CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html lang="da" data-locale="da" class="theme-lex"> <head> <meta charset="utf-8"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Roman-Web-e79f9f1d5a6ff95cac3a.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Bold-Web-353e07ec366c10f42cec.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Semibold-Web-ee11c8b2c8c1e35b1c86.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Italic-Web-825f963eb04ff5284188.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/Inter-Variable-6964e1af272feae410b5.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/Inter-RegularItalic-9c8bbd8b6f5daa06ba26.woff2"> <title>pave - Læs om pavedømmet gennem tiden - Se liste - Lex</title> <meta name="description" content="Paven er den katolske biskop af Rom. Indehaveren af det katolske bispeembede i Rom har gennem kristendommens historie fået rollen som leder af den katolske kirke, i daglig tale benævnt den romerskkatolske kirke. Læren om pavedømmet, der fandt sin foreløbige afslutning med 1."> <meta name="google-site-verification" content="DwZjvVshXtvwxWrYJ6jvFu2URfuNBZxghWTANRxo6NE"> <meta name="facebook-domain-verification" content="icphoxnz0icnwes1nq1iyuel513hyz"> <meta name="viewport" content="width=device-width, initial-scale=1"> <script>dataLayer = [{ 'mediaCount': '0', 'characterCount': '28882', 'internalLinkCount': '95', 'articleId': '13540', 'breadcrumb': 'Lex | Sprog, religion og filosofi | Religion | Religionshistorie | Kristendom | Katolicisme | Katolsk dogmatik', 'userType': 'gjest', 'environment': 'production'}];</script> <script>(function(w,d,s,l,i){w[l]=w[l]||[];w[l].push({'gtm.start': new Date().getTime(),event:'gtm.js'});var f=d.getElementsByTagName(s)[0], j=d.createElement(s),dl=l!='dataLayer'?'&l='+l:'';j.async=true;j.src= 'https://fpt.lex.dk/fpt655.js?id='+i+dl;f.parentNode.insertBefore(j,f); })(window,document,'script','dataLayer','GTM-WVJ6D32');</script> <link rel="icon" href="/favicon.ico"> <link rel="image_src" href="/packs/static/images/lex_logo_dark-603fe2f9ad83a32c6a79.svg"> <link rel="stylesheet" href="/packs/css/application-redesign-583d1453.css"> <link rel="stylesheet" href="/packs/css/lex-7bbacb8a.css"> <script> window.Strings = { autocompletePromptPositive: 'Skriv {count} eller flere tegn for at se søgeforslag.', autocompletePromptZero: 'Begynd at skrive for at se søgeforslag.', autocompleteResultsFound: ' søgeforslag fundet', autocompleteResultItem: '{label} Søgeforslag {index} af {total}', days: [ "søndag","mandag","tirsdag","onsdag","torsdag","fredag","lørdag", ], decimalSeparator: ',', months: [ "januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december", ], shortMonths: [ "jan","feb","mar","apr","maj","jun","jul","aug","sep","okt","nov","dec", ], thousandsSeparator: ' ', } </script> <script src="/packs/js/runtime-45b5648ecab8a7ca51c8.js" defer="defer"></script> <script src="/packs/js/lookup_definitions-d40c6a6846d7c7fe805c.js" defer="defer"></script> <script src="/packs/js/application-redesign-e8de6b1464215ce4129d.js" defer="defer"></script> <meta name="csrf-param" content="authenticity_token" /> <meta name="csrf-token" content="NKkTTRCTm_330hX3lKWD7bPJZ7jEm1d2HxShlPNaJDlcsDauLTPbkPkGAtAzgLmWXhguLK9yN85mZAKLgnPEkQ" /> <meta property="og:title" content="pave - Læs om pavedømmet gennem tiden - Se liste - Lex"> <meta property="og:type" content="article"> <meta property="og:site_name" content="Lex"> <meta property="og:url" content="https://lex.dk/pave" /><link href="https://lex.dk/pave" rel="canonical" /> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content=""> <meta name="twitter:card" content="summary_large_image"> <meta name="twitter:image" content=""> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/189502/standard_Pavelige_emblem.jpg"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/6168/standard_pave.jpg"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/189500/standard_Pius_12.__1957.jpg"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/189512/standard_Pave_Frans_indsættelse.jpg"> </head> <body itemscope itemtype="http://schema.org/WebPage"> <noscript><iframe src="https://fpt.lex.dk/ns.html?id=GTM-WVJ6D32" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden"></iframe></noscript> <span class="l-article__skip-to-content"> <a class="skip-link" href="#_article-top">Spring til hovedindholdet</a> </span> <div id="js-announcements"></div> <div class="l-header l-header--main-encyclopedia"> <div class="l-header__content"> <header class="lex-site-header lex-site-header--dark-background"> <a href="https://lex.dk/" class="lex-site-header__frontpage-link"> <span class="site-logo site-logo--lex site-logo--light-text"> <img src="/packs/static/images/lex_logo_white-54022f627cd612e94187.svg" alt="Lex – Danmarks Nationalleksikon" class="site-logo__image"> </span> </a> <div class="lex-site-header__login js-login-button" hidden> <a href="https://lex.dk/.login" class="login-button login-button--white"> Log ind </a> </div> <div class="lex-site-header__search-form"> <form action="/.search" class="search-form" aria-label="Søgning"> <input name="query" class="search-form__field js-autocomplete" placeholder="Slå op i Lex" autocomplete="off" data-autocomplete-base-url="/.search/autocomplete?query=" data-autocomplete-base-class="search-form" > <button class="search-form__button"> <img src="/packs/static/images/search_lex-ee48f54dc64ee8a4813e.svg" alt="Søg" class="search-form__icon" width="24" height="24"> </button> </form> </div> </header> </div> </div> <main id="content"> <div itemscope itemtype="http://schema.org/Article" class="l-article"> <div class="page-header"> <div class="page-header__heading-wrapper"> <div class="page-header__heading"> <h1 class="page-title" itemprop="headline"> pave </h1> </div> </div> </div> <div class="l-article__breadcrumb"> <nav class="breadcrumbs" aria-label="Brødkrummesti"> <ol class="breadcrumbs__list" itemprop="breadcrumb" itemscope itemtype="http://schema.org/BreadcrumbList"> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Lex</span> </a> <meta itemprop="position" content="1"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4085" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Sprog, religion og filosofi</span> </a> <meta itemprop="position" content="2"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4135" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Religion</span> </a> <meta itemprop="position" content="3"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4834" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Religionshistorie</span> </a> <meta itemprop="position" content="4"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4668" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Kristendom</span> </a> <meta itemprop="position" content="5"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4201" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Katolicisme</span> </a> <meta itemprop="position" content="6"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4202" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Katolsk dogmatik</span> </a> <meta itemprop="position" content="7"> </li> </ol> </nav> </div> <div class="l-article__menu"> <div class="l-article__toc"> <nav class="toc" aria-label="Indhold"> <ul class="toc__list"> <li class="toc__item"> <a href="/pave#-De_f%C3%B8rste_%C3%A5rhundreder" class="toc__link">De første århundreder</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/pave#-400-700-tallet" class="toc__link">400-700-tallet</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/pave#-700-900-tallet" class="toc__link">700-900-tallet</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/pave#-Pavens_jordiske_magt_over_for_kejserens" class="toc__link">Pavens jordiske magt over for kejserens</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/pave#-Reformation_og_modreformation" class="toc__link">Reformation og modreformation</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/pave#-1800-tallet_og_1900-tallet" class="toc__link">1800-tallet og 1900-tallet</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/pave#-Nutidige_perspektiver" class="toc__link">Nutidige perspektiver</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/pave#-Paver" class="toc__link">Paver</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/pave#-L%C3%A6s_mere_i_Lex" class="toc__link">Læs mere i Lex</a> </li> </ul> </nav> </div> <aside class="highlighted-authors highlighted-authors--multiple"> <h2 class="highlighted-authors__heading"> Skrevet af </h2> <ul class="highlighted-authors__list"> <li class="highlighted-authors__item"> <a href="https://brugere.lex.dk/1035" class="highlighted-authors__author-link"> <div class="highlighted-authors__image"> <figure class="profile-image"> <img src="https://media.lex.dk/users/1035/thumb_leif_grane.jpg" alt="" class="profile-image__image"> </figure> </div> <div class="highlighted-authors__author-academic-title"> Professor, dr.theol. </div> <span class="highlighted-authors__author-name"> Leif Grane </span> </a> </li> <li class="highlighted-authors__item"> <a href="https://brugere.lex.dk/11525" class="highlighted-authors__author-link"> <div class="highlighted-authors__image"> <figure class="profile-image"> <img src="https://media.lex.dk/users/11525/thumb_John_H._M._Damsager.jpeg" alt="" class="profile-image__image"> </figure> </div> <div class="highlighted-authors__author-academic-title"> Cand.mag., M.Soc.Sci. </div> <span class="highlighted-authors__author-name"> John H. M. Damsager </span> </a> </li> </ul> </aside> </div> <div class="l-article__standalone-topimage"> <div class="page-header page-header--image"> <figure class="page-header__figure" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="page-header__image-wrapper"> <picture> <source media="(min-width: 768px)" srcset="https://media.lex.dk/media/189517/article_topimage_000_PAR2005032718844-2760x1862ma.jpg"> <source srcset="https://media.lex.dk/media/189517/article_topimage_mobile_000_PAR2005032718844-2760x1862ma.jpg"> <img class="page-header__image" src="https://media.lex.dk/media/189517/article_topimage_000_PAR2005032718844-2760x1862ma.jpg" alt="Pave Johannes Paul 2. velsigner folkemængden på Peterspladsen påskesøndag den 27. marts 2005." itemprop="contentUrl" width="1544" height="586"> </picture> </div> <figcaption class="page-header__attribution"> <span class="media-attribution-inline"> <span itemprop="name">Pave Johannes Paul 2. velsigner folkemængden på Peterspladsen påskesøndag den 27. marts 2005.</span> Af <span itemprop="author">Osservatore Romano/Vatikanet/AFP</span>/Ritzau/Scanpix. <a itemprop="license" href="/.licenses/restricted">Begrænset anvendelse</a></span> </figcaption> </figure> </div> </div> <div class="l-article__section"> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-189502"> <figure class="picture picture--medium-portrait picture--zoomable" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <button type="button" data-zoomable="media-189502" data-zoomable-class="l-article__figure--zoomed" class="picture__zoom-trigger"> <img src="/packs/static/images/zoom_in-a83729d6dfabb3524fa0.svg" alt="Zoom ind" class="picture__zoom-icon"> </button> <img src="https://media.lex.dk/media/189502/standard_compressed_Pavelige_emblem.jpg" alt="Det pavelige emblem." width="802" height="1200" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/189502/standard_Pavelige_emblem.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <div>Siden Clemens 6. (1342-1352) har paverne som heraldisk symbol anvendt to nøgler over et kors, kronet af en tiara, pavens tredobbelte krone. Insignierne sidder fx i Vatikanstatens flag og bruges af kurien, den pavelige udenrigstjeneste og de pavelige institutter. Den til enhver tid siddende pave anvender disse insignier i kombination med sit personlige våbenskjold.</div> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span itemprop="name">Det pavelige emblem.</span> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> Af </span> <span itemprop="author">P. Deliss, Godong</span>/Ritzau/Scanpix. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="/.licenses/restricted">Begrænset anvendelse</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <section class="l-article__body-text" id="_article-top"> <div class="article-text"> <p>Paven er den <a class="crossref" href="https://lex.dk/katolsk">katolske</a> biskop af <a class="crossref" href="https://lex.dk/Rom_-_by_i_Italien">Rom</a>. Indehaveren af det katolske bispeembede i Rom har gennem <a class="crossref" href="https://lex.dk/kristendom">kristendommens</a> historie fået rollen som leder af den katolske kirke, i daglig tale benævnt <a class="crossref" href="https://lex.dk/den_romerskkatolske_kirke">den romerskkatolske kirke</a>.</p> </div> <div class="l-article__factbox"> <section class="factbox"> <div class="factbox__main-content"> <h2 class="factbox__heading">Faktaboks</h2> <dl class="factbox__facts"> <div class="factbox__fact-item"> <dt class="factbox__fact-term"> <a href="https://denstoredanske.lex.dk/etymologi">Etymologi</a> </dt> <dd class="factbox__fact-description"> Ordet kommer via middelnedertysk <em>paves </em>fra oldfransk <em>papes</em>, som er fra en sideform til middellatin <em>papa</em> 'biskop', af græsk <em>papas</em>, der oprindelig betød 'far', senere 'præst'. </dd> </div> </dl> </div> </section> </div> <div class="article-text"> <p>Læren om pavedømmet, der fandt sin foreløbige afslutning med <a class="crossref" href="https://lex.dk/1._Vatikankoncil">1. Vatikankoncil</a> i 1869-1870, bygger oprindelig på en særlig fortolkning af <a class="internal" href="https://lex.dk/Jesus_Kristus">Jesu</a> ord til apostlen <a class="internal" href="https://lex.dk/Peter_-_i_Det_Nye_Testamente">Peter</a> i Matt. 16,18-19 (Himmerigets nøgler) og i Joh. 21,15-17 (Vogt mine får), hvorefter Peter skulle have fået overdraget den øverste myndighed i kirken, der efter ham overgik til den romerske biskop som hans arvtager (se <a class="internal" href="https://lex.dk/apostolsk_succession">apostolsk succession</a>). Fra 1059 er paven blevet valgt af et <a class="crossref" href="https://lex.dk/konklave">konklave</a>.</p><p>Ifølge katolsk lære er paven Kristi stedfortræder og hele den katolske kirkes hyrde med myndighed over den katolske kirke som helhed. <a class="crossref" href="https://lex.dk/1._Vatikankoncil">1. Vatikankoncil</a> tildelte indehaveren af paveembedet ufejlbarhed, når paven formulerer sig om katolsk tro "<a class="internal" href="https://lex.dk/ex_cathedra">ex cathedra</a>", dvs. som indehaver af den højeste apostolske fuldmagt. Paven kan både universelt og lokalt træffe afgørelser i kirken. Der findes ingen højere instans, som pavens afgørelser kan ankes til. I praksis er den pavelige beslutningskompetence i en række sagsområder i den katolske kirke uddelegeret til en række <a class="crossref" href="https://lex.dk/kurie_-_kirkeligt_begreb">pavelige forvaltningsorganer</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/kanonisk_ret">kanoniske</a> domstole.</p><p>Efterhånden som embedet som katolsk biskop af Rom også indebar pavelig ledelse af hele den katolske kirke, fik paverne brug for praktisk hjælp til at varetage den biskoppelige opgave i bispedømmet Rom. Fra 1299 kender man embedet <em>Vicarius Urbis </em>(på latin 'byens vikar'), som er pavens <a class="crossref" href="https://lex.dk/generalvikar">generalvikar</a> i bispedømmet Rom. Fra <a class="crossref" href="https://lex.dk/Vatikanet">Vatikanets</a> oprettelse i 1929 har paverne også udnævnt en generalvikar for den vatikanske del af bispedømmet Rom. Disse generalvikarer for paven har altid været bispeviede <a class="crossref" href="https://lex.dk/kardinal">kardinaler</a>.</p> </div> </section> </div> <section class="l-article__section" id="-De_f%C3%B8rste_%C3%A5rhundreder"> <h2 class="l-article__subheading"> De første århundreder </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Titlen <em>pave</em> stammer fra græsk <em>páppas </em>'fader', hvor den siden 100-tallet kendes som betegnelse for <a class="crossref" href="https://lex.dk/abbed">abbeder</a>, biskopper og <a class="crossref" href="https://lex.dk/patriark_-_kirkeoverhoved">patriarker</a>. Anvendt om Roms biskop kendes titlen fra 300-tallet. I 400-tallet blev det almindeligt at bruge den (se <a class="internal" href="https://lex.dk/Innocens_1.">Innocens 1.</a>), og fra middelalderen var titlen i den latinske kirke forbeholdt Roms biskop. Den tidligste udvikling af paveembedet kom i anden række i forhold til udviklingen af bispeembedet i den tidlige kristendom.</p> <p>Overleveringen fortæller, at apostlen Peter led <a class="crossref" href="https://lex.dk/martyr">martyrdøden</a> i Rom. I forlængelse heraf er det overleveringen, at apostlen Peter indtog den ledende position i den tidlige romerske kristne <a class="crossref" href="https://lex.dk/menighed">menighed</a>. Den tidligste romerske bisperække (og dermed den tidligste paverække) kendes kun fra kilder, der ikke entydigt kan bekræftes. Men fra paven <a class="crossref" href="https://lex.dk/Stefan_1.">Stefan 1.</a> (254-257) kender man den såkaldte <a class="crossref" href="https://lex.dk/petrinsk">petrinske</a> ambition hos biskopperne af Rom, dvs. ambitionen om, at biskoppen af Rom skal betragtes som apostlen Peters efterfølger. Ligesom apostlen Peter ifølge Matt. 16, 18-19. havde en særlig rolle i apostelkollegiet, påberåbte de romerske biskopper sig den tilsvarende petrinske rolle i kristendommens bispekollegium fra 200-tallet. I 1965 erklærede pave <a class="crossref" href="https://lex.dk/Paul_6.">Paul 6.</a>, at man i 1939 havde lokaliseret apostlen Peters grav i en gravgade fra romersk tid under højaltret i den pavelige Sankt Peters <a class="crossref" href="https://lex.dk/Basilika_-_som_rang_for_en_katolsk_kirkebygning">Basilika</a> (<a class="crossref" href="https://lex.dk/Peterskirken">Peterskirken</a>).</p> <p>Allerede fra 100-tallet vides det, at den romerske menighed nød stor anseelse i den daværende kristenhed. Den romerske menighed besad en betydelig tiltrækningskraft, dels ved sin størrelse og samhørighed med rigshovedstaden, dels ved sin standhaftighed under forfølgelser og sin påberåbelse af apostlene Peters og <a class="crossref" href="https://lex.dk/Paulus">Paulus</a>' virke i Rom, en påberåbelse, der ikke anfægtedes af andre menigheder.</p> <p>Roms anseelse steg langsomt, skønt forsøgene på at hævde en en petrinsk fortrinsret, ikke opnåede umiddelbar anerkendelse i den øvrige kirke. Den forøgede henvisning til den apostolske tradition gav Rom gode muligheder, samtidig med at Roms biskop fik øget politisk betydning efter at kristendommen blev lovliggjort i Romeriget under <a class="internal" href="https://lex.dk/Konstantin_1._den_Store">Konstantin 1. den Store</a>.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-400-700-tallet"> <h2 class="l-article__subheading"> 400-700-tallet </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>I den romerske rigskirke anerkendtes Roms biskop som Vestens <a class="crossref" href="https://lex.dk/patriark_-_kirkeoverhoved">patriark</a>, og betydelige embedsindehavere i 300-tallets slutning og 400-tallets begyndelse havde flere gange held til at gribe ind i <a class="crossref" href="https://lex.dk/dogmatik">dogmatiske</a> stridigheder i kirken. Med Det Vestromerske Riges undergang under folkevandringen i 400-tallets slutning opstod en ny situation. Under de forvirrede politiske forhold blev Roms biskop uden konkurrence kristendommens ledende repræsentant i Vesten over for de germanske folkeslag, der havde sat sig i besiddelse af tidligere romerske provinser. Samtidig var han underkastet Det Byzantinske Riges regering, navnlig efter <a class="internal" href="https://lex.dk/Justinian_1.">Justinian 1.s</a> erobring af Italien i 500-tallet.</p> <p>Skønt den romerske biskop inden for det byzantinske rigskirke kun betragtedes som patriark (på linje med patriarkerne af <a class="crossref" href="https://lex.dk/Alexandria_-_by_i_Egypten">Alexandria</a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/Antiochia_-_by_i_N%C3%A6rorienten">Antiochia</a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/Konstantinopel">Konstantinopel</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/Jerusalem">Jerusalem</a>), opnåede han i løbet af den næste periode en stærk autoritet over for de germanske folkeslag, efterhånden som de tilsluttede sig den katolske kirke (frankerne i 496, englænderne i 664 og germanerne i løbet af 600-tallet og 700-tallet). Germanerne anså paven, apostlen Peters efterfølger, som den bedste garant for kristentroen og tillagde ham uden forbehold den højeste åndelige autoritet i kirken. En af banebryderne for denne opfattelse af Rom var pave <a class="internal" href="https://lex.dk/Gregor_1._den_Store">Gregor 1. den Store</a>, der både tog et politisk ansvar for den italienske befolkning under det byzantinske styres nedgang og <a class="crossref" href="https://lex.dk/longobarder">longobardernes</a> tryk og tog initiativ til den katolske mission i England.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-700-900-tallet"> <h2 class="l-article__subheading"> 700-900-tallet </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Under araberstormen i 700-tallet blev det klart, at Det Byzantinske Rige ikke længere formåede at beskytte Rom, og samtidig steg Frankerriget op til at blive den betydeligste magt i Vesten. Som en konsekvens heraf sluttede pave Stefan 2. i 754 et forbund med Frankerrigets hersker, <a class="internal" href="https://lex.dk/Pippin_3._den_Lille">Pippin 3. den Lille</a>, og opsagde dermed sit undersåtforhold til den byzantinske kejser. Pippin blev salvet til konge af paven og overdrog, efter at have besejret longobarderne, byzantinske rigsterritorier, først og fremmest <a class="crossref" href="https://lex.dk/Ravenna">Ravenna</a> og Rom, til paven, hvorved <a class="internal" href="https://lex.dk/Kirkestaten">Kirkestaten</a> blev til.</p> <p>Pavens overenskomst med frankerne fik den allerstørste betydning for tilblivelsen af det, vi forstår ved Europa. "Verden" var nu delt i tre skarpt adskilte områder: det byzantinske Østen, <a class="crossref" href="https://lex.dk/muslim">muslimernes</a> herredømme i Afrika og Spanien samt det latinske Vesten under frankernes ledelse i nært forbund med paven.</p> <p>Forbundet mellem Frankerriget og pavestolen bestyrkedes ved <a class="internal" href="https://lex.dk/Karl_den_Store">Karl den Stores</a> kejserkroning i 800. Karl opfattede sig som den vestlige kristenheds herre og beskytter, der traf alle afgørelser, også om kirkens lære, men accepten af paven som åndeligt overhoved og tilpasningen af den frankiske kirke til romerske traditioner skabte nye muligheder for pavestolen, der siden hen skulle blive væsentlige. I løbet af 700- og 800-tallet blev en del dokumentforfalskninger til, der i en senere periode kom til at danne grundlag for pavestolens autoritetskrav, bl.a. <a class="internal" href="https://lex.dk/Det_Konstantinske_Gavebrev">Det Konstantinske Gavebrev</a>. Allerede pave <a class="crossref" href="https://lex.dk/Nicolaus_1.">Nicolaus 1.</a> stillede krav om pavens absolutte kirkelige autoritet, men vilkårene var ikke gunstige i en tid, da Vesten var splittet og truet på sin eksistens af <a class="crossref" href="https://lex.dk/saracenere">saracenere</a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/magyarer">magyarer</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/vikinger">vikinger</a>. Tværtimod sank pavestolen i 800-tallets slutning ned til at blive den romerske <a class="crossref" href="https://lex.dk/adel">adels</a> bytte, med deraf følgende moralsk forfald.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Pavens_jordiske_magt_over_for_kejserens"> <h2 class="l-article__subheading"> Pavens jordiske magt over for kejserens </h2> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-6168"> <figure class="picture picture--medium-portrait picture--zoomable" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <button type="button" data-zoomable="media-6168" data-zoomable-class="l-article__figure--zoomed" class="picture__zoom-trigger"> <img src="/packs/static/images/zoom_in-a83729d6dfabb3524fa0.svg" alt="Zoom ind" class="picture__zoom-icon"> </button> <img src="https://media.lex.dk/media/6168/standard_compressed_pave.jpg" alt="" width="756" height="1024" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/6168/standard_pave.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <p>Europas politiske historie i middelalderen var præget af forholdet mellem paven og den tysk-romerske kejser, datidens gejstlige og verdslige verdensmagter. Dette træsnit viser paven og kejseren i Pius 2.s og Frederik 3.s skikkelser, de to embedsindehavere ca. 1460, da de langvarige stridigheder var ebbet ud. Bag paven står kardinaler og bisper med bispestav, bag kejseren står fyrster med sværd. Træsnittet, der findes i Hartmann Schedels verdenskrønike, Liber Chronicarum (1493), tilskrives Michael Wolgemuth, der var lærer for Albrecht Dürer.</p> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> </span> <span itemprop="author">Det Kongelige Bibliotek</span>. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="/.licenses/restricted">Begrænset anvendelse</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Først med kejserdømmets genoplivelse under <a class="internal" href="https://lex.dk/Otto_1._den_Store">Otto 1. den Store</a> fik pavestolen ny værdighed, men nu under de tysk-romerske kejseres ledelse. Kejseren opfattedes og betegnedes som Kristi stedfortræder og udøvede herredømme over Italien og Rom. Flere kejsere i første halvdel af 1000-tallet var grebet af den reformbevægelse, som udgik fra <a class="crossref" href="https://lex.dk/abbedi">abbediet</a> <a class="internal" href="https://lex.dk/Cluny">Cluny</a>, og søgte at reformere kirken uden dog at give afkald på overherredømmet. Alligevel blev deres indsats udgangspunktet for en total ændring af pavestolens placering.</p> <p>Fra 1046 indsatte kejser <a class="internal" href="https://lex.dk/Henrik_3._-_tysk_konge_og_tysk-romersk_kejser">Henrik 3.</a> tyske biskopper som paver for at bringe den romerske adels indflydelse til ophør og sikre sig kontrollen med Rom. Dermed forenedes reformbevægelsen med de romerske krav, som var kommet til orde i de omtalte forfalskninger. Med kravet om, at apostlen Peters efterfølger stod over al anden myndighed i Verden, begyndte en kamp mellem kejserdømme og pavedømme, som kom til at vare i flere århundreder. Pavestolens krav om det absolutte herredømme i kristenheden, både gejstligt og verdsligt, blev ganske vist aldrig virkelighed, trods pavens overtagelse af den gamle kejsertitel "Kristi stedfortræder", men kirkeligt blev det snart anerkendt, at al myndighed udgik fra paven. Den nye pavelige retsforståelse, som fik sit gennembrud med <a class="internal" href="https://lex.dk/Gregor_7.">Gregor 7.</a>, nåede et højdepunkt under <a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Innocens_3.">Innocens 3.</a> Ved udbygning af den <a class="internal" href="https://lex.dk/kanonisk_ret">kanoniske ret</a> blev pavestolens absolutte myndighed i kirken efterhånden ført igennem helt ned til de lokale led, og <a class="internal" href="https://lex.dk/korstog">korstogene</a>, der begyndte på paveligt initiativ, øgede bevidstheden om paven som kristenhedens leder. Af væsentlig betydning både for kanonisk ret og teologi blev de nye videnskabelige centre ved universiteterne, der ofte byggede deres virke på pavelige privilegier.</p> <p>I kampen mod kejserdømmet mobiliserede pavestolen alle til rådighed stående midler, både åndelige (<a class="crossref" href="https://lex.dk/bandlysning">bandlysning</a>) og politiske. Sejren over kejser Frederik 2. midt i 1200-tallet bragte pavestolen i afhængighed af Frankrig, der havde været dens virksomste støtte i kampen. Prisen blev høj: Pavestolens "udlændighed" i <a class="internal" href="https://lex.dk/Avignon">Avignon</a> i 1309-1377 og det store <a class="internal" href="https://lex.dk/Det_Store_Skisma_-_skisma_i_den_romerske_kirke">skisma</a> med en pave både i Avignon og i Rom (1378-1415). Pavestolens finansielle udnyttelse af kirkens resurser og misbrug af gejstlige sanktioner samt stærke nationalkirkelige tendenser svækkede pavens anseelse, og det samme gjorde <a class="internal" href="https://lex.dk/konciliarisme">konciliarismen</a>, der erklærede det almene, økumeniske koncil (kirkemøde) for at være den højeste myndighed i kirken.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Reformation_og_modreformation"> <h2 class="l-article__subheading"> Reformation og modreformation </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Kritikken af pavemagten og kravet om en reform af kirken "på hoved og lemmer" fortsatte efter pavens tilbagevenden til Rom, der i 1400-tallet prægedes af <a class="internal" href="https://lex.dk/ren%C3%A6ssancen">renæssancen</a>. Paverne søgte i denne periode at konsolidere og udbygge deres position som territorialfyrster i Italien, samtidig med at de optrådte som mæcener for kunst og litteratur, men først det tab af store dele af Nord-, Central- og Østeuropa, som var en følge af endnu et skisma, <a class="crossref" href="https://lex.dk/Reformationen">Reformationen</a>, i 1500-tallet, førte til nødvendige fornyelser.</p> <p>På <a class="internal" href="https://lex.dk/Tridentinerkoncilet">Tridentinerkoncilet</a> i 1545-1563 tog den katolske kirke stilling til reformationen, og med kraftig bistand fra det nye ordenssamfund (se <a class="crossref" href="https://lex.dk/jesuitter">jesuit</a>) gennemførtes en række reformer under ledelse af handlekraftige paver, der også bragte den katolske verdensmission ind under pavelig kontrol (se også <a class="internal" href="https://lex.dk/modreformationen">modreformationen</a>). Pavestolen havde genvundet sin autoritet i kirken, men måtte i tiden fra <a class="crossref" href="https://lex.dk/Den_Westfalske_Fred">Den Westfalske Fred</a> i 1648 til <a class="crossref" href="https://lex.dk/Den_Franske_Revolution">Den Franske Revolution</a> i 1789 indkassere mange politiske nederlag i forhold til de europæiske magter, der ikke længere var rede til at lade konfessionelle hensyn styre deres politik.</p> <p>Den fyrstelige <a class="crossref" href="https://lex.dk/absolutisme">absolutisme</a> og antikirkelige strømninger i <a class="internal" href="https://lex.dk/oplysningstiden">oplysningstiden</a> med deraf følgende sekularisering svækkede kirkens indflydelse, samtidig med at paven måtte søge at inddæmme og om muligt standse strømninger, der på forskellig måde indebar indrømmelser til tidsånden (fx <a class="internal" href="https://lex.dk/gallikanisme">gallikanisme</a>, febronianisme (se <a class="internal" href="https://lex.dk/Johann_Nikolaus_von_Hontheim">Johann Nikolaus von Hontheim</a>), <a class="internal" href="https://lex.dk/josefinisme">josefinisme</a>). Pavestolens politiske afmagt viste sig klart, da det i 1773 blev nødvendigt i en årrække at nedlægge jesuitterne efter pres fra Portugal, Frankrig, Spanien og <a class="crossref" href="https://lex.dk/Kongeriget_Neapel">Neapel</a>.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-1800-tallet_og_1900-tallet"> <h2 class="l-article__subheading"> 1800-tallet og 1900-tallet </h2> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-189500"> <figure class="picture picture--zoomable" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <button type="button" data-zoomable="media-189500" data-zoomable-class="l-article__figure--zoomed" class="picture__zoom-trigger"> <img src="/packs/static/images/zoom_in-a83729d6dfabb3524fa0.svg" alt="Zoom ind" class="picture__zoom-icon"> </button> <img src="https://media.lex.dk/media/189500/standard_compressed_Pius_12.__1957.jpg" alt="Pave Pius 12. i bærestol, 1957." width="1200" height="847" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/189500/standard_Pius_12.__1957.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <div>Siddende i den pavelige bærestol velsigner Pius 12. folkemængden på Peterspladsen i august 1957. Bærestolen, der bevirkede, at man kunne se paven, blev afskaffet af Paul 6. i 1963. Efter et attentat i 1981 begyndte Johannes Paul 2. ofte ved møder i det fri at bruge en bil med skudsikkert glas, i daglig tale kaldt en pavemobil (på italiensk <em>papamobile</em>).</div> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span itemprop="name">Pave Pius 12. i bærestol, 1957.</span> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> Af </span> <span itemprop="author">AFP</span>/Ritzau/Scanpix. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="/.licenses/restricted">Begrænset anvendelse</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p><a class="internal" href="https://lex.dk/Den_Franske_Revolution">Den Franske Revolution</a> og <a class="internal" href="https://lex.dk/Napoleon_Bonaparte">Napoleon 1.</a> indbragte pavestolen store ydmygelser, men restaurationen efter <a class="internal" href="https://lex.dk/Wienerkongressen">Wienerkongressen</a> i 1814-1815 og den <a class="crossref" href="https://lex.dk/romantik">romantiske</a> bevægelse førte til en genoplivelse af pavestolens anseelse. Kirkestaten genoprettedes, og <a class="internal" href="https://lex.dk/ultramontanisme">ultramontanismen</a> styrkede katolicismen enormt.</p> <p>Samtidig reagerede imidlertid paverne reaktionært over for den politiske liberalisme og stødte derved mange mennesker fra sig. Kampen mod det moderne nåede et højdepunkt under pave <a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_9.">Pius 9.</a>, der fordømte næsten alt, hvad tidens liberale strømninger anså for at være værdifuldt. Pavestolens regering af Kirkestaten stod tilbage for den politiske udvikling i de omkringliggende europæiske lande. I 1870, mens det 1. Vatikankoncil forhandlede om pavens absolutte autoritet i kirken, mistede Pius 9. sin verdslige magt ved kongeriget Italiens anneksion af Kirkestaten. Indtil Italien under <a class="internal" href="https://lex.dk/Benito_Mussolini">Mussolini</a> indgik et <a class="crossref" href="https://lex.dk/konkordat">konkordat</a> med pavestolen i 1929, der førte til oprettelse af <a class="crossref" href="https://lex.dk/Vatikanet">Vatikanstaten</a>, betragtede paven sig som "fange i Vatikanet".</p> <p>Ved sin uforsonlige holdning havde pave Pius 9. bragt sig i et ulykkeligt forhold til de fleste katolske magter i Europa, men det lykkedes hans efterfølger, pave <a class="internal" href="https://lex.dk/Leo_13.">Leo 13.</a> at afbøde de værste skader. Det hindrede dog ikke adskillelsen mellem kirke og stat i Frankrig i 1905, der føltes som et alvorligt nederlag for pave <a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_10.">Pius 10.</a>; han koncentrerede sig i øvrigt især om at hindre <a class="crossref" href="https://lex.dk/modernisme_-_teologisk_begreb">modernismens</a> indtrængen i kirken (se også <a class="internal" href="https://lex.dk/antimodernist-eden">antimodernist-eden</a>). De følgende paver var navnlig optaget af de to verdenskrige og deres følger, herunder forholdet til de <a class="crossref" href="https://lex.dk/totalitarisme">totalitære</a> politiske systemer.</p> <p>Dogmatisk og <a class="crossref" href="https://lex.dk/moralteologi">moralteologisk</a> opretholdt paverne en strengt konservativ linje uden væsentlige ændringer. Pave <a class="internal" href="https://lex.dk/Johannes_23._-_1881-1963,_pave">Johannes 23.</a> tilstræbte med det <a class="crossref" href="https://lex.dk/2._Vatikankoncil">2. Vatikankoncil</a> en fornyelse og større åbenhed over for samtiden. Markant var det, at der blev inviteret observatører fra andre kristne kirkesamfund til at overvære 2. Vatikankoncil. Med valget af den polskfødte pave <a class="internal" href="https://lex.dk/Johannes_Paul_2.">Johannes Paul 2.</a> brød <a class="crossref" href="https://lex.dk/konklave">konklavet</a> en tradition fra 1522 med at vælge en italienskfødt pave. Et andet traditionsbrud kom med efterfølgeren pave <a class="internal" href="https://lex.dk/Benedikt_16.">Benedikt 16.</a>, som valgte at frasige sig Roms bispestol og dermed paveembedet; tilsvarende var ikke sket siden 1294. Endnu et nybrud skete på det efterfølgende konklave, der valgte den argentinskfødte pave <a class="crossref" href="https://lex.dk/Frans">Frans</a>. Hermed fik den katolske kirke i moderne tid sin første ikke-europæiske leder.</p> <p>Gennem historiens omskiftelser har pavestolen gang på gang formået at overvinde vanskeligheder og på ny blive den katolske kirkes ubestridte ledelse. Paven står i dag i spidsen for en verdensomfattende kirke. Pavestolen holder sammen på en kirke, hvis geografiske og kulturelle mangfoldighed er af samme omfang som Jordens befolkning. Fra 1900-tallet har skiftende paver brugt egne trykte og elektroniske medier, pavelige rundrejser (pave Johannes Paul 2. besøgte således som den første pave Danmark i 1989) og internettet til at markere sig i den globale katolske menighed. Ligeledes er evangeliserende bevægelser blevet institutionaliseret som alternativer til de traditionelle katolske ordener og ordenssamfund. Af sådanne bevægelser kan nævnes <a class="crossref" href="https://lex.dk/Opus_Dei">Opus Dei</a>, Focolare og Den Neokatekumenale Vandring, som alle har aktiviteter i de nutidige skandinaviske katolske bispedømmer.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Nutidige_perspektiver"> <h2 class="l-article__subheading"> Nutidige perspektiver </h2> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-189512"> <figure class="picture picture--zoomable" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <button type="button" data-zoomable="media-189512" data-zoomable-class="l-article__figure--zoomed" class="picture__zoom-trigger"> <img src="/packs/static/images/zoom_in-a83729d6dfabb3524fa0.svg" alt="Zoom ind" class="picture__zoom-icon"> </button> <img src="https://media.lex.dk/media/189512/standard_compressed_Pave_Frans_indsættelse.jpg" alt="Pave Frans' indsættelse i 2013." width="1200" height="799" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/189512/standard_Pave_Frans_indsættelse.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <div>Pave Frans hyldes af folkemængden ved sin indsættelse den 19. marts 2013.</div> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span itemprop="name">Pave Frans' indsættelse i 2013.</span> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> Af </span> <span itemprop="author">Filippo Monteforte/AFP</span>/Ritzau/Scanpix. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="/.licenses/restricted">Begrænset anvendelse</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Paven, indehaveren af den katolske bispestol i Rom, har længe haft flere funktioner på samme tid: Biskop af Rom, patriark for den latinske katolske (romerskkatolske) kirke, overhoved for den katolske kirke, overhoved for det internationale retssubjekt Pavestolen og statsoverhoved i Vatikanet.</p> <p>Som katolsk biskop af Rom er paven i nutiden svækket. I 1984 blev konkordatet Laterantraktaten mellem Pavestolen og Italien fra 1929 revideret. Ved denne revision blev det bl.a. besluttet, at den katolske kristendom ikke længere er statsreligion i Italien. I 2021 estimeredes det, at kun 74,5 % af den italienske befolkning var døbte katolikker.</p> <p>Som patriark for den latinske katolske (romerskkatolske) kirke er paven i nutiden styrket. Den latinske katolske (romerskkatolske) kirke er udgør den største del af den katolske kirke i Afrika og Asien. I begge verdensdele opleves aktuelt en vækst i antallet af både døbte katolikker og katolske præstekald.</p> <p>Paven som overhoved for hele den katolske kirke må teologisk siges at være svækket i nutiden. Selvom paven er religiøs leder for mere en 1,3 milliarder døbte katolikker, lever en stor procentdel af disse katolikker i lande, hvor katolsk teologi ikke længere er normdannende for eksempelvis lovgivning, <a class="crossref" href="https://lex.dk/etik">etik</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/seksualmoral">seksualmoral</a>. De facto er en stor del af de døbte katolikker på verdensplan <a class="crossref" href="https://lex.dk/sekularisering">sekulariserede</a> og har selv bidraget til den nævnte udvikling i deres respektive lande. Som overhoved for den katolske kirke har paven i nutiden også både udfordringer i forhold til de <a class="crossref" href="https://lex.dk/unerede_kirker">unerede kirkers</a> forhold, flere af de unererede kirker er truet i deres hjemområder. Ligeledes er den udvikling med skismaer, som tog fart ved reformationen fortsat. I dag kan man <a class="crossref" href="https://lex.dk/religionssociologi">religionssociologisk</a> tale om en katolsk kristendom, som er er større end den katolske kirke, fordi ikke bare <a class="crossref" href="https://lex.dk/protestantisme">protestantiske</a> kirker, men også kirker af uafhængige katolikker har undsagt paveembedet (eller har valgt modpaver).</p> <p>Også på det <a class="crossref" href="https://lex.dk/%C3%B8kumeni">økumeniske</a> område er paven i nutiden udfordret. Den positive dialog mellem den katolske kirke og den <a class="crossref" href="https://lex.dk/den_ortodokse_kirke">ortodokse kirke</a>, som begyndte i 1965, hvor pave Paul 6. og den <a class="crossref" href="https://lex.dk/det_%C3%B8kumeniske_patriarkat">økumeniske patriark</a> <a class="crossref" href="https://lex.dk/Athenagoras_-_gr%C3%A6skortodoks_kirkeleder">Athenagoras</a> gensidigt ophævede de splittende bandlysninger fra 1054, er siden gået ned i tempo. Dette skyldes ikke mindst en nationalistisk og traditionalistisk udvikling i en række lande med stor ortodoks befolkning. På samme måde har paven i nyeste tid mødt udfordringer i den økumeniske dialog med den <a class="crossref" href="https://lex.dk/den_anglikanske_kirke">anglikanske kirke</a>. Også denne dialog er kølnet, og i 2009 skabte pave Benedikt 16. en ny kanonisk strukturel ramme for anglikanere, som <a class="crossref" href="https://lex.dk/konvertit">konverterer</a> til den katolske kirke samtidig med at de beholder dele af deres anglikanske liturgi.</p> <p>Endelig har paven også i nutiden kontinuerligt <a class="crossref" href="https://lex.dk/Investiturstriden">investiturstridsspørgsmål</a>. Det gælder både i forhold til regeringer, som eksempelvis i Kina, og i forhold til katolske bispedømmer. I 2023 bremsede paven et initiativ i ærkebispedømmet <a class="crossref" href="https://lex.dk/Paderborn">Paderborn</a>, hvor <a class="crossref" href="https://lex.dk/domkapitel">domkapitlet</a> ville involvere lægfolk i valget af de ærkebispekandidater, som domkapitlet ifølge et konkordat skal forelægge paven. I moderne tid har paven forsøgt at bringe katolsk kristendom i dialog med videnskaben. Det Pavelige Videnskabernes <a class="crossref" href="https://lex.dk/akademi">Akademi</a> har siden grundlæggelsen i 1936 haft over 80 <a class="crossref" href="https://lex.dk/Nobelprisen">nobelpristagere</a> som medlemmer. Ligeledes er det Pavelige Observatorium og en række pavelige universiteter (universiteter som har mindst et <a class="crossref" href="https://lex.dk/fakultet_-_universitetsafdeling">fakultet</a>, som ikke arbejder med kirkelige akademiske discipliner) verden over udtryk for en nutidig pavelig ambition om en dialog mellem tro og videnskab. Ingen af disse pavelige initiativer synes dog at have bremset en fremskridende sekularisering, hvor katolsk tro og praksis overordnet betragtet glider i baggrunden i den nutidige verden. Som modsvar til denne sekularisering har skiftende paver i 1900-tallet og efter år 2000 internationaliseret <a class="crossref" href="https://lex.dk/kardinal">kardinalkollegiet</a>. Pr. 2024 er det kun 51 ud af 127 kardinaler, som kan deltage i et konklave fra Europa. De øvrige såkaldte <em>kardinal-elektorer</em> er fra verdensdele, hvor katolsk kristendom står stærkere som en aktiv og praktiseret religion.</p> <p>Som overhoved for det internationale retssubjekt pavestolen er pavens position sammenlignelig med ledere af moderne stater. Pavestolen har <a class="crossref" href="https://lex.dk/diplomatiske_forbindelser">diplomatiske forbindelser</a> med 184 lande i verden. Pavestolen har desuden diplomatisk forbindelse til den <a class="crossref" href="https://lex.dk/Den_Europ%C3%A6iske_Union">Europæiske Union</a> og har desuden permanent observatørstatus i <a class="crossref" href="https://lex.dk/FN_-_Forenede_Nationer">FN</a> samt i <a class="crossref" href="https://lex.dk/WHO">WHO</a>. Endelig er pavestolen repræsenteret som medlem eller observatør i en lang række internationale organer, som rækker langt ud over, hvad man kan forvente, at ledelsen af et trossamfund deltager i. Paven har endda dubleret sit diplomatiske korps, idet paven er kirkeligt overhoved for <a class="crossref" href="https://lex.dk/Malteserordenen">Malterserordenen</a>. Denne <a class="crossref" href="https://lex.dk/ordener_-_religi%C3%B8se_ordener">religiøse orden</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/karitativ">karitative</a> organisation er også i nutiden et internationalt retssubjekt med egne diplomatiske forbindelser med 113 lande i verden samt permanent observatørstatus i FN foruden repræsentation i en række andre internationale fora. Numerisk har paven aldrig stået stærkere i det internationale diplomati, men i en globaliseret og delvis sekulariseret verden er pavens stemme i den globale politik kun én af mange.</p> <p>Som statsoverhoved for Vatikanet er paven i nutiden på samme niveau i <a class="crossref" href="https://lex.dk/suver%C3%A6nitet">suverænitet</a> og økonomisk uafhængighed, som da paven var statsoverhoved for Kirkestaten. Dog med den forskel, at den nutidige statsdannelse omkring pavestolen er en moderne mikrostat, hvor den enevældige valgmonark, paven, ikke har en stor befolkning at skulle sørge for. Desuden er Vatikanet til forskel fra Kirkestaten en <a class="crossref" href="https://lex.dk/neutralitet">neutral</a> stat. Vatikanet har siden 1929 været medlem af verdenspostunionen <a class="crossref" href="https://lex.dk/UPU_-_Universal_Postal_Union">UPU</a>. Selv om Vatikanet ikke er medlem af EU, har staten siden 2010 gennem en monetær aftale med EU deltaget i <a class="crossref" href="https://lex.dk/eurolande">Eurozonen</a>. Udover at Vatikanet har erklæret sig militært neutralt (og at de fleste pavelige militære enheder er nedlagt i 1900-tallet), har paven med Vatikanet fortsat brugen af typiske suverænitetskendetegn som egne frimærker og egne mønter. Paven har med succes fået anerkendt disse suverænitetskendetegn på linje med andre som vatikanske nummerplader, pas (både fra Vatikanet og fra pavestolen), egne <a class="crossref" href="https://lex.dk/ordener_(Det_moderne_ordensv%C3%A6sen)">ordensdekorationer</a> og vatikansk landekode på internettet.</p> <p>Paveembedet er en af de ældste institutioner i den vestlige kultur. Da Romerrigets sidste kejser <a class="crossref" href="https://lex.dk/Theodosius_1._den_Store">Theodosius 1. den Store</a> gjorde kristendommen til den eneste tilladte religion i Romerriget, var vejen banet for at paveembedet kunne udvikle sig til en enestående kulturfaktor i den vestlige verden. Først ved <a class="crossref" href="https://lex.dk/oplysningstiden">oplysningstidens</a> begyndelse stagnerede paveembedets betydning.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Paver"> <h2 class="l-article__subheading"> Paver </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <table> <thead> <tr> <th> <a class="internal" href="https://lex.dk/Peter_-_i_Det_Nye_Testamente">P</a>ave</th> <th>Årstal</th> </tr> </thead> <tbody> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Peter_-_i_Det_Nye_Testamente">Peter</a></td> <td>-ca. 65</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Linus">Linus</a></td> <td>ca. 65-ca. 79</td> </tr> <tr> <td>Anacletus 1.</td> <td>ca. 79-ca. 90/92</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Clemens_1.">Clemens 1.</a></td> <td>90/92-ca. 99/101</td> </tr> <tr> <td>Euaristus</td> <td>99/101-ca. 107</td> </tr> <tr> <td>Alexander 1.</td> <td>ca. 107-ca. 116</td> </tr> <tr> <td>Xystus (Sixtus 1.)</td> <td>ca. 116-ca. 125</td> </tr> <tr> <td>Telesphorus</td> <td>ca. 125-ca. 136</td> </tr> <tr> <td>Hyginus</td> <td>ca. 136-ca. 140/142</td> </tr> <tr> <td>Pius 1.</td> <td>ca. 140/142-ca. 154</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Anicetus">Anicetus</a></td> <td>ca. 154-ca. 166</td> </tr> <tr> <td>Soter</td> <td>ca. 166-ca. 174</td> </tr> <tr> <td>Eleutherus</td> <td>ca. 174-ca. 189</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Victor_1.">Victor 1.</a></td> <td>ca. 189-ca.198</td> </tr> <tr> <td>Zephyrinus</td> <td>ca. 198-ca. 217</td> </tr> <tr> <td> <a class="internal" href="https://lex.dk/Calixtus_1.">Calixtus 1.</a> (Kallistos)</td> <td>ca. 217-ca. 223</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Hippolyt">Hippolytos</a></td> <td>ca. 217-ca. 235</td> </tr> <tr> <td>Urban 1.</td> <td>ca. 223-ca. 230</td> </tr> <tr> <td>Pontianus</td> <td>ca. 230-235</td> </tr> <tr> <td>Anterus</td> <td>235-236</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Fabianus">Fabianus</a></td> <td>236-250</td> </tr> <tr> <td>Cornelius</td> <td>251-253</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Novatian">Novatian</a></td> <td>251-ca. 258</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Lucius_1.">Lucius 1.</a></td> <td>253-254</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Stefan_1.">Stefan 1.</a></td> <td>254-257</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Sixtus_2.">Sixtus (Xystus) 2.</a></td> <td>257-258</td> </tr> <tr> <td>Dionysius</td> <td>ca. 260-ca. 268</td> </tr> <tr> <td>Felix 1.</td> <td>ca. 268-ca. 274</td> </tr> <tr> <td>Eutychianus</td> <td>ca. 274-ca. 283</td> </tr> <tr> <td>Gajus</td> <td>ca. 283-ca. 295</td> </tr> <tr> <td>Marcellinus</td> <td>ca. 295-304</td> </tr> <tr> <td>Marcellus 1.</td> <td>ca. 307-ca. 308</td> </tr> <tr> <td>Eusebius</td> <td>ca. 309</td> </tr> <tr> <td>Miltiades (Melchiades)</td> <td>ca. 310-314</td> </tr> <tr> <td>Sylvester 1.</td> <td>314-335</td> </tr> <tr> <td>Markus</td> <td>336</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Julius_1.">Julius 1.</a></td> <td>337-352</td> </tr> <tr> <td>Liberius</td> <td>352-366</td> </tr> <tr> <td>Felix 2.</td> <td>355-358</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Damasus_1.">Damasus 1.</a></td> <td>366-384</td> </tr> <tr> <td>Ursinus</td> <td>366-ca. 385</td> </tr> <tr> <td>Siricius</td> <td>384-399</td> </tr> <tr> <td>Anastasius 1.</td> <td>399-401</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Innocens_1.">Innocens 1.</a></td> <td>401-417</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Zosimus">Zosimus</a></td> <td>417-418</td> </tr> <tr> <td>Bonifacius 1.</td> <td>418-422</td> </tr> <tr> <td>Eulalius</td> <td>418-419</td> </tr> <tr> <td>Coelestin 1.</td> <td>422-432</td> </tr> <tr> <td>Sixtus (Xystus) 3.</td> <td>432-440</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Leo_1._den_Store">Leo 1.</a></td> <td>440-461</td> </tr> <tr> <td>Hilarius</td> <td>461-468</td> </tr> <tr> <td>Simplicius</td> <td>468-483</td> </tr> <tr> <td>Felix 3. (eller 2.)<sup>1</sup> </td> <td>483-492</td> </tr> <tr> <td>Gelasius 1.</td> <td>492-496</td> </tr> <tr> <td>Anastasius 2.</td> <td>496-498</td> </tr> <tr> <td>Symmachus</td> <td>498-514</td> </tr> <tr> <td>Laurentius</td> <td>498-506</td> </tr> <tr> <td>Hormisdas</td> <td>514-523</td> </tr> <tr> <td>Johannes 1.</td> <td>523-526</td> </tr> <tr> <td>Felix 4. (eller 3.)<sup>1</sup> </td> <td>526-530</td> </tr> <tr> <td>Bonifacius 2.</td> <td>530-532</td> </tr> <tr> <td>Dioskuros</td> <td>530</td> </tr> <tr> <td>Johannes 2.</td> <td>533-535</td> </tr> <tr> <td>Agapetus 1.</td> <td>535-536</td> </tr> <tr> <td>Silverius</td> <td>536-537</td> </tr> <tr> <td>Vigilius</td> <td>537-555</td> </tr> <tr> <td>Pelagius 1.</td> <td>556-561</td> </tr> <tr> <td>Johannes 3.</td> <td>561-574</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 1.</td> <td>575-579</td> </tr> <tr> <td>Pelagius 2.</td> <td>579-590</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Gregor_1._den_Store">Gregor 1.</a></td> <td>590-604</td> </tr> <tr> <td>Sabinianus</td> <td>604-606</td> </tr> <tr> <td>Bonifacius 3.</td> <td>607</td> </tr> <tr> <td>Bonifacius 4.</td> <td>608-615</td> </tr> <tr> <td>Deusdedit (Adeodatus 1.)</td> <td>615-618</td> </tr> <tr> <td>Bonifacius 5.</td> <td>619-625</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Honorius_1.">Honorius 1.</a></td> <td>625-638</td> </tr> <tr> <td>Severinus</td> <td>640</td> </tr> <tr> <td>Johannes 4.</td> <td>640-642</td> </tr> <tr> <td>Theodor 1.</td> <td>642-649</td> </tr> <tr> <td>Martin 1.</td> <td>649-ca. 653</td> </tr> <tr> <td>Eugenius 1.</td> <td>654-657</td> </tr> <tr> <td>Vitalianus</td> <td>657-672</td> </tr> <tr> <td>Adeodatus 2.</td> <td>672-676</td> </tr> <tr> <td>Donus</td> <td>676-678</td> </tr> <tr> <td>Agatho</td> <td>678-681</td> </tr> <tr> <td>Leo 2.</td> <td>682-683</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 2.</td> <td>684-685</td> </tr> <tr> <td>Johannes 5.</td> <td>685-686</td> </tr> <tr> <td>Konon</td> <td>686-687</td> </tr> <tr> <td>Sergius 1.</td> <td>687-701</td> </tr> <tr> <td>Theodor</td> <td>687</td> </tr> <tr> <td>Paschalis</td> <td>687</td> </tr> <tr> <td>Johannes 6.</td> <td>701-705</td> </tr> <tr> <td>Johannes 7.</td> <td>705-707</td> </tr> <tr> <td>Sisinnius</td> <td>708</td> </tr> <tr> <td>Konstantin 1.</td> <td>708-715</td> </tr> <tr> <td>Gregor 2.</td> <td>715-731</td> </tr> <tr> <td>Gregor 3.</td> <td>731-741</td> </tr> <tr> <td>Zacharias</td> <td>741-752</td> </tr> <tr> <td>Stefan 2.</td> <td>752<sup>2</sup> </td> </tr> <tr> <td>Stefan 2. (eller 3.)</td> <td>752-757<sup>2</sup> </td> </tr> <tr> <td>Paul 1.</td> <td>757-767</td> </tr> <tr> <td>Konstantin 2.</td> <td>767-768</td> </tr> <tr> <td>Filip</td> <td>768</td> </tr> <tr> <td>Stefan 3. (eller 4.)</td> <td>768-772<sup>2</sup> </td> </tr> <tr> <td>Hadrian 1.</td> <td>772-795</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Leo_3.">Leo 3.</a></td> <td>795-816</td> </tr> <tr> <td>Stefan 4. (eller 5.)</td> <td>816-817<sup>2</sup> </td> </tr> <tr> <td>Paschalis 1.</td> <td>817-824</td> </tr> <tr> <td>Eugenius 2.</td> <td>824-827</td> </tr> <tr> <td>Valentin</td> <td>827</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Gregor_4.">Gregor 4.</a></td> <td>827-844</td> </tr> <tr> <td>Sergius 2.</td> <td>844-847</td> </tr> <tr> <td>Johannes</td> <td>844</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Leo_4.">Leo 4.</a></td> <td>847-855</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 3.</td> <td>855-858</td> </tr> <tr> <td>Anastasius 3. (Anastasius Bibliothecarius)</td> <td>855</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Nicolaus_1.">Nicolaus 1.</a></td> <td>858-867</td> </tr> <tr> <td>Hadrian 2.</td> <td>867-872</td> </tr> <tr> <td>Johannes 8.</td> <td>872-882</td> </tr> <tr> <td>Marinus 1. (Martin 2.)</td> <td>882-884</td> </tr> <tr> <td>Hadrian 3.</td> <td>884-885</td> </tr> <tr> <td>Stefan 5. (eller 6.)</td> <td>885-891<sup>2</sup> </td> </tr> <tr> <td>Formosus</td> <td>891-896</td> </tr> <tr> <td>Bonifacius 6.</td> <td>896</td> </tr> <tr> <td>Stefan 6. (eller 7.)</td> <td>896-897<sup>2</sup> </td> </tr> <tr> <td>Romanus</td> <td>897</td> </tr> <tr> <td>Theodor 2.</td> <td>897</td> </tr> <tr> <td>Johannes 9.</td> <td>898-900</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 4.</td> <td>900-903</td> </tr> <tr> <td>Leo 5.</td> <td>903</td> </tr> <tr> <td>Christoffer</td> <td>903-904</td> </tr> <tr> <td>Sergius 3.</td> <td>904-911</td> </tr> <tr> <td>Anastasius 3.</td> <td>911-913</td> </tr> <tr> <td>Lando</td> <td>913-914</td> </tr> <tr> <td>Johannes 10.</td> <td>914-928</td> </tr> <tr> <td>Leo 6.</td> <td>928</td> </tr> <tr> <td>Stefan 7. (eller 8.)</td> <td>928-931<sup>2</sup> </td> </tr> <tr> <td>Johannes 11.</td> <td>931-935/936</td> </tr> <tr> <td>Leo 7.</td> <td>936-939</td> </tr> <tr> <td>Stefan 8. (eller 9.)</td> <td>939-942<sup>2</sup> </td> </tr> <tr> <td>Marinus 2. (Martin 3.)</td> <td>942-946</td> </tr> <tr> <td>Agapetus 2.</td> <td>946-955</td> </tr> <tr> <td>Johannes 12.</td> <td>955-ca. 963</td> </tr> <tr> <td>Leo 8.</td> <td>963-965</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 5.</td> <td>964</td> </tr> <tr> <td>Johannes 13.</td> <td>965-972</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 6.</td> <td>973-974</td> </tr> <tr> <td>Bonifacius 7. (første gang)</td> <td>974</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 7.</td> <td>974-983</td> </tr> <tr> <td>Johannes 14.</td> <td>983-984</td> </tr> <tr> <td>Bonifacius 7. (anden gang)</td> <td>984-985</td> </tr> <tr> <td>Johannes 15. (eller 16.)<sup>3</sup> </td> <td>985-996</td> </tr> <tr> <td>Gregor 5.</td> <td>996-999</td> </tr> <tr> <td>Johannes 16.</td> <td>997-998</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Sylvester_2.">Sylvester 2.</a></td> <td>999-1003</td> </tr> <tr> <td>Johannes 17. (eller 18.)<sup>3</sup> </td> <td>1003</td> </tr> <tr> <td>Johannes 18. (eller 19.)<sup>3</sup> </td> <td>ca. 1003-1009</td> </tr> <tr> <td>Sergius 4.</td> <td>1009-1012</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 8.</td> <td>1012-1024</td> </tr> <tr> <td>Gregor 6.</td> <td>1012</td> </tr> <tr> <td>Johannes 19. (eller 20.)<sup>3</sup> </td> <td>1024-1032</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 9. (første gang)</td> <td>1032-1045</td> </tr> <tr> <td>Sylvester 3.</td> <td>1045</td> </tr> <tr> <td>Gregor 6.</td> <td>1045-1046</td> </tr> <tr> <td>Clemens 2.</td> <td>1046-1047</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 9. (anden gang)</td> <td>1047-1048</td> </tr> <tr> <td>Damasus 2.</td> <td>1048</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Leo_9.">Leo 9.</a></td> <td>1049-1054</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Victor_2.">Victor 2.</a></td> <td>1055-1057</td> </tr> <tr> <td>Stefan 9. (eller 10.)</td> <td>1057-58<sup>2</sup> </td> </tr> <tr> <td>Benedikt 10.</td> <td>1058-1059</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Nicolaus_2.">Nicolaus 2.</a></td> <td>1059-1061</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Alexander_2._-_pave">Alexander 2.</a></td> <td>1061-1073</td> </tr> <tr> <td>Honorius 2.</td> <td>1061-1072</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Gregor_7.">Gregor 7.</a></td> <td>1073-1085</td> </tr> <tr> <td>Clemens 3.</td> <td>1084-1100</td> </tr> <tr> <td>Victor 3.</td> <td>1086-1087</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Urban_2.">Urban 2.</a></td> <td>1088-1099</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Paschalis_2.">Paschalis 2.</a></td> <td>1099-1118</td> </tr> <tr> <td>Theoderik</td> <td>1100-ca. 1101</td> </tr> <tr> <td>Albert (også kaldet Alerik)</td> <td>1101</td> </tr> <tr> <td>Sylvester 4.</td> <td>1105-1111</td> </tr> <tr> <td>Gelasius 2.</td> <td>1118-1119</td> </tr> <tr> <td>Gregor 8.</td> <td>1118-1121</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Calixtus_2.">Calixtus 2.</a></td> <td>1119-1124</td> </tr> <tr> <td>Honorius 2.</td> <td>1124-1130</td> </tr> <tr> <td>Coelestin 2.</td> <td>1124</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Innocens_2.">Innocens 2.</a></td> <td>1130-1143</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Anacletus_2.">Anacletus 2.</a></td> <td>1130-1138</td> </tr> <tr> <td>Victor 4.</td> <td>1138</td> </tr> <tr> <td>Coelestin 2.</td> <td>1143-1144</td> </tr> <tr> <td>Lucius 2.</td> <td>1144-1145</td> </tr> <tr> <td>Eugenius 3.</td> <td>1145-1153</td> </tr> <tr> <td>Anastasius 4.</td> <td>1153-1154</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Hadrian_4.">Hadrian 4.</a></td> <td>1154-1159</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Alexander_3._-_pave">Alexander 3.</a></td> <td>1159-1181</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Victor_4.">Victor 4.</a></td> <td>1159-1164</td> </tr> <tr> <td>Paschalis 3.</td> <td>1164-1168</td> </tr> <tr> <td>Calixtus 3.</td> <td>1168-1178</td> </tr> <tr> <td>Innocens 3.</td> <td>1179-1180</td> </tr> <tr> <td>Lucius 3.</td> <td>1181-1185</td> </tr> <tr> <td>Urban 3.</td> <td>1185-1187</td> </tr> <tr> <td>Gregor 8.</td> <td>1187</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Clemens_3.">Clemens 3.</a></td> <td>1187-1191</td> </tr> <tr> <td>Coelestin 3.</td> <td>1191-1198</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Innocens_3.">Innocens 3.</a></td> <td>1198-1216</td> </tr> <tr> <td>Honorius 3.</td> <td>1216-1227</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Gregor_9.">Gregor 9.</a></td> <td>1227-1241</td> </tr> <tr> <td>Coelestin 4.</td> <td>1241</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Innocens_4.">Innocens 4.</a></td> <td>1243-1254</td> </tr> <tr> <td>Alexander 4.</td> <td>1254-1261</td> </tr> <tr> <td>Urban 4.</td> <td>1261-1264</td> </tr> <tr> <td>Clemens 4.</td> <td>1265-1268</td> </tr> <tr> <td>Gregor 10.</td> <td>1271-1276</td> </tr> <tr> <td>Innocens 5.</td> <td>1276</td> </tr> <tr> <td>Hadrian 5.</td> <td>1276</td> </tr> <tr> <td>Johannes 21.</td> <td>1276-1277<sup>3</sup> </td> </tr> <tr> <td>Nicolaus 3.</td> <td>1277-1280</td> </tr> <tr> <td>Martin 4.</td> <td>1281-1285<sup>4</sup> </td> </tr> <tr> <td>Honorius 4.</td> <td>1285-1287</td> </tr> <tr> <td>Nicolaus 4.</td> <td>1288-1292</td> </tr> <tr> <td>Coelestin 5.</td> <td>1294</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Bonifacius_8.">Bonifacius 8.</a></td> <td>1294-1303</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 11.</td> <td>1303-1304</td> </tr> <tr> <td> <a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Clemens_5.">Clemens 5.</a> (i Avignon fra 1309)</td> <td>1305-1314</td> </tr> <tr> <td> <a class="internal" href="https://lex.dk/Johannes_22.">Johannes 22.</a> (i Avignon)<sup>3</sup> </td> <td>1316-1334</td> </tr> <tr> <td>Nicolaus 5. (i Rom)</td> <td>1328-1330</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 12. (i Avignon)</td> <td>1334-1342</td> </tr> <tr> <td>Clemens 6. (i Avignon)</td> <td>1342-1352</td> </tr> <tr> <td>Innocens 6. (i Avignon)</td> <td>1352-1362</td> </tr> <tr> <td>Urban 5. (i Avignon)</td> <td>1362-1370</td> </tr> <tr> <td>Gregor 11. (i Avignon, i Rom fra 1377)</td> <td>1370-1378</td> </tr> <tr> <td><em>Det store skisma</em></td> </tr> <tr> <td>Urban 6.</td> <td>1378-1389</td> </tr> <tr> <td>Clemens 7. (i Avignon)</td> <td>1378-1394</td> </tr> <tr> <td>Bonifacius 9.</td> <td>1389-1404</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 13. (i Avignon)</td> <td>1394-1417</td> </tr> <tr> <td>Innocens 7.</td> <td>1404-1406</td> </tr> <tr> <td>Gregor 12.</td> <td>1406-1415</td> </tr> <tr> <td>Alexander 5. (i Bologna)</td> <td>1409-1410</td> </tr> <tr> <td> <a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Johannes_23._-_ca._1370-1419,_pave">Johannes 23.</a> (i Bologna)</td> <td>1410-1415</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Martin_5.">Martin 5.</a></td> <td>1417-1431<sup>4</sup> </td> </tr> <tr> <td>Clemens 8.</td> <td>1423-1429</td> </tr> <tr> <td>Eugenius 4.</td> <td>1431-1447</td> </tr> <tr> <td>Felix 5.</td> <td>1439-1449</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Nicolaus_5.">Nicolaus 5.</a></td> <td>1447-1455</td> </tr> <tr> <td>Calixtus 3.</td> <td>1455-1458</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_2.">Pius 2.</a></td> <td>1458-1464</td> </tr> <tr> <td>Paul 2.</td> <td>1464-1471</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Sixtus_4.">Sixtus 4.</a></td> <td>1471-1484</td> </tr> <tr> <td>Innocens 8.</td> <td>1484-1492</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Alexander_6.">Alexander 6.</a></td> <td>1492-1503</td> </tr> <tr> <td>Pius 3.</td> <td>1503</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Julius_2.">Julius 2.</a></td> <td>1503-1513</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Leo_10.">Leo 10.</a></td> <td>1513-1521</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Hadrian_6.">Hadrian 6.</a></td> <td>1522-1523</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Clemens_7.">Clemens 7.</a></td> <td>1523-1534</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Paul_3.">Paul 3.</a></td> <td>1534-1549</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Julius_3.">Julius 3.</a></td> <td>1550-1555</td> </tr> <tr> <td>Marcellus 2.</td> <td>1555</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Paul_4.">Paul 4.</a></td> <td>1555-1559</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_4.">Pius 4.</a></td> <td>1559-1565</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_5.">Pius 5.</a></td> <td>1566-1572</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Gregor_13.">Gregor 13.</a></td> <td>1572-1585</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Sixtus_5.">Sixtus 5.</a></td> <td>1585-1590</td> </tr> <tr> <td>Urban 7.</td> <td>1590</td> </tr> <tr> <td>Gregor 14.</td> <td>1590-1591</td> </tr> <tr> <td>Innocens 9.</td> <td>1591</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Clemens_8.">Clemens 8.</a></td> <td>1592-1605</td> </tr> <tr> <td>Leo 11.</td> <td>1605</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Paul_5.">Paul 5.</a></td> <td>1605-1621</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Gregor_15.">Gregor 15.</a></td> <td>1621-1623</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Urban_8.">Urban 8.</a></td> <td>1623-1644</td> </tr> <tr> <td>Innocens 10.</td> <td>1644-1655</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Alexander_7.">Alexander 7.</a></td> <td>1655-1667</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Clemens_9.">Clemens 9.</a></td> <td>1667-1669</td> </tr> <tr> <td>Clemens 10.</td> <td>1670-1676</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Innocens_11.">Innocens 11.</a></td> <td>1676-1689</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Alexander_8.">Alexander 8.</a></td> <td>1689-1691</td> </tr> <tr> <td>Innocens 12.</td> <td>1691-1700</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Clemens_11.">Clemens 11.</a></td> <td>1700-1721</td> </tr> <tr> <td>Innocens 13.</td> <td>1721-1724</td> </tr> <tr> <td>Benedikt 13.</td> <td>1724-1730</td> </tr> <tr> <td>Clemens 12.</td> <td>1730-1740</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Benedikt_14.">Benedikt 14.</a></td> <td>1740-1758</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Clemens_13.">Clemens 13.</a></td> <td>1758-1769</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Clemens_14.">Clemens 14.</a></td> <td>1769-1774</td> </tr> <tr> <td>Pius 6.</td> <td>1775-1799</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_7.">Pius 7.</a></td> <td>1800-1823</td> </tr> <tr> <td>Leo 12.</td> <td>1823-1829</td> </tr> <tr> <td>Pius 8.</td> <td>1829-1830</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Gregor_16.">Gregor 16.</a></td> <td>1831-1846</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_9.">Pius 9.</a></td> <td>1846-1878</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Leo_13.">Leo 13.</a></td> <td>1878-1903</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_10.">Pius 10.</a></td> <td>1903-1914</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://denstoredanske.lex.dk/Benedikt_15.">Benedikt 15.</a></td> <td>1914-1922</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_11.">Pius 11.</a></td> <td>1922-1939</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Pius_12.">Pius 12.</a></td> <td>1939-1958</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Johannes_23._-_1881-1963,_pave">Johannes 23.</a></td> <td>1958-1963</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Paul_6.">Paul 6.</a></td> <td>1963-1978</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Johannes_Paul_1.">Johannes Paul 1.</a></td> <td>1978</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Johannes_Paul_2.">Johannes Paul 2.</a></td> <td>1978-2005</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Benedikt_16.">Benedikt 16.</a></td> <td>2005-2013</td> </tr> <tr> <td><a class="internal" href="https://lex.dk/Frans">Frans 1.</a></td> <td>2013-</td> </tr> </tbody> </table> <p><sup>1</sup>Det højeste tal bruges, hvis den Felix 2., som var pave fra 355 til 358, regnes med som pave, selvom han normalt regnes for modpave.</p> <p><sup>2</sup>Stefan 2. blev valgt til pave d. 23. marts 752, men døde to dage senere, inden han kunne indvies, og regnes derfor normalt ikke med. Spørgsmålet har gjort nummereringen af de følgende Stefaner uregelmæssig.</p> <p><sup>3</sup>Der opstod forvirring om paver med navnet Johannes efter Johannes 14. (983-984), fordi historikere i 1000-tallet fejlagtigt antog, at der havde været en pave Johannes mellem Bonifacius 7. (984-985) og den virkelige Johannes 15. (985-996). De nummererede derfor dem, der skulle have været Johannes 15.-19. som Johannes 16.-20. Disse paver tilbagenummereres sædvanligvis til 15.-19., mens Johannes 21. og 22. fortsat bærer de navne, de selv antog ud fra den overbevisning, at der havde været 20 Johanneser før dem. Efter den fulgte nummerering findes derfor ingen Johannes 20.</p> <p><sup>4</sup>I 1200-tallet læste man i det pavelige kancelli navnene på de to paver med navnet Marinus som Martinus; derfor antog Simon de Brie i 1281 navnet Martin 4. i stedet for Martin 2. Nummereringen er aldrig blevet rettet, og der findes altså ingen Martin 2. og 3.</p> <p> <em>De paver, der af den romerskkatolske kirke traditionelt regnes for <a class="internal" href="https://lex.dk/modpave">modpaver</a>, er sat med indryk. Paver, der er biograferet i dette værk, er sat med fed skrift. Paverækkens første navne bringes i den traditionelle rækkefølge; den første pålidelige information om en romersk biskop er Pontianus' død i 235. Pavetitlen blev først brugt fra 300-tallet.</em> </p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-L%C3%A6s_mere_i_Lex"> <h2 class="l-article__subheading"> Læs mere i Lex </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <ul> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/katolsk">katolsk</a></li> <li><a class="internal" href="https://lex.dk/den_romerskkatolske_kirke">den romerskkatolske kirke</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/Den_Hellige_Stol">Den Hellige Stol</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/Vatikanstaten">Vatikanstaten</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/modpave">modpave</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/Peter_-_i_Det_Nye_Testamente">Peter – i Det Nye Testamente</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/fiskerringen">fiskerringen</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/tiara">tiara</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/Petersvasal">petersvasal</a></li> </ul> </div> </div> </section> <div class="l-article__meta"> <div class="l-article__info"> <aside class="article-info"> <dl class="article-info__items"> <dt class="article-info__item-name"> Skrevet af: </dt> <dd class="article-info__item-value"> <ul class="author-list"> <li class="author-list__author" itemprop="author" itemscope itemtype="http://schema.org/Person" data-conjunction=" og "> <a href="https://brugere.lex.dk/1035"> <span itemprop="name">Leif Grane</span></a></li> <li class="author-list__author" itemprop="author" itemscope itemtype="http://schema.org/Person" data-conjunction=" og "> <a href="https://brugere.lex.dk/11525"> <span itemprop="name">John H. M. Damsager</span></a></li> </ul> </dd> <dt class="article-info__item-name"> Artiklen indeholder tekst fra: </dt> <dd class="article-info__item-value"> <ul class="author-list"> <li class="author-list__author" itemprop="author" itemscope itemtype="http://schema.org/Thing" data-conjunction=" og "> <a href="https://brugere.lex.dk/12505"> <span itemprop="name"> Den Store Danske</span></a></li> </ul> </dd> <dt class="article-info__item-name"> Senest ændret: </dt> <dd class="article-info__item-value"> <time datetime="2024-12-11T16:31:55+01:00"> 11. december 2024</time>, <a href="https://lex.dk/.versions/list/13540">se alle ændringer</a> </dd> </dl> <strong class="article-info__license-type"> <a class="" href="/.licenses/restricted">begrænset anvendelse.</a> </strong> <button class="link-button js-citation" type="button" data-target="article-info-citation" hidden> Citere eller anvende? </button> <div id="article-info-citation"> Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: <cite class="article-info__cite"> Grane, Leif; Damsager, John H. M.; Den Store Danske: <i>pave</i> i <i>Lex</i> på lex.dk. Hentet <span class="js-current-date"></span> fra https://lex.dk/pave</cite> </div> </aside> </div> <div class="l-article__contributions"> <aside class="article-contributions"> <h2 class="article-contributions__heading"> Bidrag </h2> <ul class="article-contributions__items"> <li class="article-contributions__item"> <a rel="nofollow" href="https://lex.dk/.improvements/xhtml/13540">Foreslå ændringer i artiklen</a> </li> <li class="article-contributions__item"> <a rel="nofollow" href="https://lex.dk/.articles/13540/media/new?media%5Bfigure_type%5D=picture">Foreslå billeder til artiklen</a> </li> <li class="article-contributions__item"> <button class="link-button js-toggle-comments" type='button' data-target='article-comments'> Kommentér <span class="link-button__extra-text"> eller stil spørgsmål</span> </button> </li> </ul> </aside> </div> </div> <div id="article-comments" class="l-article__comments"> <div class="l-article__comments-contents"> <h2>Kommentarer </h2> <div class="create-comment" id="new-comment"> <p class="create-comment__intro"> Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan. </p> <p class="create-comment__intro"> Du skal være logget ind for at kommentere. </p> <form action=".login" accept-charset="UTF-8" method="get"> <input type="hidden" name="return_to" id="return_to" value="https://lex.dk/pave#new-comment" autocomplete="off" /> <button type="submit" class="button button--standalone"> <span class="button__text">Log ind</span> </button> eller <a href="users/new/"> registrer dig </a> </form></div> </div> </div> <div class="l-article__credits"> <div class="l-article__authoritative-editor"> <div class="authoritative-editor"> <h2 class="authoritative-editor__heading"> <a class="authoritative-editor__secondary-link" href="https://om.lex.dk/Fagansvarlige">Fagansvarlig</a> for <a class="authoritative-editor__secondary-link" href="https://lex.dk/.taxonomy/4202">Katolsk dogmatik</a> </h2> <a href="https://brugere.lex.dk/11525"> <div class="authoritative-editor__image"> <figure class="profile-image"> <img src="https://media.lex.dk/users/11525/thumb_John_H._M._Damsager.jpeg" alt="" class="profile-image__image"> </figure> </div> <div class="authoritative-editor__name"> John H. M. Damsager </div> </a> <div class="authoritative-editor__suffix">Cand.mag., M.Soc.Sci.</div> </div> </div> </div> </div> <div class="lookup-definitions-background"></div> <div class="lookup-definitions"> <a href="https://ordnet.dk/ddo" target="_blank"> <img src="/packs/static/images/ddo-logo-c4595974726df8da415f.jpg" alt="Den Danske Ordbog logo" class="lookup-definitions__ddo-logo"> </a> <button type="button" class="lookup-definitions__close lookup-definitions__close--small">✕</button> <h2 class="lookup-definitions__hits"></h2> <div class="lookup-definitions__container"> <div> <a class="lookup-definitions__word" target="_blank"></a> <span class="lookup-definitions__partOfSpeech"></span> </div> <div class="lookup-definitions__forms"></div> </div> <hr class="lookup-definitions__separator"> <button class="lookup-definitions__close lookup-definitions__close--full"></button> </div> </main> <div class="l-pre-footer"> <div class="l-pre-footer__common-section"> <article class="card-list"> <div class="l-wrapper"> <div class="card-list__header"> <div class="card-list-header"> <h2 class="card-list-header__heading">Forstå aktuelle begivenheder</h2> </div> </div> <div class="card-list__cards"> <article class="card"> <figure class="card__figure"> <img src="https://media.lex.dk/theme_section_item/1619/small_Valg_i_grønland_2025.jpg" alt="" class="card__image"> </figure> <h3 class="card__title"> <a href="https://lex.dk/valg_i_Gr%C3%B8nland_2025" class="card__link">Valg i Grønland 2025</a> </h3> <p class="card__preamble">Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.</p> </article> <article class="card"> <figure class="card__figure"> <img src="https://media.lex.dk/theme_section_item/1632/small_article_topimage_Volodymyr_Zelenskyj.jpg" alt="" class="card__image"> </figure> <h3 class="card__title"> <a href="https://lex.dk/.theme/28" class="card__link">Krigen i Ukraine</a> </h3> <p class="card__preamble">Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013, og som var blevet forsøgt løst med Minsk-aftalerne.</p> </article> <article class="card"> <figure class="card__figure"> <img src="https://media.lex.dk/theme_section_item/1633/small_article_topimage_gaza_top_20241007-112600-L-6000x4000ma.jpg" alt="" class="card__image"> </figure> <h3 class="card__title"> <a href="https://lex.dk/.theme/26" class="card__link">Mellemøsten i krig</a> </h3> <p class="card__preamble">Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.</p> </article> </div> </div> </article> </div> <div class="l-wrapper l-wrapper--no-gutter"> <div class="l-pre-footer__updates"> <article class="large-link-list large-link-list--wide"> <div class="large-link-list__header"> <div class="card-list-header"> <h2 class="card-list-header__heading">Seneste ændringer på Lex</h2> <a href="https://lex.dk/.recent-activities" class="card-list-header__link"> <span class="card-list-header__link-text">Se al aktivitet</span> <img src="/packs/static/images/arrow-right-e5de07aa748d3ecae09a.svg" alt="" class="card-list-header__icon"> </a> </div> </div> <ul class="large-link-list__items"> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Taiwan</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/Taiwans_historie">Taiwans historie</a> </div> <span class="large-link-list__description">billede ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/12066">Troels Kjems Petersen</a></span> <span class="large-link-list__time">2 minutter siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Oldtidens græske stednavne</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/Isthmen">Isthmen</a> </div> <span class="large-link-list__description">ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/9118">Adam Hyllested (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">22 minutter siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Tysk politik</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/Alternative_f%C3%BCr_Deutschland">Alternative für Deutschland</a> </div> <span class="large-link-list__description">ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/9118">Adam Hyllested (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">38 minutter siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Svømmesport</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/Johnny_Weissmuller">Johnny Weissmuller</a> </div> <span class="large-link-list__description">ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/8">Jørgen Nørby Jensen (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">41 minutter siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Hestevogne</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/coach_-_hestevogn">coach - hestevogn</a> </div> <span class="large-link-list__description">ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/9118">Adam Hyllested (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">omkring 1 time siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Kvindelige modstandsfolk</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/Jutta_Graae">Jutta Graae</a> </div> <span class="large-link-list__description"><a href="https://brugere.lex.dk/11207">Anne Drewsen</a> godkendte et ændringsforslag fra <a href="https://brugere.lex.dk/11123">Leif Andresen</a></span> <span class="large-link-list__time">omkring 1 time siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Hestevogne</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/kuglepost">kuglepost</a> </div> <span class="large-link-list__description">ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/9118">Adam Hyllested (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">omkring 1 time siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Landtransportens historie</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/hjul">hjul</a> </div> <span class="large-link-list__description">billede ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/9118">Adam Hyllested (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">omkring 1 time siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Rumænien</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/Por%C5%A3ile_de_Fier">Porţile de Fier</a> </div> <span class="large-link-list__description">ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/9118">Adam Hyllested (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">omkring 1 time siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Europa</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/Jernporten">Jernporten</a> </div> <span class="large-link-list__description">ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/9118">Adam Hyllested (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">omkring 1 time siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Motorcykelsport</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/Ivan_Mauger">Ivan Mauger</a> </div> <span class="large-link-list__description">ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/8">Jørgen Nørby Jensen (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">omkring 1 time siden</span> </li> <li class="large-link-list__item"> <span class="large-link-list__category">Svømmesport</span> <div class="large-link-list__text"> <a class="large-link-list__link" href="https://lex.dk/Johnny_Weissmuller">Johnny Weissmuller</a> </div> <span class="large-link-list__description">ændret af <a href="https://brugere.lex.dk/8">Jørgen Nørby Jensen (Lex)</a></span> <span class="large-link-list__time">omkring 1 time siden</span> </li> </ul> </article> </div> </div> </div> <div class="l-footer"> <footer> <div class="lex-footer"> <div class="l-wrapper l-wrapper--no-gutter"> <div class="lex-footer__main t-footer-about"> <img src="/packs/static/images/lex_logo_dark-603fe2f9ad83a32c6a79.svg" alt="" class="lex-footer__logo" width="243" height="64"> <div class="lex-footer__intro"> <p class="lex-footer__p"> <strong class="lex-footer__welcome">Velkommen til Lex – Danmarks Nationalleksikon</strong> </p> <p class="lex-footer__p">Flere end 245.000 artikler på dansk, skrevet af forskere og andre fagfolk</p> </div> <section> <h2 class="lex-footer__h2">Adresse og kontakt</h2> <address class="lex-footer__address"> <p class="lex-footer__p">Wildersgade 41A<br>1408 København K</p> <p class="lex-footer__p">Tel +45 20203620</p> <p class="lex-footer__p"><a href="mailto:info@lex.dk">info@lex.dk</a></p> <p class="lex-footer__p">CVR-nummer: 40476938</p> </address> </section> <nav> <h2 class="lex-footer__h2">Aktuelt</h2> <ul class="lex-footer__link-list"> <li><a href="https://mere.lex.dk/nyheder/">Nyheder</a></li> <li><a href="https://mere.lex.dk/nyhedsbrev/">Nyhedsbrev</a></li> </ul> </nav> <nav> <h2 class="lex-footer__h2">Foreningen lex.dk</h2> <ul class="lex-footer__link-list"> <li> <a href="https://om.lex.dk/Om_Lex">Om Lex</a> </li> <li> <a href="https://om.lex.dk/Kontakt_redaktionen">Kontakt redaktionen</a> </li> <li> <a href="https://mere.lex.dk/jobs/">Jobs</a> </li> <li> <a href="https://mere.lex.dk/jobs/?hr=show-job%2F95752%26locale%3Dda_DK">Bliv fagansvarlig</a> </li> <li> <a href="https://lex.dk/users/new">Opret brugerkonto</a> </li> <li> <a href="https://lex.dk/.login">Log ind</a> </li> </ul> </nav> <nav> <h2 class="lex-footer__h2">Vilkår og data</h2> <ul class="lex-footer__link-list"> <li> <a href="https://om.lex.dk/Vilk%C3%A5r_for_anvendelse"> Vilkår for anvendelse </a> </li> <li> <a href="https://om.lex.dk/Persondata-_og_cookiepolitik"> Persondata og cookies </a> </li> </ul> </nav> </div> </div> <div class="lex-footer__founders"> <div class="l-wrapper l-wrapper--no-gutter"> <ul class="lex-footer__founder-list"> <li> <a href="https://dkuni.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/danske_universiteter-df1e4cf599524169d8e9.svg" alt="Danske Universiteter" width="300" height="100" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> <li> <a href="https://www.gyldendal.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/gyldendal-5ae858e8fb0efe543d91.svg" alt="Gyldendal" width="300" height="100" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> <li> <a href="https://dsl.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/dsl-ddf8110b735d0f9a6894.svg" alt="Det Danske Sprog- og Litteraturselskab" width="385" height="91" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> <li> <a href="http://www.gadsfond.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/gads-9e8967614e9055ccfa1a.svg" alt="G.E.C. Gads Fond" width="268" height="91" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> </ul> </div> </div> </div> </footer> </div> </body> </html>