CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Opera - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""],"wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"f8816bad-ad97-47ee-9ac2-da7debd6e3fb","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Opera","wgTitle":"Opera","wgCurRevisionId":11790013,"wgRevisionId":11790013,"wgArticleId":11780,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Lovende artikler","Opera","Klassisk musik","Scenekunst"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Opera","wgRelevantArticleId":11780,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":50000,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q1344","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"}; RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.22"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg/1200px-Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="987"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg/800px-Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="658"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg/640px-Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="527"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Opera - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Opera"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Opera&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Opera"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Opera rootpage-Opera skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" title="Hovedmenu" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li><li id="n-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider"><span>Specialsider</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Opera" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Opera" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Opera" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Opera" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Operaens_bestanddele" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Operaens_bestanddele"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Operaens bestanddele</span> </div> </a> <ul id="toc-Operaens_bestanddele-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Operaens_historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Operaens_historie"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Operaens historie</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Operaens_historie-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Operaens historie</span> </button> <ul id="toc-Operaens_historie-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Oprindelsen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Oprindelsen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Oprindelsen</span> </div> </a> <ul id="toc-Oprindelsen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Italiensk_opera" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Italiensk_opera"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Italiensk opera</span> </div> </a> <ul id="toc-Italiensk_opera-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Barokken" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Barokken"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2.1</span> <span>Barokken</span> </div> </a> <ul id="toc-Barokken-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Reformopera:_Glucks_opgør_med_den_metastasiske_idealopera_og_Mozart" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Reformopera:_Glucks_opgør_med_den_metastasiske_idealopera_og_Mozart"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2.2</span> <span>Reformopera: Glucks opgør med den metastasiske idealopera og Mozart</span> </div> </a> <ul id="toc-Reformopera:_Glucks_opgør_med_den_metastasiske_idealopera_og_Mozart-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Bel_canto,_Verdi_og_verismo" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Bel_canto,_Verdi_og_verismo"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2.3</span> <span>Bel canto, Verdi og verismo</span> </div> </a> <ul id="toc-Bel_canto,_Verdi_og_verismo-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Tysksproget_opera" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tysksproget_opera"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3</span> <span>Tysksproget opera</span> </div> </a> <ul id="toc-Tysksproget_opera-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Wagner_og_arven_efter_Wagner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Wagner_og_arven_efter_Wagner"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.1</span> <span>Wagner og arven efter Wagner</span> </div> </a> <ul id="toc-Wagner_og_arven_efter_Wagner-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Fransk_opera" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fransk_opera"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.4</span> <span>Fransk opera</span> </div> </a> <ul id="toc-Fransk_opera-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Opera_på_engelsk" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Opera_på_engelsk"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5</span> <span>Opera på engelsk</span> </div> </a> <ul id="toc-Opera_på_engelsk-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Thomas_Arne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Thomas_Arne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5.1</span> <span>Thomas Arne</span> </div> </a> <ul id="toc-Thomas_Arne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Russisk_opera" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Russisk_opera"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.6</span> <span>Russisk opera</span> </div> </a> <ul id="toc-Russisk_opera-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Operaen_i_andre_nationale_traditioner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Operaen_i_andre_nationale_traditioner"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.7</span> <span>Operaen i andre nationale traditioner</span> </div> </a> <ul id="toc-Operaen_i_andre_nationale_traditioner-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Nutidige_og_modernistiske_strømninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Nutidige_og_modernistiske_strømninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.8</span> <span>Nutidige og modernistiske strømninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Nutidige_og_modernistiske_strømninger-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Modernisme" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Modernisme"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.8.1</span> <span>Modernisme</span> </div> </a> <ul id="toc-Modernisme-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Andre_strømninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Andre_strømninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.8.2</span> <span>Andre strømninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Andre_strømninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Publikum" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Publikum"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.8.3</span> <span>Publikum</span> </div> </a> <ul id="toc-Publikum-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Musicals_og_opera" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Musicals_og_opera"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.8.4</span> <span>Musicals og opera</span> </div> </a> <ul id="toc-Musicals_og_opera-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Stemmetyper_i_opera" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Stemmetyper_i_opera"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Stemmetyper i opera</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Stemmetyper_i_opera-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Stemmetyper i opera</span> </button> <ul id="toc-Stemmetyper_i_opera-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Klassifikation_af_stemmer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Klassifikation_af_stemmer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Klassifikation af stemmer</span> </div> </a> <ul id="toc-Klassifikation_af_stemmer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Brug_af_de_enkelte_stemmetyper" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Brug_af_de_enkelte_stemmetyper"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Brug af de enkelte stemmetyper</span> </div> </a> <ul id="toc-Brug_af_de_enkelte_stemmetyper-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Berømte_sangere" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Berømte_sangere"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Berømte sangere</span> </div> </a> <ul id="toc-Berømte_sangere-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Biografdistribution" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Biografdistribution"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Biografdistribution</span> </div> </a> <ul id="toc-Biografdistribution-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Genrer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Genrer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Genrer</span> </div> </a> <ul id="toc-Genrer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Berømte_operaer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Berømte_operaer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Berømte operaer</span> </div> </a> <ul id="toc-Berømte_operaer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" title="Indholdsfortegnelse" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Opera</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 139 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-139" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">139 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Opera" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target"><span>Afrikaans</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Oper" title="Oper – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Oper" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Alemannisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Opera" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Aragonés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/Gl%C4%ABwpleg" title="Glīwpleg – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Glīwpleg" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ænglisc</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A3%D9%88%D8%A8%D8%B1%D8%A7" title="أوبرا – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="أوبرا" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%88%D8%A8%D8%B1%D8%A7" title="اوبرا – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="اوبرا" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target"><span>مصرى</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/%C3%93pera" title="Ópera – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Ópera" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Opera" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%88%D9%BE%D8%B1%D8%A7" title="اوپرا – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="اوپرا" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target"><span>تۆرکجه</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Опера" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target"><span>Башҡортса</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Oper" title="Oper – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Oper" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target"><span>Boarisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/Uopera" title="Uopera – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Uopera" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target"><span>Žemaitėška</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bcl mw-list-item"><a href="https://bcl.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – Central Bikol" lang="bcl" hreflang="bcl" data-title="Opera" data-language-autonym="Bikol Central" data-language-local-name="Central Bikol" class="interlanguage-link-target"><span>Bikol Central</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Опера" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D1%8D%D1%80%D0%B0" title="Опэра – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Опэра" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская (тарашкевіца)</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Опера" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%97%E0%A7%80%E0%A6%A4%E0%A6%BF%E0%A6%A8%E0%A6%BE%E0%A6%9F%E0%A7%8D%E0%A6%AF" title="গীতিনাট্য – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="গীতিনাট্য" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/C%27hoarigan" title="C'hoarigan – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="C'hoarigan" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Opera" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D1%83%D1%83%D1%80%D0%B8" title="Дуури – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Дуури" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target"><span>Буряад</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/%C3%92pera" title="Òpera – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Òpera" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%A6%DB%86%D9%BE%DB%8E%D8%B1%D8%A7" title="ئۆپێرا – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="ئۆپێرا" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target"><span>کوردی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Opera" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Опера" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target"><span>Чӑвашла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Opera" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Cymraeg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Oper" title="Oper – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Oper" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-diq mw-list-item"><a href="https://diq.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – Dimli" lang="diq" hreflang="diq" data-title="Opera" data-language-autonym="Zazaki" data-language-local-name="Dimli" class="interlanguage-link-target"><span>Zazaki</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%8C%CF%80%CE%B5%CF%81%CE%B1" title="Όπερα – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Όπερα" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Opera" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Opero" title="Opero – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Opero" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/%C3%93pera" title="Ópera – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Ópera" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Ooper" title="Ooper – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Ooper" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Opera" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%BE%D8%B1%D8%A7" title="اپرا – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="اپرا" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Ooppera" title="Ooppera – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Ooppera" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Op%C3%A9ra" title="Opéra – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Opéra" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Opera" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Frysk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Ceoldr%C3%A1ma" title="Ceoldráma – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Ceoldráma" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E6%AD%8C%E5%8A%87" title="歌劇 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="歌劇" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>贛語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Op%C3%A9ra_(lamizik)" title="Opéra (lamizik) – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Opéra (lamizik)" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target"><span>Kriyòl gwiyannen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Opra" title="Opra – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Opra" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target"><span>Gàidhlig</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/%C3%93pera" title="Ópera – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Ópera" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/%C3%93pera" title="Ópera – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Ópera" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target"><span>Avañe'ẽ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gv mw-list-item"><a href="https://gv.wikipedia.org/wiki/Kiaulldramey" title="Kiaulldramey – manx" lang="gv" hreflang="gv" data-title="Kiaulldramey" data-language-autonym="Gaelg" data-language-local-name="manx" class="interlanguage-link-target"><span>Gaelg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Opera" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target"><span>Hausa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%90%D7%95%D7%A4%D7%A8%D7%94" title="אופרה – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="אופרה" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%93%E0%A4%AA%E0%A5%87%E0%A4%B0%E0%A4%BE_(%E0%A4%97%E0%A5%80%E0%A4%A4%E0%A4%BF%E0%A4%A8%E0%A4%BE%E0%A4%9F%E0%A4%95)" title="ओपेरा (गीतिनाटक) – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="ओपेरा (गीतिनाटक)" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target"><span>हिन्दी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Opera" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target"><span>Fiji Hindi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Opera" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Opera_(sz%C3%ADnm%C5%B1)" title="Opera (színmű) – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Opera (színmű)" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%95%D5%BA%D5%A5%D6%80%D5%A1" title="Օպերա – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Օպերա" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Opera_(musica)" title="Opera (musica) – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Opera (musica)" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingua</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Opera" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Opera" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target"><span>Ilokano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Opero" title="Opero – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Opero" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%93pera" title="Ópera – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Ópera" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Opera" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%82%AA%E3%83%9A%E3%83%A9" title="オペラ – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="オペラ" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Apra" title="Apra – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Apra" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target"><span>Patois</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Opera" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Jawa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9D%E1%83%9E%E1%83%94%E1%83%A0%E1%83%90" title="ოპერა – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ოპერა" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="Opera" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target"><span>Kabɩyɛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0_(%D0%BC%D1%83%D0%B7%D1%8B%D0%BA%D0%B0)" title="Опера (музыка) – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Опера (музыка)" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%92%E0%B2%AA%E0%B3%87%E0%B2%B0" title="ಒಪೇರ – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಒಪೇರ" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target"><span>ಕನ್ನಡ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%98%A4%ED%8E%98%EB%9D%BC" title="오페라 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="오페라" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/Opera_(muz%C3%AEk)" title="Opera (muzîk) – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Opera (muzîk)" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kurdî</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Opera" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kernowek</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Опера" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Кыргызча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Melodrama_(musica)" title="Melodrama (musica) – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Melodrama (musica)" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Oper" title="Oper – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Oper" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Lëtzebuergesch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Opera" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Limburgs</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Opera" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Opera" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mhr mw-list-item"><a href="https://mhr.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – Eastern Mari" lang="mhr" hreflang="mhr" data-title="Опера" data-language-autonym="Олык марий" data-language-local-name="Eastern Mari" class="interlanguage-link-target"><span>Олык марий</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Опера" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%93%E0%B4%AA%E0%B5%8D%E0%B4%AA%E0%B4%B1" title="ഓപ്പറ – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="ഓപ്പറ" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target"><span>മലയാളം</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D1%83%D1%83%D1%80%D1%8C" title="Дуурь – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Дуурь" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target"><span>Монгол</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%91%E0%A4%AA%E0%A5%87%E0%A4%B0%E0%A4%BE" title="ऑपेरा – marathi" lang="mr" hreflang="mr" data-title="ऑपेरा" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathi" class="interlanguage-link-target"><span>मराठी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Opera" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%A1%E1%80%B1%E1%80%AC%E1%80%BA%E1%80%95%E1%80%9B%E1%80%AC%E1%80%87%E1%80%AC%E1%80%90%E1%80%BA%E1%80%95%E1%80%BD%E1%80%B2" title="အော်ပရာဇာတ်ပွဲ – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="အော်ပရာဇာတ်ပွဲ" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target"><span>မြန်မာဘာသာ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nah mw-list-item"><a href="https://nah.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – Nahuatl" lang="nah" hreflang="nah" data-title="Opera" data-language-autonym="Nāhuatl" data-language-local-name="Nahuatl" class="interlanguage-link-target"><span>Nāhuatl</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Oper" title="Oper – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Oper" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Plattdüütsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%93%E0%A4%AA%E0%A5%87%E0%A4%B0%E0%A4%BE" title="ओपेरा – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="ओपेरा" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target"><span>नेपाल भाषा</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Opera_(muziek)" title="Opera (muziek) – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Opera (muziek)" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Opera" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Opera" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Op%C3%A8ra" title="Opèra – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Opèra" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target"><span>Occitan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-olo mw-list-item"><a href="https://olo.wikipedia.org/wiki/Ouperu" title="Ouperu – Livvi-Karelian" lang="olo" hreflang="olo" data-title="Ouperu" data-language-autonym="Livvinkarjala" data-language-local-name="Livvi-Karelian" class="interlanguage-link-target"><span>Livvinkarjala</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%C3%A6" title="Оперæ – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Оперæ" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target"><span>Ирон</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%93%E0%A8%AA%E0%A9%87%E0%A8%B0%E0%A8%BE" title="ਓਪੇਰਾ – punjabi" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਓਪੇਰਾ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>ਪੰਜਾਬੀ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pap mw-list-item"><a href="https://pap.wikipedia.org/wiki/%C3%93pera" title="Ópera – papiamento" lang="pap" hreflang="pap" data-title="Ópera" data-language-autonym="Papiamentu" data-language-local-name="papiamento" class="interlanguage-link-target"><span>Papiamentu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Op%C3%A9ra" title="Opéra – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Opéra" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target"><span>Picard</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Opera" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/%C3%92pera" title="Òpera – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Òpera" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target"><span>Piemontèis</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%88%D9%BE%DB%8C%D8%B1%D8%A7" title="اوپیرا – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="اوپیرا" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>پنجابی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%88%D9%BE%D8%B1%D8%A7" title="اوپرا – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="اوپرا" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target"><span>پښتو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/%C3%93pera" title="Ópera – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Ópera" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-qu mw-list-item"><a href="https://qu.wikipedia.org/wiki/Taki_aranway" title="Taki aranway – quechua" lang="qu" hreflang="qu" data-title="Taki aranway" data-language-autonym="Runa Simi" data-language-local-name="quechua" class="interlanguage-link-target"><span>Runa Simi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Oper%C4%83" title="Operă – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Operă" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Опера" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Опера" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target"><span>Русиньскый</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Cantanti_l%C3%ACrici" title="Cantanti lìrici – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Cantanti lìrici" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target"><span>Sicilianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Opera" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target"><span>Scots</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D9%86%DA%AF%D9%8A%D8%AA_%D9%86%D8%A7%D9%BD%DA%AA_(%D8%A7%D9%88%D9%BE%D9%8A%D8%B1%D8%A7)" title="سنگيت ناٽڪ (اوپيرا) – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="سنگيت ناٽڪ (اوپيرا)" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target"><span>سنڌي</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Opera" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B6%94%E0%B6%B4%E0%B7%99%E0%B6%BB%E0%B7%8F" title="ඔපෙරා – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="ඔපෙරා" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target"><span>සිංහල</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Opera" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Opera" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Opera" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sm mw-list-item"><a href="https://sm.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – samoansk" lang="sm" hreflang="sm" data-title="Opera" data-language-autonym="Gagana Samoa" data-language-local-name="samoansk" class="interlanguage-link-target"><span>Gagana Samoa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Opera" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target"><span>Shqip</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Опера" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-stq mw-list-item"><a href="https://stq.wikipedia.org/wiki/Oper" title="Oper – Saterland Frisian" lang="stq" hreflang="stq" data-title="Oper" data-language-autonym="Seeltersk" data-language-local-name="Saterland Frisian" class="interlanguage-link-target"><span>Seeltersk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Opera" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Sunda</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv badge-Q17559452 badge-recommendedarticle mw-list-item" title="lovende artikel"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Opera" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Opera" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target"><span>Kiswahili</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szl mw-list-item"><a href="https://szl.wikipedia.org/wiki/Uopera" title="Uopera – schlesisk" lang="szl" hreflang="szl" data-title="Uopera" data-language-autonym="Ślůnski" data-language-local-name="schlesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Ślůnski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%86%E0%AE%AA%E0%AF%8D%E0%AE%AA%E0%AF%86%E0%AE%B0%E0%AE%BE" title="ஆப்பெரா – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="ஆப்பெரா" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%92%E0%B0%AA%E0%B1%86%E0%B0%B0%E0%B0%BE" title="ఒపెరా – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="ఒపెరా" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target"><span>తెలుగు</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Опера" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target"><span>Тоҷикӣ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%AD%E0%B8%B8%E0%B8%9B%E0%B8%A3%E0%B8%B2%E0%B8%81%E0%B8%A3" title="อุปรากร – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="อุปรากร" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Opera" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target"><span>Tagalog</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Opera" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ts mw-list-item"><a href="https://ts.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – tsonga" lang="ts" hreflang="ts" data-title="Opera" data-language-autonym="Xitsonga" data-language-local-name="tsonga" class="interlanguage-link-target"><span>Xitsonga</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Опера" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Татарча / tatarça</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B0" title="Опера – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Опера" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%88%D9%BE%D8%B1%D8%A7" title="اوپرا – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="اوپرا" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target"><span>اردو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Opera" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target"><span>Oʻzbekcha / ўзбекча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Oper" title="Oper – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Oper" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target"><span>Vepsän kel’</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Opera" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vo mw-list-item"><a href="https://vo.wikipedia.org/wiki/Lop" title="Lop – volapyk" lang="vo" hreflang="vo" data-title="Lop" data-language-autonym="Volapük" data-language-local-name="volapyk" class="interlanguage-link-target"><span>Volapük</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Oper%C3%A5" title="Operå – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Operå" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Walon</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Opera" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target"><span>Winaray</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E6%AD%8C%E5%89%A7" title="歌剧 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="歌剧" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9D%E1%83%9E%E1%83%94%E1%83%A0%E1%83%90" title="ოპერა – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="ოპერა" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target"><span>მარგალური</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%90%D7%A4%D7%A2%D7%A8%D7%A2" title="אפערע – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="אפערע" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target"><span>ייִדיש</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E6%AD%8C%E5%89%A7" title="歌剧 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="歌剧" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Opera" title="Opera – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Opera" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>閩南語 / Bân-lâm-gú</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E6%AD%8C%E5%8A%87" title="歌劇 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="歌劇" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1344#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Opera" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Opera" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Opera"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Opera&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Opera"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Opera&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Opera" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Opera" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Opera&oldid=11790013" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Opera&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Opera&id=11790013&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FOpera"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FOpera"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Opera"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Opera&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Opera&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Opera" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1344" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><dl><dd><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/20px-Disambig_bordered_fade.svg.png" decoding="async" width="19" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/40px-Disambig_bordered_fade.svg.png 1.5x" data-file-width="236" data-file-height="185" /></span></span><i> For alternative betydninger, se <a href="/wiki/Opera_(flertydig)" class="mw-disambig" title="Opera (flertydig)">Opera (flertydig)</a>.</i> <small>(<a href="/wiki/Speciel:Pr%C3%A6fiksindeks/Opera" title="Speciel:Præfiksindeks/Opera">Se også artikler, som begynder med Opera</a>)</small></dd> <dd><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Disambig_bordered_fade.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/20px-Disambig_bordered_fade.svg.png" decoding="async" width="19" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/40px-Disambig_bordered_fade.svg.png 1.5x" data-file-width="236" data-file-height="185" /></a></span> <i>"Opéra" omdirigeres hertil. For metrostationen i Paris, se <a href="/wiki/Op%C3%A9ra_(metrostation)" title="Opéra (metrostation)">Opéra (metrostation)</a>.</i></dd></dl> <div class="infobox" style="clear:right;margin:0 0 0.4em 0.4em;background-color:#f9f9f9;float:right;padding:0 0.4em;border:1px solid #aaa;width:220px"><div style="background-color:LightGrey;text-align:center;font-weight:bold;padding:0em 0.4;margin:0em 0;font-size:120%">Opera</div><div style="line-height:140%;text-align:center;margin:0.0em 0.4;padding-bottom:0.5em;padding:0.2em 0.4;vertical-align:text-top;font-size:90%">Musisk sceneværk<sup class="noprint Inline-Template"> <span class="mw-valign-baseline noviewer" typeof="mw:File"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q1344" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></span></sup></div><div style="text-align:center;padding:0.0em 0.4"><span typeof="mw:File/Frameless"><a href="/wiki/Fil:Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg/220px-Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg" decoding="async" width="220" height="181" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg/330px-Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg/440px-Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg 2x" data-file-width="1658" data-file-height="1364" /></a></span></div><table style="line-height:140%;table-layout:fixed;text-align:left;word-break:break-word;padding-bottom:0.5em;width:100%;hyphens:auto;font-size:90%"><caption style="background-color:LightGrey;margin-top:0.4em;font-weight:bold;margin:0.5em 0;padding:1em 1"><span><span><a href="/wiki/Musikgenre" title="Musikgenre">Musikgenre</a></span>, <span>teatergenre</span>, <span>type dramatisk musikalsk værk</span></span><sup class="noprint Inline-Template"> <span class="mw-valign-baseline noviewer" typeof="mw:File"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q1344#P31" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></span></sup></caption><tbody><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Underklasse til</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top"><span><span>teatermusik</span>, <span><a href="/wiki/Klassisk_musik" title="Klassisk musik">klassisk musik</a></span>, <span>musical drama</span>, <span><a href="/wiki/Komposition" title="Komposition">komposition</a></span></span><sup class="noprint Inline-Template"> <span class="mw-valign-baseline noviewer" typeof="mw:File"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q1344#P279" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></span></sup></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Etablerings- / skabelsesdato</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top"><span><span>16. århundrede</span></span><sup class="noprint Inline-Template"> <span class="mw-valign-baseline noviewer" typeof="mw:File"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q1344#P571" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></span></sup></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Aspekt af</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top"><span><span>musikteater</span></span><sup class="noprint Inline-Template"> <span class="mw-valign-baseline noviewer" typeof="mw:File"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q1344#P1269" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></span></sup></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Oprindelsesland</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top"><span><span><a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a></span></span><sup class="noprint Inline-Template"> <span class="mw-valign-baseline noviewer" typeof="mw:File"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q1344#P495" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></span></sup></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Praktiseret af</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top"><span><span>repetitør</span>, <span>opera vocal coach</span>, <span><a href="/wiki/Operasanger" title="Operasanger">operasanger</a></span></span><sup class="noprint Inline-Template"> <span class="mw-valign-baseline noviewer" typeof="mw:File"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q1344#P3095" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></span></sup></td></tr><tr><th scope="row" colspan="1" style="vertical-align:text-top">Har del</th><td colspan="2" style="vertical-align:text-top"><span><span>orkestergrav</span></span><sup class="noprint Inline-Template"> <span class="mw-valign-baseline noviewer" typeof="mw:File"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q1344#P527" title="Redigér Wikidata"><img alt="Redigér Wikidata" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/8px-Arbcom_ru_editing.svg.png" decoding="async" width="8" height="8" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/12px-Arbcom_ru_editing.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/63/Arbcom_ru_editing.svg/16px-Arbcom_ru_editing.svg.png 2x" data-file-width="600" data-file-height="600" /></a></span></sup></td></tr></tbody></table></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:RongeBr%C3%BCnnhilde.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/98/RongeBr%C3%BCnnhilde.jpg/250px-RongeBr%C3%BCnnhilde.jpg" decoding="async" width="220" height="342" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/98/RongeBr%C3%BCnnhilde.jpg/330px-RongeBr%C3%BCnnhilde.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/98/RongeBr%C3%BCnnhilde.jpg/500px-RongeBr%C3%BCnnhilde.jpg 2x" data-file-width="1524" data-file-height="2372" /></a><figcaption>Gabriele Maria Ronge som Brünnhilde i Wagners <i>Der Ring des Nibelungen</i>.</figcaption></figure> <p><b>Opera</b> er en kunstform, i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk,<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> som er en kombination af tekst (nedskrevet i en <a href="/wiki/Libretto" title="Libretto">libretto</a>) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et <a href="/wiki/Partitur" class="mw-redirect" title="Partitur">partitur</a>). Opera defineret på denne måde hører hjemme i den vestlige klassiske musik.<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Opera indeholder elementer fra det klassiske <a href="/wiki/Teater" title="Teater">teater</a> som skuespil, kulisser og kostumer – og dans. Opførelsen af operaer finder typisk sted i et <a href="/wiki/Operahus" title="Operahus">operahus</a> akkompagneret af et <a href="/wiki/Orkester" title="Orkester">orkester</a>; et symfoniorkester eller et mindre musikensemble. </p><p>Operaen som kunstform stammer fra det <a href="/wiki/16._%C3%A5rhundrede" title="16. århundrede">16. århundredes</a> <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a>, <a href="/wiki/Jacopo_Peri" title="Jacopo Peri">Jacopo Peris</a> nu tabte <i><a href="/wiki/Dafne" title="Dafne">Dafne</a></i> blev opført i <a href="/wiki/1597" title="1597">1597</a> i <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a> som en af de første operaer. Operaen bredte sig hurtigt til resten af Europa, idet tyske <a href="/wiki/Heinrich_Sch%C3%BCtz" title="Heinrich Schütz">Heinrich Schütz</a>, franske <a href="/wiki/Jean-Baptiste_Lully" title="Jean-Baptiste Lully">Jean-Baptiste Lully</a> og engelske <a href="/wiki/Henry_Purcell" title="Henry Purcell">Henry Purcell</a> begyndte operatraditionen i deres hjemlande i det <a href="/wiki/17._%C3%A5rhundrede" title="17. århundrede">17. århundrede</a>. </p><p>I det <a href="/wiki/18._%C3%A5rhundrede" title="18. århundrede">18. århundrede</a> var europæisk opera domineret af den italienske tradition bortset fra <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>. <a href="/wiki/Opera_seria" title="Opera seria">Opera seria</a> var den italienske operas mest prestigefyldte genre. <a href="/wiki/Christoph_Willibald_Gluck" title="Christoph Willibald Gluck">Christoph Willibald Gluck</a> gjorde indsigelser mod dens kunstighed med sine reformoperaer i <a href="/wiki/1760%27erne" title="1760'erne">1760'erne</a>. I dag er den mest kendte operakomponist fra slutningen af det 18. århundrede <a href="/wiki/Wolfgang_Amadeus_Mozart" title="Wolfgang Amadeus Mozart">Wolfgang Amadeus Mozart</a>, som begyndte med opera seria, men som er mest berømt for <i><a href="/wiki/Don_Giovanni" title="Don Giovanni">Don Giovanni</a>, der er alvorligt/komisk</i> og de andre komiske operaer på italiensk som <i><a href="/wiki/Figaros_Bryllup" title="Figaros Bryllup">Figaros Bryllup</a></i>, <i><a href="/wiki/Cos%C3%AC_fan_tutte" title="Così fan tutte">Così fan tutte</a></i> og <i><a href="/wiki/Tryllefl%C3%B8jten" title="Tryllefløjten">Tryllefløjten</a></i>, som er på tysk og et højdepunkt i opera/syngespil. </p><p>I første tredjedel af det <a href="/wiki/19._%C3%A5rhundrede" title="19. århundrede">19. århundrede</a> opnåede <a href="/wiki/Bel_canto" title="Bel canto">bel canto</a>-stilen sit højdepunkt med <a href="/wiki/Gioacchino_Rossini" title="Gioacchino Rossini">Gioacchino Rossini</a>, <a href="/wiki/Gaetano_Donizetti" title="Gaetano Donizetti">Gaetano Donizetti</a> og <a href="/wiki/Vincenzo_Bellini" title="Vincenzo Bellini">Vincenzo Bellini</a>, som alle skabte værker, der opføres i dag. Der opstod desuden en ”grand opéra”, som <a href="/wiki/Giacomo_Meyerbeer" title="Giacomo Meyerbeer">Giacomo Meyerbeer</a> er repræsentant for. Det 19. århundrede er en operaguldalder med <a href="/wiki/Richard_Wagner" title="Richard Wagner">Richard Wagner</a> og <a href="/wiki/Giuseppe_Verdi" title="Giuseppe Verdi">Giuseppe Verdi</a> fra hhv. <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a> og <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a>. Til denne guldalder hører <a href="/w/index.php?title=Verismo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Verismo (ikke skrevet endnu)">verismo-stilen</a> i Italien, der fører frem mod <a href="/wiki/Giacomo_Puccini" title="Giacomo Puccini">Giacomo Puccini</a> og <a href="/wiki/Richard_Strauss" title="Richard Strauss">Richard Strauss</a> i begyndelsen af det <a href="/wiki/20._%C3%A5rhundrede" title="20. århundrede">20. århundrede</a>. I det 20. århundrede eksperimenteredes med moderne stilarter som <a href="/wiki/Atonalitet" class="mw-redirect" title="Atonalitet">atonalitet</a> og <a href="/wiki/Serialisme" title="Serialisme">serialisme</a> hos komponister som <a href="/wiki/Arnold_Sch%C3%B6nberg" title="Arnold Schönberg">Arnold Schönberg</a> og <a href="/wiki/Alban_Berg" title="Alban Berg">Alban Berg</a>, <a href="/wiki/Nyklassicisme" title="Nyklassicisme">nyklassicisme</a> hos <a href="/wiki/Igor_Stravinskij" title="Igor Stravinskij">Igor Stravinskij</a> og <a href="/wiki/Minimalisme" title="Minimalisme">minimalisme</a> hos <a href="/wiki/Philip_Glass" title="Philip Glass">Philip Glass</a> og <a href="/wiki/John_Coolidge_Adams" class="mw-redirect" title="John Coolidge Adams">John Coolidge Adams</a>. </p><p>Med fremkomsten af moderne teknologi får operasangere et nyt og større <a href="/wiki/Publikum" title="Publikum">publikum</a>; en af de første operasangere, der blev kendt uden for operahusene, var tenoren <a href="/wiki/Enrico_Caruso" title="Enrico Caruso">Enrico Caruso</a>. I moderne tid bliver operaer også opført i (og skrevet for) radio og TV. </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Operaens_bestanddele">Operaens bestanddele</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Operaens bestanddele" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Operaens bestanddele"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Musikken er et lige så vigtigt element som sangteksten og skuespillet i en opera. Opera adskiller sig fra andre musikdramatiske genrer, ved at hele teksten synges. Den sungne tekst står i librettoen (egl. ”lille bog”). Nogle komponister som Richard Wagner skrev deres egne libretti, mens andre arbejdede tæt sammen med deres librettist som Wolfang Amadeus Mozart og <a href="/wiki/Lorenzo_da_Ponte" title="Lorenzo da Ponte">Lorenzo da Ponte</a>. Traditionelle operaer består af to former for sang: </p> <ul><li><a href="/wiki/Recitativ" title="Recitativ">recitativerne</a>, som er deklamatoriske passager, der præger handlingen med en særlig talesang, der følger tekstens sproglige rytme uden egentlig melodi, og</li></ul> <ul><li><a href="/wiki/Arie" title="Arie">arier</a>, som er melodiske sangstykker, som personerne udtrykker deres følelser i med en struktureret <a href="/wiki/Stil_(%C3%A6stetik)" title="Stil (æstetik)">stil</a>. <a href="/wiki/Duet" class="mw-redirect" title="Duet">Duetter</a>, <a href="/wiki/Trio_(musik)" title="Trio (musik)">trioer</a> og andre ensembler udtrykker personernes indbyrdes forhold, lige som korsatser kan kommentere handlingen (som i den græske oldtids dramaer). I nogle operaer som <a href="/wiki/Syngespil" title="Syngespil">syngespil</a>, <a href="/wiki/Op%C3%A9ra_comique" title="Opéra comique">opéra comique</a>, <a href="/wiki/Operette" title="Operette">operette</a> og semi-opera erstattes recitativerne af talt dialog.</li></ul> <p>Talt dialog er et hyppigt element i mange tidlige operaer samt i melodramaer, der udviklede sig som selvstændig genre i <a href="/wiki/1800-tallet" class="mw-redirect" title="1800-tallet">1800-tallet</a>. Melodiske eller semi-melodiske passager (i stedet for recitativer) kaldes <a href="/wiki/Arioso" class="mw-redirect" title="Arioso">arioso</a>. I <a href="/wiki/Barok" class="mw-redirect" title="Barok">barokken</a> og <a href="/wiki/Klassicisme" class="mw-redirect" title="Klassicisme">klassicismen</a> var der to former for recitativer: </p> <ul><li>secco-recitativer, der er talesang ledsaget af et <i>continuo</i>, som oftest blot er et <a href="/wiki/Cembalo" title="Cembalo">cembalo</a> og</li></ul> <ul><li>accompagnato- og strumentato-recitativer, hvori sangen støttes af hele orkestret.</li></ul> <p>I løbet af det 19. århundrede vandt accompagnato-recitativet mere og mere indpas, idet orkestret kom til at spille en større rolle; Richard Wagner var en af pionererne. Han nærmest udviskede skellet mellem arie og recitativ i sin søgen efter en ”endlos fließenden Melodie” (en uendeligt flydende melodi). Nogle komponister er gået i Wagners fodspor som Stravinskij i operaen <i><a href="/wiki/Lastens_vej" title="Lastens vej">Lastens vej</a></i>.<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Operaens_historie">Operaens historie</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Operaens historie" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Operaens historie"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Oprindelsen">Oprindelsen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Oprindelsen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Oprindelsen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:(Venice)_Portrait_of_Francesco_Andreini_by_Domenico_Fetti_-_Gallerie_Accademia.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/%28Venice%29_Portrait_of_Francesco_Andreini_by_Domenico_Fetti_-_Gallerie_Accademia.jpg/170px-%28Venice%29_Portrait_of_Francesco_Andreini_by_Domenico_Fetti_-_Gallerie_Accademia.jpg" decoding="async" width="170" height="221" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/%28Venice%29_Portrait_of_Francesco_Andreini_by_Domenico_Fetti_-_Gallerie_Accademia.jpg/255px-%28Venice%29_Portrait_of_Francesco_Andreini_by_Domenico_Fetti_-_Gallerie_Accademia.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/%28Venice%29_Portrait_of_Francesco_Andreini_by_Domenico_Fetti_-_Gallerie_Accademia.jpg/340px-%28Venice%29_Portrait_of_Francesco_Andreini_by_Domenico_Fetti_-_Gallerie_Accademia.jpg 2x" data-file-width="10098" data-file-height="13100" /></a><figcaption><a href="/wiki/Claudio_Monteverdi" title="Claudio Monteverdi">Claudio Monteverdi</a></figcaption></figure> <p><i>Dafne</i> er det første egentlige værk, der er en opera fra nutidens definition. Det blev skrevet omkring <a href="/wiki/1597" title="1597">1597</a> af Jacopo Peri, der var medlem af en kreds af veluddannede renæssancehumanister i Firenze, som samledes om en interesse for den græske oldtids musik og teater i <i><a href="/w/index.php?title=La_Camerata_de%E2%80%99_Bardi&action=edit&redlink=1" class="new" title="La Camerata de’ Bardi (ikke skrevet endnu)">La Camerata de’ Bardi</a></i>. Medlemmerne af La Camerata mente (sandsynligvis fejlagtigt), at korpassagerne og muligvis alle rollerne i de græske dramaer blev sunget. Værket Dafne var derfor egentlig et forsøg på at genoplive det klassiske græske oldtidsdrama – i tråd med <a href="/wiki/Ren%C3%A6ssance" class="mw-redirect" title="Renæssance">renæssancens</a> interesse for at videreføre ideer og værker fra antikken. Derfor gjorde renæssancekunstnerne operaen til et helt og holdent sunget dramatisk værk. Dafne er desværre gået tabt, men et senere værk af Peri, <i><a href="/w/index.php?title=Euridice&action=edit&redlink=1" class="new" title="Euridice (ikke skrevet endnu)">Euridice</a></i> fra omkring 1600 er det første operapartitur overleveret til vor tid. Den første opera, der opføres regelmæssigt, er <a href="/wiki/Claudio_Monteverdi" title="Claudio Monteverdi">Claudio Monteverdis</a> <i><a href="/w/index.php?title=L%E2%80%99Orfeo&action=edit&redlink=1" class="new" title="L’Orfeo (ikke skrevet endnu)">L’Orfeo</a></i>, som blev komponeret for hoffet i <a href="/wiki/Mantua" class="mw-redirect" title="Mantua">Mantua</a> i 1607.<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Italiensk_opera">Italiensk opera</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Italiensk opera" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Italiensk opera"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Barokken">Barokken</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Barokken" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Barokken"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Operaen var oprindeligt en fornøjelse for europæiske hoffer, men allerede i <a href="/wiki/1637" title="1637">1637</a> opstod ideen om offentlige operaforestillinger, som der skulle være billetsalg til. Det skete i <a href="/wiki/Venedig" title="Venedig">Venedig</a>, hvortil Monteverdi var flyttet fra <a href="/wiki/Mantua" class="mw-redirect" title="Mantua">Mantua</a>, og hvor han komponerede sine sidste operaer, <i><a href="/wiki/Il_ritorno_d%27Ulisse_in_patria" title="Il ritorno d'Ulisse in patria">Il ritorno d'Ulisse in patria</a></i> og <i> <a href="/wiki/L%27incoronazione_di_Poppea" title="L'incoronazione di Poppea">L'incoronazione di Poppea</a></i> i <a href="/wiki/1640%27erne" title="1640'erne">1640'erne</a>. De tidlige barokoperaer blandede lavkomik med tragiske elementer, hvilket var med til at sprede operaformen ud i Italien og gøre genren populær. </p><p>Efterhånden udvikledes to parallelle handlingsspor i operaerne: de seriøse og de komiske elementer. De var påvirket af <a href="/wiki/Commedia_dell%27arte" title="Commedia dell'arte">commedia dell'arte</a>, som med sine <a href="/wiki/Improvisation" title="Improvisation">improvisationer</a> længe havde været en del af scenelivet i Italien, og kom til at udgøre en slags ”opera i operaen”. En af grundene var at tiltrække publikum fra den voksende stand af handlende, den tids nouveaux riches, som havde behov for at gå ud, men som var mindre kultiverede end adelen. Disse ”intermezzi” i opera seria var særligt populære i <a href="/wiki/Napoli" title="Napoli">Napoli</a> fra ca. <a href="/wiki/1710" title="1710">1710</a>-<a href="/wiki/1730" title="1730">1730</a>. </p><p>Nogle komponister tog dog anstød af de mere grovkornede indslag og dannede en reformbevægelse, der blev knyttet til digteren Metastasios navn og blev støttet af det arkadiske akademi i Venedig. Metastasios libretti var i afgørende grad med til at rendyrke og udvikle <a href="/wiki/Opera_seria" title="Opera seria">opera seria-genren</a>, som blev den førende italienske operaform indtil slutningen af det 18. århundrede. Da det metastasiske ideal blev veletableret, blev den grove komik henvist til <a href="/wiki/Opera_buffa" title="Opera buffa">opera buffa</a>. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Haendel.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3d/Haendel.jpg/250px-Haendel.jpg" decoding="async" width="170" height="214" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3d/Haendel.jpg/330px-Haendel.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3d/Haendel.jpg/500px-Haendel.jpg 2x" data-file-width="567" data-file-height="714" /></a><figcaption><a href="/wiki/Georg_Friedrich_H%C3%A4ndel" title="Georg Friedrich Händel">Georg Friedrich Händel</a>, 1733</figcaption></figure> <p>Opera seria havde et højtideligt udtryk og en højt stiliseret form, der som regel bestod af secco-recitativer iblandet lange <a href="/w/index.php?title=Da_capo-arie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Da capo-arie (ikke skrevet endnu)">da capo-arier</a>. De bød den gode sanger fine muligheder for at vise sit talent, og i opera seria-genrens guldalder blev operasangeren da også betragtet som stykkets stjerne. Helterollen blev som regel skrevet for en <a href="/wiki/Kastratsanger" title="Kastratsanger">kastratsanger</a>: Kastratsangere som <a href="/wiki/Farinelli" title="Farinelli">Farinelli</a> og <a href="/w/index.php?title=Senesino&action=edit&redlink=1" class="new" title="Senesino (ikke skrevet endnu)">Senesino</a> og kvindelige <a href="/wiki/Sopran_(stemme)" title="Sopran (stemme)">sopraner</a> som <a href="/wiki/Faustina_Bordoni" title="Faustina Bordoni">Faustina Bordoni</a> var stærkt efterspurgte i hele <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> med undtagelse af <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>, hvor opera seria ikke havde indtaget scenen. Farinelli er den mest berømte sanger fra det 18. århundrede, og italiensk opera blev den standard, barokopera blev målt efter. Italienske libretti blev brugt af en tysk komponist som <a href="/wiki/Georg_Friedrich_H%C3%A4ndel" title="Georg Friedrich Händel">Georg Friedrich Händel</a>, når han skrev musik for publikum i <a href="/wiki/London" title="London">London</a>. Italienske libretti blev også brugt i den klassicistiske periode, da Mozart skrev i <a href="/wiki/Wien" title="Wien">Wien</a>. Førende italienskfødte komponister af opera seria er <a href="/wiki/Alessandro_Scarlatti" title="Alessandro Scarlatti">Alessandro Scarlatti</a>, <a href="/wiki/Antonio_Vivaldi" title="Antonio Vivaldi">Antonio Vivaldi</a> og <a href="/wiki/Nicola_Antonio_Porpora" title="Nicola Antonio Porpora">Nicola Antonio Porpora</a>.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Reformopera:_Glucks_opgør_med_den_metastasiske_idealopera_og_Mozart"><span id="Reformopera:_Glucks_opg.C3.B8r_med_den_metastasiske_idealopera_og_Mozart"></span>Reformopera: Glucks opgør med den metastasiske idealopera og Mozart</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Reformopera: Glucks opgør med den metastasiske idealopera og Mozart" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Reformopera: Glucks opgør med den metastasiske idealopera og Mozart"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Opera seria havde sine svagheder og sine kritikere. Genrens fokus på musikalske ornamenter udført af virtuose sangere og på optræden i stedet for overbevisende drama fik kritikere til at fare i blækhuset, og <a href="/w/index.php?title=Francesco_Algarotti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Francesco Algarotti (ikke skrevet endnu)">Francesco Algarottis</a> <i>Sopra l’opera in musica</i> (Essay om opera) fra <a href="/wiki/1755" title="1755">1755</a> skulle vise sig at være god inspiration for den reform, <a href="/wiki/Christoph_Willibald_Gluck" title="Christoph Willibald Gluck">Christoph Willibald Gluck</a> gennemførte. Han mente, at opera seria skulle vende tilbage til sin oprindelse, og at alle tilknyttede elementer, sang, ledsagende musik, ballet og scenisk opsætning, burde tjene det grundlæggende dramatiske forlæg. Flere af periodens komponister som <a href="/wiki/Niccol%C3%B2_Jommelli" title="Niccolò Jommelli">Niccolò Jommelli</a> og <a href="/wiki/Tommaso_Traetta" title="Tommaso Traetta">Tommaso Traetta</a> forsøgte at virkeliggøre disse idealer, men den første der havde succes med det og skabte et varigt bidrag til operahistorien var Gluck. Han forsøgte (som Winkelmann) at opnå en ”skøn enkelhed” i den første af sine ”reformoperaer”, <i><a href="/w/index.php?title=Orfeo_ed_Euridice&action=edit&redlink=1" class="new" title="Orfeo ed Euridice (ikke skrevet endnu)">Orfeo ed Euridice</a></i>. I den er sangen ikke virtuost udsmykket som i fx Händels værker, men støttet af simple harmonier og et stærkt orkester. </p><p>Glucks ideer vakte genklang i operaverdenen og hos senere komponister. <a href="/wiki/Carl_Maria_von_Weber" title="Carl Maria von Weber">Weber</a>, Mozart og Wagner var særligt påvirkede af hans idealer. Mozart, der på mange måder var Glucks efterfølger, forenede en overlegen sans for drama med et sikkert greb om <a href="/wiki/Harmoni" class="mw-redirect" title="Harmoni">harmoni</a>, <a href="/wiki/Melodi" title="Melodi">melodi</a> og <a href="/wiki/Kontrapunkt_(musikteori)" title="Kontrapunkt (musikteori)">kontrapunkt</a> i en rækker komedier, særligt i <i>Così fan tutte</i>, <i>Figaros bryllup</i> og <i>Don Giovanni</i> med tekst af librettisten Lorenzo da Ponte; disse operaer er blandt de mest populære og velkendte i dag. Mozarts bidrag dog også til opera seria med værker som <i><a href="/wiki/Idomeneo" title="Idomeneo">Idomeneo</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=La_Clemenza_di_Tito&action=edit&redlink=1" class="new" title="La Clemenza di Tito (ikke skrevet endnu)">La Clemenza di Tito</a></i>, men genren lå for døden, og det lykkedes ikke Mozart at bringe den varigt til live igen.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Bel_canto,_Verdi_og_verismo"><span id="Bel_canto.2C_Verdi_og_verismo"></span>Bel canto, Verdi og verismo</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Bel canto, Verdi og verismo" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Bel canto, Verdi og verismo"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Giuseppe_Verdi_by_Giovanni_Boldini.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Giuseppe_Verdi_by_Giovanni_Boldini.jpg/170px-Giuseppe_Verdi_by_Giovanni_Boldini.jpg" decoding="async" width="170" height="233" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Giuseppe_Verdi_by_Giovanni_Boldini.jpg/255px-Giuseppe_Verdi_by_Giovanni_Boldini.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Giuseppe_Verdi_by_Giovanni_Boldini.jpg/340px-Giuseppe_Verdi_by_Giovanni_Boldini.jpg 2x" data-file-width="900" data-file-height="1234" /></a><figcaption>Giuseppe Verdi af <a href="/wiki/Giovanni_Boldini" title="Giovanni Boldini">Giovanni Boldini</a>, 1886.</figcaption></figure> <p>Bel canto-opera er en bevægelse, der opstod i det tidlige 19. århundrede med operaer af <a href="/wiki/Gioacchino_Rossini" title="Gioacchino Rossini">Rossini</a>, <a href="/wiki/Vincenzo_Bellini" title="Vincenzo Bellini">Bellini</a>, <a href="/wiki/Gaetano_Donizetti" title="Gaetano Donizetti">Donizetti</a>, <a href="/w/index.php?title=Pacini&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pacini (ikke skrevet endnu)">Pacini</a>, <a href="/w/index.php?title=Mercadante&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mercadante (ikke skrevet endnu)">Mercadante</a> og mange andre. Bel canto betyder ”skønsang” og stammer fra en italiensk skole for sang af det navn. Melodilinjen i bel canto er typisk floromvundet og kompleks på en måde, der kræver stor vokal fleksibilitet og kontrol. </p><p>I bel canto-operaens kølvand opstod en mere direkte og kraftfuld stil, som især blev fremført af Giuseppe Verdi, der fik sin første succes med den bibelske opera <i><a href="/wiki/Nabucco" title="Nabucco">Nabucco</a></i> fra 1842. Verdis operaer gik godt i spænd med den voksende nationalfølelse i <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a> i tiden efter napoleonskrigene, og han blev hurtigt et symbol på den patriotiske bevægelses ambitioner og "Verdi" stod som graffiti på murene i Italien (omend Verdi ikke var særlig radikal selv). Tidligt i 1850’erne frembragte Verdi tre af sine mest populære operaer: <i><a href="/wiki/Rigoletto" title="Rigoletto">Rigoletto</a></i>, <i><a href="/wiki/Il_trovatore" class="mw-redirect" title="Il trovatore">Il trovatore</a></i> og <i><a href="/wiki/La_traviata" title="La traviata">La traviata</a></i>, men han udviklede sin stil gennem hele sin karriere og frembragte den måske bedste franske <i><a href="/wiki/Grand_op%C3%A9ra" title="Grand opéra">grand opéra</a></i>, <i><a href="/wiki/Don_Carlos_(opera)" title="Don Carlos (opera)">Don Carlos</a></i>, inden han sluttede sin karriere med to Shakespeare-inspirerede værker, <i><a href="/wiki/Otello_(Verdi)" title="Otello (Verdi)">Otello</a></i> og <i> <a href="/wiki/Falstaff" title="Falstaff">Falstaff</a></i>, som til fulde viste, hvor meget den italienske opera havde udviklet sig i det 19. århundrede. </p><p>Efter Verdi opstod det følelsesladede, realistiske melodrama i den såkaldte verismo-stil i Italien. Startskuddet blev givet med <a href="/wiki/Pietro_Mascagni" title="Pietro Mascagni">Pietro Mascagnis</a> <i><a href="/wiki/Cavalleria_rusticana" title="Cavalleria rusticana">Cavalleria rusticana</a></i> og <a href="/wiki/Ruggiero_Leoncavallo" title="Ruggiero Leoncavallo">Ruggiero Leoncavallos</a> <i><a href="/wiki/Pagliacci" class="mw-redirect" title="Pagliacci">Pagliacci</a></i>, der stadig spilles på verdens operascener, lige som andre veristiske værker som Giacomo Puccinis <i><a href="/wiki/La_Boh%C3%A8me" title="La Bohème">La Bohème</a></i>, <i><a href="/wiki/Tosca" title="Tosca">Tosca</a></i> og <i><a href="/wiki/Madama_Butterfly" class="mw-redirect" title="Madama Butterfly">Madama Butterfly</a></i>. Senere italienske komponister som fx <a href="/w/index.php?title=Berio&action=edit&redlink=1" class="new" title="Berio (ikke skrevet endnu)">Berio</a> og <a href="/w/index.php?title=Nono&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nono (ikke skrevet endnu)">Nono</a> har eksperimenteret med mere modernistiske udtryksformer.<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tysksproget_opera">Tysksproget opera</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Tysksproget opera" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Tysksproget opera"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Tysk_opera" title="Tysk opera">Tysk opera</a>.</span></span></div> <p>Den første tyske opera (den er ikke er overleveret til i dag) blev komponeret af Heinrich Schütz i 1627 og bar – som den første italienske 30 år før – titlen <i>Dafne</i>. Den italienske opera øvede stor indflydelse på tysktalende lande indtil slutningen af det 18. århundrede. En national tradition var under udvikling, og allerede i 1644 producerede <a href="/w/index.php?title=Sigmund_Staden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sigmund Staden (ikke skrevet endnu)">Sigmund Staden</a> det første syngespil, en populær tysksproget opera, som lader sang skifte med talt dialog. I slutningen af det 17. og i begyndelsen af det 18. århundrede viste <a href="/w/index.php?title=Theater_am_G%C3%A4nsemarkt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Theater am Gänsemarkt (ikke skrevet endnu)">Theater am Gänsemarkt</a> i <a href="/wiki/Hamborg" title="Hamborg">Hamborg</a> en række operaer af <a href="/wiki/Reinhard_Keiser" title="Reinhard Keiser">Keiser</a>, <a href="/wiki/Telemann" class="mw-redirect" title="Telemann">Telemann</a> og Händel på tysk, men mange af tidens største tyske komponister, herunder Händel, <a href="/wiki/Graun" class="mw-redirect" title="Graun">Graun</a>, <a href="/w/index.php?title=Hasse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hasse (ikke skrevet endnu)">Hasse</a> og Gluck valgte at skrive de fleste af deres operaer på fremmede sprog, særligt italiensk. </p><p>Mozarts syngespil <i><a href="/wiki/Bortf%C3%B8relsen_fra_Seraillet" title="Bortførelsen fra Seraillet">Bortførelsen fra Seraillet</a></i> fra 1782 og <i><a href="/wiki/Tryllefl%C3%B8jten" title="Tryllefløjten">Tryllefløjten</a></i> fra 1791 betegnede et vigtigt internationalt gennembrud for den tysksprogede opera. Den tyske tradition blev videreudviklet i det 19. århundrede af <a href="/wiki/Beethoven" class="mw-redirect" title="Beethoven">Beethoven</a>, der inspireret af den franske revolution skrev sin eneste opera, <i><a href="/wiki/Fidelio" title="Fidelio">Fidelio</a></i>, men det blev <a href="/wiki/Carl_Maria_von_Weber" title="Carl Maria von Weber">Carl Maria von Weber</a>, der for alvor etablerede den tyske opera i modsætning til den italienske bel canto. Det skete med den romantiske <i><a href="/wiki/Der_Freisch%C3%BCtz" class="mw-redirect" title="Der Freischütz">Der Freischütz</a></i> (Jægerbruden) fra 1821, der viste hans talent for at gengive det overnaturlige med musik i et operaværk. Andre vigtige operakomponister var <a href="/wiki/Marschner" class="mw-redirect" title="Marschner">Marschner</a>, <a href="/wiki/Franz_Schubert" title="Franz Schubert">Schubert</a>, <a href="/wiki/Robert_Schumann" title="Robert Schumann">Schumann</a> og <a href="/wiki/Lortzing" class="mw-redirect" title="Lortzing">Lortzing</a>, omend den uden tvivl mest betydende var Wagner. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Wagner_og_arven_efter_Wagner">Wagner og arven efter Wagner</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Wagner og arven efter Wagner" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Wagner og arven efter Wagner"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:RichardWagner.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/RichardWagner.jpg/250px-RichardWagner.jpg" decoding="async" width="170" height="236" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/RichardWagner.jpg/330px-RichardWagner.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/RichardWagner.jpg/500px-RichardWagner.jpg 2x" data-file-width="1369" data-file-height="1897" /></a><figcaption>Richard Wagner, 1871.</figcaption></figure> <p>Wagner var en af de mest revolutionære og kontroversielle komponister, musikhistorien har kendt. Han blev inspireret af Weber og Meyerbeer, men udviklede gradvist et nyt koncept for opera, som han kaldte et <i>Gesamtkunstwerk</i>, et totalkunstværk, der samlede musik, poesi og bildende kunst. I sine mest udviklede værker, <i><a href="/wiki/Tristan_und_Isolde" class="mw-redirect" title="Tristan und Isolde">Tristan und Isolde</a></i>, <i><a href="/wiki/Die_Meistersinger_von_N%C3%BCrnberg" class="mw-redirect" title="Die Meistersinger von Nürnberg">Die Meistersinger von Nürnberg</a></i>, <i><a href="/wiki/Der_Ring_des_Nibelungen" class="mw-redirect" title="Der Ring des Nibelungen">Der Ring des Nibelungen</a></i> og <i><a href="/wiki/Parsifal" title="Parsifal">Parsifal</a></i> opgav han at skelne mellem arie og recitativ for til gengæld at søge en uendeligt flydende melodi. Han ændrede orkestrets rolle, øgede dets styrke og skabte partiturer med et komplekst væv af <a href="/wiki/Ledemotiv" title="Ledemotiv">ledemotiver</a> (<i>Leitmotiven</i>). Det er genkommende temaer, der ofte associeres med bestemte personer eller hændelser i dramaet. Han havde desuden mod til at gå imod allerede etablerede musikalske konventioner som fx <a href="/wiki/Tonalitet" title="Tonalitet">tonalitet</a> i sin søgen efter større udtrykskraft. Wagner forlenede sin operaer med en filosofisk dimension og brugte ofte historier fra tysk sagnstof eller fra legenderne omkring kong Arthur. Wagner fik bygget sit eget operahus i <a href="/wiki/Bayreuth" title="Bayreuth">Bayreuth</a>, hvor hans værker skulle opføres på præcis den måde, han ønskede. </p><p>Operaen blev ikke den samme efter Wagner, og hans arv har for mange komponister været en tung byrde. <a href="/wiki/Richard_Strauss" title="Richard Strauss">Richard Strauss</a> var en af dem, der antog Wagners ideer, men førte dem i nye retninger. Han blev berømt for sin <i><a href="/wiki/Salome_(opera)" title="Salome (opera)">Salome (opera)</a></i>, der vakte skandale, og for den mørke tragedie om <i><a href="/wiki/Elektra" title="Elektra">Elektra</a></i>, der afprøvede tonalitetens grænser. Så skiftede Strauss genre og gik tilbage til rokokoens muligheder i <i><a href="/wiki/Der_Rosenkavalier" class="mw-redirect" title="Der Rosenkavalier">Der Rosenkavalier</a></i>, i hvilken Mozart og wienervals var lige så betydende som inspiration som Wagner. Strauss’ operaer er stærkt varierede og bygger ofte på libretti af digteren <a href="/w/index.php?title=Hugo_von_Hoffmannsthal&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hugo von Hoffmannsthal (ikke skrevet endnu)">Hugo von Hoffmannsthal</a>. Blandt andre komponister, der har haft betydning for tysk opera i begyndelsen af det 20. århundrede, er <a href="/wiki/Zemlinsky" class="mw-redirect" title="Zemlinsky">Zemlinsky</a>, <a href="/w/index.php?title=Hindemith&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hindemith (ikke skrevet endnu)">Hindemith</a>, <a href="/wiki/Kurt_Weill" title="Kurt Weill">Kurt Weill</a> og den italienskfødte <a href="/wiki/Ferruccio_Busoni" title="Ferruccio Busoni">Ferruccio Busoni</a>.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fransk_opera">Fransk opera</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Fransk opera" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Fransk opera"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /></span></span> <span>Hovedartikel: <a href="/wiki/Fransk_opera" title="Fransk opera">Fransk opera</a>.</span></span></div> <p>I konkurrence med importerede italienske operaproduktioner opstod der en særlig fransk tradition, som blev grundlagt af italieneren Jean-Baptiste Lully ved kong <a href="/wiki/Ludvig_XIV" class="mw-redirect" title="Ludvig XIV">Ludvig XIV's</a> hof. På trods af sit fremmede ophav var Lully i stand til at etablere et <i><a href="/w/index.php?title=Acad%C3%A9mie_Royale_de_Musique&action=edit&redlink=1" class="new" title="Académie Royale de Musique (ikke skrevet endnu)">Académie Royale de Musique</a></i> og havde nærmest monopol på fransk opera fra 1672. Hans første opera var <i><a href="/w/index.php?title=Cadmus_et_Hermione&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cadmus et Hermione (ikke skrevet endnu)">Cadmus et Hermione</a></i>, en <i><a href="/w/index.php?title=Trag%C3%A9die_en_musique&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tragédie en musique (ikke skrevet endnu)">tragédie en musique</a></i>, som Lully sammen med librettisten <a href="/wiki/Quinault" class="mw-redirect" title="Quinault">Quinault</a> konciperede som en form efter fransk smag, der særligt betonede dansen og koret som elementer i operaforestillingen. Lullys operaer benytter desuden et særligt ekspressivt recitativ, som tager hensyn til det franske sprogs rytmik og melodik. I det 18. århundrede blev Lullys vigtigste efterfølger <a href="/wiki/Jean-Philippe_Rameau" title="Jean-Philippe Rameau">Jean-Philippe Rameau</a>, som komponerede fem tragédies en musique og en lang række andre værker i andre genrer som fx <i>opéra-ballet</i>, der er kendte for deres rige orkestrering og udfordring af kendte harmoniske rammer. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Jules_Massenet_-_Le_Cid_2e_Acte,_3e_Tableau_-_L%27Illustration.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b2/Jules_Massenet_-_Le_Cid_2e_Acte%2C_3e_Tableau_-_L%27Illustration.jpg/250px-Jules_Massenet_-_Le_Cid_2e_Acte%2C_3e_Tableau_-_L%27Illustration.jpg" decoding="async" width="220" height="158" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b2/Jules_Massenet_-_Le_Cid_2e_Acte%2C_3e_Tableau_-_L%27Illustration.jpg/330px-Jules_Massenet_-_Le_Cid_2e_Acte%2C_3e_Tableau_-_L%27Illustration.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b2/Jules_Massenet_-_Le_Cid_2e_Acte%2C_3e_Tableau_-_L%27Illustration.jpg/500px-Jules_Massenet_-_Le_Cid_2e_Acte%2C_3e_Tableau_-_L%27Illustration.jpg 2x" data-file-width="7076" data-file-height="5092" /></a><figcaption>Scene fra førsteopførelsen fra 1885 af <a href="/wiki/Jules_Massenet" title="Jules Massenet">Jules Massenets</a> <i><a href="/w/index.php?title=Le_Cid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Le Cid (ikke skrevet endnu)">Le Cid</a></i>.</figcaption></figure> <p>Efter Rameaus død blev tyskeren Gluck overtalt til at skabe seks operaer for scenen i <a href="/wiki/Paris" title="Paris">Paris</a> i 1770'erne. De bærer spor af Rameaus musik i sig, men er enklere og har større fokus på den dramatiske kerne. På samme tid var en ny genre <i><a href="/wiki/Op%C3%A9ra_comique" title="Opéra comique">opéra comique</a></i> ved at blive populær i Frankrig. Den ligner med det tyske syngespil med arier, der veksler med talt dialog. Operakomponister som <a href="/wiki/Monsigny" class="mw-redirect" title="Monsigny">Monsigny</a>, <a href="/wiki/Philidor" class="mw-redirect" title="Philidor">Philidor</a> og især <a href="/wiki/Gr%C3%A9try" class="mw-redirect" title="Grétry">Grétry</a> er kendte for deres bidrag til denne genre. I revolutionsperioden forlenede komponister som <a href="/wiki/M%C3%A9hul" class="mw-redirect" title="Méhul">Méhul</a> og <a href="/wiki/Cherubini" class="mw-redirect" title="Cherubini">Cherubini</a>, som var inspirerede af Gluck, den med et mere seriøst udtryk, omend genren ikke på noget tidspunkt har været direkte ”komisk”. </p><p>Omkring 1820 måtte Glucks indflydelse i Frankrig vige for den italienske bel canto, særligt efter at Rossini kom til Paris. Rossinis <i><a href="/w/index.php?title=Guillaume_Tell&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guillaume Tell (ikke skrevet endnu)">Guillaume Tell</a></i> var medvirkende til skabelsen af <i><a href="/wiki/Grand_op%C3%A9ra" title="Grand opéra">grand opéra</a></i>, som især kendes gennem en anden udlænding, nemlig Giacomo Meyerbeer. Meyerbeers værker som <i><a href="/w/index.php?title=Les_Huguenots&action=edit&redlink=1" class="new" title="Les Huguenots (ikke skrevet endnu)">Les Huguenots</a></i> fokuserede på virtuos sang kombineret med sceniske specialeffekter. En lettere udgave af opéra comique nød også stor bevågenhed i værker fra komponister som <a href="/wiki/Fran%C3%A7ois_Adrien_Bo%C3%AFeldieu" class="mw-redirect" title="François Adrien Boïeldieu">Boïeldieu</a>, <a href="/wiki/Auber" class="mw-redirect" title="Auber">Auber</a>, <a href="/w/index.php?title=H%C3%A9rold&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hérold (ikke skrevet endnu)">Hérold</a> og <a href="/wiki/Adolphe_Adam" class="mw-redirect" title="Adolphe Adam">Adolphe Adam</a>. I det miljø var det svært at få publikum til den franske <a href="/w/index.php?title=Hector_Belioz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hector Belioz (ikke skrevet endnu)">Hector Berlioz’</a> værker. Hans episke mesterværk, <i><a href="/w/index.php?title=Les_Troyens&action=edit&redlink=1" class="new" title="Les Troyens (ikke skrevet endnu)">Les Troyens</a></i>, der var kulminationen på den gluckske tradition blev ikke opført i sin helhed i næsten hundrede år. </p><p>I anden halvdel af det 19. århundrede skabte <a href="/wiki/Jacques_Offenbach" title="Jacques Offenbach">Jacques Offenbach</a> operetter med vittige og kyniske værker som fx <i><a href="/w/index.php?title=Orph%C3%A9e_aux_enfers&action=edit&redlink=1" class="new" title="Orphée aux enfers (ikke skrevet endnu)">Orphée aux enfers</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=Les_Contes_d%E2%80%99Hoffmann&action=edit&redlink=1" class="new" title="Les Contes d’Hoffmann (ikke skrevet endnu)">Les Contes d’Hoffmann</a></i>. <a href="/wiki/Charles_Gounod" title="Charles Gounod">Charles Gounod</a> fik stor succes med <i><a href="/w/index.php?title=Faust_(opera)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Faust (opera) (ikke skrevet endnu)">Faust</a></i>, mens <a href="/wiki/Georges_Bizet" title="Georges Bizet">Georges Bizet</a> skabte <i><a href="/wiki/Carmen_(opera)" title="Carmen (opera)">Carmen</a></i>, der, da publikum hurtigt havde lært at acceptere dens blanding af <a href="/wiki/Romantikken" title="Romantikken">romantik</a> og <a href="/wiki/Realisme_(kunst)" title="Realisme (kunst)">realisme</a>, blev en af de mest populære operaer i opéra comique-traditionen. <a href="/wiki/Massenet" class="mw-redirect" title="Massenet">Massenet</a>, <a href="/wiki/Saint-Sa%C3%ABns" class="mw-redirect" title="Saint-Saëns">Saint-Saëns</a> og <a href="/w/index.php?title=Delibes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Delibes (ikke skrevet endnu)">Delibes</a> skabte alle værker, der nu er en del af moderne operahuses standardrepertoire. Der var i tiden en følelse af, at Richard Wagner var en torn i øjet på den franske tradition; mange franske kritikere angreb vredt Wagners musikdramaer, men nogle franske komponister forsøgte at efterligne hans stil med svingende held. Det mest interessante bud kom formentlig med <i><a href="/w/index.php?title=Pell%C3%A9as_et_M%C3%A9lisande&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pelléas et Mélisande (ikke skrevet endnu)">Pelléas et Mélisande</a></i> fra <a href="/wiki/Claude_Debussy" title="Claude Debussy">Claude Debussy</a>, som lige som Wagners lader orkestret spille en ledende rolle og lader sangen bestå af en uafbrudt talesang i modsætning til den traditionelle opdeling i arier og recitativer. Værket beror på en underspillet gådefuld stemning, men er alle ligheder til trods langt fra Wagners musikalske stil. </p><p>Andre vigtige franske navne fra det 20. århundrede omfatter <a href="/wiki/Ravel" class="mw-redirect" title="Ravel">Ravel</a>, <a href="/w/index.php?title=Dukas&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dukas (ikke skrevet endnu)">Dukas</a>, <a href="/w/index.php?title=Roussel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Roussel (ikke skrevet endnu)">Roussel</a> og <a href="/w/index.php?title=Milhaud&action=edit&redlink=1" class="new" title="Milhaud (ikke skrevet endnu)">Milhaud</a>. <a href="/wiki/Francis_Poulenc" title="Francis Poulenc">Francis Poulenc</a>, som har skrevet <i><a href="/w/index.php?title=Dialogues_des_carm%C3%A9lites&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dialogues des carmélites (ikke skrevet endnu)">Dialogues des carmélites</a></i>, er en af de meget få komponister fra efterkrigstiden, hvis operaer er blevet optaget i det internationale repertoire. <a href="/wiki/Olivier_Messiaen" title="Olivier Messiaen">Olivier Messiaens</a> lange drama om <i><a href="/w/index.php?title=Saint_Fran%C3%A7ois_d%27Assise&action=edit&redlink=1" class="new" title="Saint François d'Assise (ikke skrevet endnu)">Saint François d'Assise</a></i> fra 1983 har også fået opmærksomhed fra mange sider.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Opera_på_engelsk"><span id="Opera_p.C3.A5_engelsk"></span>Opera på engelsk</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Opera på engelsk" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Opera på engelsk"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Henry_Purcell.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Henry_Purcell.jpg/170px-Henry_Purcell.jpg" decoding="async" width="170" height="135" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Henry_Purcell.jpg/255px-Henry_Purcell.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Henry_Purcell.jpg/340px-Henry_Purcell.jpg 2x" data-file-width="850" data-file-height="675" /></a><figcaption><a href="/wiki/Henry_Purcell" title="Henry Purcell">Henry Purcell</a></figcaption></figure> <p>I <a href="/wiki/England" title="England">England</a> var forløberen for opera den såkaldte <i><a href="/w/index.php?title=Jig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jig (ikke skrevet endnu)">jig</a></i> fra det 17. århundrede. Det var egentlig et efterspil, som blev opført efter et almindeligt skuespil. Indholdet var ofte satirisk og skandaløst og bestod af en dialog med nogle populære melodier. Jigs er et forvarsel om <i>ballad opera</i> fra det 18. århundrede. På samme tid havde det franske maskespil vundet indpas ved det engelske hof med uhørt overdådighed og realistiske kulisser. <a href="/wiki/Inigo_Jones" title="Inigo Jones">Inigo Jones</a> var scenograf. Et maskespil indeholdt sange og danseoptrin, som det er tilfældet i <a href="/wiki/Ben_Jonson" title="Ben Jonson">Ben Jonsons</a> <i><a href="/w/index.php?title=Lovers_Made_Men&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lovers Made Men (ikke skrevet endnu)">Lovers Made Men</a></i> fra 1617. </p><p>Det engelske <i><a href="/wiki/Commonwealth" class="mw-redirect" title="Commonwealth">commonwealth</a></i> søgte nu at lukke teatre og hæmme enhver udvikling, der kunne føre til grundlæggelsen af en egentlig engelsk opera. I 1656 producerede teatermanden <a href="/w/index.php?title=Sir_William_Davenant&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sir William Davenant (ikke skrevet endnu)">Sir William Davenant</a> <i><a href="/w/index.php?title=The_Siege_of_Rhodes&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Siege of Rhodes (ikke skrevet endnu)">The Siege of Rhodes</a></i>, og da hans teater ikke havde tilladelse til at producere drama, bad han de førende komponister <a href="/w/index.php?title=Henry_Lawes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Henry Lawes (ikke skrevet endnu)">Lawes</a>, <a href="/w/index.php?title=Henry_Cooke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Henry Cooke (ikke skrevet endnu)">Cooke</a>, <a href="/w/index.php?title=Matthew_Locke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Matthew Locke (ikke skrevet endnu)">Locke</a>, <a href="/w/index.php?title=Charles_Coleman&action=edit&redlink=1" class="new" title="Charles Coleman (ikke skrevet endnu)">Coleman</a> og <a href="/w/index.php?title=George_Hudson&action=edit&redlink=1" class="new" title="George Hudson (ikke skrevet endnu)">Hudson</a> om at komponere musik til forskellige dele af stykket. Da det blev en succes, fulgte han trop med <i><a href="/w/index.php?title=The_Cruelty_of_the_Spaniards_in_Peru&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Cruelty of the Spaniards in Peru (ikke skrevet endnu)">The Cruelty of the Spaniards in Peru</a></i> i 1658 og <i><a href="/w/index.php?title=The_History_of_Sir_Francis_Drake&action=edit&redlink=1" class="new" title="The History of Sir Francis Drake (ikke skrevet endnu)">The History of Sir Francis Drake</a></i> i 1659. De stykker havde endog <a href="/wiki/Oliver_Cromwell" title="Oliver Cromwell">Oliver Cromwells</a> opbakning og støtte, da de udtrykte kritik af <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>. Med genoprettelsen af det engelske <a href="/wiki/Monarki" title="Monarki">monarki</a> i 1660 var udenlandske og særligt franske musikere atter velkomne i England. I 1673 havde <a href="/wiki/Thomas_Shadwell" title="Thomas Shadwell">Thomas Shadwells</a> <i><a href="/w/index.php?title=Psyche_(Locke)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Psyche (Locke) (ikke skrevet endnu)">Psyche</a></i> premiere. Stykket var modelleret over en comédie-ballet af samme navn af <a href="/wiki/Moli%C3%A8re" title="Molière">Molière</a> og Lully. Samme år producerede William Davenant <i><a href="/w/index.php?title=The_Tempest_(skuespil_af_Dryden_og_D%27Avenant)&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Tempest (skuespil af Dryden og D'Avenant) (ikke skrevet endnu)">The Tempest</a></i> den første musikalske udgave af et stykke af <a href="/wiki/Shakespeare" class="mw-redirect" title="Shakespeare">Shakespeare</a>. I 1683 komponerede <a href="/w/index.php?title=John_Blow&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Blow (ikke skrevet endnu)">John Blow</a> <i><a href="/w/index.php?title=Venus_og_Adonis_(opera)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Venus og Adonis (opera) (ikke skrevet endnu)">Venus og Adonis</a></i>, som ofte betragtes som den første egentlige engelsksprogede opera. </p><p>Blows efterfølger var den velkendte Henry Purcell, hvis mesterværk, <i><a href="/wiki/Dido_og_Aeneas" title="Dido og Aeneas">Dido og Aeneas</a></i>, stammer fra 1689. Handlingen i operaen fremmes af recitativer i italiensk stil, men mange af Purcells bedste værker er ikke egentlige operaer, men snarere semi-operaer med enkelte scener og maskespil inden for et almindeligt skuespil, som det er tilfældet i <i><a href="/w/index.php?title=The_Fairy-Queen&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Fairy-Queen (ikke skrevet endnu)">The Fairy-Queen</a></i> fra 1692, <i><a href="/w/index.php?title=The_Prophetess&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Prophetess (ikke skrevet endnu)">The Prophetess</a></i> fra 1690 og <i><a href="/w/index.php?title=Bonduca&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bonduca (ikke skrevet endnu)">Bonduca</a></i> fra 1696. Her er hovedpersonerne normalt ikke involverede i de musikalske scener, og det betyder, at Purcell sjældent kunne udvikle og tegne sine personer gennem sang. Ikke desto mindre var det hans og hans samarbejdspartner <a href="/wiki/John_Dryden" title="John Dryden">John Drydens</a> håb at etablere den seriøse opera i England, omend dette håb blev gjort til skamme med Purcells tidlige død som 36-årig. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Thomas_Arne">Thomas Arne</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Thomas Arne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Thomas Arne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Thomas_Augustine_Arne.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ef/Thomas_Augustine_Arne.jpg/170px-Thomas_Augustine_Arne.jpg" decoding="async" width="170" height="262" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ef/Thomas_Augustine_Arne.jpg/255px-Thomas_Augustine_Arne.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ef/Thomas_Augustine_Arne.jpg/340px-Thomas_Augustine_Arne.jpg 2x" data-file-width="997" data-file-height="1536" /></a><figcaption><a href="/wiki/Thomas_Arne" title="Thomas Arne">Thomas Arne</a></figcaption></figure> <p>Efter Purcell svandt operaens popularitet i England i adskillige år. Først i 1730’erne fik interessen for genren fornyet liv. Det kan tilskrives <a href="/wiki/Thomas_Arne" title="Thomas Arne">Thomas Arnes</a> indsats gennem hans egne værker og hans arbejde for at gøre Händel interesseret i at producere store værker på engelsk. Arne var den første engelske komponist, der eksperimenterede med gennemsungne, komiske operaer i den italienske stil. <i><a href="/w/index.php?title=Thomas_and_Sally&action=edit&redlink=1" class="new" title="Thomas and Sally (ikke skrevet endnu)">Thomas and Sally</a></i> fra 1760 blev den største succes. Hans opera, <i><a href="/w/index.php?title=Artaxerxes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Artaxerxes (ikke skrevet endnu)">Artaxerxes</a></i> fra 1762 var det første forsøg på at skabe en opera seria på engelsk; den blev en stor succes og opførtes helt frem til 1830’erne. Selv om Arne imiterede mange af den italienske operas elementer, var han måske den eneste engelske komponist i tiden, som var i stand til at bevæge sig ud over de italienske strømninger og skabe sin unikke og særligt engelske tone. Hans moderniserede ballad opera, <i><a href="/w/index.php?title=Love_in_a_Village&action=edit&redlink=1" class="new" title="Love in a Village (ikke skrevet endnu)">Love in a Village</a></i>, fra 1762 skabte mode med pasticheoperaer, som holdt sig til godt ind i det 19. århundrede. <a href="/w/index.php?title=Charles_Burney&action=edit&redlink=1" class="new" title="Charles Burney (ikke skrevet endnu)">Charles Burney</a> skrev, at Arne kunne skabe en ”let, luftig, original og behagelig melodi, der var ganske anderledes end Purcells og Händels, som alle engelske komponister havde enten stjålet eller imiteret” ("a light, airy, original, and pleasing melody, wholly different from that of Purcell or Handel, whom all English composers had either pillaged or imitated"). </p><p>Ud over Arne var den anden gigant i engelsk opera den tyskfødte Georg Friedrich Händel, hvis opere seria gik på Londons operascener i årtier og påvirkede engelske komponister som fx <a href="/w/index.php?title=John_Frederick_Lampe&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Frederick Lampe (ikke skrevet endnu)">John Frederick Lampe</a>, der også komponerede efter italienske modeller. Den italienske indflydelse gjorde sig gældende i Englands operaliv i det 18. og 19. århundrede gennem såvel fremmede som Mozart, Beethoven og Meyerbeer som gennem de store italienske komponister. </p><p>De eneste undtagelser var de såkaldte <i>ballad operas</i>, som <a href="/w/index.php?title=John_Gay&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Gay (ikke skrevet endnu)">John Gays</a> <i><a href="/w/index.php?title=The_Beggar%27s_Opera&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Beggar's Opera (ikke skrevet endnu)">The Beggar's Opera</a></i> fra <a href="/wiki/1728" title="1728">1728</a> og musikalske burlesker, europæiske operetter og sene victorianske operaer i den lette stil som fx <i><a href="/w/index.php?title=Savoy-opera&action=edit&redlink=1" class="new" title="Savoy-opera (ikke skrevet endnu)">savoy-operaer</a></i> af <a href="/w/index.php?title=W._S._Gilbert&action=edit&redlink=1" class="new" title="W. S. Gilbert (ikke skrevet endnu)">W. S. Gilbert</a> og <a href="/wiki/Arthur_Sullivan" title="Arthur Sullivan">Arthur Sullivan</a>. Der var spor af opera i alle disse typer underholdning, men Sullivan skrev kun én opera i den store stil: <i><a href="/w/index.php?title=Ivanhoe_(opera)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ivanhoe (opera) (ikke skrevet endnu)">Ivanhoe</a></i>. Han hævdede dog, at selv hans lette operaer udgjorde en særlig engelsk skole, der skulle erstatte franske operetter, der som regel blev opført i dårlige oversættelser, og som havde præget scenelivet i London fra midten af det <a href="/wiki/19._%C3%A5rhundrede" title="19. århundrede">19. århundrede</a> til begyndelsen af <a href="/wiki/1870%27erne" title="1870'erne">1870'erne</a>. </p><p>I det <a href="/wiki/20._%C3%A5rhundrede" title="20. århundrede">20. århundrede</a> begyndte den engelske opera at finde sine egne ben med værker af <a href="/wiki/Ralph_Vaughan_Williams" title="Ralph Vaughan Williams">Ralph Vaughan Williams</a> og særligt <a href="/wiki/Benjamin_Britten" title="Benjamin Britten">Benjamin Britten</a>, som i en række fine operaer, der også er på standardrepertoiret i dag, udviste en særlig dramatisk sans parret med en fornem <a href="/wiki/Musikalitet" title="Musikalitet">musikalitet</a>. I vore dage er <a href="/wiki/Thomas_Ad%C3%A8s" title="Thomas Adès">Thomas Adès</a> med et værk som <i><a href="/w/index.php?title=Powder_Her_Face&action=edit&redlink=1" class="new" title="Powder Her Face (ikke skrevet endnu)">Powder Her Face</a></i> og Sir <a href="/wiki/Harrison_Birtwistle" title="Harrison Birtwistle">Harrison Birtwistle</a> med værker som <i><a href="/w/index.php?title=Punch_and_Judy&action=edit&redlink=1" class="new" title="Punch and Judy (ikke skrevet endnu)">Punch and Judy</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=The_Minotaur&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Minotaur (ikke skrevet endnu)">The Minotaur</a></i> blandt Det Forenede Kongeriges mest betydningsfulde komponister. </p><p>I det 20. århundrede har amerikanske komponister som <a href="/wiki/Leonard_Bernstein" title="Leonard Bernstein">Leonard Bernstein</a>, <a href="/wiki/George_Gershwin" title="George Gershwin">George Gershwin</a>, <a href="/wiki/Gian-Carlo_Menotti" title="Gian-Carlo Menotti">Gian-Carlo Menotti</a>, <a href="/wiki/Douglas_Moore" title="Douglas Moore">Douglas Moore</a> og <a href="/wiki/Carlisle_Floyd" title="Carlisle Floyd">Carlisle Floyd</a> bidraget til den engelsksprogede operas udvikling, fordi de ofte har tilføjet operaen et pust af andre populære musikalske stilarter. De er blevet fulgt af komponister som <a href="/wiki/Philip_Glass" title="Philip Glass">Philip Glass</a>, <a href="/w/index.php?title=Mark_Adamo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mark Adamo (ikke skrevet endnu)">Mark Adamo</a>, <a href="/wiki/John_Corigliano" title="John Corigliano">John Corigliano</a>, <a href="/w/index.php?title=Robert_Moran&action=edit&redlink=1" class="new" title="Robert Moran (ikke skrevet endnu)">Robert Moran</a>, <a href="/wiki/John_Coolidge_Adams" class="mw-redirect" title="John Coolidge Adams">John Coolidge Adams</a> og <a href="/w/index.php?title=Jake_Heggie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jake Heggie (ikke skrevet endnu)">Jake Heggie</a>.<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Russisk_opera">Russisk opera</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Russisk opera" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Russisk opera"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Feodor_Chaliapin_as_Ivan_Susanin.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e7/Feodor_Chaliapin_as_Ivan_Susanin.jpg/170px-Feodor_Chaliapin_as_Ivan_Susanin.jpg" decoding="async" width="170" height="251" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e7/Feodor_Chaliapin_as_Ivan_Susanin.jpg/255px-Feodor_Chaliapin_as_Ivan_Susanin.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e7/Feodor_Chaliapin_as_Ivan_Susanin.jpg/340px-Feodor_Chaliapin_as_Ivan_Susanin.jpg 2x" data-file-width="407" data-file-height="601" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Fjodor_Sjaljapin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fjodor Sjaljapin (ikke skrevet endnu)">Fjodor Sjaljapin</a> i <a href="/wiki/Glinka" class="mw-redirect" title="Glinka">Glinkas</a> <i><a href="/w/index.php?title=Livet_for_zaren&action=edit&redlink=1" class="new" title="Livet for zaren (ikke skrevet endnu)">Livet for zaren</a></i>.</figcaption></figure> <p>Operaen kom til <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a> i 1730’erne med omrejsende italienske trupper, og snart blev den en vigtig del af underholdningen ved zarens hof og aristokrati. Mange fremmede komponister som <a href="/wiki/Baldassare_Galuppi" title="Baldassare Galuppi">Baldassare Galuppi</a>, <a href="/wiki/Giovanni_Paisiello" title="Giovanni Paisiello">Giovanni Paisiello</a>, <a href="/wiki/Giuseppe_Sarti" title="Giuseppe Sarti">Giuseppe Sarti</a> og <a href="/wiki/Domenico_Cimarosa" title="Domenico Cimarosa">Domenico Cimarosa</a> blev inviteret til Rusland for at komponere nye operaer, som regel på italiensk. Samtidigt rejste russiske komponister som <a href="/w/index.php?title=Maksym_Berezovskij&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maksym Berezovskij (ikke skrevet endnu)">Maksym Berezovskij</a> og <a href="/w/index.php?title=Dmytro_Bortnianskij&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dmytro Bortnianskij (ikke skrevet endnu)">Dmytro Bortnianskij</a> til udlandet for at lære at skrive opera. Den første opera på russisk, <i><a href="/w/index.php?title=Tsefal_i_Prokris&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tsefal i Prokris (ikke skrevet endnu)">Tsefal i Prokris</a></i>, kom i 1755, men var dog komponeret af en italiener, <a href="/w/index.php?title=Francesco_Araja&action=edit&redlink=1" class="new" title="Francesco Araja (ikke skrevet endnu)">Francesco Araja</a>. Udviklingen af den russisksprogede opera støttedes af russiske komponister som <a href="/w/index.php?title=Vasilij_Pashkevitj&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vasilij Pashkevitj (ikke skrevet endnu)">Vasilij Pashkevitj</a>, <a href="/w/index.php?title=Yevstignei_Fomin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yevstignei Fomin (ikke skrevet endnu)">Yevstignei Fomin</a> og <a href="/w/index.php?title=Alexei_Verstovskij&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alexei Verstovskij (ikke skrevet endnu)">Alexei Verstovskij</a>. </p><p>Den russiske opera fik sit egentlige gennembrud med <a href="/wiki/Mikhail_Glinka" title="Mikhail Glinka">Mikhail Glinkas</a> store operaer, <i><a href="/w/index.php?title=Livet_for_zaren&action=edit&redlink=1" class="new" title="Livet for zaren (ikke skrevet endnu)">Livet for zaren</a></i> fra 1836 og <i><a href="/w/index.php?title=Ruslan_i_Lyudmila&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ruslan i Lyudmila (ikke skrevet endnu)">Ruslan i Lyudmila</a></i> fra 1842. Efter Glinkas to operaer så flere store russiske operaer dagens lys i det 19. århundrede med værker som <i><a href="/wiki/Rusalka" title="Rusalka">Rusalka</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=Kamenny_gost&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kamenny gost (ikke skrevet endnu)">Kamenny gost</a></i> af <a href="/w/index.php?title=Alexander_Dargomyzhskij&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alexander Dargomyzhskij (ikke skrevet endnu)">Alexander Dargomyzhskij</a>, <i><a href="/wiki/Boris_Godunov_(opera)" title="Boris Godunov (opera)">Boris Godunov</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=Khovanshchina&action=edit&redlink=1" class="new" title="Khovanshchina (ikke skrevet endnu)">Khovanshchina</a></i> af <a href="/wiki/Modest_Mussorgskij" class="mw-redirect" title="Modest Mussorgskij">Modest Mussorgskij</a>, <i><a href="/wiki/Fyrst_Igor" title="Fyrst Igor">Fyrst Igor</a></i> af <a href="/wiki/Alexander_Borodin" class="mw-redirect" title="Alexander Borodin">Alexander Borodin</a>, <i><a href="/wiki/Eugen_Onegin_(opera)" title="Eugen Onegin (opera)">Eugen Onegin</a></i> og <i><a href="/wiki/Spar_Dame_(opera)" title="Spar Dame (opera)">Spar Dame</a></i> af <a href="/wiki/Pjotr_Tjajkovskij" class="mw-redirect" title="Pjotr Tjajkovskij">Pjotr Tjajkovskij</a>; <i><a href="/w/index.php?title=Prinsesse_Snefnug&action=edit&redlink=1" class="new" title="Prinsesse Snefnug (ikke skrevet endnu)">Prinsesse Snefnug</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=Sadko&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sadko (ikke skrevet endnu)">Sadko</a></i> af <a href="/wiki/Nikolaj_Rimskij-Korsakov" title="Nikolaj Rimskij-Korsakov">Nikolaj Rimskij-Korsakov</a>. Elementer af russisk nationalisme spores i disse og andre værker fra perioden. </p><p>I det 20. århundrede har en række store komponister udviklet den russiske opera yderligere, fx <a href="/wiki/Sergei_Rachmaninov" class="mw-redirect" title="Sergei Rachmaninov">Sergei Rachmaninov</a> med værker som <i><a href="/w/index.php?title=Den_gerrige_ridder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den gerrige ridder (ikke skrevet endnu)">Den gerrige ridder</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=Francesca_da_Rimini&action=edit&redlink=1" class="new" title="Francesca da Rimini (ikke skrevet endnu)">Francesca da Rimini</a></i>, <a href="/wiki/Igor_Stravinskij" title="Igor Stravinskij">Igor Stravinskij</a> med <i><a href="/w/index.php?title=Nattergalen_(opera)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nattergalen (opera) (ikke skrevet endnu)">Nattergalen</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Mavra&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mavra (ikke skrevet endnu)">Mavra</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Oedipus_Rex&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oedipus Rex (ikke skrevet endnu)">Oedipus Rex</a></i> og <i>Lastens vej</i>, <a href="/wiki/Sergei_Prokofiev" class="mw-redirect" title="Sergei Prokofiev">Sergei Prokofiev</a> med <i><a href="/w/index.php?title=Igrok&action=edit&redlink=1" class="new" title="Igrok (ikke skrevet endnu)">Igrok</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=K%C3%A6rligheden_til_de_tre_appelsiner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kærligheden til de tre appelsiner (ikke skrevet endnu)">Kærligheden til de tre appelsiner</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Ognenny_angel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ognenny angel (ikke skrevet endnu)">Ognenny angel</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Obrucheniye_v_monast%C3%AFre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Obrucheniye v monastïre (ikke skrevet endnu)">Obrucheniye v monastïre</a></i> og <i><a href="/wiki/Krig_og_fred" title="Krig og fred">Krig og fred</a></i> samt <a href="/wiki/Dmitrij_Sjostakovitj" title="Dmitrij Sjostakovitj">Dmitrij Sjostakovitj</a> med <i><a href="/wiki/N%C3%A6sen" class="mw-disambig" title="Næsen">Næsen</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=Lady_Macbeth_fra_Minsk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lady Macbeth fra Minsk (ikke skrevet endnu)">Lady Macbeth fra Minsk</a></i>, <a href="/wiki/Edison_Denisov" title="Edison Denisov">Edison Denisov</a> med <i><a href="/w/index.php?title=L%27%C3%A9cume_des_jours&action=edit&redlink=1" class="new" title="L'écume des jours (ikke skrevet endnu)">L'écume des jours</a></i> og <a href="/wiki/Alfred_Schnittke" title="Alfred Schnittke">Alfred Schnittke</a> med <i><a href="/w/index.php?title=Life_with_an_Idiot&action=edit&redlink=1" class="new" title="Life with an Idiot (ikke skrevet endnu)">Life with an Idiot</a></i> samt <i><a href="/w/index.php?title=Historia_von_D._Johann_Fausten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Historia von D. Johann Fausten (ikke skrevet endnu)">Historia von D. Johann Fausten</a></i>.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Operaen_i_andre_nationale_traditioner">Operaen i andre nationale traditioner</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Operaen i andre nationale traditioner" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Operaen i andre nationale traditioner"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Spanien har produceret sin egen form for opera, kaldet <a href="/w/index.php?title=Zarzuela&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zarzuela (ikke skrevet endnu)">zarzuela</a>, som havde to forskellige opblomstringer: Den ene fra midten af det 17. århundrede til midten af det 18. århundrede, mens den anden begyndte omkring 1850. Fra slutningen af det 18. århundrede til midten af det 19. århundrede var den italienske opera nemlig så populær i Spanien, at den fortrængte den lokale zarzuela. </p><p>Tjekkiske komponister har ligeledes udviklet deres egen levende, nationale operatradition i det 19. århundrede. <a href="/wiki/Bed%C5%99ich_Smetana" title="Bedřich Smetana">Bedřich Smetana</a> var den første og skrev otte operaer, herunder "<a href="/wiki/Den_solgte_brud" title="Den solgte brud">Den solgte brud</a>", der er internationalt kendt. <a href="/wiki/Anton%C3%ADn_Dvo%C5%99%C3%A1k" title="Antonín Dvořák">Antonín Dvořák</a>, der er mest kendt for <i><a href="/wiki/Rusalka" title="Rusalka">Rusalka</a></i>, skrev tretten operaer, mens <a href="/wiki/Leo%C5%A1_Jan%C3%A1%C4%8Dek" title="Leoš Janáček">Leoš Janáček</a> i det 20. århundrede vandt anerkendelse uden for <a href="/wiki/Tjekkiet" title="Tjekkiet">Tjekkiet</a> for nyskabende værker som <i><a href="/wiki/Jen%C5%AFfa" class="mw-redirect" title="Jenůfa">Jenůfa</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Den_fiffige_lille_r%C3%A6v&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den fiffige lille ræv (ikke skrevet endnu)">Den fiffige lille ræv</a></i> og <i><a href="/wiki/K%C3%A1%C5%A5a_Kabanov%C3%A1" class="mw-redirect" title="Káťa Kabanová">Káťa Kabanová</a></i>. </p><p>Nøglefiguren i ungarsk opera var i det 19. århundrede <a href="/wiki/Ferenc_Erkel" title="Ferenc Erkel">Ferenc Erkel</a>, hvis værker ofte har benyttet historiske temaer. Blandt hans hyppigst opførte operaer er <i><a href="/w/index.php?title=Hunyadi_L%C3%A1szl%C3%B3&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hunyadi László (ikke skrevet endnu)">Hunyadi László</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=B%C3%A1nk_b%C3%A1n&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bánk bán (ikke skrevet endnu)">Bánk bán</a></i>. Den mest kendte moderne ungarske opera er <a href="/wiki/B%C3%A9la_Bart%C3%B3k" title="Béla Bartók">Béla Bartóks</a> <i><a href="/wiki/Hertug_Bl%C3%A5sk%C3%A6gs_borg" title="Hertug Blåskægs borg">Hertug Blåskægs borg</a></i>. </p><p>Den mest kendte polske operakomponist er <a href="/wiki/Stanis%C5%82aw_Moniuszko" title="Stanisław Moniuszko">Stanisław Moniuszko</a>, som først og fremmest kendes for operaen <i><a href="/w/index.php?title=Straszny_Dw%C3%B3r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Straszny Dwór (ikke skrevet endnu)">Straszny Dwór</a></i>. Andre polske værker fra det 20. århundrede er <i><a href="/w/index.php?title=Kr%C3%B3l_Roger&action=edit&redlink=1" class="new" title="Król Roger (ikke skrevet endnu)">Król Roger</a></i> af <a href="/wiki/Karol_Szymanowski" title="Karol Szymanowski">Karol Szymanowski</a> og <i><a href="/w/index.php?title=Ubu_Rex&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ubu Rex (ikke skrevet endnu)">Ubu Rex</a></i> af <a href="/wiki/Krzysztof_Penderecki" title="Krzysztof Penderecki">Krzysztof Penderecki</a>.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Nutidige_og_modernistiske_strømninger"><span id="Nutidige_og_modernistiske_str.C3.B8mninger"></span>Nutidige og modernistiske strømninger</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Nutidige og modernistiske strømninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Nutidige og modernistiske strømninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Modernisme">Modernisme</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Modernisme" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Modernisme"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den måske mest åbenlyst moderne udvikling af operagenren er sket med fremkomsten af <a href="/wiki/Atonalitet" class="mw-redirect" title="Atonalitet">atonalitet</a>. Udviklingen satte allerede ind med Wagner og i særdeleshed med <a href="/w/index.php?title=Tristan-akkorden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tristan-akkorden (ikke skrevet endnu)">Tristan-akkorden</a> i operaen <i>Tristan und Isolde</i>. Komponister som Richard Strauss, Claude Debussy, Giacomo Puccini, <a href="/wiki/Paul_Hindemith" title="Paul Hindemith">Paul Hindemith</a> og <a href="/wiki/Hans_Pfitzner" title="Hans Pfitzner">Hans Pfitzner</a> er gået et skridt videre med en ekstrem <a href="/wiki/Kromatik" class="mw-redirect" title="Kromatik">kromatik</a> og en mere udstrakt brug af <a href="/wiki/Dissonans" class="mw-redirect" title="Dissonans">dissonans</a>. </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Arnold_Schoenberg_la_1948.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ad/Arnold_Schoenberg_la_1948.jpg/220px-Arnold_Schoenberg_la_1948.jpg" decoding="async" width="220" height="281" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ad/Arnold_Schoenberg_la_1948.jpg/330px-Arnold_Schoenberg_la_1948.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ad/Arnold_Schoenberg_la_1948.jpg/440px-Arnold_Schoenberg_la_1948.jpg 2x" data-file-width="549" data-file-height="700" /></a><figcaption><a href="/wiki/Arnold_Sch%C3%B6nberg" title="Arnold Schönberg">Arnold Schönberg</a>, 1948.</figcaption></figure> <p>Egentlig operamodernisme indtræffer med to komponister fra Wien, nemlig <a href="/wiki/Arnold_Sch%C3%B6nberg" title="Arnold Schönberg">Arnold Schönberg</a> og hans elev <a href="/wiki/Alban_Berg" title="Alban Berg">Alban Berg</a>, der begge komponerer i og advokerer for atonalitet og <a href="/wiki/Dodekafoni" class="mw-redirect" title="Dodekafoni">dodekafoni</a> som udtænkt af Schönberg. </p><p>Schönbergs tidlige operaer, <i><a href="/w/index.php?title=Erwartung&action=edit&redlink=1" class="new" title="Erwartung (ikke skrevet endnu)">Erwartung</a></i> fra 1909 (der dog først fik premiere i 1924) og <i><a href="/w/index.php?title=Die_gl%C3%BCckliche_Hand&action=edit&redlink=1" class="new" title="Die glückliche Hand (ikke skrevet endnu)">Die glückliche Hand</a></i> fra 1924, fremviser begge en udtalt brug af kromatiske harmonier og dissonans. Schönberg brugte også lejlighedsvis Sprechstimme, som han beskrev som: "The voice rising and falling relative to the indicated intervals, and everything being bound together with the time and rhythm of the music except where a pause is indicated". </p><p>Bergs to operaer, <i><a href="/wiki/Wozzeck" title="Wozzeck">Wozzeck</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=Lulu_(opera)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lulu (opera) (ikke skrevet endnu)">Lulu</a></i> (som var ufærdig, da Berg døde) har også mange de ovennævnte træk, omend Berg kombinerede sin højst personlige fortolkning af Schönbergs tolvtoneteknik med melodiske passager af en mere traditionel tonal karakter, hvilket måske er forklaringen på, at disse operaer er forblevet en del af standardrepertoiret på trods af deres kontroversielle musik og plot. Schönbergs teorier har haft direkte eller indirekte betydning for et betydeligt antal operakomponister som fx engelske Benjamin Britten, tyske Hans Werner Henze og russiske Dmitrij Sjostakovitj, selvom de måske ikke anvender Schönbergs teknikker. </p><p>Tolvtoneteknikken blev dog også mødt med en kritisk reaktion blandt komponister, bl.a. fra russeren Igor Stravinskij. Efter at have komponeret modernistisk musik til de to Diaghilev-balletter <i><a href="/w/index.php?title=Petrushka&action=edit&redlink=1" class="new" title="Petrushka (ikke skrevet endnu)">Petrushka</a></i> og <i><a href="/wiki/Le_Sacre_du_printemps" class="mw-redirect" title="Le Sacre du printemps">Le Sacre du printemps</a></i> vendte Stravinskij i 1920'erne sig til en neoklassicistisk stilart, der kulminerede i produktionen af opera-oratoriet <i><a href="/w/index.php?title=Oedipus_Rex&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oedipus Rex (ikke skrevet endnu)">Oedipus Rex</a></i>. Han skrev også operaen <i><a href="/w/index.php?title=The_Rake%27s_Progress&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Rake's Progress (ikke skrevet endnu)">The Rake's Progress</a></i>, men undgik fortsat de moderne virkemidler. Hans modstand mod serialisme virkede inspirerende på mange andre komponister.<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Andre_strømninger"><span id="Andre_str.C3.B8mninger"></span>Andre strømninger</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Andre strømninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Andre strømninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Hvor store orkestre med stærke strygerbesætninger, flere harper og ekstra horn var normale i romantikken, er det almindeligt i det 20. århundrede i såvel operaer som i det øvrige klassiske repertoire at anvende mindre orkestre, hvilket sparer kompagniet for udgifter. Når såvel offentlige subsidier som private bidrag til operakunsten svinder, er det blevet almindeligt med et mindre budget til nye opsætninger eller nye værker. Komponister får bestillinger på operaer med kammerorkesterlignende besætning eller bliver bedt om at begrænse sig til korte enaktere af hensyn til operahusets økonomi. Nogle af Benjamin Brittens operaer er fx skrevet for så lidt som tretten musikere, mens <a href="/w/index.php?title=Mark_Adamo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mark Adamo (ikke skrevet endnu)">Mark Adamos</a> to-aktsudgave af <i><a href="/wiki/Little_Women" class="mw-redirect mw-disambig" title="Little Women">Little Women</a></i> kan opføres af blot 18 instrumenter. </p><p>En anden tendens i det 20. århundredes opera er samtidshistoriske operaer. <i><a href="/wiki/The_Death_of_Klinghoffer" title="The Death of Klinghoffer">The Death of Klinghoffer</a></i>, <i><a href="/wiki/Nixon_in_China" title="Nixon in China">Nixon in China</a></i> og <i><a href="/wiki/Doctor_Atomic" title="Doctor Atomic">Doctor Atomic</a></i> af <a href="/wiki/John_Adams" title="John Adams">John Adams</a> samt <i><a href="/wiki/Dead_Man_Walking_(opera)" title="Dead Man Walking (opera)">Dead Man Walking</a></i> af <a href="/w/index.php?title=Jake_Heggie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jake Heggie (ikke skrevet endnu)">Jake Heggie</a> er eksempler på operaiscenesættelser af nye begivenheder endda med personer, der lever. Tidligere behandlede operaerne fjerne historiske begivenheder eller tog skuespil eller myter under behandling.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Publikum">Publikum</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Publikum" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Publikum"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den klassiske musik tiltrækker et veluddannet og modent publikum, og den tendens gør sig også gældende i operaen.<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> På <a href="/wiki/The_Metropolitan_Opera" title="The Metropolitan Opera">The Metropolitan Opera</a> er operagæstens gennemsnitsalder 60 år. Det er en tendens, mange andre operakompagnier kan nikke genkendende til, og derfor er mange gået i gang med aktiviteter, der skal tiltrække et yngre publikum: <a href="/wiki/Det_Kongelige_Teater" title="Det Kongelige Teater">Det Kongelige Teater</a> i <a href="/wiki/K%C3%B8benhavn" title="København">København</a> har fx lanceret et initiativ kaldet <i><a href="/w/index.php?title=Ungopera&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ungopera (ikke skrevet endnu)">Ungopera</a></i>. Nogle operakompagnier tilbyder studerende og unge betragtelige rabatter på billetprisen. </p><p>Nogle operahuse får offentlig støtte, mens andre må klare sig på markedsvilkår. Nogle store selskaber forsøger at hyre stjernesangere, der kan tiltrække et stort publikum, mens mindre operakompagnier ofte må forsøge at dække udgifterne gennem offentlig støtte, lokale sponsorater og almindelig <a href="/wiki/Fundraising" class="mw-redirect" title="Fundraising">fundraising</a>. </p><p>En øget radio- og TV-transmission af operaforestillinger har haft en vis betydning for at nå et nyt publikum, lige som biografdistribution i HD-kvalitet har muliggjort, at forestillinger kan ses af mange mennesker på samme tid og på den måde øget omsætningen. The Metropolitan Opera har siden 2006 udsendt direkte forestillinger til adskillige hundrede biografer over hele verden, herunder Rønne Bio i Danmark.<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Musicals_og_opera">Musicals og opera</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Musicals og opera" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Musicals og opera"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I slutningen af 1930'erne begyndte nogle komponister at skrive operalignende <a href="/w/index.php?title=Musicals&action=edit&redlink=1" class="new" title="Musicals (ikke skrevet endnu)">musicals</a>, idet de forlenede værkerne med komplekse polyfoniske ensembler. <i><a href="/wiki/Porgy_og_Bess" title="Porgy og Bess">Porgy og Bess</a></i> af <a href="/w/index.php?title=Gershwin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gershwin (ikke skrevet endnu)">Gershwin</a>, der er påvirket af <a href="/wiki/Jazz" title="Jazz">jazz</a>, og <i><a href="/wiki/Candide" title="Candide">Candide</a></i> af <a href="/w/index.php?title=Bernstein&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bernstein (ikke skrevet endnu)">Bernstein</a> med sine fejende lyriske passager, er eksempler på musicals, der har spillet på <a href="/wiki/Broadway" title="Broadway">Broadway</a>, men som også er en accepteret del af operarepertoiret. <i><a href="/w/index.php?title=Show_Boat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Show Boat (ikke skrevet endnu)">Show Boat</a></i>, <i><a href="/wiki/West_Side_Story" title="West Side Story">West Side Story</a></i>, <i><a href="/w/index.php?title=Brigadoon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Brigadoon (ikke skrevet endnu)">Brigadoon</a></i>, <i><a href="/wiki/Sweeney_Todd_-_den_dj%C3%A6velske_barber_fra_Fleet_Street_(musical)" title="Sweeney Todd - den djævelske barber fra Fleet Street (musical)">Sweeney Todd</a></i>, <i><a href="/wiki/Evita_(musical)" title="Evita (musical)">Evita</a></i> og <i><a href="/w/index.php?title=The_Light_in_the_Piazza&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Light in the Piazza (ikke skrevet endnu)">The Light in the Piazza</a></i> formidler også dramatiske historier gennem kompleks musik og spilles af og til i operahuse, men betragtes dog som mere regulære musicals. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Stemmetyper_i_opera">Stemmetyper i opera</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Stemmetyper i opera" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Stemmetyper i opera"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Klassifikation_af_stemmer">Klassifikation af stemmer</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Klassifikation af stemmer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Klassifikation af stemmer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Operasangere og rollerne i en opera inddeles efter <a href="/w/index.php?title=Stemmetype&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stemmetype (ikke skrevet endnu)">stemmetype</a>. Mandlige sangere klassificeres som enten <a href="/wiki/Bas_(vokal)" class="mw-redirect" title="Bas (vokal)">bas</a>, <a href="/wiki/Baryton" class="mw-redirect" title="Baryton">baryton</a>, <a href="/wiki/Tenor_(stemme)" title="Tenor (stemme)">tenor</a> eller <a href="/wiki/Kontratenor" title="Kontratenor">kontratenor</a>. Kvinder synger enten <a href="/wiki/Kontraalt" title="Kontraalt">kontraalt</a>, <a href="/wiki/Mezzosopran" title="Mezzosopran">mezzosopran</a> eller <a href="/wiki/Sopran_(stemme)" title="Sopran (stemme)">sopran</a>. Børns stemmer falder uden for denne inddeling, idet drengestemmen først går i overgang ved <a href="/wiki/Pubertet" title="Pubertet">puberteten</a>. Der kan således optræde drengesopraner i operaer. <a href="/wiki/Kastratsanger" title="Kastratsanger">Kastratsangere</a> er mænd, der ved træning eller efter en operation har fastholdt det høje stemmeleje. </p><p>Stemmerne klassificeres ikke kun efter stemmens leje, men også af dens styrke og fleksibilitet. En sopran kan være lyrisk, koloratur, soubrette, spinto eller dramatisk sopran. Disse kategorier benyttes for at afgøre, hvilke roller der passer til en sangers stemme. Den enkelte sangers stemme kan udvikle sig drastisk i tidens løb, for sangeren når først sin ”modne” stemme ved 30-års-alderen. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Brug_af_de_enkelte_stemmetyper">Brug af de enkelte stemmetyper</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Brug af de enkelte stemmetyper" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Brug af de enkelte stemmetyper"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Sopraner har siden sidste halvdel af det 18. århundrede som regel sunget den kvindelige hovedperson i operaen. Tidligere kunne den rolle synges af andre kvindelige stemmer eller af en kastrat. Hvor nutidens operasmag lægger vægt på en stor spændvidde og især på høje toner, var det tidligere i højere grad den tekniske dygtighed, der var i fokus, idet en sopran sjældent skulle kunne synge højere end det høje A (Händel skrev fx kun en rolle, som indeholdt et højt C). </p><p>Mezzosopranen, et relativt nyt begreb, har et stort repertoire og synger både hovedroller som fx Dido i Purcells <i><a href="/wiki/Dido_og_Aeneas" title="Dido og Aeneas">Dido og Aeneas</a></i> og som Brangäne i Wagners <i>Tristan und Isolde</i>; begge roller synges dog også nogle gange af sopraner. </p><p>Kontraalten med den dybeste kvindestemme synger derimod et mere begrænset udvalg af roller som fx hekse og lave kvinder – eller mødre. </p><p>Nogle gange synger kvinder <i><a href="/w/index.php?title=Bukseroller&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bukseroller (ikke skrevet endnu)">bukseroller</a></i> som betyder, at personen, de fremstiller på scenen, er en mand. Disse roller findes især i operaer fra <a href="/wiki/Barok" class="mw-redirect" title="Barok">barokken</a>. </p><p>Tenoren har fra den klassiske periode og fremefter typisk sunget den mandlige hovedrolle. Hvis der er flere tenorroller i operaen, kan det fx være den mandlige hovedpersons unge hjælpere. Mange af de mest udfordrende tenorroller blev skrevet i bel canto-perioden; det gælder fx tenorrollen i <i><a href="/w/index.php?title=La_fille_du_r%C3%A9giment&action=edit&redlink=1" class="new" title="La fille du régiment (ikke skrevet endnu)">La fille du régiment</a></i> af Donizetti, som indeholder 9 C'er. Med Wagner kom der fokus på vokal udholdenhed, og man bruger ofte betegnelsen <i>Heldentenor</i> for disse roller. </p><p>Bassen synger ofte biroller, fx i opera seria, eller kan være et komisk indslag i modsætning til tenorens seriøsitet som i Mozarts <i>Don Giovanni</i>, hvor tjeneren Leporello netop synges af en bas. Typiske roller for basser er fædre eller skurke. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Berømte_sangere"><span id="Ber.C3.B8mte_sangere"></span>Berømte sangere</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Berømte sangere" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Berømte sangere"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Senesino_portrait_edited.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Senesino_portrait_edited.jpg/170px-Senesino_portrait_edited.jpg" decoding="async" width="170" height="203" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Senesino_portrait_edited.jpg/255px-Senesino_portrait_edited.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Senesino_portrait_edited.jpg/340px-Senesino_portrait_edited.jpg 2x" data-file-width="380" data-file-height="454" /></a><figcaption>Kastraten <a href="/w/index.php?title=Senesino&action=edit&redlink=1" class="new" title="Senesino (ikke skrevet endnu)">Senesino</a>, ca. 1720.</figcaption></figure> <p>De tidligste opførelser af operaer var alt for få til, at nogen kunne ernære sig som egentlige operasangere, men da operaen blev offentligt tilgængelig mod betaling, begyndte de første professionelle sangere at dukke op. Den mandlige helt blev i barokken som regel sunget af en kastratsanger, og i det 18. århundrede, hvor italienske operaer blev opført overalt i Europa, var førende kastrater som Senesino og Farinelli internationale stjerner. Franskmændene brød sig ikke om kastrater, men foretrak at den mandlige helt blev sunget af en <i>haute-contre</i> (en høj tenor), som Joseph Legros. Den første kvindelige stjerne (eller prima donna) var <a href="/w/index.php?title=Anna_Renzi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anna Renzi (ikke skrevet endnu)">Anna Renzi</a>, som gjorde karriere midt i 1600-tallet. I det 18. århundrede blev en række italienske sopraner internationalt berømte, og de lå ofte i intens intern konkurrence, som det fx var tilfældet med <a href="/wiki/Faustina_Bordoni" title="Faustina Bordoni">Faustina Bordoni</a> og <a href="/w/index.php?title=Francesca_Cuzzoni&action=edit&redlink=1" class="new" title="Francesca Cuzzoni (ikke skrevet endnu)">Francesca Cuzzoni</a>. De kom endda op at toppes under opførelsen af en af Händels operaer.<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Selv om operaen er blevet mindre populær som kunst og genre, har massemedier formået at støtte visse berømte sangere og bringe dem frem som fx <a href="/wiki/Luciano_Pavarotti" title="Luciano Pavarotti">Luciano Pavarotti</a>, <a href="/wiki/Pl%C3%A1cido_Domingo" title="Plácido Domingo">Plácido Domingo</a> og <a href="/wiki/Jos%C3%A9_Carreras" title="José Carreras">José Carreras</a>, der også er kendt som ”De tre tenorer”. Andre kendte sangere fra det 20. århundrede er <a href="/wiki/Maria_Callas" title="Maria Callas">Maria Callas</a>, <a href="/wiki/Joan_Sutherland" title="Joan Sutherland">Joan Sutherland</a>, <a href="/wiki/Jussi_Bj%C3%B6rling" title="Jussi Björling">Jussi Björling</a> og <a href="/wiki/Enrico_Caruso" title="Enrico Caruso">Enrico Caruso</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Biografdistribution">Biografdistribution</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Biografdistribution" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Biografdistribution"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Milano-scalanotte.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e1/Milano-scalanotte.jpg/250px-Milano-scalanotte.jpg" decoding="async" width="220" height="163" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e1/Milano-scalanotte.jpg/330px-Milano-scalanotte.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e1/Milano-scalanotte.jpg/500px-Milano-scalanotte.jpg 2x" data-file-width="1000" data-file-height="742" /></a><figcaption>Forestillinger fra europæiske operahuse, bl.a. fra <a href="/wiki/Teatro_alla_Scala" title="Teatro alla Scala">Teatro alla Scala</a> i <a href="/wiki/Milano" title="Milano">Milano</a>, transmitteres til biografer i byer i USA.</figcaption></figure> <p>Nogle større operahuse og produktionsselskaber er begyndt at udsende deres forestillinger til lokale biografer overalt i <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a> og i en række andre lande verden over. The Metropolitan Opera, som åbnede i 1883 på <a href="/wiki/Manhattan" title="Manhattan">Manhattan</a> i <a href="/wiki/New_York_City" title="New York City">New York</a>, begyndte at udsende TV-transmissioner i 2006, og mange af husets forestillinger vises live i biografer i såvel USA som i udlandet, herunder <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>. I 2007 blev The Metropolitan Operas forestillinger vist i 424 biografer i 350 byer i USA, og en forestilling som La bohème blev vist 671 steder på verdensplan. The Metropolitan Opera er det eneste operakompagni, som transmitterer alle sine forestillinger live, omend mange af dem kun udsendes pr. radio. Tilsvarende har europæiske operahuse og festivaler som fx <a href="/w/index.php?title=L%E2%80%99opera_alla_Scala&action=edit&redlink=1" class="new" title="L’opera alla Scala (ikke skrevet endnu)">L’opera alla Scala</a> i <a href="/wiki/Milano" title="Milano">Milano</a>, <a href="/w/index.php?title=Salzburgfestivalen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Salzburgfestivalen (ikke skrevet endnu)">Salzburgfestivalen</a>, <a href="/wiki/Teatro_La_Fenice" title="Teatro La Fenice">Teatro La Fenice</a> i Venedig, <a href="/w/index.php?title=Gran_Teatre_del_Liceu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gran Teatre del Liceu (ikke skrevet endnu)">Gran Teatre del Liceu</a> i <a href="/wiki/Barcelona" title="Barcelona">Barcelona</a> og <a href="/w/index.php?title=Maggio_Musicale&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maggio Musicale (ikke skrevet endnu)">Maggio Musicale</a> i Firenze sendt deres produktioner til 91 biografer i 90 byer i USA siden 2006. I 2009 kom danske biografer med, fx Rønne Bio og <a href="/wiki/Biffen_(Aalborg)" title="Biffen (Aalborg)">Biffen i Aalborg</a> med transmissioner fra Milano og Barcelona. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Genrer">Genrer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Genrer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Genrer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Opera_seria" title="Opera seria">Opera seria</a> – seriøs, alvorlig opera, specielt italiensk opera fra 1720'erne til ca. 1830.</li> <li><a href="/wiki/Opera_buffa" title="Opera buffa">Opera buffa</a> – den første komiske operagenre udviklet i 1800-tallets Italien som et alternativ til opera seria.</li> <li><a href="/w/index.php?title=Trag%C3%A9die_lyrique&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tragédie lyrique (ikke skrevet endnu)">Tragédie lyrique</a> – fransk operagenre udviklet af <a href="/wiki/Jean-Baptiste_Lully" title="Jean-Baptiste Lully">Jean-Baptiste Lully</a>.</li> <li><a href="/w/index.php?title=Op%C3%A9ra-ballet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Opéra-ballet (ikke skrevet endnu)">Opéra-ballet</a> – fransk operagenre i 1600-tallet og 1700-tallet.</li> <li><a href="/w/index.php?title=Ballad_opera&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ballad opera (ikke skrevet endnu)">Ballad opera</a> – engelsk operagenre i 1700-tallet.</li> <li><a href="/wiki/Op%C3%A9ra_comique" title="Opéra comique">Opéra comique</a> – fransk betegnelse for lette komiske operaer af lystspilkarakter. Genren kom senere til at betegne operaer med talt dialog mellem sangnumrene, også med tragisk handling.</li> <li><a href="/wiki/Grand_op%C3%A9ra" title="Grand opéra">Grand opéra</a> – fransk operagenre, ofte tragiske operaer.</li> <li><a href="/wiki/Singspiel" class="mw-redirect" title="Singspiel">Singspiel</a> – tysk operagenre fra 1600-tallet, Wien i 1700-tallet.</li> <li><a href="/wiki/Syngespil" title="Syngespil">Syngespil</a> – opera med talt dialog, musikken ofte enklere end i operaen. Danske syngespil fra anden halvdel af 1700-tallet som Holger Danske.</li> <li><a href="/w/index.php?title=Melodramma&action=edit&redlink=1" class="new" title="Melodramma (ikke skrevet endnu)">Melodramma</a> – italiensk alvorlig genre, især om det romantiske melodramma fra ca. 1825.</li> <li><a href="/w/index.php?title=Romantisk_opera&action=edit&redlink=1" class="new" title="Romantisk opera (ikke skrevet endnu)">Romantisk opera</a> – operagenre i 1800-tallet, især i Tyskland.</li> <li><a href="/wiki/Musikdrama" title="Musikdrama">Musikdrama</a> – en gennemkomponeret operaform skabt sidst i 1800-tallet af <a href="/wiki/Richard_Wagner" title="Richard Wagner">Richard Wagner</a>.</li> <li><a href="/wiki/Operette" title="Operette">Operette</a> – en genre skabt i Paris og Wien i midten af 1800-tallet af især Strauss og <a href="/wiki/Jacques_Offenbach" title="Jacques Offenbach">Jacques Offenbach</a>.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Berømte_operaer"><span id="Ber.C3.B8mte_operaer"></span>Berømte operaer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Berømte operaer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Berømte operaer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/20px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/40px-Searchtool.svg.png 1.5x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikler: <a href="/wiki/Liste_over_betydende_operakomponister" class="mw-redirect" title="Liste over betydende operakomponister">Liste over betydende operakomponister</a> og <a href="/wiki/Liste_over_operaer" title="Liste over operaer">Liste over operaer</a></span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Opera&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Opera&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist"> <div class="mw-references-wrap mw-references-columns"><ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Ordet opera betyder ”værk” på italiensk og er pluralis af det latinske opus, der betyder ”værk” eller ”arbejde”.</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Lignende kunstformer fra andre verdensdele kaldes også ”opera”, som fx pekingopera og persisk opera. De har ikke noget med den vestlige kunstmusiks opera at gøre, men er særlige former for musikteater.</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text">Afsnittet er baseret på artikler fra <i>The Oxford Companion to Music</i> af P. Scholes (10. udg., 1968).</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Oxford Illustrated History of Opera</i>, kapitel 1; artikler om Peri og Monteverdi fra <i>The Viking Opera Guide</i>.</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Oxford Illustrated History of Opera</i>, kapitel 1–3.</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Man and Music: the Classical Era</i>, red. Neal Zaslaw (Macmillan, 1989); artikler om Gluck og Mozart fra <i>The Viking Opera Guide</i>.</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Oxford Illustrated History of Opera</i>, kapitlerne 5, 8 og 9; artikel om Verdi i <i>Viking Opera Guide</i>.</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text">Afsnittet er baseret på <i>The Oxford Illustrated History of Opera</i>, kapitlerne 1–3, 6, 8 og 9 samt <i>The Oxford Companion to Music</i> og artikler om de enkelte komponister i <i>The Viking Opera Guide</i>.</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text">Afsnittet er baseret på <i>The Oxford Illustrated History of Opera</i>, kapitlerne 1–4, 8 og 9, <i>The Oxford Companion to Music</i> (10. udg., 1968) samt artikler om de enkelte komponister i <i>The Viking Opera Guide</i>.</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">Afsnittet er baseret på <i>Oxford Illustrated History of Opera</i>, kapitlerne 1, 3 og 9 samt artikler om Blow, Purcell og Britten i <i>The Viking Opera Guide</i>.</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text">Artiklen om Rusland i <i>The New Grove Dictionary of Opera</i>, red. af <a href="/wiki/Stanley_Sadie" title="Stanley Sadie">Stanley Sadie</a> (London, 1992) samt kapitel 7-9 i <i>Oxford Illustrated History of Opera</i>.</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text">Kapitlet "Russian, Czech, Polish and Hungarian Opera to 1900" i <i>The Oxford Illustrated History of Opera</i> (1994).</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Oxford Illustrated History of Opera</i>, kapitel 8 samt artikler om Schönberg, Berg og Stravinskij i <i>The Viking Opera Guide</i>. Malcolm MacDonald: <i>Schönberg</i> (Dent,1976), Francis Routh: <i>Stravinskij</i> (Dent, 1975).</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text">Den franske opera tog samtidige emner op i revolutionstiden. For eksempel beskriver <a href="/wiki/Fran%C3%A7ois-Joseph_Gossec" title="François-Joseph Gossec">Gossecs</a> <i><a href="/w/index.php?title=Le_triomphe_de_la_R%C3%A9publique&action=edit&redlink=1" class="new" title="Le triomphe de la République (ikke skrevet endnu)">Le triomphe de la République</a></i> fra 1793 den franske sejr ved <a href="/w/index.php?title=Valmy&action=edit&redlink=1" class="new" title="Valmy (ikke skrevet endnu)">Valmy</a> året før. Værket var åbenlyst tænkt som en form for propaganda.</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Oxford Illustrated History of Opera</i>, kapitel 9.</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text">Se "On Air & On Line: 2007–08 HD Season". The Metropolitan Opera. 2007. <a rel="nofollow" class="external free" href="http://www.metoperafamily.org/metopera/broadcast/hd_events_alternates.aspx">http://www.metoperafamily.org/metopera/broadcast/hd_events_alternates.aspx</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080509143809/http://www.metoperafamily.org/metopera/broadcast/hd_events_alternates.aspx">Arkiveret</a> 9. maj 2008 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>.</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text"><i>The Oxford Illustrated History of Opera</i>, kapitel 11.</span> </li> </ol></div></div> <table class="infobox sisterproject"> <tbody><tr> <td style="width:50px; height:67px;"><figure class="mw-halign-none" typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/60px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="50" height="67" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/120px-Commons-logo.svg.png 1.5x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span><figcaption></figcaption></figure> </td> <td style="padding-left:5px;"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Forside" class="extiw" title="commons:Forside">Wikimedia Commons</a> har medier relateret til: <div style="margin-left: 10px;"> <i><b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Opera" class="extiw" title="commons:Category:Opera">Opera</a></b></i></div> </td></tr></tbody></table> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85094900">sh85094900</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4043582-9">4043582-9</a></span></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb119367643">cb119367643</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb119367643">(data)</a></span></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00564452">00564452</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph123748&CON_LNG=ENG">ph123748</a></span></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//lex.dk/opera">opera</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <p class="mw-empty-elt"> </p>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?useformat=desktop&type=1x1&usesul3=0" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Opera&oldid=11790013">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Opera&oldid=11790013</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Opera" title="Kategori:Opera">Opera</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Klassisk_musik" title="Kategori:Klassisk musik">Klassisk musik</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Scenekunst" title="Kategori:Scenekunst">Scenekunst</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 21. juni 2024 kl. 21:26.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Opera&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://www.wikimedia.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29"><img src="/static/images/footer/wikimedia.svg" width="25" height="25" alt="Wikimedia Foundation" lang="en" loading="lazy"></picture></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" width="88" height="31"><img src="/w/resources/assets/mediawiki_compact.svg" alt="Powered by MediaWiki" lang="en" width="25" height="25" loading="lazy"></picture></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-header-container vector-sticky-header-container"> <div id="vector-sticky-header" class="vector-sticky-header"> <div class="vector-sticky-header-start"> <div class="vector-sticky-header-icon-start vector-button-flush-left vector-button-flush-right" aria-hidden="true"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-sticky-header-search-toggle" tabindex="-1" data-event-name="ui.vector-sticky-search-form.icon"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </button> </div> <div role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box"> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail"> <form action="/w/index.php" id="vector-sticky-search-form" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia"> <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-context-bar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-sticky-header-toc vector-sticky-header-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-sticky-header-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-sticky-header-toc-label" for="vector-sticky-header-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-sticky-header-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div class="vector-sticky-header-context-bar-primary" aria-hidden="true" ><span class="mw-page-title-main">Opera</span></div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-end" aria-hidden="true"> <div class="vector-sticky-header-icons"> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-talk-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="talk-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbles mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbles"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-subject-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="subject-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-article mw-ui-icon-wikimedia-article"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-history-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="history-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-history mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-history"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only mw-watchlink" id="ca-watchstar-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="watch-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-star mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-star"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-ve-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-edit mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-edit"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="wikitext-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-wikiText mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-wikiText"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-viewsource-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-protected-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-editLock mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-editLock"></span> <span></span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-buttons"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet mw-interlanguage-selector" id="p-lang-btn-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-language mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-language"></span> <span>139 sprog</span> </button> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive" id="ca-addsection-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="addsection-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbleAdd-progressive mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbleAdd-progressive"></span> <span>Tilføj emne</span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-icon-end"> <div class="vector-user-links"> </div> </div> </div> </div> </div> <div class="mw-portlet mw-portlet-dock-bottom emptyPortlet" id="p-dock-bottom"> <ul> </ul> </div> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-5c6f46dcf-b5fx7","wgBackendResponseTime":170,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.353","walltime":"0.696","ppvisitednodes":{"value":1284,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":14243,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":730,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":10,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":7,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":0,"limit":20},"unstrip-size":{"value":13090,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":8,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 541.137 1 -total"," 63.33% 342.694 1 Skabelon:Databox"," 12.32% 66.673 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 8.67% 46.909 1 Skabelon:Lovende"," 8.19% 44.310 1 Skabelon:Main_other"," 6.77% 36.619 1 Skabelon:Topikon"," 4.56% 24.693 1 Skabelon:Reflist"," 4.35% 23.557 1 Skabelon:Category_handler"," 3.37% 18.215 1 Skabelon:Commonskat"," 3.07% 16.587 1 Skabelon:Harflertydig"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.182","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":5216087,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-6df8dbf59d-9dkgk","timestamp":"20250329050616","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Opera","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Opera","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1344","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1344","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-03-10T12:51:44Z","dateModified":"2024-06-21T20:26:54Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/a\/a5\/Giovanni_Paolo_Pannini_-_F%C3%AAte_musicale_-_1747.jpg","headline":"musisk scenev\u00e6rk"}</script> </body> </html>