CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Krig - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"fff4fc17-e301-46c6-80d5-65b0f134b19c","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Krig","wgTitle":"Krig","wgCurRevisionId":11828217,"wgRevisionId":11828217,"wgArticleId":13381,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","CS1: Kilder på engelsk (en)","CS1-fejl: Usynlige tegn","Sider med fejl i URL","Kilder mangler (samlet liste)","Kilder mangler siden juni 2017","Kilder mangler siden juli 2017","Kilder mangler siden august 2017","Kilder mangler siden september 2017","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Artikler med døde links","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID", "Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Krig","Militær","Konfliktløsning"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Krig","wgRelevantArticleId":13381,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":100000, "wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q198","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready", "ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/dd/Gulf_War_Photobox.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="1473"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/dd/Gulf_War_Photobox.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="982"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="785"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Krig - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Krig"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Krig&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Krig"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Krig rootpage-Krig skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Hovedmenu </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z">Forside</a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier">Kategorier</a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold">Fremhævet indhold</a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x">Tilfældig side</a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler">Tilfældige artikler</a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder">Aktuelt</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia">Velkommen</a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes">Skribentforside</a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden">Landsbybrønden</a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter">Projekter</a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler">Portaler</a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler">Ønskede artikler</a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning">Oprydning</a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender">Kalender</a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r">Seneste ændringer</a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp">Hjælp</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> Søg </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Udseende </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class="">Donation</a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Krig" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class="">Opret konto</a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Krig" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class="">Log på</a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Personlige værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da">Donation</a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Krig" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"> Opret konto</a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Krig" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"> Log på</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Krigsførelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Krigsførelse"> <div class="vector-toc-text"> 1 Krigsførelse </div> </a> <button aria-controls="toc-Krigsførelse-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Krigsførelse </button> <ul id="toc-Krigsførelse-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Typer_af_krigsførelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Typer_af_krigsførelse"> <div class="vector-toc-text"> 1.1 Typer af krigsførelse </div> </a> <ul id="toc-Typer_af_krigsførelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kampmoral_og_krigens_psykologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kampmoral_og_krigens_psykologi"> <div class="vector-toc-text"> 1.2 Kampmoral og krigens psykologi </div> </a> <ul id="toc-Kampmoral_og_krigens_psykologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Historie"> <div class="vector-toc-text"> 2 Historie </div> </a> <button aria-controls="toc-Historie-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Historie </button> <ul id="toc-Historie-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Fra_de_tidligste_mennesker_til_stenalderen_og_den_neolitiske_revolution" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fra_de_tidligste_mennesker_til_stenalderen_og_den_neolitiske_revolution"> <div class="vector-toc-text"> 2.1 Fra de tidligste mennesker til stenalderen og den neolitiske revolution </div> </a> <ul id="toc-Fra_de_tidligste_mennesker_til_stenalderen_og_den_neolitiske_revolution-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Fra_antikken_til_den_europæiske_middelalder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fra_antikken_til_den_europæiske_middelalder"> <div class="vector-toc-text"> 2.2 Fra antikken til den europæiske middelalder </div> </a> <ul id="toc-Fra_antikken_til_den_europæiske_middelalder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Asien:_inderne,_kineserne_og_mongolerne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Asien:_inderne,_kineserne_og_mongolerne"> <div class="vector-toc-text"> 2.3 Asien: inderne, kineserne og mongolerne </div> </a> <ul id="toc-Asien:_inderne,_kineserne_og_mongolerne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Fra_religionskrig_til_verdenskrig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fra_religionskrig_til_verdenskrig"> <div class="vector-toc-text"> 2.4 Fra religionskrig til verdenskrig </div> </a> <ul id="toc-Fra_religionskrig_til_verdenskrig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-De_to_verdenskrige,_FN_og_den_kolde_krig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#De_to_verdenskrige,_FN_og_den_kolde_krig"> <div class="vector-toc-text"> 2.5 De to verdenskrige, FN og den kolde krig </div> </a> <ul id="toc-De_to_verdenskrige,_FN_og_den_kolde_krig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tendenser_siden_1991" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tendenser_siden_1991"> <div class="vector-toc-text"> 2.6 Tendenser siden 1991 </div> </a> <ul id="toc-Tendenser_siden_1991-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Grunde_til_krig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Grunde_til_krig"> <div class="vector-toc-text"> 3 Grunde til krig </div> </a> <button aria-controls="toc-Grunde_til_krig-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Grunde til krig </button> <ul id="toc-Grunde_til_krig-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Psykologiske" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Psykologiske"> <div class="vector-toc-text"> 3.1 Psykologiske </div> </a> <ul id="toc-Psykologiske-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Udviklingsmæssige" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Udviklingsmæssige"> <div class="vector-toc-text"> 3.2 Udviklingsmæssige </div> </a> <ul id="toc-Udviklingsmæssige-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Økonomiske" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Økonomiske"> <div class="vector-toc-text"> 3.3 Økonomiske </div> </a> <ul id="toc-Økonomiske-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Marxistiske" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Marxistiske"> <div class="vector-toc-text"> 3.4 Marxistiske </div> </a> <ul id="toc-Marxistiske-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Demografiske" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Demografiske"> <div class="vector-toc-text"> 3.5 Demografiske </div> </a> <ul id="toc-Demografiske-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Klimamæssige" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Klimamæssige"> <div class="vector-toc-text"> 3.6 Klimamæssige </div> </a> <ul id="toc-Klimamæssige-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Følgevirkninger_af_krig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Følgevirkninger_af_krig"> <div class="vector-toc-text"> 4 Følgevirkninger af krig </div> </a> <button aria-controls="toc-Følgevirkninger_af_krig-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Følgevirkninger af krig </button> <ul id="toc-Følgevirkninger_af_krig-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-På_soldater" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#På_soldater"> <div class="vector-toc-text"> 4.1 På soldater </div> </a> <ul id="toc-På_soldater-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Egenbeskydning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Egenbeskydning"> <div class="vector-toc-text"> 4.1.1 Egenbeskydning </div> </a> <ul id="toc-Egenbeskydning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-På_civilbefolkning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#På_civilbefolkning"> <div class="vector-toc-text"> 4.2 På civilbefolkning </div> </a> <ul id="toc-På_civilbefolkning-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Voldtægt" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Voldtægt"> <div class="vector-toc-text"> 4.2.1 Voldtægt </div> </a> <ul id="toc-Voldtægt-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-På_kultur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#På_kultur"> <div class="vector-toc-text"> 4.3 På kultur </div> </a> <ul id="toc-På_kultur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Etik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Etik"> <div class="vector-toc-text"> 5 Etik </div> </a> <button aria-controls="toc-Etik-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Etik </button> <ul id="toc-Etik-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Krigsforbrydelser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Krigsforbrydelser"> <div class="vector-toc-text"> 5.1 Krigsforbrydelser </div> </a> <ul id="toc-Krigsforbrydelser-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Krig_som_spil" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Krig_som_spil"> <div class="vector-toc-text"> 6 Krig som spil </div> </a> <ul id="toc-Krig_som_spil-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> 7 Se også </div> </a> <button aria-controls="toc-Se_også-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Se også </button> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Internationale_organisationer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Internationale_organisationer"> <div class="vector-toc-text"> 7.1 Internationale organisationer </div> </a> <ul id="toc-Internationale_organisationer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Krige" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Krige"> <div class="vector-toc-text"> 7.2 Krige </div> </a> <ul id="toc-Krige-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Berømte_slag" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Berømte_slag"> <div class="vector-toc-text"> 7.3 Berømte slag </div> </a> <ul id="toc-Berømte_slag-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Diverse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Diverse"> <div class="vector-toc-text"> 7.4 Diverse </div> </a> <ul id="toc-Diverse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> 8 Litteratur </div> </a> <button aria-controls="toc-Litteratur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Litteratur </button> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Faglitteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Faglitteratur"> <div class="vector-toc-text"> 8.1 Faglitteratur </div> </a> <ul id="toc-Faglitteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Skønlitteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skønlitteratur"> <div class="vector-toc-text"> 8.2 Skønlitteratur </div> </a> <ul id="toc-Skønlitteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> 9 Referencer </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 10 Eksterne henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Krig</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 182 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-182" aria-hidden="true" > 182 sprog </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Oorlog" title="Oorlog – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Oorlog" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target">Afrikaans</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Krieg" title="Krieg – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Krieg" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target">Alemannisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%8C%A6%E1%88%AD%E1%8A%90%E1%89%B5" title="ጦርነት – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="ጦርነት" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target">አማርኛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Guerra" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target">Aragonés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-anp mw-list-item"><a href="https://anp.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%A7" title="युद्ध – angika" lang="anp" hreflang="anp" data-title="युद्ध" data-language-autonym="अंगिका" data-language-local-name="angika" class="interlanguage-link-target">अंगिका</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%AD%D8%B1%D8%A8" title="حرب – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="حرب" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target">العربية</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arc mw-list-item"><a href="https://arc.wikipedia.org/wiki/%DC%A9%DC%AA%DC%92%DC%90" title="ܩܪܒܐ – aramæisk" lang="arc" hreflang="arc" data-title="ܩܪܒܐ" data-language-autonym="ܐܪܡܝܐ" data-language-local-name="aramæisk" class="interlanguage-link-target">ܐܪܡܝܐ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D8%AD%D8%B1%D8%A8" title="حرب – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="حرب" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target">مصرى</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Guerra" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target">Asturianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-av mw-list-item"><a href="https://av.wikipedia.org/wiki/%D0%A0%D0%B0%D0%B3%D1%8A" title="Рагъ – avarisk" lang="av" hreflang="av" data-title="Рагъ" data-language-autonym="Авар" data-language-local-name="avarisk" class="interlanguage-link-target">Авар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/M%C3%BCharib%C9%99" title="Müharibə – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Müharibə" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target">Azərbaycanca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D8%A7%D9%88%D8%A7%D8%B4" title="ساواش – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="ساواش" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target">تۆرکجه</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D2%BA%D1%83%D2%93%D1%8B%D1%88" title="Һуғыш – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Һуғыш" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target">Башҡортса</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/Vaina" title="Vaina – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Vaina" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target">Žemaitėška</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B0%D0%B9%D0%BD%D0%B0" title="Вайна – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Вайна" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target">Беларуская</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%B0%D0%B9%D0%BD%D0%B0" title="Вайна – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Вайна" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target">Беларуская (тарашкевіца)</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%BE%D0%B9%D0%BD%D0%B0" title="Война – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Война" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target">Български</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bh mw-list-item"><a href="https://bh.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%9C%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%A7" title="जुद्ध – Bhojpuri" lang="bh" hreflang="bh" data-title="जुद्ध" data-language-autonym="भोजपुरी" data-language-local-name="Bhojpuri" class="interlanguage-link-target">भोजपुरी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AF%E0%A7%81%E0%A6%A6%E0%A7%8D%E0%A6%A7" title="যুদ্ধ – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="যুদ্ধ" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target">বাংলা</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bo mw-list-item"><a href="https://bo.wikipedia.org/wiki/%E0%BD%91%E0%BD%98%E0%BD%82%E0%BC%8B%E0%BD%A0%E0%BD%81%E0%BE%B2%E0%BD%B4%E0%BD%82" title="དམག་འཁྲུག – tibetansk" lang="bo" hreflang="bo" data-title="དམག་འཁྲུག" data-language-autonym="བོད་ཡིག" data-language-local-name="tibetansk" class="interlanguage-link-target">བོད་ཡིག</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Brezel" title="Brezel – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Brezel" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target">Brezhoneg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Rat" title="Rat – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Rat" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target">Bosanski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D0%B0%D0%B9%D0%BD" title="Дайн – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Дайн" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target">Буряад</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Guerra" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target">Català</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cdo mw-list-item"><a href="https://cdo.wikipedia.org/wiki/Ci%C3%A9ng-c%C4%95ng" title="Ciéng-cĕng – Mindong" lang="cdo" hreflang="cdo" data-title="Ciéng-cĕng" data-language-autonym="閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄" data-language-local-name="Mindong" class="interlanguage-link-target">閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D3%80%D0%BE%D0%BC" title="ТӀом – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="ТӀом" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target">Нохчийн</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ceb mw-list-item"><a href="https://ceb.wikipedia.org/wiki/Gubat" title="Gubat – cebuano" lang="ceb" hreflang="ceb" data-title="Gubat" data-language-autonym="Cebuano" data-language-local-name="cebuano" class="interlanguage-link-target">Cebuano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ch mw-list-item"><a href="https://ch.wikipedia.org/wiki/Gera" title="Gera – chamorro" lang="ch" hreflang="ch" data-title="Gera" data-language-autonym="Chamoru" data-language-local-name="chamorro" class="interlanguage-link-target">Chamoru</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%B4%DB%95%DA%95" title="شەڕ – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="شەڕ" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target">کوردی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/V%C3%A1lka" title="Válka – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Válka" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target">Čeština</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%92%C4%83%D1%80%C3%A7%C4%83" title="Вăрçă – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Вăрçă" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target">Чӑвашла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Rhyfel" title="Rhyfel – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Rhyfel" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target">Cymraeg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dag mw-list-item"><a href="https://dag.wikipedia.org/wiki/T%C9%94bu" title="Tɔbu – Dagbani" lang="dag" hreflang="dag" data-title="Tɔbu" data-language-autonym="Dagbanli" data-language-local-name="Dagbani" class="interlanguage-link-target">Dagbanli</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Krieg" title="Krieg – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Krieg" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target">Deutsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%A0%CF%8C%CE%BB%CE%B5%CE%BC%CE%BF%CF%82" title="Πόλεμος – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Πόλεμος" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target">Ελληνικά</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/War" title="War – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="War" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target">English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Milito" title="Milito – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Milito" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target">Esperanto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Guerra" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target">Español</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/S%C3%B5da" title="Sõda – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Sõda" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target">Eesti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Gerra" title="Gerra – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Gerra" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target">Euskara</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Guerra" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target">Estremeñu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%D9%86%DA%AF" title="جنگ – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="جنگ" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target">فارسی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Sota" title="Sota – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Sota" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target">Suomi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/S%C3%B5da" title="Sõda – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Sõda" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target">Võro</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Guerre" title="Guerre – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Guerre" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target">Français</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Gu%C3%A8rra" title="Guèrra – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Guèrra" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target">Arpetan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr mw-list-item"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Kriich" title="Kriich – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Kriich" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target">Nordfriisk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fur mw-list-item"><a href="https://fur.wikipedia.org/wiki/Vuere" title="Vuere – friulisk" lang="fur" hreflang="fur" data-title="Vuere" data-language-autonym="Furlan" data-language-local-name="friulisk" class="interlanguage-link-target">Furlan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Oarloch" title="Oarloch – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Oarloch" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target">Frysk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Cogadh" title="Cogadh – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Cogadh" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target">Gaeilge</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E6%89%93%E4%BB%97" title="打仗 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="打仗" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target">贛語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Lag%C3%A8r" title="Lagèr – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Lagèr" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target">Kriyòl gwiyannen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Cogadh" title="Cogadh – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Cogadh" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target">Gàidhlig</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Guerra" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target">Galego</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-glk mw-list-item"><a href="https://glk.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%D9%86%DA%AF" title="جنگ – Gilaki" lang="glk" hreflang="glk" data-title="جنگ" data-language-autonym="گیلکی" data-language-local-name="Gilaki" class="interlanguage-link-target">گیلکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/%C3%91orair%C3%B5" title="Ñorairõ – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Ñorairõ" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target">Avañe'ẽ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gu mw-list-item"><a href="https://gu.wikipedia.org/wiki/%E0%AA%AF%E0%AB%81%E0%AA%A6%E0%AB%8D%E0%AA%A7" title="યુદ્ધ – gujarati" lang="gu" hreflang="gu" data-title="યુદ્ધ" data-language-autonym="ગુજરાતી" data-language-local-name="gujarati" class="interlanguage-link-target">ગુજરાતી</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Ya%C6%99i" title="Yaƙi – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Yaƙi" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target">Hausa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%9E%D7%9C%D7%97%D7%9E%D7%94" title="מלחמה – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="מלחמה" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target">עברית</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%A7" title="युद्ध – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="युद्ध" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target">हिन्दी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Yudh" title="Yudh – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Yudh" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target">Fiji Hindi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Rat" title="Rat – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Rat" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target">Hrvatski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Lag%C3%A8" title="Lagè – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Lagè" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target">Kreyòl ayisyen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/H%C3%A1bor%C3%BA" title="Háború – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Háború" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target">Magyar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%8A%D5%A1%D5%BF%D5%A5%D6%80%D5%A1%D5%A6%D5%B4" title="Պատերազմ – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Պատերազմ" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target">Հայերեն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Guerra" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target">Interlingua</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Perang" title="Perang – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Perang" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Indonesia</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ie mw-list-item"><a href="https://ie.wikipedia.org/wiki/Guerre" title="Guerre – interlingue" lang="ie" hreflang="ie" data-title="Guerre" data-language-autonym="Interlingue" data-language-local-name="interlingue" class="interlanguage-link-target">Interlingue</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Gubat" title="Gubat – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Gubat" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target">Ilokano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-inh mw-list-item"><a href="https://inh.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D3%80%D0%BE%D0%BC" title="ТӀом – ingush" lang="inh" hreflang="inh" data-title="ТӀом" data-language-autonym="ГӀалгӀай" data-language-local-name="ingush" class="interlanguage-link-target">ГӀалгӀай</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Milito" title="Milito – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Milito" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target">Ido</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Str%C3%AD%C3%B0" title="Stríð – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Stríð" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target">Íslenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Guerra" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target">Italiano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-iu mw-list-item"><a href="https://iu.wikipedia.org/wiki/%E1%90%8A%E1%91%AD%E1%95%8B%E1%96%85%E1%91%91%E1%91%8E%E1%94%AA%E1%91%A6" title="ᐊᑭᕋᖅᑑᑎᔪᑦ – inuktitut" lang="iu" hreflang="iu" data-title="ᐊᑭᕋᖅᑑᑎᔪᑦ" data-language-autonym="ᐃᓄᒃᑎᑐᑦ / inuktitut" data-language-local-name="inuktitut" class="interlanguage-link-target">ᐃᓄᒃᑎᑐᑦ / inuktitut</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E6%88%A6%E4%BA%89" title="戦争 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="戦争" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target">日本語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Waar" title="Waar – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Waar" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target">Patois</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Perang" title="Perang – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Perang" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target">Jawa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9D%E1%83%9B%E1%83%98" title="ომი – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ომი" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target">ქართული</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kab mw-list-item"><a href="https://kab.wikipedia.org/wiki/%E1%B9%AC%E1%B9%ADrad" title="Ṭṭrad – kabylsk" lang="kab" hreflang="kab" data-title="Ṭṭrad" data-language-autonym="Taqbaylit" data-language-local-name="kabylsk" class="interlanguage-link-target">Taqbaylit</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/You" title="You – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="You" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target">Kabɩyɛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kcg mw-list-item"><a href="https://kcg.wikipedia.org/wiki/Zwang" title="Zwang – tyap" lang="kcg" hreflang="kcg" data-title="Zwang" data-language-autonym="Tyap" data-language-local-name="tyap" class="interlanguage-link-target">Tyap</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kg mw-list-item"><a href="https://kg.wikipedia.org/wiki/Vita" title="Vita – kongo" lang="kg" hreflang="kg" data-title="Vita" data-language-autonym="Kongo" data-language-local-name="kongo" class="interlanguage-link-target">Kongo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BE%D2%93%D1%8B%D1%81" title="Соғыс – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Соғыс" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target">Қазақша</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%AF%E0%B3%81%E0%B2%A6%E0%B3%8D%E0%B2%A7" title="ಯುದ್ಧ – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಯುದ್ಧ" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target">ಕನ್ನಡ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%A0%84%EC%9F%81" title="전쟁 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="전쟁" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target">한국어</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-krc mw-list-item"><a href="https://krc.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D1%8A%D0%B0%D0%B7%D0%B0%D1%83%D0%B0%D1%82" title="Къазауат – karatjai-balkar" lang="krc" hreflang="krc" data-title="Къазауат" data-language-autonym="Къарачай-малкъар" data-language-local-name="karatjai-balkar" class="interlanguage-link-target">Къарачай-малкъар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ks mw-list-item"><a href="https://ks.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%D9%8E%D9%86%D9%9B%DA%AF" title="جَنٛگ – kashmiri" lang="ks" hreflang="ks" data-title="جَنٛگ" data-language-autonym="कॉशुर / کٲشُر" data-language-local-name="kashmiri" class="interlanguage-link-target">कॉशुर / کٲشُر</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ksh mw-list-item"><a href="https://ksh.wikipedia.org/wiki/Kreech" title="Kreech – kölsch" lang="ksh" hreflang="ksh" data-title="Kreech" data-language-autonym="Ripoarisch" data-language-local-name="kölsch" class="interlanguage-link-target">Ripoarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/%C5%9Eer" title="Şer – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Şer" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target">Kurdî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kv mw-list-item"><a href="https://kv.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%8B%D1%88" title="Тыш – komi" lang="kv" hreflang="kv" data-title="Тыш" data-language-autonym="Коми" data-language-local-name="komi" class="interlanguage-link-target">Коми</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Bresel" title="Bresel – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Bresel" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target">Kernowek</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%BE%D0%B3%D1%83%D1%88" title="Согуш – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Согуш" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target">Кыргызча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Bellum" title="Bellum – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Bellum" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target">Latina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Krich" title="Krich – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Krich" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target">Lëtzebuergesch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Krieg" title="Krieg – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Krieg" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target">Limburgs</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lld mw-list-item"><a href="https://lld.wikipedia.org/wiki/Viera" title="Viera – Ladin" lang="lld" hreflang="lld" data-title="Viera" data-language-autonym="Ladin" data-language-local-name="Ladin" class="interlanguage-link-target">Ladin</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – Lombard" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Guerra" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="Lombard" class="interlanguage-link-target">Lombard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ln mw-list-item"><a href="https://ln.wikipedia.org/wiki/Etumba" title="Etumba – lingala" lang="ln" hreflang="ln" data-title="Etumba" data-language-autonym="Lingála" data-language-local-name="lingala" class="interlanguage-link-target">Lingála</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BA%AA%E0%BA%BB%E0%BA%87%E0%BA%84%E0%BA%B2%E0%BA%A1" title="ສົງຄາມ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ສົງຄາມ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target">ລາວ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Karas" title="Karas – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Karas" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target">Lietuvių</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Kar%C5%A1" title="Karš – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Karš" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target">Latviešu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-map-bms mw-list-item"><a href="https://map-bms.wikipedia.org/wiki/Perang" title="Perang – Banyumasan" lang="jv-x-bms" hreflang="jv-x-bms" data-title="Perang" data-language-autonym="Basa Banyumasan" data-language-local-name="Banyumasan" class="interlanguage-link-target">Basa Banyumasan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mdf mw-list-item"><a href="https://mdf.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%BE%D1%80%D0%BF%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B5%D1%81%D1%8C" title="Торпингесь – moksha" lang="mdf" hreflang="mdf" data-title="Торпингесь" data-language-autonym="Мокшень" data-language-local-name="moksha" class="interlanguage-link-target">Мокшень</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mhr mw-list-item"><a href="https://mhr.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B0%D1%80" title="Сар – Eastern Mari" lang="mhr" hreflang="mhr" data-title="Сар" data-language-autonym="Олык марий" data-language-local-name="Eastern Mari" class="interlanguage-link-target">Олык марий</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-min mw-list-item"><a href="https://min.wikipedia.org/wiki/Parang" title="Parang – minangkabau" lang="min" hreflang="min" data-title="Parang" data-language-autonym="Minangkabau" data-language-local-name="minangkabau" class="interlanguage-link-target">Minangkabau</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%BE%D1%98%D0%BD%D0%B0" title="Војна – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Војна" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target">Македонски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%AF%E0%B5%81%E0%B4%A6%E0%B5%8D%E0%B4%A7%E0%B4%82" title="യുദ്ധം – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="യുദ്ധം" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target">മലയാളം</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D0%B0%D0%B9%D0%BD" title="Дайн – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Дайн" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target">Монгол</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%A7" title="युद्ध – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="युद्ध" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target">मराठी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Peperangan" title="Peperangan – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Peperangan" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Melayu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Guerra" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target">Mirandés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%85%E1%80%85%E1%80%BA%E1%80%95%E1%80%BD%E1%80%B2" title="စစ်ပွဲ – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="စစ်ပွဲ" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target">မြန်မာဘာသာ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-myv mw-list-item"><a href="https://myv.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%BE%D1%80%D0%BF%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B5" title="Торпинге – erzya" lang="myv" hreflang="myv" data-title="Торпинге" data-language-autonym="Эрзянь" data-language-local-name="erzya" class="interlanguage-link-target">Эрзянь</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%AC%D9%87" title="الجه – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="الجه" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target">مازِرونی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Krieg" title="Krieg – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Krieg" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target">Plattdüütsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Kraig" title="Kraig – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Kraig" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target">Nedersaksies</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ne mw-list-item"><a href="https://ne.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%A7" title="युद्ध – nepalesisk" lang="ne" hreflang="ne" data-title="युद्ध" data-language-autonym="नेपाली" data-language-local-name="nepalesisk" class="interlanguage-link-target">नेपाली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B9%E0%A4%A4%E0%A4%BE%E0%A4%83" title="हताः – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="हताः" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target">नेपाल भाषा</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Oorlog" title="Oorlog – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Oorlog" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target">Nederlands</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Krig" title="Krig – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Krig" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target">Norsk nynorsk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Krig" title="Krig – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Krig" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target">Norsk bokmål</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nrm mw-list-item"><a href="https://nrm.wikipedia.org/wiki/Dg%C3%A8rre" title="Dgèrre – Norman" lang="nrf" hreflang="nrf" data-title="Dgèrre" data-language-autonym="Nouormand" data-language-local-name="Norman" class="interlanguage-link-target">Nouormand</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ny mw-list-item"><a href="https://ny.wikipedia.org/wiki/Nkhondo" title="Nkhondo – nyanja" lang="ny" hreflang="ny" data-title="Nkhondo" data-language-autonym="Chi-Chewa" data-language-local-name="nyanja" class="interlanguage-link-target">Chi-Chewa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Gu%C3%A8rra" title="Guèrra – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Guèrra" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target">Occitan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%9C%E0%A9%B0%E0%A8%97" title="ਜੰਗ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਜੰਗ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target">ਪੰਜਾਬੀ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Dg%C3%A8re" title="Dgère – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Dgère" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target">Picard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pdc mw-list-item"><a href="https://pdc.wikipedia.org/wiki/Grieg" title="Grieg – Pennsylvania German" lang="pdc" hreflang="pdc" data-title="Grieg" data-language-autonym="Deitsch" data-language-local-name="Pennsylvania German" class="interlanguage-link-target">Deitsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Wojna" title="Wojna – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Wojna" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target">Polski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Gu%C3%A8ra" title="Guèra – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Guèra" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target">Piemontèis</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%D9%86%DA%AF" title="جنگ – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="جنگ" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target">پنجابی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%DA%AF%DA%93%D9%87" title="جگړه – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="جگړه" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target">پښتو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Guerra" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target">Português</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-qu mw-list-item"><a href="https://qu.wikipedia.org/wiki/Awqanakuy" title="Awqanakuy – quechua" lang="qu" hreflang="qu" data-title="Awqanakuy" data-language-autonym="Runa Simi" data-language-local-name="quechua" class="interlanguage-link-target">Runa Simi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/R%C4%83zboi" title="Război – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Război" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target">Română</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-roa-rup mw-list-item"><a href="https://roa-rup.wikipedia.org/wiki/Polimu" title="Polimu – arumænsk" lang="rup" hreflang="rup" data-title="Polimu" data-language-autonym="Armãneashti" data-language-local-name="arumænsk" class="interlanguage-link-target">Armãneashti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%BE%D0%B9%D0%BD%D0%B0" title="Война – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Война" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target">Русский</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D0%BE%D0%B9%D0%BD%D0%B0" title="Война – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Война" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target">Русиньскый</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sa mw-list-item"><a href="https://sa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%A6%E0%A5%8D%E0%A4%A7%E0%A4%AE%E0%A5%8D" title="युद्धम् – sanskrit" lang="sa" hreflang="sa" data-title="युद्धम्" data-language-autonym="संस्कृतम्" data-language-local-name="sanskrit" class="interlanguage-link-target">संस्कृतम्</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%8D%D1%80%D0%B8%D0%B8" title="Сэрии – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Сэрии" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target">Саха тыла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Guerra" title="Guerra – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Guerra" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target">Sicilianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/War" title="War – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="War" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target">Scots</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%D9%86%DA%AF" title="جنگ – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="جنگ" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target">سنڌي</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Rat" title="Rat – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Rat" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target">Srpskohrvatski / српскохрватски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-shi mw-list-item"><a href="https://shi.wikipedia.org/wiki/Imn%C9%A3i" title="Imnɣi – tachelhit" lang="shi" hreflang="shi" data-title="Imnɣi" data-language-autonym="Taclḥit" data-language-local-name="tachelhit" class="interlanguage-link-target">Taclḥit</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B6%BA%E0%B7%94%E0%B6%AF%E0%B7%8A%E0%B6%B0" title="යුද්ධ – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="යුද්ධ" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target">සිංහල</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/War" title="War – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="War" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target">Simple English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Vojna" title="Vojna – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Vojna" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target">Slovenčina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-skr mw-list-item"><a href="https://skr.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%D9%86%DA%AF" title="جنگ – Saraiki" lang="skr" hreflang="skr" data-title="جنگ" data-language-autonym="سرائیکی" data-language-local-name="Saraiki" class="interlanguage-link-target">سرائیکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Vojna" title="Vojna – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Vojna" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target">Slovenščina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sn mw-list-item"><a href="https://sn.wikipedia.org/wiki/Hondo" title="Hondo – shona" lang="sn" hreflang="sn" data-title="Hondo" data-language-autonym="ChiShona" data-language-local-name="shona" class="interlanguage-link-target">ChiShona</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Lufta" title="Lufta – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Lufta" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target">Shqip</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%A0%D0%B0%D1%82" title="Рат – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Рат" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target">Српски / srpski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Bitotama" title="Bitotama – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Bitotama" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target">Sunda</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Krig" title="Krig – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Krig" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target">Svenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Vita" title="Vita – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Vita" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target">Kiswahili</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szy mw-list-item"><a href="https://szy.wikipedia.org/wiki/ngangayaw" title="ngangayaw – Sakizaya" lang="szy" hreflang="szy" data-title="ngangayaw" data-language-autonym="Sakizaya" data-language-local-name="Sakizaya" class="interlanguage-link-target">Sakizaya</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%AA%E0%AF%8B%E0%AE%B0%E0%AF%8D" title="போர் – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="போர்" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target">தமிழ்</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%AF%E0%B1%81%E0%B0%A6%E0%B1%8D%E0%B0%A7%E0%B0%82" title="యుద్ధం – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="యుద్ధం" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target">తెలుగు</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D2%B6%D0%B0%D0%BD%D0%B3" title="Ҷанг – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Ҷанг" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target">Тоҷикӣ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%AA%E0%B8%87%E0%B8%84%E0%B8%A3%E0%B8%B2%E0%B8%A1" title="สงคราม – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="สงคราม" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target">ไทย</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Digmaan" title="Digmaan – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Digmaan" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target">Tagalog</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Sava%C5%9F" title="Savaş – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Savaş" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target">Türkçe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ts mw-list-item"><a href="https://ts.wikipedia.org/wiki/Nyimpi" title="Nyimpi – tsonga" lang="ts" hreflang="ts" data-title="Nyimpi" data-language-autonym="Xitsonga" data-language-local-name="tsonga" class="interlanguage-link-target">Xitsonga</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%83%D0%B3%D1%8B%D1%88" title="Сугыш – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Сугыш" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target">Татарча / tatarça</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%92%D1%96%D0%B9%D0%BD%D0%B0" title="Війна – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Війна" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target">Українська</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D8%AC%D9%86%DA%AF" title="جنگ – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="جنگ" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target">اردو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Urush" title="Urush – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Urush" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target">Oʻzbekcha / ўзбекча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Guera" title="Guera – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Guera" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target">Vèneto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Soda" title="Soda – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Soda" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target">Vepsän kel’</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Chi%E1%BA%BFn_tranh" title="Chiến tranh – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Chiến tranh" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target">Tiếng Việt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Guere" title="Guere – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Guere" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target">Walon</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Ger%C3%A1" title="Gerá – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Gerá" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target">Winaray</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E6%89%93%E4%BB%97" title="打仗 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="打仗" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target">吴语</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xh mw-list-item"><a href="https://xh.wikipedia.org/wiki/Imfazwe" title="Imfazwe – xhosa" lang="xh" hreflang="xh" data-title="Imfazwe" data-language-autonym="IsiXhosa" data-language-local-name="xhosa" class="interlanguage-link-target">IsiXhosa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9A%E1%83%B7%E1%83%9B%E1%83%90" title="ლჷმა – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="ლჷმა" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target">მარგალური</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%9E%D7%9C%D7%97%D7%9E%D7%94" title="מלחמה – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="מלחמה" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target">ייִדיש</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yo mw-list-item"><a href="https://yo.wikipedia.org/wiki/Ogun" title="Ogun – yoruba" lang="yo" hreflang="yo" data-title="Ogun" data-language-autonym="Yorùbá" data-language-local-name="yoruba" class="interlanguage-link-target">Yorùbá</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Cancwngh" title="Cancwngh – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Cancwngh" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target">Vahcuengh</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E6%88%98%E4%BA%89" title="战争 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="战争" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target">中文</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Chi%C3%A0n-cheng" title="Chiàn-cheng – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Chiàn-cheng" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target">閩南語 / Bân-lâm-gú</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E6%89%93%E4%BB%97" title="打仗 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="打仗" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target">粵語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zu mw-list-item"><a href="https://zu.wikipedia.org/wiki/Impi" title="Impi – zulu" lang="zu" hreflang="zu" data-title="Impi" data-language-autonym="IsiZulu" data-language-local-name="zulu" class="interlanguage-link-target">IsiZulu</a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q198#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Krig" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c">Artikel</a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Krig" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t">Diskussion</a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >dansk </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Krig">Læs</a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Krig&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >Værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Krig">Læs</a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Krig&action=history">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Krig" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j">Hvad henviser hertil</a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Krig" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k">Beslægtede ændringer</a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u">Upload fil</a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q">Specialsider</a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Krig&oldid=11828217" title="Permanent link til denne version af denne side">Permanent link</a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Krig&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side">Sideinformation</a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Krig&id=11828217&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side">Referer til denne side</a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FKrig">Hent forkortet URL</a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FKrig">Download QR-kode</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia">Kontakt Wikipedia</a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Danmark</a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM">GLAM</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Krig">Lav en bog</a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Krig&action=show-download-screen">Download som PDF</a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Krig&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p">Udskriftsvenlig udgave</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Military_combat" hreflang="en">Wikimedia Commons</a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q198" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g">Wikidata-element</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Gulf_War_Photobox.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dd/Gulf_War_Photobox.jpg/220px-Gulf_War_Photobox.jpg" decoding="async" width="220" height="270" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dd/Gulf_War_Photobox.jpg/330px-Gulf_War_Photobox.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dd/Gulf_War_Photobox.jpg/440px-Gulf_War_Photobox.jpg 2x" data-file-width="550" data-file-height="675" /></a><figcaption>Glimt fra en moderne krig (<a href="/wiki/Golfkrigen_1991" class="mw-redirect" title="Golfkrigen 1991">Golfkrigen 1991</a>).</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Morgen_nach_der_Schlacht967b.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Morgen_nach_der_Schlacht967b.jpg/220px-Morgen_nach_der_Schlacht967b.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Morgen_nach_der_Schlacht967b.jpg/330px-Morgen_nach_der_Schlacht967b.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Morgen_nach_der_Schlacht967b.jpg/440px-Morgen_nach_der_Schlacht967b.jpg 2x" data-file-width="2816" data-file-height="2112" /></a><figcaption> Morgen efter <a href="/wiki/Slaget_ved_Waterloo" title="Slaget ved Waterloo">Slaget ved Waterloo</a>, maleri af <a href="/w/index.php?title=John_Heaviside_Clarke&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Heaviside Clarke (ikke skrevet endnu)">John Heaviside Clarke</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:DeadCrowIndians1874.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/DeadCrowIndians1874.jpg/220px-DeadCrowIndians1874.jpg" decoding="async" width="220" height="139" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/DeadCrowIndians1874.jpg/330px-DeadCrowIndians1874.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/DeadCrowIndians1874.jpg/440px-DeadCrowIndians1874.jpg 2x" data-file-width="640" data-file-height="403" /></a><figcaption>Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Racinet1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d3/Racinet1.jpg/220px-Racinet1.jpg" decoding="async" width="220" height="235" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d3/Racinet1.jpg/330px-Racinet1.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d3/Racinet1.jpg/440px-Racinet1.jpg 2x" data-file-width="759" data-file-height="811" /></a><figcaption>Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Medinet_Habu_Ramses_III._Tempel_Nordostwand_Abzeichnung_01.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Medinet_Habu_Ramses_III._Tempel_Nordostwand_Abzeichnung_01.jpg/220px-Medinet_Habu_Ramses_III._Tempel_Nordostwand_Abzeichnung_01.jpg" decoding="async" width="220" height="109" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Medinet_Habu_Ramses_III._Tempel_Nordostwand_Abzeichnung_01.jpg/330px-Medinet_Habu_Ramses_III._Tempel_Nordostwand_Abzeichnung_01.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Medinet_Habu_Ramses_III._Tempel_Nordostwand_Abzeichnung_01.jpg/440px-Medinet_Habu_Ramses_III._Tempel_Nordostwand_Abzeichnung_01.jpg 2x" data-file-width="6352" data-file-height="3149" /></a><figcaption>Relief fra <a href="/wiki/Ramses_3." title="Ramses 3.">Ramses 3's</a> gravkammer i <a href="/wiki/Kongernes_Dal" title="Kongernes Dal">Kongernes Dal</a>, som viser egypternes søslag mod <a href="/wiki/Havfolkene" title="Havfolkene">havfolkene</a> ca. 1175 f. Kr.</figcaption></figure> <dl><dd><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/19px-Disambig_bordered_fade.svg.png" decoding="async" width="19" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/29px-Disambig_bordered_fade.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/38px-Disambig_bordered_fade.svg.png 2x" data-file-width="236" data-file-height="185" /> For alternative betydninger, se <a href="/wiki/Krig_(flertydig)" class="mw-disambig" title="Krig (flertydig)">Krig (flertydig)</a>. (<a href="/wiki/Speciel:Pr%C3%A6fiksindeks/Krig" title="Speciel:Præfiksindeks/Krig">Se også artikler, som begynder med Krig</a>)</dd></dl> Krig (også kaldet militær konflikt) er en tilstand af væbnet konflikt mellem <a href="/wiki/Samfund" title="Samfund">samfund</a> eller <a href="/wiki/Stat" title="Stat">stater</a>, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt aggressive og voldelige handlinger, ødelæggelse og <a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">død</a>. Krigsførelse er betegnelsen for de måder som krigshandlinger udføres på, hvad enten de udføres af regulære <a href="/wiki/Milit%C3%A6r" title="Militær">militære</a> styrker eller mere irregulære <a href="/wiki/Milits" title="Milits">militser</a>. I <a href="/wiki/Total_krig" title="Total krig">total krig</a> er krigsførelsen ikke begrænset til militære mål, men fører oftest til omfattende ødelæggelse og tab blandt civile. Det modsatte af krig er <a href="/wiki/Fred" title="Fred">fred</a>.<a href="#cite_note-1">[1]</a> Årsagerne til krig kan være et ønske om at erobre landområder, opnå adgang til råstoffer, historiske nationale stridigheder eller uoverensstemmelser om religion. Krigsteoretikeren <a href="/wiki/Carl_von_Clausewitz" title="Carl von Clausewitz">Carl von Clausewitz</a> definerede i sit værk Vom Kriege krig som "en voldshandling for at påtvinge modstanderen vor vilje".<a href="#cite_note-:2-2">[2]</a> For Clausewitz var denne modstander en anden stat, men senere i 1800-tallet anså man ud fra <a href="/wiki/Kommunisme" title="Kommunisme">marxistisk-leninistisk</a> krigsteori krigen som et instrument, der kan anvendes i <a href="/wiki/Klassekamp" title="Klassekamp">klassekampen</a>, dvs. mellem befolkningsgrupper inden for samme stat. I dag defineres krig mere generelt som et væbnet opgør mellem to eller flere parter.<a href="#cite_note-:0-3">[3]</a> Visse forskere anser krig som et universelt og iboende træk ved den menneskelige natur,<a href="#cite_note-4">[4]</a> mens andre hælder til, at krig fremkaldes af særlige socio-kulturelle eller miljømæssige omstændigheder.<a href="#cite_note-5">[5]</a> Verdenshistoriens mest dødelige krig er <a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">Anden Verdenskrig</a> i midten af 1900-tallet med 60-85 mio døde, fulgt af de <a href="/wiki/Mongolske_kejserd%C3%B8mme" title="Mongolske kejserdømme">mongolske erobringer</a> i 1200-tallet med op til 60 mio døde.<a href="#cite_note-6">[6]</a> Hvis tabet af menneskeliv opgøres som procent af indbyggertallet før krigen er <a href="/wiki/Tripelalliancekrigen" title="Tripelalliancekrigen">Tripelalliancekrigen</a> i <a href="/wiki/Paraguay" title="Paraguay">Paraguay</a> i 1860-erne den mest dødelige, idet mere end halvdelen, og nogle mener endda helt op til 90 % af Paraguays befolkning omkom i denne krig. Ud af den <a href="/wiki/Hviderussiske_SSR" title="Hviderussiske SSR">hviderussiske sovjetrepubliks</a> 9 mio indbyggere i 1941 blev 1,6 mio dræbt under Anden Verdenskrig. Udover tab på slagmarken døde 700.000 i <a href="/wiki/Krigsfange" title="Krigsfange">krigsfangenskab</a>, foruden 500.000 <a href="/wiki/J%C3%B8der" title="Jøder">jøder</a> og 320.000 såkaldte <a href="/w/index.php?title=Partisan_(milit%C3%A6renhed)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Partisan (militærenhed) (ikke skrevet endnu)">partisaner</a>, af hvilke langt de fleste var ubevæbnede civile.<a href="#cite_note-7">[7]</a> I 2013 døde 31.000 mennesker i krig, mens det i 1990 drejede sig om 72.000,<a href="#cite_note-8">[8]</a> og krig anses i begyndelsen af 2000-tallet for menneskehedens sjettestørste problem.<a href="#cite_note-9">[9]</a> Udover tab af menneskeliv medfører krig sædvanligvis ødelæggelse af <a href="/wiki/Infrastruktur" title="Infrastruktur">infrastrukturer</a> og <a href="/wiki/%C3%98kosystem" title="Økosystem">økosystemer</a>, fald i social velfærd, <a href="/wiki/Sult" title="Sult">sult</a>, omfattende flygtningestrømme væk fra krigsområdet og mishandling af krigsfanger og civile.<a href="#cite_note-10">[10]</a><a href="#cite_note-11">[11]</a><a href="#cite_note-12">[12]</a> I krigens kølvand følger ofte udstrakt brug af <a href="/wiki/Propaganda" title="Propaganda">propaganda</a> og gyldne tider for våbenproducenter og -handlere.<a href="#cite_note-13">[13]</a> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Krigsførelse">Krigsførelse</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Krigsførelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Krigsførelse">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> • Krig er som en kamæleon • Krig er en fortsættelse af politik, men i et andet medium </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– 2 af de 28 definitioner på krig i Clausewitz’ værk Om Krig<a href="#cite_note-FOOTNOTEHarste2020-14">[14]</a>:37-38 </div> </div> Krig er en <a href="/wiki/Politik" title="Politik">politisk</a> metode, hvor man med militære magtmidler søger at passivisere eller tilintetgøre sin modstander. Hertil behøves en <a href="/wiki/Strategi" title="Strategi">strategi</a>, en plan for hvordan man i det givne internationale politiske miljø anvender sin militære såvelsom civile magt til at sikre egne mål imod modstanderen. Strategien gennemføres ved, at man indsættes styrker fra alle værn i operationer rettet mod modstanderen. Under operationerne følger de militære styrker en <a href="/wiki/Taktik" title="Taktik">taktik</a> for at bringe sig i stilling, gennemføre kampen og tilintetgøre, tilfangetage eller fordrive fjenden.<a href="#cite_note-:0-3">[3]</a> Krige foregår således normalt på tre forskellige niveauer eller planer, som nærmere kan beskrives således: <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Waterloo_Campaign_map-alt3.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/77/Waterloo_Campaign_map-alt3.svg/220px-Waterloo_Campaign_map-alt3.svg.png" decoding="async" width="220" height="250" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/77/Waterloo_Campaign_map-alt3.svg/330px-Waterloo_Campaign_map-alt3.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/77/Waterloo_Campaign_map-alt3.svg/440px-Waterloo_Campaign_map-alt3.svg.png 2x" data-file-width="1500" data-file-height="1706" /></a><figcaption>Kort over <a href="/wiki/Slaget_ved_Waterloo" title="Slaget ved Waterloo">Slaget ved Waterloo</a>.</figcaption></figure> <ul><li>Det strategiske plan er efter vestlig opfattelse underlagt politikken. Når man står i en interessekonflikt med en modstander, vil man formulere en politisk målsætning, som fastlægger en grundlæggende tilgang til konflikten, som søges løst ved brug af alle til rådighed stående midler, det være sig diplomatiske, økonomiske, efterretningsmæssige og militære. Der skelnes her mellem direkte og indirekte strategi. Den direkte strategi går ud på at påtvinge modstanderen sin vilje vha. brug eller trusler om brug af militær magt, mens indirekte strategi omfatter andre magtmidler end de militære. Direkte og indirekte strategi udelukker ikke hinanden, men supplerer tværtimod ofte hinanden i et indbyrdes afstemt samspil. Valget af magtmidler og fremgangsmåder for at nå målet, herunder vægtningen af indirekte og direkte strategi, afhænger både af modstanderens sårbarhed og ens egne muligheder og råderum.</li> <li>På det operative plan omsættes de politiske intentioner og militærstrategiske retningslinjer til befalinger til brug i den taktiske krigsførelse. Der defineres operative mål, som dele af en overordnet plan, hvor der tages hensyn til alle nødvendige taktiske og logistiske foranstaltninger.</li></ul> <ul><li>På det taktiske plan afstemmes og koordineres alle de ting, som skal indgå i selve kamphandlingen. Her sættes målsætningerne fra det operative plan i værk, idet man søger at optimere udfaldet ved at lade de tilgængelige ressourcer samarbejde bedst muligt på slagmarken.[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>]</li></ul> Kong <a href="/wiki/Frederik_den_Store_af_Preussen" title="Frederik den Store af Preussen">Frederik den Store af Preussen</a>, der anses som en af alletiders største militærteoretikere, opnåede især sit indgående kendskab til krigsførelse ved personligt at stå i spidsen for sine soldater på slagmarken. Her indførte han en ny skæv slagorden,<a href="#cite_note-15">[15]</a> som var stærkt medvirkende ved flere af hans sejre, hvor hans soldater var fjenden talmæssigt underlegne, samt i kombination hermed brugen af indre linjer, som medvirkede til at sprede fjendens tropper og forlænge, og dermed forsinke fjendens kommandoveje. <a href="#cite_note-FOOTNOTEDuffy1985303-323-16">[16]</a> Frederik den Stores tankegang førte til, at militære angreb kunne udføres langt hurtigere og mere synkront end tidligere, men hans ideer spredte sig også til resten af det preussiske samfund, som oplevede et langt højere tempo inden for "finansiering, diplomati, forskning, sundhedsvæsen, uddannelse, statsforvaltning og endda forvaltningsret og domstolskontrol".<a href="#cite_note-FOOTNOTEHarste2020-14">[14]</a>:25 Nogle årtier senere påpegede von Clausewitz i sine værker om krig behovet for at kunne gøre mange forskellige indsatser samtidigt, for at undgå den træghed og "tåge og friktion", som han så som forhindring for enhver planlægning. Disse tanker videreførtes i Tysklands krigsførelse under verdenskrigene, som igen inspirerede den japanske krigsindsats under <a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">2. verdenskrig</a>, herunder den japanske krigsindustri. Og denne færdighed i at koordinere indsatserne ligger faktisk til grund for produktion og ledelse efter <a href="/wiki/Lean" title="Lean">lean-metoden</a>, oprindeligt udviklet hos japanske <a href="/wiki/Toyota" title="Toyota">Toyota</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEHarste2020-14">[14]</a>:24-25 <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Typer_af_krigsførelse">Typer af krigsførelse</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Typer af krigsførelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Typer af krigsførelse">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Nagasakibomb.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Nagasakibomb.jpg/220px-Nagasakibomb.jpg" decoding="async" width="220" height="263" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Nagasakibomb.jpg/330px-Nagasakibomb.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Nagasakibomb.jpg/440px-Nagasakibomb.jpg 2x" data-file-width="3245" data-file-height="3877" /></a><figcaption><a href="/wiki/Atombomberne_over_Hiroshima_og_Nagasaki" title="Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki">Atombomben over Nagasaki</a> 9. august 1945.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Nagasaki_1945_-_Before_and_after_(adjusted).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Nagasaki_1945_-_Before_and_after_%28adjusted%29.jpg/220px-Nagasaki_1945_-_Before_and_after_%28adjusted%29.jpg" decoding="async" width="220" height="241" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Nagasaki_1945_-_Before_and_after_%28adjusted%29.jpg/330px-Nagasaki_1945_-_Before_and_after_%28adjusted%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Nagasaki_1945_-_Before_and_after_%28adjusted%29.jpg/440px-Nagasaki_1945_-_Before_and_after_%28adjusted%29.jpg 2x" data-file-width="1000" data-file-height="1095" /></a><figcaption>Luftfotos af Nagasaki før og efter atombomben.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Sargent,_John_Singer_(RA)_-_Gassed_-_Google_Art_Project.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/89/Sargent%2C_John_Singer_%28RA%29_-_Gassed_-_Google_Art_Project.jpg/220px-Sargent%2C_John_Singer_%28RA%29_-_Gassed_-_Google_Art_Project.jpg" decoding="async" width="220" height="82" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/89/Sargent%2C_John_Singer_%28RA%29_-_Gassed_-_Google_Art_Project.jpg/330px-Sargent%2C_John_Singer_%28RA%29_-_Gassed_-_Google_Art_Project.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/89/Sargent%2C_John_Singer_%28RA%29_-_Gassed_-_Google_Art_Project.jpg/440px-Sargent%2C_John_Singer_%28RA%29_-_Gassed_-_Google_Art_Project.jpg 2x" data-file-width="13549" data-file-height="5075" /></a><figcaption>Gasset, maleri af <a href="/wiki/John_Singer_Sargent" title="John Singer Sargent">John Singer Sargent</a>.</figcaption></figure> Alfabetisk liste over forskellige former for krig: <ul><li>I <a href="/wiki/Asymmetrisk_krigsf%C3%B8relse" title="Asymmetrisk krigsførelse">asymmetrisk krigsførelse</a> har de stridende parter meget forskellig militær slagkraft, som det fx ses hvor interimistiske oprørshære kæmper mod veltrænede og veludrustede regeringsoldater.</li></ul> <ul><li>I <a href="/wiki/Atomkrig" title="Atomkrig">atomkrig</a> benyttes udelukkende eller hovedsageligt <a href="/wiki/Kernev%C3%A5ben" title="Kernevåben">kernevåben</a>.</li></ul> <ul><li>I biologisk krigsførelse anvendes våben som spreder død og sygdom vha. bakterier, vira og svampe.</li></ul> <ul><li>I <a href="/wiki/Borgerkrig" title="Borgerkrig">borgerkrig</a> foregår kampene mellem forskellige befolkningsgrupper inden for samme land.</li></ul> <ul><li>I cyberkrig angriber en stat eller organisation en (anden) stat med henblik på at ødelægge dennes informationsteknologi og it-infrastruktur, fx <a href="/wiki/Str%C3%B8mforsyning" title="Strømforsyning">strømforsyning</a>, <a href="/wiki/Internet" title="Internet">internet</a>, <a href="/wiki/Fjernsyn" title="Fjernsyn">tv-signaler</a>, finans-infrastruktur og transportsystem.<a href="#cite_note-17">[17]</a></li> <li>Kold Krig er når to rival lande ikke indgår i direkte krig, men stadig prøver at besejre hinanden igennem politik, handel, militær magt, international støtte, proxykrige, alliancer eller bare general dominans over hinanden.</li> <li>I <a href="/wiki/Stedfortr%C3%A6derkrig" title="Stedfortræderkrig">Stedfortræderkrig</a> bliver en side af en krig hjulpet igennem luftstødte, våben eller frivillige soldater af en fremmede nation i håbet om at få en ny alliered eller i håb om at forhindre deres rival i at få en allierede.</li></ul> <ul><li>I <a href="/wiki/Kemiske_v%C3%A5ben" title="Kemiske våben">kemisk krigsførelse</a> anvendes kemiske våben i kampene, som det fx sås under Første Verdenskrig, hvor mere end en million mand døde efter giftgasangreb, heraf mere end 100.000 civile.<a href="#cite_note-18">[18]</a></li></ul> <ul><li>Konventionel krigsførelse begynder med <a href="/wiki/Krigserkl%C3%A6ring" title="Krigserklæring">krigserklæringer</a> mellem lande, som dernæst bekæmper hinanden uden eller med meget begrænset brug af <a href="/wiki/Masse%C3%B8del%C3%A6ggelsesv%C3%A5ben" title="Masseødelæggelsesvåben">masseødelæggelsesvåben</a>.</li> <li>I <a href="/wiki/Total_krig" title="Total krig">total krig</a> benyttes alle former for våben og taktik, uden hensyn til regler for krigsførelse eller legitime militære mål, normalt med store civile tab og opofrelse til følge.</li> <li>I en <a href="/wiki/Verdenskrig" title="Verdenskrig">verdenskrig</a> deltager størstedelen af verdens lande, kampene foregår på flere kontinenter og er meget destruktive og blodige.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kampmoral_og_krigens_psykologi">Kampmoral og krigens psykologi</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Kampmoral og krigens psykologi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Kampmoral og krigens psykologi">rediger kildetekst</a>]</div> En krigs udfald afhænger meget af soldaternes kampmoral, og dermed af deres vilje til at fortsætte kampen, når det bliver ubehageligt. Soldaterne i <a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrigs</a> skyttegrave blev fx så massivt beskudt med artilleri, at de ofte blev så lammede af skræk, at de fleste af dem, helt op til 90%, under angreb ikke var i stand til at affyre deres våben, fordi de var gået i sort. Som følge heraf ændrede man i mellemkrigsårene soldaternes træning, så den i højere grad gik ud på at opøve en kampadfærd bestående af automatreaktioner, så soldaten ikke skal standse op og tænke, før han kan handle. Man lod desuden under træningen soldaterne skyde til måls mod menneskesilhouetter i stedet for skydeskiver, så de vænnede sig til at skyde mod rigtige mennesker.<a href="#cite_note-:8-19">[19]</a> Under 2. Verdenskrig begyndte man med jævne mellemrum at trække soldaterne væk fra fronten, så de kunne få en pause og få spist og sovet ordentligt. Desuden blev man klar over betydningen af sammenholdet i <a href="/wiki/Gruppe_(milit%C3%A6r)" title="Gruppe (militær)">grupperne</a>, de mindste infanterienheder på 6-10 mand. Her opstår der et helt særligt kammeratskab, fordi det man er sammen om drejer sig om liv og død, og man føler et meget stort ansvar for hinanden. Man kunne bl.a. under <a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">2. verdenskrig</a> se, at når der kom friske soldater til en sådan gruppe, steg tabene, fordi de nytilkomne svækkede sammenholdet, fordi man endnu ikke havde lært hinanden godt nok at kende. En undersøgelse af kampmoralen blandt danske soldater i Afghanistan har vist, at tre forhold er afgørende, nemlig sammenholdet omkring en fælles opgave, et klart formål med den overordnede mission, samt tillid til lederne.<a href="#cite_note-:8-19">[19]</a><a href="#cite_note-20">[20]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historie">Historie</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Historie" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Historie">rediger kildetekst</a>]</div> Krigens historie kan følges lige så langt tilbage i tiden som <a href="/wiki/Menneske" title="Menneske">menneskets</a> historie. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fra_de_tidligste_mennesker_til_stenalderen_og_den_neolitiske_revolution">Fra de tidligste mennesker til stenalderen og den neolitiske revolution</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Fra de tidligste mennesker til stenalderen og den neolitiske revolution" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Fra de tidligste mennesker til stenalderen og den neolitiske revolution">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:MUFT_-Sch%C3%B6nstedt_Niederb%C3%B6sa_Kampfspuren.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/MUFT_-Sch%C3%B6nstedt_Niederb%C3%B6sa_Kampfspuren.jpg/220px-MUFT_-Sch%C3%B6nstedt_Niederb%C3%B6sa_Kampfspuren.jpg" decoding="async" width="220" height="198" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/MUFT_-Sch%C3%B6nstedt_Niederb%C3%B6sa_Kampfspuren.jpg/330px-MUFT_-Sch%C3%B6nstedt_Niederb%C3%B6sa_Kampfspuren.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/MUFT_-Sch%C3%B6nstedt_Niederb%C3%B6sa_Kampfspuren.jpg/440px-MUFT_-Sch%C3%B6nstedt_Niederb%C3%B6sa_Kampfspuren.jpg 2x" data-file-width="2964" data-file-height="2668" /></a><figcaption>Menneskeknogler med spor efter krig, dels <a href="/wiki/Kranium" title="Kranium">kranium</a> knust af økse, dels <a href="/wiki/Overarmsknogle" class="mw-redirect" title="Overarmsknogle">overarmsknogle</a> med indlejret pilespids.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Spear_heads_(Illerup).JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/34/Spear_heads_%28Illerup%29.JPG/220px-Spear_heads_%28Illerup%29.JPG" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/34/Spear_heads_%28Illerup%29.JPG/330px-Spear_heads_%28Illerup%29.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/34/Spear_heads_%28Illerup%29.JPG/440px-Spear_heads_%28Illerup%29.JPG 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1538" /></a><figcaption>Spydspidser fra Illerup Ådal.</figcaption></figure> Almindeligvis anses krig som et oprindeligt <a href="/wiki/Naturhistorie" title="Naturhistorie">naturhistorisk</a> fænomen, med rødder tilbage til de tidligste mennesker, som beskrevet af først <a href="/wiki/Sigmund_Freud" title="Sigmund Freud">Sigmund Freud</a> og senere <a href="/wiki/Konrad_Lorenz" title="Konrad Lorenz">Konrad Lorenz</a> og Irenäus Eibl-Eibesfeldt. Adfærdsforskningen arbejder endog med begrebet krig blandt dyr, især primater.<a href="#cite_note-21">[21]</a> Hos <a href="/wiki/Chimpanser" title="Chimpanser">chimpanser</a>, dog ikke den særlige <a href="/wiki/Bonobo" title="Bonobo">bonobo-chimpanse</a>, ses både koordineret jagt på føde og koordinerede overfald på medlemmer af andre chimpanseflokke, eller ligefrem udryddelse af hele flokke. Det tætte slægtskab mellem chimpanser og de tidlige mennesker gør det naturligt at søge oprindelsen til krig i disse dyrekampe.<a href="#cite_note-22">[22]</a> <a href="/wiki/Ark%C3%A6olog" title="Arkæolog">Arkæologer</a> har dog aldrig kunnet påvise spor af krig blandt fx <a href="/wiki/Australopithecus" title="Australopithecus">Australopithecus</a>-mennesker, ligesom kampe mellem chimpanser heller ikke kendes fra arkæologien, men kun gennem observationer af dyrenes adfærd.<a href="#cite_note-23">[23]</a> Menneskets tilbøjelighed til voldelig adfærd kan dog også være udviklet pga <a href="/wiki/Rovdyr" class="mw-redirect" title="Rovdyr">rovdyr</a>. Da mennesket i sin jagt på føde lærte sig at bruge primitive våben og ild, kunne denne teknik også bruges til at afværge rovdyrangreb, sådan at mennesket kunne befri sig for denne fare. Men teknikken kunne også bruges i kamp mod trusler fra andre mennesker.<a href="#cite_note-24">[24]</a> <a href="/wiki/Homo_erectus" title="Homo erectus">Homo erectus</a> kendte til brugen af ild og rådede over veludviklede våben, men om de blev brugt til andet end jagt vides ikke. Man ved heller ikke, om der var krigslignende konflikter mellem det <a href="/wiki/Menneske" title="Menneske">moderne menneske</a> og <a href="/wiki/Neandertaler" title="Neandertaler">neandertalerne</a>, eller om det var sådanne krige som medvirkede til, at neandertalerne uddøde.<a href="#cite_note-25">[25]</a> <a href="/wiki/Antropologi" title="Antropologi">Antropologer</a> har i vor tid observeret væbnede konflikter hos primitive folk, såsom Yanomami-stammen i regnskoven på grænsen mellem <a href="/wiki/Venezuela" title="Venezuela">Venezuela</a> og <a href="/wiki/Brasilien" title="Brasilien">Brasilien</a> eller Maring-stammen i <a href="/wiki/Papua_Ny_Guinea" title="Papua Ny Guinea">Papua Ny Guinea</a>.<a href="#cite_note-26">[26]</a> I forbindelse med en undersøgelse af spiladfærd hos primitive folk udviklede en <a href="/wiki/H%C3%B8vdingebold" title="Høvdingebold">høvdingeboldkamp</a> mellem to stammer i højlandet i Papua Ny Guinea sig til en blodig stammekrig, hvor der brugtes <a href="/wiki/Plejl" title="Plejl">plejle</a>, forke og <a href="/wiki/Le" title="Le">leer</a> som våben.<a href="#cite_note-27">[27]</a> Mange arkæologiske fund, i Danmark fx de store <a href="/wiki/Jernalder" title="Jernalder">jernalderfund</a> af våben i <a href="/wiki/Illerup_%C3%85dal" title="Illerup Ådal">Illerup Ådal</a>, viser at krigslignende væbnede sammenstød ofte er forekommet i tidlige samfund.<a href="#cite_note-:1-28">[28]</a><a href="#cite_note-29">[29]</a> Nogle forskere mener dog, at egentlig krig foruden den fysiske kamp også indbefatter en offentlig meningsudveksling mellem parterne.<a href="#cite_note-:4-30">[30]</a> Defineret på denne måde forudsætter krig tilstedeværelsen af civiliserede byområder, hvor en sådan offentlig kommunikation kan finde sted, mens de førnævnte former for organiseret vold skal henføres til krigens forhistorie. Fra tiden før egentlige <a href="/wiki/Civilisation" title="Civilisation">civilisationer</a> opstod er der dog mange arkæologiske vidnesbyrd om voldelige og dødelige sammenstød, krige, som har haft stor betydning for de involverede samfund, familier eller klaner.<a href="#cite_note-:1-28">[28]</a> I disse tidlige samfund praktiseredes tilsyneladende en form for krig, som mest havde karakter af overfald eller <a href="/wiki/Parforcejagt" title="Parforcejagt">parforcejagt</a>. Egentlige slag gennemførtes i en ritualiseret form, med begrænsede tab til følge, men dog formentlig stadig større relative tab end i moderne krig.<a href="#cite_note-31">[31]</a> I mange arkæologiske fund af mennesker der har lidt en voldsom død er det dog svært at afgøre, om døden skyldtes krig eller dagligdags voldelige tildragelser som <a href="/wiki/Drab" title="Drab">drab</a>, manddrab eller ulykke.<a href="#cite_note-32">[32]</a> Allerede <a href="/wiki/J%C3%A6gere_og_samlere" title="Jægere og samlere">jæger- og samlersamfundene</a> kendte til krigeriske sammenstød, men disse øgedes i antal og omfang i løbet af den <a href="/wiki/Den_neolitiske_revolution" title="Den neolitiske revolution">neolitiske revolution</a>, hvor <a href="/wiki/Bonde" title="Bonde">bønder</a> begyndte at <a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">dyrke jorden</a> og holde <a href="/wiki/Husdyr" title="Husdyr">husdyr</a>. Både jord og bygninger, husdyr og forråd af afgrøder var eftertragtede - måske også blandt nabobønderne - og bonden, der ikke som en jæger/samler kunne flygte fra en angriber, begyndte at forskanse sig i sin gård.<a href="#cite_note-33">[33]</a> I <a href="/wiki/Jeriko" title="Jeriko">Jeriko</a> har man fundet rester af en neolitisk stenmur, som er tolket som et forsvarsværk beregnet på at holde angribere ude. Lignende neolitiske forsvarsværker er påvist mange andre steder i verden, fx Kina.<a href="#cite_note-34">[34]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fra_antikken_til_den_europæiske_middelalder">Fra antikken til den europæiske middelalder</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Fra antikken til den europæiske middelalder" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Fra antikken til den europæiske middelalder">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hittite_Chariot.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7b/Hittite_Chariot.jpg/260px-Hittite_Chariot.jpg" decoding="async" width="260" height="158" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7b/Hittite_Chariot.jpg/390px-Hittite_Chariot.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/7b/Hittite_Chariot.jpg 2x" data-file-width="480" data-file-height="291" /></a><figcaption><a href="/wiki/Hittitter" title="Hittitter">Hittitisk</a> stridsvogn med eger (fra egyptisk relief).</figcaption></figure> I <a href="/wiki/Bronzealderen" class="mw-redirect" title="Bronzealderen">bronzealderen</a> begyndte der at opstå statslignende samfund ledet af konger, som jævnligt bekrigede hinanden med dertil oprettede hære. Krigene drejede sig ofte om adgang til ressourcer eller landområder og udkæmpedes mod nabostater eller indtrængende nomadiske stammer, fx <a href="/wiki/Havfolkene" title="Havfolkene">havfolkene</a> i Egypten. Det tidligste slag som kendes fra samtidige beskrivelser var slaget ved Megiddo 1457 f.Kr., hvor en egyptisk hær under farao <a href="/wiki/Thutmose_4." title="Thutmose 4.">Thutmose 4.</a> besejrede en koalition af syriske fyrster. I bronze- og jernalderen førte fremskridt inden for <a href="/wiki/Metallurgi" title="Metallurgi">metallurgi</a> til udvikling af forbedrede våben, ligesom <a href="/wiki/Hjul" title="Hjul">hjul</a> med <a href="/wiki/Eger" title="Eger">eger</a> fra omkring 2000 f.Kr. brugtes til de lette og hurtige hestetrukne <a href="/wiki/Stridsvogn" title="Stridsvogn">stridsvogne</a>, som bl.a. blev brugt af <a href="/wiki/Bueskytte" title="Bueskytte">bueskytter</a>. Fremkomsten af antikke riger, som fx det <a href="/wiki/Assyrien" title="Assyrien">assyriske</a>, grundede sig ofte på hære med forbedrede våben, som drog på velorganiserede røvertog. Erobrede områder pålagdes at betale <a href="/wiki/Tribut" title="Tribut">tribut</a>, og dele af befolkningen blev deporteret eller gjort til <a href="/wiki/Slaveri" title="Slaveri">slaver</a>. <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Model_of_a_greek_trireme.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Model_of_a_greek_trireme.jpg/220px-Model_of_a_greek_trireme.jpg" decoding="async" width="220" height="128" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Model_of_a_greek_trireme.jpg/330px-Model_of_a_greek_trireme.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3e/Model_of_a_greek_trireme.jpg/440px-Model_of_a_greek_trireme.jpg 2x" data-file-width="2370" data-file-height="1380" /></a><figcaption>Model af græsk <a href="/wiki/Trier_(skibstype)" title="Trier (skibstype)">trier</a>, krigsskib med 170 roere placeret i tre niveauer, udviklet i 500-tallet f.Kr.</figcaption></figure> I krigene mellem antikkens græske bystater brugtes bueskytter og ryttere sjældent, kampene var i stedet kendetegnet ved korte, hårde og blodige slag, hvor fodfolk, <a href="/wiki/Hoplit" title="Hoplit">hopliter</a>, bevæbnet med <a href="/wiki/Lanse" title="Lanse">lanser</a>, <a href="/wiki/Sv%C3%A6rd" title="Sværd">sværd</a> og <a href="/wiki/Skjold" title="Skjold">skjolde</a> kæmpede mod hinanden i tætte formationer, <a href="/wiki/Falanks" title="Falanks">falankser</a>. For den enkelte soldat var dette en meget risikabel krigsform, som krævede høj kampgejst og godt samarbejde. Man har diskuteret, om denne form for krig har været kimen til en særlig europæisk eller vestlig form for krigsførelse, som ikke så meget har til formål at udmatte modstanderen, men derimod helt underkaste eller udslette ham, vha kampberedte og disciplinerede styrker med den rette borgerånd.<a href="#cite_note-35">[35]</a><a href="#cite_note-36">[36]</a><a href="#cite_note-37">[37]</a> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Gid al Kiv udryddes af Guders og Menneskers Samfund, Samt al Harm, thi den driver endog den Vise til Grumhed; </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– <a href="/wiki/Homer" title="Homer">Homer</a>, <a href="/wiki/Iliaden" title="Iliaden">Iliaden</a>, 18. sang, 107-108 (<a href="/wiki/Christian_Wilster" title="Christian Wilster">Wilsters</a> oversættelse)<a href="#cite_note-38">[38]</a></div> </div> I den ældre del af antikken ansås krig for en uundgåelig og jævnligt tilbagevendende tilstand, og først senere som undtagelsen fra det normale. Homer tager i sin Iliade fra 8. århundrede f.Kr. afstand fra krigen (se tekstbox), mens omvendt den <a href="/wiki/F%C3%B8rsokratikere" title="Førsokratikere">førsokratiske</a> filosof <a href="/wiki/Heraklit" title="Heraklit">Heraklit</a> nogle århundreder senere betragtede krig som en nødvendig og stedsevarende del af udviklingen: ”Krig er alle tings fader og konge. Krig gør nogle til guder, andre til mennesker, nogle til slaver, andre til frie.”<a href="#cite_note-39">[39]</a> Efter den <a href="/wiki/Peloponnesiske_Krig" title="Peloponnesiske Krig">Peloponnesiske Krig</a> gjorde man flere, de fleste dog forgæves, forsøg på at etablere en samfundsorden med almen fred, hvor de forskellige små bystater kunne leve fredeligt og uafhængigt side om side ud i al fremtid. Man forsøgte hermed at indføre en ny type fred, til afløsning for den hidtidige, hvor de to stridende parter enedes om en fredsaftale, som udløb efter en årrække, hvorefter krigen gerne blev genoptaget.<a href="#cite_note-40">[40]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Wei%C3%9Fenburg_Rekonstruktionsversuch.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d2/Wei%C3%9Fenburg_Rekonstruktionsversuch.jpg/220px-Wei%C3%9Fenburg_Rekonstruktionsversuch.jpg" decoding="async" width="220" height="103" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d2/Wei%C3%9Fenburg_Rekonstruktionsversuch.jpg/330px-Wei%C3%9Fenburg_Rekonstruktionsversuch.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d2/Wei%C3%9Fenburg_Rekonstruktionsversuch.jpg/440px-Wei%C3%9Fenburg_Rekonstruktionsversuch.jpg 2x" data-file-width="4252" data-file-height="1988" /></a><figcaption>Forsøg på rekonstruktion af romersk militærforlægning langs Romerrigets grænse mod de germanske stammer i Bayern.</figcaption></figure> Længere fredsperioder var i antikken næsten altid forbundet med store velorganiserede rigers evne til at kontrollere sine landområder. <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerrigets</a> <a href="/wiki/Pax_romana" title="Pax romana">Pax Romana</a>, som begyndte under kejser <a href="/wiki/Augustus" title="Augustus">Augustus</a> og varede i mere end 200 år, byggede således på Roms militære tilstedeværelse i hele riget, i form af en stående hær af professionelle soldater, som var indkvarteret i militærforlægninger, <a href="/wiki/Citadel" title="Citadel">kasteller</a>, og som hurtigt kunne flyttes rundt ad veje bygget til formålet. I tiden omkring Kristi fødsel var romernes største fjender de <a href="/wiki/Germanske_folkeslag" title="Germanske folkeslag">germanske stammer</a>, som beboede det nuværende <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a>. Efter romernes store nederlag til germanerne i <a href="/wiki/Varusslaget" title="Varusslaget">Varusslaget</a> år 9 e.Kr. begyndte man anlæggelsen af et omfattende forsvarsværk, <a href="/wiki/Limes" title="Limes">Limes</a>, som strakte sig tværs gennem Europa. Senere, i 200- og 300-tallet, var romerne ofte i krig med <a href="/wiki/Sassaniderne" title="Sassaniderne">sassaniderne</a>, som med oprindelse i det nuværende <a href="/wiki/Iran" title="Iran">Iran</a> havde erobret det meste af <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a>. Den traditionelle romerske kampform, fodfolk bevæbnet med sværd og skjolde, kom ofte til kort over for sassanidernes brynjeklædte kavaleri, eller <a href="/wiki/Katafrakt" title="Katafrakt">katafrakt</a>, og romerne måtte indføre deres eget pansrede kavaleri. <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Greekfire-madridskylitzes1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f7/Greekfire-madridskylitzes1.jpg/220px-Greekfire-madridskylitzes1.jpg" decoding="async" width="220" height="113" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f7/Greekfire-madridskylitzes1.jpg/330px-Greekfire-madridskylitzes1.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f7/Greekfire-madridskylitzes1.jpg/440px-Greekfire-madridskylitzes1.jpg 2x" data-file-width="3013" data-file-height="1543" /></a><figcaption>Den <a href="/wiki/Det_Byzantinske_Rige" title="Det Byzantinske Rige">byzantinske</a> flådes <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_ild" title="Græsk ild">græske ild</a> var et frygtet våben under søslag. Den brændende væske var svær at slukke og kunne brænde selv når den flød på vandet, i stil med nutidens napalm.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:US_riverboat_using_napalm_in_Vietnam.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/US_riverboat_using_napalm_in_Vietnam.jpg/220px-US_riverboat_using_napalm_in_Vietnam.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/US_riverboat_using_napalm_in_Vietnam.jpg/330px-US_riverboat_using_napalm_in_Vietnam.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/US_riverboat_using_napalm_in_Vietnam.jpg/440px-US_riverboat_using_napalm_in_Vietnam.jpg 2x" data-file-width="590" data-file-height="394" /></a><figcaption>Amerikansk flodbåd sprøjter med brændende <a href="/wiki/Napalm" title="Napalm">napalm</a> under Vietnamkrigen.</figcaption></figure> Det skulle i sidste ende også blive krigere til hest, som bragte Romerriget til fald, nemlig da <a href="/wiki/Hunnere" title="Hunnere">hunnernes</a> angreb mod Centraleuropa i begyndelsen af 400-tallet indvarslede <a href="/wiki/Folkevandringstiden" title="Folkevandringstiden">Folkevandringstiden</a>, som snart fik det <a href="/wiki/Vestromerske_rige" title="Vestromerske rige">vestromerske rige</a> til at gå i opløsning.<a href="#cite_note-41">[41]</a> Det <a href="/wiki/Det_Byzantinske_Rige" title="Det Byzantinske Rige">østromerske rige</a> overlevede helt til 1400-tallet, men mærkede i 600- og 700-tallet det voksende pres fra den <a href="/wiki/Islamiske_ekspansion" title="Islamiske ekspansion">islamiske ekspansion</a>, der udgik fra det muslimske <a href="/wiki/Kalifat" title="Kalifat">kalifat</a> på den <a href="/wiki/Arabiske_Halv%C3%B8" title="Arabiske Halvø">arabiske halvø</a>. I det vesteuropæiske tomrum efter Romerriget udkæmpedes mange krige om territorier, og man begyndte også her i stigende grad at benytte pansret kavaleri, forløberen for den middelalderlige <a href="/wiki/Ridder" title="Ridder">ridder</a> med <a href="/wiki/Rustning" title="Rustning">rustning</a> og <a href="/wiki/Harnisk" title="Harnisk">harnisk</a>. Dette førte til fremvæksten af <a href="/wiki/Adel" title="Adel">adelen</a>, der som særlig privilegeret samfundsklasse, ofte fritaget for skat, til gengæld var forpligtet til at gå i krig for kongen. Man havde ikke længere som romerne stående hære, men adelen og kongen udrustede hære til lejligheden, når man skulle på felttog eller forsvare sig mod fjender. Både kongemagten og den kristne kirke arbejdede for at opretholde fred, og i løbet af middelalderen begyndte også de stadigt mere betydningsfulde byer at opbygge deres eget militær, fx <a href="/wiki/Hanseforbundet" title="Hanseforbundet">Hanseforbundet</a> i Nordeuropa. Indførelsen af <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristendommen</a> i Europa gik ofte hårdhændet for sig i religionskrige, hvor de religiøse motiver dog ofte blev sammenblandet med etniske, magtpolitiske og økonomiske. En særlig slags religionskrige var <a href="/wiki/Korstog" title="Korstog">korstogene</a>, dels rettet mod muslimerne i <a href="/wiki/Pal%C3%A6stina" title="Palæstina">Palæstina</a> og <a href="/wiki/Jerusalem" title="Jerusalem">Jerusalem</a>, dels mod <a href="/wiki/Hedenskab" title="Hedenskab">hedenske</a> folk i europæiske udkantsområder, fx den danske kong Valdemars felttog mod <a href="/wiki/Vendere" title="Vendere">venderne</a> på <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøens</a> sydkyst. <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Yeni%C3%A7eri_Atat%C3%BCrk.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Yeni%C3%A7eri_Atat%C3%BCrk.JPG/220px-Yeni%C3%A7eri_Atat%C3%BCrk.JPG" decoding="async" width="220" height="367" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Yeni%C3%A7eri_Atat%C3%BCrk.JPG/330px-Yeni%C3%A7eri_Atat%C3%BCrk.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Yeni%C3%A7eri_Atat%C3%BCrk.JPG/440px-Yeni%C3%A7eri_Atat%C3%BCrk.JPG 2x" data-file-width="539" data-file-height="900" /></a><figcaption> Mustafa Kemal, senere kendt som <a href="/wiki/Atat%C3%BCrk" class="mw-redirect" title="Atatürk">Atatürk</a>, grundlægger af det moderne <a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a>, i janitshar-uniform i sine unge år.</figcaption></figure> <a href="/wiki/Hundred%C3%A5rskrigen" title="Hundredårskrigen">Hundredeårskrigen</a> drejede sig om herredømmet over <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>, og her kæmpede den franske konge med sin ridderhær mod en engelsk hær domineret af bueskytter med <a href="/wiki/Langbue" title="Langbue">langbuer</a>, bl.a. i <a href="/wiki/Slaget_ved_Cr%C3%A9cy" title="Slaget ved Crécy">slagene ved Crecy</a> og <a href="/wiki/Slaget_ved_Agincourt" title="Slaget ved Agincourt">Agincourt</a>. På denne tid fremkom hære med <a href="/wiki/Lejesoldat" title="Lejesoldat">lejesoldater</a>, som markerede et brud med adelens eneret til at bære våben, og som pga manglende eller forsinket betaling ofte afstedkom problemer med <a href="/wiki/Plyndring" title="Plyndring">plyndringer</a> og overgreb på civilbefolkninger. Som modtræk begyndte de europæiske kongemagter i 1400-tallet at oprette såkaldte ordonnanskompagnier, som i kraft af en tættere tilknytning til kongen kunne bistå det adelige militær og udgøre begyndelsen til de stående hære, som snart blev et kendetegn for de fleste europæiske lande. Samtidig indførtes regelmæssig beskatning til opretholdelse af militæret, til erstatning for tidligere tiders ekstraordinære opkrævning af skatter, når en hær skulle mobiliseres.<a href="#cite_note-42">[42]</a> Samtidig med de mange middelalderlige krige mellem europæiske lande fremkom med <a href="/wiki/Det_Osmanniske_Rige" title="Det Osmanniske Rige">Osmannerriget</a> mod øst en langvarig og alvorlig trussel mod Europa. De osmanniske <a href="/wiki/Janitshar_(soldat)" title="Janitshar (soldat)">janitsharer</a> var specialuddannede elitesoldater, som i mange tilfælde blev afgørende for europæernes nederlag, fx da det byzantinske <a href="/wiki/Konstantinopels_fald" title="Konstantinopels fald">Konstantinopel i 1453 faldt</a> til osmannerne. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Asien:_inderne,_kineserne_og_mongolerne">Asien: inderne, kineserne og mongolerne</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Asien: inderne, kineserne og mongolerne" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Asien: inderne, kineserne og mongolerne">rediger kildetekst</a>]</div> På det <a href="/wiki/Eurasien" title="Eurasien">eurasiske kontinent</a> har udviklingen inden for både krigsførelse og militær ofte fulgtes ad, hele vejen fra <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> over <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a> og til <a href="/wiki/Fjern%C3%B8sten" title="Fjernøsten">Fjernøsten</a>. <a href="/wiki/Persere" title="Persere">Perserne</a> i det <a href="/wiki/Ach%C3%A6menidiske_rige" title="Achæmenidiske rige">achæmenidiske rige</a> påvirkede under <a href="/wiki/Perserkrigene" title="Perserkrigene">perserkrigene</a> forholdene i et stort område helt fra <a href="/wiki/Oldtidens_Gr%C3%A6kenland" title="Oldtidens Grækenland">antikkens Grækenland</a> i vest til det nordlige <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a> i øst.<a href="#cite_note-43">[43]</a> Senere underlagde den <a href="/wiki/Makedonien_(omr%C3%A5de)" title="Makedonien (område)">makedonske</a> <a href="/wiki/Alexander_den_Store" title="Alexander den Store">Alexander den Store</a> sig et tilsvarende område, hvor <a href="/wiki/Hellenismen" title="Hellenismen">hellenismen</a> trivedes. Fra tiden omkring 300-tallet f.Kr. har man i Indien brugt elefanter i krig, og <a href="/wiki/Krigselefant" title="Krigselefant">krigselefanter</a> kom senere til at indgå i Alexanders hære, hvorfra de blev indført i Middelhavnsområdet. Her brugte både grækerne og <a href="/wiki/F%C3%B8nikere" title="Fønikere">fønikerne</a> krigselefanter, såvel <a href="/wiki/Indisk_elefant" title="Indisk elefant">indiske</a> som <a href="/wiki/Afrikansk_elefant" title="Afrikansk elefant">afrikanske</a> elefanter, bl.a. da <a href="/wiki/Hannibal" title="Hannibal">Hannibal</a> førte elefanter over <a href="/wiki/Alperne" title="Alperne">Alperne</a> i sit felttog mod romerne i 218 f.Kr. <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png/220px-AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png" decoding="async" width="220" height="120" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png/330px-AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png/440px-AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png 2x" data-file-width="1530" data-file-height="838" /></a><figcaption>Hunnernes angreb på <a href="/wiki/Alanerne" class="mw-redirect" title="Alanerne">alanerne</a> blev starten på en kædereaktion af angreb fra øst mod vest.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:MokoShuraiE-Kotoba_IV.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/MokoShuraiE-Kotoba_IV.jpg/220px-MokoShuraiE-Kotoba_IV.jpg" decoding="async" width="220" height="102" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/MokoShuraiE-Kotoba_IV.jpg/330px-MokoShuraiE-Kotoba_IV.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/MokoShuraiE-Kotoba_IV.jpg/440px-MokoShuraiE-Kotoba_IV.jpg 2x" data-file-width="1597" data-file-height="740" /></a><figcaption>Japanske <a href="/wiki/Samurai" title="Samurai">samuraier</a> angriber et mongolsk skib engang i 1200-tallet.</figcaption></figure> I <a href="/wiki/Kinas_historie" title="Kinas historie">Kina</a> udkæmpede syv småstater i tiden mellem 475 og 221 f.Kr. en lang række krige, som til sidst førte til Kinas samling under <a href="/wiki/Qin-dynastiet" title="Qin-dynastiet">Qin-dynastiet</a>. Under krigene udviklede staternes militær sig voldsomt, idet man begyndte at benytte avancerede våben af jern, samt <a href="/wiki/Stridsvogn" title="Stridsvogn">stridsvogne</a>, <a href="/wiki/Kavaleri" title="Kavaleri">kavaleri</a> og <a href="/wiki/Armbr%C3%B8st" title="Armbrøst">armbrøster</a>, foruden daggert-økser, forgængere for de langt senere europæiske <a href="/wiki/Hellebard" title="Hellebard">hellebarder</a>. Qin-dynastiet var et centraliseret og bureaukratiseret samfund, som med en veludrustet og disciplineret hær gennemførte adskillige erobringsfelttog. Hærens styrke baseredes dels på en meget udstrakt og hårdhændet brug af <a href="/wiki/V%C3%A6rnepligt" title="Værnepligt">værnepligt</a>, som gjorde den overlegen m.h.t. fodfolk, dels på mange professionelle enheder.<a href="#cite_note-44">[44]</a> Det var også under Qin-dynastiet, man påbegyndte bygningen af <a href="/wiki/Den_Kinesiske_Mur" title="Den Kinesiske Mur">den kinesiske mur</a>, som skulle holde krigeriske nomader fra de centralasiatiske stepper på afstand. Den kinesiske murs tilstedeværelse har muligvis været medvirkende årsag til, at <a href="/wiki/Hunnere" title="Hunnere">hunnerne</a> i 300-tallet e.Kr. begyndte at bevæge sig fra Centralasien mod Europa, hvor de startede en kædereaktion af krige mellem centraleuropæiske folk, foruden <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a>. I begyndelsen af 1200-tallet begyndte <a href="/wiki/Mongoler" title="Mongoler">mongolerne</a> fra deres hjemstavn i det centrale Asien et erobringstog som førte til oprettelsen af det <a href="/wiki/Mongolske_kejserd%C3%B8mme" title="Mongolske kejserdømme">mongolske kejserdømme</a>, som omkring 1300 strakte sig fra <a href="/wiki/Stillehavet" title="Stillehavet">Stillehavet</a> til <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a> og omfattede både Kina og Persien. Mongolernes felttog mod Europa førte dem helt til <a href="/wiki/Schlesien" title="Schlesien">Schlesien</a> i det nuværende <a href="/wiki/Polen" title="Polen">Polen</a>, hvor de i 1241 besejrede en tysk-polsk hær. Mongolernes ødelæggelser i Kina var muligvis medvirkende til, at den teknologiske udvikling her gik i stå, så at kineserne efterhånden sakkede afgørende bagud i forhold til europæerne.<a href="#cite_note-45">[45]</a> <a href="/wiki/Krudt" title="Krudt">Krudtet</a> blev opfundet i 1000-tallet i det kinesiske <a href="/wiki/Song-dynastiet" title="Song-dynastiet">Song-dynasti</a>, men blev til at begynde med kun brugt til <a href="/wiki/Fyrv%C3%A6rkeri" title="Fyrværkeri">fyrværkeri</a> og ikke i krigsøjemed. Senere brugte kineserne krudt til fra <a href="/wiki/Bambus" title="Bambus">bambusrør</a> at kaste flammer og senere også projektiler af bly eller jern mod fjenden, de første <a href="/wiki/Skydev%C3%A5ben" title="Skydevåben">skydevåben</a>. Det er usikkert, om det var gennem mongolerne eller muslimerne at krudtet kom til Europa. Men her begyndte man i 1300-tallet at anvende skydevåben. Således brugte englænderne i <a href="/wiki/Slaget_ved_Cr%C3%A9cy" title="Slaget ved Crécy">slaget ved Crécy</a> i 1346 for første gang primitive <a href="/wiki/Kanon_(v%C3%A5ben)" title="Kanon (våben)">kanoner</a> mod franskmændene. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fra_religionskrig_til_verdenskrig">Fra religionskrig til verdenskrig</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Fra religionskrig til verdenskrig" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Fra religionskrig til verdenskrig">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Francois_Dubois_001.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Francois_Dubois_001.jpg/220px-Francois_Dubois_001.jpg" decoding="async" width="220" height="132" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Francois_Dubois_001.jpg/330px-Francois_Dubois_001.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Francois_Dubois_001.jpg/440px-Francois_Dubois_001.jpg 2x" data-file-width="1331" data-file-height="800" /></a><figcaption> Religionskrig i Europa. Maleri af Francois Dubois som viser <a href="/wiki/Bartholom%C3%A6usnatten" title="Bartholomæusnatten">Bartholomæusnatten</a>, massakre på tusindvis af parisiske <a href="/wiki/Huguenotter" class="mw-redirect" title="Huguenotter">huguenotter</a> i 1572.</figcaption></figure> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Religionskrig" title="Religionskrig">Religionskrig</a></div> I Europa markerede <a href="/wiki/Reformationen" title="Reformationen">Reformationen</a> i begyndelsen af 1500-tallet afslutningen på den relativt rolige <a href="/wiki/Middelalder" class="mw-redirect" title="Middelalder">Middelalder</a>, og gennem næsten 200 år hærgedes kontinentet nu af en række religionskrige. I <a href="/wiki/Firs%C3%A5rskrigen" title="Firsårskrigen">Firsårskrigen</a> lykkedes det efterhånden det oprindeligt underlegne nederlandske hær at få overtaget over de spanske besættere, idet man gennemførte en fuldstændig reform af det nederlandske militærvæsen. Denne oraniske hær-reform indebar afskaffelse af brugen af de ofte upålidelige <a href="/wiki/Lejesoldat" title="Lejesoldat">lejesoldater</a> ved indførelse af <a href="/wiki/V%C3%A6rnepligt" title="Værnepligt">værnepligt</a>, så at soldater i stedet rekrutteredes blandet landets egen befolkning. Ved at fokusere på disciplin, gennem eksercits og et konsekvent system af straffe og belønninger, søgte man at opbygge en hær af trofaste, pligtopfyldende soldater, som kunne samarbejde godt og udvise selvbeherskelse. Officerer udvalgtes og forfremmedes ikke længere overvejende efter alder og gunst, men i langt højere grad efter fortjeneste.<a href="#cite_note-46">[46]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Temalacatitlan_-_batalla_de_Otumba.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Temalacatitlan_-_batalla_de_Otumba.jpg/220px-Temalacatitlan_-_batalla_de_Otumba.jpg" decoding="async" width="220" height="208" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Temalacatitlan_-_batalla_de_Otumba.jpg/330px-Temalacatitlan_-_batalla_de_Otumba.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/Temalacatitlan_-_batalla_de_Otumba.jpg/440px-Temalacatitlan_-_batalla_de_Otumba.jpg 2x" data-file-width="587" data-file-height="556" /></a><figcaption>I slaget ved Otumba i 1520 vandt <a href="/wiki/Hernan_Cortes" class="mw-redirect" title="Hernan Cortes">Cortes’</a> spanske kavaleri og infanteri en afgørende sejr over en talmæssigt overlegen <a href="/wiki/Azteker" title="Azteker">aztekisk</a> hær.</figcaption></figure> <a href="/wiki/Christoffer_Columbus" title="Christoffer Columbus">Columbus</a>’ rejse i 1492 blev startskuddet til <a href="/wiki/Europ%C3%A6isk_kolonisering_af_Amerika" title="Europæisk kolonisering af Amerika">den europæiske kolonisering af Amerika</a>. Her opstod utilsigtet en ny form for krigsførelse, som fik stor betydning, nemlig at påføre fjenden sygdomme. Grundet et anderledes <a href="/wiki/Immunforsvar" title="Immunforsvar">immunforsvar</a> viste den <a href="/wiki/Amerikas_oprindelige_folk" title="Amerikas oprindelige folk">indfødte amerikanske</a> befolkning sig meget lidt modstandsdygtig over for mange sygdomme, som i Europa ansås for banale eller relativt ufarlige. Så de europæiske kolonialister kunne ved deres blotte fysiske tilstedeværelse, eller ved indførsel af i Amerika ukendte husdyr som svin, kvæg og får, sprede sygdom og død blandt de indfødte. Det anslås, at mindst tre fjerdedele af den indfødte amerikanske befolkning bukkede under for sygdomme indført af europæerne.<a href="#cite_note-47">[47]</a> Den mellemeuropæiske <a href="/wiki/Tredive%C3%A5rskrigen" title="Trediveårskrigen">Trediveårskrig</a> i første halvdel af 1600-tallet var en krig med både religiøse og nationalistiske motiver, næret af spændinger inden for det <a href="/wiki/Det_tysk-romerske_Rige" title="Det tysk-romerske Rige">tysk-romerske Rige</a>, samt mellem <a href="/wiki/Huset_Habsburg" title="Huset Habsburg">habsburgerne</a> og <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">franskmændene</a>. Man brugte mest hære med lejesoldater, som mellem de forholdsvis sjældne slag ernærede sig ved røveri, plyndring og massakrer på civile, i en grad så omkring en tredjedel af befolkningen i de berørte områder omkom. Lejesoldat-hærene fulgtes rundt fra slagmark til slagmark af en broget flok civile, som skaffede forsyninger, samt soldaterhustruer og -familier, foruden prostituerede. <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Christian_M%C3%B8lsted_-_Morgen_efter_stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn_-_1919.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/Christian_M%C3%B8lsted_-_Morgen_efter_stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn_-_1919.png/220px-Christian_M%C3%B8lsted_-_Morgen_efter_stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn_-_1919.png" decoding="async" width="220" height="136" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/Christian_M%C3%B8lsted_-_Morgen_efter_stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn_-_1919.png/330px-Christian_M%C3%B8lsted_-_Morgen_efter_stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn_-_1919.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/Christian_M%C3%B8lsted_-_Morgen_efter_stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn_-_1919.png/440px-Christian_M%C3%B8lsted_-_Morgen_efter_stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn_-_1919.png 2x" data-file-width="5605" data-file-height="3464" /></a><figcaption>Morgen efter <a href="/wiki/Stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn_1659" title="Stormen på København 1659">stormen på København</a>, maleri af Christian Mølsted.</figcaption></figure> Den ødelæggende krig førte til en holdningsændring, som kom til udtryk i den <a href="/wiki/Westfalske_fred" title="Westfalske fred">Westfalske fred</a> i 1648. Her nævntes for første gang princippet om ikke-indblanding i andre staters indre forhold, foruden at man begyndte at adskille religion og politik, idet krig ikke længere ansås som nogen god løsning på religiøse stridigheder. Samtidig erstattedes efterhånden de berygtede lejesoldat-hære med stående nationale hære, i stil med den ovenfor omtalte hær-reform i <a href="/wiki/Nederlandenes_historie" title="Nederlandenes historie">Nederlandene</a>. Den herved opnåede forbedrede militære effektivitet viste sig udslagsgivende i <a href="/wiki/Slaget_ved_Wien" title="Slaget ved Wien">Slaget ved Wien</a> i 1683, hvor en <a href="/wiki/Det_Osmanniske_Rige" title="Det Osmanniske Rige">osmannisk</a> belejring blev brudt af en koalition af europæiske hære. [<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hohenfriedeberg_-_Attack_of_Prussian_Infantry_-_1745.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Hohenfriedeberg_-_Attack_of_Prussian_Infantry_-_1745.jpg/220px-Hohenfriedeberg_-_Attack_of_Prussian_Infantry_-_1745.jpg" decoding="async" width="220" height="154" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Hohenfriedeberg_-_Attack_of_Prussian_Infantry_-_1745.jpg/330px-Hohenfriedeberg_-_Attack_of_Prussian_Infantry_-_1745.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Hohenfriedeberg_-_Attack_of_Prussian_Infantry_-_1745.jpg/440px-Hohenfriedeberg_-_Attack_of_Prussian_Infantry_-_1745.jpg 2x" data-file-width="1019" data-file-height="713" /></a><figcaption>Preussisk infanteri benytter linjetaktik i slaget ved Hohenfriedeberg i 1745.</figcaption></figure> I midten af 1700-tallet deltog alle Europas stormagter i <a href="/wiki/Syv%C3%A5rskrigen_(1756%E2%80%931763)" title="Syvårskrigen (1756–1763)">Syvårskrigen</a>, som nogle anser for at være den første <a href="/wiki/Verdenskrig" title="Verdenskrig">verdenskrig</a>, fordi den spredte sig til de europæiske kolonier i Amerika, Indien og Afrika. I krigene som fulgte den <a href="/wiki/Franske_revolution" class="mw-redirect" title="Franske revolution">franske revolution</a>, gik man på slagmarken efterhånden bort fra linjetaktik, hvor soldaterne gik frem på linje, og over til kolonne-taktik, hvor soldaterne bevægede sig i tættere enheder. Samtidig indførte franskmændene <a href="/wiki/Division_(milit%C3%A6r)" title="Division (militær)">divisionen</a> som en ny selvstændigt virkende hærenhed. Efter <a href="/wiki/Wienerkongressen" title="Wienerkongressen">Freden i Wien</a> i 1815 fulgte en ret fredelig periode i Europa, som bl.a. var kendetegnet ved, at militæret i stigende grad blev videnskabeliggjort, fx ved oprettelse af en preussisk <a href="/wiki/Generalstab" title="Generalstab">generalstab</a> i 1808, samt grundlæggelse af flere militærakademier, fx det amerikanske West Point fra 1802. [<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] Clausewitz’ bøger om krig stammer også fra denne tid.<a href="#cite_note-:2-2">[2]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:8_brigades_angreb_ved_Dybb%C3%B8l_1864.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/8_brigades_angreb_ved_Dybb%C3%B8l_1864.jpg/220px-8_brigades_angreb_ved_Dybb%C3%B8l_1864.jpg" decoding="async" width="220" height="145" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/8_brigades_angreb_ved_Dybb%C3%B8l_1864.jpg/330px-8_brigades_angreb_ved_Dybb%C3%B8l_1864.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2b/8_brigades_angreb_ved_Dybb%C3%B8l_1864.jpg/440px-8_brigades_angreb_ved_Dybb%C3%B8l_1864.jpg 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1351" /></a><figcaption>119 år efter slaget ved Hohenfriedeberg går danske soldater stadig helt udækkede til modangreb under slaget ved Dybbøl (maleri af Vilhelm Rosenstand).</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Battle_of_Gettysburg.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/33/Battle_of_Gettysburg.jpg/220px-Battle_of_Gettysburg.jpg" decoding="async" width="220" height="170" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/33/Battle_of_Gettysburg.jpg/330px-Battle_of_Gettysburg.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/33/Battle_of_Gettysburg.jpg/440px-Battle_of_Gettysburg.jpg 2x" data-file-width="3710" data-file-height="2868" /></a><figcaption>Faldne nordstatssoldater efter <a href="/wiki/Slaget_ved_Gettysburg" title="Slaget ved Gettysburg">slaget ved Gettysburg</a> i juli 1863.</figcaption></figure> Både <a href="/wiki/Krimkrigen" title="Krimkrigen">Krimkrigen</a> og den <a href="/wiki/Amerikanske_borgerkrig" title="Amerikanske borgerkrig">amerikanske Borgerkrig</a> i midten af 1800-tallet var kendetegnet ved at i langt højere grad end tidligere være stillingskrige, som udkæmpedes mellem store industrielt udrustede hære. Perioden var kendetegnet ved mange tekniske fremskridt, såsom <a href="/wiki/R%C3%B8gsvagt_krudt" title="Røgsvagt krudt">røgsvagt krudt</a> (meget kraftigere end <a href="/wiki/Krudt" title="Krudt">sortkrudt</a>), den franske mitrailleuse (forløber for maskingeværet) og <a href="/wiki/Mini%C3%A9_projektil" class="mw-redirect" title="Minié projektil">Minié-projektilet</a> (med større rækkevidde og træfsikkerhed), preussiske bagladegeværer med tændnål, foruden kraftige forbedringer inden for kanoners rækkevidde og træfsikkerhed (som danskerne oplevede det i <a href="/wiki/Kampene_ved_Dybb%C3%B8l" title="Kampene ved Dybbøl">1864 ved Dybbøl</a>). Disse krigstekniske landvindinger gjorde krige meget blodige med store tabstal.<a href="#cite_note-48">[48]</a> Under den amerikanske borgerkrig medførte dette efterhånden en ændret taktik, fra åben kamp til kamp fra positioner i dækning, en udvikling som også kom til at kendetegne den langt senere <a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. Verdenskrig</a>. Krigenes blodighed førte også til øget fokus på behandling af sårede og lemlæstede, og i 1859 oprettedes hjælpeorganisationen <a href="/wiki/R%C3%B8de_Kors" title="Røde Kors">Røde Kors</a>, som første gang deltog i en krig under <a href="/wiki/2._Slesvigske_Krig" title="2. Slesvigske Krig">2. Slesvigske Krig</a> mellem <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a> og Danmark. <a href="/wiki/Genevekonventionen" title="Genevekonventionen">Geneve-konventionen</a> fra 1864 var det første internationale forsøg på regulering af krig mellem stater, især mht omsorg for krigsofre. Under fredskonferencerne i Haag vedtog man i 1907 den skelsættende regel om, at stater ikke har ubegrænset ret til at vælge måder at skade en fjende på. [<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="De_to_verdenskrige,_FN_og_den_kolde_krig">De to verdenskrige, FN og den kolde krig</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: De to verdenskrige, FN og den kolde krig" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: De to verdenskrige, FN og den kolde krig">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Cheshire_Regiment_trench_Somme_1916.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Cheshire_Regiment_trench_Somme_1916.jpg/220px-Cheshire_Regiment_trench_Somme_1916.jpg" decoding="async" width="220" height="168" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Cheshire_Regiment_trench_Somme_1916.jpg/330px-Cheshire_Regiment_trench_Somme_1916.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Cheshire_Regiment_trench_Somme_1916.jpg/440px-Cheshire_Regiment_trench_Somme_1916.jpg 2x" data-file-width="1400" data-file-height="1069" /></a><figcaption>Stillingskrig. Britisk skyttegrav under Slaget ved Somme 1916.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Koeln_1945.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/Koeln_1945.jpg/220px-Koeln_1945.jpg" decoding="async" width="220" height="158" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/Koeln_1945.jpg/330px-Koeln_1945.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/Koeln_1945.jpg/440px-Koeln_1945.jpg 2x" data-file-width="2919" data-file-height="2092" /></a><figcaption>Det fuldstændigt udbombede <a href="/wiki/K%C3%B6ln" title="Köln">Köln</a> i april 1945.</figcaption></figure> Efterhånden betragtes perioden 1914-1989 blandt historikere som én lang krig, afbrudt af våbenhviler:<a href="#cite_note-:3-49">[49]</a> <ul><li><a href="/wiki/1._Verdenskrig" class="mw-redirect" title="1. Verdenskrig">1. Verdenskrig</a> 1914-1918</li> <li><a href="/wiki/Mellemkrigstiden" title="Mellemkrigstiden">Mellemkrigstiden</a> 1918-1939 (med bl.a. den <a href="/wiki/Spanske_borgerkrig" title="Spanske borgerkrig">spanske borgerkrig</a>)</li> <li><a href="/wiki/2._Verdenskrig" class="mw-redirect" title="2. Verdenskrig">2. Verdenskrig</a> 1939-1945</li> <li><a href="/wiki/Den_kolde_Krig" class="mw-redirect" title="Den kolde Krig">Den kolde Krig</a> (med bl.a. <a href="/wiki/Koreakrigen" title="Koreakrigen">Koreakrigen</a>, <a href="/wiki/Vietnamkrigen" title="Vietnamkrigen">Vietnamkrigen</a>, <a href="/wiki/Cubakrisen" title="Cubakrisen">Cubakrisen</a>, <a href="/wiki/Den_afghansk-sovjetiske_krig" title="Den afghansk-sovjetiske krig">Den afghansk-sovjetiske krig</a>) 1945-1989</li></ul> I årtierne op til 1. Verdenskrig forsøgte de europæiske stormagter og USA, som alle kappedes om at bemægtige sig kolonier, ved forbund og traktater at undgå krig, gennem en dobbeltstrategi som dels omfattede storstilet oprustning, dels ihærdigt diplomati. Da det kom til stykket, var forholdet mellem stormagterne så spændt, at et indenrigspolitisk attentat, <a href="/wiki/Mordet_i_Sarajevo" class="mw-redirect" title="Mordet i Sarajevo">Mordet i Sarajevo</a>, var nok til at udløse verdenskrigen. Moderne våben som maskingeværer, <a href="/wiki/Kampvogn" title="Kampvogn">kampvogne</a>, <a href="/wiki/Kemiske_v%C3%A5ben" title="Kemiske våben">giftgas</a>, <a href="/wiki/Undervandsb%C3%A5d" title="Undervandsbåd">ubåde</a> og <a href="/wiki/Slagskib" title="Slagskib">slagskibe</a> førte, i kombination med en taktisk forståelse, der ikke var fulgt med den tekniske udvikling, til at denne krig blev uhørt blodig, med titals millioner af døde, hårdt sårede og invaliderede. Den manglende taktiske forståelse kom bl.a. til udtryk ved, at tyskerne bragte 40.000 kavaleriheste til en front præget af <a href="/wiki/Pigtr%C3%A5d" title="Pigtråd">pigtråd</a> og maskingeværer.<a href="#cite_note-:3-49">[49]</a> <div class="quotebox" style="float: left; clear: left; margin: 0.5em 1.4em 0.8em 0; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Dette er ikke en fred. Det er en 20 års våbenhvile! </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– (meget profetisk, skulle det vise sig) udtalelse i sommeren 1919 af den franske øverstkommanderende marskal <a href="/wiki/Ferdinand_Foch" title="Ferdinand Foch">Foch</a>, som kommentar til <a href="/wiki/Versaillestraktaten" class="mw-redirect" title="Versaillestraktaten">Versaillestraktaten</a><a href="#cite_note-50">[50]</a></div> </div> Efter krigen oprettedes på initiativ af den amerikanske præsident <a href="/wiki/Woodrow_Wilson" title="Woodrow Wilson">Wilson</a> den internationale organisation <a href="/wiki/Folkeforbundet" title="Folkeforbundet">Folkeforbundet</a>, som skulle arbejde for fred og samarbejde. På trods af succes med at mægle i en række mindre konflikter lykkedes det hverken forbundet at forhindre den spanske borgerkrig eller 2. Verdenskrig. Heller ikke <a href="/wiki/Briand-Kellogg-pagten" title="Briand-Kellogg-pagten">Briand-Kellogg-pagten</a> fra 1928, som forbød de medunderskrivende lande at angribe hinanden, forhindrede en ny verdenskrig. Allerede i 1931 invaderede <a href="/wiki/Japans_historie" title="Japans historie">Japan</a> <a href="/wiki/Manchuriet" title="Manchuriet">Manchuriet</a> og senere i 1937 <a href="/wiki/Kinas_historie" title="Kinas historie">Kina</a>, hvormed <a href="/wiki/Stillehavskrigen" title="Stillehavskrigen">Stillehavskrigen</a> var i gang. I Tyskland kom <a href="/wiki/Nazisme" title="Nazisme">nazisterne</a> under ledelse af <a href="/wiki/Adolf_Hitler" title="Adolf Hitler">Adolf Hitler</a> til magten i 1933, og frem til krigsudbruddet i 1939 ignorerede <a href="/wiki/Nazi-Tyskland" title="Nazi-Tyskland">Nazi-Tyskland</a> i stigende grad sine internationale folkeretlige forpligtelser, som forberedelse til en erobrings- og tilintetgørelseskrig. 2. Verdenskrig begyndte som en konventionel krig, men udviklede sig for især Tysklands og Japans vedkommende til total krig, hvor statsstyret krigsproduktion og økonomi støttet af en aggressiv <a href="/wiki/Propaganda" title="Propaganda">propaganda</a> inddrog meget store dele af befolkningen direkte eller indirekte i krigshandlingerne. Herved blev grænsen mellem civilbefolkning og militær udvisket, hvilket kun var én blandt mange tilsidesættelser af de folkeretslige regler for krig. <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Vi, de Forenede Nationers folk, ønsker <ul><li>at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden,</li> <li>paany at bekræfte troen paa fundamentale menneskerettigheder, paa menneskets personlige værdighed og værd, paa mænds og kvinders saavel som store og smaa nationers lige rettigheder,</li> <li>at skabe vilkaar, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstaar ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes, og</li> <li>at fremme sociale fremskridt og højne levevilkaarene under større frihed,</li> <li>at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer,</li> <li>at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed,</li> <li>at sikre, ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmaader,</li> <li>at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse, og</li> <li>at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag,</li></ul> </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– uddrag af FN-pagten <a href="#cite_note-51">[51]</a></div> </div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Sowjetische_Ehrenmal_im_Treptower_Park_-_Sarkophag_4.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Sowjetische_Ehrenmal_im_Treptower_Park_-_Sarkophag_4.jpg/220px-Sowjetische_Ehrenmal_im_Treptower_Park_-_Sarkophag_4.jpg" decoding="async" width="220" height="138" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Sowjetische_Ehrenmal_im_Treptower_Park_-_Sarkophag_4.jpg/330px-Sowjetische_Ehrenmal_im_Treptower_Park_-_Sarkophag_4.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Sowjetische_Ehrenmal_im_Treptower_Park_-_Sarkophag_4.jpg/440px-Sowjetische_Ehrenmal_im_Treptower_Park_-_Sarkophag_4.jpg 2x" data-file-width="2400" data-file-height="1500" /></a><figcaption>Sovjetisk mindesmærke over 2. verdenskrig i Treptower Park i <a href="/wiki/Berlin" title="Berlin">Berlin</a>.</figcaption></figure> Ligesom efter 1. Verdenskrig bredte der sig også efter 2. Verdenskrig et stærkt ønske om at forhindre fremtidige krige, og allerede i oktober 1945 blev den verdensomspændende organisation <a href="/wiki/Forenede_Nationer" title="Forenede Nationer">Forenede Nationer</a> grundlagt. Medlemmerne forpligtede sig til at afstå fra enhver form for trussel om eller anvendelse af magt overfor andre stater, det være sig angrebskrig eller militær pression, og man knæsatte principperne om ikke-indblanding i andre staters anliggender samt retten til at forsvare sig mod fjendtlige angreb. I disse år gik mange stater desuden fra at have et krigsministerium over til at kalde det et forsvarsministerium, således Danmark i 1950. Man bestræbte sig på at bandlyse de såkaldte <a href="/wiki/Masse%C3%B8del%C3%A6ggelsesv%C3%A5ben" title="Masseødelæggelsesvåben">ABC-våben</a>, men kunne kun enes om forbud mod biologiske og kemiske våben, ikke <a href="/wiki/Kernev%C3%A5ben" title="Kernevåben">atomvåben</a>. Netop her begyndte mellem <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a> og <a href="/wiki/Sovjetunionen" title="Sovjetunionen">Sovjetunionen</a> et atomart våbenkapløb, som markerede begyndelsen på <a href="/wiki/Den_kolde_krig" title="Den kolde krig">den kolde krig</a> mellem de nye forsvarsalliancer <a href="/wiki/NATO" title="NATO">NATO</a> i vest og <a href="/wiki/Warszawapagten" title="Warszawapagten">Warszawa-pagten</a> i øst. Ned gennem Europa skilte <a href="/wiki/Jernt%C3%A6ppet" title="Jerntæppet">Jerntæppet</a> de to parter ad, og langs tæppet opbyggedes militære anlæg i stor stil, beregnet til både forsvar og angreb, således i Danmark søbefæstningerne <a href="/wiki/Stevnsfortet" title="Stevnsfortet">Stevnsfortet</a>, <a href="/wiki/Langelandsfortet" title="Langelandsfortet">Langelandsfortet</a> og <a href="/wiki/Bangsbo_Fort" title="Bangsbo Fort">Bangsbo Fort</a>. Især i Tyskland, som under den kolde krig var delt i to, opstilledes et stort antal atombevæbnede <a href="/wiki/Missil" title="Missil">missiler</a>. Det kom ikke under den kolde krig til kamphandlinger i Europa, men i stedet udkæmpedes i den tredje verden en række krige, primært som <a href="/wiki/Stedfortr%C3%A6derkrig" title="Stedfortræderkrig">stedfortræderkrige</a>, hvoraf de blodigste var <a href="/wiki/Koreakrigen" title="Koreakrigen">Koreakrigen</a> 1950-53 og <a href="/wiki/Vietnamkrigen" title="Vietnamkrigen">Vietnamkrigen</a> 1955-75, foruden mange mindre konflikter især i Afrika og Latinamerika. Under <a href="/wiki/Cubakrisen" title="Cubakrisen">Cubakrisen</a> i 1962 var man meget tæt på en direkte militær konfrontation mellem USA og Sovjetunionen, og i de følgende år påbegyndtes bestræbelser hen mod <a href="/wiki/Traktaten_om_ikke-spredning_af_kernev%C3%A5ben" title="Traktaten om ikke-spredning af kernevåben">begrænsning af udbredelse og brug af atomvåben</a>.[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tendenser_siden_1991">Tendenser siden 1991</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Tendenser siden 1991" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Tendenser siden 1991">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HNLMS_De_Zeven_Provincien_fires_Harpoon_missile.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/HNLMS_De_Zeven_Provincien_fires_Harpoon_missile.jpg/220px-HNLMS_De_Zeven_Provincien_fires_Harpoon_missile.jpg" decoding="async" width="220" height="144" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/HNLMS_De_Zeven_Provincien_fires_Harpoon_missile.jpg/330px-HNLMS_De_Zeven_Provincien_fires_Harpoon_missile.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/HNLMS_De_Zeven_Provincien_fires_Harpoon_missile.jpg/440px-HNLMS_De_Zeven_Provincien_fires_Harpoon_missile.jpg 2x" data-file-width="1024" data-file-height="668" /></a><figcaption>Nederlandsk fregat affyrer Harpoon-missil under øvelse i kampen mod pirater ved Afrikas Horn.</figcaption></figure> I slutningen af 1991 opløstes Sovjetunionen og et halvt år senere <a href="/wiki/Socialistiske_F%C3%B8derale_Republik_Jugoslavien" title="Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien">Jugoslavien</a>, og dette førte snart til en række borgerkrige om nationalistiske og etniske spørgsmål. Europas blev således igen skueplads for krige, især i <a href="/wiki/Krigen_i_Bosnien-Hercegovina" title="Krigen i Bosnien-Hercegovina">det tidligere Jugoslavien</a>, hvor danske styrker for første gang siden 9. april 1940 kom i kamp. Efter <a href="/wiki/Terrorangrebet_den_11._september_2001" title="Terrorangrebet den 11. september 2001">terrorangrebet 9/11</a> udråbte den amerikanske præsident <a href="/wiki/George_W._Bush" title="George W. Bush">George W. Bush</a> <a href="/wiki/Krigen_mod_terrorisme" title="Krigen mod terrorisme">krigen mod terrorisme</a>, hvor mange vestlige lande, heriblandt Danmark, har støttet den amerikanske krigsindsats, både i Afghanistan og Irak. I det 21. århundrede er krige hovedsagelig interne konflikter, som sjældent udkæmpes hen over landegrænser. I 2013 var der 20 krige i gang, heraf ingen mellem suveræne stater.<a href="#cite_note-52">[52]</a> I disse år kan mange krige, især i det tidligere Sovjetunionen, betegnes som glemte eller frosne, idet parterne enten ikke ønsker eller magter at bringe dem til ophør.<a href="#cite_note-53">[53]</a> Siden <a href="/wiki/Internet" title="Internet">internettets</a> fremkomst i 1995 er der opståen en ny digital form for krig, cyberkrig, som udkæmpes uden våben eller slagmark, men som har til formål at skade fjendens digitale infrastruktur, som det fx skete da mange <a href="/wiki/Ukraine" title="Ukraine">ukrainske</a> institutioner, samt mange andre institutioner og firmaer verden over, i juni 2017 blev angrebet, muligvis af <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>.<a href="#cite_note-54">[54]</a> Under præsident <a href="/wiki/Barack_Obama" title="Barack Obama">Obama</a> begyndte det amerikanske militær, og senere mange andre landes militær, at bruge <a href="/wiki/UAV" title="UAV">droner</a> til ikke blot overvågningsopgaver, men også direkte angreb, hvilket har rejst en etisk debat.<a href="#cite_note-:4-30">[30]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Grunde_til_krig">Grunde til krig</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Grunde til krig" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Grunde til krig">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Apotheosis.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Apotheosis.jpg/220px-Apotheosis.jpg" decoding="async" width="220" height="140" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Apotheosis.jpg/330px-Apotheosis.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Apotheosis.jpg/440px-Apotheosis.jpg 2x" data-file-width="1506" data-file-height="958" /></a><figcaption>Kraniepyramiden, maleri af <a href="/wiki/Vasily_Vereshchagin" class="mw-redirect" title="Vasily Vereshchagin">Vasily Vereshchagin</a>.</figcaption></figure> Forskerne er ikke enige om, hvilke grunde til krig er de fremherskende. I sin bog <a href="/wiki/Om_krig" class="mw-redirect" title="Om krig">Om krig</a> skriver Clausewitz, at ”hver epoke har haft sin egen slags krig, sine egne begrænsninger og sine egne forudfattede meninger”.<a href="#cite_note-55">[55]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Psykologiske">Psykologiske</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Psykologiske" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Psykologiske">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Casing.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dc/Casing.jpg/220px-Casing.jpg" decoding="async" width="220" height="143" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dc/Casing.jpg/330px-Casing.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dc/Casing.jpg/440px-Casing.jpg 2x" data-file-width="3008" data-file-height="1960" /></a><figcaption>Amerikansk soldat affyrer sin M4-karabin.</figcaption></figure> Det er blevet hævdet, at ”krig ofte er en voldsom udladning af indre vrede, [hvor] menneskenes indre frygt udskilles som massiv ødelæggelse.”<a href="#cite_note-56">[56]</a> Krig kan således anses som en måde, et menneskes frustration over ikke at være herre over sig selv midlertidigt bliver afhjulpet ved, at vedkommende slipper sin destruktive side løs på andre. På denne måde bliver disse andre gjort til syndebuk for ens egen uudtalte og underbevidste frustration og frygt. <div class="quotebox" style="float: left; clear: left; margin: 0.5em 1.4em 0.8em 0; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Når en soldat kommer til fronten og dræber sin første fjende, er han virkelig bange. Han er virkelig bange. For at dræbe nogen er skræmmende. Men så vænner han sig til det. Krig vækker en vildskab i mennesker. – Jeg tilbragte lang tid i junglen. Dyr er ikke så blodtørstige. Tigre er ikke så blodtørstige. Tigre dræber når de har brug for at æde, men mennesker dræber ikke hinanden fordi de er sultne. Når folk dræber og lemlæster, er det krigens blodtørst. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– Nguyen Ngoc, nordvietnamesisk soldat <a href="#cite_note-57">[57]</a></div> </div> Andre <a href="/wiki/Psykoanalyse" title="Psykoanalyse">psykoanalytikere</a> har fremført, at mennesket har en medfødt lyst til at være voldelig.<a href="#cite_note-58">[58]</a> Personens aggressioner næres af psykologiske forskydninger og <a href="/wiki/Projektion_(psykologi)" title="Projektion (psykologi)">projektioner</a>, hvor en person overfører sin forudindtagethed og sit had på andre <a href="/wiki/Race_(klassifikation_af_mennesker)" title="Race (klassifikation af mennesker)">racer</a>, <a href="/wiki/Religion" title="Religion">religioner</a>, stater eller <a href="/wiki/Ideologi" title="Ideologi">ideologier</a>. En nationalstat inddæmmer denne individuelle vold ved at sørge for lov og orden i lokalsamfundet, mens personen kan slippe volden løs i krigstjeneste. Denne statssanktionerede voldelige adfærd (’license to kill’) kan få soldater til at føle en spænding og en frihed, når de dræber, som kan gøre dem tiltrukket eller ligefrem afhængige af at deltage i kamphandlinger.<a href="#cite_note-:5-59">[59]</a> Nogle undersøgelser har afdækket en grundlæggende modvilje blandt soldater mod at skyde direkte på fjenden, angiveligt fordi mennesker har en medfødt modvilje mod at gøre andre mennesker fortræd. Under 2. Verdenskrig var det kun 15-20 % af de amerikanske soldater, som affyrede deres geværer direkte mod fjenden, mens en langt større del af skuddene bevidst blev affyret op i luften over fjenden. Efter slaget ved Gettysburg under den amerikanske borgerkrig fandt man på slagmarken 27.574 geværer, hvoraf 90 % stadig var ladt. Kun 12.000 af geværerne havde været ladt mere end en gang, mens 6.000 havde været ladt tre til ti gange.<a href="#cite_note-:6-60">[60]</a> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Selvfølgelig ønsker almindelige mennesker ikke krig; hverken i Rusland eller i England eller i Amerika, eller i Tyskland for den sags skyld. Det er klart. Men når alt kommer til alt er det et lands ledere som fastlægger politikken, og det er altid nemt at få befolkningen med sig, hvadenten det er et demokrati eller et fascistisk diktatur eller et parlament eller et kommunistisk diktatur … man kan altid få folk til at gøre som man siger. Det er nemt. Alt man behøver er at fortælle dem, de bliver angrebet, fordømme pacifisternes mangel på fædrelandskærlighed og sige at de udsætter landet for fare. Det virker lige godt i alle lande. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– <a href="/wiki/Hermann_G%C3%B6ring" title="Hermann Göring">Hermann Göring</a> under <a href="/wiki/N%C3%BCrnbergprocessen" title="Nürnbergprocessen">Nürnbergprocessen</a>, 18. april 1946 <a href="#cite_note-61">[61]</a></div> </div> Den italienske psykoanalytiker Franco Fornari (1921-1985) har forbundet krig med <a href="/wiki/Sorg" title="Sorg">sorg</a>, idet han mente krig skal opfattes som en <a href="/wiki/Paranoia" title="Paranoia">paranoid</a> eller projiceret uddybning af sorgen.<a href="#cite_note-62">[62]</a> Han mente, at både vold og krig opstår ud af menneskets behov for <a href="/wiki/K%C3%A6rlighed" title="Kærlighed">kærlighed</a>: vores ønske om at bevare og forsvare den ukrænkelige genstand, vi oprindeligt er knyttet til, nemlig vores mor og vores sammensmeltning med hende. For den voksne er nationen den ukrænkelige genstand, som får os til at gå i krig. Fornari mente, opofrelsen var central i forståelsen af krig: menneskers forbavsende villighed til at dø for deres fædreland, til at overgive deres krop til nationen. Selvom menneskets <a href="/wiki/Altruisme" title="Altruisme">altruistiske</a> behov for at ofre sig selv for en ædel sag ifølge Fornari er en medvirkende drivkraft hen mod krig, er det dog kun et fåtal af krige som er startet ud fra en sådan lyst til krig blandt den brede befolkning.<a href="#cite_note-63">[63]</a> Langt oftere er det sket, at en befolkning modvilligt er blevet trukket ind i krigen af sine herskere. Det er således blevet fremført, at den brede befolkning stiller sig mindre afvisende over for krig, når herskere som viser ligegyldighed over for menneskeliv kommer til magten.<a href="#cite_note-64">[64]</a> Krig opstår når herskerne opsøger krigen, som tilfældet var med <a href="/wiki/Napoleon_1._af_Frankrig" title="Napoleon 1. af Frankrig">Napoleon</a> og <a href="/wiki/Adolf_Hitler" title="Adolf Hitler">Hitler</a>. Sådanne herskere kommer ofte til magten i krisetider, når befolkningen vælger beslutsomme ledere, som så fører nationen ind i krigen. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Udviklingsmæssige">Udviklingsmæssige</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Udviklingsmæssige" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Udviklingsmæssige">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Mural_del_Gernika.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/Mural_del_Gernika.jpg/220px-Mural_del_Gernika.jpg" decoding="async" width="220" height="115" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/Mural_del_Gernika.jpg/330px-Mural_del_Gernika.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/Mural_del_Gernika.jpg/440px-Mural_del_Gernika.jpg 2x" data-file-width="1247" data-file-height="650" /></a><figcaption>Mosaik af <a href="/wiki/Pablo_Picasso" title="Pablo Picasso">Picassos</a> maleri <a href="/wiki/Guernica_(maleri)" title="Guernica (maleri)">Guernica</a> fra <a href="/wiki/Den_spanske_borgerkrig" class="mw-redirect" title="Den spanske borgerkrig">den spanske borgerkrig</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Airstrikes_in_Syria_140923-F-UL677-654.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/01/Airstrikes_in_Syria_140923-F-UL677-654.jpg/220px-Airstrikes_in_Syria_140923-F-UL677-654.jpg" decoding="async" width="220" height="152" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/01/Airstrikes_in_Syria_140923-F-UL677-654.jpg/330px-Airstrikes_in_Syria_140923-F-UL677-654.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/01/Airstrikes_in_Syria_140923-F-UL677-654.jpg/440px-Airstrikes_in_Syria_140923-F-UL677-654.jpg 2x" data-file-width="3607" data-file-height="2491" /></a><figcaption>To amerikanske <a href="/wiki/F-15" class="mw-redirect" title="F-15">F-15E</a> jagerfly over det nordlige Irak en septembermorgen i 2014.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Dutch_Panzerhaubitz_fires_in_Afghanistan.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/Dutch_Panzerhaubitz_fires_in_Afghanistan.jpg/220px-Dutch_Panzerhaubitz_fires_in_Afghanistan.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/Dutch_Panzerhaubitz_fires_in_Afghanistan.jpg/330px-Dutch_Panzerhaubitz_fires_in_Afghanistan.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/Dutch_Panzerhaubitz_fires_in_Afghanistan.jpg/440px-Dutch_Panzerhaubitz_fires_in_Afghanistan.jpg 2x" data-file-width="3000" data-file-height="2000" /></a><figcaption>Nederlandsk <a href="/wiki/Haubits" title="Haubits">haubitz</a> under affyring i Afghanistan i 2009.</figcaption></figure> Der er fremsat flere teorier om udviklingsmæssige grunde til krig, og teorierne grupperer sig omkring to skoler. Dels anses krig som opstået i løbet af den <a href="/wiki/%C3%86ldre_stenalder" title="Ældre stenalder">ældre stenalder</a> som følge af, der fremkom mere komplekse og folkerige samfund, som oplevede knaphed på ressourcer; dels anses krig som en langt ældre adfærd nedarvet fra eller inspireret af dyrene, som kæmper om territorier og mager.<a href="#cite_note-65">[65]</a> Sidstnævnte skole hævder, at i og med at krigslignende adfærdsmønstre ses hos mange <a href="/wiki/Primater" title="Primater">primater</a>, fx <a href="/wiki/Chimpanse" title="Chimpanse">chimpanser</a>,<a href="#cite_note-66">[66]</a> foruden hos mange <a href="/wiki/Myrer" title="Myrer">myrearter</a>,<a href="#cite_note-67">[67]</a> kan gruppekonflikter være et gennemgående træk ved dyrs sociale adfærd. Visse af skolens tilhængere hævder videre, at skønt tilbøjeligheden til krigsadfærd er medfødt, er den blevet styrket af udviklingen inden for våbenteknik og statsdannelse.<a href="#cite_note-68">[68]</a> Psykologen <a href="/wiki/Steven_Pinker" title="Steven Pinker">Steven Pinker</a> har fremført, at krigerisk adfærd kan være blevet fremelsket ved naturlig udvælgelse pga. de fordele, der er forbundet med sejr.<a href="#cite_note-69">[69]</a> Han mener desuden, at hvis et samfund skal kunne afskrække nabosamfundene på troværdig vis (eller den ene person skal kunne afskrække den anden), må man være kendt for at ty til gengældelse, hvilket har udviklet menneskets instinkter både for <a href="/wiki/H%C3%A6vn" title="Hævn">hævn</a> og for <a href="/wiki/%C3%86re" title="Ære">ære</a>, dvs. at beskytte et samfunds (eller individs) <a href="/wiki/Omd%C3%B8mme" title="Omdømme">omdømme</a>. Krig defineret som handlinger hvor grupper ”søger med magt at undertvinge eller dræbe medlemmer af andre grupper” kendetegner de fleste menneske-samfund. Samfund som ikke har kendt til denne magtudøvelse er ”tilbøjelige til politisk at være underlagt sine naboer”.<a href="#cite_note-70">[70]</a> Fra slutningen af 1700-tallet og frem mod vor tid er der mange eksempler på, at kampen mod social, økonomisk og racemæssig ulighed har ført til oprør og krig mod magthaverne, lige fra den <a href="/wiki/Den_Franske_Revolution" title="Den Franske Revolution">franske revolution</a> i 1789, over den <a href="/wiki/Amerikanske_borgerkrig" title="Amerikanske borgerkrig">amerikanske borgerkrig</a> i 1860’erne og til afrikanske og asiatiske landes uafhængighedskrige mod deres europæiske koloniherrer i 1950-1960’erne. Selv de to <a href="/wiki/Verdenskrig" title="Verdenskrig">verdenskrige</a> i 1900-tallet er blevet analyseret som en følge af sociale spændinger og modsætninger i tiden før 1914, såvel inden for de enkelte lande som mellem dem.<a href="#cite_note-71">[71]</a> Antropologen <a href="/wiki/Ashley_Montagu" title="Ashley Montagu">Ashley Montagu</a> var arg modstander af forestillingen om et medfødt krigsinstinkt hos mennesket, hvis tilbøjelighed til krigerisk adfærd han i stedet mente styres af sociale forhold og <a href="/wiki/Opdragelse" title="Opdragelse">opdragelse</a>. Han mente ikke, krigsførelse er en del af almenmenneskelig adfærd, men i stedet et historisk påfund opstået i en særlig slags samfund.<a href="#cite_note-72">[72]</a> Hans påstand støttes af <a href="/wiki/Etnografi" title="Etnografi">etnografiske</a> undersøgelser af samfund, som slet ikke kender til aggressiv adfærd, fx Chewong- og Semai-folkene på <a href="/wiki/Malayahalv%C3%B8en" title="Malayahalvøen">Malayahalvøen</a>.<a href="#cite_note-73">[73]</a> Man har også bemærket en sammenhæng mellem uddannelse og indstilling til krig, idet man i samfund hvor krigsførelse er almindelig tilskynder børn til at være mere aggressive.<a href="#cite_note-74">[74]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Økonomiske">Økonomiske</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Økonomiske" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Økonomiske">rediger kildetekst</a>]</div> Krig kan anses for at være en form for øget økonomisk konkurrence i et konkurrencestyret internationalt system. Anskuet på denne måde startes krige i jagten på naturressourcer og rigdom. Historikere og økonomer har også kædet krig sammen med <a href="/wiki/Stat" title="Stat">statsdannelse</a>, skatteopkrævning og økonomisk udvikling.<a href="#cite_note-75">[75]</a> I nyere tid spiller også aspekter af <a href="/wiki/Globalisering" title="Globalisering">globalisering</a> ind, såsom øget bevægelighed for kapital og information. På den politiske højrefløj hersker der, især blandt <a href="/wiki/Fascisme" title="Fascisme">fascister</a>, den opfattelse, at en stærkt nation har ret til at tage det som en svag nation ikke kan forsvare.<a href="#cite_note-76">[76]</a><a href="#cite_note-77">[77]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Marxistiske">Marxistiske</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Marxistiske" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Marxistiske">rediger kildetekst</a>]</div> Også <a href="/wiki/Marxisme" title="Marxisme">marxismen</a> anser krige for dybest set at være økonomisk begrundede og mener, alle krige i nyere tid har skyldtes konkurrence mellem store <a href="/wiki/Imperialisme" title="Imperialisme">imperialistiske</a> stater om adgang til ressourcer og markeder, som et naturligt resultat af, disse stater var <a href="/wiki/Samfundsklasse" title="Samfundsklasse">klassesamfund</a> med frie <a href="/wiki/Markedsmekanisme" title="Markedsmekanisme">markedsmekanismer</a>. Vejen væk fra krige går over en verdensomspændende <a href="/wiki/Revolution_(politik)" title="Revolution (politik)">revolution</a>, som afskaffer det klassedelte samfund og de frie markedsmekanismer. Rosa Luxemburg opfattede imperialismen som et direkte resultat af kapitalistiske staters behov for nye markeder. <a href="/wiki/Produktionsmidler" title="Produktionsmidler">Produktionsmidlerne</a>, og dermed indtjeningen, kan kun forøges, hvis den modsvares af en øget efterspørgsel blandt <a href="/wiki/Forbruger" title="Forbruger">forbrugere</a>. Da arbejderne i et kapitalistisk samfund ikke har nok penge til at imødekomme denne efterspørgsel, må producenterne opdyrke nye markeder, hvor de kan afsætte varerne, hvilket driver imperialismen.<a href="#cite_note-78">[78]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Demografiske">Demografiske</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Demografiske" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Demografiske">rediger kildetekst</a>]</div> Ifølge <a href="/wiki/Thomas_Malthus" title="Thomas Malthus">Thomas Malthus’</a> teorier er det misforholdet i en stat mellem befolkningsforøgelsen og mængden af tilgængelige ressourcer der fremkalder krige og at en befolkning vil vedblive med at øges, indtil krig, sygdom eller sult sætter grænser for væksten.<a href="#cite_note-79">[79]</a> Den tyske sociolog Gunnar Heinsohn har fremsat teorien om ungdomspukler som grunde til krig. Ungdomspukler opstår når mere end 30 % af mændene i et land er i den krigsduelige alder mellem 15 og 29 år, som følge af en forudgående periode med meget høj fertilitet, typisk med 4-8 børn pr kvinde.<a href="#cite_note-80">[80]</a><a href="#cite_note-81">[81]</a> Det er ikke primært sult og arbejdsløshed som fører til uro og krig, men de unge mænds stræben efter position og status i samfundet.<a href="#cite_note-82">[82]</a> Heinsohn anser både 1900-tallets europæiske kolonialisme og imperialisme og vore dages uro og terrorisme i den muslimske verden som resultat af fremkomsten af ungdomspukler.<a href="#cite_note-83">[83]</a> Ungdomspukler er også blevet sat i forbindelse med den franske revolution i 1789,<a href="#cite_note-84">[84]</a> med fremvæksten af nazismen i 1930-erne<a href="#cite_note-85">[85]</a> og med folkemordet i Rwanda.<a href="#cite_note-86">[86]</a> <a href="#cite_note-87">[87]</a> Teorien om ungdomspukler er blevet undersøgt statistisk af såvel Verdensbanken,<a href="#cite_note-88">[88]</a> af ngo’en Population Action International, som arbejder med familieplanlægning og fødselskontrol,<a href="#cite_note-89">[89]</a> og den tyske forskningsinstitution Berlin-Institut für Bevölkerung und Entwicklung, som arbejder med bæredygtig befolkningsudvikling.<a href="#cite_note-90">[90]</a> Teorien er blevet kritiseret for at opmuntre til både race-, køns- og aldersdiskrimination.<a href="#cite_note-91">[91]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Klimamæssige">Klimamæssige</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Klimamæssige" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Klimamæssige">rediger kildetekst</a>]</div> I årene 2006-2010 blev det frugtbare nordøstlige <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a> hærget af en ekstrem og langvarig tørke, som fik høsten til at slå fejl og berøvede bønderne deres kvæghjorde, så at de begyndte en vandring ind mod byerne.<a href="#cite_note-92">[92]</a> Tørken var formentlig med til at udløse den <a href="/wiki/Syriske_borgerkrig" class="mw-redirect" title="Syriske borgerkrig">syriske borgerkrig</a>.<a href="#cite_note-93">[93]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Følgevirkninger_af_krig">Følgevirkninger af krig</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Følgevirkninger af krig" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Følgevirkninger af krig">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:SeoulWarDamage1.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6c/SeoulWarDamage1.jpg/220px-SeoulWarDamage1.jpg" decoding="async" width="220" height="149" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6c/SeoulWarDamage1.jpg/330px-SeoulWarDamage1.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6c/SeoulWarDamage1.jpg/440px-SeoulWarDamage1.jpg 2x" data-file-width="3018" data-file-height="2048" /></a><figcaption>Op til den første vinter under <a href="/wiki/Koreakrigen" title="Koreakrigen">Koreakrigen</a> leder kvinder og børn efter noget brændbart i <a href="/wiki/Seoul" title="Seoul">Seouls</a> ruiner.</figcaption></figure> Ud over tab af menneskeliv og fysisk og psykisk lidelse og invalidering blandt soldater og civile medfører krig ødelæggelse af infrastruktur og erhvervsliv og tab af arbejdspladser. Disse tab er dels en følge af såvel tilstræbt som utilsigtet våbenindsats mod mennesker, dels har de strategiske årsager, som når man fx sprænger broer eller forgifter drikkevand eller fødevarer.[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] Nogle gange vælger man at ødelægge fjendtlige bygninger eller infrastruktur for at demonstrere sin egen styrke og skræmme modstanderen, som det fx sås med Shock and Awe-strategien under Irak-krigen.<a href="#cite_note-94">[94]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="På_soldater">På soldater</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: På soldater" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: På soldater">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Omaha-beach-cemetery.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e6/Omaha-beach-cemetery.jpg/220px-Omaha-beach-cemetery.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e6/Omaha-beach-cemetery.jpg/330px-Omaha-beach-cemetery.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e6/Omaha-beach-cemetery.jpg/440px-Omaha-beach-cemetery.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a><figcaption>Tæt på <a href="/wiki/Omaha_Beach" title="Omaha Beach">Omaha Beach</a> i Normandiet er denne kirkegård hvilested for 9.387 amerikanske soldater.</figcaption></figure> Soldater som har været i kamp risikerer både fysiske og psykiske traumer, spændende fra lemlæstelse, invalidering og sygdom til død, samt depression, <a href="/wiki/Posttraumatisk_belastningsreaktion" title="Posttraumatisk belastningsreaktion">posttraumatisk stress</a> og andre psykiske lidelser i varierende grad. Under den <a href="/wiki/Amerikanske_borgerkrig" title="Amerikanske borgerkrig">amerikanske borgerkrig</a> omkom 620.000 soldater, svarende til 8 % af alle hvide amerikanske mænd, fordelt med 6 % i nordstaterne og 18 % i sydstaterne.<a href="#cite_note-95">[95]</a> Ud af de 60 millioner europæiske soldater som deltog i 1. Verdenskrig blev 8 millioner dræbt, 7 millioner blev livsvarigt invalideret, mens 15 millioner blev hårdt såret.<a href="#cite_note-96">[96]</a> Under krige kan sygdomme være ligeså store dræbere som selve kamphandlingerne. Under <a href="/wiki/Napoleonskrigene" title="Napoleonskrigene">Napoleons</a> tilbagetog fra Moskva i 1812 omkom flere soldater pga. <a href="/wiki/Tyfus" title="Tyfus">tyfus</a> end i kamp med russerne. Af de 450.000 franske soldater som krydsede <a href="/wiki/Nemunas" title="Nemunas">Nemunas-floden</a> i juni 1812, vendte færre end 40.000 tilbage.<a href="#cite_note-97">[97]</a> I løbet af <a href="/wiki/Syv%C3%A5rskrigen_(1756%E2%80%931763)" title="Syvårskrigen (1756–1763)">Syvårskrigen</a> mistede den <a href="/wiki/Royal_Navy" title="Royal Navy">britiske flåde</a> 133.708 mand ud af 184.899, overvejende pga sygdom.<a href="#cite_note-98">[98]</a> I 1918 krævede <a href="/wiki/Den_Spanske_Syge" class="mw-redirect" title="Den Spanske Syge">den spanske syge</a>, en influenzalignende <a href="/wiki/Pandemi" title="Pandemi">pandemi</a>, som formentlig udsprang blandt verdenskrigens soldater, mellem 21 og 100 millioner dødsofre.<a href="#cite_note-99">[99]</a> <div class="quotebox" style="float: left; clear: left; margin: 0.5em 1.4em 0.8em 0; width: 20em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Krig er helvede. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– <a href="/wiki/William_Tecumseh_Sherman" title="William Tecumseh Sherman">William Sherman</a>, general i den <a href="/wiki/Amerikanske_borgerkrig" title="Amerikanske borgerkrig">amerikanske borgerkrig</a><a href="#cite_note-100">[100]</a><a href="#cite_note-101">[101]</a></div> </div> Undersøgelser har vist, at i alle de krige hvor amerikanske soldater har kæmpet, har soldatens risiko for at ende som et psykiatriske tilfælde være større end risikoen for at dø. Mellem 1942 og 1945 blev hver tiende amerikanske soldat indlagt pga psykiske problemer.<a href="#cite_note-102">[102]</a> En stor undersøgelse kort efter 2. Verdenskrig viste,<a href="#cite_note-103">[103]</a> at efter 60 dage i træk i kamp havde 98 % af de overlevende soldater udviklet sig til psykiatriske tilfælde, kendetegnet ved enten udmattelse, forvirring, hysterisk blindhed eller døvhed (CD), angst, tvangstanker og -adfærd, foruden personlighedsforstyrrelser. Blandt de sidste 2 % var der mange med aggressive, <a href="/wiki/Psykopati" title="Psykopati">psykopatiske</a> træk.<a href="#cite_note-:5-59">[59]</a> Man har anslået at mellem 18 og 54 % af de amerikanske Vietnam-veteraner led af posttraumatisk stress.<a href="#cite_note-:6-60">[60]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Egenbeskydning">Egenbeskydning</h4>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Egenbeskydning" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Egenbeskydning">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:United_States_bombing_raid_over_a_German_city_-_NARA_-_197269.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6d/United_States_bombing_raid_over_a_German_city_-_NARA_-_197269.jpg/220px-United_States_bombing_raid_over_a_German_city_-_NARA_-_197269.jpg" decoding="async" width="220" height="178" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6d/United_States_bombing_raid_over_a_German_city_-_NARA_-_197269.jpg/330px-United_States_bombing_raid_over_a_German_city_-_NARA_-_197269.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6d/United_States_bombing_raid_over_a_German_city_-_NARA_-_197269.jpg/440px-United_States_bombing_raid_over_a_German_city_-_NARA_-_197269.jpg 2x" data-file-width="3000" data-file-height="2432" /></a><figcaption>Under et bombetogt over Berlin i maj 1944 kom denne <a href="/wiki/B-17" class="mw-redirect" title="B-17">B-17</a> ud af kurs og ind i bomberegnen fra et andet amerikansk fly. Som det ses mistede flyet det ene haleplan. Det styrtede ned og alle 11 ombord omkom.</figcaption></figure> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 25em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Egenbeskydning er ligeså uløseligt forbundet med krigsførelse som den militære ledelses tilbøjelighed til at feje disse tragedier ind under gulvtæppet. Det er del af et mønster: generaler og politikere fristes til at lyve for at kontrollere, hvordan medierne omtaler deres militære operationer, så at de kan opnå bredere støtte i befolkningen. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– <a href="/wiki/Jon_Krakauer" title="Jon Krakauer">Jon Krakauer</a>, amerikansk bjergbestiger og forfatter<a href="#cite_note-104">[104]</a></div> </div> Det har til alle tider været svært at undgå, at man i kampens hede kommer til at skyde på sine egne. Denne <a href="/wiki/Egenbeskydning" title="Egenbeskydning">egenbeskydning</a> kendes helt tilbage til oldtiden, men er blevet et stigende problem i moderne krig, bl.a. fordi soldaterne ikke som tidligere er iklædt farvestrålende uniformer og opstillet over for hinanden på en flad og overskuelig slagmark, men kæmper i camouflageuniformer fra stillinger i dækning.[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] Under <a href="/wiki/Slaget_ved_Antietam" title="Slaget ved Antietam">Slaget ved Antietam</a> under den <a href="/wiki/Amerikanske_borgerkrig" title="Amerikanske borgerkrig">amerikanske borgerkrig</a> fik et sydstatsregiment på et tidspunkt placeret sig mellem to nordstatsregimenter. Sydstatstropperne angreb det ene nordstatsregiment, som besvarede ilden og herved ramte det andet nordstatsregiment, som besvarede ilden. De to nordstatsregimenter led svære tab pga. denne egenbeskydning, som kun var en ud af 11 tilfælde af egenbeskydning under dette slag. Fem procent af slagets samlede tabstal på 22.700 mand blev tilskrevet egenbeskydning.<a href="#cite_note-105">[105]</a> Et bizart tilfælde af egenbeskydning indtraf under 2. Verdenskrig i oktober 1942 i farvandet nord for <a href="/wiki/Irland" title="Irland">Irland</a>, hvor den engelske krydser HMS Curacoa eskorterede oceanlineren <a href="/wiki/RMS_Queen_Mary" title="RMS Queen Mary">Queen Mary</a>, som sejlede som troppetransportskib og havde 10.000 amerikanske soldater ombord. For at undgå tyske <a href="/wiki/Ub%C3%A5d" class="mw-redirect" title="Ubåd">ubåde</a> sejlede lineren med høj hastighed i <a href="/wiki/Zig-Zag" title="Zig-Zag">zig-zag</a>-mønster, og bl.a. på grund af forvirring mht. hvem af de to skibe der havde vigepligt, kom lineren til at vædre krydseren, som blev klippet i to og sank, hvorved 338 mand omkom. Sagen blev dysset ned, og blev først offentlig kendt efter krigen.<a href="#cite_note-106">[106]</a> Amerikanske tab som følge af egenbeskydning, opgjort som døde og sårede, udgjorde under 2. Verdenskrig 21 %, under Vietnamkrigen 39 % og under den første golfkrig 52 %.<a href="#cite_note-107">[107]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="På_civilbefolkning">På civilbefolkning</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: På civilbefolkning" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: På civilbefolkning">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Starved_girl.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/47/Starved_girl.jpg/220px-Starved_girl.jpg" decoding="async" width="220" height="334" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/47/Starved_girl.jpg/330px-Starved_girl.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/47/Starved_girl.jpg/440px-Starved_girl.jpg 2x" data-file-width="1177" data-file-height="1788" /></a><figcaption>En lille pige med <a href="/wiki/Kwashiorkor" title="Kwashiorkor">kwashiorkor</a> i en nødhjælpslejr i <a href="/wiki/Nigeria" title="Nigeria">Nigeria</a> under <a href="/wiki/Biafrakrigen" title="Biafrakrigen">Biafrakrigen</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Casualties_of_a_mass_panic_-_Chungking,_China.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Casualties_of_a_mass_panic_-_Chungking%2C_China.jpg/220px-Casualties_of_a_mass_panic_-_Chungking%2C_China.jpg" decoding="async" width="220" height="303" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Casualties_of_a_mass_panic_-_Chungking%2C_China.jpg/330px-Casualties_of_a_mass_panic_-_Chungking%2C_China.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Casualties_of_a_mass_panic_-_Chungking%2C_China.jpg/440px-Casualties_of_a_mass_panic_-_Chungking%2C_China.jpg 2x" data-file-width="2137" data-file-height="2945" /></a><figcaption>Disse kinesere var nogle af de ca. 4.000 som blev trampet ihjel eller kvalt, da der udbrød panik blandt <a href="/wiki/Chongqing" title="Chongqing">Chongqings</a> indbyggere under et japansk bombardement i 1941.</figcaption></figure> Op gennem det 20. århundrede har krige i stadig stigende grad haft civile ofre. Omkring 1900 var typisk 5 % af krigsofre civile, et tal som i 1990-erne var steget til over 90 %. Dette skyldes dels nye og mere ødelæggende former for krigsførelse og våben, som fx luftbombardementer og <a href="/wiki/Antipersonelmine" title="Antipersonelmine">antipersonel-miner</a>, dels en tendens til at krigsførende parter, trods Genevekonventionens bestemmelser, går mere direkte efter at skade fjendens civilbefolkning, herunder især børn.<a href="#cite_note-108">[108]</a> Det er ofte vanskeligt at få overblik over en krigs tabstal, og dette gælder især for civile tab. Medvirkende hertil er uenigheder om, hvad man forstår ved en civil, hhv. militær person. Umiddelbart er det ikke svært at skelne: en civil person er en person som ikke indgår i væbnede styrker og som ikke deltager i kamphandlinger. I praksis diskuteres dog ofte, hvilke af nedenstående kategorier, som skal medtages i statistikker over civile tab:<a href="#cite_note-109">[109]</a> <ul><li>dræbte som direkte følge af krig,</li> <li>sårede som direkte følge af krig,</li> <li>dødsfald, enten under eller efter en krig, som indirekte følge af krigen, fx af sygdom, fejlernæring eller lovløse tilstande, dødsfald som ikke ville være sket i sådanne antal og af disse grunde i fredstid,</li> <li>ofre for ensidig vold, som når en stat under krig dræber sine egne indbyggere, fx pga. mistanke om samarbejde med fjenden,</li> <li>ofre for voldtægt og anden seksuel vold under en krig,</li> <li>flygtninge og internt fordrevne som følge af krig,</li> <li>dødsfald efter en krig, som sker i utide pga. skader pådraget i krigen.</li></ul> For flere af punkternes vedkommende kan det være vanskeligt at sætte præcise tal på. Hvordan måler man fx, om antallet af dødsfald i en befolkning er større end sædvanligt? Er det kun soldater som begår voldtægter i krigstid, eller fører de usædvanlige tilstande og relationer blandt civilbefolkningen også til flere voldtægter? I hvilken grad skal flygtninge tælle som ofre, når de der af den ene eller anden grund er blevet tilbage i krigszonen ofte er værre stillede end dem der flygtede?<a href="#cite_note-110">[110]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Voldtægt">Voldtægt</h4>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Voldtægt" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Voldtægt">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Og når Herren din Gud giver [byen] i din magt, skal du hugge alle dens mænd ned med sværd. Men kvinder og børn og dyrene og alt, hvad der er i byen, det du har røvet i den, kan du tage som krigsbytte. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– 5. Mosebog, kap 20, vers 13-14</div> </div> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Trods udvikling af teknologi og våben er systematiske seksuelle overgreb mod kvinder stadig et af de stærkeste midler til at tvinge en nation i knæ. I mange samfund er kvinden nemlig et symbol på selve landet, så når man voldtager hende, voldtager man hele folket. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– Nanna Schelde, i artikel i Kristeligt Dagblad<a href="#cite_note-:7-111">[111]</a></div> </div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Massevoldt%C3%A6gt_i_krigssituationer" title="Massevoldtægt i krigssituationer">Massevoldtægt i krigssituationer</a></div> Til alle tider er kamphandlingerne på slagmarken blevet efterfulgt af, at sejrherren har bemægtiget sig taberens ejendom og værdier. Da kvinder i gamle dage opfattedes som deres mands ejendom, blev voldtægt af kvinder primært opfattet som en krænkelse af mandens rettigheder og ære. Omvendt blev voldtægt af kvinder i krigstid ikke anset for at være i strid med reglerne for krigsførelse: når man havde besejret en fjende, havde man ret til at tilegne sig fjendens ejendom, herunder hans kvinder.<a href="#cite_note-112">[112]</a> Denne opfattelse var fremherskende helt frem til 1800-tallet, selvom den katolske kirke frarådede soldater at overfalde kvinder og opfordrede til ridderlig opførsel.<a href="#cite_note-113">[113]</a> Efter islamisk sharia-lov straffes voldtægt af kvinder i krigstid med døden, uanset om overfaldsmanden er muslim eller ej.<a href="#cite_note-114">[114]</a> Det var først med revisionen af Geneve-konventionen fra 1949, at seksuelle overgreb på kvinder under væbnede konflikter udtrykkeligt blev forbudt.<a href="#cite_note-:7-111">[111]</a> I moderne tid bruges voldtægt ofte som en form for psykologisk krigsførelse med det formål at ydmyge og nedbryde fjenden. Sådanne voldtægter spænder fra soldaters spontane overfald på fjendens kvinder til organiseret og institutionaliseret sexslaveri, som det fx fandt sted under japanernes besættelse af Korea under <a href="/wiki/Stillehavskrigen" title="Stillehavskrigen">Stillehavskrigen</a> og serbernes besættelse af Bosnien under krigen i Eksjugoslavien.<a href="#cite_note-:7-111">[111]</a> Voldtægtmandens erigerede penis kan symbolsk opfattes som et stikvåben, som gennemborer og besudler kvindens krop, som i mange samfund opfattes som et symbol på selve nationen. Når sådan en nations kvinder bliver voldtaget af fjenden, er det derfor hele nationen som tilsvines, hvilket er skamfuldt og nedværdigende, især hvis kvinden bliver gravid af voldtægten. Kvinden opfattes for altid som tilsvinet og vil aldrig kunne føde ’rene’ børn.<a href="#cite_note-:7-111">[111]</a> Menneskerettighedsaktivisten <a href="/wiki/Nadia_Murad" title="Nadia Murad">Nadia Murad</a> og gynækologen <a href="/wiki/Denis_Mukwege" title="Denis Mukwege">Denis Mukwege</a> modtog i 2018 <a href="/wiki/Nobels_fredspris" title="Nobels fredspris">Nobels fredspris</a> for deres indsats i bekæmpelse af seksuel vold og brug af voldtægt som våben i krig og væbnede konflikter.<a href="#cite_note-115">[115]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="På_kultur">På kultur</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: På kultur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: På kultur">rediger kildetekst</a>]</div> Befolkningen i områder som berøres af krig bliver ofte i stort tal tvunget til at flygte, når deres hjemegn bliver gjort til krigsskueplads. Blandt flygtningene er der ofte en høj andel af kunstnere og andre kreative mennesker, til stor skade for det krigsramte lands kreative potentiale på længere sigt.<a href="#cite_note-116">[116]</a> Krig har også en negativ indflydelse på omfanget af en kunstners livsproduktion.<a href="#cite_note-117">[117]</a> Som følge af nazismens fremkomst i Tyskland flygtede et stort antal kunstnere og videnskabsmænd, heriblandt mange jøder, i 1930-erne og under 2. Verdenskrig fra Europa til især USA, fra Danmark bl.a. <a href="/wiki/Niels_Bohr" title="Niels Bohr">Niels Bohr</a> og <a href="/wiki/Victor_Borge" title="Victor Borge">Victor Borge</a>. Disse flygtninge havde ofte svært ved at få indrejsetilladelse til USA, men mange af dem der kom ind, kom i den følgende tid til at præge amerikansk videnskab og kultur på afgørende vis.<a href="#cite_note-118">[118]</a> Bøger og biblioteker bliver under krig ofte til krigsmål i sig selv, idet ødelæggelse af fjendens biblioteker er med til at nedbryde og demoralisere dennes befolkning. Omvendt er det afgørende at værne om sådanne samlinger af viden, så at man sikrer at det historiske mørke, som en krig symboliserer, ikke bliver ved med at vende tilbage.<a href="#cite_note-119">[119]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Etik">Etik</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Etik" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Etik">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 25em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> I krig og kærlighed gælder alle kneb. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– ordsprog<a href="#cite_note-120">[120]</a></div> </div> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 25em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Hvorfor skal vi undersøge det at dræbe? Man kunne ligeså godt spørge, hvorfor vi skal undersøge det at dyrke <a href="/wiki/Sex" title="Sex">sex</a>. De to emner har meget til fælles. Richard Heckler har sagt at "det [i den <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">græske mytologi</a>] var i ægteskabet mellem [krigsguden] <a href="/wiki/Ares" title="Ares">Ares</a> og [kærlighedsgudinden] <a href="/wiki/Afrodite" title="Afrodite">Afrodite</a> at [harmoniens og fællesskabets gudinde] <a href="/wiki/Harmonia" title="Harmonia">Harmonia</a> fødtes".<a href="#cite_note-121">[121]</a> Der bliver ikke fred før end vi har gjort os til herre over både sex og krig. […] Ethvert samfund har et blindt punkt, et område hvor det har meget svært ved at se ind. I dag er dette blinde punkt det at dræbe. For hundrede år siden var det sex. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– den amerikanske oberstløjtnant og forfatter Dave Grossman<a href="#cite_note-122">[122]</a></div> </div> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 25em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Make love, not war. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– amerikansk antikrigs-slogan fra 1960-erne<a href="#cite_note-123">[123]</a></div> </div> De <a href="/wiki/Etik" title="Etik">etiske</a> aspekter ved krigsførelse har væres diskuteret i årtusinder.<a href="#cite_note-124">[124]</a> Fra et filosofisk synspunkt regner man i dag med fire grundlæggende holdninger til krig, nemlig en <a href="/wiki/Realisme_(international_politik)" title="Realisme (international politik)">realistisk</a>, en <a href="/wiki/Militarisme" title="Militarisme">militaristisk</a>, en <a href="/wiki/Pacifisme" title="Pacifisme">pacifistisk</a> samt én som støtter <a href="/w/index.php?title=Teorien_om_retf%C3%A6rdig_krig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Teorien om retfærdig krig (ikke skrevet endnu)">teorien om retfærdig krig</a>.<a href="#cite_note-125">[125]</a> I det indiske epos <a href="/wiki/Mahabharata" title="Mahabharata">Mahabharata</a> fra 300-tallet f.Kr. findes beskrivelser af, hvad man må og ikke må under en krig. Fx må <a href="/wiki/Stridsvogn" title="Stridsvogn">stridsvogne</a> ikke angribe ryttere, men kun andre stridsvogne, man må ikke angribe modstandere i vanskeligheder, man må ikke bruge pile dyppet i gift eller med modhager, man må ikke angribe i raseri, og tilfangetagne og sårede skal behandles ordentligt.<a href="#cite_note-126">[126]</a> I <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a> fandtes regler for, under hvilke omstændigheder det var tilladt at gå i krig, fx for at imødegå en fjendtlig invasion eller som gengældelse for plyndring eller traktatbrud.<a href="#cite_note-127">[127]</a> Begrebet retfærdig krig (latin: bellum justum) blev indført i 400-tallet e.Kr. af den kristne <a href="/wiki/Kirkefader" title="Kirkefader">kirkefader</a> <a href="/wiki/Augustin" title="Augustin">Augustin</a>, som opstillede tre betingelser for at gå i krig:<a href="#cite_note-128">[128]</a> <ul><li>en krig skal erklæres af en lovlig autoritet,</li></ul> <ul><li>en krig skal føres af retfærdige grunde,</li></ul> <ul><li>tilskyndelsen til at føre krig må ikke være ondsindet eller ugudelig, men skal være renfærdig.</li></ul> Siden <a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">Middelalderen</a> har man opereret med det etiske begreb jus ad bellum (ret til krig), som angiver regler for, hvilke fjendtlige handlinger og omstændigheder der giver en anerkendt autoritet, som fx en suveræn stat, ret til at erklære en anden autoritet (stat) krig. Augustins betingelser blev udbygget til seks hovedforudsætninger for en retfærdig krigserklæring: <ul><li>en krig skal erklæres af en lovlig autoritet,</li> <li>krigserklæringen må have en retfærdig og retskaffen årsag, som er tilpas alvorlig til at retfærdiggøre omfattende brug af vold,</li> <li>en retfærdig krigsførende magt skal have retmæssige hensigter, nemlig at fremme det gode og inddæmme det onde,</li> <li>en retfærdig krigsførende magt skal have en rimelig sandsynlighed for at vinde sejr,</li> <li>krig skal være sidste udvej,</li> <li>de mål som efterstræbes skal stå i rimeligt forhold til de midler som tages i anvendelse.<a href="#cite_note-129">[129]</a><a href="#cite_note-130">[130]</a></li></ul> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Spanish_Civil_War_-_Mass_grave_-_Est%C3%A9par,_Burgos.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Spanish_Civil_War_-_Mass_grave_-_Est%C3%A9par%2C_Burgos.jpg/220px-Spanish_Civil_War_-_Mass_grave_-_Est%C3%A9par%2C_Burgos.jpg" decoding="async" width="220" height="149" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Spanish_Civil_War_-_Mass_grave_-_Est%C3%A9par%2C_Burgos.jpg/330px-Spanish_Civil_War_-_Mass_grave_-_Est%C3%A9par%2C_Burgos.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Spanish_Civil_War_-_Mass_grave_-_Est%C3%A9par%2C_Burgos.jpg/440px-Spanish_Civil_War_-_Mass_grave_-_Est%C3%A9par%2C_Burgos.jpg 2x" data-file-width="4852" data-file-height="3280" /></a><figcaption>Massegrav fra den spanske borgerkrig.</figcaption></figure> I de seneste århundreder har man også opereret med begrebet jus in bello (ret i krig), som angiver regler for, hvordan krig skal føres. Her er de to begreber proportionalitet og diskrimination helt afgørende: <ul><li>proportionalitet angiver hvor megen magtanvendelse som er nødvendig og moralsk passende for at nå det ønskede mål og afhjælpe den forvoldte uretfærdighed,</li> <li>diskrimination angiver hvem som er legitime mål i krigen, idet man skelner mellem kombattanter, altså de kæmpende soldater, som man godt må dræbe, og civile, som man ikke må dræbe.<a href="#cite_note-131">[131]</a></li></ul> Bryder en krigsførende part disse regler, mister den sin status som retfærdig krigsførende magt.<a href="#cite_note-132">[132]</a> I tiden efter den kolde krig har man opereret med begrebet jus post bellum (ret efter krig), som angiver regler for sejrherrers, besættelsesmagters eller politiske konfliktløseres ansvar med henblik på at opnå en retfærdig afslutning på en krig eller konflikt, og undgå blind hævn.<a href="#cite_note-133">[133]</a> Historisk og politologisk forskning viser, at det efter en krig er bedst og mest frugtbart for fremtidig fred og stabilitet, hvis den sejrende part er villig til at nøjes med et mindre krigsbytte, end den strengt taget godt kunne have fået.<a href="#cite_note-134">[134]</a><a href="#cite_note-135">[135]</a> Inden for <a href="/wiki/Fascisme" title="Fascisme">fascismen</a>, samt dennes beslægtede filosofier <a href="/w/index.php?title=Pragmatisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pragmatisme (ikke skrevet endnu)">pragmatisme</a>, <a href="/wiki/Racisme" title="Racisme">racisme</a> og <a href="/wiki/Socialdarwinisme" title="Socialdarwinisme">socialdarwinisme</a>, anses vold for et gode.<a href="#cite_note-136">[136]</a><a href="#cite_note-137">[137]</a> Pragmatisterne mener at krig og vold er et gode når det tjener folkets vel, uden hensyntagen til universel moral. Racisterne mener at vold er et gode for etableringen af en herrerace, eller udryddelse af underracer, eller begge. Socialdarwinisterne anser vold for nogle gange at være nødvendig for at fjerne uegnede elementer, som når man luger vildskud i sin have, for at samfundet kan blomstre. Ovennævnte er alle udtryk for den generelle holdning at <a href="/wiki/M%C3%A5let_helliger_midlet" class="mw-redirect" title="Målet helliger midlet">målet helliger midlet</a>. Den amerikanske konfliktforsker Lewis Coser har hævdet at konflikter udgør en funktion og proces, hvorigennem nye sociologiske ligevægte kan opnås. I stedet for kun at være ødelæggende kan kampen mellem krigsførende være med til at afbalancere og vedligeholde en social struktur eller et samfund.<a href="#cite_note-138">[138]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Krigsforbrydelser">Krigsforbrydelser</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Krigsforbrydelser" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Krigsforbrydelser">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Goya-Guerra_(33).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/Goya-Guerra_%2833%29.jpg/220px-Goya-Guerra_%2833%29.jpg" decoding="async" width="220" height="158" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/Goya-Guerra_%2833%29.jpg/330px-Goya-Guerra_%2833%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/Goya-Guerra_%2833%29.jpg/440px-Goya-Guerra_%2833%29.jpg 2x" data-file-width="976" data-file-height="702" /></a><figcaption>Mishandling af krigsfange. <a href="/wiki/Akvatinte" title="Akvatinte">Akvatintetryk</a> af <a href="/wiki/Francisco_Goya" title="Francisco Goya">Francisco Goya</a> fra ca. 1810, fra serie på 82 tryk kaldet Los Desastres de la Guerra (Krigskatastrofer).</figcaption></figure> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Krigsforbrydelse" title="Krigsforbrydelse">Krigsforbrydelse</a></div> Gennem historien er der begået en lang række krigsforbrydelser, dvs. overtrædelser af de etiske regler for krigsførelse. Som eksempler på <a href="/wiki/Folkemord" class="mw-redirect" title="Folkemord">folkemord</a> i det 20. århundrede kan nævnes: <ul><li><a href="/wiki/Nanjing-massakren" title="Nanjing-massakren">Nanjing-massakren</a> 1937-38</li> <li><a href="/wiki/Katyn-massakren" class="mw-redirect" title="Katyn-massakren">Katyn-massakren</a> 1940</li> <li><a href="/wiki/Holocaust" title="Holocaust">Holocaust</a> 1941-45</li> <li><a href="/w/index.php?title=Folkedrabet_i_Cambodja&action=edit&redlink=1" class="new" title="Folkedrabet i Cambodja (ikke skrevet endnu)">Folkedrabet i Cambodja</a> 1975-79</li> <li><a href="/wiki/Folkedrabet_i_Rwanda" title="Folkedrabet i Rwanda">Folkedrabet i Rwanda</a> 1994</li> <li><a href="/wiki/Srebrenica-massakren" title="Srebrenica-massakren">Srebrenica-massakren</a> 1995</li></ul> Under 2. Verdenskrig begik aksemagterne <a href="/wiki/Nazi-Tyskland" title="Nazi-Tyskland">Tyskland</a> og <a href="/wiki/Kejserriget_Japan" title="Kejserriget Japan">Japan</a> en lang række alvorlige krigsforbrydelser mod civilbefolkninger i de områder, de erobrede, bl.a. nazisternes Holocaust og japanernes Nanjing-massakre, men også de allierede magter begik krigsforbrydelser: <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Kender Djilas, som selv er forfatter, ikke til menneskelige lidelser og følelser? Forstår han ikke, at en soldat, der har gået tusinder af kilometer gennem blod og ild og død, gerne vil have det lidt sjovt med en kvinde eller spise noget sødt? </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– <a href="/wiki/Josef_Stalin" title="Josef Stalin">Josef Stalins</a> svar til den jugoslaviske partisan og politiker Milovan Djilas, som efter krigen beklagede sig over Den røde Hærs voldtægter og plyndringer under kampene mod de tyske besættere af <a href="/wiki/Jugoslavien" title="Jugoslavien">Jugoslavien</a>.<a href="#cite_note-139">[139]</a></div> </div> <ul><li><a href="/wiki/Den_r%C3%B8de_h%C3%A6r" class="mw-redirect" title="Den røde hær">Den røde Hærs</a> voldtægter af tyske kvinder mod slutningen af krigen er blevet beskrevet som den største massevoldtægt i historien, og man mener, det gik ud over mindst 1,4 millioner kvinder i <a href="/wiki/%C3%98stpreussen" title="Østpreussen">Østpreussen</a>,<a href="#cite_note-140">[140]</a><a href="#cite_note-141">[141]</a><a href="#cite_note-142">[142]</a><a href="#cite_note-143">[143]</a> <a href="/wiki/Bagpommern" title="Bagpommern">Bagpommern</a> og <a href="/wiki/Schlesien" title="Schlesien">Schlesien</a> og under <a href="/wiki/Slaget_om_Berlin" title="Slaget om Berlin">kampene om Berlin</a>. Voldtægterne gik også ud over sovjetiske kvinder, der blev befriet fra tysk krigsfangenskab. Den sovjetiske krigskorrespondent Natalya Gesse bemærkede i 1945, at "de russiske soldater voldtog hver eneste tyske kvinde mellem otte og firs; det var en hær af voldtægtsmænd." Polske kvinder blev også voldtaget, ligesom russiske, hviderussiske og ukrainske kvindelige tvangsarbejdere.<a href="#cite_note-144">[144]</a></li> <li>I 2006 kunne man af indtil da hemmeligholdte militærdokumenter erfare, at amerikanske soldater i tidsrummet 1942-45 begik omkring 400 voldtægter i Europa, heraf 126 i England.<a href="#cite_note-145">[145]</a> Andre undersøgelser har vist, at omkring 14.000 engelske, franske og tyske kvinder blev voldtaget af amerikanske soldater under krigen.<a href="#cite_note-146">[146]</a><a href="#cite_note-147">[147]</a> Det anslås, at fra landgangen i Normandiet i juni 1944 og til krigens slutning blev 3.500 franske kvinder voldtaget af amerikanske soldater.<a href="#cite_note-bbcNormandy-148">[148]</a></li></ul> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Dachau_execution_coalyard_1945-04-29.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7e/Dachau_execution_coalyard_1945-04-29.jpg/220px-Dachau_execution_coalyard_1945-04-29.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7e/Dachau_execution_coalyard_1945-04-29.jpg/330px-Dachau_execution_coalyard_1945-04-29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7e/Dachau_execution_coalyard_1945-04-29.jpg/440px-Dachau_execution_coalyard_1945-04-29.jpg 2x" data-file-width="5192" data-file-height="3894" /></a><figcaption>Amerikanske soldater henretter <a href="/wiki/Schutzstaffel" title="Schutzstaffel">SS-soldater</a> efter befrielsen af <a href="/wiki/Koncentrationslejr" title="Koncentrationslejr">koncentrationslejren</a> <a href="/wiki/Dachau_koncentrationslejr" title="Dachau koncentrationslejr">Dachau</a> i april 1945.</figcaption></figure> <ul><li>Efter amerikanske soldaters befrielse af koncentrationslejren Dachau i april 1945 blev omkring et dusin tilfangetagne tyske vagter skudt af den soldat, der bevogtede dem. Senere blev også andre vagter skudt, og ifølge den ansvarlige officer Felix L. Sparks blev omkring 30 dræbt.<a href="#cite_note-AP-149">[149]</a><a href="#cite_note-remember.org-150">[150]</a> Senere har løjtnant Howard Buechner fremført, at mere end 500 blev dræbt.<a href="#cite_note-humanities-international-151">[151]</a><a href="#cite_note-152">[152]</a></li> <li>Den 17. december 1944 begik tyske soldater massakre på 84 amerikanske soldater, man havde taget til fange under <a href="/wiki/Ardenneroffensiven" title="Ardenneroffensiven">Ardenneroffensiven</a>; som modtræk beordrede chefen for det berørte amerikanske regiment, at tyske soldater ikke skulle tages til fange, men straks skydes.<a href="#cite_note-153">[153]</a> <a href="/wiki/Stephen_Ambrose" title="Stephen Ambrose">Stephen Ambrose</a> har fortalt, at "ud af de mere end tusind krigsveteraner, jeg har interviewet, var der kun én som medgav, han havde skudt en fange ... imidlertid berettede mere end hver tredje af dem om hændelser, hvor andre amerikanske soldater skød ubevæbnede tyskere, som havde hænderne i vejret."<a href="#cite_note-154">[154]</a></li> <li>I den franske hær indgik <a href="/wiki/Marokko" title="Marokko">marokkanske</a> soldater, kendt som goumiers, som under det allierede felttog op gennem Italien viste forbløffende kampgejst og bl.a. var afgørende for de allieredes <a href="/wiki/Slaget_om_Monte_Cassino" title="Slaget om Monte Cassino">gennembrud ved Monte Cassino</a>. Men disse tropper begik også omfattende overgreb mod civile italienere<a href="#cite_note-155">[155]</a> og senere tyskere,<a href="#cite_note-156">[156]</a> og ifølge italienske kilder blev mere end 12.000 personer, overvejende kvinder, bortført, voldtaget eller dræbt af goumiers,<a href="#cite_note-157">[157]</a> som muligvis blot opførte sig som det var sædvane i deres hjemland.<a href="#cite_note-158">[158]</a> Den italienske film La Ciociara (på dansk To kvinder) med <a href="/wiki/Sophia_Loren" title="Sophia Loren">Sophia Loren</a> handler om sådanne overgreb.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Krig_som_spil">Krig som spil</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Krig som spil" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Krig som spil">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:World_of_Warcraft_Legion_Gamescom_2017_(36455139760).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/World_of_Warcraft_Legion_Gamescom_2017_%2836455139760%29.jpg/220px-World_of_Warcraft_Legion_Gamescom_2017_%2836455139760%29.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/World_of_Warcraft_Legion_Gamescom_2017_%2836455139760%29.jpg/330px-World_of_Warcraft_Legion_Gamescom_2017_%2836455139760%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/World_of_Warcraft_Legion_Gamescom_2017_%2836455139760%29.jpg/440px-World_of_Warcraft_Legion_Gamescom_2017_%2836455139760%29.jpg 2x" data-file-width="6000" data-file-height="4000" /></a><figcaption>Der spilles World of Warcraft ved Gamescom-spilmessen i Köln i sommeren 2017.</figcaption></figure> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Aldrig har så mange børn spillet så meget og så mange ret voldsomme computerspil, men al statistik viser, at børn og unge i dag er langt mindre kriminelle og voldelige end for en generation siden. Tesen om en sammenhæng mellem vold i spil og på film og mere vold i virkeligheden holder ikke. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– lektor Anne Mette Thorhauge<a href="#cite_note-:9-159">[159]</a></div> </div> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 30em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> Det forbløffende niveau af afstumpet aggressivitet på sociale medier [kan meget vel] vise sig at have en vis sammenhæng med den aggressivitet, der trænes i voldelige computerspil. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– psykolog Hans Henrik Knoop<a href="#cite_note-:9-159">[159]</a></div> </div> I krigsspil udkæmpes krige gennem symbolske handlinger, som foregår efter fastlagte regler. Reglerne skal nøje overholdes, så det bl.a. sikres, ingen spiller kommer til skade. Spillet består af ’lade-som-om’ handlinger, som skal efterligne en oplevet eller forestillet virkelighed.<a href="#cite_note-160">[160]</a> Kritik af krigsspil bunder mest i personlig væmmelse over krigens gru og en forhastet sidestilling af de helt forskellige tanke- og handlingsplaner, som adskiller hhv begrebet krigsspil fra begrebet krig.<a href="#cite_note-:10-161">[161]</a> Overfladisk kritik af krigsspil overser, at spillet slutter der hvor den blodige virkelighed begynder. Man forveksler spillets symbolske handlingsplan med den rigtige krigs brutale virkelighed og kæder på udokumenteret og fejlagtig vis de to verdener sammen. Man overser derved som regel også denne spilgenres mangfoldighed mht udtryk. Krigsspil spænder vidt, fra den symbolske handling at pege med fingeren og sige: ”Bang, du er død, fald om!”, over historiske indianer- eller ridderspil, brætspil som <a href="/wiki/Skak" title="Skak">skak</a>, bevægelsesspil som <a href="/wiki/H%C3%B8vdingebold" title="Høvdingebold">høvdingebold</a>, og til moderne computerspil som <a href="/wiki/World_of_Warcraft" title="World of Warcraft">World of Warcraft</a>, som foregår i en opdigtet fantasiverden - og som har fået kolossal udbredelse verden over. I bredere forstand kan også populære sportsgrene som fx <a href="/wiki/H%C3%A5ndbold" title="Håndbold">håndbold</a> eller <a href="/wiki/Fodbold" title="Fodbold">fodbold</a> regnes som krigsspil, og her bruges ofte sprog lånt fra rigtig krig, fx ord som angreb, forsvar, skud og spydspids.<a href="#cite_note-162">[162]</a> I stil med andre efterlignende spil, fx at ’lege doktor’ eller ’lege skole’, er det ifølge den tyske sportspsykolog Siegbert Warwitz krigsspillet, som retter sig efter en iagttaget eller opdigtet virkelighed, ikke omvendt. Krigsspil, som fx <a href="/wiki/H%C3%B8vdingebold" title="Høvdingebold">høvdingebold</a>, kan fungere som et pædagogisk hjælpemiddel til at bearbejde angst eller befordre mental udvikling.<a href="#cite_note-:10-161">[161]</a> Da krigsspil tilbyder mulighed for at udleve aggressiv adfærd uden at nogen tager skade, kan de både have en psykologisk og opdragende funktion.<a href="#cite_note-163">[163]</a> Indtryk, forestillinger og erfaringer fra krigsspil kan af forældre og pædagoger bruges som et kreativt alternativ til tankeløse forbud.<a href="#cite_note-164">[164]</a><a href="#cite_note-165">[165]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også">Se også</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Se også">rediger kildetekst</a>]</div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ongoing_conflicts_around_the_world.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d9/Ongoing_conflicts_around_the_world.svg/310px-Ongoing_conflicts_around_the_world.svg.png" decoding="async" width="310" height="175" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d9/Ongoing_conflicts_around_the_world.svg/465px-Ongoing_conflicts_around_the_world.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d9/Ongoing_conflicts_around_the_world.svg/620px-Ongoing_conflicts_around_the_world.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="289" /></a><figcaption><center>Verdenskort over igangværende krige og konflikter.</center> <hr />      Større krige, med 10,000+ døde i år eller i fjor      Krige med 1,000–9,999 døde i år eller i fjor      Konflikter med 100–999 døde i år eller i fjor      Træfninger og sammenstød med færre end 100 døde</figcaption></figure> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:2017_world_map,_median_age_by_country.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b7/2017_world_map%2C_median_age_by_country.svg/310px-2017_world_map%2C_median_age_by_country.svg.png" decoding="async" width="310" height="159" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b7/2017_world_map%2C_median_age_by_country.svg/465px-2017_world_map%2C_median_age_by_country.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b7/2017_world_map%2C_median_age_by_country.svg/620px-2017_world_map%2C_median_age_by_country.svg.png 2x" data-file-width="864" data-file-height="443" /></a><figcaption>Gennemsnitsalder efter land i 2017. Ungdomspukler ses over det meste af Afrika, foruden dele af Mellemøsten, Fjernøsten og Latinamerika. Sammenlign med kortet ovenfor.</figcaption></figure> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Global_weapons_sales_1950-2006.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Global_weapons_sales_1950-2006.jpg/310px-Global_weapons_sales_1950-2006.jpg" decoding="async" width="310" height="214" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Global_weapons_sales_1950-2006.jpg/465px-Global_weapons_sales_1950-2006.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Global_weapons_sales_1950-2006.jpg/620px-Global_weapons_sales_1950-2006.jpg 2x" data-file-width="1131" data-file-height="779" /></a><figcaption>Det globale våbensalg 1950-2006.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Internationale_organisationer">Internationale organisationer</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Internationale organisationer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Internationale organisationer">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><a href="/wiki/Folkeforbundet" title="Folkeforbundet">Folkeforbundet</a></li> <li><a href="/wiki/Forenede_Nationer" title="Forenede Nationer">FN</a></li> <li><a href="/wiki/NATO" title="NATO">NATO</a></li> <li><a href="/wiki/Warszawapagten" title="Warszawapagten">Warszawa-pagten</a></li> <li><a href="/wiki/R%C3%B8de_Kors" title="Røde Kors">Røde Kors</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Krige">Krige</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Krige" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Krige">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><a href="/wiki/Krige_der_involverer_Danmark" class="mw-redirect" title="Krige der involverer Danmark">Krige der involverer Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Tredive%C3%A5rskrigen" title="Trediveårskrigen">Trediveårskrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Napoleonskrigene" title="Napoleonskrigene">Napoleonskrigene</a></li> <li><a href="/wiki/Amerikanske_borgerkrig" title="Amerikanske borgerkrig">Den amerikanske Borgerkrig</a></li> <li><a href="/wiki/Slesvigske_krige" title="Slesvigske krige">De slesvigske Krige</a></li> <li><a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. Verdenskrig</a></li> <li><a href="/wiki/Stillehavskrigen" title="Stillehavskrigen">Stillehavskrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Spanske_Borgerkrig" class="mw-redirect" title="Spanske Borgerkrig">Spanske Borgerkrig</a></li> <li><a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">2. Verdenskrig</a></li> <li><a href="/wiki/Den_kolde_krig" title="Den kolde krig">Den kolde Krig</a> <ul><li><a href="/wiki/Koreakrigen" title="Koreakrigen">Koreakrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Vietnamkrigen" title="Vietnamkrigen">Vietnamkrigen</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Den_israelsk-pal%C3%A6stinensiske_konflikt" title="Den israelsk-palæstinensiske konflikt">Den israelsk-palæstinensiske konflikt</a> <ul><li><a href="/wiki/Seksdageskrigen" title="Seksdageskrigen">Seksdageskrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Yom_Kippur-krigen" title="Yom Kippur-krigen">Yom Kippur-krigen</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Konflikten_i_Nordirland" title="Konflikten i Nordirland">Konflikten i Nordirland</a></li> <li><a href="/wiki/Krigene_i_Jugoslavien" title="Krigene i Jugoslavien">Krigene i Jugoslavien</a> <ul><li><a href="/wiki/Srebrenica-massakren" title="Srebrenica-massakren">Massakren i Srebrenica</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Golfkrigen" title="Golfkrigen">Golfkrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Krigen_i_Afghanistan_(2001-nutid)" class="mw-redirect" title="Krigen i Afghanistan (2001-nutid)">Krigen i Afghanistan</a></li> <li><a href="/wiki/Borgerkrigen_i_Syrien" title="Borgerkrigen i Syrien">Borgerkrigen i Syrien</a></li> <li><a href="/wiki/Narkotikakrigen_i_Mexico" class="mw-redirect" title="Narkotikakrigen i Mexico">Narkotikakrigen i Mexico</a></li> <li><a href="/wiki/Ruslands_invasion_af_Ukraine_2022" title="Ruslands invasion af Ukraine 2022">Ruslands invasion af Ukraine</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Berømte_slag">Berømte slag</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Berømte slag" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Berømte slag">rediger kildetekst</a>]</div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Victory_celebration_of_Iraqi_defenders_in_Saladin_Governorate_(3).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/Victory_celebration_of_Iraqi_defenders_in_Saladin_Governorate_%283%29.jpg/310px-Victory_celebration_of_Iraqi_defenders_in_Saladin_Governorate_%283%29.jpg" decoding="async" width="310" height="206" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/Victory_celebration_of_Iraqi_defenders_in_Saladin_Governorate_%283%29.jpg/465px-Victory_celebration_of_Iraqi_defenders_in_Saladin_Governorate_%283%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/65/Victory_celebration_of_Iraqi_defenders_in_Saladin_Governorate_%283%29.jpg/620px-Victory_celebration_of_Iraqi_defenders_in_Saladin_Governorate_%283%29.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="532" /></a><figcaption>Sejr. Soldater fra den irakiske hær og Hashed al-Shaabi militsen fejrede 6. april 2015 sejren over <a href="/wiki/Islamisk_Stat" title="Islamisk Stat">Islamisk Stat</a> i <a href="/wiki/Salah_ad_Din" title="Salah ad Din">Saladin-provinsen</a>. (Foto: Tasnim News Agency.)</figcaption></figure> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Surrender_of_Japan_-_USS_Missouri.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/27/Surrender_of_Japan_-_USS_Missouri.jpg/310px-Surrender_of_Japan_-_USS_Missouri.jpg" decoding="async" width="310" height="243" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/27/Surrender_of_Japan_-_USS_Missouri.jpg/465px-Surrender_of_Japan_-_USS_Missouri.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/27/Surrender_of_Japan_-_USS_Missouri.jpg/620px-Surrender_of_Japan_-_USS_Missouri.jpg 2x" data-file-width="5748" data-file-height="4504" /></a><figcaption>Nederlag. Den japanske delegation, som 2. september 1945 ombord på det amerikanske slagskib <a href="/wiki/USS_Missouri_(BB-63)" title="USS Missouri (BB-63)">USS Missouri</a> underskrev den betingelsesløse kapitulation efter nederlaget i 2. Verdenskrig.</figcaption></figure> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 25em; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #FFFFF0;"> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> I virkeligheden findes der ingen helte i krig, ingen sejre, ingen vindere, kun nederlag, tab, tomhed og tavshed. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: center;">– professor Gorm Harste<a href="#cite_note-FOOTNOTEHarste202033-166">[166]</a></div> </div> <dl><dt>Landslag</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/Slaget_ved_Thermopyl%C3%A6" title="Slaget ved Thermopylæ">Slaget ved Thermopylæ</a> i 480 f.Kr.</li> <li><a href="/wiki/Varusslaget" title="Varusslaget">Varusslaget</a> i 9 e.Kr.</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Cr%C3%A9cy" title="Slaget ved Crécy">Slaget ved Crécy</a> i 1346</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Agincourt" title="Slaget ved Agincourt">Slaget ved Agincourt</a> i 1415</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Waterloo" title="Slaget ved Waterloo">Slaget ved Waterloo</a> i 1815</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Gettysburg" title="Slaget ved Gettysburg">Slaget ved Gettysburg</a> i 1863</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Verdun" title="Slaget ved Verdun">Slaget ved Verdun</a> i 1916</li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Stalingrad" title="Slaget om Stalingrad">Slaget om Stalingrad</a> i 1942-43</li> <li><a href="/wiki/Panserslaget_ved_Kursk" title="Panserslaget ved Kursk">Panserslaget ved Kursk</a> i 1943</li> <li><a href="/wiki/D-dag" title="D-dag">D-dag</a> i 1944</li></ul> <dl><dt>Søslag</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/Spanske_armada" title="Spanske armada">Den spanske armada</a> i 1588</li> <li><a href="/wiki/S%C3%B8slaget_i_K%C3%B8ge_Bugt" title="Søslaget i Køge Bugt">Slaget i Køge Bugt</a> i 1677</li> <li><a href="/wiki/Slaget_p%C3%A5_Reden" title="Slaget på Reden">Slaget på Reden</a> i 1801</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Trafalgar" title="Slaget ved Trafalgar">Slaget ved Trafalgar</a> i 1805</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Helgoland" class="mw-redirect" title="Slaget ved Helgoland">Slaget ved Helgoland</a> i 1864</li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Tsushima" title="Slaget ved Tsushima">Slaget ved Tsushima</a> i 1905</li> <li><a href="/wiki/Jyllandsslaget" class="mw-redirect" title="Jyllandsslaget">Jyllandsslaget</a> i 1916</li> <li><a href="/wiki/Angrebet_p%C3%A5_Pearl_Harbor" title="Angrebet på Pearl Harbor">Angrebet på Pearl Harbor</a> i 1941</li> <li><a href="/wiki/Slaget_om_Midway" title="Slaget om Midway">Slaget om Midway</a> i 1942</li></ul> <dl><dt>Luftslag</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/Slaget_om_England" title="Slaget om England">Slaget om England</a> i 1940</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Diverse">Diverse</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Diverse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Diverse">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><a href="/wiki/Genevekonventionen" title="Genevekonventionen">Genevekonventionen</a></li> <li><a href="/wiki/Den_spanske_syge" title="Den spanske syge">Den spanske syge</a></li> <li><a href="/wiki/Borgerkrig" title="Borgerkrig">Borgerkrig</a></li> <li><a href="/wiki/Cyberkrig" title="Cyberkrig">Cyberkrig</a></li> <li><a href="/wiki/Religionskrig" title="Religionskrig">Religionskrig</a></li> <li><a href="/wiki/Konflikth%C3%A5ndtering" title="Konflikthåndtering">Konflikthåndtering</a></li></ul> <dl><dt>Krigsspil på computer</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/Battlefield" title="Battlefield">Battlefield</a></li> <li><a href="/wiki/Counter-Strike" title="Counter-Strike">Counter-Strike</a></li> <li><a href="/wiki/Fortnite" title="Fortnite">Fortnite</a></li> <li><a href="/wiki/World_of_Warcraft" title="World of Warcraft">World of Warcraft</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: Litteratur">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Faglitteratur">Faglitteratur</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Faglitteratur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Faglitteratur">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li>Kelly Dawn Askin (1997): War Crimes Against Women - Prosecution in International War Crimes Tribunals. Martinus Nijhoff Publishers, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/90-411-0486-0" title="Speciel:ISBN-søgning/90-411-0486-0">90-411-0486-0</a></li> <li>Alan Axelrod og Charles Phillips (2004): Encyclopedia of Wars, Facts on File, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8160-2851-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8160-2851-1">978-0-8160-2851-1</a></li> <li>Steven A. LeBlanc (2013): Constant Battles. Why we fight. St. Martin’s Press, 1 oplag (ebog)</li> <li>Carl von Clausewitz (1986): Om Krig, Bind I-III. Oversat fra originalen Vom Kriege (1832-34) og redigeret af Nils Berg. Forlaget Rhodos, 1200 sider</li> <li>Carl von Clausewitz (2010): <a href="/wiki/Om_krig" class="mw-redirect" title="Om krig">Om Krig</a>. Oversat fra originalen Vom Kriege (1832-34) af Mogens Chrom Jacobsen, Aarhus Universitetsforlag, 103 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7934-517-4" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7934-517-4">87-7934-517-4</a></li> <li>Martin L. van Creveld (2003): Krig og krigsteori. Gyldendal, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-02-01323-1" title="Speciel:ISBN-søgning/87-02-01323-1">87-02-01323-1</a></li> <li>Giulio Douhet (1921): Il dominio dell'aria. Engelsk udgave 2009 med titlen The command of the air, som ebog, 394 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9780817383251" title="Speciel:ISBN-søgning/9780817383251">9780817383251</a> (hovedværk om luftkrig)</li> <li><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite id="CITEREFDuffy1985" class="citation book cs1">Duffy, Christopher (1985). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/frederickgreatmi00duff">Frederick the Great: A Military Life</a>. London: Routledge & Kegan Paul. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7100-9649-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7100-9649-4"><bdi>978-0-7100-9649-4</bdi></a>. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/851984981">851984981</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Frederick+the+Great%3A+A+Military+Life&rft.place=London&rft.pub=Routledge+%26+Kegan+Paul&rft.date=1985&rft_id=info%3Aoclcnum%2F851984981&rft.isbn=978-0-7100-9649-4&rft.aulast=Duffy&rft.aufirst=Christopher&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Ffrederickgreatmi00duff&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"></li> <li>Franco Fornari (1974): The Psychoanalysis of War. Doubleday Anchor Press, 284 sider. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9780385043472" title="Speciel:ISBN-søgning/9780385043472">9780385043472</a></li> <li>Gorm Harste (2016): Kritik af krigens fornuft AU FORLAG</li> <li>Gorm Harste (2020): Krig. Tænkepause 75, 60 sider, AU FORLAG, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-7124-338-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-7124-338-3">978-87-7124-338-3</a></li> <li>Peter Heather (1996): The Goths. Blackwell. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-631-16536-3" title="Speciel:ISBN-søgning/0-631-16536-3">0-631-16536-3</a></li> <li>Peter Heather (2005): The Fall of the Roman Empire. Pan Books. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-330-49136-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-330-49136-5">978-0-330-49136-5</a></li> <li>Adam Hochschild (2011): To End All Wars – A Story of Loyalty and Rebellion 1914-18. Houghton Mifflin Harcourt, 448 sider. På dansk 2014 med titlen: Aldrig mere krig. Informations forlag, 464 sider</li> <li>Lawrence H. Keely (1996): War before Civilization. Oxford University Press</li> <li>Hans Kirchhoff, Henning Poulsen og Aage Trommer (1989): Den 2. Verdenskrig 1939-45. Gyldendal, 668 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-03-00106-7" title="Speciel:ISBN-søgning/87-03-00106-7">87-03-00106-7</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.gutenberg.org/ebooks/13529">A. T. Mahan (1890): The Influence of Sea Power Upon History, 1660-1783 (hovedværk om søkrig)</a></li> <li>Gordon Martel (2012): The Encyclopedia of War. Wiley-Blackwell, 2912 sider i 5 bind, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4051-9037-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4051-9037-4">978-1-4051-9037-4</a></li> <li>Peter Nowak (2010): Sex, Bombs And Burgers - How War, Porn And Fast Food Created Technology As We Know It. Viking Canada, 384 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0670069663" title="Speciel:ISBN-søgning/0670069663">0670069663</a></li> <li>Holger Terp: Krig som beregnet ondskab. Fredsakademiet, 2022</li> <li>Quincy Wright: A Study of War. The University of Chicago Press, 1942 ; 1965. - 1647 s.</li> <li><cite class="citation wikicite" id="CITEREFSun_Tzu2015">Sun Tzu (2015): Kunsten at føre krig. Gyldendal Business, 167 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9788702173833" title="Speciel:ISBN-søgning/9788702173833">9788702173833</a> (dansk oversættelse af kinesisk generals krigserfaringer skrevet ca. 500 f. Kr.)</cite></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skønlitteratur">Skønlitteratur</h3>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Skønlitteratur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Skønlitteratur">rediger kildetekst</a>]</div> Krige har gennem tiden inspireret mange skønlitterære forfattere. <dl><dt>Dansk</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/Tage_Skou-Hansen" title="Tage Skou-Hansen">Tage Skou-Hansen</a> (1957): <a href="/wiki/De_n%C3%B8gne_tr%C3%A6er" title="De nøgne træer">De nøgne træer</a>. Gyldendal udgave fra 1991, 200 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-00-06043-7" title="Speciel:ISBN-søgning/87-00-06043-7">87-00-06043-7</a> (om en gruppe unge modstandsfolk i Århus under 2. Verdenskrig)</li> <li><a href="/wiki/Herman_Bang" title="Herman Bang">Herman Bang</a> (1889): <a href="/wiki/Tine_(roman)" title="Tine (roman)">Tine</a>. Gyldendal udgave fra 2009, 204 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-02-03619-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-02-03619-0">978-87-02-03619-0</a> (om en gruppe mennesker tæt på <a href="/wiki/Kampene_ved_Dybb%C3%B8l" title="Kampene ved Dybbøl">kampene ved Dybbøl</a>)</li></ul> Den kontroversielle danske forfatter <a href="/wiki/Sven_Hazel" title="Sven Hazel">Sven Hazel</a> har især i udlandet haft stor kommerciel succes med sine skildringer af soldaterlivet under 2. Verdenskrig.<a href="#cite_note-167">[167]</a> <dl><dt><dl><dt>Billedbøger for børn</dt></dl></dt></dl> <ul><li>Lilja Scherfig (2012): Rævefælden, tegninger Otto Dickmeiss, Alfa, 40 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-7115-036-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-7115-036-0">978-87-7115-036-0</a></li> <li>David McKee (1972): De seks mænd, illustreret, Berg, 39 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7228-623-7" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7228-623-7">87-7228-623-7</a></li> <li>Constance Ørbeck-Nilssen og Akin Düzakin (2021): Farverne som forsvandt, Vild Maskine, 44 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-7227-198-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-7227-198-9">978-87-7227-198-9</a></li></ul> <dl><dt>Engelsk</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/Joseph_Heller" title="Joseph Heller">Joseph Heller</a> (1961): Catch-22, Simon & Schuster, 453 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-684-83339-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-684-83339-5">0-684-83339-5</a>. På dansk 1994 med titlen <a href="/wiki/Punkt_22" title="Punkt 22">Punkt 22</a>, Gyldendal, 393 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-00-19958-3" title="Speciel:ISBN-søgning/87-00-19958-3">87-00-19958-3</a> (om en amerikansk bombe-eskadrilles absurde oplevelser i Italien under <a href="/wiki/2._Verdenskrig" class="mw-redirect" title="2. Verdenskrig">2. Verdenskrig</a>)</li> <li>Norman Mailer (1948): The Naked and the Dead. På dansk samme år med titlen De nøgne og de døde. Gyldendal, to bind 685 sider (om en deling amerikanske soldaters oplevelser under <a href="/wiki/Stillehavskrigen" title="Stillehavskrigen">Stillehavskrigen</a>)</li></ul> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Remarque_Im_Westen_nichts_Neues_1929.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Remarque_Im_Westen_nichts_Neues_1929.jpg/170px-Remarque_Im_Westen_nichts_Neues_1929.jpg" decoding="async" width="170" height="225" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Remarque_Im_Westen_nichts_Neues_1929.jpg/255px-Remarque_Im_Westen_nichts_Neues_1929.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Remarque_Im_Westen_nichts_Neues_1929.jpg/340px-Remarque_Im_Westen_nichts_Neues_1929.jpg 2x" data-file-width="642" data-file-height="851" /></a><figcaption>Tysk originalomslag til <a href="/wiki/Intet_nyt_fra_vestfronten" title="Intet nyt fra vestfronten">Intet nyt fra vestfronten</a> (1929).</figcaption></figure> <dl><dt>Tysk</dt></dl> <ul><li><a href="/wiki/Ernst_J%C3%BCnger" title="Ernst Jünger">Ernst Jünger</a> (1920): In Stahlgewittern, på dansk i 2012 med titlen I stålstormen, Gyldendal, 293 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-02-09363-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-02-09363-6">978-87-02-09363-6</a> (erindringer om 1. Verdenskrigs skyttegrave, om gasangrebene, den evige summen af flyvende projektiler og kammeraternes rædsler)<a href="#cite_note-168">[168]</a></li> <li><a href="/wiki/Erich_Maria_Remarque" title="Erich Maria Remarque">Erich Maria Remarque</a> (1929): Im Westen nichts neues, på dansk med titlen <a href="/wiki/Intet_nyt_fra_vestfronten" title="Intet nyt fra vestfronten">Intet nyt fra vestfronten</a>, Gyldendal, 211 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9788702158847" title="Speciel:ISBN-søgning/9788702158847">9788702158847</a> (om rædslerne i Vestfrontens skyttegrave under 1. verdenskrig)</li> <li><a href="/wiki/G%C3%BCnter_Grass" title="Günter Grass">Günter Grass</a> (1959): Die Blechtrommel. På dansk 1961 med titlen <a href="/wiki/Bliktrommen" class="mw-redirect" title="Bliktrommen">Bliktrommen</a>, Gyldendal, udgave 2016, 576 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-02-19071-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-02-19071-7">978-87-02-19071-7</a> (samfundssatire over det borgerlige Tyskland før, under og efter 2. verdenskrig)</li></ul> <dl><dt>Russisk</dt></dl> <ul><li>Mikhail Bulgakov (1925): Den hvide garde. På dansk 2010, forlaget Hovedland, 419 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9788770700924" title="Speciel:ISBN-søgning/9788770700924">9788770700924</a> (om <a href="/wiki/Den_Russiske_Revolution_1917" title="Den Russiske Revolution 1917">den russiske revolution</a> og deraf følgende <a href="/wiki/Den_Russiske_Borgerkrig" title="Den Russiske Borgerkrig">borgerkrig</a>, som oplevet i <a href="/wiki/Kyiv" title="Kyiv">Kyiv</a>)</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Referencer">rediger kildetekst</a>]</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist"> <div class="mw-references-wrap mw-references-columns"><ol class="references"> <li id="cite_note-1"><a href="#cite_ref-1">^</a> "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Krig">Krig</a>" i <a href="/wiki/Den_Danske_Ordbog" title="Den Danske Ordbog">Den Danske Ordbog</a>. </li> <li id="cite_note-:2-2">^ <a href="#cite_ref-:2_2-0">a</a> <a href="#cite_ref-:2_2-1">b</a> Carl von Clausewitz (2010) </li> <li id="cite_note-:0-3">^ <a href="#cite_ref-:0_3-0">a</a> <a href="#cite_ref-:0_3-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/krig">"Krig, artikel i DenStoreDanske"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20211209112956/https://denstoredanske.lex.dk/krig">Arkiveret</a> fra originalen 9. december 2021. Hentet 14. december 2021.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Krig%2C+artikel+i+DenStoreDanske&rft_id=https%3A%2F%2Fdenstoredanske.lex.dk%2Fkrig&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-4"><a href="#cite_ref-4">^</a> Šmihula, Daniel (2013): The Use of Force in International Relations, p. 67, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-80-224-1341-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-80-224-1341-1">978-80-224-1341-1</a> </li> <li id="cite_note-5"><a href="#cite_ref-5">^</a> Paul James og Jonathan Friedman (2006): <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.academia.edu/3587732/Globalization_and_Violence_Vol._3_Globalizing_War_and_Intervention_editor_with_Jonathan_Friedman_Sage_Publications_London_2006">Globalization and Violence, Vol. 3: Globalizing War and Intervention</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210213063215/https://www.academia.edu/3587732/Globalization_and_Violence_Vol_3_Globalizing_War_and_Intervention_2006_">Arkiveret</a> 13. februar 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. London: Sage Publications </li> <li id="cite_note-6"><a href="#cite_ref-6">^</a> The Cambridge History of China: Alien regimes and border states, <a rel="nofollow" class="external text" href="tel:907–1368">907–1368</a>, 1994, side 622 i: Matthew White (2011): The Great Big Book of Horrible Things: The Definitive Chronicle of History's 100 Worst Atrocities </li> <li id="cite_note-7"><a href="#cite_ref-7">^</a> Timothy Snyder (2010): Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin, Basic Books, 250 sider </li> <li id="cite_note-8"><a href="#cite_ref-8">^</a> GBD 2013 Mortality and Causes of Death, Collaborators (17 December 2014). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4340604">"Global, regional, and national age-sex specific all-cause and cause-specific mortality for 240 causes of death, 1990-2013: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190830215812/https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4340604/">Arkiveret</a> 30. august 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Lancet. 385(9963): 117–71. <a href="/wiki/PubMed_Central" title="PubMed Central">PMC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4340604">4340604</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190830215812/https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4340604/">Arkiveret</a> 30. august 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> . <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25530442">25530442</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170716123450/https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25530442">Arkiveret</a> 16. juli 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2FS0140-6736%2814%2961682-2">10.1016/S0140-6736(14)61682-2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210213063217/https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(14)61682-2/fulltext">Arkiveret</a> 13. februar 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-9"><a href="#cite_ref-9">^</a> "Top Ten Problems of Humanity for Next 50 Years", Professor R. E. Smalley, Energy & NanoTechnology Conference, Rice University, May 3, 2003 </li> <li id="cite_note-10"><a href="#cite_ref-10">^</a> Tanton, John (2002). The Social Contract, side 42 </li> <li id="cite_note-11"><a href="#cite_ref-11">^</a> Moore, John (1992). The pursuit of happiness. side 304 </li> <li id="cite_note-12"><a href="#cite_ref-12">^</a> Baxter, Richard (2013): Humanizing the Laws of War. side 344 </li> <li id="cite_note-13"><a href="#cite_ref-13">^</a> Chew, Emry (2012): Arming the Periphery. side 49 </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHarste2020-14">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHarste2020_14-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHarste2020_14-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHarste2020_14-2">c</a> <a href="#CITEREFHarste2020">Harste (2020)</a>. </li> <li id="cite_note-15"><a href="#cite_ref-15">^</a> "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Slag-orden">Slag-orden</a>" i <a href="/wiki/Ordbog_over_det_danske_Sprog" title="Ordbog over det danske Sprog">Ordbog over det danske Sprog</a> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEDuffy1985303-323-16"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEDuffy1985303-323_16-0">^</a> <a href="#CITEREFDuffy1985">Duffy (1985)</a>, s. 303-323. </li> <li id="cite_note-17"><a href="#cite_ref-17">^</a> Lewis, Brian C. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/19970617035106/http://www.fas.org:80/irp/eprint/snyder/infowarfare.htm">"Information Warfare"</a>. Federation of American Scientist. Archived from <a rel="nofollow" class="external text" href="https://fas.org/irp/eprint/snyder/infowarfare.htm">the original</a> 1997-06-17. Hentet 27 Feb 2017. </li> <li id="cite_note-18"><a href="#cite_ref-18">^</a> D. Hank Ellison (2007): Handbook of Chemical and Biological Warfare Agents, Second Edition. <a href="/w/index.php?title=CRC_Press&action=edit&redlink=1" class="new" title="CRC Press (ikke skrevet endnu)">CRC Press</a>. side 567–70. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8493-1434-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8493-1434-8">0-8493-1434-8</a> </li> <li id="cite_note-:8-19">^ <a href="#cite_ref-:8_19-0">a</a> <a href="#cite_ref-:8_19-1">b</a> Krigspsyke: Kan man vinde en krig med mod og vilje? artikel af Nils Thorsen i Politiken, 13. marts 2022 </li> <li id="cite_note-20"><a href="#cite_ref-20">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJeppesen,_L.S.Elrond,_A2021" class="citation cs2 cs1-prop-foreign-lang-source">Jeppesen, L.S.; Elrond, A (2021), <a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.31374/sjms.100">Exploring Morale in an Active Warzone: A Study of the Predictors of Morale During Deployment to Afghanistan</a> (engelsk), Scandinavian Journal of Military Studies, hentet 5. september 2023</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Exploring+Morale+in+an+Active+Warzone%3A+A+Study+of+the+Predictors+of+Morale+During+Deployment+to+Afghanistan&rft.pub=Scandinavian+Journal+of+Military+Studies&rft.date=2021&rft.au=Jeppesen%2C+L.S.&rft.au=Elrond%2C+A&rft_id=https%3A%2F%2Fdoi.org%2F10.31374%2Fsjms.100&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-21"><a href="#cite_ref-21">^</a> Gerhard Neuweiler (2007): Kriege im Tierreich. I: Formen des Krieges. Von der Antike bis zur Gegenwart. Dietrich Beyrau m.fl., Paderborn, side 503–520 </li> <li id="cite_note-22"><a href="#cite_ref-22">^</a> Dale Peterson, Richard Wrangham, Bruder Affe (2001): Menschenaffen und die Ursprünge menschlicher Gewalt, Hugendubel, München </li> <li id="cite_note-23"><a href="#cite_ref-23">^</a> LeBlanc (2013), s. 96 </li> <li id="cite_note-24"><a href="#cite_ref-24">^</a> LeBlanc (2013), s. 91 ff </li> <li id="cite_note-25"><a href="#cite_ref-25">^</a> <a href="/wiki/Yuval_Noah_Harari" title="Yuval Noah Harari">Yuval Noah Harari</a>: Eine kurze Geschichte der Menschheit. DVA, München 2013, s. 23 </li> <li id="cite_note-26"><a href="#cite_ref-26">^</a> John Keegan (1995): Die Kultur des Krieges. Rowohlt, Berlin, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-87134-226-2" title="Speciel:ISBN-søgning/3-87134-226-2">3-87134-226-2</a>, s. 149–155 om yanomani og s. 156–163 om maring </li> <li id="cite_note-27"><a href="#cite_ref-27">^</a> Siegbert A. Warwitz, A. Rudolf (2014): Völkerball. In: Dies.: Vom Sinn des Spielens. Reflexionen und Spielideen. 3. udg., Schneider, Baltmannsweiler s. 142 f </li> <li id="cite_note-:1-28">^ <a href="#cite_ref-:1_28-0">a</a> <a href="#cite_ref-:1_28-1">b</a> Keely (1996) </li> <li id="cite_note-29"><a href="#cite_ref-29">^</a> LeBlanc (2013) </li> <li id="cite_note-:4-30">^ <a href="#cite_ref-:4_30-0">a</a> <a href="#cite_ref-:4_30-1">b</a> Bernd Hüppauf (2013): Was ist Krieg? Zur Grundlegung einer Kulturgeschichte des Kriegs. transcript, Bielefeld </li> <li id="cite_note-31"><a href="#cite_ref-31">^</a> Keely (1996), s. 89 ff </li> <li id="cite_note-32"><a href="#cite_ref-32">^</a> Robert L. Kelly (2006): From the Peaceful to the Warlike. Ethnographic and Archaeological Insights into Hunter-Gatherer Warfare and Homicide, i: Douglas P. Fry (2006): War, Peace, and Human Nature: The Convergence of Evolutionary and Cultural Views, New York: Oxford University Press, s. 154 </li> <li id="cite_note-33"><a href="#cite_ref-33">^</a> LeBlanc (2013), kap 5 og 6 </li> <li id="cite_note-34"><a href="#cite_ref-34">^</a> Ralph D. Sawyer (2011): Ancient Chinese Warfare, Basic Books, New York, s. 19 ff </li> <li id="cite_note-35"><a href="#cite_ref-35">^</a> John Keegan (2012): Die Kultur des Krieges, Anaconda-Verlag, Köln, s. 353 ff </li> <li id="cite_note-36"><a href="#cite_ref-36">^</a> Victor Hanson (1989): The Western Way of War, New York </li> <li id="cite_note-37"><a href="#cite_ref-37">^</a> Harry Sidebottom (2008): Der Krieg in der antiken Welt, Philipp Reclam Verlag, Stuttgart, s. 8 ff og 177 ff </li> <li id="cite_note-38"><a href="#cite_ref-38">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.kalliope.org/da/digt.pl?longdid=wilster2005050818">"Homers Iliade på kalliope.org"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210213063253/https://kalliope.org/da/text/wilster2005050818">Arkiveret</a> fra originalen 13. februar 2021. Hentet 25. juni 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Homers+Iliade+p%C3%A5+kalliope.org&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.kalliope.org%2Fda%2Fdigt.pl%3Flongdid%3Dwilster2005050818&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-39"><a href="#cite_ref-39">^</a> Πόλεμος πάντων μὲν πατήρ ἐστί, πάντων δὲ βασιλεύς, καὶ τοὺς μὲν θεοὺς ἔδειξε τοὺς δὲ ἀνθρώπους, τοὺς μὲν δούλους ἐποίησε τοὺς δὲ ἐλευθέρους, Fragmente, B 53 </li> <li id="cite_note-40"><a href="#cite_ref-40">^</a> John v. A. Fine (1983): The Ancient Greeks: A Critical History, Harvard University Press, 720 sider </li> <li id="cite_note-41"><a href="#cite_ref-41">^</a> Heather (2005) </li> <li id="cite_note-42"><a href="#cite_ref-42">^</a> Christopher Allmand (1989): The Hundred Years War: England and France at War c.1300-c.1450 (Cambridge Medieval Textbooks), Cambridge University Press, s. 102 ff </li> <li id="cite_note-43"><a href="#cite_ref-43">^</a> <a rel="nofollow" class="external free" href="http://www.uni-goettingen.de/de/impressum/134698.html">http://www.uni-goettingen.de/de/impressum/134698.html</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170413191311/http://www.uni-goettingen.de/de/impressum/134698.html">Arkiveret</a> 13. april 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Seminar für Indologie und Tibetologie der Philosophischen Fakultät der Georg-August-Universität Göttingen </li> <li id="cite_note-44"><a href="#cite_ref-44">^</a> Mark Edward Lewis (2007): The Early Chinese Empires: Qin and Han (History of Imperial China), Harvard University Press, side 30 ff. </li> <li id="cite_note-45"><a href="#cite_ref-45">^</a> Ian Morris (2011): Wer regiert die Welt, Campus-Verlag, side 374 ff. </li> <li id="cite_note-46"><a href="#cite_ref-46">^</a> Werner Hahlweg (1941): Die Heeresreform der Oranier und die Antike. Studien zur Geschichte des Kriegswesens der Niederlande, Deutschlands, Frankreichs, Englands, Italiens, Spaniens und der Schweiz vom Jahre 1589 bis zum Dreissigjährigen Kriege. Historischen Seminar der Friedrich-Wilhelms-Universität Berlin, Heft 31, udg.: Walter Elze, Junker und Dünnhaupt, Berlin (senere genoptryk: Studien zur Militärgeschichte, Militärwissenschaft und Konfliktforschung, Band 35, Biblio-Verlag, Osnabrück 1987, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/3-7648-1727-5" title="Speciel:ISBN-søgning/3-7648-1727-5">3-7648-1727-5</a>) </li> <li id="cite_note-47"><a href="#cite_ref-47">^</a> Charles C. Mann (2005): 1491: New Revelations of the Americas Before Columbus. Knopf, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4000-4006-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4000-4006-3">978-1-4000-4006-3</a> </li> <li id="cite_note-48"><a href="#cite_ref-48">^</a> John Keegan (2010): The American Civil War: A Military History, New York, side. 53 og 328 </li> <li id="cite_note-:3-49">^ <a href="#cite_ref-:3_49-0">a</a> <a href="#cite_ref-:3_49-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.information.dk/moti/2014/01/generalerne-udkaempede-fortidens-krige">Generalerne udkæmpede fortiden krige, artikel i</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210213063218/https://www.information.dk/moti/2014/01/generalerne-udkaempede-fortidens-krige">Arkiveret</a> 13. februar 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <a href="/wiki/Information" title="Information">Information</a> af <a href="/wiki/Georg_Metz" title="Georg Metz">Georg Metz</a> 18. januar 2014 </li> <li id="cite_note-50"><a href="#cite_ref-50">^</a> Kirchhoff m.fl. (1989), s. 11 </li> <li id="cite_note-51"><a href="#cite_ref-51">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190612171142/https://www.unric.org/da/component/content/article/6-information/17-fn-pagt">"FN-pagten på unric.org"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.unric.org/da/component/content/article/6-information/17-fn-pagt">originalen</a> 12. juni 2019. Hentet 16. juli 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=FN-pagten+p%C3%A5+unric.org&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.unric.org%2Fda%2Fcomponent%2Fcontent%2Farticle%2F6-information%2F17-fn-pagt&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-52"><a href="#cite_ref-52">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.spiegel.de/politik/ausland/konfliktbarometer-2013-20-kriege-weltweit-11-in-afrika-6-in-nahost-a-955389.html">"Konfliktbarometer 2013: Naher Osten wird zum dauerhaften Kriegsschauplatz, Spiegel Online, 25 feb. 2014"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170915012223/http://www.spiegel.de/politik/ausland/konfliktbarometer-2013-20-kriege-weltweit-11-in-afrika-6-in-nahost-a-955389.html">Arkiveret</a> fra originalen 15. september 2017. Hentet 16. juli 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Konfliktbarometer+2013%3A+Naher+Osten+wird+zum+dauerhaften+Kriegsschauplatz%2C+Spiegel+Online%2C+25+feb.+2014&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.spiegel.de%2Fpolitik%2Fausland%2Fkonfliktbarometer-2013-20-kriege-weltweit-11-in-afrika-6-in-nahost-a-955389.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-53"><a href="#cite_ref-53">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.zeit.de/politik/ausland/2014-08/frozen-conflicts-ukraine-russland">"Moskau sammelt eingefrorene Konflikte, Zeit Online, 27. august 2014"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170215062159/http://www.zeit.de/politik/ausland/2014-08/frozen-conflicts-ukraine-russland">Arkiveret</a> fra originalen 15. februar 2017. Hentet 16. juli 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Moskau+sammelt+eingefrorene+Konflikte%2C+Zeit+Online%2C+27.+august+2014&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.zeit.de%2Fpolitik%2Fausland%2F2014-08%2Ffrozen-conflicts-ukraine-russland&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-54"><a href="#cite_ref-54">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dr.dk/nyheder/penge/overblik-her-har-omfattende-cyberangreb-ramt">"Overblik: Her har omfattende cyberangreb ramt, DR-Nyheder, 27. juni 2017"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170630090025/http://www.dr.dk/nyheder/penge/overblik-her-har-omfattende-cyberangreb-ramt">Arkiveret</a> fra originalen 30. juni 2017. Hentet 16. juli 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Overblik%3A+Her+har+omfattende+cyberangreb+ramt%2C+DR-Nyheder%2C+27.+juni+2017&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Fpenge%2Foverblik-her-har-omfattende-cyberangreb-ramt&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-55"><a href="#cite_ref-55">^</a> Carl von Clausewitz (1976): On War. Princeton University Press, s. 593 </li> <li id="cite_note-56"><a href="#cite_ref-56">^</a> A. M. Meerloo, M.D. (2009): The Rape of the Mind (2009) s. 134, Progressive Press, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-61577-376-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-61577-376-3">978-1-61577-376-3</a> </li> <li id="cite_note-57"><a href="#cite_ref-57">^</a> The Vietnam War – Episode 7: Chasing Ghosts, tv-serie fra Florentine Films Production, vist på DR-K 8. juni 2018 </li> <li id="cite_note-58"><a href="#cite_ref-58">^</a> Durbin, E.F.L. og John Bowlby (1939): Personal Aggressiveness and War </li> <li id="cite_note-:5-59">^ <a href="#cite_ref-:5_59-0">a</a> <a href="#cite_ref-:5_59-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.kcl.ac.uk/kcmhr/publications/assetfiles/historical/jones2006-thepsychologyofkilling.pdf">"Edgar Jones (2006): The Psychology of Killing - The Combat Experience of British Soldiers during the First World War. Journal of Contemporary History Vol 41, No 2, s. 229-246"</a> (PDF). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170809224953/https://www.kcl.ac.uk/kcmhr/publications/assetfiles/historical/Jones2006-thepsychologyofkilling.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 9. august 2017. Hentet 26. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Edgar+Jones+%282006%29%3A+The+Psychology+of+Killing+-+The+Combat+Experience+of+British+Soldiers+during+the+First+World+War.+Journal+of+Contemporary+History+Vol+41%2C+No+2%2C+s.+229-246&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.kcl.ac.uk%2Fkcmhr%2Fpublications%2Fassetfiles%2Fhistorical%2Fjones2006-thepsychologyofkilling.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-:6-60">^ <a href="#cite_ref-:6_60-0">a</a> <a href="#cite_ref-:6_60-1">b</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://kropfpolisci.com/cognitive.grossman.pdf">"Dave Grossman (2009): On killing - The psychological costs of learning to kill in war and society. Back Bay Books/Little, Brown & Company"</a> (PDF). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170829193038/http://kropfpolisci.com/cognitive.grossman.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 29. august 2017. Hentet 26. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Dave+Grossman+%282009%29%3A+On+killing+-+The+psychological+costs+of+learning+to+kill+in+war+and+society.+Back+Bay+Books%2FLittle%2C+Brown+%26+Company&rft_id=http%3A%2F%2Fkropfpolisci.com%2Fcognitive.grossman.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-61"><a href="#cite_ref-61">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.snopes.com/quotes/goering.asp">"Hermann Goering: War games"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200328212813/https://www.snopes.com/fact-check/war-games/">Arkiveret</a> fra originalen 28. marts 2020. Hentet 16. juli 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Hermann+Goering%3A+War+games&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.snopes.com%2Fquotes%2Fgoering.asp&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-62"><a href="#cite_ref-62">^</a> Fornari (1974) </li> <li id="cite_note-63"><a href="#cite_ref-63">^</a> Blanning, T.C.W. "The Origin of Great Wars." The Origins of the French Revolutionary Wars. s. 5 </li> <li id="cite_note-64"><a href="#cite_ref-64">^</a> Maurice N. Walsh (1971): War and the Human Race. </li> <li id="cite_note-65"><a href="#cite_ref-65">^</a> Peter Meyer (2004): Social Evolution. I: Franz M. Wuketits and Christoph Antweiler (eds.) Handbook of Evolution The Evolution of Human Societies and Cultures Wiley-VCH Verlag, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3-527-62033-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3-527-62033-3">978-3-527-62033-3</a> (bind 1) </li> <li id="cite_note-66"><a href="#cite_ref-66">^</a> O'Connell, Sanjida (7. januar 2004): <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.telegraph.co.uk/news/science/science-news/3317461/Apes-of-war...-is-it-in-our-genes.html">"Apes of war...is it in our genes?"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170827131027/http://www.telegraph.co.uk/news/science/science-news/3317461/Apes-of-war...-is-it-in-our-genes.html">Arkiveret</a> 27. august 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. The Daily Telegraph. London. Hentet 2010-02-06 </li> <li id="cite_note-67"><a href="#cite_ref-67">^</a> "Warrior Ants: The Enduring Threat of the Small War and the Land-mine". 1996. Videnskabelig sammenligning af menneske- og myrekrige </li> <li id="cite_note-68"><a href="#cite_ref-68">^</a> Johan M.G. van der Dennen (1995): The Origin of War: Evolution of a Male-Coalitional Reproductive Strategy. Origin Press, Groningen, 1995 kapitel 1 & 2 </li> <li id="cite_note-69"><a href="#cite_ref-69">^</a> Steven Pinker. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110510091413/http://pinker.wjh.harvard.edu/books/tbs/index.html">"Steven Pinker - Books - The Blank Slate"</a>. Pinker.wjh.harvard.edu. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://pinker.wjh.harvard.edu/books/tbs/index.html">the original</a> den 2011-05-10. Hentet 2011-01-19 </li> <li id="cite_note-70"><a href="#cite_ref-70">^</a> Peter M. Kappeler og Joan B. Silk (2009): Mind the Gap: Tracing the Origins of Human Universals. Kap 8 i "Intergroup Aggression in Primates and Humans; The Case for a Unified Theory", Margaret C. Crofoot and Richard W. Wrangham </li> <li id="cite_note-71"><a href="#cite_ref-71">^</a> Thomas Piketty (2022): En kort historie om lighed, Informations Forlag, 320 sider, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-93772-58-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-93772-58-8">978-87-93772-58-8</a>, s. 18 </li> <li id="cite_note-72"><a href="#cite_ref-72">^</a> Montagu, Ashley (1976): The Nature of Human Aggression. Oxford University Press </li> <li id="cite_note-73"><a href="#cite_ref-73">^</a> Signe Howell og Roy Willis (red., 1989): Societies at Peace: Anthropological Perspectives. London, Routledge </li> <li id="cite_note-74"><a href="#cite_ref-74">^</a> Bobbi S. Low: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://sitemaker.umich.edu/eugene.burnstein/files/35._low_93_evolutionaryperspective_war.pdf">"An Evolutionary Perspective on War"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20151016052509/http://sitemaker.umich.edu/eugene.burnstein/files/35._low_93_evolutionaryperspective_war.pdf">Arkiveret</a> 16. oktober 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, I: Behavior, Culture, and Conflict in World Politics, The University of Michigan Press, s. 22 </li> <li id="cite_note-75"><a href="#cite_ref-75">^</a> Johnson, Noel D. og Koyama, Mark (2015): <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.dropbox.com/s/md0bpim4r69d5eq/State%20Capacity%20Survey%2010-5-15%20Draft.pdf?dl=0">"States and Economic Growth: Capacity and Constraints"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210213063215/https://www.dropbox.com/s/md0bpim4r69d5eq/State%20Capacity%20Survey%2010-5-15%20Draft.pdf?dl=0">Arkiveret</a> 13. februar 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (PDF). George Mason University WORKING PAPER </li> <li id="cite_note-76"><a href="#cite_ref-76">^</a> Hawkins, Mike (1997): Social Darwinism in European and American Thought, 1860–1945: Nature as Model and Nature as Threat, <a href="/wiki/Cambridge_University_Press" title="Cambridge University Press">Cambridge University Press</a> </li> <li id="cite_note-77"><a href="#cite_ref-77">^</a> Roger Griffin og Matthew Feldman red., 2004): Fascism: Fascism and Culture, New York: <a href="/wiki/Routledge" title="Routledge">Routledge</a> </li> <li id="cite_note-78"><a href="#cite_ref-78">^</a> O'Callaghan, Einde (25 October 2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.marxists.org/archive/mandel/1955/08/imp-crit.html">"The Marxist Theory of Imperialism and its Critics"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170708100958/https://www.marxists.org/archive/mandel/1955/08/imp-crit.html">Arkiveret</a> 8. juli 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. <a href="/w/index.php?title=Marxists_Internet_Archive&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marxists Internet Archive (ikke skrevet endnu)">Marxists Internet Archive</a>. Hentet 24. april 2011 </li> <li id="cite_note-79"><a href="#cite_ref-79">^</a> Waugh, David (2000): Geography: an integrated approach. Nelson Thornes. p. 378. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-17-444706-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-17-444706-1">978-0-17-444706-1</a> </li> <li id="cite_note-80"><a href="#cite_ref-80">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.au.af.mil/au/awc/awcgate/cia/helgerson2.htm">"Helgerson, John L. (2002): The National Security Implications of Global Demographic Trends"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171010064934/http://www.au.af.mil/au/awc/awcgate/cia/helgerson2.htm">Arkiveret</a> fra originalen 10. oktober 2017. Hentet 6. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Helgerson%2C+John+L.+%282002%29%3A+The+National+Security+Implications+of+Global+Demographic+Trends&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.au.af.mil%2Fau%2Fawc%2Fawcgate%2Fcia%2Fhelgerson2.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-81"><a href="#cite_ref-81">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://de.scribd.com/document/310263543/Gunnar-Heinsohn-Demography-and-War">"Heinsohn, G. (2006): Demography and War"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171010064628/https://de.scribd.com/document/310263543/Gunnar-Heinsohn-Demography-and-War">Arkiveret</a> fra originalen 10. oktober 2017. Hentet 6. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Heinsohn%2C+G.+%282006%29%3A+Demography+and+War&rft_id=https%3A%2F%2Fde.scribd.com%2Fdocument%2F310263543%2FGunnar-Heinsohn-Demography-and-War&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-82"><a href="#cite_ref-82">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://denkorteavis.dk/2015/boganmelde-de-forkaetrede-sandheder/">"Lone Nørgaard: De forkætrede sandheder. Artikel i denkorteavis.dk, 16. april 2015"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170806141705/http://denkorteavis.dk/2015/boganmelde-de-forkaetrede-sandheder/">Arkiveret</a> fra originalen 6. august 2017. Hentet 6. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Lone+N%C3%B8rgaard%3A+De+fork%C3%A6trede+sandheder.+Artikel+i+denkorteavis.dk%2C+16.+april+2015&rft_id=http%3A%2F%2Fdenkorteavis.dk%2F2015%2Fboganmelde-de-forkaetrede-sandheder%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-83"><a href="#cite_ref-83">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://de.scribd.com/document/310265022/Gunnar-Heinsohn-Population-Conquest-and-Terror-in-the-21st-Century">"Heinsohn, G. (2005): Population, Conquest and Terror in the 21st Century"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171010064634/https://de.scribd.com/document/310265022/Gunnar-Heinsohn-Population-Conquest-and-Terror-in-the-21st-Century">Arkiveret</a> fra originalen 10. oktober 2017. Hentet 6. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Heinsohn%2C+G.+%282005%29%3A+Population%2C+Conquest+and+Terror+in+the+21st+Century&rft_id=https%3A%2F%2Fde.scribd.com%2Fdocument%2F310265022%2FGunnar-Heinsohn-Population-Conquest-and-Terror-in-the-21st-Century&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-84"><a href="#cite_ref-84">^</a> Jack A. Goldstone (1993): Revolution and Rebellion in the Early Modern World. University of California Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-520-08267-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-520-08267-0">978-0-520-08267-0</a>, 600 sider </li> <li id="cite_note-85"><a href="#cite_ref-85">^</a> Moller, Herbert (1968): Youth as a Force in the Modern World, Comparative Studies in Society and History 10: 238–60; 240–44 </li> <li id="cite_note-86"><a href="#cite_ref-86">^</a> Diessenbacher, Hartmut (1994): Kriege der Zukunft: Die Bevölkerungsexplosion gefährdet den Frieden. Muenchen: Hanser 1998 </li> <li id="cite_note-87"><a href="#cite_ref-87">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.eldis.org/vfile/upload/1/document/0708/DOC21389.pdf">"Marc Sommers (2006): "Fearing Africa´s Young Men: The Case of Rwanda." The World Bank: Social Development Papers – Conflict Prevention and Reconstruction, Paper No. 32"</a> (PDF). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171010064638/http://www.eldis.org/vfile/upload/1/document/0708/DOC21389.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 10. oktober 2017. Hentet 6. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Marc+Sommers+%282006%29%3A+%22Fearing+Africa%C2%B4s+Young+Men%3A+The+Case+of+Rwanda.%22+The+World+Bank%3A+Social+Development+Papers+%E2%80%93+Conflict+Prevention+and+Reconstruction%2C+Paper+No.+32&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.eldis.org%2Fvfile%2Fupload%2F1%2Fdocument%2F0708%2FDOC21389.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-88"><a href="#cite_ref-88">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20041118212538/http://www-wds.worldbank.org/servlet/WDSContentServer/WDSP/IB/2004/07/28/000012009_20040728162225/Rendered/PDF/29740.pdf">Urdal, Henrik (2004): The Devil in the Demographics: The Effect of Youth Bulges on Domestic Armed Conflict</a> </li> <li id="cite_note-89"><a href="#cite_ref-89">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171010064933/http://pai.org/wp-content/uploads/2012/01/The_Security_Demographic_Population_and_Civil_Conflict_After_the_Cold_War-1.pdf">"Population Action International: The Security Demographic: Population and Civil Conflict after the Cold War"</a> (PDF). Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://pai.org/wp-content/uploads/2012/01/The_Security_Demographic_Population_and_Civil_Conflict_After_the_Cold_War-1.pdf">originalen</a> (PDF) 10. oktober 2017. Hentet 6. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Population+Action+International%3A+The+Security+Demographic%3A+Population+and+Civil+Conflict+after+the+Cold+War&rft_id=http%3A%2F%2Fpai.org%2Fwp-content%2Fuploads%2F2012%2F01%2FThe_Security_Demographic_Population_and_Civil_Conflict_After_the_Cold_War-1.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-90"><a href="#cite_ref-90">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180904230108/https://www.berlin-institut.org/fileadmin/user_upload/Jugend_und_Kriegsgefahr/Warum_entstehen_Kriege.pdf">"Kröhnert, Steffen (2004): Warum entstehen Kriege? Welchen Einfluss haben demografische Veränderungen auf die Entstehung von Konflikten?"</a> (PDF). Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.berlin-institut.org/fileadmin/user_upload/Jugend_und_Kriegsgefahr/Warum_entstehen_Kriege.pdf">originalen</a> (PDF) 4. september 2018. Hentet 6. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Kr%C3%B6hnert%2C+Steffen+%282004%29%3A+Warum+entstehen+Kriege%3F+Welchen+Einfluss+haben+demografische+Ver%C3%A4nderungen+auf+die+Entstehung+von+Konflikten%3F&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.berlin-institut.org%2Ffileadmin%2Fuser_upload%2FJugend_und_Kriegsgefahr%2FWarum_entstehen_Kriege.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-91"><a href="#cite_ref-91">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.thecornerhouse.org.uk/resource/angry-young-men-veiled-young-women">"Hendrixson, Anne (2004): Angry Young Men, Veiled Young Women: Constructing a New Population Threat"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170708235146/http://www.thecornerhouse.org.uk/resource/angry-young-men-veiled-young-women">Arkiveret</a> fra originalen 8. juli 2017. Hentet 6. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Hendrixson%2C+Anne+%282004%29%3A+Angry+Young+Men%2C+Veiled+Young+Women%3A+Constructing+a+New+Population+Threat&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.thecornerhouse.org.uk%2Fresource%2Fangry-young-men-veiled-young-women&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-92"><a href="#cite_ref-92">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.sueddeutsche.de/wissen/ausloeser-von-krisen-was-der-syrische-buergerkrieg-mit-dem-klimawandel-zu-tun-hat-1.2377566">"Markus C. Schulte von Drach (4. marts 2015): Was der syrische Bürgerkrieg mit dem Klimawandel zu tun hat. Süddeutsche Zeitung"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170805142856/http://www.sueddeutsche.de/wissen/ausloeser-von-krisen-was-der-syrische-buergerkrieg-mit-dem-klimawandel-zu-tun-hat-1.2377566">Arkiveret</a> fra originalen 5. august 2017. Hentet 5. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Markus+C.+Schulte+von+Drach+%284.+marts+2015%29%3A+Was+der+syrische+B%C3%BCrgerkrieg+mit+dem+Klimawandel+zu+tun+hat.+S%C3%BCddeutsche+Zeitung&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.sueddeutsche.de%2Fwissen%2Fausloeser-von-krisen-was-der-syrische-buergerkrieg-mit-dem-klimawandel-zu-tun-hat-1.2377566&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-93"><a href="#cite_ref-93">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://news.vice.com/article/the-drought-that-preceded-syrias-civil-war-was-likely-the-worst-in-900-years">"Elaisha Stokes (3. marts 2016): The Drought That Preceded Syria's Civil War Was Likely the Worst in 900 Years, Vice News"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170805140642/https://news.vice.com/article/the-drought-that-preceded-syrias-civil-war-was-likely-the-worst-in-900-years">Arkiveret</a> fra originalen 5. august 2017. Hentet 5. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Elaisha+Stokes+%283.+marts+2016%29%3A+The+Drought+That+Preceded+Syria%27s+Civil+War+Was+Likely+the+Worst+in+900+Years%2C+Vice+News&rft_id=https%3A%2F%2Fnews.vice.com%2Farticle%2Fthe-drought-that-preceded-syrias-civil-war-was-likely-the-worst-in-900-years&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-94"><a href="#cite_ref-94">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.dodccrp.org/files/Ullman_Shock.pdf">"Harlan K. Ullman and James P. Wade, Shock And Awe: Achieving Rapid Dominance (National Defense University, 1996), XXIV"</a> (PDF). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170823230128/http://www.dodccrp.org/files/Ullman_Shock.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 23. august 2017. Hentet 20. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Harlan+K.+Ullman+and+James+P.+Wade%2C+Shock+And+Awe%3A+Achieving+Rapid+Dominance+%28National+Defense+University%2C+1996%29%2C+XXIV&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.dodccrp.org%2Ffiles%2FUllman_Shock.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-95"><a href="#cite_ref-95">^</a> Maris Vinovskis (28 September 1990). Toward a Social History of the American Civil War: Exploratory Essays. Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-39559-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-39559-5">978-0-521-39559-5</a> </li> <li id="cite_note-96"><a href="#cite_ref-96">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://jimmyatkinson.com/papers/the-treaty-of-versailles-and-its-consequences/">"James Atkinson (16. december 2002): The Treaty of Versailles and its Consequences"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170828133703/http://jimmyatkinson.com/papers/the-treaty-of-versailles-and-its-consequences/">Arkiveret</a> fra originalen 28. august 2017. Hentet 27. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=James+Atkinson+%2816.+december+2002%29%3A+The+Treaty+of+Versailles+and+its+Consequences&rft_id=http%3A%2F%2Fjimmyatkinson.com%2Fpapers%2Fthe-treaty-of-versailles-and-its-consequences%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-97"><a href="#cite_ref-97">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20091106154259/http://entomology.montana.edu/historybug/TYPHUS-Conlon.pdf">"Joseph M. Conlon: The historical impact of epidemic typhus"</a> (PDF). Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://entomology.montana.edu/historybug/TYPHUS-Conlon.pdf">originalen</a> (PDF) 6. november 2009. Hentet 14. november 2009.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Joseph+M.+Conlon%3A+The+historical+impact+of+epidemic+typhus&rft_id=http%3A%2F%2Fentomology.montana.edu%2Fhistorybug%2FTYPHUS-Conlon.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-98"><a href="#cite_ref-98">^</a> A. S. Turberville (2006). Johnson's England: An Account of the Life & Manners of His Age, side 53. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-4067-2726-1" title="Speciel:ISBN-søgning/1-4067-2726-1">1-4067-2726-1</a> </li> <li id="cite_note-99"><a href="#cite_ref-99">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://politiken.dk/udland/art4822922/Den-spanske-syges-h%C3%A6rgen-afsl%C3%B8ret">"Kaare Skovmand (): Den spanske syges hærgen afsløret. Artikel i Politiken 4. maj 2009"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190109111154/https://politiken.dk/udland/art4822922/Den-spanske-syges-h%C3%A6rgen-afsl%C3%B8ret">Arkiveret</a> fra originalen 9. januar 2019. Hentet 11. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Kaare+Skovmand+%28%29%3A+Den+spanske+syges+h%C3%A6rgen+afsl%C3%B8ret.+Artikel+i+Politiken+4.+maj+2009&rft_id=http%3A%2F%2Fpolitiken.dk%2Fudland%2Fart4822922%2FDen-spanske-syges-h%25C3%25A6rgen-afsl%25C3%25B8ret&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-100"><a href="#cite_ref-100">^</a> <a class="external text" href="https://en.wikiquote.org/wiki/William_Tecumseh_Sherman">William Tecumseh Sherman - Wikiquote</a> </li> <li id="cite_note-101"><a href="#cite_ref-101">^</a> leder i Politiken, 15. marts 2022 </li> <li id="cite_note-102"><a href="#cite_ref-102">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160303191857/http://www.ralphmag.org/CG/world-war-one2.html">"Stéphane Audoin-Rouzeau og Annette Becker: World War One – A New Kind of War, Part II, From 14 – 18 Understanding the Great War"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ralphmag.org/CG/world-war-one2.html">originalen</a> 3. marts 2016. Hentet 27. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=St%C3%A9phane+Audoin-Rouzeau+og+Annette+Becker%3A+World+War+One+%E2%80%93+A+New+Kind+of+War%2C+Part+II%2C+From+14+%E2%80%93+18+Understanding+the+Great+War&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ralphmag.org%2FCG%2Fworld-war-one2.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-103"><a href="#cite_ref-103">^</a> R.L. Swank og W.E. Marchand (1946): Combat neuroses; development of combat exhaustion. Archives of Neurology and Psychiatry, Marts 1946, Bd. 55, s. 236-247 </li> <li id="cite_note-104"><a href="#cite_ref-104">^</a> Krakauer (2009), s. 205 </li> <li id="cite_note-105"><a href="#cite_ref-105">^</a> Webb B. Garrison (1999): Friendly Fire in the Civil War - More than 100 True Stories of Comrade Killing Comrade. Rutledge Hill Press, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-55853-714-7" title="Speciel:ISBN-søgning/1-55853-714-7">1-55853-714-7</a> </li> <li id="cite_note-106"><a href="#cite_ref-106">^</a> Dent, Stephen (2014): "Warship Note: The Loss of HMS Curacoa", i: John Jordan: Warship 2014. London: Conway. s. 181–83. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84486-236-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84486-236-8">978-1-84486-236-8</a> </li> <li id="cite_note-107"><a href="#cite_ref-107">^</a> Krakauer (2009), s. 343 </li> <li id="cite_note-108"><a href="#cite_ref-108">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.unicef.org/graca/patterns.htm">"Patterns in conflict: Civilians are now the target"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180206073159/https://www.unicef.org/graca/patterns.htm">Arkiveret</a> 6. februar 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. www.unicef.org </li> <li id="cite_note-109"><a href="#cite_ref-109">^</a>  <a rel="nofollow" class="external text" href="https://weblearn.ox.ac.uk/access/content/user/1044/Survival_Jun-Jul_2010_-_AR_on_lives___statistics_-_non-printable.pdf">Lives and Statistics: Are 90% of War Victims Civilians?</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170809065615/https://weblearn.ox.ac.uk/access/content/user/1044/Survival_Jun-Jul_2010_-_AR_on_lives___statistics_-_non-printable.pdf">Arkiveret</a> 9. august 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-110"><a href="#cite_ref-110">^</a> Helen Benedict (2008-08-13): <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.inthesetimes.com/article/3848/">"Why Soldiers Rape – Culture of misogyny, illegal occupation, fuel sexual violence in military"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190518145847/http://inthesetimes.com/article/3848/">Arkiveret</a> 18. maj 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Inthesetimes.com. Hentet 2014-04-30 </li> <li id="cite_note-:7-111">^ <a href="#cite_ref-:7_111-0">a</a> <a href="#cite_ref-:7_111-1">b</a> <a href="#cite_ref-:7_111-2">c</a> <a href="#cite_ref-:7_111-3">d</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/n%C3%A5r-en-nation-bliver-voldtaget">"Nanna Schelde: Når en nation bliver voldtaget, artikel i Kristeligt Dagblad 21. juli 2006"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20201021104448/https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/n%C3%A5r-en-nation-bliver-voldtaget">Arkiveret</a> fra originalen 21. oktober 2020. Hentet 11. januar 2022.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Nanna+Schelde%3A+N%C3%A5r+en+nation+bliver+voldtaget%2C+artikel+i+Kristeligt+Dagblad+21.+juli+2006&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.kristeligt-dagblad.dk%2Fudland%2Fn%25C3%25A5r-en-nation-bliver-voldtaget&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-112"><a href="#cite_ref-112">^</a> Askin (1997), s. 10-21 </li> <li id="cite_note-113"><a href="#cite_ref-113">^</a> Askin (1997), s. 23-24 </li> <li id="cite_note-114"><a href="#cite_ref-114">^</a> Khaled Abou El Fadl (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://articles.latimes.com/2001/aug/22/local/me-36804">Commentary: Terrorism Is at Odds With Islamic Tradition</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170823001019/http://articles.latimes.com/2001/aug/22/local/me-36804">Arkiveret</a> 23. august 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. LA Times. Hentet 11 Juli 2011 </li> <li id="cite_note-115"><a href="#cite_ref-115">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1">[<a rel="nofollow" class="external free" href="https://old.nobelprize.org/pea-press.pdf?_ga=2.201315175.873660876.1538722964-">https://old.nobelprize.org/pea-press.pdf?_ga=2.201315175.873660876.1538722964-</a> 1765660518.1538398809 "Announcement"] (PDF). <a href="/wiki/Nobels_Fredspris" class="mw-redirect" title="Nobels Fredspris">Nobels Fredspris</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210213063216/https://old.nobelprize.org/pea-press.pdf?_ga=2.201315175.873660876.1538722964-">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 13. februar 2021. Hentet 5. oktober 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Nobels+Fredspris&rft.atitle=Announcement&rft_id=https%3A%2F%2Fold.nobelprize.org%2Fpea-press.pdf%3F_ga%3D2.201315175.873660876.1538722964-+1765660518.1538398809&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">cite web</a>}}</code>: Tjek <code class="cs1-code">|url=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#bad_url" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>); line feed character i <code class="cs1-code">|url=</code> på position 79 (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#invisible_char" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) </li> <li id="cite_note-116"><a href="#cite_ref-116">^</a> Karol Jan Borowieckl (2012): <a rel="nofollow" class="external text" href="https://ideas.repec.org/p/tcd/tcduee/tep0811.html">"Are composers different? Historical evidence on conflict-induced migration (1816–1997)"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171010064624/https://ideas.repec.org/p/tcd/tcduee/tep0811.html">Arkiveret</a> 10. oktober 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. European Review of Economic History. 16 (3): 270–91. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1093%2Fereh%2Fhes001">10.1093/ereh/hes001</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210213063217/https://academic.oup.com/ereh/article-abstract/16/3/270/471836?redirectedFrom=fulltext">Arkiveret</a> 13. februar 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-117"><a href="#cite_ref-117">^</a> Karol Jan Borowiecki og John O'Hagan (2013): <a rel="nofollow" class="external text" href="https://ideas.repec.org/p/tcd/tcduee/tep1711.html">"Impact of War on Individual Life-cycle Creativity: Tentative Evidence in Relation to Composers"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171010064934/https://ideas.repec.org/p/tcd/tcduee/tep1711.html">Arkiveret</a> 10. oktober 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Journal of Cultural Economics. 37 (3): 347–58. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2Fs10824-012-9187-1">10.1007/s10824-012-9187-1</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20210213063219/https://link.springer.com/article/10.1007/s10824-012-9187-1">Arkiveret</a> 13. februar 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-118"><a href="#cite_ref-118">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nytimes.com/1997/10/11/style/exiles-and-emigrsartists-who-fled.html?mcubz=0">"Katherine Knorr (11. oktober 1997): Exiles and Emigrés:Artists Who Fled. Artikel i New York Times"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170908112349/http://www.nytimes.com/1997/10/11/style/exiles-and-emigrsartists-who-fled.html?mcubz=0">Arkiveret</a> fra originalen 8. september 2017. Hentet 8. september 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Katherine+Knorr+%2811.+oktober+1997%29%3A+Exiles+and+Emigr%C3%A9s%3AArtists+Who+Fled.+Artikel+i+New+York+Times&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.nytimes.com%2F1997%2F10%2F11%2Fstyle%2Fexiles-and-emigrsartists-who-fled.html%3Fmcubz%3D0&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-119"><a href="#cite_ref-119">^</a> Glenn, K. (2007): Burning Books and Leveling Libraries. Harvard Human Rights Journal, 203, 51-353 </li> <li id="cite_note-120"><a href="#cite_ref-120">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://ordsprogogtalemaader.dk/ordsprog-betydning/kaerlighed/">"Arkiveret kopi"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20201020060723/https://ordsprogogtalemaader.dk/ordsprog-betydning/kaerlighed/">Arkiveret</a> fra originalen 20. oktober 2020. Hentet 7. marts 2020.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Arkiveret+kopi&rft_id=https%3A%2F%2Fordsprogogtalemaader.dk%2Fordsprog-betydning%2Fkaerlighed%2F&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-121"><a href="#cite_ref-121">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.dk/books/about/In_Search_of_the_Warrior_Spirit.html?id=fFA0uIbc7HMC&redir_esc=y">"Richard Strozzi-Heckler (2007): In Search of the Warrior Spirit. Blue Snake Books, 4. udgave, 423 sider"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170826160615/https://books.google.dk/books/about/In_Search_of_the_Warrior_Spirit.html?id=fFA0uIbc7HMC&redir_esc=y">Arkiveret</a> fra originalen 26. august 2017. Hentet 26. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Richard+Strozzi-Heckler+%282007%29%3A+In+Search+of+the+Warrior+Spirit.+Blue+Snake+Books%2C+4.+udgave%2C+423+sider&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.dk%2Fbooks%2Fabout%2FIn_Search_of_the_Warrior_Spirit.html%3Fid%3DfFA0uIbc7HMC%26redir_esc%3Dy&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-122"><a href="#cite_ref-122">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://kropfpolisci.com/cognitive.grossman.pdf">"Dave Grossman (2009): On killing - The psychological costs of learning to kill in war and society. Back Bay Books/Little, Brown & Company"</a> (PDF). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170829193038/http://kropfpolisci.com/cognitive.grossman.pdf">Arkiveret</a> (PDF) fra originalen 29. august 2017. Hentet 26. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Dave+Grossman+%282009%29%3A+On+killing+-+The+psychological+costs+of+learning+to+kill+in+war+and+society.+Back+Bay+Books%2FLittle%2C+Brown+%26+Company&rft_id=http%3A%2F%2Fkropfpolisci.com%2Fcognitive.grossman.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-123"><a href="#cite_ref-123">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140226162426/http://sixties-l.blogspot.com/2010/08/make-love-not-war-coined-in-ashland.html">The SIXTIES: Make Love, Not War! coined in Ashland</a> </li> <li id="cite_note-124"><a href="#cite_ref-124">^</a> DeForrest, Mark Edward. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100402204812/http://www.gonzagajil.org/content/view/72/26">"Conclusion"</a>. JUST WAR THEORY AND THE RECENT U.S. AIR STRIKES AGAINST IRAQ. Gonzaga Journal of International Law. Archived from the original on 2 April 2010. Retrieved August 1, 2011 </li> <li id="cite_note-125"><a href="#cite_ref-125">^</a> Carsten Stahn (2007): Jus Post Bellum: Mapping the Discipline(s). I: American University International Law Review. Volume 23, 2007, side 311–348 </li> <li id="cite_note-126"><a href="#cite_ref-126">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=UwjC1peqwx0C&pg=PA117&lpg=PA117&dq=mahabharata+%22just+war%22+-wikipedia&source=bl&ots=k1RhVg8MSB&sig=rLWi6PjpH7L716_kZ4LrPoMROhs&hl=en&sa=X&ei=55VGT8PiAtLogQeh-N2jDg&ved=0CCkQ6AEwAQ#v=onepage&q=mahabharata%20%22just%20war%22%20-wikipedia&f=false">"Just War in Comparative Perspective"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20161228044656/https://books.google.com/books?id=UwjC1peqwx0C&pg=PA117&lpg=PA117&dq=mahabharata+%22just+war%22+-wikipedia&source=bl&ots=k1RhVg8MSB&sig=rLWi6PjpH7L716_kZ4LrPoMROhs&hl=en&sa=X&ei=55VGT8PiAtLogQeh-N2jDg&ved=0CCkQ6AEwAQ#v=onepage&q=mahabharata%20%22just%20war%22%20-wikipedia&f=false">Arkiveret</a> 28. december 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Hentet 25 April 2015 </li> <li id="cite_note-127"><a href="#cite_ref-127">^</a> Livy 9.1.10; <a href="/wiki/Cicero" class="mw-redirect" title="Cicero">Cicero</a>, Divinatio in Caecilium 63; De provinciis consularibus 4; Ad Atticum VII 14, 3; IX 19, 1; Pro rege Deiotauro 13; De officiis I 36; Philippicae XI 37; XIII 35; De re publica II 31; III 35; Isidore of Seville, Origines XVIII 1, 2; Modestinus, Libro I regolarum = <a href="/wiki/Corpus_Juris_Civilis" class="mw-redirect" title="Corpus Juris Civilis">Digesta</a> I 3, 40; E. Badian, Roman Imperialism in the Late Republic (Ithaca 1968, 2. udg.), p.11. </li> <li id="cite_note-128"><a href="#cite_ref-128">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.dk/books?id=IoEjpRsvuzUC&pg=PA1&hl=da&source=gbs_toc_r&cad=2#v=onepage&q&f=false">James Turner Johnson (1997): The Holy War Idea in Western and Islamic Traditions. Penn State Press</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170910130034/https://books.google.dk/books?id=IoEjpRsvuzUC&pg=PA1&hl=da&source=gbs_toc_r&cad=2#v=onepage&q&f=false">Arkiveret</a> 10. september 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0271042141" title="Speciel:ISBN-søgning/0271042141">0271042141</a>, 9780271042145 </li> <li id="cite_note-129"><a href="#cite_ref-129">^</a> Aquinas, Thomas. "Part II, Question 40". The Summa Theologica. Benziger Bros. edition, 1947. Retrieved August 1, 2011 </li> <li id="cite_note-130"><a href="#cite_ref-130">^</a> Mosley, Alexander. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.iep.utm.edu/justwar/">"The Jus Ad Bellum Convention"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100416023712/http://www.iep.utm.edu/justwar/">Arkiveret</a> 16. april 2010 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Just War Theory. Internet Encyclopedia of Philosophy. </li> <li id="cite_note-131"><a href="#cite_ref-131">^</a> Moseley, Alexander. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.iep.utm.edu/justwar/">"The Principles Of Jus In Bello"</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100416023712/http://www.iep.utm.edu/justwar/">Arkiveret</a> 16. april 2010 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Just War Theory. Internet Encyclopedia of Philosophy </li> <li id="cite_note-132"><a href="#cite_ref-132">^</a> Angelo Codevilla og Paul Seabury (1989): War - Ends and Means. New York, NY: Basic Books. p. 304. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-465-09067-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-465-09067-2">0-465-09067-2</a> </li> <li id="cite_note-133"><a href="#cite_ref-133">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.lto.de/recht/feuilleton/f/rechtsgeschichte-nachkriegsrecht-kritik-urteile-nationalsozialismus/?r=rss">"Martin Rath: Rez. glaubt nicht, daß damit Recht gesprochen ist, artikel på Legal Tribune Online, 23. juli 2017"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170820121113/http://www.lto.de/recht/feuilleton/f/rechtsgeschichte-nachkriegsrecht-kritik-urteile-nationalsozialismus/?r=rss">Arkiveret</a> fra originalen 20. august 2017. Hentet 20. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Martin+Rath%3A+Rez.+glaubt+nicht%2C+da%C3%9F+damit+Recht+gesprochen+ist%2C+artikel+p%C3%A5+Legal+Tribune+Online%2C+23.+juli+2017&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.lto.de%2Frecht%2Ffeuilleton%2Ff%2Frechtsgeschichte-nachkriegsrecht-kritik-urteile-nationalsozialismus%2F%3Fr%3Drss&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-134"><a href="#cite_ref-134">^</a> Svend Brinkmann (2017): Gå glip, Gyldendal Business, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-02-24534-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-02-24534-9">978-87-02-24534-9</a>, s. 32 </li> <li id="cite_note-135"><a href="#cite_ref-135">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.dk/books/about/On_Settling.html?id=553pvG7ovcEC&redir_esc=y">"Robert Goodin (2012): On Settling, Princeton University Press, 114 sider"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180303225451/https://books.google.dk/books/about/On_Settling.html?id=553pvG7ovcEC&redir_esc=y">Arkiveret</a> fra originalen 3. marts 2018. Hentet 3. marts 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Robert+Goodin+%282012%29%3A+On+Settling%2C+Princeton+University+Press%2C+114+sider&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.dk%2Fbooks%2Fabout%2FOn_Settling.html%3Fid%3D553pvG7ovcEC%26redir_esc%3Dy&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-136"><a href="#cite_ref-136">^</a> Griffin og Feldman, red., Roger and Matthew (2004): Fascism - Fascism and Culture. Routledge. side 185 </li> <li id="cite_note-137"><a href="#cite_ref-137">^</a> Woodley, Daniel (2010:. Fascism and political theory critical perspectives on fascist ideology. London: Routledge. side 276. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-203-87157-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-203-87157-X">0-203-87157-X</a> </li> <li id="cite_note-138"><a href="#cite_ref-138">^</a> Robert C. Ankony (2012): Sociological and Criminological Theory: Brief of Theorists, Theories, and Terms, CFM Research </li> <li id="cite_note-139"><a href="#cite_ref-139">^</a> Milovan Djilas, Conversations with Stalin, p. 95. </li> <li id="cite_note-140"><a href="#cite_ref-140">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJames2005" class="citation journal cs1">James, Mark (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://muse.jhu.edu/journals/past_and_present/v188/188.1mark.html">"Remembering Rape: Divided Social Memory and the Red Army in Hungary 1944–1945"</a>. Past & Present. 188 (1): 133-161. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1093%2Fpastj%2Fgti020">10.1093/pastj/gti020</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/0031-2746">0031-2746</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160303210738/http://muse.jhu.edu/journals/past_and_present/v188/188.1mark.html">Arkiveret</a> fra originalen 3. marts 2016. Hentet 30. marts 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Past+%26+Present&rft.atitle=Remembering+Rape%3A+Divided+Social+Memory+and+the+Red+Army+in+Hungary+1944%E2%80%931945&rft.volume=188&rft.issue=1&rft.pages=133-161&rft.date=2005&rft_id=info%3Adoi%2F10.1093%2Fpastj%2Fgti020&rft.issn=0031-2746&rft.aulast=James&rft.aufirst=Mark&rft_id=http%3A%2F%2Fmuse.jhu.edu%2Fjournals%2Fpast_and_present%2Fv188%2F188.1mark.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-141"><a href="#cite_ref-141">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHitchcock2003" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=William_I._Hitchcock&action=edit&redlink=1" class="new" title="William I. Hitchcock (ikke skrevet endnu)">Hitchcock, William I.</a> (2003). "German Midnight: The Division of Europe, 1945". <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070313150136/http://www.randomhouse.ca/catalog/display.pperl?isbn=9780385497992&view=excerpt">The Struggle for Europe: The Turbulent History of a Divided Continent 1945–2002</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-385-49798-9" title="Speciel:ISBN-søgning/0-385-49798-9"><bdi>0-385-49798-9</bdi></a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.randomhouse.ca/catalog/display.pperl?isbn=9780385497992&view=excerpt">originalen</a> 13. marts 2007. Hentet 30. marts 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=German+Midnight%3A+The+Division+of+Europe%2C+1945&rft.btitle=The+Struggle+for+Europe%3A+The+Turbulent+History+of+a+Divided+Continent+1945%E2%80%932002&rft.date=2003&rft.isbn=0-385-49798-9&rft.aulast=Hitchcock&rft.aufirst=William+I.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.randomhouse.ca%2Fcatalog%2Fdisplay.pperl%3Fisbn%3D9780385497992%26view%3Dexcerpt&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-142"><a href="#cite_ref-142">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDe_Zayas1994" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Alfred-Maurice_de_Zayas" title="Alfred-Maurice de Zayas">De Zayas, Alfred-Maurice</a> (1994). A Terrible Revenge: The Ethnic Cleansing of the East European Germans, 1944–1950. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-312-12159-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-312-12159-8"><bdi>0-312-12159-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+Terrible+Revenge%3A+The+Ethnic+Cleansing+of+the+East+European+Germans%2C+1944%E2%80%931950&rft.date=1994&rft.isbn=0-312-12159-8&rft.aulast=De+Zayas&rft.aufirst=Alfred-Maurice&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-143"><a href="#cite_ref-143">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWalter1997" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Elizabeth_B._Walter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Elizabeth B. Walter (ikke skrevet endnu)">Walter, Elizabeth B.</a> (1997). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/barefootinrubble0000walt">Barefoot in the Rubble</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-9657793-0-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-9657793-0-0"><bdi>0-9657793-0-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Barefoot+in+the+Rubble&rft.date=1997&rft.isbn=0-9657793-0-0&rft.aulast=Walter&rft.aufirst=Elizabeth+B.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fbarefootinrubble0000walt&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-144"><a href="#cite_ref-144">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAntony_Beevor2002" class="citation cs2"><a href="/w/index.php?title=Antony_Beevor&action=edit&redlink=1" class="new" title="Antony Beevor (ikke skrevet endnu)">Antony Beevor</a> (1. maj 2002), <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.theguardian.com/books/2002/may/01/news.features11">"'They raped every German female from eight to 80'"</a>, theguardian.com, The Guardian, <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200815022220/https://www.theguardian.com/books/2002/may/01/news.features11">arkiveret</a> fra originalen 15. august 2020, hentet 30. marts 2018</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=theguardian.com&rft.atitle=%27They+raped+every+German+female+from+eight+to+80%27&rft.date=2002-05-01&rft.au=Antony+Beevor&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.theguardian.com%2Fbooks%2F2002%2Fmay%2F01%2Fnews.features11&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-145"><a href="#cite_ref-145">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDavid_Wilson2007" class="citation news cs1">David Wilson (27. marts 2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.theguardian.com/commentisfree/2007/mar/27/thesecretwar">"The secret war"</a>. The Guardian. London. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20180724123608/https://www.theguardian.com/commentisfree/2007/mar/27/thesecretwar">Arkiveret</a> fra originalen 24. juli 2018. Hentet 22. november 2008.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Guardian&rft.atitle=The+secret+war&rft.date=2007-03-27&rft.au=David+Wilson&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.theguardian.com%2Fcommentisfree%2F2007%2Fmar%2F27%2Fthesecretwar&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-146"><a href="#cite_ref-146">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLilly2007" class="citation book cs1">Lilly, Robert J. (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/takenbyforcerape0000lill">Taken by Force: Rape and American GIs in Europe During World War II</a>. <a href="/w/index.php?title=Macmillan_Publishers&action=edit&redlink=1" class="new" title="Macmillan Publishers (ikke skrevet endnu)">Palgrave Macmillan</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-230-50647-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-230-50647-X"><bdi>0-230-50647-X</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Taken+by+Force%3A+Rape+and+American+GIs+in+Europe+During+World+War+II&rft.pub=Palgrave+Macmillan&rft.date=2007&rft.isbn=0-230-50647-X&rft.aulast=Lilly&rft.aufirst=Robert+J.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Ftakenbyforcerape0000lill&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-147"><a href="#cite_ref-147">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMorrow2008" class="citation journal cs1">Morrow, John H. (oktober 2008). "Taken by Force: Rape and American GIs in Europe during World War II By J. Robert Lilly". <a href="/w/index.php?title=Society_for_Military_History&action=edit&redlink=1" class="new" title="Society for Military History (ikke skrevet endnu)">The Journal of Military History</a>. 72 (4): 1324. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1353%2Fjmh.0.0151">10.1353/jmh.0.0151</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=The+Journal+of+Military+History&rft.atitle=Taken+by+Force%3A+Rape+and+American+GIs+in+Europe+during+World+War+II+By+J.+Robert+Lilly&rft.volume=72&rft.issue=4&rft.pages=1324&rft.date=2008-10&rft_id=info%3Adoi%2F10.1353%2Fjmh.0.0151&rft.aulast=Morrow&rft.aufirst=John+H.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-bbcNormandy-148"><a href="#cite_ref-bbcNormandy_148-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSchofield2009" class="citation news cs1">Schofield, Hugh (5. juni 2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8084210.stm">"Revisionists challenge D-Day story"</a>. BBC News. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090608141840/http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8084210.stm">Arkiveret</a> fra originalen 8. juni 2009. Hentet 6. januar 2010.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=BBC+News&rft.atitle=Revisionists+challenge+D-Day+story&rft.date=2009-06-05&rft.aulast=Schofield&rft.aufirst=Hugh&rft_id=http%3A%2F%2Fnews.bbc.co.uk%2F2%2Fhi%2Feurope%2F8084210.stm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-AP-149"><a href="#cite_ref-AP_149-0">^</a> Albert Panebianco (ed). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.45thinfantrydivision.com/index14.htm">Dachau its liberation</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160417215938/http://www.45thinfantrydivision.com/index14.htm">Arkiveret</a> 17. april 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> 57th Infantry Association, Felix L. Sparks, Secretary 15 June 1989. (<a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.remember.org/witness/sparks2.html">backup site</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060424182331/http://www.remember.org/witness/sparks2.html">Arkiveret</a> 24. april 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>) </li> <li id="cite_note-remember.org-150"><a href="#cite_ref-remember.org_150-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSparks" class="citation news cs1">Sparks, Felix L. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://remember.org/witness/sparks2.html">"Dachau And It's Liberation"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131116122451/http://www.remember.org/witness/sparks2.html">Arkiveret</a> fra originalen 16. november 2013. Hentet 23. december 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.atitle=Dachau+And+It%27s+Liberation&rft.aulast=Sparks&rft.aufirst=Felix+L.&rft_id=http%3A%2F%2Fremember.org%2Fwitness%2Fsparks2.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-humanities-international-151"><a href="#cite_ref-humanities-international_151-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPerez2002" class="citation news cs1">Perez, R.H. (2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.humanitas-international.org/archive/dachau-liberation">"Dachau Concentration Camp - Liberation"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131010045411/http://www.humanitas-international.org/archive/dachau-liberation/">Arkiveret</a> fra originalen 10. oktober 2013. Hentet 20. december 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.atitle=Dachau+Concentration+Camp+-+Liberation&rft.date=2002&rft.aulast=Perez&rft.aufirst=R.H.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.humanitas-international.org%2Farchive%2Fdachau-liberation&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-152"><a href="#cite_ref-152">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBuechner1986" class="citation book cs1">Buechner, Howard (1986). Dachau: The Hour of the Avenger. New York: Thunderbird Press. s. 97. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0913159042" title="Speciel:ISBN-søgning/0913159042"><bdi>0913159042</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Dachau%3A+The+Hour+of+the+Avenger&rft.place=New+York&rft.pages=97&rft.pub=Thunderbird+Press&rft.date=1986&rft.isbn=0913159042&rft.aulast=Buechner&rft.aufirst=Howard&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-153"><a href="#cite_ref-153">^</a> Bradley A. Thayer, Darwin and international relations p.186 </li> <li id="cite_note-154"><a href="#cite_ref-154">^</a> Bradley A. Thayer, Darwin and international relations p.190 </li> <li id="cite_note-155"><a href="#cite_ref-155">^</a> http://listserv.acsu.buffalo.edu/cgi-bin/wa?A2=ind9705&L=twatch-l&D=1&O=D&F=P&P=1025 <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130715172056/http://listserv.acsu.buffalo.edu/cgi-bin/wa?A2=ind9705&L=twatch-l&D=1&O=D&F=P&P=1025">"Arkiveret kopi"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://listserv.acsu.buffalo.edu/cgi-bin/wa?A2=ind9705&L=twatch-l&D=1&O=D&F=P&P=1025">originalen</a> 15. juli 2013. Hentet 30. marts 2018.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Arkiveret+kopi&rft_id=http%3A%2F%2Flistserv.acsu.buffalo.edu%2Fcgi-bin%2Fwa%3FA2%3Dind9705%26L%3Dtwatch-l%26D%3D1%26O%3DD%26F%3DP%26P%3D1025&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> Italian women win cash for wartime rapes </li> <li id="cite_note-156"><a href="#cite_ref-156">^</a> Volker Koop: Besetzt: französische Besatzungspolitik in Deutschland, Berlin 2005 </li> <li id="cite_note-157"><a href="#cite_ref-157">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.cassino2000.com/cdsc/studi/archivio/n07/n07p09.html">"1952: Il caso delle "marocchinate" al Parlamento"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171109155017/http://www.cassino2000.com/cdsc/studi/archivio/n07/n07p09.html">Arkiveret</a> fra originalen 9. november 2017. Hentet 22. november 2008.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=1952%3A+Il+caso+delle+%22marocchinate%22+al+Parlamento&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.cassino2000.com%2Fcdsc%2Fstudi%2Farchivio%2Fn07%2Fn07p09.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-158"><a href="#cite_ref-158">^</a> Anthony Clayton (1988): France, Soldiers, and Africa.  Brassey's Defence Publishers, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/9780080347486" title="Speciel:ISBN-søgning/9780080347486">9780080347486</a> </li> <li id="cite_note-:9-159">^ <a href="#cite_ref-:9_159-0">a</a> <a href="#cite_ref-:9_159-1">b</a> Lars Igum Rasmussen: Shit, du løb lige ind i pigtråden. Artikel 5. august 2017 i Politiken, Lørdagsliv s. 4-6 </li> <li id="cite_note-160"><a href="#cite_ref-160">^</a> Barbara Sichtermann (1991): … denn es tut niemandem weh. Die Symbolik des Kriegsspiels. I: Die Zeit, 25. Oktober 1991, side 106 </li> <li id="cite_note-:10-161">^ <a href="#cite_ref-:10_161-0">a</a> <a href="#cite_ref-:10_161-1">b</a> Siegbert A. Warwitz og Anita Rudolf (2014): Die Beurteilung des Kriegsspiels. In: Vom Sinn des Spielens. Reflexionen und Spielideen. 3. udg., Schneider-Verlag, Hohengehren 2014, s. 131–135 </li> <li id="cite_note-162"><a href="#cite_ref-162">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/fodbold">"Fodbold, artikel i DenStoreDanske"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160419060925/http://denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/Sport/Fodbold_-_Regler%2c_organisationer_og_internationale_turneringer/Fodbold">Arkiveret</a> fra originalen 19. april 2016. Hentet 14. december 2021.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Fodbold%2C+artikel+i+DenStoreDanske&rft_id=https%3A%2F%2Fdenstoredanske.lex.dk%2Ffodbold&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-163"><a href="#cite_ref-163">^</a> Gisela Wegener-Spöhring (1995): Aggressivität im kindlichen Spiel. Grundlegung in den Theorien des Spiels und Erforschung ihrer Erscheinungsformen. Weinheim 1995, side 10 </li> <li id="cite_note-164"><a href="#cite_ref-164">^</a> Siegbert A. Warwit og, Anita Rudolf (2014): Die Faszination des Kriegsspiels, In: Vom Sinn des Spielens. Reflexionen und Spielideen. 3. Aufl. 2014. Schneider-Verlag, Hohengehren, side 130 </li> <li id="cite_note-165"><a href="#cite_ref-165">^</a> Gisela Wegener-Spöhring (1986): Die Bedeutung von „Kriegsspielzeug“ in der Lebenswelt von Grundschulkindern. I: Zeitschrift für Pädagogik Nr. 6/1986, side 797–810 </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHarste202033-166"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHarste202033_166-0">^</a> <a href="#CITEREFHarste2020">Harste (2020)</a>, s. 33. </li> <li id="cite_note-167"><a href="#cite_ref-167">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/Sven_Hazel">Sven Hazel</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20211209112957/https://denstoredanske.lex.dk/Sven_Hazel">Arkiveret</a> 9. december 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> i <a href="/w/index.php?title=Den_Store_Danske_Enyklop%C3%A6di&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den Store Danske Enyklopædi (ikke skrevet endnu)">Den Store Danske</a>. </li> <li id="cite_note-168"><a href="#cite_ref-168">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170818220942/https://bibliotek.kk.dk/ting/object/710100-katalog%3A29158622">"Arkiveret kopi"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://bibliotek.kk.dk/ting/object/710100-katalog%3A29158622">originalen</a> 18. august 2017. Hentet 18. august 2017.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Arkiveret+kopi&rft_id=https%3A%2F%2Fbibliotek.kk.dk%2Fting%2Fobject%2F710100-katalog%253A29158622&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AKrig" class="Z3988"> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Krig&veaction=edit&section=36" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Krig&action=edit&section=36" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:War" class="extiw" title="commons:Category:War">Krig</a> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/krig">Kjeld Hillingsø: krig, artikel i Den Store Danske</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/krig_(Historie_til_og_med_2._Verdenskrig)">Kjeld Hillingsø: landkrig, artikel i Den Store Danske</a></li></ul> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/krig_-_historie_til_og_med_2._Verdenskrig_(Søkrig)">Ole Ventegodt: søkrig, artikel i Den Store Danske</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20211209113000/https://denstoredanske.lex.dk/krig_-_historie_til_og_med_2._Verdenskrig_(S%C3%B8krig)">Arkiveret</a> 9. december 2021 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li></ul> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/krig_-_historie_til_og_med_2._Verdenskrig_(Luftkrig)">Mogens Christensen: luftkrig, artikel i Den Store Danske</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/krig/krig_(Krigsetik)/krig_(Krigsetik_-_Konventioner_for_krigsførelse)">Bjørn Møller: Krigsetik - konventioner for krigsførelse, artikel i DenStoreDanske</a> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.rodekors.dk/det-goer-vi/krigens-regler/krigens-regler-faq/geneve-konventionerne">Genéve-konventionens ordlyd</a></li> <li>Malene Haakansson (2007): Det værste er at dø i stilhed - stemmer fra Darfur, Informations Forlag <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.folkedrab.dk/sites/folkedrab.dk/files/media/documents/darfur/stemmer_fra_darfur_kap._7.pdf">Kap 7: Livet i lejrene</a></li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85145114">sh85145114</a></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4033114-3">4033114-3</a></li> <li><a href="/wiki/LIBRIS_(bibliotekskatalog)" title="LIBRIS (bibliotekskatalog)">SELIBR</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//libris.kb.se/auth/161487">161487</a></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb13318436b">cb13318436b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb13318436b">(data)</a></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00570753">00570753</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph144863&CON_LNG=ENG">ph144863</a></li> <li><a href="/wiki/Spaniens_nationalbibliotek" title="Spaniens nationalbibliotek">BNE</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=XX525638">XX525638</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/krig">krig</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Krig&oldid=11828217">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Krig&oldid=11828217</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Krig" title="Kategori:Krig">Krig</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Milit%C3%A6r" title="Kategori:Militær">Militær</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Konfliktl%C3%B8sning" title="Kategori:Konfliktløsning">Konfliktløsning</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_engelsk_(en)" title="Kategori:CS1: Kilder på engelsk (en)">CS1: Kilder på engelsk (en)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_Usynlige_tegn" title="Kategori:CS1-fejl: Usynlige tegn">CS1-fejl: Usynlige tegn</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_fejl_i_URL" title="Kategori:Sider med fejl i URL">Sider med fejl i URL</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_(samlet_liste)" title="Kategori:Kilder mangler (samlet liste)">Kilder mangler (samlet liste)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_juni_2017" title="Kategori:Kilder mangler siden juni 2017">Kilder mangler siden juni 2017</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_juli_2017" title="Kategori:Kilder mangler siden juli 2017">Kilder mangler siden juli 2017</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_august_2017" title="Kategori:Kilder mangler siden august 2017">Kilder mangler siden august 2017</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_september_2017" title="Kategori:Kilder mangler siden september 2017">Kilder mangler siden september 2017</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_SELIBR_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 1. august 2024 kl. 00:37.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Krig&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-zpn8c","wgBackendResponseTime":187,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"1.483","walltime":"1.833","ppvisitednodes":{"value":21931,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":219056,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":39091,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":4,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":222654,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 1335.947 1 -total"," 45.47% 607.474 1 Skabelon:Reflist"," 26.22% 350.251 42 Skabelon:ISBN"," 13.40% 179.043 36 Skabelon:Cite_web"," 11.51% 153.715 6 Skabelon:Cite_book"," 8.65% 115.522 43 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 6.91% 92.248 43 Skabelon:Error-small"," 6.57% 87.821 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 6.47% 86.421 43 Skabelon:Small"," 4.44% 59.380 2 Skabelon:Cite_journal"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.517","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4570498,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-66695f89d8-dwvdr","timestamp":"20241119181001","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Krig","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Krig","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q198","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q198","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-05-04T13:17:43Z","dateModified":"2024-07-31T23:37:15Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/d\/dd\/Gulf_War_Photobox.jpg","headline":"v\u00e6bnet konflikt"}</script> </body> </html>