="Kosmologi (religion)">kosmologiske</a> drama, men også om de <a href="/wiki/Social_ulighed" title="Social ulighed">sociale uligheder</a>, problemer og trusler datidens mennesker oplevede. Det kunne f.eks. være det daglige slid som bonde, mænds dominans over kvinder, og at visse slægter havde større betydning end andre.<sup id="cite_ref-cluniesross51_57_26-0" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross51_57-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> På den baggrund karakteriserer den australske religionsforsker <a href="/wiki/Margaret_Clunies-Ross" class="mw-redirect" title="Margaret Clunies-Ross">Margaret Clunies-Ross</a> de myter, vi kender i dag, som redigerede versioner af utallige mundtlige fortællinger, der blev nedskrevet med særlige formål.<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Myter og forestillinger blev brugt eller kom til udtryk ved situationer, som krævede forklaringer af mytologisk karakter. Det omfattede både dagligdags forhold, religiøse fester, kriser osv. Mytologien bar derfor præg af at blive brugt i meget forskelligartede situationer, uden der fandtes en overordnet regulerende institution. I lighed med andre af verdens mytologier var nordboernes derfor ikke logisk sammenhængende. Vikingetidens nordboer levede sandsynligvis udmærket med selvmodsigelser i deres verdensbillede, nøjagtig ligesom moderne mennesker gør. Jens Peter Schjødt forklarer det med, at en gud f.eks. ikke var et reelt væsen, men en skikkelse, som befandt sig i et <a href="/wiki/Semantik" title="Semantik">semantisk</a> rum. Det betyder, at selvmodsigende forestillinger sagtens kan eksistere ved siden af hinanden, blot de orienterer sig mod det semantiske centrum. Ud fra dette rum genereres gudens karakteristika. Som et eksemple kan nævnes at Odin altid fremstilles som den vidende, og aldrig som dum, hans klogskab kan derimod spille forskellige roller. Et andet eksempel er Loke, hvis læber i den ene myte syes sammen, mens det overhovedet ikke nævnes i den næste.<sup id="cite_ref-schjodt40_41_28-0" class="reference"><a href="#cite_note-schjodt40_41-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kosmologien">Kosmologien</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Kosmologien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Kosmologien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Nordisk_kosmologi" title="Nordisk kosmologi">Nordisk kosmologi</a></span></span></div> <p>Verden var i den nordiske forestillingsverden ikke ubetinget et godt sted, den indeholdt både gode og onde egenskaber. Kosmologien var præget af frygt, og af idéen om en skrøbelig <a href="/wiki/Verdensorden" class="mw-redirect" title="Verdensorden">verdensorden</a>, hvor balancen let kunne forskubbes. Truslen var kaos, repræsenteret af jætterne.<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Grunden var, at den var blevet skabt ved en udåd, nemlig gennem asernes drab på jætteslægtens stamfar, <a href="/wiki/Ymir" class="mw-redirect" title="Ymir">Ymir</a>.<sup id="cite_ref-steinsland111_30-0" class="reference"><a href="#cite_note-steinsland111-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den mest fyldige beskrivelse af den før-kristne <a href="/wiki/Kosmologi_(religion)" title="Kosmologi (religion)">kosmologi</a> findes i Snorre Sturlasons <a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a>. Snorre var imidlertid stærkt præget af både klassisk og kristen litteratur. Indflydelsen fra den brede europæiske tradition ses tydeligt i hans genfortælling af myterne.<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Et eksempel er de lærde middelalderlige teorier om elementlæren i hans genfortælling af de ældste tider i, og dertil etablerede han en topografi for <a href="/wiki/Ginnungagap" title="Ginnungagap">Ginnungagap</a>, med kulde i nord og varme i syd.<sup id="cite_ref-steinsland114_32-0" class="reference"><a href="#cite_note-steinsland114-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-33" class="reference"><a href="#cite_note-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det er dog usikkert i hvor høj grad man i før-kristen tid overhovedet havde en så systematiseret verdensopfattelse. Overordnet set er mytologier sjældent logisk sammenhængende, og den nordiske adskiller sig ikke herved. Vikingetidens nordboer levede sandsynligvis udmærket med selvmodsigelser i deres verdensbillede, nøjagtig ligesom moderne mennesker gør. En gud fx, var ikke en reelt væsen, men en skikkelse, som befandt sig i et semantisk rum. Det betyder, at selvmodsigende forestillinger sagtens kan eksistere ved siden af hinanden, blot de orienterer sig mod det semantiske centrum. Ud fra dette rum generes gudens karakteristika. </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ah,_what_a_lovely_maid_it_is!_by_Elmer_Boyd_Smith.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Ah%2C_what_a_lovely_maid_it_is%21_by_Elmer_Boyd_Smith.jpg/180px-Ah%2C_what_a_lovely_maid_it_is%21_by_Elmer_Boyd_Smith.jpg" decoding="async" width="180" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Ah%2C_what_a_lovely_maid_it_is%21_by_Elmer_Boyd_Smith.jpg/270px-Ah%2C_what_a_lovely_maid_it_is%21_by_Elmer_Boyd_Smith.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/Ah%2C_what_a_lovely_maid_it_is%21_by_Elmer_Boyd_Smith.jpg/360px-Ah%2C_what_a_lovely_maid_it_is%21_by_Elmer_Boyd_Smith.jpg 2x" data-file-width="463" data-file-height="754" /></a><figcaption>Thor iklædes kvindeklæder, for forklædt som Freja at hente Mjølner tilbage fra Trym i Jotunheim. Illustration af Elmer Boyd Smith (1902).</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Myterne">Myterne</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Myterne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Myterne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den store overordnede fortælling i mytologien var historien om forholdet mellem guderne og <a href="/wiki/J%C3%A6tte" title="Jætte">jætterne</a>. De udgjorde yderpolerne i den kosmologiske ramme, og handlingen i de enkelte myter stammede fra spændingerne mellem dem. Det fjendtlige forhold skyldtes det første drab, og hævngerrigheden var i mange tilfælde igangsætter for konflikten i den enkelte myte. Fjendskabet mellem de to ætter ville dog først kulminere ved Ragnarok, hvor de i kamp ville udslette hinanden.<sup id="cite_ref-cluniesross65_34-0" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross65-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den overordnede fortælling i mytologien handlede derfor om, hvordan guderne med efterhånden mere og mere desperate midler forsøger at udskyde det uundgåelige. Aktørernes placering i det kosmologiske rum afgjorde deres roller i mytens fortælling. Verden blev opfattet som en skive, hvor gudernes hjem lå i centrum, og de øvrige væsener befolkninger deres egne hjemverdner uden om. Jætterne og de andre af gudernes fjender, var placeret i periferien længst væk fra centrum, mens menneskene levede midt i mellem. Nederst lå underverdenen, her lå bl.a. dødsriget, men det var også hjem for andre kræfter. Kollektivt optrådte guderne som skabende, styrende, rådende og bindende magter. Noget der i myterne blev udtrykt gennem ord i <a href="/wiki/Neutrum" class="mw-redirect" title="Neutrum">neutrum</a> <a href="/wiki/Pluralis" class="mw-redirect" title="Pluralis">pluralis</a>; fx <i>goð, regin, rögn, bönd</i> og <i>höpt</i>. De var repræsentanter for den rette verdensorden, udtrykt gennem regelbundetheden i døgnets rytme og årets regelmæssige gang med spiring, høst og vinter, år og fred, de sociale grundmønstre og loven. Det forhindrede dog ikke guderne på individuel basis, at omgå reglerne, ligesom der ikke er bevaret forestillinger om at individuelle guddomme vil reagere på krænkelser af loven, hvis det ikke berørte gudens eget funktionsområde.<sup id="cite_ref-35" class="reference"><a href="#cite_note-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I flere af myterne blev handlingen igangsat af en guds begær efter noget, der var placeret i periferien, hvilket medførte en rejse derud for at finde det. Overordnet set kunne myterne udspille sig i to forskellige planer: der var det horisontale, hvor aktørerne rejste mellem de forskellige verdener på det jordiske plan, og der var det vertikale, hvor man rejste til underverdenen. Handlinger, der involverede rejser den modsatte vej, fra periferien til det mytologiske centrum, opfattes altid som negative trusler mod verdensordenen. De gik mod den normale retning, og underminerede derfor asernes magtposition. Balancen blev altid genoprettet af gudernes handlinger, der pegede ud af. I myter, der involverede en horisontal bevægelse mellem gudernes og jætternes verden, lykkedes gudernes planer altid, det samme skete kun sjældent eller aldrig i myter, som omhandlede vertikale rejser til dødsriget og underverdenen. De blev også beskrevet som umådeligt farefulde, og indebar en risiko for, at man aldrig vendte tilbage.<sup id="cite_ref-cluniesroos76_36-0" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesroos76-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ifølge Clunies-Ross skal modsætningen mellem guder og jætter forstås som billeder på tre vigtige modsætningspar i nordboernes verdensforståelse; de var <a href="/wiki/Natur" title="Natur">natur</a> kontra <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kultur</a>, kvindelighed kontra mandlighed og orden kontra uorden.<sup id="cite_ref-37" class="reference"><a href="#cite_note-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Til gengæld var det gode og det onde ikke nødvendigvis en del af denne modsætning. De nordiske guder var ikke udelukkende gode, og deres modstandere var ikke udelukkende onde. De to ætter repræsenterede i stedet to forskellige dele af verden. Jætterne stammede fra urtiden, og havde derfor enorm styrke og besad den største indsigt i verdens indretning, mens guderne var vogtere af verdensordenen.<sup id="cite_ref-38" class="reference"><a href="#cite_note-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Guderne, og især aserne, var associeret med kulturen, mens jætterne var associeret naturen. Kultur og natur blev ikke opfattet som adskilte fænomener. Derimod var kulturen forbedret natur, og var et billede på menneskets samfund. Aserne var erobrere og herskere, men de behøvede også jætternes kræfter, kundskaber, ejendele og frugtbarhed, ligesom menneskene var helt og aldeles afhængige af naturen for at overleve.<sup id="cite_ref-39" class="reference"><a href="#cite_note-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det var guderne, der havde etablerede den kosmiske orden, og de var derved garanter for kulturelle fænomener som fx retfærdighed, lov, visdom og orden. Deres modstandere derimod var repræsentanter for naturens ukontrollabel kræfter, der bl.a. omfattede <a href="/wiki/Chaos" title="Chaos">kaotiske</a> kræfter, frugtbarhed og døden. De udgjorde dermed en konstant trussel, både mod det guderne og menneskene havde opbygget. Fortællingerne beretter derfor om kraftfulde og handlekraftige guider (aser), og om krigere i konstant kamp der var vant til ufred, plyndring og ulykker, mens gudernes modstandere konstant søgte at ændre magtbalancen i verden til deres fordel. Clunies-Ross har foreslået, at der dertil fandtes en gruppe af andre langt farligere uhyrer, der ikke tilhørte jætternes slægt, men som udgjorde deres egen. Det var dyriske væsener, som i myterne fremstilles uden motivation og forklaring af deres handlinger. Gruppen omfattede bl.a. hunden <a href="/wiki/Garm" title="Garm">Garm</a>, <a href="/wiki/Nidhug" title="Nidhug">Nidhug</a>, Midgårdsormen, <a href="/wiki/Gyger" title="Gyger">gygrerne</a> og måske endda <a href="/wiki/Udg%C3%A5rdsloke" title="Udgårdsloke">Udgårdsloke</a>, <a href="/wiki/Surt" title="Surt">Surt</a> og <a href="/wiki/Muspell" class="mw-redirect" title="Muspell">Muspell</a>. Ifølge hende udgjorde de deres helt egen mytologiske gruppe, der kun repræsenterede destruktion og kaos, modsat jætterne, der også var knyttet til positive egenskaber, som fx frugtbarhed og skabelse.<sup id="cite_ref-40" class="reference"><a href="#cite_note-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Andre mytologiske skikkelser var bl.a. <a href="/wiki/Dv%C3%A6rg_(mytologi)" title="Dværg (mytologi)">dværge</a> og mennesker, der dog sjældent spillede andet end en birolle i de myter som guderne optrådte i. Aserne og vanerne sørgede for lov, orden og frugtbarhed, samt gav viden om fortiden og fremtiden, inspiration til <a href="/wiki/Skjaldekunst" title="Skjaldekunst">skjaldekunsten</a>, støttede konger så de sejrede i slag og bød de døde krigere velkommen i deres rige. </p><p>Myterne blev fortalt fra gudernes perspektiv, deres hovedinteresse var opretholdelse af den sociale orden i verden, og derved deres egen magtposition. For at forhindre, at jætterne etablerede deres egen verdensorden, måtte guderne tage alle kneb i brug. Gudernes brug af vold, snyd og bedrag for at nå deres mål og besejre deres fjender kunne retfærdiggøres ved, at det var selve verdens eksistens, der var på spil.<sup id="cite_ref-41" class="reference"><a href="#cite_note-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I realiteten var aserne og jætterne meget nært beslægtede, da Odins egen mor var jætte. Trods det meget tætte forhold, bliver forskellene mellem aser og jætter i meget høj grad understreget i alle myter.<sup id="cite_ref-cluniesross48_42-0" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross48-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det skyldes ifølge Clunies-Ross, at selvom figurerne i myterne optrådte som <a href="/wiki/Antropomorf" class="mw-redirect" title="Antropomorf">antropomorfiske</a> skikkelser, så handlede fortællingerne i høj grad også om ideologi og sociale imperativer. Et vigtigt budskab i mange af myterne var fx, at kulturen var en forbedring af naturen og dens ressourcer. Man var afhængige af naturens rigdomme, men de fik først deres sande værdi i det øjeblik de blev en del af den ordnede kultur, dvs. havde fået form og funktion.<sup id="cite_ref-cluniesross105106_43-0" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross105106-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hjalmars_avsked_av_Orvar_Odd_efter_striden_p%C3%A5_Sams%C3%B6.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/27/Hjalmars_avsked_av_Orvar_Odd_efter_striden_p%C3%A5_Sams%C3%B6.jpg/180px-Hjalmars_avsked_av_Orvar_Odd_efter_striden_p%C3%A5_Sams%C3%B6.jpg" decoding="async" width="180" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/27/Hjalmars_avsked_av_Orvar_Odd_efter_striden_p%C3%A5_Sams%C3%B6.jpg/270px-Hjalmars_avsked_av_Orvar_Odd_efter_striden_p%C3%A5_Sams%C3%B6.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/27/Hjalmars_avsked_av_Orvar_Odd_efter_striden_p%C3%A5_Sams%C3%B6.jpg/360px-Hjalmars_avsked_av_Orvar_Odd_efter_striden_p%C3%A5_Sams%C3%B6.jpg 2x" data-file-width="680" data-file-height="554" /></a><figcaption>Hjalmar tager afsked med <a href="/wiki/Orvar-Odd" title="Orvar-Odd">Orvar-Odd</a> efter kampen på Samsø. Scene fra <a href="/wiki/Hervarar_saga_ok_Hei%C3%B0reks" title="Hervarar saga ok Heiðreks">Hervarar saga ok Heiðreks</a>. Maleri af <a href="/w/index.php?title=M%C3%A5rten_Winge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mårten Winge (ikke skrevet endnu)">Mårten Winge</a> (1866)</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Myter">Myter</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Myter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Myter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De myter, der er overleveret til moderne tid, er blevet bevaret i forskellige former. Nogle som digte, i det der ligner en oprindelig form, andre som prosafortællinger. Hentydninger i den nordiske litteratur, viser dog, at mange myter er gået tabt. I nogle tilfælde kendes flere udgaver af samme fortælling, nogle gange fokus på forskellige episoder.<sup id="cite_ref-44" class="reference"><a href="#cite_note-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Disse forskelligartede fortællinger er i nyere tid blevet samlet til en egentlig mytologi; bl.a. af den danske <a href="/wiki/Religionshistorie" title="Religionshistorie">religionshistoriker</a> <a href="/wiki/Vilhelm_Gr%C3%B8nbech" title="Vilhelm Grønbech">Vilhelm Grønbech</a>. </p><p>Grønbech har medtaget en række heltesagn, der indeholder elementer af mytologisk karaktér, og hvor der optræder guddommelige væsener. Til forskel fra gudemyterne foregik sagnene ikke i en <a href="/wiki/Urtid" class="mw-redirect" title="Urtid">urtid</a>, men i en historisk fortid. I før-kristen tid var skellet mellem det religiøse og det ikke-religiøse imidlertid ikke skarpt, og de to sfærer indvirkede på hinanden.<sup id="cite_ref-45" class="reference"><a href="#cite_note-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Og fordi fortællingerne om fortidens helte foregik i en mytologisk ramme, havde de en funktion indenfor den religiøse sfære.<sup id="cite_ref-cluniesross51_57_26-1" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross51_57-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-baeksted31_46-0" class="reference"><a href="#cite_note-baeksted31-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Nedenfor følger en liste med de myter og fortællinger, Grønbech har inkluderet i sin genfortælling <i>Nordiske myter og sagn</i>.<sup id="cite_ref-47" class="reference"><a href="#cite_note-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Listen består af Grønbechs titel, kategorisering, samt hvilke kildetekster den fortællingen er blevet konstrueret på grundlag af. Dertil er føjet en række fortællinger, der ikke er inkluderet i Grønbechs udvalg. Det drejer sig hovedsageligt om rammefortællingerne for gådelege med mytologisk indhold, eller myter der kun kendes fragmentarisk. Listen omfatter desuden en nyere kategorsiering af Clunies-Ross; hun skelner mellem horisontale myter, der indeholder en bevægelse mellem gudernes og jætternes verden, og vertikale myter, omhandler rejser til dødsriget og underverdenen.<sup id="cite_ref-cluniesroos76_36-1" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesroos76-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hun mener også, at mytologien kan inddeles i fire forskellige tidsepoker; den første kaotiske skabelse, gudernes omskabelse og guldalder, den tredje historiske epoke, præget af konflikten mellem aser og jætter, og det tidsrum de fleste af gudemyterne finder sted i. Den sidste igangsættes af <a href="/wiki/Balders_d%C3%B8d" title="Balders død">Balders død</a> og afsluttes med <a href="/wiki/Ragnarok" title="Ragnarok">undergangen</a>. Den omfatter <a href="/wiki/Mennesket_i_nordisk_religion" title="Mennesket i nordisk religion">menneskenes</a> historie.<sup id="cite_ref-cluniesross235_48-0" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross235-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <table class="wikitable sortable"> <tbody><tr> <th>Titel </th> <th>Grønbechs kategorisering </th> <th>Clunies Ross’ kategorisering<sup id="cite_ref-cluniesroos76_36-2" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesroos76-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </th> <th>Clunies Ross’ epoke<sup id="cite_ref-cluniesross235_48-1" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross235-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </th> <th>Hovedkilder </th> <th>I <i>Nordiske myter og sagn</i> </th></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Skabelsen_(nordisk_mytologi)" title="Skabelsen (nordisk mytologi)">Verdens tilblivelse</a></i> </td> <td>Kosmologiske myter </td> <td>Horisontal </td> <td>1. - 2. </td> <td><i><a href="/wiki/V%C3%B8lvens_sp%C3%A5dom" title="Vølvens spådom">Vølvens spådom</a></i>, <i><a href="/wiki/Vaf%C3%BEr%C3%BA%C3%B0nism%C3%A1l" title="Vafþrúðnismál">Vafþrúðnismál</a></i>, <i><a href="/wiki/Gr%C3%ADmnism%C3%A1l" title="Grímnismál">Grímnismál</a></i>, <i><a href="/wiki/Ynglingesaga" title="Ynglingesaga">Ynglingesaga</a></i>. </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Thors_bes%C3%B8g_hos_Hymer" title="Thors besøg hos Hymer">Tors besøg hos Hymer</a></i> </td> <td>Tor og jætterne </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Hymiskvi%C3%B0a" title="Hymiskviða">Hymiskviða</a></i>, <i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i>, <i><a href="/wiki/Ragnarsdr%C3%A1pa" title="Ragnarsdrápa">Ragnarsdrápa</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Thor_hos_Udg%C3%A5rdsloke" title="Thor hos Udgårdsloke">Tor hos Udgårdsloke</a></i> </td> <td>Tor og jætterne </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Thors_kamp_med_Hrungner" title="Thors kamp med Hrungner">Tors kamp med Hrungner</a></i> </td> <td>Tor og jætterne </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l" title="Skáldskaparmál">Skáldskaparmál</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Thors_bes%C3%B8g_hos_Gejrr%C3%B8d" title="Thors besøg hos Gejrrød">Tors rejse til Geirrød</a> </td> <td>Tor og jætterne </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l" title="Skáldskaparmál">Skáldskaparmál</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Thors_brudef%C3%A6rd" title="Thors brudefærd">Tor henter sin hammer hos Trym</a></i> </td> <td>Tor og jætterne </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/%C3%9Erymskvi%C3%B0a" class="mw-redirect" title="Þrymskviða">Þrymskviða</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Tor_af_Havsg%C3%A5rd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tor af Havsgård (ikke skrevet endnu)">Tor af Havsgård</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Krigen_mellem_aser_og_vaner" title="Krigen mellem aser og vaner">Asernes og vanernes kamp</a></i> </td> <td>Gudemyter </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/V%C3%B8lvens_Sp%C3%A5dom" class="mw-redirect" title="Vølvens Spådom">Vølvens Spådom</a></i>, <i><a href="/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l" title="Skáldskaparmál">Skáldskaparmál</a></i>, <i><a href="/wiki/Heimskringla" title="Heimskringla">Heimskringla</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Muren_omkring_Asg%C3%A5rd" title="Muren omkring Asgård">Muren bygges om Asgård</a></i> </td> <td>Gudemyter </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Fenrisulven_bindes" class="mw-redirect" title="Fenrisulven bindes">Fenrisulven bindes</a></i> </td> <td>Gudemyter </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i>, <i><a href="/wiki/Lokasenna" title="Lokasenna">Lokasenna</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Lokes_v%C3%A6ddem%C3%A5l_med_dv%C3%A6rgene" title="Lokes væddemål med dværgene">Lokes væddemål med dværgene</a></i> </td> <td>Gudemyter </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l" title="Skáldskaparmál">Skáldskaparmál</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Tjasse_bortf%C3%B8rer_Idun" title="Tjasse bortfører Idun">Tjaze bortfører Idun</a></i> </td> <td>Gudemyter </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l" title="Skáldskaparmál">Skáldskaparmál</a></i>, <i><a href="/wiki/Haustl%C3%B6ng" title="Haustlöng">Haustlöng</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Odin_stj%C3%A6ler_skjaldemj%C3%B8den" title="Odin stjæler skjaldemjøden">Odin røver Suttungs mjød</a></i> </td> <td>Gudemyter </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l" title="Skáldskaparmál">Skáldskaparmál</a></i>, <i><a href="/wiki/H%C3%A1vam%C3%A1l" title="Hávamál">Hávamál</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Frejs_elskov" title="Frejs elskov">Freyrs elskov</a></i> </td> <td>Gudemyter </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/Skirnism%C3%A1l" title="Skirnismál">Skírnismál</a></i>, <i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Balders_d%C3%B8d" title="Balders død">Balders død</a></i> </td> <td>Gudemyter </td> <td>Vertikal </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Baldrs_draumar" title="Baldrs draumar">Baldrs draumar</a></i>, <i><a href="/wiki/V%C3%B6lusp%C3%A1" class="mw-redirect" title="Völuspá">Völuspá</a></i>, <i><a href="/wiki/Vaf%C3%BEr%C3%BA%C3%B0nism%C3%A1l" title="Vafþrúðnismál">Vafþrúðnismál</a></i>, <i><a href="/wiki/Lokasenna" title="Lokasenna">Lokasenna</a></i>, <i><a href="/wiki/H%C3%BAsdr%C3%A1pa" title="Húsdrápa">Húsdrápa</a></i>, <i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i>, <i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Lokes_straf" class="mw-redirect" title="Lokes straf">Lokes straf</a></i> </td> <td>Gudemyter </td> <td>Vertikal </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Lokasenna" title="Lokasenna">Lokasenna</a></i>, <i><a href="/wiki/V%C3%B6lusp%C3%A1" class="mw-redirect" title="Völuspá">Völuspá</a></i>, <i><a href="/wiki/Hyndlulj%C3%B3%C3%B0" title="Hyndluljóð">Hyndluljóð</a></i>, <i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Ragnarok" title="Ragnarok">Ragnarok</a></i> </td> <td>Kosmologiske myter </td> <td>Vertikal </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/V%C3%B6lusp%C3%A1" class="mw-redirect" title="Völuspá">Völuspá</a></i>, <i><a href="/wiki/Vaf%C3%BEr%C3%BA%C3%B0nism%C3%A1l" title="Vafþrúðnismál">Vafþrúðnismál</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Helgakvi%C3%B0a_Hundingsbana_II&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helgakviða Hundingsbana II (ikke skrevet endnu)">Helgakviða Hundingsbana II</a></i>, <i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i>, <i><a href="/wiki/Bergb%C3%BAa_%C3%BE%C3%A1ttr" title="Bergbúa þáttr">Bergbúa þáttr</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i>Krist og de gamle guder</i> </td> <td>- </td> <td>- </td> <td>- </td> <td><i><a href="/wiki/Heimskringla" title="Heimskringla">Heimskringla</a></i>, <i><a href="/wiki/Olav_Tryggvasons_saga" title="Olav Tryggvasons saga">Olav Tryggvasons saga</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i>Vatsdølerne</i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/w/index.php?title=Vatnsd%C3%A6la_saga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vatnsdæla saga (ikke skrevet endnu)">Vatnsdæla saga</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/V%C3%B8lund_Smed" title="Vølund Smed">Vølund</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/V%C3%B8lundkvadet" title="Vølundkvadet">Vølundkvadet</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=%C3%9Ei%C3%B0rekssaga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Þiðrekssaga (ikke skrevet endnu)">Þiðrekssaga</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Deor&action=edit&redlink=1" class="new" title="Deor (ikke skrevet endnu)">Deor</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Waldere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Waldere (ikke skrevet endnu)">Waldere</a></i>, <i><a href="/wiki/Beovulf-kvadet" class="mw-redirect" title="Beovulf-kvadet">Beowulf</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/w/index.php?title=Hading&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hading (ikke skrevet endnu)">Hading</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/w/index.php?title=Hjadningekampen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hjadningekampen (ikke skrevet endnu)">Hjadningekampen</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l" title="Skáldskaparmál">Skáldskaparmál</a></i>, <i><a href="/wiki/Ragnarsdr%C3%A1pa" title="Ragnarsdrápa">Ragnarsdrápa</a></i>, <i><a href="/wiki/S%C3%B6rla_%C3%BE%C3%A1ttr" title="Sörla þáttr">Sörla þáttr</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Sk%C3%AD%C3%B0ar%C3%ADma&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skíðaríma (ikke skrevet endnu)">Skíðaríma</a></i>, <i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i>. <i><a href="/w/index.php?title=Deor&action=edit&redlink=1" class="new" title="Deor (ikke skrevet endnu)">Deor</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/w/index.php?title=Amled&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amled (ikke skrevet endnu)">Amled</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i>, <i><a href="/wiki/Lejrekr%C3%B8niken" class="mw-redirect" title="Lejrekrøniken">Lejrekrøniken</a></i>, <i><a href="/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l" title="Skáldskaparmál">Skáldskaparmál</a></i>, <i><a href="/wiki/Rolf_Krakes_saga" title="Rolf Krakes saga">Rolf Krakes saga</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Uffe_den_Spage" title="Uffe den Spage">Uffe</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i>. <i><a href="/wiki/Beovulf-kvadet" class="mw-redirect" title="Beovulf-kvadet">Beowulf</a></i>, <i><a href="/wiki/Historia_brevis_regum_Dacie" class="mw-redirect" title="Historia brevis regum Dacie">Historia brevis regum Dacie</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i>Hrafnistamændene</i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/w/index.php?title=Hrafnistumannas%C3%B6gur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrafnistumannasögur (ikke skrevet endnu)">Hrafnistumannasögur</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Tyrfing-cirklen" title="Tyrfing-cirklen">Tyrfing</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Hervararkvi%C3%B0a" title="Hervararkviða">Hervararkviða</a></i>, <i><a href="/wiki/Hervarar_saga_ok_Hei%C3%B0reks" title="Hervarar saga ok Heiðreks">Hervarar saga ok Heiðreks</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Siklingerne" title="Siklingerne">Siklingerne</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l" title="Skáldskaparmál">Skáldskaparmál</a></i>, <i><a href="/wiki/Hversu_Noregr_bygg%C3%B0ist" title="Hversu Noregr byggðist">Hversu Noregr byggðist</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Skjoldungerne" title="Skjoldungerne">Skjoldungerne og Hadubarderne</a></i> <dl><dd><i>Kong Skjold</i></dd> <dd><i>Frodes kværn</i></dd> <dd><i>Hroar og Helge</i></dd> <dd><i>Helge og Olof</i></dd> <dd><i><a href="/wiki/Bjovulfskvadet" class="mw-redirect" title="Bjovulfskvadet">Bjovulfs kamp med Grendel</a></i></dd> <dd><i>Hroar og Ingjald</i></dd> <dd><i><a href="/wiki/Rolf_Krake" title="Rolf Krake">Hrolf Krake</a></i></dd></dl> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i>, <i><a href="/wiki/Skjoldungesaga" title="Skjoldungesaga">Skjoldungesaga</a></i>, <i><a href="/wiki/Ynglingesaga" title="Ynglingesaga">Ynglingesaga</a></i>, <i><a href="/wiki/Beovulf-kvadet" class="mw-redirect" title="Beovulf-kvadet">Beowulf</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Ynglingerne" class="mw-redirect" title="Ynglingerne">Ynglingerne</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Ynglingatal" title="Ynglingatal">Ynglingatal</a></i>, <i><a href="/wiki/Beovulf-kvadet" class="mw-redirect" title="Beovulf-kvadet">Beowulf</a></i>, <i><a href="/wiki/%C3%8Dslendingab%C3%B3k" title="Íslendingabók">Íslendingabók</a></i>, <i><a href="/wiki/Historia_Norvegi%C3%A6" title="Historia Norvegiæ">Historia Norvegiæ</a></i>, <i><a href="/wiki/Ynglingesaga" title="Ynglingesaga">Ynglingesaga</a></i>, <i><a href="/wiki/Hversu_Noregr_bygg%C3%B0ist" title="Hversu Noregr byggðist">Hversu Noregr byggðist</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Helge_Hj%C3%B8rvards%C3%B8n" class="mw-redirect" title="Helge Hjørvardsøn">Helge Hjørvardsøn</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Helgakvi%C3%B0a_Hj%C3%B6rvar%C3%B0ssonar" title="Helgakviða Hjörvarðssonar">Helgakviða Hjörvarðssonar</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/w/index.php?title=Ylfingerne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ylfingerne (ikke skrevet endnu)">Ylfingerne</a></i> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Helgakvi%C3%B0a_Hundingsbana_I" title="Helgakviða Hundingsbana I">Helgakviða Hundingsbana I</a></i>, <i><a href="/wiki/Heimskringla" title="Heimskringla">Heimskringla</a> </i>, <i><a href="/wiki/Beovulf-kvadet" class="mw-redirect" title="Beovulf-kvadet">Beowulf</a></i>, <i><a href="/wiki/Widsith" title="Widsith">Widsith</a></i>, <i><a href="/wiki/Hyndlulj%C3%B3%C3%B0" title="Hyndluljóð">Hyndluljóð</a></i>, <i> <a href="/wiki/S%C3%B6gubrot_af_nokkrum_fornkonungum" class="mw-redirect" title="Sögubrot af nokkrum fornkonungum">Sögubrot</a></i>, <i><a href="/wiki/V%C3%B8lsungesaga" class="mw-redirect" title="Vølsungesaga">Vølsungesaga</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/V%C3%B8lsungerne" title="Vølsungerne">Vølsungerne</a></i> <dl><dd><i>Andvareskatten</i></dd> <dd><i>Sigmund og Signy</i></dd> <dd><i>Sigurd Fafnersbane</i></dd> <dd><i>Sigurd og Brynhild</i></dd> <dd><i>Gjukungerne og Atle</i></dd> <dd><i>Jørmunreks død</i></dd></dl> </td> <td>Sagaer og slægtssagn </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/V%C3%B8lsungesaga" class="mw-redirect" title="Vølsungesaga">Vølsungesaga</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Dr%C3%A1p_Niflunga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dráp Niflunga (ikke skrevet endnu)">Dráp Niflunga</a></i>, <i><a href="/wiki/Nibelungenlied" title="Nibelungenlied">Nibelungenlied</a></i>, <i><a href="/wiki/Helgakvi%C3%B0a_Hundingsbana_I" title="Helgakviða Hundingsbana I">Helgakviða Hundingsbana I</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Helgakvi%C3%B0a_Hundingsbana_II&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helgakviða Hundingsbana II (ikke skrevet endnu)">Helgakviða Hundingsbana II</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Hr%C3%B3mundar_saga_Gripssonar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrómundar saga Gripssonar (ikke skrevet endnu)">Hrómundar saga Gripssonar</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Gu%C3%B0r%C3%BAnarkvi%C3%B0a&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guðrúnarkviða (ikke skrevet endnu)">Guðrúnarkviða I, II og III</a></i> </td> <td>Ja </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Alvism%C3%A1l" class="mw-redirect" title="Alvismál">Alvismál</a></i> </td> <td>- </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i>Alvismál</i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/H%C3%A1vam%C3%A1l" title="Hávamál">Hávamál</a></i> </td> <td>- </td> <td>Vertikal </td> <td>2. </td> <td><i>Hávamál</i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Vaf%C3%BEr%C3%BA%C3%B0nism%C3%A1l" title="Vafþrúðnismál">Vafþrúðnismál</a></i> </td> <td>- </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i>Vafþrúðnismál</i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Gr%C3%ADmnism%C3%A1l" title="Grímnismál">Grímnismál</a></i> </td> <td>- </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i>Grímnismál</i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Thor_og_f%C3%A6rgemanden" title="Thor og færgemanden">Hárbarðsljóð</a></i> </td> <td>- </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i>Hárbarðsljóð</i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Hyndlulj%C3%B3%C3%B0" title="Hyndluljóð">Hyndluljóð</a></i> </td> <td>- </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i>Hyndluljóð</i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/St%C3%A6rkodder" title="Stærkodder">Stærkodder</a></i> </td> <td>- </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a>, <a href="/wiki/Beovulf-kvadet" class="mw-redirect" title="Beovulf-kvadet">Beowulf</a>, <a href="/wiki/Hervarar_saga_ok_Hei%C3%B0reks" title="Hervarar saga ok Heiðreks">Hervarar saga ok Heiðreks</a>, <a href="/w/index.php?title=Gautreks_saga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gautreks saga (ikke skrevet endnu)">Gautreks saga</a>, Skáldskaparmál, <a href="/wiki/Lausav%C3%ADsa" title="Lausavísa">lausavísa</a>, Ynglingesaga, Sögubrot af nokkrum fornkonungum, <a href="/wiki/Norna-Gests_%C3%BE%C3%A1ttr" title="Norna-Gests þáttr">Norna-Gests þáttr</a>, <a href="/wiki/Annales_Ryenses" class="mw-redirect" title="Annales Ryenses">Annales Ryenses</a></i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Regnar_Lodbrog" title="Regnar Lodbrog">Regnar Lodbrog</a></i> </td> <td>- </td> <td>- </td> <td>4. </td> <td><i><a href="/wiki/Ragnarsdr%C3%A1pa" title="Ragnarsdrápa">Ragnarsdrápa</a></i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Rigs_vandring" title="Rigs vandring">Rigs vandring</a></i> </td> <td>- </td> <td>Horisontal </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/R%C3%ADgs%C3%BEula" class="mw-redirect" title="Rígsþula">Rígsþula</a></i> fra <i><a href="/wiki/Codex_Wormianus" title="Codex Wormianus">Codex Wormianus</a>, <a href="/wiki/Skjoldungesaga" title="Skjoldungesaga">Skjoldungesaga</a>, <a href="/wiki/Ynglingesaga" title="Ynglingesaga">Ynglingesaga</a></i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i><a href="/wiki/Lokasenna" title="Lokasenna">Lokes skænderi</a></i> </td> <td>- </td> <td>Horisontal </td> <td>4. </td> <td><i>Lokasenna</i> </td> <td>Nej </td></tr> <tr> <td><i>Heimdall og Lokes kamp om <a href="/wiki/Br%C3%ADsingamen" class="mw-redirect" title="Brísingamen">Brísingamen</a></i> </td> <td>- </td> <td>- </td> <td>3. </td> <td><i><a href="/wiki/H%C3%BAsdr%C3%A1pa" title="Húsdrápa">Húsdrápa</a></i> </td> <td>Nej </td></tr></tbody></table> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kosmologien_2">Kosmologien</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Kosmologien" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Kosmologien"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/33/Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg/180px-Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg" decoding="async" width="180" height="212" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/33/Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg/270px-Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/33/Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg/360px-Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg 2x" data-file-width="902" data-file-height="1060" /></a><figcaption>Ymir dræbes af Odin, <a href="/wiki/Vile_og_Ve" title="Vile og Ve">Vile og Ve</a>, så Jorden kan skabes af hans krop. Dette drab lægger grunden til fjendskabet mellem asernes og jætternes ætter. Illustration <a href="/wiki/Lorenz_Fr%C3%B8lich" title="Lorenz Frølich">Lorenz Frølich</a> (1908).</figcaption></figure> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Skabelsen_(nordisk_mytologi)" title="Skabelsen (nordisk mytologi)">Skabelsen (nordisk mytologi)</a></span></span></div> <p>I de norrøne skrifter var <a href="/wiki/Kosmogoni" title="Kosmogoni">skabelsesmyten</a> fortalt som en ordning af et univers i tid og rum hvor verden blev løftet ud af et ubeskriveligt <a href="/wiki/Ginnungagap" title="Ginnungagap">Ginnungagap</a>.<sup id="cite_ref-49" class="reference"><a href="#cite_note-49"><span class="cite-bracket">[</span>49<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det var den begivenhed, som fastlagde og definerede de grundlæggende regler for både samfundet og religionen.<sup id="cite_ref-autogeneret2_50-0" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret2-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Odin var den dominerende skikkelse i skabelsesberetningen, men han gjorde det aldrig alene, og skabte aldrig ud af intet. Selvom den mandlige skaberkraft var den dominerende i fortællingerne, det betyder det nemlig ikke at den kvindelige ikke fandtes. Vægten ligger på den maskuline, udfarende og aggressive skaberkraft, mens den feminine og mere passive skubbes i baggrunden. Alligevel findes der flere tegn på, at jættekvinder også spillede en aktiv rolle i dele af skabelsesprocessen.<sup id="cite_ref-steinsland111_30-1" class="reference"><a href="#cite_note-steinsland111-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Clunies-Ross har på den baggrund betegnet skabelsesmyten som asernes gennemtvingelse af et bestemt samfundssystem, hvor de selv, og de egenskaber, de repræsenterede, fik forrang.<sup id="cite_ref-cluniesross93_51-0" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross93-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I Norden kaldte man "stedet" før verdens skabelse Ginnungagap, det var et uhyre svælg, der var fyldt med energier og potentiale, men som også var uden form og orden. De første væsener i denne verden var Ymir, han beskrives som androgyn, frugtbar, men også passiv og ubevidst (sovende), det andet var koen Audhumbla, som <a href="/wiki/Gro_Steinsland" title="Gro Steinsland">Gro Steinsland</a> beskriver som en repræsentant for feminin omsorg, fordi den sørger for mælk til Ymir.<sup id="cite_ref-autogeneret1_52-0" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret1-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Af Ymir udsprang jætternes slægt, der således blev den første i verden. Fra koen stammede en anden slægt, Bures, da den slikkede ham fri af stenen. Bures slægt var <a href="/wiki/Aser" title="Aser">aserne</a>, kaldet Burs sønner. De havde både bevidsthed og fri vilje, og var derfor i stand til at skabe verden ud fra potentialet i Ginnungagap.<sup id="cite_ref-53" class="reference"><a href="#cite_note-53"><span class="cite-bracket">[</span>53<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Sammen med sine brødre slog Odin Ymir ihjel, og de omformede derpå hans krop, så den blev til verden, som vi kender den, med landjord, hav, himmel og bjerge. Odin byggede sin egen borg i centrum, og hans fjender blev sendt ud i mod periferien. Men Odin og asernes omskabelse var kun mulig gennem drabet på deres egen stamfar på mødrene side. Det var, som Steinsland beskriver det, et <a href="/wiki/Ofring" title="Ofring">offer</a>, der leverede materiale til verden.<sup id="cite_ref-autogeneret1_52-1" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret1-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den allerførste tid efter skabelsen beskrives som en lykkelig guldalder, men den blev afbrudt af tre jættekvinders ankomst til Asgård. Det var et signal om, at guderne ikke besad den totale kontrol over verden. Clunies-Ross foreslår, at deres tilstedeværelse repræsenterede muligheden for <a href="/wiki/Exogam" class="mw-redirect" title="Exogam">exogame</a> forhold, hvilket guderne imidlertid forbød, da de frygtede konsekvenserne for deres magtposition, hvis de tillod ægteskaber på tværs af slægterne. Og at de introducerede seksuel reproduktion, og dermed livet og døden.<sup id="cite_ref-54" class="reference"><a href="#cite_note-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><a href="/wiki/Dv%C3%A6rg_(nordisk_religion)" class="mw-redirect" title="Dværg (nordisk religion)">Dværgene</a> og <a href="/wiki/Menneske_(nordisk_religion)" class="mw-redirect" title="Menneske (nordisk religion)">menneskene</a> blev skabt for at imødegå truslen fra jætterne (se nærmere: <a href="/wiki/Ask_og_Embla" title="Ask og Embla">Ask og Embla</a>).<sup id="cite_ref-autogeneret2_50-1" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret2-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> En anden kvinde, <a href="/wiki/Gullveig" class="mw-redirect" title="Gullveig">Gullveig</a>, der også ankommer til Asgård i urtiden, ender med at blive dræbt. Gullveigsmyten er svær at tyde, Steinsland spekulerer i, at hun måske var et aspekt af <a href="/wiki/Freja" title="Freja">Freja</a> som <a href="/wiki/Sejd" title="Sejd">sejdudøver</a>? Det, der kan læses ud af mytefragmentet i <a href="/wiki/V%C3%B8lvens_sp%C3%A5dom" title="Vølvens spådom">Vølvens spådom</a>, er at hendes død førte til <a href="/wiki/Krigen_mellem_aser_og_vaner" title="Krigen mellem aser og vaner">krig mellem de to gudeslægter</a>, aser og <a href="/wiki/Vaner_(nordisk_mytologi)" class="mw-redirect" title="Vaner (nordisk mytologi)">vaner</a>. En mands drab på en kvinde var i det nordiske samfund en <a href="/wiki/Nidding" title="Nidding">niddingsdåd</a>.<sup id="cite_ref-55" class="reference"><a href="#cite_note-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Resultatet af krigen, var at vanerne også blev underlagt asernes dominans, men blev dog placeret over alle andre slægter. Denne inferiøre position skyldtes deres dumhed under fredsafslutningen, hvor de afviste de gidsler aserne udvekslede, fordi de ikke forstod deres værdi, og sendte deres egne bedste mænd, <a href="/wiki/Njord" title="Njord">Njord</a> og <a href="/wiki/Frej" title="Frej">Frej</a>, til aserne.<sup id="cite_ref-56" class="reference"><a href="#cite_note-56"><span class="cite-bracket">[</span>56<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der er ingen myte eller noget mytefragment, som peger hen på eksistensen forestillinger om en skabelse <i>ex nihilo</i>, som det fx kendes fra kristen tradition. Skabelse foregik i nordisk sammenhæng ud fra noget, der allerede eksisterede, om end i ufærdig og rå tilstand. Fokus lå derfor på håndværksmæssige færdigheder, og koncepter som inspiration og håndværk var nært forbundne. Clunies-Ross ser dette som en af grundene til, at feminin skaberkraft blev nedtonet, idet kvinder kun skabte ufærdige ting, der først fik guddommelighed gennem mandlig omskabelse.<sup id="cite_ref-57" class="reference"><a href="#cite_note-57"><span class="cite-bracket">[</span>57<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Death_of_Baldr_by_George_Wright.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cf/Death_of_Baldr_by_George_Wright.jpg/180px-Death_of_Baldr_by_George_Wright.jpg" decoding="async" width="180" height="288" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cf/Death_of_Baldr_by_George_Wright.jpg/270px-Death_of_Baldr_by_George_Wright.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cf/Death_of_Baldr_by_George_Wright.jpg/360px-Death_of_Baldr_by_George_Wright.jpg 2x" data-file-width="1354" data-file-height="2170" /></a><figcaption><i>Balders død</i> af George Wright, 1908. Denne begivenhed markerede afslutningen på den mytiske tid og begyndelsen på historien, der fører frem til Ragnarok.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Undergangen">Undergangen</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Undergangen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Undergangen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Ragnarok" title="Ragnarok">Ragnarok</a></span></span></div> <p>Ragnarokforestillingen går som en rød tråd gennem store dele af mytologien. Den har ganske sikkert gamle rødder, men Steinsland mener, at den i vikingetiden har fået stærkere betydning gennem påvirkning fra de kristne <a href="/wiki/Dommedag" title="Dommedag">dommedagsforestillinger</a>. Både fordi kristendommen i sig selv blev mere udbredt i Norden da, men også fordi <a href="/wiki/Eskatologi" title="Eskatologi">eskatologi</a> fik større betydning indenfor kristendommen i perioden omkring år 1000. Steinsland mener endvidere, at de kilder, hvor Ragnaroksmotivet dominerer stammer sandsynligvis fra miljøet omkring <a href="/wiki/Ladejarlerne" title="Ladejarlerne">Ladejarlerne</a>. Forestillingen om verdens undergang var især præget af tre motiver: Kosmiske katastrofe, sammenbruddet af den sociale orden og kampen mellem guder og jætter.<sup id="cite_ref-58" class="reference"><a href="#cite_note-58"><span class="cite-bracket">[</span>58<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I mytologien var asernes væsentlige fordel i forhold til de andre magter deres overlegne intelligens, og ved hjælp af den, kunne de tilegne sig kundskaber og kræfter, der kunne afværge verdens <a href="/wiki/Sk%C3%A6bne" title="Skæbne">skæbne</a>, så kaosmagterne ikke fik overtaget. Efter Gullveigsepisoden fulgte imidlertid den næste katastrofe for guderne, <a href="/wiki/Balders_d%C3%B8d" title="Balders død">Balders død</a>. Det var en udstilling af gudernes ultimative magtesløshed overfor de destruktive kræfter i verden. Og det betød, at det ikke længere var muligt at standse den negative udvikling, som vil føre til det ordnede univers’ undergang.<sup id="cite_ref-59" class="reference"><a href="#cite_note-59"><span class="cite-bracket">[</span>59<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ved det sidste slag i verden, skulle guderne stå overfor jætternes hær, der var forenet med de største og farligste uhyrer. Det var drabet på Ymir, som gav jætterne grund til hævn, for i det nordiske slægtssamfund var et drab på ét medlem af slægten et slag mod hele slægten.<sup id="cite_ref-cluniesross65_34-1" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross65-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><br /> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Mytologiske_væsener"><span id="Mytologiske_v.C3.A6sener"></span>Mytologiske væsener</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Mytologiske væsener" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Mytologiske væsener"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De mytologiske skikkelser tilhørte forskellige slægter af overnaturlige væsener, der under ét ofte blev omtalt som vætter. Nogen af dem optræder som navngivne individer i mange myter, og deres tilhørsforhold til bestemte slægter er utvetydige. Andres familieforbindelser og karaktér er mere gådefulde. Både guderne og jætterne udgjorde deres egne socialgrupper, der fungerede i parallelle samfund, der bestod af familier og klaner. Selv jætterne levede i familiemønstre, der lignede menneskenes og gudernes. Clunies-Ross mener på den baggrund, at jætterne ikke blev opfattet som egentlige kaosvæsener, da de i realiteten levede i velordnede samfund. Årsagen til konflikten mellem guder og jætter lå, ifølge hende, snarere i at aserne nægtede jætterne, at få del i deres egen magt og behandle dem som ligeværdige. I periferien af den mytologiske verden var der grupper af væsener, der tilsyneladende ingen sociale strukturer havde, fx levede de ofte som enlige forældre, og børnene havde dyreform. </p><p>I den mytologiske verden var der tre hovedgrupper, der havde hovedrollen i myterne; aser, vaner og jætter. Dertil kom subklasser af de dominerende slægter; bl.a. <a href="/wiki/Dv%C3%A6rg_(mytologi)" title="Dværg (mytologi)">dværge</a>, <a href="/wiki/Alf_(nordisk_mytologi)" title="Alf (nordisk mytologi)">alfer</a> og <a href="/wiki/Menneske_(nordisk_mytologi)" class="mw-redirect" title="Menneske (nordisk mytologi)">mennesker</a>.<sup id="cite_ref-60" class="reference"><a href="#cite_note-60"><span class="cite-bracket">[</span>60<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den sociale orden, der kendetegnede mytologien, svarede til den virkelige verden, her var de selvejende bønder den dominerende samfundsklasse. Den øvrige del af befolkningen, som udgjorde majoriteten og som bestod af tjenestefolk, frigivne og trælle, kunne ikke agere frit på samme måde som bondens familie, de var totalt afhængige af husherren og fruen.<sup id="cite_ref-61" class="reference"><a href="#cite_note-61"><span class="cite-bracket">[</span>61<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Jætterne fungerede ikke kun som repræsentanter for en fjendtligsindet natur, men kunne også være et billede på de ikke velstående befolkningsgrupper eller fremmede.<sup id="cite_ref-cluniesross105106_43-1" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross105106-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den middelalderlige litteratur var særligt fokuserede på de store navngivne guders gerninger, og derfor er det såkaldt høje mytologi der er blevet bevaret til vore dage. Det betyder, at mytologien for de øvrige mytologiske magter kan være langt mere righoldig end hvad det overleverede kildemateriale bærer præg af. I flere tekster er der påvist hentydninger til mytologiske forhold omkring disse magter, der ellers er fuldkommen ukendte.<sup id="cite_ref-steinsland248_62-0" class="reference"><a href="#cite_note-steinsland248-62"><span class="cite-bracket">[</span>62<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Three_kings_or_three_gods.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Three_kings_or_three_gods.jpg/180px-Three_kings_or_three_gods.jpg" decoding="async" width="180" height="230" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Three_kings_or_three_gods.jpg/270px-Three_kings_or_three_gods.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Three_kings_or_three_gods.jpg/360px-Three_kings_or_three_gods.jpg 2x" data-file-width="1566" data-file-height="2000" /></a><figcaption>De tre konger eller konger; svensk billedtæppe fra 12. århundrede. Figurerne er blevet tolket som enten de <a href="/wiki/Helligtrekonger" class="mw-redirect" title="Helligtrekonger">Helligtrekonger</a> eller Odin, Thor og Frej.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Guderne">Guderne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Guderne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Guderne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Guderne (<a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">norrønt</a>: goð/guð) var en magtfuld særgruppe af overnaturlige væsener. Deres indbyrdes forhold var meget forskellige, og de spillede derfor forskellige roller i mytologien.<sup id="cite_ref-63" class="reference"><a href="#cite_note-63"><span class="cite-bracket">[</span>63<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De guder, som optrådte i myterne, var ofte personlige og navngivne, mens andre grupper var mere diffuse, ligesom jætterne hvoraf nogle få optrådte som individuelle figurer, mens andre var anonyme. Andre grupper, som fx <a href="/wiki/Norne" title="Norne">norner</a>, <a href="/wiki/V%C3%B8lve" title="Vølve">vølver</a>, <a href="/wiki/Diser" title="Diser">diser</a> og <a href="/wiki/Valkyrier" class="mw-redirect" title="Valkyrier">valkyrier</a>, optrådte i reglen som kollektiver, selv om enkelte af dem også optræder med navn i forskellige fortællinger. Guderne tilhørte som nævnt ovenfor to slægter, den mest magtfulde og den vi kender flest navne fra, var asernes slægt, den anden var vanernes. De to grupper besad forskellige evner og opførte sig på forskellig vis, og denne opdeling strækker sig tilsyneladende langt tilbage i forhistorisk tid. </p><p>Vaneguderne står primært for rigdom og frugtbarhed, <a href="/wiki/Njord" title="Njord">Njord</a> for søfart, handel og ejendom, mens hans børn <a href="/wiki/Frej" title="Frej">Frej</a> og <a href="/wiki/Freja" title="Freja">Freja</a> står for frugtbarhed og seksualitet. Vanerne, især Freja, var også associeret med <a href="/wiki/Sejd" title="Sejd">sejd</a>, en form for <a href="/wiki/Magi" title="Magi">magi</a> der gjorde udøveren i stand til at kontrollere andre og opnå hemmelig viden, sejd blev dog af nordboerne anset som en farlig og upassende praksis. Nogle myter beretter om en stor <a href="/wiki/Krigen_mellem_aser_og_vaner" title="Krigen mellem aser og vaner">krig</a> mellem de to slægter, der havde fundet sted engang i <a href="/w/index.php?title=Urtiden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Urtiden (ikke skrevet endnu)">urtiden</a>. Siden har de imidlertid indgået en fred og de tre vaneguder Njord, Frej og Freja boede i den mytologiske nutid hos aserne i <a href="/wiki/Asg%C3%A5rd" title="Asgård">Asgård</a>; det var et resultat af en aftale om udveksling af gidsler som sikring af freden. I moderne tid er det blevet foreslået at vanerne repræsenterede en gammel indfødt religion i Norden, mens aserne blev indført sydfra, og at krigen symboliserede dette religionsskifte. Et synspunkt der dog atter stort set er blevet forladt.<sup id="cite_ref-64" class="reference"><a href="#cite_note-64"><span class="cite-bracket">[</span>64<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Asernes slægt omfatter nogle af de mest populære og kendte guder, fx <a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a> og <a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thor</a>. Disse to guddomme fremstår som to vidt forskellige skikkelser. Odin er en kompleks figur med mange attributter, nogle af dem hemmelighedsfulde eller endda en smule skumle. Han er den mest magtfulde figur i den nordiske mytologi, vis og kyndig udi magi, men er også forræderisk og benytter gerne bedrageri for at nå sine mål. I forklædning drager han ofte ud, enten for at tilegne sig rigdom, magi eller for at intervenere i menneskenes affærer. Han fungerer derfor også som krigsgud og støtter magtfulde krigere, selvom han til slut gerne forråder dem, så de dør og derpå kan slutte sig til ham efter døden. I sine kilder fremtræder han især som de professionelle krigeres gud og kongernes gud. Hans mest berømte våben er spyddet <a href="/wiki/Gungner" title="Gungner">Gungner</a>, hans hest er den ottebenede <a href="/wiki/Sleipner" title="Sleipner">Sleipner</a> og hans hjem er <a href="/wiki/Valhal" title="Valhal">Valhalla</a>, hvor han samler de bedste krigere som skal kæmpe for ham i den sidste krig <a href="/wiki/Ragnarok" title="Ragnarok">Ragnarok</a>. Thor fremstilles som en langt simplere og mindre intelligent figur, hvilket har ført til en beskrivelse af ham som en folkelig gud. Han er fysisk meget magtfuld, og bevæbnet med sit kraftigste våben, hammeren <a href="/wiki/Mj%C3%B8lner" title="Mjølner">Mjølner</a> er han et af de allerstærkeste væsener i den nordiske mytologi. Han beskytter Asgård mod angreb udefra og kæmper mod jætter og uhyrer. I nogle historier er han ledsaget af <a href="/wiki/Loke" title="Loke">Loke</a>, en flertydig person der i nogle tilfælde optræder som en vittig spilopmager, og andre gange som en ondsindet forræder, hvis handlinger i sidste ende vil afslutte gudernes herredømme og iværksætte Ragnarok. </p><p>De mytologiske væsener defineredes ud fra en række forskellige faktorer. Den vigtigste var oprindelse og genealogi, dvs. familieforhold. Slægtskabet havde igen betydning for deres domicil, dvs. deres position i det mytologiske landskab. Andre faktorer der karakteriserede det enkelte mytologiske individ var fysiske attributter, karakteristiske ejendele, sociale relationer og de handlinger og rejser de foretog.<sup id="cite_ref-cluniesross48_42-1" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross48-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De magiske ejendele fungerede som eksternaliserede manifestationer af deres natur og handlinger, der både blev markeret gennem fremstillingen og brugen af dem. Gudernes ting forstærkede deres kræfter og gjorde dem næsten uovervindelige.<sup id="cite_ref-65" class="reference"><a href="#cite_note-65"><span class="cite-bracket">[</span>65<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Til aserne knyttede der sig en række begreber relateret til orden, samling og styring, fx bånd og lænker (norrønt: bönd og höpt) og rådsmagt (norrønt: rögn/regin). Det betød ikke at aserne ikke var afhængige af andre magter, som nævnt ovenfor var de ikke almægtige. Deres magt hvilede på kontrol, noget der potentielt kunne brydes. De beboede verdens centrum, hvilket betød, at deres magt blev svagere, jo længere man bevægede ud mod periferien. Længst ude ved verdens kant holdt de farligste, mest utæmmede og de ubundne magter til. Aserne var således ikke <a href="/wiki/Transcendent" title="Transcendent">transcendente</a> guder, der udefra styrede verden, men var selv en del af den.<sup id="cite_ref-66" class="reference"><a href="#cite_note-66"><span class="cite-bracket">[</span>66<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I en kristen <a href="/w/index.php?title=Helgenvita&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helgenvita (ikke skrevet endnu)">helgenvita</a> (<i><a href="/w/index.php?title=Agatha_saga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Agatha saga (ikke skrevet endnu)">Agatha saga</a></i>) fremstilles Odins gerninger som meget lidt daddelværdige, selv for en hedning. John Lindow tolker dette som et tegn på, at guder som Odin og Freja nok blev opfattet som magtfulde skikkelser, men ikke som moralske forbilleder heller ikke i før-kristen tid.<sup id="cite_ref-lindow448_67-0" class="reference"><a href="#cite_note-lindow448-67"><span class="cite-bracket">[</span>67<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><a href="/wiki/Mennesket_i_nordisk_religion" title="Mennesket i nordisk religion">Menneskene</a> spillede kun en lille rolle i myterne. De blev skabt med det formål at være krigere for guderne og fylde verden ud, så jætternes territorium ikke blev stort.<sup id="cite_ref-68" class="reference"><a href="#cite_note-68"><span class="cite-bracket">[</span>68<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I sagnene havde mennesker en betydeligt større rolle. Der er mange strukturelle ligheder mellem de nordiske heltesagn og gudemyter, bl.a. i motiv valget. Sagnene har haft en funktion, der mindede om myterne, dvs. normsættende og ideologisk. Heltesagn var fortællinger om almindelige og dødelige mennesker, men som foregik på et guddommeligt plan. Selvom de giver udtryk for at finde sted i historisk tid, er de derfor rige på mytisk stof.<sup id="cite_ref-baeksted31_46-1" class="reference"><a href="#cite_note-baeksted31-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Offerpladsen,_Bork_vikingehavn.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/19/Offerpladsen%2C_Bork_vikingehavn.JPG/180px-Offerpladsen%2C_Bork_vikingehavn.JPG" decoding="async" width="180" height="135" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/19/Offerpladsen%2C_Bork_vikingehavn.JPG/270px-Offerpladsen%2C_Bork_vikingehavn.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/19/Offerpladsen%2C_Bork_vikingehavn.JPG/360px-Offerpladsen%2C_Bork_vikingehavn.JPG 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption>Moderne rekonstruktion af <a href="/wiki/Vi_(helligsted)" title="Vi (helligsted)">vi</a> fra vikingetiden, <a href="/wiki/Bork_Vikingehavn" title="Bork Vikingehavn">Bork Vikingehavn</a>. Omkring <a href="/wiki/H%C3%B8rg" title="Hørg">hørget</a> ses statuer af Freja, Frej og Odin.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Myte_og_ritual">Myte og ritual</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Myte og ritual" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Myte og ritual"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Ritualer_i_nordisk_religion" title="Ritualer i nordisk religion">Ritualer i nordisk religion</a>.</span></span></div> <p>Mytologien udgør i sig selv ikke et helhedsbillede af religionen, handlinger og sociale manifestationer har ligeså stor betydning.<sup id="cite_ref-69" class="reference"><a href="#cite_note-69"><span class="cite-bracket">[</span>69<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I mytiske sammenhænge blev <a href="/wiki/Ritual" title="Ritual">ritualer</a> udført med det formål at regulere og opretholde den gældende verdensorden, da guderne i myterne brugte rituelle handlinger til at overvinde deres fjender med. Når ritualer optrådte som en del af handlingen i myterne, var det målet at udskyde eller afværge den uafvendelige død. I myterne associeres ritualer således med gudernes ønske om at tilegne sig større styrke eller mentale evner, med det formål at opnå en fordel over deres fjender. De mytiske ritualer fungerede som idealiseret forbillede for de virkelige. Ved at bidrage med en mytologisk begrundelse, skabte myten en direkte forbindelse til mytisk tid, og etablerede et helligt rum, hvor nutid og urtid blev sammensmeltet gennem parallelle handlinger. Ofring var et væsentligt element i flere af myterne. Der optrådte to former for offer, enten af sig selv eller en legemesdel, eller at kollektivet ofrer en fremmed for at afværge en krise. Ofringer fungerede som et forsvar mod det ukendte, ukontrollable og uventede, som fx sygdom, hungersnød, krig osv. I myterne var ofrene antropomorfiske, men i sagaerne var det udelukkende dyr. <a href="/wiki/Menneskeofring" title="Menneskeofring">Menneskeofringer</a> var tilsyneladende forbeholdt konger og adel.<sup id="cite_ref-70" class="reference"><a href="#cite_note-70"><span class="cite-bracket">[</span>70<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den mytologi, der beskrives i Snorres middelalderlige litterære fremstillinger, bærer præg af forfatterens ønske om orden. Han har indordnet guderne efter et klassisk græsk mønster, hvor de tildeles individuelle funktioner. I heldigste fald peger de tilbage til den før-kristne kult, men det er højst usikkert.<sup id="cite_ref-71" class="reference"><a href="#cite_note-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De store navngivne guder, der optræder i myterne, blev hovedsageligt dyrket i officielle sammenhænge. I dagligdagen har andre guddomme sandsynligvis haft større betydning for den enkelte. Der kan have eksisteret lokale mytologier for lokale guddomme. En af dem, <a href="/w/index.php?title=Thorgerd_Helgebrud&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thorgerd Helgebrud (ikke skrevet endnu)">Thorgerd Helgebrud</a>, kan være overeleveret som et brudstykke i <a href="/wiki/H%C3%A5kon_Jarls_saga" title="Håkon Jarls saga">Håkon Jarls saga</a>.<sup id="cite_ref-72" class="reference"><a href="#cite_note-72"><span class="cite-bracket">[</span>72<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De nordiske myter blev ikke nødvendigvis fremført som egentlige skuespil, selvom deres komposition viser indikationer i den retning, fx i form af middelalderlige levn til lyriske og rytmiske fortællinger. Desuden er der hentydninger til brugen af sange i forbindelse med ritualer hos Adam af Bremen.<sup id="cite_ref-baeksted28_25-1" class="reference"><a href="#cite_note-baeksted28-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Efterliv">Efterliv</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Efterliv" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Efterliv"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I <a href="/wiki/Ren%C3%A6ssancen" title="Renæssancen">renæssancen</a> opstod den første akademiske interesse for den før-kristne nordiske mytologi i kølvandet på den klassiske interesse i det øvrige Europa. I den sammenhæng blev <a href="/wiki/Saxo_Grammaticus" title="Saxo Grammaticus">Saxo Grammaticus</a>' <i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i> første gang oversat til dansk i <a href="/wiki/1514" title="1514">1514</a>. I årene derefter begyndte indsamlingen af islandske manuskripter fra middelalderen, og de første bearbejdninger af den ældre islandske litteratur blev udgivet. I <a href="/wiki/1555" title="1555">1555</a> udgav <a href="/wiki/Olaus_Magnus" title="Olaus Magnus">Olaus Magnus</a> sit værk <i><a href="/wiki/Historia_de_gentibus_septentrionalibus" title="Historia de gentibus septentrionalibus">Historia de gentibus septentrionalibus</a></i> om Nordens folkeliv. Og i 17. århundrede blev de første videnskabelige studier af norrøn mytologi offentliggjort. <a href="/wiki/Ole_Worm" title="Ole Worm">Ole Worm</a> var <a href="/wiki/Pioner" title="Pioner">pioner</a> i den forbindelse, og hans arbejde fik derfor stor indflydelse længe efter.<sup id="cite_ref-73" class="reference"><a href="#cite_note-73"><span class="cite-bracket">[</span>73<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I samme periode blev eddadigtene oversat til <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a>, Peder Resens <i>Edda Islandorum</i> fra <a href="/wiki/1665" title="1665">1665</a> var særlig prominent. Den og andre <a href="/wiki/Overs%C3%A6ttelse" title="Oversættelse">oversættelser</a> øgede kraftigt kendskabet til den hedenske nordiske mytologi udenfor Norden. Med den <a href="/wiki/Romantikken" title="Romantikken">romantiske</a> bølge fik vikingernes mytologi et folkeligt gennembrud, og har i nyere tid især spillet en prominent rolle i <a href="/wiki/Nationalromantik" class="mw-redirect" title="Nationalromantik">nationalromantiske</a> sammenhænge, ved f.eks. i digtning og historieskrivning at hævde en særlig nordisk egenart. Denne strømning kan bl.a. genfindes i den danske nationalsang <i><a href="/wiki/Der_er_et_yndigt_land" title="Der er et yndigt land">Der er et yndigt land</a></i>, hvor der er en reference til <a href="/wiki/Freja" title="Freja">Freja</a>, og i det <a href="/wiki/Forsvaret" title="Forsvaret">danske militær</a>, hvor militærbaser i udlandet navngives med udgangspunkt i mytologien; i <a href="/wiki/Irak" title="Irak">Irak</a>: <a href="/w/index.php?title=Camp_Yggdrasil&action=edit&redlink=1" class="new" title="Camp Yggdrasil (ikke skrevet endnu)">Camp Yggdrasil</a>, <a href="/w/index.php?title=Camp_Danevang&action=edit&redlink=1" class="new" title="Camp Danevang (ikke skrevet endnu)">Camp Danevang</a> og <a href="/w/index.php?title=Camp_Einherjer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Camp Einherjer (ikke skrevet endnu)">Camp Einherjer</a>, og i <a href="/wiki/Afghanistan" title="Afghanistan">Afghanistan</a>: <a href="/w/index.php?title=Camp_Viking&action=edit&redlink=1" class="new" title="Camp Viking (ikke skrevet endnu)">Camp Viking</a>. </p><p>Et andet resultat af den øgede folkelige interesse i hedensk mytologi var fremvæksten af rekonstruktionistiske <a href="/wiki/Neopaganisme" class="mw-redirect" title="Neopaganisme">neopaganistiske</a> bevægelser i begyndelsen af 20. århundrede. En af de mest fremtrædende i denne periode var den tysk-østrigske <a href="/wiki/Okkultisme" title="Okkultisme">okkultist</a> <a href="/wiki/Guido_von_List" title="Guido von List">Guido von List</a>. Denne tidlige bevægelse blev efter <a href="/wiki/Anden_verdenskrig" class="mw-redirect" title="Anden verdenskrig">anden verdenskrig</a> delvist kompromitteret af relationer til <a href="/wiki/Nazisme" title="Nazisme">nazismen</a>. Siden 1970'erne har der i både Europa og USA været en genopblomstring af neopaganisme, hovedsageligt manifesteret i <a href="/wiki/Asetro" title="Asetro">asetrosfælleskabet</a>, fx <a href="/wiki/Forn_Si%C3%B0r" title="Forn Siðr">Forn Siðr</a> i Danmark. </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ring33.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/31/Ring33.jpg/180px-Ring33.jpg" decoding="async" width="180" height="251" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/31/Ring33.jpg/270px-Ring33.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/31/Ring33.jpg/360px-Ring33.jpg 2x" data-file-width="600" data-file-height="837" /></a><figcaption>Wotan ser flammerne omkranse den sovende Brünnhilde. Illustration af <a href="/wiki/Arthur_Rackham" title="Arthur Rackham">Arthur Rackham</a> til <a href="/wiki/Wagner" class="mw-redirect" title="Wagner">Wagners</a> <i><a href="/wiki/Die_Walk%C3%BCre" class="mw-redirect" title="Die Walküre">Die Walküre</a></i>.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Moderne_kultur">Moderne kultur</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Moderne kultur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Moderne kultur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi_i_moderne_kultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nordisk mytologi i moderne kultur (ikke skrevet endnu)">Nordisk mytologi i moderne kultur</a>.</span></span></div> <p>Nordisk mytologi fik en fornyet opblomstring i litteraturen og kunsten i tilknytning til den <a href="/wiki/Romantikken" title="Romantikken">romantiske</a> strømning i 19. århundrede.<sup id="cite_ref-74" class="reference"><a href="#cite_note-74"><span class="cite-bracket">[</span>74<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I Danmark har især <a href="/wiki/N.F.S._Grundtvig" title="N.F.S. Grundtvig">N.F.S. Grundtvig</a> haft stor indflydelse på den folkelige opfattelse af mytologien, mens det internationalt især har været <a href="/wiki/Richard_Wagner" title="Richard Wagner">Richard Wagners</a> brug af litterære temaer fra mytologien i sin <a href="/wiki/Opera" title="Opera">operacyklus</a> <i><a href="/wiki/Nibelungens_Ring" title="Nibelungens Ring">Der Ring des Nibelungen</a></i>, der har haft betydning for kendskabet. </p><p>I 1900-tallet har <i><a href="/wiki/Fantasy" title="Fantasy">fantasy</a></i>-litteraturen været stærkt influeret, hovedsageligt pga. <a href="/wiki/J.R.R._Tolkien" title="J.R.R. Tolkien">J.R.R. Tolkiens</a> værker; særligt det <a href="/wiki/Posthum" title="Posthum">posthume</a> værk <i><a href="/wiki/Silmarillion" title="Silmarillion">Silmarillion</a></i> var stærkt påvirket af nordeuropæiske myter og legender. Men det har især været hans roman trilogi <i><a href="/wiki/Ringenes_Herre" title="Ringenes Herre">Ringenes Herres</a></i> popularitet, der lagt grunden for den store udbredelse af figurer baseret på væsener fra nordisk mytologi, fx dværge, elvere og jætter i fantasygenren. Sidenhen har den også været inspirationskilde til værker i andre litterære og populærkulturelle genrer. I Danmark har <a href="/wiki/Peter_Madsen_(tegner)" title="Peter Madsen (tegner)">Peter Madsens</a> tegneserie <i><a href="/wiki/Valhalla_(tegneserie)" title="Valhalla (tegneserie)">Valhalla</a></i> vundet stor popularitet, ligesom <a href="/wiki/Lars-Henrik_Olsen" title="Lars-Henrik Olsen">Lars-Henrik Olsen</a> romanserie om Erik Menneskesøn. I USA og internationalt har bl.a. <a href="/wiki/Marvel_Comics" title="Marvel Comics">Marvel Comics</a>' <i><a href="/wiki/Thor_(Marvel_Comics)" class="mw-redirect" title="Thor (Marvel Comics)">The Mighty Thor</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=American_Gods&action=edit&redlink=1" class="new" title="American Gods (ikke skrevet endnu)">American Gods</a></i> og <i><a href="/wiki/The_Sandman" title="The Sandman">The Sandman</a></i> af <a href="/wiki/Neil_Gaiman" title="Neil Gaiman">Neil Gaiman</a> vundet stor udbredelse. </p><p>Indenfor <a href="/wiki/Heavy_metal" title="Heavy metal">heavy metal</a> er elementer af norrøn mytologi tilbagevendende <a href="/wiki/Emne" title="Emne">temaer</a> hos <a href="/wiki/Band" title="Band">bands</a> som <a href="/wiki/Manowar" title="Manowar">Manowar</a> og <a href="/wiki/Amon_Amarth" title="Amon Amarth">Amon Amarth</a>. Og i Skandinavien er der opstået en hel genre kaldet <a href="/wiki/Viking_metal" title="Viking metal">Viking metal</a>, hvor sange og album baseres på myter og eddadigte. </p><p>I spilverdenen findes der referencer til mytologien i adskillige titler, heriblandt <i><a href="/wiki/World_of_Warcraft" title="World of Warcraft">World of Warcraft</a></i>, <i><a href="/wiki/Age_of_Mythology" title="Age of Mythology">Age of Mythology</a></i>, <i><a href="/wiki/Final_Fantasy" title="Final Fantasy">Final Fantasy</a></i>, <i><a href="/wiki/Ragnarok_Online" title="Ragnarok Online">Ragnarok Online</a></i> og <i><a href="/wiki/Tomb_Raider_Underworld" class="mw-redirect" title="Tomb Raider Underworld">Tomb Raider Underworld</a></i>. </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:R%C3%B6kstenen_2.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d6/R%C3%B6kstenen_2.jpg/180px-R%C3%B6kstenen_2.jpg" decoding="async" width="180" height="240" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d6/R%C3%B6kstenen_2.jpg/270px-R%C3%B6kstenen_2.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d6/R%C3%B6kstenen_2.jpg/360px-R%C3%B6kstenen_2.jpg 2x" data-file-width="960" data-file-height="1280" /></a><figcaption><a href="/wiki/R%C3%B6kstenen" title="Rökstenen">Rökstenen</a> fra <a href="/wiki/%C3%96sterg%C3%B6tland" title="Östergötland">Östergötland</a> indeholder den længste kendte runeindskrift. Teksten er mytologisk, men dens betydning er usikker. Måske er den udtryk for en østnordisk mytologisk tradition, der ikke har efterladt sig spor i andre skriftlige kilder.<sup id="cite_ref-75" class="reference"><a href="#cite_note-75"><span class="cite-bracket">[</span>75<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kilderne">Kilderne</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Kilderne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Kilderne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I før-kristen blev der kun nedskrevet meget få brudstykker af tekst, der kan relateres til mytologien; det drejer sig hovedsageligt om kortfattede <a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">runeindskrifter</a>, som kun giver mening, når de sammenlignes med yngre og mere omfattende kilder. I højmiddelalderen nedskrev kristne lærde de beretninger, som i dag er vores hovedkilder til den nordiske mytologi, men de er i høj grad præget af forfatternes kristne baggrund, og derfor skal de som kilder til den før-kristne mytologi behandles med varsomhed. En anden kildegruppe er de materielle levn, herunder især billeder af mytologiske begivenheder. Men uden hjælp fra de middelalderlige skrifter er det heller ikke muligt at tolke deres motiver. </p><p>Et væsentligt problem i studiet af nordisk mytologi er, at der ikke er overleveret samtidige nordiske kilder til religionen, alt er enten skrevet af udlændinge eller blevet til efter religionsskiftet. Det betyder, at vi i realiteten ikke har andet end indicier. En <a href="/wiki/Pr%C3%A6diken" title="Prædiken">prædiken</a>, som findes i <i><a href="/wiki/Hauksb%C3%B3k" title="Hauksbók">Hauksbók</a></i> fra ca. 1300, er sandsynligvis den ældste nordiske tekst, der er skrevet om nordisk religion. I realiteten er det en oversættelse efter et engelsk forbillede, men den bekræfter, at navnene på de vigtigste nordiske guder var Odin, Thor og Frigg, og at de blev anset som paralleller til de romerske guder Merkur, Jupiter og Venus. Dvs. for forfatteren var der ingen forskel på nordiske og <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">græsk</a>-<a href="/wiki/Romersk_mytologi" title="Romersk mytologi">romerske guder</a>.<sup id="cite_ref-76" class="reference"><a href="#cite_note-76"><span class="cite-bracket">[</span>76<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Mytologien er i høj grad overleveret gennem skjaldedigtning, måske derfor Odin fremstilles som den største gud; Thor er ellers den mest fremtrædende i myterne, mens Odin havde størst betydning for skjaldene.<sup id="cite_ref-77" class="reference"><a href="#cite_note-77"><span class="cite-bracket">[</span>77<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Litteratur krævede i middelalderen store ressourcer, og var derfor forbeholdt de rigeste, kilderne favoriserer derfor overklassens religion.<sup id="cite_ref-78" class="reference"><a href="#cite_note-78"><span class="cite-bracket">[</span>78<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den middelalderlige litteratur var desuden særligt fokuseret på gudernes gerninger, derfor kan mytologien vedrørende de øvrige mytologiske magter været langt mere righoldig end hvad det overleverede kildemateriale bærer præg af. I flere tekster er hentydninger til mytologiske forhold, der ellers er fuldkomment ukendte.<sup id="cite_ref-steinsland248_62-1" class="reference"><a href="#cite_note-steinsland248-62"><span class="cite-bracket">[</span>62<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> John Lindow spekulerer i at Trondhjem måske var et hedensk centrum, i en periode, hvor de norske konger var blevet kristne. Og at det var her hvor mange af de mytologiske tekster, der blev samlet i Island, var blevet til.<sup id="cite_ref-lindow448_67-1" class="reference"><a href="#cite_note-lindow448-67"><span class="cite-bracket">[</span>67<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><br /> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skriftlige_kilder">Skriftlige kilder</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Skriftlige kilder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Skriftlige kilder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Vikingetidens kultur var hovedsagelig mundtlig, men man rådede også over et <a href="/wiki/Skriftsprog" title="Skriftsprog">skriftsprog</a> i form af <a href="/wiki/Runealfabet" title="Runealfabet">runerne</a>. Det egnede sig imidlertid ikke til lange tekster, og blev ikke brugt til overlevering af fx mytologien. Det betyder ikke nødvendigvis at en egentlig skriftkultur var ukendt, da den fandtes i flere af nabolandene. Grunden til at der ikke udviklede sig en skriftkultur i Norden før religionsskiftet var sandsynligvis, at der ikke fandtes et behov for det.<sup id="cite_ref-79" class="reference"><a href="#cite_note-79"><span class="cite-bracket">[</span>79<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den skriftlige nordiske litteratur stammer derfor hovedsageligt fra middelalderen. Den <a href="/wiki/Islandsk_litteratur_i_middelalderen" title="Islandsk litteratur i middelalderen">islandske litteratur</a> er blevet brugt til at rekonstruere al nordisk og germansk religion med. Jens Peter Schjødt mener, at det kan forsvares med at Island ikke på noget tidspunkt var isoleret fra det øvrige Norden. Men han understreger samtidigt, at det er vigtigt at holde sig for øje, at det islandske samfund var meget forskelligt fra det øvrige Nordens, hvilket sandsynligvis må have haft indflydelse på religionen.<sup id="cite_ref-schjodt36_80-0" class="reference"><a href="#cite_note-schjodt36-80"><span class="cite-bracket">[</span>80<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ligesom disse tekster reelt kun indeholder beskrivelser af islændingenes og nordmændenes mytologier. Sammenligninger af især arkæologisk materiale fra den øvrige Norden og de islandske tekster viser dog, at de forestillinger som optræder i bl.a. Eddaerne også har været velkendte i både Danmark og Sverige.<sup id="cite_ref-81" class="reference"><a href="#cite_note-81"><span class="cite-bracket">[</span>81<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Et andet væsentligt problem ved at benytte de islandske tekster er forfatternes religiøse baggrund, der var kristen. <a href="/wiki/Snorre_Sturlason" class="mw-redirect" title="Snorre Sturlason">Snorre Sturlason</a> var bagmanden til den vigtige mytologiske tekst <a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a>. Han var kristen, men besad en meget stor viden om den traditionelle religion. Han var også skjald, og skrev sit værk som en lærebog for yngre skjalde, der i hans samtid tilsyneladende ikke nødvendigvis kendte den mytologiske baggrund for de <a href="/wiki/Kenning" title="Kenning">kenninge</a>, de benyttede i deres skjaldedigte. Vores viden om den nordiske mytologi skyldes i høj grad ham, da hans intention med sit værk var, at uddybe og forklare de ældre religiøse digte.<sup id="cite_ref-schjoedt9_82-0" class="reference"><a href="#cite_note-schjoedt9-82"><span class="cite-bracket">[</span>82<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Snorre Sturlason var dog stærkt præget af <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristendommen</a> og de <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">antikke</a> traditioner. Han lavede en systematiseret fremstilling af den gamle mytologi med udgangspunkt i den græsk-romerske litterære tradition. Den struktur, der præger hans beskrivelse af Nordens gudeverden, var derfor sandsynligvis langt mere systematisk end den reelt havde været i før-kristen tid.<sup id="cite_ref-83" class="reference"><a href="#cite_note-83"><span class="cite-bracket">[</span>83<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Dertil kommer, at Snorres tolkningsmodel til oprindelsen var <a href="/wiki/Euhemerisme" title="Euhemerisme">euhemeristisk</a>, dvs. baseret på idéen om en historisk kerne i myterne. Det var en udbredt forklaringsmodel for hedenske myter i datidens kristne lærdomsmiljø.<sup id="cite_ref-84" class="reference"><a href="#cite_note-84"><span class="cite-bracket">[</span>84<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Både den Ældre Edda, de islandske ættesagaer, Snorre Sturlasons Yngre Edda og de andre af hans skrifter etc. må tolkes på baggrund af at de er skrevet i kristen middelalder og ikke måtte stride mod opfattelsen af det kristne verdensbillede som det eneste sande; verden var skabt af kristendommens Gud, og menneskets syndefald i Edens have var ophav til al hedensk tro og kult, der ville blive besejret af Kristus i tidens fylde ved at slægter og land blev kristnet.<sup id="cite_ref-85" class="reference"><a href="#cite_note-85"><span class="cite-bracket">[</span>85<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Men pga. hans forklaringer og beskrivelser af det mytologiske materiale, benyttes de gerne som udgangspunkt i tolkningen af andre tekster. Den centrale kilde til den nordiske mytologi er den <a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a>. Dateringen af digtene er meget usikker, men indholdet stammer sandsynligvis fra før-kristen tid, mens formen kan være yngre.<sup id="cite_ref-schjoedt9_82-1" class="reference"><a href="#cite_note-schjoedt9-82"><span class="cite-bracket">[</span>82<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Merseburger_Zauberspr%C3%BCche.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d0/Merseburger_Zauberspr%C3%BCche.jpg/180px-Merseburger_Zauberspr%C3%BCche.jpg" decoding="async" width="180" height="286" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d0/Merseburger_Zauberspr%C3%BCche.jpg/270px-Merseburger_Zauberspr%C3%BCche.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d0/Merseburger_Zauberspr%C3%BCche.jpg/360px-Merseburger_Zauberspr%C3%BCche.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="1269" /></a><figcaption>Manuskriptside med trylleformel fra Merseburg, ca. 9. – 10. århundrede.</figcaption></figure> <p>Flere <a href="/wiki/Romersk" class="mw-redirect" title="Romersk">romerske</a> kilder til <a href="/w/index.php?title=Sydgermansk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sydgermansk (ikke skrevet endnu)">sydgermanernes</a> religion stammer helt tilbage fra <a href="/wiki/Romersk_jernalder" title="Romersk jernalder">romersk jernalder</a>. De viser glimt af en mytologi der havde klare paralleller til den, der kendes fra de nordiske middelalderlige kilder. De ældste beskrivelser stammer fra de første århundreder før og efter vor <a href="/wiki/Tidsregning" class="mw-redirect" title="Tidsregning">tidsregning</a>; den eneste af de klassiske tekster, hvor der kan spores paralleller til vikingetidens religion er <a href="/wiki/Publius_Cornelius_Tacitus" class="mw-redirect" title="Publius Cornelius Tacitus">Tacitus</a>’ værk <i><a href="/wiki/Germania_(bog)" class="mw-redirect" title="Germania (bog)">Germania</a></i> fra <a href="/wiki/98" title="98">98 e.v.t.</a>.<sup id="cite_ref-86" class="reference"><a href="#cite_note-86"><span class="cite-bracket">[</span>86<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Fra <a href="/wiki/Germansk_jernalder" title="Germansk jernalder">germansk jernalder</a> kendes også en række romerske og græske kilder, de omfatter biografier om kristne missionærer og fortællinger om de germanske stammers og kongeslægters forhistorie (fx <a href="/wiki/Procopius" title="Procopius">Procopius</a>, <a href="/wiki/Jordanes" title="Jordanes">Jordanes</a>, <a href="/wiki/Gregor_af_Tours" title="Gregor af Tours">Gregor af Tours</a>, <a href="/wiki/Paulus_Diaconus" title="Paulus Diaconus">Paulus Diaconus</a> og <a href="/wiki/Beda_venerabilis" class="mw-redirect" title="Beda venerabilis">Beda</a>). Andre kildetyper omfatter så forskellige teksttyper som lovsamlinger, beslutninger fra <a href="/wiki/Kirkem%C3%B8de" class="mw-redirect" title="Kirkemøde">kirkemøder</a>, dåbsløfter, pavebreve, prædikener, stamtavler for angelsaksiske adelsfamilier og person og stednavne. Disse kilder er dog i reglen vanskelige at tolke, og forståelsen af dem baseres derfor ofte med tilbageslutninger fra andre kilder.<sup id="cite_ref-schjodt36_80-1" class="reference"><a href="#cite_note-schjodt36-80"><span class="cite-bracket">[</span>80<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Angelsaksiske stamtavler Kun ganske få fortællinger med mytologisk indhold er blevet bevaret fra det sydgermanske område, det drejer sig om bl.a. <a href="/wiki/Trylleformlerne_fra_Merseburg" class="mw-redirect" title="Trylleformlerne fra Merseburg">Trylleformlerne fra Merseburg</a> og <a href="/wiki/Nordendorfsp%C3%A6ndet" class="mw-redirect" title="Nordendorfspændet">Nordendorfspændet</a>. De indeholder navne på guddomme, der både er kendte og ukendte i det nordiske materiale. </p><p>Størstedelen af vor viden om den nordiske mytologi er derfor baseret på middelalderlig skjaldekundskab og fortællinger nedskrevet af den tids <a href="/wiki/Munk" title="Munk">munke</a> og <a href="/wiki/Kr%C3%B8nike" title="Krønike">krønikeskrivere</a>. Disse tekster er gerne blevet til med en kristen eller romantisk <a href="/wiki/Historie" title="Historie">historiekonstruktion</a> for øje. En af dem var <a href="/wiki/Adam_af_Bremen" title="Adam af Bremen">Adam af Bremen</a>, der skrev sit værk om ærkebispesædet <a href="/wiki/Hamborg-Bremen" class="mw-redirect" title="Hamborg-Bremen">Hamborg-Bremens</a> historie på bestilling af biskoppen der; det inkluderede et afsnit om Nordens historie og geografi. En anden var den danske <a href="/wiki/Klerk" title="Klerk">klerk</a>, <a href="/wiki/Saxo" class="mw-redirect" title="Saxo">Saxo</a>, der i <i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i> berettede den danske kongemagts rødder tilbage til <a href="/wiki/Sagnkonge" title="Sagnkonge">sagnkongernes</a> tid, og gav derved den daværende danske kongemagt en historisk begrundelse og legitimation, til det trak han både på ældre sandsynligvis mundtligt overleverede sagn og legender og islandsk materiale.<sup id="cite_ref-87" class="reference"><a href="#cite_note-87"><span class="cite-bracket">[</span>87<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Disse skriftlige kilder blev næsten udelukkende skrevet ud fra et mandligt synspunkt, hvilket ifølge Clunies-Ross forklarer det, hvorfor kvindelige aktører fylder så lidt i myterne og har normalt har en passiv rolle. Runesten og stednavne tyder dog på, at kvinder reelt har spillet en større i de nordiske samfund end litteraturen viser. Vi ved imidlertid ikke om der har eksisteret en mytologi med fokus på kvindelige guddomme.<sup id="cite_ref-cluniesross93_51-1" class="reference"><a href="#cite_note-cluniesross93-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Arkæologiske_kilder"><span id="Ark.C3.A6ologiske_kilder"></span>Arkæologiske kilder</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Arkæologiske kilder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Arkæologiske kilder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Bildstenen_Volundstenen.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e6/Bildstenen_Volundstenen.jpg/180px-Bildstenen_Volundstenen.jpg" decoding="async" width="180" height="255" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e6/Bildstenen_Volundstenen.jpg/270px-Bildstenen_Volundstenen.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e6/Bildstenen_Volundstenen.jpg/360px-Bildstenen_Volundstenen.jpg 2x" data-file-width="1988" data-file-height="2821" /></a><figcaption><a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">Runesten</a> med motiv fra <a href="/wiki/V%C3%B8lundkvadet" title="Vølundkvadet">Vølundkvadet</a>, <a href="/wiki/Gotland" title="Gotland">Gotland</a> ca. 700-800.</figcaption></figure> <p>Udover det skriftlige materiale findes en del ikke-skriftlige kilder, der kan supplere de skriftlige kilder, det drejer sig bl.a. om arkæologiske fund. De bevarede nordiske <a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">runesten</a> udgør fx et værdifuldt materiale, som i skrift og afbildning kan indeholde levn til den mytologi, vi præsenteres mere uddybende for i Eddaen. Andre <a href="/wiki/Germaner" class="mw-redirect" title="Germaner">germanske folk</a> har derudover bevaret <a href="/wiki/Sagn" title="Sagn">sagn</a> og <a href="/wiki/Myte" title="Myte">myter</a>, som komplementerer de nordiske fortællinger. En anden fundkategori er <a href="/wiki/Nordisk_f%C3%B8r-kristen_begravelse" title="Nordisk før-kristen begravelse">grave</a>, da <a href="/wiki/Gravgave" title="Gravgave">gravgaver</a> ofte kan tolkes som afspejlinger af forestillinger, der kan genfindes i mytologien.<sup id="cite_ref-88" class="reference"><a href="#cite_note-88"><span class="cite-bracket">[</span>88<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-89" class="reference"><a href="#cite_note-89"><span class="cite-bracket">[</span>89<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I fundmateriale, som stammer helt tilbage fra <a href="/wiki/Stenalder" title="Stenalder">stenalderen</a> er der blevet konstateret tegn på religiøse forestillinger; fx tyder skålformede fordybninger på de sten, der dækkede <a href="/wiki/Stendysse" class="mw-redirect" title="Stendysse">stendysserne</a>, på at man på det tidspunkt ofrede enten til de døde selv, eller til guddomme relateret til dem. Men da der intet skriftligt er overleveret om de religiøse forestillinger menneskene havde i Norden før jernalderen, fordi der ikke er blevet overleveret skriftligt materiale til det, er det imidlertid umuligt at konstatere nogen form for kontinuitet mellem vikingetidens mytologi og stenalderens eller <a href="/wiki/Religion_i_nordisk_bronzealder" title="Religion i nordisk bronzealder">bronzealderens</a>. De afbildninger, som findes på fx <a href="/wiki/Helleristning" title="Helleristning">helleristninger</a> Sydskandinavien, kan derfor ikke tolkes på grundlag af de mere end 2.000 år yngre myter fra Island. </p> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Bracteate_from_Funen,_Denmark_(DR_BR42).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5f/Bracteate_from_Funen%2C_Denmark_%28DR_BR42%29.jpg/180px-Bracteate_from_Funen%2C_Denmark_%28DR_BR42%29.jpg" decoding="async" width="180" height="169" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5f/Bracteate_from_Funen%2C_Denmark_%28DR_BR42%29.jpg/270px-Bracteate_from_Funen%2C_Denmark_%28DR_BR42%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5f/Bracteate_from_Funen%2C_Denmark_%28DR_BR42%29.jpg/360px-Bracteate_from_Funen%2C_Denmark_%28DR_BR42%29.jpg 2x" data-file-width="1641" data-file-height="1540" /></a><figcaption><i>Odin</i>. <a href="/wiki/Brakteat" title="Brakteat">Brakteat</a>, Fyn, fra <a href="/wiki/Germansk_jernalder" title="Germansk jernalder">germansk jernalder</a>. Bærer inskriptionen Den Høje, hvilket i yngre tekster fra vikingetiden var et af Odins tilnavne.</figcaption></figure> <p>Fra <a href="/wiki/Romersk_jernalder" title="Romersk jernalder">romersk</a> og <a href="/wiki/Germansk_jernalder" title="Germansk jernalder">germansk jernalder</a> begynder der at dukke fund op, som med stor sikkerhed kan relateres til den kendte før-kristne mytologi; det drejer sig fx om <a href="/wiki/Guldbrakteat" class="mw-redirect" title="Guldbrakteat">guldbrakteater</a> med afbildninger af <a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a> eller <a href="/wiki/Tyr_(krigsgud)" class="mw-redirect" title="Tyr (krigsgud)">Tyr</a>. Andre er dog blevet udstyret med billeder, hvis motiver er fuldstændigt ukendte for os; fx <a href="/wiki/Guldhornene" title="Guldhornene">guldhornene</a>. Fra 4. århundrede findes også spor efter mytologiske forestillinger, som efterhånden forsvandt igen; her begyndte man flere steder i Norden at begrave de afdøde i skibssætninger eller rigtige både, de skulle bruges til at fragte den døde til dødsriget. I nogle tilfælde er der fundet en mønt i den dødes mund. Det tyder på at den <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">græske myte</a> om <a href="/wiki/Charon_(mytologi)" title="Charon (mytologi)">Charon</a> havde en direkte nordisk parallel.<sup id="cite_ref-90" class="reference"><a href="#cite_note-90"><span class="cite-bracket">[</span>90<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Andre_levn">Andre levn</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Andre levn" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Andre levn"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Hvilke navne der var gudenavne ved vi primært fra middelalderens historier, men forekomsten af de eller beslægtede navne i andre sammenhænge kan også give yderligere information om mytologien. I <a href="/wiki/Folketro" title="Folketro">folketroen</a> er der op til nyere tid overleveret flere forestillinger om afdøde forfædre og naturfænomener, der også kendes fra den før-kristne mytologi. Og beretninger om mytologiske væsener som fx <a href="/wiki/Elverfolk" title="Elverfolk">alfer</a>, <a href="/wiki/Dv%C3%A6rg_(mytologi)" title="Dværg (mytologi)">dværge</a>, <a href="/wiki/Huldrefolk" class="mw-redirect" title="Huldrefolk">huldrefolk</a> o. lign. bygger med stor tydelighed på ældre fortællinger. Med få undtagelser har de kun været mindre guddomme, som har levet videre efter religionsskiftet; en væsentlig undtagelse er Odin, som mange steder i fx Tyskland og Sverige førte den <a href="/wiki/Vilde_jagt" class="mw-redirect" title="Vilde jagt">vilde jagt</a>. Folkloristiske forestillinger kan vise nogle af de karakteregenskaber guder og andre overnaturlige væsener blev tillagt førhen. </p><p><a href="/wiki/Ugedage" title="Ugedage">Ugedagene</a> blev oprindeligt opkaldt efter de vigtigste guder, en praksis, der blev indlånt fra Romerriget. Det navn man brugte i de germanske områder var en parallel til det romerske. Derfor kan nogle af nordboernes opfattelser af deres guder i jernalderen kan påvises, ved at sammenligne dagenes latinske og nordiske navne og de egenskaber, der blev tillagt de <a href="/wiki/Romersk_mytologi" title="Romersk mytologi">romerske guder</a>. Fx er <i>dies Mercurii</i> blev oversat med <a href="/wiki/Onsdag" title="Onsdag">onsdag</a>, hvilket viser at <a href="/wiki/Merkur_(gud)" title="Merkur (gud)">Merkur</a> blev anset som en parallel til Odin. tilsvarende blev <i>dies Jovis</i> (<a href="/wiki/Jupiter_(gud)" title="Jupiter (gud)">Jupiter</a> til <a href="/wiki/Torsdag" title="Torsdag">torsdag</a> (<a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thor</a>) og <i>dies Martis</i> (<a href="/wiki/Mars_(gud)" title="Mars (gud)">Mars</a> til <a href="/wiki/Tirsdag" title="Tirsdag">tirsdag</a> (Tyr).<sup id="cite_ref-91" class="reference"><a href="#cite_note-91"><span class="cite-bracket">[</span>91<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Fordelingen af <a href="/wiki/Stednavn" title="Stednavn">stednavne</a>, der er dannet af gudenavne, kan ofte bruges som indikation af hvilke guder og gudinder, som blev dyrket i bestemte områder. I nordiske stednavne indgår følgende guders navne med sikkerhed: Thor, Njord, <a href="/wiki/Ull" title="Ull">Ull</a>, Frø/<a href="/wiki/Frej" title="Frej">Frej</a>, Odin, Tyr, <a href="/wiki/Frigg" title="Frigg">Frigg</a> og <a href="/wiki/Freja" title="Freja">Freja</a>. Andre navne, der sandsynligvis er blevet brugt omfatter <a href="/wiki/Vidar" class="mw-redirect" title="Vidar">Vidar</a>, <a href="/wiki/Balder" title="Balder">Balder</a>, <a href="/wiki/H%C3%B8der" title="Høder">Høder</a> og <a href="/wiki/Skade_(nordisk_mytologi)" title="Skade (nordisk mytologi)">Skade</a>. De kollektive betegnelser <a href="/wiki/Diser" title="Diser">diser</a>, <a href="/wiki/Vaner" title="Vaner">vaner</a> og alfer forekommer også. Også i <a href="/wiki/Personnavn" title="Personnavn">personnavne</a> indgik der ofte en guds navn, bl.a. følgende Thor, Frø/Frej, Odin, <a href="/wiki/Valkyrie" title="Valkyrie">valkyrienavne</a> og muligvis Tyr, dertil kom også betegnelser på guder, såsom gud, as, ragn/regin (gudemagt), dis og alf. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også"><span id="Se_ogs.C3.A5"></span>Se også</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Se også"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/De_nordiske_guders_familietr%C3%A6" class="mw-redirect" title="De nordiske guders familietræ">De nordiske guders familietræ</a></li> <li><a href="/wiki/Romersk_mytologi" title="Romersk mytologi">Romersk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">Græsk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/Vendisk_mytologi" title="Vendisk mytologi">Vendisk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingetiden" class="mw-redirect" title="Vikingetiden">Vikingetiden</a></li> <li><a href="/wiki/Edda_digtene" class="mw-redirect" title="Edda digtene">Edda digtene</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_saga" class="mw-redirect" title="Nordisk saga">Nordisk saga</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">Nordisk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Hedenskab" title="Hedenskab">Hedenskab</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Referencer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-3"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Bæksted (1984) s. 27</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis Davidson (25/11/1964) s. 213</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text">Schjødt (2007) s. 34</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text">Lindow (2001) s. 437</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Schjødt (2007) s. 38-44</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text">Holtsmark (1989) s. 12</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text">Ström (1985) s. 21</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text">Hedeager (1999) s. 134</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text">Andrén (1991) s. 32</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 22-26</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://steffenthunheim.wordpress.com/2016/09/22/hakon-jarl-i-flateyjarbok-en-kilde-til-nyanser-i-var-kunnskap-om-norron-religion/">Håkon jarl i Flateyjarbók – En kilde til nyanser i vår kunnskap om norrøn religion. – Artikler av Steffen Thunheim</a></span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text">Meulengracht Sørensen (2006) s. 62</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text">Lindow (2001) s. 443-445</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text">Lindow (2001) s. 444</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text">Schjødt (2007) s. 37-38</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text">Andrén (1991) s. 30-31</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 87-89</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">Schjødt (2007) s. 36-37</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 14-15</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text">Schjødt (2007) s. 37</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text">Schjødt (1994)</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text">Baal & Beek (1985) s. 58</span> </li> <li id="cite_note-baekgaard-23"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-baekgaard_23-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-baekgaard_23-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Bæksted (1984)</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text">Grønbech (1924) s. 502</span> </li> <li id="cite_note-baeksted28-25"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-baeksted28_25-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-baeksted28_25-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Bæksted (1984) s. 28</span> </li> <li id="cite_note-cluniesross51_57-26"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-cluniesross51_57_26-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-cluniesross51_57_26-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross s. 51-57</span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross s. 27</span> </li> <li id="cite_note-schjodt40_41-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-schjodt40_41_28-0">^</a></span> <span class="reference-text">Schjødt (2007) s. 40-41</span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">^</a></span> <span class="reference-text">Ström (1985) s. 100</span> </li> <li id="cite_note-steinsland111-30"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-steinsland111_30-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-steinsland111_30-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 111</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) s. 169-172</span> </li> <li id="cite_note-steinsland114-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-steinsland114_32-0">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 113-114</span> </li> <li id="cite_note-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-33">^</a></span> <span class="reference-text">Kure (2010) s. 59</span> </li> <li id="cite_note-cluniesross65-34"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-cluniesross65_34-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-cluniesross65_34-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 65</span> </li> <li id="cite_note-35"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-35">^</a></span> <span class="reference-text">Ström (1985) s.101</span> </li> <li id="cite_note-cluniesroos76-36"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-cluniesroos76_36-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-cluniesroos76_36-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-cluniesroos76_36-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 76</span> </li> <li id="cite_note-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-37">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 82</span> </li> <li id="cite_note-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-38">^</a></span> <span class="reference-text">Ström (1985) s.100</span> </li> <li id="cite_note-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-39">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 140</span> </li> <li id="cite_note-40"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-40">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 63</span> </li> <li id="cite_note-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-41">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s.62</span> </li> <li id="cite_note-cluniesross48-42"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-cluniesross48_42-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-cluniesross48_42-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 48</span> </li> <li id="cite_note-cluniesross105106-43"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-cluniesross105106_43-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-cluniesross105106_43-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 105-106</span> </li> <li id="cite_note-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-44">^</a></span> <span class="reference-text">Grønbech (2002) s. 14</span> </li> <li id="cite_note-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-45">^</a></span> <span class="reference-text">Näsström (1999) s. 161</span> </li> <li id="cite_note-baeksted31-46"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-baeksted31_46-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-baeksted31_46-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Bæksted (1984) s. 31</span> </li> <li id="cite_note-47"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-47">^</a></span> <span class="reference-text">Grønbech (2002)</span> </li> <li id="cite_note-cluniesross235-48"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-cluniesross235_48-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-cluniesross235_48-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) ss. 235</span> </li> <li id="cite_note-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-49">^</a></span> <span class="reference-text">Kure (2010) s. 136</span> </li> <li id="cite_note-autogeneret2-50"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-autogeneret2_50-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-autogeneret2_50-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 115</span> </li> <li id="cite_note-cluniesross93-51"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-cluniesross93_51-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-cluniesross93_51-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 93</span> </li> <li id="cite_note-autogeneret1-52"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-autogeneret1_52-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-autogeneret1_52-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 112</span> </li> <li id="cite_note-53"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-53">^</a></span> <span class="reference-text">Kure (2010) s. 80-83</span> </li> <li id="cite_note-54"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-54">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross s. 164</span> </li> <li id="cite_note-55"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-55">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 120</span> </li> <li id="cite_note-56"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-56">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 97</span> </li> <li id="cite_note-57"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-57">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 159</span> </li> <li id="cite_note-58"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-58">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 122</span> </li> <li id="cite_note-59"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-59">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 21</span> </li> <li id="cite_note-60"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-60">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 89</span> </li> <li id="cite_note-61"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-61">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 92</span> </li> <li id="cite_note-steinsland248-62"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-steinsland248_62-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-steinsland248_62-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 248</span> </li> <li id="cite_note-63"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-63">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 141</span> </li> <li id="cite_note-64"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-64">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 137</span> </li> <li id="cite_note-65"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-65">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 73-74</span> </li> <li id="cite_note-66"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-66">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 135</span> </li> <li id="cite_note-lindow448-67"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-lindow448_67-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-lindow448_67-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Lindow (2001) s. 448</span> </li> <li id="cite_note-68"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-68">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 170</span> </li> <li id="cite_note-69"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-69">^</a></span> <span class="reference-text">Ström (1985) s. 1</span> </li> <li id="cite_note-70"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-70">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies-Ross (1994) s. 189-191</span> </li> <li id="cite_note-71"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-71">^</a></span> <span class="reference-text">Kofod & Warmind (1989) s. 38</span> </li> <li id="cite_note-72"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-72">^</a></span> <span class="reference-text">Bæksted (1984) s. 193-194</span> </li> <li id="cite_note-73"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-73">^</a></span> <span class="reference-text">Willis (2004) s. 440-441</span> </li> <li id="cite_note-74"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-74">^</a></span> <span class="reference-text">Grønbech (1924) s. 482</span> </li> <li id="cite_note-75"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-75">^</a></span> <span class="reference-text">Ström (1985) s. 67</span> </li> <li id="cite_note-76"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-76">^</a></span> <span class="reference-text">Holtsmark (1989) s. 9-11</span> </li> <li id="cite_note-77"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-77">^</a></span> <span class="reference-text">Holtsmark (1989) s. 82</span> </li> <li id="cite_note-78"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-78">^</a></span> <span class="reference-text">Schjødt (2007) s. 39</span> </li> <li id="cite_note-79"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-79">^</a></span> <span class="reference-text">Meulengracht Sørensen (2006) s. 16</span> </li> <li id="cite_note-schjodt36-80"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-schjodt36_80-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-schjodt36_80-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Schjødt (2007) s. 36</span> </li> <li id="cite_note-81"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-81">^</a></span> <span class="reference-text">Andrén (1991) s. 19</span> </li> <li id="cite_note-schjoedt9-82"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-schjoedt9_82-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-schjoedt9_82-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Schjødt (2004) s. 9</span> </li> <li id="cite_note-83"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-83">^</a></span> <span class="reference-text">Kofod & Warmind (1989) s. 36</span> </li> <li id="cite_note-84"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-84">^</a></span> <span class="reference-text">Sharpe (1997) s. 13</span> </li> <li id="cite_note-85"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-85">^</a></span> <span class="reference-text">Hoftun 2001; 2004; 2008</span> </li> <li id="cite_note-86"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-86">^</a></span> <span class="reference-text">Holtsmark (1989) s. 17</span> </li> <li id="cite_note-87"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-87">^</a></span> <span class="reference-text">Guðnason (1981) s. 90</span> </li> <li id="cite_note-88"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-88">^</a></span> <span class="reference-text">Ravn (1998) s. 89</span> </li> <li id="cite_note-89"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-89">^</a></span> <span class="reference-text">Nordal (1994) s. 149</span> </li> <li id="cite_note-90"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-90">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100226075850/http://oldtiden.natmus.dk/udstillingen/aeldre_jernalder/en_fyrsteslaegt_paa_stevns/kvinden_fra_himlingoeje/">"Nationalmuseet: Kvinden fra Himlingøje"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://oldtiden.natmus.dk/udstillingen/aeldre_jernalder/en_fyrsteslaegt_paa_stevns/kvinden_fra_himlingoeje/">originalen</a> 26. februar 2010<span class="reference-accessdate">. Hentet 28. februar 2010</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Nationalmuseet%3A+Kvinden+fra+Himling%C3%B8je&rft_id=http%3A%2F%2Foldtiden.natmus.dk%2Fudstillingen%2Faeldre_jernalder%2Fen_fyrsteslaegt_paa_stevns%2Fkvinden_fra_himlingoeje%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ANordisk+mytologi" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-91"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-91">^</a></span> <span class="reference-text">Davidson (1964), s. 56</span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>Andrén, Anders (1991); Förhållandet mellom texter, bilder och ting, i Steinsland, Gro & al. (red.); <i>Nordisk hedendom : et symposium</i>, Odense: Odense Universitetsforlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7492-773-6" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7492-773-6">87-7492-773-6</a></li> <li>van Baal, J. & van Beek, W.E.A (1985); <i>Symbols for Communication</i> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/90-232-2074-9" title="Speciel:ISBN-søgning/90-232-2074-9">90-232-2074-9</a></li> <li>Bæksted, Anders (1984); <i>Nordiske guder og helte</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-567-3897-8" title="Speciel:ISBN-søgning/87-567-3897-8">87-567-3897-8</a></li> <li><a href="/wiki/Margaret_Clunies-Ross" class="mw-redirect" title="Margaret Clunies-Ross">Clunies-Ross, Margaret</a> (1994); <i>Prolonged echoes: Old Norse myths in medieval Northern society</i>, Vol. 1 , <i>The myths</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7838-008-1" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7838-008-1">87-7838-008-1</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li><a href="/wiki/Hilda_Ellis_Davidson" title="Hilda Ellis Davidson">Davidson, H. R. Ellis</a> (1964); <i>Gods and myths of Northern Europe</i>, 1979 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-14-020670-1" title="Speciel:ISBN-søgning/0-14-020670-1">0-14-020670-1</a></li> <li>Guðnason, Bjarni (1981); <i>The Icelandic Sources of Saxo Grammaticus</i> i (red.) Karsten Friis-Jensen; <i>Saxo Grammaticus, a Medieval Author Between Norse and Latin Culture.</i> København 1981 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-88073-32-7" title="Speciel:ISBN-søgning/87-88073-32-7">87-88073-32-7</a></li> <li><a href="/wiki/Vilhelm_Gr%C3%B8nbech" title="Vilhelm Grønbech">Grønbech, Vilhelm</a> (1924); <i>Nordisk religion</i>, i <a href="/wiki/Edvard_Lehmann_(religionshistoriker)" title="Edvard Lehmann (religionshistoriker)">Edvard Lehmann</a> (red.); <i>Illustreret Religionshistorie</i> København</li> <li>Grønbech, Vilhelm (2002); <i>Nordiske myter og sagn</i>, 6. udgave 2002 (1. udgave 1927) <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-02-00610-3" title="Speciel:ISBN-søgning/87-02-00610-3">87-02-00610-3</a></li> <li>Holtsmark, Anne (1989); <i>Norrøn mytologi. Tru og myter i vikingatida</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/82-521-3344-4" title="Speciel:ISBN-søgning/82-521-3344-4">82-521-3344-4</a></li> <li>Hedeager, Lotte (1999); <i>Skandinavisk dyreornamentik: Symbolsk repræsentation af en før-kristen kosmologi</i>. i; Ingrid Fuglestvedt, Terje Gansum og Arnfrid opedal (red.); <i>Et hus med mange rom: vennebok til Bjørn Myhre på 60-årsdagen</i>. AmS-Rapport 11A fra <a href="/wiki/Arkeologisk_museum_i_Stavanger" class="mw-redirect" title="Arkeologisk museum i Stavanger">Arkeologisk museum i Stavanger</a>: 219-237. (<a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.arts.usyd.edu.au/departs/medieval/saga/pdf/126-hedeager.pdf">online udgave</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080821140826/http://www.arts.usyd.edu.au/departs/medieval/saga/pdf/126-hedeager.pdf">Arkiveret</a> 21. august 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>)</li> <li>Hoftun, Oddgeir (2001); <i>Norrøn tro og kult ifølge arkeologiske og skriftlige kilder</i>, Oslo: Solum Forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/82-560-1281-1" title="Speciel:ISBN-søgning/82-560-1281-1">82-560-1281-1</a></li> <li>Hoftun, Oddgeir (2004); <i>Menneskers og makters egenart og samspill i norrøn mytologi</i>, Oslo: Solum Forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/82-560-1451-2" title="Speciel:ISBN-søgning/82-560-1451-2">82-560-1451-2</a></li> <li>Hoftun, Oddgeir (2008); <i>Kristningsprosessens og herskermaktens ikonografi i nordisk middelalder</i>, Oslo: Solum Forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-82-560-1619-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-82-560-1619-8">978-82-560-1619-8</a></li> <li>Hultkrantz, Åke; <i>Vem är vem i nordisk mytologi</i>, Prisma, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/91-518-3649-1" title="Speciel:ISBN-søgning/91-518-3649-1">91-518-3649-1</a></li> <li>Janson, Henrik (2013), <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.academia.edu/4106928/Edda_and_Oral_Christianity_Apocryphal_Leaves_of_the_Early_Medieval_Storyworld_of_the_North_in_The_Performance_of_Christian_and_Pagan_Storyworlds._Non-canonical_Chapters_of_the_History_of_Nordic_Medieval_Literature_L._Boje_">'Edda and "Oral Christianity": Apocryphal Leaves of the Early Medieval Storyworld of the North'</a>, i: <i>The Performance of Christian and Pagan Storyworlds. Non-canonical Chapters of the History of Nordic Medieval Literature</i>, L. Boje Mortensen och T. Lehtonen, (Turnhout: Brepols), s. 171-197.</li> <li><a href="/wiki/Henning_Kure" title="Henning Kure">Kure, Henning</a> (2010); <i>I begyndelsen var skriget - Vikingetidens myter om skabelsen</i>, Gyldendal, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-02-08104-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-02-08104-6">978-87-02-08104-6</a></li> <li>Kofod, Aase & <a href="/wiki/Morten_Warmind" title="Morten Warmind">Warmind, Morten</a> (1989); <i>Old var Årle</i> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-13-03545-2" title="Speciel:ISBN-søgning/87-13-03545-2">87-13-03545-2</a></li> <li><a href="/wiki/John_Lindow" title="John Lindow">Lindow, John</a> (2001); Norse Mythology and the Lives of the Saints; i Scandinavian Studies, fall 2001, vol. 73, no. 3 <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.worldcat.org/search?fq=x0:jrnl&q=n2:0036-5637">0036-5637</a></li> <li><a href="/wiki/Preben_Meulengracht_S%C3%B8rensen" title="Preben Meulengracht Sørensen">Meulegracht Sørensen, Preben</a>; <i>Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder</i>; 2006 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7934-219-1" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7934-219-1">87-7934-219-1</a></li> <li>Nordal, Gudrun (1994); <i>Odinsdyrkelse på Island</i>, i Schjødt, Jens Peter (red.); <i>Myte og ritual i det før-kristne Norden</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7838-053-7" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7838-053-7">87-7838-053-7</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Britt-Mari_N%C3%A4sstr%C3%B6m&action=edit&redlink=1" class="new" title="Britt-Mari Näsström (ikke skrevet endnu)">Näsström, Britt-Mari</a>; <i>Blóta, sóa och senda. Om offer i fornskandinavisk religion</i>, i Schjødt, Jens Peter (red.); <i>Religion och samhälle i det förkristna Norden</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7838-458-3" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7838-458-3">87-7838-458-3</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(svensk)</span></li> <li>Ravn, Mads (1998); <i>Kan vi erkende religion i forhistoriske grave?</i> i Lisbeth Bredholt Christensen & Stine Benedicte Sveen (red.); <i>Religion og materiel kultur.</i> 1998 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7288-700-1" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7288-700-1">87-7288-700-1</a></li> <li><a href="/wiki/Jens_Peter_Schj%C3%B8dt" title="Jens Peter Schjødt">Schjødt, Jens Peter</a> (1999a); <i>Det førkristne Norden: religion og mytologi</i> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7763-168-4" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7763-168-4">87-7763-168-4</a></li> <li>Schjødt, Jens Peter (2007); <i>Hvad er det i grunden vi rekonstruerer?</i>; i Religionsvidenskabeligt tidskrift, nr. 50, 2007 <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.worldcat.org/search?fq=x0:jrnl&q=n2:0108-1993">0108-1993</a></li> <li>Sharpe, Eric J. (1997); <i>Comparative Religion, a History.</i> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8126-9041-9" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8126-9041-9">0-8126-9041-9</a></li> <li><a href="/wiki/Gro_Steinsland" title="Gro Steinsland">Steinsland, Gro</a> (2005); <i>Norrøn religion : myter, riter, samfunn</i>, Oslo: Pax forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-82-530-2607-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-82-530-2607-7">978-82-530-2607-7</a></li> <li>Ström, Folke (1985); <i>Nordisk hedendom; Tro och sed i förkristna tid</i>, Akademiförlaget <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/91-24-16206-X" title="Speciel:ISBN-søgning/91-24-16206-X">91-24-16206-X</a></li> <li>Willis, Tarrin; <i>The Third Grammatical Treatise, and Ole Worm’s Literatura Runica</i>; i Scandinavian Studies: Winter 2004, vol. 76 no. 4 <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.worldcat.org/search?fq=x0:jrnl&q=n2:0036-5637">0036-5637</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Norse_mythology" class="extiw" title="commons:Category:Norse mythology">Nordisk mytologi</a></b> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.heimskringla.no">heimskringla.no – norrøne tekster i original version og dansk oversættelse</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/eddan/">Projekt Runeberg – <i>Edda</i> i svensk oversættelse</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://home.earthlink.net/~norsemyths/">Billeder fra nordisk mytologi</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20040904053107/http://home.earthlink.net/~norsemyths/">Arkiveret</a> 4. september 2004 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dickinson.edu/~eddyb/mythology/Cover_page.html">Germansk mytologi</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20010423030308/http://www.geocities.com/mytologi2000/ordliste.html">Rundtur i den Nordiske Mytologi</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://norsemythology.cybersamurai.net">CyberSamurai Encyclopedia – Nordisk mytologi (engelsk)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210508072635/http://norsemythology.cybersamurai.net/">Arkiveret</a> 8. maj 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.kindir.dk">Kindir – debat forum om asatro og nordisk mytologi</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170524014828/http://kindir.dk/">Arkiveret</a> 24. maj 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.abcsiden.dk/katalog.aspx?m=19&k=524">Nordisk Mytologi som religion</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://runer.ku.dk">Website med en database over alle danske runeindskrifter</a>. Fremstillet af Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.</li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Vikingetid_(793_til_1066)" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Vikingetid" title="Skabelon:Vikingetid"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Vikingetid" title="Skabelondiskussion:Vikingetid"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Vikingetid" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Vikingetid"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Vikingetid_(793_til_1066)" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Vikingetid" title="Vikingetid">Vikingetid</a> (<a href="/wiki/793" title="793">793</a> til <a href="/wiki/1066" title="1066">1066</a>)</div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vikingetidens Skandinavien</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Birka" title="Birka">Birka</a></li> <li><a href="/wiki/Danmarks_forhistorie" title="Danmarks forhistorie">Danmarks forhistorie</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingerne_som_handelsfolk" title="Vikingerne som handelsfolk">Handel</a></li> <li><a href="/wiki/Hedeby" title="Hedeby">Hedeby</a></li> <li><a href="/wiki/Jelling" title="Jelling">Jelling</a></li> <li><a href="/wiki/Kanhavekanalen" title="Kanhavekanalen">Kanhavekanalen</a></li> <li><a href="/wiki/Lejre" title="Lejre">Lejre</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">Nordisk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Danmark" title="Kristendommens indførelse i Danmark">Kristendommens indførelse i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Saga" title="Saga">Nordisk saga</a></li> <li><a href="/wiki/Ribe" title="Ribe">Ribe</a></li> <li><a href="/wiki/Vikinger" title="Vikinger">Vikingerne</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingeskib" title="Vikingeskib">Vikingeskib</a> (<a href="/wiki/Rekonstruktioner_af_vikingeskibe" title="Rekonstruktioner af vikingeskibe">rekonstruktioner</a>)</li> <li><a href="/wiki/Aarhus#Vikingebyen" title="Aarhus">Árós (Århus)</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="10" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Jelling-grosses-tier.gif" class="mw-file-description" title="Jellingedyret"><img alt="Jellingedyret" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Jelling-grosses-tier.gif/120px-Jelling-grosses-tier.gif" decoding="async" width="120" height="130" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Jelling-grosses-tier.gif/180px-Jelling-grosses-tier.gif 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Jelling-grosses-tier.gif/240px-Jelling-grosses-tier.gif 2x" data-file-width="500" data-file-height="543" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">Vikingetidens udfarter</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Nordboernes_kolonisering_af_Gr%C3%B8nland" title="Nordboernes kolonisering af Grønland">Nordboerne</a></li> <li><a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Normandiet" title="Hertugdømmet Normandiet">Hertugdømmet Normandiet</a></li> <li><a href="/wiki/Landnam" title="Landnam">Landnam</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingetiden_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Vikingetiden på Færøerne">Færøerne</a></li> <li><a href="/wiki/Islands_historie" title="Islands historie">Island</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%B8nlands_historie" title="Grønlands historie">Grønland</a></li> <li><a href="/wiki/Serkland" title="Serkland">Serkland</a></li> <li><a href="/wiki/Nordisk_aktivitet_p%C3%A5_De_Britiske_%C3%98er" title="Nordisk aktivitet på De Britiske Øer">Storbritannien</a> <ul><li><a href="/wiki/Kongeriget_East_Anglia" title="Kongeriget East Anglia">Anglia</a></li> <li><a href="/wiki/Danelagen" title="Danelagen">Danelagen</a></li> <li><a href="/wiki/Tidlig_skandinavisk_Dublin" title="Tidlig skandinavisk Dublin">Dublin</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kongeriget_Mann_og_%C3%98erne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongeriget Mann og Øerne (ikke skrevet endnu)">Isle of Man</a></li> <li><a href="/wiki/Mercia" title="Mercia">Mercia</a></li> <li><a href="/wiki/Skandinavisk_Skotland" title="Skandinavisk Skotland">Skotland</a></li> <li><a href="/wiki/Wessex" title="Wessex">Wessex</a></li> <li><a href="/wiki/Skandinavisk_York" title="Skandinavisk York">York</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Vinland" title="Vinland">Vinland</a></li> <li><a href="/wiki/Gardarige" title="Gardarige">Gardarige</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%A6ringer" title="Væringer">Væring</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vikingetidens fæstningsanlæg</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th id="Trelleborgene" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Trelleborg_(ringborg)" title="Trelleborg (ringborg)">Trelleborgene</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Aggersborg" title="Aggersborg">Aggersborg</a></li> <li><a href="/wiki/Borgring" title="Borgring">Borgring</a></li> <li><a href="/wiki/Fyrkat" title="Fyrkat">Fyrkat</a></li> <li><a href="/wiki/Nonnebakken" title="Nonnebakken">Nonnebakken</a></li> <li><a href="/wiki/Trelleborg_(Slagelse)" title="Trelleborg (Slagelse)">Trelleborg (Slagelse)</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div> <ul><li><a href="/wiki/Dannevirke" title="Dannevirke">Dannevirke</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stervold_(Dannevirke)" title="Østervold (Dannevirke)">Østervold (Dannevirke)</a></li> <li><a href="/wiki/Kovirke" title="Kovirke">Kovirke</a></li> <li><a href="/wiki/Trelleborg_(vikingeborg)" title="Trelleborg (vikingeborg)">Trelleborg (vikingeborg)</a></li> <li><a href="/wiki/Borgeby_slot" title="Borgeby slot">Borgeby</a></li> <li><a href="/wiki/Jomsborg" title="Jomsborg">Jomsborg</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%B6tavirke" title="Götavirke">Götavirke</a></li> <li><a href="/wiki/Trygge_Slot" title="Trygge Slot">Trygge Slot</a></li></ul></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Vikingetidens skriftlige kilder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <li><i><a href="/wiki/Brevis_Historia_Regum_Dacie" title="Brevis Historia Regum Dacie">Brevis Historia Regum Dacie</a></i></li> <li><a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a></li> <li><a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a></li> <li><i><a href="/wiki/F%C3%A6ringesaga" title="Færingesaga">Færingesaga</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Gesta_Hammaburgensis_ecclesiae_pontificum" title="Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum">Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Landn%C3%A1mab%C3%B3k" title="Landnámabók">Landnámabók</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Chronicon_Lethrense" title="Chronicon Lethrense">Lejrekrøniken</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Nestorkr%C3%B8niken" title="Nestorkrøniken">Nestorkrøniken</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Ravnkel_Frejsgodes_Saga" title="Ravnkel Frejsgodes Saga">Ravnkel Frejsgodes Saga</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Roskildekr%C3%B8niken" title="Roskildekrøniken">Roskildekrøniken</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Vita_Ansgari" title="Vita Ansgari">Vita Ansgari</a></i></li> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">Runesten</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Glavendrupstenen" title="Glavendrupstenen">Glavendrupstenen</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%B8rlevstenene" title="Gørlevstenene">Gørlevstenene</a></li> <li><a href="/wiki/Hedeby-stenene" title="Hedeby-stenene">Hedeby-stenene</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A6rulfstenen" title="Hærulfstenen">Hærulfstenen</a></li> <li><a href="/wiki/Jellingstenene" title="Jellingstenene">Jellingstenene</a></li> <li><a href="/wiki/Rydsg%C3%A5rdstenen" title="Rydsgårdstenen">Rydsgårdstenen</a></li> <li><a href="/wiki/Sjellebrostenen" title="Sjellebrostenen">Sjellebrostenen</a></li> <li><a href="/wiki/Snoldelevstenen" title="Snoldelevstenen">Snoldelevstenen</a></li> <li><a href="/wiki/S%C3%B8nder_Vissing-stenen_1" title="Sønder Vissing-stenen 1">Søndre Vissing 1</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kunst_i_vikingetiden" title="Kunst i vikingetiden">Kunst i vikingetiden</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Broastil" title="Broastil">Broastil (Osebergstil)</a></li> <li><a href="/wiki/Berdalstil" title="Berdalstil">Berdalstil</a></li> <li><a href="/wiki/Borrestil" title="Borrestil">Borrestil</a></li> <li><a href="/wiki/Jellingstil" title="Jellingstil">Jellingstil</a></li> <li><a href="/wiki/Mammenstil" title="Mammenstil">Mammenstil</a></li> <li><a href="/wiki/Ringerikestil" title="Ringerikestil">Ringerikestil</a></li> <li><a href="/wiki/Urnesstil" title="Urnesstil">Urnesstil</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Danske_sagnkonger#Samlet_kongerække" title="Danske sagnkonger">Danske konger</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Sigfred" title="Sigfred">Sigfred</a></li> <li><a href="/wiki/Godfred" title="Godfred">Godfred</a></li> <li><a href="/wiki/Hemming_(dansk_konge)" title="Hemming (dansk konge)">Hemming</a></li> <li><a href="/wiki/Sigfred_(tronpr%C3%A6tendent)" title="Sigfred (tronprætendent)">Sigurd</a></li> <li><a href="/wiki/Anulo" title="Anulo">Anulo</a></li> <li><a href="/wiki/Reginfred" title="Reginfred">Reginfred</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Klak" title="Harald Klak">Harald Klak</a></li> <li><a href="/wiki/Horik_1." title="Horik 1.">Horik 1.</a></li> <li><a href="/wiki/Horik_2." title="Horik 2.">Horik 2.</a></li> <li><a href="/wiki/Bagsecg" title="Bagsecg">Bagsecg</a></li> <li><a href="/wiki/Sigfred_(dansk_konge_873)" title="Sigfred (dansk konge 873)">Sigfred</a></li> <li><a href="/wiki/Kong_Halvdan#Halvdan_Lodbrogsøn" title="Kong Halvdan">Halvdan</a></li> <li><a href="/wiki/Helge_(dansk_konge)" title="Helge (dansk konge)">Helge</a></li> <li><a href="/wiki/Olaf_(dansk_konge)" title="Olaf (dansk konge)">Olaf</a></li> <li><a href="/wiki/Gurd" title="Gurd">Gurd</a></li> <li><a href="/wiki/Hardeknud_(Knud_1.)" title="Hardeknud (Knud 1.)">Knud 1. Hardeknud</a></li> <li><a href="/wiki/Gnupa" title="Gnupa">Gnupa/Knud</a></li> <li><a href="/wiki/Sigtryg" title="Sigtryg">Sigtryg</a></li> <li><a href="/wiki/Gorm_den_Gamle" title="Gorm den Gamle">Gorm den Gamle</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_Dana%C3%A1st" title="Knud Danaást">Knud Danaást</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand" title="Harald Blåtand">Harald Blåtand</a></li> <li><a href="/wiki/Toke_Gormsen" title="Toke Gormsen">Toke Gormsen</a></li> <li><a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_2." title="Harald 2.">Harald 2.</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knud den Store</a></li> <li><a href="/wiki/Hardeknud" title="Hardeknud">Hardeknud</a></li> <li><a href="/wiki/Magnus_den_Gode" title="Magnus den Gode">Magnus den Gode</a></li> <li><a href="/wiki/Svend_Estridsen" title="Svend Estridsen">Svend Estridsen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Slag</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Vikingernes_krigsf%C3%B8relse_og_taktik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingernes krigsførelse og taktik (ikke skrevet endnu)">Krigsførelse og taktik</a></li> <li><a href="/wiki/Belejringen_af_Paris_(845)" title="Belejringen af Paris (845)">Belejringen af Paris (845)</a></li> <li><a href="/wiki/Belejringen_af_Paris_(885-86)" title="Belejringen af Paris (885-86)">Belejringen af Paris (885-86)</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Plyndringen_af_Santiago_de_Compostela&action=edit&redlink=1" class="new" title="Plyndringen af Santiago de Compostela (ikke skrevet endnu)">Plyndringen af Santiago de Compostela</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_den_Stores_invasion_af_England" title="Knud den Stores invasion af England">Knud den Stores invasion af England</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Ashdown" title="Slaget ved Ashdown">Slaget ved Ashdown</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Assandun" title="Slaget ved Assandun">Slaget ved Assandun</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Barry" title="Slaget ved Barry">Slaget ved Barry</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Bauds&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Bauds (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Bauds</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Brissarthe&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Brissarthe (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Brissarthe</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Brunanburh" title="Slaget ved Brunanburh">Slaget ved Brunanburh</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Cathair_Cuan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Cathair Cuan (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Cathair Cuan</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Clontarf" title="Slaget ved Clontarf">Slaget ved Clontarf</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Confey&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Confey (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Confey</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Dollar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Dollar (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Dollar</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Edington" title="Slaget ved Edington">Slaget ved Edington</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Epiphany&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Epiphany (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Epiphany</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Florv%C3%A5g" title="Slaget ved Florvåg">Slaget ved Florvåg</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_F%C3%BDrisvellir" title="Slaget ved Fýrisvellir">Slaget ved Fýrisvellir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Glenmama&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Glenmama (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Glenmama</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Helge%C3%A5" title="Slaget ved Helgeå">Slaget ved Helgeå</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Hj%C3%B6rungav%C3%A1gr" title="Slaget ved Hjörungavágr">Slaget ved Hjörungavágr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Islandbridge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Islandbridge (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Islandbridge</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Largs&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Largs (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Largs</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Angelsaksisk_London&action=edit&redlink=1" class="new" title="Angelsaksisk London (ikke skrevet endnu)">Slaget ved London Bridge</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nedbr%C3%A6ndingen_af_Luimnech&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nedbrændingen af Luimnech (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Luimech</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Mag_Femen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Mag Femen (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Mag Femen</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Maldon" title="Slaget ved Maldon">Slaget ved Maldon</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Remich&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Remich (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Remich</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Renfrew&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Renfrew (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Renfrew</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Skyhill&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Skyhill (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Skyhill</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Stamford_Bridge" title="Slaget ved Stamford Bridge">Slaget ved Stamford Bridge</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Strangford_Lough&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Strangford Lough (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Strangford Lough</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Svold" title="Slaget ved Svold">Slaget ved Svold</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Sulcoit&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Sulcoit (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Sulcoit</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tarbat_Ness&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tarbat Ness (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Tarbat Ness</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Tara_(Irland)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Tara (Irland) (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Tara</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Trans-la-For%C3%AAt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Trans-la-Forêt (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Trans-la-Forêt</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_York_(867)" title="Slaget ved York (867)">Slaget ved York</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vikingetogter_i_Rheinland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingetogter i Rheinland (ikke skrevet endnu)">Vikingetogter i Rheinland</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vikingetogtet_mod_Sevilla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingetogtet mod Sevilla (ikke skrevet endnu)">Vikingetogtet mod Sevilla</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vikingertogterne_i_Galicien_og_Asturien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vikingertogterne i Galicien og Asturien (ikke skrevet endnu)">Vikingertogterne i Galicien og Asturien</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vikingetidens_rustning_og_v%C3%A5ben" title="Vikingetidens rustning og våben">Rustning og våben</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Atgeir" title="Atgeir">Atgeir</a></li> <li><a href="/wiki/Bers%C3%A6rkergang" title="Bersærkergang">Bersærkergang</a></li> <li><a href="/wiki/Dane%C3%B8kse" title="Daneøkse">Daneøkse</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingehellebard" title="Vikingehellebard">Hellebard</a></li> <li><a href="/wiki/Skjoldm%C3%B8" title="Skjoldmø">Skjoldmø</a></li> <li><a href="/wiki/Sk%C3%A6g%C3%B8kse" title="Skægøkse">Skægøkse</a></li> <li><a href="/wiki/Store_Hedenske_H%C3%A6r" title="Store Hedenske Hær">Store Hedenske Hær</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svinfylking&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svinfylking (ikke skrevet endnu)">Svinfylking</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingesv%C3%A6rd" title="Vikingesværd">Vikingesværd</a> (<a href="/wiki/Ulfberhtsv%C3%A6rd" title="Ulfberhtsværd">Ulfberht</a></li> <li><a href="/wiki/Ingelrii" title="Ingelrii">Ingelrii</a>)</li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre historiske personer</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Airdeconut&action=edit&redlink=1" class="new" title="Airdeconut (ikke skrevet endnu)">Airdeconut</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Amla%C3%ADb_Cenncairech&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amlaíb Cenncairech (ikke skrevet endnu)">Amlaíb Cenncairech</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Amla%C3%ADb_Cuar%C3%A1n&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amlaíb Cuarán (ikke skrevet endnu)">Amlaíb Cuarán</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Amla%C3%ADb_Conung&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amlaíb Conung (ikke skrevet endnu)">Amlaíb Conung</a></li> <li><a href="/wiki/Bagsecg" title="Bagsecg">Bagsecg</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Berle-Kari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Berle-Kari (ikke skrevet endnu)">Berle-Kari</a></li> <li><a href="/wiki/Birka_grav_Bj_581" title="Birka grav Bj 581">Kvindelig vikingkriger fra Birka</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bj%C3%B8rn_(floruit_856%E2%80%9358)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bjørn (floruit 856–58) (ikke skrevet endnu)">Bjørn (floruit 856–58)</a></li> <li><a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Asbrandsson" title="Bjørn Asbrandsson">Bjørn Asbrandsson</a></li> <li><a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Ragnarsson_Jernside" title="Bjørn Ragnarsson Jernside">Bjørn Ragnarsson Jernside</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bjarni_Herj%C3%B3lfsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bjarni Herjólfsson (ikke skrevet endnu)">Bjarni Herjólfsson</a></li> <li><a href="/wiki/Egill_Skallagr%C3%ADmsson" title="Egill Skallagrímsson">Egill Skallagrímsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Eohric_of_East_Anglia&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eohric of East Anglia (ikke skrevet endnu)">Eohric of East Anglia</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_Blod%C3%B8kse" title="Erik Blodøkse">Erik Blodøkse</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_den_R%C3%B8de" title="Erik den Røde">Erik den Røde</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_Ejegod" title="Erik Ejegod">Erik Ejegod</a></li> <li><a href="/wiki/Erik_jarl" title="Erik jarl">Erik jarl</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Freyd%C3%ADs_Eir%C3%ADksd%C3%B3ttir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freydís Eiríksdóttir (ikke skrevet endnu)">Freydís Eiríksdóttir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Freygeirr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freygeirr (ikke skrevet endnu)">Freygeirr</a></li> <li><a href="/wiki/Gardar_Svavarsson" title="Gardar Svavarsson">Gardar Svavarsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Godfrid_Haraldsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Godfrid Haraldsson (ikke skrevet endnu)">Godfrid Haraldsson</a></li> <li><a href="/wiki/Godfrid,_hertug_af_Frisen" title="Godfrid, hertug af Frisen">Godfrid, hertug af Frisen</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%ADmur_Kamban" title="Grímur Kamban">Grímur Kamban</a></li> <li><a href="/wiki/Gudrid_Thorbj%C3%B8rnsdatter" title="Gudrid Thorbjørnsdatter">Gudrid Thorbjørnsdatter</a></li> <li><a href="/wiki/Gudrum" title="Gudrum">Gudrum</a></li> <li><a href="/wiki/Gunnar_fra_Lidarende" title="Gunnar fra Lidarende">Gunnar fra Lidarende</a></li> <li><a href="/wiki/Guthred" title="Guthred">Guthred</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hakon_Rognvaldsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hakon Rognvaldsson (ikke skrevet endnu)">Hakon Rognvaldsson</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A5kon_den_Gode" title="Håkon den Gode">Håkon den Gode</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%A5kon_jarl" title="Håkon jarl">Håkon jarl</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Halfdan_H%C3%A5legg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Halfdan Hålegg (ikke skrevet endnu)">Halfdan Hålegg</a></li> <li><a href="/wiki/Halfdan_Ragnarsson" title="Halfdan Ragnarsson">Halfdan Ragnarsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hagrold&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hagrold (ikke skrevet endnu)">Hagrold</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand" title="Harald Blåtand">Harald Blåtand</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rfager" title="Harald Hårfager">Harald Hårfager</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_H%C3%A5rder%C3%A5de" title="Harald Hårderåde">Harald Hårderåde</a></li> <li><a href="/wiki/Harald_Hildetand" title="Harald Hildetand">Harald Hildetand</a></li> <li><a href="/wiki/Hastein" title="Hastein">Hastein</a></li> <li><a href="/wiki/Hemming_(d%C3%B8d_837)" title="Hemming (død 837)">Hemming</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hrafna-Fl%C3%B3ki_Vilger%C3%B0arson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrafna-Flóki Vilgerðarson (ikke skrevet endnu)">Hrafna-Flóki Vilgerðarson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hvitserk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hvitserk (ikke skrevet endnu)">Hvitserk</a></li> <li><a href="/wiki/Ingvar_den_vidfarne" title="Ingvar den vidfarne">Ingvar den vidfarne</a></li> <li><a href="/wiki/Ing%C3%B3lfur_Arnarson" title="Ingólfur Arnarson">Ingólfur Arnarson</a></li> <li><a href="/wiki/Ivar_Benl%C3%B8s" title="Ivar Benløs">Ivar Benløs</a></li> <li><a href="/wiki/Jomsvikinger" class="mw-redirect" title="Jomsvikinger">Jomsvikinger</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Aud_den_Dybt%C3%A6nkte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aud den Dybtænkte (ikke skrevet endnu)">Ketilsdóttir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ketill_Fladn%C3%A6se&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ketill Fladnæse (ikke skrevet endnu)">Ketill Fladnæse</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ketil_%C3%9Eorkelsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ketil Þorkelsson (ikke skrevet endnu)">Ketil Þorkelsson</a></li> <li><a href="/wiki/Knud_den_Store" title="Knud den Store">Knud den Store</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ladgerda&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ladgerda (ikke skrevet endnu)">Ladgerda</a></li> <li><a href="/wiki/Leif_den_Lykkelige" title="Leif den Lykkelige">Leif den Lykkelige</a></li> <li><a href="/wiki/Magnus_Barfod" title="Magnus Barfod">Magnus Barfod</a></li> <li><a href="/wiki/Naddoddur" title="Naddoddur">Naddoddur</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=N%C3%A1ttfari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Náttfari (ikke skrevet endnu)">Náttfari</a></li> <li><a href="/wiki/Olav_Tryggvason" title="Olav Tryggvason">Olav Tryggvason</a></li> <li><a href="/wiki/Olav_den_Hellige" title="Olav den Hellige">Olav den Hellige</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Olav_Hvide&action=edit&redlink=1" class="new" title="Olav Hvide (ikke skrevet endnu)">Olav Hvide</a></li> <li><a href="/wiki/Oluf_Skotkonung" title="Oluf Skotkonung">Oluf Skotkonung</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Orm_Storolfsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Orm Storolfsson (ikke skrevet endnu)">Orm Storolfsson</a></li> <li><a href="/wiki/Ottar_fra_H%C3%A5logaland" title="Ottar fra Hålogaland">Ottar fra Hålogaland</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ottir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ottir (ikke skrevet endnu)">Ottir</a></li> <li><a href="/wiki/Palnatoke" title="Palnatoke">Palnatoke</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ragnar_Ragnarsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ragnar Ragnarsson (ikke skrevet endnu)">Ragnar Ragnarsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ragnhild_Eriksdotter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ragnhild Eriksdotter (ikke skrevet endnu)">Ragnhild Eriksdotter</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ragnall_ua_Imair&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ragnall ua Imair (ikke skrevet endnu)">Ragnall ua Imair</a></li> <li><a href="/wiki/Regnar_Lodbrog" title="Regnar Lodbrog">Regnar Lodbrog</a></li> <li><a href="/wiki/Raud_den_ramme" title="Raud den ramme">Raud den ramme</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Reginheri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Reginheri (ikke skrevet endnu)">Reginheri</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rognvald_Eysteinsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rognvald Eysteinsson (ikke skrevet endnu)">Rognvald Eysteinsson</a></li> <li><a href="/wiki/Rollo" title="Rollo">Rollo</a></li> <li><a href="/wiki/Rorik_af_Dorestad" title="Rorik af Dorestad">Rorik</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rusla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rusla (ikke skrevet endnu)">Rusla</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sn%C3%A6frithr_Sv%C3%A1sadottir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Snæfrithr Svásadottir (ikke skrevet endnu)">Snæfrithr Svásadottir</a></li> <li><a href="/wiki/Sigvald_Jarl" title="Sigvald Jarl">Sigvald Jarl</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sigurd_Lodvesson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sigurd Lodvesson (ikke skrevet endnu)">Sigurd Lodvesson</a></li> <li><a href="/wiki/Sigurd_Orm-i-%C3%98je" title="Sigurd Orm-i-Øje">Sigurd Orm-i-Øje</a></li> <li><a href="/wiki/Sigurd_Ring" title="Sigurd Ring">Sigurd Ring</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sitric_Caech&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sitric Caech (ikke skrevet endnu)">Sitric Caech</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Skalla-Gr%C3%ADmr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skalla-Grímr (ikke skrevet endnu)">Skalla-Grímr</a></li> <li><a href="/wiki/Snorri_Sturluson" title="Snorri Sturluson">Snorri Sturluson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Steinunn_Refsd%C3%B3ttir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Steinunn Refsdóttir (ikke skrevet endnu)">Steinunn Refsdóttir</a></li> <li><a href="/wiki/Styrbj%C3%B8rn_den_St%C3%A6rke" title="Styrbjørn den Stærke">Styrbjørn den Stærke</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svend_Asleifsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svend Asleifsson (ikke skrevet endnu)">Svend Asleifsson</a></li> <li><a href="/wiki/Svend_Tvesk%C3%A6g" title="Svend Tveskæg">Svend Tveskæg</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%9Eorbj%C3%B6rg_L%C3%ADtilv%C3%B6lva&action=edit&redlink=1" class="new" title="Þorbjörg Lítilvölva (ikke skrevet endnu)">Þorbjörg Lítilvölva</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Torfinn_Sigurdsson_Rike&action=edit&redlink=1" class="new" title="Torfinn Sigurdsson Rike (ikke skrevet endnu)">Torfinn Sigurdsson Rike</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Thorfinn_Torf-Einarsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thorfinn Torf-Einarsson (ikke skrevet endnu)">Thorfinn Torf-Einarsson</a></li> <li><a href="/wiki/Thorkil_den_H%C3%B8je" title="Thorkil den Høje">Thorkil den Høje</a></li> <li><a href="/wiki/Tore_Hund" title="Tore Hund">Tore Hund</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Thorstein_den_R%C3%B8de&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thorstein den Røde (ikke skrevet endnu)">Thorstein den Røde</a></li> <li><a href="/wiki/Tryggve_Olavsson" title="Tryggve Olavsson">Tryggve Olavsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Turgesius&action=edit&redlink=1" class="new" title="Turgesius (ikke skrevet endnu)">Turgesius</a></li> <li><a href="/wiki/Toke_Gormsen" title="Toke Gormsen">Toke Gormsen</a></li> <li><a href="/wiki/Vagn_%C3%85gesen" title="Vagn Ågesen">Vagn Ågesen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Veborg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Veborg (ikke skrevet endnu)">Veborg</a></li> <li><a href="/wiki/Ubbe" title="Ubbe">Ubbe</a></li> <li><a href="/wiki/U%C3%AD_%C3%8Dmair" title="Uí Ímair">Uí Ímair</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Aud_den_Dybt%C3%A6nkte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aud den Dybtænkte (ikke skrevet endnu)">Unn den Dybtænkte</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Portal:Historie" title="Portal:Historie">Andre indgange til historien</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Nordisk_mytologi_og_religion" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2" style="background:"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion" title="Skabelon:Navboks Nordisk mytologi og religion"><abbr title="Se denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Navboks Nordisk mytologi og religion (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks Nordisk mytologi og religion"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Nordisk_mytologi_og_religion" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a class="mw-selflink selflink">Nordisk mytologi</a> og <a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">religion</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:"><a href="/w/index.php?title=Germanske_guddomne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Germanske guddomne (ikke skrevet endnu)">Guddomme</a> og andre figurer</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Aser" title="Aser">Aser</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Balder" title="Balder">Balder</a></li> <li><a href="/wiki/Brage" title="Brage">Brage</a></li> <li><a href="/wiki/Delling" title="Delling">Delling</a></li> <li><a href="/wiki/Forsete" title="Forsete">Forsete</a></li> <li><a href="/wiki/Hejmdal" title="Hejmdal">Hejmdal</a></li> <li><a href="/wiki/Hermod" title="Hermod">Hermod</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8der" title="Høder">Høder</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8ner" title="Høner">Høner</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%8Dtreksj%C3%B3%C3%B0&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ítreksjóð (ikke skrevet endnu)">Ítreksjóð</a></li> <li><a href="/wiki/Lodur" title="Lodur">Lodur</a></li> <li><a href="/wiki/Loke" title="Loke">Loke</a></li> <li><a href="/wiki/M%C3%A5ne_(nordisk_gud)" title="Måne (nordisk gud)">Måne</a></li> <li><a href="/wiki/Meili" title="Meili">Meili</a></li> <li><a href="/wiki/Mimer" title="Mimer">Mimer</a></li> <li><a href="/wiki/Magni" title="Magni">Magni</a></li> <li><a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a></li> <li><a href="/wiki/Od" title="Od">Od</a></li> <li><a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thor</a></li> <li><a href="/wiki/Tyr_(gud)" title="Tyr (gud)">Tyr</a></li> <li><a href="/wiki/Ull" title="Ull">Ull</a></li> <li><a href="/wiki/Vale" title="Vale">Vale</a></li> <li><a href="/wiki/Vidar_den_Tavse" title="Vidar den Tavse">Vidar</a></li> <li><a href="/wiki/Vile_og_Ve" title="Vile og Ve">Vile og Ve</a></li> <li><a href="/wiki/Vinter_(nordisk_mytologi)" title="Vinter (nordisk mytologi)">Vinter</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Asynje" title="Asynje">Asynje</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Bil_og_Hjuke" title="Bil og Hjuke">Bil</a></li> <li><a href="/wiki/Eir" title="Eir">Eir (valkyrie)</a></li> <li><a href="/wiki/Frigg" title="Frigg">Frigg</a></li> <li><a href="/wiki/Fulla" title="Fulla">Fulla</a></li> <li><a href="/wiki/Gefion" title="Gefion">Gefion</a></li> <li><a href="/wiki/Gerd_(nordisk_mytologi)" title="Gerd (nordisk mytologi)">Gerd</a></li> <li><a href="/wiki/Gna" title="Gna">Gna</a></li> <li><a href="/wiki/Hlin" title="Hlin">Hlin</a></li> <li><a href="/wiki/Idun" title="Idun">Idun</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ilm_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ilm (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Ilm</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%9Eorger%C3%B0r_H%C3%B6lgabr%C3%BA%C3%B0r_og_Irpa" title="Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa">Irpa</a></li> <li><a href="/wiki/Lofn" title="Lofn">Lofn</a></li> <li><a href="/wiki/Nanna_(nordisk_mytologi)" title="Nanna (nordisk mytologi)">Nanna</a></li> <li><a href="/wiki/Njorun" title="Njorun">Njorun</a></li> <li><a href="/wiki/Ran_(nordisk_mytologi)" title="Ran (nordisk mytologi)">Ran</a></li> <li><a href="/wiki/Rind_(nordisk_mytologi)" title="Rind (nordisk mytologi)">Rind</a></li> <li><a href="/wiki/Saga_(asynje)" title="Saga (asynje)">Saga</a></li> <li><a href="/wiki/Sif" title="Sif">Sif</a></li> <li><a href="/wiki/Sigyn" title="Sigyn">Sigyn</a></li> <li><a href="/wiki/Sj%C3%B8vn" title="Sjøvn">Sjøvn</a></li> <li><a href="/wiki/Skade_(nordisk_mytologi)" title="Skade (nordisk mytologi)">Skade</a></li> <li><a href="/wiki/Snotra" title="Snotra">Snotra</a></li> <li><a href="/wiki/Sol_(nordisk_mytologi)" title="Sol (nordisk mytologi)">Sol</a></li> <li><a href="/wiki/Sommer_(nordisk_mytologi)" title="Sommer (nordisk mytologi)">Sommer</a></li> <li><a href="/wiki/Syn_(nordisk_mytologi)" title="Syn (nordisk mytologi)">Syn</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%9Eorger%C3%B0r_H%C3%B6lgabr%C3%BA%C3%B0r_og_Irpa" title="Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa">Þorgerðr Hölgabrúðr</a></li> <li><a href="/wiki/Trud" title="Trud">Trud</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%A5r_(nordisk_mytologi)" title="Vår (nordisk mytologi)">Vår</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B6r" title="Vör">Vör</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vaner" title="Vaner">Vaner</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Freja" title="Freja">Freja</a></li> <li><a href="/wiki/Frej" title="Frej">Frej</a></li> <li><a href="/wiki/Gersimi" title="Gersimi">Gersimi</a></li> <li><a href="/wiki/Gullveig" class="mw-redirect" title="Gullveig">Gullveig</a></li> <li><a href="/wiki/Hnoss" title="Hnoss">Hnoss</a></li> <li><a href="/wiki/Kvaser" title="Kvaser">Kvaser</a></li> <li><a href="/wiki/Njord" title="Njord">Njord</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Njords_s%C3%B8ster-kone&action=edit&redlink=1" class="new" title="Njords søster-kone (ikke skrevet endnu)">Njords søster-kone</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/J%C3%A6tte" title="Jætte">Jætter</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Angerboda" title="Angerboda">Angerboda</a></li> <li><a href="/wiki/Bauge" title="Bauge">Bauge</a></li> <li><a href="/wiki/Bele" title="Bele">Bele</a></li> <li><a href="/wiki/Bergelmer" title="Bergelmer">Bergelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Bestla" title="Bestla">Bestla</a></li> <li><a href="/wiki/Bygmester_(nordisk_mytologi)" title="Bygmester (nordisk mytologi)">Bygmester</a></li> <li><a href="/wiki/Byleist" title="Byleist">Byleist</a></li> <li><a href="/wiki/B%C3%B8ltorn" title="Bøltorn">Bøltorn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Eggter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eggter (ikke skrevet endnu)">Eggter</a></li> <li><a href="/wiki/Farbaute" title="Farbaute">Farbaute</a></li> <li><a href="/wiki/Fenja_og_Menja" title="Fenja og Menja">Fenja og Menja</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fj%C3%B6lvar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fjölvar (ikke skrevet endnu)">Fjölvar</a></li> <li><a href="/wiki/Fj%C3%B8rgyn" title="Fjørgyn">Fjørgyn</a></li> <li><a href="/wiki/Fornjot" title="Fornjot">Fornjot</a></li> <li><a href="/wiki/Gang_(nordisk_mytologi)" title="Gang (nordisk mytologi)">Gang</a></li> <li><a href="/wiki/Gejrr%C3%B8d" title="Gejrrød">Gejrrød</a></li> <li><a href="/wiki/Gilling" title="Gilling">Gilling</a></li> <li><a href="/wiki/Gj%C3%A1lp_og_Greip" title="Gjálp og Greip">Gjálp og Greip</a></li> <li><a href="/wiki/Grid" title="Grid">Grid</a></li> <li><a href="/wiki/Gunl%C3%B8d" title="Gunlød">Gunlød</a></li> <li><a href="/wiki/Gymer" title="Gymer">Gymer</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Har%C3%B0greipr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Harðgreipr (ikke skrevet endnu)">Harðgreipr</a></li> <li><a href="/wiki/Helblinde" title="Helblinde">Helblinde</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Helreginn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helreginn (ikke skrevet endnu)">Helreginn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hljod&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hljod (ikke skrevet endnu)">Hljod</a></li> <li><a href="/wiki/Hyndla" title="Hyndla">Hyndla</a></li> <li><a href="/wiki/Hr%C3%A6sv%C3%A6lg" title="Hræsvælg">Hræsvælg</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hrimgerd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrimgerd (ikke skrevet endnu)">Hrimgerd</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hr%C3%ADmgr%C3%ADmnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrímgrímnir (ikke skrevet endnu)">Hrímgrímnir</a></li> <li><a href="/wiki/Hu" title="Hu">Hu</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rimner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rimner (ikke skrevet endnu)">Rimner</a></li> <li><a href="/wiki/Hrodr" title="Hrodr">Hrodr</a></li> <li><a href="/wiki/Hrungner" title="Hrungner">Hrungner</a></li> <li><a href="/wiki/Hrym" title="Hrym">Hrym</a></li> <li><a href="/wiki/Hymer" title="Hymer">Hymer</a></li> <li><a href="/wiki/Hyrrokin" title="Hyrrokin">Hyrrokin</a></li> <li><a href="/wiki/Idi" title="Idi">Idi</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Im_(j%C3%A6tte)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Im (jætte) (ikke skrevet endnu)">Im</a></li> <li><a href="/wiki/Jernsaxa" title="Jernsaxa">Jernsaxa</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jord_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jord (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Jord</a></li> <li><a href="/wiki/Laufey" title="Laufey">Laufey</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Leikn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Leikn (ikke skrevet endnu)">Leikn</a></li> <li><a href="/wiki/Lit" title="Lit">Lit</a></li> <li><a href="/wiki/Loge_(nordisk_mytologi)" title="Loge (nordisk mytologi)">Loge</a></li> <li><a href="/wiki/Mundilfare" title="Mundilfare">Mundilfare</a></li> <li><a href="/wiki/Mokkurkalfe" title="Mokkurkalfe">Mokkurkalfe</a></li> <li><a href="/wiki/Muspel" title="Muspel">Muspel</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=M%C3%B6gtraser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mögtraser (ikke skrevet endnu)">Mögtraser</a></li> <li><a href="/wiki/Narfe" title="Narfe">Narfe</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=S%C3%B6kkm%C3%ADmir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sökkmímir (ikke skrevet endnu)">Sökkmímir</a></li> <li><a href="/wiki/Surt" title="Surt">Surt</a></li> <li><a href="/wiki/Suttung" title="Suttung">Suttung</a></li> <li><a href="/wiki/Tjasse" title="Tjasse">Tjasse</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%B8kk" class="mw-redirect" title="Tøkk">Tøkk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Trivalde&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trivalde (ikke skrevet endnu)">Trivalde</a></li> <li><a href="/wiki/Trudgelmer" title="Trudgelmer">Trudgelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Trim" title="Trim">Trim</a></li> <li><a href="/wiki/Udg%C3%A5rdsloke" title="Udgårdsloke">Udgårdsloke</a></li> <li><a href="/wiki/Vaftrudner" title="Vaftrudner">Vaftrudner</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vale_(s%C3%B8n_af_Loke)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vale (søn af Loke) (ikke skrevet endnu)">Vale</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%AD%C3%B0blindi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Víðblindi (ikke skrevet endnu)">Víðblindi</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vosud&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vosud (ikke skrevet endnu)">Vosud</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%B6rnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vörnir (ikke skrevet endnu)">Vörnir</a></li> <li><a href="/wiki/Ymer_(nordisk_mytologi)" title="Ymer (nordisk mytologi)">Ymer</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86gir" title="Ægir">Ægir</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98rboda" title="Ørboda">Ørboda</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%85rvalde" title="Årvalde">Årvalde</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Dv%C3%A6rg_(mytologi)" title="Dværg (mytologi)">Dværge</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Alvis" title="Alvis">Alvis</a></li> <li><a href="/wiki/Andvare" title="Andvare">Andvare</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Billing&action=edit&redlink=1" class="new" title="Billing (ikke skrevet endnu)">Billing</a></li> <li><a href="/wiki/Brokk" title="Brokk">Brokk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Dain_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dain (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Dain</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Durin_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Durin (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Durin</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=D%C3%BArnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dúrnir (ikke skrevet endnu)">Dúrnir</a></li> <li><a href="/wiki/Brisingerne" title="Brisingerne">Durin</a></li> <li><a href="/wiki/Eitri" title="Eitri">Eitri</a></li> <li><a href="/wiki/Fafner" title="Fafner">Fafner</a></li> <li><a href="/wiki/Fjalar_og_Galar" title="Fjalar og Galar">Fjalar og Galar</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gandalf_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gandalf (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Gandalf</a></li> <li><a href="/wiki/Ivaldes%C3%B8nnerne" title="Ivaldesønnerne">Ivaldesønnerne</a></li> <li><a href="/wiki/Lit" title="Lit">Lit</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=M%C3%B3tsognir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mótsognir (ikke skrevet endnu)">Mótsognir</a></li> <li><a href="/wiki/Nordre,_S%C3%B8ndre,_%C3%98stre_og_Vestre" title="Nordre, Søndre, Østre og Vestre">Nordre, Søndre, Østre og Vestre</a></li> <li><a href="/wiki/Odder_(nordisk_mytologi)" title="Odder (nordisk mytologi)">Odder</a></li> <li><a href="/wiki/Regin_(mytologisk_person)" title="Regin (mytologisk person)">Regin</a></li> <li><a href="/wiki/Reidmar" title="Reidmar">Reidmar</a></li> <li><a href="/wiki/Sindre" title="Sindre">Sindre</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/w/index.php?title=Liste_over_germanske_helte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Liste over germanske helte (ikke skrevet endnu)">Helte</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Egil" title="Egil">Egil</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Arngrim&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arngrim (ikke skrevet endnu)">Arngrim</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bodvar_Bjarke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bodvar Bjarke (ikke skrevet endnu)">Bodvar Bjarke</a></li> <li><a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Jernside" title="Bjørn Jernside">Bjørn Jernside</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gu%C3%B0mundr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guðmundr (ikke skrevet endnu)">Guðmundr</a></li> <li><a href="/wiki/Hagbard" class="mw-redirect" title="Hagbard">Hagbard</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hake&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hake (ikke skrevet endnu)">Hake</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Heidrek&action=edit&redlink=1" class="new" title="Heidrek (ikke skrevet endnu)">Heiðrekr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Helge_Haddingjaskati&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helge Haddingjaskati (ikke skrevet endnu)">Helge Haddingjaskati</a></li> <li><a href="/wiki/Helgakvi%C3%B0a_Hj%C3%B6rvar%C3%B0ssonar" title="Helgakviða Hjörvarðssonar">Helgi Hjörvarðsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Helge_Hundingsbane&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helge Hundingsbane (ikke skrevet endnu)">Helge Hundingsbane</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hervor&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hervor (ikke skrevet endnu)">Hervor</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hjalmar_den_hugstore&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hjalmar den hugstore (ikke skrevet endnu)">Hjalmar den hugstore</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hlod&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hlod (ikke skrevet endnu)">Hlod</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hothbrodd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hothbrodd (ikke skrevet endnu)">Höðbroddr</a></li> <li><a href="/wiki/Rolf_Krake" title="Rolf Krake">Rolf Krake</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ingeld&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ingeld (ikke skrevet endnu)">Ingeld</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jonakrs_s%C3%B8nner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jonakrs sønner (ikke skrevet endnu)">Jonakrs sønner</a></li> <li><a href="/wiki/Orvar-Odd" title="Orvar-Odd">Orvar-Odd</a></li> <li><a href="/wiki/Palnatoke" title="Palnatoke">Palnatoke</a></li> <li><a href="/wiki/Regnar_Lodbrog" title="Regnar Lodbrog">Regnar Lodbrog</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rerir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rerir (ikke skrevet endnu)">Rerir</a></li> <li><a href="/wiki/Sigmund" title="Sigmund">Sigmund</a></li> <li><a href="/wiki/Sigurd_Fafnersbane" title="Sigurd Fafnersbane">Sigurd Fafnersbane</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svafrlami&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svafrlami (ikke skrevet endnu)">Svafrlami</a></li> <li><a href="/wiki/Sinfj%C3%B8lte" class="mw-redirect" title="Sinfjølte">Sinfjølte</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Styrbj%C3%B8rn_St%C3%A6rke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Styrbjørn Stærke (ikke skrevet endnu)">Styrbjørn Stærke</a></li> <li><a href="/wiki/St%C3%A6rkodder" title="Stærkodder">Stærkodder</a></li> <li><a href="/wiki/Svipdag" title="Svipdag">Svipdag</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B8lsungerne" title="Vølsungerne">Vølsung</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Weohstan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Weohstan (ikke skrevet endnu)">Vésteinn</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Asernes_heste" title="Asernes heste">Asernes heste</a> <ul><li><a href="/wiki/Alsvin_og_Alst%C3%A6rk" title="Alsvin og Alstærk">Alsvin og Alstærk</a></li> <li><a href="/wiki/Falh%C3%B3fnir" title="Falhófnir">Falhófnir</a></li> <li><a href="/wiki/Frejfaxe" title="Frejfaxe">Frejfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%ADsl" title="Gísl">Gísl</a></li> <li><a href="/wiki/Glad_(nordisk_mytologi)" title="Glad (nordisk mytologi)">Glaðr</a></li> <li><a href="/wiki/Gl%C3%A6r" title="Glær">Glær</a></li> <li><a href="/wiki/Glenr" title="Glenr">Glenr</a></li> <li><a href="/wiki/Grane_(mytologi)" title="Grane (mytologi)">Grane</a></li> <li><a href="/wiki/Guldfaxe" title="Guldfaxe">Guldfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/Guldtop" title="Guldtop">Guldtop</a></li> <li><a href="/wiki/Gyllir" title="Gyllir">Gyllir</a></li> <li><a href="/wiki/Hamskerpir_og_Gar%C3%B0rofa" title="Hamskerpir og Garðrofa">Hamskerpir og Garðrofa</a></li> <li><a href="/wiki/Hovvarpner" title="Hovvarpner">Hovvarpner</a></li> <li><a href="/wiki/Hrymfaxe" title="Hrymfaxe">Hrymfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/Skinfaxe" title="Skinfaxe">Skinfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/Sleipner" title="Sleipner">Sleipner</a></li> <li><a href="/wiki/Svadilfare" title="Svadilfare">Svadilfare</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Ask_og_Embla" title="Ask og Embla">Ask og Embla</a></li> <li><a href="/wiki/Audhumbla" title="Audhumbla">Audhumbla</a></li> <li><a href="/wiki/Beyla" title="Beyla">Beyla</a></li> <li><a href="/wiki/Borr" title="Borr">Borr</a></li> <li><a href="/wiki/Buri" title="Buri">Buri</a></li> <li><a href="/wiki/Byggvir" title="Byggvir">Byggvir</a></li> <li><a href="/wiki/Diser" title="Diser">Diser</a></li> <li><a href="/wiki/Einherjer" title="Einherjer">Einherjer</a></li> <li><a href="/wiki/Eldir" title="Eldir">Eldir</a></li> <li><a href="/wiki/Elverfolk" title="Elverfolk">Elvere</a> <ul><li><a href="/w/index.php?title=D%C3%B6kk%C3%A1lfar_ogLj%C3%B3s%C3%A1lfar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dökkálfar ogLjósálfar (ikke skrevet endnu)">Mørkelvere (Dökkálfar)</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=D%C3%B6kk%C3%A1lfar_og_Lj%C3%B3s%C3%A1lfar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dökkálfar og Ljósálfar (ikke skrevet endnu)">Lyselvere (Ljósálfar)</a></li> <li><a href="/wiki/Svartalfheim" title="Svartalfheim">Sortelvere</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Fimafeng" title="Fimafeng">Fimafeng</a></li> <li><a href="/wiki/Fenrisulven" title="Fenrisulven">Fenrisulven</a></li> <li><a href="/wiki/Garm" title="Garm">Garm</a></li> <li><a href="/wiki/Gyldenb%C3%B8rste" title="Gyldenbørste">Gyldenbørste</a></li> <li><a href="/wiki/Hate" title="Hate">Hate</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hejmdals_ni_m%C3%B8dre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hejmdals ni mødre (ikke skrevet endnu)">Hejmdals ni mødre</a></li> <li><a href="/wiki/Hel_(Lokes_datter)" title="Hel (Lokes datter)">Hel</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hildisvin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hildisvin (ikke skrevet endnu)">Hildisvin</a></li> <li><a href="/wiki/Bil_og_Hjuke" title="Bil og Hjuke">Hjuke</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jafnh%C3%A1rr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jafnhárr (ikke skrevet endnu)">Jafnhárr</a></li> <li><a href="/wiki/Liv_og_Livtraser" title="Liv og Livtraser">Liv og Livtraser</a></li> <li><a href="/wiki/Midg%C3%A5rdsormen" title="Midgårdsormen">Midgårdsormen</a></li> <li><a href="/wiki/Modgunn" title="Modgunn">Modgunn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Narve&action=edit&redlink=1" class="new" title="Narve (ikke skrevet endnu)">Narve</a></li> <li><a href="/wiki/Nidhug" title="Nidhug">Nidhug</a></li> <li><a href="/wiki/Norne" title="Norne">Norne</a></li> <li>Personifiktioner <ul><li><a href="/wiki/Dag_(nordisk_mytologi)" title="Dag (nordisk mytologi)">Dag</a></li> <li><a href="/wiki/Nat_(nordisk_mytologi)" title="Nat (nordisk mytologi)">Nat</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sumarr_og_Vetr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sumarr og Vetr (ikke skrevet endnu)">Sumarr og Vetr</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86lde" title="Ælde">Ælde</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Skirner" title="Skirner">Skirner</a></li> <li><a href="/wiki/Skoll" title="Skoll">Skoll</a></li> <li><a href="/wiki/Skjoldm%C3%B8" title="Skjoldmø">Skjoldmø</a></li> <li><a href="/wiki/Tjalfe_og_R%C3%B8skva" title="Tjalfe og Røskva">Tjalfe og Røskva</a></li> <li><a href="/wiki/Valkyrie" title="Valkyrie">Valkyrie</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B8lund_Smed" title="Vølund Smed">Vølund Smed</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%86gir_og_R%C3%A1ns_ni_d%C3%B8tre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ægir og Ráns ni døtre (ikke skrevet endnu)">Ægir og Ráns ni døtre</a> <ul><li><a href="/wiki/Dufa" title="Dufa">Dufa</a></li> <li><a href="/wiki/Himingl%C3%A6va" title="Himinglæva">Himinglæva</a></li></ul></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Steder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">De ni<br />verdener<br />(<a href="/wiki/Nordisk_kosmologi" title="Nordisk kosmologi">Kosmologi</a>)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Alfheim" title="Alfheim">Alfheim</a></li> <li><a href="/wiki/Godheim" class="mw-redirect" title="Godheim">Godheim</a> (<a href="/wiki/Asg%C3%A5rd" title="Asgård">Asgård</a>)</li> <li><a href="/wiki/Helheim" title="Helheim">Helheim</a> <ul><li><a href="/wiki/Eljudnir" title="Eljudnir">Eljudnir</a></li> <li><a href="/wiki/Gjallerbroen" title="Gjallerbroen">Gjallerbroen</a></li> <li><a href="/wiki/N%C3%A5strand" title="Nåstrand">Nåstrand</a></li> <li><a href="/wiki/Niflhel" title="Niflhel">Niflhel</a></li> <li><a href="/wiki/Ni%C3%B0afj%C3%B6ll" title="Niðafjöll">Niðafjöll</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Jotunheim" title="Jotunheim">Jotunheim</a> (Udgård)</li> <li><a href="/wiki/Midg%C3%A5rd_(nordisk_mytologi)" title="Midgård (nordisk mytologi)">Midgård</a></li> <li><a href="/wiki/Muspelheim" title="Muspelheim">Muspelheim</a></li> <li><a href="/wiki/Niflheim" title="Niflheim">Niflheim</a></li> <li><a href="/wiki/Svartalfheim" title="Svartalfheim">Svartalfheim</a></li> <li><a href="/wiki/Vanaheim" title="Vanaheim">Vanaheim</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Floder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=%C3%89liv%C3%A1gar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Élivágar (ikke skrevet endnu)">Élivágar</a></li> <li><a href="/wiki/Gj%C3%B6ll" title="Gjöll">Gjöll</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%8Dfingr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ífingr (ikke skrevet endnu)">Ífingr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kerlaugar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kerlaugar (ikke skrevet endnu)">Kerlaugar</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=K%C3%B6rmt_and_%C3%96rmt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Körmt and Örmt (ikke skrevet endnu)">Körmt and Örmt</a></li> <li><a href="/wiki/Slid_(nordisk_mytologi)" title="Slid (nordisk mytologi)">Slid</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vadgelmir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vadgelmir (ikke skrevet endnu)">Vadgelmir</a></li> <li><a href="/wiki/Vimur" title="Vimur">Vimur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre steder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Amsvartne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amsvartne (ikke skrevet endnu)">Amsvartne</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Andlang&action=edit&redlink=1" class="new" title="Andlang (ikke skrevet endnu)">Andlang</a></li> <li><a href="/wiki/Barre_(nordisk_mytologi)" title="Barre (nordisk mytologi)">Barre</a></li> <li><a href="/wiki/Bifrost_(nordisk_mytologi)" title="Bifrost (nordisk mytologi)">Bifrost</a></li> <li><a href="/wiki/Bilskirner" title="Bilskirner">Bilskirner</a></li> <li><a href="/wiki/Brimer" title="Brimer">Brimer</a></li> <li>Brønde <ul><li><a href="/wiki/Hvergelmer" title="Hvergelmer">Hvergelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Mimers_br%C3%B8nd" title="Mimers brønd">Mimers brønd</a></li> <li><a href="/wiki/Urds_br%C3%B8nd" title="Urds brønd">Urds brønd</a></li></ul></li> <li><a href="/w/index.php?title=Br%C3%A5valla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bråvalla (ikke skrevet endnu)">Bråvalla</a></li> <li><a href="/wiki/Fensale" title="Fensale">Fensale</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fj%C3%B6turlundr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fjöturlundr (ikke skrevet endnu)">Fjöturlundr</a></li> <li><a href="/wiki/Folkvang" title="Folkvang">Folkvang</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fornsigtuna&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fornsigtuna (ikke skrevet endnu)">Fornsigtuna</a></li> <li><a href="/wiki/Fyrisvellir" title="Fyrisvellir">Fyrisvellir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=G%C3%A1lgvi%C3%B0r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gálgviðr (ikke skrevet endnu)">Gálgviðr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gandvik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gandvik (ikke skrevet endnu)">Gandvik</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gastropnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gastropnir (ikke skrevet endnu)">Gastropnir</a></li> <li><a href="/wiki/Gimle_(nordisk_mytologi)" title="Gimle (nordisk mytologi)">Gimlé</a></li> <li><a href="/wiki/Ginnungagap" title="Ginnungagap">Ginnungagap</a></li> <li><a href="/wiki/Gladsheim" title="Gladsheim">Gladsheim</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gl%C3%A6sisvellir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Glæsisvellir (ikke skrevet endnu)">Glæsisvellir</a></li> <li><a href="/wiki/Glitner" title="Glitner">Glitner</a></li> <li><a href="/wiki/Gnipahulen" title="Gnipahulen">Gnipahulen</a></li> <li><a href="/wiki/Himmelbjerget_(nordisk_mytologi)" title="Himmelbjerget (nordisk mytologi)">Himmelbjerget</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hindarfjall&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hindarfjall (ikke skrevet endnu)">Hindarfjall</a></li> <li><a href="/wiki/Lidskjalv" title="Lidskjalv">Lidskjalv</a></li> <li><a href="/wiki/Hnitbjerg" title="Hnitbjerg">Hnitbjerg</a></li> <li><a href="/wiki/Hoddmimers_skov" title="Hoddmimers skov">Hoddmimers skov</a></li> <li><a href="/wiki/Idasletten" title="Idasletten">Idasletten</a></li> <li><a href="/wiki/Jernskoven" title="Jernskoven">Jernskoven</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=M%C3%ADmamei%C3%B0r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mímameiðr (ikke skrevet endnu)">Mímameiðr</a></li> <li><a href="/wiki/M%C3%B8rkeskoven" title="Mørkeskoven">Mørkeskoven</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Munarv%C3%A1gr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Munarvágr (ikke skrevet endnu)">Munarvágr</a></li> <li><a href="/wiki/Nidavellir" title="Nidavellir">Nidavellir</a></li> <li><a href="/wiki/Noatun" title="Noatun">Noatun</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Okolnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Okolnir (ikke skrevet endnu)">Okolnir</a></li> <li><a href="/wiki/Sesrumner" title="Sesrumner">Sesrumner</a></li> <li><a href="/wiki/Sindre" title="Sindre">Sindre</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Singasteinn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Singasteinn (ikke skrevet endnu)">Singasteinn</a></li> <li><a href="/wiki/Trudhjem" title="Trudhjem">Trudhjem</a></li> <li><a href="/wiki/Trudvang" title="Trudvang">Trudvang</a></li> <li><a href="/wiki/Trymheim" class="mw-redirect" title="Trymheim">Trymheim</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Valaskj%C3%A1lf&action=edit&redlink=1" class="new" title="Valaskjálf (ikke skrevet endnu)">Valaskjálf</a></li> <li><a href="/wiki/Valhal" title="Valhal">Valhal</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%AD%C3%B0bl%C3%A1inn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Víðbláinn (ikke skrevet endnu)">Víðbláinn</a></li> <li><a href="/wiki/Vigrid" title="Vigrid">Vigrid</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ving%C3%B3lf&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vingólf (ikke skrevet endnu)">Vingólf</a></li> <li><a href="/wiki/Ydale" title="Ydale">Ydale</a></li> <li><a href="/wiki/Yggdrasil" title="Yggdrasil">Yggdrasil</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Begivenheder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Krigen_mellem_aser_og_vaner" title="Krigen mellem aser og vaner">Krigen mellem aser og vaner</a></li> <li><a href="/wiki/Fimbulvinter" title="Fimbulvinter">Fimbulvinter</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hjadningakampen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hjadningakampen (ikke skrevet endnu)">Hjadningakampen</a></li> <li><a href="/wiki/Ragnarok" title="Ragnarok">Ragnarok</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Kilder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a></i></li> <li><a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">Runesten</a></li> <li><a href="/wiki/Saga" title="Saga">Saga</a></li> <li><a href="/wiki/Tyrfing-cirklen" title="Tyrfing-cirklen">Tyrfing-cirklen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%B8lsung-cirklen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vølsung-cirklen (ikke skrevet endnu)">Vølsung-cirklen</a></li> <li><a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">Norrønt</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Oldnordisk_ortografi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oldnordisk ortografi (ikke skrevet endnu)">Ortografi</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi_i_popul%C3%A6rkultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nordisk mytologi i populærkultur (ikke skrevet endnu)">Senere indflydelse</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Samfund</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Blot" title="Blot">Blot</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A9lag" title="Félag">Félag</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Germannordisk_kalender&action=edit&redlink=1" class="new" title="Germannordisk kalender (ikke skrevet endnu)">Germannordisk kalender</a></li> <li><a href="/wiki/Heiti" title="Heiti">Heiti</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hellige_tr%C3%A6er_og_lunde_i_nordisk_mytologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hellige træer og lunde i nordisk mytologi (ikke skrevet endnu)">Hellige træer og lunde i nordisk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8rg" title="Hørg">Hørg</a></li> <li><a href="/wiki/Ikonografi_i_nordisk_religion" title="Ikonografi i nordisk religion">Ikonografi</a></li> <li><a href="/wiki/Kenning" title="Kenning">Kenning</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Mj%C3%B8dhal&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mjødhal (ikke skrevet endnu)">Mjødhal</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nid (ikke skrevet endnu)">Nid</a></li> <li><a href="/wiki/Ritualer_i_nordisk_religion" title="Ritualer i nordisk religion">Ritualer</a> <ul><li><a href="/wiki/Nordisk_f%C3%B8r-kristen_begravelse" title="Nordisk før-kristen begravelse">Begravelse</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Runemagi" title="Runemagi">Runemagi</a></li> <li><a href="/wiki/Sejd" title="Sejd">Sejd</a></li> <li><a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">Skjald</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tal_i_nordisk_mytologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tal i nordisk mytologi (ikke skrevet endnu)">Tal</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingetid" title="Vikingetid">Vikingetid</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B8lve" title="Vølve">Vølve</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Relaterede artikler</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Germansk_religion" title="Germansk religion">Germansk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="2"><div><a href="/wiki/Kategori:Nordisk_religion" title="Kategori:Nordisk religion">Kategori:Nordisk religion</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Ældre_Edda" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2" style="background:"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:%C3%86ldre_Edda" title="Skabelon:Ældre Edda"><abbr title="Se denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:%C3%86ldre_Edda&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Ældre Edda (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:%C3%86ldre_Edda" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Ældre Edda"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Ældre_Edda" style="font-size:114%;margin:0 4em"><i><a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a></i></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Mytologiske digte</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Codex_Regius" title="Codex Regius">Codex Regius</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/wiki/V%C3%B8lvens_sp%C3%A5dom" title="Vølvens spådom">Völuspá</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/H%C3%A1vam%C3%A1l" title="Hávamál">Hávamál</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Vaf%C3%BEr%C3%BA%C3%B0nism%C3%A1l" title="Vafþrúðnismál">Vafþrúðnismál</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Gr%C3%ADmnism%C3%A1l" title="Grímnismál">Grímnismál</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Skirnism%C3%A1l" title="Skirnismál">Skírnismál</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Thor_og_f%C3%A6rgemanden" title="Thor og færgemanden">Hárbarðsljóð</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Hymiskvi%C3%B0a" title="Hymiskviða">Hymiskviða</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Lokasenna" title="Lokasenna">Lokasenna</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Thors_brudef%C3%A6rd" title="Thors brudefærd">Þrymskviða</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/V%C3%B8lundkvadet" title="Vølundkvadet">Völundarkviða</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Alv%C3%ADsm%C3%A1l" title="Alvísmál">Alvísmál</a></i></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Uden for Codex Regius</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/wiki/Baldrs_draumar" title="Baldrs draumar">Baldrs draumar</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Rigs_vandring" title="Rigs vandring">Rígsþula</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Hyndlulj%C3%B3%C3%B0" title="Hyndluljóð">Hyndluljóð</a></i> <ul><li><i><a href="/wiki/V%C3%B6lusp%C3%A1_hin_skamma" title="Völuspá hin skamma">Völuspá hin skamma</a></i></li></ul></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Svipdagsm%C3%A1l&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svipdagsmál (ikke skrevet endnu)">Svipdagsmál</a></i> <ul><li><i><a href="/wiki/Gr%C3%B3galdr" title="Grógaldr">Grógaldr</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Fj%C3%B6lsvinnsm%C3%A1l" title="Fjölsvinnsmál">Fjölsvinnsmál</a></i></li></ul></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Grottas%C3%B6ngr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Grottasöngr (ikke skrevet endnu)">Gróttasöngr</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Hrafnagaldr_%C3%93%C3%B0ins&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrafnagaldr Óðins (ikke skrevet endnu)">Hrafnagaldr Óðins</a></i></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Heltekvad</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Codex Regius</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Helgi-kvad</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/wiki/Helgakvi%C3%B0a_Hundingsbana_I" title="Helgakviða Hundingsbana I">Helgakviða Hundingsbana I</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Helgakvi%C3%B0a_Hj%C3%B6rvar%C3%B0ssonar" title="Helgakviða Hjörvarðssonar">Helgakviða Hjörvarðssonar</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Helgakvi%C3%B0a_Hundingsbana_II&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helgakviða Hundingsbana II (ikke skrevet endnu)">Helgakviða Hundingsbana II</a></i></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Niflungcirklen</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/w/index.php?title=Fr%C3%A1_dau%C3%B0a_Sinfj%C3%B6tla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frá dauða Sinfjötla (ikke skrevet endnu)">Frá dauða Sinfjötla</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%ADpissp%C3%A1&action=edit&redlink=1" class="new" title="Grípisspá (ikke skrevet endnu)">Grípisspá</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Reginsm%C3%A1l&action=edit&redlink=1" class="new" title="Reginsmál (ikke skrevet endnu)">Reginsmál</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/F%C3%A1fnism%C3%A1l" title="Fáfnismál">Fáfnismál</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Sigrdr%C3%ADfum%C3%A1l&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sigrdrífumál (ikke skrevet endnu)">Sigrdrífumál</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Brot_af_Sigur%C3%B0arkvi%C3%B0u&action=edit&redlink=1" class="new" title="Brot af Sigurðarkviðu (ikke skrevet endnu)">Brot af Sigurðarkviðu</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Gu%C3%B0r%C3%BAnarkvi%C3%B0a_I&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guðrúnarkviða I (ikke skrevet endnu)">Guðrúnarkviða I</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Sigur%C3%B0arkvi%C3%B0a_hin_skamma&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sigurðarkviða hin skamma (ikke skrevet endnu)">Sigurðarkviða hin skamma</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Helrei%C3%B0_Brynhildar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helreið Brynhildar (ikke skrevet endnu)">Helreið Brynhildar</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Dr%C3%A1p_Niflunga&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dráp Niflunga (ikke skrevet endnu)">Dráp Niflunga</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Gu%C3%B0r%C3%BAnarkvi%C3%B0a_II&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guðrúnarkviða II (ikke skrevet endnu)">Guðrúnarkviða II</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Gu%C3%B0r%C3%BAnarkvi%C3%B0a_III&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guðrúnarkviða III (ikke skrevet endnu)">Guðrúnarkviða III</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Oddr%C3%BAnargr%C3%A1tr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oddrúnargrátr (ikke skrevet endnu)">Oddrúnargrátr</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Atlakvi%C3%B0a&action=edit&redlink=1" class="new" title="Atlakviða (ikke skrevet endnu)">Atlakviða</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Atlam%C3%A1l&action=edit&redlink=1" class="new" title="Atlamál (ikke skrevet endnu)">Atlamál</a></i></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Jörmunrekkr-kvad</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/w/index.php?title=Gu%C3%B0r%C3%BAnarhv%C3%B6t&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guðrúnarhvöt (ikke skrevet endnu)">Guðrúnarhvöt</a></i></li> <li><i><a href="/w/index.php?title=Ham%C3%B0ism%C3%A1l&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hamðismál (ikke skrevet endnu)">Hamðismál</a></i></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Uden for Codex Regius</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/w/index.php?title=Hl%C3%B6%C3%B0skvi%C3%B0a&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hlöðskviða (ikke skrevet endnu)">Hlöðskviða</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Hervararkvi%C3%B0a" title="Hervararkviða">Hervararkviða</a></i></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Senere digte</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/w/index.php?title=S%C3%B3larlj%C3%B3%C3%B0&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sólarljóð (ikke skrevet endnu)">Sólarljóð</a></i></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Manuskripter</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Codex_Regius" title="Codex Regius">Codex Regius</a></li> <li><a href="/wiki/AM_748_I_4to" title="AM 748 I 4to">AM 748 I 4to</a></li> <li><a href="/wiki/AM_738_4to" title="AM 738 4to">AM 738 4to</a></li> <li><i><a href="/wiki/Hauksb%C3%B3k" title="Hauksbók">Hauksbók</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Flat%C3%B8bogen" title="Flatøbogen">Flateyjarbók</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Codex_Wormianus" title="Codex Wormianus">Codex Wormianus</a></i></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Se også</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a></i></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Nordisk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">Skjald</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Norr%C3%B8n_digterkunst&action=edit&redlink=1" class="new" title="Norrøn digterkunst (ikke skrevet endnu)">Norrøn digterkunst</a></li> <li><a href="/wiki/Islandsk_(sprog)" title="Islandsk (sprog)">Islandsk</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr></tbody></table></div> <p class="mw-empty-elt"> </p> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85089413">sh85089413</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/7503879-1">7503879-1</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph116150&CON_LNG=ENG">ph116150</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&oldid=11714028">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&oldid=11714028</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Nordisk_mytologi" title="Kategori:Nordisk mytologi">Nordisk mytologi</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Skandinavisk_jernalder" title="Kategori:Skandinavisk jernalder">Skandinavisk jernalder</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Gode_artikler" title="Kategori:Gode artikler">Gode artikler</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 9. marts 2024 kl. 19:11.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Nordisk_mytologi&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-cfgc4","wgBackendResponseTime":170,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.796","walltime":"0.961","ppvisitednodes":{"value":11743,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":161993,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":17284,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":16,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":65416,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 652.232 1 -total"," 29.29% 191.009 22 Skabelon:ISBN"," 21.78% 142.078 1 Skabelon:Reflist"," 18.21% 118.788 9 Skabelon:Navboks"," 16.00% 104.357 1 Skabelon:Cite_web"," 14.09% 91.916 1 Skabelon:Vikingetid"," 10.21% 66.625 25 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 9.74% 63.540 45 Skabelon:Main_other"," 8.71% 56.822 25 Skabelon:Error-small"," 8.40% 54.815 1 Skabelon:God"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.226","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4145040,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-64476968cd-dv8pt","timestamp":"20241101184707","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Nordisk mytologi","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Nordisk_mytologi","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q128285","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q128285","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2002-12-29T13:46:44Z","dateModified":"2024-03-09T18:11:56Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/5\/50\/Viking_Expansion.svg"}</script> </body> </html>