CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Græsk litteratur - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"dde89a4a-1a3c-4054-b210-f8301ef3654b","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Græsk_litteratur","wgTitle":"Græsk litteratur","wgCurRevisionId":11900939,"wgRevisionId":11900939,"wgArticleId":241943,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Litteratur fra Grækenland","Antikkens græske litteratur","Græsk sprog"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Græsk_litteratur","wgRelevantArticleId":241943,"wgTempUserName": null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":30000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q1089547","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true, "wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips", "ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/24/Musas.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="585"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/24/Musas.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="390"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="312"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Græsk litteratur - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6sk_litteratur"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6sk_litteratur"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Græsk_litteratur rootpage-Græsk_litteratur skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Gr%C3%A6sk+litteratur" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Gr%C3%A6sk+litteratur" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Gr%C3%A6sk+litteratur" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Gr%C3%A6sk+litteratur" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Arkaisk_litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Arkaisk_litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Arkaisk litteratur</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Arkaisk_litteratur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Arkaisk litteratur</span> </button> <ul id="toc-Arkaisk_litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Homer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Homer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.1</span> <span>Homer</span> </div> </a> <ul id="toc-Homer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Hesiod" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hesiod"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.2</span> <span>Hesiod</span> </div> </a> <ul id="toc-Hesiod-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Lyrik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Lyrik"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.3</span> <span>Lyrik</span> </div> </a> <ul id="toc-Lyrik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Klassisk_litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Klassisk_litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Klassisk litteratur</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Klassisk_litteratur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Klassisk litteratur</span> </button> <ul id="toc-Klassisk_litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Drama" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Drama"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Drama</span> </div> </a> <ul id="toc-Drama-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Historieskrivning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Historieskrivning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Historieskrivning</span> </div> </a> <ul id="toc-Historieskrivning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Filosofi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Filosofi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3</span> <span>Filosofi</span> </div> </a> <ul id="toc-Filosofi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Hellenismen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Hellenismen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Hellenismen</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Hellenismen-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Hellenismen</span> </button> <ul id="toc-Hellenismen-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Biblioteket_i_Alexandria" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Biblioteket_i_Alexandria"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Biblioteket i Alexandria</span> </div> </a> <ul id="toc-Biblioteket_i_Alexandria-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Filosofi_2" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Filosofi_2"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Filosofi</span> </div> </a> <ul id="toc-Filosofi_2-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Jødiske_skrifter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Jødiske_skrifter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Jødiske skrifter</span> </div> </a> <ul id="toc-Jødiske_skrifter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Romerriget" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Romerriget"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Romerriget</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Romerriget-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Romerriget</span> </button> <ul id="toc-Romerriget-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Historieskrivning_2" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Historieskrivning_2"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.1</span> <span>Historieskrivning</span> </div> </a> <ul id="toc-Historieskrivning_2-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Indflydelse_på_romersk_litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Indflydelse_på_romersk_litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.2</span> <span>Indflydelse på romersk litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Indflydelse_på_romersk_litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kristne_skrifter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kristne_skrifter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.3</span> <span>Kristne skrifter</span> </div> </a> <ul id="toc-Kristne_skrifter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Byzantinsk_litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Byzantinsk_litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Byzantinsk litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Byzantinsk_litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Moderne_græsk_litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Moderne_græsk_litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Moderne græsk litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Moderne_græsk_litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Videre_læsning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Videre_læsning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Videre læsning</span> </div> </a> <ul id="toc-Videre_læsning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Græsk litteratur</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 46 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-46" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">46 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A3%D8%AF%D8%A8_%D8%A7%D9%84%D9%8A%D9%88%D9%86%D8%A7%D9%86" title="أدب اليونان – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="أدب اليونان" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Lliteratura_griega" title="Lliteratura griega – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Lliteratura griega" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%80%D1%8A%D1%86%D0%BA%D0%B0_%D0%BB%D0%B8%D1%82%D0%B5%D1%80%D0%B0%D1%82%D1%83%D1%80%D0%B0" title="Гръцка литература – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Гръцка литература" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%97%E0%A7%8D%E0%A6%B0%E0%A6%BF%E0%A6%95_%E0%A6%B8%E0%A6%BE%E0%A6%B9%E0%A6%BF%E0%A6%A4%E0%A7%8D%E0%A6%AF" title="গ্রিক সাহিত্য – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="গ্রিক সাহিত্য" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Gr%C4%8Dka_knji%C5%BEevnost" title="Grčka književnost – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Grčka književnost" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Literatura_grega" title="Literatura grega – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Literatura grega" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/%C5%98eck%C3%A1_literatura" title="Řecká literatura – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Řecká literatura" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Griechische_Literatur" title="Griechische Literatur – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Griechische Literatur" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Greek_literature" title="Greek literature – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Greek literature" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Greka_literaturo" title="Greka literaturo – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Greka literaturo" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Literatura_griega" title="Literatura griega – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Literatura griega" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Grezierazko_literatura" title="Grezierazko literatura – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Grezierazko literatura" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D8%AF%D8%A8%DB%8C%D8%A7%D8%AA_%DB%8C%D9%88%D9%86%D8%A7%D9%86%DB%8C" title="ادبیات یونانی – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="ادبیات یونانی" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Kreikan_kirjallisuus" title="Kreikan kirjallisuus – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Kreikan kirjallisuus" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Litt%C3%A9rature_grecque" title="Littérature grecque – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Littérature grecque" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Lit%C3%A8ratura_gr%C3%A8ca" title="Litèratura grèca – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Litèratura grèca" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target"><span>Arpetan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Literatura_grega" title="Literatura grega – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Literatura grega" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%A1%D7%A4%D7%A8%D7%95%D7%AA_%D7%99%D7%95%D7%95%D7%A0%D7%99%D7%AA" title="ספרות יוונית – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="ספרות יוונית" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Gr%C4%8Dka_knji%C5%BEevnost" title="Grčka književnost – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Grčka književnost" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%80%D5%B8%D6%82%D5%B6%D5%A1%D5%AF%D5%A1%D5%B6_%D5%A3%D6%80%D5%A1%D5%AF%D5%A1%D5%B6%D5%B8%D6%82%D5%A9%D5%B5%D5%B8%D6%82%D5%B6" title="Հունական գրականություն – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Հունական գրականություն" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Litteratura_grec" title="Litteratura grec – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Litteratura grec" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingua</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Kesusastraan_Yunani" title="Kesusastraan Yunani – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Kesusastraan Yunani" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%82%AE%E3%83%AA%E3%82%B7%E3%82%A2%E6%96%87%E5%AD%A6" title="ギリシア文学 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="ギリシア文学" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Griik_lichicha" title="Griik lichicha – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Griik lichicha" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target"><span>Patois</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%80%D0%B5%D0%BA_%D3%99%D0%B4%D0%B5%D0%B1%D0%B8%D0%B5%D1%82%D1%96" title="Грек әдебиеті – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Грек әдебиеті" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EA%B7%B8%EB%A6%AC%EC%8A%A4_%EB%AC%B8%ED%95%99" title="그리스 문학 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="그리스 문학" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Litterae_Graecae" title="Litterae Graecae – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Litterae Graecae" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Griekse_literatuur" title="Griekse literatuur – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Griekse literatuur" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Limburgs</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%80%D1%87%D0%BA%D0%B0_%D0%BA%D0%BD%D0%B8%D0%B6%D0%B5%D0%B2%D0%BD%D0%BE%D1%81%D1%82" title="Грчка книжевност – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Грчка книжевност" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Griekse_literatuur" title="Griekse literatuur – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Griekse literatuur" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Gresk_litteratur" title="Gresk litteratur – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Gresk litteratur" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%AF%E0%A9%82%E0%A8%A8%E0%A8%BE%E0%A8%A8%E0%A9%80_%E0%A8%B8%E0%A8%BE%E0%A8%B9%E0%A8%BF%E0%A8%A4" title="ਯੂਨਾਨੀ ਸਾਹਿਤ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਯੂਨਾਨੀ ਸਾਹਿਤ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target"><span>ਪੰਜਾਬੀ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%DB%8C%D9%88%D9%86%D8%A7%D9%86%DB%8C_%D8%B3%D8%A7%DB%81%D8%AA" title="یونانی ساہت – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="یونانی ساہت" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>پنجابی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Literatura_grega" title="Literatura grega – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Literatura grega" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Literatura_greac%C4%83" title="Literatura greacă – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Literatura greacă" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%80%D0%B5%D1%87%D0%B5%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D0%BB%D0%B8%D1%82%D0%B5%D1%80%D0%B0%D1%82%D1%83%D1%80%D0%B0" title="Греческая литература – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Греческая литература" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Gr%C4%8Dka_knji%C5%BEevnost_(razvrstavanje)" title="Grčka književnost (razvrstavanje) – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Grčka književnost (razvrstavanje)" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A9cka_literat%C3%BAra" title="Grécka literatúra – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Grécka literatúra" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%80%D1%87%D0%BA%D0%B0_%D0%BA%D1%9A%D0%B8%D0%B6%D0%B5%D0%B2%D0%BD%D0%BE%D1%81%D1%82" title="Грчка књижевност – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Грчка књижевност" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Grekisk_litteratur" title="Grekisk litteratur – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Grekisk litteratur" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%95%E0%AE%BF%E0%AE%B0%E0%AF%87%E0%AE%95%E0%AF%8D%E0%AE%95_%E0%AE%87%E0%AE%B2%E0%AE%95%E0%AF%8D%E0%AE%95%E0%AE%BF%E0%AE%AF%E0%AE%AE%E0%AF%8D" title="கிரேக்க இலக்கியம் – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="கிரேக்க இலக்கியம்" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Yunan_edebiyat%C4%B1" title="Yunan edebiyatı – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Yunan edebiyatı" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%80%D0%B5%D1%86%D1%8C%D0%BA%D0%B0_%D0%BB%D1%96%D1%82%D0%B5%D1%80%D0%B0%D1%82%D1%83%D1%80%D0%B0" title="Грецька література – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Грецька література" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/V%C4%83n_h%E1%BB%8Dc_Hy_L%E1%BA%A1p" title="Văn học Hy Lạp – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Văn học Hy Lạp" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E5%B8%8C%E8%85%8A%E6%96%87%E5%AD%A6" title="希腊文学 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="希腊文学" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E5%B8%8C%E8%87%98%E6%96%87%E6%96%87%E5%AD%B8" title="希臘文文學 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="希臘文文學" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1089547#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_litteratur" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Gr%C3%A6sk_litteratur" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_litteratur"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_litteratur"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Gr%C3%A6sk_litteratur" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Gr%C3%A6sk_litteratur" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&oldid=11900939" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Gr%C3%A6sk_litteratur&id=11900939&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FGr%25C3%25A6sk_litteratur"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FGr%25C3%25A6sk_litteratur"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Gr%C3%A6sk+litteratur"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Greek_literature" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1089547" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><p>Den <b>græske litteratur</b> er en af verdens ældste. Det <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_(sprog)" title="Græsk (sprog)">græske skriftsprog</a> har en dokumenteret historie på 3.500 år<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> – den længste af alle <a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Indoeuropæiske sprog">indoeuropæiske sprog</a> – og den tidligste bevarede egentlige <a href="/wiki/Litteratur" title="Litteratur">litteratur</a> er skrevet ved indgangen til <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">Antikken</a>, omkring 800 f.Kr.: det drejer sig om <a href="/wiki/Homer" title="Homer">Homers</a> <a href="/wiki/Epos" title="Epos">episke digte</a> <i><a href="/wiki/Iliaden" title="Iliaden">Iliaden</a></i> og <i><a href="/wiki/Odysseen" title="Odysseen">Odysseen</a></i>. Dette markerede indgangen til den græske litteraturs storhedstid, som varede i et halvt årtusind indtil <a href="/wiki/Alexander_den_Store" title="Alexander den Store">Alexander den Stores</a> tid omkring 300 f.Kr. Men selv om storhedstiden var forbi fortsatte den græske litteratur med at være produktiv og er det stadigvæk; den mest indflydelsesrige græske bog fra efter-klassisk tid – <a href="/wiki/Det_Nye_Testamente" title="Det Nye Testamente">det Nye Testamente</a> – er muligvis også den mest indflydelsesrige overhovedet. </p><p>Den <a href="/wiki/Oldgr%C3%A6sk" title="Oldgræsk">oldgræske</a> litteratur har haft en enorm indflydelse på eftertiden, i Antikken først og fremmest på den <a href="/wiki/Romersk_litteratur" title="Romersk litteratur">romerske litteratur</a>, som i stor stil lånte genrer, motiver og endda sproglige karakteristika fra den græske litteratur. Også i senere tid har den græske litteratur haft afgørende betydning for <a href="/wiki/Vesten" title="Vesten">vestlig</a> tænkning. De temaer, som tages op af græske <a href="/wiki/Oldtidens_gr%C3%A6ske_filosofi" title="Oldtidens græske filosofi">filosoffer</a>, <a href="/wiki/Dramatiker" title="Dramatiker">dramatikere</a> og <a href="/wiki/Historiker" title="Historiker">historikere</a> er i høj grad de samme, som er aktuelle endnu i dag: <a href="/wiki/Meningen_med_livet" title="Meningen med livet">meningen med livet</a>, <a href="/wiki/K%C3%A6rlighed" title="Kærlighed">kærlighed</a>, <a href="/wiki/Politik" title="Politik">politik</a>, <a href="/wiki/Individ" title="Individ">individet</a> kontra <a href="/wiki/Samfund" title="Samfund">samfundet</a> osv. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Musas.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/24/Musas.jpg/220px-Musas.jpg" decoding="async" width="220" height="107" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/24/Musas.jpg/330px-Musas.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/24/Musas.jpg/440px-Musas.jpg 2x" data-file-width="492" data-file-height="240" /></a><figcaption><a href="/wiki/Baldassarre_Peruzzi" title="Baldassarre Peruzzi">Baldassarre Peruzzi</a>: <i>Muserne danser med Apollon</i>. I <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">græsk mytologi</a> blev de ni <a href="/wiki/Muse" title="Muse">muser</a> (en slags gudinder) opfattet som beskyttere af bl.a. de forskellige litteraturgenrer.</figcaption></figure> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Arkaisk_litteratur">Arkaisk litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Arkaisk litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Arkaisk litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den græske litteratur i <a href="/wiki/Arkaisk" class="mw-redirect" title="Arkaisk">arkaisk</a> tid (ca. 800-500 f.Kr.) var udelukkende <a href="/wiki/Poesi" class="mw-redirect" title="Poesi">poesi</a> (litterær <a href="/wiki/Prosa_(skriveform)" class="mw-redirect" title="Prosa (skriveform)">prosa</a> kom først til i klassisk tid;<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> se <a href="#Klassisk_litteratur">nedenfor</a>). Denne poesi kan deles ind i to hovedtyper: <i>epik</i> og <i>lyrik</i>. Epikken (af ἔπος <i><a href="/wiki/Epos" title="Epos">épos</a></i>: "ord", "fortælling", også navn på selve digttypen) er kendetegnet ved at være <i>stichisk</i> (af στίχος <i>stíchos</i>: "linje"), dvs. den er opbygget af en fortsat række af <a href="/wiki/Vers" title="Vers">verselinjer</a>, mens lyrikken (af λύρη <i><a href="/wiki/Lyre_(musikinstrument)" title="Lyre (musikinstrument)">lyre</a></i>, et <a href="/wiki/Strengeinstrument" title="Strengeinstrument">strengeinstrument</a>) er <i>strofisk</i> (af στροφή <i>strophé</i>: "vending"), dvs. dens verselinjer er delt ind i <a href="/wiki/Strofe" title="Strofe">strofer</a>. Desuden er epik beregnet til at blive fremsagt af en enkelt mand (en såkaldt <a href="/wiki/Rapsode" title="Rapsode">rapsode</a>), hvorimod lyrikken blev sunget, enten af en enkelt sanger <i>(monodisk)</i> eller af et <a href="/wiki/Kor" title="Kor">kor</a>. </p><p>Den græske epik har rødder i en tradition baseret på <a href="/wiki/Mundtlig_overlevering" title="Mundtlig overlevering">mundtlige overleveringer</a>, og den blev først nedskrevet efter at have været udviklet og fortalt af rapsoder i århundreder. De eneste nedskrevne eper, som er bevaret frem til i dag, er dem, der tilskrives Homer og <a href="/wiki/Hesiod" title="Hesiod">Hesiod</a>. Desuden ved vi fra antikke kilder (bl.a. <a href="/wiki/Aristoteles" title="Aristoteles">Aristoteles</a>' <i><a href="/w/index.php?title=Poetik_(Aristoteles)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Poetik (Aristoteles) (ikke skrevet endnu)">Poetik</a></i>), at der fandtes nedskrevne eper af andre digtere, de såkaldte <a href="/w/index.php?title=Cykliske_digtere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cykliske digtere (ikke skrevet endnu)">cykliske digtere</a>. Disse var dog, ifølge Aristoteles, ikke af lige så stor litterær værdi, og det er måske derfor, man ikke har fundet det værd at kopiere deres værker. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Beginning_Iliad.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/Beginning_Iliad.svg/220px-Beginning_Iliad.svg.png" decoding="async" width="220" height="129" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/Beginning_Iliad.svg/330px-Beginning_Iliad.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/Beginning_Iliad.svg/440px-Beginning_Iliad.svg.png 2x" data-file-width="553" data-file-height="325" /></a><figcaption>Begyndelsen på Homers <i>Iliade</i></figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Homer">Homer</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Homer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Homer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Homer" title="Homer">Homer</a></span></span></div> <p>Ifølge traditionen er ophavsmanden til <a href="/wiki/Hero" class="mw-redirect" title="Hero">heltedigtene</a> <i><a href="/wiki/Iliaden" title="Iliaden">Iliaden</a></i> og <i><a href="/wiki/Odysseen" title="Odysseen">Odysseen</a></i> en blind digter ved navn Homer (Ὅμηρος <i>Hómeros</i>), som skal have levet i det <a href="/wiki/8._%C3%A5rhundrede_f.Kr." title="8. århundrede f.Kr.">8. århundrede f.Kr.</a> Det er imidlertid tvivlsomt, om Homer er en historisk person; til gengæld står det klart, at de nedskrevne udgaver af disse to digte er kulminationen på en flere hundrede år gammel <a href="/wiki/Mundtlig_overlevering" title="Mundtlig overlevering">mundtlig overlevering</a>.<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Digtene beretter om begivenhederne hhv. før og efter <a href="/wiki/Troja" title="Troja">Trojas</a> fald. I <i>Iliaden</i> hører vi om <a href="/wiki/Achaier" title="Achaier">achaiernes</a> (grækernes) krig mod Troja (også kaldet <i>Ilion</i>, heraf digtets titel) og navnlig om helten <a href="/wiki/Achilleus" title="Achilleus">Achilleus</a>' vrede mod sin kampfælle kong <a href="/wiki/Agamemnon" title="Agamemnon">Agamemnon</a> og de begivenheder, som fulgte deraf. <i>Odysseen</i> fortæller om <a href="/wiki/Odysseus" title="Odysseus">Odysseus</a>' hjemrejse fra krigen – en eventyrlig og farefuld rejse, der kom til at tage 10 år, lige så lang tid som krigen. Desuden findes der en samling af <a href="/wiki/Homeriske_hymner" title="Homeriske hymner">homeriske hymner</a>, der også tillægges Homer. </p><p>De homeriske digte havde en enorm betydning for oldtidens grækere (og <a href="/wiki/Rom" title="Rom">romere</a>). De var det vigtigste, der blev læst i skolen, og de blev reciteret af rapsoder ved offentlige og private fester. Mange senere forfattere forsøgte at gøre Homer kunsten efter og skrive lignende helteeper; det kendteste (og mest vellykkede) eksempel må være den romerske digter <a href="/wiki/Vergil" class="mw-redirect" title="Vergil">Vergils</a> <i><a href="/wiki/%C3%86neiden" title="Æneiden">Æneide</a></i>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hesiod">Hesiod</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Hesiod" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Hesiod"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Hesiod" title="Hesiod">Hesiod</a></span></span></div> <p>Hesiod (Ἡσίοδος <i>Hesíodos</i>) var en digter og rapsode, som er ophavsmand til de to episke digte <i><a href="/wiki/Theogonien" title="Theogonien">Theogonien</a></i> og <i><a href="/wiki/V%C3%A6rker_og_dage" title="Værker og dage">Værker og dage</a></i>. Mens Homers eper var heltedigte, så er Hesiods først og fremmest <a href="/w/index.php?title=L%C3%A6redigt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Læredigt (ikke skrevet endnu)">læredigte</a>. <i>Theogonien</i> (Θεογονία <i>Theogonía</i>: "gude-fødsel") beretter, som titlen antyder, om <a href="/wiki/Gr%C3%A6ske_guder" title="Græske guder">gudernes</a> oprindelse og indbyrdes slægtskab samt verdens <a href="/wiki/Skabelse" title="Skabelse">skabelse</a>. <i>Værker og dage</i> (Ἔργα καὶ Ἡμέραι <i>Érga kaì Hemérai</i>) er en blanding af gode råd om <a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">landbrug</a> mv., <a href="/wiki/Moral" class="mw-redirect" title="Moral">moralske</a> <a href="/wiki/Formaning" class="mw-redirect" title="Formaning">formaninger</a>, en beretning om en <a href="/wiki/Arv" title="Arv">arvestrid</a> mellem digteren og hans bror og til sidst en redegørelse for heldige og uheldige dage. </p><p>Det lader sig næppe afgøre, om Hesiod levede tidligere eller senere end Homer, og selv om især <i>Værker og dage</i> viser mange personlige træk, er det også usikkert, i hvor høj grad man kan betragte ham som en historisk person. Hesiods digte havde stor betydning for grækerne (ligesom de endnu i dag er en meget vigte <a href="/wiki/Kilde_(historievidenskab)" title="Kilde (historievidenskab)">kilde</a> til datidens græske <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">mytologi</a>, landbrugsteknik, <a href="/wiki/Astronomi" title="Astronomi">astronomi</a> mv.), men alligevel betragtes Homers værker, siden <a href="/wiki/Aristarchos_fra_Samothrake" title="Aristarchos fra Samothrake">Aristarchos</a>, som vigtigere. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Lyrik">Lyrik</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Lyrik" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Lyrik"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Som nævnt ovenfor hedder <i>lyrikken</i> sådan, fordi den blev skrevet til at blive sunget akkompagneret af en lyre. Den tidligste af de lyriske digtere var formentlig <a href="/w/index.php?title=Archilochos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Archilochos (ikke skrevet endnu)">Archilochos</a>, som levede i det <a href="/wiki/7._%C3%A5rhundrede_f.Kr." title="7. århundrede f.Kr.">7. århundrede f.Kr.</a> I dag kender vi dog kun til små fragmenter af hans værker; det samme gælder for de fleste af de lyriske digtere. </p><p>I <a href="/wiki/Alexandria" title="Alexandria">Alexandria</a> udviklede man i <a href="/wiki/Hellenismen" title="Hellenismen">hellenistisk</a> tid en <a href="/wiki/Kanon_(rettesnor)" title="Kanon (rettesnor)">kanon</a> over <a href="/wiki/Ni_lyrikere" title="Ni lyrikere">ni lyrikere</a>, som man mente var egnede til dybere studier. De to vigtigste af disse var <a href="/wiki/Sapfo" title="Sapfo">Sappho</a> og <a href="/wiki/Pindar" title="Pindar">Pindar</a>, som skrev hhv. <i>monodi</i> (μονῳδία, dvs. sange for én sanger) og korlyrik. Sappho (ca. 620-570 f.Kr.) er uden sammenligning den vigtigste oldgræske kvindelige forfatter; hun levede på <a href="/wiki/Lesbos" title="Lesbos">Lesbos</a> og skrev meget personlige digte, mange af dem om sin kærlighed til unge piger. Pindar (ca. 520-<a href="/wiki/443_f.Kr." title="443 f.Kr.">443 f.Kr.</a>) betragtedes af bl.a. <a href="/wiki/Quintilian" class="mw-redirect" title="Quintilian">Quintilian</a> som den største græske lyriker overhovedet, og hans værker er også de bedste bevarede græske lyriske digte. De ni lyrikere talte derudover bl.a. <a href="/wiki/Alkman" title="Alkman">Alkman</a> og <a href="/wiki/Anakreon" title="Anakreon">Anakreon</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Klassisk_litteratur">Klassisk litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Klassisk litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Klassisk litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Oldtidens_Gr%C3%A6kenland" title="Oldtidens Grækenland">Grækenlands</a> <a href="/wiki/Klassiske_periode" class="mw-redirect" title="Klassiske periode">klassiske periode</a> regnes normalt som tiden fra den sidste <a href="/wiki/Athen" title="Athen">athenske</a> <a href="/wiki/Tyran" class="mw-redirect" title="Tyran">tyran</a> <a href="/wiki/Hippias_(tyran)" title="Hippias (tyran)">Hippias</a>' fald i <a href="/wiki/510_f.Kr." title="510 f.Kr.">510 f.Kr.</a> til <a href="/wiki/Alexander_den_Store" title="Alexander den Store">Alexander den Stores</a> død i <a href="/wiki/323_f.Kr." title="323 f.Kr.">323 f.Kr.</a> Dette var en periode med store politiske forandringer (bl.a. blev <a href="/wiki/Det_athenske_demokrati" title="Det athenske demokrati">det athenske demokrati</a> indført) og krige, både mellem grækerne og deres nabofolk (<a href="/wiki/Perserkrigene" title="Perserkrigene">Perserkrigene</a>) og indbyrdes mellem grækerne (<a href="/wiki/Peloponnesiske_krig" class="mw-redirect" title="Peloponnesiske krig">Peloponnesiske krig</a>). Samtidig blomstrede den græske kultur og ikke mindst litteraturen, især i Athen. Nye genrer opstod, nemlig de forskellige slags <a href="/wiki/Drama" title="Drama">drama</a> og litterær <a href="/wiki/Prosa_(skriveform)" class="mw-redirect" title="Prosa (skriveform)">prosa</a>. De vigtigste former for litteratur var komedie, tragedie, <a href="#Historieskrivning">historieskrivning</a> og <a href="#Filosofi">filosofi</a>, men der blev også skrevet om andre emner, bl.a. <a href="/wiki/Retorik" title="Retorik">retorik</a> (<a href="/wiki/Demosthenes" title="Demosthenes">Demosthenes</a>, <a href="/wiki/Isokrates" title="Isokrates">Isokrates</a> m.fl.) og <a href="/wiki/L%C3%A6gekunst" class="mw-redirect" title="Lægekunst">lægekunst</a> (<a href="/wiki/Hippokrates" title="Hippokrates">Hippokrates</a>) </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Athen_Theatre_of_Dionysus_BW_2017-10-09_14-29-49.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/31/Athen_Theatre_of_Dionysus_BW_2017-10-09_14-29-49.jpg/220px-Athen_Theatre_of_Dionysus_BW_2017-10-09_14-29-49.jpg" decoding="async" width="220" height="146" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/31/Athen_Theatre_of_Dionysus_BW_2017-10-09_14-29-49.jpg/330px-Athen_Theatre_of_Dionysus_BW_2017-10-09_14-29-49.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/31/Athen_Theatre_of_Dionysus_BW_2017-10-09_14-29-49.jpg/440px-Athen_Theatre_of_Dionysus_BW_2017-10-09_14-29-49.jpg 2x" data-file-width="6016" data-file-height="4000" /></a><figcaption>Ruinerne af <a href="/w/index.php?title=Dionysosteatret&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dionysosteatret (ikke skrevet endnu)">Dionysosteatret</a> i Athen, hvor de klassiske græske komedier og tragedier blev opført første gang</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Drama">Drama</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Drama" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Drama"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den europæiske <a href="/wiki/Skuespil" title="Skuespil">skuespilstradition</a> begynder i det klassiske Athen, hvor dramaer blev opført ved <a href="/wiki/Festival" title="Festival">festivaler</a> til ære for guden <a href="/wiki/Dionysos" title="Dionysos">Dionysos</a>. Det <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_drama" class="mw-redirect" title="Græsk drama">græske drama</a> omfattede en række undergenrer: <a href="/wiki/Tragedie" title="Tragedie">tragedie</a>, <a href="/wiki/Komedie" title="Komedie">komedie</a>, <a href="/w/index.php?title=Satyrspil&action=edit&redlink=1" class="new" title="Satyrspil (ikke skrevet endnu)">satyrspil</a>, <a href="/w/index.php?title=Mime_(teater)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mime (teater) (ikke skrevet endnu)">mime</a> og <a href="/w/index.php?title=Phlyax&action=edit&redlink=1" class="new" title="Phlyax (ikke skrevet endnu)">phlyax</a>; men de to vigtigste af disse genrer var tragedien (τραγῳδία <i>tragödía</i>) og komedien (κωμῳδία <i>komödía</i>). Fælles for genrerne var, at de blev skrevet som <a href="/wiki/Poesi" class="mw-redirect" title="Poesi">poesi</a>, altså på <a href="/wiki/Vers" title="Vers">vers</a>, og at de bestod dels af almindelig udveksling af <a href="/wiki/Replik" class="mw-disambig" title="Replik">replikker</a>, dels af lyriske sange, som blev sunget af et kor. </p><p>En græsk tragedie omhandlede normalt en konflikt mellem hovedpersonen (efter hvem tragedien er opkaldt) og f.eks. guderne, skæbnen eller omverdenen. De vigtigste tragediedigtere var, i kronologisk rækkefølge: <a href="/wiki/Aischylos" title="Aischylos">Aischylos</a>, <a href="/wiki/Sophokles" class="mw-redirect" title="Sophokles">Sophokles</a> og <a href="/wiki/Euripides" title="Euripides">Euripides</a>. </p><p>Mens tragedierne oftest hentede deres stof i <a href="/wiki/Mytologi" title="Mytologi">mytologien</a> og forhistorien, foregik komedierne normalt i samtiden; ofte blev kendte personer og aktuelle begivenheder <a href="/wiki/Satire" title="Satire">satiriseret</a> i komedierne. Humoren i den græske komedie var ofte særdeles grovkornet og obskøn. De vigtigste komediedigtere var <a href="/wiki/Aristophanes" class="mw-redirect" title="Aristophanes">Aristophanes</a> og <a href="/wiki/Menander" title="Menander">Menander</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Historieskrivning">Historieskrivning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Historieskrivning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Historieskrivning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den litterære <a href="/wiki/Historie" title="Historie">historiegenre</a> blev grundlagt af <a href="/wiki/Herodot" title="Herodot">Herodot</a> fra <a href="/w/index.php?title=Halikarnassos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Halikarnassos (ikke skrevet endnu)">Halikarnassos</a> i <a href="/wiki/Jonien" class="mw-redirect" title="Jonien">Jonien</a>. Hans værk, der kort og godt hedder <i><a href="/w/index.php?title=Historie_(Herodot)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Historie (Herodot) (ikke skrevet endnu)">Historie</a></i>, omhandler <a href="/wiki/Perserkrigene" title="Perserkrigene">Perserkrigene</a> samt de begivenheder, der ledte op dertil. Herodot udøvede en form for <a href="/wiki/Kildekritik" title="Kildekritik">kildekritik</a>, idet han ofte overvejede, hvilken af forskellige modstridende kilder, der havde ret i deres oplysninger; samtidig var han, i modsætning til senere historikere, ikke bleg for at bruge overnaturlige og mytologiske forklaringer. </p><p>Herodots efterfølger <a href="/wiki/Thukydid" title="Thukydid">Thukydid</a> tog over, hvor forgængeren slap, og beretter i sit værk, <i><a href="/w/index.php?title=Historia_(Thukydid)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Historia (Thukydid) (ikke skrevet endnu)">Historia</a></i>, om den <a href="/wiki/Peloponnesiske_Krig" title="Peloponnesiske Krig">Peloponnesiske Krig</a>. I modsætning til Herodot foretrak Thukydid altid naturlige forklaringer og holdt sig fra <a href="/wiki/Anekdote" title="Anekdote">anekdotisk</a> stof. Til gengæld bekymrede han sig ikke så meget om den litterære værdi af sit værk, for han mente, at han ikke skrev for underholdningens, men for nyttens og de kommende generationers skyld.<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>En tredje historiker, <a href="/wiki/Xenophon" class="mw-redirect" title="Xenophon">Xenophon</a>, begyndte sit historieværk, <i><a href="/w/index.php?title=Hellenika&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hellenika (ikke skrevet endnu)">Hellenika</a></i>, hvor Thukydids endte, men hans værk var mere overfladisk, og han interesserede sig mest for <a href="/wiki/Milit%C3%A6r" title="Militær">militære</a> emner. Denne interesse kom til sin ret i værket <i><a href="/wiki/Anabasis" title="Anabasis">Anabasis</a></i> om <a href="/wiki/Kyros_den_yngre" title="Kyros den yngre">Kyros'</a> græske <a href="/wiki/Lejesoldat" title="Lejesoldat">lejesoldaters</a> <a href="/wiki/Felttog" title="Felttog">felttog</a> mod <a href="/wiki/Persien" class="mw-redirect" title="Persien">perserkongen</a> <a href="/w/index.php?title=Artaxerxes_2.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Artaxerxes 2. (ikke skrevet endnu)">Artaxerxes</a>. Xenophon skrev også en lang række andre værker om forskellige emner, heriblandt tre værker om sin ven og læremester <a href="/wiki/Sokrates" title="Sokrates">Sokrates</a>. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Escola_de_Atenas.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Escola_de_Atenas.jpg/220px-Escola_de_Atenas.jpg" decoding="async" width="220" height="151" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Escola_de_Atenas.jpg/330px-Escola_de_Atenas.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Escola_de_Atenas.jpg/440px-Escola_de_Atenas.jpg 2x" data-file-width="1552" data-file-height="1067" /></a><figcaption><a href="/wiki/Raffaello_Santi" title="Raffaello Santi">Rafaels</a> berømte maleri af <i>Skolen i Athen</i> viser en mængde græske filosoffer med Platon og Aristoteles i midten.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Filosofi">Filosofi</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Filosofi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Filosofi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Blandt de græske <a href="/wiki/Oldtidens_gr%C3%A6ske_filosofi" title="Oldtidens græske filosofi">filosoffer</a> er der især tre skikkelser, der rager op over resten, nemlig, i kronologisk rækkefølge: <a href="/wiki/Sokrates" title="Sokrates">Sokrates</a>, <a href="/wiki/Platon" title="Platon">Platon</a> og <a href="/wiki/Aristoteles" title="Aristoteles">Aristoteles</a>. Så stor er deres indflydelse endnu i dag, at man omtaler deres forgængere som <a href="/wiki/F%C3%B8rsokratikere" title="Førsokratikere">førsokratikere</a>. Af førsokratikernes skrifter er der kun overleveret <a href="/w/index.php?title=Fragment&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fragment (ikke skrevet endnu)">fragmenter</a>, og Sokrates selv skrev ikke noget, men hans tanker, der oftest blev udtrykt i <a href="/w/index.php?title=Dialog_(litteratur)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dialog (litteratur) (ikke skrevet endnu)">dialog</a> med bl.a. <a href="/wiki/Sofisterne" class="mw-redirect" title="Sofisterne">sofisterne</a>, blev efter hans død i <a href="/wiki/399_f.Kr." title="399 f.Kr.">399 f.Kr.</a> skrevet ned af to af hans disciple: Xenophon <a href="#Historieskrivning">(se ovenfor)</a> og Platon; de tos fremstillinger af ham er dog meget forskellige. Desuden nøjedes Platon ikke med at nedskrive Sokrates' ord, men i Sokrates' navn videreudviklede han også dennes tanker til et mere kompliceret filosofisk system. I alt skrev Platon mindst 25 dialoger med Sokrates som hovedperson samt en gengivelse af <a href="/wiki/Sokrates%27_forsvarstale_(Platon)" class="mw-redirect" title="Sokrates' forsvarstale (Platon)">Sokrates' forsvarstale</a>. </p><p>Aristoteles var oprindeligt elev af Platon, men han udviklede sin egen filosofi, der til dels stod i opposition til Platons. Vi ved, at Aristoteles skrev dialoger ligesom Platon, men ingen af disse er bevaret frem til i dag; i stedet har vi en samling kompakte, systematiske forelæsningsmanuskripter. Mens Platon især koncentrerede sig om <a href="/wiki/Etik" title="Etik">etik</a>, <a href="/wiki/Metafysik" title="Metafysik">metafysik</a>, <a href="/wiki/Epistemologi" class="mw-redirect" title="Epistemologi">epistemologi</a> og <a href="/wiki/Politik" title="Politik">politik</a>, skrev Aristoteles derudover også om en lang række emner, der i dag ikke længere regnes som filosofiske, bl.a. <a href="/wiki/Fysik" title="Fysik">fysik</a>, <a href="/wiki/Biologi" title="Biologi">biologi</a>, <a href="/wiki/Litteratur" title="Litteratur">litteratur</a> og <a href="/wiki/Retorik" title="Retorik">retorik</a>. Også efter Aristoteles fremstod der betydningsfulde græsksprogede filosoffer, <a href="#Filosofi_2">se nedenfor</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Hellenismen">Hellenismen</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Hellenismen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Hellenismen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Almindeligvis siger man, at den periode, som kaldes <a href="/wiki/Hellenismen" title="Hellenismen">hellenismen</a>, begyndte ved <a href="/wiki/Alexander_den_Store" title="Alexander den Store">Alexander den Stores</a> død i <a href="/wiki/323_f.Kr." title="323 f.Kr.">323 f.Kr.</a>, eller allerede ved hans tronestigelse i <a href="/wiki/336_f.Kr." title="336 f.Kr.">336 f.Kr.</a> Mindre klarhed er der over, hvornår perioden sluttede: enten siger man ved <a href="/wiki/Romerske_republik" class="mw-redirect" title="Romerske republik">Roms</a> erobring af Grækenland i <a href="/wiki/146_f.Kr." title="146 f.Kr.">146 f.Kr.</a> eller ved <a href="/wiki/Kejser_Augustus" class="mw-redirect" title="Kejser Augustus">Kejser Augustus</a>' opnåelse af magten i <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a> i <a href="/wiki/31_f.Kr." title="31 f.Kr.">31 f.Kr.</a>, hvis man da overhovedet skelner mellem hellenismen og den romerske periode. </p><p>Man fortsætte i hellenismen med at skrive i stort set de samme genrer som i arkaisk og klassisk tid; den eneste egentlige nye genre var <a href="/wiki/Roman" title="Roman">romanen</a>. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ancientlibraryalex.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/64/Ancientlibraryalex.jpg/220px-Ancientlibraryalex.jpg" decoding="async" width="220" height="224" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/64/Ancientlibraryalex.jpg/330px-Ancientlibraryalex.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/64/Ancientlibraryalex.jpg/440px-Ancientlibraryalex.jpg 2x" data-file-width="1072" data-file-height="1090" /></a><figcaption>Bogruller opbevaredes og studeredes i Alexandrias bibliotek.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Biblioteket_i_Alexandria">Biblioteket i Alexandria</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Biblioteket i Alexandria" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Biblioteket i Alexandria"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Biblioteket_i_Alexandria" title="Biblioteket i Alexandria">Biblioteket i Alexandria</a></span></span></div> <p>Selv om der fortsat blev tænkt nye tanker og skrevet ny litteratur i hellenismen, koncentrerede man sig dog i endnu højere grad om at bevare den eksisterende litteratur – den vigtigste institution i dette arbejde var <a href="/wiki/Bibliotek" title="Bibliotek">biblioteket</a> i <a href="/wiki/Alexandria" title="Alexandria">Alexandria</a>. Her blev den <a href="/wiki/Filologi" title="Filologi">filologiske</a> videnskab grundlagt af lærde som <a href="/w/index.php?title=Zenodotos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zenodotos (ikke skrevet endnu)">Zenodotos</a>, <a href="/w/index.php?title=Aristophanes_fra_Byzans&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aristophanes fra Byzans (ikke skrevet endnu)">Aristophanes</a> og mange andre, der ivrigt studerede de klassiske tekster og især Homers digte. Nogle af disse bibliotekarer var også selv aktive forfattere, bl.a. digterne <a href="/wiki/Kallimachos" title="Kallimachos">Kallimachos</a> og <a href="/wiki/Apollonios_Rhodios" title="Apollonios Rhodios">Apollonios Rhodios</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Filosofi_2">Filosofi</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Filosofi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Filosofi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Indenfor filosofien regnes hellenismen normalt som perioden fra Aristoteles' død i <a href="/wiki/322_f.Kr." title="322 f.Kr.">322 f.Kr.</a> frem til og med <a href="/wiki/Nyplatonisme" class="mw-redirect" title="Nyplatonisme">nyplatonismens</a> opståen i det <a href="/wiki/3._%C3%A5rhundrede" title="3. århundrede">3. århundrede e.Kr.</a> I hellenismen var der mange vidt forskellige retninger indenfor <a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_filosofi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Græsk filosofi (ikke skrevet endnu)">græsk filosofi</a>: <a href="/wiki/Platonisme" title="Platonisme">platonikere</a> (Platons efterfølgere), <a href="/w/index.php?title=Peripatetisk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peripatetisk (ikke skrevet endnu)">peripatetikere</a> (Aristoteles' efterfølgere), <a href="/wiki/Kynisme_(filosofi)" title="Kynisme (filosofi)">kynikere</a> (<a href="/wiki/Antisthenes" title="Antisthenes">Antisthenes</a>', <a href="/wiki/Diogenes" title="Diogenes">Diogenes</a>' og <a href="/w/index.php?title=Krates_fra_Theben&action=edit&redlink=1" class="new" title="Krates fra Theben (ikke skrevet endnu)">Krates</a>' efterfølgere), <a href="/wiki/Skepticisme" title="Skepticisme">skeptikere</a> (<a href="/w/index.php?title=Pyrrhon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pyrrhon (ikke skrevet endnu)">Pyrrhons</a> og <a href="/w/index.php?title=Arkesilaos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arkesilaos (ikke skrevet endnu)">Arkesilaos</a>' efterfølgere), <a href="/wiki/Epikur%C3%A6isme" class="mw-redirect" title="Epikuræisme">epikuræere</a> (<a href="/wiki/Epikur" title="Epikur">Epikurs</a> efterfølgere) og <a href="/wiki/Stoicisme" title="Stoicisme">stoikere</a> (<a href="/wiki/Zenon_fra_Kition" title="Zenon fra Kition">Zenons</a> efterfølgere). </p><p>De vigtigste filosoffer var, ud over de allerede nævnte, <a href="/wiki/Matematiker" title="Matematiker">matematikeren</a> <a href="/wiki/Arkimedes" title="Arkimedes">Arkimedes</a>, stoikeren <a href="/wiki/Poseidonios" title="Poseidonios">Poseidonios</a>, den <a href="/wiki/J%C3%B8dedom" title="Jødedom">jødiske</a> stoiker <a href="/wiki/Filon_af_Aleksandria" title="Filon af Aleksandria">Philon</a>, <a href="/wiki/Agrippa_skeptikeren" title="Agrippa skeptikeren">skeptikeren Agrippa</a> og endelig <a href="/wiki/Nyplatonisme" class="mw-redirect" title="Nyplatonisme">nyplatonikerne</a> <a href="/wiki/Plotin" title="Plotin">Plotin</a> og <a href="/wiki/Porphyr" class="mw-redirect" title="Porphyr">Porphyr</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Jødiske_skrifter"><span id="J.C3.B8diske_skrifter"></span>Jødiske skrifter</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Jødiske skrifter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Jødiske skrifter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Under den jødiske <a href="/wiki/Diaspora" title="Diaspora">diaspora</a> bosatte mange jøder sig i græsktalende områder og optog i høj grad den græske kultur, samtidig med at de beholdt den <a href="/wiki/J%C3%B8dedom" title="Jødedom">jødiske religion</a> og deres nationale særpræg og skikke. Især i Alexandria var koncentrationen af diasporajøder høj, og derfor udgik størstedelen af produktionen af jødisk litteratur herfra. </p><p>Det vigtigste jødiske skrift på græsk var <i><a href="/wiki/Septuaginta" title="Septuaginta">Septuaginta</a>,</i> en oversættelse af <a href="/wiki/Tanakh" title="Tanakh">Tanakh</a> (<a href="/wiki/Det_Gamle_Testamente" title="Det Gamle Testamente">Det Gamle Testamente</a>), som blev foretaget i Alexandria i løbet af det <a href="/wiki/3._%C3%A5rhundrede_f.Kr." title="3. århundrede f.Kr.">3. århundrede f.Kr.</a> Efterhånden blev der også tilføjet yderligere skrifter til <i>Septuaginta,</i> de såkaldte <a href="/wiki/Deuterokanoniske_B%C3%B8ger" title="Deuterokanoniske Bøger">apokryfe eller deuterokanoniske bøger</a>, som ikke fandtes i den oprindelige <a href="/wiki/Hebraisk_(sprog)" title="Hebraisk (sprog)">hebraiske</a> udgave. Mange jøder i datiden kunne ikke hebraisk, så for dem var <i>Septuaginta</i> selve <i>Bibelen</i> – det samme gjaldt for mange af de <a href="/wiki/Tidlig_kristendom" class="mw-redirect" title="Tidlig kristendom">tidlige kristne</a>, herunder <a href="/wiki/Det_Nye_Testamente" title="Det Nye Testamente">Det Nye Testamentes</a> forfattere. </p><p>De to vigtigste græsksprogede jødiske forfattere var filosoffen Philon <a href="#Filosofi_2">(se ovenfor)</a> og historikeren Josephus <a href="#Historieskrivning_2">(se nedenfor)</a>, men derudover kan også nævnes tragediedigteren <a href="/w/index.php?title=Ezechiel_(tragediedigter)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ezechiel (tragediedigter) (ikke skrevet endnu)">Ezechiel</a>, som skrev dramaer om bibelske emner, og som er den eneste af de hellenistiske tragediedigtere, af hvis værker der er overleveret større fragmenter, nemlig 269 vers af tragedien <i>Exagoge</i>, baseret på <i>Septuaginta</i>-oversættelsen af <a href="/wiki/2._Mosebog" class="mw-redirect" title="2. Mosebog">2. Mosebog</a>.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Romerriget">Romerriget</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Romerriget" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Romerriget"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Græsk forblev det dominerende sprog i den østlige del af <a href="/wiki/Middelhavsomr%C3%A5det" class="mw-redirect" title="Middelhavsområdet">Middelhavsområdet</a> også efter <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerrigets</a> erobringer i de to sidste århundreder f.Kr., og det var <a href="/wiki/Lingua_franca" title="Lingua franca">fælles sprog</a> i hele den kendte verden. Derfor var det helt naturligt for enhver, der ville nå en bredere kreds med sine budskaber, at skrive på græsk, sådan som f.eks. de første <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristne</a> gjorde. Også i selve <a href="/wiki/Rom" title="Rom">Rom</a> optog man i høj grad den græske kultur og det græske sprog som andetsprog efter <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a>. </p><p>De vigtigste emner for den romerske periodes græske <a href="/wiki/Faglitteratur" title="Faglitteratur">faglitteratur</a> var <a href="/wiki/Naturvidenskab" title="Naturvidenskab">naturvidenskab</a>, <a href="/wiki/Litteraturkritik" class="mw-redirect" title="Litteraturkritik">litteraturkritik</a> og, især, <a href="/wiki/Historie" title="Historie">historie</a>. De to mest betydningsfulde naturvidenskabelige forfattere var <a href="/wiki/L%C3%A6ge" title="Læge">lægen</a> <a href="/wiki/Galen" title="Galen">Galen</a> og <a href="/wiki/Astronom" title="Astronom">astronomen</a> og matematikeren <a href="/wiki/Ptolemaios" class="mw-redirect" title="Ptolemaios">Ptolemaios</a>, der også var <a href="/wiki/Geograf" class="mw-redirect" title="Geograf">geograf</a>, ligesom <a href="/wiki/Strabon" title="Strabon">Strabon</a> og <a href="/wiki/Pausanias_(geograf)" title="Pausanias (geograf)">Pausanias</a>. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Plutarch.gif" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Plutarch.gif/220px-Plutarch.gif" decoding="async" width="220" height="237" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Plutarch.gif/330px-Plutarch.gif 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Plutarch.gif/440px-Plutarch.gif 2x" data-file-width="807" data-file-height="870" /></a><figcaption>Portræt af Plutarch fra en <a href="/wiki/Fransk_(sprog)" title="Fransk (sprog)">fransk</a> oversættelse, 1565</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Historieskrivning_2">Historieskrivning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Historieskrivning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Historieskrivning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Mange af denne periodes græske historieskrivere valgte at koncentrere sig om den nye verdensmagt, Roms, historie; det gælder bl.a. <a href="/wiki/Polyb" title="Polyb">Polyb</a>, <a href="/wiki/Dionysios_af_Halikarnassos" title="Dionysios af Halikarnassos">Dionysios</a> (der også var <a href="/wiki/Retor" class="mw-redirect" title="Retor">retor</a> og litteraturkritiker), <a href="/wiki/Appian" title="Appian">Appian</a> og <a href="/wiki/Arrian" title="Arrian">Arrian</a> (og allerede historikeren <a href="/w/index.php?title=Timaios_fra_Tauromenion&action=edit&redlink=1" class="new" title="Timaios fra Tauromenion (ikke skrevet endnu)">Timaios</a> fra <a href="/wiki/3._%C3%A5rhundrede_f.Kr." title="3. århundrede f.Kr.">3. århundrede f.Kr.</a> forudså Roms betydning). Andre forsøgte at skrive <a href="/wiki/Universalhistorie" title="Universalhistorie">universalhistorie</a>, bl.a. <a href="/wiki/Diodor" title="Diodor">Diodor</a> og <a href="/wiki/Eusebius" class="mw-redirect" title="Eusebius">Eusebius</a>; sidstnævnte er dog mest kendt for sit andet storværk om <a href="/wiki/Kirkehistorie" title="Kirkehistorie">kirkehistorien</a>. Der blev også skrevet om andre mere specialiserede emner, bl.a. af <a href="/wiki/Plutarch" title="Plutarch">Plutarch</a>, der skrev <a href="/wiki/Biografi" title="Biografi">biografier</a> om navnkundige grækere og romere, og af <a href="/wiki/Josephus" class="mw-redirect" title="Josephus">Josephus</a>, der skrev om jødernes historie. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Indflydelse_på_romersk_litteratur"><span id="Indflydelse_p.C3.A5_romersk_litteratur"></span>Indflydelse på romersk litteratur</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Indflydelse på romersk litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Indflydelse på romersk litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det var en uundværlig del af enhver dannet <a href="/wiki/Romersk_borger" title="Romersk borger">romersk borgers</a> uddannelse at lære græsk såvel som latin. Ofte blev de unge romere undervist i græsk af importerede græske <a href="/wiki/Slave" class="mw-redirect" title="Slave">slaver</a>. Derfor havde det græske sprog og den græske litteratur en stor indflydelse på den <a href="/wiki/Romersk_litteratur" title="Romersk litteratur">romerske litteratur</a>: dels ved at de fleste latinsksprogede forfattere efterlignede den græske litteraturs <a href="/wiki/Genre_(litteratur)" title="Genre (litteratur)">genrer</a>, former, <a href="/wiki/Versem%C3%A5l" class="mw-redirect" title="Versemål">versemål</a>, temaer og <a href="/wiki/Stil_(udtryksm%C3%A5de)" title="Stil (udtryksmåde)">stil</a> (som f.eks. <a href="/wiki/Vergil" class="mw-redirect" title="Vergil">Vergil</a>, der efterlignede digterne Homer, Hesiod og <a href="/wiki/Theokrit" title="Theokrit">Theokrit</a>, og <a href="/wiki/Cicero" class="mw-redirect" title="Cicero">Cicero</a>, der efterlignede de <a href="/wiki/Attika_(halv%C3%B8)" title="Attika (halvø)">attiske</a> oratorer og filosoffer), og dels ved at en mindre del af den romerske litteratur endog blev skrevet på græsk frem for latin, både af indfødte grækere (som mange af de <a href="#Historieskrivning_2">ovennævnte græsk-romerske historikere</a>) og af indfødte romere (som historikeren <a href="/wiki/Dio_Cassius" title="Dio Cassius">Dio Cassius</a> og <a href="/wiki/Romerske_kejsere" title="Romerske kejsere">kejser</a> <a href="/wiki/Marcus_Aurelius" title="Marcus Aurelius">Marcus Aurelius</a>). </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:P52_recto.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/32/P52_recto.jpg/220px-P52_recto.jpg" decoding="async" width="220" height="346" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/32/P52_recto.jpg/330px-P52_recto.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/32/P52_recto.jpg 2x" data-file-width="349" data-file-height="549" /></a><figcaption><a href="/wiki/Rylands_Papyrus_(P52)" class="mw-redirect" title="Rylands Papyrus (P52)">P52</a>, det ældste kendte fragment af det Nye Testamente</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kristne_skrifter">Kristne skrifter</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Kristne skrifter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Kristne skrifter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De første <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristne</a> havde fået befaling fra <a href="/wiki/Jesus_fra_Nazaret" class="mw-redirect" title="Jesus fra Nazaret">Jesus</a> om at udbrede <a href="/wiki/Evangelium" title="Evangelium">evangeliet</a> i hele verden<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>; derfor var det naturligt for dem at skrive og udbrede deres skrifter på datidens internationale sprog, græsk. De 27 vigtigste af den første generation af kristne skrifter (fra anden halvdel af det <a href="/wiki/1._%C3%A5rhundrede" title="1. århundrede">1. århundrede</a>) blev senere valgt til at udgøre <a href="/wiki/Det_Nye_Testamente" title="Det Nye Testamente">det Nye Testamente</a>, der udgør anden og sidste del af den kristne <a href="/wiki/Bibelen" title="Bibelen">Bibel</a>. Det Nye Testamente indeholder fire <a href="/wiki/Evangelium#Evangeliegenren" title="Evangelium">evangelieskrifter</a> (en art biografier om Jesus) og 21 <a href="/wiki/Brev" title="Brev">breve</a> samt skrifterne <a href="/wiki/Apostlenes_Gerninger" title="Apostlenes Gerninger">Apostlenes Gerninger</a> og <a href="/wiki/Johannes%27_%C3%85benbaring" title="Johannes' Åbenbaring">Johannes' Åbenbaring</a>. </p><p>Den næste generation af kristne skrifter udgøres af <a href="/wiki/De_apostolske_f%C3%A6dre" class="mw-redirect" title="De apostolske fædre">de apostolske fædres</a> skrifter, der også mest er breve. Derefter fulgte en række forfattere, der kaldes <a href="/wiki/Kirkef%C3%A6drene" class="mw-redirect" title="Kirkefædrene">kirkefædrene</a>; de skrev, med få undtagelser, enten på græsk eller latin. Blandt de vigtigste græske kirkefædre kan nævnes <a href="/wiki/Clemens_af_Alexandria" title="Clemens af Alexandria">Clemens</a>, <a href="/wiki/Origenes" title="Origenes">Origenes</a>, <a href="/wiki/Athanasius_af_Alexandria" title="Athanasius af Alexandria">Athanasius</a> (alle tre virkede i <a href="/wiki/Alexandria" title="Alexandria">Alexandria</a>) og <a href="/wiki/Johannes_Chrysostomos" title="Johannes Chrysostomos">Johannes Chrysostomos</a> fra <a href="/w/index.php?title=Antiokia&action=edit&redlink=1" class="new" title="Antiokia (ikke skrevet endnu)">Antiokia</a> (senere <a href="/wiki/Patriark_af_Konstantinopel" class="mw-redirect" title="Patriark af Konstantinopel">patriark af Konstantinopel</a>) samt Eusebius <a href="#Historieskrivning_2">(se ovenfor)</a>. Kirkefædrene havde typisk som mål at forsvare kristendommen mod <a href="/wiki/Kristenforf%C3%B8lgelse" title="Kristenforfølgelse">forfølgelser</a> og filosofiske indvendinger. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Byzantinsk_litteratur">Byzantinsk litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Byzantinsk litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Byzantinsk litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Efter <a href="/wiki/Theodosius_1._den_Store" class="mw-redirect" title="Theodosius 1. den Store">Kejser Theodosius den Stores</a> død i <a href="/wiki/395" title="395">395</a> blev Romerriget endelig delt i to riger: et vestligt latinsksproget rige og et østligt græsksproget rige: det <a href="/wiki/Byzantinske_Rige" class="mw-redirect" title="Byzantinske Rige">Byzantinske Rige</a>. Dette <a href="/wiki/Kejserrige" class="mw-redirect" title="Kejserrige">kejserrige</a> bestod, indtil hovedstaden <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a> blev erobret af <a href="/wiki/Osmanniske_Rige" class="mw-redirect" title="Osmanniske Rige">osmannerne</a> i <a href="/wiki/1453" title="1453">1453</a>. Den byzantinske litteratur er altså <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">middelalderens</a> græske litteratur. </p><p>Mange græsksprogede forfattere i denne periode valgte at efterligne den klassiske periodes <a href="/w/index.php?title=Attisk_(dialekt)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Attisk (dialekt) (ikke skrevet endnu)">attiske</a> dialekt, som var den mest prestigefulde og anerkendte, men der blev dog også skrevet i sprogformer, der bedre svarede til samtidens sprog. Den byzantiske litteratur var præget af en sammensmeltning af hellenistisk, romersk, kristen og <a href="/wiki/Orientalsk" class="mw-redirect" title="Orientalsk">orientalsk</a> kultur. </p><p>Prosa i denne periode var mestendels <a href="/wiki/Sagprosa" title="Sagprosa">sagprosa</a>: <a href="/wiki/Historie" title="Historie">historie</a>, <a href="/wiki/Kr%C3%B8nike" title="Krønike">krønike</a>, <a href="/wiki/Encyklop%C3%A6di" title="Encyklopædi">encyklopædi</a> og <a href="/wiki/Essay" title="Essay">essay</a> samt <a href="/wiki/Kirken" title="Kirken">kirkelig</a> og <a href="/wiki/Teologi" title="Teologi">teologisk</a> litteratur. Krønikegenren var noget nyt og adskilte sig fra den klassiske historiegenre ved at være kirkelig og <a href="/w/index.php?title=Popul%C3%A6r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Populær (ikke skrevet endnu)">populær</a>, hvor historiegenren var <a href="/wiki/Sekul%C3%A6r" class="mw-redirect" title="Sekulær">sekulær</a> og <a href="/wiki/Elit%C3%A6r" class="mw-redirect" title="Elitær">elitær</a>. Også encyklopædigenren var ny; under <a href="/w/index.php?title=Konstantin_7.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Konstantin 7. (ikke skrevet endnu)">Konstantin 7.</a> og efterfølgende kejsere i det <a href="/wiki/10._%C3%A5rhundrede" title="10. århundrede">10. århundrede</a> blomstrede denne genre med værker som <a href="/wiki/Leksikon" title="Leksikon">antikleksikonet</a> <a href="/wiki/Suda" title="Suda">Suda</a>. Den kirkelig-teologiske litteratur fortsatte traditionen fra kirkefædrene med emner som <a href="/wiki/Eksegese" title="Eksegese">eksegese</a>, <a href="/wiki/Homiletik" title="Homiletik">homiletik</a> og <a href="/wiki/Kirkehistorie" title="Kirkehistorie">kirkehistorie</a>. </p><p>Poesien i denne periode var dels kristne <a href="/wiki/Hymne" title="Hymne">hymner</a>, dels sekulær poesi og <a href="/wiki/Sk%C3%B8nlitteratur" title="Skønlitteratur">skønlitteratur</a>, der fulgte i fodsporene på antikke forfattere som <a href="/wiki/Lukian" title="Lukian">Lukian</a> og <a href="/w/index.php?title=Asklepiades_fra_Samos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Asklepiades fra Samos (ikke skrevet endnu)">Asklepiades</a> m.fl., og dels folkelige viser, der imiterede antikke digtere som <a href="/wiki/Apollonios_Rhodios" title="Apollonios Rhodios">Apollonios Rhodios</a>, <a href="/wiki/Kallimachos" title="Kallimachos">Kallimachos</a> og <a href="/wiki/Musaios" class="mw-disambig" title="Musaios">Musaios</a> samt lod sig inspirere af <a href="/wiki/Frankerriget" title="Frankerriget">frankisk</a> <a href="/wiki/Ridder" title="Ridder">ridderlig</a> <a href="/w/index.php?title=K%C3%A6rlighedsdigt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kærlighedsdigt (ikke skrevet endnu)">kærlighedsdigtning</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Moderne_græsk_litteratur"><span id="Moderne_gr.C3.A6sk_litteratur"></span>Moderne græsk litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Moderne græsk litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Moderne græsk litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Adamantios_Korais.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d6/Adamantios_Korais.jpg/220px-Adamantios_Korais.jpg" decoding="async" width="220" height="298" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Adamantios_Korais.jpg 1.5x" data-file-width="300" data-file-height="407" /></a><figcaption>Adamantios Korais, den græske litteraturs store reformator</figcaption></figure> <p>Det <a href="/wiki/Nygr%C3%A6sk" class="mw-redirect" title="Nygræsk">moderne græske skriftsprog</a> begyndte at udvikle sig fra det middelalderlige byzantiske græsk i løbet af det <a href="/wiki/11._%C3%A5rhundrede" title="11. århundrede">11. århundrede</a>. Den moderne græske periode begyndte dog først for alvor efter osmannernes erobring i 1453. Et af de allervæsentligste af den moderne græske litteraturs værker er <a href="/w/index.php?title=Vitsentzos_Kornaros&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vitsentzos Kornaros (ikke skrevet endnu)">Vitsentzos Kornaros</a>' <a href="/wiki/Romance_(litteratur)" title="Romance (litteratur)">romance</a> på <a href="/wiki/Vers" title="Vers">vers</a> <i><a href="/w/index.php?title=Erotokritos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Erotokritos (ikke skrevet endnu)">Erotokritos</a></i> fra det tidlige <a href="/wiki/17._%C3%A5rhundrede" title="17. århundrede">17. århundrede</a>. </p><p>Perioden fra det sene 17. århundrede til den <a href="/wiki/Gr%C3%A6ske_uafh%C3%A6ngighedskrig" class="mw-redirect" title="Græske uafhængighedskrig">græske uafhængighedskrigs</a> begyndelse i <a href="/wiki/1821" title="1821">1821</a> kaldes for den græske oplysningstid. Nogle af de vigtigste forfattere fra denne periode var <a href="/w/index.php?title=Adamantios_Korais&action=edit&redlink=1" class="new" title="Adamantios Korais (ikke skrevet endnu)">Adamantios Korais</a> og <a href="/w/index.php?title=Rigas_Feraios&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rigas Feraios (ikke skrevet endnu)">Rigas Feraios</a>. Senere i det <a href="/wiki/19._%C3%A5rhundrede" title="19. århundrede">19. århundrede</a> fremkom digtere som <a href="/w/index.php?title=Andreas_Kalvos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Andreas Kalvos (ikke skrevet endnu)">Andreas Kalvos</a> og <a href="/w/index.php?title=Dionysios_Solomos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dionysios Solomos (ikke skrevet endnu)">Dionysios Solomos</a>. </p><p>Den mest internationalt kendte græske romanforfatter er <a href="/wiki/Nikos_Kazantzakis" title="Nikos Kazantzakis">Nikos Kazantzakis</a> (<a href="/wiki/1883" title="1883">1883</a>-<a href="/wiki/1957" title="1957">1957</a>), som dog selv regnede sine digte og dramaer for vigtigere end sine romaner. Andre vigtige forfattere fra det <a href="/wiki/20._%C3%A5rhundrede" title="20. århundrede">20. århundrede</a> er <a href="/wiki/Nobelprisen_i_litteratur" title="Nobelprisen i litteratur">nobelprismodtagerne</a> <a href="/wiki/Giorgos_Seferis" title="Giorgos Seferis">Giorgos Seferis</a> og <a href="/wiki/Odysseas_Elytis" title="Odysseas Elytis">Odysseas Elytis</a> samt digteren <a href="/w/index.php?title=Manolis_Anagnostakis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Manolis Anagnostakis (ikke skrevet endnu)">Manolis Anagnostakis</a> og den postmoderne forfatter <a href="/wiki/Dimitris_Lyacos" title="Dimitris Lyacos">Dimitris Lyacos</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a rel="nofollow" class="external free" href="http://www.ribekatedralskole.dk/classica/personer/graeske_forfattere.htm">http://www.ribekatedralskole.dk/classica/personer/graeske_forfattere.htm</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080303093939/http://www.ribekatedralskole.dk/classica/personer/graeske_forfattere.htm">Arkiveret</a> 3. marts 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> – Periodeinddelt oversigt over græske forfattere på <a href="/wiki/Ribe_Katedralskole" title="Ribe Katedralskole">Ribe Katedralskoles</a> hjemmeside</li> <li><a rel="nofollow" class="external free" href="http://www.litteratursiden.dk/sw40549.asp">http://www.litteratursiden.dk/sw40549.asp</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060313225334/http://www.litteratursiden.dk/sw40549.asp">Arkiveret</a> 13. marts 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> – Birthe Wied: Moderne græsk litteratur i dansk oversættelse</li> <li><a rel="nofollow" class="external free" href="http://www.ellinika.bot.ku.dk/bibliografi.htm">http://www.ellinika.bot.ku.dk/bibliografi.htm</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080205064211/http://www.ellinika.bot.ku.dk/bibliografi.htm">Arkiveret</a> 5. februar 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> – Bibliografi over moderne græsk litteratur oversat til dansk på hjemmesiden for <a href="/wiki/K%C3%B8benhavns_Universitet" title="Københavns Universitet">Københavns Universitets</a> afdeling for Grækenlandsstuder og moderne græsk</li> <li><a rel="nofollow" class="external free" href="http://classics.mit.edu/index.html">http://classics.mit.edu/index.html</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110209103840/http://classics.mit.edu/index.html">Arkiveret</a> 9. februar 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span> – Oversættelser af græske og latinske klassikere mv. på The Internet Classics Archive, <a href="/wiki/Massachusetts_Institute_of_Technology" title="Massachusetts Institute of Technology">Massachusetts Institute of Technology</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Videre_læsning"><span id="Videre_l.C3.A6sning"></span>Videre læsning</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Videre læsning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Videre læsning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Patricia_Elizabeth_Easterling&action=edit&redlink=1" class="new" title="Patricia Elizabeth Easterling (ikke skrevet endnu)">Easterling</a> & <a href="/w/index.php?title=Bernard_Knox&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bernard Knox (ikke skrevet endnu)">Knox</a> (red.): <i>The Cambridge History of Classical Literature – I. Greek Literature</i> (<a href="/wiki/Cambridge" title="Cambridge">Cambridge</a>, <a href="/wiki/1985" title="1985">1985</a>)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Simon_Goldhill&action=edit&redlink=1" class="new" title="Simon Goldhill (ikke skrevet endnu)">Simon Goldhill</a>: <i>The Invention of Prose</i> (<a href="/wiki/Oxford" title="Oxford">Oxford</a>, <a href="/wiki/2002" title="2002">2002</a>)</li> <li><a href="/wiki/Holger_Friis_Johansen" title="Holger Friis Johansen">Holger Friis Johansen</a>: <i>Fri mands tale – Græsk Litteratur indtil Alexander den Stores tid</i> (<a href="/wiki/Viby_J." class="mw-redirect" title="Viby J.">Viby J.</a>, <a href="/wiki/1984" title="1984">1984</a>)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Albin_Lesky&action=edit&redlink=1" class="new" title="Albin Lesky (ikke skrevet endnu)">Albin Lesky</a>: <i>Geschichte der griechischen Literatur</i> (<a href="/wiki/Bern" title="Bern">Bern</a>, <a href="/wiki/1957" title="1957">1957</a>/<a href="/wiki/1958" title="1958">58</a>)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Michael_Schmidt_(digter)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Michael Schmidt (digter) (ikke skrevet endnu)">Michael Schmidt</a>: <i>The first poets: lives of the ancient Greek poets</i> (<a href="/wiki/London" title="London">London</a>, <a href="/wiki/2004" title="2004">2004</a>)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Alan_H._Sommerstein&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alan H. Sommerstein (ikke skrevet endnu)">Alan H. Sommerstein</a>: <i>Greek Drama and Dramatists</i> (London, 2002)</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist"> <div class="mw-references-wrap"><ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">De ældste nedskrevne vidnesbyrd om græsk sprog er <a href="/wiki/Mykene" title="Mykene">mykenske</a> tavler beskrevet med <a href="/wiki/Linear_B" title="Linear B">Linear B</a>-skriften fra omkring 16.-12. århundrede f.Kr.</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Goldhill: <i>The Invention of Prose,</i> 2002, s. 1ff</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text">Enigheden blandt alle forskere om, at de homeriske digte udspringer af en mundtlig tradition, skyldes navnlig <a href="/w/index.php?title=Milman_Parry&action=edit&redlink=1" class="new" title="Milman Parry (ikke skrevet endnu)">Milman Parrys</a> studier; en samlet udgave af disse findes i Adam Parry (red.): <i>The Making of Homeric Verse: The Collected Papers of Milman Parry</i> (Clarendon Press, Oxford, 1987)</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text">Thukydid: <i>Historia</i>, bog 1, afsnit 22</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Sommerstein: <i>Greek Drama and Dramatists,</i> 2002, s. 63-64, 123-124</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/wiki/Markusevangeliet" title="Markusevangeliet">Markusevangeliet</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?mark16,15">16,15</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070622062008/http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?mark16,15">Arkiveret</a> 22. juni 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></span> </li> </ol></div></div> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Antikken_(ca._800_f.Kr._til_500_e.Kr.)" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Antikken" title="Skabelon:Antikken"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Antikken&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Antikken (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Antikken" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Antikken"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Antikken_(ca._800_f.Kr._til_500_e.Kr.)" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">Antikken (ca. 800 f.Kr. til 500 e.Kr.)</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Oldtidens_Gr%C3%A6kenland" title="Oldtidens Grækenland">Oldtidens Grækenland</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Det_Deliske_S%C3%B8forbund" title="Det Deliske Søforbund">Det Deliske Søforbund</a></li> <li><a href="/wiki/Det_athenske_demokrati" title="Det athenske demokrati">Det athenske demokrati</a></li> <li><a href="/wiki/Dorere" title="Dorere">Dorer</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%A6ske_kolonier" title="Græske kolonier">Græske kolonier</a></li> <li><a href="/wiki/Joner" title="Joner">Joner</a></li> <li><a href="/wiki/Makedonien_i_oldtiden" title="Makedonien i oldtiden">Makedonien</a></li> <li><a href="/wiki/Milet" title="Milet">Milet</a></li> <li><a href="/wiki/Mykene" title="Mykene">Mykene</a></li> <li><a href="/wiki/Olympia_(helligdom_i_oldtiden)" title="Olympia (helligdom i oldtiden)">Olympia</a></li> <li><a href="/wiki/Oraklet_i_Delfi" title="Oraklet i Delfi">Oraklet i Delfi</a></li> <li><a href="/wiki/Peloponnes" title="Peloponnes">Peloponnes</a></li> <li><a href="/wiki/Peloponnesiske_Krig" title="Peloponnesiske Krig">Peloponnesiske Krig</a></li> <li><a href="/wiki/Perikles" title="Perikles">Perikles</a></li> <li><a href="/wiki/Perserkrigene" title="Perserkrigene">Perserkrigene</a></li> <li><a href="/wiki/Polis" title="Polis">Polis</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Marathon" title="Slaget ved Marathon">Slaget ved Marathon</a></li> <li><a href="/wiki/Sokrates" title="Sokrates">Sokrates</a></li> <li><a href="/wiki/Solon" title="Solon">Solon</a></li> <li><a href="/wiki/Sparta" title="Sparta">Sparta</a></li> <li><a href="/wiki/Themistokles" title="Themistokles">Themistokles</a></li> <li><a href="/wiki/Troja" title="Troja">Troja</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86oler" title="Æoler">Æoler</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Hellenismen" title="Hellenismen">Hellenismen</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Alexander_den_Store" title="Alexander den Store">Alexander den Store</a></li> <li><a href="/wiki/Athens_historie" title="Athens historie">Athens historie</a></li> <li><a href="/wiki/Diadokerne" title="Diadokerne">Diadokerne</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">Græsk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/Makedonien_(omr%C3%A5de)" title="Makedonien (område)">Makedonerne</a></li> <li><a href="/wiki/Theben_(Gr%C3%A6kenland)" title="Theben (Grækenland)">Theben</a></li> <li><a href="/wiki/Thrakien" title="Thrakien">Thrakien</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a class="mw-selflink selflink">Græsk litteratur</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Aischylos" title="Aischylos">Aischylos</a></li> <li><a href="/wiki/Aristofanes" title="Aristofanes">Aristofanes</a></li> <li><a href="/wiki/Aristoteles" title="Aristoteles">Aristoteles</a></li> <li><a href="/wiki/Demosthenes" title="Demosthenes">Demosthenes</a></li> <li><a href="/wiki/Euripides" title="Euripides">Euripides</a></li> <li><a href="/wiki/Herodot" title="Herodot">Herodot</a></li> <li><a href="/wiki/Hesiod" title="Hesiod">Hesiod</a></li> <li><a href="/wiki/Homer" title="Homer">Homer</a></li> <li><a href="/wiki/Iliaden" title="Iliaden">Iliaden</a></li> <li><a href="/wiki/Menander" title="Menander">Menander</a></li> <li><a href="/wiki/Ni_lyrikere" title="Ni lyrikere">Ni lyrikere</a></li> <li><a href="/wiki/Odysseen" title="Odysseen">Odysseen</a></li> <li><a href="/wiki/Platon" title="Platon">Platon</a></li> <li><a href="/wiki/Sofokles" title="Sofokles">Sofokles</a></li> <li><a href="/wiki/Thukydid" title="Thukydid">Thukydid</a></li> <li><a href="/wiki/Xenofon" title="Xenofon">Xenofon</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Romerske_republik" class="mw-redirect" title="Romerske republik">Den romerske republik</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Det_romerske_Senat" title="Det romerske Senat">Det romerske Senat</a></li> <li><a href="/wiki/Etruskere" title="Etruskere">Etruskere</a></li> <li><a href="/wiki/Forbundsf%C3%A6llekrigen" title="Forbundsfællekrigen">Forbundsfællekrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Julius_C%C3%A6sar" title="Julius Cæsar">Gaius Julius Caesar</a></li> <li><a href="/wiki/Gallerkrigene" title="Gallerkrigene">Gallerkrigene</a></li> <li><a href="/wiki/Lazio" title="Lazio">Latium</a></li> <li><a href="/wiki/Puniske_krige" title="Puniske krige">Puniske krige</a></li> <li><a href="/wiki/Romersk_borger" title="Romersk borger">Romersk borger</a></li> <li><a href="/wiki/Romersk_arkitektur" title="Romersk arkitektur">Romersk arkitektur</a></li> <li><a href="/wiki/Romersk_religion" title="Romersk religion">Romersk religion</a></li> <li><a href="/wiki/SPQR" title="SPQR">SPQR</a></li> <li><a href="/wiki/Triumvirat" title="Triumvirat">Triumvirat</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Det romerske kejserrige</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Armenien" title="Armenien">Armenien</a></li> <li><a href="/wiki/Augustus" title="Augustus">Augustus</a></li> <li><a href="/wiki/Germanien" title="Germanien">Germanien</a></li> <li><a href="/wiki/Hadrian" title="Hadrian">Hadrian</a></li> <li><a href="/wiki/Hadrians_mur" title="Hadrians mur">Hadrians mur</a></li> <li><a href="/wiki/Julisk-Claudiske_dynasti" title="Julisk-Claudiske dynasti">Julisk-Claudiske dynasti</a></li> <li><a href="/wiki/Kejserkulten_i_Romerriget" title="Kejserkulten i Romerriget">Kejserkult</a></li> <li><a href="/wiki/Konstantin_den_Store" title="Konstantin den Store">Konstantin den Store</a></li> <li><a href="/wiki/Limes" title="Limes">Limes</a></li> <li><a href="/wiki/Mysteriereligion" title="Mysteriereligion">Mysteriereligion</a></li> <li><a href="/wiki/Pannonien" title="Pannonien">Pannonien</a></li> <li><a href="/wiki/Pax_romana" title="Pax romana">Pax romana</a></li> <li><a href="/wiki/Pr%C3%A6torianergarden" title="Prætorianergarden">Prætorianergarden</a></li> <li><a href="/wiki/Trajan" title="Trajan">Trajan</a></li> <li><a href="/wiki/Urkristendommen" title="Urkristendommen">Urkristendom</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Det_Byzantinske_Rige" title="Det Byzantinske Rige">Det østromerske rige (Byzans)</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Belisar" title="Belisar">Belisar</a></li> <li><a href="/wiki/Istanbul" title="Istanbul">Byzans</a></li> <li><a href="/wiki/C%C3%A6sareopapisme" title="Cæsareopapisme">Cæsareopapisme</a></li> <li><a href="/wiki/Katafrakt" title="Katafrakt">Katafrakt</a></li> <li><a href="/wiki/Hagia_Sophia" title="Hagia Sophia">Hagia Sophia</a></li> <li><a href="/wiki/Justinian_1." title="Justinian 1.">Justinian 1.</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98kumenisk_koncil" title="Økumenisk koncil">Økumeniske Konciler</a></li> <li><a href="/wiki/Ravenna" title="Ravenna">Ravenna</a></li> <li><a href="/wiki/Tetrarkiet" title="Tetrarkiet">Tetrarkiet</a></li> <li><a href="/wiki/Theodora" title="Theodora">Theodora</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%A6ringer" title="Væringer">Varægergarden</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Romersk_litteratur" title="Romersk litteratur">Romersk litteratur</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Augustin" title="Augustin">Augustin</a></li> <li><a href="/wiki/Aulus_Gellius" title="Aulus Gellius">Aulus Gellius</a></li> <li><a href="/wiki/Marcus_Tullius_Cicero" title="Marcus Tullius Cicero">Cicero</a></li> <li><a href="/wiki/Horats" title="Horats">Horats</a></li> <li><a href="/wiki/Livius" class="mw-redirect" title="Livius">Livius</a></li> <li><a href="/wiki/Lukrets" title="Lukrets">Lukrets</a></li> <li><a href="/wiki/Marcus_Valerius_Martialis" title="Marcus Valerius Martialis">Martial</a></li> <li><a href="/wiki/Publius_Ovidius_Naso" title="Publius Ovidius Naso">Ovid</a></li> <li><a href="/wiki/Petronius" title="Petronius">Petronius</a></li> <li><a href="/wiki/Plautus" title="Plautus">Plautus</a></li> <li><a href="/wiki/Plinius_den_%C3%A6ldre" title="Plinius den ældre">Plinius den Ældre</a></li> <li><a href="/wiki/Plinius_den_yngre" title="Plinius den yngre">Plinius den Yngre</a></li> <li><a href="/wiki/Properts" title="Properts">Properts</a></li> <li><a href="/wiki/Marcus_Fabius_Quintilian" title="Marcus Fabius Quintilian">Quintilian</a></li> <li><a href="/wiki/Sallust" title="Sallust">Sallust</a></li> <li><a href="/wiki/Lucius_Annaeus_Seneca" title="Lucius Annaeus Seneca">Seneca</a></li> <li><a href="/wiki/Sveton" title="Sveton">Sveton</a></li> <li><a href="/wiki/Tacitus" title="Tacitus">Tacitus</a></li> <li><a href="/wiki/Publius_Vergilius_Maro" title="Publius Vergilius Maro">Vergil</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86neiden" title="Æneiden">Æneiden</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Persien" class="mw-redirect" title="Persien">Persien</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Ach%C3%A6menidiske_rige" title="Achæmenidiske rige">Achæmenide-dynastiet</a></li> <li><a href="/wiki/Dareios_1." title="Dareios 1.">Dareios den Store</a></li> <li><a href="/wiki/Kyros_den_Store" title="Kyros den Store">Kyros 2.</a></li> <li><a href="/wiki/Mederne" title="Mederne">Mederne</a></li> <li><a href="/wiki/Partherriget" title="Partherriget">Partherriget</a></li> <li><a href="/wiki/Perserkrigene" title="Perserkrigene">Perserkrigene</a></li> <li><a href="/wiki/Sassaniderne" title="Sassaniderne">Sasaniderne</a></li> <li><a href="/wiki/Seleukiderne" title="Seleukiderne">Seleukiderne</a></li> <li><a href="/wiki/Xerxes_1._af_Persien" title="Xerxes 1. af Persien">Xerxes 1.</a></li> <li><a href="/wiki/Zarathustra" title="Zarathustra">Zarathustra</a></li> <li><a href="/wiki/Zarathustrianisme" title="Zarathustrianisme">Zarathustrianisme</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="2"><div>Se også: <a href="/wiki/Portal:Historie" title="Portal:Historie">Andre indgange til historien</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Europæisk_litteratur" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Europ%C3%A6isk_litteratur" title="Skabelon:Europæisk litteratur"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Europ%C3%A6isk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Europæisk litteratur (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Europ%C3%A6isk_litteratur" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Europæisk litteratur"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Europæisk_litteratur" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/w/index.php?title=Europ%C3%A6isk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Europæisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Europæisk litteratur</a></div></th></tr><tr><td colspan="2" class="navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Albansk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Albansk litteratur (ikke skrevet endnu)">Albansk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Belgisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Belgisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Belgisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bosnisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bosnisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Bosnisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bulgarsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bulgarsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Bulgarsk</a></li> <li><a href="/wiki/Dansk_litteratur" title="Dansk litteratur">Dansk</a></li> <li><a href="/wiki/Engelsk_litteratur" title="Engelsk litteratur">Engelsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Estisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Estisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Estisk</a></li> <li><a href="/wiki/Finsk_litteratur" title="Finsk litteratur">Finsk</a></li> <li><a href="/wiki/Fransk_litteratur" title="Fransk litteratur">Fransk</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8sk_litteratur" title="Færøsk litteratur">Færøsk</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Græsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gr%C3%B8nlandsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Grønlandsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Grønlandsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hviderussisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hviderussisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Hviderussisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Irsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Irsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Irsk</a></li> <li><a href="/wiki/Islandsk_litteratur" class="mw-redirect" title="Islandsk litteratur">Islandsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Italiensk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Italiensk litteratur (ikke skrevet endnu)">Italiensk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kroatisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kroatisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Kroatisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Latinsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Latinsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Latinsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Lettisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lettisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Lettisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Litauisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Litauisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Litauisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Moldovisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Moldovisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Moldovisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Montenegrinsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Montenegrinsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Montenegrinsk</a></li> <li><a href="/wiki/Nederlandsk_litteratur" title="Nederlandsk litteratur">Nederlandsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Norsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Norsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Norsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Polsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Polsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Polsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Portugisisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Portugisisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Portugisisk</a></li> <li><a href="/wiki/Rum%C3%A6nsk_litteratur" class="mw-redirect" title="Rumænsk litteratur">Rumænsk</a></li> <li><a href="/wiki/Russisk_litteratur" title="Russisk litteratur">Russisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Samisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Samisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Samisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Serbisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Serbisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Serbisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Skotsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skotsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Skotsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slovakisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slovakisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Slovakisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slovensk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slovensk litteratur (ikke skrevet endnu)">Slovensk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Spansk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Spansk litteratur (ikke skrevet endnu)">Spansk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Schweizisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Schweizisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Schweizisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svensk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svensk litteratur (ikke skrevet endnu)">Svensk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tjekkisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tjekkisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Tjekkisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tyrkisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tyrkisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Tyrkisk</a></li> <li><a href="/wiki/Tysk_litteratur" title="Tysk litteratur">Tysk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ukrainsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ukrainsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Ukrainsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ungarsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ungarsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Ungarsk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Walisisk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Walisisk litteratur (ikke skrevet endnu)">Walisisk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%98strigsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Østrigsk litteratur (ikke skrevet endnu)">Østrigsk</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Græsk_religion_og_mytologi" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Skabelon:Græsk mytologi"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Gr%C3%A6sk_mytologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Græsk mytologi (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Græsk mytologi"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Græsk_religion_og_mytologi" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Antik_gr%C3%A6sk_religion" class="mw-redirect" title="Antik græsk religion">Græsk religion</a> og <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">mytologi</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Gr%C3%A6ske_guder" title="Græske guder">Græske guder</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/De_tolv_olympiske_guder" title="De tolv olympiske guder">De tolv<br />olympiske guder</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Afrodite" title="Afrodite">Afrodite</a></li> <li><a href="/wiki/Apollon" title="Apollon">Apollon</a></li> <li><a href="/wiki/Ares" title="Ares">Ares</a></li> <li><a href="/wiki/Artemis" title="Artemis">Artemis</a></li> <li><a href="/wiki/Athene" title="Athene">Athene</a></li> <li><a href="/wiki/Demeter_(gudinde)" title="Demeter (gudinde)">Demeter</a></li> <li><a href="/wiki/Hefaistos" title="Hefaistos">Hefaistos</a></li> <li><a href="/wiki/Hera" title="Hera">Hera</a></li> <li><a href="/wiki/Hermes" title="Hermes">Hermes</a></li> <li><a href="/wiki/Hestia" title="Hestia">Hestia</a></li> <li><a href="/wiki/Poseidon" title="Poseidon">Poseidon</a></li> <li><a href="/wiki/Zeus" title="Zeus">Zeus</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">andre større<br /> <a href="/wiki/Gr%C3%A6ske_guder" title="Græske guder">græske guder</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/%C3%86skulap" title="Æskulap">Asklepios</a></li> <li><a href="/wiki/Dionysos" title="Dionysos">Dionysos</a></li> <li><a href="/wiki/Eos" title="Eos">Eos</a></li> <li><a href="/wiki/Eros_(gud)" title="Eros (gud)">Eros</a></li> <li><a href="/wiki/Gaia_(gudinde)" title="Gaia (gudinde)">Gaia</a></li> <li><a href="/wiki/Hades" title="Hades">Hades</a></li> <li><a href="/wiki/Hebe" title="Hebe">Hebe</a></li> <li><a href="/wiki/Hekate" title="Hekate">Hekate</a></li> <li><a href="/wiki/Helios" title="Helios">Helios</a></li> <li><a href="/wiki/Herakles" title="Herakles">Herakles</a></li> <li><a href="/wiki/Pan" title="Pan">Pan</a></li> <li><a href="/wiki/Persefone" title="Persefone">Persefone</a></li> <li><a href="/wiki/Selene" title="Selene">Selene</a></li> <li><a href="/wiki/Uranus_(mytologi)" title="Uranus (mytologi)">Uranus</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">mindre guder og<br /> personificeringer</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Boreas" title="Boreas">Boreas</a></li> <li><a href="/wiki/Chronos" title="Chronos">Chronos</a></li> <li><a href="/wiki/Eileithyia" title="Eileithyia">Eileithyia</a></li> <li><a href="/wiki/Eris" title="Eris">Eris</a></li> <li><a href="/wiki/Faeton" title="Faeton">Faeton</a></li> <li><a href="/wiki/Forkys" title="Forkys">Forkys</a></li> <li><a href="/wiki/Hemera" title="Hemera">Hemera</a></li> <li><a href="/wiki/Hesperos" title="Hesperos">Hesperos</a></li> <li><a href="/wiki/Hybris" title="Hybris">Hybris</a></li> <li><a href="/wiki/Hypnos" title="Hypnos">Hypnos</a></li> <li><a href="/wiki/Iris_(mytologi)" title="Iris (mytologi)">Iris</a></li> <li><a href="/wiki/Morfeus" title="Morfeus">Morfeus</a></li> <li><a href="/wiki/Nemesis" title="Nemesis">Nemesis</a></li> <li><a href="/wiki/Nereus" title="Nereus">Nereus</a></li> <li><a href="/wiki/Nike_(mytologi)" title="Nike (mytologi)">Nike</a></li> <li><a href="/wiki/Nyx" title="Nyx">Nyx</a></li> <li><a href="/wiki/Psyke_(gr%C3%A6sk_mytologi)" title="Psyke (græsk mytologi)">Psyke</a></li> <li><a href="/wiki/Thanatos" title="Thanatos">Thanatos</a></li> <li><a href="/wiki/Thetis" title="Thetis">Thetis</a></li> <li><a href="/wiki/Triton" title="Triton">Triton</a></li> <li><a href="/wiki/Zefyr" title="Zefyr">Zefyr</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Helt" title="Helt">Héros</a>-fortællinger</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Herakles" title="Herakles">Herakles</a> og <a href="/wiki/Herakles%27_tolv_arbejder" title="Herakles' tolv arbejder">hans tolv arbejder</a></li> <li><a href="/wiki/Achilleus" title="Achilleus">Achilleus</a> og <a href="/wiki/Den_trojanske_krig" title="Den trojanske krig">den trojanske krig</a></li> <li><a href="/wiki/Odysseus" title="Odysseus">Odysseus</a> og <a href="/wiki/Odysseen" title="Odysseen">Odysseen</a></li> <li><a href="/wiki/Jason" title="Jason">Jason</a> og <a href="/wiki/Argonaut" title="Argonaut">argonauterne</a></li> <li><a href="/wiki/Perseus" title="Perseus">Perseus</a> og <a href="/wiki/Medusa" title="Medusa">Medusa</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98dipus" title="Ødipus">Ødipus</a> og <a href="/wiki/De_syv_mod_Theben" title="De syv mod Theben">de syv mod Theben</a></li> <li><a href="/wiki/Theseus" title="Theseus">Theseus</a> og <a href="/wiki/Minotauros" title="Minotauros">Minotauren</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Triptolemos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Triptolemos (ikke skrevet endnu)">Triptolemos</a></li> <li><a href="/wiki/Bellerofon" title="Bellerofon">Bellerofon</a> og <a href="/wiki/Kim%C3%A6re_(uhyre)" title="Kimære (uhyre)">Kimæren</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Figurer <br />og <a href="/wiki/Sagnhelt" title="Sagnhelt">sagnhelte</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Adonis" title="Adonis">Adonis</a></li> <li><a href="/wiki/Achilleus" title="Achilleus">Achilleus</a></li> <li><a href="/wiki/Aiakos" title="Aiakos">Aiakos</a></li> <li><a href="/wiki/Aias" title="Aias">Aias</a></li> <li><a href="/wiki/Aigina" title="Aigina">Aigina</a></li> <li><a href="/wiki/Andromache" title="Andromache">Andromache</a></li> <li><a href="/wiki/Bellerofon" title="Bellerofon">Bellerofon</a></li> <li><a href="/wiki/Chiron" title="Chiron">Chiron</a></li> <li><a href="/wiki/Dafnis_(mytologi)" title="Dafnis (mytologi)">Dafnis</a></li> <li><a href="/wiki/Daidalos" title="Daidalos">Daidalos</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Deifobos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Deifobos (ikke skrevet endnu)">Deifobos</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Diomedes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Diomedes (ikke skrevet endnu)">Diomedes</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Euforbos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Euforbos (ikke skrevet endnu)">Euforbos</a></li> <li><a href="/wiki/Europa_(mytologi)" title="Europa (mytologi)">Europa</a></li> <li><a href="/wiki/Filoktetes" title="Filoktetes">Filoktetes</a></li> <li><a href="/wiki/Hektor" title="Hektor">Hektor</a></li> <li><a href="/wiki/Helena_(gr%C3%A6sk_mytologi)" title="Helena (græsk mytologi)">Helene</a></li> <li><a href="/wiki/Herakles" title="Herakles">Herakles</a></li> <li><a href="/wiki/Herostratos" title="Herostratos">Herostratos</a></li> <li><a href="/wiki/Ikaros" title="Ikaros">Ikaros</a></li> <li><a href="/wiki/Jason" title="Jason">Jason</a></li> <li><a href="/wiki/Kassandra" title="Kassandra">Kassandra</a></li> <li><a href="/wiki/Kirke_(gr%C3%A6sk_mytologi)" title="Kirke (græsk mytologi)">Kirke</a></li> <li><a href="/wiki/Medusa" title="Medusa">Medusa</a></li> <li><a href="/wiki/Minotauros" title="Minotauros">Minotauros</a></li> <li><a href="/wiki/Neoptolemos" title="Neoptolemos">Neoptolemos</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nessos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nessos (ikke skrevet endnu)">Nessos</a></li> <li><a href="/wiki/Odysseus" title="Odysseus">Odysseus</a></li> <li><a href="/wiki/Orfeus" title="Orfeus">Orfeus</a></li> <li><a href="/wiki/Orion_(mytologi)" title="Orion (mytologi)">Orion</a></li> <li><a href="/wiki/Prins_Paris" title="Prins Paris">Paris</a></li> <li><a href="/wiki/Pandora" title="Pandora">Pandora</a></li> <li><a href="/wiki/Patroklos" title="Patroklos">Patroklos</a></li> <li><a href="/wiki/Peleus" title="Peleus">Peleus</a></li> <li><a href="/wiki/Perseus" title="Perseus">Perseus</a></li> <li><a href="/wiki/Polyfem" title="Polyfem">Polyfemos</a></li> <li><a href="/wiki/Theseus" title="Theseus">Theseus</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98dipus" title="Ødipus">Ødipus</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre væsner</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Amazone" title="Amazone">Amazoner</a></li> <li><a href="/wiki/Anemoi" title="Anemoi">Anemoi</a></li> <li><a href="/wiki/Charybdis" title="Charybdis">Charybdis</a></li> <li><a href="/wiki/Kim%C3%A6re_(uhyre)" title="Kimære (uhyre)">Chimaira</a></li> <li><a href="/wiki/Dryade" title="Dryade">Dryader</a></li> <li><a href="/wiki/Erinye" title="Erinye">Erinyer</a></li> <li><a href="/wiki/Gorgonerne" title="Gorgonerne">Gorgon</a></li> <li><a href="/wiki/Harpy" title="Harpy">Harpyer</a></li> <li><a href="/wiki/Hekatoncheirer" title="Hekatoncheirer">De hundredearmede</a></li> <li><a href="/wiki/Hydra_(mytologi)" title="Hydra (mytologi)">Hydra</a></li> <li><a href="/wiki/Kentaur" title="Kentaur">Kentaurer</a></li> <li><a href="/wiki/Kerberos" title="Kerberos">Kerberos</a></li> <li><a href="/wiki/Kronider" title="Kronider">Kronider</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ktoniske_guder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ktoniske guder (ikke skrevet endnu)">Ktoniske guder</a></li> <li><a href="/wiki/Kyklop" title="Kyklop">Kykloper</a></li> <li><a href="/wiki/Meliade" title="Meliade">Meliader</a></li> <li><a href="/wiki/M%C3%A6nade" title="Mænade">Mænader</a></li> <li><a href="/wiki/Najade" title="Najade">Najader</a></li> <li><a href="/wiki/Nereide" title="Nereide">Nereider</a></li> <li><a href="/wiki/Nymfe_(mytologi)" title="Nymfe (mytologi)">Nymfer</a></li> <li><a href="/wiki/Okeanide" title="Okeanide">Okeanider</a></li> <li><a href="/wiki/Pegasus" title="Pegasus">Pegasus</a></li> <li><a href="/wiki/Python_(mytologi)" title="Python (mytologi)">Python</a></li> <li><a href="/wiki/Satyr" title="Satyr">Satyrer</a></li> <li><a href="/wiki/Sirene_(gr%C3%A6sk_mytologi)" title="Sirene (græsk mytologi)">Sirener</a></li> <li><a href="/wiki/Skylla" title="Skylla">Skylla</a></li> <li><a href="/wiki/Sylfide" title="Sylfide">Sylfider</a></li> <li><a href="/wiki/Tyfon_(gr%C3%A6sk_mytologi)" title="Tyfon (græsk mytologi)">Tyfon</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Titan_(mytologi)" title="Titan (mytologi)">Titaner</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">De oprindelige tolv</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Foibe" title="Foibe">Foibe</a></li> <li><a href="/wiki/Hyperion_(mytologi)" title="Hyperion (mytologi)">Hyperion</a></li> <li><a href="/wiki/Iapetos" title="Iapetos">Iapetos</a></li> <li><a href="/wiki/Koios" title="Koios">Koios</a></li> <li><a href="/wiki/Kreios" title="Kreios">Krios</a></li> <li><a href="/wiki/Kronos" title="Kronos">Kronos</a></li> <li><a href="/wiki/Mnemosyne" title="Mnemosyne">Mnemosyne</a></li> <li><a href="/wiki/Okeanos" title="Okeanos">Okeanos</a></li> <li><a href="/wiki/Rhea_(mytologi)" title="Rhea (mytologi)">Rheia</a></li> <li><a href="/wiki/Tethys_(mytologi)" title="Tethys (mytologi)">Tethys</a></li> <li><a href="/wiki/Thea" title="Thea">Theia</a></li> <li><a href="/wiki/Themis" title="Themis">Themis</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre titaner</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Asteria" title="Asteria">Asteria</a></li> <li><a href="/wiki/Atlas_(mytologi)" title="Atlas (mytologi)">Atlas</a></li> <li><a href="/wiki/Leto" title="Leto">Leto</a></li> <li><a href="/wiki/Menoitios" title="Menoitios">Menoitios</a></li> <li><a href="/wiki/Metis" title="Metis">Metis</a></li> <li><a href="/wiki/Prometheus" title="Prometheus">Prometheus</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">De ni <a href="/wiki/Muse" title="Muse">Muser</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Erato" title="Erato">Erato</a></li> <li><a href="/wiki/Euterpe" title="Euterpe">Euterpe</a></li> <li><a href="/wiki/Kalliope" title="Kalliope">Kalliope</a></li> <li><a href="/wiki/Kleio" title="Kleio">Klio</a></li> <li><a href="/wiki/Melpomene" title="Melpomene">Melpomene</a></li> <li><a href="/wiki/Polyhymnia" title="Polyhymnia">Polyhymnia</a></li> <li><a href="/wiki/Terpsichore" title="Terpsichore">Terpsichore</a></li> <li><a href="/wiki/Thalia_(muse)" title="Thalia (muse)">Thalia</a></li> <li><a href="/wiki/Urania" title="Urania">Urania</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Sagnkonge" title="Sagnkonge">Sagnkonger</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Agamemnon" title="Agamemnon">Agamemnon</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Eurystheus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eurystheus (ikke skrevet endnu)">Eurystheus</a></li> <li><a href="/wiki/Kreon" title="Kreon">Kreon</a></li> <li><a href="/wiki/Kr%C3%B8sus" title="Krøsus">Krøsus</a></li> <li><a href="/wiki/Laios" title="Laios">Laios</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Lykomedes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lykomedes (ikke skrevet endnu)">Lykomedes</a></li> <li><a href="/wiki/Menelaos" title="Menelaos">Menelaos</a></li> <li><a href="/wiki/Midas" title="Midas">Midas</a></li> <li><a href="/wiki/Minos" title="Minos">Minos</a></li> <li><a href="/wiki/Priamos" title="Priamos">Priamos</a></li> <li><a href="/wiki/Rhadamantys" title="Rhadamantys">Rhadamantys</a></li> <li><a href="/wiki/Sisyfos" title="Sisyfos">Sisyfos</a></li> <li><a href="/wiki/Tantalos" title="Tantalos">Tantalos</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Steder og seværdigheder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Oraklet_i_Delfi" title="Oraklet i Delfi">Delfi</a></li> <li><a href="/wiki/Elysion" title="Elysion">Elysion</a></li> <li><a href="/wiki/Erebos" title="Erebos">Erebos</a></li> <li><a href="/wiki/Hades" title="Hades">Dødsriget Hades</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hyperborea&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hyperborea (ikke skrevet endnu)">Hyperborea</a></li> <li><a href="/wiki/Ida_(bjerg)" title="Ida (bjerg)">Ida</a></li> <li><a href="/wiki/Olympen_(bjerg)" title="Olympen (bjerg)">Olympen</a></li> <li><a href="/wiki/Styx" title="Styx">Styx</a></li> <li><a href="/wiki/Tartaros" title="Tartaros">Tartaros</a></li> <li><a href="/wiki/Thule_(mytologisk_%C3%B8)" title="Thule (mytologisk ø)">Thule</a></li> <li><a href="/wiki/Troja" title="Troja">Ilion</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Genstande</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Den_trojanske_hest" title="Den trojanske hest">Den trojanske hest</a></li> <li><a href="/wiki/Det_Gyldne_Skind" title="Det Gyldne Skind">Det Gyldne Skind</a></li> <li><a href="/wiki/Caduceus" title="Caduceus">Merkurstav</a></li> <li><a href="/wiki/Pandoras_%C3%A6ske" title="Pandoras æske">Pandoras æske</a></li> <li><a href="/wiki/Trefork" title="Trefork">Trefork</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86gide" title="Ægide">Ægide</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86skulapstav" title="Æskulapstav">Æskulapstav</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a class="mw-selflink selflink">Græsk litteratur</a><br /> og andre kilder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/w/index.php?title=Argonautika&action=edit&redlink=1" class="new" title="Argonautika (ikke skrevet endnu)">Argonautika</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/De_eleusinske_mysterier" title="De eleusinske mysterier">De eleusinske mysterier</a></i></li> <li>Den <a href="/wiki/Episke_cyklus" title="Episke cyklus">episke cyklus</a></li> <li><i>De <a href="/wiki/Homeriske_hymner" title="Homeriske hymner">homeriske hymner</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Iliaden" title="Iliaden">Iliaden</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Odysseen" title="Odysseen">Odysseen</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Orestien" title="Orestien">Orestien</a></i></li> <li><a href="/w/index.php?title=Oxyrhynchos_papyri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oxyrhynchos papyri (ikke skrevet endnu)">Oxyrhynchos papyri</a></li> <li><i><a href="/wiki/Theogonien" title="Theogonien">Theogonien</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/V%C3%A6rker_og_dage" title="Værker og dage">Værker og dage</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/%C3%86neiden" title="Æneiden">Æneiden</a></i></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="2"><div>Se også <a href="/wiki/De_gr%C3%A6ske_guders_stamtr%C3%A6" title="De græske guders stamtræ">De græske guders stamtræ</a>, <a href="/wiki/Interpretatio_graeca" title="Interpretatio graeca">Græske gudenavne vs. romerske</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85057171">sh85057171</a></span></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb119322800">cb119322800</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb119322800">(data)</a></span></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00562476">00562476</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph128256&CON_LNG=ENG">ph128256</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Græsk_litteratur&oldid=11900939">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Græsk_litteratur&oldid=11900939</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Litteratur_fra_Gr%C3%A6kenland" title="Kategori:Litteratur fra Grækenland">Litteratur fra Grækenland</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Antikkens_gr%C3%A6ske_litteratur" title="Kategori:Antikkens græske litteratur">Antikkens græske litteratur</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Gr%C3%A6sk_sprog" title="Kategori:Græsk sprog">Græsk sprog</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 15. november 2024 kl. 12:26.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Gr%C3%A6sk_litteratur&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-znn46","wgBackendResponseTime":193,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.297","walltime":"0.388","ppvisitednodes":{"value":1159,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":62864,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":231,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":9,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":0,"limit":20},"unstrip-size":{"value":31414,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 211.393 1 -total"," 49.65% 104.951 5 Skabelon:Navboks"," 44.35% 93.759 1 Skabelon:Antikken"," 15.29% 32.315 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 11.43% 24.165 1 Skabelon:Reflist"," 11.42% 24.132 5 Skabelon:Webarchive"," 6.27% 13.253 1 Skabelon:Græsk_mytologi"," 4.18% 8.844 3 Skabelon:Uddybende"," 3.26% 6.881 1 Skabelon:Europæisk_litteratur"," 2.43% 5.129 1 Skabelon:En_sprog"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.105","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":1652185,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-7c479b968-dw8vq","timestamp":"20241115150500","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Gr\u00e6sk litteratur","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Gr%C3%A6sk_litteratur","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1089547","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1089547","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2008-01-14T20:23:31Z","dateModified":"2024-11-15T11:26:33Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/2\/24\/Musas.jpg"}</script> </body> </html>