CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Den finske borgerkrig - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"06b900ec-cdfa-46e1-b56b-4bcff6417ab2","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Den_finske_borgerkrig","wgTitle":"Den finske borgerkrig","wgCurRevisionId":11831330,"wgRevisionId":11831330,"wgArticleId":240629,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Lokalt billede forskelligt fra Wikidata","Kilder mangler (samlet liste)","Kilder mangler siden Uge 38, 2014","CS1-fejl: ISBN","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Artikler med døde links","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID", "Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Lovende artikler","Den finske borgerkrig"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Den_finske_borgerkrig","wgRelevantArticleId":240629,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":100000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true, "wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q211855","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=[ "ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.5"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a6/Tampere_destroyed_in_Civil_War.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="696"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a6/Tampere_destroyed_in_Civil_War.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="464"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="371"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Den finske borgerkrig - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Den_finske_borgerkrig"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Den_finske_borgerkrig"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Den_finske_borgerkrig rootpage-Den_finske_borgerkrig skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Den+finske+borgerkrig" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Den+finske+borgerkrig" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Den+finske+borgerkrig" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Den+finske+borgerkrig" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Baggrund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Baggrund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Baggrund</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Baggrund-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Baggrund</span> </button> <ul id="toc-Baggrund-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Politik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Politik"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.1</span> <span>Politik</span> </div> </a> <ul id="toc-Politik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Februarrevolutionen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Februarrevolutionen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.2</span> <span>Februarrevolutionen</span> </div> </a> <ul id="toc-Februarrevolutionen-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Kampen_om_magten" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Kampen_om_magten"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.2.1</span> <span>Kampen om magten</span> </div> </a> <ul id="toc-Kampen_om_magten-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Oktoberrevolutionen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Oktoberrevolutionen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.3</span> <span>Oktoberrevolutionen</span> </div> </a> <ul id="toc-Oktoberrevolutionen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Finsk_selvstændighed" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Finsk_selvstændighed"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.4</span> <span>Finsk selvstændighed</span> </div> </a> <ul id="toc-Finsk_selvstændighed-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Krigens_gang" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Krigens_gang"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Krigens gang</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Krigens_gang-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Krigens gang</span> </button> <ul id="toc-Krigens_gang-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Eskalation" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Eskalation"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Eskalation</span> </div> </a> <ul id="toc-Eskalation-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Starten_på_borgerkrigen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Starten_på_borgerkrigen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Starten på borgerkrigen</span> </div> </a> <ul id="toc-Starten_på_borgerkrigen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Våbenbrødre" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Våbenbrødre"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3</span> <span>Våbenbrødre</span> </div> </a> <ul id="toc-Våbenbrødre-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Soldater_på_skinner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Soldater_på_skinner"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.1</span> <span>Soldater på skinner</span> </div> </a> <ul id="toc-Soldater_på_skinner-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Røde_garder_og_de_russiske_tropper" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Røde_garder_og_de_russiske_tropper"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.4</span> <span>Røde garder og de russiske tropper</span> </div> </a> <ul id="toc-Røde_garder_og_de_russiske_tropper-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Hvide_garder_og_den_tyske_hær" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hvide_garder_og_den_tyske_hær"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5</span> <span>Hvide garder og den tyske hær</span> </div> </a> <ul id="toc-Hvide_garder_og_den_tyske_hær-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Slaget_ved_Tampere" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Slaget_ved_Tampere"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5.1</span> <span>Slaget ved Tampere</span> </div> </a> <ul id="toc-Slaget_ved_Tampere-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tysk_intervention" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Tysk_intervention"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5.2</span> <span>Tysk intervention</span> </div> </a> <ul id="toc-Tysk_intervention-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Slaget_om_Helsinki" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-4"> <a class="vector-toc-link" href="#Slaget_om_Helsinki"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5.2.1</span> <span>Slaget om Helsinki</span> </div> </a> <ul id="toc-Slaget_om_Helsinki-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Sveriges_rolle" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Sveriges_rolle"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5.3</span> <span>Sveriges rolle</span> </div> </a> <ul id="toc-Sveriges_rolle-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Hvid_og_rød_terror" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hvid_og_rød_terror"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.6</span> <span>Hvid og rød terror</span> </div> </a> <ul id="toc-Hvid_og_rød_terror-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Afslutningen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Afslutningen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.7</span> <span>Afslutningen</span> </div> </a> <ul id="toc-Afslutningen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Efterspil" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Efterspil"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Efterspil</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Efterspil-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Efterspil</span> </button> <ul id="toc-Efterspil-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Den_bitre_arv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_bitre_arv"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Den bitre arv</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_bitre_arv-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Fangelejre" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Fangelejre"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1.1</span> <span>Fangelejre</span> </div> </a> <ul id="toc-Fangelejre-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Kompromis" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kompromis"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Kompromis</span> </div> </a> <ul id="toc-Kompromis-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-I_kulturen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#I_kulturen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>I kulturen</span> </div> </a> <ul id="toc-I_kulturen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Se også</span> </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Bibliografi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Bibliografi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Bibliografi</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Bibliografi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Bibliografi</span> </button> <ul id="toc-Bibliografi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Engelsk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Engelsk"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.1</span> <span>Engelsk</span> </div> </a> <ul id="toc-Engelsk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Finsk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Finsk"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7.2</span> <span>Finsk</span> </div> </a> <ul id="toc-Finsk-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Den finske borgerkrig</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 55 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-55" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">55 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%AD%D8%B1%D8%A8_%D8%A7%D9%84%D8%A3%D9%87%D9%84%D9%8A%D8%A9_%D8%A7%D9%84%D9%81%D9%86%D9%84%D9%86%D8%AF%D9%8A%D8%A9" title="الحرب الأهلية الفنلندية – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="الحرب الأهلية الفنلندية" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Guerra_civil_en_Finlandia" title="Guerra civil en Finlandia – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Guerra civil en Finlandia" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Finlandiya_v%C9%99t%C9%99nda%C5%9F_m%C3%BCharib%C9%99si" title="Finlandiya vətəndaş müharibəsi – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Finlandiya vətəndaş müharibəsi" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF_%D8%A7%DB%8C%DA%86_%D8%B3%D8%A7%D9%88%D8%A7%D8%B4%DB%8C" title="فنلاند ایچ ساواشی – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="فنلاند ایچ ساواشی" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target"><span>تۆرکجه</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%80%D0%B0%D0%BC%D0%B0%D0%B4%D0%B7%D1%8F%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D0%B2%D0%B0%D0%B9%D0%BD%D0%B0_%D1%9E_%D0%A4%D1%96%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D1%8B%D1%96" title="Грамадзянская вайна ў Фінляндыі – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Грамадзянская вайна ў Фінляндыі" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AB%E0%A6%BF%E0%A6%A8%E0%A7%80%E0%A6%AF%E0%A6%BC_%E0%A6%97%E0%A7%83%E0%A6%B9%E0%A6%AF%E0%A7%81%E0%A6%A6%E0%A7%8D%E0%A6%A7" title="ফিনীয় গৃহযুদ্ধ – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="ফিনীয় গৃহযুদ্ধ" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Brezel_diabarzh_Finland" title="Brezel diabarzh Finland – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Brezel diabarzh Finland" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D0%B0%D0%BD%D0%B4%D1%8B%D0%BD_%D1%8D%D1%80%D1%85%D1%8D%D1%82%D1%8D%D0%BD%D1%8D%D0%B9_%D0%B4%D0%B0%D0%B9%D0%BD" title="Финландын эрхэтэнэй дайн – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Финландын эрхэтэнэй дайн" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target"><span>Буряад</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Guerra_Civil_finlandesa" title="Guerra Civil finlandesa – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Guerra Civil finlandesa" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%B4%DB%95%DA%95%DB%8C_%D9%86%DB%8E%D9%88%D8%AE%DB%86%DB%8C%DB%8C%DB%8C_%D9%81%DB%8C%D9%86%D9%84%DB%95%D9%86%D8%AF%D8%A7" title="شەڕی نێوخۆییی فینلەندا – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="شەڕی نێوخۆییی فینلەندا" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target"><span>کوردی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Finsk%C3%A1_ob%C4%8Dansk%C3%A1_v%C3%A1lka" title="Finská občanská válka – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Finská občanská válka" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Rhyfel_Cartref_y_Ffindir" title="Rhyfel Cartref y Ffindir – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Rhyfel Cartref y Ffindir" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Cymraeg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Finnischer_B%C3%BCrgerkrieg" title="Finnischer Bürgerkrieg – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Finnischer Bürgerkrieg" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%A6%CE%B9%CE%BD%CE%BB%CE%B1%CE%BD%CE%B4%CE%B9%CE%BA%CF%8C%CF%82_%CE%95%CE%BC%CF%86%CF%8D%CE%BB%CE%B9%CE%BF%CF%82_%CE%A0%CF%8C%CE%BB%CE%B5%CE%BC%CE%BF%CF%82" title="Φινλανδικός Εμφύλιος Πόλεμος – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Φινλανδικός Εμφύλιος Πόλεμος" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Finnish_Civil_War" title="Finnish Civil War – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Finnish Civil War" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Finna_Enlanda_Milito" title="Finna Enlanda Milito – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Finna Enlanda Milito" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Guerra_civil_finlandesa" title="Guerra civil finlandesa – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Guerra civil finlandesa" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Soome_kodus%C3%B5da" title="Soome kodusõda – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Soome kodusõda" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Finlandiako_Gerra_Zibila" title="Finlandiako Gerra Zibila – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Finlandiako Gerra Zibila" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%D9%86%DA%AF_%D8%AF%D8%A7%D8%AE%D9%84%DB%8C_%D9%81%D9%86%D9%84%D8%A7%D9%86%D8%AF" title="جنگ داخلی فنلاند – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="جنگ داخلی فنلاند" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Suomen_sis%C3%A4llissota" title="Suomen sisällissota – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Suomen sisällissota" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Guerre_civile_finlandaise" title="Guerre civile finlandaise – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Guerre civile finlandaise" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Cogadh_Cathartha_na_Fionlainne" title="Cogadh Cathartha na Fionlainne – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Cogadh Cathartha na Fionlainne" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Guerra_civil_finlandesa" title="Guerra civil finlandesa – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Guerra civil finlandesa" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%9E%D7%9C%D7%97%D7%9E%D7%AA_%D7%94%D7%90%D7%96%D7%A8%D7%97%D7%99%D7%9D_%D7%94%D7%A4%D7%99%D7%A0%D7%99%D7%AA" title="מלחמת האזרחים הפינית – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="מלחמת האזרחים הפינית" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Finski_gra%C4%91anski_rat" title="Finski građanski rat – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Finski građanski rat" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Finn_polg%C3%A1rh%C3%A1bor%C3%BA" title="Finn polgárháború – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Finn polgárháború" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Perang_Saudara_Finlandia" title="Perang Saudara Finlandia – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Perang Saudara Finlandia" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Finnska_borgarastyrj%C3%B6ldin" title="Finnska borgarastyrjöldin – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Finnska borgarastyrjöldin" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Guerra_civile_finlandese" title="Guerra civile finlandese – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Guerra civile finlandese" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%83%95%E3%82%A3%E3%83%B3%E3%83%A9%E3%83%B3%E3%83%89%E5%86%85%E6%88%A6" title="フィンランド内戦 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="フィンランド内戦" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%ED%95%80%EB%9E%80%EB%93%9C_%EB%82%B4%EC%A0%84" title="핀란드 내전 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="핀란드 내전" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Suomijos_pilietinis_karas" title="Suomijos pilietinis karas – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Suomijos pilietinis karas" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Somijas_pilso%C5%86u_kar%C5%A1" title="Somijas pilsoņu karš – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Somijas pilsoņu karš" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Guerra_Cebil_finlandesa" title="Guerra Cebil finlandesa – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Guerra Cebil finlandesa" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Mirandés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Finse_Burgeroorlog" title="Finse Burgeroorlog – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Finse Burgeroorlog" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Den_finske_borgarkrigen" title="Den finske borgarkrigen – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Den finske borgarkrigen" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Den_finske_borgerkrigen" title="Den finske borgerkrigen – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Den finske borgerkrigen" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Wojna_domowa_w_Finlandii" title="Wojna domowa w Finlandii – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Wojna domowa w Finlandii" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%84%DB%8C%D9%86%DA%88%DB%8C_%D8%AE%D8%A7%D9%86%DB%81_%D8%AC%D9%86%DA%AF%DB%8C" title="فنلینڈی خانہ جنگی – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="فنلینڈی خانہ جنگی" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>پنجابی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D8%AF_%D9%81%D9%86%D9%84%D9%86%D8%AF_%DA%A9%D9%88%D8%B1%D9%86%DB%8D_%D8%AC%DA%AB%DA%93%D9%87" title="د فنلند کورنۍ جګړه – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="د فنلند کورنۍ جګړه" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target"><span>پښتو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Guerra_Civil_Finlandesa" title="Guerra Civil Finlandesa – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Guerra Civil Finlandesa" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/R%C4%83zboiul_Civil_Finlandez" title="Războiul Civil Finlandez – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Războiul Civil Finlandez" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%80%D0%B0%D0%B6%D0%B4%D0%B0%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D0%B2%D0%BE%D0%B9%D0%BD%D0%B0_%D0%B2_%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D0%B8%D0%B8" title="Гражданская война в Финляндии – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Гражданская война в Финляндии" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Finski_gra%C4%91anski_rat" title="Finski građanski rat – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Finski građanski rat" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Finnish_Civil_War" title="Finnish Civil War – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Finnish Civil War" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Finska_dr%C5%BEavljanska_vojna" title="Finska državljanska vojna – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Finska državljanska vojna" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%A4%D0%B8%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B8_%D0%B3%D1%80%D0%B0%D1%92%D0%B0%D0%BD%D1%81%D0%BA%D0%B8_%D1%80%D0%B0%D1%82" title="Фински грађански рат – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Фински грађански рат" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Finska_inb%C3%B6rdeskriget" title="Finska inbördeskriget – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Finska inbördeskriget" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%AA%E0%B8%87%E0%B8%84%E0%B8%A3%E0%B8%B2%E0%B8%A1%E0%B8%81%E0%B8%A5%E0%B8%B2%E0%B8%87%E0%B9%80%E0%B8%A1%E0%B8%B7%E0%B8%AD%E0%B8%87%E0%B8%9F%E0%B8%B4%E0%B8%99%E0%B9%81%E0%B8%A5%E0%B8%99%E0%B8%94%E0%B9%8C" title="สงครามกลางเมืองฟินแลนด์ – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="สงครามกลางเมืองฟินแลนด์" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Fin_%C4%B0%C3%A7_Sava%C5%9F%C4%B1" title="Fin İç Savaşı – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Fin İç Savaşı" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%80%D0%BE%D0%BC%D0%B0%D0%B4%D1%8F%D0%BD%D1%81%D1%8C%D0%BA%D0%B0_%D0%B2%D1%96%D0%B9%D0%BD%D0%B0_%D1%83_%D0%A4%D1%96%D0%BD%D0%BB%D1%8F%D0%BD%D0%B4%D1%96%D1%97" title="Громадянська війна у Фінляндії – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Громадянська війна у Фінляндії" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D9%81%D9%86%D9%84%DB%8C%D9%86%DA%88%DB%8C_%D8%AE%D8%A7%D9%86%DB%81_%D8%AC%D9%86%DA%AF%DB%8C" title="فنلینڈی خانہ جنگی – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="فنلینڈی خانہ جنگی" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target"><span>اردو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/N%E1%BB%99i_chi%E1%BA%BFn_Ph%E1%BA%A7n_Lan" title="Nội chiến Phần Lan – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Nội chiến Phần Lan" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E8%8A%AC%E8%98%AD%E5%85%A7%E6%88%B0" title="芬蘭內戰 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="芬蘭內戰" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q211855#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Den_finske_borgerkrig" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Den_finske_borgerkrig" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Den_finske_borgerkrig"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Den_finske_borgerkrig"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Den_finske_borgerkrig" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Den_finske_borgerkrig" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&oldid=11831330" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Den_finske_borgerkrig&id=11831330&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FDen_finske_borgerkrig"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FDen_finske_borgerkrig"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Den+finske+borgerkrig"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Den_finske_borgerkrig&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Civil_war_of_Finland" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q211855" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><table class="infobox vevent" style="float: right; clear: right; width: 315px; border-spacing: 2px; text-align: left;"> <tbody><tr> <th class="summary" colspan="2" style="background-color: #B0C4DE; text-align: center; vertical-align: middle; font-size: 110%;">Den finske borgerkrig </th> </tr> <tr> <td colspan="2" style="text-align: center; border-bottom: 1px solid #aaa; line-height: 1.5em;"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Tampere_destroyed_in_Civil_War.jpg" class="mw-file-description" title="De hvide vandt det afgørende slag om Tammerfors 16. marts - 6. april, men byen blev lagt i ruiner"><img alt="De hvide vandt det afgørende slag om Tammerfors 16. marts - 6. april, men byen blev lagt i ruiner" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/Tampere_destroyed_in_Civil_War.jpg/300px-Tampere_destroyed_in_Civil_War.jpg" decoding="async" width="300" height="174" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/Tampere_destroyed_in_Civil_War.jpg/450px-Tampere_destroyed_in_Civil_War.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a6/Tampere_destroyed_in_Civil_War.jpg 2x" data-file-width="564" data-file-height="327" /></a></span><br />De hvide vandt det afgørende <a href="/wiki/Slaget_om_Tammerfors" title="Slaget om Tammerfors">slag om Tammerfors</a> <a href="/wiki/16._marts" title="16. marts">16. marts</a> - <a href="/wiki/6._april" title="6. april">6. april</a>, men byen blev lagt i ruiner </td> </tr><tr> <td colspan="2"> <table style="width:100%; margin:0; padding:0; border:0"> <tbody><tr> <th style="padding-right:1em">Dato</th> <td><a href="/wiki/27._januar" title="27. januar">27. januar</a> - <a href="/wiki/15._maj" title="15. maj">15. maj</a> <a href="/wiki/1918" title="1918">1918</a> </td> </tr><tr> <th style="padding-right:1em">Sted</th> <td><span class="location"><a href="/wiki/Finland" title="Finland">Finland</a></span> </td> </tr><tr> <th style="padding-right:1em">Resultat</th> <td>Sejr til De Hvide<br />Russisk tilbagetrækning<br />Finland fra russisk til tysk indflydelsesområde </td> </tr> </tbody></table></td> </tr><tr> <th colspan="2" style="background-color: #B0C4DE; text-align: center; vertical-align: middle; font-size: 110%;">Parter</th> </tr><tr> <td style="width:50%; border-right:1px dotted #aaa;"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_Finland_1918_(state).svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/25px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png" decoding="async" width="25" height="16" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/38px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/50px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 2x" data-file-width="2000" data-file-height="1300" /></a></span> <a href="/wiki/De_hvide_(Finland)" title="De hvide (Finland)">De hvide</a><br /> <p><span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Tyske_Kejserrige" title="Tyske Kejserrige"><img alt="Tyske Kejserrige" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/22px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/33px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/44px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a></span></span> <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a> <br /> <span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Sverige" title="Sverige"><img alt="Sverige" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Flag_of_Sweden.svg/22px-Flag_of_Sweden.svg.png" decoding="async" width="22" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Flag_of_Sweden.svg/33px-Flag_of_Sweden.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Flag_of_Sweden.svg/44px-Flag_of_Sweden.svg.png 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1000" /></a></span></span> <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Svenske</a> frivillige </p> </td><td style="width:50%; padding-left:0.25em"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/25px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="25" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/38px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/50px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> <a href="/wiki/De_r%C3%B8de_(Finland)" title="De røde (Finland)">De røde</a><br /> <p><span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR"><img alt="Russiske SFSR" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/22px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="11" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/33px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/44px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="300" /></a></span></span> <a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR">Russiske SFSR</a> </p> </td> </tr><tr> <th colspan="2" style="background-color: #B0C4DE; text-align: center; vertical-align: middle; font-size: 110%;">Ledere</th> </tr><tr> <td style="width:50%; border-right:1px dotted #aaa;"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_Finland_1918_(state).svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/25px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png" decoding="async" width="25" height="16" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/38px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/50px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 2x" data-file-width="2000" data-file-height="1300" /></a></span> <a href="/wiki/Carl_Gustaf_Mannerheim" title="Carl Gustaf Mannerheim">Carl Gustaf Mannerheim</a><br /> <p><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_Finland_1918_(state).svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/23px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png" decoding="async" width="23" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/35px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/46px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 2x" data-file-width="2000" data-file-height="1300" /></a></span> <a href="/wiki/Ernst_Linder" title="Ernst Linder">Ernst Linder</a><br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_Finland_1918_(state).svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/23px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png" decoding="async" width="23" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/35px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/46px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 2x" data-file-width="2000" data-file-height="1300" /></a></span> Ernst Löfström<br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_Finland_1918_(state).svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/23px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png" decoding="async" width="23" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/35px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/46px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 2x" data-file-width="2000" data-file-height="1300" /></a></span> Martin Wetzer<br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_Finland_1918_(state).svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/23px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png" decoding="async" width="23" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/35px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg/46px-Flag_of_Finland_1918_%28state%29.svg.png 2x" data-file-width="2000" data-file-height="1300" /></a></span> <a href="/wiki/Karl_Fredrik_Wilkama" title="Karl Fredrik Wilkama">Karl Wilkman</a><br /> <span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Tyske_Kejserrige" title="Tyske Kejserrige"><img alt="Tyske Kejserrige" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/22px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/33px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/44px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a></span></span> <a href="/wiki/R%C3%BCdiger_von_der_Goltz" title="Rüdiger von der Goltz">Rüdiger von der Goltz</a><br /> <span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Tyske_Kejserrige" title="Tyske Kejserrige"><img alt="Tyske Kejserrige" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/22px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/33px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/44px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a></span></span> Heinrich von Tschirsky und von Bögendorff<br /> <span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Tyske_Kejserrige" title="Tyske Kejserrige"><img alt="Tyske Kejserrige" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/22px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/33px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/44px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a></span></span> Karl Wolff<br /> <span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Tyske_Kejserrige" title="Tyske Kejserrige"><img alt="Tyske Kejserrige" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/22px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/33px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/44px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a></span></span> Otto von Brandenstein<br /> <span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Tyske_Kejserrige" title="Tyske Kejserrige"><img alt="Tyske Kejserrige" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/22px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/33px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg/44px-Flag_of_Germany_%281867%E2%80%931918%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a></span></span> Hugo Meurer<br /> <a href="/wiki/Harald_Hjalmarson" title="Harald Hjalmarson">Harald Hjalmarson</a><br /> <a href="/wiki/Hjalmar_Frisell" title="Hjalmar Frisell">Hjalmar Frisell</a> </p> </td><td style="width:50%; padding-left:0.25em"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> <a href="/wiki/Ali_Aaltonen" title="Ali Aaltonen">Ali Aaltonen</a><br /> <p><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> <a href="/wiki/Eero_Haapalainen" title="Eero Haapalainen">Eero Haapalainen</a><br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> <a href="/wiki/Eino_Rahja" title="Eino Rahja">Eino Rahja</a><br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> <a href="/wiki/Adolf_Taimi" title="Adolf Taimi">Adolf Taimi</a><br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> <a href="/wiki/Evert_Eloranta" title="Evert Eloranta">Evert Eloranta</a><br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> <a href="/wiki/Kullervo_Manner" title="Kullervo Manner">Kullervo Manner</a><br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> Hugo Salmela<br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> Heikki Kaljunen<br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> Fredrik Johansson<br /> <span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Red_flag.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/23px-Red_flag.svg.png" decoding="async" width="23" height="14" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/35px-Red_flag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Red_flag.svg/46px-Red_flag.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></a></span> Verner Lehtimäki<br /> <span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR"><img alt="Russiske SFSR" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/22px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="11" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/33px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/44px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="300" /></a></span></span> K.S. Jeremejev<br /> <span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR"><img alt="Russiske SFSR" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/22px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="11" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/33px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/44px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="300" /></a></span></span> Mikhail Svetšnikov<br /> <span class="flagicon"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR"><img alt="Russiske SFSR" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/22px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png" decoding="async" width="22" height="11" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/33px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg/44px-Flag_of_the_Russian_Soviet_Federative_Socialist_Republic_%281918%E2%80%931925%29.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="300" /></a></span></span> Georgi Bulatsel </p> </td> </tr><tr> <th colspan="2" style="background-color: #B0C4DE; text-align: center; vertical-align: middle; font-size: 110%;">Styrke</th> </tr><tr> <td style="width:50%; border-right:1px dotted #aaa;">80-90.000 finner<br />550 svenske frivillige<br />13.000 tyskere<br />1.737 polakker fra den polske legion<sup id="cite_ref-Strength_1-0" class="reference"><a href="#cite_note-Strength-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </td><td style="width:50%; padding-left:0.25em">80-90.000 finner<br />4-10.000 russere<sup id="cite_ref-Strength_1-1" class="reference"><a href="#cite_note-Strength-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </td> </tr><tr> <th colspan="2" style="background-color: #B0C4DE; text-align: center; vertical-align: middle; font-size: 110%;">Tab</th> </tr><tr> <td style="width:50%; border-right:1px dotted #aaa;"><i>Hvide finner</i>: 3.414 dræbt i kamp<br />1.400-1.650 henrettet i fangenskab<br />46 savnede<br />4 døde i fangelejre<br /> <b>Tyskere</b><br />450–500 dræbt i kamp<sup id="cite_ref-Casualties_2-0" class="reference"><a href="#cite_note-Casualties-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><br /><b>Tab i alt</b><br />5.300 – 5.600 </td><td style="width:50%; padding-left:0.25em"><i>Røde finner</i>: 5.199 dræbt i kamp<br />7-10.000 henrettet<br />2.000 savnede<br />11-13.500 døde i fangelejre<br /><b>Russere</b><br />700–900 dræbt i kamp<br />1.500 henrettet<sup id="cite_ref-Casualties_2-1" class="reference"><a href="#cite_note-Casualties-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><br /><b>Tab i alt</b><br />27.400 – 33.100 </td> </tr></tbody></table> <p>Den <b>finske borgerkrig</b> (<a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>: <i>Suomen sisällissota, kansalaissota</i>; <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>: <i>Finska inbördeskriget</i>) var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som blev forårsaget af <a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrig</a> (1914–1918) i Europa. Borgerkrigen drejede sig om kontrol og ledelse af <a href="/wiki/Storhertugd%C3%B8mmet_Finland" class="mw-redirect" title="Storhertugdømmet Finland">Storhertugdømmet Finland</a> da det opnåede sin uafhængighed af Rusland efter <a href="/wiki/Oktoberrevolutionen" title="Oktoberrevolutionen">oktoberrevolutionen</a> i <a href="/wiki/Petrograd" class="mw-redirect" title="Petrograd">Petrograd</a>. Krigen blev udkæmpet fra <a href="/wiki/27._januar" title="27. januar">27. januar</a> til <a href="/wiki/15._maj" title="15. maj">15. maj</a> <a href="/wiki/1918" title="1918">1918</a> mellem styrker fra <a href="/wiki/Finlands_Socialdemokratiske_Parti" title="Finlands Socialdemokratiske Parti">Finlands Socialdemokratiske Parti</a> under ledelse af <a href="/wiki/Finske_Folks_Delegation" class="mw-redirect" title="Finske Folks Delegation">Finske Folks Delegation</a>, kaldet "De røde" (<a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>: <i>punaiset</i>, <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>: <i>röda</i>) og styrker fra de ikke-socialistiske <a href="/wiki/Konservatisme" title="Konservatisme">konservativt</a>-anførte <a href="/wiki/Finske_senat" class="mw-redirect" title="Finske senat">Finske senat</a>, kaldet "De hvide" (<a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>: <i>valkoiset</i>, <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>: <i>vita</i>). De røde var hovedsagelig finsktalende arbejdere og fik støtte fra den <a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR">den Føderative russiske Sovjetrepublik</a>. De havde deres base i industribyerne mod syd. De hvide bestod overvejende af landmænd og svensktalende fra middel- og overklassen, og de fik militær støtte fra det <a href="/wiki/Tyske_kejserrige" class="mw-redirect" title="Tyske kejserrige">Tyske kejserrige</a>. De hvide vandt krigen, hvor omkring 37.000 mennesker døde ud af en befolkning på 3 millioner.<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Efter <a href="/wiki/Landdagen_i_Borg%C3%A5" title="Landdagen i Borgå">landdagen i Borgå</a> i <a href="/wiki/1809" title="1809">1809</a> var Finland, som tidligere havde tilhørt <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>, blevet regeret som en nominelt uafhængig del af det <a href="/wiki/Russiske_kejserrige" class="mw-redirect" title="Russiske kejserrige">Russiske kejserrige</a> med betegnelsen <a href="/wiki/Storfyrstend%C3%B8mmet_Finland" title="Storfyrstendømmet Finland">Storfyrstendømmet Finland</a>. Det udviklede sig gradvist til det, der blev den finske stat i sammenhæng med en markant finsk bevægelse, som var centreret om den finsktalende del af befolkningen. Finland havde været kulturelt delt mellem flertallet, som var finsktalende, og mindretallet som talte svensk, men de blev forenet i deres modstand mod <a href="/wiki/Russificering" title="Russificering">russificeringen</a>, som blev indledt i 1899.<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><a href="/wiki/Februarrevolutionen_(Rusland)" title="Februarrevolutionen (Rusland)">Februar-</a> og <a href="/wiki/Oktoberrevolutionen" title="Oktoberrevolutionen">oktoberrevolutionerne</a> i 1917 førte til Ruslands kollaps og udtræden af <a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrig</a>. Det kaos som fulgte i selve Rusland førte til et sammenbrud i storhertugdømmet Finland af såvel regering, militær, økonomi og samfund. Før 1917 havde der været en høj befolkningstilvækst i Finland, industrialisering, forbedring af økonomien og levestandarden, vækst i arbejderbevægelsen og tydelige økonomiske, sociale og politiske skel, og det politiske system i Finland var i en ustabil fase af demokratisering og modernisering.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Magttomrummet i 1917 førte til en bitter kamp om ledelsen af den finske stat mellem den venstreorienterede arbejderbevægelse, som blev anført af socialdemokraterne og de mere højreorienterede ikke-socialister. Begge sider afviste at indgå politiske kompromisser og prøvede at få overtaget. Til sidst gennemsyrede magtkampen alle lag i samfundet fra den lokale administration til arbejdspladserne. Finland <a href="/wiki/Finlands_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring" title="Finlands uafhængighedserklæring">erklærede sig uafhængigt</a> den <a href="/wiki/6._december" title="6. december">6. december</a> <a href="/wiki/1917" title="1917">1917</a> og den nyligt dannede russiske <a href="/wiki/Folkekommiss%C3%A6rernes_r%C3%A5d" title="Folkekommissærernes råd">Folkekommissærernes råd</a> anerkendte det den <a href="/wiki/31._december" title="31. december">31. december</a> 1917. Selv om flertallet af finnerne støttede uafhængigheden, kom uafhængighedserklæringen under en magtkamp; derfor medførte den hverken en samling eller en fredeliggørelse af nationen eller samfundet.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Både venstre- og højrefløjen begyndte at danne væbnede grupper efter foråret i 1917. Til sidst blev det til to paramilitære styrker – den røde og den hvide garde. Der var en atmosfære af politisk vold, frygt og mistro i Finland. Kampe brød ud mellem de røde og de hvide i januar 1918 og de eskalerede hurtigt. Finnernes skæbne i 1917–1918 mindede meget om den mindre folkeslag oplever når de adskilles fra store folkeslag i opløsning.<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den røde garde havde en samlet styrke på omkring 85.000 mand og gennemførte en generaloffensiv fra midten af februar til starten af marts, men den slog fejl. Den hvide gardes generaloffensiv blev indledt den <a href="/wiki/15._marts" title="15. marts">15. marts</a>. (dens styrke var omtrent den samme som den røde gardes). 60.000-80.000 russiske tropper var stadig stationeret i Finland i starten af 1918, men hovedparten var demoraliserede og uvillige til at kæmpe, og de var trukket tilbage fra Finland inden udgangen af marts. Den vigtigste sovjetiske støtte til de røde bestod af forsyninger af våben. Den hvide gardes offensiv blev understøttet af den 10.000 mand store tyske <a href="/wiki/Ostsee_division" title="Ostsee division">Ostsee division</a> og den 3.000 mand store <a href="/wiki/Detachement_Brandenstein" title="Detachement Brandenstein">Detachement Brandenstein</a> fra den tyske hær som greb ind i det sydlige Finland den 3. og 7. april. Slagene om <a href="/wiki/Slaget_om_Tampere" class="mw-redirect" title="Slaget om Tampere">Tampere</a> og <a href="/wiki/Vyborg" title="Vyborg">Vyborg</a> blev vundet af de hvide og slaget om Helsinki blev vundet af de tyske tropper, og det var de afgørende militære operationer under krigen. Både de røde og de hvide brugte politisk terror som våben under krigen.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I kølvandet på krisen og borgerkrigen i 1917–18 skiftede Finland fra at tilhøre den russiske til den tyske magtsfære. Det konservative finske senat forsøgte at oprette et finsk kongerige, som skulle regeres af <a href="/wiki/Storhertugd%C3%B8mmet_Hessen" title="Storhertugdømmet Hessen">hessiske kongehus</a>, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig blev Finland en uafhængig demokratisk republik med et samfund under modernisering.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Borgerkrigen er fortsat den mest traumatiske, kontroversielle og følelsesmæssigt ladede begivenhed i det moderne Finlands historie, og der har været strid om hvad krigen skulle kaldes.<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hovedparten af ofrene i borgerkrigen døde ikke på slagmarkerne. Tre fjerdedele af de døde tilhørte den røde garde og dens støtter. Hovedparten af de døde var ofre for politiske terrorkampagner og stor dødelighed i <a href="/wiki/Krigsfangelejr" title="Krigsfangelejr">fangelejre</a>. Omvæltningerne førte til en alvorlig fødevaremangel, ødelagde den finske økonomi, knuste det politiske apparat og delte den finske nation i mange år. Finland blev langsomt genforenet gennem kompromisser, som blev udformet af moderate politikere. Skiftet til en fredelig udvikling af det finske samfund blev muliggjort af resultatet af 1. verdenskrig og af den kulturelle og nationale enhed som var opstået før 1918.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Baggrund">Baggrund</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Baggrund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Baggrund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den vigtigste årsag bag den finske borgerkrig var 1. verdenskrig. Krigen førte til det russiske kejserriges kollaps og <a href="/wiki/Februarrevolutionen_(Rusland)" title="Februarrevolutionen (Rusland)">februar-</a> og <a href="/wiki/Oktoberrevolutionen" title="Oktoberrevolutionen">oktoberrevolutionen</a> i 1917. Dette medførte et stort magtvakuum, som medførte en magtkamp. Det autonome <a href="/wiki/Storfyrstend%C3%B8mmet_Finland" title="Storfyrstendømmet Finland">Storfyrstendømmet Finland</a>, var en del af det russiske kejserrige og blev en del af kampen og tomrummet. Krigen mellem Tyskland og Rusland havde stor betydning for Finland fra 1914 og frem. </p><p>Begge riger havde politiske, økonomiske og militære interesser i det finske område. Den militære betydning af storfyrstendømmet var vokset for Rusland siden midten af det <a href="/wiki/19._%C3%A5rhundrede" title="19. århundrede">19. århundrede</a> med de stigende spændinger og kappestriden mellem de europæiske stormagter. Det nordvestlige område var sammen med <a href="/wiki/Estland" title="Estland">Estland</a> en del af adgangsvejen og bufferzonen foran den russiske hovedstad <a href="/wiki/Petrograd" class="mw-redirect" title="Petrograd">Petrograd</a> (<a href="/wiki/Sankt_Petersborg" title="Sankt Petersborg">Sankt Petersborg</a>), via den <a href="/wiki/Finske_bugt" class="mw-redirect" title="Finske bugt">Finske bugt</a> ind til <a href="/wiki/Kronstadt" title="Kronstadt">Kronstadt</a> flådebasen og <a href="/wiki/Karelen" class="mw-redirect" title="Karelen">Karelen</a>. Storfyrstendømmet var også blevet en vigtig kilde til råstoffer, industriprodukter, fødevarer og arbejdskraft for Rusland. </p><p>Fra starten af 1. verdenskrig havde det tyske rige betragtet Østeuropa – og ikke mindst Rusland – som en vigtig kilde til vitale produkter og råmaterialer som kunne opretholde landets styrke under krigen og efter den endelige sejr. Nogle tyske ledere var mest optaget af to-frontskrigen som Tyskland var indblandet i. De fulgte en politik, som gik ud på at ødelægge fjenden indefra ved økonomisk at støtte revolutionære grupper såsom <a href="/wiki/Bolsjevik" title="Bolsjevik">bolsjevikkerne</a> i Rusland. I alt blev der brugt 25 mio. rigsmark på Rusland. Kontrol over det finske område ville også give den tyske hær adgang til Rusland via Petrograd og trænge frem mod nordøst mod <a href="/wiki/Kolahalv%C3%B8en" title="Kolahalvøen">Kolahalvøen</a>, et område, som var rigt på råmaterialer til mineindustrien. Landet havde også rigelige tømmer og malmreserver foruden en veludviklet skovindustri.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Mellem <a href="/wiki/1809" title="1809">1809</a>–<a href="/wiki/1898" title="1898">1898</a>, en periode, som kaldtes <i>Pax Russica,</i> havde det finsk-russiske forhold været usædvanligt fredeligt og stabilt, sammenlignet med andre dele af det russiske kejserrige. <a href="/wiki/Krimkrigen" title="Krimkrigen">Krimkrigen</a> i <a href="/wiki/1850%27erne" title="1850'erne">1850'erne</a> førte til forsøg på at sætte fart på moderniseringen af Rusland, hvilket førte til over 50 år med positiv økonomisk, industriel, kulturel og uddannelsesmæssig udvikling i Storfyrstendømmet Finland. Det <a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finske</a> sprogs forbedrede status var især slående. Denne udvikling opmuntrede også finsk nationalisme og en kulturel enhed gennem grundlæggelsen af den <a href="/wiki/Fennomani" title="Fennomani">Fennomanske bevægelse</a>, som bandt finnerne til det lokale styre og førte til tanken om at de finske storfyrstendømme var en stadig mere autonom del af det russiske kejserrige.<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I <a href="/wiki/1899" title="1899">1899</a> indledte det russiske kejserrige en integrationspolitik gennem russificering af det finske storfyrstendømme: </p> <ul><li>den militære og strategiske situation i Rusland var blevet mere vanskelig på grund af det Tyske rige og Japan, og</li> <li>den russiske centraladministration og filosofien om <a href="/wiki/Panslavisme" title="Panslavisme">panslavisme</a> var vokset i Sankt Petersborg.</li></ul> <p>Som konsekvens heraf havde den russiske <a href="/wiki/Zar" title="Zar">zar</a> og de militære ledere siden <a href="/wiki/1870%27erne" title="1870'erne">1870'erne</a> forsøgt at forene det store <a href="/wiki/Heterogenitet" title="Heterogenitet">heterogene</a> rige i en russisk multinational <a href="/wiki/Dynasti" title="Dynasti">dynastisk</a> union. </p><p><a href="/wiki/Russificeringen_af_Finland" title="Russificeringen af Finland">Russificeringen af Finland</a> og regeringskrisen i landet efter det kejserlige dekret i 1899 var resultatet af et sammenstød mellem ideologien om periferal autoritet (storfyrstendømmet som en stat i det russiske rige, men en adskilt del af det russiske regeringsapparat) og centralmagten (et udelt Rusland domineret fra Sankt Petersborg). Russificeringen havde til formål at styre den militære og administrative kontrol over Storfyrstendømmet. Finnerne kaldte integrationspolitikken for "den første undertrykkelsesperiode, 1899–1905." </p><p>Efter 1899 forværredes det finsk-russiske forhold, og der blev for første gang udkastet planer for adskillelse fra Rusland eller selvstændighed for Finland. Dette førte til fremkomsten af en række forskellige politiske og økonomiske grupper i landet. Den mest radikale, aktivistbevægelsen, som rummede anarkistiske grupper fra både arbejderklassen og den svensk-talende intelligentsia udførte terroristangreb. </p><p>Under 1. verdenskrig og fremkomsten af <i>Germanisme,</i> indledte de sidste (<a href="/wiki/Svecomanske_bev%C3%A6gelse" title="Svecomanske bevægelse">svecomaner</a>) et <a href="/wiki/Finske_j%C3%A4gertropper" title="Finske jägertropper">hemmeligt samarbejde</a> med kejserriget Tyskland, og fra 1915–1917 blev en finsk "Jäger" <i>(Jääkärit)</i>-bataljon på 1.900 finske frivillige uddannet i Tyskland. Til gengæld valgte nogle få tusinde finner, som havde sympati for zaren, at slutte sig den russiske hær i 1914.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Politik">Politik</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Politik" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Politik"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De vigtigste årsager til de voksende politiske spændinger blandt finnerne var zarens autokratiske styre og det udemokratiske klassedelte stændersamfund i storfyrstendømmet. Dette system havde sine rødder i det svenske rige i 1600-tallet, som i praksis delte det finske folk i to grupper, som var adskilt økonomisk, socialt og politisk. Den finske befolkning voksede hurtigt i det 19. århundrede fra 860.000 i 1810 til 3.130.000 i 1917, og der opstod en klasse af industri- og landarbejdere og uformuende bønder. Den <a href="/wiki/Industrielle_revolution" class="mw-redirect" title="Industrielle revolution">industrielle revolution</a> og økonomisk frihed kom senere til Finland end til Vesteuropa (1840–1870), på grund af <a href="/wiki/Romanov" class="mw-redirect" title="Romanov">Romanov</a> familiens autokratiske styre.<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Industrialiseringen blev typisk ledet og finansieret af staten. Det betød at nogle af de sociale problemer, som er forbundet med industrialiseringen, blev reduceret gennem kontrol over administrationen og ved at lære fra andre landes erfaringer såsom <a href="/wiki/England" title="England">England</a>. I det finske område var der tydelige kulturelle forskelle mellem Rusland og Storfyrstendømmet. Stænderne planlagde at opbygge en stadig mere autonom finsk stat, som blev ledet af <a href="/wiki/Elite" title="Elite">eliten</a> og <a href="/wiki/Intelligentsia" title="Intelligentsia">intelligentsiaen</a>. Fennomanerne især sigte mod at inddrage almindelige mennesker for at fastholde staten i en ikke-politisk rolle for at mindske uro på grund af sociale problemer. Rent faktisk var bønderne og præsterne allerede begyndt at støtte arbejdernes sag inden industrialiseringen begyndte for alvor. Arbejderbevægelsen og mange upolitiske bevægelser (såsom ungdomsforeninger og afholdsbevægelsen, der blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet) blev i starten "ledet oven fra". </p><p>Sociale forhold, levestandarden og arbejdernes selvbevidsthed voksede gradvis som følge af industrialiseringen mellem 1870–1916. Samtidig slog de politiske begreber <a href="/wiki/Socialisme" title="Socialisme">socialisme</a>, <a href="/wiki/Socialliberalisme" title="Socialliberalisme">socialliberalisme</a> og <a href="/wiki/Nationalisme" title="Nationalisme">nationalisme</a> rod især indenfor <a href="/wiki/Fennomani" title="Fennomani">fennomanien</a>. Men selv om levestandarden voksede blandt det almindelige folk blev kløften mellem rig og fattig udvidet markant.<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den finske arbejderbevægelse, som opstod i slutningen af 1800-tallet ud af folkelige-, afholds- og religiøse bevægelser samt fennomanien havde en "finsk national arbejderklasse"-karakter og blev repræsenteret af af <a href="/wiki/Finlands_Socialdemokratiske_Parti" title="Finlands Socialdemokratiske Parti">det socialdemokratiske parti</a>, som blev grundlagt i 1899. Bevægelsen kom i forgrunden uden store konfrontationer, da spændingerne under Ruslands fejlslagne <a href="/wiki/Russisk-japanske_krig" title="Russisk-japanske krig">krig mod Japan</a> førte til en generalstrejke i Finland og en opstand i kejserriget. I et forsøg på at kvæle uroen blev stændersystemet afskaffet ved en parlamentsreform, som indførte <a href="/wiki/Almindelig_valgret" class="mw-redirect" title="Almindelig valgret">almindelig valgret</a>. Generalstrejken styrkede opbakningen til socialdemokraterne betydeligt. I 1906 var partiet målt på opbakningen i befolkningen den stærkeste socialistiske bevægelse i verden. Udover den vigtige og primære støtte fra arbejderne i byerne, havde socialisterne opbakning fra landarbejdere. Da Finland var et land med forholdsvis små byer med en lille arbejdsstyrke, og da mange industricentre var små "øer" omgivet af store landlige områder, var der social sammenhæng mellem arbejderne i byen og landet.<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Fra 1899–1906 var arbejderbevægelsen blev afgørende selvstændig i modsætning til den patriarkalske tankegang i de fennomanske stænder. Arbejderaktiviteterne efter 1899 var blevet rettet mod modstand mod russificering, og havde også søgt at udvikling en indenlandsk politik, som tog hånd om sociale problemer og reagerede på kravet om demokrati. Dette var en reaktion på den nytteløse indenlandske kontrovers, som havde været i gang siden <a href="/wiki/1880%27erne" title="1880'erne">1880'erne</a>, mellem den finske adel/borgerskab og arbejderbevægelsen vedrørende stemmeret for den almindelige befolkning. Ud over deres pligter som lydige og upolitiske indbyggere i Storfyrstendømmet, og deltagere i den politiske kamp mod zaren, var arbejdere begyndt at bede om og senere kræve borgerrettigheder i det finske samfund. Magtkampen mellem de finske stænder og den russiske administration havde givet dem en konkret rollemodel og plads til arbejderbevægelsen. Til sidst var der sket en hurtig ændring i den brede befolknings tankegang og mål. De fredelige finner, som blot få årtier tidligere havde accepteret <a href="/wiki/Klassesamfund" class="mw-redirect" title="Klassesamfund">klassesamfundet</a> som en langvarig naturlig regulering af deres liv krævede nu ægte borgerskab. På den anden side, så den finske elite sig, på grund af en århundredlang tradition og erfaring med administrativt lederskab, som den indbyggede ledelse af storfyrstendømmet.<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Valgreformen i 1906 var et kæmpe spring fremad for den politiske og sociale liberalisering af almindelige finske mænd og kvinder. Det russiske kongehus havde været de mest autokratiske og konservative regenter i Europa, og det finske folk havde oplevet det i form af de fire finske stænder. Mens de fleste lande i Vesteuropa havde indført parlamenter med to kamre ved starten af 1900-tallet valgte finnerne i 1906 at indføre et etkammersystem, og samtidig fik kvinderne stemmeret. Alle voksne finner fik ret til at stemme, hvilket fik antallet af vælgere til at vokse fra 126.000 til 1.273.000. Dette gav snart socialdemokraterne omkring 50% stemmeandel. </p><p>Zaren genvandt sin autoritet efter krisen i 1905 og genvandt sin rolle som storfyrste af Finland, og under den anden periode med russificering mellem 1908 og 1917 blev de nye funktioner og beføjelser i det finske parlament rullet tilbage. Zaren mente at parlamentet kun havde en rådgivende rolle. Han alene besluttede sammensætningen af det finske senat, som ikke var i overensstemmelse med sammensætningen af parlamentet, og forbød parlamentarisme. Zaren opløste parlamentet og beordrede nyvalg næsten hvert år mellem 1908–1916. </p><p>Parlamentets evne til at løse store sociale og økonomiske problemer blev undermineret af konfrontationerne mellem repræsentanterne for de stort set uuddannede befolkningsgrupper og repræsentanterne for de tidligere stænder, som var vant til <a href="/wiki/Meritokrati" title="Meritokrati">meritokratisk</a> styre og holdninger. Samtidig var der konflikter mellem de industrielle arbejdsgivere og deres arbejdere, da industriens folk nægtede at indgå kollektive overenskomster og anerkende fagforeningerne ret til at repræsentere arbejderne. Arbejdsgiverne dikterede og styrede arbejdskontrakterne, som blev indgået på det personlige niveau. Selv om arbejdet og resultaterne i parlamentet havde skuffet arbejderbevægelsen, lod dominans i det finske parlament og lovgivning til at være den eneste vej til at få et mere økonomisk og socialt afbalanceret samfund. Det var derfor, at de arbejdende finske mænd og kvinder identificerede sig kraftigt med staten. Alt i alt førte disse politiske udviklingstendenser til forhold som tilskyndede til en kamp om ledelsen af den finske stat i de ti år frem til det russiske kejserriges sammenbrud.<sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Februarrevolutionen">Februarrevolutionen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Februarrevolutionen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Februarrevolutionen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Se også"><img alt="Se også" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Se også: <a href="/wiki/Februarrevolutionen_(Rusland)" title="Februarrevolutionen (Rusland)">Februarrevolutionen (Rusland)</a>.</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:General_Strike_Helsinki_1917.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/26/General_Strike_Helsinki_1917.jpg/220px-General_Strike_Helsinki_1917.jpg" decoding="async" width="220" height="141" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/26/General_Strike_Helsinki_1917.jpg 1.5x" data-file-width="320" data-file-height="205" /></a><figcaption>I strejke i <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a>, 1917. Arbejdere krævede mad og en fuldstændig overdragelse af lovgivningsmagten fra <a href="/wiki/Den_russiske_provisoriske_regering" title="Den russiske provisoriske regering">den russiske regering</a> til <a href="/wiki/Finlands_parlament" class="mw-redirect" title="Finlands parlament">Finlands parlament</a>.</figcaption></figure> <p>Det strengere russificeringsprogram, som finnerne kaldte "den anden undertrykkelsesperiode 1908–1917", blev stoppet den 15. marts 1917 med fjernelsen af den russiske zar Nikolaj 2. Den umiddelbare årsag til det russiske kejserriges sammenbrud var en indenlandsk krise, som var udløst af de militære nederlag i krigen mod Tyskland og krigstræthed i det russiske folk. De dybere liggende årsager til revolutionen skulle findes i sammenstødet mellem det mest konservative styre i Europa og behovet for politisk og social modernisering, som fulgte i kølvandet på industrialiseringen. Zarens magt blev overdraget til den russiske <a href="/wiki/Duma" title="Duma">Duma</a> og den <a href="/w/index.php?title=Provisoriske_russiske_regering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Provisoriske russiske regering (ikke skrevet endnu)">provisoriske regering</a>, som på dette tidspunkt havde et højreorienteret flertal.<sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Finnerne fik deres autonome status tilbage i marts 1917, og revolten i Rusland gav for første gang det finske parlament ægte politisk magt. Den politiske venstrefløj, som fortrinsvis bestod af socialdemokrater, dækkede et bredt spektrum fra moderate til revolutionære socialister. Den politiske højrefløj var endnu mere sammensat og bestod fra socialliberale og moderate konservative til højrefløjs konservative. De fire store partier var: </p> <ul><li>de to gamle <a href="/wiki/Fennomani" title="Fennomani">Fennomaniske</a> partier, det konservative <a href="/wiki/Finska_Partiet" class="mw-redirect" title="Finska Partiet">Finska Partiet</a> og det <a href="/wiki/Ungfinska_partiet" title="Ungfinska partiet">Ungfinska partiet</a> som rummede både liberale og konservative</li> <li>det socialreformistiske <a href="/wiki/Centerpartiet_(Finland)" title="Centerpartiet (Finland)">Agrarforbundet</a>, som fortrinsvis havde støtte fra små og mellemstore landmænd</li> <li>det konservative <a href="/wiki/Svenska_folkpartiet_i_Finland" class="mw-redirect" title="Svenska folkpartiet i Finland">Svenska folkpartiet</a>, som forsøgte at opretholde den tidligere adels og andre svensktalende minoritetsgruppers rettigheder.<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li></ul> <p>Finnerne stod overfor en skadelig kombination af magtkamp og samfundsmæssigt sammenbrud i 1917. Ruslands sammenbrud udløste en kædereaktion af opløsning blandt finnerne, som startede med regeringen, militæret og økonomien og spredte sig nedad til alle grene af samfundet, såsom lokaladministrationen og arbejdspladserne for at ende på det personlige niveau som ændringer og spørgsmål om frihed, ansvar og moral. 1. verdenskrig ramte det finske folk og nationen, da de ved starten af det 20. århundrede stod ved en skillevej mellem det gamle styre i stænderne og udviklingen af et moderne demokratisk samfund. Retningen og målet i denne ændringsperiode blev i hastigt stigende grad et politisk spørgsmål. Dette førte efterhånden til en væbnet konflikt som følge af den svage finske stat, mangelen på basale styringsmekanismer og instinktive reaktioner blandt de enkelte finner under yderst usikre og farefulde omstændigheder. Socialdemokraterne sigtede mod at fastholde de politiske rettigheder, som arbejderbevægelsen allerede havde opnået, og på at få indflydelse på folket og samfundet. De konservative var bange for at miste deres traditionelle sociale og økonomiske magt. Begge grupper samarbejdede med de tilsvarende politiske kræfter i Rusland, hvilket uddybede splittelsen i landet.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Som konsekvens af den skæve sociale udvikling og arbejderbevægelsens fortsatte placering i den politiske opposition, havde det socialdemokratiske parti opnået <a href="/wiki/Absolut_flertal" title="Absolut flertal">absolut flertal</a> i <a href="/wiki/Finlands_parlament" class="mw-redirect" title="Finlands parlament">Finlands parlament</a> ved valget i 1916.<sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det nye <a href="/wiki/Det_kejserlige_senat_for_Finland" title="Det kejserlige senat for Finland">Senat</a> blev dannet i marts 1917 af socialdemokraten og fagforeningslederen <a href="/wiki/Oskari_Tokoi" title="Oskari Tokoi">Oskari Tokoi</a>. Hans senatskabinet bestod af seks repræsentanter fra socialdemokraterne og seks fra ikke-socialistiske partier. I teorien bestod det nye kabinet af en bred koalition, men i praksis, hvor de store politiske grupper ikke var indstillet på kompromisser og med de mest erfarne politikere placeret udenfor kabinettet, viste det sig ude af stand til at løse nogle af de store lokale finske problemer. Efter revolutionen flyttede den realpolitiske magt ned på gadeniveau i form af massemøder, strejkekomiteer og gaderåd dannet af arbejdere og soldater, og til aktive arbejdsgiverorganisationer, hvilket alt sammen tjente til at underminere statens autoritet.<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den hurtige økonomiske vækst, som følge af 1. verdenskrig, som havde hævet industriarbejdernes indkomster og arbejdsgivernes overskud i 1915 og 1916, kollapsede med februarrevolutionen. Det afledte fald i produktion og økonomi førte til høj arbejdsløshed og høj <a href="/wiki/Inflation" title="Inflation">inflation</a>. For de, som havde et arbejde, gav februarrevolutionen frihed til at stræbe efter at løse de langsigtede problemer i deres arbejdsliv. Arbejderne ønskede en 8 timers arbejdsdag, bedre arbejdsbetingelser og højere løn. Disse krav førte til demonstrationer og større strejker inden for såvel industri som landbrug i hele Finland. </p><p>Fødevareforsyningen i landet var afhængig af kornafgrøder fremstillet i det sydlige Rusland, mens finnerne havde specialiseret sig inden for mejeribruget. Ophøret af kornimporten fra et Rusland i indre opløsning førte til fødevareknaphed i landet. Regeringen reagerede på dette med at indføre rationering og maksimalpriser, men landmændene modsatte sig regeringskontrollen, og der opstod et sort marked. Fødevarepriserne på det sorte marked blev ved med at stige hurtigt, hvilket var et stort problem for de arbejdsløse arbejderfamilier. Fødevareforsyning, priser og til sidst frygten for sult blev følelsesladede politiske spørgsmål mellem landmænd på landet og industriarbejderne i byerne. De almindelige mennesker, hvis frygt blev udnyttet af politikere og de politiske medier, gik på gaden. Trods mangel på mad blev det sydlige Finland ikke ramt af storstilet hungersnød før borgerkrigen. Økonomiske faktorer bidrog til krigen i 1917, men var kun en sekundær årsag i forhold til kampen om magten i staten.<sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Anarkistimatruuseja.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Anarkistimatruuseja.jpg/220px-Anarkistimatruuseja.jpg" decoding="async" width="220" height="150" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Anarkistimatruuseja.jpg/330px-Anarkistimatruuseja.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/Anarkistimatruuseja.jpg/440px-Anarkistimatruuseja.jpg 2x" data-file-width="538" data-file-height="367" /></a><figcaption>Revolutionære russiske soldater fra forskellige politiske grupper bidrog til følelsen af ustabilitet i 1917.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Kampen_om_magten">Kampen om magten</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Kampen om magten" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Kampen om magten"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Vedtagelsen af Tokois senatslov, som blev kaldt "statsloven" (valtalaki), i juli 1917, blev den første af tre kulminationer på magtkampen mellem socialdemokraterne og de konservative under den politiske krise fra marts 1917 til slutningen af januar 1918. Den russiske zars fald åbnede spørgsmålet om hvem, der skulle have magten i det tidligere storfyrstendømme. Selv om finnerne var gået ind på frihedsmanifestet (fra perioden 1908-1916), som blev udstedt i marts 1917 af den provisoriske russiske regering, havde de i det mindste planer om en udvidelse af den tidligere autonomi.<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Februarrevolutionen gav de finske socialdemokrater fremdrift: de havde absolut flertal i parlamentet og en snæver overvægt i senatet. Efter 25 års skuffelser havde socialdemokraterne muligheden for at gribe den politiske magt. Siden begyndelsen af <a href="/wiki/1910%27erne" title="1910'erne">1910'erne</a> havde socialisterne set, at evnen til at forbedre forholdende for almindelige mennesker igennem sociale reformer var afhængig af at man sad på magten i landet. </p><p>De konservative var alarmerede over den fortsat voksende støtte til socialisterne fra <a href="/wiki/1899" title="1899">1899</a> til <a href="/wiki/1916" title="1916">1916</a>, som havde nået et højdepunkt i 1917, hvor de dominerede både parlament og senat. Og nu var der ikke en modvægt i form af zaren og den russiske administration. De tidligere stænder havde accepteret og støttet at den almindelige finne fik større rettigheder i samfundet men havde forsøgt at begrænse <a href="/wiki/Arbejderklasse" title="Arbejderklasse">arbejderklassens</a> adgang til politisk magt i landet. I sommeren 1917 kom det til en større konfrontation mellem socialisterne og de konservative. Det gav arbejderbevægelsen en chance for at få politisk magt og indlede sociale reformer. For de konservative var det vigtigt at få stoppet socialisterne, inden de nåede at ændre markant på magtstrukturerne i landet.<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><br /> "Statsloven" blev gennemført i overensstemmelse med en socialdemokratisk plan om i betydelig grad at forøge og samle magten i parlamentet som en reaktion på den ikke-parlamentariske og konservative ledelse i det finske senat i perioden mellem <a href="/wiki/1906" title="1906">1906</a>-<a href="/wiki/1916" title="1916">1916</a>. Loven styrkede også Finlands uafhængighed ved at begrænse den russiske indflydelse på indre finske forhold: Ruslands provisoriske regering skulle kun varetage udenrigspolitik og militærpolitik for Finland. I parlamentet blev loven vedtaget med støtte fra Agrarforbundet og nogle højrefløjsaktivister og andre ikke-socialister, som var ivrige efter at opnå finsk selvstændighed. De konservative var modstandere af loven, og nogle af de mest højreorienterede parlamentsmedlemmer opgav deres parlamentspladser.<sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I Rusland havde den socialdemokratiske plan opbakning fra <a href="/wiki/Vladimir_Lenin" title="Vladimir Lenin">Vladimir Lenin</a> og de russiske bolsjevikker, som i juli var i gang med at forberede en revolte mod den provisoriske russiske regering, men den provisoriske regering var i mod statsloven, da den ville indskrænke den russiske regerings magt over landet. Regeringen havde fortsat det russiske militærs støtte i Finland. I Petrograd blev Lenin forpurret under "<a href="/w/index.php?title=Julidagene&action=edit&redlink=1" class="new" title="Julidagene (ikke skrevet endnu)">julidagene</a>" og tvunget til at flygte til Finland. Da den russiske krig mod Tyskland stadig mere nærmede sig et nederlag, blev betydningen af Finland som en buffer, der beskyttede Petrograd, understreget, og russerne ville ikke tillade, at finnerne løsrev sig fra Rusland. Den provisoriske regering nægtede at acceptere Statsloven og sendte flere russiske tropper til Finland, hvor de med støtte og samarbejde fra de konservative opløste parlamentet og udskrev nyvalg. Ved valget i 1917 mistede socialdemokraterne deres absolutte flertal, hvilket radikaliserede arbejderbevægelsen og undergravede støtten til, at man baserede sig på parlamentariske metoder til at opnå sine mål. </p><p>Begivenhederne i juli 1917 afstedkom ikke alene den røde revolution i januar 1918. Sammen med den politiske udvikling, der var baseret på den finske arbejderbevægelses fortolkning af ideerne i fennomani og socialisme mellem <a href="/wiki/1880%27erne" title="1880'erne">1880'erne</a> og sommeren 1917 var disse begivenheder afgørende for karakter, indhold og mål for en finsk revolution. For at opnå magten og gennemføre politiske reformer måtte socialisterne overvinde det finske parlament.<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ruslands sammenbrud og februarrevolutionen førte til et tab af institutionel autoritet i Finland og opløsning af politistyrken, hvilket skabte frygt og usikkerhed. Som reaktioner begyndte grupper på højre og venstrefløjen at danne uafhængige sikkerhedsgrupper til egen beskyttelse. I begyndelsen var disse grupper lokale og stort set ubevæbnede. I efteråret 1917, i magttomrummet efter opløsningen af parlamentet og da der ikke fandtes en stabil regering eller en finsk hær, begyndte disse styrker at få en mere militær karakter.<sup id="cite_ref-30" class="reference"><a href="#cite_note-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Civilgarderne, som senere blev til de hvide garder, blev dannet af lokale mænd med indflydelse, som regel konservative akademikere, industrifolk og store landmænd og aktivister, og de blev bevæbnet af tyskerne. Arbejdernes sikkerhedsvagter og røde garder (som senere kun blev kaldt Røde garde) blev ofte rekrutteret gennem deres lokale partiafdeling og fagforeningerne, og blev bevæbnet af russerne.<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Oktoberrevolutionen">Oktoberrevolutionen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Oktoberrevolutionen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Oktoberrevolutionen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Se også"><img alt="Se også" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Se også: <a href="/wiki/Oktoberrevolutionen" title="Oktoberrevolutionen">Oktoberrevolutionen</a>.</span></span></div> <p>Lenins <a href="/wiki/Bolsjevik" title="Bolsjevik">bolsjevikiske</a> <a href="/wiki/Oktoberrevolutionen" title="Oktoberrevolutionen">revolution</a> den <a href="/wiki/7._november" title="7. november">7. november</a> <a href="/wiki/1917" title="1917">1917</a> betød, at den politiske magt i Petrograd overgik til de radikale, venstreorienterede socialister, en udvikling som passede det Tyske kejserrige, som var udmattet af at udkæmpe 1. verdenskrig på to hovedfronter. Det havde været de tyske lederes politik at tilskynde til uro eller revolution i Rusland for at tvinge russerne til at bede om fred. Til det formål havde de sikret fri passage for Lenin og hans fæller fra deres eksil i <a href="/wiki/Schweiz" title="Schweiz">Schweiz</a> til <a href="/wiki/Sankt_Petersborg" title="Sankt Petersborg">Petrograd</a> i april 1917. Samtidig havde de støttet bolsjevikkerne økonomisk, da de mente at Lenin var det kraftigste våben de kunne affyre mod Rusland. Den tyske politik var en succes. Der blev indgået våbenstilstand mellem Tyskland og bolsjevikkerne den 6. december og fredsforhandlinger begyndte den 22. december 1917 i <a href="/wiki/Brest_(Hviderusland)" title="Brest (Hviderusland)">Brest-Litovsk</a>.<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>November 1917 var det andet vendepunkt i kampen om magten i Finland. Efter opløsningen af det finske parlament voksede polariseringen mellem socialdemokraterne og de konservative dramatisk. Det parlamentariske magttomrum, som varede i flere måneder, gav mulighed for at de røde og hvide garder kunne spille en større rolle. Efter at de finske ikke-socialister havde vundet valget i oktober 1917, indgik de en slags våbenhvile med den provisoriske russiske regering. Ved den bolsjevikiske revolution blev der igen vendt op og ned på tingene. Det ikke-socialistiske i det nye finske parlament overtog magten den 15. november inden for rammerne af den den statslov, som socialisterne havde vedtaget i juli 1917 og godkendte straks de socialdemokratiske forslag fra juli 1917 om en ottetimers arbejdsdag og almindelig valgret ved lokale valg. </p><p>Fil sidst forsøgte de konservative den 27. november at holde fast på magten ved at udnævne et rent konservativ kabinet under ledelse af <a href="/wiki/Pehr_Evind_Svinhufvud" title="Pehr Evind Svinhufvud">Pehr Evind Svinhufvud</a>. Regeringen besluttede at løsrive Finland fra Rusland og at forøge de civile garders militære styrke. De første finske <i>Jägere</i> var ankommet til Finland den 31. oktober om bord på et skib ved navn <i>Equity</i>, hvilket også havde en større last af våben fra den tyske hær. <i>Equity</i> blev efterfulgt af den tyske U-båd (UC-57) med flere Jägere og våben den 17. november 1917. Der var omkring 50 Jägere i Finland ved udgangen af 1917. Finske konservative var bekymrede over udsigten til at Tyskland og Rusland ville indgå våbenstilstand og forhandle fred, da det ville begrænse Tysklands muligheder for at yde støtter til de hvide finner. Tyskland gik imidlertid ind på at sælge 70.000 rifler til de hvide garder og sørge for at Jägerbataljonen kunne komme sikkert tilbage til Finland. </p><p>Der var 149 civile hvide garder i Finland (lokale enheder i byer og landkommuner) den 31. august 1917, 251 den 30. september, 315 den 31. oktober, 280 den 30. november 1917 og 408 den 26. januar 1918. Det første forsøg på at begynde en seriøs militær træning af civilgarderne var grundlæggelsen af en 200 mand stærk "kavaleriskole" på godset Saksanniemi, i nærheden af byen <a href="/wiki/Porvoo" title="Porvoo">Porvoo</a>, øst for Helsinki den 19. september 1917.<sup id="cite_ref-33" class="reference"><a href="#cite_note-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Efter de politiske nederlag i juli og oktober 1917 fremlagde socialdemokraterne den 1. november et kompromisløst program med titlen "Vi kræver" for at presse på for at få politiske indrømmelser. De forlangte valget i oktober annulleret og opløsning af de civile garder, hvilket højrefløjen afviste. Efter oktoberrevolutionen planlagde de finske socialister at bede bolsjevikkerne om at anerkende Finlands uafhængighed i et manifest den 10. november, men den usikre situation i Petrograd stoppede dette. Efter at "Vi kræver" programmet var slået fejl, indledte socialisterne en <a href="/wiki/Generalstrejke" title="Generalstrejke">generalstrejke</a> den 14.–19. november 1917. Den moderate venstrefløj forsøgte at lægge pres på ikke-socialisterne for at få optage et stort antal socialdemokrater i det nye kabinet. </p><p>En revolution havde været målet for de radikale venstreorienterede siden tabet af den politiske magt i juli og oktober 1917. Nedskydningen af en landarbejder under en lokal strejke den 9. august i Ypäjä afstedkom udbredt vrede blandt arbejderne i hele landet. I november lod det til, at der var <a href="/wiki/Momentum_(ord)" title="Momentum (ord)">momentum</a> til en opstand. I denne fase opfordrede Lenin og bolsjevikkerne, som var under pres i Petrograd, socialdemokraterne til at tage magten i Finland, som var et vigtigt defensivt område mod den tyske trussel og en afgørende bufferzone på vejen mod Petrograd. Flertallet af de finske socialister var imidlertid moderate og foretrak parlamentariske metoder, hvilket fik Lenin til at kalde dem "tøvende revolutionære", men da det så ud til, at generalstrejken ville lykkes, vedtog "Arbejdernes revolutionære råd" med et snævert flertal at gribe magten den 16. november, men den øverste revolutionære "eksekutivkomite" kunne ikke rekruttere tilstrækkelig mange folk til at udføre planen og måtte aflyse den planlagte revolution samme dag. </p><p>Socialdemokraterne holdt et ekstra partimøde den 25.-27. november 1917. Her blev afstemningen mellem revolution og parlamentariske metoder gentaget. De moderate vandt, men da de forsøgte at få vedtaget en resolution, som fuldstændig opgav ideen om en socialistisk revolution i Finland, stemte forsamlingen "nej". Den finske arbejderbevægelse ønskede således at beholde en egen militær styrke og samtidig holde den revolutionære vej åben. </p><p>Den russiske bolsjevik <a href="/wiki/Joseph_Stalin" class="mw-redirect" title="Joseph Stalin">Joseph Stalin</a> besøgte mødet og krævede, at de finske socialister skulle gennemføre revolutionen, og forsøgte at skubbe socialdemokraterne fremad ved at love finsk selvstændighed. Det lykkedes ikke for Stalin at overbevise dem om at gennemføre en revolution, da finnerne var mere ivrige efter at få selvstændighed. De finske socialdemokraters manglende interesse i revolutionære aktiviteter var en skuffelse for Lenin. Han mistede endeligt troen på dem i december 1917 under den finske selvstændighedsproces. </p><p>Disse hændelser betød i praksis at socialdemokraterne blev delt i to: et flertal som støttede parlamentariske metoder og et mindretal som ønskede revolution. De mest revolutionære arbejdere var bitre over arbejderbevægelsens beslutning om at opgive den politiske magt, som den let havde opnået under generalstrejken. Efterdønningerne af begivenhederne havde en varig betydning for arbejderbevægelsens fremtid, hvor adskillige stærke ledere satte deres stilling i partiet på spil, og mistede støtte blandt de radikale arbejdere. Atmosfæren efter de bevæbnede arbejderes handlinger under og lige efter generalstrejken var ikke lovende.<sup id="cite_ref-34" class="reference"><a href="#cite_note-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I arbejderbevægelsen var en mere markant konsekvens af efteråret 1917 fremkomsten af arbejdernes garder. Der var omkring 20-60 arbejdergarder i Finland mellem 31. august og 30. september 1917, men efter nederlaget ved parlamentsvalget i oktober begyndte antallet af garder at vokse betydeligt. Den 20. oktober proklamerede den finske arbejderunion behovet for at danne arbejdergarder i hele landet. Denne meddelelse førte til et run på garderne. Den 31. oktober var der 100-150, den 30. november 342 og den 26. januar 1917 var der 375. Der havde været to slags arbejdergarder siden maj 1917: sikkerhedsgarderne og de røde garder. Hovedparten af medlemmerne var sikkerhedsgarder. De røde garder var til dels hemmelige grupper, som blev dannet i visse byer, heriblandt <a href="/wiki/Tampere" title="Tampere">Tampere</a> og <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a> efter model af de lokale røde garder, som var blevet opbygget under generalstrejken i 1905.<sup id="cite_ref-35" class="reference"><a href="#cite_note-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Tilstedeværende af to modstående væbnede styrker i Finland, de røde og de hvide garder, afstedkom en form for "dobbelt magt" og "delt overhøjhed" i det finske samfund, en typisk forløber for en borgerkrig. Den afgørende splittelse mellem de to garder brød ud under generalstrejken, da radikale elementer af de røde garder og arbejdernes sikkerhedsgarder henrettede adskillige politiske modstandere i de store byer i det sydlige Finland, og de første væbnede sammenstød mellem civilgarder og arbejdergarder brød ud med rapporterede tab på 34. Den finske borgerkrig ville formentlig være startet på dette tidspunkt, hvis der havde været våben nok til at bevæbne de to sider. I stedet indledtes et kapløb om at få våben og en endelig eskalering til krig.<sup id="cite_ref-36" class="reference"><a href="#cite_note-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Finsk_selvstændighed"><span id="Finsk_selvst.C3.A6ndighed"></span>Finsk selvstændighed</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Finsk selvstændighed" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Finsk selvstændighed"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ven_tunnustaa_Suomen_itsenisyyden.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Ven_tunnustaa_Suomen_itsenisyyden.png/220px-Ven_tunnustaa_Suomen_itsenisyyden.png" decoding="async" width="220" height="311" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Ven_tunnustaa_Suomen_itsenisyyden.png/330px-Ven_tunnustaa_Suomen_itsenisyyden.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Ven_tunnustaa_Suomen_itsenisyyden.png/440px-Ven_tunnustaa_Suomen_itsenisyyden.png 2x" data-file-width="1920" data-file-height="2716" /></a><figcaption>Den bolsjevikiske regerings anerkendelse af finsk uafhængighed var den første konkrete eksempel på Lenins magtpolitiske strategi og ideologi om <a href="/w/index.php?title=Folkenes_selvbestemmelse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Folkenes selvbestemmelse (ikke skrevet endnu)">folkenes selvbestemmelse</a>.</figcaption></figure> <p>Opløsningen i Rusland gav finnerne en historisk mulighed for at opnå selvstændighed, men efter oktoberrevolutionen var holdningerne blandt de konservative og socialdemokraterne i dette spørgsmål skiftet. Højrefløjen var nu ivrige efter at opnå selvstændighed, fordi den ville hjælpe dem til at kunne styre venstrefløjen og minimere indflydelsen fra det revolutionære Rusland. Socialdemokraterne havde stilet mod at forøge den finske uafhængighed siden foråret 1917, men nu kunne de ikke drage direkte partipolitisk fordel af den, og det var enten nødt til at tilpasse sig højrefløjens dominans eller forsøge at ændre alting gennem en revolution. Nationalisme var blevet en "folkets religion" blandt finnerne i slutningen af 1800-tallet, men deres hovedmål, især i den første russificeringsperiode og under generalstrejken i 1905, var ikke uafhængighed men en tilbagevenden til autonomien i 1809-1898. Siden 1809 havde storfyrstendømmet haft fordel af en toldunion, uafhængigt statsbudget og siden 1860 egen valuta – <a href="/wiki/Finsk_mark" class="mw-redirect" title="Finsk mark">finsk mark</a> og industrialisering. Økonomien i storfyrstendømmet var afhængig af det store russiske marked, og adskillelse fra Rusland ville skabe risiko for at Finland mistede sin præferencestilling. Det økonomiske sammenbrud i Rusland og den politiske magtkamp i Finland i løbet af 1917 var blandt nøglefaktorerne i at gøre selvstændighed til et centralt spørgsmål.<sup id="cite_ref-37" class="reference"><a href="#cite_note-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>P.E. Svinhufvuds Senat foreslog <a href="/wiki/Finlands_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring" title="Finlands uafhængighedserklæring">Finlands uafhængighedserklæring</a>, som parlamentet vedtog den 6. december 1917.<sup id="cite_ref-38" class="reference"><a href="#cite_note-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Selv om socialdemokraterne stemte imod Svinhufvuds forslag, besluttede de at fremlægge et alternativt forslag, som ikke indeholdt væsentlige afvigelser. Socialisterne frygtede yderligere tab af støtte (som ved valget i oktober) blandt de almindelige nationalistiske finner og håbede på at få flertal i fremtiden. De sendte to delegationer til Petrograd i løbet af december for at bede Lenin om at godkende finsk uafhængighed. Begge sider i det politiske spektrum var således enige om behovet for finsk uafhængighed, om end de var meget uenige om hvordan det hvilken ledelse det nye land skulle have.<sup id="cite_ref-39" class="reference"><a href="#cite_note-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Opnåelse af selvstændighed var ikke en selvfølgelig. For et lille land som Finland, var det afgørende at blive anerkendt af Rusland og de øvrige europæiske <a href="/wiki/Stormagt" title="Stormagt">Stormagter</a>. Tre uger efter at have erklæret Finland selvstændigt besluttede Svinhufvuds kabinet, under pres fra Tyskland, at det var nødvendigt at forhandle med Lenin om russisk anerkendelse. I december 1917 var bolsjevikkerne ligeledes under pres i fredsforhandlingerne i <a href="/wiki/Brest-Litovsk-freden" title="Brest-Litovsk-freden">Brest-Litovsk</a> med tyskerne, og var i dyb krise med en demoraliseret hær, og resultaterne fra oktoberrevolutionen var i fare. Lenin regnede med at bolsjevikkerne måske kunne holde fast i de centrale dele af Rusland, men måtte opgive områder i udkanten, herunder Finland i det mindre betydningsfulde nordvestlige hjørne. Som følge heraf opnåede Svinhufvud og hans senatsdelegation Lenin anerkendelse af selvstændigheden den <a href="/wiki/31._december" title="31. december">31. december</a> <a href="/wiki/1917" title="1917">1917</a>. Ved starten på borgerkrigen havde <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>, <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>, <a href="/wiki/Gr%C3%A6kenland" title="Grækenland">Grækenland</a>, <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a>, <a href="/wiki/Schweiz" title="Schweiz">Schweiz</a>, <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>, <a href="/wiki/Tyske_kejserrige" class="mw-redirect" title="Tyske kejserrige">Tyskland</a> og <a href="/wiki/%C3%98strig-Ungarn" title="Østrig-Ungarn">Østrig-Ungarn</a> anerkendt Finlands uafhængighed. <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a> og <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a> ventede og fulgte den politiske og militære udvikling i forholdet mellem Finland og de allieredes hovedfjende Tyskland. De allierede håbede på at overtrumfe Lenin og bolsjevikkerne for at få Rusland tilbage i krigen mod Tyskland. Tyskland fremmede Finlands adskillelse fra Rusland for at få Finland ind i den tyske magtsfære. Frankrig afbrød senere i foråret 1918 de diplomatiske forbindelser med senatet i Vaasa, som følge af samarbejdet mellem Tyskland og de Hvide i Finland.<sup id="cite_ref-40" class="reference"><a href="#cite_note-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Krigens_gang">Krigens gang</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Krigens gang" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Krigens gang"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Suojeluskunta.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fb/Suojeluskunta.jpg/220px-Suojeluskunta.jpg" decoding="async" width="220" height="142" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fb/Suojeluskunta.jpg/330px-Suojeluskunta.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fb/Suojeluskunta.jpg/440px-Suojeluskunta.jpg 2x" data-file-width="698" data-file-height="449" /></a><figcaption>Den hvide garde i Nummi. Den hvide garde blev omdøbt til Finlands hvide armé den 25. januar 1918.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Eskalation">Eskalation</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Eskalation" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Eskalation"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Set i bakspejlet er begivenhederne i 1917 ofte blevet set som optakten til borgerkrigen, en eskalering af konflikten, som begyndte med februarrevolutionen, men de stridende politiske blokke havde hver især gjort mange fejlslagne forsøg på at skabe en ny samfundsorden og forhindre splittelse blandt finnerne. Det mest seriøse forsøg havde været Tokois koalitionssenat i foråret 1917.<sup id="cite_ref-41" class="reference"><a href="#cite_note-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I efteråret 1917 var magttomrummet begyndt at blive fyldt af de paramilitære tropper på højre- og venstrefløjen. Begivenhederne under generalstrejken i november 1917 forøgede mistroen i Finland og gjorde det umuligt at lave et kompromis. De konservative og højreorienterede aktivister anså de radikale arbejdergrupper, som var aktive under strejken, som en trussel mod de tidligere stænder og højrefløjens dominans og sikkerhed, så de besluttede at bruge alle nødvendige midler for at forsvare sig herunder våbenmagt. På samme tid overvejede revolutionære arbejdere og venstrefløjs socialister at fjerne det konservative styre med militær magt frem for at tillade at arbejderbevægelsens resultater blev rullet tilbage eller at nye reformer blev bremset. Under disse omstændigheder gav uafhængigheden i december 1917 mere plads til de stridende grupper og forværrede magtkampen. Resultatet af var at i slutningen af 1917 og begyndelsen af 1918 blev moderate mænd og kvinder tvunget til at stå i baggrunden mens bevæbnede mænd tog teten.<sup id="cite_ref-42" class="reference"><a href="#cite_note-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den endelige eskalation mod krig begyndte i starten af januar 1918 da alle militære eller politiske handlinger, som de Røde eller de Hvide foretog sig resulterede i et tilsvarende modtræk hos modparten. Begge sider begrundede deres handlinger som defensive tiltag, især overfor deres egne støtter. På venstrefløjen bestod fortroppen i krigen af de mest radikale Røde garder og Arbejdernes sikkerhedsgarder fra <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a>, <a href="/wiki/Kotka" title="Kotka">Kotka</a> og <a href="/wiki/Turku" title="Turku">Turku</a>. De gik foran de Røde på landet og overbeviste de tøvende af de socialdemokratiske ledere om at de skulle støtte revolutionen. Garderne var under kommando af <a href="/wiki/Ali_Aaltonen" title="Ali Aaltonen">Ali Aaltonen</a>, en tidligere officer i den kejserlige russiske hær, som var blevet udpeget i december 1917. På højrefløjen var det de <a href="/wiki/Finske_j%C3%A4gertropper" title="Finske jägertropper">finske jägertropper</a>, som var blevet overført til Finland i slutningen af 1917, som gik foran sammen med de mest aktive frivillige hvide garder i <a href="/wiki/Vyborg" title="Vyborg">Vyborgprovinsen</a> i det sydøstlige Finland, det sydvestlige Finland og det sydlige <a href="/w/index.php?title=Etel%C3%A4-Pohjanmaa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Etelä-Pohjanmaa (ikke skrevet endnu)">Østerbotten</a>. </p><p>Svinhufvuds <a href="/wiki/Finske_senat" class="mw-redirect" title="Finske senat">senat</a> og parlamentet besluttede den 12. januar 1918 at etablere en stærk politistyrke, et tiltag, som de røde garder så som en skridt mod legalisering af de hvide garder. Den 15. januar blev <a href="/wiki/Carl_Gustaf_Emil_Mannerheim" class="mw-redirect" title="Carl Gustaf Emil Mannerheim">Carl Gustaf Emil Mannerheim</a>, der ligesom Aaltonen var tidligere officer i den russiske hær, udpeget til øverstkommanderende for de hvide garder, og den 25. januar omdøbte Senatet de hvide garder til <a href="/w/index.php?title=Finske_hvide_arm%C3%A9&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finske hvide armé (ikke skrevet endnu)">Finske hvide armé</a>. De røde garder nægtede at anerkende navnet, og besluttede at danne deres eget militærapparat. General Mannerheim opslog sit hovedkvarter i <a href="/wiki/Vaasa" title="Vaasa">Vaasa</a>, mens Aaltonen placerede sit i Helsinki. Den tredje og sidste kulmination i magtkampen blandt finnerne og opløsningen af det finske samfund var begyndt.<sup id="cite_ref-43" class="reference"><a href="#cite_note-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Starten_på_borgerkrigen"><span id="Starten_p.C3.A5_borgerkrigen"></span>Starten på borgerkrigen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Starten på borgerkrigen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Starten på borgerkrigen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De første alvorlige lokale kampe blev udkæmpet mellem den 9. og 21. januar i det sydlige og sydøstlige Finland, mest for at vinde kapløbet om at skaffe våben og kontrol over den vigtige by <a href="/wiki/Viipuri" class="mw-redirect" title="Viipuri">Viipuri</a>. Til sidst blev den hvide ordre om at gå i kamp udstedt den 25. januar og den røde revolutionsordre blev udstedt den 26. januar 1918. Samme dag sluttede alle arbejdergarderne sig sammen i Finlands røde Garder, og en rød lanterne, et symbol på statskuppet, blev tændt i tårnet på Arbejdernes bygning i Helsinki. For at skaffe våben og sikre sig en stor magtbase i Vaasa-Seinäjoki området fortsatte de hvide med at afvæbne russiske garnisoner, noget som var startet på lokalt plan i det vestlige og østlige Finland den 21.-23. januar, under en stor operation i Østerbotten tidligt om morgenen den 28. januar. Den storstilede mobilisering af de Røde garder begyndte sent om aftenen den 27. januar. Helsinki Garden, den stærke røde enhed, med den afgørende placering i hovedstaden var imidlertid allerede blevet aktiveret 23. – 25. januar med det formål at sikre en stor magtbase for de røde. For at skaffe våben var nogle af de røde garder, som holdt til langs jernbanen mellem Viipuri og Tampere allerede blevet alarmeret tidligere – den 23.–26. januar – for at sikre russiske tog, som fragtede store mængder våben til de finske røde, som aftalt mellem Ali Aaltonen og Lenin den 13. januar. En 250 mand stærk finske rød enhed ledsagede togene fra Petrograd til Viipuri. De hvide tropper omkring Viipuri forsøgte at erobre togene med de russiske våben. 50-60 finner, røde og hvide, døde under "slaget om Rahja-togene" i <a href="/wiki/Karelen" class="mw-redirect" title="Karelen">Karelen</a> den 27. januar 1918.<sup id="cite_ref-44" class="reference"><a href="#cite_note-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den officielle startdato for den finske borgerkrig er stadig omdiskuteret. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Våbenbrødre"><span id="V.C3.A5benbr.C3.B8dre"></span>Våbenbrødre</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Våbenbrødre" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Våbenbrødre"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:FinnishCivilWarMapBegin.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7e/FinnishCivilWarMapBegin.svg/220px-FinnishCivilWarMapBegin.svg.png" decoding="async" width="220" height="329" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7e/FinnishCivilWarMapBegin.svg/330px-FinnishCivilWarMapBegin.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7e/FinnishCivilWarMapBegin.svg/440px-FinnishCivilWarMapBegin.svg.png 2x" data-file-width="611" data-file-height="914" /></a><figcaption>Indledende fronter og offensiver under borgerkrigen i begyndelsen af februar (den røde gardes område i rødt, den hvide gardes i blåt)</figcaption></figure> <p>Ved krigens begyndelse løb der en usammenhængende front gennem det sydlige Finland fra vest mod øst og delte landet i en hvid og en rød del. De røde garder kontrollerede landet mod syd, herunder næsten alle de store industriområder og de største godser og landbrug med et stort antal <a href="/wiki/F%C3%A6stebonde" title="Fæstebonde">fæstebønder</a> og <a href="/wiki/Husmand" title="Husmand">husmænd</a>. Den hvide armé kontrollerede områderne mod nord, som fortrinsvis bestod af små og mellemstore landbrug og husmænd. Der var ikke mange fæstebønder og de havde gennemgående en højere social status end sydpå. Der var fjendtlige enklaver på begge sider af fronten. Indenfor de hvides område lå industribyerne <a href="/w/index.php?title=Varkaus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Varkaus (ikke skrevet endnu)">Varkaus</a>, <a href="/wiki/Kuopio" title="Kuopio">Kuopio</a>, <a href="/wiki/Oulu" title="Oulu">Oulu</a>, <a href="/w/index.php?title=Raahe&action=edit&redlink=1" class="new" title="Raahe (ikke skrevet endnu)">Raahe</a>, <a href="/wiki/Kemi" title="Kemi">Kemi</a> og <a href="/wiki/Tornio" title="Tornio">Tornio</a>. Indenfor de rødes område lå <a href="/wiki/Porvoo" title="Porvoo">Porvoo</a>, <a href="/wiki/Kirkkonummi" class="mw-redirect" title="Kirkkonummi">Kirkkonummi</a> og <a href="/wiki/Uusikaupunki" title="Uusikaupunki">Uusikaupunki</a>. Fjernelsen af disse enklaver var en vigtig opgave for begge sider i februar 1918.<sup id="cite_ref-45" class="reference"><a href="#cite_note-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det røde Finland, som senere fik betegnelsen Finske socialistiske arbejderrepublik, blev styret af <i>Folkets delegation</i>, som blev dannet den 28. januar i Helsinki. <a href="/wiki/Kullervo_Manner" title="Kullervo Manner">Kullervo Manner</a> var formand, og blandt de øvrige medlemmer var <a href="/wiki/Edvard_Gylling" title="Edvard Gylling">Edvard Gylling</a>, <a href="/wiki/Eero_Haapalainen" title="Eero Haapalainen">Eero Haapalainen</a>, <a href="/w/index.php?title=Anna_Karhinen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anna Karhinen (ikke skrevet endnu)">Anna Karhinen</a>, <a href="/wiki/Otto_Ville_Kuusinen" title="Otto Ville Kuusinen">Otto Ville Kuusinen</a>, <a href="/w/index.php?title=Hilja_P%C3%A4rssinen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hilja Pärssinen (ikke skrevet endnu)">Hilja Pärssinen</a>, <a href="/w/index.php?title=Yrj%C3%B6_Sirola&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yrjö Sirola (ikke skrevet endnu)">Yrjö Sirola</a> og <a href="/wiki/Oskari_Tokoi" title="Oskari Tokoi">Oskari Tokoi</a>. Indenrigspolitisk søgte Folket delegation at opbygge socialisme baseret på tankerne fra Finlands Socialdemokratiske Parti, og deres ideer om <a href="/wiki/Demokratisk_socialisme" title="Demokratisk socialisme">demokratisk socialisme</a> mindede ikke om Lenins tanker om <a href="/wiki/Proletariatets_diktatur" title="Proletariatets diktatur">proletariatets diktatur</a>. </p><p>Otto Ville Kuusinen udarbejdede et forslag til en forfatning, som han ønskede vedtaget ved en folkeafstemning. Forslaget var bl.a. påvirket af den schweiziske og <a href="/wiki/Den_amerikanske_forfatning" class="mw-redirect" title="Den amerikanske forfatning">den amerikanske forfatning</a>. Den politiske magt skulle være samlet i parlamentet, mens senatet skulle have en mindre rolle. Forslaget omfattede et system med flere partier, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og pressefrihed, brug af folkeafstemninger, f.eks. til opløsning af parlamentet. For at sikre arbejderbevægelsens magt skulle folket have ret til en "fortsat revolution". </p><p>De rødes planer om den private ejendomsret i Finland var i strid med planerne om et "ultrademokratisk" og frit samfund. Kun staten og og kommunerne skulle have egentlig ejendomsret. Indenfor landbruget blev fæstebønderne frigjort fra godsejerne kontrol i starten af krigen, men de fik ikke ejendomsretten til jorden, da al jorden ifølge socialisternes planer senere skulle <a href="/wiki/Nationalisering" title="Nationalisering">nationaliseres</a>. </p><p>Alle disse planer, herunder den nye forfatning, var ikke færdiggjort da de røde havde tabt krigen.<sup id="cite_ref-46" class="reference"><a href="#cite_note-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I udenrigspolitikken lænede det røde Finland sig op ad den <a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR">Russiske Føderative Sovjetrepublik</a> (Russiske SFSR), som erklærede sin støtte til den finske revolution. En traktat og en fredsaftale mellem de to regeringer – bolsjevikkerne og de finske røde – blev underskrevet første gang den 1. marts 1918. Forhandlingerne om traktaten afslørede imidlertid, som under 1. verdenskrig i almindelighed, at nationalismen var mere vigtig for begge sider end principperne om international socialisme og <a href="/wiki/Pacifisme" title="Pacifisme">pacifisme</a>. De røde finner ville ikke indgå i en ægte alliance med bolsjevikkerne og Lenin, og det kom til en stor debat om hvor grænsen skulle gå mellem Finland og Rusland samt om borgerrettigheder for russiske borgere i Finland. De to sider enedes om at udveksle landområder. En artilleribase, <a href="/w/index.php?title=Fort_Ino&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fort Ino (ikke skrevet endnu)">Ino</a> som lå i Karelen blev overført til Rusland, mens Finland fik <a href="/wiki/Petsamo" title="Petsamo">Petsamo</a> i det nordøstlige <a href="/wiki/Lappi" class="mw-redirect" title="Lappi">Lapland</a>. Betydningen af den finsk-russiske traktat forsvandt snart, som følge af underskrivelsen af <a href="/wiki/Brest-Litovsk-freden" title="Brest-Litovsk-freden">Brest-Litovsk-freden</a> mellem bolsjevikkerne og det tyske kejserrige den 3. marts 1918. </p><p>Lenins politik om folkenes ret til selvbestemmelse havde til formål at forhindre opløsning af Rusland under den aktuelle periode med militær svaghed. Lenin forsøgte at udnytte det magtvakuum og den dobbelte magt, som ofte dannedes i nationer, som løsrev sig fra store lande, der var ved at falde fra hinanden. Han forventede, at under de politiske forhold, der eksisterede i Europa i begyndelsen af 1900-tallet, ville proletariatet i frie nationer gennemføre socialistiske revolutioner, og slutte sig til Russiske SFSR efterfølgende. Lenin tog fejl. I stedet opstod der mange små selvstændige lande ud af de tidligere stormagter. Hovedparten af de finske arbejdere støttede tanken om finsk uafhængighed<sup class="Template-Fact" style="white-space:nowrap;">[<i><a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser"><span title="Dette udsagn mangler reference til pålidelige kilder. (siden Uge 38, 2014)">kilde mangler</span></a></i>]</sup>, men de røde garder havde indflydelse på det røde Finlands politik. De mest radikale røde garder og de finske bolsjevikker, som ganske vist var få, gik ind for at Finland skulle genforenes med Rusland. Spørgsmålet om annektering blev afgjort ved det røde Finlands nederlag.<sup id="cite_ref-47" class="reference"><a href="#cite_note-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Senatet i det hvide Finland blev kaldt de finske senat, <i>Vaasasenatet</i>. Det flyttedes til byen <a href="/wiki/Vaasa" title="Vaasa">Vaasa</a> på vestkysten, som fungerede som hovedstad for det hvide Finland fra 29. januar til 3. maj. Det lykkedes kun for nogle af senatorerne at undslippe fra Helsinki til Vaasa. Formanden Pehr Svinhufvud og <a href="/wiki/Jalmar_Castr%C3%A9n" title="Jalmar Castrén">Jalmar Castrén</a> måtte rejse gennem Estland, Polen, Tyskland og Sverige for at nå til det hvide Finland. Til sidst bestod senatet i Vaasa af P.E. Svinhufvud, <a href="/wiki/Juhani_Araj%C3%A4rvi" title="Juhani Arajärvi">Juhani Arajärvi</a>, J. Castren, <a href="/wiki/Alexander_Frey" title="Alexander Frey">Alexander Frey</a>, <a href="/wiki/E.Y._Pehkonen" class="mw-redirect" title="E.Y. Pehkonen">E.Y. Pehkonen</a> og <a href="/wiki/Heikki_Renvall" title="Heikki Renvall">Heikki Renvall</a>. </p><p>Indenrigspolitisk var det vigtigste mål for Vaasasenatet at få retten til at regere Finland tilbage. De konservative planlagde grundlæggelsen af et monarki, mens parlamentet skulle spille en mindre rolle. En del af de konservative havde altid været modstandere af demokrati, mens andre var gået ind for parlamentarisme siden de revolutionerende parlamentsreform i 1906, men efter krisen i 1917 og krigsudbruddet i 1918 var de nået frem til, at det ikke ville fungere at give magt til det almindelig folk. Socialliberale og reformister, moderate ikke-socialister var imidlertid modstandere af enhver indskrænkelse af parlamentarismen. I starten gjorde de modstand mod militær bistand fra Tyskland, men de vedvarende kampe ændrede deres holdning. </p><p>Udenrigspolitisk var Vaasasenatet afhængig af militær og politisk bistand fra det tyske kejserrige for at kunne besejre de finske røde garder og fjerne bolsjevikkernes indflydelse i Finland samt for at kunne udvide det finske territorium ind i det russiske Karelen. Det sidste havde økonomisk og strategisk betydning, og indbyggerne talte <a href="/wiki/Finsk-ugriske" class="mw-redirect" title="Finsk-ugriske">finsk-ugriske</a> sprog. Den russiske svækkelse gav næring til en tanke om et Storfinland blandt de mere nationalistiske på både højre- og venstrefløjen. Nogle af de røde havde tilsvarende planer for disse områder (<a href="/wiki/Heimosodat" title="Heimosodat">Heimosodat</a>). </p><p>General Mannerheim var enig i behovet for tyske våben, men var modstander af tyske tropper i Finland. Som tidligere russiske officer var Mannerheim fuldt ud klar over demoraliseringen i den russiske hær. Han samarbejdede med de ikke-socialistiske hvide russiske officerer i Finland og Rusland, og han indså også at de røde garder manglede kamperfaring.<sup id="cite_ref-48" class="reference"><a href="#cite_note-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De stridende parters propaganda gik ud på at demonstrere deres støtte til demokrati og frihed og deres evne til at repræsentere hele det finske folk. Begge havde fejlet ved at tillade, at den politiske krise udviklede sig til en blodig borgerkrig med en omfattende terror i stedet for at indgå et kompromis for at opnå en fredelig politisk løsning.<sup id="cite_ref-49" class="reference"><a href="#cite_note-49"><span class="cite-bracket">[</span>49<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:FinnishCivilWarMapMiddle.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c7/FinnishCivilWarMapMiddle.svg/220px-FinnishCivilWarMapMiddle.svg.png" decoding="async" width="220" height="329" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c7/FinnishCivilWarMapMiddle.svg/330px-FinnishCivilWarMapMiddle.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c7/FinnishCivilWarMapMiddle.svg/440px-FinnishCivilWarMapMiddle.svg.png 2x" data-file-width="611" data-file-height="914" /></a><figcaption>Hovedoffensiverne frem til til slutningen af marts. Den hvide garde belejrer Tampere og omringer angribende sovjetiske og røde garde styrker ved Rautu i Karelen.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Soldater_på_skinner"><span id="Soldater_p.C3.A5_skinner"></span>Soldater på skinner</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Soldater på skinner" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Soldater på skinner"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:PunaistenJuna.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/PunaistenJuna.jpg/220px-PunaistenJuna.jpg" decoding="async" width="220" height="295" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/PunaistenJuna.jpg/330px-PunaistenJuna.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/PunaistenJuna.jpg/440px-PunaistenJuna.jpg 2x" data-file-width="580" data-file-height="777" /></a><figcaption>Det russiske pansertog <i>Partisan</i>, som hjalp den finske røde garde i området ved Vyborg<sup id="cite_ref-50" class="reference"><a href="#cite_note-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></figcaption></figure> <p>Antallet af tropper på hver side svingede fra 50.000 til 90.000. Mens de røde garder fortrinsvis bestod af frivillige (der blev betalt sold i starten af krigen), havde den hvide hær kun omkring 11.000-15.000 frivillige mens resten var udskrevne værnepligtige. De vigtigste motiver for at melde sig frivilligt var økonomiske årsager (løn, mad), idealisme og gruppepres. Arbejdere fra by og land udgjorde hovedparten af de røde garder, mens landmænd og veluddannede folk udgjorde rygraden i den hvide hær. I begge hære var der meget unge – 14–17-årige – soldater. Den mest berømte var <a href="/wiki/Urho_Kekkonen" title="Urho Kekkonen">Urho Kekkonen</a>, som kæmpede i den hvide hær, og senere blev den længstsiddende <a href="/wiki/Finlands_pr%C3%A6sidenter" title="Finlands præsidenter">præsident i Finland</a>. </p><p>De røde garder havde også 2.000 kvindelige soldater, fortrinsvis piger, som var rekrutteret fra industriområderne i det sydlige Finland. Brugen af <a href="/wiki/B%C3%B8rnesoldat" title="Børnesoldat">børnesoldater</a>, var ikke ualmindelig under 1. verdenskrig. Børn var dengang fuldstændig underlagt de voksnes autoritet, og var ikke beskyttet mod denne form for misbrug. De var en naturlig del af arbejdsstyrken, og mentalt disponeret for urealistiske eventyr. I tilfældet Finland var der yderligere den årsag til brugen af unge, at alting var uorganiseret og forvirret, især i begyndelsen af krigen. De militære ledere brugte det de kunne få fat på, og i den røde garder kunne man endda også få løn. </p><p>Den finske borgerkrig blev primært udkæmpet langs jernbanerne, som var afgørende for transport af tropper og forsyninger. Et af de vigtigste mål for begge parter var at erobre et jernbaneknudepunkt nord for <a href="/wiki/Tampere" title="Tampere">Tampere</a>, <a href="/w/index.php?title=Haapam%C3%A4ki&action=edit&redlink=1" class="new" title="Haapamäki (ikke skrevet endnu)">Haapamäki</a>, som både forbandt øst med vest og nord med syd. De hvide erobrede knudepunktet endeligt i slutningen af januar 1918. Dette førte til indædte kampe ved <a href="/w/index.php?title=Vilppula&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vilppula (ikke skrevet endnu)">Vilppula</a>. De hvides brohoved syd for <a href="/wiki/Vuoksi" title="Vuoksi">Vuoksi</a>-floden ved <a href="/wiki/Antrea" class="mw-redirect" title="Antrea">Antrea</a> på det <a href="/wiki/Karelske_n%C3%A6s" title="Karelske næs">Karelske næs</a>, var et stadigt problem for de røde, da det truede jernbaneforbindelsen Viipuri-Petrograd. De andre vigtige jernbaneknudepunkter under krigen var <a href="/w/index.php?title=Kouvola&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kouvola (ikke skrevet endnu)">Kouvola</a>, <a href="/wiki/Riihim%C3%A4ki" title="Riihimäki">Riihimäki</a>, Tampere og <a href="/w/index.php?title=Toijala&action=edit&redlink=1" class="new" title="Toijala (ikke skrevet endnu)">Toijala</a>. Betydningen af jernbanerne under den finske borgerkrig afspejles tydeligt i brugen af <a href="/w/index.php?title=Pansertog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pansertog (ikke skrevet endnu)">pansertog</a> med kanoner og tunge maskingeværer.<sup id="cite_ref-51" class="reference"><a href="#cite_note-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:FinnishCivilWarMapEnd.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/FinnishCivilWarMapEnd.svg/220px-FinnishCivilWarMapEnd.svg.png" decoding="async" width="220" height="329" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/FinnishCivilWarMapEnd.svg/330px-FinnishCivilWarMapEnd.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/FinnishCivilWarMapEnd.svg/440px-FinnishCivilWarMapEnd.svg.png 2x" data-file-width="611" data-file-height="914" /></a><figcaption>Den tyske intervention (grå pile) og de sidste offensiver i krigen</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Røde_garder_og_de_russiske_tropper"><span id="R.C3.B8de_garder_og_de_russiske_tropper"></span>Røde garder og de russiske tropper</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Røde garder og de russiske tropper" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Røde garder og de russiske tropper"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De røde garder tog initiativet i starten af krigen og tog kontrol over hovedstaden <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a> tidligt om morgenen den 28. januar og fik tidlige fordele under en angrebsfase, som varede indtil midten af marts. Kronisk mangel på kvalificerede ledere, både i toppen og slagmarken betød, at det ikke kunne udnytte deres tidlige momentum, og de fleste af deres offensiver endte med at løbe ud i sandet. Tropperne i de røde garder var ikke professionelle soldater, men bevæbnede civile, hvis militære træning og disciplin var utilstrækkelig til at modstå den hvide hærs modangreb da de kom, og endnu mindre modstå de tyske tropper, som ankom senere. </p><p>Det militære hierarki og krigsførelsen som sådan fungerede kun på delings og kompagniniveau i de røde garder. Da de fleste delings- og kompagnichefer blev valgt på demokratisk vis af tropperne var lederskabet og autoriteten svag. De røde troppers kampmoral var ofte lav. Nogle besejrede delinger og kompagnier forlod ganske enkelt slagmarken og tog hjem – uanset hvad de højere officerer måtte mene. Effekten på troppernes moral af at kæmpe mod folk af samme nationalitet kendes ikke. </p><p>Ali Aaltonen blev hurtigt udskiftet som leder af de røde tropper af <a href="/wiki/Eero_Haapalainen" title="Eero Haapalainen">Eero Haapalainen</a>, som igen blev erstattet med et <a href="/wiki/Triumvirat" title="Triumvirat">triumvirat</a> bestående af <a href="/wiki/Eino_Rahja" title="Eino Rahja">Eino Rahja</a>, <a href="/wiki/Adolf_Taimi" title="Adolf Taimi">Adolf Taimi</a> og <a href="/wiki/Evert_Eloranta" title="Evert Eloranta">Evert Eloranta</a>. Den sidste chef for de røde garder var <a href="/wiki/Kullervo_Manner" title="Kullervo Manner">Kullervo Manner</a>, som ledte det endelige tilbagetog ind i Rusland. Nogle dygtige mænd, med en stor ansvarsfølelse, såsom Hugo Salmela steg op gennem graderne, men i den sidste ende kunne de ikke ændre udfaldet af krigen, og de røde troppers skæbne. De røde finske garder fik deres eneste sejre mens de trak sig tilbage fra det sydlige Finland mod Rusland. I de hårde kampe mod tyske tropper den 28.–29. april 1918 ved <a href="/w/index.php?title=Hauho&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hauho (ikke skrevet endnu)">Hauho</a> og <a href="/w/index.php?title=Tuulos&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tuulos (ikke skrevet endnu)">Tuulos</a>, spillede Syrjäntaka, kvindelige delinger, en tydelig rolle. Disse kampe havde kun lokal betydning.<sup id="cite_ref-52" class="reference"><a href="#cite_note-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Red_officers.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4b/Red_officers.jpg/220px-Red_officers.jpg" decoding="async" width="220" height="148" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4b/Red_officers.jpg/330px-Red_officers.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4b/Red_officers.jpg 2x" data-file-width="407" data-file-height="273" /></a><figcaption>Rødgarde officerer på deres heste</figcaption></figure> <p>Selv om der stadig var 60-80.000 russiske soldater fra den gamle kejserlige hær stationeret i Finland ved borgerkrigens begyndelse var det russiske bidrag til de røde garders sag ubetydelig. Da krigen begyndte forsøgte Lenin at indsætte hæren på de røde finners side, men tropperne var demoraliserede, krigstrætte og havde hjemve efter årene i 1. verdenskrig. Hovedparten af tropperne var vendt tilbage til Rusland i slutningen af marts 1918. Som følge heraf deltog kun 7-10.000 tropper i den finske borgerkrig, hvor af højest 4.000 i adskilte enheder på 100-1000 mand kunne overtales til at kæmpe ved fronten. De russiske revolutioner havde delt de russiske officerer politisk, og deres holdning til den finske revolution var forskellig. Nogle af dem, såsom Mikhail Svetšnikov anførte slagene på de rødes side i det vestlige Finland gennem hele februar 1918, mens andre officerer var bange for deres revolutionære underordnede og samarbejdede med deres tidligere kollega general Mannerheim om at afvæbne de russiske garnisoner i Finland.<sup id="cite_ref-53" class="reference"><a href="#cite_note-53"><span class="cite-bracket">[</span>53<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Antallet af russiske soldater, som var aktive i borgerkrigen faldt markant da Tyskland angreb Rusland den 18. februar 1918. <a href="/wiki/Brest-Litovsk-freden" title="Brest-Litovsk-freden">Brest-Litovsk-freden</a>, som blev indgået den 3. marts, indskrænkede effektivt bolsjevikkernes muligheder for at støtte de røde garder med andet end våben og forsyninger. Russerne forblev imidlertid aktive på den sydøstlige front, hvor de forsvarede adgangsvejene til Petrograd.<sup id="cite_ref-54" class="reference"><a href="#cite_note-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hvide_garder_og_den_tyske_hær"><span id="Hvide_garder_og_den_tyske_h.C3.A6r"></span>Hvide garder og den tyske hær</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Hvide garder og den tyske hær" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Hvide garder og den tyske hær"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Selv om nogen har kaldt krigen for "amatørernes krig" havde den hvide hær tre fordele i forhold til de røde garder i krigen: det professionelle lederskab, som blev udøvet af general Mannerheim og hans stab, som omfattede 84 frivillige svenske officerer og tidligere finske officerer i den kejserlige armé – samt 1.450 soldater fra den 1.900 mand stærke elite-"Jäger"-bataljon. Denne bataljon var blevet uddannet i Tyskland i 1915-1917, og havde været i kamp på Østfronten. Hovedparten af bataljonen ankom til <a href="/wiki/Vaasa" title="Vaasa">Vaasa</a> den 25. februar 1918. På slagmarken leverede Jägerne stærkt lederskab som gjorde det muligt for de almindelige hvide soldater at kæmpe rationelt og disciplineret. Jägerne fik meget frie hænder til at styre kampen. De hvide tropper var imidlertid meget lig de røde garder i og med at hovedparten kun havde en meget kort og utilstrækkelig træning bag sig. I begyndelsen af krigen havde den hvide ledelse ikke megen autoritet over de frivillige delinger og kompagnier, som kun adlød deres dominerede lokale ledere. En hurtig oplæring af seks nye jägerregimenter med værnepligtige begyndte efter at Jägerbataljonen var ankommet til det hvide Finland i slutningen af Februar.<sup id="cite_ref-55" class="reference"><a href="#cite_note-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ligesom resten af landet var Jägerbataljonen delt og 450 fortrinsvis socialistiske soldater fra enheden blev efterladt i Tyskland, da de kunne have valgt at kæmpe for de røde i krigen. Lederne af de hvide garder stod overfor et tilsvarende problem når de indkaldte unge mænd til hæren i februar 1918. 30.000 åbenlyse støtter af den finske arbejderbevægelse dukkede aldrig op. Hertil kom, at de hvide garders ledelse var i tvivl om hvorvidt de almindelige soldater, som var indkaldt fra små og fattige gårde i det centrale og nordlige Finland havde en tilstrækkelig stærk motivation til at kæmpe mod de finske røde. De hvide finners propaganda fokuserede derfor på en nationalistisk krig mod de røde bolsjevikiske russere og nedtonede betydningen af de røde finner. Den 30. januar 1918 proklamerede general Mannerheim overfor de russiske soldater i Finland, at den hvide hær ikke kæmpede mod Rusland. Målet med krigen var at besejre de oprørske finske rebeller, og de russiske tropper som støttede dem. </p><p>Der var skillelinjer i Finland på grund af de sociale strukturer i landet: ejerskab af selv små stykker jord gav motivation til at kæmpe mod de røde. Hertil kom, at økonomien og samfundet i det nordlige Finland var blevet moderniseret langsommere end i syd. Endelig var der en mere udtalt konflikt mellem kristendom og socialisme i nord.<sup id="cite_ref-56" class="reference"><a href="#cite_note-56"><span class="cite-bracket">[</span>56<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Slaget_ved_Tampere">Slaget ved Tampere</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Slaget ved Tampere" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Slaget ved Tampere"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Punaisten_ruumiita_Kalevankankaan_hautausmaalla_Tampereen_taistelun_j%C3%A4lkeen_(26365985413).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/Punaisten_ruumiita_Kalevankankaan_hautausmaalla_Tampereen_taistelun_j%C3%A4lkeen_%2826365985413%29.jpg/220px-Punaisten_ruumiita_Kalevankankaan_hautausmaalla_Tampereen_taistelun_j%C3%A4lkeen_%2826365985413%29.jpg" decoding="async" width="220" height="148" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/Punaisten_ruumiita_Kalevankankaan_hautausmaalla_Tampereen_taistelun_j%C3%A4lkeen_%2826365985413%29.jpg/330px-Punaisten_ruumiita_Kalevankankaan_hautausmaalla_Tampereen_taistelun_j%C3%A4lkeen_%2826365985413%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/Punaisten_ruumiita_Kalevankankaan_hautausmaalla_Tampereen_taistelun_j%C3%A4lkeen_%2826365985413%29.jpg/440px-Punaisten_ruumiita_Kalevankankaan_hautausmaalla_Tampereen_taistelun_j%C3%A4lkeen_%2826365985413%29.jpg 2x" data-file-width="3703" data-file-height="2494" /></a><figcaption>Ubegravede lig - fra slaget om Tampere</figcaption></figure> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Slaget_om_Tampere" class="mw-redirect" title="Slaget om Tampere">Slaget om Tampere</a>.</span></span></div> <p>I februar 1918 måtte general Mannerheim afveje hvor tyngden i de hvides kommende generaloffensiv skulle sættes ind. Der var to strategiske hovedmål: <a href="/wiki/Tampere" title="Tampere">Tampere</a>, som var Finlands største industriby i sydvest og <a href="/wiki/Viipuri" class="mw-redirect" title="Viipuri">Viipuri</a>, hovedbyen i Karelen. Selv om erobring af Viipuri gav store fordele, betød den manglende kamperfaring blandt tropperne i hæren og muligheden for at fjenden kunne indlede et modangreb at det var for risikabelt at angribe Viipuri. </p><p>Til sidst valgte Mannerheim derfor at angribe Tampere først. Han indledte angrebet den 16. marts ved <a href="/w/index.php?title=L%C3%A4ngelm%C3%A4ki&action=edit&redlink=1" class="new" title="Längelmäki (ikke skrevet endnu)">Längelmäki</a>, 65 km nordøst for Tampere. Samtidig begyndte den hvide hær at rykke frem langs en linje gennem Vilppula–Kuru–Kyröskoski–Suodenniemi, nord og nordvest for Tampere. Mange røde garder brød sammen under vægten af angrebet, og adskillige enheder flygtede i panik, mens andre ihærdigt forsvarede deres stillinger og forsinkede den hvide hær, som ikke var vant til at være i offensiven, i deres fremrykning. Til sidst afskar de hvide tropper de rødes forbindelseslinjer syd for Tampere, i <a href="/w/index.php?title=Lemp%C3%A4%C3%A4l%C3%A4&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lempäälä (ikke skrevet endnu)">Lempäälä</a> (fra øst, <a href="/w/index.php?title=Kangasala&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kangasala (ikke skrevet endnu)">Kangasala</a>) den 24. marts og mod vest i Siuro (<a href="/wiki/Nokia_(by)" title="Nokia (by)">Nokia</a>) og i <a href="/wiki/Yl%C3%B6j%C3%A4rvi" title="Ylöjärvi">Ylöjärvi</a> den 25. marts, og herefter belejrede de Tampere, indtil angrebet på byen begyndte tre dage senere. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:LeafletToTampere1918.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/39/LeafletToTampere1918.jpg/220px-LeafletToTampere1918.jpg" decoding="async" width="220" height="213" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/39/LeafletToTampere1918.jpg/330px-LeafletToTampere1918.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/39/LeafletToTampere1918.jpg 2x" data-file-width="397" data-file-height="384" /></a><figcaption>Et flyveblad fra den hvide arme til de røde forsvarere i Tampere: "Til folket og tropperne i Tampere! Modstand er håbløs. Hejs et <a href="/wiki/Hvidt_flag" title="Hvidt flag">hvidt flag</a> og overgiv jer. Tilstrækkeligt blod er flydt. Vi dræber ikke vore fanger sådan som de røde. Send jeres delegation med et hvidt flag. -Mannerheim"</figcaption></figure> <p>Slaget om Tampere blev udkæmpet mellem 16.000 hvide og 14.000 røde soldater. Det var det første store eksempel på bykrig i Finland og et af de tre afgørende slag under krigen, sammen med slagene om <a href="/wiki/Helsinki" title="Helsinki">Helsinki</a> og <a href="/wiki/Viipuri" class="mw-redirect" title="Viipuri">Viipuri</a>. Kampen om byen Tampere begyndte den 28. marts, som senere blev kaldt "blodige skærtorsdag" ved starten på påsken 1918, på kirkegården Kalevankangas. Efter denne intense kamp, hvor nogle af de angribende enheder havde tab på over 50%, reorganiserede de hvide deres planer og tropper og fortsatte angrebet om morgenen den 3. april. Efter kraftig artilleribeskydning rykkede de hvide garder frem fra hus til hus i Tampere mens de røde garder trak sig tilbage. Sent på aftenen den 3. april var de hvide nået frem til den østlige bred af floden <a href="/w/index.php?title=Tammerkoski&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tammerkoski (ikke skrevet endnu)">Tammerkoski</a>. De rødes største forsøg på at bryde belejringen af Tampere udefra langs Helsinki-Tampere jernbanen slog også fejl. De røde garder mistede den vestlige del af byen mellem 4. og 5. april da deres ledere gradvis mistede kontrollen over slaget. Rådhuset var blandt de sidste støttepunkter for de røde tropper. Slaget om Tampere varede indtil den 6. april 1918. De røde overgav sig i <a href="/w/index.php?title=Pyynikki&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pyynikki (ikke skrevet endnu)">Pyynikki</a> og <a href="/w/index.php?title=Pispala&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pispala (ikke skrevet endnu)">Pispala</a> som var arbejderkvarterer. </p><p>Under kampene om Tampere havde de røde, som nu var i defensiven tydelig større motivation til at kæmpe, og general Mannerheim måtte bruge nogle af sine bedste enheder – de nye Jägerregimenter – i slaget. Han havde oprindelig planlagt først at bruge dem senere i Viipuriområdet. Kampene i Tampere var ren borgerkrig finner mod finner da hovedparten af de russiske tropper havde trukket sig tilbage til Rusland og de tyske tropper var endnu ikke ankommet til Finland. Slaget om Tampere var det blodigste i krigen. Den hvide armé mistede 700–900 mand, heriblandt 50 Jägere – de største tabstal den tidligere Jägerbataljon kom ud for i et enkelt slag i borgerkrigen. De røde mistede 1.000–1.500 soldater og yderligere 11–12.000 blev taget til fange. 71 civile blev dræbt – fortrinsvis på grund af artilleribeskydning. De østlige dele af byen med træbygninger blev ødelagt fuldstændigt.<sup id="cite_ref-57" class="reference"><a href="#cite_note-57"><span class="cite-bracket">[</span>57<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Efter nederlaget i Tampere begyndte de røde garder en langsom tilbagetrækning østpå. Da den tyske hær erobrede Helsinki, skiftede den hvide arme sit militære fokus til <a href="/wiki/Viipuri" class="mw-redirect" title="Viipuri">Viipuri</a>, som blev erobret den 29. april 1918 ved et stort angreb med 18.500 mand mod 15.000 røde tropper. 500–800 røde soldater blev dræbt og 12-15.000 blev taget til fange.<sup id="cite_ref-58" class="reference"><a href="#cite_note-58"><span class="cite-bracket">[</span>58<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Tysk_intervention">Tysk intervention</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Tysk intervention" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Tysk intervention"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:SaksalaisiaHelsingissa.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4b/SaksalaisiaHelsingissa.jpg/220px-SaksalaisiaHelsingissa.jpg" decoding="async" width="220" height="150" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4b/SaksalaisiaHelsingissa.jpg/330px-SaksalaisiaHelsingissa.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4b/SaksalaisiaHelsingissa.jpg/440px-SaksalaisiaHelsingissa.jpg 2x" data-file-width="3632" data-file-height="2480" /></a><figcaption>Tysk <a href="/w/index.php?title=Maschinengewehr_08&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maschinengewehr 08 (ikke skrevet endnu)">Maschinengewehr 08</a>- maskingeværstilling i Helsinki</figcaption></figure> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Ostsee_division" title="Ostsee division">Ostsee division</a>.</span></span></div> <p>Det tyske kejserrige greb ind i den finske borgerkrig på de hvides side i marts 1918. Finske nationalister med <i>germanistiske</i> sympatier havde prøvet at skaffe tysk hjælp til befrielsen af Finland fra det russiske styre siden efteråret 1917, men tyskerne ønskede ikke at bringe våbenstilstanden og <a href="/wiki/Brest-Litovsk-freden" title="Brest-Litovsk-freden">fredsforhandlingerne</a> med Rusland i fare, da de var under pres på Vestfronten. Den tyske holdning ændrede sig radikalt efter 10. februar hvor <a href="/wiki/Lev_Trotskij" title="Lev Trotskij">Lev Trotskij</a> trods bolsjevikkernes svage stilling afbrød forhandlingerne i håb om, at der ville udbryde en revolution i Tyskland, som ville ændre alting. Den tyske regering besluttede straks at give Rusland en lærestreg og for at få anledning til at gribe ind, bad de om anmodninger om hjælp fra de små lande vest for Rusland. Repræsentanter for de hvide i Finland bad herefter om hjælp den 14. februar. Den 13. februar havde det kejserlige tyske militærråd besluttet at sende tropper til Finland.<sup id="cite_ref-59" class="reference"><a href="#cite_note-59"><span class="cite-bracket">[</span>59<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Tyskerne angreb Rusland den 18. februar. Offensiven førte til et hurtigt russisk kollaps og tilbagetrækning af russiske tropper og underskrivelse af den første Brest-Litovsk-aftale den 3. marts 1918. Finland, de baltiske lande <a href="/wiki/Polen" title="Polen">Polen</a> og <a href="/wiki/Ukraine" title="Ukraine">Ukraine</a> blev overført til den tyske magtsfære. Det endte således med at de økonomiske og politiske investeringer, som Tyskland havde foretaget i den russiske kommunistleder <a href="/wiki/Vladimir_Lenin" title="Vladimir Lenin">Vladimir Lenin</a>, bar frugt. Den tyske hær ændrede ikke sine militære planer vedrørende Finland efter fredstraktaten med bolsjevikkerne da den finske borgerkrig havde åbnet en billig og nem adgang til <a href="/wiki/Fennoskandinavien" title="Fennoskandinavien">Fennoskandinavien</a>, og fordi tropper fra en britisk flådeeskadre havde besat havnen i <a href="/wiki/Murmansk" title="Murmansk">Murmansk</a> på Ruslands nordvestkyst mod <a href="/wiki/Ishavet" title="Ishavet">Ishavet</a> den 9. marts 1918.<sup id="cite_ref-60" class="reference"><a href="#cite_note-60"><span class="cite-bracket">[</span>60<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den 5. marts ankom en tysk flådeeskadre til Ålandsøerne, som en svensk militærekspedition havde taget kontrol over i midten af februar.<sup id="cite_ref-61" class="reference"><a href="#cite_note-61"><span class="cite-bracket">[</span>61<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den 3. april 1918 slog den 10.000 mand store <a href="/wiki/Ostsee_division" title="Ostsee division">Ostsee-Division</a> under <a href="/wiki/R%C3%BCdiger_von_der_Goltz" title="Rüdiger von der Goltz">Rüdiger von der Goltz</a> til vest for Helsinki ved <a href="/wiki/Hang%C3%B6" class="mw-redirect" title="Hangö">Hangö</a>. Den 7. april løb den 3.000 mand stærke <a href="/wiki/Detachement_Brandenstein" title="Detachement Brandenstein">Detachement Brandenstein</a> byen <a href="/wiki/Loviisa" title="Loviisa">Loviisa</a> på sydøstkysten over ende. Den tyske hovedstyrke rykkede herefter hurtigt øst på fra Hangö og erobrede Helsinki den 12.–13. april. Brandenstein-brigaden angreb byen <a href="/wiki/Lahti" title="Lahti">Lahti</a> den 19. april og afskar forbindelse mellem det vestlige og østlige røde garder. Den tyske hovedstyrke rykkede nordpå fra Helsinki og tog <a href="/wiki/Hyvinge" class="mw-redirect" title="Hyvinge">Hyvinge</a> og <a href="/wiki/Riihim%C3%A4ki" title="Riihimäki">Riihimäki</a> den 21.-22. april samt <a href="/wiki/H%C3%A4meenlinna" title="Hämeenlinna">Hämeenlinna</a> den 26. april. </p><p>Den effektive indsats fra de tyske tropper i borgerkrigen stod i skarp kontrast med den de demoraliserede russiske tropper havde præsteret. Det afgørende slag mod de røde finners sag blev afgivet da bolsjevikkerne afbrød fredsforhandlingerne i Brest-Litovsk, hvilket førte til den tyske offensiv på østfronten i februar 1918.<sup id="cite_ref-62" class="reference"><a href="#cite_note-62"><span class="cite-bracket">[</span>62<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading5"><h5 id="Slaget_om_Helsinki">Slaget om Helsinki</h5><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Slaget om Helsinki" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Slaget om Helsinki"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Efter at fredsforhandlingerne mellem tyskerne og de røde finner den 11. april var slået fejl begyndte det egentlige slag om den finske hovedstad den 12. april kl. 5 om morgenen. I den tågede morgen angreb 2-3.000 tyske soldater fra <i>Brigade von Tshirsky</i> byen fra nord-vest med rygstød i Helsinki-<a href="/wiki/Turku" title="Turku">Turku</a>-jernbanen. Tyskerne brød igennem i området mellem <a href="/w/index.php?title=Munkkiniemi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Munkkiniemi (ikke skrevet endnu)">Munkkiniemi</a> og <a href="/wiki/Pasila" class="mw-redirect" title="Pasila">Pasila</a> og rykkede frem til den vestlige del af byens centrum. Den tyske flådeeskadre <i>Meurer</i> blokerede byens havn, bombarderede den sydlige del af byen og tropper fra flåden invaderede <a href="/w/index.php?title=Katajanokka&action=edit&redlink=1" class="new" title="Katajanokka (ikke skrevet endnu)">Katajanokka</a>. 8-9.000 røde finske tropper forsvarede byen. De bedste tropper var imidlertid indsat på hovedfronten længere mod nord. De røde finners vigtigste støttepunkter var arbejderhuset, jernbanestationen, det røde hovedkvarter i "Smolna" (der tidligere havde været generalguvernørernes palads op den sydlige Esplanade), senats-universitetsområdet og de tidligere russiske kaserner i Helsinki. Sent på aftenen den 12. april var det meste af den sydlige og vestlige del af byen besat af den tyske hær i en kamp fra hus til hus og gade til gade. De lokale hvide garder i Helsinki, som havde holdt sig skjult i byen under krigen, gik ind i kampen da tyskerne rykkede ind i byen. Den 13. april erobrede tyske tropper den centrale markedsplads, "Smolna", det senere præsidentpalads og senatsområdet. Til sidst gik <i>Brigade Wolff</i> ind i kampen med 2.-3.000 soldater. Enheden stormede nordfra ind i de østlige dele af Helsinki; <a href="/w/index.php?title=Hermanni_(Helsinki)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hermanni (Helsinki) (ikke skrevet endnu)">Hermanni, Helsinki</a>, <a href="/w/index.php?title=Kallio&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kallio (ikke skrevet endnu)">Kallio</a> og <a href="/w/index.php?title=S%C3%B6rn%C3%A4inen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sörnäinen (ikke skrevet endnu)">Sörnäinen</a>, som fortrinsvis blev beboet af finner fra arbejderklassen. Det tyske artilleri beskød og ødelagde arbejderbygningen og slukkede den røde revolutions lanterne. Den østlige del af byen overgav sig ved middag den 13. april. Et <a href="/wiki/Hvidt_flag" title="Hvidt flag">hvidt flag</a> blev hejst i tårnet på Kalliokirken. Lokale kampe fortsat indtil aften, og snigskytter fortsatte kampen i flere dage efter 13. april. I alt blev 100-200 tyskere, 300 røde og 20 hvide garde soldater dræbt under slaget. Omkring 8.000 røde blev taget til fange. Den tyske hær fejrede sejren og demonstrerede sin magt ved en stor militærparade i centrum af byen den 14. april 1918.<sup id="cite_ref-63" class="reference"><a href="#cite_note-63"><span class="cite-bracket">[</span>63<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Sveriges_rolle">Sveriges rolle</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Sveriges rolle" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Sveriges rolle"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I lighed med andre europæiske nationer forsøgte Sverige at varetage sine nationale interesser under den finske borgerkrig og 1. verdenskrig. Officielt erklærede den svenske konge og den liberalt-socialdemokratiske regering at Sverige var neutral i krigen, hvilket skete som følge af såvel indenlandsk som udenlandsk pres. Sverige forsøgte at undgå spændinger med de Allierede magter og med den stærke socialistiske bevægelse i Sverige. Disse var begge imod svensk støtte til de hvide, fordi de havde samarbejder med det tyske kejserrige og kæmpede mod de finske socialdemokrater. De svenske socialister ydede på den anden side ikke bistand til de finske røde, men forsøgte at få fredsforhandlinger i gang mellem de røde og hvide i Finland. </p><p>I det skjulte var Sverige imidlertid bekymret over muligheden for øget bolsjevikisk indflydelse i <a href="/wiki/Norden" title="Norden">Norden</a>, og en større venstreradikal politisk aktivitet og social uro i Sverige. Desuden var der nogle grupper som støttede <i><a href="/wiki/Pangermanisme" title="Pangermanisme">pangermanismen</a></i> i landet. På den anden side gav svækkelsen af Rusland og Finland muligheder for <a href="/wiki/Geopolitik" title="Geopolitik">geopolitiske</a> ændringer i <a href="/wiki/Fennoskandinavien" title="Fennoskandinavien">Fennoskandinavien</a> som ville gavne Sverige. <a href="/wiki/%C3%85lands%C3%B8erne" class="mw-redirect" title="Ålandsøerne">Ålandsøerne</a>, som ligger sydvest for Finland, havde en strategisk vigtig placering i forhold til den svenske hovedstad <a href="/wiki/Stockholm" title="Stockholm">Stockholm</a>. </p><p>Den svenske regering godkendte til sidst, at svenske frivillige deltog i den finske borgerkrig på de hvides side. Udover de svenske officerer deltog en 800-1.000 mand stor svensk brigade under <a href="/wiki/Hjalmar_Frisell" title="Hjalmar Frisell">Hjalmar Frisell</a> i slagene i og omkring Tampere. Hertil kom, at den svenske flåde eskorterede den tyske eskadre, som fragtede tyske våben til de hvide finner, og tillod eskadren af passere gennem svensk farvand i februar 1918. </p><p>På den anden side havde Sverige til hensigt at overtage Ålandsøerne fra Finland, ved at afsende en militærekspedition til øerne den 15. februar 1918. Ifølge den svenske propaganda var dette træk humanitært begrundet, men de sande årsager var geopolitiske.<sup id="cite_ref-64" class="reference"><a href="#cite_note-64"><span class="cite-bracket">[</span>64<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hvid_og_rød_terror"><span id="Hvid_og_r.C3.B8d_terror"></span>Hvid og rød terror</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Hvid og rød terror" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Hvid og rød terror"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Firing_squad_in_Lankipohja.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1e/Firing_squad_in_Lankipohja.jpg/220px-Firing_squad_in_Lankipohja.jpg" decoding="async" width="220" height="145" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1e/Firing_squad_in_Lankipohja.jpg/330px-Firing_squad_in_Lankipohja.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1e/Firing_squad_in_Lankipohja.jpg/440px-Firing_squad_in_Lankipohja.jpg 2x" data-file-width="528" data-file-height="347" /></a><figcaption>Eksekutionskommando fra den hvide garde henretter rødgarde soldater i <a href="/w/index.php?title=L%C3%A4nkipohja&action=edit&redlink=1" class="new" title="Länkipohja (ikke skrevet endnu)">Länkipohja</a></figcaption></figure> <p>Under borgerkrigen begik både den hvide armé og de røde garder terrorhandlinger, kaldet hvid og rød terror. Grænsen til politisk vold var blevet overskredet i det ellers fredelige storfyrstendømme under den første periode med russificering (1899-1905) da finske nationalister myrdede en russisk generalguvernør, politifolk og en finsk embedsmand. Under 1. verdenskrig voksede potentialet for terror, da den var florerede mellem <a href="/wiki/De_allierede" class="mw-redirect" title="De allierede">de allierede</a> og <a href="/wiki/Centralmagterne" title="Centralmagterne">centralmagterne</a>. Februarrevolutionen i 1917 blev starten på en omfattende terror i Finland. Almindelige russiske soldater myrdede flere russiske officerer i marts 1917. Det første offer for terror blandt finner var en landarbejder, som døde i begyndelsen af august 1917 i <a href="/w/index.php?title=Yp%C3%A4j%C3%A4&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ypäjä (ikke skrevet endnu)">Ypäjä</a> under en lokal strejke. Til sidst førte generalstrejken i november 1917 til en betydelig finsk politisk terror. Arbejdergarden myrdede 27 finner.<sup id="cite_ref-65" class="reference"><a href="#cite_note-65"><span class="cite-bracket">[</span>65<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Under krigen i 1918 var der to slags rød og hvid politisk vold: </p> <ol><li>En planlagt del af den almindelige krigsførelse</li> <li>En mere lokal med mord på enkeltpersoner og hævnakter.</li></ol> <p>Ved den første form var det på højeste sted, at der blev planlagt og organiseret vold, som så blev udført på lavere niveau. Mindst en tredjedel af den røde terror og måske hovedparten af den hvide terror var styret fra centralt hold. I begyndelsen af krigen var regeringerne på begge sider officielt modstandere af terror, men beslutninger herom blev truffet på militært niveau. Hovedformålet med den røde og den hvide terror var at ødelægge modstanderens magtstruktur, rydde og sikre de områder, som blev styret af hærene fra begyndelsen af krigen og de områder som blev erobret og besat af regulære enheder under krigen. Et andet mål med terroren bestod i at udløse chok og frygt i civilbefolkningen og blandt modstanderens tropper. De manglende militære færdigheder blandt soldaterne på begge sider gav mulighed for at bruge terror som militært våben. Terroren opnåede nogle af de planlagte militære mål, men gav yderligere motivation på begge sider til at kæmpe mod en fjende, som blev opfattet som inhuman og ond. Propagandaen på begge sider udnyttede modstandernes terrorhandlinger effektivt, hvilket forøgede den lokale politiske vold og afstedkom en voldsspiral.<sup id="cite_ref-Tikka_2004_452–460_66-0" class="reference"><a href="#cite_note-Tikka_2004_452–460-66"><span class="cite-bracket">[</span>66<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Antallet af dræbte og hvornår de optrådte var markant forskelligt mellem røde og hvide. </p> <table class="wikitable" style="text-align: center"> <tbody><tr> <th>Måned </th> <th>Døde ved rød vold </th> <th>Døde ved hvid vold </th></tr> <tr> <td style="text-align: left">Februar 1918 </td> <td>700 </td> <td>350 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left">Marts 1918 </td> <td>200 </td> <td>500 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left">April 1918 </td> <td>700 </td> <td>1.800 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left">Maj 1918 </td> <td>50 </td> <td>4.800 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left">Juni 1918 </td> <td>- </td> <td>300 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left"><b>Februar - juni</b> </td> <td><b>1.650</b> </td> <td><b>7.750</b> </td></tr> </tbody></table> <p>Antallet af drab begået af de røde garder varierede hen over månederne, fordi de røde aldrig fik erobret og besat nye områder udenfor deres oprindelige kerneområde og de måtte koncentrere sig om det industrialiserede Sydfinland, hvor de stod overfor de styrende kredse i Finland og fordi de i slutningen af krigen trak sig tilbage fra det sydlige Finland. De røde garder var ikke så velorganiserede som den hvide armé hvad angår politisk terror. Antallet af drab begået af den hvide armé varierede hen over månederne i krigen fordi de besatte det sydlige Finland og i begyndelsen ikke stødte på væsentlig modstand i deres kerneområde. Den omfattende hvide terror begyndte med den hvide armés generaloffensiv i marts 1918 hvorefter den voksede indtil den kulminerede i slutningen i krigen og ophørte kort efter at fjenden var blevet interneret i fangelejre.<sup id="cite_ref-67" class="reference"><a href="#cite_note-67"><span class="cite-bracket">[</span>67<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Porinlyseonmurhat.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Porinlyseonmurhat.JPG/220px-Porinlyseonmurhat.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Porinlyseonmurhat.JPG/330px-Porinlyseonmurhat.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Porinlyseonmurhat.JPG/440px-Porinlyseonmurhat.JPG 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1536" /></a><figcaption>Rød terror illustreret med en avistegning</figcaption></figure> <p>Hovedparten af terroren på begge sider blev udført af "flyvende enheder". Det var kavalerienheder, som regel på 10-80 soldater i alderen 15 til 20, som var underlagt en erfaren ældre leders absolutte autoritet. Enhederne specialiserede sig i find-og-ødelæg operationer bag frontlinjerne både under og efter slagene, og er blevet betegnet som <a href="/wiki/D%C3%B8dspatrulje" title="Dødspatrulje">dødspatruljer</a>. De mindede om de tyske <i>Sturmbattalioner</i> og russiske <i>angrebsenheder</i> som blev opstillet under 1. verdenskrig. </p><p>De røde garder henrettede repræsentanter for økonomisk eller sociale elite i Finland, heriblandt politikere, godsejere, fabrikanter, politifolk, tjenestemænd, lærere, ledere og medlemmer af de hvide garder. Ti protestantiske præster og 90 moderate socialister fra arbejderbevægelsen blev også henrettet, men de var ikke hovedmålet for terroren. De to steder hvor den røde terror udfoldede sig mest var <a href="/w/index.php?title=Toijala&action=edit&redlink=1" class="new" title="Toijala (ikke skrevet endnu)">Toijala</a> og <a href="/w/index.php?title=Kouvola&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kouvola (ikke skrevet endnu)">Kouvola</a>, hvor 300–350 hvide blev henrettet mellem februar og april 1918. </p><p>De hvide garder henrettede røde garder og partiledere, socialdemokratiske parlamentsmedlemmer og lokale røde embedsapparater, medlemmer af røde domstole og politi, samt almindelige soldater fra de røde garder og de som havde deltaget på en eller anden måde i den røde terror. Mens den hvide terror var på sit højdepunkt i slutningen af april og starten af maj blev der daglig henrettet 200 røde. Den hvide terror ramte især de russiske soldater, som kæmpede med de røde garder. </p><p>I alt blev 1.400-1.650 hvide henrettet under den røde terror mens 7.000–10.000 blev henrettet under den hvide terror. De hvide ofre kendes ganske nøje, mens der er spørgsmål og fortsat usikkerhed om de røde ofre for terroren - mestendels fordi der sås tvivl om der var tale om "terror" eller decideret konsekvens af kamphandlinger og straf for begåede terrorhandlinger. Det står uklart hvilke af ofrene der døde under slagene, og hvilke der blev henrettet umiddelbart efter. Sammen med de rødes oplevelser i fangelejrene senere i 1918 afstedkom terroren de dybeste sår og ar efter borgerkrigen blandt hovedparten af finnerne uanset deres politiske tilhørsforhold. Det står også klart, at en del af de som gennemførte terroren blev alvorligt traumatiserede, et fænomen som senere er veldokumenteret.<sup id="cite_ref-68" class="reference"><a href="#cite_note-68"><span class="cite-bracket">[</span>68<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Afslutningen">Afslutningen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Afslutningen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Afslutningen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Efter nederlaget i Tampere og under truslen om invasion fra den tyske Ostsee-Division på sydkysten trak folkets delegation sig tilbage fra Helsinki til <a href="/wiki/Viipuri" class="mw-redirect" title="Viipuri">Viipuri</a> den 8. april. Efter tabet af Helsinki flygtede hovedparten videre til Petrograd den 25. april 1918. Kun <a href="/wiki/Edvard_Gylling" title="Edvard Gylling">Edvard Gylling</a> blev ved sine krigere. Den røde ledelses flugt forbitrede de røde soldater. I slutningen af april forsøgte tusinder af dem, uden egentlig ledelse, at flygte fra Finland til Petrograd, men hovedparten af de flygtende blev belejret af de hvide og de tyske tropper. De røde overgav sig den 1.-2. maj i <a href="/wiki/Lahti" title="Lahti">Lahti</a>-området. De lange karavaner af røde indeholdt både kvinder og børn, som oplevede en desperat kaotisk flugt med adskillige døde som følge af fjendtlige angreb. Det var "en tårernes vej" for de røde, men for de hvide var den lange fjendtlige karavane en sejrsscene. De røde garders sidste bastion i det sydøstlige Finland, området mellem <a href="/w/index.php?title=Kouvola&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kouvola (ikke skrevet endnu)">Kouvola</a> og <a href="/wiki/Kotka" title="Kotka">Kotka</a>, faldt den 5. maj. Borgerkrigen i 1918 sluttede den 15. maj da de hvide overtog <a href="/w/index.php?title=Fort_Ino&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fort Ino (ikke skrevet endnu)">Ino</a>, en russisk kystartilleribase på det <a href="/wiki/Karelske_n%C3%A6s" title="Karelske næs">Karelske næs</a> fra russiske tropper. Det hvide Finland og general Mannerheim fejrede sejren med en stor militærparade i Helsinki den 16. maj 1918.<sup id="cite_ref-69" class="reference"><a href="#cite_note-69"><span class="cite-bracket">[</span>69<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De røde garder var blevet besejret. Den finske arbejderbevægelse havde tabt borgerkrigen. Adskillige af dens militære ledere begik selvmord og hovedparten af de røde blev interneret i fangelejre. Vaasa-senatet vendte tilbage til Helsinki den 4. maj 1918, men hovedstaden var under den tyske hærs kontrol. Det hvide Finland var blevet et protektorat under det tyske kejserrige. General <a href="/wiki/R%C3%BCdiger_von_der_Goltz" title="Rüdiger von der Goltz">Rüdiger von der Goltz</a> blev kaldt "den sande regent i Finland." Der blev ikke indgået en våbenstilstand eller forhandlet fred mellem de hvide og de røde, og der blev aldrig underskrevet en officiel fredsaftale som kunne afslutte den finske borgerkrig.<sup id="cite_ref-70" class="reference"><a href="#cite_note-70"><span class="cite-bracket">[</span>70<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Efterspil">Efterspil</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Efterspil" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Efterspil"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <table class="wikitable" border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" align="right" style="margin-left: 1em; text-align: right;"> <tbody><tr> <th colspan="5">Tabte menneskeliv </th></tr> <tr> <th style="text-align: left;">Dødsårsag</th> <th>Røde</th> <th>Hvide</th> <th>Andre</th> <th>I alt </th></tr> <tr> <td style="text-align: left;">Dræbt i kamp </td> <td>5.199 </td> <td>3.414 </td> <td>790 </td> <td>9.403 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left;">Henrettet, skudt, myrdet </td> <td>7.370 </td> <td>1.424 </td> <td>926 </td> <td>9.720 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left;">Død i fangelejr </td> <td>11.652 </td> <td>4 </td> <td>1.790 </td> <td>13.446 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left;">Død efter løsladelse fra lejr </td> <td>607 </td> <td>- </td> <td>6 </td> <td>613 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left;">Savnede </td> <td>1.767 </td> <td>46 </td> <td>380 </td> <td>2.193 </td></tr> <tr> <td style="text-align: left;">Andre årsager </td> <td>443 </td> <td>291 </td> <td>531 </td> <td>1.265 </td></tr> <tr> <th style="text-align: left;">I alt </th> <th>27.038 </th> <th>5.179 </th> <th>4.423 </th> <th>36.640 </th></tr> <tr> <td colspan="5" style="text-align: left;"><small><i>Kilde: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://vesta.narc.fi/cgi-bin/db2www/sotasurmaetusivu/stat2">National Archive</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150310022523/http://vesta.narc.fi/cgi-bin/db2www/sotasurmaetusivu/stat2">Arkiveret</a> 10. marts 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></i></small> </td></tr></tbody></table> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Civil_War_Prison_Camp_in_Helsinki.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2a/Civil_War_Prison_Camp_in_Helsinki.png/220px-Civil_War_Prison_Camp_in_Helsinki.png" decoding="async" width="220" height="162" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2a/Civil_War_Prison_Camp_in_Helsinki.png/330px-Civil_War_Prison_Camp_in_Helsinki.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2a/Civil_War_Prison_Camp_in_Helsinki.png/440px-Civil_War_Prison_Camp_in_Helsinki.png 2x" data-file-width="3543" data-file-height="2608" /></a><figcaption>Fangelejr i <a href="/wiki/Suomenlinna" title="Suomenlinna">Suomenlinna</a>, Helsinki. Over 11.000 mennesker døde i sådanne lejre af sult, sygdom og henrettelser.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Den_bitre_arv">Den bitre arv</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Den bitre arv" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Den bitre arv"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Borgerkrigen var en katastrofe for Finland. Næsten 37.000 mennesker omkom, heraf 5.900 (16%) i alderen 14-20 år og de yngste ofre i kampene og ved terroren var mellem 8 og 10 år. Kun omkring 10.000 døde på slagmarkerne, mens de fleste døde under terrorkampagnerne og de frygtelige forhold i fangelejrene. Hertil kom, at omkring 20.000 børn blev forældreløse. Mere end 1% af landets samlede befolkning omkom. Mange som havde støttet de røde flygtede til Rusland ved krigens slutning og umiddelbart efter. Den traumatiske borgerkrig skabte bitterhed, frygt, had og et ønske om hævn, og forøgede splittelsen indenfor det finske samfund, hvor en del finner betragtede sig som "borgere i to nationer".<sup id="cite_ref-71" class="reference"><a href="#cite_note-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Krigen i 1918 førte også til opløsning indenfor både de socialistiske og de ikke-socialistiske grupperinger. Det politiske magtskifte mod højre førte til strid mellem konservative og liberale om den bedste styreform i Finland. De konservative krævede monarki og begrænset parlamentarisme, mens de liberale krævede en finsk republik med fuldt demokrati og socialreformer. I striden retfærdiggjorde begge sider deres synspunkt med både politiske og juridiske årsager. Monarkisterne hævdede, at forfatningsloven fra 1772, dvs. mens Finland stadig var en del af Sverige, stadig var i kraft, mens uafhængighedserklæringen fra 6. december 1917 kun fastlagde "et princip om republik" og at forfatningen skulle ændres med udgangspunkt i denne lov. De foreslog en moderniseret monarkisk forfatning for Finland. Republikanerne hævdede at loven fra 1772 havde mistet sin gyldighed ved februarrevolutionen og at den russiske zars autoritet var blevet overtaget af det finske parlament ved dens proklamation af 15. november 1917 og at en finsk republik var blevet godkendt med uafhængighedserklæringen. Republikanerne kunne udskyde behandlingen af monarkisternes forslag i parlamentet, og i den sidste ende blev der ikke vedtaget en ny monarkistisk forfatning i Finland. Derfor anvendte monarkisterne direkte loven fra 1772 til at udvælge en ny konge. </p><p>En vigtig konsekvens af krigen i 1918 var splittelsen af den finske arbejderbevægelse i tre dele: moderate Socialdemokrater og venstreorienterede socialister i Finland samt kommunister, som var i eksil i Sovjetunionen med støtte fra bolsjevikkerne. Det socialdemokratiske parti holdt sit første officielle partimøde efter borgerkrigen den 25. december 1918 og partiet proklamerede at den bekendte sig til parlamentariske metoder og der blev sammensat et moderat politisk program. Socialdemokraterne tog afstand fra bolsjevisme og kommunisme. Lederne af de røde i Finland, der var flygtet til den Russiske Føderative Sovjetrepublik, grundlagde Finlands kommunistiske parti i Moskva den 29. august 1918. Efter magtkampen i 1917 og den blodige borgerkrig, erklærede de tidligere fennomaner og socialdemokrater, som havde støttet de "ultrademokratiske" metoder i det røde Finland, at de nu havde tilsluttet sig den revolutionære bolsjevisme-kommunisme og proletariatets diktatur under ledelse af V.I. Lenin.<sup id="cite_ref-72" class="reference"><a href="#cite_note-72"><span class="cite-bracket">[</span>72<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Et nyt konservativt senat, med et monarkistisk flertal, tog magten under <a href="/wiki/Juho_Kusti_Paasikivi" title="Juho Kusti Paasikivi">Juho Kusti Paasikivi</a> i maj 1918. Alle parlamentsmedlemmer, der havde taget del i revolten blev fjernet fra deres pladser. Herefter var der kun en socialdemokrat tilbage, som senere fik selskab af to mere. Som følge heraf blev parlamentet kaldt et "restparlament."<sup id="cite_ref-73" class="reference"><a href="#cite_note-73"><span class="cite-bracket">[</span>73<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Udenrigspolitisk havde <a href="/wiki/Brest-Litovsk-freden" title="Brest-Litovsk-freden">Brest-Litovsk-freden</a> af 3. marts 1918 placeret det hvide Finland i det tyske kejserriges indflydelsessfære. Ved aftalerne, som den 7. marts 1918 blev indgået med Tyskland havde Finland til gengæld for militær støtte bundet sig politisk, økonomisk og militært til Tyskland. Finnerne havde aktivt søgt tysk militær støtte og i slutningen af maj bad senatet de tyske tropper om at blive i landet. Tyskland foreslog en ny militærpagt i sommeren 1919 som led i en plan om at sikre fødevarer til tyskerne og råmaterialer til industrien fra Østeuropa og stramme deres kontrol over Rusland. </p><p>General Mannerheim tog sin afsked den 25. maj efter uenighed med senatet om tysk overherredømme over landet og om hans planlagte angreb mod Petrograd for at slå bolsjevikkerne tilbage og erobre Russisk Karelen. Tyskerne var imod disse angreb, da de stred med fredsaftalerne, de havde indgået med Rusland. Den 9. oktober, under pres fra Tyskland, valgte det monarkistiske senat og restparlamentet en tysk prins <a href="/wiki/Frederik_Karl_af_Hessen" class="mw-redirect" title="Frederik Karl af Hessen">Frederik Karl af Hessen</a>, som var svoger til den tyske kejser <a href="/wiki/Wilhelm_2._af_Tyskland" title="Wilhelm 2. af Tyskland">Wilhelm 2.</a>, til at blive <a href="/w/index.php?title=Kongeriget_Finland_(1918)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongeriget Finland (1918) (ikke skrevet endnu)">finsk konge</a>. I den sidste ende havde general <a href="/wiki/R%C3%BCdiger_von_der_Goltz" title="Rüdiger von der Goltz">Rüdiger von der Goltz</a> været i stand til at udnytte magttomrummet og den politiske splittelse i Finland til fordel for det tyske kejserrige. Alle disse tiltag indskrænkede finsk suverænitet. Finnerne på både højre og venstre fløj havde opnået uafhængighed den 6. december 1917 uden magtanvendelse, men kompromitterede herefter uafhængigheden ved at tillade tyskerne uden videre at komme ind i landet under borgerkrigen.<sup id="cite_ref-74" class="reference"><a href="#cite_note-74"><span class="cite-bracket">[</span>74<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De økonomiske betingelser i landet var blevet svækket så drastisk at man først nåede op på niveauet fra før konflikten i 1925. Den mest akutte krise var manglen på fødevarer, som allerede havde optrådt i 1917, om end man dengang havde undgået hungersnød i det sydlige Finland. Borgerkrigen ville ifølge lederne af såvel de hvide som de røde løse alle tidligere problemer. I stedet førte den også til sult i det sydlige Finland. I slutningen af 1918 appellerede den finske politiker <a href="/w/index.php?title=Rudolf_Holsti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rudolf Holsti (ikke skrevet endnu)">Rudolf Holsti</a> om hjælp fra <a href="/wiki/Herbert_Hoover" title="Herbert Hoover">Herbert Hoover</a>, den amerikanske formand for <a href="/w/index.php?title=Komiteen_for_hj%C3%A6lp_til_Belgien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Komiteen for hjælp til Belgien (ikke skrevet endnu)">Komiteen for hjælp til Belgien</a>: Hoover sørgede for skibe med mad og overtalte <a href="/wiki/Ententen" class="mw-redirect" title="Ententen">Ententen</a> til at lempe deres blokade af <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a>, som havde hindret fødevareforsyninger i at komme til Finland.<sup id="cite_ref-75" class="reference"><a href="#cite_note-75"><span class="cite-bracket">[</span>75<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Fangelejre">Fangelejre</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Fangelejre" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Fangelejre"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den hvide armé og de tyske tropper havde taget omkring 80.000 røde til fange ved krigens slutning den 5. maj 1918. Da den hvide terror var ophørt blev nogle få tusinde, fortrinsvis småbørn og kvinder, løsladt, så der var 74-76.000 fanger tilbage. Den første fangelejr lå på <a href="/wiki/Suomenlinna" title="Suomenlinna">Suomenlinna</a>, en ø ved Helsinki, ved <a href="/wiki/H%C3%A4meenlinna" title="Hämeenlinna">Hämeenlinna</a>, <a href="/wiki/Lahti" title="Lahti">Lahti</a>, <a href="/wiki/Riihim%C3%A4ki" title="Riihimäki">Riihimäki</a>, Tammisaari (<a href="/w/index.php?title=Eken%C3%A4s_(Finland)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ekenäs (Finland) (ikke skrevet endnu)">Ekenäs</a>), <a href="/wiki/Tampere" title="Tampere">Tampere</a> og <a href="/wiki/Viipuri" class="mw-redirect" title="Viipuri">Viipuri</a>. Senatet traf beslutning om at tilbageholde disse fanger indtil hver enkelt persons skyld kunne afgøres. En lov om et <i>Tribunal om forræderi</i> blev vedtaget den 29. maj efter lang debat mellem den hvide armé og Senatet om den rette retsform. Tribunatet opfyldte ikke alle standarder om neutral retsudøvelse på grund af den mentale atmosfære i det hvide Finland efter krigen. Omkring 70.000 røde blev dømt, fortrinsvis for meddelagtighed i forræderi. Hovedparten af dommene var imidlertid milde, og mange blev prøveløsladt. Omkring 555 personer blev dømt til døden og 113 blev henrettet. Retssagerne viste, at nogle uskyldige var blevet interneret.<sup id="cite_ref-76" class="reference"><a href="#cite_note-76"><span class="cite-bracket">[</span>76<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Sammen med den alvorlige fødevaremangel førte massefængslingerne til en høj dødelighed i lejrene og katastrofen blev forøget af en mentalitet med straf, vrede og ligegyldighed blandt sejrherrerne. Mange fanger følte at de var blevet ladt i stikken af deres egne ledere, som var flygtet til Rusland. Fangernes fysiske og mentale tilstand svækkedes hurtigt i maj hvor fødevareforsyningerne var blevet afbrudt under de røde garders kaotiske tilbagetrækning i april og et stort antal røde fanger var blevet sendt til dårligt organiserede fangelejre allerede i første halvdel af april i Tampere og Helsinki. Som følge heraf døde 2.900 af sult eller af sygdomme forårsaget af fejlernæring eller den <a href="/wiki/Spanske_syge" class="mw-redirect" title="Spanske syge">spanske syge</a> i juni, 5.000 i juli, 2.200 i august og 1.000 i september. Dødeligheden var højest i Tammisaari lejren med 34 %, mens den i de andre lå mellem 5-20%. I alt omkom 13.500 finner. De døde blev begravet i massegrave ved lejrene.<sup id="cite_ref-77" class="reference"><a href="#cite_note-77"><span class="cite-bracket">[</span>77<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Hovedparten af fangerne var blevet prøveløsladt eller benådet ved udgangen af 1918 efter ændringen i den politiske situation. Der var 6.100 røde fanger tilbage ved årets slutning, 4.000 ved udgangen af 1919 (3.000 blev benådet i januar 1920, samtidig med at borgerrettighederne blev givet tilbage til 40.000 fanger), 500 i 1923 og i 1927 blev de sidste 50 fanger benådet af den socialdemokratiske regering under <a href="/wiki/V%C3%A4in%C3%B6_Tanner" title="Väinö Tanner">Väinö Tanner</a>. I 1973, betalte den finske regering erstatning til 11.600 personer, som havde været fængslet i lejrene efter borgerkrigen. Der kan peges på adskillige grunde til den langvarige og forholdsvis høje støtte til kommunismen i Finland. For venstrefløjen i borgerkrigsgenerationen var de traumatiske prøvelser i fangelejrene formentlig afgørende.<sup id="cite_ref-78" class="reference"><a href="#cite_note-78"><span class="cite-bracket">[</span>78<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kompromis">Kompromis</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Kompromis" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Kompromis"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Ligesom finnernes skæbne blev afgjort udenfor Finland i <a href="/wiki/Petrograd" class="mw-redirect" title="Petrograd">Petrograd</a> den <a href="/wiki/15._marts" title="15. marts">15. marts</a> <a href="/wiki/1917" title="1917">1917</a>, således blev den igen bestemt udenfor Finland den <a href="/wiki/11._november" title="11. november">11. november</a> <a href="/wiki/1918" title="1918">1918</a>, denne gang i <a href="/wiki/Berlin" title="Berlin">Berlin</a> da Tyskland erkendte sit nederlag i 1. verdenskrig. Det tyske kejserriges store planer var blevet knust, og revolutionen spredtes blandt det tyske folk på grund af mangel på mad, krigstræthed og nederlag i slagene på <a href="/wiki/Vestfronten" title="Vestfronten">vestfronten</a>. De tyske tropper forlod Helsinki den 16. december og prins Friedrich Karl, som endnu ikke var blevet kronet, forlod sin post den 20. december. Finlands status ændrede sig fra at være et monarkistisk protektorat under det tyske kejserrige til en uafhængig demokratisk republik hvor civilsamfundet var under modernisering. Regeringssystemet, <a href="/wiki/Finlands_grundlov" title="Finlands grundlov">Finlands grundlov</a>, blev godkendt den <a href="/wiki/17._juli" title="17. juli">17. juli</a> <a href="/wiki/1919" title="1919">1919</a>. </p><p>De første lokalvalg med almindelig valgret blev afholdt mellem den 17. og 28. december 1918, og det første parlamentsvalg efter borgerkrigen afholdtes den <a href="/wiki/3._marts" title="3. marts">3. marts</a> 1919. <a href="/wiki/De_forenede_Stater" class="mw-redirect" title="De forenede Stater">De forenede Stater</a> og <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a> anerkendte Finlands uafhængighed den 6.–7. maj 1919. Vestmagterne krævede etablering af demokratiske republikker i efterkrigstidens Europa for at lægge en dæmper på de mange revolutionære bevægelser i Europa. Den finsk-russiske <a href="/wiki/Freden_i_Tartu_(Sovjetunionen%E2%80%93Finland)" class="mw-redirect" title="Freden i Tartu (Sovjetunionen–Finland)">fred i Tartu)</a>, som blev underskrevet den <a href="/wiki/14._oktober" title="14. oktober">14. oktober</a> <a href="/wiki/1920" title="1920">1920</a> sigtede mod at stabilisere de politiske relationer og fastlægge grænsen mellem det tidligere storfyrstendømme og dets hovedland.<sup id="cite_ref-79" class="reference"><a href="#cite_note-79"><span class="cite-bracket">[</span>79<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Finnish_Civil_War_Memorial_Antrea.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2a/Finnish_Civil_War_Memorial_Antrea.jpg/220px-Finnish_Civil_War_Memorial_Antrea.jpg" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2a/Finnish_Civil_War_Memorial_Antrea.jpg/330px-Finnish_Civil_War_Memorial_Antrea.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2a/Finnish_Civil_War_Memorial_Antrea.jpg/440px-Finnish_Civil_War_Memorial_Antrea.jpg 2x" data-file-width="1536" data-file-height="2048" /></a><figcaption>Mindesmærke over borgerkrigen.</figcaption></figure> <p>Efter borgerkrigen skrev <a href="/w/index.php?title=V%C3%A4in%C3%B6_Voionmaa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Väinö Voionmaa (ikke skrevet endnu)">Väinö Voionmaa</a>, en moderat socialdemokrat i begyndelsen af 1919: "De som stadig tror på en fremtid for denne nation må have en usædvanlig stærk tro. Dette unge uafhængige land har mistet næsten alt på grund af krigen ..." Han var en meget betydningsfuld ledsager for lederen af det reformerede socialdemokratiske parti <a href="/wiki/V%C3%A4in%C3%B6_Tanner" title="Väinö Tanner">Väinö Tanner</a>. I april 1918 skrev en socialliberal ikke-socialist, den senere finske præsident <a href="/wiki/Kaarlo_Juho_St%C3%A5hlberg" title="Kaarlo Juho Ståhlberg">Kaarlo Juho Ståhlberg</a>, der blev valgt den 25. juli 1919: "Det haster med at få livet og udviklingen i dette land tilbage på det stor som vi allerede havde nået i 1906 men som krigens omvæltninger har bragt os bort fra." Han blev støttet af <a href="/w/index.php?title=Santeri_Alkio&action=edit&redlink=1" class="new" title="Santeri Alkio (ikke skrevet endnu)">Santeri Alkio</a>, lederen af agrarforbudnet. Alkios partikammerat <a href="/wiki/Ky%C3%B6sti_Kallio" title="Kyösti Kallio">Kyösti Kallio</a> holdt sin <i>Nivalatale</i> den 5. maj 1918, hvor han sagde: "Vi må genopbygge en finsk nation, som ikke er delt i røde og hvide .... Vi må grundlægge en demokratisk finsk republik, hvor alle finner kan føle at de er sande borgere og medlemmer af dette samfund." </p><p>I den sidste ende fulgte mange af de moderate finske konservative tankegangen hos <a href="/w/index.php?title=Lauri_Ingman&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lauri Ingman (ikke skrevet endnu)">Lauri Ingman</a>, som i foråret 1918 skrev: "En politisk drejning længere mod højre vil ikke hjælpe os nu. I stedet vil den styrke støtten til socialismen i dette land."<sup id="cite_ref-80" class="reference"><a href="#cite_note-80"><span class="cite-bracket">[</span>80<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Sammen med andre tolerante finner opbyggede det nye partnerskab et finsk kompromis, som med tiden sikrede et stabilt og bredt parlamentarisk demokrati. Dette kompromis var baseret både på det røde Finlands nederlag i borgerkrigen og det faktum at de fleste af det hvide Finlands politiske mål ikke var blevet opfyldt. Efter at de fremmede tropper havde forladt Finland mistede de militante blandt de røde og de hvide deres opbakning, mens den kulturelle og nationale integritet, som havde hersket før 1918, vendte tilbage. Svækkelsen af både Tyskland og Rusland efter 1. verdenskrig gjorde det muligt at gennemføre et internt finsk politisk og socialt kompromis. Forsoningen førte til en langsom og smertefuld men støt national samling. Til sidst blev magttomrummet i 1917-1919 afløst af et finsk kompromis. </p><p>Fra 1919 til <a href="/wiki/1991" title="1991">1991</a> modstod det finske demokrati og uafhængighed alle udfordringer fra højre- og venstreradikalisme, krisen under <a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">2. verdenskrig</a> og presset fra <a href="/wiki/Sovjetunionen" title="Sovjetunionen">Sovjetunionen</a> under <a href="/wiki/Den_kolde_krig" title="Den kolde krig">Den kolde krig</a>.<sup id="cite_ref-81" class="reference"><a href="#cite_note-81"><span class="cite-bracket">[</span>81<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="I_kulturen">I kulturen</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: I kulturen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: I kulturen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den første almindeligt værdsatte bog i Finland om krigen <i>Den fromme elendighed</i> (<a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>: <i>Hurskas kurjuus</i>), blev skrevet <a href="/wiki/Nobelprisen_i_litteratur" title="Nobelprisen i litteratur">Nobelprismodstageren i litteratur</a> <a href="/w/index.php?title=Frans_Emil_Sillanp%C3%A4%C3%A4&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frans Emil Sillanpää (ikke skrevet endnu)">Frans Emil Sillanpää</a> i 1919. Mellem 1959 og 1962 beskrev <a href="/wiki/V%C3%A4in%C3%B6_Linna" title="Väinö Linna">Väinö Linna</a>, i sin <a href="/wiki/Trilogi" title="Trilogi">trilogi</a> <i>Under nordstjernen</i> (<a href="/wiki/Finsk_(sprog)" title="Finsk (sprog)">finsk</a>: <i>Täällä Pohjantähden alla</i>) borgerkrigen og 2. verdenskrig set fra det almindelige folks synsvinkel. Digteren <a href="/w/index.php?title=Bertel_Gripenberg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bertel Gripenberg (ikke skrevet endnu)">Bertel Gripenberg</a>, som havde meldt sig frivilligt til den hvide armé, hyldede dens sag i <i>Den store tid</i> (<a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>: <i>Den stora tiden</i>) i 1928. <a href="/w/index.php?title=Viljo_Kajava&action=edit&redlink=1" class="new" title="Viljo Kajava (ikke skrevet endnu)">Viljo Kajava</a>, som havde oplevet rædslerne under <a href="/wiki/Slaget_om_Tampere" class="mw-redirect" title="Slaget om Tampere">slaget om Tampere</a> som 9-årig gav en <a href="/wiki/Pacifisme" title="Pacifisme">pacifistisk</a> vinkel på borgerkrigen i sine <i>Digte fra Tampere 1918</i> i 1960'erne. Også <a href="/wiki/Kjell_West%C3%B6" title="Kjell Westö">Kjell Westös</a> episke roman <i>Der hvor vi gik engang</i> (<a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a>: <i>Där vi en gång gått</i>) handler om den finske borgerkrig ved at følge individer og familier på både den røde og den hvide side før, under og efter krigen. </p><p>Den fjerde episode i den danske filminstruktør <a href="/wiki/Carl_Th._Dreyer" title="Carl Th. Dreyer">Carl Th. Dreyers</a> <a href="/wiki/Stumfilm" title="Stumfilm">stumfilm</a> <i><a href="/wiki/Blade_af_Satans_bog" title="Blade af Satans bog">Blade af Satans bog</a></i> fra 1921 foregår under den finske borgerkrig. Filmen er klart på <i>De Hvides</i> side. </p><p>Den danske dokumentarfilm <a href="/wiki/Springet_(dokumentarfilm)" title="Springet (dokumentarfilm)">Springet</a> fra 2017 skildrer <a href="/wiki/Peter_de_Hemmer_Gudme" title="Peter de Hemmer Gudme">Peter de Hemmer Gudme</a> der var frivillig på de hvides side. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også"><span id="Se_ogs.C3.A5"></span>Se også</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Se også"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Finske_krig" class="mw-redirect" title="Finske krig">Finske krig</a></li> <li><a href="/wiki/Finlands_historie" title="Finlands historie">Finlands historie</a></li> <li><a href="/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen" title="Fortsættelseskrigen">Fortsættelseskrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Lotta_Sv%C3%A4rd" title="Lotta Svärd">Lotta Svärd</a></li> <li><a href="/wiki/Vinterkrigen" title="Vinterkrigen">Vinterkrigen</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-Strength-1"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Strength_1-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Strength_1-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFArimo1991">Arimo 1991</a>, <a href="#CITEREFManninen1992–1993_II">Manninen & 1992–1993 II</a>, s. 131, 145, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 107</span> </li> <li id="cite_note-Casualties-2"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Casualties_2-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Casualties_2-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFManninen1992–1993">Manninen 1992–1993</a>, <a href="#CITEREFPaavolainen1966">Paavolainen 1966</a>, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 191, 453, <a href="#CITEREFWesterlund2004a">Westerlund 2004a</a></span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFHämäläinen1974">Hämäläinen 1974</a>, s. 117–125, <a href="#CITEREFUpton1980b">Upton 1980b</a>, <a href="#CITEREFWesterlund2004a">Westerlund 2004a</a></span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 230–264</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 185–196, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 11–13, 152–156, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 230–264, <a href="#CITEREFHaapala2008">Haapala 2008</a>, s. 255–261</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 109–114, 195–263, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 185–196, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 11–13, 152–156</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFHaapala2008">Haapala 2008</a>, s. 255–261</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 227–446, <a href="#CITEREFManninen1995">Manninen 1995</a>, s. 21–32, <a href="#CITEREFTikka2009b">Tikka 2009b</a>, s. 226–245</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 434–435, <a href="#CITEREFYlikangas1986">Ylikangas 1986</a>, s. 163–172, Manninen, T. 1992 in; Manninen, O. ed., part I pp. 346–395 and pp. 398–433, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 223–225, 237–243, <a href="#CITEREFVares1998">Vares 1998</a>, s. 56–137, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 264–291, <a href="#CITEREFHaapala2008">Haapala 2008</a>, s. 255–261</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">Den finske borgerkrig er også blevet kaldt <i>Frihedskrigen,</i> <i>Broderkrigen,</i> <i>Klassekrigen,</i> <i>Den røde Opstand</i> og <i>Den finske revolution.</i> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.uta.fi/koskivoimaa/valta/1918-40/luokkasota.htm">Haapala 1993</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071128061700/http://www.uta.fi/koskivoimaa/valta/1918-40/luokkasota.htm">Arkiveret</a> 28. november 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a href="#CITEREFManninen1993">Manninen 1993</a>, <a href="#CITEREFYlikangas1993b">Ylikangas 1993b</a>, <a href="#CITEREFLackman2000">Lackman 2000</a>, <a href="#CITEREFPeltonen2003">Peltonen 2003</a>, s. 307–325</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 85–100, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 241–256, <a href="#CITEREFTikka2006">Tikka 2006</a>, s. 11–13, <a href="#CITEREFHaapala2009">Haapala 2009</a>, s. 395–404</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 62–144, <a href="#CITEREFApunen1987">Apunen 1987</a>, s. 47–404, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 11–13, 152–156, <a href="#CITEREFMeinander1999">Meinander 1999</a>, s. 11–52, <a href="#CITEREFLackman2000">Lackman 2000</a>, s. 54–64, <a href="#CITEREFLackman2009">Lackman 2009</a>, s. 48–57</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 13–15, 30–32, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 110–114, 150–196, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 11–13, 152–156, <a href="#CITEREFLackman2000">Lackman 2000</a>, <a href="#CITEREFJutikkalaPirinen2003">Jutikkala & Pirinen 2003</a>, s. 397, <a href="#CITEREFMeinander2006">Meinander 2006</a>, s. 93–119, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 81–148, 264–282</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 13–15, 30–32, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 110–114, 150–196, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 11–13, 152–156, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 483–524, <a href="#CITEREFJussilaHentiläNevakivi1999">Jussila, Hentilä & Nevakivi 1999</a>, <a href="#CITEREFLackman2000">Lackman 2000</a>, <a href="#CITEREFJutikkalaPirinen2003">Jutikkala & Pirinen 2003</a>, s. 397, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 81–148, 264–282, <a href="#CITEREFSoikkanen2008">Soikkanen 2008</a>, s. 45–94</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFYlikangas1986">Ylikangas 1986</a>, s. 163–188, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 29–35, <a href="#CITEREFOlkkonen2003">Olkkonen 2003</a>, s. 465–475</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text">I modsætning til udviklingen i Centraleuropa og selve Rusland indebar den regerende klasses politik (og det vil i dette tilfælde sige finsk-svenskerne) at den økonomiske, politiske og sociale autoritet i de finske stænder ikke var baseret på tydeligt <a href="/wiki/Feudalt_samfund" class="mw-redirect" title="Feudalt samfund">feudalt landejerskab</a> og kapital. I stedet var der frie bønder som ikke havde været fæstebønder og stændernes magt var knyttet til sammenhængen mellem staten og industrialiseringen. Socialismen især var en antitese til stændersystemet, <a href="#CITEREFHaapala1986">Haapala 1986</a>, <a href="#CITEREFApunen1987">Apunen 1987</a>, s. 73–133, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 85–100, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 40–46, 62–66, 105–108, 254–256, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 250–288, 416–449, <a href="#CITEREFKalela2008a">Kalela 2008a</a>, s. 15–30, <a href="#CITEREFKalela2008b">Kalela 2008b</a>, s. 31–44</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text">Venstrefløjens voksende politiske magt tiltrak en del af den finske intelligentsia, fortrinsvis fennomaner -- radikale fennomaner fra det gamle finske parti -- til arbejderbevægelsen: Edvard Gylling, Otto-Ville Kuusinen, Kullervo Manner, Hilja Pärssinen, Hannes Ryömä, Yrjö Sirola, Väinö Tanner, Karl H. Wiik, Elvira Willman, Väinö Voionmaa, Sulo Vuolijoki (som kaldtes "November 1905 socialister"), <a href="#CITEREFHaapala1992">Haapala 1992</a>, s. 227–249, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 62–69, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 250–288, 428–439, Nygård 2003; i Zetterberg S. (ed.) Suomen historian pikkujättiläinen pp. 553-565, Mickelsson 2007.</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">Magtkampen mellem 1880-1905 om stemmeret optrådte både i stænderforsamlingen mellem bønder og kirkefolk på den ene side og adel og borgere på den anden og som en strid mellem det svenske og finske sprogs dominerende stilling, og mellem adel og borgere mod arbejderbevægelsen, hvor bønder og kirkelige støttede kravet om almindelig stemmeret da det ville forøge den finsktalende befolkningsgruppes magt i stænderne, <a href="#CITEREFApunen1987">Apunen 1987</a>, s. 242–250, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 85–100, 101–127, 150–151, <a href="#CITEREFHaapala1992">Haapala 1992</a>, s. 227–249, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 49–77, 218–225, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 289–309, 416–449, <a href="#CITEREFVares1998">Vares 1998</a>, s. 38–55, <a href="#CITEREFOlkkonen2003">Olkkonen 2003</a>, s. 517–521, <a href="#CITEREFKalela2008a">Kalela 2008a</a>, s. 15–30, <a href="#CITEREFKalela2008b">Kalela 2008b</a>, s. 31–44, <a href="#CITEREFTikka2009a">Tikka 2009a</a>, s. 12–75.</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFApunen1987">Apunen 1987</a>, s. 242–250, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 85–100, 101–127, 150–151, <a href="#CITEREFAlapuro1992">Alapuro 1992</a>, s. 251–267, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 230–232, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 450–482, <a href="#CITEREFVares1998">Vares 1998</a>, s. 62–78, <a href="#CITEREFJutikkalaPirinen2003">Jutikkala & Pirinen 2003</a>, s. 372–373, 377, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 244–263, <a href="#CITEREFKalela2008b">Kalela 2008b</a>, s. 31–44</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 51–54, <a href="#CITEREFYlikangas1986">Ylikangas 1986</a>, s. 163–164, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 230–243</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text"> Der var kun nogle få bolsjevistiske socialister i Finland. Bolsjevisme var mere populær blande finske industriarbejdere, som var flyttet til Petrograd for at arbejde i slutningen af det 19. århundrede. <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 56–59, 142–147</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 109, 195–263, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 143–149, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 11–14</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKirby2006">Kirby 2006</a>, s. 150</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 221, 232–235</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 95–98, 109–114, <a href="#CITEREFYlikangas1986">Ylikangas 1986</a>, s. 165–167, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 163–164, 192, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 155, 197, 203–225</span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 163–194, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 158–162, 195–196, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 35, 37, 39, 40, 50, 52</span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 163–194, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 158–162, 195–196, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 35, 37, 39, 40, 50, 52, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 229–245, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 487–524, <a href="#CITEREFKalela2008b">Kalela 2008b</a>, s. 31–44, <a href="#CITEREFKalela2008c">Kalela 2008c</a>, s. 95–109</span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 50, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 229–245, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 502–524, <a href="#CITEREFKalela2008b">Kalela 2008b</a>, s. 31–44, <a href="#CITEREFKalela2008c">Kalela 2008c</a>, s. 95–109</span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFEnckell1956">Enckell 1956</a>, <a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 163–194, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 158–162, 195–196, <a href="#CITEREFAlapuro1992">Alapuro 1992</a>, s. 251–267, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 35, 37, 39, 40, 50, 52, <a href="#CITEREFKettunen1994">Kettunen 1994</a>, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 229–245, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 502–524, <a href="#CITEREFKalela2008b">Kalela 2008b</a>, s. 31–44, <a href="#CITEREFKalela2008c">Kalela 2008c</a>, s. 95–109</span> </li> <li id="cite_note-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-30">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 195–230, <a href="#CITEREFYlikangas1986">Ylikangas 1986</a>, s. 166–167, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 237–243</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 195–230, <a href="#CITEREFLappalainen1981">Lappalainen 1981</a>, <a href="#CITEREFSalkola1985">Salkola 1985</a>, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 151–167, <a href="#CITEREFManninen1993">Manninen 1993</a>, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 237–243, <a href="#CITEREFHoppu2009b">Hoppu 2009b</a>, s. 112–143</span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 36, <a href="#CITEREFLackman2000">Lackman 2000</a>, s. 86–95, <a href="#CITEREFLackman2009">Lackman 2009</a>, s. 48–57</span> </li> <li id="cite_note-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-33">^</a></span> <span class="reference-text">De tyske rifler blev transporteret til Finland i 2. halvdel af februar 1918, <a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 264–342, 383–466, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 59, 62–63, 66, 68, 70, <a href="#CITEREFManninenT1993b">ManninenT 1993b</a>, s. 393–395, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 152–156, 235–243</span> </li> <li id="cite_note-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-34">^</a></span> <span class="reference-text"> Den russiske distriktskomite i Finland var den første som afviste den provisoriske regerings autoritet i begyndelsen af optoberopstanden. Lenin's pessimistiske kommentar den 27. januar 1918 til den finske bolsjevik <a href="/wiki/Eino_Rahja" title="Eino Rahja">Eino Rahja</a> som styrede de tog, som fragtede en stor sending russiske våben fra Petrograd til Viipuri er velkendt: "Nej kammerat Rahja, denne gang vinder du ikke dit felttog, fordi du har de finske socialdemokrater i Finland", <a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 264–342, <a href="#CITEREFKetola1987">Ketola 1987</a>, s. 368–384, <a href="#CITEREFRinta-Tassi,_Osmo_1989;_i:_Numminen,_J._et_al._(eds.)_Lenin_ja_Suomi_II,_pp._83–161.">Rinta-Tassi, Osmo 1989; i: Numminen, J. et al. (eds.) Lenin ja Suomi II, pp. 83–161.</a></span> </li> <li id="cite_note-35"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-35">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFSalkola1985">Salkola 1985</a>, <a href="#CITEREFManninenT1993ab">ManninenT & 1993ab</a>, s. 324–343, 393–395, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 282–291</span> </li> <li id="cite_note-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-36">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 317–342, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 151–171</span> </li> <li id="cite_note-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-37">^</a></span> <span class="reference-text">Indtil 1914 havde Finland eksporteret bearbejdede skov- og metalprodukter til Rusland, og træ og tømmer til Vesteuropa. 1. verdenskrig afskar eksporten vil Vesteuropa, og sendte handelen i retning af Rusland. I 1917 brød handelen med Rusland sammen, og efter 1919 lykkedes det finnerne at trænge ind på de vestlige markeder som følge af den store efterspørgsel på varer der efter 1. verdenskrig <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 89–100, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, <a href="#CITEREFMeinander2006">Meinander 2006</a>, s. 143–150, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 9–10, 269–276, <a href="#CITEREFKalela2008a">Kalela 2008a</a>, s. 15–30, <a href="#CITEREFKuisma2010">Kuisma 2010</a>, s. 13–81</span> </li> <li id="cite_note-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-38">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 73, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 236</span> </li> <li id="cite_note-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-39">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 343–382, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 189–192, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 78, <a href="#CITEREFManninen1993">Manninen 1993</a>, <a href="#CITEREFJutikkala1995">Jutikkala 1995</a>, s. 11–20, Uta.fi/Suomi80</span> </li> <li id="cite_note-40"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-40">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 258–261, 343–382, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 79, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 183–197</span> </li> <li id="cite_note-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-41">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 232</span> </li> <li id="cite_note-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-42">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 517–518, <a href="#CITEREFAlapuro1988">Alapuro 1988</a>, s. 185–196, <a href="#CITEREFYlikangas1993">Ylikangas 1993</a>, s. 15–24, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 221, 223–225, <a href="#CITEREFJutikkalaPirinen2003">Jutikkala & Pirinen 2003</a>, s. 389</span> </li> <li id="cite_note-43"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-43">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 390–500, <a href="#CITEREFLappalainen1981I">Lappalainen & 1981I</a>, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 80–87, <a href="#CITEREFManninenT1993c">ManninenT 1993c</a>, s. 398–432</span> </li> <li id="cite_note-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-44">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 471–515, <a href="#CITEREFLappalainen1981I">Lappalainen & 1981I</a>, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 85–89, <a href="#CITEREFManninenT1993c">ManninenT 1993c</a>, s. 398–432, <a href="#CITEREFWesterlund2004b">Westerlund 2004b</a>, s. 175–188, <a href="#CITEREFHoppu2009a">Hoppu 2009a</a>, s. 92–111</span> </li> <li id="cite_note-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-45">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 91–101</span> </li> <li id="cite_note-46"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-46">^</a></span> <span class="reference-text">Den ideologiske bagmand for de finske socialdemokrater, <a href="/wiki/Karl_Kautsky" title="Karl Kautsky">Karl Kautsky</a>, var modstander af den røde finske revolution. Til sidst havde Kautsky, som var en af Lenins modstandere, støttet en reformistisk politik. Hans budskab til Folkets delegation blev aldrig offentliggjort i det røde Finland, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 102, <a href="#CITEREFPiilonen1993">Piilonen 1993</a>, s. 486–627, <a href="#CITEREFJussilaHentiläNevakivi1999">Jussila, Hentilä & Nevakivi 1999</a>, s. 108, <a href="#CITEREFSuodenjoki2009a">Suodenjoki 2009a</a>, s. 246–269</span> </li> <li id="cite_note-47"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-47">^</a></span> <span class="reference-text">Den russiske bolsjevikkiske destriktskomite og de russiske røde tropper erklærede krig mod det hvide Finland efter at de hvide havde angrebet de russiske garnisoner i Finland. Efter Lenins sejr i den <a href="/wiki/Russiske_borgerkrig" class="mw-redirect" title="Russiske borgerkrig">russiske borgerkrig</a> og etableringen af <a href="/wiki/Russiske_SFSR" title="Russiske SFSR">Russiske SFSR</a> og den <a href="/wiki/R%C3%B8de_h%C3%A6r" class="mw-redirect" title="Røde hær">Røde hær</a> i <a href="/wiki/1920%27erne" title="1920'erne">1920'erne</a>, generobrede Rusland mange af de nationer, som var blevet uafhængige i 1918, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 255–278, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 94, 106, <a href="#CITEREFPietiäinen1992">Pietiäinen 1992</a>, s. 252–403, <a href="#CITEREFManninen1993">Manninen 1993</a>, <a href="#CITEREFManninen1995">Manninen 1995</a>, s. 21–32</span> </li> <li id="cite_note-48"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-48">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 383–457, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 62–64, <a href="#CITEREFManninen1995">Manninen 1995</a>, s. 21–32, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 516–524, <a href="#CITEREFVares1998">Vares 1998</a>, s. 38–46, 56–79, <a href="#CITEREFMeinander1999">Meinander 1999</a>, s. 11–52, <a href="#CITEREFLackman2000">Lackman 2000</a>, <a href="#CITEREFWesterlund2004b">Westerlund 2004b</a>, s. 175–188</span> </li> <li id="cite_note-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-49">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFPiilonen1993">Piilonen 1993</a>, s. 486–627</span> </li> <li id="cite_note-50"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-50">^</a></span> <span class="reference-text">Det oprindelige navn på toget, som blev bygget i 1915 til brug i 1. verdenskrig var <i>General Annenkov</i>, Eerola Jouni 2010; i Journal of Finnish Military history 29, pp 123-165</span> </li> <li id="cite_note-51"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-51">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFLappalainen1981II">Lappalainen & 1981II</a>, <a href="#CITEREFYlikangas1993a">Ylikangas 1993a</a>, s. 15–21, <a href="#CITEREFManninen1995">Manninen 1995</a>, s. 21–32, <a href="#CITEREFTikka2006">Tikka 2006</a></span> </li> <li id="cite_note-52"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-52">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 227–255, <a href="#CITEREFLappalainen1981II">Lappalainen & 1981II</a>, <a href="#CITEREFArimo1991">Arimo 1991</a>, s. 70–81, <a href="#CITEREFMarjomaa2004">Marjomaa 2004</a></span> </li> <li id="cite_note-53"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-53">^</a></span> <span class="reference-text">Mannerheim lovede personlig frihed til de samarbejdende officerer, mens mange af de som gjorde modstand mod de hvide blev henrettet under krigen. Russiske hærofficerer blev også henrettet af de røde. Nogle af de officerer, som hjalp de røde garder blev skudt på grund af nederlaget i slaget om Tampere, <a href="#CITEREFLappalainen1981I">Lappalainen & 1981I</a>, s. 154–176, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 265–278, <a href="#CITEREFManninen1995">Manninen 1995</a>, s. 21–32, <a href="#CITEREFWesterlund2004b">Westerlund 2004b</a>, <a href="#CITEREFTikka2006">Tikka 2006</a>, Hoppu, Tuomas 2008; i: Hoppu T et al. (eds.) Tampere 1918 pp. 188-199, <a href="#CITEREFHoppu2009b">Hoppu 2009b</a>, s. 112–143</span> </li> <li id="cite_note-54"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-54">^</a></span> <span class="reference-text">Den formentlig bedste russiske kampenhed, som kæmpede for de røde, var en 200 mand stærk enhed fra det lettiske finskytteregiment fra <a href="/w/index.php?title=Tuckum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tuckum (ikke skrevet endnu)">Tuckum</a>, som fra 7.-13. februar var indsat i <a href="/w/index.php?title=M%C3%A4ntyharju&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mäntyharju (ikke skrevet endnu)">Mäntyharju</a> området. Den forlod slagmarken i skuffelse over den dårlige koordination af de fælles operationer og den lave kampkraft i de røde garder, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 259–262, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 93, <a href="#CITEREFManninen1995">Manninen 1995</a>, s. 21–32, <a href="#CITEREFLackman2000">Lackman 2000</a></span> </li> <li id="cite_note-55"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-55">^</a></span> <span class="reference-text">Nogle frivillige tropper lod uventet fronten være ubemandet, f.eks. for at rejse hjem og hente det tøj, som den hvide hær ikke kunne levere. De kom senere tilbage til slagmarken, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 62–144, <a href="#CITEREFRoselius2006">Roselius 2006</a>, s. 151–160, <a href="#CITEREFTikka2006">Tikka 2006</a>, s. 25–30, <a href="#CITEREFLackman2009">Lackman 2009</a>, s. 48–57</span> </li> <li id="cite_note-56"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-56">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1980">Upton 1980</a>, s. 9–50, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 89, <a href="#CITEREFHaapala1993">Haapala 1993</a>, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 264–291, <a href="#CITEREFLackman2009">Lackman 2009</a>, s. 48–57</span> </li> <li id="cite_note-57"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-57">^</a></span> <span class="reference-text">Til sidst overtog de hvide Kalevankangas området den 28. marts. Selv om tabene under kampene den 3. april var noget højere end tabene den 28. marts, huskede både hvide og røde veteraner de blodige kampe i Kalevankangas som de værste. Det blev udkæmpet på et lille område under stadig kraftig beskydning, blandt gravsten og med mange unge mænd, som døde på gravene, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 317–368, <a href="#CITEREFAhto1993">Ahto 1993</a>, s. 180–445, <a href="#CITEREFYlikangas1993">Ylikangas 1993</a>, s. 103–295, 429–443, <a href="#CITEREFAunesluomaHäikiö1995">Aunesluoma & Häikiö 1995</a>, s. 92–97, <a href="#CITEREFHoppu2007">Hoppu 2007</a>, s. 12–35, <a href="#CITEREFHoppu2008">Hoppu 2008</a>, s. 96–161</span> </li> <li id="cite_note-58"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-58">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFLappalainen1981II">Lappalainen & 1981II</a>, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 424–446, <a href="#CITEREFAunesluomaHäikiö1995">Aunesluoma & Häikiö 1995</a>, s. 112, <a href="#CITEREFLackman2000">Lackman 2000</a>, <a href="#CITEREFHoppu2009c">Hoppu 2009c</a>, s. 199–223</span> </li> <li id="cite_note-59"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-59">^</a></span> <span class="reference-text">Den 7. marts gik de finske repræsentanter Hjelt og Erich ind på at man ville betale omkostningerne ved den tyske militærhjælp. <a href="#CITEREFArimo1991">Arimo 1991</a>, s. 8–18, 87–92, <a href="#CITEREFJussilaHentiläNevakivi1999">Jussila, Hentilä & Nevakivi 1999</a>, s. 117</span> </li> <li id="cite_note-60"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-60">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 62–144, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 108</span> </li> <li id="cite_note-61"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-61">^</a></span> <span class="reference-text">De svenske tropper blev tvunget til at forlade området i maj 1918, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, <a href="#CITEREFJussilaHentiläNevakivi1999">Jussila, Hentilä & Nevakivi 1999</a>, s. 117</span> </li> <li id="cite_note-62"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-62">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 369–424, <a href="#CITEREFArimo1991">Arimo 1991</a>, <a href="#CITEREFManninen1992–1993">Manninen 1992–1993</a>, <a href="#CITEREFLackman2009">Lackman 2009</a></span> </li> <li id="cite_note-63"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-63">^</a></span> <span class="reference-text">I begyndelsen acceptede de røde at overgive sig, og von Tshirsky planlagde at sende en mindre enhed med et militærorkester og et filmhold ind for symbolsk at befri Helsinki. Den kvindelige røde garde i Helsinki forsvarede <i>Vesilinna</i>, senere kaldet <a href="/w/index.php?title=Linnanm%C3%A4ki&action=edit&redlink=1" class="new" title="Linnanmäki (ikke skrevet endnu)">Linnanmäki</a>, men blev knust af Wolffbrigaden. Arrene efter granater og maskingeværkugler under slaget om Helsinki kan stadig ses på Pitkäsiltabroen, <a href="#CITEREFArimo1991">Arimo 1991</a>, s. 44–61, <a href="#CITEREFAhto1993">Ahto 1993</a>, s. 384–399, <a href="#CITEREFHelsingin_Sanomat_09.04.1993">Helsingin Sanomat 09.04. 1993</a>, s. B1-B2, <a href="#CITEREFAunesluoma_&_Häikiö1995">Aunesluoma & Häikiö 1995</a>, s. 100–102</span> </li> <li id="cite_note-64"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-64">^</a></span> <span class="reference-text">Den 31. december 1917 havde befolkningen i Åland erklæret (med et flertal på 57%) at de ønskede at slutte øerne til Sverige. Spørgsmålet om at kontrollere Åland blev til et stridspunkt mellem Sverige og Finland efter <a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrig</a>, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 990–120, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 79, 97, <a href="#CITEREFKlinge1997">Klinge 1997</a>, s. 483–524, <a href="#CITEREFHoppu2009b">Hoppu 2009b</a>, s. 130</span> </li> <li id="cite_note-65"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-65">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, <a href="#CITEREFUola1998">Uola 1998</a>, s. 11–30, <a href="#CITEREFTikka2009b">Tikka 2009b</a>, s. 226–245</span> </li> <li id="cite_note-Tikka_2004_452–460-66"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Tikka_2004_452–460_66-0">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFTikka2004">Tikka 2004</a>, s. 452–460, <a href="#CITEREFTikka2006">Tikka 2006</a>, s. 69–138, <a href="#CITEREFTikka2009b">Tikka 2009b</a>, s. 226–245</span> </li> <li id="cite_note-67"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-67">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFPaavolainen1966_and_1967">Paavolainen & 1966 and 1967</a>, <a href="#CITEREFManninen1992–1993">Manninen 1992–1993</a>, <a href="#CITEREFEerolaEerola1998">Eerola & Eerola 1998</a>, s. 59, 91, <a href="#CITEREFWesterlund2004a">Westerlund 2004a</a>, s. 15, <a href="#CITEREFTikka2009b">Tikka 2009b</a>, s. 226–245</span> </li> <li id="cite_note-68"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-68">^</a></span> <span class="reference-text">Antallet af røde ofre for den hvide terror vurderes til omkring 10.000 heriblandt 3-500 kvindelige soldater. Brugen af børnesoldater i dødspatruljerne var et kendetegn ved borgerkrigen, <a href="#CITEREFPaavolainen1966">Paavolainen 1966</a>, s. 183–208, <a href="#CITEREFPaavolainen1967">Paavolainen 1967</a>, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 121, 138, <a href="#CITEREFEerolaEerola1998">Eerola & Eerola 1998</a>, s. 59, 91, <a href="#CITEREFTikka2004">Tikka 2004</a>, s. 96–108, 214–291, <a href="#CITEREFWesterlund2004a">Westerlund 2004a</a>, s. 15, <a href="#CITEREFTikka2006">Tikka 2006</a>, s. 25–32,69–81,141–146,157–158, <a href="#CITEREFHuhta2009">Huhta 2009</a>, <a href="#CITEREFTikka2009b">Tikka 2009b</a>, s. 226–245</span> </li> <li id="cite_note-69"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-69">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 123–137</span> </li> <li id="cite_note-70"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-70">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 123–137, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, <a href="#CITEREFKolbe_&_Nyström2008">Kolbe & Nyström 2008</a>, s. 144–155</span> </li> <li id="cite_note-71"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-71">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 447–481, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 9–13, 212–217, <a href="#CITEREFPeltonen2003">Peltonen 2003</a>, s. 9–24, 214–220, 307–325, <a href="#CITEREFTikka2004">Tikka 2004</a>, s. 452–460, <a href="#CITEREFTikka2006">Tikka 2006</a>, s. 32–38, 209–223 <i><a rel="nofollow" class="external text" href="http://vesta.narc.fi/cgi-bin/db2www/sotasurmaetusivu/main?lang=en">War victims in Finland 1914–1920</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171020110741/http://vesta.narc.fi/cgi-bin/db2www/sotasurmaetusivu/main?lang=en">Arkiveret</a> 20. oktober 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></i></span> </li> <li id="cite_note-72"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-72">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 447–453, 480, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 136, 149, 152, 159, <a href="#CITEREFManninen1992–1993">Manninen 1992–1993</a>, <a href="#CITEREFVares1998">Vares 1998</a>, s. 38–115, 199–249, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 276–291, <a href="#CITEREFVares2009">Vares 2009</a>, s. 376–394</span> </li> <li id="cite_note-73"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-73">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFJussilaHentiläNevakivi1999">Jussila, Hentilä & Nevakivi 1999</a>, s. 121</span> </li> <li id="cite_note-74"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-74">^</a></span> <span class="reference-text">En yderligere, delvis hemmelig, tysk-russisk fredsaftale, som fastlagde den finsk-russiske grænse, blev underskrevet i Brest-Litovsk den 27. august 1918, <a href="#CITEREFRautkallio1977">Rautkallio 1977</a>, s. 377–390, <a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 447–453, 480, <a href="#CITEREFArimo1991">Arimo 1991</a>, s. 8–18, 87–92, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 136, 152, <a href="#CITEREFManninen1992–1993">Manninen 1992–1993</a>, <a href="#CITEREFVares1998">Vares 1998</a>, s. 38–115, 199–249, <a href="#CITEREFJussila2007">Jussila 2007</a>, s. 276–291</span> </li> <li id="cite_note-75"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-75">^</a></span> <span class="reference-text">Den finske økonomi voksede usædvanlig hurtigt mellem 1924 og 1939, trods en opbremsning under <a href="/wiki/Depressionen" title="Depressionen">depressionen</a> i 1929-1931, hvilket forøgede levestandarden markant for hovedparten af finnerne, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 157, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 9–13, 212–217, <a href="#CITEREFSaarikoski,_V._in:_PernaaNiemi2008">Saarikoski, V. in: Pernaa & Niemi 2008</a>, s. 115–131</span> </li> <li id="cite_note-76"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-76">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFPaavolainen1971">Paavolainen 1971</a>, <a href="#CITEREFKekkonen1991">Kekkonen 1991</a>, <a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 140, 142, <a href="#CITEREFJussilaHentiläNevakivi1999">Jussila, Hentilä & Nevakivi 1999</a>, s. 112, <a href="#CITEREFTikka2006">Tikka 2006</a>, s. 161–178, Uta.fi/Suomi80/Yhteiskunta/Valtiorikosoikeudet</span> </li> <li id="cite_note-77"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-77">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFPaavolainen1971">Paavolainen 1971</a>, <a href="#CITEREFManninen1992–1993">Manninen 1992–1993</a>, <a href="#CITEREFEerolaEerola1998">Eerola & Eerola 1998</a>, s. 114, 121, 123, <a href="#CITEREFWesterlund2004a">Westerlund 2004a</a>, s. 115–150, <a href="#CITEREFLinnanmäki2005">Linnanmäki 2005</a>, <a href="#CITEREFSuodenjoki2009b">Suodenjoki 2009b</a>, s. 335–355</span> </li> <li id="cite_note-78"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-78">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 447–481, <a href="#CITEREFJussilaHentiläNevakivi1999">Jussila, Hentilä & Nevakivi 1999</a>, s. 112, <a href="#CITEREFSuodenjoki2009b">Suodenjoki 2009b</a>, s. 335–355</span> </li> <li id="cite_note-79"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-79">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFKeränen1992">Keränen 1992</a>, s. 154, 171, <a href="#CITEREFManninen1992–1993">Manninen 1992–1993</a>, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 243–256, <a href="#CITEREFKalela2008c">Kalela 2008c</a>, s. 95–109, <a href="#CITEREFKuisma2010">Kuisma 2010</a>, s. 231–250</span> </li> <li id="cite_note-80"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-80">^</a></span> <span class="reference-text">Ståhlberg, Ingman, Tokoi og Miina Sillanpää havde sammen med andre moderate kvindelige politikere desperat forsøgt at undgå krigen i januar 1918 med et forslag om et nyt senat, som havde både socialistiske og ikke socialistiske medlemmer, men de blev tromlet ned, <a href="#CITEREFHokkanen1986">Hokkanen 1986</a>, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 243, 249, <a href="#CITEREFVares1998">Vares 1998</a>, s. 58, 96–99</span> </li> <li id="cite_note-81"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-81">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="#CITEREFUpton1981">Upton 1981</a>, s. 480–481, <a href="#CITEREFYlikangas1986">Ylikangas 1986</a>, s. 169–172, <a href="#CITEREFPiilonen1992">Piilonen 1992</a>, s. 228–249, <a href="#CITEREFHaapala1995">Haapala 1995</a>, s. 243–256, <a href="#CITEREFHaapala2008">Haapala 2008</a>, s. 255–261, <a href="#CITEREFHaapala2009">Haapala 2009</a>, s. 395–404, <a href="#CITEREFVares2009">Vares 2009</a>, s. 376–394</span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Bibliografi">Bibliografi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Bibliografi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Bibliografi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Engelsk">Engelsk</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Engelsk" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Engelsk"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="refbegin references-column-width" style="-moz-column-width: 30em; -webkit-column-width: 30em; column-width: 30em;"> <ul><li><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite id="CITEREFAlapuro1988" class="citation cs2">Alapuro, Risto (1988), <i>State and Revolution in Finland. </i>University of California Press, Berkeley<i><span></span></i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-520-05813-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-520-05813-5"><bdi>0-520-05813-5</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=State+and+Revolution+in+Finland.+University+of+California+Press%2C+Berkeley&rft.date=1988&rft.isbn=0-520-05813-5&rft.aulast=Alapuro&rft.aufirst=Risto&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span>.</li> <li>Arosalo, Sirkka (1998). <i>Social conditions for political violence: Red and white terror in the Finnish Civil War of 1918</i>. Journal of Peace Research, Vol. 35 Issue 2, pp 147–66.</li> <li>Gerrard, Craig (2000). <i>The Foreign Office and British Intervention in the Finnish Civil War</i>. Civil Wars, Vol. 3 Issue 3, pp 87–100.</li> <li>Hoppu, Tuomas (2007), <i>Casualties in the battle for Tampere in 1918</i>. Journal of Finnish Military History 26, pp. 8–35. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.worldcat.org/search?fq=x0:jrnl&q=n2:0357-816X">0357-816X</a>.</li> <li>Hämäläinen, Pekka (1974). <i>Revolution, Civil War, and Ethnic Relations: The Case of Finland</i>. Journal of Baltic Studies, Vol. 5 Issue 2, pp 117–125.</li> <li>Hämäläinen, Pekka. (1979). <i>In Time of Storm: Revolution, Civil War and the Ethnolinguistic Issue in Finland</i>. (HIA Book Collection).</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJussilaHentiläNevakivi1999" class="citation cs2">Jussila, Osmo; Hentilä, Seppo; Nevakivi, Jukka (1999), <i>From Grand Duchy to a Modern State: A Political History of Finland since 1809</i>, C. Hurst & Co., <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-85065-528-6" title="Speciel:ISBN-søgning/1-85065-528-6"><bdi>1-85065-528-6</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=From+Grand+Duchy+to+a+Modern+State%3A+A+Political+History+of+Finland+since+1809&rft.pub=C.+Hurst+%26+Co.&rft.date=1999&rft.isbn=1-85065-528-6&rft.aulast=Jussila&rft.aufirst=Osmo&rft.au=Hentil%C3%A4%2C+Seppo&rft.au=Nevakivi%2C+Jukka&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJutikkalaPirinen2003" class="citation cs2">Jutikkala, Eino; Pirinen, Kauko (2003), <i>A History of Finland</i>, WSOY, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-27911-0" title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-27911-0"><bdi>951-0-27911-0</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+History+of+Finland&rft.pub=WSOY&rft.date=2003&rft.isbn=951-0-27911-0&rft.aulast=Jutikkala&rft.aufirst=Eino&rft.au=Pirinen%2C+Kauko&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Kirby, D. G. (1978). <i>Revolutionary Ferment in Finland and the Origins of the Civil War 1917-1918</i>. Scandinavian Economic History Review, Vol. 26 Issue 1, pp 15–35.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKirby2006" class="citation cs2">Kirby, David (2006), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.cambridge.org/9780521539890"><i>A Concise History of Finland</i></a>, Cambridge University Press, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-83225-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-83225-X"><bdi>0-521-83225-X</bdi></a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.today/20121209051641/http://www.cambridge.org/9780521539890">arkiveret</a> fra originalen 9. december 2012<span class="reference-accessdate">, hentet 26. juni 2012</span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+Concise+History+of+Finland&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2006&rft.isbn=0-521-83225-X&rft.aulast=Kirby&rft.aufirst=David&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.cambridge.org%2F9780521539890&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Lavery, Jason (2007). <i>Finland 1917-1919: Three Conflicts, One Country</i>. Scandinavian Review Volume: 94#3, pp 6+. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=5037457197">online udgave</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100420055859/http://www.questia.com/PM.qst?a=o">Arkiveret</a> 20. april 2010 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>.</li> <li>Loima, Jyrki. (2007). <i>Genocide and Ethnic Cleansing? The Fate of Russian 'Aliens and Enemies' in the Finnish Civil War in 1918</i>. Historian, Vol. 69 Issue 2, pp 254–274.</li> <li>Manninen, Ohto (1978). <i>Red, White and Blue in Finland, 1918: A Survey of Interpretations of the Civil War</i>. Scandinavian Journal of History, Vol. 3 Issue 3, pp 229–249.</li> <li>Molchanov, L. (2010).<i> Russia and Finland in 1917-1920: Interstate Delimitation</i>. International Affairs: A Russian Journal of World Politics, Diplomacy & International Relations, Vol. 56 Issue 2, pp 228–237.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFUpton1980b" class="citation cs2">Upton, Anthony F. (1980b), <i>The Finnish Revolution 1917–1918. </i>University of Minnesota Press, Minnesota,<i> </i><a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8166-0905-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8166-0905-5">0-8166-0905-5</a><i><span></span></i></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Finnish+Revolution+1917%E2%80%931918.+University+of+Minnesota+Press%2C+Minnesota%2C+ISBN+0-8166-0905-5&rft.date=1980&rft.aulast=Upton&rft.aufirst=Anthony+F.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span>.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Finsk">Finsk</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Finsk" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Finsk"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>Ahto, Sampo (1993), <i>Sotaretkillä</i>. I: Manninen, O. (red.) Itsenäistymisen vuodet 1917-1920, osa II Taistelu vallasta, pp. 180–445. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-37-0728-8" title="Speciel:ISBN-søgning/951-37-0728-8">951-37-0728-8</a>.</li> <li>Alapuro, Risto (1992), <i>Valta ja valtio – miksi vallasta tuli ongelma 1900-luvun vaihteessa</i>. I: Haapala, P. (red.): Talous, valta ja valtio. Tutkimuksia 1800-luvun Suomesta, pp. 251–267, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-9066-53-5" title="Speciel:ISBN-søgning/951-9066-53-5">951-9066-53-5</a>.</li> <li>Apunen, Osmo (1987), <i>Rajamaasta tasavallaksi</i>. In: Blomstedt, Y. (ed.) Suomen historia 6, Sortokaudet ja itsenäistyminen, pp. 47–404. WSOY. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-35-2495-7" title="Speciel:ISBN-søgning/951-35-2495-7">951-35-2495-7</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFArimo1991" class="citation cs2">Arimo, Reino (1991), <i>Saksalaisten sotilaallinen toiminta Suomessa 1918</i>, Pohjois-Suomen Historiallinen Yhdistys, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-96174-4-2" title="Speciel:ISBN-søgning/951-96174-4-2"><bdi>951-96174-4-2</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Saksalaisten+sotilaallinen+toiminta+Suomessa+1918&rft.pub=Pohjois-Suomen+Historiallinen+Yhdistys&rft.date=1991&rft.isbn=951-96174-4-2&rft.aulast=Arimo&rft.aufirst=Reino&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAunesluomaHäikiö1995" class="citation cs2">Aunesluoma, Juhana; Häikiö, Martti (1995), <i>Suomen vapaussota 1918. Kartasto ja tutkimusopas</i>, W. Soderstrom, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-20174-X" title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-20174-X"><bdi>951-0-20174-X</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Suomen+vapaussota+1918.+Kartasto+ja+tutkimusopas&rft.pub=W.+Soderstrom&rft.date=1995&rft.isbn=951-0-20174-X&rft.aulast=Aunesluoma&rft.aufirst=Juhana&rft.au=H%C3%A4iki%C3%B6%2C+Martti&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEerolaEerola1998" class="citation cs2">Eerola, Jari; Eerola, Jouni (1998), <i>Henkilötappiot Suomen sisällissodassa 1918</i>, W. Soderstrom, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/952-91-0001-9" title="Speciel:ISBN-søgning/952-91-0001-9"><bdi>952-91-0001-9</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Henkil%C3%B6tappiot+Suomen+sis%C3%A4llissodassa+1918&rft.pub=W.+Soderstrom&rft.date=1998&rft.isbn=952-91-0001-9&rft.aulast=Eerola&rft.aufirst=Jari&rft.au=Eerola%2C+Jouni&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEnckell1956" class="citation cs2">Enckell, Carl (1956), <i>Poliittiset muistelmani I</i></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Poliittiset+muistelmani+I&rft.date=1956&rft.aulast=Enckell&rft.aufirst=Carl&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHaapala1986" class="citation cs2">Haapala, Pertti (1986), <i>Tehtaan valossa. Teollistuminen ja työväestön muodostuminen Tampereella 1820–1920</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-9254-75-7" title="Speciel:ISBN-søgning/951-9254-75-7"><bdi>951-9254-75-7</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Tehtaan+valossa.+Teollistuminen+ja+ty%C3%B6v%C3%A4est%C3%B6n+muodostuminen+Tampereella+1820%E2%80%931920&rft.date=1986&rft.isbn=951-9254-75-7&rft.aulast=Haapala&rft.aufirst=Pertti&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Haapala, Pertti (1992), <i>Työväenluokan synty</i>. I: Haapala, P. (red.): Talous, valta ja valtio. Tutkimuksia 1800-luvun Suomesta, pp. 227–249. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-9066-53-5" title="Speciel:ISBN-søgning/951-9066-53-5">951-9066-53-5</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHaapala1993" class="citation cs2">Haapala, Pertti (1993), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.uta.fi/koskivoimaa/valta/1918-40/luokkasota.htm"><i>Luokkasota, Historiallinen Aikakauskirja 2/1993</i></a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071128061700/http://www.uta.fi/koskivoimaa/valta/1918-40/luokkasota.htm">arkiveret</a> fra originalen 28. november 2007<span class="reference-accessdate">, hentet 26. juni 2012</span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Luokkasota%2C+Historiallinen+Aikakauskirja+2%2F1993&rft.date=1993&rft.aulast=Haapala&rft.aufirst=Pertti&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.uta.fi%2Fkoskivoimaa%2Fvalta%2F1918-40%2Fluokkasota.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHaapala1995" class="citation cs2">Haapala, Pertti (1995), <i>Kun yhteiskunta hajosi, Suomi 1914–1920</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-37-1532-9" title="Speciel:ISBN-søgning/951-37-1532-9"><bdi>951-37-1532-9</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Kun+yhteiskunta+hajosi%2C+Suomi+1914%E2%80%931920&rft.date=1995&rft.isbn=951-37-1532-9&rft.aulast=Haapala&rft.aufirst=Pertti&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Haapala, Pertti (2008), <i>Monta totuutta</i>. I: Hoppu, T. et al. (red.): Tampere 1918, pp. 255–261. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-609-369-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-609-369-0">978-951-609-369-0</a>.</li> <li>Haapala, Pertti (2009), <i>Yhteiskunnallinen kompromissi</i>. I: Haapala, P. & Hoppu, T. (eds.): Sisällissodan pikkujättiläinen, pp. 395–404. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-35452-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-35452-0">978-951-0-35452-0</a>.</li> <li>Hokkanen, Kari (1986), <i>Kyösti Kallio I (1873–1929)</i>. Valtioneuvostonkanslia. WSOY. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-13876-2" title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-13876-2">951-0-13876-2</a>.</li> <li>Hoppu, Tuomas (2008), <i>Tampere – sodan katkerin taistelu</i>. I: Hoppu, T. et al. (eds.): Tampere 1918, pp. 96–161. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-609-369-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-609-369-0">978-951-609-369-0</a>.</li> <li>Hoppu, Tuomas (2009a), <i>Sisällissodan puhkeaminen</i>. In: Haapala, P. & Hoppu, T. (eds.): Sisällissodan pikkujättiläinen, pp. 92–111. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-35452-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-35452-0">978-951-0-35452-0</a>.</li> <li>Hoppu, Tuomas (2009b), <i>Taistelevat osapuolet ja johtajat</i>. I: Haapala, P. & Hoppu, T. (eds.): Sisällissodan pikkujättiläinen, pp. 112–143. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-35452-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-35452-0">978-951-0-35452-0</a>.</li> <li>Hoppu, Tuomas (2009c), <i>Valkoisten voitto</i>. I: Haapala, P. & Hoppu, T. (eds.): Sisällissodan pikkujättiläinen, pp. 199–223. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-35452-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-35452-0">978-951-0-35452-0</a>.</li> <li>Huhta, Ilkka (ed.) (2009), <i>Sisällisota ja kirkko 1918</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-952-5031-55-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-952-5031-55-3">978-952-5031-55-3</a>.</li> <li>Jussila, Osmo (2007), <i>Suomen historian suuret myytit</i>. WSOY. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-33103-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-33103-3">978-951-0-33103-3</a>.</li> <li>Jutikkala, Eino (1995), <i>Maaliskuun vallankumouksesta toukokuun paraatiin 1918</i>. I: Aunesluoma, J. & Häikiö, M. (eds.) Suomen vapaussota 1918. Kartasto ja tutkimusopas, pp. 11–20. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-20174-X" title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-20174-X">951-0-20174-X</a>.</li> <li>Kalela, Jorma (2008a), <i>Miten Suomi syntyi?</i>. I: Pernaa, V. & Niemi, K. Mari (eds.): Suomalaisen yhteiskunnan poliittinen historia, pp. 15–30. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-37-5321-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-37-5321-4">978-951-37-5321-4</a>.</li> <li>Kalela, Jorma (2008b), <i>Yhteiskunnallinen kysymys ja porvarillinen reformismi</i>. I: Pernaa, V. & Niemi, K. Mari (eds.): Suomalaisen yhteiskunnan poliittinen historia, pp. 31–44. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-37-5321-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-37-5321-4">978-951-37-5321-4</a>.</li> <li>Kalela, Jorma (2008c), <i>Suomi ja eurooppalainen vallankumousvaihe</i>. I: Pernaa, V. & Niemi, K. Mari (eds.): Suomalaisen yhteiskunnan poliittinen historia, pp. 95–109. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-37-5321-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-37-5321-4">978-951-37-5321-4</a>.</li> <li>Kekkonen, Jukka (1991), <i>Laillisuuden haaksirikko, rikosoikeudenkäyttö Suomessa vuonna 1918</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-640-547-9" title="Speciel:ISBN-søgning/951-640-547-9">951-640-547-9</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKeränen1992" class="citation cs2">Keränen, Jorma (1992), <i>Suomen itsenäistymisen kronikka</i>, Jyväskylä: Gummerus, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-20-3800-5" title="Speciel:ISBN-søgning/951-20-3800-5"><bdi>951-20-3800-5</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Suomen+itsen%C3%A4istymisen+kronikka&rft.place=Jyv%C3%A4skyl%C3%A4&rft.pub=Gummerus&rft.date=1992&rft.isbn=951-20-3800-5&rft.aulast=Ker%C3%A4nen&rft.aufirst=Jorma&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKetola1987" class="citation cs2">Ketola, Eino (1987), <i>Kansalliseen kansanvaltaan. Suomen itsenäisyys, sosiaalidemokraatit ja Venäjän vallankumous 1917</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-30-6728-9" title="Speciel:ISBN-søgning/951-30-6728-9"><bdi>951-30-6728-9</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Kansalliseen+kansanvaltaan.+Suomen+itsen%C3%A4isyys%2C+sosiaalidemokraatit+ja+Ven%C3%A4j%C3%A4n+vallankumous+1917&rft.date=1987&rft.isbn=951-30-6728-9&rft.aulast=Ketola&rft.aufirst=Eino&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Kettunen, Pauli (1994), <i>Suojelu, suoritus, subjekti. Työsuojelu teollistuvan Suomen yhteiskunnallisissa ajattelu- ja toimintatavoissa </i>. Historiallisia tutkimuksia 189. Suomen historiallinen seura.</li> <li>Klinge, Matti (1997), <i>Keisarin Suomi</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-50-0682-1" title="Speciel:ISBN-søgning/951-50-0682-1">951-50-0682-1</a>.</li> <li>Kolbe, Laura & Nyström, Samu (2008), <i>Helsinki 1918. Pääkaupunki ja sota</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-952-492-138-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-952-492-138-1">978-952-492-138-1</a>.</li> <li>Kuisma, Markku (2010), <i>Sodasta syntynyt. Itsenäisen Suomen synty Sarajevon laukauksista Tarton rauhaan 1914-1920</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-36340-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-36340-9">978-951-0-36340-9</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLackman2000" class="citation cs2">Lackman, Matti (2000), <i>Suomen vai Saksan puolesta ? Jääkäreiden tuntematon historia</i>, Otava, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-1-16158-X" title="Speciel:ISBN-søgning/951-1-16158-X"><bdi>951-1-16158-X</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Suomen+vai+Saksan+puolesta+%3F+J%C3%A4%C3%A4k%C3%A4reiden+tuntematon+historia&rft.pub=Otava&rft.date=2000&rft.isbn=951-1-16158-X&rft.aulast=Lackman&rft.aufirst=Matti&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Lackman, Matti (2009), <i>Jääkäriliike</i>. In: Haapala, P. & Hoppu, T. (eds.): Sisällissodan pikkujättiläinen, pp. 48–57. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-35452-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-35452-0">978-951-0-35452-0</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLappalainen1981" class="citation cs2">Lappalainen, Jussi T. (1981), <i>Punakaartin sota, osat I-II</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-859-071-0" title="Speciel:ISBN-søgning/951-859-071-0"><bdi>951-859-071-0</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Punakaartin+sota%2C+osat+I-II&rft.date=1981&rft.isbn=951-859-071-0&rft.aulast=Lappalainen&rft.aufirst=Jussi+T.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLinnanmäki2005" class="citation cs2">Linnanmäki, Eila (2005), <i>Espanjantauti Suomessa. Influenssaepidemia 1918–1920</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-746-716-8" title="Speciel:ISBN-søgning/951-746-716-8"><bdi>951-746-716-8</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Espanjantauti+Suomessa.+Influenssaepidemia+1918%E2%80%931920&rft.date=2005&rft.isbn=951-746-716-8&rft.aulast=Linnanm%C3%A4ki&rft.aufirst=Eila&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFManninen1992–1993" class="citation cs2">Manninen, Ohto, red. (1992-1993), <i>Itsenäistymisen vuodet 1917–1920, parts I-III.</i>, VAPK-kustannus, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-37-0730-X" title="Speciel:ISBN-søgning/951-37-0730-X"><bdi>951-37-0730-X</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Itsen%C3%A4istymisen+vuodet+1917%E2%80%931920%2C+parts+I-III.&rft.pub=VAPK-kustannus&rft.date=1992%2F1993&rft.isbn=951-37-0730-X&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFManninen1993" class="citation cs2">Manninen, Ohto (1993), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.uta.fi/koskivoimaa/valta/1918-40/vapaussota.htm"><i>Vapaussota, Historiallinen Aikakauskirja 2/1993</i></a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071128061816/http://www.uta.fi/koskivoimaa/valta/1918-40/vapaussota.htm">arkiveret</a> fra originalen 28. november 2007<span class="reference-accessdate">, hentet 26. juni 2012</span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Vapaussota%2C+Historiallinen+Aikakauskirja+2%2F1993&rft.date=1993&rft.aulast=Manninen&rft.aufirst=Ohto&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.uta.fi%2Fkoskivoimaa%2Fvalta%2F1918-40%2Fvapaussota.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Manninen, Ohto (1995), <i>Vapaussota – osana suursotaa ja Venäjän imperiumin hajoamista</i>. I: Aunesluoma, J. & Häikiö, M. (eds.) Suomen vapaussota 1918. Kartasto ja tutkimusopas, pp. 21–32. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-20174-X" title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-20174-X">951-0-20174-X</a>.</li> <li>Manninen, Turo (1993a), <i>Työväenkaartien kehitys maaliskuusta marraskuuhun 1917</i>. I: Manninen, O. (ed.) Itsenäistymisen vuodet 1917-1920, osa I Irti Venäjästä, pp. 324–343. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-37-0728-8" title="Speciel:ISBN-søgning/951-37-0728-8">951-37-0728-8</a>.</li> <li>Manninen, Turo (1993b), <i>Kaartit vastakkain</i>. I: Manninen, O. (ed.) Itsenäistymisen vuodet 1917-1920, osa I Irti Venäjästä, pp. 346–395. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-37-0728-8" title="Speciel:ISBN-søgning/951-37-0728-8">951-37-0728-8</a>.</li> <li>Manninen, Turo (1993c), <i>Tie sotaan</i>. I: Manninen, O. (ed.) Itsenäistymisen vuodet 1917-1920, osa I Irti Venäjästä, pp. 398–432. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-37-0728-8" title="Speciel:ISBN-søgning/951-37-0728-8">951-37-0728-8</a>.</li> <li>Marjomaa, Risto (2004), <i>Maailmanvallankumouksen liepeillä</i>. VNKJS 4/2004, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/952-5354-46-6" title="Speciel:ISBN-søgning/952-5354-46-6">952-5354-46-6</a>.</li> <li>Meinander, Henrik (1999), <i>Tasavallan tiellä. Siteet katkeavat</i>, pp.  11–52, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-50-1055-1" title="Speciel:ISBN-søgning/951-50-1055-1">951-50-1055-1</a>.</li> <li>Meinander, Henrik (2006), <i>Suomen historia. Linjat, rakenteet, käännekohdat</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-30809-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-30809-7">978-951-0-30809-7</a>.</li> <li>Mickelsson, Rauli (2007), <i>Suomen puolueet – historia, muutos ja nykypäivä</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-768-217-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-768-217-6">978-951-768-217-6</a>.</li> <li>Olkkonen, Tuomo (2003), <i>Modernisoituva suuriruhtinaskunta</i>. In: Zetterberg, S. (ed.) Suomen historian pikkujättiläinen, pp. 465–533, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-27365-1" title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-27365-1">951-0-27365-1</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPaavolainen1966" class="citation cs2">Paavolainen, Jaakko (1966), <i>Poliittiset väkivaltaisuudet Suomessa 1918, 1 Punainen terrori</i></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Poliittiset+v%C3%A4kivaltaisuudet+Suomessa+1918%2C+1+Punainen+terrori&rft.date=1966&rft.aulast=Paavolainen&rft.aufirst=Jaakko&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPaavolainen1967" class="citation cs2">Paavolainen, Jaakko (1967), <i>Poliittiset väkivaltaisuudet Suomessa 1918, 2 Valkoinen terrori</i></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Poliittiset+v%C3%A4kivaltaisuudet+Suomessa+1918%2C+2+Valkoinen+terrori&rft.date=1967&rft.aulast=Paavolainen&rft.aufirst=Jaakko&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPaavolainen1971" class="citation cs2">Paavolainen, Jaakko (1971), <i>Vankileirit Suomessa 1918</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-30-1015-5" title="Speciel:ISBN-søgning/951-30-1015-5"><bdi>951-30-1015-5</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Vankileirit+Suomessa+1918&rft.date=1971&rft.isbn=951-30-1015-5&rft.aulast=Paavolainen&rft.aufirst=Jaakko&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPeltonen2003" class="citation cs2">Peltonen, Ulla-Maija (2003), <i>Muistin paikat. Vuoden 1918 sisällissodan muistamisesta ja unohtamisesta.</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-746-468-1" title="Speciel:ISBN-søgning/951-746-468-1"><bdi>951-746-468-1</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Muistin+paikat.+Vuoden+1918+sis%C3%A4llissodan+muistamisesta+ja+unohtamisesta.&rft.date=2003&rft.isbn=951-746-468-1&rft.aulast=Peltonen&rft.aufirst=Ulla-Maija&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Pietiäinen, Jukka-Pekka (1992), <i>Suomen ulkopolitiikan alku</i>. I: Manninen, O. (ed.) Itsenäistymisen vuodet 1917-1920, osa III Katse tulevaisuuteen, pp. 252–403. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-37-0729-6" title="Speciel:ISBN-søgning/951-37-0729-6">951-37-0729-6</a>.</li> <li>Piilonen, Juhani (1992), <i>Kansallisen eheytyksen ensi askeleet</i>. I: Manninen, O. (ed.) Itsenäistymisen vuodet 1917-1920, osa III Katse tulevaisuuteen, pp. 228–249. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-37-0729-6" title="Speciel:ISBN-søgning/951-37-0729-6">951-37-0729-6</a></li> <li>Piilonen, Juhani (1993), <i>Rintamien selustassa</i>. In: Manninen, O. (ed.) Itsenäistymisen vuodet 1917-1920, osa II Taistelu vallasta, pp. 486–627. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-37-0728-8" title="Speciel:ISBN-søgning/951-37-0728-8">951-37-0728-8</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRautkallio1977" class="citation cs2">Rautkallio, Hannu (1977), <i>Kaupantekoa Suomen itsenäisyydellä. Saksan sodanpäämäärät Suomessa 1917-1918</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-08492-1." title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-08492-1."><bdi>951-0-08492-1.</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Kaupantekoa+Suomen+itsen%C3%A4isyydell%C3%A4.+Saksan+sodanp%C3%A4%C3%A4m%C3%A4%C3%A4r%C3%A4t+Suomessa+1917-1918&rft.date=1977&rft.aulast=Rautkallio&rft.aufirst=Hannu&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span> <span class="cs1-visible-error citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Citation" class="mw-redirect" title="Skabelon:Citation">citation</a>}}</code>: </span><span class="cs1-visible-error citation-comment">Tjek <code class="cs1-code">|isbn=</code>: invalid character (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#bad_isbn" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</span></li> <li>Roselius, Aapo (2006), <i>Amatöörien sota. Rintamataisteluiden henkilötappiot Suomen sisällissodassa 1918</i>. VNJK 1/2006, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/952-5354-92-X" title="Speciel:ISBN-søgning/952-5354-92-X">952-5354-92-X</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSalkola1985" class="citation cs2">Salkola, Marja-Leena (1985), <i>Työväenkaartien synty ja kehitys 1917–1918 ennen kansalaissotaa</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-859-739-1" title="Speciel:ISBN-søgning/951-859-739-1"><bdi>951-859-739-1</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ty%C3%B6v%C3%A4enkaartien+synty+ja+kehitys+1917%E2%80%931918+ennen+kansalaissotaa&rft.date=1985&rft.isbn=951-859-739-1&rft.aulast=Salkola&rft.aufirst=Marja-Leena&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Soikkanen, Timo (2008), <i>Taistelu autonomiasta</i>. I: Pernaa, V. & Niemi, K. Mari (eds.): Suomalaisen yhteiskunnan poliittinen historia, pp. 45–94, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-37-5321-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-37-5321-4">978-951-37-5321-4</a>.</li> <li>Suodenjoki, Sami (2009a), <i>Siviilihallinto</i>. I: Haapala, P. & Hoppu, T. (eds.): Sisällissodan pikkujättiläinen, pp. 246–269. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-35452-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-35452-0">978-951-0-35452-0</a>.</li> <li>Suodenjoki, Sami (2009b), <i>Vankileirit</i>. I: Haapala, P. & Hoppu, T. (eds.): Sisällissodan pikkujättiläinen, pp. 335–355. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-35452-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-35452-0">978-951-0-35452-0</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTikka2004" class="citation cs2">Tikka, Marko (2004), <i>Kenttäoikeudet. Välittömät ratkaisutoimet Suomen sisällissodassa 1918</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-746-651-X" title="Speciel:ISBN-søgning/951-746-651-X"><bdi>951-746-651-X</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Kentt%C3%A4oikeudet.+V%C3%A4litt%C3%B6m%C3%A4t+ratkaisutoimet+Suomen+sis%C3%A4llissodassa+1918&rft.date=2004&rft.isbn=951-746-651-X&rft.aulast=Tikka&rft.aufirst=Marko&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTikka2006" class="citation cs2">Tikka, Marko (2006), <i>Terrorin aika. Suomen levottomat vuodet 1917–1921</i>, Jyväskylä: Gummerus, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-20-7051-0" title="Speciel:ISBN-søgning/951-20-7051-0"><bdi>951-20-7051-0</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Terrorin+aika.+Suomen+levottomat+vuodet+1917%E2%80%931921&rft.place=Jyv%C3%A4skyl%C3%A4&rft.pub=Gummerus&rft.date=2006&rft.isbn=951-20-7051-0&rft.aulast=Tikka&rft.aufirst=Marko&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Tikka, Marko (2009a), <i>Kun kansa leikki kuningasta. Suomen suuri lakko 1905</i>. Suomen Kirjallisuuden Seura 1247. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-952-222-141-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-952-222-141-4">978-952-222-141-4</a>.</li> <li>Tikka, Marko (2009b), <i>Punainen ja valkoinen terrori</i>. I: Haapala, P. & Hoppu, T. (eds.): Sisällissodan pikkujättiläinen, pp. 226–245. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-35452-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-35452-0">978-951-0-35452-0</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFUola1998" class="citation cs2">Uola, Mikko (1998), <i>Seinää vasten vain; poliittisen väkivallan motiivit Suomessa 1917–1918</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-11-5440-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-11-5440-2"><bdi>978-951-11-5440-2</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Sein%C3%A4%C3%A4+vasten+vain%3B+poliittisen+v%C3%A4kivallan+motiivit+Suomessa+1917%E2%80%931918&rft.date=1998&rft.isbn=978-951-11-5440-2&rft.aulast=Uola&rft.aufirst=Mikko&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFUpton1980–1981" class="citation cs2">Upton, Anthony F. (1980-1981), <i>Vallankumous Suomessa 1917–1918, osat I-II</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-26-1828-1" title="Speciel:ISBN-søgning/951-26-1828-1"><bdi>951-26-1828-1</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Vallankumous+Suomessa+1917%E2%80%931918%2C+osat+I-II&rft.date=1980%2F1981&rft.isbn=951-26-1828-1&rft.aulast=Upton&rft.aufirst=Anthony+F.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFVares1998" class="citation cs2">Vares, Vesa (1998), <i>Kuninkaantekijät. Suomalainen monarkia 1917–1919, myytti ja todellisuus</i>, WSOY, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-23228-9" title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-23228-9"><bdi>951-0-23228-9</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Kuninkaantekij%C3%A4t.+Suomalainen+monarkia+1917%E2%80%931919%2C+myytti+ja+todellisuus&rft.pub=WSOY&rft.date=1998&rft.isbn=951-0-23228-9&rft.aulast=Vares&rft.aufirst=Vesa&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Vares, Vesa (2009), <i>Kuningashankkeesta tasavallan syntyyn</i>. I: Haapala, P. & Hoppu, T. (eds.): Sisällissodan pikkujättiläinen, pp. 376–394. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-951-0-35452-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-951-0-35452-0">978-951-0-35452-0</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWesterlund2004a" class="citation cs2">Westerlund, Lars (2004a), <i>Sotaoloissa vuosina 1914–1922 surmansa saaneet</i>, VNKJS 10/2004, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/952-5354-52-0" title="Speciel:ISBN-søgning/952-5354-52-0"><bdi>952-5354-52-0</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Sotaoloissa+vuosina+1914%E2%80%931922+surmansa+saaneet&rft.pub=VNKJS+10%2F2004&rft.date=2004&rft.isbn=952-5354-52-0&rft.aulast=Westerlund&rft.aufirst=Lars&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li>Westerlund, Lars (ed.) (2004b), <i>Venäläissurmat Suomessa 1914-1922, 2.1</i>. VNJK 2/2004, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/952-5354-44-X" title="Speciel:ISBN-søgning/952-5354-44-X">952-5354-44-X</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFYlikangas1986" class="citation cs2">Ylikangas, Heikki (1986), <i>Käännekohdat Suomen historiassa</i>, Söderström, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-13745-6" title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-13745-6"><bdi>951-0-13745-6</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=K%C3%A4%C3%A4nnekohdat+Suomen+historiassa&rft.pub=S%C3%B6derstr%C3%B6m&rft.date=1986&rft.isbn=951-0-13745-6&rft.aulast=Ylikangas&rft.aufirst=Heikki&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFYlikangas1993a" class="citation cs2">Ylikangas, Heikki (1993a), <i>Tie Tampereelle</i>, WSOY, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/951-0-18897-2" title="Speciel:ISBN-søgning/951-0-18897-2"><bdi>951-0-18897-2</bdi></a></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Tie+Tampereelle&rft.pub=WSOY&rft.date=1993&rft.isbn=951-0-18897-2&rft.aulast=Ylikangas&rft.aufirst=Heikki&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFYlikangas1993b" class="citation cs2">Ylikangas, Heikki (1993b), <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.uta.fi/koskivoimaa/valta/1918-40/sisallissota.htm"><i>Sisällissota, Historiallinen Aikakauskirja 2/1993</i></a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140117053339/http://www15.uta.fi/koskivoimaa/valta/1918-40/sisallissota.htm">arkiveret</a> fra originalen 17. januar 2014<span class="reference-accessdate">, hentet 26. juni 2012</span></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Sis%C3%A4llissota%2C+Historiallinen+Aikakauskirja+2%2F1993&rft.date=1993&rft.aulast=Ylikangas&rft.aufirst=Heikki&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.uta.fi%2Fkoskivoimaa%2Fvalta%2F1918-40%2Fsisallissota.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADen+finske+borgerkrig" class="Z3988"></span></li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Civil_war_of_Finland" class="extiw" title="commons:Category:Civil war of Finland">Den finske borgerkrig</a></b> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/svtidskr/1918/0470.html">Anonym: "Den finländska tragedin" (<i>Svensk Tidskrift</i> 1918, 18. årgang (1918); s. 464-468)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140304051111/http://runeberg.org/svtidskr/1918/0470.html">Arkiveret</a> 4. marts 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (svensk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/svtidskr/1918/0307.html">W.A. Douglas: "Det finländska frihetskrigets indledning och frågan om den svenska hjälpen" (<i>Svensk Tidskrift</i> 1918, 18. årgang (1918); s. 301-314)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140304052153/http://runeberg.org/svtidskr/1918/0307.html">Arkiveret</a> 4. marts 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (svensk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/svtidskr/1918/0423.html">W.A. Douglas: "De afgörande operationer under finländska frihetskriget" (<i>Svensk Tidskrift</i> 1918, 18. årgang (1918); s. 417-429)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140304044840/http://runeberg.org/svtidskr/1918/0423.html">Arkiveret</a> 4. marts 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (svensk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/svtidskr/1929/0113.html">Georg Schauman: "Den tyska interventionen i Finland 1918" (<i>Svensk Tidskrift</i> 1929, 19. årgang (1929); s. 109-124)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140304060459/http://runeberg.org/svtidskr/1929/0113.html">Arkiveret</a> 4. marts 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (svensk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.researchgate.net/publication/233523925_Ahvola_1918_Archaeological_Reconnaissance_of_a_Finnish_Civil_War_Battlefield">Oula Seitsonen & Liisa Kunnas: "Ahvola 1918: Archaeological Reconnaissance of a Finnish Civil War Battlefield"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140310082803/http://www.researchgate.net/publication/233523925_Ahvola_1918_Archaeological_Reconnaissance_of_a_Finnish_Civil_War_Battlefield">Arkiveret</a> 10. marts 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (engelsk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/svtidskr/1917/0437.html">Adolf Törngren: "Finlands själfständighet och den socialistiska lantdagsmajoriteten" (<i>Svensk Tidskrift</i>, 7. årgang (1917); s. 431-439)</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160304195353/http://runeberg.org/svtidskr/1917/0437.html">Arkiveret</a> 4. marts 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (svensk)</li> <li><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/952-5354-49-0" title="Speciel:ISBN-søgning/952-5354-49-0">952-5354-49-0</a> (svensk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.uta.fi/suomi80/">Uta.fi/suomi80</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090804211441/http://www.uta.fi/suomi80/">Arkiveret</a> 4. august 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> — Historisk projekt på Tampere Universitet</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://vesta.narc.fi/cgi-bin/db2www/sotasurmaetusivu/main?lang=en">Krigsofre i Finland, 1914–1922</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171020110741/http://vesta.narc.fi/cgi-bin/db2www/sotasurmaetusivu/main?lang=en">Arkiveret</a> 20. oktober 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> — Valtioneuvoston kanslia</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.vapaussota.fi/">Vapaussota.fi</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090804233120/http://www.vapaussota.fi/">Arkiveret</a> 4. august 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> — Krigsinvalidernes fond</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ethesis.net/finland/swf/start_here.html">Fremstillingen af vold i finsk fotografi under borgerkrigen</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090131061630/http://ethesis.net/finland/swf/start_here.html">Arkiveret</a> 31. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> — Maarteen Patteuw</li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Finlands_historie" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Finlands_historie" title="Skabelon:Navboks Finlands historie"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/wiki/Skabelondiskussion:Navboks_Finlands_historie" title="Skabelondiskussion:Navboks Finlands historie"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_Finlands_historie" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks Finlands historie"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Finlands_historie" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Finlands_historie" title="Finlands historie">Finlands historie</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/w/index.php?title=Finland_i_forhistorisk_tid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Finland i forhistorisk tid (ikke skrevet endnu)">Finland i forhistorisk tid</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em">- <ul><li><a href="/wiki/Suomusj%C3%A4rvikulturen" title="Suomusjärvikulturen">Suomusjärvikulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Komsakulturen" title="Komsakulturen">Komsakulturen</a></li> <li><a href="/wiki/Kundakultur" title="Kundakultur">Kundakultur</a></li> <li><a href="/wiki/Kamkeramiske_kultur" title="Kamkeramiske kultur">Kamkeramiske kultur</a></li> <li><a href="/wiki/Enkeltgravskultur" title="Enkeltgravskultur">Snorekeramisk kultur</a></li></ul></div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="10" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Coat_of_arms_of_Finland.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Coat_of_arms_of_Finland.svg/100px-Coat_of_arms_of_Finland.svg.png" decoding="async" width="100" height="125" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Coat_of_arms_of_Finland.svg/150px-Coat_of_arms_of_Finland.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Coat_of_arms_of_Finland.svg/200px-Coat_of_arms_of_Finland.svg.png 2x" data-file-width="800" data-file-height="1000" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Finland_i_middelalderen" title="Finland i middelalderen">Finland i middelalderen</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <li><a href="/wiki/De_svenske_korstog" title="De svenske korstog">De svenske korstog</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Neva" title="Slaget ved Neva">Slaget ved Neva</a></li> <li><a href="/wiki/N%C3%B6teborg-traktaten" title="Nöteborg-traktaten">Nöteborg-traktaten</a></li> <li><a href="/wiki/Kalmarunionen" title="Kalmarunionen">Kalmarunionen</a></li> <li><a href="/wiki/Den_russisk-svenske_krig_(1495-1497)" title="Den russisk-svenske krig (1495-1497)">Den russisk-svenske krig (1495-1497)</a></li> <li><a href="/wiki/De_svensk-novgorodiske_krige" title="De svensk-novgorodiske krige">Svensk-novgorodiske krige</a></li> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Finlands_historie#Det_16._århundrede" title="Finlands historie">Del af Sverige</a> 1521-1809</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Store_russiske_krig" title="Store russiske krig">Store russiske krig</a> 1554-1557</li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Novgorod_(1557)" title="Freden i Novgorod (1557)">Freden i Novgorod (1557)</a></li> <li><a href="/wiki/Den_ingermanlandske_krig" title="Den ingermanlandske krig">Den ingermanlandske krig</a> 1610-1617</li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Stolbova" title="Freden i Stolbova">Freden i Stolbova</a> 1617</li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Nordiske_Krig" title="Den Store Nordiske Krig">Den Store Nordiske Krig</a> 1700-1721</li> <li><a href="/wiki/Russerh%C3%A6rgningerne" title="Russerhærgningerne">Russerhærgningerne</a></li> <li><a href="/wiki/Store_Ufred" title="Store Ufred">Store Ufred</a></li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Nystad" title="Freden i Nystad">Freden i Nystad</a> 1721</li> <li><a href="/wiki/Den_russisk-svenske_krig_(1741-1743)" title="Den russisk-svenske krig (1741-1743)">Russisk-svenske krig (1741-1743)</a></li> <li><a href="/wiki/Freden_i_%C3%85bo" title="Freden i Åbo">Freden i Åbo</a> 1743</li> <li><a href="/wiki/Den_svenske_forfatning_af_1772" title="Den svenske forfatning af 1772">Den svenske forfatning af 1772</a></li> <li><a href="/wiki/Bottniska_handelstv%C3%A5nget" title="Bottniska handelstvånget">Bottniska handelstvånget</a></li> <li><a href="/wiki/Den_russisk-svenske_krig_(1788-1790)" title="Den russisk-svenske krig (1788-1790)">Den russisk-svenske krig 1788-1790</a></li> <li><a href="/wiki/Den_finske_krig" title="Den finske krig">Finske krig</a></li> <li><a href="/wiki/Konventionen_i_Olkijoki" title="Konventionen i Olkijoki">Konventionen i Olkijoki</a> 1808</li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Storfyrstend%C3%B8mmet_Finland" title="Storfyrstendømmet Finland">Storfyrstendømmet Finland</a> 1809-1917</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Freden_i_Fredrikshamn" title="Freden i Fredrikshamn">Freden i Fredrikshamn</a> 1809</li> <li><a href="/wiki/Det_kejserlige_senat_for_Finland" title="Det kejserlige senat for Finland">Det kejserlige senat for Finland</a></li> <li><a href="/wiki/Landdagen_i_Borg%C3%A5" title="Landdagen i Borgå">Landdagen i Borgå</a></li> <li><a href="/wiki/Finska_partiet" title="Finska partiet">Finska partiet</a></li> <li><a href="/wiki/Ungfinska_partiet" title="Ungfinska partiet">Ungfinska partiet</a></li> <li><a href="/wiki/Russificeringen_af_Finland" title="Russificeringen af Finland">Russificeringen af Finland</a></li> <li><a href="/wiki/Svecomanske_bev%C3%A6gelse" title="Svecomanske bevægelse">Svecomanske bevægelse</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a class="mw-selflink selflink">Finlands kamp for selvstændighed 1917-1920</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Brest-Litovsk-freden" title="Brest-Litovsk-freden">Brest-Litovsk-freden</a></li> <li><a href="/wiki/Finlands_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring" title="Finlands uafhængighedserklæring">Finlands uafhængighedserklæring</a></li> <li><a href="/wiki/De_r%C3%B8de_(Finland)" title="De røde (Finland)">De røde (Finland)</a></li> <li><a href="/wiki/De_hvide_(Finland)" title="De hvide (Finland)">De hvide (Finland)</a></li> <li><a href="/wiki/Selvst%C3%A6ndighedssenatet" title="Selvstændighedssenatet">Selvstændighedssenatet</a></li> <li><a href="/wiki/Vasasenatet" title="Vasasenatet">Vasasenatet</a></li> <li><a href="/wiki/Finske_j%C3%A4gertropper" title="Finske jägertropper">Finske jägertropper</a></li> <li><a href="/wiki/Finlands_socialistiske_arbejderrepublik" title="Finlands socialistiske arbejderrepublik">Finlands socialistiske arbejderrepublik</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Tammerfors" title="Slaget om Tammerfors">Slaget om Tammerfors</a></li> <li><a href="/wiki/Detachement_Brandenstein" title="Detachement Brandenstein">Detachement Brandenstein</a></li> <li><a href="/wiki/Ostsee_division" title="Ostsee division">Ostsee division</a></li> <li><a href="/wiki/Aunus-ekspeditionen" title="Aunus-ekspeditionen">Aunus-ekspeditionen</a></li> <li><a href="/wiki/Viena-ekspeditionen" title="Viena-ekspeditionen">Viena-ekspeditionen</a></li> <li><a href="/wiki/Petsamo-ekspeditionerne" title="Petsamo-ekspeditionerne">Petsamo-ekspeditionerne</a></li> <li><a href="/wiki/Murmansk-legionen" title="Murmansk-legionen">Murmansk-legionen</a></li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Tartu_(Sovjetunionen-Finland)" title="Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland)">Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland)</a></li> <li><a href="/wiki/Kongeriget_Finland" title="Kongeriget Finland">Kongeriget Finland</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Finland_i_mellemkrigstiden" title="Finland i mellemkrigstiden">Finland i mellemkrigstiden</a> 1920-1939</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/%C3%85landsoverenskomsten_af_1921" title="Ålandsoverenskomsten af 1921">Ålandsoverenskomsten af 1921</a></li> <li><a href="/wiki/Lappobev%C3%A6gelsen" title="Lappobevægelsen">Lappobevægelsen</a></li> <li><a href="/wiki/Den_finsk-sovjetiske_ikke-angrebspagt_af_1932" title="Den finsk-sovjetiske ikke-angrebspagt af 1932">Den finsk-sovjetiske ikke-angrebspagt af 1932</a></li> <li><a href="/wiki/Skyddsk%C3%A5ren_(Finland)" title="Skyddskåren (Finland)">Skyddskåren (Finland)</a></li> <li><a href="/wiki/Vyborgs_l%C3%A4n" title="Vyborgs län">Viborgs län</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Finlands_historie#Finland_under_2._verdenskrig" title="Finlands historie">Finland under 2. verdenskrig 1939-1945</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Sovjetunionens_bes%C3%A6ttelse_af_de_baltiske_lande" title="Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande">Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande</a></li> <li><a href="/wiki/Finneb%C3%B8rn" title="Finnebørn">Finnebørn</a></li> <li><a href="/wiki/Beskydningen_ved_Mainila" title="Beskydningen ved Mainila">Beskydningen ved Mainila</a></li> <li><a href="/wiki/Vinterkrigen" title="Vinterkrigen">Vinterkrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Petsamo" title="Slaget om Petsamo">Slaget om Petsamo</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Suomussalmi" title="Slaget ved Suomussalmi">Slaget ved Suomussalmi</a></li> <li><a href="/wiki/Raatteentie-episoden" title="Raatteentie-episoden">Raatteentie-episoden</a></li> <li><a href="/wiki/Finske_Demokratiske_Republik" title="Finske Demokratiske Republik">Finske Demokratiske Republik</a></li> <li><a href="/wiki/Fredstraktaten_i_Moskva" title="Fredstraktaten i Moskva">Fredstraktaten i Moskva</a></li> <li><a href="/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen" title="Fortsættelseskrigen">Fortsættelseskrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Finlands_erobring_af_%C3%98stkarelen" title="Finlands erobring af Østkarelen">Finlands erobring af Østkarelen</a> (1941)</li> <li><a href="/wiki/Finlands_generobring_af_Det_Karelske_N%C3%A6s" title="Finlands generobring af Det Karelske Næs">Finlands generobring af Det Karelske Næs</a> (1941)</li> <li><a href="/wiki/Finlands_generobring_af_Ladogakarelen" title="Finlands generobring af Ladogakarelen">Finlands generobring af Ladogakarelen</a> (1941)</li> <li><a href="/wiki/Vyborg%E2%80%93Petrozavodsk-offensiven" title="Vyborg–Petrozavodsk-offensiven">Vyborg–Petrozavodsk-offensiven</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Tali-Ihantala" title="Slaget ved Tali-Ihantala">Slaget ved Tali-Ihantala</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%A5benlagersagen" title="Våbenlagersagen">Våbenlagersagen</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stkarelske_koncentrationslejre" title="Østkarelske koncentrationslejre">Østkarelske koncentrationslejre</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%A5benhvilen_i_Moskva" title="Våbenhvilen i Moskva">Våbenhvilen i Moskva</a></li> <li><a href="/wiki/Laplandskrigen" title="Laplandskrigen">Laplandskrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Fredsaftalerne_i_Paris_(1947)" title="Fredsaftalerne i Paris (1947)">Fredsaftalerne i Paris (1947)</a></li> <li><a href="/wiki/Evakuering_af_finsk_Karelen" title="Evakuering af finsk Karelen">Evakuering af finsk Karelen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Finland_under_den_kolde_krig" title="Finland under den kolde krig">Finland under den kolde krig</a> 1945-1989</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/VSB-aftalen" title="VSB-aftalen">VSB-aftalen</a></li> <li><a href="/wiki/Paasikivi-Kekkonen-doktrinen" title="Paasikivi-Kekkonen-doktrinen">Paasikivi-Kekkonen-doktrinen</a></li> <li><a href="/wiki/Sommer-OL_1952" title="Sommer-OL 1952">Sommer-OL 1952</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Finland efter den kolde krig 1989-</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Finland" title="Finland">Finland</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Stor-Finland" title="Stor-Finland">Stor-Finland</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Heimosodat" title="Heimosodat">Heimosodat</a></li> <li><a href="/wiki/Ingermanland" title="Ingermanland">Ingermanland</a></li> <li><a href="/wiki/Republikken_Nordingermanland" title="Republikken Nordingermanland">Republikken Nordingermanland</a></li> <li><a href="/wiki/Karelske_n%C3%A6s" title="Karelske næs">Karelske næs</a></li> <li><a href="/wiki/Karelen_(landskab)" title="Karelen (landskab)">Karelen</a></li> <li><a href="/wiki/Ladoga-Karelen" title="Ladoga-Karelen">Ladoga-Karelen</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stkarelen" title="Østkarelen">Østkarelen</a></li> <li><a href="/wiki/Priozersk" title="Priozersk">Kexholm</a></li> <li><a href="/wiki/Kexholms_l%C3%A4n" title="Kexholms län">Kexholms län</a></li> <li><a href="/wiki/Petsamo" title="Petsamo">Petsamo</a></li> <li><a href="/wiki/Svetogorsk" title="Svetogorsk">Svetogorsk</a></li> <li><a href="/wiki/Vyborg" title="Vyborg">Vyborg</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%96sterbotten_(historisk_landskab)" title="Österbotten (historisk landskab)">Österbotten (historisk landskab)</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Finland" title="Finland">Finland</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh00005476">sh00005476</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4408662-3">4408662-3</a></span></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb11943487d">cb11943487d</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb11943487d">(data)</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph625066&CON_LNG=ENG">ph625066</a></span></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/Den_Finske_Borgerkrig">Den_Finske_Borgerkrig</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <p class="mw-empty-elt"> </p>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1&useformat=desktop" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&oldid=11831330">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&oldid=11831330</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategori</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Den_finske_borgerkrig" title="Kategori:Den finske borgerkrig">Den finske borgerkrig</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lokalt_billede_forskelligt_fra_Wikidata" title="Kategori:Lokalt billede forskelligt fra Wikidata">Lokalt billede forskelligt fra Wikidata</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_(samlet_liste)" title="Kategori:Kilder mangler (samlet liste)">Kilder mangler (samlet liste)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_Uge_38,_2014" title="Kategori:Kilder mangler siden Uge 38, 2014">Kilder mangler siden Uge 38, 2014</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_ISBN" title="Kategori:CS1-fejl: ISBN">CS1-fejl: ISBN</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 5. august 2024 kl. 15:16.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Den_finske_borgerkrig&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.canary-556c5f94cd-827fq","wgBackendResponseTime":198,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"1.131","walltime":"1.580","ppvisitednodes":{"value":23628,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":232998,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":41210,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":19,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":1,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":0,"limit":20},"unstrip-size":{"value":127907,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 1115.167 1 -total"," 25.61% 285.588 1 Skabelon:Reflist"," 20.03% 223.320 34 Skabelon:Citation"," 19.53% 217.764 44 Skabelon:ISBN"," 18.74% 208.950 337 Skabelon:Harvnb"," 10.97% 122.345 1 Skabelon:Militær_konflikt"," 7.86% 87.697 1 Skabelon:Wikidata_image"," 6.89% 76.850 45 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 6.87% 76.626 1 Skabelon:Finlands_historie"," 6.43% 71.689 1 Skabelon:Navboks"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.454","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4379243,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-8cb5f4d85-mrsvx","timestamp":"20241126185959","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Den finske borgerkrig","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Den_finske_borgerkrig","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q211855","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q211855","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2008-01-09T18:57:48Z","dateModified":"2024-08-05T14:16:57Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/a\/a6\/Tampere_destroyed_in_Civil_War.jpg"}</script> </body> </html>