CINXE.COM

<!doctype html> <html class="client-nojs mf-expand-sections-clientpref-0 mf-font-size-clientpref-small mw-mf-amc-clientpref-0" lang="da" dir="ltr"> <head> <base href="https://da.m.wikipedia.org/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem"> <meta charset="UTF-8"> <title>Urmenigheden i Jerusalem - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js mf-expand-sections-clientpref-0 mf-font-size-clientpref-small mw-mf-amc-clientpref-0";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""],"wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"fd4c6ad9-04f0-45c0-b37e-25dcb50a1366","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Urmenigheden_i_Jerusalem","wgTitle":"Urmenigheden i Jerusalem","wgCurRevisionId":11555864,"wgRevisionId":11555864,"wgArticleId":250084, "wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Urmenigheden_i_Jerusalem","wgRelevantArticleId":250084,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFMode":"stable","wgMFAmc":false,"wgMFAmcOutreachActive":false,"wgMFAmcOutreachUserEligible":false,"wgMFLazyLoadImages":true,"wgMFEditNoticesFeatureConflict":false,"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgMFIsSupportedEditRequest":true,"wgMFScriptPath":"","wgWMESchemaEditAttemptStepOversample": false,"wgWMEPageLength":40000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":true,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgSectionTranslationMissingLanguages":[{"lang":"ace","autonym":"Acèh","dir":"ltr"},{"lang":"ady","autonym":"адыгабзэ","dir":"ltr"},{"lang":"alt","autonym":"алтай тил","dir":"ltr"},{"lang":"am","autonym":"አማርኛ","dir":"ltr"},{"lang":"ami","autonym":"Pangcah","dir":"ltr"},{"lang":"an","autonym":"aragonés","dir":"ltr"},{"lang":"ang","autonym":"Ænglisc","dir":"ltr"},{"lang":"ann","autonym":"Obolo","dir":"ltr"},{"lang":"anp","autonym":"अंगिका","dir":"ltr"},{"lang":"ar","autonym":"العربية","dir":"rtl"},{"lang":"ary","autonym":"الدارجة","dir":"rtl"},{"lang":"arz","autonym":"مصرى","dir":"rtl"},{"lang":"as","autonym":"অসমীয়া","dir":"ltr"},{"lang":"ast","autonym":"asturianu","dir":"ltr"},{"lang":"av","autonym":"авар","dir":"ltr"},{"lang":"avk","autonym":"Kotava","dir":"ltr"},{"lang":"awa", "autonym":"अवधी","dir":"ltr"},{"lang":"ay","autonym":"Aymar aru","dir":"ltr"},{"lang":"az","autonym":"azərbaycanca","dir":"ltr"},{"lang":"azb","autonym":"تۆرکجه","dir":"rtl"},{"lang":"ba","autonym":"башҡортса","dir":"ltr"},{"lang":"ban","autonym":"Basa Bali","dir":"ltr"},{"lang":"bar","autonym":"Boarisch","dir":"ltr"},{"lang":"bbc","autonym":"Batak Toba","dir":"ltr"},{"lang":"bcl","autonym":"Bikol Central","dir":"ltr"},{"lang":"bdr","autonym":"Bajau Sama","dir":"ltr"},{"lang":"be","autonym":"беларуская","dir":"ltr"},{"lang":"bew","autonym":"Betawi","dir":"ltr"},{"lang":"bg","autonym":"български","dir":"ltr"},{"lang":"bho","autonym":"भोजपुरी","dir":"ltr"},{"lang":"bi","autonym":"Bislama","dir":"ltr"},{"lang":"bjn","autonym":"Banjar","dir":"ltr"},{"lang":"blk","autonym":"ပအိုဝ်ႏဘာႏသာႏ","dir":"ltr"},{"lang":"bm","autonym":"bamanankan","dir":"ltr"},{"lang":"bn","autonym":"বাংলা","dir":"ltr"},{ "lang":"bo","autonym":"བོད་ཡིག","dir":"ltr"},{"lang":"bpy","autonym":"বিষ্ণুপ্রিয়া মণিপুরী","dir":"ltr"},{"lang":"br","autonym":"brezhoneg","dir":"ltr"},{"lang":"bs","autonym":"bosanski","dir":"ltr"},{"lang":"btm","autonym":"Batak Mandailing","dir":"ltr"},{"lang":"bug","autonym":"Basa Ugi","dir":"ltr"},{"lang":"cdo","autonym":"閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄","dir":"ltr"},{"lang":"ce","autonym":"нохчийн","dir":"ltr"},{"lang":"ceb","autonym":"Cebuano","dir":"ltr"},{"lang":"ch","autonym":"Chamoru","dir":"ltr"},{"lang":"chr","autonym":"ᏣᎳᎩ","dir":"ltr"},{"lang":"ckb","autonym":"کوردی","dir":"rtl"},{"lang":"co","autonym":"corsu","dir":"ltr"},{"lang":"cr","autonym":"Nēhiyawēwin / ᓀᐦᐃᔭᐍᐏᐣ","dir":"ltr"},{"lang":"crh","autonym":"qırımtatarca","dir":"ltr"},{"lang":"cs","autonym":"čeština","dir":"ltr"},{"lang":"cu","autonym":"словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ","dir":"ltr"},{"lang": "cy","autonym":"Cymraeg","dir":"ltr"},{"lang":"dag","autonym":"dagbanli","dir":"ltr"},{"lang":"dga","autonym":"Dagaare","dir":"ltr"},{"lang":"din","autonym":"Thuɔŋjäŋ","dir":"ltr"},{"lang":"diq","autonym":"Zazaki","dir":"ltr"},{"lang":"dsb","autonym":"dolnoserbski","dir":"ltr"},{"lang":"dtp","autonym":"Kadazandusun","dir":"ltr"},{"lang":"dv","autonym":"ދިވެހިބަސް","dir":"rtl"},{"lang":"dz","autonym":"ཇོང་ཁ","dir":"ltr"},{"lang":"ee","autonym":"eʋegbe","dir":"ltr"},{"lang":"el","autonym":"Ελληνικά","dir":"ltr"},{"lang":"eml","autonym":"emiliàn e rumagnòl","dir":"ltr"},{"lang":"eo","autonym":"Esperanto","dir":"ltr"},{"lang":"eu","autonym":"euskara","dir":"ltr"},{"lang":"fa","autonym":"فارسی","dir":"rtl"},{"lang":"fat","autonym":"mfantse","dir":"ltr"},{"lang":"ff","autonym":"Fulfulde","dir":"ltr"},{"lang":"fi","autonym":"suomi","dir":"ltr"},{"lang":"fj","autonym":"Na Vosa Vakaviti","dir":"ltr"},{"lang":"fo","autonym":"føroyskt","dir":"ltr"},{"lang" :"fon","autonym":"fɔ̀ngbè","dir":"ltr"},{"lang":"frp","autonym":"arpetan","dir":"ltr"},{"lang":"frr","autonym":"Nordfriisk","dir":"ltr"},{"lang":"fur","autonym":"furlan","dir":"ltr"},{"lang":"fy","autonym":"Frysk","dir":"ltr"},{"lang":"gag","autonym":"Gagauz","dir":"ltr"},{"lang":"gan","autonym":"贛語","dir":"ltr"},{"lang":"gcr","autonym":"kriyòl gwiyannen","dir":"ltr"},{"lang":"gl","autonym":"galego","dir":"ltr"},{"lang":"glk","autonym":"گیلکی","dir":"rtl"},{"lang":"gn","autonym":"Avañe'ẽ","dir":"ltr"},{"lang":"gom","autonym":"गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni","dir":"ltr"},{"lang":"gor","autonym":"Bahasa Hulontalo","dir":"ltr"},{"lang":"gpe","autonym":"Ghanaian Pidgin","dir":"ltr"},{"lang":"gu","autonym":"ગુજરાતી","dir":"ltr"},{"lang":"guc","autonym":"wayuunaiki","dir":"ltr"},{"lang":"gur","autonym":"farefare","dir":"ltr"},{"lang":"guw","autonym":"gungbe","dir":"ltr"},{"lang":"gv","autonym":"Gaelg","dir":"ltr"},{"lang":"ha","autonym": "Hausa","dir":"ltr"},{"lang":"hak","autonym":"客家語 / Hak-kâ-ngî","dir":"ltr"},{"lang":"haw","autonym":"Hawaiʻi","dir":"ltr"},{"lang":"he","autonym":"עברית","dir":"rtl"},{"lang":"hi","autonym":"हिन्दी","dir":"ltr"},{"lang":"hif","autonym":"Fiji Hindi","dir":"ltr"},{"lang":"hr","autonym":"hrvatski","dir":"ltr"},{"lang":"hsb","autonym":"hornjoserbsce","dir":"ltr"},{"lang":"ht","autonym":"Kreyòl ayisyen","dir":"ltr"},{"lang":"hu","autonym":"magyar","dir":"ltr"},{"lang":"hy","autonym":"հայերեն","dir":"ltr"},{"lang":"hyw","autonym":"Արեւմտահայերէն","dir":"ltr"},{"lang":"ia","autonym":"interlingua","dir":"ltr"},{"lang":"iba","autonym":"Jaku Iban","dir":"ltr"},{"lang":"ie","autonym":"Interlingue","dir":"ltr"},{"lang":"ig","autonym":"Igbo","dir":"ltr"},{"lang":"igl","autonym":"Igala","dir":"ltr"},{"lang":"ilo","autonym":"Ilokano","dir":"ltr"},{"lang":"io","autonym":"Ido","dir":"ltr"},{"lang":"is","autonym":"íslenska","dir":"ltr"},{"lang":"iu", "autonym":"ᐃᓄᒃᑎᑐᑦ / inuktitut","dir":"ltr"},{"lang":"jam","autonym":"Patois","dir":"ltr"},{"lang":"jv","autonym":"Jawa","dir":"ltr"},{"lang":"ka","autonym":"ქართული","dir":"ltr"},{"lang":"kaa","autonym":"Qaraqalpaqsha","dir":"ltr"},{"lang":"kab","autonym":"Taqbaylit","dir":"ltr"},{"lang":"kbd","autonym":"адыгэбзэ","dir":"ltr"},{"lang":"kbp","autonym":"Kabɩyɛ","dir":"ltr"},{"lang":"kcg","autonym":"Tyap","dir":"ltr"},{"lang":"kg","autonym":"Kongo","dir":"ltr"},{"lang":"kge","autonym":"Kumoring","dir":"ltr"},{"lang":"ki","autonym":"Gĩkũyũ","dir":"ltr"},{"lang":"kk","autonym":"қазақша","dir":"ltr"},{"lang":"kl","autonym":"kalaallisut","dir":"ltr"},{"lang":"km","autonym":"ភាសាខ្មែរ","dir":"ltr"},{"lang":"kn","autonym":"ಕನ್ನಡ","dir":"ltr"},{"lang":"ko","autonym":"한국어","dir":"ltr"},{"lang":"koi","autonym":"перем коми","dir":"ltr"},{"lang":"krc","autonym":"къарачай-малкъар","dir":"ltr"},{ "lang":"ks","autonym":"कॉशुर / کٲشُر","dir":"rtl"},{"lang":"ku","autonym":"kurdî","dir":"ltr"},{"lang":"kus","autonym":"Kʋsaal","dir":"ltr"},{"lang":"kv","autonym":"коми","dir":"ltr"},{"lang":"kw","autonym":"kernowek","dir":"ltr"},{"lang":"ky","autonym":"кыргызча","dir":"ltr"},{"lang":"lad","autonym":"Ladino","dir":"ltr"},{"lang":"lb","autonym":"Lëtzebuergesch","dir":"ltr"},{"lang":"lez","autonym":"лезги","dir":"ltr"},{"lang":"lg","autonym":"Luganda","dir":"ltr"},{"lang":"li","autonym":"Limburgs","dir":"ltr"},{"lang":"lij","autonym":"Ligure","dir":"ltr"},{"lang":"lld","autonym":"Ladin","dir":"ltr"},{"lang":"lmo","autonym":"lombard","dir":"ltr"},{"lang":"ln","autonym":"lingála","dir":"ltr"},{"lang":"lo","autonym":"ລາວ","dir":"ltr"},{"lang":"lt","autonym":"lietuvių","dir":"ltr"},{"lang":"ltg","autonym":"latgaļu","dir":"ltr"},{"lang":"lv","autonym":"latviešu","dir":"ltr"},{"lang":"mad","autonym":"Madhurâ","dir":"ltr"},{"lang":"mai","autonym": "मैथिली","dir":"ltr"},{"lang":"map-bms","autonym":"Basa Banyumasan","dir":"ltr"},{"lang":"mdf","autonym":"мокшень","dir":"ltr"},{"lang":"mhr","autonym":"олык марий","dir":"ltr"},{"lang":"mi","autonym":"Māori","dir":"ltr"},{"lang":"min","autonym":"Minangkabau","dir":"ltr"},{"lang":"mk","autonym":"македонски","dir":"ltr"},{"lang":"ml","autonym":"മലയാളം","dir":"ltr"},{"lang":"mn","autonym":"монгол","dir":"ltr"},{"lang":"mni","autonym":"ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ","dir":"ltr"},{"lang":"mnw","autonym":"ဘာသာမန်","dir":"ltr"},{"lang":"mos","autonym":"moore","dir":"ltr"},{"lang":"mr","autonym":"मराठी","dir":"ltr"},{"lang":"mrj","autonym":"кырык мары","dir":"ltr"},{"lang":"ms","autonym":"Bahasa Melayu","dir":"ltr"},{"lang":"mt","autonym":"Malti","dir":"ltr"},{"lang":"mwl","autonym":"Mirandés","dir":"ltr"},{"lang":"my","autonym":"မြန်မာဘာသာ","dir":"ltr"},{"lang":"myv","autonym": "эрзянь","dir":"ltr"},{"lang":"mzn","autonym":"مازِرونی","dir":"rtl"},{"lang":"nah","autonym":"Nāhuatl","dir":"ltr"},{"lang":"nan","autonym":"閩南語 / Bân-lâm-gú","dir":"ltr"},{"lang":"nap","autonym":"Napulitano","dir":"ltr"},{"lang":"nb","autonym":"norsk bokmål","dir":"ltr"},{"lang":"nds","autonym":"Plattdüütsch","dir":"ltr"},{"lang":"nds-nl","autonym":"Nedersaksies","dir":"ltr"},{"lang":"ne","autonym":"नेपाली","dir":"ltr"},{"lang":"new","autonym":"नेपाल भाषा","dir":"ltr"},{"lang":"nia","autonym":"Li Niha","dir":"ltr"},{"lang":"nl","autonym":"Nederlands","dir":"ltr"},{"lang":"nn","autonym":"norsk nynorsk","dir":"ltr"},{"lang":"nqo","autonym":"ߒߞߏ","dir":"rtl"},{"lang":"nr","autonym":"isiNdebele seSewula","dir":"ltr"},{"lang":"nso","autonym":"Sesotho sa Leboa","dir":"ltr"},{"lang":"ny","autonym":"Chi-Chewa","dir":"ltr"},{"lang":"oc","autonym":"occitan","dir":"ltr"},{"lang":"om","autonym":"Oromoo","dir":"ltr"},{"lang":"or", "autonym":"ଓଡ଼ିଆ","dir":"ltr"},{"lang":"os","autonym":"ирон","dir":"ltr"},{"lang":"pa","autonym":"ਪੰਜਾਬੀ","dir":"ltr"},{"lang":"pag","autonym":"Pangasinan","dir":"ltr"},{"lang":"pam","autonym":"Kapampangan","dir":"ltr"},{"lang":"pap","autonym":"Papiamentu","dir":"ltr"},{"lang":"pcd","autonym":"Picard","dir":"ltr"},{"lang":"pcm","autonym":"Naijá","dir":"ltr"},{"lang":"pdc","autonym":"Deitsch","dir":"ltr"},{"lang":"pl","autonym":"polski","dir":"ltr"},{"lang":"pms","autonym":"Piemontèis","dir":"ltr"},{"lang":"pnb","autonym":"پنجابی","dir":"rtl"},{"lang":"ps","autonym":"پښتو","dir":"rtl"},{"lang":"pwn","autonym":"pinayuanan","dir":"ltr"},{"lang":"qu","autonym":"Runa Simi","dir":"ltr"},{"lang":"rm","autonym":"rumantsch","dir":"ltr"},{"lang":"rn","autonym":"ikirundi","dir":"ltr"},{"lang":"ro","autonym":"română","dir":"ltr"},{"lang":"rsk","autonym":"руски","dir":"ltr"},{"lang":"rue","autonym":"русиньскый","dir":"ltr"},{"lang":"rup", "autonym":"armãneashti","dir":"ltr"},{"lang":"rw","autonym":"Ikinyarwanda","dir":"ltr"},{"lang":"sa","autonym":"संस्कृतम्","dir":"ltr"},{"lang":"sah","autonym":"саха тыла","dir":"ltr"},{"lang":"sat","autonym":"ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ","dir":"ltr"},{"lang":"sc","autonym":"sardu","dir":"ltr"},{"lang":"scn","autonym":"sicilianu","dir":"ltr"},{"lang":"sco","autonym":"Scots","dir":"ltr"},{"lang":"sd","autonym":"سنڌي","dir":"rtl"},{"lang":"se","autonym":"davvisámegiella","dir":"ltr"},{"lang":"sg","autonym":"Sängö","dir":"ltr"},{"lang":"sgs","autonym":"žemaitėška","dir":"ltr"},{"lang":"sh","autonym":"srpskohrvatski / српскохрватски","dir":"ltr"},{"lang":"shi","autonym":"Taclḥit","dir":"ltr"},{"lang":"shn","autonym":"ၽႃႇသႃႇတႆး ","dir":"ltr"},{"lang":"si","autonym":"සිංහල","dir":"ltr"},{"lang":"sk","autonym":"slovenčina","dir":"ltr"},{"lang":"skr","autonym":"سرائیکی","dir":"rtl"},{"lang":"sl","autonym": "slovenščina","dir":"ltr"},{"lang":"sm","autonym":"Gagana Samoa","dir":"ltr"},{"lang":"smn","autonym":"anarâškielâ","dir":"ltr"},{"lang":"sn","autonym":"chiShona","dir":"ltr"},{"lang":"so","autonym":"Soomaaliga","dir":"ltr"},{"lang":"sq","autonym":"shqip","dir":"ltr"},{"lang":"sr","autonym":"српски / srpski","dir":"ltr"},{"lang":"srn","autonym":"Sranantongo","dir":"ltr"},{"lang":"ss","autonym":"SiSwati","dir":"ltr"},{"lang":"st","autonym":"Sesotho","dir":"ltr"},{"lang":"stq","autonym":"Seeltersk","dir":"ltr"},{"lang":"su","autonym":"Sunda","dir":"ltr"},{"lang":"sv","autonym":"svenska","dir":"ltr"},{"lang":"sw","autonym":"Kiswahili","dir":"ltr"},{"lang":"szl","autonym":"ślůnski","dir":"ltr"},{"lang":"ta","autonym":"தமிழ்","dir":"ltr"},{"lang":"tay","autonym":"Tayal","dir":"ltr"},{"lang":"tcy","autonym":"ತುಳು","dir":"ltr"},{"lang":"tdd","autonym":"ᥖᥭᥰ ᥖᥬᥲ ᥑᥨᥒᥰ","dir":"ltr"},{"lang":"te","autonym":"తెలుగు","dir":"ltr"},{"lang" :"tet","autonym":"tetun","dir":"ltr"},{"lang":"tg","autonym":"тоҷикӣ","dir":"ltr"},{"lang":"th","autonym":"ไทย","dir":"ltr"},{"lang":"ti","autonym":"ትግርኛ","dir":"ltr"},{"lang":"tk","autonym":"Türkmençe","dir":"ltr"},{"lang":"tl","autonym":"Tagalog","dir":"ltr"},{"lang":"tly","autonym":"tolışi","dir":"ltr"},{"lang":"tn","autonym":"Setswana","dir":"ltr"},{"lang":"to","autonym":"lea faka-Tonga","dir":"ltr"},{"lang":"tpi","autonym":"Tok Pisin","dir":"ltr"},{"lang":"tr","autonym":"Türkçe","dir":"ltr"},{"lang":"trv","autonym":"Seediq","dir":"ltr"},{"lang":"ts","autonym":"Xitsonga","dir":"ltr"},{"lang":"tt","autonym":"татарча / tatarça","dir":"ltr"},{"lang":"tum","autonym":"chiTumbuka","dir":"ltr"},{"lang":"tw","autonym":"Twi","dir":"ltr"},{"lang":"ty","autonym":"reo tahiti","dir":"ltr"},{"lang":"tyv","autonym":"тыва дыл","dir":"ltr"},{"lang":"udm","autonym":"удмурт","dir":"ltr"},{"lang":"ur","autonym":"اردو","dir":"rtl"},{"lang":"uz", "autonym":"oʻzbekcha / ўзбекча","dir":"ltr"},{"lang":"ve","autonym":"Tshivenda","dir":"ltr"},{"lang":"vec","autonym":"vèneto","dir":"ltr"},{"lang":"vep","autonym":"vepsän kel’","dir":"ltr"},{"lang":"vi","autonym":"Tiếng Việt","dir":"ltr"},{"lang":"vls","autonym":"West-Vlams","dir":"ltr"},{"lang":"vo","autonym":"Volapük","dir":"ltr"},{"lang":"vro","autonym":"võro","dir":"ltr"},{"lang":"wa","autonym":"walon","dir":"ltr"},{"lang":"war","autonym":"Winaray","dir":"ltr"},{"lang":"wo","autonym":"Wolof","dir":"ltr"},{"lang":"wuu","autonym":"吴语","dir":"ltr"},{"lang":"xal","autonym":"хальмг","dir":"ltr"},{"lang":"xh","autonym":"isiXhosa","dir":"ltr"},{"lang":"xmf","autonym":"მარგალური","dir":"ltr"},{"lang":"yi","autonym":"ייִדיש","dir":"rtl"},{"lang":"yo","autonym":"Yorùbá","dir":"ltr"},{"lang":"yue","autonym":"粵語","dir":"ltr"},{"lang":"za","autonym":"Vahcuengh","dir":"ltr"},{"lang":"zgh","autonym": "ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ","dir":"ltr"},{"lang":"zh","autonym":"中文","dir":"ltr"},{"lang":"zu","autonym":"isiZulu","dir":"ltr"}],"wgSectionTranslationTargetLanguages":["ace","ady","alt","am","ami","an","ang","ann","anp","ar","ary","arz","as","ast","av","avk","awa","ay","az","azb","ba","ban","bar","bbc","bcl","bdr","be","bew","bg","bho","bi","bjn","blk","bm","bn","bo","bpy","br","bs","btm","bug","ca","cdo","ce","ceb","ch","chr","ckb","co","cr","crh","cs","cu","cy","da","dag","de","dga","din","diq","dsb","dtp","dv","dz","ee","el","eml","eo","es","et","eu","fa","fat","ff","fi","fj","fo","fon","fr","frp","frr","fur","fy","gag","gan","gcr","gl","glk","gn","gom","gor","gpe","gu","guc","gur","guw","gv","ha","hak","haw","he","hi","hif","hr","hsb","ht","hu","hy","hyw","ia","iba","ie","ig","igl","ilo","io","is","it","iu","ja","jam","jv","ka","kaa","kab","kbd","kbp","kcg","kg","kge","ki","kk","kl","km","kn","ko","koi","krc","ks","ku","kus","kv","kw","ky","lad","lb", "lez","lg","li","lij","lld","lmo","ln","lo","lt","ltg","lv","mad","mai","map-bms","mdf","mg","mhr","mi","min","mk","ml","mn","mni","mnw","mos","mr","mrj","ms","mt","mwl","my","myv","mzn","nah","nan","nap","nb","nds","nds-nl","ne","new","nia","nl","nn","nqo","nr","nso","ny","oc","om","or","os","pa","pag","pam","pap","pcd","pcm","pdc","pl","pms","pnb","ps","pt","pwn","qu","rm","rn","ro","rsk","rue","rup","rw","sa","sah","sat","sc","scn","sco","sd","se","sg","sgs","sh","shi","shn","si","sk","skr","sl","sm","smn","sn","so","sq","sr","srn","ss","st","stq","su","sv","sw","szl","ta","tay","tcy","tdd","te","tet","tg","th","ti","tk","tl","tly","tn","to","tpi","tr","trv","ts","tt","tum","tw","ty","tyv","udm","ur","uz","ve","vec","vep","vi","vls","vo","vro","wa","war","wo","wuu","xal","xh","xmf","yi","yo","yue","za","zgh","zh","zu"],"isLanguageSearcherCXEntrypointEnabled":true,"mintEntrypointLanguages":["ace","ast","azb","bcl","bjn","bh","crh","ff","fon","ig","is","ki","ks","lmo","min","sat","ss" ,"tn","vec"],"wgWikibaseItemId":"Q1687946","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgMinervaPermissions":{"watchable":true,"watch":false},"wgMinervaFeatures":{"beta":false,"donate":true,"mobileOptionsLink":true,"categories":false,"pageIssues":true,"talkAtTop":false,"historyInPageActions":false,"overflowSubmenu":false,"tabsOnSpecials":true,"personalMenu":false,"mainMenuExpanded":false,"echo":true,"nightMode":false},"wgMinervaDownloadNamespaces":[0],"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.minerva.styles":"ready", "skins.minerva.content.styles.images":"ready","mediawiki.hlist":"ready","skins.minerva.codex.styles":"ready","skins.minerva.icons":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","mobile.init.styles":"ready","ext.relatedArticles.styles":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","skins.minerva.scripts","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","ext.popups","mobile.init","ext.echo.centralauth","ext.relatedArticles.readMore.bootstrap","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.entrypoints.mffrequentlanguages","ext.cx.entrypoints.languagesearcher.init","mw.externalguidance.init","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession", "wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.relatedArticles.styles%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cmediawiki.hlist%7Cmobile.init.styles%7Cskins.minerva.codex.styles%7Cskins.minerva.content.styles.images%7Cskins.minerva.icons%2Cstyles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=minerva"> <script async src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=minerva"></script> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta name="theme-color" content="#eaecf0"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg/1200px-Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="1773"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg/800px-Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="1182"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg/640px-Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="946"> <meta name="viewport" content="width=device-width, initial-scale=1.0, user-scalable=yes, minimum-scale=0.25, maximum-scale=5.0"> <meta property="og:title" content="Urmenigheden i Jerusalem - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="manifest" href="/w/api.php?action=webapp-manifest"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org"> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> <meta http-equiv="X-Translated-By" content="Google"> <meta http-equiv="X-Translated-To" content="en"> <script type="text/javascript" src="https://www.gstatic.com/_/translate_http/_/js/k=translate_http.tr.en_GB.omlEigW4xY8.O/am=DgY/d=1/rs=AN8SPfpjsL9kUWY0h-sp7Ilu7hZWGwEmeg/m=corsproxy" data-sourceurl="https://da.m.wikipedia.org/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem"></script> <link href="https://fonts.googleapis.com/css2?family=Material+Symbols+Outlined:opsz,wght,FILL,GRAD@20..48,100..700,0..1,-50..200" rel="stylesheet"> <script type="text/javascript" src="https://www.gstatic.com/_/translate_http/_/js/k=translate_http.tr.en_GB.omlEigW4xY8.O/am=DgY/d=1/exm=corsproxy/ed=1/rs=AN8SPfpjsL9kUWY0h-sp7Ilu7hZWGwEmeg/m=phishing_protection" data-phishing-protection-enabled="false" data-forms-warning-enabled="true" data-source-url="https://da.m.wikipedia.org/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem"></script> <meta name="robots" content="none"> </head> <body class="mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Urmenigheden_i_Jerusalem rootpage-Urmenigheden_i_Jerusalem stable issues-group-B skin-minerva action-view skin--responsive mw-mf-amc-disabled mw-mf"> <script type="text/javascript" src="https://www.gstatic.com/_/translate_http/_/js/k=translate_http.tr.en_GB.omlEigW4xY8.O/am=DgY/d=1/exm=corsproxy,phishing_protection/ed=1/rs=AN8SPfpjsL9kUWY0h-sp7Ilu7hZWGwEmeg/m=navigationui" data-environment="prod" data-proxy-url="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog" data-proxy-full-url="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-source-url="https://da.m.wikipedia.org/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem" data-source-language="auto" data-target-language="en" data-display-language="en-GB" data-detected-source-language="da" data-is-source-untranslated="false" data-source-untranslated-url="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://da.m.wikipedia.org/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem&anno=2" data-client="tr"></script> <div id="mw-mf-viewport"> <div id="mw-mf-page-center"><a class="mw-mf-page-center__mask" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#"></a> <header class="header-container header-chrome"> <div class="minerva-header"> <nav class="navigation-drawer toggle-list view-border-box"><input type="checkbox" id="main-menu-input" class="toggle-list__checkbox" role="button" aria-haspopup="true" aria-expanded="false" aria-labelledby="mw-mf-main-menu-button"> <label role="button" for="main-menu-input" id="mw-mf-main-menu-button" aria-hidden="true" data-event-name="ui.mainmenu" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet toggle-list__toggle"> <span class="minerva-icon minerva-icon--menu"></span> <span></span> </label> <div id="mw-mf-page-left" class="menu view-border-box"> <ul id="p-navigation" class="toggle-list__list"> <li class="toggle-list-item "><a class="toggle-list-item__anchor menu__item--home" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Forside?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-mw="interface"> <span class="minerva-icon minerva-icon--home"></span> <span class="toggle-list-item__label">Hjem</span> </a></li> <li class="toggle-list-item "><a class="toggle-list-item__anchor menu__item--random" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-mw="interface"> <span class="minerva-icon minerva-icon--die"></span> <span class="toggle-list-item__label">Tilfældig</span> </a></li> <li class="toggle-list-item skin-minerva-list-item-jsonly"><a class="toggle-list-item__anchor menu__item--nearby" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Speciel:Nearby?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-event-name="menu.nearby" data-mw="interface"> <span class="minerva-icon minerva-icon--mapPin"></span> <span class="toggle-list-item__label">I nærheden</span> </a></li> </ul> <ul id="p-personal" class="toggle-list__list"> <li class="toggle-list-item "><a class="toggle-list-item__anchor menu__item--login" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Urmenigheden+i+Jerusalem&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-event-name="menu.login" data-mw="interface"> <span class="minerva-icon minerva-icon--logIn"></span> <span class="toggle-list-item__label">Log på</span> </a></li> </ul> <ul id="pt-preferences" class="toggle-list__list"> <li class="toggle-list-item skin-minerva-list-item-jsonly"><a class="toggle-list-item__anchor menu__item--settings" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Speciel:MobileOptions&returnto=Urmenigheden+i+Jerusalem&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-event-name="menu.settings" data-mw="interface"> <span class="minerva-icon minerva-icon--settings"></span> <span class="toggle-list-item__label">Indstillinger</span> </a></li> </ul> <ul id="p-donation" class="toggle-list__list"> <li class="toggle-list-item "><a class="toggle-list-item__anchor menu__item--donate" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source%3Ddonate%26utm_medium%3Dsidebar%26utm_campaign%3DC13_da.wikipedia.org%26uselang%3Dda%26utm_key%3Dminerva" data-event-name="menu.donate" data-mw="interface"> <span class="minerva-icon minerva-icon--heart"></span> <span class="toggle-list-item__label">Donation</span> </a></li> </ul> <ul class="hlist"> <li class="toggle-list-item "><a class="toggle-list-item__anchor menu__item--about" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Wikipedia:Om?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-mw="interface"> <span class="toggle-list-item__label">Om Wikipedia</span> </a></li> <li class="toggle-list-item "><a class="toggle-list-item__anchor menu__item--disclaimers" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-mw="interface"> <span class="toggle-list-item__label">Forbehold</span> </a></li> </ul> </div><label class="main-menu-mask" for="main-menu-input"></label> </nav> <div class="branding-box"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Forside?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB"> <span><img src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" alt="Wikipedia" width="120" height="18" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> </span> </a> </div> <form action="/w/index.php" method="get" class="minerva-search-form"> <div class="search-box"><input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> <input class="search skin-minerva-search-trigger" id="searchInput" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> <span class="search-box-icon-overlay"><span class="minerva-icon minerva-icon--search"></span> </span> </div><button id="searchIcon" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet skin-minerva-search-trigger"> <span class="minerva-icon minerva-icon--search"></span> <span>Søg</span> </button> </form> <nav class="minerva-user-navigation" aria-label="Brugernavigation"> </nav> </div> </header> <main id="content" class="mw-body"> <div class="banner-container"> <div id="siteNotice"></div> </div> <div class="pre-content heading-holder"> <div class="page-heading"> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Urmenigheden i Jerusalem</span></h1> <div class="tagline"></div> </div> <nav class="page-actions-menu"> <ul id="p-views" class="page-actions-menu__list"> <li id="language-selector" class="page-actions-menu__list-item"><a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#p-lang" data-mw="interface" data-event-name="menu.languages" title="Sprog" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet language-selector"> <span class="minerva-icon minerva-icon--language"></span> <span>Sprog</span> </a></li> <li id="page-actions-watch" class="page-actions-menu__list-item"><a role="button" id="ca-watch" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Urmenigheden+i+Jerusalem&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-event-name="menu.watch" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet menu__item--page-actions-watch"> <span class="minerva-icon minerva-icon--star"></span> <span>Overvåg</span> </a></li> <li id="page-actions-edit" class="page-actions-menu__list-item"><a role="button" id="ca-edit" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" data-event-name="menu.edit" data-mw="interface" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet edit-page menu__item--page-actions-edit"> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>Redigér</span> </a></li> </ul> </nav> <div id="mw-content-subtitle"></div> </div> <div id="bodyContent" class="content"> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"> <script>function mfTempOpenSection(id){var block=document.getElementById("mf-section-"+id);block.className+=" open-block";block.previousSibling.className+=" open-block";}</script> <div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"> <section class="mf-section-0" id="mf-section-0"> <dl> <dd> <span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/19px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="19" height="19" class="mw-file-element" srcset="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/29px-Searchtool.svg.png 1.5x,https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/38px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512"></span></span> <i>Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.</i><br>     <i>Artiklen er en oversættelse af den tyske <a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://de.wikipedia.org/wiki/Jerusalemer_Urgemeinde" class="extiw" title="de:Jerusalemer Urgemeinde">Jerusalemer Urgemeinde</a><br> Den må kontrolleres for korrekt oversættelse og for brug af sædvanlige danske vendinger.</i> </dd> </dl> <p><b>Urmenigheden i Jerusalem</b> var formodentlig den første <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Menighed?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Menighed">menighed</a> i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urkristendommen?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Urkristendommen">kristendommens</a> allertidligste historie. Den blev dannet efter <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Korsf%C3%A6stelsen?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Korsfæstelsen">korsfæstelsen</a> af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jesus_fra_Nazaret?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Jesus fra Nazaret">Jesus</a> for at forkynde Jesu <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Opstandelse?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Opstandelse">opstandelse</a>, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Synd?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Synd">syndernes</a> forladelse og Jesu bud for både <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Israel?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Israel">Israels</a> og for andre folk, og for at man kunne forberede sig på hans genkomst, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Parusi?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Parusi">parusi</a>, og den dermed forbundne ende på verden<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Fil:Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg/220px-Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg" decoding="async" width="220" height="325" class="mw-file-element" srcset="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Albrecht_D%25C3%25BCrer_021.jpg/330px-Albrecht_D%25C3%25BCrer_021.jpg 1.5x,https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Albrecht_D%25C3%25BCrer_021.jpg/440px-Albrecht_D%25C3%25BCrer_021.jpg 2x" data-file-width="1576" data-file-height="2329"></a> <figcaption> Kvinder begræder Jesus, en af "Marias syv smerter". Maleri af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Albrecht_D%C3%BCrer?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Albrecht Dürer">Albrecht Dürer</a> (ca. 1495).<br> Se også <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Piet%C3%A0?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Pietà">Pietà</a> </figcaption> </figure> <div id="toc" class="toc" role="navigation" aria-labelledby="mw-toc-heading"> <input type="checkbox" role="button" id="toctogglecheckbox" class="toctogglecheckbox" style="display:none"> <div class="toctitle" lang="da" dir="ltr"> <h2 id="mw-toc-heading">Indholdsfortegnelse</h2><span class="toctogglespan"><label class="toctogglelabel" for="toctogglecheckbox"></label></span> </div> <ul> <li class="toclevel-1 tocsection-1"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Kilder"><span class="tocnumber">1</span> <span class="toctext">Kilder</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-2"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Oprindelse"><span class="tocnumber">2</span> <span class="toctext">Oprindelse</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-3"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Medlemmer_og_organisation"><span class="tocnumber">3</span> <span class="toctext">Medlemmer og organisation</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-4"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Teologi_og_gudstjeneste"><span class="tocnumber">4</span> <span class="toctext">Teologi og gudstjeneste</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-5"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#F%C3%A6lleseje"><span class="tocnumber">5</span> <span class="toctext">Fælleseje</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-6"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Grupper_og_konflikter"><span class="tocnumber">6</span> <span class="toctext">Grupper og konflikter</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-7"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Apostelm%C3%B8det"><span class="tocnumber">7</span> <span class="toctext">Apostelmødet</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-8"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Det_videre_forl%C3%B8b"><span class="tocnumber">8</span> <span class="toctext">Det videre forløb</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-9"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Se_ogs%C3%A5"><span class="tocnumber">9</span> <span class="toctext">Se også</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-10"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Litteratur"><span class="tocnumber">10</span> <span class="toctext">Litteratur</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-11"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Eksterne_henvisninger"><span class="tocnumber">11</span> <span class="toctext">Eksterne henvisninger</span></a></li> <li class="toclevel-1 tocsection-12"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Noter"><span class="tocnumber">12</span> <span class="toctext">Noter</span></a></li> </ul> </div> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(1)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Kilder">Kilder</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=1&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Kilder" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-1 collapsible-block" id="mf-section-1"> <p>Viden om urmenighedens opståen, historie, tro og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Gudstjeneste?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Gudstjeneste">gudstjenesteformer</a> stammer i det væsentligste fra <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Lukas?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Lukas">Lukas</a>' <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Apostlenes_Gerninger?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Apostlenes Gerninger">Apostlenes Gerninger</a>, der normalt dateres til mellem <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/80?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="80">80</a> og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/100?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="100">100</a>. Dertil kommer de traditioner som <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Paulus?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Paulus">Paulus</a> har optaget i sine breve. Også den lidelseshistorie der findes i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Markusevangeliet?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Markusevangeliet">Markusevangeliet</a> blev sandsynligvis forfattet i kredsen omkring disse tidlige kristne i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Jerusalem">Jerusalem</a>. (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/mark/14">Markus 14</a>ff)</p> <p><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Lukas?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Lukas">Lukas</a> hørte til Paulus' elevkreds, men havde dog inden for den anden kristne generation et stærkt stiliseret historiebillede, bestemt af hans egne teologiske synspunkter og hensigter. Han idealiserede urmenigheden som en overvejende harmonisk sammenlænket enhed fra den "apostolske periode" (ca 30-70) for at fremhæve den som forbillede for alle senere kristne menigheder. Den <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Historisk-kritisk_metode?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Historisk-kritisk metode">historiske kritik</a> har på mange måder stillet spørgsmål ved dette billede. Den ældre paulinske og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Markusevangeliet?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Markusevangeliet">markianske</a> overlevering bekræfter Apostlenes Gerninger i dens grundudsagn om den kristne tro, men udvider og korrigerer også vigtige detaljer.</p> <p>Ingen af de fire <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Den_bibelske_kanon?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Den bibelske kanon">kanoniske</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Evangelium?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Evangelium">evangelier</a> stammer fra urmenigheden. De tillader dog tilbageslutning til deres særlige oplysninger, hvis man sammenligner deres angivelser om Jesu forkyndelse med Apostlenes Gerninger. Indirekte informationer om gudstjenesteformen i Jerusalem og embedsregler giver også ikke-kanoniske kristne skrifter som <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Didak%C3%A9?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Didaké">Didaké</a>, en slags <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Katekismus?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Katekismus">katekismus</a> for jødekristne som teologisk og etisk var tæt på urmenigheden. Vigtige enkeltoplysninger til dens senere histore stammer fra ikke-bibelske kilder som <i><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Testimonium_Flavianum?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Testimonium Flavianum">Testimonium Flavianum</a></i> (ca. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/90?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="90">90</a>) af den jødiske historiker <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Josefus?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Josefus">Josefus</a>, notitser af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Hegesippus?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Hegesippus">Hegesippus</a> (ca. 180), som <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Kirkehistorie?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Kirkehistorie">kirkehistorikeren</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Eusebius_af_C%C3%A6sarea?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Eusebius af Cæsarea">Eusebius af Cæsarea</a> citerede (ca. 300).</p> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(2)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Oprindelse">Oprindelse</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=2&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Oprindelse" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-2 collapsible-block" id="mf-section-2"> <p>Jesu tilhængerskare fra <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Galil%C3%A6a?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Galilæa">Galilæa</a>, som var fulgt med ham til <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Templet_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Templet i Jerusalem">tempelbyen</a> Jerusalem, spredte sig formodentlig snart efter hans pågribelse (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/mark/14%2350">Mark 14,50</a>). De fleste yngre vendte efter hans gravlæggelse tilbage til deres landsbyer, da henrettelsen på korset også syntes at stå i modsætning til hans prædiken om det nært forestående <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Guds_rige?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Guds rige">gudsrige</a> (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/24%2321">Lukas 24,21</a>).</p> <p>Imidlertid dannedes snart derefter i det datidige religiøse centrum for <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/J%C3%B8dedom?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Jødedom">jødedommen</a> de første menigheder – ved siden af Jerusalem formodentlig omtrent samtidigt i Galilæa, og lidt senere i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Damaskus?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Damaskus">Damaskus</a> (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/1%2317">Galaterbrevet 1,17</a>) – der forkyndte Jesus som Israels og alle folks <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Messias?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Messias">Messias</a>. Hvad der bevægede Jesustilhængerne dertil, ligger historisk i det dunkle, men hænger sammen med deres opstandelseserfaringer.</p> <p>Urmenigheden opstod ifølge <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/2">Ap.G. 2</a> ved et under: udgydelsen af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Hellig%C3%A5nden?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Helligånden">Helligånden</a> i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Pinse?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Pinse">pinsen</a>. Dette opfyldte for de urkristne det løfte om udgydelsen af Ånd som den jødiske <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Profet?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Profet">profet</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joel/3">Joel 3</a> havde profeteret for de yderste tider. Thi med Jesu opstandelse begyndte de sidste tider som Israels profeter havde forjættet dem. Derfor forkyndte de pinseunderet som bebudelse af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Guds_rige?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Guds rige">gudsrigets</a> komme, hvilket vil overvinde alle sprogbarrierer og som alle nationaliteter istemmer til lovprisning af Gud på grund af syndsforladelsen ved Jesus (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/dan/7%2314">Daniels Bog 7,14</a>). I den forstand forstod urmenigheden sig som et <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Eskatologi?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Eskatologi">eskatologisk</a> frelsesfællesskab<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, i hvilken forståelsen mellem folkene snart er en realitet og som peger frem mod den den bebudede fred mellem folkene. (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/es/2%232">Esajas 2,2</a>-4 par. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/mika/4">Micha 4</a>)</p> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(3)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Medlemmer_og_organisation">Medlemmer og organisation</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=3&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Medlemmer og organisation" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-3 collapsible-block" id="mf-section-3"> <p>Urmenigheden bestod i det væsentlige af disciple, "lærlinge" – mænd og kvinder – som Jesus allerede i Galilæa havde kaldet og valgt som sine efterfølgere og som havde fulgt ham på hans vej til Jerusalem. Dertil kom jøder og græsktalende <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Proselyt?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Proselyt">proselytter</a> og senere også "<a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Gudfrygtige?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Gudfrygtige">gudfrygtige</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Hedning?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Hedning">hedninge</a>" (ikke-jøder der sympatiserede med jødedommen) som lod sig vinde og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/D%C3%A5b?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Dåb">døbe</a> ved de urkristnes prædikener (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/11%2320">Ap.G. 11,20</a>).</p> <p>Tolv af de mænd Jesus havde valgt som sine disciple fremhæves udtrykkeligt i evangelieoverleveringen som de første kaldede og som et billede på <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/De_tolv_stammer?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="De tolv stammer">Israels tolv stammer</a>. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Judas_Iskariot?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Judas Iskariot">Judas Iskariot</a>, der hørte til denne kreds, skal have taget sit eget liv efter at have forrådt Jesus til <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Synedrium?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Synedrium">Synedriet</a>; i hans sted indtrådte <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Mathias?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Mathias">Matthias</a> ifølge <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/1%2321">Ap.G. 1,21</a>ff.</p> <p>Ifølge <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Det_Nye_Testamente?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Det Nye Testamente">Det Nye Testamente</a> viste Jesus sig for disciplene som den opstandne og beredte dem til <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Kristen_mission?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Kristen mission">mission</a>, og dette grundlagde deres autoritet som <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Apostel?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Apostel">apostle</a>. Til denne gruppe hørte de der efter Jesu død havde set den opstandne og af ham var blevet valgt til mission. Denne kreds gik ud over de tolv; det var først Lukas der identificerede dem som lederne og grundlæggerne af urmenigheden. Det er uvist til hvorlænge de tolv ("tolvkredsen") faktisk havde ledelsen. Paulus nævner i sit <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Paulus%27_Brev_til_Galaterne?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Paulus' Brev til Galaterne">brev til Galaterne</a> (fra 50-57) de "tre søjler" <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jakob_den_Retf%C3%A6rdige?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Jakob den Retfærdige">Jakob</a> ("den Retfærdige", "Herrens bror"), <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Simon_Peter?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Simon Peter">Simon Peter</a> (Kefas) og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Johannes_(apostel)?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Johannes (apostel)">Johannes</a> (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/2%239">Gal 2,9</a>).</p> <p>Ifølge urmenighedens vidneliste (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_kor/15%233">1. Kor. 15,3</a>-8) havde Jakob, Jesu ældste bror, haft en vision af den opstandne. Han havde i Jesu levetid ikke været en discipel, men fik efter <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/P%C3%A5ske?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Påske">påske</a> ledelsen af urmenigheden. Han repræsenterede i denne gruppen af "judaister" <sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, der af alle nydøbte hedningekristne forlangte overholdelsen af vigtige <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Tora?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Tora">torabud</a>, herunder eventuelt også <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Mandlig_omsk%C3%A6ring?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Mandlig omskæring">omskærelse</a>, altså overgang til jødedom. Derfor nævnte Paulus ham også før Peter, der ellers i alle apostellister står på første plads, som hovedpartner i forhandlingerne om hedningemissionen. Hans ledsager <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Barnabas?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Barnabas">Barnabas</a> spillede hertil en vigtig rolle.</p> <p>Efter valget af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Diakon?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Diakon">diakoner</a> – menighedstjenere eller fattigforstandere – til fattigforsorgen (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/6">Ap.G. 6</a>) trådte ved siden af apostlene også de såkaldte "ældste" eller <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Presbyter?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Presbyter">presbyter</a> (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/11%2330">Ap.G. 11,30</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/15%236">Ap.G. 15,6</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/16%234">Ap.G. 16,4</a>). Deres præcise opgave var ikke fra begyndelsen helt fastlagt; den voksende urmenighed eksisterede først og fremmest uden ledelse. Dog begyndte der med arbejdsdelingen at opstå et vist embedshierarki, der senere mundede ud i det monarkiske bispeembede, episkopat.</p> <p>Et væsentligt element i urmenigheden var formodentlig også <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Profet?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Profet">profeterne</a>, der som deres kolleger i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Korinth?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Korinth">Korinth</a> modtog direkte gudsåbenbaringer, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Tungetale?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Tungetale">talte i tunger</a> og havde forskellige <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/N%C3%A5degave?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Nådegave">nådegaver</a> (sml. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_kor/12">1.Kor. 12</a>ff).</p> <p>Antallet af medlemmer i urmenigheden lader sig kun anslå. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/2%2341">Ap.G. 2,41</a> nævner 3000 førstedøbte allerede efter den første Peters-prædiken, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/4%234">Ap.G. 4,4</a> snart derefter 5.000: Disse tal synes meget for høje ifølge de møder i templet i Jerusalem som <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Synedrium?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Synedrium">Synedriet</a> accepterede at der blev afholdt. På den anden side viser den tidlige arbejdsdeling mellem apostle, diakoner og ældste at der ikke kunne være tale om et større antal end der ville svare til et dusin ledere: der vil da i begyndelsen have været mellem (sml. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_kor/15%236">1.Kor. 15,6</a>) 500 og nogle tusinde.</p> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(4)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Teologi_og_gudstjeneste">Teologi og gudstjeneste</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=4&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Teologi og gudstjeneste" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-4 collapsible-block" id="mf-section-4"> <p>Idealbilledet af urmenigheden er frem for alt bestemt af fremstillingen <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/2%2337">Ap.G. 2,37</a>-47: efter den urkristne missionsprædiken, som er ganske indrettet på forkyndelsen af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jesu_opstandelse?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Jesu opstandelse">Jesu opstandelse</a> og hans ophøjelse til <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Tetragrammaton?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Tetragrammaton">"Kyrios"</a>, følger her en omvendelse og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/D%C3%A5b?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Dåb">dåb</a> af nye disciple. Dette betød syndernes forladelse og dermed optagelse i et eskatologisk frelsesfællesskab, redning fra den yderste dom og modtagelsen af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Hellig%C3%A5nden?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Helligånden">Helligånden</a>, der muliggør overholdelsen af Jesu bud og udbredelsen af hans "lære".</p> <p>Følgende kriterier binder ifølge Lukas (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/2%2342">Ap.G. 2,42</a>-47) de urkristne til et fællesskab:</p> <ul> <li><i>De holdt fast ved apostlenes lære </i>, altså i troen på Jesu opstandelse, som var blevet forkyndt for dem.</li> <li><i>… og fællesskabet</i>: de urkristne mødtes regelmæssigt.</li> <li><i>… og ved brødets brydelse</i>: de holdt nadver som fortsættelse af Jesu måltidsfællesskab og/eller i mindet om deres Herres sidste måltid.</li> <li><i>… og ved bønnerne</i>: dette indebar sikkert <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Fader_vor?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Fader vor">Fader vor</a> som Jesus selv havde lært dem</li> <li><i>… og der skete mange undere og tegn ved apostlene</i>: den opgave at udvirke helbredelse, de havde fået som Jesu disciple (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/10">Matt 10</a>), fortsatte de inden for urmenigheden ved at tage sig af de syge.</li> <li><i>Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt.</i> Lukas fremhævede fællesejet som et væsentligt kendetegn ved urmenigheden, der, som følge af udgydelsen af ånden, tillige begrundede kirkens hellighed som „Ecclesia“ (Herausgerufene)</li> <li><i>De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov.</i>: forsørgelsen af de trængende kristne ved hjælp af den fælles ejendom var en opgave for de senere dertil valgte "diakoner", fattigforstandere eller menighedstjenere.</li> <li><i>De kom i enighed i templet hver dag …</i>: Den centrale helligdom i Jerusalem forblev også samlingsstedet for de kristne, således at dette for dem fra begyndelsen indeholdt kultisk brug, og blev accepteret som del af jødedommen.</li> <li><i>… hjemme brød de brødet og spiste sammen …</i>: nadveren var fra begyndelsen ikke adskilt fra det almindelige måltid og forbundet med <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Agape?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Agape">agapefesten</a> og dens fordeling af levnedsmidler til trængende kristne. Dette fandt ikke sted i templet men i familiekredsen og i husfællesskaber.</li> <li><i>… , og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.</i>: Også dette fremhæver harmonien mellem urkristne og den jødiske omgivelse. Lovprisningen af Gud forenede dem.</li> </ul> <p>Dåb, efterfølgelse af den opstandnes lære (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/28%2320">Matt 28,20</a>) og afståelse af ejendom udgjorde altså for Lukas de ligeværdige "optagelsesbetingelser" til urmenigheden. Ganske vist lod formlerne fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/2%2342">Ap.G. 2,42</a>-47 slutte at det var en sædvanlig praksis, men ifølge <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/5%234">Ap.G. 5,4</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/12%2312">Ap.G. 12,12</a> var opgivelse af besiddelse snarere frivillig. Bøn, agapefest med <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Nadver?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Nadver">nadver</a>, lovprisning af Gud, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Trosbekendelse?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Trosbekendelse">trosbekendelse</a>, helbredelsesvirksomhed, fattigforsorg, offentlig missionsprædiken, beredskab for <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Martyr?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Martyr">martyrium</a>, "Man bør adlyde Gud mere end mennesker". (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/5%2329">Ap.G. 5,29</a>) – var væsentlige grundelementer i den urkristne gudstjeneste.</p> <p>Af en skriftlæsning erfarer man i disse rammer intet; det må dog tages i betragtning at sådanne skriftlæsninger gik forud for de offentlige missionsprædikener som fandt sted i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Synagoge?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Synagoge">synagogen</a> fordi de var nødvendige til forkyndelse af den opstandne Jesus (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/24%2327">Luk 24,27</a>). Ordets forkyndelse var ikke forbeholdt apostlene; formodentlig kunne hvert medlem fremføre sine tanker om den overleverede lære og skrifter, så længe de forsamlede var imødekommende.</p> <p>De første Petersprædikener, som Lukas redigerede, afspejler grundtankerne i den tidlige kristne mission: Jesus var for dem den gennem hele Israels bibelske historie bebudede frelsebringer for gudsfolket, og hvis korsdød opfyldte sejrsforjættelserne hos <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Patriark_(Bibelen)?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Patriark (Bibelen)">patriarkerne</a> – som overtagelse af den yderste dom ved <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jesu_genkomst?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Jesu genkomst">genkomsten</a> – og hvis oprejsning fra de døde sætter Guds forsoning med Israel i kraft, åbner for folkets frelse og kalder tilhørerne til omfattende bod.</p> <p>Også de af Paulus optagne credoformler stiller Jesu selvhengivelse og hans oprejsning ved Gud i centrum for den urkristelige troslære. Den tidlige dogmatisering af de tolv ("tolvkredsen") i alle evangelierne viser desuden at urmenigheden forstod sig som det samlede gudsfolks forudgribelse af de sidste tider, udvalgt til dette af den til Gud ophøjede Messias, Jesus Kristus. Deres mission i Israel havde derfor forrang for dem.</p> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(5)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Fælleseje"><span id="F.C3.A6lleseje"></span>Fælleseje</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=5&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Fælleseje" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-5 collapsible-block" id="mf-section-5"> <p>Det er omstridt om medlemmerne af urmenigheden i Jerusalem faktisk levede uden ejendom og delte alle deres ejendele med hinanden. Mange fortolkere anser dette for et motiv i det ahistoriske idealbillede som Lukas har tegnet; et sådant billede griber tilbage til <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Analogi?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Analogi">analogier</a> i den <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Hellenisme?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Hellenisme">hellenistiske</a> omverden, som for eksempel <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Pythagoras?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Pythagoras">Pythagoras</a>' fælleseje.</p> <p>Dog formulerer talestof i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Tokildehypotesen?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Tokildehypotesen">logiakilden</a> allerede meget tidligt besiddelsesløshed som betingelse for at følge Jesus (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/10%239">Matt 10,9</a>). Thi disciplene hørte til de fattige tiggere (gr. <i>ptochoi</i>) som da udgjorde den store del af den <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Galil%C3%A6a?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Galilæa">galilæiske</a> og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jud%C3%A6a?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Judæa">judæiske</a> befolkning (<i>ochlos</i>). De gjaldt på grund af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Saligprisningerne?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Saligprisningerne">saligprisningerne</a> i Jesu <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Bjergpr%C3%A6dikenen?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Bjergprædikenen">bjergprædiken</a> som det sande udvalgte gudsfolk (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/4%231">Matt 4,1</a>-11). Således blev også rige mennesker opfordret til at afstå fra ejendom for at kunne blive Jesu disciple (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/mark/10%2321">Mark 10,21</a>). Dette var for tidligere velhavende tilhængere af Jesus ikke blot almindelig velgørenhed, men en forpligtende del af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/N%C3%A6stek%C3%A6rlighed?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Næstekærlighed">næstekærligheden</a> over for de fattige (sml. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/6%2327">Luk 6,27</a>).</p> <p>Delingen af besiddelse og føde, fælleseje og bespisning af de fattige blev også udøvet i andre jødiske <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Apokalyptik?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Apokalyptik">apokalyptiske</a> fællesskaber som i klosteret <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Qumran?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Qumran">Qumran</a>, der dog ikke henvendte sig til et flertal af befolkningen, men var som "hellig rest" tilbagetrukket i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/%C3%98rken?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Ørken">ørkenen</a>. For Jesus derimod sigtede opgivelsen af besiddelse ikke på at den enkelte skulle opnå sjælsfrelse ved asketisk fuldkommenhed, men på den virkelige jordiske forudgribelse af den himmelske retfærdighed, som Gud med Messias' komme havde forjættet de fattige (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/4%2316">Luk 4,16</a>-21). Således opfattedes skatteopkrævernes ("tolderne") besiddelse som røvet gods, der var blevet erhvervet på bekostning af deres forarmede og forgældede landsmænd. Jesus-tilhængerne skulle drage gennem alle egne af Israel for at forkynde nærheden af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Guds_rige?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Guds rige">Guds rige</a> og dermed den snarlige ende på disse udbytningsforhold (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/10%235">Matt 10,5</a>-15), uden som de rige at skulle bekymre sig om udkomme og besiddelse (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/6%2324">Matt 6,24</a>-33).</p> <p>Først på Lukas' tid da den urkristne mission havde nået de velhavende kystbyer i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Lilleasien?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Lilleasien">Lilleasien</a>, blev det selvfølgelige i opgivelse af ejendom for Jesus-tilhængerne til en <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Moral?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Moral">moralsk</a> appel, som åbenbart kun undtagelsesvis blev fulgt og derfor særligt fremhævet (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/4%2336">Ap.G. 4,36</a>f). Derfor fremhævede Lukas i sit <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Lukasevangeliet?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Lukasevangeliet">evangelium</a> eksempler hvor Jesus bevægede forholdsvis rige mennesker som <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Zak%C3%A6us&action=edit&redlink=1&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="new" title="Zakæus (ikke skrevet endnu)">Zakæus</a> til at give deres besiddelse tilbage til de berøvede (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/19%231">Luk 19,1</a>-11). Mange solgte alle deres besiddelser og bragte pengene til apostlene som forsørgede hele fællesskabet dermed. Denne fattigforsorg var nu ikke længere gældende for hele Israel, men tjente til udligning af de interne forskelle i menigheden mellem fattige og rige kristne. Dette forblev ganske vist usædvanligt i det antikke samfund, og det var attraktivt for de fattigere lag. Visse paralleller består dog til understøttelse af synspunktet i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Hellenismen?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Hellenismen">hellenistiske</a> foreninger.</p> <p>Ifølge <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/5%231">Ap.G. 5,1</a>-11 mistede et ægtepar (Ananias og Safira) i overensstemmelse med <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Det_Gamle_Testamente?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Det Gamle Testamente">gammeltestamentlige</a> forkastelsesfortællinger <sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> sit liv, da det kun overdrog en del af sin gevinst til fællesskabet efter salget af et jordstykke. Efter én fortolkning blev dette at beholde ejendom for sig selv belagt med et <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Tabu?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Tabu">tabu</a>: den der holdt noget tilbage af sin ejendom svigtede selve Helligånden og mistede derved retten til livet. Efter en anden fortolkning løj Ananias kun med hensyn til størrelsen af salgsgevinsten (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/5%233">Ap.G. 5,3</a>) for at få mere ære end der tilkom ham. Så bekræfter teksten at der ikke forelå en forpligtelse til fuldstændig opgivelse af besiddelse. Også <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/12%2312">Ap.G. 12,12</a>f gør det nærliggende at antage at de kristne i Jerusalem omkring <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/44?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="44">44</a> havde deres egne huse og slaver. Afståelse af besiddelse var altså ikke retsligt institutionaliseret, men var en stillen-til-rådighed for alle medkristne, og det viste at de omgikkedes hinanden på en anden måde end andre.</p> <p>Fremstillingen hos Lukas af det urkristne fælleseje er blevet opfattet som en tidlig form for kommunisme. Dette begreb omfatter dog også fælles produktion, som apostelberetningen ikke har nogen meddelelse om. Da urmenigheden opfattede sig som en forudgribelse af de sidste tiders gudsfolk, indeholdt deres frelsesforventninger således som i jødedommen indirekte også den fremtidige radikale omvæltning af de jordiske produktionsforhold (sml. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/1%2346">Luk 1,46</a>-55). Dette har afstedkommet meget i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Kirkehistorie?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Kirkehistorie">kirkehistorien</a>, for eksempel i form af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Munk?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Munk">munkeordener</a>, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Kloster?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Kloster">klosterfællesskaber</a> og basisfællesskaber.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></p> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(6)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Grupper_og_konflikter">Grupper og konflikter</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=6&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Grupper og konflikter" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-6 collapsible-block" id="mf-section-6"> <p>Ifølge <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Apostlenes_Gerninger?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Apostlenes Gerninger">Apostlenes Gerninger</a> levede medlemmerne af urmenigheden først og fremmest harmonisk med hinanden. Men som den blev større, kom der snart problemer. Ifølge <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/6%231">Ap.G. 6,1</a>-7 blev <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Enke?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Enke">enkerne</a> af den græsksprogede del af menighedens fattige overset ved den daglige tildeling. Dette tyder på en fysisk afstand til denne gruppe, altså at de boede i adskilte bydele. For at løse dette havde urmenighedens store forsamling valgt syv <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Diakon?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Diakon">diakoner</a> (hjælpere, menighedstjenere, fattigforstandere) til at sikre den korrekte hjælp til alle. Der bliver nævnt <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Stefanus?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Stefanus">Stefanus</a>, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Filip_(evangelist)&action=edit&redlink=1&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="new" title="Filip (evangelist) (ikke skrevet endnu)">Filip</a>, Prokorus, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos: deres græske navne tyder på en selvstændig gruppe, som forskerne har kaldt <i>hellenisterne</i><sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>. (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/6%235">Ap.G. 6,5</a>)</p> <p>Deres opgave er uklar: om diakoniarbejde fra deres side bliver der ikke berettet, men Stefanus (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/6%238">Ap.G. 6,8</a>) og Filip (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/8%234">Ap.G. 8,4</a>-13 <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/8%2326">Ap.G. 8,26</a>-40) optrådte som missionærer. Derfor gælder valget af dem ikke blot som løsning af et forvaltningsproblem, men som indikation på konflikter mellem hebræere og hellenistiske jødekristne i Jerusalem. Åbenbart var apostlenes lederstilling allerede tidligt omstridt. Dette kan også hænge sammen med materielle problemer: urmenigheden fik en fattig<a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Kollekt_(indsamling)?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Kollekt (indsamling)">kollekt</a> fra de øvrige nye kristne menigheder (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/2%2310">Gal. 2,10</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/11%2329">Ap.G. 11,29</a>). Med valget af disse syv fik hellenisterne i urmenigheden åbenbart retten til uddelingen og dermed en vis selvstændighed.</p> <p>Disse indre konflikter faldt sammen med mistroen hos de øverste jødiske embedsmænd i Jerusalem, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Synedrium?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Synedrium">Synedriet</a> (<a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Hebraisk_(sprog)?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Hebraisk (sprog)">hebr.</a> sanhedrin), som det tilkom at varetage jødedommens religiøse enhed. Ifølge <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/4%231">Ap.G. 4,1</a>ff forhørte det Peter og Johannes og forsøgte at standse deres missonsprædiken. Dog havde urmenighedens ledere bevaret befolkningens sympati (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/4%2321">Ap.G. 4,21</a>). Efter deres fornyede pågribelse var det efter råd fra <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Faris%C3%A6er?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Farisæer">farisæeren</a> Gamaliel at de blev sat fri igen <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/5%2334">Ap.G. 5,34</a>-40. Her afspejles magtforskydningen i jødedommen fra <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Sadduk%C3%A6er?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Saddukæer">saddukæerne</a> til <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Rabbiner?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Rabbiner">rabbinerne</a> på Lukas' tid.</p> <p>Påbegyndelsen af hedningemissionen udgik formodentlig fra hellenisterne. Thi deres fører Stefanus udøvede kritik af den <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Moseloven?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Moseloven">mosaiske lov</a> og af tempelkulten (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/6%2313">Ap.G. 6,13</a>f). Han anklagede offentligt Synedriet for retsbrud og for justitsmord på Jesus. Herpå fulgte en proces der endte med hans stening (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/7%2356">Ap.G. 7,56</a>). Derpå blev den del af urmenigheden fordrevet fra tempelbyen og spredte sig i naboregionen. De tolv forblev som en kimcelle til genopbygningen af urmenigheden i Jerusalem (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/8%231">Ap.G. 8,1</a>). Herom beretter Lukas dog ikke mere.</p> <p>Hellenistiske missionærer som Filip grundlagde nye menigheder (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/8%2340">Ap.G. 8,40</a>), så kristendommen bredte sig i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Samaria?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Samaria">Samaria</a>, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Syrien?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Syrien">Syrien</a> og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Lilleasien?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Lilleasien">Lilleasien</a>. Således opstod i den lilleasiatiske metropol <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Antiokia&action=edit&redlink=1&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="new" title="Antiokia (ikke skrevet endnu)">Antiokia</a> den første store blandede menighed af jøder og hedninger ved siden af Jerusalem. For disse nye kristne blev overholdelsen af de jødiske bud åbenbart lettet eller helt afskaffet: derfor blev de på opfordring af Synedriet forfulgt af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Tora?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Tora">toratro</a> jøder som farisæeren Saulus (efter omvendelsen=Paulus) (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/8%231">Ap.G. 8,1</a>). Dog efter hans uventede omvendelse gik han ind for den torafrie folkemission og missionerede først og fremmest i middelhavsområdet uafhængigt af apostlene fra urmenigheden (Ap.G. 8-10).</p> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(7)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Apostelmødet"><span id="Apostelm.C3.B8det"></span>Apostelmødet</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=7&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Apostelmødet" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-7 collapsible-block" id="mf-section-7"> <div class="detail"> <span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"> <noscript> <img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" data-file-width="512" data-file-height="512"> </noscript><span class="lazy-image-placeholder" style="width: 15px;height: 15px;" data-src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" data-alt="Uddybende" data-width="15" data-height="15" data-srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-class="mw-file-element"> </span></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Apostelm%C3%B8det?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Apostelmødet">Apostelmødet</a></span></span> </div> <p>Efter fordrivelsen af hellenisterne intensiverede disse deres missionsvirksomhed også blandt de grækere der ikke var under jødisk påvirkning. Dermed voksede inden for <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urkristendommen?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Urkristendommen">urkristendommen</a> antallet af de såkaldte hedningekristne – nydøbte af ikke-jødisk herkomst. De blev i mange menigheder fritaget for jødiske forskrifter, hvilket "judaisterne" eller "hebræerne"<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> blandt apostlene i urmenigheden formodentlig også accepterede; Paulus beretter ikke om nogen instruktioner efter sit første Jerusalembesøg hvor han traf Jesu bror Jakob ("<a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jakob_den_Retf%C3%A6rdige?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Jakob den Retfærdige">Jakob den Retfærdige</a>") (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/1%2318">Gal. 1,18</a>-19). Dog mellem denne og Peter, som Lukas fremstiller som den første hedningemissionær (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/10">Ap.G. 10</a>), kom det senere til spændinger om renhedslovene (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/11">Ap.G. 11</a>). Åbenbart var lederne af urmenigheden ikke enige om hvorvidt de hedningekristne skulle have retningslinjer og da hvilke.</p> <p>Missionærernes forskellige fremgangsmåder stillede spørgsmålet om lederrolle og identitet for urmenigheden og truede i det hele taget urkristendommens enhed. Frem for alt spørgsmålet om <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Mandlig_omsk%C3%A6ring?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Mandlig omskæring">omskærelse</a> førte til en spaltningsprøve: skulle hedninger ved dåben også omskæres og dermed være forpligtet på den jødiske tora? Hvis deres spise- og renhedslove ikke var indeholdt, blev fælles måltid i menigheden mellem kristne af jødisk og hedensk herkomst til et problem. Dermed stillede sig det grundlæggende <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Teologi?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Teologi">teologiske</a> spørgsmål om det at være <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Kristendom?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Kristendom">kristen</a> blot var en del af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/J%C3%B8dedom?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Jødedom">jødedommen</a> eller om det ophævede disse rammer.</p> <p>Dette angik på en grundlæggende måde urmenighedens selvforståelse: denne forstod sig primært som reddet af Messias fra <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Synd?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Synd">synd</a> og Guds <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Dom_(moral)?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Dom (moral)">dom</a> og derved som fortrop for gudsfolket Israel der endnu stod foran at skulle reddes. Ifølge dette var de hedningekristne "tilkommende" (jf.<i><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Proselyt?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Proselyt">proselyt</a></i>: "en som slutter sig til" jødedommen) som helt og holdent havde <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=N%C3%A5de_(religion)&action=edit&redlink=1&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="new" title="Nåde (religion) (ikke skrevet endnu)">nådeoverskuddet</a> fra frelsesformidleren Jesus Kristus at takke for deres redning. Den uklarhed der var med hensyn til "berit", pagt <sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og den jødiske tora, måtte have en bindende løsning.</p> <p>Dette at nogle af Jerusalemapostlene holdt fast i at de jødiske love også måtte gælde for de hedningekristne, bidrog til manglende forståelse hos de hellenistiske apostle. Der truede en spaltning i urmenigheden mellem de jødekristne og de hedningekristne. For at forhindre dette gjorde begge sider al autoritet gældende. Jerusalemapostlene<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> indkaldte missionærerne til et møde for at afklare stridspørgsmålet; Barnabas og Paulus blev på vejen dertil talsmænd for de hedningekristne menigheder (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/15%231">Ap.G. 15,1</a>-3).</p> <p>Det såkaldte <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Apostelm%C3%B8det?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Apostelmødet">apostelmøde</a> eller apostelkonvent o. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/50?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="50">50</a> var en afgørende skillelinje i urkristendommens historie. Paulus og Lukas fremstiller forløbet og resultatet forskelligt. Ifølge <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/15">Ap.G. 15</a> var urmenigheden forsamlet fuldtalligt, hvor først og fremmest judaisterne fremførte deres standpunkt, nemlig at det var nødvendigt med omskærelse af de hedningekristne. Dernæst kom det til en meningsudveksling mellem Peter, Barnabas, Paulus, Jakob og vel flere andre. Resultatet var at den lovfrie hedningemission i sin kerne blev fastslået som efter <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/2%231">Gal 2,1</a>-14, hvorved spaltningen i urkristendommen kunne undgås. De jødiske rituallove forblev dog også derefter et stridspunkt.</p> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(8)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Det_videre_forløb"><span id="Det_videre_forl.C3.B8b"></span>Det videre forløb</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=8&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Det videre forløb" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-8 collapsible-block" id="mf-section-8"> <figure typeof="mw:File/Thumb"> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Fil:First_century_Iudaea_province.gif?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-file-description"> <noscript> <img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c7/First_century_Iudaea_province.gif/250px-First_century_Iudaea_province.gif" decoding="async" width="250" height="344" class="mw-file-element" data-file-width="575" data-file-height="792"> </noscript><span class="lazy-image-placeholder" style="width: 250px;height: 344px;" data-src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c7/First_century_Iudaea_province.gif/250px-First_century_Iudaea_province.gif" data-width="250" data-height="344" data-srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c7/First_century_Iudaea_province.gif/375px-First_century_Iudaea_province.gif 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c7/First_century_Iudaea_province.gif/500px-First_century_Iudaea_province.gif 2x" data-class="mw-file-element"> </span></a> <figcaption> Palestina i det første århundrede </figcaption> </figure> <p>Urmenigheden havde overkommet forfølgelserne efter henrettelsen af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Stefanus?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Stefanus">Stefanus</a> (o.<a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/36?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="36">36</a>) og af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jakob_den_%C3%86ldre?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Jakob den Ældre">Jakob den Ældre</a> (år <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/44?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="44">44</a>) under <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Herodes_Agrippa?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Herodes Agrippa">Herodes Agrippa I.</a>, og blev altså i det videre tålt af jødedommens ledergruppe. Derfor kunne de fra Jerusalem sende deres jøde- og hedningemissionærer ud i den omgivende region.</p> <p>Ud fra notitser i evangelierne kan man slutte i hvilke områder nye kristne menigheder blev grundlagt: således opregner <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/mark/3%237">Mark 3,7</a> foruden Galilæa, Judæa og Jerusalem også <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Edom?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Edom">Idumæa</a> (i syd), <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Per%C3%A6a&action=edit&redlink=1&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="new" title="Peræa (ikke skrevet endnu)">Peræa</a> (i øst) og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/F%C3%B8nikien?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Fønikien">Fønikien</a> (kystregion i vest). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/4%2324">Matthæus 4,24</a> nævner i stedet <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Dekapolis&action=edit&redlink=1&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="new" title="Dekapolis (ikke skrevet endnu)">Dekapolis</a>, et hellenistisk byforbund i Østjordan, og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Syrien?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Syrien">Syrien</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/6%2317">Luk 6,17</a> foruden Fønikien også <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Samaria?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Samaria">Samaria</a>. Paulus besøgte efter sin omvendelse ikke kun <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Damaskus?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Damaskus">Damaskus</a>, men også "<a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Arabiske_Halv%C3%B8?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Arabiske Halvø">Arabien</a>" (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/1%2317">Gal. 1,17</a>): dermed mentes dengang <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Nabat%C3%A6ere&action=edit&redlink=1&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="new" title="Nabatæere (ikke skrevet endnu)">nabatæernes</a> rige øst for <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jud%C3%A6a?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Judæa">Judæa</a>. Lægger man angivelserne sammen, får man et groft billede af fordelingen af kristne menigheder i og omkring Palæstina indtil ca. år 100.</p> <p>Efter apostelmødet fremstiller <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Apostlenes_Gerninger?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Apostlenes Gerninger">Apostlenes Gerninger</a> næsten kun Paulus' missionsrejser og har knap nogen oplysning om urmenigheden. De tolv ("tolvkredsen") fra Jerusalem var vel allerede blevet afløst af "de tre søjler" under ledelse af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jakob_den_Retf%C3%A6rdige?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Jakob den Retfærdige">Jakob</a>, Jesu ældste bror (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/mark/6%233">Mark 6,3</a>), (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/2%239">Gal. 2,9</a>); – de øvrige apostle træder ikke mere frem. Peter havde forladt Jerusalem efter mødet og rejste som missionær rundt i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Lilleasien?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Lilleasien">Lilleasien</a> (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/2%2311">Gal. 2,11</a>-14; <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_kor/9">1.Kor. 9</a>).</p> <p>Kun Jakob og de "ældste" bliver igen senere nævnt som modtagere af fattigkollekten som Paulus ved apostelmødet var blevet pålagt (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/21%2315">Ap.G. 21,15</a>ff). Derfor bliver det antaget at han nu er blevet den eneste leder af urmenigheden. Han satte åbenbart ifølge <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/2%2312">Gal. 2,12</a> beslutningerne fra apostelmødet igennem uden for Jerusalem og talte ifølge <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/21%2321">Ap.G. 21,21</a>-25 også efter resultaterne af Paulus' mission for afgrænsningen af de jødekristne fra de hedningekristne. Indtil hans død beholdt urmenigheden sin forrangsstilling i urkristendommen.</p> <p>Skønt Paulus i sine menigheder måtte kæmpe mod grupper som afviste eller forfalskede hans lovfrie hedningemission, betragtede han ikke deres missionærer som sine fjender (bl.a. "overapostlene" i <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_kor/11%235">2.Kor. 11,5</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_kor/12%2311">2.Kor. 12,11</a>), men erkendte hele tiden urmenighedens forrang: dette bekræfter hans kollektindsamling for dem endnu i hans <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Romerbrevet?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Romerbrevet">romerbrev</a> omkring år <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/60?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="60">60</a> (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/rom/15%2325">Rom. 15,25</a>-28).</p> <p>Imidlertid blev den stadig stærkere overvægt af hedningemission inden for urmenigheden til sidst til dens skæbne: dette viser allerede <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Paulus%27_f%C3%B8rste_Brev_til_Thessalonikerne?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Paulus' første Brev til Thessalonikerne">1. Thessalonikerbrev</a> (o. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/50?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="50">50</a>), hvor Paulus heftigt polemiserer mod de jødiske autoriteter der forfølger hans mission (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_thess/2%2314">2.Thess. 2,14</a>f). Således blev han pågrebet i Jerusalem efter sin overdragelse af kollekten (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/21%2327">Ap.G. 21,27</a>ff). Om dette også ramte selve urmenigheden, er uvist. Det antages at truslen imod dem i årene før den store <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/F%C3%B8rste_j%C3%B8disk-romerske_krig?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Første jødisk-romerske krig">jødiske opstand</a> mod romerne i stigende grad tilspidsedes.</p> <p>Ifølge de ikke-bibelske beretninger af bl.a. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Josefus?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Josefus">Flavius Josefus</a> udnyttede <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Sadduk%C3%A6er?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Saddukæer">saddukæerne</a> under ypperstepræsten <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Hannas&action=edit&redlink=1&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="new" title="Hannas (ikke skrevet endnu)">Ananias II.</a> (Hannas) det magtvakuum der opstod mellem statholderen Festus' død og indtrædelsen af hans efterfølger til at henrette Jakob og andre af Jerusalems jødekristne. Hans død dateres til år <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/62?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="62">62</a>. Derefter flygtede de fleste medlemmer af urmenigheden til det nuværende <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Jordan?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Jordan">Jordan</a> og blev dér optaget i en jødekristen menighed i Pella. Ved begyndelsen af opstanden i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/68?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="68">68</a> måtte de tilbageværende medlemmer flygte til udlandet, da de vægrede sig ved at tage del i opstanden.</p> <p>Dog blev der efter tempelødelæggelsen i år <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/70?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="70">70</a> på ny grundlagt en menighed i Jerusalem; sønner af Jakob og andre af Jesu slægtninge beholdt ledelsen og sørgede for traditionen. Deres lederrolle i den øvrige kristenhed var det dog ikke muligt længere at forny. De mistede nu stadig mere i betydning for udbredelsen af kristendommen i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Romerriget?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Romerriget">det romerske rige</a> – for dens organisatoriske og teologiske konsolidering. Som følge af <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Bar_Kokhba-opr%C3%B8ret?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Bar Kokhba-oprøret">Bar Kokhba-oprøret</a> (132-135) måtte resten af urmenigheden i <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/135?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="135">135</a> på ny flygte ud af Jerusalem. Dermed ophørte dens eksistens.</p> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(9)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Se_også"><span id="Se_ogs.C3.A5"></span>Se også</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=9&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Se også" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-9 collapsible-block" id="mf-section-9"> <div style="margin: 0 0 1em 1em; border: solid #aaa 1px; background: #f9f9f9; padding: 1ex; margin-left:15px; margin-top:10px; font-size: 90%;" class="thumb tright"> <table> <tbody> <tr> <td><span typeof="mw:File"><span title="Portal"> <noscript> <img alt="Portal" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/Portal.svg/36px-Portal.svg.png" decoding="async" width="36" height="32" class="mw-file-element" data-file-width="36" data-file-height="32"> </noscript><span class="lazy-image-placeholder" style="width: 36px;height: 32px;" data-src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/Portal.svg/36px-Portal.svg.png" data-alt="Portal" data-width="36" data-height="32" data-srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/Portal.svg/54px-Portal.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c9/Portal.svg/72px-Portal.svg.png 2x" data-class="mw-file-element"> </span></span></span></td> <td><i><b><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Portal:Kristendom?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Portal:Kristendom">Portal:Kristendom</a></b></i></td> </tr> </tbody> </table> </div> <ul> <li><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Apostelm%C3%B8det?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Apostelmødet">Apostelmødet</a></li> <li><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urkristendommen?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Urkristendommen">Urkristendommen</a></li> <li><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Ejendomsf%C3%A6llesskab_hos_urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem">Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem</a></li> </ul> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(10)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=10&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-10 collapsible-block" id="mf-section-10"> <ul> <li>Hyldahl, Niels (1974). <i><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Udenfor_og_indenfor?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Udenfor og indenfor">Udenfor og indenfor</a> : sociale og økonomiske aspekter i den ældste kristendom</i>. DK5=22.59. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Internationalt_Standardbognummer?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-12-35378-7?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Speciel:ISBN-søgning/87-12-35378-7">87-12-35378-7</a></li> <li>Hyldahl, Niels (1993). <i>Den ældste kristendoms historie</i>. Kbh. : Museum Tusculanum. DK5=22.59. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Internationalt_Standardbognummer?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7289-212-9?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7289-212-9">87-7289-212-9</a></li> <li>Pedersen, Sigfred (Red.) (1994). <i>Den nytestamentlige tids historie</i> (DNTH). Aarhus Universitetsforlag. DK5=22.59. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Internationalt_Standardbognummer?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7288-498-3?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7288-498-3">87-7288-498-3</a></li> </ul> <dl> <dd> Af indholdet: Kirsten Rebekka Laursen: "Urkristendommen – historiske og sociale forhold." </dd> </dl> <ul> <li>Grane, Leif (1973). <i>Kirken i historien : de første otte århundreder : med et udvalg af tekster</i>. København: Gyldendal. DK5=27.11. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Internationalt_Standardbognummer?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-00-46261-6?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Speciel:ISBN-søgning/87-00-46261-6">87-00-46261-6</a></li> </ul> <ul> <li>Hans Conzelmann: <i>Geschichte des Urchristentums</i>. Grundrisse zum Neuen Testament 5. Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen <sup>6</sup>1989. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Internationalt_Standardbognummer?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-525-51354-2?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Speciel:ISBN-søgning/3-525-51354-2">3-525-51354-2</a></li> <li>Leonard Goppelt: <i>Theologie des Neuen Testaments</i>. UTB 850. Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen <sup>3</sup>1978. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Internationalt_Standardbognummer?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-525-03252-8?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Speciel:ISBN-søgning/3-525-03252-8">3-525-03252-8</a></li> <li>Ludger Schenke: <i>Die Urgemeinde</i>. Kohlhammer, Stuttgart 1990. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Internationalt_Standardbognummer?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-17-011076-4?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Speciel:ISBN-søgning/3-17-011076-4">3-17-011076-4</a></li> </ul> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(11)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=11&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-11 collapsible-block" id="mf-section-11"> <ul> <li>Artiklen er en oversættelse af <a class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://de.wikipedia.org/w/index.php?title%3DJerusalemer_Urgemeinde%26oldid%3D40667713">denne version</a> af den tyske <i>Jerusalemer Urgemeinde</i>, hentet 6. januar 2008</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm">Bibelen online</a>, Bibelselskabet.dk</li> <li>En side om <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=http://home9.inet.tele.dk/mha/Jakob.htm">Jakob den Retfærdige</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://web.archive.org/web/20070427215106/http://home9.inet.tele.dk/mha/Jakob.htm">Arkiveret</a> 27. april 2007 hos <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Wayback_Machine?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, Jesu bror</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=http://www.kristendom.dk/artikel/268120:Kirkehistorie--De-foerste-kristne-menigheder">Artikel</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://web.archive.org/web/20100921212225/http://www.kristendom.dk/artikel/268120:Kirkehistorie--De-foerste-kristne-menigheder">Arkiveret</a> 21. september 2010 hos <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Wayback_Machine?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> om de første kristne menigheder</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=http://jensbisgaard.dk/Bog3.pdf"><i>Ledelse, konfliktløsning og samarbejde i Ny Testamente</i></a> (pdf-fil), En analyse af sammenhængene mellem ledelsesstrukturer og konfliktløsningsmodeller i Kirkens første år med historiske linjer til senere og nyere dansk kirkehistorie, 2000, af Jens Bisgaard – (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://archive.today/20121129143116/jensbisgaard.dk/Bog3.pdf">htm-fil</a>)</li> </ul> </section> <div class="mw-heading mw-heading2 section-heading" onclick="mfTempOpenSection(12)"> <span class="indicator mf-icon mf-icon-expand mf-icon--small"></span> <h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"> <a role="button" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=edit&section=12&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Redigér afsnit: Noter" class="cdx-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--icon-only cdx-button--weight-quiet "> <span class="minerva-icon minerva-icon--edit"></span> <span>redigér</span> </a> </span> </div> <section class="mf-section-12 collapsible-block" id="mf-section-12"> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style> <div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Se evt. <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Dommedag?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Dommedag">Dommedag</a>, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Eskatologi?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#Eskatologi_i_kristendommen" title="Eskatologi">Eskatologi</a>, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Apokalyptik?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Apokalyptik">Apokalypse</a> </span></li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Noack siger om den ældste kristne menighed at den kan karakteriseres som en <i>eskatologisk menighed</i>, dvs. en gruppe mennesker der er samlet i forvisningen om at vente på de sidste begivenheder og forberede sig på dem. Samtidig er den en <i>messiansk menighed</i>, dvs. en gruppe mennesker som véd at de sidste begivenheder, <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Dommedag?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Dommedag">dommen</a> og <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Guds_Rige?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" class="mw-redirect" title="Guds Rige">Guds Riges</a> oprettelse kommer "ved en mand som han har bestemt dertil" (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/17%2331">Ap.G. 17,31</a>). <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Bent_Noack?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Bent Noack">Bent Noack</a>: <i>Det nye Testamente og de første kristne årtier.</i> side 210 (2.udg, 1966) </span></li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text"> Om "judaister" og "hebræere" – Se note i DNTH side 358 om for tidlig datering af "judaismen". Og Niels Hyldahl i <i>Den ældste kristendoms historie</i> s. 210-34 – bl.a. s. 214 om judaismen i forhold til "hebræere" ctr. "hellenister" — Desuden opslaget <i><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Udenfor_og_indenfor?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Udenfor og indenfor">Udenfor og indenfor</a></i></span></li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text">Denne note kunne uddybe en smule om disse "gammeltestamentlige forkastelsesfortællinger" (ty. Verwerfungserzählungen).</span></li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Om basisfællesskaber: se evt. <a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://de.wikipedia.org/wiki/Basisgemeinde" class="extiw" title="de:Basisgemeinde">Basisgemeinde</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span></span></li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text">Jens Bisgaard: Den første menighed bestod fra sin grundlæggelse <a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Pinse?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Pinse">pinsedag</a> kun af jøder, men var alligevel ikke en homogen gruppe, idet den både havde medlemmer mellem de aramæisksprogede jøder, kaldet <i>hebræere</i>, og de græsksprogede jøder fra diasporaen, kaldet <i>hellenister</i>, der havde bosat sig i byen. Da de to grupper havde forskellige sprog og baggrunde og højst sandsynligt også boede i adskilte kvarterer, var der rige muligheder for konflikter, hvilket der da også hurtigt kom. (Jens Bisgaard: <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=http://jensbisgaard.dk/Bog3.pdf"><i>Ledelse, konfliktløsning og samarbejde i Ny Testamente</i></a>) </span></li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text">Se opslaget <i><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Udenfor_og_indenfor?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Udenfor og indenfor">Udenfor og indenfor</a></i> der kort ridser problemet op med "hellenister", "hebræere" og "judaister" som Niels Hyldahl ser det.</span></li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text">Se Hyldahl for en nærmere diskussion af betegnelserne "hellenister", "hebræere" og "judaister"; disse sidste mener han man først kan tale om fra et senere tidspunkt. – Se også opslaget <i><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Udenfor_og_indenfor?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB" title="Udenfor og indenfor">Udenfor og indenfor</a></i> og evt. <a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://de.wikipedia.org/wiki/Judaisten" class="extiw" title="de:Judaisten">Judaisten</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span></span></li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=http://www.joerg-sieger.de/einleit/zentral/02gott/zent24.htm">En side</a> om begrebet <i>berit</i> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span> — Se evt. også <a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://de.wikipedia.org/wiki/Bibelgriechisch" class="extiw" title="de:Bibelgriechisch">Bibelgriechisch</a> (bibelgræsk) <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span> — Romerbrevet 9-11</span></li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Urmenigheden_i_Jerusalem?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">Hyldahl mener Paulus tog initiativet (1974, side 71) – <a rel="nofollow" class="external text" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/2%232">Gal. 2,2</a> <i>Jeg rejste derop på grund af en åbenbaring, og jeg forelagde for dem, men særskilt for de ansete, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves.</i> Paulus frygtede altså at hans hidtidige arbejde kunne være forgæves.</span></li> </ol> </div>   </section> </div> <noscript> <img src="https://login.m.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1&mobile=1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"> </noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet=""> Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://da.wikipedia.org/w/index.php?title%3DUrmenigheden_i_Jerusalem%26oldid%3D11555864">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&oldid=11555864</a>" </div> </div> </div> <div class="post-content" id="page-secondary-actions"> </div> </main> <footer class="mw-footer minerva-footer" role="contentinfo"><a class="last-modified-bar" href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/w/index.php?title=Urmenigheden_i_Jerusalem&action=history&_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB"> <div class="post-content last-modified-bar__content"><span class="minerva-icon minerva-icon-size-medium minerva-icon--modified-history"></span> <span class="last-modified-bar__text modified-enhancement" data-user-name="InternetArchiveBot" data-user-gender="unknown" data-timestamp="1694910450"> <span>Sidst redigeret den 17. september 2023, klokken 01:27</span> </span> <span class="minerva-icon minerva-icon-size-small minerva-icon--expand"></span> </div></a> <div class="post-content footer-content"> <div id="mw-data-after-content"> <div class="read-more-container"></div> </div> <div id="p-lang"> <h4>Sprog</h4> <section> <ul id="p-variants" class="minerva-languages"></ul> <ul class="minerva-languages"> <li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://ca.wikipedia.org/wiki/Esgl%25C3%25A9sia_de_Jerusalem" title="Església de Jerusalem – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Església de Jerusalem" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-de badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://de.wikipedia.org/wiki/Jerusalemer_Urgemeinde" title="Jerusalemer Urgemeinde – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Jerusalemer Urgemeinde" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://en.wikipedia.org/wiki/Early_Church_of_Jerusalem" title="Early Church of Jerusalem – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Early Church of Jerusalem" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://es.wikipedia.org/wiki/Iglesia_primitiva_de_Jerusal%25C3%25A9n" title="Iglesia primitiva de Jerusalén – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Iglesia primitiva de Jerusalén" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://et.wikipedia.org/wiki/Jeruusalemma_algkogudus" title="Jeruusalemma algkogudus – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Jeruusalemma algkogudus" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://fr.wikipedia.org/wiki/%25C3%2589glise_de_J%25C3%25A9rusalem" title="Église de Jérusalem – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Église de Jérusalem" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://it.wikipedia.org/wiki/Chiesa_di_Gerusalemme" title="Chiesa di Gerusalemme – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Chiesa di Gerusalemme" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://ja.wikipedia.org/wiki/%25E3%2582%25A8%25E3%2583%25AB%25E3%2582%25B5%25E3%2583%25AC%25E3%2583%25A0%25E6%2595%2599%25E4%25BC%259A" title="エルサレム教会 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="エルサレム教会" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://la.wikipedia.org/wiki/Prima_communitas_Hierosolymitana" title="Prima communitas Hierosolymitana – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Prima communitas Hierosolymitana" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://mg.wikipedia.org/wiki/Fiangonan%2527_i_Jerosalema" title="Fiangonan' i Jerosalema – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Fiangonan' i Jerosalema" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malagasy</span></a></li> <li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://pt.wikipedia.org/wiki/Igreja_de_Jerusal%25C3%25A9m" title="Igreja de Jerusalém – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Igreja de Jerusalém" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li> </ul> </section> </div> <div class="minerva-footer-logo"> <img src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" alt="Wikipedia" width="120" height="18" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> </div> <ul id="footer-info" class="footer-info hlist hlist-separated"> <li id="footer-info-lastmod">Denne side blev senest ændret den 17. september 2023 kl. 01:27.</li> <li id="footer-info-copyright">Indholdet er udgivet under <a class="external" rel="nofollow" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">CC BY-SA 4.0</a> medmindre andet er angivet.</li> </ul> <ul id="footer-places" class="footer-places hlist hlist-separated"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Wikipedia:Om?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="https://da-m-wikipedia-org.translate.goog/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold?_x_tr_sl=auto&_x_tr_tl=en&_x_tr_hl=en-GB">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://stats.wikimedia.org/%23/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-terms-use"><a href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://foundation.m.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use">Vilkår for anvendelse</a></li> <li id="footer-places-desktop-toggle"><a id="mw-mf-display-toggle" href="https://translate.google.com/website?sl=auto&tl=en&hl=en-GB&u=https://da.wikipedia.org/w/index.php?title%3DUrmenigheden_i_Jerusalem%26mobileaction%3Dtoggle_view_desktop" data-event-name="switch_to_desktop">Slå mobilvisning fra</a></li> </ul> </div> </footer> </div> </div> <div class="mw-notification-area" data-mw="interface"></div> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-6df7948d6c-g8lqs","wgBackendResponseTime":247,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.285","walltime":"0.483","ppvisitednodes":{"value":17733,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":38280,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":6524,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":16,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":0,"limit":20},"unstrip-size":{"value":7245,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":0,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 274.174 1 -total"," 41.07% 112.609 7 Skabelon:ISBN"," 32.17% 88.199 82 Skabelon:Bib"," 13.15% 36.047 1 Skabelon:Reflist"," 9.78% 26.820 7 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 7.42% 20.334 7 Skabelon:Error-small"," 6.54% 17.942 7 Skabelon:Small"," 3.62% 9.916 14 Skabelon:Main_other"," 3.37% 9.235 21 Skabelon:Yesno-no"," 3.09% 8.467 1 Skabelon:Portal"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.013","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":1144695,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-7649cfcddd-lnsgl","timestamp":"20241127123050","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Urmenigheden i Jerusalem","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Urmenigheden_i_Jerusalem","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1687946","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1687946","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2008-02-11T19:45:03Z","dateModified":"2023-09-17T00:27:30Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/c\/cd\/Albrecht_D%C3%BCrer_021.jpg"}</script> <script>(window.NORLQ=window.NORLQ||[]).push(function(){var ns,i,p,img;ns=document.getElementsByTagName('noscript');for(i=0;i<ns.length;i++){p=ns[i].nextSibling;if(p&&p.className&&p.className.indexOf('lazy-image-placeholder')>-1){img=document.createElement('img');img.setAttribute('src',p.getAttribute('data-src'));img.setAttribute('width',p.getAttribute('data-width'));img.setAttribute('height',p.getAttribute('data-height'));img.setAttribute('alt',p.getAttribute('data-alt'));p.parentNode.replaceChild(img,p);}}});</script> <script>function gtElInit() {var lib = new google.translate.TranslateService();lib.translatePage('da', 'en', function () {});}</script> <script src="https://translate.google.com/translate_a/element.js?cb=gtElInit&hl=en-GB&client=wt" type="text/javascript"></script> </body> </html>