CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-disabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Middelalderen: Forskelle mellem versioner - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-disabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"d76a8e0a-3fe0-49df-b29c-b5307667874d","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Middelalderen","wgTitle":"Middelalderen","wgCurRevisionId":11904275,"wgRevisionId":11904275,"wgArticleId":122,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","CS1-fejl: Generisk navn","Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra lokalt link","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Lovende artikler","Middelalder","Historiske epoker", "Holocæn"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Middelalderen","wgRelevantArticleId":122,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":200000,"extRevisionSliderTimeOffset":60,"wgDiffOldId":11462894,"wgDiffNewId":11904275,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false, "wgWikibaseItemId":"Q12554","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.visualEditor.diffPage.init.styles":"ready","oojs-ui.styles.icons-accessibility":"ready","oojs-ui.styles.icons-editing-advanced":"ready","oojs-ui-core.styles":"ready","oojs-ui.styles.indicators":"ready","mediawiki.widgets.styles":"ready","oojs-ui-core.icons":"ready","ext.RevisionSlider.lazyCss":"ready","mediawiki.interface.helpers.styles":"ready","mediawiki.diff.styles":"ready","ext.cite.styles":"ready","mediawiki.helplink":"ready","skins.vector.search.codex.styles": "ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.visualEditor.diffPage.init","ext.RevisionSlider.lazyJs","mediawiki.diff","ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions", "wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.RevisionSlider.lazyCss%7Cext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.visualEditor.diffPage.init.styles%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cmediawiki.diff.styles%7Cmediawiki.helplink%7Cmediawiki.interface.helpers.styles%7Cmediawiki.widgets.styles%7Coojs-ui-core.icons%2Cstyles%7Coojs-ui.styles.icons-accessibility%2Cicons-editing-advanced%2Cindicators%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.6"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="noindex,nofollow,max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/JuengeresMathildenkreuz.jpg/1200px-JuengeresMathildenkreuz.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="1696"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/JuengeresMathildenkreuz.jpg/800px-JuengeresMathildenkreuz.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="1131"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/JuengeresMathildenkreuz.jpg/640px-JuengeresMathildenkreuz.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="905"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Middelalderen: Forskelle mellem versioner - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Middelalderen"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderen"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="login.wikimedia.org"> </head> <body class="mw-article-diff skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Middelalderen rootpage-Middelalderen skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Hovedmenu </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z">Forside</a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier">Kategorier</a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold">Fremhævet indhold</a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x">Tilfældig side</a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler">Tilfældige artikler</a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder">Aktuelt</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia">Velkommen</a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes">Skribentforside</a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden">Landsbybrønden</a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter">Projekter</a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler">Portaler</a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler">Ønskede artikler</a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning">Oprydning</a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender">Kalender</a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r">Seneste ændringer</a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp">Hjælp</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> Søg </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Udseende </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da" class="">Donation</a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Middelalderen&returntoquery=diff%3D11904275%26oldid%3D11462894" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class="">Opret konto</a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Middelalderen&returntoquery=diff%3D11904275%26oldid%3D11462894" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class="">Log på</a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Personlige værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da">Donation</a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Middelalderen&returntoquery=diff%3D11904275%26oldid%3D11462894" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"> Opret konto</a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Middelalderen&returntoquery=diff%3D11904275%26oldid%3D11462894" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"> Log på</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan deltage i Palnatokes traditionelle \u003Ca href=\"/wiki/Bruger:Palnatoke/Julequiz\" class=\"mw-redirect\" title=\"Bruger:Palnatoke/Julequiz\"\u003Ejulequiz\u003C/a\u003E.\u003Ci\u003E \u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Terminologi_og_periodeinddeling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Terminologi_og_periodeinddeling"> <div class="vector-toc-text"> 1 Terminologi og periodeinddeling </div> </a> <ul id="toc-Terminologi_og_periodeinddeling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Det_Senromerske_Rige" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_Senromerske_Rige"> <div class="vector-toc-text"> 2 Det Senromerske Rige </div> </a> <ul id="toc-Det_Senromerske_Rige-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tidlig_middelalder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Tidlig_middelalder"> <div class="vector-toc-text"> 3 Tidlig middelalder </div> </a> <button aria-controls="toc-Tidlig_middelalder-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Tidlig middelalder </button> <ul id="toc-Tidlig_middelalder-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Nye_samfund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Nye_samfund"> <div class="vector-toc-text"> 3.1 Nye samfund </div> </a> <ul id="toc-Nye_samfund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Det_Byzantinske_riges_overlevelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_Byzantinske_riges_overlevelse"> <div class="vector-toc-text"> 3.2 Det Byzantinske riges overlevelse </div> </a> <ul id="toc-Det_Byzantinske_riges_overlevelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Det_vestlige_samfund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_vestlige_samfund"> <div class="vector-toc-text"> 3.3 Det vestlige samfund </div> </a> <ul id="toc-Det_vestlige_samfund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Islam_vokser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Islam_vokser"> <div class="vector-toc-text"> 3.4 Islam vokser </div> </a> <ul id="toc-Islam_vokser-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Handel_og_økonomi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Handel_og_økonomi"> <div class="vector-toc-text"> 3.5 Handel og økonomi </div> </a> <ul id="toc-Handel_og_økonomi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kirke_og_klostervæsen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kirke_og_klostervæsen"> <div class="vector-toc-text"> 3.6 Kirke og klostervæsen </div> </a> <ul id="toc-Kirke_og_klostervæsen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Karolingerigets_Europa" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Karolingerigets_Europa"> <div class="vector-toc-text"> 3.7 Karolingerigets Europa </div> </a> <ul id="toc-Karolingerigets_Europa-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Karolingisk_renæssance" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Karolingisk_renæssance"> <div class="vector-toc-text"> 3.8 Karolingisk renæssance </div> </a> <ul id="toc-Karolingisk_renæssance-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Det_Karolingiske_Riges_undergang" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_Karolingiske_Riges_undergang"> <div class="vector-toc-text"> 3.9 Det Karolingiske Riges undergang </div> </a> <ul id="toc-Det_Karolingiske_Riges_undergang-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Nye_kongeriger_og_byzantinsk_genopblomstring" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Nye_kongeriger_og_byzantinsk_genopblomstring"> <div class="vector-toc-text"> 3.10 Nye kongeriger og byzantinsk genopblomstring </div> </a> <ul id="toc-Nye_kongeriger_og_byzantinsk_genopblomstring-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kunst_og_arkitektur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kunst_og_arkitektur"> <div class="vector-toc-text"> 3.11 Kunst og arkitektur </div> </a> <ul id="toc-Kunst_og_arkitektur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Militær_og_teknologisk_udvikling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Militær_og_teknologisk_udvikling"> <div class="vector-toc-text"> 3.12 Militær og teknologisk udvikling </div> </a> <ul id="toc-Militær_og_teknologisk_udvikling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Højmiddelalderen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Højmiddelalderen"> <div class="vector-toc-text"> 4 Højmiddelalderen </div> </a> <button aria-controls="toc-Højmiddelalderen-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Højmiddelalderen </button> <ul id="toc-Højmiddelalderen-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Samfund_og_økonomi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Samfund_og_økonomi"> <div class="vector-toc-text"> 4.1 Samfund og økonomi </div> </a> <ul id="toc-Samfund_og_økonomi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Statsmagtens_øgede_indflydelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Statsmagtens_øgede_indflydelse"> <div class="vector-toc-text"> 4.2 Statsmagtens øgede indflydelse </div> </a> <ul id="toc-Statsmagtens_øgede_indflydelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Korstogene" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Korstogene"> <div class="vector-toc-text"> 4.3 Korstogene </div> </a> <ul id="toc-Korstogene-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Intellektuelt_liv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Intellektuelt_liv"> <div class="vector-toc-text"> 4.4 Intellektuelt liv </div> </a> <ul id="toc-Intellektuelt_liv-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Teknologi_og_militær" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Teknologi_og_militær"> <div class="vector-toc-text"> 4.5 Teknologi og militær </div> </a> <ul id="toc-Teknologi_og_militær-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Arkitektur,_kunst_og_musik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Arkitektur,_kunst_og_musik"> <div class="vector-toc-text"> 4.6 Arkitektur, kunst og musik </div> </a> <ul id="toc-Arkitektur,_kunst_og_musik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kirkeliv" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kirkeliv"> <div class="vector-toc-text"> 4.7 Kirkeliv </div> </a> <ul id="toc-Kirkeliv-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Senmiddelalderen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Senmiddelalderen"> <div class="vector-toc-text"> 5 Senmiddelalderen </div> </a> <button aria-controls="toc-Senmiddelalderen-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Senmiddelalderen </button> <ul id="toc-Senmiddelalderen-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Krig,_hungersnød_og_pest" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Krig,_hungersnød_og_pest"> <div class="vector-toc-text"> 5.1 Krig, hungersnød og pest </div> </a> <ul id="toc-Krig,_hungersnød_og_pest-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Samfund_og_økonomi_2" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Samfund_og_økonomi_2"> <div class="vector-toc-text"> 5.2 Samfund og økonomi </div> </a> <ul id="toc-Samfund_og_økonomi_2-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Staten_genfødes" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Staten_genfødes"> <div class="vector-toc-text"> 5.3 Staten genfødes </div> </a> <ul id="toc-Staten_genfødes-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Det_Byzantinske_Rige_kollaps" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_Byzantinske_Rige_kollaps"> <div class="vector-toc-text"> 5.4 Det Byzantinske Rige kollaps </div> </a> <ul id="toc-Det_Byzantinske_Rige_kollaps-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kontroverser_med_kirke" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kontroverser_med_kirke"> <div class="vector-toc-text"> 5.5 Kontroverser med kirke </div> </a> <ul id="toc-Kontroverser_med_kirke-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Videnskab,_intellektuelle_og_opdagelsesrejser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Videnskab,_intellektuelle_og_opdagelsesrejser"> <div class="vector-toc-text"> 5.6 Videnskab, intellektuelle og opdagelsesrejser </div> </a> <ul id="toc-Videnskab,_intellektuelle_og_opdagelsesrejser-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Teknologisk_og_militær_udvikling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Teknologisk_og_militær_udvikling"> <div class="vector-toc-text"> 5.7 Teknologisk og militær udvikling </div> </a> <ul id="toc-Teknologisk_og_militær_udvikling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Senmiddelalderlig_kunst_og_arkitektur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Senmiddelalderlig_kunst_og_arkitektur"> <div class="vector-toc-text"> 5.8 Senmiddelalderlig kunst og arkitektur </div> </a> <ul id="toc-Senmiddelalderlig_kunst_og_arkitektur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Moderne_opfattelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Moderne_opfattelse"> <div class="vector-toc-text"> 6 Moderne opfattelse </div> </a> <ul id="toc-Moderne_opfattelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> 7 Noter </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> 8 Referencer </div> </a> <button aria-controls="toc-Referencer-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Referencer </button> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> 8.1 Litteratur </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Yderligere_læsning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Yderligere_læsning"> <div class="vector-toc-text"> 9 Yderligere læsning </div> </a> <ul id="toc-Yderligere_læsning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 10 Eksterne henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Middelalderen: Forskelle mellem versioner</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 164 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-164" aria-hidden="true" > 164 sprog </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Middeleeue" title="Middeleeue – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Middeleeue" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target">Afrikaans</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Mittelalter" title="Mittelalter – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Mittelalter" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target">Alemannisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%88%98%E1%8A%AB%E1%8A%A8%E1%88%88%E1%8A%9B_%E1%8B%98%E1%88%98%E1%8A%95" title="መካከለኛ ዘመን – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="መካከለኛ ዘመን" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target">አማርኛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Edat_Meya" title="Edat Meya – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Edat Meya" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target">Aragonés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%B9%D8%B5%D9%88%D8%B1_%D8%A7%D9%84%D9%88%D8%B3%D8%B7%D9%89" title="العصور الوسطى – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="العصور الوسطى" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target">العربية</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ary mw-list-item"><a href="https://ary.wikipedia.org/wiki/%D9%84%D9%82%D8%B1%D9%88%D9%86_%D9%84%D9%88%D8%B3%D8%B7%D8%A7%D9%86%D9%8A%D8%A9" title="لقرون لوسطانية – Moroccan Arabic" lang="ary" hreflang="ary" data-title="لقرون لوسطانية" data-language-autonym="الدارجة" data-language-local-name="Moroccan Arabic" class="interlanguage-link-target">الدارجة</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D8%B9%D8%B5%D9%88%D8%B1_%D9%88%D8%B3%D8%B7%D8%A7%D9%86%D9%8A%D9%87" title="عصور وسطانيه – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="عصور وسطانيه" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target">مصرى</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Ed%C3%A1_Media" title="Edá Media – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Edá Media" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target">Asturianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Orta_%C9%99srl%C9%99r" title="Orta əsrlər – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Orta əsrlər" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target">Azərbaycanca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%88%D8%B1%D8%AA%D8%A7_%D8%B9%D8%B5%D8%B1%D9%84%D8%B1" title="اورتا عصرلر – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="اورتا عصرلر" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target">تۆرکجه</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%A3%D1%80%D1%82%D0%B0_%D0%B1%D1%8B%D1%83%D0%B0%D1%82%D1%82%D0%B0%D1%80" title="Урта быуаттар – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Урта быуаттар" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target">Башҡортса</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Middloita" title="Middloita – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Middloita" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target">Boarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/V%C4%97dorom%C5%BE%C4%93" title="Vėdoromžē – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Vėdoromžē" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target">Žemaitėška</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%8F%D1%80%D1%8D%D0%B4%D0%BD%D0%B5%D0%B2%D1%8F%D0%BA%D0%BE%D1%9E%D0%B5" title="Сярэдневякоўе – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Сярэдневякоўе" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target">Беларуская</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%8F%D1%80%D1%8D%D0%B4%D0%BD%D1%8F%D0%B2%D0%B5%D1%87%D1%87%D0%B0" title="Сярэднявечча – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Сярэднявечча" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target">Беларуская (тарашкевіца)</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%80%D0%B5%D0%B4%D0%BD%D0%BE%D0%B2%D0%B5%D0%BA%D0%BE%D0%B2%D0%B8%D0%B5" title="Средновековие – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Средновековие" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target">Български</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-blk mw-list-item"><a href="https://blk.wikipedia.org/wiki/%E1%80%81%E1%80%B1%E1%80%90%E1%80%BA%E1%80%91%E1%80%AC%E1%82%8F%E1%80%9D" title="ခေတ်ထာႏဝ – Pa'O" lang="blk" hreflang="blk" data-title="ခေတ်ထာႏဝ" data-language-autonym="ပအိုဝ်ႏဘာႏသာႏ" data-language-local-name="Pa'O" class="interlanguage-link-target">ပအိုဝ်ႏဘာႏသာႏ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AE%E0%A6%A7%E0%A7%8D%E0%A6%AF%E0%A6%AF%E0%A7%81%E0%A6%97" title="মধ্যযুগ – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="মধ্যযুগ" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target">বাংলা</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Krennamzer" title="Krennamzer – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Krennamzer" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target">Brezhoneg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Srednji_vijek" title="Srednji vijek – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Srednji vijek" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target">Bosanski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D1%83%D0%BD%D0%B4%D0%B0_%D0%B7%D1%83%D1%83%D0%BD" title="Дунда зуун – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Дунда зуун" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target">Буряад</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Edat_mitjana" title="Edat mitjana – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Edat mitjana" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target">Català</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ceb mw-list-item"><a href="https://ceb.wikipedia.org/wiki/Tungang_Panahon" title="Tungang Panahon – cebuano" lang="ceb" hreflang="ceb" data-title="Tungang Panahon" data-language-autonym="Cebuano" data-language-local-name="cebuano" class="interlanguage-link-target">Cebuano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%DB%95%D8%AF%DB%95%DA%A9%D8%A7%D9%86%DB%8C_%D9%86%D8%A7%D9%88%DB%8C%D9%86" title="سەدەکانی ناوین – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="سەدەکانی ناوین" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target">کوردی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-co mw-list-item"><a href="https://co.wikipedia.org/wiki/Medievu" title="Medievu – korsikansk" lang="co" hreflang="co" data-title="Medievu" data-language-autonym="Corsu" data-language-local-name="korsikansk" class="interlanguage-link-target">Corsu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/St%C5%99edov%C4%9Bk" title="Středověk – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Středověk" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target">Čeština</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-csb mw-list-item"><a href="https://csb.wikipedia.org/wiki/Strz%C3%A9dnowiek" title="Strzédnowiek – kasjubisk" lang="csb" hreflang="csb" data-title="Strzédnowiek" data-language-autonym="Kaszëbsczi" data-language-local-name="kasjubisk" class="interlanguage-link-target">Kaszëbsczi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%92%C4%83%D1%82%D0%B0%D0%BC_%C4%95%D0%BC%C4%95%D1%80%D1%81%D0%B5%D0%BC" title="Вăтам ĕмĕрсем – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Вăтам ĕмĕрсем" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target">Чӑвашла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Yr_Oesoedd_Canol" title="Yr Oesoedd Canol – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Yr Oesoedd Canol" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target">Cymraeg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Mittelalter" title="Mittelalter – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Mittelalter" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target">Deutsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dsb mw-list-item"><a href="https://dsb.wikipedia.org/wiki/Srjej%C5%BAow%C4%9Bk" title="Srjejźowěk – nedersorbisk" lang="dsb" hreflang="dsb" data-title="Srjejźowěk" data-language-autonym="Dolnoserbski" data-language-local-name="nedersorbisk" class="interlanguage-link-target">Dolnoserbski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%9C%CE%B5%CF%83%CE%B1%CE%AF%CF%89%CE%BD%CE%B1%CF%82" title="Μεσαίωνας – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Μεσαίωνας" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target">Ελληνικά</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Middle_Ages" title="Middle Ages – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Middle Ages" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target">English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Mezepoko" title="Mezepoko – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Mezepoko" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target">Esperanto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Edad_Media" title="Edad Media – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Edad Media" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target">Español</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Keskaeg" title="Keskaeg – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Keskaeg" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target">Eesti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Erdi_Aroa" title="Erdi Aroa – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Erdi Aroa" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target">Euskara</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Ed%C3%A1_Meia" title="Edá Meia – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Edá Meia" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target">Estremeñu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%82%D8%B1%D9%88%D9%86_%D9%88%D8%B3%D8%B7%DB%8C" title="قرون وسطی – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="قرون وسطی" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target">فارسی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Keskiaika" title="Keskiaika – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Keskiaika" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target">Suomi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/Keskaig" title="Keskaig – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Keskaig" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target">Võro</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/Mi%C3%B0%C3%B8ldin" title="Miðøldin – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Miðøldin" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target">Føroyskt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Moyen_%C3%82ge" title="Moyen Âge – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Moyen Âge" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target">Français</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Moyen_%C3%82jo" title="Moyen Âjo – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Moyen Âjo" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target">Arpetan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr mw-list-item"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Madel%C3%A4%C3%A4ler" title="Madelääler – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Madelääler" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target">Nordfriisk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fur mw-list-item"><a href="https://fur.wikipedia.org/wiki/Et%C3%A2t_di_mie%C3%A7" title="Etât di mieç – friulisk" lang="fur" hreflang="fur" data-title="Etât di mieç" data-language-autonym="Furlan" data-language-local-name="friulisk" class="interlanguage-link-target">Furlan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Midsiuwen" title="Midsiuwen – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Midsiuwen" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target">Frysk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/An_Mhe%C3%A1naois" title="An Mheánaois – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="An Mheánaois" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target">Gaeilge</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E4%B8%AD%E4%B8%96%E7%B4%80" title="中世紀 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="中世紀" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target">贛語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Mwayen-Aj" title="Mwayen-Aj – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Mwayen-Aj" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target">Kriyòl gwiyannen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Meadhan-aoisean" title="Meadhan-aoisean – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Meadhan-aoisean" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target">Gàidhlig</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Idade_Media" title="Idade Media – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Idade Media" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target">Galego</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/%C3%81ra_Mbytegua" title="Ára Mbytegua – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Ára Mbytegua" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target">Avañe'ẽ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%99%D7%9E%D7%99_%D7%94%D7%91%D7%99%D7%A0%D7%99%D7%99%D7%9D" title="ימי הביניים – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="ימי הביניים" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target">עברית</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%A7%E0%A5%8D%E0%A4%AF%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%97" title="मध्ययुग – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="मध्ययुग" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target">हिन्दी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Middle_Ages" title="Middle Ages – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Middle Ages" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target">Fiji Hindi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Srednji_vijek" title="Srednji vijek – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Srednji vijek" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target">Hrvatski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hsb mw-list-item"><a href="https://hsb.wikipedia.org/wiki/Srjed%C5%BAow%C4%9Bk" title="Srjedźowěk – øvresorbisk" lang="hsb" hreflang="hsb" data-title="Srjedźowěk" data-language-autonym="Hornjoserbsce" data-language-local-name="øvresorbisk" class="interlanguage-link-target">Hornjoserbsce</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Mway%C3%A8naj" title="Mwayènaj – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Mwayènaj" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target">Kreyòl ayisyen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/K%C3%B6z%C3%A9pkor" title="Középkor – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Középkor" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target">Magyar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%84%D5%AB%D5%BB%D5%B6%D5%A1%D5%A4%D5%A1%D6%80" title="Միջնադար – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Միջնադար" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target">Հայերեն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hyw mw-list-item"><a href="https://hyw.wikipedia.org/wiki/%D5%84%D5%AB%D5%BB%D5%B6%D5%A1%D5%A4%D5%A1%D6%80" title="Միջնադար – Western Armenian" lang="hyw" hreflang="hyw" data-title="Միջնադար" data-language-autonym="Արեւմտահայերէն" data-language-local-name="Western Armenian" class="interlanguage-link-target">Արեւմտահայերէն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Medievo" title="Medievo – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Medievo" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target">Interlingua</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Abad_Pertengahan" title="Abad Pertengahan – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Abad Pertengahan" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Indonesia</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ie mw-list-item"><a href="https://ie.wikipedia.org/wiki/Medievie" title="Medievie – interlingue" lang="ie" hreflang="ie" data-title="Medievie" data-language-autonym="Interlingue" data-language-local-name="interlingue" class="interlanguage-link-target">Interlingue</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Tengnga_a_Panpanawen" title="Tengnga a Panpanawen – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Tengnga a Panpanawen" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target">Ilokano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-inh mw-list-item"><a href="https://inh.wikipedia.org/wiki/%D0%AE%D0%BA%D1%8A%D0%B5%D1%80%D0%B0_%D0%B1%D3%80%D0%B0%D1%8C%D1%88%D0%B5%D1%80%D0%B0%D1%88" title="Юкъера бӀаьшераш – ingush" lang="inh" hreflang="inh" data-title="Юкъера бӀаьшераш" data-language-autonym="ГӀалгӀай" data-language-local-name="ingush" class="interlanguage-link-target">ГӀалгӀай</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Mezepoko" title="Mezepoko – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Mezepoko" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target">Ido</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Mi%C3%B0aldir" title="Miðaldir – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Miðaldir" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target">Íslenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Medioevo" title="Medioevo – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Medioevo" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target">Italiano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E4%B8%AD%E4%B8%96" title="中世 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="中世" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target">日本語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Migl_Iejiz" title="Migl Iejiz – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Migl Iejiz" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target">Patois</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Abad_Tengahan" title="Abad Tengahan – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Abad Tengahan" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target">Jawa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A8%E1%83%A3%E1%83%90_%E1%83%A1%E1%83%90%E1%83%A3%E1%83%99%E1%83%A3%E1%83%9C%E1%83%94%E1%83%94%E1%83%91%E1%83%98" title="შუა საუკუნეები – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="შუა საუკუნეები" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target">ქართული</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kab mw-list-item"><a href="https://kab.wikipedia.org/wiki/Tallit-Tanammast" title="Tallit-Tanammast – kabylsk" lang="kab" hreflang="kab" data-title="Tallit-Tanammast" data-language-autonym="Taqbaylit" data-language-local-name="kabylsk" class="interlanguage-link-target">Taqbaylit</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/H%C9%9Bk%CA%8A_n%C9%9B_H%C9%9Bk%CA%8A_Al%C9%A9waat%CA%8A" title="Hɛkʊ nɛ Hɛkʊ Alɩwaatʊ – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="Hɛkʊ nɛ Hɛkʊ Alɩwaatʊ" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target">Kabɩyɛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D1%80%D1%82%D0%B0%D2%93%D0%B0%D1%81%D1%8B%D1%80" title="Ортағасыр – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Ортағасыр" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target">Қазақша</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%A4%91%EC%84%B8" title="중세 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="중세" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target">한국어</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/Serdema_Nav%C3%AEn" title="Serdema Navîn – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Serdema Navîn" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target">Kurdî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Osow_Kres" title="Osow Kres – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Osow Kres" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target">Kernowek</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D1%80%D1%82%D0%BE_%D0%BA%D1%8B%D0%BB%D1%8B%D0%BC%D0%B4%D0%B0%D1%80" title="Орто кылымдар – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Орто кылымдар" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target">Кыргызча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Medium_aevum" title="Medium aevum – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Medium aevum" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target">Latina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/M%C3%ABttelalter" title="Mëttelalter – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Mëttelalter" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target">Lëtzebuergesch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Eda_medieval" title="Eda medieval – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Eda medieval" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target">Lingua Franca Nova</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Middeliewe" title="Middeliewe – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Middeliewe" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target">Limburgs</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lij mw-list-item"><a href="https://lij.wikipedia.org/wiki/Et%C3%A6_de_M%C3%ABzo" title="Etæ de Mëzo – Ligurian" lang="lij" hreflang="lij" data-title="Etæ de Mëzo" data-language-autonym="Ligure" data-language-local-name="Ligurian" class="interlanguage-link-target">Ligure</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lld mw-list-item"><a href="https://lld.wikipedia.org/wiki/Et%C3%A9_medievala" title="Eté medievala – Ladin" lang="lld" hreflang="lld" data-title="Eté medievala" data-language-autonym="Ladin" data-language-local-name="Ladin" class="interlanguage-link-target">Ladin</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Medio%C3%A9v" title="Medioév – Lombard" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Medioév" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="Lombard" class="interlanguage-link-target">Lombard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BA%AA%E0%BA%B0%E0%BB%84%E0%BB%9D%E0%BA%81%E0%BA%B2%E0%BA%87" title="ສະໄໝກາງ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ສະໄໝກາງ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target">ລາວ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Viduram%C5%BEiai" title="Viduramžiai – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Viduramžiai" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target">Lietuvių</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Viduslaiki" title="Viduslaiki – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Viduslaiki" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target">Latviešu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Andro_Antenatenany" title="Andro Antenatenany – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Andro Antenatenany" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target">Malagasy</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-min mw-list-item"><a href="https://min.wikipedia.org/wiki/Abaik_Patangahan" title="Abaik Patangahan – minangkabau" lang="min" hreflang="min" data-title="Abaik Patangahan" data-language-autonym="Minangkabau" data-language-local-name="minangkabau" class="interlanguage-link-target">Minangkabau</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%80%D0%B5%D0%B4%D0%B5%D0%BD_%D0%B2%D0%B5%D0%BA" title="Среден век – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Среден век" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target">Македонски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%AE%E0%B4%A6%E0%B5%8D%E0%B4%A7%E0%B5%8D%E0%B4%AF%E0%B4%95%E0%B4%BE%E0%B4%B2%E0%B4%82" title="മദ്ധ്യകാലം – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="മദ്ധ്യകാലം" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target">മലയാളം</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D1%83%D0%BD%D0%B4%D0%B0%D0%B4_%D0%B7%D1%83%D1%83%D0%BD" title="Дундад зуун – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Дундад зуун" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target">Монгол</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AE%E0%A4%A7%E0%A5%8D%E0%A4%AF_%E0%A4%AF%E0%A5%81%E0%A4%97" title="मध्य युग – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="मध्य युग" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target">मराठी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Zaman_Pertengahan" title="Zaman Pertengahan – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Zaman Pertengahan" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Melayu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/Medjuevu" title="Medjuevu – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Medjuevu" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target">Malti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Eidade_M%C3%A9dia" title="Eidade Média – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Eidade Média" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target">Mirandés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%A1%E1%80%9C%E1%80%9A%E1%80%BA%E1%80%81%E1%80%B1%E1%80%90%E1%80%BA" title="အလယ်ခေတ် – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="အလယ်ခေတ်" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target">မြန်မာဘာသာ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-myv mw-list-item"><a href="https://myv.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D1%83%D0%BD%D1%88%D0%BA%D0%B0%D0%BF%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B5" title="Куншкапинге – erzya" lang="myv" hreflang="myv" data-title="Куншкапинге" data-language-autonym="Эрзянь" data-language-local-name="erzya" class="interlanguage-link-target">Эрзянь</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D9%82%D8%B1%D9%88%D9%86_%D9%88%D8%B3%D8%B7%D8%A7" title="قرون وسطا – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="قرون وسطا" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target">مازِرونی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nap mw-list-item"><a href="https://nap.wikipedia.org/wiki/Medioevo" title="Medioevo – napolitansk" lang="nap" hreflang="nap" data-title="Medioevo" data-language-autonym="Napulitano" data-language-local-name="napolitansk" class="interlanguage-link-target">Napulitano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Middel%C3%B6ller" title="Middelöller – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Middelöller" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target">Plattdüütsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Middeleywen" title="Middeleywen – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Middeleywen" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target">Nedersaksies</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Middeleeuwen" title="Middeleeuwen – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Middeleeuwen" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target">Nederlands</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Mellomalderen" title="Mellomalderen – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Mellomalderen" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target">Norsk nynorsk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Middelalderen" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target">Norsk bokmål</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nrm mw-list-item"><a href="https://nrm.wikipedia.org/wiki/Meyen_%C3%82ge" title="Meyen Âge – Norman" lang="nrf" hreflang="nrf" data-title="Meyen Âge" data-language-autonym="Nouormand" data-language-local-name="Norman" class="interlanguage-link-target">Nouormand</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Edat_Mejana" title="Edat Mejana – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Edat Mejana" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target">Occitan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%90%D1%81%D1%82%C3%A6%D1%83%D0%B7%D0%B0%D0%BC%D0%B0%D0%BD" title="Астæузаман – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Астæузаман" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target">Ирон</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%AE%E0%A9%B1%E0%A8%A7%E0%A8%95%E0%A8%BE%E0%A8%B2" title="ਮੱਧਕਾਲ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਮੱਧਕਾਲ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target">ਪੰਜਾਬੀ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pap mw-list-item"><a href="https://pap.wikipedia.org/wiki/Edad_Media" title="Edad Media – papiamento" lang="pap" hreflang="pap" data-title="Edad Media" data-language-autonym="Papiamentu" data-language-local-name="papiamento" class="interlanguage-link-target">Papiamentu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Mo%C3%A9yin_Ache" title="Moéyin Ache – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Moéyin Ache" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target">Picard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/%C5%9Aredniowiecze" title="Średniowiecze – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Średniowiecze" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target">Polski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Et%C3%A0_%C3%ABd_mes" title="Età ëd mes – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Età ëd mes" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target">Piemontèis</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D9%88%DA%86%DA%A9%D8%A7%D8%B1%D9%84%D8%A7_%D9%88%DB%8C%D9%84%D8%A7" title="وچکارلا ویلا – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="وچکارلا ویلا" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target">پنجابی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D9%86%DA%81%D9%86%DB%8D_%D9%BE%DB%90%DA%93%DB%8D" title="منځنۍ پېړۍ – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="منځنۍ پېړۍ" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target">پښتو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Idade_M%C3%A9dia" title="Idade Média – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Idade Média" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target">Português</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rm mw-list-item"><a href="https://rm.wikipedia.org/wiki/Temp_medieval" title="Temp medieval – rætoromansk" lang="rm" hreflang="rm" data-title="Temp medieval" data-language-autonym="Rumantsch" data-language-local-name="rætoromansk" class="interlanguage-link-target">Rumantsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Evul_Mediu" title="Evul Mediu – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Evul Mediu" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target">Română</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%80%D0%B5%D0%B4%D0%BD%D0%B8%D0%B5_%D0%B2%D0%B5%D0%BA%D0%B0" title="Средние века – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Средние века" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target">Русский</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B5%D1%80%D0%B5%D0%B4%D0%BD%D0%BE%D0%B2%D1%96%D0%BA" title="Середновік – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Середновік" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target">Русиньскый</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D1%80%D1%82%D0%BE_%D2%AF%D0%B9%D1%8D%D0%BB%D1%8D%D1%80" title="Орто үйэлэр – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Орто үйэлэр" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target">Саха тыла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Edade_m%C3%A8dia" title="Edade mèdia – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Edade mèdia" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target">Sardu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Mediuevu" title="Mediuevu – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Mediuevu" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target">Sicilianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Middle_Ages" title="Middle Ages – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Middle Ages" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target">Scots</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D9%88%DA%86%D9%88%D9%86_%D8%AF%D9%88%D8%B1" title="وچون دور – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="وچون دور" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target">سنڌي</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Srednji_vijek" title="Srednji vijek – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Srednji vijek" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target">Srpskohrvatski / српскохрватски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Middle_Ages" title="Middle Ages – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Middle Ages" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target">Simple English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Stredovek" title="Stredovek – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Stredovek" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target">Slovenčina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-skr mw-list-item"><a href="https://skr.wikipedia.org/wiki/%D9%82%D8%B1%D9%88%D9%86_%D9%88%D8%B3%D8%B7%D9%B0%DB%8C" title="قرون وسطٰی – Saraiki" lang="skr" hreflang="skr" data-title="قرون وسطٰی" data-language-autonym="سرائیکی" data-language-local-name="Saraiki" class="interlanguage-link-target">سرائیکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Srednji_vek" title="Srednji vek – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Srednji vek" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target">Slovenščina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Mesjeta" title="Mesjeta – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Mesjeta" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target">Shqip</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%80%D0%B5%D0%B4%D1%9A%D0%B8_%D0%B2%D0%B5%D0%BA" title="Средњи век – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Средњи век" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target">Српски / srpski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-stq mw-list-item"><a href="https://stq.wikipedia.org/wiki/Middeloaler" title="Middeloaler – Saterland Frisian" lang="stq" hreflang="stq" data-title="Middeloaler" data-language-autonym="Seeltersk" data-language-local-name="Saterland Frisian" class="interlanguage-link-target">Seeltersk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Medeltiden" title="Medeltiden – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Medeltiden" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target">Svenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Enzi_ya_kati" title="Enzi ya kati – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Enzi ya kati" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target">Kiswahili</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szl mw-list-item"><a href="https://szl.wikipedia.org/wiki/Strzed%C5%84e_Storocza" title="Strzedńe Storocza – Silesian" lang="szl" hreflang="szl" data-title="Strzedńe Storocza" data-language-autonym="Ślůnski" data-language-local-name="Silesian" class="interlanguage-link-target">Ślůnski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szy mw-list-item"><a href="https://szy.wikipedia.org/wiki/cung-se-ci" title="cung-se-ci – Sakizaya" lang="szy" hreflang="szy" data-title="cung-se-ci" data-language-autonym="Sakizaya" data-language-local-name="Sakizaya" class="interlanguage-link-target">Sakizaya</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%A8%E0%AE%9F%E0%AF%81%E0%AE%95%E0%AF%8D%E0%AE%95%E0%AE%BE%E0%AE%B2%E0%AE%AE%E0%AF%8D_(%E0%AE%90%E0%AE%B0%E0%AF%8B%E0%AE%AA%E0%AF%8D%E0%AE%AA%E0%AE%BE)" title="நடுக்காலம் (ஐரோப்பா) – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="நடுக்காலம் (ஐரோப்பா)" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target">தமிழ்</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%AA%E0%B8%A1%E0%B8%B1%E0%B8%A2%E0%B8%81%E0%B8%A5%E0%B8%B2%E0%B8%87" title="สมัยกลาง – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="สมัยกลาง" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target">ไทย</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tk mw-list-item"><a href="https://tk.wikipedia.org/wiki/Orta_asyrlar" title="Orta asyrlar – turkmensk" lang="tk" hreflang="tk" data-title="Orta asyrlar" data-language-autonym="Türkmençe" data-language-local-name="turkmensk" class="interlanguage-link-target">Türkmençe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Gitnang_Kapanahunan" title="Gitnang Kapanahunan – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Gitnang Kapanahunan" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target">Tagalog</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Orta_%C3%87a%C4%9F" title="Orta Çağ – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Orta Çağ" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target">Türkçe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D0%A3%D1%80%D1%82%D0%B0_%D0%B3%D0%B0%D1%81%D1%8B%D1%80%D0%BB%D0%B0%D1%80" title="Урта гасырлар – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Урта гасырлар" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target">Татарча / tatarça</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B5%D1%80%D0%B5%D0%B4%D0%BD%D1%8C%D0%BE%D0%B2%D1%96%D1%87%D1%87%D1%8F" title="Середньовіччя – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Середньовіччя" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target">Українська</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D9%82%D8%B1%D9%88%D9%86_%D9%88%D8%B3%D8%B7%DB%8C" title="قرون وسطی – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="قرون وسطی" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target">اردو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/O%CA%BBrta_asr" title="Oʻrta asr – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Oʻrta asr" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target">Oʻzbekcha / ўзбекча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Et%C3%A0_de_mezo" title="Età de mezo – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Età de mezo" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target">Vèneto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Trung_C%E1%BB%95" title="Trung Cổ – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Trung Cổ" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target">Tiếng Việt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vls mw-list-item"><a href="https://vls.wikipedia.org/wiki/Middel%C3%AAeuwn" title="Middelêeuwn – West Flemish" lang="vls" hreflang="vls" data-title="Middelêeuwn" data-language-autonym="West-Vlams" data-language-local-name="West Flemish" class="interlanguage-link-target">West-Vlams</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vo mw-list-item"><a href="https://vo.wikipedia.org/wiki/Z%C3%A4nodatim%C3%A4d" title="Zänodatimäd – volapyk" lang="vo" hreflang="vo" data-title="Zänodatimäd" data-language-autonym="Volapük" data-language-local-name="volapyk" class="interlanguage-link-target">Volapük</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Moyin%C3%A5dje" title="Moyinådje – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Moyinådje" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target">Walon</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Kabutngaay_nga_Panahon" title="Kabutngaay nga Panahon – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Kabutngaay nga Panahon" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target">Winaray</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E4%B8%AD%E4%B8%96" title="中世 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="中世" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target">吴语</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A8%E1%83%A5%E1%83%90_%E1%83%9D%E1%83%A8%E1%83%AC%E1%83%90%E1%83%9C%E1%83%A3%E1%83%A0%E1%83%94%E1%83%A4%E1%83%98" title="შქა ოშწანურეფი – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="შქა ოშწანურეფი" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target">მარგალური</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%9E%D7%99%D7%98%D7%9C_%D7%90%D7%9C%D7%98%D7%A2%D7%A8" title="מיטל אלטער – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="מיטל אלטער" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target">ייִדיש</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zea mw-list-item"><a href="https://zea.wikipedia.org/wiki/Middele%C3%AAuwen" title="Middeleêuwen – Zeelandic" lang="zea" hreflang="zea" data-title="Middeleêuwen" data-language-autonym="Zeêuws" data-language-local-name="Zeelandic" class="interlanguage-link-target">Zeêuws</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E4%B8%AD%E4%B8%96%E7%BA%AA" title="中世纪 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="中世纪" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target">中文</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E4%B8%AD%E4%B8%96" title="中世 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="中世" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target">文言</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Tiong-s%C3%A8-k%C3%AD" title="Tiong-sè-kí – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Tiong-sè-kí" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target">閩南語 / Bân-lâm-gú</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E4%B8%AD%E4%B8%96%E7%B4%80" title="中世紀 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="中世紀" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target">粵語</a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12554#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Middelalderen" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c">Artikel</a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Middelalderen" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t">Diskussion</a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >dansk </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Middelalderen">Læs</a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >Værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Middelalderen">Læs</a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=history">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Middelalderen" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j">Hvad henviser hertil</a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Middelalderen" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k">Beslægtede ændringer</a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u">Upload fil</a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q">Specialsider</a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&oldid=11904275" title="Permanent link til denne version af denne side">Permanent link</a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side">Sideinformation</a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Middelalderen&id=11904275&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side">Referer til denne side</a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlQ%C4%B1sald%C4%B1c%C4%B1s%C4%B1&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fw%2Findex.php%3Ftitle%3DMiddelalderen%26diff%3D11904275%26oldid%3D11462894">Hent forkortet URL</a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrKodu&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fw%2Findex.php%3Ftitle%3DMiddelalderen%26diff%3D11904275%26oldid%3D11462894">Download QR-kode</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia">Kontakt Wikipedia</a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Danmark</a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM">GLAM</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Middelalderen">Lav en bog</a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Middelalderen&action=show-download-screen">Download som PDF</a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p">Udskriftsvenlig udgave</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Middle_Ages" hreflang="en">Wikimedia Commons</a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12554" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g">Wikidata-element</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></div></div> <div id="mw-indicator-mw-helplink" class="mw-indicator"><a href="https://www.mediawiki.org/wiki/Special:MyLanguage/Help:Diff" target="_blank" class="mw-helplink">Hjælp</a></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-revslider-container"><span style='width: 100%; text-align: center;' id='ooui-php-1' class='mw-revslider-toggle-button oo-ui-widget oo-ui-widget-enabled oo-ui-buttonElement oo-ui-buttonElement-frameless oo-ui-indicatorElement oo-ui-labelElement oo-ui-buttonWidget' data-ooui='{"_":"OO.ui.ButtonWidget","rel":["nofollow"],"framed":false,"indicator":"down","label":"Gennemse historikken interaktivt","title":"\u00c5bn versionsskyderen","classes":["mw-revslider-toggle-button"]}'><a role='button' title='Åbn versionsskyderen' tabindex='0' rel='nofollow' class='oo-ui-buttonElement-button'>Gennemse historikken interaktivt</a><div class="mw-revslider-slider-wrapper" style="display: none;"><div class="mw-revslider-placeholder"><div class="mw-revslider-spinner"><div class="mw-revslider-bounce"></div></div></div></div></div><div class="mw-diff-revision-history-links"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&diff=prev&oldid=11462894" class="mw-diff-revision-history-link-previous" title="Middelalderen">← Gå til forrige forskel</a></div><div class="mw-diff-table-prefix" dir="ltr" lang="da"><div class="mw-diff-inline-legend oo-ui-element-hidden">Indhold slettet Indhold tilføjet</div><div class="ve-init-mw-diffPage-diffMode"><a role='button' tabindex='-1' aria-disabled='true' rel='nofollow' class='oo-ui-buttonElement-button'>Visuelt</a><a role='button' tabindex='0' rel='nofollow' class='oo-ui-buttonElement-button'>Wikitekst</a></div><div class="mw-diffPage-inlineToggle-container"><div id='mw-diffPage-inline-toggle-switch-layout' class='oo-ui-layout oo-ui-labelElement oo-ui-fieldLayout oo-ui-fieldLayout-align-left' data-ooui='{"_":"OO.ui.FieldLayout","fieldWidget":{"tag":"mw-diffPage-inline-toggle-switch"},"$overlay":true,"label":"Inline","title":"Skifter mellem inline-format og to-kolonne format"}'><div class='oo-ui-fieldLayout-body'><label title='Skifter mellem inline-format og to-kolonne format' id='ooui-php-2' class='oo-ui-labelElement-label'>Inline</label><div class='oo-ui-fieldLayout-field'><div id='mw-diffPage-inline-toggle-switch' title='Skifter mellem inline-format og to-kolonne format' aria-checked='false' tabindex='0' role='switch' aria-labelledby='ooui-php-2' class='oo-ui-widget oo-ui-widget-enabled oo-ui-toggleWidget oo-ui-toggleWidget-off oo-ui-toggleSwitchWidget' data-ooui='{"_":"OO.ui.ToggleSwitchWidget","href":"\/w\/index.php?title=Middelalderen&diff=11904275&oldid=11462894&diff-type=inline","value":false,"title":"Skifter mellem inline-format og to-kolonne format"}'><a href='/w/index.php?title=Middelalderen&diff=11904275&oldid=11462894&diff-type=inline'></a></div></div></div></div></div></div><table class="diff diff-type-table diff-contentalign-left diff-editfont-monospace" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" class="diff-otitle diff-side-deleted"><div id="mw-diff-otitle1"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&oldid=11462894" title="Middelalderen">Versionen fra 21. apr. 2023, 01:14</a> <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&oldid=11462894" title="Middelalderen">redigér</a></div><div id="mw-diff-otitle2"><a href="/wiki/Bruger:InternetArchiveBot" class="mw-userlink" title="Bruger:InternetArchiveBot" data-mw-revid="11462894"><bdi>InternetArchiveBot</bdi></a> (<a href="/wiki/Brugerdiskussion:InternetArchiveBot" class="mw-usertoollinks-talk" title="Brugerdiskussion:InternetArchiveBot">diskussion</a> | <a href="/wiki/Speciel:Bidrag/InternetArchiveBot" class="mw-usertoollinks-contribs" title="Speciel:Bidrag/InternetArchiveBot">bidrag</a>)<div class="mw-diff-usermetadata"><div class="mw-diff-userroles"><a href="/wiki/Wikipedia:Bots" class="mw-redirect" title="Wikipedia:Bots">Botter</a></div><div class="mw-diff-usereditcount">144.404 rediger</div></div></div><div id="mw-diff-otitle3"> Add 1 book for <a href="/wiki/Wikipedia:Verificerbarhed" title="Wikipedia:Verificerbarhed">Wikipedia:Verificerbarhed</a> (20230420)) #IABot (v2.0.9.3) (<a href="/wiki/Bruger:GreenC_bot" title="Bruger:GreenC bot">GreenC bot</a></div><div id="mw-diff-otitle5"></div><div id="mw-diff-otitle4"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&diff=prev&oldid=11462894" title="Middelalderen" id="differences-prevlink">← Gå til forrige forskel</a></div></td> <td colspan="2" class="diff-ntitle diff-side-added"><div id="mw-diff-ntitle1"><a href="/w/index.php?title=Middelalderen&oldid=11904275" title="Middelalderen">Nuværende version fra 20. nov. 2024, 14:09</a> <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit" title="Middelalderen">redigér</a> <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&undoafter=11462894&undo=11904275" title=""fjern redigering" fjerner denne redigering og åbner redigeringsformen i forhåndsvisning.
Giver mulighed for at tilføje en begrundelse i beskrivelsen.">fjern redigering</a></div><div id="mw-diff-ntitle2"><a href="/wiki/Bruger:Pugilist" class="mw-userlink" title="Bruger:Pugilist" data-mw-revid="11904275"><bdi>Pugilist</bdi></a> (<a href="/wiki/Brugerdiskussion:Pugilist" class="mw-usertoollinks-talk" title="Brugerdiskussion:Pugilist">diskussion</a> | <a href="/wiki/Speciel:Bidrag/Pugilist" class="mw-usertoollinks-contribs" title="Speciel:Bidrag/Pugilist">bidrag</a>)<div class="mw-diff-usermetadata"><div class="mw-diff-userroles"><a href="/wiki/Wikipedia:Administratorer" title="Wikipedia:Administratorer">Administratorer</a></div><div class="mw-diff-usereditcount">159.346 rediger</div></div></div><div id="mw-diff-ntitle3"><abbr class="minoredit" title="Mindre ændring">m</abbr> Gendannelse til seneste version ved <a href="/wiki/Bruger:KnudW" title="Bruger:KnudW">KnudW</a>, fjerner ændringer fra <a href="/w/index.php?title=Bruger:~2024-12563&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bruger:~2024-12563 (ikke skrevet endnu)">~2024-12563</a> (<a href="/w/index.php?title=Brugerdiskussion:~2024-12563&action=edit&redlink=1" class="new" title="Brugerdiskussion:~2024-12563 (ikke skrevet endnu)">diskussion</a> | <a href="/wiki/Speciel:Bidrag/~2024-12563" title="Speciel:Bidrag/~2024-12563">bidrag</a>)</div><div id="mw-diff-ntitle5"><a href="/wiki/Speciel:Tags" title="Speciel:Tags">Tag</a>: Tilbagerulning</div><div id="mw-diff-ntitle4"> </div></td> </tr><tr><td colspan="4" class="diff-multi" lang="da">(34 mellemliggende versioner af 19 andre brugere ikke vist)</td></tr><tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-empty diff-side-deleted"></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>{{Omdirigering|Middelalder}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:JuengeresMathildenkreuz.jpg|thumb|upright=1.2|[[Mathildekorset]], et ''[[crux gemmata]]'' fremstillet til [[Mathilde, Abbedisse af Essen]] (973–1011), som ses knæle foran jomfru Maria og barnet i [[Emalje (glasmateriale)|emaljen]]. Kristusfiguren lidt senere. Sandsynligvis fremstillet i [[Köln]] eller [[Essen]], korset demonstrerer adskillige middelalderlige teknikker: [[støbning (fremstilling)|støbning]], [[filigran]], emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske [[kamé]]er og [[gemme]].]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:JuengeresMathildenkreuz.jpg|thumb|upright=1.2|[[Mathildekorset]], et ''[[crux gemmata]]'' fremstillet til [[Mathilde, Abbedisse af Essen]] (973–1011), som ses knæle foran jomfru Maria og barnet i [[Emalje (glasmateriale)|emaljen]]. Kristusfiguren lidt senere. Sandsynligvis fremstillet i [[Köln]] eller [[Essen]], korset demonstrerer adskillige middelalderlige teknikker: [[støbning (fremstilling)|støbning]], [[filigran]], emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske [[kamé]]er og [[gemme]].]]</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Conversation-saints 01.jpg|thumb|upright=1.2|egning i et håndskrift fra middelalderen.]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Conversation-saints 01.jpg|thumb|upright=1.2|egning i et håndskrift fra middelalderen.]]</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 14:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 15:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* [[Feudalisme]] var et politisk system, hvis [[ridder]]e og lavadel tjente som soldater mod retten til at leje jord og [[herregård]]e.</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* [[Feudalisme]] var et politisk system, hvis [[ridder]]e og lavadel tjente som soldater mod retten til at leje jord og [[herregård]]e.</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>[[Korstog]]ene, det første foregik i 1095, var kristne vesteuropæiske forsøg på at erobre [[det hellige land]] fra [[muslim]]erne. Konger blev overhoveder for centraliserede nationalstater, der reducerede kriminalitet og vold, men gjorde idealet om et samlet kristent rige mindre sandsynligt. Det intellektuelle liv blev markeret af [[skolastik]], en filosofi der kombinerede tro og fornuft, og grundlæggelsen af [[universitet]]er. Blandt de store bedrifter ved <del class="diffchange diffchange-inline">ovrgangen</del> til senmiddelalderen er [[Thomas Aquinas]]' [[teologi]], [[Giotto di Bondone|Giottos]] malerier, [[Dante]] og [[Geoffrey Chaucer|Chaucers]] poesi, [[Marco Polo]]s rejser og [[gotik]]ken i [[katedral]]erne i fx [[Domkirken i Chartres|Chartres]].</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>[[Korstog]]ene, det første foregik i 1095, var kristne vesteuropæiske forsøg på at erobre [[det hellige land]] fra [[muslim]]erne. Konger blev overhoveder for centraliserede nationalstater, der reducerede kriminalitet og vold, men gjorde idealet om et samlet kristent rige mindre sandsynligt. Det intellektuelle liv blev markeret af [[skolastik]], en filosofi der kombinerede tro og fornuft, og grundlæggelsen af [[universitet]]er. Blandt de store bedrifter ved <ins class="diffchange diffchange-inline">overgangen</ins> til senmiddelalderen er [[Thomas Aquinas]]' [[teologi]], [[Giotto di Bondone|Giottos]] malerier, [[Dante]] og [[Geoffrey Chaucer|Chaucers]] poesi, [[Marco Polo]]s rejser og [[gotik]]ken i [[katedral]]erne i fx [[Domkirken i Chartres|Chartres]].</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Senmiddelalderen blev præget af modgang som [[hungersnød]], [[pest]] og krig. Det reducerede befolkningstallet i Europa betydeligt. Mellem 1347 og 1350 hærgede [[den sorte død]], og omkring en tredjedel af europæerne omkom. Kontroverser, [[kætteri]] og det [[vestlig skisma|vestlige skisma]] i [[den katolske kirke]] foregik samtidigt med strid mellem stater, civile stridigheder og bondeoprør i kongerigerne. Kulturel og teknologisk udvikling ændrede det europæiske samfund. Det afsluttede senmiddelalderen og begyndte [[tidlig moderne tid|moderne tid]].</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Senmiddelalderen blev præget af modgang som [[hungersnød]], [[pest]] og krig. Det reducerede befolkningstallet i Europa betydeligt. Mellem 1347 og 1350 hærgede [[den sorte død]], og omkring en tredjedel af europæerne omkom. Kontroverser, [[kætteri]] og det [[vestlig skisma|vestlige skisma]] i [[den katolske kirke]] foregik samtidigt med strid mellem stater, civile stridigheder og bondeoprør i kongerigerne. Kulturel og teknologisk udvikling ændrede det europæiske samfund. Det afsluttede senmiddelalderen og begyndte [[tidlig moderne tid|moderne tid]].</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 39:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 40:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Romerriget]] havde sin største udstrækning i det første århundrede efter år 1 e.Kr.; i de næste to århundreder oplevede riget en langsom nedgang, og dets kontrol over de yderste territorier mindskedes.<ref name=Cunliffe391>Cunliffe ''Europe Between the Oceans'' pp. 391–393</ref> Økonomiske problemer som [[inflation]], og eksternt pres på grænserne førte til [[krisen i det tredje århundrede]], hvor nogle kejsere fik tronen for hurtigt at blive erstattet af nye.<ref name=Collins3>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 3–5</ref> De militære udgifter steg støt under det tredje århundrede, hovedsageligt som følge af [[Romersk-persisiske krig|krig]] med [[Sassaniderne]], som blev genoplivet i midten af 300-tallet.<ref name=Heather111/> Hæren blev fordoblet i størrelse og kavaleriet og mindre enheder blev erstattet af den [[romersk legion|romerske legion]] som den primære taktiske enhed.<ref name=Brown24-25>Brown ''World of Late Antiquity'' pp. 24–25</ref> Behovet for indkomst ledte til at [[skat]]terne steg, og antallet af [[Curiales|curiale]] eller jordejere faldt, og færre var villige til at drive virksomhed i deres fødeby.<ref name=Heather111>Heather ''Fall of the Roman Empire'' p. 111</ref> Flere bureaukrater var nødvendige i centraladministrationen for at kunne håndtere hærens behov. Det førte til klager fra civile om, at der var flere skatteindkrævere end skattebetalere.<ref name=Brown24-25/></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Romerriget]] havde sin største udstrækning i det første århundrede efter år 1 e.Kr.; i de næste to århundreder oplevede riget en langsom nedgang, og dets kontrol over de yderste territorier mindskedes.<ref name=Cunliffe391>Cunliffe ''Europe Between the Oceans'' pp. 391–393</ref> Økonomiske problemer som [[inflation]], og eksternt pres på grænserne førte til [[krisen i det tredje århundrede]], hvor nogle kejsere fik tronen for hurtigt at blive erstattet af nye.<ref name=Collins3>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 3–5</ref> De militære udgifter steg støt under det tredje århundrede, hovedsageligt som følge af [[Romersk-persisiske krig|krig]] med [[Sassaniderne]], som blev genoplivet i midten af 300-tallet.<ref name=Heather111/> Hæren blev fordoblet i størrelse og kavaleriet og mindre enheder blev erstattet af den [[romersk legion|romerske legion]] som den primære taktiske enhed.<ref name=Brown24-25>Brown ''World of Late Antiquity'' pp. 24–25</ref> Behovet for indkomst ledte til at [[skat]]terne steg, og antallet af [[Curiales|curiale]] eller jordejere faldt, og færre var villige til at drive virksomhed i deres fødeby.<ref name=Heather111>Heather ''Fall of the Roman Empire'' p. 111</ref> Flere bureaukrater var nødvendige i centraladministrationen for at kunne håndtere hærens behov. Det førte til klager fra civile om, at der var flere skatteindkrævere end skattebetalere.<ref name=Brown24-25/></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Kejser [[Diocletian]] (regerede 284–305) delte riget i to administrative dele i 286 e.Kr: i en [[Det Byzantinske Rige|østligt]] og et [[Det Vestromerske Rige|vestligt]] rige. Riget blev ikke opfattet som delt i to af dets indbyggere eller herskere, da love og regler i den ene del også blev betragtet som gældende i den anden.<ref name=Collins9>Collins ''Early Medieval Europe'' p. 9</ref>{{efn-ua|Dette system blev styret af to ældre kejsere og to yngre kejsere kaldet [[Tetrarkiet]].<ref name=Collins9/>}} I 330 efter borgerkrige genetablerede [[Konstantin den Store]] (regerede 306–337) byen [[Byzans]] som den nye hovedstad i det østlige rige; [[Konstantinopel]].<ref name=Collins24>Collins ''Early Medieval Europe'' p. 24</ref> Diocletians reformer styrkede regeringens bureaukrati, reformerede skatteopkrævelse og styrkede hæren, hvilket købte riget tid, men som ikke for alvor løste de problemer, som de stod overfor; blandt andre voldsomt skattetryk, nedgang i fødselsraten og pres på grænserne.<ref name=Cunliffe405>Cunliffe ''Europe Between the Oceans'' pp. 405–406</ref> Borgerkrige mellem rivaliserende kejsere blev almindelige mod midten af 300-tallet. Det trak hæren hjem fra grænserne og gav invaderende styrker fodfæste.<ref name=Collins31>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 31–33</ref> I meget af 300-tallet blev det romerske samfund stabiliseret i en ny form, der adskilte sig fra den tidligere [[Kultur i Romerriget|antikken]] med et større spænd mellem rig og fattig, og de mindre byers vigtighed blev mindre.<ref name=Brown34>Brown ''World of Late Antiquity'' p. 34</ref> En anden årsag var [[kristendommen]]s indførsel eller omvendelsen af riget til kristendommen, der var en gradvis proces, som foregik fra 100- til 400-tallet.<ref name=Brown65>Brown ''World of Late Antiquity'' pp. 65–68</ref><ref name=Brown82>Brown ''World of Late Antiquity'' pp. 82–94</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Kejser [[Diocletian]] (regerede 284–305) delte riget i to administrative dele i 286 e.Kr<ins class="diffchange diffchange-inline">.</ins>: i en [[Det Byzantinske Rige|østligt]] og et [[Det Vestromerske Rige|vestligt]] rige. Riget blev ikke opfattet som delt i to af dets indbyggere eller herskere, da love og regler i den ene del også blev betragtet som gældende i den anden.<ref name=Collins9>Collins ''Early Medieval Europe'' p. 9</ref>{{efn-ua|Dette system blev styret af to ældre kejsere og to yngre kejsere kaldet [[Tetrarkiet]].<ref name=Collins9/>}} I 330 efter borgerkrige genetablerede [[Konstantin den Store]] (regerede 306–337) byen [[Byzans]] som den nye hovedstad i det østlige rige; [[Konstantinopel]].<ref name=Collins24>Collins ''Early Medieval Europe'' p. 24</ref> Diocletians reformer styrkede regeringens bureaukrati, reformerede skatteopkrævelse og styrkede hæren, hvilket købte riget tid, men som ikke for alvor løste de problemer, som de stod overfor; blandt andre voldsomt skattetryk, nedgang i fødselsraten og pres på grænserne.<ref name=Cunliffe405>Cunliffe ''Europe Between the Oceans'' pp. 405–406</ref> Borgerkrige mellem rivaliserende kejsere blev almindelige mod midten af 300-tallet. Det trak hæren hjem fra grænserne og gav invaderende styrker fodfæste.<ref name=Collins31>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 31–33</ref> I meget af 300-tallet blev det romerske samfund stabiliseret i en ny form, der adskilte sig fra den tidligere [[Kultur i Romerriget|antikken]] med et større spænd mellem rig og fattig, og de mindre byers vigtighed blev mindre.<ref name=Brown34>Brown ''World of Late Antiquity'' p. 34</ref> En anden årsag var [[kristendommen]]s indførsel eller omvendelsen af riget til kristendommen, der var en gradvis proces, som foregik fra 100- til 400-tallet.<ref name=Brown65>Brown ''World of Late Antiquity'' pp. 65–68</ref><ref name=Brown82>Brown ''World of Late Antiquity'' pp. 82–94</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Europe map 450.PNG|thumb|upright=1.6|left|Kort over de omtrentlige politiske grænser i Europa omkring år 450.]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Europe map 450.PNG|thumb|upright=1.6|left|Kort over de omtrentlige politiske grænser i Europa omkring år 450.]]</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 53:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 54:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>{{uddybende|Folkevandringstiden|Det Vestromerske Riges fald}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>{{uddybende|Folkevandringstiden|Det Vestromerske Riges fald}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Den politiske struktur i Vesteuropa ændrede sig med afslutningen på et forenet romersk imperium. Selvom flytningen af mennesker i denne periode normalt bliver beskrevet som "invasioner", var de ikke udelukkende militære ekspansioner, men migrationer af hele befolkningsgrupper i riget. Disse folkevandringer blev hjulpet på vej af, at den vestromerske elite nægtede at støtte hæren eller betale skat, der ville have gjort det muligt for militæret at undertrykke migrationen.<ref name=Brown122>Brown, ''World of Late Antiquity'', pp. 122–124</ref> Kejserne i 400-tallet blev ofte <del class="diffchange diffchange-inline">kontroleret</del> af stærke militærfolk som [[Stilicho]] (død 408), [[Flavius Aetius|Aetius]] (død 454), [[Aspar]] (død 471), [[Ricimer]] (død 472) eller [[Gundobad]] (død 516), der helt eller delvist var af ikke-romersk herkomst. Da rækken af vestromerske kejsere ophørte, havde mange af de konger, som erstattede dem, samme baggrund. Ægteskaber mellem de nye konger og den romerske elite var almindelige.<ref name=Wickham95>Wickham, ''Inheritance of Rome'', pp. 95–98</ref> Det ledte til en fusion af romersk kultur og de invaderende stammers traditioner, fx de folkeforsamlinger, der tillod at frie mandlige stammemedlemmer havde mere at sige i politiske spørgsmål, end det var almindeligt i den romerske stat.<ref name=Wickham100>Wickham, ''Inheritance of Rome'', pp. 100–101</ref> Materielle genstande fra romerne og de invaderende stammer, som er fundet ved arkæologiske udgravninger, er ofte meget ens, og stammernes genstande blev ofte lavet som efterligninger af romerske forlæg.<ref name=Collins100>Collins, ''Early Medieval Europe'', p. 100</ref> Meget af den videnskabelige og skriftlige kultur i de nye kongeriger var også baseret på romerske intellektuelle traditioner.<ref name=Collins96>Collins, ''Early Medieval Europe'', pp. 96–97</ref> En vigtig forskel var det gradvise tab af skatteindkomsten for de nye regeringer. Mange af de nye politiske enheder støttede ikke længere deres hære igennem skat, men baserede sig mere på at give dem land eller leje. Det betød, at der var mindre brug for skatteindtægter, og således forfaldt det romerske skattesystem.<ref name=Wickham102>Wickham, ''Inheritance of Rome'', pp. 102–103</ref> Krig var almindelig mellem kongerigerne. Slaveriet aftog, da tilgangen af slaver blev mindre, og samfundet blev mere landligt.<ref name=Backman86>Backman, ''Worlds of Medieval Europe'', pp. 86–91</ref>{{efn-ua|Det engelske og danske ord "slave" stammer fra den latinske ord for slavere, ''slavicus''.<ref name=Dict261>Coredon ''Dictionary of Medieval Terms'' p. 261</ref>}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Den politiske struktur i Vesteuropa ændrede sig med afslutningen på et forenet romersk imperium. Selvom flytningen af mennesker i denne periode normalt bliver beskrevet som "invasioner", var de ikke udelukkende militære ekspansioner, men migrationer af hele befolkningsgrupper i riget. Disse folkevandringer blev hjulpet på vej af, at den vestromerske elite nægtede at støtte hæren eller betale skat, der ville have gjort det muligt for militæret at undertrykke migrationen.<ref name=Brown122>Brown, ''World of Late Antiquity'', pp. 122–124</ref> Kejserne i 400-tallet blev ofte <ins class="diffchange diffchange-inline">kontrolleret</ins> af stærke militærfolk som [[Stilicho]] (død 408), [[Flavius Aetius|Aetius]] (død 454), [[Aspar]] (død 471), [[Ricimer]] (død 472) eller [[Gundobad]] (død 516), der helt eller delvist var af ikke-romersk herkomst. Da rækken af vestromerske kejsere ophørte, havde mange af de konger, som erstattede dem, samme baggrund. Ægteskaber mellem de nye konger og den romerske elite var almindelige.<ref name=Wickham95>Wickham, ''Inheritance of Rome'', pp. 95–98</ref> Det ledte til en fusion af romersk kultur og de invaderende stammers traditioner, fx de folkeforsamlinger, der tillod at frie mandlige stammemedlemmer havde mere at sige i politiske spørgsmål, end det var almindeligt i den romerske stat.<ref name=Wickham100>Wickham, ''Inheritance of Rome'', pp. 100–101</ref> Materielle genstande fra romerne og de invaderende stammer, som er fundet ved arkæologiske udgravninger, er ofte meget ens, og stammernes genstande blev ofte lavet som efterligninger af romerske forlæg.<ref name=Collins100>Collins, ''Early Medieval Europe'', p. 100</ref> Meget af den videnskabelige og skriftlige kultur i de nye kongeriger var også baseret på romerske intellektuelle traditioner.<ref name=Collins96>Collins, ''Early Medieval Europe'', pp. 96–97</ref> En vigtig forskel var det gradvise tab af skatteindkomsten for de nye regeringer. Mange af de nye politiske enheder støttede ikke længere deres hære igennem skat, men baserede sig mere på at give dem land eller leje. Det betød, at der var mindre brug for skatteindtægter, og således forfaldt det romerske skattesystem.<ref name=Wickham102>Wickham, ''Inheritance of Rome'', pp. 102–103</ref> Krig var almindelig mellem kongerigerne. Slaveriet aftog, da tilgangen af slaver blev mindre, og samfundet blev mere landligt.<ref name=Backman86>Backman, ''Worlds of Medieval Europe'', pp. 86–91</ref>{{efn-ua|Det engelske og danske ord "slave" stammer fra den latinske ord for slavere, ''slavicus''.<ref name=Dict261>Coredon ''Dictionary of Medieval Terms'' p. 261</ref>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Theoderic Quarter Siliqua 80000847.jpg|thumb|En mønt med den [[Ostrogotere|ostrogotiske]] leder [[Theoderic den Store]], slået i [[Milano]] ca. 491-501.]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Theoderic Quarter Siliqua 80000847.jpg|thumb|En mønt med den [[Ostrogotere|ostrogotiske]] leder [[Theoderic den Store]], slået i [[Milano]] ca. 491-501.]]</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 72:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 73:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Ved kejserens død havde Byzans kontrol over [[Eksarkatet Ravenna|det meste af Italien]], Nordafrika og en lille del af det sydlige Spanien. Justinians generobring er blevet kritiseret af historikere for at have overudvidet hans rige og sat scenen for den [[Islamiske ekspansion]], men mange af de udfordringer som Justinians efterfølgere stod overfor var ikke bare forårsaget af overbeskatning for at kunne betale for hans krige, men også den grundlæggende civile natur i riget, hvilket gjorde det vanskeligt at rejse en hær.<ref name=Brown8>Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' pp. 8–9</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Ved kejserens død havde Byzans kontrol over [[Eksarkatet Ravenna|det meste af Italien]], Nordafrika og en lille del af det sydlige Spanien. Justinians generobring er blevet kritiseret af historikere for at have overudvidet hans rige og sat scenen for den [[Islamiske ekspansion]], men mange af de udfordringer som Justinians efterfølgere stod overfor var ikke bare forårsaget af overbeskatning for at kunne betale for hans krige, men også den grundlæggende civile natur i riget, hvilket gjorde det vanskeligt at rejse en hær.<ref name=Brown8>Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' pp. 8–9</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>I det østlige rige tilføjede slavernes langsomme infiltration af Balkan yderligere udfordringer til Justinians efterfølgere. Det begyndte gradvist, men i slutningen af 540'erne var der slaviske stammer i [[Thrakien]] og [[Illyricum (romersk provins)|Illyrium]], og de havde besejret en kejserlig hær nær [[Edirne (by)|Edirne]] i 551. I 560'erne begyndte [[avarere]] at udvide deres område på den nordlige side af [[Donau]]; mod slutningen af 500-tallet var de den dominerende magt i <del class="diffchange diffchange-inline">centraleuropa</del> og var rutinemæssigt i stand til at tvinge de østlige kejsere til at betale troskab. De forblev en stærk magt indtil 796.<ref name=James95>James ''Europe's Barbarians'' pp. 95–99</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>I det østlige rige tilføjede slavernes langsomme infiltration af Balkan yderligere udfordringer til Justinians efterfølgere. Det begyndte gradvist, men i slutningen af 540'erne var der slaviske stammer i [[Thrakien]] og [[Illyricum (romersk provins)|Illyrium]], og de havde besejret en kejserlig hær nær [[Edirne (by)|Edirne]] i 551. I 560'erne begyndte [[avarere]] at udvide deres område på den nordlige side af [[Donau]]; mod slutningen af 500-tallet var de den dominerende magt i <ins class="diffchange diffchange-inline">Centraleuropa</ins> og var rutinemæssigt i stand til at tvinge de østlige kejsere til at betale troskab. De forblev en stærk magt indtil 796.<ref name=James95>James ''Europe's Barbarians'' pp. 95–99</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Riget fik flere problemer, da kejser [[Maurice (kejser)|Maurice]] (regerede 582–602) engagerede sig i persisk politik, da han blandede sig i en tronfølgestrid. Det førte til en periode med fred, men da Maurice blev afsat, [[Byzantinsk–Sassanidske krig 602–628|invaderede perserne]] og under kejser [[Heraclius]] (regerede 610–641) kontrollerede de store dele af riget med Egypten, Syrien og [[Anatolien]] til Heraclius formåede at generobre det. I 628 sikrede riget en fredsaftale og fik alle de tabte områder tilbage.<ref name=Collins140>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 140–143</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Riget fik flere problemer, da kejser [[Maurice (kejser)|Maurice]] (regerede 582–602) engagerede sig i persisk politik, da han blandede sig i en tronfølgestrid. Det førte til en periode med fred, men da Maurice blev afsat, [[Byzantinsk–Sassanidske krig 602–628|invaderede perserne]] og under kejser [[Heraclius]] (regerede 610–641) kontrollerede de store dele af riget med Egypten, Syrien og [[Anatolien]] til Heraclius formåede at generobre det. I 628 sikrede riget en fredsaftale og fik alle de tabte områder tilbage.<ref name=Collins140>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 140–143</ref></div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 81:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 82:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>I Vesteuropa uddøde nogle af de ældre romerske elitefamilier, mens andre blev mere involveret i [[eklastiske]] end [[sekulære]] affærer. Værdier fra [[Latinsk litteratur|latinsk lære]] og [[Uddannelse i antikkens Rom|uddannelse]] forsvandt stort set, og mens læsekundskab forblev vigtig, blev det mere en praktisk egenskab end et tegn på status. I 300-tallet drømte [[Hieronymus]] (død 420) at Gud bebrejdede ham at bruge mere tid på at læse [[Cicero]] end på at læse [[biblen]]. I 500-tallet havde [[Gregory af Tours]] (død 594) en lignende drøm, men i stedet for at blive irettesat for at læse Cicero, var det for at lære [[stenografi]].<ref name=Brown174>Brown ''World of Late Antiquity'' pp. 174–175</ref> I slutningen af 500-tallet var den primære måde at videregive religiøse buskaber i kirken gået bort fra at være i bogform, og over til musik og kunst.<ref name=Brown181>Brown ''World of Late Antiquity'' p. 181</ref> De fleste intellektuelle bedrifter søgte mod at imitere klassisk læring, men nogle [[Tidlig middelalderlig litteratur|originale værker]] blev skabt samt flere orale kompositioner, som i dag er gået tabt. [[Sidonius Apollinaris]]' (død 489), [[Cassiodorus]]' (ca. 585) og [[Anicius Manlius Severinus Boëthius|Boethius]] (død ca. 525) var typiske værker for perioden.<ref name=Brown45>Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' pp. 45–49</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>I Vesteuropa uddøde nogle af de ældre romerske elitefamilier, mens andre blev mere involveret i [[eklastiske]] end [[sekulære]] affærer. Værdier fra [[Latinsk litteratur|latinsk lære]] og [[Uddannelse i antikkens Rom|uddannelse]] forsvandt stort set, og mens læsekundskab forblev vigtig, blev det mere en praktisk egenskab end et tegn på status. I 300-tallet drømte [[Hieronymus]] (død 420) at Gud bebrejdede ham at bruge mere tid på at læse [[Cicero]] end på at læse [[biblen]]. I 500-tallet havde [[Gregory af Tours]] (død 594) en lignende drøm, men i stedet for at blive irettesat for at læse Cicero, var det for at lære [[stenografi]].<ref name=Brown174>Brown ''World of Late Antiquity'' pp. 174–175</ref> I slutningen af 500-tallet var den primære måde at videregive religiøse buskaber i kirken gået bort fra at være i bogform, og over til musik og kunst.<ref name=Brown181>Brown ''World of Late Antiquity'' p. 181</ref> De fleste intellektuelle bedrifter søgte mod at imitere klassisk læring, men nogle [[Tidlig middelalderlig litteratur|originale værker]] blev skabt samt flere orale kompositioner, som i dag er gået tabt. [[Sidonius Apollinaris]]' (død 489), [[Cassiodorus]]' (ca. 585) og [[Anicius Manlius Severinus Boëthius|Boethius]] (død ca. 525) var typiske værker for perioden.<ref name=Brown45>Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' pp. 45–49</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Der skete også en ændring blandt lægmand, da aristokratiets kultur fokuserede mere på storslåede fester og banketter afholdt i haller end på litterære sysler. Elitens tøj var rigt dekoreret med [[juvel]]er og [[guld]]. Herremænd og konger støttede krigere, der dannede rygraden i militæret.{{efn-ua|Sådanne støtter kaldes ''[[Comitatus (klassisk mening)|comitatus]]'' af historikere, selvom det ikke er et samtidigt term. Det blev brugt i 1800-tallet på baggrund af et ord brugt af historikeren [[Tacitus]] i 100-tallet til at beskrive konger og herremænds nærmeste folk.<ref name=Dict80>Coredon ''Dictionary of Medieval Terms'' p. 80</ref> ''Comitatus'' bestod af unge mænd, der skulle hengive sig fuldstændigt til deres herremand. Hvis deres herremand døde, var det forventet, at de også kæmpede til døden.<ref name=Geary56>Geary ''Before France and Germany'' pp. 56–57</ref>}} Familiebånd blandt eliten var vigtigt, og det samme var dyder som loyalitet, mod og ære. Disse bånd medførte familiefejder blandt aristokratiet, som dem som Gregory af Tours var involveret i, og som foregik i merovingiansk Gallien. De fleste fejder synes at være blevet stoppet med betaling af kompensation eller [[mandebod]].<ref name=Wickham189>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 189–193</ref> Kvinder tog hovedsagelig del i det aristokratiske samfund som koner eller mødre til mænd, hvoraf rollen som moder til en hersker i merovingiansk Gallien var særlig prominent. I angelsaksiske samfund betød fraværet af mange barneherskere, at rollen som <del class="diffchange diffchange-inline">dronningmoder</del> var mindre vigtig, men det blev komponeret ved den større udbredelse af [[abbedisse]]r på klostrene. Kun i Italien ser det ud til, at kvinder altid blev betragtet som under beskyttelse og kontrol af deres mandlige familiemedlemmer.<ref name=Wickham195>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 195–199</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Der skete også en ændring blandt lægmand, da aristokratiets kultur fokuserede mere på storslåede fester og banketter afholdt i haller end på litterære sysler. Elitens tøj var rigt dekoreret med [[juvel]]er og [[guld]]. Herremænd og konger støttede krigere, der dannede rygraden i militæret.{{efn-ua|Sådanne støtter kaldes ''[[Comitatus (klassisk mening)|comitatus]]'' af historikere, selvom det ikke er et samtidigt term. Det blev brugt i 1800-tallet på baggrund af et ord brugt af historikeren [[Tacitus]] i 100-tallet til at beskrive konger og herremænds nærmeste folk.<ref name=Dict80>Coredon ''Dictionary of Medieval Terms'' p. 80</ref> ''Comitatus'' bestod af unge mænd, der skulle hengive sig fuldstændigt til deres herremand. Hvis deres herremand døde, var det forventet, at de også kæmpede til døden.<ref name=Geary56>Geary ''Before France and Germany'' pp. 56–57</ref>}} Familiebånd blandt eliten var vigtigt, og det samme var dyder som loyalitet, mod og ære. Disse bånd medførte familiefejder blandt aristokratiet, som dem som Gregory af Tours var involveret i, og som foregik i merovingiansk Gallien. De fleste fejder synes at være blevet stoppet med betaling af kompensation eller [[mandebod]].<ref name=Wickham189>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 189–193</ref> Kvinder tog hovedsagelig del i det aristokratiske samfund som koner eller mødre til mænd, hvoraf rollen som moder til en hersker i merovingiansk Gallien var særlig prominent. I angelsaksiske samfund betød fraværet af mange barneherskere, at rollen som <ins class="diffchange diffchange-inline">dronningemoder</ins> var mindre vigtig, men det blev komponeret ved den større udbredelse af [[abbedisse]]r på klostrene. Kun i Italien ser det ud til, at kvinder altid blev betragtet som under beskyttelse og kontrol af deres mandlige familiemedlemmer.<ref name=Wickham195>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 195–199</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Frühmittelalterliches Dorf.jpg|thumb|left|Rekonstruktion af en tidlig middelalderlig bondelandsby i [[Bayern]].]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Frühmittelalterliches Dorf.jpg|thumb|left|Rekonstruktion af en tidlig middelalderlig bondelandsby i [[Bayern]].]]</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 97:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 98:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>{{legend|#fad07d|Ekspansion under Umayyade-kalifatet, 661–750}}]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>{{legend|#fad07d|Ekspansion under Umayyade-kalifatet, 661–750}}]]</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Der var tilgang til den religiøse tro i det østlige rige og [[Iran]] i slutningen af 500- og begyndelsen af 600-tallet. [[Judaisme]] var en aktivt missionerende tro, og mindst én arabisk leder konverterede til den.{{efn-ua|[[Dhu Nuwas]], hersker over nutidens [[Yemen]] konverterede i 525 og hans forfølgelse af kristne førte til invasionen og erobringen af hans kongerige af [[Aksum]] i [[Ethiopien]].<ref name=Collins138>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 138–139</ref>}} Kristendommen havde aktive <del class="diffchange diffchange-inline">missionære</del>, der konkurrerede med persiske [[Zarathustrianisme|zarathustrianister]] om finde folk at omvende, hvilket især foregik på den [[Arabiske Halvø]]. Disse tråde blev samlet ved fremkomsten af [[Islam]] i [[Muhammad]]s levetid (død 632).<ref name=Collins143>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 143–145</ref> Efter hans død erobrede islamiske tropper store dele af det østlige rige og Person, begyndende med [[islamiske erobring af Levanten|Syrien]] i 634–635 og nåede [[Islamiske erobring af Egypten|Egypten]] i 640–641, [[Islamiske erobring af Persien|Persien]] mellem 637 og 642, [[Islamiske erobring af Maghreb|Nordafrika]] i den sidste halvdel af 600-tallet og [[Islamiske erobring af den Iberiske Halvø|Den Iberiske Halvø]] i 711.<ref name=Collins149>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 149–151</ref> I 714 kontrollerede islamiske styrker store dele af regionen, som de kaldte [[Al-Andalus]].<ref name=Reilly52>Reilly ''Medieval Spains'' pp. 52–53</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Der var tilgang til den religiøse tro i det østlige rige og [[Iran]] i slutningen af 500- og begyndelsen af 600-tallet. [[Judaisme]] var en aktivt missionerende tro, og mindst én arabisk leder konverterede til den.{{efn-ua|[[Dhu Nuwas]], hersker over nutidens [[Yemen]] konverterede i 525 og hans forfølgelse af kristne førte til invasionen og erobringen af hans kongerige af [[Aksum]] i [[Ethiopien]].<ref name=Collins138>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 138–139</ref>}} Kristendommen havde aktive <ins class="diffchange diffchange-inline">missionærer</ins>, der konkurrerede med persiske [[Zarathustrianisme|zarathustrianister]] om finde folk at omvende, hvilket især foregik på den [[Arabiske Halvø]]. Disse tråde blev samlet ved fremkomsten af [[Islam]] i [[Muhammad]]s levetid (død 632).<ref name=Collins143>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 143–145</ref> Efter hans død erobrede islamiske tropper store dele af det østlige rige og Person, begyndende med [[islamiske erobring af Levanten|Syrien]] i 634–635 og nåede [[Islamiske erobring af Egypten|Egypten]] i 640–641, [[Islamiske erobring af Persien|Persien]] mellem 637 og 642, [[Islamiske erobring af Maghreb|Nordafrika]] i den sidste halvdel af 600-tallet og [[Islamiske erobring af den Iberiske Halvø|Den Iberiske Halvø]] i 711.<ref name=Collins149>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 149–151</ref> I 714 kontrollerede islamiske styrker store dele af regionen, som de kaldte [[Al-Andalus]].<ref name=Reilly52>Reilly ''Medieval Spains'' pp. 52–53</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Den islamiske erobring nåede sit højdepunkt midt i 700-tallet. Muslimernes nederlag i [[slaget ved Tours]] i 732 ledte til frankernes generobringen af det sydlige Frankrig, men den primære årsag til den islamiske udbredelse i Europa var [[Umayyade-kalifatet]]s undergang og overgangen til [[Abbaside-kalifatet]]. Abbasiderne flyttede deres hovedstad til [[Baghdad]] og var mere koncentreret om Mellemøsten end Europa, og de mistede kontrollen over dele af de muslimske lande. Umayyadernes efterkommere overtog Den Iberiske Halv, [[Aghlabidere|aghlabiderne]] kontrollerede Nordafrika mens [[tuluniderne]] blev herskere over Egypten.<ref name=Brown15>Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' p. 15</ref> Omkring midten af 700-tallet begyndte der at opstå nye handelsmønstre i Middelhavsregionen; handel mellem frankerne og araberne erstattede den gamle [[Romersk økonomi|romerske økonomi]]. Frankerne handlede med tømmer, pelsværk, sværd og slaver mod silke og andre tekstiler, krydderier og ædelmetaller fra araberne.<ref name=Cunliffe427>Cunliffe ''Europe Between the Oceans'' pp. 427–428</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Den islamiske erobring nåede sit højdepunkt midt i 700-tallet. Muslimernes nederlag i [[slaget ved Tours]] i 732 ledte til frankernes generobringen af det sydlige Frankrig, men den primære årsag til den islamiske udbredelse i Europa var [[Umayyade-kalifatet]]s undergang og overgangen til [[Abbaside-kalifatet]]. Abbasiderne flyttede deres hovedstad til [[Baghdad]] og var mere koncentreret om Mellemøsten end Europa, og de mistede kontrollen over dele af de muslimske lande. Umayyadernes efterkommere overtog Den Iberiske Halv, [[Aghlabidere|aghlabiderne]] kontrollerede Nordafrika mens [[tuluniderne]] blev herskere over Egypten.<ref name=Brown15>Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' p. 15</ref> Omkring midten af 700-tallet begyndte der at opstå nye handelsmønstre i Middelhavsregionen; handel mellem frankerne og araberne erstattede den gamle [[Romersk økonomi|romerske økonomi]]. Frankerne handlede med tømmer, pelsværk, sværd og slaver mod silke og andre tekstiler, krydderier og ædelmetaller fra araberne.<ref name=Cunliffe427>Cunliffe ''Europe Between the Oceans'' pp. 427–428</ref></div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 104:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 105:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>{{uddybende|Middelalderens økonomiske historie}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>{{uddybende|Middelalderens økonomiske historie}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Migrationerne og invasionerne i 300- og 400-tallet <del class="diffchange diffchange-inline">forstyrede</del> de etablerede handelsnetværk omkring Middelhavet. Afrikanske varer blev ikke længere eksporteret til Europa og begyndte at forsvinde fra interiører, og i 600-tallet fandtes de kun i få byer som Rom og [[Napoli]]. Mod slutningen af 600-tallet blev afrikanske varer ikke længere tilgængelige i Vesteuropa bl.a. som følge af den islamiske erobring. Erstatningen af varer, som kom langvejsfra, med lokale produkter var en tendens igennem alle de gamle lande i Romerriget og foregik gennem hele den tidlige middelalder. Dette var især markeret i lande, der ikke havde kyst til Middelhavet som bl.a. Gallien og Britannien. Ikke-lokale varer i arkæologiske udgravninger er normalt luksusvarer. I Nordeuropa var handelsnetværkene ikke alene lokale, men varerne var også simple, med lidt keramik og andre komplekse produkter. Omkring Middelhavet var keramik stadig udbredt og er handlet over mellemlange afstande af handelsnetværk og ikke kun lokalt.<ref name=Wickham218>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 218–219</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Migrationerne og invasionerne i 300- og 400-tallet <ins class="diffchange diffchange-inline">forstyrrede</ins> de etablerede handelsnetværk omkring Middelhavet. Afrikanske varer blev ikke længere eksporteret til Europa og begyndte at forsvinde fra interiører, og i 600-tallet fandtes de kun i få byer som Rom og [[Napoli]]. Mod slutningen af 600-tallet blev afrikanske varer ikke længere tilgængelige i Vesteuropa bl.a. som følge af den islamiske erobring. Erstatningen af varer, som kom langvejsfra, med lokale produkter var en tendens igennem alle de gamle lande i Romerriget og foregik gennem hele den tidlige middelalder. Dette var især markeret i lande, der ikke havde kyst til Middelhavet som bl.a. Gallien og Britannien. Ikke-lokale varer i arkæologiske udgravninger er normalt luksusvarer. I Nordeuropa var handelsnetværkene ikke alene lokale, men varerne var også simple, med lidt keramik og andre komplekse produkter. Omkring Middelhavet var keramik stadig udbredt og er handlet over mellemlange afstande af handelsnetværk og ikke kun lokalt.<ref name=Wickham218>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 218–219</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>De forskellige germanske stater i vesten havde alle [[mønt]]er, der imiterede de romerske og byzantinske mønter. [[Guld]] blev fortsat anvendt til mønter til slutningen af 600-tallet, hvor det blev erstattet af sølv. Den grundlæggende frankiske sølvmønt var [[denarius]] eller [[Fransk denier|denier]], mens angelsaksernes version hed [[penny]]. Fra disse områder spredte denieren eller pennyen sig til resten af Europa i 600- til 900-tallet. Der blev ikke slået [[Kobber]]- eller [[bronze]]mønter, og <del class="diffchange diffchange-inline">ejheller</del> mønter i guld bortset fra i Sydeuropa. Der blev ikke slået sølvmønter i forskellig enhed, idet det var sølvvægten, der var afgørende for værdien.<ref name=Coin>Grierson "Coinage and currency" ''Middle Ages''</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>De forskellige germanske stater i vesten havde alle [[mønt]]er, der imiterede de romerske og byzantinske mønter. [[Guld]] blev fortsat anvendt til mønter til slutningen af 600-tallet, hvor det blev erstattet af sølv. Den grundlæggende frankiske sølvmønt var [[denarius]] eller [[Fransk denier|denier]], mens angelsaksernes version hed [[penny]]. Fra disse områder spredte denieren eller pennyen sig til resten af Europa i 600- til 900-tallet. Der blev ikke slået [[Kobber]]- eller [[bronze]]mønter, og <ins class="diffchange diffchange-inline">ej heller</ins> mønter i guld bortset fra i Sydeuropa. Der blev ikke slået sølvmønter i forskellig enhed, idet det var sølvvægten, der var afgørende for værdien.<ref name=Coin>Grierson "Coinage and currency" ''Middle Ages''</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>=== Kirke og klostervæsen ===</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>=== Kirke og klostervæsen ===</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 116:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 117:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Den [[Hierarki i den katolske kirke|eklastiske struktur]] fra Romerriget overlevede bevægelserne og invasionerne stort set intakt i vesten, men pavedømmet blev fik en mindre vigtig rolle, og få vestlige [[biskop]]per vendte sig mod biskoppen i Roms råd for religiøst eller politisk lederskab. Mange af paverne før 750 var mere optaget af Byzans' affærer end østlige teologiske kontroverser. [[Pave Gregor 1.]]s (pave 590-604) register eller arkiv med kopier af breve er bevaret, og af de mere end 850 breve så omhandler langt størstedelen emner i Italien eller Konstantinopel. Den eneste del af Vesteuropa, hvor pavedømmet havde indflydelse, var Storbritannien, hvor Gregor havde sendt den [[Gregorerske mission]] i 597 for at omvende angelsakserne til kristendommen.<ref name=WIckham170>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 170–172</ref> Den [[irske mission]] var primært aktiv i Vesteuropa mellem 400- og 600-tallet, hvor de først tog til England og Skotland, og derefter videre til kontinentet. Under munke som [[Columba]] (død 597) og [[Columbanus]] (død 615), grundlagde de klostre, underviste i latin og græsk, og nedskrev sekulære og religiøse værker.<ref name=Colish62>Colish ''Medieval Foundations'' pp. 62–63</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Den [[Hierarki i den katolske kirke|eklastiske struktur]] fra Romerriget overlevede bevægelserne og invasionerne stort set intakt i vesten, men pavedømmet blev fik en mindre vigtig rolle, og få vestlige [[biskop]]per vendte sig mod biskoppen i Roms råd for religiøst eller politisk lederskab. Mange af paverne før 750 var mere optaget af Byzans' affærer end østlige teologiske kontroverser. [[Pave Gregor 1.]]s (pave 590-604) register eller arkiv med kopier af breve er bevaret, og af de mere end 850 breve så omhandler langt størstedelen emner i Italien eller Konstantinopel. Den eneste del af Vesteuropa, hvor pavedømmet havde indflydelse, var Storbritannien, hvor Gregor havde sendt den [[Gregorerske mission]] i 597 for at omvende angelsakserne til kristendommen.<ref name=WIckham170>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 170–172</ref> Den [[irske mission]] var primært aktiv i Vesteuropa mellem 400- og 600-tallet, hvor de først tog til England og Skotland, og derefter videre til kontinentet. Under munke som [[Columba]] (død 597) og [[Columbanus]] (død 615), grundlagde de klostre, underviste i latin og græsk, og nedskrev sekulære og religiøse værker.<ref name=Colish62>Colish ''Medieval Foundations'' pp. 62–63</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Under den tidlige middelalder oplevede befolkningen udbredelsen af [[Kloster (kristendom)|klostrene]] i vesten. Klostervæsnets form blev afgjort af traditioner og ideer, der stammede fra [[Ørkenfædrene]] i [[Egypten]] og [[Syrien]]. De fleste europæiske klostre var af en type, der fokuserede på samfundets oplevelse af det spirituelle liv, kaldet [[Kenobitisk klosterliv|kenobitisme]], hvor [[Pachomios]] (død 348) var den store pioner i 300-tallet. Klostrenes idealer spredte sig fra Egypten til Vesteuropa i 400- og 500-tallet via [[hagiografi]]sk litteratur som bl.a. ''[[Antonius den Hellige|Antonius' liv]]''.<ref name=Lawrence10>Lawrence ''Medieval Monasticism'' pp. 10–13</ref> [[Benedikt af Nurcia]] (død 547) skrev [[Benedikts Regel]] for det vestlige klostervæsen i begyndelsen af 500-tallet, der detaljeret beskrev det administrative og spirituelle ansvar som munkesamfundet havde.<ref name=Lawrence18>Lawrence ''Medieval Monasticism'' pp. 18–24</ref> [[Munk]]ene og klostrene havde en stor effekt på det religiøse og politiske liv i den tidlige middelalder, og i forskellige tilfælde fungerede de som en fond eller jordholder for magtfulde familier, centre for [[propaganda]] eller kongelig støtte til nyerobrede områder, og som base for missionering.<ref name=Wickham185>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 185–187</ref> De var den primære og nogle gange eneste institution med uddannelse og læsefærdigheder i et område. Mange af de bevarede manuskripter på latin af [[Oldtidskundskab|klassiske værker]] blev kopieret i klostrene i den tidlige middelalder.<ref name=Hamilton43>Hamilton ''Religion in the Medieval West'' pp. 43–44</ref> Munke blev også forfattere til nye værker, inklusive historie, teologi og andre emner, som blev nedskrevet af personer som [[Beda]] (død 735), en munk fra Nordengland, som skrev i <del class="diffchange diffchange-inline">slutnigen</del> af 600-tallet og begyndelsen af 700-tallet.<ref name=Colish64>Colish ''Medieval Foundations'' pp. 64–65</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Under den tidlige middelalder oplevede befolkningen udbredelsen af [[Kloster (kristendom)|klostrene]] i vesten. Klostervæsnets form blev afgjort af traditioner og ideer, der stammede fra [[Ørkenfædrene]] i [[Egypten]] og [[Syrien]]. De fleste europæiske klostre var af en type, der fokuserede på samfundets oplevelse af det spirituelle liv, kaldet [[Kenobitisk klosterliv|kenobitisme]], hvor [[Pachomios]] (død 348) var den store pioner i 300-tallet. Klostrenes idealer spredte sig fra Egypten til Vesteuropa i 400- og 500-tallet via [[hagiografi]]sk litteratur som bl.a. ''[[Antonius den Hellige|Antonius' liv]]''.<ref name=Lawrence10>Lawrence ''Medieval Monasticism'' pp. 10–13</ref> [[Benedikt af Nurcia]] (død 547) skrev [[Benedikts Regel]] for det vestlige klostervæsen i begyndelsen af 500-tallet, der detaljeret beskrev det administrative og spirituelle ansvar som munkesamfundet havde.<ref name=Lawrence18>Lawrence ''Medieval Monasticism'' pp. 18–24</ref> [[Munk]]ene og klostrene havde en stor effekt på det religiøse og politiske liv i den tidlige middelalder, og i forskellige tilfælde fungerede de som en fond eller jordholder for magtfulde familier, centre for [[propaganda]] eller kongelig støtte til nyerobrede områder, og som base for missionering.<ref name=Wickham185>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 185–187</ref> De var den primære og nogle gange eneste institution med uddannelse og læsefærdigheder i et område. Mange af de bevarede manuskripter på latin af [[Oldtidskundskab|klassiske værker]] blev kopieret i klostrene i den tidlige middelalder.<ref name=Hamilton43>Hamilton ''Religion in the Medieval West'' pp. 43–44</ref> Munke blev også forfattere til nye værker, inklusive historie, teologi og andre emner, som blev nedskrevet af personer som [[Beda]] (død 735), en munk fra Nordengland, som skrev i <ins class="diffchange diffchange-inline">slutningen</ins> af 600-tallet og begyndelsen af 700-tallet.<ref name=Colish64>Colish ''Medieval Foundations'' pp. 64–65</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>=== Karolingerigets Europa ===</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>=== Karolingerigets Europa ===</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 168:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 169:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Europe in 814AD.png|thumb|290px|Europa i år 814.]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Europe in 814AD.png|thumb|290px|Europa i år 814.]]</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Lokale konger gjorde en indsats for at bekæmpe de invaderende styrker, hvilket ledte til nye politiske enheder. I [[Angelsaksisk England]] fik [[Alfred den Store]] (regerede 871-899) en aftale med de invaderende vikinger i slutningen af 800-tallet, hvilket resulterede i [[danelagen|danske bosættelser]] i Northumbria, Mercia og dele af East Anglia.<ref name=Collins378>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 378–385</ref> Mod modten af 900-tallet havde Alfreds efterfølgere erobret Northumbira og genoprettet den engelske kontrol over det mest af det sydlige Storbritannien.<ref name=Collins387>Collins ''Early Medieval Europe'' p. 387</ref> I det nordlige Storbritannien forenede [[Kenneth 1. af Skotland|Kenneth MacAlpin]] (død ca. 860) pikterne og [[Skottere|skotterne]] i [[Kongeriget Alba]].<ref name=Davies309>Davies ''Europe'' p. 309</ref> I begyndelsen af 900-tallet var det [[Liudolfingerne]] blevet etableret i [[Kongeriget Tyskland|Tyskland]], og det var engageret i at fordrive ungarerne. Denne indsats kulminerede i 962 med kroningen af [[Otto den Store]] (regerede 936-973) som [[Tysk-romersk kejser]].<ref name=Collins394>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 394–404</ref> I 972 sikrede han anerkendelse af sin titel fra det Byzantinske Rige, hvilket blev beseglet med hans søns [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Otto 2.]] (regerede 967-983) ægteskab med [[Theophanu]] (død 991), der var datter af den tidligere byzantinske kejser [[Romanos 2.]] (<del class="diffchange diffchange-inline">regede</del> 959–963).<ref name=Davies317>Davies ''Europe'' p. 317</ref> Mod slutningen af 900-tallet var [[Rigs-Italien|Italien]] blevet inddraget i den ottonianske sfære efter en periode med ustabilitet;<ref name=Wickham435>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 435–439</ref> [[Otto 3. (Tysk-romerske rige)|Otto 3.]] (regerede 996–1002) brugte meget af den sene del af hans regeringstid i kongeriget.<ref name=Whitton152>Whitton "Society of Northern Europe" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' p. 152</ref> Kongeriget Vestfranken var blevet mere opdelt, og selvom kongerne formelt regerede, så lå en stor del af den politiske magt hos lokale herremænd.<ref name=Wickham439>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 439–444</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Lokale konger gjorde en indsats for at bekæmpe de invaderende styrker, hvilket ledte til nye politiske enheder. I [[Angelsaksisk England]] fik [[Alfred den Store]] (regerede 871-899) en aftale med de invaderende vikinger i slutningen af 800-tallet, hvilket resulterede i [[danelagen|danske bosættelser]] i Northumbria, Mercia og dele af East Anglia.<ref name=Collins378>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 378–385</ref> Mod modten af 900-tallet havde Alfreds efterfølgere erobret Northumbira og genoprettet den engelske kontrol over det mest af det sydlige Storbritannien.<ref name=Collins387>Collins ''Early Medieval Europe'' p. 387</ref> I det nordlige Storbritannien forenede [[Kenneth 1. af Skotland|Kenneth MacAlpin]] (død ca. 860) pikterne og [[Skottere|skotterne]] i [[Kongeriget Alba]].<ref name=Davies309>Davies ''Europe'' p. 309</ref> I begyndelsen af 900-tallet var det [[Liudolfingerne]] blevet etableret i [[Kongeriget Tyskland|Tyskland]], og det var engageret i at fordrive ungarerne. Denne indsats kulminerede i 962 med kroningen af [[Otto den Store]] (regerede 936-973) som [[Tysk-romersk kejser]].<ref name=Collins394>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 394–404</ref> I 972 sikrede han anerkendelse af sin titel fra det Byzantinske Rige, hvilket blev beseglet med hans søns [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Otto 2.]] (regerede 967-983) ægteskab med [[Theophanu]] (død 991), der var datter af den tidligere byzantinske kejser [[Romanos 2.]] (<ins class="diffchange diffchange-inline">regerede</ins> 959–963).<ref name=Davies317>Davies ''Europe'' p. 317</ref> Mod slutningen af 900-tallet var [[Rigs-Italien|Italien]] blevet inddraget i den ottonianske sfære efter en periode med ustabilitet;<ref name=Wickham435>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 435–439</ref> [[Otto 3. (Tysk-romerske rige)|Otto 3.]] (regerede 996–1002) brugte meget af den sene del af hans regeringstid i kongeriget.<ref name=Whitton152>Whitton "Society of Northern Europe" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' p. 152</ref> Kongeriget Vestfranken var blevet mere opdelt, og selvom kongerne formelt regerede, så lå en stor del af den politiske magt hos lokale herremænd.<ref name=Wickham439>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 439–444</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Kristendommens indførelse i Norden|Missionering i Skandinavien]] i 800- og 900-tallet hjalp med at styrke kongeriger som [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], som fik magt og landområder. Nogle konger konverterede til kristendommen, men ikke alle før efter 1000, og skandinaverne ekspanderede og koloniserede i Europa. Udover bosættelser i Irland, England og Normandiet forgik der bosættelser i det der blev [[Kijevriget]] og [[Island]]. Svenske handelsfolk og plyndringsmænd rejste op af de russiske floder, og forsøgte sågar at erobre Konstantinopel i [[Belejringen af Konstantinopel (860)|860]] og [[Rus-byzantinske krig (907)|970]].<ref name=Collins385>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 385–389</ref> Det kristne Spanien, der oprindeligt var fordrevet til en lille del af den Iberiske Halvø mod nord, udvidede langsom mod syd i 800- og 900-tallet og etablerede [[Kongeriget Asturien]] og [[Kongeriget León]].<ref name=Wickham500>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 500–505</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Kristendommens indførelse i Norden|Missionering i Skandinavien]] i 800- og 900-tallet hjalp med at styrke kongeriger som [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], som fik magt og landområder. Nogle konger konverterede til kristendommen, men ikke alle før efter 1000, og skandinaverne ekspanderede og koloniserede i Europa. Udover bosættelser i Irland, England og Normandiet forgik der bosættelser i det der blev [[Kijevriget]] og [[Island]]. Svenske handelsfolk og plyndringsmænd rejste op af de russiske floder, og forsøgte sågar at erobre Konstantinopel i [[Belejringen af Konstantinopel (860)|860]] og [[Rus-byzantinske krig (907)|970]].<ref name=Collins385>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 385–389</ref> Det kristne Spanien, der oprindeligt var fordrevet til en lille del af den Iberiske Halvø mod nord, udvidede langsom mod syd i 800- og 900-tallet og etablerede [[Kongeriget Asturien]] og [[Kongeriget León]].<ref name=Wickham500>Wickham ''Inheritance of Rome'' pp. 500–505</ref></div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 174:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 175:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Christ Magdeburg Cathedral Met 41.100.157.jpg|thumb|left|[[Elfenben]]splade der afbilder kristus der modtager en kirke fra [[Otto den Store|Otto 1.]] fra 900-tallet.]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Christ Magdeburg Cathedral Met 41.100.157.jpg|thumb|left|[[Elfenben]]splade der afbilder kristus der modtager en kirke fra [[Otto den Store|Otto 1.]] fra 900-tallet.]]</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>I Østeuropa genoplivede det Byzantinske Rige dets medgang under kejser [[Basileios 1.]] (regerede 867–886) og hans efterfølgere [[Leo 4. den vise|Leo 4.]] (regerede 886–912) og [[Konstantin 7.]] (regerede 913–959), medlemmer af det [[makedonske dynasti]]. Handelen genopblomstrede og kejserne styrede udbredelsen af en ensartet administration i alle provinserne. Militæret blev reorganiseret, hvilket gjorde det muligt for kejserne [[Johannes 1. Tzimiskes|Johannes 1.]] (regerede 969–976) og [[Basileios 1.]] (regerede 976–1025) at udvide rigets grænser til alle sider. Det kejserlige hof var centrum for en genoplivning af den klassiske læring, en proces der blev kendt som [[makedonsk renæssance]]. Forfattere som [[John Geometres]] ([[Floruit|fl.]] i starten af 900-tallet) skrev hymner, digte og andre værker.<ref name=Davies318>Davies ''Europe'' pp. 318–320</ref> Den <del class="diffchange diffchange-inline">missionære</del> indsats resulterede i, at moravianere, bulgarer, folk fra Böhmen, polakker, ungarere og slavere, der boede i [[Kijevriget]] blev kristnet. Disse konverteringer bidrog til grundlæggelsen af politiske stater i de landområder, hvor disse befolkningsgrupper boede; [[Stormähren]], [[Første bulgarske rige|Bulgarien]], [[Böhmen]], [[Polen i middelalderen|Polen]], Ungarn og Kijevriget.<ref name=Davies321>Davies ''Europe'' pp. 321–326</ref> Bulgarien, der var blevet grundlagt omkring 680, nåede på sit højdepunkt et område, der gik fra [[Budapest]] til [[Sortehavet]], og fra floden [[Dnepr]] til [[Adriaterhavet]].<ref name=Crampton12>Crampton ''Concise History of Bulgaria'' p. 12</ref> I 1018 overgav de sidste bulgarske adelige sig til det Byzantinske Rige.<ref name=Curta246>Curta ''Southeastern Europe'' pp.&nbsp;246–247</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>I Østeuropa genoplivede det Byzantinske Rige dets medgang under kejser [[Basileios 1.]] (regerede 867–886) og hans efterfølgere [[Leo 4. den vise|Leo 4.]] (regerede 886–912) og [[Konstantin 7.]] (regerede 913–959), medlemmer af det [[makedonske dynasti]]. Handelen genopblomstrede og kejserne styrede udbredelsen af en ensartet administration i alle provinserne. Militæret blev reorganiseret, hvilket gjorde det muligt for kejserne [[Johannes 1. Tzimiskes|Johannes 1.]] (regerede 969–976) og [[Basileios 1.]] (regerede 976–1025) at udvide rigets grænser til alle sider. Det kejserlige hof var centrum for en genoplivning af den klassiske læring, en proces der blev kendt som [[makedonsk renæssance]]. Forfattere som [[John Geometres]] ([[Floruit|fl.]] i starten af 900-tallet) skrev hymner, digte og andre værker.<ref name=Davies318>Davies ''Europe'' pp. 318–320</ref> Den <ins class="diffchange diffchange-inline">missionærer</ins> indsats resulterede i, at moravianere, bulgarer, folk fra Böhmen, polakker, ungarere og slavere, der boede i [[Kijevriget]] blev kristnet. Disse konverteringer bidrog til grundlæggelsen af politiske stater i de landområder, hvor disse befolkningsgrupper boede; [[Stormähren]], [[Første bulgarske rige|Bulgarien]], [[Böhmen]], [[Polen i middelalderen|Polen]], Ungarn og Kijevriget.<ref name=Davies321>Davies ''Europe'' pp. 321–326</ref> Bulgarien, der var blevet grundlagt omkring 680, nåede på sit højdepunkt et område, der gik fra [[Budapest]] til [[Sortehavet]], og fra floden [[Dnepr]] til [[Adriaterhavet]].<ref name=Crampton12>Crampton ''Concise History of Bulgaria'' p. 12</ref> I 1018 overgav de sidste bulgarske adelige sig til det Byzantinske Rige.<ref name=Curta246>Curta ''Southeastern Europe'' pp.&nbsp;246–247</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>=== Kunst og arkitektur ===</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>=== Kunst og arkitektur ===</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 183:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 184:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Der var kun få større stenbygninger mellem [[Konstantin den Store|Konstantins]] [[basilika]]er i 300-tallet og 700-tallet, men mange mindre fra 400- og 500-tallet. I begyndelsen af 700-tallet genoplivede det Karolingiske Rige basilika-arkitekturen.<ref name=Stalley29>Stalley ''Early Medieval Architecture'' pp. 29–35</ref> Et af kendetegnene ved basilikaerne var brugen af [[transept]],<ref name=Stalley43>Stalley ''Early Medieval Architecture'' pp. 43–44</ref> eller "arme" i en kors-formet bygning, som går vinkelret på [[Kirkeskib (bygningsdel)|skibet]].<ref name=Cosman247>Cosman ''Medieval Wordbook'' p. 247</ref> Andre kendetegn ved den religiøse arkitektur var [[Kryds (arkitektur)|kryds]] og monumentale [[Arkitektur på katedraler og store kirker|indgangspartier]], normalt mod vest.<ref name=Stalley49>Stalley ''Early Medieval Architecture'' pp. 45, 49</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Der var kun få større stenbygninger mellem [[Konstantin den Store|Konstantins]] [[basilika]]er i 300-tallet og 700-tallet, men mange mindre fra 400- og 500-tallet. I begyndelsen af 700-tallet genoplivede det Karolingiske Rige basilika-arkitekturen.<ref name=Stalley29>Stalley ''Early Medieval Architecture'' pp. 29–35</ref> Et af kendetegnene ved basilikaerne var brugen af [[transept]],<ref name=Stalley43>Stalley ''Early Medieval Architecture'' pp. 43–44</ref> eller "arme" i en kors-formet bygning, som går vinkelret på [[Kirkeskib (bygningsdel)|skibet]].<ref name=Cosman247>Cosman ''Medieval Wordbook'' p. 247</ref> Andre kendetegn ved den religiøse arkitektur var [[Kryds (arkitektur)|kryds]] og monumentale [[Arkitektur på katedraler og store kirker|indgangspartier]], normalt mod vest.<ref name=Stalley49>Stalley ''Early Medieval Architecture'' pp. 45, 49</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>[[Karolingisk kunst]] blev skabt til hoffet og de klostre og kirker, som de støttede. Den var præget af forsøget på at genskabe romersk og [[byzantinsk kunst]]s stolthed og klassicisme, men var også påvirket af [[insulær kunst]] fra de Britiske Øer. Den integrerede energien fra [[Keltisk kunst|irsk keltisk]] og [[angelsaksisk kunst]]s ornamenter med Middelhavsområdets former som bogen, og etablerede meget af det, som var kendetegnende for resten af middelalderen. Overlevende religiøse værker fra den tidlige middelalder er hovedsageligt [[illumineret manuskript|illuminerede manuskripter]] og udskårne [[Elfenbensudskæring|elfenben]], der oprindeligt var fremstillet til metalgenstande, som siden er omsmeltet.<ref name=Kitzinger36>Kitzinger ''Early Medieval Art'' pp. 36–53, 61–64</ref><ref name=Henderson18>Henderson ''Early Medieval'' pp. 18–21, 63–71</ref> Genstande i ædelmetal var de mest prestigefyldte kunstgenstande, men alle er gået tabt bortset fra nogle få kors som [[Lotharkorset]], adskillige relikvier, arkæologiske fund som den angelsaksiske begravelse ved [[Sutton Hoo]] og [[depotfund]]ene [[Gourdonskatten]] fra merovingiansk Frankrig, [[Guarrazarskatten]] fra visigotisk Spanien og [[Nagyszentmiklósskatten]] fra det byzantinske område. Der er bevaret flere store [[broche]]r og [[Fibula (spænde)|fibulaer]] eller [[Ringfibel|ringfibler]] som tilsyneladende har været en vigtig del af elitens personlige udsmykning. Fx [[Tara-brochen]].<ref name=Henderson36>Henderson ''Early Medieval'' pp. 36–42, 49–55, 103, 143, 204–208</ref> Rigt dekorerede bøger var hovedsageligt [[Evangeliarium|evangelier]] og de er [[Liste over illuminerede manuskripter|bevaret i stort tal]]. Fx den irske [[Book of Kells]], [[Lindisfarne-evangelierne]] og den kejserlige tyske [[Codex Aureus von St. Emmeram]], der er en af de få i sit originale [[klenodiebind]] i guld med juveler.<ref name=Benton41>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 41–49</ref> Karl den Stores hof synes at have været ansvarlig for indførelsen af den figurative [[monumental skulptur|monumentale skulptur]] i [[kristen kunst]],<ref name=Lasko16>Lasko ''Ars Sacra'' pp. 16–18</ref> og mod slutningen af perioden var <del class="diffchange diffchange-inline">legemstore</del> figurer som [[Gero korset]] i Køln almindelige i vigtige kirker.<ref name=Henderson233>Henderson ''Early Medieval'' pp. 233–238</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>[[Karolingisk kunst]] blev skabt til hoffet og de klostre og kirker, som de støttede. Den var præget af forsøget på at genskabe romersk og [[byzantinsk kunst]]s stolthed og klassicisme, men var også påvirket af [[insulær kunst]] fra de Britiske Øer. Den integrerede energien fra [[Keltisk kunst|irsk keltisk]] og [[angelsaksisk kunst]]s ornamenter med Middelhavsområdets former som bogen, og etablerede meget af det, som var kendetegnende for resten af middelalderen. Overlevende religiøse værker fra den tidlige middelalder er hovedsageligt [[illumineret manuskript|illuminerede manuskripter]] og udskårne [[Elfenbensudskæring|elfenben]], der oprindeligt var fremstillet til metalgenstande, som siden er omsmeltet.<ref name=Kitzinger36>Kitzinger ''Early Medieval Art'' pp. 36–53, 61–64</ref><ref name=Henderson18>Henderson ''Early Medieval'' pp. 18–21, 63–71</ref> Genstande i ædelmetal var de mest prestigefyldte kunstgenstande, men alle er gået tabt bortset fra nogle få kors som [[Lotharkorset]], adskillige relikvier, arkæologiske fund som den angelsaksiske begravelse ved [[Sutton Hoo]] og [[depotfund]]ene [[Gourdonskatten]] fra merovingiansk Frankrig, [[Guarrazarskatten]] fra visigotisk Spanien og [[Nagyszentmiklósskatten]] fra det byzantinske område. Der er bevaret flere store [[broche]]r og [[Fibula (spænde)|fibulaer]] eller [[Ringfibel|ringfibler]] som tilsyneladende har været en vigtig del af elitens personlige udsmykning. Fx [[Tara-brochen]].<ref name=Henderson36>Henderson ''Early Medieval'' pp. 36–42, 49–55, 103, 143, 204–208</ref> Rigt dekorerede bøger var hovedsageligt [[Evangeliarium|evangelier]] og de er [[Liste over illuminerede manuskripter|bevaret i stort tal]]. Fx den irske [[Book of Kells]], [[Lindisfarne-evangelierne]] og den kejserlige tyske [[Codex Aureus von St. Emmeram]], der er en af de få i sit originale [[klenodiebind]] i guld med juveler.<ref name=Benton41>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 41–49</ref> Karl den Stores hof synes at have været ansvarlig for indførelsen af den figurative [[monumental skulptur|monumentale skulptur]] i [[kristen kunst]],<ref name=Lasko16>Lasko ''Ars Sacra'' pp. 16–18</ref> og mod slutningen af perioden var <ins class="diffchange diffchange-inline">legemsstore</ins> figurer som [[Gero korset]] i Køln almindelige i vigtige kirker.<ref name=Henderson233>Henderson ''Early Medieval'' pp. 233–238</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>=== Militær og teknologisk udvikling ===</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>=== Militær og teknologisk udvikling ===</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 217:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 218:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Europe mediterranean 1190.jpg|thumb|Europa og Middelhavet i 1190.]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Europe mediterranean 1190.jpg|thumb|Europa og Middelhavet i 1190.]]</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Højmiddelalderen var den periode, hvor de moderne nationer i vesten blev etableret. Kongerne i Frankrig, England og Spanien konsoliderede deres magt og etablerede stabile regeringsinstitutioner.<ref name=Backman283>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 283–284</ref> Nye kongeriger som [[Kongeriget Ungarn|Ungarn]] og [[Kongerige Polen|Polen]], efter deres konvertering til kristendommen, blev <del class="diffchange diffchange-inline">centraleuopæiske</del> magter.<ref name=Barber365>Barber ''Two Cities'' pp. 365–380</ref> Magyarer ([[ungarere]]) havde bosat sig i Ungarn omkring år 900 under kong [[Árpád]] (død ca. 907) efter en serie invasioner i 800-tallet.<ref name=Davies296>Davies ''Europe'' p. 296</ref> Pavedømmet, der længe var forbundet med en ideologi om uafhængighed fra sekulære konger, fremsatte for første gang deres verdslige magt og myndighed over hele den kristne verden; det [[Verdslig myndighed|pavelige monarki]] nåede sit højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet under [[Pave Innocent 3.|Innocent 3.]] (pave 1198-1216).<ref name=Backman262>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 262–279</ref> De [[nordiske korstog]] og udvidelsen af kristne kongeriger og militærordner ind i tidligere hedenske områder Østersøregionen og [[Finland]] bragte tvungen assimilering til mange indfødte i europæisk kultur.<ref name=Barber371>Barber ''Two Cities'' pp. 371–372</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Højmiddelalderen var den periode, hvor de moderne nationer i vesten blev etableret. Kongerne i Frankrig, England og Spanien konsoliderede deres magt og etablerede stabile regeringsinstitutioner.<ref name=Backman283>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 283–284</ref> Nye kongeriger som [[Kongeriget Ungarn|Ungarn]] og [[Kongerige Polen|Polen]], efter deres konvertering til kristendommen, blev <ins class="diffchange diffchange-inline">centraleuropæiske</ins> magter.<ref name=Barber365>Barber ''Two Cities'' pp. 365–380</ref> Magyarer ([[ungarere]]) havde bosat sig i Ungarn omkring år 900 under kong [[Árpád]] (død ca. 907) efter en serie invasioner i 800-tallet.<ref name=Davies296>Davies ''Europe'' p. 296</ref> Pavedømmet, der længe var forbundet med en ideologi om uafhængighed fra sekulære konger, fremsatte for første gang deres verdslige magt og myndighed over hele den kristne verden; det [[Verdslig myndighed|pavelige monarki]] nåede sit højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet under [[Pave Innocent 3.|Innocent 3.]] (pave 1198-1216).<ref name=Backman262>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 262–279</ref> De [[nordiske korstog]] og udvidelsen af kristne kongeriger og militærordner ind i tidligere hedenske områder Østersøregionen og [[Finland]] bragte tvungen assimilering til mange indfødte i europæisk kultur.<ref name=Barber371>Barber ''Two Cities'' pp. 371–372</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>I den tidlige del af højmiddelalderen blev Tyskland regeret af det [[ottonianske dynasti]], som kæmpede med at få kontrol over de magtfulde hertuger, der herskede over [[stamhertugdømme]]rne, der gik tilbage til folkevandringstiden. I 1204 blev de erstattet af det [[salianske dynasti]], som havde et opgør med pavestolen under kejser [[Henrik 4., tysk-romersk kejser|Henrik 4.]] (regerede 1084–1105) over kirkens udnævnelser som en del af [[investiturstriden]].<ref name=Backman181>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 181–186</ref> Hans efterfølgere fortsatte striden mod pavestolen samt mod den tyske adel. En periode med ustabilitet fulgte efter kejser [[Henrik 5., tysk-romersk kejser|Henrik 5.s]] død (regerede 1111-25), da han ikke efterlod sig nogle arvinger, indtil [[Frederik Barbarossa|Frederik 1. Barbarossa]] (regerede 1155-90) overtog kejsertronen.<ref name=Jordan143>Jordan ''Europe in the High Middle Ages'' pp. 143–147</ref> Selvom han herskede effektivt så forblev de grundlæggende problemer, og hans efterfølgere havde fortsat problemer ind i 1200-tallet.<ref name=Jordan250>Jordan ''Europe in the High Middle Ages'' pp. 250–252</ref> Barbarossas barnebarn [[Frederick 2., tysk-romersk kejser|Frederick 2.]] (regerede 1220–1250), der også var arving til Siciliens trone igennem sin moder, havde gentagne sammenstød med pavestolen. Hans hof var berømt for dets lærde og han blev ofte beskyldt for kætteri.<ref name=Denley235>Denley "Mediterranean" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' pp. 235–238</ref> Han og hans efterfølgere havde mange problemer, inklusive [[mongoler]]nes invasion af Europa i midten af 1200-tallet. Mongolerne splittede først Kijevrigets <del class="diffchange diffchange-inline">hertudømmer</del> og derefter [[Mongolske invasion af Europa|invaderede de Østeruopa]] i 1241, 1259 og 1287.<ref name=Davies364>Davies ''Europe'' p. 364</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>I den tidlige del af højmiddelalderen blev Tyskland regeret af det [[ottonianske dynasti]], som kæmpede med at få kontrol over de magtfulde hertuger, der herskede over [[stamhertugdømme]]rne, der gik tilbage til folkevandringstiden. I 1204 blev de erstattet af det [[salianske dynasti]], som havde et opgør med pavestolen under kejser [[Henrik 4., tysk-romersk kejser|Henrik 4.]] (regerede 1084–1105) over kirkens udnævnelser som en del af [[investiturstriden]].<ref name=Backman181>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 181–186</ref> Hans efterfølgere fortsatte striden mod pavestolen samt mod den tyske adel. En periode med ustabilitet fulgte efter kejser [[Henrik 5., tysk-romersk kejser|Henrik 5.s]] død (regerede 1111-25), da han ikke efterlod sig nogle arvinger, indtil [[Frederik Barbarossa|Frederik 1. Barbarossa]] (regerede 1155-90) overtog kejsertronen.<ref name=Jordan143>Jordan ''Europe in the High Middle Ages'' pp. 143–147</ref> Selvom han herskede effektivt så forblev de grundlæggende problemer, og hans efterfølgere havde fortsat problemer ind i 1200-tallet.<ref name=Jordan250>Jordan ''Europe in the High Middle Ages'' pp. 250–252</ref> Barbarossas barnebarn [[Frederick 2., tysk-romersk kejser|Frederick 2.]] (regerede 1220–1250), der også var arving til Siciliens trone igennem sin moder, havde gentagne sammenstød med pavestolen. Hans hof var berømt for dets lærde og han blev ofte beskyldt for kætteri.<ref name=Denley235>Denley "Mediterranean" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' pp. 235–238</ref> Han og hans efterfølgere havde mange problemer, inklusive [[mongoler]]nes invasion af Europa i midten af 1200-tallet. Mongolerne splittede først Kijevrigets <ins class="diffchange diffchange-inline">hertugdømmer</ins> og derefter [[Mongolske invasion af Europa|invaderede de Østeruopa]] i 1241, 1259 og 1287.<ref name=Davies364>Davies ''Europe'' p. 364</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Bayeux Tapestry scene44 William Odo Robert.jpg|thumb|left|[[Bayeuxtapetet]] (detalje) der viser [[Vilhelm Erobreren]] ( midten), hans halvbrødre [[Robert, greve af Mortain]] (th.) og [[Odo, Jarl af Kent|Odo]], biskop af [[Bayeux]] i [[Hertugdømmet Normandiet]] (tv.)]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Bayeux Tapestry scene44 William Odo Robert.jpg|thumb|left|[[Bayeuxtapetet]] (detalje) der viser [[Vilhelm Erobreren]] ( midten), hans halvbrødre [[Robert, greve af Mortain]] (th.) og [[Odo, Jarl af Kent|Odo]], biskop af [[Bayeux]] i [[Hertugdømmet Normandiet]] (tv.)]]</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Under [[Huset Capet]] begyndte det franske monarki langsomt at udvide sin autoritet over adelen med udgangspunkt i [[Île-de-France]] for at udøve mere kontrol over landet i 1000- og 1100-tallet.<ref name=Backman187>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 187–189</ref> De stod overfor en magtfuld rival i [[Hertug af Normandiet|hertugerne af Normandiet]], der i 1066 under [[Vilhelm Erobreren]] (hertug 1035-1087) [[Normanniske erobring af England|erobrede England]] (regerede 1066-87) og skabte et imperium der strakte sig over kanalen, og som i forskellige former overlevede resten af middelalderen.<ref name=Jordan59>Jordan ''Europe in the High Middle Ages'' pp. 59–61</ref><ref name=Backman189>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 189–196</ref> Normannerne bosatte sig også på [[Sicilien]] og Syditalien, da [[Robert Guiscard]] (død 1085) gik i land her i 1059 og etablerede et hertugdømme, der senere blev til [[Kongeriget Sicilien]].<ref name=Davies294>Davies ''Europe'' p. 294</ref> Under [[Henrik 2. af England|Henrik 2.s]] (regerede 1154-89) [[Angevinkongerne i England|huset Angevin]] og hans søn [[Richard 1. af England|Richard 1.]] (regerede 1189–99), regerede Englands konger over [[England]] og store dele af Frankrig,<ref name=Backman263>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' p. 263</ref>{{efn-ua|Dette landområde kaldes ofte [[Angevinimperiet]].<ref name=Feudal285>Barlow ''Feudal Kingdom'' pp. 285–286</ref>}} hvilket blev bragt ind i familien igennem Henrik 2.s ægteskab med [[Eleanor af Aquitaine]] (død 1204), der var arving til en stor del af Sydfrankrig.<ref name=Eleanor>Loyn "Eleanor of Aquitaine" ''Middle Ages'' p. 122</ref>{{efn-ua|Eleanor havde tidligere været gift med [[Louis 7. af Frankrig]] (regerede 1137–80), men deres ægteskab blev annulleret i 1152.<ref name=Eleanor/>}} Richards yngre bror, [[Johan uden land|John]] (regerede 1199–1216), mistede Normandiet og resten af de nordfranske besiddelser i 1204 til den franske kong [[Philip 2. af Frankrig|Philip 2. Augustus]] (<del class="diffchange diffchange-inline">regereede</del> 1180–1223). Dette ledte til utilfredshed blandt den engelske adel. Johns overdrevne beskatning i forsøg på at betale for at generobre Normandiet ledte i 1215 til ''[[Magna Carta]]'', der bekræftede den frie mands rettigheder og privilegier i England. Under [[Henrik 3. af England|Henrik 3.]] (regerede 1216–72), Johns søn, blev der gjort yderligere indrømmelser overfor adelen, og den kongelige magt blev endnu mindre.<ref name=Backman286>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 286–289</ref> Det franske monarki fortsatte med at tage land fra adelen i slutningen af 1100- og 1200-tallet, og bragte flere territorier i kongeriget under kongens personlige magt og centraliserede den kongelige administration.<ref name=Backman289>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 289–293</ref> Under [[Louis 9. af Frankrig|Louis 9.]] (regerede 1226–70), steg den kongelige prestige yderligere, da han fungerede som talsmand for det meste af Europa.<ref name=Davies355>Davies ''Europe'' pp. 355–357</ref>{{efn-ua|Louis blev kanoniseret i 1297 af [[pave Boniface 8.]]<ref name=Hallam401>Hallam and Everard ''Capetian France'' p. 401</ref>}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Under [[Huset Capet]] begyndte det franske monarki langsomt at udvide sin autoritet over adelen med udgangspunkt i [[Île-de-France]] for at udøve mere kontrol over landet i 1000- og 1100-tallet.<ref name=Backman187>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 187–189</ref> De stod overfor en magtfuld rival i [[Hertug af Normandiet|hertugerne af Normandiet]], der i 1066 under [[Vilhelm Erobreren]] (hertug 1035-1087) [[Normanniske erobring af England|erobrede England]] (regerede 1066-87) og skabte et imperium der strakte sig over kanalen, og som i forskellige former overlevede resten af middelalderen.<ref name=Jordan59>Jordan ''Europe in the High Middle Ages'' pp. 59–61</ref><ref name=Backman189>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 189–196</ref> Normannerne bosatte sig også på [[Sicilien]] og Syditalien, da [[Robert Guiscard]] (død 1085) gik i land her i 1059 og etablerede et hertugdømme, der senere blev til [[Kongeriget Sicilien]].<ref name=Davies294>Davies ''Europe'' p. 294</ref> Under [[Henrik 2. af England|Henrik 2.s]] (regerede 1154-89) [[Angevinkongerne i England|huset Angevin]] og hans søn [[Richard 1. af England|Richard 1.]] (regerede 1189–99), regerede Englands konger over [[England]] og store dele af Frankrig,<ref name=Backman263>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' p. 263</ref>{{efn-ua|Dette landområde kaldes ofte [[Angevinimperiet]].<ref name=Feudal285>Barlow ''Feudal Kingdom'' pp. 285–286</ref>}} hvilket blev bragt ind i familien igennem Henrik 2.s ægteskab med [[Eleanor af Aquitaine]] (død 1204), der var arving til en stor del af Sydfrankrig.<ref name=Eleanor>Loyn "Eleanor of Aquitaine" ''Middle Ages'' p. 122</ref>{{efn-ua|Eleanor havde tidligere været gift med [[Louis 7. af Frankrig]] (regerede 1137–80), men deres ægteskab blev annulleret i 1152.<ref name=Eleanor/>}} Richards yngre bror, [[Johan uden land|John]] (regerede 1199–1216), mistede Normandiet og resten af de nordfranske besiddelser i 1204 til den franske kong [[Philip 2. af Frankrig|Philip 2. Augustus]] (<ins class="diffchange diffchange-inline">regerede</ins> 1180–1223). Dette ledte til utilfredshed blandt den engelske adel. Johns overdrevne beskatning i forsøg på at betale for at generobre Normandiet ledte i 1215 til ''[[Magna Carta]]'', der bekræftede den frie mands rettigheder og privilegier i England. Under [[Henrik 3. af England|Henrik 3.]] (regerede 1216–72), Johns søn, blev der gjort yderligere indrømmelser overfor adelen, og den kongelige magt blev endnu mindre.<ref name=Backman286>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 286–289</ref> Det franske monarki fortsatte med at tage land fra adelen i slutningen af 1100- og 1200-tallet, og bragte flere territorier i kongeriget under kongens personlige magt og centraliserede den kongelige administration.<ref name=Backman289>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 289–293</ref> Under [[Louis 9. af Frankrig|Louis 9.]] (regerede 1226–70), steg den kongelige prestige yderligere, da han fungerede som talsmand for det meste af Europa.<ref name=Davies355>Davies ''Europe'' pp. 355–357</ref>{{efn-ua|Louis blev kanoniseret i 1297 af [[pave Boniface 8.]]<ref name=Hallam401>Hallam and Everard ''Capetian France'' p. 401</ref>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>På den Iberiske Halvø begyndte de kristne stater, der havde været begrænset til den nordvestlige del af halvøen, at skubbe tilbage mod de islamiske stater i syd i en periode kaldet ''[[Reconquista]]''.<ref name=Davies345>Davies ''Europe'' p. 345</ref> Omkring år 1150 var det kristne nord smeltet sammen til fem større kongeriger; [[Kongeriget León|León]], [[Kongeriget Castilien|Castilien]], [[Kongeriget Aragonien|Aragonien]], [[Kongeriget Navarra|Navarre]] og [[Kongeriget Portugal|Portugal]].<ref name=Barber341>Barber ''Two Cities'' p. 341</ref> Sydiberien var fortsat under islamisk styre, i første omgang under [[Córdoba-kalifatet]], som gik i opløsning i 1031 og blev til et skiftende antal mindre stater kaldet ''[[taifa]]er'',<ref name=Davies345/> som kæmpede med de kristne indtil [[Almohad-kalifatet]] reetablerede en centralmagt over det sydlige Iberien i 1170'erne.<ref name=Barber350>Barber ''Two Cities'' pp. 350–351</ref> Kristne styrker avancerede igen i begyndelsen af 1200-tallet, hvilket kulminerede i generobringen af [[Sevilla]] i 1248.<ref name=Barber353>Barber ''Two Cities'' pp. 353–355</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>På den Iberiske Halvø begyndte de kristne stater, der havde været begrænset til den nordvestlige del af halvøen, at skubbe tilbage mod de islamiske stater i syd i en periode kaldet ''[[Reconquista]]''.<ref name=Davies345>Davies ''Europe'' p. 345</ref> Omkring år 1150 var det kristne nord smeltet sammen til fem større kongeriger; [[Kongeriget León|León]], [[Kongeriget Castilien|Castilien]], [[Kongeriget Aragonien|Aragonien]], [[Kongeriget Navarra|Navarre]] og [[Kongeriget Portugal|Portugal]].<ref name=Barber341>Barber ''Two Cities'' p. 341</ref> Sydiberien var fortsat under islamisk styre, i første omgang under [[Córdoba-kalifatet]], som gik i opløsning i 1031 og blev til et skiftende antal mindre stater kaldet ''[[taifa]]er'',<ref name=Davies345/> som kæmpede med de kristne indtil [[Almohad-kalifatet]] reetablerede en centralmagt over det sydlige Iberien i 1170'erne.<ref name=Barber350>Barber ''Two Cities'' pp. 350–351</ref> Kristne styrker avancerede igen i begyndelsen af 1200-tallet, hvilket kulminerede i generobringen af [[Sevilla]] i 1248.<ref name=Barber353>Barber ''Two Cities'' pp. 353–355</ref></div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 234:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 235:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>I 1000-tallet overtog [[Seldsjukker|seldsjukker-dynastiet]] meget af Mellemøsten; de besatte Persien i 1040'erne, Armenien i 1060'erne og Jerusalem i 1070. I 1071 besejrede den tyrkiske hær den byzantinske hær under [[slaget ved Manzikert]], og de tog den byzantinske kejser [[Romanos 4. Diogenes|Romanus 4.]] (regerede 1068–71) til fange. Tyrkerne kunne herefter invadere Lilleasien, hvilket var et hårdt slag for Det Byzantinske Rige, idet tyrkerne erobrede en stor del af befolkningen og de vigtigste økonomiske regioner. Selvom Det Byzantinske Rige regrupperede og til en hvis grad kom sig, så fik de aldrig samme kontrol over Lilleasien, og måtte ofte være i defensiv. Tyrkerne havde dog også problemer; de mistede kontrollen over Jerusalem til [[Fatamid-kalifatet]] fra Egypten, og de led under en række interne borgerkrige.<ref name=Davies332>Davies ''Europe'' pp. 332–333</ref> Byzantinerne stod også overfor det genoplivede [[Andet bulgarske rige|Bulgarien]], der i slutningen af 1100-tallet og 1200-tallet spredte sig over Balkan.<ref name=Davies386>Davies ''Europe'' pp.&nbsp;386–387</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>I 1000-tallet overtog [[Seldsjukker|seldsjukker-dynastiet]] meget af Mellemøsten; de besatte Persien i 1040'erne, Armenien i 1060'erne og Jerusalem i 1070. I 1071 besejrede den tyrkiske hær den byzantinske hær under [[slaget ved Manzikert]], og de tog den byzantinske kejser [[Romanos 4. Diogenes|Romanus 4.]] (regerede 1068–71) til fange. Tyrkerne kunne herefter invadere Lilleasien, hvilket var et hårdt slag for Det Byzantinske Rige, idet tyrkerne erobrede en stor del af befolkningen og de vigtigste økonomiske regioner. Selvom Det Byzantinske Rige regrupperede og til en hvis grad kom sig, så fik de aldrig samme kontrol over Lilleasien, og måtte ofte være i defensiv. Tyrkerne havde dog også problemer; de mistede kontrollen over Jerusalem til [[Fatamid-kalifatet]] fra Egypten, og de led under en række interne borgerkrige.<ref name=Davies332>Davies ''Europe'' pp. 332–333</ref> Byzantinerne stod også overfor det genoplivede [[Andet bulgarske rige|Bulgarien]], der i slutningen af 1100-tallet og 1200-tallet spredte sig over Balkan.<ref name=Davies386>Davies ''Europe'' pp.&nbsp;386–387</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Formålet med [[korstog]]ene var at erobre [[Jerusalem]] fra muslimerne. [[Det første korstog]] blev igangsat af [[Pave Urban 2.]] (pave 1088-99) under [[Clermont-kancelliet]] i 1095, som svar på den byzantinske kejser [[Alexios 1. Komnenos]]' (regerede 1081–1118) bøn om hjælp mod de invaderende muslimer. Urban lovede [[aflad]] til enhver der deltog. <del class="diffchange diffchange-inline">Titusindevis</del> af personer fra alle samfundsklasser blev mobiliseret over hele Europa, og de erobrede Jerusalem i 1099.<ref name=MACrusades/> Under korstogene blev der udført [[pogrom]]mer mod lokale jøder, der ofte foregik, når korsfarerne forlod deres hjemland for at drage mod øst. Disse var især brutale under det første korstog,<ref name=Jews191/> hvor jødiske samfund i [[Köln]], [[Mainz]] og [[Worms]] blev ødelagt, og andre samfund i byer mellem floderne [[Seinen]] og [[Rhinen]] også oplevede ødelæggelser.<ref name=Comp397>Lock ''Routledge Companion to the Crusades'' pp. 397–399</ref> En anden følgevirkning af korstogene var grundlæggelsen af en ny klostertype, de militære ordener [[tempelridderne]] og [[johanniterordenen]], som forenede klosterlivet med militærtjeneste.<ref name=Barber145/></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Formålet med [[korstog]]ene var at erobre [[Jerusalem]] fra muslimerne. [[Det første korstog]] blev igangsat af [[Pave Urban 2.]] (pave 1088-99) under [[Clermont-kancelliet]] i 1095, som svar på den byzantinske kejser [[Alexios 1. Komnenos]]' (regerede 1081–1118) bøn om hjælp mod de invaderende muslimer. Urban lovede [[aflad]] til enhver der deltog. <ins class="diffchange diffchange-inline">Titusindvis</ins> af personer fra alle samfundsklasser blev mobiliseret over hele Europa, og de erobrede Jerusalem i 1099.<ref name=MACrusades/> Under korstogene blev der udført [[pogrom]]mer mod lokale jøder, der ofte foregik, når korsfarerne forlod deres hjemland for at drage mod øst. Disse var især brutale under det første korstog,<ref name=Jews191/> hvor jødiske samfund i [[Köln]], [[Mainz]] og [[Worms]] blev ødelagt, og andre samfund i byer mellem floderne [[Seinen]] og [[Rhinen]] også oplevede ødelæggelser.<ref name=Comp397>Lock ''Routledge Companion to the Crusades'' pp. 397–399</ref> En anden følgevirkning af korstogene var grundlæggelsen af en ny klostertype, de militære ordener [[tempelridderne]] og [[johanniterordenen]], som forenede klosterlivet med militærtjeneste.<ref name=Barber145/></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Korstogene konsoliderede deres erobringer i [[korsfarerstat]]er. I 1100- og 1200-tallet var der en serie konflikter mellem disse stater og de omkringliggende islamiske stater. Appeller fra disse stater til pavestolen ledte til yderligere korstog,<ref name=MACrusades>Riley-Smith "Crusades" ''Middle Ages'' pp. 106–107</ref> såsom [[det tredje korstog]], der blev udført for at generobre Jerusalem, som var blevet erobret af [[Saladin]] (død 1193) i 1187.<ref name=Payne204>Payne ''Dream and the Tomb'' pp. 204–205</ref>{{efn-ua|Religiøse militærordener som [[tempelridderne]] og [[Johanniterordenen]] blev dannet og kom til at spille en stor rolle i korsfarerstaterne.<ref name=Lock353>Lock ''Routledge Companion to the Crusades'' pp. 353–356</ref>}} I 1203 blev [[4. korstog|det fjerde korstog]] omdirigeret fra [[Det Hellige Land]] til [[Konstantinopel]], og de erobrede byen i 1204, hvor de etablerede [[Det Latinske Kejserrige]]<ref name=Lock156>Lock ''Routledge Companion to the Crusades'' pp. 156–161</ref> og svækkede Det Byzantinske Rige meget. Byzantinerne generobrede byen i 1261, men fik aldrig deres tidligere styrke tilbage.<ref name=Backman299>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 299–300</ref> I 1291 var alle korsfarerstaterne blevet erobret, selvom [[Kongeriget Jerusalem]] overlevede på [[Kongeriget Cypern|Cypern]] i flere år efter.<ref name=Lock122>Lock ''Routledge Companion to the Crusades'' p. 122</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Korstogene konsoliderede deres erobringer i [[korsfarerstat]]er. I 1100- og 1200-tallet var der en serie konflikter mellem disse stater og de omkringliggende islamiske stater. Appeller fra disse stater til pavestolen ledte til yderligere korstog,<ref name=MACrusades>Riley-Smith "Crusades" ''Middle Ages'' pp. 106–107</ref> såsom [[det tredje korstog]], der blev udført for at generobre Jerusalem, som var blevet erobret af [[Saladin]] (død 1193) i 1187.<ref name=Payne204>Payne ''Dream and the Tomb'' pp. 204–205</ref>{{efn-ua|Religiøse militærordener som [[tempelridderne]] og [[Johanniterordenen]] blev dannet og kom til at spille en stor rolle i korsfarerstaterne.<ref name=Lock353>Lock ''Routledge Companion to the Crusades'' pp. 353–356</ref>}} I 1203 blev [[4. korstog|det fjerde korstog]] omdirigeret fra [[Det Hellige Land]] til [[Konstantinopel]], og de erobrede byen i 1204, hvor de etablerede [[Det Latinske Kejserrige]]<ref name=Lock156>Lock ''Routledge Companion to the Crusades'' pp. 156–161</ref> og svækkede Det Byzantinske Rige meget. Byzantinerne generobrede byen i 1261, men fik aldrig deres tidligere styrke tilbage.<ref name=Backman299>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 299–300</ref> I 1291 var alle korsfarerstaterne blevet erobret, selvom [[Kongeriget Jerusalem]] overlevede på [[Kongeriget Cypern|Cypern]] i flere år efter.<ref name=Lock122>Lock ''Routledge Companion to the Crusades'' p. 122</ref></div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 254:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 255:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>=== Teknologi og militær ===</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>=== Teknologi og militær ===</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>{{uddybende|Middelalderlig teknologi|Middelalderlig <del class="diffchange diffchange-inline">krigsførsel</del>}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>{{uddybende|Middelalderlig teknologi|Middelalderlig <ins class="diffchange diffchange-inline">krigsførelse</ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Tommaso da modena, ritratti di domenicani (Ugo di Provenza) 1352 150cm, treviso, ex convento di san niccolò, sala del capitolo.jpg |thumb|Portræt af kardinal [[Hugh af Saint-Cher]] af [[Tommaso da Modena]], 1352, den første kendte afbildning af [[briller]].<ref>Ilardi, ''Renaissance Vision'', pp.&nbsp;18–19</ref>]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Tommaso da modena, ritratti di domenicani (Ugo di Provenza) 1352 150cm, treviso, ex convento di san niccolò, sala del capitolo.jpg |thumb|Portræt af kardinal [[Hugh af Saint-Cher]] af [[Tommaso da Modena]], 1352, den første kendte afbildning af [[briller]].<ref>Ilardi, ''Renaissance Vision'', pp.&nbsp;18–19</ref>]]</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 262:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 263:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Udviklingen af trevangsbrug med [[vekseldrift]] af afgrøderne<ref name=Backman156/>{{efn-ua|Det havde spredt sig til Nordeuropa omkring år 1000 og havde nået Polen i 1100-tallet.<ref name=Epstein45>Epstein ''Economic and Social History'' p. 45</ref>}} øgede udbyttet af landsbrugslandet.<ref name=Epstein45/> Udvikling af [[plov]]en gjorde det muligt at dyrke landbrug i tungere jord. Det blev hjulpet af [[kumtesele]]n, der førte til brug af arbejdsheste frem for okser. Heste er hurtigere end okser og har brug for færre græsning; det gavnede trevangsbruget.<ref name=Backman156-59>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 156–159</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Udviklingen af trevangsbrug med [[vekseldrift]] af afgrøderne<ref name=Backman156/>{{efn-ua|Det havde spredt sig til Nordeuropa omkring år 1000 og havde nået Polen i 1100-tallet.<ref name=Epstein45>Epstein ''Economic and Social History'' p. 45</ref>}} øgede udbyttet af landsbrugslandet.<ref name=Epstein45/> Udvikling af [[plov]]en gjorde det muligt at dyrke landbrug i tungere jord. Det blev hjulpet af [[kumtesele]]n, der førte til brug af arbejdsheste frem for okser. Heste er hurtigere end okser og har brug for færre græsning; det gavnede trevangsbruget.<ref name=Backman156-59>Backman ''Worlds of Medieval Europe'' pp. 156–159</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Udviklingen i byggeteknologien ledte til opførelsen af katedraler, borge, rådhuse, byhuse, broer og [[tiendelade]]r.<ref name=Barber68>Barber ''Two Cities'' p. 68</ref> [[Skibsbygning]]<nowiki/>en blev også forbedret med brugen af ribbe og planke-metoden frem for den gamle romerske metode med [[tapsamling]]er. Brugen af [[latinersejl]] og [[ror]] <del class="diffchange diffchange-inline">gede</del> skibenes hastighed.<ref name=Barber73>Barber ''Two Cities'' p. 73</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Udviklingen i byggeteknologien ledte til opførelsen af katedraler, borge, rådhuse, byhuse, broer og [[tiendelade]]r.<ref name=Barber68>Barber ''Two Cities'' p. 68</ref> [[Skibsbygning]]<nowiki/>en blev også forbedret med brugen af ribbe og planke-metoden frem for den gamle romerske metode med [[tapsamling]]er. Brugen af [[latinersejl]] og [[ror]] <ins class="diffchange diffchange-inline">øgede</ins> <ins class="diffchange diffchange-inline">[[Middelalderskibe|</ins>skibenes<ins class="diffchange diffchange-inline">]]</ins> hastighed.<ref name=Barber73>Barber ''Two Cities'' p. 73</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Militæret brugte mere infanteri med specialtropper. Sammen med det stadigt dominerende tunge kavaleri kom ofte [[armbrøst]]skytter, både som kavaleri og infanteri, samt [[sappør]]er og ingeniører.<ref name=NicolleWestern125>Nicolle ''Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom'' p. 125</ref> <del class="diffchange diffchange-inline">Armbrøste</del>, der havde været kendt siden slutningen af antikken, blev mere udbredt som følge af, at [[belejring]]skrig blev mere populær i 900- og 1000-tallet.<ref name="NicolleWestern80" />{{efn-ua|Armbrøster er langsomme at genlade; det begrænser brugen på slagmarker i forhold til [[langbue]]r. Under en belejring er hastigheden ikke en stor ulempe, da armbrøstskytter kan gemme sig bag forskansninger mens de genlader.<ref name=Daily124>Singman ''Daily Life'' p. 124</ref>}} Den mere udbredte brug af <del class="diffchange diffchange-inline">armbrøste</del> ledte til at hjelme med lukket [[visir]], tunge rustninger og panser til heste.<ref name=NicolleWestern130>Nicolle ''Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom'' p. 130</ref> [[Sortkrudt]] blev kendt i Europa i 1300-tallet. [[Kanon (våben)|Kanoner]] blev brugt første gang i 1320'erne og håndholdte skydevåben blev brugt i 1360'erne.<ref name=Nicolle296/></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Militæret brugte mere infanteri med specialtropper. Sammen med det stadigt dominerende tunge kavaleri kom ofte [[armbrøst]]skytter, både som kavaleri og infanteri, samt [[sappør]]er og ingeniører.<ref name=NicolleWestern125>Nicolle ''Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom'' p. 125</ref> <ins class="diffchange diffchange-inline">Armbrøster</ins>, der havde været kendt siden slutningen af antikken, blev mere udbredt som følge af, at [[belejring]]skrig blev mere populær i 900- og 1000-tallet.<ref name="NicolleWestern80" />{{efn-ua|Armbrøster er langsomme at genlade; det begrænser brugen på slagmarker i forhold til [[langbue]]r. Under en belejring er hastigheden ikke en stor ulempe, da armbrøstskytter kan gemme sig bag forskansninger mens de genlader.<ref name=Daily124>Singman ''Daily Life'' p. 124</ref>}} Den mere udbredte brug af <ins class="diffchange diffchange-inline">armbrøster</ins> ledte til at hjelme med lukket [[visir]], tunge rustninger og panser til heste.<ref name=NicolleWestern130>Nicolle ''Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom'' p. 130</ref> [[Sortkrudt]] blev kendt i Europa i 1300-tallet. [[Kanon (våben)|Kanoner]] blev brugt første gang i 1320'erne og håndholdte skydevåben blev brugt i 1360'erne.<ref name=Nicolle296/></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>=== Arkitektur, kunst og musik ===</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>=== Arkitektur, kunst og musik ===</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 271:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 272:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Maria Lach 02.jpg|thumb|Den [[Romansk stil|romanske]] kirke [[Maria Laachklostret]] i [[Tyskland]].]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Maria Lach 02.jpg|thumb|Den [[Romansk stil|romanske]] kirke [[Maria Laachklostret]] i [[Tyskland]].]]</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>I 900-tallet havde etableringen af kirker og klostre ledt til udviklingen af stenarkitektur, der udviklede det romerske formsprog, hvilket afledte til typen som "romansk stil". Hvor det var muligt genanvendte man materialer fra romerske teglsten og stenbygninger. Begyndelsen blev kendt som [[førsteromansk]], der var en stil som blomstrede og spredte sig i Europa i en ualmindeligt homogen form. Umiddelbart inden år 1000 var der en stor bølge af opførsler af stenkirker overalt i Europa.<ref name=Benton55>Benton ''Art of the Middle Ages'' p. 55</ref> [[Romansk stil|Romanske]] bygninger har store kraftige stenvægge, åbninger med [[Rundbue|halvrunde buer]], små vinduer og, særligt i Frankrig, hvælvinger.<ref name=Adams181>Adams ''History of Western Art'' pp. 181–189</ref> De store [[Portal (arkitektur)|portaler]] med malede skulpturer i [[relief]] blev en central del af facaderne, særligt i <del class="diffchange diffchange-inline">frankrig</del>, og [[Kapitæl (arkitektur)|kapitælsøjler]] blev ofte udskåret med scener fra fortællinger med fantasifulde monstre og dyr.<ref name=Benton58to75>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 58–60, 65–66, 73–75</ref> Ifølge kunsthistorikeren C. R. Dodwell, "blev stort set alle kirker i vesten dekoreret med vægmalerier", hvoraf kun få er bevaret.<ref name=Dodwell37>Dodwell ''Pictorial Arts of the West'' p. 37</ref> Simultant med udviklingen i kirkearkitektur blev der udviklet en særlig europæisk form for borgarkitektur, som blev vigtig for både politik og <del class="diffchange diffchange-inline">krigsførsel</del>.<ref name=Benton295>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 295–299</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>I 900-tallet havde etableringen af kirker og klostre ledt til udviklingen af stenarkitektur, der udviklede det romerske formsprog, hvilket afledte til typen som "romansk stil". Hvor det var muligt genanvendte man materialer fra romerske teglsten og stenbygninger. Begyndelsen blev kendt som [[førsteromansk]], der var en stil som blomstrede og spredte sig i Europa i en ualmindeligt homogen form. Umiddelbart inden år 1000 var der en stor bølge af opførsler af stenkirker overalt i Europa.<ref name=Benton55>Benton ''Art of the Middle Ages'' p. 55</ref> [[Romansk stil|Romanske]] bygninger har store kraftige stenvægge, åbninger med [[Rundbue|halvrunde buer]], små vinduer og, særligt i Frankrig, hvælvinger.<ref name=Adams181>Adams ''History of Western Art'' pp. 181–189</ref> De store [[Portal (arkitektur)|portaler]] med malede skulpturer i [[relief]] blev en central del af facaderne, særligt i <ins class="diffchange diffchange-inline">Frankrig</ins>, og [[Kapitæl (arkitektur)|kapitælsøjler]] blev ofte udskåret med scener fra fortællinger med fantasifulde monstre og dyr.<ref name=Benton58to75>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 58–60, 65–66, 73–75</ref> Ifølge kunsthistorikeren C. R. Dodwell, "blev stort set alle kirker i vesten dekoreret med vægmalerier", hvoraf kun få er bevaret.<ref name=Dodwell37>Dodwell ''Pictorial Arts of the West'' p. 37</ref> Simultant med udviklingen i kirkearkitektur blev der udviklet en særlig europæisk form for borgarkitektur, som blev vigtig for både politik og <ins class="diffchange diffchange-inline">krigsførelse</ins>.<ref name=Benton295>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 295–299</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Romansk kunst, særligt metalarbejde, var den mest sofistikerede i [[mosankunst]], hvor vigtige kunstneriske personer inkluderer [[Nicholas af Verdun]] (død 1205), og en næsten [[Antik græsk kunst|klassisk stil]] ses i [[døbefont]]en i [[Sankt Bartholomæuskirken (Liege)|Sankt Bartholomæuskirken]] i [[Liege]],<ref name=Lasko240>Lasko ''Ars Sacra'' pp. 240–250</ref> der står i kontrast til den samtidige [[Gloucesterlysestagen]]. store illuminerede bibler og salmebøger var den <del class="diffchange diffchange-inline">typsike</del> form for luksusmanuskripter, og vægmalerier blomstrede i kirkerne, ofte efter et skema med en "[[dommedag]]<nowiki/>sskildring" på vestvæggen, en [[Majestas Domini]] mod øst og en fortælling af bibelske scener ned igennem kirkeskibet, eller som det bedst bevarede eksempel, i [[Klosterkirken Saint-Savin-sur-Gartempe]]s [[tøndehvælv]]ede loft.<ref name=Benton91>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 91–92</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Romansk kunst, særligt metalarbejde, var den mest sofistikerede i [[mosankunst]], hvor vigtige kunstneriske personer inkluderer [[Nicholas af Verdun]] (død 1205), og en næsten [[Antik græsk kunst|klassisk stil]] ses i [[døbefont]]en i [[Sankt Bartholomæuskirken (Liege)|Sankt Bartholomæuskirken]] i [[Liege]],<ref name=Lasko240>Lasko ''Ars Sacra'' pp. 240–250</ref> der står i kontrast til den samtidige [[Gloucesterlysestagen]]. store illuminerede bibler og salmebøger var den <ins class="diffchange diffchange-inline">typiske</ins> form for luksusmanuskripter, og vægmalerier blomstrede i kirkerne, ofte efter et skema med en "[[dommedag]]<nowiki/>sskildring" på vestvæggen, en [[Majestas Domini]] mod øst og en fortælling af bibelske scener ned igennem kirkeskibet, eller som det bedst bevarede eksempel, i [[Klosterkirken Saint-Savin-sur-Gartempe]]s [[tøndehvælv]]ede loft.<ref name=Benton91>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 91–92</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Nef cathédrale Laon.jpg|thumb|left|[[Gotik|Gotisk interiør]] i [[Laonkatedralen]] i [[Frankrig]].]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Nef cathédrale Laon.jpg|thumb|left|[[Gotik|Gotisk interiør]] i [[Laonkatedralen]] i [[Frankrig]].]]</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 279:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 280:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Fra begyndelsen af 1100-tallet udviklede franske arkitekter og stenhuggere [[gotik]]ken, der blev markeret ved brugen af [[ribhvælv]], [[spidsbue]]r, [[stræbepille]]r og store [[glasmaleri]]er. Stilen blev primært brugt i kirker og katedraler og den fortsatte med at blive brugt frem til 1500-tallet i store dele af Europa. Klassiske eksempler på gotisk arkitektur inkluderer [[Domkirken i Chartres]] og [[Notre-Dame de Reims]] i Frankrig samt [[Salisbury Cathedral]] i England.<ref name=Adams195>Adams ''History of Western Art'' pp. 195–216</ref> Glasmalerier blev et vigtigt element i kirkernes design, der fortsatte med store vægmalerier, men de fleste er i dag gået tabt.<ref name=Benton185to271>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 185–190; 269–271</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Fra begyndelsen af 1100-tallet udviklede franske arkitekter og stenhuggere [[gotik]]ken, der blev markeret ved brugen af [[ribhvælv]], [[spidsbue]]r, [[stræbepille]]r og store [[glasmaleri]]er. Stilen blev primært brugt i kirker og katedraler og den fortsatte med at blive brugt frem til 1500-tallet i store dele af Europa. Klassiske eksempler på gotisk arkitektur inkluderer [[Domkirken i Chartres]] og [[Notre-Dame de Reims]] i Frankrig samt [[Salisbury Cathedral]] i England.<ref name=Adams195>Adams ''History of Western Art'' pp. 195–216</ref> Glasmalerier blev et vigtigt element i kirkernes design, der fortsatte med store vægmalerier, men de fleste er i dag gået tabt.<ref name=Benton185to271>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 185–190; 269–271</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>I løbet af denne periode begyndte praksissen med illuminerede manuskripter langsomt at overgå fra klostrene til lægfolk, således at ifølge [[Janetta Benton]] "bragte de fleste munke deres bøger til værksteder omkring år 1300",<ref name=Benton250>Benton ''Art of the Middle Ages'' p. 250</ref> og [[tidebog|tidebøger]] udviklede sig til en form for andagtsbog for lægfolk. Metalarbejde fortsatte med at være den mest prestigefyldte form for kunst; [[emalje (glasmateriale)|emaljearbejde]] fra [[Limoges]] i <del class="diffchange diffchange-inline">frankrig</del> var en populær og relativt overkommelig form for emalje til relikvier og kors.<ref name=Benton245>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 135–139, 245–247</ref> I Italien gjorde [[Giovanni Cimabue]] og [[Duccio]] innovationer, efterfulgt af [[Trecento]]mesteren [[Giotto di Bondone]] (død 1337), at [[panelmaleri]]er og [[fresko]]er blev mere sofistikerede og deres status steg.<ref name=Benton264>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 264–278</ref> Større rigdom i 1100-tallet ledte til en større produktion af sekulær kunst; mange [[elfenbensskæring|udskårne genstande i elfenben]] som spillebrigger, kamme og små religiøse figurer er bevaret.<ref name=Benton248>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 248–250</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>I løbet af denne periode begyndte praksissen med illuminerede manuskripter langsomt at overgå fra klostrene til lægfolk, således at ifølge [[Janetta Benton]] "bragte de fleste munke deres bøger til værksteder omkring år 1300",<ref name=Benton250>Benton ''Art of the Middle Ages'' p. 250</ref> og [[tidebog|tidebøger]] udviklede sig til en form for andagtsbog for lægfolk. Metalarbejde fortsatte med at være den mest prestigefyldte form for kunst; [[emalje (glasmateriale)|emaljearbejde]] fra [[Limoges]] i <ins class="diffchange diffchange-inline">Frankrig</ins> var en populær og relativt overkommelig form for emalje til relikvier og kors.<ref name=Benton245>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 135–139, 245–247</ref> I Italien gjorde [[Giovanni Cimabue]] og [[Duccio]] innovationer, efterfulgt af [[Trecento]]mesteren [[Giotto di Bondone]] (død 1337), at [[panelmaleri]]er og [[fresko]]er blev mere sofistikerede og deres status steg.<ref name=Benton264>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 264–278</ref> Større rigdom i 1100-tallet ledte til en større produktion af sekulær kunst; mange [[elfenbensskæring|udskårne genstande i elfenben]] som spillebrigger, kamme og små religiøse figurer er bevaret.<ref name=Benton248>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 248–250</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>=== Kirkeliv ===</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>=== Kirkeliv ===</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 311:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 312:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Samfundet i hele Europa blev forstyrret af pestens hærgen. Landområder der kun havde givet lille udbytte blev nu forladt, da de overlevende kunne få fat i mere frugtbar landbrugsjord.<ref name=Epstein184>Epstein ''Economic and Social History'' pp. 184–185</ref> Selvom [[livegenskab]] blev mindre i Vesteuropa blev det mere almindeligt i Østeuropa, hvor herremænd pålagde det deres lejere og forpagtere, som tidligere havde været frie.<ref name=Epstein246>Epstein ''Economic and Social History'' pp. 246–247</ref> De fleste bønder i Vesteuropa formåede at ændre det arbejde, som de tidligere skulle gøre for deres herremænd, til i stedet at blive en betalt leje i kontanter.<ref name=Keen234/> Andelen af livegenskab blandt bondestanden gik fra omkring 90 % til 50 % mod slutningen af perioden.<ref name=Singman8/> Herremænd blev også mere bevidste om fælles interesser med andre herremænd, og de slog sig sammen for at udnytte de privilegier, som de havde fået fra regeringen. Delvis som følge af pres fra herremændene forsøgte regeringer at lovgive sig til at vende tilbage til de økonomiske betingelser fra før den sorte død.<ref name=Keen234>Keen ''Pelican History of Medieval Europe'' pp. 234–237</ref> Ikke-gejstlige folk blev i højere grad i stand til at læse og skrive, og byernes befolkning begyndte at imitere adelstandens interesse for ridderlighed.<ref name=Vale346>Vale "Civilization of Courts and Cities" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' pp. 346–349</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Samfundet i hele Europa blev forstyrret af pestens hærgen. Landområder der kun havde givet lille udbytte blev nu forladt, da de overlevende kunne få fat i mere frugtbar landbrugsjord.<ref name=Epstein184>Epstein ''Economic and Social History'' pp. 184–185</ref> Selvom [[livegenskab]] blev mindre i Vesteuropa blev det mere almindeligt i Østeuropa, hvor herremænd pålagde det deres lejere og forpagtere, som tidligere havde været frie.<ref name=Epstein246>Epstein ''Economic and Social History'' pp. 246–247</ref> De fleste bønder i Vesteuropa formåede at ændre det arbejde, som de tidligere skulle gøre for deres herremænd, til i stedet at blive en betalt leje i kontanter.<ref name=Keen234/> Andelen af livegenskab blandt bondestanden gik fra omkring 90 % til 50 % mod slutningen af perioden.<ref name=Singman8/> Herremænd blev også mere bevidste om fælles interesser med andre herremænd, og de slog sig sammen for at udnytte de privilegier, som de havde fået fra regeringen. Delvis som følge af pres fra herremændene forsøgte regeringer at lovgive sig til at vende tilbage til de økonomiske betingelser fra før den sorte død.<ref name=Keen234>Keen ''Pelican History of Medieval Europe'' pp. 234–237</ref> Ikke-gejstlige folk blev i højere grad i stand til at læse og skrive, og byernes befolkning begyndte at imitere adelstandens interesse for ridderlighed.<ref name=Vale346>Vale "Civilization of Courts and Cities" ''Oxford Illustrated History of Medieval Europe'' pp. 346–349</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Jødiske samfund blev udvist fra England i 1290 og fra Frankrig i 1306. Selvom nogle fik lov at komme tilbage til Frankrig, så var det langt fra alle, og mange jøder emigrerede mod øst, hvor de bosatte sig i Polen og Ungarn.<ref name=Jews192>Loyn "Jews" ''Middle Ages'' p. 192</ref> Jøderne blev [[Alhambradekretet|smidt ud af Spanien i 1492]] og blev spredt til Tyrkiet, Frankrig, Italien og Holland.<ref name=Jews191/> [[Bankvæsen|Bankvæsnet]] blev udviklet og udbredt i Italien i 1200-tallet og forsatte op igennem 1300-tallet, hvor det blev hjulpet på vej af krig og pavedømmets behov for at flytte penge imellem forskellige kongeriger. Mange bankfirmaer lånte penge til adelen, med stor risiko, og nogle gik [[konkurs]], når konger <del class="diffchange diffchange-inline">misligeholdt</del> deres lån.<ref name=Keen237>Keen ''Pelican History of Medieval Europe'' pp. 237–239</ref>{{efn-ua|Dette skete for firmaerne [[Bardifamilien|Bardi]] og [[Peruzzi]] i 1340'erne, da [[Edvard 3. af England]] droppede deres lån til ham.<ref name=Keen237/>}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Jødiske samfund blev udvist fra England i 1290 og fra Frankrig i 1306. Selvom nogle fik lov at komme tilbage til Frankrig, så var det langt fra alle, og mange jøder emigrerede mod øst, hvor de bosatte sig i Polen og Ungarn.<ref name=Jews192>Loyn "Jews" ''Middle Ages'' p. 192</ref> Jøderne blev [[Alhambradekretet|smidt ud af Spanien i 1492]] og blev spredt til Tyrkiet, Frankrig, Italien og Holland.<ref name=Jews191/> [[Bankvæsen|Bankvæsnet]] blev udviklet og udbredt i Italien i 1200-tallet og forsatte op igennem 1300-tallet, hvor det blev hjulpet på vej af krig og pavedømmets behov for at flytte penge imellem forskellige kongeriger. Mange bankfirmaer lånte penge til adelen, med stor risiko, og nogle gik [[konkurs]], når konger <ins class="diffchange diffchange-inline">misligholdt</ins> deres lån.<ref name=Keen237>Keen ''Pelican History of Medieval Europe'' pp. 237–239</ref>{{efn-ua|Dette skete for firmaerne [[Bardifamilien|Bardi]] og [[Peruzzi]] i 1340'erne, da [[Edvard 3. af England]] droppede deres lån til ham.<ref name=Keen237/>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>=== Staten genfødes ===</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>=== Staten genfødes ===</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 317:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 318:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Europe 1360.jpg|thumb|upright= 1.5|left|Kort over Europa i 1360.]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Europe 1360.jpg|thumb|upright= 1.5|left|Kort over Europa i 1360.]]</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Stærke, monarkibaserede [[nationalstat]]er voksede frem i hele Europa i senmiddelalderen, særligt [[Kongeriget England|England]], [[Kongeriget Frankrig|Frankrig]] og de kristne kongeriger på den Iberiske Halvø; [[Aragoniens krone|Aragonien]], [[Castiliens krone|Castilien]] og [[Kongeriget Portugal|Portugal]]. Den lange konflikt i perioden styrkede kongernes kontrol over deres kongeriger, og det gik hårdt ud over bondestanden. Kongen profiterede på <del class="diffchange diffchange-inline">krigsførslen</del>, der udvidede deres beføjelser og øgede mængden af land som de <del class="diffchange diffchange-inline">kontrolerede</del> direkte.<ref name=Watts201>Watts ''Making of Polities'' pp. 201–219</ref> For at kunne betale for krigene var det nødvendigt at skatteindkrævning blev mere effektiv og skatterne blev ofte højere og højere.<ref name=Watts224>Watts ''Making of Polities'' pp. 224–233</ref> For at kunne opkræve skatterne fik repræsentative organer som [[Det engelske parlament]] og [[Frankrigs generalstænder]] mere magt og autoritet.<ref name=Watts233>Watts ''Making of Polities'' pp. 233–238</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Stærke, monarkibaserede [[nationalstat]]er voksede frem i hele Europa i senmiddelalderen, særligt [[Kongeriget England|England]], [[Kongeriget Frankrig|Frankrig]] og de kristne kongeriger på den Iberiske Halvø; [[Aragoniens krone|Aragonien]], [[Castiliens krone|Castilien]] og [[Kongeriget Portugal|Portugal]]. Den lange konflikt i perioden styrkede kongernes kontrol over deres kongeriger, og det gik hårdt ud over bondestanden. Kongen profiterede på <ins class="diffchange diffchange-inline">krigsførelsen</ins>, der udvidede deres beføjelser og øgede mængden af land som de <ins class="diffchange diffchange-inline">kontrollerede</ins> direkte.<ref name=Watts201>Watts ''Making of Polities'' pp. 201–219</ref> For at kunne betale for krigene var det nødvendigt at skatteindkrævning blev mere effektiv og skatterne blev ofte højere og højere.<ref name=Watts224>Watts ''Making of Polities'' pp. 224–233</ref> For at kunne opkræve skatterne fik repræsentative organer som [[Det engelske parlament]] og [[Frankrigs generalstænder]] mere magt og autoritet.<ref name=Watts233>Watts ''Making of Polities'' pp. 233–238</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>[[Fil:Joan of Arc miniature graded.jpg|thumb|upright|[[Jeanne d'Arc]] i en afbildning fra 1400-tallet.]]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>[[Fil:Joan of Arc miniature graded.jpg|thumb|upright|[[Jeanne d'Arc]] i en afbildning fra 1400-tallet.]]</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 336:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 337:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>I det tumultariske 1300-tal ledte uenigheder over ledelsen af kirken til [[Avignon-pavedømmet]] fra 1305-78,<ref name=Thomson170>Thomson ''Western Church'' pp. 170–171</ref> også kaldet det "Babyloniske fangenskab af pavedømmet" (en reference til [[det babyloniske fangenskab]] af jøderne),<ref name=MAAvignon>Loyn "Avignon" ''Middle Ages'' p. 45</ref> og herefter til [[det store skisma]] der varede fra 1378 til 1418, hvor der var to og senere tre rivaliserende paver, der var blev støttet af flere forskellige lande.<ref name= MAGreat>Loyn "Great Schism" ''Middle Ages'' p. 153</ref> Kirkelige embedsmænd indkaldte til [[konsilet i Konstanz]] i 1414, og året efter afsatte rådet én af de rivaliserende paver, hvilket efterlod to tilbage. Yderligere afsættelse fulgte, og i november 1417 valgte rådet [[Pave Martin 5.|Martin 5.]] (pave 1417–31) som pave.<ref name=Thomson184>Thomson ''Western Church'' pp. 184–187</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>I det tumultariske 1300-tal ledte uenigheder over ledelsen af kirken til [[Avignon-pavedømmet]] fra 1305-78,<ref name=Thomson170>Thomson ''Western Church'' pp. 170–171</ref> også kaldet det "Babyloniske fangenskab af pavedømmet" (en reference til [[det babyloniske fangenskab]] af jøderne),<ref name=MAAvignon>Loyn "Avignon" ''Middle Ages'' p. 45</ref> og herefter til [[det store skisma]] der varede fra 1378 til 1418, hvor der var to og senere tre rivaliserende paver, der var blev støttet af flere forskellige lande.<ref name= MAGreat>Loyn "Great Schism" ''Middle Ages'' p. 153</ref> Kirkelige embedsmænd indkaldte til [[konsilet i Konstanz]] i 1414, og året efter afsatte rådet én af de rivaliserende paver, hvilket efterlod to tilbage. Yderligere afsættelse fulgte, og i november 1417 valgte rådet [[Pave Martin 5.|Martin 5.]] (pave 1417–31) som pave.<ref name=Thomson184>Thomson ''Western Church'' pp. 184–187</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Udover <del class="diffchange diffchange-inline">skismet</del> blev kirken også udfordret af teologiske kontroverser, hvoraf nogle endte med kætteri. [[John Wycliffe]] (død 1384), en engelsk [[teolog]], blev dømt som kætter i 1415 for at sige, at lægmand skulle have adgang til biblen, samt for sine holdninger til [[nadver]]en, der ikke stemte overens med kirkens doktrin.<ref name=Thomson197>Thomson ''Western Church'' pp. 197–199</ref> Wycliffes lære havde indflydelse på to store kætteriske bevægelser i senmiddelalderen; [[Lollarder]]ne i England og [[Hussitere|hussiterne]] i Böhmen.<ref name=Thomson218>Thomson ''Western Church'' p. 218</ref> Den böhmiske bevægelse blev igangsat af [[Jan Hus]]' lære. Han blev ligeledes brændt på bålet i 1415 efter at være blevet dømt som kætter af konsilet i Konstanz. Hussiterkirken overlevede igennem middelalderen, på trods af at være genstand for et korstog.<ref name=Thomson213>Thomson ''Western Church'' pp. 213–217</ref> Der blev lavet andre kætterbeskyldninger mod bl.a. tempelridderne, der resulterede at de blev undertrykt i 1312, og dele af deres store rigdom blev delt mellem den franske kong [[Philip 4. af Frankrig|Philip 4.]] (regerede 1285–1314) og <del class="diffchange diffchange-inline">johanitterordenen</del>.<ref name=Templars>Loyn "Knights of the Temple (Templars)" ''Middle Ages'' pp. 201–202</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Udover <ins class="diffchange diffchange-inline">skismaet</ins> blev kirken også udfordret af teologiske kontroverser, hvoraf nogle endte med kætteri. [[John Wycliffe]] (død 1384), en engelsk [[teolog]], blev dømt som kætter i 1415 for at sige, at lægmand skulle have adgang til biblen, samt for sine holdninger til [[nadver]]en, der ikke stemte overens med kirkens doktrin.<ref name=Thomson197>Thomson ''Western Church'' pp. 197–199</ref> Wycliffes lære havde indflydelse på to store kætteriske bevægelser i senmiddelalderen; [[Lollarder]]ne i England og [[Hussitere|hussiterne]] i Böhmen.<ref name=Thomson218>Thomson ''Western Church'' p. 218</ref> Den böhmiske bevægelse blev igangsat af [[Jan Hus]]' lære. Han blev ligeledes brændt på bålet i 1415 efter at være blevet dømt som kætter af konsilet i Konstanz. Hussiterkirken overlevede igennem middelalderen, på trods af at være genstand for et korstog.<ref name=Thomson213>Thomson ''Western Church'' pp. 213–217</ref> Der blev lavet andre kætterbeskyldninger mod bl.a. tempelridderne, der resulterede at de blev undertrykt i 1312, og dele af deres store rigdom blev delt mellem den franske kong [[Philip 4. af Frankrig|Philip 4.]] (regerede 1285–1314) og <ins class="diffchange diffchange-inline">johanniterordenen</ins>.<ref name=Templars>Loyn "Knights of the Temple (Templars)" ''Middle Ages'' pp. 201–202</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Pavedømmet udviklede [[Messe (gudstjeneste)|messen]] yderligere i senmiddelalderen, hvor kun præsterne måtte deltage i vinen som en del af nadveren. Dette skabte yderligere afstand mellem gejstligheden og lægmand. Pilgrimsfærde fortsatte, ligesom dyrkelse af relikvier og troen på djævlens magt gjorde. Mystikere som [[Meister Eckhart]] (død 1327) og [[Thomas à Kempis]] (død 1471) skrev værker, der lærte lægmand at fokusere på deres indre spirituelle liv, hvilket lagde grundstene til reformationen. Udover [[mysticisme]] blev troen på [[heks]]e og hekseri udbredt, og i slutningen af 1400-tallet var kirken begyndt støtte befolkningen i deres frygt for hekse med de første domsafsigelser i 1484 og udgivelsen af ''[[Malleus Maleficarum]]'' 1486, der blev den mest populære håndbog for heksejægere.<ref name=Davies436>Davies ''Europe'' pp. 436–437</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Pavedømmet udviklede [[Messe (gudstjeneste)|messen]] yderligere i senmiddelalderen, hvor kun præsterne måtte deltage i vinen som en del af nadveren. Dette skabte yderligere afstand mellem gejstligheden og lægmand. Pilgrimsfærde fortsatte, ligesom dyrkelse af relikvier og troen på djævlens magt gjorde. Mystikere som [[Meister Eckhart]] (død 1327) og [[Thomas à Kempis]] (død 1471) skrev værker, der lærte lægmand at fokusere på deres indre spirituelle liv, hvilket lagde grundstene til reformationen. Udover [[mysticisme]] blev troen på [[heks]]e og hekseri udbredt, og i slutningen af 1400-tallet var kirken begyndt støtte befolkningen i deres frygt for hekse med de første domsafsigelser i 1484 og udgivelsen af ''[[Malleus Maleficarum]]'' 1486, der blev den mest populære håndbog for heksejægere.<ref name=Davies436>Davies ''Europe'' pp. 436–437</ref></div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 363:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 364:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Senmiddelalderens Europa svarer nogenlunde til [[Trecento]] og den tidlige [[renæssance]]s kulturperiode i Italien. Nordeuropa og Spanien fortsatte med at bruge gotik stil, som blev stadig mere detaljeret i 1400-tallet, stort set til slutningen af perioden. [[International gotik]] var en høvisk stil, der nåede meget af Europa omkring år 1400, og der blev produceret mesterværker som [[Très Riches Heures du Duc de Berry]].<ref name=Benton253>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 253–256</ref> Overalt i Europa fortsatte både kvantiteten og kvaliteten af den sekulære kunst med at vokse, og i 1400-tallet blev købmandsklassen i Italien og Flandern vigtige mæcener for kunstnere. De bestilte små portrætter af sig selv i olie og flere luksusgenstande som smykker, udskårne genstande i elfenben, [[cassone]]-kister og [[majolika]]-keramik, som [[Hispano-Moresque-keramik]], der hovedsageligt blev produceret af [[Mudéjar]]-pottemagere i Spanien. Selvom de kongelige havde store samlinger af guldgenstande, er kun ganske lidt bevaret bortset fra [[Coupe de sainte Agnès]] (''Kongelige Guldkop'').<ref>Lightbown ''Secular Goldsmiths' Work'' p. 78</ref> Italiensk silkeproduktion udviklede sig, så vestlige kirker og eliten ikke længere behøvede import fra Det Byzantinske Rige eller den Islamiske verden. I Frankrig og Flandern blev [[gobelin]]er som ''[[The Lady and the Unicorn]]'' en stor luksusindustri.<ref name=Benton257>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 257–262</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Senmiddelalderens Europa svarer nogenlunde til [[Trecento]] og den tidlige [[renæssance]]s kulturperiode i Italien. Nordeuropa og Spanien fortsatte med at bruge gotik stil, som blev stadig mere detaljeret i 1400-tallet, stort set til slutningen af perioden. [[International gotik]] var en høvisk stil, der nåede meget af Europa omkring år 1400, og der blev produceret mesterværker som [[Très Riches Heures du Duc de Berry]].<ref name=Benton253>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 253–256</ref> Overalt i Europa fortsatte både kvantiteten og kvaliteten af den sekulære kunst med at vokse, og i 1400-tallet blev købmandsklassen i Italien og Flandern vigtige mæcener for kunstnere. De bestilte små portrætter af sig selv i olie og flere luksusgenstande som smykker, udskårne genstande i elfenben, [[cassone]]-kister og [[majolika]]-keramik, som [[Hispano-Moresque-keramik]], der hovedsageligt blev produceret af [[Mudéjar]]-pottemagere i Spanien. Selvom de kongelige havde store samlinger af guldgenstande, er kun ganske lidt bevaret bortset fra [[Coupe de sainte Agnès]] (''Kongelige Guldkop'').<ref>Lightbown ''Secular Goldsmiths' Work'' p. 78</ref> Italiensk silkeproduktion udviklede sig, så vestlige kirker og eliten ikke længere behøvede import fra Det Byzantinske Rige eller den Islamiske verden. I Frankrig og Flandern blev [[gobelin]]er som ''[[The Lady and the Unicorn]]'' en stor luksusindustri.<ref name=Benton257>Benton ''Art of the Middle Ages'' pp. 257–262</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Store skulpturer på gotiske kirker gav plads til flere skulpturer indenfor, og gravsteder blev dekoreret, og andre detaljer som prædikestole blev gange rigt udskåret som [[Prædikestolen i Sant' Andrea, Pistoia (Giovanni Pisano)|Giovanni Pisanos prædikestol i Sant'Andrea]]. Malede og udskårne [[altertavle]]r i træ blev almindelige, særligt i kirker med mange sidekapeller. [[Tidligt nederlandsk maleri|Tidlige hollandske malere]] som [[Jan van Eyck]] (død 1441) og [[Rogier van der Weyden]] (død 1464) konkurrerede med italienerne, og det samme gjorde illuminerede manuskripter længere nordpå, hvor der i 1400-tallet begyndte at blive fremstillet store værker og samlinger af den sekulære elite, der bestilte verdslige bøger, særligt om historie. Fra omkring 1450 blev trykte bøger hurtigt populære, selvom de stadig var meget dyre og forbeholdt overklassen. Der var omkring 30.000 [[inkanubel]]er eller værker trykt før år 1500,<ref name=BL>British Library Staff "[http://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html Incunabula Short Title Catalogue]" ''British Library''</ref> hvor illuminerede manuskripter kun blev bestilt af kongelige og få andre. Meget små [[træsnit]], stort set alle religiøse, kunne købes selv af bønder i dele af Norderuopa fra midten af 1400-tallet. Dyrere [[gravering]]er blev købt af den rigere del af befolkningen og havde flere motiver.<ref name=Griffiths17>Griffiths ''Prints and Printmaking'' pp. 17–18; 39–46</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Store skulpturer på gotiske kirker gav plads til flere skulpturer indenfor, og gravsteder blev dekoreret, og andre detaljer som prædikestole blev gange rigt udskåret som [[Prædikestolen i Sant' Andrea, Pistoia (Giovanni Pisano)|Giovanni Pisanos prædikestol i Sant'Andrea]]. Malede og udskårne [[altertavle]]r i træ blev almindelige, særligt i kirker med mange sidekapeller. [[Tidligt nederlandsk maleri|Tidlige hollandske malere]] som [[Jan van Eyck]] (død 1441) og [[Rogier van der Weyden]] (død 1464) konkurrerede med italienerne, og det samme gjorde illuminerede manuskripter længere nordpå, hvor der i 1400-tallet begyndte at blive fremstillet store værker og samlinger af den sekulære elite, der bestilte verdslige bøger, særligt om historie. Fra omkring 1450 blev trykte bøger hurtigt populære, selvom de stadig var meget dyre og forbeholdt overklassen. Der var omkring 30.000 [[inkanubel]]er eller værker trykt før år 1500,<ref name=BL>British Library Staff "[http://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html Incunabula Short Title Catalogue]<ins class="diffchange diffchange-inline"> {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110312185857/http://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html |date=12. marts 2011 }}</ins>" ''British Library''</ref> hvor illuminerede manuskripter kun blev bestilt af kongelige og få andre. Meget små [[træsnit]], stort set alle religiøse, kunne købes selv af bønder i dele af Norderuopa fra midten af 1400-tallet. Dyrere [[gravering]]er blev købt af den rigere del af befolkningen og havde flere motiver.<ref name=Griffiths17>Griffiths ''Prints and Printmaking'' pp. 17–18; 39–46</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>== Moderne opfattelse ==</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>== Moderne opfattelse ==</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 372:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 373:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>Andre argumenterer for at fornuft blev relativt højt værdsat i middelalderen: Videnskabshistorikeren [[Edward Grant]] skriver, "Hvis revolutionære rationelle tanker blev udtrykt [i 1700-tallet], var det kun muligt som følge af en lang middelalderlig tradition, der etablerede brugen af fornuft som en af de vigtigste menneskelige aktiviteter".<ref name=Grant9>Grant ''God and Reason'' p. 9</ref> Modsat hvad mange tror, skriver [[David C. Lindberg|David Lindberg]], at "senmiddelalderens lærde sjældent oplevede tvangsmagt fra kirken, og ville opfatte sig selv som frie (særligt inden for naturvidenskab) til at følge fornuft og observationer hvorend de ledte hen".<ref name=QPeters>Quoted in Peters "Science and Religion" ''Encyclopedia of Religion'' p. 8182</ref></div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>Andre argumenterer for at fornuft blev relativt højt værdsat i middelalderen: Videnskabshistorikeren [[Edward Grant]] skriver, "Hvis revolutionære rationelle tanker blev udtrykt [i 1700-tallet], var det kun muligt som følge af en lang middelalderlig tradition, der etablerede brugen af fornuft som en af de vigtigste menneskelige aktiviteter".<ref name=Grant9>Grant ''God and Reason'' p. 9</ref> Modsat hvad mange tror, skriver [[David C. Lindberg|David Lindberg]], at "senmiddelalderens lærde sjældent oplevede tvangsmagt fra kirken, og ville opfatte sig selv som frie (særligt inden for naturvidenskab) til at følge fornuft og observationer hvorend de ledte hen".<ref name=QPeters>Quoted in Peters "Science and Religion" ''Encyclopedia of Religion'' p. 8182</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>Karikaturen af perioden ses også i mere specifikke forestillinger og begreber. En fejlopfattelse, der først opstod i 1800-tallet<ref name=flat>Russell ''Inventing the Flat Earth'' pp. 49–58</ref> og som stadig er meget almindelig, er at folk i middelalderen troede at [[Jorden]] var flad.<ref name=flat/> Dette er ikke sandt, idet lektorer på middelalderens universiteter ofte argumenterede med beviser, der viste at Jorden var en sfære.<ref>Grant ''Planets, Stars, & Orbs'' pp. 626–630</ref> Lindberg og [[Ronald Numbers]], der er en anden ekspert i perioden, skriver at der "var stort set ingen kristne lærde i middelalderen, som ikke anerkendte [Jordens] kugleform og sågar kendte den omtrentlige diameter".<ref>Lindberg and Numbers "Beyond War and Peace" ''Church History'' p. 342</ref> Andre misforståelser som at "kirken forbød [[obduktion]]er og <del class="diffchange diffchange-inline">dissikeringer</del> i middelalderen", "kristendommens udbredelse stoppede antikkens videnskab" eller "den kristne kirke i middelalderen undertrykte naturfilosofiens udvikling" bliver alle citeret af Numbers som eksempler på udbredte myter, der stadig optræder som historiske fakta, selvom de ikke støttes af moderne historisk forskning<ref name=Numberslect>Numbers "[https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf Myths and Truths in Science and Religion: A historical perspective] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171011022345/https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf |date=11. oktober 2017 }}" ''Lecture archive''</ref></div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>Karikaturen af perioden ses også i mere specifikke forestillinger og begreber. En fejlopfattelse, der først opstod i 1800-tallet<ref name=flat>Russell ''Inventing the Flat Earth'' pp. 49–58</ref> og som stadig er meget almindelig, er at folk i middelalderen troede at [[Jorden]] var flad.<ref name=flat/> Dette er ikke sandt, idet lektorer på middelalderens universiteter ofte argumenterede med beviser, der viste at Jorden var en sfære.<ref>Grant ''Planets, Stars, & Orbs'' pp. 626–630</ref> Lindberg og [[Ronald Numbers]], der er en anden ekspert i perioden, skriver at der "var stort set ingen kristne lærde i middelalderen, som ikke anerkendte [Jordens] kugleform og sågar kendte den omtrentlige diameter".<ref>Lindberg and Numbers "Beyond War and Peace" ''Church History'' p. 342</ref> Andre misforståelser som at "kirken forbød [[obduktion]]er og <ins class="diffchange diffchange-inline">dissekeringer</ins> i middelalderen", "kristendommens udbredelse stoppede antikkens videnskab" eller "den kristne kirke i middelalderen undertrykte naturfilosofiens udvikling" bliver alle citeret af Numbers som eksempler på udbredte myter, der stadig optræder som historiske fakta, selvom de ikke støttes af moderne historisk forskning<ref name=Numberslect>Numbers "[https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf Myths and Truths in Science and Religion: A historical perspective] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171011022345/https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf |date=11. oktober 2017 }}" ''Lecture archive''</ref></div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>== Noter ==</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>== Noter ==</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 382:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 383:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>=== Litteratur ===</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>=== Litteratur ===</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>{{refbegin|30em}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>{{refbegin|30em}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Adams, Laurie Schneider |title=A History of Western Art |url=https://archive.org/details/historyofwestern0000adam |publisher=McGraw Hill |location=Boston, MA |year=2001 |isbn=0-07-231717-5 |edition=Third}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Adams, Laurie Schneider |title=A History of Western Art |url=https://archive.org/details/historyofwestern0000adam |publisher=McGraw Hill |location=Boston, MA |year=2001 |isbn=0-07-231717-5 |edition=Third<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Albrow, Martin |title=The Global Age: State and Society Beyond Modernity |year=1997 |publisher=Stanford University Press |location=Stanford, CA |isbn=0-8047-2870-4}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Albrow, Martin |title=The Global Age: State and Society Beyond Modernity<ins class="diffchange diffchange-inline"> |url=https://archive.org/details/globalagestateso0000albr_e7v0</ins> |year=1997 |publisher=Stanford University Press |location=Stanford, CA |isbn=0-8047-2870-4<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Backman, Clifford R. |title=The Worlds of Medieval Europe |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=2003 |isbn=978-0-19-512169-8}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Backman, Clifford R. |title=The Worlds of Medieval Europe<ins class="diffchange diffchange-inline"> |url=https://archive.org/details/worldsofmedieval00back</ins> |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=2003 |isbn=978-0-19-512169-8<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Barber, Malcolm |author-link=Malcolm Barber |title=The Two Cities: Medieval Europe 1050–1320 |url=https://archive.org/details/twocitiesmedieva0000barb_u4c2 |publisher=Routledge |location=London |year=1992 |isbn=0-415-09682-0 }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Barber, Malcolm |author-link=Malcolm Barber |title=The Two Cities: Medieval Europe 1050–1320 |url=https://archive.org/details/twocitiesmedieva0000barb_u4c2 |publisher=Routledge |location=London |year=1992 |isbn=0-415-09682-0 }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Barber, Richard |title=Edward, Prince of Wales and Aquitaine: A Biography of the Black Prince |url=https://archive.org/details/edwardprinceofwa00barb |author-link=Richard Barber |publisher=Scribner |location=New York |year=1978 |isbn=0-684-15864-7 }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Barber, Richard |title=Edward, Prince of Wales and Aquitaine: A Biography of the Black Prince |url=https://archive.org/details/edwardprinceofwa00barb |author-link=Richard Barber |publisher=Scribner |location=New York |year=1978 |isbn=0-684-15864-7 }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Barlow, Frank |title=The Feudal Kingdom of England 1042–1216 |url=https://archive.org/details/feudalkingdomofe0000fran_j3z3 |author-link=Frank Barlow (historian) |edition=Fourth |publisher=Longman |location=New York |year=1988 |isbn=0-582-49504-0}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Barlow, Frank |title=The Feudal Kingdom of England 1042–1216 |url=https://archive.org/details/feudalkingdomofe0000fran_j3z3 |author-link=Frank Barlow (historian) |edition=Fourth |publisher=Longman |location=New York |year=1988 |isbn=0-582-49504-0<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Bauer, Susan Wise |author-link=Susan Wise Bauer |title=The History of the Medieval World: From the Conversion of Constantine to the First Crusade |url=https://archive.org/details/historyofmedieva0000baue |publisher=W. W. Norton |location=New York |isbn=978-0-393-05975-5 |year=2010}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Bauer, Susan Wise |author-link=Susan Wise Bauer |title=The History of the Medieval World: From the Conversion of Constantine to the First Crusade |url=https://archive.org/details/historyofmedieva0000baue |publisher=W. W. Norton |location=New York |isbn=978-0-393-05975-5 |year=2010<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Benton, Janetta Rebold |author-link=Janetta Rebold Benton |title=Art of the Middle Ages |year=2002 |publisher=Thames & Hudson |series=World of Art |location=London |isbn=0-500-20350-4}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Benton, Janetta Rebold |author-link=Janetta Rebold Benton |title=Art of the Middle Ages<ins class="diffchange diffchange-inline"> |url=https://archive.org/details/artofmiddleages00bent</ins> |year=2002 |publisher=Thames & Hudson |series=World of Art |location=London |isbn=0-500-20350-4<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite web |author=British Library Staff |publisher=[[British Library]] |url=http://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html |title=Incunabula Short Title Catalogue |date=8. januar 2008 |access-date=8. april 2012 }}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite web |author=British Library Staff |publisher=[[British Library]] |url=http://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html |title=Incunabula Short Title Catalogue |date=8. januar 2008 |access-date=8. april 2012<ins class="diffchange diffchange-inline"> |archive-date=12. marts 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110312185857/http://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html |url-status=dead</ins> }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Brown, Peter |author-link=Peter Brown (historian) |title=The World of Late Antiquity AD 150–750 |year=1989 |url=https://archive.org/details/worldoflateantiq0000brow |publisher=W. W. Norton & Company |location=New York |isbn=0-393-95803-5 |series=Library of World Civilization }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Brown, Peter |author-link=Peter Brown (historian) |title=The World of Late Antiquity AD 150–750 |year=1989 |url=https://archive.org/details/worldoflateantiq0000brow |publisher=W. W. Norton & Company |location=New York |isbn=0-393-95803-5 |series=Library of World Civilization }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Brown, Thomas |title=The Transformation of the Roman Mediterranean, 400–900 |encyclopedia=The Oxford Illustrated History of Medieval Europe |editor=Holmes, George |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1998 |isbn=0-19-285220-5 |pages=1–62}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Brown, Thomas |title=The Transformation of the Roman Mediterranean, 400–900 |encyclopedia=The Oxford Illustrated History of Medieval Europe |editor=Holmes, George |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1998 |isbn=0-19-285220-5 |pages=1–62}}</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 397:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 398:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Collins, Roger |author-link=Roger Collins |title=Early Medieval Europe: 300–1000 |publisher=St. Martin's Press |location=New York |year=1999 |isbn=0-312-21886-9 |edition=Second}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Collins, Roger |author-link=Roger Collins |title=Early Medieval Europe: 300–1000 |publisher=St. Martin's Press |location=New York |year=1999 |isbn=0-312-21886-9 |edition=Second}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |title=A Dictionary of Medieval Terms & Phrases |last=Coredon |first=Christopher |year=2007 |edition=Reprint |publisher=D. S. Brewer |location=Woodbridge, UK |isbn=978-1-84384-138-8}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |title=A Dictionary of Medieval Terms & Phrases |last=Coredon |first=Christopher |year=2007 |edition=Reprint |publisher=D. S. Brewer |location=Woodbridge, UK |isbn=978-1-84384-138-8}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Cosman, Madeleine Pelner |title=Medieval Wordbook: More the 4,000 Terms and Expressions from Medieval Culture |url=https://archive.org/details/medievalwordbook0000cosm |year=2007 |publisher=Barnes & Noble |location=New York |isbn=978-0-7607-8725-0}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Cosman, Madeleine Pelner |title=Medieval Wordbook: More the 4,000 Terms and Expressions from Medieval Culture |url=https://archive.org/details/medievalwordbook0000cosm |year=2007 |publisher=Barnes & Noble |location=New York |isbn=978-0-7607-8725-0<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Crampton, R. J. |title= A Concise History of Bulgaria |publisher=Cambridge University Press |year=2005 | isbn= 0-521-61637-9| location=Cambridge, UK}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Crampton, R. J. |title= A Concise History of Bulgaria<ins class="diffchange diffchange-inline"> |url=https://archive.org/details/concisehistoryof0000cram_f0p4</ins> |publisher=Cambridge University Press |year=2005 | isbn= 0-521-61637-9| location=Cambridge, UK}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Cunliffe, Barry |author-link=Barry Cunliffe |title=Europe Between the Oceans: Themes and Variations 9000 BC-AD 1000 |url=https://archive.org/details/europebetweenoce0000cunl |publisher=Yale University Press |location=New Haven, CT |year=2008 |isbn=978-0-300-11923-7}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Cunliffe, Barry |author-link=Barry Cunliffe |title=Europe Between the Oceans: Themes and Variations 9000 BC-AD 1000 |url=https://archive.org/details/europebetweenoce0000cunl |publisher=Yale University Press |location=New Haven, CT |year=2008 |isbn=978-0-300-11923-7<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Curta, Florin |title=Southeastern Europe in the Middle Ages 500–1250 |url=https://archive.org/details/southeasterneuro0000curt |publisher=Cambridge University Press |location=Cambridge, UK |series=Cambridge Medieval Textbooks |year=2006 |isbn=0-521-89452-2 }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Curta, Florin |title=Southeastern Europe in the Middle Ages 500–1250 |url=https://archive.org/details/southeasterneuro0000curt |publisher=Cambridge University Press |location=Cambridge, UK |series=Cambridge Medieval Textbooks |year=2006 |isbn=0-521-89452-2 }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Davies, Norman |author-link=Norman Davies |title=Europe: A History |url=https://archive.org/details/europehistory00davi_0 |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1996 |isbn=0-19-520912-5 }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Davies, Norman |author-link=Norman Davies |title=Europe: A History |url=https://archive.org/details/europehistory00davi_0 |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1996 |isbn=0-19-520912-5 }}</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 410:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 411:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Geary, Patrick J. |author-link=Patrick J. Geary |title=Before France and Germany: The Creation and Transformation of the Merovingian World |url=https://archive.org/details/beforefrancegerm0000gear |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1988 |isbn=0-19-504458-4 }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Geary, Patrick J. |author-link=Patrick J. Geary |title=Before France and Germany: The Creation and Transformation of the Merovingian World |url=https://archive.org/details/beforefrancegerm0000gear |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1988 |isbn=0-19-504458-4 }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author1=Gies, Joseph |author2=Gies, Frances |title=Life in a Medieval City |url=https://archive.org/details/lifeinmedievalci0000gies_l4y2 |publisher=Thomas Y. Crowell |location=New York |year=1973 |isbn=0-8152-0345-4 }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author1=Gies, Joseph |author2=Gies, Frances |title=Life in a Medieval City |url=https://archive.org/details/lifeinmedievalci0000gies_l4y2 |publisher=Thomas Y. Crowell |location=New York |year=1973 |isbn=0-8152-0345-4 }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Grant, Edward |author-link=Edward Grant |title=God and Reason in the Middle Ages |location=Cambridge, UK |publisher=Cambridge University Press |year=2001 |isbn=978-0-521-80279-6}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Grant, Edward |author-link=Edward Grant |title=God and Reason in the Middle Ages<ins class="diffchange diffchange-inline"> |url=https://archive.org/details/godreasoninmiddl0000gran</ins> |location=Cambridge, UK |publisher=Cambridge University Press |year=2001 |isbn=978-0-521-80279-6}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Grant, E. |author-link=Edward Grant |title=Planets, Stars, & Orbs: The Medieval Cosmos, 1200–1687 |location=Cambridge, UK |publisher=Cambridge University Press |year=1994 |isbn=978-0-521-43344-0}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Grant, E. |author-link=Edward Grant |title=Planets, Stars, & Orbs: The Medieval Cosmos, 1200–1687 |location=Cambridge, UK |publisher=Cambridge University Press |year=1994 |isbn=978-0-521-43344-0}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Grierson, Philip |author-link=Philip Grierson |title=Coinage and currency |encyclopedia=The Middle Ages: A Concise Encyclopedia |publisher=Thames and Hudson |editor=Loyn, H. R. |location=London |year=1989 |isbn=0-500-27645-5 |pages=97–98}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Grierson, Philip |author-link=Philip Grierson |title=Coinage and currency |encyclopedia=The Middle Ages: A Concise Encyclopedia |publisher=Thames and Hudson |editor=Loyn, H. R. |location=London |year=1989 |isbn=0-500-27645-5 |pages=97–98}}</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 416:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 417:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author1=Hallam, Elizabeth M. |author2=Everard, Judith |title=Capetian France 987–1328 |edition=Second |publisher=Longman |location=New York |year=2001 |isbn=0-582-40428-2}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author1=Hallam, Elizabeth M. |author2=Everard, Judith |title=Capetian France 987–1328 |edition=Second |publisher=Longman |location=New York |year=2001 |isbn=0-582-40428-2}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Hamilton, Bernard |title=Religion in the Medieval West |publisher=Arnold |location=London |year=2003 |isbn=0-340-80839-X |edition=Second}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Hamilton, Bernard |title=Religion in the Medieval West |publisher=Arnold |location=London |year=2003 |isbn=0-340-80839-X |edition=Second}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Heather, Peter |author-link=Peter Heather |title=The Fall of the Roman Empire: A New History of Rome and the Barbarians |url=https://archive.org/details/fallofromanempir0000heat |publisher=Oxford University Press |year=2006 |location=Oxford, UK |isbn=978-0-19-532541-6}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Heather, Peter |author-link=Peter Heather |title=The Fall of the Roman Empire: A New History of Rome and the Barbarians |url=https://archive.org/details/fallofromanempir0000heat |publisher=Oxford University Press |year=2006 |location=Oxford, UK |isbn=978-0-19-532541-6<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Henderson, George |title=Early Medieval |year=1977 |edition=Revised |publisher=Penguin |location=New York |oclc=641757789}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Henderson, George |title=Early Medieval |year=1977 |edition=Revised |publisher=Penguin |location=New York |oclc=641757789}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |editor=Holmes, George |editor-link=George Holmes (historian) |title=The Oxford History of Medieval Europe |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1988 |isbn=0-19-285272-8}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |editor=Holmes, George |editor-link=George Holmes (historian) |title=The Oxford History of Medieval Europe |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1988 |isbn=0-19-285272-8}}</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 427:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 428:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Kitzinger, Ernst |author-link=Ernst Kitzinger |title=Early Medieval Art at the British Museum |year=1955 |edition=Second |publisher=British Museum |location=London |oclc=510455}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Kitzinger, Ernst |author-link=Ernst Kitzinger |title=Early Medieval Art at the British Museum |year=1955 |edition=Second |publisher=British Museum |location=London |oclc=510455}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite web |author=Knox, E. L. |url=http://www.boisestate.edu/courses/latemiddleages/renaissance/historyren.shtml |title=History of the Idea of the Renaissance |work=Europe in the Late Middle Ages |access-date=25. december 2012 |publisher=Boise State University |archive-url=https://web.archive.org/web/20120203005134/http://www.boisestate.edu/courses/latemiddleages/renaissance/historyren.shtml |archive-date=3. februar 2012 |url-status=dead |df= }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite web |author=Knox, E. L. |url=http://www.boisestate.edu/courses/latemiddleages/renaissance/historyren.shtml |title=History of the Idea of the Renaissance |work=Europe in the Late Middle Ages |access-date=25. december 2012 |publisher=Boise State University |archive-url=https://web.archive.org/web/20120203005134/http://www.boisestate.edu/courses/latemiddleages/renaissance/historyren.shtml |archive-date=3. februar 2012 |url-status=dead |df= }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Lasko, Peter |author-link=Peter Lasko |title=Ars Sacra, 800–1200 |url=https://archive.org/details/arssacra800120000unse |series=Penguin History of Art (now Yale) |year=1972 |publisher=Penguin |location=New York |isbn=0-14-056036-X}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Lasko, Peter |author-link=Peter Lasko |title=Ars Sacra, 800–1200 |url=https://archive.org/details/arssacra800120000unse |series=Penguin History of Art (now Yale) |year=1972 |publisher=Penguin |location=New York |isbn=0-14-056036-X<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Lawrence, C.H |title=Medieval Monasticism: Forms of Religious Life in Western Europe in the Middle Ages |url=https://archive.org/details/medievalmonastic0000lawr_n3c1 |publisher=Longman |edition=Third |location=Harlow, UK |isbn=0-582-40427-4 |year=2001}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Lawrence, C.H |title=Medieval Monasticism: Forms of Religious Life in Western Europe in the Middle Ages |url=https://archive.org/details/medievalmonastic0000lawr_n3c1 |publisher=Longman |edition=Third |location=Harlow, UK |isbn=0-582-40427-4 |year=2001<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Lightbown, Ronald W. |title=Secular Goldsmiths' Work in Medieval France: A History |series=Reports of the Research Committee of the Society of Antiquaries of London |publisher=Thames and Hudson |location=London |isbn=0-500-99027-1 |year=1978}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Lightbown, Ronald W. |title=Secular Goldsmiths' Work in Medieval France: A History<ins class="diffchange diffchange-inline"> |url=https://archive.org/details/seculargoldsmith0000ligh</ins> |series=Reports of the Research Committee of the Society of Antiquaries of London |publisher=Thames and Hudson |location=London |isbn=0-500-99027-1 |year=1978}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite journal |author1=Lindberg, David C. |author-link1=David C. Lindberg |author2=Numbers, Ronald L. |author-link2=Ronald Numbers |title=Beyond War and Peace: A Reappraisal of the Encounter between Christianity and Science |url=https://archive.org/details/sim_church-history_1986-09_55_3/page/338 |journal=Church History |volume=55 |issue=3 |pages=338–354 |year=1986 |doi=10.2307/3166822 |jstor=3166822}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite journal |author1=Lindberg, David C. |author-link1=David C. Lindberg |author2=Numbers, Ronald L. |author-link2=Ronald Numbers |title=Beyond War and Peace: A Reappraisal of the Encounter between Christianity and Science |url=https://archive.org/details/sim_church-history_1986-09_55_3/page/338 |journal=Church History |volume=55 |issue=3 |pages=338–354 |year=1986 |doi=10.2307/3166822 |jstor=3166822<ins class="diffchange diffchange-inline"> |issn=0009-6407</ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Lindberg, David C. |author-link=David C. Lindberg |title=The Medieval Church Encounters the Classical Tradition: Saint Augustine, Roger Bacon, and the Handmaiden Metaphor |editor-last1 = Lindberg | editor-first1 = David C. | editor-last2 = Numbers | editor-first2 = Ronald L. |encyclopedia=When Science & Christianity Meet |location=Chicago, IL |publisher=University of Chicago Press |year=2003 |isbn=0-226-48214-6}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Lindberg, David C. |author-link=David C. Lindberg |title=The Medieval Church Encounters the Classical Tradition: Saint Augustine, Roger Bacon, and the Handmaiden Metaphor |editor-last1 = Lindberg | editor-first1 = David C. | editor-last2 = Numbers | editor-first2 = Ronald L. |encyclopedia=When Science & Christianity Meet |location=Chicago, IL |publisher=University of Chicago Press |year=2003 |isbn=0-226-48214-6}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Lock, Peter |title=Routledge Companion to the Crusades |publisher=Routledge |location=New York |year=2006 |isbn=0-415-39312-4}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Lock, Peter |title=Routledge Companion to the Crusades |publisher=Routledge |location=New York |year=2006 |isbn=0-415-39312-4}}</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 438:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 439:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite web |url=http://dictionary.reference.com/browse/Middle%20Ages |title=Middle Ages |publisher=Dictionary.com |year=2004 |access-date=7. april 2012 }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite web |url=http://dictionary.reference.com/browse/Middle%20Ages |title=Middle Ages |publisher=Dictionary.com |year=2004 |access-date=7. april 2012 }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Miglio, Massimo |title=Curial Humanism seen through the Prism of the Papal Library |editor=Mazzocco, Angelo |encyclopedia=Interpretations of Renaissance Humanism |publisher=Brill |year=2006 |pages=97–112 |location=Leiden |isbn=978-90-04-15244-1 |series=Brill's Studies in Intellectual History}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Miglio, Massimo |title=Curial Humanism seen through the Prism of the Papal Library |editor=Mazzocco, Angelo |encyclopedia=Interpretations of Renaissance Humanism |publisher=Brill |year=2006 |pages=97–112 |location=Leiden |isbn=978-90-04-15244-1 |series=Brill's Studies in Intellectual History}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite journal |author=Mommsen, Theodore |author-link=Theodor Mommsen |title=Petrarch's Conception of the 'Dark Ages' |url=https://archive.org/details/sim_speculum_1942-04_17_2/page/226 |journal=[[Speculum (journal)|Speculum]] |volume=17 |issue=2 |pages=226–242 |date=april 1942 |jstor=2856364 |doi=10.2307/2856364}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite journal |author=Mommsen, Theodore |author-link=Theodor Mommsen |title=Petrarch's Conception of the 'Dark Ages' |url=https://archive.org/details/sim_speculum_1942-04_17_2/page/226 |journal=[[Speculum (journal)|Speculum]] |volume=17 |issue=2 |pages=226–242 |date=april 1942 |jstor=2856364 |doi=10.2307/2856364<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Morris, Rosemary |title=Northern Europe invades the Mediterranean, 900–1200 |encyclopedia=The Oxford Illustrated History of Medieval Europe |editor=Holmes, George |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1998 |isbn=0-19-285220-5 |pages=175–234}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Morris, Rosemary |title=Northern Europe invades the Mediterranean, 900–1200 |encyclopedia=The Oxford Illustrated History of Medieval Europe |editor=Holmes, George |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1998 |isbn=0-19-285220-5 |pages=175–234}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite journal |author=Murray, Alexander |title=Should the Middle Ages Be Abolished? |journal=Essays in Medieval Studies |volume=21 |year=2004 |pages=1–22 |doi=10.1353/ems.2005.0010}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite journal |author=Murray, Alexander |title=Should the Middle Ages Be Abolished? |journal=Essays in Medieval Studies |volume=21 |year=2004 |pages=1–22 |doi=10.1353/ems.2005.0010}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Nees, Lawrence |title=Early Medieval Art |url=https://archive.org/details/earlymedievalart0000nees |publisher=Oxford University Press |series=Oxford History of Art |location=Oxford, UK |year=2002 |isbn=978-0-19-284243-5}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Nees, Lawrence |title=Early Medieval Art |url=https://archive.org/details/earlymedievalart0000nees |publisher=Oxford University Press |series=Oxford History of Art |location=Oxford, UK |year=2002 |isbn=978-0-19-284243-5<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Nicolle, David |author-link=David Nicolle |title=Medieval Warfare Source Book: Warfare In Western Christendom |publisher=Brockhampton Press |location=London |year=1999 |isbn=1-86019-889-9}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Nicolle, David |author-link=David Nicolle |title=Medieval Warfare Source Book: Warfare In Western Christendom |publisher=Brockhampton Press |location=London |year=1999 |isbn=1-86019-889-9}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite web |author=Numbers, Ronald |author-link=Ronald Numbers |url=https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf |title=Myths and Truths in Science and Religion: A historical perspective |work=Lecture archive |date=11. maj 2006 |publisher=The Faraday Institute for Science and Religion |access-date=25. januar 2013 |archive-date=11. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171011022345/https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf |url-status=dead }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite web |author=Numbers, Ronald |author-link=Ronald Numbers |url=https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf |title=Myths and Truths in Science and Religion: A historical perspective |work=Lecture archive |date=11. maj 2006 |publisher=The Faraday Institute for Science and Religion |access-date=25. januar 2013 |archive-date=11. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171011022345/https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf |url-status=dead }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Payne, Robert |author-link=Robert Payne (author) |title=The Dream and the Tomb: A History of the Crusades |publisher=Cooper Square Press |location=New York |edition=First paperback |year=2000 |isbn=0-8154-1086-7}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Payne, Robert |author-link=Robert Payne (author) |title=The Dream and the Tomb: A History of the Crusades<ins class="diffchange diffchange-inline"> |url=https://archive.org/details/dreamtombhistory0000payn_r2w1</ins> |publisher=Cooper Square Press |location=New York |edition=First paperback |year=2000 |isbn=0-8154-1086-7}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Peters, Ted |author-link=Ted Peters (theologian) |title=Science and Religion |editor=Jones, Lindsay |encyclopedia=Encyclopedia of Religion |edition=Second |volume=12 |publisher=MacMillan Reference |location=Detroit, MI |year=2005 |isbn=978-0-02-865980-0 |page=8182}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Peters, Ted |author-link=Ted Peters (theologian) |title=Science and Religion |editor=Jones, Lindsay |encyclopedia=Encyclopedia of Religion |edition=Second |volume=12 |publisher=MacMillan Reference |location=Detroit, MI |year=2005 |isbn=978-0-02-865980-0 |page=8182}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Power, Daniel |year=2006 |title=The Central Middle Ages: Europe 950–1320 |series=The Short Oxford History of Europe |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |isbn=978-0-19-925312-8}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Power, Daniel |year=2006 |title=The Central Middle Ages: Europe 950–1320 |series=The Short Oxford History of Europe |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |isbn=978-0-19-925312-8}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Reilly, Bernard F. |title=The Medieval Spains |url=https://archive.org/details/medievalspains0000reil |publisher=Cambridge University Press |location=Cambridge, UK |year=1993 |isbn=0-521-39741-3 |series=Cambridge Medieval Textbooks}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Reilly, Bernard F. |title=The Medieval Spains |url=https://archive.org/details/medievalspains0000reil |publisher=Cambridge University Press |location=Cambridge, UK |year=1993 |isbn=0-521-39741-3 |series=Cambridge Medieval Textbooks<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Riley-Smith, Jonathan |author-link=Jonathan Riley-Smith |title=Crusades |encyclopedia=The Middle Ages: A Concise Encyclopedia |publisher=Thames and Hudson |editor=Loyn, H. R. |location=London |year=1989 |isbn=0-500-27645-5 |pages=106–107}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Riley-Smith, Jonathan |author-link=Jonathan Riley-Smith |title=Crusades |encyclopedia=The Middle Ages: A Concise Encyclopedia |publisher=Thames and Hudson |editor=Loyn, H. R. |location=London |year=1989 |isbn=0-500-27645-5 |pages=106–107}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Rosenwein, Barbara H. |title=Rhinoceros Bound: Cluny in the Tenth Century |url=https://archive.org/details/rhinocerosboundc0000rose |location=Philadelphia, PA |publisher=University of Pennsylvania Press |year=1982 |isbn=0-8122-7830-5}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Rosenwein, Barbara H. |title=Rhinoceros Bound: Cluny in the Tenth Century |url=https://archive.org/details/rhinocerosboundc0000rose |location=Philadelphia, PA |publisher=University of Pennsylvania Press |year=1982 |isbn=0-8122-7830-5<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Russell, Jeffey Burton |title=Inventing the Flat Earth-Columbus and Modern Historians |publisher=Praeger |location=Westport, CT |year=1991 |isbn=0-275-95904-X}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Russell, Jeffey Burton |title=Inventing the Flat Earth-Columbus and Modern Historians |publisher=Praeger |location=Westport, CT |year=1991 |isbn=0-275-95904-X}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Saul, Nigel |author-link=Nigel Saul |title=A Companion to Medieval England 1066–1485 |year=2000 |publisher=Tempus |location=Stroud, UK |isbn=0-7524-2969-8}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Saul, Nigel |author-link=Nigel Saul |title=A Companion to Medieval England 1066–1485 |year=2000 |publisher=Tempus |location=Stroud, UK |isbn=0-7524-2969-8}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Schove, D. Justin |title=Plague |encyclopedia=The Middle Ages: A Concise Encyclopedia |publisher=Thames and Hudson |editor=Loyn, H. R. |location=London |year=1989 |isbn=0-500-27645-5 |pages=267–269}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Schove, D. Justin |title=Plague |encyclopedia=The Middle Ages: A Concise Encyclopedia |publisher=Thames and Hudson |editor=Loyn, H. R. |location=London |year=1989 |isbn=0-500-27645-5 |pages=267–269}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Singman, Jeffrey L. |title=Daily Life in Medieval Europe |publisher=Greenwood Press |location=Westport, CT |series=Daily Life Through History |year=1999 |isbn=0-313-30273-1}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Singman, Jeffrey L. |title=Daily Life in Medieval Europe |publisher=Greenwood Press |location=Westport, CT |series=Daily Life Through History |year=1999 |isbn=0-313-30273-1}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Stalley, Roger |title=Early Medieval Architecture |url=https://archive.org/details/earlymedievalarc0000stal |publisher=Oxford University Press |series=Oxford History of Art |location=Oxford, UK |year=1999 |isbn=978-0-19-284223-7}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Stalley, Roger |title=Early Medieval Architecture |url=https://archive.org/details/earlymedievalarc0000stal |publisher=Oxford University Press |series=Oxford History of Art |location=Oxford, UK |year=1999 |isbn=978-0-19-284223-7<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author1=Tansey, Richard G. |author2=Gardner, Helen Louise |author3=De la Croix, Horst |title=Gardner's Art Through the Ages |url=https://archive.org/details/artthroughages01hors |publisher=Harcourt Brace Jovanovich |location=San Diego, CA |year=1986 |isbn=0-15-503763-3 |edition=Eighth }}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author1=Tansey, Richard G. |author2=Gardner, Helen Louise |author3=De la Croix, Horst |title=Gardner's Art Through the Ages |url=https://archive.org/details/artthroughages01hors |publisher=Harcourt Brace Jovanovich |location=San Diego, CA |year=1986 |isbn=0-15-503763-3 |edition=Eighth }}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Thomson, John A. F. |title=The Western Church in the Middle Ages |publisher=Arnold |location=London |year=1998 |isbn=0-340-60118-3}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Thomson, John A. F. |title=The Western Church in the Middle Ages |publisher=Arnold |location=London |year=1998 |isbn=0-340-60118-3}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Vale, Malcolm |title=The Civilization of Courts and Cities in the North, 1200–1500 |encyclopedia=The Oxford Illustrated History of Medieval Europe |editor=Holmes, George |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1998 |isbn=0-19-285220-5 |pages=297–351}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Vale, Malcolm |title=The Civilization of Courts and Cities in the North, 1200–1500 |encyclopedia=The Oxford Illustrated History of Medieval Europe |editor=Holmes, George |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1998 |isbn=0-19-285220-5 |pages=297–351}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Watts, John |title=The Making of Polities: Europe, 1300–1500 |url=https://archive.org/details/makingofpolities0000watt |publisher=Cambridge University Press |series=Cambridge Medieval Textbooks |location=Cambridge, UK |year=2009 |isbn=978-0-521-79664-4}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Watts, John |title=The Making of Polities: Europe, 1300–1500 |url=https://archive.org/details/makingofpolities0000watt |publisher=Cambridge University Press |series=Cambridge Medieval Textbooks |location=Cambridge, UK |year=2009 |isbn=978-0-521-79664-4<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite encyclopedia |author=Whitton, David |title=The Society of Northern Europe in the High Middle Ages, 900–1200 |encyclopedia=The Oxford Illustrated History of Medieval Europe |editor=Holmes, George |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1998 |isbn=0-19-285220-5 |pages=115–174}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite encyclopedia |author=Whitton, David |title=The Society of Northern Europe in the High Middle Ages, 900–1200 |encyclopedia=The Oxford Illustrated History of Medieval Europe |editor=Holmes, George |publisher=Oxford University Press |location=Oxford, UK |year=1998 |isbn=0-19-285220-5 |pages=115–174}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Wickham, Chris |author-link=Christopher Wickham |title=The Inheritance of Rome: Illuminating the Dark Ages 400–1000 |url=https://archive.org/details/inheritanceofrom0000wick |publisher=Penguin Books |location=New York |year=2009 |isbn=978-0-14-311742-1}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Wickham, Chris |author-link=Christopher Wickham |title=The Inheritance of Rome: Illuminating the Dark Ages 400–1000 |url=https://archive.org/details/inheritanceofrom0000wick |publisher=Penguin Books |location=New York |year=2009 |isbn=978-0-14-311742-1<ins class="diffchange diffchange-inline"> </ins>}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* Robert Bartlett: ''The Making of Europe – Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350'', Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 {{ISBN|0-14-015409-4}})</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* Robert Bartlett: ''The Making of Europe – Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350'', Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 {{ISBN|0-14-015409-4}})</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* [[Per Ingesman]], [[Ulla Kjær]], [[Per Kristian Madsen]] og [[Jens Vellev]] (red.): ''Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation'', Gad: København 1999 {{ISBN|87-12-03370-7}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* [[Per Ingesman]], [[Ulla Kjær]], [[Per Kristian Madsen]] og [[Jens Vellev]] (red.): ''Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation'', Gad: København 1999 {{ISBN|87-12-03370-7}}</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 472:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 473:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite journal |author=Ames, Christine Caldwell |title=Does Inquisition Belong to Religious History? |url=https://archive.org/details/sim_american-historical-review_2005-02_110_1/page/11 |journal=American Historical Review |date= februar 2005 |volume=110 |issue=1 |pages=11–37 |doi= 10.1086/531119}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite journal |author=Ames, Christine Caldwell |title=Does Inquisition Belong to Religious History? |url=https://archive.org/details/sim_american-historical-review_2005-02_110_1/page/11 |journal=American Historical Review |date= februar 2005 |volume=110 |issue=1 |pages=11–37 |doi= 10.1086/531119}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book|author=Cantor, Norman F. |author-link=Norman Cantor |title=Inventing the Middle Ages: The Lives, Works, and Ideas of the Great Medievalists of the Twentieth Century |url=https://archive.org/details/inventingmiddlea0000cant |year=1991 |publisher=W. Morrow |location=New York |isbn= 978-0-688-09406-5}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book|author=Cantor, Norman F. |author-link=Norman Cantor |title=Inventing the Middle Ages: The Lives, Works, and Ideas of the Great Medievalists of the Twentieth Century |url=https://archive.org/details/inventingmiddlea0000cant |year=1991 |publisher=W. Morrow |location=New York |isbn= 978-0-688-09406-5}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* {{cite book |editor=Davis, R. H. C. |author-link= Ralph Henry Carless Davis | title=The Writing of History in the Middle Ages: Essays Presented to Richard William Southern |url=https://archive.org/details/writingofhistory0000unse_i7z8 |publisher=Oxford University Press<del class="diffchange diffchange-inline"> |location= 0-19-822556-3 </del>|year= 1981 |isbn= 0-19-822556-3}}</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* {{cite book |editor=Davis, R. H. C. |author-link= Ralph Henry Carless Davis | title=The Writing of History in the Middle Ages: Essays Presented to Richard William Southern |url=https://archive.org/details/writingofhistory0000unse_i7z8 |publisher=Oxford University Press|year= 1981 |isbn= 0-19-822556-3}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite journal| author=Fleischman, Suzanne |title=On the Representation of History and Fiction in the Middle Ages |journal=History and Theory |volume=23 |issue=3 |date=oktober 1983 |pages=278–310 |jstor=2504985}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite journal| author=Fleischman, Suzanne |title=On the Representation of History and Fiction in the Middle Ages |journal=History and Theory |volume=23 |issue=3 |date=oktober 1983 |pages=278–310 |jstor=2504985}}</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* {{cite book |author=Gurevich, Aron |author-link= Aron Gurevich |title=Historical Anthropology of the Middle Ages |url=https://archive.org/details/historicalanthro0000gure |publisher=University of Chicago Press |year=1992 |location=Chicago |isbn= 978-0-226-31083-1 |editor=Howlett, Janet (translator)}}</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* {{cite book |author=Gurevich, Aron |author-link= Aron Gurevich |title=Historical Anthropology of the Middle Ages |url=https://archive.org/details/historicalanthro0000gure |publisher=University of Chicago Press |year=1992 |location=Chicago |isbn= 978-0-226-31083-1 |editor=Howlett, Janet (translator)}}</div></td> </tr> <tr> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 490:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 491:</td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* [http://www.deremilitari.org/ De Re Militari: The Society for Medieval Military History]</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* [http://www.deremilitari.org/ De Re Militari: The Society for Medieval Military History]</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* [http://www.medievalmap.org/ Medievalmap.org] Interactive maps of the Medieval era (Flash plug-in required).</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* [http://www.medievalmap.org/ Medievalmap.org] Interactive maps of the Medieval era (Flash plug-in required).</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* [https://www.medievalchronicles.com/ Medievalchronicles.com] Middelalderartikler og nyheder - Billeder og <del class="diffchange diffchange-inline">vidoer</del> fra middelalderen</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* [https://www.medievalchronicles.com/ Medievalchronicles.com] Middelalderartikler og nyheder - Billeder og <ins class="diffchange diffchange-inline">videoer</ins> fra middelalderen</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker" data-marker="−"></td> <td class="diff-deletedline diff-side-deleted"><div>* [http://www.bl.uk/learning/histcitizen/medieval/medievalrealms.html Medieval Realms] Learning resources from the British Library including studies of beautiful medieval manuscripts.</div></td> <td class="diff-marker" data-marker="+"></td> <td class="diff-addedline diff-side-added"><div>* [http://www.bl.uk/learning/histcitizen/medieval/medievalrealms.html Medieval Realms]<ins class="diffchange diffchange-inline"> {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100312010942/http://www.bl.uk/learning/histcitizen/medieval/medievalrealms.html |date=12. marts 2010 }}</ins> Learning resources from the British Library including studies of beautiful medieval manuscripts.</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"><div>* [http://www.medievalists.net/ Medievalists.net] Nyheder og artikler om perioden</div></td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"><div>* [http://www.medievalists.net/ Medievalists.net] Nyheder og artikler om perioden</div></td> </tr> <tr> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-deleted"> </td> <td class="diff-marker"></td> <td class="diff-context diff-side-added"> </td> </tr> </table><hr class='diff-hr' id='mw-oldid' /> <h2 class='diff-currentversion-title'>Nuværende version fra 20. nov. 2024, 14:09</h2> <div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><dl><dd><div class="plainlinks" style="display: inline;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/19px-Disambig_bordered_fade.svg.png" decoding="async" width="19" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/29px-Disambig_bordered_fade.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/38px-Disambig_bordered_fade.svg.png 2x" data-file-width="236" data-file-height="185" /> "Middelalder" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Middelalder, se <a href="/wiki/Middelalder_(flertydig)" class="mw-disambig" title="Middelalder (flertydig)">Middelalder (flertydig)</a>.</div></dd></dl> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:JuengeresMathildenkreuz.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/JuengeresMathildenkreuz.jpg/260px-JuengeresMathildenkreuz.jpg" decoding="async" width="260" height="368" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/JuengeresMathildenkreuz.jpg/390px-JuengeresMathildenkreuz.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/JuengeresMathildenkreuz.jpg/520px-JuengeresMathildenkreuz.jpg 2x" data-file-width="1700" data-file-height="2403" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Mathildekorset&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mathildekorset (ikke skrevet endnu)">Mathildekorset</a>, et <a href="/w/index.php?title=Crux_gemmata&action=edit&redlink=1" class="new" title="Crux gemmata (ikke skrevet endnu)">crux gemmata</a> fremstillet til <a href="/w/index.php?title=Mathilde,_Abbedisse_af_Essen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mathilde, Abbedisse af Essen (ikke skrevet endnu)">Mathilde, Abbedisse af Essen</a> (973–1011), som ses knæle foran jomfru Maria og barnet i <a href="/wiki/Emalje_(glasmateriale)" title="Emalje (glasmateriale)">emaljen</a>. Kristusfiguren lidt senere. Sandsynligvis fremstillet i <a href="/wiki/K%C3%B6ln" title="Köln">Köln</a> eller <a href="/wiki/Essen" title="Essen">Essen</a>, korset demonstrerer adskillige middelalderlige teknikker: <a href="/wiki/St%C3%B8bning_(fremstilling)" title="Støbning (fremstilling)">støbning</a>, <a href="/wiki/Filigran" title="Filigran">filigran</a>, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske <a href="/wiki/Kam%C3%A9" title="Kamé">kaméer</a> og <a href="/wiki/Gemme" title="Gemme">gemme</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Conversation-saints_01.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/27/Conversation-saints_01.jpg/260px-Conversation-saints_01.jpg" decoding="async" width="260" height="245" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/27/Conversation-saints_01.jpg 1.5x" data-file-width="272" data-file-height="256" /></a><figcaption>egning i et håndskrift fra middelalderen.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Middle_Ages-b.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fb/Middle_Ages-b.jpg/260px-Middle_Ages-b.jpg" decoding="async" width="260" height="258" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fb/Middle_Ages-b.jpg/390px-Middle_Ages-b.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/fb/Middle_Ages-b.jpg 2x" data-file-width="463" data-file-height="460" /></a><figcaption>Byggeplads i <a href="/wiki/H%C3%B8jmiddelalder" title="Højmiddelalder">højmiddelalderen</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Verdenshistorisk_oversigt.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/97/Verdenshistorisk_oversigt.png/260px-Verdenshistorisk_oversigt.png" decoding="async" width="260" height="201" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/97/Verdenshistorisk_oversigt.png/390px-Verdenshistorisk_oversigt.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/97/Verdenshistorisk_oversigt.png/520px-Verdenshistorisk_oversigt.png 2x" data-file-width="954" data-file-height="738" /></a><figcaption>En forenklet oversigt over historien fra og med antikken.</figcaption></figure> Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i <a href="/wiki/Europas_historie" title="Europas historie">Europas historie</a>: <a href="/wiki/Antikken" title="Antikken">antikken</a>, middelalderen, <a href="/wiki/Ren%C3%A6ssancen" title="Renæssancen">renæssancen</a> og <a href="/wiki/Nyere_tid" class="mw-redirect" title="Nyere tid">nyere tid</a>. Den er en periode i <a href="/wiki/Europas_historie" title="Europas historie">Europas historie</a> fra ca. 500 til ca. 1400. Den begyndte med <a href="/wiki/Det_Vestromerske_Riges_fald" title="Det Vestromerske Riges fald">det Vestromerske Riges fald</a> i 476 e.Kr. og varede indtil <a href="/wiki/Ren%C3%A6ssancen" title="Renæssancen">renæssancen</a> (ca. 1400 - ca. 1600). Middelalderen er altså perioden mellem antikken og renæssancen. Middelalderen bliver delt i <a href="/wiki/Tidlig_middelalder" title="Tidlig middelalder">tidlig middelalder</a>, <a href="/wiki/H%C3%B8jmiddelalder" title="Højmiddelalder">højmiddelalder</a> og <a href="/wiki/Senmiddelalder" title="Senmiddelalder">senmiddelalder</a>. Invasioner, befolkningsnedgang, flytning fra byerne og hele folkeslag, som var begyndt i <a href="/wiki/Senantikken" title="Senantikken">senantikken</a>, fortsatte i den tidlige middelalder. Under <a href="/wiki/Folkevandringstiden" title="Folkevandringstiden">folkevandringstiden</a> flyttedes store befolkningsgrupper som <a href="/wiki/Germanere" class="mw-redirect" title="Germanere">germanere</a>, der etablerede nye kongeriger i resterne af det <a href="/wiki/Vestromerske_Rige" class="mw-redirect" title="Vestromerske Rige">Vestromerske Rige</a>. I 600-tallet e.Kr. blev <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a> og <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a>, der havde været en del af <a href="/wiki/Det_Byzantinske_Rige" title="Det Byzantinske Rige">Det Byzantinske Rige</a>, en del af <a href="/wiki/Umayyade-kalifatet" title="Umayyade-kalifatet">Umayyade-kalifatet</a>, et islamisk rige. Selvom der skete store samfundsmæssige og politiske ændringer, var overgangen fra antikken ikke fuldstændig. Det Byzantinske Rige eksisterede stadig i øst, og var fortsat et stort rige med megen magt. Rigets lov <a href="/wiki/Corpus_Juris_Civilis" class="mw-redirect" title="Corpus Juris Civilis">Corpus Juris Civilis</a> blev genopdaget i <a href="/wiki/Norditalien" title="Norditalien">Norditalien</a> i 1070 og blev beundret meget i middelalderen. Mod vest blev de få romerske institutioner optaget i kongerigerne. Klostrene blev grundlagt, og togter for at kristne det hedenske Europa fortsatte. <a href="/wiki/Frankere" title="Frankere">Frankerne</a> under <a href="/wiki/Karolingerne" title="Karolingerne">Karolingerne</a> etablerede kortvarigt <a href="/wiki/Det_Carolingske_Rige" title="Det Carolingske Rige">Det Carolingske Rige</a> omkring 800 e.Kr. Det dækkede store dele af Vesteuropa, men gik i opløsning efter borgerkrige og invasioner fra <a href="/wiki/Vikinger" title="Vikinger">vikingerne</a> i nord, <a href="/wiki/Ungarere" title="Ungarere">ungarere</a> fra øst og <a href="/wiki/Saracener" title="Saracener">saracenere</a> fra syd. I højmiddelalderen, som begyndte efter år 1000, steg befolkningstallet i Europa i takt med den teknologiske og landbrugsmæssige udvikling, der også lod handlen blomstre. Den <a href="/wiki/Middelalderlige_varmeperiode" title="Middelalderlige varmeperiode">middelalderlige varmeperiode</a> gjorde, at landbrugsproduktionen steg. Der var to måder at organisere samfundet: <ul><li><a href="/w/index.php?title=Godssystem&action=edit&redlink=1" class="new" title="Godssystem (ikke skrevet endnu)">Godssystemet</a> organiserede bønderne i landsbyer, der lejede jorden og arbejdede for <a href="/wiki/Adel" title="Adel">adelen</a></li> <li><a href="/wiki/Feudalisme" title="Feudalisme">Feudalisme</a> var et politisk system, hvis <a href="/wiki/Ridder" title="Ridder">riddere</a> og lavadel tjente som soldater mod retten til at leje jord og <a href="/wiki/Herreg%C3%A5rd" title="Herregård">herregårde</a>.</li></ul> <a href="/wiki/Korstog" title="Korstog">Korstogene</a>, det første foregik i 1095, var kristne vesteuropæiske forsøg på at erobre <a href="/wiki/Det_hellige_land" title="Det hellige land">det hellige land</a> fra <a href="/wiki/Muslim" class="mw-redirect" title="Muslim">muslimerne</a>. Konger blev overhoveder for centraliserede nationalstater, der reducerede kriminalitet og vold, men gjorde idealet om et samlet kristent rige mindre sandsynligt. Det intellektuelle liv blev markeret af <a href="/wiki/Skolastik" title="Skolastik">skolastik</a>, en filosofi der kombinerede tro og fornuft, og grundlæggelsen af <a href="/wiki/Universitet" title="Universitet">universiteter</a>. Blandt de store bedrifter ved overgangen til senmiddelalderen er <a href="/wiki/Thomas_Aquinas" title="Thomas Aquinas">Thomas Aquinas</a>' <a href="/wiki/Teologi" title="Teologi">teologi</a>, <a href="/wiki/Giotto_di_Bondone" title="Giotto di Bondone">Giottos</a> malerier, <a href="/wiki/Dante" class="mw-redirect" title="Dante">Dante</a> og <a href="/wiki/Geoffrey_Chaucer" title="Geoffrey Chaucer">Chaucers</a> poesi, <a href="/wiki/Marco_Polo" title="Marco Polo">Marco Polos</a> rejser og <a href="/wiki/Gotik" title="Gotik">gotikken</a> i <a href="/wiki/Katedral" class="mw-redirect" title="Katedral">katedralerne</a> i fx <a href="/wiki/Domkirken_i_Chartres" title="Domkirken i Chartres">Chartres</a>. Senmiddelalderen blev præget af modgang som <a href="/wiki/Hungersn%C3%B8d" title="Hungersnød">hungersnød</a>, <a href="/wiki/Pest" title="Pest">pest</a> og krig. Det reducerede befolkningstallet i Europa betydeligt. Mellem 1347 og 1350 hærgede <a href="/wiki/Den_sorte_d%C3%B8d" title="Den sorte død">den sorte død</a>, og omkring en tredjedel af europæerne omkom. Kontroverser, <a href="/wiki/K%C3%A6tteri" title="Kætteri">kætteri</a> og det <a href="/w/index.php?title=Vestlig_skisma&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vestlig skisma (ikke skrevet endnu)">vestlige skisma</a> i <a href="/wiki/Den_katolske_kirke" class="mw-redirect" title="Den katolske kirke">den katolske kirke</a> foregik samtidigt med strid mellem stater, civile stridigheder og bondeoprør i kongerigerne. Kulturel og teknologisk udvikling ændrede det europæiske samfund. Det afsluttede senmiddelalderen og begyndte <a href="/wiki/Tidlig_moderne_tid" title="Tidlig moderne tid">moderne tid</a>. <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Terminologi_og_periodeinddeling">Terminologi og periodeinddeling</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Terminologi og periodeinddeling" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Terminologi og periodeinddeling">rediger kildetekst</a>]</div> Middelalderlige forfattere opdelte historien i "verdens seks aldre" ud fra de seks <a href="/wiki/Skabelsesberetningen_i_Bibelen" title="Skabelsesberetningen i Bibelen">skabelsesdage</a> i <a href="/wiki/Bibelen" title="Bibelen">Bibelen</a>, eller "de fire riger" ud fra <a href="/wiki/Daniels_Bog" title="Daniels Bog">Daniels Bog</a>" 2:40. De betragtede deres egen tid som den sidste inden verdens undergang.<a href="#cite_note-mommsen236-1">[1]</a> Når de refererede til deres egen tid, omtalte de den som "moderne".<a href="#cite_note-Dailyx-2">[2]</a> I 1130'erne refererede humanist og digter <a href="/wiki/Petrarca" class="mw-redirect" title="Petrarca">Petrarca</a> til førkristen tid som antiqua (= antikken) og til den kristne periode som nova (eller "ny").<a href="#cite_note-idea-3">[3]</a> <a href="/wiki/Leonardo_Bruni" title="Leonardo Bruni">Leonardo Bruni</a> var den første historiker, der brugte den tredelte periodeinddeling i sin bog History of the Florentine People (1442).<a href="#cite_note-Brunixvii-4">[4]</a> Bruni og senere historikere argumenterede med, at <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a> var genvundet efter Petrarcas tid, og de tilføjede en tredje periode til hans to. Ordet "middelalder" ses første gang på <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a> i <a href="/wiki/1469" title="1469">1469</a> som media tempestas eller "mellem<a href="/wiki/Tid" title="Tid">tid</a>".<a href="#cite_note-Miglio112-5">[5]</a> Det stod i en udgave af <a href="/wiki/Apulejus_fra_Madaura" title="Apulejus fra Madaura">Apulejus fra Madaura</a>, udgivet i <a href="/wiki/Rom" title="Rom">Rom</a>.<a href="#cite_note-6">[6]</a> Udtrykket kom i mange varianter: medium aevum eller "middelalder", anvendt første gang i <a href="/wiki/1604" title="1604">1604</a>,<a href="#cite_note-Albrow205-7">[7]</a> og media saecula eller "middelaldre", først brugt i <a href="/wiki/1625" title="1625">1625</a>.<a href="#cite_note-Murray4-8">[8]</a> Synonymet på engelsk, medieval (eller mediaeval<a href="#cite_note-Random1194-9">[9]</a> eller mediæval)<a href="#cite_note-OED290-10">[10]</a> er afledt af medium aevum.<a href="#cite_note-Random1194-9">[9]</a> De italienske renæssancehumanister betragtede perioden mellem antikken og renæssancen som en periode, hvor kulturen gik tilbage. De gav derfor perioden betegnelsen ”middelalderen” (”mellemalderen”). Med den betegnelse ville de udtrykke, at der var tale om en periode mellem to store perioder. Middelalderen var en parentes mellem antikkens storhed og renæssancens genfødte storhed. De opfattede denne ”barbariske” tidsalder som ”den mørke middelalder”. Det mest almindelige tidspunkt for middelalderens begyndelse, er <a href="/wiki/476" title="476">476</a> e.Kr.<a href="#cite_note-11">[11]</a> året for de sidste <a href="/wiki/Vestromerske_Rige" class="mw-redirect" title="Vestromerske Rige">vestromerske kejseres</a> fordrivelse fra Italien, og brugt første gang af Bruni.<a href="#cite_note-Brunixvii-4">[4]</a><a href="#cite_note-13">[A]</a> For Europa som en helhed betragtes året <a href="/wiki/1500" title="1500">1500</a> ofte som middelalderens afslutning,<a href="#cite_note-14">[13]</a> men der hersker ikke en universel enighed om tidspunktet. Ud fra sammenhængen angives <a href="/wiki/Christopher_Columbus" class="mw-redirect" title="Christopher Columbus">Christopher Columbus</a>' første rejse til <a href="/wiki/Amerika" title="Amerika">Amerika</a> i <a href="/wiki/1492" title="1492">1492</a>, <a href="/wiki/Konstantinopels_fald" title="Konstantinopels fald">Konstantinopels fald</a> til tyrkerne i <a href="/wiki/1453" title="1453">1453</a> eller <a href="/wiki/Reformationen" title="Reformationen">reformationen</a> i <a href="/wiki/1517" title="1517">1517</a> som periodens afslutning.<a href="#cite_note-Davies291-15">[14]</a> Engelske historikere bruger ofte <a href="/wiki/Slaget_ved_Bosworth_Field" class="mw-redirect" title="Slaget ved Bosworth Field">slaget ved Bosworth Field</a> i <a href="/wiki/1485" title="1485">1485</a> som enden på middelalderen.<a href="#cite_note-16">[15]</a> For <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a> regnes kong <a href="/wiki/Ferdinand_2._af_Aragonien" title="Ferdinand 2. af Aragonien">Ferdinand 2.s</a> død i 1516, dronning <a href="/wiki/Isabella_1._af_Kastilien" title="Isabella 1. af Kastilien">Isabella 1. af Kastilien</a> i 1504 eller erobringen af <a href="/wiki/Granada" title="Granada">Granada</a> i 1492.<a href="#cite_note-17">[16]</a> For Italiens vedkommende sluttede middelalderen allerede i 1300-tallet med digteren og humanisten <a href="/wiki/Francesco_Petrarca" title="Francesco Petrarca">Francesco Petrarca</a> (<a href="/wiki/1304" title="1304">1304</a>-<a href="/wiki/1374" title="1374">1374</a>, der regnes for at være <a href="/wiki/Humanisme" title="Humanisme">humanismens</a> og den <a href="/wiki/Italiensk_ren%C3%A6ssance" title="Italiensk renæssance">italienske renæssances</a> far. Historikere fra <a href="/wiki/Romanske_sprog" title="Romanske sprog">romansk-talende</a> lande opdeler typisk middelalderen i to: en tidlig "høj" og en senere "lav" periode. Engelsktalende historikere, der følger deres tyske kolleger, opdeler normalt middelalderen i tre perioder: "tidlig", "høj" og "sen".<a href="#cite_note-Power304-18">[17]</a> I 1800-tallet blev hele perioden ofte omtalt som "<a href="/wiki/Den_m%C3%B8rke_middelalder" title="Den mørke middelalder">den mørke middelalder</a>",<a href="#cite_note-mommsen226-19">[18]</a><a href="#cite_note-20">[B]</a> men i opdelingen bruges dette udtryk kun om tidlig middelalder.<a href="#cite_note-mommsen236-1">[1]</a> Efter <a href="/wiki/F%C3%B8rste_verdenskrig" class="mw-redirect" title="Første verdenskrig">første verdenskrig</a> og pres fra historikerne <a href="/wiki/Henri_Pirenne" title="Henri Pirenne">Henri Pirenne</a> og <a href="/wiki/Johan_Huizinga" title="Johan Huizinga">Johan Huizinga</a> blev denne tredeling almindelig: <ul><li><a href="/wiki/Tidlig_middelalder" title="Tidlig middelalder">Tidlig middelalder</a> (ca. 500-1000)</li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8jmiddelalder" title="Højmiddelalder">Højmiddelalder</a> (ca. 1000-1300)</li> <li><a href="/wiki/Senmiddelalderen" class="mw-redirect" title="Senmiddelalderen">Senmiddelalder</a> (ca. 1300-1500)</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Det_Senromerske_Rige">Det Senromerske Rige</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Det Senromerske Rige" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Det Senromerske Rige">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Senantikken" title="Senantikken">Senantikken</a>, <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a>, <a href="/wiki/Vestromerske_riges_fald" class="mw-redirect" title="Vestromerske riges fald">Vestromerske riges fald</a> og <a href="/w/index.php?title=Byzans_under_constantinske_og_valentinske_dynastier&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzans under constantinske og valentinske dynastier (ikke skrevet endnu)">Byzans under constantinske og valentinske dynastier</a></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Venice_%E2%80%93_The_Tetrarchs_04.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Venice_%E2%80%93_The_Tetrarchs_04.jpg/220px-Venice_%E2%80%93_The_Tetrarchs_04.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Venice_%E2%80%93_The_Tetrarchs_04.jpg/330px-Venice_%E2%80%93_The_Tetrarchs_04.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Venice_%E2%80%93_The_Tetrarchs_04.jpg/440px-Venice_%E2%80%93_The_Tetrarchs_04.jpg 2x" data-file-width="3072" data-file-height="2048" /></a><figcaption>En senromersk skulptur <a href="/w/index.php?title=Portr%C3%A6t_af_de_fire_Tetrarker&action=edit&redlink=1" class="new" title="Portræt af de fire Tetrarker (ikke skrevet endnu)">der viser de fire Tetrarker</a>, nu i <a href="/wiki/Venedig" title="Venedig">Venedig</a>.<a href="#cite_note-Tansey242-21">[19]</a></figcaption></figure> <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a> havde sin største udstrækning i det første århundrede efter år 1 e.Kr.; i de næste to århundreder oplevede riget en langsom nedgang, og dets kontrol over de yderste territorier mindskedes.<a href="#cite_note-Cunliffe391-22">[20]</a> Økonomiske problemer som <a href="/wiki/Inflation" title="Inflation">inflation</a>, og eksternt pres på grænserne førte til <a href="/w/index.php?title=Krisen_i_det_tredje_%C3%A5rhundrede&action=edit&redlink=1" class="new" title="Krisen i det tredje århundrede (ikke skrevet endnu)">krisen i det tredje århundrede</a>, hvor nogle kejsere fik tronen for hurtigt at blive erstattet af nye.<a href="#cite_note-Collins3-23">[21]</a> De militære udgifter steg støt under det tredje århundrede, hovedsageligt som følge af <a href="/w/index.php?title=Romersk-persisiske_krig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Romersk-persisiske krig (ikke skrevet endnu)">krig</a> med <a href="/wiki/Sassaniderne" title="Sassaniderne">Sassaniderne</a>, som blev genoplivet i midten af 300-tallet.<a href="#cite_note-Heather111-24">[22]</a> Hæren blev fordoblet i størrelse og kavaleriet og mindre enheder blev erstattet af den <a href="/wiki/Romersk_legion" class="mw-redirect" title="Romersk legion">romerske legion</a> som den primære taktiske enhed.<a href="#cite_note-Brown24-25-25">[23]</a> Behovet for indkomst ledte til at <a href="/wiki/Skat" title="Skat">skatterne</a> steg, og antallet af <a href="/wiki/Curiales" title="Curiales">curiale</a> eller jordejere faldt, og færre var villige til at drive virksomhed i deres fødeby.<a href="#cite_note-Heather111-24">[22]</a> Flere bureaukrater var nødvendige i centraladministrationen for at kunne håndtere hærens behov. Det førte til klager fra civile om, at der var flere skatteindkrævere end skattebetalere.<a href="#cite_note-Brown24-25-25">[23]</a> Kejser <a href="/wiki/Diocletian" title="Diocletian">Diocletian</a> (regerede 284–305) delte riget i to administrative dele i 286 e.Kr.: i en <a href="/wiki/Det_Byzantinske_Rige" title="Det Byzantinske Rige">østligt</a> og et <a href="/wiki/Det_Vestromerske_Rige" class="mw-redirect" title="Det Vestromerske Rige">vestligt</a> rige. Riget blev ikke opfattet som delt i to af dets indbyggere eller herskere, da love og regler i den ene del også blev betragtet som gældende i den anden.<a href="#cite_note-Collins9-26">[24]</a><a href="#cite_note-27">[C]</a> I 330 efter borgerkrige genetablerede <a href="/wiki/Konstantin_den_Store" title="Konstantin den Store">Konstantin den Store</a> (regerede 306–337) byen <a href="/wiki/Byzans" class="mw-redirect" title="Byzans">Byzans</a> som den nye hovedstad i det østlige rige; <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a>.<a href="#cite_note-Collins24-28">[25]</a> Diocletians reformer styrkede regeringens bureaukrati, reformerede skatteopkrævelse og styrkede hæren, hvilket købte riget tid, men som ikke for alvor løste de problemer, som de stod overfor; blandt andre voldsomt skattetryk, nedgang i fødselsraten og pres på grænserne.<a href="#cite_note-Cunliffe405-29">[26]</a> Borgerkrige mellem rivaliserende kejsere blev almindelige mod midten af 300-tallet. Det trak hæren hjem fra grænserne og gav invaderende styrker fodfæste.<a href="#cite_note-Collins31-30">[27]</a> I meget af 300-tallet blev det romerske samfund stabiliseret i en ny form, der adskilte sig fra den tidligere <a href="/w/index.php?title=Kultur_i_Romerriget&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kultur i Romerriget (ikke skrevet endnu)">antikken</a> med et større spænd mellem rig og fattig, og de mindre byers vigtighed blev mindre.<a href="#cite_note-Brown34-31">[28]</a> En anden årsag var <a href="/wiki/Kristendommen" class="mw-redirect" title="Kristendommen">kristendommens</a> indførsel eller omvendelsen af riget til kristendommen, der var en gradvis proces, som foregik fra 100- til 400-tallet.<a href="#cite_note-Brown65-32">[29]</a><a href="#cite_note-Brown82-33">[30]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Europe_map_450.PNG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/66/Europe_map_450.PNG/350px-Europe_map_450.PNG" decoding="async" width="350" height="254" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/66/Europe_map_450.PNG/525px-Europe_map_450.PNG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/66/Europe_map_450.PNG/700px-Europe_map_450.PNG 2x" data-file-width="800" data-file-height="580" /></a><figcaption>Kort over de omtrentlige politiske grænser i Europa omkring år 450.</figcaption></figure> I 376 fik <a href="/wiki/Gotere" title="Gotere">goterne</a>, der flygtede fra <a href="/wiki/Hunnere" title="Hunnere">hunnerne</a>, kejser <a href="/wiki/Valens" title="Valens">Valens</a>' tilladelse (regerede 364–378) til at bosætte sig i den romerske provins <a href="/wiki/Thrakien" title="Thrakien">Thrakien</a> på <a href="/wiki/Balkan" class="mw-redirect" title="Balkan">Balkan</a>. Bosætningen gik ikke nemt, og da romerne fejlbedømte situationen og handlede derefter, begyndte goterne at plyndre.<a href="#cite_note-35">[D]</a> Valens, der forsøgte at slå uroen ned, blev dræbt i kamp med goterne under <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Adrianople&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Adrianople (ikke skrevet endnu)">slaget ved Adrianople</a> den 9. august 378.<a href="#cite_note-Bauer47-36">[32]</a> Sammen med truslen fra stammer i nord skabte interne stridigheder, særligt i den kristne kirke, problemer.<a href="#cite_note-Bauer56-37">[33]</a> I 400 invaderede <a href="/wiki/Visigotere" class="mw-redirect" title="Visigotere">visigoterne</a> det Vestromerske Rige, og selvom de kortvarigt blev tvunget ud af Italien, <a href="/w/index.php?title=Plyndringen_af_Rom_(410)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Plyndringen af Rom (410) (ikke skrevet endnu)">plyndrede de Rom i 410</a>.<a href="#cite_note-Bauer80-38">[34]</a> I 406 krydsede <a href="/wiki/Alanere" title="Alanere">Alanere</a>, <a href="/wiki/Vandaler" title="Vandaler">Vandaler</a> og <a href="/w/index.php?title=Suebi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Suebi (ikke skrevet endnu)">Suevi</a> ind i <a href="/wiki/Gallien" title="Gallien">Gallien</a>; og over de næste tre år spredte de sig i hele Gaul, og i 409 krydsede de <a href="/wiki/Pyren%C3%A6erne" title="Pyrenæerne">Pyrenæerne</a> ind i det moderne <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>.<a href="#cite_note-Collins59-39">[35]</a> <a href="/wiki/Folkevandringstiden" title="Folkevandringstiden">Folkevandringstiden</a> begyndte, da mange forskellige folkeslag, til at begynde med hovedsageligt germanere, flyttede over hele Europa. <a href="/wiki/Frankere" title="Frankere">Frankere</a>, <a href="/wiki/Alemannere" title="Alemannere">alemannere</a> og <a href="/wiki/Burgunder" class="mw-redirect" title="Burgunder">burgundere</a> endte alle i det nordlige Gallien, mens <a href="/wiki/Anglere" title="Anglere">anglere</a>, <a href="/wiki/Saksere" title="Saksere">saksere</a> og <a href="/wiki/Jyder" class="mw-redirect" title="Jyder">jyder</a> <a href="/w/index.php?title=Angelsaksisk_bos%C3%A6tning_i_Storbritannien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Angelsaksisk bosætning i Storbritannien (ikke skrevet endnu)">bosatte sig i Storbritannien</a>,<a href="#cite_note-Cunliffe417-40">[36]</a> og vandalerne søgte over <a href="/wiki/Gibraltarstr%C3%A6det" title="Gibraltarstrædet">Gibraltarstrædet</a>, hvorefter de erobrede <a href="/wiki/Africa_(romersk_provins)" title="Africa (romersk provins)">Africa</a>.<a href="#cite_note-Collins80-41">[37]</a> I 430'erne begyndte hunnerne at invadere riget; deres konge <a href="/wiki/Attila" title="Attila">Attila</a> (regerede 434–453) ledte invasioner ind i Balkan i 442 og 447, Gallien i 451 og Italien i 452.<a href="#cite_note-James67-42">[38]</a> Truslen fra hunnerne eksisterede frem til Attilas død i 453, hvor hunnernes konføderation, som han havde ledet, faldt fra hinanden.<a href="#cite_note-Bauer117-43">[39]</a> Disse invasioner af stammer ændrede fuldstændigt den politiske og demografiske sammensætning, der havde eksisteret i det Vestromerske Rige.<a href="#cite_note-Cunliffe417-40">[36]</a> Mod slutningen af 400-tallet var den vestlige del af riget opdelt i mindre politiske enheder, der blev styret af stammer, der havde invaderet i begyndelsen af århundredet.<a href="#cite_note-Wickham79-44">[40]</a> Afsættelsen af den sidste vestromerske kejser, <a href="/wiki/Romulus_Augustulus" class="mw-redirect" title="Romulus Augustulus">Romulus Augustulus</a>, i 476 er traditionelt angivet som afslutningen på det Vestromerske Rige.<a href="#cite_note-Wickham86-12">[12]</a><a href="#cite_note-45">[E]</a> I 493 var den italienske halvø blevet erobret af <a href="/wiki/Ostrogoterne" title="Ostrogoterne">ostrogoterne</a>.<a href="#cite_note-Collins107-46">[41]</a> Det Østromerske Rige, som ofte omtales som det <a href="/wiki/Byzantinske_Rige" class="mw-redirect" title="Byzantinske Rige">Byzantinske Rige</a>, efter det Vestromerske Riges fald, havde kun ringe mulighed for at udøve kontrol over de tabte vestlige territorier. De <a href="/w/index.php?title=Liste_over_byzantinske_kejsere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Liste over byzantinske kejsere (ikke skrevet endnu)">byzantinske kejsere</a> opretholdt deres ret til territorierne, men på trods af at ingen af de nye konger i vest turde at udråbe sig som kejser, kunne Byzans' kontrol over det vestlige rige ikke opretholdes. Generobringen af områder omkring <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a> og den <a href="/wiki/Apenniniske_halv%C3%B8" title="Apenniniske halvø">Apenniniske halvø</a> (<a href="/wiki/Goterkrigen_(535-554)" title="Goterkrigen (535-554)">goterkrigen</a>) under <a href="/wiki/Justinian_1." title="Justinian 1.">Justinians</a> (regerede 527–565) regeringstid var den eneste, og midlertidige, undtagelse.<a href="#cite_note-Collins116-47">[42]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Tidlig_middelalder">Tidlig middelalder</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Tidlig middelalder" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Tidlig middelalder">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Tidlig_middelalder" title="Tidlig middelalder">Tidlig middelalder</a></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Nye_samfund">Nye samfund</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Nye samfund" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Nye samfund">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Folkevandringstiden" title="Folkevandringstiden">Folkevandringstiden</a> og <a href="/wiki/Det_Vestromerske_Riges_fald" title="Det Vestromerske Riges fald">Det Vestromerske Riges fald</a></div> Den politiske struktur i Vesteuropa ændrede sig med afslutningen på et forenet romersk imperium. Selvom flytningen af mennesker i denne periode normalt bliver beskrevet som "invasioner", var de ikke udelukkende militære ekspansioner, men migrationer af hele befolkningsgrupper i riget. Disse folkevandringer blev hjulpet på vej af, at den vestromerske elite nægtede at støtte hæren eller betale skat, der ville have gjort det muligt for militæret at undertrykke migrationen.<a href="#cite_note-Brown122-48">[43]</a> Kejserne i 400-tallet blev ofte kontrolleret af stærke militærfolk som <a href="/wiki/Stilicho" title="Stilicho">Stilicho</a> (død 408), <a href="/wiki/Flavius_Aetius" class="mw-redirect" title="Flavius Aetius">Aetius</a> (død 454), <a href="/w/index.php?title=Aspar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aspar (ikke skrevet endnu)">Aspar</a> (død 471), <a href="/wiki/Ricimer" title="Ricimer">Ricimer</a> (død 472) eller <a href="/w/index.php?title=Gundobad&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gundobad (ikke skrevet endnu)">Gundobad</a> (død 516), der helt eller delvist var af ikke-romersk herkomst. Da rækken af vestromerske kejsere ophørte, havde mange af de konger, som erstattede dem, samme baggrund. Ægteskaber mellem de nye konger og den romerske elite var almindelige.<a href="#cite_note-Wickham95-49">[44]</a> Det ledte til en fusion af romersk kultur og de invaderende stammers traditioner, fx de folkeforsamlinger, der tillod at frie mandlige stammemedlemmer havde mere at sige i politiske spørgsmål, end det var almindeligt i den romerske stat.<a href="#cite_note-Wickham100-50">[45]</a> Materielle genstande fra romerne og de invaderende stammer, som er fundet ved arkæologiske udgravninger, er ofte meget ens, og stammernes genstande blev ofte lavet som efterligninger af romerske forlæg.<a href="#cite_note-Collins100-51">[46]</a> Meget af den videnskabelige og skriftlige kultur i de nye kongeriger var også baseret på romerske intellektuelle traditioner.<a href="#cite_note-Collins96-52">[47]</a> En vigtig forskel var det gradvise tab af skatteindkomsten for de nye regeringer. Mange af de nye politiske enheder støttede ikke længere deres hære igennem skat, men baserede sig mere på at give dem land eller leje. Det betød, at der var mindre brug for skatteindtægter, og således forfaldt det romerske skattesystem.<a href="#cite_note-Wickham102-53">[48]</a> Krig var almindelig mellem kongerigerne. Slaveriet aftog, da tilgangen af slaver blev mindre, og samfundet blev mere landligt.<a href="#cite_note-Backman86-54">[49]</a><a href="#cite_note-56">[F]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Theoderic_Quarter_Siliqua_80000847.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Theoderic_Quarter_Siliqua_80000847.jpg/220px-Theoderic_Quarter_Siliqua_80000847.jpg" decoding="async" width="220" height="110" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Theoderic_Quarter_Siliqua_80000847.jpg/330px-Theoderic_Quarter_Siliqua_80000847.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/54/Theoderic_Quarter_Siliqua_80000847.jpg 2x" data-file-width="404" data-file-height="202" /></a><figcaption>En mønt med den <a href="/w/index.php?title=Ostrogotere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ostrogotere (ikke skrevet endnu)">ostrogotiske</a> leder <a href="/w/index.php?title=Theoderic_den_Store&action=edit&redlink=1" class="new" title="Theoderic den Store (ikke skrevet endnu)">Theoderic den Store</a>, slået i <a href="/wiki/Milano" title="Milano">Milano</a> ca. 491-501.</figcaption></figure> Mellem 400- og 700-tallet udfyldte nye folkeslag og personer det politiske tomrum, som den romerske centralregering havde efterladt.<a href="#cite_note-Collins96-52">[47]</a> Ostrogoterne, en gotisk stamme, bosatte sig i <a href="/wiki/Romersk_Italien" title="Romersk Italien">romersk Italien</a> i slutningen af 400-tallet under <a href="/w/index.php?title=Theoderic_den_Store&action=edit&redlink=1" class="new" title="Theoderic den Store (ikke skrevet endnu)">Theoderic den Store</a> (død 526) og etablerede <a href="/w/index.php?title=Ostrogotisk_kongerige&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ostrogotisk kongerige (ikke skrevet endnu)">kongerige</a>, der markerede sig ved samarbejde mellem ostrogoterne og italienerne, i hvert fald til de sidste år af Theodorics styre.<a href="#cite_note-James82-57">[51]</a> Burgunderne bosatte sig i Gallien efter et tidligere rige var blevet ødelagt af hunnerne i 436, og de etablerede et nyt kongerige i 440'erne. Mellem nutidens <a href="/wiki/Geneve" class="mw-redirect" title="Geneve">Geneve</a> og <a href="/wiki/Lyon" title="Lyon">Lyon</a>, og det voksede og blev til <a href="/wiki/Kongeriget_Burgund" title="Kongeriget Burgund">Burgund</a> i slutningen af 400-tallet og begyndelsen af 500-tallet.<a href="#cite_note-James77-58">[52]</a> Andre steder i Gallien etablerede frankerne og keltiske bretoner små stater. <a href="/wiki/Franken" title="Franken">Franken</a> var centreret om det nordlige Gallien, og den første konge som der kendes noget til var <a href="/w/index.php?title=Childeric_1.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Childeric 1. (ikke skrevet endnu)">Childeric 1.</a> (død 481). Hans grav blev fundet i 1653, og den er bemærkelsesværdig for dens <a href="/w/index.php?title=Gravgaver&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gravgaver (ikke skrevet endnu)">gravgaver</a> af våben og <a href="/wiki/Guld" title="Guld">guld</a>.<a href="#cite_note-James79-59">[53]</a> Under Childerics søn <a href="/w/index.php?title=Clovis_1.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Clovis 1. (ikke skrevet endnu)">Clovis 1.</a> (regerede 509–511), grundlægger af det <a href="/wiki/Merovingianske_dynasti" class="mw-redirect" title="Merovingianske dynasti">Merovingianske dynasti</a>, udvidede det frankiske kongerige og konverterede til kristendommen. Briterne, der var i familie med de indfødte i <a href="/wiki/Britannia" title="Britannia">Britannia</a> – det moderne <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a> - bosatte sig i det nuværende <a href="/wiki/Bretagne" title="Bretagne">Bretagne</a>.<a href="#cite_note-James78-60">[54]</a><a href="#cite_note-61">[G]</a> Andre monarkier blev etableret af det <a href="/w/index.php?title=Visigotiske_Kongerige&action=edit&redlink=1" class="new" title="Visigotiske Kongerige (ikke skrevet endnu)">Visigotiske Kongerige</a> på den <a href="/wiki/Iberiske_Halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Iberiske Halvø">Iberiske Halvø</a>, Suebi i Nordvestiberien og <a href="/w/index.php?title=Vandalriget&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vandalriget (ikke skrevet endnu)">Vandalriget</a> i <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a>.<a href="#cite_note-James77-58">[52]</a> I 500-tallet bosatte <a href="/w/index.php?title=Lombardere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lombardere (ikke skrevet endnu)">lombarderne</a> sig i <a href="/wiki/Norditalien" title="Norditalien">Norditalien</a>, hvor de erstattede det ostrogotisk kongerige med en gruppe hertugdømmer, der nogle gange valgte en konge til at herske over dem alle. Mod slutningen af 500-tallet var dette arrangement erstattet af et permanent monarki <a href="/w/index.php?title=Langobardkonged%C3%B8mmet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Langobardkongedømmet (ikke skrevet endnu)">Langobardkongedømmet</a>.<a href="#cite_note-Collins196-62">[55]</a> Invasionen bragte nye etniske grupper til Europa, selvom visse regioner modtog en større tilvækst af nye folkeslag end andre. I Gallien bosatte de invaderende sig i langt højere grad i nordøst end i sydvest. <a href="/wiki/Slavere" class="mw-redirect" title="Slavere">Slaverne</a> bosatte sig i <a href="/wiki/Centraleuropa" title="Centraleuropa">Central-</a> og <a href="/wiki/%C3%98steuropa" title="Østeuropa">Østeuropa</a> og på <a href="/wiki/Balkanhalv%C3%B8en" title="Balkanhalvøen">Balkanhalvøen</a>. Folkeslagenes bosættelser blev ledsaget af en ændring af sprog. I det Vestromerske Rige blev <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a> gradvist erstattet af sprog baseret på latin: <a href="/wiki/Romanske_sprog" title="Romanske sprog">romanske sprog</a>. Ændringen foregik over flere hundrede år. <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_(sprog)" title="Græsk (sprog)">Græsk</a> forblev fortsat sproget i det Byzantinske Rige, men slavernes migration tilføjede <a href="/wiki/Slavisk_sprog" class="mw-redirect" title="Slavisk sprog">slaviske</a> sprog til Østeuropa.<a href="#cite_note-Davies235-63">[56]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Det_Byzantinske_riges_overlevelse">Det Byzantinske riges overlevelse</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Det Byzantinske riges overlevelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Det Byzantinske riges overlevelse">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/w/index.php?title=Byzantinske_rige_under_Justianske_dynasti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinske rige under Justianske dynasti (ikke skrevet endnu)">Byzantinske rige under Justianske dynasti</a> og <a href="/w/index.php?title=Byzantinske_rige_under_Heraclianske_dynasti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinske rige under Heraclianske dynasti (ikke skrevet endnu)">Byzantinske rige under Heraclianske dynasti</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Meister_von_San_Vitale_in_Ravenna_003.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/66/Meister_von_San_Vitale_in_Ravenna_003.jpg/220px-Meister_von_San_Vitale_in_Ravenna_003.jpg" decoding="async" width="220" height="162" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/66/Meister_von_San_Vitale_in_Ravenna_003.jpg/330px-Meister_von_San_Vitale_in_Ravenna_003.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/66/Meister_von_San_Vitale_in_Ravenna_003.jpg/440px-Meister_von_San_Vitale_in_Ravenna_003.jpg 2x" data-file-width="2024" data-file-height="1489" /></a><figcaption>En <a href="/wiki/Mosaik" title="Mosaik">mosaik</a> der viser <a href="/wiki/Justinian_1." title="Justinian 1.">Justinian 1.</a> med <a href="/w/index.php?title=Maximianus_af_Ravenna&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maximianus af Ravenna (ikke skrevet endnu)">biskoppen</a> af <a href="/wiki/Ravenna" title="Ravenna">Ravenna</a>, livvagter og hoffolk.<a href="#cite_note-Adams158-64">[57]</a></figcaption></figure> Mens Vesteuropa oplevede dannelsen af nye kongeriger, forblev det Østromerske Rige intakt og oplevede en økonomisk genopblomstring, der varede til begyndelsen af 600-tallet. Der var værre invasioner i den østlige del af riget; de fleste foregik i Balkanområdet. Freden med <a href="/wiki/Sassaniderne" title="Sassaniderne">Sassaniderne</a>, Roms traditionelle fjende, holdt igennem det meste af 400-tallet. Det østlige rige blev præget af tættere relationer mellem den politiske stat og den kristne kirke, hvor doktrinære forhold fik en vigtig position i rigets politik, som de ikke havde haft i det Vestromerske Rige. Juridisk udvikling inkluderede kodificeringen af <a href="/wiki/Romersk_lov" class="mw-redirect" title="Romersk lov">romersk lov</a>; den første var <a href="/wiki/Codex_Theodosianus" title="Codex Theodosianus">Codex Theodosianus</a> som blev færdiggjort i 438.<a href="#cite_note-Wickham81-65">[58]</a> Under kejser <a href="/wiki/Justinian_1." title="Justinian 1.">Justinian 1.</a> (regerede 527–565) blev der nedfældet endnu en samling lovtekster; Corpus Juris Civilis.<a href="#cite_note-Bauer200-66">[59]</a> Justinian overså også opførslen af <a href="/wiki/Hagia_Sophia" title="Hagia Sophia">Hagia Sophia</a> i Konstantinopel og generobringen af Nordafrika fra Vandalerne og Italien fra Ostrogoterne,<a href="#cite_note-Bauer206-67">[60]</a> under <a href="/wiki/Belisarius" class="mw-redirect" title="Belisarius">Belisarius</a> (død 565).<a href="#cite_note-Collins126-68">[61]</a> Erobringen af Italien var ikke fuldstændig, da et dødeligt udbrud af <a href="/w/index.php?title=Justinians_pest&action=edit&redlink=1" class="new" title="Justinians pest (ikke skrevet endnu)">pest i 542</a> ledte til at resten af Justinians regeringstid blev fokuseret på forsvar frem for erobring.<a href="#cite_note-Bauer206-67">[60]</a> Ved kejserens død havde Byzans kontrol over <a href="/w/index.php?title=Eksarkatet_Ravenna&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eksarkatet Ravenna (ikke skrevet endnu)">det meste af Italien</a>, Nordafrika og en lille del af det sydlige Spanien. Justinians generobring er blevet kritiseret af historikere for at have overudvidet hans rige og sat scenen for den <a href="/wiki/Islamiske_ekspansion" title="Islamiske ekspansion">Islamiske ekspansion</a>, men mange af de udfordringer som Justinians efterfølgere stod overfor var ikke bare forårsaget af overbeskatning for at kunne betale for hans krige, men også den grundlæggende civile natur i riget, hvilket gjorde det vanskeligt at rejse en hær.<a href="#cite_note-Brown8-69">[62]</a> I det østlige rige tilføjede slavernes langsomme infiltration af Balkan yderligere udfordringer til Justinians efterfølgere. Det begyndte gradvist, men i slutningen af 540'erne var der slaviske stammer i <a href="/wiki/Thrakien" title="Thrakien">Thrakien</a> og <a href="/w/index.php?title=Illyricum_(romersk_provins)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Illyricum (romersk provins) (ikke skrevet endnu)">Illyrium</a>, og de havde besejret en kejserlig hær nær <a href="/wiki/Edirne_(by)" title="Edirne (by)">Edirne</a> i 551. I 560'erne begyndte <a href="/wiki/Avarere" title="Avarere">avarere</a> at udvide deres område på den nordlige side af <a href="/wiki/Donau" title="Donau">Donau</a>; mod slutningen af 500-tallet var de den dominerende magt i Centraleuropa og var rutinemæssigt i stand til at tvinge de østlige kejsere til at betale troskab. De forblev en stærk magt indtil 796.<a href="#cite_note-James95-70">[63]</a> Riget fik flere problemer, da kejser <a href="/w/index.php?title=Maurice_(kejser)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maurice (kejser) (ikke skrevet endnu)">Maurice</a> (regerede 582–602) engagerede sig i persisk politik, da han blandede sig i en tronfølgestrid. Det førte til en periode med fred, men da Maurice blev afsat, <a href="/w/index.php?title=Byzantinsk%E2%80%93Sassanidske_krig_602%E2%80%93628&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinsk–Sassanidske krig 602–628 (ikke skrevet endnu)">invaderede perserne</a> og under kejser <a href="/wiki/Heraclius" class="mw-redirect" title="Heraclius">Heraclius</a> (regerede 610–641) kontrollerede de store dele af riget med Egypten, Syrien og <a href="/wiki/Anatolien" title="Anatolien">Anatolien</a> til Heraclius formåede at generobre det. I 628 sikrede riget en fredsaftale og fik alle de tabte områder tilbage.<a href="#cite_note-Collins140-71">[64]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Det_vestlige_samfund">Det vestlige samfund</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Det vestlige samfund" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Det vestlige samfund">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Mad_i_middelalderen" title="Mad i middelalderen">Mad i middelalderen</a></div> I Vesteuropa uddøde nogle af de ældre romerske elitefamilier, mens andre blev mere involveret i <a href="/w/index.php?title=Eklastiske&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eklastiske (ikke skrevet endnu)">eklastiske</a> end <a href="/w/index.php?title=Sekul%C3%A6re&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sekulære (ikke skrevet endnu)">sekulære</a> affærer. Værdier fra <a href="/w/index.php?title=Latinsk_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Latinsk litteratur (ikke skrevet endnu)">latinsk lære</a> og <a href="/w/index.php?title=Uddannelse_i_antikkens_Rom&action=edit&redlink=1" class="new" title="Uddannelse i antikkens Rom (ikke skrevet endnu)">uddannelse</a> forsvandt stort set, og mens læsekundskab forblev vigtig, blev det mere en praktisk egenskab end et tegn på status. I 300-tallet drømte <a href="/wiki/Hieronymus" title="Hieronymus">Hieronymus</a> (død 420) at Gud bebrejdede ham at bruge mere tid på at læse <a href="/wiki/Cicero" class="mw-redirect" title="Cicero">Cicero</a> end på at læse <a href="/wiki/Biblen" class="mw-redirect" title="Biblen">biblen</a>. I 500-tallet havde <a href="/w/index.php?title=Gregory_af_Tours&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gregory af Tours (ikke skrevet endnu)">Gregory af Tours</a> (død 594) en lignende drøm, men i stedet for at blive irettesat for at læse Cicero, var det for at lære <a href="/wiki/Stenografi" title="Stenografi">stenografi</a>.<a href="#cite_note-Brown174-72">[65]</a> I slutningen af 500-tallet var den primære måde at videregive religiøse buskaber i kirken gået bort fra at være i bogform, og over til musik og kunst.<a href="#cite_note-Brown181-73">[66]</a> De fleste intellektuelle bedrifter søgte mod at imitere klassisk læring, men nogle <a href="/w/index.php?title=Tidlig_middelalderlig_litteratur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tidlig middelalderlig litteratur (ikke skrevet endnu)">originale værker</a> blev skabt samt flere orale kompositioner, som i dag er gået tabt. <a href="/wiki/Sidonius_Apollinaris" title="Sidonius Apollinaris">Sidonius Apollinaris</a>' (død 489), <a href="/wiki/Cassiodorus" class="mw-redirect" title="Cassiodorus">Cassiodorus</a>' (ca. 585) og <a href="/wiki/Anicius_Manlius_Severinus_Bo%C3%ABthius" title="Anicius Manlius Severinus Boëthius">Boethius</a> (død ca. 525) var typiske værker for perioden.<a href="#cite_note-Brown45-74">[67]</a> Der skete også en ændring blandt lægmand, da aristokratiets kultur fokuserede mere på storslåede fester og banketter afholdt i haller end på litterære sysler. Elitens tøj var rigt dekoreret med <a href="/wiki/Juvel" class="mw-redirect" title="Juvel">juveler</a> og <a href="/wiki/Guld" title="Guld">guld</a>. Herremænd og konger støttede krigere, der dannede rygraden i militæret.<a href="#cite_note-77">[H]</a> Familiebånd blandt eliten var vigtigt, og det samme var dyder som loyalitet, mod og ære. Disse bånd medførte familiefejder blandt aristokratiet, som dem som Gregory af Tours var involveret i, og som foregik i merovingiansk Gallien. De fleste fejder synes at være blevet stoppet med betaling af kompensation eller <a href="/wiki/Mandebod" title="Mandebod">mandebod</a>.<a href="#cite_note-Wickham189-78">[70]</a> Kvinder tog hovedsagelig del i det aristokratiske samfund som koner eller mødre til mænd, hvoraf rollen som moder til en hersker i merovingiansk Gallien var særlig prominent. I angelsaksiske samfund betød fraværet af mange barneherskere, at rollen som dronningemoder var mindre vigtig, men det blev komponeret ved den større udbredelse af <a href="/wiki/Abbedisse" title="Abbedisse">abbedisser</a> på klostrene. Kun i Italien ser det ud til, at kvinder altid blev betragtet som under beskyttelse og kontrol af deres mandlige familiemedlemmer.<a href="#cite_note-Wickham195-79">[71]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Fr%C3%BChmittelalterliches_Dorf.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Fr%C3%BChmittelalterliches_Dorf.jpg/220px-Fr%C3%BChmittelalterliches_Dorf.jpg" decoding="async" width="220" height="133" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Fr%C3%BChmittelalterliches_Dorf.jpg/330px-Fr%C3%BChmittelalterliches_Dorf.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/Fr%C3%BChmittelalterliches_Dorf.jpg/440px-Fr%C3%BChmittelalterliches_Dorf.jpg 2x" data-file-width="2751" data-file-height="1668" /></a><figcaption>Rekonstruktion af en tidlig middelalderlig bondelandsby i <a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayern</a>.</figcaption></figure> Bondesamfundet er dokumenteret langt dårligere end adelens. Det meste stammer fra <a href="/wiki/Ark%C3%A6ologi" title="Arkæologi">arkæologiske</a> fund. Der findes kun ganske få nedskrevne kilder, som dokumenterer bondestandens liv før 800-tallet. De fleste beskrivelser af de lavere klasser kommer fra lovtekster eller fra overklassen.<a href="#cite_note-Wickham204-80">[72]</a> Jordejer-mønstrene i vesten var ikke ensartede; nogle områder var fordelt mellem mange små jordejere, mens det andre steder var én eller få personer, der sad på store sammenhængende jordområder. De forskelle gjorde, at bondesamfundet havde mange former: nogle blev domineret af aristokratiske jordejere, mens andre havde mere selvstyre. Visse bønder boede i store bosætninger, der kunne have op mod 700 indbyggere, mens andre boede i mindre grupper med en lille håndfuld familier, og andre boede på isolerede gårde spredt ud over landet. I nogle områder boede folk som en blanding af to eller flere af førnævnte systemer.<a href="#cite_note-Wickham211-81">[73]</a> Til forskel fra den senromerske periode, var der ikke et skarpt skel mellem det juridiske system for frie bønder og aristokratiet, og det var muligt for frie bønder at blive en del af aristokratiet over flere generationer gennem militærtjeneste under en magtfuld herremand.<a href="#cite_note-Wickham215-82">[74]</a> Romerske byliv og kultur ændrede sig meget i den tidlige middelalder. Selvom de italienske byer fortsat var beboede, blev de væsentligt mindre. Roms befolkning gik eksempelvis fra flere hundrede tusinde til omkring 30.000 i slutningen af 500-tallet. <a href="/w/index.php?title=Romerske_templer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Romerske templer (ikke skrevet endnu)">Romerske templer</a> blev omdannet til kirker, og <a href="/wiki/Bymur" title="Bymur">bymurene</a> forblev i brug.<a href="#cite_note-Brown24-26-83">[75]</a> I Nordeuropa blev byerne også mindre, mens monumenter og offentlige bygninger blev plyndret for byggematerialer. Etableringen af nye kongeriger betød ofte, at de byer, som blev valgt til hovedstad, voksede.<a href="#cite_note-City3-84">[76]</a> Selvom der havde været <a href="/w/index.php?title=J%C3%B8der_i_Romerriget&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jøder i Romerriget (ikke skrevet endnu)">jødiske samfund i mange romerske byer</a>, så oplevede jøderne perioder med forfølgelse efter overgangen til kristendommen. Officielt blev de tolereret, og i nogle tilfælde blev de opfordret til at bosætte sig i nye områder.<a href="#cite_note-Jews191-85">[77]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Islam_vokser">Islam vokser</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Islam vokser" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Islam vokser">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Islamiske_ekspansion" title="Islamiske ekspansion">Islamiske ekspansion</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Map_of_expansion_of_Caliphate.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/72/Map_of_expansion_of_Caliphate.svg/290px-Map_of_expansion_of_Caliphate.svg.png" decoding="async" width="290" height="133" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/72/Map_of_expansion_of_Caliphate.svg/435px-Map_of_expansion_of_Caliphate.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/72/Map_of_expansion_of_Caliphate.svg/580px-Map_of_expansion_of_Caliphate.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="413" /></a><figcaption>Den <a href="/wiki/Islamiske_ekspansion" title="Islamiske ekspansion">islamiske ekspansion</a>.      Ekspansion under Muhammad, 622–632      Ekspansion under det patriarkalske kalifat, 632–661      Ekspansion under Umayyade-kalifatet, 661–750</figcaption></figure> Der var tilgang til den religiøse tro i det østlige rige og <a href="/wiki/Iran" title="Iran">Iran</a> i slutningen af 500- og begyndelsen af 600-tallet. <a href="/wiki/Judaisme" class="mw-redirect" title="Judaisme">Judaisme</a> var en aktivt missionerende tro, og mindst én arabisk leder konverterede til den.<a href="#cite_note-87">[I]</a> Kristendommen havde aktive missionærer, der konkurrerede med persiske <a href="/wiki/Zarathustrianisme" title="Zarathustrianisme">zarathustrianister</a> om finde folk at omvende, hvilket især foregik på den <a href="/wiki/Arabiske_Halv%C3%B8" title="Arabiske Halvø">Arabiske Halvø</a>. Disse tråde blev samlet ved fremkomsten af <a href="/wiki/Islam" title="Islam">Islam</a> i <a href="/wiki/Muhammad" class="mw-redirect" title="Muhammad">Muhammads</a> levetid (død 632).<a href="#cite_note-Collins143-88">[79]</a> Efter hans død erobrede islamiske tropper store dele af det østlige rige og Person, begyndende med <a href="/w/index.php?title=Islamiske_erobring_af_Levanten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Islamiske erobring af Levanten (ikke skrevet endnu)">Syrien</a> i 634–635 og nåede <a href="/w/index.php?title=Islamiske_erobring_af_Egypten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Islamiske erobring af Egypten (ikke skrevet endnu)">Egypten</a> i 640–641, <a href="/w/index.php?title=Islamiske_erobring_af_Persien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Islamiske erobring af Persien (ikke skrevet endnu)">Persien</a> mellem 637 og 642, <a href="/w/index.php?title=Islamiske_erobring_af_Maghreb&action=edit&redlink=1" class="new" title="Islamiske erobring af Maghreb (ikke skrevet endnu)">Nordafrika</a> i den sidste halvdel af 600-tallet og <a href="/w/index.php?title=Islamiske_erobring_af_den_Iberiske_Halv%C3%B8&action=edit&redlink=1" class="new" title="Islamiske erobring af den Iberiske Halvø (ikke skrevet endnu)">Den Iberiske Halvø</a> i 711.<a href="#cite_note-Collins149-89">[80]</a> I 714 kontrollerede islamiske styrker store dele af regionen, som de kaldte <a href="/wiki/Al-Andalus" title="Al-Andalus">Al-Andalus</a>.<a href="#cite_note-Reilly52-90">[81]</a> Den islamiske erobring nåede sit højdepunkt midt i 700-tallet. Muslimernes nederlag i <a href="/wiki/Slaget_ved_Tours" class="mw-redirect" title="Slaget ved Tours">slaget ved Tours</a> i 732 ledte til frankernes generobringen af det sydlige Frankrig, men den primære årsag til den islamiske udbredelse i Europa var <a href="/wiki/Umayyade-kalifatet" title="Umayyade-kalifatet">Umayyade-kalifatets</a> undergang og overgangen til <a href="/wiki/Abbaside-kalifatet" title="Abbaside-kalifatet">Abbaside-kalifatet</a>. Abbasiderne flyttede deres hovedstad til <a href="/wiki/Baghdad" class="mw-redirect" title="Baghdad">Baghdad</a> og var mere koncentreret om Mellemøsten end Europa, og de mistede kontrollen over dele af de muslimske lande. Umayyadernes efterkommere overtog Den Iberiske Halv, <a href="/w/index.php?title=Aghlabidere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aghlabidere (ikke skrevet endnu)">aghlabiderne</a> kontrollerede Nordafrika mens <a href="/w/index.php?title=Tuluniderne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tuluniderne (ikke skrevet endnu)">tuluniderne</a> blev herskere over Egypten.<a href="#cite_note-Brown15-91">[82]</a> Omkring midten af 700-tallet begyndte der at opstå nye handelsmønstre i Middelhavsregionen; handel mellem frankerne og araberne erstattede den gamle <a href="/w/index.php?title=Romersk_%C3%B8konomi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Romersk økonomi (ikke skrevet endnu)">romerske økonomi</a>. Frankerne handlede med tømmer, pelsværk, sværd og slaver mod silke og andre tekstiler, krydderier og ædelmetaller fra araberne.<a href="#cite_note-Cunliffe427-92">[83]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Handel_og_økonomi">Handel og økonomi</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Handel og økonomi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Handel og økonomi">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/w/index.php?title=Middelalderens_%C3%B8konomiske_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderens økonomiske historie (ikke skrevet endnu)">Middelalderens økonomiske historie</a></div> Migrationerne og invasionerne i 300- og 400-tallet forstyrrede de etablerede handelsnetværk omkring Middelhavet. Afrikanske varer blev ikke længere eksporteret til Europa og begyndte at forsvinde fra interiører, og i 600-tallet fandtes de kun i få byer som Rom og <a href="/wiki/Napoli" title="Napoli">Napoli</a>. Mod slutningen af 600-tallet blev afrikanske varer ikke længere tilgængelige i Vesteuropa bl.a. som følge af den islamiske erobring. Erstatningen af varer, som kom langvejsfra, med lokale produkter var en tendens igennem alle de gamle lande i Romerriget og foregik gennem hele den tidlige middelalder. Dette var især markeret i lande, der ikke havde kyst til Middelhavet som bl.a. Gallien og Britannien. Ikke-lokale varer i arkæologiske udgravninger er normalt luksusvarer. I Nordeuropa var handelsnetværkene ikke alene lokale, men varerne var også simple, med lidt keramik og andre komplekse produkter. Omkring Middelhavet var keramik stadig udbredt og er handlet over mellemlange afstande af handelsnetværk og ikke kun lokalt.<a href="#cite_note-Wickham218-93">[84]</a> De forskellige germanske stater i vesten havde alle <a href="/wiki/M%C3%B8nt" title="Mønt">mønter</a>, der imiterede de romerske og byzantinske mønter. <a href="/wiki/Guld" title="Guld">Guld</a> blev fortsat anvendt til mønter til slutningen af 600-tallet, hvor det blev erstattet af sølv. Den grundlæggende frankiske sølvmønt var <a href="/wiki/Denarius" title="Denarius">denarius</a> eller <a href="/w/index.php?title=Fransk_denier&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fransk denier (ikke skrevet endnu)">denier</a>, mens angelsaksernes version hed <a href="/w/index.php?title=Penny&action=edit&redlink=1" class="new" title="Penny (ikke skrevet endnu)">penny</a>. Fra disse områder spredte denieren eller pennyen sig til resten af Europa i 600- til 900-tallet. Der blev ikke slået <a href="/wiki/Kobber" title="Kobber">Kobber</a>- eller <a href="/wiki/Bronze" title="Bronze">bronzemønter</a>, og ej heller mønter i guld bortset fra i Sydeuropa. Der blev ikke slået sølvmønter i forskellig enhed, idet det var sølvvægten, der var afgørende for værdien.<a href="#cite_note-Coin-94">[85]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kirke_og_klostervæsen">Kirke og klostervæsen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Kirke og klostervæsen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Kirke og klostervæsen">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Gregory_I_-_Antiphonary_of_Hartker_of_Sankt_Gallen.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Gregory_I_-_Antiphonary_of_Hartker_of_Sankt_Gallen.jpg/170px-Gregory_I_-_Antiphonary_of_Hartker_of_Sankt_Gallen.jpg" decoding="async" width="170" height="206" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Gregory_I_-_Antiphonary_of_Hartker_of_Sankt_Gallen.jpg/255px-Gregory_I_-_Antiphonary_of_Hartker_of_Sankt_Gallen.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Gregory_I_-_Antiphonary_of_Hartker_of_Sankt_Gallen.jpg/340px-Gregory_I_-_Antiphonary_of_Hartker_of_Sankt_Gallen.jpg 2x" data-file-width="5272" data-file-height="6376" /></a><figcaption>En illustration fra 1000-tallet af <a href="/wiki/Pave_Gregor_1." title="Pave Gregor 1.">Gregor den Store</a> der dikterer til en sekretær.</figcaption></figure> Kristendommen var en stor forenende faktor mellem Øst- og Vesteuropa før den arabiske erobring, men erobringen af Nordafrika splittede de maritime forbindelser til disse områder. Den byzantinske kirke afveg i højere grad i sprog, praksis og <a href="/wiki/Liturgi" title="Liturgi">liturgi</a>. Den østlige kirke brugte græsk i stedet for det vestlige latin. teologiske og politiske forskelle opstod og mod begyndelsen af 700-tallet var uenigheder som <a href="/wiki/Den_byzantinske_billedstrid" title="Den byzantinske billedstrid">den byzantinske billedstrid</a>, præsters ægteskab og <a href="/wiki/C%C3%A6sareopapisme" title="Cæsareopapisme">statskontrol over kirke</a> blevet så store at de kulturelle og religiøse forskelle var større end lighederne.<a href="#cite_note-Collins218-95">[86]</a> Det formelle brud, kaldet <a href="/wiki/Det_store_skisma_1054" title="Det store skisma 1054">det store skisme</a>, kom i 1054, da paven og <a href="/wiki/Patriarken_af_Konstantinopel" title="Patriarken af Konstantinopel">patriarkatet af Konstantinopel</a> kom i strid om det <a href="/w/index.php?title=Pavelige_overherred%C3%B8mme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pavelige overherredømme (ikke skrevet endnu)">pavelige overherredømme</a> og <a href="/wiki/Ekskommunikation" title="Ekskommunikation">ekskommunikerede</a> hinanden, hvilket ledte til at kristendommen blev opdelt i to; den vestlige gren kaldet <a href="/wiki/Romerskkatolske_kirke" title="Romerskkatolske kirke">romerskkatolske kirke</a> og den østlige gren kaldet den øst<a href="/wiki/Ortodokse_kirke" title="Ortodokse kirke">ortodokse kirke</a>.<a href="#cite_note-Davies328-96">[87]</a> Den <a href="/w/index.php?title=Hierarki_i_den_katolske_kirke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hierarki i den katolske kirke (ikke skrevet endnu)">eklastiske struktur</a> fra Romerriget overlevede bevægelserne og invasionerne stort set intakt i vesten, men pavedømmet blev fik en mindre vigtig rolle, og få vestlige <a href="/wiki/Biskop" title="Biskop">biskopper</a> vendte sig mod biskoppen i Roms råd for religiøst eller politisk lederskab. Mange af paverne før 750 var mere optaget af Byzans' affærer end østlige teologiske kontroverser. <a href="/wiki/Pave_Gregor_1." title="Pave Gregor 1.">Pave Gregor 1.s</a> (pave 590-604) register eller arkiv med kopier af breve er bevaret, og af de mere end 850 breve så omhandler langt størstedelen emner i Italien eller Konstantinopel. Den eneste del af Vesteuropa, hvor pavedømmet havde indflydelse, var Storbritannien, hvor Gregor havde sendt den <a href="/w/index.php?title=Gregorerske_mission&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gregorerske mission (ikke skrevet endnu)">Gregorerske mission</a> i 597 for at omvende angelsakserne til kristendommen.<a href="#cite_note-WIckham170-97">[88]</a> Den <a href="/w/index.php?title=Irske_mission&action=edit&redlink=1" class="new" title="Irske mission (ikke skrevet endnu)">irske mission</a> var primært aktiv i Vesteuropa mellem 400- og 600-tallet, hvor de først tog til England og Skotland, og derefter videre til kontinentet. Under munke som <a href="/w/index.php?title=Columba&action=edit&redlink=1" class="new" title="Columba (ikke skrevet endnu)">Columba</a> (død 597) og <a href="/w/index.php?title=Columbanus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Columbanus (ikke skrevet endnu)">Columbanus</a> (død 615), grundlagde de klostre, underviste i latin og græsk, og nedskrev sekulære og religiøse værker.<a href="#cite_note-Colish62-98">[89]</a> Under den tidlige middelalder oplevede befolkningen udbredelsen af <a href="/wiki/Kloster_(kristendom)" title="Kloster (kristendom)">klostrene</a> i vesten. Klostervæsnets form blev afgjort af traditioner og ideer, der stammede fra <a href="/w/index.php?title=%C3%98rkenf%C3%A6drene&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ørkenfædrene (ikke skrevet endnu)">Ørkenfædrene</a> i <a href="/wiki/Egypten" title="Egypten">Egypten</a> og <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a>. De fleste europæiske klostre var af en type, der fokuserede på samfundets oplevelse af det spirituelle liv, kaldet <a href="/w/index.php?title=Kenobitisk_klosterliv&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kenobitisk klosterliv (ikke skrevet endnu)">kenobitisme</a>, hvor <a href="/w/index.php?title=Pachomios&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pachomios (ikke skrevet endnu)">Pachomios</a> (død 348) var den store pioner i 300-tallet. Klostrenes idealer spredte sig fra Egypten til Vesteuropa i 400- og 500-tallet via <a href="/wiki/Hagiografi" title="Hagiografi">hagiografisk</a> litteratur som bl.a. <a href="/wiki/Antonius_den_Hellige" title="Antonius den Hellige">Antonius' liv</a>.<a href="#cite_note-Lawrence10-99">[90]</a> <a href="/wiki/Benedikt_af_Nurcia" title="Benedikt af Nurcia">Benedikt af Nurcia</a> (død 547) skrev <a href="/wiki/Benedikts_Regel" title="Benedikts Regel">Benedikts Regel</a> for det vestlige klostervæsen i begyndelsen af 500-tallet, der detaljeret beskrev det administrative og spirituelle ansvar som munkesamfundet havde.<a href="#cite_note-Lawrence18-100">[91]</a> <a href="/wiki/Munk" title="Munk">Munkene</a> og klostrene havde en stor effekt på det religiøse og politiske liv i den tidlige middelalder, og i forskellige tilfælde fungerede de som en fond eller jordholder for magtfulde familier, centre for <a href="/wiki/Propaganda" title="Propaganda">propaganda</a> eller kongelig støtte til nyerobrede områder, og som base for missionering.<a href="#cite_note-Wickham185-101">[92]</a> De var den primære og nogle gange eneste institution med uddannelse og læsefærdigheder i et område. Mange af de bevarede manuskripter på latin af <a href="/wiki/Oldtidskundskab" title="Oldtidskundskab">klassiske værker</a> blev kopieret i klostrene i den tidlige middelalder.<a href="#cite_note-Hamilton43-102">[93]</a> Munke blev også forfattere til nye værker, inklusive historie, teologi og andre emner, som blev nedskrevet af personer som <a href="/wiki/Beda" title="Beda">Beda</a> (død 735), en munk fra Nordengland, som skrev i slutningen af 600-tallet og begyndelsen af 700-tallet.<a href="#cite_note-Colish64-103">[94]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Karolingerigets_Europa">Karolingerigets Europa</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Karolingerigets Europa" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Karolingerigets Europa">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Franken" title="Franken">Franken</a> og <a href="/wiki/Karolingerne" title="Karolingerne">Karolingerne</a></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Frankish_Empire_481_to_814-en.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/Frankish_Empire_481_to_814-en.svg/330px-Frankish_Empire_481_to_814-en.svg.png" decoding="async" width="330" height="250" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/Frankish_Empire_481_to_814-en.svg/495px-Frankish_Empire_481_to_814-en.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/16/Frankish_Empire_481_to_814-en.svg/660px-Frankish_Empire_481_to_814-en.svg.png 2x" data-file-width="1591" data-file-height="1205" /></a><figcaption>Kort der viser Frankens magt fra 481 til 814.</figcaption></figure> Det Frankiske Kongerige i det nordlige Gallien blev opdelt i flere kongeriger kaldet <a href="/wiki/Austrasien" title="Austrasien">Austrasien</a>, <a href="/wiki/Neustrien" title="Neustrien">Neustrien</a> og <a href="/wiki/Kongeriget_Burgund" title="Kongeriget Burgund">Burgund</a> i løbet af 500- og 600-tallet, som alle blev hersket af <a href="/wiki/Merovinger" title="Merovinger">Merovinger</a>, som afstammede fra Clovis. 600-tallet var en tumultarisk periode med krige mellem Austrasien og Neustrien.<a href="#cite_note-Bauer246-104">[95]</a> Disse krige blev udnyttet af <a href="/wiki/Pipin_den_%C3%86ldre" title="Pipin den Ældre">Pipin</a> (død 640), <a href="/wiki/Major_Domus" class="mw-redirect" title="Major Domus">Major Domus</a> for Austrasien, som blev magten bag landets trone. Senere medlemmer af hans familie arvede hans rolle, og fungerede som rådgivere og regenter. En af hans efterkommere, <a href="/w/index.php?title=Charles_Martel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Charles Martel (ikke skrevet endnu)">Charles Martel</a> (død 741), vandt <a href="/wiki/Slaget_ved_Poitiers" title="Slaget ved Poitiers">slaget ved Poitiers</a> i 732, der stoppede muslimernes fremmarch over <a href="/wiki/Pyren%C3%A6erne" title="Pyrenæerne">Pyrenæerne</a>.<a href="#cite_note-Bauer347-105">[96]</a><a href="#cite_note-107">[J]</a> Storbritannien var opdelt i flere små stater, der blev domineret af kongerigerne <a href="/wiki/Northumbria" title="Northumbria">Northumbria</a>, <a href="/wiki/Mercia" title="Mercia">Mercia</a>, <a href="/wiki/Wessex" title="Wessex">Wessex</a> og <a href="/wiki/Kongeriget_East_Anglia" title="Kongeriget East Anglia">East Anglia</a>, som var efterkommere af folk fra den angelsaksiske invasion. Mindre kongeriger i nutidens Wales og Skotland var stadig under de oprindelige bretonere og <a href="/wiki/Piktere" title="Piktere">piktere</a>.<a href="#cite_note-Wickham158-108">[98]</a> Irland var opdelt i endnu mindre politiske enheder, normalt kendt som stammeriger, under kongers kontrol. Der var muligvis op mod <a href="/w/index.php?title=Historiske_konged%C3%B8mmer_i_Irland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Historiske kongedømmer i Irland (ikke skrevet endnu)">150 lokale konger</a> i Irland af forskellig betydning.<a href="#cite_note-Wickham164-109">[99]</a> <a href="/wiki/Karolingerne" title="Karolingerne">Karolingerne</a>, der var efterkommere af <a href="/wiki/Karl_Martell" title="Karl Martell">Karl Martell</a>, overtog kontrollen af kongerigerne Austrasien og Neustrasien under et kup i 753 ledet af <a href="/wiki/Pipin_den_Lille" title="Pipin den Lille">Pipin 3.</a> (regerede 752–768). En samtidig krønike hævder, at Pipin søgte og fik autoritet til sit kup fra <a href="/wiki/Pave_Stefan_2." title="Pave Stefan 2.">Pave Stefan 2.</a> (pave 752-757). Ved hans død i 768 overgik kongeriget til hans to sønner, Karl (regerede 768–814) og <a href="/wiki/Karloman_1." title="Karloman 1.">Karloman</a> (regerede 768–771). Da Karloman døde af naturlige årsager blev Karl forhindret i at overtage tronen af Karlomans unge søn, der indsatte sig selv som konge og forenede Austrasien og Neustrien. Karl, der er mere kendt som <a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Store</a>, påbegyndte en systematisk udvidelse i 774, der forenede en stor del af Europa, og han endte med at kontrollere et område, der dækkede det moderne Frankrig, Norditalien og <a href="/wiki/Saksiske_krige" title="Saksiske krige">Sachsen</a>. I krigene, som fortsatte ind i 800-tallet, belønnede han sine allierede med krigsbytte og landområder.<a href="#cite_note-Bauer371-110">[100]</a> I 774 besejrede Karl den Store <a href="/wiki/Langobarder" title="Langobarder">langobarderne</a> i <a href="/wiki/Lombardiet" title="Lombardiet">Lombardiet</a>. Det afværgede truslen om deres invasion af pavedømmet og påbegyndte <a href="/wiki/Kirkestaten" title="Kirkestaten">Kirkestaten</a>.<a href="#cite_note-Brown20-111">[101]</a><a href="#cite_note-113">[K]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Aachener_Dom_Pfalzkapelle_vom_M%C3%BCnsterplatz_2014.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Aachener_Dom_Pfalzkapelle_vom_M%C3%BCnsterplatz_2014.jpg/170px-Aachener_Dom_Pfalzkapelle_vom_M%C3%BCnsterplatz_2014.jpg" decoding="async" width="170" height="274" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Aachener_Dom_Pfalzkapelle_vom_M%C3%BCnsterplatz_2014.jpg/255px-Aachener_Dom_Pfalzkapelle_vom_M%C3%BCnsterplatz_2014.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Aachener_Dom_Pfalzkapelle_vom_M%C3%BCnsterplatz_2014.jpg/340px-Aachener_Dom_Pfalzkapelle_vom_M%C3%BCnsterplatz_2014.jpg 2x" data-file-width="3204" data-file-height="5162" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Palatinerkapellet_(Aachen)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Palatinerkapellet (Aachen) (ikke skrevet endnu)">Karl den Stores paladskapel</a> i <a href="/wiki/Aachen" title="Aachen">Aachen</a>, færdiggjort i 805.<a href="#cite_note-Stalley73-114">[103]</a></figcaption></figure> Kroningen af Karl den Store som kejser juledag år 800 bliver betragtet som en vendepunkt i middelalderen, der markerer vendepunktet for det Vestromerske Rige, siden den nye kejser herskede over en stor del af det område, som tidligere var kontrolleret af de vestlige kejsere.<a href="#cite_note-Backman109-115">[104]</a> Det markerer også en ændring i Karl den Stores forhold til det Byzantinske Rige, da kejsertitlen viste karolingernes ligeværd med den byzantinske stat.<a href="#cite_note-Backman117-116">[105]</a> Der var flere forskelle mellem det nyeetablerede Karolingske Rige og både det gamle Vestromerske Rige og det efterfølgende Byzantinske Rige. Frankens landområder havde kun få mindre byer. Størstedelen af indbyggerne var bønder, der boede på små gårde. Der foregik kun lidt handel, og meget af det var med <a href="/wiki/De_Britiske_%C3%98er" title="De Britiske Øer">De Britiske Øer</a> og <a href="/wiki/Skandinavien" title="Skandinavien">Skandinavien</a> og ikke med det gamle Vestromerske Rige, der havde handelsnetværk centreret om Middelhavet.<a href="#cite_note-Backman109-115">[104]</a> Riget blev administreret af et omrejsende hof, der rejste med kejseren samt omkring 300 officielle embedsfolk - <a href="/wiki/Greve_(rang)" title="Greve (rang)">grever</a> - som administrerede de forskellige <a href="/wiki/County" title="County">grevskaber</a> som riget var delt i. Præster og biskopper var embedsmænd som de kejserlige embedsmænd <a href="/w/index.php?title=Missus_dominicus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Missus dominicus (ikke skrevet endnu)">missi dominici</a>, som var omrejsende inspektører og problemløsere.<a href="#cite_note-Davies302-117">[106]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Karolingisk_renæssance">Karolingisk renæssance</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Karolingisk renæssance" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Karolingisk renæssance">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Karolingisk_ren%C3%A6ssance" title="Karolingisk renæssance">Karolingisk renæssance</a></div> Karl den Stores hof i <a href="/wiki/Aachen" title="Aachen">Aachen</a> var centrum for den kulturelle opblomstring, som nogle gange kaldes den "<a href="/wiki/Karolingisk_ren%C3%A6ssance" title="Karolingisk renæssance">karolingiske renæssance</a>". Litteraturen trivedes og det samme gjorde kunst, arkitektur, jura og liturgiske og skriftstudier. Den engelske munk <a href="/wiki/Alcuin" title="Alcuin">Alcuin</a> (død 804) blev inviteret til Aachen og medbragte <a href="/w/index.php?title=Northumbrias_Guldalder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Northumbrias Guldalder (ikke skrevet endnu)">uddannelse</a>, som var tilgængelig i klostrene i Northumbria. Karl den Stores <a href="/wiki/Kancelli" title="Kancelli">kancelli</a> - eller skrivekontor - brugte den skrift, som i dag kaldes <a href="/wiki/Karolingisk_minuskel" class="mw-redirect" title="Karolingisk minuskel">karolingisk minuskel</a>,<a href="#cite_note-119">[L]</a> Det tillod en almindelig skrivestil, der udviklede kommunikationen over store dele af Europa. Karl den Store betalte for ændringer i den <a href="/w/index.php?title=Kristen_liturgi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kristen liturgi (ikke skrevet endnu)">kristne liturgi</a>, der pålagde en romersk kirketjeneste i hans riger og <a href="/wiki/Gregoriansk_sang" title="Gregoriansk sang">gregoriansk sang</a> i liturgisk musik til kirkerne. En vigtig aktivitet for de lærde i denne periode var at kopiere, rette og formidle de grundlæggende religiøse tekster og sekulære emner med målet om læring og uddannelse. Der blev skrevet nye værker om religiøse emner og lærebøger.<a href="#cite_note-Colish66-120">[108]</a> <a href="/wiki/Lingvistik" class="mw-redirect" title="Lingvistik">Lingvistikere</a> fra denne periode ændrede det latinske sprog og gik fra <a href="/w/index.php?title=Klassisk_latin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Klassisk latin (ikke skrevet endnu)">klassisk latin</a>, som var brugt i Romerriget, over til en mere fleksibel form, som bedre mødte behovene fra kirken og regeringen. Under Karl den Stores regeringstid ændrede sproget sig så meget fra klassisk latin, at det blev kaldt <a href="/wiki/Middelalderlatin" title="Middelalderlatin">middelalderlatin</a>.<a href="#cite_note-Lang-121">[109]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Det_Karolingiske_Riges_undergang">Det Karolingiske Riges undergang</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Det Karolingiske Riges undergang" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Det Karolingiske Riges undergang">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Det_tysk-romerske_Rige" title="Det tysk-romerske Rige">Det tysk-romerske Rige</a> og <a href="/wiki/Vikingetiden" class="mw-redirect" title="Vikingetiden">Vikingetiden</a></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11754058/mw-parser-output/.tmulti">.mw-parser-output .tmulti .thumbinner{display:flex;flex-direction:column}.mw-parser-output .tmulti .trow{display:flex;flex-direction:row;clear:left;flex-wrap:wrap;width:100%;box-sizing:border-box}.mw-parser-output .tmulti .tsingle{margin:1px;float:left}.mw-parser-output .tmulti .theader{clear:both;font-weight:bold;text-align:center;align-self:center;background-color:transparent;width:100%}.mw-parser-output .tmulti .thumbcaption{background-color:transparent}.mw-parser-output .tmulti .text-align-left{text-align:left}.mw-parser-output .tmulti .text-align-right{text-align:right}.mw-parser-output .tmulti .text-align-center{text-align:center}@media all and (max-width:720px){.mw-parser-output .tmulti .thumbinner{width:100%!important;box-sizing:border-box;max-width:none!important;align-items:center}.mw-parser-output .tmulti .trow{justify-content:center}.mw-parser-output .tmulti .tsingle{float:none!important;max-width:100%!important;box-sizing:border-box;text-align:center}.mw-parser-output .tmulti .tsingle .thumbcaption{text-align:left}.mw-parser-output .tmulti .trow>.thumbcaption{text-align:center}}</style><div class="thumb tmulti tright"><div class="thumbinner" style="width:417px;max-width:417px"><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:137px;max-width:137px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Carolingian_territorial_divisions,_843.png" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Carolingian_territorial_divisions%2C_843.png/135px-Carolingian_territorial_divisions%2C_843.png" decoding="async" width="135" height="161" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Carolingian_territorial_divisions%2C_843.png/203px-Carolingian_territorial_divisions%2C_843.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Carolingian_territorial_divisions%2C_843.png/270px-Carolingian_territorial_divisions%2C_843.png 2x" data-file-width="497" data-file-height="594" /></a></div></div><div class="tsingle" style="width:137px;max-width:137px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Carolingian_territorial_divisions,_855.png" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Carolingian_territorial_divisions%2C_855.png/135px-Carolingian_territorial_divisions%2C_855.png" decoding="async" width="135" height="161" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Carolingian_territorial_divisions%2C_855.png/203px-Carolingian_territorial_divisions%2C_855.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Carolingian_territorial_divisions%2C_855.png/270px-Carolingian_territorial_divisions%2C_855.png 2x" data-file-width="497" data-file-height="594" /></a></div></div><div class="tsingle" style="width:137px;max-width:137px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Carolingian_territorial_divisions,_870.png" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Carolingian_territorial_divisions%2C_870.png/135px-Carolingian_territorial_divisions%2C_870.png" decoding="async" width="135" height="161" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Carolingian_territorial_divisions%2C_870.png/203px-Carolingian_territorial_divisions%2C_870.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Carolingian_territorial_divisions%2C_870.png/270px-Carolingian_territorial_divisions%2C_870.png 2x" data-file-width="497" data-file-height="594" /></a></div></div></div><div class="trow" style="display:flex"><div class="thumbcaption">De territoriale områder i det <a href="/wiki/Karolingiske_Rige" class="mw-redirect" title="Karolingiske Rige">Karolingiske Rige</a> i 843, 855 og 870</div></div></div></div> Karl den Store planlagde at fortsætte den frankiske tradition med at opdele sit kongerige imellem alle sine arvinger. Men han kunne ikke, da kun én søn, <a href="/wiki/Ludvig_den_Fromme" title="Ludvig den Fromme">Ludvig den Fromme</a> (regerede 814–840), var i live i 813. Umiddelbart inden Karl den Store døde i 814 kronede han Ludvig som sin efterfølger. Hans 26 års regeringstid medførte flere opdelinger af riget mellem hans sønner. Borgerkrigen i 829 mellem de forskellige alliancer mellem far og sønner gjaldt kontrollen over de forskellige dele. Til slut anerkendte Ludvig sin ældste søn, <a href="/wiki/Lothar_1._(Tysk-romerske_rige)" title="Lothar 1. (Tysk-romerske rige)">Lothar 1.</a> (død 855), som kejser og gav ham Italien. Ludvig opdelte resten af riget mellem Lothar og <a href="/wiki/Karl_den_Skaldede" title="Karl den Skaldede">Karl den Skaldede</a> (død 877), sin yngste søn. Lothar fik <a href="/wiki/%C3%98stfranken" title="Østfranken">Østfranken</a> med begge sider af <a href="/wiki/Rhinen" title="Rhinen">Rhinen</a> og østover. Det gav Karl <a href="/wiki/Vestfranken" title="Vestfranken">Vestfranken</a> og et rige mod den vestlige side af Rhinlandet og <a href="/wiki/Alperne" title="Alperne">Alperne</a>. <a href="/wiki/Ludvig_den_Tyske" title="Ludvig den Tyske">Ludvig den Tyske</a> (død 876), den mellemste søn, der havde gjort oprør mod sin fader til det sidste, fik lov at beholde <a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayern</a> som lånt land af sin ældre bror. Opdelingen blev omstridt. <a href="/w/index.php?title=Pepin_2._af_Aquitaine&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pepin 2. af Aquitaine (ikke skrevet endnu)">Pepin 2.</a> (død efter 864), kejserens barnebarn, gjorde oprør om <a href="/wiki/Aquitaine" title="Aquitaine">Aquitaine</a>, mens Ludvig den Tyske forsøgte at annektere hele Østfranken. Ludvig den Fromme døde i 840, mens riget stadig var i kaos.<a href="#cite_note-Bauer427-122">[110]</a> En tre år lang borgerkrig fulgte efter hans død. Ved <a href="/wiki/Traktaten_i_Verdun" title="Traktaten i Verdun">Traktaten i Verdun</a> (843) blev der etableret et kongerige mellem floderne Rhinen og <a href="/wiki/Rh%C3%B4ne" title="Rhône">Rhône</a> til Lothar, som han kunne have sammen med sit land i Italien, og hans kejsertitel blev anerkendt. Ludvig den Tyske fik kontrol over Bayern og den østlige del af nutidens Tyskland. Karl den Skaldede fik Vestfranken, der bestod af størstedelen af nutidens Frankrig.<a href="#cite_note-Bauer427-122">[110]</a> Karl den Stores børnebørn og oldebørn opdelte deres kongeriger mellem deres arvinger. Det endte al intern sammenhæng.<a href="#cite_note-Backman139-123">[111]</a><a href="#cite_note-125">[M]</a> I 987 fortsatte det <a href="/wiki/Karolingerne" title="Karolingerne">karolingiske dynasti</a> i de vestlige landområder med kroningen af <a href="/wiki/Hugo_Capet" title="Hugo Capet">Hugo Capet</a> (regerede 987–996) som konge.<a href="#cite_note-128">[N]</a><a href="#cite_note-129">[O]</a> I de østlige dele af riget var dynastiet forsvundet i 911, da <a href="/wiki/Ludvig_Barnet" title="Ludvig Barnet">Ludvig Barnet</a> døde,<a href="#cite_note-Collins360-127">[114]</a> og man i stedet valgte <a href="/wiki/Konrad_1._af_Franken" title="Konrad 1. af Franken">Konrad 1.</a> (regerede 911-918), som ikke var i familie med forgængeren.<a href="#cite_note-Collins397-130">[115]</a> Det Karolingiske Riges undergang blev ledsaget af invasioner, migrationer og fjendtlige plyndringer. Langs Atlanterhavet og de nordlige kyster hærgede <a href="/wiki/Vikinger" title="Vikinger">vikingerne</a>, som <a href="/wiki/Vikingernes_ekspansion" title="Vikingernes ekspansion">også havde plyndret de Britiske Øer</a> og havde bosat sig der og på <a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a>. I 911 fik vikingehøvdingen <a href="/wiki/Rollo" title="Rollo">Rollo</a> (død ca. 931) lov til at bosætte sig i <a href="/wiki/Normandiet" title="Normandiet">Normandiet</a> af den frankiske kong <a href="/wiki/Karl_den_Enfoldige" title="Karl den Enfoldige">Karl den Enfoldige</a> (regerede 898-922).<a href="#cite_note-Backman141-131">[116]</a><a href="#cite_note-133">[P]</a> Den østlige del af de frankiske kongeriger, særligt i Tyskland og Italien, var under stadige angreb fra Ungarn til <a href="/wiki/Ungarere" title="Ungarere">ungarernes</a> nederlag under <a href="/wiki/Lechfeldslaget" title="Lechfeldslaget">lechfeldslaget</a> i 955.<a href="#cite_note-Backman144-134">[118]</a> Abbasidsdynastiets undergang betød, at den islamiske verden blev opdelt i mindre politiske stater, hvoraf nogle begyndte at ekspandere ind i Italien på Sicilien, samt over <a href="/wiki/Pyren%C3%A6erne" title="Pyrenæerne">Pyrenæerne</a> ind i de sydlige dele af de frankiske kongeriger.<a href="#cite_note-Bauer147-135">[119]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Nye_kongeriger_og_byzantinsk_genopblomstring">Nye kongeriger og byzantinsk genopblomstring</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Nye kongeriger og byzantinsk genopblomstring" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Nye kongeriger og byzantinsk genopblomstring">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/w/index.php?title=Byzantinske_Rige_under_det_makedonske_dynasti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinske Rige under det makedonske dynasti (ikke skrevet endnu)">Byzantinske Rige under det makedonske dynasti</a>, <a href="/w/index.php?title=Byzantinske_Rige_under_det_isaurianske_dynasti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinske Rige under det isaurianske dynasti (ikke skrevet endnu)">Byzantinske Rige under det isaurianske dynasti</a>, <a href="/wiki/F%C3%B8rste_bulgarske_rige" title="Første bulgarske rige">Første bulgarske rige</a>, <a href="/w/index.php?title=Kristendommens_indf%C3%B8resel_i_Bulgarien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kristendommens indføresel i Bulgarien (ikke skrevet endnu)">Kristendommens indføresel i Bulgarien</a>, <a href="/wiki/Kongeriget_Tyskland" class="mw-redirect" title="Kongeriget Tyskland">Kongeriget Tyskland</a>, <a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a> og <a href="/w/index.php?title=Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Kijevriget&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kristendommens indførelse i Kijevriget (ikke skrevet endnu)">Kristendommens indførelse i Kijevriget</a></div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Europe_in_814AD.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/49/Europe_in_814AD.png/290px-Europe_in_814AD.png" decoding="async" width="290" height="211" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/49/Europe_in_814AD.png/435px-Europe_in_814AD.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/49/Europe_in_814AD.png/580px-Europe_in_814AD.png 2x" data-file-width="1218" data-file-height="888" /></a><figcaption>Europa i år 814.</figcaption></figure> Lokale konger gjorde en indsats for at bekæmpe de invaderende styrker, hvilket ledte til nye politiske enheder. I <a href="/wiki/Angelsaksisk_England" class="mw-redirect" title="Angelsaksisk England">Angelsaksisk England</a> fik <a href="/wiki/Alfred_den_Store" title="Alfred den Store">Alfred den Store</a> (regerede 871-899) en aftale med de invaderende vikinger i slutningen af 800-tallet, hvilket resulterede i <a href="/wiki/Danelagen" title="Danelagen">danske bosættelser</a> i Northumbria, Mercia og dele af East Anglia.<a href="#cite_note-Collins378-136">[120]</a> Mod modten af 900-tallet havde Alfreds efterfølgere erobret Northumbira og genoprettet den engelske kontrol over det mest af det sydlige Storbritannien.<a href="#cite_note-Collins387-137">[121]</a> I det nordlige Storbritannien forenede <a href="/wiki/Kenneth_1._af_Skotland" title="Kenneth 1. af Skotland">Kenneth MacAlpin</a> (død ca. 860) pikterne og <a href="/w/index.php?title=Skottere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skottere (ikke skrevet endnu)">skotterne</a> i <a href="/wiki/Kongeriget_Alba" class="mw-redirect" title="Kongeriget Alba">Kongeriget Alba</a>.<a href="#cite_note-Davies309-138">[122]</a> I begyndelsen af 900-tallet var det <a href="/wiki/Liudolfingerne" title="Liudolfingerne">Liudolfingerne</a> blevet etableret i <a href="/wiki/Kongeriget_Tyskland" class="mw-redirect" title="Kongeriget Tyskland">Tyskland</a>, og det var engageret i at fordrive ungarerne. Denne indsats kulminerede i 962 med kroningen af <a href="/wiki/Otto_den_Store" title="Otto den Store">Otto den Store</a> (regerede 936-973) som <a href="/wiki/Tysk-romersk_kejser" title="Tysk-romersk kejser">Tysk-romersk kejser</a>.<a href="#cite_note-Collins394-139">[123]</a> I 972 sikrede han anerkendelse af sin titel fra det Byzantinske Rige, hvilket blev beseglet med hans søns <a href="/wiki/Otto_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Otto 2. (Tysk-romerske rige)">Otto 2.</a> (regerede 967-983) ægteskab med <a href="/w/index.php?title=Theophanu&action=edit&redlink=1" class="new" title="Theophanu (ikke skrevet endnu)">Theophanu</a> (død 991), der var datter af den tidligere byzantinske kejser <a href="/w/index.php?title=Romanos_2.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Romanos 2. (ikke skrevet endnu)">Romanos 2.</a> (regerede 959–963).<a href="#cite_note-Davies317-140">[124]</a> Mod slutningen af 900-tallet var <a href="/wiki/Rigs-Italien" title="Rigs-Italien">Italien</a> blevet inddraget i den ottonianske sfære efter en periode med ustabilitet;<a href="#cite_note-Wickham435-141">[125]</a> <a href="/wiki/Otto_3._(Tysk-romerske_rige)" title="Otto 3. (Tysk-romerske rige)">Otto 3.</a> (regerede 996–1002) brugte meget af den sene del af hans regeringstid i kongeriget.<a href="#cite_note-Whitton152-142">[126]</a> Kongeriget Vestfranken var blevet mere opdelt, og selvom kongerne formelt regerede, så lå en stor del af den politiske magt hos lokale herremænd.<a href="#cite_note-Wickham439-143">[127]</a> <a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Missionering i Skandinavien</a> i 800- og 900-tallet hjalp med at styrke kongeriger som <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>, <a href="/wiki/Norge" title="Norge">Norge</a> og <a href="/wiki/Sverige" title="Sverige">Sverige</a>, som fik magt og landområder. Nogle konger konverterede til kristendommen, men ikke alle før efter 1000, og skandinaverne ekspanderede og koloniserede i Europa. Udover bosættelser i Irland, England og Normandiet forgik der bosættelser i det der blev <a href="/wiki/Kijevriget" title="Kijevriget">Kijevriget</a> og <a href="/wiki/Island" title="Island">Island</a>. Svenske handelsfolk og plyndringsmænd rejste op af de russiske floder, og forsøgte sågar at erobre Konstantinopel i <a href="/w/index.php?title=Belejringen_af_Konstantinopel_(860)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Belejringen af Konstantinopel (860) (ikke skrevet endnu)">860</a> og <a href="/w/index.php?title=Rus-byzantinske_krig_(907)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rus-byzantinske krig (907) (ikke skrevet endnu)">970</a>.<a href="#cite_note-Collins385-144">[128]</a> Det kristne Spanien, der oprindeligt var fordrevet til en lille del af den Iberiske Halvø mod nord, udvidede langsom mod syd i 800- og 900-tallet og etablerede <a href="/wiki/Kongeriget_Asturien" title="Kongeriget Asturien">Kongeriget Asturien</a> og <a href="/w/index.php?title=Kongeriget_Le%C3%B3n&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongeriget León (ikke skrevet endnu)">Kongeriget León</a>.<a href="#cite_note-Wickham500-145">[129]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Christ_Magdeburg_Cathedral_Met_41.100.157.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d8/Christ_Magdeburg_Cathedral_Met_41.100.157.jpg/220px-Christ_Magdeburg_Cathedral_Met_41.100.157.jpg" decoding="async" width="220" height="254" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d8/Christ_Magdeburg_Cathedral_Met_41.100.157.jpg/330px-Christ_Magdeburg_Cathedral_Met_41.100.157.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d8/Christ_Magdeburg_Cathedral_Met_41.100.157.jpg/440px-Christ_Magdeburg_Cathedral_Met_41.100.157.jpg 2x" data-file-width="2438" data-file-height="2812" /></a><figcaption><a href="/wiki/Elfenben" title="Elfenben">Elfenbensplade</a> der afbilder kristus der modtager en kirke fra <a href="/wiki/Otto_den_Store" title="Otto den Store">Otto 1.</a> fra 900-tallet.</figcaption></figure> I Østeuropa genoplivede det Byzantinske Rige dets medgang under kejser <a href="/wiki/Basileios_1." title="Basileios 1.">Basileios 1.</a> (regerede 867–886) og hans efterfølgere <a href="/w/index.php?title=Leo_4._den_vise&action=edit&redlink=1" class="new" title="Leo 4. den vise (ikke skrevet endnu)">Leo 4.</a> (regerede 886–912) og <a href="/w/index.php?title=Konstantin_7.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Konstantin 7. (ikke skrevet endnu)">Konstantin 7.</a> (regerede 913–959), medlemmer af det <a href="/w/index.php?title=Makedonske_dynasti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Makedonske dynasti (ikke skrevet endnu)">makedonske dynasti</a>. Handelen genopblomstrede og kejserne styrede udbredelsen af en ensartet administration i alle provinserne. Militæret blev reorganiseret, hvilket gjorde det muligt for kejserne <a href="/w/index.php?title=Johannes_1._Tzimiskes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Johannes 1. Tzimiskes (ikke skrevet endnu)">Johannes 1.</a> (regerede 969–976) og <a href="/wiki/Basileios_1." title="Basileios 1.">Basileios 1.</a> (regerede 976–1025) at udvide rigets grænser til alle sider. Det kejserlige hof var centrum for en genoplivning af den klassiske læring, en proces der blev kendt som <a href="/w/index.php?title=Makedonsk_ren%C3%A6ssance&action=edit&redlink=1" class="new" title="Makedonsk renæssance (ikke skrevet endnu)">makedonsk renæssance</a>. Forfattere som <a href="/w/index.php?title=John_Geometres&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Geometres (ikke skrevet endnu)">John Geometres</a> (<a href="/wiki/Floruit" title="Floruit">fl.</a> i starten af 900-tallet) skrev hymner, digte og andre værker.<a href="#cite_note-Davies318-146">[130]</a> Den missionærer indsats resulterede i, at moravianere, bulgarer, folk fra Böhmen, polakker, ungarere og slavere, der boede i <a href="/wiki/Kijevriget" title="Kijevriget">Kijevriget</a> blev kristnet. Disse konverteringer bidrog til grundlæggelsen af politiske stater i de landområder, hvor disse befolkningsgrupper boede; <a href="/wiki/Storm%C3%A4hren" class="mw-redirect" title="Stormähren">Stormähren</a>, <a href="/wiki/F%C3%B8rste_bulgarske_rige" title="Første bulgarske rige">Bulgarien</a>, <a href="/wiki/B%C3%B6hmen" class="mw-redirect" title="Böhmen">Böhmen</a>, <a href="/w/index.php?title=Polen_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Polen i middelalderen (ikke skrevet endnu)">Polen</a>, Ungarn og Kijevriget.<a href="#cite_note-Davies321-147">[131]</a> Bulgarien, der var blevet grundlagt omkring 680, nåede på sit højdepunkt et område, der gik fra <a href="/wiki/Budapest" title="Budapest">Budapest</a> til <a href="/wiki/Sortehavet" title="Sortehavet">Sortehavet</a>, og fra floden <a href="/wiki/Dnepr" title="Dnepr">Dnepr</a> til <a href="/wiki/Adriaterhavet" title="Adriaterhavet">Adriaterhavet</a>.<a href="#cite_note-Crampton12-148">[132]</a> I 1018 overgav de sidste bulgarske adelige sig til det Byzantinske Rige.<a href="#cite_note-Curta246-149">[133]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kunst_og_arkitektur">Kunst og arkitektur</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Kunst og arkitektur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Kunst og arkitektur">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/w/index.php?title=Middelalderlig_kunst&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlig kunst (ikke skrevet endnu)">Middelalderlig kunst</a> og <a href="/wiki/Middelalderlig_arkitektur" title="Middelalderlig arkitektur">Middelalderlig arkitektur</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:KellsFol032vChristEnthroned.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b1/KellsFol032vChristEnthroned.jpg/220px-KellsFol032vChristEnthroned.jpg" decoding="async" width="220" height="287" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b1/KellsFol032vChristEnthroned.jpg/330px-KellsFol032vChristEnthroned.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b1/KellsFol032vChristEnthroned.jpg/440px-KellsFol032vChristEnthroned.jpg 2x" data-file-width="1484" data-file-height="1934" /></a><figcaption>En side fra <a href="/wiki/Book_of_Kells" title="Book of Kells">Book of Kells</a>, et <a href="/wiki/Illumineret_manuskript" title="Illumineret manuskript">illumineret manuskript</a> skrevet på De Britiske Øer i slutningen af 700- eller begyndelsen af 800-tallet.<a href="#cite_note-Nees145-150">[134]</a></figcaption></figure> Der var kun få større stenbygninger mellem <a href="/wiki/Konstantin_den_Store" title="Konstantin den Store">Konstantins</a> <a href="/wiki/Basilika" title="Basilika">basilikaer</a> i 300-tallet og 700-tallet, men mange mindre fra 400- og 500-tallet. I begyndelsen af 700-tallet genoplivede det Karolingiske Rige basilika-arkitekturen.<a href="#cite_note-Stalley29-151">[135]</a> Et af kendetegnene ved basilikaerne var brugen af <a href="/wiki/Transept" title="Transept">transept</a>,<a href="#cite_note-Stalley43-152">[136]</a> eller "arme" i en kors-formet bygning, som går vinkelret på <a href="/wiki/Kirkeskib_(bygningsdel)" title="Kirkeskib (bygningsdel)">skibet</a>.<a href="#cite_note-Cosman247-153">[137]</a> Andre kendetegn ved den religiøse arkitektur var <a href="/w/index.php?title=Kryds_(arkitektur)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kryds (arkitektur) (ikke skrevet endnu)">kryds</a> og monumentale <a href="/w/index.php?title=Arkitektur_p%C3%A5_katedraler_og_store_kirker&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arkitektur på katedraler og store kirker (ikke skrevet endnu)">indgangspartier</a>, normalt mod vest.<a href="#cite_note-Stalley49-154">[138]</a> <a href="/w/index.php?title=Karolingisk_kunst&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karolingisk kunst (ikke skrevet endnu)">Karolingisk kunst</a> blev skabt til hoffet og de klostre og kirker, som de støttede. Den var præget af forsøget på at genskabe romersk og <a href="/w/index.php?title=Byzantinsk_kunst&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinsk kunst (ikke skrevet endnu)">byzantinsk kunsts</a> stolthed og klassicisme, men var også påvirket af <a href="/wiki/Insul%C3%A6r_kunst" title="Insulær kunst">insulær kunst</a> fra de Britiske Øer. Den integrerede energien fra <a href="/wiki/Keltisk_kunst" title="Keltisk kunst">irsk keltisk</a> og <a href="/w/index.php?title=Angelsaksisk_kunst&action=edit&redlink=1" class="new" title="Angelsaksisk kunst (ikke skrevet endnu)">angelsaksisk kunsts</a> ornamenter med Middelhavsområdets former som bogen, og etablerede meget af det, som var kendetegnende for resten af middelalderen. Overlevende religiøse værker fra den tidlige middelalder er hovedsageligt <a href="/wiki/Illumineret_manuskript" title="Illumineret manuskript">illuminerede manuskripter</a> og udskårne <a href="/w/index.php?title=Elfenbensudsk%C3%A6ring&action=edit&redlink=1" class="new" title="Elfenbensudskæring (ikke skrevet endnu)">elfenben</a>, der oprindeligt var fremstillet til metalgenstande, som siden er omsmeltet.<a href="#cite_note-Kitzinger36-155">[139]</a><a href="#cite_note-Henderson18-156">[140]</a> Genstande i ædelmetal var de mest prestigefyldte kunstgenstande, men alle er gået tabt bortset fra nogle få kors som <a href="/w/index.php?title=Lotharkorset&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lotharkorset (ikke skrevet endnu)">Lotharkorset</a>, adskillige relikvier, arkæologiske fund som den angelsaksiske begravelse ved <a href="/wiki/Sutton_Hoo" title="Sutton Hoo">Sutton Hoo</a> og <a href="/wiki/Depotfund" title="Depotfund">depotfundene</a> <a href="/w/index.php?title=Gourdonskatten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gourdonskatten (ikke skrevet endnu)">Gourdonskatten</a> fra merovingiansk Frankrig, <a href="/w/index.php?title=Guarrazarskatten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guarrazarskatten (ikke skrevet endnu)">Guarrazarskatten</a> fra visigotisk Spanien og <a href="/w/index.php?title=Nagyszentmikl%C3%B3sskatten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nagyszentmiklósskatten (ikke skrevet endnu)">Nagyszentmiklósskatten</a> fra det byzantinske område. Der er bevaret flere store <a href="/wiki/Broche" title="Broche">brocher</a> og <a href="/wiki/Fibula_(sp%C3%A6nde)" title="Fibula (spænde)">fibulaer</a> eller <a href="/w/index.php?title=Ringfibel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ringfibel (ikke skrevet endnu)">ringfibler</a> som tilsyneladende har været en vigtig del af elitens personlige udsmykning. Fx <a href="/wiki/Tara-brochen" title="Tara-brochen">Tara-brochen</a>.<a href="#cite_note-Henderson36-157">[141]</a> Rigt dekorerede bøger var hovedsageligt <a href="/wiki/Evangeliarium" title="Evangeliarium">evangelier</a> og de er <a href="/w/index.php?title=Liste_over_illuminerede_manuskripter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Liste over illuminerede manuskripter (ikke skrevet endnu)">bevaret i stort tal</a>. Fx den irske <a href="/wiki/Book_of_Kells" title="Book of Kells">Book of Kells</a>, <a href="/w/index.php?title=Lindisfarne-evangelierne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lindisfarne-evangelierne (ikke skrevet endnu)">Lindisfarne-evangelierne</a> og den kejserlige tyske <a href="/w/index.php?title=Codex_Aureus_von_St._Emmeram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Codex Aureus von St. Emmeram (ikke skrevet endnu)">Codex Aureus von St. Emmeram</a>, der er en af de få i sit originale <a href="/wiki/Klenodiebind" title="Klenodiebind">klenodiebind</a> i guld med juveler.<a href="#cite_note-Benton41-158">[142]</a> Karl den Stores hof synes at have været ansvarlig for indførelsen af den figurative <a href="/w/index.php?title=Monumental_skulptur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Monumental skulptur (ikke skrevet endnu)">monumentale skulptur</a> i <a href="/wiki/Kristen_kunst" class="mw-redirect" title="Kristen kunst">kristen kunst</a>,<a href="#cite_note-Lasko16-159">[143]</a> og mod slutningen af perioden var legemsstore figurer som <a href="/w/index.php?title=Gero_korset&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gero korset (ikke skrevet endnu)">Gero korset</a> i Køln almindelige i vigtige kirker.<a href="#cite_note-Henderson233-160">[144]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Militær_og_teknologisk_udvikling">Militær og teknologisk udvikling</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Militær og teknologisk udvikling" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Militær og teknologisk udvikling">rediger kildetekst</a>]</div> I det senromerske rige var den vigtigste militære udvikling forsøg på at etablere et effektivt kavaleri og den fortsat udvikling af højt specialiserede soldater. Etableringen af den tungt pansrede <a href="/wiki/Katafrakt" title="Katafrakt">katafraktsoldat</a> som kavaleri var en vigtig enhed i 400-tallets romerske hær. Forskellige invaderende stammer sammensatte deres militær på forskellig måde: Angelsakserne i Storbritannien var en primær infanterienhed. Vandalerne og visigoterne havde en stor del kavaleri i deres hære.<a href="#cite_note-NicolleWestern28-161">[145]</a> I den tidlige periode med invasioner var <a href="/wiki/Stigb%C3%B8jle" title="Stigbøjle">stigbøjlen</a> ikke brugt til krigsførelse. Det gav kavaleriet begrænset anvendelse, primært som <a href="/w/index.php?title=Choktropper&action=edit&redlink=1" class="new" title="Choktropper (ikke skrevet endnu)">choktropper</a>, da rytterne ikke kunne lægge fuld vægt i deres stød og slag, fordi de ikke sad godt nok på hesten.<a href="#cite_note-NicolleWestern30-162">[146]</a> Den største ændring i militærteknologien i invasionsperioden var, at hunnerne indførte <a href="/w/index.php?title=Kompositbue&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kompositbue (ikke skrevet endnu)">kompositbuen</a>, der var den tidligere langbue overlegen.<a href="#cite_note-NicolleWestern31-163">[147]</a> En anden udvikling var udbredelsen af <a href="/wiki/Langsv%C3%A6rd" title="Langsværd">langsværd</a><a href="#cite_note-NicolleWestern34-164">[148]</a>, <a href="/w/index.php?title=Sk%C3%A6lpanser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skælpanser (ikke skrevet endnu)">skælpanser</a> og senere <a href="/w/index.php?title=Lamelrustning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lamelrustning (ikke skrevet endnu)">lamelrustning</a>.<a href="#cite_note-NicolleWestern39-165">[149]</a> Vigtigheden af infanteri og let kavaleri aftog i begyndelsen af det Karolingiske Rige, mens specialtrænet tungt rytteri blev mere udbredt. Anvendelsen af <a href="/wiki/V%C3%A6rnepligt" title="Værnepligt">værnepligt</a> blandt den frie del af befolkningen blev mindre i samme periode.<a href="#cite_note-NicolleWestern58-166">[150]</a> Selvom en stor del af da karolingiske hære var rytteri, så var en stor andel i den tidlige periode tilsyneladende <a href="/w/index.php?title=Beredent_infanteri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Beredent infanteri (ikke skrevet endnu)">beredent infanteri</a> frem for egentligt kavaleri.<a href="#cite_note-NicolleWestern76-167">[151]</a> En undtagelse var angelsaksiske England, hvor hærene stadig bestod af værnepligtige, kendt som en <a href="/w/index.php?title=Fyrd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fyrd (ikke skrevet endnu)">fyrd</a>, som blev ledet af overklassen.<a href="#cite_note-NicolleWestern67-168">[152]</a> Inden for militærteknologi var en ændring at <a href="/wiki/Armbr%C3%B8st" title="Armbrøst">armbrøsten</a> vendte tilbage. Den havde været kendt i Romerriget, og begyndte at optræde som våben på de europæiske slagmarker i slutningen af den tidlige middelalder.<a href="#cite_note-NicolleWestern80-169">[153]</a> En anden ændring var stigbøjlen, der gjorde kavaleriet mere effektivt. En teknologisk udvikling, som ikke bare blev brugt af militæret, var <a href="/wiki/Hestesko" title="Hestesko">hesteskoen</a>, som gjorde det muligt at anvende heste i klippeterræn og på is.<a href="#cite_note-NicolleWestern88-170">[154]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Højmiddelalderen">Højmiddelalderen</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Højmiddelalderen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Højmiddelalderen">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/H%C3%B8jmiddelalderen" class="mw-redirect" title="Højmiddelalderen">Højmiddelalderen </a></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Samfund_og_økonomi">Samfund og økonomi</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Samfund og økonomi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Samfund og økonomi">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Cleric-Knight-Workman.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Cleric-Knight-Workman.jpg/220px-Cleric-Knight-Workman.jpg" decoding="async" width="220" height="217" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Cleric-Knight-Workman.jpg/330px-Cleric-Knight-Workman.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cd/Cleric-Knight-Workman.jpg/440px-Cleric-Knight-Workman.jpg 2x" data-file-width="1278" data-file-height="1262" /></a><figcaption>Illumination fra Frankrig af de tre <a href="/wiki/Samfundsklasse" title="Samfundsklasse">klasser</a> i middelalderens samfund: de der bad (<a href="/wiki/Gejstlighed" title="Gejstlighed">gejstligheden</a>), de som kæmpede (<a href="/wiki/Ridder" title="Ridder">ridderne</a>) og de som arbejdede (<a href="/wiki/Bonde" title="Bonde">bønderne</a>).<a href="#cite_note-Whitton134-171">[155]</a> Forholdet mellem klasserne blev styret af <a href="/wiki/Feudalisme" title="Feudalisme">feudalisme</a> og <a href="/w/index.php?title=Godssystem&action=edit&redlink=1" class="new" title="Godssystem (ikke skrevet endnu)">godssystemet</a>.<a href="#cite_note-Gainty352-172">[156]</a> (Li Livres dou Sante, 13th century)</figcaption></figure> Højmiddelalderen var en periode med enorm <a href="/w/index.php?title=Middelalderlig_demografi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlig demografi (ikke skrevet endnu)">befolkningsudvikling</a>. Det antages, at Europas befolkning voksede fra 35 til 80 mio. fra omkring år 1000 til år 1347. Bedre landbrugsformer, nedgang i slaveri, <a href="/wiki/Middelalderlige_varmeperiode" title="Middelalderlige varmeperiode">varmere klima</a> og fraværet af store invasioner har sandsynligvis været medvirkende årsager.<a href="#cite_note-Jordan5-173">[157]</a><a href="#cite_note-Backman156-174">[158]</a> Op mod 90 % af befolkningen var bønder, der boede på landet. Mange boede ikke længere på isolerede gårde, men var derimod samlet i små samfund, normalt tilknyttet en <a href="/wiki/Herreg%C3%A5rd" title="Herregård">herregård</a> eller en landsby.<a href="#cite_note-Backman156-174">[158]</a> Disse bønder var ofte underlagt adelige herremænd, og de betalte dem leje og andre services i et system kaldet <a href="/w/index.php?title=Godssystem&action=edit&redlink=1" class="new" title="Godssystem (ikke skrevet endnu)">godssystemet</a>. Der var stadig få frie bønder i denne periode,<a href="#cite_note-Backman164-175">[159]</a> og der var flere i Sydeuropa end i Nordeuropa. <a href="/wiki/Skovrydning" title="Skovrydning">Skovrydning</a> for landbruget og for at tilskynde bønder til at bosætte sig på ryddet skovareal bidrog også til befolkningstilvæksten.<a href="#cite_note-Epstein52-176">[160]</a> Andre dele af samfundet var adelstanden, gejstligheden og borgerne. Adelen, både <a href="/wiki/Adel" title="Adel">adelige</a> og <a href="/wiki/Ridder" title="Ridder">ridderne</a>, udnyttede herregårdene og bønderne, selvom de ikke ejede jorden, men fik tildelt rettighederne til indkomsten fra herregården eller andre landsområder gennem <a href="/wiki/Feudalisme" title="Feudalisme">feudalsystemet</a>. I 1000- og 1100-tallet blev disse områder eller <a href="/wiki/Len" title="Len">len</a> betragtet som arvelige, og de fleste steder var det ikke længere muligt at opdele landområderne imellem alle arvingerne, som i den tidlige middelalder. I stedet gik de fleste len og landområder til den ældste søn.<a href="#cite_note-Barber37-177">[161]</a><a href="#cite_note-179">[Q]</a> Adelens dominans var bygget på kontrol over landet, deres militærtjeneste som <a href="/wiki/Tungt_kavaleri" title="Tungt kavaleri">tungt kavaleri</a>, kontrol over <a href="/wiki/Borg" title="Borg">borge</a> og forskellig immunitet og undtagelser fra skatter og andre påbud.<a href="#cite_note-181">[R]</a> Borge, der var bygget af træ og senere i sten, kom til i 800- og 900-tallet som svar på tidens uroligheder, og de gav beskyttelse mod invasioner og gav herremændene mulighed for at forsvare sig mod rivaler. Kontrol over borge gav også mulighed for, at adelen kunne modsige kongen eller andre herremænd.<a href="#cite_note-Davies311-180">[163]</a> Adelen var lagdelt: kongerne og de fornemste adelige kontrollerede mange bønder, store landområder og i mange tilfælde også andre adelige. Under dem var den lavere adel, der havde autoritet over mindre landområder og færre personer. Ridderne var lavest i dette system; de kontrollerede ikke noget land og de skulle tjene adelsfolk, der rangerede over dem.<a href="#cite_note-Daily3-182">[164]</a><a href="#cite_note-184">[S]</a> Gejstligheden var opdelt i to: <ul><li><a href="/w/index.php?title=Sekul%C3%A6r_gejstlighed&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sekulær gejstlighed (ikke skrevet endnu)">sekulær gejstlighed</a>, som levede ude i verden</li> <li><a href="/w/index.php?title=Regul%C3%A6r_gejstlighed&action=edit&redlink=1" class="new" title="Regulær gejstlighed (ikke skrevet endnu)">regulære gejstlighed</a>, som levede under religiøst styre og som typisk var munke.<a href="#cite_note-Hamilton33-185">[166]</a> I hele perioden var munke en meget lille del af hele befolkningen, som regel under 1 %.<a href="#cite_note-Daily143-186">[167]</a> De fleste i den regulære gejstlighed kom fra adelen, der var den samme klasse, som tjente som rekruteringsmateriale til de højere niveau i den sekulære gejstlighed. I <a href="/wiki/Sogn" title="Sogn">sognene</a> kom præsterne ofte fra bondeklassen.<a href="#cite_note-Barber33-187">[168]</a> Borgere var i en lidt usædvanlig situation, idet de ikke passede ind i den traditionelle tredelte opdeling af samfundet i adelige, gejstlighed og bønder. I løbet af 1100- og 1200-tallet udvidede borgeres rang sig, i takt med at byerne voksede sig større og nye urbane områder opstod.<a href="#cite_note-Barber48-188">[169]</a> I hele middelalderen var andelen af befolkningen, som boede i byerne, aldrig mere end 10 %.<a href="#cite_note-Daily171-189">[170]</a></li></ul> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Petrus_alphonsi_dialogues.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/84/Petrus_alphonsi_dialogues.jpg/170px-Petrus_alphonsi_dialogues.jpg" decoding="async" width="170" height="215" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/84/Petrus_alphonsi_dialogues.jpg/255px-Petrus_alphonsi_dialogues.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/84/Petrus_alphonsi_dialogues.jpg/340px-Petrus_alphonsi_dialogues.jpg 2x" data-file-width="1510" data-file-height="1910" /></a><figcaption>Illustration fra 1200-tallet af en jøde (med den spidse <a href="/w/index.php?title=J%C3%B8dehat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jødehat (ikke skrevet endnu)">jødehat</a>) og en den kristne <a href="/w/index.php?title=Petrus_Alphonsi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Petrus Alphonsi (ikke skrevet endnu)">Petrus Alphonsi</a> der debatterer.</figcaption></figure> Jøderne <a href="/w/index.php?title=J%C3%B8derne_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jøderne i middelalderen (ikke skrevet endnu)">spredte sig over Europa</a>. Der blev etableret samfund i Tyskland og England i 1000- og 1100-tallet, men i Spanien, hvor de længe havde boet under muslimerne, kom under kristent styre, og de blev udsat for stigende pres for at konvertere til kristendommen.<a href="#cite_note-Jews191-85">[77]</a> De fleste jøder var i byerne, da de ikke havde lov til at eje land eller være bønder.<a href="#cite_note-Epstein54-190">[171]</a><a href="#cite_note-191">[T]</a> Udover jøderne var der andre ikke-kristne i udkanten af Europa; hedenske slavere i Østeuropa og muslimer i Sydeuropa.<a href="#cite_note-Daily13-192">[172]</a> <a href="/w/index.php?title=Kvinder_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kvinder i middelalderen (ikke skrevet endnu)">Kvinder i middelalderen</a> var officielt underlagt en mand, hvad enten det var deres far, mand eller formynder. Enker havde væsentlig mere kontrol over deres liv, men var stadig begrænset ved lov. Kvindernes arbejde bestod generelt i hushold og andre opgaver i hjemmet. Bondekoner var som regel ansvarlige for husholdningen, passe børn og for haven og husdyr tæt ved hjemmet. De kunne supplere indkomsten ved at spinde eller brygge øl. De hjalp til med høsten.<a href="#cite_note-Daily14-193">[173]</a> Kvinder i byen var ansvarlige for husholdningen, men kunne også være engageret i handel efter land og efter periode.<a href="#cite_note-Daily177-194">[174]</a> Adelskvinder var ansvarlige for husholdningen, og det forventedes, at de drev herregården, hvis deres mand eller mandlige familiemedlem var ude at rejse. De var som regel ikke med i opgaver der berørte militæret eller regeringen. Inden for kirken kunne de blive <a href="/wiki/Nonne" title="Nonne">nonner</a> eller abedisser, da de ikke kunne blive præster.<a href="#cite_note-Daily14-193">[173]</a> I <a href="/wiki/Centralitalien" class="mw-redirect" title="Centralitalien">Central-</a>, <a href="/wiki/Norditalien" title="Norditalien">Norditalien</a> og i <a href="/wiki/Flandern" title="Flandern">Flandern</a> voksede flere byer sig så store og rige, at de fik en grad af selvstyre. Det stimulerede den økonomiske vækst og skabte miljø for nye typer handelsforeninger. Kommercielle byer langs Østersøens kyster gik ind i et samarbejde kaldet <a href="/wiki/Hansaen" class="mw-redirect" title="Hansaen">Hansaen</a>, og de italienske <a href="/w/index.php?title=Maritime_republikker&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maritime republikker (ikke skrevet endnu)">maritime republikker</a> som <a href="/w/index.php?title=Venedo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Venedo (ikke skrevet endnu)">Venedo</a>, <a href="/wiki/Genova" title="Genova">Genova og</a> <a href="/wiki/Pisa" title="Pisa">Pisa</a> udvidede deres handel i Middelhavet.<a href="#cite_note-196">[U]</a> Store <a href="/wiki/Handelsmesse" title="Handelsmesse">handelsmarkeder</a> blev etableret og blomstrede i <a href="/w/index.php?title=Champagnemesse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Champagnemesse (ikke skrevet endnu)">Nordfrankrig</a> i denne periode. Det gjorde det muligt for italienske og tyske købmænd at handle med hinanden og med franske købmænd.<a href="#cite_note-Epstein82-197">[176]</a> I slutningen af 1200-tallet blev der fundet nyt land og nye sejlruter til Fjernøsten som beskrevet i <a href="/w/index.php?title=Marco_Polos_Rejser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marco Polos Rejser (ikke skrevet endnu)">Marco Polos Rejser</a> skrevet af en af de handelsfarende <a href="/wiki/Marco_Polo" title="Marco Polo">Marco Polo</a> (død 1324).<a href="#cite_note-Barber60-198">[177]</a> Udover nye handelsmuligheder gjorde forbedringer i landbruget og teknologien, at man kunne forbedre udbyttet fra afgrøderne, så handelsnetværkene kunne udvides.<a href="#cite_note-Backman160-199">[178]</a> Den øgede handel bragte nye måder at behandle penge på til Europa, og guldmønter blev slået først i Italien og senere i Frankrig for at sprede sig til andre lande i Europa. Nye former for handelskontrakter opstod. Det gav købmændene mulighed for at dele risikoen ved nye handelseventyr. <a href="/wiki/Bogholderi" class="mw-redirect" title="Bogholderi">Bogholderiet</a> blev også forbedret, bl.a. som følge af indførelsen af <a href="/wiki/Dobbelt_bogholderi" title="Dobbelt bogholderi">dobbelt bogholderi</a>; akkreditiver opstod også og gjorde overførslen af penge nemmere.<a href="#cite_note-Barber74-200">[179]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Statsmagtens_øgede_indflydelse">Statsmagtens øgede indflydelse</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Statsmagtens øgede indflydelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Statsmagtens øgede indflydelse">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/England_i_middelalderen" title="England i middelalderen">England i middelalderen</a>, <a href="/w/index.php?title=Frankrig_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frankrig i middelalderen (ikke skrevet endnu)">Frankrig i middelalderen</a>, <a href="/w/index.php?title=Tyskland_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tyskland i middelalderen (ikke skrevet endnu)">Tyskland i middelalderen</a>, <a href="/w/index.php?title=Italien_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Italien i middelalderen (ikke skrevet endnu)">Italien i middelalderen</a>, <a href="/w/index.php?title=Skotland_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skotland i middelalderen (ikke skrevet endnu)">Skotland i middelalderen</a>, <a href="/w/index.php?title=Spanien_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Spanien i middelalderen (ikke skrevet endnu)">Spanien i middelalderen</a> og <a href="/w/index.php?title=Polen_i_middelalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Polen i middelalderen (ikke skrevet endnu)">Polen i middelalderen</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Europe_mediterranean_1190.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/75/Europe_mediterranean_1190.jpg/220px-Europe_mediterranean_1190.jpg" decoding="async" width="220" height="174" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/75/Europe_mediterranean_1190.jpg/330px-Europe_mediterranean_1190.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/75/Europe_mediterranean_1190.jpg/440px-Europe_mediterranean_1190.jpg 2x" data-file-width="2293" data-file-height="1810" /></a><figcaption>Europa og Middelhavet i 1190.</figcaption></figure> Højmiddelalderen var den periode, hvor de moderne nationer i vesten blev etableret. Kongerne i Frankrig, England og Spanien konsoliderede deres magt og etablerede stabile regeringsinstitutioner.<a href="#cite_note-Backman283-201">[180]</a> Nye kongeriger som <a href="/wiki/Kongeriget_Ungarn" title="Kongeriget Ungarn">Ungarn</a> og <a href="/w/index.php?title=Kongerige_Polen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongerige Polen (ikke skrevet endnu)">Polen</a>, efter deres konvertering til kristendommen, blev centraleuropæiske magter.<a href="#cite_note-Barber365-202">[181]</a> Magyarer (<a href="/wiki/Ungarere" title="Ungarere">ungarere</a>) havde bosat sig i Ungarn omkring år 900 under kong <a href="/w/index.php?title=%C3%81rp%C3%A1d&action=edit&redlink=1" class="new" title="Árpád (ikke skrevet endnu)">Árpád</a> (død ca. 907) efter en serie invasioner i 800-tallet.<a href="#cite_note-Davies296-203">[182]</a> Pavedømmet, der længe var forbundet med en ideologi om uafhængighed fra sekulære konger, fremsatte for første gang deres verdslige magt og myndighed over hele den kristne verden; det <a href="/w/index.php?title=Verdslig_myndighed&action=edit&redlink=1" class="new" title="Verdslig myndighed (ikke skrevet endnu)">pavelige monarki</a> nåede sit højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet under <a href="/wiki/Pave_Innocent_3." class="mw-redirect" title="Pave Innocent 3.">Innocent 3.</a> (pave 1198-1216).<a href="#cite_note-Backman262-204">[183]</a> De <a href="/wiki/Nordiske_korstog" title="Nordiske korstog">nordiske korstog</a> og udvidelsen af kristne kongeriger og militærordner ind i tidligere hedenske områder Østersøregionen og <a href="/wiki/Finland" title="Finland">Finland</a> bragte tvungen assimilering til mange indfødte i europæisk kultur.<a href="#cite_note-Barber371-205">[184]</a> I den tidlige del af højmiddelalderen blev Tyskland regeret af det <a href="/w/index.php?title=Ottonianske_dynasti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ottonianske dynasti (ikke skrevet endnu)">ottonianske dynasti</a>, som kæmpede med at få kontrol over de magtfulde hertuger, der herskede over <a href="/w/index.php?title=Stamhertugd%C3%B8mme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stamhertugdømme (ikke skrevet endnu)">stamhertugdømmerne</a>, der gik tilbage til folkevandringstiden. I 1204 blev de erstattet af det <a href="/w/index.php?title=Salianske_dynasti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Salianske dynasti (ikke skrevet endnu)">salianske dynasti</a>, som havde et opgør med pavestolen under kejser <a href="/wiki/Henrik_4.,_tysk-romersk_kejser" title="Henrik 4., tysk-romersk kejser">Henrik 4.</a> (regerede 1084–1105) over kirkens udnævnelser som en del af <a href="/wiki/Investiturstriden" title="Investiturstriden">investiturstriden</a>.<a href="#cite_note-Backman181-206">[185]</a> Hans efterfølgere fortsatte striden mod pavestolen samt mod den tyske adel. En periode med ustabilitet fulgte efter kejser <a href="/wiki/Henrik_5.,_tysk-romersk_kejser" class="mw-redirect" title="Henrik 5., tysk-romersk kejser">Henrik 5.s</a> død (regerede 1111-25), da han ikke efterlod sig nogle arvinger, indtil <a href="/wiki/Frederik_Barbarossa" title="Frederik Barbarossa">Frederik 1. Barbarossa</a> (regerede 1155-90) overtog kejsertronen.<a href="#cite_note-Jordan143-207">[186]</a> Selvom han herskede effektivt så forblev de grundlæggende problemer, og hans efterfølgere havde fortsat problemer ind i 1200-tallet.<a href="#cite_note-Jordan250-208">[187]</a> Barbarossas barnebarn <a href="/w/index.php?title=Frederick_2.,_tysk-romersk_kejser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederick 2., tysk-romersk kejser (ikke skrevet endnu)">Frederick 2.</a> (regerede 1220–1250), der også var arving til Siciliens trone igennem sin moder, havde gentagne sammenstød med pavestolen. Hans hof var berømt for dets lærde og han blev ofte beskyldt for kætteri.<a href="#cite_note-Denley235-209">[188]</a> Han og hans efterfølgere havde mange problemer, inklusive <a href="/wiki/Mongoler" title="Mongoler">mongolernes</a> invasion af Europa i midten af 1200-tallet. Mongolerne splittede først Kijevrigets hertugdømmer og derefter <a href="/w/index.php?title=Mongolske_invasion_af_Europa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mongolske invasion af Europa (ikke skrevet endnu)">invaderede de Østeruopa</a> i 1241, 1259 og 1287.<a href="#cite_note-Davies364-210">[189]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Bayeux_Tapestry_scene44_William_Odo_Robert.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Bayeux_Tapestry_scene44_William_Odo_Robert.jpg/220px-Bayeux_Tapestry_scene44_William_Odo_Robert.jpg" decoding="async" width="220" height="243" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Bayeux_Tapestry_scene44_William_Odo_Robert.jpg/330px-Bayeux_Tapestry_scene44_William_Odo_Robert.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Bayeux_Tapestry_scene44_William_Odo_Robert.jpg/440px-Bayeux_Tapestry_scene44_William_Odo_Robert.jpg 2x" data-file-width="2346" data-file-height="2596" /></a><figcaption><a href="/wiki/Bayeuxtapetet" class="mw-redirect" title="Bayeuxtapetet">Bayeuxtapetet</a> (detalje) der viser <a href="/wiki/Vilhelm_Erobreren" title="Vilhelm Erobreren">Vilhelm Erobreren</a> ( midten), hans halvbrødre <a href="/w/index.php?title=Robert,_greve_af_Mortain&action=edit&redlink=1" class="new" title="Robert, greve af Mortain (ikke skrevet endnu)">Robert, greve af Mortain</a> (th.) og <a href="/w/index.php?title=Odo,_Jarl_af_Kent&action=edit&redlink=1" class="new" title="Odo, Jarl af Kent (ikke skrevet endnu)">Odo</a>, biskop af <a href="/wiki/Bayeux" title="Bayeux">Bayeux</a> i <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Normandiet" title="Hertugdømmet Normandiet">Hertugdømmet Normandiet</a> (tv.)</figcaption></figure> Under <a href="/wiki/Huset_Capet" title="Huset Capet">Huset Capet</a> begyndte det franske monarki langsomt at udvide sin autoritet over adelen med udgangspunkt i <a href="/wiki/%C3%8Ele-de-France" title="Île-de-France">Île-de-France</a> for at udøve mere kontrol over landet i 1000- og 1100-tallet.<a href="#cite_note-Backman187-211">[190]</a> De stod overfor en magtfuld rival i <a href="/wiki/Hertug_af_Normandiet" class="mw-redirect" title="Hertug af Normandiet">hertugerne af Normandiet</a>, der i 1066 under <a href="/wiki/Vilhelm_Erobreren" title="Vilhelm Erobreren">Vilhelm Erobreren</a> (hertug 1035-1087) <a href="/wiki/Normanniske_erobring_af_England" title="Normanniske erobring af England">erobrede England</a> (regerede 1066-87) og skabte et imperium der strakte sig over kanalen, og som i forskellige former overlevede resten af middelalderen.<a href="#cite_note-Jordan59-212">[191]</a><a href="#cite_note-Backman189-213">[192]</a> Normannerne bosatte sig også på <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a> og Syditalien, da <a href="/wiki/Robert_Guiscard" title="Robert Guiscard">Robert Guiscard</a> (død 1085) gik i land her i 1059 og etablerede et hertugdømme, der senere blev til <a href="/wiki/Kongeriget_Sicilien" title="Kongeriget Sicilien">Kongeriget Sicilien</a>.<a href="#cite_note-Davies294-214">[193]</a> Under <a href="/wiki/Henrik_2._af_England" title="Henrik 2. af England">Henrik 2.s</a> (regerede 1154-89) <a href="/w/index.php?title=Angevinkongerne_i_England&action=edit&redlink=1" class="new" title="Angevinkongerne i England (ikke skrevet endnu)">huset Angevin</a> og hans søn <a href="/wiki/Richard_1._af_England" class="mw-redirect" title="Richard 1. af England">Richard 1.</a> (regerede 1189–99), regerede Englands konger over <a href="/wiki/England" title="England">England</a> og store dele af Frankrig,<a href="#cite_note-Backman263-215">[194]</a><a href="#cite_note-217">[V]</a> hvilket blev bragt ind i familien igennem Henrik 2.s ægteskab med <a href="/w/index.php?title=Eleanor_af_Aquitaine&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eleanor af Aquitaine (ikke skrevet endnu)">Eleanor af Aquitaine</a> (død 1204), der var arving til en stor del af Sydfrankrig.<a href="#cite_note-Eleanor-218">[196]</a><a href="#cite_note-219">[W]</a> Richards yngre bror, <a href="/wiki/Johan_uden_land" class="mw-redirect" title="Johan uden land">John</a> (regerede 1199–1216), mistede Normandiet og resten af de nordfranske besiddelser i 1204 til den franske kong <a href="/wiki/Philip_2._af_Frankrig" class="mw-redirect" title="Philip 2. af Frankrig">Philip 2. Augustus</a> (regerede 1180–1223). Dette ledte til utilfredshed blandt den engelske adel. Johns overdrevne beskatning i forsøg på at betale for at generobre Normandiet ledte i 1215 til <a href="/wiki/Magna_Carta" title="Magna Carta">Magna Carta</a>, der bekræftede den frie mands rettigheder og privilegier i England. Under <a href="/wiki/Henrik_3._af_England" title="Henrik 3. af England">Henrik 3.</a> (regerede 1216–72), Johns søn, blev der gjort yderligere indrømmelser overfor adelen, og den kongelige magt blev endnu mindre.<a href="#cite_note-Backman286-220">[197]</a> Det franske monarki fortsatte med at tage land fra adelen i slutningen af 1100- og 1200-tallet, og bragte flere territorier i kongeriget under kongens personlige magt og centraliserede den kongelige administration.<a href="#cite_note-Backman289-221">[198]</a> Under <a href="/wiki/Louis_9._af_Frankrig" class="mw-redirect" title="Louis 9. af Frankrig">Louis 9.</a> (regerede 1226–70), steg den kongelige prestige yderligere, da han fungerede som talsmand for det meste af Europa.<a href="#cite_note-Davies355-222">[199]</a><a href="#cite_note-224">[X]</a> På den Iberiske Halvø begyndte de kristne stater, der havde været begrænset til den nordvestlige del af halvøen, at skubbe tilbage mod de islamiske stater i syd i en periode kaldet <a href="/wiki/Reconquista" title="Reconquista">Reconquista</a>.<a href="#cite_note-Davies345-225">[201]</a> Omkring år 1150 var det kristne nord smeltet sammen til fem større kongeriger; <a href="/w/index.php?title=Kongeriget_Le%C3%B3n&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongeriget León (ikke skrevet endnu)">León</a>, <a href="/wiki/Kongeriget_Castilien" title="Kongeriget Castilien">Castilien</a>, <a href="/wiki/Kongeriget_Aragonien" title="Kongeriget Aragonien">Aragonien</a>, <a href="/wiki/Kongeriget_Navarra" title="Kongeriget Navarra">Navarre</a> og <a href="/wiki/Kongeriget_Portugal" title="Kongeriget Portugal">Portugal</a>.<a href="#cite_note-Barber341-226">[202]</a> Sydiberien var fortsat under islamisk styre, i første omgang under <a href="/wiki/C%C3%B3rdoba-kalifatet" title="Córdoba-kalifatet">Córdoba-kalifatet</a>, som gik i opløsning i 1031 og blev til et skiftende antal mindre stater kaldet <a href="/wiki/Taifa" title="Taifa">taifaer</a>,<a href="#cite_note-Davies345-225">[201]</a> som kæmpede med de kristne indtil <a href="/w/index.php?title=Almohad-kalifatet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Almohad-kalifatet (ikke skrevet endnu)">Almohad-kalifatet</a> reetablerede en centralmagt over det sydlige Iberien i 1170'erne.<a href="#cite_note-Barber350-227">[203]</a> Kristne styrker avancerede igen i begyndelsen af 1200-tallet, hvilket kulminerede i generobringen af <a href="/wiki/Sevilla" title="Sevilla">Sevilla</a> i 1248.<a href="#cite_note-Barber353-228">[204]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Korstogene">Korstogene</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Korstogene" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Korstogene">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Korstog" title="Korstog">Korstog</a>, <a href="/wiki/Reconquista" title="Reconquista">Reconquista</a> og <a href="/wiki/Nordiske_korstog" title="Nordiske korstog">Nordiske korstog</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Crac_des_chevaliers_syria.jpeg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Crac_des_chevaliers_syria.jpeg/220px-Crac_des_chevaliers_syria.jpeg" decoding="async" width="220" height="86" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Crac_des_chevaliers_syria.jpeg/330px-Crac_des_chevaliers_syria.jpeg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Crac_des_chevaliers_syria.jpeg/440px-Crac_des_chevaliers_syria.jpeg 2x" data-file-width="4015" data-file-height="1566" /></a><figcaption><a href="/wiki/Krak_des_Chevaliers" title="Krak des Chevaliers">Krak des Chevaliers</a> blev bygget under korstogene til <a href="/wiki/Johanniterordenen" title="Johanniterordenen">Johanniterordenen</a>.<a href="#cite_note-Fortress268-229">[205]</a></figcaption></figure> I 1000-tallet overtog <a href="/wiki/Seldsjukker" title="Seldsjukker">seldsjukker-dynastiet</a> meget af Mellemøsten; de besatte Persien i 1040'erne, Armenien i 1060'erne og Jerusalem i 1070. I 1071 besejrede den tyrkiske hær den byzantinske hær under <a href="/wiki/Slaget_ved_Manzikert" title="Slaget ved Manzikert">slaget ved Manzikert</a>, og de tog den byzantinske kejser <a href="/w/index.php?title=Romanos_4._Diogenes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Romanos 4. Diogenes (ikke skrevet endnu)">Romanus 4.</a> (regerede 1068–71) til fange. Tyrkerne kunne herefter invadere Lilleasien, hvilket var et hårdt slag for Det Byzantinske Rige, idet tyrkerne erobrede en stor del af befolkningen og de vigtigste økonomiske regioner. Selvom Det Byzantinske Rige regrupperede og til en hvis grad kom sig, så fik de aldrig samme kontrol over Lilleasien, og måtte ofte være i defensiv. Tyrkerne havde dog også problemer; de mistede kontrollen over Jerusalem til <a href="/w/index.php?title=Fatamid-kalifatet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fatamid-kalifatet (ikke skrevet endnu)">Fatamid-kalifatet</a> fra Egypten, og de led under en række interne borgerkrige.<a href="#cite_note-Davies332-230">[206]</a> Byzantinerne stod også overfor det genoplivede <a href="/wiki/Andet_bulgarske_rige" title="Andet bulgarske rige">Bulgarien</a>, der i slutningen af 1100-tallet og 1200-tallet spredte sig over Balkan.<a href="#cite_note-Davies386-231">[207]</a> Formålet med <a href="/wiki/Korstog" title="Korstog">korstogene</a> var at erobre <a href="/wiki/Jerusalem" title="Jerusalem">Jerusalem</a> fra muslimerne. <a href="/wiki/Det_f%C3%B8rste_korstog" class="mw-redirect" title="Det første korstog">Det første korstog</a> blev igangsat af <a href="/wiki/Pave_Urban_2." title="Pave Urban 2.">Pave Urban 2.</a> (pave 1088-99) under <a href="/w/index.php?title=Clermont-kancelliet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Clermont-kancelliet (ikke skrevet endnu)">Clermont-kancelliet</a> i 1095, som svar på den byzantinske kejser <a href="/wiki/Alexios_1._Komnenos" title="Alexios 1. Komnenos">Alexios 1. Komnenos</a>' (regerede 1081–1118) bøn om hjælp mod de invaderende muslimer. Urban lovede <a href="/wiki/Aflad" title="Aflad">aflad</a> til enhver der deltog. Titusindvis af personer fra alle samfundsklasser blev mobiliseret over hele Europa, og de erobrede Jerusalem i 1099.<a href="#cite_note-MACrusades-232">[208]</a> Under korstogene blev der udført <a href="/wiki/Pogrom" title="Pogrom">pogrommer</a> mod lokale jøder, der ofte foregik, når korsfarerne forlod deres hjemland for at drage mod øst. Disse var især brutale under det første korstog,<a href="#cite_note-Jews191-85">[77]</a> hvor jødiske samfund i <a href="/wiki/K%C3%B6ln" title="Köln">Köln</a>, <a href="/wiki/Mainz" title="Mainz">Mainz</a> og <a href="/wiki/Worms" title="Worms">Worms</a> blev ødelagt, og andre samfund i byer mellem floderne <a href="/wiki/Seinen" title="Seinen">Seinen</a> og <a href="/wiki/Rhinen" title="Rhinen">Rhinen</a> også oplevede ødelæggelser.<a href="#cite_note-Comp397-233">[209]</a> En anden følgevirkning af korstogene var grundlæggelsen af en ny klostertype, de militære ordener <a href="/wiki/Tempelridderne" title="Tempelridderne">tempelridderne</a> og <a href="/wiki/Johanniterordenen" title="Johanniterordenen">johanniterordenen</a>, som forenede klosterlivet med militærtjeneste.<a href="#cite_note-Barber145-234">[210]</a> Korstogene konsoliderede deres erobringer i <a href="/wiki/Korsfarerstat" title="Korsfarerstat">korsfarerstater</a>. I 1100- og 1200-tallet var der en serie konflikter mellem disse stater og de omkringliggende islamiske stater. Appeller fra disse stater til pavestolen ledte til yderligere korstog,<a href="#cite_note-MACrusades-232">[208]</a> såsom <a href="/wiki/Det_tredje_korstog" class="mw-redirect" title="Det tredje korstog">det tredje korstog</a>, der blev udført for at generobre Jerusalem, som var blevet erobret af <a href="/wiki/Saladin" title="Saladin">Saladin</a> (død 1193) i 1187.<a href="#cite_note-Payne204-235">[211]</a><a href="#cite_note-237">[Y]</a> I 1203 blev <a href="/wiki/4._korstog" title="4. korstog">det fjerde korstog</a> omdirigeret fra <a href="/wiki/Det_Hellige_Land" class="mw-redirect" title="Det Hellige Land">Det Hellige Land</a> til <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a>, og de erobrede byen i 1204, hvor de etablerede <a href="/wiki/Det_Latinske_Kejserrige" title="Det Latinske Kejserrige">Det Latinske Kejserrige</a><a href="#cite_note-Lock156-238">[213]</a> og svækkede Det Byzantinske Rige meget. Byzantinerne generobrede byen i 1261, men fik aldrig deres tidligere styrke tilbage.<a href="#cite_note-Backman299-239">[214]</a> I 1291 var alle korsfarerstaterne blevet erobret, selvom <a href="/wiki/Kongeriget_Jerusalem" title="Kongeriget Jerusalem">Kongeriget Jerusalem</a> overlevede på <a href="/wiki/Kongeriget_Cypern" title="Kongeriget Cypern">Cypern</a> i flere år efter.<a href="#cite_note-Lock122-240">[215]</a> Paverne indkaldte til korstog, der skulle foregå andre steder end i Det Hellige Land; i Spanien, Sydfrankrig og langs Østersøens kyster.<a href="#cite_note-MACrusades-232">[208]</a> De spanske korstog blev en del af Reconquista af Spanien fra muslimerne. Selvom tempelridderne og johanniterordenen tog del i de spanske korstog blev der også etableret lignende spanske religiøse ordener, hvoraf de fleste blevet en del af de to største ordener <a href="/w/index.php?title=Calatravaordenen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Calatravaordenen (ikke skrevet endnu)">Calatravaordenen</a> og <a href="/w/index.php?title=Santiago-ordenen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Santiago-ordenen (ikke skrevet endnu)">Santiago-ordenen</a> ved starten af 1100-tallet.<a href="#cite_note-Lock205-241">[216]</a> Nordeuropa var uden for kristen indflydelse indtil 1000-tallet, og flere steder blev genstand for de nordiske korstog i 1100- til 1300-tallet. Disse korstog blev også grundlaget for nye militære ordener som <a href="/wiki/Sv%C3%A6rdbroderordenen" title="Sværdbroderordenen">Sværdbroderordenen</a>. En anden orden, <a href="/wiki/Den_Tyske_Orden" title="Den Tyske Orden">Den Tyske Orden</a>, som egentligt var grundlagt i en korsfarerstat, fokuserede hovedsageligt sin aktivitet i Østersøområdet efter 1225, og i 1309 flyttede man hovedkvarteret til <a href="/wiki/Ordensborgen_Malbork" title="Ordensborgen Malbork">Ordensborgen Malbork</a> i <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a>.<a href="#cite_note-Lock213-242">[217]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Intellektuelt_liv">Intellektuelt liv</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Intellektuelt liv" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Intellektuelt liv">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/w/index.php?title=Ren%C3%A6ssancen_i_1100-tallet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Renæssancen i 1100-tallet (ikke skrevet endnu)">Renæssancen i 1100-tallet</a>, <a href="/w/index.php?title=Middelalderlig_filosofi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlig filosofi (ikke skrevet endnu)">Middelalderlig filosofi</a>, <a href="/wiki/Middelalderlig_litteratur" class="mw-redirect" title="Middelalderlig litteratur">Middelalderlig litteratur</a>, <a href="/w/index.php?title=Middelalderlig_poesi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlig poesi (ikke skrevet endnu)">Middelalderlig poesi</a> og <a href="/w/index.php?title=Middelalderlig_medicin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlig medicin (ikke skrevet endnu)">Middelalderlig medicin</a></div> I 1000-tallet førte udviklingen i filosofi og teologi til øget intellektuel aktivitet. Der var debat mellem <a href="/wiki/Filosofisk_realisme" class="mw-redirect" title="Filosofisk realisme">realister</a> og <a href="/wiki/Nominalisme" title="Nominalisme">nominalister</a> over konceptet <a href="/wiki/Universel_(metafysik)" class="mw-redirect" title="Universel (metafysik)">universel</a>. Filosofisk debat blev stimuleret af genopdagelsen af <a href="/wiki/Aristoteles" title="Aristoteles">Aristoteles</a> og hans vægt på <a href="/w/index.php?title=Emperisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Emperisme (ikke skrevet endnu)">emperisme</a> og <a href="/wiki/Rationalisme" title="Rationalisme">rationalisme</a>. Lærde som <a href="/wiki/Peter_Abelard" class="mw-redirect" title="Peter Abelard">Peter Abelard</a> (død 1142) og <a href="/w/index.php?title=Peter_Lombard&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peter Lombard (ikke skrevet endnu)">Peter Lombard</a> (død 1164) indførte logikken i teologi. I slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1200-tallet blev <a href="/wiki/Katedralskole" title="Katedralskole">katedralskoler</a> udbredt i Vesteuropa. Det signalerede et skift fra klostrenes læring til at viden og uddannelse foregik ved katedraler og i byer.<a href="#cite_note-Backman232-243">[218]</a> Katedralskolerne blev senere erstattet af <a href="/w/index.php?title=Middelalderlig_universitet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlig universitet (ikke skrevet endnu)">universiteter</a>, der blev etableret i de største europæiske byer.<a href="#cite_note-Backman247-244">[219]</a> Filosofi og teologi fusionerede i <a href="/wiki/Skolastik" title="Skolastik">skolastik</a>, der var et forsøg fra de lærde i 1100- og 1200-tallet på at forene de vigtigste tekster, primært Aristoteles' og biblen. Denne bevægelse forsøgte at anvende en systematisk tilgang til sandhed og fornuft,<a href="#cite_note-MASchol-245">[220]</a> og det kulminerede i <a href="/wiki/Thomas_Aquinas" title="Thomas Aquinas">Thomas Aquinas</a>' (død 1274) tanker, og hans værk <a href="/wiki/Summa_Theologica" title="Summa Theologica">Summa Theologica</a> eller Opsummering af Teologi.<a href="#cite_note-Colish295-246">[221]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Richard_of_Wallingford.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/Richard_of_Wallingford.jpg/170px-Richard_of_Wallingford.jpg" decoding="async" width="170" height="180" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/Richard_of_Wallingford.jpg/255px-Richard_of_Wallingford.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/Richard_of_Wallingford.jpg/340px-Richard_of_Wallingford.jpg 2x" data-file-width="708" data-file-height="750" /></a><figcaption>En lærd fra middelalderen, der laver præcise opmålinger i et manuskript fra 1300-tallet.</figcaption></figure> <a href="/w/index.php?title=Ridderlighed&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ridderlighed (ikke skrevet endnu)">Ridderlighed</a> og den <a href="/wiki/H%C3%B8visk_k%C3%A6rlighed" class="mw-redirect" title="Høvisk kærlighed">høviske kærligheds</a> <a href="/wiki/Ethos" class="mw-redirect" title="Ethos">ethosb</a> udviklede sig ved hoffet blandt de kongelige og adelige. Det blev udtrykt i <a href="/w/index.php?title=Hverdagsprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hverdagsprog (ikke skrevet endnu)">hverdagsprog</a> frem for på <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a>, og det blev beskrevet i digte, historier, legender og populære sange, der blev spredt af <a href="/wiki/Troubadour" title="Troubadour">troubadourer</a> og omrejsende musikere. Ofte var historierne skrevet ned i <a href="/w/index.php?title=Chanson_de_geste&action=edit&redlink=1" class="new" title="Chanson de geste (ikke skrevet endnu)">chansons de geste</a> eller "sange om store gerninger" som <a href="/wiki/Rolandskvadet" title="Rolandskvadet">Rolandskvadet</a> eller <a href="/w/index.php?title=Hildebrand&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hildebrand (ikke skrevet endnu)">Hildebrands Sang</a>.<a href="#cite_note-Backman252-247">[222]</a> Der blev også skrevet sekulære og religiøse historier.<a href="#cite_note-Davies349-248">[223]</a> <a href="/wiki/Geoffrey_af_Monmouth" title="Geoffrey af Monmouth">Geoffrey af Monmouth</a> (død ca. 1155) forfattede <a href="/wiki/Historia_Regum_Britanniae" title="Historia Regum Britanniae">Historia Regum Britanniae</a>, der er en samling historier og legender om <a href="/wiki/Kong_Arthur" title="Kong Arthur">Kong Arthur</a>.<a href="#cite_note-SaulGeoffrey-249">[224]</a> Andre værker var åbenlyst historiske, som <a href="/wiki/Otto_af_Freising" title="Otto af Freising">Otto von Freisings</a> (død 1158) Gesta Friderici Imperatoris, der beskriver kejser Frederick Barbarossas genringer, eller <a href="/wiki/William_af_Malmesbury" title="William af Malmesbury">William af Malmesburys</a> (død ca. 1143) Gesta Regum om Englands konger.<a href="#cite_note-Davies349-248">[223]</a> Juridiske studier udviklede sig i 1100-tallet. Både sekulær lov og <a href="/w/index.php?title=Kanonlov&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kanonlov (ikke skrevet endnu)">kanonlov</a> eller eklastisk lov blev studeret i højmiddelalderen. Sekulær lov eller <a href="/wiki/Romerret" title="Romerret">romerret</a> udviklede sig meget ved opdagelsen af <a href="/wiki/Corpus_Juris_Civilis" class="mw-redirect" title="Corpus Juris Civilis">Corpus Juris Civilis</a> i 1000-tallet, og omkring år 1100 blev der undervist i romerret på <a href="/wiki/Universit%C3%A0_di_Bologna" title="Università di Bologna">universitetet i Bologna</a>. Det ledte til nedskrivningen og standardiseringen af juridiske retningslinjer over hele Vesteuropa. Kanonisk lov blev også studeret, og omkring år 1140 nedskrev munken <a href="/w/index.php?title=Decretum_Gratiani&action=edit&redlink=1" class="new" title="Decretum Gratiani (ikke skrevet endnu)">Gratian</a>, der var lærer i Bologna, et værk om kanonlov: <a href="/w/index.php?title=Decretum_Gratiani&action=edit&redlink=1" class="new" title="Decretum Gratiani (ikke skrevet endnu)">Decretum</a>, som blev et standardværk på området.<a href="#cite_note-Backman237-250">[225]</a> Blandt resultaterne af den græske og islamiske indflydelse i tiden var overgangen fra <a href="/wiki/Romertal" title="Romertal">romertal</a> til talsystemet <a href="/wiki/Decimal" title="Decimal">decimal</a> <a href="/wiki/Positionstalsystem" title="Positionstalsystem">positionstalsystem</a> og opfindelsen af <a href="/wiki/Algebra" title="Algebra">algebra</a>, der gjorde mere avanceret <a href="/wiki/Matematik" title="Matematik">matematik</a> mulig. <a href="/wiki/Astronomi" title="Astronomi">Astronomien</a> blev udviklet efter oversættelsen af <a href="/wiki/Ptolem%C3%A6us" title="Ptolemæus">Ptolemæus</a>' <a href="/w/index.php?title=Almagest&action=edit&redlink=1" class="new" title="Almagest (ikke skrevet endnu)">Almagest</a> fra <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_(sprog)" title="Græsk (sprog)">græsk</a> til latin i slutningen af 1100-tallet. Medicin blev også studeret og udviklet, særligt i Syditalien, hvor islamisk medicin påvirkede <a href="/w/index.php?title=Salernoskolen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Salernoskolen (ikke skrevet endnu)">Salernoskolen</a>.<a href="#cite_note-Backman241-251">[226]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Teknologi_og_militær">Teknologi og militær</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Teknologi og militær" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Teknologi og militær">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/w/index.php?title=Middelalderlig_teknologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlig teknologi (ikke skrevet endnu)">Middelalderlig teknologi</a> og <a href="/w/index.php?title=Middelalderlig_krigsf%C3%B8relse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlig krigsførelse (ikke skrevet endnu)">Middelalderlig krigsførelse</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Tommaso_da_modena,_ritratti_di_domenicani_(Ugo_di_Provenza)_1352_150cm,_treviso,_ex_convento_di_san_niccol%C3%B2,_sala_del_capitolo.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/84/Tommaso_da_modena%2C_ritratti_di_domenicani_%28Ugo_di_Provenza%29_1352_150cm%2C_treviso%2C_ex_convento_di_san_niccol%C3%B2%2C_sala_del_capitolo.jpg/220px-Tommaso_da_modena%2C_ritratti_di_domenicani_%28Ugo_di_Provenza%29_1352_150cm%2C_treviso%2C_ex_convento_di_san_niccol%C3%B2%2C_sala_del_capitolo.jpg" decoding="async" width="220" height="330" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/84/Tommaso_da_modena%2C_ritratti_di_domenicani_%28Ugo_di_Provenza%29_1352_150cm%2C_treviso%2C_ex_convento_di_san_niccol%C3%B2%2C_sala_del_capitolo.jpg/330px-Tommaso_da_modena%2C_ritratti_di_domenicani_%28Ugo_di_Provenza%29_1352_150cm%2C_treviso%2C_ex_convento_di_san_niccol%C3%B2%2C_sala_del_capitolo.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/84/Tommaso_da_modena%2C_ritratti_di_domenicani_%28Ugo_di_Provenza%29_1352_150cm%2C_treviso%2C_ex_convento_di_san_niccol%C3%B2%2C_sala_del_capitolo.jpg/440px-Tommaso_da_modena%2C_ritratti_di_domenicani_%28Ugo_di_Provenza%29_1352_150cm%2C_treviso%2C_ex_convento_di_san_niccol%C3%B2%2C_sala_del_capitolo.jpg 2x" data-file-width="1280" data-file-height="1920" /></a><figcaption>Portræt af kardinal <a href="/w/index.php?title=Hugh_af_Saint-Cher&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hugh af Saint-Cher (ikke skrevet endnu)">Hugh af Saint-Cher</a> af <a href="/w/index.php?title=Tommaso_da_Modena&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tommaso da Modena (ikke skrevet endnu)">Tommaso da Modena</a>, 1352, den første kendte afbildning af <a href="/wiki/Briller" title="Briller">briller</a>.<a href="#cite_note-252">[227]</a></figcaption></figure> I 1000- og 1200-tallets Europa var der økonomisk vækst, og nye produktionsmetoder blev udviklet. Den største teknologiske udvikling var opfindelsen af <a href="/wiki/Vindm%C3%B8lle" title="Vindmølle">vindmøllen</a>, de første <a href="/wiki/Mekanisk_ur" class="mw-redirect" title="Mekanisk ur">mekaniske ure</a>, fremstillingen af <a href="/wiki/Destilleret_drik" class="mw-redirect" title="Destilleret drik">spiritus</a> og brugen af <a href="/wiki/Astrolabium" title="Astrolabium">astrolabium</a>.<a href="#cite_note-Backman246-253">[228]</a> Konkave <a href="/wiki/Briller" title="Briller">briller</a> blev opfundet omkring år 1286 af en ukendt italiener, der arbejdede i eller tæt på <a href="/wiki/Pisa" title="Pisa">Pisa</a>.<a href="#cite_note-254">[229]</a> Udviklingen af trevangsbrug med <a href="/wiki/Vekseldrift" title="Vekseldrift">vekseldrift</a> af afgrøderne<a href="#cite_note-Backman156-174">[158]</a><a href="#cite_note-256">[Z]</a> øgede udbyttet af landsbrugslandet.<a href="#cite_note-Epstein45-255">[230]</a> Udvikling af <a href="/wiki/Plov" title="Plov">ploven</a> gjorde det muligt at dyrke landbrug i tungere jord. Det blev hjulpet af <a href="/wiki/Kumtesele" title="Kumtesele">kumteselen</a>, der førte til brug af arbejdsheste frem for okser. Heste er hurtigere end okser og har brug for færre græsning; det gavnede trevangsbruget.<a href="#cite_note-Backman156-59-257">[231]</a> Udviklingen i byggeteknologien ledte til opførelsen af katedraler, borge, rådhuse, byhuse, broer og <a href="/wiki/Tiendelade" title="Tiendelade">tiendelader</a>.<a href="#cite_note-Barber68-258">[232]</a> <a href="/wiki/Skibsbygning" title="Skibsbygning">Skibsbygning</a>en blev også forbedret med brugen af ribbe og planke-metoden frem for den gamle romerske metode med <a href="/wiki/Tapsamling" title="Tapsamling">tapsamlinger</a>. Brugen af <a href="/wiki/Latinersejl" title="Latinersejl">latinersejl</a> og <a href="/wiki/Ror" title="Ror">ror</a> øgede <a href="/wiki/Middelalderskibe" title="Middelalderskibe">skibenes</a> hastighed.<a href="#cite_note-Barber73-259">[233]</a> Militæret brugte mere infanteri med specialtropper. Sammen med det stadigt dominerende tunge kavaleri kom ofte <a href="/wiki/Armbr%C3%B8st" title="Armbrøst">armbrøstskytter</a>, både som kavaleri og infanteri, samt <a href="/wiki/Sapp%C3%B8r" title="Sappør">sappører</a> og ingeniører.<a href="#cite_note-NicolleWestern125-260">[234]</a> Armbrøster, der havde været kendt siden slutningen af antikken, blev mere udbredt som følge af, at <a href="/wiki/Belejring" title="Belejring">belejringskrig</a> blev mere populær i 900- og 1000-tallet.<a href="#cite_note-NicolleWestern80-169">[153]</a><a href="#cite_note-262">[AA]</a> Den mere udbredte brug af armbrøster ledte til at hjelme med lukket <a href="/wiki/Visir" title="Visir">visir</a>, tunge rustninger og panser til heste.<a href="#cite_note-NicolleWestern130-263">[236]</a> <a href="/wiki/Sortkrudt" class="mw-redirect" title="Sortkrudt">Sortkrudt</a> blev kendt i Europa i 1300-tallet. <a href="/wiki/Kanon_(v%C3%A5ben)" title="Kanon (våben)">Kanoner</a> blev brugt første gang i 1320'erne og håndholdte skydevåben blev brugt i 1360'erne.<a href="#cite_note-Nicolle296-264">[237]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Arkitektur,_kunst_og_musik">Arkitektur, kunst og musik</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Arkitektur, kunst og musik" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Arkitektur, kunst og musik">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Middelalderlig_arkitektur" title="Middelalderlig arkitektur">Middelalderlig arkitektur</a>, <a href="/w/index.php?title=Middelalderlig_kunst&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlig kunst (ikke skrevet endnu)">Middelalderlig kunst</a> og <a href="/wiki/Musik_fra_middelalderen" title="Musik fra middelalderen">Musik fra middelalderen</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Maria_Lach_02.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Maria_Lach_02.jpg/220px-Maria_Lach_02.jpg" decoding="async" width="220" height="170" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Maria_Lach_02.jpg/330px-Maria_Lach_02.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Maria_Lach_02.jpg/440px-Maria_Lach_02.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1235" /></a><figcaption>Den <a href="/wiki/Romansk_stil" title="Romansk stil">romanske</a> kirke <a href="/w/index.php?title=Maria_Laachklostret&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maria Laachklostret (ikke skrevet endnu)">Maria Laachklostret</a> i <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a>.</figcaption></figure> I 900-tallet havde etableringen af kirker og klostre ledt til udviklingen af stenarkitektur, der udviklede det romerske formsprog, hvilket afledte til typen som "romansk stil". Hvor det var muligt genanvendte man materialer fra romerske teglsten og stenbygninger. Begyndelsen blev kendt som <a href="/w/index.php?title=F%C3%B8rsteromansk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Førsteromansk (ikke skrevet endnu)">førsteromansk</a>, der var en stil som blomstrede og spredte sig i Europa i en ualmindeligt homogen form. Umiddelbart inden år 1000 var der en stor bølge af opførsler af stenkirker overalt i Europa.<a href="#cite_note-Benton55-265">[238]</a> <a href="/wiki/Romansk_stil" title="Romansk stil">Romanske</a> bygninger har store kraftige stenvægge, åbninger med <a href="/w/index.php?title=Rundbue&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rundbue (ikke skrevet endnu)">halvrunde buer</a>, små vinduer og, særligt i Frankrig, hvælvinger.<a href="#cite_note-Adams181-266">[239]</a> De store <a href="/w/index.php?title=Portal_(arkitektur)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Portal (arkitektur) (ikke skrevet endnu)">portaler</a> med malede skulpturer i <a href="/wiki/Relief" title="Relief">relief</a> blev en central del af facaderne, særligt i Frankrig, og <a href="/wiki/Kapit%C3%A6l_(arkitektur)" title="Kapitæl (arkitektur)">kapitælsøjler</a> blev ofte udskåret med scener fra fortællinger med fantasifulde monstre og dyr.<a href="#cite_note-Benton58to75-267">[240]</a> Ifølge kunsthistorikeren C. R. Dodwell, "blev stort set alle kirker i vesten dekoreret med vægmalerier", hvoraf kun få er bevaret.<a href="#cite_note-Dodwell37-268">[241]</a> Simultant med udviklingen i kirkearkitektur blev der udviklet en særlig europæisk form for borgarkitektur, som blev vigtig for både politik og krigsførelse.<a href="#cite_note-Benton295-269">[242]</a> Romansk kunst, særligt metalarbejde, var den mest sofistikerede i <a href="/w/index.php?title=Mosankunst&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mosankunst (ikke skrevet endnu)">mosankunst</a>, hvor vigtige kunstneriske personer inkluderer <a href="/w/index.php?title=Nicholas_af_Verdun&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nicholas af Verdun (ikke skrevet endnu)">Nicholas af Verdun</a> (død 1205), og en næsten <a href="/w/index.php?title=Antik_gr%C3%A6sk_kunst&action=edit&redlink=1" class="new" title="Antik græsk kunst (ikke skrevet endnu)">klassisk stil</a> ses i <a href="/wiki/D%C3%B8befont" title="Døbefont">døbefonten</a> i <a href="/w/index.php?title=Sankt_Bartholom%C3%A6uskirken_(Liege)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sankt Bartholomæuskirken (Liege) (ikke skrevet endnu)">Sankt Bartholomæuskirken</a> i <a href="/wiki/Liege" class="mw-redirect" title="Liege">Liege</a>,<a href="#cite_note-Lasko240-270">[243]</a> der står i kontrast til den samtidige <a href="/w/index.php?title=Gloucesterlysestagen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gloucesterlysestagen (ikke skrevet endnu)">Gloucesterlysestagen</a>. store illuminerede bibler og salmebøger var den typiske form for luksusmanuskripter, og vægmalerier blomstrede i kirkerne, ofte efter et skema med en "<a href="/wiki/Dommedag" title="Dommedag">dommedag</a>sskildring" på vestvæggen, en <a href="/wiki/Majestas_Domini" title="Majestas Domini">Majestas Domini</a> mod øst og en fortælling af bibelske scener ned igennem kirkeskibet, eller som det bedst bevarede eksempel, i <a href="/wiki/Klosterkirken_Saint-Savin-sur-Gartempe" title="Klosterkirken Saint-Savin-sur-Gartempe">Klosterkirken Saint-Savin-sur-Gartempes</a> <a href="/wiki/T%C3%B8ndehv%C3%A6lv" class="mw-redirect" title="Tøndehvælv">tøndehvælvede</a> loft.<a href="#cite_note-Benton91-271">[244]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Nef_cath%C3%A9drale_Laon.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/05/Nef_cath%C3%A9drale_Laon.jpg/220px-Nef_cath%C3%A9drale_Laon.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/05/Nef_cath%C3%A9drale_Laon.jpg/330px-Nef_cath%C3%A9drale_Laon.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/05/Nef_cath%C3%A9drale_Laon.jpg/440px-Nef_cath%C3%A9drale_Laon.jpg 2x" data-file-width="1280" data-file-height="960" /></a><figcaption><a href="/wiki/Gotik" title="Gotik">Gotisk interiør</a> i <a href="/w/index.php?title=Laonkatedralen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Laonkatedralen (ikke skrevet endnu)">Laonkatedralen</a> i <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>.</figcaption></figure> Fra begyndelsen af 1100-tallet udviklede franske arkitekter og stenhuggere <a href="/wiki/Gotik" title="Gotik">gotikken</a>, der blev markeret ved brugen af <a href="/w/index.php?title=Ribhv%C3%A6lv&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ribhvælv (ikke skrevet endnu)">ribhvælv</a>, <a href="/wiki/Spidsbue" title="Spidsbue">spidsbuer</a>, <a href="/wiki/Str%C3%A6bepille" title="Stræbepille">stræbepiller</a> og store <a href="/wiki/Glasmaleri" title="Glasmaleri">glasmalerier</a>. Stilen blev primært brugt i kirker og katedraler og den fortsatte med at blive brugt frem til 1500-tallet i store dele af Europa. Klassiske eksempler på gotisk arkitektur inkluderer <a href="/wiki/Domkirken_i_Chartres" title="Domkirken i Chartres">Domkirken i Chartres</a> og <a href="/wiki/Notre-Dame_de_Reims" title="Notre-Dame de Reims">Notre-Dame de Reims</a> i Frankrig samt <a href="/wiki/Salisbury_Cathedral" title="Salisbury Cathedral">Salisbury Cathedral</a> i England.<a href="#cite_note-Adams195-272">[245]</a> Glasmalerier blev et vigtigt element i kirkernes design, der fortsatte med store vægmalerier, men de fleste er i dag gået tabt.<a href="#cite_note-Benton185to271-273">[246]</a> I løbet af denne periode begyndte praksissen med illuminerede manuskripter langsomt at overgå fra klostrene til lægfolk, således at ifølge <a href="/w/index.php?title=Janetta_Benton&action=edit&redlink=1" class="new" title="Janetta Benton (ikke skrevet endnu)">Janetta Benton</a> "bragte de fleste munke deres bøger til værksteder omkring år 1300",<a href="#cite_note-Benton250-274">[247]</a> og <a href="/wiki/Tidebog" title="Tidebog">tidebøger</a> udviklede sig til en form for andagtsbog for lægfolk. Metalarbejde fortsatte med at være den mest prestigefyldte form for kunst; <a href="/wiki/Emalje_(glasmateriale)" title="Emalje (glasmateriale)">emaljearbejde</a> fra <a href="/wiki/Limoges" title="Limoges">Limoges</a> i Frankrig var en populær og relativt overkommelig form for emalje til relikvier og kors.<a href="#cite_note-Benton245-275">[248]</a> I Italien gjorde <a href="/wiki/Giovanni_Cimabue" title="Giovanni Cimabue">Giovanni Cimabue</a> og <a href="/wiki/Duccio" title="Duccio">Duccio</a> innovationer, efterfulgt af <a href="/w/index.php?title=Trecento&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trecento (ikke skrevet endnu)">Trecentomesteren</a> <a href="/wiki/Giotto_di_Bondone" title="Giotto di Bondone">Giotto di Bondone</a> (død 1337), at <a href="/w/index.php?title=Panelmaleri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Panelmaleri (ikke skrevet endnu)">panelmalerier</a> og <a href="/wiki/Fresko" title="Fresko">freskoer</a> blev mere sofistikerede og deres status steg.<a href="#cite_note-Benton264-276">[249]</a> Større rigdom i 1100-tallet ledte til en større produktion af sekulær kunst; mange <a href="/w/index.php?title=Elfenbenssk%C3%A6ring&action=edit&redlink=1" class="new" title="Elfenbensskæring (ikke skrevet endnu)">udskårne genstande i elfenben</a> som spillebrigger, kamme og små religiøse figurer er bevaret.<a href="#cite_note-Benton248-277">[250]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kirkeliv">Kirkeliv</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Kirkeliv" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Kirkeliv">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Den_gregorianske_reform" title="Den gregorianske reform">Den gregorianske reform</a> og <a href="/w/index.php?title=Kirke_og_stat_i_middelalderens_Europa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kirke og stat i middelalderens Europa (ikke skrevet endnu)">Kirke og stat i middelalderens Europa</a></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Bonaventura_Berlinghieri_Francesco.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a3/Bonaventura_Berlinghieri_Francesco.jpg/170px-Bonaventura_Berlinghieri_Francesco.jpg" decoding="async" width="170" height="224" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a3/Bonaventura_Berlinghieri_Francesco.jpg/255px-Bonaventura_Berlinghieri_Francesco.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a3/Bonaventura_Berlinghieri_Francesco.jpg/340px-Bonaventura_Berlinghieri_Francesco.jpg 2x" data-file-width="969" data-file-height="1275" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Francis_af_Assisi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Francis af Assisi (ikke skrevet endnu)">Francis af Assisi</a>, afbildet af <a href="/w/index.php?title=Bonaventura_Berlinghieri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bonaventura Berlinghieri (ikke skrevet endnu)">Bonaventura Berlinghieri</a> i 1235, grundlagde <a href="/wiki/Franciskanerordenen" title="Franciskanerordenen">Franciskanerordenen</a>.<a href="#cite_note-Hamilton47-278">[251]</a></figcaption></figure> Reformer i klosterlivet blev en vigtig ting i løbet af 1000-tallet, hvor eliten begyndte at bekymre sig om, at munkene ikke fulgte de regler der bandt dem til et fuldstændigt religiøst liv. <a href="/wiki/Abbediet_Cluny" title="Abbediet Cluny">Abbediet Cluny</a>, der blev grundlagt i <a href="/wiki/M%C3%A2con" title="Mâcon">Mâcon</a> i <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a> i 909, blev etableret som en del af <a href="/w/index.php?title=Benediktinreformen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Benediktinreformen (ikke skrevet endnu)">Benediktinreformen</a>, der var en større reform i det monastiske liv som følge af denne frygt.<a href="#cite_note-Rhino-279">[252]</a> Cluny fik hurtigt et ry for strenghed og stringens. Det søgte at fastholde en høj kvalitet i det spirituelle liv, og fik pavens beskyttelse og man valgte abbeden uden lægmænds indblanding, hvorved man vedligeholdt økonomisk og politisk uafhængighed fra lokale herremænd.<a href="#cite_note-Barber143-280">[253]</a> Monastiske reformer igangsatte en ændring i den sekulære kirke. Idealet som den var baseret på blev bragt til pavestolen for <a href="/w/index.php?title=Pave_Leo_9.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pave Leo 9. (ikke skrevet endnu)">Pave Leo 9.</a> (pave 1049–1054), og det gav uafhængighed til præsternes ideologi, hvilket ledte til <a href="/wiki/Investiturstriden" title="Investiturstriden">investiturstriden</a> i slutningen af 1000-tallet. Dette involverede <a href="/wiki/Pave_Gregor_7." title="Pave Gregor 7.">Pave Gregor 7.</a> (pave 1073–1085) og kejser Henry 4., som oprindeligt havde kæmpet om udnævnelser af biskopperne, som var en diskussion der udviklede sig til en krig om ideer som investitur, præster der giftede sig og <a href="/wiki/Simoni" title="Simoni">simoni</a>. Kejseren så beskyttelse af kirken som en af sine ansvarsområder, men ville også beholde retten til at kunne udpege biskopper i sine egne lande, mens pavestolen insisterede på kirkens uafhængighed fra sekulære herremænd. Disse problemer forblev uløste efter kompromiset i 1122 kaldet <a href="/wiki/Wormskonkordatet" title="Wormskonkordatet">Wormskonkordatet</a>. Uenigheden repræsenterede en vigtig scene i skabelsen af det pavelige monarki separat fra og på lige fod med de øvrige autoriteter, der gjaldt for lægmand. Det havde også den permanente konsekvens, at de tyske prinser fik magt på bekostning af den tyske kejser.<a href="#cite_note-Rhino-279">[252]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Abbey-of-senanque-provence-gordes.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Abbey-of-senanque-provence-gordes.jpg/220px-Abbey-of-senanque-provence-gordes.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Abbey-of-senanque-provence-gordes.jpg/330px-Abbey-of-senanque-provence-gordes.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Abbey-of-senanque-provence-gordes.jpg/440px-Abbey-of-senanque-provence-gordes.jpg 2x" data-file-width="800" data-file-height="533" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=S%C3%A9nanqueklostret&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sénanqueklostret (ikke skrevet endnu)">Sénanqueklostret</a> i <a href="/wiki/Gordes" title="Gordes">Gordes</a>, Frankrig.</figcaption></figure> Højmiddelalderen var også en periode med store religiøse bevægelser. Udover korstogene og klosterreformerne så søgte folk at deltage i nyt religiøst liv. Nye klosterordener blev grundlagt, heriblandt <a href="/wiki/Karteuserordenen" title="Karteuserordenen">Karteuserordenen</a> og <a href="/wiki/Cistercienserordenen" title="Cistercienserordenen">Cistercienserordenen</a>. Særligt sidstnævnte blev hurtigt udvidet i de tidlige år under <a href="/wiki/Bernard_af_Clairvaux" class="mw-redirect" title="Bernard af Clairvaux">Bernard af Clairvaux</a>' (død 1153) guide. Disse nye ordener blev etableret som modsvar til den følelse som lægmand havde, at benediktinerklostrene ikke længere mødte lægmands behov, der udover at have et ønske om at gå ind i det religiøse liv ønskede at vende tilbage til et mere aflukket og hermetisk form for monastisk kristendom eller leve et liv som discipel.<a href="#cite_note-Barber145-234">[210]</a> <a href="/wiki/Pilgrimsf%C3%A6rd" title="Pilgrimsfærd">Pilgrimsfærde</a> blev tilskyndet. Gamle pilgrimssteder som Rom, Jerusalem, <a href="/w/index.php?title=Santiago_de_Compostela-katedralen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Santiago de Compostela-katedralen (ikke skrevet endnu)">Santiago de Compostela-katedralen</a> og nye steder som som <a href="/w/index.php?title=Basilica_di_San_Nicola&action=edit&redlink=1" class="new" title="Basilica di San Nicola (ikke skrevet endnu)">Basilica di San Nicola</a> og <a href="/w/index.php?title=Santuario_di_San_Michele_Arcangelo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Santuario di San Michele Arcangelo (ikke skrevet endnu)">Santuario di San Michele Arcangelo</a> i Italien var populære.<a href="#cite_note-Morris199-281">[254]</a> I 1200-tallet blev <a href="/wiki/Tiggermunk" title="Tiggermunk">tiggermunkordener</a>, <a href="/wiki/Franciskanerordenen" title="Franciskanerordenen">Franciskanerordenen</a> og <a href="/wiki/Dominikanerordenen" title="Dominikanerordenen">Dominikanerordenen</a>, der levede et liv i fattigdom og levede af <a href="/wiki/Tiggeri" title="Tiggeri">tiggeri</a> godkendt af paven.<a href="#cite_note-Barber155-282">[255]</a> Religiøse grupper som <a href="/wiki/Valdesere" title="Valdesere">Valdesere</a> og <a href="/w/index.php?title=Humiliatorden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Humiliatorden (ikke skrevet endnu)">Humiliatorden</a>en forsøgte også at vende tilbage til den tidlige kristnedom i midten af 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet, men de blev dømt som kættere af pavedømmet. Andre sluttede sig til <a href="/wiki/Katharisme" title="Katharisme">katharerne</a>, en anden bevægelse der blev dømt for kætteri af pavedømmet. I 1209 blev katharerne elimineret under et korstog, som var rettet mod dem, det <a href="/wiki/Albigensiske_korstog" title="Albigensiske korstog">albigensiske korstog</a>, i en kombination med den <a href="/w/index.php?title=Middelalderlige_inkvisition&action=edit&redlink=1" class="new" title="Middelalderlige inkvisition (ikke skrevet endnu)">middelalderlige inkvisition</a>.<a href="#cite_note-Barber185-283">[256]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Senmiddelalderen">Senmiddelalderen</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Senmiddelalderen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Senmiddelalderen">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Senmiddelalderen" class="mw-redirect" title="Senmiddelalderen">senmiddelalderen</a></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Krig,_hungersnød_og_pest">Krig, hungersnød og pest</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Krig, hungersnød og pest" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Krig, hungersnød og pest">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Krisen_i_senmiddelalderen" title="Krisen i senmiddelalderen">Krisen i senmiddelalderen</a></div> De første år af 1300-tallet blev mærket af <a href="/wiki/Hungersn%C3%B8d" title="Hungersnød">hungersnød</a>, der kulminerede i <a href="/wiki/Den_store_hungersn%C3%B8d_1315%E2%80%931317" class="mw-redirect" title="Den store hungersnød 1315–1317">den store hungersnød 1315–1317</a>.<a href="#cite_note-MAFamine-284">[257]</a> Årsagerne til den store hungersnød inkluderede en langsom overgang fra den <a href="/wiki/Middelalderlige_varmeperiode" title="Middelalderlige varmeperiode">middelalderlige varmeperiode</a> til <a href="/wiki/Den_lille_istid" title="Den lille istid">den lille istid</a>, der gjorde befolkningen sårbar over for dårligt vejr, der gav fejlslagen høst.<a href="#cite_note-Backman373-285">[258]</a> Årene 1313–14 og 1317–21 var meget regnfulde i hele Europa, hvilket resulterede i udbredt misvækst og dårlig høst over hele Europa.<a href="#cite_note-Epstein41-286">[259]</a> Klimaændringen, som gav en lavere gennemsnitstemperatur på hele kontinentet i 1300-tallet, blev fulgt af økonomisk nedgang.<a href="#cite_note-Backman370-287">[260]</a> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Jacquerie_Navarre.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/47/Jacquerie_Navarre.jpg/170px-Jacquerie_Navarre.jpg" decoding="async" width="170" height="185" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/47/Jacquerie_Navarre.jpg/255px-Jacquerie_Navarre.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/47/Jacquerie_Navarre.jpg/340px-Jacquerie_Navarre.jpg 2x" data-file-width="1280" data-file-height="1390" /></a><figcaption>Henrettelsen af nogle af lederne fra <a href="/w/index.php?title=Jacquerie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jacquerie (ikke skrevet endnu)">jacquerie</a>-oprøret. Afbildet i manuskriptet Chroniques de France ou de St Denis fra 1300-tallet.</figcaption></figure> Disse problemer blev fulgt op med <a href="/wiki/Den_sorte_d%C3%B8d" title="Den sorte død">den sorte død</a> i 1347, der var en <a href="/wiki/Pandemi" title="Pandemi">pandemi</a>, som spredte sig over hele Europa i de følgende tre år.<a href="#cite_note-MAPlague-288">[261]</a><a href="#cite_note-290">[AB]</a> Dødstallet var sandsynligvis omkring 35 millioner i Europa, hvilket svarer til omtrent en tredjedel af befolkningen. Byer blev særlig hårdt ramt, fordi folk boede tæt.<a href="#cite_note-292">[AC]</a> Store landområder blev meget tyndt befolket, og i nogle områder blev markerne ikke dyrket. Lønningerne steg, da herremænd forsøgte at få den reducerede arbejdsstyrke til at arbejde på deres marker. Yderligere problemer var lav leje og lavere efterspørgsel på mad, hvilket skar en del af indkomsten for landbruget. Folk i byerne følte, at de havde ret til bedre betaling, og flere oprør opstod rundt omkring i Europa.<a href="#cite_note-Backman374-293">[264]</a> Blandt disse var <a href="/w/index.php?title=Jacquerie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jacquerie (ikke skrevet endnu)">jacquerie</a>-oprøret i Frankrig, <a href="/wiki/Peasants%27_Revolt" title="Peasants' Revolt">Peasants' Revolt</a> i England og oprører i byerne <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a> i Italien og <a href="/wiki/Gent" title="Gent">Gent</a> og <a href="/wiki/Brugge" title="Brugge">Brugge</a> i Flandern. Det trauma som pesten medførte gjorde folk mere gudfrygtige i Europa, hvilket blev manifisteret ved grundlæggelsen af velgørenhedstiltag, <a href="/wiki/Flagellant" title="Flagellant">flagellanternes</a> selvpineri og at give jøderne skylden for pesten.<a href="#cite_note-Davies412-294">[265]</a> Dette blev ikke bedre, da pesten vendte tilbage af flere omgange i 1300-tallet og resten af middelalderen.<a href="#cite_note-MAPlague-288">[261]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Samfund_og_økonomi_2">Samfund og økonomi</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Samfund og økonomi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Samfund og økonomi">rediger kildetekst</a>]</div> Samfundet i hele Europa blev forstyrret af pestens hærgen. Landområder der kun havde givet lille udbytte blev nu forladt, da de overlevende kunne få fat i mere frugtbar landbrugsjord.<a href="#cite_note-Epstein184-295">[266]</a> Selvom <a href="/wiki/Livegenskab" title="Livegenskab">livegenskab</a> blev mindre i Vesteuropa blev det mere almindeligt i Østeuropa, hvor herremænd pålagde det deres lejere og forpagtere, som tidligere havde været frie.<a href="#cite_note-Epstein246-296">[267]</a> De fleste bønder i Vesteuropa formåede at ændre det arbejde, som de tidligere skulle gøre for deres herremænd, til i stedet at blive en betalt leje i kontanter.<a href="#cite_note-Keen234-297">[268]</a> Andelen af livegenskab blandt bondestanden gik fra omkring 90 % til 50 % mod slutningen af perioden.<a href="#cite_note-Singman8-183">[165]</a> Herremænd blev også mere bevidste om fælles interesser med andre herremænd, og de slog sig sammen for at udnytte de privilegier, som de havde fået fra regeringen. Delvis som følge af pres fra herremændene forsøgte regeringer at lovgive sig til at vende tilbage til de økonomiske betingelser fra før den sorte død.<a href="#cite_note-Keen234-297">[268]</a> Ikke-gejstlige folk blev i højere grad i stand til at læse og skrive, og byernes befolkning begyndte at imitere adelstandens interesse for ridderlighed.<a href="#cite_note-Vale346-298">[269]</a> Jødiske samfund blev udvist fra England i 1290 og fra Frankrig i 1306. Selvom nogle fik lov at komme tilbage til Frankrig, så var det langt fra alle, og mange jøder emigrerede mod øst, hvor de bosatte sig i Polen og Ungarn.<a href="#cite_note-Jews192-299">[270]</a> Jøderne blev <a href="/w/index.php?title=Alhambradekretet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alhambradekretet (ikke skrevet endnu)">smidt ud af Spanien i 1492</a> og blev spredt til Tyrkiet, Frankrig, Italien og Holland.<a href="#cite_note-Jews191-85">[77]</a> <a href="/w/index.php?title=Bankv%C3%A6sen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bankvæsen (ikke skrevet endnu)">Bankvæsnet</a> blev udviklet og udbredt i Italien i 1200-tallet og forsatte op igennem 1300-tallet, hvor det blev hjulpet på vej af krig og pavedømmets behov for at flytte penge imellem forskellige kongeriger. Mange bankfirmaer lånte penge til adelen, med stor risiko, og nogle gik <a href="/wiki/Konkurs" title="Konkurs">konkurs</a>, når konger misligholdt deres lån.<a href="#cite_note-Keen237-300">[271]</a><a href="#cite_note-301">[AD]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Staten_genfødes">Staten genfødes</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Staten genfødes" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Staten genfødes">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Europe_1360.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ed/Europe_1360.jpg/330px-Europe_1360.jpg" decoding="async" width="330" height="203" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ed/Europe_1360.jpg/495px-Europe_1360.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ed/Europe_1360.jpg/660px-Europe_1360.jpg 2x" data-file-width="1817" data-file-height="1120" /></a><figcaption>Kort over Europa i 1360.</figcaption></figure> Stærke, monarkibaserede <a href="/w/index.php?title=Nationalstat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nationalstat (ikke skrevet endnu)">nationalstater</a> voksede frem i hele Europa i senmiddelalderen, særligt <a href="/wiki/Kongeriget_England" title="Kongeriget England">England</a>, <a href="/wiki/Kongeriget_Frankrig" title="Kongeriget Frankrig">Frankrig</a> og de kristne kongeriger på den Iberiske Halvø; <a href="/wiki/Aragoniens_krone" title="Aragoniens krone">Aragonien</a>, <a href="/w/index.php?title=Castiliens_krone&action=edit&redlink=1" class="new" title="Castiliens krone (ikke skrevet endnu)">Castilien</a> og <a href="/wiki/Kongeriget_Portugal" title="Kongeriget Portugal">Portugal</a>. Den lange konflikt i perioden styrkede kongernes kontrol over deres kongeriger, og det gik hårdt ud over bondestanden. Kongen profiterede på krigsførelsen, der udvidede deres beføjelser og øgede mængden af land som de kontrollerede direkte.<a href="#cite_note-Watts201-302">[272]</a> For at kunne betale for krigene var det nødvendigt at skatteindkrævning blev mere effektiv og skatterne blev ofte højere og højere.<a href="#cite_note-Watts224-303">[273]</a> For at kunne opkræve skatterne fik repræsentative organer som <a href="/wiki/Det_engelske_parlament" title="Det engelske parlament">Det engelske parlament</a> og <a href="/w/index.php?title=Frankrigs_generalst%C3%A6nder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frankrigs generalstænder (ikke skrevet endnu)">Frankrigs generalstænder</a> mere magt og autoritet.<a href="#cite_note-Watts233-304">[274]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Joan_of_Arc_miniature_graded.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Joan_of_Arc_miniature_graded.jpg/170px-Joan_of_Arc_miniature_graded.jpg" decoding="async" width="170" height="253" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Joan_of_Arc_miniature_graded.jpg/255px-Joan_of_Arc_miniature_graded.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Joan_of_Arc_miniature_graded.jpg/340px-Joan_of_Arc_miniature_graded.jpg 2x" data-file-width="1812" data-file-height="2700" /></a><figcaption><a href="/wiki/Jeanne_d%27Arc" title="Jeanne d'Arc">Jeanne d'Arc</a> i en afbildning fra 1400-tallet.</figcaption></figure> Igennem 1300-tallet forsøgte de franske konger at udvide deres indflydelse på bekostning af adelens besiddelser.<a href="#cite_note-Watts166-305">[275]</a> De løb ind i problemer, da de forsøgte at konfiskere den engelske konges besiddelser i det sydlige Frankrig, hvilket ledte til <a href="/wiki/Hundred%C3%A5rskrigen" title="Hundredårskrigen">hundredårskrigen</a>,<a href="#cite_note-Watts169-306">[276]</a> som foregik fra 1337 til 1453.<a href="#cite_note-MA100-307">[277]</a> Tidligt i krigen under <a href="/wiki/Edward_3._af_England" class="mw-redirect" title="Edward 3. af England">Edward 3.</a> (regerede 1327–77) og hans søn <a href="/wiki/Edward,_den_sorte_prins" class="mw-redirect" title="Edward, den sorte prins">Edward, den sorte prins</a> (død 1376),<a href="#cite_note-309">[AE]</a> vandt de slagene ved <a href="/wiki/Slaget_ved_Cr%C3%A9cy" title="Slaget ved Crécy">Crécy</a> og <a href="/wiki/Slaget_ved_Poitiers" title="Slaget ved Poitiers">Poitiers</a>, erobrede <a href="/wiki/Calais" title="Calais">Calais</a>, og fik kontrol over meget af Frankrig.<a href="#cite_note-311">[AF]</a> Dette resulterede næsten i at det franske kongerige disintegrerede under de tidlige år af krigen.<a href="#cite_note-Watts180-312">[280]</a> I begyndelsen af 1400-tallet, hvor Frankrig igen var ved at gå i opløsning bl.a. med <a href="/wiki/Slaget_ved_Agincourt" title="Slaget ved Agincourt">Slaget ved Agincourt</a>, blev en stor del af den franske adel slået ihjel. I slutningen af 1420'erne gjorde <a href="/wiki/Jeanne_d%27Arc" title="Jeanne d'Arc">Jeanne d'Arcs</a> (død 1431) deltagelse at krigslykken vendte, og dette ledte til flere Franske sejre og erobringen af Englands sidste besiddelser i Sydfrankrig i 1453.<a href="#cite_note-Watts317-313">[281]</a> Prisen var dog høj, da befolkningen mod slutningen af hundredsårskrigen sandsynligvis var omkring halvdelen af, hvad den havde været ved starten på konflikten. Omvendt havde krigen en positiv effekt på den engelske nationalidentitet, hvor den fik samlet forskellige lokale identiteter til et samlet nationalt ideal. Konflikten med Frankrig hjalp også med at skabe en national kultur i England, der adskilte sig fra den franske kultur, som tidligere havde været den dominerende indflydelse.<a href="#cite_note-Davies423-314">[282]</a> Den <a href="/w/index.php?title=Engelsk_langbue&action=edit&redlink=1" class="new" title="Engelsk langbue (ikke skrevet endnu)">engelske langbues</a> dominans begyndte i begyndelsen af hundredårskrigen,<a href="#cite_note-Nicholle186-315">[283]</a> og <a href="/wiki/Kanon_(v%C3%A5ben)" title="Kanon (våben)">kanoner</a> blev brugt første gang i åbent slag ved Crécy i 1346.<a href="#cite_note-Nicolle296-264">[237]</a> I nutidens Tyskland fortsatte det <a href="/wiki/Tysk-romerske_rige" class="mw-redirect" title="Tysk-romerske rige">Tysk-romerske rige</a> med at regere, men kejserkronen skulle vælges hver gang, og der var derfor ikke noget stabilt dynasti, hvorfra der kunne skabes en stærk stat.<a href="#cite_note-Watts170-316">[284]</a> Længere mod øst voksede kongerigerne <a href="/wiki/Kongeriget_Polen_(1385%E2%80%931569)" title="Kongeriget Polen (1385–1569)">Polen</a>, <a href="/wiki/Kongeriget_Ungarn" title="Kongeriget Ungarn">Ungarn</a> og <a href="/wiki/Kongeriget_B%C3%B6hmen" class="mw-redirect" title="Kongeriget Böhmen">Böhmen</a> sig stærke.<a href="#cite_note-Watts173-75-317">[285]</a> På den Iberiske Halvø fortsatte de kristne kongeriger med at erobre land fra de muslimske kongeriger ;<a href="#cite_note-Watts173-318">[286]</a> Portugal fokuserede på at ekspandere oversøisk i 1400-tallet, mens de andre kongeriger kæmpede med problemer om arvefølgende.<a href="#cite_note-Watts327-319">[287]</a><a href="#cite_note-Watts340-320">[288]</a> Efter at have tabt hundredårskrigen påbegyndte England en lang borgerkrig kaldet <a href="/wiki/Rosekrigene" title="Rosekrigene">rosekrigene</a>, som varede til op i 1490'erne<a href="#cite_note-Watts340-320">[288]</a> og først sluttede, da <a href="/wiki/Henrik_7._af_England" title="Henrik 7. af England">Henry Tudor</a> (regerede 1485–1509 som Henrik 7.) blev konge og konsoliderede sin magt med en sejr over <a href="/wiki/Richard_3._af_England" title="Richard 3. af England">Richard 3.</a> (regerede 1483–85) ved <a href="/wiki/Slaget_ved_Bosworth_Field" class="mw-redirect" title="Slaget ved Bosworth Field">Bosworth</a> i 1485.<a href="#cite_note-Davies426-321">[289]</a> I Skandinavien konsoliderede <a href="/wiki/Margrete_1." title="Margrete 1.">Margrete 1.</a> sin magt over Danmark, Norge og Sverige med <a href="/wiki/Kalmarunionen" title="Kalmarunionen">kalmarunionen</a>, der stod ved magt indtil 1523. Den store magt i Østersøen var <a href="/wiki/Hansaen" class="mw-redirect" title="Hansaen">Hansaen</a>, der var en kommerciel konføderation af bystater der drev handel fra Vesteuropa til Rusland.<a href="#cite_note-Davies431-322">[290]</a> Skotland fik frigjort sig fra den engelske dominans under <a href="/wiki/Robert_the_Bruce" class="mw-redirect" title="Robert the Bruce">Robert the Bruce</a> (regerede 1306–29), der formåede til at få paven til at anerkende ham som konge i 1328.<a href="#cite_note-Davies408-323">[291]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Det_Byzantinske_Rige_kollaps">Det Byzantinske Rige kollaps</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Det Byzantinske Rige kollaps" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Det Byzantinske Rige kollaps">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/w/index.php?title=Det_Byzantinske_Riges_tilbagegang&action=edit&redlink=1" class="new" title="Det Byzantinske Riges tilbagegang (ikke skrevet endnu)">Det Byzantinske Riges tilbagegang</a>, <a href="/w/index.php?title=Byzantinske_Rige_under_Angelos-dynastiet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinske Rige under Angelos-dynastiet (ikke skrevet endnu)">Byzantinske Rige under Angelos-dynastiet</a>, <a href="/w/index.php?title=Byzantinske_Rige_under_Palaiologos-dynastiet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinske Rige under Palaiologos-dynastiet (ikke skrevet endnu)">Byzantinske Rige under Palaiologos-dynastiet</a> og <a href="/w/index.php?title=Byzantisk-ottomanniske_krige&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantisk-ottomanniske krige (ikke skrevet endnu)">Byzantisk-ottomanniske krige</a></div> Selvom de <a href="/w/index.php?title=Palaiologiske_dynasti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Palaiologiske dynasti (ikke skrevet endnu)">palaiologiske</a> kejsere generobrede Konstantinopel fra vesteuropæerne i 1261 blev de aldrig i stand til at få kontrol over hele det tidligere imperium. De kontrollerede kun en lille del af Balkanhalvøen nær Konstantinopel, byen selv og nogle kystområder langs <a href="/wiki/Sortehavet" title="Sortehavet">Sortehavet</a> og omkring <a href="/wiki/Det_%C3%86g%C3%A6iske_Hav" title="Det Ægæiske Hav">Det Ægæiske Hav</a>. De tidligere byzantinske områder i Balkan blev opdelt mellem <a href="/wiki/Kongeriget_Serbien" class="mw-redirect" title="Kongeriget Serbien">Kongeriget Serbien</a>, <a href="/wiki/Andet_Bulgarske_rige" class="mw-redirect" title="Andet Bulgarske rige">Andet Bulgarske rige</a> og bystaten <a href="/wiki/Republikken_Venedig" title="Republikken Venedig">Venedig</a>. De byzantinske kejseres magt blev truet af en ny tyrkisk stamme kaldet <a href="/wiki/Ottomanniske_Rige" class="mw-redirect" title="Ottomanniske Rige">ottomanerne</a>, der etablerede sig i Anatolien i 1200-tallet og <a href="/w/index.php?title=Byzantinsk-ottomanniske_krige&action=edit&redlink=1" class="new" title="Byzantinsk-ottomanniske krige (ikke skrevet endnu)">støt udvidede området</a> op igennem 1300-tallet. Ottomanerne udvidede deres rige ind i Europa, hvilket reducerede Bulgarien til en <a href="/wiki/Vasal" title="Vasal">vasalstat</a> i 1366 og de erobrede Serbien efter <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Kosovo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Kosovo (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Kosovo</a> i 1389. Vesteuropæerne mobiliserede de kristne i Balkanområdet og startede et nyt korstog i 1396, hvor der blev sendt en stor hær til Balkan, hvor den blev besejret under <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Nicopolis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Nicopolis (ikke skrevet endnu)">slaget ved Nicopolis</a>.<a href="#cite_note-Davies385-324">[292]</a> <a href="/wiki/Konstantinopels_fald" title="Konstantinopels fald">Konstantinopel faldt</a> endeligt til ottomanerne i 1453.<a href="#cite_note-Davies446-325">[293]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kontroverser_med_kirke">Kontroverser med kirke</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Kontroverser med kirke" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Kontroverser med kirke">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:07_Gr%C3%A9goire_XI_(couronn%C3%A9_par_Guy_de_Boulogne).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/07_Gr%C3%A9goire_XI_%28couronn%C3%A9_par_Guy_de_Boulogne%29.jpg/220px-07_Gr%C3%A9goire_XI_%28couronn%C3%A9_par_Guy_de_Boulogne%29.jpg" decoding="async" width="220" height="283" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/07_Gr%C3%A9goire_XI_%28couronn%C3%A9_par_Guy_de_Boulogne%29.jpg/330px-07_Gr%C3%A9goire_XI_%28couronn%C3%A9_par_Guy_de_Boulogne%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/07_Gr%C3%A9goire_XI_%28couronn%C3%A9_par_Guy_de_Boulogne%29.jpg/440px-07_Gr%C3%A9goire_XI_%28couronn%C3%A9_par_Guy_de_Boulogne%29.jpg 2x" data-file-width="1181" data-file-height="1518" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Guy_af_Boulogne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guy af Boulogne (ikke skrevet endnu)">Guy af Boulogne</a> kroner <a href="/wiki/Pave_Gregor_11." title="Pave Gregor 11.">Pave Gregor 11.</a> på en miniature fra <a href="/wiki/Froissart%27s_Chronicles" class="mw-redirect" title="Froissart's Chronicles">Froissarts Chroniques</a>.</figcaption></figure> I det tumultariske 1300-tal ledte uenigheder over ledelsen af kirken til <a href="/wiki/Avignon-paved%C3%B8mmet" title="Avignon-pavedømmet">Avignon-pavedømmet</a> fra 1305-78,<a href="#cite_note-Thomson170-326">[294]</a> også kaldet det "Babyloniske fangenskab af pavedømmet" (en reference til <a href="/wiki/Det_babyloniske_fangenskab" title="Det babyloniske fangenskab">det babyloniske fangenskab</a> af jøderne),<a href="#cite_note-MAAvignon-327">[295]</a> og herefter til <a href="/wiki/Det_store_skisma" class="mw-redirect" title="Det store skisma">det store skisma</a> der varede fra 1378 til 1418, hvor der var to og senere tre rivaliserende paver, der var blev støttet af flere forskellige lande.<a href="#cite_note-MAGreat-328">[296]</a> Kirkelige embedsmænd indkaldte til <a href="/wiki/Konsilet_i_Konstanz" class="mw-redirect" title="Konsilet i Konstanz">konsilet i Konstanz</a> i 1414, og året efter afsatte rådet én af de rivaliserende paver, hvilket efterlod to tilbage. Yderligere afsættelse fulgte, og i november 1417 valgte rådet <a href="/wiki/Pave_Martin_5." title="Pave Martin 5.">Martin 5.</a> (pave 1417–31) som pave.<a href="#cite_note-Thomson184-329">[297]</a> Udover skismaet blev kirken også udfordret af teologiske kontroverser, hvoraf nogle endte med kætteri. <a href="/wiki/John_Wycliffe" title="John Wycliffe">John Wycliffe</a> (død 1384), en engelsk <a href="/wiki/Teolog" class="mw-redirect" title="Teolog">teolog</a>, blev dømt som kætter i 1415 for at sige, at lægmand skulle have adgang til biblen, samt for sine holdninger til <a href="/wiki/Nadver" title="Nadver">nadveren</a>, der ikke stemte overens med kirkens doktrin.<a href="#cite_note-Thomson197-330">[298]</a> Wycliffes lære havde indflydelse på to store kætteriske bevægelser i senmiddelalderen; <a href="/wiki/Lollarder" title="Lollarder">Lollarderne</a> i England og <a href="/wiki/Hussitere" class="mw-redirect" title="Hussitere">hussiterne</a> i Böhmen.<a href="#cite_note-Thomson218-331">[299]</a> Den böhmiske bevægelse blev igangsat af <a href="/wiki/Jan_Hus" title="Jan Hus">Jan Hus</a>' lære. Han blev ligeledes brændt på bålet i 1415 efter at være blevet dømt som kætter af konsilet i Konstanz. Hussiterkirken overlevede igennem middelalderen, på trods af at være genstand for et korstog.<a href="#cite_note-Thomson213-332">[300]</a> Der blev lavet andre kætterbeskyldninger mod bl.a. tempelridderne, der resulterede at de blev undertrykt i 1312, og dele af deres store rigdom blev delt mellem den franske kong <a href="/wiki/Philip_4._af_Frankrig" class="mw-redirect" title="Philip 4. af Frankrig">Philip 4.</a> (regerede 1285–1314) og johanniterordenen.<a href="#cite_note-Templars-333">[301]</a> Pavedømmet udviklede <a href="/wiki/Messe_(gudstjeneste)" title="Messe (gudstjeneste)">messen</a> yderligere i senmiddelalderen, hvor kun præsterne måtte deltage i vinen som en del af nadveren. Dette skabte yderligere afstand mellem gejstligheden og lægmand. Pilgrimsfærde fortsatte, ligesom dyrkelse af relikvier og troen på djævlens magt gjorde. Mystikere som <a href="/wiki/Meister_Eckhart" class="mw-redirect" title="Meister Eckhart">Meister Eckhart</a> (død 1327) og <a href="/wiki/Thomas_%C3%A0_Kempis" title="Thomas à Kempis">Thomas à Kempis</a> (død 1471) skrev værker, der lærte lægmand at fokusere på deres indre spirituelle liv, hvilket lagde grundstene til reformationen. Udover <a href="/wiki/Mysticisme" class="mw-redirect" title="Mysticisme">mysticisme</a> blev troen på <a href="/wiki/Heks" title="Heks">hekse</a> og hekseri udbredt, og i slutningen af 1400-tallet var kirken begyndt støtte befolkningen i deres frygt for hekse med de første domsafsigelser i 1484 og udgivelsen af <a href="/wiki/Malleus_Maleficarum" class="mw-redirect" title="Malleus Maleficarum">Malleus Maleficarum</a> 1486, der blev den mest populære håndbog for heksejægere.<a href="#cite_note-Davies436-334">[302]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Videnskab,_intellektuelle_og_opdagelsesrejser">Videnskab, intellektuelle og opdagelsesrejser</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Videnskab, intellektuelle og opdagelsesrejser" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Videnskab, intellektuelle og opdagelsesrejser">rediger kildetekst</a>]</div> I senmiddelalderen ledte teologer som <a href="/wiki/Duns_Scotus" class="mw-redirect" title="Duns Scotus">John Duns Scotus</a> (død 1308)<a href="#cite_note-336">[AG]</a> og <a href="/wiki/William_af_Ockham" title="William af Ockham">William af Ockham</a> (død ca. 1348),<a href="#cite_note-MASchol-245">[220]</a> til en reaktion mod skolastikken, idet de gjorde oprør mod brugen af fornuft til tro. Deres arbejde underminerede den dominerende <a href="/wiki/Platonisk_idealisme" class="mw-redirect" title="Platonisk idealisme">platoniske</a> ide om at noget var "universielt". Ockham insisterede på at fornuft opererede uafhængigt af tro, hvilket gjorde det muligt at separere teologi og filosofi.<a href="#cite_note-Davies433-335">[303]</a> Juridiske studier blev præget af en stabil udvikling af romersk lov til områder som tidligere havde været styret af <a href="/wiki/S%C3%A6dvaneret" title="Sædvaneret">sædvaneret</a>. Den eneste undtagelse på denne tendens var i England, hvor <a href="/wiki/Common_law" title="Common law">common law</a> fortsat var fremherskende. Andre lande nedskrev deres love; lovskrifter blev bekendtgjort i Castilien, Polen og <a href="/wiki/Storhertugd%C3%B8mmet_Lituaen" class="mw-redirect" title="Storhertugdømmet Lituaen">Lituaen</a>.<a href="#cite_note-Davies438-337">[304]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Studying_astronomy_and_geometry.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/Studying_astronomy_and_geometry.jpg/220px-Studying_astronomy_and_geometry.jpg" decoding="async" width="220" height="133" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/Studying_astronomy_and_geometry.jpg/330px-Studying_astronomy_and_geometry.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/Studying_astronomy_and_geometry.jpg/440px-Studying_astronomy_and_geometry.jpg 2x" data-file-width="1248" data-file-height="752" /></a><figcaption>Gejstlige der studerer <a href="/wiki/Astronomi" title="Astronomi">astronomi</a> og <a href="/wiki/Geometri" title="Geometri">geometri</a>. Fransk illustration fra begyndelsen af 1400-tallet.</figcaption></figure> Uddannelse forblev hovedsageligt fokuseret på at træne fremtidige gejstlige. Den grundlæggende indlæring af bogstaver og tal forblev fortsat familiens eller den lokale landsbypræsts opgave, men sekundære <a href="/wiki/Trivium" class="mw-redirect" title="Trivium">trivium</a>-emner, som <a href="/wiki/Grammatik" title="Grammatik">grammatik</a>, <a href="/wiki/Retorik" title="Retorik">retorik</a>, <a href="/wiki/Logik" title="Logik">logik</a>, blev studeret på katedralskoler eller skoler i byerne. Kommercielle sekundære skoler blev mere udbredt og nogle italienske byer havde mere end én af disse. Universiteter spredte sig også i Europa i 1300- og 1400-tallet. Læsefærdighederne blandt befolkningen steg; et estimat på dette er, at omkring 10 % af mændene og 1 % af kvinderne kunne læse omkring år 1500.<a href="#cite_note-Singman224-338">[305]</a> Udgivelser af folkelig litteratur steg med udgivelser af bl.a. <a href="/wiki/Dante_Alighieri" title="Dante Alighieri">Dante</a> (død 1321), <a href="/wiki/Petrarch" class="mw-redirect" title="Petrarch">Petrarch</a> (død 1374) og <a href="/wiki/Giovanni_Boccaccio" title="Giovanni Boccaccio">Giovanni Boccaccio</a> (død 1375) i 1300-tallets Italien, <a href="/wiki/Geoffrey_Chaucer" title="Geoffrey Chaucer">Geoffrey Chaucer</a> (død 1400) og <a href="/w/index.php?title=William_Langland&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Langland (ikke skrevet endnu)">William Langland</a> (død ca. 1386) i England, og <a href="/w/index.php?title=Fran%C3%A7ois_Villon&action=edit&redlink=1" class="new" title="François Villon (ikke skrevet endnu)">François Villon</a> (død 1464) og <a href="/wiki/Christine_de_Pizan" title="Christine de Pizan">Christine de Pizan</a> (død ca. 1430) i Frankrig. Meget litteratur havde fortsat en religiøst karakter, og selvom en stor del stadig blev skrevet på latin, så opstod der et nyt behov for helgenernes liv og emner i den folkelige litteratur.<a href="#cite_note-Davies438-337">[304]</a> Det blev også brugt i <a href="/wiki/Devotio_Moderna" class="mw-redirect" title="Devotio Moderna">Devotio Moderna</a>-bevægelsen, hvor særligt dannelsen af <a href="/wiki/Br%C3%B8drene_af_F%C3%A6lleslivet" title="Brødrene af Fælleslivet">Brødrene af Fælleslivet</a> spillede ind, men også værker af tyske mystikere som Meister Eckhart og <a href="/w/index.php?title=Johannes_Tauler&action=edit&redlink=1" class="new" title="Johannes Tauler (ikke skrevet endnu)">Johannes Tauler</a> (død 1361).<a href="#cite_note-Keen282-339">[306]</a> <a href="/wiki/Middelalderligt_teater" title="Middelalderligt teater">Teater</a> udviklede også en ny form med <a href="/wiki/Mysteriespil" title="Mysteriespil">mysteriespil</a>, der blev arrangeret af kirken.<a href="#cite_note-Davies438-337">[304]</a> Mod slutningen af perioden ledte udviklingen af <a href="/wiki/Bogtryk" title="Bogtryk">bogtrykkekunsten</a> i omkring 1450 til, at der blev etableret egentlige forlag rundt i Europa omkring år 1500.<a href="#cite_note-Davies445-340">[307]</a> Tidligt i 1400-tallet begyndte landene på Den Iberiske Halvø at sponsorere <a href="/wiki/Opdagelsesrejse" title="Opdagelsesrejse">opdagelsesrejser</a> uden for Europa. Prins <a href="/wiki/Henrik_S%C3%B8fareren" title="Henrik Søfareren">Henrik Søfareren</a> af Portugal (død 1460) sendte en ekspedition, der opdagede <a href="/wiki/De_Kanariske_%C3%98er" title="De Kanariske Øer">De Kanariske Øer</a>, <a href="/wiki/Azorerne" title="Azorerne">Azorerne</a> og <a href="/wiki/Kap_Verde" title="Kap Verde">Kap Verde</a>, mens han levede. Efter hans død fortsatte opdagelsesrejserne; <a href="/wiki/Bartolomeu_Dias" title="Bartolomeu Dias">Bartolomeu Dias</a> (død 1500) sejlede syd om <a href="/wiki/Kap_Det_Gode_H%C3%A5b" title="Kap Det Gode Håb">Kap Det Gode Håb</a> i 1486 og i 1498 sejlede <a href="/wiki/Vasco_da_Gama" title="Vasco da Gama">Vasco da Gama</a> (død 1524) syd om Afrika til <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a>.<a href="#cite_note-Davies451-341">[308]</a> De samlede spanske monarkier Castilien og Aragonien betalte <a href="/wiki/Christoffer_Columbus" title="Christoffer Columbus">Christoffer Columbus</a>' (død 1506) <a href="/w/index.php?title=Christoffer_Colombus%27_rejser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Christoffer Colombus' rejser (ikke skrevet endnu)">opdagelse af Amerika</a>.<a href="#cite_note-Davies454-342">[309]</a> Den engelsk sponsorerede <a href="/wiki/John_Cabot" class="mw-redirect" title="John Cabot">John Cabots</a> (død 1498) rejse i 1497 til <a href="/wiki/Cape_Breton" title="Cape Breton">Cape Breton</a> under Henrik 7.<a href="#cite_note-Davies511-343">[310]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Teknologisk_og_militær_udvikling">Teknologisk og militær udvikling</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Teknologisk og militær udvikling" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Teknologisk og militær udvikling">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Crescenzi_calendar.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1b/Crescenzi_calendar.jpg/220px-Crescenzi_calendar.jpg" decoding="async" width="220" height="190" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1b/Crescenzi_calendar.jpg/330px-Crescenzi_calendar.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1b/Crescenzi_calendar.jpg/440px-Crescenzi_calendar.jpg 2x" data-file-width="833" data-file-height="720" /></a><figcaption>Landbrugskalender, ca. 1470, fra <a href="/w/index.php?title=Pietro_de_Crescenzi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pietro de Crescenzi (ikke skrevet endnu)">Pietro de Crescenzis</a> manuskript.</figcaption></figure> En af de store udviklinger i den militære sfære i senmiddelalderen var den større mængde af infanteri og let kavaleri på slagmarken.<a href="#cite_note-NicolleWestern180-344">[311]</a> Englænderne benyttede også langbueskytter, men andre lande formåede ikke at skabe lignende styrker med samme succes.<a href="#cite_note-NicolleWestern183-345">[312]</a> Rustningen blev fortsat udviklet, hvilket blev motiveret af, at <a href="/wiki/Armbr%C3%B8st" title="Armbrøst">armbrøsten</a> blev kraftigere. <a href="/w/index.php?title=Pladerustning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pladerustning (ikke skrevet endnu)">Pladerustning</a> kunne beskytte soldater mod armbrøstbolte og hagebøsser.<a href="#cite_note-NicolleWestern188-346">[313]</a> <a href="/wiki/Stagev%C3%A5ben" title="Stagevåben">Stagevåben</a> nåede nye højdepunkter med flamske og schweiziske infanterihære med pike og andre lange spyd.<a href="#cite_note-Nicolle185-347">[314]</a> I landbrug brugte man i højere grad får med lang uld, der gjorde det muligt, at spinde stærkere tråde. <a href="/wiki/Spinderok" title="Spinderok">Spinderokken</a> erstattede den traditionelle <a href="/wiki/H%C3%A5%C3%A5ndrook" class="mw-redirect" title="Hååndrook">håndrok</a>, hvilket tredoblede produktionen.<a href="#cite_note-Epstein193-348">[315]</a><a href="#cite_note-350">[AH]</a> En mindre raffineret teknologi, der stadig havde stor effekt på dagliglivet var brugen af <a href="/wiki/Knap_(bekl%C3%A6dning)" title="Knap (beklædning)">knapper</a> til at lukke tøj med, som gjorde det muligt at lave bedre pasform, uden at skulle binde tøjet fast, til den person der bar det.<a href="#cite_note-Daily38-351">[317]</a> <a href="/wiki/Vindm%C3%B8lle" title="Vindmølle">Vindmøller</a> blev udviklet med opfindelsen af <a href="/wiki/T%C3%A5rnm%C3%B8lle" title="Tårnmølle">tårnmøllen</a>, hvilket gjorde det muligt at dreje den øverste del af møllen mod den retning, hvorfra vinden kom.<a href="#cite_note-Epstein200-352">[318]</a> <a href="/wiki/H%C3%B8jovn" title="Højovn">Højovnen</a> optrådte i Sverige omkring år 1350, hvilket øgede mængden af jern der kunne blive produceret, og kvaliteten blev samtidig forbedret.<a href="#cite_note-Epstein203-353">[319]</a> Den første <a href="/wiki/Patent" title="Patent">patentlov</a> i 1447 i Venedig beskyttede opfindernes rettigheder over deres opfindelser.<a href="#cite_note-Epstein213-354">[320]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Senmiddelalderlig_kunst_og_arkitektur">Senmiddelalderlig kunst og arkitektur</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: Senmiddelalderlig kunst og arkitektur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: Senmiddelalderlig kunst og arkitektur">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Les_Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_duc_de_Berry_f%C3%A9vrier.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/Les_Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_duc_de_Berry_f%C3%A9vrier.jpg/170px-Les_Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_duc_de_Berry_f%C3%A9vrier.jpg" decoding="async" width="170" height="283" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/Les_Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_duc_de_Berry_f%C3%A9vrier.jpg/255px-Les_Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_duc_de_Berry_f%C3%A9vrier.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/Les_Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_duc_de_Berry_f%C3%A9vrier.jpg/340px-Les_Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_duc_de_Berry_f%C3%A9vrier.jpg 2x" data-file-width="1141" data-file-height="1899" /></a><figcaption>Scene fra februar fra det illuminerede manuskript <a href="/w/index.php?title=Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_Duc_de_Berry&action=edit&redlink=1" class="new" title="Très Riches Heures du Duc de Berry (ikke skrevet endnu)">Très Riches Heures du Duc de Berry</a> fra 1400-tallet.</figcaption></figure> Senmiddelalderens Europa svarer nogenlunde til <a href="/w/index.php?title=Trecento&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trecento (ikke skrevet endnu)">Trecento</a> og den tidlige <a href="/wiki/Ren%C3%A6ssance" class="mw-redirect" title="Renæssance">renæssances</a> kulturperiode i Italien. Nordeuropa og Spanien fortsatte med at bruge gotik stil, som blev stadig mere detaljeret i 1400-tallet, stort set til slutningen af perioden. <a href="/w/index.php?title=International_gotik&action=edit&redlink=1" class="new" title="International gotik (ikke skrevet endnu)">International gotik</a> var en høvisk stil, der nåede meget af Europa omkring år 1400, og der blev produceret mesterværker som <a href="/w/index.php?title=Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_Duc_de_Berry&action=edit&redlink=1" class="new" title="Très Riches Heures du Duc de Berry (ikke skrevet endnu)">Très Riches Heures du Duc de Berry</a>.<a href="#cite_note-Benton253-355">[321]</a> Overalt i Europa fortsatte både kvantiteten og kvaliteten af den sekulære kunst med at vokse, og i 1400-tallet blev købmandsklassen i Italien og Flandern vigtige mæcener for kunstnere. De bestilte små portrætter af sig selv i olie og flere luksusgenstande som smykker, udskårne genstande i elfenben, <a href="/w/index.php?title=Cassone&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cassone (ikke skrevet endnu)">cassone</a>-kister og <a href="/w/index.php?title=Majolika&action=edit&redlink=1" class="new" title="Majolika (ikke skrevet endnu)">majolika</a>-keramik, som <a href="/w/index.php?title=Hispano-Moresque-keramik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hispano-Moresque-keramik (ikke skrevet endnu)">Hispano-Moresque-keramik</a>, der hovedsageligt blev produceret af <a href="/w/index.php?title=Mud%C3%A9jar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mudéjar (ikke skrevet endnu)">Mudéjar</a>-pottemagere i Spanien. Selvom de kongelige havde store samlinger af guldgenstande, er kun ganske lidt bevaret bortset fra <a href="/w/index.php?title=Coupe_de_sainte_Agn%C3%A8s&action=edit&redlink=1" class="new" title="Coupe de sainte Agnès (ikke skrevet endnu)">Coupe de sainte Agnès</a> (Kongelige Guldkop).<a href="#cite_note-356">[322]</a> Italiensk silkeproduktion udviklede sig, så vestlige kirker og eliten ikke længere behøvede import fra Det Byzantinske Rige eller den Islamiske verden. I Frankrig og Flandern blev <a href="/wiki/Gobelin" title="Gobelin">gobeliner</a> som <a href="/w/index.php?title=The_Lady_and_the_Unicorn&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Lady and the Unicorn (ikke skrevet endnu)">The Lady and the Unicorn</a> en stor luksusindustri.<a href="#cite_note-Benton257-357">[323]</a> Store skulpturer på gotiske kirker gav plads til flere skulpturer indenfor, og gravsteder blev dekoreret, og andre detaljer som prædikestole blev gange rigt udskåret som <a href="/w/index.php?title=Pr%C3%A6dikestolen_i_Sant%27_Andrea,_Pistoia_(Giovanni_Pisano)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Prædikestolen i Sant' Andrea, Pistoia (Giovanni Pisano) (ikke skrevet endnu)">Giovanni Pisanos prædikestol i Sant'Andrea</a>. Malede og udskårne <a href="/wiki/Altertavle" class="mw-redirect" title="Altertavle">altertavler</a> i træ blev almindelige, særligt i kirker med mange sidekapeller. <a href="/wiki/Tidligt_nederlandsk_maleri" title="Tidligt nederlandsk maleri">Tidlige hollandske malere</a> som <a href="/wiki/Jan_van_Eyck" title="Jan van Eyck">Jan van Eyck</a> (død 1441) og <a href="/wiki/Rogier_van_der_Weyden" title="Rogier van der Weyden">Rogier van der Weyden</a> (død 1464) konkurrerede med italienerne, og det samme gjorde illuminerede manuskripter længere nordpå, hvor der i 1400-tallet begyndte at blive fremstillet store værker og samlinger af den sekulære elite, der bestilte verdslige bøger, særligt om historie. Fra omkring 1450 blev trykte bøger hurtigt populære, selvom de stadig var meget dyre og forbeholdt overklassen. Der var omkring 30.000 <a href="/w/index.php?title=Inkanubel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Inkanubel (ikke skrevet endnu)">inkanubeler</a> eller værker trykt før år 1500,<a href="#cite_note-BL-358">[324]</a> hvor illuminerede manuskripter kun blev bestilt af kongelige og få andre. Meget små <a href="/wiki/Tr%C3%A6snit" title="Træsnit">træsnit</a>, stort set alle religiøse, kunne købes selv af bønder i dele af Norderuopa fra midten af 1400-tallet. Dyrere <a href="/wiki/Gravering" title="Gravering">graveringer</a> blev købt af den rigere del af befolkningen og havde flere motiver.<a href="#cite_note-Griffiths17-359">[325]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Moderne_opfattelse">Moderne opfattelse</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Moderne opfattelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Moderne opfattelse">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Gossuin_de_Metz_-_L%27image_du_monde_-_BNF_Fr._574_fo42.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Gossuin_de_Metz_-_L%27image_du_monde_-_BNF_Fr._574_fo42.jpg/220px-Gossuin_de_Metz_-_L%27image_du_monde_-_BNF_Fr._574_fo42.jpg" decoding="async" width="220" height="321" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Gossuin_de_Metz_-_L%27image_du_monde_-_BNF_Fr._574_fo42.jpg/330px-Gossuin_de_Metz_-_L%27image_du_monde_-_BNF_Fr._574_fo42.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Gossuin_de_Metz_-_L%27image_du_monde_-_BNF_Fr._574_fo42.jpg/440px-Gossuin_de_Metz_-_L%27image_du_monde_-_BNF_Fr._574_fo42.jpg 2x" data-file-width="3626" data-file-height="5296" /></a><figcaption>Middelalderlig illustration af den runde jord i en udgave af <a href="/w/index.php?title=Gautier_de_Metz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gautier de Metz (ikke skrevet endnu)">L'Image du monde</a> fra 1300-tallet.</figcaption></figure> Middelalderen bliver ofte omtalt som en "periode med uvidenhed og overtro" der placerede "religiøse autoriteters ord over personlig erfaring og rational aktivitet."<a href="#cite_note-360">[326]</a> Dette er et ry, som perioden har fået både under renæssancen og <a href="/wiki/Oplysningstiden" title="Oplysningstiden">oplysningstiden</a>, hvor lærde og videnskabsfolk foretrak at opretholde en stærk kontrast mellem deres intellektuelle kultur og middelalderen. Renæssancens videnskabsfolk så middelalderen som en periode med nedgang fra den fine kultur og civilisation fra antikken; i oplysningstiden mente man, at fornuft var bedre end tro, og man så derfor middelalderen som en periode med uvidenhed og overtro.<a href="#cite_note-Davies291-15">[14]</a> Andre argumenterer for at fornuft blev relativt højt værdsat i middelalderen: Videnskabshistorikeren <a href="/w/index.php?title=Edward_Grant&action=edit&redlink=1" class="new" title="Edward Grant (ikke skrevet endnu)">Edward Grant</a> skriver, "Hvis revolutionære rationelle tanker blev udtrykt [i 1700-tallet], var det kun muligt som følge af en lang middelalderlig tradition, der etablerede brugen af fornuft som en af de vigtigste menneskelige aktiviteter".<a href="#cite_note-Grant9-361">[327]</a> Modsat hvad mange tror, skriver <a href="/w/index.php?title=David_C._Lindberg&action=edit&redlink=1" class="new" title="David C. Lindberg (ikke skrevet endnu)">David Lindberg</a>, at "senmiddelalderens lærde sjældent oplevede tvangsmagt fra kirken, og ville opfatte sig selv som frie (særligt inden for naturvidenskab) til at følge fornuft og observationer hvorend de ledte hen".<a href="#cite_note-QPeters-362">[328]</a> Karikaturen af perioden ses også i mere specifikke forestillinger og begreber. En fejlopfattelse, der først opstod i 1800-tallet<a href="#cite_note-flat-363">[329]</a> og som stadig er meget almindelig, er at folk i middelalderen troede at <a href="/wiki/Jorden" title="Jorden">Jorden</a> var flad.<a href="#cite_note-flat-363">[329]</a> Dette er ikke sandt, idet lektorer på middelalderens universiteter ofte argumenterede med beviser, der viste at Jorden var en sfære.<a href="#cite_note-364">[330]</a> Lindberg og <a href="/w/index.php?title=Ronald_Numbers&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ronald Numbers (ikke skrevet endnu)">Ronald Numbers</a>, der er en anden ekspert i perioden, skriver at der "var stort set ingen kristne lærde i middelalderen, som ikke anerkendte [Jordens] kugleform og sågar kendte den omtrentlige diameter".<a href="#cite_note-365">[331]</a> Andre misforståelser som at "kirken forbød <a href="/wiki/Obduktion" title="Obduktion">obduktioner</a> og dissekeringer i middelalderen", "kristendommens udbredelse stoppede antikkens videnskab" eller "den kristne kirke i middelalderen undertrykte naturfilosofiens udvikling" bliver alle citeret af Numbers som eksempler på udbredte myter, der stadig optræder som historiske fakta, selvom de ikke støttes af moderne historisk forskning<a href="#cite_note-Numberslect-366">[332]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Noter">rediger kildetekst</a>]</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-upper-alpha" style="column-width: 40em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-13"><a href="#cite_ref-13">^</a> Dette var året hvor de sidste vestromerske kejsere blev fordrevet fra Italien.<a href="#cite_note-Wickham86-12">[12]</a> </li> <li id="cite_note-20"><a href="#cite_ref-20">^</a> Et referenceværk udgivet i 1883 sidestiller den mørke tid med middelalderen, men begynder med <a href="/w/index.php?title=William_Paton_Ker&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Paton Ker (ikke skrevet endnu)">William Paton Ker</a> i 1904 bliver termen Dark Ages generelt brugt om den tidlige middelalder. Eksempelvis 1911-udgaven af <a href="/wiki/Encyclop%C3%A6dia_Britannica" title="Encyclopædia Britannica">Encyclopædia Britannica</a> definerer den mørke tid. </li> <li id="cite_note-27"><a href="#cite_ref-27">^</a> Dette system blev styret af to ældre kejsere og to yngre kejsere kaldet <a href="/wiki/Tetrarkiet" title="Tetrarkiet">Tetrarkiet</a>.<a href="#cite_note-Collins9-26">[24]</a> </li> <li id="cite_note-35"><a href="#cite_ref-35">^</a> Kommandørerne i det romerske militær i området har tilsyneladende medbragt mad og andre forsyninger til at tage de goterne????? men solgte det i stedet til dem. Oprøret blev startet da en af de romerske kommandører forsøgte at tage de gotiske ledere som gidsler, men de formåede ikke at fange dem alle.<a href="#cite_note-Collins51-34">[31]</a> </li> <li id="cite_note-45"><a href="#cite_ref-45">^</a> En alternativ dato er 480, som nogle gange angives som afslutningen, da det er året, hvor Romulus Augustulus' forgænger <a href="/wiki/Julius_Nepos" title="Julius Nepos">Julius Nepos</a> døde; Nepos havde fortsat hævdet, at han var vestromerske kejser, mens han holdt fast på <a href="/wiki/Dalmatien" title="Dalmatien">Dalmatien</a>.<a href="#cite_note-Wickham86-12">[12]</a> </li> <li id="cite_note-56"><a href="#cite_ref-56">^</a> Det engelske og danske ord "slave" stammer fra den latinske ord for slavere, slavicus.<a href="#cite_note-Dict261-55">[50]</a> </li> <li id="cite_note-61"><a href="#cite_ref-61">^</a> Brittany takes its name from this settlement by Britons.<a href="#cite_note-James78-60">[54]</a> </li> <li id="cite_note-77"><a href="#cite_ref-77">^</a> Sådanne støtter kaldes <a href="/w/index.php?title=Comitatus_(klassisk_mening)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Comitatus (klassisk mening) (ikke skrevet endnu)">comitatus</a> af historikere, selvom det ikke er et samtidigt term. Det blev brugt i 1800-tallet på baggrund af et ord brugt af historikeren <a href="/wiki/Tacitus" title="Tacitus">Tacitus</a> i 100-tallet til at beskrive konger og herremænds nærmeste folk.<a href="#cite_note-Dict80-75">[68]</a> Comitatus bestod af unge mænd, der skulle hengive sig fuldstændigt til deres herremand. Hvis deres herremand døde, var det forventet, at de også kæmpede til døden.<a href="#cite_note-Geary56-76">[69]</a> </li> <li id="cite_note-87"><a href="#cite_ref-87">^</a> <a href="/w/index.php?title=Dhu_Nuwas&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dhu Nuwas (ikke skrevet endnu)">Dhu Nuwas</a>, hersker over nutidens <a href="/wiki/Yemen" title="Yemen">Yemen</a> konverterede i 525 og hans forfølgelse af kristne førte til invasionen og erobringen af hans kongerige af <a href="/wiki/Aksum" title="Aksum">Aksum</a> i <a href="/wiki/Ethiopien" class="mw-redirect" title="Ethiopien">Ethiopien</a>.<a href="#cite_note-Collins138-86">[78]</a> </li> <li id="cite_note-107"><a href="#cite_ref-107">^</a> Muslimske hære havde tidligere <a href="/w/index.php?title=Islamiske_erobring_af_den_Iberiske_Halv%C3%B8&action=edit&redlink=1" class="new" title="Islamiske erobring af den Iberiske Halvø (ikke skrevet endnu)">erobret det Visitgotiske Kongerige</a> i Spanien efter at have besejret den sidste visigotiske konge <a href="/wiki/Roderik" class="mw-redirect" title="Roderik">Roderik</a> (død 711 eller 712) under <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Guadalete&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Guadalete (ikke skrevet endnu)">slaget ved Guadalete</a> i 711, og afsluttede erobringen i 719.<a href="#cite_note-Bauer344-106">[97]</a> </li> <li id="cite_note-113"><a href="#cite_ref-113">^</a> Kirkestaten holdt frem til 1870, hvor <a href="/wiki/Kongeriget_Italien" title="Kongeriget Italien">Kongeriget Italien</a> erobrede størestedelen.<a href="#cite_note-Davies824-112">[102]</a> </li> <li id="cite_note-119"><a href="#cite_ref-119">^</a> Den <a href="/wiki/Karolingisk_minuskel" class="mw-redirect" title="Karolingisk minuskel">karolingiske minuskel</a> blev udviklet fra <a href="/wiki/Uncial" title="Uncial">uncial</a> fra senantikken, som var mindre og rundere end det <a href="/wiki/Latinsk_alfabet" class="mw-redirect" title="Latinsk alfabet">latinske alfabets</a> klassiske former.<a href="#cite_note-Davies241-118">[107]</a> </li> <li id="cite_note-125"><a href="#cite_ref-125">^</a> Der var en kort genforening af riget under <a href="/wiki/Karl_den_Tykke" title="Karl den Tykke">Karl 3.</a>, kendt som "den Tykke" i 884, selvom de reelle enheder i riget ikke blev samlet, og de beholdt deres særskilte administration. Karl blev afsat i 887 og døde i januar 888.<a href="#cite_note-Collins356-124">[112]</a> </li> <li id="cite_note-128"><a href="#cite_ref-128">^</a> Det karolingiske dynasti var tidligere blevet erstattet med kong <a href="/wiki/Odo_1._af_Frankrig" title="Odo 1. af Frankrig">Odo</a> (regerede 888–898), tidligere <a href="/w/index.php?title=Greve_af_Paris&action=edit&redlink=1" class="new" title="Greve af Paris (ikke skrevet endnu)">Greve af Paris</a>, som tog tronen i 88.<a href="#cite_note-Collins358-126">[113]</a> Selvom medlemmerne af det karolingiske dynasti blev konger over de vestlige lande efter Odos død, så kom der også konger fra Odos familie; hans bror, <a href="/wiki/Robert_1._af_Frankrig" title="Robert 1. af Frankrig">Robert 1.</a>, var konge 922-923, og herefter Roberts svigersøn, <a href="/wiki/Rudolf_af_Burgund" title="Rudolf af Burgund">Rudolf af Burgund</a>, der var konge fra 929 til 936, inden karolingerne fik tronen igen.<a href="#cite_note-Collins360-127">[114]</a> </li> <li id="cite_note-129"><a href="#cite_ref-129">^</a> Hugo Capet var Robert 1.s barnebarn, en tidligere konge.<a href="#cite_note-Collins360-127">[114]</a> </li> <li id="cite_note-133"><a href="#cite_ref-133">^</a> Denne bosættelse blev sidenhen udvidet og herfra startede flere vikingetogter til England, Sicilien og Norditalien.<a href="#cite_note-Davies336-132">[117]</a> </li> <li id="cite_note-179"><a href="#cite_ref-179">^</a> Dette arvemønster er kendt som <a href="/wiki/F%C3%B8rstef%C3%B8dselsret" title="Førstefødselsret">førstefødselsret</a>.<a href="#cite_note-Wordbook193-178">[162]</a> </li> <li id="cite_note-181"><a href="#cite_ref-181">^</a> Tungt kavaleri blev introduceret i Europa som den persiske <a href="/wiki/Katafrakt" title="Katafrakt">katafrakt</a> i 400- og 500-tallet, men indførelsen af <a href="/wiki/Stigb%C3%B8jle" title="Stigbøjle">stigbøjlen</a> i 600-tallet gjorde det muligt at overføre en store del af hesten kraft til slag eller stød i kamp.<a href="#cite_note-Davies311-180">[163]</a> </li> <li id="cite_note-184"><a href="#cite_ref-184">^</a> I Frankrig, Tyskland og Nederlandene var der yderligere en type "adel" kaldet <a href="/wiki/Ministerialis" title="Ministerialis">ministerialis</a>, der i praksis var ufri riddere. De var efterkommere af <a href="/wiki/F%C3%A6stebonde" title="Fæstebonde">fæstebønder</a>, der havde tjent som krigere eller embedsmænd. Det gav deres efterkommere højere status og mulighed for at få eje land og blive riddere på trods af, at de teknisk set stadig var fæstere.<a href="#cite_note-Singman8-183">[165]</a> </li> <li id="cite_note-191"><a href="#cite_ref-191">^</a> Få jødiske bønder eksisterede under byzantinsk styre i øst samt nogle på <a href="/wiki/Kreta" title="Kreta">Kreta</a> under venetiansk styre, men de var undtagelsen i Europa.<a href="#cite_note-Epstein54-190">[171]</a> </li> <li id="cite_note-196"><a href="#cite_ref-196">^</a> Disse to grupper, tyskerne og italienerne, havde forskellige tilgange til deres handelsaftaler. De fleste tyske byer samarbejdede i Hansaen, modsat de italienske bystater, der snarere bekæmpede hinanden.<a href="#cite_note-Epstein81-195">[175]</a> </li> <li id="cite_note-217"><a href="#cite_ref-217">^</a> Dette landområde kaldes ofte <a href="/w/index.php?title=Angevinimperiet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Angevinimperiet (ikke skrevet endnu)">Angevinimperiet</a>.<a href="#cite_note-Feudal285-216">[195]</a> </li> <li id="cite_note-219"><a href="#cite_ref-219">^</a> Eleanor havde tidligere været gift med <a href="/w/index.php?title=Louis_7._af_Frankrig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Louis 7. af Frankrig (ikke skrevet endnu)">Louis 7. af Frankrig</a> (regerede 1137–80), men deres ægteskab blev annulleret i 1152.<a href="#cite_note-Eleanor-218">[196]</a> </li> <li id="cite_note-224"><a href="#cite_ref-224">^</a> Louis blev kanoniseret i 1297 af <a href="/w/index.php?title=Pave_Boniface_8.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pave Boniface 8. (ikke skrevet endnu)">pave Boniface 8.</a><a href="#cite_note-Hallam401-223">[200]</a> </li> <li id="cite_note-237"><a href="#cite_ref-237">^</a> Religiøse militærordener som <a href="/wiki/Tempelridderne" title="Tempelridderne">tempelridderne</a> og <a href="/wiki/Johanniterordenen" title="Johanniterordenen">Johanniterordenen</a> blev dannet og kom til at spille en stor rolle i korsfarerstaterne.<a href="#cite_note-Lock353-236">[212]</a> </li> <li id="cite_note-256"><a href="#cite_ref-256">^</a> Det havde spredt sig til Nordeuropa omkring år 1000 og havde nået Polen i 1100-tallet.<a href="#cite_note-Epstein45-255">[230]</a> </li> <li id="cite_note-262"><a href="#cite_ref-262">^</a> Armbrøster er langsomme at genlade; det begrænser brugen på slagmarker i forhold til <a href="/wiki/Langbue" title="Langbue">langbuer</a>. Under en belejring er hastigheden ikke en stor ulempe, da armbrøstskytter kan gemme sig bag forskansninger mens de genlader.<a href="#cite_note-Daily124-261">[235]</a> </li> <li id="cite_note-290"><a href="#cite_ref-290">^</a> Den historiske konsensus i de seneste 100 år har har været, at det var <a href="/wiki/Byldepest" class="mw-redirect" title="Byldepest">byldepest</a>, men nogle historikere er begyndte at udfordre dette i de seneste år.<a href="#cite_note-Epstein171-289">[262]</a> </li> <li id="cite_note-292"><a href="#cite_ref-292">^</a> Byen <a href="/wiki/L%C3%BCbeck" title="Lübeck">Lübeck</a> i Tyskland mistede omkring 90 procent af sin befolkning som følge af den sorte død.<a href="#cite_note-Daily189-291">[263]</a> </li> <li id="cite_note-301"><a href="#cite_ref-301">^</a> Dette skete for firmaerne <a href="/w/index.php?title=Bardifamilien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bardifamilien (ikke skrevet endnu)">Bardi</a> og <a href="/w/index.php?title=Peruzzi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peruzzi (ikke skrevet endnu)">Peruzzi</a> i 1340'erne, da <a href="/wiki/Edvard_3._af_England" title="Edvard 3. af England">Edvard 3. af England</a> droppede deres lån til ham.<a href="#cite_note-Keen237-300">[271]</a> </li> <li id="cite_note-309"><a href="#cite_ref-309">^</a> Edwards tilnavn kom sandsynligvis fra hans sorte <a href="/wiki/Rustning" title="Rustning">rustning</a> og det blev første gang brugt af <a href="/w/index.php?title=John_Leland_(antikvar)&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Leland (antikvar) (ikke skrevet endnu)">John Leland</a> i 1530'erne eller 1540'erne.<a href="#cite_note-BP242-308">[278]</a> </li> <li id="cite_note-311"><a href="#cite_ref-311">^</a> Calais forblev under engelsk styre indtil 1558.<a href="#cite_note-Davies545-310">[279]</a> </li> <li id="cite_note-336"><a href="#cite_ref-336">^</a> Ordet "dunce" er afledt af Duns Scotus' navn.<a href="#cite_note-Davies433-335">[303]</a> </li> <li id="cite_note-350"><a href="#cite_ref-350">^</a> Dette hjul var stadig simpelt, da det endnu ikke havde en fodpedal til at dreje og trække fibrene. Denne udgave blev ikke opfundet før 1400-tallet.<a href="#cite_note-Daily36-349">[316]</a> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Referencer">rediger kildetekst</a>]</div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210"><div class="reflist reflist-columns references-column-width" style="column-width: 30em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-mommsen236-1">^ <a href="#cite_ref-mommsen236_1-0">a</a> <a href="#cite_ref-mommsen236_1-1">b</a> Mommsen "Petrarch's Conception of the 'Dark Ages'" Speculum pp. 236–237 </li> <li id="cite_note-Dailyx-2"><a href="#cite_ref-Dailyx_2-0">^</a> Singman Daily Life p. x </li> <li id="cite_note-idea-3"><a href="#cite_ref-idea_3-0">^</a> Knox "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120203005134/http://www.boisestate.edu/courses/latemiddleages/renaissance/historyren.shtml">History of the Idea of the Renaissance</a>" </li> <li id="cite_note-Brunixvii-4">^ <a href="#cite_ref-Brunixvii_4-0">a</a> <a href="#cite_ref-Brunixvii_4-1">b</a> Bruni History of the Florentine people p. xvii </li> <li id="cite_note-Miglio112-5"><a href="#cite_ref-Miglio112_5-0">^</a> Miglio "Curial Humanism" Interpretations of Renaissance Humanism p. 112 </li> <li id="cite_note-6"><a href="#cite_ref-6">^</a> <a href="/wiki/Knud_Togeby" title="Knud Togeby">Knud Togeby</a>: «Europeisk litteratur», Verdens litteraturhistorie bind 2 (s. 193), Cappelens forlag, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/82-574-0063-7" title="Speciel:ISBN-søgning/82-574-0063-7">82-574-0063-7</a> </li> <li id="cite_note-Albrow205-7"><a href="#cite_ref-Albrow205_7-0">^</a> Albrow Global Age p. 205 </li> <li id="cite_note-Murray4-8"><a href="#cite_ref-Murray4_8-0">^</a> Murray "Should the Middle Ages Be Abolished?" Essays in Medieval Studies p. 4 </li> <li id="cite_note-Random1194-9">^ <a href="#cite_ref-Random1194_9-0">a</a> <a href="#cite_ref-Random1194_9-1">b</a> Flexner (ed.) Random House Dictionary p. 1194 </li> <li id="cite_note-OED290-10"><a href="#cite_ref-OED290_10-0">^</a> "Mediaeval" Compact Edition of the Oxford English Dictionary </li> <li id="cite_note-11"><a href="#cite_ref-11">^</a> "<a rel="nofollow" class="external text" href="http://dictionary.reference.com/browse/Middle%20Ages">Middle Ages</a>" Dictionary.com </li> <li id="cite_note-Wickham86-12">^ <a href="#cite_ref-Wickham86_12-0">a</a> <a href="#cite_ref-Wickham86_12-1">b</a> <a href="#cite_ref-Wickham86_12-2">c</a> Wickham Inheritance of Rome p. 86 </li> <li id="cite_note-14"><a href="#cite_ref-14">^</a> Se titlerne på Watts Making of Polities Europe 1300–1500 eller Epstein Economic History of Later Medieval Europe 1000–1500 eller slutdatoen på Holmes (ed.) Oxford History of Medieval Europe </li> <li id="cite_note-Davies291-15">^ <a href="#cite_ref-Davies291_15-0">a</a> <a href="#cite_ref-Davies291_15-1">b</a> Davies Europe pp. 291–293 </li> <li id="cite_note-16"><a href="#cite_ref-16">^</a> Se titlen på Sauls Companion to Medieval England 1066–1485 </li> <li id="cite_note-17"><a href="#cite_ref-17">^</a> Kamen Spain 1469–1714 p. 29 </li> <li id="cite_note-Power304-18"><a href="#cite_ref-Power304_18-0">^</a> Power Central Middle Ages p. 3 </li> <li id="cite_note-mommsen226-19"><a href="#cite_ref-mommsen226_19-0">^</a> Mommsen "Petrarch's Conception of the 'Dark Ages'" Speculum p. 226 </li> <li id="cite_note-Tansey242-21"><a href="#cite_ref-Tansey242_21-0">^</a> Tansey, et al. Gardner's Art Through the Ages p. 242 </li> <li id="cite_note-Cunliffe391-22"><a href="#cite_ref-Cunliffe391_22-0">^</a> Cunliffe Europe Between the Oceans pp. 391–393 </li> <li id="cite_note-Collins3-23"><a href="#cite_ref-Collins3_23-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 3–5 </li> <li id="cite_note-Heather111-24">^ <a href="#cite_ref-Heather111_24-0">a</a> <a href="#cite_ref-Heather111_24-1">b</a> Heather Fall of the Roman Empire p. 111 </li> <li id="cite_note-Brown24-25-25">^ <a href="#cite_ref-Brown24-25_25-0">a</a> <a href="#cite_ref-Brown24-25_25-1">b</a> Brown World of Late Antiquity pp. 24–25 </li> <li id="cite_note-Collins9-26">^ <a href="#cite_ref-Collins9_26-0">a</a> <a href="#cite_ref-Collins9_26-1">b</a> Collins Early Medieval Europe p. 9 </li> <li id="cite_note-Collins24-28"><a href="#cite_ref-Collins24_28-0">^</a> Collins Early Medieval Europe p. 24 </li> <li id="cite_note-Cunliffe405-29"><a href="#cite_ref-Cunliffe405_29-0">^</a> Cunliffe Europe Between the Oceans pp. 405–406 </li> <li id="cite_note-Collins31-30"><a href="#cite_ref-Collins31_30-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 31–33 </li> <li id="cite_note-Brown34-31"><a href="#cite_ref-Brown34_31-0">^</a> Brown World of Late Antiquity p. 34 </li> <li id="cite_note-Brown65-32"><a href="#cite_ref-Brown65_32-0">^</a> Brown World of Late Antiquity pp. 65–68 </li> <li id="cite_note-Brown82-33"><a href="#cite_ref-Brown82_33-0">^</a> Brown World of Late Antiquity pp. 82–94 </li> <li id="cite_note-Collins51-34"><a href="#cite_ref-Collins51_34-0">^</a> Collins Early Medieval Europe p. 51 </li> <li id="cite_note-Bauer47-36"><a href="#cite_ref-Bauer47_36-0">^</a> Bauer History of the Medieval World pp. 47–49 </li> <li id="cite_note-Bauer56-37"><a href="#cite_ref-Bauer56_37-0">^</a> Bauer History of the Medieval World pp. 56–59 </li> <li id="cite_note-Bauer80-38"><a href="#cite_ref-Bauer80_38-0">^</a> Bauer History of the Medieval World pp. 80–83 </li> <li id="cite_note-Collins59-39"><a href="#cite_ref-Collins59_39-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 59–60 </li> <li id="cite_note-Cunliffe417-40">^ <a href="#cite_ref-Cunliffe417_40-0">a</a> <a href="#cite_ref-Cunliffe417_40-1">b</a> Cunliffe Europe Between the Oceans p. 417 </li> <li id="cite_note-Collins80-41"><a href="#cite_ref-Collins80_41-0">^</a> Collins Early Medieval Europe p. 80 </li> <li id="cite_note-James67-42"><a href="#cite_ref-James67_42-0">^</a> James Europe's Barbarians pp. 67–68 </li> <li id="cite_note-Bauer117-43"><a href="#cite_ref-Bauer117_43-0">^</a> Bauer History of the Medieval World pp. 117–118 </li> <li id="cite_note-Wickham79-44"><a href="#cite_ref-Wickham79_44-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome p. 79 </li> <li id="cite_note-Collins107-46"><a href="#cite_ref-Collins107_46-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 107–109 </li> <li id="cite_note-Collins116-47"><a href="#cite_ref-Collins116_47-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 116–134 </li> <li id="cite_note-Brown122-48"><a href="#cite_ref-Brown122_48-0">^</a> Brown, World of Late Antiquity, pp. 122–124 </li> <li id="cite_note-Wickham95-49"><a href="#cite_ref-Wickham95_49-0">^</a> Wickham, Inheritance of Rome, pp. 95–98 </li> <li id="cite_note-Wickham100-50"><a href="#cite_ref-Wickham100_50-0">^</a> Wickham, Inheritance of Rome, pp. 100–101 </li> <li id="cite_note-Collins100-51"><a href="#cite_ref-Collins100_51-0">^</a> Collins, Early Medieval Europe, p. 100 </li> <li id="cite_note-Collins96-52">^ <a href="#cite_ref-Collins96_52-0">a</a> <a href="#cite_ref-Collins96_52-1">b</a> Collins, Early Medieval Europe, pp. 96–97 </li> <li id="cite_note-Wickham102-53"><a href="#cite_ref-Wickham102_53-0">^</a> Wickham, Inheritance of Rome, pp. 102–103 </li> <li id="cite_note-Backman86-54"><a href="#cite_ref-Backman86_54-0">^</a> Backman, Worlds of Medieval Europe, pp. 86–91 </li> <li id="cite_note-Dict261-55"><a href="#cite_ref-Dict261_55-0">^</a> Coredon Dictionary of Medieval Terms p. 261 </li> <li id="cite_note-James82-57"><a href="#cite_ref-James82_57-0">^</a> James Europe's Barbarians pp. 82–88 </li> <li id="cite_note-James77-58">^ <a href="#cite_ref-James77_58-0">a</a> <a href="#cite_ref-James77_58-1">b</a> James Europe's Barbarians pp. 77–78 </li> <li id="cite_note-James79-59"><a href="#cite_ref-James79_59-0">^</a> James Europe's Barbarians pp. 79–80 </li> <li id="cite_note-James78-60">^ <a href="#cite_ref-James78_60-0">a</a> <a href="#cite_ref-James78_60-1">b</a> James Europe's Barbarians pp. 78–81 </li> <li id="cite_note-Collins196-62"><a href="#cite_ref-Collins196_62-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 196–208 </li> <li id="cite_note-Davies235-63"><a href="#cite_ref-Davies235_63-0">^</a> Davies Europe pp. 235–238 </li> <li id="cite_note-Adams158-64"><a href="#cite_ref-Adams158_64-0">^</a> Adams History of Western Art pp. 158–159 </li> <li id="cite_note-Wickham81-65"><a href="#cite_ref-Wickham81_65-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 81–83 </li> <li id="cite_note-Bauer200-66"><a href="#cite_ref-Bauer200_66-0">^</a> Bauer History of the Medieval World pp. 200–202 </li> <li id="cite_note-Bauer206-67">^ <a href="#cite_ref-Bauer206_67-0">a</a> <a href="#cite_ref-Bauer206_67-1">b</a> Bauer History of the Medieval World pp. 206–213 </li> <li id="cite_note-Collins126-68"><a href="#cite_ref-Collins126_68-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 126, 130 </li> <li id="cite_note-Brown8-69"><a href="#cite_ref-Brown8_69-0">^</a> Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 8–9 </li> <li id="cite_note-James95-70"><a href="#cite_ref-James95_70-0">^</a> James Europe's Barbarians pp. 95–99 </li> <li id="cite_note-Collins140-71"><a href="#cite_ref-Collins140_71-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 140–143 </li> <li id="cite_note-Brown174-72"><a href="#cite_ref-Brown174_72-0">^</a> Brown World of Late Antiquity pp. 174–175 </li> <li id="cite_note-Brown181-73"><a href="#cite_ref-Brown181_73-0">^</a> Brown World of Late Antiquity p. 181 </li> <li id="cite_note-Brown45-74"><a href="#cite_ref-Brown45_74-0">^</a> Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 45–49 </li> <li id="cite_note-Dict80-75"><a href="#cite_ref-Dict80_75-0">^</a> Coredon Dictionary of Medieval Terms p. 80 </li> <li id="cite_note-Geary56-76"><a href="#cite_ref-Geary56_76-0">^</a> Geary Before France and Germany pp. 56–57 </li> <li id="cite_note-Wickham189-78"><a href="#cite_ref-Wickham189_78-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 189–193 </li> <li id="cite_note-Wickham195-79"><a href="#cite_ref-Wickham195_79-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 195–199 </li> <li id="cite_note-Wickham204-80"><a href="#cite_ref-Wickham204_80-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome p. 204 </li> <li id="cite_note-Wickham211-81"><a href="#cite_ref-Wickham211_81-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 211–212 </li> <li id="cite_note-Wickham215-82"><a href="#cite_ref-Wickham215_82-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome p. 215 </li> <li id="cite_note-Brown24-26-83"><a href="#cite_ref-Brown24-26_83-0">^</a> Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 24–26 </li> <li id="cite_note-City3-84"><a href="#cite_ref-City3_84-0">^</a> Gies and Gies Life in a Medieval City pp. 3–4 </li> <li id="cite_note-Jews191-85">^ <a href="#cite_ref-Jews191_85-0">a</a> <a href="#cite_ref-Jews191_85-1">b</a> <a href="#cite_ref-Jews191_85-2">c</a> <a href="#cite_ref-Jews191_85-3">d</a> Loyn "Jews" Middle Ages p. 191 </li> <li id="cite_note-Collins138-86"><a href="#cite_ref-Collins138_86-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 138–139 </li> <li id="cite_note-Collins143-88"><a href="#cite_ref-Collins143_88-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 143–145 </li> <li id="cite_note-Collins149-89"><a href="#cite_ref-Collins149_89-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 149–151 </li> <li id="cite_note-Reilly52-90"><a href="#cite_ref-Reilly52_90-0">^</a> Reilly Medieval Spains pp. 52–53 </li> <li id="cite_note-Brown15-91"><a href="#cite_ref-Brown15_91-0">^</a> Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 15 </li> <li id="cite_note-Cunliffe427-92"><a href="#cite_ref-Cunliffe427_92-0">^</a> Cunliffe Europe Between the Oceans pp. 427–428 </li> <li id="cite_note-Wickham218-93"><a href="#cite_ref-Wickham218_93-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 218–219 </li> <li id="cite_note-Coin-94"><a href="#cite_ref-Coin_94-0">^</a> Grierson "Coinage and currency" Middle Ages </li> <li id="cite_note-Collins218-95"><a href="#cite_ref-Collins218_95-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 218–233 </li> <li id="cite_note-Davies328-96"><a href="#cite_ref-Davies328_96-0">^</a> Davies Europe pp. 328–332 </li> <li id="cite_note-WIckham170-97"><a href="#cite_ref-WIckham170_97-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 170–172 </li> <li id="cite_note-Colish62-98"><a href="#cite_ref-Colish62_98-0">^</a> Colish Medieval Foundations pp. 62–63 </li> <li id="cite_note-Lawrence10-99"><a href="#cite_ref-Lawrence10_99-0">^</a> Lawrence Medieval Monasticism pp. 10–13 </li> <li id="cite_note-Lawrence18-100"><a href="#cite_ref-Lawrence18_100-0">^</a> Lawrence Medieval Monasticism pp. 18–24 </li> <li id="cite_note-Wickham185-101"><a href="#cite_ref-Wickham185_101-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 185–187 </li> <li id="cite_note-Hamilton43-102"><a href="#cite_ref-Hamilton43_102-0">^</a> Hamilton Religion in the Medieval West pp. 43–44 </li> <li id="cite_note-Colish64-103"><a href="#cite_ref-Colish64_103-0">^</a> Colish Medieval Foundations pp. 64–65 </li> <li id="cite_note-Bauer246-104"><a href="#cite_ref-Bauer246_104-0">^</a> Bauer History of the Medieval World pp. 246–253 </li> <li id="cite_note-Bauer347-105"><a href="#cite_ref-Bauer347_105-0">^</a> Bauer History of the Medieval World pp. 347–349 </li> <li id="cite_note-Bauer344-106"><a href="#cite_ref-Bauer344_106-0">^</a> Bauer History of the Medieval World p. 344 </li> <li id="cite_note-Wickham158-108"><a href="#cite_ref-Wickham158_108-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 158–159 </li> <li id="cite_note-Wickham164-109"><a href="#cite_ref-Wickham164_109-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 164–165 </li> <li id="cite_note-Bauer371-110"><a href="#cite_ref-Bauer371_110-0">^</a> Bauer History of the Medieval World pp. 371–378 </li> <li id="cite_note-Brown20-111"><a href="#cite_ref-Brown20_111-0">^</a> Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 20 </li> <li id="cite_note-Davies824-112"><a href="#cite_ref-Davies824_112-0">^</a> Davies Europe p. 824 </li> <li id="cite_note-Stalley73-114"><a href="#cite_ref-Stalley73_114-0">^</a> Stalley Early Medieval Architecture p. 73 </li> <li id="cite_note-Backman109-115">^ <a href="#cite_ref-Backman109_115-0">a</a> <a href="#cite_ref-Backman109_115-1">b</a> Backman Worlds of Medieval Europe p. 109 </li> <li id="cite_note-Backman117-116"><a href="#cite_ref-Backman117_116-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 117–120 </li> <li id="cite_note-Davies302-117"><a href="#cite_ref-Davies302_117-0">^</a> Davies Europe p. 302 </li> <li id="cite_note-Davies241-118"><a href="#cite_ref-Davies241_118-0">^</a> Davies Europe p. 241 </li> <li id="cite_note-Colish66-120"><a href="#cite_ref-Colish66_120-0">^</a> Colish Medieval Foundations pp. 66–70 </li> <li id="cite_note-Lang-121"><a href="#cite_ref-Lang_121-0">^</a> Loyn "Language and dialect" Middle Ages p. 204 </li> <li id="cite_note-Bauer427-122">^ <a href="#cite_ref-Bauer427_122-0">a</a> <a href="#cite_ref-Bauer427_122-1">b</a> Bauer History of the Medieval World pp. 427–431 </li> <li id="cite_note-Backman139-123"><a href="#cite_ref-Backman139_123-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe p. 139 </li> <li id="cite_note-Collins356-124"><a href="#cite_ref-Collins356_124-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 356–358 </li> <li id="cite_note-Collins358-126"><a href="#cite_ref-Collins358_126-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 358–359 </li> <li id="cite_note-Collins360-127">^ <a href="#cite_ref-Collins360_127-0">a</a> <a href="#cite_ref-Collins360_127-1">b</a> <a href="#cite_ref-Collins360_127-2">c</a> Collins Early Medieval Europe pp. 360–361 </li> <li id="cite_note-Collins397-130"><a href="#cite_ref-Collins397_130-0">^</a> Collins Early Medieval Europe p. 397 </li> <li id="cite_note-Backman141-131"><a href="#cite_ref-Backman141_131-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 141–144 </li> <li id="cite_note-Davies336-132"><a href="#cite_ref-Davies336_132-0">^</a> Davies Europe pp. 336–339 </li> <li id="cite_note-Backman144-134"><a href="#cite_ref-Backman144_134-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 144–145 </li> <li id="cite_note-Bauer147-135"><a href="#cite_ref-Bauer147_135-0">^</a> Bauer History of the Medieval World pp. 147–149 </li> <li id="cite_note-Collins378-136"><a href="#cite_ref-Collins378_136-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 378–385 </li> <li id="cite_note-Collins387-137"><a href="#cite_ref-Collins387_137-0">^</a> Collins Early Medieval Europe p. 387 </li> <li id="cite_note-Davies309-138"><a href="#cite_ref-Davies309_138-0">^</a> Davies Europe p. 309 </li> <li id="cite_note-Collins394-139"><a href="#cite_ref-Collins394_139-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 394–404 </li> <li id="cite_note-Davies317-140"><a href="#cite_ref-Davies317_140-0">^</a> Davies Europe p. 317 </li> <li id="cite_note-Wickham435-141"><a href="#cite_ref-Wickham435_141-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 435–439 </li> <li id="cite_note-Whitton152-142"><a href="#cite_ref-Whitton152_142-0">^</a> Whitton "Society of Northern Europe" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 152 </li> <li id="cite_note-Wickham439-143"><a href="#cite_ref-Wickham439_143-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 439–444 </li> <li id="cite_note-Collins385-144"><a href="#cite_ref-Collins385_144-0">^</a> Collins Early Medieval Europe pp. 385–389 </li> <li id="cite_note-Wickham500-145"><a href="#cite_ref-Wickham500_145-0">^</a> Wickham Inheritance of Rome pp. 500–505 </li> <li id="cite_note-Davies318-146"><a href="#cite_ref-Davies318_146-0">^</a> Davies Europe pp. 318–320 </li> <li id="cite_note-Davies321-147"><a href="#cite_ref-Davies321_147-0">^</a> Davies Europe pp. 321–326 </li> <li id="cite_note-Crampton12-148"><a href="#cite_ref-Crampton12_148-0">^</a> Crampton Concise History of Bulgaria p. 12 </li> <li id="cite_note-Curta246-149"><a href="#cite_ref-Curta246_149-0">^</a> Curta Southeastern Europe pp. 246–247 </li> <li id="cite_note-Nees145-150"><a href="#cite_ref-Nees145_150-0">^</a> Nees Early Medieval Art p. 145 </li> <li id="cite_note-Stalley29-151"><a href="#cite_ref-Stalley29_151-0">^</a> Stalley Early Medieval Architecture pp. 29–35 </li> <li id="cite_note-Stalley43-152"><a href="#cite_ref-Stalley43_152-0">^</a> Stalley Early Medieval Architecture pp. 43–44 </li> <li id="cite_note-Cosman247-153"><a href="#cite_ref-Cosman247_153-0">^</a> Cosman Medieval Wordbook p. 247 </li> <li id="cite_note-Stalley49-154"><a href="#cite_ref-Stalley49_154-0">^</a> Stalley Early Medieval Architecture pp. 45, 49 </li> <li id="cite_note-Kitzinger36-155"><a href="#cite_ref-Kitzinger36_155-0">^</a> Kitzinger Early Medieval Art pp. 36–53, 61–64 </li> <li id="cite_note-Henderson18-156"><a href="#cite_ref-Henderson18_156-0">^</a> Henderson Early Medieval pp. 18–21, 63–71 </li> <li id="cite_note-Henderson36-157"><a href="#cite_ref-Henderson36_157-0">^</a> Henderson Early Medieval pp. 36–42, 49–55, 103, 143, 204–208 </li> <li id="cite_note-Benton41-158"><a href="#cite_ref-Benton41_158-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 41–49 </li> <li id="cite_note-Lasko16-159"><a href="#cite_ref-Lasko16_159-0">^</a> Lasko Ars Sacra pp. 16–18 </li> <li id="cite_note-Henderson233-160"><a href="#cite_ref-Henderson233_160-0">^</a> Henderson Early Medieval pp. 233–238 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern28-161"><a href="#cite_ref-NicolleWestern28_161-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 28–29 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern30-162"><a href="#cite_ref-NicolleWestern30_162-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 30 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern31-163"><a href="#cite_ref-NicolleWestern31_163-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 30–31 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern34-164"><a href="#cite_ref-NicolleWestern34_164-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 34 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern39-165"><a href="#cite_ref-NicolleWestern39_165-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 39 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern58-166"><a href="#cite_ref-NicolleWestern58_166-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 58–59 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern76-167"><a href="#cite_ref-NicolleWestern76_167-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 76 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern67-168"><a href="#cite_ref-NicolleWestern67_168-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 67 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern80-169">^ <a href="#cite_ref-NicolleWestern80_169-0">a</a> <a href="#cite_ref-NicolleWestern80_169-1">b</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 80 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern88-170"><a href="#cite_ref-NicolleWestern88_170-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 88–91 </li> <li id="cite_note-Whitton134-171"><a href="#cite_ref-Whitton134_171-0">^</a> Whitton "Society of Northern Europe" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 134 </li> <li id="cite_note-Gainty352-172"><a href="#cite_ref-Gainty352_172-0">^</a> Gainty and Ward Sources of World Societies p. 352 </li> <li id="cite_note-Jordan5-173"><a href="#cite_ref-Jordan5_173-0">^</a> Jordan Europe in the High Middle Ages pp. 5–12 </li> <li id="cite_note-Backman156-174">^ <a href="#cite_ref-Backman156_174-0">a</a> <a href="#cite_ref-Backman156_174-1">b</a> <a href="#cite_ref-Backman156_174-2">c</a> Backman Worlds of Medieval Europe p. 156 </li> <li id="cite_note-Backman164-175"><a href="#cite_ref-Backman164_175-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 164–165 </li> <li id="cite_note-Epstein52-176"><a href="#cite_ref-Epstein52_176-0">^</a> Epstein Economic and Social History pp. 52–53 </li> <li id="cite_note-Barber37-177"><a href="#cite_ref-Barber37_177-0">^</a> Barber Two Cities pp. 37–41 </li> <li id="cite_note-Wordbook193-178"><a href="#cite_ref-Wordbook193_178-0">^</a> Cosman Medieval Wordbook p. 193 </li> <li id="cite_note-Davies311-180">^ <a href="#cite_ref-Davies311_180-0">a</a> <a href="#cite_ref-Davies311_180-1">b</a> Davies Europe pp. 311–315 </li> <li id="cite_note-Daily3-182"><a href="#cite_ref-Daily3_182-0">^</a> Singman Daily Life p. 3 </li> <li id="cite_note-Singman8-183">^ <a href="#cite_ref-Singman8_183-0">a</a> <a href="#cite_ref-Singman8_183-1">b</a> Singman Daily Life p. 8 </li> <li id="cite_note-Hamilton33-185"><a href="#cite_ref-Hamilton33_185-0">^</a> Hamilton Religion on the Medieval West p. 33 </li> <li id="cite_note-Daily143-186"><a href="#cite_ref-Daily143_186-0">^</a> Singman Daily Life p. 143 </li> <li id="cite_note-Barber33-187"><a href="#cite_ref-Barber33_187-0">^</a> Barber Two Cities pp. 33–34 </li> <li id="cite_note-Barber48-188"><a href="#cite_ref-Barber48_188-0">^</a> Barber Two Cities pp. 48–49 </li> <li id="cite_note-Daily171-189"><a href="#cite_ref-Daily171_189-0">^</a> Singman Daily Life p. 171 </li> <li id="cite_note-Epstein54-190">^ <a href="#cite_ref-Epstein54_190-0">a</a> <a href="#cite_ref-Epstein54_190-1">b</a> Epstein Economic and Social History p. 54 </li> <li id="cite_note-Daily13-192"><a href="#cite_ref-Daily13_192-0">^</a> Singman Daily Life p. 13 </li> <li id="cite_note-Daily14-193">^ <a href="#cite_ref-Daily14_193-0">a</a> <a href="#cite_ref-Daily14_193-1">b</a> Singman Daily Life pp. 14–15 </li> <li id="cite_note-Daily177-194"><a href="#cite_ref-Daily177_194-0">^</a> Singman Daily Life pp. 177–178 </li> <li id="cite_note-Epstein81-195"><a href="#cite_ref-Epstein81_195-0">^</a> Epstein Economic and Social History p. 81 </li> <li id="cite_note-Epstein82-197"><a href="#cite_ref-Epstein82_197-0">^</a> Epstein Economic and Social History pp. 82–83 </li> <li id="cite_note-Barber60-198"><a href="#cite_ref-Barber60_198-0">^</a> Barber Two Cities pp. 60–67 </li> <li id="cite_note-Backman160-199"><a href="#cite_ref-Backman160_199-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe p. 160 </li> <li id="cite_note-Barber74-200"><a href="#cite_ref-Barber74_200-0">^</a> Barber Two Cities pp. 74–76 </li> <li id="cite_note-Backman283-201"><a href="#cite_ref-Backman283_201-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 283–284 </li> <li id="cite_note-Barber365-202"><a href="#cite_ref-Barber365_202-0">^</a> Barber Two Cities pp. 365–380 </li> <li id="cite_note-Davies296-203"><a href="#cite_ref-Davies296_203-0">^</a> Davies Europe p. 296 </li> <li id="cite_note-Backman262-204"><a href="#cite_ref-Backman262_204-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 262–279 </li> <li id="cite_note-Barber371-205"><a href="#cite_ref-Barber371_205-0">^</a> Barber Two Cities pp. 371–372 </li> <li id="cite_note-Backman181-206"><a href="#cite_ref-Backman181_206-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 181–186 </li> <li id="cite_note-Jordan143-207"><a href="#cite_ref-Jordan143_207-0">^</a> Jordan Europe in the High Middle Ages pp. 143–147 </li> <li id="cite_note-Jordan250-208"><a href="#cite_ref-Jordan250_208-0">^</a> Jordan Europe in the High Middle Ages pp. 250–252 </li> <li id="cite_note-Denley235-209"><a href="#cite_ref-Denley235_209-0">^</a> Denley "Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 235–238 </li> <li id="cite_note-Davies364-210"><a href="#cite_ref-Davies364_210-0">^</a> Davies Europe p. 364 </li> <li id="cite_note-Backman187-211"><a href="#cite_ref-Backman187_211-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 187–189 </li> <li id="cite_note-Jordan59-212"><a href="#cite_ref-Jordan59_212-0">^</a> Jordan Europe in the High Middle Ages pp. 59–61 </li> <li id="cite_note-Backman189-213"><a href="#cite_ref-Backman189_213-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 189–196 </li> <li id="cite_note-Davies294-214"><a href="#cite_ref-Davies294_214-0">^</a> Davies Europe p. 294 </li> <li id="cite_note-Backman263-215"><a href="#cite_ref-Backman263_215-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe p. 263 </li> <li id="cite_note-Feudal285-216"><a href="#cite_ref-Feudal285_216-0">^</a> Barlow Feudal Kingdom pp. 285–286 </li> <li id="cite_note-Eleanor-218">^ <a href="#cite_ref-Eleanor_218-0">a</a> <a href="#cite_ref-Eleanor_218-1">b</a> Loyn "Eleanor of Aquitaine" Middle Ages p. 122 </li> <li id="cite_note-Backman286-220"><a href="#cite_ref-Backman286_220-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 286–289 </li> <li id="cite_note-Backman289-221"><a href="#cite_ref-Backman289_221-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 289–293 </li> <li id="cite_note-Davies355-222"><a href="#cite_ref-Davies355_222-0">^</a> Davies Europe pp. 355–357 </li> <li id="cite_note-Hallam401-223"><a href="#cite_ref-Hallam401_223-0">^</a> Hallam and Everard Capetian France p. 401 </li> <li id="cite_note-Davies345-225">^ <a href="#cite_ref-Davies345_225-0">a</a> <a href="#cite_ref-Davies345_225-1">b</a> Davies Europe p. 345 </li> <li id="cite_note-Barber341-226"><a href="#cite_ref-Barber341_226-0">^</a> Barber Two Cities p. 341 </li> <li id="cite_note-Barber350-227"><a href="#cite_ref-Barber350_227-0">^</a> Barber Two Cities pp. 350–351 </li> <li id="cite_note-Barber353-228"><a href="#cite_ref-Barber353_228-0">^</a> Barber Two Cities pp. 353–355 </li> <li id="cite_note-Fortress268-229"><a href="#cite_ref-Fortress268_229-0">^</a> Kaufmann and Kaufmann Medieval Fortress pp. 268–269 </li> <li id="cite_note-Davies332-230"><a href="#cite_ref-Davies332_230-0">^</a> Davies Europe pp. 332–333 </li> <li id="cite_note-Davies386-231"><a href="#cite_ref-Davies386_231-0">^</a> Davies Europe pp. 386–387 </li> <li id="cite_note-MACrusades-232">^ <a href="#cite_ref-MACrusades_232-0">a</a> <a href="#cite_ref-MACrusades_232-1">b</a> <a href="#cite_ref-MACrusades_232-2">c</a> Riley-Smith "Crusades" Middle Ages pp. 106–107 </li> <li id="cite_note-Comp397-233"><a href="#cite_ref-Comp397_233-0">^</a> Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 397–399 </li> <li id="cite_note-Barber145-234">^ <a href="#cite_ref-Barber145_234-0">a</a> <a href="#cite_ref-Barber145_234-1">b</a> Barber Two Cities pp. 145–149 </li> <li id="cite_note-Payne204-235"><a href="#cite_ref-Payne204_235-0">^</a> Payne Dream and the Tomb pp. 204–205 </li> <li id="cite_note-Lock353-236"><a href="#cite_ref-Lock353_236-0">^</a> Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 353–356 </li> <li id="cite_note-Lock156-238"><a href="#cite_ref-Lock156_238-0">^</a> Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 156–161 </li> <li id="cite_note-Backman299-239"><a href="#cite_ref-Backman299_239-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 299–300 </li> <li id="cite_note-Lock122-240"><a href="#cite_ref-Lock122_240-0">^</a> Lock Routledge Companion to the Crusades p. 122 </li> <li id="cite_note-Lock205-241"><a href="#cite_ref-Lock205_241-0">^</a> Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 205–213 </li> <li id="cite_note-Lock213-242"><a href="#cite_ref-Lock213_242-0">^</a> Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 213–224 </li> <li id="cite_note-Backman232-243"><a href="#cite_ref-Backman232_243-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 232–237 </li> <li id="cite_note-Backman247-244"><a href="#cite_ref-Backman247_244-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 247–252 </li> <li id="cite_note-MASchol-245">^ <a href="#cite_ref-MASchol_245-0">a</a> <a href="#cite_ref-MASchol_245-1">b</a> Loyn "Scholasticism" Middle Ages pp. 293–294 </li> <li id="cite_note-Colish295-246"><a href="#cite_ref-Colish295_246-0">^</a> Colish Medieval Foundations pp. 295–301 </li> <li id="cite_note-Backman252-247"><a href="#cite_ref-Backman252_247-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 252–260 </li> <li id="cite_note-Davies349-248">^ <a href="#cite_ref-Davies349_248-0">a</a> <a href="#cite_ref-Davies349_248-1">b</a> Davies Europe p. 349 </li> <li id="cite_note-SaulGeoffrey-249"><a href="#cite_ref-SaulGeoffrey_249-0">^</a> Saul Companion to Medieval England pp. 113–114 </li> <li id="cite_note-Backman237-250"><a href="#cite_ref-Backman237_250-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 237–241 </li> <li id="cite_note-Backman241-251"><a href="#cite_ref-Backman241_251-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 241–246 </li> <li id="cite_note-252"><a href="#cite_ref-252">^</a> Ilardi, Renaissance Vision, pp. 18–19 </li> <li id="cite_note-Backman246-253"><a href="#cite_ref-Backman246_253-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe p. 246 </li> <li id="cite_note-254"><a href="#cite_ref-254">^</a> Ilardi, Renaissance Vision, pp. 4–5, 49 </li> <li id="cite_note-Epstein45-255">^ <a href="#cite_ref-Epstein45_255-0">a</a> <a href="#cite_ref-Epstein45_255-1">b</a> Epstein Economic and Social History p. 45 </li> <li id="cite_note-Backman156-59-257"><a href="#cite_ref-Backman156-59_257-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 156–159 </li> <li id="cite_note-Barber68-258"><a href="#cite_ref-Barber68_258-0">^</a> Barber Two Cities p. 68 </li> <li id="cite_note-Barber73-259"><a href="#cite_ref-Barber73_259-0">^</a> Barber Two Cities p. 73 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern125-260"><a href="#cite_ref-NicolleWestern125_260-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 125 </li> <li id="cite_note-Daily124-261"><a href="#cite_ref-Daily124_261-0">^</a> Singman Daily Life p. 124 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern130-263"><a href="#cite_ref-NicolleWestern130_263-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 130 </li> <li id="cite_note-Nicolle296-264">^ <a href="#cite_ref-Nicolle296_264-0">a</a> <a href="#cite_ref-Nicolle296_264-1">b</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 296–298 </li> <li id="cite_note-Benton55-265"><a href="#cite_ref-Benton55_265-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages p. 55 </li> <li id="cite_note-Adams181-266"><a href="#cite_ref-Adams181_266-0">^</a> Adams History of Western Art pp. 181–189 </li> <li id="cite_note-Benton58to75-267"><a href="#cite_ref-Benton58to75_267-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 58–60, 65–66, 73–75 </li> <li id="cite_note-Dodwell37-268"><a href="#cite_ref-Dodwell37_268-0">^</a> Dodwell Pictorial Arts of the West p. 37 </li> <li id="cite_note-Benton295-269"><a href="#cite_ref-Benton295_269-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 295–299 </li> <li id="cite_note-Lasko240-270"><a href="#cite_ref-Lasko240_270-0">^</a> Lasko Ars Sacra pp. 240–250 </li> <li id="cite_note-Benton91-271"><a href="#cite_ref-Benton91_271-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 91–92 </li> <li id="cite_note-Adams195-272"><a href="#cite_ref-Adams195_272-0">^</a> Adams History of Western Art pp. 195–216 </li> <li id="cite_note-Benton185to271-273"><a href="#cite_ref-Benton185to271_273-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 185–190; 269–271 </li> <li id="cite_note-Benton250-274"><a href="#cite_ref-Benton250_274-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages p. 250 </li> <li id="cite_note-Benton245-275"><a href="#cite_ref-Benton245_275-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 135–139, 245–247 </li> <li id="cite_note-Benton264-276"><a href="#cite_ref-Benton264_276-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 264–278 </li> <li id="cite_note-Benton248-277"><a href="#cite_ref-Benton248_277-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 248–250 </li> <li id="cite_note-Hamilton47-278"><a href="#cite_ref-Hamilton47_278-0">^</a> Hamilton Religion in the Medieval West p. 47 </li> <li id="cite_note-Rhino-279">^ <a href="#cite_ref-Rhino_279-0">a</a> <a href="#cite_ref-Rhino_279-1">b</a> Rosenwein Rhinoceros Bound pp. 40–41 </li> <li id="cite_note-Barber143-280"><a href="#cite_ref-Barber143_280-0">^</a> Barber Two Cities pp. 143–144 </li> <li id="cite_note-Morris199-281"><a href="#cite_ref-Morris199_281-0">^</a> Morris "Northern Europe" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 199 </li> <li id="cite_note-Barber155-282"><a href="#cite_ref-Barber155_282-0">^</a> Barber Two Cities pp. 155–167 </li> <li id="cite_note-Barber185-283"><a href="#cite_ref-Barber185_283-0">^</a> Barber Two Cities pp. 185–192 </li> <li id="cite_note-MAFamine-284"><a href="#cite_ref-MAFamine_284-0">^</a> Loyn "Famine" Middle Ages p. 128 </li> <li id="cite_note-Backman373-285"><a href="#cite_ref-Backman373_285-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 373–374 </li> <li id="cite_note-Epstein41-286"><a href="#cite_ref-Epstein41_286-0">^</a> Epstein Economic and Social History p. 41 </li> <li id="cite_note-Backman370-287"><a href="#cite_ref-Backman370_287-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe p. 370 </li> <li id="cite_note-MAPlague-288">^ <a href="#cite_ref-MAPlague_288-0">a</a> <a href="#cite_ref-MAPlague_288-1">b</a> Schove "Plague" Middle Ages p. 269 </li> <li id="cite_note-Epstein171-289"><a href="#cite_ref-Epstein171_289-0">^</a> Epstein Economic and Social History pp. 171–172 </li> <li id="cite_note-Daily189-291"><a href="#cite_ref-Daily189_291-0">^</a> Singman Daily Life p. 189 </li> <li id="cite_note-Backman374-293"><a href="#cite_ref-Backman374_293-0">^</a> Backman Worlds of Medieval Europe pp. 374–380 </li> <li id="cite_note-Davies412-294"><a href="#cite_ref-Davies412_294-0">^</a> Davies Europe pp. 412–413 </li> <li id="cite_note-Epstein184-295"><a href="#cite_ref-Epstein184_295-0">^</a> Epstein Economic and Social History pp. 184–185 </li> <li id="cite_note-Epstein246-296"><a href="#cite_ref-Epstein246_296-0">^</a> Epstein Economic and Social History pp. 246–247 </li> <li id="cite_note-Keen234-297">^ <a href="#cite_ref-Keen234_297-0">a</a> <a href="#cite_ref-Keen234_297-1">b</a> Keen Pelican History of Medieval Europe pp. 234–237 </li> <li id="cite_note-Vale346-298"><a href="#cite_ref-Vale346_298-0">^</a> Vale "Civilization of Courts and Cities" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 346–349 </li> <li id="cite_note-Jews192-299"><a href="#cite_ref-Jews192_299-0">^</a> Loyn "Jews" Middle Ages p. 192 </li> <li id="cite_note-Keen237-300">^ <a href="#cite_ref-Keen237_300-0">a</a> <a href="#cite_ref-Keen237_300-1">b</a> Keen Pelican History of Medieval Europe pp. 237–239 </li> <li id="cite_note-Watts201-302"><a href="#cite_ref-Watts201_302-0">^</a> Watts Making of Polities pp. 201–219 </li> <li id="cite_note-Watts224-303"><a href="#cite_ref-Watts224_303-0">^</a> Watts Making of Polities pp. 224–233 </li> <li id="cite_note-Watts233-304"><a href="#cite_ref-Watts233_304-0">^</a> Watts Making of Polities pp. 233–238 </li> <li id="cite_note-Watts166-305"><a href="#cite_ref-Watts166_305-0">^</a> Watts Making of Polities p. 166 </li> <li id="cite_note-Watts169-306"><a href="#cite_ref-Watts169_306-0">^</a> Watts Making of Polities p. 169 </li> <li id="cite_note-MA100-307"><a href="#cite_ref-MA100_307-0">^</a> Loyn "Hundred Years' War" Middle Ages p. 176 </li> <li id="cite_note-BP242-308"><a href="#cite_ref-BP242_308-0">^</a> Barber Edward pp. 242–243 </li> <li id="cite_note-Davies545-310"><a href="#cite_ref-Davies545_310-0">^</a> Davies Europe p. 545 </li> <li id="cite_note-Watts180-312"><a href="#cite_ref-Watts180_312-0">^</a> Watts Making of Polities pp. 180–181 </li> <li id="cite_note-Watts317-313"><a href="#cite_ref-Watts317_313-0">^</a> Watts Making of Polities pp. 317–322 </li> <li id="cite_note-Davies423-314"><a href="#cite_ref-Davies423_314-0">^</a> Davies Europe p. 423 </li> <li id="cite_note-Nicholle186-315"><a href="#cite_ref-Nicholle186_315-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 186 </li> <li id="cite_note-Watts170-316"><a href="#cite_ref-Watts170_316-0">^</a> Watts Making of Polities pp. 170–171 </li> <li id="cite_note-Watts173-75-317"><a href="#cite_ref-Watts173-75_317-0">^</a> Watts Making of Polities pp. 173–175 </li> <li id="cite_note-Watts173-318"><a href="#cite_ref-Watts173_318-0">^</a> Watts Making of Polities p. 173 </li> <li id="cite_note-Watts327-319"><a href="#cite_ref-Watts327_319-0">^</a> Watts Making of Polities pp. 327–332 </li> <li id="cite_note-Watts340-320">^ <a href="#cite_ref-Watts340_320-0">a</a> <a href="#cite_ref-Watts340_320-1">b</a> Watts Making of Polities p. 340 </li> <li id="cite_note-Davies426-321"><a href="#cite_ref-Davies426_321-0">^</a> Davies Europe pp. 425–426 </li> <li id="cite_note-Davies431-322"><a href="#cite_ref-Davies431_322-0">^</a> Davies Europe p. 431 </li> <li id="cite_note-Davies408-323"><a href="#cite_ref-Davies408_323-0">^</a> Davies Europe pp. 408–409 </li> <li id="cite_note-Davies385-324"><a href="#cite_ref-Davies385_324-0">^</a> Davies Europe pp. 385–389 </li> <li id="cite_note-Davies446-325"><a href="#cite_ref-Davies446_325-0">^</a> Davies Europe p. 446 </li> <li id="cite_note-Thomson170-326"><a href="#cite_ref-Thomson170_326-0">^</a> Thomson Western Church pp. 170–171 </li> <li id="cite_note-MAAvignon-327"><a href="#cite_ref-MAAvignon_327-0">^</a> Loyn "Avignon" Middle Ages p. 45 </li> <li id="cite_note-MAGreat-328"><a href="#cite_ref-MAGreat_328-0">^</a> Loyn "Great Schism" Middle Ages p. 153 </li> <li id="cite_note-Thomson184-329"><a href="#cite_ref-Thomson184_329-0">^</a> Thomson Western Church pp. 184–187 </li> <li id="cite_note-Thomson197-330"><a href="#cite_ref-Thomson197_330-0">^</a> Thomson Western Church pp. 197–199 </li> <li id="cite_note-Thomson218-331"><a href="#cite_ref-Thomson218_331-0">^</a> Thomson Western Church p. 218 </li> <li id="cite_note-Thomson213-332"><a href="#cite_ref-Thomson213_332-0">^</a> Thomson Western Church pp. 213–217 </li> <li id="cite_note-Templars-333"><a href="#cite_ref-Templars_333-0">^</a> Loyn "Knights of the Temple (Templars)" Middle Ages pp. 201–202 </li> <li id="cite_note-Davies436-334"><a href="#cite_ref-Davies436_334-0">^</a> Davies Europe pp. 436–437 </li> <li id="cite_note-Davies433-335">^ <a href="#cite_ref-Davies433_335-0">a</a> <a href="#cite_ref-Davies433_335-1">b</a> Davies Europe pp. 433–434 </li> <li id="cite_note-Davies438-337">^ <a href="#cite_ref-Davies438_337-0">a</a> <a href="#cite_ref-Davies438_337-1">b</a> <a href="#cite_ref-Davies438_337-2">c</a> Davies Europe pp. 438–439 </li> <li id="cite_note-Singman224-338"><a href="#cite_ref-Singman224_338-0">^</a> Singman Daily Life p. 224 </li> <li id="cite_note-Keen282-339"><a href="#cite_ref-Keen282_339-0">^</a> Keen Pelican History of Medieval Europe pp. 282–283 </li> <li id="cite_note-Davies445-340"><a href="#cite_ref-Davies445_340-0">^</a> Davies Europe p. 445 </li> <li id="cite_note-Davies451-341"><a href="#cite_ref-Davies451_341-0">^</a> Davies Europe p. 451 </li> <li id="cite_note-Davies454-342"><a href="#cite_ref-Davies454_342-0">^</a> Davies Europe pp. 454–455 </li> <li id="cite_note-Davies511-343"><a href="#cite_ref-Davies511_343-0">^</a> Davies Europe p. 511 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern180-344"><a href="#cite_ref-NicolleWestern180_344-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 180 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern183-345"><a href="#cite_ref-NicolleWestern183_345-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 183 </li> <li id="cite_note-NicolleWestern188-346"><a href="#cite_ref-NicolleWestern188_346-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 188 </li> <li id="cite_note-Nicolle185-347"><a href="#cite_ref-Nicolle185_347-0">^</a> Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 185 </li> <li id="cite_note-Epstein193-348"><a href="#cite_ref-Epstein193_348-0">^</a> Epstein Economic and Social History pp. 193–194 </li> <li id="cite_note-Daily36-349"><a href="#cite_ref-Daily36_349-0">^</a> Singman Daily Life p. 36 </li> <li id="cite_note-Daily38-351"><a href="#cite_ref-Daily38_351-0">^</a> Singman Daily Life p. 38 </li> <li id="cite_note-Epstein200-352"><a href="#cite_ref-Epstein200_352-0">^</a> Epstein Economic and Social History pp. 200–201 </li> <li id="cite_note-Epstein203-353"><a href="#cite_ref-Epstein203_353-0">^</a> Epstein Economic and Social History pp. 203–204 </li> <li id="cite_note-Epstein213-354"><a href="#cite_ref-Epstein213_354-0">^</a> Epstein Economic and Social History p. 213 </li> <li id="cite_note-Benton253-355"><a href="#cite_ref-Benton253_355-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 253–256 </li> <li id="cite_note-356"><a href="#cite_ref-356">^</a> Lightbown Secular Goldsmiths' Work p. 78 </li> <li id="cite_note-Benton257-357"><a href="#cite_ref-Benton257_357-0">^</a> Benton Art of the Middle Ages pp. 257–262 </li> <li id="cite_note-BL-358"><a href="#cite_ref-BL_358-0">^</a> British Library Staff "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html">Incunabula Short Title Catalogue</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110312185857/http://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html">Arkiveret</a> 12. marts 2011 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>" British Library </li> <li id="cite_note-Griffiths17-359"><a href="#cite_ref-Griffiths17_359-0">^</a> Griffiths Prints and Printmaking pp. 17–18; 39–46 </li> <li id="cite_note-360"><a href="#cite_ref-360">^</a> Lindberg "Medieval Church Encounters" When Science & Christianity Meet p. 8 </li> <li id="cite_note-Grant9-361"><a href="#cite_ref-Grant9_361-0">^</a> Grant God and Reason p. 9 </li> <li id="cite_note-QPeters-362"><a href="#cite_ref-QPeters_362-0">^</a> Quoted in Peters "Science and Religion" Encyclopedia of Religion p. 8182 </li> <li id="cite_note-flat-363">^ <a href="#cite_ref-flat_363-0">a</a> <a href="#cite_ref-flat_363-1">b</a> Russell Inventing the Flat Earth pp. 49–58 </li> <li id="cite_note-364"><a href="#cite_ref-364">^</a> Grant Planets, Stars, & Orbs pp. 626–630 </li> <li id="cite_note-365"><a href="#cite_ref-365">^</a> Lindberg and Numbers "Beyond War and Peace" Church History p. 342 </li> <li id="cite_note-Numberslect-366"><a href="#cite_ref-Numberslect_366-0">^</a> Numbers "<a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf">Myths and Truths in Science and Religion: A historical perspective</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171011022345/https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf">Arkiveret</a> 11. oktober 2017 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>" Lecture archive </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Litteratur">Litteratur</h3>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=36" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=36" title="Edit section's source code: Litteratur">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="refbegin columns references-column-width" style="-moz-column-width: 30em; -webkit-column-width: 30em; column-width: 30em;"> <ul><li><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite id="CITEREFAdams,_Laurie_Schneider2001" class="citation book cs1">Adams, Laurie Schneider (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/historyofwestern0000adam">A History of Western Art</a> (Third udgave). Boston, MA: McGraw Hill. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-07-231717-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-07-231717-5"><bdi>0-07-231717-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+History+of+Western+Art&rft.place=Boston%2C+MA&rft.edition=Third&rft.pub=McGraw+Hill&rft.date=2001&rft.isbn=0-07-231717-5&rft.au=Adams%2C+Laurie+Schneider&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhistoryofwestern0000adam&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAlbrow,_Martin1997" class="citation book cs1">Albrow, Martin (1997). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/globalagestateso0000albr_e7v0">The Global Age: State and Society Beyond Modernity</a>. Stanford, CA: Stanford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8047-2870-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8047-2870-4"><bdi>0-8047-2870-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Global+Age%3A+State+and+Society+Beyond+Modernity&rft.place=Stanford%2C+CA&rft.pub=Stanford+University+Press&rft.date=1997&rft.isbn=0-8047-2870-4&rft.au=Albrow%2C+Martin&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fglobalagestateso0000albr_e7v0&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBackman,_Clifford_R.2003" class="citation book cs1">Backman, Clifford R. (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/worldsofmedieval00back">The Worlds of Medieval Europe</a>. Oxford, UK: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-512169-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-512169-8"><bdi>978-0-19-512169-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Worlds+of+Medieval+Europe&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2003&rft.isbn=978-0-19-512169-8&rft.au=Backman%2C+Clifford+R.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fworldsofmedieval00back&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBarber,_Malcolm1992" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Malcolm_Barber&action=edit&redlink=1" class="new" title="Malcolm Barber (ikke skrevet endnu)">Barber, Malcolm</a> (1992). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/twocitiesmedieva0000barb_u4c2">The Two Cities: Medieval Europe 1050–1320</a>. London: Routledge. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-415-09682-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-415-09682-0"><bdi>0-415-09682-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Two+Cities%3A+Medieval+Europe+1050%E2%80%931320&rft.place=London&rft.pub=Routledge&rft.date=1992&rft.isbn=0-415-09682-0&rft.au=Barber%2C+Malcolm&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Ftwocitiesmedieva0000barb_u4c2&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBarber,_Richard1978" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Richard_Barber&action=edit&redlink=1" class="new" title="Richard Barber (ikke skrevet endnu)">Barber, Richard</a> (1978). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/edwardprinceofwa00barb">Edward, Prince of Wales and Aquitaine: A Biography of the Black Prince</a>. New York: Scribner. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-684-15864-7" title="Speciel:ISBN-søgning/0-684-15864-7"><bdi>0-684-15864-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Edward%2C+Prince+of+Wales+and+Aquitaine%3A+A+Biography+of+the+Black+Prince&rft.place=New+York&rft.pub=Scribner&rft.date=1978&rft.isbn=0-684-15864-7&rft.au=Barber%2C+Richard&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fedwardprinceofwa00barb&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBarlow,_Frank1988" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Frank_Barlow_(historian)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frank Barlow (historian) (ikke skrevet endnu)">Barlow, Frank</a> (1988). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/feudalkingdomofe0000fran_j3z3">The Feudal Kingdom of England 1042–1216</a> (Fourth udgave). New York: Longman. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-582-49504-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-582-49504-0"><bdi>0-582-49504-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Feudal+Kingdom+of+England+1042%E2%80%931216&rft.place=New+York&rft.edition=Fourth&rft.pub=Longman&rft.date=1988&rft.isbn=0-582-49504-0&rft.au=Barlow%2C+Frank&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Ffeudalkingdomofe0000fran_j3z3&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBauer,_Susan_Wise2010" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Susan_Wise_Bauer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Susan Wise Bauer (ikke skrevet endnu)">Bauer, Susan Wise</a> (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/historyofmedieva0000baue">The History of the Medieval World: From the Conversion of Constantine to the First Crusade</a>. New York: W. W. Norton. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-393-05975-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-393-05975-5"><bdi>978-0-393-05975-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+History+of+the+Medieval+World%3A+From+the+Conversion+of+Constantine+to+the+First+Crusade&rft.place=New+York&rft.pub=W.+W.+Norton&rft.date=2010&rft.isbn=978-0-393-05975-5&rft.au=Bauer%2C+Susan+Wise&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhistoryofmedieva0000baue&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBenton,_Janetta_Rebold2002" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Janetta_Rebold_Benton&action=edit&redlink=1" class="new" title="Janetta Rebold Benton (ikke skrevet endnu)">Benton, Janetta Rebold</a> (2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/artofmiddleages00bent">Art of the Middle Ages</a>. World of Art. London: Thames & Hudson. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-500-20350-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-500-20350-4"><bdi>0-500-20350-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Art+of+the+Middle+Ages&rft.place=London&rft.series=World+of+Art&rft.pub=Thames+%26+Hudson&rft.date=2002&rft.isbn=0-500-20350-4&rft.au=Benton%2C+Janetta+Rebold&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fartofmiddleages00bent&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBritish_Library_Staff2008" class="citation web cs1">British Library Staff (8. januar 2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110312185857/http://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html">"Incunabula Short Title Catalogue"</a>. <a href="/wiki/British_Library" title="British Library">British Library</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bl.uk/catalogues/istc/index.html">originalen</a> 12. marts 2011. Hentet 8. april 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Incunabula+Short+Title+Catalogue&rft.pub=British+Library&rft.date=2008-01-08&rft.au=British+Library+Staff&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.bl.uk%2Fcatalogues%2Fistc%2Findex.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBrown,_Peter1989" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Peter_Brown_(historian)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peter Brown (historian) (ikke skrevet endnu)">Brown, Peter</a> (1989). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/worldoflateantiq0000brow">The World of Late Antiquity AD 150–750</a>. Library of World Civilization. New York: W. W. Norton & Company. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-393-95803-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-393-95803-5"><bdi>0-393-95803-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+World+of+Late+Antiquity+AD+150%E2%80%93750&rft.place=New+York&rft.series=Library+of+World+Civilization&rft.pub=W.+W.+Norton+%26+Company&rft.date=1989&rft.isbn=0-393-95803-5&rft.au=Brown%2C+Peter&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fworldoflateantiq0000brow&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBrown,_Thomas1998" class="citation encyclopaedia cs1">Brown, Thomas (1998). "The Transformation of the Roman Mediterranean, 400–900". I Holmes, George (red.). The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 1-62. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-285220-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-285220-5"><bdi>0-19-285220-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=The+Transformation+of+the+Roman+Mediterranean%2C+400%E2%80%93900&rft.btitle=The+Oxford+Illustrated+History+of+Medieval+Europe&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pages=1-62&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1998&rft.isbn=0-19-285220-5&rft.au=Brown%2C+Thomas&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBruni,_Leonardo2001" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Leonardo_Bruni" title="Leonardo Bruni">Bruni, Leonardo</a> (2001). Hankins, James (red.). History of the Florentine People. Vol. 1. Cambridge, MA: Harvard University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-674-00506-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-674-00506-8"><bdi>978-0-674-00506-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=History+of+the+Florentine+People&rft.place=Cambridge%2C+MA&rft.pub=Harvard+University+Press&rft.date=2001&rft.isbn=978-0-674-00506-8&rft.au=Bruni%2C+Leonardo&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFColish,_Marcia_L.1997" class="citation book cs1">Colish, Marcia L. (1997). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/medievalfoundati0000coli">Medieval Foundations of the Western Intellectual Tradition 400–1400</a>. New Haven, CT: Yale University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-300-07852-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-300-07852-8"><bdi>0-300-07852-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Medieval+Foundations+of+the+Western+Intellectual+Tradition+400%E2%80%931400&rft.place=New+Haven%2C+CT&rft.pub=Yale+University+Press&rft.date=1997&rft.isbn=0-300-07852-8&rft.au=Colish%2C+Marcia+L.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmedievalfoundati0000coli&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCollins,_Roger1999" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Roger_Collins&action=edit&redlink=1" class="new" title="Roger Collins (ikke skrevet endnu)">Collins, Roger</a> (1999). Early Medieval Europe: 300–1000 (Second udgave). New York: St. Martin's Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-312-21886-9" title="Speciel:ISBN-søgning/0-312-21886-9"><bdi>0-312-21886-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Early+Medieval+Europe%3A+300%E2%80%931000&rft.place=New+York&rft.edition=Second&rft.pub=St.+Martin%27s+Press&rft.date=1999&rft.isbn=0-312-21886-9&rft.au=Collins%2C+Roger&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCoredon2007" class="citation book cs1">Coredon, Christopher (2007). A Dictionary of Medieval Terms & Phrases (Reprint udgave). Woodbridge, UK: D. S. Brewer. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84384-138-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84384-138-8"><bdi>978-1-84384-138-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+Dictionary+of+Medieval+Terms+%26+Phrases&rft.place=Woodbridge%2C+UK&rft.edition=Reprint&rft.pub=D.+S.+Brewer&rft.date=2007&rft.isbn=978-1-84384-138-8&rft.aulast=Coredon&rft.aufirst=Christopher&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCosman,_Madeleine_Pelner2007" class="citation book cs1">Cosman, Madeleine Pelner (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/medievalwordbook0000cosm">Medieval Wordbook: More the 4,000 Terms and Expressions from Medieval Culture</a>. New York: Barnes & Noble. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-7607-8725-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-7607-8725-0"><bdi>978-0-7607-8725-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Medieval+Wordbook%3A+More+the+4%2C000+Terms+and+Expressions+from+Medieval+Culture&rft.place=New+York&rft.pub=Barnes+%26+Noble&rft.date=2007&rft.isbn=978-0-7607-8725-0&rft.au=Cosman%2C+Madeleine+Pelner&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmedievalwordbook0000cosm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCrampton,_R._J.2005" class="citation book cs1">Crampton, R. J. (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/concisehistoryof0000cram_f0p4">A Concise History of Bulgaria</a>. Cambridge, UK: Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-61637-9" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-61637-9"><bdi>0-521-61637-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+Concise+History+of+Bulgaria&rft.place=Cambridge%2C+UK&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2005&rft.isbn=0-521-61637-9&rft.au=Crampton%2C+R.+J.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fconcisehistoryof0000cram_f0p4&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCunliffe,_Barry2008" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Barry_Cunliffe&action=edit&redlink=1" class="new" title="Barry Cunliffe (ikke skrevet endnu)">Cunliffe, Barry</a> (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/europebetweenoce0000cunl">Europe Between the Oceans: Themes and Variations 9000 BC-AD 1000</a>. New Haven, CT: Yale University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-300-11923-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-300-11923-7"><bdi>978-0-300-11923-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Europe+Between+the+Oceans%3A+Themes+and+Variations+9000+BC-AD+1000&rft.place=New+Haven%2C+CT&rft.pub=Yale+University+Press&rft.date=2008&rft.isbn=978-0-300-11923-7&rft.au=Cunliffe%2C+Barry&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Feuropebetweenoce0000cunl&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCurta,_Florin2006" class="citation book cs1">Curta, Florin (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/southeasterneuro0000curt">Southeastern Europe in the Middle Ages 500–1250</a>. Cambridge Medieval Textbooks. Cambridge, UK: Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-89452-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-89452-2"><bdi>0-521-89452-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Southeastern+Europe+in+the+Middle+Ages+500%E2%80%931250&rft.place=Cambridge%2C+UK&rft.series=Cambridge+Medieval+Textbooks&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2006&rft.isbn=0-521-89452-2&rft.au=Curta%2C+Florin&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsoutheasterneuro0000curt&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDavies,_Norman1996" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Norman_Davies" title="Norman Davies">Davies, Norman</a> (1996). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/europehistory00davi_0">Europe: A History</a>. Oxford, UK: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-520912-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-520912-5"><bdi>0-19-520912-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Europe%3A+A+History&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1996&rft.isbn=0-19-520912-5&rft.au=Davies%2C+Norman&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Feuropehistory00davi_0&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDenley,_Peter1998" class="citation encyclopaedia cs1">Denley, Peter (1998). "The Mediterranean in the Age of the Renaissance, 1200–1500". I Holmes, George (red.). The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 235-296. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-285220-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-285220-5"><bdi>0-19-285220-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=The+Mediterranean+in+the+Age+of+the+Renaissance%2C+1200%E2%80%931500&rft.btitle=The+Oxford+Illustrated+History+of+Medieval+Europe&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pages=235-296&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1998&rft.isbn=0-19-285220-5&rft.au=Denley%2C+Peter&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDodwell,_C._R.1993" class="citation book cs1">Dodwell, C. R. (1993). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/pictorialartsofw00dodw">The Pictorial Arts of the West: 800–1200</a>. Pellican History of Art. New Haven, CT: Yale University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-300-06493-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-300-06493-4"><bdi>0-300-06493-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Pictorial+Arts+of+the+West%3A+800%E2%80%931200&rft.place=New+Haven%2C+CT&rft.series=Pellican+History+of+Art&rft.pub=Yale+University+Press&rft.date=1993&rft.isbn=0-300-06493-4&rft.au=Dodwell%2C+C.+R.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fpictorialartsofw00dodw&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEastwood,_Bruce2007" class="citation book cs1">Eastwood, Bruce (2007). Ordering the Heavens: Roman Astronomy and Cosmology in the Carolingian Renaissance. History of Science and Medicine Library. Boston, MA: Brill. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-90-04-16186-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-90-04-16186-3"><bdi>978-90-04-16186-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ordering+the+Heavens%3A+Roman+Astronomy+and+Cosmology+in+the+Carolingian+Renaissance&rft.place=Boston%2C+MA&rft.series=History+of+Science+and+Medicine+Library&rft.pub=Brill&rft.date=2007&rft.isbn=978-90-04-16186-3&rft.au=Eastwood%2C+Bruce&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEpstein,_Steven_A.2009" class="citation book cs1">Epstein, Steven A. (2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/economicsocialhi0000epst">An Economic and Social History of Later Medieval Europe, 1000–1500</a>. Cambridge, UK: Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-70653-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-70653-7"><bdi>978-0-521-70653-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=An+Economic+and+Social+History+of+Later+Medieval+Europe%2C+1000%E2%80%931500&rft.place=Cambridge%2C+UK&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2009&rft.isbn=978-0-521-70653-7&rft.au=Epstein%2C+Steven+A.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Feconomicsocialhi0000epst&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFlexner,_Stuart_Berg" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Stuart_Berg_Flexner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stuart Berg Flexner (ikke skrevet endnu)">Flexner, Stuart Berg</a> (red.). The Random House Dictionary of the English Language: Unabridged (Second udgave). New York: Random House. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-394-50050-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-394-50050-4"><bdi>0-394-50050-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Random+House+Dictionary+of+the+English+Language%3A+Unabridged&rft.place=New+York&rft.edition=Second&rft.pub=Random+House&rft.isbn=0-394-50050-4&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGainty,_DenisWard,_Walter_D.2009" class="citation book cs1">Gainty, Denis; Ward, Walter D. (2009). Sources of World Societies: Volume 2: Since 1500. Boston, MA: Bedford/St. Martin's. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-312-68858-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-312-68858-X"><bdi>0-312-68858-X</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Sources+of+World+Societies%3A+Volume+2%3A+Since+1500&rft.place=Boston%2C+MA&rft.pub=Bedford%2FSt.+Martin%27s&rft.date=2009&rft.isbn=0-312-68858-X&rft.au=Gainty%2C+Denis&rft.au=Ward%2C+Walter+D.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGeary,_Patrick_J.1988" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Patrick_J._Geary&action=edit&redlink=1" class="new" title="Patrick J. Geary (ikke skrevet endnu)">Geary, Patrick J.</a> (1988). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/beforefrancegerm0000gear">Before France and Germany: The Creation and Transformation of the Merovingian World</a>. Oxford, UK: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-504458-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-504458-4"><bdi>0-19-504458-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Before+France+and+Germany%3A+The+Creation+and+Transformation+of+the+Merovingian+World&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1988&rft.isbn=0-19-504458-4&rft.au=Geary%2C+Patrick+J.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fbeforefrancegerm0000gear&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGies,_JosephGies,_Frances1973" class="citation book cs1">Gies, Joseph; Gies, Frances (1973). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/lifeinmedievalci0000gies_l4y2">Life in a Medieval City</a>. New York: Thomas Y. Crowell. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8152-0345-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8152-0345-4"><bdi>0-8152-0345-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Life+in+a+Medieval+City&rft.place=New+York&rft.pub=Thomas+Y.+Crowell&rft.date=1973&rft.isbn=0-8152-0345-4&rft.au=Gies%2C+Joseph&rft.au=Gies%2C+Frances&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flifeinmedievalci0000gies_l4y2&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGrant,_Edward2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Edward_Grant&action=edit&redlink=1" class="new" title="Edward Grant (ikke skrevet endnu)">Grant, Edward</a> (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/godreasoninmiddl0000gran">God and Reason in the Middle Ages</a>. Cambridge, UK: Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-80279-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-80279-6"><bdi>978-0-521-80279-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=God+and+Reason+in+the+Middle+Ages&rft.place=Cambridge%2C+UK&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2001&rft.isbn=978-0-521-80279-6&rft.au=Grant%2C+Edward&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fgodreasoninmiddl0000gran&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGrant,_E.1994" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Edward_Grant&action=edit&redlink=1" class="new" title="Edward Grant (ikke skrevet endnu)">Grant, E.</a> (1994). Planets, Stars, & Orbs: The Medieval Cosmos, 1200–1687. Cambridge, UK: Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-43344-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-43344-0"><bdi>978-0-521-43344-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Planets%2C+Stars%2C+%26+Orbs%3A+The+Medieval+Cosmos%2C+1200%E2%80%931687&rft.place=Cambridge%2C+UK&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1994&rft.isbn=978-0-521-43344-0&rft.au=Grant%2C+E.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGrierson,_Philip1989" class="citation encyclopaedia cs1"><a href="/w/index.php?title=Philip_Grierson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Philip Grierson (ikke skrevet endnu)">Grierson, Philip</a> (1989). "Coinage and currency". I Loyn, H. R. (red.). The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. s. 97-98. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-500-27645-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-500-27645-5"><bdi>0-500-27645-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Coinage+and+currency&rft.btitle=The+Middle+Ages%3A+A+Concise+Encyclopedia&rft.place=London&rft.pages=97-98&rft.pub=Thames+and+Hudson&rft.date=1989&rft.isbn=0-500-27645-5&rft.au=Grierson%2C+Philip&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGriffiths,_Antony1996" class="citation book cs1">Griffiths, Antony (1996). Prints and Printmaking. London: British Museum Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-7141-2608-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-7141-2608-X"><bdi>0-7141-2608-X</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Prints+and+Printmaking&rft.place=London&rft.pub=British+Museum+Press&rft.date=1996&rft.isbn=0-7141-2608-X&rft.au=Griffiths%2C+Antony&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHallam,_Elizabeth_M.Everard,_Judith2001" class="citation book cs1">Hallam, Elizabeth M.; Everard, Judith (2001). Capetian France 987–1328 (Second udgave). New York: Longman. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-582-40428-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-582-40428-2"><bdi>0-582-40428-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Capetian+France+987%E2%80%931328&rft.place=New+York&rft.edition=Second&rft.pub=Longman&rft.date=2001&rft.isbn=0-582-40428-2&rft.au=Hallam%2C+Elizabeth+M.&rft.au=Everard%2C+Judith&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHamilton,_Bernard2003" class="citation book cs1">Hamilton, Bernard (2003). Religion in the Medieval West (Second udgave). London: Arnold. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-340-80839-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-340-80839-X"><bdi>0-340-80839-X</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Religion+in+the+Medieval+West&rft.place=London&rft.edition=Second&rft.pub=Arnold&rft.date=2003&rft.isbn=0-340-80839-X&rft.au=Hamilton%2C+Bernard&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHeather,_Peter2006" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Peter_Heather" title="Peter Heather">Heather, Peter</a> (2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/fallofromanempir0000heat">The Fall of the Roman Empire: A New History of Rome and the Barbarians</a>. Oxford, UK: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-532541-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-532541-6"><bdi>978-0-19-532541-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Fall+of+the+Roman+Empire%3A+A+New+History+of+Rome+and+the+Barbarians&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2006&rft.isbn=978-0-19-532541-6&rft.au=Heather%2C+Peter&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Ffallofromanempir0000heat&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHenderson,_George1977" class="citation book cs1">Henderson, George (1977). Early Medieval (Revised udgave). New York: Penguin. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/641757789">641757789</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Early+Medieval&rft.place=New+York&rft.edition=Revised&rft.pub=Penguin&rft.date=1977&rft_id=info%3Aoclcnum%2F641757789&rft.au=Henderson%2C+George&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHolmes,_George1988" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=George_Holmes_(historian)&action=edit&redlink=1" class="new" title="George Holmes (historian) (ikke skrevet endnu)">Holmes, George</a>, red. (1988). The Oxford History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-285272-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-285272-8"><bdi>0-19-285272-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Oxford+History+of+Medieval+Europe&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1988&rft.isbn=0-19-285272-8&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFIlardi,_Vincent2007" class="citation book cs1">Ilardi, Vincent (2007). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/bub_gb_peIL7hVQUmwC">Renaissance Vision from Spectacles to Telescopes</a>. Philadelphia: American Philosophical Society. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-87169-259-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-87169-259-7"><bdi>978-0-87169-259-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Renaissance+Vision+from+Spectacles+to+Telescopes&rft.place=Philadelphia&rft.pub=American+Philosophical+Society&rft.date=2007&rft.isbn=978-0-87169-259-7&rft.au=Ilardi%2C+Vincent&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fbub_gb_peIL7hVQUmwC&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJames,_Edward2009" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Edward_James_(historian)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Edward James (historian) (ikke skrevet endnu)">James, Edward</a> (2009). Europe's Barbarians: AD 200–600. The Medieval World. Harlow, UK: Pearson Longman. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-582-77296-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-582-77296-0"><bdi>978-0-582-77296-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Europe%27s+Barbarians%3A+AD+200%E2%80%93600&rft.place=Harlow%2C+UK&rft.series=The+Medieval+World&rft.pub=Pearson+Longman&rft.date=2009&rft.isbn=978-0-582-77296-0&rft.au=James%2C+Edward&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJordan,_William_C.2003" class="citation book cs1">Jordan, William C. (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/europeinhighmidd00jord">Europe in the High Middle Ages</a>. Penguin History of Europe. New York: Viking. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-670-03202-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-670-03202-0"><bdi>978-0-670-03202-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Europe+in+the+High+Middle+Ages&rft.place=New+York&rft.series=Penguin+History+of+Europe&rft.pub=Viking&rft.date=2003&rft.isbn=978-0-670-03202-0&rft.au=Jordan%2C+William+C.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Feuropeinhighmidd00jord&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKamen,_Henry2005" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Henry_Kamen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Henry Kamen (ikke skrevet endnu)">Kamen, Henry</a> (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/spain14691714soc00kame">Spain 1469–1714</a> (Third udgave). New York: Pearson/Longman. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-582-78464-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-582-78464-6"><bdi>0-582-78464-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Spain+1469%E2%80%931714&rft.place=New+York&rft.edition=Third&rft.pub=Pearson%2FLongman&rft.date=2005&rft.isbn=0-582-78464-6&rft.au=Kamen%2C+Henry&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fspain14691714soc00kame&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKaufmann,_J._E.Kaufmann,_H._W.2001" class="citation book cs1">Kaufmann, J. E.; Kaufmann, H. W. (2001). The Medieval Fortress: Castles, Forts and Walled Cities of the Middle Ages (2004 udgave). Cambridge, MA: De Capo Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-306-81358-0" title="Speciel:ISBN-søgning/0-306-81358-0"><bdi>0-306-81358-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Medieval+Fortress%3A+Castles%2C+Forts+and+Walled+Cities+of+the+Middle+Ages&rft.place=Cambridge%2C+MA&rft.edition=2004&rft.pub=De+Capo+Press&rft.date=2001&rft.isbn=0-306-81358-0&rft.au=Kaufmann%2C+J.+E.&rft.au=Kaufmann%2C+H.+W.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKeen,_Maurice1988" class="citation book cs1">Keen, Maurice (1988) [1968]. The Pelican History of Medieval Europe. London: Penguin Books. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-14-021085-7" title="Speciel:ISBN-søgning/0-14-021085-7"><bdi>0-14-021085-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Pelican+History+of+Medieval+Europe&rft.place=London&rft.pub=Penguin+Books&rft.date=1988&rft.isbn=0-14-021085-7&rft.au=Keen%2C+Maurice&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKitzinger,_Ernst1955" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Ernst_Kitzinger&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ernst Kitzinger (ikke skrevet endnu)">Kitzinger, Ernst</a> (1955). Early Medieval Art at the British Museum (Second udgave). London: British Museum. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/510455">510455</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Early+Medieval+Art+at+the+British+Museum&rft.place=London&rft.edition=Second&rft.pub=British+Museum&rft.date=1955&rft_id=info%3Aoclcnum%2F510455&rft.au=Kitzinger%2C+Ernst&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKnox,_E._L." class="citation web cs1">Knox, E. L. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120203005134/http://www.boisestate.edu/courses/latemiddleages/renaissance/historyren.shtml">"History of the Idea of the Renaissance"</a>. Europe in the Late Middle Ages. Boise State University. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.boisestate.edu/courses/latemiddleages/renaissance/historyren.shtml">originalen</a> 3. februar 2012. Hentet 25. december 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Europe+in+the+Late+Middle+Ages&rft.atitle=History+of+the+Idea+of+the+Renaissance&rft.au=Knox%2C+E.+L.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.boisestate.edu%2Fcourses%2Flatemiddleages%2Frenaissance%2Fhistoryren.shtml&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLasko,_Peter1972" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Peter_Lasko&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peter Lasko (ikke skrevet endnu)">Lasko, Peter</a> (1972). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/arssacra800120000unse">Ars Sacra, 800–1200</a>. Penguin History of Art (now Yale). New York: Penguin. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-14-056036-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-14-056036-X"><bdi>0-14-056036-X</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ars+Sacra%2C+800%E2%80%931200&rft.place=New+York&rft.series=Penguin+History+of+Art+%28now+Yale%29&rft.pub=Penguin&rft.date=1972&rft.isbn=0-14-056036-X&rft.au=Lasko%2C+Peter&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Farssacra800120000unse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLawrence,_C.H2001" class="citation book cs1">Lawrence, C.H (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/medievalmonastic0000lawr_n3c1">Medieval Monasticism: Forms of Religious Life in Western Europe in the Middle Ages</a> (Third udgave). Harlow, UK: Longman. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-582-40427-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-582-40427-4"><bdi>0-582-40427-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Medieval+Monasticism%3A+Forms+of+Religious+Life+in+Western+Europe+in+the+Middle+Ages&rft.place=Harlow%2C+UK&rft.edition=Third&rft.pub=Longman&rft.date=2001&rft.isbn=0-582-40427-4&rft.au=Lawrence%2C+C.H&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmedievalmonastic0000lawr_n3c1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLightbown,_Ronald_W.1978" class="citation book cs1">Lightbown, Ronald W. (1978). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/seculargoldsmith0000ligh">Secular Goldsmiths' Work in Medieval France: A History</a>. Reports of the Research Committee of the Society of Antiquaries of London. London: Thames and Hudson. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-500-99027-1" title="Speciel:ISBN-søgning/0-500-99027-1"><bdi>0-500-99027-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Secular+Goldsmiths%27+Work+in+Medieval+France%3A+A+History&rft.place=London&rft.series=Reports+of+the+Research+Committee+of+the+Society+of+Antiquaries+of+London&rft.pub=Thames+and+Hudson&rft.date=1978&rft.isbn=0-500-99027-1&rft.au=Lightbown%2C+Ronald+W.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fseculargoldsmith0000ligh&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLindberg,_David_C.Numbers,_Ronald_L.1986" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=David_C._Lindberg&action=edit&redlink=1" class="new" title="David C. Lindberg (ikke skrevet endnu)">Lindberg, David C.</a>; <a href="/w/index.php?title=Ronald_Numbers&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ronald Numbers (ikke skrevet endnu)">Numbers, Ronald L.</a> (1986). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_church-history_1986-09_55_3/page/338">"Beyond War and Peace: A Reappraisal of the Encounter between Christianity and Science"</a>. Church History. 55 (3): 338-354. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F3166822">10.2307/3166822</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/0009-6407">0009-6407</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/3166822">3166822</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Church+History&rft.atitle=Beyond+War+and+Peace%3A+A+Reappraisal+of+the+Encounter+between+Christianity+and+Science&rft.volume=55&rft.issue=3&rft.pages=338-354&rft.date=1986&rft.issn=0009-6407&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F3166822%23id-name%3DJSTOR&rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F3166822&rft.au=Lindberg%2C+David+C.&rft.au=Numbers%2C+Ronald+L.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_church-history_1986-09_55_3%2Fpage%2F338&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLindberg,_David_C.2003" class="citation encyclopaedia cs1"><a href="/w/index.php?title=David_C._Lindberg&action=edit&redlink=1" class="new" title="David C. Lindberg (ikke skrevet endnu)">Lindberg, David C.</a> (2003). "The Medieval Church Encounters the Classical Tradition: Saint Augustine, Roger Bacon, and the Handmaiden Metaphor". I Lindberg, David C.; Numbers, Ronald L. (red.). When Science & Christianity Meet. Chicago, IL: University of Chicago Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-226-48214-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-226-48214-6"><bdi>0-226-48214-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=The+Medieval+Church+Encounters+the+Classical+Tradition%3A+Saint+Augustine%2C+Roger+Bacon%2C+and+the+Handmaiden+Metaphor&rft.btitle=When+Science+%26+Christianity+Meet&rft.place=Chicago%2C+IL&rft.pub=University+of+Chicago+Press&rft.date=2003&rft.isbn=0-226-48214-6&rft.au=Lindberg%2C+David+C.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLock,_Peter2006" class="citation book cs1">Lock, Peter (2006). Routledge Companion to the Crusades. New York: Routledge. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-415-39312-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-415-39312-4"><bdi>0-415-39312-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Routledge+Companion+to+the+Crusades&rft.place=New+York&rft.pub=Routledge&rft.date=2006&rft.isbn=0-415-39312-4&rft.au=Lock%2C+Peter&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLoyn,_H._R.1989" class="citation encyclopaedia cs1"><a href="/w/index.php?title=H._R._Loyn&action=edit&redlink=1" class="new" title="H. R. Loyn (ikke skrevet endnu)">Loyn, H. R.</a> (1989). "Avignon". I Loyn, H. R. (red.). The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-500-27645-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-500-27645-5"><bdi>0-500-27645-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Avignon&rft.btitle=The+Middle+Ages%3A+A+Concise+Encyclopedia&rft.place=London&rft.pub=Thames+and+Hudson&rft.date=1989&rft.isbn=0-500-27645-5&rft.au=Loyn%2C+H.+R.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLoyn,_H._R.1989" class="citation encyclopaedia cs1"><a href="/w/index.php?title=H._R._Loyn&action=edit&redlink=1" class="new" title="H. R. Loyn (ikke skrevet endnu)">Loyn, H. R.</a> (1989). "Eleanor of Aquitaine". I Loyn, H. R. (red.). The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-500-27645-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-500-27645-5"><bdi>0-500-27645-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Eleanor+of+Aquitaine&rft.btitle=The+Middle+Ages%3A+A+Concise+Encyclopedia&rft.place=London&rft.pub=Thames+and+Hudson&rft.date=1989&rft.isbn=0-500-27645-5&rft.au=Loyn%2C+H.+R.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation encyclopaedia cs1">"Mediaeval". The Compact Edition of the Oxford English Dictionary: Complete Text Arranged Micrographically: Volume I A-0. Glascow: Oxford University Press. 1971. s. M290. <a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//lccn.loc.gov/72177361">72177361</a>. <a href="/wiki/OCLC" title="OCLC">OCLC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/oclc/490339790">490339790</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Mediaeval&rft.btitle=The+Compact+Edition+of+the+Oxford+English+Dictionary%3A+Complete+Text+Arranged+Micrographically%3A+Volume+I+A-0&rft.place=Glascow&rft.pages=M290&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1971&rft_id=info%3Aoclcnum%2F490339790&rft_id=info%3Alccn%2F72177361&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://dictionary.reference.com/browse/Middle%20Ages">"Middle Ages"</a>. Dictionary.com. 2004. Hentet 7. april 2012.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Middle+Ages&rft.pub=Dictionary.com&rft.date=2004&rft_id=http%3A%2F%2Fdictionary.reference.com%2Fbrowse%2FMiddle%2520Ages&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMiglio,_Massimo2006" class="citation encyclopaedia cs1">Miglio, Massimo (2006). "Curial Humanism seen through the Prism of the Papal Library". I Mazzocco, Angelo (red.). Interpretations of Renaissance Humanism. Brill's Studies in Intellectual History. Leiden: Brill. s. 97-112. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-90-04-15244-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-90-04-15244-1"><bdi>978-90-04-15244-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Curial+Humanism+seen+through+the+Prism+of+the+Papal+Library&rft.btitle=Interpretations+of+Renaissance+Humanism&rft.place=Leiden&rft.series=Brill%27s+Studies+in+Intellectual+History&rft.pages=97-112&rft.pub=Brill&rft.date=2006&rft.isbn=978-90-04-15244-1&rft.au=Miglio%2C+Massimo&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMommsen,_Theodore1942" class="citation journal cs1"><a href="/wiki/Theodor_Mommsen" title="Theodor Mommsen">Mommsen, Theodore</a> (april 1942). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_speculum_1942-04_17_2/page/226">"Petrarch's Conception of the 'Dark Ages'"</a>. <a href="/w/index.php?title=Speculum_(journal)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Speculum (journal) (ikke skrevet endnu)">Speculum</a>. 17 (2): 226-242. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F2856364">10.2307/2856364</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/2856364">2856364</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Speculum&rft.atitle=Petrarch%27s+Conception+of+the+%27Dark+Ages%27&rft.volume=17&rft.issue=2&rft.pages=226-242&rft.date=1942-04&rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F2856364&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F2856364%23id-name%3DJSTOR&rft.au=Mommsen%2C+Theodore&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_speculum_1942-04_17_2%2Fpage%2F226&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMorris,_Rosemary1998" class="citation encyclopaedia cs1">Morris, Rosemary (1998). "Northern Europe invades the Mediterranean, 900–1200". I Holmes, George (red.). The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 175-234. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-285220-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-285220-5"><bdi>0-19-285220-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Northern+Europe+invades+the+Mediterranean%2C+900%E2%80%931200&rft.btitle=The+Oxford+Illustrated+History+of+Medieval+Europe&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pages=175-234&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1998&rft.isbn=0-19-285220-5&rft.au=Morris%2C+Rosemary&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMurray,_Alexander2004" class="citation journal cs1">Murray, Alexander (2004). "Should the Middle Ages Be Abolished?". Essays in Medieval Studies. 21: 1-22. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1353%2Fems.2005.0010">10.1353/ems.2005.0010</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Essays+in+Medieval+Studies&rft.atitle=Should+the+Middle+Ages+Be+Abolished%3F&rft.volume=21&rft.pages=1-22&rft.date=2004&rft_id=info%3Adoi%2F10.1353%2Fems.2005.0010&rft.au=Murray%2C+Alexander&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNees,_Lawrence2002" class="citation book cs1">Nees, Lawrence (2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/earlymedievalart0000nees">Early Medieval Art</a>. Oxford History of Art. Oxford, UK: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-284243-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-284243-5"><bdi>978-0-19-284243-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Early+Medieval+Art&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.series=Oxford+History+of+Art&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2002&rft.isbn=978-0-19-284243-5&rft.au=Nees%2C+Lawrence&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fearlymedievalart0000nees&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNicolle,_David1999" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=David_Nicolle&action=edit&redlink=1" class="new" title="David Nicolle (ikke skrevet endnu)">Nicolle, David</a> (1999). Medieval Warfare Source Book: Warfare In Western Christendom. London: Brockhampton Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-86019-889-9" title="Speciel:ISBN-søgning/1-86019-889-9"><bdi>1-86019-889-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Medieval+Warfare+Source+Book%3A+Warfare+In+Western+Christendom&rft.place=London&rft.pub=Brockhampton+Press&rft.date=1999&rft.isbn=1-86019-889-9&rft.au=Nicolle%2C+David&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNumbers,_Ronald2006" class="citation web cs1"><a href="/w/index.php?title=Ronald_Numbers&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ronald Numbers (ikke skrevet endnu)">Numbers, Ronald</a> (11. maj 2006). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20171011022345/https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf">"Myths and Truths in Science and Religion: A historical perspective"</a> (PDF). Lecture archive. The Faraday Institute for Science and Religion. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk/CIS/Numbers/Numbers_Lecture.pdf">originalen</a> (PDF) 11. oktober 2017. Hentet 25. januar 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Lecture+archive&rft.atitle=Myths+and+Truths+in+Science+and+Religion%3A+A+historical+perspective&rft.date=2006-05-11&rft.au=Numbers%2C+Ronald&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.faraday.st-edmunds.cam.ac.uk%2FCIS%2FNumbers%2FNumbers_Lecture.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPayne,_Robert2000" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Robert_Payne_(author)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Robert Payne (author) (ikke skrevet endnu)">Payne, Robert</a> (2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/dreamtombhistory0000payn_r2w1">The Dream and the Tomb: A History of the Crusades</a> (First paperback udgave). New York: Cooper Square Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8154-1086-7" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8154-1086-7"><bdi>0-8154-1086-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Dream+and+the+Tomb%3A+A+History+of+the+Crusades&rft.place=New+York&rft.edition=First+paperback&rft.pub=Cooper+Square+Press&rft.date=2000&rft.isbn=0-8154-1086-7&rft.au=Payne%2C+Robert&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fdreamtombhistory0000payn_r2w1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPeters,_Ted2005" class="citation encyclopaedia cs1"><a href="/w/index.php?title=Ted_Peters_(theologian)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ted Peters (theologian) (ikke skrevet endnu)">Peters, Ted</a> (2005). "Science and Religion". I Jones, Lindsay (red.). Encyclopedia of Religion. Vol. 12 (Second udgave). Detroit, MI: MacMillan Reference. s. 8182. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-02-865980-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-02-865980-0"><bdi>978-0-02-865980-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Science+and+Religion&rft.btitle=Encyclopedia+of+Religion&rft.place=Detroit%2C+MI&rft.pages=8182&rft.edition=Second&rft.pub=MacMillan+Reference&rft.date=2005&rft.isbn=978-0-02-865980-0&rft.au=Peters%2C+Ted&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPower,_Daniel2006" class="citation book cs1">Power, Daniel (2006). The Central Middle Ages: Europe 950–1320. The Short Oxford History of Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-925312-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-925312-8"><bdi>978-0-19-925312-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Central+Middle+Ages%3A+Europe+950%E2%80%931320&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.series=The+Short+Oxford+History+of+Europe&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2006&rft.isbn=978-0-19-925312-8&rft.au=Power%2C+Daniel&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFReilly,_Bernard_F.1993" class="citation book cs1">Reilly, Bernard F. (1993). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/medievalspains0000reil">The Medieval Spains</a>. Cambridge Medieval Textbooks. Cambridge, UK: Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-39741-3" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-39741-3"><bdi>0-521-39741-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Medieval+Spains&rft.place=Cambridge%2C+UK&rft.series=Cambridge+Medieval+Textbooks&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1993&rft.isbn=0-521-39741-3&rft.au=Reilly%2C+Bernard+F.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmedievalspains0000reil&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRiley-Smith,_Jonathan1989" class="citation encyclopaedia cs1"><a href="/w/index.php?title=Jonathan_Riley-Smith&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jonathan Riley-Smith (ikke skrevet endnu)">Riley-Smith, Jonathan</a> (1989). "Crusades". I Loyn, H. R. (red.). The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. s. 106-107. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-500-27645-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-500-27645-5"><bdi>0-500-27645-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Crusades&rft.btitle=The+Middle+Ages%3A+A+Concise+Encyclopedia&rft.place=London&rft.pages=106-107&rft.pub=Thames+and+Hudson&rft.date=1989&rft.isbn=0-500-27645-5&rft.au=Riley-Smith%2C+Jonathan&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRosenwein,_Barbara_H.1982" class="citation book cs1">Rosenwein, Barbara H. (1982). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/rhinocerosboundc0000rose">Rhinoceros Bound: Cluny in the Tenth Century</a>. Philadelphia, PA: University of Pennsylvania Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8122-7830-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8122-7830-5"><bdi>0-8122-7830-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Rhinoceros+Bound%3A+Cluny+in+the+Tenth+Century&rft.place=Philadelphia%2C+PA&rft.pub=University+of+Pennsylvania+Press&rft.date=1982&rft.isbn=0-8122-7830-5&rft.au=Rosenwein%2C+Barbara+H.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Frhinocerosboundc0000rose&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRussell,_Jeffey_Burton1991" class="citation book cs1">Russell, Jeffey Burton (1991). Inventing the Flat Earth-Columbus and Modern Historians. Westport, CT: Praeger. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-275-95904-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-275-95904-X"><bdi>0-275-95904-X</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Inventing+the+Flat+Earth-Columbus+and+Modern+Historians&rft.place=Westport%2C+CT&rft.pub=Praeger&rft.date=1991&rft.isbn=0-275-95904-X&rft.au=Russell%2C+Jeffey+Burton&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSaul,_Nigel2000" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Nigel_Saul&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nigel Saul (ikke skrevet endnu)">Saul, Nigel</a> (2000). A Companion to Medieval England 1066–1485. Stroud, UK: Tempus. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-7524-2969-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-7524-2969-8"><bdi>0-7524-2969-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=A+Companion+to+Medieval+England+1066%E2%80%931485&rft.place=Stroud%2C+UK&rft.pub=Tempus&rft.date=2000&rft.isbn=0-7524-2969-8&rft.au=Saul%2C+Nigel&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSchove,_D._Justin1989" class="citation encyclopaedia cs1">Schove, D. Justin (1989). "Plague". I Loyn, H. R. (red.). The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. s. 267-269. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-500-27645-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-500-27645-5"><bdi>0-500-27645-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Plague&rft.btitle=The+Middle+Ages%3A+A+Concise+Encyclopedia&rft.place=London&rft.pages=267-269&rft.pub=Thames+and+Hudson&rft.date=1989&rft.isbn=0-500-27645-5&rft.au=Schove%2C+D.+Justin&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSingman,_Jeffrey_L.1999" class="citation book cs1">Singman, Jeffrey L. (1999). Daily Life in Medieval Europe. Daily Life Through History. Westport, CT: Greenwood Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-313-30273-1" title="Speciel:ISBN-søgning/0-313-30273-1"><bdi>0-313-30273-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Daily+Life+in+Medieval+Europe&rft.place=Westport%2C+CT&rft.series=Daily+Life+Through+History&rft.pub=Greenwood+Press&rft.date=1999&rft.isbn=0-313-30273-1&rft.au=Singman%2C+Jeffrey+L.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFStalley,_Roger1999" class="citation book cs1">Stalley, Roger (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/earlymedievalarc0000stal">Early Medieval Architecture</a>. Oxford History of Art. Oxford, UK: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-284223-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-284223-7"><bdi>978-0-19-284223-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Early+Medieval+Architecture&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.series=Oxford+History+of+Art&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1999&rft.isbn=978-0-19-284223-7&rft.au=Stalley%2C+Roger&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fearlymedievalarc0000stal&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTansey,_Richard_G.Gardner,_Helen_LouiseDe_la_Croix,_Horst1986" class="citation book cs1">Tansey, Richard G.; Gardner, Helen Louise; De la Croix, Horst (1986). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/artthroughages01hors">Gardner's Art Through the Ages</a> (Eighth udgave). San Diego, CA: Harcourt Brace Jovanovich. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-15-503763-3" title="Speciel:ISBN-søgning/0-15-503763-3"><bdi>0-15-503763-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Gardner%27s+Art+Through+the+Ages&rft.place=San+Diego%2C+CA&rft.edition=Eighth&rft.pub=Harcourt+Brace+Jovanovich&rft.date=1986&rft.isbn=0-15-503763-3&rft.au=Tansey%2C+Richard+G.&rft.au=Gardner%2C+Helen+Louise&rft.au=De+la+Croix%2C+Horst&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fartthroughages01hors&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFThomson,_John_A._F.1998" class="citation book cs1">Thomson, John A. F. (1998). The Western Church in the Middle Ages. London: Arnold. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-340-60118-3" title="Speciel:ISBN-søgning/0-340-60118-3"><bdi>0-340-60118-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Western+Church+in+the+Middle+Ages&rft.place=London&rft.pub=Arnold&rft.date=1998&rft.isbn=0-340-60118-3&rft.au=Thomson%2C+John+A.+F.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFVale,_Malcolm1998" class="citation encyclopaedia cs1">Vale, Malcolm (1998). "The Civilization of Courts and Cities in the North, 1200–1500". I Holmes, George (red.). The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 297-351. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-285220-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-285220-5"><bdi>0-19-285220-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=The+Civilization+of+Courts+and+Cities+in+the+North%2C+1200%E2%80%931500&rft.btitle=The+Oxford+Illustrated+History+of+Medieval+Europe&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pages=297-351&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1998&rft.isbn=0-19-285220-5&rft.au=Vale%2C+Malcolm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWatts,_John2009" class="citation book cs1">Watts, John (2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/makingofpolities0000watt">The Making of Polities: Europe, 1300–1500</a>. Cambridge Medieval Textbooks. Cambridge, UK: Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-79664-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-79664-4"><bdi>978-0-521-79664-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Making+of+Polities%3A+Europe%2C+1300%E2%80%931500&rft.place=Cambridge%2C+UK&rft.series=Cambridge+Medieval+Textbooks&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2009&rft.isbn=978-0-521-79664-4&rft.au=Watts%2C+John&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmakingofpolities0000watt&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWhitton,_David1998" class="citation encyclopaedia cs1">Whitton, David (1998). "The Society of Northern Europe in the High Middle Ages, 900–1200". I Holmes, George (red.). The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 115-174. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-285220-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-285220-5"><bdi>0-19-285220-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=The+Society+of+Northern+Europe+in+the+High+Middle+Ages%2C+900%E2%80%931200&rft.btitle=The+Oxford+Illustrated+History+of+Medieval+Europe&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pages=115-174&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1998&rft.isbn=0-19-285220-5&rft.au=Whitton%2C+David&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWickham,_Chris2009" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Christopher_Wickham&action=edit&redlink=1" class="new" title="Christopher Wickham (ikke skrevet endnu)">Wickham, Chris</a> (2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/inheritanceofrom0000wick">The Inheritance of Rome: Illuminating the Dark Ages 400–1000</a>. New York: Penguin Books. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-14-311742-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-14-311742-1"><bdi>978-0-14-311742-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Inheritance+of+Rome%3A+Illuminating+the+Dark+Ages+400%E2%80%931000&rft.place=New+York&rft.pub=Penguin+Books&rft.date=2009&rft.isbn=978-0-14-311742-1&rft.au=Wickham%2C+Chris&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Finheritanceofrom0000wick&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li>Robert Bartlett: The Making of Europe – Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-14-015409-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-14-015409-4">0-14-015409-4</a>)</li> <li><a href="/wiki/Per_Ingesman" title="Per Ingesman">Per Ingesman</a>, <a href="/wiki/Ulla_Kj%C3%A6r" title="Ulla Kjær">Ulla Kjær</a>, <a href="/wiki/Per_Kristian_Madsen" title="Per Kristian Madsen">Per Kristian Madsen</a> og <a href="/wiki/Jens_Vellev" title="Jens Vellev">Jens Vellev</a> (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad: København 1999 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-12-03370-7" title="Speciel:ISBN-søgning/87-12-03370-7">87-12-03370-7</a></li> <li><a href="/wiki/Per_Ingesman" title="Per Ingesman">Per Ingesman</a> og Bjørn Poulsen (red.): Danmark og Europa i senmiddelalderen, Århus 2000: <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7288-768-0" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7288-768-0">87-7288-768-0</a></li> <li>Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56</li> <li><a href="/wiki/Else_Roesdahl" title="Else Roesdahl">Else Roesdahl</a> (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal: København 1999 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-00-22888-5" title="Speciel:ISBN-søgning/87-00-22888-5">87-00-22888-5</a></li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Yderligere_læsning">Yderligere læsning</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=37" title="Redigér afsnit: Yderligere læsning" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=37" title="Edit section's source code: Yderligere læsning">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="refbegin columns references-column-width" style="-moz-column-width: 60em; -webkit-column-width: 60em; column-width: 60em;"> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAmes,_Christine_Caldwell2005" class="citation journal cs1">Ames, Christine Caldwell (februar 2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_american-historical-review_2005-02_110_1/page/11">"Does Inquisition Belong to Religious History?"</a>. American Historical Review. 110 (1): 11-37. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2F531119">10.1086/531119</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=American+Historical+Review&rft.atitle=Does+Inquisition+Belong+to+Religious+History%3F&rft.volume=110&rft.issue=1&rft.pages=11-37&rft.date=2005-02&rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2F531119&rft.au=Ames%2C+Christine+Caldwell&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_american-historical-review_2005-02_110_1%2Fpage%2F11&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCantor,_Norman_F.1991" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Norman_Cantor&action=edit&redlink=1" class="new" title="Norman Cantor (ikke skrevet endnu)">Cantor, Norman F.</a> (1991). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/inventingmiddlea0000cant">Inventing the Middle Ages: The Lives, Works, and Ideas of the Great Medievalists of the Twentieth Century</a>. New York: W. Morrow. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-688-09406-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-688-09406-5"><bdi>978-0-688-09406-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Inventing+the+Middle+Ages%3A+The+Lives%2C+Works%2C+and+Ideas+of+the+Great+Medievalists+of+the+Twentieth+Century&rft.place=New+York&rft.pub=W.+Morrow&rft.date=1991&rft.isbn=978-0-688-09406-5&rft.au=Cantor%2C+Norman+F.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Finventingmiddlea0000cant&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDavis,_R._H._C.1981" class="citation book cs1">Davis, R. H. C., red. (1981). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/writingofhistory0000unse_i7z8">The Writing of History in the Middle Ages: Essays Presented to Richard William Southern</a>. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-19-822556-3" title="Speciel:ISBN-søgning/0-19-822556-3"><bdi>0-19-822556-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Writing+of+History+in+the+Middle+Ages%3A+Essays+Presented+to+Richard+William+Southern&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1981&rft.isbn=0-19-822556-3&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fwritingofhistory0000unse_i7z8&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFleischman,_Suzanne1983" class="citation journal cs1">Fleischman, Suzanne (oktober 1983). "On the Representation of History and Fiction in the Middle Ages". History and Theory. 23 (3): 278-310. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/2504985">2504985</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=History+and+Theory&rft.atitle=On+the+Representation+of+History+and+Fiction+in+the+Middle+Ages&rft.volume=23&rft.issue=3&rft.pages=278-310&rft.date=1983-10&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F2504985%23id-name%3DJSTOR&rft.au=Fleischman%2C+Suzanne&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGurevich,_Aron1992" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Aron_Gurevich&action=edit&redlink=1" class="new" title="Aron Gurevich (ikke skrevet endnu)">Gurevich, Aron</a> (1992). Howlett, Janet (translator) (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/historicalanthro0000gure">Historical Anthropology of the Middle Ages</a>. Chicago: University of Chicago Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-226-31083-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-226-31083-1"><bdi>978-0-226-31083-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Historical+Anthropology+of+the+Middle+Ages&rft.place=Chicago&rft.pub=University+of+Chicago+Press&rft.date=1992&rft.isbn=978-0-226-31083-1&rft.au=Gurevich%2C+Aron&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhistoricalanthro0000gure&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: <code class="cs1-code">|editor=</code> har et generisk navn (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#generic_name" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSpiegel,_Gabrielle_M.1990" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=Gabrielle_M._Spiegel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gabrielle M. Spiegel (ikke skrevet endnu)">Spiegel, Gabrielle M.</a> (januar 1990). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_speculum_1990-01_65_1/page/59">"History, Historicism, and the Social Logic of the Text in the Middle Ages"</a>. Speculum. 65 (1): 59-86. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F2864472">10.2307/2864472</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/2864472">2864472</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Speculum&rft.atitle=History%2C+Historicism%2C+and+the+Social+Logic+of+the+Text+in+the+Middle+Ages&rft.volume=65&rft.issue=1&rft.pages=59-86&rft.date=1990-01&rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F2864472&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F2864472%23id-name%3DJSTOR&rft.au=Spiegel%2C+Gabrielle+M.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_speculum_1990-01_65_1%2Fpage%2F59&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSmith,_Julia2005" class="citation book cs1">Smith, Julia (2005). Europe After Rome: A New Cultural History, 500–1000. Oxford, UK: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-924427-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-924427-0"><bdi>978-0-19-924427-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Europe+After+Rome%3A+A+New+Cultural+History%2C+500%E2%80%931000&rft.place=Oxford%2C+UK&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2005&rft.isbn=978-0-19-924427-0&rft.au=Smith%2C+Julia&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFStuard,_Susan_Mosher1987" class="citation book cs1">Stuard, Susan Mosher (1987). Women in Medieval History and Historiography. Philadelphia, PA: University of Pennsylvania Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8122-1290-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8122-1290-7"><bdi>978-0-8122-1290-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Women+in+Medieval+History+and+Historiography&rft.place=Philadelphia%2C+PA&rft.pub=University+of+Pennsylvania+Press&rft.date=1987&rft.isbn=978-0-8122-1290-7&rft.au=Stuard%2C+Susan+Mosher&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSullivan,_Richard_E.1989" class="citation journal cs1">Sullivan, Richard E. (april 1989). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_speculum_1989-04_64_2/page/267">"The Carolingian Age: Reflections on its Place in the History of the Middle Ages"</a>. Speculum. 64 (2): 267-306. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F2851941">10.2307/2851941</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/2851941">2851941</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Speculum&rft.atitle=The+Carolingian+Age%3A+Reflections+on+its+Place+in+the+History+of+the+Middle+Ages&rft.volume=64&rft.issue=2&rft.pages=267-306&rft.date=1989-04&rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F2851941&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F2851941%23id-name%3DJSTOR&rft.au=Sullivan%2C+Richard+E.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_speculum_1989-04_64_2%2Fpage%2F267&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFVan_Engen,_John1986" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=John_Van_Engen&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Van Engen (ikke skrevet endnu)">Van Engen, John</a> (juni 1986). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_american-historical-review_1986-06_91_3/page/519">"The Christian Middle Ages as an Historiographical Problem"</a>. American Historical Review. 91 (3): 519-552. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1869130">10.2307/1869130</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/1869130">1869130</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=American+Historical+Review&rft.atitle=The+Christian+Middle+Ages+as+an+Historiographical+Problem&rft.volume=91&rft.issue=3&rft.pages=519-552&rft.date=1986-06&rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1869130&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F1869130%23id-name%3DJSTOR&rft.au=Van+Engen%2C+John&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_american-historical-review_1986-06_91_3%2Fpage%2F519&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AMiddelalderen" class="Z3988"></li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Middelalderen&veaction=edit&section=38" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Middelalderen&action=edit&section=38" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Nordic_Middle_Ages" class="extiw" title="commons:Category:Nordic Middle Ages">Nordisk middelalder</a> </div></li></ul> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Middle_Ages" class="extiw" title="commons:Category:Middle Ages">Middelalder</a> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.the-orb.net/">ORB The Online Reference Book of Medieval Studies</a> Academic peer reviewed articles and encyclopedia.</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://blogs.commons.georgetown.edu/labyrinth/">The Labyrinth</a> Resources for Medieval Studies.</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.netserf.org/">NetSERF</a> The Internet Connection for Medieval Resources.</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.deremilitari.org/">De Re Militari: The Society for Medieval Military History</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.medievalmap.org/">Medievalmap.org</a> Interactive maps of the Medieval era (Flash plug-in required).</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.medievalchronicles.com/">Medievalchronicles.com</a> Middelalderartikler og nyheder - Billeder og videoer fra middelalderen</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.bl.uk/learning/histcitizen/medieval/medievalrealms.html">Medieval Realms</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20100312010942/http://www.bl.uk/learning/histcitizen/medieval/medievalrealms.html">Arkiveret</a> 12. marts 2010 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Learning resources from the British Library including studies of beautiful medieval manuscripts.</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.medievalists.net/">Medievalists.net</a> Nyheder og artikler om perioden</li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Middelalderen" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Middelalder" title="Skabelon:Middelalder"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Middelalder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Middelalder (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Middelalder" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Middelalder"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Middelalderen" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a class="mw-selflink selflink">Middelalderen</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Tidlig_middelalder" title="Tidlig middelalder">Tidlig middelalder</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8jmiddelalder" title="Højmiddelalder">Højmiddelalder</a></li> <li><a href="/wiki/Senmiddelalder" title="Senmiddelalder">Senmiddelalder</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Danmarks_historie_(1047-1397)" title="Danmarks historie (1047-1397)">Danmarks historie (1047-1397)</a></li> <li><a href="/wiki/Danmarks_historie_(1397-1536)" title="Danmarks historie (1397-1536)">Danmarks historie (1397-1536)</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Hof" title="Hof">Hof</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Rigsmarsk" title="Rigsmarsk">Rigsmarsk</a></li> <li><a href="/wiki/Rigshofmester" title="Rigshofmester">Rigshofmester</a></li> <li><a href="/wiki/Kammermester" title="Kammermester">Kammermester</a></li> <li><a href="/wiki/Kansler" title="Kansler">Kansler</a></li> <li><a href="/wiki/Danehof" title="Danehof">Danehof</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Stand_(samfundsgruppe)" title="Stand (samfundsgruppe)">Stænder</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Adel" title="Adel">Adel</a></li> <li><a href="/wiki/Gejstlighed" title="Gejstlighed">Gejstlighed</a></li> <li><a href="/wiki/Borger" title="Borger">Borger</a></li> <li><a href="/wiki/Bonde" title="Bonde">Bonde</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="2"><div>Se også: <a href="/wiki/Portal:Historie" title="Portal:Historie">Andre indgange til historien</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85085001">sh85085001</a></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4129108-6">4129108-6</a></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb133185191">cb133185191</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb133185191">(data)</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph126223&CON_LNG=ENG">ph126223</a></li> <li><a href="/wiki/KulturNav" title="KulturNav">KulturNav</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://kulturnav.org/language/en/8186a38a-1c8d-4d43-8c60-5ebfbdbad5e4">id</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/middelalderen">middelalderen</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?useformat=desktop&type=1x1&usesul3=0" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Middelalderen&oldid=11904275">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Middelalderen&oldid=11904275</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Middelalder" title="Kategori:Middelalder">Middelalder</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Historiske_epoker" title="Kategori:Historiske epoker">Historiske epoker</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Holoc%C3%A6n" title="Kategori:Holocæn">Holocæn</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_Generisk_navn" title="Kategori:CS1-fejl: Generisk navn">CS1-fejl: Generisk navn</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_forskellig_fra_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 20. november 2024 kl. 14:09.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Middelalderen&diff=11904275&oldid=11462894&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-55db797859-vgt7f","wgBackendResponseTime":289,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"1.382","walltime":"1.556","ppvisitednodes":{"value":13564,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":193986,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":23681,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":330716,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 1147.154 1 -total"," 32.76% 375.848 63 Skabelon:Cite_book"," 9.54% 109.451 2 Skabelon:Reflist"," 6.36% 72.954 1 Skabelon:Middelalder"," 6.33% 72.571 14 Skabelon:Cite_encyclopedia"," 6.23% 71.523 1 Skabelon:Navboks"," 6.13% 70.332 8 Skabelon:Cite_journal"," 4.78% 54.845 34 Skabelon:Efn-ua"," 4.34% 49.792 34 Skabelon:Efn"," 3.96% 45.402 5 Skabelon:ISBN"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.565","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4460744,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-api-int.codfw.main-74dbd8f49-d2vcf","timestamp":"20241217204842","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Middelalderen","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Middelalderen","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12554","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12554","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2002-05-26T21:14:14Z","dateModified":"2024-11-20T13:09:58Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/0\/0a\/JuengeresMathildenkreuz.jpg","headline":"tidsperiode i europ\u00e6isk historie, ca. fra 500-tallet til 1400-tallet"}</script> </body> </html>