CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-disabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-not-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Se kilde til Fortsættelseskrigen - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-disabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-not-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":true,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"70a6b95b-c3bf-419e-89b3-e314cfadb7dd","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Fortsættelseskrigen","wgTitle":"Fortsættelseskrigen","wgCurRevisionId":11671182,"wgRevisionId":0,"wgArticleId":304164,"wgIsArticle":false,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"edit","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":[],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Fortsættelseskrigen","wgRelevantArticleId":304164,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0, "wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":80000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading", "skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","ext.charinsert.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["mediawiki.action.edit.collapsibleFooter","site","mediawiki.page.ready","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.charinsert","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.charinsert.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="noindex,nofollow,max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/StuG_III_Ausf._G.jpg/1200px-StuG_III_Ausf._G.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="758"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/StuG_III_Ausf._G.jpg/800px-StuG_III_Ausf._G.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="506"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9a/StuG_III_Ausf._G.jpg/640px-StuG_III_Ausf._G.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="404"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Se kilde til Fortsættelseskrigen - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Forts%C3%A6ttelseskrigen&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Fortsættelseskrigen rootpage-Fortsættelseskrigen skin-vector-2022 action-edit"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Forts%C3%A6ttelseskrigen&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Forts%C3%A6ttelseskrigen&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Forts%C3%A6ttelseskrigen&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Forts%C3%A6ttelseskrigen&returntoquery=action%3Dedit" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Se kilde til Fortsættelseskrigen</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Denne artikel findes kun på dette sprog. Tilføj artiklen til andre sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-0" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Tilføj sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="uls-after-portlet-link"></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Forts%C3%A6ttelseskrigen" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Forts%C3%A6ttelseskrigen&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="selected collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Forts%C3%A6ttelseskrigen&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Forts%C3%A6ttelseskrigen&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Forts%C3%A6ttelseskrigen&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="selected collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Forts%C3%A6ttelseskrigen&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Forts%C3%A6ttelseskrigen&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Forts%C3%A6ttelseskrigen" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Forts%C3%A6ttelseskrigen" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Forts%C3%A6ttelseskrigen&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fw%2Findex.php%3Ftitle%3DForts%25C3%25A6ttelseskrigen%26action%3Dedit"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fw%2Findex.php%3Ftitle%3DForts%25C3%25A6ttelseskrigen%26action%3Dedit"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q122100" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> </div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle">← <a href="/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen" title="Fortsættelseskrigen">Fortsættelseskrigen</a></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><p>Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund: </p> <div class="permissions-errors"><div class="mw-permissionerror-globalblocking-blockedtext-range"><b>Din IP-adresse er inden for et interval blevet <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Global_blocks" class="extiw" title="m:Special:MyLanguage/Global blocks">blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier</a>.</b> <p>Blokeringen blev foretaget af <a href="/wiki/Bruger:Jon_Kolbert" title="Bruger:Jon Kolbert">‪Jon Kolbert‬</a>. Begrundelsen er <i><a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/NOP" class="extiw" title="m:Special:MyLanguage/NOP">Open proxy/Webhost</a>: See the <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/WM:OP/H" class="extiw" title="m:WM:OP/H">help page</a> if you are affected </i>. </p> <ul><li>Start af blokering: 27. aug. 2023, 16:12</li> <li>Udløb af blokering: 27. aug. 2028, 16:12</li></ul> <p>Din nuværende IP-adresse er 8.222.208.146. Det blokerede interval er 8.222.128.0/17. </p><p>Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/No_open_proxies" class="extiw" title="m:Special:MyLanguage/No open proxies">Ingen åbne proxyer</a>. </p> Du kan også diskutere blokeringen ved at <a href="https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Global" class="extiw" title="m:Steward requests/Global">lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki</a>. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽</div></div><hr /> <p>Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side </p><textarea readonly="" accesskey="," id="wpTextbox1" cols="80" rows="25" style="" class="mw-editfont-monospace" lang="da" dir="ltr" name="wpTextbox1">{{Militær konflikt |konflikt= Fortsættelseskrigen |delaf= [[Østfronten under 2. verdenskrig|østfronten]] under [[2. verdenskrig]] |billede=StuG III Ausf. G.jpg |billede_størrelse = 300px |titel=Finske [[Sturmgeschütz III|StuG III Ausf. G]] selvkørende kanoner. |dato=[[25. juni]] [[1941]] – [[19. september]] [[1944]] |sted=[[Finland]], [[Karelen]] og [[Murmansk]] |resultat= [[Sovjetunionen|Sovjetisk]] sejr med [[Våbenstilstanden i Moskva]]. |casus = Sovjetunionen gør krav på finske områder. |territorium=Det [[Karelske næs]] sammen med andet finsk territorium afstås til [[Sovjetunionen]]. |part1={{flagland|Finland}} {{flagikon|Tyskland|nazi}} [[Nazi-Tyskland|Tyskland]] <br /> {{flagikon|Italien|1861}} [[Italien]]<sup>1</sup> |part2={{flagland|Sovjetunionen}} {{flagland|Storbritannien}}² |fører1=[[Carl Gustaf Mannerheim]] |fører2=[[Kirill Meretskov]]<br />[[Leonid Govorov]] |styrke1=530.000 finner<ref>Antallet angiver det samlede antal mænd i tjeneste i krigsområdet.</ref><br />220.000 tyskere |styrke2=900.000–1.500.000 russere<ref name="Manninen">Manninen, Ohto, ''Molotovin cocktail- Hitlerin sateenvarjo'', 1994, Painatuskeskus, {{ISBN|951-37-1495-0}}</ref> |tab1=58.715 døde eller savnede <br />158.000 sårede<br />1.500 civile døde<ref>National Defence College (1994), ''Jatkosodan historia 6'', Porvoo. {{ISBN|951-0-15332-X}}</ref><br />3.401 fangne |tab2=200.000 døde eller savnede<br />385.000 sårede<br />190.000 indlagt på hospital med sygdomme<br />64.000 fangne<ref name="Manninen"/><br />4.000-7.000 civile døde |note=<sup>1 </sup> Italien var officielt i krig med Sovjetunionen fra juni 1941, men landets involvering i Fortsættelseskrigen indskrænkede sig til en flotille af mindre krigsskibe som opererede i [[Ladoga]]søen.<br /> ² Selv om Storbritannien formelt erklærede Finland krig den [[6. december]] [[1941]], var der kun et britisk angreb på finsk jord, et luftangreb på Petsamo<ref name = "pvfkvi">FAA archive: [http://www.fleetairarmarchive.net/RollofHonour/Battlehonour_crewlists/Petsamo_Kirkenes_1941.html raid on Petsamo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040904030659/http://www.fleetairarmarchive.net/rollofhonour/Battlehonour_crewlists/Petsamo_Kirkenes_1941.html |date= 4. september 2004 }}</ref> som blev gennemført den [[31. juli]] [[1941]]. |noter=<sup>1 </sup> Italien var officielt i krig mod Sovjetunionen fra juni 1941, men de var kun i med små skibe.<br /> ² Selvom Storbritannien erklæret krig mod Finland den [[6. december]] [[1941]], var der kun et britisk angreb på finsk jord – et luftbombardement på Petsamo.}} {{Østfronten}} {{Finland 1939-1945}} {{Fortsættelseskrigen}} '''Fortsættelseskrigen''' ([[Finsk (sprog)|finsk]]: ''jatkosota'', [[Svensk (sprog)|svensk]]: ''fortsättningskriget'', [[Russisk (sprog)|russisk]]: ''Советско-финская война (1941-44)'') ([[25. juni]] [[1941]] – [[19. september]] [[1944]]) var den anden af de to krige, som blev udkæmpet mellem [[Finland]] og [[Sovjetunionen]] under [[2. verdenskrig]]. Da krigen brød ud, fik den navnet Fortsættelseskrigen af finnerne for at understrege sammenhængen med den forudgående [[Vinterkrigen|Vinterkrig]]. Sovjetunionen opfattede krigen som blot en af fronterne i krigen mod Tyskland og dets allierede i ''Den Store Fædrelandskrig'', som russerne kalder den.<ref name="Great Soviet Encyclopedia">Great Soviet Encyclopedia, ''Finland'', Moscow, 1974, {{ISBN|0-02-880010-9}}</ref> Tilsvarende opfattede Tyskland sine egne operationer i området som led i sin overordnede krigsindsats i 2. verdenskrig. [[Storbritannien]] erklærede krig mod Finland den [[6. december]] [[1941]], efterfulgt af sine [[dominion]]s kort tid senere. Fortsættelseskrigen er et sjældent tilfælde, hvor et demokratisk land erklærer krig mod et andet demokrati, selv om de britiske styrker ikke var egentlige deltagere i krigen. Tyskland deltog ved at stille kritisk materiel til rådighed og ved militært at samarbejde med Finland. [[De Forenede Stater]] erklærede ikke krig mod Finland og kæmpede ikke mod finnerne, men sendte betydelige forsyninger til Sovjetunionen til brug i krigen mod Tyskland og dets allierede. Kampene mellem de finske og de sovjetiske styrker sluttede i september [[1944]], og den formelle afslutning på Fortsættelseskrigen blev underskrevet med [[Paris-fredsaftalen i 1947]]. == Indledning == [[Fil:Mannerheim studying a map.jpg|left|thumb|Finlands øverstkommanderende Feltmarskal Mannerheim i sit hovedkvarter.]] Selv om Fortsættelseskrigen blev udkæmpet i periferien af 2. verdenskrig og omfattede forholdsvis få tropper, er den det eneste eksempel på, at en helt igennem demokratisk stat valgte at stå på samme side som Aksemagterne, om end uden at være underskriver af Pagten. [[Storbritannien]] erklærede krig mod Finland den [[6. december]] [[1941]], den finske uafhængighedsdag, sammen med [[Canada]] og [[New Zealand]]. [[Australien]] og [[Sydafrika]] fulgte efter den [[8. december]]. De Forenede Staters udenrigsminister [[Cordell Hull]] lykønskede den [[3. oktober]] [[1941]] den finske udsending med befrielsen af [[Karelen]], men advarede Finland om ikke at rykke ind på sovjetisk territorium. USA erklærede heller ikke krig mod Finland, da det gik i krig med [[Aksemagterne]] og gik sammen med Storbritannien om at understrege Finlands uafhængighed over for [[Stalin]] ved [[Teherankonferencen]]. På den anden side opbragte den amerikanske regering finske skibe i amerikanske havne, og i sommeren 1944 blev de finske diplomatiske og handelsmæssige kontorer i USA lukket som følge af præsident Rytis traktat med Tyskland. Den amerikanske regering advarede senere Finland om følgerne af fortsat at følge Aksemagterne.<ref>World War II :[http://worldwar2database.com/html/finland.htm Finland] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120212182348/http://worldwar2database.com/html/finland.htm |date=12. februar 2012 }}</ref> Den mest kendte britiske aktion på finsk jord var et flyangreb på tyske skibe i den finske havn [[Petsamo]] den [[31. juli]] [[1941]]. Der kom ikke meget ud af angrebet, hvor tre britiske fly gik tabt, men det var tænkt som en demonstration af britisk støtte til den sovjetiske allierede. Senere i 1941 gav [[Hawker Hurricane|Hurricanes]] fra [[Royal Air Force|RAF]], som havde base ved [[Murmansk]], lokal flystøtte for sovjetiske tropper og eskorte for russiske bombefly.<ref>Royal Air Force i Sovjetunionen:[http://ww2airfronts.org/Theaters/eto/rinr/pages/rinr-1.html Hurricanes at Murmansk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140808144736/http://ww2airfronts.org/Theaters/eto/rinr/pages/rinr-1.html |date= 8. august 2014 }}</ref> De britiske bidrag til krigen var sporadiske, men signifikante. Den finske lyttetjeneste skal have bidraget effektivt til de tyske aktioner mod britiske konvojer til [[Murmansk]].<ref>Ahtokari, Reijo and Pale, Erkki: ''Suomen Radiotiedustelu 1927-1944'' (Finnish radio intelligence 1927-1944), Helsinki, Hakapaino Oy, pp. 191-198, {{ISBN|952-90-9437-X}}</ref> Gennem hele krigen udførte tyske fly fra baser i det nordlige Finland angreb mod britiske fly og flådeenheder ved Murmansk og [[Arkhangelsk]]. Finland anvendte begrebet "parallel krig", hvorved finnerne søgte at forfølge sine egne mål i samklang med, men uafhængigt af, Tyskland. De store begivenheder i 2. Verdenkrig og krigens gang i almindelighed havde stor betydning for udviklingen i Fortsættelseskrigen: * Tysklands invasion af Sovjetunionen ([[Operation Barbarossa]]) hænger tæt sammen med Fortsættelseskrigens begyndelse. * De allieredes invasion af Frankrig ([[Slaget om Normandiet]]) var afstemt med den sovjetiske sommeroffensiv i 1944 mod Finland ([[9. juni]]–[[15. juli]] [[1944]]). * Kapløbet mellem de allierede om at nå Berlin førte til afslutningen af Fortsættelseskrigen ved at gøre Nordeuropa betydningløst for krigens afslutning. == Baggrund == === Før 2. verdenskrig === Selv om [[Østkarelen]] aldrig havde været en del af det moderne Finland, var en betydelig del af indbyggerne finsktalende, [[De ortodokse kirker|ortodokse]] karelere. Efter den finske uafhængighedserklæring var der røster, som talte for, at [[Østkarelen]] skulle annekteres for at "redde det fra undertrykkelse". Det ledte til nogle få militære indfald i området ([[Viena-ekspeditionen]] og [[Aunus-ekspeditionen]]), men de førte ikke til noget. Finland rejste gentagne gange spørgsmålet om [[Østkarelen]] i [[Folkeforbundet]], men uden resultat. I ikke-venstreorienterede kredse blev [[Tyskland|Det Tyske Kejserriges]] rolle i den "Hvide" finske regerings sejr over de oprørske socialister under den [[Finske borgerkrig]] hilst velkommen, om end de fleste foretrak støtte fra Storbritannien eller [[Skandinavien]]. Sikkerhedspolitikken i det nu uafhængige Finland rettede sig i første omgang mod en inddæmningspolitik, hvorved de nye stater [[Polen]], [[Estland]], [[Letland]], [[Litauen]] og Finland dannede en defensiv alliance mod Sovjetunionen, men da forhandlinger herom brød sammen, vendte Finland sig mod [[Folkeforbundet]] for at opnå sikkerhed. Kontakter med de skandinaviske lande var heller ikke særlig frugtbare. I [[1932]] undertegnede Finland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt, men selv datidens analytikere betragtede den som værdiløs. Fredsaftalen fra [[1920]] blev brudt af Sovjetunionen i [[1937]], da den stoppede for finske skibes sejlads mellem [[Ladogasøen]] og [[den Finske Bugt]] via [[Neva]]-floden. Det havde været et af punkterne i aftalen, at handelsskibe uhindret kunne bruge denne rute. === Vinterkrigen og Fredstraktaten i Moskva === ''Se også: [[Vinterkrigen]]'' [[Fil:The War in Finland, 1940 HU55566.jpg|thumb|Finske tropper på ski i det nordlige Finland den 12. januar 1940.]] [[Fil:Winterwarcorpse.png|thumb|Finske soldater med liget af en sovjetisk soldat.]] [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] i [[1939]] gjorde det muligt for [[Sovjetunionen]] at lægge pres på Litauen, Letland, Estland og Finland. De tre baltiske lande gav snart efter for de sovjetiske krav, men Finland blev ved med at afvise kravene. Som følge heraf begyndte Vinterkrigen den [[30. november]] [[1939]]. Fordømmelser fra Folkeforbundet og fra lande over hele verden havde ingen effekt på den sovjetiske politik. Der blev lagt planer om international hjælp til Finland, men i praksis kom der kun lidt ud af det. [[Fredstraktaten i Moskva]] i 1940, som blev undertegnet den 12. marts, betød en afslutning på Vinterkrigen. Traktaten var et alvorligt slag mod Finland. En femtedel af landets industri og 11 % af landbrugsarealet gik tabt sammen med byen [[Vyborg|Viipuri]], der var landets næststørste. Omkring 12 % af Finlands befolkning måtte flyttes over på den finske side af grænsen. Hangö-halvøen blev udlejet til Sovjetunionen som militærbase. På den anden side undgik Finland at dele skæbne med de baltiske lande. Det var fortsat en suveræn stat. === Den midlertidige fred === [[Fredstraktaten i Moskva]] i 1940 var et chok for finnerne. Den blev opfattet som det endelige sammenbrud for Finlands udenrigspolitik, som byggede på multilaterale garantier om støtte. Der blev nu søgt efter bindende bilaterale traktater, og det tidligere så kølige forhold til Sovjetunionen og Det Tredje Rige måtte tøes op. Folkestemningen i Finland gik i retning af, at man skulle generhverve finsk Karelen og satte sin lid til den fredskonference, som man ventede måtte komme efter verdenskrigen. Begrebet ''Välirauha'' ("Midlertidig fred") blev populært, efter at den hårde fred var blevet bekendtgjort. Selv om fredstraktaten var undertegnet, blev krigstilstanden og censuren ikke ophævet på grund af den omsiggribende verdenskrig, den vanskelige fødevaresituation og militærets dårlige tilstand. Dette gjorde det muligt for præsident [[Kyösti Kallio]] at bede [[feltmarskal]] [[Carl Gustaf Mannerheim|Mannerheim]] om at forblive øverstkommanderende og overvåge genoprustningen og fæstningsbyggerierne. I løbet af 1940 modtog Finland materiel, som var købt eller givet under eller lige efter Vinterkrigen. De militære udgifter voksede i 1940 til 45% af Finlands statsbudget. En krigshandelstraktat med Storbritannien fik ikke større effekt som følge af den tyske besættelse af [[Norge]] og [[Danmark]].<ref name="Seppinen">Seppinen, Ilkka, ''Suomen ulkomaankaupan ehdot, 1939-1944'', 1983, {{ISBN|951-9254-48-X}}</ref> Tyskland angreb Danmark og Norge i [[Operation Weserübung]] den [[9. april]] 1940. Finland og [[Sverige]] undgik at blive besat, men var omringet af Tyskland og Sovjetunionen. Fra maj 1940 fulgte Finland en strategi, som gik ud på at genetablere gode forbindelser med Tyskland. De finske medier undlod at kritisere Nazi-Tyskland, men tog også aktiv del i kampagnen. Afvigende holdninger blev censureret bort. Efter [[slaget om Frankrig]] blev kampagnen intensiveret. Gennemførelsen af Moskva-freden gav problemer. Den tvungne udlevering af evakuerede maskiner, lokomotiver og jernbanevogne, den manglende fleksibilitet, når det drejede sig om forhold, som kunne have lettet vanskelighederne, der var skabt af den nye grænse, såsom fiskerirettigheder og brugen af [[Saimaa kanalen]], alt dette forøgede mistroen til Sovjetunionens hensigter. Uden at Finland kendte til det, var [[Adolf Hitler]] begyndt planlægningen af invasionen af Sovjetunionen, ([[Operation Barbarossa]]). Han havde ikke været interesseret i Finland inden Vinterkrigen, men nu så han værdien af Finland som en operationsbase og måske også den militære værdi af den finske hær. I de første uger af august fik tysk frygt for, at Sovjetunionen ville angribe Finland, Hitler til at ophæve embargoen på salg af våben og andre produkter til Finland. Det var ganske vist en overtrædelse af [[Molotov-Ribbentrop-pagten]], ligesom det for Finland var en overtrædelse af [[fredstraktaten i Moskva]]. De sovjetiske forhandlere havde insisteret på, at troppetransportaftalen (til [[Hangö]]) ikke måtte offentliggøres, hvilket gjorde det let for finnerne at holde en troppetransportaftale med tyskerne hemmelig, indtil de første tyske tropper ankom. Selv om de sovjetiske ledere havde lovet finnerne, at de ikke ville blande sig i indenlandske finske forhold, viste virkeligheden sig at være anderledes. Efter at våbenhvilen var indgået, krævede Sovjetunionen, at den finske industriby [[Svetogorsk|Enso]], som klart lå på den finske side af den aftalte grænselinje, skulle overdrages. Den sovjetiske indblanding i finsk indenrigspolitik fortsatte med åbenlys sovjetisk støtte til den venstreorienterede organisation SNS – venskabsforeningen Sovjet-Finland, som åbent agiterede for, at Finland skulle slutte sig sammen med Sovjetunionen. Sovjetunionen havde også held med at kræve, at den finske minister [[Väinö Tanner]] skulle trække sig tilbage, og at under det finske præsidentvalg i 1940 måtte hverken [[Carl Gustaf Mannerheim|Mannerheim]], [[Toivo Mikael Kivimäki|Kivimäki]], [[Väinö Tanner|Tanner]] eller [[Pehr Evind Svinhufvud|Svinhufvud]] være kandidater. Den mest bemærkelsesværdige hændelse under den midlertidige fred var den sovjetiske udenrigsminister Molotovs besøg i Berlin, hvor Molotov bad Hitler om frie hænder til at løse det finske spørgsmål.<ref>{{Cite web |url=http://www.wargamer.com/articles/bdvisit2.asp |title=Afskrift af hemmelige båndoptagelser af Hitlers samtale med Mannerheim |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date= 8. januar 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080108175002/http://www.wargamer.com/articles/bdvisit2.asp |url-status=live }}</ref> Forhandlingerne om rettighederne til udvinding af [[nikkel]] ved Petsamo var trukket ud i seks måneder, da det sovjetiske udenrigsministerium i januar 1941 bekendtgjorde, at forhandlingerne snart måtte afsluttes. Den samme dag afbrød Sovjetunionen kornleverancerne til Finland. Sovjets ambassadør Zotov blev kaldt tilbage den [[18. januar]], og sovjetisk radio begyndte at angribe Finland. Tyskere i det nordlige Norge rapporterede den [[1. februar]], at Sovjetunionen havde samlet 500 fiskerbåde i Murmansk, tilstrækkeligt til at transportere en division. Hitler beordrede tropper i Norge til straks at besætte Petsamo (Operation Renntier), hvis Sovjetunionen indledte et angreb på Finland. Finnerne tilbød halvdelen af minen til Sovjet og krævede en garanti for, at der ikke blev agiteret mod regeringen i minen. Dette var ikke nok for Sovjet, og da Mannerheim udtalte, at yderligere indrømmelser ville true landets forsvar og truede med at trække sig tilbage, hvis de blev givet, valgte den finske side at lade forhandlingerne løbe ud i sandet, da der ikke var nogen bevægelse i de sovjetiske holdninger. === Finsk-tysk tilnærmelse === Efter at nikkelforhandlingerne var mislykkedes, var der en pause i de diplomatiske aktiviteter i nogle måneder. I denne periode voksede den tyske interesse for Finland. Et tegn på interessen var rekrutteringen af en bataljon finske frivillige til [[Waffen SS]] med den finske regerings velsignelse. Man har siden set denne bataljon som et tegn på den finske vilje til at samarbejde med Tyskland. Aftalen var, at de finske frivillige ikke ville blive sendt i kamp mod styrker fra Storbritannien eller [[Grækenland]] (de eneste europæiske lande, som på daværende tidspunkt var i krig med Tyskland), og aftalen fik en løbetid på to år. Denne bataljon, som fik navnet ''Finnisches Freiwilligen Bataillon'' kæmpede som en del af SS Division ''Wiking'' i [[Ukraine]] og [[Kaukasus]]. Da tjenestetiden var overstået, blev bataljonen trukket tilbage fra fronten i maj [[1943]] og transporteret via Tallinn til Hangö, hvor den blev opløst den [[11. juli]]. Soldaterne blev derefter overført til forskellige enheder i den finske hær. Det tyske udenrigsministerium sendte Ludwig Weissauer til Finland den [[5. maj]] for at gøre det klart, at der ikke ville udbryde krig mellem Tyskland og Sovjetunionen før tidligst i foråret [[1942]]. De finske ledere troede på dette udsagn, i hvert fald officielt, og sendte beskeden videre til svenskerne og briterne. Da krigen brød ud blot et par måneder senere, var det forståeligt, at både den svenske og den britiske regering mente, at finnerne havde løjet overfor dem. I foråret 1941 blev fælles krigsplaner diskuteret med Tyskland, ligesom forsyningsveje og sikring af sejlruter. Finland fremsatte anmodninger om betydelig materiel støtte. Finland var villig til at slutte sig til Tyskland mod Sovjetunionen på visse betingelser: en garanti om finsk uafhængighed, grænser fra før Vinterkrigen (eller bedre), fortsatte kornleverancer samt at finske tropper ikke ville krydse grænsen, før Sovjetunionen havde overskredet den. Ankomsten af tyske tropper, der skulle deltage i Operation Barbarossa, indledtes den [[7. juni]] i Petsamo. Inden Fortsættelseskrigen tilbød tyskerne Mannerheim kommandoen over de tyske tropper i Finland – ca. 80.000 mand, men det afslog Mannerheim, for hvis han accepterede, ville han være bundet af de tyske krigsmål.<ref>Max Jacobsson 1999 Century of Violence</ref> Det finske parlament blev første gang informeret den [[9. juni]], da de første mobiliseringsordrer blev udsendt til de tropper, som var nødvendige for at sikre den kommende generalmobilisering. Den [[20. juni]] beordrede den finske regering 45.000 indbyggere ved den sovjetiske grænse evakueret. Den [[21. juni]] blev den finske generalstabschef [[Erik Heinrichs]] endeligt informeret af sin tyske modpart om, at angrebet skulle begynde. == Krigens gang == === Den finske offensiv i 1941 === [[Fil:Continuation-War-1941.png|right|thumb|300px|Styrkeforholdet mellem finske, tyske og sovjetiske tropper ved begyndelsen af Fortsættelseskrigen i juni 1941. Finske grænser fra før Moskva freden i 1940 er vist i lys farve.]] [[Operation Barbarossa]] begyndte allerede i det nordlige [[Baltikum]] om aftenen den [[21. juni]], da tyske minelæggere, som havde været skjult i det finske øhav, udlagde to store minefelter tværs over Den Finske Bugt.<ref name="Nordberg">Nordberg, Erkki, ''Arvio ja ennuste Venäjän sotilaspolitiikasta Suomen suunnalla'', 2003, {{ISBN|951-884-362-7}}</ref><ref name="Encyclopædia Britannica">Encyclopædia Britannica Premium, ''Finland'', 2006, http://www.britannica.com/eb/article-26105 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071227230217/http://www.britannica.com/eb/article-26105 |date=27. december 2007 }}</ref> Disse minefelter viste sig senere at være tilstrækkelige til at holde den sovjetiske flåde i den østligste del af Den Finske Bugt. Senere samme nat fløj tyske bombefly langs Den Finske Bugt til Leningrad og minerede havnen og floden [[Neva]]. På hjemvejen blev disse bombefly tanket op på [[Utti]]-flyvepladsen. Finland var bekymret for, om Sovjetunionen ville besætte [[Ålandsøerne]], så Operation Kilpapurjehdus ("Regatta") blev iværksat i de første timer af den [[22. juni]] for at besætte [[Ålandsøerne]] med finske tropper i stedet. Sovjetiske bombefly iværksatte angreb på finske skibe under operationen, men de tog ikke skade. Finske undervandsbåde lagde også seks små minefelter mellem kl. 8 og 10 i området mellem [[Suursaari]] og den estiske kyst i overensstemmelse med en aftale før krigen mellem Finland og Estland. Om morgenen den 22. juni indledte det tyske [[Gebirgskorps Norwegen]] [[Operation Renntier]] og begyndte at rykke fra det nordlige Norge til Petsamo. Finland tillod ikke direkte tyske angreb fra sit område mod Sovjetunionen, så tyske styrker i Petsamo og Salla måtte holde sig i ro. Der var stedvise episoder på grænsen mellem Finland og Sovjetunionen, hvor enkelte soldater eller små grupper udvekslede skud, men ellers var der stille på fronten. Den 21. juni begyndte mobiliserede finske enheder at samles ved den finsk-sovjetiske grænse, hvor de blev opstillet i defensive formationer, efterhånden som de ankom. Finland mobiliserede 16 infanteridivisioner, en kavaleribrigade og to jægerbrigader, som var almindelige infanteribrigader, bortset fra en bataljon i den 1. Jägerbrigade, som var udstyret med erobrede sovjetiske kampvogne. Der var også en håndfuld uafhængige bataljoner, mest formeret af grænsegendarmenheder og fortrinsvis anvendt til rekognoscering. De sovjetiske militærplaner opererede med, at finnerne kun ville være i stand til at mobilisere 10 infanteridivisioner, som de havde gjort det i Vinterkrigen, men russerne havde ikke taget højde for det udstyr, som Finland havde anskaffet sig mellem krigene og uddannelsen af alle våbenføre mænd. Tyske tropper var også til stede i det nordlige Finland: To bjergdivisioner ved Petsamo og to infanteridivisioner ved Salla. Den 22. juni rykkede endnu en infanteridivision fra [[Oslo]] via Sverige mod Ladoga-Karelen, idet et forstærket regiment senere blev omdirigeret til Salla. Mobiliseringen på den sovjetiske side af grænsen begyndte den [[18. juni]]. Det Karelske Næs var dækket af den 23. Armé, som bestod af 50. Korps, 19. Korps og 10. mekaniserede Korps foruden 5 infanteri, 1 motoriseret og 2 pansrede divisioner. I Ladoga-Karelen var der den 7. Armé bestående af 4 infanteridivisioner. I området mellem Murmansk og Salla lå den 14. Armé med det 42. Korps, som bestod af 5 infanteridivisioner (her af en i reserve i [[Arkhangelsk]]) og en 1 pansret division. Den [[Røde Hær]] havde også omkring 40 bataljoner fra uafhængige regimenter og befæstningstropper i området. I [[Skt. Petersborg|Leningrad]] var der en garnison bestående af 3 infanteridivisioner og 1 mekaniseret korps. Det indledende tyske angreb på det sovjetiske luftvåben havde ikke omfattet flyenheder i nærheden af Finland, så Sovjetunionens luftvåben kunne mønstre 750 fly, hvortil kom en del af flådens 700 fly mod finnernes 300 fly. Om morgenen den [[25. juni]] iværksatte Sovjetunionen en større luftoffensiv med 460 fly mod 18 finske byer og ramte fortrinsvis civile mål <ref name="Jokipii">Jokipii, Mauno, ''Jatkosodan synty'', 1987, {{ISBN|951-1-08799-1}}</ref> og flyvepladser. Sovjetunionen hævdede, at angrebet var rettet mod tyske mål i Finland<ref name="Platonov">{{cite book |author=Platonov, S.P. (editor) |year=1964 |title=Битва за Ленинград |publisher=Voenizdat Ministerstva oborony SSSR}}</ref>, men den britiske ambassade kom frem til, at kun finske mål var blevet ramt i det sydlige og centrale Finland, hvor ambassaden havde mange kilder. Angrebet ramte ingen tyske mål. Samtidig begyndte sovjetisk artilleri på Hangö-basen at beskyde finske mål, og et mindre sovjetisk infanteriangreb blev iværksat over grænsen ved [[Parikkala]]. Et møde i det finske parlament var indkaldt til den [[25. juni]], hvor det var meningen, at statsminister [[Johan Wilhelm Rangell]] skulle fremlægge en note om Finlands neutralitet i den sovjetisk-tyske krig, men de sovjetiske bombardementer fik ham i stedet til at konstatere, at Finland igen var i krig med Sovjetunionen. Fortsættelseskrigen var begyndt. Krigen mod Tyskland gik ikke så godt, som sovjetiske krigsspil før krigen havde forudset, og den sovjetiske overkommando måtte snart rykke alle til rådighed stående enheder til de sammenbrydende fronter. Luftoffensiven mod Finland kunne derfor ikke fortsættes og støttes af en landoffensiv som oprindeligt planlagt. Hertil kom, at 10. mekaniserede korps med to pansrede divisioner og den 273. infanteridivision blev trukket tilbage fra Ladoga-Karelen, og dermed forsvandt de forsvarende enheders reserver. ==== Generobringen af Ladoga-Karelen ==== [[Fil:Suurin Suomi.PNG|300px|thumb|De finske styrkers længste fremtrængen under Fortsættelseskrigen.]] {{uddybende|Finlands generobring af Ladoga Karelen (1941)}} Ladoga-Karelen er området umiddelbart nord for [[Ladogasøen]], og her indledte den finske hær sin offensiv den [[9. juli]] [[1941]]. Selv om de sovjetiske styrker havde forberedte stillinger langs grænsen, gennembrød de finske styrker snart disse og afbrød hurtigt jernbaneforbindelsen mellem [[Sortavala]] og [[Petrozavodsk]], hvorefter de nåede frem til Ladogasøen. Sortavala blev erobret den [[5. august]], og derefter fortsatte de finske styrker med at rykke østpå og erobre resten af Ladoga-Karelen, hvilket blev afsluttet den [[23. august]]. ==== Generobring af det Karelske Næs ==== {{uddybende|Finlands generobring af Det Karelske Næs (1941)}} Den største finske styrke stod på det Karelske Næs over for sovjetiske styrker i forberedte stillinger langs vejene. Da finnerne angreb den [[31. juli]] 1941, skete det derfor gennem skovene uden om vejene, og de isolerede derved de sovjetiske stillinger. Herefter fortsatte det finske angreb, indtil hele det i Vinterkrigen tabte område på det Karelske Næs var generobret. Dette var gennemført den [[2. september]] 1941. ==== Erobring af Østkarelen ==== {{uddybende|Finlands erobring af Østkarelen (1941)}} Finnerne opfattede Østkarelen som finsk område, selv om det i århundreder havde tilhørt [[Rusland]]. Den finske offensiv blev indledt den [[4. september]] 1941. I første række stødte de finske styrker frem mod floden [[Svir]], som forbinder [[Onega (sø)|Onega]] og [[Ladoga]]søerne. Dernæst fortsatte offensiven nord herfor med erobring af Karelens hovedby [[Petrozavodsk]]. Offensiven fortsatte også længere mod nord, men det lykkedes ikke for de finske styrker at bryde helt igennem til [[Hvidehavet]]. Offensiven sluttede først i december 1941. ==== Fremrykning fra det nordlige Finland ==== ''Se også: [[Operation Silberfuchs]]'' [[Fil:Mannerheimkruis der Eerste en Tweede Klasse.jpg|thumb|110px|left|Mannerheim-frihedskorset er den højeste finske militær dekoration og gives til soldater for usædvanlig tapperhed; opnåelse af usædvanlig vigtige mål i kamp eller for særlig godt udførte operationer.]] Den operationelle grænse mellem de finske og de tyske styrker gik mod sydøst fra Oulujärvi-søen til grænsen og derefter direkte mod øst. Den finske 14. division kontrollerede den sydlige del af grænsen, mens den nordlige del blev kontrolleret af AOK Norwegen under generaloberst [[Nikolaus von Falkenhorst]]. Det finske III Korps (generalmajor [[Hjalmar Siilasvuo]]) var længst mod syd, det tyske XXXVI Korps (general [[Hans Feige]]) kom derefter, og det tyske bjergkorps under general [[Eduard Dietl]] var længst mod nord ved Petsamo. Tilsammen rådede de over tre infanteri-, to bjerg- og en SS "Nord" divisioner og to pansrede bataljoner. Hertil kom et infanteriregiment og et artilleriregiment fra den tyske 163. division. Over for dem stod den 14. sovjetiske arme (generalløjtnant Frolov) ved Murmansk og dele af 7. Arme sammen med seks infanteri- og en pansret division og en division, som styrkede de befæstede områder. Da finnerne ikke havde tilladt tyskerne at angribe over grænsen før den [[25. juni]], havde de sovjetiske styrker fået rigeligt varsel og brugte tiden på at befæste grænseområdet. Koncentrationen af tyske tropper ved grænsen tog længere tid end forventet, så offensiven blev forsinket til den [[29. juni]], en uge senere end begyndelsen på [[Operation Barbarossa]], således at den [[Røde Hær]] fik endnu mere tid til at forberede sine forsvarsstillinger. Bjergkorpset gennembrød den sovjetiske front i de tidlige timer den [[29. juni]] og rykkede næsten 30 kilometer frem til [[Litsa]]-floden, hvor offensiven måtte afbrydes på grund af forsyningsproblemer den [[2. juli]]. Da angrebet blev genoptaget en uge senere, havde den sovjetiske hær fået forstærkninger bragt frem og bygget forsvarsstillinger, så angrebet kom ikke videre. Det XXXVI Korps angreb langs jernbanen mellem [[Rovaniemi]]-[[Kandalaksja]] den 1. juli, men efter blot en enkelt dag havde SS division "Nord" mistet sin kampkraft, og det tog en uge, inden det lykkedes den tyske 169. division og den finske 6. division at erobre [[Salla]], og blot to dage senere blev hele offensiven stoppet af en ny sovjetisk forsvarslinje. Tyskerne havde brugt alle deres styrker i offensiven og havde ingen reserver til rådighed, så de måtte hentes fra Tyskland og Norge. Det betød en forsinkelse af operationerne, hvilket den sovjetiske hær brugte effektivt til at bringe forstærkninger frem og forbedre sine stillinger. Den tyske overkommando, [[OKW]], kunne kun fremskaffe to infanteriregimenter til von Falkenhorst, og OKW ville styre deres anvendelse i detaljer, hvilket førte til uenighed mellem OKW og von Falkenhorst med det resultat, at de ikke blev indsat bedst muligt. På grund af dette lykkedes det ikke at vinde yderligere terræn, da offensiven blev genoptaget den [[8. september]] ved Lista-floden, hvorefter OKW gav ordre til, at styrkerne skulle gå i forsvarsposition. Ved Salla gik det bedre for XXXVI Korps fra den [[19. august]], hvor den finske 6. division havde afskåret de sovjetiske forsyningsveje, hvilket tvang den Røde Hærs 104. og 122. division til at opgive deres befæstede stillinger og tunge udstyr den [[27. august]]. Dette blev fulgt af fremrykning på næsten 50 kilometer, indtil angrebet gik i stå ved den næste sovjetiske forsvarslinje ved [[Verma]]-floden den [[19. september]]. Von Falkenhorst anmodede to gange om forstærkninger fra Tyskland for straks at kunne fortsætte offensiven, inden den sovjetiske hær blev ordentligt organiseret, men fik afslag begge gange. Det finske III Korps var operationelt underlagt den tyske AOK Norwegen og var placeret i [[Kuusamo]]-[[Suomussalmi]]-regionen. Det var en meget svag formation, som kun bestod af en infanteridivision (3. division) og to selvstændige bataljoner. Styrken blev kommanderet af generalmajor [[Hjalmar Siilasvuo]]. På den anden side stod den sovjetiske 54. infanteridivision under kommando af generalmajor I.V. Panin, og den blev i august forstærket af den 88. infanteridivision under generalmajor A.I. Zelentsov samt det 1.087. infanteriregiment. I november blev det yderligere forstærket af den 186. infanteridivision og et regiment fra grænsestyrkerne. Korpset fik ordre til at angribe i retning mod [[Uhtua]] (nu Kalevala) og [[Kiestinki]] (nu Kestenga). Da offensiven indledtes den [[1. juli]], blev angrebet sinket af en sovjetisk styrke, og det varede indtil den [[9. juli]], inden det sovjetiske forsvar ved floden [[Vuonnisenjoki]] i syd og til den [[20. juli]] inden floden [[Sohjananjoki]] blev nået i nord. I syd fortsatte angrebet den [[11. juli]] med et flankeangreb over Ylä-Kuittijärvi-søen, men det sovjetiske forsvar var så effektivt, at angrebet måtte afbrydes i starten af september, mens der fortsat var 10 kilometer til [[Uhtua]], da de angribende styrker måtte overføre to bataljoner til den nordlige gruppe. Den nordlige gruppe blev forstærket med et infanteriregiment fra SS division "Nord", og angrebet fortsatte den [[30. juli]]. En uge senere blev [[Kiestinki]] erobret, og angrebet fortsatte langs vejen og jernbanen mod øst. Det finske 531. infanteriregiment rykkede meget hurtigere frem langs jernbanen end de øvrige styrker. Kommandøren for den nyligt ankomne sovjetiske 88. infanteridivision så muligheden, og det sovjetiske 758. infanteriregiment angreb gennem skoven bag det finske infanteriregiment og havde held til at omringe det den [[20. august]]. Det var den største finske enhed, som det lykkedes de sovjetiske styrker at omringe under hele krigen. Det lykkedes for finnerne at åbne en sti gennem skoven den næste dag, men forsyningsvejen via jernbanen forblev lukket, så det 53. infanteriregiment trak sig tilbage gennem skoven den [[2. september]] efter at have ødelagt efterladt materiel. De finske styrker blev forstærket med det andet infanteriregiment fra SS-Division "Nord", og det sovjetiske modangreb blev stoppet 10–15 kilometer øst for Kiestinki. I løbet af oktober blev styrkerne forsynet, udhvilet og forstærket med resten af SS-Division "Nord", men von Falkenhorst og Siilasvuo planlagde at starte et nyt angreb i november. OKW gav AOK Norwegen ordre til ikke at angribe, men forberede sig på forsvar. Imidlertid indledte von Falkenhorst og Siilasvuo alligevel deres offensiv den [[1. november]]. Det lykkedes for finnerne at gennembryde de sovjetiske linjer, og et sovjetisk infanteriregiment blev omringet mellem finner og tyskere. Situationen var truende for den Røde Hær, og den begyndte at overføre den nye 186. infanteridivision fra Murmansk til Kiestinki. Mannerheim kontaktede Siilasvuo og beordrede ham til at stoppe angrebet, da det truede Finlands forhold til [[De Forenede Stater]]. OKW gentog også sin ordre til von Falkenhorst om at stoppe offensiven, frigøre SS Division "Nord" og overføre den til Tyskland. Med ordren om at overgå til defensive operationer afgivet den [[17. november]] var det sidste forsøg på at nå jernbanen til Murmansk slået fejl. ==== Søkrigen i Den Finske Bugt ==== Efter Vinterkrigen og den sovjetiske besættelse af de [[Baltiske lande]] havde den sovjetiske flåde en stærk stilling. Den baltiske flåde var den største flåde i Østersøen med to slagskibe, 2 lette krydsere, 19 destroyere, 68 undervandsbåde og 709 marinefly. Med en sovjetisk flådebase på Hangö i det sydlige Finland og sovjetisk kontrol over de [[Baltiske lande]] var finnerne bekymrede for, at Sovjetunionen let kunne gennemføre en blokade af Finland, og den lange finske kyst ville være sårbar over for amfibieangreb. Den finske flåde (Merivoimat) var delt i to våbengrene, kystartilleriet og marinen. En række faste kystartilleriforter opført af russerne før 1. verdenskrig ([[Peter den Store]]s kystfæstninger) var nu under finsk kontrol. Marinen var lille og bestod blot af to kystforsvarsskibe, fem undervandsbåde og en række mindre enheder. Den tyske flåde kunne kun stille en mindre del af sin flådestyrke til rådighed i Østersøen, da den var optaget af krigen mod Storbritannien. Tysklands vigtigste mål i Østersøen var at beskytte skibsruterne, som blev brugt til transport af den kritisk vigtige jern[[malm]] til krigsindustrien, som blev importeret fra Sverige. Samarbejdet mellem Tyskland og Finland var tættest til søs i Østersøen og [[Den Finske Bugt]], og allerede inden krigen var de to parter enedes om at benytte taktikken fra [[1. verdenskrig]]. Begge landes marine ville udlægge miner for at eliminere truslen fra den overlegne sovjetflåde og lade landstyrkerne om at sikre sejren. Flådebasen i Hangö skulle belejres. Nogle timer før Operation Barbarossa blev indledt, begyndte den finske og den tyske marine at udlægge minebælter i [[Østersøen]] og [[Den Finske Bugt]]. Allerede på dagens anden dag stødte en sovjetisk destroyer på en mine og sank. På grund af denne taktik var Sovjetunionen ude af stand til at bruge sin overlegne flåde, og dens tab voksede i løbet af sommeren 1941. Da dens flådebaser i [[Riga]] og [[Liepaja]] gik tabt, trak den sovjetiske flåde sig tilbage til [[Tallinn]]. I slutningen af august omringede tyske tropper Tallinn, og Sovjetunionen forberedte en evakuering af byen ad søvejen. Som modtræk udlagde den tyske og finske marine 2.400 miner ud over de 600 miner, som allerede fandtes i farvandet ud for Tallinn. Tysk artilleri tog opstilling ved [[Juminda|Kap Juminda]], og nogle finske og tyske torpedobåde blev sat til at bevogte minefeltet. Evakueringen af Tallinn omfattede 160 skibe, som evakuerede 28.000 personer, herunder den kommunistiske ledelse og dens familier, tropper fra hær og marine samt 10.000 estere, som var blevet udskrevet til tvangsarbejde, foruden 66.000 tons materiel. Evakueringen begyndte om natten den [[27. august]], samtidig med at de første tyske tropper brød ind i byen. Under lastningen var den sovjetiske marine under konstant angreb fra tyske bombefly og artilleri, især da flåden nåede det stærkt minerede Kap Juminda. Ved midnat den 28. løb flåden ind i minefeltet ved Kap Juminda, mens den var under angreb af finske og tyske torpedobåde. Tabene var store: 65 ud af de 160 skibe gik tabt, og flere blev beskadiget. Op mod 16.000 ud af de 28.000 evakuerede omkom. Med meget små midler lykkedes det således den tyske og finske flåde at tilføje den sovjetiske flåde et alvorligt slag. Den trak sig tilbage til flådebasen [[Kronstadt]] uden for Leningrad, hvor dens store enheder forblev indtil sommeren [[1944]].<ref>{{Cite web |url=http://users.tkk.fi/~jaromaa/Navygallery/Mines/mines.htm |title=Finnish Navy in WW II – Mine warfare |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date=24. september 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080924094812/http://users.tkk.fi/~jaromaa/Navygallery/Mines/mines.htm |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.feldgrau.com/baltsea.html |title=Naval War in the Baltic Sea 1941-1945 |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date= 3. maj 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170503185829/https://www.feldgrau.com/WW2-German-Baltic-Sea-Naval-War |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://users.tkk.fi/~jaromaa/Navygallery/Background/Wartime/Tallinn-evac.htm |title=Finnish navy in Continuation War, year 1941 |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date=20. september 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080920155139/http://users.tkk.fi/~jaromaa/Navygallery/Background/Wartime/Tallinn-evac.htm |url-status=dead }}</ref> Snart efter led den finske flåde sit største tab den [[13. september]] [[1941]], da det finske kystforsvarsskib ''Ilmarinen'' ramte en mine og sank under [[Operation Nordwind (1941)|Operation Nordwind]], hvorved 271 finske søfolk blev dræbt. Sovjetiske styrker havde fortsat kontrollen over flådebasen Hangö på Finlands sydvestkyst, men da [[Belejringen af Leningrad]] blev intensiveret, havde den mistet sin betydning, og den blev rømmet i december 1941. ==== Politisk udvikling ==== Den [[10. juli]] indledte den finske hær en stor offensiv på det [[Karelske Næs]] og nord for [[Ladoga]]søen. I sin dagsbefaling gentog den finske præsident Carl Gustaf Mannerheim sit løfte fra den [[Finske borgerkrig]] om, at hans sabel ville forblive ude af sin skede, indtil Finland og Østkarelen var befriet. Dette var et klart signal om, at den finske involvering i krigen havde offensiv karakter.<ref>{{Cite web |url=http://www.mannerheim.fi/10_ylip/e_mtuppi.htm |title=MANNERHEIM – Commander-in-Chief – The Order of the Day of the Sword Scabbard |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date=22. september 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080922121749/http://www.mannerheim.fi/10_ylip/e_mtuppi.htm |url-status=live }}</ref> I slutningen af august 1941 var finske tropper nået frem til grænsen fra før krigen. Krydsningen af grænsen førte til spændinger i hæren, i regeringen, i de politiske partier og i folket. Militær ekspansionisme var nok blevet mere populær end tidligere, men det var langtfra alle, som bakkede om om den. De internationale relationer blev sat under pres — især over for Storbritannien og Sverige, hvis regeringer i maj havde fået at vide af udenrigsminister [[Rolf Witting]], at Finland absolut ikke havde planer for en militær kampagne sammen med tyskerne. Finlands forberedelser var af rent forsvarsmæssig karakter, hed det sig. Sveriges førende politikere havde håbet at kunne forbedre forholdet til Tyskland ved indirekte at støtte operation Barbarassa gennem Finland. Statsminister [[Per Albin Hansson]] og udenrigsminister [[Christian Günther]] opdagede imidlertid, at den politiske støtte i den nationale Samlingsregering og i Socialdemokratiet ikke var tilstrækkelig, især efter Mannerheims dagsbefaling og endnu kraftigere efter, at Finland to måneder senere unægtelig havde indledt en erobringskrig. Et håndgribeligt resultat var, at Finland blev mere og mere afhængig af leverancer af fødevarer og krigsmateriel fra Tyskland. Det britiske Commonwealth indledte en blokale af Finland, og den britiske ambassadør blev trukket tilbage. Den 31. juli [[1941]] angreb [[Royal Air Force]] den finske havn [[Petsamo]] ved ishavet.<ref>{{Cite web |url=http://www.fleetairarmarchive.net/RollofHonour/Battlehonour_crewlists/Petsamo_Kirkenes_1941.html |title=Raid on Kirkenes and Petsamo, Fleet Air Arm and the invasion of Russia, 1941. Part of the Fleet Air Arm Archive 1939-1945 |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date= 4. september 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20040904030659/http://www.fleetairarmarchive.net/rollofhonour/Battlehonour_crewlists/Petsamo_Kirkenes_1941.html |url-status=dead }}</ref>. Skaderne var begrænsede, da havnen næsten var tømt for skibe. [[Fil:Continuation War 1941.jpg|thumb|Finsk infanteri går over den gamle grænse mellem Finland og Sovjetunionen i sommeren 1941.]] Den [[11. september]] fik den amerikanske ambassadør Arthur Schoenfeld at vide, at offensiven på Det Karelske Næs ville blive stoppet ved grænsen fra før krigen, bortset fra at der ville blive foretaget nogle mindre grænseudretninger, og Finland ville "under ingen omstændigheder" deltage i en offensiv mod Leningrad, men ville i stedet indlede et statisk forsvar og afvente en politisk løsning. Over for Schoenfeld understregede Witting, at Tyskland ikke måtte få kendskab til dette. Mannerheims afvisning af at angribe Leningrad var det, som i sidste ende reddede byen. Et koordineret finsk-tysk angreb i september 1941 ville med stor sandsynlighed have gennembrudt det sovjetiske forsvar.<ref>Battle of the Baltic,The wars 1918-1945 Robert Jackson 2007 page 105 {{ISBN|184415422X}}</ref> Den [[22. september]] blev en britisk note forelagt den finske regering (af Norges ambassadør Michelet) med krav om, at de tyske tropper skulle udvises fra finsk territorium, og at Finland skulle trække sig tilbage fra Østkarelen til stillinger bag grænsen fra før Vinterkrigen. Finland blev truet med en britisk krigserklæring, hvis ikke disse krav blev opfyldt. Krigserklæringen blev udsendt på Finlands uafhængighedsdag den [[6. december]] med virkning fra den [[7. december]] klokken 12 [[GMT]]. Tidspunktet var valgt samtidig med, at der var japanske flådebevægelser i gang mod britiske kolonier i Sydøstasien og var en indikation af, at den britiske krigserklæring skulle tilskynde Sovjetunionen til at erklære krig mod [[Japan]].<ref>Wuorinen 1948 p.135</ref> I december 1941 havde den finske fremrykning nået floden [[Svir]], som forbinder de sydlige ender af Ladogasøen med Onegasøen og udgør den sydlige grænse for Østkarelen. Ved slutningen af 1941 stabiliseredes fronten, og finnerne gennemførte ikke større offensive operationer i det følgende to et halvt år. Kampmoralen blandt tropperne faldt, da det blev klart, at krigen ikke ville slutte foreløbig. Det har været foreslået, at henrettelsen af den prominente pacifist [[Arndt Pekurinen]] i november 1941 skyldtes frygt for, at demoraliseringen i hæren blev fremmet af denne form for aktivisme. === Skyttegravskrig 1942-1943 === ==== Diplomatiske manøvrer ==== Operation Barbarossa var planlagt som en ''[[Blitzkrieg]]'', der kun skulle vare nogle få uger. Britiske og amerikanske observatører troede, at invasionen ville være afsluttet inden august. I efteråret 1941 viste dette sig at være forkert, og ledende finske militærfolk begyndte at tvivle på, om Tyskland kunne afslutte kampagnen. Tyske tropper i det nordlige Finland stod over for forhold, som de ikke var tilstrækkelig forberedte på og var slet ikke i stand til at nå de opstillede mål, først og fremmest Murmansk. Finland ændrede nu strategi. Der blev tilbudt en separatfred med Sovjetunionen, men Tysklands styrke var for stor. Ideen om, at Finland måtte fortsætte krigen, men samtidig undgå at udsætte sine tropper for større fare end højest nødvendigt, vandt støtte, måske i håbet om at Værnemagten og den Røde Hær ville slide hinanden tilstrækkeligt ned, til at forhandlinger kunne gå i gang, eller i det mindste at de ikke ville stå i vejen for Finlands uafhængige beslutninger. Nogle kan endda have håbet på, at tyskerne i den sidste ende ville vinde krigen. [[Fil:Hitler Mannerheim Ryti.jpg|thumb|300px|Hitler, Marskal Mannerheim (Den finske øverstkommanderende) og den finske præsident [[Risto Ryti]] mødes, Immola – Juni 1942]] Finlands deltagelse i krigen gav store fordele for Tyskland. Den sovjetiske flåde var blokeret i Den Finske Bugt, så Østersøen var frit tilgængelig som træningsområde for tyske ubådsbesætninger og for tysk skibsfart i det hele taget, ikke mindst for transport af jernmalm fra Sverige og nikkel og sjældne metaller fra Petsamoområdet i Finland til brug for stålproduktionen. Den finske front sikrede den nordlige flanke for den nordlige tyske armegruppe i Baltikum. De 16 finske divisioner bandt et stort antal sovjetiske tropper og lagde pres på Leningrad – selv om Mannerheim afviste at angribe – og truede jernbanen til Murmansk. Hertil kom, at Sverige blev yderligere isoleret og i stigende grad var under pres for at opfylde tyske og finske ønsker, om end med begrænset succes. Trods Finlands bidrag til den tyske sag havde de vestallierede ambivalente følelser over for landet. På den ene side havde finnerne fortsat goodwill i Vesten, og på den anden side var der nødvendigheden af at støtte den vigtige østlige allierede Sovjetunionen. Resultatet blev, at Storbritannien erklærede krig mod Finland, mens USA undlod. Med få undtagelser var der ikke kampe mellem disse lande og Finland, men finske søfolk i udlandet blev internerede. I USA blev Finland fordømt for at have angrebet amerikanske [[Lend-Lease]] konvojer, men fik ros for at have fortsat med at betale af på sin gæld fra 1. verdenskrig gennem hele mellemkrigsperioden. Fordi Finland var medlem af Anti-Komintern-Pagten og havde underskrevet andre aftaler med Tyskland, Italien og Japan betragtede de allierede Finland som en af Aksemagterne, selv om finnerne så sig som krigsførende sammen med Tyskland. ==== Internationale frivillige og støtte ==== Ligesom under Vinterkrigen blev der rekrutteret svenske frivillige. Indtil december til at bevogte den sovjetiske flådebase ved Hangö, som da blev evakueret over havet, hvorefter den svenske enhed officielt blev opløst. Under fortsættelseskrigen meldte frivillige sig for tre til seks måneders tjeneste. I alt over 1.600 kæmpede for Finland, selv om kun omkring 60 var tilbage i sommeren 1944. Omkring en tredjedel af de frivillige havde deltaget i Vinterkrigen. En anden betydelig gruppe, omkring en tredjedel af mændene, var svenske officerer på orlov. Der var også en SS bataljon bestående af frivillige på den nordlige finske front fra 1942 til 1944 rekrutteret i Norge, som da var under tysk besættelse, og ligeledes nogle danskere. Omkring 3.400 estiske frivillige deltog i Fortsættelseskrigen. Ved andre lejligheder modtog finnerne omkring 2.100 sovjetiske krigsfanger til gengæld for de krigsfanger, de overlod til tyskerne. Disse krigsfanger var fortrinsvis estere og karelere, som var villige til at indtræde i den finske hær. Disse dannede, sammen med nogle frivillige fra det besatte Østkarelen, Slægts-bataljonen (på finsk: ''"Heimopataljoona"''). Ved krigens slutning krævede Sovjetunionen, at medlemmer af denne betaljon blev udleveret. Nogle lykkedes det at flygte før eller under transporten, men de fleste af dem blev enten sendt til [[Gulag]] eller henrettet. ==== Jøder i Finland ==== Finland afslog at tillade indførelse af [[holocaust|nazistisk forfølgelse af jøder]]. Finske jøder gjorde tjeneste i hæren, og jøder blev ikke blot tolereret i Finland, men de fleste jødiske flygtninge fik finsk asyl (kun 8 af 500 flygtninge blev udleveret til nazisterne).<ref name="yadvashem">{{Cite web |url=http://yad-vashem.org.il/odot_pdf/Microsoft%20Word%20-%205852.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date=29. oktober 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20081029103603/http://yad-vashem.org.il/odot_pdf/Microsoft%20Word%20-%205852.pdf |url-status=live }}</ref> Feltsynagogen i Østkarelen var en af de få på Aksemagternes side i krigen. I de få tilfælde, hvor jødiske officerer fra Finlands hær blev tildelt det tyske [[jernkors]], afslog de at modtage det.<ref name="Rautkallio">Rautkallio, Hannu, ''Suomen juutalaisten aseveljeys'' (Finnish Jews as German Brothers in Arms), 1989, Tammi</ref> ==== Finsk besættelsespolitik ==== {{uddybende|Østkarelske koncentrationslejre}} Omkring 2.600–2.800 sovjetiske krigsfanger blev overgivet til [[Nazi-Tyskland]]. De fleste af dem, ca. 2.000 sluttede sig til den [[Den russiske befrielseshær|Russiske Befrielseshær]]. En stor del af resten var hærofficerer og politiske officerer, og ud fra deres navne var 74 af dem jøder, og de fleste af dem døde i [[tyske koncentrationslejre]], mens nogle blev overgivet til [[Gestapo]] til forhør. Nogle gange blev disse udleveringer krævet til gengæld for våben eller mad.<ref>{{Cite web |url=http://www2.hs.fi/english/archive/news.asp?id=20031118IE7 |title=''Helsingin Sanomat'' &#91;&#91;8. november&#93;&#93; &#91;&#91;2003&#93;&#93;: Wartime refugees made pawns in cruel diplomatic game. |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date= 4. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110604123825/http://www2.hs.fi/english/archive/news.asp?id=20031118IE7 |url-status=live }}</ref> Det sidste var der især knaphed på i 1942 i Finland på grund af en dårlig høst, og primært af denne grund steg antallet af døde i finske lejre dramatisk. Straffe for flugtforsøg og alvorlige brud på reglerne betød isolation og henrettelse. Ud af 64.188 sovjetiske krigsfanger døde 18.318 i finske krigsfangelejre.<ref name="Ylikangas">Ylikangas, Heikki, ''[http://www2.vnk.fi/julkaisukansio/2004/j05-heikki-ylikankaan/pdf/fi.pdf Heikki Ylikankaan selvitys Valtioneuvoston kanslialle] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070808084421/http://www2.vnk.fi/julkaisukansio/2004/j05-heikki-ylikankaan/pdf/fi.pdf |date= 8. august 2007 }}'', Government of Finland</ref> Efter krigen blev der rejst tiltale mod 1.318 finske lejrfunktionærer, på grundlag af vidneudsagn fra tidligere krigsfanger, hvilket førte til 723 domfældelser, mens 658 blev frikendt. De blev tiltalt for 42 henrettelser og 242 mord. Et betydeligt antal sovjetiske immigranter, som var kommet til Østkarelen efter 1917, blev placeret i [[Østkarelske koncentrationslejre|koncentrationslejre]]. Det var russiske kvinder, små børn og gamle, da næsten alle mænd og kvinder i den arbejdsdygtige alder enten var indkaldt eller evakueret: kun ⅓ af den oprindelige befolkning på 470.000 var tilbage i Østkarelen, da de finske besættere ankom, og kun halvdelen af disse var karelere. Omkring 30% (24.000) af den tilbageværende russiske befolkning blev anbragt i lejre, 6.000 af dem var flygtninge, som blev taget til fange, mens de afventede at kunne blive transporteret over [[Onega (sø)|Onega]]-søen, og 3.000 fra den sydlige side af floden Svir, efter sigende for at sikre området bag fronten mod partisanangreb. Den første af lejrene blev etableret den [[24. oktober]] [[1941]] i [[Petrosavodsk]]. I løbet af foråret og sommeren 1942 døde 3.500 indsatte af fejlernæring. I den sidste halvdel af 1942 faldt antallet af indsatte hurtigt til 15.000 i takt med, at folk blev sendt tilbage til deres hjem eller blev flyttet til "sikre" landsbyer, og i takt med at fødevaresituationen forbedredes døde kun 500 i de sidste to år af krigen.<ref name="Laine">Laine, Antti, ''Suur-Suomen kahdet kasvot'', 1982, {{ISBN|951-1-06947-0}}, Otava</ref><ref name="Jatkosota">Maanpuolustuskorkeakoulun historian laitos, ''Jatkosodan historia 1-6'', 1994</ref> I de følgende år tilbageholdt finnerne yderligerer flere tusinde civile fra områder med partisanaktivitet, men da frigivelserne fortsatte, forblev antallet af tilbageholdte på omkring 13.000-14.000. ==== Sovjetisk partisanvirksomhed ==== [[Image:DeadFinnishcivilians1942.jpg|right|thumb|300px|Finske børn dræbt af sovjetiske partisaner i Seitajärvi i finsk Lapland 1942<ref name="Laine" /><ref name="billedtekst">{{cite web |url=http://www.hs.fi/english/article/Too+awful+an+image+of+war/1135223124092 |title=Sixty years on, there are no grounds to withhold images kept in a Finnish Defence Forces' safe |access-date=2008-01-17 |author=Anna-Stina Nykänen |last= |first= |author-link= |date=2006-11-19 |work=Too awful an image of war |publisher=HELSINGIN SANOMAT (International Edition) |pages= |language= |doi= |archive-url=https://web.archive.org/web/20061216201947/http://www.hs.fi/English/article/Too+awful+an+image+of+war/1135223124092 |archive-date=16. december 2006 |quote=De halvnøgne lig af finske kvinder og børn ligger strøet på jorden, deres lig halvt opløst. Liget af en lyshåret dreng på omkring 5 år er lagt på ladet af en lastbil. En finsk soldat holder de brændte og svedne lig af et spædbarn i sine arme. En anden konvolut viser billeder af kannibalisme. Russiske tropper, omringet af finner og uden håb om undsætning, er begyndt at spise deres døde. En tredje konvolut indeholder anskuelige billeder af henrettelser. En russisk infiltrator, fanget bag de finske linjer, smiler og ler til kameraet, mens en finsk officer retter en pistol mod ham for at henrette ham. |url-status=live }}</ref> Adskillelse i undervisning og lægehjælp mellem karelere og russere skabte fortrydelse, og fik mange etniske russere til at støtte partisanangreb.]] Sovjetiske partisaner gennemførte en række operationer. Det største mislykkedes, da den 1. Partisanbrigade blev ødelagt i begyndelsen af 1942 ved Seesjärvi søen. Partisaner uddelte propagandaaviser "[[Pravda]]" på [[Finsk (sprog)|finsk]] og "Lenins Banner" på [[Russisk (sprog)|russisk]]. En af lederne af partisanbevægelsen i Finland og Karelen var [[Jurij Andropov]].<ref>''[http://www.hrono.ru/biograf/andropov.html Andropov Yuri Vladimirovich] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081021044554/http://www.hrono.ru/biograf/andropov.html |date=21. oktober 2008 }}''. Biografi.</ref> I Østkarelen angreb de fleste partisaner finske militærforsyninger og kommunikationsmål, men på den finske side af grænsen havde næsten to tredjedele af angrebene civile mål,<ref name="Viheriävaara">Eino Viheriävaara, (1982). ''Partisaanien jäljet 1941-1944'', Oulun Kirjateollisuus Oy. {{ISBN|951-99396-6-0}}</ref> dræbte 200 og sårede 50, herunder børn og gamle.<ref>Veikko Erkkilä, (1999). ''Vaiettu sota'', Arator Oy. {{ISBN|952-9619-18-9}}.</ref><ref>Lauri Hannikainen, (1992). ''Implementing Humanitarian Law Applicable in Armed Conflicts: The Case of Finland'', Martinuss Nijoff Publishers, Dordrecht. {{ISBN|0-7923-1611-8}}.</ref><ref>Tyyne Martikainen, (2002). ''Partisaanisodan siviiliuhrit'', PS-Paino Värisuora Oy. {{ISBN|952-91-4327-3}}.</ref> === Sovjets offensiv 1944 === ==== Indledning til fred ==== [[Fil:Finnish areas ceded in 1944.png|thumb|300px|right|Områder afstået af Finland til Sovjetunionen]] Finland begyndte aktivt at finde en vej ud af krigen efter det katastrofale tyske nederlag ved [[Slaget om Stalingrad|Stalingrad]] i januar–februar 1943. [[Edwin Linkomies]] dannede en ny regering med fred som højeste prioritet. Forhandlinger blev gennemført med mellemrum i 1943–44 mellem Finland og den repræsentant, [[Juho Kusti Paasikivi]], på den ene side og De [[Vestallierede]] og Sovjetunionen på den anden side, men der blev ikke nået til enighed om en aftale. Stalin besluttede at tvinge Finland til overgivelse. En kampagne med terrorbombninger fulgte. Luftkampagnen i februar 1944 omfattede tre store luftangreb på [[Helsinki]] med over 6.000 fly. Det finske antiluftskyts slog imidlertid angrebene tilbage. Det antages, at kun omkring 5% af bomberne ramte de planlagte mål. Store angreb ramte også [[Oulu]] og [[Kotka]] men ved hjælp af aflytning af radiokommunikation og effektiv antiluftskytsforsvar var tabstallene små. ==== Generobring af Det Karelske Næs ==== {{uddybende|Vyborg–Petrozavodsk Offensiven}} Den [[9. juni]] [[1944]] indledte Sovjetunionen Vyborg–Petrozavodsk Offensiven mod finske stillinger på Det Karelske Næs og i området ved Ladogasøen. Offensiven var planlagt til at korrespondere med [[D-dag]] i Normandiet. På offensivens 2. dag brød sovjetiske styrker igennem de finske linjer, og i de følgende dage gennemførte de fremrykninger, som lod til at true Finlands overlevelse. På det 21,7&nbsp;km brede hul i fronten havde den Røde Hær koncentreret 2.851 45&nbsp;mm kanoner og 130 50&nbsp;mm kanoner. På visse steder på det Karelske næs havde Sovjetunionen opstillet 200 kanoner for hver kilometer – en for hver 5 meter. Den 9. juni afskød det sovjetiske artilleri over 80.000 granater på det Karelske Næs. Sovjetiske tropper rykkede ind i [[Petrozavodsk]] den [[28. juni]] [[1944]]. Inden de trak sig tilbage, udleverede finnerne to ugers rationer til den lokale civilbefolkning. [[Fil:Kiestinki AT cannon firing.jpg|thumb|Finske soldater afviser et sovjetisk modangreb nær Kiestinki under Fortsættelseskrigen.]] [[Fil:Josefstalinjatkosota.jpg|thumb|Ødelagt IS-2 tank nær Summa på det Karelske Næs. Billedet er taget den 17. juni 1944.]] Finland savnede især moderne anti-tank våben, som kunne stoppe de tunge sovjetiske tanks, og den den tyske udenrigsminister [[Joachim von Ribbentrop]] tilbød dem disse våben mod en garanti for, at Finland ikke igen ville søge en separat fredsaftale. Den [[26. juni]] gav præsident [[Risto Ryti]] personligt denne garanti, som han agtede at fastholde i resten af sin præsidenttid. Udover leverancer af udstyr sendte Hitler nogle brigader af angrebsartilleri og en enhed jagerbombere fra Luftwaffe, som midlertidigt skulle understøtte de mest udsatte forsvarsstillinger. Med nye forsyninger fra Tyskland kunne finnerne nu overvinde krisen og stoppede de sovjetiske styrker i begyndelsen af juli 1944. På dette tidspunkt havde de finske styrker trukket sig omkring 100&nbsp;km tilbage, hvilket nogenlunde bragte dem tilbage til den forsvarslinje, de havde holdt ved afslutningen af Vinterkrigen. Denne linje blev kendt som [[VKT-linjen]] (for ''"Viipuri–Kuparsaari–Taipale"'', og gik fra [[Vyborg]] til [[Vuoksi]] floden og langs floden til Ladogasøen ved [[Taipale]]) hvor den sovjetiske offensiv blev stoppet i [[slaget ved Tali-Ihantala]] trods deres numeriske og materielle overlegenhed. Finland var allerede da blevet af sekundær betydning for de sovjetiske ledere, som nu vendte sin opmærksomhed mod Polen og det sydøstlige Europa. De allierede havde allerede gennemført deres landgang i [[Normandiet]] og var under fremrykning mod Tyskland, og de sovjetiske ledere ville ikke give dem frit spil i [[Centraleuropa]]. Selv om den finske front igen stabiliseredes, var finnerne udmattede af krigen og ville ud af den. === Våbenhvile og efterspillet === Mannerheim havde gentagne gange husket tyskerne på, at hvis deres tropper i [[Estland]] trak sig tilbage, ville Finland blive tvunget til at slutte fred, selv om det blev på meget ufordelagtige betingelser. Et sovjetisk besat Estland ville have givet de sovjetiske styrker en favorabel base for en amfibieinvasion og luftangreb mod Helsinki og andre byer og ville have afskåret Finland fra havet. Da tyskerne rent faktisk trak sig tilbage, steg det finske ønske om at få afsluttet krigen. Måske i erkendelse af at finnerne havde ret, var de første tyske reaktioner på finske udtalelser om, at man ønskede fred, begrænset til verbal modstand. Tyskerne arresterede dog også hundredvis af finske søfolk på handelsskibe i Tyskland, Danmark og Norge. Præsident Ryti trak sig tilbage og gjorde dermed en separatfred mulig, og Finlands militære leder og folkehelt, [[Carl Gustaf Mannerheim]], blev ekstraordinært valgt til præsident af parlamentet og påtog sig ansvaret for at få afsluttet krigen. Den [[4. september]] afsluttede en våbenhvile de militære aktioner på den finske side. Sovjetunionen afsluttede kampene præcis 24 timer efter finnerne. Våbenhvilen i Moskva blev underskrevet i Moskva den [[19. september]] mellem Sovjetunionen og Finland. Finland måtte give mange indrømmelser: Sovjetunionen fik grænserne fra 1940 tilbage med tilføjelse af Petsamo området, [[Porkkala]] halvøen ved Helsinki blev leaset til Sovjetunionen som flådebase i 50 år, og transitrettigheder blev indrømmet. Den finske hær skulle hurtigt demobiliseres, og Finland skulle udvise alle tyske tropper fra sit territorium i løbet af 14 dage. Da tyskerne ikke forlod Finland inden den fastsatte deadline, måtte finnerne kæmpe mod deres tidligere allierede i [[Laplandskrigen]]. Finnerne skulle også rydde minefelterne i Karelen (herunder Østkarelen) og i Den Finske Bugt. Minerydningen var en langvarig operation, især til søs, og varede indtil 1952 med 100 dræbte og over 200 sårede til følge, flest i Lapland. I modsætning til de øvrige østeuropæiske lande, hvor krigen fortsatte til den bitre ende, kom det ikke til en sovjetisk besættelse af Finland, og Finland bevarede sin selvstændighed. Kommunisterne tog heller ikke magten som i de østeuropæiske lande. En politik, som fik navnet [[Paasikivi-Kekkonen doktrinen]] blev grundlaget for den finske udenrigspolitik over for Sovjetunionen indtil dens opløsning. Som det var tilfældet med den sovjetiske besættelse af de Baltiske Lande, anerkendte den amerikanske regering ikke Sovjets besættelse af Vestkarelen, hverken i 1940 eller 1944. <ref>Max Jacobsson "own roads"</ref> == Analyse == === Krigens mål === I modsætning til Vinterkrigen, som var en sovjetisk angrebskrig mod Finland, var Fortsættelseskrigen en finsk angrebskrig,<ref>{{Cite web |url=http://vanha.soc.utu.fi/polhist/vaihtuvat/Jokisipila_Jatkosodan%20synty%20-%20suuri%20kansallinen%20dilemma.pdf |title=Jatkosodan synty suomalaisen menneisyyden kipupisteenä |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date=25. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070925190346/http://vanha.soc.utu.fi/polhist/vaihtuvat/Jokisipila_Jatkosodan%20synty%20-%20suuri%20kansallinen%20dilemma.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.taru.pp.fi/jutut/tiejatkosotaan.html |title=SUOMEN MARSSI JATKOSOTAAN |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date=30. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070930180452/http://www.taru.pp.fi/jutut/tiejatkosotaan.html |url-status=live }}</ref> som forsøgte at rette op på det tab af territorium som fulgte med Vinterkrigen og forebygge sovjetisk aggression. Der foregår en debat i Finland om hvorvidt landet havde en realistisk mulighed for ikke at slå sig sammen med tyskerne i [[Operation Barbarossa]] og om hvor meget af den finske indsats, der var moralsk berettiget. Der er imidlertid almindelig enighed om, at et af de vigtigste finske mål var at få det i Vinterkrigen tabte område tilbage. Finlands vigtigste mål under 2. verdenskrig var, selv om det aldrig blev sagt åbent, at overleve krigen som et uafhængigt demokratisk land, som kunne fastholde sin uafhængighed i et politisk fjendtligt miljø. Specielt i Fortsættelseskrigen forsøgte Finland også at genvinde det tabte terræn fra [[Fredstraktaten i Moskva]] ved at udvide sit territorium længere mod øst, og dermed have mere ikke-finsk område at forsvare sig på, inden de sovjetiske hære nåede til finsk territorium. Nogle små højreorienterede grupper gik ind for en ideologi om et Storfinland. Finlands indsats i 2. verdenskrig var, hvad angår overlevelse og set i bakspejlet en succes, selv om prisen var høj i menneskeliv, krigsskadeerstatninger, tab af territorium, skade på landets internationale renomme og efterfølgende tilpasning til Sovjet under [[Den kolde Krig]] (se: [[Finlandisering]]). Den finsk-tyske alliance var anderledes end de fleste andre akserelationer, hvilket bl.a. ses af de finske jøders deltagelse i kampen mod Sovjetunionen.<ref>{{cite web |url=http://www.uta.fi/~tuulikki.vuonokari/fin-1.html |title="Jews in Finland During the Second World War" |access-date=2008-01-17 |author=Tuulikki Vuonokari |last= |first= |author-link= |date=2003-11-21 |work= |publisher=University of Tampere |pages= |language= |archive-url=https://web.archive.org/web/20080110115019/http://www.uta.fi/~tuulikki.vuonokari/fin-1.html |archive-date=10. januar 2008 |quote= |url-status=live }}</ref> Finnerne gennemførte ingen antijødiske tiltag i Finland, trods gentagne anmodninger fra Tyskland.<ref>{{Cite web |url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9B0DE6DA1038F93BA35756C0A961948260 |title=Letter to the New York Times by Mark Cohen, Executive Director of Holocaust Publications in New York, April 28, 1987 |access-date= 7. oktober 2008 |archive-date=22. oktober 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071022203140/http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9B0DE6DA1038F93BA35756C0A961948260 |url-status=live }}</ref> Sovjetunionens krigsmål er vanskeligere at vurdere på grund af hemmelighedskræmmeriet i det stalinistiske Sovjet. Sovjetiske kilder fastholder, at den sovjetiske politik op til Fortsættelseskrigen bedst kan betegnes som defensiv gennem offensive tiltag: delingen af det besatte [[Polen]] med Tyskland, besættelsen af Baltikum og invasionen af Finland i [[Vinterkrigen]] ses af dem som elementer i etableringen af en forsvarszone mellem den følte trussel fra de kapitalistiske lande i [[Vesteuropa]] og det kommunistiske Sovjetunionen på samme måde, som nogen ser etableringen af sovjetiske satellitstater i Warszawa-pagten og den finsk-sovjetiske samarbejdstraktat fra 1948.<ref>[http://www.aroundspb.ru/finnish/baryshnikov/pvp1932.php The problem of ensuring the security of Leningrad from the north in light of Soviet war planning of 1932-1941] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071209184336/http://www.aroundspb.ru/finnish/baryshnikov/pvp1932.php |date= 9. december 2007 }} af V.N. Baryshnikov: ''Krigen mod Finland begyndt først og fremmest på grund af de uafklarede spørgsmål om Leningrads sikkerhed fra nord og Moskvas bekymring over perspektiverne i Finlands politik. Samtidig var der opstået et ønske i den sovjetiske ledelse om at sikre en bedre strategisk position i tilfælde krig med Tyskland.''</ref><ref>[http://www.aroundspb.ru/finnish/kozlov/part_01.php Финская война. Взгляд "с той стороны"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071209182941/http://www.aroundspb.ru/finnish/kozlov/part_01.php |date= 9. december 2007 }}. A.I.Kozlov:''Efter at nationalsocialisterne var kommet til magten i Tyskland, var betydningen af de tidligere "buffer-stater" ændret drastisk. Både Sovjetunionen og Tyskland søgte at få disse stater inddraget i deres indflydelsessfærer. Sovjetiske politikere og militærfolk anså det for sandsynligt, at tysk militær i tilfælde af et angreb på Sovjetunionen ville bruge de Baltiske Lande og Finlands territorium som opmarchområder for invasionen – enten ved at erobre dem eller tvinge landene til at samarbejde. Ingen af staterne i det baltiske område – bortset fra Polen – havde tilstrækkelig militær magt til at modstå en tysk invasion.''</ref><ref>[http://militera.lib.ru/research/meltyukhov/index.html ''Stalin's Missed Chance'', af Mikhail Meltyukhov] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190808080928/http://militera.lib.ru/research/meltyukhov/index.html |date= 8. august 2019 }}:''Den Britisk-franske indflydelse i Baltikum, karakteristisk for [[1920'erne]] og de tidlige [[1930'erne|1930'er]] var i stigende grad begrænset af den stigende tyske indflydelse. På grund af den strategiske vigtighed af denne region forsøgte den sovjetiske ledelse også at øge sin indflydelse der, både ved hjælp af diplomati og propaganda. I slutningen af [[1930'erne]] var de vigtigste deltagere, når det drejede sig om indflydelse i Baltikum, Sovjetunionen og Tyskland. Ved at være en buffer-zone mellem Tyskland og Sovjet var de [[Baltiske lande]] bundet til dem gennem et system af økonomiske og ikke-angrebstraktater fra 1926, 1932 and 1939''</ref> Kendte vestlige forskere såsom [[Norman Davies]] og [[John Lukacs]] afviser dette synspunkt og hævder, at Sovjetunionens politik før krigen tog sigte på at holde sig ude af krigen og genvinde territorium, som gik tabt ved det russiske imperiums opløsning.<ref>Norman Davies 2007 'No simple victory'{{ISBN|978-0-670-01832-1}}</ref> == Slag og operationer == * [[Finlands generobring af Ladoga Karelen (1941)]] * [[Finlands generobring af Det Karelske Næs (1941)]] * [[Finlands erobring af Østkarelen (1941)]] * [[Belejringen af Leningrad]] (1941-1943) * [[Operation Silberfuchs]] (1941) * [[Vyborg–Petrozavodsk Offensiven]] (1944) * [[Slaget ved Tali-Ihantala]] (1944) * [[Slaget i Vyborgbugten (1944)]] * [[Slaget ved Vuosalmi]] (1944) * [[Slaget ved Nietjärvi]] (1944) * [[Slaget ved Ilomantsi]] (1944) == Noter == {{reflist|2}} == Litteratur == {{Commonskat|Continuation War}} * {{cite book | author = Vehviläinen, Olli | year = 2002 | title = Finland in the Second World War: Between Germany and Russia | publisher = New York: Palgrave | id = {{ISBN|0-333-80149-0}} }} * {{cite book | author = Jokipii, Mauno | year = 1987 | title = Jatkosodan synty | url = https://archive.org/details/jatkosodansyntyt0000joki | publisher = Otava | id = {{ISBN|951-1-08799-1}} }} * {{cite book | author = Sana, Elina | year = 1994 | title = Luovutetut/ The Extradited: Finland's Extraditions to the Gestapo | publisher = WSOY | id = {{ISBN|951-0-27975-7}} }} * {{cite book | author = Seppinen, Ilkka | year = 1983 | title = Suomen Ulkomaankaupan ehdot 1939-1944 | url = https://archive.org/details/suomenulkomaanka0000sepp | publisher = | id = {{ISBN|951-9254-48-X}} }} * {{cite book | author = Schwartz, Andrew J. | year = 1960 | title = America and the Russo-Finnish War | publisher = Washington, D.C.: Public Affairs Press }} * {{cite book | author = Platonov, S.P. (editor) | year = 1964 | title = Битва за Ленинград | publisher = Voenizdat Ministerstva oborony SSSR | id = }} * {{cite book | author = Maanpuolustuskorkeakoulun Historian laitos (editor) | year = 1994 | title = Jatkosodan historia 1-6 | publisher = WSOY | id = }} * {{cite book | author = Leskinen, Jari & Juutilainen, Antti (editors) | year = 2005 | title = Jatkosodan pikkujättiläinen | publisher = WSOY | id = {{ISBN|951-0-28690-7}} }} * Johansen, Claes (2013). ''Finland og den totale krig 1939-45''. Gyldeldal (Livonia Print); {{ISBN|978-87-02-13404-9}} * Хельге Сеппяля ''Финляндия как оккупант в 1941-1944 годах'' Журнал "Север" {{ISSN|0131-6222}}, 1995. [http://www.around.spb.ru/finnish/sepp/sepp2.php Se] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060708224621/http://www.around.spb.ru/finnish/sepp/sepp2.php |date= 8. juli 2006 }} * Finnish National Archive ''Luovutukset: Research on prisoner-of-war deaths, extraditions and deportations from Finland between 1939-55'', Forskningsprojekt, [http://www.narc.fi/Arkistolaitos/luovutukset/english.htm Se] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060829070019/http://www.narc.fi/Arkistolaitos/luovutukset/english.htm |date=29. august 2006 }} * {{cite book | author = Wuorinen, John H. (editor) | year = 1948 | title = Finland and World War II 1939-1944 | publisher = The Ronald Press Company }} == Eksterne henvisninger == * [http://www.historisktidskrift.se/fulltext/2010-3/pdf/HT_2010_3_485-492_arnstad.pdf Henrik Arnstad: "Finland och alliansen med Nazityskland 1941-1944" ((Svensk) ''Historisk Tidskrift'' 130:2-2010; s.485-492)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140219032144/http://www.historisktidskrift.se/fulltext/2010-3/pdf/HT_2010_3_485-492_arnstad.pdf |date=19. februar 2014 }} * [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup={Danmark-Norge}&type=cont&id=75379&query=Danmark-Norge&journal=all&fromyear=&toyear=&n=225&m=25&print=no Henrik Berthelsen: "Finlands vej til freden" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række 16 (1985); s. 519-595)]{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.historisktidskrift.se/fulltext/2011-2/pdf/HT_2011_2_307-318_mellberg.pdf Margaretha Mellberg: "Historien om Finlands fortsättningskrig" ((Svensk) ''Historisk Tidskrift'' 131:2-2011; s.307-318)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140304024653/http://www.historisktidskrift.se/fulltext/2011-2/pdf/HT_2011_2_307-318_mellberg.pdf |date= 4. marts 2014 }} * [https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/download/14845/28436 Jan Ahtola Nielsen: "Dansk frikorps til Finland i sommeren 1941?" (''Historie/Jyske Samlinger'', Bind 2001, 2001; s. 1-31)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150610212655/https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/download/14845/28436 |date=10. juni 2015 }} * [https://runeberg.org/svda/1941/0304.html "Finland åter i krig" (''Svenska Dagbladets Årsbok'', Nittonde årgången (händelserna 1941); s. 304-313)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131212155513/http://runeberg.org/svda/1941/0304.html |date=12. december 2013 }} * [https://runeberg.org/svda/1941/0361.html "Finland" (''Svenska Dagbladets Årsbok'', Nittonde årgången (händelserna 1941); s. 361-364)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131212160217/http://runeberg.org/svda/1941/0361.html |date=12. december 2013 }} {{Finlands historie|state=collapsed}} {{Navboks Karelens historie|state=collapsed}} {{Sovjetunionens historie|state=collapsed}} {{2. verdenskrig|state=collapsed}} {{lovende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fortsættelseskrigen| ]] </textarea><div class="templatesUsed"><div class="mw-templatesUsedExplanation"><p>Skabeloner der er brugt på denne side: </p></div><ul> <li><a href="/wiki/Skabelon:2._verdenskrig" title="Skabelon:2. verdenskrig">Skabelon:2. verdenskrig</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:2._verdenskrig&action=edit" title="Skabelon:2. verdenskrig">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Artikel_eller_andet" title="Skabelon:Artikel eller andet">Skabelon:Artikel eller andet</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Artikel_eller_andet&action=edit" title="Skabelon:Artikel eller andet">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Autoritetsdata" title="Skabelon:Autoritetsdata">Skabelon:Autoritetsdata</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Autoritetsdata&action=edit" title="Skabelon:Autoritetsdata">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Both" title="Skabelon:Both">Skabelon:Both</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Both&action=edit" title="Skabelon:Both">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Catalog_lookup_link" title="Skabelon:Catalog lookup link">Skabelon:Catalog lookup link</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Catalog_lookup_link&action=edit" title="Skabelon:Catalog lookup link">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Category_handler" title="Skabelon:Category handler">Skabelon:Category handler</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Category_handler&action=edit" title="Skabelon:Category handler">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Cite_book" title="Skabelon:Cite book">Skabelon:Cite book</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Cite_book&action=edit" title="Skabelon:Cite book">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Cite_web" title="Skabelon:Cite web">Skabelon:Cite web</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Cite_web&action=edit" title="Skabelon:Cite web">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Commonskat" title="Skabelon:Commonskat">Skabelon:Commonskat</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Commonskat&action=edit" title="Skabelon:Commonskat">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:D%C3%B8dt_link" title="Skabelon:Dødt link">Skabelon:Dødt link</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:D%C3%B8dt_link&action=edit" title="Skabelon:Dødt link">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:D%C3%B8dt_link/core" title="Skabelon:Dødt link/core">Skabelon:Dødt link/core</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:D%C3%B8dt_link/core&action=edit" title="Skabelon:Dødt link/core">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Error-small" title="Skabelon:Error-small">Skabelon:Error-small</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Error-small&action=edit" title="Skabelon:Error-small">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Finland_1939-1945" title="Skabelon:Finland 1939-1945">Skabelon:Finland 1939-1945</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Finland_1939-1945&action=edit" title="Skabelon:Finland 1939-1945">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Finlands_historie" class="mw-redirect" title="Skabelon:Finlands historie">Skabelon:Finlands historie</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Finlands_historie&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Finlands historie">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flagikon" title="Skabelon:Flagikon">Skabelon:Flagikon</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flagikon&action=edit" title="Skabelon:Flagikon">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flagikon/core" title="Skabelon:Flagikon/core">Skabelon:Flagikon/core</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flagikon/core&action=edit" title="Skabelon:Flagikon/core">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flagland" title="Skabelon:Flagland">Skabelon:Flagland</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flagland&action=edit" title="Skabelon:Flagland">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Flagland/core" title="Skabelon:Flagland/core">Skabelon:Flagland/core</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Flagland/core&action=edit" title="Skabelon:Flagland/core">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Forts%C3%A6ttelseskrigen" title="Skabelon:Fortsættelseskrigen">Skabelon:Fortsættelseskrigen</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Forts%C3%A6ttelseskrigen&action=edit" title="Skabelon:Fortsættelseskrigen">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Hlist/styles.css" title="Skabelon:Hlist/styles.css">Skabelon:Hlist/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Hlist/styles.css&action=edit" title="Skabelon:Hlist/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:ISBN" title="Skabelon:ISBN">Skabelon:ISBN</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:ISBN&action=edit" title="Skabelon:ISBN">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:ISSN" title="Skabelon:ISSN">Skabelon:ISSN</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:ISSN&action=edit" title="Skabelon:ISSN">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Infoboks_milit%C3%A6r_konflikt" title="Skabelon:Infoboks militær konflikt">Skabelon:Infoboks militær konflikt</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks_milit%C3%A6r_konflikt&action=edit" title="Skabelon:Infoboks militær konflikt">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Kampagneboks" title="Skabelon:Kampagneboks">Skabelon:Kampagneboks</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Kampagneboks&action=edit" title="Skabelon:Kampagneboks">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Finland" title="Skabelon:Lande data Finland">Skabelon:Lande data Finland</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Finland&action=edit" title="Skabelon:Lande data Finland">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Italien" title="Skabelon:Lande data Italien">Skabelon:Lande data Italien</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Italien&action=edit" title="Skabelon:Lande data Italien">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Sovjetunionen" title="Skabelon:Lande data Sovjetunionen">Skabelon:Lande data Sovjetunionen</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Sovjetunionen&action=edit" title="Skabelon:Lande data Sovjetunionen">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Storbritannien" title="Skabelon:Lande data Storbritannien">Skabelon:Lande data Storbritannien</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Storbritannien&action=edit" title="Skabelon:Lande data Storbritannien">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lande_data_Tyskland" title="Skabelon:Lande data Tyskland">Skabelon:Lande data Tyskland</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lande_data_Tyskland&action=edit" title="Skabelon:Lande data Tyskland">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Lovende" title="Skabelon:Lovende">Skabelon:Lovende</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Lovende&action=edit" title="Skabelon:Lovende">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Main_other" class="mw-redirect" title="Skabelon:Main other">Skabelon:Main other</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Main_other&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Main other">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Milit%C3%A6r_konflikt" class="mw-redirect" title="Skabelon:Militær konflikt">Skabelon:Militær konflikt</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Milit%C3%A6r_konflikt&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Militær konflikt">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Milit%C3%A6r_navigationsboks" title="Skabelon:Militær navigationsboks">Skabelon:Militær navigationsboks</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Milit%C3%A6r_navigationsboks&action=edit" title="Skabelon:Militær navigationsboks">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Multiparametre" title="Skabelon:Multiparametre">Skabelon:Multiparametre</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Multiparametre&action=edit" title="Skabelon:Multiparametre">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Navboks" title="Skabelon:Navboks">Skabelon:Navboks</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Navboks&action=edit" title="Skabelon:Navboks">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Finlands_historie" title="Skabelon:Navboks Finlands historie">Skabelon:Navboks Finlands historie</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Navboks_Finlands_historie&action=edit" title="Skabelon:Navboks Finlands historie">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Karelens_historie" title="Skabelon:Navboks Karelens historie">Skabelon:Navboks Karelens historie</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Navboks_Karelens_historie&action=edit" title="Skabelon:Navboks Karelens historie">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Sovjetunionens_historie" title="Skabelon:Navboks Sovjetunionens historie">Skabelon:Navboks Sovjetunionens historie</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Navboks_Sovjetunionens_historie&action=edit" title="Skabelon:Navboks Sovjetunionens historie">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Reflist" title="Skabelon:Reflist">Skabelon:Reflist</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Reflist&action=edit" title="Skabelon:Reflist">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Reflist/styles.css" title="Skabelon:Reflist/styles.css">Skabelon:Reflist/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Reflist/styles.css&action=edit" title="Skabelon:Reflist/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Small" title="Skabelon:Small">Skabelon:Small</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Small&action=edit" title="Skabelon:Small">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Sovjetunionens_historie" class="mw-redirect" title="Skabelon:Sovjetunionens historie">Skabelon:Sovjetunionens historie</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Sovjetunionens_historie&action=edit" class="mw-redirect" title="Skabelon:Sovjetunionens historie">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Skabelon:Topikon" title="Skabelon:Topikon">Skabelon:Topikon</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Topikon&action=edit" title="Skabelon:Topikon">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Trim" title="Skabelon:Trim">Skabelon:Trim</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Trim&action=edit" title="Skabelon:Trim">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Uddybende" title="Skabelon:Uddybende">Skabelon:Uddybende</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Uddybende&action=edit" title="Skabelon:Uddybende">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Vis" title="Skabelon:Vis">Skabelon:Vis</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Vis&action=edit" title="Skabelon:Vis">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:WPMILHIST_Infoboks_style" title="Skabelon:WPMILHIST Infoboks style">Skabelon:WPMILHIST Infoboks style</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:WPMILHIST_Infoboks_style&action=edit" title="Skabelon:WPMILHIST Infoboks style">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Webarchive" title="Skabelon:Webarchive">Skabelon:Webarchive</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Webarchive&action=edit" title="Skabelon:Webarchive">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Wikidata_image" title="Skabelon:Wikidata image">Skabelon:Wikidata image</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Wikidata_image&action=edit" title="Skabelon:Wikidata image">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Yesno" title="Skabelon:Yesno">Skabelon:Yesno</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Yesno&action=edit" title="Skabelon:Yesno">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Yesno-no" title="Skabelon:Yesno-no">Skabelon:Yesno-no</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Yesno-no&action=edit" title="Skabelon:Yesno-no">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:Yesno-yes" title="Skabelon:Yesno-yes">Skabelon:Yesno-yes</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:Yesno-yes&action=edit" title="Skabelon:Yesno-yes">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Skabelon:%C3%98stfronten" title="Skabelon:Østfronten">Skabelon:Østfronten</a> (<a href="/w/index.php?title=Skabelon:%C3%98stfronten&action=edit" title="Skabelon:Østfronten">redigér</a>) </li><li><a href="/wiki/Modul:Arguments" title="Modul:Arguments">Modul:Arguments</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Arguments&action=edit" title="Modul:Arguments">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Autoritetsdata" title="Modul:Autoritetsdata">Modul:Autoritetsdata</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Autoritetsdata&action=edit" title="Modul:Autoritetsdata">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler" title="Modul:Category handler">Modul:Category handler</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler&action=edit" title="Modul:Category handler">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler/blacklist" title="Modul:Category handler/blacklist">Modul:Category handler/blacklist</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler/blacklist&action=edit" title="Modul:Category handler/blacklist">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler/config" title="Modul:Category handler/config">Modul:Category handler/config</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler/config&action=edit" title="Modul:Category handler/config">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler/data" title="Modul:Category handler/data">Modul:Category handler/data</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler/data&action=edit" title="Modul:Category handler/data">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Category_handler/shared" title="Modul:Category handler/shared">Modul:Category handler/shared</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Category_handler/shared&action=edit" title="Modul:Category handler/shared">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Check_isxn" title="Modul:Check isxn">Modul:Check isxn</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Check_isxn&action=edit" title="Modul:Check isxn">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1" title="Modul:Citation/CS1">Modul:Citation/CS1</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1&action=edit" title="Modul:Citation/CS1">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/COinS" title="Modul:Citation/CS1/COinS">Modul:Citation/CS1/COinS</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/COinS&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/COinS">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Configuration" title="Modul:Citation/CS1/Configuration">Modul:Citation/CS1/Configuration</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Configuration&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Configuration">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Date_validation" title="Modul:Citation/CS1/Date validation">Modul:Citation/CS1/Date validation</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Date_validation&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Date validation">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Identifiers" title="Modul:Citation/CS1/Identifiers">Modul:Citation/CS1/Identifiers</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Identifiers&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Identifiers">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Utilities" title="Modul:Citation/CS1/Utilities">Modul:Citation/CS1/Utilities</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Utilities&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Utilities">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/Whitelist" title="Modul:Citation/CS1/Whitelist">Modul:Citation/CS1/Whitelist</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/Whitelist&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/Whitelist">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Citation/CS1/styles.css" title="Modul:Citation/CS1/styles.css">Modul:Citation/CS1/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Citation/CS1/styles.css&action=edit" title="Modul:Citation/CS1/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Error" title="Modul:Error">Modul:Error</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Error&action=edit" title="Modul:Error">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Namespace_detect/config" title="Modul:Namespace detect/config">Modul:Namespace detect/config</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Namespace_detect/config&action=edit" title="Modul:Namespace detect/config">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Namespace_detect/data" title="Modul:Namespace detect/data">Modul:Namespace detect/data</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Namespace_detect/data&action=edit" title="Modul:Namespace detect/data">vis kildekode</a>) (etableret bruger-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navbar" title="Modul:Navbar">Modul:Navbar</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navbar&action=edit" title="Modul:Navbar">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navbar/configuration" title="Modul:Navbar/configuration">Modul:Navbar/configuration</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navbar/configuration&action=edit" title="Modul:Navbar/configuration">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navbar/styles.css" title="Modul:Navbar/styles.css">Modul:Navbar/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navbar/styles.css&action=edit" title="Modul:Navbar/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navboks" title="Modul:Navboks">Modul:Navboks</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navboks&action=edit" title="Modul:Navboks">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navboks/configuration" title="Modul:Navboks/configuration">Modul:Navboks/configuration</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navboks/configuration&action=edit" title="Modul:Navboks/configuration">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Navboks/styles.css" title="Modul:Navboks/styles.css">Modul:Navboks/styles.css</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Navboks/styles.css&action=edit" title="Modul:Navboks/styles.css">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:No_globals" title="Modul:No globals">Modul:No globals</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:No_globals&action=edit" title="Modul:No globals">vis kildekode</a>) (beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:StringReplace" title="Modul:StringReplace">Modul:StringReplace</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:StringReplace&action=edit" title="Modul:StringReplace">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Tjek_for_ukendte_parametre" title="Modul:Tjek for ukendte parametre">Modul:Tjek for ukendte parametre</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Tjek_for_ukendte_parametre&action=edit" title="Modul:Tjek for ukendte parametre">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Tjek_m%C3%A6rket" title="Modul:Tjek mærket">Modul:Tjek mærket</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Tjek_m%C3%A6rket&action=edit" title="Modul:Tjek mærket">vis kildekode</a>) (semibeskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Webarchive" title="Modul:Webarchive">Modul:Webarchive</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Webarchive&action=edit" title="Modul:Webarchive">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li><li><a href="/wiki/Modul:Yesno" title="Modul:Yesno">Modul:Yesno</a> (<a href="/w/index.php?title=Modul:Yesno&action=edit" title="Modul:Yesno">vis kildekode</a>) (skabelonredaktør-beskyttet)</li></ul></div><p id="mw-returnto">Returnér til <a href="/wiki/Forts%C3%A6ttelseskrigen" title="Fortsættelseskrigen">Fortsættelseskrigen</a>.</p> <noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Fortsættelseskrigen">https://da.wikipedia.org/wiki/Fortsættelseskrigen</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks catlinks-allhidden" data-mw="interface"></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Forts%C3%A6ttelseskrigen&action=edit&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-55zsq","wgBackendResponseTime":311,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.004","walltime":"0.006","ppvisitednodes":{"value":17,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":614,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":0,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":2,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":0,"limit":20},"unstrip-size":{"value":0,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":0,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 0.000 1 -total"]},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-55zsq","timestamp":"20241124224051","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> </body> </html>