CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Panserskib - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"67a753d8-e57a-4ab2-9687-ef84dfb62742","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Panserskib","wgTitle":"Panserskib","wgCurRevisionId":11672657,"wgRevisionId":11672657,"wgArticleId":321605,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list","Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Lovende artikler","Krigsskibe","Skibstyper","Panser (beskyttelse)"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Panserskib","wgRelevantArticleId":321605,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[], "wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":70000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q1410980","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={ "ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents", "ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.5"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/17/Monitorvirginia.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="831"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/17/Monitorvirginia.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="554"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Monitorvirginia.jpg/640px-Monitorvirginia.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="443"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Panserskib - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Panserskib"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Panserskib"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Panserskib rootpage-Panserskib skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Panserskib" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Panserskib" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Panserskib" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Panserskib" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan deltage i Palnatokes traditionelle \u003Ca href=\"/wiki/Bruger:Palnatoke/Julequiz\" class=\"mw-redirect\" title=\"Bruger:Palnatoke/Julequiz\"\u003Ejulequiz\u003C/a\u003E.\u003Ci\u003E \u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Før_panserskibet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Før_panserskibet"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Før panserskibet</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Før_panserskibet-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Før panserskibet</span> </button> <ul id="toc-Før_panserskibet-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Dampmaskineri" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Dampmaskineri"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.1</span> <span>Dampmaskineri</span> </div> </a> <ul id="toc-Dampmaskineri-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksplosive_granater" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksplosive_granater"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.2</span> <span>Eksplosive granater</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksplosive_granater-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Jernpanser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Jernpanser"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.3</span> <span>Jernpanser</span> </div> </a> <ul id="toc-Jernpanser-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-De_første_panserskibe" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#De_første_panserskibe"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>De første panserskibe</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-De_første_panserskibe-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit De første panserskibe</span> </button> <ul id="toc-De_første_panserskibe-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-De_første_søslag_mellem_panserskibe:_Den_amerikanske_borgerkrig" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#De_første_søslag_mellem_panserskibe:_Den_amerikanske_borgerkrig"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>De første søslag mellem panserskibe: Den amerikanske borgerkrig</span> </div> </a> <ul id="toc-De_første_søslag_mellem_panserskibe:_Den_amerikanske_borgerkrig-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Lissa:_Det_første_slag_mellem_flåder_med_panserskibe" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Lissa:_Det_første_slag_mellem_flåder_med_panserskibe"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Lissa: Det første slag mellem flåder med panserskibe</span> </div> </a> <ul id="toc-Lissa:_Det_første_slag_mellem_flåder_med_panserskibe-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Artilleri_og_taktik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Artilleri_og_taktik"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Artilleri og taktik</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Artilleri_og_taktik-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Artilleri og taktik</span> </button> <ul id="toc-Artilleri_og_taktik-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Vild_med_vædring" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Vild_med_vædring"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Vild med vædring</span> </div> </a> <ul id="toc-Vild_med_vædring-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Søartilleriets_udvikling" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Søartilleriets_udvikling"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.2</span> <span>Søartilleriets udvikling</span> </div> </a> <ul id="toc-Søartilleriets_udvikling-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Våbnenes_placering" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Våbnenes_placering"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3</span> <span>Våbnenes placering</span> </div> </a> <ul id="toc-Våbnenes_placering-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Bredsidearmering" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Bredsidearmering"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.1</span> <span>Bredsidearmering</span> </div> </a> <ul id="toc-Bredsidearmering-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kanontårne,_batterier_og_barbetter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Kanontårne,_batterier_og_barbetter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.3.2</span> <span>Kanontårne, batterier og barbetter</span> </div> </a> <ul id="toc-Kanontårne,_batterier_og_barbetter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Torpedoer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Torpedoer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.4</span> <span>Torpedoer</span> </div> </a> <ul id="toc-Torpedoer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Konstruktion_og_pansring" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Konstruktion_og_pansring"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Konstruktion og pansring</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Konstruktion_og_pansring-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Konstruktion og pansring</span> </button> <ul id="toc-Konstruktion_og_pansring-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Skroget:_Jern,_træ_eller_stål" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skroget:_Jern,_træ_eller_stål"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.1</span> <span>Skroget: Jern, træ eller stål</span> </div> </a> <ul id="toc-Skroget:_Jern,_træ_eller_stål-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Pansring_og_beskyttelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Pansring_og_beskyttelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4.2</span> <span>Pansring og beskyttelse</span> </div> </a> <ul id="toc-Pansring_og_beskyttelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Fremdrift:_Damp_og_sejl" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Fremdrift:_Damp_og_sejl"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Fremdrift: Damp og sejl</span> </div> </a> <ul id="toc-Fremdrift:_Damp_og_sejl-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Panserskibenes_anvendelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Panserskibenes_anvendelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Panserskibenes anvendelse</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Panserskibenes_anvendelse-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Panserskibenes anvendelse</span> </button> <ul id="toc-Panserskibenes_anvendelse-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Flåderne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Flåderne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6.1</span> <span>Flåderne</span> </div> </a> <ul id="toc-Flåderne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Punktum_for_panserskibet" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Punktum_for_panserskibet"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Punktum for panserskibet</span> </div> </a> <ul id="toc-Punktum_for_panserskibet-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Bevarede_panserskibe" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Bevarede_panserskibe"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Bevarede panserskibe</span> </div> </a> <ul id="toc-Bevarede_panserskibe-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Trivia" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Trivia"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9</span> <span>Trivia</span> </div> </a> <ul id="toc-Trivia-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">11</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_links" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_links"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">12</span> <span>Eksterne links</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_links-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Panserskib</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 37 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-37" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">37 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%B3%D9%81%D9%8A%D9%86%D8%A9_%D9%85%D8%AF%D8%B1%D8%B9%D8%A9" title="سفينة مدرعة – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="سفينة مدرعة" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%91%D1%80%D0%B0%D0%BD%D1%8F%D0%BD%D0%BE%D1%81%D0%B5%D1%86" title="Браняносец – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Браняносец" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%91%D1%80%D0%BE%D0%BD%D0%B5%D0%BD%D0%BE%D1%81%D0%B5%D1%86" title="Броненосец – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Броненосец" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Oklopnja%C4%8Da" title="Oklopnjača – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Oklopnjača" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bosanski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Ironclad" title="Ironclad – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Ironclad" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Obrn%C4%9Bn%C3%A1_lo%C4%8F" title="Obrněná loď – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Obrněná loď" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Panzerschiff" title="Panzerschiff – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Panzerschiff" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%98%CF%89%CF%81%CE%B1%CE%BA%CE%BF%CE%B2%CE%AC%CF%81%CE%B9%CF%82" title="Θωρακοβάρις – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Θωρακοβάρις" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Ironclad_warship" title="Ironclad warship – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Ironclad warship" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Buque_blindado" title="Buque blindado – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Buque blindado" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Soomuslaev" title="Soomuslaev – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Soomuslaev" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%DA%A9%D8%B4%D8%AA%DB%8C_%D8%B2%D8%B1%D9%87%E2%80%8C%D9%BE%D9%88%D8%B4" title="کشتی زره‌پوش – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="کشتی زره‌پوش" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Ironclad" title="Ironclad – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Ironclad" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Navire_cuirass%C3%A9" title="Navire cuirassé – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Navire cuirassé" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Long_phl%C3%A1t%C3%A1ilte" title="Long phlátáilte – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Long phlátáilte" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%90%D7%95%D7%A0%D7%99%D7%99%D7%94_%D7%9E%D7%97%D7%95%D7%A4%D7%AA_%D7%A9%D7%A8%D7%99%D7%95%D7%9F" title="אונייה מחופת שריון – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="אונייה מחופת שריון" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Oklopnja%C4%8Da" title="Oklopnjača – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Oklopnjača" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D4%B6%D6%80%D5%A1%D5%B0%D5%A1%D5%AF%D5%AB%D6%80_(%D5%B4%D5%A1%D6%80%D5%BF%D5%A1%D5%B6%D5%A1%D5%BE%D5%A5%D6%80%D5%AB_%D5%AF%D5%A1%D6%80%D5%A3)" title="Զրահակիր (մարտանավերի կարգ) – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Զրահակիր (մարտանավերի կարգ)" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Kapal_perang_Ironclad" title="Kapal perang Ironclad – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Kapal perang Ironclad" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Nave_corazzata" title="Nave corazzata – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Nave corazzata" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E8%A3%85%E7%94%B2%E8%89%A6" title="装甲艦 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="装甲艦" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%B2%A0%EA%B0%91%ED%95%A8" title="철갑함 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="철갑함" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Loricata_navis" title="Loricata navis – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Loricata navis" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Kapal_perang_Ironclad" title="Kapal perang Ironclad – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Kapal perang Ironclad" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Ironclad_(schip)" title="Ironclad (schip) – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Ironclad (schip)" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Okr%C4%99t_pancerny" title="Okręt pancerny – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Okręt pancerny" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Ironclad" title="Ironclad – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Ironclad" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%91%D1%80%D0%BE%D0%BD%D0%B5%D0%BD%D0%BE%D1%81%D0%B5%D1%86" title="Броненосец – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Броненосец" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D0%B0%D0%BB%D2%95%D0%B0%D0%BD_%D0%B0%D0%B0%D0%BB" title="Халҕан аал – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Халҕан аал" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target"><span>Саха тыла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Oklopnja%C4%8Da" title="Oklopnjača – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Oklopnjača" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Ironclad_warship" title="Ironclad warship – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Ironclad warship" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Oklepnica" title="Oklepnica – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Oklepnica" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%BA%D0%BB%D0%BE%D0%BF%D1%9A%D0%B0%D1%87%D0%B0" title="Оклопњача – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Оклопњача" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Pansarkl%C3%A4dda_fartyg" title="Pansarklädda fartyg – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Pansarklädda fartyg" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Demir_z%C4%B1rhl%C4%B1_sava%C5%9F_gemisi" title="Demir zırhlı savaş gemisi – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Demir zırhlı savaş gemisi" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9F%D0%B0%D0%BD%D1%86%D0%B5%D1%80%D0%BD%D0%B8%D0%BA_(%D1%82%D0%B8%D0%BF_%D0%BA%D0%BE%D1%80%D0%B0%D0%B1%D0%BB%D1%8F)" title="Панцерник (тип корабля) – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Панцерник (тип корабля)" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E9%93%81%E7%94%B2%E8%88%B0" title="铁甲舰 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="铁甲舰" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1410980#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Panserskib" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Panserskib" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Panserskib"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Panserskib"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Panserskib" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Panserskib" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Panserskib&oldid=11672657" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Panserskib&id=11672657&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FPanserskib"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FPanserskib"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Panserskib"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Panserskib&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Panserskib&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Ironclads" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1410980" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure class="mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Monitorvirginia.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Monitorvirginia.jpg/300px-Monitorvirginia.jpg" decoding="async" width="300" height="208" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Monitorvirginia.jpg/450px-Monitorvirginia.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Monitorvirginia.jpg/600px-Monitorvirginia.jpg 2x" data-file-width="734" data-file-height="508" /></a><figcaption>Den første kamp mellem panserskibe: CSS <i>Virginia</i> (til venstre) mod <a href="/wiki/USS_Monitor" title="USS Monitor">USS Monitor</a>, i 1862 i <a href="/wiki/Slaget_ved_Hampton_Roads" title="Slaget ved Hampton Roads">Slaget ved Hampton Roads</a></figcaption></figure> <p>Et <b>panserskib</b> (<span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span>: <i>ironclad</i>) var et <a href="/wiki/Dampmaskine" title="Dampmaskine">dampdrevet</a> <a href="/wiki/Krigsskib" title="Krigsskib">krigsskib</a> fra anden halvdel af det <a href="/wiki/19._%C3%A5rhundrede" title="19. århundrede">19. århundrede</a>, beskyttet af panserplader af <a href="/wiki/Jern" title="Jern">jern</a> eller <a href="/wiki/St%C3%A5l" title="Stål">stål</a>.<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Panserskibet opstod som svar på træskibenes (<a href="/wiki/Linjeskib" title="Linjeskib">linjeskibe</a> og <a href="/wiki/Fregat" title="Fregat">fregatter</a>) sårbarhed over for de eksplosive <a href="/wiki/Granat_(v%C3%A5ben)" title="Granat (våben)">granater</a>, der blev indført i flåderne fra <a href="/wiki/1840%27erne" title="1840'erne">1840'erne</a>. Det første panserskib, <a href="/wiki/La_Gloire" title="La Gloire">La Gloire</a>, blev søsat af den <a href="/wiki/Franske_fl%C3%A5de" class="mw-redirect" title="Franske flåde">franske flåde</a> i <a href="/wiki/1859" title="1859">1859</a>;<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, og det fik straks den britiske <a href="/wiki/Royal_Navy" title="Royal Navy">Royal Navy</a> til at påbegynde bygningen af panserskibe. Efter <a href="/wiki/Slaget_ved_Hampton_Roads" title="Slaget ved Hampton Roads">de første sammenstød mellem panserskibe</a>, der fandt sted under den <a href="/wiki/Amerikanske_Borgerkrig" class="mw-redirect" title="Amerikanske Borgerkrig">Amerikanske Borgerkrig</a>, stod det klart, at panserskibet havde erstattet det upansrede <a href="/wiki/Linjeskib" title="Linjeskib">linjeskib</a> som det stærkeste krigsskib på havene.<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Panserskibe blev bygget til flere roller: Til krigstjeneste i flådernes første geled, til brug nær kysterne som <a href="/wiki/Kystpanserskib" title="Kystpanserskib">kystpanserskibe</a> og til tjeneste på langfart som <a href="/wiki/Krydser" title="Krydser">krydsere</a>. Den hurtige udvikling i konstruktionen af krigsskibe i slutningen af det 19. århundrede, forvandlede panserskibene fra træ- og jernskibe med sejl, der supplerede dampmaskinen, til stålbyggede <a href="/wiki/Slagskib" title="Slagskib">slagskibe</a> og <a href="/wiki/Krydser" title="Krydser">krydsere</a> med kanontårne. Denne ændring blev båret frem som følge af udviklingen af kraftigere sø<a href="/wiki/Artilleri" title="Artilleri">artilleri</a> (panserskibene i <a href="/wiki/1880%27erne" title="1880'erne">1880'erne</a> havde nogle af de kraftigste kanoner, der nogensinde er sendt til søs), dampmaskiner med højere ydelse, og fremskridt i <a href="/wiki/Metallurgi" title="Metallurgi">metallurgi</a>, der gjorde det muligt at bruge stål som byggemateriale. </p><p>Den hastige tekniske udvikling i panserskibets tidsalder betød, at mange af skibene nærmest var forældede, når de var færdigbyggede, og at taktikken for søkrigsførelse hele tiden ændrede sig. Mange panserskibe blev bygget med henblik på at kunne bruge vædderstævn eller <a href="/wiki/Torpedo" title="Torpedo">torpedoer</a>, som et antal skibskonstruktører anså for centrale våben i søkrig. Der er ingen eksakt dato for, hvornår panserskibenes tid var forbi, men i løbet af <a href="/wiki/1890%27erne" title="1890'erne">1890'erne</a> forsvandt udtrykket <i>panserskib</i> som betegnelse. De nye skibe blev bygget efter en mere ensartet standard og blev kaldt <a href="/wiki/Slagskib" title="Slagskib">slagskibe</a> og <a href="/wiki/Panserkrydser" title="Panserkrydser">panserkrydsere</a>. </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Før_panserskibet"><span id="F.C3.B8r_panserskibet"></span>Før panserskibet</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Før panserskibet" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Før panserskibet"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Panserskibet blev teknisk muligt og taktisk nødvendigt på grund af udviklingen i første halvdel af det 19. århundrede. Marinehistorikeren R.D. Hill skriver: </p> <table style="margin:1em 3em 1em 3em; ;clear:none"> <tbody><tr> <td style="vertical-align:bottom;" rowspan="1"><span typeof="mw:File"><span title="Citat"><img alt="Citat" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Cquote2.svg/30px-Cquote2.svg.png" decoding="async" width="30" height="23" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Cquote2.svg/45px-Cquote2.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Cquote2.svg/60px-Cquote2.svg.png 2x" data-file-width="40" data-file-height="30" /></span></span> </td> <td style="font-family: Bookman Old Style, Book Antiqua, Times New Roman, Times, serif; font-style:italic; padding-top:1em;">"Panserskibet havde tre væsentlige karakteristika: et metalbeklædt skrog, dampmaskineri og artilleri, der var i stand til at affyre eksplosive granater. Kun når alle disse tre karakteristika er til stede, kan man kalde et krigsskib for et panserskib." </td> <td style="vertical-align:top;" rowspan="1"><span typeof="mw:File"><span title="Citat"><img alt="Citat" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Cquote1.svg/30px-Cquote1.svg.png" decoding="async" width="30" height="23" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Cquote1.svg/45px-Cquote1.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Cquote1.svg/60px-Cquote1.svg.png 2x" data-file-width="40" data-file-height="30" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="text-align:right; padding-top:1em;" colspan="3">R.D. Hill.<sup id="cite_ref-Hill_4-0" class="reference"><a href="#cite_note-Hill-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </td></tr></tbody></table> <p>Hvert af disse tekniske fremskridt blev taget i anvendelse separat i årtiet før de første panserskibe. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Dampmaskineri">Dampmaskineri</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Dampmaskineri" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Dampmaskineri"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Napoleon(1850).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8e/Napoleon%281850%29.jpg/220px-Napoleon%281850%29.jpg" decoding="async" width="220" height="180" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8e/Napoleon%281850%29.jpg/330px-Napoleon%281850%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8e/Napoleon%281850%29.jpg/440px-Napoleon%281850%29.jpg 2x" data-file-width="675" data-file-height="552" /></a><figcaption><i>Le Napoléon</i> fra <a href="/wiki/1850" title="1850">1850</a>, det første dampdrevne <a href="/wiki/Linjeskib" title="Linjeskib">linjeskib</a></figcaption></figure> <p>I det <a href="/wiki/18._%C3%A5rhundrede" title="18. århundrede">18.</a> og i det tidlige 19. århundrede var flåderne baseret på to typer krigsskibe, <a href="/wiki/Linjeskib" title="Linjeskib">linjeskibet</a> og <a href="/wiki/Fregat" title="Fregat">fregatten</a>. Den første ændring i disse skibstyper kom ved indførelse af <a href="/wiki/Dampmaskine" title="Dampmaskine">dampmaskiner</a>. Mens man havde brugt <a href="/wiki/Hjuldamper" title="Hjuldamper">hjuldampere</a> som mindre krigsskibe fra <a href="/wiki/1830%27erne" title="1830'erne">1830'erne</a>, blev dampkraft først anvendelig i større skibe, da man begyndte at bruge skibsskruer i 1840'erne.<sup id="cite_ref-Screw_5-0" class="reference"><a href="#cite_note-Screw-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der blev bygget dampdrevne skruefregatter fra midten af 1840'erne, og i slutningen af årtiet indførte den franske flåde dampmaskineri i sine <a href="/wiki/Linjeskib" title="Linjeskib">linjeskibe</a>. Ønsket om udvikling kom fra <a href="/wiki/Napoleon_3." class="mw-redirect" title="Napoleon 3.">Napoleon 3.</a>'s ambition om større indflydelse i Europa, hvilket krævede en udfordring til Storbritannien, der på den tid var verdens største sømagt.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det første skib, der var planlagt og bygget som dampdrevet linjeskib, var det 90-kanoners <i>Le Napoléon</i> i 1850.<sup id="cite_ref-Screw_5-1" class="reference"><a href="#cite_note-Screw-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> <i>Le Napoléon</i> havde kanoner som et almindeligt linjeskib, men dets dampmaskine kunne give det en fart på 12 knob (22 km/t), uanset vindforholdene, og det var potentielt en afgørende fordel i en søkamp. </p><p>Introduktionen af det dampdrevne linjeskib blev starten på et byggemæssigt kapløb mellem <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a> and <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a>. Der blev bygget otte søsterskibe til <i>Le Napoléon</i> i Frankrig de følgende ti år, men Storbritannien tog hurtigt føringen i produktionen. I alt byggede Frankrig 10 nye dampdrevne linjeskibe og ombyggede 28 ældre linjeskibe, mens Storbritannien byggede 18 og ombyggede 41.<sup id="cite_ref-Screw_5-2" class="reference"><a href="#cite_note-Screw-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Eksplosive_granater">Eksplosive granater</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Eksplosive granater" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Eksplosive granater"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:PaixhansCanonImage.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/PaixhansCanonImage.jpg/220px-PaixhansCanonImage.jpg" decoding="async" width="220" height="132" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/PaixhansCanonImage.jpg/330px-PaixhansCanonImage.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/PaixhansCanonImage.jpg/440px-PaixhansCanonImage.jpg 2x" data-file-width="1500" data-file-height="900" /></a><figcaption>En Paixhans kanon. (Musée de la Marine).</figcaption></figure> <p>De dampdrevne linjeskibes æra blev kort, fordi der kom nye kraftige skibskanoner. I <a href="/wiki/1820%27erne" title="1820'erne">1820'erne</a> og 1830'erne fik krigsskibene stadig kraftigere kanoner. 18-pundere blev udskiftet med 32-, 36- eller endda 42-pundere på sejlskibe, og der dukkede 68-pundere op på dampskibene. På samme tid var de første kanoner, der affyrede eksplosive granater, ved at blive bygget, efter at de var blevet udtænkt af den franske general Henri-Joseph Paixhans. i løbet af 1840'erne blev de taget i anvendelse af sømagterne, herunder <a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrig</a>, <a href="/wiki/Storbritannien" title="Storbritannien">Storbritannien</a>, <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a> og <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a>. Det er ofte fremført, at de eksplosive granaters evne til at smadre træskibe, som det blev demonstreret ved <a href="/wiki/Den_kejserlige_russiske_fl%C3%A5de" title="Den kejserlige russiske flåde">russiske flådes</a> ødelæggelse af en Tyrkisk eskadre i <a href="/wiki/Slaget_ved_Sinope" title="Slaget ved Sinope">Slaget ved Sinope</a>, betød enden for det træbyggede krigsskib.<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den tidligere trussel mod træskibe var kommet fra almindelige kanoner, der affyrede rødglødende kugler, som kunne anstifte brand eller ammunitionseksplosion på et træskib. Nogle flåder eksperimenterede endda med udhulede kanonkugler fyldt med smeltet metal, for at få ekstra brandeffekt.<sup id="cite_ref-Lambert_8-0" class="reference"><a href="#cite_note-Lambert-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Jernpanser">Jernpanser</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Jernpanser" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Jernpanser"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:French_floating_battery_Lave.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/French_floating_battery_Lave.jpg/220px-French_floating_battery_Lave.jpg" decoding="async" width="220" height="138" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/French_floating_battery_Lave.jpg/330px-French_floating_battery_Lave.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/French_floating_battery_Lave.jpg/440px-French_floating_battery_Lave.jpg 2x" data-file-width="900" data-file-height="565" /></a><figcaption>Det franske pansrede flådebatteri <i>Lave</i>, 1854. Sammen med <i>Tonnante</i> og <i>Dévastation</i> ødelagde dette pansrede skib russiske landbatterier i slaget ved Kinburn i 1855.</figcaption></figure> <p>I 1850'erne anvendte den britiske og franske flåde pansrede flådebatterier som et supplement til flåden af dampdrevne linjeskibe i <a href="/wiki/Krim-krigen" class="mw-redirect" title="Krim-krigen">Krim-krigen</a>. Batteriernes rolle var at støtte de upansrede kanonbådes angreb på de russiske kystbatterier. Franskmændene brugte med held tre af deres pansrede batterier (<i>Lave</i>, <i>Tonnante</i> og <i>Dévastation</i>) i <a href="/wiki/1855" title="1855">1855</a> mod forsvarsstillingerne i slaget ved Kinburn. De blev senere brugt igen under krigen mod Østrig i <a href="/wiki/Adriaterhavet" title="Adriaterhavet">Adriaterhavet</a> i 1859.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den britiske plan om at bruge deres batterier i <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a> mod <a href="/wiki/Kronstadt" title="Kronstadt">Kronstadt</a>, var medvirkende til, at Rusland bad om fred under Krimkrigen i <a href="/wiki/1856" title="1856">1856</a>.<sup id="cite_ref-Iron_10-0" class="reference"><a href="#cite_note-Iron-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Disse batterier kan med god vilje betegnes som de første panserskibe,<sup id="cite_ref-Hill_4-1" class="reference"><a href="#cite_note-Hill-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men de kunne kun gå 4 knob (7 km/t) for egen kraft, og de blev altid slæbt frem til aktion<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og blev i øvrigt kun brugt marginalt af flåderne.<sup id="cite_ref-Iron_10-1" class="reference"><a href="#cite_note-Iron-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Men den kortvarige succes for de pansrede flådebatterier fik franskmændene til at påbegynde bygningen af pansrede skibe til krigsflåden.<sup id="cite_ref-Iron_10-2" class="reference"><a href="#cite_note-Iron-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="De_første_panserskibe"><span id="De_f.C3.B8rste_panserskibe"></span>De første panserskibe</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: De første panserskibe" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: De første panserskibe"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:MuseeMarine-cuirasse1880-p1000463.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/MuseeMarine-cuirasse1880-p1000463.jpg/220px-MuseeMarine-cuirasse1880-p1000463.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/MuseeMarine-cuirasse1880-p1000463.jpg/330px-MuseeMarine-cuirasse1880-p1000463.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0f/MuseeMarine-cuirasse1880-p1000463.jpg/440px-MuseeMarine-cuirasse1880-p1000463.jpg 2x" data-file-width="2560" data-file-height="1920" /></a><figcaption>Model af den franske <i><a href="/wiki/La_Gloire" title="La Gloire">La Gloire</a></i> (1859), det første søgående panserskib</figcaption></figure> <p>Ved udgangen af 1850'erne stod det klart at Frankrig ikke var i stand til at matche det britiske byggeprogram for dampdrevne krigsskibe, så for at få det strategiske initiativ tilbage, var der behov for dramatiske ændringer. Resultatet var det første søgående panserskib, <i><a href="/wiki/La_Gloire" title="La Gloire">La Gloire</a></i>, påbegyndt i <a href="/wiki/1857" title="1857">1857</a> og søsat i 1859.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><i>La Gloire'</i>s træskrog svarede til et almindeligt <a href="/wiki/Linjeskib" title="Linjeskib">linjeskib</a> fra den periode, men havde kun ét kanondæk, og var beklædt med jernplader, 110 mm tykke. Maskineriet var en dampmaskine, der drev en enkelt skrue, og topfarten var 13 knob (24 km/t). Armeringen bestod af 36 styk 16 cm riflede kanoner. Frankrig byggede i alt 16 panserskibe, heraf yderligere to søsterskibe til <i>La Gloire</i>, og også de to eneste to-dækkede bredsidearmerede panserskibe, der er blevet bygget, <i>Magenta</i> og <i>Solferino</i>.<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HMSWarrior.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/HMSWarrior.JPG/220px-HMSWarrior.JPG" decoding="async" width="220" height="130" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/HMSWarrior.JPG/330px-HMSWarrior.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/HMSWarrior.JPG/440px-HMSWarrior.JPG 2x" data-file-width="610" data-file-height="360" /></a><figcaption><a href="/wiki/HMS_Warrior_(1860)" title="HMS Warrior (1860)">HMS Warrior (1860)</a>, Storbritanniens første panserskib</figcaption></figure> <p><a href="/wiki/Royal_Navy" title="Royal Navy">Royal Navy</a> var ikke interesseret i at sætte sit forspring i dampdrevne linjeskibe over styr, men gik alligevel ind i det nye kapløb, fast besluttet på, at det første britiske panserskib skulle udkonkurrere de franske skibe på alle felter, især i hastighed. Et hurtigt skib ville have fordelen af selv at kunne vælge afstand i en kamp, hvilket kunne gøre det usårligt over for fjendtlig beskydning. De britiske planer gik mere i retning af en stor, stærk <a href="/wiki/Fregat" title="Fregat">fregat</a> end et <a href="/wiki/Linjeskib" title="Linjeskib">linjeskib</a>. Kravet om høj fart resulterede i et meget langt skib, som var nødt til at blive bygget af jern.<sup id="cite_ref-Iron_10-3" class="reference"><a href="#cite_note-Iron-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Resultatet var <a href="/wiki/HMS_Warrior_(1860)" title="HMS Warrior (1860)"><i>Warrior</i></a>, bygget og søsat i <a href="/wiki/1860" title="1860">1860</a>. <i>Warrior</i> var en designmæssig succes. Hendes kanoner og panser var mere effektive end <i>La Gloire</i>s, og i kraft af det største sæt dampmaskiner, der indtil da var installeret på et skib, kunne hun præstere 14,3 knob (26,5 km/t).<sup id="cite_ref-Iron_10-4" class="reference"><a href="#cite_note-Iron-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Allerede i <a href="/wiki/1862" title="1862">1862</a> havde de europæiske flåder taget panserskibene til sig. Storbritannien og Frankrig havde hver 16 skibe, der enten var færdige eller under bygning, og de britiske skibe var de største. <a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">Østrig</a>, <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a>, <a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a> og <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a> var også i gang med at bygge panserskibe.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det første slag mellem panserskibe involverede imidlertid hverken Storbritannien eller Frankrig, og de skibe, der deltog i det, var markant forskellige fra bredside-armerede, fuldriggede skibe som <i>La Gloire</i> og <i>Warrior</i>. Begge parters brug af panserskibe i den <a href="/wiki/Amerikanske_Borgerkrig" class="mw-redirect" title="Amerikanske Borgerkrig">Amerikanske Borgerkrig</a>, og sammenstødet mellem de <a href="/wiki/Italien" title="Italien">italienske</a> og <a href="/wiki/%C3%98strig" title="Østrig">østrigske</a> flåder i slaget ved Lissa, fik en afgørende indflydelse på udviklingen i panserskibenes design. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="De_første_søslag_mellem_panserskibe:_Den_amerikanske_borgerkrig"><span id="De_f.C3.B8rste_s.C3.B8slag_mellem_panserskibe:_Den_amerikanske_borgerkrig"></span>De første søslag mellem panserskibe: Den amerikanske borgerkrig</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: De første søslag mellem panserskibe: Den amerikanske borgerkrig" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: De første søslag mellem panserskibe: Den amerikanske borgerkrig"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Det første eksempel på krigsmæssig anvendelse af panserskibe kom i <a href="/wiki/Den_amerikanske_borgerkrig" class="mw-redirect" title="Den amerikanske borgerkrig">Den amerikanske borgerkrig</a>. <a href="/wiki/U.S._Navy" class="mw-redirect" title="U.S. Navy">U.S. Navy</a> havde ingen panserskibe ved krigsudbruddet, dens kraftigste skibe var seks dampdrevne – men upansrede – fregatter.<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Da det meste af flåden forblev loyale mod Unionen, forsøgte <a href="/wiki/Amerikas_Konf%C3%B8dererede_Stater" title="Amerikas Konfødererede Stater">Konføderationen</a> at få en sømilitær fordel ved at anskaffe moderne pansrede skibe. Konføderationens Kongres bevilgede 2 millioner dollars i maj <a href="/wiki/1861" title="1861">1861</a> til indkøb af panserskibe i udlandet, og i juli-august begyndte man en lokal produktion, der især omfattede ombygning af eksisterende træskibe.<sup id="cite_ref-ACW_16-0" class="reference"><a href="#cite_note-ACW-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den <a href="/wiki/12._oktober" title="12. oktober">12. oktober</a> <a href="/wiki/1861" title="1861">1861</a>, blev CSS <i>Manassas</i>, CSS <i>Louisiana</i> og CSS <i>Mississippi</i> de første panserskibe, der kom i kamp, idet de kæmpede mod Unionens krigsskibe på <a href="/wiki/Mississippi" title="Mississippi">Mississippi</a>. De var alle bygget i <a href="/wiki/New_Orleans" title="New Orleans">New Orleans</a> og beregnet til tjeneste på floder og kyststrækninger. I februar 1862 indgik det noget større skib CSS <i>Virginia</i> i Konføderationens flåde, efter endt ombygning i Norfolk, Virginia. På samme tid havde Unionen færdigbygget syv pansrede <a href="/wiki/Kanonb%C3%A5d" title="Kanonbåd">kanonbåde</a> af <i>City</i>-klassen, og var ved at lægge sidste hånd på <a href="/wiki/USS_Monitor" title="USS Monitor">USS <i>Monitor</i></a>, hvis banebrydende design skyldtes den svenske opfinder <a href="/w/index.php?title=John_Ericsson&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Ericsson (ikke skrevet endnu)">John Ericsson</a>. Unionen var også i gang med at bygge en stor pansret fregat, <a href="/wiki/USS_New_Ironsides_(1862)" title="USS New Ironsides (1862)">USS <i>New Ironsides</i></a>, og den mindre USS <i>Galena</i>.<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det første slag mellem panserskibe udspillede sig 9. marts 1862, hvor det pansrede fartøj <a href="/wiki/USS_Monitor" title="USS Monitor">USS <i>Monitor</i></a> blev sendt ud for at beskyttede Unionens træskibe mod det pansrede flydebatteri <i>Virginia</i> og andre krigsskibe fra Konføderationen.<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>. I denne batalje, der fik navnet <a href="/wiki/Slaget_ved_Hampton_Roads" title="Slaget ved Hampton Roads">Slaget ved Hampton Roads</a>, forsøgte de to pansrede skibe gentagne gange at vædre hinanden, samtidig med at granaterne fra deres kanoner var virkningsløse over for modstanderens panser. Slaget fik verdensomspændende opmærksomhed, da det nu stod klart, at træskibe var blevet forældede, fordi panserskibe let kunne ødelægge dem.<sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Uss_Cairo_h61568.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/09/Uss_Cairo_h61568.jpg/220px-Uss_Cairo_h61568.jpg" decoding="async" width="220" height="143" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/09/Uss_Cairo_h61568.jpg/330px-Uss_Cairo_h61568.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/09/Uss_Cairo_h61568.jpg/440px-Uss_Cairo_h61568.jpg 2x" data-file-width="740" data-file-height="482" /></a><figcaption>USS <i>Cairo</i>, et eksempel på en pansret kanonbåd af <i>City</i>-klassen</figcaption></figure> <p>I løbet af borgerkrigen blev der bygget flere panserskibe af begge parter, og de fik en voksende andel i søkrigsførelsen, der ellers foregik mellem upansrede krigsskibe og bevæbnede handelsskibe. Unionen byggede en stor flåde på 50 skibe af samme type som Monitor, og Konføderationen byggede skibe, der var mindre versioner af <i>Virginia</i><sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>. Men Konføderationens forsøg på at få panserskibe fra udlandet mislykkedes, fordi de europæiske lande beslaglagde de skibe, der blev bestilt, især Rusland, der var det eneste land, der tog åbenlyst parti for Unionen. Kun CSS <i>Stonewall</i> nåede at blive færdigbygget, og skibet ankom til amerikanske farvande just som krigen sluttede.<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I løbet af krigen deltog der panserskibe i flere af Unionens angreb på havnebyer i Syden. Syv af Unionens monitor's, deltog sammen med to andre panserskibe og den pansrede fregat <i>New Ironsides</i> i det mislykkede angreb på <a href="/wiki/Charleston_(South_Carolina)" title="Charleston (South Carolina)">Charleston</a> og en af dem blev skudt i sænk. På Konføderationens side deltog de to små panserskibe CSS <i>Palmetto State</i> og CSS <i>Chicora</i> i forsvaret af havnen. Ved det senere angreb på <a href="/wiki/Mobile_(Alabama)" title="Mobile (Alabama)">Mobile Bay</a>, havde Unionen samlet fire monitor's og 11 træskibe, og de var oppe mod CSS <i>Tennessee</i>, der var Konføderationens stærkeste panserskib, og kanonbådene CSS <i>Morgan</i>, CSS <i>Gaines</i> og CSS <i>Selma</i>.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Lissa:_Det_første_slag_mellem_flåder_med_panserskibe"><span id="Lissa:_Det_f.C3.B8rste_slag_mellem_fl.C3.A5der_med_panserskibe"></span>Lissa: Det første slag mellem flåder med panserskibe</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Lissa: Det første slag mellem flåder med panserskibe" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Lissa: Det første slag mellem flåder med panserskibe"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Slaget_ved_Lissa_(1866)" title="Slaget ved Lissa (1866)">Slaget ved Lissa</a></span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Battle_of_Lissa_-_1866_-_Initial_Situation.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/75/Battle_of_Lissa_-_1866_-_Initial_Situation.svg/220px-Battle_of_Lissa_-_1866_-_Initial_Situation.svg.png" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/75/Battle_of_Lissa_-_1866_-_Initial_Situation.svg/330px-Battle_of_Lissa_-_1866_-_Initial_Situation.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/75/Battle_of_Lissa_-_1866_-_Initial_Situation.svg/440px-Battle_of_Lissa_-_1866_-_Initial_Situation.svg.png 2x" data-file-width="563" data-file-height="750" /></a><figcaption>Flåderne i Slaget ved Lissa.</figcaption></figure> <p>Det første slag mellem flåder – og det første højsøslag – med panserskibe, var Slaget ved Lissa i <a href="/wiki/1866" title="1866">1866</a>. Det fandt sted mellem flådestyrker fra henholdsvis <a href="/wiki/%C3%98strig-Ungarn" title="Østrig-Ungarn">Østrig-Ungarn</a> og <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a>. Slaget involverede både <a href="/wiki/Fregat" title="Fregat">fregatter</a> og <a href="/wiki/Korvet" title="Korvet">korvetter</a> bygget af træ, samt panserskibe, der tørnede sammen i det største søslag i årene mellem <a href="/wiki/Slaget_ved_Navarino" title="Slaget ved Navarino">slaget ved Navarino</a> (<a href="/wiki/1827" title="1827">1827</a>) og <a href="/wiki/Slaget_ved_Tsushima" title="Slaget ved Tsushima">slaget ved Tsushima</a> (<a href="/wiki/1905" title="1905">1905</a>).<sup id="cite_ref-Sondhaus_23-0" class="reference"><a href="#cite_note-Sondhaus-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den italienske flåde bestod af 12 panserskibe og et tilsvarende antal træskibe, der eskorterede et antal transportskibe, lastet med tropper, der skulle landsættes på den østrig-ungarske ø Lissa (Nu kroatisk <i>Vis</i>) i <a href="/wiki/Adriaterhavet" title="Adriaterhavet">Adriaterhavet</a>. De italienske panserskibe talte syv bredside-armerede pansrede fregatter, fire mindre panserskibe, samt det helt nye <a href="/wiki/Affondatore_(1865)" title="Affondatore (1865)"><i>Affondatore</i></a> – der havde to kanontårne og var bygget til vædring. Over for dem var der syv østrigske panserfregatter.<sup id="cite_ref-Sondhaus_23-1" class="reference"><a href="#cite_note-Sondhaus-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Østrigerne mente, at deres skibes artilleri var mindre effektivt end modstandernes, så derfor besluttede de sig for at tage kampen op på tæt hold, og vædre fjendens skibe. Den østrigske flåde bevægede sig i en pileformet formation, med panserskibene forrest, med kurs mod den italienske flåde, der sejlede i traditionel linjeformation. Den efterfølgende nærkamp var karakteriseret ved, at begge parters kanoner kun gjorde ringe skade på fjenden, og at det viste sig særdeles vanskeligt at vædre modstandernes skibe. Men det østrigske flagskibs vellykkede vædring af modstanderne tiltrak sig stor opmærksomhed i de følgende år.<sup id="cite_ref-Sondhaus_23-2" class="reference"><a href="#cite_note-Sondhaus-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den på papiret overlegne italienske flåde mistede to af sine panserskibe, <a href="/wiki/Re_d%27Italia_(1863)" title="Re d'Italia (1863)"><i>Re d'Italia</i></a> og <a href="/wiki/Palestro-klassen" title="Palestro-klassen"><i>Palestro</i></a>, mens det upansrede østrigske skrue-linjeskib <i>Kaiser</i> overraskende overlevede en nærkamp med fire italienske panserskibe. Slaget gjorde vædderstævnen til en populær del af konstruktionen på panserskibe mange år fremefter, og sejren sikrede Østrig-Ungarn herredømmet på Adriaterhavet i nogle år.<sup id="cite_ref-Sondhaus_23-3" class="reference"><a href="#cite_note-Sondhaus-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Søslagene i den <a href="/wiki/Amerikanske_borgerkrig" title="Amerikanske borgerkrig">amerikanske borgerkrig</a> og ved Lissa påvirkede såvel designet af panserskibene, som de taktikker, de kom til at bruge. I særdeleshed uddrog en generation af søofficerer den fejlagtige slutning, at vædring var den bedste metode til at sænke fjendtlige panserskibe. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Artilleri_og_taktik">Artilleri og taktik</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Artilleri og taktik" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Artilleri og taktik"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Anvendelsen af jernpanser betød, at den traditionelle bevæbning med dusinvis af lette kanoner blev ubrugelig, fordi kuglerne ville være virkningsløse over for et pansret skrog. For at gennembryde panseret blev der installeret stadig kraftigere kanoner på panserskibene. Der bredte sig imidlertid også den overbevisning, at vædring var den eneste måde at sænke et panserskib på. Den voksende størrelse og vægt af kanonerne betød også, at man forlod den opstilling i bredside, der havde været gældende fra linjeskibenes tid, og gik over til at have en håndfuld kanoner i tårne, der kunne skyde i alle retninger. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Vild_med_vædring"><span id="Vild_med_v.C3.A6dring"></span>Vild med vædring</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Vild med vædring" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Vild med vædring"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Punch_-_Over-Weighted.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Punch_-_Over-Weighted.png/300px-Punch_-_Over-Weighted.png" decoding="async" width="300" height="418" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Punch_-_Over-Weighted.png/450px-Punch_-_Over-Weighted.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5a/Punch_-_Over-Weighted.png/600px-Punch_-_Over-Weighted.png 2x" data-file-width="2901" data-file-height="4042" /></a><figcaption>Karikatur i <i>Punch</i>, der viser <a href="/wiki/Britannia" title="Britannia">Britannia</a> klædt i panser som et panserskib. Bemærk vædderstævnen.</figcaption></figure><p>Fra 1860'erne til 1880'erne mente mange af panserskibenes konstruktører, at vædderstævnen igen var blevet det vigtigste våben i søkrigsførelsen. Efter at dampkraften havde gjort skibene uafhængige af vinden, og efter at panseret havde gjort dem usårlige over for kanoner, så vædderstævnen ud til at være det våben, der kunne afgøre en kamp. </p><p>Kanonernes ringe effekt på <i>Monitor</i> og <i>Virginia</i> i <a href="/wiki/Slaget_ved_Hampton_Roads" title="Slaget ved Hampton Roads">Slaget ved Hampton Roads</a>, og den spektakulære (og heldige) indsats fra det østrigske flagskib <i>Ferdinand Max</i>, der førte til sænkningen af det italienske <i>Re d'Italia</i> ved Lissa, var vand på væddersagens mølle.<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Fra de tidlige 1870'ere til de tidlige 1880'ere mente de fleste britiske flådeofficerer, at kanonerne måtte rykke i anden række til fordel for vædderstævnen, i rollen som det vigtigste sømilitære våben. Der blev ikke rigtig lyttet til de spredte røster, der pegede på hvor få skibe, der egentlig var blevet sænket ved vædring.<sup id="cite_ref-Beeler_25-0" class="reference"><a href="#cite_note-Beeler-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Genoplivelsen af vædderstævnen havde afgørende indflydelse på udformningen af sømilitær taktik. Siden det <a href="/wiki/17._%C3%A5rhundrede" title="17. århundrede">17. århundrede</a> havde den altdominerende taktik været at lægge skibene på linje, så de fik det bedste skudfelt fra deres bredsider. Denne taktik var helt uanvendelig til vædring, og det medførte stor forvirring i opfattelsen af, hvordan flåder skulle operere. De bedste metoder for vædring nåede aldrig at blive afprøvet i krig, og hvis det var kommet så vidt, ville resultatet sikkert være blevet, at vædring kun var effektivt over for modstandere, der lå stille.<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Satsningen på vædderstævnen blev opgivet i løbet af 1880'erne, fordi man kunne opnå samme resultat med en <a href="/wiki/Torpedo" title="Torpedo">torpedo</a>, og fordi man så ikke ville være nær så sårbar over for hurtigtskydende artilleri.<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Søartilleriets_udvikling"><span id="S.C3.B8artilleriets_udvikling"></span>Søartilleriets udvikling</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Søartilleriets udvikling" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Søartilleriets udvikling"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Panserskibenes armering udviklede sig til at omfatte stadig færre kanoner, der til gengæld blev kraftigere, så de kunne gennemtrænge fjendtlige skibes panser, også med større afstand mellem skibene. Kanonernes vægt og kaliber steg væsentligt for at sikre deres gennembrudskraft. I de år, hvor panserskibene blev bygget, var flådernes ledelse meget optaget af problemerne med at vælge mellem riflede og glatløbede kanoner, og mellem forladere og bagladere, fordi der var adskillige tekniske problemer forbundet med de mere avancerede konstruktioner. </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HMS_Warrior_110lb_BL.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/HMS_Warrior_110lb_BL.png/220px-HMS_Warrior_110lb_BL.png" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/HMS_Warrior_110lb_BL.png/330px-HMS_Warrior_110lb_BL.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/HMS_Warrior_110lb_BL.png/440px-HMS_Warrior_110lb_BL.png 2x" data-file-width="960" data-file-height="1280" /></a><figcaption>110-punds Armstrong bagladekanon på <a href="/wiki/HMS_Warrior_(1860)" title="HMS Warrior (1860)">HMS <i>Warrior</i></a></figcaption></figure> <p><a href="/wiki/HMS_Warrior_(1860)" title="HMS Warrior (1860)">HMS <i>Warrior</i></a> havde en blanding af 110-pund (17,8 cm) riflede bagladere og traditionelle 68 pund glatløbede forladere. <i>Warrior</i> var typisk for problemerne med at finde den rigtige armering. Bagladekanonerne, der var designet af industrimanden William George Armstrong, skulle egentlig repræsentere næste generation af svære kanoner til Royal Navy, men de blev kort tid efter taget ud af brug i flåden.<sup id="cite_ref-Beeler-71_28-0" class="reference"><a href="#cite_note-Beeler-71-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Bagladerne havde på papiret store fordele. En baglader kunne lades ud at kanonen skulle flyttes, hvilket var en langvarig proces, især hvis man også skulle til at indstille sigtet på ny. Armstrong-kanonerne på <i>Warrior</i> havde også fordelen af at være lettere end glatløbede kanoner med tilsvarende kaliber, og fordi de var riflede, var de også mere træfsikre.<sup id="cite_ref-Beeler-71_28-1" class="reference"><a href="#cite_note-Beeler-71-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Alligevel blev konstruktionen kasseret på grund af problemer, som plagede bagladerne i årevis. </p><p>Bagladerens svaghed lå i problemerne med at lukke lademekanismen effektivt. Alle kanoner fungerer ved at krudt eksploderer og bliver til gas. Eksplosionen sender kanonkuglen (eller granaten) ud af kanonens munding, men udløser også et vældigt tryk på resten af kanonen. Hvis lukkemekanismen bagtil ikke er fuldstændig tæt, risikerer man, at der trænger gas ud, eller at den beskadiges. Dette betyder, at granaterne bliver skudt ud med mindre effekt, og det kan også være en trussel mod besætningen. Armstrong-kanonerne på <i>Warrior'</i> havde begge problemer. Deres granater var ikke i stand til at gennembryde 120 mm panser, svarende til hvad <i>La Gloire</i> havde, og somme tider fløj lukkemekanismen baglæns ud af kanonen. Den franske og den tyske flåde oplevede tilsvarende problemer, da de indførte bagladekanoner.<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Disse problemer fik Storbritannien til at vende tilbage til forladekanoner, der blev gjort stadig kraftigere frem til 1880'erne. Efter kortvarig brug af en 100-pund (24 cm) glatløbet Somerset-kanon, der vejede 6,6 ton, introducerede Admiralitetet en 17,8 cm riflet kanon, der blev efterfulgt af kanoner, der vejede 12, 25, 25, 38 og til sidst 81 tons, med kaliber, der voksede fra 20,3 cm til 40,6 cm. </p><p>Flere historikere har kritiseret, at Royal Navy og andre flåder fortsatte med at bruge forladere frem til 1880'erne. Sagen er imidlertid den, at helt frem til slutningen af 1870'erne havde de britiske forladere både længere rækkevidde og større skudhastighed end de franske og tyske bagladere, der var plaget af samme problemer som de kasserede Armstrong-kanoner.<sup id="cite_ref-30" class="reference"><a href="#cite_note-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Duilio_1880_003.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ec/Duilio_1880_003.jpg/220px-Duilio_1880_003.jpg" decoding="async" width="220" height="171" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ec/Duilio_1880_003.jpg/330px-Duilio_1880_003.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ec/Duilio_1880_003.jpg/440px-Duilio_1880_003.jpg 2x" data-file-width="661" data-file-height="513" /></a><figcaption>Genladning af forladekanonerne på det italienske panserskib <i>Duilio</i></figcaption></figure> <p>Fra omkring <a href="/wiki/1875" title="1875">1875</a> ændredes styrkeforholdet mellem for- og bagladekanoner. Den ingeniøruddannede franske oberst de Bange havde opfundet en mekanisme, der kunne gøre kanonernes kamre fuldstændig tætte. Dertil kom, at de stadigt større kanoner gjorde forladeteknikken særdeles besværlig. Ved de meget store kanoner kunne granaterne ikke håndteres med håndkraft, og da man ikke ønskede at have kanonbesætningen stående ude på dækket under kamp, blev det nødvendigt at opfinde komplicerede hydrauliske lademekanismer. I <a href="/wiki/1882" title="1882">1882</a> kunne de 81 ton tunge 40,6 cm-kanoner på HMS Inflexible kun præstere et skud hvert 11. minut under bombardementet af <a href="/wiki/Alexandria" title="Alexandria">Alexandria</a>.<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De 100 ton tunge 45 cm kanoner på det italienske panserskib <i>Duilio</i> kunne kun affyres hvert 15. minut.<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>. </p><p>I Royal Navy kom skiftet til bagladekanoner i <a href="/wiki/1879" title="1879">1879</a>. Ud over fordelene i ladehastighed blev beslutningen også påvirket af en eksplosion om bord på HMS <i>Thunderer</i>, fordi en kanon havde fået dobbelt ladning. Den fejl kunne kun ske med en forlade-kanon.<sup id="cite_ref-Roberts_33-0" class="reference"><a href="#cite_note-Roberts-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der var en grænse for, hvor tunge kanonerne kunne blive, og hvor stort et kaliber, de kunne have. Jo større kaliber, jo sværere ladeproces og de meget tunge kanoner påvirkede skibenes stabilitet. Kanonernes størrelse toppede i 1880'erne hvor nogle af de hidtil største kalibre blev taget i brug. HMS <i>Benbow</i> havde to 41,3 cm bagladere, der hver vejede 110 ton, og ingen senere britiske slagskibe har haft så stort kaliber. De ovennævnte italienske 45 cm kanoner havde titlen som de største kanoner, der var brugt i et panserskib eller slagskib helt frem til 2. verdenskrig, hvor <a href="/wiki/Japan" title="Japan">Japan</a> installerede 45,7 cm kanoner i slagskibene af <i>Yamato</i>-klassen.<sup id="cite_ref-34" class="reference"><a href="#cite_note-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>En anden metode til at øge ildkraften var udformningen af projektilet og den ladning, der blev anvendt. De første panserskibe brugte sortkrudt, som eksploderer hurtigt ved antændelse. Kanonerne havde et ret kort løb, så projektilet ikke blev forsinket undervejs, Heftigheden i en eksplosion af sortkrudt betød, at kanonerne blev udsæt for et særdeles stort tryk. En vigtig udvikling skete, da man begyndte at presse krudtet i faste ladninger, der gav en langsommere og mere kontrolleret eksplosion. På den måde fik man også mulighed for at gøre løbene længere og give granaten større hastighed og præcision. Næste trin var introduktionen af brunt krudt, der eksplodere endnu langsommere. Det gav mindre tryk på indersiden af kanonløbet, og gjorde kanonerne mere holdbare og muliggjorde finere tolerancer i konstruktionen.<sup id="cite_ref-Campbell_35-0" class="reference"><a href="#cite_note-Campbell-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Udviklingen af røgfrit krudt, baseret på <a href="/wiki/Nitroglycerin" title="Nitroglycerin">nitroglycerin</a> eller <a href="/wiki/Nitrocellulose" title="Nitrocellulose">nitrocellulose</a>, foretaget af den franske opfinder <a href="/w/index.php?title=Paul_Vielle&action=edit&redlink=1" class="new" title="Paul Vielle (ikke skrevet endnu)">Paul Vielle</a> i <a href="/wiki/1884" title="1884">1884</a>, gjorde det muligt at have endnu mindre ladninger og længere kanonløb. Kanonerne på <a href="/wiki/Slagskib" title="Slagskib">slagskibene</a> i <a href="/wiki/1890%27erne" title="1890'erne">1890'erne</a> var generelt mindre end i 1880'erne, oftest 30,5 cm, men løbene blev gjort stadig længere, og de nye ladninger gav en større hastighed for granaten.<sup id="cite_ref-Campbell_35-1" class="reference"><a href="#cite_note-Campbell-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Selve projektilerne ændrede sig også i panserskibenes tid. I starten var det bedste panserbrydende projektil lavet af massivt støbejern. Senere brugte man specialhærdet jern for at få bedre effekt mod panser. Til sidst kom udviklingen af den panserbrydende granat.<sup id="cite_ref-Campbell_35-2" class="reference"><a href="#cite_note-Campbell-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Våbnenes_placering"><span id="V.C3.A5bnenes_placering"></span>Våbnenes placering</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Våbnenes placering" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Våbnenes placering"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Bredsidearmering">Bredsidearmering</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Bredsidearmering" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Bredsidearmering"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HMS_Warrior_Gun_Deck_68pdrs.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/HMS_Warrior_Gun_Deck_68pdrs.png/220px-HMS_Warrior_Gun_Deck_68pdrs.png" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/HMS_Warrior_Gun_Deck_68pdrs.png/330px-HMS_Warrior_Gun_Deck_68pdrs.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/HMS_Warrior_Gun_Deck_68pdrs.png/440px-HMS_Warrior_Gun_Deck_68pdrs.png 2x" data-file-width="960" data-file-height="1280" /></a><figcaption>Traditionel opstilling i bredside på <a href="/wiki/HMS_Warrior_(1860)" title="HMS Warrior (1860)">HMS <i>Warrior</i></a> fra 1860</figcaption></figure> <p>De første engelske, franske og russiske panserskibe fulgte mønsteret fra de træbyggede <a href="/wiki/Linjeskib" title="Linjeskib">linjeskibe</a>, der kom før dem, og man valgte en tilsvarende opstilling af kanonerne på linje langs skibssiderne, og fik på den måde bredside-panserskibe. Både den franske <i><a href="/wiki/La_Gloire" title="La Gloire">La Gloire</a></i> og <a href="/wiki/HMS_Warrior_(1860)" title="HMS Warrior (1860)">HMS <i>Warrior</i></a> var eksempler på denne type. Da deres panser var så tungt, kunne de i modsætning til linjeskibene kun bære ét kanondæk, med en række kanoner på hver side, frem for at have kanoner på hvert dæk.<sup id="cite_ref-36" class="reference"><a href="#cite_note-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der blev bygget et væsentligt antal bredside-panserskibe i 1860'erne, først og fremmest i Storbritannien og Frankrig, men også i mindre antal i andre lande som Italien, Østrig, Rusland, USA og <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a>. Fordelen ved at have kanonerne i bredside var, at skibet kunne tage kampen op mod flere modstandere på samme tid, og sejlrigningen stod ikke i vejen for kanonernes skudfelt.<sup id="cite_ref-Beeler-91_37-0" class="reference"><a href="#cite_note-Beeler-91-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der var også ulemper ved bredsiderne, og det blev mere tydeligt i takt med, at panserskibenes teknologiske udvikling skred frem. Der blev brug for kraftigere kanoner til at gennemtrænge det stadigt tykkere panser, og da der ikke var plads til så mange af dem, var det nødvendigt, at alle kanoner kunne rettes mod modstanderen. Hertil kom, at satsningen på vædring gav et øget behov for at kunne skyde i skibets sejlretning samt i øvrigt have mere fleksibelt skudfelt.<sup id="cite_ref-38" class="reference"><a href="#cite_note-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Disse problemer betød, at bredsidearmeringen blev afløst af konstruktioner, der havde større skudfelt, herunder centralbatteri, kanontårne og barbette-konstruktioner.<sup id="cite_ref-Beeler-91_37-1" class="reference"><a href="#cite_note-Beeler-91-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Kanontårne,_batterier_og_barbetter"><span id="Kanont.C3.A5rne.2C_batterier_og_barbetter"></span>Kanontårne, batterier og barbetter</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Kanontårne, batterier og barbetter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Kanontårne, batterier og barbetter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Redoutable-barbette.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/Redoutable-barbette.jpg/220px-Redoutable-barbette.jpg" decoding="async" width="220" height="174" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/cb/Redoutable-barbette.jpg 1.5x" data-file-width="320" data-file-height="253" /></a><figcaption>Et <a href="/wiki/Barbette" class="mw-redirect" title="Barbette">barbette</a>-tårn på det franske panserskib <i>Redoutable</i> fra 1876</figcaption></figure> <p>Der var to væsentlige alternativer til bredsiden. Det ene design gik ud på at placere kanonerne i en pansret <a href="/wiki/Kasemat" title="Kasemat">kasemat</a> midtskibs. Denne konstruktion blev kaldt "kasse-batteri" eller "centralbatteri". Det andet alternativ var at placere kanonerne på en roterende platform, så de kunne få et stort skudfelt. Hvis kanonen var helt beskyttet af panser, kaldte man det et kanontårn, ellers blev den omtalt som en <a href="/wiki/Barbette" class="mw-redirect" title="Barbette">barbette</a>. </p><p>Centralbatteriet var nemmest at konstruere og i 1860'erne og 1870'erne var det den mest populære konstruktion. Koncentrationen af kanonerne midtskibs betød, at skibene kunne gøres kortere og mere manøvredygtige end de bredsidearmerede. Det første søgående skib med centralbatteri var det engelske <a href="/wiki/HMS_Bellerophon_(1865)" title="HMS Bellerophon (1865)"><i>Bellerophon</i></a>, påbegyndt i <a href="/wiki/1863" title="1863">1863</a> og færdigt i 1866. I Frankrig begyndte man at bygge skibe med centralbatteri i <a href="/wiki/1865" title="1865">1865</a>, men havde først et klar i 1870. Skibene med centralbatteri havde ofte – men ikke altid – indhak i skroget, så nogle af kanonerne kunne skyde fremad.<sup id="cite_ref-39" class="reference"><a href="#cite_note-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Kanontårnet fik sin debut om bord på USS <i>Monitor</i> i 1862, med et tårn, der var designet af den svenske ingeniør John Ericsson. Der fandtes et konkurrerende design, som var udviklet af den engelske opfinder <a href="/wiki/Cowper_Phipps_Coles" title="Cowper Phipps Coles">Cowper Coles</a>. Ericssons tårn roterede omkring en central akse, mens Coless drejede om et cirkulært leje.<sup id="cite_ref-Campbell_35-3" class="reference"><a href="#cite_note-Campbell-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det første skib i aktiv tjeneste med Coles' kanontårne var det danske <a href="/wiki/Panserbatteriet_Rolf_Krake" title="Panserbatteriet Rolf Krake"><i>Rolf Krake</i></a>, der blev afleveret i juli 1863<sup id="cite_ref-40" class="reference"><a href="#cite_note-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>. Kanontårne gav kanonerne det maksimale skudfelt, men i 1860'erne var der væsentlige problemer forbundet med at bruge dem: Skudfeltet ville i praksis blive voldsomt begrænset af master og rigning, så de var helt ubrugelige på de første oceangående panserskibe. Det andet problem var, at kanontårnene var særdeles tunge, så hvis skibet ikke var ekstremt stort, betød det, at det var nødvendigt med et lavt <a href="/wiki/Fribord_(skib)" title="Fribord (skib)">fribord</a>, ellers ville skibet få problemer med stabiliteten.<sup id="cite_ref-41" class="reference"><a href="#cite_note-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> HMS <i><a href="/wiki/HMS_Captain_(1869)" title="HMS Captain (1869)">Captain</a></i> var designet af Coles i et forsøg på at løse disse problemer, men det kæntrede og sank i <a href="/wiki/1870" title="1870">1870</a>. I det samtidige tårnskib HMS <i><a href="/wiki/HMS_Monarch_(1868)" title="HMS Monarch (1868)">Monarch</a></i> var skudfeltet mindre, men konstruktionen langt mere stabil. Det tredje skib i Royal Navy med både kanontårne og master var HMS <i>Inflexible</i>, der blev taget i brug i <a href="/wiki/1881" title="1881">1881</a>, og som havde to kanontårne midtskibs, der både kunne skyde fremad, agterud og over siderne.<sup id="cite_ref-42" class="reference"><a href="#cite_note-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Et lettere alternativ til kanontårnet var barbetten, som især var populær i den franske marine. Den bestod af en drejelig kanon, som var omgivet af en pansret væg. Kanonen var ofte opstillet i en "forsvindingssaffutage", der gjorde, at den kunne trækkes helt ind i barbetten, når den skulle lades. Besætningen var på den måde beskyttet mod direkte beskydning, men da barbetten var åben for oven, var de udsat for beskydning der kom i høje baner, for eksempel fra kystforter. De lette barbetter krævede mindre maskineri til at dreje kanonen, og for at spare yderligere vægt valgte man i nogle tilfælde at fjerne panseret omkring dem. Barbetten var særdeles populær i 1880'erne og da man begyndte at sætte pansret tag på den, smeltede den typemæssigt sammen med kanontårnet og blev til det kanontårn, der kendes fra slagskibene i 1890'erne og senere.<sup id="cite_ref-Campbell_35-4" class="reference"><a href="#cite_note-Campbell-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Torpedoer">Torpedoer</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Torpedoer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Torpedoer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Panserskibenes tid faldt sammen med udviklingen af <a href="/wiki/Torpedo" title="Torpedo">torpedoen</a> som et søkrigsvåben, og det var med til at komplicere såvel panserskibets konstruktion som de taktikker, der skulle bruges i kamp. Den første brug af begrebet torpedo gik på stationære søminer, som blev brugt med vekslende held i den Amerikanske Borgerkrig. I samme krig udviklede man også <a href="/wiki/Stangtorpedo" title="Stangtorpedo">stangtorpedoen</a>, der bestod af en eksplosiv ladning anbragt i stævnen af et lille skib, der skulle sejle direkte ind i siden på fjendtlige skibe. For første gang oplevede man nu, at et stort krigsskib kunne trues seriøst af et meget mindre, og da kanoner var ret ineffektive mod panserskibe, tog man truslen fra stangtorpedoen alvorligt. Den amerikanske flåde ændrede fire af sine monitors, så de i stedet blev færdigbygget som pansrede stangtorpedo-skibe i 1864–5, men de nåede ikke at komme i kamp.<sup id="cite_ref-43" class="reference"><a href="#cite_note-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> En anden udformning af torpedoen var <a href="/wiki/Sl%C3%A6betorpedo" title="Slæbetorpedo">slæbetorpedoen</a>, og kaldet Harvey-torpedoen, hvor ladningen blev slæbt parallelt med skibssiden med en line eller en udrigger. Den skulle forhindre andre skibe i at vædre, og den skulle gøre bådens eget torpedoangreb mindre selvmordsagtigt. </p><p>Med <a href="/wiki/Robert_Whitehead" title="Robert Whitehead">Whitehead-torpedoen</a> kom der et betydningsfuldt og praktisk anvendeligt våben, der kunne bevæge sig ved egen kraft. Den blev udviklet i <a href="/wiki/1868" title="1868">1868</a> og vandt stor udbredelse fra 1870'erne, og Whitehead torpedoen indgik i panserskibenes armering i 1880'erne i skibe som HMS <i>Inflexible</i> og de italienske <i>Duilio</i> og <i>Dandolo</i>. Panserskibets sårbarhed over for torpedoer var en central del i den maritime tænkning, der blev kaldt <i>Jeune Ecole</i> og som gik ud på at flytte satsningen fra panserskibe til torpedobåde og krydsere. Her påstod man, at et skib, der havde så meget panser, at det ikke kunne skydes i stykker, til gengæld ville være så langsomt, at det ville være nemt at ramme det med en torpedo. I praksis blev Jeune Ecoles indflydelse kortvarig, men torpedoen kom til at indgå i den forvirrende blanding af våben om bord på panserskibene.<sup id="cite_ref-44" class="reference"><a href="#cite_note-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Konstruktion_og_pansring">Konstruktion og pansring</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Konstruktion og pansring" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Konstruktion og pansring"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:LeRedoutablePhoto.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/LeRedoutablePhoto.jpg/220px-LeRedoutablePhoto.jpg" decoding="async" width="220" height="140" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/LeRedoutablePhoto.jpg/330px-LeRedoutablePhoto.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/LeRedoutablePhoto.jpg/440px-LeRedoutablePhoto.jpg 2x" data-file-width="605" data-file-height="385" /></a><figcaption>Det franske panserskib <i>Redoutable</i>, der var det første stålbyggede panserskib</figcaption></figure> <p>De første panserskibe var bygget med træ- eller jernskrog, og var pansret med plader af smedejern, der var sat fast på tykke planker af hårdt træ. Der blev stadig bygget panserskibe med træskrog i 1870'erne. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skroget:_Jern,_træ_eller_stål"><span id="Skroget:_Jern.2C_tr.C3.A6_eller_st.C3.A5l"></span>Skroget: Jern, træ eller stål</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Skroget: Jern, træ eller stål" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Skroget: Jern, træ eller stål"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Brugen af jern som byggemateriale til krigsskibe medførte en del fordele ved konstruktionen af skroget. Men brugen af jern – uden panser – medførte også en del ulemper og tekniske problemer, som var med til at holde træskroget i brug i mange år, specielt i skibe, der skulle operere i fjerne farvande. </p><p>Jernskibe var først blevet foreslået til brug i flåderne i 1820'erne. I 1830'erne og 1840'erne eksperimenterede både Frankrig, Storbritannien og USA med kanonbåde og fregatter, der havde jernskrog, men ikke panser. Fregatter med jernskrog blev imidlertid opgivet igen i slutningen af 1840'erne, fordi jernskrogene var alt for sårbare over for kanonkugler. Jern er mere skørt end træ, og jernspanterne var mere tilbøjelige til at forskubbe sig end træspanter.<sup id="cite_ref-45" class="reference"><a href="#cite_note-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Jernets uegnethed som materiale til upansrede krigsskibe betød, at det kun kunne bruges, når skibene var beskyttet af panser. Jern gav imidlertid skibskonstruktørerne mange fordele. Det var muligt at bygge større skibe med mere fleksibelt design, for eksempel vandtætte skotter på de underste dæk. <i>Warrior</i>, der var bygget af jern, var længere og hurtigere end den træbyggede <i>La Gloire</i>. Jern kunne produceres og bruges med det samme, mens træ krævede en lang modningsperiode efter fældningen. De store mængder træ, der skulle bruges til at bygge et krigsskib, og den faldende pris på jern, var også med til at gøre jernskrogene mere omkostningseffektive. Den væsentligste årsag til Frankrigs brug af træskrog til de panserskibe, der blev bygget i 1860'erne var, at den franske jernindustri ikke var tilstrækkelig leveringsdygtig. Den væsentligste grund til, at Storbritannien trods alt byggede en håndfuld panserskibe med træskrog var, at der allerede var indkøbt træ og startet bygning af træskibe, som kunne færdigbygges som panserskibe.<sup id="cite_ref-46" class="reference"><a href="#cite_note-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Træskrog blev fortsat brugt til skibe beregnet til langfart, og til små panserskibe, fordi jern havde væsentlige ulemper. På jernskrog groede bunden meget hurtigt til. Det problem kunne løses i de europæiske flåder med nem adgang til en tørdok, men det var vanskeligt i andre verdensdele. Den eneste løsning var at dække bunden af jernskroget først med træ, og så med kobber. Det var en arbejdskrævende og dyr proces og det betød, at trækonstruktion fortsat blev benyttet.<sup id="cite_ref-47" class="reference"><a href="#cite_note-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Jern og træ kunne godt blandes. De japanske <i>Kongo</i> og <i>Hiei</i>, der blev bestilt i 1875, var søsterskibe, men den ene var bygget af jern, og den anden af både jern og træ.<sup id="cite_ref-48" class="reference"><a href="#cite_note-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Fra 1872 begyndte man at bruge <a href="/wiki/St%C3%A5l" title="Stål">stål</a> som byggemateriale. Sammenlignet med jern gav stålet en stærkere konstruktion og vejede desuden mindre. Den franske flåde var den første til at anvende stål, med <i>Redoutable</i>, der blev påbegyndt i 1873 og søsat i 1876.<sup id="cite_ref-49" class="reference"><a href="#cite_note-49"><span class="cite-bracket">[</span>49<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Redoutable brugte fortsat panser af smedejern, og der var også brugt jern i en del af skrogbeklædningen. </p><p>Selv om Storbritannien var førende i verden med stålproduktion, var Royal Navy længe om at benytte stål i krigsskibe. Bessemer-processen til stålfremstilling gav for mange fejl i pladerne til at de kunne bruges på store skibe. De franske fabrikanter brugte Siemens-Martin processen, der gav brugbart stål, så den britiske teknologi var bagefter.<sup id="cite_ref-50" class="reference"><a href="#cite_note-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De første stålbyggede krigsskibe i Royal Navy var forbindelsesskibene <i>Iris</i> og <i>Mercury</i>, der blev påbegyndt i 1875 og 1876. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Pansring_og_beskyttelse">Pansring og beskyttelse</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Pansring og beskyttelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Pansring og beskyttelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:HMS_Warrior_Armour.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/HMS_Warrior_Armour.png/220px-HMS_Warrior_Armour.png" decoding="async" width="220" height="293" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/HMS_Warrior_Armour.png/330px-HMS_Warrior_Armour.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/HMS_Warrior_Armour.png/440px-HMS_Warrior_Armour.png 2x" data-file-width="960" data-file-height="1280" /></a><figcaption>På billedet ses <a href="/wiki/HMS_Warrior_(1860)" title="HMS Warrior (1860)">HMS <i>Warrior</i></a>s panser, med det mørkegrå jernpanser til højre, det brunlige teaktræ i midten og det røde jernskrog til venstre.</figcaption></figure> <p>Jernbyggede skibe brugte træ som en del af deres beskyttelse mod beskydning. HMS <i>Warrior</i> havde 114 mm panser af smedejern, der sad på 381 mm <a href="/wiki/Teaktr%C3%A6" title="Teaktræ">teaktræ</a>, som var det stærkeste træ til skibsbygning. Træet havde to formål: At forhindre panseret i at splintre og at forhindre trykket fra en træffer i at forplante sig til skroget og ødelægge skibet. I senere skibe kombinerede man flere lag af panser og træ i en "sandwich"-konstruktion, for eksempel i HMS <i>Inflexible</i>.<sup id="cite_ref-51" class="reference"><a href="#cite_note-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><a href="/wiki/St%C3%A5l" title="Stål">Stål</a> var også et indlysende materiale til fremstilling af panser. Der blev lavet forsøg med det i 1860'erne men det stål, man femstillede på den tid, var for skørt og blev ødelagt, når det blev ramt af granater. Stål fik først praktisk betydning, da man fandt ud af at kombinere det med smedejern i et sammensat (<span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span>: compound) panser. Det sammensatte panser blev brugt i britiske skibe fra 1870'erne, først i panser til kanontårne (i HMS <i>Inflexible</i>) og derefter til den samlede pansring, begyndende med HMS <i>Colossus</i> i 1882.<sup id="cite_ref-52" class="reference"><a href="#cite_note-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den franske og tyske flåde tog også opfindelsen i brug med det samme, med en licens på det såkaldte "Wilson system" til sammensat panser.<sup id="cite_ref-53" class="reference"><a href="#cite_note-53"><span class="cite-bracket">[</span>53<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De første panserskibe med rent stålpanser var de italienske <i>Duilio</i> og <i>Dandolo</i>. Skønt skibene blev påbegyndt i 1873, blev deres panser først indkøbt i Frankrig i 1877. Den franske flåde besluttede i 1880 at gå over til sammensat panser, men havde meget svært ved at få det leveret i tilstrækkelig mængde, så fra 1884 gik den franske flåde over til at bruge stålpanser.<sup id="cite_ref-54" class="reference"><a href="#cite_note-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Storbritannien brugte det sammensatte panser indtil <a href="/wiki/1889" title="1889">1889</a>. </p><p>Det bedste panser til panserskibe var lavet af hærdet nikkel-stål. I 1890 afprøvede U.S. Navy stålpanser, der var hærdet efter "Harvey"-processen, og det viste sig at være overlegent i forhold til sammensat panser. I adskillige år var Harvey-panseret det bedste, der kunne fås, og det blev fremstillet både i USA, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Østrig og Italien. I 1894 udviklede det tyske firma <a href="/wiki/Krupp" title="Krupp">Krupp</a> en speciel Krupp-hærdning, der gjorde stålpanseret endnu hårdere. Det tyske slagskib <i>Kaiser Friedrich III</i>, der blev påbegyndt i 1895, blev det første skib med det nye Krupp-panser, og dette panser blev hurtigt meget udbredt. Royal Navy brugte det i HMS <i>Canopus</i>, der blev køllagt i <a href="/wiki/1896" title="1896">1896</a>. Fra <a href="/wiki/1901" title="1901">1901</a> brugte næsten alle nye slagskibe Krupp panser, selv om USA også byggede skibe med Harvey panser frem til 1910. </p><p>Til sammenligning var modstandsstyrken i de forskellige panserplader således: 381 mm smedejern svarer til 305 mm sammensat panser eller stålpanser. Det svarer igen til 197 mm Harvey panser eller 146 mm Krupp panser.<sup id="cite_ref-55" class="reference"><a href="#cite_note-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Panserskibenes konstruktion indebar de samme designvalg, som senere dukkede op i slagskibene, i form af valget mellem pansring af vitale dele eller en "alt-eller-intet" pansring. <i>Warrior</i> var kun pansret på en del af skroget, og kunne gøres ukampdygtig ved en træffer i stævnen eller hækken.<sup id="cite_ref-56" class="reference"><a href="#cite_note-56"><span class="cite-bracket">[</span>56<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I takt med at det blev nødvendigt at gøre panseret tykkere for at modstå kraftigere kanoner, blev det kun muligt at pansre en mindre del af skibene. <i>Inflexible'</i>s panser var koncentreret midtskibs, og dækkede maskineriet, kanontårnene og ammunitionsbeholdningen og ikke ret meget andet. Et særligt arrangement bestående af korkfyldte rum og vandtætte skotter skulle holde skibet flydende, hvis det blev ramt i de dele, der ikke var dækket af panser.<sup id="cite_ref-57" class="reference"><a href="#cite_note-57"><span class="cite-bracket">[</span>57<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Fremdrift:_Damp_og_sejl">Fremdrift: Damp og sejl</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Fremdrift: Damp og sejl" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Fremdrift: Damp og sejl"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Gloire.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/Gloire.jpg/220px-Gloire.jpg" decoding="async" width="220" height="140" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8d/Gloire.jpg/330px-Gloire.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/8d/Gloire.jpg 2x" data-file-width="365" data-file-height="232" /></a><figcaption><i>La Gloire</i> under sejl</figcaption></figure> <p>De første søgående panserskibe havde master og sejl nøjagtigt som linjeskibene før dem, og det blev der kun gradvist ændret på. Datidens dampmaskiner var ineffektive: For eksempel havde Royal Navys dampdrevne linjeskibe kun kulkapacitet til 5-9 dage,<sup id="cite_ref-Beeler-54_58-0" class="reference"><a href="#cite_note-Beeler-54-58"><span class="cite-bracket">[</span>58<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og det blev der ikke ændret på i de første panserskibe. <i>Warrior</i> viser også, hvad der designmæssigt blev gjort for at lette den hybride fremdrift med sejl og damp. Hun havde en skrue, der kunne hejses op i skroget, når der førtes sejl (i praksis lod man bare motoren gå ved lave omdrejninger), og skibets skorsten var teleskopisk og kunne foldes ned til niveau med dækket.<sup id="cite_ref-59" class="reference"><a href="#cite_note-59"><span class="cite-bracket">[</span>59<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>På skibe, der var designet til kystnær kamp, som flådebatterierne fra <a href="/wiki/Krim-krigen" class="mw-redirect" title="Krim-krigen">Krim-krigen</a> og skibene af <a href="/wiki/USS_Monitor" title="USS Monitor">USS <i>Monitor</i></a>-typen, så man bort fra masterne. Det britiske <i><a href="/wiki/Devastation_(skib,_1873)" title="Devastation (skib, 1873)">Devastation</a></i>, der blev påbegyndt i 1869, var det første store søgående panserskib uden sejlføring. Dets primære rolle var at kæmpe i den Engelske Kanal og i andre europæiske farvande. Skønt dets kulbeholdning gjorde det muligt at krydse Atlanten, ville det have meget kort rækkevidde tilbage, når det nåede over. <i>Devastation</i> og lignende skibe bygget af Storbritannien og Rusland i 1870'erne var imidlertid undtagelser fra reglen. De fleste panserskibe fra 1870'erne beholdt masterne, og kun i den italienske flåde, der i denne periode var fokuseret på opgaver i Adriaterhavet,<sup id="cite_ref-60" class="reference"><a href="#cite_note-60"><span class="cite-bracket">[</span>60<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> byggede man konsekvent sine panserskibe uden rigning.<sup id="cite_ref-61" class="reference"><a href="#cite_note-61"><span class="cite-bracket">[</span>61<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I løbet af 1860'erne blev dampmaskinerne forbedret, idet man gik fra lavtryks-dampmaskiner til kombinerede høj- og lavtryksmakiner, der brugte 30-40 % mindre kul. Royal Navy tog beslutningen om at gå over til de nye maskiner i <a href="/wiki/1871" title="1871">1871</a>, og allerede i <a href="/wiki/1875" title="1875">1875</a> var de vidt udbredte. Når man alligevel holdt fast ved sejlene, kan det både skyldes <a href="/wiki/Konservatisme" title="Konservatisme">konservatisme</a>, men også ses som en rationel bedømmelse af den operationelle og strategiske situation. En flåde, der udelukkende var baseret på dampmaskiner, ville få brug for et netværk af kullagre over hele kloden, og det ville koste mange penge at befæste og beskytte dem, så de ikke faldt i fjendehånd. Lige så vigtigt var det, at der stadig var uløste problemer med maskineriet, og høj- og lavtryksmaskinerne var sjældent lige så gode i praksis som i teorien.<sup id="cite_ref-62" class="reference"><a href="#cite_note-62"><span class="cite-bracket">[</span>62<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hms_inflexible_001.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/72/Hms_inflexible_001.jpg/220px-Hms_inflexible_001.jpg" decoding="async" width="220" height="130" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/72/Hms_inflexible_001.jpg/330px-Hms_inflexible_001.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/72/Hms_inflexible_001.jpg/440px-Hms_inflexible_001.jpg 2x" data-file-width="736" data-file-height="434" /></a><figcaption><i>Inflexible</i> efter udskiftningen af de sejlførende master med "militær-master"</figcaption></figure> <p>I løbet af 1870'erne begyndte man at skelne mellem "panserskibe af første klasse" (også kaldet slagskibe) på den ene side, og på den anden side panserskibe til <a href="/wiki/Krydser" title="Krydser">krydsertjeneste</a>, beregnet til tjeneste fjernt fra hjemlandet. På panserskibene af første klasse krævedes stadigt tykkere panser og kraftigere kanoner, og det øgede deres vægt og gjorde dem langsommere under sejl. Da man gik over til kanontårne og barbetter blev sejlrigningen endnu mere upraktisk. HMS <i>Inflexible</i>, der blev søsat i 1876, men først kom i tjeneste i 1881, var det sidste britiske slagskib med sejlrigning, og den beslutning blev i vide kredse set som en fejltagelse. Fra starten af 1880'erne var det slut med rigning på panserskibene.<sup id="cite_ref-Beeler-54_58-1" class="reference"><a href="#cite_note-Beeler-54-58"><span class="cite-bracket">[</span>58<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Sejlene levede videre på panserskibene til krydsertjeneste i adskillige år. I 1860'erne havde den franske flåde bygget <i><a href="/wiki/Alma-klassen" title="Alma-klassen">Alma</a></i>- og <i>La Galissoniere</i>-klasserne, som var små panserskibe til oversøisk krydsertjeneste<sup id="cite_ref-63" class="reference"><a href="#cite_note-63"><span class="cite-bracket">[</span>63<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, og det britiske svar var skibe som <i><a href="/wiki/Swiftsure_(skib,_1872)" title="Swiftsure (skib, 1872)">Swiftsure</a></i>, søsat i 1870. Det russiske skib <i><a href="/wiki/General_Admiral_(panserkrydser)" class="mw-redirect" title="General Admiral (panserkrydser)">General Admiral</a></i>, køllagt i 1870 og færdig i 1875, var prototypen på et hurtigt, langtrækkende panserskib, der formentlig både kunne indhente og nedkæmpe skibe som <i>Swiftsure</i>. Selv det senere <a href="/wiki/HMS_Shannon_(1875)" title="HMS Shannon (1875)">HMS <i>Shannon</i></a>, det ofte beskrives som den første britiske <a href="/wiki/Panserkrydser" title="Panserkrydser">panserkrydser</a>, var for langsom til at indhente <i>General Admiral</i>. Selv om <i>Shannon</i> var det sidste britisk skib med sænkeskrue, bevarede panserkrydserne fra 1870'erne sejlrigningen, og formindskede dermed deres fart, når de gik for damp alene. Først i 1881 gik Royal Navy i gang med et langtrækkende panserskib, der kunne indhente fjendtlige skibe, som angreb handelsflåden, nemlig <a href="/wiki/HMS_Warspite_(1884)" title="HMS Warspite (1884)"><i>Warspite</i></a>, som var færdig i <a href="/wiki/1888" title="1888">1888</a>.<sup id="cite_ref-64" class="reference"><a href="#cite_note-64"><span class="cite-bracket">[</span>64<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Skønt sejlene således var forældede ved udgangen af 1880'erne, fortsatte man med at bruge de sejlriggede skibe indtil de første år af det <a href="/wiki/20._%C3%A5rhundrede" title="20. århundrede">20. århundrede</a>. </p><p>Det sidste udviklingstrin i fremdriften af panserskibe kom med brugen af tre-trins dampmaskiner. Denne videreudvikling af høj- og lavtryksmaskinen blev først taget i brug på HMS <i>Sans Pareil</i>, der blev påbegyndt i 1885 og var færdig i 1891. Mange skibe havde også deres dampmaskiner forsynet med systemer, der kunne give ekstra tryk. Det gav ekstra effekt fra maskineriet, og blev brugt indtil dampturbinerne blev indført i de første år af 1900-tallet.<sup id="cite_ref-Machinery_65-0" class="reference"><a href="#cite_note-Machinery-65"><span class="cite-bracket">[</span>65<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Panserskibenes_anvendelse">Panserskibenes anvendelse</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Panserskibenes anvendelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Panserskibenes anvendelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Selv om panserskibene hurtigt blev udbredt i flåder over hele verden, deltog de kun i få søslag. De fleste europæiske lande afgjorde deres mellemværender på landjorden, og <a href="/wiki/Royal_Navy" title="Royal Navy">Royal Navy</a> dominerede havene i en så udstrakt grad, at ingen rivaliserende magter kunne true Storbritannien. Krigshandlinger til søs fik derfor enten karakter af opgør i stormagternes koloniområder, eller i form af sammenstød mellem sekundære sømagter. </p><p>Der var flere typer panserskibe:<sup id="cite_ref-66" class="reference"><a href="#cite_note-66"><span class="cite-bracket">[</span>66<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <ul><li>Søgående skibe, som var beregnet til at indgå i kamplinjen. De var forløbere for <a href="/wiki/Slagskib" title="Slagskib">slagskibene</a>.<sup id="cite_ref-67" class="reference"><a href="#cite_note-67"><span class="cite-bracket">[</span>67<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></li> <li>Skibe til brug langs kysterne og på floder, herunder flådebatterier og "monitors".</li> <li>Skibe beregnet til enten at jage handelsskibe eller til at beskytte dem, kaldet <a href="/wiki/Panserkrydser" title="Panserkrydser">panserkrydsere</a>.</li></ul> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/S%C3%B8g%C3%A5ende_panserskibe_fra_1860%27erne" title="Søgående panserskibe fra 1860'erne">Søgående panserskibe fra 1860'erne</a></span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/S%C3%B8g%C3%A5ende_panserskibe_fra_1870%27erne" title="Søgående panserskibe fra 1870'erne">Søgående panserskibe fra 1870'erne</a></span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Flåderne"><span id="Fl.C3.A5derne"></span>Flåderne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Flåderne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Flåderne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Storbritannien havde den største flåde i verden i hele panserskibets levetid. <a href="/wiki/Royal_Navy" title="Royal Navy">Royal Navy</a> var nummer to til at indføre panserskibe, men blev hurtigt førende på området og anvendte skibene over hele kloden til adskillige formål. I sejlenes tidsalder gik den britiske strategi ud på, at Royal Navy skulle etablere en blokade af de fjendtlige havne. Panserskibenes maskineri havde brug for <a href="/wiki/Kul" class="mw-redirect" title="Kul">kul</a>, så de kunne ikke deltage i langvarige blokader. Derfor udtænkte briterne en mere aggressiv strategi, der gik ud på at angribe de fjendtlige skibe i deres havne, så snart krigen brød ud. Til det formål udviklede Royal Navy et antal nye designs, begyndende med <i>Devastation</i>-klassen. Disse <a href="/wiki/USS_Monitor" title="USS Monitor">Monitor</a>-inspirerede skibe var markant forskellige fra tidens andre søgående panserskibe og de var betydningsfulde forløbere for det moderne slagskib.<sup id="cite_ref-68" class="reference"><a href="#cite_note-68"><span class="cite-bracket">[</span>68<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Igennem 1860'erne og 1870'erne var Royal Navy sine potentielle modstandere klart overlegen, men i de tidlige 1880'ere kom der en udbredt usikkerhed over truslen fra Frankrig og Tyskland. Det gav sig udslag i "the Naval Defence Act", som fremførte tanken om en "to-magts standard", altså at Storbritannien skulle have lige så mange skibe som de to næststørste flådemagter tilsammen. Denne standard udløste massivt skibsbyggeri i 1880'erne og 1890'erne.<sup id="cite_ref-Kennedy_69-0" class="reference"><a href="#cite_note-Kennedy-69"><span class="cite-bracket">[</span>69<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Britiske skibe deltog ikke i større krige i panserskibets tidsalder. Royal Navy's panserskibe var kun aktive som led i kolonikrige eller i ensidige forestillinger som bombardementet af <a href="/wiki/Alexandria" title="Alexandria">Alexandria</a> i 1882. Med det formål at forsvare de britiske interesser i den igangværende revolte i <a href="/wiki/Egypten" title="Egypten">Egypten</a>, beskød en britisk eskadre befæstningsanlæggene omkring Alexandrias havn. En blanding af skibe med centralbatteri og kanontårne beskød de egyptiske stillinger det meste af en dag, og egypterne blev tvunget til at trække sig tilbage. Returilden fra de egyptiske kanoner var i begyndelsen omfattende, men den gjorde ikke megen skade, og kostede blot fem britiske søfolk livet.<sup id="cite_ref-70" class="reference"><a href="#cite_note-70"><span class="cite-bracket">[</span>70<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><a href="/wiki/Frankrig" title="Frankrig">Frankrigs</a> flåde byggede det første panserskib i et forsøg på et få et strategisk overtag i forhold til briterne, men kunne slet ikke følge med dem i byggeriet af skibene. Selv om de var foregangsmænd i udviklingen af bagladekanoner og stålkonstruktion, kunne den franske flåde aldrig matche den britiske størrelsesmæssigt. I 1870'erne kom der en pause i franskmændenes bygning af panserskibe, fordi <i>Jeune Ecole</i>-skolens maritime tankegang slog igennem. Den gik ud på, at torpedobåde og krydsere var fremtidens krigsskibe. Lige som de britiske, var der ikke megen beskæftigelse for de franske panserskibe. Ud over kolonikrige i Mexico og Østasien handlede det om krigen mod Tyskland, hvor den franske blokade i <a href="/wiki/Den_fransk-preussiske_krig" title="Den fransk-preussiske krig">den fransk-preussiske krig</a> var ineffektiv, og hvor hele krigens afgørelse fandt sted på landjorden.<sup id="cite_ref-71" class="reference"><a href="#cite_note-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><a href="/wiki/Rusland" title="Rusland">Rusland</a> byggede et antal panserskibe, som ofte var kopier af britiske eller franske konstruktioner. Der var dog også nytænkning fra russisk side. Den første rigtige <a href="/wiki/Panserkrydser" title="Panserkrydser">panserkrydser</a>, <i><a href="/wiki/General_Admiral" title="General Admiral">General Admiral</a></i> fra 1870'erne samt et hold påfaldende dårligt designede cirkelformede panserskibe, kaldet 'popoffkaer'. Den russiske flåde gik forrest i brugen af torpedobåde i den <a href="/wiki/Den_russisk-tyrkiske_krig_(1877-1878)" title="Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)">Russisk-tyrkiske krig</a> i 1877-78, dog primært på grund af den russiske <a href="/wiki/Sortehavsfl%C3%A5den" title="Sortehavsflåden">Sortehavsflådes</a> mangler i forhold til antallet og kvaliteten af de tyrkiske panserskibe.<sup id="cite_ref-72" class="reference"><a href="#cite_note-72"><span class="cite-bracket">[</span>72<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Rusland udbyggede sin flåde i 1880'erne og 1890'erne med moderne slagskibe og panserkrydsere, men skibene blev ladt i stikken af ineffektiv ledelse og mandskab, og det førte frem til det afgørende nederlag mod <a href="/wiki/Japan" title="Japan">Japan</a> i <a href="/wiki/Den_russisk-japanske_krig" class="mw-redirect" title="Den russisk-japanske krig">den russisk-japanske krig</a> i 1904-5.<sup id="cite_ref-73" class="reference"><a href="#cite_note-73"><span class="cite-bracket">[</span>73<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:BAP_Loa_blindado.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3f/BAP_Loa_blindado.jpg/220px-BAP_Loa_blindado.jpg" decoding="async" width="220" height="143" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3f/BAP_Loa_blindado.jpg/330px-BAP_Loa_blindado.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3f/BAP_Loa_blindado.jpg/440px-BAP_Loa_blindado.jpg 2x" data-file-width="898" data-file-height="582" /></a><figcaption><i>Loa</i> under udrustning i Callaos havn i 1864</figcaption></figure> <p>Ved afslutningen af borgerkrigen havde <a href="/wiki/USA" title="USA">USA</a>'s flåde omkring 50 panserskibe af monitor-typen til kysttjeneste. I løbet af 1870'erne blev de fleste af dem overført til reserven, og dermed havde USA stort set ingen panserskibe i sin flåde. Der blev dog bestilt fem store monitors i 1870'erne. Monitor-typens svagheder til søs forhindrede USA i at gøre sin indflydelse gældende på tværs af havene, og helt frem til 1890'erne ville det sikkert være gået USA ilde i en konflikt med Spanien eller de latinamerikanske lande. I 1890'erne kom starten på den moderne amerikanske flåde, og det var nye slagskibe og krydsere – bygget i 1890'erne – der besejrede den spanske flåde i <a href="/wiki/Den_spansk-amerikanske_krig" title="Den spansk-amerikanske krig">den spansk-amerikanske krig</a> i 1898.<sup id="cite_ref-74" class="reference"><a href="#cite_note-74"><span class="cite-bracket">[</span>74<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Der blev gjort rig brug af panserskibe i Sydamerika. I midten af 1860'ere, i krigen mellem <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a> på den ene side, og fire sydamerikanske lande med <a href="/wiki/Chile" title="Chile">Chile</a> og <a href="/wiki/Peru" title="Peru">Peru</a> i spidsen, på den anden, brugte begge parter panserskibe. Det stærke spanske panserskib <a href="/wiki/Numancia_(1863)" title="Numancia (1863)"><i>Numancia</i></a> deltog i slaget ved <a href="/wiki/Callao" title="Callao">Callao</a>, men var ude af stand til at gøre nævneværdig skade på byens forter. Dertil kom, at Peru kunne benytte panserskibe, der var bygget efter tegninger fra den amerikanske borgerkrig.<sup id="cite_ref-75" class="reference"><a href="#cite_note-75"><span class="cite-bracket">[</span>75<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det drejede sig om <i>Loa</i>, der var et træskib, som blev ombygget til kasemat-panserskib, og <i>Victoria</i>, en lille monitor med en 68 pund kanon. Peru havde også to britisk-byggede panserskibe, <a href="/wiki/Independencia_(1865)" title="Independencia (1865)"><i>Independencia</i></a>, der var en traditionel panserfregat, og <i>Huáscar</i> med kanontårn. <i>Numancia</i> blev det første panserskib, der sejlede jorden rundt, og det kom retur til <a href="/wiki/C%C3%A1diz" title="Cádiz">Cádiz</a> den 20. september 1867, og fik sit motto: "Enloricata navis que primo terram circuivit". <a href="/wiki/Peru" title="Peru">Peru</a> og <a href="/wiki/Chile" title="Chile">Chile</a> kom i indbyrdes krig i 1879, og begge brugte panserskibe, hvoraf nogle også havde været med mod <a href="/wiki/Spanien" title="Spanien">Spanien</a>. <i>Independencia</i> grundstødte tidligt i konflikten, men det peruvianske panserskib <i>Huáscar</i> havde en voldsom effekt på den chilenske skibsfart, og var i stand til at forsinke Chiles invasionsstyrker i et halvt år. Huascar blev til sidst indhentet af to mere moderne chilenske panserskibe med centralbatteri (<i>Blanco Encalada</i> og <i>Almirante Cochrane</i>) og den blev erobret i slaget ved Angamos.<sup id="cite_ref-76" class="reference"><a href="#cite_note-76"><span class="cite-bracket">[</span>76<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Stonewall-Kotetsu.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/aa/Stonewall-Kotetsu.jpg/220px-Stonewall-Kotetsu.jpg" decoding="async" width="220" height="208" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/aa/Stonewall-Kotetsu.jpg/330px-Stonewall-Kotetsu.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/aa/Stonewall-Kotetsu.jpg/440px-Stonewall-Kotetsu.jpg 2x" data-file-width="690" data-file-height="652" /></a><figcaption>Konføderationens sidste panserskib blev Japans første: <a href="/wiki/Kotetsu" title="Kotetsu"><i>Stonewall</i></a> blev til <i>Kōtetsu</i>.</figcaption></figure> <p>Panserskibe var også med ved oprettelsen af den kejserlige <a href="/wiki/Japan" title="Japan">Japanske</a> flåde. Panserskibet <a href="/wiki/Kotetsu" title="Kotetsu"><i>Kōtetsu</i></a> (Japansk: 甲鉄, "Panserskib", der senere skiftede navn til <i>Azuma</i> 東, "Øst") havde en afgørende rolle i slaget i Hakodatebugten i maj 1869. Det blev afslutningen på <a href="/wiki/Boshinkrigen" title="Boshinkrigen">Boshinkrigen</a>, der fuldbyrdede <a href="/wiki/Meiji-restaurationen" title="Meiji-restaurationen">Meiji-restaurationen</a>. Den kejserlige flåde vedblev at vokse, og den bestilte adskillige krigsskibe fra britiske, franske og tyske skibsværfter, først panserskibe og senere panserkrydsere. Disse skibe tørnede sammen med den kinesiske Beiyang-flåde – der var stærkest på papiret – i <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Yalu-floden&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Yalu-floden (ikke skrevet endnu)">slaget ved Yalu-floden</a> i 1894. Især på grund af sine hurtigtskydende kanoner, klarede den japanske flåde sig bedst, og sænkede eller beskadigede otte skibe, mens de kun havde skader på fire. Søkrigen sluttede året efter med <a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Weihaiwei&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Weihaiwei (ikke skrevet endnu)">slaget ved Weihaiwei</a>, hvor de resterende større kinesiske skibe blev tvunget til at overgive sig til japanerne.<sup id="cite_ref-77" class="reference"><a href="#cite_note-77"><span class="cite-bracket">[</span>77<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I <a href="/wiki/Danmark" title="Danmark">Danmark</a> var <a href="/wiki/S%C3%B8v%C3%A6rnet" title="Søværnet">Marinen</a> tidligt opmærksom på fordelen ved at benytte panserskibe. Panserbatteriet <i><a href="/wiki/Panserbatteriet_Rolf_Krake" title="Panserbatteriet Rolf Krake">Rolf Krake</a></i>, der ankom til Danmark i 1863, var ved afleveringen det første panserskib i Europa med drejetårne. Samtidig var krigen i 1864 medvirkende til, at der også blev anskaffet tre panserfregatter. </p> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Danske_panserskibe" title="Danske panserskibe">Danske panserskibe</a></span></span></div> <p><br clear="all" /> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Punktum_for_panserskibet">Punktum for panserskibet</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Punktum for panserskibet" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Punktum for panserskibet"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Slagskib" title="Slagskib">Slagskib</a></span></span></div> <p>Der er ikke nogen officiel udløbsdato for panserskibet, og nogle af dem var stadig i brug i <a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrig</a>. Hen mod slutningen af det 19. århundrede afløste udtrykkene <a href="/wiki/Slagskib" title="Slagskib">slagskib</a> og <a href="/wiki/Panserkrydser" title="Panserkrydser">panserkrydser</a> begrebet "panserskib".<sup id="cite_ref-78" class="reference"><a href="#cite_note-78"><span class="cite-bracket">[</span>78<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Mangfoldigheden i panserskibenes design fik en ende i 1890'erne da flåderne begyndte at bygge ensartede skibe, der ofte kaldes "før-Dreadnoughts". Disse skibe bliver ind imellem også regnet med, når man taler om panserskibe. Det næste trin i udviklingen af slagskibene var skibe, der baserede sig på det britiske <a href="/wiki/Dreadnought" title="Dreadnought">Dreadnought</a>-design, og de bliver aldrig omtalt som panserskibe.<sup id="cite_ref-79" class="reference"><a href="#cite_note-79"><span class="cite-bracket">[</span>79<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De fleste panserskibe fra 1870'erne og 1880'erne gjorde stadig tjeneste i det første tiår af det <a href="/wiki/20._%C3%A5rhundrede" title="20. århundrede">20. århundrede</a>. En håndfuld af dem – for eksempel de monitors, den amerikanske flåde påbegyndte i 1870'erne – var i aktiv tjeneste i 1. verdenskrig. Før-Dreadnought slagskibe og krydsere fra 1890'erne deltog i stort tal i 1. verdenskrig, og enkelte af dem nåede også at opleve <a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">2. verdenskrig</a>. </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Bevarede_panserskibe">Bevarede panserskibe</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Bevarede panserskibe" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Bevarede panserskibe"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Der findes et række panserskibe, som enten er blevet restaurerede eller genbyggede, og som nu fungerer som museumsskibe. </p> <ul><li><a href="/wiki/HMS_Warrior_(1860)" title="HMS Warrior (1860)">HMS <i>Warrior</i></a> ligger fuldt restaureret i <a href="/wiki/Portsmouth" title="Portsmouth">Portsmouth</a>, <a href="/wiki/England" title="England">England</a>.</li> <li>Panserskibet <i>Huáscar</i> ligger i havnen i Talcahuano i <a href="/wiki/Chile" title="Chile">Chile</a>, og kan besøges.</li> <li>Den pansrede kanonbåd <i>Cairo</i> af City-klassen kan beses i Vicksburg, <a href="/wiki/Mississippi" title="Mississippi">Mississippi</a>.</li> <li>Skroget af monitoren HMVS <i>Cerberus</i>, har overlevet i <a href="/wiki/Melbourne" title="Melbourne">Melbourne</a> i <a href="/wiki/Australien" title="Australien">Australien</a>.</li> <li><a href="/wiki/Northrop_Grumman" class="mw-redirect" title="Northrop Grumman">Northrop Grumman</a> i Newport News byggede en kopi af <a href="/wiki/USS_Monitor" title="USS Monitor">USS Monitor</a>. Den blev påbegyndt i februar 2005 og var færdig bare to måneder senere.</li> <li>Den japanske før-Dreadnought <i>Mikasa</i> er museumsskib i Yokosuka.</li> <li>Det hollandske kystpanserskib <i>Buffel</i> er museumsskib i <a href="/wiki/Rotterdam" title="Rotterdam">Rotterdam</a>.</li> <li>Det hollandske kystpanserskib <i>Schorpioen</i> er museumsskib i Den Helder.</li> <li>Skroget af Konfederationens monitor CSS <a href="/w/index.php?title=Neuse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Neuse (ikke skrevet endnu)">Neuse</a>, kan ses i Kinston <a href="/wiki/North_Carolina" title="North Carolina">North Carolina</a>, og samme sted er en ny kopi af skibet under bygning.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Trivia">Trivia</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Trivia" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Trivia"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>I filmen <i>Sahara</i> fra 2005 har Konføderationens panserskib CSS <i>Texas</i> en vigtig, men aldeles uhistorisk rolle.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-3"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Hill, Richard. <i>War at Sea in the Ironclad Age</i> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-304-35273-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-304-35273-X">0-304-35273-X</a>; p.17</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, Lawrence. <i>Naval Warfare 1815–1914</i> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-415-21478-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-415-21478-5">0-415-21478-5</a>. pp73–4</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p. 86</span> </li> <li id="cite_note-Hill-4"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Hill_4-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Hill_4-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Hill, p.17</span> </li> <li id="cite_note-Screw-5"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Screw_5-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Screw_5-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Screw_5-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Lambert, A. "The Screw Propellor Warship", in Gardiner <i>Steam, Steel and Shellfire</i> p.30–44 </span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, pp.37–41; Hill, p.25</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.58</span> </li> <li id="cite_note-Lambert-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Lambert_8-0">^</a></span> <span class="reference-text">Lambert, A. <i>Battleships in Transition</i>, Conway Maritime Press, London, 1984. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-85177-315-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-85177-315-X">0-85177-315-X</a>. p.94–5</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070905045421/http://dossiersmarine.free.fr/fs_b_B1.html">"Source"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://dossiersmarine.free.fr/fs_b_B1.html">originalen</a> 5. september 2007<span class="reference-accessdate">. Hentet 14. december 2008</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Source&rft_id=http%3A%2F%2Fdossiersmarine.free.fr%2Ffs_b_B1.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3APanserskib" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Iron-10"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Iron_10-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Iron_10-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Iron_10-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Iron_10-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Iron_10-4"><sup>e</sup></a></span> <span class="reference-text">Lambert A. "Iron Hulls and Armour Plate"; Gardiner <i>Steam, Steel and Shellfire</i> p. 47–55</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.61</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.73–4</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.74</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.76</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.77</span> </li> <li id="cite_note-ACW-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-ACW_16-0">^</a></span> <span class="reference-text">Still, William "The American Civil War" in Gardiner <i>Steam, Steel and Shellfire</i></span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.78</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">Preston, p.12-14</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p 78–81</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p82</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.85</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.81</span> </li> <li id="cite_note-Sondhaus-23"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Sondhaus_23-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Sondhaus_23-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Sondhaus_23-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Sondhaus_23-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.94–96</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text">Hill, p35</span> </li> <li id="cite_note-Beeler-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Beeler_25-0">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, J. <i>Birth of the Battleship: British Capital Ship Design, 1870–1881</i>. London, Caxton, 2003. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-84067-534-9" title="Speciel:ISBN-søgning/1-84067-534-9">1-84067-534-9</a> p.106–7</span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.107</span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.146</span> </li> <li id="cite_note-Beeler-71-28"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Beeler-71_28-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Beeler-71_28-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.71</span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.72–3</span> </li> <li id="cite_note-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-30">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p73–5</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.77–8</span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">^</a></span> <span class="reference-text">Brown, D.K. <i>The Era of Uncertainty</i>, in <i>Steam Steel and Shellfire</i>, p.85</span> </li> <li id="cite_note-Roberts-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Roberts_33-0">^</a></span> <span class="reference-text"> Roberts, J "Warships of Steel 1879–1889" in Gardiner <i>Steam, Steel and Shellfire"</i></span> </li> <li id="cite_note-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-34">^</a></span> <span class="reference-text">Royal Navy konstruerede 45,7 cm kanoner til de planlagte slagkrydsere af <i>Furious</i>-klassen, men Furious havde kun en enkelt kanon installeret i juni-november 1917, og skibene blev i stedet færddigbyggede som hangarskibe. Kanonerne endte med at blive brugt i kystpanserskibene af <i>Lord Clive</i>-klassen, der var i aktion under <a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrig</a>.</span> </li> <li id="cite_note-Campbell-35"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Campbell_35-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Campbell_35-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Campbell_35-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Campbell_35-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Campbell_35-4"><sup>e</sup></a></span> <span class="reference-text">Campbell, J "Naval Armaments and Armour" in Gardiner <i>Steam, Steel and Shellfire</i>, p.158–169</span> </li> <li id="cite_note-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-36">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p73–4</span> </li> <li id="cite_note-Beeler-91-37"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Beeler-91_37-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Beeler-91_37-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.91–93</span> </li> <li id="cite_note-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-38">^</a></span> <span class="reference-text">Noel, Gerard H U et al, <i>The Gun, Ram and Torpedo, Manoeuvres and tactics of a Naval Battle of the Present Day</i>, 2nd Edition, pub Griffin 1885.</span> </li> <li id="cite_note-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-39">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.87</span> </li> <li id="cite_note-40"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-40">^</a></span> <span class="reference-text">Steensen, s. 211</span> </li> <li id="cite_note-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-41">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.92–3</span> </li> <li id="cite_note-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-42">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.122</span> </li> <li id="cite_note-43"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-43">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.83</span> </li> <li id="cite_note-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-44">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.156</span> </li> <li id="cite_note-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-45">^</a></span> <span class="reference-text">Lambert <i>Battleships in Transition</i>, p.19</span> </li> <li id="cite_note-46"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-46">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p. 30–36</span> </li> <li id="cite_note-47"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-47">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.32–3</span> </li> <li id="cite_note-48"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-48">^</a></span> <span class="reference-text">Jenschura Jung & Mickel, <i>Warships of the Imperial Japanese Navy</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-85368-151-1" title="Speciel:ISBN-søgning/0-85368-151-1">0-85368-151-1</a></span> </li> <li id="cite_note-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-49">^</a></span> <span class="reference-text">Gardiner, "Steam, Steel and Shellfire", p.96</span> </li> <li id="cite_note-50"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-50">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.37–41</span> </li> <li id="cite_note-51"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-51">^</a></span> <span class="reference-text">Hill, p.39</span> </li> <li id="cite_note-52"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-52">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.45</span> </li> <li id="cite_note-53"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-53">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.164–5</span> </li> <li id="cite_note-54"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-54">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p164–5</span> </li> <li id="cite_note-55"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-55">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.166</span> </li> <li id="cite_note-56"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-56">^</a></span> <span class="reference-text">Reed "Our Iron Clad Ships", p45–47.</span> </li> <li id="cite_note-57"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-57">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p 133–4</span> </li> <li id="cite_note-Beeler-54-58"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Beeler-54_58-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Beeler-54_58-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.54</span> </li> <li id="cite_note-59"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-59">^</a></span> <span class="reference-text">Hill, p.44</span> </li> <li id="cite_note-60"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-60">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p111–2</span> </li> <li id="cite_note-61"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-61">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.63–4</span> </li> <li id="cite_note-62"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-62">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.57–62</span> </li> <li id="cite_note-63"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-63">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.88</span> </li> <li id="cite_note-64"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-64">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.194</span> </li> <li id="cite_note-Machinery-65"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Machinery_65-0">^</a></span> <span class="reference-text">Griffiths, D "Warship Machinery" in Gardiner <i>Steam, Steel and Shellfire</i></span> </li> <li id="cite_note-66"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-66">^</a></span> <span class="reference-text">Conway <i>All the World's Fighting Ships 1860–1905</i>, published Conway Maritime Press, 1979. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8317-0302-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8317-0302-4">0-8317-0302-4</a></span> </li> <li id="cite_note-67"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-67">^</a></span> <span class="reference-text">I 1860'erne og 1870'erne brugte man sideløbende udtrykket "slagskibe" om dem. Se for eksempel: Noel, Gerard H. U. et al, <i>The Gun, Ram and Torpedo, Manoeuvres and tactics of a Naval Battle of the Present Day</i>, 2nd Edition, pub Griffin 1885.</span> </li> <li id="cite_note-68"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-68">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, p.204</span> </li> <li id="cite_note-Kennedy-69"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Kennedy_69-0">^</a></span> <span class="reference-text">Kennedy, Paul M. <i>The Rise and Fall of British Naval Mastery</i>, Macmillan, London, 1983. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-333-35094-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-333-35094-4">0-333-35094-4</a>, p.178–9</span> </li> <li id="cite_note-70"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-70">^</a></span> <span class="reference-text">Hill, p.185</span> </li> <li id="cite_note-71"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-71">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.101</span> </li> <li id="cite_note-72"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-72">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.122–6</span> </li> <li id="cite_note-73"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-73">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p.187–191</span> </li> <li id="cite_note-74"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-74">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus, p126–8; p173–9</span> </li> <li id="cite_note-75"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-75">^</a></span> <span class="reference-text">Historia naval del Perú. Tomo IV, Valdizán Gamio, José</span> </li> <li id="cite_note-76"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-76">^</a></span> <span class="reference-text">Sondhaus p97–99, 127–132</span> </li> <li id="cite_note-77"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-77">^</a></span> <span class="reference-text">Hill, p.191</span> </li> <li id="cite_note-78"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-78">^</a></span> <span class="reference-text">Beeler, side 154 oplyser, at HMS <i>Edinburgh</i>, søsat 1882 var det første større britiske krigsskib, der blev almindeligt omtalt som et slagskib.</span> </li> <li id="cite_note-79"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-79">^</a></span> <span class="reference-text">Hill, p.18</span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>Eugène M. Koleśnik, Roger Chesneau, N. J. M. Campbell. <i>Conway's All the World's Fighting Ships 1860–1905</i>. Conway Maritime Press, 1979. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-8317-0302-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-8317-0302-4">0-8317-0302-4</a></li> <li>Archibald, EHH (1984). <i>The Fighting Ship in the Royal Navy 1897–1984</i>. Blandford. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-7137-1348-8" title="Speciel:ISBN-søgning/0-7137-1348-8">0-7137-1348-8</a>.</li> <li>Ballard, George, <i>The Black Battlefleet</i>. Naval Institute Press, 1980. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-87021-924-3" title="Speciel:ISBN-søgning/0-87021-924-3">0-87021-924-3</a></li> <li>Baxter, James Phinney III (1933), <i>The Introduction of the Ironclad Warship</i>, Harvard University Press, 1933</li> <li>Beeler, John, <i>Birth of the Battleship: British Capital Ship Design 1870–1881</i>. Caxton, London, 2003. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-84067-534-9" title="Speciel:ISBN-søgning/1-84067-534-9">1-84067-534-9</a></li> <li>Brown, DK (2003). <i>Warrior to Dreadnought: Warship Development 1860–1905</i>. Caxton Editions. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-84067-529-2" title="Speciel:ISBN-søgning/1-84067-529-2">1-84067-529-2</a>.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGardiner,_Robert_and_Lambert,_Andrew2001" class="citation book cs1">Gardiner, Robert and Lambert, Andrew (2001). <i>Steam, Steel and Shellfire: The Steam Warship, 1815–1905</i>. Book Sales. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-7858-1413-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-7858-1413-2"><bdi>0-7858-1413-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Steam%2C+Steel+and+Shellfire%3A+The+Steam+Warship%2C+1815%E2%80%931905&rft.pub=Book+Sales&rft.date=2001&rft.isbn=0-7858-1413-2&rft.au=Gardiner%2C+Robert+and+Lambert%2C+Andrew&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3APanserskib" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list">link</a>)</span></li> <li>Canney, Donald L <i>The Old Steam Navy, The Ironclads, 1842–1885</i>. Naval Institute Press, 1993</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGreene,_Jack_and_Massignani,_Alessandro1998" class="citation book cs1">Greene, Jack and Massignani, Alessandro (1998). <i>Ironclads At War</i>. Combined Publishing. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-938289-58-6" title="Speciel:ISBN-søgning/0-938289-58-6"><bdi>0-938289-58-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Ironclads+At+War&rft.pub=Combined+Publishing&rft.date=1998&rft.isbn=0-938289-58-6&rft.au=Greene%2C+Jack+and+Massignani%2C+Alessandro&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3APanserskib" class="Z3988"></span><span class="cs1-maint citation-comment"><code class="cs1-code">{{<a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">cite book</a>}}</code>: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (<a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list">link</a>)</span></li> <li>Hill, Richard. War at Sea in the Ironclad Age <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-304-35273-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-304-35273-X">0-304-35273-X</a></li> <li>Jenschura Jung & Mickel, <i>Warships of the Imperial Japanese Navy 1869–1946</i>, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-85368-151-1" title="Speciel:ISBN-søgning/0-85368-151-1">0-85368-151-1</a></li> <li>Kennedy, Paul M. <i>The Rise and Fall of British Naval Mastery</i>. Macmillan, London, 1983. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-333-35094-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-333-35094-4">0-333-35094-4</a></li> <li><a href="/wiki/Andrew_Lambert" title="Andrew Lambert">Lambert</a>, Andrew <i>Battleships in Transition: The Creation of the Steam Battlefleet 1815–1860</i>. Conway Maritime Press, London, 1984. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-85177-315-X" title="Speciel:ISBN-søgning/0-85177-315-X">0-85177-315-X</a></li> <li>Noel, Gerard et al, <i>The Gun, Ram and Torpedo, Manoeuvres and tactics of a Naval Battle of the Present Day</i>, 2nd Edition, pub. Griffin 1885</li> <li>Northrop Grumman Newport News, <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.nn.northropgrumman.com/news/2005/050226_news.html">Northrop Grumman Employees Reconstruct History with USS Monitor Replica</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070219052656/http://www.nn.northropgrumman.com/news/2005/050226_news.html">Arkiveret</a> 19. februar 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a>. Retrieved on 2007-05-21</li> <li>Reed, Edward J <i>Our Ironclad Ships, their Qualities, Performance and Cost</i>. John Murray, 1869.</li> <li>Sondhaus, Lawrence. <i>Naval Warfare 1815–1914</i>. Routledge, London, 2001. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-415-21478-5" title="Speciel:ISBN-søgning/0-415-21478-5">0-415-21478-5</a>.</li> <li>Sandler, Stanley. <i>Emergence of the Modern Capital Ship</i> (Newark, DEL. Associated University Presses, 1979.</li> <li>Steensen, R. Steen. <i>Vore panserskibe</i>. Marinehistorisk Selskab, 1968.</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_links">Eksterne links</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Eksterne links" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Panserskib&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Eksterne links"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <table class="" style="width: 35%; float: right; margin: 0 auto; border-collapse: collapse; background: #FBFBFB; border: 1px solid #aaa; border-left: 10px solid #660066;padding: 0.25em 0.5em;"> <tbody><tr><td style="padding: 0.25em 0.5em;"><span class="metadata"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:Wikipedia-logo-v2.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/35px-Wikipedia-logo-v2.svg.png" decoding="async" width="35" height="32" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/53px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/70px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 2x" data-file-width="103" data-file-height="94" /></a></span></span></td><td style="width:100%"><b>Søsterprojekter med yderligere information:</b><br /><div style="font-size:85%;line-height:135%;"><ul style="list-style:none"><li><span typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/25px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="25" height="34" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/38px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/50px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Ironclads" class="extiw" title="c:Category:Ironclads">Kategorien "Ironclads"</a> på <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a></li><li><span typeof="mw:File"><span><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Wikisource-logo.svg/25px-Wikisource-logo.svg.png" decoding="async" width="25" height="26" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Wikisource-logo.svg/38px-Wikisource-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Wikisource-logo.svg/50px-Wikisource-logo.svg.png 2x" data-file-width="410" data-file-height="430" /></span></span> <a href="https://da.wikisource.org/wiki/en:Littell%27s_Living_Age/Volume_129/Issue_1661/Crinoline_for_Ironclads" class="extiw" title="s:en:Littell's Living Age/Volume 129/Issue 1661/Crinoline for Ironclads">Kildetekster</a> fra <a href="/wiki/Wikisource" title="Wikisource">Wikisource</a></li> </ul></div></td></tr></tbody></table> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.klaus-kramer.de/Schiff/Panzerschiffe/Panzerschiffe_1/Panzerschiffe_1_engl_top.html">De første panserskibe 1859–1872, graveringer</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.wideopenwest.com/~jenkins/ironclads/ironclad.htm">Panserskibe og blokadebrydere i den amerikanske borgerkrig</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20071026041143/http://www.wideopenwest.com/~jenkins/ironclads/ironclad.htm">Arkiveret</a> 26. oktober 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.history.navy.mil/photos/sh-usn/usnsh-m/monitor.htm">Billeder og tekst vedrørende USS <i>Monitor</i></a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20060113062635/http://www.history.navy.mil/photos/sh-usn/usnsh-m/monitor.htm">Arkiveret</a> 13. januar 2006 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.revistanaval.com/armada/buques_marinablindada/numancia.htm">Den spanske <i>Numancia</i>, det første panserskib, der præsterede en jordomsejling</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.bruzelius.info/nautica/Ships/Naval_Science(1874)_p1.html">Cirkelformede panserskibe fra den russiske flåde</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070927185849/http://www.bruzelius.info/nautica/Ships/Naval_Science(1874)_p1.html">Arkiveret</a> 27. september 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.hmswarrior.org/">Om HMS Warrior</a></li></ul> <p class="mw-empty-elt"> </p>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1&useformat=desktop" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Panserskib&oldid=11672657">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Panserskib&oldid=11672657</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Krigsskibe" title="Kategori:Krigsskibe">Krigsskibe</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Skibstyper" title="Kategori:Skibstyper">Skibstyper</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Panser_(beskyttelse)" title="Kategori:Panser (beskyttelse)">Panser (beskyttelse)</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:CS1-vedligeholdelse:_Flere_navne:_authors_list" title="Kategori:CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list">CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 21. januar 2024 kl. 23:01.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Panserskib&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-5c59558b9d-r8qsn","wgBackendResponseTime":167,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.555","walltime":"0.773","ppvisitednodes":{"value":8258,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":39654,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":12814,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":38074,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 491.549 1 -total"," 43.81% 215.365 1 Skabelon:Reflist"," 35.57% 174.849 17 Skabelon:ISBN"," 19.64% 96.528 1 Skabelon:Cite_web"," 16.32% 80.242 35 Skabelon:Main_other"," 14.85% 73.009 1 Skabelon:Lovende"," 10.13% 49.817 17 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 8.83% 43.419 17 Skabelon:Error-small"," 8.12% 39.891 17 Skabelon:Small"," 7.61% 37.385 1 Skabelon:Topikon"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.154","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":3893970,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-855c985bbb-fn72z","timestamp":"20241119214856","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Panserskib","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Panserskib","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1410980","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1410980","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2008-12-14T21:29:55Z","dateModified":"2024-01-21T22:01:37Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/1\/17\/Monitorvirginia.jpg"}</script> </body> </html>