CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Studehandel - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"519883d7-5237-4cda-a729-77575b8f93d3","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Studehandel","wgTitle":"Studehandel","wgCurRevisionId":11902791,"wgRevisionId":11902791,"wgArticleId":447112,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Artikler med døde links","Kvægbrug","Handel","Landbrugshistorie"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Studehandel","wgRelevantArticleId":447112,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true, "wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":30000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q12337537","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready", "user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","ext.scribunto.logs","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging", "ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png/1200px-Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="1014"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png/800px-Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="676"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png/640px-Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="541"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Studehandel - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Studehandel"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Studehandel"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Studehandel rootpage-Studehandel skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Studehandel" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Studehandel" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Studehandel" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Studehandel" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Baggrund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Baggrund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Baggrund</span> </div> </a> <ul id="toc-Baggrund-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Fra_græsøksne_til_staldøksne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Fra_græsøksne_til_staldøksne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Fra græsøksne til staldøksne</span> </div> </a> <ul id="toc-Fra_græsøksne_til_staldøksne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Handelsruter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Handelsruter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Handelsruter</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Handelsruter-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Handelsruter</span> </button> <ul id="toc-Handelsruter-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Toldsteder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Toldsteder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3.1</span> <span>Toldsteder</span> </div> </a> <ul id="toc-Toldsteder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Historie"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Historie</span> </div> </a> <ul id="toc-Historie-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Begrebets_anvendelse_i_dagligsproget" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Begrebets_anvendelse_i_dagligsproget"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Begrebets anvendelse i dagligsproget</span> </div> </a> <ul id="toc-Begrebets_anvendelse_i_dagligsproget-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Studehandel</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 1 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-1" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">1 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Ochsendrift_(J%C3%BCtische_Halbinsel)" title="Ochsendrift (Jütische Halbinsel) – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Ochsendrift (Jütische Halbinsel)" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12337537#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Studehandel" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Studehandel" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Studehandel"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Studehandel"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Studehandel" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Studehandel" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Studehandel&oldid=11902791" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Studehandel&id=11902791&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FStudehandel"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FStudehandel"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Studehandel"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Studehandel&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Studehandel&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q12337537" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png/220px-Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png" decoding="async" width="220" height="186" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png/330px-Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fe/Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png/440px-Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png 2x" data-file-width="2812" data-file-height="2375" /></a><figcaption>I det 19. århundrede var studehandelen fortsat vigtig. <a href="/wiki/Illustreret_Tidende" title="Illustreret Tidende">Illustreret Tidende</a> beskrev handelen i en artikel i 1860.</figcaption></figure> <p><b>Studehandel</b> var en næringsvej, som i <a href="/wiki/16._%C3%A5rhundrede" title="16. århundrede">16.</a> – <a href="/wiki/18._%C3%A5rhundrede" title="18. århundrede">18. århundrede</a> spillede en stor rolle for dansk <a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">landbrug</a> og <a href="/wiki/K%C3%B8bst%C3%A6der_i_Danmark" title="Købstæder i Danmark">danske købstæder</a>. </p><p>Studehandelen fandt sted på den måde, at de danske bønders <a href="/wiki/K%C3%B8er" class="mw-redirect" title="Køer">køer</a> fødte kalve, hvoraf de kviekalve, der ikke ønskedes bibeholdt som malkekøer, blev slagtet og fortæret på gårdene, hvorimod tyrekalvene blev <a href="/wiki/Kastration" title="Kastration">kastreret</a> og opdrættet til en alder af 4-5 år. Disse stude under opfedning blev kaldt for <i>græsøksne</i> så længe, de om sommeren gik på græs, og <i>staldøksne</i>, når de om vinteren var på stald. Om efteråret blev de så solgt til en <a href="/wiki/K%C3%B8bmand" title="Købmand">købmand</a> eller <a href="/wiki/Godsejer" title="Godsejer">godsejer</a>. På hovedgårdene samt på de kongelige <a href="/wiki/Ladeg%C3%A5rd" title="Ladegård">ladegårde</a> blev studene opfodret i <a href="/wiki/Stald" title="Stald">stald</a> vinteren over, hvorved de tog kraftigt på i vægt. Disse staldøksne blev så solgt til opkøbere og af godsejeren selv sat på vandring via toldstedet i <a href="/wiki/Slesvig-Holsten-Gottorp" title="Slesvig-Holsten-Gottorp">Gottorp</a> (hvor den danske konge og <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Slesvig#Hertugdømmet_Gottorp" title="Hertugdømmet Slesvig">hertugen af Gottorp</a> i fællesskab opkrævede eksporttold af dem) sendt ned gennem <a href="/wiki/S%C3%B8nderjylland" title="Sønderjylland">Sønderjylland</a> og <a href="/wiki/Holsten" title="Holsten">Holsten</a> til det store kvægmarked ved <a href="/wiki/Wedel_(Kreis_Pinneberg)" title="Wedel (Kreis Pinneberg)">Wedel</a> nær <a href="/wiki/Elben" title="Elben">Elben</a> vest for <a href="/wiki/Hamborg" title="Hamborg">Hamborg</a>, som fandt sted fra 25. marts og varede i 3-4 uger. </p><p>Fra markedet gik en del af studene til Hamborg og <a href="/wiki/Lyb%C3%A6k" class="mw-redirect" title="Lybæk">Lybæk</a>, men størstedelen blev i pramme sejlet over Elben til omegnen af <a href="/wiki/Stade" title="Stade">Stade</a>, hvorfra de i løbet af sommeren blev videresendt til grevskabet <a href="/wiki/Oldenburg" title="Oldenburg">Oldenburg</a>, <a href="/wiki/Rhinen" title="Rhinen">Rhinegnene</a> eller <a href="/wiki/Holland" title="Holland">Holland</a> og <a href="/wiki/Brabant_(hertugd%C3%B8mme)" class="mw-redirect" title="Brabant (hertugdømme)">Brabant</a>. Når de nåede frem, blev de på ny sat på græs, og efter at have opnået deres største vægt, blev de slagtet og kødet solgt i byerne eller brugt som proviant for datidens omfattende skibsfart.<sup id="cite_ref-Fr_81f_1-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_81f-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De danske græsøksne blev overvejende forhandlet på store kvægmarkeder i <a href="/wiki/Kolding" title="Kolding">Kolding</a> og <a href="/wiki/Ribe" title="Ribe">Ribe</a> og sendt sydover i september og oktober, mens resten blev sendt sydover som opfedede staldøksne i marts og april. Omkring <a href="/wiki/1520" title="1520">1520</a> begyndte man at lade dem gå på græs nede i <a href="/wiki/Kreis_Dithmarschen" title="Kreis Dithmarschen">Ditmarsken</a>, hvorved de opnåede yderligere vægt og kompensation for vægttabet under vandringen sydpå. </p><p>Mens bønderne tjente penge på at producere stude til eksport, var det godsejere og købmænd, der havde eneretten til selve eksporten. Allerede <a href="/wiki/Christian_2." title="Christian 2.">Christian 2.</a><a href="/w/index.php?title=Christian_2.s_landlov&action=edit&redlink=1" class="new" title="Christian 2.s landlov (ikke skrevet endnu)">s landlov</a> fra <a href="/wiki/1521" title="1521">1521</a> indførte et forbud mod eksport af græsøksne, og ved <a href="/wiki/Forordning_(Danmark)" title="Forordning (Danmark)">forordning</a> af <a href="/wiki/15._juli" title="15. juli">15. juli</a> <a href="/wiki/1524" title="1524">1524</a> blev det udtrykkeligt fastslået, at kun adelen, bisperne og kongen måtte opfede stude på indkøbt foder.<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Omfanget af denne studehandel var enormt: for årene <a href="/wiki/1545" title="1545">1545</a>-<a href="/wiki/1579" title="1579">1579</a> er antallet af eksporterede stude beregnet til 40.000 staldøksne, der passerede Gottorp, hvortil kom et mindre antal udskibet fra <a href="/wiki/Sk%C3%A5ne" title="Skåne">Skåne</a> og <a href="/wiki/R%C3%B8dby" title="Rødby">Rødby</a> eller fra den jyske vestkyst<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, og 1640 blev eksporten opgjort til 38.000 stykker<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>; fra <a href="/wiki/Fyn" title="Fyn">Fyn</a> skete eksporten til Sønderjylland fortrinsvis fra <a href="/wiki/Middelfart" title="Middelfart">Middelfart</a> og <a href="/wiki/Assens" title="Assens">Assens</a>.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Først i <a href="/wiki/1788" title="1788">1788</a> blev adelens eneret til studehandel ophævet, og følgen var en stærk udvikling i vestjysk landbrug.<sup id="cite_ref-Ni_15_6-0" class="reference"><a href="#cite_note-Ni_15-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Baggrund">Baggrund</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Baggrund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Baggrund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Allerede i tidlig middelalder havde især de <a href="/wiki/K%C3%B8bst%C3%A6der_i_Danmark" title="Købstæder i Danmark">syddanske købstæder</a> udviklet sig til knudepunkter for forsyninger af fødevarer til de fremvoksende nordtyske byer. Disse leverancer skete med mindre skibe, og antallet af sådanne sejladser kunne være stort, fx sejlede over 100 skibe til Danzig i årene 1474-1476. De skibsladninger, som således blev fragtede, kunne omfatte <a href="/wiki/Havre" title="Havre">havre</a>, <a href="/wiki/Sm%C3%B8r" title="Smør">smør</a>, <a href="/wiki/Talg" class="mw-redirect" title="Talg">talg</a>, <a href="/wiki/Skind" title="Skind">skind</a>, oksehuder, <a href="/wiki/Sp%C3%A6k" title="Spæk">spæk</a> og <a href="/wiki/Sild" title="Sild">sild</a><sup id="cite_ref-Po_395_7-0" class="reference"><a href="#cite_note-Po_395-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men også levende kvæg og heste, omend kun i mindre mængder. Ved siden af denne skibsfart skete imidlertid også transporter over land, således fra Jylland ad <a href="/wiki/H%C3%A6rvejen" title="Hærvejen">hærvejen</a> via toldstedet ved Gottorp. Størstedelen af denne landtransport bestod af <a href="/wiki/Hest" title="Hest">heste</a> og <a href="/wiki/Okse" title="Okse">okser</a> men tillige <a href="/wiki/F%C3%A5r" title="Får">får</a>, <a href="/wiki/Lam" class="mw-redirect" title="Lam">lam</a>, <a href="/wiki/Fedevarer" title="Fedevarer">fedevarer</a>, smør samt fisk: sild, <a href="/wiki/%C3%85l" class="mw-redirect" title="Ål">ål</a>, <a href="/wiki/Torsk" title="Torsk">torsk</a> og <a href="/wiki/Laks" title="Laks">laks</a>. Den modsatte vej gik blandt andet klæde, <a href="/wiki/Humle" class="mw-redirect" title="Humle">humle</a>, <a href="/wiki/H%C3%B8r" title="Hør">hør</a>, <a href="/wiki/Hamp_(sl%C3%A6gt)" title="Hamp (slægt)">hamp</a>, <a href="/wiki/%C3%86rt" title="Ært">ærter</a>, <a href="/wiki/B%C3%B8nne" title="Bønne">bønner</a>, <a href="/wiki/%C3%98l" title="Øl">øl</a>, <a href="/wiki/Husholdningssalt" title="Husholdningssalt">salt</a>, <a href="/wiki/Krydderi" title="Krydderi">krydderier</a>, <a href="/wiki/Vin" title="Vin">vin</a> og <a href="/wiki/Kram" class="mw-redirect" title="Kram">kramvarer</a>.<sup id="cite_ref-Po_395_7-1" class="reference"><a href="#cite_note-Po_395-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Levende kvæg udgjorde således kun en meget lille del af den samlede danske eksport. </p><p>I løbet af 1400-tallet begyndte bybefolkningen imidlertid at vokse, først i Middelhavsområdet men efterhånden også længere nord på, og denne vækst nåede Norden og Østeuropa omkring midten af 1500-tallet.<sup id="cite_ref-Fr_79_8-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_79-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> På denne tidspunkt var imidlertid nordtyske og nederlandske byer inde i en voldsom vækst. Denne befolkningsvækst bevirkede også øget efterspørgsel efter fødevarer.<sup id="cite_ref-Fr_79_8-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_79-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De omgivende landområder kunne slet ikke leve op til efterspørgslen, så behovet for leverancer bredte sig, og hollandske købmænd begyndte at besejle <a href="/wiki/%C3%98sters%C3%B8en" title="Østersøen">Østersøen</a> for at hente især korn, men også <a href="/wiki/Tj%C3%A6re" title="Tjære">tjære</a>, <a href="/wiki/Beg" title="Beg">beg</a>, hør, hamp og <a href="/wiki/T%C3%B8mmer" title="Tømmer">tømmer</a>. Til gengæld solgte de salt, vin, krydderier og metaller.<sup id="cite_ref-Fr_80_9-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_80-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Også Danmark og Hertugdømmerne blev i stigende grad inddraget i denne voksende fødevarehandel. Disse områder lå nær de store afsætningsmarkeder i Lübeck, Hamborg, Amsterdam og andre storbyer i Nederlandene, og afstandsforholdene spillede en stor rolle for prisen på kvæg, der blev afsat som fødevarer til bybefolkningen.<sup id="cite_ref-Fr_81_10-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_81-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Efterhånden udviklede kvægopdræt sig derfor til en rentabel forretning. Kvæget blev sat på opfedning på de store <a href="/wiki/Overdrev" title="Overdrev">overdrevsområder</a>, og selvom de mistede en del af deres vægt under de efterfølgende vandringer til markederne, hvilket var transportbesparende, så fandtes der en mulighed for at lade dem opfede igen inden slagtning og saltning.<sup id="cite_ref-Fr_81_10-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_81-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hvornår denne studehandel for alvor startede, er noget usikkert: i begyndelsen af 1400-tallet begynder slesvigske og holstenske købmænd at opkøbe levende okser i Jylland.<sup id="cite_ref-En_675_11-0" class="reference"><a href="#cite_note-En_675-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og i 1448, 1452 og 1454 optræder der klager om, at <i>knochenhauere</i> (slagtere, der selv opkøbte, slagtede og solgte opskåret kød) fra Lübeck havde undgået tolden i Kiel med indkøbte danske okser.<sup id="cite_ref-En_675_11-1" class="reference"><a href="#cite_note-En_675-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 1461 fik Hamborg tilladelse til at købe kvæg, korn og andre varer i Slesvig, Holsten og <a href="/wiki/Stormarn" class="mw-redirect" title="Stormarn">Stormarn</a>, året efter tillige tilladelse til at købe samme varer i Danmark.<sup id="cite_ref-En_675_11-2" class="reference"><a href="#cite_note-En_675-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> På samme tid, i 1447, fastslås en ret til bønderne på <a href="/wiki/T%C3%A5singe" title="Tåsinge">Tåsinge</a> til at sejle øksne til Tyskland<sup id="cite_ref-En_675_11-3" class="reference"><a href="#cite_note-En_675-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og fra 1480 begynder Svendborg at klage over, at almuen på Tåsinge, Thurø, Strynø, Strynøkalv, Birkholm, Hjortø, Skarø og Drejø har ulovlige havne og driver sejlads og købmandsskab på Tyskland.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der synes således ikke tvivl om, at studehandel allerede var vel etableret omkring midten af 1400-tallet. </p><p>Allerede på dette tidspunkt synes drivning ad bestemte ruter at være udviklet. Således bekræfter hertug Adolf i <a href="/wiki/1455" title="1455">1455</a>, at Haderslevs borgere havde toldfrihed i byen men skulle betale told af okser, som de havde købt "på driften".<sup id="cite_ref-En_676_13-0" class="reference"><a href="#cite_note-En_676-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Et nyt efterårsmarked i Kolding oprettet i 1454 afspejler muligvis også denne drift og handel, og i Ribe optræder købmænd fra Lübeck i 1460-erne som opkøbere af kvæg.<sup id="cite_ref-En_676_13-1" class="reference"><a href="#cite_note-En_676-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I Christian Is handelsforordning af <a href="/wiki/30._september" title="30. september">30. september</a> <a href="/wiki/1475" title="1475">1475</a> nævnes Ribe, Kolding og Assens som steder, hvortil kvæg blev drevet og handlet på store markeder, og færgeruten fra Assens var allerede etableret.<sup id="cite_ref-En_676_13-2" class="reference"><a href="#cite_note-En_676-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Om organiseringen af denne tidlige studehandel vidner regnskaber for 1484-1485 fra Gottorp. Ifølge disse stod handlende fra Hamborg, Lübeck og <a href="/wiki/L%C3%BCneburg" title="Lüneburg">Lüneburg</a> for omkring 35% af fragten, købmænd fra hertugdømmerne for en tilsvarende andel (heraf stod borgere fra Flensborg for 20%), danskere (fra Odense, Assens og Ribe) for ca. 15%, nederlandske handlende 4% og folk fra andre nordvesttyske byer blot 1%.<sup id="cite_ref-En_677_14-0" class="reference"><a href="#cite_note-En_677-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Kilder, skøn og beregninger over kvægmarkedernes omsætning viser, at der i årene omkring år 1500 på Ribe marked omsattes 5-7.000 stykker om året, i Kolding 3-4.000 stykker og fra Assens blev fragtet 2-3.000 stykker, hvilket giver en samlet omsætning på 12-15.000 kreaturer.<sup id="cite_ref-En_678_15-0" class="reference"><a href="#cite_note-En_678-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Indtil omkring 1485 var der nogenlunde lige mange heste og stykker kvæg, der blev registreret ved toldstedet ved Gottorp<sup id="cite_ref-Po_375_16-0" class="reference"><a href="#cite_note-Po_375-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, men frem til år 1500 forblev eksport af heste nogenlunde fast på 4-5.000 stykker om året, hvorimod antallet af stude voksede kraftigt. Regnskaberne fra toldstedet i Gottorp antyder udviklingen: ca. 2.500 stykker i 1485, ca. 6.500 i 1491 og 1498, ca. 9.500 i 1501 og 1508, ca. 21.000 stykker i 1519.<sup id="cite_ref-En_679_17-0" class="reference"><a href="#cite_note-En_679-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Samtidig skete der en omlægning fra efterårseksport til forårseksport, og <a href="/wiki/Christian_2." title="Christian 2.">Christian II</a> fandt anledning til i <a href="/wiki/1518" title="1518">1518</a> at forøge tolden på okser for Sjælland, småøerne og Skåne med den begrundelse, at det var nyt at drive levende okser ud fra disse områder, så kongen måtte sikre sig, at tolden fremover svarede til den, som hidtil var opnået for slagtede dyr.<sup id="cite_ref-Po_375_16-1" class="reference"><a href="#cite_note-Po_375-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Overhovedet begyndte Kronen fra denne tid at føre en mere aktiv politik i forhold til studehandelen.<sup id="cite_ref-Po_375_16-2" class="reference"><a href="#cite_note-Po_375-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Fra_græsøksne_til_staldøksne"><span id="Fra_gr.C3.A6s.C3.B8ksne_til_stald.C3.B8ksne"></span>Fra græsøksne til staldøksne</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Fra græsøksne til staldøksne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Fra græsøksne til staldøksne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Udgangspunktet for studeproduktionen var de <a href="/wiki/Kalv_(dyreunge)" title="Kalv (dyreunge)">kalve</a>, som køer fødte. <a href="/wiki/Kvie" class="mw-redirect" title="Kvie">Kviekalve</a> endte som malkekøer eller de blev slagtet enten til egen fortæring på gårdene eller solgt til byernes fortæring. <a href="/wiki/Tyr_(kv%C3%A6g)" class="mw-redirect" title="Tyr (kvæg)">Tyrekalve</a> blev derimod <a href="/wiki/Kastration" title="Kastration">kastrerede</a> og derefter opdrættet til de var 4-5 år gamle på gårde. Det sidste år, de opholdt sig på gårdene, blev de kaldt <i>græsøksne</i>, og de blev efter et sidste ophold om efteråret solgt til en købmand eller en godsejer. De blev den følgende vinter holdt på stald og opfodrede med <a href="/wiki/H%C3%B8" title="Hø">hø</a>, <a href="/w/index.php?title=Hakkelse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hakkelse (ikke skrevet endnu)">hakkelse</a> og <a href="/wiki/Avne" class="mw-redirect" title="Avne">avner</a>. Det følgende forår havde de taget voldsomt på i vægt og blev nu kaldt <i>staldøksne</i>.<sup id="cite_ref-Fr_81f_1-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_81f-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Frem til omkring 1511 var græsøksne dominerende i eksporten, således udgjorde stude eksporteret i <a href="/wiki/September" title="September">september</a> og/eller <a href="/wiki/Oktober" title="Oktober">oktober</a> langt størstedelen af samtlige eksporterede stude, men fra dette tidspunkt skete der et brat skifte, og i 1519 var staldøksne allerede allerede dominerende i eksporten: i 1485 udgjorde forårseksporten blot 19%, 1491-1508 i gennemsnit 30-35%, 1510 omkring 60%, 1511 blot 40%, 1519 70%, 1546-48 ca. 80% og 1549 94%<sup id="cite_ref-En_679_17-1" class="reference"><a href="#cite_note-En_679-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Årsager til omlægningen var, at mens eksporterede græsøksne kun havde kort til at græsse i efter vandring for at genvinde vægt, så kunne staldøksne vandre om foråret i god stand, derefter græsse hele sommeren i <a href="/wiki/Marsk" title="Marsk">marskegne</a> og genvinde fuld vægt således, at de havde langt større vægt og langt større værdi ved salg. Og mens græsøksne i 1400-tallet altovervejende var blevet solgt på efterårsmarkeder i nordtyske byer, kunne staldøksne under deres forårsvandring også nå fjernere markeder i Nederlandene og Nordtyskland, hvilket betød en voldsom udvidelse af det mulige afsætningsmarked.<sup id="cite_ref-Po_375_16-3" class="reference"><a href="#cite_note-Po_375-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> En følge af omlægningen var således, at nye forårsmarkeder fremkom ved Elben og <a href="/wiki/Weser" title="Weser">Weser</a>, hvor indbyggerne i marskegne købte kvæg til opfedning<sup id="cite_ref-En_679_17-2" class="reference"><a href="#cite_note-En_679-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, blandt andet i <a href="/wiki/Wedel_(Kreis_Pinneberg)" title="Wedel (Kreis Pinneberg)">Wedel</a>.<sup id="cite_ref-En_680_18-0" class="reference"><a href="#cite_note-En_680-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Allerede fra 1480-erne var forårsdrift til nederlandske markeder udviklet, og i 1496 og 1497 blev omkring 7-8.000 øksne her færget over Elben til disse markeder.<sup id="cite_ref-En_680_18-1" class="reference"><a href="#cite_note-En_680-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Netop i 1400-tallet synes udviklet et internationalt kvægmarked, der foruden Nederlandene og Nordtyskland også omfattede mellemeuropæiske storbyer som <a href="/wiki/K%C3%B6ln" title="Köln">Köln</a>, <a href="/wiki/N%C3%BCrnberg" title="Nürnberg">Nürnberg</a>, <a href="/wiki/Prag" title="Prag">Prag</a>, <a href="/wiki/Wien" title="Wien">Wien</a> og <a href="/wiki/Venedig" title="Venedig">Venedig</a>. Også til disse markeder skete omfattende kvægdrivning ofte over lange afstande, og når et marked svigtede, søgte kvægdriverne mod et andet af disse markeder<sup id="cite_ref-En_678_15-1" class="reference"><a href="#cite_note-En_678-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, således optræder dansk kvæg i 1492 i Köln.<sup id="cite_ref-En_679_17-3" class="reference"><a href="#cite_note-En_679-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Da studehandelen for alvor blev en lukrativ forhandling, søgte godsejerne at sikre sig eneret på denne virksomhed. Det lykkedes ikke, da både Kronen, udenlandske opkøbere og købmænd i købstæderne også fik del i denne, men det lykkedes dem på det nærmeste at få udelukket bønderne fra at deltage. Det forhold, at bønderne måtte indgå en <a href="/wiki/F%C3%A6ste" class="mw-disambig" title="Fæste">fæstekontrakt</a> for at kunne drive en gård, blev hurtigt udnyttet af godsejerne til at sikre sig, at bønderne også kunne pålægges at levere og opfodre kalve eller opstalde voksne dyr som en del af deres <a href="/wiki/Landgilde" title="Landgilde">landgilde</a>.<sup id="cite_ref-Fr_87_19-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_87-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-Fr_23_20-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_23-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Man skelnede i denne forbindelse mellem <i>fodernød</i>, <i>foderokse</i> og <i>staldokse</i>. Fodernød var de kalve, som bønderne blev pålagt at opfodre på vegne af godsejeren, mens foderokse og staldokse var voksne dyr, som bønderne skulle fodre inden at de blev eksporterede.<sup id="cite_ref-Fr_23_20-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_23-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Omregnet til værdi i <a href="/wiki/Hartkorn" title="Hartkorn">hartkorn</a> svarede en fodernød til ½ <a href="/wiki/T%C3%B8nde_(rumm%C3%A5l)" title="Tønde (rummål)">tønde</a>, en foderokse til 1 tønde og en staldokse til 4 tønder, hvilket formodentlig afspejlede den mængde foder, der måtte bruges på opfedningen.<sup id="cite_ref-Fr_23_20-2" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_23-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Fodernød forekom stort set over hele landet, i Jylland dog med større intensitet i Salling, på Mors og i Thy<sup id="cite_ref-Fr_24_21-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_24-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, mens foderokser altovervejende forekom på Fyn<sup id="cite_ref-Fr_25_22-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_25-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og staldokser især i Vendsyssel og dele af Østjylland mellem <a href="/wiki/Randers_Fjord" title="Randers Fjord">Randers Fjord</a> og <a href="/wiki/Vejle_Fjord" title="Vejle Fjord">Vejle Fjord</a>.<sup id="cite_ref-Fr_26_23-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_26-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Bønderne kunne dog også tjene penge på studehandelen: de kunne selv opdrætte og sælge græsøksne. Foruden at dette salg gav dem en vis egen fortjeneste, gav de opdrættede stude ekstra gødning, som kunne udnyttes på deres markeder.<sup id="cite_ref-Fr_84_24-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_84-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> For godsejerne lå fortjenesten på omkring 20% af salgsprisen i hele 1500-tallet.<sup id="cite_ref-Fr_84_24-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_84-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Handelsruter">Handelsruter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Handelsruter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Handelsruter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Der var flere veje ad hvilke okser og stude kunne nå frem til deres markeder: stude fra <a href="/wiki/Lolland" title="Lolland">Lolland</a> blev udskibede fra <a href="/wiki/R%C3%B8dby" title="Rødby">Rødby</a> og fragtet til <a href="/wiki/Neustadt_(%C3%98stholsten)" title="Neustadt (Østholsten)">Neustadt</a> eller <a href="/wiki/Travem%C3%BCnde" title="Travemünde">Travemünde</a> i Holsten og herfra gik videre til markedet i <a href="/wiki/L%C3%BCbeck" title="Lübeck">Lübeck</a>. Stude fra <a href="/wiki/Sk%C3%A5ne" title="Skåne">Skåne</a> blev ligeledes fragtet med skib til disse havne. Stude fra Sjælland blev udskibede fra <a href="/wiki/Kors%C3%B8r" title="Korsør">Korsør</a> og sejlede over <a href="/wiki/Storeb%C3%A6lt" title="Storebælt">Storebælt</a> til <a href="/wiki/Nyborg" title="Nyborg">Nyborg</a>, hvorfra turen gik via <a href="/wiki/Odense" title="Odense">Odense</a> til <a href="/wiki/Assens" title="Assens">Assens</a>, hvor både de og fynske stude blev udskibede og sejlede over til <a href="/wiki/%C3%85r%C3%B8sund" title="Årøsund">Årøsund</a> øst for <a href="/wiki/Haderslev" title="Haderslev">Haderslev</a>, og herfra gik turen sydover.<sup id="cite_ref-Fr_83_25-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_83-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Stude fra <a href="/wiki/Vendsyssel" title="Vendsyssel">Vendsyssel</a> blev først fragtet til Sundby (<a href="/wiki/N%C3%B8rresundby" title="Nørresundby">Nørresundby</a>) og sejlet over til <a href="/wiki/Aalborg" title="Aalborg">Aalborg</a>, hvorfra vandringerne fortsatte <i>enten</i> via <a href="/wiki/Hobro" title="Hobro">Hobro</a> og <a href="/wiki/Randers" title="Randers">Randers</a> <i>eller</i> via <a href="/wiki/Viborg" title="Viborg">Viborg</a> sydpå til <a href="/wiki/Kolding" title="Kolding">Kolding</a>. Fra Østjylland gik stude fra <a href="/wiki/Aarhus" title="Aarhus">Aarhus</a> via <a href="/wiki/Horsens" title="Horsens">Horsens</a> og <a href="/wiki/Vejle" title="Vejle">Vejle</a> til Kolding. Fra <a href="/wiki/Mors" title="Mors">Mors</a> blev stude sejlede over til <a href="/wiki/Salling_(landsdel)" title="Salling (landsdel)">Salling</a> og sammen med stude herfra fortsatte vandringen først til Viborg og herfra sydover til <a href="/wiki/Foldingbro" title="Foldingbro">Foldingbro</a>. I <a href="/wiki/Hardsyssel" title="Hardsyssel">Hardsyssel</a> i Vestjylland blev studene først bragt til <a href="/wiki/Holstebro" title="Holstebro">Holstebro</a>, herfra gik vandringen sydover til <a href="/wiki/Varde" title="Varde">Varde</a>, hvorfra vandringen fortsatte sydover mod Ribe.<sup id="cite_ref-Fr_83_25-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_83-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Vandringen gennem <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Slesvig" title="Hertugdømmet Slesvig">Hertugdømmet Slesvig</a> skete ad to ruter, en vestlig fra Ribe og en østlig fra Kolding. Fra Ribe kunne vandringen ske ad to veje: direkte sydover til <a href="/wiki/T%C3%B8nder" title="Tønder">Tønder</a> og via <a href="/wiki/Leck" class="mw-redirect" title="Leck">Læk</a> til <a href="/wiki/Husum_(Slesvig)" title="Husum (Slesvig)">Husum</a>, hvorfra de enten kunne blive sat til græsning i <a href="/wiki/Kreis_Dithmarschen" title="Kreis Dithmarschen">Ditmarsken</a> eller vandre østover mod <a href="/wiki/Rendsborg" title="Rendsborg">Rendsborg</a>, der lå ved grænsen til Holsten.<sup id="cite_ref-Fr_83_25-2" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_83-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ad den østlige rute gik vandringen fra Kolding via <a href="/wiki/Haderslev" title="Haderslev">Haderslev</a>, hvor de fik følgeskab af studene fra Fyn og Sjælland, til <a href="/wiki/Toldsted" class="mw-redirect" title="Toldsted">Toldsted</a>, der lå vest for <a href="/wiki/Aabenraa" title="Aabenraa">Aabenraa</a>, og herfra fortsatte vandringen sydover først til <a href="/wiki/Gottorp" class="mw-disambig" title="Gottorp">Gottorp</a> og <a href="/wiki/Slesvig_(by)" title="Slesvig (by)">Slesvig</a> by, derfra videre til Rendsborg. Også Ribe sendte stude via <a href="/wiki/Arnum" title="Arnum">Arnum</a> til Toldsted og herfra videre.<sup id="cite_ref-Fr_83_25-3" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_83-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Rendsborg var således det eneste sted, hvor vandringen ind i Holsten skete, hvis man ser bort fra de stude, som blev sat til fornyet opfedning i Ditmarsken. </p><p>Vandringen gennem <a href="/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Holsten" title="Hertugdømmet Holsten">Hertugdømmet Holsten</a> kunne ske ad to ruter: en vestlig via <a href="/wiki/Itzehoe" title="Itzehoe">Itzehoe</a> til <a href="/wiki/Uetersen" title="Uetersen">Uetersen</a> og herfra til <a href="/wiki/Wedel_(Kreis_Pinneberg)" title="Wedel (Kreis Pinneberg)">Wedel</a>, der var overfartssted over <a href="/wiki/Elben" title="Elben">Elben</a>, og en østlig via <a href="/wiki/Bad_Bramstedt" title="Bad Bramstedt">Bad Bramstedt</a>, hvorfra nogle gik til Uetersen og Wedel, andre via Ulzburg og Ochsenzoll direkte til markedet i Hamborg.<sup id="cite_ref-Fr_83_25-4" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_83-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Også en del af de stude, der kom til Wedel, blev senere sendt østover til Hamborg og Lübeck. </p><p>Fra Wedel blev studene sejlet over Elben til <a href="/wiki/Stade" title="Stade">Stade</a>. Herfra gik vandringen vestover via <a href="/wiki/Bremerv%C3%B6rde" title="Bremervörde">Bremervörde</a>, <a href="/w/index.php?title=Basdaell&action=edit&redlink=1" class="new" title="Basdaell (ikke skrevet endnu)">Basdaell</a>, <a href="/wiki/Bremen" title="Bremen">Bremen</a>, <a href="/wiki/Delmenhorst" title="Delmenhorst">Delmenhorst</a>, <a href="/w/index.php?title=Kloppenburg&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kloppenburg (ikke skrevet endnu)">Kloppenburg</a>, <a href="/w/index.php?title=L%C3%B6ningen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Löningen (ikke skrevet endnu)">Löningen</a>, <a href="/w/index.php?title=Hasel%C3%BCnne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Haselünne (ikke skrevet endnu)">Haselünne</a>, <a href="/w/index.php?title=Lingen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lingen (ikke skrevet endnu)">Lingen</a> (hvor der var overfart over <a href="/wiki/Ems_(flod)" title="Ems (flod)">Ems</a>), <a href="/w/index.php?title=Neuenhaus&action=edit&redlink=1" class="new" title="Neuenhaus (ikke skrevet endnu)">Neuenhaus</a>, <a href="/w/index.php?title=Uelsen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Uelsen (ikke skrevet endnu)">Uelsen</a>, <a href="/wiki/Hardenberg_(Nederlandene)" title="Hardenberg (Nederlandene)">Hardenberg</a>, <a href="/wiki/Zwolle" title="Zwolle">Zwolle</a> og <a href="/wiki/Hasselt" title="Hasselt">Hasselt</a>.<sup id="cite_ref-En_394_26-0" class="reference"><a href="#cite_note-En_394-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Herfra blev studene så bragt til de store byer i <a href="/wiki/Nederlandene" class="mw-redirect" title="Nederlandene">Nederlandene</a>: <a href="/wiki/Amsterdam" title="Amsterdam">Amsterdam</a>, <a href="/wiki/Rotterdam" title="Rotterdam">Rotterdam</a>, <a href="/wiki/Utrecht" title="Utrecht">Utrecht</a>, <a href="/wiki/Arnhem" title="Arnhem">Arnhem</a>, <a href="/wiki/Deventer" title="Deventer">Deventer</a>, <a href="/wiki/Haarlem" title="Haarlem">Haarlem</a>, <a href="/w/index.php?title=Eikhuizen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eikhuizen (ikke skrevet endnu)">Eikhuizen</a>, hvor kunderne og de endelige markeder var.<sup id="cite_ref-En_394_26-1" class="reference"><a href="#cite_note-En_394-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I Zwolle, Deventer og Arnhem blev holdt store forårsmarkeder.<sup id="cite_ref-En_394_26-2" class="reference"><a href="#cite_note-En_394-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det må bemærkes, at <a href="/wiki/Oldenborg_(land)" title="Oldenborg (land)">Oldenborg</a> med byerne Delmenhorst, Kloppenburg og Löningen på daværende tidspunkt tilhørte den danske konge, således at denne var garant for sikkerheden også på en væsentlig del af strækningen fra Wedel til de nederlandske markeder. </p><p>Endelig forelå muligheden for at udskibe stude fra den jyske og slesvigske kyst og sejle dem direkte til deres markeder.<sup id="cite_ref-Fr_83_25-5" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_83-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Toldsteder">Toldsteder</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Toldsteder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Toldsteder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Næppe overraskende ønskede danske konger at udnytte de beskatningsmuligheder, som denne store eksport gav mulighed for, og der blev da også oprettet stategiske toldsteder på ruten, således i Assens, skiftevis i Ribe og Foldingbro, i Kolding samt ved Toldsted.<sup id="cite_ref-Fr_86f_27-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_86f-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historie">Historie</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Historie" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Historie"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Skønt studehandelen var en god forretning, var den også risikabel: konjunkturerne gik op og ned, studedrifter var fx meget udsatte som krigsbytte<sup id="cite_ref-Fr_85_28-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_85-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, og Kronens politik på dette område kom til at afspejle politiske reaktioner på disse konjunkturændringer samt gentagne indgreb mod <a href="/wiki/Smugleri" title="Smugleri">smugleri</a>. </p><p>Under krigen med Lübeck 1509-1512 var eksport til denne by forbudt, og al eksport skete med licens og garanti for, at dyrene kun gik til nederlandske markeder.<sup id="cite_ref-En_679_17-4" class="reference"><a href="#cite_note-En_679-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Frem til år 1500 var det samlede antal levende eksporterede dyr forbi Gottorp formentlig mindre end 20.000, men fra 1501-1520 lå eksporten på 25-30.000 stykker, og i perioden 1545-1549 på 33-39.000 stykker.<sup id="cite_ref-En_679_17-5" class="reference"><a href="#cite_note-En_679-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Allerede i <a href="/wiki/1521" title="1521">1521</a> blev det i Christian IIs landlov § 93 bestemt, at eksport af græsøksne skulle være forbudt, og dette forbud blev senere bekræftet flere gange.<sup id="cite_ref-Fr_84_24-2" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_84-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Forbuddet gjaldt kun i kongeriget, ikke i hertugdømmerne, og mange studehandlere udnyttede muligheden for at smugle græsøksne til Slesvig og lade dem opfede der.<sup id="cite_ref-Fr_124_29-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_124-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ved forordning af <a href="/wiki/15._juli" title="15. juli">15. juli</a> <a href="/wiki/1524" title="1524">1524</a> blev det bestemt, at kun adel, bisper og Kronen måtte opfede stude med indkøbt foder, men andre skulle nøjes med foder, de selv havde avlet.<sup id="cite_ref-Fr_84_24-3" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_84-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Derved blev der i realiteten indført et oligopol for de tre grupper på opfedning og eksport af stude. </p><p>Under <a href="/wiki/Grevens_Fejde" title="Grevens Fejde">Grevens Fejde</a> besluttede daværende <a href="/wiki/Hertug" title="Hertug">hertug</a> <a href="/wiki/Christian_3." title="Christian 3.">Christian</a> (senere Christian III), at de bønder, som havde støttet <a href="/wiki/Skipper_Clement" title="Skipper Clement">skipper Clement</a> i stedet for at miste hovedet skulle betale "halsløsning" i form af en stud. I sin ordre til lensmændene blev det præciseret, at det skulle være "<i>gode fuldvoxne øxne og ikke halvvokset fæ</i>".<sup id="cite_ref-Fr_86_30-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_86-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Som konge pålagde Christian ved skrivelse af 27. november 1541 <a href="/wiki/Lensmand" title="Lensmand">lensmanden</a> over Åkær og Århusgård, Peder Ebbesen, om at i stedet for <a href="/wiki/Sagefald" title="Sagefald">sagefald</a> og <a href="/wiki/Stedsm%C3%A5l" class="mw-redirect" title="Stedsmål">stedsmål</a> at modtage stude, der skulle opstaldes, opfodres og efterfølgende sælges "Os til bedste".<sup id="cite_ref-Fr_87_19-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_87-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Toldregnskaber viser, at eksporten ved Gottorp og Rendsborg i årene 1545-1579 var på omkring 40.000 stude, hvortil kom stude udskibede fra Skåne og øerne eller fra den jyske vestkyst.<sup id="cite_ref-Fr_124_29-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_124-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>På grund af vanskeligheder med at kontrollere grænse mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig blev der nytårsdag <a href="/wiki/1567" title="1567">1567</a> udstedt en forordning om, at alle kreaturer forhandlede på markedet i Kolding også skulle fortoldes i byen.<sup id="cite_ref-Fr_125_31-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_125-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Samme år, den 22. februar 1567, fik tolderne i Ribe, Kolding, Assens, Middelfart og Rødby ordre om, at de dette år skulle opkræve en ekstra <a href="/wiki/Daler" title="Daler">daler</a> (svarende til 3 mark) oveni den normale told på 1¼ mark. For at forhindre studehandlerne i at undgå betaling, skulle dette holdes hemmeligt, indtil disse var nået helt frem til toldstedet. Tolden forblev derefter på dette niveau frem til 1573, da den blev nedsat til sin tidligere størrelse efter, at der var indkommet talrige klager fra købstæderne om nedgang i øksneeksporten, og fordi hertugdømmerne som reaktion herpå havde forøget deres studeproduktion.<sup id="cite_ref-Fr_125_31-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_125-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den <a href="/wiki/4._september" title="4. september">4. september</a> <a href="/wiki/1571" title="1571">1571</a> blev det ved en forordning bestemt, at alle kreaturer eksporterede til Slesvig skulle fortoldes enten i Kolding eller i Gredstedbro ved <a href="/wiki/Konge%C3%A5en" class="mw-redirect" title="Kongeåen">Kongeåen</a>. Da der i første omgang ikke blev udstationeret nogen tolder ved Gredstedbro, skulle tolden rent faktisk betales i Ribe. Ved forordning af 23. august 1573 blev det så bestemt, at de kvægmarkeder, som siden middelalderen var blevet afholdt i Ribe, flyttes til Gredstedbro sammen med tolderen, men Ribe protesterede, og den 16. juni 1582 blev tolstedet flyttet tilbage til Ribe, mens der ved Gredstedbro blev udstationeret en toldbetjent, som kun skulle registrere passager ved broen, og disse registre skulle så afleveres til tolderen i Ribe. Når studedriverne vendte tilbage til Ribe skulle de så fremvise kvittering på den told, de havde betalt i Ribe.<sup id="cite_ref-Fr_125_31-2" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_125-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Ved forordning af <a href="/wiki/2._marts" title="2. marts">2. marts</a> <a href="/wiki/1583" title="1583">1583</a> blev der givet tilladelse til at udføre græsøksne og saltet kød, dog mod at betale samme told som hidtil for staldøksne og ½ daler for hver tønde saltet oksekød.<sup id="cite_ref-Fr_125f_32-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_125f-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Årsagen var dels konkurrence fra hertugdømmerne, dels den samtidige krig i Nederlandene. Dette førte til et voldsomt tilbageslag i studehandelen.<sup id="cite_ref-Fr_126_33-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_126-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Først i anden halvdel af 1580-erne forbedredes markedsforholdene, og den <a href="/wiki/17._august" title="17. august">17. august</a> <a href="/wiki/1588" title="1588">1588</a> blev tilladelsen til eksport af græsøksne ophævet, mens tilladelsen for eksport af saltet kød blev ophævet den <a href="/wiki/7._december" title="7. december">7. december</a> samme år.<sup id="cite_ref-Fr_126_33-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_126-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Som begrundelse blev angivet, at prisen på græsøksne var blevet for høj. Imidlertid blev der klaget over denne ophævelse, idet mange adelsfolk hævdede at have indgået opfedningsaftaler i hertugdømmerne. Det endte med, at der den 30. september blev givet tilladelse til, at allerede indkøbte græsøksne måtte eksporteres indtil <a href="/wiki/Mortensdag" title="Mortensdag">Mortensdag</a>.<sup id="cite_ref-Fr_127_34-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_127-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>De nye gode konjunkturer medførte, at produktionen og eksporten af stude fortsatte: i årene 1610-1620 nåede eksporten et nyt højdepunkt med 45.000-50.000 stude om året.<sup id="cite_ref-Fr_127_34-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_127-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Samtidig var der øjensynlig gang i en "opfedningsspekulation", idet en forordning af <a href="/wiki/6._september" title="6. september">6. september</a> <a href="/wiki/1604" title="1604">1604</a> konstaterede, at borgere, præster, fogeder, skrivere og formuende bønder angiveligt rejste rundt i landsbyerne, opkøbte stude hos bønderne, selv lod dem opfede og så solgte dem til opkøberne. Derved var de blevet konkurrenter til Kronen og adelen, som ikke selv kunne opkøbe så mange græsøksne, som de ønskede, hvorfor det blev understreget, at al handel med stude skulle ske på lovlige markeder eller på købstædernes kvægtorve.<sup id="cite_ref-Fr_127f_35-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_127f-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den 1. juli 1619 blev yderligere bestemt, at øksne og andet "fæ" kun måtte udføres i marts måned for bedre at kontrollere eksporten, dog undtaget stude eksporterede på skibe og stude forhindrede i at komme over bælterne.<sup id="cite_ref-Fr_128_36-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_128-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I begyndelsen af 1620-erne ramte en kornkrise landet på grund af misvækst og dårlig høst<sup id="cite_ref-Fr_136ff_37-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_136ff-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup>, og ved forordning af <a href="/wiki/26._august" title="26. august">26. august</a> <a href="/wiki/1622" title="1622">1622</a> blev vilkårene for studeeksport liberaliserede, idet det nu blev tilladt for købmænd at købe så mange græsøksne, som de kunne opføde på Kronens, adelens eller eget avlet korn.<sup id="cite_ref-Fr_138f_38-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_138f-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Endvidere blev åbnet mulighed for frit at vælge udskibsningshavn for stude og at udvide eksportperioden ud over marts måned.<sup id="cite_ref-Fr_139_39-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_139-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I de følgende år var konjunkturerne gode: kornpriserne lå relativt højt, blandt andet fordi Sverige lagde store toldafgifter på korn eksporteret fra havne i <a href="/wiki/Preussen" title="Preussen">Preussen</a>, <a href="/wiki/Polen" title="Polen">Polen</a> og <a href="/wiki/Pommern" title="Pommern">Pommern</a>, og korneksporten fra Danzig var visse år helt blokeret. Det gav Danmark særdeles gode muligheder for at eksportere korn.<sup id="cite_ref-Fr_151_40-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_151-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Men også vilkårene for studeeksport var gode, og i 1640 blev der eksporteret 38.000 stude svarende til en værdi på 6-700.000 rigsdaler.<sup id="cite_ref-Fr_151_40-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_151-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ydermere var priserne på græsøksne stigende og nåede omkring 8 rigsdaler pr. styk, hvilket bønderne nød godt af.<sup id="cite_ref-Fr_151_40-2" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_151-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Men priserne på staldøksne steg endnu mere og nåede omkring 5 rigsdaler pr. styk i fortjeneste.<sup id="cite_ref-Fr_151_40-3" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_151-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Mange købmænd engagerede sig i produktion af og handel med stude, og ved forordning af 8. juni 1639 blev det pålagt købmænd at dokumentere, at stude var opfedet på selvavlet korn.<sup id="cite_ref-Fr_151_40-4" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_151-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Så ramte en <a href="/wiki/Kv%C3%A6gpest" title="Kvægpest">kvægpest</a> landet: den brød ud i Holsten, <a href="/wiki/Mecklenburg" title="Mecklenburg">Mecklenburg</a> og Pommern i vinteren 1637/38<sup id="cite_ref-Fr_151_40-5" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_151-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og bredte sig indtil den i vinteren 1638/39 ramte Skåne, men ebbede derefter ud.<sup id="cite_ref-Fr_152_41-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_152-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Inden da havde regeringen taget drastiske forholdsregler, blandt andet var alle kvægmarkeder og -torve i Jylland blevet lukket.<sup id="cite_ref-Fr_152_41-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_152-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I <a href="/wiki/1644" title="1644">1644</a> indtraf <a href="/wiki/Torstenssonfejden" title="Torstenssonfejden">Torstenssonfejden</a>, hvor Jylland blev besat af svenske tropper, som gennemførte "omfattende hærgninger, plyndringer, <a href="/wiki/Brandskatning" title="Brandskatning">brandskatning</a> og afbrænding af hele landsbyer".<sup id="cite_ref-Fr_165_42-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_165-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Krigen medførte, at studehandelen brød sammen, fallitter bredte sig, og udviklingen ramte også Danmark, således havde Steffen Rode ifølge sin regnskabsbog et underskud på 19.000 rigsdaler for årene 1639-1649.<sup id="cite_ref-Fr_166_43-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_166-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Følgen heraf var, at nederlandske købmænd og skippere nu begyndte at opkøbe staldøksne direkte ved ladegårdene og derved fortrængte danske købmænd fra denne del af markedet.<sup id="cite_ref-Fr_166_43-1" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_166-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> En medvirkende årsag kan også have været, at mens bønderne og godsejere fortsat tjente godt, så kom fortjenesten for købmændene under pres.<sup id="cite_ref-Fr_166_43-2" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_166-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 1647 var situationen blevet så alvorlig, at rigsrådet bad <a href="/wiki/Landkommiss%C3%A6r_(1638-1658)" title="Landkommissær (1638-1658)">landkommissærerne</a> om at udarbejde en betænkning om studehandelen. Denne foreslog en kvoteordning for, hvor mange stude, der måtte opstaldes, og anbefalede at fremover i højere grad satse på <a href="/wiki/Mejeri" title="Mejeri">mejeriproduktion</a>. Der kom dog ingen lovgivningstiltag på grundlag af betænkningen.<sup id="cite_ref-Fr_166_43-3" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_166-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I årene 1658-1660 blev Danmark atter ramt af krig, denne gang <a href="/wiki/Karl_Gustav-krigene" title="Karl Gustav-krigene">Karl Gustav-krigene</a>, og atter blev studeeksporten ramt. Efter krigen kom studeeksporten i gang igen og nåede de fleste år mellem 1670 og år 1700 op på 20-30.000 styk om året forbi toldstedet ved Gottorp, hvilket nogenlunde svarede til niveauet før krigen.<sup id="cite_ref-Fr_178f_44-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_178f-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den rolle, studene fortsat havde for hovedgårdenes økonomi, afspejler sig i de jordebøger, som blev afleveret til Kronen og dannede grundlag for <a href="/wiki/Matrikel_(ejendom)" title="Matrikel (ejendom)">matriklen 1662</a>.<sup id="cite_ref-Fr_18ff_45-0" class="reference"><a href="#cite_note-Fr_18ff-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Først i <a href="/wiki/1788" title="1788">1788</a> blev adelens eneret til studehandel ophævet, og følgen var en stærk udvikling i vestjysk landbrug.<sup id="cite_ref-Ni_15_6-1" class="reference"><a href="#cite_note-Ni_15-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Begrebets_anvendelse_i_dagligsproget">Begrebets anvendelse i dagligsproget</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Begrebets anvendelse i dagligsproget" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Begrebets anvendelse i dagligsproget"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Efter at studehandelen var ophørt, havde begrebet "en studehandel" bidt sig fast i sproget, og anvendes stadig, specielt i politisk sammenhæng. I <a href="/wiki/Den_Danske_Ordbog" title="Den Danske Ordbog">Den Danske Ordbog</a> defineres begrebet således: </p> <table align="center" style="border-collapse:collapse; border-style:none; background-color:transparent;"> <tbody><tr> <td width="20" valign="bottom" style="color:#B2B7F2;font-size:40px;font-family:serif;font-weight:bold;text-align:left;padding:10px 10px;">„ </td> <td valign="bottom" style="padding:4px 10px;"><i> Uformel (politisk) aftale hvor to parter giver køb på deres overordnede ideologiske principper for hver især at opnå kortsigtede fordele.</i> </td> <td width="20" valign="top" style="color:#B2B7F2;font-size:40px;font-family:serif;font-weight:bold;text-align:right;padding:10px 10px;">“ </td></tr> </tbody></table><p><sup id="cite_ref-46" class="reference"><a href="#cite_note-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-Fr_81f-1"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_81f_1-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_81f_1-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 81f</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 84</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 124</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 151</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 125</span> </li> <li id="cite_note-Ni_15-6"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Ni_15_6-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Ni_15_6-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Nielsen, s. 15</span> </li> <li id="cite_note-Po_395-7"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Po_395_7-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Po_395_7-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Porsmose (1988), s. 395</span> </li> <li id="cite_note-Fr_79-8"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_79_8-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_79_8-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 79</span> </li> <li id="cite_note-Fr_80-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_80_9-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 80</span> </li> <li id="cite_note-Fr_81-10"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_81_10-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_81_10-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 81</span> </li> <li id="cite_note-En_675-11"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-En_675_11-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-En_675_11-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-En_675_11-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-En_675_11-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Enemark (1982), sp. 675</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text">Porsmose (1988), s. 395</span> </li> <li id="cite_note-En_676-13"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-En_676_13-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-En_676_13-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-En_676_13-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Enemark (1982), sp. 676</span> </li> <li id="cite_note-En_677-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-En_677_14-0">^</a></span> <span class="reference-text">Enemark (1982), sp. 677</span> </li> <li id="cite_note-En_678-15"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-En_678_15-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-En_678_15-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Enemark (1982), sp. 678</span> </li> <li id="cite_note-Po_375-16"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Po_375_16-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Po_375_16-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Po_375_16-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Po_375_16-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Porsmose (1988), s. 375</span> </li> <li id="cite_note-En_679-17"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-En_679_17-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-En_679_17-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-En_679_17-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-En_679_17-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-En_679_17-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-En_679_17-5"><sup>f</sup></a></span> <span class="reference-text">Enemark (1982), sp. 679</span> </li> <li id="cite_note-En_680-18"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-En_680_18-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-En_680_18-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Enemark (1982), sp. 680</span> </li> <li id="cite_note-Fr_87-19"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_87_19-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_87_19-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 87</span> </li> <li id="cite_note-Fr_23-20"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_23_20-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_23_20-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_23_20-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 23</span> </li> <li id="cite_note-Fr_24-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_24_21-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 24</span> </li> <li id="cite_note-Fr_25-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_25_22-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 25</span> </li> <li id="cite_note-Fr_26-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_26_23-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 26</span> </li> <li id="cite_note-Fr_84-24"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_84_24-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_84_24-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_84_24-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_84_24-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 84</span> </li> <li id="cite_note-Fr_83-25"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_83_25-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_83_25-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_83_25-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_83_25-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_83_25-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_83_25-5"><sup>f</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 83</span> </li> <li id="cite_note-En_394-26"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-En_394_26-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-En_394_26-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-En_394_26-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Enemark (2003), s. 394</span> </li> <li id="cite_note-Fr_86f-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_86f_27-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 86f</span> </li> <li id="cite_note-Fr_85-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_85_28-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 85</span> </li> <li id="cite_note-Fr_124-29"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_124_29-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_124_29-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 124</span> </li> <li id="cite_note-Fr_86-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_86_30-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 86</span> </li> <li id="cite_note-Fr_125-31"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_125_31-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_125_31-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_125_31-2"><sup>c</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 125</span> </li> <li id="cite_note-Fr_125f-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_125f_32-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 125f</span> </li> <li id="cite_note-Fr_126-33"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_126_33-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_126_33-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 126</span> </li> <li id="cite_note-Fr_127-34"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_127_34-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_127_34-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 127</span> </li> <li id="cite_note-Fr_127f-35"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_127f_35-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 127f</span> </li> <li id="cite_note-Fr_128-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_128_36-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 128</span> </li> <li id="cite_note-Fr_136ff-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_136ff_37-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 136-138</span> </li> <li id="cite_note-Fr_138f-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_138f_38-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 138-139</span> </li> <li id="cite_note-Fr_139-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_139_39-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 139</span> </li> <li id="cite_note-Fr_151-40"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_151_40-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_151_40-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_151_40-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_151_40-3"><sup>d</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_151_40-4"><sup>e</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_151_40-5"><sup>f</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 151</span> </li> <li id="cite_note-Fr_152-41"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_152_41-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_152_41-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 152</span> </li> <li id="cite_note-Fr_165-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_165_42-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 165</span> </li> <li id="cite_note-Fr_166-43"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-Fr_166_43-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_166_43-1"><sup>b</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_166_43-2"><sup>c</sup></a> <a href="#cite_ref-Fr_166_43-3"><sup>d</sup></a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 166</span> </li> <li id="cite_note-Fr_178f-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_178f_44-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 178-179</span> </li> <li id="cite_note-Fr_18ff-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Fr_18ff_45-0">^</a></span> <span class="reference-text">Frandsen (1988), s. 18</span> </li> <li id="cite_note-46"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-46">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=studehandel">"studehandel"</a>. <i>ordnet.dk</i>. Den Danske Ordbog<span class="reference-accessdate">. Hentet 2. oktober 2024</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=ordnet.dk&rft.atitle=studehandel&rft_id=https%3A%2F%2Fordnet.dk%2Fddo%2Fordbog%3Fquery%3Dstudehandel&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AStudehandel" class="Z3988"></span></span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Poul_Enemark" title="Poul Enemark">Poul Enemark</a>: "Øksnehandel" (i: <i><a href="/wiki/KLNM" class="mw-redirect" title="KLNM">KLNM</a></i>; 2. oplag; 1982; bd. 20; sp. 674-683)</li> <li>Poul Enemark: <i>Dansk oksehandel 1450-1550. Fra efterårsmarkeder til forårsdrivning</i>; Aarhus Universitetsforlag 2003</li> <li><a href="/wiki/Karl-Erik_Frandsen" title="Karl-Erik Frandsen">Karl-Erik Frandsen</a>: "1536-ca. 1720" (i: Claus bjørn (red.): <i>Det danske landbrugs historie II: 1536-1810</i>; Landbohistorisk Selskab 1988; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7526-074-3" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7526-074-3">87-7526-074-3</a></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAnnemette_Lycke2006" class="citation cs2">Annemette Lycke (2006), <a rel="nofollow" class="external text" href="https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/136037">"Adelens studehandel i renæssancen"</a>, <i>Herregårdshistorie</i> (1): 50-61</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Herreg%C3%A5rdshistorie&rft.atitle=Adelens+studehandel+i+ren%C3%A6ssancen&rft.issue=1&rft.pages=50-61&rft.date=2006&rft.au=Annemette+Lycke&rft_id=https%3A%2F%2Ftidsskrift.dk%2Fherhist%2Farticle%2Fview%2F136037&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AStudehandel" class="Z3988"></span>, <a href="/wiki/Wikidata" title="Wikidata">Wikidata</a> <a href="https://www.wikidata.org/wiki/Q116924359" class="extiw" title="d:Q116924359"> Q116924359 </a></li> <li>Niels Kayser Nielsen: "Sakkuk, dabs og kropping - madkultur som genvej til en overset kulturarv" (<i>temp -tiddskrift for historie</i> nr. 1; 2010; Issn: 1904-5565; s. 6-30)</li> <li>Erland Porsmose: "Middelalder. O. 1000-1536" (i: Claus Bjørn (red.): <i>Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder</i>; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7526-073-5" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7526-073-5">87-7526-073-5</a>; s. 205-416)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Mikael_Venge&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mikael Venge (ikke skrevet endnu)">Mikael Venge</a>: "Fra åretold til toldetat. Middelalderen indtil 1660"; <i>Dansk Toldhistorie I</i> (Toldhistorisk Selskab, 1987)</li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Studehandel&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0006-PDF/ho_nrk_0006_75034.pdf">Bent Schiermer Andersen; "Staldgård – eller hollænderi? Forsøg på status ved 1782" (<i>Historie/Jyske Samlinger</i>, Ny række, Bind 6; 1963)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0001-PDF/hto_7rk_0001_97080.pdf">Nina Bang: "Dansk Studehandel i 2den Halvdel af det 16de Aarhundrede" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 7. række, Bind 1; 1897)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0009-PDF/ho_nrk_0009_73829.pdf">Troels Dahlerup: "Toldregnskaber kritisk belyst" (<i>Historie/Jyske Samlinger</i>, Ny række, Bind 9; 1970)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0004-PDF/ho_nrk_0004_73723.pdf">Poul Enemark: "Den økonomiske baggrund for de første oldenborgske kongers udenrigspolitik" (<i>Historie/Jyske Samlinger</i>, Ny række, Bind 4; 1957)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0007-PDF/ho_nrk_0007_75825.pdf">Poul Enemark (anmeldelse af): "H. Wiese & J. Bölts: <i>Rinderhandel und Rinderhaltung im nordwesteuropäischen Küstengebiet vom 15. bis zum 19. Jahrhundert</i>; Stuttgart 1966" (<i>Historie/Jyske Samlinger</i>, Ny række, Bind 7; 1966)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73321.pdf">Poul Enemark (anmeldelse af): "Fra åretold til toldetat" (<i>Historie/Jyske Samlinger</i>, Ny række, Bind 18; 1989)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0003-PDF/hto_10rk_0003_81460.pdf">Hans H. Fussing: "Gessingholm 1609 — 1663. En landbrugshistorisk studie. Første Afsnit" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 10. række, Bind 3; 1934)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0103-PDF/nto_0103_85879.pdf">Kristoff Glamann: "I" (anmeldelse af): Svend Aage Hansen: "Adelsvældens Grundlag", <i>Studier fra Københavns Universitets Økonomiske Institut</i>, Nr. 6. i kommission hos G. E. C. Gads Forlag, København 1964 (<i>Nationaløkonomisk Tidsskrift</i>, Bind 103; 1965)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0008-PDF/ho_5rk_0008_74398.pdf">Hans Vald. Gregersen: "Studedriften forbi Toldsted i 1600-Tallet" (<i>Historie/Jyske Samlinger</i>, 5. række, Bind 9; 1947)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0008-PDF/ho_5rk_0008_74414.pdf">Johan Hvidtfeldt: "Snapsting og øxneeksport. <i>Historie/Jyske Samlinger</i>, 5. række, Bind 9; 1947)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="https://tidsskrift.dk/index.php/fraribeamt/article/viewFile/74100/131235">H.K. Kristensen: "En godsejers studehandler" (<i>Fra Ribe Amt</i> 1953, s. 256-266)</a><small> (<a href="/wiki/Wikipedia:Artikler_med_d%C3%B8de_eksterne_henvisninger" title="Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger">Webside ikke længere tilgængelig</a>)</small></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_9rk_0001-PDF/hto_9rk_0001_100525.pdf">Albert Olsen: "Steffen Rodes Regnskabsbog over Studehandel 1637—1650" (<i>Historisk Tidsskrift</i>, 9. række, Bind 1; 1918)</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0002-PDF/ho_nrk_0002_75642.pdf">Rich. Willerslev: "Dansk studehandel fra 1560 til 1660" (<i>Historie/Jyske Samlinger</i>, Ny række, Bind 2; 1952)</a></li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Landbrug" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Landbrug" title="Skabelon:Landbrug"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Landbrug&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Landbrug (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Landbrug" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Landbrug"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Landbrug" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Landbrug" title="Landbrug">Landbrug</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Dyrkningssystem" title="Dyrkningssystem">Dyrkningssystem</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Als%C3%A6debrug" title="Alsædebrug">Alsædebrug</a></li> <li><a href="/wiki/Gr%C3%A6smarksbrug" title="Græsmarksbrug">Græsmarksbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Tovangsbrug" title="Tovangsbrug">Tovangsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Trevangsbrug" title="Trevangsbrug">Trevangsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Firevangsbrug" title="Firevangsbrug">Firevangsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Femvangsbrug" title="Femvangsbrug">Femvangsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Lilleb%C3%A6ltsystemet" title="Lillebæltsystemet">Lillebæltsystemet</a></li> <li><a href="/wiki/Kobbelbrug" title="Kobbelbrug">Kobbelbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Skovlandbrug" title="Skovlandbrug">Skovlandbrug</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="11" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a2/04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg/150px-04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg" decoding="async" width="150" height="113" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a2/04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg/225px-04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a2/04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg/300px-04-09-12-Schaupfl%C3%BCgen-Fahrenwalde-RalfR-IMG_1232.jpg 2x" data-file-width="1600" data-file-height="1200" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Besiddelsesforholdet</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%A6stebrev" title="Fæstebrev">Fæste</a></li> <li><a href="/wiki/Arvef%C3%A6ste" title="Arvefæste">Arvefæste</a></li> <li><a href="/wiki/Selveje" title="Selveje">Selveje</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Ejendomsenheder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Avlsg%C3%A5rd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Avlsgård (ikke skrevet endnu)">Avlsgård</a></li> <li><a href="/wiki/Husmandssted" class="mw-redirect" title="Husmandssted">Husmandssted</a></li> <li><a href="/wiki/Bolsted" class="mw-redirect" title="Bolsted">Bolsted</a></li> <li><a href="/wiki/Bondeg%C3%A5rd" title="Bondegård">Bondegård</a></li> <li><a href="/wiki/Firl%C3%A6nget_g%C3%A5rd" title="Firlænget gård">Firlænget gård</a></li> <li><a href="/wiki/Herreg%C3%A5rd" title="Herregård">Herregård</a></li> <li><a href="/wiki/Kongsg%C3%A5rd" title="Kongsgård">Kongsgård</a></li> <li><a href="/wiki/Landsted" title="Landsted">Landsted</a></li> <li><a href="/wiki/Propriet%C3%A6rg%C3%A5rd" title="Proprietærgård">Proprietærgård</a></li> <li><a href="/wiki/Sakserg%C3%A5rd" title="Saksergård">Saksergård</a></li> <li><a href="/wiki/S%C3%A6deg%C3%A5rd" title="Sædegård">Sædegård</a></li> <li><a href="/wiki/Pr%C3%A6steg%C3%A5rd" title="Præstegård">Præstegård</a></li> <li><a href="/wiki/Udflytterg%C3%A5rd" title="Udflyttergård">Udflyttergård</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98deg%C3%A5rd" title="Ødegård">Ødegård</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Bebyggelsesforhold</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Enesteg%C3%A5rde_i_Danmark" title="Enestegårde i Danmark">Enestegårde i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Landsby" title="Landsby">Landsby</a></li> <li><a href="/wiki/Landsbyer_i_Danmark" title="Landsbyer i Danmark">Landsbyer i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Lade" title="Lade">Lade</a></li> <li><a href="/wiki/Lo_(landbrug)" title="Lo (landbrug)">Lo (landbrug)</a></li> <li><a href="/wiki/Silo" title="Silo">Silo</a></li> <li><a href="/wiki/Stald" title="Stald">Stald</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Gods_(st%C3%B8rre_g%C3%A5rd)" title="Gods (større gård)">Godser</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Hovedg%C3%A5rd" title="Hovedgård">Hovedgård</a></li> <li><a href="/wiki/Ladeg%C3%A5rd" title="Ladegård">Ladegård</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Grangie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Grangie (ikke skrevet endnu)">Grangie</a></li> <li><a href="/wiki/Stamhus" title="Stamhus">Stamhus</a></li> <li><a href="/wiki/Baroni" title="Baroni">Baroni</a></li> <li><a href="/wiki/Grevskab" title="Grevskab">Grevskab</a></li> <li><a href="/wiki/Fideikommis" title="Fideikommis">Fideikommis</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Afgr%C3%B8de" title="Afgrøde">Afgrøder</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Boghvede" title="Boghvede">Boghvede</a></li> <li><a href="/wiki/Byg" title="Byg">Byg</a></li> <li><a href="/wiki/Havre" title="Havre">Havre</a></li> <li><a href="/wiki/Hvede" title="Hvede">Hvede</a></li> <li><a href="/wiki/Rug" title="Rug">Rug</a></li> <li><a href="/wiki/Raps" title="Raps">Raps</a></li> <li><a href="/wiki/Sennep" title="Sennep">Sennep</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86rt" title="Ært">Ært</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Husdyr" title="Husdyr">Husdyr</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/F%C3%A5r" title="Får">Får</a></li> <li><a href="/wiki/Ged" title="Ged">Ged</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%A6s" title="Gæs">Gæs</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8ns" title="Høns">Høns</a></li> <li><a href="/wiki/Kv%C3%A6g" class="mw-redirect" title="Kvæg">Kvæg</a></li> <li><a href="/wiki/Heste" class="mw-redirect" title="Heste">Heste</a></li> <li><a href="/wiki/Tamsvin" title="Tamsvin">Tamsvin</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Redskab" title="Redskab">Redskaber</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Ard" title="Ard">Ard</a></li> <li><a href="/wiki/Harve" title="Harve">Harve</a></li> <li><a href="/wiki/Hakke" title="Hakke">Hakke</a></li> <li><a href="/wiki/Hjulplov" title="Hjulplov">Hjulplov</a></li> <li><a href="/wiki/Plov" title="Plov">Plov</a></li> <li><a href="/wiki/Svingplov" title="Svingplov">Svingplov</a></li> <li><a href="/wiki/Rive" title="Rive">Rive</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tromle&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tromle (ikke skrevet endnu)">Tromle</a></li> <li><a href="/wiki/Plejl" title="Plejl">Plejl</a></li> <li><a href="/wiki/Traktor" title="Traktor">Traktor</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8vender" title="Høvender">Høvender</a></li> <li><a href="/wiki/Afl%C3%A6sservogn" title="Aflæsservogn">Aflæsservogn</a></li> <li><a href="/wiki/Malkemaskine" title="Malkemaskine">Malkemaskine</a></li> <li><a href="/wiki/Mejet%C3%A6rsker" title="Mejetærsker">Mejetærsker</a></li> <li><a href="/wiki/Selvbinder" title="Selvbinder">Selvbinder</a></li> <li><a href="/wiki/Snitter_(h%C3%B8stmaskine)" title="Snitter (høstmaskine)">Snitter (høstmaskine)</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%A6rskemaskine" title="Tærskemaskine">Tærskemaskine</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%A6rskev%C3%A6rk" title="Tærskeværk">Tærskeværk</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Landbrugshistorie" title="Landbrugshistorie">Landbrugshistorie</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Den_neolitiske_revolution" title="Den neolitiske revolution">Den neolitiske revolution</a></li> <li><a href="/wiki/Frugtbare_halvm%C3%A5ne" title="Frugtbare halvmåne">Frugtbare halvmåne</a></li> <li><a href="/wiki/Digevoldingsagre" title="Digevoldingsagre">Digevoldingsagre</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8jryggede_agre" title="Højryggede agre">Højryggede agre</a></li> <li><a href="/wiki/Britiske_landbrugsrevolution" title="Britiske landbrugsrevolution">Britiske landbrugsrevolution</a></li> <li><a href="/wiki/Demat" title="Demat">Demat</a></li> <li><a href="/wiki/Pisel" title="Pisel">Pisel</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Dansk landbohistorie</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Adel" title="Adel">Adel</a></li> <li><a href="/wiki/Boelsmand" title="Boelsmand">Boelsmand</a></li> <li><a href="/wiki/Bonde" title="Bonde">Bonde</a></li> <li><a href="/wiki/Husmand" title="Husmand">Husmand</a></li> <li><a href="/wiki/Indsidder" title="Indsidder">Indsidder</a></li> <li><a href="/wiki/Aft%C3%A6gt" title="Aftægt">Aftægt</a></li> <li><a href="/wiki/Arvef%C3%A6ste" title="Arvefæste">Arvefæste</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6stebonde" title="Fæstebonde">Fæstebonde</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6stebrev" title="Fæstebrev">Fæstebrev</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%B8rlov" title="Førlov">Førlov</a></li> <li><a href="/wiki/Indf%C3%A6stning" title="Indfæstning">Indfæstning</a></li> <li><a href="/wiki/Hoveri" title="Hoveri">Hoveri</a></li> <li><a href="/wiki/Landgilde" title="Landgilde">Landgilde</a></li> <li><a href="/wiki/Landsbyf%C3%A6llesskabet" title="Landsbyfællesskabet">Landsbyfællesskabet</a></li> <li><a href="/wiki/Tiende" title="Tiende">Tiende</a></li> <li><a href="/wiki/Vornedskab" title="Vornedskab">Vornedskab</a></li> <li><a href="/wiki/Stavnsb%C3%A5ndet" title="Stavnsbåndet">Stavnsbåndet</a></li> <li><a href="/wiki/Holl%C3%A6nderi" title="Hollænderi">Hollænderi</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Studehandel</a></li> <li><a href="/wiki/Rytterdistrikt" title="Rytterdistrikt">Rytterdistrikt</a></li> <li><a href="/wiki/Rytterskole" title="Rytterskole">Rytterskole</a></li> <li><a href="/wiki/Kartoffeltyskere" title="Kartoffeltyskere">Kartoffeltyskere</a></li> <li><a href="/wiki/Landboreformerne" title="Landboreformerne">Landboreformerne</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Lille_Landbokommission" title="Den Lille Landbokommission">Den Lille Landbokommission</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Landbokommission" title="Den Store Landbokommission">Den Store Landbokommission</a></li> <li><a href="/wiki/Udskiftningen" title="Udskiftningen">Udskiftningen</a></li> <li><a href="/wiki/Andelsbev%C3%A6gelsen_i_Danmark" title="Andelsbevægelsen i Danmark">Andelsbevægelsen i Danmark</a></li> <li><a href="/wiki/Statshusmandsbrug" title="Statshusmandsbrug">Statshusmandsbrug</a></li> <li><a href="/wiki/Lensafl%C3%B8sningen" title="Lensafløsningen">Lensafløsningen</a></li> <li><a href="/wiki/Jordlovene_af_4.10.1919" title="Jordlovene af 4.10.1919">Jordlovene af 4.10.1919</a></li> <li><a href="/wiki/Statens_Jordlovsudvalg" title="Statens Jordlovsudvalg">Statens Jordlovsudvalg</a></li> <li><a href="/wiki/Statens_Planteavlsudvalg" title="Statens Planteavlsudvalg">Statens Planteavlsudvalg</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A6r%C3%B8sk_landbrug" title="Færøsk landbrug">Færøsk landbrug</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Afledte begreber</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Ager" title="Ager">Ager</a></li> <li><a href="/wiki/Bol" title="Bol">Bol</a></li> <li><a href="/wiki/Bonitet" title="Bonitet">Bonitet</a></li> <li><a href="/wiki/Brak" title="Brak">Brak</a></li> <li><a href="/wiki/Dybdepl%C3%B8jning" title="Dybdepløjning">Dybdepløjning</a></li> <li><a href="/wiki/Engvanding" title="Engvanding">Engvanding</a></li> <li><a href="/wiki/Foderenhed" title="Foderenhed">Foderenhed</a></li> <li><a href="/wiki/Fodermester" title="Fodermester">Fodermester</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fold_(indelukke)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fold (indelukke) (ikke skrevet endnu)">Fold</a></li> <li><a href="/wiki/Fold_(afkast)" title="Fold (afkast)">Fold (afkast)</a></li> <li><a href="/wiki/Forte_(omr%C3%A5de)" title="Forte (område)">Forte (område)</a></li> <li><a href="/wiki/Fr%C3%B8bank" title="Frøbank">Frøbank</a></li> <li><a href="/wiki/Gadek%C3%A6r" title="Gadekær">Gadekær</a></li> <li><a href="/wiki/Hartkorn" title="Hartkorn">Hartkorn</a></li> <li><a href="/wiki/Kv%C3%A6gpest" title="Kvægpest">Kvægpest</a></li> <li><a href="/wiki/L%C3%A6hegn" title="Læhegn">Læhegn</a></li> <li><a href="/wiki/Mageskifte" title="Mageskifte">Mageskifte</a></li> <li><a href="/wiki/Majorat" title="Majorat">Majorat</a></li> <li><a href="/wiki/Malkepige" title="Malkepige">Malkepige</a></li> <li><a href="/wiki/Mergling" title="Mergling">Mergling</a></li> <li><a href="/wiki/Misv%C3%A6kst" title="Misvækst">Misvækst</a></li> <li><a href="/wiki/Mund-_og_klovsyge" title="Mund- og klovsyge">Mund- og klovsyge</a></li> <li><a href="/wiki/Oldermand" title="Oldermand">Oldermand</a></li> <li><a href="/wiki/Sm%C3%B8r" title="Smør">Smør</a></li> <li><a href="/wiki/Sagefald" title="Sagefald">Sagefald</a></li> <li><a href="/wiki/Stutteri" title="Stutteri">Stutteri</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=T%C3%A6gt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tægt (ikke skrevet endnu)">Tægt</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%A6rskning" title="Tærskning">Tærskning</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%B8nde_land" title="Tønde land">Tønde land</a></li> <li><a href="/wiki/Vang_(jordbrug)" class="mw-redirect" title="Vang (jordbrug)">Vang</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86vred" title="Ævred">Ævred</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%85s_(landbrug)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ås (landbrug) (ikke skrevet endnu)">Ås</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også:</div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Studehandel&oldid=11902791">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Studehandel&oldid=11902791</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Kv%C3%A6gbrug" title="Kategori:Kvægbrug">Kvægbrug</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Handel" title="Kategori:Handel">Handel</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Landbrugshistorie" title="Kategori:Landbrugshistorie">Landbrugshistorie</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjult kategori: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_d%C3%B8de_links" title="Kategori:Artikler med døde links">Artikler med døde links</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 18. november 2024 kl. 14:58.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Studehandel&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-gll7b","wgBackendResponseTime":152,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.382","walltime":"0.509","ppvisitednodes":{"value":2637,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":27952,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":1944,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":16,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":2,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":38847,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":2,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 357.459 1 -total"," 34.81% 124.445 1 Skabelon:Cite_Q"," 30.57% 109.283 1 Skabelon:Reflist"," 22.47% 80.311 1 Skabelon:Cite_web"," 21.28% 76.066 1 Skabelon:Landbrug"," 20.47% 73.165 1 Skabelon:Navboks"," 9.32% 33.311 2 Skabelon:ISBN"," 3.94% 14.073 5 Skabelon:Wikidata-streng"," 3.56% 12.735 2 Skabelon:Catalog_lookup_link"," 2.57% 9.184 2 Skabelon:Error-small"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.175","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4977492,"limit":52428800},"limitreport-logs":"1 1 Annemette Lycke\n"},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-75f86cb67d-wrbjg","timestamp":"20241118183046","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Studehandel","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Studehandel","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12337537","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q12337537","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2010-07-03T19:26:57Z","dateModified":"2024-11-18T13:58:40Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/f\/fe\/Illustreret_Tidende_1860_-_En_drift_stude.png"}</script> </body> </html>