CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Det tysk-romerske Rige - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"63bef84f-1762-4a4c-8195-86ca8c1aae73","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Det_tysk-romerske_Rige","wgTitle":"Det tysk-romerske Rige","wgCurRevisionId":11863503,"wgRevisionId":11863503,"wgArticleId":20748,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Sider med ukendte parametre i Infoboks land","Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning (samlet liste)","Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning siden 2024","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID", "Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Forhenværende kejserriger","Forhenværende europæiske monarkier","Etableret i 962","Ophørt i 1806","Tysk-romerske rige","Tyskere","Italienere","Tidligere teokratier","Civilisationer"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Det_tysk-romerske_Rige","wgRelevantArticleId":20748,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgRedirectedFrom":"Tysk-romerske_rige","wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr", "pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":100000,"wgInternalRedirectTargetUrl":"/wiki/Det_tysk-romerske_Rige","wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q12548","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready", "user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["mediawiki.action.view.redirect","ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface", "ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg/1200px-Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="800"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg/800px-Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="533"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg/640px-Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="427"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Det tysk-romerske Rige - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Det_tysk-romerske_Rige"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Det_tysk-romerske_Rige"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Det_tysk-romerske_Rige rootpage-Det_tysk-romerske_Rige skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Det+tysk-romerske+Rige" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Det+tysk-romerske+Rige" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Det+tysk-romerske+Rige" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Det+tysk-romerske+Rige" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Rigets_grænser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigets_grænser"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Rigets grænser</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigets_grænser-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rigets_opbygning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigets_opbygning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Rigets opbygning</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Rigets_opbygning-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Rigets opbygning</span> </button> <ul id="toc-Rigets_opbygning-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Den_kejserlige_fane" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_kejserlige_fane"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Den kejserlige fane</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_kejserlige_fane-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Konge_af_romerne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Konge_af_romerne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Konge af romerne</span> </div> </a> <ul id="toc-Konge_af_romerne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rigsstænder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigsstænder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3</span> <span>Rigsstænder</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigsstænder-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Kurfyrster" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Kurfyrster"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.1</span> <span>Kurfyrster</span> </div> </a> <ul id="toc-Kurfyrster-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rigsfyrster" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigsfyrster"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.2</span> <span>Rigsfyrster</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigsfyrster-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rigsprælater" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigsprælater"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.3</span> <span>Rigsprælater</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigsprælater-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rigsgrevskaber" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigsgrevskaber"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.4</span> <span>Rigsgrevskaber</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigsgrevskaber-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Frie_rigsstæder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Frie_rigsstæder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.5</span> <span>Frie rigsstæder</span> </div> </a> <ul id="toc-Frie_rigsstæder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Andre_rigsstænder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Andre_rigsstænder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.6</span> <span>Andre rigsstænder</span> </div> </a> <ul id="toc-Andre_rigsstænder-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Rigsriddere" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-4"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigsriddere"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.6.1</span> <span>Rigsriddere</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigsriddere-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rigslandsby" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-4"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigslandsby"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3.6.2</span> <span>Rigslandsby</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigslandsby-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Rigsdagen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigsdagen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.4</span> <span>Rigsdagen</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigsdagen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rigskredse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigskredse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.5</span> <span>Rigskredse</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigskredse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rigshofrådet_og_Rigskammerretten" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigshofrådet_og_Rigskammerretten"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.6</span> <span>Rigshofrådet og Rigskammerretten</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigshofrådet_og_Rigskammerretten-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rigshær" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Rigshær"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.7</span> <span>Rigshær</span> </div> </a> <ul id="toc-Rigshær-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Historie"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Historie</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Historie-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Historie</span> </button> <ul id="toc-Historie-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Det_sachsiske_kejserhus_(919—1024)" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_sachsiske_kejserhus_(919—1024)"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Det sachsiske kejserhus (919—1024)</span> </div> </a> <ul id="toc-Det_sachsiske_kejserhus_(919—1024)-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Otto_den_Store" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Otto_den_Store"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1.1</span> <span>Otto den Store</span> </div> </a> <ul id="toc-Otto_den_Store-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Otto_2." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Otto_2."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1.2</span> <span>Otto 2.</span> </div> </a> <ul id="toc-Otto_2.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Otto_3." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Otto_3."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1.3</span> <span>Otto 3.</span> </div> </a> <ul id="toc-Otto_3.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Henrik_den_Hellige" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Henrik_den_Hellige"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1.4</span> <span>Henrik den Hellige</span> </div> </a> <ul id="toc-Henrik_den_Hellige-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Det_frankiske_eller_saliske_kejserhus_(1024—1125)" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_frankiske_eller_saliske_kejserhus_(1024—1125)"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Det frankiske eller saliske kejserhus (1024—1125)</span> </div> </a> <ul id="toc-Det_frankiske_eller_saliske_kejserhus_(1024—1125)-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Henrik_3." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Henrik_3."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.1</span> <span>Henrik 3.</span> </div> </a> <ul id="toc-Henrik_3.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Henrik_4." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Henrik_4."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.2</span> <span>Henrik 4.</span> </div> </a> <ul id="toc-Henrik_4.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Henrik_5." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Henrik_5."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2.3</span> <span>Henrik 5.</span> </div> </a> <ul id="toc-Henrik_5.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Det_hohenstaufiske_Kejserhus" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_hohenstaufiske_Kejserhus"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Det hohenstaufiske Kejserhus</span> </div> </a> <ul id="toc-Det_hohenstaufiske_Kejserhus-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Konrad_af_Franken" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Konrad_af_Franken"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.1</span> <span>Konrad af Franken</span> </div> </a> <ul id="toc-Konrad_af_Franken-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Frederik_Barbarossa" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Frederik_Barbarossa"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.2</span> <span>Frederik Barbarossa</span> </div> </a> <ul id="toc-Frederik_Barbarossa-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Henrik_6." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Henrik_6."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.3</span> <span>Henrik 6.</span> </div> </a> <ul id="toc-Henrik_6.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Otto_4." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Otto_4."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.4</span> <span>Otto 4.</span> </div> </a> <ul id="toc-Otto_4.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Frederik_2." class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Frederik_2."> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.5</span> <span>Frederik 2.</span> </div> </a> <ul id="toc-Frederik_2.-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Det_store_Interregnum_(1138—1273)" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Det_store_Interregnum_(1138—1273)"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.4</span> <span>Det store Interregnum (1138—1273)</span> </div> </a> <ul id="toc-Det_store_Interregnum_(1138—1273)-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kronen_skifter_mellem_fyrster_af_forskellige_slægter,_indtil_den_endelig_tilfalder_Huset_Habsburg_(1273-1438)" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kronen_skifter_mellem_fyrster_af_forskellige_slægter,_indtil_den_endelig_tilfalder_Huset_Habsburg_(1273-1438)"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.5</span> <span>Kronen skifter mellem fyrster af forskellige slægter, indtil den endelig tilfalder Huset Habsburg (1273-1438)</span> </div> </a> <ul id="toc-Kronen_skifter_mellem_fyrster_af_forskellige_slægter,_indtil_den_endelig_tilfalder_Huset_Habsburg_(1273-1438)-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Karl_af_Böhmen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Karl_af_Böhmen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.5.1</span> <span>Karl af Böhmen</span> </div> </a> <ul id="toc-Karl_af_Böhmen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Konger_på_rad" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Konger_på_rad"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.5.2</span> <span>Konger på rad</span> </div> </a> <ul id="toc-Konger_på_rad-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Fra_Huset_Habsburgs_generhvervelse_af_den_tyske_krone_til_Trediveårskrigens_slutning_(1438—1648)" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Fra_Huset_Habsburgs_generhvervelse_af_den_tyske_krone_til_Trediveårskrigens_slutning_(1438—1648)"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6</span> <span>Fra Huset Habsburgs generhvervelse af den tyske krone til Trediveårskrigens slutning (1438—1648)</span> </div> </a> <ul id="toc-Fra_Huset_Habsburgs_generhvervelse_af_den_tyske_krone_til_Trediveårskrigens_slutning_(1438—1648)-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Reformationsstriden" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Reformationsstriden"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6.1</span> <span>Reformationsstriden</span> </div> </a> <ul id="toc-Reformationsstriden-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Modreformationen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Modreformationen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6.2</span> <span>Modreformationen</span> </div> </a> <ul id="toc-Modreformationen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Trediveårskrigen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Trediveårskrigen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.6.3</span> <span>Trediveårskrigen</span> </div> </a> <ul id="toc-Trediveårskrigen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-De_sidste_habsburgske_kejsere_(1648-1740)" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#De_sidste_habsburgske_kejsere_(1648-1740)"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.7</span> <span>De sidste habsburgske kejsere (1648-1740)</span> </div> </a> <ul id="toc-De_sidste_habsburgske_kejsere_(1648-1740)-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Den_pfalziske_Arvefølgekrig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_pfalziske_Arvefølgekrig"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.7.1</span> <span>Den pfalziske Arvefølgekrig</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_pfalziske_Arvefølgekrig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Den_spanske_Arvefølgekrig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_spanske_Arvefølgekrig"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.7.2</span> <span>Den spanske Arvefølgekrig</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_spanske_Arvefølgekrig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Den_Store_Nordiske_Krig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Den_Store_Nordiske_Krig"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.7.3</span> <span>Den Store Nordiske Krig</span> </div> </a> <ul id="toc-Den_Store_Nordiske_Krig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Tyskland_under_de_sidste_romerske_kejsere_og_i_opløsningstiden_indtil_oprettelsen_af_det_tyske_forbund_(1740—1815)" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tyskland_under_de_sidste_romerske_kejsere_og_i_opløsningstiden_indtil_oprettelsen_af_det_tyske_forbund_(1740—1815)"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.8</span> <span>Tyskland under de sidste romerske kejsere og i opløsningstiden indtil oprettelsen af det tyske forbund (1740—1815)</span> </div> </a> <ul id="toc-Tyskland_under_de_sidste_romerske_kejsere_og_i_opløsningstiden_indtil_oprettelsen_af_det_tyske_forbund_(1740—1815)-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Syvårskrigen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Syvårskrigen"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.8.1</span> <span>Syvårskrigen</span> </div> </a> <ul id="toc-Syvårskrigen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Polens_delinger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Polens_delinger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.8.2</span> <span>Polens delinger</span> </div> </a> <ul id="toc-Polens_delinger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Riget_sønderdeles" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Riget_sønderdeles"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.8.3</span> <span>Riget sønderdeles</span> </div> </a> <ul id="toc-Riget_sønderdeles-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rhinforbundet,_Det_tysk-romerske_Riges_opløsning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Rhinforbundet,_Det_tysk-romerske_Riges_opløsning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.8.4</span> <span>Rhinforbundet, Det tysk-romerske Riges opløsning</span> </div> </a> <ul id="toc-Rhinforbundet,_Det_tysk-romerske_Riges_opløsning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Oprettelsen_af_det_Tyske_Forbund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Oprettelsen_af_det_Tyske_Forbund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.8.5</span> <span>Oprettelsen af det Tyske Forbund</span> </div> </a> <ul id="toc-Oprettelsen_af_det_Tyske_Forbund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Referencer</span> </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Det tysk-romerske Rige</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 158 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-158" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">158 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Heilige_Romeinse_Ryk" title="Heilige Romeinse Ryk – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Heilige Romeinse Ryk" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target"><span>Afrikaans</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Heiliges_R%C3%B6misches_Reich" title="Heiliges Römisches Reich – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Heiliges Römisches Reich" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Alemannisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%C2%AB%E1%89%85%E1%8B%B1%E1%88%B5_%E1%88%AE%E1%88%9B%E1%8B%8A_%E1%88%98%E1%8A%95%E1%8C%8D%E1%88%A5%E1%89%B5%C2%BB" title="«ቅዱስ ሮማዊ መንግሥት» – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="«ቅዱስ ሮማዊ መንግሥት»" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target"><span>አማርኛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Sacro_Imperio_Romano_Chermanico" title="Sacro Imperio Romano Chermanico – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Sacro Imperio Romano Chermanico" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Aragonés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/H%C4%81lig_R%C5%8Dm%C4%81nisc_R%C4%ABce" title="Hālig Rōmānisc Rīce – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Hālig Rōmānisc Rīce" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ænglisc</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-anp mw-list-item"><a href="https://anp.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AA%E0%A4%B5%E0%A4%BF%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B0_%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AE_%E0%A4%B8%E0%A4%BE%E0%A4%AE%E0%A5%8D%E0%A4%B0%E0%A4%BE%E0%A4%9C%E0%A5%8D%E0%A4%AF" title="पवित्र रोम साम्राज्य – angika" lang="anp" hreflang="anp" data-title="पवित्र रोम साम्राज्य" data-language-autonym="अंगिका" data-language-local-name="angika" class="interlanguage-link-target"><span>अंगिका</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%A5%D9%85%D8%A8%D8%B1%D8%A7%D8%B7%D9%88%D8%B1%D9%8A%D8%A9_%D8%A7%D9%84%D8%B1%D9%88%D9%85%D8%A7%D9%86%D9%8A%D8%A9_%D8%A7%D9%84%D9%85%D9%82%D8%AF%D8%B3%D8%A9" title="الإمبراطورية الرومانية المقدسة – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="الإمبراطورية الرومانية المقدسة" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D8%A7%D9%85%D8%A8%D8%B1%D8%A7%D8%B7%D9%88%D8%B1%D9%8A%D9%87_%D8%A7%D9%84%D8%B1%D9%88%D9%85%D8%A7%D9%86%D9%8A%D9%87_%D8%A7%D9%84%D9%85%D9%82%D8%AF%D8%B3%D9%87" title="الامبراطوريه الرومانيه المقدسه – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="الامبراطوريه الرومانيه المقدسه" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target"><span>مصرى</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Sacru_Imperiu_Romanu_Xerm%C3%A1nicu" title="Sacru Imperiu Romanu Xermánicu – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Sacru Imperiu Romanu Xermánicu" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/M%C3%BCq%C9%99dd%C9%99s_Roma_imperiyas%C4%B1" title="Müqəddəs Roma imperiyası – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Müqəddəs Roma imperiyası" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D9%88%D9%82%D8%AF%D8%B3_%D8%B1%D9%88%D9%85_%DA%98%D8%B1%D9%85%D9%86_%D8%A7%DB%8C%D9%85%D9%BE%D8%B1%D8%A7%D8%AA%D9%88%D8%B1%D9%84%D9%88%D8%BA%D9%88" title="موقدس روم ژرمن ایمپراتورلوغو – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="موقدس روم ژرمن ایمپراتورلوغو" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target"><span>تۆرکجه</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%98%D0%B7%D0%B3%D0%B5_%D0%A0%D0%B8%D0%BC_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B8%D1%8F%D2%BB%D1%8B" title="Изге Рим империяһы – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Изге Рим империяһы" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target"><span>Башҡортса</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Heiliges_Remisches_Reich" title="Heiliges Remisches Reich – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Heiliges Remisches Reich" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target"><span>Boarisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/%C5%A0v%C4%97ntuoj%C4%97_Ruomas_imper%C4%97j%C4%97" title="Švėntuojė Ruomas imperėjė – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Švėntuojė Ruomas imperėjė" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target"><span>Žemaitėška</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B2%D1%8F%D1%88%D1%87%D1%8D%D0%BD%D0%BD%D0%B0%D1%8F_%D0%A0%D1%8B%D0%BC%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D1%96%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D1%8B%D1%8F" title="Свяшчэнная Рымская імперыя – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Свяшчэнная Рымская імперыя" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%8C%D0%B2%D1%8F%D1%82%D0%B0%D1%8F_%D0%A0%D1%8B%D0%BC%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D1%96%D0%BC%D0%BF%D1%8D%D1%80%D1%8B%D1%8F" title="Сьвятая Рымская імпэрыя – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Сьвятая Рымская імпэрыя" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская (тарашкевіца)</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B2%D0%B5%D1%89%D0%B5%D0%BD%D0%B0_%D0%A0%D0%B8%D0%BC%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B8%D1%8F" title="Свещена Римска империя – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Свещена Римска империя" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AA%E0%A6%AC%E0%A6%BF%E0%A6%A4%E0%A7%8D%E0%A6%B0_%E0%A6%B0%E0%A7%8B%E0%A6%AE%E0%A6%BE%E0%A6%A8_%E0%A6%B8%E0%A6%BE%E0%A6%AE%E0%A7%8D%E0%A6%B0%E0%A6%BE%E0%A6%9C%E0%A7%8D%E0%A6%AF" title="পবিত্র রোমান সাম্রাজ্য – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="পবিত্র রোমান সাম্রাজ্য" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target"><span>বাংলা</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Impalaeriezh_santel_roman_german" title="Impalaeriezh santel roman german – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Impalaeriezh santel roman german" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Sveto_Rimsko_Carstvo" title="Sveto Rimsko Carstvo – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Sveto Rimsko Carstvo" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%90%D1%80%D1%8E%D1%83%D0%BD_%D0%A0%D0%B8%D0%BC%D1%8D%D0%B9_%D1%8D%D0%B7%D1%8D%D0%BD%D1%82%D1%8D_%D0%B3%D2%AF%D1%80%D1%8D%D0%BD" title="Арюун Римэй эзэнтэ гүрэн – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Арюун Римэй эзэнтэ гүрэн" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target"><span>Буряад</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Sacre_Imperi_Romanogerm%C3%A0nic" title="Sacre Imperi Romanogermànic – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Sacre Imperi Romanogermànic" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B8%D0%B9%D0%BB%D0%B0%D1%85%D1%8C_%D0%A0%D1%83%D0%BC%D0%B0%D0%BD_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B8" title="Сийлахь Руман импери – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="Сийлахь Руман импери" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target"><span>Нохчийн</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%A6%DB%8C%D9%85%D9%BE%D8%B1%D8%A7%D8%AA%DB%86%D8%B1%DB%8C%DB%95%D8%AA%DB%8C%DB%8C_%DA%95%DB%86%D9%85%DB%8C%DB%8C_%D9%BE%DB%8C%D8%B1%DB%86%D8%B2" title="ئیمپراتۆریەتیی ڕۆمیی پیرۆز – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="ئیمپراتۆریەتیی ڕۆمیی پیرۆز" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target"><span>کوردی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-crh mw-list-item"><a href="https://crh.wikipedia.org/wiki/Muqaddes_Roma_imperiyas%C4%B1" title="Muqaddes Roma imperiyası – krimtatarisk" lang="crh" hreflang="crh" data-title="Muqaddes Roma imperiyası" data-language-autonym="Qırımtatarca" data-language-local-name="krimtatarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Qırımtatarca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Svat%C3%A1_%C5%99%C3%AD%C5%A1e_%C5%99%C3%ADmsk%C3%A1" title="Svatá říše římská – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Svatá říše římská" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%C4%83%D0%B2%D0%B0%D0%BF%D0%BB%C4%83%D1%85%D0%BB%C4%83_%D0%A0%D0%B8%D0%BC_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B8%D0%B9%C4%95" title="Сăваплăхлă Рим империйĕ – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Сăваплăхлă Рим империйĕ" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target"><span>Чӑвашла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Yr_Ymerodraeth_L%C3%A2n_Rufeinig" title="Yr Ymerodraeth Lân Rufeinig – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Yr Ymerodraeth Lân Rufeinig" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Cymraeg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Heiliges_R%C3%B6misches_Reich" title="Heiliges Römisches Reich – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Heiliges Römisches Reich" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dsb mw-list-item"><a href="https://dsb.wikipedia.org/wiki/Sw%C4%9Bte_romske_m%C3%B3cna%C5%95stwo" title="Swěte romske mócnaŕstwo – nedersorbisk" lang="dsb" hreflang="dsb" data-title="Swěte romske mócnaŕstwo" data-language-autonym="Dolnoserbski" data-language-local-name="nedersorbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Dolnoserbski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%91%CE%B3%CE%AF%CE%B1_%CE%A1%CF%89%CE%BC%CE%B1%CF%8A%CE%BA%CE%AE_%CE%91%CF%85%CF%84%CE%BF%CE%BA%CF%81%CE%B1%CF%84%CE%BF%CF%81%CE%AF%CE%B1" title="Αγία Ρωμαϊκή Αυτοκρατορία – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Αγία Ρωμαϊκή Αυτοκρατορία" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Holy_Roman_Empire" title="Holy Roman Empire – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Holy Roman Empire" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Sankta_Romia_Imperio" title="Sankta Romia Imperio – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Sankta Romia Imperio" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Sacro_Imperio_Romano_Germ%C3%A1nico" title="Sacro Imperio Romano Germánico – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Sacro Imperio Romano Germánico" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Saksa-Rooma_riik" title="Saksa-Rooma riik – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Saksa-Rooma riik" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Germaniako_Erromatar_Inperio_Santua" title="Germaniako Erromatar Inperio Santua – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Germaniako Erromatar Inperio Santua" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Sacru_Emperiu_Romanu_Germ%C3%A1nicu" title="Sacru Emperiu Romanu Germánicu – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Sacru Emperiu Romanu Germánicu" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target"><span>Estremeñu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%85%D9%BE%D8%B1%D8%A7%D8%AA%D9%88%D8%B1%DB%8C_%D9%85%D9%82%D8%AF%D8%B3_%D8%B1%D9%88%D9%85" title="امپراتوری مقدس روم – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="امپراتوری مقدس روم" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Pyh%C3%A4_saksalais-roomalainen_keisarikunta" title="Pyhä saksalais-roomalainen keisarikunta – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Pyhä saksalais-roomalainen keisarikunta" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/S%27aksa-Rooma_riik" title="S'aksa-Rooma riik – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="S'aksa-Rooma riik" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target"><span>Võro</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/Heilaga_r%C3%B3mverska_r%C3%ADki%C3%B0" title="Heilaga rómverska ríkið – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Heilaga rómverska ríkið" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target"><span>Føroyskt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Saint-Empire_romain_germanique" title="Saint-Empire romain germanique – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Saint-Empire romain germanique" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Sant-Empiro_romen_g%C3%A8rmanico" title="Sant-Empiro romen gèrmanico – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Sant-Empiro romen gèrmanico" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target"><span>Arpetan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr mw-list-item"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Halag_R%C3%B6%C3%B6msk_Rik" title="Halag Röömsk Rik – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Halag Röömsk Rik" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Nordfriisk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Hillige_Roomske_Ryk" title="Hillige Roomske Ryk – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Hillige Roomske Ryk" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Frysk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/An_Impireacht_Naofa_R%C3%B3mh%C3%A1nach" title="An Impireacht Naofa Rómhánach – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="An Impireacht Naofa Rómhánach" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Sent-Ampir_romen_jermanik" title="Sent-Ampir romen jermanik – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Sent-Ampir romen jermanik" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target"><span>Kriyòl gwiyannen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/%C3%8Cmpireachd_Naomh_na_R%C3%B2imhe" title="Ìmpireachd Naomh na Ròimhe – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Ìmpireachd Naomh na Ròimhe" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target"><span>Gàidhlig</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Sacro_Imperio_Romano_Xerm%C3%A1nico" title="Sacro Imperio Romano Xermánico – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Sacro Imperio Romano Xermánico" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/Rr%C3%B3ma_ha_Heym%C3%A1%C3%B1a_Mburuvi_Marangatu" title="Rróma ha Heymáña Mburuvi Marangatu – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Rróma ha Heymáña Mburuvi Marangatu" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target"><span>Avañe'ẽ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gv mw-list-item"><a href="https://gv.wikipedia.org/wiki/Yn_Impiraght_Raueagh_Vannee" title="Yn Impiraght Raueagh Vannee – manx" lang="gv" hreflang="gv" data-title="Yn Impiraght Raueagh Vannee" data-language-autonym="Gaelg" data-language-local-name="manx" class="interlanguage-link-target"><span>Gaelg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Daular_Roma_Mai_Tsarki" title="Daular Roma Mai Tsarki – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Daular Roma Mai Tsarki" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target"><span>Hausa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hak mw-list-item"><a href="https://hak.wikipedia.org/wiki/S%E1%B9%B3%CC%80n-s%E1%B9%B3n_L%C3%B2-m%C3%A2_Ti-koet" title="Sṳ̀n-sṳn Lò-mâ Ti-koet – hakka-kinesisk" lang="hak" hreflang="hak" data-title="Sṳ̀n-sṳn Lò-mâ Ti-koet" data-language-autonym="客家語 / Hak-kâ-ngî" data-language-local-name="hakka-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>客家語 / Hak-kâ-ngî</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%94%D7%90%D7%99%D7%9E%D7%A4%D7%A8%D7%99%D7%94_%D7%94%D7%A8%D7%95%D7%9E%D7%99%D7%AA_%D7%94%D7%A7%D7%93%D7%95%D7%A9%D7%94" title="האימפריה הרומית הקדושה – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="האימפריה הרומית הקדושה" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AA%E0%A4%B5%E0%A4%BF%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B0_%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AE_%E0%A4%B8%E0%A4%BE%E0%A4%AE%E0%A5%8D%E0%A4%B0%E0%A4%BE%E0%A4%9C%E0%A5%8D%E0%A4%AF" title="पवित्र रोम साम्राज्य – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="पवित्र रोम साम्राज्य" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target"><span>हिन्दी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Holy_Roman_Samrajya" title="Holy Roman Samrajya – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Holy Roman Samrajya" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target"><span>Fiji Hindi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Sveto_Rimsko_Carstvo" title="Sveto Rimsko Carstvo – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Sveto Rimsko Carstvo" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hsb mw-list-item"><a href="https://hsb.wikipedia.org/wiki/Swjate_romske_m%C3%B3cnarstwo" title="Swjate romske mócnarstwo – øvresorbisk" lang="hsb" hreflang="hsb" data-title="Swjate romske mócnarstwo" data-language-autonym="Hornjoserbsce" data-language-local-name="øvresorbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hornjoserbsce</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Sen_Anpi_Women" title="Sen Anpi Women – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Sen Anpi Women" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kreyòl ayisyen</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/N%C3%A9met-r%C3%B3mai_Birodalom" title="Német-római Birodalom – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Német-római Birodalom" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%8D%D6%80%D5%A2%D5%A1%D5%A6%D5%A1%D5%B6_%D5%80%D5%BC%D5%B8%D5%B4%D5%A5%D5%A1%D5%AF%D5%A1%D5%B6_%D5%AF%D5%A1%D5%B5%D5%BD%D6%80%D5%B8%D6%82%D5%A9%D5%B5%D5%B8%D6%82%D5%B6" title="Սրբազան Հռոմեական կայսրություն – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Սրբազան Հռոմեական կայսրություն" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Sacre_Imperio_Roman" title="Sacre Imperio Roman – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Sacre Imperio Roman" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target"><span>Interlingua</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Kekaisaran_Romawi_Suci" title="Kekaisaran Romawi Suci – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Kekaisaran Romawi Suci" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Nasantuan_nga_Imperio_a_Romano" title="Nasantuan nga Imperio a Romano – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Nasantuan nga Imperio a Romano" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target"><span>Ilokano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Santa_Romana_Imperio" title="Santa Romana Imperio – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Santa Romana Imperio" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Heilaga_r%C3%B3mverska_r%C3%ADki%C3%B0" title="Heilaga rómverska ríkið – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Heilaga rómverska ríkið" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Sacro_Romano_Impero" title="Sacro Romano Impero – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Sacro Romano Impero" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E7%A5%9E%E8%81%96%E3%83%AD%E3%83%BC%E3%83%9E%E5%B8%9D%E5%9B%BD" title="神聖ローマ帝国 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="神聖ローマ帝国" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Uoli_Ruoman_Empaya" title="Uoli Ruoman Empaya – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Uoli Ruoman Empaya" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target"><span>Patois</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Kakaisaran_Romawi_Suci" title="Kakaisaran Romawi Suci – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Kakaisaran Romawi Suci" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Jawa</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A1%E1%83%90%E1%83%A6%E1%83%95%E1%83%97%E1%83%9D_%E1%83%A0%E1%83%9D%E1%83%9B%E1%83%98%E1%83%A1_%E1%83%98%E1%83%9B%E1%83%9E%E1%83%94%E1%83%A0%E1%83%98%E1%83%90" title="საღვთო რომის იმპერია – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="საღვთო რომის იმპერია" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kbp mw-list-item"><a href="https://kbp.wikipedia.org/wiki/Room_Ampiiri_Ki%C9%96e%C9%96eu_(Saint-Empire_Romain)" title="Room Ampiiri Kiɖeɖeu (Saint-Empire Romain) – Kabiye" lang="kbp" hreflang="kbp" data-title="Room Ampiiri Kiɖeɖeu (Saint-Empire Romain)" data-language-autonym="Kabɩyɛ" data-language-local-name="Kabiye" class="interlanguage-link-target"><span>Kabɩyɛ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D2%9A%D0%B0%D1%81%D0%B8%D0%B5%D1%82%D1%82%D1%96_%D0%A0%D0%B8%D0%BC_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B8%D1%8F%D1%81%D1%8B" title="Қасиетті Рим империясы – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Қасиетті Рим империясы" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%8B%A0%EC%84%B1_%EB%A1%9C%EB%A7%88_%EC%A0%9C%EA%B5%AD" title="신성 로마 제국 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="신성 로마 제국" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ksh mw-list-item"><a href="https://ksh.wikipedia.org/wiki/Heiliges_R%C3%B6misches_Reich_deutscher_Nation" title="Heiliges Römisches Reich deutscher Nation – kölsch" lang="ksh" hreflang="ksh" data-title="Heiliges Römisches Reich deutscher Nation" data-language-autonym="Ripoarisch" data-language-local-name="kölsch" class="interlanguage-link-target"><span>Ripoarisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/%C3%8Emperatoriya_Romay%C3%AA_ya_P%C3%AEroz" title="Împeratoriya Romayê ya Pîroz – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Împeratoriya Romayê ya Pîroz" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kurdî</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Emperoureth_Romanek_Sans" title="Emperoureth Romanek Sans – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Emperoureth Romanek Sans" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target"><span>Kernowek</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%AB%D0%B9%D1%8B%D0%BA_%D0%A0%D0%B8%D0%BC_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B8%D1%8F%D1%81%D1%8B" title="Ыйык Рим империясы – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Ыйык Рим империясы" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Кыргызча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Sacrum_Romanum_Imperium" title="Sacrum Romanum Imperium – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Sacrum Romanum Imperium" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Hellegt_R%C3%A9imescht_R%C3%A4ich_vun_D%C3%A4itscher_Natioun" title="Hellegt Réimescht Räich vun Däitscher Natioun – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Hellegt Réimescht Räich vun Däitscher Natioun" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Lëtzebuergesch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lez mw-list-item"><a href="https://lez.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D0%B0%D0%BA_%D1%82%D0%B8%D1%80_%D0%A0%D0%B8%D0%BC_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B8%D1%8F" title="Пак тир Рим империя – lezghian" lang="lez" hreflang="lez" data-title="Пак тир Рим империя" data-language-autonym="Лезги" data-language-local-name="lezghian" class="interlanguage-link-target"><span>Лезги</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Impero_Roman_Santa" title="Impero Roman Santa – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Impero Roman Santa" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target"><span>Lingua Franca Nova</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Heilig_Roeams_Riek" title="Heilig Roeams Riek – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Heilig Roeams Riek" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Limburgs</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lij mw-list-item"><a href="https://lij.wikipedia.org/wiki/Sacro_Imp%C3%AAo_Roman" title="Sacro Impêo Roman – Ligurian" lang="lij" hreflang="lij" data-title="Sacro Impêo Roman" data-language-autonym="Ligure" data-language-local-name="Ligurian" class="interlanguage-link-target"><span>Ligure</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lld mw-list-item"><a href="https://lld.wikipedia.org/wiki/Sacher_Imper_Roman" title="Sacher Imper Roman – Ladin" lang="lld" hreflang="lld" data-title="Sacher Imper Roman" data-language-autonym="Ladin" data-language-local-name="Ladin" class="interlanguage-link-target"><span>Ladin</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Sacr_Roman_Imper" title="Sacr Roman Imper – Lombard" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Sacr Roman Imper" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="Lombard" class="interlanguage-link-target"><span>Lombard</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BA%88%E0%BA%B1%E0%BA%81%E0%BA%81%E0%BA%B0%E0%BA%A7%E0%BA%B1%E0%BA%94%E0%BB%82%E0%BA%A5%E0%BA%A1%E0%BA%B1%E0%BA%99%E0%BA%AD%E0%BA%B1%E0%BA%99%E0%BA%AA%E0%BA%B1%E0%BA%81%E0%BA%AA%E0%BA%B4%E0%BA%94" title="ຈັກກະວັດໂລມັນອັນສັກສິດ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ຈັກກະວັດໂລມັນອັນສັກສິດ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target"><span>ລາວ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/%C5%A0ventoji_Romos_imperija" title="Šventoji Romos imperija – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Šventoji Romos imperija" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ltg mw-list-item"><a href="https://ltg.wikipedia.org/wiki/Sv%C4%81tuo_R%C5%ABmys_Imp%C4%93reja" title="Svātuo Rūmys Impēreja – Latgalian" lang="ltg" hreflang="ltg" data-title="Svātuo Rūmys Impēreja" data-language-autonym="Latgaļu" data-language-local-name="Latgalian" class="interlanguage-link-target"><span>Latgaļu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Sv%C4%93t%C4%81_Romas_imp%C4%93rija" title="Svētā Romas impērija – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Svētā Romas impērija" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Empira_Masina_R%C3%B4mana_Jermanika" title="Empira Masina Rômana Jermanika – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Empira Masina Rômana Jermanika" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malagasy</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-min mw-list-item"><a href="https://min.wikipedia.org/wiki/Kakaisaran_Romawi_Suci" title="Kakaisaran Romawi Suci – minangkabau" lang="min" hreflang="min" data-title="Kakaisaran Romawi Suci" data-language-autonym="Minangkabau" data-language-local-name="minangkabau" class="interlanguage-link-target"><span>Minangkabau</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B2%D0%B5%D1%82%D0%BE_%D0%A0%D0%B8%D0%BC%D1%81%D0%BA%D0%BE_%D0%A6%D0%B0%D1%80%D1%81%D1%82%D0%B2%D0%BE" title="Свето Римско Царство – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Свето Римско Царство" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%B5%E0%B4%BF%E0%B4%B6%E0%B5%81%E0%B4%A6%E0%B5%8D%E0%B4%A7_%E0%B4%B1%E0%B5%8B%E0%B4%AE%E0%B4%BE%E0%B4%B8%E0%B4%BE%E0%B4%AE%E0%B5%8D%E0%B4%B0%E0%B4%BE%E0%B4%9C%E0%B5%8D%E0%B4%AF%E0%B4%82" title="വിശുദ്ധ റോമാസാമ്രാജ്യം – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="വിശുദ്ധ റോമാസാമ്രാജ്യം" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target"><span>മലയാളം</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%90%D1%80%D0%B8%D1%83%D0%BD_%D0%A0%D0%BE%D0%BC%D1%8B%D0%BD_%D0%AD%D0%B7%D1%8D%D0%BD%D1%82_%D0%93%D2%AF%D1%80%D1%8D%D0%BD" title="Ариун Ромын Эзэнт Гүрэн – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Ариун Ромын Эзэнт Гүрэн" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target"><span>Монгол</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AA%E0%A4%B5%E0%A4%BF%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B0_%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AE%E0%A4%A8_%E0%A4%B8%E0%A4%BE%E0%A4%AE%E0%A5%8D%E0%A4%B0%E0%A4%BE%E0%A4%9C%E0%A5%8D%E0%A4%AF" title="पवित्र रोमन साम्राज्य – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="पवित्र रोमन साम्राज्य" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target"><span>मराठी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Empayar_Rom_Suci" title="Empayar Rom Suci – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Empayar Rom Suci" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Sacro_Amp%C3%A9rio_Romano-Germ%C3%A1nico" title="Sacro Ampério Romano-Germánico – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Sacro Ampério Romano-Germánico" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Mirandés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%99%E1%80%BC%E1%80%84%E1%80%B7%E1%80%BA%E1%80%99%E1%80%BC%E1%80%90%E1%80%BA%E1%80%9E%E1%80%B1%E1%80%AC_%E1%80%9B%E1%80%B1%E1%80%AC%E1%80%99%E1%80%A1%E1%80%84%E1%80%BA%E1%80%95%E1%80%AB%E1%80%9A%E1%80%AC" title="မြင့်မြတ်သော ရောမအင်ပါယာ – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="မြင့်မြတ်သော ရောမအင်ပါယာ" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target"><span>မြန်မာဘာသာ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D8%B1%D9%88%D9%85_%D9%85%D9%82%D8%AF%D8%B3_%D8%A7%D9%85%D9%BE%D8%B1%D8%A7%D8%AA%D9%88%D8%B1%DB%8C" title="روم مقدس امپراتوری – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="روم مقدس امپراتوری" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target"><span>مازِرونی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Hillig_R%C3%B6%C3%B6msch_Riek_vun_D%C3%BC%C3%BCtsche_Natschoon" title="Hillig Röömsch Riek vun Düütsche Natschoon – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Hillig Röömsch Riek vun Düütsche Natschoon" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Plattdüütsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Heilige_Roomse_Riek" title="Heilige Roomse Riek – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Heilige Roomse Riek" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target"><span>Nedersaksies</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AA%E0%A4%B5%E0%A4%BF%E0%A4%A4%E0%A5%8D%E0%A4%B0_%E0%A4%B0%E0%A5%8B%E0%A4%AE%E0%A4%A8_%E0%A4%B8%E0%A4%BE%E0%A4%AE%E0%A5%8D%E0%A4%B0%E0%A4%BE%E0%A4%9C%E0%A5%8D%E0%A4%AF" title="पवित्र रोमन साम्राज्य – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="पवित्र रोमन साम्राज्य" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target"><span>नेपाल भाषा</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Heilige_Roomse_Rijk" title="Heilige Roomse Rijk – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Heilige Roomse Rijk" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Det_tysk-romerske_riket" title="Det tysk-romerske riket – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Det tysk-romerske riket" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk nynorsk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Det_tysk-romerske_rike" title="Det tysk-romerske rike – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Det tysk-romerske rike" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nrm mw-list-item"><a href="https://nrm.wikipedia.org/wiki/Saint-Empire_romain_germanique" title="Saint-Empire romain germanique – Norman" lang="nrf" hreflang="nrf" data-title="Saint-Empire romain germanique" data-language-autonym="Nouormand" data-language-local-name="Norman" class="interlanguage-link-target"><span>Nouormand</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Sant_Emp%C3%A8ri_Roman_Germanic" title="Sant Empèri Roman Germanic – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Sant Empèri Roman Germanic" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target"><span>Occitan</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D1%8B%D0%B3%D1%8A%D0%B4%C3%A6%D0%B3_%D0%A0%D0%BE%D0%BC%D1%8B_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B8" title="Сыгъдæг Ромы импери – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Сыгъдæг Ромы импери" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target"><span>Ирон</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pfl mw-list-item"><a href="https://pfl.wikipedia.org/wiki/Heiliges_R%C3%B6misches_Reich" title="Heiliges Römisches Reich – Palatine German" lang="pfl" hreflang="pfl" data-title="Heiliges Römisches Reich" data-language-autonym="Pälzisch" data-language-local-name="Palatine German" class="interlanguage-link-target"><span>Pälzisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/%C5%9Awi%C4%99te_Cesarstwo_Rzymskie" title="Święte Cesarstwo Rzymskie – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Święte Cesarstwo Rzymskie" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Imperi_Roman_Sacr%C3%A0" title="Imperi Roman Sacrà – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Imperi Roman Sacrà" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target"><span>Piemontèis</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D9%82%D8%AF%D8%B3_%D8%B1%D9%88%D9%85%DB%8C_%D8%B3%D9%84%D8%B7%D9%86%D8%AA" title="مقدس رومی سلطنت – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="مقدس رومی سلطنت" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>پنجابی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D9%BE%DB%90%DA%85%D9%84%D9%8A_%D8%B1%D9%88%D9%85_%D8%B3%D8%AA%D8%B1%D9%88%D8%A7%DA%A9%D9%8A" title="سپېڅلي روم سترواکي – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="سپېڅلي روم سترواکي" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target"><span>پښتو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Sacro_Imp%C3%A9rio_Romano-Germ%C3%A2nico" title="Sacro Império Romano-Germânico – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Sacro Império Romano-Germânico" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rm mw-list-item"><a href="https://rm.wikipedia.org/wiki/Sontg_Imperi_roman" title="Sontg Imperi roman – rætoromansk" lang="rm" hreflang="rm" data-title="Sontg Imperi roman" data-language-autonym="Rumantsch" data-language-local-name="rætoromansk" class="interlanguage-link-target"><span>Rumantsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Sf%C3%A2ntul_Imperiu_Roman" title="Sfântul Imperiu Roman – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Sfântul Imperiu Roman" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B2%D1%8F%D1%89%D0%B5%D0%BD%D0%BD%D0%B0%D1%8F_%D0%A0%D0%B8%D0%BC%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D0%B8%D1%8F" title="Священная Римская империя – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Священная Римская империя" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B2%D1%8F%D1%89%D0%B5%D0%BD%D0%BD%D0%B0_%D1%80%D0%B8%D0%BC%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D1%96%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D1%96%D1%8F" title="Священна римска імперія – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Священна римска імперія" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target"><span>Русиньскый</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%A3%D0%BB%D1%83%D1%83_%D0%A0%D0%B8%D0%B8%D0%BC_%D0%B8%D0%BC%D0%BF%D0%B8%D1%8D%D1%80%D0%B8%D0%B9%D1%8D%D1%82%D1%8D" title="Улуу Риим импиэрийэтэ – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Улуу Риим импиэрийэтэ" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target"><span>Саха тыла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Sacru_Romanu_Imp%C3%A8riu" title="Sacru Romanu Impèriu – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Sacru Romanu Impèriu" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target"><span>Sardu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Sacru_Rumanu_Mpiru" title="Sacru Rumanu Mpiru – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Sacru Rumanu Mpiru" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target"><span>Sicilianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Halie_Romane_Rik" title="Halie Romane Rik – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Halie Romane Rik" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target"><span>Scots</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D9%BE%D9%88%D8%AA%D8%B1_%D8%B1%D9%88%D9%85%D9%8A_%D8%B3%D9%84%D8%B7%D9%86%D8%AA" title="پوتر رومي سلطنت – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="پوتر رومي سلطنت" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target"><span>سنڌي</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Sveto_Rimsko_Carstvo" title="Sveto Rimsko Carstvo – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Sveto Rimsko Carstvo" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Holy_Roman_Empire" title="Holy Roman Empire – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Holy Roman Empire" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/R%C3%ADmsko-nemeck%C3%A1_r%C3%AD%C5%A1a" title="Rímsko-nemecká ríša – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Rímsko-nemecká ríša" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-skr mw-list-item"><a href="https://skr.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D9%82%D8%AF%D8%B3_%D8%B1%D9%88%D9%85%DB%8C_%D8%B3%D9%84%D8%B7%D9%86%D8%AA" title="مقدس رومی سلطنت – Saraiki" lang="skr" hreflang="skr" data-title="مقدس رومی سلطنت" data-language-autonym="سرائیکی" data-language-local-name="Saraiki" class="interlanguage-link-target"><span>سرائیکی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Sveto_rimsko_cesarstvo" title="Sveto rimsko cesarstvo – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Sveto rimsko cesarstvo" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-smn mw-list-item"><a href="https://smn.wikipedia.org/wiki/Pase_saksal%C3%A2%C5%A1-roomal%C3%A2%C5%A1_ki%C3%A4is%C3%A1rkodde" title="Pase saksalâš-roomalâš kiäisárkodde – enaresamisk" lang="smn" hreflang="smn" data-title="Pase saksalâš-roomalâš kiäisárkodde" data-language-autonym="Anarâškielâ" data-language-local-name="enaresamisk" class="interlanguage-link-target"><span>Anarâškielâ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Perandoria_e_Shenjt%C3%AB_Romake" title="Perandoria e Shenjtë Romake – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Perandoria e Shenjtë Romake" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target"><span>Shqip</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B2%D0%B5%D1%82%D0%BE_%D1%80%D0%B8%D0%BC%D1%81%D0%BA%D0%BE_%D1%86%D0%B0%D1%80%D1%81%D1%82%D0%B2%D0%BE" title="Свето римско царство – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Свето римско царство" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-stq mw-list-item"><a href="https://stq.wikipedia.org/wiki/Hillich_Roomsk_Riek" title="Hillich Roomsk Riek – Saterland Frisian" lang="stq" hreflang="stq" data-title="Hillich Roomsk Riek" data-language-autonym="Seeltersk" data-language-local-name="Saterland Frisian" class="interlanguage-link-target"><span>Seeltersk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Tysk-romerska_riket" title="Tysk-romerska riket – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Tysk-romerska riket" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Dola_Takatifu_la_Kiroma" title="Dola Takatifu la Kiroma – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Dola Takatifu la Kiroma" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target"><span>Kiswahili</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%AA%E0%AF%81%E0%AE%A9%E0%AE%BF%E0%AE%A4_%E0%AE%89%E0%AE%B0%E0%AF%8B%E0%AE%AE%E0%AF%88%E0%AE%AA%E0%AF%8D_%E0%AE%AA%E0%AF%87%E0%AE%B0%E0%AE%B0%E0%AE%9A%E0%AF%81" title="புனித உரோமைப் பேரரசு – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="புனித உரோமைப் பேரரசு" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target"><span>தமிழ்</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%88%E0%B8%B1%E0%B8%81%E0%B8%A3%E0%B8%A7%E0%B8%A3%E0%B8%A3%E0%B8%94%E0%B8%B4%E0%B9%82%E0%B8%A3%E0%B8%A1%E0%B8%B1%E0%B8%99%E0%B8%AD%E0%B8%B1%E0%B8%99%E0%B8%A8%E0%B8%B1%E0%B8%81%E0%B8%94%E0%B8%B4%E0%B9%8C%E0%B8%AA%E0%B8%B4%E0%B8%97%E0%B8%98%E0%B8%B4%E0%B9%8C" title="จักรวรรดิโรมันอันศักดิ์สิทธิ์ – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="จักรวรรดิโรมันอันศักดิ์สิทธิ์" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tk mw-list-item"><a href="https://tk.wikipedia.org/wiki/Mukaddes_Rim_imperi%C3%BDasy" title="Mukaddes Rim imperiýasy – turkmensk" lang="tk" hreflang="tk" data-title="Mukaddes Rim imperiýasy" data-language-autonym="Türkmençe" data-language-local-name="turkmensk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkmençe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Banal_na_Imperyong_Romano" title="Banal na Imperyong Romano – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Banal na Imperyong Romano" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target"><span>Tagalog</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Kutsal_Roma_%C4%B0mparatorlu%C4%9Fu" title="Kutsal Roma İmparatorluğu – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Kutsal Roma İmparatorluğu" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%C4%B0zge_Rim_imperi%C3%A4se" title="İzge Rim imperiäse – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="İzge Rim imperiäse" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Татарча / tatarça</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%A1%D0%B2%D1%8F%D1%89%D0%B5%D0%BD%D0%BD%D0%B0_%D0%A0%D0%B8%D0%BC%D1%81%D1%8C%D0%BA%D0%B0_%D1%96%D0%BC%D0%BF%D0%B5%D1%80%D1%96%D1%8F" title="Священна Римська імперія – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Священна Римська імперія" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D9%85%D9%82%D8%AF%D8%B3_%D8%B1%D9%88%D9%85%DB%8C_%D8%B3%D9%84%D8%B7%D9%86%D8%AA" title="مقدس رومی سلطنت – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="مقدس رومی سلطنت" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target"><span>اردو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Muqaddas_Rim_imperiyasi" title="Muqaddas Rim imperiyasi – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Muqaddas Rim imperiyasi" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target"><span>Oʻzbekcha / ўзбекча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Sacro_Roman_Inpero" title="Sacro Roman Inpero – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Sacro Roman Inpero" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target"><span>Vèneto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/%C4%90%E1%BA%BF_qu%E1%BB%91c_La_M%C3%A3_Th%E1%BA%A7n_th%C3%A1nh" title="Đế quốc La Mã Thần thánh – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Đế quốc La Mã Thần thánh" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vls mw-list-item"><a href="https://vls.wikipedia.org/wiki/Illig_R%C3%B4oms_Ryk" title="Illig Rôoms Ryk – West Flemish" lang="vls" hreflang="vls" data-title="Illig Rôoms Ryk" data-language-autonym="West-Vlams" data-language-local-name="West Flemish" class="interlanguage-link-target"><span>West-Vlams</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Sint_Impire_Romin_Djermanike" title="Sint Impire Romin Djermanike – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Sint Impire Romin Djermanike" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Walon</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Baraan_nga_Imperyo_Romano" title="Baraan nga Imperyo Romano – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Baraan nga Imperyo Romano" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target"><span>Winaray</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E7%A5%9E%E5%9C%A3%E7%BD%97%E9%A9%AC%E5%B8%9D%E5%9B%BD" title="神圣罗马帝国 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="神圣罗马帝国" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%A1%E1%83%90%E1%83%A6%E1%83%9D%E1%83%A0%E1%83%9D%E1%83%9C%E1%83%97%E1%83%9D_%E1%83%A0%E1%83%9D%E1%83%9B%E1%83%98%E1%83%A8_%E1%83%98%E1%83%9B%E1%83%9E%E1%83%94%E1%83%A0%E1%83%98%E1%83%90" title="საღორონთო რომიშ იმპერია – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="საღორონთო რომიშ იმპერია" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target"><span>მარგალური</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%94%D7%99%D7%99%D7%9C%D7%99%D7%92%D7%A2_%D7%A8%D7%95%D7%99%D7%9E%D7%99%D7%A9%D7%A2_%D7%90%D7%99%D7%9E%D7%A4%D7%A2%D7%A8%D7%99%D7%A2" title="הייליגע רוימישע אימפעריע – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="הייליגע רוימישע אימפעריע" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target"><span>ייִדיש</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yo mw-list-item"><a href="https://yo.wikipedia.org/wiki/Il%E1%BA%B9%CC%80_%E1%BB%8Cbal%C3%BAay%C3%A9_R%C3%B3m%C3%B9_M%C3%ADm%E1%BB%8D%CC%81" title="Ilẹ̀ Ọbalúayé Rómù Mímọ́ – yoruba" lang="yo" hreflang="yo" data-title="Ilẹ̀ Ọbalúayé Rómù Mímọ́" data-language-autonym="Yorùbá" data-language-local-name="yoruba" class="interlanguage-link-target"><span>Yorùbá</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Digoz_Lozmaj_Sinzswng" title="Digoz Lozmaj Sinzswng – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Digoz Lozmaj Sinzswng" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target"><span>Vahcuengh</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E7%A5%9E%E5%9C%A3%E7%BD%97%E9%A9%AC%E5%B8%9D%E5%9B%BD" title="神圣罗马帝国 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="神圣罗马帝国" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E7%A5%9E%E8%81%96%E7%BE%85%E9%A6%AC%E5%B8%9D%E5%9C%8B" title="神聖羅馬帝國 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="神聖羅馬帝國" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target"><span>文言</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/S%C3%AEn-s%C3%A8ng_L%C3%B4-m%C3%A1_T%C3%A8-kok" title="Sîn-sèng Lô-má Tè-kok – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Sîn-sèng Lô-má Tè-kok" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>閩南語 / Bân-lâm-gú</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E7%A5%9E%E8%81%96%E7%BE%85%E9%A6%AC%E5%B8%9D%E5%9C%8B" title="神聖羅馬帝國 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="神聖羅馬帝國" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12548#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Det_tysk-romerske_Rige" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Det_tysk-romerske_Rige" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Det_tysk-romerske_Rige"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Det_tysk-romerske_Rige"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Det_tysk-romerske_Rige" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Det_tysk-romerske_Rige" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&oldid=11863503" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Det_tysk-romerske_Rige&id=11863503&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FDet_tysk-romerske_Rige"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FDet_tysk-romerske_Rige"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Det+tysk-romerske+Rige"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Det_tysk-romerske_Rige&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Holy_Roman_Empire" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12548" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"><span class="mw-redirectedfrom">(Omdirigeret fra <a href="/w/index.php?title=Tysk-romerske_rige&redirect=no" class="mw-redirect" title="Tysk-romerske rige">Tysk-romerske rige</a>)</span></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11833479">.mw-parser-output .infobox-subbox{padding:0;border:none;margin:-3px;width:auto;min-width:100%;font-size:100%;clear:none;float:none;background-color:transparent}.mw-parser-output .infobox-3cols-child{margin:auto}.mw-parser-output .infobox .navbar{font-size:100%}.mw-parser-output .infobox{width:22em}.mw-parser-output .infobox-header,.mw-parser-output .infobox-label,.mw-parser-output .infobox-above,.mw-parser-output .infobox-full-data,.mw-parser-output .infobox-data,.mw-parser-output .infobox-below,.mw-parser-output .infobox-subheader,.mw-parser-output .infobox-image,.mw-parser-output .infobox-navbar{vertical-align:top}.mw-parser-output .infobox-label,.mw-parser-output .infobox-data{text-align:left}.mw-parser-output .infobox .infobox-above,.mw-parser-output .infobox .infobox-title{font-size:125%;font-weight:bold;text-align:center}.mw-parser-output .infobox-title{padding:0.2em}.mw-parser-output .infobox .infobox-header,.mw-parser-output .infobox .infobox-subheader,.mw-parser-output .infobox .infobox-image,.mw-parser-output .infobox .infobox-full-data,.mw-parser-output .infobox .infobox-below{text-align:center}.mw-parser-output .infobox .infobox-navbar{text-align:right}body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-header,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-subheader,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-above,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-title,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-image,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-full-data,body.skin-minerva .mw-parser-output .infobox-below{text-align:center}@media screen{html.skin-theme-clientpref-night .mw-parser-output .infobox-full-data div{background:#1f1f23!important;color:#f8f9fa}}@media screen and (prefers-color-scheme:dark){html.skin-theme-clientpref-os .mw-parser-output .infobox-full-data div{background:#1f1f23!important;color:#f8f9fa}}</style><table class="infobox geography vcard" style="font-size:85%"><tbody><tr><th colspan="2" class="infobox-above adr" style="padding:0.25em 0.33em; line-height:1.2em; font-size:1.25em;"><div style="display:inline" class="fn org country-name">Tysk-romerske rige</div><br /><div style="padding-top:0.25em;">Heiliges Römisches Reich</div></th></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-subheader" style="font-size:115%;">Imperium</td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-subheader" style="font-size:115%;">800/962<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>a<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>–1806</td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-image" style="text-align:center; padding:0.5em 0;"><div style="display:table; width:100%;"> <div style="display:table-cell; width:58%; vertical-align:middle; padding-left:5px;"> <div style="padding-bottom:3px;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_(1400-1806).svg" class="mw-file-description" title="Tysk-romerske riges flag"><img alt="Tysk-romerske riges flag" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg/125px-Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg.png" decoding="async" width="125" height="83" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg/188px-Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg/250px-Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a></span></div> <div style="font-size:90%;">Tysk-romerske riges banner</div> </div> <div style="display:table-cell; vertical-align:middle; padding: 0px 5px;"> <div style="padding-bottom:3px;"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Quaternion_Eagle.svg" class="mw-file-description" title="Tysk-romerske riges maximilian IIs rigsvåben"><img alt="Tysk-romerske riges maximilian IIs rigsvåben" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Quaternion_Eagle.svg/85px-Quaternion_Eagle.svg.png" decoding="async" width="85" height="62" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Quaternion_Eagle.svg/128px-Quaternion_Eagle.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Quaternion_Eagle.svg/170px-Quaternion_Eagle.svg.png 2x" data-file-width="526" data-file-height="385" /></a></span></div> <div style="font-size:90%;">Maximilian IIs rigsvåben</div> </div> </div></td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-full-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><span class="mw-default-size" typeof="mw:File/Frameless"><a href="/wiki/Fil:Holy_Roman_Empire_ca.1600.svg" class="mw-file-description" title="Tysk-romerske riges placering"><img alt="Tysk-romerske riges placering" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f8/Holy_Roman_Empire_ca.1600.svg/250px-Holy_Roman_Empire_ca.1600.svg.png" decoding="async" width="250" height="155" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f8/Holy_Roman_Empire_ca.1600.svg/375px-Holy_Roman_Empire_ca.1600.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f8/Holy_Roman_Empire_ca.1600.svg/500px-Holy_Roman_Empire_ca.1600.svg.png 2x" data-file-width="482" data-file-height="298" /></a></span><div style="position:relative;top:0.3em;">Tysk-romerske rige omkring 1600, lagt over de nuværende europæiske staters grænser.</div></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Hovedstad" title="Hovedstad">Hovedstad</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><i>Varierede</i></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;">Sprog</th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Latin" title="Latin">Latin</a>, <a href="/wiki/Germanske_sprog" title="Germanske sprog">germanske</a>, <a href="/wiki/Romanske_sprog" title="Romanske sprog">romanske</a> og <a href="/wiki/Slaviske_sprog" title="Slaviske sprog">slaviske</a> dialekter</td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;">Religion <div style="font-weight:normal;display:inline;"></div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Romerskkatolske_kirke" title="Romerskkatolske kirke">Romerskkatolsk</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Statsform" class="mw-redirect" title="Statsform">Regeringsform</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Monarki" title="Monarki">Monarki</a></td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Tysk-romerske_kejsere" class="mw-redirect" title="Tysk-romerske kejsere">Kejser</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"> </td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><a href="/wiki/Lovgivende_magt" title="Lovgivende magt">Lovgivende forsamling</a></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Rigsdagen_(Det_tysk-romerske_Rige)" title="Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)">Reichstag</a></td></tr><tr><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;">Historisk periode</th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><a href="/wiki/Middelalderen" title="Middelalderen">Middelalderen</a></td></tr><tr class="mergedrow"><td colspan="2" class="infobox-full-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11833479"></td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Otto_den_Store" title="Otto den Store">Otto I</a> krones til<br />    kejser af Italien </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><br />2. februar 962</td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Konrad_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Konrad 2. (Tysk-romerske rige)">Conrad II</a> overtager<br />    <a href="/wiki/Burgund" title="Burgund">Burgund</a> </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"><br />1034</td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Den_augsburgske_religionsfred" title="Den augsburgske religionsfred">Den augsburgske<br />   religionsfred</a> </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">25. september 1555</td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• <a href="/wiki/Westfalske_fred" title="Westfalske fred">Westfalske fred</a> </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">24. oktober 1648</td></tr><tr class="mergedrow"><th scope="row" class="infobox-label" style="padding-right:0; padding-left:0.4em; width:10em;"><div style="text-indent:-0.9em;margin-left:1.2em;font-weight:normal;">• Ophørt </div></th><td class="infobox-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;">6. august 1806</td></tr><tr style="display:none"><td colspan="2"> </td></tr><tr><td colspan="2" class="infobox-full-data" style="padding-right:0; padding-left:0.2em;"> <table style="width:95%; background: transparent; text-align:center; margin:0 auto;"> <tbody><tr> <td style="text-align:center; border:0; padding-bottom:0"><div id="before-after"></div> <b>Efterfulgte</b></td> <td style="text-align:center;border:0; padding-bottom:0;"><b>Efterfulgt af</b> </td></tr> <tr> <td style="vertical-align:top; text-align:center; border:0;"> <table style="width:100%; background: transparent; text-align:center; margin:0 auto; border:0;"> <tbody><tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Karl_der_Gro%C3%9Fe_800.jpg/20px-Karl_der_Gro%C3%9Fe_800.jpg" decoding="async" width="20" height="21" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Karl_der_Gro%C3%9Fe_800.jpg/30px-Karl_der_Gro%C3%9Fe_800.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Karl_der_Gro%C3%9Fe_800.jpg/40px-Karl_der_Gro%C3%9Fe_800.jpg 2x" data-file-width="1509" data-file-height="1599" /></span></span> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:left;"><a href="/wiki/%C3%98stfranken" title="Østfranken">Østfranken</a> </td></tr> <tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/28/Ludwig_der_Deutsche.jpg/20px-Ludwig_der_Deutsche.jpg" decoding="async" width="20" height="22" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/28/Ludwig_der_Deutsche.jpg/30px-Ludwig_der_Deutsche.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/28/Ludwig_der_Deutsche.jpg/40px-Ludwig_der_Deutsche.jpg 2x" data-file-width="379" data-file-height="421" /></span></span> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:left;"><a href="/wiki/Frankerriget" title="Frankerriget">Frankerriget</a> </td></tr> </tbody></table> </td> <td style="vertical-align:top; text-align:center;border:0;"> <table style="width:92%; background:transparent; text-align:center; margin:0 auto; border:0;"> <tbody><tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:right;"><a href="/w/index.php?title=Schweiziske_forbund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Schweiziske forbund (ikke skrevet endnu)">Schweiziske forbund</a> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f3/Flag_of_Switzerland.svg/20px-Flag_of_Switzerland.svg.png" decoding="async" width="20" height="20" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f3/Flag_of_Switzerland.svg/30px-Flag_of_Switzerland.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f3/Flag_of_Switzerland.svg/40px-Flag_of_Switzerland.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:right;"><a href="/wiki/Forenede_Nederlande" class="mw-redirect" title="Forenede Nederlande">Forenede Nederlande</a> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Prinsenvlag.svg/20px-Prinsenvlag.svg.png" decoding="async" width="20" height="13" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Prinsenvlag.svg/30px-Prinsenvlag.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Prinsenvlag.svg/40px-Prinsenvlag.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:right;"><a href="/wiki/Rhinforbundet" title="Rhinforbundet">Rhinforbundet</a> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d2/Blank.png" decoding="async" width="22" height="15" class="mw-file-element" data-file-width="3" data-file-height="2" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:right;"><a href="/wiki/Kejserriget_%C3%98strig" title="Kejserriget Østrig">Kejserriget Østrig</a> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7a/Flag_of_the_Habsburg_Monarchy.svg/20px-Flag_of_the_Habsburg_Monarchy.svg.png" decoding="async" width="20" height="13" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7a/Flag_of_the_Habsburg_Monarchy.svg/30px-Flag_of_the_Habsburg_Monarchy.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7a/Flag_of_the_Habsburg_Monarchy.svg/40px-Flag_of_the_Habsburg_Monarchy.svg.png 2x" data-file-width="1200" data-file-height="800" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:right;"><a href="/wiki/F%C3%B8rste_franske_imperium" class="mw-redirect" title="Første franske imperium">Første franske imperium</a> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Flag_of_France.svg/20px-Flag_of_France.svg.png" decoding="async" width="20" height="13" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Flag_of_France.svg/30px-Flag_of_France.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c3/Flag_of_France.svg/40px-Flag_of_France.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:right;"><a href="/wiki/Kongeriget_Italien_(1805-1814)" title="Kongeriget Italien (1805-1814)">Kongeriget Italien (1805-1814)</a> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Flag_of_the_Napoleonic_Kingdom_of_Italy.svg/20px-Flag_of_the_Napoleonic_Kingdom_of_Italy.svg.png" decoding="async" width="20" height="13" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Flag_of_the_Napoleonic_Kingdom_of_Italy.svg/30px-Flag_of_the_Napoleonic_Kingdom_of_Italy.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Flag_of_the_Napoleonic_Kingdom_of_Italy.svg/40px-Flag_of_the_Napoleonic_Kingdom_of_Italy.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:right;"><a href="/wiki/Kongeriget_Preussen" title="Kongeriget Preussen">Kongeriget Preussen</a> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c1/Flag_of_the_Kingdom_of_Prussia_%281803-1892%29.svg/20px-Flag_of_the_Kingdom_of_Prussia_%281803-1892%29.svg.png" decoding="async" width="20" height="13" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c1/Flag_of_the_Kingdom_of_Prussia_%281803-1892%29.svg/30px-Flag_of_the_Kingdom_of_Prussia_%281803-1892%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c1/Flag_of_the_Kingdom_of_Prussia_%281803-1892%29.svg/40px-Flag_of_the_Kingdom_of_Prussia_%281803-1892%29.svg.png 2x" data-file-width="1500" data-file-height="1000" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:right;"><a href="/w/index.php?title=Forenende_belgiske_stater&action=edit&redlink=1" class="new" title="Forenende belgiske stater (ikke skrevet endnu)">Forenende belgiske stater</a> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Flag_of_Belgium_%281830%29.svg/20px-Flag_of_Belgium_%281830%29.svg.png" decoding="async" width="20" height="13" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Flag_of_Belgium_%281830%29.svg/30px-Flag_of_Belgium_%281830%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/eb/Flag_of_Belgium_%281830%29.svg/40px-Flag_of_Belgium_%281830%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle; text-align:right;"><a href="/wiki/Liechtenstein" title="Liechtenstein">Fyrstendømmet Liechtenstein</a> </td> <td style="border:0; padding:0; vertical-align:middle;"><span class="mw-image-border" typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e2/Flag_of_Liechtenstein_%281719%E2%80%931852%29.svg/20px-Flag_of_Liechtenstein_%281719%E2%80%931852%29.svg.png" decoding="async" width="20" height="12" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e2/Flag_of_Liechtenstein_%281719%E2%80%931852%29.svg/30px-Flag_of_Liechtenstein_%281719%E2%80%931852%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e2/Flag_of_Liechtenstein_%281719%E2%80%931852%29.svg/40px-Flag_of_Liechtenstein_%281719%E2%80%931852%29.svg.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="600" /></span></span> </td></tr> </tbody></table> </td></tr></tbody></table></td></tr></tbody></table> <p><b>Det tysk-romerske Rige</b> eller <b>Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation</b> (<a href="/wiki/Tysk_(sprog)" title="Tysk (sprog)">tysk</a>: <i>Heiliges Römisches Reich deutscher Nation</i>) (på dansk bruges som regel førstnævnte), var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum. Kejserrigets navn skiftede meget gennem tiderne. Udtrykket <i>Det romerske kejserrige</i> blev brugt i <a href="/wiki/1034" title="1034">1034</a> som betegnelse for <a href="/wiki/Konrad_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Konrad 2. (Tysk-romerske rige)">Konrad 2.s</a> lande. I <a href="/wiki/1157" title="1157">1157</a> brugte man udtrykket <i>Det hellige kejserrige</i>. Titlen <i>romersk kejser</i> om nordeuropæiske herskere blev anvendt første gang under <a href="/wiki/Otto_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Otto 2. (Tysk-romerske rige)">Otto 2.</a> (kejser <a href="/wiki/973" title="973">973</a>–<a href="/wiki/983" title="983">983</a>). Indtil da havde kejserne fra og med <a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Store</a> (kejser <a href="/wiki/800" title="800">800</a>-<a href="/wiki/814" title="814">814</a>) og til og med <a href="/wiki/Otto_1._den_Store" class="mw-redirect" title="Otto 1. den Store">Otto 1. den Store</a> (kejser <a href="/wiki/962" title="962">962</a>-<a href="/wiki/973" title="973">973</a>) anvendt titlen <i>Imperator Augustus</i> ("Ophøjet kejser"). Det præcise udtryk, <i>Det hellige romerske kejserrige</i> dateres fra <a href="/wiki/1254" title="1254">1254</a>, og den afsluttende version, <i>Det hellige romerske kejserrige af tysk nation</i> ses første gang i <a href="/wiki/1512" title="1512">1512</a>. </p><p>Riget skabtes ved Otto den Stores kroning til romersk kejser <a href="/wiki/962" title="962">962</a> og varede indtil <a href="/wiki/1806" title="1806">1806</a> ved <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrigs</a> angreb på og okkupation af en stor del af de kejserlige lande.<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Forudsætningen var <a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Stores</a> rige, som det egentlig opfattedes som en efterfølger til. Rigets navn betegnede, at kejseren egentlig skulle opfattes som romersk kejser men på tysk grund. Formelt set var der tale om en <i>tysk konge</i> der valgtes til <i>romersk kejser</i>, ofte tales der dog blot om tyske kejsere. Styreformen var føderal-monarkisk med en kejser valgt af et <a href="/wiki/Kurfyrste" title="Kurfyrste">kurfyrstekollegium</a> bestående af de mægtigste fyrster indenfor riget. Samtlige <a href="/wiki/Territorium_(suver%C3%A6nitet)" title="Territorium (suverænitet)">territorier</a> i riget havde ret til repræsentation på <a href="/wiki/Rigsdagen_(Det_tysk-romerske_rige)" class="mw-redirect" title="Rigsdagen (Det tysk-romerske rige)">Rigsdagen</a> og var i denne forbindelse opdelt i et antal rigskredse og 3, senere 4, stænder. Den danske konge havde som hertug af <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Holsten" title="Hertugdømmet Holsten">Holsten</a> sæde i rigsdagen fra 1487, den svenske som hertug af <a href="/wiki/Pommern" title="Pommern">Pommern</a>, fyrstbiskop af <a href="/wiki/Bremen" title="Bremen">Bremen</a> og fyrstbiskop af <a href="/wiki/Verden_(Aller)" title="Verden (Aller)">Verden</a> sæde fra 1648. Flere af fyrsterne havde besiddelser udenfor riget, såsom markgreven af <a href="/wiki/Brandenburg" title="Brandenburg">Brandenburg</a>, som samtidig var hertug, senere konge, af <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a> og ærkehertugen af <a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a>, som samtidig var konge af <a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a>. Da der var langt over 1000 territorier, kunne Rigsdagen antage en anselig størrelse, hvorfor man greb til reduktion i bestemmelsesretten, sådan at ikke hele rigsdagen skulle involveres i enhver beslutning. </p><p>Riget styredes af skiftende dynastier (frankere, saliere, hohenstaufere, habsburgere), men allerede fra middelalderens slutning var flere delstater reelt selvstændige. Fra midten af 1400-tallet havde <a href="/wiki/Huset_Habsburg" title="Huset Habsburg">Huset Habsburg</a> mere eller mindre monopol på kejsertitlen men udviklede sit eget hjemland Østrig til en selvstændig magtfaktor. </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Rigets_grænser"><span id="Rigets_gr.C3.A6nser"></span>Rigets grænser</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Rigets grænser" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Rigets grænser"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det tysk-romerske riges grænser mod øst, syd og vest blev flyttet mange gange i de århundreder, som riget eksisterede. Grænsen mod nord lå derimod nogenlunde fast. I året <a href="/wiki/811" title="811">811</a> havde danske og <a href="/wiki/Frankerriget" title="Frankerriget">frankiske</a> stormænd bestemt, at floden <a href="/wiki/Ejderen" title="Ejderen">Ejderen</a> skulle være grænse mellem de to lande. Frem til det tysk-romerske riges opløsning i <a href="/wiki/1806" title="1806">1806</a> blev aftalen stort set respekteret både af Danmark og Tyskland. </p><p>De vigtigste undtagelser var:<sup class="noprint Inline-Template" style="white-space:nowrap;">[<i><a href="/wiki/Kategori:Artikler_hvor_enkelte_passager_beh%C3%B8ver_uddybning" title="Kategori:Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning"><span title="tekst i omegnen af dette mærke behøver uddybning eller fjernelse af specialjargon (siden 2024)">hvad?</span></a></i>]</sup> </p> <ul><li><i>Mark Slesvig</i>, der omkring år <a href="/wiki/1000" title="1000">1000</a> var en tysk lydstat. Mark Slesvig lå mellem Ejderen og <a href="/wiki/Danevirke" class="mw-redirect" title="Danevirke">Danevirke</a>.</li> <li><a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Holsten" title="Hertugdømmet Holsten">Holsten</a>, <a href="/wiki/L%C3%BCbeck" title="Lübeck">Lübeck</a> og andre områder nord for <a href="/wiki/Elben" title="Elben">Elben</a> kom under dansk styre under <a href="/wiki/Valdemar_Sejr" title="Valdemar Sejr">Valdemar Sejr</a>. Det danske herredømme sluttede efter <a href="/wiki/Slaget_ved_Bornh%C3%B8ved" class="mw-redirect" title="Slaget ved Bornhøved">Slaget ved Bornhøved</a> i <a href="/wiki/1227" title="1227">1227</a>.</li></ul> <p>Der skete politisk, økonomisk og kulturel påvirkning hen over den formelle rigsgrænse; ligesom forskellige fyrstehuse i tidens løb skaffede sig besiddelser på begge sider af Ejderen. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Rigets_opbygning">Rigets opbygning</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Rigets opbygning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Rigets opbygning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_with_haloes_(1430-1806).svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dd/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_with_haloes_%281430-1806%29.svg/150px-Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_with_haloes_%281430-1806%29.svg.png" decoding="async" width="150" height="100" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dd/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_with_haloes_%281430-1806%29.svg/225px-Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_with_haloes_%281430-1806%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dd/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_with_haloes_%281430-1806%29.svg/300px-Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_with_haloes_%281430-1806%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a><figcaption>Den kejserlige fane fra 1400</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Den_kejserlige_fane">Den kejserlige fane</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Den kejserlige fane" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Den kejserlige fane"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Flag_of_the_Holy_Roman_Empire_(1200-1350).svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Flag_of_the_Holy_Roman_Empire_%281200-1350%29.svg/150px-Flag_of_the_Holy_Roman_Empire_%281200-1350%29.svg.png" decoding="async" width="150" height="100" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Flag_of_the_Holy_Roman_Empire_%281200-1350%29.svg/225px-Flag_of_the_Holy_Roman_Empire_%281200-1350%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/Flag_of_the_Holy_Roman_Empire_%281200-1350%29.svg/300px-Flag_of_the_Holy_Roman_Empire_%281200-1350%29.svg.png 2x" data-file-width="900" data-file-height="600" /></a><figcaption>«St. Georgs flag» blev særlig brugt i krig, fra ca 1200-1350</figcaption></figure> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Weltliche_Schatzkammer_Wien_(189)2.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d9/Weltliche_Schatzkammer_Wien_%28189%292.JPG/170px-Weltliche_Schatzkammer_Wien_%28189%292.JPG" decoding="async" width="170" height="192" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d9/Weltliche_Schatzkammer_Wien_%28189%292.JPG/255px-Weltliche_Schatzkammer_Wien_%28189%292.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d9/Weltliche_Schatzkammer_Wien_%28189%292.JPG/340px-Weltliche_Schatzkammer_Wien_%28189%292.JPG 2x" data-file-width="1540" data-file-height="1736" /></a><figcaption>Den kejserlige krone fra midten af 1100-tallet</figcaption></figure> <p>Det tysk-romerske riges flag var ikke et <a href="/wiki/Nationalflag" title="Nationalflag">nationalflag</a> i traditionel forstand, men en kejserlig <a href="/wiki/Fane" title="Fane">fane</a>, som blev brugt af kejseren. Farverne var sort og gul, med motiv af en sort ørn på en gylden baggrund. </p><p>Fra slutningen af 1200-tallet eller fra tidlig 1300-tal, var kløerne og næbbet farvet rødt. Fra tidlig på 1400-tallet blev der benyttet en <a href="/wiki/Dobbelt%C3%B8rn" title="Dobbeltørn">dobbeltørn</a>.<sup id="cite_ref-HRE_4-0" class="reference"><a href="#cite_note-HRE-4"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det blev også benyttet et rød og hvidt flag, særlig da riget deltog i <a href="/wiki/Korstog" title="Korstog">korstogene</a>. Flaget, som blev benyttet, blev kaldt «St. Georgs flag» og havde et <a href="/w/index.php?title=Georgskors&action=edit&redlink=1" class="new" title="Georgskors (ikke skrevet endnu)">Georgskors</a>, et hvidt kors på rød baggrund tilsvarende, men modsat med farvessammensætning som <a href="/wiki/Englands_flag" title="Englands flag">det engelske flag</a>.<sup id="cite_ref-HRE_4-1" class="reference"><a href="#cite_note-HRE-4"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Rødt og hvidt var også de farver, som blev benyttet af <a href="/wiki/Hansaforbundet" class="mw-redirect" title="Hansaforbundet">Hansaforbundet</a>. </p><p>Kombinationer af det kejserlige banner og røde/hvide felter blev også brugt af de frie rigsstæder i deres byflag. </p><p>Gennem historien brugte Det tysk-romerske rige en række forskellige <a href="/wiki/Heraldik" title="Heraldik">heraldiske</a> udtryk. Dette kom særlig frem i rigsvåbenet, hvor en tolkning af et <a href="/wiki/Tr%C3%A6snit" title="Træsnit">træsnit</a> fra <a href="/wiki/1510" title="1510">1510</a> fremstiller dette som en såkaldt «Quaterionenadler», en rigsørn, som holder 56 rigsvåben for de forskellige kejserlige lande i riget i grupper af fire på de opslåede vinger til en <a href="/wiki/Dobbelt%C3%B8rn" title="Dobbeltørn">dobbeltørn</a>, med de syv kurfyrster på toppene og ørnen holder også oppe et <a href="/wiki/Krucifiks" title="Krucifiks">krucifiks</a> med den korsfæstede <a href="/wiki/Kristus" class="mw-redirect" title="Kristus">Kristus</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Konge_af_romerne">Konge af romerne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Konge af romerne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Konge af romerne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Titlen <a href="/wiki/Romernes_konge" class="mw-redirect" title="Romernes konge">romernes konge</a> (<a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a>: <i>rex romanorum</i>) blev benyttet af de tysk-romerske kejsere, efter at de var blevet bekræftet som kejsere, men før de var blevet kronet af paven. Titlen angav kejserlig rolle, som var anerkendt af paven. </p><p>Tidligere var titlen <i>rex teutonicorum</i> ("tyskernes konge") blevet benyttet frem til <a href="/wiki/Henrik_2._den_Hellige_(Tysk-romerske_rige)" title="Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)">Henrik 2.</a>, som var den første der tog titlen <i>romernes konge</i> i brug. </p><p>Titlen <i>romernes konge</i> blev også brugt som titel for en arving til kejsertronen, som blev valgt, mens kejseren endnu levede. Imidlertid hændte det, at ikke alle, som blev valgt til konge af romerne, blev kronet til kejser. </p><p>Efter kroningen som hellig romersk kejser (og nogen gange før det) blev titlen erstattet med det kejserlige <i>semper Augustus</i> («altid Augustus», eller «altid majestætisk», «altid ophøjet», «altid større», fra latin <i>augere</i>). </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Rigsstænder"><span id="Rigsst.C3.A6nder"></span>Rigsstænder</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Rigsstænder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Rigsstænder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Blandt <a href="/wiki/Rigsumiddelbarhed" title="Rigsumiddelbarhed">rigsumiddelbare personer</a> skelnede man mellem <i>rigsstænderne</i> (ental <i>rigsstand</i>, tysk <i>Reichsstand</i>) og resten, hvor <i>rigsstænder</i> var kendetegnede ved, at de var repræsenteret i den tysk-romerske rigsdag. Blandt rigsstænderne blev det videre skelnet mellem personer med <i>virilstemme</i> og sådanne med <i>kuriatsstemme</i>. En virilstemme indebar personlig møderet og egen stemme ved rigsdagen (af latin <i>vir</i> = «mand», dvs. «en stemme per mand»). Rigsstænder uden virilstemme var på rigsdagene repræsenteret via et kollegium, som delte på en fælles såkaldt kuriatsstemme. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Kurfyrster">Kurfyrster</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Kurfyrster" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Kurfyrster"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Balduineum_Wahl_Heinrich_VII.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/Balduineum_Wahl_Heinrich_VII.jpg/220px-Balduineum_Wahl_Heinrich_VII.jpg" decoding="async" width="220" height="158" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/Balduineum_Wahl_Heinrich_VII.jpg/330px-Balduineum_Wahl_Heinrich_VII.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/Balduineum_Wahl_Heinrich_VII.jpg/440px-Balduineum_Wahl_Heinrich_VII.jpg 2x" data-file-width="1446" data-file-height="1037" /></a><figcaption>De syv kurfyrster, som vælger <a href="/wiki/Henrik_7._(Tysk-romerske_rige)" title="Henrik 7. (Tysk-romerske rige)">Henrik 7.</a>, på et pergament fra 1341, fra hovedarkivet i <a href="/wiki/Koblenz" title="Koblenz">Koblenz</a></figcaption></figure> <p>Kurfyrsterne (<a href="/wiki/Tysk_(sprog)" title="Tysk (sprog)">tysk</a> <i>Kurfürst</i>, af middelhøjtysk <i>kur</i>, 'valg' og <i>fürste</i> 'fyrste', <a href="/wiki/Latin" title="Latin">latin</a> <i>princeps elector imperii</i> eller <i>elector</i>) var de fyrster i Det tysk-romerske rige, som udgjorde kurfyrstekollegiet og fra <a href="/wiki/1200-tallet" class="mw-redirect" title="1200-tallet">1200-tallet</a> var de eneste som havde stemmeret ved valget (middelhøjtysk: <i>kure</i>) af <a href="/wiki/Konge_af_romerne" class="mw-redirect" title="Konge af romerne">romersk konge</a>. Den, som blev valgt til <a href="/wiki/Romersk_konge" class="mw-redirect" title="Romersk konge">romersk konge</a>, blev traditionelt senere kronet til tysk-romersk <a href="/wiki/Kejser" title="Kejser">kejser</a> (frem til 1500-tallet af paven i <a href="/wiki/Rom" title="Rom">Rom</a>). </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Rigsfyrster">Rigsfyrster</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Rigsfyrster" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Rigsfyrster"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Rigsfyrsterne (tysk <i>Reichsfürst</i>, latin <i>princeps regni</i>) var i Det tysk-romerske rige et <a href="/wiki/Adel" title="Adel">adeligt</a> statsoverhoved med personlig stemme (<i><a href="/w/index.php?title=Virilstemme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Virilstemme (ikke skrevet endnu)">virilstemme</a></i>) i rigsdagen. Rigsfyrstens territorium var <a href="/wiki/Rigsumiddelbar" class="mw-redirect" title="Rigsumiddelbar">rigsumiddelbart</a>, det vil sige ikke underlagt andre <a href="/wiki/Lensherre" class="mw-redirect" title="Lensherre">lensherrer</a> end kejseren. </p><p>Det fandtes både gejstlige og verdslige rigsfyrster. De gejstlige fyrster omfattede <a href="/wiki/Fyrst%C3%A6rkebiskop" class="mw-redirect" title="Fyrstærkebiskop">fyrstærkebiskopper</a> og <a href="/wiki/Fyrstbiskop" title="Fyrstbiskop">fyrstbiskopper</a>, men også enkelte <a href="/w/index.php?title=Rigspr%C3%A6lat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rigsprælat (ikke skrevet endnu)">rigsprælater</a> blev ophøjet til rigsfyrstestanden. Blandt de verdslige rigsfyrster var oprindeligt <a href="/wiki/B%C3%B8hmens_regenter" title="Bøhmens regenter">kongen af Böhmen</a>, rigets <a href="/wiki/Hertug" title="Hertug">hertuger</a> samt <a href="/wiki/Markgreve" title="Markgreve">mark</a>-, <a href="/wiki/Pfalzgreve" title="Pfalzgreve">pfalz</a>- og <a href="/wiki/Landgreve" title="Landgreve">landgrever</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Rigsprælater"><span id="Rigspr.C3.A6later"></span>Rigsprælater</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Rigsprælater" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Rigsprælater"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:G%C3%B6z_AnselmII.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/05/G%C3%B6z_AnselmII.jpg/220px-G%C3%B6z_AnselmII.jpg" decoding="async" width="220" height="302" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/05/G%C3%B6z_AnselmII.jpg/330px-G%C3%B6z_AnselmII.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/05/G%C3%B6z_AnselmII.jpg/440px-G%C3%B6z_AnselmII.jpg 2x" data-file-width="1248" data-file-height="1712" /></a><figcaption>Rigsprælaten <a href="/w/index.php?title=Anselm_Schwab&action=edit&redlink=1" class="new" title="Anselm Schwab (ikke skrevet endnu)">Anselm Schwab</a>, abbed i <a href="/w/index.php?title=Salem_kloster&action=edit&redlink=1" class="new" title="Salem kloster (ikke skrevet endnu)">Salem kloster</a>, malet foran en rigsørn i 1749 af <a href="/w/index.php?title=Gottfried_Bernhard_G%C3%B6z&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gottfried Bernhard Göz (ikke skrevet endnu)">Gottfried Bernhard Göz</a></figcaption></figure> <p>Rigsprælaterne (tysk <i>Reichsprälat</i>) var overholdet i <a href="/w/index.php?title=Rigskloster&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rigskloster (ikke skrevet endnu)">rigsklostrene</a>, som var <a href="/wiki/Rigsumiddelbar" class="mw-redirect" title="Rigsumiddelbar">rigsumiddelbare</a> <a href="/wiki/Kloster" title="Kloster">klostre</a>. Klosterets overhoved var ikke underlagt andre <a href="/wiki/Lensherre" class="mw-redirect" title="Lensherre">lensherrer</a> end kejseren. Dermed var rigsklostre strengt taget selvstændige <a href="/wiki/Stat" title="Stat">stater</a> inden for riget. Den verdslige <a href="/wiki/Jurisdiktion" title="Jurisdiktion">jurisdiktion</a> blev imidlertid ofte varetaget af <a href="/wiki/Foged" title="Foged">fogeder</a> i nabostater. </p><p>Nogen få rigsprælater fik tildelt <a href="/wiki/Fyrste" title="Fyrste">fyrsterang</a>, og bar dermed titlen <i>fyrste<a href="/wiki/Provst" title="Provst">provst</a></i>, <i>fyrste<a href="/wiki/Abbed" title="Abbed">abbed</a></i> eller <i>fyrste<a href="/wiki/Abbed" title="Abbed">abbedisse</a></i> (<i>Fürstprobst</i>, <i>Fürstabt</i>/<i>Fürstäbtissin</i>). Nogen af disse havde personlig stemmeret (<i><a href="/w/index.php?title=Virilstemme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Virilstemme (ikke skrevet endnu)">virilstemme</a></i>) i rigsdagen på lige fod med andre <a href="/wiki/Rigsfyrste" title="Rigsfyrste">rigsfyrster</a> (abbederne af <a href="/wiki/Corvey" title="Corvey">Corvey</a>, <a href="/wiki/Kempten_(Allg%C3%A4u)" title="Kempten (Allgäu)">Kempten</a>, <a href="/w/index.php?title=Pr%C3%BCm&action=edit&redlink=1" class="new" title="Prüm (ikke skrevet endnu)">Prüm</a>, <a href="/wiki/Stavelot" title="Stavelot">Stablo</a>, provstene af <a href="/w/index.php?title=Ellwangen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ellwangen (ikke skrevet endnu)">Ellwangen</a>, <a href="/w/index.php?title=Berchtesgaden_fyrsteprovsti&action=edit&redlink=1" class="new" title="Berchtesgaden fyrsteprovsti (ikke skrevet endnu)">Berchtesgaden</a>, <a href="/wiki/Wissembourg" title="Wissembourg">Weißenburg</a>). De øvrige rigsprælater mødte ikke selv ved rigsdagene, men delte på totalt to stemmer. Stemmerne blev ivaretaget af to rigsprælater som var blevet valgt til leder for hver sin «prælatbænk» (den «rhinske» respektive «schwabiske bænk» – <i>Rheinische</i> og <i>Schwäbische Prälatenbank</i>). </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Rigsgrevskaber">Rigsgrevskaber</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Rigsgrevskaber" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Rigsgrevskaber"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Riksgrevskaber (tysk: <i>Reichsgrafschaft</i>) var <a href="/wiki/Rigsumiddelbar" class="mw-redirect" title="Rigsumiddelbar">rigsumiddelbare</a> <a href="/wiki/Grevskab" title="Grevskab">grevskaber</a>. Rigsgreven var ikke underlagt andre <a href="/wiki/Lensherre" class="mw-redirect" title="Lensherre">lensherrer</a> end kejseren. Dermed var rigsgrevskaber selvstændige <a href="/wiki/Stat" title="Stat">stater</a>. </p><p>Omkring år 1521 fandtes der 144 rigsgrevskaber. Tallet sank til 99 inden 1792, fordi grevehuse uddøde eller blev ophøjede til <a href="/wiki/Rigsfyrste" title="Rigsfyrste">rigsfyrsterangen</a>, eller fordi rigsgrevskaber blev <a href="/wiki/Mediatisering" title="Mediatisering">mediatiseret</a> (det vil sige slået sammen med større nabostater) eller forlod riget. På den andre side kom enkelte nye rigsgrever til ved delinger af grevehuse eller på grund af ophøjelser til rigsgrevestanden. Ved opløsningen af Det tysk-romerske rige mistede begrebet sin betydning og mange rigsgrevskaber deres selvstændighed. </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Frie_rigsstæder"><span id="Frie_rigsst.C3.A6der"></span>Frie rigsstæder</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Frie rigsstæder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Frie rigsstæder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Holy_Roman_Empire_1648_Imperial_cities.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ef/Holy_Roman_Empire_1648_Imperial_cities.png/220px-Holy_Roman_Empire_1648_Imperial_cities.png" decoding="async" width="220" height="192" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ef/Holy_Roman_Empire_1648_Imperial_cities.png/330px-Holy_Roman_Empire_1648_Imperial_cities.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ef/Holy_Roman_Empire_1648_Imperial_cities.png/440px-Holy_Roman_Empire_1648_Imperial_cities.png 2x" data-file-width="681" data-file-height="595" /></a><figcaption>Det tysk-romerske rige efter <a href="/wiki/Freden_i_Westfalen" class="mw-redirect" title="Freden i Westfalen">freden i Westfalen</a> (<a href="/wiki/1648" title="1648">1648</a>). Frie rigsstæder er markerede med rødt. Nogle frie rigssteder, som <a href="/wiki/N%C3%BCrnberg" title="Nürnberg">Nürnberg</a> kunne råde over store områder</figcaption></figure> <p>Frie rigsstæder (eller <i>fri rigsby</i>; tysk <i>freie Reichsstadt</i>) var rigsumiddelbare <a href="/wiki/By" title="By">byer</a>. Byens befolkning var ikke underlagt andre lensherrer end kejseren. Dermed var frie rigsstæder selvstændige <a href="/wiki/Stat" title="Stat">stater</a>. De kunne imidlertid ikke møde på <a href="/wiki/Rigsdagen_(Det_tysk-romerske_Rige)" title="Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)">rigsdagene</a>, men udgjorde samlet "De frie rigsstæders kollegium". Dette havde to stemmer, fordelt på en "<a href="/wiki/Rhinen" title="Rhinen">rhinsk</a>" og en "<a href="/wiki/Schwaben" title="Schwaben">schwabisk</a> bænk" (<i>Rheinische</i> og <i>Schwäbische Bank</i>). Den første omfattede også de nordtyske frie rigsstæder. </p><p>Oprindeligt betegnede <i>fri stad</i> og <i>rigsstad</i> to forskellige slags status, men forskellen mistede med tiden sin betydning således, at samlebetegnelsen «frie og rigsstæder» blev til «frie rigsstæder». </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Andre_rigsstænder"><span id="Andre_rigsst.C3.A6nder"></span>Andre rigsstænder</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Andre rigsstænder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Andre rigsstænder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading5"><h5 id="Rigsriddere">Rigsriddere</h5><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Rigsriddere" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Rigsriddere"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Rigsridderne (tysk <i>Reichsritter</i>) var rigsumiddelbar <a href="/wiki/Ridder" title="Ridder">ridder</a> (<a href="/w/index.php?title=Ritter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ritter (ikke skrevet endnu)">ritter</a>). Ridderen, hans familie og undersåtter var altså ikke underlagt andre lensherrer end kejseren. Dermed var rigsriddernes territorier (<i><a href="/w/index.php?title=Herlighed&action=edit&redlink=1" class="new" title="Herlighed (ikke skrevet endnu)">herligheder</a></i>) strengt taget selvstændige <a href="/wiki/Stat" title="Stat">stater</a>, selv om de var små og ofte bare omfattede en <a href="/wiki/Borg" title="Borg">borg</a> eller nogle få bygninger med tilhørende land. Rigsridderne var imidlertid ikke regnet som <a href="/wiki/Rigsstand" title="Rigsstand">rigsstand</a> og kunne ikke møde på rigsdagene. </p><p>Med grundlæggelsen af <a href="/wiki/Rhinforbundet" title="Rhinforbundet">Rhinforbundet</a> i <a href="/wiki/1806" title="1806">1806</a> blev titlen afskaffet og rigsriddernes territorier blev indlemmet i nabostaterne (<a href="/wiki/Mediatisering" title="Mediatisering">mediatiseret</a>). </p> <div class="mw-heading mw-heading5"><h5 id="Rigslandsby">Rigslandsby</h5><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Rigslandsby" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Rigslandsby"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Rigslandsbyerne (tysk <i>Reichsdorf</i>) var rigsumiddelbare <a href="/wiki/Landsby" title="Landsby">landsbyer</a>. Landsbyernes befolkning var ikke underlagt andre lensherrer end kejseren. Dermed var rigslandsbyerne strengt taget selvstændige stater. De kunne imidlertid ikke møde på rigsdagene, og var heller ikke repræsenterede i <a href="/wiki/Fri_rigsstad" title="Fri rigsstad">rigsstædernes</a> kollegium. </p><p>Der fandtes over 120 rigslandsbyer og rigsgodser, som var spredt rundt i riget med den største tæthed i sydvest, altså hohenstaufernes stamterritorium i <a href="/wiki/Schwaben" title="Schwaben">Schwaben</a>. Rigslandsbyerne repræsenterede de tilbageværende kongelige/kejserlige territorier og kejserens personlige følgemænd (<a href="/wiki/Vasal" title="Vasal">vasaller</a>). </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Rigsdagen">Rigsdagen</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Rigsdagen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Rigsdagen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Augsburger-Reichstag.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/71/Augsburger-Reichstag.jpg/220px-Augsburger-Reichstag.jpg" decoding="async" width="220" height="181" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/71/Augsburger-Reichstag.jpg/330px-Augsburger-Reichstag.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/71/Augsburger-Reichstag.jpg/440px-Augsburger-Reichstag.jpg 2x" data-file-width="1060" data-file-height="872" /></a><figcaption>Rigsdagen i <a href="/wiki/Augsburg" title="Augsburg">Augsburg</a> <a href="/wiki/25._juni" title="25. juni">25. juni</a> <a href="/wiki/1530" title="1530">1530</a></figcaption></figure> <p>Samtlige territorier i riget havde foretrædelsesret for Rigsdagen og var i denne forbindelse opdelt i et antal rigskredse og tre, senere fire, stænder. Den danske konge havde som hertug af <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Holsten" title="Hertugdømmet Holsten">Holsten</a> sæde i Rigsdagen fra 1487, og den svenske som hertug af <a href="/wiki/Forpommern" title="Forpommern">Forpommern</a>, fyrstbiskop af <a href="/wiki/Bremen" title="Bremen">Bremen</a> og fyrstbiskop af <a href="/wiki/Verden_(Aller)" title="Verden (Aller)">Verden</a> sæde fra 1648. Flere af fyrsterne havde besiddelser uden for riget, såsom markgreven af <a href="/wiki/Brandenburg" title="Brandenburg">Brandenburg</a>, som samtidig var hertug, senere konge, af <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a>, og ærkehertugen af <a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a>, som samtidig var konge af <a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a>. Da der var langt over 1000 territorier, kunne Rigsdagen antage en anselig størrelse. Derfor reducerede man bestemmelsesretten således, at ikke hele rigsdagen skulle involveres i enhver beslutning. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Rigskredse">Rigskredse</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Rigskredse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Rigskredse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Rigskredsene var de regionale grupper af stater inden for riget. Formålet med inddelingen var at opbygge et mere struktureret forsvar, og at organisere den kejserlige skatteopkrævning. Også Rigsdagen blev i nogen grad organiseret efter rigskredse. </p><p>Hver rigskreds havde sin egen forsamling kaldet <i>Kreistag</i>. Medlemmerne af disse forsamlinger fik ikke automatisk medlemskab i Rigsdagen. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Rigshofrådet_og_Rigskammerretten"><span id="Rigshofr.C3.A5det_og_Rigskammerretten"></span>Rigshofrådet og Rigskammerretten</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Rigshofrådet og Rigskammerretten" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Rigshofrådet og Rigskammerretten"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Wetzlar_Reichskammergericht_2003.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Wetzlar_Reichskammergericht_2003.jpg/220px-Wetzlar_Reichskammergericht_2003.jpg" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Wetzlar_Reichskammergericht_2003.jpg/330px-Wetzlar_Reichskammergericht_2003.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Wetzlar_Reichskammergericht_2003.jpg/440px-Wetzlar_Reichskammergericht_2003.jpg 2x" data-file-width="1536" data-file-height="2048" /></a><figcaption>Rigskammerrettens bygning i <a href="/wiki/Wetzlar" title="Wetzlar">Wetzlar</a></figcaption></figure> <p>Riget havde to retsinstanser, der til en vis grad konkurrerede med hinanden: Rigshofrådet (tysk:<i>Reichshofrat </i>) i <a href="/wiki/Wien" title="Wien">Wien</a> og Rigskammerretten i <a href="/wiki/Wetzlar" title="Wetzlar">Wetzlar</a>. Den første blev etableret af kejser <a href="/wiki/Maximilian_1._(Tysk-romerske_rige)" title="Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)">Maximilian 1.</a> i <a href="/wiki/1497" title="1497">1497</a> på grundlag af et ansat råd fra middelalderen som en rival til Rigskammerretten (tysk: <i>Reichskammergericht </i>), som blev grundlagt af rigsdagen i Worms to år tidligere, og som kejseren oplevede som værende blevet påtvunget ham af rigsdagen. </p><p>Rigskammerretten havde noget mere begrænsede fuldmagter, eksempelvis dømte den ikke i kriminalsager, med mindre der blev stillet spørgsmål om de strafferetslige procedurer var fulgt på en rigtig måde. Rigskammerretten arbejdede særlig med sager tilknyttet de feudale forhold og sager mellem de ulige stater indbyrdes inden for riget. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Rigshær"><span id="Rigsh.C3.A6r"></span>Rigshær</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Rigshær" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Rigshær"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I den såkaldte rigsmatrikel fra rigsdagen i <a href="/wiki/Worms" title="Worms">Worms</a> i <a href="/wiki/1521" title="1521">1521</a> blev det fastslået, at alle <a href="/wiki/Rigsumiddelbarhed" title="Rigsumiddelbarhed">rigsstænderne</a> i riget var forpligtet til at stille et vist antal tropper til en rigshær («Reichsheer»), samt et beløb med penge for at underholde denne hær, som måtte betales. Selv om denne fordeling blev noget justeret med tiden, dannede den med små ændringer grundlaget for organiseringen af en rigshær («Reichsheeresverfassung»). Vedtagelsen fra 1521 byggede på en tidligere vedtagelse fra rigsdagen i <a href="/wiki/N%C3%BCrnberg" title="Nürnberg">Nürnberg</a> i 1422, og blev fulgt op og videreudviklet i de senere rigsdage. </p><p>Mens rigshæren var en mobiliseringshær fra distrikterne, fandtes der også en kejserlig hær, der var en stående hær, som fulgte kejseren. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historie">Historie</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Historie" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Historie"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:843-870_Europe.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/843-870_Europe.jpg/220px-843-870_Europe.jpg" decoding="async" width="220" height="184" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/843-870_Europe.jpg/330px-843-870_Europe.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/843-870_Europe.jpg/440px-843-870_Europe.jpg 2x" data-file-width="513" data-file-height="430" /></a><figcaption>Europa 843-870.</figcaption></figure> <p><a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Stores</a> rige var sammensat af for uensartede bestanddele til, at det i længden kunne holdes samlet under en hersker, og allerede under hans søn og efterfølger, <a href="/wiki/Ludvig_den_Fromme" title="Ludvig den Fromme">Ludvig den Fromme</a>, viste der sig tegn på en begyndende opløsning, og katastrofen indtraf da også kort efter hans død, idet hans tre sønner ved <a href="/wiki/Traktaten_i_Verdun" title="Traktaten i Verdun">Forliget i Verdun (843)</a> delte riget, hvorved den næstældste af brødrene, Ludvig 1. (<a href="/wiki/Ludvig_den_Tyske" title="Ludvig den Tyske">Ludvig den Tyske</a>) fik alt land øst for <a href="/wiki/Rhinen" title="Rhinen">Rhinen</a>, hvortil 870 lagdes egnene mellem Rhinen, <a href="/wiki/Maas" title="Maas">Maas</a> og <a href="/wiki/Schelde" title="Schelde">Schelde</a>. Ludvig 1. blev således som konge over Østfranken hersker over et folk, der i eet og alt følte sig som tysk i modsætning til de romansktalende vestfranker, og han evnede nogenlunde at opretholde freden i det nye rige udadtil og indadtil. Men efter hans død i 876 var freden forbi, idet riget splittedes mellem hans tre sønner, <a href="/wiki/Karloman_2._af_Frankrig" title="Karloman 2. af Frankrig">Karloman</a>, <a href="/w/index.php?title=Ludvig_den_Yngre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ludvig den Yngre (ikke skrevet endnu)">Ludvig den Yngre</a> og <a href="/wiki/Karl_den_Tykke" title="Karl den Tykke">Karl den Tykke</a>. Vel arvede den sidste sine brødres andele ved deres død i henholdsvis 880 og 882, og blev valgt til fransk konge samt opnåede at blive kronet som romersk kejser, men han formåede dog ikke at beskytte riget mod normannernes og slavernes plyndringer, der navnlig gik ud over sakserne. Følgen heraf var, at disse besluttede at hjælpe sig selv og atter valgte en hertug for at få en fører i kampen mod de farlige fjender, og de andre stammer fulgte eksemplet. <a href="/wiki/Arnulf_af_K%C3%A4rnten" title="Arnulf af Kärnten">Arnulf af Kärnten</a>, en uægte søn af den ovenfor nævnte Karloman, blev valgt til konge i stedet for Karl den Tykke, der på rigsdagen i <a href="/w/index.php?title=Tribur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tribur (ikke skrevet endnu)">Tribur</a> i 887 blev afsat fra sin værdighed som tysk konge. Arnulf tilføjede normannerne et afgørende nederlag ved <a href="/wiki/L%C3%B6wen" class="mw-redirect" title="Löwen">Löwen</a> i 891, trængte venderne ved Elben tilbage og tilintetgjorde det slaviske rige i <a href="/wiki/M%C3%A4hren" class="mw-redirect" title="Mähren">Mähren</a>.<sup id="cite_ref-Salm_69_5-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_69-5"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ved Arnulfs død i 899 kom der atter ufredstider, idet hans søn og efterfølger, Ludvig 3. (<a href="/wiki/Ludvig_barnet" class="mw-redirect" title="Ludvig barnet">Ludvig Barn</a>), der ved faderens død kun var 6 år gammel, og da han den største del af sit liv var under formynderskab, benyttede stammehertugerne sig heraf til at gøre sig så godt som uafhængige af kronen, hvis rettigheder og indtægter de tilrev sig, mens de ikke formåede at yde tilstrækkelig modstand mod magyarernes vilde rytterskarer, der nu begyndte at hjemsøge Tyskland. Den eneste pålidelige støtte, kongemagten havde, var gejstligheden, der efter bedste evne søgte at holde riget sammen, uden at det dog kunne hindres, at <a href="/wiki/Lothringen" class="mw-redirect" title="Lothringen">Lothringen</a> faldt fra Tyskland og sluttede sig til Frankrig, Ved Ludvig Barns død i året 911 (han var den sidste tyske konge af karolingisk æt) var der kun levnet kronen en skygge af magt, og tilstanden blev ikke bedre under hans efterfølger, <a href="/wiki/Konrad_1._af_Franken" title="Konrad 1. af Franken">Konrad 1.</a>, hertug af Franken, idet denne trods alle sine anstrengelser hverken formåede at skaffe sig lydighed hos hertugerne eller at værne Tyskland mod ydre fjender, så at riget ved hans død i 918 var så godt som opløst.<sup id="cite_ref-Salm_69_5-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_69-5"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Det_sachsiske_kejserhus_(919—1024)"><span id="Det_sachsiske_kejserhus_.28919.E2.80.941024.29"></span>Det sachsiske kejserhus (919—1024)</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Det sachsiske kejserhus (919—1024)" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Det sachsiske kejserhus (919—1024)"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Henrik 1. (<a href="/wiki/Henrik_Fuglef%C3%A6nger" title="Henrik Fuglefænger">Henrik Fuglefænger</a>), hvem Konrad 1. på sit dødsleje havde udpeget som sin efterfølger, nåede at genoprejse det sammensunkne rige. Det var kun sakserne og frankerne, der i april 919 havde valgt ham til konge, men det varede ikke længe, inden han fik hertugerne af <a href="/wiki/Schwaben" title="Schwaben">Schwaben</a> og <a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayern</a> til at underkaste sig hans myndighed, og da det endelig lykkedes ham at få Lothringen til atter at slutte sig til Tyskland, anerkendte således alle fem tyske stammer ham som konge. Samtidig hermed angreb han Tysklands urolige naboer mod øst, slaverne mellem <a href="/wiki/Elben" title="Elben">Elben</a> og <a href="/wiki/Oder" title="Oder">Oder</a>, undertvang dem og åbnede disse egne for kristendom og tysk kolonisation, der sikredes ved et her oprettet <a href="/wiki/Markgrevskab" title="Markgrevskab">markgrevskab</a> ligesom ved den kort efter påfølgende stiftelse af flere <a href="/wiki/Bisped%C3%B8mme" class="mw-redirect" title="Bispedømme">bispedømmer</a>. Også polakkerne og bøhmerne blev holdt i ave, mens <a href="/w/index.php?title=Magyarerne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Magyarerne (ikke skrevet endnu)">magyarerne</a> (ungarerne) ikke lod sig afvise med de stridskræfter, Henrik kunne råde over i de første år af sin regering. Han valgte da at slutte en foreløbig fred i 924 med disse, der skulle have en årlig <a href="/wiki/Tribut" title="Tribut">tribut</a>, og benyttede nu tiden til at reorganisere den gamle hærordning, der fik en væsentlig forbedring ved indførelsen af <a href="/wiki/Rostjeneste" title="Rostjeneste">rostjenesten</a>, så at et betydeligt <a href="/wiki/Rytteri" class="mw-redirect" title="Rytteri">rytteri</a> for fremtiden stadig var til stede. Endvidere byggede han talrige <a href="/wiki/Borg" title="Borg">borge</a> som støttepunkter for forsvaret og kunne nu med ro efter 9 års forløb nægte at betale tribut til magyarerne, der som følge heraf trængte helt op i <a href="/wiki/Th%C3%BCringen" title="Thüringen">Thüringen</a>, men blev slagne af Henrik i nærheden af <a href="/wiki/Merseburg" title="Merseburg">Merseburg</a> samt på sletterne ved <a href="/wiki/Unstrut" title="Unstrut">Unstrut</a> den <a href="/wiki/15._marts" title="15. marts">15. marts</a> <a href="/wiki/933" title="933">933</a>. Herefter holdt magyarerne sig rolige en tid, og ved Henriks død 936 var riget bragt i så forsvarlig stand, at hans søn, Otto 1. (<a href="/wiki/Otto_den_Store" title="Otto den Store">Otto den Store</a>), uden modstand kunde lade sig krone i <a href="/wiki/Aachen" title="Aachen">Aachen</a>.<sup id="cite_ref-Salm_70_6-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_70-6"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Otto_den_Store">Otto den Store</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Otto den Store" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Otto den Store"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Siegel_Otto_I_Posse.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Siegel_Otto_I_Posse.JPG/220px-Siegel_Otto_I_Posse.JPG" decoding="async" width="220" height="213" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Siegel_Otto_I_Posse.JPG/330px-Siegel_Otto_I_Posse.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Siegel_Otto_I_Posse.JPG/440px-Siegel_Otto_I_Posse.JPG 2x" data-file-width="910" data-file-height="880" /></a><figcaption>Otto 1.s segl.</figcaption></figure> <p>Flere oprørsforsøg fra hertugernes side blev hurtig kuede og ophavsmændene strengt straffede, og for at undgå uroligheder af den art gav Otto <a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayern</a>, <a href="/wiki/Schwaben" title="Schwaben">Schwaben</a> og <a href="/wiki/Lothringen" class="mw-redirect" title="Lothringen">Lothringen</a> som len til sine slægtninge, mens Franken ikke mere fik en egen hertug, men styredes af kongen selv. Sit eget <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mme" title="Hertugdømme">hertugdømme</a>, <a href="/wiki/Sachsen" title="Sachsen">Sachsen</a>, skænkede han til <a href="/wiki/Hermann_Billung" title="Hermann Billung">Hermann Billung</a>. Den hertugelige magt svækkedes desuden ved deling af hertugdømmerne, ved oprettelsen af <a href="/wiki/Markgrevskab" title="Markgrevskab">markgrevskaber</a> og indsættelsen af <a href="/wiki/Pfalzgreve" title="Pfalzgreve">Pfalzgrever</a>, der foruden at bestyre krongodserne også skulle holde øje med hertugerne. Da også gejstligheden var ganske afhængig af kongen, kunne Otto uhindret vende sig mod rigets ydre fjender, navnlig slaverne og magyarerne. Det gamle venderlands <a href="/wiki/Germanisering" title="Germanisering">germanisering</a> skred rask fremad, <a href="/wiki/Polen" title="Polen">Polen</a> og <a href="/wiki/B%C3%B6hmen" class="mw-redirect" title="Böhmen">Böhmen</a> blev <a href="/wiki/Len" title="Len">len</a> af riget, og da magyarerne på ny faldt ind i Tyskland, tilføjede Otto dem et så afgørende <a href="/w/index.php?title=Nederlag_p%C3%A5_Lech-sletterne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nederlag på Lech-sletterne (ikke skrevet endnu)">nederlag på Lech-sletterne</a> den <a href="/wiki/10._august" title="10. august">10. august</a> <a href="/wiki/955" title="955">955</a>, at de ikke mere var farlige for riget.<sup id="cite_ref-Salm_70_6-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_70-6"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Otto nøjedes imidlertid ikke med den tyske kongekrone, men lagde i sidste halvdel af sin regeringstid beslag på sit riges kræfter til erobring af <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a>. Indkaldt af den unge italienske enkedronning <a href="/wiki/Adelheid" title="Adelheid">Adelheid</a>, hvem han ægtede, drog han 951 over <a href="/wiki/Alperne" title="Alperne">Alperne</a> og lod sig, efter at have gjort sig til herre i Nord- og Mellemitalien, krone med den lombardiske jernkrone i <a href="/wiki/Pavia" title="Pavia">Pavia</a>, hvorpå han ved et nyt hærtog i 962 underlagde sig hele Italien og af pavens hånd modtog den romerske kejserkrone. Denne gik fra nu af over til Tyskland, og da dette var hovedparten af kejserdømmet, kaldtes det ny Romerrige det tysk-romerske, »<i>das heilige römische Reich deutscher Nation</i>«. Men idet de følgende tyske konger vendte blikket mod Rom og så det som et stadigt mål at blive kronet af paven til kejserværdigheden, kunne det ikke undgås, at den kejserlige politik tog en retning, der ikke stemmede med Tysklands nationale interesser, hvad der i flere henseender kom til at virke hæmmende på den indre udvikling i selve det tyske hjemland, om end dette på den anden side modtog kulturelle impulser af stor værdi fra Italien. Men Ottos samtid og middelalderen overhovedet kunne kun i oprettelsen af det tysk-romerske rige se et fuldt berettiget forsøg på virkeliggørelse af tanken om et universalrige, en tanke, der sysselsatte så mange af disse tiders statsmænd, historikere og digtere. Tyskerne kunne da heller ikke klage over, at Otto forsømte dem for Italiens skyld, idet han tværtimod styrede også det tyske rige med sin vante kraft lige til sin død i 973.<sup id="cite_ref-Salm_70_6-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_70-6"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Otto_2.">Otto 2.</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Otto 2." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Otto 2."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Hans søn og efterfølger, <a href="/wiki/Otto_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Otto 2. (Tysk-romerske rige)">Otto 2.</a>, forstod lige som faderen at holde hertugerne i ave og svække deres magt (Bayerns område blev således formindsket ved udskillelse af <a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a> og <a href="/wiki/K%C3%A4rnten" title="Kärnten">Kärnten</a>, der fik egne fyrster), ligesom han hævdede rigets overhøjhed over slaverne ved østgrænsen og endog gjorde et indfald på den jyske halvø. Mindre heldig var han i Italien, og da han forsøgte at hævde sit herredømme i Syditalien mod <a href="/wiki/Gr%C3%A6ker" class="mw-redirect" title="Græker">grækerne</a> og <a href="/wiki/Saracener" title="Saracener">saracenerne</a>, led han ved <a href="/w/index.php?title=Barentello&action=edit&redlink=1" class="new" title="Barentello (ikke skrevet endnu)">Barentello</a> i <a href="/wiki/Kalabrien" class="mw-redirect" title="Kalabrien">Kalabrien</a> et nederlag, der nær havde kostet ham livet i 982.<sup id="cite_ref-Salm_70_6-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_70-6"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Otto_3.">Otto 3.</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Otto 3." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Otto 3."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Allerede det følgende år døde Otto 2. i Rom, og da hans søn, <a href="/wiki/Otto_3." class="mw-redirect" title="Otto 3.">Otto 3.</a>, kun var tre år gammel og altså i lang tid var under formynderskab, kunne de tyske fyrster uden fare og med udsigt til held genoptage forsøgene på at udvide deres magt på kronens bekostning. De gjorde nu også fordring på arvelighed af deres len og embeder, et forlangende som <a href="/w/index.php?title=Formynderregering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formynderregering (ikke skrevet endnu)">formynderregeringen</a> savnede kraft til at afvise så meget mere, som de ringere vasaller begyndte at gøre lignende krav gældende. Den almindelige uro og forvirring forøgedes ved slavernes truende holdning: polakkerne gjorde sig uafhængige, og venderne samlede sig til angreb på de tyske indvandrere øst for <a href="/wiki/Elben" title="Elben">Elben</a>. Under alt dette opholdt Otto 3. sig stadig i Italien, hvor han havde fået en klassisk opdragelse, der gjorde ham ganske fremmed for Tyskland, om hvis anliggender han ikke bekymrede sig, mens han drømte om genoprettelsen af Romerriget i dets gamle former og beskæftigede sig med planer til en almindelig kirkeforbedring. Han blev til sidst fordreven fra Rom og døde som flygtning i <a href="/wiki/Viterbo" title="Viterbo">Viterbo</a> i 1002.<sup id="cite_ref-Salm_70_6-4" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_70-6"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Henrik_den_Hellige">Henrik den Hellige</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Henrik den Hellige" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Henrik den Hellige"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Perikopenbuch_Heinrich_und_Kunigunde.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/87/Perikopenbuch_Heinrich_und_Kunigunde.jpg/220px-Perikopenbuch_Heinrich_und_Kunigunde.jpg" decoding="async" width="220" height="286" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/87/Perikopenbuch_Heinrich_und_Kunigunde.jpg/330px-Perikopenbuch_Heinrich_und_Kunigunde.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/87/Perikopenbuch_Heinrich_und_Kunigunde.jpg/440px-Perikopenbuch_Heinrich_und_Kunigunde.jpg 2x" data-file-width="5021" data-file-height="6534" /></a><figcaption>Heinrich 2. og <a href="/w/index.php?title=Kunigunde_von_Luxemburg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kunigunde von Luxemburg (ikke skrevet endnu)">dronning Kunigunde</a> krones af Christus, gengivet i <i>Perikopenbuch Heinrichs II</i>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Holy_Roman_Empire_1000_map-de.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Holy_Roman_Empire_1000_map-de.png/220px-Holy_Roman_Empire_1000_map-de.png" decoding="async" width="220" height="270" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Holy_Roman_Empire_1000_map-de.png/330px-Holy_Roman_Empire_1000_map-de.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Holy_Roman_Empire_1000_map-de.png/440px-Holy_Roman_Empire_1000_map-de.png 2x" data-file-width="1000" data-file-height="1227" /></a><figcaption>Det tysk-romerske Rige ca. år 1000</figcaption></figure> <p>Den tyske krone gik nu over til Henrik 2. (<a href="/wiki/Henrik_2._den_Hellige_(Tysk-romerske_rige)" title="Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)">Henrik den Hellige</a>), hertug af Bayern (en sønnesøn af <a href="/wiki/Henrik_Fuglef%C3%A6nger" title="Henrik Fuglefænger">Henrik Fuglefænger</a>)<sup id="cite_ref-Salm_70_6-5" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_70-6"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, hvis valg dog mødte stærk modstand og kun gennemførtes ved <a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayerns</a>, <a href="/wiki/Franken" title="Franken">Frankens</a> og <a href="/w/index.php?title=%C3%98vre-Lothringen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Øvre-Lothringen (ikke skrevet endnu)">Øvre-Lothringens</a> hjælp. Det lykkedes ham efterhånden at få de modvillige fyrster til at forpligte sig til at respektere kronens rettigheder og til at yde lenstjeneste, men til gengæld måtte han gøre dem store indrømmelser, blandt andet anerkende lenenes arvelighed. I Italien genoprettede han ligeledes det tyske herredømme, mens han var uheldig i kampen med slaverne, idet han måtte anerkende Polens uafhængighed og afstå Lausitz til den krigerske kong <a href="/w/index.php?title=Boleslav&action=edit&redlink=1" class="new" title="Boleslav (ikke skrevet endnu)">Boleslav</a>, lige som han ikke kunne hindre, at de tyske erobringer øst for Elben gik tabt. Disse uheld gjorde dog intet afbræk i hans arbejde på atter at fæstne rigsenheden. Hans virksomhed i denne retning havde en sikker støtte i gejstligheden, hvis anseelse han, strengt kirkelig sindet som han var, på alle måder søgte at hæve, blandt andet ved at give den store forleninger og rige gaver. Da han var den sidste mand af det sachsiske kejserhus, var de tyske fyrster ved hans død i 1024 stillede frit over for valget af en ny konge, men forholdene i riget var da så rolige, at folk og fyrster i fuld enighed kunne samle sig om en mægtig og højbyrdig frankisk greve, Konrad, der skulle blive stamfader for et nyt herskerhus.<sup id="cite_ref-Salm_71_7-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_71-7"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Det_frankiske_eller_saliske_kejserhus_(1024—1125)"><span id="Det_frankiske_eller_saliske_kejserhus_.281024.E2.80.941125.29"></span>Det frankiske eller saliske kejserhus (1024—1125)</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Det frankiske eller saliske kejserhus (1024—1125)" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Det frankiske eller saliske kejserhus (1024—1125)"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Konrad_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Konrad 2. (Tysk-romerske rige)">Konrad 2.</a> (»Konrad der Salier«) hævdede vel med fast hånd den kongelige myndighed over for fyrsterne, men gjorde ikke forsøg på at fratage dem arveret til deres <a href="/wiki/Len" title="Len">len</a> og gik endog ind på, at dette princip anvendtes til fordel for de ringere <a href="/wiki/Vasal" title="Vasal">vasaller</a> (i Italien fastsloges dette 1037 ved lov), idet han ved denne føjelighed håbede at kunne få kronen gjort arvelig i sin slægt, hvad dog ikke lykkedes ham. I Italien bragte han fuldstændig ro til veje lige som ved østgrænsen, og mod vest udvidede han Tysklands magtsfære ved i 1032 at forene kongeriget Arelat eller <a href="/wiki/Burgund" title="Burgund">Burgund</a> med Tyskland, hvad der ifølge en ældre traktat med den sidste burgundiske konge, <a href="/wiki/Rudolf_3._af_Burgund" title="Rudolf 3. af Burgund">Rudolf 3.</a>, skulle ske ved dennes død. Konrad måtte dog med hærmagt tvinge de burgundiske vasaller til at anerkende ham som konge, og lod sig gentagne gange krone med den burgundiske kongekrone, men Burgund kom dog kun til at stå i en meget løs forbindelse med det tyske rige og kom i de nærmest følgende århundreder helt bort fra dette.<sup id="cite_ref-Salm_71_7-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_71-7"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Henrik_3.">Henrik 3.</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Henrik 3." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Henrik 3."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Konrad var således ved sin død bærer af en kejserkrone og tre kongekroner, der i 1039 gik over til hans søn, <a href="/wiki/Henrik_3.,_tysk-romersk_kejser" title="Henrik 3., tysk-romersk kejser">Henrik 3.</a>, som allerede i faderens livstid var valgt til hans efterfølger. Henrik 3. holdt lige som sin forgænger med fast hånd fyrster og folk til lydighed under kronen. Således måtte sachserne bøde hårdt for deres hertugs fjendtlige optræden over for sin overherre, der erklærede ham i <i><a href="/w/index.php?title=Rigens_akt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rigens akt (ikke skrevet endnu)">rigens akt</a></i>, lige som Henrik ydmygede flere andre mægtige vasaller og bortgav de store kronlen til sine slægtninge (Bayern overlod han endog til sin gemalinde), ja selv de høje gejstlige embeder besatte han med nære pårørende og venner. Der herskede derfor overalt i Tyskland og Italien god ro og orden, så det blev muligt for kejseren at give sig i kast med en plan til en kirkeforbedring, hvis virkeliggørelse han vistnok har anset som sit livs hovedopgave. Den gik ud på en kirkerensning i cluniacensernes ånd, hvorved gejstligheden skulle sættes i stand til i fuld frihed for alle verdslige hensyn at arbejde i sit høje kalds tjeneste. Det var dog Henrik 3.s mening, at kirken, netop fordi dens rige ikke var af denne verden, skulle give kejseren, hvad kejserens var, hvoraf fx fulgte, at kronens ret til at besætte de gejstlige embeder blev den samme som før. Det var med hin plan for øje, at Henrik blandede sig i kirkestriden i Italien, hvor tre paver gensidig forkætrede hinanden, idet han på synoden i <a href="/w/index.php?title=Sutri&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sutri (ikke skrevet endnu)">Sutri</a> i 1046 lod alle tre afsætte, hvorpå han satte en tysk <a href="/wiki/Biskop" title="Biskop">biskop</a> på Skt. Peters stol, og han understøttede nu af al magt de pavelige bestræbelser for at højne kirkens magt og anseelse. Den videre udvikling i denne retning oplevede han dog ikke, idet døden bortrev ham i 1056.<sup id="cite_ref-Salm_71_7-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_71-7"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Henrik_4.">Henrik 4.</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Henrik 4." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Henrik 4."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Da hans søn og efterfølger, <a href="/wiki/Henrik_4.,_tysk-romersk_kejser" title="Henrik 4., tysk-romersk kejser">Henrik 4.</a>, dengang kun var tre år gammel og derfor blev sat under formynderskab af sin moder, var tiden kommen for de tyske fyrster til at tage sig betalt for den ilde medfart, der var bleven dem til del fra Henrik 3.s side, og de tøvede da heller ikke med at rejse sig mod <a href="/w/index.php?title=Formynderregering&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formynderregering (ikke skrevet endnu)">formynderregeringen</a> og tilrive sig store fordele på kongemagtens bekostning. Da Henrik 4., befriet for sine forhadte formyndere ved <a href="/wiki/%C3%86rkebiskop" title="Ærkebiskop">ærkebiskop</a> <a href="/w/index.php?title=Adelbert_af_Bremen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Adelbert af Bremen (ikke skrevet endnu)">Adelbert af Bremens</a> hjælp, selv greb tøjlerne, forværredes forholdene endnu mere, idet han i voldsom forbitrelse over fyrsternes fremfærd i hans mindreårighed begyndte en hævnkrig mod dem. Vel måtte de give tabt efter, at de havde lidt et stort nederlag ved Hohenburg i 1075, men om forlig var der ikke tale, og kun ved de hårdeste tvangsmidler, navnlig i <a href="/wiki/Sachsen" title="Sachsen">Sachsen</a>, kunne Henrik hindre oprøret i at bryde løs på ny. Ikke desto mindre indlod han sig netop på dette tidspunkt i en ny kamp, idet han optog den handske, der tilkastedes ham af <a href="/wiki/Pave_Gregor_7." title="Pave Gregor 7.">pave Gregor 7.</a>, repræsentanten for den reformbevægelse, Henriks fader selv havde støttet. Gregor, der allerede som kardinal havde fået pavevalget gjort uafhængigt af kejserlig indflydelse og senere som pave ved cølibatsloven havde, som han mente, fjernet gejstligheden fra alle jordiske interesser, ville nu ved loven om Simoni fastslå kirkens eneret til besættelse af gejstlige embeder, og da Henrik 4. ikke tog noget hensyn hertil, stævnede paven ham til at give møde for en kirkeforsamling. Forbitret herover og over Gregors indblanding til fordel for nogle fængslede sachsiske biskopper, lod Henrik paven afsætte på en <a href="/wiki/Synode" title="Synode">synode</a> i <a href="/wiki/Worms" title="Worms">Worms</a> i januar 1076, hvad Gregor besvarede med en <a href="/wiki/Bandbulle" class="mw-redirect" title="Bandbulle">bandbulle</a>. Heraf tog de tyske fyrster straks anledning til på ny at rejse sig mod deres overherre, der nu, forladt af alle, nødtes til på en rigsdag i <a href="/w/index.php?title=Tribur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tribur (ikke skrevet endnu)">Tribur</a> i oktober 1076 at indgå på et ydmygende forlig,<sup id="cite_ref-Salm_71_7-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_71-7"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men da afgørelsen af spørgsmålet om afsættelse af den <a href="/wiki/Bandlyste" class="mw-redirect" title="Bandlyste">bandlyste</a> konge udsattes til en i februar 1077 sammenkaldt rigsdag i Augsburg, besluttede Henrik at komme fyrsterne i forkøbet ved forinden den tid at formå paven til at ophæve bandlysningen, og han foretog da sin tunge bodsgang til <a href="/w/index.php?title=Canossa&action=edit&redlink=1" class="new" title="Canossa (ikke skrevet endnu)">Canossa</a>, der i januar 1077 endte med, at han ved fuldstændig underkastelse under Gregors vilje fik sit ønske opfyldt.<sup id="cite_ref-Salm_72_8-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_72-8"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De skuffede tyske fyrster valgte ikke desto mindre en modkonge, <a href="/w/index.php?title=Rudolf_af_Schwaben&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rudolf af Schwaben (ikke skrevet endnu)">Rudolf af Schwaben</a>, men det lykkedes dog Henrik, efter at Rudolf var død af sine i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Zeitz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Zeitz (ikke skrevet endnu)">slaget ved Zeitz</a> modtagne sår i 1080, at gøre sig til herre over oprøret, hvorpå han atter drog over <a href="/wiki/Alperne" title="Alperne">Alperne</a>, denne gang i spidsen for en hær, og bemægtigede sig Rom, mens Gregor flygtede til <a href="/w/index.php?title=Normannerne_i_Syditalien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Normannerne i Syditalien (ikke skrevet endnu)">normannerne i Syditalien</a>, hvor han døde i <a href="/wiki/Salerno" title="Salerno">Salerno</a> i 1085. I 1084 lod Henrik sig af en »modpave«, <a href="/w/index.php?title=Modpave_Clemens_3.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Modpave Clemens 3. (ikke skrevet endnu)">Clemens 3.</a>, tildele kejserkronen. De følgende paver fortsatte kampen, og da de tyske fyrster atter rejste sig under ledelse af Henriks egne sønner, var den på ny bandlyste kejsers modstandsevne brudt, og han måtte søge tilflugt i <a href="/wiki/Li%C3%A8ge" title="Liège">Liège</a>, hvor han døde i 1106 efter at have nedlagt kejserkronen i 1105.<sup id="cite_ref-Salm_72_8-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_72-8"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Henrik_5.">Henrik 5.</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Henrik 5." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Henrik 5."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Hans søn og efterfølger, <a href="/wiki/Henrik_5._(Tysk-romerske_rige)" title="Henrik 5. (Tysk-romerske rige)">Henrik 5.</a>, genoptog, skønt han hidtil havde fundet støtte hos gejstligheden, sin faders kirkepolitik, men efter nogle års stridigheder med paven og efter udbruddet af åben krig mellem Henrik og hans tidligere venner, de tyske fyrster, der tilføjede ham et <a href="/w/index.php?title=Nederlag_ved_Welfsholtz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nederlag ved Welfsholtz (ikke skrevet endnu)">nederlag ved Welfsholtz</a> i 1115, gik Henrik, træt af kampen, endelig ind på det tilbudte forlig, og sluttede med pave <a href="/w/index.php?title=Calixtus_2.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Calixtus 2. (ikke skrevet endnu)">Calixtus 2.</a> <a href="/wiki/Konkordat" title="Konkordat">konkordatet</a> i Worms i 1122, der afgjorde den langvarige <a href="/w/index.php?title=Investiturstrid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Investiturstrid (ikke skrevet endnu)">investiturstrid</a> til kirkens fordel. Tre år efter døde Henrik 5. (i 1125) som den sidste mand af det frankiske kejserhus, der i væsentlig grad havde forringet kronens magt ved anerkendelse af lenenes arvelighed og kirkens eneret til besættelse af gejstlige embeder.<sup id="cite_ref-Salm_72_8-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_72-8"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Det_hohenstaufiske_Kejserhus"><a href="/w/index.php?title=Det_hohenstaufiske_Kejserhus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Det hohenstaufiske Kejserhus (ikke skrevet endnu)">Det hohenstaufiske Kejserhus</a></h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Det hohenstaufiske Kejserhus" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Det hohenstaufiske Kejserhus"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De to hohenstaufiske brødre, hertugerne <a href="/w/index.php?title=Frederik_af_Schwaben&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederik af Schwaben (ikke skrevet endnu)">Frederik af Schwaben</a> og <a href="/w/index.php?title=Konrad_af_Franken&action=edit&redlink=1" class="new" title="Konrad af Franken (ikke skrevet endnu)">Konrad af Franken</a>, Henrik 5.s søstersønner, var nærmest berettigede til at komme i betragtning ved valget af Henriks efterfølger, men deres store magt og rigdom skræmte fyrsterne, og kronen tilfaldt derfor ikke nogen af dem, men <a href="/w/index.php?title=Lothar_af_Supplingenburg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lothar af Supplingenburg (ikke skrevet endnu)">Lothar af Supplingenburg</a>, hertug af Sachsen, der havde været en heftig modstander af Henrik 5. <a href="/w/index.php?title=Lothar_2.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lothar 2. (ikke skrevet endnu)">Lothar 2.</a> kom straks i strid med de hohenstaufiske brødre, da han forlangte, at de skulle tilbagegive alle efter Henrik 5. arvede <a href="/wiki/Allodialgods" title="Allodialgods">allodialgodser</a>, hvad brødrene nægtede, og for at kunne optage kampen med dem søgte han en støtte hos hertug Henrik den Stolte af Bayern, hvem han gav sin datter Gertrud til ægte, hvorved det welfiske hus, hvis overhoved hertugen var, fik udsigt til at arve Lothars udstrakte allodialbesiddelser i Nordtyskland (Braunschweig-Lüneburg). Hohenstauferne måtte efter en flerårig modstand give tabt og gik ind på et forlig, hvorved de beholdt de omstridte godser, dog ikke som allodier, men som rigslen. Da Lothar ingen sønner havde, overgav han på sit dødsleje i 1138 rigsklenodierne til sin svigersøn, Henrik af Bayern, hvem han også forlenede med Sachsen, men denne store magtudvidelse bevirkede, at fyrsterne ikke valgte ham, men hertug Konrad af Franken til konge.<sup id="cite_ref-Salm_72_8-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_72-8"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Konrad_af_Franken">Konrad af Franken</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Konrad af Franken" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Konrad af Franken"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/w/index.php?title=Konrad_3.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Konrad 3. (ikke skrevet endnu)">Konrad 3.</a>, den første Hohenstaufer på Tysklands trone, forlangte af <a href="/wiki/Henrik_den_Stolte" title="Henrik den Stolte">Henrik den Stolte</a>, at han skulle tilbagegive Sachsen, og da hertugen nægtede at adlyde, fratog han ham både Bayern og Sachsen og erklærede ham i <i><a href="/w/index.php?title=Rigens_akt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rigens akt (ikke skrevet endnu)">rigens akt</a></i>, men Henrik satte hårdt imod hårdt, og følgen heraf blev, at det kom til åbenlys kamp mellem Henriks tilhængere, <a href="/wiki/Welferne" class="mw-redirect" title="Welferne">welferne</a>, og Konrads, <a href="/w/index.php?title=Waiblingerne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Waiblingerne (ikke skrevet endnu)">waiblingerne</a>, der efter Henriks død i 1139 fik overtaget og nødte welferne til at indgå et forlig i Frankfurt i 1142, der bestemte, at Henrik den Stoltes søn, <a href="/wiki/Henrik_L%C3%B8ve" title="Henrik Løve">Henrik Løve</a>, skulle have Bayern (fra hvilket dog <a href="/wiki/Markgrevskabet_%C3%98strig" title="Markgrevskabet Østrig">markgrevskabet Østrig</a> udskiltes som et selvstændigt hertugdømme) tilbage samt allodierne i Nordtyskland, men give afkald på Sachsen. Således var freden genoprettet i Tyskland, mens der herskede en sådan uro og forvirring i Italien, at Konrad foretrak at opgive kejserkroningen frem for at blande sig i forholdene dernede. Han deltog i det <a href="/wiki/2._korstog" class="mw-redirect" title="2. korstog">2. korstog</a> 1147—1149, som fik et højst ulykkeligt udfald, idet den tyske hær gik næsten helt til grunde i <a href="/wiki/Lilleasien" class="mw-redirect" title="Lilleasien">Lilleasien</a>, og efter et forgæves forsøg på at erobre <a href="/wiki/Syrien" title="Syrien">Syrien</a> vendte Konrad 1148 tilbage til Tyskland, hvor han døde 1152. Da hans søn var mindreårig, anbefalede han, før han døde, fyrsterne at vælge hans brodersøn, hertug Frederik af <a href="/wiki/Schwaben" title="Schwaben">Schwaben</a>, til hans efterfølger, og da fyrsterne fulgte rådet, besteg hertugen den tyske trone som Frederik 1. (<a href="/wiki/Frederik_Barbarossa" title="Frederik Barbarossa">Frederik Barbarossa</a>).<sup id="cite_ref-Salm_72_8-4" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_72-8"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Frederik_Barbarossa">Frederik Barbarossa</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Frederik Barbarossa" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Frederik Barbarossa"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Frederik 1. følte sig mindre som tysk konge end som romersk kejser, idet han betragtede det som sin ret og pligt først og fremmest at skaffe kejserkronens bærer anerkendelse som kristenhedens overhoved, som øverste dommer i folkenes og fyrsternes stridigheder. I hans regeringstid kom tysk middelalderlig kultur til at udfolde sig stærkt. Den gennem <a href="/wiki/Rostjeneste" title="Rostjeneste">rostjenesten</a> opståede adel blev nu et glimrende ridderskab, der ikke alene forstod at bruge sværdet, men var i besiddelse af tidens fineste dannelse og gennem Minnesangen har sat sit stempel på en ejendommelig side af tysk middelalderlig poesi. De rigt udstyrede gejstlige stiftelser og klostre blev brændpunkter for tidens videnskabelige stræben, den tyske kunst satte sig herlige mindesmærker i de prægtige kirkebygninger, hvortil grundstenene nu lagdes overalt i riget, og næringslivet var i frodig fremgang med støttepunkter i de opblomstrende byer, hvor en kraftig borgerstand snart vidste at skaffe sig politisk betydning ved siden af adel og gejstlighed. Der sporedes en tydelig stigning i den almindelige velstand, fremmet ved den fred og gode orden, Frederik 1. tilvejebragte alle vegne i de tyske lande, og for hvis skyld han endog tilbagegav <a href="/wiki/Henrik_L%C3%B8ve" title="Henrik Løve">Henrik Løve</a> Sachsen (dog blev Sachsens område formindsket ved, at <a href="/wiki/Mark_Brandenburg" class="mw-redirect" title="Mark Brandenburg">Mark Brandenburg</a> blev udskilt derfra som et selvstændigt len af kronen).<sup id="cite_ref-Salm_72_8-5" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_72-8"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> At freden heller ikke udefra blev brudt, søgte han at opnå ved at bringe nabofolkene ind under Tysklands magtsfære: således tvang han ved et hærtog ind i Polen dettes fyrster til at hylde ham som lensherre og knyttede for bestandig <a href="/wiki/B%C3%B6hmen" class="mw-redirect" title="Böhmen">Böhmen</a> til riget ved at give den böhmiske hertug kongetitel, mod at han gik ind på at blive tysk rigsfyrste. <a href="/wiki/Vender" class="mw-redirect" title="Vender">Venderne</a> i <a href="/wiki/Grevskabet_Holsten" title="Grevskabet Holsten">Holsten</a> og <a href="/wiki/Mecklenburg" title="Mecklenburg">Mecklenburg</a> blev underlagt riget, idet Henrik Løve gjorde ende på den slaviske befolknings hårdnakkede modstand mod de indvandrede tyskere, der nu hurtig gjorde de vendiske havnebyer til betydelige handelspladser og fremmede de gamle venderlandes <a href="/wiki/Germanisering" title="Germanisering">germanisering</a> med stor kraft. Også Danmark blev bragt i lensforhold til riget, idet Frederik 1. blandede sig i striden mellem <a href="/wiki/Knud_5." title="Knud 5.">Knud Magnussøn</a> og <a href="/wiki/Svend_Grathe" title="Svend Grathe">Svend Erikssøn</a>, hvilken sidste han understøttede, mod at Svend erkendte ham som sin lensherre, hvad <a href="/wiki/Valdemar_den_Store" title="Valdemar den Store">Valdemar den Store</a> også fandt sig foranlediget til at gøre. I det burgundiske rige hævdede han eftertrykkelig kronens myndighed, og på samme måde optrådte han i Italien, men stødte her på en ham jævnbyrdig modstander, <a href="/wiki/Pave_Alexander_3." title="Pave Alexander 3.">pave Alexander 3.</a>, der frygtede for, at kirken skulle blive aldeles afhængig af kejseren, hvis hans herredømme syd for Alperne fik reel betydning. Derfor understøttede han de lombardiske byer i deres oprør mod kejseren, der ville tvinge de rige og mægtige kommuner til at tage imod de af ham udnævnte embedsmænd, mens byerne krævede fuldt kommunalt selvstyre. Ved pavens hjælp rejste det lombardiske byforbund sig atter og atter til kamp, skønt den ene efter den anden af byerne blev lagt øde af kejseren, og da denne for femte gang drog over Alperne for at rette et hovedslag mod lombarderne, blev han med sin ved Henrik Løves frafald (hertugen havde brudt sin lenspligt ved at nægte at yde hærfølge) svækkede hær slået ved <a href="/w/index.php?title=Legnano&action=edit&redlink=1" class="new" title="Legnano (ikke skrevet endnu)">Legnano</a> i 1176 og måtte det følgende år ydmygt gøre afbigt for paven, der optrådte som fredsmægler mellem byerne og Frederik 1., der ved <a href="/w/index.php?title=Freden_i_Konstanz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Konstanz (ikke skrevet endnu)">freden i Konstanz</a> 1183 blev anerkendt som overherre af de lombardiske kommuner, der skulle betale skat, men beholdt selvstyre. Tre år før havde kejseren taget hævn over Henrik Løve, der måtte bede om nåde og kun fik lov at beholde sine allodier (<a href="/wiki/Braunschweig-L%C3%BCneburg" class="mw-redirect" title="Braunschweig-Lüneburg">Braunschweig-Lüneburg</a>), mens han mistede Bayern, der blev givet til et medlem af <a href="/wiki/Huset_Wittelsbach" class="mw-redirect" title="Huset Wittelsbach">Huset Wittelsbach</a>, og Sachsen, der for fremtiden kun kom til at bestå af Elb-landene, mens <a href="/wiki/Westfalen" title="Westfalen">Westfalen</a> blev givet til <a href="/w/index.php?title=%C3%86rkestiftet_K%C3%B6ln&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ærkestiftet Köln (ikke skrevet endnu)">Ærkestiftet Köln</a>, og der tildeltes de gejstlige len og de største byer i Mellemsachsen rigsumiddelbarhed. Henrik Løves fald styrkede i høj grad kronens anseelse, så at Frederiks nederlag i Italien og hans uheld over for Danmark, der under <a href="/wiki/Knud_6." title="Knud 6.">Knud 6.</a> løsrev sig fra lensforholdet til Tyskland, ikke svækkede hans stilling i selve riget, hvad der viste sig under den glimrende rigsdag i Mainz 1184, hvor han hyldedes med ærefrygt og begejstring af fyrster og folk. Han søgte at skabe et nyt grundlag for sin italienske politik ved at lade sin søn Henrik, der var valgt til hans efterfølger, ægte arvingen til Neapels krone i 1186. Men da efterretningen om Jerusalems fald i 1187 nåede Europa, anså den gamle kejser det for sin pligt som kristenhedens overhoved at stille sig i spidsen for et <a href="/wiki/Korstog" title="Korstog">korstog</a>, for at rive den hellige by ud af muhammedanernes hænder; hans død i <a href="/wiki/Lilleasien" class="mw-redirect" title="Lilleasien">Lilleasien</a> 1190 beseglede også dette korstogs skæbne.<sup id="cite_ref-Salm_73_9-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_73-9"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Henrik_6.">Henrik 6.</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Henrik 6." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Henrik 6."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Henrik_6._(Tysk-romerske_rige)" title="Henrik 6. (Tysk-romerske rige)">Henrik 6.</a> optog, så snart han havde fået fast fod i Neapel, sin faders storpolitiske planer, og for at skaffe sig og sin slægt en sikker magtstilling i Tyskland foreslog han de tyske fyrster at gøre den tyske krone arvelig i hans familie, mod at han til gengæld erklærede deres len for arvelige også på spindesiden. Men fyrsterne vægrede sig ved at gå ind på hans plan, hvis virkeliggørelse hans pludselige død i 1197 hindrede ham i at arbejde videre på.<sup id="cite_ref-Salm_73_9-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_73-9"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Otto_4.">Otto 4.</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: Otto 4." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: Otto 4."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Da hans søn ved faderens død kun var tre år gammel, fik det welfiske parti atter mod og valgte, ved gejstlighedens understøttelse, Henrik Løves søn, <a href="/w/index.php?title=Otto_af_Braunschweig-L%C3%BCneburg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Otto af Braunschweig-Lüneburg (ikke skrevet endnu)">Otto af Braunschweig-Lüneburg</a> til Henrik 6.s efterfølger, men Otto 4. fik straks en modkonge i <a href="/wiki/Filip_af_Schwaben" title="Filip af Schwaben">Filip af Schwaben</a>, Henrik 6.s broder, der blev valgt af hohenstaufernes tilhængere. Filip fik dog efterhånden overtaget over Otto, men da han 1208 var blevet myrdet af <a href="/w/index.php?title=Otto_af_Wittelsbach&action=edit&redlink=1" class="new" title="Otto af Wittelsbach (ikke skrevet endnu)">Otto af Wittelsbach</a>, vandt Otto anerkendelse i det meste af riget og blev kronet til kejser af <a href="/wiki/Pave_Innocens_3." title="Pave Innocens 3.">pave Innocens 3.</a>, som fik ham til at love, at kronen ville overlade kirken de såkaldte <a href="/w/index.php?title=Mathildeske_godser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mathildeske godser (ikke skrevet endnu)">Mathildeske godser</a> (kaldet således efter markgrevinde Mathilde). Da Otto imidlertid ikke holdt ord, sendte paven den senere kejser <a href="/wiki/Frederik_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Frederik 2. (Tysk-romerske rige)">Frederik 2.</a> – Henrik 6.s attenårige søn – til Tyskland, hvor han ved kirkens hjælp fik de fleste fyrster på sin side, så at han 1215 kunne blive kronet i Aachen, mens den bandlyste Otto trak sig tilbage til sine arvelande, hvor han snart døde (1218).<sup id="cite_ref-Salm_73_9-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_73-9"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Frederik_2.">Frederik 2.</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Frederik 2." class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Frederik 2."><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>For at få fred med den danske konge <a href="/wiki/Valdemar_Sejr" title="Valdemar Sejr">Valdemar Sejr</a> afstod <a href="/wiki/Frederik_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Frederik 2. (Tysk-romerske rige)">Frederik 2.</a> alt land nord for Elben til den danske krone og var nu ubestridt herre i hele Tyskland, men mere italiener end tysker følte han sig fremmed i sit tyske rige, og han vendte derfor, efter at han havde fået sin ældste søn Henrik valgt til tronfølger, allerede 1220 tilbage til Italien, hvor han med udmærket dygtighed og med glimrende held arbejdede på at udvikle styrelsen i sit arverige Neapel. Imidlertid gik hans største ærgerrighed ud på at virkeliggøre de samme tanker om kejserdømmets storhed, som hans fader og bedstefader havde kæmpet for. Bandlyst af <a href="/wiki/Pave_Gregor_9." title="Pave Gregor 9.">pave Gregor 9.</a>, fordi han havde udsat at opfylde sit løfte om at foretage et korstog, lykkedes det ham dog, efter at han var vendt tilbage fra <a href="/wiki/Jerusalem" title="Jerusalem">Jerusalem</a>, hvor han selv havde måttet påsætte sig kongekronen i 1229, og efter at han havde fordrevet de pavelige tropper fra Neapel, ved en personlig sammenkomst med paven at formå denne til at hæve bandlysningen, så at han nu kunne tage fat på at befæste sit herredømme i Italien, der skulle være tyngdepunktet i det af ham planlagte universalmonarki, men han kom herved lige som farfaderen i strid med <a href="/w/index.php?title=Det_lombardiske_forbund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Det lombardiske forbund (ikke skrevet endnu)">det lombardiske forbund</a>, som han derfor var i færd med at angribe, da han 1235 blev nødt til at drage til Tyskland,<sup id="cite_ref-Salm_73_9-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_73-9"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> hvor hans ældste søn, Henrik, den udvalgte konge, havde rejst et oprør mod ham.<sup id="cite_ref-Salm_74_10-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_74-10"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> På en rigsdag i Mainz forkyndte han den første almindelige landefred i Tyskland og oprettede samtidig hermed en med kronens dommermyndighed udrustet rigsret, lige som han for at vinde fyrsterne gav dem fuld landsherrelig højhedsret over deres territorier. De tyske fyrster, hvis antal var blevet meget betydeligt forøget efter de gamle folkehertugdømmer <a href="/wiki/Lothringen" class="mw-redirect" title="Lothringen">Lothringen</a>, <a href="/wiki/Franken" title="Franken">Franken</a>, <a href="/wiki/Schwaben" title="Schwaben">Schwaben</a> og til dels Sachsen og Bayerns opløsning, stod nu over for kronen som en af denne temmelig uafhængig rigsstand, bestående af <a href="/wiki/Hertug" title="Hertug">hertuger</a>, <a href="/wiki/Pfalzgreve" title="Pfalzgreve">pfalzgrever</a>, <a href="/wiki/Landgreve" title="Landgreve">landgrever</a>, <a href="/wiki/Markgreve" title="Markgreve">markgrever</a>, <a href="/wiki/%C3%86rkebiskop" title="Ærkebiskop">ærkebiskopper</a>, <a href="/wiki/Biskop" title="Biskop">biskopper</a> og fyrstelige <a href="/wiki/Abbed" title="Abbed">abbeder</a>; uden for fyrsterne dannede greverne og herrerne (ridderne) et mægtigt aristokrati, der i den følgende tid også vandt rigsumiddelbarhed, hvad ligeledes blev tilfældet med de større byer. Til gengæld for sin eftergivenhed over for fyrsterne fik Frederik 2. sin søn Konrad valgt til tronfølger og forlod derpå Tyskland, om hvis anliggender han ikke mere bekymrede sig synderlig, for i Italien at genoptage kampen med lombarderne, som han tilføjede et stort nederlag i 1237, men byerne fik stadig understøttelse af paven, der i 1239 lyste kejseren i band, da denne havde gjort sin uægte søn Enzio til konge af Sardinien, hvad der gav anledning til, at den gamle strid mellem pave og kejser blussede op på ny og det med en sådan voldsomhed, at <a href="/wiki/Pave_Innocens_4." title="Pave Innocens 4.">pave Innocens 4.</a> greb til det yderste middel, pavestolen kunne anvende, idet han på en kirkeforsamling i Lyon i 1245 erklærede Frederik 2. for afsat og opfordrede de tyske fyrster til at vælge en ny konge. Det viste sig, hvor svagt båndet var mellem Frederik og tyskerne, idet de fleste fyrster fulgte pavens opfordring og valgte først landgreve <a href="/w/index.php?title=Henrik_Raspe_af_Th%C3%BCringen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Henrik Raspe af Thüringen (ikke skrevet endnu)">Henrik Raspe af Thüringen</a> (1246—1247) og dernæst grev <a href="/w/index.php?title=Vilhelm_af_Holland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vilhelm af Holland (ikke skrevet endnu)">Vilhelm af Holland</a> (1248—1256) til konge, mens Konrad, den udvalgte tronfølger efter Frederik 2., kun beholdt magten i en del af Sydtyskland, som han ved Frederik 2.s død i 1250 forlod for at sætte sig i besiddelse af sit arverige i Italien. Her døde Konrad 4. imidlertid allerede 1254 som den sidste hohenstaufer på Tysklands trone, og med hans søn Konradin, der under et forsøg på at generobre Neapel blev fanget og henrettet på <a href="/w/index.php?title=Karl_af_Anjou&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karl af Anjou (ikke skrevet endnu)">Karl af Anjous</a> befaling i 1268, uddøde den ægte mandlige linje af <a href="/wiki/Huset_Hohenstaufen" class="mw-redirect" title="Huset Hohenstaufen">Huset Hohenstaufen</a>.<sup id="cite_ref-Salm_74_10-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_74-10"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Det_store_Interregnum_(1138—1273)"><span id="Det_store_Interregnum_.281138.E2.80.941273.29"></span>Det store Interregnum (1138—1273)</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Det store Interregnum (1138—1273)" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Det store Interregnum (1138—1273)"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I Tyskland havde efter <a href="/w/index.php?title=Vilhelm_af_Holland&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vilhelm af Holland (ikke skrevet endnu)">Vilhelm af Hollands</a> død i 1256 det hohenstaufiske parti, da Konradin dengang var et barn, valgt den engelske prins <a href="/w/index.php?title=Richard_af_Cornwall&action=edit&redlink=1" class="new" title="Richard af Cornwall (ikke skrevet endnu)">Richard af Cornwall</a> til konge, mens de andre fyrster valgte <a href="/w/index.php?title=Alfons_10._af_Kastilien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alfons 10. af Kastilien (ikke skrevet endnu)">Alfons 10. af Kastilien</a>, men da den første, efter at være kronet i Aachen yderst sjældent kom til Tyskland, mens den sidste, hvis moder var en datter af Filip af Schwaben, aldrig satte sin fod der, var riget i virkeligheden uden regent, og tiden fra 1256 til 1273 kaldes derfor det store interregnum. I disse år måtte enhver værge for sig så godt, han kunne, da der ingen rigsstyrelse fandtes, som kunne skifte lov og ret for alle og opretholde landefreden. Fyrsterne og ridderne, der ofte optrådte som rene røverriddere, kunne ganske uhindret hengive sig til indbyrdes fejder. Til værn mod overlast søgte de svagere imidlertid beskyttelse hos de mægtigere eller sluttede sig sammen for at kunne sætte hårdt mod hårdt, hvad navnlig de befæstede byer (af hvilke ikke få nu tiltvang sig rigsumiddelbarhed) ved dannelsen af kraftige stadforbund ikke havde vanskeligt ved. Selvstændighedsfølelsen og tilliden til egen kraft voksede i den grad, at de mindre organismer i det halvt opløste rigslegeme var i stand til på egen hånd at arbejde videre eller håndhæve det bestående; det var netop i denne tid, at hansestædernes handelsvælde tog fart, lige som de schlesiske fyrster kort før ved egen hjælp tilbageslog mongolernes forsøg på at trænge ind i Tyskland.<sup id="cite_ref-Salm_74_10-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_74-10"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kronen_skifter_mellem_fyrster_af_forskellige_slægter,_indtil_den_endelig_tilfalder_Huset_Habsburg_(1273-1438)"><span id="Kronen_skifter_mellem_fyrster_af_forskellige_sl.C3.A6gter.2C_indtil_den_endelig_tilfalder_Huset_Habsburg_.281273-1438.29"></span>Kronen skifter mellem fyrster af forskellige slægter, indtil den endelig tilfalder Huset Habsburg (1273-1438)</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Kronen skifter mellem fyrster af forskellige slægter, indtil den endelig tilfalder Huset Habsburg (1273-1438)" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Kronen skifter mellem fyrster af forskellige slægter, indtil den endelig tilfalder Huset Habsburg (1273-1438)"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Efter Richard af Cornwalls død fik Tyskland ved kurfyrsternes valg i 1273 endelig atter en konge, grev <a href="/wiki/Rudolf_af_Habsburg" class="mw-redirect" title="Rudolf af Habsburg">Rudolf af Habsburg</a>, der tilhørte <a href="/wiki/Huset_Habsburg" title="Huset Habsburg">en gammel og anset slægt</a> men ikke var i besiddelse af noget landområde af betydning. Dette sidste var dog netop en anbefaling i fyrsternes øjne, da de frygtede for, at en konge med stor magtbase ville blive farlig for deres selvstændighed; men da kronens gods for længst var gået tabt, og dens rettigheder for størstedelen overdragne til fyrsterne, måtte de tyske konger for at kunne hævde deres stilling over for disse nødvendigvis støtte sig til en stærk egenmagt. Derfor søgte Rudolf 1. straks at udvide sine snævert begrænsede besiddelser, og han sikrede efter en kamp med <a href="/wiki/B%C3%B6hmen" class="mw-redirect" title="Böhmen">Böhmen</a> sin slægt besiddelsen af de ledige rigslen Østrig, <a href="/wiki/Steiermark" title="Steiermark">Steiermark</a>, <a href="/wiki/Krain" title="Krain">Krain</a> og <a href="/wiki/K%C3%A4rnten" title="Kärnten">Kärnten</a>. Med stor kraft og dygtighed arbejdede han, der aldrig fik tid til noget romertog, på at genoprette landefreden, hvad også for en del lykkedes. Navnlig gik det ud over røverridderne, af hvilke mange blev straffede med døden, mens deres borge blev nedrevne.<sup id="cite_ref-Salm_74_10-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_74-10"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Efter Rudolf af Habsburgs død i 1291 havde kurfyrsterne gjort klogest i for rigets skyld at vælge hans ældste søn <a href="/w/index.php?title=Albrecht_af_%C3%98strig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Albrecht af Østrig (ikke skrevet endnu)">Albrecht af Østrig</a> til hans efterfølger, men frygten for hans myndige og energiske personlighed samt hensynet til hans store egenmagt bragte dem til at kaste deres stemmer over på den landfattige greve <a href="/wiki/Adolf_af_Nassau_(tysk_konge)" title="Adolf af Nassau (tysk konge)">Adolf af Nassau</a>, der måtte indgå på byrdefulde forpligtelser over for fyrsterne. Da han for at ophjælpe sin svage stilling søgte at udvide sine familiebesiddelser, blev misstemningen mod ham så almindelig, at de rhinske kurfyrster, over for hvem han ikke havde holdt sine løfter, fik sat igennem, at han blev erklæret for afsat, hvorefter <a href="/w/index.php?title=Albrecht_af_%C3%98strig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Albrecht af Østrig (ikke skrevet endnu)">Albrecht af Østrig</a> blev sat på tronen i hans sted, og da Adolf satte sig til modværge, blev han overvundet af Albrecht og slået ved <a href="/w/index.php?title=G%C3%B6llheim&action=edit&redlink=1" class="new" title="Göllheim (ikke skrevet endnu)">Göllheim</a> nær Worms, hvor han fandt døden den 2. juli 1298. Den nye konge optrådte som en myndig herre over for fyrsterne, skønt han havde måttet gøre dem meget betydelige indrømmelser, lige som han med stor strenghed var virksom for landefredens opretholdelse.<sup id="cite_ref-Salm_74_10-4" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_74-10"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Han vandt <a href="/wiki/Bonifacius_8." class="mw-redirect" title="Bonifacius 8.">Bonifacius 8.</a> for sig ved at love ikke at ville gøre noget tog til Italien, og denne pavestolens velvillige stemning ville han endog benytte til at opnå en uafhængig stilling over for fyrsterne ved at få kronen gjort arvelig i sin slægt, idet Bonifacius skulle bringes til at ophæve kurfyrsternes valgret ved en pavelig bulle. Men planen blev til intet, da Bonifacius døde i 1303.<sup id="cite_ref-Salm_75_11-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_75-11"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Albrecht led, da han ville bemægtige sig <a href="/wiki/Th%C3%BCringen" title="Thüringen">Thüringen</a>, et føleligt nederlag her, som han ikke nåede at få genoprettet, inden han blev myrdet af sin brodersøn i nærheden af <a href="/w/index.php?title=Habsburg_(borg)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Habsburg (borg) (ikke skrevet endnu)">Habsburg</a> den 1. maj 1308. Ærkebiskop <a href="/w/index.php?title=Peter_af_Mainz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peter af Mainz (ikke skrevet endnu)">Peter af Mainz</a>, der ikke havde været fremmed for kongemordet, skyndte sig at uskadeliggøre habsburgerne ved at lede kurstemmerne over til greve <a href="/wiki/Henrik_7._(Tysk-romerske_rige)" title="Henrik 7. (Tysk-romerske rige)">Henrik af Luxembourg</a>, der også, ved sin broder, ærkebiskop <a href="/w/index.php?title=Balduin_af_Trier&action=edit&redlink=1" class="new" title="Balduin af Trier (ikke skrevet endnu)">Balduin af Triers</a> hjælp, blev hævet op på den tyske trone. Henrik 7. var heldig nok til snart efter sin kroning at kunne give sin ringe egenmagt en meget betydelig tilvækst, idet han på anmodning af de bøhmiske stænder forlenede sin søn Johan, der var gift med en böhmisk prinsesse, med det ledige rigslen <a href="/wiki/B%C3%B6hmen" class="mw-redirect" title="Böhmen">Böhmen</a>, hvad der gav Henrik en stærkere stilling over for de fjendtligtsindede habsburgere. Han drog i 1310 over Alperne ned i Italien, hvor ingen tysk konge havde sat sin fod siden hohenstaufernes dage, og blev modtaget med jubel af ghibellinerne, lige som paven en tid lang var ham venlig sindet, så at han uden vanskelighed blev kronet med jernkronen i 1311 og med kejserkronen i 1312. Senere blev han dog bandlyst, og han nåede i det hele ikke ved sit romertog, som det var hans mål, "at tilbagegive verden freden". Han døde i Italien i 1313.<sup id="cite_ref-Salm_75_11-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_75-11"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Kurfyrsterne var ikke enige om hvem, der skulle være hans efterfølger, og striden endte da med, at nogle valgte hertug <a href="/w/index.php?title=Frederik_af_%C3%98strig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederik af Østrig (ikke skrevet endnu)">Frederik af Østrig</a> til konge, mens modpartiet på samme tid (1314) valgte hertug <a href="/wiki/Ludvig_af_Bayern" class="mw-redirect" title="Ludvig af Bayern">Ludvig af Bayern</a>. Der udbrød nu en flerårig kamp mellem de to konger, der først afsluttedes, da Frederik var blevet Ludvigs fange efter at have lidt et nederlag ved Mühldorf i 1322. Ludvig fik magten i den største del af riget, og efter at han 1325 havde sluttet fred og forlig med Frederik af Østrig, der gav afkald på kejserkronen og Italien og nøjedes med at blive medregent i Tyskland, hvad han vedblev at være til sin død 1330, anså han sin stilling for så betrygget, at han 1327 turde indlade sig på et romertog, der for så vidt fik et heldigt udfald, som han, efter at have afsat <a href="/wiki/Pave_Johannes_22." title="Pave Johannes 22.">pave Johannes 22.</a>, af den nye pave, <a href="/wiki/Pave_Nikolaus_5." title="Pave Nikolaus 5.">pave Nikolaus 5.</a>, blev kronet til kejser og vandt ikke få tilhængere, men folkestemningen vendte sig snart meget stærkt imod ham, og kejseren så sig nødsaget til over hals og hoved at forlade Italien, hvor han ikke havde opnået andet end at styrke italienernes had til fremmedherredømmet, skønt han havde bortgivet kronens rettigheder i udstrakt mål til fyrster og byer. De af Frankrig afhængige <a href="/w/index.php?title=Paver_i_Avignon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Paver i Avignon (ikke skrevet endnu)">paver i Avignon</a> ville hævde pavestolens ret til at have den afgørende stemme ved kongevalg i Tyskland og i stridigheder mellem dets fyrster, hvad der bragte kurfyrsterne til ved den såkaldte <a href="/w/index.php?title=Kurforening_i_Rens&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kurforening i Rens (ikke skrevet endnu)">kurforening i Rens</a> den <a href="/wiki/16._juli" title="16. juli">16. juli</a> <a href="/wiki/1338" title="1338">1338</a> at fastslå, at den endelige gyldighed af et tysk kongevalg afgjordes ved kurfyrsternes votering, men ikke ved pavelig stadfæstelse, hvorpå Ludvig 4. på den derpå følgende rigsdag den 8. august samme år erklærede, at den, der blev valgt til tysk konge, med det samme også var romersk kejser således, at kroning ved pavens hånd ikke var nødvendig. Men skønt kejseren her havde handlet i overensstemmelse med fyrsterne, var deres stemning mod ham dog alt andet end venlig sindet på grund af hans ihærdige virksomhed for at udvide sine familiebesiddelser. Han blev til sidst så ilde anskreven hos kurfyrsterne, at det lykkedes Frankrig og paven at bevæge nogle af dem til at erklære Ludvig 4. for afsat i 1346 og vælge <a href="/w/index.php?title=Karl_af_B%C3%B6hmen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karl af Böhmen (ikke skrevet endnu)">Karl af Böhmen</a>, <a href="/wiki/Henrik_7._(Tysk-romerske_rige)" title="Henrik 7. (Tysk-romerske rige)">Henrik 7.s</a> sønnesøn, til konge. Ludvig besluttede at bekæmpe modkongen ved våbenmagt, men hindredes deri ved en pludselig død den 11. oktober 1347.<sup id="cite_ref-Salm_75_11-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_75-11"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Karl_af_Böhmen"><span id="Karl_af_B.C3.B6hmen"></span>Karl af Böhmen</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=36" title="Redigér afsnit: Karl af Böhmen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=36" title="Edit section's source code: Karl af Böhmen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HRR_14Jh.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3b/HRR_14Jh.jpg/220px-HRR_14Jh.jpg" decoding="async" width="220" height="280" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3b/HRR_14Jh.jpg/330px-HRR_14Jh.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3b/HRR_14Jh.jpg/440px-HRR_14Jh.jpg 2x" data-file-width="1384" data-file-height="1760" /></a><figcaption>Det tysk-romerske Rige på Karl 4.s tid.</figcaption></figure> <p>De til det bayerske parti henhørende kurfyrster opstillede greve <a href="/w/index.php?title=G%C3%BCnther_af_Schwarzburg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Günther af Schwarzburg (ikke skrevet endnu)">Günther af Schwarzburg</a> som modkonge mod <a href="/w/index.php?title=Karl_af_B%C3%B6hmen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karl af Böhmen (ikke skrevet endnu)">Karl af Böhmen</a>, men da Günther kort efter sit valg i januar 1349 var bleven syg, fandt han sig foranlediget til at opgive sine fordringer på kronen mod udbetaling af en sum penge, og ved hans straks derefter påfølgende død i juni samme år blev <a href="/w/index.php?title=Karl_af_B%C3%B6hmen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karl af Böhmen (ikke skrevet endnu)">Karl af Böhmen</a> som Karl 4. anerkendt i hele riget. Ved sin udmærkede styrelse af sit arverige har denne fyrste skaffet sig et højt hædret navn i Böhmen, der under ham opnåede en glansperiode, det næppe senere har set magen til, mens han kun bekymrede sig lidet om Tyskland. Det faldt dog i hans lod på rigsdagen i Metz den <a href="/wiki/28._september" title="28. september">28. september</a> <a href="/wiki/1356" title="1356">1356</a> at udstede den såkaldte <a href="/wiki/Gyldne_bulle" title="Gyldne bulle">Gyldne bulle</a>, det første aktstykke i Tysklands historie, der fik karakter af rigsgrundlov, om det end i hovedsagen kun er en lovmæssig stadfæstelse af alt bestående tilstande. Heri bestemtes det, at det tyske kongevalg alene tilkom de syv kurfyrster, ærkebiskopperne af Mainz, Trier og Köln som rigskanslere for henholdsvis Tyskland, Burgund og Italien, pfalzgreven ved Rhinen som rigsdrost, hertugen af Sachsen som rigsmarskal, kongen af Böhmen som rigsmundskænk og markgreven af Brandenburg som rigsskatmester; om pavelig stadfæstelse var der derimod slet ikke tale. Valgretten var knyttet til besiddelsen af kurlandene, der derfor erklæredes for udelelige og arvelige efter førstefødselsretten. Endelig bestemtes det, at kronen skulle indhente kurfyrsternes råd ved ordningen af alle anliggender, der var af betydning for riget. Herved blev tyngdepunktet i rigsstyrelsen flyttet over i kurfyrstekollegiet, hvad der selvfølgelig svækkede kronens i forvejen stærkt begrænsede magt og tillige gav kurfyrsterne forrang for de andre fyrster, som nu stræbte efter at komme op på siden af deres begunstigede standsfæller ved forøgelse af deres privilegier, hvilket også for en del lykkedes dem.<sup id="cite_ref-Salm_75_11-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_75-11"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Men ved disse to rigsstænders voksende magt følte byerne sig brøstholdne, og da de ikke kunne vente nogen væsentlig støtte hos kronen, søgte de at hjælpe sig selv ved stadsforbund,<sup id="cite_ref-Salm_75_11-4" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_75-11"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> der snart kom i spændt forhold til fyrster og ridderskab. Den herved opståede forstyrrelse af den indre fred i riget gjorde Karl 4. intet for at afværge; hvor lidt han i virkeligheden brød sig om Tysklands interesser, viste han ved i 1377 at overdrage den franske <a href="/wiki/Dauphin" title="Dauphin">Dauphin</a> rigsvikariatet over Burgund, hvorved dette riges forbindelse med Tyskland næsten helt opløstes. Derimod sørgede han med dygtighed for udvidelsen af sine familiebesiddelser, idet han tilkøbte sig Brandenburg og erhvervede hele Lausitz samt skaffede Böhmen lenshøjhed over samtlige schlesiske fyrstendømmer således, at Huset Luxembourg ved hans død i 1378 var i besiddelse af en stor samlet landmasse i det østlige Tyskland.<sup id="cite_ref-Salm_76_12-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_76-12"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Konger_på_rad"><span id="Konger_p.C3.A5_rad"></span>Konger på rad</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=37" title="Redigér afsnit: Konger på rad" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=37" title="Edit section's source code: Konger på rad"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Hans søn og efterfølger, <a href="/wiki/Wenzel" title="Wenzel">Wenzel</a> (Wenzeslaus) havde endnu mindre at sige i Tyskland, hvor han snart opgav alle forsøg på at mægle mellem byerne og fyrsterne i Schwaben og Rhin-egnene, hvor fyrsterne i en langvarig fejde besejrede byerne, hvorpå Wenzel, mod sit ønske, på rigsdagen 1389 forbød oprettelsen af nye stadsforbund efter, at de gamle var opløste. Men skønt han her havde føjet sig efter de overmægtige fyrster, blev forholdet til dem dog ikke bedre, og pave <a href="/w/index.php?title=Bonifacius_9.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bonifacius 9. (ikke skrevet endnu)">Bonifacius 9.</a>, med hvem Wenzel var kommet i strid angående spørgsmålet om en kirkeforbedring, havde ikke vanskelighed ved at bevæge de fire rhinske kurfyrster til at erklære kejseren for afsat i 1400, idet de som påskud hertil erklærede, at Wenzel havde givet rigets interesser til pris ved at sælge hertugtitlen og rigsvikariatet over Italien til Johan Gallazzo Visconti af Milano.<sup id="cite_ref-Salm_76_12-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_76-12"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HRR_1400.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a0/HRR_1400.png/220px-HRR_1400.png" decoding="async" width="220" height="235" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a0/HRR_1400.png/330px-HRR_1400.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a0/HRR_1400.png/440px-HRR_1400.png 2x" data-file-width="3715" data-file-height="3966" /></a><figcaption>Det tysk-romerske Rige omkring år 1400.</figcaption></figure> <p>Trods Wenzels protest valgtes <a href="/w/index.php?title=Ruprecht_(Tysk-romerske_rige)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ruprecht (Tysk-romerske rige) (ikke skrevet endnu)">Ruprecht af Pfalz</a> i hans sted, under hvem kronens autoritet blev omtrent ophævet i Mellemtyskland ved dannelsen af <a href="/w/index.php?title=Fyrsteforbundet_i_Marbach&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fyrsteforbundet i Marbach (ikke skrevet endnu)">fyrsteforbundet i Marbach</a> i 1405 og længere nord på var ganske forsvunden. Ved hans død i 1410 valgte et parti blandt kurfyrsterne <a href="/wiki/Markgreve" title="Markgreve">markgreve</a> <a href="/w/index.php?title=Jobst_af_M%C3%A4hren&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jobst af Mähren (ikke skrevet endnu)">Jobst af Mähren</a>, et andet Wenzels broder Siegmund (<a href="/wiki/Sigismund_(Tysk-romerske_rige)" class="mw-redirect" title="Sigismund (Tysk-romerske rige)">Sigismund</a>) til konge, og da Wenzel fornyede sin tidligere afgivne protest, var der således 3 konger på een gang, men da Jobst allerede døde i januar 1411, 3 måneder efter sit valg, og Wenzel opgav sine fordringer på kronen mod at beholde titel af romersk konge (han døde først 1419), blev Siegmund fra alle sider anerkendt som kejser. Denne tog straks med iver fat på gennemførelsen af de påtrængende nødvendige reformer i stat og kirke. Først og fremmest ville han som kristenhedens overhoved gøre ende på <a href="/wiki/Det_store_skisma" class="mw-redirect" title="Det store skisma">det store skisma</a>, under hvilket 3 paver gensidig forkætrede hinanden, og han fik <a href="/wiki/Modpave_Johannes_23." title="Modpave Johannes 23.">pave Johannes 23.</a> til at sammenkalde en almindelig kirkeforsamling, hvad pavestolen hidtil, af frygt for konsekvenserne, havde søgt at undgå. På det store <a href="/wiki/Koncilium" class="mw-redirect" title="Koncilium">koncilium</a> i <a href="/wiki/Konstanz" title="Konstanz">Konstanz</a> 1414—1418, hvor der var mødt repræsentanter ikke alene for gejstligheden, men også for de tyske fyrster og de fleste udenlandske stater, blev man under Siegmunds dygtige ledelse hurtigt enige om at afsætte de tre stridende paver og om grundlinjerne i det kirkelige reformarbejde. Den nyvalgte pave, Martin 5., skyndte sig imidlertid at opløse koncilet for ikke at blive nødt til at forhandle med det som en overordnet eller i hvert fald sideordnet autoritet. Hermed var også for Tysklands vedkommende kirkeforbedringen skudt ud i en uvis fremtid, da Siegmund nu lod den sag falde, han før så ivrigt havde virket for, og det samme blev også tilfældet med planerne til ændringer i rigsforfatningen; ganske særligt trængte det forældede hærvæsen til en grundig omdannelse, og at dette ikke skete, fik netop nu højst skæbnesvangre følger, idet <a href="/wiki/Jan_Hus" title="Jan Hus">husitterne</a>, da Siegmund som arving efter sin broder Wenzel ville sætte sig i besiddelse af Böhmen, rejste sig mod ham. Gang på gang slog de de tyske rigshære, og i en række år fyldte de de til Böhmen grænsende landskaber med mord og brand. Den ødelæggende krig døde først hen efter, at der ved de såkaldte <a href="/w/index.php?title=Prag-kompaktater&action=edit&redlink=1" class="new" title="Prag-kompaktater (ikke skrevet endnu)">Prag-kompaktater</a> i 1433 var indrømmet det mådeholdne parti blandt husitterne brugen af kalken i nadveren, hvorpå Siegmund endelig 1436 anerkendtes som Böhmens konge. Året efter døde han, og med ham ophørte Huset Luxembourg at beklæde Tysklands trone, lige som dets familierige nu gik over i fremmede hænder.<sup id="cite_ref-Salm_76_12-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_76-12"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Fra_Huset_Habsburgs_generhvervelse_af_den_tyske_krone_til_Trediveårskrigens_slutning_(1438—1648)"><span id="Fra_Huset_Habsburgs_generhvervelse_af_den_tyske_krone_til_Tredive.C3.A5rskrigens_slutning_.281438.E2.80.941648.29"></span>Fra Huset Habsburgs generhvervelse af den tyske krone til Trediveårskrigens slutning (1438—1648)</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=38" title="Redigér afsnit: Fra Huset Habsburgs generhvervelse af den tyske krone til Trediveårskrigens slutning (1438—1648)" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=38" title="Edit section's source code: Fra Huset Habsburgs generhvervelse af den tyske krone til Trediveårskrigens slutning (1438—1648)"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Efter Siegmunds død gik kronen 1438 ved kurfyrsternes valg over til hans svigersøn, <a href="/wiki/Albrecht_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Albrecht 2. (Tysk-romerske rige)">Albrecht 2.</a>, ærkehertug af Østrig, konge af Böhmen og Ungarn, men han døde allerede 1439, og i hans sted valgtes da i 1440 hans fætter, hertug af Steiermark, Frederik 3., som kun havde øje for sine egne eller sin families interesser, men altid lod riget i stikken. På koncilet i Basel (1431—1448) var der atter tale om en kirkeforbedring, men de langvarige forhandlinger løb ud i sandet, idet kejseren for at opnå kejserkroning og andre fordele, sluttede sig til paven i 1445, som derved fik magt over koncilet, der opløstes 1448, hvorpå Frederik 3. på rigets vegne samme år afsluttede et konkordat med pavestolen, ved hvilket denne på det nærmeste fik alle sine fordringer opfyldte. Heller ikke om ændringer i rigsforfatningen blev der tale eller om at gennemføre landefreden, der krænkedes ved blodige fejder rundt om i riget.<sup id="cite_ref-Salm_76_12-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_76-12"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den ungarske konge <a href="/wiki/Matthias_Corvinus" title="Matthias Corvinus">Matthias Corvinus</a>, der var blevet behandlet ubilligt af Frederik 3., fordrev ham fra hans arvelande, som Matthias derpå holdt besat til sin død i 1490. For at tvinge det schweiziske edsforbund til underkastelse kaldte kejseren Frankrig til hjælp, men opnåede kun, at de franske lejetropper efter at være blevne slagne af schweizerne ved <a href="/w/index.php?title=Skt._Jakob_an_der_Birs&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skt. Jakob an der Birs (ikke skrevet endnu)">Skt. Jakob an der Birs</a> i 1444 hjemsøgte <a href="/wiki/Elsass" class="mw-redirect" title="Elsass">Elsass</a> med frygtelige ødelæggelser, og af hensyn til sine familieinteresser havde han intet imod at fjerne de vestlige grænseprovinser fra riget ved at understøtte <a href="/wiki/Karl_den_Dristige" class="mw-redirect" title="Karl den Dristige">Karl den Dristiges</a> planer om at samle dem til eet rige og love ham kongekronen,<sup id="cite_ref-Salm_76_12-4" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_76-12"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> en forpligtelse, han dog, da det kom til stykket, unddrog sig ved flugt. Imidlertid blev det Frederik 3., der i sin iver for at udvide sin families besiddelser lagde grunden til <a href="/wiki/Huset_Habsburg" title="Huset Habsburg">Huset Habsburgs</a> stormagtsstilling ved at bringe et ægteskab i stand mellem sin søn Maximilian og Karl den Dristiges datter og arving, Maria af Burgund, lige som han 1491 skaffede sin slægt udsigt til at vinde Böhmens krone.<sup id="cite_ref-Salm_77_13-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_77-13"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Hans søn, <a href="/wiki/Maximilian_1." class="mw-redirect" title="Maximilian 1.">Maximilian 1.</a>, blev 1493 sin faders efterfølger (til kejser blev han aldrig kronet og var den første tyske konge, der antog kejsertitlen uden denne ceremoni, hvad der efter <a href="/wiki/Karl_5._(Tysk-romerske_rige)" title="Karl 5. (Tysk-romerske rige)">Karl 5.s</a> tid blev det almindelige). Han ville igen gøre kejserdømmet til en politisk faktor af betydning, men da han manglede magtmidler dertil, kunne han ikke undvære rigets hjælp, og for at opnå denne var han til gengæld villig til at gå ind på stændernes fordring på gennemførelsen af de så længe attråede, men stadig udsatte reformer i rigsforfatningen. Dette skete på rigsdagen i Worms 1495. Her proklameredes først den evige og almindelige landefred: den gjaldt for hele riget og til enhver tid, hvorfor fejderetten ophævedes og brud på landefreden straffedes med Achterklæring. Alle fremtidige stridigheder mellem rigsstænderne henvistes til den nyoprettede rigskammerret, hvortil de fornødne midler skaffedes til veje ved en almindelig skat. Den årligt sammentrædende rigsdag skulle våge over landefreden og gennemførelsen af rigskammerrettens domme samt rådslå om rigets tarv i det hele. Antallet af rigsstænder, der deltes i tre klasser: kurfyrsterne, de andre fyrster og byerne, som dog ikke havde fuld stemmeret (ridderskaberne havde slet ingen repræsentation på rigsdagen), var omtrent 250, men da flere af de mindre byer havde fælles repræsentanter, var rigsdagens medlemstal omkring 100. Da rigsdagen imidlertid var alt for tungt arbejdende til at kunne varetage de administrative hverv, der var den overdragne, nedsattes der for at råde bod herpå et stående udvalg, det såkaldte rigsregimente i 1501, der bestod af tyve medlemmer, og riget deltes til bedre sikring af landefreden i 6, senere i 10 kredse, hver under et kredsdirektorium; Böhmen og dets lydlande holdtes dog uden for kredsdelingen, og edsforbundet nægtede at anerkende rigskammerretten for sit vedkommende, ligesom det af den grund heller ikke ville udrede den vedtagne rigsskat.<sup id="cite_ref-Salm_77_13-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_77-13"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Map_of_the_Imperial_Circles_(1512)-de.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Map_of_the_Imperial_Circles_%281512%29-de.png/220px-Map_of_the_Imperial_Circles_%281512%29-de.png" decoding="async" width="220" height="216" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Map_of_the_Imperial_Circles_%281512%29-de.png/330px-Map_of_the_Imperial_Circles_%281512%29-de.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Map_of_the_Imperial_Circles_%281512%29-de.png/440px-Map_of_the_Imperial_Circles_%281512%29-de.png 2x" data-file-width="727" data-file-height="714" /></a><figcaption>Det tysk-romerske Riges kredsinddeling fra 1512. Kredsfrie områder med hvidt.</figcaption></figure> <p>Maximilians forsøg på med magt at tvinge edsforbundet til at opgive sin rigsfjendtlige holdning mislykkedes ganske, og ved <a href="/w/index.php?title=Freden_i_Basel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Basel (ikke skrevet endnu)">Freden i Basel</a> i 1497 måtte riget opgive sine fordringer over for <a href="/wiki/Schweiz" title="Schweiz">Schweiz</a>, der fra nu af faktisk var løst fra sit undersåtlige forhold til den tyske krone. Lige så uheldigt blev det endelige resultat af hans anstrengelser for at drive franskmændene ud af Italien, hvor han desuden mødte en så afgjort modstand hos paven og venetianerne, at han til sidst måtte opgive alt håb om atter at bringe den kejserlige autoritet til gyldighed syd for Alperne. Mismodig over sit stadige uheld skød han skylden derfor over på de tyske stænder, der efter hans mening havde ydet ham utilstrækkelig understøttelse, og følgen af hans uvillige stemning blev da, at han stillede sig køligt over for gennemførelsen af rigsreformerne. Således sygnede rigsregimentet hen, fejdeuvæsenet begyndte igen (Maximilian deltog endog selv i en fejde), og rigskammerretten fik en farlig medbejler i den nyoprettede <a href="/w/index.php?title=Hofret_i_Wien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hofret i Wien (ikke skrevet endnu)">hofret i Wien</a>. Maximilian havde inden sin død i 1519 den glæde at se sin ældste sønnesøn Karl, der efter sin fader, <a href="/wiki/Filip_den_Smukke_af_Kastilien" title="Filip den Smukke af Kastilien">Filip den Smukke</a>, havde arvet Nederlandene, blive herre over det vældige spanske monarki efter sin morfader, <a href="/wiki/Ferdinand_den_Katolske" class="mw-redirect" title="Ferdinand den Katolske">Ferdinand den Katolskes</a> død i 1516, mens den anden sønnesøn, Ferdinand, ved sit ægteskab med en søster til kongen af Ungarn og Böhmen, <a href="/wiki/Ludvig_2._af_Ungarn" title="Ludvig 2. af Ungarn">Ludvig 2.</a>, kunne vente, at disse riger ville tilfalde ham, hvad også skete 1526. Denne uhyre forøgelse af den habsburgske magt kom imidlertid ikke det tyske rige til gode, da størstedelen af habsburgernes territorier og dermed deres politiske interesser lå uden for dette, hvad der oven i købet havde til følge, at også deres indenrigske besiddelser efterhånden droges bort fra Tyskland.<sup id="cite_ref-Salm_77_13-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_77-13"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Efter Maximilian 1.s død tilbød kurfyrsterne deres kollega, <a href="/wiki/Frederik_den_Vise" class="mw-redirect" title="Frederik den Vise">Frederik den Vise</a> af Sachsen, kronen, men da han afslog tilbuddet, havde kurkollegiet valget mellem to tronkandidater, den ovenfor nævnte <a href="/wiki/Karl_af_%C3%98strig" class="mw-redirect" title="Karl af Østrig">Karl af Østrig</a> og den franske konge <a href="/wiki/Frans_1._af_Frankrig" title="Frans 1. af Frankrig">Frans 1.</a>, og da den første af dem blev foretrukket, føjede han altså 1520 kejsertitlen til sine øvrige værdigheder. <a href="/wiki/Karl_5._(Tysk-romerske_rige)" title="Karl 5. (Tysk-romerske rige)">Karl 5.s</a> vældige magt kastede ganske vist glans over kejserkronen, men Tyskland høstede ikke gavn deraf, da kejseren, født og opdraget i Nederlandene, altid, skønt han var af tysk afstamning, vedblev at føle sig som udlænding mellem tyskerne. Hans mål var dannelsen af et universalrige, hvori alle hans besiddelser og samtlige tyske lande skulle gå op i en højere enhed, men dette måtte Tyskland naturligvis bøde for, da riget netop da trængte til en hersker, som ved en national tysk politik kunne lede det uskadt gennem en omvæltningsperiode som den daværende. På det religiøse område fremkaldte Luthers optræden et gennembrud, der ved den katolske kirkes uforsonlige holdning endte i en kirkespaltning og til sidst bragte de to parter til at gribe til våben mod hinanden. I politisk henseende kom ufreden fra ridderskabets og byernes fjendtlige stilling over for fyrsterne. Rigsridderne, der følte deres eksistens som militær stand truet ved den stigende anvendelse af landsknægtene som lejetropper og var udelukkede fra repræsentation på rigsdagen, troede nu tiden inde til med våben i hånd at forsvare deres interesser, hvad fx Franz v. Sickingen gjorde, men slige forsøg førte ikke til noget, lige så lidt som byerne kunne tænke på at sætte deres fordringer igennem med magt, især da flere af dem led under indre uroligheder, idet de fra magistraturen udelukkede lavere borgerklasser rejste sig til kamp for politisk ligeberettigelse med den regerende klasse, patricierne.<sup id="cite_ref-Salm_77_13-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_77-13"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Endelig vidnede de på ny opblussende bondekrige om, at den religiøse frihedstrang var smeltet sammen med en stræben efter social frigørelse hos den lavest stillede befolkning, der allerførst krævede borgerlig ligeberettigelse, men på sine steder tillige hengav sig til kommunistiske sværmerier, der til sidst bragte død og ødelæggelse over tusinder af almuefolk.<sup id="cite_ref-Salm_78_14-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_78-14"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Reformationsstriden">Reformationsstriden</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=39" title="Redigér afsnit: Reformationsstriden" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=39" title="Edit section's source code: Reformationsstriden"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>At det var de religiøse stridigheder, der kunne blive faretruende for hans politiske planer, blev <a href="/wiki/Karl_5._(Tysk-romerske_rige)" title="Karl 5. (Tysk-romerske rige)">Karl 5.</a> hurtig klar over, og straks efter sin tronbestigelse skred han da ind mod den lutherske reformation, hvis rækkevidde han ikke havde begreb om; først senere indså han, at der nødvendigvis måtte gøres protestanterne indrømmelser, forudsat, at den kirkelige enhed kunne bevares, men hans forsøg i denne retning strandede på modstand både fra protestanternes og katolikkernes side. At han ganske stod på den gamle kirkes grund, viste han ved på <a href="/wiki/Rigsdagen_i_Worms" title="Rigsdagen i Worms">rigsdagen i Worms</a> i 1521 at erklære <a href="/wiki/Luther" class="mw-redirect" title="Luther">Luther</a> i <i><a href="/w/index.php?title=Rigens_akt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rigens akt (ikke skrevet endnu)">rigens akt</a></i>, men lutheranerne led dog ikke nogen overlast de følgende år, idet kejseren var fuldt optaget af krigene mod Frants 1. (de fire krige mellem Frants og Karl, der endte med det resultat, at kejseren beholdt <a href="/wiki/Milano" title="Milano">Milano</a>, Frankrig <a href="/wiki/Burgund" title="Burgund">Burgund</a>), og de evangeliske stænder kunne på <a href="/w/index.php?title=Rigsdagen_i_Speier&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rigsdagen i Speier (ikke skrevet endnu)">rigsdagen i Speier</a> i 1526 hævde deres ret til at tillade fri udbredelse af den nye lære. Men da den katolske majoritet på den anden rigsdag i Speier i 1529 vedtog, at lutheranerne indtil videre skulle afholde sig fra al virksomhed i denne retning, sammenkaldte Karl 5., der efter <a href="/w/index.php?title=Freden_i_Cambrai&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Cambrai (ikke skrevet endnu)">freden i Cambrai</a> i 1529 med Frankrig havde frie hænder, en rigsdag i Augsburg i 1530, hvor han befalede lutheranerne eller, som de nu efter deres mod rigsdagsbeslutningen i Speier det foregående år indgivne protest kaldtes, protestanterne at vende tilbage til den gamle kirke, og da de erklærede, at deres samvittighed forbød dem dette, forlangte han en trosbekendelse fremlagt; men den af <a href="/wiki/Melanchthon" class="mw-redirect" title="Melanchthon">Melanchthon</a> <a href="/wiki/25._juli" title="25. juli">25. juli</a> afgivne <a href="/wiki/Augsburgske_konfession" class="mw-redirect" title="Augsburgske konfession">augsburgske konfession</a> blev forkastet af kejseren, som heller ikke ville modtage den af <a href="/wiki/Melanchthon" class="mw-redirect" title="Melanchthon">Melanchthon</a> forfattede apologi, og rigsdagen endte med en fornyet befaling til protestanterne om at opgive deres lære og kultus, idet der tilføjedes, at hvis dette ikke var sket inden 15. april 1531, ville der blive anvendt magt mod dem. Følgen heraf var, at de protestantiske stænder sluttede sig sammen i <a href="/wiki/Forbundet_i_Schmalkalden" class="mw-redirect" title="Forbundet i Schmalkalden">Forbundet i Schmalkalden</a> i 1531 for med våben i hånd at forsvare deres tro. Men så vidt lod Karl 5. det ikke komme, idet politiske hensyn (forholdet til Frankrig og ønsket om at få sin broder Ferdinand valgt til romersk konge, det vil sige tronfølger og stedfortræder for kejseren) samt egen følelse til en vis grad for det berettigede i kirkelige reformkrav bragte ham til at skifte standpunkt i de religiøse spørgsmål, så at han viste sig imødekommende mod protestanterne, der ved religionsfreden i Nürnberg i 1532 fik fuldkommen fri religionsøvelse, indtil et almindeligt tysk koncilium havde truffet endelig bestemmelse om ordningen af kirkeforholdene i Tyskland.<sup id="cite_ref-Salm_78_14-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_78-14"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I de følgende 12 år kunne den evangeliske lære nu udbrede sig i Nord- og delvis også i Sydtyskland, men efter at Karl 5. ved <a href="/w/index.php?title=Freden_i_Crespy&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Crespy (ikke skrevet endnu)">freden i Crespy</a> i 1544 havde endt den fjerde krig med Frankrig, fik han paven til at gå ind på at åbne et almindeligt <a href="/wiki/Tridentinerkoncilet" title="Tridentinerkoncilet">kirkemøde i Trento</a> (Trident) i det sydlige <a href="/wiki/Tyrol" title="Tyrol">Tirol</a>, altså på rigets grund, hvorpå han befalede de evangeliske stænder at sende repræsentanter derhen, men disse nægtede at adlyde, da der var lovet dem et nationalt koncilium, mens de i Trident ville have en født majoritet med sig. Som svar herpå trak kejseren nu tropper sammen, hvorfor også <a href="/wiki/Schmalkaldiske_forbund" title="Schmalkaldiske forbund">Det schmalkaldiske Forbunds</a> hær rykkede i marken; men mens denne under anførsel af <a href="/wiki/Kurfyrste" title="Kurfyrste">kurfyrste</a> <a href="/w/index.php?title=Johan_Frederik_af_Sachsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Johan Frederik af Sachsen (ikke skrevet endnu)">Johan Frederik af Sachsen</a> tog opstilling ved Donau, faldt hertug <a href="/wiki/Moritz_af_Sachsen_(1521-1553)" title="Moritz af Sachsen (1521-1553)">Moritz af Sachsen</a>, der havde forladt sine trosfæller og var gået over til kejseren, pludselig ind i <a href="/wiki/Kursachsen" class="mw-redirect" title="Kursachsen">Kursachsen</a>, hvad der tvang Johan Frederik til skyndsomst at bryde op mod nord, så at Karl 5. nu fik frie hænder til at drage forstærkninger til sig, hvorpå han ved <a href="/wiki/M%C3%BChlberg" class="mw-redirect" title="Mühlberg">Mühlberg</a> den <a href="/wiki/24._april" title="24. april">24. april</a> <a href="/wiki/1547" title="1547">1547</a> tilføjede Johan Frederik et afgjort nederlag og tog ham selv til fange. Hermed var Det schmalkaldiske Forbund opløst, og Karl var herre i Tyskland, så at han 1548 kunne udstede det såkaldte Augsburger-interim, en af kejseren på egen hånd truffet midlertidig ordning af kirkeforholdene i Tyskland; her indrømmedes der protestanterne præsteægteskab og nadveren under begge skikkelser, lige som nogle punkter af deres troslære billigedes, mens i øvrigt den gamle kirkes kultus, lære og styrelsesformer skulle gælde overalt. De katolske stænder forkastede Karls interim, hvad de protestantiske på få undtagelser nær ikke vovede, men befolkningen mødte det med en uovervindelig passiv modstand, og ingensteds blev det gennemført med magt. Det varede heller ikke længe, inden protestanternes uvilje mod Karl fandt genklang hos flere katolske stænder, thi i følelsen af sin magt traf han nu foranstaltninger, der tydelig lod skimte, at hans mål var enevælden, og da han endelig på rigsdagen 1551 ved at få sin broder Ferdinand til at opgive sin ret til kejserkronen og ved at forlange sin søn Filip valgt til sin efterfølger afdækkede sin plan om ved en nøje forbindelse mellem det tysk-romerske rige og det spanske monarki at lægge grund til et habsburgsk universalrige, blev skrækken herfor så stor hos fyrsterne, der indså, at Tysklands frihed ved gennemførelsen af en sådan plan ville gå tabt, at det lykkedes <a href="/wiki/Moritz_af_Sachsen_(1521-1553)" title="Moritz af Sachsen (1521-1553)">Moritz af Sachsen</a> trods sit tidligere forræderi at samle sine modløse trosfæller om sig, da han, efter hemmeligt at have sluttet forbund med Frankrig, i foråret 1551 rejste oprørsfanen mod den intet anende kejser, der hovedkulds måtte flygte fra <a href="/wiki/Innsbruck" title="Innsbruck">Innsbruck</a>, syg og hjælpeløs som han var.<sup id="cite_ref-Salm_78_14-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_78-14"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der var intet andet for ham at gøre end at lade sin broder Ferdinand underhandle med Moritz, hvilket den <a href="/wiki/29._juli" title="29. juli">29. juli</a> <a href="/wiki/1552" title="1552">1552</a> førte til <a href="/w/index.php?title=Forliget_i_Passau&action=edit&redlink=1" class="new" title="Forliget i Passau (ikke skrevet endnu)">forliget i Passau</a>, der <a href="/wiki/25._september" title="25. september">25. september</a> <a href="/wiki/1555" title="1555">1555</a> stadfæstedes ved en endelig <a href="/w/index.php?title=Fred_i_Augsburg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fred i Augsburg (ikke skrevet endnu)">fred i Augsburg</a>, hvorved de protestantiske stænder, men ikke de reformerte (for at undgå sektdannelser hed det sig), fik fri religionsøvelse<sup id="cite_ref-Salm_78_14-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_78-14"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og lige ret med de katolske; enhver rigsstand skulle for fremtiden have <i>jus reformandi</i> (ret til efter at være gået over til den evangeliske kirke at indføre reformationen i sit territorium); dog bestemtes ved det såkaldte »gejstlige forbehold« (<i>reservatum ecclesiasticum</i>), at gejstlige stænder ikke skulle have <i>jus reformandi</i>, men at de, hvis de forlod romerkirken, skulle tilbagegive deres stifter til denne. Med Frankrig endte krigen 1556, idet den franske krone, trods, alle anstrengelser fra Karl 5.s side, erhvervede stifterne <a href="/wiki/Metz" title="Metz">Metz</a>, <a href="/w/index.php?title=Toul&action=edit&redlink=1" class="new" title="Toul (ikke skrevet endnu)">Toul</a> og <a href="/wiki/Verdun" title="Verdun">Verdun</a>.<sup id="cite_ref-Salm_79_15-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_79-15"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><a href="/wiki/Freden_i_Augsburg" class="mw-redirect" title="Freden i Augsburg">Freden i Augsburg</a> blev vel ikke en fuldstændig og endelig afgørelse af religionsstriden, dertil indeholdt »det gejstlige forbehold« og bestemmelsen om de reformertes udelukkelse alt for meget brændstof, men der var dog opnået så meget, at den evangeliske kirke var blevet anerkendt som et selvstændigt, retlig bestående trossamfund, der kunne ordne sine anliggender, som det selv ville, mens Karl 5. nu måtte opgive enhver tanke om genoprettelse af kirkeenheden. Men heraf fulgte tillige, at hans plan om dannelsen af et mægtigt habsburgsk universalrige måtte betragtes som umuliggjort, og erkendelsen heraf bragte ham, nedbrudt af sygdom og mismod over sine uheld (heller ikke <a href="/wiki/Tyrker" class="mw-redirect" title="Tyrker">tyrkerne</a> havde han kunnet besejre, de var vel blevne drevne tilbage fra <a href="/wiki/Wien" title="Wien">Wien</a> 1529, men holdt stadig det meste af <a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a> besat, lige som deres sørøverier vedblivende gjorde <a href="/wiki/Middelhavet" title="Middelhavet">Middelhavet</a> usikkert trcds Karls tog mod <a href="/wiki/Tunis" title="Tunis">Tunis</a> og <a href="/wiki/Algeriet" title="Algeriet">Algeriet</a>), til 1556 at nedlægge regeringen og trække sig tilbage til <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>, hvor han døde i 1558.<sup id="cite_ref-Salm_79_15-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_79-15"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Hans broder Ferdinand, konge af Böhmen og Ungarn, der alt tidligere havde overtaget styrelsen af de østrigske arvelande, blev som <a href="/wiki/Ferdinand_1._(Tysk-romerske_rige)" title="Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)">Ferdinand 1.</a> hans efterfølger på kejsertronen. Han sørgede for, at bestemmelserne i Augsburger-forliget blev overholdte, mens pavestolen hårdnakket afslog i nogen som helst retning at imødekomme protestanterne, der ved slutningen af Tridentinerkoncilet blev lyst i band i 1563. Ved Ferdinand 1.s død i 1564 blev hans søn <a href="/wiki/Maximilian_2." class="mw-redirect" title="Maximilian 2.">Maximilian 2.</a> hans efterfølger som kejser og viste sig lige som faderen liberal over for protestanterne (på sit dødsleje forlod han katholicismen).<sup id="cite_ref-Salm_79_15-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_79-15"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Modreformationen">Modreformationen</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=40" title="Redigér afsnit: Modreformationen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=40" title="Edit section's source code: Modreformationen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Under hans søn, <a href="/wiki/Rudolf_2." class="mw-redirect" title="Rudolf 2.">Rudolf 2.</a>, der blev sin faders efterfølger 1576, kom derimod den katolske reaktion til magten. Den rejsning og rensning inden for den katolske kirke, der fremkaldtes ved dens kamp for livet mod protestantismen, og som sædvanlig går under navnet af den katolske modreformation, viste nu også sin virkning i Tyskland, hvor både regeringen og de katolske stænder, under påvirkning af jesuitterne, begyndte at gå angrebsvis til værks over for de evangeliske trossamfund. Ikke alene blev »det gejstlige forbehold« med stor kraft og konsekvens gjort gældende overalt, hvor det var muligt (således blev ærkebiskoppen af Köln <a href="/w/index.php?title=Gerhard_Truchsesz_von_Waldburg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gerhard Truchsesz von Waldburg (ikke skrevet endnu)">Gerhard Truchsesz von Waldburg</a> 1583 udjaget af sit stift, da han ville indføre reformationen der), og de reformerte forfulgte og undertrykte, men også lutheranerne blev mange steder så ilde behandlet, at de evangeliske stænder indså, at den tid ikke var fjern, da de igen måtte gribe til våben for trosfrihedens skyld. Nogle evangeliske stænder, mest reformerte, sluttede sig 1608 sammen i en evangelisk union, mod hvilken de katolske stænder 1609 dannede <a href="/wiki/Den_Katolske_Liga_(Tyskland)" title="Den Katolske Liga (Tyskland)">Den katolske Liga</a>, og krigens udbrud hindredes kun ved <a href="/wiki/Henrik_4._af_Frankrig" title="Henrik 4. af Frankrig">Henrik 4. af Frankrigs</a> død i 1610, men senere brød krigen ud i Böhmen. <a href="/wiki/Rudolf_2." class="mw-redirect" title="Rudolf 2.">Rudolf 2.</a> havde under strid med sin familie søgt støtte hos de bøhmiske protestanter, hvem han ved det såkaldte "majestætsbrev" af 1609 havde givet fri religionsøvelse. Men broderen Matthias, der 1611 blev herre i Böhmen, efter Rudolf 2.s død også blev hans efterfølger som kejser i 1612, formåede hverken i Tyskland eller i de habsburgske lande at tilvejebringe en forståelse mellem religionspartierne, mellem hvilke spændingen stadig tiltog, og da der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til de bøhmiske protestanters klager over krænkelser af "majestætsbrevet", blev ophidselsen herover så stærk, at nogle af deres førere den <a href="/wiki/23._maj" title="23. maj">23. maj</a> <a href="/wiki/1618" title="1618">1618</a> på slottet i Prag lagde hånd på kejserens rådsherrer, en voldsdåd, der i sine følger blev udgangspunktet for Trediveårskrigen.<sup id="cite_ref-Salm_79_15-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_79-15"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Trediveårskrigen"><span id="Tredive.C3.A5rskrigen"></span>Trediveårskrigen</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=41" title="Redigér afsnit: Trediveårskrigen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=41" title="Edit section's source code: Trediveårskrigen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Böhmen rejste sig nu til åbent oprør mod kejseren, og da Østrig fulgte eksemplet, blev situationen, efter at Matthias var død i 1619, kritisk for hans fætter og arving til de habsburgske besiddelser, <a href="/w/index.php?title=Ferdinand_af_Steiermark&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ferdinand af Steiermark (ikke skrevet endnu)">Ferdinand af Steiermark</a>. Efter at have skaffet sig flertal i kurfyrstekollegiet for sit valg til kejser som Ferdinand 2., sikrede han sig imidlertid understøttelse hos <a href="/wiki/Den_Katolske_Liga_(Tyskland)" title="Den Katolske Liga (Tyskland)">Den katolske Liga</a>, hvis tropper under anførsel af <a href="/w/index.php?title=Maximilian_af_Bayern&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maximilian af Bayern (ikke skrevet endnu)">Maximilian af Bayern</a> og <a href="/wiki/Tilly" class="mw-redirect" title="Tilly">Tilly</a> rykkede ind i Østrig og Böhmen, hvor <a href="/wiki/Slaget_ved_Det_Hvide_Bjerg" title="Slaget ved Det Hvide Bjerg">Slaget ved Det Hvide Bjerg</a> den <a href="/wiki/9._november" title="9. november">9. november</a> 1620 gjorde ende på <a href="/w/index.php?title=Frederik_af_Pfalz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederik af Pfalz (ikke skrevet endnu)">Frederik af Pfalz</a>’ kortvarige kongeværdighed.<sup id="cite_ref-Salm_79_15-4" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_79-15"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Böhmen blev nu hjemsøgt af frygtelige straffedomme. <a href="/w/index.php?title=Frederik_af_Pfalz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederik af Pfalz (ikke skrevet endnu)">Frederik af Pfalz</a> erklæredes i <i><a href="/w/index.php?title=Rigens_akt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rigens akt (ikke skrevet endnu)">rigens akt</a></i>, og hans land tillige med kurstemmen overgaves til <a href="/w/index.php?title=Maximilian_af_Bayern&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maximilian af Bayern (ikke skrevet endnu)">Maximilian af Bayern</a>. I den frankiske lige som i den schwabiske og overrhinske kreds blev alt forhenværende kirkegods tilbagetaget til fordel for den katolske kirke, og det samme skete i den nedersachsiske kreds, efter at <a href="/w/index.php?title=Christian_af_Braunschweig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Christian af Braunschweig (ikke skrevet endnu)">Christian af Braunschweigs</a> og <a href="/w/index.php?title=Ernst_af_Mansfeld&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ernst af Mansfeld (ikke skrevet endnu)">Ernst af Mansfelds</a> rejsning havde givet Ligaens hær lejlighed til at sætte sig fast der. Da også <a href="/wiki/Christian_4." title="Christian 4.">Christian 4.</a> af Danmark havde sluttet fred med kejseren i <a href="/wiki/L%C3%BCbeck" title="Lübeck">Lübeck</a> i 1629, efter at Tilly havde besejret ham ved <a href="/wiki/Slaget_ved_Lutter_am_Barenberg" title="Slaget ved Lutter am Barenberg">Lutter am Barenberg</a> den <a href="/wiki/16._august" title="16. august">16. august</a> <a href="/wiki/1626" title="1626">1626</a>, og <a href="/wiki/Wallenstein" class="mw-redirect" title="Wallenstein">Wallenstein</a> i spidsen for kejserens egen hær havde hærget Jylland, var <a href="/wiki/Ferdinand_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)">Ferdinand 2.</a> uindskrænket herre i hele Nordtyskland, hvor alt tidligere kirkegods beslaglagdes, ikke blot det rigsumiddelbare, men også, ifølge <a href="/w/index.php?title=Restitutionsediktet_af_6._marts_1629&action=edit&redlink=1" class="new" title="Restitutionsediktet af 6. marts 1629 (ikke skrevet endnu)">restitutionsediktet af 6. marts 1629</a>, det, der tilhørte landstænder, det vil sige ikke var rigsumiddelbart.<sup id="cite_ref-Salm_79_15-5" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_79-15"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Stændernes protester herimod nyttede intet, lige som der under det af <a href="/wiki/Wallenstein" class="mw-redirect" title="Wallenstein">Wallenstein</a> indførte fuldstændige militærdespoti ikke blev taget noget som helst hensyn til lovhjemlede rettigheder og privilegier. Ikke med urette troede Ferdinand 2. sig nu nær målet,<sup id="cite_ref-Salm_79_15-6" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_79-15"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> hans vilje var enerådende i hele riget, protestanternes modstandsevne var brudt, og selv hans højtflyvende planer om efter at have gjort sig til herre over Østersøen og det skandinaviske Norden og kastet den bourbonske magt til jorden at skride til oprettelse af et habsburgsk universalrige syntes ikke at savne mulighed for gennemførelse.<sup id="cite_ref-Salm_80_16-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_80-16"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Men da de i Ligaen forenede katolske stænder, af frygt for, at det kejserlige militærherredømme skulle blive permanent og derved deres selvstændighed gå til grunde, forlangte, at Wallenstein skulle afskediges og hans hær opløses, gav kejseren efter for deres fordringer i 1630. Derved blev Ligaen den virkelige herre i Tyskland, lige som det blev den, der måtte optage kampen mod <a href="/wiki/Gustav_2._Adolf_af_Sverige" title="Gustav 2. Adolf af Sverige">Gustav Adolf</a>. Da denne havde tilintetgjort Ligaens hær ved <a href="/w/index.php?title=Breitenfeld&action=edit&redlink=1" class="new" title="Breitenfeld (ikke skrevet endnu)">Breitenfeld</a> den <a href="/wiki/7._september" title="7. september">7. september</a> <a href="/wiki/1631" title="1631">1631</a> og <a href="/wiki/Lech" title="Lech">Lech</a> den <a href="/wiki/5._april" title="5. april">5. april</a> <a href="/wiki/1632" title="1632">1632</a>, var den værgeløse kejser derfor nødt til at tilbagekalde <a href="/wiki/Wallenstein" class="mw-redirect" title="Wallenstein">Wallenstein</a>, men heller ikke denne var i stand til, skønt Gustaf Adolf var faldet ved <a href="/wiki/L%C3%BCtzen" title="Lützen">Lützen</a> den <a href="/wiki/6._november" title="6. november">6. november</a> <a href="/wiki/1632" title="1632">1632</a>, at drive svenskerne ud af riget, og Ferdinand 2. søgte da at bringe splid mellem protestanterne ved at drage nogle af dem over på sin side, og det lykkedes ham da også ved at aftræde Lausitz til <a href="/w/index.php?title=Kurfyrsten_af_Sachsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kurfyrsten af Sachsen (ikke skrevet endnu)">kurfyrsten af Sachsen</a> at få denne til at opgive forbundet med Sverige og slutte fred i 1635, og da <a href="/wiki/Brandenburg" title="Brandenburg">Brandenburg</a> fulgte det af Sachsen givne eksempel, blev situationen i Tyskland alt andet end gunstig for svenskerne, der 1634 var blevne besejrede af kejserlige tropper ved <a href="/wiki/N%C3%B6rdlingen" title="Nördlingen">Nördlingen</a>. Men udsigten til, at kejseren atter skulle få overtaget, kaldte Frankrig frem på krigsskuepladsen som Sveriges forbundsfælle, og efter svenskernes sejr ved <a href="/wiki/Wittstock" title="Wittstock">Wittstock</a> i 1636 var krigen atter i fuld gang, da Ferdinand 2. døde i 1637. Hans efterfølger som kejser, Ferdinand 3., var, da krigslykken næsten uafbrudt fulgte Frankrigs og Sveriges våben, villig til at slutte fred, men de forviklede politiske forhold forhalede i en årrække underhandlingerne herom, så at den endelige undertegnelse af fredstraktaten først fandt sted den <a href="/wiki/24._oktober" title="24. oktober">24. oktober</a> <a href="/wiki/1648" title="1648">1648</a> i <a href="/wiki/M%C3%BCnster" title="Münster">Münster</a>.<sup id="cite_ref-Salm_80_16-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_80-16"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Triumphus_Pacis.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Triumphus_Pacis.jpg/220px-Triumphus_Pacis.jpg" decoding="async" width="220" height="256" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Triumphus_Pacis.jpg/330px-Triumphus_Pacis.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Triumphus_Pacis.jpg/440px-Triumphus_Pacis.jpg 2x" data-file-width="798" data-file-height="928" /></a><figcaption><i>Triumphus Pacis</i>, allegorisk fremstilling af Den westfalske Fred. Tryk fra 1649.</figcaption></figure> <p>Den <a href="/wiki/Westfalske_Fred" class="mw-redirect" title="Westfalske Fred">westfalske Fred</a> fastsatte, hvad ordningen af de kirkelige forhold i Tyskland angik, at ikke blot lutheranerne, men også de reformerte skulle have fri religionsøvelse for stændernes vedkommende, mens dette ikke gjaldt deres undersåtter, der ligesom før måtte finde sig i at rette sig efter deres landsherrers vilje, dog nu i noget ringere grad. Striden om kirkegodset afgjordes således, at kirkelig ejendom "for bestandig" skulle tilhøre dem, der faktisk havde den i besiddelse 1. januar 1624 (normalåret). Blandt de politiske Bestemmelser var følgende de vigtigste: <a href="/wiki/Huset_Habsburg" title="Huset Habsburg">Huset Habsburg</a> afstod sine besiddelser og rettigheder i Elsass til den franske krone, der fik fuld suverænitet over dem, mens andre stænders på elsassisk grund liggende territorier og de frie rigsstæder sammesteds ikke kom ind under fransk højhed, men forblev ved riget (det lykkedes dog efterhånden Frankrig at drage dem mere eller mindre ind under sin administration). Sverige fik <a href="/wiki/Forpommern" title="Forpommern">Forpommern</a> med <a href="/wiki/Oder" title="Oder">Oder</a>-mundingerne og <a href="/wiki/R%C3%BCgen" title="Rügen">Rügen</a> samt <a href="/wiki/Bremen-Verden" title="Bremen-Verden">Bispedømmerne Bremen og Verden</a>, men disse lande udskiltes ikke fra riget, og Sverige blev altså for deres vedkommende tysk rigsstand med sæde og stemmeret på den tyske rigsdag. <a href="/wiki/Bagpommern" title="Bagpommern">Bagpommern</a>, <a href="/wiki/Magdeburg" title="Magdeburg">Magdeburg</a>, <a href="/wiki/Halberstadt" title="Halberstadt">Halberstadt</a> og <a href="/w/index.php?title=Kammin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kammin (ikke skrevet endnu)">Kammin</a> tilfaldt Brandenburg, <a href="/w/index.php?title=Nedre-Pfalz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nedre-Pfalz (ikke skrevet endnu)">Nedre-Pfalz</a> med kurstemme blev givet tilbage til Bøhmer-kongen <a href="/w/index.php?title=Frederik_af_Pfalz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederik af Pfalz (ikke skrevet endnu)">Frederik af Pfalzs</a> søn, mens der for Bayern, som beholdt <a href="/w/index.php?title=%C3%98vre-Pfalz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Øvre-Pfalz (ikke skrevet endnu)">Øvre-Pfalz</a>, blev oprettet en ottende kurværdighed. <a href="/wiki/Nederlandene" class="mw-redirect" title="Nederlandene">Nederlandene</a> og <a href="/wiki/Schweiz" title="Schweiz">Schweiz</a> blev erklærede for løste fra enhver forbindelse med riget. Det blev altså det tyske rige, der kom til at bære tabene ved fredsslutningen, ikke <a href="/wiki/Huset_Habsburg" title="Huset Habsburg">Huset Habsburg</a>, hvis magt ikke blev væsentlig forringet, om end Frankrig fra nu af uomtvistelig var den ledende stat i den europæiske politik.<sup id="cite_ref-Salm_80_16-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_80-16"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="De_sidste_habsburgske_kejsere_(1648-1740)"><span id="De_sidste_habsburgske_kejsere_.281648-1740.29"></span>De sidste habsburgske kejsere (1648-1740)</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=42" title="Redigér afsnit: De sidste habsburgske kejsere (1648-1740)" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=42" title="Edit section's source code: De sidste habsburgske kejsere (1648-1740)"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HRR_1648.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/HRR_1648.png/220px-HRR_1648.png" decoding="async" width="220" height="179" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/HRR_1648.png/330px-HRR_1648.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/HRR_1648.png/440px-HRR_1648.png 2x" data-file-width="4857" data-file-height="3959" /></a><figcaption>Det tysk-romerske Rige 1648</figcaption></figure> <p>Overalt i Tyskland, den nordvestlige del undtagen, henlå efter den langvarige krig frugtbare, forhen veldyrkede landstrøg som udørkener, ofte i milevid udstrækning, befolkningen var aftagen i en forfærdelig grad, idet ikke engang halvdelen af det før krigen tilstedeværende indbyggerantal blev tilovers, og de ulykkelige mennesker manglede næsten alle vegne de nødvendigste betingelser for at kunne sætte næringsvejene i gang, så det varede længe, inden der atter kunne blive tale om et ordnet agerbrug, om genoptagelse af de gamle handelsforbindelser og om en livskraftig fornyelse af industrien. Den flittige og nøjsomme befolkning kom dog lidt efter lidt over de økonomiske nødstilstande, men hvad der således efterhånden indvandtes, gik atter og atter til grunde under mangeårige krige, hvori riget indvikledes, hvorfor det mange steder blev nødvendigt at begynde kulturarbejdet helt forfra igen.<sup id="cite_ref-Salm_80_16-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_80-16"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Også på det åndelige livs område viste krigens ødelæggende virkninger sig, idet der her var indtrådt ikke blot en standsning i udviklingen, men en ligefrem tilbagegang, og det varede da også langt ind i 18. århundrede, inden der atter kom opgangstider for kirke, litteratur og kunst. Det varme og inderlige trosliv, der havde givet sig så kraftige udslag i reformationstiden, var vel ikke helt forsvundet, men havde dog for det meste veget pladsen for golde stridigheder om de teologiske lærebegrebers rette form og indhold, videnskaberne var sunkne ned til lærd pedanteri eller åndløst polyhistori, en national litteratur og kunst fandtes ikke mere, idet slavisk efterligning af fremmede mønstre, særlig franske og italienske, i lange tider blev det almindelige.<sup id="cite_ref-Salm_80_16-4" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_80-16"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hvad statslivet angik, havde der vel under fredsforhandlingerne 1648 været tale om forandringer i rigsforfatningen, men det blev ikke til noget, dog fik de tyske fyrster nu ret til at indgå forsvars- og angrebsforbund med fremmede magter, hvorved det tyske rige, da der ikke levnedes kejseren andet end æresrettigheder og forsæde på rigsdagen, i virkeligheden forvandledes til et løst sammenhængende statsforbund uden anden overledelse end en ren nominel. Thi den tyske rigsdag, der siden 1663 stadig var forsamlet i Regensburg<sup id="cite_ref-Salm_80_16-5" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_80-16"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og som lovgivende og bevilgende myndighed skulle varetage rigets fællesanliggender og værne om det som helhed, egnede sig mindst af alt til at fungere som statsstyrer, da den var ganske ude af stand til hurtig at tage initiativet på grund af den utrolige langsomhed, hvormed den arbejdede, idet dens tre afdelinger (kurfyrsternes med 8 stemmer, de andre fyrsters med 98 og byernes med 52) skulle være enige om enhver beslutning med lovskraft, og stændernes repræsentanter på rigsdagen desuden idelig måtte indhente instruktioner fra deres mandanter.<sup id="cite_ref-Salm_81_17-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_81-17"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Kaiser_im_Kreis_der_Kurf%C3%BCrsten.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/Kaiser_im_Kreis_der_Kurf%C3%BCrsten.jpg/220px-Kaiser_im_Kreis_der_Kurf%C3%BCrsten.jpg" decoding="async" width="220" height="136" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/Kaiser_im_Kreis_der_Kurf%C3%BCrsten.jpg/330px-Kaiser_im_Kreis_der_Kurf%C3%BCrsten.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/Kaiser_im_Kreis_der_Kurf%C3%BCrsten.jpg/440px-Kaiser_im_Kreis_der_Kurf%C3%BCrsten.jpg 2x" data-file-width="764" data-file-height="472" /></a><figcaption>Frederik 3. på et <a href="/wiki/Kobberstik" title="Kobberstik">kobberstik</a> ved <a href="/w/index.php?title=Abraham_Aubry&action=edit&redlink=1" class="new" title="Abraham Aubry (ikke skrevet endnu)">Abraham Aubry</a>, Nürnberg 1663/64.</figcaption></figure> <p>Kejseren havde kun sine arvelandes interesser for øje, da han dog ikke havde synderlig at sige i riget, hvor <a href="/wiki/Huset_Habsburg" title="Huset Habsburg">Huset Habsburgs</a> anseelse var aftaget så stærkt, at der, da <a href="/wiki/Ferdinand_3._(Tysk-romerske_rige)" title="Ferdinand 3. (Tysk-romerske rige)">Ferdinand 3.</a> var død i 1657, var stemning i kurfyrstekollegiet for at lade kejserkronen gå over til en fyrste af en anden slægt end den habsburgske (der var endog tale om at vælge <a href="/wiki/Ludvig_14." class="mw-redirect" title="Ludvig 14.">Ludvig 14.</a> af Frankrig), men ved <a href="/wiki/Brandenburg" title="Brandenburg">Brandenburgs</a> energiske støtte opnåede dog Ferdinands søn kejserværdigheden som <a href="/wiki/Leopold_1._(Tysk-romerske_rige)" title="Leopold 1. (Tysk-romerske rige)">Leopold 1.</a> Dennes regeringstid optoges af uafladelige krige, dels med Frankrig, dels med tyrkerne, hvilke sidste det kun ved rigets og Polens hjælp lykkedes ham at trænge tilbage til <a href="/wiki/Balkanhalv%C3%B8en" title="Balkanhalvøen">Balkanhalvøen</a>, idet de, efter at de var blevne drevne bort fra Wien i 1683 af en polsk hær under <a href="/wiki/Johan_3._Sobieski_af_Polen" class="mw-redirect" title="Johan 3. Sobieski af Polen">Johan Sobiesky</a> og rigstropper under <a href="/wiki/Karl_5._af_Lothringen" title="Karl 5. af Lothringen">Karl af Lothringen</a> og havde lidt en række nederlag i Ungarn, ved <a href="/wiki/Karlowitztraktaten" title="Karlowitztraktaten">freden i Karlowitz</a> i 1699 blev tvungne til at overlade Leopold hele <a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a>, <a href="/wiki/Transsylvanien" title="Transsylvanien">Transsylvanien</a>, <a href="/wiki/Kroatien" title="Kroatien">Kroatien</a> og <a href="/wiki/Slavonien" title="Slavonien">Slavonien</a>. Herved styrkedes Huset Habsburgs magt i høj grad, mens riget, trods de svære byrder, krigen havde pålagt det, ikke vandt meget derved, uden for så vidt dets østgrænse nu var bedre sikret end før. Derimod led riget ubodelig skade gennem de fremstød, der vestfra rettedes imod det af <a href="/wiki/Ludvig_14." class="mw-redirect" title="Ludvig 14.">Ludvig 14.</a>, til hvem flere rigsfyrster knyttede sig som forbundsfæller. Således blev riget nødt til under <a href="/wiki/Den_fransk-hollandske_krig" title="Den fransk-hollandske krig">den fransk-hollandske krig 1672—1678</a>, da de franske tropper brugte tysk grund som operationsfelt, at deltage i den store koalition, der dannede sig mod Ludvig 14., og da denne ved <a href="/wiki/Freden_i_Nijmegen" class="mw-redirect" title="Freden i Nijmegen">freden i Nijmegen</a> den <a href="/wiki/12._august" title="12. august">12. august</a> <a href="/wiki/1678" title="1678">1678</a> gik ud af krigen som sejrherre, blev det væsentligt Tyskland, der kom til at bære tabene, idet Ludvig beholdt de af ham inddragne tyske rigsstæder i <a href="/wiki/Alsace" title="Alsace">Alsace</a> samt <a href="/wiki/Lorraine" title="Lorraine">Lorraine</a>, hvis hertug han havde fordrevet, mens Spanien måtte afstå <a href="/wiki/Franche-Comt%C3%A9" title="Franche-Comté">Franche-Comté</a>, en betydelig del af den af Karl 5. oprettede burgundiske rigskreds (den 10.). Også efter krigen fortsatte Ludvig sine erobringer, idet han efter de af ham indrettede réunionskamres kendelser fratog riget det ene stykke land efter det andet, ja end ikke veg tilbage for 1681 at besætte Strasbourg. Skønt voldsdåden vakte voldsom forbitrelse i Tyskland, blev det ved protester, og da kejser og rige var optagne af tyrkerkrigene, måtte rigsdagen i Regensburg 1684 indrømme ham besiddelsen af réunionerne i 20 år. Overmodig ved den letvundne sejr forlangte han dernæst, da den wittelbachske linje i Kurpfalz var uddød i 1685, at få de pfalziske allodialgodser udleverede til fordel for sin svigerinde, den pfalziske prinsesse <a href="/w/index.php?title=Elisabeth_Charlotte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Elisabeth Charlotte (ikke skrevet endnu)">Elisabeth Charlotte</a>, og sendte uden at bryde sig om den mod ham dannede liga i Augsburg i 1686, da kejseren lige som paven nægtede at anerkende den af ham støttede greve <a href="/w/index.php?title=Vilhelm_af_F%C3%BCrstenberg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vilhelm af Fürstenberg (ikke skrevet endnu)">Vilhelm af Fürstenberg</a> som ærkebiskop af Köln, riget en krigserklæring.<sup id="cite_ref-Salm_81_17-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_81-17"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Den_pfalziske_Arvefølgekrig"><span id="Den_pfalziske_Arvef.C3.B8lgekrig"></span>Den pfalziske Arvefølgekrig</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=43" title="Redigér afsnit: Den pfalziske Arvefølgekrig" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=43" title="Edit section's source code: Den pfalziske Arvefølgekrig"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Den_pfalziske_Arvef%C3%B8lgekrig" class="mw-redirect" title="Den pfalziske Arvefølgekrig">Den pfalziske Arvefølgekrig</a>, der indledtes med den barbariske ødelæggelse af <a href="/wiki/Pfalz" title="Pfalz">Pfalz</a> ved franske tropper, endte på grund af gensidig udmattelse ved <a href="/wiki/Freden_i_Rijswijk" title="Freden i Rijswijk">freden i Rijswijk</a> den <a href="/wiki/30._oktober" title="30. oktober">30. oktober</a> <a href="/wiki/1697" title="1697">1697</a>, hvor Ludvig 14. tilbagegav <a href="/wiki/Lorraine" title="Lorraine">Lorraine</a> og de fleste af sine réunioner, men beholdt <a href="/wiki/Strasbourg" title="Strasbourg">Strasbourg</a>.<sup id="cite_ref-Salm_81_17-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_81-17"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Den_spanske_Arvefølgekrig"><span id="Den_spanske_Arvef.C3.B8lgekrig"></span>Den spanske Arvefølgekrig</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=44" title="Redigér afsnit: Den spanske Arvefølgekrig" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=44" title="Edit section's source code: Den spanske Arvefølgekrig"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Den_spanske_arvef%C3%B8lgekrig" title="Den spanske arvefølgekrig">Den spanske arvefølgekrig</a></span></span></div> <p>Allerede fire år efter indvikledes riget i <a href="/wiki/Den_spanske_arvef%C3%B8lgekrig" title="Den spanske arvefølgekrig">den spanske arvefølgekrig</a>. Den franske hær, der i begyndelsen havde glimrende held med sig, blev imidlertid, efter at være bleven slagen af <a href="/wiki/Marlborough" title="Marlborough">Marlborough</a> og <a href="/w/index.php?title=Ludvig_af_Baden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ludvig af Baden (ikke skrevet endnu)">Ludvig af Baden</a> med rigstropperne ved <a href="/wiki/Schellenberg" title="Schellenberg">Schellenberg</a> den <a href="/wiki/2._juli" title="2. juli">2. juli</a> <a href="/wiki/1704" title="1704">1704</a> og af Marlborough og <a href="/w/index.php?title=Eugen_af_Savojen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eugen af Savojen (ikke skrevet endnu)">Eugen af Savojen</a> ved Höchstädt den <a href="/wiki/13._august" title="13. august">13. august</a> samme år, nødt til at rømme Tyskland, der senere kun i ringere grad berørtes af krigen. Denne fortsattes efter Leopold 1.s død i 1705 af hans søn og efterfølger, <a href="/wiki/Josef_1._(Tysk-romerske_rige)" title="Josef 1. (Tysk-romerske rige)">Josef 1.</a>, der ved <a href="/w/index.php?title=Eugen_af_Savojen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eugen af Savojen (ikke skrevet endnu)">Eugen af Savojens</a> og Marlboroughs sejre i <a href="/wiki/Nederlandene" class="mw-redirect" title="Nederlandene">Nederlandene</a> blev i stand til at afvise den ydmygede franske konges fredstilbud, men netop som han troede at have sejren i hænde, blev Ludvig 14. reddet ved ministerskiftet i England 1710, og da denne magt efter Josef 1.'s død i 1711 ikke ville hjælpe hans broder og efterfølger som kejser, <a href="/wiki/Karl_6._(Tysk-romerske_rige)" title="Karl 6. (Tysk-romerske rige)">Karl 6.</a>, <a href="/w/index.php?title=Filip_af_Anjou&action=edit&redlink=1" class="new" title="Filip af Anjou (ikke skrevet endnu)">Filip af Anjous</a> medbejler til den spanske trone, til at forene de habsburgske lande med Spanien, sluttede vestmagterne og Frankrig fred i <a href="/wiki/Utrecht" title="Utrecht">Utrecht</a> den <a href="/wiki/11._april" title="11. april">11. april</a> <a href="/wiki/1713" title="1713">1713</a>, mens kejseren og riget fortsatte krigen endnu et år, men uden held, hvorfor <a href="/wiki/Karl_6._(Tysk-romerske_rige)" title="Karl 6. (Tysk-romerske rige)">Karl 6.</a> sluttede fred med Frankrig i <a href="/w/index.php?title=Rastatt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rastatt (ikke skrevet endnu)">Rastatt</a> den <a href="/wiki/6._marts" title="6. marts">6. marts</a> 1714 på egne og den 7. september samme å på rigets vegne i Baden (Kanton Aargau), i alt væsentligt på de samme betingelser, der var tilbudte ham i Utrecht.<sup id="cite_ref-Salm_81_17-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_81-17"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Den_Store_Nordiske_Krig">Den Store Nordiske Krig</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=45" title="Redigér afsnit: Den Store Nordiske Krig" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=45" title="Edit section's source code: Den Store Nordiske Krig"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den <a href="/wiki/Store_Nordiske_Krig" class="mw-redirect" title="Store Nordiske Krig">Store Nordiske Krig</a> var riget som sådant uvedkommende, skønt flere tyske fyrster deltog deri, nemlig <a href="/wiki/August_2._af_Polen" title="August 2. af Polen">August 2. af Polen</a>, der som kurfyrst <a href="/w/index.php?title=Frederik_August_af_Sachsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederik August af Sachsen (ikke skrevet endnu)">Frederik August af Sachsen</a> 1697 var bleven valgt til konge af Polen og nu som sådan sammen med <a href="/wiki/Peter_den_Store" title="Peter den Store">Peter den Store</a> angreb <a href="/wiki/Karl_12._af_Sverige" title="Karl 12. af Sverige">Karl 12. af Sverige</a>, <a href="/wiki/Frederik_Vilhelm_1._af_Preussen" title="Frederik Vilhelm 1. af Preussen">Frederik Vilhelm 1. af Preussen</a>, hvis fader, <a href="/wiki/Kurfyrste" title="Kurfyrste">kurfyrste</a> <a href="/wiki/Frederik_3._af_Brandenburg" class="mw-redirect" title="Frederik 3. af Brandenburg">Frederik 3. af Brandenburg</a>, med kejserlig tilladelse <a href="/wiki/18._januar" title="18. januar">18. januar</a> <a href="/wiki/1701" title="1701">1701</a> havde kronet sig selv som <a href="/wiki/Konge_af_Preussen" class="mw-redirect" title="Konge af Preussen">konge af Preussen</a>, og <a href="/w/index.php?title=Georg_1._af_England&action=edit&redlink=1" class="new" title="Georg 1. af England (ikke skrevet endnu)">Georg 1. af England</a>, <a href="/wiki/Kurfyrste" title="Kurfyrste">kurfyrste</a> af Hannover (en 9. kurværdighed var 1692 blevet oprettet for dette hertugdømme). <a href="/wiki/August_2." class="mw-redirect" title="August 2.">August 2.</a> blev af Karl 12. ved <a href="/w/index.php?title=Freden_i_Altranst%C3%A4dt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Altranstädt (ikke skrevet endnu)">Freden i Altranstädt</a> den <a href="/wiki/29._oktober" title="29. oktober">29. oktober</a> <a href="/wiki/1706" title="1706">1706</a> tvunget til at opgive den polske krone, men genoptog senere krigen med Sverige, der 1720 afstod et stykke af <a href="/wiki/Svensk_Forpommern" title="Svensk Forpommern">Svensk Forpommern</a> til Preussen samt Bremen og Verden til <a href="/wiki/Hannover" title="Hannover">Hannover</a>.<sup id="cite_ref-Salm_81_17-4" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_81-17"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Krigen kom altså også riget til gode, for så vidt som Sveriges tyske besiddelser indsnævredes til fordel for tyske fyrster, medens <a href="/w/index.php?title=Freden_i_Passarowitz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Passarowitz (ikke skrevet endnu)">freden i Passarowitz</a> i 1718, der endte en af kejseren heldig ført krig med tyrkerne, kun blev til fordel for <a href="/wiki/Karl_6._(Tysk-romerske_rige)" title="Karl 6. (Tysk-romerske rige)">Karl 6.</a>,<sup id="cite_ref-Salm_81_17-5" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_81-17"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> der heller ikke tog i betænkning at ofre rigets interesser for gennemførelsen af den plan, der beskæftigede ham i det meste af hans øvrige regeringstid, nemlig overdragelsen af arveretten, da han ingen sønner havde, til samtlige habsburgske lande til hans ældste datter, <a href="/wiki/Maria_Theresia" class="mw-redirect" title="Maria Theresia">Maria Theresia</a>. Efter, at hans egne landstænder havde billiget den pragmatiske sanktion, gav også de tyske rigsstænder undtagen kurfyrste <a href="/w/index.php?title=Karl_Albrecht_af_Bayern&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karl Albrecht af Bayern (ikke skrevet endnu)">Karl Albrecht af Bayern</a>, der betragtede sig som kejserens nærmeste arving, deres samtykke, hvad også de udenlandske stater gjorde, for nogles vedkommende dog kun mod betydelige indrømmelser til dem fra kejserens side. Således berøvede han riget en af dets bedste provinser, idet Lorraine ved præliminærfreden i Wien den <a href="/wiki/3._oktober" title="3. oktober">3. oktober</a> <a href="/wiki/1735" title="1735">1735</a> og den endelige fred sammesteds den <a href="/wiki/18._november" title="18. november">18. november</a> <a href="/wiki/1738" title="1738">1738</a>, der endte <a href="/wiki/Den_polske_tronf%C3%B8lgekrig" class="mw-redirect" title="Den polske tronfølgekrig">den polske tronfølgekrig</a>, afstodes til <a href="/w/index.php?title=Stanislaus_Lesczinsky&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stanislaus Lesczinsky (ikke skrevet endnu)">Stanislaus Lesczinsky</a>, efter hvis død det skulle tilfalde Frankrig, mens Spanien fik <a href="/wiki/Neapel" class="mw-redirect" title="Neapel">Neapel</a> og <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a> som <a href="/w/index.php?title=Secundogenitur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Secundogenitur (ikke skrevet endnu)">secundogenitur</a>. <a href="/wiki/Karl_6._(Tysk-romerske_rige)" title="Karl 6. (Tysk-romerske rige)">Karl 6.</a> døde den <a href="/wiki/30._oktober" title="30. oktober">30. oktober</a> <a href="/wiki/1740" title="1740">1740</a> som den sidste Habsburger på Tysklands trone.<sup id="cite_ref-Salm_82_18-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_82-18"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tyskland_under_de_sidste_romerske_kejsere_og_i_opløsningstiden_indtil_oprettelsen_af_det_tyske_forbund_(1740—1815)"><span id="Tyskland_under_de_sidste_romerske_kejsere_og_i_opl.C3.B8sningstiden_indtil_oprettelsen_af_det_tyske_forbund_.281740.E2.80.941815.29"></span>Tyskland under de sidste romerske kejsere og i opløsningstiden indtil oprettelsen af det tyske forbund (1740—1815)</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=46" title="Redigér afsnit: Tyskland under de sidste romerske kejsere og i opløsningstiden indtil oprettelsen af det tyske forbund (1740—1815)" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=46" title="Edit section's source code: Tyskland under de sidste romerske kejsere og i opløsningstiden indtil oprettelsen af det tyske forbund (1740—1815)"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det blev Preussen, der altid havde ydet <a href="/wiki/Maria_Theresia" class="mw-redirect" title="Maria Theresia">Maria Theresias</a> fader tro vasaltjeneste, fra hvem det første angreb på den pragmatiske sanktion udgik, idet <a href="/wiki/Frederik_2._af_Preussen" class="mw-redirect" title="Frederik 2. af Preussen">Frederik 2. af Preussen</a>, da <a href="/wiki/Maria_Theresia" class="mw-redirect" title="Maria Theresia">Maria Theresia</a> afviste hans fordring på en del af <a href="/wiki/Schlesien" title="Schlesien">Schlesien</a>, straks lod en hær rykke ind i denne provins, hvad der blev indledning til <a href="/wiki/Den_%C3%B8strigske_arvef%C3%B8lgekrig" title="Den østrigske arvefølgekrig">den østrigske arvefølgekrig</a>, men kritisk nu situationen for <a href="/wiki/Maria_Theresia" class="mw-redirect" title="Maria Theresia">Maria Theresia</a>, da <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>, <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>, <a href="/wiki/Sardinien" title="Sardinien">Sardinien</a>, <a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayern</a>, <a href="/wiki/Sachsen" title="Sachsen">Sachsen</a> og Preussen 1742 sluttede sig sammen med det formål at dele den habsburgske arv, hvorefter <a href="/w/index.php?title=Karl_Albrecht_af_Bayern&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karl Albrecht af Bayern (ikke skrevet endnu)">Karl Albrecht af Bayern</a>, der samme år var blevet valgt til kejser som Karl 7., i spidsen for franske og bayerske tropper rykkede ind i Böhmen. En ungarsk hær fordrev ham imidlertid, og Frederik 2. trak sig tilbage fra aktiv deltagelse i krigen, efter at Schlesien var blevet afstået til ham ved <a href="/wiki/Freden_i_Breslau" title="Freden i Breslau">freden i Breslau</a> den <a href="/wiki/11._juni" title="11. juni">11. juni</a> <a href="/wiki/1742" title="1742">1742</a>, men greb igen til våben, da Maria Theresia ved forbund med England og Sachsen havde bragt ham i en isoleret stilling, og tiltvang sig ved sine sejre i sommeren 1745 stadfæstelse af Breslau-freden ved <a href="/w/index.php?title=Fredsslutningen_i_Dresden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fredsslutningen i Dresden (ikke skrevet endnu)">fredsslutningen i Dresden</a> den <a href="/wiki/25._december" title="25. december">25. december</a> <a href="/wiki/1745" title="1745">1745</a>. Da Karl 7. var død samme år, og hans søn og efterfølger i Bayern, <a href="/w/index.php?title=Maximilian_3._Josef&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maximilian 3. Josef (ikke skrevet endnu)">Maximilian 3. Josef</a>, ved <a href="/w/index.php?title=Freden_i_F%C3%BCssen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Füssen (ikke skrevet endnu)">freden i Füssen</a> den <a href="/wiki/22._april" title="22. april">22. april</a> samme år havde anerkendt den pragmatiske sanktion, blev Maria Theresias gemal, storhertug <a href="/w/index.php?title=Frants_Stefan_af_Toscana&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frants Stefan af Toscana (ikke skrevet endnu)">Frants Stefan af Toscana</a> (forhen hertug af Lothringen) valgt til kejser som <a href="/w/index.php?title=Frants_1.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frants 1. (ikke skrevet endnu)">Frants 1.</a> (1745—1765), og Østrig havde nu kun een fjende af betydning tilbage, nemlig Frankrig, der udpint af <a href="/w/index.php?title=S%C3%B8krigen_med_England&action=edit&redlink=1" class="new" title="Søkrigen med England (ikke skrevet endnu)">søkrigen med England</a> sluttede en simpel <a href="/wiki/Freden_i_Aachen_(1748)" title="Freden i Aachen (1748)">fred i Aachen</a> den <a href="/wiki/18._oktober" title="18. oktober">18. oktober</a> <a href="/wiki/1748" title="1748">1748</a>, mens Østrig sammesteds afstod <a href="/wiki/Parma" title="Parma">Parma</a>, <a href="/wiki/Piacenza" title="Piacenza">Piacenza</a> og <a href="/w/index.php?title=Guastalla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guastalla (ikke skrevet endnu)">Guastalla</a> til Spanien. <a href="/wiki/Maria_Theresia" class="mw-redirect" title="Maria Theresia">Maria Theresia</a> havde altså hævdet sin stilling som arvtager efter Karl 6., men harmen over tabet af <a href="/wiki/Schlesien" title="Schlesien">Schlesien</a> og frygten for, at Preussen skulle blive i stand til at trænge Østrig bort fra dets forrangsplads i riget, gjorde hende fast besluttet på at fratage Preussen dets sidste erobring og om muligt tvinge <a href="/wiki/Huset_Hohenzollern" title="Huset Hohenzollern">Huset Hohenzollern</a> tilbage inden for de oprindelige grænser for dets magt i Nordtyskland. Ved at stille <a href="/wiki/Det_Russiske_Kejserrige" title="Det Russiske Kejserrige">Rusland</a>, Frankrig og Sverige reelle fordele i udsigt lykkedes det hende at få dem med til et angreb på Preussen, men det blev Frederik 2., der vel underrettet om wienerhoffets planer begyndte <a href="/wiki/Syv%C3%A5rskrigen_(1756%E2%80%931763)" title="Syvårskrigen (1756–1763)">Syvårskrigen</a> ved sit indfald i Sachsen i 1756, hvad der også bragte ham på krigsfod med riget.<sup id="cite_ref-Salm_82_18-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_82-18"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Syvårskrigen"><span id="Syv.C3.A5rskrigen"></span>Syvårskrigen</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=47" title="Redigér afsnit: Syvårskrigen" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=47" title="Edit section's source code: Syvårskrigen"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Under <a href="/wiki/Syv%C3%A5rskrigen_(1756%E2%80%931763)" title="Syvårskrigen (1756–1763)">Syvårskrigen</a> var den offentlige mening i Tyskland på Frederik 2.s side. Man harmedes over, at Østrig ville afstå tysk land til Rusland og Sverige (henholdsvis <a href="/wiki/%C3%98stpreussen" title="Østpreussen">Østpreussen</a> og en del af <a href="/wiki/Pommern" title="Pommern">Pommern</a>), nationalstoltheden blev vakt til live ved preusserkongens sejre over russerne og franskmændene, mens man kun havde hån og spot tilovers for rigshæren, og de dannede klasser så i Preussen med dets rationelt ordnede forvaltningssystem, dets intelligente embedsstand og ypperlige hær forkæmperen for de reformideer på så godt som alle felter af det offentlige Liv, som tiden krævede, mens Østrig stod som repræsentant for reaktionære tendenser både i stat og kirke. <a href="/w/index.php?title=Hubertusburg-freden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hubertusburg-freden (ikke skrevet endnu)">Hubertusburg-freden</a> den <a href="/wiki/15._februar" title="15. februar">15. februar</a> <a href="/wiki/1763" title="1763">1763</a> blev derfor hilst med almindelig tilfredshed i riget, hvor adskillige fyrster, også gejstlige, efter preussisk mønster tog fat på omdannelse af administration, retspleje, skolevæsen, næringslovgivning og så videre. Også Østrig kom under <a href="/wiki/Maria_Theresia" class="mw-redirect" title="Maria Theresia">Maria Theresias</a> dygtige styrelse til kræfter igen, og hendes søn Josef, der som <a href="/wiki/Josef_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Josef 2. (Tysk-romerske rige)">Josef 2.</a> i 1765 blev sin faders efterfølger på Tysklands trone, gjorde selve riget til genstand for reformforsøg, der vel ikke var af synderlig betydning, men dog vakte uvilje ved den egenmægtige måde, hvorpå de sattes i scene, så meget mere som fyrsterne følte sig alt andet end tiltalte af Josef 2.s planer om udvidelse af det habsburgske hus magt inden for rigets grænser. Josef 2. indledte nemlig underhandlinger med kurfyrst <a href="/w/index.php?title=Karl_Theodor_af_Pfalz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karl Theodor af Pfalz (ikke skrevet endnu)">Karl Theodor af Pfalz</a>, der 1777 arvede Bayern, om afståelse af en betydelig del af det sidste land til Østrig, men herimod nedlagde Frederik 2., efter opfordring af Karl Theodors arving, hertug <a href="/w/index.php?title=Karl_af_Zweibr%C3%BCcken&action=edit&redlink=1" class="new" title="Karl af Zweibrücken (ikke skrevet endnu)">Karl af Zweibrücken</a>, protest, og da dette ikke hjalp, rykkede han med en hær ind i Böhmen, hvorved den ublodige bayerske arvefølgekrig 1778—1779 tog sin begyndelse. Ved <a href="/wiki/Maria_Theresia" class="mw-redirect" title="Maria Theresia">Maria Theresias</a> indskriden kom det dog ikke til kamp, og i <a href="/w/index.php?title=Freden_i_Teschen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Teschen (ikke skrevet endnu)">freden i Teschen</a> den <a href="/wiki/13._maj" title="13. maj">13. maj</a> <a href="/wiki/1779" title="1779">1779</a> nøjedes Josef 2. med et lille stykke af det østlige Bayern. Nogle år senere fornyede Josef underhandlingerne med Karl Theodor, der denne gang i bytte for Bayern skulle have de østrigske Nederlande med kongetitel, men denne plan strandede på Frederik 2.s modstand, idet han i spidsen for det nydannede tyske fyrsteforbund 1785 tvang Josef 2. til at opgive alle videre forsøg på at indlemme rigsland i sine østrigske besiddelser.<sup id="cite_ref-Salm_82_18-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_82-18"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Polens_delinger">Polens delinger</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=48" title="Redigér afsnit: Polens delinger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=48" title="Edit section's source code: Polens delinger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den ved denne lejlighed så stærkt fremtrædende rivalitet mellem de to tyske stormagter, hvis medbejlerskab til førerstillingen i Tyskland nu i lange tider blev en hovedfaktor i dette lands historie,<sup id="cite_ref-Salm_82_18-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_82-18"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> prægede også deres politik over for <a href="/wiki/Det_Russiske_Kejserrige" title="Det Russiske Kejserrige">Rusland</a> og <a href="/wiki/Polen" title="Polen">Polen</a> i de nærmeste år før dette riges opløsning. <a href="/wiki/Kongeriget_Preussen" title="Kongeriget Preussen">Preussen</a>, der ved <a href="/wiki/Polens_tre_delinger" title="Polens tre delinger">Polens første deling</a> havde fået <a href="/wiki/Vestpreussen" title="Vestpreussen">Vestpreussen</a> undtagen byerne <a href="/wiki/Danzig" class="mw-redirect" title="Danzig">Danzig</a> og <a href="/wiki/Toru%C5%84" title="Toruń">Thorn</a>, søgte lejlighed til at erhverve disse og mere polsk land, men ville ikke tillade Østrig at udvide sig på Tyrkiets bekostning og truede i den anledning, støttet af England, med krig. Men da <a href="/wiki/Josef_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Josef 2. (Tysk-romerske rige)">Josef 2.</a> var død i 1790, erklærede hans broder og efterfølger som kejser, den kloge og besindige <a href="/wiki/Leopold_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Leopold 2. (Tysk-romerske rige)">Leopold 2.</a>, på kongressen i <a href="/wiki/Dzier%C5%BConi%C3%B3w" title="Dzierżoniów">Reichenbach</a> den <a href="/wiki/27._juli" title="27. juli">27. juli</a> <a href="/wiki/1790" title="1790">1790</a>, at Østrig ikke nærede udvidelsesplaner af nogen art, hvorved også Preussen måtte lade alle anneksionslyster fare. Men et par år efter tog det revanche for denne skuffelse, idet det ved at forråde Polens sag og hurtig slutte sig til Rusland fik Østrig udelukket fra <a href="/wiki/Polens_tre_delinger" title="Polens tre delinger">Polens anden deling</a> i 1793, hvad Wienerhoffet hævnede ved 1795 at overliste Preussen, så at dette ved <a href="/wiki/Polens_tre_delinger" title="Polens tre delinger">Polens tredje deling</a> blev nødt til at modtage, hvad Østrig og Rusland ville give det.<sup id="cite_ref-Salm_83_19-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_83-19"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Riget_sønderdeles"><span id="Riget_s.C3.B8nderdeles"></span>Riget sønderdeles</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=49" title="Redigér afsnit: Riget sønderdeles" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=49" title="Edit section's source code: Riget sønderdeles"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HRR_1789.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/HRR_1789.png/220px-HRR_1789.png" decoding="async" width="220" height="180" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/HRR_1789.png/330px-HRR_1789.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/HRR_1789.png/440px-HRR_1789.png 2x" data-file-width="2362" data-file-height="1928" /></a><figcaption>Det tysk-romerske Rige på tiden for Den franske 1789 (med lilla kirkelige områder, med rødt rigsstæder).</figcaption></figure> <p>Den store franske revolution vakte naturligvis de tyske fyrsters afsky, men hilstes af mange i folket med bifald. <a href="/wiki/Frederik_Vilhelm_2._af_Preussen" title="Frederik Vilhelm 2. af Preussen">Frederik Vilhelm 2. af Preussen</a> var ivrig for som de monarkiske interessers forkæmper at bringe <a href="/wiki/Ludvig_16." class="mw-redirect" title="Ludvig 16.">Ludvig 16.</a> hjælp, men den forsigtige Leopold fik ham ved en sammenkomst i <a href="/w/index.php?title=Pillnitz&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pillnitz (ikke skrevet endnu)">Pillnitz</a> den 27. august 1791 til at se tiden an. Vel sluttede de to magter et forbund den 7. februar 1792, tre uger før Leopold 1.s død den 1. marts samme år, men krigen udbrød først, efter at det girondinske ministerium i Frankrig den <a href="/wiki/30._marts" title="30. marts">30. marts</a> samme år havde ladet Ludvig 16., meget mod hans vilje, sende det tyske rige en krigserklæring, hvorpå Leopold 2.s søn og efterfølger, <a href="/wiki/Frans_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Frans 2. (Tysk-romerske rige)">Frants 2.</a>, lod østrigske tropper rette et angreb mod Frankrigs nordgrænse, mens preusserne gik over østgrænsen. Felttoget 1792 blev dog højst uheldigt for de allierede, idet preusserne efter <a href="/w/index.php?title=Kanonaden_ved_Valmy&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kanonaden ved Valmy (ikke skrevet endnu)">kanonaden ved Valmy</a> den <a href="/wiki/20._september" title="20. september">20. september</a> blev nødt til at rømme <a href="/wiki/Champagne" title="Champagne">Champagne</a>, mens østrigerne blev slagne ved <a href="/w/index.php?title=Jemappes&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jemappes (ikke skrevet endnu)">Jemappes</a> den <a href="/wiki/6._november" title="6. november">6. november</a>, hvorpå en fransk hær under <a href="/w/index.php?title=Custine&action=edit&redlink=1" class="new" title="Custine (ikke skrevet endnu)">Custine</a> besatte den højre Rhin-bred, og skønt de 1793, efter at den første koalition mod Frankrig var dannet, havde bedre held med sig, optoges deres opmærksomhed det følgende år så stærkt af forholdene i Polen, at franskmændene atter havde fremgang, og 1795 trak Preussen, hvis finanser var hårdt medtagne, sig ud af krigen, idet det sammen med flere nordtyske fyrster sluttede <a href="/w/index.php?title=Fred_i_Basel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fred i Basel (ikke skrevet endnu)">fred i Basel</a> den <a href="/wiki/5._april" title="5. april">5. april</a>, hvorved Preussens og fyrsternes besiddelser vest for Rhinen tilfaldt Frankrig, mod at der skulle gives erstatning for det afståede land i andre territorier ved den almindelige fredsslutning og tillige den del af riget, der lå nord for en vedtagen <a href="/wiki/Demarkationslinje" title="Demarkationslinje">demarkationslinje</a>, erklæredes for neutral. Østrig og de sydtyske stater fortsatte krigen ved Rhinen med held, idet de franske generaler <a href="/w/index.php?title=Jourdan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jourdan (ikke skrevet endnu)">Jourdan</a> og <a href="/w/index.php?title=Moreau&action=edit&redlink=1" class="new" title="Moreau (ikke skrevet endnu)">Moreau</a> 1795 og 1796 blev tvungne til tilbagetog, men ved <a href="/wiki/Napoleon" class="mw-redirect" title="Napoleon">Napoleons</a> sejre i Italien 1796—1797 med påfølgende <a href="/w/index.php?title=Indmarch_i_Tirol&action=edit&redlink=1" class="new" title="Indmarch i Tirol (ikke skrevet endnu)">indmarch i Tirol</a> nødtes Østrig til <a href="/w/index.php?title=V%C3%A5benstilstanden_i_Leoben&action=edit&redlink=1" class="new" title="Våbenstilstanden i Leoben (ikke skrevet endnu)">våbenstilstanden i Leoben</a> den <a href="/wiki/18._april" title="18. april">18. april</a> <a href="/wiki/1797" title="1797">1797</a>, der blev forløber for <a href="/wiki/Freden_i_Campo_Formio" title="Freden i Campo Formio">freden i Campo Formio</a> den <a href="/wiki/17._oktober" title="17. oktober">17. oktober</a> samme år, ved hvilken Frankrig fik hele den venstre Rhin-bred, mod at de derved skadelidte fyrster skulle have erstatning i selve riget. Erstatningskravene skulle afgøres på en kongres i Rastatt, men forhandlingerne herom, der åbnedes den <a href="/wiki/9._december" title="9. december">9. december</a> <a href="/wiki/1797" title="1797">1797</a>, trak i langdrag og fik en brat afslutning den <a href="/wiki/28._april" title="28. april">28. april</a> <a href="/wiki/1799" title="1799">1799</a>, efter at Østrig havde tiltrådt <a href="/w/index.php?title=Den_anden_koalition_mod_Frankrig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den anden koalition mod Frankrig (ikke skrevet endnu)">den anden koalition mod Frankrig</a>, til hvilken også den sydlige del af riget sluttede sig, mens den nordlige forblev neutral.<sup id="cite_ref-Salm_83_19-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_83-19"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Østrig blev ved <a href="/wiki/Napoleon" class="mw-redirect" title="Napoleon">Napoleons</a> sejr ved <a href="/w/index.php?title=Spinetta_Marengo&action=edit&redlink=1" class="new" title="Spinetta Marengo (ikke skrevet endnu)">Marengo</a> den <a href="/wiki/14._juni" title="14. juni">14. juni</a> <a href="/wiki/1800" title="1800">1800</a> og <a href="/w/index.php?title=Moreau&action=edit&redlink=1" class="new" title="Moreau (ikke skrevet endnu)">Moreaus</a> ved <a href="/wiki/Hohenlinden" title="Hohenlinden">Hohenlinden</a> den <a href="/wiki/3._december" title="3. december">3. december</a> samme år tvunget til på egne og rigets vegne at undertegne <a href="/wiki/Freden_i_Lun%C3%A9ville" title="Freden i Lunéville">freden i Lunéville</a> den <a href="/wiki/19._februar" title="19. februar">19. februar</a> <a href="/wiki/1801" title="1801">1801</a>, der i alt væsentligt stadfæstede <a href="/wiki/Freden_i_Campo_Formio" title="Freden i Campo Formio">freden i Campo Formio</a>. Om erstatningsspørgsmålet til de tyske fyrster skulle der forhandles i Regensburg med et af rigsdagen nedsat udvalg, den såkaldte deputation, men fyrsternes begærlighed efter hver for sig at tilrive sig så meget land som muligt gjorde i lang tid en overenskomst umulig, indtil Napoleon efter hemmelige aftaler med Rusland og Preussen fremlagde et forslag, der vedtoges den <a href="/wiki/25._februar" title="25. februar">25. februar</a> <a href="/wiki/1803" title="1803">1803</a>. Herved bestemtes det, at de tre gejstlige kurstater, <a href="/wiki/Mainz" title="Mainz">Mainz</a>, <a href="/wiki/Trier" title="Trier">Trier</a> og <a href="/wiki/K%C3%B6ln" title="Köln">Köln</a>, tillige med alle andre gejstlige fyrstendømmer i Tyskland, ærkebispedømmer, bispedømmer og abbedier skulle ophæves og deres territorier fordeles mellem de skadelidte fyrster, af hvilke mange fik langt mere, end de havde mistet, <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a> og <a href="/wiki/Baden" title="Baden">Baden</a> fx det 5—7-dobbelte (Frankrig havde på venstre Rhin-bred erhvervet i alt 60.000 km<sup>2</sup> med omkring 3½ mio. indbyggere); <a href="/wiki/Salzburg" title="Salzburg">Salzburg</a> blev givet til den forhenværende <a href="/wiki/Storhertug" title="Storhertug">storhertug</a>, <a href="/w/index.php?title=Ferdinand_af_Toscana&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ferdinand af Toscana (ikke skrevet endnu)">Ferdinand af Toscana</a> (hertugen af Modena fik <a href="/w/index.php?title=Breitgau&action=edit&redlink=1" class="new" title="Breitgau (ikke skrevet endnu)">Breitgau</a>), <a href="/wiki/W%C3%BCrttemberg" class="mw-redirect" title="Württemberg">Württemberg</a>, <a href="/wiki/Baden" title="Baden">Baden</a> og <a href="/wiki/Hessen-Kassel" title="Hessen-Kassel">Hessen-Kassel</a> blev <a href="/wiki/Kurfyrstend%C3%B8mme" class="mw-redirect" title="Kurfyrstendømme">kurfyrstendømmer</a>, og den forrige kurfyrste af Mainz fik som Tysklands fyrstprimas <a href="/wiki/Regensburg" title="Regensburg">Regensburg</a> og <a href="/wiki/Aschaffenburg" title="Aschaffenburg">Aschaffenburg</a>. Besidderne af de inddragne gejstlige territorier beholdt deres gejstlige embeder med betydelige indtægter. Af de 52 rigsstæder <a href="/w/index.php?title=Mediatisere&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mediatisere (ikke skrevet endnu)">mediatiseredes</a> de 46, så at kun <a href="/wiki/Hamburg" class="mw-redirect" title="Hamburg">Hamburg</a>, <a href="/wiki/L%C3%BCbeck" title="Lübeck">Lübeck</a>, <a href="/wiki/Bremen" title="Bremen">Bremen</a>, <a href="/wiki/Frankfurt_a._M." class="mw-redirect" title="Frankfurt a. M.">Frankfurt a. M.</a>, <a href="/wiki/N%C3%BCrnberg" title="Nürnberg">Nürnberg</a> og <a href="/wiki/Augsburg" title="Augsburg">Augsburg</a> skånedes. Ved ophævelsen af de gejstlige stænder, hvorved de protestantiske stænders antal blev dobbelt så stort som de katolske, 60 mod 30, samt ved rigsstædernes mediatisering berøvedes kejseren ethvert spor af myndighed i riget, der i virkeligheden allerede nu, skønt det formelt endnu bestod et par år, var opløst, hvorfor også <a href="/wiki/Frans_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Frans 2. (Tysk-romerske rige)">Frants 2.</a> den <a href="/wiki/18._august" title="18. august">18. august</a> <a href="/wiki/1804" title="1804">1804</a> antog titel af <a href="/wiki/Kejser_af_%C3%98strig" class="mw-redirect" title="Kejser af Østrig">kejser af Østrig</a>.<sup id="cite_ref-Salm_83_19-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_83-19"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Rhinforbundet,_Det_tysk-romerske_Riges_opløsning"><span id="Rhinforbundet.2C_Det_tysk-romerske_Riges_opl.C3.B8sning"></span>Rhinforbundet, Det tysk-romerske Riges opløsning</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=50" title="Redigér afsnit: Rhinforbundet, Det tysk-romerske Riges opløsning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=50" title="Edit section's source code: Rhinforbundet, Det tysk-romerske Riges opløsning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Commemorative_Medal_of_the_Rhine_Confederation.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Commemorative_Medal_of_the_Rhine_Confederation.svg/220px-Commemorative_Medal_of_the_Rhine_Confederation.svg.png" decoding="async" width="220" height="219" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Commemorative_Medal_of_the_Rhine_Confederation.svg/330px-Commemorative_Medal_of_the_Rhine_Confederation.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Commemorative_Medal_of_the_Rhine_Confederation.svg/440px-Commemorative_Medal_of_the_Rhine_Confederation.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="510" /></a><figcaption>Medalje for Rheinforbundet 1808.</figcaption></figure> <p>De tyske fyrster ønskede nu intet hellere end vedvarende at kunne have støtte i Frankrig, der havde skaffet dem så store fordele, og <a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayern</a>, <a href="/wiki/W%C3%BCrttemberg" class="mw-redirect" title="Württemberg">Württemberg</a> og <a href="/wiki/Baden" title="Baden">Baden</a> sluttede sig derfor, da Østrig, som medlem af <a href="/w/index.php?title=Den_2._koalition_mod_Frankrig&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den 2. koalition mod Frankrig (ikke skrevet endnu)">den 2. koalition mod Frankrig</a>, 1805 atter begyndte krig mod denne magt, trods Wienerhoffets trusler til Napoleon, hvis tropper som følge heraf uhindret kunne trænge frem til <a href="/wiki/Ulm" title="Ulm">Ulm</a>, hvor general <a href="/w/index.php?title=Mack&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mack (ikke skrevet endnu)">Mack</a> måtte kapitulere med 23.000 mand den <a href="/wiki/17._oktober" title="17. oktober">17. oktober</a> samme år,<sup id="cite_ref-Salm_83_19-3" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_83-19"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> hvorefter Napoleon besatte Wien og tilføjede østrigerne og russerne det afgørende <a href="/wiki/Slaget_ved_Austerlitz" title="Slaget ved Austerlitz">nederlag ved Austerlitz</a> den <a href="/wiki/2._december" title="2. december">2. december</a> samme år. Forladt af Rusland måtte Østrig slutte <a href="/wiki/Freden_i_Pressburg_(1805)" class="mw-redirect" title="Freden i Pressburg (1805)">fred i Pressburg</a> den <a href="/wiki/25._december" title="25. december">25. december</a> samme år, hvorved det afstod <a href="/wiki/Tyrol" title="Tyrol">Tirol</a> og <a href="/wiki/Vorarlberg" title="Vorarlberg">Vorarlberg</a> til Bayern (som erstatning fik det <a href="/wiki/Salzburg" title="Salzburg">Salzburg</a>, i stedet for hvilket ærkehertug Ferdinand fik Würzburg) og Breisgau til Baden, anerkendte Bayern og Württemberg som kongeriger, Baden som storhertugdømme og endelig på forhånd gav sit samtykke til, at syd- og vesttyske stater trådte i nærmere forbindelse med Frankrig. Dette skete ved dannelsen af <a href="/wiki/Rhinforbundet" title="Rhinforbundet">Rhinforbundet</a> den <a href="/wiki/12._juli" title="12. juli">12. juli</a> <a href="/wiki/1806" title="1806">1806</a>, et forbund af 16 stater (<a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayern</a>, <a href="/wiki/W%C3%BCrttemberg" class="mw-redirect" title="Württemberg">Württemberg</a>, <a href="/wiki/Baden" title="Baden">Baden</a>, <a href="/wiki/Hessen-Darmstadt" class="mw-redirect" title="Hessen-Darmstadt">Hessen-Darmstadt</a> og <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Berg" title="Hertugdømmet Berg">Berg</a> var de vigtigste), som gav sig ind under Frankrigs <a href="/wiki/Protektorat" title="Protektorat">protektorat</a> og forpligtede sig til at stille et troppekontingent til dets rådighed. Efter anmeldelsen af de 16 staters udtrædelse af det tyske rige den <a href="/wiki/1._august" title="1. august">1. august</a> samme år for rigsdagen i <a href="/wiki/Regensburg" title="Regensburg">Regensburg</a> var det tyske rige også formelt opløst, og kejser <a href="/wiki/Frans_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Frans 2. (Tysk-romerske rige)">Frants 2.</a> nedlagde derfor den <a href="/wiki/6._august" title="6. august">6. august</a> den tysk-romerske kejserkrone, hvorpå rigsdagen gik fra hinanden. Samtidig hermed <a href="/wiki/Mediatisering" title="Mediatisering">mediatiseredes</a> de mindre <a href="/wiki/Rigsfyrste" title="Rigsfyrste">rigsfyrsters</a>, <a href="/wiki/Rigsgreve" title="Rigsgreve">rigsgrevers</a> og <a href="/w/index.php?title=Rigsridder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rigsridder (ikke skrevet endnu)">rigsridderes</a> besiddelser, der lå inden for <a href="/wiki/Rhinforbundet" title="Rhinforbundet">Rhinforbundets</a> territorium, en foranstaltning, der snart efter også udstraktes til andre dele af Tyskland og havde til følge, at de mediatiserede fyrster som »standesherren« kun beholdt enkelte af deres rettigheder. Preussen forlangte efter <a href="/wiki/Rhinforbundet" title="Rhinforbundet">Rhinforbundets</a> dannelse, forbitret over, at <a href="/wiki/Napoleon" class="mw-redirect" title="Napoleon">Napoleon</a> havde tilbudt England <a href="/wiki/Hannover" title="Hannover">Hannover</a>, som han i december 1805 havde tvunget <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a> til at modtage i bytte for <a href="/wiki/Ansbach" title="Ansbach">Ansbach</a> og <a href="/wiki/Bayreuth" title="Bayreuth">Bayreuth</a>, og i blind tillid til sin militære kraft, at <a href="/wiki/Napoleon" class="mw-redirect" title="Napoleon">Napoleon</a> inden en bestemt tidsfrist skulde rømme Tyskland, hvad den franske kejser besvarede med at lade sin hær overskride den nordtyske <a href="/wiki/Demarkationslinje" title="Demarkationslinje">demarkationslinje</a>, hvorpå den preussiske hær blev slået ved <a href="/wiki/Jena" title="Jena">Jena</a> og <a href="/w/index.php?title=Auerst%C3%A4dt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Auerstädt (ikke skrevet endnu)">Auerstädt</a> den <a href="/wiki/14._oktober" title="14. oktober">14. oktober</a> 1806, og mens de preussiske hærafdelinger og fæstninger overgav sig den ene efter den anden, drog Napoleon ind i Berlin og derfra til <a href="/wiki/%C3%98stpreussen" title="Østpreussen">Østpreussen</a>, hvor de russiske nederlag ved <a href="/w/index.php?title=Eylau&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eylau (ikke skrevet endnu)">Eylau</a> den <a href="/wiki/7._februar" title="7. februar">7. februar</a> <a href="/wiki/1807" title="1807">1807</a> og <a href="/wiki/Pravdinsk" title="Pravdinsk">Friedland</a> den <a href="/wiki/13._juni" title="13. juni">13. juni</a> samme år tvang kejser Alexander til at begynde underhandlinger i <a href="/wiki/Tilsit" class="mw-redirect" title="Tilsit">Tilsit</a>, der endte med <a href="/wiki/Freden_i_Tilsit" title="Freden i Tilsit">freden sammesteds</a> den <a href="/wiki/7._juli" title="7. juli">7. juli</a> samme år, hvor <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a> mistede over halvdelen af sit territorium, idet dets 1793 og 1795 erhvervede polske provinser blev stillede under kongen af Sachsen (dette land havde ved 11. december 1806 at forlade Preussen og gå over til Napoleon fået titel af kongerige og var indtrådt i <a href="/wiki/Rhinforbundet" title="Rhinforbundet">Rhinforbundet</a>) som <a href="/wiki/Storhertugd%C3%B8mmet_Warszawa" class="mw-redirect" title="Storhertugdømmet Warszawa">Storhertugdømmet Warszawa</a>, mens provinserne vest for Elben sammen med en del af <a href="/wiki/Hannover" title="Hannover">Hannover</a> og <a href="/wiki/Kurhessen" class="mw-redirect" title="Kurhessen">Kurhessen</a> blev omdannede til <a href="/wiki/Kongeriget_Westfalen" title="Kongeriget Westfalen">Kongeriget Westfalen</a> under Napoleons yngste broder <a href="/wiki/J%C3%A9r%C3%B4me_Bonaparte" title="Jérôme Bonaparte">Jérôme</a>. Napoleon var nu uindskrænket herre i Tyskland, hvis fyrster, på få undtagelser nær, var veltilfredse med deres stilling som hans vasaller, ligesom også befolkningen i det hele mere havde øje for de goder, der fulgte med den franske påvirkning: ophævelse af feudalvæsenet og anerkendelse af revolutionens lighedsprincip, forenklinger af administrationen, en mere rationel finansforvaltning og frugtbringende lovgivningsvirksomhed på næringslivets område, end for de uheldige sider ved fremmedherredømmet: uafladelige kontributioner og militærudskrivninger, fastlandsspærringen, pressetvang og polititilsyn. Det kunne derfor ikke ventes, at <a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a>, der ved en række heldige reformer under den dygtige og frisindede minister Stadions ledelse havde vundet ny styrke, skulle kunne få hjælp fra Tyskland, da det under den ved det spanske oprør fremkaldte uheldige situation for Frankrig 1809 begyndte en befrielseskamp mod Napoleon.<sup id="cite_ref-Salm_84_20-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_84-20"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Forventningen om, at de østrigske våbens held ved <a href="/wiki/Aspern" title="Aspern">Aspern</a> den 21. og <a href="/wiki/22._maj" title="22. maj">22. maj</a> <a href="/wiki/1809" title="1809">1809</a> skulle fremkalde en tysk folkerejsning af samme art som den i <a href="/wiki/Tyrol" title="Tyrol">Tirol</a>, skuffedes, idet enkelte forsøg i denne retning mislykkedes, og Østrig måtte efter <a href="/w/index.php?title=Nederlaget_ved_Wagram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nederlaget ved Wagram (ikke skrevet endnu)">nederlaget ved Wagram</a> den <a href="/wiki/6._juli" title="6. juli">6. juli</a> <a href="/wiki/1809" title="1809">1809</a> slutte <a href="/w/index.php?title=Freden_i_Wien_(1809)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Freden i Wien (1809) (ikke skrevet endnu)">freden i Wien</a> den <a href="/wiki/14._oktober" title="14. oktober">14. oktober</a> samme år, hvorved det på ny mistede land, deriblandt <a href="/wiki/Salzburg" title="Salzburg">Salzburg</a> til <a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayern</a>. Kejser Frants forlod nu de af Stadion betrådte baner og overgav ledelsen af Østrigs udenrigspolitik til <a href="/wiki/Metternich" class="mw-redirect" title="Metternich">Metternich</a>, der fandt det nødvendigt, at Wienhoffet opgav sin fjendtlige holdning over for Frankrig, og det ny venskab besegledes snart ved Napoleons giftermål med ærkehertuginde <a href="/w/index.php?title=Marie_Louise&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marie Louise (ikke skrevet endnu)">Marie Louise</a>. Sikret ved alliancen med Østrig kunne Napoleon i 1810 tillade sig uden videre at indlemme hele Tysklands Nordsøkyst samt <a href="/wiki/L%C3%BCbeck" title="Lübeck">Lübeck</a> i Frankrig, hvad der vel bidrog til overalt i Tyskland at styrke harmen mod den brutale despot, men ikke gjorde de tyske fyrster vaklende i deres troskab mod deres overherre; kun i <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a> var regeringen, der ved en række gennemgribende reformer af statsforvaltning og samfundsforhold havde søgt at genoprejse den dybt sunkne stat, fast besluttet på ved første gunstige lejlighed at kalde folket til våben og at stille sig i spidsen for en nationalrejsning mod undertrykkerne af det tyske folks frihed og selvstændighed. Men tiden hertil kom først, da den franske kejser med tabet af hele sin hovedhær havde måttet trække sig ud af Rusland i december 1812. Thi mens Napoleon udskrev en ny hær i Frankrig, kaldte <a href="/wiki/Frederik_Vilhelm_3._af_Preussen" title="Frederik Vilhelm 3. af Preussen">Frederik Vilhelm 3.</a> det preussiske folk til våben og forenede sin hær med den russiske (marts—april 1813), hvad der blev den første begyndelse til den tyske frihedskrig.<sup id="cite_ref-Salm_84_20-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_84-20"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Men trods den begejstring, hvormed alle klasser af befolkningen i Preussen strømmede til fanerne, vandt de allierede dog ingen afgørende fordele over den unge franske hær. Først da Østrig var trådt til den <a href="/wiki/10._august" title="10. august">10. august</a> samme år, blev stillingen kritisk for Napoleon, der måtte trække sine tropper sammen om Leipzig, hvorfra han efter sit store nederlag den 16.—18. oktober måtte tiltræde tilbagetoget til Frankrig, under hvilket <a href="/wiki/Rhinforbundet" title="Rhinforbundet">Rhinforbundets</a> fyrster faldt fra ham. Ved nytårstid 1814 gik de tyske og russiske hære over Rhinen og fremtvang <a href="/w/index.php?title=Den_f%C3%B8rste_Paris-fred&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den første Paris-fred (ikke skrevet endnu)">den første Paris-fred</a> den <a href="/wiki/30._maj" title="30. maj">30. maj</a> samme år, hvorved Tyskland fik den samme vestgrænse som 1792,<sup id="cite_ref-Salm_84_20-2" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_84-20"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og hertil føjedes ved <a href="/w/index.php?title=Den_anden_Paris-fred&action=edit&redlink=1" class="new" title="Den anden Paris-fred (ikke skrevet endnu)">den anden Paris-fred</a> den <a href="/wiki/20._november" title="20. november">20. november</a> <a href="/wiki/1815" title="1815">1815</a>, der fulgte på kejserdømmet i de 100 dage, <a href="/wiki/Landau" title="Landau">Landau</a> og <a href="/w/index.php?title=Saar-distriktet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Saar-distriktet (ikke skrevet endnu)">Saar-distriktet</a>.<sup id="cite_ref-Salm_85_21-0" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_85-21"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Oprettelsen_af_det_Tyske_Forbund">Oprettelsen af det Tyske Forbund</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=51" title="Redigér afsnit: Oprettelsen af det Tyske Forbund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=51" title="Edit section's source code: Oprettelsen af det Tyske Forbund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Wienerkongressen" title="Wienerkongressen">Wienerkongressen</a> ordnede Tysklands forhold således, at <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a> foruden sine 1795 tabte besiddelser vest for Rhinen, der udvidedes betydeligt, fik tilbage alt, hvad det havde mistet i 1807, undtagen den sydligste del af dets polske provinser, der tilfaldt Rusland, men i erstatning herfor fik det den nordlige halvdel af <a href="/wiki/Kongeriget_Sachsen" title="Kongeriget Sachsen">Kongeriget Sachsen</a>; ellers beholdt <a href="/wiki/Rhinforbundet" title="Rhinforbundet">Rhinforbundets</a> fyrster deres territorier dog således, at <a href="/wiki/Bayern" title="Bayern">Bayern</a> tilbagegav <a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a> <a href="/wiki/Tyrol" title="Tyrol">Tirol</a> og <a href="/wiki/Salzburg" title="Salzburg">Salzburg</a>; <a href="/wiki/Kurhessen" class="mw-redirect" title="Kurhessen">Kurhessen</a> og <a href="/wiki/Hannover" title="Hannover">Hannover</a> (med en grænseregulering) genoprettedes, og af de 6 fristæder blev kun de 4, <a href="/wiki/Hamburg" class="mw-redirect" title="Hamburg">Hamburg</a>, <a href="/wiki/L%C3%BCbeck" title="Lübeck">Lübeck</a>, <a href="/wiki/Bremen" title="Bremen">Bremen</a> og <a href="/wiki/Frankfurt_a._M." class="mw-redirect" title="Frankfurt a. M.">Frankfurt a. M.</a>, tilbage. Da der ikke på grund af Østrigs og Preussens indbyrdes skinsyge kunne være tale om genoprettelsen af det tyske kejserrige, besluttedes det at danne en modvægt mod dem ved at give samtlige tyske stater formel ligeberettigelse som deltagere i rigsregeringen, og således oprettedes <a href="/wiki/8._juni" title="8. juni">8. juni</a> <a href="/wiki/1815" title="1815">1815</a> det af 39 Stater bestående <a href="/wiki/Tyske_Forbund" class="mw-redirect" title="Tyske Forbund">Tyske Forbund</a>.<sup id="cite_ref-Salm_85_21-1" class="reference"><a href="#cite_note-Salm_85-21"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=52" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=52" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-lower-alpha"> <div class="mw-references-wrap"><ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Nogle historikere betragter begyndelsen af Det Tysk-Romerske Rige som 800, med den <a href="/wiki/Frankere" title="Frankere">frankiske</a> konge <a href="/wiki/Charlemagne" class="mw-redirect" title="Charlemagne">Charlemagne</a> betragtet som den første tysk-romerske kejser. Andre betragter begyndelsen som koronationen af <a href="/wiki/Otto_den_Store" title="Otto den Store">Otto den Store</a> i 962.</span> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=53" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=53" title="Edit section's source code: Referencer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210"><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.britannica.com/EBchecked/topic/269851/Holy-Roman-Empire/10194/Additional-Reading">Holy Roman Empire</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20131003135331/http://www.britannica.com/EBchecked/topic/269851/Holy-Roman-Empire/10194/Additional-Reading">Arkiveret</a> 3. oktober 2013 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, Encyclopædia Britannica Online. Retrieved 12 July 2012.</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/w/index.php?title=Joachim_Ehlers&action=edit&redlink=1" class="new" title="Joachim Ehlers (ikke skrevet endnu)">Joachim Ehlers</a>: <i>Natio 1.5 Deutschland und Frankreich</i>, in: <i><a href="/w/index.php?title=Lexikon_des_Mittelalters&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lexikon des Mittelalters (ikke skrevet endnu)">Lexikon des Mittelalters</a></i>, Bd. 6, Sp. 1037 f.</span> </li> <li id="cite_note-HRE-4"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-HRE_4-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-HRE_4-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.fotw.info/flags/de_roman.html">"Holy Roman Empire"</a>. <i><a href="/wiki/Flags_of_the_World" title="Flags of the World">Flags of the World</a></i>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20110519075918/https://www.fotw.info/flags/de_roman.html">Arkiveret</a> fra originalen 19. maj 2011<span class="reference-accessdate">. Hentet <span class="nowrap">2010-11-20</span></span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Flags+of+the+World&rft.atitle=Holy+Roman+Empire&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.fotw.info%2Fflags%2Fde_roman.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_69-5"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_69_5-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_69_5-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0079.html">"Salmonsen, s. 69"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160312122913/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0079.html">Arkiveret</a> fra originalen 12. marts 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+69&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0079.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_70-6"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_70_6-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_70_6-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_70_6-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_70_6-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_70_6-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_70_6-5"><sup>f</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0080.html">"Salmonsen, s. 70"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160417083937/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0080.html">Arkiveret</a> fra originalen 17. april 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+70&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0080.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_71-7"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_71_7-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_71_7-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_71_7-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_71_7-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0081.html">"Salmonsen, s. 71"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20161104143057/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0081.html">Arkiveret</a> fra originalen 4. november 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+71&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0081.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_72-8"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_72_8-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_72_8-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_72_8-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_72_8-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_72_8-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_72_8-5"><sup>f</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0082.html">"Salmonsen, s. 72"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20161011123102/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0082.html">Arkiveret</a> fra originalen 11. oktober 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+72&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0082.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_73-9"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_73_9-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_73_9-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_73_9-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_73_9-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0083.html">"Salmonsen, s. 73"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20161104143759/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0083.html">Arkiveret</a> fra originalen 4. november 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+73&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0083.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_74-10"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_74_10-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_74_10-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_74_10-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_74_10-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_74_10-4"><sup>e</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0084.html">"Salmonsen, s. 74"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20161220201047/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0084.html">Arkiveret</a> fra originalen 20. december 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+74&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0084.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_75-11"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_75_11-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_75_11-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_75_11-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_75_11-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_75_11-4"><sup>e</sup></a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0085.html">Salmonsen, s. 75</a></span> </li> <li id="cite_note-Salm_76-12"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_76_12-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_76_12-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_76_12-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_76_12-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_76_12-4"><sup>e</sup></a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0086.html">Salmonsen, s. 76</a></span> </li> <li id="cite_note-Salm_77-13"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_77_13-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_77_13-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_77_13-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_77_13-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0087.html">"Salmonsen, s. 77"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170225135623/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0087.html">Arkiveret</a> fra originalen 25. februar 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+77&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0087.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_78-14"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_78_14-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_78_14-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_78_14-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_78_14-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0088.html">"Salmonsen, s. 78"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170208040200/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0088.html">Arkiveret</a> fra originalen 8. februar 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+78&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0088.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_79-15"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_79_15-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_79_15-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_79_15-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_79_15-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_79_15-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_79_15-5"><sup>f</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_79_15-6"><sup>g</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0089.html">"Salmonsen, s. 79"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170107095646/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0089.html">Arkiveret</a> fra originalen 7. januar 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+79&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0089.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_80-16"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_80_16-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_80_16-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_80_16-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_80_16-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_80_16-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_80_16-5"><sup>f</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0090.html">"Salmonsen, s. 80"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170208040209/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0090.html">Arkiveret</a> fra originalen 8. februar 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+80&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0090.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_81-17"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_81_17-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_81_17-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_81_17-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_81_17-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_81_17-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_81_17-5"><sup>f</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0091.html">"Salmonsen, s. 81"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170224222029/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0091.html">Arkiveret</a> fra originalen 24. februar 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+81&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0091.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_82-18"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_82_18-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_82_18-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_82_18-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_82_18-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0092.html">"Salmonsen, s. 82"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170207114310/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0092.html">Arkiveret</a> fra originalen 7. februar 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+82&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0092.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_83-19"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_83_19-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_83_19-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_83_19-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_83_19-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0093.html">"Salmonsen, s. 83"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170107004848/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0093.html">Arkiveret</a> fra originalen 7. januar 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+83&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0093.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_84-20"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_84_20-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_84_20-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_84_20-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0094.html">"Salmonsen, s. 84"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170107005647/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0094.html">Arkiveret</a> fra originalen 7. januar 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+84&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0094.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Salm_85-21"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Salm_85_21-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Salm_85_21-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0095.html">"Salmonsen, s. 85"</a>. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20170107005620/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0095.html">Arkiveret</a> fra originalen 7. januar 2017<span class="reference-accessdate">. Hentet 3. juni 2016</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Salmonsen%2C+s.+85&rft_id=https%3A%2F%2Fruneberg.org%2Fsalmonsen%2F2%2F24%2F0095.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ADet+tysk-romerske+Rige" class="Z3988"></span></span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&veaction=edit&section=54" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&action=edit&section=54" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0078.html"><i>Salmonsens Konversationsleksikon</i></a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20120303111151/http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0078.html">Arkiveret</a> 3. marts 2012 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>, 2. udgave, bind XXIV, s. 68-85; opslag: Tyskland.</li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Tysklands_historie" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Tysklands_historie" title="Skabelon:Navboks Tysklands historie"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Navboks_Tysklands_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Navboks Tysklands historie (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_Tysklands_historie" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks Tysklands historie"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Tysklands_historie" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Tysklands_historie" title="Tysklands historie">Tysklands historie</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Frankerriget" title="Frankerriget">Frankerriget</a> (indtil 962)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Germanien" title="Germanien">Germanien</a></li> <li><a href="/wiki/Frankere" title="Frankere">Frankerne</a></li> <li><a href="/wiki/Merovinger" title="Merovinger">Merovingerne</a></li> <li><a href="/wiki/Saliske_lov" title="Saliske lov">Saliske lov</a></li> <li><a href="/wiki/Karolingerne" title="Karolingerne">Karolingerne</a> <ul><li><a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Store</a></li> <li><a href="/wiki/Det_Carolingske_Rige" title="Det Carolingske Rige">Det Carolingske Rige</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Traktaten_i_Verdun" title="Traktaten i Verdun">Traktaten i Verdun</a> <ul><li><a href="/wiki/%C3%98stfranken" title="Østfranken">Østfranken</a></li> <li><a href="/wiki/Stammehertugd%C3%B8mme" title="Stammehertugdømme">Stammehertugdømmerne</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Otto_den_Store" title="Otto den Store">Otto den Store</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="10" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Berlin_Brandenburger_Tor_BW_3.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a4/Berlin_Brandenburger_Tor_BW_3.jpg/180px-Berlin_Brandenburger_Tor_BW_3.jpg" decoding="async" width="180" height="120" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a4/Berlin_Brandenburger_Tor_BW_3.jpg/270px-Berlin_Brandenburger_Tor_BW_3.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a4/Berlin_Brandenburger_Tor_BW_3.jpg/360px-Berlin_Brandenburger_Tor_BW_3.jpg 2x" data-file-width="3872" data-file-height="2592" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a class="mw-selflink selflink">Det tysk-romerske Rige</a><br /> (962-1806)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Tysk-romersk_kejser" title="Tysk-romersk kejser">Tysk-romersk kejser</a></li> <li><a href="/wiki/Kurfyrste" title="Kurfyrste">Kurfyrste</a></li> <li><a href="/wiki/Frederik_Barbarossa" title="Frederik Barbarossa">Frederik Barbarossa</a></li> <li><a href="/wiki/Tysk_kolonisering_i_middelalderen" title="Tysk kolonisering i middelalderen">Tysk kolonisering i middelalderen</a></li> <li><a href="/wiki/Fyrstbiskop" title="Fyrstbiskop">Fyrstbiskop</a></li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Basel_(1499)" title="Freden i Basel (1499)">Freden i Basel (1499)</a></li> <li><a href="/wiki/Reformationen#Martin_Luther" title="Reformationen">Reformationen i Tyskland</a></li> <li><a href="/wiki/M%C3%BCnster-opr%C3%B8ret" title="Münster-oprøret">Münster-oprøret</a></li> <li><a href="/wiki/Karl_5._(Tysk-romerske_rige)" title="Karl 5. (Tysk-romerske rige)">Karl 5. (Tysk-romerske rige)</a></li> <li><a href="/wiki/Tredive%C3%A5rskrigen" title="Trediveårskrigen">Trediveårskrigen</a> <ul><li><a href="/wiki/Westfalske_fred" title="Westfalske fred">Westfalske fred</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Den_hellige_liga_(1684)" title="Den hellige liga (1684)">Den hellige liga</a></li> <li><a href="/wiki/Kongeriget_Preussen" title="Kongeriget Preussen">Kongeriget Preussen</a></li> <li><a href="/wiki/Frederik_den_Store_af_Preussen" title="Frederik den Store af Preussen">Frederik den Store af Preussen</a></li> <li><a href="/wiki/Schlesiske_krige" title="Schlesiske krige">Schlesiske krige</a> <ul><li><a href="/wiki/Freden_i_Breslau" title="Freden i Breslau">Freden i Breslau</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Syv%C3%A5rskrigen_(1756%E2%80%931763)" title="Syvårskrigen (1756–1763)">Syvårskrigen</a></li> <li><a href="/wiki/Polens_tre_delinger" title="Polens tre delinger">Polens tre delinger</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Rhinforbundet" title="Rhinforbundet">Rhinforbundet</a> (1806-1814)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Fristaden_Danzig_(1807-1814)" title="Fristaden Danzig (1807-1814)">Fristaden Danzig (1807-1814)</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Det_Tyske_Forbund" title="Det Tyske Forbund">Det tyske forbund</a><br /> (1815–1866)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Wienerkongressen" title="Wienerkongressen">Wienerkongressen</a></li> <li><a href="/wiki/Nationalromantikken#Tysk_nationalromantik" title="Nationalromantikken">Tysk nationalromantik</a> <ul><li><a href="/wiki/Pangermanisme" title="Pangermanisme">Pangermanisme</a></li> <li><a href="/wiki/Nationalliberalisme" title="Nationalliberalisme">Nationalliberalisme</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Frederik_Wilhelm_4._af_Preussen" title="Frederik Wilhelm 4. af Preussen">Frederik Wilhelm 4. af Preussen</a></li> <li><a href="/wiki/Martsrevolutionen" title="Martsrevolutionen">Martsrevolutionen</a> <ul><li><a href="/wiki/Frankfurterparlamentet" title="Frankfurterparlamentet">Frankfurterparlamentet</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Helmuth_Karl_Bernhard_von_Moltke" title="Helmuth Karl Bernhard von Moltke">Helmuth von Moltke</a></li> <li><a href="/wiki/Wilhelm_1._af_Tyskland" title="Wilhelm 1. af Tyskland">Wilhelm 1. af Tyskland</a></li> <li><a href="/wiki/Otto_von_Bismarck" title="Otto von Bismarck">Otto von Bismarck</a></li> <li><a href="/wiki/2._Slesvigske_Krig" title="2. Slesvigske Krig">2. Slesvigske Krig</a></li> <li><a href="/wiki/Den_preussisk-%C3%B8strigske_krig" title="Den preussisk-østrigske krig">Den preussisk-østrigske krig</a> <ul><li><a href="/wiki/Slaget_ved_K%C3%B6niggr%C3%A4tz" title="Slaget ved Königgrätz">Slaget ved Königgrätz</a></li></ul></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Det_nordtyske_forbund" title="Det nordtyske forbund">Det nordtyske forbund</a><br /> (1866–1871)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Novemberaftalerne" title="Novemberaftalerne">Novemberaftalerne</a></li> <li><a href="/wiki/Den_fransk-preussiske_krig" title="Den fransk-preussiske krig">Den fransk-preussiske krig</a> <ul><li><a href="/wiki/Slaget_ved_Sedan" title="Slaget ved Sedan">Slaget ved Sedan</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Alsace-Lorraine" title="Alsace-Lorraine">Alsace-Lorraine</a></li> <li><a href="/wiki/Tysklands_samling_1871" title="Tysklands samling 1871">Tysklands samling 1871</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Tyske_Kejserrige" title="Tyske Kejserrige">Det Tyske Kejserrige</a><br /> (1871–1918)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Tysk_kejser_(Tyske_Kejserrige)" title="Tysk kejser (Tyske Kejserrige)">Tysk kejser</a></li> <li><a href="/wiki/Det_Tyske_Riges_forfatning_af_1871" title="Det Tyske Riges forfatning af 1871">Det Tyske Riges forfatning af 1871</a></li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Frankfurt" title="Freden i Frankfurt">Freden i Frankfurt</a></li> <li><a href="/wiki/Det_tyske_kejserriges_h%C3%A6r" title="Det tyske kejserriges hær">Det tyske kejserriges hær</a></li> <li><a href="/wiki/Guldmark" title="Guldmark">Guldmark</a></li> <li><a href="/wiki/Tysklands_h%C3%B8jindustrialisering" title="Tysklands højindustrialisering">Tysklands højindustrialisering</a> <ul><li><a href="/wiki/Bund_der_Industriellen" title="Bund der Industriellen">Bund der Industriellen</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Socialistloven" title="Socialistloven">Socialistloven</a></li> <li><a href="/wiki/Tripelalliancen" title="Tripelalliancen">Tripelalliancen</a></li> <li><a href="/wiki/Berlinkonferencen_(1884-85)" title="Berlinkonferencen (1884-85)">Berlinkonferencen</a> <ul><li><a href="/wiki/Det_tyske_koloniimperium" title="Det tyske koloniimperium">Det tyske koloniimperium</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Frederik_3._af_Tyskland" title="Frederik 3. af Tyskland">Frederik 3. af Tyskland</a></li> <li><a href="/wiki/Wilhelm_2._af_Tyskland" title="Wilhelm 2. af Tyskland">Wilhelm 2. af Tyskland</a></li> <li><a href="/wiki/Det_engelsk-tyske_fl%C3%A5dekapl%C3%B8b" title="Det engelsk-tyske flådekapløb">Det engelsk-tyske flådekapløb</a></li> <li><a href="/wiki/Kyffh%C3%A4userbund" title="Kyffhäuserbund">Kyffhäuserbund</a></li> <li><a href="/wiki/Paul_von_Hindenburg" title="Paul von Hindenburg">Paul von Hindenburg</a></li> <li><a href="/wiki/Erich_Ludendorff" title="Erich Ludendorff">Erich Ludendorff</a></li> <li><a href="/wiki/Alfred_von_Tirpitz" title="Alfred von Tirpitz">Alfred von Tirpitz</a></li> <li><a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrig</a> <ul><li><a href="/wiki/Centralmagterne" title="Centralmagterne">Centralmagterne</a></li> <li><a href="/wiki/Vestfronten_i_1._verdenskrig" title="Vestfronten i 1. verdenskrig">Vestfronten under 1. verdenskrig</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stfronten_under_1._verdenskrig" title="Østfronten under 1. verdenskrig">Østfronten under 1. verdenskrig</a> <ul><li><a href="/wiki/Brest-Litovsk-freden" title="Brest-Litovsk-freden">Brest-Litovsk-freden</a></li></ul></li></ul></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Weimarrepublikken" title="Weimarrepublikken">Weimarrepublikken</a><br /> (1918–1933)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Versailles-freden" title="Versailles-freden">Versailles-freden</a></li> <li><a href="/wiki/Dolkest%C3%B8dslegenden" title="Dolkestødslegenden">Dolkestødslegenden</a></li> <li><a href="/wiki/Weimarforfatningen" title="Weimarforfatningen">Weimarforfatningen</a></li> <li><a href="/wiki/Friedrich_Ebert" title="Friedrich Ebert">Friedrich Ebert</a></li> <li><a href="/wiki/Stahlhelm" title="Stahlhelm">Stahlhelm</a></li> <li><a href="/wiki/Kappkuppet" title="Kappkuppet">Kappkuppet</a></li> <li><a href="/wiki/Rapallotraktaten" title="Rapallotraktaten">Rapallotraktaten</a></li> <li><a href="/wiki/Gustav_Stresemann" title="Gustav Stresemann">Gustav Stresemann</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98lk%C3%A6lderkuppet" title="Ølkælderkuppet">Ølkælderkuppet</a></li> <li><a href="/wiki/Franz_von_Papen" title="Franz von Papen">Franz von Papen</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Nazi-Tyskland" title="Nazi-Tyskland">Det tredje rige</a><br /> (1933–1945)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Adolf_Hitler" title="Adolf Hitler">Adolf Hitler</a></li> <li><a href="/wiki/Heinrich_Himmler" title="Heinrich Himmler">Heinrich Himmler</a></li> <li><a href="/wiki/Hermann_G%C3%B6ring" title="Hermann Göring">Hermann Göring</a></li> <li><a href="/wiki/NSDAP" title="NSDAP">NSDAP</a> <ul><li><a href="/wiki/RSHA" title="RSHA">RSHA</a></li> <li><a href="/wiki/Sturmabteilung" title="Sturmabteilung">Sturmabteilung</a></li> <li><a href="/wiki/Schutzstaffel" title="Schutzstaffel">Schutzstaffel</a></li> <li><a href="/wiki/Gestapo" title="Gestapo">Gestapo</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Nazisme" title="Nazisme">Nazisme</a></li> <li><a href="/wiki/Rigsdagsbranden" title="Rigsdagsbranden">Rigsdagsbranden</a></li> <li><a href="/wiki/Bemyndigelsesloven" title="Bemyndigelsesloven">Bemyndigelsesloven</a></li> <li><a href="/wiki/De_lange_knives_nat" title="De lange knives nat">De lange knives nat</a></li> <li><a href="/wiki/Tysklands_oprustning_i_1930%27erne" title="Tysklands oprustning i 1930'erne">Tysklands oprustning i 1930'erne</a></li> <li><a href="/wiki/Tysk-polske_ikke-angrebspagt" title="Tysk-polske ikke-angrebspagt">Tysk-polske ikke-angrebspagt</a></li> <li><a href="/wiki/N%C3%BCrnberglovene" title="Nürnberglovene">Nürnberglovene</a></li> <li><a href="/wiki/Appeasement-politik" title="Appeasement-politik">Appeasement-politik</a> <ul><li><a href="/wiki/Sudeterkrisen" title="Sudeterkrisen">Sudetenkrisen</a></li> <li><a href="/wiki/M%C3%BCnchenaftalen" title="Münchenaftalen">Münchenaftalen</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Anschluss" title="Anschluss">Anschluss</a></li> <li><a href="/wiki/Krystalnatten" title="Krystalnatten">Krystalnatten</a></li> <li><a href="/wiki/Molotov-Ribbentrop-pagten" title="Molotov-Ribbentrop-pagten">Molotov-Ribbentrop-pagten</a></li> <li><a href="/wiki/Felttoget_i_Polen_i_1939" title="Felttoget i Polen i 1939">Invasionen af Polen</a></li> <li><a href="/wiki/Holocaust" title="Holocaust">Holocaust</a></li> <li><a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">2. verdenskrig</a> <ul><li><a href="/wiki/Aksemagterne" title="Aksemagterne">Aksemagterne</a></li> <li><a href="/wiki/Vestfronten_under_2._verdenskrig" title="Vestfronten under 2. verdenskrig">Vestfronten under 2. verdenskrig</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stfronten_under_2._verdenskrig" title="Østfronten under 2. verdenskrig">Østfronten under 2. verdenskrig</a> <ul><li><a href="/wiki/Slaget_om_Berlin" title="Slaget om Berlin">Slaget om Berlin</a></li></ul></li></ul></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Det_delte_Tyskland" title="Det delte Tyskland">Det delte Tyskland</a><br /> (1945–1990)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Potsdamkonferencen" title="Potsdamkonferencen">Potsdamkonferencen</a></li> <li><a href="/wiki/N%C3%BCrnbergprocessen" title="Nürnbergprocessen">Nürnbergprocessen</a></li> <li><a href="/wiki/Fordrivelsen_af_tyskere_efter_2._verdenskrig" title="Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig">Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig</a></li> <li><a href="/wiki/Tyske_%C3%B8stomr%C3%A5der" title="Tyske østområder">Tyske østområder</a></li> <li><a href="/wiki/Oder-Neisse-linjen" title="Oder-Neisse-linjen">Oder-Neisse-linjen</a></li> <li><a href="/wiki/Bes%C3%A6ttelseszoner_i_Tyskland_efter_2._verdenskrig" title="Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig">Besættelseszoner efter 2. verdenskrig</a> <ul><li><a href="/wiki/Det_allierede_kontrolr%C3%A5d" title="Det allierede kontrolråd">Det allierede kontrolråd</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Blokaden_af_Berlin" title="Blokaden af Berlin">Blokaden af Berlin</a></li> <li><a href="/wiki/Vesttyskland" title="Vesttyskland">Vesttyskland</a> <ul><li><a href="/wiki/Grundgesetz" title="Grundgesetz">Grundgesetz</a></li> <li><a href="/wiki/Konrad_Adenauer" title="Konrad Adenauer">Konrad Adenauer</a></li> <li><a href="/wiki/Wirtschaftswunder" title="Wirtschaftswunder">Wirtschaftswunder</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/DDR" title="DDR">Østtyskland</a> <ul><li><a href="/wiki/Stasi" title="Stasi">Stasi</a></li> <li><a href="/wiki/Republikflucht" title="Republikflucht">Republikflucht</a></li> <li><a href="/wiki/Berlinmuren" title="Berlinmuren">Berlinmuren</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Hallsteindoktrinen" title="Hallsteindoktrinen">Hallsteindoktrinen</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98stpolitik" title="Østpolitik">Østpolitik</a></li> <li><a href="/wiki/Det_tyske_efter%C3%A5r" title="Det tyske efterår">Det tyske efterår</a></li> <li><a href="/wiki/Helmut_Kohl" title="Helmut Kohl">Helmut Kohl</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Tyskland_efter_genforeningen" title="Tyskland efter genforeningen">Efter genforeningen</a><br /> (siden 1990)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Tysklands_genforening" title="Tysklands genforening">Tysklands genforening</a> <ul><li><a href="/wiki/Die_Wende" title="Die Wende">Die Wende</a></li> <li><a href="/wiki/To_plus_fire-aftalen" title="To plus fire-aftalen">To plus fire-aftalen</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Angela_Merkel" title="Angela Merkel">Angela Merkel</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/Tyskland" title="Tyskland">Tyskland</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Østrigs_historie" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895"><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:%C3%98strigs_historie" title="Skabelon:Østrigs historie"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:%C3%98strigs_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Østrigs historie (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:%C3%98strigs_historie" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Østrigs historie"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Østrigs_historie" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/%C3%98strigs_historie" title="Østrigs historie">Østrigs historie</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Markgrevskabet_%C3%98strig" title="Markgrevskabet Østrig">Markgrevskabet<br /> Østrig</a> (indtil 1156)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Privilegium_Minus" title="Privilegium Minus">Privilegium Minus</a></li> <li><a href="/wiki/Privilegium_Maius" title="Privilegium Maius">Privilegium Maius</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Det tysk-romerske Rige</a></li> <li><a href="/wiki/Marcha_Orientalis" title="Marcha Orientalis">Marcha Orientalis</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="8" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Austria_Bundesadler.svg" class="mw-file-description" title="Den østrigske forbundsørn"><img alt="Den østrigske forbundsørn" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a0/Austria_Bundesadler.svg/180px-Austria_Bundesadler.svg.png" decoding="async" width="180" height="190" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a0/Austria_Bundesadler.svg/270px-Austria_Bundesadler.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a0/Austria_Bundesadler.svg/360px-Austria_Bundesadler.svg.png 2x" data-file-width="739" data-file-height="782" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_%C3%98strig" title="Hertugdømmet Østrig">Hertugdømmet<br /> Østrig</a> (1156–1453)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Henrik_2._af_%C3%98strig" title="Henrik 2. af Østrig">Henrik 2. af Østrig</a></li> <li><a href="/wiki/Rudolf_4._af_%C3%98strig" title="Rudolf 4. af Østrig">Rudolf 4. af Østrig</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/%C3%86rkehertugd%C3%B8mmet_%C3%98strig" title="Ærkehertugdømmet Østrig">Ærkehertugdømmet<br /> Østrig</a> (1453–1804)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Huset_Habsburg" title="Huset Habsburg">Habsburg</a></li> <li><a href="/wiki/Habsburgske_Arvelande" title="Habsburgske Arvelande">Habsburgske Arvelande</a></li> <li><a href="/wiki/Maximilian_1._(Tysk-romerske_rige)" title="Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)">Maximilian 1.</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8rste_tyrkiske_belejring_af_Wien" title="Første tyrkiske belejring af Wien">Første tyrkiske belejring af Wien</a> 1529</li> <li><a href="/wiki/Anden_tyrkiske_belejring_af_Wien" title="Anden tyrkiske belejring af Wien">Anden tyrkiske belejring af Wien</a> 1683</li> <li><a href="/wiki/Den_spanske_arvef%C3%B8lgekrig" title="Den spanske arvefølgekrig">Den spanske arvefølgekrig</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8rste_kongres_i_Rastatt" title="Første kongres i Rastatt">Første kongres i Rastatt</a> 1713-1714</li> <li><a href="/wiki/Pragmatiske_Sanktion_af_1713" title="Pragmatiske Sanktion af 1713">Pragmatiske Sanktion af 1713</a></li> <li><a href="/wiki/Den_%C3%B8strigske_arvef%C3%B8lgekrig" title="Den østrigske arvefølgekrig">Den østrigske arvefølgekrig</a></li> <li><a href="/wiki/Maria_Theresia_af_%C3%98strig" title="Maria Theresia af Østrig">Maria Theresia af Østrig</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8rste_Schlesiske_Krig" title="Første Schlesiske Krig">Første Schlesiske Krig</a></li> <li><a href="/wiki/Anden_Schlesiske_Krig" title="Anden Schlesiske Krig">Anden Schlesiske Krig</a></li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Breslau" title="Freden i Breslau">Freden i Breslau</a></li> <li><a href="/wiki/Polens_tre_delinger" title="Polens tre delinger">Polens tre delinger</a></li> <li><a href="/wiki/Frans_2._(Tysk-romerske_rige)" title="Frans 2. (Tysk-romerske rige)">Franz 2.</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Kejserriget_%C3%98strig" title="Kejserriget Østrig">Kejserriget Østrig</a><br /> (1804–1867)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Slaget_ved_Austerlitz" title="Slaget ved Austerlitz">Slaget ved Austerlitz</a></li> <li><a href="/wiki/Klemens_von_Metternich" title="Klemens von Metternich">Klemens von Metternich</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Hellige_Alliance" title="Den Hellige Alliance">Den Hellige Alliance</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Leipzig" title="Slaget ved Leipzig">Slaget ved Leipzig</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Solferino" title="Slaget ved Solferino">Slaget ved Solferino</a></li> <li><a href="/wiki/Freden_i_Prag" title="Freden i Prag">Pragfreden</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8rste_Italienske_Uafh%C3%A6ngighedskrig" title="Første Italienske Uafhængighedskrig">Første Italienske Uafhængighedskrig</a> 1848</li> <li><a href="/wiki/Wiener_Oktoberrevolutionen" title="Wiener Oktoberrevolutionen">Wiener Oktoberrevolutionen</a> 1848</li> <li><a href="/wiki/Franz_Joseph_1._af_%C3%98strig-Ungarn" title="Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn">Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Konkordatet_af_1855&action=edit&redlink=1" class="new" title="Konkordatet af 1855 (ikke skrevet endnu)">Konkordatet af 1855</a></li> <li><a href="/wiki/Anden_Italienske_Uafh%C3%A6ngighedskrig" title="Anden Italienske Uafhængighedskrig">Anden Italienske Uafhængighedskrig</a> 1859</li> <li><a href="/wiki/Den_preussisk-%C3%B8strigske_krig" title="Den preussisk-østrigske krig">Den preussisk-østrigske krig</a> 1866</li> <li><a href="/wiki/Tredje_Italienske_Uafh%C3%A6ngighedskrig" title="Tredje Italienske Uafhængighedskrig">Tredje Italienske Uafhængighedskrig</a> 1866</li> <li><a href="/wiki/Josef_Wenzel_Radetzky_von_Radetz" title="Josef Wenzel Radetzky von Radetz">Joseph Radetzky</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/%C3%98strig-Ungarn" title="Østrig-Ungarn">Dobbeltmonarkiet<br /> Østrig-Ungarn</a><br /> (1867–1918)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Det_%C3%B8strig-ungarske_kompromis" title="Det østrig-ungarske kompromis">Det østrig-ungarske kompromis</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ministeriet_Adolf_Auersperg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ministeriet Adolf Auersperg (ikke skrevet endnu)">Ministeriet Adolf Auersperg</a></li> <li><a href="/wiki/Tripelalliancen" title="Tripelalliancen">Tripelalliancen</a></li> <li><a href="/wiki/Berlinerkongressen" title="Berlinerkongressen">Berlinerkongressen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ministeriet_Bienerth&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ministeriet Bienerth (ikke skrevet endnu)">Ministeriet Bienerth</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ministeriet_Gautsch&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ministeriet Gautsch (ikke skrevet endnu)">Ministeriet Gautsch</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ministeriet_Seidler&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ministeriet Seidler (ikke skrevet endnu)">Ministeriet Seidler</a></li> <li><a href="/wiki/1._Balkankrig" title="1. Balkankrig">1. Balkankrig</a></li> <li><a href="/wiki/2._Balkankrig" title="2. Balkankrig">2. Balkankrig</a></li> <li><a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrig</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/F%C3%B8rste_%C3%B8strigske_republik" title="Første østrigske republik">Første østrigske republik</a> og<br /> <a href="/wiki/Austrofascisme" title="Austrofascisme">austrofascismen</a> (1919–1938)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Tysk-%C3%98strig" title="Tysk-Østrig">Tysk-Østrig</a></li> <li><a href="/wiki/Karl_Renner" title="Karl Renner">Karl Renner</a></li> <li><a href="/wiki/Habsburgerloven" title="Habsburgerloven">Habsburgerloven</a></li> <li><a href="/wiki/Saint-Germain-traktaten_(1919)" title="Saint-Germain-traktaten (1919)">Saint-Germain-traktaten</a></li> <li><a href="/wiki/Geneveprotokollen_af_4._oktober_1922" title="Geneveprotokollen af 4. oktober 1922">Geneveprotokollen af 4. oktober 1922</a></li> <li><a href="/wiki/Engelbert_Dollfu%C3%9F" title="Engelbert Dollfuß">Engelbert Dollfuß</a></li> <li><a href="/wiki/Kurt_Schuschnigg" title="Kurt Schuschnigg">Kurt Schuschnigg</a></li> <li><a href="/wiki/Den_%C3%B8strigske_borgerkrig" title="Den østrigske borgerkrig">Den østrigske borgerkrig</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/%C3%98strig_under_nationalsocialismen" title="Østrig under nationalsocialismen">Østrig under national-<br />socialismen</a> (1938–1945)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Anschluss" title="Anschluss">Anschluss</a> (1938)</li> <li><a href="/wiki/M%C3%BCnchenaftalen" title="Münchenaftalen">Münchenaftalen</a></li> <li><a href="/wiki/Arthur_Seyss-Inquart" title="Arthur Seyss-Inquart">Arthur Seyss-Inquart</a></li> <li><a href="/wiki/Baldur_von_Schirach" title="Baldur von Schirach">Baldur von Schirach</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Den anden østrigske<br /> republik</a> (fra 1945)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Bes%C3%A6ttelseszoner_i_%C3%98strig_efter_2._verdenskrig" title="Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig">Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig</a> (1945 – 1955)</li> <li><a href="/wiki/%C3%98strigske_Statstraktat" title="Østrigske Statstraktat">Østrigske Statstraktat</a>(1956)</li> <li><a href="/wiki/Theodor_K%C3%B6rner_(pr%C3%A6sident)" title="Theodor Körner (præsident)">Theodor Körner</a></li> <li><a href="/wiki/Adolf_Sch%C3%A4rf" title="Adolf Schärf">Adolf Schärf</a></li> <li><a href="/wiki/Bruno_Kreisky" title="Bruno Kreisky">Bruno Kreisky</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også: <a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a></div></td></tr></tbody></table></div> <table class="infobox sisterproject"> <tbody><tr> <td style="width:50px; height:67px;"><figure class="mw-halign-none" typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/50px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="50" height="67" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/75px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/100px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span><figcaption></figcaption></figure> </td> <td style="padding-left:5px;"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Forside" class="extiw" title="commons:Forside">Wikimedia Commons</a> har medier relateret til: <div style="margin-left: 10px;"> <i><b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Holy_Roman_Empire" class="extiw" title="commons:Category:Holy Roman Empire">Det tysk-romerske Rige</a></b></i></div> </td></tr></tbody></table> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089"></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.worldcat.org/identities/containsVIAFID/122772486">WorldCat</a></li> <li><a href="/wiki/Virtual_International_Authority_File" title="Virtual International Authority File">VIAF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://viaf.org/viaf/122772486">122772486</a></span></li> <li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/names/n79060589">n79060589</a></span></li> <li><a href="/wiki/International_Standard_Name_Identifier" title="International Standard Name Identifier">ISNI</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://isni.org/0000000120970723">0000 0001 2097 0723</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/2035457-5">2035457-5</a></span></li> <li><a href="/wiki/LIBRIS_(bibliotekskatalog)" title="LIBRIS (bibliotekskatalog)">SELIBR</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//libris.kb.se/auth/160114">160114</a></span></li> <li><a href="/wiki/Syst%C3%A8me_universitaire_de_documentation" title="Système universitaire de documentation">SUDOC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.idref.fr/027961680">027961680</a></span></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb119892069">cb119892069</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb119892069">(data)</a></span></li> <li><a href="/wiki/Historical_Dictionary_of_Switzerland" class="mw-redirect" title="Historical Dictionary of Switzerland">HDS</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F006626.php">006626</a></span></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00571138">00571138</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ge131010&CON_LNG=ENG">ge131010</a></span></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/Det_Tysk-romerske_Rige">Det_Tysk-romerske_Rige</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&oldid=11863503">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&oldid=11863503</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Forhenv%C3%A6rende_kejserriger" title="Kategori:Forhenværende kejserriger">Forhenværende kejserriger</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Forhenv%C3%A6rende_europ%C3%A6iske_monarkier" title="Kategori:Forhenværende europæiske monarkier">Forhenværende europæiske monarkier</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Etableret_i_962" title="Kategori:Etableret i 962">Etableret i 962</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Oph%C3%B8rt_i_1806" title="Kategori:Ophørt i 1806">Ophørt i 1806</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Tysk-romerske_rige" title="Kategori:Tysk-romerske rige">Tysk-romerske rige</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Tyskere" title="Kategori:Tyskere">Tyskere</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Italienere" title="Kategori:Italienere">Italienere</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Tidligere_teokratier" title="Kategori:Tidligere teokratier">Tidligere teokratier</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Civilisationer" title="Kategori:Civilisationer">Civilisationer</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_ukendte_parametre_i_Infoboks_land" title="Kategori:Sider med ukendte parametre i Infoboks land">Sider med ukendte parametre i Infoboks land</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_hvor_enkelte_passager_beh%C3%B8ver_uddybning_(samlet_liste)" title="Kategori:Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning (samlet liste)">Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning (samlet liste)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_hvor_enkelte_passager_beh%C3%B8ver_uddybning_siden_2024" title="Kategori:Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning siden 2024">Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning siden 2024</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_VIAF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_ISNI_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_SELIBR_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 22. september 2024 kl. 19:31.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Det_tysk-romerske_Rige&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-vthpd","wgBackendResponseTime":178,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.899","walltime":"1.128","ppvisitednodes":{"value":7016,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":125051,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":6992,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":20,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":8,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":87752,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 781.417 1 -total"," 43.82% 342.426 1 Skabelon:Infoboks_tidligere_land"," 39.19% 306.227 1 Skabelon:Infoboks_med_filter"," 28.02% 218.967 2 Skabelon:Reflist"," 23.05% 180.103 16 Skabelon:Cite_web"," 11.51% 89.943 2 Skabelon:Navboks"," 11.27% 88.088 1 Skabelon:Tyskhistorie"," 6.61% 51.623 1 Skabelon:Infoboks_land/imagetable"," 5.74% 44.833 1 Skabelon:Infoboks_land/flererækker"," 5.25% 40.989 1 Skabelon:Infoboks"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.380","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":5273917,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-api-ext.eqiad.main-8679fd89f6-8hsm8","timestamp":"20241119183415","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Det tysk-romerske Rige","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Det_tysk-romerske_Rige","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12548","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12548","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-11-26T11:45:56Z","dateModified":"2024-09-22T18:31:48Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/5\/54\/Banner_of_the_Holy_Roman_Emperor_without_haloes_%281400-1806%29.svg"}</script> </body> </html>