CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Lignin - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""],"wgDefaultDateFormat":"dmy", "wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"a055c8da-f86f-4ac2-aeeb-364edd4be85a","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Lignin","wgTitle":"Lignin","wgCurRevisionId":11638619,"wgRevisionId":11638619,"wgArticleId":33220,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Artikler med døde links","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Organisk kemi","Botanik"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Lignin","wgRelevantArticleId": 33220,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":50000,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q184817","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false, "wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.tablesorter.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.tablesorter","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin", "mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.tablesorter.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.17"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Lignin_structure.svg/1200px-Lignin_structure.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="1159"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Lignin_structure.svg/800px-Lignin_structure.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="773"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Lignin_structure.svg/640px-Lignin_structure.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="618"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Lignin - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Lignin"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Lignin"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Lignin rootpage-Lignin skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" title="Hovedmenu" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li><li id="n-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider"><span>Specialsider</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Lignin" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Lignin" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Lignin" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Lignin" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Funktion" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Funktion"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Funktion</span> </div> </a> <ul id="toc-Funktion-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Egenskaber" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Egenskaber"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Egenskaber</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Egenskaber-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Egenskaber</span> </button> <ul id="toc-Egenskaber-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Struktur_og_sammensætning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Struktur_og_sammensætning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Struktur og sammensætning</span> </div> </a> <ul id="toc-Struktur_og_sammensætning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ligninandele" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ligninandele"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Ligninandele</span> </div> </a> <ul id="toc-Ligninandele-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Lignin_som_celleforstærkning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Lignin_som_celleforstærkning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3</span> <span>Lignin som celleforstærkning</span> </div> </a> <ul id="toc-Lignin_som_celleforstærkning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Xylemforvedning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Xylemforvedning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.4</span> <span>Xylemforvedning</span> </div> </a> <ul id="toc-Xylemforvedning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Biosyntese" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Biosyntese"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Biosyntese</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Biosyntese-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Biosyntese</span> </button> <ul id="toc-Biosyntese-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Biosyntese_af_lignins_byggeelementer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Biosyntese_af_lignins_byggeelementer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Biosyntese af lignins byggeelementer</span> </div> </a> <ul id="toc-Biosyntese_af_lignins_byggeelementer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ligninsyntese" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ligninsyntese"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Ligninsyntese</span> </div> </a> <ul id="toc-Ligninsyntese-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Genteknisk_ændring_af_lignin-biosyntese" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Genteknisk_ændring_af_lignin-biosyntese"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Genteknisk ændring af lignin-biosyntese</span> </div> </a> <ul id="toc-Genteknisk_ændring_af_lignin-biosyntese-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Nedbrydning_af_lignin" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Nedbrydning_af_lignin"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Nedbrydning af lignin</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Nedbrydning_af_lignin-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Nedbrydning af lignin</span> </button> <ul id="toc-Nedbrydning_af_lignin-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Biologisk_nedbrydning_af_lignin" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Biologisk_nedbrydning_af_lignin"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.1</span> <span>Biologisk nedbrydning af lignin</span> </div> </a> <ul id="toc-Biologisk_nedbrydning_af_lignin-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Teknisk_nedbrydning_af_lignin" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Teknisk_nedbrydning_af_lignin"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.2</span> <span>Teknisk nedbrydning af lignin</span> </div> </a> <ul id="toc-Teknisk_nedbrydning_af_lignin-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Papirfremstilling:_Sulfat-_og_sulfitprocesserne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Papirfremstilling:_Sulfat-_og_sulfitprocesserne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.2.1</span> <span>Papirfremstilling: Sulfat- og sulfitprocesserne</span> </div> </a> <ul id="toc-Papirfremstilling:_Sulfat-_og_sulfitprocesserne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Omdannelse_af_træstof_til_sukker" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Omdannelse_af_træstof_til_sukker"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.2.2</span> <span>Omdannelse af træstof til sukker</span> </div> </a> <ul id="toc-Omdannelse_af_træstof_til_sukker-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ligninopløsning_til_bioraffinering" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Ligninopløsning_til_bioraffinering"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.2.3</span> <span>Ligninopløsning til bioraffinering</span> </div> </a> <ul id="toc-Ligninopløsning_til_bioraffinering-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Anvendelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Anvendelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Anvendelse</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Anvendelse-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Anvendelse</span> </button> <ul id="toc-Anvendelse-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Lignin_brugt_som_energikilde" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Lignin_brugt_som_energikilde"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.1</span> <span>Lignin brugt som energikilde</span> </div> </a> <ul id="toc-Lignin_brugt_som_energikilde-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Anvendelse_af_ligninsulfonater" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Anvendelse_af_ligninsulfonater"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.2</span> <span>Anvendelse af ligninsulfonater</span> </div> </a> <ul id="toc-Anvendelse_af_ligninsulfonater-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Lignin_i_polymere_biokunststoffer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Lignin_i_polymere_biokunststoffer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.3</span> <span>Lignin i polymere biokunststoffer</span> </div> </a> <ul id="toc-Lignin_i_polymere_biokunststoffer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Lignin_i_kemisk_industri_og_bioraffinaderi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Lignin_i_kemisk_industri_og_bioraffinaderi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.4</span> <span>Lignin i kemisk industri og bioraffinaderi</span> </div> </a> <ul id="toc-Lignin_i_kemisk_industri_og_bioraffinaderi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Energioplagring" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Energioplagring"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.5</span> <span>Energioplagring</span> </div> </a> <ul id="toc-Energioplagring-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Se også</span> </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Referencer</span> </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" title="Indholdsfortegnelse" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Lignin</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 57 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-57" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">57 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D9%84%D9%8A%D8%BA%D9%86%D9%8A%D9%86" title="ليغنين – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="ليغنين" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%84%DB%8C%D9%82%D9%86%DB%8C%D9%86" title="لیقنین – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="لیقنین" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target"><span>تۆرکجه</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%9B%D1%96%D0%B3%D0%BD%D1%96%D0%BD" title="Лігнін – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Лігнін" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%9B%D0%B8%D0%B3%D0%BD%D0%B8%D0%BD" title="Лигнин – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Лигнин" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Lignin" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Lignina" title="Lignina – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Lignina" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Lignin" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Lignin" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%9B%CE%B9%CE%B3%CE%BD%CE%AF%CE%BD%CE%B7" title="Λιγνίνη – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Λιγνίνη" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Lignin" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Lignino" title="Lignino – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Lignino" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Lignina" title="Lignina – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Lignina" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Ligniin" title="Ligniin – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Ligniin" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Lignina" title="Lignina – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Lignina" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%84%DB%8C%DA%AF%D9%86%DB%8C%D9%86" title="لیگنین – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="لیگنین" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Ligniini" title="Ligniini – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Ligniini" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Lignine" title="Lignine – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Lignine" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Lignina" title="Lignina – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Lignina" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%9C%D7%99%D7%92%D7%A0%D7%99%D7%9F" title="ליגנין – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="ליגנין" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Lignin" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Lignin" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D4%BC%D5%AB%D5%A3%D5%B6%D5%AB%D5%B6" title="Լիգնին – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Լիգնին" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Lignin" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Lignino" title="Lignino – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Lignino" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Lign%C3%ADn" title="Lignín – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Lignín" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Lignina" title="Lignina – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Lignina" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%83%AA%E3%82%B0%E3%83%8B%E3%83%B3" title="リグニン – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="リグニン" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Lignin" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Jawa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9A%E1%83%98%E1%83%92%E1%83%9C%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%98" title="ლიგნინი – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ლიგნინი" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%9B%D0%B8%D0%B3%D0%BD%D0%B8%D0%BD" title="Лигнин – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Лигнин" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EB%A6%AC%EA%B7%B8%EB%8B%8C" title="리그닌 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="리그닌" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Ligninas" title="Ligninas – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Ligninas" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Lign%C4%ABns" title="Lignīns – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Lignīns" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%B2%E0%B4%BF%E0%B4%97%E0%B5%8D%E0%B4%A8%E0%B4%BF%E0%B5%BB" title="ലിഗ്നിൻ – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="ലിഗ്നിൻ" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target"><span>മലയാളം</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B2%E0%A4%BF%E0%A4%97%E0%A5%8D%E0%A4%A8%E0%A5%80%E0%A4%A8" title="लिग्नीन – marathi" lang="mr" hreflang="mr" data-title="लिग्नीन" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathi" class="interlanguage-link-target"><span>मराठी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Lignin" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Lignine" title="Lignine – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Lignine" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Lignin" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Lignin" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Lignina" title="Lignina – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Lignina" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Lignina" title="Lignina – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Lignina" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Lignin%C4%83" title="Lignină – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Lignină" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%9B%D0%B8%D0%B3%D0%BD%D0%B8%D0%BD" title="Лигнин – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Лигнин" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Lignin" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Lign%C3%ADn" title="Lignín – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Lignín" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Lignin" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/Lignini" title="Lignini – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Lignini" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Lignin" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Sunda</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Lignin" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%A5%E0%B8%B4%E0%B8%81%E0%B8%99%E0%B8%B4%E0%B8%99" title="ลิกนิน – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ลิกนิน" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Lignin" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9B%D1%96%D0%B3%D0%BD%D1%96%D0%BD" title="Лігнін – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Лігнін" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Lignin" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target"><span>Oʻzbekcha / ўзбекча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Lignin" title="Lignin – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Lignin" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E6%9C%A8%E8%B4%A8%E7%B4%A0" title="木质素 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="木质素" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E6%9C%A8%E8%B4%A8%E7%B4%A0" title="木质素 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="木质素" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E6%9C%A8%E8%B3%AA%E7%B4%A0" title="木質素 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="木質素" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q184817#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Lignin" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Lignin" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Lignin"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Lignin"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Lignin" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Lignin" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Lignin&oldid=11638619" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Lignin&id=11638619&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FLignin"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FLignin"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Lignin"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Lignin&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Lignin&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Lignins" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q184817" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure class="mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Lignin_structure.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Lignin_structure.svg/350px-Lignin_structure.svg.png" decoding="async" width="350" height="338" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Lignin_structure.svg/525px-Lignin_structure.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Lignin_structure.svg/700px-Lignin_structure.svg.png 2x" data-file-width="1470" data-file-height="1420" /></a><figcaption>Eksempel på en ligninstruktur</figcaption></figure> <p><b>Lignin</b> af latin <i>lignum</i> = "træstof", "ved". Lignin virker – populært sagt – som "<a href="/wiki/Beton" title="Beton">betonen</a>" i en <a href="/wiki/Celle_(biologi)" title="Celle (biologi)">cellevæg</a>, hvor <a href="/wiki/Cellulose" title="Cellulose">cellulose</a> og <a href="/wiki/Hemicellulose" title="Hemicellulose">hemicellulose</a> svarer til "<a href="/wiki/Armeringsjern" class="mw-redirect" title="Armeringsjern">armeringsjern</a>". Ligninerne danner en gruppe af <a href="/wiki/Fenol" title="Fenol">fenoliske</a> <a href="/wiki/Makromolekyle" title="Makromolekyle">makromolekyler</a>, der er sammensat af forskellige <a href="/wiki/Monomer" title="Monomer">monomere</a> byggestene. Det drejer sig om faste <a href="/wiki/Biopolymer" class="mw-redirect" title="Biopolymer">biopolymerer</a>, som bliver indlejret i planternes <a href="/wiki/Cellev%C3%A6g" title="Cellevæg">cellevæg</a>, hvor de fremkalder forvedningen af cellen (lignificering). Ca. 20-30 % af <a href="/w/index.php?title=T%C3%B8rstof&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tørstof (ikke skrevet endnu)">tørstoffet</a> i forveddede planter består af lignin, og dermed er stoffet ved siden af <a href="/wiki/Cellulose" title="Cellulose">cellulose</a> og <a href="/wiki/Kitin" title="Kitin">kitin</a> de mest almindeligt forekommende, <a href="/wiki/Organiske_forbindelser" class="mw-redirect" title="Organiske forbindelser">organiske forbindelser</a> på jorden. Den totale produktion af lignin antages at være på ca. 20 milliarder tons pr. år.<sup id="cite_ref-Sitte_353_1-0" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_353-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Da ligninerne er væsentlige for plantevævenes styrke, er <a href="/wiki/Evolution" class="mw-redirect" title="Evolution">udviklingen</a> af de landlevende planter og især <a href="/wiki/Tr%C3%A6_(organisme)" title="Træ (organisme)">træerne</a> meget nøje forbundet med dannelsen af lignin. Kun med lignin kan planterne danne styrkeelementer, som giver større plantedele stabilitet udenfor vandet – i vandet sørger <a href="/wiki/Opdrift_(statisk)" title="Opdrift (statisk)">opdriften</a> for den nødvendige stabilitet.<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Funktion">Funktion</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Funktion" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Funktion"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Sequoiadendron_giganteum_at_Kenilworth_Castle.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/Sequoiadendron_giganteum_at_Kenilworth_Castle.jpg/220px-Sequoiadendron_giganteum_at_Kenilworth_Castle.jpg" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/Sequoiadendron_giganteum_at_Kenilworth_Castle.jpg/330px-Sequoiadendron_giganteum_at_Kenilworth_Castle.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/Sequoiadendron_giganteum_at_Kenilworth_Castle.jpg/440px-Sequoiadendron_giganteum_at_Kenilworth_Castle.jpg 2x" data-file-width="700" data-file-height="933" /></a><figcaption>Hos planterne kan højdevækst kun opstå på grundlag af ligninens trykstyrke.</figcaption></figure> <p>Lignin har som afstivningsmateriale og hærdet <a href="/wiki/Polymer" title="Polymer">polymer</a> en række vigtige opgaver for planten. Ligniner er afgørende for plantevævenes fasthed, og i den forbindelse er de især af central betydning for trykstyrken, mens de indlejrede cellulosefibre giver trækstyrken. Det drejer sig altså om en sammenbygning af elastiske, bøjelige fibre (cellulose) med et tæt og stift polymer som fyldstof (lignin).<sup id="cite_ref-Sitte_95_3-0" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_95-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De tekniske materialer <a href="/wiki/St%C3%A5l" title="Stål">stålarmeret</a> beton og <a href="/wiki/Glasfiber" title="Glasfiber">glasfiberarmeret</a> plast er opbygget på tilsvarende måde. </p><p>Planter uden lignin kan ganske vis klare betydelige trækkræfter på grund af celluloseindholdet, men overfor tryk er de sårbare. Uden lignin kan der ikke dannes styrkeelementer, som giver større planter stabilitet, når saftspændingen mangler, og der kan heller ikke opbygges de tilsvarende, bærende strukturer overfor tyngdekraftens påvirkning. Ligeledes kan dannelsen af forgreninger og grensystemer, der skaffer store, virksomme flader til <a href="/wiki/Fotosyntese" title="Fotosyntese">fotosyntese</a>, kun foregå ved stabilisering af grenene.<sup id="cite_ref-Raven_2012_4-0" class="reference"><a href="#cite_note-Raven_2012-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Desuden tjener lignin som forbindende stof for naboceller via <a href="/w/index.php?title=Midtlamel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Midtlamel (ikke skrevet endnu)">midtlamellerne</a>. Det giver beskyttelse mod indtrængende vand i cellevæggene og vedligeholder på den måde karsystemerne <a href="/wiki/Xylem" title="Xylem">ved-</a> og <a href="/wiki/Phloem" title="Phloem">sikar</a> og cellernes indre. Yderligere er der en beskyttende virkning overfor <a href="/wiki/Ultraviolet_lys" title="Ultraviolet lys">UV-lys</a> mekaniske skader og angreb fra skadedyr. Endelig kan lignin kun vanskeligt nedbrydes af bakterier eller svampe, og derfor hæmmer stoffet væksten af skadegørende <a href="/wiki/Mikroorganisme" title="Mikroorganisme">mikroorganismer</a> <sup id="cite_ref-PBC_5-0" class="reference"><a href="#cite_note-PBC-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> ligesom det medvirker ved dannelsen af sårstof på steder med mekaniske skader.<sup id="cite_ref-Raven_2012_4-1" class="reference"><a href="#cite_note-Raven_2012-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <a href="/w/index.php?title=Suberin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Suberin (ikke skrevet endnu)">Suberin</a> er et andet stof, men med en tilsvarende opbygning, som først og fremmest findes i cellevæggene hos <a href="/w/index.php?title=Phellem&action=edit&redlink=1" class="new" title="Phellem (ikke skrevet endnu)">kork</a>. </p><p>Udviklingen af de landlevende planter og først og fremmest af <a href="/wiki/Tr%C3%A6_(organisme)" title="Træ (organisme)">træerne</a> er snævert forbundet med ligninsyntesen. Ligninet kan tilsvarende først findes fra og med, at disse planter opstod, mens der kun findes byggeelemeter eller ligninagtige <a href="/wiki/Polymer" title="Polymer">polymerer</a> hos de mere oprindelige planter som f.eks. <a href="/wiki/Gr%C3%B8nalger" title="Grønalger">grønalger</a>.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> For tiden er formodningen, at lignin udgør en nyudvikling hos <a href="/wiki/Karplanter" title="Karplanter">karplanterne</a>, og at stoffet dermed er et gruppekarakteristisk kendetegn (<a href="/w/index.php?title=Autapomorfi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Autapomorfi (ikke skrevet endnu)">Autapomorfi</a>) for dem.<sup id="cite_ref-Raven_398_7-0" class="reference"><a href="#cite_note-Raven_398-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Sandsynligvis blev det først skabt som et beskyttelsesstof overfor svampeinfektioner i form af sårlignin, men derefter overtog det en opbyggende funktion som <a href="/w/index.php?title=Stabilitet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stabilitet (ikke skrevet endnu)">stabiliserende</a>.<sup id="cite_ref-Raven_2012_4-2" class="reference"><a href="#cite_note-Raven_2012-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 2009 kunne man ganske vist påvise lignin blandt <a href="/wiki/R%C3%B8dalger" title="Rødalger">rødalgerne</a>, nemlig hos arten <i><a href="/w/index.php?title=Calliarthron_cheilosporioides&action=edit&redlink=1" class="new" title="Calliarthron cheilosporioides (ikke skrevet endnu)">Calliarthron cheilosporioides</a></i> lignin.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den opdagelse fremkalder spørgsmålet, om udviklingen af lignin enten er <a href="/wiki/Konvergens" title="Konvergens">konvergent</a> hos både de højere planter og hos rødalgerne, eller om den er dukket tidligt op under udviklingen af <a href="/w/index.php?title=Eukarioter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eukarioter (ikke skrevet endnu)">eukarioterne</a> og derefter blot er forsvundet fra andre organismer. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Egenskaber">Egenskaber</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Egenskaber" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Egenskaber"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Cubical_rot_checked_quercus_bialowieza_1_beentree.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/Cubical_rot_checked_quercus_bialowieza_1_beentree.jpg/220px-Cubical_rot_checked_quercus_bialowieza_1_beentree.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/Cubical_rot_checked_quercus_bialowieza_1_beentree.jpg/330px-Cubical_rot_checked_quercus_bialowieza_1_beentree.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/Cubical_rot_checked_quercus_bialowieza_1_beentree.jpg/440px-Cubical_rot_checked_quercus_bialowieza_1_beentree.jpg 2x" data-file-width="2288" data-file-height="1712" /></a><figcaption>Typisk, dvs. terningeformet og brunt råd, som er opstået ved, at en eller flere svampe har nedbrudt den lyse, trævlede <a href="/wiki/Cellulose" title="Cellulose">cellulose</a> i veddet og efterladt det mørke, sprøde lignin.</figcaption></figure> <p>Lignin er et meget fast til nærmest sprødt, lysebrunt til mørkebrunt stof. Det er <a href="/wiki/Optik" title="Optik">optisk</a> set <a href="/wiki/Isotrop" class="mw-redirect" title="Isotrop">isotrop</a>, og mens UV-lys bliver næsten fuldstændigt absorberet, sker det kun delvist med synligt lys. </p><p>Lignin er dog ikke nogen ensartet substans, men en gruppe af <a href="/wiki/Fenol" title="Fenol">fenoliske</a> makromolekyler, der bliver sammensat af forskellige <a href="/wiki/Monomer" title="Monomer">monomere</a> byggeelementer. Derved opbygges gennem kombinationer af flere, hinanden lignende grundmolekyler en tæt, amorf masse med netværksagtig struktur. Ligninet har i modsætning til <a href="/wiki/Polysakkarid" title="Polysakkarid">polysakkariderne</a> en væsentligt mindre <a href="/w/index.php?title=Polaritet_(kemi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Polaritet (kemi) (ikke skrevet endnu)">polaritet</a>, og det gør stoffet vandskyende, sådan at det ikke er opløseligt i vand og mange andre <a href="/w/index.php?title=Opl%C3%B8sningsmiddel_(kemi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Opløsningsmiddel (kemi) (ikke skrevet endnu)">opløsningsmidler</a>. Af samme grund er det meget mere tungt nedbrydeligt gennem biologiske processer end andre, naturligt forekommende stoffer. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Struktur_og_sammensætning"><span id="Struktur_og_sammens.C3.A6tning"></span>Struktur og sammensætning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Struktur og sammensætning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Struktur og sammensætning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Ligniner er <a href="/w/index.php?title=Dimension_(fysik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dimension (fysik) (ikke skrevet endnu)">tredimensionelle</a> og <a href="/w/index.php?title=Amorfi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amorfi (ikke skrevet endnu)">amorfe</a> (<a href="/wiki/Polymer" title="Polymer">polymere</a>) netværk af <a href="/wiki/Aromatisk_forbindelse" title="Aromatisk forbindelse">aromatiske</a> grundelementer, der er sammenknyttet på flere leder. Ud over aromatiske elementer indeholder de også mange andre <a href="/wiki/Organisk_forbindelse" title="Organisk forbindelse">organiske forbindelser</a> i <a href="/wiki/Binding_(kemi)" class="mw-redirect" title="Binding (kemi)">enkelt- eller dobbeltbindinger</a>, og blandt dem finder man mange <a href="/wiki/Fenol" title="Fenol">fenolgrupper</a>. </p><p>Det er højmolekylære (<a href="/w/index.php?title=Molekylmasse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Molekylmasse (ikke skrevet endnu)">relativ molekylmasse</a> ca. 5.000–10.000) <a href="/wiki/Derivat_(kemi)" title="Derivat (kemi)">derivater</a> af <a href="/w/index.php?title=Fenylpropanoid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fenylpropanoid (ikke skrevet endnu)">fenylpropanoider</a>, der indeholder en <a href="/wiki/Propan" title="Propan">Propankæde</a>, en OH-enhed (<a href="/wiki/Hydroxyl" class="mw-redirect" title="Hydroxyl">hydroxyl</a>), en eller to OCH<sub>3</sub>-gruppe (<a href="/w/index.php?title=Methoxyl&action=edit&redlink=1" class="new" title="Methoxyl (ikke skrevet endnu)">methoxyl</a>) og diverse restkæder (<a href="/w/index.php?title=Alkoxyl&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alkoxyl (ikke skrevet endnu)">alkoxyl</a>- eller <a href="/w/index.php?title=Aroxyl&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aroxyl (ikke skrevet endnu)">aroxyl</a>-grupper, som er <a href="/wiki/Substituent" title="Substituent">substituenter</a> for <a href="/wiki/Benzol" class="mw-redirect" title="Benzol">Benzolringen</a>.<sup id="cite_ref-Faix_9-0" class="reference"><a href="#cite_note-Faix-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Men da makromolekylerne vokser i alle retninger, hvor særligt <a href="/w/index.php?title=Midtlamel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Midtlamel (ikke skrevet endnu)">midtlamellerne</a> muliggør en kraftig udstrækning, og da de også, sekundært, er sammenkædet med hinanden, er den totale ligninmasse hos et udvokset træ sandsynligvis at sammenligne med ét sammenlagt lignin-polymermolekyle, hvis masse så løber op i flere tons.<sup id="cite_ref-Sitte_95_3-1" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_95-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Afhængig af træarten er lignin sammensat af strukturer, der kan tilbageføres til de grundlægende byggestene: p-<a href="/w/index.php?title=Kumarylalkohol&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kumarylalkohol (ikke skrevet endnu)">kumarylalkohol</a>, <a href="/w/index.php?title=Koniferylalkohol&action=edit&redlink=1" class="new" title="Koniferylalkohol (ikke skrevet endnu)">koniferylalkohol</a> og <a href="/w/index.php?title=Sinapylalkohol&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sinapylalkohol (ikke skrevet endnu)">sinapylalkohol</a>, der alle er monolignoler (se <a href="#Biosyntese">biosyntese</a>). Da lignin opstår i en <a href="/wiki/Radikal_(kemi)" title="Radikal (kemi)">radikalproces</a>, hvor radikaldannelsen, men ikke den videre reaktion, er styret af <a href="/wiki/Enzym" title="Enzym">enzymer</a>, er den færdige sammenbygning og andelen af de enkelte byggestene stærkt variabel; en styret sammenbinding efter det helt samme skema eksisteret ikke.<sup id="cite_ref-Sitte_353_1-1" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_353-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ud over variationen mellem de enkelte ligningmolekyler er der også forskellige træ- og plantearter. Det ligger i den procentuelle andel af alkoholer eller de deraf afledte <a href="/wiki/Fenol" title="Fenol">fenylrester</a>: <a href="/wiki/N%C3%A5letr%C3%A6" class="mw-redirect" title="Nåletræ">Nåletræ</a>-lignin indeholder mest koniferyl-enheder (ca. 90 %), som rummer en guajakylrest (3-metoxy-4-hydroxy-fenylrest) og derfor kaldes G-lignin. <a href="/wiki/L%C3%B8vtr%C3%A6" class="mw-redirect" title="Løvtræ">Løvtrælignin</a> indeholder vekslende andele af guajakyl- og sinapylbyggestene, der indeholder en syringylrest (3,5-metoxy-4-hydroxy-fenylrest). Syringylandelen kan ligge mellem 5 und 65 %, men de resulterende ligniner kaldes under ét for GS-lignin. Lignin i de delvist forveddede <a href="/wiki/Gr%C3%A6s-familien" title="Græs-familien">græsser</a> og andre <a href="/wiki/Enkimbladede" title="Enkimbladede">enkimbladede</a> er kendetegnet ved en høj andel af kumaryl-elementer (15 til 35 %), som danner <i>para</i>-hydroxy-fenylpropan, og som danner de såkaldte HGS-ligniner sammen med en syringylandel af samme størrelse og en guajakylandel mellem 50 og 70 %.<sup id="cite_ref-Faix_9-1" class="reference"><a href="#cite_note-Faix-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Sennepssyrer og sennepsaldehyder (udgangsstoffer for de grundlæggende alkoholer).<sup id="cite_ref-Schopfer_33_10-0" class="reference"><a href="#cite_note-Schopfer_33-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Under laboratorieforhold har man forskellige reaktioner, der påviser lignin, og som er baseret på stoffets opbygning. Når man vil påvise lignin, bruger man den rødfarvning, som udløses ved en opløsning af <a href="/w/index.php?title=Floroglucin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Floroglucin (ikke skrevet endnu)">floroglucin</a> i <a href="/wiki/Saltsyre" title="Saltsyre">saltsyre</a>. Denne reaktion bygger på de sennepsaldehyder, der er indlejret i ligninmatrixen.<sup id="cite_ref-Schopfer_33_10-1" class="reference"><a href="#cite_note-Schopfer_33-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Man kan se nåletræers og løvtræers ligningsammensætning ved den forskellige farvning og på den måde skelne mellem de to <a href="/w/index.php?title=Ved_(tr%C3%A6stof)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ved (træstof) (ikke skrevet endnu)">vedtyper</a>. Nåletræer farves på denne måde kirsebærrødt, mens løvtræer bliver blåviolette. </p><p>Desuden er det muligt at få en gulfarvning med en <a href="/wiki/Anilin" title="Anilin">anilin</a>/<a href="/wiki/Svovlsyre" title="Svovlsyre">svovlsyreblanding</a> og en violetfarvning ved hjælp af den <a href="/w/index.php?title=Schiffske_pr%C3%B8ve&action=edit&redlink=1" class="new" title="Schiffske prøve (ikke skrevet endnu)">Schiffske prøve</a>. I en kvalitativ analyse bruges først og fremmest <a href="/w/index.php?title=Gaskromatografi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gaskromatografi (ikke skrevet endnu)">gaskromatografi</a>. ved bestemmelse af ligninandelen i træstoffet bruges Klason-fremgangsmåden, hvor polysakariderne nedbrydes i en <a href="/wiki/Hydrolyse" title="Hydrolyse">totrinssyrehydrolyse</a>, hvorefter man vejer den tilbageblevne ligninrest. I forbindelse med GS-ligniner er det nødvendigt med en UV-spektroskopi af syreopløsningen, da den indeholder andele af ligninet.<sup id="cite_ref-Faix_9-2" class="reference"><a href="#cite_note-Faix-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ligninandele">Ligninandele</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Ligninandele" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Ligninandele"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <table class="wikitable sortable float-right" width="35%" style="text-align:center"> <caption>Sammensætning af plantemæssig biomasse <sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><br />Opgivelser i procent </caption> <tbody><tr bgcolor="lightgrey"> <th> </th> <th>Hexoser <br />(Cellulose) </th> <th>Pentoser <br />(Hemicelluloser) </th> <th>Ligniner </th></tr> <tr> <td align="left"><a href="/wiki/N%C3%A5letr%C3%A6" class="mw-redirect" title="Nåletræ">Nåletræ</a> </td> <td>57–60 </td> <td><span style="visibility:hidden;color:transparent;">0</span>7–11 </td> <td>27–32 </td></tr> <tr> <td align="left"><a href="/wiki/Birk" title="Birk">Birkeved</a> </td> <td>45–47 </td> <td>21–27 </td> <td>19–20 </td></tr> <tr> <td align="left"><a href="/wiki/Almindelig_b%C3%B8g" title="Almindelig bøg">Bøgeved</a> </td> <td>50–54 </td> <td>19–24 </td> <td>22–23 </td></tr> <tr> <td align="left"><a href="/wiki/Hvede" title="Hvede">Hvedehalm</a> </td> <td>35–39 </td> <td>22–24 </td> <td>18–25 </td></tr> <tr> <td align="left"><a href="/wiki/Majs" title="Majs">Majsspindler</a> </td> <td>37–44 </td> <td>32–35 </td> <td>15–19 </td></tr> <tr> <td align="left"><a href="/wiki/Sukkerr%C3%B8r" class="mw-redirect" title="Sukkerrør">Sukkerrørsfibre</a> </td> <td>42–50 </td> <td>29–42 </td> <td><span style="visibility:hidden;color:transparent;"><sup>[00]</sup></span>16–21<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </td></tr></tbody></table> <p>Tabellen ved siden af viser andele af lignin, cellulose og hemicellulose i forskellige biomasseråstoffer. Det drejer sig først og fremmest om økonomisk relevante vedtyper og celluloseholdige restprodukter. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Lignin_som_celleforstærkning"><span id="Lignin_som_celleforst.C3.A6rkning"></span>Lignin som celleforstærkning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Lignin som celleforstærkning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Lignin som celleforstærkning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Planters <a href="/wiki/Cellev%C3%A6g" title="Cellevæg">cellevægge</a> består af <a href="/wiki/Cellulose" title="Cellulose">cellulosefibrtråde</a>, som er indlejret i et væv af <a href="/wiki/Pektin" title="Pektin">pektiner</a>, <a href="/wiki/Hemicellulose" title="Hemicellulose">hemicelluloser</a>, <a href="/wiki/Protein" title="Protein">proteiner</a> og lignin. Op til 100 enkelte cellulosemolekyler lægger sig parallelt sammen og danner de såkaldte (micellarstrenge), der bliver stabiliseret ved <a href="/wiki/Brint" title="Brint">brintbroer</a>. Ca. 20 af disse micellarstrenge danner tilsammen en <a href="/w/index.php?title=Mikrofibril&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mikrofibril (ikke skrevet endnu)">mikrofibril</a> med en diameter på 20-30 <a href="/wiki/Nanometer" title="Nanometer">nm</a>. Mikrofibrillerne kan så igen lægge sig sammen til <a href="/w/index.php?title=Makrofibril&action=edit&redlink=1" class="new" title="Makrofibril (ikke skrevet endnu)">makrofibriller</a> med en diameter på ca. 400 nm og med nogle indre mellemrum på ca. 10 nm. Disse interfibrillære rum tjener bl.a. til vandtransport gennem cellevæggen, men desuden er der også indlejret større molekyler (som hemicelluloser, pektiner og lignin), som befæster cellestrukturen.<sup id="cite_ref-Lüttge_217_13-0" class="reference"><a href="#cite_note-Lüttge_217-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I de fleste slags plantevæv udgør lignindelen kun ca. 1 %, men i plantedele, der er udsat for trykbelastning, kan forveddede dele indeholde over 30 % lignin. Ud over lignin kan forskellige, mineralske stoffer være indlejret i veddet, f.eks. <a href="/wiki/Silikat" title="Silikat">silikat</a> hos <a href="/wiki/Gr%C3%A6s-familien" title="Græs-familien">græsser</a>, <a href="/w/index.php?title=Halgr%C3%A6s-familien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Halgræs-familien (ikke skrevet endnu)">halvgræsser</a> og <a href="/wiki/Padderokplanter" title="Padderokplanter">padderokker</a> eller <a href="/wiki/Calciumcarbonat" title="Calciumcarbonat">calciumcarbonat</a> i forskellige slags <a href="/w/index.php?title=Kalkalger&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kalkalger (ikke skrevet endnu)">kalkalger</a>.<sup id="cite_ref-Sitte_95_3-2" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_95-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Under forvedningen bliver den oprindelige cellestruktur erstattet af lignin med indlejret cellulose. Her er cellulosefibrene så dybt indvævet i <a href="/wiki/Polymer#_Eksempler_på_biologiske_polymerer" title="Polymer">ligninpolymeret</a>, at de ikke længere kan forskydes i forhold til hinanden og heller ikke længere har evne til at kvælde ved optagelse af vand.<sup id="cite_ref-Sitte_95_3-3" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_95-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> En speciel form for forvedning foregår i det såkaldte reaktionsved, hvor træstof under stærk belastning forstærkes løbende. Denne reaktion foregår dog ikke på samme måde, for mens vandret voksende nåletræsgrene opbygger forstærkningen ved at danne ligninholdigt trykved på undersiden, skabes løvtrægrenes forstærkning ved dannelse af celluloserigt trækved uden ligninindhold på oversiden.<sup id="cite_ref-Sitte_95_3-4" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_95-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Xylemforvedning">Xylemforvedning</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Xylemforvedning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Xylemforvedning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Bikollatereales_Leitb%C3%BCndel_cucurbia_pepo.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Bikollatereales_Leitb%C3%BCndel_cucurbia_pepo.jpg/220px-Bikollatereales_Leitb%C3%BCndel_cucurbia_pepo.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Bikollatereales_Leitb%C3%BCndel_cucurbia_pepo.jpg/330px-Bikollatereales_Leitb%C3%BCndel_cucurbia_pepo.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Bikollatereales_Leitb%C3%BCndel_cucurbia_pepo.jpg/440px-Bikollatereales_Leitb%C3%BCndel_cucurbia_pepo.jpg 2x" data-file-width="640" data-file-height="480" /></a><figcaption>Delvist forveddet karstreng hos <a href="/wiki/Gr%C3%A6skar" title="Græskar">græskar</a></figcaption></figure> <p>Nødvendigheden af at tryksikre veddet opstår ikke kun i de bærende konstruktionsdele, men også i de dele af planten, som må klare et højt, indre tryk. Behovet opstår først og fremmest i de vandførende strenge, hvor vandet bliver transporteret op mod <a href="/wiki/Tyngdekraften" class="mw-redirect" title="Tyngdekraften">tyngdekraften</a> og øver et tryk mod de omgivende væv. Også her dannes der forvedninger, som skaber cellevægge med et højt ligninindhold. Det er en vigtig egenskab, at disse vægge er vandafvisende (<a href="/w/index.php?title=Hygrofobi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hygrofobi (ikke skrevet endnu)">hygrofobiske</a>), da det hindrer sivning af vand fra karrene og ud i det omgivende cellevæv, og på den måde muliggøres vandtransport over store afstande. </p><p>Det vedforstærkende <a href="/w/index.php?title=Sklerenkym&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sklerenkym (ikke skrevet endnu)">sklerenkym</a> og de vandførende kar i veddet (som inddeles i henholdsvis <a href="/w/index.php?title=Trak%C3%A6&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trakæ (ikke skrevet endnu)">trakæer</a> og <a href="/w/index.php?title=Trak%C3%A6ide&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trakæide (ikke skrevet endnu)">trakæider</a> på grundlag af deres størrelse) er blandt de vigtigste, bærende elementer hos landplanterne.<sup id="cite_ref-Sitte_95_3-5" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_95-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Biosyntese">Biosyntese</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Biosyntese" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Biosyntese"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Biosyntese_af_lignins_byggeelementer">Biosyntese af lignins byggeelementer</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Biosyntese af lignins byggeelementer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Biosyntese af lignins byggeelementer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Monolignols_general.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d4/Monolignols_general.svg/220px-Monolignols_general.svg.png" decoding="async" width="220" height="260" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d4/Monolignols_general.svg/330px-Monolignols_general.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d4/Monolignols_general.svg/440px-Monolignols_general.svg.png 2x" data-file-width="520" data-file-height="615" /></a><figcaption>Forskellige ligninenheder: kumarylalkohol (1), koniferylalkohol (2) og Sinapylalkohol (3)</figcaption></figure> <p>Lignin er et <a href="/wiki/Derivat_(kemi)" title="Derivat (kemi)">derivat</a> af forskellige <a href="/w/index.php?title=Fenylpropanoid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fenylpropanoid (ikke skrevet endnu)">fenylpropanoider</a>, der på derees side igen afledes af <small>L</small>-<a href="/wiki/Fenylalanin" title="Fenylalanin">fenylalanin</a>. Ved afspaltning af <a href="/wiki/Ammoniak" title="Ammoniak">ammoniak</a> baseret på <a href="/w/index.php?title=Fenylalanin-ammoniak-lyase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fenylalanin-ammoniak-lyase (ikke skrevet endnu)">fenylalanin-ammoniak-lyase</a> (PAL) dannes der en <a href="/w/index.php?title=Sennepssyre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sennepssyre (ikke skrevet endnu)">sennepssyre</a> ud fra fenylalanin. Den omsættes af andre enzymer til <i>p</i>-kumaryl-<a href="/w/index.php?title=Coenzym_A&action=edit&redlink=1" class="new" title="Coenzym A (ikke skrevet endnu)">coenzym A</a>, som er udgangspunkt for yderligere modifikationer, eksempelvis <a href="/w/index.php?title=Hydroxylering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hydroxylering (ikke skrevet endnu)">hydroxyleringer</a> på den <a href="/w/index.php?title=Aromatisk_stof&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aromatisk stof (ikke skrevet endnu)">aromatiske ring</a> og senere <a href="/wiki/Metylering" class="mw-redirect" title="Metylering">metyleringer</a>.<sup id="cite_ref-Marjamaa_14-0" class="reference"><a href="#cite_note-Marjamaa-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Som sidste skridt bliver mellemprodukter, der er bundet til coenzym A, reduceret af et zinkholdigt cinnamalkohol-dehydrogenase (CAD) til <a href="/w/index.php?title=Monolignol&action=edit&redlink=1" class="new" title="Monolignol (ikke skrevet endnu)">monolignol</a>, og her bruges <a href="/wiki/NADPH" class="mw-redirect" title="NADPH">NADPH</a> altid som reduktionsmiddel.<sup id="cite_ref-Sitte_353_1-2" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_353-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De alkoholer, der fører frem til biosyntese af Lignin, er henholdsvis <i>p</i>-kumarylalkohol (H-enhed), koniferylalkohol (G-enhed) og sinapylalkohol (S-enhed).<sup id="cite_ref-Michal_15-0" class="reference"><a href="#cite_note-Michal-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den præcise sammensætning af ligninerne afhænger først og fremmest af mængdeforholdene mellem de enkelte monolignoler og af reaktionsforholdene.<sup id="cite_ref-Michal_15-1" class="reference"><a href="#cite_note-Michal-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hos de <a href="/wiki/D%C3%A6kfr%C3%B8ede" class="mw-redirect" title="Dækfrøede">dækfrøedeplanter</a> er ligninet især opbygget af sinapyl- og koniferylalkohol, hos de <a href="/wiki/D%C3%A6kfr%C3%B8ede" class="mw-redirect" title="Dækfrøede">dækfrøede</a> planter dominerer koniferylalkohol, græsserne bruger alle de tre monolignoler. I den forbindelse har CAD en nøglefunktion, idet stoffet sandsynligvis via <a href="/wiki/Substrat" class="mw-disambig" title="Substrat">substratsammensætningen</a> har ansvaret for de forskellige andele af alkoholer hos de forskellige: CAD fra dækfrøede planter og græsser reducerer alle tre sennepsaldehyder, mens CAD fra udelukkende nøgenfrøede planter kun har et dårligt substrat af sinapylaldehyd som tilsvarende bliver mindre kraftigt omsat.<sup id="cite_ref-Sitte_353_1-3" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_353-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ligninsyntese">Ligninsyntese</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Ligninsyntese" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Ligninsyntese"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Med baggrund i sammensætningen af de enkelte byggestene og de talrige muligheder for <a href="/wiki/Polymerisering" class="mw-redirect" title="Polymerisering">polymerisering</a> kan ligniner have de mest forskelligartede opbygninger, og de danner derfor en hel klasse af forbindelser.<sup id="cite_ref-Lüttge_217_13-1" class="reference"><a href="#cite_note-Lüttge_217-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De dannes først i områderne mellem <a href="/w/index.php?title=Fibril&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fibril (ikke skrevet endnu)">fibrillerne</a> ud fra de alkoholer, der tjener som basis. Men hvordan monolignolerne bliver flyttet ud af cellen, det er endnu ikke helt afklaret. Sandsynligvis bliver de transporteret ud i form af <a href="/w/index.php?title=Glukosid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Glukosid (ikke skrevet endnu)">glukosider</a> – <a href="/w/index.php?title=Glucokumarylalkohol&action=edit&redlink=1" class="new" title="Glucokumarylalkohol (ikke skrevet endnu)">glucokumarylalkohol</a>, <a href="/w/index.php?title=Koniferin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Koniferin (ikke skrevet endnu)">koniferin</a> og <a href="/w/index.php?title=Syringin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Syringin (ikke skrevet endnu)">syringin</a>.<sup id="cite_ref-PBC_5-1" class="reference"><a href="#cite_note-PBC-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det sker ved, at alkoholerne bliver bundet til glukose på deres OH-Gruppe ved en <a href="/wiki/Glykosidbinding" title="Glykosidbinding">β-glykosidisk</a> binding, og i den form er de lettere opløselige i vand. På den måde kan molekylerne flyttes gennem cellens <a href="/wiki/Plasmalemma" class="mw-redirect" title="Plasmalemma">plasmalemma</a> og <a href="/w/index.php?title=Apoplast&action=edit&redlink=1" class="new" title="Apoplast (ikke skrevet endnu)">apoplast</a> og sive videre ud i cellulosemellemrummene. Til sidst bliversukkermolekylerne fraspaltet i cellevæggen af <a href="/w/index.php?title=%CE%92-glykosidase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Β-glykosidase (ikke skrevet endnu)">β-glykosidaser</a>. Man har allerede identificeret disse β-glykosidaser i mange planter.<sup id="cite_ref-Marjamaa_14-1" class="reference"><a href="#cite_note-Marjamaa-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det er stadigvæk genstand for forskning, om monolignolerne <a href="/wiki/Diffusion" title="Diffusion">diffunderer</a> passivt gennem cellevæggen, eller om de når ud ved hjælp af et transportsystem. </p><p>De eksporterede monolignoler bliver så spontant sammenbundet til en amorf, tredimensional struktur via en enzymstyret iltnings-polymeriserings-reaktion.<sup id="cite_ref-Karlson_16-0" class="reference"><a href="#cite_note-Karlson-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Her begynder lignificeringen ved hjørner og langs midtlameller i <a href="/wiki/Xylem" title="Xylem">vedcellerne</a>. Polymeriseringsprocessen katalyseres af ekstracellulære <a href="/w/index.php?title=Peroxidase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peroxidase (ikke skrevet endnu)">peroxidaser</a> ud fra <a href="/wiki/Hydrogenperoxid" class="mw-redirect" title="Hydrogenperoxid">brintoverilte</a> eller <a href="/w/index.php?title=Laccase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Laccase (ikke skrevet endnu)">laccaser</a> ud fra <a href="/wiki/Ilt" title="Ilt">ilt</a>, hvorved der dannes fenoxyradikaler, men det er uklart, hvor brintoverilten stammer fra.<sup id="cite_ref-PBC_5-2" class="reference"><a href="#cite_note-PBC-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det enkelte <a href="/wiki/Elektron" title="Elektron">elektron</a> er delokaliseret og stabiliseret over hele molekylet.<sup id="cite_ref-Karlson_16-1" class="reference"><a href="#cite_note-Karlson-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, og det muliggør forskellige tilknytningspunkter ved opbygningen af det netagtige lignin. Lignin indeholder <a href="/wiki/Kiralitet_(kemi)" title="Kiralitet (kemi)">kirale centre</a>, der betinger opbygning af spejlvendte udgaver af stoffet, men med de nukendte metoder kan man ikke påvise nogen <a href="/wiki/Optik" title="Optik">optisk</a> forskel mellem varianterne.<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det er stadig genstand for forskning, om man kan styre dannelsen af lignins netstruktur. Muligvis kan ekstracellulære glykoproteiner, <i>dirigent-proteiner</i><sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, medvirke til en vis specifitet under netdannelsen.<sup id="cite_ref-PBC_5-3" class="reference"><a href="#cite_note-PBC-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-halign-center" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Synthesis_Lignin.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/58/Synthesis_Lignin.svg/600px-Synthesis_Lignin.svg.png" decoding="async" width="600" height="179" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/58/Synthesis_Lignin.svg/900px-Synthesis_Lignin.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/58/Synthesis_Lignin.svg/1200px-Synthesis_Lignin.svg.png 2x" data-file-width="620" data-file-height="185" /></a><figcaption>Forskellige monolignoler bliver omsat til radikaler ved hjælp af enzymer. Under forløbet er radikalet stabiliseret og fordelt over molekylet. X=Y=H: Kumarylalkohol; X=OCH<sub>3</sub> Y=H: Koniferylalkohol; X=Y=OCH<sub>3</sub> Sinapylalkohol</figcaption></figure> <figure class="mw-halign-center" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Synthesis_Lignin_II.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Synthesis_Lignin_II.svg/600px-Synthesis_Lignin_II.svg.png" decoding="async" width="600" height="215" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Synthesis_Lignin_II.svg/900px-Synthesis_Lignin_II.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Synthesis_Lignin_II.svg/1200px-Synthesis_Lignin_II.svg.png 2x" data-file-width="620" data-file-height="222" /></a><figcaption>Efter dannelsen af radikalerne kan enheder af monolignol reagere og danne et polymert netværk, ligninet. X=Y=H: Kumarylalkohol; X=OCH<sub>3</sub> Y=H: Koniferylalkohol; X=Y=OCH<sub>3</sub> Sinapylalkohol</figcaption></figure> <p>Lagringen af lignin foregår i tre faser. I første fase lejrer makromolekylet sig i cellehjørnerne og langs midtlammerne, efter at <a href="/wiki/Pektin" title="Pektin">pektinindlejringen</a> i primærvæggen er afsluttet. Derpå følger en fremadskridende forvedning af S2-laget i den sekundære cellevæg. Hovedlignificeringen sker efter dannelse af cellulose-mikrofibriller i S3-laget. Under de tre faser og dermed også i de forskellige cellelag varierer sammensætningen af ligninerne.<sup id="cite_ref-Sitte_353_1-4" class="reference"><a href="#cite_note-Sitte_353-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Genteknisk_ændring_af_lignin-biosyntese"><span id="Genteknisk_.C3.A6ndring_af_lignin-biosyntese"></span>Genteknisk ændring af lignin-biosyntese</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Genteknisk ændring af lignin-biosyntese" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Genteknisk ændring af lignin-biosyntese"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det er et af de mest krævende led i produktionen af <a href="/w/index.php?title=Pulp_(masse)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pulp (masse) (ikke skrevet endnu)">pulp</a> og i videre omfang især ved fremstilling af <a href="/wiki/Biobr%C3%A6ndsel" title="Biobrændsel">biobrændsler</a> (celluloseetanol) at få fjernet lignin<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>. Derfor findes der forskellige fremgangsmåder til at få reduceret ligninmængden allerede i <a href="/wiki/Tr%C3%A6_(materiale)" title="Træ (materiale)">træstoffet</a>. Det sker først og fremmest ved at gribe ind i dannelsen af de nødvendige, monomere <a href="/wiki/Gen" title="Gen">gener</a>, bl.a. ved ”afkobling” af Cinnamalkohol-dehydrogenase (CAD) og kaffeesyre-O-metyltransferase (COMT) over <a href="/w/index.php?title=Antisense-RNA&action=edit&redlink=1" class="new" title="Antisense-RNA (ikke skrevet endnu)">antisense-RNA</a>.<sup id="cite_ref-Pilate_22-0" class="reference"><a href="#cite_note-Pilate-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De tilsvarende teknikker for <a href="/wiki/Poppel" title="Poppel">poppel-</a> og <a href="/wiki/Pile-sl%C3%A6gten" title="Pile-slægten">pilearter</a> er endnu under afprøvning til <a href="/w/index.php?title=Energiplante&action=edit&redlink=1" class="new" title="Energiplante (ikke skrevet endnu)">energiplantager</a> med kort <a href="/wiki/Omdrift_(Skovbrug)" title="Omdrift (Skovbrug)">omdriftstid</a>, og selv om de er endnu ikke er sat i gang, har man kunnet vise, at de vil bringe en mere effektiv fjernelse af lignin i forbindelse med fremstilling af cellulose.<sup id="cite_ref-Pilate_22-1" class="reference"><a href="#cite_note-Pilate-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ganske vist opdagede man også, at virkningen af ligninnedsættelsen ikke er regelmæssig, og at miljøforholdene sandsynligvis har en større indflydelse på ligningdannelsen end genændringer.<sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Nedbrydning_af_lignin">Nedbrydning af lignin</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Nedbrydning af lignin" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Nedbrydning af lignin"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Lignin kan nedbrydes både biologisk og ved forskellige, kemisk-tekniske fremgangsmåder. Den biologiske nedbrydning af lignin er <a href="/w/index.php?title=Nedbrydning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nedbrydning (ikke skrevet endnu)">nedbrydningsproces</a>, som foretages ad bakterier og svampe. Den tekniske åbning af lignin er derimod en del af flere processer, der har det sigte at adskille træstoffets lignin og cellulose for at kunne bruge dem hver for sig til forskellige formål. Det spiller en stor rolle først og fremmest ved fremstilling af pulp, ved omdannelse af træ til sukker og på længere sigt ved udnyttelse af lignocellulose i <a href="/wiki/Bioraffinaderi" title="Bioraffinaderi">bioraffinaderi</a>. De gængse, termokemiske metoder til teknisk nedbrydning af lignin er meget energikrævende, de belaster miljøet og har giftige affaldsstoffer. </p><p>Når bearbejdet og ubehandlet træ bliver udsat for <a href="/wiki/Ultraviolet_str%C3%A5ling" class="mw-redirect" title="Ultraviolet stråling">ultraviolet stråling</a> over længere tid, beskadiges det fra overfladen, og i den forbindelse bliver først og fremmest lignin <a href="/wiki/Denaturering" title="Denaturering">denatureret</a>. Hvis stoffet dernæst udsættes for vejrlig, bliver det udvasket, og så virker overfladen snavset og grå. Hvis træet ikke bliver udsat for påvirkning af regnvand, får overfladen en sølvgrå farve på grund af UV-virkningen. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Biologisk_nedbrydning_af_lignin">Biologisk nedbrydning af lignin</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Biologisk nedbrydning af lignin" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Biologisk nedbrydning af lignin"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Trametes.versicolor.-.lindsey.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Trametes.versicolor.-.lindsey.jpg/220px-Trametes.versicolor.-.lindsey.jpg" decoding="async" width="220" height="146" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Trametes.versicolor.-.lindsey.jpg/330px-Trametes.versicolor.-.lindsey.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Trametes.versicolor.-.lindsey.jpg/440px-Trametes.versicolor.-.lindsey.jpg 2x" data-file-width="640" data-file-height="425" /></a><figcaption>Træboende svampe som f.eks. <a href="/wiki/Broget_l%C3%A6derporesvamp" title="Broget læderporesvamp">Broget læderporesvamp</a> (<i>Trametes versicolor</i>) kan nedbryde lignin ved hjælp af enzymer. Det efterlader <a href="/wiki/Cellulose" title="Cellulose">cellulose</a> som rest (”<a href="/wiki/Hvidr%C3%A5d" class="mw-redirect" title="Hvidråd">hvidråd</a>”).</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Braun-_und_Wei%C3%9Ff%C3%A4ule.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/Braun-_und_Wei%C3%9Ff%C3%A4ule.jpg/220px-Braun-_und_Wei%C3%9Ff%C3%A4ule.jpg" decoding="async" width="220" height="120" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/Braun-_und_Wei%C3%9Ff%C3%A4ule.jpg/330px-Braun-_und_Wei%C3%9Ff%C3%A4ule.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/Braun-_und_Wei%C3%9Ff%C3%A4ule.jpg/440px-Braun-_und_Wei%C3%9Ff%C3%A4ule.jpg 2x" data-file-width="1000" data-file-height="544" /></a><figcaption><a href="/wiki/Brunr%C3%A5d" class="mw-redirect" title="Brunråd">Brunråd</a> farver træstoffet brunt, da svampene ikke angriber ligninet. Derimod skyldes <a href="/wiki/Hvidr%C3%A5d" class="mw-redirect" title="Hvidråd">hvidråd</a>, at en nedbrydning af ligninet afslører cellulosens hvide farve.</figcaption></figure> <p>Lignin er et holdbart naturstof på grund af den komplekse struktur, og det omdannes kun ganske langsomt af <a href="/wiki/Nedbryder" class="mw-redirect" title="Nedbryder">nedbryderne</a>. Størstedelen af jordbundens <a href="/wiki/Humus" title="Humus">humus</a> opstår på grundlag af restprodukter efter nedbrydningen af lignin.<sup id="cite_ref-Fuchs_24-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fuchs-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Nedbrydning af træstof foregår i to delvist parallelt forløbende processer: Nedbrydningen af cellulose kommer til syne ved dannelse af <a href="/wiki/Brunr%C3%A5d" class="mw-redirect" title="Brunråd">brunråd</a>, nemlig når træstoffet farves brunt på grund af det tiloversblevne lignin, mens nedbrydningen af lignin ses ved dannelse af <a href="/wiki/Hvidr%C3%A5d" class="mw-redirect" title="Hvidråd">hvidråd</a>, som opstår, når det er gråhvid cellulose, der er restproduktet. </p><p>Man skelner mellem udnyttelse af allerede opløste ligningfragmenter og den egentlige nedbrydning af dette stof, når man undersøger den biologiske nedbrydning af lignin. Brudstykkerne kan udnyttes af mange bakterier, særligt <a href="/wiki/Aktinobakterier" title="Aktinobakterier">aktinobakterier</a> og <a href="/wiki/Streptokok" title="Streptokok">streptokokker</a>. <a href="/wiki/Hvidr%C3%A5d" class="mw-redirect" title="Hvidråd">Hvidråd</a>-fremkaldende svampe som f.eks. <a href="/wiki/T%C3%B8ndersvamp" title="Tøndersvamp">tøndersvamp</a> (<i>Fomes fomentarius</i>), <a href="/w/index.php?title=Almindelig_ildporesvamp&action=edit&redlink=1" class="new" title="Almindelig ildporesvamp (ikke skrevet endnu)">almindelig ildporesvamp</a> (<i>Phellinus igniarius</i>), <a href="/wiki/Broget_l%C3%A6derporesvamp" title="Broget læderporesvamp">broget læderporesvamp</a> (<i>Trametes versicolor</i>) og barksvampen <i><a href="/w/index.php?title=Phanerochaete_chrysosporium&action=edit&redlink=1" class="new" title="Phanerochaete chrysosporium (ikke skrevet endnu)">Phanerochaete chrysosporium</a></i><sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> ødelægger derimod systematisk træstoffets lignindel ved hjælp af <a href="/wiki/Enzym" title="Enzym">enzymer</a> for at kunne udnytte deres egentlige fødekilde, cellulose og hemicellulose. Derved misfarves træstoffet hvidt, (deraf navnet "hvidråd”), og det bliver rigt på fibre. De fleste af disse evampe nedbryder på samme tid både lignin og kulhydraterne (simultanråd), og nedbrydningstempoet er tilsvarende højt. Andre svampe nedbryder i første omgang ligninet hurtigere, så der opstår en forøgelse af celluloseandelen (successivt hvidråd). Dette forløb findes f.eks. hos barksvampen (<i><a href="/w/index.php?title=Xylobolus_frustulatus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Xylobolus frustulatus (ikke skrevet endnu)">Xylobolus frustulatus</a></i>) eller hos <a href="/wiki/Rodford%C3%A6rver" title="Rodfordærver">rodfordærver</a> (<i>Heterobasidion annosum</i>), som fremkalder <a href="/w/index.php?title=R%C3%B8dr%C3%A5d&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rødråd (ikke skrevet endnu)">rødråd</a> hos <a href="/wiki/Gran" class="mw-disambig" title="Gran">gran</a>. </p><p>Nedbrydningen af lignin finder altud sted under <a href="/wiki/Anaerob" class="mw-redirect" title="Anaerob">anaerobe</a> vilkår, som er meget energiintensive. Den kan derfor ikke tjene som den eneste kulstof- og energikilde.<sup id="cite_ref-Munk_26-0" class="reference"><a href="#cite_note-Munk-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hos hvidrådsvampene drejer det sig altid om en <a href="/w/index.php?title=Ko-metabolisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ko-metabolisme (ikke skrevet endnu)">ko-metabolisme</a> i forbindelse med andre kulstofkilder. Under nedbrydningen danner svampene trådformede <a href="/wiki/Hyfe" title="Hyfe">hyfer</a>, som trænger ind gennem ligninet. I selve nedbrydningen af ligninet bruges forskellige enzymer, som afgives fra svampen til omgivelserne og derfra <a href="/wiki/Diffusion" title="Diffusion">diffunderer</a> ind i ligninet.<sup id="cite_ref-Fuchs_24-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fuchs-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Nedbrydningen af ligning er <i>de facto</i> en depolymerisering, og det kræver <a href="/w/index.php?title=Peroxidase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peroxidase (ikke skrevet endnu)">peroxidaser</a> og <a href="/w/index.php?title=Lakkase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lakkase (ikke skrevet endnu)">lakkaser</a>, som forholder sig <a href="/wiki/Synergi" title="Synergi">synergetisk</a> i deres virkning. Desuden kræves der ilt, <a href="/wiki/Koenzym" class="mw-redirect" title="Koenzym">koenzymer</a>, metaller og <a href="/w/index.php?title=Kompleksdanner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kompleksdanner (ikke skrevet endnu)">kompleksdannere</a>.<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Svampene frigør først <a href="/w/index.php?title=Glyoxal&action=edit&redlink=1" class="new" title="Glyoxal (ikke skrevet endnu)">glyoxal</a>, som bliver oxideret til <a href="/wiki/Oxalsyre" title="Oxalsyre">oxalsyre</a> og <a href="/wiki/Brintoverilte" title="Brintoverilte">brintoverilte</a> (H<sub>2</sub>O<sub>2</sub>) ved hjælp af ilt. H<sub>2</sub>O<sub>2</sub> bliver dernæst reduceret til vand ved hjælp af <a href="/w/index.php?title=Manganperoxidase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Manganperoxidase (ikke skrevet endnu)">manganperoxidase</a> (MnP), mens <a href="/wiki/Mangan" title="Mangan">mangan</a> (II) (Mn<sup>2+</sup>) bliver oxideret til Mn<sup>3+</sup>. Mn<sup>3+</sup> bliver <a href="/wiki/Chelat" title="Chelat">chelatiseret</a> og trænger som et lille, aktivt <a href="/wiki/Oxidationsmiddel" title="Oxidationsmiddel">Oxidationsmiddel</a> let ind i ligninet. Derinde kan Mn<sup>3+</sup> fravriste ligninets <a href="/wiki/Fenol" title="Fenol">fenol</a>-bestanddele enkelte elektroner, så der dannes en radikalion. Den spaltes videre i flere brudstykker<sup id="cite_ref-Munk_26-1" class="reference"><a href="#cite_note-Munk-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, ofte til <a href="/wiki/Benzaldehyd" title="Benzaldehyd">benzaldehydderivater</a>.<sup id="cite_ref-Hammel_28-0" class="reference"><a href="#cite_note-Hammel-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det <a href="/wiki/Kation" title="Kation">kationiske</a> radikal kan også dannes ved hjælp af en <a href="/w/index.php?title=Ligninperoxidase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ligninperoxidase (ikke skrevet endnu)">ligninperoxidase</a> (LiP). Disse enzymer indeholder en <a href="/w/index.php?title=H%C3%A6m&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hæm (ikke skrevet endnu)">hæmenhed</a>, der direkte kan oxidere ligninets hovedbestanddel, som er de <a href="/wiki/Substitution_(kemi)" title="Substitution (kemi)">substituerede</a>, aromatiske ringe. I det forløb bruger peroxidasen brintoverilte som oxidationsmiddel. Det er dog ikke alle hvidrådsvampe, der har arveanlæg for at danne Lip.<sup id="cite_ref-Hammel_28-1" class="reference"><a href="#cite_note-Hammel-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>. </p><p>For nylig har man også fundet såkaldte ”hybridenzymer” i <a href="/wiki/Almindelig_%C3%B8stershat" title="Almindelig østershat">almindelig østershat</a>, <a href="/w/index.php?title=Gr%C3%A5gul_sodporesvamp&action=edit&redlink=1" class="new" title="Grågul sodporesvamp (ikke skrevet endnu)">grågul sodporesvamp</a> og andre svampe, der også kaldes „versatile peroxidases“ (VP).<sup id="cite_ref-Hammel_28-2" class="reference"><a href="#cite_note-Hammel-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De råder både over en manganperoxidase og over en ligninperoxidase-aktivitet. </p><p>Laccaser oxiderer i sidste ende hovedsageligt lavmolekylære brudstykker af lignin,<sup id="cite_ref-Munk_26-2" class="reference"><a href="#cite_note-Munk-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men de kan generelt også foretage enzynmatiske angreb på stoffets fenolkomponenter. Da disse komponenter dog kun udgør 10 % af ligninet, bliver makromolekylet primært nedbrudt af de ovennævnte peroxidaser.<sup id="cite_ref-Martinez_29-0" class="reference"><a href="#cite_note-Martinez-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der deltager desuden endnu flere enzymer i nedbrydningen af lignin, f.eks. <a href="/wiki/Oxidoreduktase" title="Oxidoreduktase">oxidoreduktaser</a> og <a href="/w/index.php?title=Dehydrogenase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dehydrogenase (ikke skrevet endnu)">dehydrogenaser</a>.<sup id="cite_ref-Martinez_29-1" class="reference"><a href="#cite_note-Martinez-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Teknisk_nedbrydning_af_lignin">Teknisk nedbrydning af lignin</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Teknisk nedbrydning af lignin" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Teknisk nedbrydning af lignin"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Papirfremstilling:_Sulfat-_og_sulfitprocesserne">Papirfremstilling: Sulfat- og sulfitprocesserne</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Papirfremstilling: Sulfat- og sulfitprocesserne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Papirfremstilling: Sulfat- og sulfitprocesserne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: [[<a href="/wiki/Papir#Behandling_af_fibrene" title="Papir">Papir#Behandling af fibrene</a>]]</span></span></div> <p>Først og fremmest spiller den tekniske nedbrydning af lignin spiller en vigtig rolle ved fremstilling af papir- og pulp. I forbindelse med produktion af papir og pulp må ligninet løsnes fra lignocellulosen og fjernes fra processen. Der findes forskellige fremgangsmåder ved åbningen af cellulosen og den påfølgende blegning af pulpen. </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Kraft_process.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/Kraft_process.svg/370px-Kraft_process.svg.png" decoding="async" width="370" height="97" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/Kraft_process.svg/555px-Kraft_process.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/Kraft_process.svg/740px-Kraft_process.svg.png 2x" data-file-width="620" data-file-height="163" /></a><figcaption>Sulfatmetoden: Kædereaktion ved depolarisering af lignin med hydroxylioner (OH<sup>−</sup>) og sulfidioner (HS<sup>−</sup>).</figcaption></figure> <p>I ca. 80 % af alle pulpanlæg foregår åbningen ved hjælp af den såkaldte <a href="/w/index.php?title=Sulfatmetode_(papir)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sulfatmetode (papir) (ikke skrevet endnu)">sulfatmetode</a>, også kendt som ”kraftprocessen”. Her gennemføres ligninnedbrydningen ved hjælp af<a href="/wiki/Sulfid" title="Sulfid">hydrogensulfidioner</a> (HS<sup>−</sup>) i et <a href="/wiki/Base_(kemi)" title="Base (kemi)">basisk</a> miljø med en <a href="/wiki/PH-v%C3%A6rdi" class="mw-redirect" title="PH-værdi">pH</a> på 13 og ved brug af <a href="/w/index.php?title=Natriumsulfid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Natriumsulfid (ikke skrevet endnu)">natriumsulfid</a> (Na<sub>2</sub>S) und <a href="/wiki/Natriumhydroxid" title="Natriumhydroxid">natriumhydroxid</a> (NaOH) (<a href="/wiki/Natronlud" class="mw-redirect" title="Natronlud">natronlud</a>. Processen varer ca. to timer ved en temperatur på ca. 170 °C, men ionerne angriber ganske vist også cellulosen og hemicellulosen, og derfor er det kun muligt at gennemføre en delvis åbning. Tørstoffet efter denne fremgangsmåde indeholder ved brug af nåletræer ca. 45 % og ved løvtræer ca. 38 % af det såkaldte kraft-lignin. </p><p>Der findes en alternativ fremgangsmåde til åbning af cellulose i form af <a href="/w/index.php?title=Sulfitprocessen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sulfitprocessen (ikke skrevet endnu)">sulfitprocessen</a>, hvor nedbrydningen af lignin sker ved hjælp af en <a href="/w/index.php?title=Sulfonering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sulfonering (ikke skrevet endnu)">sulfonering</a>. Ved omsætning af lignin med svovlholdige syrer dannes der et ikke præcist defineret produkt: <a href="/w/index.php?title=Ligninsulfonat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ligninsulfonat (ikke skrevet endnu)">ligninsulfonater</a>, som er salte af <a href="/w/index.php?title=Ligninsulfonsyre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ligninsulfonsyre (ikke skrevet endnu)">ligninsulfonsyre</a>. Calciumsalte af denne syre opstår, når man åbner veddet med <a href="/w/index.php?title=Calciumhydrogensulfit&action=edit&redlink=1" class="new" title="Calciumhydrogensulfit (ikke skrevet endnu)">calciumhydrogensulfit</a>-opløsninger. Her indeholder produktets tørstof ved brug af nåletræer ca. 55 % og ved løvtræer ca. 42 % i form af ligninsulfonat. </p><p>Lignin er desuden ansvarlig for <a href="/wiki/Farvestik" title="Farvestik">farvestik</a> i papir, som derfor også kan bleges med ligninnedbrydende <a href="/wiki/Enzym" title="Enzym">enzymer</a> som f.eks. laccase. Blegningen sker dog teknisk set mest via en klorblegnin, nuomstunder oftest „klorfrit“ ved hjælp af <a href="/w/index.php?title=Klordioxid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Klordioxid (ikke skrevet endnu)">klordioxid</a>, eller sjældnere: med <a href="/wiki/Brintoverilte" title="Brintoverilte">brintoverilte</a> eller <a href="/wiki/Ozon" title="Ozon">Ozon</a>. I begge tilfælde bliver ligninrester og eksisterende farvestoffer nedbrudt ved <a href="/wiki/Iltning" title="Iltning">iltning</a>. Dette er især relevant ved fremstilling af såkaldt ”træholdigt” papir, og mindre ved ”træfrit” papir. Die Begreberne <i>træholdig</i> og <i>træfri</i> er ganske vist meget brugt i handel og dagligsprog, men teknisk er de meningsløse, da papir under alle omstændigheder indeholder bestanddele af træ fra råstoffet træmasse. Når man taler om træfrit papir indeholder det alene cellulose og hemicellulose, mens træholdigt papir indeholder lignin. Derfor ville begreberne <i>ligninholdig</i> og <i>ligninfri</i> være de korrekte. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Omdannelse_af_træstof_til_sukker"><span id="Omdannelse_af_tr.C3.A6stof_til_sukker"></span>Omdannelse af træstof til sukker</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Omdannelse af træstof til sukker" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Omdannelse af træstof til sukker"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Der bruges en række forskellige processer ved omdannelse af træ til brugbare sukkerarter (træforskuring), hvor ligninet bliver fjernet fra træstoffet, sådan at cellulosen gøres anvendelig. Det drejer sig om en række kemiske, hydrotermiske og enzymatiske processer. </p><p>Historisk betydningsfuld er først og fremmest tekniske anvendelser af <a href="/wiki/Syre" title="Syre">syrer</a>, mest <a href="/wiki/Saltsyre" title="Saltsyre">saltsyre</a> (HCl) eller fortyndet <a href="/wiki/Svovlsyre" title="Svovlsyre">svovlsyre</a> (H<sub>2</sub>SO<sub>4</sub>), som man koger det opkradsede træ i. Under processen bindes vandmolekyler til cellulosen og danner <a href="/wiki/Oligosaccharid" class="mw-redirect" title="Oligosaccharid">oligosaccharider</a>, mest <a href="/wiki/Disaccharid" class="mw-redirect" title="Disaccharid">di-</a> eller <a href="/w/index.php?title=Trisaccharid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trisaccharid (ikke skrevet endnu)">trisaccharid</a>, blandt andet med en vis andel <a href="/wiki/Glucose" class="mw-redirect" title="Glucose">glucose</a>. Det skyldes, at ud over cellulose findes der i træmassen hemicellulose og biprodukter fra lignin eller forureninger, som gør, at produktet næsten kun er brugbart i <a href="/w/index.php?title=Alkoholische_fermentering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alkoholische fermentering (ikke skrevet endnu)">forgæring</a> til alkohol eller som næringsgrundlag ved dyrkning af <a href="/wiki/G%C3%A6rsvampe" class="mw-redirect" title="Gærsvampe">gær</a>. Når opløsningen skal bruges i den kemiske industri må den renses og afsaltes. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Ligninopløsning_til_bioraffinering"><span id="Ligninopl.C3.B8sning_til_bioraffinering"></span>Ligninopløsning til bioraffinering</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Ligninopløsning til bioraffinering" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Ligninopløsning til bioraffinering"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Med baggrund i diskussionen om udvikling af <a href="/wiki/Bioraffinaderi" title="Bioraffinaderi">bioraffinaderi</a> skal forsukring via specielle enzymer, <a href="/w/index.php?title=Cellulase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cellulase (ikke skrevet endnu)">cellulaserne</a>, foregå ad <a href="/wiki/Bioteknologi" title="Bioteknologi">bioteknologisk</a> vej. Som resultat håber man på at skabe de renest mulige fraktioner af cellulose, hemicellulose og lignin for derved at kunne skaffe alle de tre bestanddele af træstoffet en bredere anvendelse. </p><p>For at få de enkelte fraktioner så rene og ubeskadigede ud af træstoffet som muligt er det nødvendigt med en speciel forbehandling. Den kan gennemføres på forskellig måde og kan eksempelvis bygge på behandling med opløsningsmidler som <a href="/wiki/Ethanol" class="mw-redirect" title="Ethanol">ethanol</a> (organosolv-metoden) eller <a href="/w/index.php?title=Ionisk_v%C3%A6ske&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ionisk væske (ikke skrevet endnu)">ioniske væsker</a>, brug af enzymer eller dampbehandling (aquasolv-metoden). </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Anvendelse">Anvendelse</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Anvendelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Anvendelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Black_Liquor.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Black_Liquor.jpg/220px-Black_Liquor.jpg" decoding="async" width="220" height="148" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Black_Liquor.jpg/330px-Black_Liquor.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Black_Liquor.jpg/440px-Black_Liquor.jpg 2x" data-file-width="2700" data-file-height="1820" /></a><figcaption>En prøve af <a href="/w/index.php?title=Sortlud&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sortlud (ikke skrevet endnu)">sortlud</a> i en <a href="/wiki/Erlenmeyerkolbe" title="Erlenmeyerkolbe">erlenmeyerkolbe</a>.</figcaption></figure> <p>Lignin bruges – når man ser bort fra anvendelsen af tømmer – først og fremmest som et biprodukt fra papir- og pulpindustrien. På verdensplan bliver der for tiden årligt produceret ca. 50 millioner tons lignin på denne måde.<sup id="cite_ref-Kamm_Ligno_30-0" class="reference"><a href="#cite_note-Kamm_Ligno-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I dette biprodukt findes de opståede mængder af lignin og ligninsulfonsyrer i opløst form i forskellige udludninger, hvorfra de kan udtrækkes. Den vigtigste anvendelse for de to ligninråvarer ligger nu i energimæssig udnyttelse, men der findes andre anvendelser for de lignosulfonater, der opstår ved sulfitmetoden. </p><p>I bund og grund kan de forskellige, tekniske ligninråstoffer adskilles efter deres egenskaber, som kan have betydning for udnyttelsen af dem. Den væsentligste forskel ligger i molekylstørrelserne: Rent lignin har en <a href="/wiki/Molv%C3%A6gt" class="mw-redirect" title="Molvægt">molvægt</a> på 2000-3000 g/mol, mens lignosulfonates molvægt når op på 20.000-50.000 g/mol. Organosolv-gignin ligger omkring 1000-2000 g/mol. Lignosulfonater har desuden en svovlandel på 4-8 % og kun få <a href="/wiki/Fenol" title="Fenol">fenoliske</a> <a href="/wiki/Hydroxygruppe" class="mw-redirect" title="Hydroxygruppe">hydroxygrupper</a> (–OH) overfor 1-1,5 % svovlandel og mange fenoliske hydroxygrupper hos rent lignin og mange fenoliske <a href="/w/index.php?title=Hydroxidion&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hydroxidion (ikke skrevet endnu)">hydroxidioner</a> (OH<sup>-</sup>) uden svovlandel ved organosolv-lignin.<sup id="cite_ref-Gruber_1999_31-0" class="reference"><a href="#cite_note-Gruber_1999-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Man undersøger intensivt de egenskaber f.eks. som humusarstatning, der kan findes ved den lignin, som er fremkommet ved oxidativ ammonolyse af modificeret lignin.<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De kvælstofholdige ligniner ligner i deres struktur <a href="/wiki/Huminsyre" title="Huminsyre">huminstoffer</a>, og de egner sig som depotgødning. N-ligniner er også egnede til genopdyrkning af slaggelandskaber fra <a href="/wiki/Minedrift#Miljømæssige_konsekvenser" title="Minedrift">minedrift</a>.<sup id="cite_ref-33" class="reference"><a href="#cite_note-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den direkte anvendelse af de teknisk fremstillede ligniner som råstoffer er meget begrænset, da der findes en række ulemper, som hindrer dette. På grund af stoffets meget komplekse struktur og den dermed forbundne uhomogenitet er lignin kun brugbart i begrænset omfang, de man i reglen har behov for nøje definerede egenskaber ved råstoffet. Dertil kommer den høje grad af forureninger i restluden og også den høje svovlandel i de forskellige lignintyper, som gør indviklede rensningsprocesser nødvendige. Den meget møjsommelige udvinding af lignin fra restluden medfører, at urenset, teknisk lignin mestendels kun bliver brugt til billige anvendelser som f.eks. energiformål eller som uspecificerede <a href="/wiki/Lim" title="Lim">limstoffer</a> og <a href="/w/index.php?title=Dispergering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dispergering (ikke skrevet endnu)">dispergeringsmidler</a>. Anvendelser, som ligger udenfor dette, ligger enten i direkte brug af lignosulfater eller af lignin, som er kemisk modificeret gennem <a href="/wiki/Pyrolyse" title="Pyrolyse">pyrolyse</a>, <a href="/wiki/Hydrolyse" title="Hydrolyse">hydrolyse</a> eller <a href="/w/index.php?title=Hydrogenolyse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hydrogenolyse (ikke skrevet endnu)">hydrogenolyse</a> til fremstiling af forskellige kemikalier. Disse fremgangsmåder er også omstændelige og bliver kun sjældent taget i brug.<sup id="cite_ref-Gruber_1999_31-1" class="reference"><a href="#cite_note-Gruber_1999-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Lignin_brugt_som_energikilde">Lignin brugt som energikilde</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Lignin brugt som energikilde" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Lignin brugt som energikilde"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Ved papirfremstilling og frem for alt ved sulfatmetoden optræder reststoffet lignin i store mængder i form af <a href="/w/index.php?title=Sortlud&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sortlud (ikke skrevet endnu)">sortlud</a>, der mest bliver brugt som <a href="/wiki/Br%C3%A6ndstof" title="Brændstof">brændstof</a> direkte i pulpfabrikkerne. Det har en <a href="/wiki/Br%C3%A6ndv%C3%A6rdi" title="Brændværdi">brændværdi</a> på 23,4 MJ/kg og tjener foruden som dækning med 80-100 % af fabrikkernes eget energibehov<sup id="cite_ref-Kamm_Ligno_30-1" class="reference"><a href="#cite_note-Kamm_Ligno-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> også som en fortjeneste ved salg af varme og elektricitet. </p><p>Træets naturlige indhold af lignin tjener som bindemiddel ved anvendelsen af <a href="/wiki/Tr%C3%A6piller" title="Træpiller">træpiller</a> som energikilde. Det fint malede træstof bliver opvarmet under presning, ligninet bliver flydende, og derefter binder det træpartiklerne sammen efter afkøling. Friske træpiller dufter derfor stadigvæk af lignin. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Anvendelse_af_ligninsulfonater">Anvendelse af ligninsulfonater</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Anvendelse af ligninsulfonater" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Anvendelse af ligninsulfonater"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/w/index.php?title=Ligninsulfat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ligninsulfat (ikke skrevet endnu)">Ligninsulfat</a></span></span></div> <p>Der bruges store mængder af ligninsulfater i en bred vifte af anvendelser, hvor man mest udnytter stoffets egenskaber som <a href="/wiki/Elektrolyt" title="Elektrolyt">elektrolyt</a>, dets <a href="/wiki/Adsorption" title="Adsorption">adsorptionsvirkning</a>, dets ringe <a href="/wiki/Viskositet" title="Viskositet">viskositet</a> og den mørke farve. Det er fysiologisk og miljømæssigt forholdsvis uproblematisk, sådan at det også kan bruges til følsomme formål. Den største del af produktionen på ca. 1.000.000 tons pr. år<sup id="cite_ref-34" class="reference"><a href="#cite_note-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> finder anvendelse som <a href="/w/index.php?title=Dispergeringsmiddel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dispergeringsmiddel (ikke skrevet endnu)">dispergeringsmidler</a> i beton og cement (ca. 100.000 tons pr. år), som tilsætningsmiddel i boreolier (ca. 100.000 tons pr. år) sowie som bindemiddel i pilleret <a href="/w/index.php?title=Dyrefoder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dyrefoder (ikke skrevet endnu)">dyrefoder</a>, i <a href="/w/index.php?title=G%C3%B8dningsstof&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gødningsstof (ikke skrevet endnu)">gødningsstofer</a> og andre <a href="/wiki/Agrokemi" title="Agrokemi">agrokemiske stoffer</a>, <a href="/wiki/Sp%C3%A5nplade" title="Spånplade">spånplader</a>, <a href="/w/index.php?title=Briket&action=edit&redlink=1" class="new" title="Briket (ikke skrevet endnu)">briketter</a> og i trykfarve og støbesand. Desuden bruges ligninsulfonater som tilsætning i papir, som dispergerings- og <a href="/wiki/Emulgator" title="Emulgator">emulgeringsmidler</a> lak og farver samt som tilblanding i <a href="/wiki/Gips" title="Gips">gips</a> og <a href="/w/index.php?title=Garvestof&action=edit&redlink=1" class="new" title="Garvestof (ikke skrevet endnu)">garvestoffer</a>.<sup id="cite_ref-Gruber_1999_31-2" class="reference"><a href="#cite_note-Gruber_1999-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Nylige udviklinger i lignosulfatkemien udnytter de <a href="/w/index.php?title=Polyelektrolyt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Polyelektrolyt (ikke skrevet endnu)">polyelektrolytiske</a> egenskaber hos lignin, og de sigter mod en indsats inden for lægevidenskaben, de rene stoffers kemi og mængden jordbundens tilgængelige <a href="/wiki/Jordvand#Oprindelse" title="Jordvand">porevand</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Lignin_i_polymere_biokunststoffer">Lignin i polymere biokunststoffer</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Lignin i polymere biokunststoffer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Lignin i polymere biokunststoffer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Arboform-2.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/Arboform-2.jpg/220px-Arboform-2.jpg" decoding="async" width="220" height="214" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/Arboform-2.jpg/330px-Arboform-2.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0d/Arboform-2.jpg/440px-Arboform-2.jpg 2x" data-file-width="811" data-file-height="788" /></a><figcaption>Reklame for <i>Arboform</i> (fremstillet af polymert lignin)</figcaption></figure> <p>I sin naturlige form er lignin et yderst komplekst makromolekyle, et <a href="/wiki/Polymer" title="Polymer">polymer</a>, og en udnyttelse af denne struktur som <a href="/w/index.php?title=Biokunststof&action=edit&redlink=1" class="new" title="Biokunststof (ikke skrevet endnu)">biokunststof</a> er derfor nærliggende. Men da den mest anvendelige lignin stammer fra sulfatmetoden ved papirfremstilling, må den først renses, og derfor findes der til dato kun få tilløb til at fremstille polymere stoffer ud fra lignin. </p><p>I 1998 fremstillede firmaet <i>Tecnaro</i> et naturligt biokunststof, som fik navnet ”<a href="/wiki/Arboform" title="Arboform">arboform</a>”, der ofte betegnes som ”flydende træ”. Det bygger på lignin, der bliver blandet med naturlige <a href="/wiki/H%C3%B8r" title="Hør">hør-</a> eller <a href="/wiki/Industriel_hamp" class="mw-redirect" title="Industriel hamp">hampefibre</a>, og som kan bearbejdes gennem allerede eksisterende fremstillingsmetoder for kunststoffer, som f.eks. <a href="/wiki/Spr%C3%B8jtest%C3%B8bning" title="Sprøjtestøbning">sprøjtestøbning</a>, <a href="/w/index.php?title=Ekstrusion&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ekstrusion (ikke skrevet endnu)">ekstrusion</a> og presning så som <a href="/w/index.php?title=Dybpresning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dybpresning (ikke skrevet endnu)">dybpresning</a> og <a href="/wiki/Formbl%C3%A6sning" title="Formblæsning">formblæsning</a>.<sup id="cite_ref-35" class="reference"><a href="#cite_note-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-36" class="reference"><a href="#cite_note-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Både lignin som sådan, men også de forskellige ligninderivater kan bruges som bestanddele i <a href="/w/index.php?title=H%C3%A6rdeplast&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hærdeplast (ikke skrevet endnu)">hærdeplast</a> eller som fyldstof i kunststoffer. De virker her som <a href="/w/index.php?title=Fenolharpiks&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fenolharpiks (ikke skrevet endnu)">fenolharpikskomponenter</a>. Ved en reaktion med <a href="/w/index.php?title=Epiklorhydrin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Epiklorhydrin (ikke skrevet endnu)">epiklorhydrin</a> kan man fremstille <a href="/w/index.php?title=Epoxyplast&action=edit&redlink=1" class="new" title="Epoxyplast (ikke skrevet endnu)">epoxyplast</a>, som derefter bliver kondenseret med alkalilignin til <a href="/w/index.php?title=Polyalkohol&action=edit&redlink=1" class="new" title="Polyalkohol (ikke skrevet endnu)">polyalkoholer</a>. Med <a href="/wiki/Isocyanat" title="Isocyanat">isocyanater</a> kan man omsætte dem videre til <a href="/w/index.php?title=Polyuretane&action=edit&redlink=1" class="new" title="Polyuretane (ikke skrevet endnu)">polyuretaneer</a>. Ved ligninets reaktion med <a href="/wiki/Formaldehyd" title="Formaldehyd">formaldehyd</a> opstår <a href="/w/index.php?title=Fenoplast&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fenoplast (ikke skrevet endnu)">fenoplaststoffer</a>, og ved tværbinding med <a href="/w/index.php?title=Copolymer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Copolymer (ikke skrevet endnu)">copolymerer</a> som <a href="/wiki/Urinstof" title="Urinstof">urinstof</a>, <a href="/wiki/Melamin" title="Melamin">melamin</a> og <a href="/w/index.php?title=Furan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Furan (ikke skrevet endnu)">furaner</a> opstår der via formaldehyd forskellige harpikser (urinstof-formaldehyd-harpikser, melaminharpikser og furan harpikser). Særligt de ligninbaserede fenoplaster er en potentiel erstatningsmulighed for sundhedsfarlige <a href="/wiki/Fenol" title="Fenol">fenoler</a> og formaldehyd som bindemidler i <a href="/wiki/Sp%C3%A5nplade" title="Spånplade">spånplader</a> og andre træbaserede materialer. På grund af deres højmolekylære struktur er de mindre flygtige og opløselige, og desuden bliver de henregnet til fysiologisk ufarlige stoffer.<sup id="cite_ref-Gruber_1999_31-3" class="reference"><a href="#cite_note-Gruber_1999-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Lignin_i_kemisk_industri_og_bioraffinaderi">Lignin i kemisk industri og bioraffinaderi</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Lignin i kemisk industri og bioraffinaderi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Lignin i kemisk industri og bioraffinaderi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Selv om lignin ikke for tiden spiller nogen større rolle ved fremstilling af kemikalier, forudser man et stort, fremtidigt potentiale for dette råstof. Særligt i de seneste år har forskningen koncentreret sig om udnyttelsesmulighederne for lignin i pulpindustrien og det (endnu teorestiske) <a href="/wiki/Bioraffinaderi" title="Bioraffinaderi">bioraffinaderi</a>. Forskningens målsætning er at fremstille produkter af lignin, som giver størst mulig værdi.<sup id="cite_ref-Kamm_Ligno_30-2" class="reference"><a href="#cite_note-Kamm_Ligno-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-37" class="reference"><a href="#cite_note-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Allerede i dag bliver lignin anvendt ved fremstilling af <a href="/wiki/Vanillin" title="Vanillin">vanillin</a>, et stof, der bruges som ”naturidentisk” smagsstof i stedet for <a href="/wiki/Vanilje" title="Vanilje">Vanilje</a>. Det opstår ved en iltning af <a href="/w/index.php?title=Ligninsulfonsyre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ligninsulfonsyre (ikke skrevet endnu)">ligninsulfonsyre</a>, hvor stoffet så bliver udvundet fra lignin ved en basisk hydrolyse. Via en alkalisk smeltning kan man fremstille forskellige <a href="/wiki/Fenol" title="Fenol">fenoler</a>, <a href="/wiki/Carboxylsyre" title="Carboxylsyre">carboxylsyrer</a>, <a href="/wiki/Tr%C3%A6tj%C3%A6re" title="Trætjære">tjærestoffer</a> og <a href="/wiki/Dimethylsulfid" title="Dimethylsulfid">dimethylsulfid</a> (DMS). Fremstillingen af DMS kan også udføres ved en basisk <a href="/w/index.php?title=Demethylering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Demethylering (ikke skrevet endnu)">demethylering</a>, hvorefter produktet iltes, så man får <a href="/wiki/Dimethylsulfoxid" title="Dimethylsulfoxid">dimethylsulfoxid</a> (DMSO), som er et vigtigt opløsningsmiddel. Ved <a href="/w/index.php?title=Hydrogenolyse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hydrogenolyse (ikke skrevet endnu)">hydrogenolyse</a> kan man ligeledes skaffe sig fenoler, tjærestoffer, <a href="/wiki/Benzen" title="Benzen">benzen</a> og forskellige olier.<sup id="cite_ref-Kamm_Ligno_30-3" class="reference"><a href="#cite_note-Kamm_Ligno-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>En vigtig mulighed for den fremtidige udnyttelse af lignin ligger i <a href="/wiki/Pyrolyse" title="Pyrolyse">pyrolyse</a>, en fremgangsmåde, hvor man fremstiller organiske forbindelser ved termisk spaltning under høje temperaturer. F.eks. kan man udvinde fenoler, <a href="/wiki/Metan" title="Metan">metan</a>, <a href="/wiki/Kulilte" title="Kulilte">kulilte</a> og <a href="/w/index.php?title=Aktivt_kul&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aktivt kul (ikke skrevet endnu)">aktivt kul</a> ved pyrolyse med temperaturer på 400-500 °C. Ved temperaturer på 700-1.000 °C kan lignin spaltes til <a href="/wiki/Syntesegas" title="Syntesegas">syntesegas</a>, <a href="/wiki/Ethen" title="Ethen">ethen</a> og <a href="/wiki/Benzen" title="Benzen">benzen</a>, og ved <a href="/w/index.php?title=Lysbue-Pyrolyse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lysbue-Pyrolyse (ikke skrevet endnu)">lysbue-Pyrolyse</a> dannes der <a href="/wiki/Acetylen" title="Acetylen">acetylen</a>.<sup id="cite_ref-Kamm_Ligno_30-4" class="reference"><a href="#cite_note-Kamm_Ligno-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Energioplagring">Energioplagring</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Energioplagring" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Energioplagring"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Ligninets kemiske egenskaber i kombination med dets miljøvenlighed, dets lette tilgængelighed og dets lave pris gør lignin til et meget lovende råstof for metalfrie <a href="/wiki/Redox-flow-celle" title="Redox-flow-celle">redox-flow-celler</a> til <a href="/w/index.php?title=Energioplagring&action=edit&redlink=1" class="new" title="Energioplagring (ikke skrevet endnu)">energioplagring</a>, særligt for den stationære oplagring af strøm fra <a href="/wiki/Vedvarende_energi" title="Vedvarende energi">vedvarende energi</a>.<sup id="cite_ref-38" class="reference"><a href="#cite_note-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også"><span id="Se_ogs.C3.A5"></span>Se også</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Se også"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Tr%C3%A6nedbrydende_svamp" title="Trænedbrydende svamp">Brunråd</a></li> <li><a href="/wiki/Cellulose" title="Cellulose">Cellulose</a></li> <li><a href="/wiki/Humus" title="Humus">Humus</a></li> <li><a href="/wiki/Tr%C3%A6_(organisme)" title="Træ (organisme)">Træ</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Referencer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist"> <div class="mw-references-wrap mw-references-columns"><ol class="references"> <li id="cite_note-Sitte_353-1"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Sitte_353_1-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Sitte_353_1-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Sitte_353_1-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Sitte_353_1-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Sitte_353_1-4"><sup>e</sup></a></span> <span class="reference-text">Peter Sitte, Elmar Weiler, Joachim W. Kadereit, Andreas Bresinsky og Christian Körner: <i>Lignin</i> i <i>Lehrbuch der Botanik für Hochschulen</i>, 2002, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-8274-1010-X" title="Speciel:ISBN-søgning/3-8274-1010-X">3-8274-1010-X</a> side 353-356.</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Ulrich Lüttge, Manfred Kluge og Gabriela Bauer : <i>Botanik</i>, 5. udg., 2005, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3527311798" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3527311798">978-3527311798</a> side 217</span> </li> <li id="cite_note-Sitte_95-3"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Sitte_95_3-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Sitte_95_3-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Sitte_95_3-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Sitte_95_3-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Sitte_95_3-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Sitte_95_3-5"><sup>f</sup></a></span> <span class="reference-text">Peter Sitte, Elmar Weiler, Joachim W. Kadereit, Andreas Bresinsky og Christian Körner: <i>Sekundärwände von Faser- und Holzzellen</i> i <i>Lehrbuch der Botanik für Hochschulen</i>, 2002, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-8274-1010-X" title="Speciel:ISBN-søgning/3-8274-1010-X">3-8274-1010-X</a> side 95-96.</span> </li> <li id="cite_note-Raven_2012-4"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Raven_2012_4-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Raven_2012_4-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Raven_2012_4-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Peter H. Raven, Ray F. Evert og Susan Eichhorn: <i>Biology of Plants</i>, 8. udg., 2012, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1464117800" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1464117800">978-1464117800</a></span> </li> <li id="cite_note-PBC-5"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-PBC_5-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-PBC_5-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-PBC_5-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-PBC_5-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Hans W. Heldt og Birgit Piechulla: <i>Pflanzenbiochemie</i>, 4. opl., 2008, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3-8274-1961-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3-8274-1961-3">978-3-8274-1961-3</a>, S. 420–422.</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text">C.F. Delwiche, L.E. Graham og N. Thomson: <i>Lignin-like compounds and sporopollenin in Coleochaete, an algal model for land plant ancestry</i> i <i>Science</i>, 1989, 245 side 399–401.</span> </li> <li id="cite_note-Raven_398-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Raven_398_7-0">^</a></span> <span class="reference-text">Peter H. Raven, Ray F. Evert og Susan Eichhorn: <i>Biology of Plants</i>, 8. udg., 2012, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1464117800" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1464117800">978-1464117800</a> side 398</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text">Patrick T. Martone1, José M. Estevez, Fachuang Lu, Katia Ruel, Mark W. Denny, Chris Somerville og John Ralph: <i>Discovery of lignin in Seaweed Reveals Convergent Evolution of Cell-Wall Architecture</i> i <i>Current Biology</i>, 2009, 19, 2 side 169–175.</span> </li> <li id="cite_note-Faix-9"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Faix_9-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Faix_9-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Faix_9-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Oskar Faix: <i>Chemie des Holzes.</i> In: André Wagenführ, Frieder Scholz (Hrsg.): <i>Taschenbuch der Holztechnik.</i> Fachbuchverlag im Carl Hanser Verlag, Leipzig 2008; S.127-259. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3-446-22852-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3-446-22852-8">978-3-446-22852-8</a>.</span> </li> <li id="cite_note-Schopfer_33-10"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Schopfer_33_10-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Schopfer_33_10-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><i>Die verholzte Pflanzenzelle.</i> In: Schopfer & Brennicke 1999; S. 33.</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text">Hans Günther Hirschberg: <i>Handbuch Verfahrenstechnik und Anlagenbau.</i> Springer Verlag 1999, S. 436.</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text">Jaakko Pöyry Consulting Oy: <i>Non-wood Fibre.</i> Helsinki 1998.</span> </li> <li id="cite_note-Lüttge_217-13"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Lüttge_217_13-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Lüttge_217_13-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Ulrich Lüttge, Manfred Kluge, Gabriela Bauer: ’’Botanik’’, 5. opl., 2005, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3527311798" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3527311798">978-3527311798</a>.</span> </li> <li id="cite_note-Marjamaa-14"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Marjamaa_14-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Marjamaa_14-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">K. Marjamaa, E.M. Kukkola og K.V. Fagerstedt: <i>The role of xylem class III peroxidases in lignification</i> i <i>Journal of Experimental Botany</i>, 2009, 60, 2 side 367–376</span> </li> <li id="cite_note-Michal-15"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Michal_15-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Michal_15-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Gerhard Michal (udg.): <i>Biochemical pathways</i>, 1999, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-86025-239-9" title="Speciel:ISBN-søgning/3-86025-239-9">3-86025-239-9</a> side 64</span> </li> <li id="cite_note-Karlson-16"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Karlson_16-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Karlson_16-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Peter Karlson, Detlef Doenecke, Jan Koolman, Georg Fuchs og Wolfgang Gerok: <i>Karlsons Biochemie und Pathobiochemie</i>, 15. opl., 2005, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-13-357815-4" title="Speciel:ISBN-søgning/3-13-357815-4">3-13-357815-4</a> side 451.</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text"> J. Ralph, J. Peng, F. Lu, R.D. Hatfield og R.F. Helm: <i>Are lignins optically active?</i> i <i>Journal of Agricultural and Food Chemistry</i>, 1999, 47, 8 side 2991–2996; <a href="/wiki/PubMed" title="PubMed">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10552598">10552598</a>; <span class="noprint"><a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.1021%2Fjf9901136">10.1021/jf9901136</a></span>.</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">L.B. Davin, H.B. Wang, A.L. Crowell, D.L. Bedgar, D.M. Martin, S. Sarkanen og N.G. Lewis: <i>Stereoselective bimolecular phenoxy radical coupling by an auxiliary (dirigent) protein without an active center</i> i <i>Science</i>, 1997, 275, 5298 side 362–366; <a href="/wiki/PubMed" title="PubMed">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8994027">8994027</a>; <span class="noprint"><a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://dx.doi.org/10.1126%2Fscience.275.5298.362">10.1126/science.275.5298.362</a></span>.</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text"> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.plantphysiol.org/cgi/reprint/123/2/453">Laurence B. Davin og Norman G. Lewis: <i>Dirigent Proteins and Dirigent Sites Explain the Mystery of Specificity of Radical Precursor Coupling in Lignan and Lignin Biosynthesis</i></a> i <i>Plant Physiology</i>, 2000, 123,side 453–461.</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.plantphysiol.org/cgi/reprint/126/4/1351">Ronald Hatfield og Wilfred Vermerris: <i>Lignin Formation in Plants. The Dilemma of Linkage Specificity</i></a> i <i>Plant Physiology</i>, 2001, 126 side 1351–1357.</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text">Ronald J. Dinus: <i>Genetic improvement of poplar feedstock quality for ethanol production</i> i <i>Applied Biochemistry and Biotechnology</i>, 2001 side 23–34</span> </li> <li id="cite_note-Pilate-22"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Pilate_22-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Pilate_22-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">G. Pilate, E. Guiney, K. Holt, M. Petit-Conil, C. Lapierre, J.C. Leplé, B. Pollet, I. Mila, E.A. Webster, H.G. Marstorp , D,W, Hopkins, L. Jouanin, W. Boerjan, W. Schuch, D. Cornu og C. Halpin: <i>Field and pulping performances of transgenic trees with altered lignification</i> i <i>Nature Biotechnology</i>, 2002 side 607–612</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text">E.L. Tilstona, C. Halpin og D.W. Hopkin: <i>Genetic modifications to lignin biosynthesis in field-grown poplar trees have inconsistent effects on the rate of woody trunk decomposition</i> i <i>Soil Biology and Biochemistry</i>, 2004, 36, 11 side 1903–1906</span> </li> <li id="cite_note-Fuchs-24"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fuchs_24-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fuchs_24-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Hans G. Schlegel: <i>Allgemeine Mikrobiologie</i>, 2007, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-13-444608-1" title="Speciel:ISBN-søgning/3-13-444608-1">3-13-444608-1</a> side 293–294</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text">D. Singh og S. Chen: <i>The white-rot fungus Phanerochaete chrysosporium: conditions for the production of lignin-degrading enzymes</i> i <i>Applied Microbiology and Biotechnology</i>, 2008, 81, 3 side 399–417</span> </li> <li id="cite_note-Munk-26"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Munk_26-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Munk_26-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Munk_26-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text"> Katharina Munk: <i>Mikrobiologie</i>, 2008, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3-13-144861-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3-13-144861-3">978-3-13-144861-3</a> side 507–508</span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text">David N.-S. Hon og Nobuo Shiraishi: <i>Wood and cellulosic chemistry</i>, 2000, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9780824700249" title="Speciel:ISBN-søgning/9780824700249">9780824700249</a>.</span> </li> <li id="cite_note-Hammel-28"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Hammel_28-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Hammel_28-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Hammel_28-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">K.E. Hammel og D. Cullen: <i>Role of fungal peroxidases in biological ligninolysis</i>. i <i>Current Opinion in Plant Biology</i>, 2008, 11, 3 side 349–355</span> </li> <li id="cite_note-Martinez-29"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Martinez_29-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Martinez_29-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">[<style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20121214093901/http://www.im.microbios.org/0803/0803195.pdf">"A.T. Martínez m.fl.: <i>Biodegradation of lignocellulosics: microbial, chemical, and enzymatic aspects of the fungal attack of lignin</i> i <i>International Microbiology</i>, 2005, 8, 3 side 195–204 (gratis PDF-fil <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span>"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.im.microbios.org/0803/0803195.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 14. december 2012<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. februar 2020</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=A.T.+Mart%C3%ADnez+m.fl.%3A+Biodegradation+of+lignocellulosics%3A+microbial%2C+chemical%2C+and+enzymatic+aspects+of+the+fungal+attack+of+lignin+i+International+Microbiology%2C+2005%2C+8%2C+3+side+195%E2%80%93204+%28gratis+PDF-fil+%3Cspan+style%3D%22cursor%3A+default%3B+font-family%3A+sans-serif%3B+font-size%3A+0.84em%3B+color%3A+%23555555%3B+position%3A+relative%3B+bottom%3A+0.08em%22%3E%28engelsk%29%3C%2Fspan%3E&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.im.microbios.org%2F0803%2F0803195.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ALignin" class="Z3988"></span> A.T. Martínez m.fl.: <i>Biodegradation of lignocellulosics: microbial, chemical, and enzymatic aspects of the fungal attack of lignin</i> i <i>International Microbiology</i>, 2005, 8, 3 side 195–204 (gratis PDF-fil] <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></span> </li> <li id="cite_note-Kamm_Ligno-30"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Kamm_Ligno_30-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Kamm_Ligno_30-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Kamm_Ligno_30-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Kamm_Ligno_30-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Kamm_Ligno_30-4"><sup>e</sup></a></span> <span class="reference-text">Birgit Kamm, Michael Kamm, Matthias Schmidt, Thomas Hirth og Margit Schulze: <i>Lignocellulose-based Chemical Products and Product Family Trees</i> i Birgit Kamm, Patrick R. Gruber, Michael Kamm (udg.): <i>Biorefineries - industrial processes and products. Status quo and future directions</i>, 2006, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-527-31027-4" title="Speciel:ISBN-søgning/3-527-31027-4">3-527-31027-4</a>, side 67–84 <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></span> </li> <li id="cite_note-Gruber_1999-31"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Gruber_1999_31-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Gruber_1999_31-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Gruber_1999_31-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Gruber_1999_31-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.cellulose-papier.chemie.tu-darmstadt.de/Deutsch/Vorlesungen_und_Veranstaltungen/Vorlesungen/Nachwachsende_Rohstoffe/PDF/14_Nutzung_Lignin.pdf">Erich Gruber: <i>Makromolekulare Chemie, Ökologie und Ökonomie der Nachwachsenden Rohstoffe: Nutzung von Lignin</i></a> i materialer til forelæsninger for vintersemestret 1999/2000.</span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://forschung.boku.ac.at/fis/suchen.projekt_uebersicht?sprache_in=de&menue_id_in=300&id_in=7318">Liebner Falk: <i>Untersuchungen zur CO2-Fixierung ammonoxidierter Lignine und deren Verwendung als Bodenverbesserungsmittel</i></a></span> </li> <li id="cite_note-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-33">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://page-one.springer.com/pdf/preview/10.1007/978-1-4615-0643-0_10">Klaus Fischer og Rainer Schiene: <i>Nitrogenous Fertilizers from Lignins — A Review</i> i Thomas Q. Hu (udg.): <i>Chemical Modification, Properties, and Usage of Lignin</i></a>, 2002, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4613-5173-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4613-5173-3">978-1-4613-5173-3</a> side 151-165 <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></span> </li> <li id="cite_note-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-34">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.bfafh.de/bibl/pdf/v_05_1.pdf">Ralph Lehnen og Okko Ringena: <i>Modifizierte Lignosulfonsäuren (LSS) als Bindemittel für die Herstellung von witterungsbeständigen Holzwerkstoffen</i></a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140223122116/http://www.bfafh.de/bibl/pdf/v_05_1.pdf">Arkiveret</a> 23. februar 2014 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> i <i>Arbeitsbericht des Instituts für Holzchemie und chemische Technologie des Holzes</i></span> </li> <li id="cite_note-35"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-35">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.tecnaro.de/en/">Tecnaros egen hjemmeside</a></span> </li> <li id="cite_note-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-36">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://nova-institut.de/bio/index.php?tpl=project&id=1071&proj=&lng=de&red=projectlist"><i>HORIZON 2020 – BIOFOREVER: BIO-based products from FORestry</i></a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span></span> </li> <li id="cite_note-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-37">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.pnl.gov/main/publications/external/technical_reports/PNNL-16983.pdf">J. J. Bozell, J. E. Holladay, D. Johnson og J. F. White: <i>Top Value Added Chemicals From Biomass</i></a> i <i>Results of Screening for Potential Candidates from Biorefinery Lignin</i>, bd. II, 2007.</span> </li> <li id="cite_note-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-38">^</a></span> <span class="reference-text">Alolika Mukhopadhyay, Jonathan Hamel, Riu Katahira og Hongli Zhu: <i>Metal-Free Aqueous Flow Battery with Novel Ultrafiltered Lignin as Electrolyte</i> i <i>ACS Sustainable Chemistry & Engineering</i>, 2018, 6, 4 side 5394-5400 <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></span> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Lignin&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Lignin&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>W. Boerjan, J. Ralph og M. Baucher: <i>Lignin biosynthesis</i> i <i>Annual Review of Plant Biology</i>, 2003, 54, side 2003, 54 side 519–546</li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85076945">sh85076945</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4167660-9">4167660-9</a></span></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb11980839r">cb11980839r</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb11980839r">(data)</a></span></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00569453">00569453</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph628969&CON_LNG=ENG">ph628969</a></span></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//lex.dk/lignin">lignin</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?useformat=desktop&type=1x1&usesul3=0" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lignin&oldid=11638619">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lignin&oldid=11638619</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Organisk_kemi" title="Kategori:Organisk kemi">Organisk kemi</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Botanik" title="Kategori:Botanik">Botanik</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 28. december 2023 kl. 11:57.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Lignin&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29"><img src="/static/images/footer/wikimedia.svg" width="25" height="25" alt="Wikimedia Foundation" lang="en" loading="lazy"></picture></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" width="88" height="31"><img src="/w/resources/assets/mediawiki_compact.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="25" height="25" loading="lazy"></picture></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-header-container vector-sticky-header-container"> <div id="vector-sticky-header" class="vector-sticky-header"> <div class="vector-sticky-header-start"> <div class="vector-sticky-header-icon-start vector-button-flush-left vector-button-flush-right" aria-hidden="true"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-sticky-header-search-toggle" tabindex="-1" data-event-name="ui.vector-sticky-search-form.icon"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </button> </div> <div role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box"> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail"> <form action="/w/index.php" id="vector-sticky-search-form" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia"> <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-context-bar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-sticky-header-toc vector-sticky-header-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-sticky-header-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-sticky-header-toc-label" for="vector-sticky-header-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-sticky-header-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div class="vector-sticky-header-context-bar-primary" aria-hidden="true" ><span class="mw-page-title-main">Lignin</span></div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-end" aria-hidden="true"> <div class="vector-sticky-header-icons"> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-talk-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="talk-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbles mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbles"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-subject-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="subject-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-article mw-ui-icon-wikimedia-article"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-history-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="history-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-history mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-history"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only mw-watchlink" id="ca-watchstar-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="watch-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-star mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-star"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-ve-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-edit mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-edit"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="wikitext-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-wikiText mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-wikiText"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-viewsource-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-protected-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-editLock mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-editLock"></span> <span></span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-buttons"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet mw-interlanguage-selector" id="p-lang-btn-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-language mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-language"></span> <span>57 sprog</span> </button> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive" id="ca-addsection-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="addsection-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbleAdd-progressive mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbleAdd-progressive"></span> <span>Tilføj emne</span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-icon-end"> <div class="vector-user-links"> </div> </div> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-7b95555b9d-p4dn7","wgBackendResponseTime":734,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.387","walltime":"0.550","ppvisitednodes":{"value":7109,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":34876,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":10787,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":39217,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 335.944 1 -total"," 66.35% 222.905 1 Skabelon:Reflist"," 28.84% 96.887 15 Skabelon:ISBN"," 27.24% 91.515 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 23.50% 78.952 1 Skabelon:Cite_web"," 8.76% 29.416 17 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 7.00% 23.519 15 Skabelon:Error-small"," 6.42% 21.560 15 Skabelon:Small"," 3.30% 11.095 49 Skabelon:Yesno-no"," 3.01% 10.101 15 Skabelon:Vis"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.143","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":3348453,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-7b95555b9d-p4dn7","timestamp":"20250227144322","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Lignin","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Lignin","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q184817","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q184817","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2004-06-17T07:05:15Z","dateModified":"2023-12-28T10:57:53Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/e\/ee\/Lignin_structure.svg"}</script> </body> </html>