CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Islam - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"b76d22e9-c9de-4563-8e00-f22507b900eb","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Islam","wgTitle":"Islam","wgCurRevisionId":11861305,"wgRevisionId":11861305,"wgArticleId":13579,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Kilder mangler (samlet liste)","Kilder mangler siden Uge 52, 2013","Sider med kildeangivelser uden titel","CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list","CS1-fejl: ISBN","Lovende artikler","Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID", "Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Islam","Religion"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Islam","wgRelevantArticleId":13579,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":200000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false, "wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q432","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"}; RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Islam - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Islam"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Islam&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Islam"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Islam rootpage-Islam skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Hovedmenu </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z">Forside</a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier">Kategorier</a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold">Fremhævet indhold</a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x">Tilfældig side</a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler">Tilfældige artikler</a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder">Aktuelt</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia">Velkommen</a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes">Skribentforside</a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden">Landsbybrønden</a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter">Projekter</a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler">Portaler</a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler">Ønskede artikler</a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning">Oprydning</a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender">Kalender</a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r">Seneste ændringer</a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp">Hjælp</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> Søg </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Udseende </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class="">Donation</a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Islam" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class="">Opret konto</a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Islam" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class="">Log på</a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Personlige værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da">Donation</a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Islam" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"> Opret konto</a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Islam" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"> Log på</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Etymologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Etymologi"> <div class="vector-toc-text"> 1 Etymologi </div> </a> <ul id="toc-Etymologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Definition" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Definition"> <div class="vector-toc-text"> 2 Definition </div> </a> <ul id="toc-Definition-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Lære" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Lære"> <div class="vector-toc-text"> 3 Lære </div> </a> <button aria-controls="toc-Lære-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Lære </button> <ul id="toc-Lære-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Koranen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Koranen"> <div class="vector-toc-text"> 3.1 Koranen </div> </a> <ul id="toc-Koranen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sharia" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Sharia"> <div class="vector-toc-text"> 3.2 Sharia </div> </a> <ul id="toc-Sharia-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tro" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tro"> <div class="vector-toc-text"> 3.3 Tro </div> </a> <ul id="toc-Tro-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Skabelsen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skabelsen"> <div class="vector-toc-text"> 3.4 Skabelsen </div> </a> <ul id="toc-Skabelsen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Forholdet_til_jødedommen_og_kristendommen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Forholdet_til_jødedommen_og_kristendommen"> <div class="vector-toc-text"> 3.5 Forholdet til jødedommen og kristendommen </div> </a> <ul id="toc-Forholdet_til_jødedommen_og_kristendommen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Gud" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Gud"> <div class="vector-toc-text"> 3.6 Gud </div> </a> <ul id="toc-Gud-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Engle" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Engle"> <div class="vector-toc-text"> 3.7 Engle </div> </a> <ul id="toc-Engle-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Profeter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Profeter"> <div class="vector-toc-text"> 3.8 Profeter </div> </a> <ul id="toc-Profeter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Dommedag" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Dommedag"> <div class="vector-toc-text"> 3.9 Dommedag </div> </a> <ul id="toc-Dommedag-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-De_fem_søjler" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#De_fem_søjler"> <div class="vector-toc-text"> 3.10 De fem søjler </div> </a> <ul id="toc-De_fem_søjler-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Jihad" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Jihad"> <div class="vector-toc-text"> 3.11 Jihad </div> </a> <ul id="toc-Jihad-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Staten_og_islam" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Staten_og_islam"> <div class="vector-toc-text"> 3.12 Staten og islam </div> </a> <ul id="toc-Staten_og_islam-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Livssyn" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Livssyn"> <div class="vector-toc-text"> 3.13 Livssyn </div> </a> <ul id="toc-Livssyn-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Menneskesyn" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Menneskesyn"> <div class="vector-toc-text"> 3.14 Menneskesyn </div> </a> <ul id="toc-Menneskesyn-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Menneskerettigheder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Menneskerettigheder"> <div class="vector-toc-text"> 3.15 Menneskerettigheder </div> </a> <ul id="toc-Menneskerettigheder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Islams_oprindelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Islams_oprindelse"> <div class="vector-toc-text"> 4 Islams oprindelse </div> </a> <ul id="toc-Islams_oprindelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Islams_historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Islams_historie"> <div class="vector-toc-text"> 5 Islams historie </div> </a> <ul id="toc-Islams_historie-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Trosretninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Trosretninger"> <div class="vector-toc-text"> 6 Trosretninger </div> </a> <ul id="toc-Trosretninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Mystik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Mystik"> <div class="vector-toc-text"> 7 Mystik </div> </a> <ul id="toc-Mystik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Retsskoler" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Retsskoler"> <div class="vector-toc-text"> 8 Retsskoler </div> </a> <ul id="toc-Retsskoler-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sprog" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Sprog"> <div class="vector-toc-text"> 9 Sprog </div> </a> <ul id="toc-Sprog-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Demografi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Demografi"> <div class="vector-toc-text"> 10 Demografi </div> </a> <ul id="toc-Demografi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Islam_i_Danmark" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Islam_i_Danmark"> <div class="vector-toc-text"> 11 Islam i Danmark </div> </a> <ul id="toc-Islam_i_Danmark-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kalender" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Kalender"> <div class="vector-toc-text"> 12 Kalender </div> </a> <button aria-controls="toc-Kalender-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Kalender </button> <ul id="toc-Kalender-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Måneden" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Måneden"> <div class="vector-toc-text"> 12.1 Måneden </div> </a> <ul id="toc-Måneden-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Højtider" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Højtider"> <div class="vector-toc-text"> 12.2 Højtider </div> </a> <ul id="toc-Højtider-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Dagen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Dagen"> <div class="vector-toc-text"> 12.3 Dagen </div> </a> <ul id="toc-Dagen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Fredagen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fredagen"> <div class="vector-toc-text"> 12.4 Fredagen </div> </a> <ul id="toc-Fredagen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Helligdage" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Helligdage"> <div class="vector-toc-text"> 12.5 Helligdage </div> </a> <ul id="toc-Helligdage-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Leveregler" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Leveregler"> <div class="vector-toc-text"> 13 Leveregler </div> </a> <button aria-controls="toc-Leveregler-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Leveregler </button> <ul id="toc-Leveregler-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Føde" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Føde"> <div class="vector-toc-text"> 13.1 Føde </div> </a> <ul id="toc-Føde-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Væske" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Væske"> <div class="vector-toc-text"> 13.2 Væske </div> </a> <ul id="toc-Væske-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Beklædning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Beklædning"> <div class="vector-toc-text"> 13.3 Beklædning </div> </a> <ul id="toc-Beklædning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Udseende" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Udseende"> <div class="vector-toc-text"> 13.4 Udseende </div> </a> <ul id="toc-Udseende-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Omskæring" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Omskæring"> <div class="vector-toc-text"> 13.5 Omskæring </div> </a> <ul id="toc-Omskæring-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kønsroller" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kønsroller"> <div class="vector-toc-text"> 13.6 Kønsroller </div> </a> <ul id="toc-Kønsroller-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kønsopdeling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kønsopdeling"> <div class="vector-toc-text"> 13.7 Kønsopdeling </div> </a> <ul id="toc-Kønsopdeling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Seksualitet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Seksualitet"> <div class="vector-toc-text"> 13.8 Seksualitet </div> </a> <ul id="toc-Seksualitet-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Abort" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Abort"> <div class="vector-toc-text"> 13.9 Abort </div> </a> <ul id="toc-Abort-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Jomfruelighed" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Jomfruelighed"> <div class="vector-toc-text"> 13.10 Jomfruelighed </div> </a> <ul id="toc-Jomfruelighed-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ægteskab" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ægteskab"> <div class="vector-toc-text"> 13.11 Ægteskab </div> </a> <ul id="toc-Ægteskab-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ægteskabstyper" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ægteskabstyper"> <div class="vector-toc-text"> 13.12 Ægteskabstyper </div> </a> <ul id="toc-Ægteskabstyper-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Arrangerede_ægteskaber" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Arrangerede_ægteskaber"> <div class="vector-toc-text"> 13.13 Arrangerede ægteskaber </div> </a> <ul id="toc-Arrangerede_ægteskaber-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tvangsægteskaber" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tvangsægteskaber"> <div class="vector-toc-text"> 13.14 Tvangsægteskaber </div> </a> <ul id="toc-Tvangsægteskaber-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Blandede_ægteskaber" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Blandede_ægteskaber"> <div class="vector-toc-text"> 13.15 Blandede ægteskaber </div> </a> <ul id="toc-Blandede_ægteskaber-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Familien_(den_primære_gruppe)" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Familien_(den_primære_gruppe)"> <div class="vector-toc-text"> 13.16 Familien (den primære gruppe) </div> </a> <ul id="toc-Familien_(den_primære_gruppe)-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> 14 Se også </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> 15 Referencer </div> </a> <button aria-controls="toc-Referencer-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Referencer </button> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> 15.1 Noter </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Koranen_2" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Koranen_2"> <div class="vector-toc-text"> 15.2 Koranen </div> </a> <ul id="toc-Koranen_2-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kilder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kilder"> <div class="vector-toc-text"> 15.3 Kilder </div> </a> <ul id="toc-Kilder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> 16 Litteratur </div> </a> <button aria-controls="toc-Litteratur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Litteratur </button> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Encyklopædier" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Encyklopædier"> <div class="vector-toc-text"> 16.1 Encyklopædier </div> </a> <ul id="toc-Encyklopædier-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Leksika" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Leksika"> <div class="vector-toc-text"> 16.2 Leksika </div> </a> <ul id="toc-Leksika-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Bøger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Bøger"> <div class="vector-toc-text"> 16.3 Bøger </div> </a> <ul id="toc-Bøger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 17 Eksterne henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Islam</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 265 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-265" aria-hidden="true" > 265 sprog </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ace mw-list-item"><a href="https://ace.wikipedia.org/wiki/%C3%89seulam" title="Éseulam – achinesisk" lang="ace" hreflang="ace" data-title="Éseulam" data-language-autonym="Acèh" data-language-local-name="achinesisk" class="interlanguage-link-target">Acèh</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ady mw-list-item"><a href="https://ady.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D1%8A%D0%B0%D0%BC" title="Ислъам – adyghe" lang="ady" hreflang="ady" data-title="Ислъам" data-language-autonym="Адыгабзэ" data-language-local-name="adyghe" class="interlanguage-link-target">Адыгабзэ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Islam" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target">Afrikaans</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Islam" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target">Alemannisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%8A%A5%E1%88%B5%E1%88%8D%E1%88%9D%E1%8A%93" title="እስልምና – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="እስልምና" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target">አማርኛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Islam" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target">Aragonés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/Allad%C5%8Dm" title="Alladōm – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Alladōm" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target">Ænglisc</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ann mw-list-item"><a href="https://ann.wikipedia.org/wiki/Isilam" title="Isilam – obolo" lang="ann" hreflang="ann" data-title="Isilam" data-language-autonym="Obolo" data-language-local-name="obolo" class="interlanguage-link-target">Obolo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-anp mw-list-item"><a href="https://anp.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE" title="इस्लाम – angika" lang="anp" hreflang="anp" data-title="इस्लाम" data-language-autonym="अंगिका" data-language-local-name="angika" class="interlanguage-link-target">अंगिका</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%A5%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="الإسلام – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="الإسلام" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target">العربية</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arc mw-list-item"><a href="https://arc.wikipedia.org/wiki/%DC%90%DC%A3%DC%A0%DC%90%DC%A1" title="ܐܣܠܐܡ – aramæisk" lang="arc" hreflang="arc" data-title="ܐܣܠܐܡ" data-language-autonym="ܐܪܡܝܐ" data-language-local-name="aramæisk" class="interlanguage-link-target">ܐܪܡܝܐ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ary mw-list-item"><a href="https://ary.wikipedia.org/wiki/%D8%A5%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="إسلام – Moroccan Arabic" lang="ary" hreflang="ary" data-title="إسلام" data-language-autonym="الدارجة" data-language-local-name="Moroccan Arabic" class="interlanguage-link-target">الدارجة</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%A7%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="الاسلام – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="الاسلام" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target">مصرى</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%87%E0%A6%9B%E0%A6%B2%E0%A6%BE%E0%A6%AE" title="ইছলাম – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="ইছলাম" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target">অসমীয়া</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Islam" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target">Asturianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-av badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://av.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – avarisk" lang="av" hreflang="av" data-title="Ислам" data-language-autonym="Авар" data-language-local-name="avarisk" class="interlanguage-link-target">Авар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-awa mw-list-item"><a href="https://awa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE" title="इस्लाम – awadhi" lang="awa" hreflang="awa" data-title="इस्लाम" data-language-autonym="अवधी" data-language-local-name="awadhi" class="interlanguage-link-target">अवधी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/%C4%B0slam" title="İslam – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="İslam" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target">Azərbaycanca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%DB%8C%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="ایسلام – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="ایسلام" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target">تۆرکجه</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Ислам" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target">Башҡортса</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ban mw-list-item"><a href="https://ban.wikipedia.org/wiki/Agama_Islam" title="Agama Islam – balinesisk" lang="ban" hreflang="ban" data-title="Agama Islam" data-language-autonym="Basa Bali" data-language-local-name="balinesisk" class="interlanguage-link-target">Basa Bali</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Islam" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target">Boarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/Islams" title="Islams – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Islams" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target">Žemaitėška</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bbc mw-list-item"><a href="https://bbc.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Batak Toba" lang="bbc" hreflang="bbc" data-title="Islam" data-language-autonym="Batak Toba" data-language-local-name="Batak Toba" class="interlanguage-link-target">Batak Toba</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bcl mw-list-item"><a href="https://bcl.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Central Bikol" lang="bcl" hreflang="bcl" data-title="Islam" data-language-autonym="Bikol Central" data-language-local-name="Central Bikol" class="interlanguage-link-target">Bikol Central</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bdr mw-list-item"><a href="https://bdr.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – West Coast Bajau" lang="bdr" hreflang="bdr" data-title="Islam" data-language-autonym="Bajau Sama" data-language-local-name="West Coast Bajau" class="interlanguage-link-target">Bajau Sama</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Іслам – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Іслам" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target">Беларуская</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Іслам – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Іслам" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target">Беларуская (тарашкевіца)</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bew mw-list-item"><a href="https://bew.wikipedia.org/wiki/Selam" title="Selam – Betawi" lang="bew" hreflang="bew" data-title="Selam" data-language-autonym="Betawi" data-language-local-name="Betawi" class="interlanguage-link-target">Betawi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D1%8F%D0%BC" title="Ислям – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Ислям" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target">Български</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bh mw-list-item"><a href="https://bh.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE" title="इस्लाम – Bhojpuri" lang="bh" hreflang="bh" data-title="इस्लाम" data-language-autonym="भोजपुरी" data-language-local-name="Bhojpuri" class="interlanguage-link-target">भोजपुरी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bi mw-list-item"><a href="https://bi.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – bislama" lang="bi" hreflang="bi" data-title="Islam" data-language-autonym="Bislama" data-language-local-name="bislama" class="interlanguage-link-target">Bislama</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bjn mw-list-item"><a href="https://bjn.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Banjar" lang="bjn" hreflang="bjn" data-title="Islam" data-language-autonym="Banjar" data-language-local-name="Banjar" class="interlanguage-link-target">Banjar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-blk mw-list-item"><a href="https://blk.wikipedia.org/wiki/%E1%80%A1%E1%80%AD%E1%80%85%E1%80%BA%E1%80%9E%E1%80%AC%E1%80%9C%E1%80%99%E1%80%BA%E1%80%98%E1%80%AC%E1%82%8F%E1%80%9E%E1%80%AC%E1%82%8F" title="အိစ်သာလမ်ဘာႏသာႏ – Pa'O" lang="blk" hreflang="blk" data-title="အိစ်သာလမ်ဘာႏသာႏ" data-language-autonym="ပအိုဝ်ႏဘာႏသာႏ" data-language-local-name="Pa'O" class="interlanguage-link-target">ပအိုဝ်ႏဘာႏသာႏ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bm mw-list-item"><a href="https://bm.wikipedia.org/wiki/Silameya" title="Silameya – bambara" lang="bm" hreflang="bm" data-title="Silameya" data-language-autonym="Bamanankan" data-language-local-name="bambara" class="interlanguage-link-target">Bamanankan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%87%E0%A6%B8%E0%A6%B2%E0%A6%BE%E0%A6%AE" title="ইসলাম – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="ইসলাম" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target">বাংলা</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bo mw-list-item"><a href="https://bo.wikipedia.org/wiki/%E0%BD%91%E0%BD%96%E0%BE%B1%E0%BD%B2%E0%BC%8B%E0%BD%A6%E0%BD%B2%E0%BC%8B%E0%BD%A3%E0%BD%98%E0%BC%8B%E0%BD%86%E0%BD%BC%E0%BD%A6%E0%BC%8B%E0%BD%A3%E0%BD%B4%E0%BD%82%E0%BD%A6%E0%BC%8D" title="དབྱི་སི་ལམ་ཆོས་ལུགས། – tibetansk" lang="bo" hreflang="bo" data-title="དབྱི་སི་ལམ་ཆོས་ལུགས།" data-language-autonym="བོད་ཡིག" data-language-local-name="tibetansk" class="interlanguage-link-target">བོད་ཡིག</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Islam" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target">Brezhoneg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Islam" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target">Bosanski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-btm mw-list-item"><a href="https://btm.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Batak Mandailing" lang="btm" hreflang="btm" data-title="Islam" data-language-autonym="Batak Mandailing" data-language-local-name="Batak Mandailing" class="interlanguage-link-target">Batak Mandailing</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bug mw-list-item"><a href="https://bug.wikipedia.org/wiki/Selleng" title="Selleng – buginesisk" lang="bug" hreflang="bug" data-title="Selleng" data-language-autonym="Basa Ugi" data-language-local-name="buginesisk" class="interlanguage-link-target">Basa Ugi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%9B%D0%B0%D0%BB%D1%8B%D0%BD_%D1%88%D0%B0%D0%B6%D0%B0%D0%BD" title="Лалын шажан – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Лалын шажан" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target">Буряад</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Islam" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target">Català</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cdo mw-list-item"><a href="https://cdo.wikipedia.org/wiki/%C4%AC-s%E1%B9%B3%CC%86-l%C3%A0ng-g%C3%A1u" title="Ĭ-sṳ̆-làng-gáu – Mindong" lang="cdo" hreflang="cdo" data-title="Ĭ-sṳ̆-làng-gáu" data-language-autonym="閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄" data-language-local-name="Mindong" class="interlanguage-link-target">閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="Ислам" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target">Нохчийн</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ceb badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ceb.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – cebuano" lang="ceb" hreflang="ceb" data-title="Islam" data-language-autonym="Cebuano" data-language-local-name="cebuano" class="interlanguage-link-target">Cebuano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%A6%DB%8C%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="ئیسلام – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="ئیسلام" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target">کوردی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-co mw-list-item"><a href="https://co.wikipedia.org/wiki/Islamu" title="Islamu – korsikansk" lang="co" hreflang="co" data-title="Islamu" data-language-autonym="Corsu" data-language-local-name="korsikansk" class="interlanguage-link-target">Corsu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-crh mw-list-item"><a href="https://crh.wikipedia.org/wiki/%C4%B0sl%C3%A2m" title="İslâm – krimtatarisk" lang="crh" hreflang="crh" data-title="İslâm" data-language-autonym="Qırımtatarca" data-language-local-name="krimtatarisk" class="interlanguage-link-target">Qırımtatarca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Isl%C3%A1m" title="Islám – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Islám" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target">Čeština</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Ислам" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target">Чӑвашла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Islam" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target">Cymraeg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dag mw-list-item"><a href="https://dag.wikipedia.org/wiki/Musulunsi" title="Musulunsi – Dagbani" lang="dag" hreflang="dag" data-title="Musulunsi" data-language-autonym="Dagbanli" data-language-local-name="Dagbani" class="interlanguage-link-target">Dagbanli</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Islam" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target">Deutsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-diq mw-list-item"><a href="https://diq.wikipedia.org/wiki/%C4%B0slam" title="İslam – Zazaki" lang="diq" hreflang="diq" data-title="İslam" data-language-autonym="Zazaki" data-language-local-name="Zazaki" class="interlanguage-link-target">Zazaki</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dsb mw-list-item"><a href="https://dsb.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – nedersorbisk" lang="dsb" hreflang="dsb" data-title="Islam" data-language-autonym="Dolnoserbski" data-language-local-name="nedersorbisk" class="interlanguage-link-target">Dolnoserbski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dtp mw-list-item"><a href="https://dtp.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Central Dusun" lang="dtp" hreflang="dtp" data-title="Islam" data-language-autonym="Kadazandusun" data-language-local-name="Central Dusun" class="interlanguage-link-target">Kadazandusun</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dty mw-list-item"><a href="https://dty.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE" title="इस्लाम – Doteli" lang="dty" hreflang="dty" data-title="इस्लाम" data-language-autonym="डोटेली" data-language-local-name="Doteli" class="interlanguage-link-target">डोटेली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dv mw-list-item"><a href="https://dv.wikipedia.org/wiki/%DE%87%DE%A8%DE%90%DE%B0%DE%8D%DE%A7%DE%89%DE%B0" title="އިސްލާމް – divehi" lang="dv" hreflang="dv" data-title="އިސްލާމް" data-language-autonym="ދިވެހިބަސް" data-language-local-name="divehi" class="interlanguage-link-target">ދިވެހިބަސް</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%99%CF%83%CE%BB%CE%AC%CE%BC" title="Ισλάμ – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Ισλάμ" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target">Ελληνικά</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eml mw-list-item"><a href="https://eml.wikipedia.org/wiki/%C3%8C%C5%9Blam" title="Ìślam – Emiliano-Romagnolo" lang="egl" hreflang="egl" data-title="Ìślam" data-language-autonym="Emiliàn e rumagnòl" data-language-local-name="Emiliano-Romagnolo" class="interlanguage-link-target">Emiliàn e rumagnòl</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Islam" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target">English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Islamo" title="Islamo – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Islamo" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target">Esperanto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Islam" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target">Español</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Islam" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target">Eesti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Islam" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target">Euskara</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Islam" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target">Estremeñu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="اسلام – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="اسلام" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target">فارسی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ff mw-list-item"><a href="https://ff.wikipedia.org/wiki/Lislaamu" title="Lislaamu – fulah" lang="ff" hreflang="ff" data-title="Lislaamu" data-language-autonym="Fulfulde" data-language-local-name="fulah" class="interlanguage-link-target">Fulfulde</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Islam" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target">Suomi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/Muhamediusk" title="Muhamediusk – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Muhamediusk" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target">Võro</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Islam" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target">Føroyskt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Islam" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target">Français</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Islame" title="Islame – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Islame" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target">Arpetan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr mw-list-item"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Islaam" title="Islaam – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Islaam" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target">Nordfriisk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fur mw-list-item"><a href="https://fur.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – friulisk" lang="fur" hreflang="fur" data-title="Islam" data-language-autonym="Furlan" data-language-local-name="friulisk" class="interlanguage-link-target">Furlan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Islam" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target">Frysk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Ioslam" title="Ioslam – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Ioslam" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target">Gaeilge</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gag mw-list-item"><a href="https://gag.wikipedia.org/wiki/%C4%B0slam" title="İslam – gagauzisk" lang="gag" hreflang="gag" data-title="İslam" data-language-autonym="Gagauz" data-language-local-name="gagauzisk" class="interlanguage-link-target">Gagauz</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E4%BC%8A%E6%96%AF%E8%98%AD%E6%95%99" title="伊斯蘭教 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="伊斯蘭教" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target">贛語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Islam" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target">Kriyòl gwiyannen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/Ioslam" title="Ioslam – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Ioslam" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target">Gàidhlig</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Islam" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target">Galego</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-glk mw-list-item"><a href="https://glk.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%8A%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="ايسلام – Gilaki" lang="glk" hreflang="glk" data-title="ايسلام" data-language-autonym="گیلکی" data-language-local-name="Gilaki" class="interlanguage-link-target">گیلکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/Isl%C3%A3" title="Islã – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Islã" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target">Avañe'ẽ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gom mw-list-item"><a href="https://gom.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Goan Konkani" lang="gom" hreflang="gom" data-title="Islam" data-language-autonym="गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni" data-language-local-name="Goan Konkani" class="interlanguage-link-target">गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gor mw-list-item"><a href="https://gor.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – gorontalo" lang="gor" hreflang="gor" data-title="Islam" data-language-autonym="Bahasa Hulontalo" data-language-local-name="gorontalo" class="interlanguage-link-target">Bahasa Hulontalo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-got mw-list-item"><a href="https://got.wikipedia.org/wiki/%F0%90%8C%B9%F0%90%8D%83%F0%90%8C%BB%F0%90%8C%B0%F0%90%8C%BC" title="𐌹𐍃𐌻𐌰𐌼 – gotisk" lang="got" hreflang="got" data-title="𐌹𐍃𐌻𐌰𐌼" data-language-autonym="𐌲𐌿𐍄𐌹𐍃𐌺" data-language-local-name="gotisk" class="interlanguage-link-target">𐌲𐌿𐍄𐌹𐍃𐌺</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gu mw-list-item"><a href="https://gu.wikipedia.org/wiki/%E0%AA%87%E0%AA%B8%E0%AB%8D%E0%AA%B2%E0%AA%BE%E0%AA%AE" title="ઇસ્લામ – gujarati" lang="gu" hreflang="gu" data-title="ઇસ્લામ" data-language-autonym="ગુજરાતી" data-language-local-name="gujarati" class="interlanguage-link-target">ગુજરાતી</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gv mw-list-item"><a href="https://gv.wikipedia.org/wiki/Yn_Islam" title="Yn Islam – manx" lang="gv" hreflang="gv" data-title="Yn Islam" data-language-autonym="Gaelg" data-language-local-name="manx" class="interlanguage-link-target">Gaelg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Musulunci" title="Musulunci – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Musulunci" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target">Hausa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hak mw-list-item"><a href="https://hak.wikipedia.org/wiki/Y%C3%AE-s%E1%B9%B3%CC%82-l%C3%A0n-kau" title="Yî-sṳ̂-làn-kau – hakka-kinesisk" lang="hak" hreflang="hak" data-title="Yî-sṳ̂-làn-kau" data-language-autonym="客家語 / Hak-kâ-ngî" data-language-local-name="hakka-kinesisk" class="interlanguage-link-target">客家語 / Hak-kâ-ngî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-haw mw-list-item"><a href="https://haw.wikipedia.org/wiki/Ho%CA%BBomana_Mohameka" title="Hoʻomana Mohameka – hawaiiansk" lang="haw" hreflang="haw" data-title="Hoʻomana Mohameka" data-language-autonym="Hawaiʻi" data-language-local-name="hawaiiansk" class="interlanguage-link-target">Hawaiʻi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%90%D7%A1%D7%9C%D7%90%D7%9D" title="אסלאם – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="אסלאם" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target">עברית</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE" title="इस्लाम – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="इस्लाम" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target">हिन्दी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Islam" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target">Fiji Hindi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Islam" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target">Hrvatski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hsb mw-list-item"><a href="https://hsb.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – øvresorbisk" lang="hsb" hreflang="hsb" data-title="Islam" data-language-autonym="Hornjoserbsce" data-language-local-name="øvresorbisk" class="interlanguage-link-target">Hornjoserbsce</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Islamis" title="Islamis – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Islamis" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target">Kreyòl ayisyen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Iszl%C3%A1m" title="Iszlám – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Iszlám" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target">Magyar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D4%BB%D5%BD%D5%AC%D5%A1%D5%B4" title="Իսլամ – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Իսլամ" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target">Հայերեն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hyw mw-list-item"><a href="https://hyw.wikipedia.org/wiki/%D4%BB%D5%BD%D5%AC%D5%A1%D5%B4%D5%B8%D6%82%D5%A9%D5%AB%D6%82%D5%B6" title="Իսլամութիւն – Western Armenian" lang="hyw" hreflang="hyw" data-title="Իսլամութիւն" data-language-autonym="Արեւմտահայերէն" data-language-local-name="Western Armenian" class="interlanguage-link-target">Արեւմտահայերէն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Islam" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target">Interlingua</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-iba mw-list-item"><a href="https://iba.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – iban" lang="iba" hreflang="iba" data-title="Islam" data-language-autonym="Jaku Iban" data-language-local-name="iban" class="interlanguage-link-target">Jaku Iban</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Islam" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Indonesia</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ie mw-list-item"><a href="https://ie.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – interlingue" lang="ie" hreflang="ie" data-title="Islam" data-language-autonym="Interlingue" data-language-local-name="interlingue" class="interlanguage-link-target">Interlingue</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ig mw-list-item"><a href="https://ig.wikipedia.org/wiki/%C3%80lak%E1%BB%A5%CC%80ba" title="Àlakụ̀ba – igbo" lang="ig" hreflang="ig" data-title="Àlakụ̀ba" data-language-autonym="Igbo" data-language-local-name="igbo" class="interlanguage-link-target">Igbo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Islam" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target">Ilokano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-inh mw-list-item"><a href="https://inh.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – ingush" lang="inh" hreflang="inh" data-title="Ислам" data-language-autonym="ГӀалгӀай" data-language-local-name="ingush" class="interlanguage-link-target">ГӀалгӀай</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Islamo" title="Islamo – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Islamo" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target">Ido</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%8Dslam" title="Íslam – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Íslam" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target">Íslenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Islam" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target">Italiano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%82%A4%E3%82%B9%E3%83%A9%E3%83%A0%E6%95%99" title="イスラム教 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="イスラム教" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target">日本語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Izlam" title="Izlam – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Izlam" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target">Patois</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jbo mw-list-item"><a href="https://jbo.wikipedia.org/wiki/musyjda" title="musyjda – lojban" lang="jbo" hreflang="jbo" data-title="musyjda" data-language-autonym="La .lojban." data-language-local-name="lojban" class="interlanguage-link-target">La .lojban.</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Islam" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target">Jawa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%98%E1%83%A1%E1%83%9A%E1%83%90%E1%83%9B%E1%83%98" title="ისლამი – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ისლამი" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target">ქართული</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kaa mw-list-item"><a href="https://kaa.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – karakalpakisk" lang="kaa" hreflang="kaa" data-title="Islam" data-language-autonym="Qaraqalpaqsha" data-language-local-name="karakalpakisk" class="interlanguage-link-target">Qaraqalpaqsha</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kab mw-list-item"><a href="https://kab.wikipedia.org/wiki/Tineslemt" title="Tineslemt – kabylsk" lang="kab" hreflang="kab" data-title="Tineslemt" data-language-autonym="Taqbaylit" data-language-local-name="kabylsk" class="interlanguage-link-target">Taqbaylit</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbd mw-list-item"><a href="https://kbd.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D1%8A%D0%B0%D0%BC" title="Ислъам – kabardian" lang="kbd" hreflang="kbd" data-title="Ислъам" data-language-autonym="Адыгэбзэ" data-language-local-name="kabardian" class="interlanguage-link-target">Адыгэбзэ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/Iizilaam" title="Iizilaam – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="Iizilaam" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target">Kabɩyɛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kcg mw-list-item"><a href="https://kcg.wikipedia.org/wiki/Khwikpaa%CC%B1pyia%CC%B1" title="Khwikpaa̱pyia̱ – tyap" lang="kcg" hreflang="kcg" data-title="Khwikpaa̱pyia̱" data-language-autonym="Tyap" data-language-local-name="tyap" class="interlanguage-link-target">Tyap</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kg mw-list-item"><a href="https://kg.wikipedia.org/wiki/Kisilamu" title="Kisilamu – kongo" lang="kg" hreflang="kg" data-title="Kisilamu" data-language-autonym="Kongo" data-language-local-name="kongo" class="interlanguage-link-target">Kongo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kge mw-list-item"><a href="https://kge.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Komering" lang="kge" hreflang="kge" data-title="Islam" data-language-autonym="Kumoring" data-language-local-name="Komering" class="interlanguage-link-target">Kumoring</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Ислам" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target">Қазақша</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kl mw-list-item"><a href="https://kl.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – grønlandsk" lang="kl" hreflang="kl" data-title="Islam" data-language-autonym="Kalaallisut" data-language-local-name="grønlandsk" class="interlanguage-link-target">Kalaallisut</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-km mw-list-item"><a href="https://km.wikipedia.org/wiki/%E1%9E%A5%E1%9E%9F%E1%9F%92%E1%9E%9B%E1%9E%B6%E1%9E%98%E1%9E%9F%E1%9E%B6%E1%9E%9F%E1%9E%93%E1%9E%B6" title="ឥស្លាមសាសនា – khmer" lang="km" hreflang="km" data-title="ឥស្លាមសាសនា" data-language-autonym="ភាសាខ្មែរ" data-language-local-name="khmer" class="interlanguage-link-target">ភាសាខ្មែរ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%87%E0%B2%B8%E0%B3%8D%E0%B2%B2%E0%B2%BE%E0%B2%82_%E0%B2%A7%E0%B2%B0%E0%B3%8D%E0%B2%AE" title="ಇಸ್ಲಾಂ ಧರ್ಮ – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಇಸ್ಲಾಂ ಧರ್ಮ" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target">ಕನ್ನಡ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%9D%B4%EC%8A%AC%EB%9E%8C%EA%B5%90" title="이슬람교 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="이슬람교" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target">한국어</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-krc mw-list-item"><a href="https://krc.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – karatjai-balkar" lang="krc" hreflang="krc" data-title="Ислам" data-language-autonym="Къарачай-малкъар" data-language-local-name="karatjai-balkar" class="interlanguage-link-target">Къарачай-малкъар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ks mw-list-item"><a href="https://ks.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%90%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="اِسلام – kashmiri" lang="ks" hreflang="ks" data-title="اِسلام" data-language-autonym="कॉशुर / کٲشُر" data-language-local-name="kashmiri" class="interlanguage-link-target">कॉशुर / کٲشُر</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/%C3%8Eslam" title="Îslam – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Îslam" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target">Kurdî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Islam" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target">Kernowek</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Ислам" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target">Кыргызча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Religio_Islamica" title="Religio Islamica – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Religio Islamica" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target">Latina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lad mw-list-item"><a href="https://lad.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – ladino" lang="lad" hreflang="lad" data-title="Islam" data-language-autonym="Ladino" data-language-local-name="ladino" class="interlanguage-link-target">Ladino</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Islam" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target">Lëtzebuergesch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lbe mw-list-item"><a href="https://lbe.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – Lak" lang="lbe" hreflang="lbe" data-title="Ислам" data-language-autonym="Лакку" data-language-local-name="Lak" class="interlanguage-link-target">Лакку</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lez mw-list-item"><a href="https://lez.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – lezghian" lang="lez" hreflang="lez" data-title="Ислам" data-language-autonym="Лезги" data-language-local-name="lezghian" class="interlanguage-link-target">Лезги</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Islam" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target">Lingua Franca Nova</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Islam" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target">Limburgs</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lij mw-list-item"><a href="https://lij.wikipedia.org/wiki/Islamiximo" title="Islamiximo – Ligurian" lang="lij" hreflang="lij" data-title="Islamiximo" data-language-autonym="Ligure" data-language-local-name="Ligurian" class="interlanguage-link-target">Ligure</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lld mw-list-item"><a href="https://lld.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Ladin" lang="lld" hreflang="lld" data-title="Islam" data-language-autonym="Ladin" data-language-local-name="Ladin" class="interlanguage-link-target">Ladin</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Lombard" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Islam" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="Lombard" class="interlanguage-link-target">Lombard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ln mw-list-item"><a href="https://ln.wikipedia.org/wiki/Islamu" title="Islamu – lingala" lang="ln" hreflang="ln" data-title="Islamu" data-language-autonym="Lingála" data-language-local-name="lingala" class="interlanguage-link-target">Lingála</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BA%AA%E0%BA%B2%E0%BA%AA%E0%BA%B0%E0%BB%9C%E0%BA%B2%E0%BA%AD%E0%BA%B4%E0%BA%AA%E0%BA%B0%E0%BA%A5%E0%BA%B2%E0%BA%A1" title="ສາສະໜາອິສະລາມ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ສາສະໜາອິສະລາມ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target">ລາວ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Islamas" title="Islamas – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Islamas" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target">Lietuvių</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Isl%C4%81ms" title="Islāms – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Islāms" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target">Latviešu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mad mw-list-item"><a href="https://mad.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – madurese" lang="mad" hreflang="mad" data-title="Islam" data-language-autonym="Madhurâ" data-language-local-name="madurese" class="interlanguage-link-target">Madhurâ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mai mw-list-item"><a href="https://mai.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE" title="इस्लाम – maithili" lang="mai" hreflang="mai" data-title="इस्लाम" data-language-autonym="मैथिली" data-language-local-name="maithili" class="interlanguage-link-target">मैथिली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-map-bms badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://map-bms.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Banyumasan" lang="jv-x-bms" hreflang="jv-x-bms" data-title="Islam" data-language-autonym="Basa Banyumasan" data-language-local-name="Banyumasan" class="interlanguage-link-target">Basa Banyumasan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mdf mw-list-item"><a href="https://mdf.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – moksha" lang="mdf" hreflang="mdf" data-title="Ислам" data-language-autonym="Мокшень" data-language-local-name="moksha" class="interlanguage-link-target">Мокшень</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Silamo" title="Silamo – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Silamo" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target">Malagasy</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mi mw-list-item"><a href="https://mi.wikipedia.org/wiki/Ihirama" title="Ihirama – maori" lang="mi" hreflang="mi" data-title="Ihirama" data-language-autonym="Māori" data-language-local-name="maori" class="interlanguage-link-target">Māori</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-min badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://min.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – minangkabau" lang="min" hreflang="min" data-title="Islam" data-language-autonym="Minangkabau" data-language-local-name="minangkabau" class="interlanguage-link-target">Minangkabau</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Ислам" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target">Македонски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%87%E0%B4%B8%E0%B5%8D%E2%80%8C%E0%B4%B2%E0%B4%BE%E0%B4%82" title="ഇസ്‌ലാം – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="ഇസ്‌ലാം" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target">മലയാളം</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Ислам" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target">Монгол</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mni mw-list-item"><a href="https://mni.wikipedia.org/wiki/%EA%AF%8F%EA%AF%81%EA%AF%AD%EA%AF%82%EA%AF%A5%EA%AF%9D_%EA%AF%82%EA%AF%A5%EA%AF%8F%EA%AF%85%EA%AF%A4%EA%AF%A1" title="ꯏꯁ꯭ꯂꯥꯝ ꯂꯥꯏꯅꯤꯡ – manipuri" lang="mni" hreflang="mni" data-title="ꯏꯁ꯭ꯂꯥꯝ ꯂꯥꯏꯅꯤꯡ" data-language-autonym="ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ" data-language-local-name="manipuri" class="interlanguage-link-target">ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mnw mw-list-item"><a href="https://mnw.wikipedia.org/wiki/%E1%80%A1%E1%80%B1%E1%80%BF%E1%80%9C%E1%80%AC%E1%80%99%E1%80%BA" title="အေဿလာမ် – Mon" lang="mnw" hreflang="mnw" data-title="အေဿလာမ်" data-language-autonym="ဘာသာမန်" data-language-local-name="Mon" class="interlanguage-link-target">ဘာသာမန်</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE" title="इस्लाम – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="इस्लाम" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target">मराठी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Islam" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Melayu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/I%C5%BClam" title="Iżlam – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Iżlam" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target">Malti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Eislan" title="Eislan – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Eislan" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target">Mirandés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%A1%E1%80%85%E1%80%B9%E1%80%85%E1%80%9C%E1%80%AC%E1%80%99%E1%80%BA%E1%80%98%E1%80%AC%E1%80%9E%E1%80%AC" title="အစ္စလာမ်ဘာသာ – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="အစ္စလာမ်ဘာသာ" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target">မြန်မာဘာသာ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%DB%8C%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="ایسلام – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="ایسلام" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target">مازِرونی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nah mw-list-item"><a href="https://nah.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Nahuatl" lang="nah" hreflang="nah" data-title="Islam" data-language-autonym="Nāhuatl" data-language-local-name="Nahuatl" class="interlanguage-link-target">Nāhuatl</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nap mw-list-item"><a href="https://nap.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – napolitansk" lang="nap" hreflang="nap" data-title="Islam" data-language-autonym="Napulitano" data-language-local-name="napolitansk" class="interlanguage-link-target">Napulitano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Islam" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target">Plattdüütsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Islam" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target">Nedersaksies</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ne mw-list-item"><a href="https://ne.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE_%E0%A4%A7%E0%A4%B0%E0%A5%8D%E0%A4%AE" title="इस्लाम धर्म – nepalesisk" lang="ne" hreflang="ne" data-title="इस्लाम धर्म" data-language-autonym="नेपाली" data-language-local-name="nepalesisk" class="interlanguage-link-target">नेपाली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE" title="इस्लाम – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="इस्लाम" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target">नेपाल भाषा</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Islam" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target">Nederlands</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Islam" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target">Norsk nynorsk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Islam" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target">Norsk bokmål</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nov mw-list-item"><a href="https://nov.wikipedia.org/wiki/Islame" title="Islame – Novial" lang="nov" hreflang="nov" data-title="Islame" data-language-autonym="Novial" data-language-local-name="Novial" class="interlanguage-link-target">Novial</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nqo mw-list-item"><a href="https://nqo.wikipedia.org/wiki/%DF%96%DF%98%DF%8D%DF%AC%DF%9E%DF%9F%DF%8F%DF%AC%DF%A6%DF%8A" title="ߖߘߍ߬ߞߟߏ߬ߦߊ – n’ko" lang="nqo" hreflang="nqo" data-title="ߖߘߍ߬ߞߟߏ߬ߦߊ" data-language-autonym="ߒߞߏ" data-language-local-name="n’ko" class="interlanguage-link-target">ߒߞߏ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nrm mw-list-item"><a href="https://nrm.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Norman" lang="nrf" hreflang="nrf" data-title="Islam" data-language-autonym="Nouormand" data-language-local-name="Norman" class="interlanguage-link-target">Nouormand</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ny mw-list-item"><a href="https://ny.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – nyanja" lang="ny" hreflang="ny" data-title="Islam" data-language-autonym="Chi-Chewa" data-language-local-name="nyanja" class="interlanguage-link-target">Chi-Chewa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Islam" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target">Occitan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-om mw-list-item"><a href="https://om.wikipedia.org/wiki/Islaamaa" title="Islaamaa – oromo" lang="om" hreflang="om" data-title="Islaamaa" data-language-autonym="Oromoo" data-language-local-name="oromo" class="interlanguage-link-target">Oromoo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-or mw-list-item"><a href="https://or.wikipedia.org/wiki/%E0%AC%87%E0%AC%B8%E0%AC%B2%E0%AC%BE%E0%AC%AE_%E0%AC%A7%E0%AC%B0%E0%AD%8D%E0%AC%AE" title="ଇସଲାମ ଧର୍ମ – oriya" lang="or" hreflang="or" data-title="ଇସଲାମ ଧର୍ମ" data-language-autonym="ଓଡ଼ିଆ" data-language-local-name="oriya" class="interlanguage-link-target">ଓଡ଼ିଆ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D1%8B%D1%81%D1%8B%D0%BB%D0%BC%D0%BE%D0%BD_%D0%B4%D0%B8%D0%BD" title="Пысылмон дин – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Пысылмон дин" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target">Ирон</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%87%E0%A8%B8%E0%A8%B2%E0%A8%BE%E0%A8%AE" title="ਇਸਲਾਮ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਇਸਲਾਮ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target">ਪੰਜਾਬੀ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pam mw-list-item"><a href="https://pam.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – pampanga" lang="pam" hreflang="pam" data-title="Islam" data-language-autonym="Kapampangan" data-language-local-name="pampanga" class="interlanguage-link-target">Kapampangan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pap mw-list-item"><a href="https://pap.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – papiamento" lang="pap" hreflang="pap" data-title="Islam" data-language-autonym="Papiamentu" data-language-local-name="papiamento" class="interlanguage-link-target">Papiamentu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Islam" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target">Picard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcm mw-list-item"><a href="https://pcm.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – nigeriansk pidgin" lang="pcm" hreflang="pcm" data-title="Islam" data-language-autonym="Naijá" data-language-local-name="nigeriansk pidgin" class="interlanguage-link-target">Naijá</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pdc mw-list-item"><a href="https://pdc.wikipedia.org/wiki/Islaam" title="Islaam – Pennsylvania German" lang="pdc" hreflang="pdc" data-title="Islaam" data-language-autonym="Deitsch" data-language-local-name="Pennsylvania German" class="interlanguage-link-target">Deitsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pi mw-list-item"><a href="https://pi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE_%E0%A4%A7%E0%A4%AE%E0%A5%8D%E0%A4%AE" title="इस्लाम धम्म – pali" lang="pi" hreflang="pi" data-title="इस्लाम धम्म" data-language-autonym="पालि" data-language-local-name="pali" class="interlanguage-link-target">पालि</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pih mw-list-item"><a href="https://pih.wikipedia.org/wiki/Islem" title="Islem – Norfuk / Pitkern" lang="pih" hreflang="pih" data-title="Islem" data-language-autonym="Norfuk / Pitkern" data-language-local-name="Norfuk / Pitkern" class="interlanguage-link-target">Norfuk / Pitkern</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Islam" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target">Polski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Islam" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target">Piemontèis</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="اسلام – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="اسلام" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target">پنجابی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="اسلام – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="اسلام" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target">پښتو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Islamismo" title="Islamismo – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Islamismo" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target">Português</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-qu mw-list-item"><a href="https://qu.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – quechua" lang="qu" hreflang="qu" data-title="Islam" data-language-autonym="Runa Simi" data-language-local-name="quechua" class="interlanguage-link-target">Runa Simi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rm mw-list-item"><a href="https://rm.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – rætoromansk" lang="rm" hreflang="rm" data-title="Islam" data-language-autonym="Rumantsch" data-language-local-name="rætoromansk" class="interlanguage-link-target">Rumantsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rmy mw-list-item"><a href="https://rmy.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Vlax Romani" lang="rmy" hreflang="rmy" data-title="Islam" data-language-autonym="Romani čhib" data-language-local-name="Vlax Romani" class="interlanguage-link-target">Romani čhib</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Islam" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target">Română</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Ислам" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target">Русский</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Іслам – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Іслам" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target">Русиньскый</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rw mw-list-item"><a href="https://rw.wikipedia.org/wiki/Islamu" title="Islamu – kinyarwanda" lang="rw" hreflang="rw" data-title="Islamu" data-language-autonym="Ikinyarwanda" data-language-local-name="kinyarwanda" class="interlanguage-link-target">Ikinyarwanda</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sa mw-list-item"><a href="https://sa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%87%E0%A4%B8%E0%A5%8D%E0%A4%B2%E0%A4%BE%E0%A4%AE%E0%A5%8D-%E0%A4%AE%E0%A4%A4%E0%A4%AE%E0%A5%8D" title="इस्लाम्-मतम् – sanskrit" lang="sa" hreflang="sa" data-title="इस्लाम्-मतम्" data-language-autonym="संस्कृतम्" data-language-local-name="sanskrit" class="interlanguage-link-target">संस्कृतम्</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%B0%D0%BC" title="Ислаам – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Ислаам" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target">Саха тыла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sat mw-list-item"><a href="https://sat.wikipedia.org/wiki/%E1%B1%A4%E1%B1%A5%E1%B1%9E%E1%B1%9F%E1%B1%A2" title="ᱤᱥᱞᱟᱢ – santali" lang="sat" hreflang="sat" data-title="ᱤᱥᱞᱟᱢ" data-language-autonym="ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ" data-language-local-name="santali" class="interlanguage-link-target">ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Islam" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target">Sardu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Islam" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target">Sicilianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Islam" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target">Scots</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="اسلام – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="اسلام" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target">سنڌي</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-se mw-list-item"><a href="https://se.wikipedia.org/wiki/Isl%C3%A1ma" title="Isláma – nordsamisk" lang="se" hreflang="se" data-title="Isláma" data-language-autonym="Davvisámegiella" data-language-local-name="nordsamisk" class="interlanguage-link-target">Davvisámegiella</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Islam" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target">Srpskohrvatski / српскохрватски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-shi mw-list-item"><a href="https://shi.wikipedia.org/wiki/Lislam" title="Lislam – tachelhit" lang="shi" hreflang="shi" data-title="Lislam" data-language-autonym="Taclḥit" data-language-local-name="tachelhit" class="interlanguage-link-target">Taclḥit</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B6%89%E0%B7%83%E0%B7%8A%E0%B6%BD%E0%B7%8F%E0%B6%B8%E0%B7%8A" title="ඉස්ලාම් – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="ඉස්ලාම්" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target">සිංහල</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Islam" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target">Simple English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Islam" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target">Slovenčina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-skr mw-list-item"><a href="https://skr.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="اسلام – Saraiki" lang="skr" hreflang="skr" data-title="اسلام" data-language-autonym="سرائیکی" data-language-local-name="Saraiki" class="interlanguage-link-target">سرائیکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Islam" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target">Slovenščina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sn mw-list-item"><a href="https://sn.wikipedia.org/wiki/Uyisalama" title="Uyisalama – shona" lang="sn" hreflang="sn" data-title="Uyisalama" data-language-autonym="ChiShona" data-language-local-name="shona" class="interlanguage-link-target">ChiShona</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-so mw-list-item"><a href="https://so.wikipedia.org/wiki/Islaam" title="Islaam – somali" lang="so" hreflang="so" data-title="Islaam" data-language-autonym="Soomaaliga" data-language-local-name="somali" class="interlanguage-link-target">Soomaaliga</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Islami" title="Islami – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Islami" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target">Shqip</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Ислам" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target">Српски / srpski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Islam" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target">Sunda</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Islam" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target">Svenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Uislamu" title="Uislamu – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Uislamu" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target">Kiswahili</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szl mw-list-item"><a href="https://szl.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Silesian" lang="szl" hreflang="szl" data-title="Islam" data-language-autonym="Ślůnski" data-language-local-name="Silesian" class="interlanguage-link-target">Ślůnski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%87%E0%AE%9A%E0%AF%81%E0%AE%B2%E0%AE%BE%E0%AE%AE%E0%AF%8D" title="இசுலாம் – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="இசுலாம்" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target">தமிழ்</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tcy mw-list-item"><a href="https://tcy.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%87%E0%B2%B8%E0%B3%8D%E0%B2%B2%E0%B2%BE%E0%B2%AE%E0%B3%8D_%E0%B2%A7%E0%B2%B0%E0%B3%8D%E0%B2%AE" title="ಇಸ್ಲಾಮ್ ಧರ್ಮ – Tulu" lang="tcy" hreflang="tcy" data-title="ಇಸ್ಲಾಮ್ ಧರ್ಮ" data-language-autonym="ತುಳು" data-language-local-name="Tulu" class="interlanguage-link-target">ತುಳು</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%87%E0%B0%B8%E0%B1%8D%E0%B0%B2%E0%B0%BE%E0%B0%82_%E0%B0%AE%E0%B0%A4%E0%B0%82" title="ఇస్లాం మతం – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="ఇస్లాం మతం" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target">తెలుగు</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%BE%D0%BC" title="Ислом – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Ислом" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target">Тоҷикӣ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%A8%E0%B8%B2%E0%B8%AA%E0%B8%99%E0%B8%B2%E0%B8%AD%E0%B8%B4%E0%B8%AA%E0%B8%A5%E0%B8%B2%E0%B8%A1" title="ศาสนาอิสลาม – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ศาสนาอิสลาม" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target">ไทย</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ti mw-list-item"><a href="https://ti.wikipedia.org/wiki/%E1%88%9D%E1%88%B5%E1%88%8D%E1%88%9D%E1%8A%93" title="ምስልምና – tigrinya" lang="ti" hreflang="ti" data-title="ምስልምና" data-language-autonym="ትግርኛ" data-language-local-name="tigrinya" class="interlanguage-link-target">ትግርኛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tk mw-list-item"><a href="https://tk.wikipedia.org/wiki/Isl%C3%A4m" title="Isläm – turkmensk" lang="tk" hreflang="tk" data-title="Isläm" data-language-autonym="Türkmençe" data-language-local-name="turkmensk" class="interlanguage-link-target">Türkmençe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Islam" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target">Tagalog</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tly mw-list-item"><a href="https://tly.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Talysh" lang="tly" hreflang="tly" data-title="Islam" data-language-autonym="Tolışi" data-language-local-name="Talysh" class="interlanguage-link-target">Tolışi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tpi mw-list-item"><a href="https://tpi.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – tok pisin" lang="tpi" hreflang="tpi" data-title="Islam" data-language-autonym="Tok Pisin" data-language-local-name="tok pisin" class="interlanguage-link-target">Tok Pisin</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/%C4%B0slam" title="İslam – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="İslam" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target">Türkçe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ts mw-list-item"><a href="https://ts.wikipedia.org/wiki/Vusurumani" title="Vusurumani – tsonga" lang="ts" hreflang="ts" data-title="Vusurumani" data-language-autonym="Xitsonga" data-language-local-name="tsonga" class="interlanguage-link-target">Xitsonga</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Ислам – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Ислам" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target">Татарча / tatarça</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tw mw-list-item"><a href="https://tw.wikipedia.org/wiki/Nkramosom" title="Nkramosom – twi" lang="tw" hreflang="tw" data-title="Nkramosom" data-language-autonym="Twi" data-language-local-name="twi" class="interlanguage-link-target">Twi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ug badge-Q70894304 mw-list-item" title=""><a href="https://ug.wikipedia.org/wiki/%D8%A6%D9%89%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85_%D8%AF%D9%89%D9%86%D9%89" title="ئىسلام دىنى – uygurisk" lang="ug" hreflang="ug" data-title="ئىسلام دىنى" data-language-autonym="ئۇيغۇرچە / Uyghurche" data-language-local-name="uygurisk" class="interlanguage-link-target">ئۇيغۇرچە / Uyghurche</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%86%D1%81%D0%BB%D0%B0%D0%BC" title="Іслам – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Іслам" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target">Українська</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D8%B3%D9%84%D8%A7%D9%85" title="اسلام – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="اسلام" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target">اردو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Islom" title="Islom – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Islom" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target">Oʻzbekcha / ўзбекча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Islam" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target">Vèneto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Islam" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target">Vepsän kel’</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/H%E1%BB%93i_gi%C3%A1o" title="Hồi giáo – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Hồi giáo" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target">Tiếng Việt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vls mw-list-item"><a href="https://vls.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – West Flemish" lang="vls" hreflang="vls" data-title="Islam" data-language-autonym="West-Vlams" data-language-local-name="West Flemish" class="interlanguage-link-target">West-Vlams</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vo mw-list-item"><a href="https://vo.wikipedia.org/wiki/Slam" title="Slam – volapyk" lang="vo" hreflang="vo" data-title="Slam" data-language-autonym="Volapük" data-language-local-name="volapyk" class="interlanguage-link-target">Volapük</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Islam" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target">Walon</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Islam" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target">Winaray</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wo mw-list-item"><a href="https://wo.wikipedia.org/wiki/Lislaam" title="Lislaam – wolof" lang="wo" hreflang="wo" data-title="Lislaam" data-language-autonym="Wolof" data-language-local-name="wolof" class="interlanguage-link-target">Wolof</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E5%9B%9E%E6%95%99" title="回教 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="回教" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target">吴语</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xal mw-list-item"><a href="https://xal.wikipedia.org/wiki/%D0%9B%D0%B0%D0%BB_%D1%88%D0%B0%D2%97%D0%BD" title="Лал шаҗн – kalmyk" lang="xal" hreflang="xal" data-title="Лал шаҗн" data-language-autonym="Хальмг" data-language-local-name="kalmyk" class="interlanguage-link-target">Хальмг</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%98%E1%83%A1%E1%83%9A%E1%83%90%E1%83%9B%E1%83%98" title="ისლამი – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="ისლამი" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target">მარგალური</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%90%D7%99%D7%A1%D7%9C%D7%90%D7%9D" title="איסלאם – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="איסלאם" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target">ייִדיש</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yo badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://yo.wikipedia.org/wiki/%E1%BA%B8%CC%80s%C3%ACn_Islam" title="Ẹ̀sìn Islam – yoruba" lang="yo" hreflang="yo" data-title="Ẹ̀sìn Islam" data-language-autonym="Yorùbá" data-language-local-name="yoruba" class="interlanguage-link-target">Yorùbá</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Yihswhlanzgyau" title="Yihswhlanzgyau – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Yihswhlanzgyau" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target">Vahcuengh</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zea mw-list-item"><a href="https://zea.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – Zeelandic" lang="zea" hreflang="zea" data-title="Islam" data-language-autonym="Zeêuws" data-language-local-name="Zeelandic" class="interlanguage-link-target">Zeêuws</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zgh mw-list-item"><a href="https://zgh.wikipedia.org/wiki/%E2%B5%89%E2%B5%99%E2%B5%8D%E2%B4%B0%E2%B5%8E" title="ⵉⵙⵍⴰⵎ – tamazight" lang="zgh" hreflang="zgh" data-title="ⵉⵙⵍⴰⵎ" data-language-autonym="ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ" data-language-local-name="tamazight" class="interlanguage-link-target">ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E4%BC%8A%E6%96%AF%E5%85%B0%E6%95%99" title="伊斯兰教 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="伊斯兰教" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target">中文</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E5%9B%9E%E6%95%99" title="回教 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="回教" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target">文言</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Islam" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target">閩南語 / Bân-lâm-gú</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E4%BC%8A%E6%96%AF%E8%98%AD%E6%95%99" title="伊斯蘭教 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="伊斯蘭教" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target">粵語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zu mw-list-item"><a href="https://zu.wikipedia.org/wiki/Islam" title="Islam – zulu" lang="zu" hreflang="zu" data-title="Islam" data-language-autonym="IsiZulu" data-language-local-name="zulu" class="interlanguage-link-target">IsiZulu</a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q432#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Islam" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c">Artikel</a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Islam" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t">Diskussion</a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >dansk </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Islam">Læs</a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Islam&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >Værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Islam">Læs</a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Islam&action=history">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Islam" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j">Hvad henviser hertil</a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Islam" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k">Beslægtede ændringer</a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u">Upload fil</a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q">Specialsider</a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Islam&oldid=11861305" title="Permanent link til denne version af denne side">Permanent link</a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Islam&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side">Sideinformation</a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Islam&id=11861305&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side">Referer til denne side</a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FIslam">Hent forkortet URL</a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FIslam">Download QR-kode</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia">Kontakt Wikipedia</a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Danmark</a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM">GLAM</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Islam">Lav en bog</a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Islam&action=show-download-screen">Download som PDF</a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Islam&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p">Udskriftsvenlig udgave</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Islam" hreflang="en">Wikimedia Commons</a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q432" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g">Wikidata-element</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr">Islam (<a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a>: الإسلام al-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende <a href="/wiki/Religion" title="Religion">religion</a>, der er stiftet af <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammed</a> (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. <a href="/wiki/570" title="570">570</a>-<a href="/wiki/632" title="632">632</a>) i Arabien. Islams hellige skrift er <a href="/wiki/Koranen" title="Koranen">Koranen</a>, der opfattes som <a href="/wiki/Gud_(monoteistisk)" title="Gud (monoteistisk)">Guds</a> (<a href="/wiki/Allah" title="Allah">Allahs</a>) bogstavelige ord formidlet til <a href="/wiki/Profeten" class="mw-redirect" title="Profeten">profeten</a> Muhammed. En tilhænger af islam kaldes en muslim. <a href="/wiki/Monoteisme" title="Monoteisme">Monoteisme</a> er en grundsten i islam og betones stærkt i både åbenbaringen og <a href="/wiki/Ahadith" class="mw-redirect" title="Ahadith">overleveringstraditionerne</a> fra Muhammeds tid. Sammen med religionerne <a href="/wiki/J%C3%B8dedom" title="Jødedom">jødedom</a> og <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristendom</a> er islam en <a href="/wiki/Abrahamitiske_religioner" title="Abrahamitiske religioner">abrahamitisk religion</a>, dvs. en religion, der har rødder tilbage til patriarken og <a href="/wiki/Profeten" class="mw-redirect" title="Profeten">profeten</a> <a href="/wiki/Abraham" title="Abraham">Abraham</a>.<a href="#cite_note-1">[1]</a> Hovedretningerne inden for islam er <a href="/wiki/Sunnisme" title="Sunnisme">sunnisme</a> (ca. 85 %), <a href="/wiki/Shiisme" class="mw-redirect" title="Shiisme">shiisme</a> (10-15 %, primært i Iran, Irak, Azerbajdjan, Bahrain og Libanon) og <a href="/wiki/Ibadisme" title="Ibadisme">ibadisme</a> (næsten kun i <a href="/wiki/Oman" title="Oman">Oman</a>). Disse retninger går alle tilbage til islams tidlige tid. På tværs af retningerne findes <a href="/wiki/Sufisme" title="Sufisme">sufismen</a>, der lægger vægt på <a href="/wiki/Mystik" title="Mystik">mystik</a> og åndelig praksis. Islam er verdens næststørste religion med anslået 1,75 milliarder tilhængere. Den er udbredt i <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a> (arabiske lande, <a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a> og <a href="/wiki/Iran" title="Iran">Iran</a>), <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nord-</a> og <a href="/wiki/%C3%98stafrika" title="Østafrika">Østafrika</a>, <a href="/wiki/Centralasien" title="Centralasien">Centralasien</a>, på <a href="/wiki/Det_indiske_subkontinent" title="Det indiske subkontinent">det indiske subkontinent</a>, i <a href="/wiki/Malaysia" title="Malaysia">Malaysia</a> og <a href="/wiki/Indonesien" title="Indonesien">Indonesien</a>, samt i dele af <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> (<a href="/wiki/Balkanhalv%C3%B8en" title="Balkanhalvøen">Balkan</a>, dele af <a href="/wiki/Kaukasus" title="Kaukasus">Kaukasus</a>, <a href="/wiki/Krim" title="Krim">Krim</a> og dele af <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a>). I løbet af det 20. århundrede er der som følge af <a href="/wiki/Indvandring" title="Indvandring">indvandring</a> opstået muslimske befolkningsgrupper i flere europæiske lande, og muslimer udgør nu omkring 5 % af befolkningen i Europa. I <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> er ca. 5 % af befolkningen muslimer, hvilket gør islam til den næstmest udbredte <a href="/wiki/Religion" title="Religion">religion</a> i Danmark. <a href="/wiki/Historisk" class="mw-redirect" title="Historisk">Historisk</a> set anses religionen islam for at være fremkommet i <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammeds</a> levetid på <a href="/wiki/Den_Arabiske_Halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Den Arabiske Halvø">Den Arabiske Halvø</a> i <a href="/wiki/1600-tallet" class="mw-redirect" title="1600-tallet">600-tallet</a>. Siden da har islam været den dominerede religion i <a href="/wiki/Region" title="Region">regionen</a>, hvor udbredelsen af islam ikke har været et resultat af målrettet <a href="/wiki/Mission%C3%A6r" title="Missionær">missionsarbejde</a>, men snarere en "syntese mellem islams centrale trosindhold og de levende <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kulturer</a>, der med tiden er blevet en del af den islamiske verden." <a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Islam-2">[2]</a> Islam spredte sig efter Muhammeds levetid hurtigt gennem større dele af <a href="/wiki/Asien" title="Asien">Asien</a>, <a href="/wiki/Afrika" title="Afrika">Afrika</a> og <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> og udgør i dag verdens næststørste religion med mere end 1,5 <a href="/wiki/Milliard" class="mw-redirect" title="Milliard">milliarder</a> tilhængere (sammenlagt omtrent en fjerdedel (23,2 % (2010)) af <a href="/wiki/Verdens_befolkning" title="Verdens befolkning">verdens befolkning</a>).<a href="#cite_note-3">[3]</a> <a href="/wiki/Demografi" title="Demografi">Demografisk</a> er islam som religion i dag udbredt over hele <a href="/wiki/Verden" title="Verden">verden</a> (er en <a href="/wiki/Verdensreligion" title="Verdensreligion">verdensreligion</a>) og udgør majoriteten af befolkningen i 49 <a href="/wiki/Lande" class="mw-redirect" title="Lande">lande</a> (ud af i alt <a href="/wiki/193" title="193">193</a> anerkendte <a href="/wiki/Verdens_lande" title="Verdens lande">lande i verden</a>) og er en betydelig minoritet i adskillige andre.<sup id="cite_ref-FOOTNOTEJohn_Louis_Esposito2003→_Islam,_Overview_(Von_Sivers,_Peter,_Ali_A._Mazrui,_S._Enders_Wimbush,_Dru_C._Gladney,_Bruce_B._Lawrence,_M._B._Hooker,_P._S._Van_Koningsveld_and_Frederick_Mathewson_Denny)_4-0" class="reference"><a href="#cite_note-FOOTNOTEJohn_Louis_Esposito2003→_Islam,_Overview_(Von_Sivers,_Peter,_Ali_A._Mazrui,_S._Enders_Wimbush,_Dru_C._Gladney,_Bruce_B._Lawrence,_M._B._Hooker,_P._S._Van_Koningsveld_and_Frederick_Mathewson_Denny)-4">[4]</a> Flere bevægelser (bl.a. <a href="/wiki/Bahai" class="mw-redirect" title="Bahai">Bahai</a>, <a href="/wiki/Ahmadiyya" title="Ahmadiyya">Ahmadiyya</a> og <a href="/wiki/Sikhisme" title="Sikhisme">Sikhisme</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_monoteisme-5">[5]</a>) er helt eller delvis inspireret af islams lære. <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Etymologi">Etymologi</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Etymologi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Etymologi">rediger kildetekst</a>]</div> Betegnelsen islam (<a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a>: "الإسلام", <a href="/wiki/Translitteration" title="Translitteration">translitteration</a>: "al-islām", <a href="/wiki/Transskription_(sprog)" title="Transskription (sprog)">transskription</a>: "al-islam", <a href="/wiki/Overs%C3%A6ttelse" title="Oversættelse">oversættelse</a>: "islam", udtales [isˈlɑːm] el. [ˈislɑm]) er afledt af den sproglige rod slm (س-ل-م) enten ud fra aslama eller sallama, begge <a href="/wiki/Verbalsubstantiv" title="Verbalsubstantiv">verbalsubstantiver</a> der betyder "hengivelse, overgivelse, underkastelse". Udsagnsord fra denne rod, særskilt sallama/yusallimu og aslama/yuslimu, betyder "at underkaste sig komplet". I islam forstås denne underkastelse som frivillig, idet muslimen vælger at underkaste sig totalt.<a href="#cite_note-6">[note 1]</a> Til tider fremføres der argumenter for at begrebet egentlig er udledt fra salama, der giver en helt anden betydning af tryghed og <a href="/wiki/Fred" title="Fred">fred</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_salám-7">[6]</a> Det er dog betydningen underkastelse, der er den fremherskende i islam. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Definition">Definition</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Definition" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Definition">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Islamiske_begreber" title="Islamiske begreber">Islamiske begreber</a>.</div> Begrebet islam anvendes i daglig tale om religionen islam (og dens tilhængere muslimerne). Adskillige ord har udviklet sig fra ordet islam, heriblandt ord som <a href="/wiki/Islamisme" title="Islamisme">islamisme</a>, islamisere, <a href="/wiki/Islamist" class="mw-redirect" title="Islamist">islamist</a> og <a href="/wiki/Islamofobi" title="Islamofobi">islamofobi</a>. "Islam" har en eller flere af følgende betydninger: <ol><li>Underkastelse under <a href="/wiki/Gud_(monoteistisk)" title="Gud (monoteistisk)">Gud</a>.</li> <li><a href="/wiki/Den_islamiske_verden" class="mw-redirect" title="Den islamiske verden">Den islamiske verden</a> ud fra et <a href="/wiki/Sociologi" title="Sociologi">sociologisk</a> perspektiv.</li> <li>Det ideale <a href="/wiki/Umma" title="Umma">muslimske fællesskab</a> som har rødder i fællesskabets religiøse <a href="/wiki/Identitet" title="Identitet">identitet</a> og i tidlig <a href="/wiki/Islams_historie" title="Islams historie">islamisk historie</a>.</li></ol> Inden for <a href="/wiki/Vesten" title="Vesten">vestlig</a> sprogbrug defineres islam oftest ud fra dets bogstavelige betydning "underkastelse under Gud". Definitionen tager afsæt i tidlig islam, som den udviklede sig fra begyndelsen af det <a href="/wiki/600-tallet" class="mw-redirect" title="600-tallet">600-tallet</a>. Definitionen af islam som "den islamiske verden" stammer fra en senere tid. Ordet islam er på <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a> både et <a href="/wiki/Verbalsubstantiv" title="Verbalsubstantiv">verbalsubstantiv</a> ("underkastelse under, total hengivelse til Gud") og et navn for islam som religion. Som verbalsubstantiv er betegnelsen tæt knyttet til (og til tider sammenfaldende med) termen "aslama" ("overgivelse til Gud"). Det er bl.a. herfra, at betegnelsen "muslim" (flertalsform "muslimūn") udledes, da "en der underkaster sig islam" på dansk benævnes "muslim" (flertalsform: "muslimer").<a href="#cite_note-8">[note 2]</a> Den <a href="/wiki/Vesten" title="Vesten">vestlige</a> orddannelse og sprogbrug anvender generelt ikke islam som et verbalsubstantiv, selvom det inden for bestemte domæner er ved at vinde indpas.<a href="#cite_note-9">[note 3]</a> Som navneord anvendes "islam" i omtale af <a href="/wiki/Religion" title="Religion">religionen</a> islam fra forskellige religiøse, politiske og sociale synsvinkler. Flertydigheden i ordets betydning og struktur er ligeledes afspejlet i <a href="/wiki/Koranen" title="Koranen">Koranens</a> brug af termen islam.<a href="#cite_note-10">[note 4]</a> I daglig tale er det primært "den islamiske verden" samt de religiøse og politiske sfærer af religionen, der menes med "islam". <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Lære">Lære</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Lære" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Lære">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Koranen">Koranen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Koranen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Koranen">rediger kildetekst</a>]</div> Islam er en <a href="/wiki/%C3%85benbaringsreligion" title="Åbenbaringsreligion">åbenbaringsreligion</a>. Den lærer, at Gud har åbenbaret sig for verden, og at denne åbenbaring er blevet formidlet til <a href="/wiki/Profeten" class="mw-redirect" title="Profeten">profeten</a> <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammed</a> (<a href="/wiki/Ca" class="mw-redirect" title="Ca">ca</a>. <a href="/wiki/570" title="570">570</a>-<a href="/wiki/632" title="632">632</a>) gennem <a href="/wiki/%C3%86rkeenglen_Gabriel" title="Ærkeenglen Gabriel">ærkeenglen Gabriel</a>. <a href="/wiki/%C3%85benbaring" title="Åbenbaring">Åbenbaringen</a> fandt sted over en længere periode og er i sin helhed beskrevet i Koranen, som er islams hellige skrift og den centrale kilde til islam. Ifølge muslimsk tradition er Koranen reciteret af Muhammed, men nedskrevet af betroede personer i hans følge, da Muhammed selv var analfabet. Koranen blev endeligt samlet omkring <a href="/wiki/650" title="650">650</a>. Om Koranen gælder det, at den indeholder Guds (Allahs) egne, ufejlbarlige ord. Da Gud har talt ordene til Muhammed på arabisk, er det kun den arabisksprogede Koran, der indeholder Guds ord i bogstavelig forstand. Enhver oversættelse til et andet sprog er til en vis grad en fortolkning og en forvrængning af indholdet.<a href="#cite_note-11">[7]</a> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Birmingham_Quran_manuscript.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Birmingham_Quran_manuscript.jpg/220px-Birmingham_Quran_manuscript.jpg" decoding="async" width="220" height="143" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Birmingham_Quran_manuscript.jpg/330px-Birmingham_Quran_manuscript.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Birmingham_Quran_manuscript.jpg/440px-Birmingham_Quran_manuscript.jpg 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1333" /></a><figcaption>Birmingham-koranen, der befinder sig på <a href="/wiki/University_of_Birmingham" title="University of Birmingham">University of Birmingham</a>, menes at være fra før 645, hvilket gør det til verdens ældste kendte større koranfragment.</figcaption></figure> Koranen er således den højeste autoritet i islam. Den næsthøjeste autoritet er Sunna - Muhammeds handlinger og befalinger, ”sædvanen”. Muhammeds handlinger bliver i islam set som et eksempel til efterfølgelse. Sunna er nedskrevet i ”hadither” (overleveringer over, hvad Muhammed har gjort og sagt), som blev samlet omkring <a href="/wiki/750" title="750">750</a>. <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Koranen" title="Koranen">Koranen</a></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Sharia">Sharia</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Sharia" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Sharia">rediger kildetekst</a>]</div> Sharia er betegnelsen for "den religiøse lov", ofte omtalt som ”loven”. Sharia foreskriver den rette handlemåde for en muslim i alle situationer. Der findes fire kilder til Sharia: 1) Koranen 2) Sunna 3) Analogislutning (Kiyas) 4) Konsensus (Idjma) Hvis hvis en muslim vil have en vejledning om, hvad der er den rette handlemåde i en konkret situation, så vil vedkommende i første omgang søge vejledningen i Koranen, islams højeste autoritet. Hvis Koranen ikke udtaler sig om denne konkrete situation, så skal vejledningen søges i Sunna. Hvis heller ikke Sunna udtaler sig, så skal vejledningen søges ved hjælp af analogislutning. Det kan illustreres med et eksempel: Er det tilladt for en muslim at drikke whisky? Koranen udtaler sig ikke om whisky, og det gør Sunna heller ikke. Derimod forbyder både Koranen og Sunna at drikke vin. Så ræsonneres der på følgende måde: Gud har forbudt vin. Årsagen til dette forbud må være vinens skadelige virkninger. Whisky har de samme skadelige virkninger. Altså må Koranens og Sunnas forbud mod vin også gælde whisky (og narkotika osv.).<a href="#cite_note-12">[8]</a> Endelig er der den sidste kilde til sharia: konsensus, dvs. det der er accepteret skik i islam, det som de muslimske menigheder er blevet enige om. Denne kilde bliver støttet af en hadith, ifølge hvilken Muhammed skal have sagt, at hans menighed ikke kan være enig om noget, der er forkert.<a href="#cite_note-13">[9]</a> I Koranen bruges to udtryk til at bestemme en handling som henholdsvis tilladt og forbudt: halal og haram. Senere kom der en mere nuanceret klassificering, hvor man skelnede mellem fem slags handlinger: 1) De pligtmæssige handlinger. Det er en synd at undlade disse handlinger, og en sådan undladelse straffes. 2) De anbefalede handlinger. Disse handlinger er fortjenstfulde og prisværdige, men undladelse af dem straffes ikke. 3) De neutrale handlinger. Disse handlinger er hverken fortjenstfulde eller forkastelige. 4) De forkastelige handlinger. Det er fortjenstfuldt at undgå disse handlinger, men de er dog ikke strafbare. 5) De forbudte handlinger. Det er en synd mod Gud at udføre disse handlinger, og de er strafbare.<a href="#cite_note-14">[10]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tro">Tro</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Tro" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Tro">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Tro" title="Tro">Tro</a> er inden for islam en sikkerhed og vished, der udspringer af tillid til Gud. Det forudsættes, at der er en <a href="/wiki/Forst%C3%A5else" title="Forståelse">forståelse</a> for det, man tror på. I modsætning til tro uden forståelse (<a href="/wiki/Tvang" title="Tvang">tvang</a>) er tro med forståelse en "overbevisning som indebærer en stadigt pågående overvejelse, som <a href="/wiki/Kritisk" class="mw-redirect" title="Kritisk">kritisk</a> prøver troen på, om den svarer til <a href="/wiki/Virkeligheden" class="mw-redirect" title="Virkeligheden">virkeligheden</a>".<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tro-15">[11]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Tvang-16">[12]</a>,<a href="#cite_note-17">[koran 1]</a> Trosakten er en accept af Gud, og dermed en accept af Koranen og <a href="/wiki/Profet" title="Profet">profeten</a> <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammed</a>. Trosakten er først og fremmest afspejlet i den <a href="/wiki/Shahadah" title="Shahadah">islamiske trosbekendelse</a>, der er den overordnede sammenfattende formulering af trosartiklerne og trosindholdet. Herved fungerer <a href="/wiki/Trosbekendelse" class="mw-redirect" title="Trosbekendelse">trosbekendelsen</a> som udtryk for den centrale religiøse akt, hvorimod læreindholdet er nærmere specificeret i trosindholdet (grundteksterne). Trosbekendelsen har det primære formål at fastslå den rette tro og anvendes også <a href="/wiki/Offentlig" class="mw-redirect" title="Offentlig">offentligt</a> i forbindelse med bl.a. omvendelse (<a href="/wiki/Konversion" title="Konversion">konversion</a>) til islam. I almindelighed tjener den derudover også det formål at afværge <a href="/wiki/K%C3%A6tteri" title="Kætteri">kætteri</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_trosbekendelser,_kristne-18">[13]</a> Trosbekendelsen er oprindeligt formuleret på <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a> og er to-ledet: ”Jeg bevidner, at der ingen anden gud er end Allah, og jeg bevidner, at Muhammed er Allahs profet.” En kortere form lyder: "Der er ingen anden Gud end Allah, og Muhammed er hans profet." Som indhold er tro bestemt ved en overbevisning om, at de guddommelige åbenbaringer er bestemmende for menneskets tilværelse.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tro-15">[11]</a> Trosindholdet består grundlæggende af troen på Gud, hans <a href="/wiki/Engle" class="mw-redirect" title="Engle">engle</a>, <a href="/wiki/B%C3%B8ger" class="mw-redirect" title="Bøger">bøger</a> og budbringere,<a href="#cite_note-19">[koran 2]</a> det skjulte,<a href="#cite_note-20">[koran 3]</a> <a href="/wiki/Dommedag" title="Dommedag">dommedag</a> og genopstandelsen.<a href="#cite_note-21">[koran 4]</a> Den eksakte <a href="/wiki/Definition" title="Definition">definition</a> af <a href="/wiki/Tro" title="Tro">tro</a> er et debatteret emne inden for islam. I hverdagslivet vil tro for de personer, der har antaget islam, være "at følge Koranens ord og profeten Muḥammeds eksempel i stort som småt", og tro anses for at være "befordrende for den personlige frelse ved Dommedag".<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Tro-22">[14]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skabelsen">Skabelsen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Skabelsen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Skabelsen">rediger kildetekst</a>]</div> I islam indebærer den eksklusive <a href="/wiki/Monoteisme" title="Monoteisme">monoteisme</a>, at Gud er altings skaber<a href="#cite_note-23">[koran 5]</a> og opretholder. Gud alene er den over alt ophøjede, den evigt levende, alvidende og almægtige.<a href="#cite_note-24">[koran 6]</a> Han skaber noget ved blot at påbyde dets eksistens: "Bliv til." (Sura 36,83) Forskellige <a href="/wiki/Fort%C3%A6llinger" class="mw-redirect" title="Fortællinger">fortællinger</a> fra Koranen gengiver Guds skabelse af mennesket,<a href="#cite_note-25">[koran 7]</a> og skabelsen som den fandt sted fra overgangen fra intethed til alting. I Koranen findes der både fragmenter og længere beretninger om skabelsen samt dens udformning.<a href="#cite_note-26">[note 5]</a> Den muslimske skabelsesberetning er overvejende sammenfaldende med beretninger om skabelsen i de antikke jødiske og kristne <a href="/wiki/Skrift" title="Skrift">skrifter</a>, selvom beretningerne i de islamiske grundtekster oftest gengiver en anden nuance, beskrivelse eller dybde.<a href="#cite_note-27">[note 6]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Forholdet_til_jødedommen_og_kristendommen">Forholdet til jødedommen og kristendommen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Forholdet til jødedommen og kristendommen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Forholdet til jødedommen og kristendommen">rediger kildetekst</a>]</div> "Der er i islam så meget, der minder om jødedom og kristendom, at der ikke kan være tvivl om afhængighed".<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Islam-28">[15]</a> "Muhammed, der antagelig ikke selv kunne læse, havde imidlertid ikke noget førstehåndskendskab til Biblen, og havde heller ikke i større udstrækning hørt bibelske beretninger blive gengivet ordret".<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Islam_og_Bibelen-29">[16]</a> Muhammed må have mødt tilhængere af begge religioner (<a href="/wiki/J%C3%B8dedom" title="Jødedom">jødedom</a> og <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristendom</a>) på sine <a href="/wiki/Karavane" title="Karavane">karavanerejser</a> til <a href="/wiki/Levanten" title="Levanten">Levanten</a> eller have lært de to religioner at kende gennem den udbredelse, de havde i det daværende Arabien. Muhammeds beretninger betragtes som frie genfortællinger af de jødiske og kristne skrifter – enten som han selv har hørt dem eller som beretningerne har været kendt og viderefortalt blandt ikke-jødiske eller kristne <a href="/wiki/Araber" class="mw-redirect" title="Araber">arabere</a>. Muhammed blev i sin levealder selv konfronteret med denne skepsis, hvortil han bl.a. gennem åbenbaring svarer, at disse forskelle (dvs. fejl) er resultat af, at jøder og kristne har modtaget åbenbaringen af den hellige skrift, men har ændret den. Dette synspunkt er siden blevet det grundlæggende islamiske syn på de jødiske og de kristne skrifter. Jødedommen og kristendommen tilkendes dog en særstilling blandt andre religioner, og de skelnes fra <a href="/wiki/Hedenskab" title="Hedenskab">hedenskaben</a>. Jøder og kristne er ”bogens folk”, fordi de har hellige skrifter (<a href="/wiki/Det_Gamle_Testamente" title="Det Gamle Testamente">Det Gamle Testamente</a>/<a href="/wiki/Bibelen" title="Bibelen">Bibelen</a>), men de afviger fra den rette lære, og deres skrifter anses for at være forvanskninger af Guds ord.<a href="#cite_note-30">[17]</a> Islam anerkender dog både Moses og Jesus som profeter. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Gud">Gud</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Gud" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Gud">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 300px; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 95%; background-color: #FFFFFF;"> <div style="background: #FFFFFF; color:black; text-align: center; font-size: larger; font-weight: bold;"><a href="/wiki/Sura" title="Sura">Sura</a> <a href="/wiki/112" title="112">112</a> (Gud)</div> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> <div class="poem"> 1    Sig: "Han er Gud, én. 2    Gud, Den Evige. 3    Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet, 4      ingen er Hans lige." </div> </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: left;">—<a href="/wiki/Koranen" title="Koranen">Koranen</a> kapitel <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#112:1">112</a> (Den rene tro)</div> </div> <a href="/wiki/Allah" title="Allah">Allah</a> er det <a href="/wiki/Arabisk_sprog" class="mw-redirect" title="Arabisk sprog">arabiske</a> <a href="/wiki/Ord" title="Ord">ord</a>, der i islam er anvendt til at betegne <a href="/wiki/Gud_(monoteistisk)" title="Gud (monoteistisk)">Gud</a>. Egentlig betyder ordet "guden" eller blot "Gud". Betegnelsen Allah blev anvendt om en eller flere <a href="/wiki/Guddom" class="mw-redirect" title="Guddom">guddomme</a> blandt arabere på <a href="/wiki/Den_Arabiske_Halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Den Arabiske Halvø">Den Arabiske Halvø</a> inden islams fremkomst. Koranen er dog i mindre grad optaget af at etablere Allahs guddomsstatus end af at adskille den ene sande Gud (kaldt Allah) fra de daværende <a href="/wiki/Hedenskab" title="Hedenskab">hedenske</a> guder.<a href="#cite_note-31">[koran 8]</a><a href="#cite_note-32">[note 7]</a>. I den <a href="/wiki/Den_arabiske_verden" class="mw-redirect" title="Den arabiske verden">arabiske verden</a> anvendes navnet "Allah" også som betegnelse for den jødiske og den kristne Gud (idet de betragtes som den samme guddom). For eksempel ses i nylige oversættelser af <a href="/wiki/Tanakh" title="Tanakh">den hebraiske (jødiske) Bibel</a> (<a href="/wiki/Det_Gamle_Testamente" title="Det Gamle Testamente">Det Gamle Testamente</a>) og <a href="/wiki/Det_Nye_Testamente" title="Det Nye Testamente">Det Nye Testamente</a> anvendelsen af Allah for <a href="/wiki/Tetragrammaton" title="Tetragrammaton">Jahve</a> og for den kristne <a href="/wiki/Gud_(monoteistisk)" title="Gud (monoteistisk)">Gud</a>. Udover navnet "Allah" er Gud i islam (som skildret i Koranen) omtalt med mange såkaldt smukke navne,<a href="#cite_note-33">[koran 9]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Allah-34">[18]</a> der hver især fremhæver ét af Guds mange karakteristika. Imidlertid betragtes navnet Allah som Guds højeste navn.<a href="#cite_note-35">[koran 10]</a> I folkesprog anvendes Khudā og Yazdān på <a href="/wiki/Persisk_sprog" class="mw-redirect" title="Persisk sprog">persisk</a> og Tengri (Tanrı) på tyrkisk-mongolsk som sideformer til navnet og betegnelsen <a href="/wiki/Allah" title="Allah">Allah</a>. Af historiske årsager finder man særlig den persiske betegnelse Khudā anvendt som standardnavn for Gud i regioner i <a href="/wiki/Centralasien" title="Centralasien">Centralasien</a> og <a href="/wiki/Det_indiske_subkontinent" title="Det indiske subkontinent">det indiske subkontinent</a>. Gud er i islam enevældig, almægtig og alvidende og altings skaber.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Allāh-36">[19]</a> Gud har ingen partnere, ingen medguder, ingen hustruer, døtre eller sønner (Se infoboks med sura 112).<a href="#cite_note-37">[koran 11]</a> "Det betyder, at den islamiske tradition ikke anerkender hverken det før-islamiske flerguderi, det <a href="/wiki/Kristne" class="mw-redirect" title="Kristne">kristne</a> <a href="/wiki/Dogme" title="Dogme">dogme</a> om <a href="/wiki/Jesus" title="Jesus">Jesus</a> som <a href="/wiki/Gud_(monoteistisk)" title="Gud (monoteistisk)">Guds</a> <a href="/wiki/S%C3%B8n" title="Søn">søn</a>, eller dogmet om <a href="/wiki/Treenigheden" title="Treenigheden">Treenigheden</a>". <a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Allāh-36">[19]</a>,<a href="#cite_note-38">[koran 12]</a> <a href="/wiki/Tawhid" title="Tawhid">Tawḥīd</a> (troen på at Gud er én og unik) er islams vigtigste dogme.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tawhid-39">[20]</a> Muslimers bekendelse til Guds enhed "er islams bærende søjle, hvorfra alle andre søjler og trosartikler udledes samt anskues som sekundære hertil". <a href="#cite_note-FOOTNOTEKashi2012313-40">[21]</a> Troen på Gud og hans absolutte og transcendente eksistens betragtes som islams fundamentaldogme. Modsætningen hertil er <a href="/wiki/Shirk" title="Shirk">shirk</a> (afgudsdyrkelse, troen på mere end en gud, eller at værdsætte noget højere end <a href="/wiki/Allah" title="Allah">Allah</a>). Shirk er den eneste <a href="/wiki/Synd" title="Synd">synd</a>, der næsten aldrig gives tilgivelse for. <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Allah" title="Allah">Allah</a></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Engle">Engle</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Engle" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Engle">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Engle" class="mw-redirect" title="Engle">Engle</a>.</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Profeter">Profeter</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Profeter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Profeter">rediger kildetekst</a>]</div> I islam er en <a href="/wiki/Profeter" class="mw-redirect" title="Profeter">profet</a> (Nabī) og en budbringer (Rasūl) et mandligt<a href="#cite_note-41">[note 8]</a> væsen, der forkynder Guds <a href="/wiki/Vilje" title="Vilje">vilje</a> gennem <a href="/wiki/%C3%85benbaring" title="Åbenbaring">åbenbaringer</a>, der er modtaget gennem <a href="/wiki/%C3%86rkeengel" title="Ærkeengel">ærkeenglen</a> <a href="/wiki/%C3%86rkeenglen_Gabriel" title="Ærkeenglen Gabriel">Gabriel</a> af Gud.<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Gabriel-42">[22]</a> Herved fungerer profeter som "det redskab, Gud vælger til at gøre sin åbenbaring kendt for mennesket".<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Profet-43">[23]</a> Åbenbaringen i islam indebærer bl.a. forkyndelsen af fundamentet for Guds enhed og kampen mod alle former for afvigelse fra den <a href="/wiki/Monoteisme" title="Monoteisme">monoteistiske</a> <a href="/wiki/Tro" title="Tro">tro</a>.<a href="#cite_note-44">[koran 13]</a> Åbenbaringen belærer <a href="/wiki/Mennesket" class="mw-redirect" title="Mennesket">mennesket</a> om det <a href="/wiki/Guddommelig_lov" title="Guddommelig lov">guddommelige</a> og viderebringer det salige budskab.<a href="#cite_note-45">[koran 14]</a> Den definerer og etablerer <a href="/wiki/Retf%C3%A6rdighed" title="Retfærdighed">retfærdighed</a>, <a href="#cite_note-46">[koran 15]</a> og den virker som midlet mod at mennesket kan have et <a href="/wiki/Argumentation" title="Argumentation">argument</a> mod Gud ved <a href="/wiki/Dommedagen" class="mw-redirect" title="Dommedagen">dommedagen</a>.<a href="#cite_note-Al-Quran_(القرآن)_—_Online_Quran_Project_—_Translation_and_Tafsir-47">[koran 16]</a> De islamiske teologiske værker gør gældende, at der sammenlagt er blevet sendt 124.000 profeter til mennesket, hvoraf den første er <a href="/wiki/Adam_(bibelsk_person)" title="Adam (bibelsk person)">Adam</a> og den sidste er <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammed</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEKashi2012319-48">[24]</a> En række velkendte profetskikkelser fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente går igen i islam, hvor følgende omtales direkte ved <a href="/wiki/Navn" title="Navn">navn</a> i Koranen: <dl><dd><a href="/wiki/Adam_(bibelsk_person)" title="Adam (bibelsk person)">Adam</a>, <a href="/wiki/Enok" title="Enok">Enok</a>, <a href="/wiki/Noa" title="Noa">Noa</a>, <a href="/wiki/Abraham" title="Abraham">Abraham</a>, <a href="/wiki/Ismael" title="Ismael">Ismael</a>, <a href="/wiki/Isak" title="Isak">Isak</a>, <a href="/w/index.php?title=Lot_(bibelsk_person)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lot (bibelsk person) (ikke skrevet endnu)">Lot</a>, <a href="/wiki/Jakob" title="Jakob">Jakob</a>, <a href="/wiki/Josef" title="Josef">Josef</a>, <a href="/wiki/Job_(Bibelen)" title="Job (Bibelen)">Job</a>, <a href="/wiki/Moses" title="Moses">Moses</a>, <a href="/wiki/Aron" title="Aron">Aron</a>, <a href="/wiki/Elisa_(profet)" title="Elisa (profet)">Elisa</a>, <a href="/wiki/Ezekiels_Bog" title="Ezekiels Bog">Ezekiel</a>, <a href="/wiki/David" title="David">David</a>, <a href="/wiki/Salomon" title="Salomon">Salomon</a>, <a href="/wiki/Elias" title="Elias">Elias</a>, <a href="/wiki/Jonas" title="Jonas">Jonas</a>, <a href="/wiki/Zakarias" class="mw-redirect" title="Zakarias">Zakarias</a>, <a href="/wiki/Johannes_D%C3%B8ber" class="mw-redirect" title="Johannes Døber">Johannes Døber</a> og <a href="/wiki/Jesus" title="Jesus">Jesus</a>.<a href="#cite_note-49">[note 9]</a><a href="#cite_note-50">[note 10]</a><a href="#cite_note-51">[note 11]</a></dd></dl> I islam slutter profetrækken altså med <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammed</a>, der også omtales som "profeternes segl"<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_profet-52">[25]</a> - en betegnelse for Muhammeds rolle som den profet og budbringer, der bekræfter (besegler) de tidligere profeters åbenbaringer.<a href="#cite_note-Al-Quran_(القرآن)_—_Online_Quran_Project_—_Translation_and_Tafsir-47">[koran 16]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Profeternes_segl-53">[26]</a>,<a href="#cite_note-54">[note 12]</a> Muhammed er dermed det endelige symbol på islams række af profeter og budbringere, til hvem Gud nedsendte de monoteistiske åbenbaringer, der er samlet i helligskriftet Koranen. Muhammed kom med den sidste og endegyldige åbenbaring, og derved har han en særstilling blandt profeterne. Som den sidste profet bragte han Guds endelige budskab. En udbredt, men forkert, betegnelse for islam og muslimer i <a href="/wiki/Den_vestlige_verden" class="mw-redirect" title="Den vestlige verden">den vestlige verden</a> er "muhammedanisme" og "muhammedanere". Betegnelsen betragtes nu om dage som en forældet, ikke-muslimsk betegnelse for religionen islam og bruges i dag stort set kun nedsættende.<a href="#cite_note-55">[27]</a><a href="#cite_note-56">[28]</a> Tilsvarende brugte man tidligere betegnelsen muhamedanere om muslimer.<a href="#cite_note-57">[29]</a><a href="#cite_note-58">[30]</a>. Betegnelsen er fejlbehæftet, eftersom muslimer ikke tror på (dyrker) Muhammed, men på Gud. Muhammed er ikke en gud, men et menneske, der er Guds sendebud (profet). <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Islams_profeter" title="Islams profeter">Islams profeter</a></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Dommedag">Dommedag</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Dommedag" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Dommedag">rediger kildetekst</a>]</div> Troen på dommedag (Qiyâmah) er grundlæggende i islam, og prøvelserne ved dommedagen er nøje beskrevet i både <a href="/wiki/Koranen" title="Koranen">Koranen</a> og <a href="/wiki/Hadith" title="Hadith">Hadith</a>. Ifølge Koranen vil alle mennesker blive holdt ansvarlige for deres handlinger og deres tro ved dommedag. Paradis er belønningen til dem, som har gjort godt, og som har bedt Gud om tilgivelse for deres overtrædelser og forsømmelser. Helvede er straffen for de vantro og ugudelige. ”Og frygt den ild, som er beredt de vantro. Og adlyd Allah og sendebudet, for at der må vises jer barmhjertighed.” (Sura 3, 132-33) Forestillingen om paradis og helvede kan have forskellig udformning, fra den bogstavelige, hvor paradis og helvede er fysiske steder med henholdsvis kropslig lyst og kropslig pine, til den åndelige, hvor himlen er det åndelige liv med Gud, mens helvede er den åndelige adskillelse fra Gud. Nutidens islam er mest præget af den sidste opfattelse. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="De_fem_søjler">De fem søjler</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: De fem søjler" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: De fem søjler">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Islams_fem_s%C3%B8jler" title="Islams fem søjler">De fem søjler</a> er de fem grundlæggende pligter for enhver muslim: 1) Trosbekendelsen (<a href="/wiki/Shahada" class="mw-redirect" title="Shahada">shahada</a>) 2) De daglige bønner (<a href="/wiki/Salah" title="Salah">salah</a>) 3) Almissen (<a href="/wiki/Zakat" title="Zakat">zakat</a>) 4) Fasten under <a href="/wiki/Ramadan" title="Ramadan">Ramadan</a> (<a href="/wiki/Sawm" class="mw-redirect" title="Sawm">sawm</a>) 5) <a href="/wiki/Pilgrimsrejsen_til_Mekka" class="mw-redirect" title="Pilgrimsrejsen til Mekka">Pilgrimsrejsen til Mekka</a> (<a href="/wiki/Hajj" title="Hajj">hajj</a>) Trosbekendelsen lyder i sin fulde form på arabisk أشهد أن لا إله إلا الله وأشهد أنّ محمّد رسول الله (ašhadu 'an lā 'ilāha 'illā llāhu wa 'ašhadu 'anna muḥammadun rasūlu llāhi ). dansk oversættelse: ”Jeg bevidner, at der ingen anden gud er end Allah, og jeg bevidner, at Muhammed er Allahs profet.” I en kortere form lyder den: "Der er ingen anden gud end Allah, og Muhammed er hans profet." Hermed bekender muslimen sig entydigt til monoteismen og til Muhammed som hans sendebud. Den anden søjle er de daglige bønner. Muslimer er forpligtet til at bede fem bønner hver dag. Under bønneritualet indtages oftest bestemte kropsstillinger, hvor der i hver <a href="/wiki/Position" title="Position">position</a> fremsiges bestemte bønnefraser. Ansigtet skal være vendt mod <a href="/wiki/Kabaen" class="mw-redirect" title="Kabaen">Kabaen</a> i <a href="/wiki/Mekka" title="Mekka">Mekka</a> (bederetningen). Muslimens <a href="/wiki/B%C3%B8n" title="Bøn">bøn</a> betegner især menneskets henvendelse til Gud. De daglige bønner er blandt de vigtigste former for ihukommelse og tilbedelse af Gud. Den tredje søjle, almissen, er obligatorisk for alle muslimer, der er i stand til det. Det anses for at være et personligt ansvar for muslimer at lette økonomiske problemer for andre.<a href="#cite_note-59">[31]</a> Almissen er baseret på den enkelte muslims samlede velstand og udgør 2,5 % af vedkommendes formue til gavn for fattige og trængende, herunder slaver, skyldnere og rejsende. Fasten, som gennemføres under <a href="/wiki/Ramadan" title="Ramadan">Ramadanen</a> (fastemåneden) er et udtryk for tilbedelse, renselse og koncentration. I løbet af fastemåneden må man ikke spise eller drikke. Før solopgang og efter solnedgang gælder fasten ikke. Koranen reciteres i løbet af måneden, og fasten afsluttes med den store fest <a href="/wiki/Eid_ul-Fitr" title="Eid ul-Fitr">Eid</a>. Pilgrimsrejsen er en rejse til den hellige by <a href="/wiki/Mekka" title="Mekka">Mekka</a> i den <a href="/wiki/Islamisk_kalender" title="Islamisk kalender">islamiske måned</a> <a href="/wiki/Dh%C3%BB_l-Hijja" title="Dhû l-Hijja">Dhû l-Hijja</a>. Enhver muslim, der er i stand til det fysisk og økonomisk, skal gennemføre pilgrimsrejsen mindst én gang i livet.<a href="#cite_note-Caesar_2-60">[32]</a> De vigtigste ritualer i pilgrimsrejsen er at gå syv gange rundt om <a href="/wiki/Ka%27ba" class="mw-redirect" title="Ka'ba">Ka'baen</a>, forsøge at røre <a href="/w/index.php?title=Den_sorte_sten&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den sorte sten (ikke skrevet endnu)">Den sorte sten</a>, og symbolsk at <a href="/w/index.php?title=Stene_dj%C3%A6velen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stene djævelen (ikke skrevet endnu)">stene djævelen</a> i <a href="/wiki/Min%C4%81" title="Minā">Minā</a>. <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Islams_fem_s%C3%B8jler" title="Islams fem søjler">Islams fem søjler</a></div> <figure class="mw-halign-center" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Jama_Maszid.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/Jama_Maszid.jpg/650px-Jama_Maszid.jpg" decoding="async" width="650" height="167" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/Jama_Maszid.jpg/975px-Jama_Maszid.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bb/Jama_Maszid.jpg/1300px-Jama_Maszid.jpg 2x" data-file-width="11418" data-file-height="2930" /></a><figcaption>Muslimer i fællesbøn ved Jama Masjid-<a href="/wiki/Mosk%C3%A9" title="Moské">moskéen</a> i <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a> i <a href="/wiki/2011" title="2011">2011</a></figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Jihad">Jihad</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Jihad" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Jihad">rediger kildetekst</a>]</div> Jihad (”hellig krig” eller ”hellig kamp”) er en pligt for alle muslimer. Nogle muslimske lærde regner jihad for at være den sjette af islams søjler.<a href="#cite_note-61">[33]</a> Jihad er først og fremmest et personligt åndeligt begreb. Der skelnes mellem den store jihad og den lille jihad. Den store jihad er kampen mod ens egne dyriske tilbøjeligheder eller lidenskaber. Den går ud på at bringe disse lidenskaber under kontrol.<a href="#cite_note-62">[34]</a> Den store jihad er altså en indre, personlig kamp. Den lille jihad er kampen mod islams ydre fjender, der føres på samfundets vegne til dets forsvar. Den er en politisk eller militær kamp for at fremme islams interesser.<a href="#cite_note-63">[35]</a> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Jihad" title="Jihad">Jihad</a></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Staten_og_islam">Staten og islam</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Staten og islam" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Staten og islam">rediger kildetekst</a>]</div> Hvis man generelt skal tale om forholdet mellem stat og religion, så findes der to modeller: 1) <a href="/wiki/Teokrati" title="Teokrati">Teokrati</a> 2 Den sekulære stat Teokrati betyder ”Gudsstyre”. Teokrati hersker i den stat, hvor Gud er den øverste myndighed. Staten lovgiver ud fra gudgivne bud og vejledninger, således som de er formuleret i et helligskrift (for eksempel Bibelen eller Koranen). Stat og religion er således integreret i hinanden. Den sekulære stat er den stat, hvor der er foregået en <a href="/wiki/Sekularisering" title="Sekularisering">sekularisering</a>, dvs. en frigørelse af staten fra religionen. I en sekulær stat (som for eksempel Danmark) er det parlamentet (folketinget) – ikke Gud - der er den øverste myndighed. Parlamentet vedtager love, som bliver håndhævet af verdslige (ikke-religiøse) myndigheder (politi og domstole). Religionen er adskilt fra staten. Den har ikke direkte indflydelse på parlamentet og lovgivningen. Dens myndighed gælder kun på det åndelige område (præsteskab, menigheder, trosforhold, osv.). En islamisk stat – et islamisk teokrati – er baseret på <a href="/wiki/Sharia" title="Sharia">sharialoven</a>. Staterne i den muslimske verden er overvejende teokratier – nogle mere end andre. Det hænger sammen med, at sharialoven gælder for alle forhold i livet, ikke blot de åndelige. Sharialoven udtaler sig om alle forhold i det offentlige og private liv.<a href="#cite_note-64">[36]</a> Mange muslimske lande har delvist indarbejdet sharialoven i deres retssystemer. Visse lande har erklæret islam for at være deres statsreligion i deres forfatninger, men anvender ikke sharialoven ved deres domstole. Den første islamiske stat var den politiske enhed, der blev oprettet af Muhammed i Medina i <a href="/wiki/622" title="622">622</a>. Den repræsenterede den religiøse enhed <a href="/wiki/Umma" title="Umma">umma</a> (samfundet af alle muslimer). Ummaen blev efter Muhammeds død i 632 omdannet til <a href="/wiki/Kalifat" title="Kalifat">kalifatet</a> af Muhammeds disciple. I 1923 blev <a href="/wiki/Republik" title="Republik">republikken</a> <a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a> oprettet. Under ledelse af landets første <a href="/wiki/Pr%C3%A6sident" title="Præsident">præsident</a> <a href="/wiki/Kemal_Atat%C3%BCrk" title="Kemal Atatürk">Kemal Atatürk</a> blev der efterfølgende gennemført en omfattende sekularisering. Tyrkiet blev derved den første sekulære stat i den muslimske verden. <a href="/wiki/Panislamisme" title="Panislamisme">Panislamisme</a> er en politisk bevægelse, der går ind for en forening af den muslimske verden under en enkelt islamisk stat. Denne stat bliver ofte beskrevet som et kalifat eller "umma". <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Livssyn">Livssyn</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Livssyn" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Livssyn">rediger kildetekst</a>]</div> I islam er alt i <a href="/wiki/Universet" title="Universet">universet</a> skabt af Gud, og der kan ikke tales om <a href="/wiki/Liv" title="Liv">liv</a> uden om Gud. Menneskelivet er knyttet til <a href="/wiki/%C3%85nd" title="Ånd">ånd</a> (<a href="/wiki/Sj%C3%A6l" title="Sjæl">sjæl</a>), <a href="/wiki/Essentialisme" title="Essentialisme">væsen</a> og <a href="/wiki/Blod" title="Blod">blod</a> (<a href="/wiki/Krop" title="Krop">legeme</a>), hvor det verdslige liv er skænket af Gud og begrænset af <a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">døden</a>. Menneskelivet anskues som det syn på eller den holdning til tilværelsen, hvor Guds <a href="/wiki/%C3%85benbaring" title="Åbenbaring">åbenbaring</a> og menneskets <a href="/wiki/Tanke" class="mw-redirect" title="Tanke">tanker</a> om livet, samt dets <a href="/wiki/Mening" title="Mening">mening</a>, er i centrum. Ud fra et mere generelt perspektiv opdeles livet i fire stadier: <ul><li><a href="/wiki/Uterus" class="mw-redirect" title="Uterus">Uterus</a> (livmoderen), hvori livet (og <a href="/wiki/Foster" title="Foster">fosteret</a>) dannes</li> <li><a href="/wiki/Verden" title="Verden">Verden</a>, hvori livet leves</li> <li><a href="/wiki/Sk%C3%A6rsilden" title="Skærsilden">Skærsilden</a>, hvor <a href="/wiki/Krop" title="Krop">kroppen</a> jordfæstes, og hvori livet hviler indtil <a href="/wiki/Dommedag" title="Dommedag">dommedag</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Det_Hinsidige&action=edit&redlink=1" class="new" title="Det Hinsidige (ikke skrevet endnu)">Det Hinsidige,</a> hvori livet eksisterer i <a href="/wiki/Paradis" title="Paradis">Paradis</a> og <a href="/wiki/Helvede" title="Helvede">Helvede</a></li></ul> Fra et personligt aspekt (livet i den verdslige verden) er det "personens centrale vurderingssystem og personens grundholdning og det personen mener at vide om sig selv og sin omverden, hvilket påvirker hans centrale vurderingssystem eller grundholdning på en måde, som personen er klar til at acceptere," <a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_livsanskuelse-65">[37]</a> der definerer anskuelsen af liv. Fra et guddommeligt aspekt (livet i den verdslige verden) er det en tilværelse af anstrengelse og kamp (<a href="/wiki/Jihad" title="Jihad">jihad</a>) for livet mod døden,<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_liv-66">[38]</a> hvor salighed, fromhed og gudfrygtig karakter er centralt med henblik på individets vurderingssystem, hvormed liv herigennem leves i <a href="/wiki/Harmoni" class="mw-redirect" title="Harmoni">harmoni</a> med Gud. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Menneskesyn">Menneskesyn</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Menneskesyn" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Menneskesyn">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Bevidsthed_(psykologi)" class="mw-redirect" title="Bevidsthed (psykologi)">Bevidstheden</a> om egen <a href="/wiki/Personlighed" title="Personlighed">personlighed</a> er inden for islam grundfæstet i, at <a href="/wiki/Menneske" title="Menneske">mennesket</a> har <a href="/wiki/Ansvar" title="Ansvar">ansvar</a> og indflydelse over for sig selv,<a href="#cite_note-67">[koran 17]</a> over for andre<a href="#cite_note-68">[koran 18]</a> og over for Gud. At være "ansvarlig betyder at man selv står inde for det som man er eller gør og at man kan drages til ansvar for sine <a href="/wiki/Handling_(virke)" title="Handling (virke)">handlinger</a>".<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_ansvar-69">[39]</a> Fra et <a href="/wiki/Juridisk" class="mw-redirect" title="Juridisk">juridisk</a> perspektiv forudsætter ansvar en vis tilregnelighed og selvbestemmelse, hvorfor islam skelner mellem <a href="/wiki/Myndighed_(person)" title="Myndighed (person)">myndige</a> og <a href="/wiki/Umyndig" class="mw-redirect" title="Umyndig">umyndige</a> personer. Selv om mennesker til en vis grad er styret af <a href="/wiki/Arv" title="Arv">arv</a> og <a href="/wiki/Milj%C3%B8" title="Miljø">miljø</a> (faktorer som man ikke nødvendigvis har <a href="/wiki/Magt" title="Magt">magt</a> over), står man som myndig (eller værge for en umyndig) til ansvar for handlinger eller valg, man har tilsluttet sig. Som umyndig kan man derimod ikke drages til ansvar for ens handlinger, for de er gjort i uvidenhed og i god tro. Inden for islam er det ved <a href="/wiki/Pubertet" title="Pubertet">kønsmodningens indtræden</a>, der markerer <a href="/wiki/Barndom" title="Barndom">barndommens</a> ophør (samt ved fravær af <a href="/wiki/Handicap" title="Handicap">handicap</a> der har varige konsekvenser for "normal" livsførelse), at mennesket betragtes som myndigt. Overgangen fra umyndig til myndig (fra <a href="/wiki/Barn" title="Barn">barn</a> til <a href="/wiki/Voksen" title="Voksen">voksen</a>) har stor betydning for personens ansvarsrolle og identitet i <a href="/wiki/Den_islamiske_verden" class="mw-redirect" title="Den islamiske verden">den islamiske verden</a>. Grundlæggende for det islamiske <a href="/wiki/Menneskesyn" title="Menneskesyn">menneskesyn</a> er dets skabelse, som sætter det ind i et særligt forhold til Gud og til <a href="/wiki/Verden" title="Verden">verden</a>, til skaberen og til de øvrige skabninger. På den ene side er mennesket en del af skaberværket, og som alle andre skabninger underkastet skaberens suveræne almagt. På den anden side er mennesket skabt som den fremmeste skabning<a href="#cite_note-70">[koran 19]</a> sammenlignet med andre skabninger som <a href="/wiki/Engle" class="mw-redirect" title="Engle">engle</a>, <a href="/wiki/Jinn" title="Jinn">jinner</a> og <a href="/wiki/Dyr" title="Dyr">dyr</a>. Et væsentligt element i forholdet mellem Gud og mennesket er, at mennesket er defineret som et <a href="/wiki/Religi%C3%B8s" class="mw-redirect" title="Religiøs">religiøst</a> <a href="/wiki/Essentialisme" title="Essentialisme">væsen</a>. Ifølge Koranen fik mennesket ved skabelsen af mennesket<a href="#cite_note-71">[koran 20]</a> et løfte om en tilværelse i forløsning, såfremt det gebærder sig ret.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Mennesket-72">[40]</a> Ikke-troende er dem, der forsømmer den guddommelige pagt<a href="#cite_note-73">[koran 21]</a> eller modstår menneskets medfødte <a href="/wiki/Natur" title="Natur">natur</a><a href="#cite_note-74">[koran 22]</a> og derved lader sig lede på afveje af det onde. Mennesket er grundlæggende født gudfrygtigt med en religiøs længsel.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_Homo_(''homo_religiosus'')-75">[41]</a> Denne længsel kan mennesket enten efterleve, hvorved det opnår forløsning; eller det kan bortkaste den, hvorved det bliver vildledt. Det forudsættes, at mennesket har en vis grad af <a href="/wiki/Fri_vilje" title="Fri vilje">fri vilje</a>, selvom Gud samtidig afholder dem, han vil, fra vildfarelse.<a href="#cite_note-76">[koran 23]</a> I forholdet til Gud har mennesket altså hverken en absolut fri vilje eller en absolut forudbestemmelse. Der er en flydende kobling mellem <a href="/wiki/Sk%C3%A6bne" title="Skæbne">skæbne</a> og handlefrihed.<a href="#cite_note-77">[note 13]</a> Det er ved <a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">dødens</a> indtræffelse og <a href="/wiki/Sj%C3%A6l" title="Sjæl">sjælens</a> midlertidige ophold i <a href="/wiki/Sk%C3%A6rsilden" title="Skærsilden">skærsilden</a><a href="#cite_note-78">[42]</a> og senere varige ophold i <a href="/wiki/D%C3%B8dsrige" title="Dødsrige">dødsriget</a> (<a href="/wiki/Paradis" title="Paradis">paradis</a> eller <a href="/wiki/Helvede" title="Helvede">helvede</a>), at mennesket modtager sin fulde dom af Gud. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Menneskerettigheder">Menneskerettigheder</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Menneskerettigheder" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Menneskerettigheder">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Menneskerettigheder" class="mw-redirect" title="Menneskerettigheder">Menneskerettigheder</a> er inden for islam rettigheder, der tilkommer alle <a href="/wiki/Mennesker" class="mw-redirect" title="Mennesker">mennesker</a> med hensyn til eksempelvis <a href="/wiki/Race" title="Race">race</a>, <a href="/wiki/K%C3%B8n" title="Køn">køn</a>, <a href="/wiki/Sprog" title="Sprog">sprog</a> eller religion.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_menneskerettigheder-79">[43]</a> Hvor de <a href="/wiki/Vestlig" class="mw-redirect" title="Vestlig">vestlige</a> menneskerettigheder tager udgangspunkt i den forestilling, at mennesket er alle tings målestok (<a href="/wiki/Humanisme" title="Humanisme">humanisme</a>), fastholder islams menneskesyn, at mennesket er skabt af Gud, og at Gud er altings målestok.<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Menneskerettigheder-80">[44]</a> Islams menneskerettigheder har altså afsæt i religionen. En <a href="/wiki/Naturret" title="Naturret">naturretlig</a> tænkning er baseret på forestillingen om <a href="/wiki/Liv" title="Liv">eksistensen</a> af en universel menneskelig <a href="/wiki/Natur" title="Natur">natur</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_menneskerettigheder-79">[43]</a> Ifølge denne tænkning har menneskerettighederne baggrund i menneskets og <a href="/wiki/Borger" title="Borger">borgernes</a> <a href="/wiki/Rettigheder" class="mw-redirect" title="Rettigheder">ret</a> (både på et individuelt og et kollektivt plan), herunder retten til <a href="/wiki/Liv" title="Liv">liv</a>, <a href="/wiki/Frihed" title="Frihed">frihed</a>, sikkerhed, lighed, <a href="/wiki/Retf%C3%A6rdighed" title="Retfærdighed">retfærdighed</a>, <a href="/wiki/Ytringsfrihed" title="Ytringsfrihed">ytringsfrihed</a>, tryghed og ejendom. En sådan tænkning skal ifølge islam fortolkes ud fra grundteksterne.<a href="#cite_note-81">[koran 24]</a> <a href="#cite_note-82">[koran 25]</a> <a href="#cite_note-83">[koran 26]</a> Adskillige formuleringer af menneskerettigheder har eksisteret siden tidlig islam. En systematisk udformning af islamiske menneskerettigheder (svarende til f.eks. <a href="/wiki/FN%27s_menneskerettighedserkl%C3%A6ring" class="mw-redirect" title="FN's menneskerettighedserklæring">FN's menneskerettigheder</a>) er først blevet til i slutningen af <a href="/wiki/1900-tallet" class="mw-redirect" title="1900-tallet">1900-tallet</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_menneskerettigheder-79">[43]</a> De islamiske menneskerettighedsidealer er ikke altid sammenfaldende med de vestlige, der afgrænser individets rets- og frihedssfære over for staten. Forskellige initiativer har forsøgt at tilvejebringe et <a href="/wiki/Kompromis" title="Kompromis">kompromis</a> mellem de islamiske og de vestlige idealer. Den fundamentale forskel mellem Gud som altings målestok og mennesket som altings målestok skaber dog uenighed om, hvordan f.eks. friheds- rettigheder og lighedsrettigheder skal forstås. Dertil eksisterer der i et vist omfang på tværs af landegrænser en forskellighed med hensyn til, hvordan menneskerettigheder fortolkes ud fra de teologiske værker og herefter udmøntes som <a href="/wiki/Islamisk_ret" class="mw-redirect" title="Islamisk ret">islamisk ret</a> - et element der gennemsyrer diversiteten og forståelsen af den ideale islamiske <a href="/wiki/Styreform" title="Styreform">styreform</a>. I <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> har forskelle med hensyn til disse idealer til tider ført til kontroversielle offentlige og politiske <a href="/wiki/Debat" title="Debat">debatter</a>, særligt om emnerne sameksistens (<a href="/wiki/Integration_(samfund)" title="Integration (samfund)">integration</a>, <a href="/wiki/Akkulturation" title="Akkulturation">akkulturation</a>, <a href="/wiki/Assimilation" title="Assimilation">assimilation</a>) ægteskab (<a href="/wiki/%C3%86gteskab#Arrangeret_.C3.A6gteskab" title="Ægteskab">arrangeret ægteskab</a>, <a href="/wiki/Flerkoneri" class="mw-redirect" title="Flerkoneri">flerkoneri</a>), kvinders påklædning, kønsroller (kvindefrigørelse)<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Slør_og_tildækning-84">[45]</a> og ytringsfrihed. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Islams_oprindelse">Islams oprindelse</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Islams oprindelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Islams oprindelse">rediger kildetekst</a>]</div> Ifølge islam fik <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammed</a> (<a href="/wiki/Ca" class="mw-redirect" title="Ca">ca</a>. <a href="/wiki/570" title="570">570</a>-<a href="/wiki/632" title="632">632</a>) i <a href="/wiki/%C3%85r" title="År">årene</a> mellem <a href="/wiki/610" title="610">610</a> og <a href="/wiki/632" title="632">632</a> gennem <a href="/wiki/%C3%86rkeenglen_Gabriel" title="Ærkeenglen Gabriel">ærkeenglen Gabriel</a> overgivet en række <a href="/wiki/%C3%85benbaring" title="Åbenbaring">åbenbaringer</a> fra Gud,<a href="#cite_note-85">[note 14]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Gabriel-42">[22]</a> der senere blev samlet i det hellige skrift Koranen. Det var først i en alder af ca. <a href="/wiki/40" title="40">40</a> år, at Muhammed fik den første åbenbaring i <a href="/wiki/Hira" title="Hira">Hira</a><a href="/wiki/Grotte" title="Grotte">grotten</a> i <a href="/wiki/Bjerge" title="Bjerge">bjergene</a> uden for hans fødeby <a href="/wiki/Mekka" title="Mekka">Mekka</a> på <a href="/wiki/Den_Arabiske_Halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Den Arabiske Halvø">Den Arabiske Halvø</a>: <div class="quotebox" style="margin: auto; width: 70%; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 95%; background-color: #FFFFFF;"> <div style="background: #FFFFFF; color:black; text-align: center; font-size: larger; font-weight: bold;"><a href="/wiki/Sura" title="Sura">Sura</a> <a href="/wiki/96" title="96">96</a> (Første åbenbaringsvers)</div> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> <div class="poem"> 1    Læs op i din Herres navn, Han, som skabte; 2      som skabte mennesket af en klump blod! 3    Læs op, og din Herre, den mest gavmilde, 4      er den, der lærte med pennen, 5        der lærte mennesket, hvad det ikke vidste. </div> </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: left;">—<a href="/wiki/Koranen" title="Koranen">Koranen</a> kapitel <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#96:1">96:1-5</a></div> </div> Denne begivenhed markerede begyndelsen på åbenbaringen og profetkaldet for Muhammed. <a href="/wiki/To" class="mw-redirect" title="To">To</a> <a href="/wiki/%C3%85rti" title="Årti">årtier</a> senere modtog profeten Muhammed den sidste åbenbaring under (eller kort efter) hans afskedsvalfart i år <a href="/wiki/632" title="632">632</a>: <div class="quotebox" style="margin: auto; width: 70%; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 95%; background-color: #FFFFFF;"> <div style="background: #FFFFFF; color:black; text-align: center; font-size: larger; font-weight: bold;"><a href="/wiki/Sura" title="Sura">Sura</a> <a href="/wiki/5" title="5">5</a> (Sidste åbenbaringsvers)</div> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> <div class="poem"> 5   …      I dag har de, der er vantro, opgivet håbet over for jeres religion,        så frygt ikke dem, men frygt Mig.      I dag har Jeg fuldkommengjort jeres religion for jer,        og fuldbyrdet Min velsignelse over jer,        og udvalgt islam som en religion for jer … </div> </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: left;">—<a href="/wiki/Koranen" title="Koranen">Koranen</a> kapitel <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:3">5:3</a> (Bordet)</div> </div> Hermed blev islam som religion forkyndt for profeten Muhammed mellem de første og de sidste åbenbaringer, der tidsmæssigt strakte sig over <a href="/wiki/20" title="20">20</a> år. Imidlertid mener islams tilhængere ikke, at der kan tales om at 'islam begyndte' ved de første åbenbaringer for Muhammed i Hiragrotten, for religionen islam betragtes som den selvsamme religion, der blev åbenbaret alle tidligere <a href="/wiki/Profeter" class="mw-redirect" title="Profeter">profeter</a> og gudsmænd. Åbenbaringen stadfæster, at både jødedommen og kristendommen hviler på guddommelige åbenbaringer, og den betragter bl.a. Abrahams skrifter,<a href="#cite_note-86">[koran 27]</a> <a href="/wiki/Kong_Davids_salmer" class="mw-redirect" title="Kong Davids salmer">Davids salmer</a> ('<a href="/wiki/Salmerne" class="mw-redirect" title="Salmerne">Salmerne</a>' (Zabūr)),<a href="#cite_note-87">[koran 28]</a> Toraen af Moses ("<a href="/wiki/Moseloven" title="Moseloven">Moseloven</a>" (Tawrāt))<a href="#cite_note-88">[koran 29]</a> og <a href="/wiki/Evangelie" class="mw-redirect" title="Evangelie">Evangeliet</a> af <a href="/wiki/Jesus" title="Jesus">Jesus</a> (Injīl)<a href="#cite_note-89">[koran 30]</a> som åbenbarede bøger og skrifter - ligesom Koranen.<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Hellige_bøger-90">[46]</a> Dertil betragtes profeterne og gudsmændene i profetrækken før Muhammed også som værende ḥanīf, en betegnelse der anvendes med reference til <a href="/wiki/Jahiliya" title="Jahiliya">før-islamiske</a> <a href="/wiki/Monoteisme" title="Monoteisme">monoteister</a>. Disse kan hverken betragtes som <a href="/wiki/J%C3%B8de" class="mw-redirect" title="Jøde">jøder</a> eller <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristne</a> i streng forstand, men nærmere <a href="/wiki/Mennesker" class="mw-redirect" title="Mennesker">mennesker</a> af hengivende og underkastende karakter overfor Gud alene (med tilhørende fornægtelse af <a href="/wiki/Polyteisme" title="Polyteisme">flerguderi</a>). Tilhængere af islam bekender sig til, at alle de forrige skrifter blev åbenbaret af Gud, men at skrifterne siden deres åbenbaring og senere nedfældning har gennemgået en forvanskning af Guds ord. Islams oprindelse er hermed karakteriseret ud fra forskellige synsvinkler, alt afhængigt af hvilken af de overordnede betydninger af islam, der tages afsæt i. Fra et muslimsk perspektiv er islams oprindelse knyttet til Guds skabelsesberetning, mens islams oprindelse ud fra et <a href="/wiki/Religionshistorie" title="Religionshistorie">religionshistorisk</a> perspektiv knytter sig til Muhammeds virke som profet i <a href="/wiki/600-tallet" class="mw-redirect" title="600-tallet">600-tallet</a>. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Islams_historie">Islams historie</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Islams historie" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Islams historie">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Islams_historie" title="Islams historie">Islams historie</a>.</div> Ved Muhammeds død i 632 strakte islams herredømme sig over den <a href="/wiki/Arabiske_halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Arabiske halvø">arabiske halvø</a>. Muhammed blev efterfulgt af en række <a href="/wiki/Kalif" title="Kalif">kaliffer</a>. De første fire kaliffer kaldes under ét for <a href="/wiki/Retledte_kaliffer" title="Retledte kaliffer">de retledte kaliffer</a>, og deres kalifat kaldes <a href="/wiki/Rashidun-kalifatet" title="Rashidun-kalifatet">Rashidun-kalifatet</a>. Under de retledte kaliffer ekspanderede riget voldsomt ved en række militære sejre, således sejren over <a href="/wiki/Det_byzantinske_rige" class="mw-redirect" title="Det byzantinske rige">det byzantinske rige</a> og især sejren over <a href="/wiki/Persien" class="mw-redirect" title="Persien">Persien</a>, der blev helt erobret i 643. Da store dele af befolkningen i de erobrede områder gik over til islam, steg antallet af muslimer dermed også kraftigt. Ekspansionen fortsatte under <a href="/wiki/Umayyade-dynastiet" class="mw-redirect" title="Umayyade-dynastiet">umayyade-dynastiet</a> (<a href="/wiki/661" title="661">661</a>-<a href="/wiki/750" title="750">750</a>), hvor resten af <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a> og den <a href="/wiki/Iberiske_halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Iberiske halvø">iberiske halvø</a> blev erobret. Under <a href="/wiki/Abbaside-kalifatet" title="Abbaside-kalifatet">abbaside-kalifatet</a> (<a href="/wiki/750" title="750">750</a>-<a href="/wiki/1258" title="1258">1258</a>) oplevede riget med hovedstad i <a href="/wiki/Bagdad" title="Bagdad">Bagdad</a> en <a href="/wiki/Den_islamiske_guldalder" class="mw-redirect" title="Den islamiske guldalder">guldalder</a>, hvor den klassiske islamiske kultur blomstrede, og hvor man videreførte den intellektuelle arv fra antikken, bl.a. gennem en stor bølge af oversættelser fra den græske filosofi og fra syriske, persiske og indiske skrifter.<a href="#cite_note-91">[47]</a> <a href="/wiki/Mongoler" title="Mongoler">Mongolernes</a> invasion i <a href="/wiki/1258" title="1258">1258</a> og deres plyndring af Bagdad afsluttede abbasidernes magt. Abbasidekaliffen flygtede til Egypten og levede en skyggetilværelse i <a href="/wiki/Mamelukker" class="mw-disambig" title="Mamelukker">mamelukkernes</a> rige. I 1500-tallet erobrede <a href="/wiki/Osmanner" class="mw-redirect" title="Osmanner">osmannerne</a> Mellemøsten og Egypten og overtog kaliftitlen, som de bevarede indtil <a href="/wiki/1924" title="1924">1924</a>, hvor kalifatet blev afskaffet af den tyrkiske nationalforsamling. I <a href="/wiki/1500-tallet" class="mw-redirect" title="1500-tallet">1500-tallet</a> opstod også <a href="/wiki/Stormogulernes_Indien" title="Stormogulernes Indien">stormogulernes Indien</a>, og Persien genopstod som et selvstændigt rige under <a href="/wiki/Safaviderne" class="mw-redirect" title="Safaviderne">safaviderne</a>, der gjorde <a href="/w/index.php?title=Tolver-shiismen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tolver-shiismen (ikke skrevet endnu)">tolver-shiismen</a> til statsreligion. De tre store muslimske riger sakkede dog efterhånden alle bagud teknologisk og militært i forhold til de vestlige stormagter, og gradvist blev de underlagt europæisk indflydelse. Denne udvikling blev første gang mærkbar for mange af de osmanniske undersåtter under <a href="/wiki/Napoleon" class="mw-redirect" title="Napoleon">Napoleons</a> <a href="/wiki/Den_franske_invasion_af_Egypten" title="Den franske invasion af Egypten">felttog til Egypten</a> og det kortvarige franske styre dér i 1798-1801. Bevidstheden om de muslimske landes sociale og teknologiske efterslæb gav stødet til en række reformbestræbelser i forskellige dele af det osmanniske rige - i Egypten og de andre arabiske lande kendt som <a href="/wiki/Al-Nahda" class="mw-redirect" title="Al-Nahda">Al-Nahda</a>, i de tyrkisktalende områder kendt som <a href="/wiki/Tanzimat" title="Tanzimat">tanzimat</a>. Der voksede også en <a href="/w/index.php?title=Islamisk_reformisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Islamisk reformisme (ikke skrevet endnu)">islamisk reformisme</a> frem, der via <a href="/wiki/Ijtihad" title="Ijtihad">ijtihad</a> ønskede at nyfortolke islam for at tilpasse religionen til en mere moderne verden. Blandt hovedpersonerne var egypterne <a href="/w/index.php?title=Rifa%27a_al-Tahtawi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rifa'a al-Tahtawi (ikke skrevet endnu)">Rifa'a al-Tahtawi</a> og <a href="/w/index.php?title=Muhammad_Abduh&action=edit&redlink=1" class="new" title="Muhammad Abduh (ikke skrevet endnu)">Muhammad Abduh</a> samt den formodentlig iransk-fødte <a href="/w/index.php?title=Djamal_ad-Din_al-Afghani&action=edit&redlink=1" class="new" title="Djamal ad-Din al-Afghani (ikke skrevet endnu)">Djamal ad-Din al-Afghani</a> (1838-1897). I 1900-tallet udviklede de reformistiske ideer sig til en mere sekulariseret islamisk modernisme eller liberalisme, der blev talsmand for, at islam skulle have samme status i samfundet, som kristendommen havde i vestlige samfund. Samtidig voksede efter kalifatets afskaffelse også en mere konservativ <a href="/wiki/Islamisk_fundamentalisme" class="mw-redirect" title="Islamisk fundamentalisme">islamisk fundamentalisme</a> frem, der bl.a. resulterede i oprettelsen af <a href="/wiki/Det_muslimske_broderskab" title="Det muslimske broderskab">det muslimske broderskab</a> i 1928. Især efter 1970'erne fik den islamiske fundamentalisme mere indflydelse, dels som følge af <a href="/wiki/Den_iranske_revolution" title="Den iranske revolution">den iranske revolution</a> i 1979 og dels som følge af støtte fra det <a href="/wiki/Wahhabisme" title="Wahhabisme">wahhabitiske</a> <a href="/wiki/Saudi-Arabien" title="Saudi-Arabien">Saudi-Arabien</a>.<a href="#cite_note-92">[48]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Trosretninger">Trosretninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Trosretninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Trosretninger">rediger kildetekst</a>]</div> <table class="wikitable"> <tbody><tr> <th><a href="/wiki/Sunnisme" title="Sunnisme">Sunnisme</a></th> <th><a href="/wiki/Shiisme" class="mw-redirect" title="Shiisme">Shiisme</a></th> <th><a href="/wiki/Ibadisme" title="Ibadisme">Ibadisme</a> </th></tr> <tr> <td colspan="3" style="background: green; font-weight:bold; text-align:center;"> </td></tr> <tr> <td style="width: 33.33%;" align="left" valign="top"> <div class="center" style="width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;">Sunni-baseret teologi</div> <dl><dt>(i.) Mu'tazili-skolen</dt></dl> Den rationalistiske teologiske retning <a href="/wiki/Mutazilisme" title="Mutazilisme">mu'tazilismen</a> blev grundlagt i det <a href="/wiki/8._%C3%A5rhundrede" title="8. århundrede">8. århundrede</a> i <a href="/wiki/Basra" title="Basra">Basra</a> af <a href="/w/index.php?title=Wasil_ibn_Ata&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wasil ibn Ata (ikke skrevet endnu)">Wasil ibn Ata</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/748" title="748">748</a>). Skolens tilhængere omtales som mu'taziliter. <dl><dt>(ii.) Ash'ari- og Maturidi-skolen</dt></dl> Ash'arisme-skolen blev til i det <a href="/wiki/9._%C3%A5rhundrede" title="9. århundrede">9. århundrede</a> og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Abu_al_Hasan_al-Ash%27ari&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abu al Hasan al-Ash'ari (ikke skrevet endnu)">Abu al Hasan al-Ash'ari</a> (<a href="/wiki/874" title="874">874</a>–<a href="/wiki/936" title="936">936</a>). Skolen har i dag en bred følgekreds blandt sunnier over hele verdenen. Skolens tilhængere omtales som ash'ariter. Maturidi-skolen blev til i det <a href="/wiki/9._%C3%A5rhundrede" title="9. århundrede">9. århundrede</a> og er navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Muhammed_Abu_Mansur_al-Maturidi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Muhammed Abu Mansur al-Maturidi (ikke skrevet endnu)">Muhammed Abu Mansur al-Maturidi</a> (<a href="/wiki/853" title="853">853</a>–<a href="/wiki/944" title="944">944</a>). Skolen har i dag en bred følgekreds, hvor den sunnitiske hanafi-retsskole praktiseres. <dl><dt>(iii.) Salafi-skolen</dt></dl> <a href="/wiki/Salafisme" title="Salafisme">Salafisme</a> (<a href="/wiki/Wahhabisme" title="Wahhabisme">wahhabisme</a>) blev udviklet i det <a href="/wiki/18" title="18">18</a>. <a href="/wiki/%C3%85rhundrede" title="Århundrede">århundrede</a> af <a href="/wiki/Muhammad_ibn_Abd_al-Wahhab" title="Muhammad ibn Abd al-Wahhab">Muhammad ibn Abd al-Wahhab</a> (<a href="/wiki/1703" title="1703">1703</a>–<a href="/wiki/1792" title="1792">1792</a>). Skolens tilhængere omtales som salafister, salafitter, salafi-bevægelsen, wahhabier eller wahhabiter. </td> <td style="width: 33.33%;" align="left" valign="top"> <div class="center" style="width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;">Shia-baseret teologi</div> <dl><dt>(i.) Ithna'ashari-skolen</dt></dl> Ithna'ashari-<a href="/wiki/Shiisme" class="mw-redirect" title="Shiisme">shiisme</a> betegner den gruppe af shiitter der anerkender <a href="/wiki/12" title="12">12</a> <a href="/wiki/Imam#Standsperson" title="Imam">imamer</a> med <a href="/wiki/Imam_Ali" class="mw-redirect" title="Imam Ali">Imam Ali</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/661" title="661">661</a>) som den første og <a href="/wiki/Muhammad_al-Mahdi" title="Muhammad al-Mahdi">Muhammed al-Mahdi</a> som den sidste. Ithna'ashari-skolen er den største shiitiske gruppe. Skolens tilhængere omtales bredt som shia, shiitter. <dl><dt>(ii.) Zaidi-skolen</dt></dl> Zaidisme betegner den mindre gruppe af shiitter der anerkender fem legitime imamer med <a href="/wiki/Imam_Ali" class="mw-redirect" title="Imam Ali">Imam Ali</a> som den første og <a href="/w/index.php?title=Zaid_ibn_Ali&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zaid ibn Ali (ikke skrevet endnu)">Zaid ibn Ali</a> som den femte og sidste. Skolens tilhængere omtales som zaiditer. <dl><dt>(iii.) Isma'ili-skolen</dt></dl> Isma'ilisme betegner den mindre gruppe af shiitter der anerkender syv legitime imamer med <a href="/wiki/Imam_Ali" class="mw-redirect" title="Imam Ali">Imam Ali</a> som den første og <a href="/w/index.php?title=Isma%27il_ibn_Jafar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Isma'il ibn Jafar (ikke skrevet endnu)">Isma'il ibn Jafar</a> som den syvende og sidste (af en cyklus af syv vedvarende imamer). Skolens tilhængere omtales som isma'ilitter. </td> <td style="width: 33.33%;" align="left" valign="top"> <div class="center" style="width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;">Ibadi-baseret teologi</div> <dl><dt>Ibadi-skolen</dt></dl> <a href="/wiki/Ibadisme" title="Ibadisme">Ibadismen</a> har sin oprindelse blandt <a href="/wiki/Khariji" title="Khariji">kharijiterne</a>. I nyere tid har Ibadiskolen i højere grad nærmet sig ortodokse trosretninger og over tidens løb opdelt sig i adskillige nye grupperinger. Skolens tilhængere omtales som ibaditter. Ibadiskolen er fra et historisk perspektiv interessant. Skolen udgør i dag mindre end 0,5 % af muslimer på verdensplan. </td></tr></tbody></table> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Mystik">Mystik</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Mystik" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Mystik">rediger kildetekst</a>]</div> <table class="wikitable"> <tbody><tr> <th><a href="/wiki/Sunnisme" title="Sunnisme">Sunnisme</a></th> <th><a href="/wiki/Shiisme" class="mw-redirect" title="Shiisme">Shiisme</a> </th></tr> <tr> <td colspan="2" style="background: purple; font-weight:bold; text-align:center;"> </td></tr> <tr> <td style="width:50%; text-align:left; vertical-align:top;"> <div class="center" style="width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;">Sunni-ordener</div> <dl><dt>Badawiyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Ahmad_al-Badawi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahmad al-Badawi (ikke skrevet endnu)">Ahmad al-Badawi</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1276" title="1276">1276</a>) Har aktiv indflydelse i <a href="/wiki/Egypten" title="Egypten">Egypten</a> og <a href="/wiki/Sudan" title="Sudan">Sudan</a>. <dl><dt>Chishtiyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Mu%27in_al-Din_Chishti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mu'in al-Din Chishti (ikke skrevet endnu)">Mu'in al-Din Chishti</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1236" title="1236">1236</a>) fra daværende Khorasan. Har større indflydelse i <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a>. <dl><dt>Khalwatiyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Umar_al_Khalwati&action=edit&redlink=1" class="new" title="Umar al Khalwati (ikke skrevet endnu)">Umar al Khalwati</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1397" title="1397">1397</a>). Har bred indflydelse i <a href="/wiki/Balkanhalv%C3%B8en" title="Balkanhalvøen">Balkanhalvøen</a>, <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a>, <a href="/wiki/Libanon" title="Libanon">Libanon</a> og <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a>. <dl><dt>Kubrawiyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Najmuddin_Kubra&action=edit&redlink=1" class="new" title="Najmuddin Kubra (ikke skrevet endnu)">Najmuddin Kubra</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1221" title="1221">1221</a>) fra Khwarezm (<a href="/wiki/Centralasien" title="Centralasien">Centralasien</a>), i det nuværende <a href="/wiki/Usbekistan" title="Usbekistan">Usbekistan</a>. Har indflydelse i Centralasien. <dl><dt>Mawlawiyya</dt></dl> Blev oprettet og opkaldt efter <a href="/wiki/Jalal_ad-Din_Rumi" title="Jalal ad-Din Rumi">Jalal al-Din Rumi</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1273" title="1273">1273</a>). Har indflydelse i <a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a>. <dl><dt>Naqshbandiyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Baha_al-Din_Naqshband&action=edit&redlink=1" class="new" title="Baha al-Din Naqshband (ikke skrevet endnu)">Baha al-Din Naqshband</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1389" title="1389">1389</a>) fra <a href="/wiki/Bukhara" title="Bukhara">Bukhara</a> i det nuværende <a href="/wiki/Usbekistan" title="Usbekistan">Usbekistan</a>. Har indflydelse i <a href="/wiki/Kina" title="Kina">Kina</a> til <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a>, <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> og <a href="/wiki/Amerika" title="Amerika">Amerika</a>. <dl><dt>Qadiriyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter '<a href="/w/index.php?title=Abd_al-Qadir_al-Jilani&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abd al-Qadir al-Jilani (ikke skrevet endnu)">Abd al-Qadir al-Jilani</a> (<a href="/wiki/1077" title="1077">1077</a>–<a href="/wiki/1166" title="1166">1166</a>) fra <a href="/wiki/Baghdad" class="mw-redirect" title="Baghdad">Baghdad</a>, <a href="/wiki/Irak" title="Irak">Irak</a>. Har indflydelse i <a href="/wiki/Marokko" title="Marokko">Marokko</a> til <a href="/wiki/Malaysia" title="Malaysia">Malaysia</a> fra <a href="/wiki/Centralasien" title="Centralasien">Centralasien</a> til <a href="/wiki/Sydafrika" title="Sydafrika">Sydafrika</a>. <dl><dt>Rifa'iyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Ahmad_ibn_Ali_al-Rifa%27i&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahmad ibn Ali al-Rifa'i (ikke skrevet endnu)">Ahmad ibn Ali al-Rifa'i</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1182" title="1182">1182</a>) fra <a href="/wiki/Syd" title="Syd">sydlig</a> <a href="/wiki/Irak" title="Irak">Irak</a>. Har indflydelse i større dele af <a href="/wiki/Den_islamiske_verden" class="mw-redirect" title="Den islamiske verden">den islamiske verden</a>, særlig i <a href="/wiki/Egypten" title="Egypten">Egypten</a>. <dl><dt>Shadhiliyyah</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Abu_al-Hassan_al-Shadili&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abu al-Hassan al-Shadili (ikke skrevet endnu)">Abu al-Hassan al-Shadili</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1258" title="1258">1258</a>). Har indflydelse i stor dele af <a href="/wiki/Nordafrika" title="Nordafrika">Nordafrika</a> og <a href="/wiki/Egypten" title="Egypten">Egypten</a>. <dl><dt>Suhrawardiyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Abu_Najib_Suhrawardi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abu Najib Suhrawardi (ikke skrevet endnu)">Abu Najib Suhrawardi</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1168" title="1168">1168</a>) fra Irak. Har indflydelse i <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a>. <dl><dt>Tijaniyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Ahmad_al-Tijani&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahmad al-Tijani (ikke skrevet endnu)">Ahmad al-Tijani</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1815" title="1815">1815</a>) som boet i <a href="/wiki/Fez_(by)" title="Fez (by)">Fez</a>, <a href="/wiki/Marokko" title="Marokko">Marokko</a>. Har indflydelse i <a href="/wiki/Senegal" title="Senegal">Senegal</a>, <a href="/wiki/Nigeria" title="Nigeria">Nigeria</a>, <a href="/wiki/Mauretanien" title="Mauretanien">Mauretanien</a> og stor dele af <a href="/wiki/Subsaharisk_Afrika" title="Subsaharisk Afrika">Subsaharisk Afrika</a>. <dl><dt>Yashrutiyya</dt></dl> Blev oprettet og navngivet efter <a href="/w/index.php?title=Ali_Nur_al-Din_al_Yashruti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ali Nur al-Din al Yashruti (ikke skrevet endnu)">Ali Nur al-Din al Yashruti</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8d" title="Død">d.</a> <a href="/wiki/1892" title="1892">1892</a>) fra <a href="/wiki/Pal%C3%A6stina" title="Palæstina">Palæstina</a>. Har en stærk indflydelse i nuværende <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a> og <a href="/wiki/Libanon" title="Libanon">Libanon</a> (<a href="/wiki/Levanten" title="Levanten">Levanten</a>). </td> <td style="width:50%; text-align:left; vertical-align:top;"> <div class="center" style="width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;">Shia-ordener</div> <dl><dt>Irfan</dt></dl> <a href="/w/index.php?title=Mulla_Sadr_al-Din_Muhammed_Shirazi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mulla Sadr al-Din Muhammed Shirazi (ikke skrevet endnu)">Mulla Sadr al-Din Muhammed Shirazi</a> (<a href="/wiki/1571" title="1571">1571</a>–<a href="/wiki/1636" title="1636">1636</a>) fra <a href="/wiki/Iran" title="Iran">Iran</a> betragtes som en af de største personligheder inden for shiitshisk mystik. </td></tr></tbody></table> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Retsskoler">Retsskoler</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Retsskoler" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Retsskoler">rediger kildetekst</a>]</div> <table class="wikitable"> <tbody><tr> <td colspan="4" style="background: black; color: white; font-weight:bold; text-align:center;">Sunnisme </td></tr> <tr> <td colspan="4" style="background: silver; font-weight:bold; text-align:center;">Traditionel </td></tr> <tr> <th>Retsskole</th> <th>Opkaldt efter</th> <th>Tilblivelse </th></tr> <tr> <td> <dl><dt>Hanafi (Ḥanafiyya)</dt></dl> Hanafitter, tilhængere af den hanafitiske skole </td> <td><a href="/w/index.php?title=Abu_Hanifa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abu Hanifa (ikke skrevet endnu)">Abu Hanifa</a> (<a href="/wiki/697" title="697">697</a>/<a href="/wiki/699" title="699">699</a>–<a href="/wiki/767" title="767">767</a>)</td> <td><a href="/wiki/Kufa" class="mw-redirect" title="Kufa">Kufa</a>, <a href="/wiki/Irak" title="Irak">Irak</a> </td></tr> <tr> <td> <dl><dt>Shaf'i (Shāfiʿiyya)</dt></dl> Shafiitter, tilhængere af den shafiitiske skole </td> <td><a href="/w/index.php?title=Al-Shaf%27i&action=edit&redlink=1" class="new" title="Al-Shaf'i (ikke skrevet endnu)">Al-Shaf'i</a> (<a href="/wiki/767" title="767">767</a>–<a href="/wiki/820" title="820">820</a>)</td> <td><a href="/wiki/Egypten" title="Egypten">Egypten</a>/<a href="/wiki/Medina" title="Medina">Medina</a>, Saudi-Arabien </td></tr> <tr> <td> <dl><dt>Maliki (Mālikiyya)</dt></dl> Malikitter, tilhængere af den malikitiske skole </td> <td><a href="/w/index.php?title=Malik_ibn_Anas&action=edit&redlink=1" class="new" title="Malik ibn Anas (ikke skrevet endnu)">Malik ibn Anas</a> (ca. <a href="/wiki/711" title="711">711</a>/<a href="/wiki/716" title="716">716</a>–<a href="/wiki/795" title="795">795</a>)</td> <td>Medina, Saudi-Arabien </td></tr> <tr> <td> <dl><dt>Hanbali (Ḥanābila)</dt></dl> Hanbalitter, tilhængere af den hanbalitiske skole </td> <td><a href="/w/index.php?title=Ahmad_ibn_Hanbal&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ahmad ibn Hanbal (ikke skrevet endnu)">Ahmad ibn Hanbal</a> (<a href="/wiki/780" title="780">780</a>–<a href="/wiki/855" title="855">855</a>)</td> <td><a href="/wiki/Baghdad" class="mw-redirect" title="Baghdad">Baghdad</a>, <a href="/wiki/Irak" title="Irak">Irak</a> </td></tr> <tr> <td colspan="4" style="background: silver; font-weight:bold; text-align:center;">Islamisk fundamentalisme </td></tr> <tr> <th>Retning</th> <th>Opkaldt efter</th> <th>Tilblivelse </th></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Wahhabisme" title="Wahhabisme">Wahhabisme</a>/<a href="/wiki/Salafisme" title="Salafisme">Salafisme</a></td> <td><a href="/wiki/Muhammad_ibn_Abd_al-Wahhab" title="Muhammad ibn Abd al-Wahhab">Muhammad ibn Abd al-Wahhab</a> (<a href="/wiki/1703" title="1703">1703</a>–<a href="/wiki/1792" title="1792">1792</a>)</td> <td>Saudi-Arabien </td></tr> <tr> <td colspan="4" style="background: silver; font-weight:bold; text-align:center;">Islamisk modernisme </td></tr> <tr> <td colspan="4">Reformbevægelse der strækker sig over forskellige lovmæssige, ideologiske og teologiske skoler. </td></tr> </tbody></table> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Sprog">Sprog</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Sprog" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Sprog">rediger kildetekst</a>]</div> I islam betragtes forskellen i <a href="/wiki/Sprog" title="Sprog">sprog</a> som en af Guds velsignelser overfor menneskeheden.<a href="#cite_note-93">[koran 31]</a> <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammeds</a> <a href="/wiki/Modersm%C3%A5l" title="Modersmål">modersmål</a> var arabisk, som han beherskede som <a href="/wiki/Talesprog" title="Talesprog">talesprog</a>.<a href="#cite_note-94">[koran 32]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Islam_og_Bibelen-29">[16]</a> Islams hellige skrift blev åbenbaret på arabisk (al-ʿarabiyya),<a href="#cite_note-95">[koran 33]</a> et talesprog der har sin oprindelse i <a href="/wiki/400-tallet" class="mw-redirect" title="400-tallet">400-tallet</a>. Koranen, som nedfældet i <a href="/wiki/600-tallet" class="mw-redirect" title="600-tallet">600-tallet</a>, betragtes som det første samlede værk på arabisk som <a href="/wiki/Skriftsprog" title="Skriftsprog">skriftsprog</a>.[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] På <a href="/wiki/Den_Arabiske_Halv%C3%B8" class="mw-redirect" title="Den Arabiske Halvø">Den Arabiske Halvø</a> har <a href="/wiki/Semitiske_sprog" title="Semitiske sprog">semitiske sprog</a> været dominerende indtil islams opståen i <a href="/wiki/600-tallet" class="mw-redirect" title="600-tallet">600-tallet</a>, hvorefter arabisk hurtigt blev dominerende.<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Sprogforhold_i_Palæstina-96">[49]</a> Siden da har <a href="/wiki/Den_islamiske_verden" class="mw-redirect" title="Den islamiske verden">den islamiske verden</a> været domineret af flere store sprog: <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a>, <a href="/wiki/Tyrkisk_(sprog)" title="Tyrkisk (sprog)">tyrkisk</a>, <a href="/wiki/Farsi_(sprog)" class="mw-redirect" title="Farsi (sprog)">farsi</a>, <a href="/wiki/Urdu_(sprog)" class="mw-redirect" title="Urdu (sprog)">urdu</a>, <a href="/wiki/Bengali_(sprog)" title="Bengali (sprog)">bangladeshi</a> og forskellige <a href="/wiki/Filippinsk_(sprog)" title="Filippinsk (sprog)">filippinske</a> og <a href="/wiki/Indonesisk_(sprog)" title="Indonesisk (sprog)">indonesiske</a> sprog.<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Sprog-97">[50]</a> Eftersom åbenbaringen er åbenbaret og nedfældet på arabisk, betragtes klassisk arabisk (al-ʿarabiyya)<a href="#cite_note-98">[note 15]</a> med en vis ærefrygt. Hertil kommer, at visse ritualer (f.eks. ægteskabserklæringer og <a href="/wiki/Salah" title="Salah">tidebønnen</a>), foredrag og recitation (f.eks. <a href="/wiki/Poesi" class="mw-redirect" title="Poesi">poesi</a> og koranlæsning) og højtidelige bekendtgørelser (f.eks. <a href="/wiki/Shahadah" title="Shahadah">trosbekendelsen</a>) fremsiges på klassisk arabisk, der herved fremmer klassisk arabisk som et internationalt fællessprog (<a href="/wiki/Lingua_franca" title="Lingua franca">lingua franca</a>) for den religiøse islamiske identitet og dermed også for den islamiske verden. Herunder er række arabiske udbrud, udtryk og fraser, der er særligt forbundet med islams religiøse identitet, og som anvendes af muslimer fra forskellige lande: <ul><li>Allahu Akbar ("Gud er størst"): Et udtryk for lovprisning af Gud eller udtryk for glæde, lettelse eller forløsning. Takbir er et <a href="/wiki/Udsagnsord" title="Udsagnsord">udsagnsord</a>, der betyder "at recitere Allahu Akbar".</li> <li>Basmala: Et <a href="/wiki/Navneord" title="Navneord">navneord</a> der betyder "at recitere formularen 'I den nådige og barmhjertige Guds navn' ". Formularen anvendes i den islamiske verden til alt, lige fra rituelle og ceremonielle sammenhænge til indledning af udtalelser, dokumenter, lovprisning, mv.</li> <li>Hamdala: Et <a href="/wiki/Navneord" title="Navneord">navneord</a> der betyder det at fremsige Alhamdulillah, dvs. formularen "Priset være Gud", som er et udbrud af taknemmelighed, positiv overraskelse og glæde.</li> <li>Inshallah ("om Gud vil"): Et udtryk for håb såvel som for menneskets fromme anerkendelse af Guds almagt.</li> <li>Mashallah ("Guds vilje"): Et udbrud af glæde, lovprisning eller anerkendelse for en begivenhed eller hændelse (der lige har fundet sted).</li> <li>Salam ("Fred") eller Salam Alaykum ("Fred være med dig"). Den muslimske hilsen. Betegnelsen har til tider en underforståelse af "Guds fred som skænkes den, der hengiver sig til Ham."<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_salám-7">[6]</a></li> <li><a href="/wiki/Fil:Shahadah-female_voice.ogg" title="Om denne lydfil"><img alt="Om denne lydfil" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8a/Loudspeaker.svg/12px-Loudspeaker.svg.png" decoding="async" width="12" height="12" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8a/Loudspeaker.svg/18px-Loudspeaker.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8a/Loudspeaker.svg/24px-Loudspeaker.svg.png 2x" data-file-width="20" data-file-height="20" /></a> <a href="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/e2/Shahadah-female_voice.ogg" class="internal" title="Shahadah-female voice.ogg">Shahadah</a> <a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Ogg_Vorbis" title="Hjælp:Ogg Vorbis">?</a>: ("Vidnesbyrd"): Et navneord der betyder "det at recitere trosbekendelsen".</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Demografi">Demografi</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Demografi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Demografi">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Muslimske_verden" title="Muslimske verden">Muslimske verden</a>.</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:World_Muslim_Population_Pew_Forum.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ea/World_Muslim_Population_Pew_Forum.png/220px-World_Muslim_Population_Pew_Forum.png" decoding="async" width="220" height="106" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ea/World_Muslim_Population_Pew_Forum.png/330px-World_Muslim_Population_Pew_Forum.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ea/World_Muslim_Population_Pew_Forum.png/440px-World_Muslim_Population_Pew_Forum.png 2x" data-file-width="1376" data-file-height="660" /></a><figcaption>Muslimer som andel af befolkningen i verdens lande ifølge <a href="/wiki/T%C3%A6nketank" title="Tænketank">tænketanken</a> Pew Forum i 2012.</figcaption></figure> I 2015 vurderedes den muslimske befolkning i hele verden til at udgøre 1,75 mia. eller 24,1 % af verdens befolkning. Islam er dermed den næststørste <a href="/wiki/Verdensreligion" title="Verdensreligion">verdensreligion</a> efter kristendommen, som udgør 31,2 % af den globale befolkning.<a href="#cite_note-pew-99">[51]</a> Den muslimske befolkning vokser samtidig relativt hurtigt, og ifølge den amerikanske tænketank Pew Research Centers befolkningsfremskrivning vil der i 2060 være næsten lige så mange muslimer som kristne i verden (henholdsvis 31 og 32 % af verdens befolkning).<a href="#cite_note-pew-99">[51]</a> I 49 lande udgør muslimerne et flertal af befolkningen (pr. 2010). Islam er den dominerende religion i <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a> og i dele af <a href="/wiki/Afrika" title="Afrika">Afrika</a> og <a href="/wiki/Asien" title="Asien">Asien</a>. Flest muslimer bor i <a href="/wiki/Indonesien" title="Indonesien">Indonesien</a> (209 millioner eller 87 % af befolkningen) og næstflest i <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a> (176 millioner eller 14½ % af alle inderne).<a href="#cite_note-100">[52]</a> Godt 60 % af alle verdens muslimer bor i <a href="/wiki/Sydasien" title="Sydasien">Syd-</a> og <a href="/wiki/Syd%C3%B8stasien" title="Sydøstasien">Sydøstasien</a> inklusive <a href="/wiki/Det_indiske_subkontinent" title="Det indiske subkontinent">det indiske subkontinent</a>, 20 % bor i Mellemøsten og Nordafrika, og 18 % i Afrika syd for Sahara.<a href="#cite_note-101">[53]</a> Araberne udgør knap 15 % af alle muslimer verden over.<a href="#cite_note-thought-102">[54]</a> I <a href="/wiki/Mellem%C3%B8sten" title="Mellemøsten">Mellemøsten</a> er de ikke-arabiske lande <a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a> og <a href="/wiki/Iran" title="Iran">Iran</a> de største muslimske lande. I <a href="/wiki/Afrika" title="Afrika">Afrika</a> har <a href="/wiki/Egypten" title="Egypten">Egypten</a> og <a href="/wiki/Nigeria" title="Nigeria">Nigeria</a> de største muslimske befolkningsgrupper.<a href="#cite_note-thought-102">[54]</a> I Europa er den muslimske befolkningsandel vokset i løbet af 1900-tallet som følge af indvandring. I 2016 var der ca. 26 millioner muslimer i Europa, svarende til ca. 5 % af befolkningen.<a href="#cite_note-103">[55]</a> Omtrent 85 % af verdens muslimer er <a href="/wiki/Sunnisme" title="Sunnisme">sunnimuslimer</a>, 15 % er <a href="/wiki/Shia-islam" title="Shia-islam">shiamuslimer</a>, mens et lille mindretal tilhører andre retninger. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Islam_i_Danmark">Islam i Danmark</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Islam i Danmark" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Islam i Danmark">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Islam_i_Danmark" title="Islam i Danmark">Islam i Danmark</a>.</div> I Danmark anslås det, at der var ca. 256.000 muslimer i Danmark ved indgangen til 2020, svarende til 4,4 % af befolkningen.<a href="#cite_note-104">[56]</a> Islam er dermed Danmarks næststørste religion, tilsvarende situationen i mange andre europæiske lande. De tidligste oplysninger om muslimer i Danmark er fra <a href="/wiki/Folket%C3%A6lling" title="Folketælling">folketællingen</a> i 1880, hvor der var registreret seks muslimske mænd og to kvinder.<a href="#cite_note-105">[57]</a> I 1960'erne var der en <a href="/wiki/Indvandring" title="Indvandring">indvandring</a> af <a href="/wiki/G%C3%A6stearbejder" title="Gæstearbejder">gæstearbejdere</a> fra især <a href="/wiki/Tyrkiet" title="Tyrkiet">Tyrkiet</a>, <a href="/wiki/Pakistan" title="Pakistan">Pakistan</a>, <a href="/wiki/Marokko" title="Marokko">Marokko</a> og <a href="/wiki/Jugoslavien" title="Jugoslavien">Jugoslavien</a>. Senere var der en indvandring af ikke mindst <a href="/wiki/Familiesammenf%C3%B8ring" title="Familiesammenføring">familiesammenførte</a> og <a href="/wiki/Flygtning" title="Flygtning">flygtninge</a> fra muslimske lande. Samtidig anslås det, at knap 4.000 nulevende danskere har <a href="/wiki/Konversion" title="Konversion">konverteret</a> til islam.<a href="#cite_note-106">[58]</a> Blandt de mere kendte er imamen <a href="/wiki/Abdul_Wahid_Pedersen" title="Abdul Wahid Pedersen">Abdul Wahid Pedersen</a> og forfatteren <a href="/wiki/Aminah_T%C3%B8nnsen" title="Aminah Tønnsen">Aminah Tønnsen</a>. Som følge af den forskelligartede indvandring er de danske muslimer i dag præget af en meget høj grad af etnisk og kulturel splittelse, samtidig med at et stigende antal danske muslimer er født og opvokset i landet. Væksten i befolkningsgruppen har bevirket, at spørgsmålet om islams rolle i det danske samfund er blevet et væsentligt offentligt debatemne. Det gælder f.eks. spørgsmål som kvinders hovedbeklædning, religiøse symboler i det offentlige rum, madpolitik i offentlige institutioner og <a href="/wiki/Mandlig_omsk%C3%A6ring" title="Mandlig omskæring">omskæring af drengebørn</a>. Samtidig efterlyser mange danske muslimer dannelsen af en stærkere dansk-muslimsk identitet med en tolkning af islam, der tager udgangspunkt i en dansk-muslimsk virkelighed, og som finder løsninger, der gør det nemmere at forene en muslimsk tro med at være en moderne og aktiv borger i Danmark.<a href="#cite_note-107">[59]</a><a href="#cite_note-108">[60]</a><a href="#cite_note-109">[61]</a><a href="#cite_note-110">[62]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kalender">Kalender</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Kalender" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Kalender">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Islamisk_kalender" title="Islamisk kalender">Islamisk kalender</a></div> <a href="/wiki/Islamiske_kalender" class="mw-redirect" title="Islamiske kalender">Den islamiske kalender</a> vedrører den måde, hvorpå året inddeles, mens <a href="/wiki/Kronologi" title="Kronologi">kronologien</a> vedrører islamisk tidsregning. Historisk dateres den islamiske kalender og den islamiske tidsregning tilbage til <a href="/wiki/Profeten" class="mw-redirect" title="Profeten">profeten</a> <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammeds</a> udvandring fra <a href="/wiki/Mekka" title="Mekka">Mekka</a> til <a href="/wiki/Medina" title="Medina">Medina</a> i <a href="/wiki/%C3%85r" title="År">år</a> <a href="/wiki/622" title="622">622</a>. Dermed svarer <a href="/wiki/%C3%85r_0" title="År 0">år 0</a> i den islamiske kalender til år <a href="/wiki/622" title="622">622</a> i <a href="/wiki/Gregorianske_kalender" title="Gregorianske kalender">den gregorianske kalender</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_kalender,_islamiske_kalender-111">[63]</a> Året inddeles i <a href="/wiki/Dag" title="Dag">dage</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8gn" title="Døgn">døgn</a>). i <a href="/wiki/Uge" title="Uge">uger</a> af <a href="/wiki/Syv" class="mw-redirect" title="Syv">syv</a> dage, og i <a href="/wiki/Tolv" class="mw-redirect" title="Tolv">tolv</a> <a href="/wiki/M%C3%A5neder" class="mw-redirect" title="Måneder">måneder</a> af <a href="/wiki/29" title="29">29</a> eller <a href="/wiki/30" title="30">30</a> dage uden tilføjelse af <a href="/wiki/Skuddag" title="Skuddag">skuddage</a> eller <a href="/wiki/Skudm%C3%A5ned" class="mw-redirect" title="Skudmåned">skudmåneder</a>. Den fastlagte nytårsdag (årets første dag) er 1. <a href="/wiki/Muharram" title="Muharram">Muharram</a>. Afgørelsen af, hvornår en ny måned begynder, træffes ved simpel observation af nymånen. Da kalenderen er afgørende for fastlæggelsen af de religiøse fester, har kalenderspørgsmålet altid spillet en væsentlig rolle for religiøse og teologiske aspekter i islam. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Måneden">Måneden</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Måneden" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Måneden">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Crescent_moon_Ramadan.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Crescent_moon_Ramadan.jpg/220px-Crescent_moon_Ramadan.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Crescent_moon_Ramadan.jpg/330px-Crescent_moon_Ramadan.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/Crescent_moon_Ramadan.jpg/440px-Crescent_moon_Ramadan.jpg 2x" data-file-width="1024" data-file-height="768" /></a><figcaption><a href="/wiki/Nym%C3%A5ne" title="Nymåne">Nymåne</a><a href="/wiki/Dag" title="Dag">dag</a> er når den første spæde månesegl af den tiltagende <a href="/wiki/M%C3%A5ne" title="Måne">måne</a> observeres og markerer starten på en <a href="/wiki/Ny" class="mw-redirect" title="Ny">ny</a> <a href="/wiki/M%C3%A5ned" title="Måned">måned</a> i det islamiske <a href="/wiki/Kalender%C3%A5r" title="Kalenderår">kalenderår</a>. Nymånedag er bl.a. vigtig i den islamiske festkalender, fordi fester <a href="/wiki/Datere" class="mw-redirect" title="Datere">dateres</a> i deres bestemte måneder ud fra nymånedagen. Særligt er nymånedagen efter fastemåneden <a href="/wiki/Ramadan" title="Ramadan">Ramadan</a> speciel, da den netop indleder <a href="/wiki/Eid_ul-Fitr" title="Eid ul-Fitr">fastebrydningsfesten</a>. <a href="/wiki/Halvm%C3%A5ne" title="Halvmåne">Halvmånen</a>, der er tiltagende ved nymåne, er i <a href="/wiki/Den_islamiske_verden" class="mw-redirect" title="Den islamiske verden">den islamiske verden</a> et udbredt islamisk <a href="/wiki/Symbol" title="Symbol">symbol</a> der identificeres med det islamiske eller den islamiske verden; symbolet anvendes bl.a. i forskellige <a href="/wiki/Nationalflag" title="Nationalflag">nationalflag</a> (se <a href="/wiki/Stjerne_og_halvm%C3%A5ne" title="Stjerne og halvmåne">stjerne og halvmåne</a> <a href="/wiki/Flag" title="Flag">flag</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Hilâl-112">[64]</a></figcaption></figure> En <a href="/wiki/M%C3%A5ned" title="Måned">måned</a> betegner den tidsenhed af <a href="/wiki/29" title="29">29</a> eller <a href="/wiki/30" title="30">30</a> <a href="/wiki/Dag" title="Dag">dage</a>, hvori det islamiske <a href="/wiki/Kalender%C3%A5r" title="Kalenderår">kalenderår</a> inddeles. Som ordet måned (afledt af <a href="/wiki/M%C3%A5ne" title="Måne">måne</a>) viser, beregnes en måned fra ét måneskift til det næste, i alt <a href="/wiki/12" title="12">12</a><a href="#cite_note-113">[koran 34]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Måned-114">[65]</a> i løbet af et <a href="/wiki/%C3%85r" title="År">år</a>. Den første dag i hver måned begynder ved <a href="/wiki/Solopgang" title="Solopgang">solopgang</a> efter <a href="/wiki/Nym%C3%A5ne" title="Nymåne">nymånens</a> tilsynekomst (nymånedag). Dette giver et måneår på omtrent <a href="/wiki/354" title="354">354</a> dage (mens et solår er på omtrent <a href="/wiki/365" title="365">365</a> ½ dage). "Det betyder, at det islamiske år [måneår] og dets forskellige måneder i forhold til solåret bevæger sig 'bagud' fra det ene år til det andet".<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Kalender-115">[66]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Ramadān-116">[67]</a> Herved falder de forskellige islamiske måneder over en årrække ved forskellige <a href="/wiki/Gregorianske_kalender" title="Gregorianske kalender">datoer</a> i forhold til solåret og det <a href="/wiki/Gregorianske_kalender" title="Gregorianske kalender">gregorianske kalenderår</a>. Efter det gregorianske kalendersystem falder dagene <a href="/wiki/10" title="10">10</a>-<a href="/wiki/12" title="12">12</a> dage tidligere i sammenligning med det foregående år, og månederne i den islamiske månekalender gennemløber i løbet af en periode på ca. <a href="/wiki/33" title="33">33</a> år alle <a href="/wiki/%C3%85rstid" title="Årstid">årstiderne</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Kalender-117">[68]</a> Inddeling af året i månekalender bruges den dag i dag i den islamiske festkalender, særligt i forbindelse med <a href="/wiki/Religi%C3%B8se" class="mw-redirect" title="Religiøse">religiøse</a> riter og <a href="/wiki/Ritualer" class="mw-redirect" title="Ritualer">ritualer</a>. På grund af forretningsverdenen og det globaliserede hverdagsliv har den gregorianske kalender vundet indpas. Derfor opererer en række <a href="/wiki/Lande" class="mw-redirect" title="Lande">lande</a> i <a href="/wiki/Den_islamiske_verden" class="mw-redirect" title="Den islamiske verden">den islamiske verden</a> med to kalendersystemer: Den islamiske kalender og den gregorianske kalender. Som følge af den islamiske kalender vil <a href="/wiki/Helligdage" class="mw-redirect" title="Helligdage">helligdage</a> og <a href="/wiki/H%C3%B8jtid" title="Højtid">højtider</a> i forskellige år falde på forskellige årstider. For eksempel vil <a href="/wiki/Fasten" class="mw-redirect" title="Fasten">fasten</a> nogle gange ligge på lange, <a href="/wiki/Varme" title="Varme">varme</a> sommerdage, andre gange på korte, kolde vinterdage.<a href="#cite_note-118">[note 16]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Højtider">Højtider</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Højtider" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Højtider">rediger kildetekst</a>]</div> I islam betegner højtider perioder omkring en religiøs (fest)dag eller vigtig (og festlig) begivenhed, oftest fejret ved sammenkomster i familier, menigheder og moskéer. Særlige betydningsfulde islamiske højtider er: <dl><dt>Fastemåneden</dt> <dd><a href="/wiki/Fasten" class="mw-redirect" title="Fasten">Fasten</a> i den islamiske kalenders niende måned <a href="/wiki/Ramadan" title="Ramadan">Ramadan</a> er en højtid, der fejres af alle modne og <a href="/wiki/Rask" class="mw-redirect" title="Rask">raske</a> muslimer fra <a href="/wiki/Daggry" class="mw-disambig" title="Daggry">daggry</a> til <a href="/wiki/Solnedgang" title="Solnedgang">solnedgang</a> gennem hele måneden. Fasten er kendetegnet ved fastereglerne, der bl.a. kræver afholdelse fra al slags <a href="/wiki/Mad" title="Mad">mad</a> (<a href="/wiki/F%C3%B8de_(n%C3%A6ring)" title="Føde (næring)">føde</a>), <a href="/wiki/Drikke" class="mw-redirect" title="Drikke">drikke</a> (<a href="/wiki/V%C3%A6ske" title="Væske">væske</a>), <a href="/wiki/Rygning" class="mw-redirect" title="Rygning">rygning</a> og <a href="/wiki/Seksuelt" class="mw-redirect" title="Seksuelt">seksuelt</a> samkvem.<a href="#cite_note-119">[koran 35]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Faste-120">[69]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Ramadān-116">[67]</a> Afholdelsen er både religiøst, socialt og sundhedsmæssigt begrundet, hvor en særlig åndelig og andægtig karakter tilstræbes. Den enkelte forbedrer og styrker sin tro gennem fasteritualet. I <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> er fastemåneden særligt vanskelig at holde, når den falder i <a href="/wiki/Sommer" title="Sommer">sommer</a><a href="/wiki/M%C3%A5neder" class="mw-redirect" title="Måneder">månederne</a>, hvor fastedagene (dvs. <a href="/wiki/Lys" title="Lys">lyse</a> dagtimer) kan strække sig over <a href="/wiki/18" title="18">18</a> <a href="/wiki/Time" title="Time">timer</a>. Fastemåneden er tæt knyttet til oplæsning af Koranen, fordi profeten Muḥammad modtog sin første åbenbaring i Ramaḍānen.<a href="#cite_note-FOOTNOTEKashi2012401-121">[70]</a> Fasteperioden benyttes desuden til bøn og eftertanke. Den ender med en fest, fastebrydningsfesten (<a href="/wiki/Eid_ul-Fitr" title="Eid ul-Fitr">Eid ul-Fitr</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_Ramadhan-122">[71]</a></dd></dl> <dl><dt>Valfarten</dt></dl> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:The_Kaaba_during_Hajj.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/The_Kaaba_during_Hajj.jpg/220px-The_Kaaba_during_Hajj.jpg" decoding="async" width="220" height="147" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/The_Kaaba_during_Hajj.jpg/330px-The_Kaaba_during_Hajj.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/The_Kaaba_during_Hajj.jpg/440px-The_Kaaba_during_Hajj.jpg 2x" data-file-width="4425" data-file-height="2955" /></a><figcaption>Ka'baen i Mekka er en sort bygning, der er et religiøst centrum i islam. Under valfarten til Mekka vandrer pilgrimmene syv gange rundt om den. Billedet er taget under valfarten i <a href="/wiki/2018" title="2018">2018</a>.</figcaption></figure> <dl><dd>Den Store Valfart (<a href="/wiki/Hajj" title="Hajj">hajj</a>) i den islamiske kalenders tolvte og sidste måned, <a href="/wiki/Dh%C3%BB_l-Hijja" title="Dhû l-Hijja">Dhu al-Hijja</a>, er en højtid der er pligtig for enhver moden muslim mindst én gang i livet. De religiøse forordninger, heriblandt iklædning af hvide gevandter, religiøs afrensning, <a href="/wiki/Ofring" title="Ofring">ofring</a>, syv vandringer rundt om <a href="/wiki/Ka%27baen" class="mw-redirect" title="Ka'baen">Ka'baen</a>, småløb mellem højene <a href="/wiki/Marwa_og_Safa" title="Marwa og Safa">Safa og Marwa</a>, rituel stening af en stenstøtte der symboliserer <a href="/wiki/Satan" title="Satan">Satan</a>, er alle sammen rituelle handlinger tilknyttet Den Store Valfart. Slagteofring betragtes inden for islam som ét af de mest centrale religiøse fænomener overhovedet.<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Offer,_Offer_generelt.-123">[72]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥajj-124">[73]</a> "Pilgrimsfærden er fra begyndelsen til slut reguleret i alle enkeltheder, meget lidt er overladt til et individuelt forgodtbefindende." <a href="#cite_note-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Hadjdj-125">[74]</a> Selve <a href="/wiki/Valfart" class="mw-redirect" title="Valfart">valfarten</a> strækker sig fra den <a href="/wiki/8" title="8">8</a>. til den <a href="/wiki/12" title="12">12</a>. i måneden, hvortil dagene forinden højtiden også anvendes til tilrådet religiøse forordninger tilknyttet valfarten. Den Store Valfart ender med en fest, offerfesten, der "finder sted samme dag over hele den islamiske verden".<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Ḥadjdj-126">[75]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥajj-124">[73]</a> Skønt kun et mindretal af muslimer tager del i valfarten (<a href="/wiki/Pilgrimsf%C3%A6rd" title="Pilgrimsfærd">pilgrimsfærd</a>) i et enkelt år, svarende til omtrent <a href="/wiki/3" title="3">3</a> <a href="/wiki/Million" title="Million">millioner</a> muslimer,<a href="#cite_note-127">[76]</a> fejres offerfesten af alle muslimer i hele <a href="/wiki/Verden" title="Verden">verden</a>.</dd></dl> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Dagen">Dagen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Dagen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Dagen">rediger kildetekst</a>]</div> En <a href="/wiki/Dag" title="Dag">dag</a> regnes fra <a href="/wiki/Solopgang" title="Solopgang">solopgang</a> til <a href="/wiki/Solnedgang" title="Solnedgang">solnedgang</a>, mens den i betydning af <a href="/wiki/D%C3%B8gn" title="Døgn">døgn</a> regnes fra solnedgang til solnedgang. Ved sidstnævnte betydning hænger beregningen sammen med den islamiske månekalender, efter hvilken <a href="/wiki/M%C3%A5ned" title="Måned">måneden</a> begynder ved <a href="/wiki/Nym%C3%A5ne" title="Nymåne">nymånens</a> tilsynekomst. Af <a href="/wiki/Uge" title="Uge">ugens</a> <a href="/wiki/Syv" class="mw-redirect" title="Syv">syv</a> <a href="/wiki/Dag" title="Dag">dage</a> har kun den 6. og 7. <a href="/wiki/Navn" title="Navn">navne</a>, henholdsvis jum'a (<a href="/wiki/Fredag" title="Fredag">fredag</a>) og sabt (lørdag, efter <a href="/wiki/Sabbat" title="Sabbat">sabbat</a>). De øvrige dage kaldes den 1., den 2. osv. Fredag bliver fejret som en glædesdag, og selvom den religiøst set ikke betragtes som en hviledag, har adskillige muslimske <a href="/wiki/Lande" class="mw-redirect" title="Lande">lande</a> enten indført den som fridag eller som begyndelsen på weekenden (oftest til lørdag aften). <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fredagen">Fredagen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Fredagen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Fredagen">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Fredag" title="Fredag">Fredag</a>, som på <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a> er opkaldt efter fredagsbønnen (jum'a),<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn-128">[77]</a> er <a href="/wiki/Uge" title="Uge">ugens</a> <a href="/wiki/6" title="6">sjette</a> <a href="/wiki/Dag" title="Dag">dag</a> og er i islam netop kendetegnet ved <a href="/wiki/Fredagsb%C3%B8nnen" class="mw-redirect" title="Fredagsbønnen">fredagsbønnen</a>. Dagen er "ikke en hviledag, som f.eks. <a href="/wiki/S%C3%B8ndag" title="Søndag">søndagen</a> er blandt <a href="/wiki/Kristne" class="mw-redirect" title="Kristne">kristne</a> eller <a href="/wiki/Sabbaten" class="mw-redirect" title="Sabbaten">sabbatten</a> blandt <a href="/wiki/J%C3%B8der" title="Jøder">jøder</a>",<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Fredagsbøn-129">[78]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn-128">[77]</a> hvor "deltagelse i fredagsbønnen opfattes som en pligt for muslimer, der har fri".<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_fredagsbøn-130">[79]</a> Det er anbefalet, at muslimer om muligt forretter fredagsbønnen over middag i fællesskab med andre,<a href="#cite_note-131">[koran 36]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Fredagsbøn-129">[78]</a> og det er tilrådet ,at det sker i <a href="/wiki/Mosk%C3%A9" title="Moské">moskéer</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn-128">[77]</a> I tilfælde af, at man ikke deltager i fredagsbønnen, kan man i stedet udføre den sædvanlige <a href="/wiki/Middag_(tidspunkt)" title="Middag (tidspunkt)">middags</a><a href="/wiki/B%C3%B8n" title="Bøn">bøn</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn-128">[77]</a> I <a href="/wiki/Den_muslimske_verden" class="mw-redirect" title="Den muslimske verden">den muslimske verden</a> vil <a href="/wiki/Butik" title="Butik">butikker</a>, <a href="/wiki/Caf%C3%A9" title="Café">caféer</a> og <a href="/wiki/Offentlig_sektor" title="Offentlig sektor">offentlige</a> <a href="/wiki/Kontor" title="Kontor">kontorer</a> som regel lukke i timerne midt på dagen,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn-128">[77]</a> netop for at tilskynde deltagelse til fællesbønnen. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Helligdage">Helligdage</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: Helligdage" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: Helligdage">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Maulidur_Rasul_(8413657269).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/Maulidur_Rasul_%288413657269%29.jpg/220px-Maulidur_Rasul_%288413657269%29.jpg" decoding="async" width="220" height="125" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/Maulidur_Rasul_%288413657269%29.jpg/330px-Maulidur_Rasul_%288413657269%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/Maulidur_Rasul_%288413657269%29.jpg/440px-Maulidur_Rasul_%288413657269%29.jpg 2x" data-file-width="2680" data-file-height="1524" /></a><figcaption>Fejring af <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammeds</a> <a href="/wiki/F%C3%B8dselsdag" title="Fødselsdag">fødselsdag</a> af muslimer i et <a href="/wiki/Optog" title="Optog">optog</a> i <a href="/wiki/By" title="By">byen</a> <a href="/wiki/Putrajaya" title="Putrajaya">Putrajaya</a>, <a href="/wiki/Malaysia" title="Malaysia">Malaysia</a>, <a href="/wiki/2013" title="2013">2013</a>. Fejring af Muhammed ved en fest er <a href="/wiki/Frivillig" title="Frivillig">frivillig</a>, i modsætning til de obligatoriske fester i lovteksten (eksempelvis <a href="/wiki/Fastebrydningsfesten" class="mw-redirect" title="Fastebrydningsfesten">fastebrydningsfesten</a> og <a href="/wiki/Offerfesten" class="mw-redirect" title="Offerfesten">offerfesten</a>). Alle betydningsfulde fester fejres bredt, oftest af en bys <a href="/wiki/Befolkning" title="Befolkning">befolkning</a> eller et helt <a href="/wiki/Befolkning" title="Befolkning">folk</a>. Forskellige sociale sammenhænge har deres egne måder at fejre fester på, hvor selve udformningen af islamiske fester er varierende, selvom temaet gennemgående er identisk.</figcaption></figure> Helligdage er inden for islam særlige periodisk tilbagevendende dage der kendetegnes ved det, der forgår på dem. En helligdag udskiller sig fra søgnedagene og viser sig bl.a. ved forbud mod de fleste dagligdags gøremål, ved f.eks. specielle spise- og påklædningsskikke og ved en forpligtelse til koncentration om helligdagens særlige riter og ritualer. Festlige helligdage er oftest muntert eller højtideligt præget. Særligt betydningsfulde islamiske helligdage: <dl><dt>Natte- og Himmelrejsen (<a href="/wiki/Isra_og_miraj" title="Isra og miraj">al-'Isra' wa al-Mi'rāj</a>)</dt> <dd>Fejringen af profeten Muhammeds natlige <a href="/wiki/Rejse" title="Rejse">rejse</a> fra <a href="/wiki/Mekka" title="Mekka">Mekka</a> til <a href="/wiki/Jerusalem" title="Jerusalem">Jerusalem</a><a href="#cite_note-132">[koran 37]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Isrâ,_al--133">[80]</a> på én nat<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_al-'Isrā'-134">[81]</a> og hans (<a href="/wiki/Legeme_(individ)" class="mw-redirect" title="Legeme (individ)">legemlige</a> el. åndelige) himmelrejse<a href="#cite_note-135">[note 17]</a> gennem de <a href="/wiki/Syv" class="mw-redirect" title="Syv">syv</a> himmelske regioner og derpå tilbage til <a href="/wiki/Jorden" title="Jorden">jorden</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Mi'râdj-136">[82]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_al-Mi'rāj-137">[83]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_islamiske_højtider-138">[84]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Himmelfart-139">[85]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEGuillaume1955181-7-140">[86]</a> foregår den 27. dag i måneden <a href="/wiki/Rajab" title="Rajab">Rajab</a>. Dagen fejres som en bekræftelse af islam, og specielt som en af de guddommelige <a href="/wiki/Velsignelse" title="Velsignelse">velsignelser</a>, undere og <a href="/wiki/Mirakel" title="Mirakel">mirakler</a> der tilkom profeten Muhammed.<a href="#cite_note-FOOTNOTEGuillaume1955181-7-140">[86]</a></dd></dl> <dl><dt>Fastebrydningsfesten (<a href="/wiki/Eid_ul-Fitr" title="Eid ul-Fitr">Īd al-Fiṭr</a>)</dt> <dd>Fastebrydningsfesten afslutter fastemåneden <a href="/wiki/Ramadan" title="Ramadan">Ramaḍān</a> og indvarsles ved nymånedag, den <a href="/wiki/1" title="1">1</a>. <a href="/wiki/Shaww%C3%A2l" title="Shawwâl">Shawwāl</a>. Festen varer normalt tre dage, og det særligt er forbudt at faste på disse festdage. Fastebrydningsfesten har forskellige skikke i forhold til lokale skikke i den islamiske verden, hvor de mest udbredte er, at <a href="/wiki/B%C3%B8rn" class="mw-redirect" title="Børn">børnene</a> iklædes nyt <a href="/wiki/T%C3%B8j" title="Tøj">tøj</a>, at man besøger slægtninge samt <a href="/wiki/Spise" class="mw-redirect" title="Spise">spiser</a> søde sager og giver <a href="/wiki/Gaver" class="mw-redirect" title="Gaver">gaver</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_'Īd_al-fiṭr-141">[87]</a> Ved fastebrydningsfesten er der foreskrevet en særlig fællesbøn, festbønnen, samt foreskrevne regler for betaling af en særlig <a href="/wiki/Almisse" title="Almisse">almisse</a> (<a href="/wiki/Zakat" title="Zakat">zakat</a>) til de fattige.</dd></dl> <dl><dt>Muhammeds fødselsdag (<a href="/wiki/Mawlid" title="Mawlid">Mawlid al-Nabī</a>)</dt> <dd>Fejring af årsdagen for <a href="/wiki/Profeten" class="mw-redirect" title="Profeten">profeten</a> <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammeds</a> <a href="/wiki/F%C3%B8dsel" title="Fødsel">fødsel</a> foregår den <a href="/wiki/12" title="12">12</a>. el. <a href="/wiki/17" title="17">17</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEKashi2012390-142">[88]</a> dag i måneden <a href="/wiki/Rab%C3%AEa_I" title="Rabîa I">Rabī' al-Awwal</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Mawlid-143">[89]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_Mawlid-144">[90]</a> Muhammeds fødselsdag fejres over hele den islamiske verden og antager i nogle lande omfang af en <a href="/wiki/Folkefest" title="Folkefest">folkefest</a>: "<a href="/wiki/Gader" class="mw-redirect" title="Gader">Gader</a> og folk udsmykkes, søde sager falbydes og spises, de fattige bespises, og Koranen og mawālid, hyldestdigte til Profetens ære, reciteres offentligt".<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Mawlid-145">[91]</a> Årsdagen for Muhammeds fødsel er det nærmeste der kan sammenlignes med <a href="/wiki/Juleaften" title="Juleaften">juleaften</a> (spisning sammen med slægt og <a href="/wiki/Venner" class="mw-redirect" title="Venner">venner</a>, gaveudveksling osv.).<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_islamiske_højtider-138">[84]</a> Talrige muslimer anvender samme lejlighed til at <a href="/wiki/Valfart" class="mw-redirect" title="Valfart">valfarte</a> og besøge profetens fødested i <a href="/wiki/Mekka" title="Mekka">Mekka</a> og gravsted i <a href="/wiki/Medina" title="Medina">Medina</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_islamiske_højtider-138">[84]</a></dd></dl> <dl><dt>Offerfesten (<a href="/wiki/Eid_ul-Adha" title="Eid ul-Adha">Īd al-Aḍḥā</a>)</dt> <dd>Festen fejres den <a href="/wiki/10" title="10">10</a>. dag i måneden <a href="/wiki/Dh%C3%BB_l-Hijja" title="Dhû l-Hijja">Dhū al-Ḥijja</a>, valfartsmåneden, med et dyreoffer. Offerhandlingen finder for pilgrimsrejsende sted ved <a href="/wiki/Min%C4%81" title="Minā">Minā</a> (ved <a href="/wiki/Mekka" title="Mekka">Mekka</a>), hvor ofringen også afslutter de rituelle handlinger under valfarten. For andre muslimer foregår handlingen hvor de bor.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_id_al-Adha-146">[92]</a> Ved offerfesten er der foreskrevet en særlig fællesbøn, festbønnen. Offerfesten inden for islam pålægger muslimer slagteofre, oftest symboliserende <a href="/wiki/Profeten" class="mw-redirect" title="Profeten">profeten</a> <a href="/wiki/Abraham" title="Abraham">Abraham</a> der var villig til at ofre sin <a href="/wiki/S%C3%B8n" title="Søn">søn</a> <a href="/wiki/Ismael" title="Ismael">Ismael</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Offer,_Offer_generelt.-123">[72]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥajj-124">[73]</a></dd> <dd>Talrige muslimer anvender den samme lejlighed til at <a href="/wiki/Valfart" class="mw-redirect" title="Valfart">valfarte</a> og besøge profetens fødested i <a href="/wiki/Mekka" title="Mekka">Mekka</a> og hans gravsted i <a href="/wiki/Medina" title="Medina">Medina</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEKashi2012407-8-147">[93]</a> "Ritualet kan siges at tematisere den troendes vilje til absolut lydighed og underkastelse over for Gud, ligesom Gud også tænkes at belønne den troende for selve <a href="/wiki/Vilje" title="Vilje">viljen</a> til lydighed".<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_'Īd_al-aḍḥā-148">[94]</a></dd> <dd>Offerfesten er en af de vigtigste islamiske højtider. I islamiske lande er det en <a href="/wiki/Fridag" title="Fridag">fridag</a>, hvor man besøger slægtninge og bekendte. "I <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> er det ikke tilladt at ofre selv, og mange danske muslimer med <a href="/wiki/Indvandrerbaggrund" class="mw-redirect" title="Indvandrerbaggrund">indvandrerbaggrund</a> vælger derfor at sende penge til deres respektive hjemlande for at få slægtninge til at foretage ofringen i deres sted. En anden mulighed er at bestille et dyr fra en islamisk <a href="/wiki/Slagter" title="Slagter">slagter</a> i Danmark, hvorefter <a href="/wiki/Dyr" title="Dyr">dyret</a> bliver slagtet på et dansk slagteri. Endelig er der muslimer i <a href="/wiki/Vesten" title="Vesten">Vesten</a>, som <a href="/wiki/Donation" title="Donation">donerer</a> <a href="/wiki/Penge" title="Penge">pengene</a> til muslimske <a href="/wiki/N%C3%B8dhj%C3%A6lpsorganisation" class="mw-redirect" title="Nødhjælpsorganisation">nødhjælpsorganisationer</a>, der deler kød ud til <a href="/wiki/Fattigdom" title="Fattigdom">fattige</a> i muslimske lande".<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_'Īd_al-aḍḥā-148">[94]</a></dd></dl> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Leveregler">Leveregler</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Leveregler" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Leveregler">rediger kildetekst</a>]</div> I islam er livsholdninger og handlinger styret af <a href="/wiki/Princip" title="Princip">principper</a> og pligtlære,<a href="#cite_note-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Shari'a-149">[95]</a> og sekundært hertil, omstændigheder. Denne levemåde er <a href="/wiki/Religi%C3%B8s" class="mw-redirect" title="Religiøs">religiøst</a> begrundet, idet alle påbud og forbud, der er givet af Gud, danner fundamentet for from livsførelse. <a href="/wiki/Liv" title="Liv">Livet</a>, og dermed en mangfoldig og forskelligartet levevis, er en guddommelig <a href="/wiki/Velsignelse" title="Velsignelse">velsignelse</a>.<a href="#cite_note-150">[koran 38]</a> Islam "bekræfter en forenelig samfundsstruktur, hvor den uforanderlige menneskelige værdighed har forret og er i stand til at tilpasse sig behovet fra forskelige samfund og deres traditioners konstante forandringer."<a href="#cite_note-FOOTNOTEKashi2012s._ix-151">[96]</a> Mennesket er pålagt <a href="/wiki/Pligt" title="Pligt">pligter</a> som har sammenhæng med de relationer man står i til andre <a href="/wiki/Mennesker" class="mw-redirect" title="Mennesker">mennesker</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_pligtetik-152">[97]</a> Måden, man lever på, tager dermed afsæt i de <a href="/wiki/Etisk" class="mw-redirect" title="Etisk">etiske</a>, <a href="/wiki/Morale" class="mw-redirect" title="Morale">moralske</a> og <a href="/wiki/Normal_(sociologi)" title="Normal (sociologi)">normsættende</a> (<a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kulturelle</a>) <a href="/wiki/Kodeks" title="Kodeks">kodekser</a> og <a href="/wiki/Lov_(jura)" title="Lov (jura)">love</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Føde">Føde</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Føde" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Føde">rediger kildetekst</a>]</div> I <a href="/wiki/Islamiske_verden" class="mw-redirect" title="Islamiske verden">den islamiske verden</a> er valg af den <a href="/wiki/F%C3%B8de_(n%C3%A6ring)" title="Føde (næring)">føde</a>, der kan spises, ikke kun bestemt af <a href="/wiki/Klima" title="Klima">klimatiske</a>, <a href="/wiki/%C3%98kologi" title="Økologi">økologiske</a> og <a href="/wiki/Teknologi" title="Teknologi">teknologiske</a> vilkår, men også af <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kulturelle</a> og <a href="/wiki/Religi%C3%B8se" class="mw-redirect" title="Religiøse">religiøse</a> påbud. I islam påbyder Gud dem, som tror, at spise af de gode ting, som Han har forsynet menneskene med.<a href="#cite_note-153">[koran 39]</a> Ifølge de islamiske renhedsbestemmelser er det ikke tilladt at spise kød fra selvdøde dyr<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Spiseregler-154">[98]</a> og ådsler generelt. Mere specifikt er det ikke tilladt at spise bestemte <a href="/wiki/Dyr" title="Dyr">dyre</a><a href="/wiki/Arter" class="mw-redirect" title="Arter">arter</a>, særlig <a href="/wiki/Rovdyr" class="mw-redirect" title="Rovdyr">rovdyr</a> og visse <a href="/wiki/Krybdyr" title="Krybdyr">krybdyr</a>. Hertil tilføjes andre dyrearter, såsom <a href="/wiki/Aber" class="mw-redirect" title="Aber">aber</a>, <a href="/wiki/Svin" class="mw-redirect" title="Svin">svin</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_svin-155">[99]</a> <a href="/wiki/Hunde" class="mw-redirect" title="Hunde">hunde</a> og <a href="/wiki/Katte" class="mw-redirect" title="Katte">katte</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Dyr,_Dyr_som_føde-156">[100]</a> Disse bestemmelser sker ud fra rationelle grunde (f.eks. <a href="/wiki/Hygiejne" title="Hygiejne">hygiejniske</a> eller <a href="/wiki/%C3%98konomisk" class="mw-redirect" title="Økonomisk">økonomiske</a>), spirituelle grunde (f.eks. ønsket om <a href="/wiki/Askese" title="Askese">askese</a> eller ønsket om sjælefred) eller religiøse grunde. De islamiske grundtekster og teologiske værker udtaler sig dog klart om, hvilke overordnede og specifikke kategorier af føde, både <a href="/wiki/Vegetarisk_mad" title="Vegetarisk mad">vegetariske</a> og ikke-vegetariske, der må indtages. Afgudsofferkød (offerkød) kalder muslimerne det <a href="/wiki/K%C3%B8d" title="Kød">kød</a>, der ofres til afguder eller andre end Gud. Islam forbyder at spise afgudsofferkød og betragter det som en <a href="/wiki/Synd" title="Synd">synd</a>. Kød der slagtes efter de islamiske forskrifter, omtales på <a href="/wiki/Dansk_(sprog)" title="Dansk (sprog)">dansk</a> generelt som halal-slagtet (hvor betegnelsen <a href="/wiki/Halal" title="Halal">ḥalāl</a> på <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a> betyder "tilladt" i modsætning til <a href="/wiki/Haram" title="Haram">ḥarām</a> der betyder "forbudt" eller "syndefuldt").<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥalāl-157">[101]</a> I <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> er slagtning efter islamiske ritualforskrifter tilladt, hvor flere spisesteder er forsynet med et såkaldt halal-certifikat, der indikerer, at disse steder overholder de islamiske forskrifter for renlighed, behandling og slagtning af dyr. "Blandt muslimer i Danmark er der i øvrigt en stigende tendens til at lægge vægt på <a href="/wiki/Dyreret" title="Dyreret">dyreetiske principper</a>, igen betinget af de religiøse skrifter. Man betoner således nødvendigheden af gode opvækstvilkår for dyr og retter kritik mod, hvad man anser for hensynsløs behandling af dyr forårsaget af <a href="/wiki/Kommerciel" class="mw-redirect" title="Kommerciel">kommercielle</a> produktionsbetingelser".<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Slagtning-158">[102]</a> Ved socialt samvær på spisesteder, der ikke er halal-certificeret, vil muslimer generelt holde sig til fiskeprodukter (der overordnet set ikke kræver halal-slagtning) eller vegetabilske retter. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Væske">Væske</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Væske" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Væske">rediger kildetekst</a>]</div> Udover at <a href="/wiki/Vand" title="Vand">vand</a> er en nødvendighed for <a href="/wiki/Menneske" title="Menneske">menneskets</a> overlevelse og velbefindende,<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_vand-159">[103]</a> spiller det en afgørende rolle i de islamiske grundtekster.<a href="#cite_note-160">[koran 40]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEHaleem2011Water_in_the_Qur'an_(s._31-43)-161">[104]</a> Vand anvendes også i religionens <a href="/wiki/Ritualer" class="mw-redirect" title="Ritualer">ritualer</a> (f.eks. afvaskning før bønnen (<a href="/wiki/Abdest" title="Abdest">abdest</a>).<a href="#cite_note-162">[koran 41]</a> Anden form for vandholdig opløsning, der kan indtages, sidestilles ikke med drikkevand. Nogle af disse betragtes som <a href="/wiki/Synd" title="Synd">syndige</a> at indtage, især <a href="/wiki/Blod" title="Blod">blod</a> samt <a href="/wiki/Alkoholiske_drikkevarer" title="Alkoholiske drikkevarer">alkoholholdige</a> drikke, f.eks. <a href="/wiki/Mj%C3%B8d" title="Mjød">mjød</a>, <a href="/wiki/%C3%98l" title="Øl">øl</a> og <a href="/wiki/Vin" title="Vin">vin</a>. "I en <a href="/wiki/N%C3%A6rorienten" title="Nærorienten">nærorientalsk</a>, monoteistisk sammenhæng er forbuddet mod vindrikning ikke enestående for islam, men har indgået i flere af <a href="/wiki/Region" title="Region">regionens</a> nært beslægtede religioner".<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Vin-163">[105]</a> Ligesom føde er underlagt renhedsbestemmelser, findes der forskellige væsker (både drikkelige som udrikkelige), om hvilke det gælder, at berøring med disse i forskelligt omfang kræver vask af kroppen, tøjet eller stedet.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Rent_og_urent-164">[106]</a> I Danmark er alkoholkulturen en tæt indgroet del af socialt samvær; ved fælles kulturelle og sociale begivenheder (<a href="/wiki/Festival" title="Festival">festival</a>, <a href="/wiki/Koncert_(begivenhed)" title="Koncert (begivenhed)">koncert</a>), <a href="/wiki/Uddannelsesinstitution" title="Uddannelsesinstitution">uddannelsesinstitutioner</a> (<a href="/wiki/Rustur" title="Rustur">rustur</a>, fredagsbar), <a href="/wiki/Erhvervsliv" class="mw-redirect" title="Erhvervsliv">erhvervslivet</a> (<a href="/wiki/Julefrokost" title="Julefrokost">julefrokost</a>, reception, sammenkomst) eller ved private begivenheder (fest, <a href="/wiki/F%C3%B8dselsdag" title="Fødselsdag">fødselsdag</a>, cafe- og bytur) er alkoholindtagelse en stor del af selve samværet. Islam har så at sige en nul-tolerance overfor alkohol, hvilket gør det umuligt for muslimer at indpasse sig i denne alkoholkultur. Det medfører ofte, at muslimer er socialt fraværende ved begivenheder, der ellers betragtes som vigtige for sameksistens (<a href="/wiki/Integration_(samfund)" title="Integration (samfund)">integration</a>) på tværs af religiøse overbevisninger. Derfor har flere danske private virksomheder og offentlige institutioner indført en alkoholpolitik, der skal skabe rum for social udfoldelse uafhængigt af religiøs overbevisning. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Beklædning">Beklædning</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=36" title="Redigér afsnit: Beklædning" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=36" title="Edit section's source code: Beklædning">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Sabaa_Nissan_Militiaman.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Sabaa_Nissan_Militiaman.jpg/220px-Sabaa_Nissan_Militiaman.jpg" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Sabaa_Nissan_Militiaman.jpg/330px-Sabaa_Nissan_Militiaman.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Sabaa_Nissan_Militiaman.jpg/440px-Sabaa_Nissan_Militiaman.jpg 2x" data-file-width="1536" data-file-height="2048" /></a><figcaption>Irakisk <a href="/wiki/Mand" title="Mand">mand</a> iført hovedbeklædningen <a href="/wiki/Shemagh" title="Shemagh">shemagh</a> (bedre kendt som 'palæstinensertørklæde') i <a href="/wiki/Irak" title="Irak">Irak</a>, <a href="/wiki/2003" title="2003">2003</a>. Klædningsstykker kan have både praktiske, symbolske og <a href="/wiki/Religi%C3%B8se" class="mw-redirect" title="Religiøse">religiøse</a> funktioner, hvor selve udseendet af beklædningen varierer. Der er ingen <a href="/wiki/Terminologi" title="Terminologi">terminologisk</a> forskel på mands- og kvindeklæder i islam. Tillige eksister der ikke bestemte klæder som autoritativ i islam, oftest varierer muslimers beklædning fra område til område. Tilhylning og tildækning af <a href="/wiki/Kroppen" class="mw-redirect" title="Kroppen">kroppen</a> i forhold til personens egen krop og til andre opnås gennem mange forskellige typer af beklædning i <a href="/wiki/Den_islamiske_verden" class="mw-redirect" title="Den islamiske verden">den islamiske verden</a>.</figcaption></figure> Islam identificerer ingen bestemte klædningsstykker som autoritativ <a href="/wiki/P%C3%A5kl%C3%A6dning" class="mw-redirect" title="Påklædning">påklædning</a>, idet <a href="/wiki/M%C3%A6nd" class="mw-redirect" title="Mænd">mænds</a> og <a href="/wiki/Kvinder" class="mw-redirect" title="Kvinder">kvinders</a> beklædning har varieret fra område til område og har fulgt lokale <a href="/wiki/Skik" title="Skik">skikke</a>. I islam hører beklædning på linje med bl.a. føde og væske til de basale fornødenheder for mennesket i samfundet. I en <a href="/wiki/Religi%C3%B8s" class="mw-redirect" title="Religiøs">religiøs</a> sammenhæng er det særligt kvinders tilhylning og slør, der udgør en væsentlig del af beklædningen, stærkt betonet af dets praktiske og symbolske funktion. Hertil er beklædning stærkt afhængig af social status, økonomisk formåen og kulturelle forhold. I islam spiller klædernes funktion og symbolik en langt større rolle end deres faktiske udseende. Beklædning findes i to hovedformer, bestemt af om beklædningen står i forhold til personens egen nøgne krop eller andre menneskers beklædning. I det første tilfælde er beklædningens grundfunktion at skjule, hvor det i det andet tilfælde er at fremvise anstændig beklædning. Den minimale beklædning er forordnet overfor begge <a href="/wiki/K%C3%B8n" title="Køn">køn</a>, der omhandler tildækning af den nøgne krop, hvor netop <a href="/wiki/N%C3%B8genhed" title="Nøgenhed">nøgenhed</a> inden for islam er stærkt forbundet med <a href="/wiki/Seksualitet" title="Seksualitet">seksualitet</a>. De teologiske værker foreskriver nærmere bestemmelser for hvad der skal tilhylles og hvornår det skal aktualiseres, både i hjemmet overfor kernefamilien, i privaten overfor den udvidede familie, overfor det modsatte køn, og i det offentlige rum. Beklædning i form af tilhylning, tildækning og slør er i islam oftest tegn på fromhed, ærbarhed og kyskhed.<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Ḥidjâb-165">[107]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_chador-166">[108]</a> Beklædnings- og pyntegenstande i forhold til personens egen <a href="/wiki/Krop" title="Krop">krop</a> (samt overfor kernefamilien og evt. <a href="/wiki/%C3%86gtef%C3%A6lle" title="Ægtefælle">ægtefælle</a>) betragtes ud fra en neutral interesse, hvorimod det i forhold til mennesker i det offentlige rum kan bringe forargelse og <a href="/wiki/Ford%C3%A6rv" class="mw-redirect" title="Fordærv">fordærv</a>. Tilladelse eller syndiggørelse af beklædning tager afsæt i grundteksterne og de teologiske værker. Her opdeles de med henblik på formål og funktion. Pyntegenstande med udtryk for skønhed (f.eks. ankelkæder, <a href="/wiki/%C3%98reringe" class="mw-redirect" title="Øreringe">øreringe</a>, <a href="/wiki/Armb%C3%A5nd" title="Armbånd">armbånd</a>, ankellænker, <a href="/wiki/Amulet" title="Amulet">amuletter</a>, <a href="/wiki/Ring_(smykke)" title="Ring (smykke)">fingerringe</a>, <a href="/wiki/Halsring" title="Halsring">halsringe</a> og næseringe) betragtes anderledes end pyntegenstande med udtryk for funktionalitet eller redskab (f.eks. <a href="/wiki/Kappe" title="Kappe">kapper</a>, <a href="/wiki/Turban" title="Turban">turban</a>, slag, <a href="/wiki/Taske" title="Taske">tasker</a> og kjortler). Selvom overgangen til tider er uklar, er udsmykning i det offentlige rum (enten som beklædning eller genstand) almindeligvist betragtet som (moralsk) syndefuldt. I <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> og i store dele af <a href="/wiki/Europa" title="Europa">Europa</a> har sløret inden for islam, særlig den kvindelige tilhylning og tildækning, fyldt en stor del af den offentlige debat, stærkt i forbindelse med emner som <a href="/wiki/Ligestilling" title="Ligestilling">ligestilling</a> og kvindefrigørelse, kvindeundertrykkelse og <a href="/wiki/K%C3%B8nsdiskrimination" title="Kønsdiskrimination">kønsdiskrimination</a>. En række kvindeklæder og betegnelser relateret hertil – eksempelvis <a href="/wiki/Hijab" title="Hijab">hijab</a>, <a href="/wiki/Chador" title="Chador">chador</a>, <a href="/wiki/Niqab" title="Niqab">niqab</a> og <a href="/wiki/Burka" title="Burka">burka</a> – er blevet set som kvindeundertrykkende, da mændene ikke skal tildække sig i samme grad. Nogle muslimer ser dog denne debat som et tegn på en politisk og religiøs polemik og en til tider institutionaliseret intolerance overfor muslimer og den islamiske identitet i Europa. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Udseende">Udseende</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=37" title="Redigér afsnit: Udseende" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=37" title="Edit section's source code: Udseende">rediger kildetekst</a>]</div> Ud fra <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kulturelle</a> og <a href="/wiki/Samfund" title="Samfund">sociale</a> aspekter er den almindelige antagelse i islam, at <a href="/wiki/Social_status" title="Social status">status</a> viser sig gennem udseendet. For eksempel kan den <a href="/wiki/Rigdom" title="Rigdom">rige</a> og den <a href="/wiki/Fattigdom" title="Fattigdom">fattige</a> umiddelbart kendes på udseendet). Derved har udseendet en stor betydning og kan bruges som et <a href="/wiki/Signal" title="Signal">signal</a>. En tilsvarende forståelse er gældende inden for den <a href="/wiki/Religi%C3%B8se" class="mw-redirect" title="Religiøse">religiøse</a> sfære af islam, hvor man hævder, at de troendes udseende er oplysende og glansfuldt i modsætning til de <a href="/wiki/Vantro" title="Vantro">ikke-troende</a>, der vil have et <a href="/wiki/M%C3%B8rk" title="Mørk">mørkt</a> og dystert <a href="/wiki/Ansigt" title="Ansigt">ansigt</a>.<a href="#cite_note-167">[koran 42]</a> Forskellen mellem udseendets <a href="/wiki/Sk%C3%B8nhed" title="Skønhed">skønhed</a> og <a href="/wiki/Hjertet" class="mw-redirect" title="Hjertet">hjertets</a> skønhed er, at førstnævnte oftest udmøntes i form af <a href="/wiki/Smykke" title="Smykke">smykker</a> og pynt, mens sidstnævnte udmøntes i fromme gerninger.<a href="#cite_note-168">[109]</a> Gud ser ikke alene på det ydre, men kender til hjertet og <a href="/wiki/Mennesket" class="mw-redirect" title="Mennesket">menneskets</a> gerninger og kender dermed også de fromme.<a href="#cite_note-169">[koran 43]</a> I islam skal <a href="/wiki/M%C3%A6nd" class="mw-redirect" title="Mænd">mænd</a> og <a href="/wiki/Kvinder" class="mw-redirect" title="Kvinder">kvinder</a> være uden smykker og pynt (ved omgang i det <a href="/wiki/Offentlighed" title="Offentlighed">offentlige</a>) og i stedet henvise til hjertets skønhed og fromme gerninger. Kropsudsmykning af ansigt, <a href="/wiki/H%C3%A6nder" class="mw-redirect" title="Hænder">hænder</a> og andre dele af kroppen, der ikke tilhylles, er ikke tilladt over for fremmede. Det indebærer, at f.eks. <a href="/wiki/Tatoveringer" class="mw-redirect" title="Tatoveringer">tatoveringer</a> og <a href="/wiki/Henna" title="Henna">henna</a>-udsmykning af disse områder af kroppen samt <a href="/wiki/Piercing" title="Piercing">ansigtspiercinger</a> og tilsvarende smykker og pyntegenstande er forbudt. Inden for islam er det en selvfølge og forpligtelse, at en mand har <a href="/wiki/Sk%C3%A6g" title="Skæg">skæg</a>. Ud over at skægget virker som et tegn på værdighed og modenhed (manddom), eksisterer der forbud i de teologiske værker mod studsning af hele eller dele af skægget. I visse dele af den islamiske verden afspejler <a href="/wiki/L%C3%A6ngde" title="Længde">længden</a> bl.a. fornem rang, hvor det i andre er skægprydelsen (i form af bestemt afskæring) der har denne effekt. Det rituelle skæg kan have forskellige <a href="/wiki/M%C3%B8nster" title="Mønster">mønstre</a>, hvor den mest kendte er det rundskårne fuldskæg og afskåret moustache. I tæt forbindelse med renligheden er påbuddet forbundet med <a href="/wiki/Hygiejne" title="Hygiejne">hygiejniske</a> foranstaltninger med hyppig vedligeholdelse og pleje af skæg, blandt andet for at undgå <a href="/wiki/Hud" title="Hud">hud</a><a href="/wiki/Sygdom" title="Sygdom">sygdomme</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Omskæring">Omskæring</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=38" title="Redigér afsnit: Omskæring" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=38" title="Edit section's source code: Omskæring">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Mandlig_omsk%C3%A6ring" title="Mandlig omskæring">Omskæring</a> er inden for religionerne <a href="/wiki/J%C3%B8dedom" title="Jødedom">jødedom</a> og islam en <a href="/wiki/Ritual" title="Ritual">rituel</a> bort<a href="/wiki/Operation_(l%C3%A6gevidenskab)" class="mw-redirect" title="Operation (lægevidenskab)">operation</a> af forhuden på det <a href="/wiki/Mand" title="Mand">mandlige</a> <a href="/wiki/Lem_(anatomi)" title="Lem (anatomi)">lem</a> (<a href="/wiki/Penis" title="Penis">penis</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Barn-170">[110]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Omskærelse-171">[111]</a> Denne operation foretages i islam på drengebørn inden <a href="/wiki/Pubertet" title="Pubertet">pubertets</a><a href="/wiki/Alderdom" title="Alderdom">alderen</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Omskæring-172">[112]</a> Skønt der er visse fællestræk mellem islam og andre religioner, har ritualet i enkeltheder varieret fra <a href="/wiki/Samfund" title="Samfund">samfund</a> til samfund. I islam er ritualet forordnet i de teologiske værker. Der er forskellige meninger blandt muslimske lærde om, hvorvidt omskæring er obligatorisk eller blot en stærk anbefaling, men flertallet betragter omskæring som et pligtigt ritual for alle drenge. Tilsvarende er ritualet stærkt knyttet til <a href="/wiki/Omvendelse" class="mw-redirect" title="Omvendelse">omvendelse</a> til islam, uafhængigt af personens alder ved omvendelsen. Ritualet er forbundet med aspekter af renlighed, <a href="/wiki/Frugtbarhed" title="Frugtbarhed">frugtbarhed</a> og riter, knyttet til de generelle bestemmelser og konsekvenser af <a href="/wiki/Patriark_(Bibelen)" title="Patriark (Bibelen)">patriarken</a> og <a href="/wiki/Profeten" class="mw-redirect" title="Profeten">profeten</a> <a href="/wiki/Abrahams" title="Abrahams">Abrahams</a> omskæring og <a href="/wiki/Pagt_(Bibelen)#Pagten_med_Abraham" title="Pagt (Bibelen)">pagt</a> med Gud.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tegn-173">[113]</a> Hertil er også større islamiske ritualer koblet til forpligtelsen af at det mandlige køn er omskåret, særskilt <a href="/wiki/Hajj" title="Hajj">pilgrimsrejsen</a>. Islam rummer ingen udtalelser om omskæring af <a href="/wiki/Pige" title="Pige">pigebørn</a> eller <a href="/wiki/Kvinder" class="mw-redirect" title="Kvinder">kvinder</a> (<a href="/wiki/Kvindelig_omsk%C3%A6ring" title="Kvindelig omskæring">kvindelig omskæring</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Omskærelse-174">[114]</a> Religionen praktiserer "omskærelse af drenge, mens omskærelse af piger, som praktiseres i visse lande, der har islam som hovedreligion, må være en mere lokal tradition".<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_omskærelse-175">[115]</a> Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at visse indgribende typer af kvindelig omskæring (type 2 og type 3) indebærer risici for infektioner, blodforgiftning og <a href="/wiki/Koldbrand" title="Koldbrand">koldbrand</a>. Derudover medfører disse typer af kvindelig omskæring en række længerevarende fysiske, seksuelle og psykiske komplikationer og er undertiden fulgt af kroniske smerter og lidelser. Blivende følger inkluderer blandt andet: nedsat seksuel lyst eller frigiditet, deforme <a href="/wiki/Kvindens_k%C3%B8nsorganer" title="Kvindens kønsorganer">kønsorganer</a>, menstruationsproblemer, <a href="/wiki/Bl%C3%A6rebet%C3%A6ndelse" title="Blærebetændelse">blærebetændelse</a>, <a href="/wiki/Inkontinens" title="Inkontinens">inkontinens</a> og underlivsbetændelse.<a href="#cite_note-176">[116]</a> På den anden side er den danske debat om omskæring af piger inden for islam til dels en fejlslutning i kraft af, at denne omskæring praktiseres i visse lande, men ikke alle lande, med islam som <a href="/wiki/Statsreligion" class="mw-redirect" title="Statsreligion">statsreligion</a>. Inden for andre religions- og traditionsformer omskæres piger også; specielt i <a href="/wiki/Egypten" title="Egypten">Egypten</a>, hvor det er meget udbredt: "Her praktiseres også omskæring af de kvindelige <a href="/wiki/Kristne" class="mw-redirect" title="Kristne">kristne</a> <a href="/wiki/Koptere" class="mw-redirect" title="Koptere">koptere</a>".<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Omskæring-172">[112]</a> Flere islamiske skriftlærde har frasagt kvindelig omskæring og udstedt en <a href="/wiki/Fatwa" title="Fatwa">fatwa</a> mod det. Den <a href="/wiki/International" title="International">internationale</a> debat om omskæring har primært haft fokus på sundhedsmæssige aspekter ved omskæring, særligt som en <a href="/wiki/Pr%C3%A6vention" title="Prævention">prævention</a> eller forebyggende beskyttelse mod <a href="/wiki/HIV" class="mw-redirect" title="HIV">HIV</a> - som udmeldt af forskellige internationale studier og <a href="/wiki/Pressemeddelelse" title="Pressemeddelelse">pressemeddelelser</a> af bl.a. <a href="/wiki/Verdenssundhedsorganisationen" class="mw-redirect" title="Verdenssundhedsorganisationen">Verdenssundhedsorganisationen</a> (WHO) og de <a href="/wiki/Forenede_Nationer" title="Forenede Nationer">Forenede Nationer</a> (FN).<a href="#cite_note-177">[117]</a> Omtrent en tredjedel af verdens mænd er omskårne.<a href="#cite_note-178">[118]</a> "I Danmark og i resten af Europa bliver det mere og mere almindeligt, at muslimske drenge får foretaget operationen af kirurger som nyfødte." <a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Omskæring-172">[112]</a> Det sker enten på <a href="/wiki/Privathospital" title="Privathospital">privathospitaler</a> eller i specialklinikker. Muligheden for at blive omskåret af religiøse grunde på et offentligt <a href="/wiki/Hospital" title="Hospital">hospital</a> [i <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>] blev afskaffet i <a href="/wiki/2003" title="2003">2003</a>.<a href="#cite_note-179">[119]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kønsroller">Kønsroller</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=39" title="Redigér afsnit: Kønsroller" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=39" title="Edit section's source code: Kønsroller">rediger kildetekst</a>]</div> Den islamiske verdens syn på <a href="/wiki/K%C3%B8nsrolle" title="Kønsrolle">kønsrollerne</a> i almindelighed har varieret i forskellige <a href="/wiki/Muslimske_Samfund" class="mw-redirect" title="Muslimske Samfund">muslimske</a> samfund gennem tiderne, hvor de antikke <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kulturelle</a> normer – der hvor <a href="/wiki/Kvinder" class="mw-redirect" title="Kvinder">kvinder</a> primært varetager arbejdet i hjemmet og <a href="/wiki/Mand" title="Mand">mændene</a> tager sig af arbejdet udenfor – har været den dominerende sociale rollefordeling mellem mænd og kvinder. Denne (<a href="/wiki/Stereotyper" title="Stereotyper">stereotype</a>) forestilling om den <a href="/wiki/Adf%C3%A6rd" title="Adfærd">adfærd</a> som er typisk for mænd og kvinder skal sidestilles med måden at være til på som mand eller kvinde. Kønsrollen udspringer af <a href="/wiki/Biologisk" class="mw-redirect" title="Biologisk">biologiske</a> og psykiske faktorer, der udmøntes som en social identitet.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_kønsroller-180">[120]</a> Islam adskiller sig fra de fleste andre religioner i <a href="/wiki/Verden" title="Verden">verden</a> ved at henvende sig direkte til både mænd og kvinder,[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] hvor belønningen for fromhed og gudshengivelse loves til begge køn.<a href="#cite_note-181">[koran 44]</a> Ligesom i <a href="/wiki/Den_antikke_j%C3%B8dedom" title="Den antikke jødedom">den antikke jødedom</a> og i den tidlige <a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">kristendom</a> er <a href="/wiki/K%C3%B8nsrolle" title="Kønsrolle">kønsrollen</a> inden for islam domineret af den <a href="/wiki/Patriarkat" title="Patriarkat">patriarkalske</a> kultur, hvor manden fungerer som familiens og samfundets overhoved.<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Køn,_kønsroller-182">[121]</a> Udmøntningen heraf inden for den religiøse sfære ses ved, at <a href="/wiki/K%C3%B8n" title="Køn">kønnet</a> er tildelt forskellige religiøse funktioner og pligter inden for bestemte domæner, både på individuelle og <a href="/wiki/Kollektiv" title="Kollektiv">kollektive</a> områder.<a href="#cite_note-183">[note 18]</a> Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det oftest sådan, at manden indtager de dominerende positioner som overhoved (for familien),<a href="#cite_note-184">[koran 45]</a> som <a href="/wiki/Embedsm%C3%A6nd" class="mw-redirect" title="Embedsmænd">embedsmænd</a> og som lærde. Der er dog undtagelser, der bekræfter reglen. Hertil er krigstjeneste forbeholdt mænd, og funktionen ved diverse <a href="/wiki/Menighed" title="Menighed">menigheder</a> (bl.a. i <a href="/wiki/Mosk%C3%A9" title="Moské">moskéen</a>) er primært varetaget af mænd (oftest omtalt som <a href="/wiki/Imam" title="Imam">imam</a>), selvom kvinder kan have en underordnet funktion. På trods af det noget ensidigt patriarkalske billede, der tegner sig, når kønsrollerne vurderes formelt, er muslimernes <a href="/wiki/Historie" title="Historie">historie</a> og grundtekster fyldt med fortællinger om kvinder, der anvender deres køn eller marginaliserede position til at få indflydelse på sig selv, deres <a href="/wiki/Familie_(menneske)" title="Familie (menneske)">familie</a> eller deres <a href="/wiki/Befolkning" title="Befolkning">folk</a>.<a href="#cite_note-185">[note 19]</a> Disse fortællinger har bl.a. en stor symbolsk betydning i udviklingen af den folkelige identitet og i udviklingen af kønsroller. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kønsopdeling">Kønsopdeling</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=40" title="Redigér afsnit: Kønsopdeling" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=40" title="Edit section's source code: Kønsopdeling">rediger kildetekst</a>]</div> Kønsopdeling af kvinder og mænd har eksisteret i mange <a href="/wiki/Samfund" title="Samfund">samfund</a> og har været praktiseret i forskellige sammenhænge gennem tiderne og med forskelle fra <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kultur</a> til kultur. Overordnet udledes samfundsinstitutionerne og normsystemerne ud fra kønnets <a href="/wiki/Biologi" title="Biologi">biologiske</a>, <a href="/wiki/Samfundsklasse" title="Samfundsklasse">sociale</a> eller <a href="/wiki/Religi%C3%B8se" class="mw-redirect" title="Religiøse">religiøse</a> <a href="/wiki/Identitet" title="Identitet">identitet</a>. I den islamiske verden er kønsopdeling og omgang med personer af modsat køn i det offentlige rum i varierende grad enten praktiseret frit i samfundet eller forordnet som love. Opdelingen anvendes for at forebygge <a href="/wiki/Chaos" title="Chaos">kaos</a>, fristelser og <a href="/wiki/Ford%C3%A6rv" class="mw-redirect" title="Fordærv">fordærv</a>, særligt med afsæt i menneskets seksualitet. Det er oftest med afsæt i den ærbødige og <a href="/wiki/Askese" title="Askese">asketiske</a> livsførelse, at sådanne opdelinger finder sted. Kønsopdelingen i islam er tit blevet opfattet som kvindediskriminerende, et synspunkt der dog er meget omstridt, da nogle mener, at kønsopdelingen tager udgangspunkt i lige regler for mænd og kvinder. I <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> er det især debatten om muslimske kvinders klædedragt, der er i fokus, når der debatteres kønsopdeling i islam, hvor mange ser <a href="/wiki/Burka" title="Burka">burka</a> og <a href="/wiki/Niqab" title="Niqab">niqab</a> som værende undertrykkende og en hindring for <a href="/wiki/Integration_(samfund)" title="Integration (samfund)">integration</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Slør_og_tildækning-84">[45]</a> Islam praktiserer kønsopdeling ved større religiøse forsamlinger (<a href="/wiki/Konferencer" class="mw-redirect" title="Konferencer">konferencer</a>, <a href="/wiki/Menighed" title="Menighed">menigheder</a>, bedehuse) eller ved brug af offentlige <a href="/wiki/Facilitet" class="mw-disambig" title="Facilitet">faciliteter</a> (<a href="/wiki/Sv%C3%B8mmehal" class="mw-redirect" title="Svømmehal">svømme</a>- og gymnastikhaller,<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Nøgenhed-186">[122]</a> anstalter, <a href="/wiki/Forsamlingshus" title="Forsamlingshus">forsamlingshuse</a>). Dette betragtes af <a href="/wiki/Kritik_af_islam" title="Kritik af islam">islamkritikere</a> som udemokratisk og, ligesom burkaen, kvindeundertrykkende, mens andre har argumenteret for, at forholdene for mænd og kvinder overvejende er ligeværdige i det offentlige rum og sidestiller dermed islamkritikeres holdning med islamofobi og fornægtelse af religionsfriheden. <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Schoolgirls_in_Bamozai.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Schoolgirls_in_Bamozai.JPG/220px-Schoolgirls_in_Bamozai.JPG" decoding="async" width="220" height="146" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Schoolgirls_in_Bamozai.JPG/330px-Schoolgirls_in_Bamozai.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/Schoolgirls_in_Bamozai.JPG/440px-Schoolgirls_in_Bamozai.JPG 2x" data-file-width="3008" data-file-height="2000" /></a><figcaption><a href="/wiki/Dreng" title="Dreng">Drenge</a>- og <a href="/wiki/Pige" title="Pige">pige</a><a href="/wiki/B%C3%B8rn" class="mw-redirect" title="Børn">børn</a> side om side i en <a href="/wiki/Skole" title="Skole">skole</a> i <a href="/wiki/Paktia_(provins)" title="Paktia (provins)">Paktiaprovinsen</a> , <a href="/wiki/Afghanistan" title="Afghanistan">Afghanistan</a> <a href="/wiki/2007" title="2007">2007</a>. Islamkritikeres holdninger om kønsadskillelse tager afsæt i ydre kriterier såsom islamisk påklædning. Der eksister hos kritikerne oftest en grundlæggende mistillid til det tilsyneladende (eller ukendte), der giver et negativt indtryk af vilkårene i islam. Kønsopdeling inden for islam er tæt forbundet med <a href="/wiki/Pubertet" title="Pubertet">puberteten</a> (hvor mennesket går fra <a href="/wiki/Barn" title="Barn">barn</a> til <a href="/wiki/Voksen" title="Voksen">voksen</a>) og med <a href="/wiki/Seksualitet" title="Seksualitet">seksualiteten</a> generelt.</figcaption></figure> Der optræder flere passager i Koranen, der kan fortolkes til at sige at mænd står over kvinder i nogle anliggender.<a href="#cite_note-187">[koran 46]</a><a href="#cite_note-188">[123]</a> Der er dog også passager i Koranen, der kan fortolkes som en opfordring til ligestilling, selv om versene ikke siger det direkte. <a href="#cite_note-189">[koran 47]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Seksualitet">Seksualitet</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=41" title="Redigér afsnit: Seksualitet" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=41" title="Edit section's source code: Seksualitet">rediger kildetekst</a>]</div> Islams syn på <a href="/wiki/Seksualitet" title="Seksualitet">seksuel</a> <a href="/wiki/Identitet" title="Identitet">identitet</a> og <a href="/wiki/Adf%C3%A6rd" title="Adfærd">adfærd</a> er bestemt af grundteksterne (Koranen og Sunna). Her er der "et positivt syn på seksualiteten hos både mænd og kvinder" <a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Seksualitet-190">[124]</a> og teksterne "anerkender menneskets seksuelle behov og anser <a href="/wiki/K%C3%A6rlighed" title="Kærlighed">kærlighed</a> mellem ægtefæller som en gave fra Gud". <a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Seksualitet-191">[125]</a> Seksualitet betragtes som en naturlig del af den menneskelige eksistens, hvor parterne bl.a. omtales som klædning for hinanden<a href="#cite_note-192">[koran 48]</a> og som en vej til sjælefred.<a href="#cite_note-193">[koran 49]</a> Legale former for seksualitet er hverken anset for at være syndige eller forbeholdt reproduktion. Prævention og afbrudt sameleje er f.eks. tilladt, hvilket er en indikation af, at samleje ikke alene drejer sig om formering.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Seksualitet-191">[125]</a> I islam er det en grundværdi og en forskrift, at seksualitet foregår inden for rammerne af <a href="/wiki/%C3%86gteskab" title="Ægteskab">ægteskabet</a>. Seksuelle forhold mellem personer, der ikke er gift (<a href="/wiki/Hor" class="mw-redirect" title="Hor">hor</a>) eller mellem personer af samme køn (<a href="/wiki/Homoseksualitet" title="Homoseksualitet">homoseksualitet</a>)<a href="#cite_note-194">[koran 50]</a> betragtes som en overskridelse af religionens grænser.<a href="#cite_note-195">[koran 51]</a> Udover at hor og homoseksualitet i <a href="/wiki/Den_islamiske_verden" class="mw-redirect" title="Den islamiske verden">den islamiske verden</a> betragtes som en skændsel for <a href="/wiki/Samfund" title="Samfund">samfundet</a>, er det i grundteksterne<a href="#cite_note-196">[koran 52]</a> (og senere også i den <a href="/wiki/Sharia" title="Sharia">islamiske ret</a>) belagt med strenge <a href="/wiki/Strafferet" title="Strafferet">straffe</a>. Andre juridiske bestemmelser om seksualitet, bl.a. om renlighed, kønsdele, udflåd herfra og samlejestillinger nævnes i grundteksterne<a href="#cite_note-197">[koran 53]</a> og beskrives mere detaljeret i de <a href="/wiki/Teologi" title="Teologi">teologiske</a> værker.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Seksualitet-191">[125]</a> Løfte om seksuel afholdenhed (<a href="/wiki/C%C3%B8libat" title="Cølibat">cølibat</a>) har ingen islamisk begrundelse, og den <a href="/wiki/Askese" title="Askese">askese</a> der fordres af muslimer (både lægmænd som <a href="/wiki/Pr%C3%A6dikant" class="mw-redirect" title="Prædikant">prædikanter</a>) i grundteksterne, rummer intet krav om seksuel afholdenhed. Derimod er seksuel afholdenhed påkrævet under særlige riter og <a href="/wiki/Ritualer" class="mw-redirect" title="Ritualer">ritualer</a>, f.eks. <a href="/wiki/Hajj" title="Hajj">pilgrimsfærden</a> og <a href="/wiki/Faste#Islam" title="Faste">faste</a>. Særligt er samleje med en <a href="/wiki/Menstruation" title="Menstruation">menstruerende</a> kvinde, samt efter børnefødsler, ikke tilladt. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Abort">Abort</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=42" title="Redigér afsnit: Abort" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=42" title="Edit section's source code: Abort">rediger kildetekst</a>]</div> Der er forskellige holdninger til abort i de islamiske skoler.<a href="#cite_note-waseem-198">[126]</a> Nogle mener, at enhver <a href="/wiki/Abort" title="Abort">abort</a>, der fremprovokeres ved indgreb (fosterdrab), er et overgreb på <a href="/wiki/Liv" title="Liv">liv</a> og dermed forbudt.<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Abort-199">[127]</a> De fleste tillader dog abort op til 40 dage efter undfangelsen, og mange også op til 120 dage.<a href="#cite_note-waseem-198">[126]</a> Særligt betragtes <a href="/wiki/Foster" title="Foster">fosteret</a> <a href="/wiki/Fire" class="mw-redirect" title="Fire">fire</a> <a href="/wiki/M%C3%A5neder" class="mw-redirect" title="Måneder">måneder</a> efter <a href="/wiki/Undfangelse" class="mw-redirect" title="Undfangelse">undfangelsen</a> som besjælet af Gud og dermed beseglet af livets hellighed.<a href="#cite_note-200">[koran 54]</a> I særtilfælde, hvor det f.eks. drejer sig om den <a href="/wiki/Graviditet" title="Graviditet">gravide</a> <a href="/wiki/Kvinde" title="Kvinde">kvindes</a> overlevelse, om <a href="/wiki/Voldt%C3%A6gt" title="Voldtægt">voldtægt</a> eller om andre særlige specielle tilfælde, er der udbredt enighed om <a href="/wiki/Svangerskabsafbrydelse" class="mw-redirect" title="Svangerskabsafbrydelse">svangerskabsafbrydelse</a>. I tilfælde af <a href="/wiki/Spontan_abort" title="Spontan abort">spontan abort</a> (<a href="/wiki/D%C3%B8df%C3%B8dsel" title="Dødfødsel">dødfødsel</a>) efter fire måneder skal fosteret - i lighed med alle andre afdøde - <a href="/wiki/Jordf%C3%A6stning" class="mw-redirect" title="Jordfæstning">jordfæstes</a> ved en <a href="/wiki/Begravelse#Islam" title="Begravelse">begravelsesceremoni</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Jomfruelighed">Jomfruelighed</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=43" title="Redigér afsnit: Jomfruelighed" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=43" title="Edit section's source code: Jomfruelighed">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Jomfru" title="Jomfru">Jomfru</a> er inden for islam en betegnelse for en (<a href="/wiki/Ung" class="mw-redirect" title="Ung">ung</a>) <a href="/wiki/Kvinde" title="Kvinde">kvinde</a> som ikke har haft <a href="/wiki/Samleje" title="Samleje">samleje</a> (der indebærer indføring af <a href="/wiki/Penis" title="Penis">penis</a> i <a href="/wiki/Skede_(k%C3%B8nsorgan)" title="Skede (kønsorgan)">skeden</a>), og som derfor har bevaret sin <a href="/wiki/M%C3%B8dom" class="mw-redirect" title="Mødom">mødom</a>. Betegnelsen er oftest anvendt bredt i omtale af alle ugifte <a href="/wiki/Piger" class="mw-redirect" title="Piger">piger</a> og kvinder. I teknisk og juridisk forstand kan jomfru også anvendes om <a href="/wiki/M%C3%A6nd" class="mw-redirect" title="Mænd">mænd</a> der ikke har haft samleje, dvs. ugifte mænd, selvom denne betegnelse ikke er gængs anvendt. Jomfruelighed er inden for islam både i renheds og i seksuel forstand tæt forbundet med det kvindelige <a href="/wiki/K%C3%B8n" title="Køn">køn</a> og kvindens dyd indtil <a href="/wiki/Gifterm%C3%A5l" class="mw-redirect" title="Giftermål">giftermålet</a>. Ud fra forskellige <a href="/wiki/Social" class="mw-disambig" title="Social">sociale</a>, <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kulturelle</a> og samfundsmæssige forordninger har jomfruelighed og jomfrubevis været en central forordning. Måske har arveretslige forhold betydet, at det har været en ønskværdig forudsætning at vide, om kvinden er jomfru ved ægteskabets indgåelse. Generelt påfalder bevisbyrden for kvindens jomfruelighed hendes familie. Herudover har <a href="/wiki/Fader_(familie)" class="mw-redirect" title="Fader (familie)">faderen</a> en anden ret over jomfruens ægteskab, idet kvinden traditionelt giftes bort (<a href="/wiki/%C3%86gteskab" title="Ægteskab">ægteskab</a>). Der er inden for islam ingen <a href="/wiki/Hellighed" title="Hellighed">hellighed</a> forbundet med slægtens afkom af en ikke jomfruelig kvinde, ej heller er der begrænsninger for at kvindelige jomfruer ikke kan ægtes af bestemte <a href="/wiki/Samfundsklasse" title="Samfundsklasse">samfundsklasser</a> (f.eks. <a href="/wiki/Pr%C3%A6ster" class="mw-redirect" title="Præster">præster</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Jomfru-201">[128]</a> Den dydighed der er forbundet med muslimske kvinders jomfruelighed er tæt forbundet med mødommen (<a href="/wiki/Jomfruhinde" title="Jomfruhinde">jomfruhinden</a>). Selvom de teologiske værker beskriver den fromhed der er tilknyttet en jomfru og de retslige værker anfører retslige <a href="/wiki/Lov_(jura)" title="Lov (jura)">love</a> og forordninger om en jomfrus værge og <a href="/wiki/Rettighed" title="Rettighed">rettigheder</a>, er der ingen nærmere forpligtelser eller begrænsninger for jomfruelige kvinder. I tilfælde af en brudt jomfruhinde (enten fra et tidligere ægteskab, et tilfældigt brud eller som horkvinde), hvor kvinden gerne vil fremstå som jomfru, kan kvinderne i det <a href="/wiki/21._%C3%A5rhundrede" title="21. århundrede">21. århundrede</a> i nogle lande få foretaget en <a href="/wiki/M%C3%B8domsrekonstruktion" title="Mødomsrekonstruktion">mødomsrekonstruktion</a>; sådan et moderne biologisk indgreb ligger udenfor religionen islam og dermed forståelsen af jomfruelighed. Ifølge den danske imam <a href="/wiki/Waseem_Hussain" title="Waseem Hussain">Waseem Hussain</a> har indgrebet et element af bedrag over sig og er ikke i overensstemmelse med islam.<a href="#cite_note-waseem-198">[126]</a> Den vægt, som islam lægger på den unge, ugifte kvindes jomfruelighed er af kritikere blevet set som kønsdiskrimination. Den unge, ugifte mand er nemlig i praksis ikke underlagt det samme krav om jomfruelighed. Det hænger naturligvis sammen med, at det ikke er muligt på samme måde som med kvinden at kontrollere, om manden er jomfru. Manden har jo ikke en jomfruhinde, der kan konstateres brudt. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ægteskab">Ægteskab</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=44" title="Redigér afsnit: Ægteskab" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=44" title="Edit section's source code: Ægteskab">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/%C3%86gteskab" title="Ægteskab">Ægteskabet</a> er inden for islam en bindende kontrakt mellem en <a href="/wiki/Mand" title="Mand">mand</a> og en eller flere <a href="/wiki/Kvinde" title="Kvinde">kvinder</a>, der for mandens part indebærer forsørgerpligt og sigter mod samliv i det fælles hjem. Herved fungerer ægteskabet som det retsmæssigt regulerede forhold mellem mand og kvinde med henblik på et varigt fællesskab, hvor <a href="/wiki/%C3%86gtef%C3%A6lle" title="Ægtefælle">ægtefællernes</a> retlige status er forskellige.<a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_ægteskab-202">[129]</a> Traditionelt er manden formelt kvindens juridiske overhoved, mens kvindens sociale berettigelse som ægtefælle er <a href="/wiki/F%C3%B8dsel" title="Fødsel">fødslerne</a> og opfostring af <a href="/wiki/B%C3%B8rn" class="mw-redirect" title="Børn">børnene</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Ægteskab-203">[130]</a> "Islams regler for ægteskab søger først og fremmest at sikre, at alle ved, hvem der har forsørgelsespligt over for de børn, der bliver resultatet af et indgået ægteskab".<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Ægteskab-204">[131]</a> De islamiske grundtekster (Koranen og Sunna) indeholder lovbestemmelser om ægteskab i almindelighed samt fortællinger om hustruers list og magtudfoldelse.<a href="#cite_note-205">[koran 55]</a> Disse anvendes gennemgående til at forme og karakterisere kvindens <a href="/wiki/Identitet" title="Identitet">identitet</a>, <a href="/wiki/Ansvar" title="Ansvar">ansvar</a> og <a href="/wiki/Rolle_(funktion)" title="Rolle (funktion)">rolle</a> som en tro ægtefælle. I islam vurderes ægteskab som en central samfundsinstitution, hvor der også fremgår klare regler om hvem man kan giftes med (<a href="/wiki/Incest" title="Incest">incestforbud</a>),<a href="#cite_note-206">[koran 56]</a> flerkoneri (<a href="/wiki/Polygyni" class="mw-redirect" title="Polygyni">polygyni</a>)<a href="#cite_note-207">[koran 57]</a> og ægteskabslovgivning generelt. Ægteskab kan opløses på mandens forlangende gennem <a href="/wiki/Skilsmisse" title="Skilsmisse">skilsmisse</a>. Inden for de <a href="/wiki/Juridiske" class="mw-redirect" title="Juridiske">juridiske</a> rammer kan "ægteskabet også opløses af en dommer, dersom den ene part kan godtgøre, at den anden part ikke opfylder de ægteskabelige pligter" <a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Ægteskab-204">[131]</a> eller ægteskabskontrakten. Islam kræver, at både manden og kvinden skal kræve ægteskabet opløst i tilfældet af ægtefællens <a href="/wiki/Vantro" title="Vantro">vantro</a> (<a href="/wiki/Frafald" class="mw-redirect" title="Frafald">frafald</a>).<a href="#cite_note-208">[koran 58]</a> Blandt muslimer i vestlige og ikke-muslimske lande er det først og fremmest den <a href="/wiki/Religi%C3%B8se" class="mw-redirect" title="Religiøse">religiøse</a> <a href="/wiki/Vielse" title="Vielse">vielse</a> (dvs. en vielse der ikke nødvendigvis er anerkendt eller registreret af en <a href="/wiki/Myndighed_(institution)" title="Myndighed (institution)">myndighed</a>) der er af betydning, da alene en sådan er religiøst forordnet. En religiøs vielse har normalt ingen retslig gyldighed,<a href="#cite_note-209">[note 20]</a> hverken positivt eller negativt. Således vil religiøst viede muslimer oftest omtale hinanden som ægtemand og ægtekone, selvom de borgerligt set ikke er <a href="/wiki/%C3%86gteskab" title="Ægteskab">gift</a>. I tilfældet med muslimske <a href="/wiki/Mand" title="Mand">mænd</a>, der har indgået religiøse vielser med flere end en <a href="/wiki/Kvinde" title="Kvinde">kvindelig</a> partner, vil denne efter dansk lov om civilstand betragtes som ugift eller <a href="/wiki/Enlig_(civilstatus)" class="mw-redirect" title="Enlig (civilstatus)">enlig</a> (hvis han ikke bor sammen med partnerne), uafhængigt af om partnerne er udenlandske eller danske <a href="/wiki/Statsborger" class="mw-redirect" title="Statsborger">statsborgere</a>. I tilfælde af at et muslimsk ægteskab er indgået ved en myndighed i <a href="/wiki/Udlande" class="mw-redirect" title="Udlande">udlandet</a> og samtidig er i strid med dansk ret, er ægteskabet ugyldigt i <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ægteskabstyper">Ægteskabstyper</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=45" title="Redigér afsnit: Ægteskabstyper" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=45" title="Edit section's source code: Ægteskabstyper">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="quotebox" style="float: right; clear: right; margin: 0.5em 0 0.8em 1.4em; width: 300px; padding: 6px; border: 1px solid #aaa; font-size: 88%; background-color: #F9F9F9;"> <div style="background: #F9F9F9; color:black; text-align: center; font-size: larger; font-weight: bold;">Uddrag af afsnit om Nydelsesægteskab (mutʿa):</div> <div style="position: relative; text-align: left;"> <div style="margin:0px 2em;"> På trods af sin religiøse legitimitet er nydelsesægteskab generelt et prekært emne blandt Shia og Sunni. Oftest snakkes der ikke åbent eller offentligt om det; normen er snarere at sådanne ægteskaber finder sted i privaten og kun kendes af de to partner, der er involveret. Netop denne ægteskabsform har dog fået stor udbredelse blandt Shia og visse Sunni i Vesten, hvormed der er pustet nyt liv i nydelsesægteskabsforordningen. Det er nemlig unge muslimer i Vesten, som primært anser nydelsesægteskab som en ventil for deres seksuelle lyster eller en mulighed for at komme arrangerede ægteskaber til livs. I sidstnævnte tilfælde vil parterne oftest aftale en klausul i ægteskabskontrakten, hvor de tager forbehold for fysisk samvær eller omgang, mens de med dette ægteskab får mulighed for at mødes for at lære hinanden bedre at kende som eventuelt fremtidige partner i et almindeligt ægteskab. </div> <div style="position: absolute; left: 0px; top: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">“</div> <div style="position: absolute; right: 0px; bottom: 0px; text-align: left; font-family:'Times New Roman',serif; font-weight:bold; font-size: large; color: gray;">”</div></div> <div style="text-align: left;">—<a rel="nofollow" class="external text" href="http://shiisme.dk">Shiisme - Oprindelse, Tro & Praksis</a>, doktriner (andre praksis), nydelsesægteskab (mutʿa), s. 349.</div> </div> Islam skelner mellem forskellige typer af ægteskaber, særligt mellem <a href="/wiki/%C3%86gteskab" title="Ægteskab">ægteskab</a> (nikāḥ) og nydelsesægteskab (nikāḥ al-mutʿa). Begge former er omtalt i Koranen.<a href="#cite_note-210">[koran 59]</a> Blandt visse senere islamiske lovskoler betragtes nydelsesægteskab som en forældet praksis.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Mutʿa-211">[132]</a> De islamiske lovskoler, der stadig bekender sig til begge ægteskabstyper, praktiserer også stadig begge typer. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Arrangerede_ægteskaber">Arrangerede ægteskaber</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=46" title="Redigér afsnit: Arrangerede ægteskaber" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=46" title="Edit section's source code: Arrangerede ægteskaber">rediger kildetekst</a>]</div> Islam er i høj grad sammenfaldende med de <a href="/wiki/J%C3%B8diske" class="mw-redirect" title="Jødiske">jødiske</a> og <a href="/wiki/Kristne" class="mw-redirect" title="Kristne">kristne</a> <a href="/wiki/Skrift" title="Skrift">skrifter</a> hvad angår <a href="/wiki/Arrangeret_%C3%A6gteskab" class="mw-redirect" title="Arrangeret ægteskab">arrangeret ægteskab</a>, hvor "ægteskaber arrangeres af repræsentanter for de to familier. Frieren medbringer en brudesum til pigens familie, mens hun til gengæld fører en <a href="/wiki/Medgift" title="Medgift">medgift</a> med ind i ægteskabet.<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Ægteskab-203">[130]</a> Det er familiens overhoved der arrangerer ægteskabet, hvor ægteskabet fungerer "som en <a href="/wiki/Social" class="mw-disambig" title="Social">social</a> <a href="/wiki/Kontrakt" title="Kontrakt">kontrakt</a> med <a href="/wiki/Juridiske" class="mw-redirect" title="Juridiske">juridiske</a> og <a href="/wiki/%C3%98konomi" title="Økonomi">økonomiske</a> konsekvenser. Manden gifter sig, kvinden bortgiftes og indføres som fremmed i hans <a href="/wiki/Sl%C3%A6gt_(genealogi)" title="Slægt (genealogi)">slægt</a>".<a href="#cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Ægteskab-203">[130]</a> Ud fra et samfundsperspektiv anvendes arrangerede ægteskaber blandt andet til at besegle <a href="/wiki/Alliance" title="Alliance">alliancer</a> mellem <a href="/wiki/Stamme_(folk)" title="Stamme (folk)">stammer</a>, <a href="/wiki/Folkeslag" title="Folkeslag">folk</a> og <a href="/wiki/Familie_(menneske)" title="Familie (menneske)">familier</a>. Arrangerede og forældre-guidede ægteskaber finder også sted blandt muslimer i <a href="/wiki/Den_vestlige_verden" class="mw-redirect" title="Den vestlige verden">den vestlige verden</a>. På baggrund af disse forhold indførte <a href="/wiki/Folketinget" title="Folketinget">Folketinget</a> i <a href="/wiki/2002" title="2002">2002</a> den såkaldte <a href="/wiki/24-%C3%A5rs-reglen" title="24-års-reglen">24-års regel</a>, der kræver at begge parter skal være fyldt <a href="/wiki/24" title="24">24</a> <a href="/wiki/%C3%85r" title="År">år</a>, hvis man ønsker en ægtefælle fra <a href="/wiki/Udlande" class="mw-redirect" title="Udlande">udlandet</a> <a href="/wiki/Indf%C3%B8dsret" class="mw-redirect" title="Indfødsret">indført</a> til <a href="/wiki/Landet" class="mw-redirect" title="Landet">landet</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ægteskab,_Retslige_og_moderne_forhold-212">[133]</a> <a href="/wiki/Lov_(jura)" title="Lov (jura)">Reglen</a> forhindrer ikke selve indgåelsen i ægteskab, men alene tildeling af opholdstilladelse i <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>. Forskellige menigheder og foreninger, der kæmper for retten til ægteskab på tværs af landegrænser og nationaliteter, er opstået i kølevandet af loven.<a href="#cite_note-213">[134]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tvangsægteskaber">Tvangsægteskaber</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=47" title="Redigér afsnit: Tvangsægteskaber" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=47" title="Edit section's source code: Tvangsægteskaber">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Tvang" title="Tvang">Tvang</a> i betydningen retslige <a href="/wiki/Sanktion" title="Sanktion">sanktioner</a>, indgreb i handlefrihed, social kontrol og tilsvarende er en integreret del af alle rets- og lovfunderede <a href="/w/index.php?title=Samfundsstruktur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Samfundsstruktur (ikke skrevet endnu)">samfundsstrukturer</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_stat-214">[135]</a> og religioner<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Tvang-16">[12]</a>. Hvad angår trosforholdt og religiøsitet, fastslår islam, at der ikke bør udøves tvang i religionen,<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Tvang-215">[136]</a>, og dermed heller ikke i forbindelse med ægteskaber, der er en religiøst forordnede. Islamkritikere i <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> har til tider stillet spørgsmålstegn ved forskellen mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, da begge anskues som tvungne. Kritikken må antages at være <a href="/wiki/Politisk" class="mw-redirect" title="Politisk">politisk</a> betonet, eftersom det i en lang række muslimske lande er muligt at indgå og opløse ægteskab efter <a href="/wiki/Juridiske" class="mw-redirect" title="Juridiske">juridiske</a> regler, der er identiske med, eller tager afsæt i, den <a href="/wiki/Vestlige_verden" class="mw-redirect" title="Vestlige verden">vestlige verdens</a> retstraditioner.<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Ægteskab-204">[131]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Blandede_ægteskaber">Blandede ægteskaber</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=48" title="Redigér afsnit: Blandede ægteskaber" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=48" title="Edit section's source code: Blandede ægteskaber">rediger kildetekst</a>]</div> Blandede ægteskaber forstås i islam som ægteskaber, hvor alene manden er muslim. Det kun tilladt muslimske mænd at indgå et blandet ægteskab med kvinder der enten er jøder eller kristne.<a href="#cite_note-216">[koran 60]</a> Islam tillader ikke muslimske kvinder at indgå i et blandet ægteskab (<a href="/wiki/Endogami" title="Endogami">endogami</a>).<a href="#cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ægteskab,_Retslige_og_moderne_forhold-212">[133]</a>,<a href="#cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Ægteskab-204">[131]</a> Blandt visse senere islamiske lovskoler er der herudover også lovgivet om ægteskab på tværs af islamiske trosretninger. Selvom der samfundsmæssigt kan være forhindringer for ægteskab mellem to muslimer fra hvert sit <a href="/wiki/Land" title="Land">land</a> eller sin <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kultur</a>, eksisterer der ingen <a href="/wiki/Religi%C3%B8se" class="mw-redirect" title="Religiøse">religiøse</a> forhindringer for sådanne typer af blandede ægteskaber inden for islam. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Familien_(den_primære_gruppe)">Familien (den primære gruppe)</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=49" title="Redigér afsnit: Familien (den primære gruppe)" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=49" title="Edit section's source code: Familien (den primære gruppe)">rediger kildetekst</a>]</div> <a href="/wiki/Familie_(menneske)" title="Familie (menneske)">Familie</a> kan i islam både være en betegnelse for en kernefamilie, dvs. ægtemand og ægtekone samt disses <a href="/wiki/B%C3%B8rn" class="mw-redirect" title="Børn">børn</a>, og den udvidede familie, der ud over det mandlige overhoved, hans hustru(er) og ugifte børn evt. også omfatter <a href="/wiki/S%C3%B8n" title="Søn">sønner</a> og disses hustruer og børn. Generelt anvendes det som betegnelse for <a href="/wiki/Hus" title="Hus">husets</a> blodbeslægtede medlemmer, hvor omfanget af familien er stærkt afhængigt af det muslimske <a href="/wiki/Samfund" title="Samfund">samfund</a>. Slægtskab afledes igennem det fædrene overhoved (er patrilineært). Normalt vil det være den gifte kvinde, der flytter til sin mands familie. I nogle samfund vil ægteparret bosætte sig nogle år hos en af familierne, hvorefter de kan etablere sig uafhængigt af familien – en familiestruktur der er blevet mere udbredt blandt muslimske familier i <a href="/wiki/Vesten" title="Vesten">vesten</a>. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også">Se også</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=50" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=50" title="Edit section's source code: Se også">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><a href="/wiki/Verdensreligion" title="Verdensreligion">Verdensreligion</a></li> <li><a href="/wiki/Islams_profeter" title="Islams profeter">Islams profeter</a></li> <li><a href="/wiki/Islamiske_begreber" title="Islamiske begreber">Islamiske begreber</a></li> <li><a href="/wiki/Islamiske_ekspansion" title="Islamiske ekspansion">Islamiske ekspansion</a></li> <li><a href="/wiki/Islamiske_helligdage" title="Islamiske helligdage">Islamiske helligdage</a></li> <li><a href="/wiki/Islamiske_kalender" class="mw-redirect" title="Islamiske kalender">Islamiske kalender</a></li> <li><a href="/wiki/Religi%C3%B8se_retninger_inden_for_islam" title="Religiøse retninger inden for islam">Religiøse retninger inden for islam</a></li> <li><a href="/wiki/Shiisme" class="mw-redirect" title="Shiisme">Shiisme</a></li> <li><a href="/wiki/Sunnisme" title="Sunnisme">Sunnisme</a></li> <li><a href="/wiki/Sufisme" title="Sufisme">Sufisme</a></li> <li><a href="/wiki/Ahmadiyya" title="Ahmadiyya">Ahmadiyya</a></li> <li><a href="/wiki/Alawisme" title="Alawisme">Alawisme</a></li> <li><a href="/wiki/Salafisme" title="Salafisme">Salafisme</a></li> <li><a href="/wiki/Wahhabisme" title="Wahhabisme">Wahhabisme</a></li> <li><a href="/wiki/Ayatollah" title="Ayatollah">Ayatollah</a></li> <li><a href="/wiki/Imam" title="Imam">Imam</a></li> <li><a href="/wiki/Kalif" title="Kalif">Kalif</a></li> <li><a href="/wiki/Mufti" title="Mufti">Mufti</a></li> <li><a href="/wiki/Mullah" title="Mullah">Mullah</a></li> <li><a href="/wiki/Sheik" title="Sheik">Sheik</a></li> <li><a href="/wiki/D%C3%A6mon" title="Dæmon">Dæmon</a></li> <li><a href="/wiki/Engle" class="mw-redirect" title="Engle">Engle</a></li> <li><a href="/wiki/Itjihad#Mujtahid" class="mw-redirect" title="Itjihad">Mujtahid</a></li> <li><a href="/wiki/Jinn" title="Jinn">Jinn</a></li></ul> <a href="/wiki/Speciel:Pr%C3%A6fiksindeks/Islam" title="Speciel:Præfiksindeks/Islam">Se også artikler, som begynder med Islam</a>. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=51" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=51" title="Edit section's source code: Referencer">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Noter">Noter</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=52" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=52" title="Edit section's source code: Noter">rediger kildetekst</a>]</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-6"><a href="#cite_ref-6">^</a> En undtagelse kan f.eks. ses i Koranen vers <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#3:20">3:20</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#3:20">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:65">4:65</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:65">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> hvor den passive udtryksform er anvendt i forlængelse af en nutidig eller direkte form for gengivelse af en aktiv handling. </li> <li id="cite_note-8"><a href="#cite_ref-8">^</a> Muhammedanisme, og afledt heraf betegnelser som 'muhammedaner', er en ukorrekt betegnelse for Muhammed og islam, idet Muhammed ikke dyrkes eller tilskrives andre former for guddommelighed. I Koranen omtales han som et almindeligt menneske som forkynder af den guddommelige åbenbaring, hvor Gud er i centrum og hengivelse alene tilhører Gud (jf. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:48">6:48</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:48">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>). Muhammed er Guds talerør og står dermed som garant for den åbenbaring, skriftet Koranen indeholder; herfra opstod den tanke antagelig, at han tillige var bogens forfatter. </li> <li id="cite_note-9"><a href="#cite_ref-9">^</a> Specielt domæner inden for islamforskning, <a href="/wiki/Eksegese" title="Eksegese">eksegese</a> og <a href="/wiki/Overs%C3%A6ttelse" title="Oversættelse">oversættelse</a> af Koranen og <a href="/wiki/Hadith#Hadithsamlinger" title="Hadith">traditionssamlingerne</a>. Et eksempel herpå er koranoversættelsen af vers <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#9:74">9:74</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#9:74">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>: "De sværger ved Gud på, at de intet har sagt. Men de har sagt vantro ord. De er blevet vantro, efter deres islām (underkastelse til Gud)…". </li> <li id="cite_note-10"><a href="#cite_ref-10">^</a> Overordnet kan den koranske anvendelse af termen islam kategoriseres i kategorier: (1) Den indre betydning og kvalitet af islam (jf. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:125">6:125</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:125">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#61:7">61:7</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#61:7">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#39:22">39:22</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#39:22">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>), (2) islam i betydning af dīn (grundbetydning 'religion', konnoterer også en betydning af den gæld mennesket har overfor Gud) (jf. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:3">5:3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:3">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#3:19">3:19</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#3:19">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#3:85">3:85</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#3:85">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>) og (3) islam som handlingen af at vende "til (eller tilbage)" til Gud (tawba) (jf. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#9:74">9:74</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#9:74">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#49:14">49:14</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#49:14">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#49:17">17</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#49:17">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>). </li> <li id="cite_note-26"><a href="#cite_ref-26">^</a> I modsætning til Biblen indeholder Koranen ikke nogen samlet fortællende <a href="/wiki/Skabelsesberetningen_i_Bibelen" title="Skabelsesberetningen i Bibelen">skabelsesberetning</a>, men nævner verdens og menneskets skabelse i flere forskellige sammenhænge. </li> <li id="cite_note-27"><a href="#cite_ref-27">^</a> Se f.eks. sammenligning mellem forskellige kristne og islamiske beretninger om skabelsen og tidlige profeter, (engelsk) Biblical narratives and the Quran (<a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Biblical_narratives_and_the_Qur%27an" class="extiw" title="en:Biblical narratives and the Qur'an">Wikipedia</a>). </li> <li id="cite_note-32"><a href="#cite_ref-32">^</a> Forestillinger om en gud Allah, der var en slags højgud (himlens og jordens skaber) eller højeste gud (mellem andre, lokale stammeguder) var udbredt i <a href="/wiki/Jahiliya" title="Jahiliya">førislamisk tid</a>. Koranen lægger vægt på erklæringen at 'der er ingen gud(dom) undtagen Allah, hvormed islam definerer den islamske gudstro til en af sand monoteistisk tro, se også trosbekendelsen. </li> <li id="cite_note-41"><a href="#cite_ref-41">^</a> Der tales hermed ikke om profetinder inden for islam, se særlig <a href="/wiki/Jomfru_Maria" title="Jomfru Maria">Jomfru Marias</a> <a href="/wiki/Rolle_(funktion)" title="Rolle (funktion)">rolle</a> i islam. </li> <li id="cite_note-49"><a href="#cite_ref-49">^</a> Henholdsvis Ādam, Idrīs, Nūḥ, Ibrāhīm, Ismāʿīl, Isḥāq, Lūṭ, Yaʿqūb, Yūsuf, Ayyūb, Mūsā, Hārūn, al-Yasaʿ, Dhuʾl Kifl, Dāwūd, Sulaymān, Ilyās, Yūnus, Zakariyyā, Yaḥyā og Īsā på <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a>. </li> <li id="cite_note-50"><a href="#cite_ref-50">^</a> Ikke alle omtalte personligheder accepteres som profeter (eller nødvendigvis gudsmænd) inden for jødedommen og kristendommen, se f.eks. <a href="/w/index.php?title=Lot_(bibelsk_person)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lot (bibelsk person) (ikke skrevet endnu)">Lot</a> og <a href="/wiki/Salomon" title="Salomon">Salomon</a>. </li> <li id="cite_note-51"><a href="#cite_ref-51">^</a> Koranen omtaler herudover profeterne Muhammed, Hūd, Ṣāliḥ og Shuʿayb ved navn, profeter der ikke direkte (ved disse navne) er omtalt i Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente. </li> <li id="cite_note-54"><a href="#cite_ref-54">^</a> Personer der omtales som profeter efter Muhammed anerkendes således ikke som sådan af muslimer. </li> <li id="cite_note-77"><a href="#cite_ref-77">^</a> <a href="/wiki/Dogmatisk" class="mw-redirect" title="Dogmatisk">Dogmatisk</a> kan et <a href="/wiki/Menneske" title="Menneske">menneske</a> dog kun tilregnes <a href="/wiki/Synd" title="Synd">synd</a>, hvis synden er selvforskyldt og ikke blot skæbnebestemt. </li> <li id="cite_note-85"><a href="#cite_ref-85">^</a> Gabriel betragtes i den islamiske overlevering som den engel, der gennem tiden har overbragt den guddommelige åbenbaring til forskellige profeter. </li> <li id="cite_note-98"><a href="#cite_ref-98">^</a> Betegnelser som klassisk eller traditionel arabisk (al-ʿarabiyya) anvendes både i modsætning til moderne arabisk og i lighed med arabisk som det udviklet i tidlig islam. </li> <li id="cite_note-118"><a href="#cite_ref-118">^</a> Særligt for muslimer i lande markant over eller under <a href="/wiki/%C3%86kvator" title="Ækvator">ækvator</a>, hvor dagenes længde varierer meget mellem <a href="/wiki/Sommer" title="Sommer">sommer</a> og <a href="/wiki/Vinter" title="Vinter">vinter</a>. </li> <li id="cite_note-135"><a href="#cite_ref-135">^</a> Bemærk at himmelrejse er et besøg i den himmelske verden i modsætning til himmelfart, hvor den opløftede forbliver i himlen. Muhammed som åbenbaringsmodtager gennemførte en himmelrejse og ikke en himmelfart der oftest fejlagtigt tilskrives Muhammed. Jf. <a href="/wiki/Elias" title="Elias">Elias</a> og <a href="/wiki/Jesus" title="Jesus">Jesus</a> (og indirekte <a href="/wiki/Enok" title="Enok">Enok</a>) i Biblen hvor der tales om en himmelfart. </li> <li id="cite_note-183"><a href="#cite_ref-183">^</a> Deltagelse ved religiøse fester, eksempelvis <a href="/wiki/Fredagsb%C3%B8n" title="Fredagsbøn">fredagsbønnen</a>, er stærkt tilrådet eller påkrævet manden, mens kvinders deltagelse ikke er et krav. </li> <li id="cite_note-185"><a href="#cite_ref-185">^</a> Se særskilt <a href="/wiki/Jomfru_Maria" title="Jomfru Maria">Jomfru Maria</a> (Maryām), <a href="/wiki/Dronningen_af_Saba" title="Dronningen af Saba">Dronningen af Saba</a> (Bilqīs), <a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammeds</a> første <a href="/wiki/Hustru" title="Hustru">kone</a> <a href="/wiki/Khadija" title="Khadija">Khadīja</a> og <a href="/wiki/Datter" title="Datter">datter</a> <a href="/wiki/Fatima_al-Zahra" title="Fatima al-Zahra">Fāṭima al-Zahra</a>. Kendte islamiske figurer som <a href="/wiki/Aisha" title="Aisha">ʿĀʾisha</a> og <a href="/w/index.php?title=Hafsa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hafsa (ikke skrevet endnu)">Ḥafsa</a>, begge senere ægtefæller af Muhammed, præsenteres i et ambivalent lys. Ud fra grundteksterne er det primært med afsæt i deres (negative) historiske rolle i Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#24:11">24:11</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#24:11">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#24:24">24</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#24:24">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (ʿĀʾ'isha) og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#66:3">66:3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#66:3">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#66:4">4</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#66:4">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (ʿĀʾ'isha og Ḥafsa) samt oprør mod den fjerde <a href="/wiki/Retledte_kaliffer" title="Retledte kaliffer">retledte kalif</a>, at visse lovskoler ekskluderer disse to fra de noble islamiske kvindelige figurer. Jf. <a href="/w/index.php?title=Abigajil&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abigajil (ikke skrevet endnu)">Abigajil</a>, <a href="/wiki/Esters_Bog" title="Esters Bog">Ester</a>, <a href="/w/index.php?title=Jael&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jael (ikke skrevet endnu)">Jael</a>, <a href="/wiki/Judits_Bog" title="Judits Bog">Judit</a>, <a href="/w/index.php?title=Rahab&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rahab (ikke skrevet endnu)">Rahab</a>, <a href="/wiki/Ruth" title="Ruth">Ruth</a>, <a href="/wiki/Sara" title="Sara">Sara</a> og <a href="/wiki/Tamar" title="Tamar">Tamar</a> i Det Gamle Testamente. </li> <li id="cite_note-209"><a href="#cite_ref-209">^</a> Undtagelsen er anerkendte islamiske trossamfund der ikke udsteder dokumentation for en religiøs vielse, inden en gyldig vielsesattest (borgerlig vielse) udstedt af en anerkendt retslig myndighed kan fremvises. </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Koranen_2">Koranen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=53" title="Redigér afsnit: Koranen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=53" title="Edit section's source code: Koranen">rediger kildetekst</a>]</div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210"><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-17"><a href="#cite_ref-17">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:256">2:256</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:256">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#10:99">10:99</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#10:99">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Jf. Muhammeds rolle som værende begrænset til forkyndelse (<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#27:92">27:92</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#27:92">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#34:28">34:28</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#34:28">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#35:23">35:23</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#35:23">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>). </li> <li id="cite_note-19"><a href="#cite_ref-19">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:285">2:285</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:285">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-20"><a href="#cite_ref-20">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:3">2:3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:3">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-21"><a href="#cite_ref-21">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#60:6">60:6</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#60:6">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-23"><a href="#cite_ref-23">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:101">6:101</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:101">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:102">102</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:102">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:54">7:54</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:54">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#13:16">13:16</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#13:16">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#20:50">20:50</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#20:50">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#25:2">25:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#25:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#32:7">32:7</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#32:7">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#36:36">36:36</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#36:36">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#39:62">39:62</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#39:62">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#40:62">40:62</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#40:62">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#43:12">43:12</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#43:12">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#51:49">51:49</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#51:49">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#54:49">54:49</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#54:49">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-24"><a href="#cite_ref-24">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:20">2:20</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:20">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:29">29</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:29">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:255">255</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:255">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-25"><a href="#cite_ref-25">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:21">2:21</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:21">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:228">228</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:228">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#3:59">3:59</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#3:59">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:1">4:1</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:1">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:28">28</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:28">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:18">5:18</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:18">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:2">6:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:94">94</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:94">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:98">98</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:98">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:11">7:11</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:11">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:12">12</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:12">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:69">69</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:69">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:179">179</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:179">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:181">181</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:181">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:189">189</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:189">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#15:26">15:26</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#15:26">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#15:28">28</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#15:28">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#15:33">33</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#15:33">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#16:4">16:4</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#16:4">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#16:70">70</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#16:70">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#18:37">18:37</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#18:37">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#48">48</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#48">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#19:9">19:9</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#19:9">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#19:67">67</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#19:67">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#20:55">20:55</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#20:55">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#22:5">22:5</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#22:5">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#23:12">23:12</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#23:12">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#23:14">14</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#23:14">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#23:79">79</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#23:79">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#23:115">115</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#23:115">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#25:54">25:54</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#25:54">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#26:78">26:78</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#26:78">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#26:184">184</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#26:184">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:19">30:19</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:19">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:20">20</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:20">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:40">40</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:40">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:54">54</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:54">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#31:27">31:27</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#31:27">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#32:7">32:7</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#32:7">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#32:9">9</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#32:9">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#35:11">35:11</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#35:11">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#36:78">36:78</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#36:78">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#36:81">81</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#36:81">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#37:11">37:11</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#37:11">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#37:96">96</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#37:96">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#38:71">38:71</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#38:71">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#38:75">75</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#38:75">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#38:77">77</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#38:77">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#39:6">39:6</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#39:6">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#40:57">40:57</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#40:57">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#40:67">67</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#40:67">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#41:15">41:15</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#41:15">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#41:21">21</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#41:21">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#42:11">42:11</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#42:11">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#45:4">45:4</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#45:4">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#49:13">49:13</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#49:13">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#50:16">50:16</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#50:16">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#51:56">51:56</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#51:56">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#52:35">52:35</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#52:35">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#53:45">53:45</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#53:45">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#53:46">46</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#53:46">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#55:3">55:3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#55:3">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#55:14">14</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#55:14">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#56:57">56:57</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#56:57">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#56:62">62</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#56:62">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#64:2">64:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#64:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#67:2">67:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#67:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#67:23">23</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#67:23">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#67:24">24</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#67:24">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#70:19">70:19</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#70:19">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#70:39">39</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#70:39">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#71:14">71:14</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#71:14">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#74:11">74:11</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#74:11">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#75:37">75:37</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#75:37">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#75:40">40</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#75:40">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#76:2">76:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#76:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#76:28">28</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#76:28">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#77:20">77:20</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#77:20">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#77:23">23</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#77:23">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#78:8">78:8</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#78:8">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#79:27">79:27</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#79:27">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#80:18">80:18</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#80:18">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#80:19">19</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#80:19">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#82:7">82:7</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#82:7">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#82:8">8</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#82:8">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#86:5">86:5</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#86:5">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#86:8">8</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#86:8">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#90:4">90:4</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#90:4">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#92:3">92:3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#92:3">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#95:4">95:4</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#95:4">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#95:5">5</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#95:5">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#96:2">96:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#96:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-31"><a href="#cite_ref-31">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:19">6:19</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:19">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#21:22">21:22</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#21:22">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-33"><a href="#cite_ref-33">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:180">7:180</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:180">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#17:110">17:110</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#17:110">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#20:8">20:8</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#20:8">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#59:24">59:24</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#59:24">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-35"><a href="#cite_ref-35">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#59:22">59:22</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#59:22">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-37"><a href="#cite_ref-37">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#112:1">112:1</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#112:1">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#112:4">4</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#112:4">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-38"><a href="#cite_ref-38">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:72">5:72</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:72">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:76">76</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:76">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-44"><a href="#cite_ref-44">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#16:36">16:36</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#16:36">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-45"><a href="#cite_ref-45">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#62:2">62:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#62:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-46"><a href="#cite_ref-46">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#10:47">10:47</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#10:47">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#57:25">57:25</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#57:25">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-Al-Quran_(القرآن)_—_Online_Quran_Project_—_Translation_and_Tafsir-47">^ <a href="#cite_ref-Al-Quran_(القرآن)_—_Online_Quran_Project_—_Translation_and_Tafsir_47-0">a</a> <a href="#cite_ref-Al-Quran_(القرآن)_—_Online_Quran_Project_—_Translation_and_Tafsir_47-1">b</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:165">4:165</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:165">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-67"><a href="#cite_ref-67">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:79">4:79</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:79">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:80">80</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:80">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:105">5:105</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:105">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#41:46">41:46</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#41:46">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#53:36">53:36</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#53:36">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#53:42">42</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#53:42">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-68"><a href="#cite_ref-68">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:165">6:165</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:165">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-70"><a href="#cite_ref-70">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#95:4">95:4</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#95:4">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-71"><a href="#cite_ref-71">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:172">7:172</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:172">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-73"><a href="#cite_ref-73">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#20:115">20:115</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#20:115">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#20:117">117</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#20:117">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-74"><a href="#cite_ref-74">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:30">30:30</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:30">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-76"><a href="#cite_ref-76">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#38:82">38:82</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#38:82">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#38:85">85</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#38:85">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-81"><a href="#cite_ref-81">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#3:195">3:195</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#3:195">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:1">4:1</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:1">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:32">5:32</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:32">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:151">6:151</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:151">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#51:18">51:18</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#51:18">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-82"><a href="#cite_ref-82">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:135">4:135</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:135">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:2">5:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:6">6:6</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:6">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:8">8</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:8">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#49:13">49:13</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#49:13">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-83"><a href="#cite_ref-83">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:2">4:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:29">29</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:29">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:31">7:31</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:31">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:32">32</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:32">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#22:41">22:41</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#22:41">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#51:18">51:18</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#51:18">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#62:10">62:10</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#62:10">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#104:2">104:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#104:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#104:5">5</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#104:5">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-86"><a href="#cite_ref-86">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#87:19">87:19</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#87:19">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-87"><a href="#cite_ref-87">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#17:55">17:55</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#17:55">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-88"><a href="#cite_ref-88">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:87">2:87</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:87">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#3:3">3:3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#3:3">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#3:4">4</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#3:4">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:91">6:91</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:91">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:154">154</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:154">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-89"><a href="#cite_ref-89">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:46">5:46</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:46">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-93"><a href="#cite_ref-93">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:22">30:22</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:22">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-94"><a href="#cite_ref-94">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:157">7:157</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:157">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-95"><a href="#cite_ref-95">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#12:2">12:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#12:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-113"><a href="#cite_ref-113">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#9:36">9:36</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#9:36">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-119"><a href="#cite_ref-119">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:183">2:183</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:183">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info#2:187">187</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:187">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-131"><a href="#cite_ref-131">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#62:9">62:9</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#62:9">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#62:10">10</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#62:10">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-132"><a href="#cite_ref-132">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#17:1">17:1</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#17:1">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-150"><a href="#cite_ref-150">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:48">5:48</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:48">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:22">30:22</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:22">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#49:11">49:11</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#49:11">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#49:13">13</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#49:13">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#11:118">11:118</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#11:118">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#11:119">119</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#11:119">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-153"><a href="#cite_ref-153">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:172">2:172</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:172">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-160"><a href="#cite_ref-160">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#21:30">21:30</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#21:30">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a href="/wiki/Ferskvand" title="Ferskvand">ferskvand</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:164">2:164</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:164">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#6:99">6:99</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#6:99">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#13:12">13:12</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#13:12">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#15:21">15:21</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#15:21">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#15:22">22</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#15:22">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#22:5">22:5</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#22:5">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#22:63">63</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#22:63">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#25:48">25:48</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#25:48">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#25:49">49</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#25:49">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:48">30:48</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:48">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#32:27">32:27</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#32:27">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#56:68">56:68</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#56:68">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#56:70">70</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#56:70">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#77:27">77:27</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#77:27">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#80:32">80:32</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#80:32">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#34">80:34</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#34">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-162"><a href="#cite_ref-162">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:6">5:6</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:6">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-167"><a href="#cite_ref-167">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#48:29">48:29</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#48:29">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#75:22">75:22</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#75:22">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#75:25">25</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#75:25">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#83:24">83:24</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#83:24">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-169"><a href="#cite_ref-169">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:14">2:14</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:14">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:15">15</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:15">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-181"><a href="#cite_ref-181">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#3:195">3:195</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#3:195">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:124">4:124</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:124">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#16:97">16:97</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#16:97">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#33:35">33:35</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#33:35">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#40:40">40:40</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#40:40">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Jf. <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#49:13">49:13</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#49:13">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-184"><a href="#cite_ref-184">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:34">4:34</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:34">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-187"><a href="#cite_ref-187">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#33:33">33:33</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#33:33">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#33:53">53</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#33:53">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-189"><a href="#cite_ref-189">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#3:195">3:195</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#3:195">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#49:13">49:13</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#49:13">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-192"><a href="#cite_ref-192">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:187">2:187</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:187">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-193"><a href="#cite_ref-193">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:21">30:21</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:21">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-194"><a href="#cite_ref-194">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:80">7:80</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:80">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:84">84</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:84">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-195"><a href="#cite_ref-195">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#23:7">23:7</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#23:7">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-196"><a href="#cite_ref-196">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#24:2">24:2</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#24:2">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-197"><a href="#cite_ref-197">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:187">2:187</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:187">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:197">197</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:197">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:222">222</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:222">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:223">223</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:223">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:43">4:43</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:43">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:6">5:6</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:6">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#7:189">7:189</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#7:189">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#26:116">26:116</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#26:116">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#27:55">27:55</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#27:55">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-200"><a href="#cite_ref-200">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:32">5:32</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:32">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#17:32">17:32</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#17:32">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-205"><a href="#cite_ref-205">^</a> Jf. Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#66:10">66:10</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#66:10">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-206"><a href="#cite_ref-206">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:22">4:22</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:22">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:23">23</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:23">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> </li> <li id="cite_note-207"><a href="#cite_ref-207">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:3">4:3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:3">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-208"><a href="#cite_ref-208">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#60:10">60:10</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#60:10">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-210"><a href="#cite_ref-210">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:221">2:221</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:221">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:223">223</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:223">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:230">230</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:230">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:245">245</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:245">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:3">4:3</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:3">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:4">4</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:4">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:19">19</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:19">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:25">25</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:25">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:127">127</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:127">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:5">5:5</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:5">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#16:72">16:72</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#16:72">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#23:6">23:6</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#23:6">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#23:7">7</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#23:7">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#24:26">24:26</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#24:26">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#24:32">32</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#24:32">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#24:33">33</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#24:33">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#24:60">60</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#24:60">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#30:21">30:21</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#30:21">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#33:37">33:37</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#33:37">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#33:49">49</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#33:49">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>-<a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#33:50">50</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#33:50">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#44:54">44:54</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#44:54">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#52:20">52:20</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#52:20">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#60:10">60:10</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#60:10">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Se specielt <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#4:24">4:24</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#4:24">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> om nydelsesægteskab. </li> <li id="cite_note-216"><a href="#cite_ref-216">^</a> Koranen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#2:221">2:221</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#2:221">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#5:5">5:5</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#5:5">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kilder">Kilder</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=54" title="Redigér afsnit: Kilder" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=54" title="Edit section's source code: Kilder">rediger kildetekst</a>]</div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210"><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-3"> </div> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><a href="#cite_ref-1">^</a> Elsebeth Halckendorff: Kun én Gud? 2001 (sammenligner jødedom, kristendom og islam) <a rel="nofollow" class="external free" href="https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A23483521">https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A23483521</a> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Islam-2"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Islam_2-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Islam. </li> <li id="cite_note-3"><a href="#cite_ref-3">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.pewforum.org/files/2012/12/globalReligion-full.pdf">(PDF) The Global Religious Landscape - A Report on the Size and Distribution of the World's Major Religious Groups as of 2010</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130806002044/http://www.pewforum.org/files/2012/12/globalReligion-full.pdf">Arkiveret</a> 6. august 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Published by Pew Research Center, December 2012. Page 9. Hentet den 4. november 2013. (engelsk) </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEJohn_Louis_Esposito2003→_Islam,_Overview_(Von_Sivers,_Peter,_Ali_A._Mazrui,_S._Enders_Wimbush,_Dru_C._Gladney,_Bruce_B._Lawrence,_M._B._Hooker,_P._S._Van_Koningsveld_and_Frederick_Mathewson_Denny)-4"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEJohn_Louis_Esposito2003→_Islam,_Overview_(Von_Sivers,_Peter,_Ali_A._Mazrui,_S._Enders_Wimbush,_Dru_C._Gladney,_Bruce_B._Lawrence,_M._B._Hooker,_P._S._Van_Koningsveld_and_Frederick_Mathewson_Denny)_4-0">^</a> <a href="#CITEREFJohn_Louis_Esposito2003">John Louis Esposito 2003</a>, → Islam, Overview (Von Sivers, Peter, Ali A. Mazrui, S. Enders Wimbush, Dru C. Gladney, Bruce B. Lawrence, M. B. Hooker, P. S. Van Koningsveld and Frederick Mathewson Denny). </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_monoteisme-5"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_monoteisme_5-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → monoteisme. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_salám-7">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_salám_7-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_salám_7-1">b</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → salám. </li> <li id="cite_note-11"><a href="#cite_ref-11">^</a> Anne Fürstenberg: Hvordan blev Koranen til? <a rel="nofollow" class="external autonumber" href="https://www.religion.dk/islam/hvordan-blev-koranen-til">[1]</a> </li> <li id="cite_note-12"><a href="#cite_ref-12">^</a> Jan Hjärpe: Islam. Lære og livsmønster, s. 94. </li> <li id="cite_note-13"><a href="#cite_ref-13">^</a> Jan Hjärpe: Islam. Lære og livsmønster, s. 95. </li> <li id="cite_note-14"><a href="#cite_ref-14">^</a> Jan Hjärpe. Islam. Lære og livsmønster, s. 95 </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tro-15">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tro_15-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tro_15-1">b</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → tro. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Tvang-16">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Tvang_16-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Tvang_16-1">b</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Tvang. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_trosbekendelser,_kristne-18"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_trosbekendelser,_kristne_18-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → trosbekendelser, kristne. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Tro-22"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Tro_22-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Tro. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Islam-28"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Islam_28-0">^</a> <a href="#CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008</a>, → Islam. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Islam_og_Bibelen-29">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Islam_og_Bibelen_29-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Islam_og_Bibelen_29-1">b</a> <a href="#CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008</a>, → Islam og Bibelen. </li> <li id="cite_note-30"><a href="#cite_ref-30">^</a> Jes P. Asmussen: Islam, s. 88. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Allah-34"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Allah_34-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Allah. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Allāh-36">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Allāh_36-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Allāh_36-1">b</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Allāh. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tawhid-39"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tawhid_39-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → tawhid. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEKashi2012313-40"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEKashi2012313_40-0">^</a> <a href="#CITEREFKashi2012">Kashi 2012</a>, s. 313. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Gabriel-42">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Gabriel_42-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Gabriel_42-1">b</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Gabriel. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Profet-43"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Profet_43-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Profet. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEKashi2012319-48"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEKashi2012319_48-0">^</a> <a href="#CITEREFKashi2012">Kashi 2012</a>, s. 319. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_profet-52"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_profet_52-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → profet. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Profeternes_segl-53"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Profeternes_segl_53-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Profeternes segl. </li> <li id="cite_note-55"><a href="#cite_ref-55">^</a> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite id="CITEREFSvend_Søndergaard2020" class="citation cs2">Svend Søndergaard (15. oktober 2020), <a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/muhamedanisme">"muhamedanisme"</a>, <a href="/wiki/Den_Store_Danske" class="mw-redirect" title="Den Store Danske">Den Store Danske</a>, hentet 24. december 2021</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Den+Store+Danske&rft.atitle=muhamedanisme&rft.date=2020-10-15&rft.au=Svend+S%C3%B8ndergaard&rft_id=https%3A%2F%2Fdenstoredanske.lex.dk%2Fmuhamedanisme&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-56"><a href="#cite_ref-56">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation cs2"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=muhamedanisme">"muhamedanisme"</a>, <a href="/wiki/Den_Danske_Ordbog" title="Den Danske Ordbog">Den Danske Ordbog</a>, <a href="/wiki/Det_Danske_Sprog-_og_Litteraturselskab" title="Det Danske Sprog- og Litteraturselskab">Det Danske Sprog- og Litteraturselskab</a>, hentet 24. december 2021</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Den+Danske+Ordbog&rft.atitle=muhamedanisme&rft_id=https%3A%2F%2Fordnet.dk%2Fddo%2Fordbog%3Fquery%3Dmuhamedanisme&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-57"><a href="#cite_ref-57">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://sproget.dk/lookup?SearchableText=muhamedaner">muhamedaner — sproget.dk</a> </li> <li id="cite_note-58"><a href="#cite_ref-58">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/muhamedaner">muhamedaner | lex.dk – Den Store Danske</a> </li> <li id="cite_note-59"><a href="#cite_ref-59">^</a> Ridgeon (2003), p.258 </li> <li id="cite_note-Caesar_2-60"><a href="#cite_ref-Caesar_2_60-0">^</a> Farah (1994), p.145-147 </li> <li id="cite_note-61"><a href="#cite_ref-61">^</a> John Esposito: Islam: The Straight Path', s. 93. </li> <li id="cite_note-62"><a href="#cite_ref-62">^</a> Edvard Wulff Pedersen: Islam. Tekster og stemmer fra den muslimske verden, s. 131 </li> <li id="cite_note-63"><a href="#cite_ref-63">^</a> Edvard Wulff Pedersen: Islam. Tekster og stemmer fra den muslimske verden, s. 130-31. </li> <li id="cite_note-64"><a href="#cite_ref-64">^</a> Jes P. Asmussen: Islam, s. 135. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_livsanskuelse-65"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_livsanskuelse_65-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → livsanskuelse. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_liv-66"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_liv_66-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → liv. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_ansvar-69"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_ansvar_69-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → ansvar. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Mennesket-72"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Mennesket_72-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Mennesket. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_Homo_(''homo_religiosus'')-75"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_Homo_(''homo_religiosus'')_75-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → Homo (homo religiosus). </li> <li id="cite_note-78"><a href="#cite_ref-78">^</a> Koranen (barzaḵẖ) <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#23:100">23:100</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#23:100">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>; <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#25:53">25:53</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#25:53">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> og <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#55:20">55:20</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#55:20">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_menneskerettigheder-79">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_menneskerettigheder_79-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_menneskerettigheder_79-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_menneskerettigheder_79-2">c</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → menneskerettigheder. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Menneskerettigheder-80"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Menneskerettigheder_80-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Menneskerettigheder. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Slør_og_tildækning-84">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Slør_og_tildækning_84-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Slør_og_tildækning_84-1">b</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Slør og tildækning. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Hellige_bøger-90"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Hellige_bøger_90-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Hellige bøger. </li> <li id="cite_note-91"><a href="#cite_ref-91">^</a> Høgel, Christian og <a href="/wiki/Saer_El-Jaichi" title="Saer El-Jaichi">Saer El-Jaichi</a> (2020): Arabisk filosofi. <a href="/wiki/Systime" title="Systime">Systime</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-616-9224-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-616-9224-5">978-87-616-9224-5</a> </li> <li id="cite_note-92"><a href="#cite_ref-92">^</a> Provencal 2016. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Sprogforhold_i_Palæstina-96"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Sprogforhold_i_Palæstina_96-0">^</a> <a href="#CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008</a>, → Sprogforhold i Palæstina. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Sprog-97"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Sprog_97-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Sprog. </li> <li id="cite_note-pew-99">^ <a href="#cite_ref-pew_99-0">a</a> <a href="#cite_ref-pew_99-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.pewforum.org/2017/04/05/the-changing-global-religious-landscape/">The Changing Global Religious Landscape. Rapport fra Pew Research Center, offentliggjort 5. april 2017. S. 10.</a> </li> <li id="cite_note-100"><a href="#cite_ref-100">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.pewresearch.org/fact-tank/2017/01/31/worlds-muslim-population-more-widespread-than-you-might-think/">World's Muslim population more widespread than you might think. Artikel på Pew Research Centers hjemmeside, dateret 31. januar 2017.</a> </li> <li id="cite_note-101"><a href="#cite_ref-101">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.pewforum.org/2017/04/05/the-changing-global-religious-landscape/">The Changing Global Religious Landscape. Rapport fra Pew Research Center, offentliggjort 5. april 2017. S. 13.</a> </li> <li id="cite_note-thought-102">^ <a href="#cite_ref-thought_102-0">a</a> <a href="#cite_ref-thought_102-1">b</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.thoughtco.com/worlds-muslim-population-2004480">World's Muslim Population. ThoughtCo.Com's hjemmeside, dateret 18. juni 2017.</a> </li> <li id="cite_note-103"><a href="#cite_ref-103">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.pewresearch.org/fact-tank/2017/11/29/5-facts-about-the-muslim-population-in-europe/">5 facts about the Muslim population in Europe. Pew Research Centre 29. november 2017.</a> </li> <li id="cite_note-104"><a href="#cite_ref-104">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/hvor-mange-muslimer-er-der-i-danmark">Hvor mange muslimer er der i Danmark? Artikel på Mandag Morgens hjemmeside 24. april 2020.</a> </li> <li id="cite_note-105"><a href="#cite_ref-105">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Danmark/2012_e-aarbog/Religion_i_DK_2012.pdf">Jacobsen, B.A. (2012): Islam i Danmark. S. 111-5 i Religion i Danmark 2012. En E-årbog fra Center for Samtidsreligion.</a> </li> <li id="cite_note-106"><a href="#cite_ref-106">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.religion.dk/religionsanalysen/hvor-mange-indvandrer-lever-i-danmark">Brian Arly Jacobsen: Hvor mange muslimer bor der i Danmark? Analyse bragt på religion.dk 8. februar 2018.</a> </li> <li id="cite_note-107"><a href="#cite_ref-107">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/dansk-er-vigtigt-den-muslimske-identitet">Dansk er vigtigt for den muslimske identitet. Artikel i Kristeligt Dagblad 21. november 2007.</a> </li> <li id="cite_note-108"><a href="#cite_ref-108">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8506991/moskeerne-uden-sloer/">Waseem Hussain, Naveed Baig og Fatih Alev: Moskéerne uden slør. Kronik i Jyllands-Posten 12. marts 2016.</a> </li> <li id="cite_note-109"><a href="#cite_ref-109">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.religion.dk/synspunkt/en-ny-generation-af-velintegrerede-muslimske-ledere-traeder-frem">Mogens Mogensen: Er en ny generation af muslimske ledere på vej? Analyse i Kristeligt Dagblad 15. marts 2016.</a> </li> <li id="cite_note-110"><a href="#cite_ref-110">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.b.dk/nationalt/det-er-min-pligt-som-muslim">»Det er min pligt som muslim«. Interview med Tarek Hussein i Berlingske 5. juli 2014.</a> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_kalender,_islamiske_kalender-111"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_kalender,_islamiske_kalender_111-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → kalender, islamiske kalender. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Hilâl-112"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Hilâl_112-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Hilâl. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Måned-114"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Måned_114-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Måned. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Kalender-115"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Kalender_115-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Kalender. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Ramadān-116">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Ramadān_116-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Ramadān_116-1">b</a> <a href="#CITEREFHvidtfeldt1991">Hvidtfeldt 1991</a>, → Ramadān. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Kalender-117"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Kalender_117-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Kalender. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Faste-120"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Faste_120-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Faste. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEKashi2012401-121"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEKashi2012401_121-0">^</a> <a href="#CITEREFKashi2012">Kashi 2012</a>, s. 401. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_Ramadhan-122"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_Ramadhan_122-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → Ramadhan. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Offer,_Offer_generelt.-123">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Offer,_Offer_generelt._123-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Offer,_Offer_generelt._123-1">b</a> <a href="#CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008</a>, → Offer, Offer generelt.. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥajj-124">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥajj_124-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥajj_124-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥajj_124-2">c</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Ḥajj. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Hadjdj-125"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Hadjdj_125-0">^</a> <a href="#CITEREFHvidtfeldt1991">Hvidtfeldt 1991</a>, → Hadjdj. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Ḥadjdj-126"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Ḥadjdj_126-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Ḥadjdj. </li> <li id="cite_note-127"><a href="#cite_ref-127">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.saudiembassy.net/latest_news/news10271201.aspx">3,161,573 pilgrims perform Hajj this year</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130426005515/http://www.saudiembassy.net/latest_news/news10271201.aspx">Arkiveret</a> 26. april 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> Saudi Arabiens ambassade. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn-128">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn_128-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn_128-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn_128-2">c</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn_128-3">d</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Fredagsbøn_128-4">e</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Fredagsbøn. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Fredagsbøn-129">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Fredagsbøn_129-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Fredagsbøn_129-1">b</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Fredagsbøn. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_fredagsbøn-130"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_fredagsbøn_130-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → fredagsbøn. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Isrâ,_al--133"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Isrâ,_al-_133-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Isrâ, al-. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_al-'Isrā'-134"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_al-'Isrā'_134-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → al-'Isrā'. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Mi'râdj-136"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Mi'râdj_136-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Mi'râdj. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_al-Mi'rāj-137"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_al-Mi'rāj_137-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → al-Mi'rāj. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_islamiske_højtider-138">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_islamiske_højtider_138-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_islamiske_højtider_138-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_islamiske_højtider_138-2">c</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → islamiske højtider. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Himmelfart-139"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Himmelfart_139-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Himmelfart. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEGuillaume1955181-7-140">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGuillaume1955181-7_140-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEGuillaume1955181-7_140-1">b</a> <a href="#CITEREFGuillaume1955">Guillaume 1955</a>, s. 181-7. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_'Īd_al-fiṭr-141"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_'Īd_al-fiṭr_141-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → 'Īd al-fiṭr. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEKashi2012390-142"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEKashi2012390_142-0">^</a> <a href="#CITEREFKashi2012">Kashi 2012</a>, s. 390. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Mawlid-143"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Mawlid_143-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Mawlid. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_Mawlid-144"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_Mawlid_144-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → Mawlid. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Mawlid-145"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Mawlid_145-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Mawlid. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_id_al-Adha-146"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_id_al-Adha_146-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → id al-Adha. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEKashi2012407-8-147"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEKashi2012407-8_147-0">^</a> <a href="#CITEREFKashi2012">Kashi 2012</a>, s. 407-8. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_'Īd_al-aḍḥā-148">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_'Īd_al-aḍḥā_148-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_'Īd_al-aḍḥā_148-1">b</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → 'Īd al-aḍḥā. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Shari'a-149"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHvidtfeldt1991→_Shari'a_149-0">^</a> <a href="#CITEREFHvidtfeldt1991">Hvidtfeldt 1991</a>, → Shari'a. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEKashi2012s._ix-151"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEKashi2012s._ix_151-0">^</a> <a href="#CITEREFKashi2012">Kashi 2012</a>, s. ix. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_pligtetik-152"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_pligtetik_152-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → pligtetik. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Spiseregler-154"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Spiseregler_154-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Spiseregler. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_svin-155"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_svin_155-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → svin. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Dyr,_Dyr_som_føde-156"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Dyr,_Dyr_som_føde_156-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Dyr, Dyr som føde. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥalāl-157"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ḥalāl_157-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Ḥalāl. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Slagtning-158"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Slagtning_158-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Slagtning. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_vand-159"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_vand_159-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → vand. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHaleem2011Water_in_the_Qur'an_(s._31-43)-161"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHaleem2011Water_in_the_Qur'an_(s._31-43)_161-0">^</a> <a href="#CITEREFHaleem2011">Haleem 2011</a>, Water in the Qur'an (s. 31-43). </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Vin-163"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Vin_163-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Vin. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Rent_og_urent-164"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Rent_og_urent_164-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Rent og urent. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Ḥidjâb-165"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Ḥidjâb_165-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Ḥidjâb. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_chador-166"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_chador_166-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → chador. </li> <li id="cite_note-168"><a href="#cite_ref-168">^</a> Koranen hele kapitel <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#12:1">12</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#12:1">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, særskilt <a rel="nofollow" class="external text" href="http://al-quran.info/#12:31">12:31</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20090129090725/http://al-quran.info/#12:31">Arkiveret</a> 29. januar 2009 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Barn-170"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Barn_170-0">^</a> <a href="#CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008</a>, → Barn. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Omskærelse-171"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Omskærelse_171-0">^</a> <a href="#CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008</a>, → Omskærelse. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Omskæring-172">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Omskæring_172-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Omskæring_172-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Omskæring_172-2">c</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Omskæring. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tegn-173"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_tegn_173-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → tegn. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Omskærelse-174"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Omskærelse_174-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Omskærelse. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_omskærelse-175"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_omskærelse_175-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → omskærelse. </li> <li id="cite_note-176"><a href="#cite_ref-176">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.forwarduk.org.uk/key-issues/fistula">Fistula</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20181011162839/http://forwarduk.org.uk/key-issues/fistula/">Arkiveret</a> 11. oktober 2018 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> (engelsk) </li> <li id="cite_note-177"><a href="#cite_ref-177">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://whqlibdoc.who.int/publications/2007/9789241596169_eng.pdf">Male circumcision: Global trends and determinants of prevalence, safety and acceptability</a> (PDF). World Health Organization. 2007. Hentet den 4. november 2013. </li> <li id="cite_note-178"><a href="#cite_ref-178">^</a> Frisch M, Lindholm M, Grønbæk M: Male circumcision and sexual function in men and women. A survey-based, cross-sectional study in Denmark. Int J Epidemiol 2011:1-15. </li> <li id="cite_note-179"><a href="#cite_ref-179">^</a> Karin Kaas, "Operation for forhudsforsnævring" (1. juni 2011), netdoktor.dk (<a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.netdoktor.dk/sundhed/forhudsforsnaevring_operation.htm">website</a>). </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_kønsroller-180"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_kønsroller_180-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → kønsroller. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Køn,_kønsroller-182"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Køn,_kønsroller_182-0">^</a> <a href="#CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008</a>, → Køn, kønsroller. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Nøgenhed-186"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Nøgenhed_186-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Nøgenhed. </li> <li id="cite_note-188"><a href="#cite_ref-188">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20040101022957/https://al-quran.info/#4:34">"Al-Quran (القرآن) — Online Quran Project — Translation and Tafsir"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://al-quran.info/#4:34">originalen</a> 1. januar 2004. Hentet 16. marts 2020.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Al-Quran+%28%D8%A7%D9%84%D9%82%D8%B1%D8%A2%D9%86%29+%E2%80%94+Online+Quran+Project+%E2%80%94+Translation+and+Tafsir&rft_id=https%3A%2F%2Fal-quran.info%2F%234%3A34&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Seksualitet-190"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Seksualitet_190-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Seksualitet. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Seksualitet-191">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Seksualitet_191-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Seksualitet_191-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Seksualitet_191-2">c</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Seksualitet. </li> <li id="cite_note-waseem-198">^ <a href="#cite_ref-waseem_198-0">a</a> <a href="#cite_ref-waseem_198-1">b</a> <a href="#cite_ref-waseem_198-2">c</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12150200/imam-i-ny-bog-muslimer-maa-gerne-faa-abort-og-dyrke-sex-foer-aegteskabet/">Imam i ny bog: Muslimer må gerne få abort og dyrke sex før ægteskabet. Artikel i Jyllands-Posten 31. maj 2020.</a> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Abort-199"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Abort_199-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Abort. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Jomfru-201"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Jomfru_201-0">^</a> <a href="#CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008</a>, → Jomfru. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_ægteskab-202"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_ægteskab_202-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → ægteskab. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Ægteskab-203">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Ægteskab_203-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Ægteskab_203-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008→_Ægteskab_203-2">c</a> <a href="#CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008</a>, → Ægteskab. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Ægteskab-204">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Ægteskab_204-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Ægteskab_204-1">b</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Ægteskab_204-2">c</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Ægteskab_204-3">d</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Ægteskab. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Mutʿa-211"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Mutʿa_211-0">^</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Mutʿa. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ægteskab,_Retslige_og_moderne_forhold-212">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ægteskab,_Retslige_og_moderne_forhold_212-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008→_Ægteskab,_Retslige_og_moderne_forhold_212-1">b</a> <a href="#CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008</a>, → Ægteskab, Retslige og moderne forhold. </li> <li id="cite_note-213"><a href="#cite_ref-213">^</a> Se f.eks. foreningen Ægteskab Uden Grænser (<a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.aegteskabudengraenser.dk/">webside</a>). </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_stat-214"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998→_stat_214-0">^</a> <a href="#CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998</a>, → stat. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTESimonsen2001→_Tvang-215"><a href="#cite_ref-FOOTNOTESimonsen2001→_Tvang_215-0">^</a> <a href="#CITEREFSimonsen2001">Simonsen 2001</a>, → Tvang. </li> </ol> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=55" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=55" title="Edit section's source code: Litteratur">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Encyklopædier">Encyklopædier</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=56" title="Redigér afsnit: Encyklopædier" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=56" title="Edit section's source code: Encyklopædier">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="refbegin" style=""> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBearmanBianquisBosworthvan_Donzel" class="citation encyclopaedia cs1">Bearman, P.J.; Bianquis, Th.; Bosworth, C. E.; van Donzel, E.; Heinrichs, W. P. (red.). Encyclopaedia of Islam Online. Brill Academic Publishers. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/1573-3912">1573-3912</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.pub=Brill+Academic+Publishers&rft.issn=1573-3912&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_encyclopedia" title="Skabelon:Cite encyclopedia">cite encyclopedia</a>}}</code>: Manglende eller tom <code class="cs1-code">|title=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#citation_missing_title" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) (engelsk)</li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFJohn_Louis_Esposito2003" class="citation encyclopaedia cs1">John Louis Esposito, red. (2003). The Oxford Encyclopedia of the Modern Islamic World. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0195125580" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0195125580"><bdi>978-0195125580</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2003&rft.isbn=978-0195125580&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_encyclopedia" title="Skabelon:Cite encyclopedia">cite encyclopedia</a>}}</code>: Manglende eller tom <code class="cs1-code">|title=</code> (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#citation_missing_title" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>) (engelsk)</li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Leksika">Leksika</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=57" title="Redigér afsnit: Leksika" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=57" title="Edit section's source code: Leksika">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="refbegin references-column-width" style="-moz-column-width: 30em; -webkit-column-width: 30em; column-width: 30em;"> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFButler,_Jean_og_Hoffmann,_Thomas2008" class="citation book cs1">Butler, Jean og Hoffmann, Thomas, red. (2008). Gads leksikon om islam. Gads Forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-12-04303-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-12-04303-4"><bdi>978-87-12-04303-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Gads+leksikon+om+islam&rft.pub=Gads+Forlag&rft.date=2008&rft.isbn=978-87-12-04303-4&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_editors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list">link</a>) (dansk)</li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHallbäck,_Geert_og_Jensen,_Hans_Jørgen_Lundager2008" class="citation book cs1">Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager, red. (2008). Gads Bibel Leksikon. Gads Forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-12-04053-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-12-04053-8"><bdi>978-87-12-04053-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Gads+Bibel+Leksikon&rft.pub=Gads+Forlag&rft.date=2008&rft.isbn=978-87-12-04053-8&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_editors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list">link</a>) (dansk)</li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHvidtfeldt1991" class="citation book cs1">Hvidtfeldt, Arild (1991). Politikens Religionsleksikon. Politikens Forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-567-4789-6" title="Speciel:ISBN-søgning/87-567-4789-6"><bdi>87-567-4789-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Politikens+Religionsleksikon&rft.pub=Politikens+Forlag&rft.date=1991&rft.isbn=87-567-4789-6&rft.aulast=Hvidtfeldt&rft.aufirst=Arild&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> (dansk)</li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSimonsen2001" class="citation book cs1">Simonsen, Jørgen Bæk (2001). Politikens Islamleksikon. Politikens Forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-567-6565-7" title="Speciel:ISBN-søgning/87-567-6565-7"><bdi>87-567-6565-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Politikens+Islamleksikon&rft.pub=Politikens+Forlag&rft.date=2001&rft.isbn=87-567-6565-7&rft.aulast=Simonsen&rft.aufirst=J%C3%B8rgen+B%C3%A6k&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> (dansk)</li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFStefánsson,_Finn_og_Sørensen,_Asger1998" class="citation book cs1">Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger, red. (1998). Gyldendals Religionsleksikon - Religion/Livsanskuelse. Gyldendal. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-00-32564-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-00-32564-7"><bdi>978-87-00-32564-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Gyldendals+Religionsleksikon+-+Religion%2FLivsanskuelse&rft.pub=Gyldendal&rft.date=1998&rft.isbn=978-87-00-32564-7&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_editors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list">link</a>) (dansk)</li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Bøger">Bøger</h3>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=58" title="Redigér afsnit: Bøger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=58" title="Edit section's source code: Bøger">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="refbegin references-column-width" style="-moz-column-width: 30em; -webkit-column-width: 30em; column-width: 30em;"> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAsmussen1981" class="citation book cs1">Asmussen, Jes P. (1981). Islam. Politikens Forlag. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-567-35-383" title="Speciel:ISBN-søgning/87-567-35-383"><bdi>87-567-35-383</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Islam&rft.pub=Politikens+Forlag&rft.date=1981&rft.isbn=87-567-35-383&rft.aulast=Asmussen&rft.aufirst=Jes+P.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> (dansk)</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEsposito2005" class="citation book cs1">Esposito, John (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/islamstraightpat0001espo">Islam: The Straight Path</a>. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0195182669_9780195182668" title="Speciel:ISBN-søgning/0195182669 9780195182668"><bdi>0195182669 9780195182668</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Islam%3A+The+Straight+Path.&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2005&rft.aulast=Esposito&rft.aufirst=John&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fislamstraightpat0001espo&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> <code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: Tjek <code class="cs1-code">|isbn=</code>: length (<a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:CS1-fejl#bad_isbn" title="Hjælp:CS1-fejl">hjælp</a>)</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGuillaume1955" class="citation book cs1">Guillaume, Alfred (1955). The Life of Muhammad - A Translation of Ibn Ishaq's Sirat Rasul Allah. Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0196360331" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0196360331"><bdi>978-0196360331</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Life+of+Muhammad+-+A+Translation+of+Ibn+Ishaq%27s+Sirat+Rasul+Allah&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=1955&rft.isbn=978-0196360331&rft.aulast=Guillaume&rft.aufirst=Alfred&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> (engelsk)</li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHaleem2011" class="citation book cs1">Haleem, Muhammad Abdel (2011). Understanding the Qur'an - Themes and Style. I.B.Tauris. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-84511-789-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-84511-789-4"><bdi>978-1-84511-789-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Understanding+the+Qur%27an+-+Themes+and+Style&rft.pub=I.B.Tauris&rft.date=2011&rft.isbn=978-1-84511-789-4&rft.aulast=Haleem&rft.aufirst=Muhammad+Abdel&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> (engelsk)</li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHjärpe1980" class="citation book cs1">Hjärpe, Jan (1980). Islam. Lære og livsmønster. Nordisk Forlag A/S. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-00-64971-6" title="Speciel:ISBN-søgning/87-00-64971-6"><bdi>87-00-64971-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Islam.+L%C3%A6re+og+livsm%C3%B8nster&rft.pub=Nordisk+Forlag+A%2FS&rft.date=1980&rft.isbn=87-00-64971-6&rft.aulast=Hj%C3%A4rpe&rft.aufirst=Jan&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> (dansk)</li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHoibergIndu_Ramchandani2000" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Dale_Hoiberg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dale Hoiberg (ikke skrevet endnu)">Hoiberg, Dale</a>; Indu Ramchandani (2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/studentsbritanni03hoib">Students' Britannica India</a>. Encyclopædia Britannica (UK) Ltd. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-85229-760-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-85229-760-5"><bdi>978-0-85229-760-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Students%27+Britannica+India&rft.pub=Encyclop%C3%A6dia+Britannica+%28UK%29+Ltd&rft.date=2000&rft.isbn=978-0-85229-760-5&rft.aulast=Hoiberg&rft.aufirst=Dale&rft.au=Indu+Ramchandani&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fstudentsbritanni03hoib&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"></li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKashi2012" class="citation book cs1">Kashi, Iman (2012). Shiisme - Oprindelse, Tro & Praksis. Forlaget Hjelm. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-995500-0-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-995500-0-5"><bdi>978-87-995500-0-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Shiisme+-+Oprindelse%2C+Tro+%26+Praksis&rft.pub=Forlaget+Hjelm&rft.date=2012&rft.isbn=978-87-995500-0-5&rft.aulast=Kashi&rft.aufirst=Iman&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> (dansk)</li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFProvencal2016" class="citation book cs1">Provencal, Philippe (2016). Moderne islam - lille idéhistorie. U Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-93060-47-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-93060-47-0"><bdi>978-87-93060-47-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Moderne+islam+-+lille+id%C3%A9historie&rft.pub=U+Press&rft.date=2016&rft.isbn=978-87-93060-47-0&rft.aulast=Provencal&rft.aufirst=Philippe&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"> (dansk)</li></ul> </div> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRidgeon2003" class="citation book cs1">Ridgeon, Lloyd (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/majorworldreligi0000unse">Major World Religions</a> (1. udg. udgave). RoutledgeCurzon. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-415-29796-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-415-29796-7"><bdi>978-0-415-29796-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Major+World+Religions&rft.edition=1.+udg.&rft.pub=RoutledgeCurzon&rft.date=2003&rft.isbn=978-0-415-29796-7&rft.aulast=Ridgeon&rft.aufirst=Lloyd&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmajorworldreligi0000unse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"></li></ul> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFWulff_Pedersen" class="citation book cs1">Wulff Pedersen, Edvard. Tekster og stemmer fra den muslimske verden. Nordisk Forlag A.S. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-01-70112-6" title="Speciel:ISBN-søgning/87-01-70112-6"><bdi>87-01-70112-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Tekster+og+stemmer+fra+den+muslimske+verden&rft.pub=Nordisk+Forlag+A.S&rft.isbn=87-01-70112-6&rft.aulast=Wulff+Pedersen&rft.aufirst=Edvard&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AIslam" class="Z3988"></li></ul> <a href="/wiki/Shiisme" class="mw-redirect" title="Shiisme">Shiisme</a>: <ul><li>Kashi, Iman (2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://shiisme.dk">Shiisme – Oprindelse, Tro & Praksis</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160305055453/http://shiisme.dk/">Arkiveret</a> 5. marts 2016 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. København. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-995500-0-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-995500-0-5">978-87-995500-0-5</a>. (dansk)</li> <li>Hansen, Henny Harald (1983). Shi'a Islam. København. (dansk)</li> <li>Momen, M. (1987). An Introduction to Shi'i Islam: History and Doctrines of Twelver Shi'ism. Yale. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-300-03531-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-300-03531-5">978-0-300-03531-5</a>. (engelsk)</li></ul> <a href="/wiki/Sunnisme" title="Sunnisme">Sunnisme</a>: <ul><li>Kitir, Deniz (2010). Klassisk & moderne islam. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-616-2386-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-616-2386-7">978-87-616-2386-7</a>. (dansk)</li> <li>Rahbek, Birgitte (2008). Den arabiske verden. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-02-04487-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-02-04487-4">978-87-02-04487-4</a>. (dansk)</li> <li>Halverson, Jeffry (2010). Theology and Creed in Sunni Islam: The Muslim Brotherhood, Ash'arism, and Political Sunnism. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-230-10279-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-230-10279-8">978-0-230-10279-8</a>. (engelsk)</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Islam&veaction=edit&section=59" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Islam&action=edit&section=59" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <table class="" style="width: 35%; float: right; margin: 0 auto; border-collapse: collapse; background: #FBFBFB; border: 1px solid #aaa; border-left: 10px solid #660066;padding: 0.25em 0.5em;"> <tbody><tr><td style="padding: 0.25em 0.5em;"><a href="/wiki/Fil:Wikipedia-logo-v2.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/35px-Wikipedia-logo-v2.svg.png" decoding="async" width="35" height="32" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/53px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/70px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 2x" data-file-width="103" data-file-height="94" /></a></td><td style="width:100%">Søsterprojekter med yderligere information: <div style="font-size:85%;line-height:135%;"><ul style="list-style:none"><li><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/25px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="25" height="34" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/38px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/50px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Islam" class="extiw" title="c:Islam">Billeder og medier</a> fra <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a></li> </ul></div></td></tr></tbody></table> Akademiske ressourcer <ul><li>Online leksikon om islam (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://islamonline.dk">webside</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20201020024146/http://islamonline.dk/">Arkiveret</a> 20. oktober 2020 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>) (dansk)</li> <li><a href="/wiki/Forum_for_Islamforskning" title="Forum for Islamforskning">Forum for Islamforskning</a> (FIFO) (<a rel="nofollow" class="external text" href="http://islamforskning.dk">webside</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20201022153341/http://islamforskning.dk/">Arkiveret</a> 22. oktober 2020 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>) (dansk)</li></ul> Online ressourcer <ul><li><a href="/wiki/Den_Store_Danske" class="mw-redirect" title="Den Store Danske">Den Store Danske</a>, Islam (<a rel="nofollow" class="external text" href="https://denstoredanske.lex.dk/islam">artikel</a>) (dansk)</li> <li><a href="/wiki/Encyclop%C3%A6dia_Britannica" title="Encyclopædia Britannica">Encyclopædia Britannica</a>, Islam (<a rel="nofollow" class="external text" href="http://global.britannica.com/EBchecked/topic/295507/Islam">artikel</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20130929130250/http://global.britannica.com/EBchecked/topic/295507/Islam">Arkiveret</a> 29. september 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>) (engelsk)</li></ul> <a href="/wiki/Eksempel" title="Eksempel">Eksempler</a> på <a href="/wiki/Dansk_(sprog)" title="Dansk (sprog)">danske</a> <a href="/wiki/Hjemmesider" class="mw-redirect" title="Hjemmesider">hjemmesider</a> om islam: <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://islam.dk">Inspiration fra Islam</a> - information om islam med udgangspunkt i sunni-islam. Alment, for studerende, muslimer. (dansk)</li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://shia.dk">Islam</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190414062830/https://shia.dk/">Arkiveret</a> 14. april 2019 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> - information om religionen islam med udgangspunkt i shia-islam, dette med fokus på hvad er islam, hvad mener muslimer og islam i Danmark. (dansk)</li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Islam" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3" style="text-align:center;background-color:#f1f1f1;color:#000000;"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Islam" title="Skabelon:Navboks Islam"><abbr title="Se denne skabelon" style=";text-align:center;background-color:#f1f1f1;color:#000000;;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Navboks_Islam&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Navboks Islam (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";text-align:center;background-color:#f1f1f1;color:#000000;;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_Islam" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks Islam"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";text-align:center;background-color:#f1f1f1;color:#000000;;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Islam" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a class="mw-selflink selflink">Islam</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#f1f1f1;color:#000000;">Religiøse dogmer</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Islams_fem_s%C3%B8jler" title="Islams fem søjler">Islams fem søjler</a></li> <li><a href="/wiki/Shahadah" title="Shahadah">Trosbekendelsen</a></li> <li><a href="/wiki/Salah" title="Salah">Bøn</a></li> <li><a href="/wiki/Ramadan" title="Ramadan">Faste</a></li> <li><a href="/wiki/Halal" title="Halal">Halal</a></li> <li><a href="/wiki/Haram" title="Haram">Haram</a></li> <li><a href="/wiki/Hajj" title="Hajj">Pilgrimsrejsen til Mekka</a></li> <li><a href="/wiki/Zakat" title="Zakat">Velgørenhed</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="6" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><a href="/wiki/Fil:Allah-green.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Allah-green.svg/150px-Allah-green.svg.png" decoding="async" width="150" height="157" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Allah-green.svg/225px-Allah-green.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Allah-green.svg/300px-Allah-green.svg.png 2x" data-file-width="206" data-file-height="215" /></a></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#f1f1f1;color:#000000;">Centrale personer</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Muhammed" title="Muhammed">Muhammed</a></li> <li><a href="/wiki/Ali" title="Ali">Ali</a></li> <li><a href="/wiki/Abu_Bakr" title="Abu Bakr">Abu Bakr</a></li> <li><a href="/wiki/Sahaba" title="Sahaba">Muhammeds følgesvende</a></li> <li><a href="/wiki/Ahl_al-Bayt" title="Ahl al-Bayt">Ahl Al-Bayt</a></li> <li><a href="/wiki/Imam" title="Imam">Imamer</a></li> <li><a href="/wiki/Islams_profeter" title="Islams profeter">Islams profeter</a></li> <li><a href="/wiki/Islamiske_religi%C3%B8se_ledere" title="Islamiske religiøse ledere">Islamiske religiøse ledere</a></li> <li><a href="/wiki/Mahdi" title="Mahdi">Mahdi</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#f1f1f1;color:#000000;">Skrifter og love</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Koranen" title="Koranen">Koran</a></li> <li><a href="/wiki/Hadith" title="Hadith">Hadith</a></li> <li><a href="/wiki/Sira" title="Sira">Sira</a></li> <li><a href="/wiki/Fiqh" title="Fiqh">Fiqh</a></li> <li><a href="/wiki/Sharia" title="Sharia">Sharia</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#f1f1f1;color:#000000;"><a href="/wiki/Religi%C3%B8se_retninger_inden_for_islam" title="Religiøse retninger inden for islam">Retninger</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Sunnisme" title="Sunnisme">Sunnisme</a></li> <li><a href="/wiki/Shia-islam" title="Shia-islam">Shiisme</a></li> <li><a href="/wiki/Ibadisme" title="Ibadisme">Ibadisme</a></li> <li><a href="/wiki/Sufisme" title="Sufisme">Sufisme</a></li> <li><a href="/wiki/Khariji" title="Khariji">Khariji</a></li> <li><a href="/wiki/Zaidisme" title="Zaidisme">Zaidisme</a></li> <li><a href="/wiki/Mutazilisme" title="Mutazilisme">Mutazilisme</a></li> <li><a href="/wiki/Wahhabisme" title="Wahhabisme">Wahhabisme</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#f1f1f1;color:#000000;">Sociopolitiske aspekter</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Islams_hellige_byer" title="Islams hellige byer">Byer</a></li> <li><a href="/wiki/Islamisk_arkitektur" title="Islamisk arkitektur">Arkitektur</a></li> <li><a href="/wiki/Islamisk_kunst" title="Islamisk kunst">Kunst</a></li> <li><a href="/wiki/Islamisk_kalender" title="Islamisk kalender">Kalender</a></li> <li><a href="/wiki/Imam" title="Imam">Imamat</a></li> <li><a href="/wiki/Kalifat" title="Kalifat">Kalifat</a></li> <li><a href="/wiki/Islam_og_kvinder" title="Islam og kvinder">Islam og kvinder</a></li> <li><a href="/wiki/Islamforskning" title="Islamforskning">Islamforskning</a></li> <li><a href="/wiki/Islamisme" title="Islamisme">Islamisme</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;text-align:left;background-color:#f1f1f1;color:#000000;">Se også</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Islamiske_begreber" title="Islamiske begreber">Islamiske begreber</a></li> <li><a href="/wiki/Islams_historie" title="Islams historie">Islams historie</a></li> <li><a href="/wiki/Islamisk_filosofi" title="Islamisk filosofi">Islamisk filosofi</a></li> <li><a href="/wiki/Euroislam" title="Euroislam">Euroislam</a></li> <li><a href="/wiki/Islam_i_Danmark" title="Islam i Danmark">Islam i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Kritik_af_islam" title="Kritik af islam">Kritik af islam</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow hlist" colspan="3" style="text-align:center;background-color:#f1f1f1;color:#000000;"><div> <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Islam" title="Kategori:Islam">Kategori:Islam</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Verdens_religioner" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Religioner" title="Skabelon:Navboks Religioner"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Navboks_Religioner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Navboks Religioner (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_Religioner" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks Religioner"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Verdens_religioner" style="font-size:114%;margin:0 4em">Verdens <a href="/wiki/Religion" title="Religion">religioner</a></div></th></tr><tr><td colspan="2" class="navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Adventisme" title="Adventisme">Adventisme</a></li> <li><a href="/wiki/Arianisme" title="Arianisme">Arianisme</a></li> <li><a href="/wiki/Asetro" title="Asetro">Asetro</a> (<a href="/wiki/Forn_Si%C3%B0r_-_Asa-_og_Vanetrosamfundet_i_Danmark" class="mw-redirect" title="Forn Siðr - Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark">Forn Siðr</a>)</li> <li><a href="/wiki/Baptistkirken" title="Baptistkirken">Baptistkirken</a></li> <li><a href="/wiki/Bahai" class="mw-redirect" title="Bahai">Bahá'í</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Brahmanisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Brahmanisme (ikke skrevet endnu)">Brahmanisme</a></li> <li><a href="/wiki/Buddhisme" title="Buddhisme">Buddhisme</a></li> <li><a href="/wiki/Candombl%C3%A9" title="Candomblé">Candomblé</a></li> <li><a href="/wiki/Gnosticisme" title="Gnosticisme">Gnosticisme</a></li> <li><a href="/wiki/Hinduisme" title="Hinduisme">Hinduisme</a></li> <li><a href="/wiki/Hugenotter" class="mw-redirect" title="Hugenotter">Hugenotter</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Islam</a></li> <li><a href="/wiki/Jainisme" title="Jainisme">Jainisme</a></li> <li><a href="/wiki/Jehovas_Vidner" title="Jehovas Vidner">Jehovas Vidner</a></li> <li><a href="/wiki/Jesu_Kristi_Kirke_af_Sidste_Dages_Hellige" title="Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige">Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige</a> (<a href="/wiki/Mormon" title="Mormon">Mormoner</a>)</li> <li><a href="/wiki/J%C3%B8dedom" title="Jødedom">Jødedom</a></li> <li><a href="/wiki/Katolske_kirke" class="mw-redirect" title="Katolske kirke">Katolske kirke</a></li> <li><a href="/wiki/Ortodokse_kirker" class="mw-redirect" title="Ortodokse kirker">Ortodokse kirker</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendom" title="Kristendom">Kristendom</a></li> <li><a href="/wiki/Kv%C3%A6ker" title="Kvæker">Kvækere</a></li> <li><a href="/wiki/Metodist" class="mw-redirect" title="Metodist">Metodister</a></li> <li><a href="/wiki/Pinsebev%C3%A6gelsen" title="Pinsebevægelsen">Pinsebevægelsen</a></li> <li><a href="/wiki/Protestantisme" title="Protestantisme">Protestantisme</a></li> <li><a href="/wiki/Rastafarianisme" title="Rastafarianisme">Rastafarianisme</a></li> <li><a href="/wiki/Romersk_religion" title="Romersk religion">Romersk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Santeria" title="Santeria">Santeria</a></li> <li><a href="/wiki/Shinto" title="Shinto">Shinto</a></li> <li><a href="/wiki/Sikhisme" title="Sikhisme">Sikhisme</a></li> <li><a href="/wiki/Taoisme" title="Taoisme">Taoisme</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Umbanda&action=edit&redlink=1" class="new" title="Umbanda (ikke skrevet endnu)">Umbanda</a></li> <li><a href="/wiki/Unitarisme" title="Unitarisme">Unitarisme</a></li> <li><a href="/wiki/Winti" title="Winti">Winti</a></li> <li><a href="/wiki/Zoroastrisme" class="mw-redirect" title="Zoroastrisme">Zoroastrisme</a></li> <li>(<a href="/wiki/Mazdaisme" class="mw-redirect" title="Mazdaisme">Mazdaisme</a>/<a href="/wiki/Parsisme" title="Parsisme">Parsisme</a>)</li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.worldcat.org/identities/containsVIAFID/5237148997646559870007">WorldCat</a></li> <li><a href="/wiki/Virtual_International_Authority_File" title="Virtual International Authority File">VIAF</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="https://viaf.org/viaf/5237148997646559870007">5237148997646559870007</a></li> <li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85068390">sh85068390</a></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4027743-4">4027743-4</a></li> <li><a href="/wiki/Syst%C3%A8me_universitaire_de_documentation" title="Système universitaire de documentation">SUDOC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.idref.fr/027266834">027266834</a></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb13318428q">cb13318428q</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb13318428q">(data)</a></li> <li><a href="/wiki/Historical_Dictionary_of_Switzerland" class="mw-redirect" title="Historical Dictionary of Switzerland">HDS</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F011392.php">011392</a></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00564585">00564585</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph114798&CON_LNG=ENG">ph114798</a></li> <li><a href="/wiki/Spaniens_nationalbibliotek" title="Spaniens nationalbibliotek">BNE</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=XX4659797">XX4659797</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/islam">islam</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Islam&oldid=11861305">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Islam&oldid=11861305</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Islam" title="Kategori:Islam">Islam</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Religion" title="Kategori:Religion">Religion</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_(samlet_liste)" title="Kategori:Kilder mangler (samlet liste)">Kilder mangler (samlet liste)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_Uge_52,_2013" title="Kategori:Kilder mangler siden Uge 52, 2013">Kilder mangler siden Uge 52, 2013</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_kildeangivelser_uden_titel" title="Kategori:Sider med kildeangivelser uden titel">Sider med kildeangivelser uden titel</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_editors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list">CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-fejl:_ISBN" title="Kategori:CS1-fejl: ISBN">CS1-fejl: ISBN</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_VIAF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 19. september 2024 kl. 12:02.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Islam&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-7zkrf","wgBackendResponseTime":234,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"1.228","walltime":"1.506","ppvisitednodes":{"value":12653,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":216500,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":8257,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":17,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":1,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":258640,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 1125.825 1 -total"," 24.88% 280.060 3 Skabelon:Reflist"," 17.25% 194.150 303 Skabelon:Webarchive"," 14.47% 162.876 127 Skabelon:Sfn"," 8.76% 98.622 13 Skabelon:Main_other"," 8.60% 96.848 1 Skabelon:Lovende"," 8.44% 95.007 2 Skabelon:Kilde"," 7.37% 82.925 1 Skabelon:Navboks_Islam"," 7.12% 80.146 2 Skabelon:Navboks"," 5.31% 59.731 6 Skabelon:ISBN"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.517","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4914588,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-77647db766-jvjjr","timestamp":"20241121224231","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Islam","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Islam","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q432","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q432","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-05-13T13:06:41Z","dateModified":"2024-09-19T11:02:20Z","headline":"abrahamitisk religion"}</script> </body> </html>