CINXE.COM

lingvistik – Lex

<!DOCTYPE html> <html lang="da" data-locale="da" class="theme-lex"> <head> <meta charset="utf-8"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Roman-Web-e79f9f1d5a6ff95cac3a.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Bold-Web-353e07ec366c10f42cec.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Semibold-Web-ee11c8b2c8c1e35b1c86.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/PublicoText-Italic-Web-825f963eb04ff5284188.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/Inter-Variable-6964e1af272feae410b5.woff2"> <link rel="preload" as="font" type="font/woff2" crossorigin href="/packs/fonts/Inter-RegularItalic-9c8bbd8b6f5daa06ba26.woff2"> <title>lingvistik – Lex</title> <meta name="description" content="Lingvistik er videnskaben om menneskesprog. Egenskaber ved sprog har været på den videnskabelige dagsorden lige fra den klassiske oldtid, men lingvistik opstod først som selvstændig videnskab, med det formål at beskrive egenskaber ved menneskesprog som et emne i sig selv, med 1800-tallets historisk-komparative metode."> <meta name="google-site-verification" content="DwZjvVshXtvwxWrYJ6jvFu2URfuNBZxghWTANRxo6NE"> <meta name="facebook-domain-verification" content="icphoxnz0icnwes1nq1iyuel513hyz"> <meta name="viewport" content="width=device-width, initial-scale=1"> <script>dataLayer = [{ 'mediaCount': '0', 'characterCount': '26356', 'internalLinkCount': '68', 'articleId': '4881', 'breadcrumb': 'Lex | Sprog, religion og filosofi | Sprog | Sprogvidenskabelige overbegreber', 'userType': 'gjest', 'environment': 'production'}];</script> <script>(function(w,d,s,l,i){w[l]=w[l]||[];w[l].push({'gtm.start': new Date().getTime(),event:'gtm.js'});var f=d.getElementsByTagName(s)[0], j=d.createElement(s),dl=l!='dataLayer'?'&l='+l:'';j.async=true;j.src= 'https://fpt.lex.dk/fpt655.js?id='+i+dl;f.parentNode.insertBefore(j,f); })(window,document,'script','dataLayer','GTM-WVJ6D32');</script> <link rel="icon" href="/favicon.ico"> <link rel="image_src" href="/packs/static/images/lex_logo_dark-603fe2f9ad83a32c6a79.svg"> <link rel="stylesheet" href="/packs/css/application-redesign-75a2ed86.css"> <link rel="stylesheet" href="/packs/css/lex-d0220998.css"> <script> window.Strings = { autocompletePromptPositive: 'Skriv {count} eller flere tegn for at se søgeforslag.', autocompletePromptZero: 'Begynd at skrive for at se søgeforslag.', autocompleteResultsFound: ' søgeforslag fundet', autocompleteResultItem: '{label} Søgeforslag {index} af {total}', days: [ "søndag","mandag","tirsdag","onsdag","torsdag","fredag","lørdag", ], decimalSeparator: ',', months: [ "januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december", ], shortMonths: [ "jan","feb","mar","apr","maj","jun","jul","aug","sep","okt","nov","dec", ], thousandsSeparator: ' ', } </script> <script src="/packs/js/runtime-a5368a936a79b6c03c8d.js" defer="defer"></script> <script src="/packs/js/lookup_definitions-d40c6a6846d7c7fe805c.js" defer="defer"></script> <script src="/packs/js/application-redesign-a74020590d2792fb5d0e.js" defer="defer"></script> <meta name="csrf-param" content="authenticity_token" /> <meta name="csrf-token" content="FNJlvNs1dYtRGutTbE640iWIZ04VpzVnK-xhNW0hLvrQPiX5yMsWB7Hq7mx5NbYCuCbRY5MoZbV_lIcTjQy9qQ" /> <meta property="og:title" content="lingvistik – Lex"> <meta property="og:type" content="article"> <meta property="og:site_name" content="Lex"> <meta property="og:url" content="https://lex.dk/lingvistik" /><link href="https://lex.dk/lingvistik" rel="canonical" /> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/2009/standard_lingvistik.jpg"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/183390/standard_Samuel_Johnson.jpg"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/183384/standard_Ferdinand_de_Saussure.jpg"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/183383/standard_Noam_Chomsky__1977_.jpg"> <meta property="og:image" content="https://media.lex.dk/media/183386/standard_George_Lakoff__cropped___1_.jpg"> </head> <body itemscope itemtype="http://schema.org/WebPage"> <noscript><iframe src="https://fpt.lex.dk/ns.html?id=GTM-WVJ6D32" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden"></iframe></noscript> <span class="l-article__skip-to-content"> <a class="skip-link" href="#_article-top">Spring til hovedindholdet</a> </span> <div id="js-announcements"></div> <div class="l-header l-header--main-encyclopedia"> <div class="l-header__content"> <header class="lex-site-header lex-site-header--dark-background"> <a href="https://lex.dk/" class="lex-site-header__frontpage-link"> <span class="site-logo site-logo--lex site-logo--light-text"> <img src="/packs/static/images/lex_logo_white-54022f627cd612e94187.svg" alt="Lex – Danmarks Nationalleksikon" class="site-logo__image"> </span> </a> <div class="lex-site-header__login js-login-button" hidden> <a href="https://lex.dk/.login" class="login-button login-button--white"> Log ind </a> </div> <div class="lex-site-header__search-form"> <form action="/.search" class="search-form" aria-label="Søgning"> <input name="query" class="search-form__field js-autocomplete" placeholder="Slå op i Lex" autocomplete="off" data-autocomplete-base-url="/.search/autocomplete?query=" data-autocomplete-base-class="search-form" > <button class="search-form__button"> <img src="/packs/static/images/search_lex-ee48f54dc64ee8a4813e.svg" alt="Søg" class="search-form__icon" width="24" height="24"> </button> </form> </div> </header> </div> </div> <main id="content"> <div itemscope itemtype="http://schema.org/Article" class="l-article"> <div class="page-header"> <div class="page-header__heading-wrapper"> <div class="page-header__heading"> <h1 class="page-title" itemprop="headline"> lingvistik </h1> </div> </div> </div> <div class="l-article__breadcrumb"> <nav class="breadcrumbs" aria-label="Brødkrummesti"> <ol class="breadcrumbs__list" itemprop="breadcrumb" itemscope itemtype="http://schema.org/BreadcrumbList"> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Lex</span> </a> <meta itemprop="position" content="1"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4085" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Sprog, religion og filosofi</span> </a> <meta itemprop="position" content="2"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4224" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Sprog</span> </a> <meta itemprop="position" content="3"> </li> <li class="breadcrumbs__item" itemprop="itemListElement" itemscope itemtype="http://schema.org/ListItem"> <a href="https://lex.dk/.taxonomy/4313" itemprop="item" class="breadcrumbs__link"> <span itemprop="name">Sprogvidenskabelige overbegreber</span> </a> <meta itemprop="position" content="4"> </li> </ol> </nav> </div> <div class="l-article__menu"> <nav class="toc" aria-label="Indhold"> <ul class="toc__list"> <li class="toc__item"> <a href="/lingvistik#-Historisk_overblik" class="toc__link">Historisk overblik</a> <ul class="toc__sub-list"> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Oldtiden" class="toc__sub-link"> <span> Oldtiden </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Middelalderen" class="toc__sub-link"> <span> Middelalderen </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Oplysningstiden" class="toc__sub-link"> <span> Oplysningstiden </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Den_komparative_lingvistik" class="toc__sub-link"> <span> Den komparative lingvistik </span> </a> </li> </ul> </li> <li class="toc__item"> <a href="/lingvistik#-Moderne_lingvistik" class="toc__link">Moderne lingvistik</a> <ul class="toc__sub-list"> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Saussure" class="toc__sub-link"> <span> Saussure </span> </a> </li> </ul> </li> <li class="toc__item"> <a href="/lingvistik#-Retninger_og_skoler" class="toc__link">Retninger og skoler</a> <ul class="toc__sub-list"> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Formel_lingvistik" class="toc__sub-link"> <span> Formel lingvistik </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Funktionel_og_kognitiv_lingvistik" class="toc__sub-link"> <span> Funktionel og kognitiv lingvistik </span> </a> </li> </ul> </li> <li class="toc__item"> <a href="/lingvistik#-Discipliner" class="toc__link">Discipliner</a> <ul class="toc__sub-list"> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Fonetik_og_fonologi" class="toc__sub-link"> <span> Fonetik og fonologi </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Semantik" class="toc__sub-link"> <span> Semantik </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Grammatik" class="toc__sub-link"> <span> Grammatik </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Morfologi" class="toc__sub-link"> <span> Morfologi </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Syntaks" class="toc__sub-link"> <span> Syntaks </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Pragmatik" class="toc__sub-link"> <span> Pragmatik </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Diskursanalyse" class="toc__sub-link"> <span> Diskursanalyse </span> </a> </li> </ul> </li> <li class="toc__item"> <a href="/lingvistik#-Metoder" class="toc__link">Metoder</a> <ul class="toc__sub-list"> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Intuitivt_baseret_beskrivelse" class="toc__sub-link"> <span> Intuitivt baseret beskrivelse </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Korpuslingvistik" class="toc__sub-link"> <span> Korpuslingvistik </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Feltanalyse" class="toc__sub-link"> <span> Feltanalyse </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Grammatikalitetstesten" class="toc__sub-link"> <span> Grammatikalitetstesten </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Sammenlignende_metoder" class="toc__sub-link"> <span> Sammenlignende metoder </span> </a> </li> <li class="toc__sub-item"> <a href="/lingvistik#-Eksperimentelle_metoder_%E2%80%93_og_den_%C3%B8gede_v%C3%A6gt_p%C3%A5_empiri" class="toc__sub-link"> <span> Eksperimentelle metoder – og den øgede vægt på empiri </span> </a> </li> </ul> </li> <li class="toc__item"> <a href="/lingvistik#-Kronologisk_oversigt_over_centrale_v%C3%A6rker_i_lingvistikkens_historie" class="toc__link">Kronologisk oversigt over centrale værker i lingvistikkens historie</a> </li> <li class="toc__item"> <a href="/lingvistik#-L%C3%A6s_mere_i_Lex" class="toc__link">Læs mere i Lex</a> </li> </ul> </nav> <aside class="highlighted-authors highlighted-authors--multiple"> <h2 class="highlighted-authors__heading"> Skrevet af </h2> <ul class="highlighted-authors__list"> <li class="highlighted-authors__item"> <a href="https://brugere.lex.dk/2899" class="highlighted-authors__author-link"> <div class="highlighted-authors__image"> <figure class="profile-image"> <img src="https://media.lex.dk/users/2899/thumb_HARDER_PETER.jpg" alt="" class="profile-image__image"> </figure> </div> <div class="highlighted-authors__author-academic-title"> Professor emeritus, dr.phil. </div> <span class="highlighted-authors__author-name"> Peter Harder </span> </a> </li> <li class="highlighted-authors__item"> <a href="https://brugere.lex.dk/2415" class="highlighted-authors__author-link"> <div class="highlighted-authors__image"> <figure class="profile-image"> <img src="https://media.lex.dk/users/2415/thumb_Michael_Herslund.jpg" alt="" class="profile-image__image"> </figure> </div> <div class="highlighted-authors__author-academic-title"> </div> <span class="highlighted-authors__author-name"> Michael Herslund </span> </a> </li> </ul> </aside> </div> <div class="l-article__section"> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-2009"> <figure class="picture" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <img src="https://media.lex.dk/media/2009/standard_compressed_lingvistik.jpg" alt="" width="613" height="520" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/2009/standard_lingvistik.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <p>Lingvistik. Louis Hjelmslev, et af de største navne inden for 1900-tallets lingvistik, fotograferet i slutningen af 1950'erne. Hans specielle udformning af den europæiske strukturalisme, glossematikken, har ved sin konsekvente opbygning og stringente udformning haft stor indflydelse også inden for beslægtede discipliner som litteraturanalyse og semiotik.</p> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> </span> <span itemprop="author">Det Kongelige Bibliotek</span>. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="/.licenses/restricted">Begrænset anvendelse</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <section class="l-article__body-text" id="_article-top"> <div class="article-text"> <p>Lingvistik er videnskaben om menneskesprog. Egenskaber ved <a class="crossref" href="https://lex.dk/sprog">sprog</a> har været på den videnskabelige dagsorden lige fra den klassiske oldtid, men lingvistik opstod først som selvstændig videnskab, med det formål at beskrive egenskaber ved menneskesprog som et emne i sig selv, med 1800-tallets historisk-komparative metode.</p> </div> <div class="l-article__factbox"> <section class="factbox"> <div class="factbox__main-content"> <h2 class="factbox__heading">Faktaboks</h2> <dl class="factbox__facts"> <div class="factbox__fact-item"> <dt class="factbox__fact-term"> <a href="https://denstoredanske.lex.dk/etymologi">Etymologi</a> </dt> <dd class="factbox__fact-description"> Ordet <em>lingvistik</em> kommer af latin <em>lingua</em> 'tunge, sprog' og -ist (se<a href="https://denstoredanske.lex.dk/-isme"> -isme</a>) og -<a href="https://denstoredanske.lex.dk/-ik">ik</a>. </dd> </div> <div class="factbox__fact-item"> <dt class="factbox__fact-term"> Også kendt som </dt> <dd class="factbox__fact-description"> <p>almen sprogvidenskab</p> </dd> </div> </dl> </div> </section> </div> <div class="article-text"> <p>Sprog indgår også stadig som genstandsområde i mange andre videnskabelige områder, og lingvistikken må således forstås som del af en mere omfattende kategori af ’sprogvidenskaber’, der derfor også inddrages i det følgende. Der er bl.a. nær forbindelse mellem lingvistik og <a class="crossref" href="https://lex.dk/sprogfilosofi">sprogfilosofi</a>, som spiller en vigtig rolle ikke mindst for forståelsen af sprogets indholdsside (<a class="crossref" href="https://lex.dk/semantik">semantikken</a>).</p> </div> </section> </div> <section class="l-article__section" id="-Historisk_overblik"> <h2 class="l-article__subheading"> Historisk overblik </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> </div> </div> <section class="l-article__section" id="-Oldtiden"> <h3 class="l-article__subheading"> Oldtiden </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Blandt de temaer der har været på dagsordenen i hele sprogvidenskabernes historie, er forholdet mellem genstande i verden og sproglige tegn. Det diskuteres allerede af <a href="https://lex.dk/Platon">Platon</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/Aristoteles">Aristoteles</a> i 400-tallet og 300-tallet f.v.t., og især Aristoteles' almen-filosofiske tanker om forholdet mellem ord, tanke og ting fik varig betydning for tænkning om sprog. I 200-tallet f.v.t. opstillede <a class="crossref" href="https://lex.dk/stoicisme">stoikerne</a> analyser af græsk, som lagde grunden til en egentlig grammatisk teoridannelse. Hovedtrækkene af klassisk grammatik med dens ordklasselære lå færdige i 100-tallet e.v.t. med <a class="crossref" href="https://lex.dk/Apollonios_Dyskolos">Apollonios Dyskolos</a>' beskrivelser af græsk, som ca. 500 blev overført til latin i en grammatik af <a class="crossref" href="https://lex.dk/Priscian">Priscian</a>, der fik status som kronen på værket i den klassiske grammatik. Tre sproglige discipliner, grammatik, <a class="crossref" href="https://lex.dk/logik">logik</a> og <a href="https://lex.dk/retorik">retorik</a> udgjorde grundlaget for senantikkens dannelsesideal, se <a href="https://lex.dk/de_frie_kunster">de frie kunster</a>.</p><p>Uden for Europa udviklede især indiske grammatikere som <a href="https://lex.dk/Panini">Panini</a> (300-tallet f.v.t.) meget indgående sprogbeskrivelser, som i mange henseender kan sammenlignes med moderne strukturalistiske beskrivelser.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Middelalderen"> <h3 class="l-article__subheading"> Middelalderen </h3> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-183390"> <figure class="picture picture--medium-portrait" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <img src="https://media.lex.dk/media/183390/standard_compressed_Samuel_Johnson.jpg" alt="" width="613" height="821" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/183390/standard_Samuel_Johnson.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <p>Den britiske leksikograf, samtalekunstner og digter Samuel Johnson anbefalede i tale og skrift klassiske dyder som mådehold, balance og selvforståelse — helt i pagt med oplysningstidens idealer, men måske også som kompensation for sit eget ustadige privatliv. Joshua Reynolds malede i 1775 dette portræt af den nærsynede Johnson, som også kaldes Blinking Sam.</p> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> </span> <span itemprop="author">Gyldendal</span>. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="/.licenses/restricted">Begrænset anvendelse</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>I middelalderen var der en intens interesse for logik, grammatik og tekstfortolkning; en vigtig forløber er her Augustin. En højt udviklet teoridannelse var <a href="https://lex.dk/modisme">modismen</a>, som ikke mindst danske lærde i Paris udformede i 1200-tallet. De beskrev sproget som en struktur der er ens for alle mennesker, selvom den kan manifestere sig forskelligt; valget mellem grammatisk forskellige udtryksmåder kunne forstås som forskellige måder (latin ’modi’, jf. betegnelsen ’modisme’) at anskue samme virkelighed på.</p><p>Indtil ca. 1300 samlede næsten alle studier sig om græsk og latin, men da folkesprogene i <a class="crossref" href="https://lex.dk/ren%C3%A6ssancen">renæssancen</a> blev skriftsprog, opstod der en interesse for sprogs oprindelse og geografiske spredning. Det skete først i det romanske Europa, hvor slægtskabet mellem latin og folkesprog var tydeligt. Det var dog først med den <a class="crossref" href="https://lex.dk/sammenlignende_sprogvidenskab">komparative lingvistik</a> at denne interesse fik et videnskabeligt grundlag. Indtil da var sproghistorien domineret af jagten på mere eller mindre fantasifulde <a class="crossref" href="https://lex.dk/etymologi">etymologier</a>.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Oplysningstiden"> <h3 class="l-article__subheading"> Oplysningstiden </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>I 1600- og 1700-tallet vendte man tilbage til den klassiske og middelalderlige tradition for almen, filosofisk sprogvidenskab. Især franske filosoffer udgav flere afhandlinger der med titler som <em>Grammaire générale et raisonnée</em> eller <em>... philosophique</em> indskrev sig i denne tradition. Også engelske og tyske filosoffer som <a href="https://lex.dk/John_Locke">John Locke</a> og <a href="https://lex.dk/G.W._Leibniz">G.W. Leibniz</a> beskæftigede sig indgående med sproget som kilde til erkendelse. Herudover blev 1600- og 1700-tallet præget af store leksikografiske værker som Det Franske Akademis ordbog og <a href="https://lex.dk/Samuel_Johnson">Samuel Johnsons</a> engelske ordbog.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Den_komparative_lingvistik"> <h3 class="l-article__subheading"> Den komparative lingvistik </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Ca. 1800 opstod den egentlige historiske sprogvidenskab, som beskriver lovmæssighederne for sprogforandring, med navne som <a href="https://lex.dk/Franz_Bopp">Franz Bopp</a>, <a href="https://lex.dk/Rasmus_Rask">Rasmus Rask</a> og <a href="https://lex.dk/Br%C3%B8drene_Grimm">brødrene Grimm</a>. Stødet til dette gennembrud var først og fremmest William Jones' (1746–1794) opdagelse af slægtskabet mellem <a class="crossref" href="https://lex.dk/sanskrit">sanskrit</a> og de klassiske europæiske sprog, græsk og latin (1786). Omtrent samtidig lagde <a class="crossref" href="https://lex.dk/Wilhelm_von_Humboldt">Wilhelm von Humboldt</a> grunden til et typologisk studium af sprog.</p> </div> </div> </section> </section> <section class="l-article__section" id="-Moderne_lingvistik"> <h2 class="l-article__subheading"> Moderne lingvistik </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> </div> </div> <section class="l-article__section" id="-Saussure"> <h3 class="l-article__subheading"> Saussure </h3> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-183384"> <figure class="picture picture--medium-portrait" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <img src="https://media.lex.dk/media/183384/standard_compressed_Ferdinand_de_Saussure.jpg" alt="" width="613" height="899" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/183384/standard_Ferdinand_de_Saussure.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <p>Ferdinand de Saussure. Fotografi fra 1909.</p> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> </span> <span itemprop="author">AKG</span>. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="/.licenses/restricted">Begrænset anvendelse</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>I begyndelsen af 1900-tallet opstod der med <a href="https://lex.dk/Ferdinand_de_Saussure">F. de Saussure</a> som nøgleskikkelse en moderne lingvistik som forenede de sproghistoriske og grammatiske traditioner, samtidig med at den markerede et brud med visse traditionelle antagelser om sprog.</p><p>Den antagelse som var afgørende for lanceringen af den moderne lingvistik, var tanken om at menneskesprog udgjorde et genstandsområde med sine egne love og væsenstræk, som ikke lod sig aflede af generelle træk ved verden i al almindelighed. Den moderne lingvistik var dermed i sit udgangspunkt strukturel, dvs. dens opmærksomhed var rettet imod beskrivelsen af hvordan sproglige størrelser hænger sammen med andre sproglige størrelser – snarere end imod spørgsmålet om hvordan sprog hænger sammen med resten af verden. Grundtræk af lingvistikken i 1900-tallet kan beskrives med udgangspunkt i nogle af Saussures såkaldte dikotomier, dvs. begrebspar som <em>langue-parole</em>, <em>synkroni-diakroni</em>, <em>udtryk-indhold</em> og <em>syntagmatiske over for paradigmatiske relationer</em>.</p><p><em>Langue-parole</em>, dvs. sproget som system over for sproget i brug, har som synsvinkel været helt grundlæggende for den strukturelle lingvistik: En egentlig videnskab om sproget handler ifølge dette tankesæt om det abstrakte sprogsystem, der findes bag de ofte fragmentariske, modsigelsesfulde og mangelfulde data, som er det umiddelbart iagttagelige. En sprogteori er for denne betragtning således en teori om sproget som immanent (selvstændigt) system, snarere end en teori om sproget som en del af verden. Dette grundsynspunkt er blevet fremhævet bl.a. i den danske version af strukturalismen, <a href="https://lex.dk/glossematik"><em>glossematikken</em></a>, og senere på en noget anderledes måde i den generative grammatik (se <a class="crossref" href="https://lex.dk/Noam_Chomsky">Chomsky</a>), baseret på begrebsparret <em>competence-performance</em>. Senere lingvistiske skoler har dog i stigende grad anfægtet denne dikotomi-tænkning og i stedet taget udgangspunkt i sprogets funktioner og dets samfundsmæssige og kognitive forankring, jf. fx <a class="crossref" href="https://lex.dk/William_Labov">William Labov</a>; <a class="crossref" href="https://lex.dk/George_Lakoff">George Lakoff;</a> <a class="crossref" href="https://lex.dk/Ronald_W._Langacker">Ronald Langacker</a> og <a href="https://lex.dk/Michael_A.K._Halliday">M.A.K. Halliday</a>.</p><p><em>Synkroni-diakroni</em> udtrykker modsætningen mellem iagttagelsen af et fænomen på et givet tidspunkt og studiet af dets historiske udvikling. Mens Saussure selv så de to synsmåder som ligeberettigede, lagde <a class="crossref" href="https://lex.dk/strukturalisme">strukturalismen</a> hovedvægten på det synkrone, ahistoriske studium af sproget. Selvom den historiske lingvistik i de senere år igen har fået en central placering, var lingvistikken i det meste af 1900-tallet domineret af synkrone, teoretisk-deskriptive strømninger.</p><p><em>Udtryk-indhold</em>. Sprog er tegnsystemer: Den sproglige størrelse, realiseret som lyd eller skrift, kan ses som udtrykssiden af et tegn (Saussure: <em>signifiant</em>), mens det betegnede (Saussure: <em>signifié</em>) udgør tegnets indholdsside. Denne opfattelse af <em>tegnet</em> kendes allerede fra Aristoteles og Augustin. For <a href="https://lex.dk/Ferdinand_de_Saussure">Saussure</a> og siden især for <a href="https://lex.dk/Louis_Hjelmslev">Louis Hjelmslev</a> er tegnopfattelsen helt central, og begge anser lingvistikken for en gren af en generel videnskab om tegnsystemer, <a href="https://lex.dk/semiotik">semiotik</a> eller semiologi.</p><p><em>Syntagmatiske over for paradigmatiske relationer</em>. Relationerne mellem de størrelser, som sproget er bygget op af, kan anskues på to måder: som samarbejdende led i komplekse sproglige forløb, dvs. <em>syntagmatisk</em>, eller som alternative valgmuligheder i det sproglige system, <em>paradigmatisk. </em></p><p>Indtil den generative grammatiks opståen dominerede det paradigmatiske synspunkt på grammatikken. Betegnelsen ’paradigmatisk’ er indført af Hjelmslev under inspiration fra en af de mest livskraftige dele af den klassiske grammatik, opstillingen af bøjningsmønstre (paradigmer = ’mønstereksempler’) for forskellige ordklasser med tilhørende regler for brugen af de forskellige former, fordelt efter grammatiske kategorier. Danske verber (udsagnsord) har fx kategorien tempus (tid) og skelner her mellem præsens (nutid), som i <em>henter </em>og præteritum (datid), som i <em>hentede</em>. Datid over for nutid udgør således paradigmatiske <em>valgmuligheder,</em> mens relationen mellem verbet <em>hente</em> og tempusformen (enten <em>-r</em> eller <em>-ede</em>) samt mellem verbet og andre sætningsled er et syntagmatisk <em>samarbejde</em>.</p> </div> </div> </section> </section> <section class="l-article__section" id="-Retninger_og_skoler"> <h2 class="l-article__subheading"> Retninger og skoler </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> </div> </div> <section class="l-article__section" id="-Formel_lingvistik"> <h3 class="l-article__subheading"> Formel lingvistik </h3> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-183383"> <figure class="picture picture--medium-portrait picture--zoomable" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <button type="button" data-zoomable="media-183383" data-zoomable-class="l-article__figure--zoomed" class="picture__zoom-trigger"> <img src="/packs/static/images/zoom_in-a83729d6dfabb3524fa0.svg" alt="Zoom ind" class="picture__zoom-icon"> </button> <img src="https://media.lex.dk/media/183383/standard_compressed_Noam_Chomsky__1977_.jpg" alt="Noam Chomsky" width="900" height="1200" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/183383/standard_Noam_Chomsky__1977_.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <div>Noam Chomsky. Foto fra 1977.</div> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> <a itemprop="name" href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Noam_Chomsky_(1977).jpg">Noam Chomsky</a> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> Af </span> <span itemprop="author">Hans Peters</span>/Anefo. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="https://creativecommons.org/publicdomain/mark/1.0/deed.da">Materialet er fri af ophavsret</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Den formelle tilgang er central for <a class="crossref" href="https://lex.dk/strukturalisme">strukturalismen</a>, hvor det er et uomgængeligt princip, at sprogvidenskaben må opstille deduktive hypoteser, der forklarer det observerbare som manifestationer af et bagvedliggende formelt system. Beskrivelsen af sprog må således bygge på hypoteser om et system af lovmæssigheder, som ikke kan ses umiddelbart. Det er denne koncentration om sprogsystemet, som karakteriserer den strukturalistiske lingvistik, og den når sine højdepunkter i den danske glossematik og senere i den amerikanske <a href="https://lex.dk/generativ_grammatik">generative grammatik</a>, med <a class="crossref" href="https://lex.dk/Noam_Chomsky">Noam Chomsky</a> som central figur. Denne retning, som har haft en dominerende stilling især i amerikansk lingvistik, afviger fra den strukturelle tradition på to punkter: Dels ved at dens beskrivelsesapparat bygger på formel, matematisk inspireret modellering, og dels ved at den er knyttet til en hypotese om at centrale sproglige strukturer er medfødte dele af menneskets kognitive apparat. I kraft af disse træk indskriver den generative grammatik sig som del af <a class="crossref" href="https://lex.dk/kognitionsforskning">kognitionsforskningens</a> første generation. Den formelle tilgang til sproget har også manifesteret sig i en egentlig matematisk lingvistik og senere især i <a href="https://lex.dk/datalingvistik">datalingvistik</a>.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Funktionel_og_kognitiv_lingvistik"> <h3 class="l-article__subheading"> Funktionel og kognitiv lingvistik </h3> <div class="l-article__figure l-article__figure--normal l-article__figure--picture" id="media-183386"> <figure class="picture picture--medium-portrait" itemscope itemtype="http://schema.org/ImageObject"> <div class="picture__image-wrapper"> <img src="https://media.lex.dk/media/183386/standard_compressed_George_Lakoff__cropped___1_.jpg" alt="George Lakoff" width="549" height="618" data-alt-url="https://media.lex.dk/media/183386/standard_George_Lakoff__cropped___1_.jpg" class="picture__image" itemprop="contentUrl"> </div> <figcaption class="picture__caption"> <div itemprop="caption"> <div>George Lakoff fotograferet i 2012.</div> </div> <div class="picture__attribution"> <div class="media-attribution-block"> <div class="media-attribution-block__attribute"> <a itemprop="name" href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:George_Lakoff_(cropped).jpg">George Lakoff</a> </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> <span class="media-attribution-block__attribution"> Af </span> <span itemprop="author">Mikethelinguist</span>. </div> <div class="media-attribution-block__attribute"> Licens: <a itemprop="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">CC BY SA 4.0</a> </div> </div> </div> </figcaption> </figure> </div> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Overfor en tilgang baseret på sprogets indre struktur står det funktionelle synspunkt, at sprogets opbygning kun kan forstås i forbindelse med sprogets anvendelse i kommunikation. Set under denne synsvinkel betragtes sprog som et sæt af lovmæssigheder og afhængigheder der også omfatter selve sprogbrugen. I <a href="https://lex.dk/pragmatik">pragmatikken</a>, der især belyser kommunikationssituationens betydning for afkodningen af meddelelser, inddrages således også ikke-sproglige faktorer. <a href="https://lex.dk/tekstlingvistik">Tekstlingvistik</a> kan ligeledes ses som en variant af den funktionelle lingvistik. Variationer i sprogbrugen studeres systematisk i social sammenhæng inden for <a href="https://lex.dk/sociolingvistik">sociolingvistik</a>.</p><p>Den funktionelle lingvistik forbindes ofte med både historiske og typologiske studier. Den moderne <em>historiske lingvistik</em> bygger videre på 1800-tallets resultater inden for udforskningen af især <a class="crossref" href="https://lex.dk/indoeurop%C3%A6iske_sprog">de indoeuropæiske sprog</a>, men udvider også perspektivet til andre sprog, hvor man gennem rekonstruktioner af tidligere sprogtrin forsøger at kortlægge sprogenes slægtskab, ofte i samarbejde med andre videnskaber som historie og arkæologi. Den <em>typologiske lingvistik</em> undersøger forskelle og fællestræk i sprog på tværs af deres genetiske slægtskab. Formålet er at nå frem til dels hvilke forskellige udtryksmuligheder menneskesprog kan have, dels hvilke almene lovmæssigheder der kan påvises. De to bestræbelser hænger sammen: de almene fællestræk (<em>universalier</em>) belyser samtidig, inden for hvilke rammer sprog adskiller sig fra hinanden. Den moderne typologi, som går tilbage til <a href="https://lex.dk/Roman_Jakobson">R. Jakobson</a> og <a href="https://lex.dk/Joseph_H._Greenberg">J. Greenberg</a>, formuleres oftest i implikationer, dvs. udsagn om, at bestemte sproglige fænomener forudsætter andre. Et eksempel er opstillingen af hypoteser om sammenhæng mellem ledstilling og andre sproglige konstruktioner; SVO-sprog, dvs. sprog med ledstillingen subjekt-verbal-objekt, har således tendens til foranstilling af et styrende led, fx udtrykt ved <a class="crossref" href="https://lex.dk/pr%C3%A6position">præpositioner</a>, mens SOV-sprog, der har rækkefølgen subjekt-objekt-verbal, har tendens til efterstilling, bl.a. i form af <a class="crossref" href="https://lex.dk/postposition">postpositioner</a>. Således har fransk, som er et typisk SVO-sprog, præpositioner, mens tyrkisk, som er et typisk SOV-sprog, har postpositioner.</p><p>Den funktionelle tilgang har i de seneste tiår fået følgeskab af den kognitive tilgang til sprog (under inspiration af den fortsatte udvikling af en tværfaglig kognitionsforskning). <a class="crossref" href="https://lex.dk/kognitiv_lingvistik">Den kognitive lingvistik</a> deler med den funktionelle lingvistik et ønske om at se sprog som en integreret del af større sammenhænge, men med særlig fokus på sammenhængen med den menneskelige psyke. Her ses sproget som en integreret del af menneskets kognitive formåen, og de sproglige fænomener anskues som kognitive strukturer. Et punkt hvor kognitiv lingvistik har opnået stor gennemslagskraft, er analysen af billedsprog, særlig <a class="crossref" href="https://lex.dk/metafor">metaforer</a>, som eksempel på at strukturer i menneskets forestillingsverden ligger til grund for sproglige betydninger (der indtil da hovedsagelig var anskuet i relation til træk ved yderverdenen).</p><p>En særlig retning inden for kognitiv lingvistik er den såkaldte kognitive grammatik omkring R. Langacker, Forbindelsen mellem sprog og psyke studeres også i forskellige former for eksperimentel psykolingvistik. Funktionel og kognitive lingvistik sammenfattes undertiden med betegnelsen ’ususbaseret lingvistik’ (engelsk ’usage based linguistics’) for at understrege den fælles fokus på sprogets forankring i menneskelig praksis.</p> </div> </div> </section> </section> <section class="l-article__section" id="-Discipliner"> <h2 class="l-article__subheading"> Discipliner </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> </div> </div> <section class="l-article__section" id="-Fonetik_og_fonologi"> <h3 class="l-article__subheading"> Fonetik og fonologi </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Sprogets udtryksside studeres i <a href="https://lex.dk/fonetik"><em>fonetik</em></a> og <a href="https://lex.dk/fonologi"><em>fonologi</em></a>. Den klassiske fonetik beskrev og noterede sproglydene med vekslende detaljeringsgrad. I nyere og moderne fonetik støttes lydbeskrivelsen af instrumentalfonetiske undersøgelser af lydenes artikulation og akustiske strukturer mv. Mens fonetikken således hele tiden har beskæftiget sig med sprogets fysiske fremtræden, substansen, opstod der i 1900-tallet et studium af formen, det bagvedliggende system, fonologien, som beskæftiger sig med de systematiske konstanter bag de ofte mangeartede og variable fonetiske data. Dette studium var allerede foregrebet af <a href="https://lex.dk/Panini">Panini</a>. Grundlæggende for fonologien og for hele 1900-tallets lingvistik er begrebet <a class="crossref" href="https://lex.dk/fonem"><em>fonem</em></a>, som betegner de mindste betydningsadskillende enheder i et givet sprog: De fire vokaler [i], [e], [ɛ] og [a] er betydningsadskillende på dansk, som det fremgår af ordene <em>vide, hvede, væde, vade</em>. Om man udtaler <em>vade</em> med et mere eller mindre åbent [a], gør derimod ingen betydningsmæssig forskel.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Semantik"> <h3 class="l-article__subheading"> Semantik </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Sprogets indholdsside beskrives i <a href="https://lex.dk/semantik"><em>semantikken</em></a>. Den klassiske semantik, repræsenteret ved <a href="https://lex.dk/Michel_Br%C3%A9al">M. Bréal</a>, var oftest historisk, dvs. orienteret mod studiet af betydningsudvikling analogt med lydudvikling. Med strukturalismen blev indholdsanalysen gennemført ned til de mindste enheder; parallelt med fonem dannede man således begreber som <em>sem</em> eller <em>semem</em> for den mindste betydningsenhed, fx ordet 'mand', der kan opløses i semerne 'menneske + voksen + hankøn', hvor semet 'voksen' adskiller det fra 'dreng', mens semet 'hankøn' adskiller det fra 'kvinde'.</p><p>Mens semantikken tidligere især blev studeret af filosoffer og som selvstændig disciplin ikke havde nogen fremtrædende plads i 1940'ernes og 1950'ernes strukturalisme, har den i de senere år manifesteret sig centralt inden for lingvistikken. For semantikken har udviklingen væk fra en rent strukturel tilgang således skabt en meget stærk udvidelse af perspektivet, og ikke mindst den kognitive lingvistik har udviklet omfattende og detaljerede beskrivelser af sprogs udtrykspotentiale, med <a class="crossref" href="https://lex.dk/Len_Talmy">Len Talmy</a>, <a class="crossref" href="https://lex.dk/Ronald_W._Langacker">Ronald W. Langacker</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/George_Lakoff">George Lakoff</a> som hovedskikkelser.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Grammatik"> <h3 class="l-article__subheading"> Grammatik </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p><a class="crossref" href="https://lex.dk/grammatik">Grammatik</a> opfattes ofte som lingvistikkens kerneområde og omhandler regler for kombination af størrelser som selv er tegn. Traditionelt opdeles grammatik i to underafdelinger, alt efter om kombinationerne ligger inden for ordgrænsen (<a class="crossref" href="https://lex.dk/morfologi_-_i_grammatik">morfologi</a>) eller det drejer sig om kombinationer af flere ord (<a class="crossref" href="https://lex.dk/syntaks">syntaks</a>).</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Morfologi"> <h3 class="l-article__subheading"> Morfologi </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Et grundlæggende begreb i den strukturalistiske lingvistik er <a class="crossref" href="https://lex.dk/morfem"><em>morfemet</em></a>, som betegner den mindste <em>betydningsbærende</em> størrelse. Eksempelvis består et ord som <em>ænder</em> af to morfemer, roden <em>and</em> og pluralismærket, der her består af endelsen <em>-er</em> og omlyd fra <em>a</em> til <em>æ</em> i roden. Udtrykket lader sig ikke altid analysere lige så simpelt som indholdet: Til den simple indholdsanalyse, 'and + flertal', svarer altså et komplekst udtryk, hvor pluralis udtrykkes både ved en endelse og ved vokalveksel. En stor del af den teoretiske diskussion inden for den strukturalistiske lingvistik, især den amerikanske, koncentrerede sig i 1940'erne og 1950'erne om løsningen af sådanne analytiske og deskriptive problemer.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Syntaks"> <h3 class="l-article__subheading"> Syntaks </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Mens morfologien beskriver morfemkombinationer på ordniveau, hovedsagelig i et paradigmatisk perspektiv, beskriver syntaksen kombinationer af ord til større enheder som <a href="https://lex.dk/syntagme">syntagmer</a> og <a href="https://lex.dk/s%C3%A6tning_-_sprogvidenskabeligt_begreb">sætninger</a>, altså syntagmatisk. Det er således syntaksens opgave at beskrive samspillet mellem de sproglige kategorier morfem, ord, syntagme og sætning i de kombinationsmønstre der tillades inden for de enkelte sprog. Det er først og fremmest med den generative grammatik (i 1960'erne) at syntaksen blev en lingvistisk kernedisciplin, således at lingvistik undertiden opfattes som næsten synonym med syntaks.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Pragmatik"> <h3 class="l-article__subheading"> Pragmatik </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Pragmatik er en moderne udvidelse af lingvistikkens område, omhandlende grænseområdet mellem sprog og social praksis. Traditionelt opfattede man som nævnt sprogsystemet snarere end sproget i brug som lingvistikkens genstand, men da denne opfattelse kom under pres (omkring 1970), blev pragmatikken hjemsted for sproglige emner hvor sprogbrugen stod i centrum. <a class="crossref" href="https://lex.dk/talehandling">Sproghandlinger</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/implikatur">implikatur</a> (begreber hentet fra sprogfilosofien) er centrale temaer, men som det fremgår af det centrale tidsskrift <em>Journal of Pragmatics</em>, er området ikke snævert afgrænset fra tilgrænsende emnefelter af mere sociologisk tilsnit.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Diskursanalyse"> <h3 class="l-article__subheading"> Diskursanalyse </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Diskursanalyse er ligesom pragmatik en overskridelse i forhold til lingvistikkens traditionelle kerneområde. Dens afsæt er ønsket om at behandle problemstillinger der rækker ud over sætningsgrænsen. Diskursanalyse er en samlebetegnelse for en række ret forskellige analysemetoder, hvoraf nogle ikke klart hører hjemme under lingvistikken, og området kan derfor ikke siges at udgøre en velafgrænset underdisciplin inden for lingvistikken. Den mest indflydelsesrige form for diskursanalyse med rødder uden for lingvistikken er den analysepraksis der blev indført af den franske filosof <a class="crossref" href="https://lex.dk/Michel_Foucault">Michel Foucault</a>, hvor magtudøvelse er et centralt tema. De problemstillinger der behandles under overskriften diskursanalyse, overlapper med de områder der behandles under overskriften pragmatik.</p> </div> </div> </section> </section> <section class="l-article__section" id="-Metoder"> <h2 class="l-article__subheading"> Metoder </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> </div> </div> <section class="l-article__section" id="-Intuitivt_baseret_beskrivelse"> <h3 class="l-article__subheading"> Intuitivt baseret beskrivelse </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Frem til den moderne lingvistik var sprogbeskrivelsen som nævnt ikke klart adskilt fra den generelle humanistiske tradition. I overensstemmelse hermed var antagelsen at sproglige data var tilgængelige for intuition, dvs. sprogbrugerens (herunder lingvistens) fornemmelse for hvad man kunne sige på et givet sprog – og denne intuition var beskrivelsens fundament. Tekstlige belæg, som var en del af beskrivelsen, havde en hovedsagelig illustrativ rolle.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Korpuslingvistik"> <h3 class="l-article__subheading"> Korpuslingvistik </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Da den historiske lingvistik kom på dagsordenen, fik beskrivelse baseret på faktisk attesterede former i sagens natur en mere central rolle. Dette betød også at de historisk inspirerede grammatikker for moderne sprog lagde vægt på eksempler fra faktisk sprogbrug. Korpuslingvistik er betegnelsen for en beskrivelsespraksis, der systematisk baserer sig på fund i tekstsamlinger oprettet med det formål at være basis for lingvistisk beskrivelse; afhængig af beskrivelsens formål (fx historisk, stilistisk, sociolingvistisk) vil forskellige typer af korpusser være velegnede som grundlag. Strukturalismens vægt på formelle relationer betød imidlertid at lingvistens intuitioner bevarede en central rolle ved siden af den korpusbaserede beskrivelse.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Feltanalyse"> <h3 class="l-article__subheading"> Feltanalyse </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Den amerikanske lingvistik havde som en central opgave beskrivelsen af indfødte amerikanske sprog, og en del lingvister havde baggrund i <a class="crossref" href="https://lex.dk/antropologi">antropologi</a> og <a class="crossref" href="https://lex.dk/etnografi">etnografi</a> (med <a class="crossref" href="https://lex.dk/Franz_Boas">Franz Boas</a> som pioner). Her fik feltmetoder en væsentlig rolle, dvs. teknikker til at bruge svar fra en indfødt sprogbruger som redskab til at beskrive et sprog man ikke selv behersker.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Grammatikalitetstesten"> <h3 class="l-article__subheading"> Grammatikalitetstesten </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>Den generative grammatik brugte den såkaldte grammatikalitetstest som centralt beskrivelsesredskab. Målet var at opstille en model der genererede alle de mulige sætninger på et sprog – og ingen af de umulige (= ’ugrammatiske’). Hvis en given model tillod sætninger, der var ugrammatiske, var den derfor falsificeret. Denne metode var derfor afhængig af pålideligheden af intuitive bedømmelser af hvad ’man kunne sige’.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Sammenlignende_metoder"> <h3 class="l-article__subheading"> Sammenlignende metoder </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>En af de vigtigste metoder i studiet af sprog er den komparative, dvs. sammenligningen af to eller flere sprog eller sprogtrin af samme sprog. Dette gælder ikke blot den historiske sprogvidenskab, hvor sammenligningen altid har været det grundlæggende, men også den synkrone lingvistik: Det typologiske studium bygger nødvendigvis på sammenligninger (se også <a class="crossref" href="https://lex.dk/sprogtypologi">sprogtypologi</a>).</p><p>I mere pædagogisk orienteret sprogvidenskab taler man gerne om kontrastiv lingvistik, hvor man ved sprogindlæring lægger vægt på at klargøre de strukturelle forskelle og ligheder mellem målsproget og den lærendes eget sprog. En vigtig teoretisk overvejelse i komparativ og kontrastiv lingvistik er klargøringen af selve grundlaget for sammenligningen, den såkaldte <em>tertium comparationis.</em> Hvis man således vil studere et syntaktisk fænomen som verbers passiv i to sprog, må man først klargøre, hvad der tæller som passiv i disse sprog. Dette kan man kun gøre ved på forhånd at fastlægge præcise kriterier af indholdsmæssig eller strukturel art: Ved sammenligning med dansk vil man fx tage udgangspunkt i de to passiver, <em>-s</em>-passiv og <em>blive-</em>passiv, og kontrastere dem med passivkonstruktioner og eventuelt ækvivalente konstruktioner på andre sprog.</p> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-Eksperimentelle_metoder_%E2%80%93_og_den_%C3%B8gede_v%C3%A6gt_p%C3%A5_empiri"> <h3 class="l-article__subheading"> Eksperimentelle metoder – og den øgede vægt på empiri </h3> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <p>En vigtig udvikling i lingvistikken er den øgede vægt på empiriske metoder. Eksperimentelle metoder er især kendt fra <a class="crossref" href="https://lex.dk/psykolingvistik">psykolingvistikken</a>, men har også vundet indpas i beskrivelser med fokus på selve sprogformerne, fx når man ønsker at undersøge hvilke regler der er 'produktive', dvs. dem som sprogbrugere spontant anvender på nye og ukendte former.</p><p>I den øgede vægt på empiri indgår også udviklinger i korpuslingvistikken. Korpuslingvistik har fået ny betydning, bl.a. på grund af de radikalt forbedrede muligheder for at behandle meget store datamængder i kraft af udviklingen i computerteknologi. Det betyder ikke at intuition er ude af billedet, da en sprogbeskrivelse nødvendigvis må være ufuldstændig uden bidrag fra folk der (intuitivt) forstår det beskrevne sprog.</p><p>Den øgede computerkraft i anvendelsen af korpusmateriale har også været afgørende for udviklingen i <a class="crossref" href="https://lex.dk/kunstig_intelligens">kunstig intelligens</a>. De såkaldte 'store sprogmodeller' (engelsk 'large language models'), (se <a class="crossref" href="https://lex.dk/GPT">gpt</a>) som kan give svar på brugerens spørgsmål i form af tekster der ikke kan skelnes klart fra tekster produceret af mennesker, er baseret på søgning og behandling af uhyre store datamængder.</p> </div> </div> </section> </section> <section class="l-article__section" id="-Kronologisk_oversigt_over_centrale_v%C3%A6rker_i_lingvistikkens_historie"> <h2 class="l-article__subheading"> Kronologisk oversigt over centrale værker i lingvistikkens historie </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <table> <tbody> <tr> <td>Forfatter</td> <td>Titel</td> <td>Indhold</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Platon">Platon</a></td> <td> <em>Kratylos</em> (393-88 f.v.t.)</td> <td>Første europæiske arbejde om sprog; i denne dialog diskuteres ordenes naturlige eller konventionelle natur.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Aristoteles">Aristoteles</a></td> <td> <em>Peri hermeneias</em> (ca. 335-323 f.v.t, Om fortolkning)</td> <td>Aristoteles' overvejelser over sproget findes mange steder i hans filosofiske værker; her gælder det spørgsmålet om ordklasser, sætningers logiske struktur og sproglig reference.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Panini">Panini</a></td> <td> <em>Astadhyayi</em> (ca. 350 f.v.t., De otte bøger)</td> <td>En af de mest omfattende grammatikker over vedisk sanskrit; især berømt for sine præcise beskrivelser af sprogets mange bøjningsformer.</td> </tr> <tr> <td>Augustin</td> <td> <em>De magistro</em> (389, Om læreren)</td> <td>I dette værk om uddannelse diskuterer Augustin overførslen af viden fra lærer til elev ud fra overvejelser over det sproglige tegn.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Priscian">Priscian</a></td> <td> <em>Institutio grammatica</em> (ca. 526-27, Lærebog i grammatik)</td> <td>En videnskabelig gennemgang af den latinske lydlære, formlære og syntaks. Mange af værkets grundbegreber lever stadig.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Martinus_de_Dacia">Martinus de Dacia</a></td> <td> <em>Modi significandi</em> (1270'erne, Betegningsmåder)</td> <td>Den grundlæggende fremstilling af teorien om <em>modi significandi</em> i forbindelse med diskussion af ordklasserne og grammatiske konstruktioner. Gennemgår grundbegreberne i latinsk grammatik ud fra modistisk teori.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Dante_Alighieri">Dante Alighieri</a></td> <td> <em>De vulgari eloquentia</em> (ca. 1303-04, Om at udtrykke sig på folkesproget)</td> <td>Skrift, som forsvarer brugen af folkesproget frem for latin; rummer desuden en af de første klassifikationer af Europas sprog.</td> </tr> <tr> <td> <a class="crossref" href="https://lex.dk/Antoine_Arnauld">Antoine Arnauld</a> &amp; Claude Lancelot</td> <td> <em>Grammaire générale et raisonnée</em> (1660)</td> <td>Den såkaldte Port-Royal-grammatik efter klostret Port-Royal ved Paris er et centralt værk i den logisk-grammatiske tradition.</td> </tr> <tr> <td>William Jones</td> <td> <em>Third Anniversary Discourse of the Asiatick Society on the Sanskrit Language</em> (1786)</td> <td>I dette arbejde påvises for første gang slægtskabet mellem sanskrit, græsk og latin.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Rasmus_Rask">Rasmus Rask</a></td> <td> <em>Undersögelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Oprindelse</em> (1814, udg. 1818)</td> <td>Grundlæggende værk i den komparative indoeuropæiske sprogvidenskab; påviser slægtskabet mellem oldislandsk, græsk og latin.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Franz_Bopp">Franz Bopp</a></td> <td> <em>Über das Konjugationssystem der Sanskritsprache in Vergleichung mit jenem der griechischen, lateinischen, persischen und germanischen Sprache</em> (1816)</td> <td>Dette værk, som blev offentliggjort før Rasks, er grundlæggende for den indoeuropæiske sprogvidenskab som videnskabelig disciplin.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Wilhelm_von_Humboldt">Wilhelm von Humboldt</a></td> <td> <em>Über die Verschiedenheit des menschlichen Sprachbaues</em> (1836)</td> <td>Et pionerarbejde for sprogtypologi, bl.a. ved sin opstilling af de tre bøjningsmæssige sprogtyper: isolerende, agglutinerende og flekterende.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Hermann_Paul">Hermann Paul</a></td> <td> <em>Principien der Sprachgeschichte</em> (1880)</td> <td>Det centrale værk vedrørende <a class="crossref" href="https://lex.dk/junggrammatikerne">junggrammatikernes</a> tese om lydlovenes undtagelsesløshed.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Ferdinand_de_Saussure">Ferdinand de Saussure</a></td> <td> <em>Cours de linguistique générale</em> (1916)</td> <td>Strukturalismens hovedtekst; med sine begrebsmodsætninger har dette posthumt udgivne arbejde, som bygger på forelæsningsnotater, lagt grunden til al senere spogvidenskab.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Leonard_Bloomfield">Leonard Bloomfield</a></td> <td> <em>Language</em> (1933)</td> <td>Et af den amerikanske strukturalismes hovedværker.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Louis_Hjelmslev">Louis Hjelmslev</a></td> <td> <em>Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse</em> (1943)</td> <td>Programskriftet for den danske strukturalisme, glossematikken.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Roman_Jakobson">Roman Jakobson</a></td> <td> <em>Kindersprache, Aphasie und allgemeine Lautgesetze</em> (1944)</td> <td>Et af hovedværkerne i 1900-tallets fonologi. Påviser overensstemmelser mellem sprogtilegnelse, sprogtab og de almene lovmæssigheder for sproglydene i menneskelige sprog.</td> </tr> <tr> <td><a class="crossref" href="https://lex.dk/Noam_Chomsky">Noam Chomsky</a></td> <td> <em>Syntactic Structures</em> (1957)</td> <td>Programskriftet for den generative grammatik.</td> </tr> <tr> <td> <p><a class="crossref" href="https://lex.dk/Joseph_H._Greenberg">Joseph H. Greenberg</a></p> </td> <td> <p><em>Some Universals of Grammar with Particular Reference to the Order of Meaningful Elements</em> (del af <em>Universals of Language</em>, 1963)</p> </td> <td>Grundlæggende arbejde for den moderne sprogtypologi.</td> </tr> <tr> <td> <p><a class="crossref" href="https://lex.dk/George_Lakoff">George Lakoff</a> &amp; Mark Johnson</p> </td> <td> <p><em>Metaphors We Live By. Chicago: University of Chicago Press, 1980.</em></p> </td> <td>Pionerværk for den kognitive tilgang til semantik, med metaforer som mønstereksempel på hvordan kognitive mønstre ikke kan reduceres til mønstre i den beskrevne verden</td> </tr> <tr> <td> <p><a class="crossref" href="https://lex.dk/Ronald_W._Langacker">Ronald W. Langacker</a></p> </td> <td> <p><em>Foundations of Cognitive Grammar, vol.1: Theoretical Prerequisites. Stanford: Stanford University Press, 1987.</em></p> </td> <td>Grundlæggende fremstilling af principperne for kognitiv grammatik</td> </tr> </tbody> </table> </div> </div> </section> <section class="l-article__section" id="-L%C3%A6s_mere_i_Lex"> <h2 class="l-article__subheading"> Læs mere i Lex </h2> <div class="l-article__body-text"> <div class="article-text"> <ul> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/sprog">sprog</a></li> <li><a class="internal" href="https://lex.dk/sprogtypologi">sprogtypologi</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/kognitiv_lingvistik">kognitiv lingvistik</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/sprogfilosofi">sprogfilosofi</a></li> <li><a class="crossref" href="https://lex.dk/sociolingvistik">sociolingvistik</a></li> </ul> </div> </div> </section> <div class="l-article__meta"> <div class="l-article__info"> <aside class="article-info"> <dl class="article-info__items"> <dt class="article-info__item-name"> Skrevet af: </dt> <dd class="article-info__item-value"> <ul class="author-list"> <li class="author-list__author" itemprop="author" itemscope itemtype="http://schema.org/Person" data-conjunction=" og "> <a href="https://brugere.lex.dk/2899"> <span itemprop="name">Peter Harder</span></a></li> <li class="author-list__author" itemprop="author" itemscope itemtype="http://schema.org/Person" data-conjunction=" og "> <a href="https://brugere.lex.dk/2415"> <span itemprop="name">Michael Herslund</span></a></li> </ul> </dd> <dt class="article-info__item-name"> Artiklen indeholder tekst fra: </dt> <dd class="article-info__item-value"> <ul class="author-list"> <li class="author-list__author" itemprop="author" itemscope itemtype="http://schema.org/Thing" data-conjunction=" og "> <a href="https://brugere.lex.dk/12505"> <span itemprop="name"> Den Store Danske</span></a></li> </ul> </dd> <dt class="article-info__item-name"> Senest ændret: </dt> <dd class="article-info__item-value"> <time datetime="2024-10-02T19:37:21+02:00"> 2. oktober 2024</time>, <a href="https://lex.dk/.versions/list/4881">se alle ændringer</a> </dd> </dl> <strong class="article-info__license-type"> <a class="" href="/.licenses/restricted">begrænset anvendelse.</a> </strong> <button class="link-button js-citation" type="button" data-target="article-info-citation" hidden> Citere eller anvende? </button> <div id="article-info-citation"> Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: <cite class="article-info__cite"> Harder, Peter; Herslund, Michael; Den Store Danske: <i>lingvistik</i> i <i>Lex</i> på lex.dk. Hentet <span class="js-current-date"></span> fra https://lex.dk/lingvistik</cite> </div> </aside> </div> <div class="l-article__contributions"> <aside class="article-contributions"> <h2 class="article-contributions__heading"> Bidrag </h2> <ul class="article-contributions__items"> <li class="article-contributions__item"> <a rel="nofollow" href="https://lex.dk/.improvements/xhtml/4881">Foreslå ændringer i artiklen</a> </li> <li class="article-contributions__item"> <a rel="nofollow" href="https://lex.dk/.articles/4881/media/new?media%5Bfigure_type%5D=picture">Foreslå billeder til artiklen</a> </li> <li class="article-contributions__item"> <button class="link-button js-toggle-comments" type='button' data-target='article-comments'> Kommentér <span class="link-button__extra-text"> eller stil spørgsmål</span> </button> </li> </ul> </aside> </div> </div> <div id="article-comments" class="l-article__comments"> <div class="l-article__comments-contents"> <h2>Kommentarer </h2> <div class="create-comment" id="new-comment"> <p class="create-comment__intro"> Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan. </p> <p class="create-comment__intro"> Du skal være logget ind for at kommentere. </p> <form action=".login" accept-charset="UTF-8" method="get"> <input type="hidden" name="return_to" id="return_to" value="https://lex.dk/lingvistik#new-comment" autocomplete="off" /> <button type="submit" class="button button--standalone"> <span class="button__text">Log ind</span> </button> eller <a href="users/new/"> registrer dig </a> </form></div> </div> </div> <div class="l-article__credits"> <div class="l-article__authoritative-editor"> <div class="authoritative-editor"> <h2 class="authoritative-editor__heading"> <a class="authoritative-editor__secondary-link" href="https://om.lex.dk/Fagansvarlige">Fagansvarlig</a> for <a class="authoritative-editor__secondary-link" href="https://lex.dk/.taxonomy/4313">Sprogvidenskabelige overbegreber</a> </h2> <a href="https://brugere.lex.dk/2899"> <div class="authoritative-editor__image"> <figure class="profile-image"> <img src="https://media.lex.dk/users/2899/thumb_HARDER_PETER.jpg" alt="" class="profile-image__image"> </figure> </div> <div class="authoritative-editor__name"> Peter Harder </div> </a> <div class="authoritative-editor__suffix">Professor emeritus, dr.phil., Københavns Universitet</div> </div> </div> </div> </div> <div class="lookup-definitions-background"></div> <div class="lookup-definitions"> <a href="https://ordnet.dk/ddo" target="_blank"> <img src="/packs/static/images/ddo-logo-c4595974726df8da415f.jpg" alt="Den Danske Ordbog logo" class="lookup-definitions__ddo-logo"> </a> <button type="button" class="lookup-definitions__close lookup-definitions__close--small">&#x2715;</button> <h2 class="lookup-definitions__hits"></h2> <div class="lookup-definitions__container"> <div> <a class="lookup-definitions__word" target="_blank"></a> <span class="lookup-definitions__partOfSpeech"></span> </div> <div class="lookup-definitions__forms"></div> </div> <hr class="lookup-definitions__separator"> <button class="lookup-definitions__close lookup-definitions__close--full"></button> </div> </main> <div class="l-footer"> <footer> <div class="lex-footer"> <div class="l-wrapper l-wrapper--no-gutter"> <div class="lex-footer__main"> <img src="/packs/static/images/lex_logo_dark-603fe2f9ad83a32c6a79.svg" alt="" class="lex-footer__logo" width="243" height="64"> <div class="lex-footer__intro"> <p class="lex-footer__p"> <strong class="lex-footer__welcome">Velkommen til Lex – Danmarks Nationalleksikon</strong> </p> <p class="lex-footer__p">Flere end 245.000 artikler på dansk, skrevet af forskere og andre fagfolk</p> </div> <section> <h2 class="lex-footer__h2">Adresse og kontakt</h2> <address class="lex-footer__address"> <p class="lex-footer__p">Vognmagergade 10<br>1120 København K</p> <p class="lex-footer__p">Tel +45&nbsp;20203620</p> <p class="lex-footer__p"><a href="mailto:info@lex.dk">info@lex.dk</a></p> <p class="lex-footer__p">CVR-nummer: 40476938</p> </address> </section> <nav> <h2 class="lex-footer__h2">Aktuelt</h2> <ul class="lex-footer__link-list"> <li><a href="https://mere.lex.dk/nyheder/">Nyheder</a></li> <li><a href="https://mere.lex.dk/nyhedsbrev/">Nyhedsbrev</a></li> </ul> </nav> <nav> <h2 class="lex-footer__h2">Foreningen lex.dk</h2> <ul class="lex-footer__link-list"> <li> <a href="https://om.lex.dk/Om_Lex">Om Lex</a> </li> <li> <a href="https://om.lex.dk/Kontakt_redaktionen">Kontakt redaktionen</a> </li> <li> <a href="https://mere.lex.dk/jobs/">Jobs</a> </li> <li> <a href="https://mere.lex.dk/jobs/?hr=show-job%2F95752%26locale%3Dda_DK">Bliv fagansvarlig</a> </li> <li> <a href="https://lex.dk/users/new">Opret brugerkonto</a> </li> <li> <a href="https://lex.dk/.login">Log ind</a> </li> </ul> </nav> <nav> <h2 class="lex-footer__h2">Vilkår og data</h2> <ul class="lex-footer__link-list"> <li> <a href="https://om.lex.dk/Vilk%C3%A5r_for_anvendelse"> Vilkår for anvendelse </a> </li> <li> <a href="https://om.lex.dk/Persondata-_og_cookiepolitik"> Persondata og cookies </a> </li> </ul> </nav> </div> </div> <div class="lex-footer__founders"> <div class="l-wrapper l-wrapper--no-gutter"> <ul class="lex-footer__founder-list"> <li> <a href="https://dkuni.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/danske_universiteter-df1e4cf599524169d8e9.svg" alt="Danske Universiteter" width="300" height="100" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> <li> <a href="https://www.gyldendal.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/gyldendal-5ae858e8fb0efe543d91.svg" alt="Gyldendal" width="300" height="100" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> <li> <a href="https://dsl.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/dsl-ddf8110b735d0f9a6894.svg" alt="Det Danske Sprog- og Litteraturselskab" width="385" height="91" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> <li> <a href="http://www.gadsfond.dk/" class="lex-footer__founder-link"> <img src="/packs/static/images/lex_partners/gads-9e8967614e9055ccfa1a.svg" alt="G.E.C. Gads Fond" width="268" height="91" class="lex-footer__founder-logo"> </a> </li> </ul> </div> </div> </div> </footer> </div> </body> </html>

Pages： 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10