CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-disabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-not-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Se kilde til Færøerne - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-disabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-not-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":true,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"ed2c8962-f77f-4783-bb48-65a83e3d0b50","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Færøerne","wgTitle":"Færøerne","wgCurRevisionId":11888617,"wgRevisionId":0,"wgArticleId":1967,"wgIsArticle":false,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"edit","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":[],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Færøerne","wgRelevantArticleId":1967,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da", "pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":200000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready", "skins.vector.icons":"ready","jquery.tablesorter.styles":"ready","ext.charinsert.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["mediawiki.action.edit.collapsibleFooter","site","mediawiki.page.ready","jquery.tablesorter","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.charinsert","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.charinsert.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.tablesorter.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.5"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="noindex,nofollow,max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3c/Flag_of_the_Faroe_Islands.svg/1200px-Flag_of_the_Faroe_Islands.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="873"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3c/Flag_of_the_Faroe_Islands.svg/800px-Flag_of_the_Faroe_Islands.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="582"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3c/Flag_of_the_Faroe_Islands.svg/640px-Flag_of_the_Faroe_Islands.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="465"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Se kilde til Færøerne - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=F%C3%A6r%C3%B8erne&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Færøerne rootpage-Færøerne skin-vector-2022 action-edit"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=F%C3%A6r%C3%B8erne&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=F%C3%A6r%C3%B8erne&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=F%C3%A6r%C3%B8erne&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=F%C3%A6r%C3%B8erne&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Se kilde til Færøerne</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Denne artikel findes kun på dette sprog. Tilføj artiklen til andre sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-0" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Tilføj sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="uls-after-portlet-link"></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:F%C3%A6r%C3%B8erne" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%A6r%C3%B8erne&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="selected collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%A6r%C3%B8erne&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%A6r%C3%B8erne&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%A6r%C3%B8erne&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="selected collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%A6r%C3%B8erne&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%A6r%C3%B8erne&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/F%C3%A6r%C3%B8erne" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=F%C3%A6r%C3%B8erne&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fw%2Findex.php%3Ftitle%3DF%25C3%25A6r%25C3%25B8erne%26action%3Dedit"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fw%2Findex.php%3Ftitle%3DF%25C3%25A6r%25C3%25B8erne%26action%3Dedit"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q4628" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle">← <a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><p>Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund: </p> <div class="permissions-errors"><div class="mw-permissionerror-globalblocking-blockedtext-range"><b>Din IP-adresse er inden for et interval blevet <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Global_blocks" class="extiw" title="m:Special:MyLanguage/Global blocks">blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier</a>.</b> <p>Blokeringen blev foretaget af <a href="/wiki/Bruger:Jon_Kolbert" title="Bruger:Jon Kolbert">‪Jon Kolbert‬</a>. Begrundelsen er <i><a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/NOP" class="extiw" title="m:Special:MyLanguage/NOP">Open proxy/Webhost</a>: See the <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/WM:OP/H" class="extiw" title="m:WM:OP/H">help page</a> if you are affected </i>. </p> <ul><li>Start af blokering: 27. aug. 2023, 16:12</li> <li>Udløb af blokering: 27. aug. 2028, 16:12</li></ul> <p>Din nuværende IP-adresse er 8.222.208.146. Det blokerede interval er 8.222.128.0/17. </p><p>Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/No_open_proxies" class="extiw" title="m:Special:MyLanguage/No open proxies">Ingen åbne proxyer</a>. </p> Du kan også diskutere blokeringen ved at <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Global" class="extiw" title="m:Steward requests/Global">lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki</a>. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽</div></div><hr /> <p>Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side </p><textarea readonly="" accesskey="," id="wpTextbox1" cols="80" rows="25" style="" class="mw-editfont-monospace" lang="da" dir="ltr" name="wpTextbox1">{{Portaltop}} {{Infoboks land2 |lokalt_navn = ''Føroyar'' |konventionelt_lang_navn= Færøerne |almindeligt_navn = Færøerne |billede_flag = Flag of the Faroe Islands.svg |billede_våbenskjold= Coat of arms of the Faroe Islands.svg |billede_kort = Faroe Islands in its region.svg |kort_bredde = 250px |symbol_type_artikel= Færøernes nationalvåben |kort_tekst = '''Færøerne'''s placering i [[Nordeuropa]] |nationalt_motto = Føroyar ein tjóð |nationalmelodi = ''[[Tú alfagra land mítt]]''<br />''Du mit meget fagre land'' |officielle_sprog= [[Færøsk (sprog)|Færøsk]], [[Dansk (sprog)|Dansk]]<ref>[http://www.stm.dk/_p_5491.html jf. Hjemmestyreloven] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20160313045642/http://stm.dk/_p_5491.html_|date=13. marts 2016}} § 11. stk. 1 "Færøsk anerkendes som Hovedsproget, men Dansk skal læres godt og omhyggeligt, og Dansk kan lige saa vel som Færøsk anvendes i offentlige Forhold."</ref> |hovedstad = [[Tórshavn]] |bredde_d=62 |bredde_m=00 |bredde_ns=N |længde_d=06 |længde_m=47 |længde_øv=W |største_by = hovedstad |etnicitet = 91,7% [[færing]]er<br />5,8% [[danskere]]<br />0,4% [[islændinge]]<br />0,2% [[nordmænd]]<br />0,2% [[polakker]] |demonym = [[færing]] |regeringsform= Parlamentarisk demokrati<br />i et konstitutionelt monarki |leder_titel1 = [[Kongerækken|Monark]] |leder_navn1 = [[Frederik 10.|Kong Frederik 10.]] |leder_titel2 = [[Danske statsministre|Statsminister]] |leder_navn2 = [[Mette Frederiksen]] |leder_titel3 = [[Rigsombudet på Færøerne|Rigsombudsmand]] |leder_navn3 = [[Lene Moyell Johansen]] |leder_titel4 = [[Lagmand]] |leder_navn4 = [[Aksel V. Johannesen]] |uafhængighedsform = Autonomt konstituerende land<br />i {{flag|Kongeriget Danmark}} |etableret_begivenhed1= [[Færøernes historie|Forenet med Norge]]{{efn |group=infoboks |Det danske monarki nåede Færøerne i 1380 under [[Oluf&nbsp;2.]] i Norge.}} |etableret_dato1 = [[1035]] |etableret_begivenhed2= [[Freden i Kiel|Afstået til Danmark]]{{efn |group=infoboks |Færøerne, [[Grønland]] og [[Island]] var formelt norske besiddelser indtil 1814 på trods af at have vært under dansk konge i 400&nbsp;år før.}} |etableret_dato2 = [[14. januar]] [[1814]] |etableret_begivenhed3= [[Hjemmestyre]] |etableret_dato3 = [[1. april]] [[1948]] |areal = 1.395,74 <ref name="mst">[https://web.archive.org/web/20070704224142/http://www.matrikul.fo/ymiskt/oyggjar.asp?menu=802 Matrikulstovan], matrikul.fo (4. juli 2007 - archive.org)</ref> |areal_placering= |areal_størrelse= 1 E9 |procent_vand = 0,5 |befolkningstal_anslået = 53.941<small> (maj 2022)</small><ref>[https://kvf.fo/greinar/2022/06/10/folkatalid-naerkast-54000 Fólkatalið nærkast 54.000], kvf.fo, 10. juni 2022.</ref> |befolkningstal_anslået_år = 2022 |befolkningstal_anslået_placering= |befolkningstal_folketælling = 48.760 |befolkningstal_folketælling_år = 2007 |befolkningstæthed = 38,6 |befolkningstæthed_placering = |BNP_KKP_år = 2008 |BNP_KKP = 1,642 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]] |BNP_KKP_placering = |BNP_KKP_pr._indbygger = 33.700 [[amerikanske dollar|USD]] |BNP_KKP_pr._indbygger_placering = |BNP_nominelt = 3,65 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]] |BNP_nominelt_placering = |BNP_nominelt_år = 2021 |BNP_nominelt_pr._indbygger = 69.010 [[amerikanske dollar|USD]] |BNP_nominelt_pr._indbygger_placering= |HDI_år = 2006 |HDI = 0,943{{efn |group=infoboks |Oplysninger om Danmark, herunder Færøerne og Grønland.}} |HDI_kategori= <span style="color:#090;">meget&nbsp;høj</span> |valuta = [[Færøske kroner]]{{efn |group=infoboks |Valutaen, der er trykt med færøske motiver, er udstedt på niveau med den [[Danske kroner|danske krone]], og har de samme sikkerhedselementer og bruger de samme størrelser og standarder som danske mønter og sedler. Færøske ''krónur'' (ental ''króna'') bruge den danske ISO 4217-kode "DKK".}} |valutakode = DKK |tidszone = [[Vesteuropæisk tid|WET]] |utc_forskel= +0 |tidszone_sommertid = [[Vesteuropæisk sommertid|WEST]] |utc_forskel_sommertid = +1 |kendingsbogstaver_(bil) = '''FO''' |luftfartøjsregistreringskode= '''OY'''<br />Helikoptere '''OY-H''' |kører_på = højre |internetdomæne= [[.fo]] |telefonkode = 298 |fodnoter = {{notelist|group=infoboks}} }} '''Færøerne''' ({{lang-fo|Føroyar}}) er et land med 18&nbsp;øer af [[vulkan]]sk oprindelse i den nordlige del af [[Atlanterhavet]] mellem [[Storbritannien]], [[Island]] og [[Norge]].<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/.taxonomy/908 Denstoredanske.dk] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20140111122025/https://denstoredanske.lex.dk/.taxonomy/908 |date=11. januar 2014}} Færøerne</ref> Den første bosættelse på Færøerne fandt sted, da [[Irland (ø)|irske]] munke omkring år [[625]] slog sig ned og levede som [[eneboer]]e på øerne.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/.taxonomy/908/F%C3%A6r%C3%B8erne_(Historie) Denstoredanske.dk] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20140715082923/https://denstoredanske.lex.dk/.taxonomy/908/F%C3%A6r%C3%B8erne_(Historie) |date=15. juli 2014}} Færøerne - historie</ref> De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige [[befolkning]] stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år [[850]],<ref>K.T.Kristensen et al: ''Jorden rundt med Galathea&nbsp;3'', 2006, Alinea og det Berlingske Officin, {{ISBN|978-87-23-02421-3}}</ref> som kaldes ''[[landnam]]tiden''. I&nbsp;dag er 17 af de 18&nbsp;øer beboede. Befolkningen betegnes som [[færing]]er, og befolkningstallet var 54.664 (1. jan 2022), hvoraf 22.738 bor i [[Thorshavn|Tórshavn]] kommune.<ref>[http://www.hagstova.fo/portal/page/portal/HAGSTOVAN/Hagstova_Foroya/Hagtalsgrunnur/ibugvav_val/Talva%20BRBGDMD_05- Hagstova.fo] (Færøernes Statistik)</ref> Befolkningstæthed: over 38 indbyggere per km<sup>2</sup>. Færingerne taler [[færøsk (sprog)|færøsk]] – et [[Vestnordiske sprog|vestnordisk sprog]], som er nært beslægtet med [[Islandsk (sprog)|islandsk]], og som ligesom islandsk stammer fra det gamle nordiske sprog, ''[[norrønt]]''. Færøsk er det mindste nationalsprog blandt de [[germanske sprog]]. Foruden færøsk er [[Dansk (sprog)|dansk]] også officielt sprog, men det bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog. Færøerne er en delvis selvstyrende del af [[Rigsfællesskabet]] ifølge ''Lov om Færøernes Hjemmestyre'' fra [[1948]]<ref>[https://www.borger.dk/Sider/Selvstyre-Groenland-og-Faeroeerne.aspx Borger.dk]{{Dødt link |date=maj 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes}} Selvstyre - Grønland og Færøerne</ref> og Overtagelsesloven fra 2005,<ref>{{Cite web |url=https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20991 |title=Retsinformation.dk - Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder |access-date=16. september 2015 |archive-date=20. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160120224148/https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20991 |url-status=live}}</ref> og udøver det [[Parlamentarisme|parlamentariske]] selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, [[Lagtinget]]. Øerne vælger to repræsentanter til det danske [[Folketing]], og de har valgt ikke at være medlem af [[EU]]. Administrativt er øerne opdelt i 29 [[Kommuner på Færøerne|kommuner]]. Derudover blev ældreområdet lagt ud til kommunerne at administrere pr. 1. januar 2015, disse administrative regioner er samarbejde mellem forskellige kommuner, 8&nbsp;forskellige områder. De 6&nbsp;gamle [[syssel|''sysler'']] bruges mest til statistiske formål, til uddeling af grindefangst og inden for landbrug (jf. Lov om grandestævne fra 1938).<ref>{{cite web |url=http://tilfar.lms.fo/logir/1937.170.htm |title=Grannastevna |last1= |first1= |date= |website=lms.fo |publisher= Løgmansskrivstovan (Færøernes Landsstyre) |access-date=3. april 2021}}</ref> Øernes [[klima]] er præget af deres beliggenhed i [[Golfstrømmen]], der medvirker til at give milde vintre og kølige somre.<ref>[http://kulturretur.dk/f%C3%A6r%C3%B8erne/om-klimaet-og-%C3%A5rstiderne Kulturretur.dk] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20130331200520/http://kulturretur.dk/f%C3%A6r%C3%B8erne/om-klimaet-og-%C3%A5rstiderne |date=31. marts 2013}} Færøerne, Om klimaet og årstiderne</ref> [[Sky (meteorologi)|Skydannelser]] omkring de høje [[fjeld]]e og [[tåge]] er hyppigt forekommende. [[Fiskeri]] og [[laks]]eopdræt er hovederhverv på øerne, mens [[får]]eavlen, der frem til [[1800-tallet]] var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning. Fangst af flokke af [[grindehval]]er, hvor selve slagtningen sker på særlig godkendte strande ved [[fjord]]e eller vige på øerne, som er særlig velegnede, er en særlig færøsk specialitet, men møder megen modstand fra hvalaktivister fra andre lande. Turismen har været i stor vækst, men er endnu ikke en særlig stor del af den samlede økonomi. Væksten i turismen gik dog i stå i 2020 på grund af Coronaviruspandemien. == Historie == {{uddybende|Færøernes historie}} Nyere, botaniske undersøgelser og arkæologiske fund på Færøerne vidner om, at Færøerne blev befolket noget tidligere end traditionelt antaget – nemlig i to successive perioder, hvoraf den første var fra 300-tallet til 500-tallet og så igen i en periode fra sidst i 500-tallet til 700-tallet – begge forud for øernes endelige bosættelse af nordiske [[viking]]er i 800-tallet.<ref>{{Cite Q | Q55899164 }}</ref> Disse tidlige bosættelser kendes ikke nærmere, men det er almindeligt accepteret, at øerne var bosat af irske/keltiske munke og eneboere, før vikingerne ankom. Disse munke fandt ingen urbefolkning, som de kunne omvende. De tilbragte tiden med at drive fårehold og plantedyrkning (blandt andet dyrkede de [[havre]]). Man antager, at de irske munke kom omkring år 625. Sandsynligvis flyttede munkene videre til Island i tiden omkring nordmændenes ankomst til øerne. Den irske munk og geograf [[Dicuil]] skrev omkring år 825 en geografibog med titlen ''Liber de Mensura Orbis Terræ''. Et af afsnittene beskriver en gruppe af små øer, der lå tæt ved hinanden: "Her havde eneboere boet for hundrede år siden, men de er nu på grund af vikinger tomme for eneboere og fyldt med får og havfugle". Denne beskrivelse handler formodentlig om Færøerne. En latinsk beskrivelse af en rejse foretaget af [[Brendan Søfareren|Sankt Brendan]], en irsk munk og helgen som levede omring 484–578, giver en beskrivelse af "''insulae''" ("øer"), som ligner Færøerne.<ref>{{cite web |title=Navigatio Sancti Brendani Abbatis |url=http://www.hs-augsburg.de/~harsch/Chronologia/Lspost10/Brendanus/bre_navi.html |access-date=11. marts 2015 |archive-date=17. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171017194919/http://www.hs-augsburg.de/~harsch/Chronologia/Lspost10/Brendanus/bre_navi.html |url-status=live}} Se oversættelse: {{cite web |title=Nauigatio sancti Brendani abbatis [the Voyage of St&nbsp;Brendan the Abbot] chapter&nbsp;XI, edition by Archbishop P.&nbsp;F. Moran, tr. Denis O’Donoghue, Brendaniana, 1893 |url=http://markjberry.blogs.com/StBrendan.pdf |format=PDF |access-date=11. marts 2015 |archive-date=10. januar 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150110192228/http://markjberry.blogs.com/StBrendan.pdf |url-status=live}}</ref> Øerne blev omkring år [[800]] befolket af [[viking]]er fra [[Norge]], som angiveligt også medbragte keltiske kvinder fra Skotland, de skotske øer og Irland. Nordmændenes sprog har siden udviklet sig til nutidens færøske sprog. Færøerne regnes fra [[1035]] at være blevet underlagt Norge, da [[vikingetiden på Færøerne]] var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til [[1816]]. Island, [[Grønland]], Færøerne samt [[Orkneyøerne|Orkney-]] og [[Shetlandsøerne]] hørte under Norge, der fra [[1380]] var en del af [[Danmark-Norge]]. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen [[1536]], der i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt, og det danske rigsråds kongevalg gjaldt også for Norge. Selvom Norge reelt vedblev med at fungere som et separat landsdel med egne love, medførte nedlæggelsen af rigsrådet, at Færøerne blev administreret adskilt fra Norge, og at ''nye'' norske love ikke kom til at omfatte Færøerne. Ved enevældens indførelse i 1660 fortsatte Færøerne med at blive administreret løsrevet fra Norge og fra 1709 direkte fra København. === Freden i Kiel === Ved [[freden i Kiel]] [[1814]], hvor Norge blev afstået til [[Sverige]], forblev Færøerne, Island og [[Grønland]], til trods for den svenske [[kronprins]] [[Karl 14. Johan af Sverige|Karl Johans]] protester, i det danske kongerige, og i [[1816]] bestemte den danske regering, at det færøske [[lagmand]]sembede og [[Lagtinget]] skulle nedlægges, og Færøerne blev et dansk amt. Ved kongelig resolution af [[6. juli]] [[1816]] blev Færø Amt oprettet som et selvstændigt amt omfattende Færøerne ledet af en amtmand. Det gamle lagting ophævedes ved plakat af [[18. maj]] [[1816]], og landet fik sin overret dels i [[Hof- og Stadsretten]], dels i [[Højesteret]]. Ved grundloven af 1849 knyttedes Færøerne nøjere til Danmark, og [[Danmarks Riges Grundlov#Grundloven af 1849|Danmarks Grundlov]] trådte i [[1851]] i kraft på Færøerne. Som ligestillet del af riget sendte Færøerne repræsentanter til den danske rigsdag, henholdsvis 1 medlem til Folketinget og 1 til Landstinget. Sideløbende med, at man fra dansk side bestræbte sig på at gøre Færøerne til en i alle henseender ligestillet del af det danske rige, udvikledes der sig på Færøerne en særlig national (færøsk) bevidsthed, i første omgang synliggjort ved at gøre færøsk til et særskilt sprog i skrift. [[V.U. Hammershaimb]] skabte i 1846 en [[ortografi]] for det færøske skriftsprog, og denne blevet taget i brug, da der begyndte at udkomme færøske aviser. I overensstemmelse med grundloven blev ved lov af [[26. marts]] [[1852]] øernes politiske forfatning nærmere ordnet, idet Lagtinget, nærmere bestemt ved lov af [[15. april]] [[1854]], blev genoprettet, ligesom den kommunale lovgivning senere ordnedes omtrent i overensstemmelse med de i kongeriget herskende grundsætninger. Den [[1. januar]] [[1856]] ophævedes handelsmonopolet.<ref name="Trap 836">J.P. Trap: Danmark, 3.&nbsp;udgave, bind&nbsp;5, s.&nbsp;836</ref> Færingerne havde nu ret til at oprette egne virksomheder. Retten til at handle frit havde stor betydning for overgangen fra [[Naturalier|naturalieøkonomi]] til pengeøkonomi og tillige udviklingen til et moderne fiskerisamfund. Med loven blev det tilladt både ind- og udlændinge at besejle øerne og drive handel dér. Fra den tid tog handelen og skibsfarten på øerne stærkt til. Varer, som var tilvirkede på øerne, indgik toldfrit til Danmark. Efter en national vækkelse på [[julemødet 1888]] blev der i [[1906]] oprettet et færøsk selvstændighedsparti [[Sjálvstýrisflokkurin]] som modvægt til oprettelsen af det liberale, danskvenlige parti [[Sambandsflokkurin]], som ville opretholde ''den nuværende statsretslige stilling''. Sjálvstýrisflokkurins mål var, at færingerne selv fik mere indflydelse på egne anliggender. Partiet, som også kæmpede for uafhængighed af Danmark, fik i 1918 for første gang flertallet i Lagtinget. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering – efter Sambandspartiets henstilling – med den berygtede §7 i [[1912]] bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. §7&nbsp;blev dog senere slettet i [[1938]], hvor sprogstriden mellem færingerne aftog, selvom den endnu ikke betragtes som endt. Under [[første verdenskrig]] var Færøerne, ligesom resten af Kongeriget Danmark, neutrale, og [[Færøerne under 1. verdenskrig|øgruppen blev derfor ikke så påvirket af krigen]]. I 1925 stiftedes [[Javnaðarflokkurin]] ("Socialdemokratiet") på dansk initiativ. Efter lagtingsvalget 1928 har socialdemokraterne været repræsenteret i Lagtinget. === Anden verdenskrig === [[2. verdenskrig på Færøerne|2. verdenskrig]] nåede til Færøerne den 12. april [[1940]], da to [[Storbritannien|britiske]] [[destroyer]]e anløb [[Tórshavn]] og krævede, at [[færing]]erne omgående forberedte sig på at modtage britiske [[soldat]]er. [[Storbritannien]] overtog de områder, hvor [[Danmark]] før havde ydet støtte, og øerne blev nu afhængige af England i betydelig grad. Færøerne begyndte at deltage i fiskeproduktionen, og Storbritannien forsynede øerne med vigtige varer osv. Færingernes økonomi var god under 2.&nbsp;verdenskrig, da færinger transporterede fisk fra Island til Skotland og forsynede derved briterne med fisk og tjente gode penge på det. Det kostede også omkring 300&nbsp;færinger livet. Flere skibe blev sænket af tyske bombefly og [[undervandsbåd]]e og af andre årsager. Der døde flere færinger end f.eks. danskere pr. indbygger af krigsårsager under 2.&nbsp;verdenskrig. Briterne befæstede stillinger på strategisk vigtige steder. Sunde og fjorde blev mineret, og på [[Vágar]] byggede britiske ingeniørsoldater en militær flyvebase, som senere blev Færøernes lufthavn. Op mod 8.000 britiske soldater var udstationeret på Færøerne, der dengang havde 30.000 indbyggere. Færøerne skulle herved selv forvalte den politiske situation. Briterne ønskede, at de færøske fiskeskibe skulle have et flag, således, at briterne vidste, at der ikke var tale om fjendtlige skibe. Det færøske flag, Merkið, blev godkendt af de britiske myndigheder og har siden 25. april 1940 været Færøernes officielle flag. Merkið blev under 2.&nbsp;verdenskrig malet på siden af de færøske fiskeskibe. === Efterkrigstiden === Efter krigen stod det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og eftersom den færøske forhandlingsdelegation ikke ønskede at bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en [[folkeafstemning]] i [[1946]], hvor man skulle vælge mellem den danske delegations betingelser eller ''løsrivelse''. Der blev flertal for uafhængighed, men knap 30% af befolkningen stemte for, så kongen brugte nu sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i [[1948]] vedtaget en [[hjemmestyre]]lov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, [[Grundloven]] af 5. juni [[1953]] gav Færøerne to folkevalgte medlemmer af [[Folketinget]]. Tilsammen udgør Grundloven og hjemmestyreloven, og fra 2005 også Overtagelsesloven, Færøernes forfatning. [[Fil:Klaksvík.2010.1.jpg|thumb|upright|[[Klaksvík|Klaksvig]]]] [[Klaksvíkstriden]] i [[1955]] viste endnu engang, hvor paradoks den færøske politik kan være. [[Klaksvík]]ingerne, som er kendt som løsrivelsesfolk, kæmpede for en dansk læge, fordi han skulle erstattes af en færøsk kollega. I&nbsp;stedet for at glæde sig over at få en landsmand, kritiserede de, at det var ikke deres eget valg men et diktat fra Tórshavn. Men inden den store militære konfrontation (200&nbsp;politifolk var på vej, Klaksvíkingerne var allerede under våben og miner var udlagt i havnen), fandt man et politisk forlig. Men sagen stak dog langt dybere. Det handlede om Færøernes suverænitet. 1960erne var en vigtig periode for det færøske samfunds udvikling. Fiskeflåden gennemgik en omfattende fornyelse. Gamle træskibe blev udskiftet med moderne trawlere. Fangstmetodernes modernisering gjorde, at den samlede fiskeriproduktion blev fordoblet fra 1960 til 1970. Det var særlig sildefiskeriet, der forårsagede denne vækst. Siden 1970 har Færøerne haft deres egen repræsentant i [[Nordisk Råd]], og i 1972 besluttede et enigt [[Lagting]] at Færøerne ikke skulle følge Danmark ind i [[Europæiske Fællesskab|EF]], da man selv ville have lov til at bestemme over fiskeriet, der er landets hovedindkomst. se {{Hovedartikel|Finanskrisen på Færøerne 1989–1995}} 1989 indgik [[Europæiske Fællesskab|EF]] en frihandelsaftale med Færøerne, der oplevede en økonomisk krise. 1993 kom det frem, at den færøske økonomi og banksystemet var tæt på bankerot. Konkurserne i fiskeriet bidrog til, at Fossbankin gik konkurs. Lån på 2,7&nbsp;milliarder kroner blev optaget i Danmark, og der blev indgået en aftale om tilbagebetaling af udlandsgælden. De to største banker, Føroya Banki og Sjóvinnubankin, blev i 1994 fusioneret under navnet Føroya Banki for at redde sig ud af truende konkurs. Den Danske Bank trak sig derefter ud af sit færøske engagement. I marts accepterede færøske forhandlere en plan, der gjorde landsstyret til ejer af Føroya Banki. I&nbsp;perioden 1992–1993 faldt lønningerne på Færøerne med 20 %, og 4.200-4.500 færinger (10 %) blev arbejdsløse. Omkring 10% af befolkningen udvandrede, deraf godt halvdelen til Danmark, og en del uden at vende tilbage. I&nbsp;1995 nedsatte regeringen Poul Nyrup Rasmussen en undersøgelseskommission for at efterforske den færøske banksag. I&nbsp;1998 udkom den 2.500 sider lange rapport om den færøske banksag. Færøerne krævede herefter 1,5&nbsp;milliarder kroner i erstatning fra Danmark men fik kun 900&nbsp;millioner. Færøerne blev ramt af økonomisk krise. Den [[29. marts]] [[2005]] nåede krisen mellem Færøerne og Danmark et foreløbigt slutpunkt, idet [[Jóannes Eidesgaard]] og den danske udenrigsminister [[Per Stig Møller]] i [[Fámjin]] underskrev [[Fámjinserklæringen]], en fælles aftale om, at Færøerne fik ret til at deltage i alle internationale organisationer som associeret medlem og ret til at oprette egne repræsentationer på Danmarks [[ambassade]]r.<ref>{{Cite web |url=http://www.stm.dk/_p_5621.html |title=Famjinerklæringen |access-date=11. marts 2015 |archive-date=10. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150210135039/http://www.stm.dk/_p_5621.html |url-status=live}}</ref> Den 31. august indgik Færøerne en aftale med Island om en fælles handelaftale. Den 2. september ophævedes alle told- og handelsbegrænsninger mellem de to lande. Samme år vedtoges overtagelsesloven til fremtidig regulering af Færøernes selvstyre. 2014 vedtog [[Regeringen Kaj Leo Johannesen II|Kaj Leo Johannesens anden regering]] og et flertal af Lagtinget, at ældreområdet, som indtil da havde hørt under Færøernes Landsstyre, skulle administreres af kommunale enheder. Der blev oprettet syv kommunale enheder, som fra 1. januar 2015 skal administrere alt vedrørende personer, som er 67&nbsp;år og ældre.<ref>{{Cite web |url= http://www.amr.fo/arbeidsoki/eldri/eldraokid-til-kommunurnar/ |title= amr.fo - Eldraøkið verður lagt til kommunurnar at umsita 1. januar 2015 |access-date=11. marts 2015 |archive-date=10. februar 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150210030436/http://www.amr.fo/arbeidsoki/eldri/eldraokid-til-kommunurnar/ |url-status=dead}}</ref> == Økonomi og erhvervsliv == {{uddybende|Færøernes økonomi|Færøsk landbrug|Grindefangst}} [[Fil:Hvalba scenery.jpg|thumb|upright=.6|[[Får]] ved Hvalba]] [[Fil:Föroya Bjór 2.jpg|thumb|upright=.6|Bryggeriet [[Föroya Bjór]]]] [[Fil:Steintor. Hvalba..jpg|thumb|upright=.6|Færøsk trawler]] [[Fil:Færøsk havbrug.1.jpg|thumb|upright=.6|Laks fra havbrug i de færøske fjorde udgør ca. halvdelen af Færøernes fiskeeksport i salgspris.]] Fiskeri og lakseopdræt er vigtigste erhverv, men fiskeri fik først betydning for det færøske samfund fra midten af 1800-tallet. Før den tid var 68 % af befolkningen beskæftiget med landbrug. Fiskeri skete dengang primært til eget behov, og bønderne ejede en eller flere [[færøbåd]]e. Fiskeriet var et nødvendigt supplement til det, jorden kunne give. Også [[grindefangst]] og [[jagt]] på sæler og fugle var en væsentlig ernæringskilde. === Fiskeri === {{uddybende|Færøsk fiskeri|Færøernes fiskeindustri}} I dag er Færøerne en moderne fiskerination med en stor flåde af [[trawler]]e, mindre linefiskebåde, fiskefabrikker og havbrug primært med [[laks]]. Et stigende antal personer er efterhånden beskæftiget inden for servicevirksomhed og anden fødevareproduktion end fisk. Et [[mejeri]], to [[bryggeri]]er og en margarine- og isfabrik producerer til hjemmemarkedet. Næsten al mad må importeres fra andre lande. Færøerne er ikke selvforsynende med andre madvarer end fisk. Selv fårekød importeres. Færøernes landsstyre uddeler hvert år fiskekvoter. Modtagerne har fået dem gratis, nogle har valgt at sælge kvoterne videre og er derved blevet meget rige, da kvoterne har stor værdi. I februar 2015 sendte [[Kringvarp Føroya]] en udsendelse om de såkaldte ''Landsstýrisútnevndir milliardingar'' ("Milliardærer udvalgt af Færøernes Landsstyre"), som handlede om makrelkvoterne, som Færøerne uddelte i 2010. I&nbsp;udsendelsens første del kom det frem, at kvoterne blev givet til rederier, som allerede ejede skib af den rigtige type, andre rederier kunne ikke få del i kvoterne ved f.eks. at købe sig et nyt skib. I&nbsp;udsendelsen blev det sagt, at 10&nbsp;familier ejede rettighederne til alle makrelkvoter, som det færøske landsstyre havde uddelt. Der blev også sat fokus på, at samtidig med hver enkelt af disse familier blev 72&nbsp;millioner rigere på tre år fra 2010 til 2013, så voksede Færøernes offentlige gæld.<ref>[http://www.in.fo/news-detail/news/10-familjur-vunnid-72-millionir/?L=%2Fproc%2Fself%2Fenviron&cHash=b4dd95a1510bfd5bb7cf7310f92b5baf in.fo - 10 familjur vunnið 72 milliónir (10&nbsp;familier har vundet 72&nbsp;millioner)] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20150207130827/http://www.in.fo/news-detail/news/10-familjur-vunnid-72-millionir/?L=%2Fproc%2Fself%2Fenviron&cHash=b4dd95a1510bfd5bb7cf7310f92b5baf |date= 7. februar 2015}}, skrevet af Jákup Mørk, Sosialurin, den 2. februar 2015.</ref><ref>{{Cite web |url=http://kvf.fo/netvarp/sv/2015/02/02/landsstyrisutnevndir-milliardingar |title=kvf.fo |access-date= 7. februar 2015 |archive-date= 7. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150207111233/http://kvf.fo/netvarp/sv/2015/02/02/landsstyrisutnevndir-milliardingar |url-status=live}}</ref> === Havbrug === {{uddybende|Havbrug på Færøerne}} Indenfor havbrug, opdræt af laks, er der nu kun tre store virksomheder, som ejer alle rettighederne til lakseopdræt på Færøerne, de tre er: [[Bakkafrost]], [[Luna (virksomhed)|Luna]] (brandet hedder Hiddenfjord) og Marine Harvest Faroes, som er datterselskab af den norske gigant [[Marine Harvest]]. Oprindelig var Bakkafrost rent færøsk ejet, da virksomheden blev etableret i 1968 af de to brødre Hans og Róland Jacobsen (á Bakka) fra bygden [[Glyvrar]], men nordmænd og folk fra mange andre lande har købt sig ind i foretagendet, efter at Bakkafrost blev registreret hos Børsen i Oslo i 2010. Nuværende direktør er Regin Jacobsen, som er søn af Hans á Bakka (Hans Jacobsen). Regin Jacobsen og hans mor Odvør Jacobsen ejer henholdsvis 9,2 % og 9,4% af aktierne i Bakkafrost. I 2014 iværksatte [[EU]] og [[Norge]] en [[boykot]] af Rusland på grund af krigen i [[Ukraine]], men Færøerne var ikke en del af denne boykot. Fra 31. august 2013<ref>{{Cite web |url=http://kvf.fo/netvarp/uv/2013/07/24/handilsforingar-um-eina-viku |title=kvf.fo - Handilsforðingar um eina viku |access-date= 7. februar 2015 |archive-date= 7. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150207152626/http://kvf.fo/netvarp/uv/2013/07/24/handilsforingar-um-eina-viku |url-status=live}}</ref> til august 2014<ref>[http://rss.fo/o.php?id=2918017 rss.fo - Fiskvinnunevndin í ES samtykt at taka handilsforðingarnar aftur (EU's fiskerikommission har vedtaget at løfte boykottet mod Færøerne)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150208170758/http://rss.fo/o.php?id=2918017 |date= 8. februar 2015}} Arkiveret side fra Portal.fo. Skrevet af Kaj Joensen den 31. juli 2014.</ref> iværksatte EU boykot mod Færøerne for at straffe landet, da Færøerne havde fastsat sine egne makrelkvoter og sildekvoter, efter at der ikke kunne opnås enighed med EU og kystlandene i Nordatlanten. Færøerne udflyttede mere af laks til Rusland i 2014, eftersom Rusland også iværksatte boykot mod EU og Norge, og derfor købte de laks fra Færøerne i stedet. Aktierne i Bakkafrost voksede 20 % i værdi, og Bakkafrost's værdi blev forøget til 6,1&nbsp;milliarder. I&nbsp;september 2014 skrev færøske medier, at Færøerne nu havde fået den første milliardær familie, da Regin Jacobsen og hans mor Odvør Jacobsen ejede aktier, der havde en værdi på tilsammen 1,1&nbsp;milliard.<ref>[http://www.business.dk/foedevarer/faeroesk-lakseeventyr-skaber-milliardaerfamilie business.dk - Færøsk lakseeventyr skaber milliardærfamilie] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20140910000107/http://www.business.dk/foedevarer/faeroesk-lakseeventyr-skaber-milliardaerfamilie |date=10. september 2014}}, skrevet af Bent Højgaard Sørensen den 8. september 2014</ref><ref>[http://www.in.fo/news-detail/news/foeroyskir-milliardingar/ in.fo - Føroyskir milliardingar] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20150207130823/http://www.in.fo/news-detail/news/foeroyskir-milliardingar/ |date= 7. februar 2015}}, Skrevet af Jákup Mørk den 8. sep. 2014.</ref> På olajdagen den 29. juli 2015 satte Bakkafrost ny rekord, da aktier blev solgt til 24,50&nbsp;norske kroner på Oslo Børs. Virksomhedens værdi øgedes til 12,1&nbsp;milliard norske kroner, som svarede til over 10&nbsp;milliarder danske kroner.<ref>{{Cite web |url= http://fiskur.fo/virdi+a+bakkafrosti+for+i+morgun+uppum+tiggju+milliardir+kronur.html |title=fiskur.fo - Virði á Bakkafrosti fór í morgun uppum tíggju milliardir krónur |access-date=29. juli 2015 |archive-date=12. august 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150812095328/http://fiskur.fo/virdi+a+bakkafrosti+for+i+morgun+uppum+tiggju+milliardir+kronur.html |url-status=dead}}</ref> Virksomheden voksede med over 500% på fire år, fra 2010 til 2014.<ref>{{Cite web |url= http://www.business.dk/foedevarer/faeroesk-laksegigant-saetter-ny-rekord |title= business.dk - Færøsk laksegigant sætter ny rekord |access-date=29. juli 2015 |archive-date=26. september 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150926094307/http://www.business.dk/foedevarer/faeroesk-laksegigant-saetter-ny-rekord |url-status=live}}</ref> 2016 stammede knap halvdelen af Færøernes eksportværdi fra opdrættet laks. 3,7&nbsp;milliarder kroner af Færøernes samlede eksport på knap 8&nbsp;milliarder kroner kom fra opdrættet laks. Færøernes vigtigste køber er Rusland, der købte for 1,9&nbsp;milliarder af Færøernes samlede eksport.<ref name="eksport_2016">{{cite web |url=http://www.hagstova.fo/fo/tidindi/2017/02/utfluttu-fyri-8-mia-ut-vid-helvtin-er-laksur |title= Útfluttu fyri 8 mia, út við helvtin er laksur |last1= |first1= |date=17. februar 2017 |work= |publisher= Hagstova Føroya |access-date=17. februar 2017 |archive-date=18. februar 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20170218064319/http://www.hagstova.fo/fo/tidindi/2017/02/utfluttu-fyri-8-mia-ut-vid-helvtin-er-laksur |url-status=live}}</ref> === Betalingsbalance === I 2014 havde Færøerne et overskud på betalingsbalancen på 400&nbsp;mio. kroner.<ref>{{Cite web |url=http://www.hagstova.fo/fo/tidindi/2015/02/handilsjavnin-hevdi-400-mio-i-avlopi-i-2014 |title=Hagstova.fo - Handilsjavnin hevði 400&nbsp;mió. í avlopi í 2014 |access-date=20. februar 2015 |archive-date=20. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150220172843/http://www.hagstova.fo/fo/tidindi/2015/02/handilsjavnin-hevdi-400-mio-i-avlopi-i-2014 |url-status=live}}</ref> Eksporten var 6,3&nbsp;mia. kroner, mens der blev importeret for 5,9&nbsp;mia. kroner. Året før, i 2013, havde Færøerne et underskud på betalingsbalancen på 186&nbsp;mio. kroner. En af årsagerne til overskuddet på betalingsbalancen i 2014 skyldtes, at værdien af eksporteret laks (opdrættet laks) forøgedes med en halv milliard kroner. Importen var mindre i 2014 end 2013, det skyldes bl.a., at et mindre antal skibe blev importeret i 2014 i forhold til året før. I&nbsp;2012 var der underskud på betalingsbalancen på over en milliard kroner, som i følge Hagstova Føroya ("Færøernes Statistik") skyldtes import af skibe og flymaskiner.<ref>{{Cite web |url=http://kvf.fo/greinar/2015/02/20/400-millionir-i-avlopi |title= kvf.fo - 400 milliónir í avlopi |access-date=20. februar 2015 |archive-date=20. februar 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150220173330/http://kvf.fo/greinar/2015/02/20/400-millionir-i-avlopi |url-status=live}}</ref> === Udenrigshandel === I 2016 eksporterede Færøerne for 8&nbsp;milliarder kroner og importerede varer for 6,7&nbsp;milliarder kroner. Ca. halvdelen af Færøernes eksport stammede fra eksport af fisk og knap halvdelen stammede fra salg af opdrættet laks. Knap en fjerdedel af den samlede eksport blev eksporteret til [[Rusland]], svarende til 1,9&nbsp;milliarder kroner. Dernæst kom [[USA]], som købte for knap 900&nbsp;millioner, Storbritannien købte for 835 millioner, mens Danmark og Kina købte for 600&nbsp;millioner kroner hver af færøske varer.<ref name="eksport_2016"/> === Olie === {{uddybende|Færøsk olieudvinding}} De oliefund, der er gjort i Nordatlanten af [[Norge]] og især [[Storbritannien]], har givet anledning til at formode, at olie også forekommer på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil videre er oliefundene ikke rentable til udvinding og produktion. Danmark har på Færøernes vegne gjort krav på det lille klippeskær samt havbunden omkring det, [[Rockall]], der ligger i [[Atlanterhavet]] på 57°5'48"N 13°41'19"V. Selve klippen er [[Storbritannien|britisk]] [[territorium (suverænitet)|territorium]], men da den er meget lille ubeboet, er det omstridt, om det kan danne basis for et britisk krav på havbunden. Både [[Island]], [[Irland (land)|Irland]], Færøerne og Danmark gør krav på havbunden omkring det. Færøerne og Danmark fremsatte også krav om et stort område nord for Færøerne, som lå uden for 200&nbsp;sømil grænsen. I marts 2014 lykkedes det, da FN godtog kravet, og Færøerne og det danske kongerige voksede dermed med et havområde på 127.000&nbsp;km<sup>2</sup>.<ref>{{Cite web |url=http://oljan.fo/foroyar+kunnu+vaksa+nogv+meira+sunnanfyri.html#.VNXD7Ffz2K0 |title=oljan.fo - Føroyar kunnu vaksa nógv meira sunnanfyri (Færøerne kan vokse meget mere mod syd) |access-date= 7. februar 2015 |archive-date= 7. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150207105214/http://oljan.fo/foroyar+kunnu+vaksa+nogv+meira+sunnanfyri.html#.VNXD7Ffz2K0 |url-status=live}}</ref> === Bloktilskud fra Danmark === Færøerne modtager årligt et tilskud fra Danmark benævnt "Bloktilskud" direkte via den danske finanslov. I&nbsp;2016 udgjorde bloktilskuddet 641,8&nbsp;mio danske&nbsp;kr.,<ref>{{cite web |url=http://kvf.fo/greinar/2016/10/26/blokkurin-minkar-ikki-meira |title= Blokkurin minkar ikki meira |last1=Johannesen |first1=Uni Holm |last2=Mohr |first2=Bjarni |date=26. oktober 2016 |work= |publisher= Kringvarp Føroya |access-date=17. februar 2017 |archive-date=18. februar 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20170218151009/http://kvf.fo/greinar/2016/10/26/blokkurin-minkar-ikki-meira |url-status=live}}</ref> i 2011 udgjorde den 623,5&nbsp;mio&nbsp;kr.<ref>{{Cite web |url=http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ffl11t0.pdf |title=PUBL |access-date= 6. august 2011 |archive-date=24. september 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150924055023/http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ffl11t0.pdf |url-status=live}}</ref> Det svarer til omtrent det samme som Færøernes største lakseopdræt-virksomhed, [[Bakkafrost]], betaler til landskassen i form af skatter, afgifter, selskabsskat og kapitalvindingsskat.<ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/news-detail/bakkafrost-rindar-lika-nogv-sum-blokkurin-ur-danmark/?L=0&cHash=37af8160aaf434dbed563310fc9528bd |title=Bakkafrost rindar líka nógv sum blokkurin úr Danmark |last1= Lindenskov |first1=Eirikur |date=28. februar 2017 |work= |publisher=In.fo |access-date=28. februar 2017 |archive-date= 1. marts 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20170301011833/http://www.in.fo/news-detail/bakkafrost-rindar-lika-nogv-sum-blokkurin-ur-danmark/?L=0&cHash=37af8160aaf434dbed563310fc9528bd |url-status=live}}</ref> === Økonomi under coronaviruspandemien === Som i resten af verden er [[Færøernes økonomi]] også ramt af [[coronaviruspandemien]], men ikke så hård, som man frygtede i starten. Færinger har pr. 1 april 2021 tre gange bekæmpet COVID-19 pandemien til nul aktive tilfælde, det skete i maj 2020, februar 2021 og 23. marts 2021.<ref>{{cite web |url=https://dagur.fo/foroyar-aftur-koronafriar(1) |title=Føroyar aftur koronafríar |last1=Nielsdóttir |first1=Alda |date=23. marts 2021 |website=dagur.fo |publisher= |access-date=3. april 2021}}</ref> Derudover var der kun få tilfælde i oktober og november 2020. Restriktionerne har derfor ikke været så omfattende som i mange andre lande, og nedlukning skete kun i starten, i marts/april 2020, dog forsatte fiskeskib og fiskefabrikker og lakseopdrætterne deres arbejde. Butikker og liberale erhverv som f.eks. frisører var kun lukket i starten af pandemien, i marts/april 2020. I en etårig periode fra februar 2020 til januar 2021 blev der eksporteret for 1,2 milliarder mindre af fisk end for samme periode året før.<ref>{{cite web |url=https://hagstova.fo/fo/tidindi/utflutningurin-minkadur-nogv-seinasta-arid |title= Útflutningurin minkaður nógv seinasta árið |last1= |first1= |date=6. marts 2021 |website= hagstova.fo |publisher= Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) |access-date=3. april 2021}}</ref> Det skyldes bl.a., at efterspørgslen blev meget mindre, da restauranter lukkede i de lande, som Færøerne eksporterer fisk til i foråret 2020. Færøske trawlere fortsatte dog med at fiske, og fisken blev gemt i fryselagre. Senere i 2020 blev situationen angående COVID-19 dog bedre i mange lande, og Færøerne kunne igen sælge fisk til andre lande. Importen til Færøerne var 8&nbsp;milliarder i 2020, det var 390&nbsp;millioner mindre end 2019. Hvis man ser bort fra import af skibe og fly, så var der en vækst på 10&nbsp;millioner kroner.<ref>{{cite web |url=https://hagstova.fo/fo/tidindi/innfluttu-fyri-8-mia-kronur |title= Innfluttu fyri 8 mia. krónur |last1= |first1= |date=26. marts 2021 |website= hagstova.fo |publisher= Hagstova Føroya |access-date=3. april 2021}}</ref> Turismen på Færøerne er den del af Færøernes økonomi, der har været hårdest ramt af pandemien. 2019 var et rekordår angående turismen, og man forventede, at 2020 ville blive endnu bedre, og to nye hoteller, Hotel Brandan og Hilton Garden Inn, blev bygget i Tórshavn og åbnede i 2020. Disse kom dog til at stå ret tomme i perioder pga. rejserestriktioner i forbindelse med pandemien. Dog hjalp det, at Færøerne åbnede op for turister fra Danmark i juli 2020. Færinger selv bruger også mere de færøske hoteller under Coronaviruspandemien end de tidligere har gjort. I flere perioder har de færøske myndigheder frarådt færinger at rejse udenlands på ferie, og i stedet rejse i eget land, og det har mange færinger også gjort. Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) oplyste i marts 2021, at dobbelt så mange færinger havde overnattet på de færøske hoteller i februar 2021 i forhold til februar 2020. Overnatninger fra udenlandske turister var kun halvdelen af hvad det var i februar 2020.<ref>{{cite web |url=https://kvf.fo/greinar/2021/03/25/foroyingar-gista-nogv-meira-hotelli |title= Føroyingar gista nógv meira á hotelli |last1=Mohr |first1=Bjarni |date=25. marts 2021 |website= kvf.fo |publisher= Kringvarp Føroya |access-date=3. april 2021}}</ref> Færinger har brugt flere penge til at købe madvarer og alkoholfrie drikkevarer i 2020 end i 2019. De brugte 20% flere penge på tøj og fodtøj i fjerde kvartal 2020 end året før. Dette kan skyldes, at det ikke har været muligt at rejse udenlands for at købe julegaver, som mange færinger ofte har gjort tidligere.<ref>{{cite web |url=https://hagstova.fo/fo/tidindi/solan-av-klaednavorum-og-fotbunadi-vaksin-20 |title= Sølan av klædnavørum og fótbúnaði vaksin 20% |last1= |first1= |date=26. marts 2021 |website= hagstova.fo |publisher= Hagstova Føroya |access-date=3. april 2021}}</ref> == Infrastruktur == Samfærdselsstrukturen er baseret på et veludbygget vejnet kombineret med broer og [[Færøske tunneler|tunneller gennem bjergstrukturer samt tunneller under havområder]], der forbinder nærliggende øer. Der er der færgeforbindelse til de fleste af de øer, der endnu ikke er forbundet med enten broer eller undersøiske tunneller. Det offentlige selskab [[Strandfaraskip Landsins]] driver færgerne og busserne, der kaldes Bygdarleiðir. Det er [[Landsverk]], der er ansvarlig for at bygge og vedligeholde vejnettet på Færøerne, havne og offentlige bygninger.<ref>{{cite web |url=https://www.landsverk.fo/en-gb/about-us/about-landsverk |title= About Landsverk |last1= |first1= |date= |website=lv.fo |publisher= Landsverk |access-date=3. april 2021}}</ref> Den største færge er [[Smyril M/F|Smyril]], der sejler mellem Tórshavn og den sydligste&nbsp;ø, [[Suðuroy]]. Smyril har kapacitet til 200&nbsp;biler og 975&nbsp;personer. Færger sejler også til øerne [[Sandoy]] (indtil Sandoyartunnilin er færdig), [[Skúvoy]], [[Hestur]], [[Nólsoy]], [[Mykines]], [[Kalsoy]], [[Svínoy]] og [[Fugloy]]. Der er helikopter forbindelse nogle gange om ugen til flere af de små øer samt Suðuroy. De små øer med helikopter forbindelse er: Mykines, Svínoy, Fugloy, Koltur, Skúvoy, Stóra Dímun. Den længste undersøiske tunnel er [[Eysturoyartunnilin]], der med sine 11&nbsp;kilometer er Færøernes hidtil største infrastrukturelle bygningsværk. Den åbnede i december 2020 og består faktisk af tre tunneller, der mødes ved en rundkørsel langt nede under havoverfladen. Disse tre grene forbinder øerne Eysturoy og Streymoy, der var forbundet med en bro i forvejen, samt de to sider af Færøernes længste fjord, [[Skálafjørður]]. Tunnelen har tre portaler, ved bygderne [[Runavík]] og [[Strendur]] og nord for hovedstaden.<ref>{{cite web |url=https://www.estunlar.fo/en/the-project/ |title=The project |last= |first= |date= |website= |publisher= Eystur- og Sandoyartunlar |access-date=19. december 2020 |archive-date=16. december 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201216031339/https://www.estunlar.fo/en/the-project/ |url-status=live}}</ref> Der er en rundkørsel ca. midt i tunnelen, der er udsmykket med et kunstværk af [[Tróndur Patursson]].<ref name="kvf-nov20">{{cite web |url=https://kvf.fo/greinar/2020/11/26/tikid-minni-enn-fyra-ar-gera-eysturoyartunnilin |title= Tikið minni enn fýra ár at gera Eysturoyartunnilin |last=Johannesen |first=Johnsigurd |date=26. november 2020 |website= kvf.fo |publisher= Kringvarp Føroya |access-date=28. november 2020}}</ref> Den næstlængste tunnel er den 6,3&nbsp;km lange og op til 150&nbsp;meter dybe [[Nordøtunnelen|Nordøtunnel]], der blev indviet i 2006, hvorefter der er fast vejforbindelse fra [[Vágar]] i vest til [[Viðoy]] i øst og dermed også vejforbindelse mellem Færøernes to største byer [[Tórshavn]] og [[Klaksvík]]. Afstanden mellem Klaksvík og Tórshavn forkortedes yderligere ned til godt en halv time, efter at Eysturoyartunnilin åbnede. [[Sandoyartunnilin]], der vil forbinde øen Sandoy med den størst ø, Streymoy, åbner efter planen i 2023. Der er en lufthavn på Færøerne, det er [[Vágar Lufthavn]], som er 1700&nbsp;meter lang. Der er et færøsk flyselskab, Atlantic Airways, der har flyforbindelse til bl.a. [[Københavns Lufthavn|København]], [[Billund Lufthavn|Billund]] og Aalborg i Danmark, til Norge, Island, Skotland og til tider også til flere storbyer i Europa, f.eks. [[Barcelona]] og [[Paris]]. Flere af destinationerne er sat på pause på grund af [[Coronaviruspandemien]].<ref>{{cite web |url=https://www.in.fo/news-detail/news/avlysa-alla-flugving-til-heitari-lond-i-vetur/ |title= Avlýsa alla flúgving til heitari lond í vetur |last1= Bertholdsen |first1=Áki |date=17. november 2020 |website=in.fo |publisher= Sosialurin |access-date=3. april 2021 |archive-date=21. april 2021 |archive-url= https://web.archive.org/web/20210421102033/https://www.in.fo/news-detail/news/avlysa-alla-flugving-til-heitari-lond-i-vetur/ |url-status=dead}}</ref> Andre flyselskab har også brugt lufthavnen. Helikopteren, der flyver mellem forskellige indenlandsdestinationer, benytter også Vágar Lufthavn, også til redningsoperationer. === Energiforsyning === [[SEV]] er hovedansvarlig for Færøernes energiforsyning, men der er også enkelte private aktører, der producerer elektricitet i samarbejde med SEV. SEV blev etableret i 1946 og ejes af de færøske kommuner.<ref>{{cite web |url=https://www.sev.fo/english/about-us/history/ |title=History |last1= |first1= |date= |website= |publisher=SEV |access-date=4. april 2021}}</ref> Visionen er at al energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2030. Pr. 2021 produceres energien fra olie, vind, vand, sol og biogas. Der er fire vindmølleparker på land, de er placeret på fire lokaliteter på tre øer: I Húsahagi ved [[Tórshavn]], ved [[Porkeri]] på Suðuroy og i Neshagi på Eysturoy og Røkt producerer vindenergi i nærheden af [[Vestmanna]] på Streymoy. Efterspørgslen efter energi øges år for år på Færøerne. SEV udbygger de grønne energikilder, men det går ikke hurtigt nok i forhold til efterspørgslen. I&nbsp;2015 var andelen af grøn energi 59,4%, men pr. august 2020 udgjorde grøn energi kun 35,8 %. Det skyldtes dels større forbrug af el, dels mindre regn og vind end et gennemsnitsår. Ifølge SEV vil flere nye udvidelser, som f.eks. en vindmøllepark i Porkeri, der blev taget i brug i efteråret i 2020 og andre vindmølleparker der er planlagt, øge produktionen af grøn energi. Øen Suðuroy har egen el-forsyning, nettet er adskilt fra resten af landet. Efter at vindmøller i Porkeri er kommet i produktion, har man f.eks. i februar 2021 haft en overvejende grøn energiproduktion, da vindmøllerne producerede 36% af den samlede energi, 16% kom fra vandkraft og 464&nbsp;kWt kom fra solenergiparken i Sumba.<ref>{{cite web |url=https://www.sev.fo/um-okkum/midlar-og-samskifti/tidindi/gronur-februar-i-suduroy/ |title=Vindorkan gjørdi munin |last1= |first1= |date= |website=sev.fo |publisher=SEV |access-date=4. april 2021 |archive-date=21. april 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210421102027/https://www.sev.fo/um-okkum/midlar-og-samskifti/tidindi/gronur-februar-i-suduroy/ |url-status=dead }}</ref> == Geografi == {{uddybende|Færøernes geografi}} [[Fil:Kunoy.Cape Enniberg.1..jpg|thumb|upright=.6|[[Kunoyarnakkur]] på [[Kunoy]]s nordspids, med [[Kap Enniberg]] på [[Viðoy]] i baggrunden]] Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og 7&nbsp;grader vestlig længde i [[Nordatlanten]] mellem [[Hebriderne]] mod syd, Shetland mod sydøst, Norge mod øst og Island mod nordvest. Øgruppen består af 18&nbsp;øer og 11&nbsp;holme, fra [[Kap Enniberg]] på Viðoy i nord til [[Sumbiarsteinur]] syd for Suðuroy er afstanden 118&nbsp;km lang. Kystlinjen strækker sig over 1.117&nbsp;km. De 18 øer, som udgør Færøerne, er: [[Borðoy]], [[Fugloy]], [[Eysturoy]], [[Hestur]], [[Kalsoy]], [[Koltur]], [[Kunoy]], [[Lítla Dímun]], [[Mykines]], [[Nólsoy]], [[Sandoy]], [[Skúvoy]], [[Stóra Dímun]], [[Streymoy]], [[Suðuroy]], [[Svínoy]], [[Vágar]] og [[Viðoy]]. Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige [[fjeld]]højde er 300&nbsp;m over havet. [[Slættaratindur]] (880&nbsp;m) er det højeste fjeld.<ref>{{cite web|url=https://www.us.fo/Default.aspx?ID=13805&M=News&PID=32388&NewsID=4717 | arkivurl=https://web.archive.org/web/20230518162753/https://www.us.fo/Default.aspx?ID=13805&M=News&PID=32388&NewsID=4717 |arkivdato=18. maj 2023 | title = Slættaratindur 880 m | work = [[Umhvørvisstovan]]}}</ref> Kap Enniberg på Viðoy (754&nbsp;m) er det største forbjerg i verden. Der er intet sted med mere end 5&nbsp;km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved [[bugt]]er og [[fjord]]e med undtagelse af [[Fámjin]] og [[Sumba]], der er beskyttet af vestlige [[skær]]. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og ''fåreriste'' i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel. == Geologi == {{uddybende|Færøernes geologi}} [[Fil:Suðuroy.westcoast.1.jpg|thumb|upright=.6|[[Suðuroy]]s vestkyst, set fra [[Beinisvørð]]]] [[Fil:Gásadalur.Vágar.5.jpg|thumb|upright=.6|Basaltsøjler ved [[Gásadalur]]]] Færøernes [[geologi]]ske historie begynder med en aktiv [[vulkan]]sk periode for ca. 55&nbsp;millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode, hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste [[basalt]]serie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger. === Geologisk historie === På grund af Færøernes begrænsede plantedække er det relativt let at følge geologiens historie. Øerne er opbygget i en periode, der karakteriseres af høj vulkansk aktivitet i [[palæogen]] for omkring 50-60 millioner år siden. Øerne er opbygget i lag af forskellige [[lava]]strømme (basalt) vekslende med tynde lag af aske (tuf), som er blæst ud fra vulkanerne og drysset ned over lavaen fra tidligere og større udbrud. Den bløde aske og den hårde basalt ligger altså lag på lag i smalle og tykke striber. De bløde tuf eller askezoner eroderes relativt hurtigt væk, og den hårde klump basalt over den eroderede [[tuf]] falder ned, og dermed er den første terrasse dannet. Den vulkanske aktivitet har varieret over millioner af år med hvile-perioder og forskellige perioder med rolige udbrudsspalter og eksplosiv vulkanisme. Enkelte steder, først og fremmest på [[Suðuroy]], forekommer tynde [[kul]]lag, der er rester af sumpskove fra tiden mellem de vulkanske udbrudsprodukter. Man har derfor opdelt plateauet i forskellige basaltserier alt efter vulkanismens forløb og lagfølgens aldersmæssige rækkefølge. Der er store forskelle på øernes terrasseform. Den nederste og ældste serie er tykke aflejringer – lavabænke –, hvilket kan ses på den sydlige del af Suðuroy, [[Mykines]], Tindhólmur og den vestlige side af Vagar. Fjeldsiderne får her et præg af store trapper. Basalten i den nederste basaltserie er ofte søjledannede, hvilket viser sig ved langstrakte, kantede og regelmæssige søjler i fjeldsiden – næsten som et stenhuggeri. Meget regelmæssige, lodrette søjledannelser ses på det nordlige Mykines, hvor de kan være op til 30&nbsp;meter høje. Den mellemste basaltserie består af tynde lavastrømme med stærkt porøst mellemlag. Denne serie er meget lidt modstandsdygtigt overfor smuldring og forvitring. Da disse erosions processer er hårdere i højden end længere nede, fyldes lavlandet med forvitringsmateriale fra højderne, der ofte resulterer i en karakteristisk, buet landskabs-form. Dette kan ses tydeligt på Vágar, den nordligste del af [[Streymoy]] og på den nordvestlige del af [[Eysturoy]]. På den sydlige del af Streymoy og Eysturoy samt på de nordlige øer en landskabsformen gennemgående mere småtrappet, end f.eks. Suðuroy. Det skyldes, at denne basaltserie igen består af vekslende lag mellem basalt og tuf. Når man overhovedet kan se de forskellige basaltserier, skyldes det, at lagene er kippet under dannelsen, inden de blev overlejret af de yngre lag. De tre basaltserier er ikke parallelle, og når man bevæger sig fra vest mod øst, bevæger man sig stort set fra den nederste basaltserie til den øverste basaltserie. [[Gletsjer]]e i sidste [[istid]] har også sat sit præg på øerne. Trykket fra isen har reduceret plateaufladerne specielt på de nordlige øer, hvor fladerne er reduceret til en række smallere eller bredere zig-zag rækker i øernes længderetning. Fænomenet er særligt udtalt på øerne [[Kunoy]], [[Kalsoy]] og [[Borðoy]], hvor en østvendt og en vestvendt ismasse har eroderet den mellemliggende fjeld til en smal kam. <gallery heights=250 widths=180> Faroes030417-nasa(2).jpg|Satellitfoto fra [[NASA]] Faroe map with villages, streets, straits, firths, ferry harbours and major moutains.png|Færøerne med alle byer, veje, sunde, fjorde, færgehavne og højeste bjerge. The Danish Commonwealth.gif|[[Rigsfællesskabet]] </gallery><gallery heights=155 widths=240> Map of faroe islands in europe - danish caption.png|Færøerne i [[Europa]] Suðuroy.Froðba.3.jpg|Basaltsøjler i Kúlugjógv ved [[Froðba]] Suðuroy.Hvalba.2.jpg|[[Færøske kulminer]] findes kun på den nordlige del af [[Suðuroy]] </gallery> == Politik == [[Fil:Tinganes, Tórshavn 2004.1.jpg|thumb|[[Tinganes]] midt i [[Tórshavn]] er landsstyrets residens og byens historiske kerne]] === Lagtinget === Færøerne er en del af [[Rigsfællesskabet]], og Færøernes parlament er [[Lagtinget]], der indtil 2007 bestod af mindst 27 og højst 33&nbsp;medlemmer, valgt for fire år. Ved lovændring i 2008 blev hele Færøerne én valgkreds med fast 33&nbsp;medlemmer. Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af [[EU]] men er repræsenteret i [[Nordisk råd]] med to delegerede, som en del af den danske delegation. Færøerne er repræsenteret med to folketingsmedlemmer i [[Kongeriget Danmark]]s [[Folketing]]. De nuværende to færøske [[folketingsmedlem]]mer er [[Sjúrður Skaale]] ([[Javnaðarflokkurin]]) og Anna Falkenberg ([[Sambandsflokkurin]]). === Landsstyret === [[Lagtinget|Landsstyret]] (Føroya landsstýri) er Færøernes selvstyrende regering, som ledes af [[Lagmand]]en (løgmaðurin). Landsstyret bliver normalt valgt hvert fjerde år af Lagtinget. En minister kaldes landsstýrismaður eller -kvinna. Lagmand siden den 16. september 2019 er [[Bárður á Steig Nielsen]]. Han er også leder af den nuværende [[borgerlig]]e regering, som fra valget den 31. august 2015 består af [[Fólkaflokkurin]], [[Sambandsflokkurin]] og [[Miðflokkurin]]. Efter lagtingsvalget 2019 havde Færøerne 7&nbsp;ministerier (færøsk: ''stjórnarráð'' eller ''aðalráð''): Lagmandskontoret (Løgmansskrivtovan), Finansministeriet (Fíggjarmálaráðið), Vinnumálaráðið (Erhvervsministeriet), Fiskeriministeriet (Fiskimálaráðið), Socialministeriet (Almannamálaráðið), Sundhedsministeriet (Heilsumálaráðið), Udenrigs- og kulturministeriet (Uttanríkis- og mentamálaráðið).<ref>/{{cite web |url=https://www.government.fo/en/news/news/new-faroese-government-takes-office |title=New Faroese Government takes office |last1= |first1= |date=16. september 2019 |website= government.fo |publisher= Færøernes Landsstyre |access-date=3. april 2021}}</ref> === Kommunerne === De [[Kommuner på Færøerne|færøske kommuner]] er: {{delkol}} * [[Eiðis kommuna]] * [[Eysturkommuna]] * [[Fámjins kommuna]] * [[Fuglafjarðar kommuna]] * [[Fugloyar kommuna]] * [[Hovs kommuna]] * [[Húsavíkar kommuna]] * [[Hvalbiar kommuna]] * [[Hvannasunds kommuna]] * [[Klaksvíkar kommuna]] * [[Kunoyar kommuna]] * [[Kvívíkar kommuna]] * [[Nes kommuna]] * [[Porkeris kommuna]] * [[Runavíkar kommuna]] * [[Sands kommuna]] * [[Sjóvar kommuna]] * [[Skálavíkar kommuna]] * [[Skopunar kommuna]] * [[Skúvoyar kommuna]] * [[Sørvágs kommuna]] * [[Sumbiar kommuna]] * [[Sunda kommuna]] * [[Tórshavnar kommuna]] * [[Tvøroyrar kommuna]] * [[Vága kommuna]] * [[Vágs kommuna]] * [[Vestmanna kommuna]] * [[Viðareiðis kommuna]] {{delkolend}} === Rigsombudsmanden === Den danske [[Rigsombuddet på Færøerne|rigsombudsmand]] på Færøerne siden 2017 er [[Lene Moyell Johansen]]. <gallery widths=120 heights=150> Aksel_V_Johannesen_2015.JPG|[[Aksel V. Johannesen]], Lagmand fra 2022 til 2026 og fra 2015 til 2019 Bardur Nielsen.jpg|Bárður á Steig Nielsen, [[Lagmand]] fra 2019-2022 Joannes Eidesgaard Copenhagen 2006.jpg|[[Jóannes Eidesgaard]], Lagmand fra 2004 til 2008 Anfinn kallsberg.jpg|[[Anfinn Kallsberg]], Lagmand fra 1998 til 2004 </gallery> === Sygehuse === Færøerne har 3 sygehuse. Det største sygehus er Landssygehuset, der ligger i [[Tórshavn]] med 200&nbsp;sengepladser. Dernæst kommer Klaksvig Sygehus i [[Klaksvig]] med 36&nbsp;sengepladser samt Suðuroy Sygehus på [[Tvøroyri]] med 30&nbsp;sengepladser.<ref>{{Cite web |url=http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enheder+paa+tvaers/Faeroesk+patientvejleder/Fakta+om+Faeroeerne/ |title= Fakta om Færøerne, Rigshospitalet. |access-date=26. december 2012 |archive-date= 7. august 2012 |archive-url= https://web.archive.org/web/20120807021358/http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enheder+paa+tvaers/Faeroesk+patientvejleder/Fakta+om+Faeroeerne/ |url-status=live}}</ref> Desuden fungerer Rigshospitalet som hospital for den færøske befolkning.<ref>{{Cite web |url=http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enheder+paa+tvaers/Faeroesk+patientvejleder/Tilbud+til+patienter/ |title=Tilbud til paienter, Rigshospitalet. |access-date=26. december 2012 |archive-date= 7. august 2012 |archive-url= https://web.archive.org/web/20120807021256/http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enheder+paa+tvaers/Faeroesk+patientvejleder/Tilbud+til+patienter/ |url-status=live}}</ref> === Politi === Færøernes Politi er dansk og har en politikreds med næsten 100&nbsp;politibetjente. Politikredsen er opdelt med en hovedstation i Tórshavn og fem understationer i Klaksvík, Runavík, Vagar Lufthavn, Sandur og Tvøroyri.<ref>{{Cite web |url=https://www.politi.dk/Faeroeerne/fo/omos/Politistationerne/ |title=politi.dk |access-date= 2. september 2014 |archive-date=30. september 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150930071749/https://www.politi.dk/Faeroeerne/fo/omos/Politistationerne/ |url-status=live}}</ref> === Postvæsenet === [[Fil:Stamps of the Faroe Islands-12.jpg|thumb|upright|Frimærke fra Færøerne efter maleri af [[Frida Zachariassen]]]] [[Posta]] (før '''Postverk Føroya''') er Færøernes [[postvæsen]]. Den 16. december 2005 blev Postverk Føroya omdannet til aktieselskabet P/F Postverk Føroya. Fra Tórshavn fordeles posten til de 6&nbsp;større posthuse i [[Klaksvík]] (Norðoyggjar), [[Miðvágur]] (Vágoy), [[Oyrarbakki]] ([[Eysturoy]]), [[Saltangará]] ([[Eysturoy]]), [[Sandur]] (Sandoy), Skopun ([[Sandoy]]) og Tvøroyri ([[Suðuroy]]).<ref>{{Cite web |url=http://www.posta.fo/Default.aspx?ID=2191 |title=Posta.fo |access-date=21. januar 2021 |archive-date=24. september 2013 |archive-url= https://web.archive.org/web/20130924014828/http://www.posta.fo/Default.aspx?ID=2191 |url-status=live}}</ref> Derudover er der nogle små posthuse på de små øer, som typisk har åbent en time tre gange om ugen: Mykines, Kirkja og Hattarvík på [[Fugloy]], og øen Svínoy. Øen Kalsoy har landpostbud. Øerne Skúvoy og Hestur har posthuse, som har samme ansvarshavende som posthusene på Sandoy. Fra posthusene bliver posten bragt ud af postbude til de ca. 17.000 husholdninger. De første færøske frimærker blev udgivet den 30. januar 1975. Samtidig begyndte den danske regering og det færøske landsstyre at forhandle om overtagelse af postvæsenet på Færøerne. Det førte til, at det færøske hjemmestyre den 1.april 1976 overtog postvæsenet på Færøerne. Der er ca. udgivet 600 færøske frimærker (2006). Danmark er Filateliafdelingens største marked med næsten 40 % af det samlede salg til udlandet. Dernæst kommer Tyskland med ca. 17 %. Salget af frimærker på Færøerne er ca. 2 % af den samlede omsætning. Filateliafdelingens opgave er at producere frimærker til Posta og at markedsføre og sælge frimærker til samlere – særlig i udlandet. == Vejr og klima == Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, [[storm]], [[regn]] og meget tæt [[tåge]]. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3&nbsp;plusgrader om vinteren og 11&nbsp;grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver [[sne]] for det meste kun liggende i kort tid. Tidligere havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "Måske-land" (engelsk: "the Land of Maybe"), fordi vejret bestemmer, om aftaler og planer kan overholdes. Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som [[Sámal Joensen-Mikines]] beskriver sådan: {{citat2 |Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende. |''Færøernes billedkunst'', Bárður Jákupsson 2000}} == Flora og fauna == Færøerne er i hovedsagen [[græs]]bevoksede med en udbredt forekomst af vilde [[blomst]]er. Der eksisterer [[Træ (organisme)|træer]], der ikke er en del af den oprindelige natur, træerne er plantet i mindre skove i [[Tórshavn]], [[Klaksvík]], [[Trongisvágur]], [[Vágur]], [[Selatrað]], [[Kunoy]] og andre steder. Plantagerne må være godt indhegnede, således at fårene ikke får adgang til træerne. For mange år siden har skove dækket øerne, det ved man bl.a., fordi der findes kul f.eks. på Suðuroy, og uden træer ville der heller ikke være noget kul, men der har været flere vulkanudbrud siden. I nyere tid har træer ikke vokset vildt, man mener, at det skyldes, at får græsser på alle bjerge, og derfor får træer ikke lov til at vokse af sig selv. [[Færøernes fugle]] er præget af havfuglene, som i stort tal yngler i fjeldene og på fjeldsiderne. [[Dyreliv]]et i øvrigt omfatter [[gråsæl]] og mindre [[hval]]arter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerne. Der er f.eks. vilde harer, som folk har lov til at jagte nogle få dage om året. Det er forskelligt fra ø til ø, om der eksisterer harer, og om man i det hele taget har lov til at jage dem. I Mykines blev de første harer bragt til øen i 1965, og der plejer man ikke at jage dem.<ref>{{Cite web |url=http://heima.olivant.fo/~mykines/mammalsdk.htm |title=privat hjemmeside |access-date=19. december 2012 |archive-date=22. december 2012 |archive-url= https://web.archive.org/web/20121222053218/http://heima.olivant.fo/~mykines/mammalsdk.htm |url-status=live}}</ref> Jens Kjeld Jensen, som bor på øen Nólsoy, har skrevet om de færøske harer på sin hjemmeside. Han sammenligner harer fra Sumba, som ligger sydligst på Færøerne, med harer fra Nólsoy. Det viste sig, at gennemsnitsvægten fra harerne fra Sumba var 3045&nbsp;g, Den største vejede 3900&nbsp;g og den mindste vejede 2000&nbsp;g. Angående harerne fra Nólsoy, så var gennemsnitsvægten ca. 2700&nbsp;g, og den største hare som nogensinde er skudt i Nólsoy vejede 3450&nbsp;g.<ref>[http://www.jenskjeld.info/DK_side/indexdk.htm Jenskjeld.info] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20120608040744/http://www.jenskjeld.info/DK_side/indexdk.htm |date= 8. juni 2012}} Pattedyr</ref> === Vegetation === Færøerne opstod som nævnt ved vulkanske udbrud for ca. 60&nbsp;mil.&nbsp;år siden. Derefter var der en lang periode uden aktivitet, hvor der blev tid til, at skove kunne nå at dannes. På det tidspunkt lå Færøerne langt sydligere end i dag, og øerne havde et klima, der kan sammenlignes med det subtropiske klima i det sydlige [[Japan]]. Det kan man se ud fra de plantearter, der findes som fossiler i periodens kullag f.eks. den nu uddøde ''Metasequoia occidentalis'' og [[Tempeltræ]]et. Den seneste [[istid]] sluttede på Færøerne for ca. 12.000&nbsp;år siden, og langsomt begyndte planterne at vende tilbage. Klimaet var i begyndelsen [[arktis]]k, så vegetationen lignede den, man kan opleve på [[Grønland]] i dag. På det tidspunkt fandtes der endnu [[Dværg-Birk]] på øerne. Efterhånden som klimaet blev varmere, ændredes også plantevæksten, sådan at Dværg-Birk forsvandt, mens [[Almindelig Ene]] blev udbredt. Kort før bosættelsen blev klimaet mere fugtigt, og vikingerne mødte øer, der var bevokset med [[krat]]skov og større, urteagtige planter. Før landnamstiden havde de mest almindelige planter været arter fra fugtig eng, dvs. hovedsagelig [[Halvgræs-familien|halvgræsser]]. Derudover var der [[Mjødurt]], [[Potentil]], [[Perikon]], [[Stenbræk]], [[Djævelsbid]] og [[Strand-Vejbred]]. Desuden fandtes [[Ranunkel]] og [[Storkenæb]], men mindre udbredt. === Ændringer efter bosættelsen === [[Fil:Angelica-archangelica-flowers.JPG|thumb|upright=.6|[[Kvan]] er en karakteristisk plante ved alle [[viking]]ebosættelser.]] Efter bosættelsen blev [[Græs-familien|græsserne]], der tidligere havde produceret mellem 20 og 30% af alt pollen, de største pollenproducenter (50-60% ). Samtidig dukkede der pollen op fra [[Skræppe]], uopdyrkede græsser (modsat kornarter som [[Byg]] og [[Havre]]), [[Kabbeleje]], planter af [[Nellike-familien]] (flere arter af mark[[ukrudt]]), [[Korsblomst-familien]], [[Læbeblomst-familien]], [[Nælde]] og [[Kvan]]. selv om Stor Nælde på forhånd var hjemmehørende på øerne, blev den begunstiget meget af menneskenes ankomst. Fra den første tid kan der nu findes pollen fra dyrkede planter (mest kornarter) sammen med pollen fra store arter af vildgræs. I samme lag finder man pollen fra [[Almindelig Firling]], [[By-Skræppe]], [[Eng-Kabbeleje]], [[Fuglegræs]], [[Hamp-Hanekro]], [[Hvidmelet Gåsefod]], [[Krat-Viol]], [[Lav Ranunkel]], [[Skov-Springklap]], [[Stor Vandarve]], [[Trævlekrone]], flere arter af [[Vejbred]] og [[Vild Hør]]. Ved Argisbrekka finder man tykke lag af rester fra [[Dun-Birk]], og arten voksede på stedet mellem 2460&nbsp;f.Kr. og 770&nbsp;e.Kr. Der er mange steder, hvor der vokser træer på Færøerne i dag, men de fleste er plantede. Det viser sig, at [[Ene]], [[Birk]], og [[Pile-slægten|Pil]] var almindeligt forekommende før bosættelsen, men i de samme lag findes også pollen fra [[Ask-slægten|Ask]], [[Eg]], [[Elleslægten|El]], [[Elm]], [[Fyrreslægten|Fyr]], [[Hassel]], [[Lind]] og [[Røn]]. === Nutidens vegetation === I dag er vegetationen på Færøerne artsfattig og nærmest beslægtet med den i Island eller på den nordlige del af De Britiske Øer. Den naturlige træ- og buskvegetation mangler næsten helt, og man træffer mest lave pilekrat og krybende former af Almindelig Ene. Der er plantet en del indførte træer og buske på nogle af de største øer, og især nåletræerne synes at lykkes godt. Situationen i dag er, at græsheder er den dominerende vegetationstype, ofte med islæt af [[Hedelyng]] og [[Almindelig Blåbær]]. På højeste steder finder man en sparsom vegetation af fjeldplanter. Omvendt ses den frodigste plantevækst i klippesprækker og på lavtliggende klippehylder. Indhegnede områder, der beskytter planterne imod fåregræsning, har også en rig flora. Færøerne har ca. 400&nbsp;arter af [[karplanter]], 400&nbsp;arter af [[mosser]] og 250&nbsp;[[lav (symbiotisk organisme)|laver]]. Mennesker har siden bosættelsen indført ca. 100&nbsp;arter som f.eks. Kvan, der blev dyrket af vikingerne, og som i mange generationer blev brugt til at modvirke [[skørbug]]. === Blomster === Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja. [[Fil:Caltha palustris Faroe.Islands.1.jpg |thumb|upright=.6|left|''Færøernes nationalblomst'' '''Sólja''' (færøsk navn for [[Engkabbeleje]] – ''Caltha palustris'')]] [[Fil:Faroe stamp 046 mountain flowers (alchimella faeroensis).jpg|thumb|upright|Færøsk Løvefod (''Alchemilla faeroënsis'') på et [[færøsk frimærke]] fra 1980 ved [[Bárður Jákupsson]].]] === Træer === Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig [[Ahorn]], ask, fyr og pil vokser kun under kultur. I&nbsp;dag er [[Viðarlundin]] Færøernes eneste større skov. Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri. === Kulturplanter === Dyrkning af planter begrænser sig til [[græs]], [[Kartoffel|kartofler]], [[kålroe]]r og [[Have-Rabarber]]. [[Korn]] var et vigtigt næringsmiddel før i tiden men dyrkes ikke mere, for driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I&nbsp;vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må dog importeres. === Dyrearter === [[Fil:Faroe.Islands.2.jpg|thumb|upright|Lille gråsæl på Færøerne]] Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er [[gråsæl]]en (''Halicboerus grypus''), der yngler overalt i de mange grotter. I&nbsp;havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. [[grindehval]]en (''Globicephala melas''), der – hvis grindeflokkene observeres – med både drives ind i fjordene, hvor de hurtigt bliver dræbt. Se [[grindefangst]]. Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt. Sneglearten ''Polycera faeroensis'' er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår. [[Færøernes fugle]]verden omfatter mange forskellige rugefuglearter. Nationalfuglen er Tjaldur ([[Strandskade]]). Færøerne er kendt for at have [[lunde]], der bedre er kendt under navnet søpapegøje, en flot farverig fugl. Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: [[Snehare]]n (''Lepus Timidus''), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt [[mus]] og [[rotte]]r, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene. En del insektarter findes ikke, som f.eks. stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglearten [[humleæder]] (''Hepialus humuli''). Ny på Færøerne er [[hveps]]en, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er [[ørentvist]]en. == Befolkning == {| class="wikitable" style="text-align:right; float:right" |- ! År !! Indbyggere !! rowspan=11 |&nbsp; !! År !! Indbyggere !! rowspan=11 |&nbsp; !! År !! Indbyggere |- | [[1327]] || ca. 4.000 || [[1900]] || 15.230 || [[1997]] || 44.262 |- | [[1350]] || ca. 2.000 || [[1911]] || ca. 18.800 || [[1998]] || 44.817 |- | [[1769]] || 4.773 || [[1925]] || 22.835 || [[1999]] || 45.409 |- | [[1801]] || 5.255 || [[1950]] || 31.781 || [[2000]] || 46.196 |- | [[1834]] || 6.928 || [[1970]] || ca. 38.000 || [[2001]] || 46.996 |- | [[1840]] || 7.314 || [[1975]] || 40.441 || [[2002]] || 47.704 |- | [[1845]] || 7.782 || [[1985]] || 45.749 || [[2003]] || 48.214 |- | [[1850]] || 8.137 || [[1989]] || 47.787 || [[2007]] || <ref>{{Cite web |url=http://forsvaret.dk/FRK/F%C3%A6r%C3%B8erne/Pages/default.aspx |title=Forsvaret Færøernes Kommando |access-date= 3. marts 2013 |archive-date=30. juli 2013 |archive-url= https://web.archive.org/web/20130730100358/http://forsvaret.dk/FRK/F%C3%A6r%C3%B8erne/Pages/default.aspx |url-status=live}}</ref> 48.484 |- | [[1855]] || 8.651 || [[1995]] || 43.358 || [[2013]] || <ref name="Hagstova.fo">{{Cite web |url=http://www.hagstova.fo/fo/hagtalsgrunnur/ibugvar-og-val/folkatal |title=Hagstova.fo |access-date= 4. februar 2015 |archive-date=24. september 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150924024857/http://www.hagstova.fo/fo/hagtalsgrunnur/ibugvar-og-val/folkatal |url-status=live}}</ref> 48.092 |- | [[1880]] || 11.220 || [[1996]] || 43.784 || [[2020]] || <ref name="Hagstova.fo"/> 52.124 |} Langt størstedelen af indbyggerne er [[færinger]] og er af [[nordisk]] og [[Keltere|keltisk]] oprindelse. Nyere DNA undersøgelser viser, at de mandlige gener er 87% [[Skandinavien|skandinaviske]], mens de kvindelige gener er 84 % [[Storbritannien (ø)|britiske]] ([[Irland (ø)|irsk]]/[[Skotland|skotske]]).<ref>{{cite journal |last=Als |first=Thomas D. |first2=Tove H. |last2=Jorgensen |first3=Anders D. |last3=Børglum |first4=Peter A. |last4=Petersen |first5=Ole |last5=Mors |first6=August G. |last6=Wang |title=Highly discrepant proportions of female and male Scandinavian and British Isles ancestry within the isolated population of the Faroe Islands |journal=European Journal of Human Genetics |year=2006 |volume=14 |issue=4 |pages=497–504 |doi=10.1038/sj.ejhg.5201578 |pmid=16434998 | issn = 1018-4813 }}</ref><ref>{{cite journal |title=The origin of the isolated population of the Faroe Islands investigated using Y chromosomal markers |first=Tove H. |last=Jorgensen |first2=Henriette N. |last2=Buttenschön |first3=August G. |last3=Wang |first4=Thomas D. |last4=Als |first5=Anders D. |last5=Børglum |first6=Henrik |last6=Ewald |year=2004 |journal=Human Genetics |volume=115 |issue=1 |pages=19–28 |doi=10.1007/s00439-004-1117-7 |pmid=15083358}}</ref><ref>Wang, C. August. 2006. Ílegur og Føroya Søga. I: ''Frøði'' s.&nbsp;20–23</ref> Færøerne har 51.540 indbyggere<sup>(1. marts [http://www.hagstova.fo/fo/tidindi/2019/04/folkatalid-var-51540-tann-1-mars 2019] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20190425210602/http://www.hagstova.fo/fo/tidindi/2019/04/folkatalid-var-51540-tann-1-mars |date=25. april 2019}})</sup>, hvoraf ca.&nbsp;20.000 bor i [[hovedstad]]en, [[Thorshavn]] kommune ({{lang-fo|Tórshavn}}), og 5.000 i [[Klaksvig]] ({{lang-fo|Klaksvík}}). Sproget er [[Færøsk (sprog)|færøsk]], der er et [[Vestnordiske sprog|vestnordisk sprog]] i slægt med [[Islandsk (sprog)|islandsk]] og [[norsk (sprog)|norsk]]. [[Dansk (sprog)|Dansk]] læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog eksisterer der også en lokal accent, der ligner norsk, kaldes [[gøtudanskt]], som er dansk med færøsk udtale, ofte bruges det, når en dansk tekst skal læses op. 98 procent af indbyggerne er danske statsborgere og dermed færinger, danskere eller grønlændere. Ca. 5&nbsp;procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og [[Polen]] med hver 0,2&nbsp;procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77&nbsp;forskellige lande på Færøerne. Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca.&nbsp;15-20.000 færinger i Danmark og ca.&nbsp;5.000 i Island. I august 2014 skrev aktuelt.fo, at en søgning hos Danmarks Statistik viste, at ved årsskiftet 2013/14 boede 11.696 personer i Danmark, som var født på Færøerne, heraf var 4.877 mænd og 6.819 kvinder.<ref>{{Cite web |url=http://aktuelt.fo/fleiri+og+fleiri+foroyingar+i+danmark.html |title=Aktuelt.fo |access-date= 4. februar 2015 |archive-date= 4. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150204100332/http://aktuelt.fo/fleiri+og+fleiri+foroyingar+i+danmark.html |url-status=dead}}</ref> Udover personer, som er født på Færøerne, er der også færinger i Danmark, som ikke er født på Færøerne men er opvokset der eller har en eller begge forældre, som kommer fra Færøerne. Mange unge færinger flytter til Danmark for at tage en uddannelse, og mange af dem flytter tilbage, men der er også flere, som bliver boende i Danmark, f.eks. fordi de finder en dansk partner. Der er et underskud på 2000 kvinder på Færøerne. Ifølge "Norden i tal 2014", som udgives af Nordisk ministerråd, så havde færøske kvinder den højeste fertilitet i Norden, men da der er flere, der fraflytter Færøerne, end der er nye tilflyttere, så sker der ikke de store bevægelser i folketallet. Færøerne havde i 2012 Nordens mindste procentdel af ikke-rygere. Angående salg af alkohol per person, så ligger Færøerne blandt de lande i Norden, som har det mindste salg, på niveau med Island og Norge. Når det gælder ulykke som dødsårsag, så havde Færøerne i 2012 Nordens laveste antal blandt kvinder, 13 af 100.000, men samtidig Nordens højeste antal af dødsulykker blandt mænd (63). Færøerne havde Nordens næsthøjeste antal af børn i pasning i 0 og 1-årsalderen næst efter Danmark. Færøerne havde Nordens største procentdel af relativ arbejdskraft, men samtidig havde Færøerne også Nordens største procentdel af kvinder, som arbejder deltid, idet over halvdelen af færøske kvinder arbejdede deltid i 2013.<ref>{{Cite web |url=http://www.hagstova.fo/sites/default/files/2014_SE-web.pdf |title=hagstova.fo - Norden i tal 2014. Udgivet af Nordisk Ministerråd. |access-date= 9. februar 2015 |archive-date= 9. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150209033414/http://www.hagstova.fo/sites/default/files/2014_SE-web.pdf |url-status=live}}</ref> === Folketallets udvikling === Blandt en del historikere har der været formodet, at de første faste beboere på Færøerne var irske [[munk]]e, der levede som [[eneboer]]e. Synspunktet er dog altid mødt skepsis af arkæologer, hvor nyere kildeforskning bekræfter arkæologernes synspunkt. Det kan med sikkerhed fastslås, at Færøerne som tidligere nævnt blev befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring [[1349]]-[[1350]] blev befolkningstallet halveret på grund af [[pest]]en "[[Den sorte død]]". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere. Færøerne har i flere omgange fornyet fiskeflåden, i slutningen af 1880'erne blev engelske slupper købt til landet, senere kom motorskibe og i 1980'erne blev trawlerflåden fornyet, det har gjort Færøerne mindre afhængige af fiskeri i nærheden af de færøske kyster og af landbrug, og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det [[18. århundrede]] og de næste 200&nbsp;år frem til de nu knap 50.000. I starten af [[1990'erne]] ramtes Færøerne af en økonomisk krise, der medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de fraflyttede er siden vendt tilbage til Færøerne. Færøerne har ikke indført CPR-nr. til befolkningen, i stedet har man p-tal (persontal), som har tre cifre efter fødselsdatoen, det er kommunerne som registrerer tilflytninger og giver oplysningerne videre til Landsfólkayvirlitið. Hagstova Føroya fører statistik over bevægelser i folketallet på deres database, som folk kan søge i på hagstova.fo. Pr. 1. januar 2014 blev indbyggerantallet talt til 48.190 personer.<ref>{{Cite web |url=http://www.hagstova.fo/fo/hagtalsgrunnur/ibugvar-og-val/folkatal |title=Hagstova.fo - Broyting í fólkatalinum skift á býir/bygdir, ár, mánað og til- og frágongd (Ændring i folketallet fordelt efter byer/landsbyer, år, måned og til- og fraflytning) |access-date= 4. februar 2015 |archive-date=24. september 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150924024857/http://www.hagstova.fo/fo/hagtalsgrunnur/ibugvar-og-val/folkatal |url-status=live}}</ref> Færøerne har en høj forventet levetid, højere end f.eks. Danmark. Færøske kvinder kunne i 2014 ved fødslen forvente en levetid på 84,1&nbsp;år, mens færøske mænd fra fødslen kunne forvente at leve til de er 79,4&nbsp;år.<ref>{{Cite web |url=http://www.hagstova.fo/fo/tidindi/2015/04/livsaevid-longt-munandi-baedi-hja-kvinnum-og-monnum |title=hagstova.fo - Lívsævið longt munandi bæði hjá kvinnum og monnum (Forventet levetid er forbedret væsentigt både for kvinder og mænd) |access-date=29. juni 2015 |archive-date=10. september 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150910083221/http://www.hagstova.fo/fo/tidindi/2015/04/livsaevid-longt-munandi-baedi-hja-kvinnum-og-monnum |url-status=live}}</ref> === Verdens ældste søskende === I 2015 blev det stadfæstet, at verdens ældste søskende er født, opvokset og bosat på Færøerne. Der er tale om ægteparret Elsebeth og Magnus Olsens børn, der kommer fra bygden [[Rituvík]]. Den ældste er født i 1920, den yngste i 1938. De fyldte 1.000&nbsp;år tilsammen i juli 2012. I juli 2015 runder de tilsammen 1.036&nbsp;år.<ref>[http://www.in.fo/news-detail/news/guinness-systkini-ur-rituvik-eru-heimsins-elstu/ in.fo - Guinness: Systkini úr Rituvík eru heimsins elstu] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20150705112608/http://www.in.fo/news-detail/news/guinness-systkini-ur-rituvik-eru-heimsins-elstu/ |date= 5. juli 2015}}, skrevet af Heri Simonsen 09.06.2015 (20:30)</ref> Faderen døde, da det yngste barn kun var 2&nbsp;år gammelt. Moderen formåede dog at holde sammen på familien og alle voksede op sammen. De klarede sig bl.a. ved, at de to ældste sønner sejlede med fiskeskibe under 2.&nbsp;verdenskrig og gav pengene til moderen. Det gav god løn at sejle under 2.&nbsp;verdenskrig, da det var meget farligt.<ref>{{Cite web |url=http://kvf.fo/netvarp/sv/2015/06/10/systkin-rituvik-fodingardagur-90-ar |title=kvf.fo - Kom við í føðingardag hjá heimsins elstu systkjum |access-date=29. juni 2015 |archive-date= 5. marts 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20160305032949/http://kvf.fo/netvarp/sv/2015/06/10/systkin-rituvik-fodingardagur-90-ar |url-status=live}}</ref> Færøske skibe fragtede fisk fra Island til Storbritannien under krigen, ca. 300 færøske mænd mistede livet på havet under 2.&nbsp;verdenskrig.<ref>{{Cite web |url=http://www.hvannrok.fo/2014/03/05/minnisvardin-56-ar-eru-lidin-sidani-minnisvardin-i-plantasjuni-vard-vigdur/ |title=hvannrok.fo - Minnisvarðin – 58 ár eru liðin, síðani minnisvarðin í Plantasjuni varð vígdur |access-date=29. juni 2015 |archive-date= 5. august 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150805141153/http://www.hvannrok.fo/2014/03/05/minnisvardin-56-ar-eru-lidin-sidani-minnisvardin-i-plantasjuni-vard-vigdur/ |url-status=live}}</ref> === FarGen projectet === I 2005 blev en færøsk genetik-biobank etableret.<ref name="sciencenordic" >{{cite web |url=http://sciencenordic.com/sequencing-genome-entire-population |title=Sequencing the genome of an entire population |last1=Jakobsen |first1=Rasmus Kragh |date=8. juli 2012 |work= |publisher=ScienceNordic |access-date=29. september 2016 |archive-date= 1. oktober 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20161001202135/http://sciencenordic.com/sequencing-genome-entire-population |url-status=live}}</ref> Siden 2011 har FarGen projectet været på den færøske finanslov og finansieres også af Folketinget med 10 millioner kroner.<ref>{{cite web |url=http://www.fargen.fo/um-fargen/figging/ |title=Fígging |last1= |first1= |date= |work= |publisher=FarGen |access-date=29. september 2016 |archive-date= 1. oktober 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20161001193104/http://www.fargen.fo/um-fargen/figging/ |url-status=live}}</ref> I september 2016 blev projektet iværksat på Færøerne, hvor de første blodprøver blev taget til projektet.<ref>{{cite web |url=http://www.fargen.fo/tidindi/fyrstu-blodroyndirnar-tiknar/ |title=Fyrstu blóðroyndirnar tiknar |last1= |first1= |date=28. september 2016 |work= |publisher=FarGen |access-date=29. september 2016 |archive-date= 1. oktober 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20161001193227/http://www.fargen.fo/tidindi/fyrstu-blodroyndirnar-tiknar/ |url-status=live}}</ref> Det formodes, at Færøerne med en befolkning på 49.000 er et af de genetisk mest homogene folk i Nordatlanten, og genforskning er allerede foregået der indenfor monogene og komplekse sygdomme. Efter planen skal der tages blodprøver af 1.500 færinger, som melder sig frivilligt til at deltage i FarGen projektet, hvorefter blodprøverne skal gennemtestes bl.a. for at få kortlagt et færøsk referencegenom. Projektet vil gøre det muligt for forskere at forske i, hvordan gener, miljø og livsstil påvirker færingers helbred. Projektet vil også øge viden om genetiske sygdomme og på længere sigt kunne medvirke til at tilpasse medicin til den enkelte patient.<ref name="sciencenordic" /><ref>{{cite web |url=http://www.fargen.fo/um-fargen/the-fargen-infrastructure-en/ |title=The FarGen-infrastructure |last1= |first1= |date= |work= |publisher=FarGen |access-date=29. september 2016 |archive-date= 1. oktober 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20161001193229/http://www.fargen.fo/um-fargen/the-fargen-infrastructure-en/ |url-status=live}}</ref> === Næringsveje === Befolkningens fordeling efter næringsvej har siden 2.&nbsp;verdenskrig været følgende: {| class="wikitable sortable" style=text-align:right |- ! År !! Landbrug<br />gartneri !! Fiskeri !! Industri<br />håndværk !! Byggeri !! Handel !! Trans&shy;port !! Adminis&shy;tration !! Service !! Uoplyst !! Formue mm !! I alt |- | 1945 || 1.995 || 10.408 || 4.527 || 1.728 || 2.253 || 2.827 || 1.196 || - || 1.089 || 3.155 || 29.178 |- style=background-color:#efefef | 1950 || 1.631 || 11.499 || 5.552 || 2.261 || 3.064 || 2.846 || 1.472 || - || 551 || 2.905 || 31.781 |- | 1960 || 1.461 || 11.044 || 6.645 || 2.277 || 3.028 || 3.857 || 1.839 || 411 || 451 || 3.583 || 34.596 |- style=background-color:#efefef | 1966 || 1.178 || 8.950 || 7.412 || 3.984 || 2.902 || 4.141 || 2.844 || 592 || 933 || 4.186 || 37.122 |- | 1970 || 935 || 8.242 || 7.660 || 3.836 || 3.500 || 4.255 || 3.583 || 646 || 1.429 || 4.526 || 38.612 |- style=background-color:#efefef | 1977 || 595 || 7.533 || 7.667 || 4.467 || 3.968 || 4.946 || 5.128 || 1.250 || 969 || 5.446 || 41.969 |} :<small>kilde: ''Statistisk Årbog'' 1960, 1965, 1970, 1975, 1980</small> Af oversigten fremgår, at fiskeri har været den vigtigste næringsvej med mere end en tredjedel af sysselsætningen mellem 1945 og 1960. I&nbsp;1960-erne gik industri kraftigt frem (heraf udgjorde næringsmiddelindustrien i 1977 en tredjedel med 2.567 ansatte mod 5.100 i resten af industrien) men stagnerede i 1970-erne. Byggeri, handel, transport, administration og service har vedvarende været i fremgang, mens landbrug og gartneri vedvarende har været aftagende. Der er ikke offentliggjort tilsvarende tal for tiden efter 1977. == Uddannelse == [[Fil:Rituskor.Tvørgjógv.1.jpg|thumb|Broen over til Rituskor, vest for [[Sandvík]] på Suðuroy, Færøerne har folkeskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og en række videregående uddannelser.<ref>{{Cite web |url=http://www.norden.org/sv/norden-foer-dig/studera-i-norden/studera-paa-faeroearna/det-faeroeske-uddannelsessystem |title=Norden. |access-date=26. december 2012 |archive-date=22. februar 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20140222200457/http://www.norden.org/sv/norden-foer-dig/studera-i-norden/studera-paa-faeroearna/det-faeroeske-uddannelsessystem |url-status=live}}</ref>]] I [[1979]] blev der indført et selvstændigt uddannelsessystem på Færøerne. Dog er antallet af uddannelser begrænset, og mange må rejse til udlandet for at studere. Årligt læser omkring 500 færinger på videregående uddannelser på Færøerne, mens omtrent 1000 tager til Danmark. De seneste år er flere og flere også rejst til andre lande, også udenfor de nordiske lande, for at studere. F.eks. læser flere i [[Aberdeen]]. Da det er ret svært at komme ind på medicinstudiet i Danmark er flere færinger begyndt at læse i andre lande, f.eks. i Polen. I december 2012 fik den første af de færøske medicinstuderende i Polen sit bevis. Atten andre færinger studerede på det tidspunkt medicin ved det pågældende universitet i Polen.<ref>[http://aktuelt.fo/grein/fyrsti_foroyski_laknalesandi_i_pollandi_hevur_fingid_prgv Aktuelt.fo] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20120706061129/http://aktuelt.fo/grein/fyrsti_foroyski_laknalesandi_i_pollandi_hevur_fingid_prgv |date= 6. juli 2012 }} Fyrsti føroyski læknalesandi í Póllandi hevur fingið prógv (Den første færøske medicinstuderende i Polen har fået beviset)</ref> Efter hjemmestyreordningen 1948 blev færøsk hovedsproget på Færøerne, mens dansk blev det officielle andet sprog og har også nu en central rolle på Færøerne. Det er det første fremmedsprog, som børnene lærer, fra tredje klasse, og fra fjerde klasse [[Engelsk (sprog)|engelsk]]. I Tórshavn ligger [[Færøernes Universitet]] ({{lang-fo|Fróðskaparsetur Føroya}}). Det blev grundlagt den 20. maj 1960 og er det eneste [[universitet]] på Færøerne. Den 1. august 2008 blev Færøernes Universitet udvidet med flere andre allerede eksisterende uddannelser. Lærerseminariet ({{lang-fo|Føroya Læraraskúli}}) og sygeplejerskeuddannelsen ({{lang-fo|Sjúkrarøktarfrøðiskúlin}}) blev fusioneret med universitetet, som beholdt det gamle navn.<ref>{{Cite web |url=http://setur.fo/um_setrid/ |title=Setur.fo |access-date=10. januar 2013 |archive-date=24. juli 2012 |archive-url= https://web.archive.org/web/20120724201757/http://setur.fo/um_setrid/ |url-status=live}}</ref> De studerende, der læser til lærer eller sygeplejerske, kan således kalde sig BA efter endt uddannelse. I Tórshavn kan man også læse til navigatør eller maskinmester ved Vinnuháskúlin.<ref>[http://www.vinnuhaskulin.fo/ Vinnuháskúlin.fo] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20090221160239/http://vinnuhaskulin.fo/ |date=21. februar 2009}} (Maritime uddannelser i Tórshavn)</ref> I Klaksvík kan man tage maritime uddannelser og sikkerhedskursus på Sjónám.<ref>[http://www.klaknav.fo/ Klaknav.fo] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20121228092746/http://www.klaknav.fo/ |date=28. december 2012}} (Klaksvík's Maritime Uddannelsescenter)</ref> I Vestmanna kan man tage en treårig gymnasial uddannelse med særligt fokus på fiskeindustrien på Fiskivinnuskúlin. Der er gymnasier i [[Tórshavn]], ved [[Kambsdalur]] (ved Fuglafjørður i Eysturoy) og mellem Hov og [[Porkeri]] på [[Suðuroy]] (Miðnámsskúlin í Suðuroy), HF er i Tórshavn,<ref>{{Cite web |url=http://www.hoydalar.fo/ |title=Hoydalar.fo |access-date=10. januar 2013 |archive-date=14. august 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150814211050/http://www.hoydalar.fo/ |url-status=live }}</ref> Kambsdalur og Klaksvík. Handelsskole er i Tórshavn og Kambsdalur. Føroya Fólkaháskúli ({{lang-da|Færøernes Folkehøjskole}}) er i Tórshavn. Heilsuskúli Føroya er på Suðuroy i samme bygning som gymnasiet, der kan man læse SOSU uddannelserne.<ref>{{Cite web |url=http://www.futura.fo/default.asp?show=page&id=2347 |title=Futura.fo |access-date=10. januar 2013 |archive-date=11. marts 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110311021219/http://www.futura.fo/default.asp?show=page&id=2347 |url-status=live}}</ref> Tekniske skoler er i [[Tórshavn]] og [[Klaksvík]]. <gallery widths=200 heights=145> Viðareiði.Viðoy1.jpg|[[Viðareiði]] på Viðoy er Færøernes nordligste bygd. Den er beliggende i en 1,5&nbsp;km bred dalsænkning med høje fjelde i nord og syd. Gasadalur, Faroe Islands 1.JPG|[[Gásadalur]] ligger på vestsiden af øen Vágar og støder ud til Mykinesfjørður. Bygden er omsluttet af de højeste fjelde på Vággur. Mod nord Árnafjall 722&nbsp;m og mod øst Eysturtindur 715&nbsp;m. Vágar.Mykines.1.jpg|Drangarnir, [[Tindhólmur]] og [[Mykines]], som er Færøernes vestligste&nbsp;ø. Drangarnir, Vágar.Faroeislands.jpg|Stóri Drangur Drangarnir og Tindholmur. Holmen er en lille ubeboet ø vest for Vágar. Med sine 6500&nbsp;m² er den Færøernes største holm. Dens højeste punkt er 262&nbsp;meter over havet. Hvalba.jpg|[[Hvalba]] er en frugtbar bygd på det nordlige [[Suðuroy]]. Suðuroy.Lítla Dímun,1.jpg|[[Lítla Dímun]] er den eneste ubeboede ø på Færøerne. Suðuroy.FaroeIslands.2.jpg|[[Beinisvørð]], 469 m på det sydvestlige Suðuroy, er et af Færøernes mest kendte fuglefjelde med tusinder af rugende fugle. Kunoy, Faroe Islands (2).JPG|Bygden [[Kunoy bygd|Kunoy]] . </gallery> == Det færøske køkken == {{uddybende|Færøsk mad}} [[Fil:Akrar.Suðuroy.2.jpg|upright=.6|thumb|Skærpekød på færøsk Skarpræstur eller skerpikjøt]] [[Fil:Akrar.Suðuroy.1.jpg|upright=.6|thumb|Lufttørret fisk]] Det traditionelle færøske køkken har igennem århundreder udviklet sig på sin egen måde på grund af Færøernes beliggenhed langt ude i Nordatlanten. Klimaet er ikke velegnet til dyrkning af korn og frugt. Grønsager kan dyrkes vindbeskyttede steder, som f.eks. ved bunden af fjordene. (Se også [[færøsk landbrug]]). Færøsk mad består for en stor del af kød af opdrættede dyr samt af vilde land- og havpattedyr og fugle samt af fisk. Kartofler blev almindelige i 1800-tallet og er for de fleste uundværlige i dag og spises dagligt. Skærpekød spises ofte som pålæg på rugbrød eller ''drýlur'', tørsaltet spæk af grindehval spises ofte sammen med tørret eller kogt grindekød (''tvøst''), med tørret fisk eller ræst fisk. Tørsaltet spæk gemmes mørk i salt og kan holde sig i lang tid. Det tørrede kød spises, som det er. En delikatesse er garnatálg, som kun skal fermentere i tre måneder. Indholdet er tilberedte indvolde pakket i mavenettet og lukket så grundigt inde, at det er som en vakuumpakning. Den færdige garnatálg skæres i skiver, smeltes på en pande og spises som sovs til ræstfisk (lufttørret fermenteret fisk, der efterfølgende er kogt. Selv i dybfryserens tidsalder bliver fisk, fåre- og hvalkød hængt til lufttørring i den traditionelle færøske ''hjallur'', et træskur med luftgennemstrømning, hvor man også konserverer færdiglavede specialiteter ved lufttørring. Færingerne lufttørrer den største del af egen fårekødsproduktion. Efterårets vejr har indflydelse på, om tørringsprocessen lykkes, og kødet dermed får den rigtige smag. Vejret må ikke være for varmt, da fluerne så kan lægge æg og kødet derved bliver ødelagt af maddiker. Lufttørringen kan deles op i tre trin: Visnað (“visnet”), ræst (halvtørret/lagret) og tørret. Processen “Visnet”, varer kun få dage, og benyttes overvejende til tørring af fisk. Når fårene er slagtet til oktober, hænges de op et vindfyldt sted, eller i et skur med gennemstrømning af saltet havluft. Ved juletid har de tre måneders udtørring i den særligt tørre luft med et relativt højt indhold af salt forvandlet det ferske kød til ræst. Herefter koges kødet for at kunne spises, og suppen kogt på kødet serveres i samme måltid. Hvis vind og temperaturer er til det, kan kødet i form af køller hænge videre, og efter yderligere tre til fem måneder er kødet blevet til skærpekød. Mælke- og eddikesyrebakterierne har nu nedbrudt proteinerne inde i kødet så kraftigt, at man kan spise kødet uden yderligere forarbejdning, og den rige svampevækst i form af Penicillium roqueforti, der sidder på ydersiden, bidrager med yderligere smag til det kraftigt smagende møre mørke kød. I februar 2017 modtog restauranten [[Koks (restaurant)|Koks]] én stjerne i ''[[Michelinguiden]]''. Koks bruger primært lokale råvarer som [[fisk]], [[skaldyr]] og [[lam]],<ref>[http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-22-foerste-michelinstjerner-til-faeroeerne-og-island Første michelinstjerner til Færøerne og Island] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20170625182555/http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-22-foerste-michelinstjerner-til-faeroeerne-og-island |date=25. juni 2017}}. [[TV&nbsp;2]]. Hentet 22/2-2017</ref><ref name="spiseliv">[http://spiseliv.dk/artikel/guide-her-skal-du-spise-i-torshavn Guide: Her skal du spise i Torshavn] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20170825193837/https://spiseliv.dk/artikel/guide-her-skal-du-spise-i-torshavn |date=25. august 2017}}. spiseliv.dk. Hentet 22/2-2017</ref> Restauranten var i Hotel Føroyar de første år,<ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/news-detail/karin-i-uppskoti-til-storan-heidur/?L=%2Fproc%2Fself%2Fenviron&cHash=bb7231bcf76fd033e5166ef2f5fd7bb0 |title=Karin í uppskoti til stóran heiður |last1=Bertholdsen |first1=Áki |date=17. september 2014 |work= |publisher=In.fo |access-date=6. marts 2017}}</ref> men siden maj 2016 har restaurant Koks været i [[Kirkjubøur]].<ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/jobs-detail/news/koks-fer-til-kirkjuboear/?L=0n&cHash=c3a8be2d0544ccbe3944dc87b7bf03a9 |title=Koks fer til Kirkjubøar |last1=Rana |first1=Danjal av |date=3. februar 2016 |work= |publisher=In.fo |access-date=6. marts 2017 |archive-date= 6. marts 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20170306212624/http://www.in.fo/jobs-detail/news/koks-fer-til-kirkjuboear/?L=0n&cHash=c3a8be2d0544ccbe3944dc87b7bf03a9 |url-status=live}}</ref> I august 2017 vandt færinger 3&nbsp;Embla-priser ud af syv kategorier. Embla er en nordisk madpris, der blev uddelt for første gang i 2017. Leif Sørensen vandt for Fish Chips, i kategorien Nordisk madhåndværker 2017. Dímunargarður vandt prisen for Nordisk råvareproducent 2017. Heimablídni vandt i kategorien for Nordiske maddestination 2017.<ref>{{cite web |url=http://www.lf.dk/aktuelt/nyheder/2017/august/faelles-nordisk-madpris-uddelt-for-foerste-gang#.WZ9ZVjMUTVo |title=Fælles nordisk madpris uddelt for første gang |last1= |first1= |date=24. august 2017 |work= |publisher=Landbrug og fødevarer |access-date=21. august 2017 |archive-date=25. august 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20170825151203/http://www.lf.dk/aktuelt/nyheder/2017/august/faelles-nordisk-madpris-uddelt-for-foerste-gang#.WZ9ZVjMUTVo |url-status=live}}</ref> == Religion == {{uddybende|Færøernes folkekirke|Kirker på Færøerne}} [[Fil:Tórshavn.2006.6.jpg|thumb|upright|[[Tórshavn Domkirke]]]] Fra ca. år [[625]] formodes det, at [[keltere|keltiske]] [[munk]]e var de første fastboende mennesker på Færøerne. [[Myte]]rne fortæller, at de blev fordrevet af de [[hedensk]]e nordboere, som i år [[999]] mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen [[Sigmundur Brestisson]]. Færøerne var indtil [[reformationen]] underlagt den norske ærkebiskop i [[Trondheim]]. Næsten alle færinger er kristne. 80% tilhører den evangeliske-lutherske [[folkekirken|folkekirke]].<ref>[https://statbank.hagstova.fo/pxweb/en/H2/H2__MM__MM03/atrud_prgj.px/ Parishes (2000-2017)] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20180627230907/https://statbank.hagstova.fo/pxweb/en/H2/H2__MM__MM03/atrud_prgj.px/ |date=27. juni 2018}} Statistics Faroe Islands</ref> Ca.&nbsp;7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1880 inspireret af den skotske vækkelsesprædikant [[William Gibson Sloan]]. 5% tilhører andre kirkelige retninger som [[Pinsebevægelsen|Pinsemissionen]] og [[Adventist]]erne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den [[katolske kirke|katolske]] menighed i Tórshavn har 70&nbsp;medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. [[nonne]]r fra [[franciskaner]]ordenen som [[pædagog]]er. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion [[Bahai]]. [[Fil:Church of Viðareiði, Faroe Islands.JPG|thumb|upright|Kirken i Viðareiði]] Af kendte [[Kirke (bygning)|kirker]] kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke ''Magnuskatedralen'' i Kirkjubøur, [[Tórshavn Domkirke]], [[St.&nbsp;Mariekirken]] i Tórshavn (katolsk), [[Christianskirken (Klaksvík)|Christianskirken i Klaksvík]] og ved siden af de [[gamle færøske trækirker]] fra [[1800-tallet]], bygdekirkerne i [[Vágur]], [[Fámjin]], [[Gøtugjógv]] og [[Toftir]]. Bibelen blev i [[1948]] oversat til færøsk af [[Victor Danielsen]] fra [[Brøðrasamkoman]], og i [[1961]] fuldendte [[Kristian Osvald Viderø]] den i 1944 afdøde [[Jákup Dahl (provst)|Jákup Dahls]] bibeloversættelse til brug i Folkekirken. Dahl havde dog allerede færdiggjort [[Ny Testamente]] i 1937, og kirken havde straks taget det i brug. Konservative kristne holdninger spiller en stor rolle i det offentlige og politiske liv. Færøerne har således ikke indført ret til [[Provokeret abort|fri abort]], ligesom færøske [[homoseksualitet|homoseksuelle]] ikke har ret til at indgå [[registreret partnerskab]]. I kølvandet på en meget omtalt [[hate crime]] mod en homoseksuel færøsk musiker vedtog [[Lagtinget]] dog i efteråret [[2006]] efter intens debat et lovforslag, der forbyder offentlig forhånelse af seksuelle mindretal.<ref>[http://politiken.dk/indland/article213462.ece Drama da homolov blev vedtaget på Færøerne] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070929084239/http://politiken.dk/indland/article213462.ece |date=29. september 2007}} – artikel i Politiken d. 15. dec. 2006</ref> På Færøernes nationaldag [[Olavsøka]], 29. juli 2007, overtog landsstyret ansvaret for folkekirken, som derefter ikke længere er en del af den [[danske folkekirke]]. [[Fólkakirkjan]] ledes af biskop [[Jógvan Fríðriksson]] i [[Tórshavn Domkirke]]. Fríðriksson blev biskop samtidig med at kirken blev selvstændig. Kirkens formelle overhoved er imidlertid [[Lagmand]]en. Fólkakirkjan er inddelt i seks regioner, 14&nbsp;[[prestegjeld]] og 58&nbsp;[[menighed]]er. Eftersom kirken kun har 22&nbsp;præster, må en del [[gudstjeneste]]r forrettes af ikke præsteviede personer. == Kultur == [[Fil:Kirkjubøur, Faroe Islands.JPG|thumb|upright|[[Kirkjubøur#Magnus-katedralen|Magnus-katedralen]] med [[Kirkjubøur#Kongsgården|Kongsgården]] i baggrunden]] Færøerne er en selvstændig nordisk kulturnation og har Tórshavn som det kulturelle midtpunkt, bl.a. med det markante Nordens Hus ([[Norðurlandahúsið]]), hvor landets vigtigste kulturbegivenheder arrangeres. Nationalfestdag er [[Ólavsøka]] den 28./29. juli. Sproget er et af de vigtigste aspekter i den færøske kulturelle identitet, og derfor er færingerne meget bevidste omkring bevarelsen af det færøske sprog. Færøsk kultur er præget af et rigt kunst og musikliv med mange udøvende kunstnere. Særlig [[Kristian Blak]] har med sit pladeselskab "Tutl" i Tórshavn i over 25&nbsp;år været en inspirationskilde for færøsk musik. Bygden [[Kirkjubøur]] på øen [[Streymoy]] er et af de vigtigste historiske- og kulturelle steder på Færøerne. Her ses blandt andet [[Kirkjubøur#Magnus-katedralen|Magnus-katedralen]] (nu ruin), [[Kirkjubøur#Olavs-kirken|Olavs-kirken]] og [[Kirkjubøur#Kongsgården|Kongsgården]], som er nogle af Færøernes største [[seværdighed]]er. Kirkjubøur har søgt om optagelse på [[UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)|UNESCO's liste over verdensarv i Europa]] I [[middelalder]]en var Kirkjubøur bispesæde.{{clear}} === Kædedans og folkeviser === [[Fil:Faroese.dance.1.jpg|thumb|Færinger i nationaldragter, klar til den folkelige kædedans.]] Færøerne har meget rige traditioner inden for folkesang og –dans, og den [[Færøsk kædedans|færøske kædedans]], med de dertil hørende [[Færøske kvæder|færøsk-sprogede kvad]] (som fx ''Ormurin langi'' og ''Sigmunds kvæði Yngra'')<ref>[[Marianne Clausen]] (2003): Føroya Kvæði VIII, Løgini/Melodies (FK VIII), 735&nbsp;pp., Universitets-Jubilæets Danske Samfund, No.&nbsp;559, Stiðin, {{ISBN|99918-42-29-2}}</ref> og dansksprogede [[folkevise]]r (som fx ''Dronning Dagmar'' og ''Holger Danske og Burmand''),<ref>Marianne Clausen (2010): Vísuløg í Føroyum / Danish folk ballads in the Faroes, 506&nbsp;pp, Universitets-Jubilæets Danske Samfund, No.&nbsp;573, Stiðin,{{ISBN|978-99918-42-59-2}}</ref> danses og synges stadig overalt på Færøerne, der er et af de få steder i Europa, hvor denne gamle [[Middelalderen|middelaldertradition]] stadig lever.<ref>Marianne Clausen (2014): ''Føroya ljóð - Sound of the Faroes'', 280 færøske folkemelodier, Stiðin, 319&nbsp;sider, samt to CD-er med oprindelige lydoptagelser, {{ISBN|978-99918-42-73-8}}</ref> De færøsksprogede kvadtekster blev i løbet af 1800-tallet indsamlet og nedskrevet, og de kom til at udgøre en væsentlig del af grundlaget for det moderne [[Færøsk (sprog)|færøske skriftsprog]].<ref>V.U. Hammershaimb: ''Færøsk Anthologi''. København 1891, Tórshavn 1991, 2.&nbsp;bind</ref> === Sagn og myter === [[Fil:Risin and Kellingin (2).JPG|thumb|upright=.6|[[Risin og Kellingin]]]] Huldefolk betyder "de skjulte/usynlige folk" og er oftest forekommende blandt Færøernes, overnaturlige væsener. Den mest generelle opfattelse er, at de var højere end almindelige mennesker, havde sort hår og gik klædt i gråt tøj. Visse kilder hævder også, at de skulle være koldblodede og boede i klipper og høje. [[Trold]]ene er uden sammenligning de dummeste væsener i det færøske [[sagn]] univers. De beskrives oftest som store, groteske og behårede og har tilsyneladende lange arme. Riser, en slags overdimensionerede [[jætte]]r, forekommer, lige som trolde og huldefolk, ofte i færøske sagn, [[myte]]r og [[eventyr]]. De er for det meste rent naturmytiske væsener, som man har brugt som forklaring på specielle ejendommelige naturfænomener. Det bedst kendte eksempel er [[Risin og Kellingin]] (Jætten og Kællingen). Jætterne huserede på Færøerne i fortiden, før eller lige efter at folk havde bosat sig der. Efter hvad myterne beskriver, tumlede rundt med øerne, sprang, eller ligefrem skrævede fra ø til ø, kløvede bjerge, sloges med hinanden. === Litteratur === {{uddybende|Færøsk litteratur}} [[Fil:Janus Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen, Hans Andrias Djurhuus.jpg|thumb|upright=.6|To generationer af de første færøske forfattere: [[J.H.O. Djurhuus]], [[Jørgen-Frantz Jacobsen]], [[William Heinesen]] og [[Hans Andrias Djurhuus]], 1924.]] Færøerne er et land rigt på forfattere, hvoraf nogle af disse forfatter har opnået internationalt anerkendelse. [[V.U. Hammershaimb]] var den person, som skabte det færøske [[skriftsprog]] og dermed grundlaget for, at den færøske [[litteratur]] opstod. Færøerne har stolte traditioner inden for både [[Færøsk litteratur#Børnelitteratur|børne]]- og voksenlitteraur, der rækker langt tilbage i tid. === Arkiver === Færøernes Nationalarkiv (færøsk: ''{{Illsup|fo|Tjóðskjalasavnið}}'') er beliggende i [[Tórshavn]]. Dets hovedopgave er at indsamle, organisere, registrere og bevare myndigheders arkivalier (dokumenter), for at stille dem til rådighed for offentligheden i fremtiden. Nationalarkivet har i denne forbindelse tilsyn med offentlige myndigheders registratur (journal) og arkiv. Der findes p.t. ikke andre permanente arkiver i Færøerne, men siden slutningen af 2017 har landstyret givet finansiel støtte til et et treårigt forsøgsprojekt, under navnet "Tvøroyrar Skjalasavn", som har til opgave at indsamle private arkivalier fra nærområdet. === Biblioteker === [[Færøernes Nationalbibliotek]] (færøsk: ''Føroya Landsbókasavn'') er beliggende i [[Tórshavn]], hvis hovedopgave er at samle, registrere, bevare og udbrede viden om litteratur vedrørende Færøerne. Nationalbiblioteket fungerer også som forskningsbibliotek og offentligt bibliotek. Foruden Nationalbiblioteket eksisterer der på Færøerne 15&nbsp;kommunalbiblioteker og 11 skolebiblioteker.<ref name="autogeneret1">{{Cite web |url=http://www.flb.fo/English/about-the-national-library.html |title=Færøernes Nationalbibliotek. |access-date=26. december 2012 |archive-date=30. juli 2013 |archive-url= https://web.archive.org/web/20130730100150/http://www.flb.fo/English/about-the-national-library.html |url-status=live}}</ref> === Museer og gallerier === Færøerne har en række museer og gallerier. Føroya Fornminnissavn, Historisk museum; Listasavn Førøya – Færøernes Kunstmuseum; Náttúrugripasavnið – Færøernes Naturhistoriske Museum; Norðurlandahúsið – Nordens Hus; Heima á Garði, Hoyvík, Frilandsmuseum i Hoyvík; Føroya Sjósavn, Færøernes Akvarium i [[Argir]]; Galerie Focus, Glarsmiðjan; Listagluggin – Kunst Galleri.<ref>[http://www.visittorshavn.fo/DK/index.asp?pID={5B2874A8-28EF-4547-96D6-7E1B45A05F50} Turistinformationen i Tórshavn.]{{Dødt link |date=maj 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes}}</ref> === Billedkunst === {{uddybende|Færøernes billedkunst}} Færøernes billedkunst har stor betydning for færingernes nationale identitets erindring samt formidling af det færøske billedunivers. Billedkunstens forskellige tidsperioder og udtryk mødes og supplerer hinanden, men kan også skabe et spænd mellem fortidens – og nutidens måde at udtrykke sig på. Nutiden byder på [[Frimærkekunst på Færøerne|Færøske frimærker]], der er designet af Færøernes billedkunstnere. Den første udstilling på Færøerne med færøsk kunst blev afholdt i Tórshavn i år 1927. === Musik === Færøerne har både sangere og bands, som er blevet et kendt navn i andre lande end Færøerne. De mest kendte solister er [[Eivør Pálsdóttir]] og [[Teitur Lassen]]. Af anerkendte klassiske komponister kan nævnes [[Sunleif Rasmussen]]. Manden bag pladeselskabet [[Tutl]], [[Kristian Blak]], er også komponist af klassisk musik og kendt i flere lande. Han kommer fra Fredericia, men har boet på Færøerne siden 1974. Af bands, som har tourneret i flere forskellige lande kan nævnes [[Týr (band)|Týr]], som må regnes for at være det mest kendte færøske band i nyere tid. I [[2023]] vandt [[Reiley (sanger)|Reiley]] det [[Dansk Melodi Grand Prix|danske Melodi Grand Prix]].<ref>{{Cite news | title = Nu er det den 11. maj, det gælder for Grand Prix-vinder Reiley | url = https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/nu-er-det-den-11-maj-det-gaelder-grand-prix-vinder-reiley | date = 12. februar 2023 | work = dr.dk | author = [[Jan Dohrmann]] }}</ref> [[Føroya symfoniorkester|Føroya Symfoniorkestur]] eller ''Færøernes [[Symfoniorkester]]'' startede i [[1983]], samme år som [[Nordens Hus på Færøerne]] blev indviet. De nye lokaler i Nordens Hus gav nu mulighed for et større orkester; samtidig åbnede [[Færøernes Musikskole]] med 40 nye musikuddannede lærere. === Færinger i TV-talentshows === Færøerne har haft flere deltagere i danske og andre nordiske talentkonkurrencer, f.eks. [[Dansk Melodi Grand Prix]], [[X Factor (Danmark)|X Factor]], Team Ninja Warrior Danmark m.m.: * I 1979 deltog [[Annika Hoydal]] i [[Dansk Melodi Grand Prix 1979|Dansk Melodi Grand Prix]] med sangen Aldan (Bølgen). Hun opnåede en fjerdeplads. * I april 2003 vandt [[Guðrun Sólja Jacobsen]] DR's talentkonkurrence "[[Stjerne for en aften]]". Guðrun var kun 20&nbsp;år gammel dengang. Guðrun er født i [[Tvøroyri]], på øen Suðuroy. * I 2004 vandt den dengang 21-årige Gunnar Mikkelsen DR's talentkonkurrence "Stjerne for en aften".<ref>[http://www.bt.dk/kendte/gunnar-mikkelsen BT.dk] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20130223005725/http://www.bt.dk/kendte/gunnar-mikkelsen |date=23. februar 2013}} Vinder af Stjerne for en aften 2004 Nu: universitetsstuderende</ref> Han er opvokset i Danmark, men er halvfæring; hans mor, Kristianna Elisabeth Holm-Jacobsen, er færing.<ref>[http://www.18-25.fo/Default.aspx?ID=3576 18-25.fo]{{Dødt link|date=maj 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes}}</ref> * I 2004 deltog Petsi Tvørfoss i [[Dansk Melodi Grand Prix]] og opnåede en femteplads. * I 2007 vandt Jógvan Hansen det første islandske X Factor talentshow. * I 2008 deltog det færøske [[punk]]band [[The Dreams]] i [[Dansk Melodi Grand Prix]] med nummeret ''"Lad mig være"'' og var derved det første færøske band der nogensinde deltog i Melodi Grand Prix. * I 2008 deltog Brandur Enni i den svenske Melodifestivalen. * I 2008 deltog den færøske dreng [[Ragnar Finsson|Ragnar]] i DR's talentshow [[Talent 2008|Talent]], hvor han endte på en tredjeplads. * I 2009 vandt færøske [[Linda Andrews]] det danske talentshow X Factor. * I 2009 og 2010 deltog Jógvan Hansen i det islandske ''Söngvakeppni Sjónvarpsins'', som er Islands indledende konkurrence til Eurovision. Han blev nummer fire i 2009 og nummer to i 2010. * I 2010 deltog [[Jens Marni Hansen]] i [[Dansk Melodi Grand Prix]] med sangen Gloria. Sangen gik ikke videre. * I 2010 opnåede [[Anna Faroe]] (født Nygaard) en femteplads i det danske talentshow X Factor. * I 2012 opnåede Sveinur Gaard Olsen en tredjeplads<ref>{{Cite web |url=http://www.dr.dk/DR1/xfactor/Artikler/2012/0323210933.htm |title=Dr.dkTo finalister tilbage - Sveinur er ude af X Factor |access-date=10. januar 2013 |archive-date=26. marts 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120326192906/http://www.dr.dk/DR1/xfactor/Artikler/2012/0323210933.htm |url-status=live}}</ref> ved årets [[X Factor 2012 (Danmark)|X-Factor]].<ref>[http://www.dr.dk/DR1/xfactor/Finalisterne/2012/sveinur.htm Dr.dk] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20120303154914/http://www.dr.dk/DR1/xfactor/Finalisterne/2012/sveinur.htm |date= 3. marts 2012}} finalisterne 2012, Sveinur</ref> * I 2012 deltog Jean Michel Helgasson i X Factor Danmark sammen med Nicoline Simone. De blev sat sammen som duo af X Factor dommerne, da der var for få grupper. Jean Michel har færøske rødder,<ref>[http://netavisin.fo/index_article.php?ShowArticle=5440 Netavisen.dk] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20130116093938/http://netavisin.fo/index_article.php?ShowArticle=5440 |date=16. januar 2013}} Fult av føroyingum í X Factor (Fyldt med færinger i X Factor)</ref> hans far er halvt færing og halvt islænding.<ref>[http://netavisin.fo/index_article.php?ShowArticle=5443 Netavisin.fo] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20130116093932/http://netavisin.fo/index_article.php?ShowArticle=5443 |date=16. januar 2013}} Øll fýra úr Føroyum víðari í X Factor (Alle fire fra Færøerne videre i X Factor)</ref> Jean Michel boede på Færøerne de første år af sit liv, hvorefter familien flyttede til Danmark. Det kom som en stor overraskelse, da Jean Michel besluttede at forlade X Factor efter at have været tæt på at komme i finalen. * I 2014 vandt duoen [[Anthony Jasmin]] [[X Factor 2014 (Danmark)|X-Factor]]. Jasmin Dahl har færøske rødder, hendes mor er færing.<ref>{{Cite web |url=http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=22876 |title=tvnyt.com, Flotte seertal til X Factor finale |access-date= 2. april 2014 |archive-date= 7. april 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20140407120749/http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=22876 |url-status=live}}</ref> * I 2014 vandt Herborg Torkilsdóttir konkurrencen i TV2's TV-underholdnings serie ''Klar, parat, sy''. Hun kommer fra Færøerne og har siden 2001 boet i Danmark.<ref>{{cite web |url=http://faxe.netavis.nu/herborg-vandt-klar-parat-sy-paa-tv2-fri/ |title=Herborg vandt Klar, parat, sy på TV2 Fri |last1= |first1= |date=27. november 2014 |work= |publisher=faxe.netavis.nu |access-date=14. september 2016 |archive-date=14. juli 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20190714172134/http://faxe.netavis.nu/herborg-vandt-klar-parat-sy-paa-tv2-fri/ |url-status=live}}</ref> * I 2015 opnåede [[Jógvan Joensen]] en andenplads ved årets [[X Factor 2015 (Danmark)|X-Factor]].<ref>{{Cite web |url=http://politiken.dk/kultur/ECE2608021/kongerigets-mest-selvforelskede-tv-show-fandt-sin-vinder/ |title=politiken.dk - Kongerigets mest selvforelskede tv-show fandt sin vinder |access-date=27. marts 2015 |archive-date=29. april 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150429154335/http://politiken.dk/kultur/ECE2608021/kongerigets-mest-selvforelskede-tv-show-fandt-sin-vinder/ |url-status=live}}</ref> * I 2016 deltog [[Kristel Lisberg]] i [[Dansk Melodi Grand Prix 2016|Dansk Melodi Grand Prix]]. * I 2016 deltager tre færinger: [[Øssur Debes Eiriksfoss]], Birita Poulsen og Janus Jakobsen i TV-showet og konkurrencen Team Ninja Warrior Danmark, som [[Kanal&nbsp;5]] sender fra september 2016. Deres hold kaldes Team Søpapegøjerne.<ref>{{cite web |url=http://www.teamninjawarrior.dk/team-soepapegoeje |title=Søpapegøje |last1= |first1= |date= |work= |publisher= teamninjawarrior.dk |access-date=14. september 2016 |archive-date=23. september 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20160923132611/http://www.teamninjawarrior.dk/team-soepapegoeje |url-status=dead}}</ref><ref name="TeamNinjaWarrior">{{cite web |url=http://tvtid.tv2.dk/program/7/355585215 |title=Nyt afsnit: Team Ninja Warrior Danmark |publisher=TV2 |access-date=14. september 2016 |archive-date=23. december 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20161223054550/http://tvtid.tv2.dk/program/7/355585215 |url-status=live}}</ref> === Film === Færøske filminstruktører har lavet flere kortfilm specielt de sidste årtier, og bl.a. [[Katrin Ottarsdóttir]] har instrueret tre spillefilm, flere kortfilm og dokumentarfilm<ref>{{Cite web |url=http://birkblog.blogspot.dk/2010_02_01_archive.html |title=birkblog.blogspot.dk - Søgurnar vella úr føroyskum filmstólum |access-date=12. december 2014 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20160304142604/http://birkblog.blogspot.dk/2010_02_01_archive.html |url-status=live}}</ref> siden hendes debut i 1989 med [[Atlantic Rhapsody]]. * I 2012 blev den færøske filmpris [[Geytin]] etableret. Der er tale om to filmpriser som overrækkes en gang om året ved en filmfestival i Nordens Hus i Tórshavn i december. Instruktørerne tilmelder selv sine film, og derefter udvælger et udvalg op til 10&nbsp;film, som alle vises ved begivenheden i Nordens Hus. Hovedprisen på 25.000 kroner og en statuette kaldes Geytin og gives af Nordens Hus, mens andenprisen, Tilskuerprisen (Áskoðaravirðislønin), er på 15.000 kroner og gives af Thorshavns kommune. [[Sakaris Stórá]] vandt den første Geytin i december 2012 med filmen ''Summarnátt'' (Sommernat). * I februar 2014 vandt hans film ''Vetrarmorgun'' (Vintermorgen) tre priser ved [[Filmfestivalen i Berlin|Berlinalen]]. * I 2012 vandt Annika á Lofti Tilskuerprisen. * I 2013 vandt [[Olaf Johannessen]] en [[Robertprisen|Robert]] for bedste mandlige birolle i TV serien [[Forbrydelsen&nbsp;III]]. * I 2013 vandt Dávur Djurhuus Geytin for kortfilmen ''Terminal'', mens Jónfinn Stenberg vandt Tilskuerprisen for kortfilmen ''Munch''. * I 2014 var det samme person som vandt begge filmpriser, da [[Heiðrikur á Heygum]] vandt både Geytin og Tilskuerprisen for den 30&nbsp;minutter lange gyserfilm ''Skuld'' (Skyld).<ref>{{Cite web |url=http://www.in.fo/news-detail/news/heidrikur-tok-alt/ |title=in.fo - Heiðrikur tók alt |access-date=12. december 2014 |archive-date=15. december 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20141215062000/http://www.in.fo/news-detail/news/heidrikur-tok-alt/ |url-status=live}}</ref> * [[Andrias Høgenni]] vandt begge priser ved Geytin i 2016 for kortfilmen ''Et knæk''. * I 2019 vandt han hovedprisen ved Geytin for kortfilmen ''Ikki illa meint''. Samme film, der var hans afgangsfilm ved Super&nbsp;16, vandt en pris ved Cannes-filmfestivalen, Semaine de la Critique, og vandt også danske filmpriser som Robert for bedste kortfilm og fiktionsprisen ved Ekko Shortlist Awards.<ref>{{cite web |url=https://www.ekkofilm.dk/artikler/vinterberg-hylder-shortlist-instruktor/ |title=Thomas Vinterberg hylder Shortlist-instruktør |last1=Bruun |first1=Nicki |date=26. november 2020 |website= ekkofilm.dk |publisher= Filmmagasinet Ekko |access-date=5. april 2021}}</ref> I 2014 fik Færøernes Kulturministerium en bevilling på finansloven til at give økonomisk støtte til færøske film. I&nbsp;2017 blev Filmshúsið etableret. Filmshúsið er i Sjóvinnuhúsið i Tórshavn. De skal vejlede og hjælpe det færøske filmmiljø og markedsføre færøske film i udlandet og hjælpe til i forbindelse med filmproduktioner. Filmværkstedet Klippfisk er også placeret i Sjóvinnuhúsið. Klippfisk er støttet af Tórshavns kommune og arbejder med unge filmtalenter, de arrangerer bl.a. hvert år filmskolen Nóllywood, der er for teenagere. Nóllywood afholdes på øen Nólsoy, sædvanligvis i sommerferien.<ref>{{cite web |url=https://www.ummr.fo/fo/arbeidsoki/mentan/mentan-og-list/listaokini/filmur/ |title=Filmur |last1= |first1= |date= |website=ummr.fo |publisher=Færøernes Udenrigs- og Kulturministerium |access-date=5. april 2021 |archive-date=14. april 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210414141912/https://www.ummr.fo/fo/arbeidsoki/mentan/mentan-og-list/listaokini/filmur/ |url-status=dead }}</ref> == Sport == {{uddybende|Færøernes fodboldlandshold|Kappróður{{!}}Kaproning på Færøerne}} Over 13.000 færinger er sportsligt aktive i foreninger fordelt på idrætsgrenene [[fodbold]], [[roning]], [[håndbold]], [[volleyball]], [[svømning]], [[gymnastik]], [[badminton]], [[ridning]], [[bordtennis]], [[atletik]] og [[judo]] som den mindste, men alligevel med 100 aktive medlemmer. Færingerne deltager ved de paralympiske lege for handicappede idrætsfolk. Desuden forhandles der ihærdigt på at blive medlem af [[IOC]] og søgte om medlemskab i 1984, før IOC ændrede reglerne, som nu siger, at det kun er selvstændige stater, der kan blive medlemmer af IOC.<ref>{{Cite web |url=http://www.in.fo/news-detail/news/vantandi-vidurkenning-spennir-bein-fyri-ol/ |title=in.fo - Vantandi viðurkenning spennir bein fyri OL |access-date= 7. april 2016 |archive-date=24. september 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20160924171936/http://www.in.fo/news-detail/news/vantandi-vidurkenning-spennir-bein-fyri-ol/ |url-status=live}}</ref> I oktober 2014 bekendtgjorde Lagmandskontoret, at lagmanden ville tage kampen op, for at Færøerne skulle blive indlemmet i IOC.<ref>[http://portal.fo/logmadur+tekur+stridi+upp+vid+ioc.html portal.fo - Løgmaður tekur stríðið upp við IOC] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20160427232031/http://portal.fo/logmadur+tekur+stridi+upp+vid+ioc.html |date=27. april 2016}}, skrevet den 25. oktober 2014 af Hallur av Rana</ref> Den 21. maj 2015 var daværende lagmand, [[Kaj Leo Johannesen]], til møde med IOC, hvor han havde et brev fra daværende statsminister, [[Helle Thorning-Schmidt]] hvori hun meddelte, at Danmark støttede Færøernes ønske om selvstændig medlemskab af IOC.<ref>{{Cite web |url=http://kvf.fo/greinar/2015/05/20/roynir-faa-foroyum-sjalvstodugan-limaskap#.VwY3jaThCUk |title=kvf.fo - Roynir at fáa Føroyum sjálvstøðugan limaskap |access-date= 7. april 2016 |archive-date=12. august 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20160812063937/http://kvf.fo/greinar/2015/05/20/roynir-faa-foroyum-sjalvstodugan-limaskap#.VwY3jaThCUk |url-status=live}}</ref> Konklusionen fra mødet var, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med at belyse Færøernes ansøgning fra 1984 om medlemskab af IOC. Lagmanden inviterede IOC's præsident, Thomas Bach, til Færøerne for at han kunne få bedre indblik i sport på Færøerne.<ref>[http://kvf.fo/netvarp/uv/2015/05/22/arbeisblkur-tgreina-ioc-umsknina#.VwY4Y6ThCUk kvf.fo - Arbeiðsbólkur útgreina IOC-umsóknina] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20160207085207/http://kvf.fo/netvarp/uv/2015/05/22/arbeisblkur-tgreina-ioc-umsknina#.VwY4Y6ThCUk |date=7. februar 2016}}, skrevet 22. maj 2015 af Jákup Bogi Joensen og Johnsigurd Johannesen</ref> Indtil nu (april 2021) har to færøske idrætsfolk deltaget ved OL, begge repræsenterede Danmark: [[Pál Joensen]] i svømning i 2012 og [[Katrin Olsen]] i roning i 2008, den tredje bliver roeren Sverri Nielsen, der skal deltage for Danmark til OL 2020 i 2021. Færøerne deltager i [[Island Games]] (Ø-legene), som er en international idrætskonkurrence for øer eller ø-grupper, som arrangeres hvert andet år i ulige år siden 1987. Færøerne var vært i 1989 og har søgt om at blive vært igen i 2019 eller 2021, men det bliver i hvert fald ikke i 2019, eftersom Færøerne endnu ikke har en godkendt golfbane, som er et af kravene for at en ø eller ø-gruppe kan blive vært for legene. Færøerne vandt [[Island Games 2009]] som blev holdt i [[Åland]], Færøerne vandt med 34&nbsp;guld, 23&nbsp;sølv og 24&nbsp;bronzemedaljer<ref>{{Cite web |url=http://www.alandresults2009.com/ |title=alandresults2009.com |access-date=25. december 2014 |archive-date=16. december 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20141216183215/http://alandresults2009.com/ |url-status=live}}</ref> indenfor idrætsgrenene badminton, bueskydning, gymnastik, volleyball, judo og svømning.<ref>{{Cite web |url=https://www.trygging.fo/Taenastur/Tidindi/Tryggingarfelagid_Foroyar_hovudsstudul_hja_oyggjaleikalandslidinum_2011/ |title=Trygging.fo - Tryggingarfelagið Føroyar høvuðsstuðul hjá Oyggjaleikalandsliðnum 2011 (Tryggingarfelagið Føroyar hovedsponsor for Færøernes landshold til Island Games 2011) |access-date=25. december 2014 |archive-date=25. december 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20141225173919/https://www.trygging.fo/Taenastur/Tidindi/Tryggingarfelagid_Foroyar_hovudsstudul_hja_oyggjaleikalandslidinum_2011/ |url-status=live}}</ref> === Fodbold === '''[[Færøernes fodboldlandshold]]''' er det nationale færøske herrelandshold i [[fodbold]]. Færøernes nationalstadion er [[Tórsvøllur]] i [[Tórshavn]]. Det færøske fodboldforbund blev stiftet 1979. Siden optagelsen i [[UEFA]] og [[FIFA]] i 1988 er interessen for fodbold blevet stor på øerne. Landsholdet har haft enorm betydning for færøsk [[fodbold]]. Der er bygget mange nye baner, og der hentes mange nye talenter til A-landsholdet fra flere ungdomslandshold. Der er tæt samarbejde mellem klubberne og det færøske fodboldforbund og samarbejde med [[DBU]] om træneruddannelsen. [[England]], [[Skotland]], [[Wales]], [[Nordirland]] og Færøerne er de eneste ikke-selvstændige lande, som er medlemmer i UEFA. Landenes historiske rettigheder har sikret dem deres forbliven i UEFA og FIFA, og de deltager som sådan i kvalifikationerne til [[Europamesterskab (fodbold)|Europamesterskaberne]] og [[VM i fodbold|Verdensmesterskaberne]]. Færøerne har dog endnu ikke opnået kvalifikation til nogle af delene. === Roning === [[Fil:2010 Rowing Competition on Jóansøka in Vágur Faroe Islands.JPG|upright=.6|thumb|Kaproning i 2010, 5-mannafør drenge]] Nationalsporten på Færøerne er roning i de traditionelle tunge [[færøbåd]]e af træ med rodysten med de bedste roere fra hele Færøerne den 28. juli på [[Ólavsøka]] i [[Tórshavn]] som årets højdepunkt. Roningen foregår i [[Atlanterhavet]], dog tæt ved kysten, og er vældig anstrengende. Ved samme lejlighed afholdes det årlige nationalmesterskab i flere forskellige bådklasser. Der roes i såkaldte 5-mannafør, 6-mannafør, 8-mannafør og 10-mannafør. De største både er 8 og 10-mannafør, og disse roes kun af mandlige roere. Piger og kvinder ror kun i de mindste bådtyper: 5-mannafør og 6-mannafør. Først starter børnekaproning for børn under 15&nbsp;år, de ror 500&nbsp;meter. Rækkefølgen kan variere lidt fra år til år og fra stævne til stævne, men det plejer alligevel at ligge nogenlunde fast. Dog kan ældre roere også få plads til at ro indimellem. De ældre (oldboys/oldgirls eller ''masters'', som de kaldte sig i 2012) plejede ikke at ro om færømesterskabet, men det gjorde de i 2012. Kl. 15&nbsp;plejer kaproning for unge mellem 15 og 18&nbsp;år at starte, først de unge mænd, og dernæst kvinder over 18 i en bådklasse, som er lidt større, men med samme antal roere, nemlig 6&nbsp;roere samt en styrmand. Antal roere varierer efter bådklasse, det mindste antal roere er seks, og det største antal roere er&nbsp;10. Alle både har en styrmand (m/k), som styrer båden ved at holde i et reb, der er bundet fast i roret. Børnene ror kun 500&nbsp;meter, de unge mellem 15 og 18 ror 1000&nbsp;meter. Seksmannafør ror også 1000&nbsp;meter, og indtil 2011 roede 8-mannafør 1500&nbsp;meter og 10-mannafør 2000&nbsp;meter. Dog er der ikke plads til dette alle steder. F.eks. er havnen i [[Tórshavn]] for kort til at have kaproning i 1500&nbsp;meter og 2000&nbsp;meter, så alle de voksne og unge mellem 15 og 18 ror kun 1000&nbsp;meter. Siden 2012 har alle bådtyper roet 1000&nbsp;meter. Der er syv stævner med FM kaproning hver sommer. Den første kapronings festival starter altid i [[Klaksvík]] den første weekend i juni eller den sidste weekend i maj, og den sidste ender altid i [[Tórshavn]] den 28. juli. De øvrige kaproningsstævner eller festivaler varierer efter et bestemt mønster, da der er nogle bygder, der skiftes til at afholde stævnerne. I 1986 roede [[Ove Joensen]] fra øen [[Nólsoy]] fra Færøerne til [[Danmark]] i en robåd. Han blev kendt i Danmark som Ro-Ove. Ove Joensen døde året efter i en drukneulykke. Den færøske havroer [[Livar Nysted]] (f.&nbsp;1970) har sat fem verdensrekorder da han sammen med andre har krydset Nordatlanten, Sydatlanten og det Indiske Hav i 2010 og 2013.<ref>[http://aktuelt.fo/grein/progvini_hja_livari_komin_fram Aktuelt.fo, Prógvini hjá Livari komin fram] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20131109224558/http://aktuelt.fo/grein/progvini_hja_livari_komin_fram |date= 9. november 2013}} (''på færøsk'')</ref> To færøske roere er eller har været på det danske landshold for roning i sculler: [[Katrin Olsen]] deltog ved OL for Danmark i 2008 i dobbeltsculler. [[Sverri Sandberg Nielsen]] blev udtaget til Danmarks U23 landshold i 2013 og til senior landsholdet i 2014. Han var 0,26&nbsp;sekund fra en OL kvalifikation i 2016.<ref>{{cite web |url=http://politiken.dk/sport/ol/ECE3220729/danske-guldvindere-misser-ol-med-003-sekund/ |title=Danske guldvindere misser OL med 0,03&nbsp;sekund |last1=Nielsen |first1=Allan |date=24. maj 2016 |work= |publisher= Politiken |access-date=14. september 2016 |archive-date=29. juli 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20160729233514/http://politiken.dk/sport/ol/ECE3220729/danske-guldvindere-misser-ol-med-003-sekund/ |url-status=live}}</ref> Han vandt europamesterskabet i tungvægts single sculler i 2020 og vandt sølv ved VM 2019 og er derved også kvalificeret og udtaget til OL 2020.<ref>{{cite web |url=https://sport.tv2.dk/roning/2020-12-21-sverri-nielsen-skal-til-ol |title=Sverri Nielsen skal til OL |last1= |first1= |date=21. december 2020 |website= |publisher=TV2 |access-date=3. april 2021}}</ref> Sverri Nielsen har flere gange sat dansk rekord i ergometerroning i 2000 meter<ref>{{cite web |url=http://sport.tv2.dk/roning/2017-01-28-faeroesk-muskelbundt-smadrer-dansk-rekord-for-tredje-aar-i-traek |title=Færøsk muskelbundt smadrer dansk rekord for tredje år i træk |last1=Bentsen |first1=Bo |date=28. januar 2017 |work= |publisher=TV2 |access-date=29. januar 2017 |archive-date= 1. februar 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20170201004839/http://sport.tv2.dk/roning/2017-01-28-faeroesk-muskelbundt-smadrer-dansk-rekord-for-tredje-aar-i-traek |url-status=live}}</ref> og har vundet både DM og EM i disciplinen.<ref>{{Cite web |url=http://www.roinfo.dk/ergo/europamesterskaber-i-ergometerroning-lrdag-den-4-februar-2017-i-paris-ti-danske-roere-deltager |title=roinfo.dk - Europamesterskaber i ergometerroning lørdag den 4. februar 2017 i Paris - ti danske roere deltager. |access-date= 5. februar 2017 |archive-date= 6. februar 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20170206025117/http://www.roinfo.dk/ergo/europamesterskaber-i-ergometerroning-lrdag-den-4-februar-2017-i-paris-ti-danske-roere-deltager |url-status=live}}</ref> Ved EM i ergometerroning 2017 i Paris deltog ti færinger, de vandt ni medaljer, fire guld, tre sølv og to bronze.<ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/itrottur/sport-detail/foeroyingar-evropameistarar-i-innirodri/ |title=Føroyingar evropameistarar í inniróðri |last1=Heldarskarð |first1=Neli |date=4. februar 2017 |work= |publisher=in.fo |access-date=5. februar 2017 |archive-date= 6. februar 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20170206022253/http://www.in.fo/itrottur/sport-detail/foeroyingar-evropameistarar-i-innirodri/ |url-status=live}}</ref> === Svømning === [[Fil:Pal Joensen Faroese swimmer.jpg|thumb|upright=.6|[[Pál Joensen]], en færøsk [[svømmer|elitesvømmer]].]] Færøerne var første gang repræsenteret ved de Paralympiske Sommerlege i 1988, og de fire færøske svømmepiger vandt i alt syv medaljer. Der ligger svømmehaller i [[Tórshavn]], [[Argir]], [[Klaksvík]], [[Fuglafjørður]], [[Leirvík]], [[Gøta]], [[Strendur]], [[Toftir]], [[Vestmanna]], [[Kollafjørður]], [[Kvívík]], [[Sørvágur]], [[Hestur]], [[Sandur]], [[Tvøroyri]] og [[Vágur]]. Flere af hallerne, særlig ude på de små steder, er dog lukket om sommeren. Der er svømmeklubber i de største bygder og byer. Færøernes første svømmehal med et 50-meter langt svømmebassin bygges i [[Vágur]] 2013-15 og forventes at åbne engang i vinteren/foråret 2015. Færøerne har flere svømmere, som har deltaget til EM og VM, hvor specielt en svømmer har opnået særlig gode internationale resultater. Det er [[Pál Joensen]], som er den eneste færøske svømmer som nogensinde har svømmet til OL, det gjorde han i 2012, da han svømmede for Danmark. Han vandt ikke nogen medalje ved den lejlighed, men han har vundet to sølv medaljer ved EM på langbane i 2014 i Berlin i henholdsvis 1500 og 800&nbsp;meter fri,<ref>{{Cite web |url=http://politiken.dk/sport/svomning/ECE2370527/em-medaljer-danmark-traekker-atter-fra-faeroeerne/ |title=Politiken.dk - EM-medaljer: Danmark trækker atter fra Færøerne |access-date=20. august 2014 |archive-date=21. august 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20140821060245/http://politiken.dk/sport/svomning/ECE2370527/em-medaljer-danmark-traekker-atter-fra-faeroeerne/ |url-status=live}}</ref> en sølv medalje ved EM på langbane i 2010<ref>{{Cite web |url=http://www.swimmingworldmagazine.com/lane9/news/24797.asp?q=European%20Long%20Course%20Championships:%20Sebastien%20Rouault,%20Camille%20Lacourt%20Chart%20Top-Ranked%20Times |title=Svimmingworldmagazine.com |access-date=22. december 2012 |archive-date=19. august 2012 |archive-url= https://web.archive.org/web/20120819212348/http://www.swimmingworldmagazine.com/lane9/news/24797.asp?q=European%20Long%20Course%20Championships%3A%20Sebastien%20Rouault%2C%20Camille%20Lacourt%20Chart%20Top-Ranked%20Times |url-status=live}}</ref> samt en sølv medalje i 1500&nbsp;m fri i ved EM i Herning i 2013. Ved VM har han vundet en bronze medalje til VM på kortbane i 2012 i Istanbul, i 2014 blev han nummer fire i 1500&nbsp;m fri ved VM i Doha på kortbane, hvor han satte nordisk rekord.<ref>{{Cite web |url=http://issuu.com/torbenlollike/docs/idr_tsliv_ol_special_2012_web/37 |title=Idrætsliv, artiklen "Nationalhelten", skrevet af Jacob Bech Andersen |access-date= 8. december 2014 |archive-date=28. marts 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20160328085455/https://issuu.com/torbenlollike/docs/idr_tsliv_ol_special_2012_web/37 |url-status=live}}</ref> [[Magnus Jákupsson]] (født 1994) er født og opvokset på Færøerne og svømmede for Færøerne, indtil han i 2011 flyttede til Danmark og skiftede svømmenationalitet til dansk. I&nbsp;2013 blev han danmarksmester i 50, 100 og 200&nbsp;m ryg både på langbane og på kortbane og satte ny dansk rekord i 50&nbsp;m ryg på kortbane i tiden 24.21 (sammen med Andreas Schiellerup, som svømmede distancen på præsis samme tid), og i december 2013 forbedrede han sin egen danske rekord i 50&nbsp;meter rygsvømning i tiden 24.06 ved EM på kortbane i Herning.<ref>{{Cite web |url=http://kvf.fo/greinar/2013/12/13/magnus-jakupsson-sett-nytt-danskt-met |title=kvf.fo, Magnus Jákupsson sett nýtt danskt met (''på færøsk'') |access-date=14. december 2013 |archive-date=16. december 2013 |archive-url= https://web.archive.org/web/20131216211545/http://kvf.fo/greinar/2013/12/13/magnus-jakupsson-sett-nytt-danskt-met |url-status=live}}</ref> === Håndbold === Færøerne har håndboldliga for mænd og kvinder og børnene spiller også håndbold. I 2014 har mændenes liga syv hold, de hedder: VÍF (fra [[Vestmanna]]), Kyndil (fra Tórshavn), H71 (fra [[Hoyvík]]), KÍF (fra [[Kollafjørður]]), Neistin (fra Tórshavn), StÍF (fra Strendur og Skála), Team Klaksvík (fra Klaksvík).<ref>{{Cite web |url=http://www.uf.fo/hsf/vis_deild.asp?deild=IM |title=uf.fo - Úrslitatænstan - Atlantic Airways |access-date= 7. januar 2015 |archive-date=19. august 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150819184616/http://www.uf.fo/hsf/vis_deild.asp?deild=IM |url-status=live}}</ref> Kvindernes liga har også syv hold, de hedder: Neistin (fra Tórshavn), Kyndil (fra Tórshavn), VÍF (fra Vestmanna), VB (fra [[Vágur]]), StÍF (fra Strendur og Skála), Stjørnan (fra Klaksvík) og Sóljan (fra [[Sandavágur]]).<ref>{{Cite web |url=http://www.uf.fo/hsf/vis_deild.asp?deild=I%20Kv |title=uf.fo - Úrslitatænstan - Hvonn |access-date= 7. januar 2015 |archive-date=11. marts 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150311071352/http://www.uf.fo/hsf/vis_deild.asp?deild=I%20Kv |url-status=live}}</ref> En mandlig færøsk håndboldspiller, [[Jóhan á Plógv Hansen]], spiller håndbold i den danske håndboldliga for [[Skanderborg Håndbold]], han spiller som højrefløj. Jóhan Hansen valgte at skifte håndboldnationalitet fra Færøerne til Danmark i 2013 efter anmodning fra bl.a. landsholdstræner [[Ulrik Wilbek]].<ref>{{Cite web |url=http://www.bt.dk/haandbold/wilbeks-droem-faering-skal-have-dansk-pas |title=bt.dk - Wilbeks drøm: Færing skal have dansk pas |access-date= 7. januar 2015 |archive-date=21. marts 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150321133003/http://www.bt.dk/haandbold/wilbeks-droem-faering-skal-have-dansk-pas |url-status=live}}</ref> Hansen fik karantæne i halvandet år, hvor han hverken måtte spille for Færøernes eller Danmarks håndboldlandshold. Den 5. januar 2015 fik Hansen debut for Danmarks U21 landshold i landkamp mod Sverige.<ref>{{Cite web |url=http://www.ubold.dk/artikler/sejr-til-u21-drengene-over-sverige.aspx |title=ubold.dk |access-date= 7. januar 2015 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20160304215152/http://www.ubold.dk/artikler/sejr-til-u21-drengene-over-sverige.aspx |url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.in.fo/news-detail/news/johan-a-danska-landslidnum/ |title=in.fo - Jóhan á danska landsliðnum |access-date= 7. januar 2015 |archive-date=12. september 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150912140644/http://www.in.fo/news-detail/news/johan-a-danska-landslidnum/ |url-status=live}}</ref> Færøernes herrelandshold i håndbold har to gange (2015 og 2017) deltaget i [[IHF Emerging Nations Championship]], der er en turnering for opkommende håndboldnationer, og begge gange har de vundet turneringen.<ref>{{cite web |url=http://kvf.fo/greinar/2017/06/18/foroyar-vunnu-altjoda-kapping |title=Føroyar vunnu altjóða kapping |last1=Frederiksen |first1=Leivur |date=18. juni 2017 |work= |publisher=Kringvarp Føroya |access-date=19. juni 2017 |archive-date= 9. januar 2018 |archive-url= https://web.archive.org/web/20180109005156/http://kvf.fo/greinar/2017/06/18/foroyar-vunnu-altjoda-kapping |url-status=live}}</ref> Den 8. januar 2017 kvalificerede et færøsk håndboldlandshold sig for første gang nogensinde til et VM slutspil, da Færøernes U21 håndboldlandshold for mænd vandt gruppe&nbsp;7 i den indledende fase og dermed kvalificerede sig til [[Junior-VM i håndbold 2017 (mænd)|Junior-VM i håndbold 2017]]. De vandt alle tre kvalifikationskampe, som var imod Schweiz, Israel og [[Finlands håndboldlandshold (herrer)|Finland]].<ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/itrottur/sport-detail/u21-skrivadi-soegu/ |title=U21 skrivaði søgu |last1=Heldarskarð |first1=Neli |date=8. januar 2017 |work= |publisher=in.fo |access-date=8. januar 2017 |archive-date= 9. januar 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20170109113936/http://www.in.fo/itrottur/sport-detail/u21-skrivadi-soegu/ |url-status=live}}</ref> Ved [[Junior-VM i håndbold 2017 (mænd)|Junior-VM-slutrunden i juli 2017]] vandt Færøerne deres to første kampe, som var mod henholdsvis Chile og Sydkorea.<ref>{{cite web |url=http://www.europamester.dk/u-21-vm-resultater-stilling-3/ |title=U-21 VM resultater og stilling |last1=Flo |first1=Janni |date=21. juli 2017 |work= |publisher= Europamester.dk |access-date=21. juli 2017}}</ref> === Skak === [[Skak]] er en gammel tradition på Færøerne. Før i tiden snittede spillerne selv deres egne brikker og gav dem egne navne. Mange talentfulde spillere har vundet konkurrencer i de nordeuropæiske lande. [[Helgi Dam Ziska]] (født 1990) blev International Mester i 2007, han vandt det nordiske mesterskab i 2009 og har deltaget i [[Skakolympiade]] flere gange for Færøerne.<ref>{{Cite web |url=http://www.skak-dm.dk/2012/index.php/component/content/article/12-nyheder-2012/nyheder/51-praesentation-af-dm-feltet |title=skak-dm.dk |access-date=22. december 2012 |archive-date=30. juli 2013 |archive-url= https://web.archive.org/web/20130730112831/http://www.skak-dm.dk/2012/index.php/component/content/article/12-nyheder-2012/nyheder/51-praesentation-af-dm-feltet |url-status=live}}</ref> Ved Skakolympiaden 2016 opnåede Ziska som den første og eneste færing nogensinde at vinde stormester-titlen.<ref name="stormester">{{cite web |url=http://www.in.fo/itrottur/sport-detail/helgi-er-stormeistari/?L=bxwunuabam.png&cHash=546d94afaca427384f2af2db3e2b09de |title=Helgi er stórmeistari!! |last1=Hansen |first1=Jóannes |date=12. september 2016 |website= |publisher=in.fo |access-date=12. september 2016 |archive-date=14. oktober 2016 |archive-url= https://web.archive.org/web/20161014040221/http://www.in.fo/itrottur/sport-detail/helgi-er-stormeistari/?L=bxwunuabam.png&cHash=546d94afaca427384f2af2db3e2b09de |url-status=live}}</ref> Ved Skakolympiaden 2012 opnåede Færøerne en scoringsprocent på 56 og endte som nummer 68 af de 157 deltagende lande, det var det hidtil bedste resultat. === Atletik === Der er flere atletikklubber på Færøerne, f.eks. [[Bragdið]] i Tórshavn og [[Treysti]] i Klaksvík.<ref>{{Cite web |url=http://www.bragdid.fo/ |title=Bragdid.fo |access-date=30. september 2014 |archive-date=17. februar 2010 |archive-url= https://web.archive.org/web/20100217225202/http://www.bragdid.fo/ |url-status=live}}</ref> Flere årlige løb arrangeres på Færøerne hvert år, f.eks. Tórshavn maraton, Ólavsøkuløbet, Kvindeløbet (som bladet Kvinna arrangerer), Flagdagsløbet og Fólkaheilsurenning (Folkesundhedsløb), Halvmarathon i Klaksvík. Flere færøske atleter har haft gode resultater både på Færøerne og i andre lande, nævnes kan f.eks. [[Joan Bláfoss]] (triatlon og løb), [[Marna Egholm]] (løb), [[Valborg Heinesen]] (løb), [[Pól Sundskarð]] (ekstremløb), [[Marnar Djurhuus]] (løb), [[Rebekka Fuglø]] (løb), [[Guðmundur Joensen]] (triatlon, cykling, løb), [[Bjørk Herup Olsen]] (løb), [[Rúni Seloy]] (løb) og [[Súsanna Skylv Sørensen]] (triatlon, duatlon, løb, roning og cykling). Indenfor gymnastik og atletik har [[Øssur Debes Eiriksfoss]] klaret sig godt, han blev danmarksmester i 2013,<ref>{{Cite web |url=http://www.fimleikur.fo/tidindi/oessurdeiriksfossdanmarksmeistari |title=Fimleikur.fo - Øssur Debes Eiriksfoss danmarksmeistari |access-date=30. september 2014 |archive-date= 6. oktober 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20141006072047/http://www.fimleikur.fo/tidindi/oessurdeiriksfossdanmarksmeistari |url-status=live}}</ref> og samme år vandt han tre guldmedaljer og seks sølvmedaljer [[Island Games]]. Han er den eneste færing, som har kvalificeret sig til VM, det gjorde han i 2013, da han repræsenterede Danmark og blev nummer&nbsp;60 ud af 122&nbsp;deltagere.<ref>{{Cite web |url=http://www.dgf.dk/nyheder/nyheder-vis.asp?Num=1&Menu=630&Nyhed=1417 |title=dgf.dk - Idrætsgymnaster på vej til VM |access-date=30. september 2014 |archive-date= 6. oktober 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20141006091040/http://www.dgf.dk/nyheder/nyheder-vis.asp?Num=1&Menu=630&Nyhed=1417 |url-status=live}}</ref> === Taekwondo === Færøernes eneste taekwondoklub, Hwarang Føroyar, blev etableret i [[Søldarfjørður]] i maj 2015 af den dengang kun tiårige dreng, [[Høgni Kunoy Dávason]]. Han havde lært denne sport, mens han boede i [[Danmark]], [[Singapore]] og [[Sydkorea]]. Der var stor opbakning til klubben lige fra start, og to år senere havde klubben over 100&nbsp;aktive medlemmer, der kommer fra [[Eysturoy]], [[Streymoy]] og [[Norðoyggjar]], de træner i skolen i Søldarfjørður. Klubben samarbejder med den danske taekwondoklub Hwarang Amager. Flere af medlemmerne har vundet medaljer i konkurrencer i Danmark.<ref>{{cite web |url=http://portal.fo/heidursmerki+til+ungar+foroyskar+taekwondoidkarar.html |title=Heiðursmerki til ungar føroyskar taekwondo-íðkarar |last1= |first1= |last2= |first2= |date=13. juni 2016 |work= |publisher=Portal.fo |access-date=20. november 2017 |archive-date= 1. december 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20171201044558/http://portal.fo/heidursmerki+til+ungar+foroyskar+taekwondoidkarar.html |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/itrottur/sport-detail/david-a-lakjuni-dm-silvur-gevur-blod-a-tanna/ |title=Dávid vann DM-silvur frammanfyri stórari fjøld |last1=Simonsen |first1=Heri |date=19. november 2017 |work= |publisher=In.fo |access-date=20. november 2017 |archive-date=24. november 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171124031357/http://www.in.fo/itrottur/sport-detail/david-a-lakjuni-dm-silvur-gevur-blod-a-tanna/ |url-status=live }}</ref> Høgni Kunoy Dávason blev i oktober 2017 hædret af Færøernes Folkesundhedsråd, Fólkaheilsuráðið, med prisen "Årets dagligdagshelt". Det fik han for at etablere en ny sportsgren på Færøerne, og derved gav mange andre mulighed for bedre fysisk og psykisk sundhed, og dette på trods af at han havde udfordringer på grund af, han lider af sygdommen [[cystisk fibrose]].<ref>{{cite web |url=http://portal.fo/hogni+kunoy+davason+arsins+gerandishetja.html |title=Høgni Kunoy Dávason ársins gerandishetja |last1=Egholm |first1=Sverri |date=20. oktober 2017 |work= |publisher=Portal.fo |access-date=20. november 2017 |archive-date=23. november 2017 |archive-url= https://web.archive.org/web/20171123095214/http://portal.fo/hogni+kunoy+davason+arsins+gerandishetja.html |url-status=dead}}</ref> == Se også == * [[Føroyar - Færøerne|Føroyar – Færøerne]] – dokumentarfilm fra 1961 == Litteratur om Færøerne == Ordnet alfabetisk efter forfatternes efternavne. * [[Dorete Bloch]]: ''Færøflora''. Tórshavn: [[Føroya Fróðskaparfelag]], 1980 (med tegninger ved [[Bárður Jákupsson]]) * [[Hans Jacob Debes]]: ''Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse''. København: [[Forlaget Multivers|Multivers]], 2001 – {{ISBN|87-7917-039-0}} (307&nbsp;sider, fra vikingetiden til bankkrisen) * Per Folkver: ''Forbi Færøerne'', København: Forlaget politisk revy, 2001 – {{ISBN|87-7378-212-2}} (billedbog uden tekst) * Jette Forchhhammer (red.): ''Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede''. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 – {{ISBN|87-986225-2-8}} (med bidrag af færøske forfattere) * Dennis Gaffin: ''In Place – Spatial and social order in a Faroe Islands community''. Waveland Press, Inc, 1996. {{ISBN|0-88133-879-6}} * [[V.U. Hammershaimb]]: ''Færøsk Anthologi''. København, 1891. 3.&nbsp;udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske [[Færøske kvæder|kvæði]] og sagn på færøsk) * Absalon Hansen: ''Føroyar Myndabók''. Forlagið AZ, 2000 – {{ISBN|99918-956-0-4}} (billedbog) * [[Høgni Hoydal]]: ''Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat''. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 – {{ISBN|87-595-1319-5}} * [[Jørgen-Frantz Jacobsen]]: ''Færøerne. Natur og Folk'', Tórshavn: [[H.N. Jacobsens Bókahandil]], 1953 * [[Bárður Jákupsson]]: ''Færøernes billedkunst''. Atlantia, 2000 – {{ISBN|87-91052-00-9}} (med flere billeder i farve, standardværk) * Jens-Kjeld Jensen: ''Lundefangst – en fangstdag på Nólsoy'', Nólsoy 2008, {{ISBN|978-99918-3-255-5}}. * Steen Ulrik Johannesen: ''Turen går til Færøerne''. København: Politikens Forlag, 5.&nbsp;udgave 2005 – {{ISBN|87-567-7087-1}} (aktuel rejsehåndbog, standardværk) * Heini Madsen: ''Færøernes hvornår skete det''. Gistrup: Skúvanes, 1999 * {{Cite Q | Q118395720 }} * Henrik Solberg: ''Føroyar – ein litblettur á víðum havi'' (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 – {{ISBN|99918-3-101-0}} (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk) * Søren Sørensen og Dorete Bloch: ''Fugle i Nordatlanten – en felthåndbog''. København: C.E.C. Gad, 1990 * Annette Lerche Trolle: ''Snorri bor på Færøerne''. Risskov: Klematis, 2001 – {{ISBN|87-7905-511-7}} (31 sider. Børnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6&nbsp;år, selvlæsning fra 11&nbsp;år) * John F. West: ''Færøerne. En nation og dens historie''. København: Gyldendal, 1974 – {{ISBN|87-00-20991-0}} * [[Ole Wich]]: ''Ophav''. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 – {{ISBN|99918-49-04-1}}. Debatbog om at være af dansk oprindelse på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. [http://olewich.com/ophav/ophavindex.html (Kan læses på internettet her)] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070927023504/http://olewich.com/ophav/ophavindex.html |date=27. september 2007}} * G. V. C. Young: ''Færøerne : fra vikingetiden til reformationen''. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med [[Fårebrevet]] på dansk) – {{ISBN|87-423-0371-0}} == Referencer == <div style="font-size:90%"> {{reflist|2}} </div> == Eksterne henvisninger == {{Søsterlinks |emne = Færøerne |commons = Føroyar |wikt = Færøerne }} * [http://www.visitfaroeislands.com/ Færøernes officielle turistråd] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20150915040448/http://www.visitfaroeislands.com/ |date=15. september 2015}} * [http://www.faroeislands.com/ Faroeislands.com med Tourist Guide på dansk, tysk og engelsk] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20150921160536/http://www.faroeislands.com/ |date=21. september 2015}} * [http://www.faroeislands.dk/ Alle Færøernes bygder Billeder og tekster om alle bygder på Færøerne] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20060402185558/http://faroeislands.dk/ |date= 2. april 2006}} * [http://www.flickr.com/photos/14716771@N05/sets/72157602838195716/ Flick photo album Færøerne] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20100404145652/http://www.flickr.com/photos/14716771@N05/sets/72157602838195716 |date= 4. april 2010}} * [http://www.flickr.com/groups/1221871@N23/pool/ Faroe Islands Nature and People] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20121110115518/http://www.flickr.com/groups/1221871@N23/pool/ |date=10. november 2012}} * [http://www.faroeislandsphoto.com/ Billeder fra Færøerne] {{Webarchive |url=https://web.archive.org/web/20150725033001/http://www.faroeislandsphoto.com/ |date=25. juli 2015}} {{Dagens_artikel |dato=9. december 2004}} {{-}} {{Færøerne}} {{Færøske øer}} {{Kommuner på Færøerne}} {{Lokaliteter på Færøerne}} {{Nordisk Råd}} {{Vestnordisk Råd}} {{Danske oversøiske kolonier}} {{Norges historie|state=collapsed}} {{EU Afhængige territorier}} {{coord|62|N|7|W|type:country_region:FO|display=title}} {{God}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Færøerne| ]] [[Kategori:Kongeriget Danmark| Færøerne]] [[Kategori:Foreslåede lande]] </textarea><div class="templatesUsed"><div class="mw-templatesUsedExplanation"><p>Skabeloner der er brugt på denne side: </p></div><ul> <li><a href="/wiki/Skabelon:-" title="Skabelon:-">Skabelon:-</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:-&action=edit" title="Skabelon:-">vis kildekode</a>) (beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Abbr" title="Skabelon:Abbr">Skabelon:Abbr</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Abbr&action=edit" title="Skabelon:Abbr">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Artikel_eller_andet" title="Skabelon:Artikel eller andet">Skabelon:Artikel eller andet</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Artikel_eller_andet&action=edit" title="Skabelon:Artikel eller andet">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Autoritetsdata" title="Skabelon:Autoritetsdata">Skabelon:Autoritetsdata</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Autoritetsdata&action=edit" title="Skabelon:Autoritetsdata">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Both" title="Skabelon:Both">Skabelon:Both</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Both&action=edit" title="Skabelon:Both">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Br_separated_entries" title="Skabelon:Br separated entries">Skabelon:Br separated entries</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Br_separated_entries&action=edit" title="Skabelon:Br separated entries">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Catalog_lookup_link" title="Skabelon:Catalog lookup link">Skabelon:Catalog lookup link</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Catalog_lookup_link&action=edit" title="Skabelon:Catalog lookup link">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Category_handler" title="Skabelon:Category handler">Skabelon:Category handler</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Category_handler&action=edit" title="Skabelon:Category handler">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Citat2" title="Skabelon:Citat2">Skabelon:Citat2</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Citat2&action=edit" title="Skabelon:Citat2">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Citation" class="mw-redirect" title="Skabelon:Citation">Skabelon:Citation</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Citation&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Citation">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Cite_Q" title="Skabelon:Cite Q">Skabelon:Cite Q</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Cite_Q&action=edit" title="Skabelon:Cite Q">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Cite_journal" title="Skabelon:Cite journal">Skabelon:Cite journal</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Cite_journal&action=edit" title="Skabelon:Cite journal">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Cite_news" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">Skabelon:Cite news</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Cite_news&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Cite news">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">Skabelon:Cite web</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Cite_web&action=edit" title="Skabelon:Cite web">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Clear" class="mw-redirect" title="Skabelon:Clear">Skabelon:Clear</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Clear&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Clear">vis kildekode</a>) (beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Coord" title="Skabelon:Coord">Skabelon:Coord</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Coord&action=edit" title="Skabelon:Coord">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Dagens_artikel" title="Skabelon:Dagens artikel">Skabelon:Dagens artikel</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Dagens_artikel&action=edit" title="Skabelon:Dagens artikel">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Danske_overs%C3%B8iske_kolonier" title="Skabelon:Danske oversøiske kolonier">Skabelon:Danske oversøiske kolonier</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Danske_overs%C3%B8iske_kolonier&action=edit" title="Skabelon:Danske oversøiske kolonier">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Delkol" title="Skabelon:Delkol">Skabelon:Delkol</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Delkol&action=edit" title="Skabelon:Delkol">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Delkolend" title="Skabelon:Delkolend">Skabelon:Delkolend</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Delkolend&action=edit" title="Skabelon:Delkolend">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Div_col/styles.css" title="Skabelon:Div col/styles.css">Skabelon:Div col/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Div_col/styles.css&action=edit" title="Skabelon:Div col/styles.css">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:D%C3%B8dt_link" title="Skabelon:Dødt link">Skabelon:Dødt link</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:D%C3%B8dt_link&action=edit" title="Skabelon:Dødt link">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:D%C3%B8dt_link/core" title="Skabelon:Dødt link/core">Skabelon:Dødt link/core</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:D%C3%B8dt_link/core&action=edit" title="Skabelon:Dødt link/core">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:EU-afh%C3%A6ngige_territorier" title="Skabelon:EU-afhængige territorier">Skabelon:EU-afhængige territorier</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:EU-afh%C3%A6ngige_territorier&action=edit" title="Skabelon:EU-afhængige territorier">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:EU_Afh%C3%A6ngige_territorier" class="mw-redirect" title="Skabelon:EU Afhængige territorier">Skabelon:EU Afhængige territorier</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:EU_Afh%C3%A6ngige_territorier&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:EU Afhængige territorier">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Efn" title="Skabelon:Efn">Skabelon:Efn</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Efn&action=edit" title="Skabelon:Efn">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Error-small" title="Skabelon:Error-small">Skabelon:Error-small</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Error-small&action=edit" title="Skabelon:Error-small">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flag" title="Skabelon:Flag">Skabelon:Flag</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flag&action=edit" title="Skabelon:Flag">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flag/core" title="Skabelon:Flag/core">Skabelon:Flag/core</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flag/core&action=edit" title="Skabelon:Flag/core">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flagikon" title="Skabelon:Flagikon">Skabelon:Flagikon</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flagikon&action=edit" title="Skabelon:Flagikon">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flagikon/core" title="Skabelon:Flagikon/core">Skabelon:Flagikon/core</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flagikon/core&action=edit" title="Skabelon:Flagikon/core">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flagland" title="Skabelon:Flagland">Skabelon:Flagland</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flagland&action=edit" title="Skabelon:Flagland">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flagland/core" title="Skabelon:Flagland/core">Skabelon:Flagland/core</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flagland/core&action=edit" title="Skabelon:Flagland/core">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Formattal" title="Skabelon:Formattal">Skabelon:Formattal</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Formattal&action=edit" title="Skabelon:Formattal">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Skabelon:Færøerne">Skabelon:Færøerne</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:F%C3%A6r%C3%B8erne&action=edit" title="Skabelon:Færøerne">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:F%C3%A6r%C3%B8ske_%C3%B8er" title="Skabelon:Færøske øer">Skabelon:Færøske øer</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:F%C3%A6r%C3%B8ske_%C3%B8er&action=edit" title="Skabelon:Færøske øer">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Genitiv" title="Skabelon:Genitiv">Skabelon:Genitiv</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Genitiv&action=edit" title="Skabelon:Genitiv">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:God" title="Skabelon:God">Skabelon:God</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:God&action=edit" title="Skabelon:God">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Hlist/styles.css" title="Skabelon:Hlist/styles.css">Skabelon:Hlist/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Hlist/styles.css&action=edit" title="Skabelon:Hlist/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Hovedartikel" class="mw-redirect" title="Skabelon:Hovedartikel">Skabelon:Hovedartikel</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Hovedartikel&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Hovedartikel">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Hovedartikler" title="Skabelon:Hovedartikler">Skabelon:Hovedartikler</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Hovedartikler&action=edit" title="Skabelon:Hovedartikler">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:H%C3%B8nsedesign" title="Skabelon:Hønsedesign">Skabelon:Hønsedesign</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:H%C3%B8nsedesign&action=edit" title="Skabelon:Hønsedesign">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:ISBN" title="Skabelon:ISBN">Skabelon:ISBN</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:ISBN&action=edit" title="Skabelon:ISBN">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:If_empty" title="Skabelon:If empty">Skabelon:If empty</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:If_empty&action=edit" title="Skabelon:If empty">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Illsup" title="Skabelon:Illsup">Skabelon:Illsup</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Illsup&action=edit" title="Skabelon:Illsup">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Infoboks" title="Skabelon:Infoboks">Skabelon:Infoboks</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks&action=edit" title="Skabelon:Infoboks">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Infoboks_land" title="Skabelon:Infoboks land">Skabelon:Infoboks land</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks_land&action=edit" title="Skabelon:Infoboks land">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Infoboks_land/flerer%C3%A6kker" title="Skabelon:Infoboks land/flererækker">Skabelon:Infoboks land/flererækker</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks_land/flerer%C3%A6kker&action=edit" title="Skabelon:Infoboks land/flererækker">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Infoboks_land/imagetable" title="Skabelon:Infoboks land/imagetable">Skabelon:Infoboks land/imagetable</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks_land/imagetable&action=edit" title="Skabelon:Infoboks land/imagetable">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Infoboks_land2" class="mw-redirect" title="Skabelon:Infoboks land2">Skabelon:Infoboks land2</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks_land2&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Infoboks land2">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Infoboks_med_filter" title="Skabelon:Infoboks med filter">Skabelon:Infoboks med filter</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks_med_filter&action=edit" title="Skabelon:Infoboks med filter">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Kilde" title="Skabelon:Kilde">Skabelon:Kilde</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Kilde&action=edit" title="Skabelon:Kilde">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Kilde_nyheder" title="Skabelon:Kilde nyheder">Skabelon:Kilde nyheder</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Kilde_nyheder&action=edit" title="Skabelon:Kilde nyheder">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Kommuner_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Skabelon:Kommuner på Færøerne">Skabelon:Kommuner på Færøerne</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Kommuner_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne&action=edit" title="Skabelon:Kommuner på Færøerne">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Kortpositioner%2B" title="Skabelon:Kortpositioner+">Skabelon:Kortpositioner+</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Kortpositioner%2B&action=edit" title="Skabelon:Kortpositioner+">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Kortpositioner_F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Skabelon:Kortpositioner Færøerne">Skabelon:Kortpositioner Færøerne</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Kortpositioner_F%C3%A6r%C3%B8erne&action=edit" title="Skabelon:Kortpositioner Færøerne">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Danmark" title="Skabelon:Lande data Danmark">Skabelon:Lande data Danmark</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Danmark&action=edit" title="Skabelon:Lande data Danmark">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_EU" class="mw-redirect" title="Skabelon:Lande data EU">Skabelon:Lande data EU</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_EU&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Lande data EU">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Europ%C3%A6iske_Union" title="Skabelon:Lande data Europæiske Union">Skabelon:Lande data Europæiske Union</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Europ%C3%A6iske_Union&action=edit" title="Skabelon:Lande data Europæiske Union">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Frankrig" title="Skabelon:Lande data Frankrig">Skabelon:Lande data Frankrig</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Frankrig&action=edit" title="Skabelon:Lande data Frankrig">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Skabelon:Lande data Færøerne">Skabelon:Lande data Færøerne</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_F%C3%A6r%C3%B8erne&action=edit" title="Skabelon:Lande data Færøerne">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Gr%C3%B8nland" title="Skabelon:Lande data Grønland">Skabelon:Lande data Grønland</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Gr%C3%B8nland&action=edit" title="Skabelon:Lande data Grønland">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Island" title="Skabelon:Lande data Island">Skabelon:Lande data Island</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Island&action=edit" title="Skabelon:Lande data Island">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Kongeriget_Danmark" title="Skabelon:Lande data Kongeriget Danmark">Skabelon:Lande data Kongeriget Danmark</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Kongeriget_Danmark&action=edit" title="Skabelon:Lande data Kongeriget Danmark">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Nederlandene" title="Skabelon:Lande data Nederlandene">Skabelon:Lande data Nederlandene</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Nederlandene&action=edit" title="Skabelon:Lande data Nederlandene">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Storbritannien" title="Skabelon:Lande data Storbritannien">Skabelon:Lande data Storbritannien</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Storbritannien&action=edit" title="Skabelon:Lande data Storbritannien">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lang" title="Skabelon:Lang">Skabelon:Lang</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lang&action=edit" title="Skabelon:Lang">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lang-da" title="Skabelon:Lang-da">Skabelon:Lang-da</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lang-da&action=edit" title="Skabelon:Lang-da">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lang-fo" title="Skabelon:Lang-fo">Skabelon:Lang-fo</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lang-fo&action=edit" title="Skabelon:Lang-fo">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:LangWithName" title="Skabelon:LangWithName">Skabelon:LangWithName</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:LangWithName&action=edit" title="Skabelon:LangWithName">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Location_map~" title="Skabelon:Location map~">Skabelon:Location map~</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Location_map~&action=edit" title="Skabelon:Location map~">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lokaliteter_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Skabelon:Lokaliteter på Færøerne">Skabelon:Lokaliteter på Færøerne</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lokaliteter_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne&action=edit" title="Skabelon:Lokaliteter på Færøerne">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Main_other" class="mw-redirect" title="Skabelon:Main other">Skabelon:Main other</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Main_other&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Main other">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Multiparametre" title="Skabelon:Multiparametre">Skabelon:Multiparametre</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Multiparametre&action=edit" title="Skabelon:Multiparametre">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Navboks" title="Skabelon:Navboks">Skabelon:Navboks</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Navboks&action=edit" title="Skabelon:Navboks">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Nordisk_R%C3%A5d" title="Skabelon:Nordisk Råd">Skabelon:Nordisk Råd</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Nordisk_R%C3%A5d&action=edit" title="Skabelon:Nordisk Råd">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Norges_historie" title="Skabelon:Norges historie">Skabelon:Norges historie</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Norges_historie&action=edit" title="Skabelon:Norges historie">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Notelist" title="Skabelon:Notelist">Skabelon:Notelist</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Notelist&action=edit" title="Skabelon:Notelist">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Nowrap" title="Skabelon:Nowrap">Skabelon:Nowrap</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Nowrap&action=edit" title="Skabelon:Nowrap">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:PAGENAMEBASE" title="Skabelon:PAGENAMEBASE">Skabelon:PAGENAMEBASE</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:PAGENAMEBASE&action=edit" title="Skabelon:PAGENAMEBASE">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Portaltop" title="Skabelon:Portaltop">Skabelon:Portaltop</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Portaltop&action=edit" title="Skabelon:Portaltop">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Reflist" title="Skabelon:Reflist">Skabelon:Reflist</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Reflist&action=edit" title="Skabelon:Reflist">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Reflist/styles.css" title="Skabelon:Reflist/styles.css">Skabelon:Reflist/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Reflist/styles.css&action=edit" title="Skabelon:Reflist/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Small" title="Skabelon:Small">Skabelon:Small</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Small&action=edit" title="Skabelon:Small">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:S%C3%B8sterlinks" title="Skabelon:Søsterlinks">Skabelon:Søsterlinks</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:S%C3%B8sterlinks&action=edit" title="Skabelon:Søsterlinks">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Topikon" title="Skabelon:Topikon">Skabelon:Topikon</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Topikon&action=edit" title="Skabelon:Topikon">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Trim" title="Skabelon:Trim">Skabelon:Trim</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Trim&action=edit" title="Skabelon:Trim">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Uddybende" title="Skabelon:Uddybende">Skabelon:Uddybende</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Uddybende&action=edit" title="Skabelon:Uddybende">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Vestnordisk_R%C3%A5d" title="Skabelon:Vestnordisk Råd">Skabelon:Vestnordisk Råd</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Vestnordisk_R%C3%A5d&action=edit" title="Skabelon:Vestnordisk Råd">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Vis" title="Skabelon:Vis">Skabelon:Vis</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Vis&action=edit" title="Skabelon:Vis">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Webarchive" title="Skabelon:Webarchive">Skabelon:Webarchive</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Webarchive&action=edit" title="Skabelon:Webarchive">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Wikidata-emne" title="Skabelon:Wikidata-emne">Skabelon:Wikidata-emne</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Wikidata-emne&action=edit" title="Skabelon:Wikidata-emne">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Wikidata-streng" title="Skabelon:Wikidata-streng">Skabelon:Wikidata-streng</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Wikidata-streng&action=edit" title="Skabelon:Wikidata-streng">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Wikidata-tal" title="Skabelon:Wikidata-tal">Skabelon:Wikidata-tal</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Wikidata-tal&action=edit" title="Skabelon:Wikidata-tal">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Wikidata-tekst" title="Skabelon:Wikidata-tekst">Skabelon:Wikidata-tekst</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Wikidata-tekst&action=edit" title="Skabelon:Wikidata-tekst">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Wikidata-tid" title="Skabelon:Wikidata-tid">Skabelon:Wikidata-tid</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Wikidata-tid&action=edit" title="Skabelon:Wikidata-tid">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Yesno" title="Skabelon:Yesno">Skabelon:Yesno</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Yesno&action=edit" title="Skabelon:Yesno">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Yesno-no" title="Skabelon:Yesno-no">Skabelon:Yesno-no</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Yesno-no&action=edit" title="Skabelon:Yesno-no">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Yesno-yes" title="Skabelon:Yesno-yes">Skabelon:Yesno-yes</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Yesno-yes&action=edit" title="Skabelon:Yesno-yes">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Arg_filter" title="Modul:Arg filter">Modul:Arg filter</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Arg_filter&action=edit" title="Modul:Arg filter">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Arguments" title="Modul:Arguments">Modul:Arguments</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Arguments&action=edit" title="Modul:Arguments">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Autoritetsdata" title="Modul:Autoritetsdata">Modul:Autoritetsdata</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Autoritetsdata&action=edit" title="Modul:Autoritetsdata">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Brug_Wikidata" title="Modul:Brug Wikidata">Modul:Brug Wikidata</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Brug_Wikidata&action=edit" title="Modul:Brug Wikidata">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Brug_Wikidata/data" title="Modul:Brug Wikidata/data">Modul:Brug Wikidata/data</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Brug_Wikidata/data&action=edit" title="Modul:Brug Wikidata/data">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler" title="Modul:Category handler">Modul:Category handler</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler&action=edit" title="Modul:Category handler">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler/blacklist" title="Modul:Category handler/blacklist">Modul:Category handler/blacklist</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler/blacklist&action=edit" title="Modul:Category handler/blacklist">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler/config" title="Modul:Category handler/config">Modul:Category handler/config</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler/config&action=edit" title="Modul:Category handler/config">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler/data" title="Modul:Category handler/data">Modul:Category handler/data</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler/data&action=edit" title="Modul:Category handler/data">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler/shared" title="Modul:Category handler/shared">Modul:Category handler/shared</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler/shared&action=edit" title="Modul:Category handler/shared">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Check_isxn" title="Modul:Check isxn">Modul:Check isxn</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Check_isxn&action=edit" title="Modul:Check isxn">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1" title="Modul:Citation/CS1">Modul:Citation/CS1</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1&action=edit" title="Modul:Citation/CS1">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/COinS" title="Modul:Citation/CS1/COinS">Modul:Citation/CS1/COinS</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/COinS&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/COinS">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Configuration" title="Modul:Citation/CS1/Configuration">Modul:Citation/CS1/Configuration</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Configuration&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Configuration">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Date_validation" title="Modul:Citation/CS1/Date validation">Modul:Citation/CS1/Date validation</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Date_validation&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Date validation">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Identifiers" title="Modul:Citation/CS1/Identifiers">Modul:Citation/CS1/Identifiers</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Identifiers&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Identifiers">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Utilities" title="Modul:Citation/CS1/Utilities">Modul:Citation/CS1/Utilities</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Utilities&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Utilities">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Whitelist" title="Modul:Citation/CS1/Whitelist">Modul:Citation/CS1/Whitelist</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Whitelist&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Whitelist">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/styles.css" title="Modul:Citation/CS1/styles.css">Modul:Citation/CS1/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/styles.css&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citeq" title="Modul:Citeq">Modul:Citeq</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citeq&action=edit" title="Modul:Citeq">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Coordinates" title="Modul:Coordinates">Modul:Coordinates</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Coordinates&action=edit" title="Modul:Coordinates">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Coordinates/styles.css" title="Modul:Coordinates/styles.css">Modul:Coordinates/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Coordinates/styles.css&action=edit" title="Modul:Coordinates/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Error" title="Modul:Error">Modul:Error</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Error&action=edit" title="Modul:Error">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Formattal" title="Modul:Formattal">Modul:Formattal</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Formattal&action=edit" title="Modul:Formattal">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Genitiv" title="Modul:Genitiv">Modul:Genitiv</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Genitiv&action=edit" title="Modul:Genitiv">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:I18n" title="Modul:I18n">Modul:I18n</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:I18n&action=edit" title="Modul:I18n">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:If_empty" title="Modul:If empty">Modul:If empty</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:If_empty&action=edit" title="Modul:If empty">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Infoboks" title="Modul:Infoboks">Modul:Infoboks</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Infoboks&action=edit" title="Modul:Infoboks">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Infoboks/styles.css" title="Modul:Infoboks/styles.css">Modul:Infoboks/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Infoboks/styles.css&action=edit" title="Modul:Infoboks/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:InfoboxImage" title="Modul:InfoboxImage">Modul:InfoboxImage</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:InfoboxImage&action=edit" title="Modul:InfoboxImage">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Location_map" title="Modul:Location map">Modul:Location map</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Location_map&action=edit" title="Modul:Location map">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Math" title="Modul:Math">Modul:Math</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Math&action=edit" title="Modul:Math">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Namespace_detect/config" title="Modul:Namespace detect/config">Modul:Namespace detect/config</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Namespace_detect/config&action=edit" title="Modul:Namespace detect/config">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Namespace_detect/data" title="Modul:Namespace detect/data">Modul:Namespace detect/data</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Namespace_detect/data&action=edit" title="Modul:Namespace detect/data">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navbar" title="Modul:Navbar">Modul:Navbar</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navbar&action=edit" title="Modul:Navbar">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navbar/configuration" title="Modul:Navbar/configuration">Modul:Navbar/configuration</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navbar/configuration&action=edit" title="Modul:Navbar/configuration">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navbar/styles.css" title="Modul:Navbar/styles.css">Modul:Navbar/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navbar/styles.css&action=edit" title="Modul:Navbar/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navboks" title="Modul:Navboks">Modul:Navboks</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navboks&action=edit" title="Modul:Navboks">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navboks/configuration" title="Modul:Navboks/configuration">Modul:Navboks/configuration</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navboks/configuration&action=edit" title="Modul:Navboks/configuration">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navboks/styles.css" title="Modul:Navboks/styles.css">Modul:Navboks/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navboks/styles.css&action=edit" title="Modul:Navboks/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:No_globals" title="Modul:No globals">Modul:No globals</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:No_globals&action=edit" title="Modul:No globals">vis kildekode</a>) (beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Separated_entries" title="Modul:Separated entries">Modul:Separated entries</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Separated_entries&action=edit" title="Modul:Separated entries">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:String" title="Modul:String">Modul:String</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:String&action=edit" title="Modul:String">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:TableTools" title="Modul:TableTools">Modul:TableTools</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:TableTools&action=edit" title="Modul:TableTools">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Tjek_for_ukendte_parametre" title="Modul:Tjek for ukendte parametre">Modul:Tjek for ukendte parametre</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Tjek_for_ukendte_parametre&action=edit" title="Modul:Tjek for ukendte parametre">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Tjek_m%C3%A6rket" title="Modul:Tjek mærket">Modul:Tjek mærket</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Tjek_m%C3%A6rket&action=edit" title="Modul:Tjek mærket">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Webarchive" title="Modul:Webarchive">Modul:Webarchive</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Webarchive&action=edit" title="Modul:Webarchive">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:WikidataIB" title="Modul:WikidataIB">Modul:WikidataIB</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:WikidataIB&action=edit" title="Modul:WikidataIB">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/w/index.php?title=Modul:WikidataIB/i18n&action=edit&redlink=1" class="new" title="Modul:WikidataIB/i18n (ikke skrevet endnu)">Modul:WikidataIB/i18n</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:WikidataIB/i18n&action=edit" class="new" title="Modul:WikidataIB/i18n (ikke skrevet endnu)">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Modul:Yesno" title="Modul:Yesno">Modul:Yesno</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Yesno&action=edit" title="Modul:Yesno">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li></ul></div><p id="mw-returnto">Returnér til <a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne" title="Færøerne">Færøerne</a>.</p> <noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1&useformat=desktop" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Færøerne">https://da.wikipedia.org/wiki/Færøerne</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks catlinks-allhidden" data-mw="interface"></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=F%C3%A6r%C3%B8erne&action=edit&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-5c59558b9d-l5884","wgBackendResponseTime":476,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.005","walltime":"0.006","ppvisitednodes":{"value":17,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":614,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":0,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":2,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":0,"limit":20},"unstrip-size":{"value":0,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":0,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 0.000 1 -total"]},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-5c59558b9d-l5884","timestamp":"20241201064601","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> </body> </html>